London sætter alle sejl til for at lade langdistanceraketterne flyve ind i Rusland

London sætter alle sejl til for at lade langdistanceraketterne flyve ind i Rusland

DENNIS SMALL

Den 15. september 2024

Den britiske udenrigsminister David Lammy vendte tilbage fra sine møder med den amerikanske udenrigsminister Tony Blinken for at gå i æteren den 15. september og opfordre begge lande til at begynde at affyre NATO-våben dybt ind i Rusland fra ukrainsk territorium. Over for BBC nægtede Lammy »at bekræfte, om Storbritannien og dets allierede planlagde at tillade, at missiler blev brugt mod mål i Rusland. Men han tilføjede: »Dette er under nøje drøftelse med ukrainerne, da vi vurderer, hvad de har brug for, når de går vinteren i møde. Lammy sagde, at Storbritannien og andre allierede ville møde præsident Zelenskyj ved FN’s generalforsamling i New York om mindre end 12 dage, og foreslog at spørgsmålet ville blive diskuteret da.«

Lammy afviste også præsident Putins skarpe advarsel den 12. september om konsekvenserne af en direkte krig mellem NATO og Rusland. Han beskyldte Putin for at » kaste støv op i luften« og tilføjede: »Der er en masse brovten – det er hans modus operandi

Ifølge Londons Sunday Times opfordrede fem tidligere britiske konservative forsvarsministre – Grant Shapps, Ben Wallace, Gavin Williamson, Penny Mordaunt og Liam Fox – samt tidligere premierminister Boris Johnson alle premierminister Keir Starmer til at »tillade Ukraine at bruge langtrækkende missiler på russisk territorium, selv uden USA’s støtte«, ifølge en Reuters-trådog advarede Starmer om, at »enhver yderligere forsinkelse vil opmuntre præsident Putin. «

Den tidligere premierminister Boris Johnson rejste sågar til Kiev i weekenden for at sætte trumf på, mødtes med Zelenskyj og krævede, at Storbritannien og USA lod Ukraine bruge begge nationers langdistancemissiler, Storm Shadow, SCALP og ATACMS, mod mål på russisk territorium.

Tysklands Scholz om at sende Taurus-missiler til Ukraine: Nej, og »sådan vil det forblive

CARL OSGOOD

Den 15. september 2024 . Den tyske kansler Olaf Scholz, som næppe er kendt for sin politiske rygrad, nægter at rokke sig fra sin offentlige holdning om, at Tyskland ikke vil sende Taurus-missiler til Ukraine. I en tale til en forsamling den 14. september i byen Prenzlau i Brandenburg, gentog han sit afslag om at forsyne Ukraine med langtrækkende Taurus-missiler, på grund af bekymring for at det kunne føre til en alvorlig optrapning af situationen. »Det sagde jeg nej til,« sagde Scholz ifølge TASS, som citerer det tyske nyhedsbureau DPA. Brandenburg er den tredje østtyske delstat, der afholder lokalvalg i denne måned, og det sker den 22. september.

Ifølge kansleren ville det være et problem, hvis Ukraine fik tilladelse til at angribe dybt inde i Rusland, og det vil han ikke tillade. »Det gælder også andre våben, hvis vi skulle levere dem, som kunne ramme på så lang afstand,« sagde Scholz. »Sådan vil det blive ved med at være…. Derfor holder jeg fast i min holdning, selv om andre lande beslutter noget andet. Jeg vil ikke gøre det, fordi jeg anser det for at være et problem.«

Foto: Wikimedia Commons