Kontakt os: +45 53 57 00 51 eller si@schillerinstitut.dk

Zepp-LaRouche til Den Internationale Fredskoalition:
“Vi har brug for en ekstraordinær mobilisering af mennesker med god vilje

Zepp-LaRouche til Den Internationale Fredskoalition:
“Vi har brug for en ekstraordinær mobilisering af mennesker med god vilje
image_pdfimage_print

Ikke korrekturlæst

ANASTASIA BATTLE: Velkommen alle sammen! Dette er Den Internationale Fredskoalition. Dette er det 42. møde i træk, vi har afholdt. Tak til jer alle for at komme. Der er sket en meget vigtig optrapning lige nu med hensyn til faren for atomkrig, og mange af os har været i rødt alarmberedskab de sidste par dage. Så jeg vil gerne takke alle for at komme med så kort varsel.

I dag har vi en række talere, journalister, eksperter og folk, der vil svare på forskellige dele af præsentationerne. Vi vil have en diskussionsperiode, og folk vil rapportere om al den organisering, de har lavet i løbet af ugen. Jeg har to medmoderatorer, som også vil være til stede – Dennis Small og Dennis Speed, som er fra Schiller Instituttet. Vi åbner med Helga Zepp-LaRouche, som starter med den politiske situation. Hun er grundlægger af Schiller Instituttet og initiativtager til Den Internationale Fredskoalition. Værsgo, Helga.

HELGA ZEPP-LAROUCHE: Goddag. Lad mig først og fremmest byde jer alle velkommen. Jeg tror, at alle tænkende mennesker er klar over, at krigsfaren accelererer med en utrolig hastighed. Det er næsten umuligt at finde ud af, hvor man skal begynde med de voksende kriser for menneskeheden, som vi befinder os i. Ikke alene har vi en stigende fare for, at en krig mellem NATO og Rusland kommer lige om hjørnet; en forværring af situationen med Kina; men vi har også disse utrolige humanitære kriser, som dræber mennesker i hundredtusindvis: Det er naturligvis Gaza, Haiti og Sudan. At sige, at menneskeheden befinder sig i en ekstraordinær krise, er en meget mild måde at beskrive det på. Derfor har vi formuleret en erklæring, som vi ønsker at præsentere i dag, fordi vi ønsker – hvis I er enige – at bruge den som et redskab til at mobilisere og kontakte så mange mennesker, organisationer, institutioner og folkevalgte, som vi overhovedet kan. For jeg tror, at hvis vi ikke ændrer den nuværende kurs, så tror jeg, at vi er på vej direkte ind i en katastrofe, en vej, hvor der ikke er nogen vej tilbage.

Jeg synes, det er svært at sige, hvilken krise der er værst, for de har alle potentiale til at komme helt ud af kontrol. Situationen omkring Ukraine bevæger sig tydeligvis mod et punkt, hvor der sker ændringer, som general Kujat sagde allerede i august 2023, at når det står klart, at ukrainerne ikke kan vinde – og det er ved at blive meget indlysende – så vil NATO stå over for en beslutning om enten at gå efter diplomatiske forhandlinger eller at eskalere. Lige nu er det, som om ren og skær galskab, sindssyge har grebet mange ledere i Vesten, så de ønsker at gå efter konfrontationen. Det afspejles i det faktum, at selv om kansler Scholz (heldigvis) stadig holder ud ved ikke at gå med til at sende Taurus-krydsermissilerne, så forhindrer det ikke oppositionen og endda dele af hans egen koalition i at holde trommen i gang for at få Taurus sendt af sted. Det ville ikke ændre noget, lige så lidt som noget andet våben har ændret eller vil ændre noget, for hvis hele den ukrainske befolkning er så svækket, at de ikke kan blive ved med at kæmpe, vil intet våben i verden kunne gøre en forskel. Men det forhindrer ikke folk i at optrappe. Macrons også uforståeligt vanvittige udtalelse om at sende franske tropper på jorden ind i Ukraine; næstformanden for Dumaen Pyotr Tolstoy kom dybest set med en meget hård, ligefrem bemærkning, hvor han sagde, at hvis disse franske soldater kommer til Ukraine, vil de lide samme skæbne som Napoleons hær. Hvis du husker, blev en hær på flere hundrede tusinde reduceret til et par dusin elendige mennesker ved slutningen af Napoleons felttog. Og ikke meget bedre var skæbnen for det tyske Reichswehr, der forsøgte at komme ind på russisk territorium. Så det er meget tydeligt, at russerne lige nu fremkalder billedet af disse to store felttog, som endte med et knusende nederlag for disse indtrængere.

