Frankrigs Macron med kurs mod krig

Paris, 27. februar 2024 (EIRNS) – Frankrigs præsident Emmanuel Macron samlede i går 27 stats- og regeringschefer eller deres ministerielle repræsentanter i Paris for at deltage i en konference om støtte til Ukraine. Macron benyttede lejligheden til at optrappe sine angreb og trusler mod Rusland.

Macrons krigeriske holdning har udviklet sig i de seneste uger,  især siden Donald Trump truede med at afskære USA’s udgifter til Europa fra NATO, hvis de forskellige lande ikke øger deres forsvarsudgifter. I slutningen af januar, under en rejse til Sverige den 30.-31. januar, understregede Macron i sine bemærkninger at Europa er nødt til at sikre sit eget forsvar, selv hvis USA beslutter ikke at fortsætte støtten til Ukraine. USA er vores allierede, en stor allieret, sagde Macron i Sverige, og understregede dog at man ikke må glemme, at Ukraine er en del af det europæiske kontinent.

 Macron kom endda med en vag trussel om, at den franske atomafskrækkelse kunne blive brugt til at afskrække fra krig i Europa. I forbindelse med gårsdagens begivenhed optrappede Macron hensynsløst situationen yderligere og erklærede endda, at “indsættelse af tropper på landjorden” ikke kan udelukkes.” I sine indledende kommentarer dramatiserede Macron og sagde, at siden krigens første dag har det, der står på spil i Ukraine, også været afgørende for vores fremtidige sikkerhed i Europa. I de seneste måneder, sagde Macron, har der været en skærpelse af den russiske attitude både indenrigspolitisk – med henvisning til det påståede mord på Navalnyj – og i Ukraine. Rusland har også øget sine cyberangreb overalt, insisterede han.

Macron udtalte: “De lande, der er repræsenteret her på konferencen i Paris, har alle sagt, hvad de tænker om den nuværende situation, og deres samlede analyse påpeger, at det inden for få år vil være nødvendigt at forberede sig på, at Rusland vil angribe disse 10 lande.” Han tilføjede: “Vi befinder os helt sikkert i et øjeblik, hvor en opvågnen er nødvendig for os alle, i betragtning af truslens ændring fra et militært og strategisk synspunkt.” Så, “for det første kan og må Rusland ikke vinde denne krig i Ukraine for Ukraines skyld. For det andet er vi i gang med at sikre vores kollektive sikkerhed, nu og i fremtiden. For det tredje er vi alle enige om, at vi ikke ønsker at gå i krig med det russiske folk.”

Macrons krigsiver er resultatet af en række begivenheder, der startede med Macrons rejse til Sverige den 30.-31. januar, hvis formål var at forny det strategiske partnerskab med landet, der netop var blevet medlem af NATO. Den 12. februar organiserede Macron så en genoplivning i Paris af “Weimar-trekanten”, den strategiske alliance fra 1991 mellem Frankrig, Tyskland og Polen, hvor det grundlæggende tema selvfølgelig var Ukraine og behovet for et forenet og stærkt EU og NATO.  

Desuden tog den ukrainske præsident Zelenskij på en rundrejse i Europa, hvor han startede i Storbritannien den 12. februar og fortsatte til Frankrig og Tyskland den 16. februar.  Under disse besøg underskrev Ukraine en fuld sikkerhedstraktat med hvert af de tre lande, der involverer fuldt militært, industrielt og civilt samarbejde, for at hjælpe Ukraine ikke kun mod russisk aggression, men også til at genvinde alt territorium det har mistet til Rusland og genopbygge det. Disse traktater giver Ukraine udsigt til et langsigtet samarbejde, der i sidste ende vil føre landet direkte ind i EU og NATO, en strategi, der blev vedtaget på NATO-topmødet i Vilnius den 11.-12. juli 2023. Den fransk-ukrainske traktat, der gælder i 10 år, kræver fuldt samarbejde med forsvarsindustrien i Ukraine for at konfrontere Rusland og, i tilfælde af yderligere russisk aggression, militær støtte til Ukraine inden for 24 timer.

Eks-NATO-general Kujat fremhæver faren ved at indsætte europæiske tropper i Ukraine

Den 27. februar 2024 (EIRNS) — Spurgt af det tyske radionetværk Deutschlandfunk om gårsdagens forslag på krigskonferencen i Paris, indkaldt af den franske præsident Emmanuel Macron, om at indsætte europæiske tropper på landjorden i Ukraine, svarede den tidligere formand for NATO’s militærkomité (2002-2005) general Harald Kujat (pensioneret)..: “Først og fremmest må man sige, at dette er en diskussion, som jeg har frygtet i månedsvis. Jo tættere det militære nederlag i Ukraine kommer, jo mere rejser spørgsmålet sig, om NATO-tropper skal følge vores våben, vestlige våben, ind i Ukraine eller ej?” Senere tilføjede han: “Jeg vil bare sige, at Macron har spillet en meget forsigtig, moderat rolle indtil videre. Jeg er forbløffet over, at han tog dette skridt.”

Kujat, som også var tidligere generalstabschef for det tyske Bundeswehr (2000-2002), sagde: “Vi ved, jeg ved i hvert fald fra tre lande, at denne mulighed diskuteres seriøst. Russerne ved det i øvrigt også. Og efter min mening har de gjort operationelle forberedelser til dette scenarie i flere uger.” Lande, der sender tropper til Ukraine, “må også gøre sig klart … at når det kommer til kamphandlinger med deres styrker i Ukraine, så er der ikke tale om NATO….”

Kujat skelnede mellem den nuværende praksis med amerikansk, fransk og britisk personale i Ukraine uofficielt og en mere officiel rolle, som ville tvinge Rusland og fremprovokere en direkte konfrontation mellem Rusland og de europæiske lande. Sidstnævnte “krigsdeltagelse” er en tilstrækkelig alvorlig anledning.

Kujat understregede dog, at presset for at få langtrækkende missiler til Kiev (både dem til Tysklands Taurus-missiler, men formodentlig også den nyligt annoncerede koalition, som Macron netop havde opfordret til) har den dækhistorie, at det bruges til at afskære “de russiske kampstyrker fra deres forsyninger fra moderlandet.” Men “det handler ikke om” dette. Det handler om, “hvad de franske og britiske kamptropper kan udrette. Det handler om at angribe strategiske mål i Rusland.” Han nævnte derefter eksemplet med det ukrainske droneangreb den 26. december 2022 på en russisk “interkontinental strategisk flyveplads i Engels, nær Saratov, hvor den atomare flåde af strategiske bombefly er stationeret. Det er sådan et strategisk mål. Forestil dig, hvis du havde ramt det atomare våbendepot med disse droner. Så ville vi begge ikke længere kunne ringe til hinanden i dag.”

Emmanuel Macron. UN Photo/Goncalo Borges Dias