Den Internationale Fredskoalition; Udvikling som ‘fredens våben’

Den 2. maj 2025 (EIRNS) – I næsten to år har Den Internationale Fredskoalition, der blev oprettet for at forene fredsbevægelser fra hele verden uanset ideologi, afholdt ugentlige onlinekonferencer med over 55 repræsenterede nationer og tusindvis af deltagere. Den 2. maj fejrede koalitionen en milepæl med sit 100. møde i træk.

Helga Zepp-LaRouche, grundlægger af Schiller Instituttet, fremlagde en nøgtern statusrapport. Trods koalitionens voksende indflydelse »ser vi en meget foruroligende stigning i konflikter«. Selvom der kan være regionale årsager til disse konflikter, er den underliggende årsag den spænding, der er skabt af det gamle, koloniale systems forfald og fremkomsten af det nye. Hun tog fat på det nye udbrud af fjendtligheder mellem Indien og Pakistan og opfordrede til en uafhængig undersøgelse af den terrorhandling, der udløste konflikten. Situationen i området er ved at blive optrappet. Begge sider diskuterer brugen af atomvåben.

Der er blevet bekendtgjort en ny aftale i Ukraine, hvor USA kan udvinde råstoffer, hvilket muligvis inkluderer, at nogle amerikanske tropper vil forblive i Ukraine, hvilket måske »ikke er efter russernes smag«. Desværre er »nogle vanvittige europæere fast besluttet på at fortsætte denne krig«.

På handelskrigsfronten advarede hun om, at told kan udløse en statsbankerot i udviklingslandene og/eller et sammenbrud af det finansielle system. Præsident Trump har ikke tænkt dette igennem.

Siden 2. marts har Israel blokeret Gaza, og det er en krigsforbrydelse at bruge mad som et krigsvåben. Vi har opfordret til en international mobilisering for at sætte LaRouches Oase-plan på dagsordenen for en konference på et højt niveau, som FN har planlagt om to-statsløsningen, der skal finde sted den 2.-4. juni 2025 i New York. Den afdøde pave Frans kaldte udvikling for »fredens våben«, hvilket gjorde ham til en stiltiende tilhænger af Oase-planen.

Hvor vigtige regionale foranstaltninger end måtte være, er vi nødt til at gøre en ende på geopolitikken for at finde en varig løsning. Vi har brug for et nyt paradigme, der sætter menneskeheden først. Vi opfordrer fortsat til, at de Ti principper for en ny international sikkerheds- og Udviklingsarkitektur bliver ført ud i livet.

Oberst Richard H. Black (pensioneret), tidligere chef for den amerikanske hærs afdeling for strafferet i Pentagon og tidligere senator for delstaten Virginia, advarede om, at »under Biden-administrationen blev USA voldsomt provokerende over for Kina«. Han fremlagde en tidslinje over provokerende handlinger, såsom kongresmedlem Nancy Pelosis og andres besøg i Taiwan med det udtrykkelige formål at provokere Kina. »Tænk på omfanget af en mulig krig med Kina, og sammenlign det med Vietnam,« sagde Black. Vietnam-krigen var kostbar for USA og endte med et nederlag. Kina er 29 gange større end Vietnam, har en langt større befolkning og langt mere avanceret teknologi.

Ambassadør Hossein Mousavian, tidligere ambassadør fra Iran i Tyskland, beskrev, hvordan Iran havde forsøgt at indgå et kompromis med Vesten; de gik med til at samarbejde med IAEA og eksportere uran beriget til 60 % til Rusland for at dæmpe frygten for, at de havde til hensigt at udvikle atomvåben. Trump-administrationen havde gjort nogle fremskridt med forhandlingerne, men så blev det tekniske team, der skulle sendes til Oman, aflyst, tilsyneladende på grund af en indblanding fra Netanyahu, der sagde, at Israel kun ville acceptere »Libyen-modellen« (som kulminerede i Libyens totale ødelæggelse). Den amerikanske udenrigsminister Rubio hævder, at uranberigelse kun kan bruges til bomber, hvilket er en absurd usandhed. Mousavian fremlagde en lang liste over stater, der har berigelsesprogrammer, men ingen atomvåben.