NATO ser ud til at være fast besluttet på at optrappe. Der er lige nu en stor NATO-delegation i Kiev, som mødes med regeringen i Kiev. Men der er også et Kyiv Security Forum, hvor en hel masse andre tidligere topembedsmænd – Van Rompuy, Barroso, Lady Ashton og forskellige andre EU-embedsmænd – deltager. Admiral Rob Bauer, leder af NATO’s militærkomité, sagde, at NATO og Ukraine aldrig har været tættere på hinanden, vi er næsten integrerede. Så det er virkelig tydeligt, at vi har nået en tærskel, og ingen taler om diplomati. Vi var meget tæt på en diplomatisk løsning i marts 2022, og krigen kunne være endt lige der, men så kom Boris Johnson, som burde bebrejdes og diskuteres mere som en krigsmager – ingen diskuterer det. Han smadrede denne mulighed, og nu bevæger vi os tomme for tomme mod Tredje Verdenskrig. Den samme Pjotr Tolstoj sagde, at franskmændene fremprovokerer Tredje Verdenskrig ved at gøre det. Jeg tror, at vi virkelig balancerer på randen af en frygtelig katastrofe for menneskeheden.

Det er ubegribeligt! Tyskerne sagde ved afslutningen af Anden Verdenskrig “Aldrig mere!”, og aldrig mere skulle krig udgå fra tysk jord. Det ser ud til, at atlantisternes overtagelse af flere institutioner i Tyskland er så komplet, at hele historien ser ud til at være glemt. Det er utroligt! Tyskerne, som ikke havde den eneste skyld, men de havde en stor del af skylden for, hvad der skete i Anden Verdenskrig og grusomhederne omkring den, og de ser ud til at have glemt alt dette. I lyset af den tyske skyld – og de havde denne skyld – var det utroligt generøst, at Sovjet eller russerne i slutningen af Sovjetunionen gik med til en fredelig tysk genforening. Det ser også ud til at være glemt. I dag er der nogle revanchister, der siger, at det var Willy Brandts og Egon Bahrs Ostpolitik, der ville have ført til Putins invasion i Ukraine. Det er så utroligt, hvad folk tolererer. Og hvis man kritiserer det, risikerer man straks at blive udstødt, at blive angrebet med alle mulige ting. Det er helt utroligt! Så en forandring er nødvendig. Den eneste kraft, der ser ud til at bevæge sig i retning af en diplomatisk løsning, er Kina. Men det får meget lidt respons fra kræfterne i Vesten.

Lige så foruroligende er situationen i Gaza, hvor der ifølge alle FN-rapporter dør 500 mennesker om dagen på grund af mangel på mad og sygdomme. Netanyahu siger angiveligt, at invasionen af Rafah vil ske før eller siden, at taktisk diplomati, men ingen effektiv intervention finder sted på nuværende tidspunkt.

Så jeg tror, vi har brug for en ekstraordinær mobilisering af mennesker med god vilje. Det er ikke befolkningen, der ønsker krig. Hvis man går rundt i alle lande og spørger folk: “Går du ind for en verdenskrig, der kan udslette denne civilisation?”, vil et overvældende flertal naturligvis sige: “Absolut ikke.” Men det er medierne og det, Ray McGovern altid kalder MICIMATT-strukturen, som sørger for, at det kun er krigsmagerne, der bliver hørt i tv og radio. Vi må på en eller anden måde finde en måde at imødegå det og lægge løsninger på bordet, for disse løsninger findes. Vi har snart vores Oasis Plan-konference for Sydvestasien, som får en masse meget positiv genklang, især fra kræfter i regionen. Og vi har absolut brug for et nyt paradigme, for hvis der er noget, vi kan lære af den westfalske fred, så er det, at hvis man fortsætter en krig ud over et vist punkt, så er der ingen tilbage i live til at nyde sejren. Det er grunden til, at folkene i Den Westfalske Fred kom sammen og blev enige om de principper, der er grundlaget for international lov. Vi er nu nået til et punkt, hvor ingen vil vinde en sejr i denne krise. Derfor har vi brug for en tilgang som Den Westfalske Fred, den nye internationale sikkerheds- og udviklingsarkitektur, som vil omfatte interesserne for hvert eneste land på planeten, både sikkerhedsinteresser, men også udviklingsinteresser.

