Fare eller fred?
Ikke korrekturlæst
14. december 2024 (EIRNS) – Mens verden vakler på randen af atomar optrapning og økonomisk kollaps, opstår der et påtrængende spørgsmål: Kan fornuft og udvikling sejre over overherredømme og krig?
Scott Ritters artikel »How Trump Saved Christmas«, som EIR har bragt, fremhæver et afgørende øjeblik i forholdet mellem USA og Rusland. Da spændingerne optrappedes på grund af Biden-regeringens beslutning den 17. november om at tillade Ukraine at opstille amerikanske ATACMS-missiler i Rusland, kan Trumps fordømmelse af politikken i et interview med Time Magazine den 25. november have været en nøglefaktor i at forhindre Moskva i at svare igen med strategiske atomvåben. Ritter arbejder på at få støtte i Kongressen til HR 10218, som vil forbyde brug eller overførsel af ATACMS-missiler til Ukraine.
Trumps erklæring om, at det ville være »vanvittigt« og »en meget stor fejltagelse« at bruge amerikanske missiler til angreb i Rusland, står i skarp kontrast til de strategiske planlæggere, der i øjeblikket sidder i magtens haller. Viceadmiral Thomas »TR« Buchanan, direktør for Planer og Politik i USA’s Strategiske Kommando – det vil sige atomstyrkerne – tager muligheden for, at USA »vinder« en atomkrig, så alvorligt, at han går ind for at holde noget af det amerikanske atomarsenal tilbage for at være klar til flere kampe og en anden atomkrig.
I den ødelagte verden, som en atomkrig efterlader, og som det kan tage den menneskelige civilisation århundreder at komme sig over, hvis den da ikke bliver helt udslettet, hvem vil så prioritere at opretholde yderligere atomvåben? Hvad er oprindelsen til den sygdom, han så roligt giver udtryk for?
Eller hvad med det amerikanske marinekorps’ kommandant, general Eric Smith, som pralede af USA’s militære overlegenhed over for Kina og sagde, at »fordelen ligger hos os, fordi vores sidste kamp blev optaget på en eller andens iPhone 14. Kinas sidste kamp blev indfanget på et maleri, og det bør de ikke glemme.” Er det et tegn på ære at være konstant involveret i krig?
I mellemtiden befinder de europæiske lande sig på forskellige niveauer af økonomisk kollaps, endda mens militærudgifterne stiger. Tysklands maskinbygningssektor, som engang var en søjle af industriel styrke, står over for et fald på 8 % i produktionen i et land med høje energiomkostninger og strenge grønne reguleringer. I Frankrig afspejles Emmanuel Macrons politiske kampe i Moody’s nedgradering af den franske gæld. Og se bare på den første valgrunde den 1. december i Rumænien – omstødt af domstolene – og Georgien, hvor den nuværende præsident nægter at forlade sin post. Hvad skete der med »demokratiet«?
Eller overvej, hvad der lige er foregået i Syrien. De gamle medier falder over hinanden for at rose Hay’at Tahrir al-Sham (HTS)-lederen Abu Mohammad al-Jolani, som står i spidsen for en rebranded al-Qaeda/al-Nusra-front, blev sat på FBI’s liste over eftersøgte med en pris på 10 millioner dollars og nu hyldes som leder af »›mangfoldighedsvenlige‹ jihadister«, der er ved at omforme Syrien. Konsekvens er ikke den regelbaserede ordens stærke side…
Samfund og individer har brug for et højere kald!
I stedet for atomart og økonomisk slagsmål har verden brug for videnskabeligt samarbejde. I stedet for at skabe fjender skal vi skabe økonomiske partnerskaber.
I mellemtiden tilbyder Kina en anden opfattelse af globalt lederskab ved at fremme fred i verdens brændpunkter. Det har netop rekrutteret endnu et land, Nepal, til sit Bælte- og Vej-Initiativ i form af infrastrukturprojekter.
Bliver det næste år præget af fare eller fred?
Løsningen ligger i hænderne på ledere og borgere over hele verden, og Schiller Instituttet skabte en fænomenal præsentation af de nødvendige ideer på sin enestående konference den 7.-8. december. Og søndag den 15. december fejrer Schiller Instituttets New York City Community Chorus sit 10-års jubilæum med en koncert på Manhattan, som også vil blive livestreamet kl. 16.30 ET.
Bemærk: EIR er glade for at kunne meddele, at EIR‘s latinamerikanske direktør Dennis Small har modtaget en pris fra Mexicos journalistklub som anerkendelse af sit arbejde.