Ofer Bronchtein, tidligere rådgiver for den israelske premierminister Yitzhak Rabin og præsident for det Paris-baserede Internationale Fredsforum, er i øjeblikket rådgiver for den franske præsident Emmanuel Macron om situationen i Israel. Han mener, at det fransk-saudiske initiativ til en to-statsløsning kan lykkes, og forsøger at opbygge en koalition til støtte for det. Zepp-LaRouche bad ham om at deltage i mobiliseringen for Oase-planen. Han svarede, at Rabin forstod vigtigheden af vand: »Uden vand vil der ikke være fred.«

International ret under trussel

Jonathan Kuttab, international menneskerettighedsadvokat, administrerende direktør for Friends of Sabeel North America og medstifter af Nonviolence International, talte om problemet med Israels »totale straffrihed for at ignorere international ret« og ikke længere engang gider at komme med »undskyldningen om militære mål«. Mere end 230 journalister er blevet dræbt af IDF, flere end i nogen tidligere konflikt. »Vi ser nu et bevidst angreb på internationale institutioner, på internationale domstole og på selve den internationale lovgivning.« Dette har konsekvenser, der rækker langt ud over den israelsk-palæstinensiske konflikt.

Der blev vist uddrag af et videointerview af EIR‘s Gerald Belsky med Maoz Inon, en israelsk fredsaktivist og leder af fredsdemonstrationen i Jerusalem den 8.-9. maj, People’s Peace Summit. Han sagde, at »den eneste måde at ændre virkeligheden på er i drømmeverdenen.« Vi er nødt til at råbe det, danse det, synge om det for at legitimere drømmen. Vi har brug for diplomati, dialog og forhandlinger. De nuværende skovbrande i Israel er en konsekvens af, at investeringer, der burde være gået til vandforvaltning, er blevet omdirigeret til militære formål.

LaRouche-aktivisten Robert Castle gav en rapport om arbejdet med at nå ud til unge. Han har arbejdet med Jose Vegas kongreskampagne i Bronx, hvor han har mødt studerende på vej til undervisning og »udfordret de unge borgere i vores republik til at spørge sig selv, om de har et moralsk ansvar for at gribe ind i denne krise.«

Zepp-LaRouche var helt enig med Kutab: Det handler ikke kun om Gaza, det større problem er verdenssamfundets manglende reaktion på folkemordet i Gaza, som kan føre til et fuldstændigt sammenbrud af folkeretten og forfald til barbari. Folkeretten eksisterede ikke før den Westfalske Fred, som gjorde den nødvendig.

Diskussion

Zepp-LaRouche besvarede et spørgsmål om konflikten mellem Indien og Pakistan med at spørge: cui bono? Mange nationer, der ønsker at blive medlem af BRIKS, er blevet udsat for økonomisk/finansiel krigsførelse eller voldelig destabilisering.

Kutab blev spurgt, hvad civilsamfundet kan gøre, når regeringerne ikke handler. Han støttede BDS og sagde, at vi bør organisere fodbold- og kulturorganisationer (som spillede en stor rolle i afskaffelsen af apartheid i Sydafrika).

En tysk deltager gentog sin opfordring til, at solenergi anvendes i stedet for atomkraft i Oase-planen. Han blev inviteret til at deltage i den kommende konference, hvor dette emne vil blive drøftet. Medordstyrer Dennis Small mindede ham om, at energigennemstrømningstæthed er måleenheden for evaluering af energikilder. Da Den Iberiske Halvø udelukkende satsede på sol- og vindenergi, brød deres energiforsyning fuldstændig sammen i sidste uge.

Der blev stillet et spørgsmål: Var mordet på Rabin i november 1995 vendepunktet for den nuværende krise? Kutab svarede: »Der er ingen tvivl om, at Rabin selv forsøgte at håndtere situationen på en ny måde.« Men der var problemer både før og efter Rabin.

Ordstyrer Anastasia Battle rapporterede, at der har været et angreb på Freedom Flotilla i internationalt farvand, hvor nogle IPC-deltagere har været om bord på flåden. Vi håber, at de er i sikkerhed og har det godt.

Som svar på et spørgsmål fra den kinesiske mediegruppe om handelskrigen, sagde Zepp-LaRouche: »Præsident Trump vakler i øjeblikket og reagerer på pres.« Hun citerede Nicholas af Cusa, der sagde, at hvis man har et systemisk problem, kan man ikke løse det ved at tage fat på perifere problemer. Det menneskelige kreative sind har altid evnen til at løse problemet på et højere niveau end det niveau, hvor problemet opstod. Afslutningsvis gentog hun sin opfordring til folk om at slutte sig til os i arbejdet med at sætte Oase-planen og de ti principper på dagsordenen for den kommende konference i juni.