Hvis vi ikke kan nå frem til sådan en tilgang, er jeg bange for, at vi ikke kommer til at leve ret længe. Så jeg synes virkelig, vi skal tage denne resolution, som nogen måske kan læse nu eller senere se andre steder i briefingen og a[t https://eir.news/2024/03/our-outcry-must-not-come-too-late/], og så skal vi bruge den til virkelig at gå ind i en total mobilisering for at vække folk og sørge for, at denne politik bliver ændret. Det var det, jeg ville sige.

Afsluttende bemærkninger

Jeg tror, at forværringen af den strategiske situation vil gå op for folk over hele verden, for hvis russerne rent faktisk siger, at der nu er krigstilstand, så vil det blive hørt. Jeg kan kun håbe, at en masse idiotiske mennesker, som tror, at det hele er bluff og ikke vil ske, vil vågne op. Så jeg tror, det er et unikt øjeblik at tage denne erklæring, som Dennis læste i begyndelsen – jeg siger ikke, at det er Bibelen, eller at det ikke kunne gøres bedre, men det er noget, vi besluttede at udsende med henblik på mobilisering. Jeg vil opfordre alle til virkelig at investere noget tid i at sikre, at vi når ud til alle organisationer og institutioner, som bør være bekymrede og mobiliserede. Det vil sige alle dele af den internationale fredsbevægelse, selv de etablerede som Physicians Against Nuclear War og mange andre. Ræk ud til kirker, fagforeninger, civile grupper; og sørg for, at de handler på baggrund af denne erklæring. For jeg tror, at der vil være store demonstrationer i mange europæiske lande i påsken, som er ni dage fra nu, så tag denne erklæring eller måske en anden pjece, som vi stadig vil producere, og deltag massivt i disse marcher og forsøg at diskutere indholdet af diskussionen fra i dag med alle disse grupper. Kom ind i en følelse af mobilisering. Jeg beder dig om, at du ikke bare kommer og lytter til dette opkald en gang om ugen, men at du virkelig bliver en organisator. Lige nu er der meget få mennesker, der forstår krisens alvor og har en løsning. Jeg vil bede jer om denne form for øjeblikkelig mobilisering. Gå til kirker, gå til præster, gå hvor som helst – borgmestre, hvad som helst I mener er inden for jeres rækkevidde og omgivelser.

Det andet, jeg vil sige, er, at vi er nødt til at adressere de underliggende årsager til, at dette sker. Jeg vil gerne tilføje til det, Dennis sagde, at det ikke kun er den økonomiske krise og krisen i det vestlige finanssystem, der er årsagen til det. Der er det faktum, at dele af resten af verden ikke kollapser; de er i fremgang. Kina er på vej op, hele Asien er på vej op. I mellemtiden har det meste af det Globale Syd allieret sig med BRIKS. Så længe man har Wolfowitz-doktrinen, som er idéen om, at USA’s unipolære position skal opretholdes med alle midler, så vil det være den fortsatte årsag til disse krige, ud over alt det, der allerede er blevet sagt. Derfor vil jeg virkelig gerne have dig til at tænke over denne idé om en ny international sikkerheds- og udviklingsarkitektur. Jeg ved, at de fleste mennesker ikke tror, at de kan ændre noget, eller at de kan være med til at ændre hele verdensordenen. De fleste tænker, at de er for små, og at det ikke er deres job. Men vi bør tænke som verdensborgere, for hvis verden er i uorden, har hver af os ret til at tænke over, hvordan vi kan gøre verden bedre. Vi mener det helt alvorligt med ideen om at skabe en ny international sikkerheds- og udviklingsarkitektur. Vi vil afholde konferencer om det emne. Så jeg vil bede dig om at se på, hvad vi har skrevet om det indtil videre. De ti principper, som jeg har sendt videre som et forslag til diskussion, og bare for at give folk en fornemmelse af, hvad der bør være en del af sådan en ny arkitektur, hvis du er enig i den tilgang og gør dig bekendt med den, så begynd at diskutere det i dine sociale grupper, hvor du er. Dette er noget, hvor vi har brug for en masse kræfter verden over til at sige, at hvis den nuværende verdensorden fører til verdenskrig, hvad kan vi så erstatte den med for at skabe en varig fred for hele menneskeheden, så vi kommer ud af denne fare? Jeg tror, at en ny international sikkerheds- og udviklingsarkitektur er den eneste måde, hvorpå vi kan løse disse problemer.

Så det vil jeg bede dig om at gøre, og måske kan vi tage det op på næste møde i næste uge.

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*