Schiller Instituttets 40-års jubilæumskonference i Sverige
Den 7. februar 2024 (EIRNS) – Helga Zepp-LaRouche, grundlægger og leder af Schiller Instituttet, talte søndag den 4. februar 2024 til jubilæumskonferencen for Schiller Instituttet i Sverige, som blev grundlagt for 40 år siden. I sin tale med titlen “Den store korsvej i 2024” satte hun mobiliseringen for Gaza i centrum. Hun fortalte, hvad det internationale Schiller Institut havde sat sig for at gøre for 40 år siden i en periode, hvor krigsfaren ligeledes var på et højdepunkt med mellemdistancemissiler, der kunne affyres efter varsel, og massive fredsdemonstrationer. Hun pegede også på året 1984, som var titlen på den bog, der beskriver den massehjernevask, vi nu lever i. Til sidst var der to spørgsmål, hvor hun kom tilbage til Gaza-mobiliseringen og behovet for overalt at gentage den proces, der fik Chicagos byråd til at stemme for en våbenhvile. Hun opfordrede også alle til at forstå, hvad der sker i det Globale Syd, som de fleste mennesker i Vesten ikke har nogen anelse om.
I sin velkomsttale til konferencen havde formand Ulf Sandmark præsenteret ideen om, at konferencen skulle udgøre et programpolitisk alternativ. Han sagde: “Vi står over for valget mellem en politik for fred gennem økonomisk udvikling sammen med det Globale Syd eller at blive ruineret af en oligarkisk politik med endeløse krige og endda risiko for verdenskrig.” Vores svenske samfunds frihed til at muliggøre vores liv og produktive muligheder er nu ved at blive fuldstændig afviklet under en næsten kolonial undertrykkelse fra EU, NATO, globalistiske virksomheder, det angloamerikanske finanssystem og krigsindustrien. Sverige støtter nu fåmælt NATO’s krige og Israels folkemord på palæstinenserne. Med “forsvarssamarbejdsaftalen” med USA, som blev underskrevet af forsvarsministeren i december 2024, vil Sverige tillade tropper, som kun er underlagt udenlandske love, at komme ind i landet og lade dem operere uafhængigt på 17 svenske militærbaser. Dette er uden nogen restriktioner på at medbringe atomvåben. Schiller Instituttet har tilsluttet sig en aktionsgruppe for at forhindre Riksdagen i at blåstemple denne aftale den 8. maj. Vi har nu denne konference til at udstikke kursen for, hvordan Sverige vil genvinde sin frihed ved at genopbygge samfund, økonomi, uddannelse og kultur på en bred front, udtalte han.
Efter fru Zepp-LaRouches tale var der præsentationer på svensk af Hussein Askary, Schiller Instituttets internationale koordinator for Sydvestasien: “Verden har forandret sig: Bør Vesten samarbejde med det Globale Syd?”; af Kjell Lundqvist: “Hvordan Sverige blev bygget og kan genopbygges”; af Stephen Brawer: “Det filosofiske grundlag for genopbygning”; af Elias Dottemar: “Det fremtidige menneske”; og endelig Sandmark: “Hvordan kan genopbygningen finansieres?”
Om formiddagen havde Schiller Instituttets årsmøde i Sverige valgt den nye bestyrelse med Ulf Sandmark (formand), Kjell Lundqvist, Hussein Askary, Elias Dottemar, Stephen Brawer, Petra Karlsson og Jens Sundström.