Globale brændpunkter: Trump-administrationen forsøger sig med diplomati

Fra EIR Strategic Alert, Wiesbaden den 13. maj 2025

Det er for tidligt at sige med sikkerhed, at Trump-administrationen er ved at gå over til diplomati for at løse globale brændpunkter. Men begivenhederne i den sidste uge antyder, at den amerikanske præsident har afvist Bush-Obama-Biden-politikken for permanent krigsførelse, som er dikteret af det militærindustrielle etablissement i City of London/Wall Street, og er seriøs om at holde USA ude af krige. Der er sket en drejning mod diplomati med hensyn til krigen i Ukraine, folkedrabet i Gaza, forhandlingerne med Iran og Yemen og handelspolitikken over for Kina, til stor forfærdelse for de neokonservative, der styrer regeringerne i den transatlantiske region.

Efter at den russiske præsident Putin under en pressekonference efter midnat den 11. maj tilbød at genoptage fredsforhandlingerne med Ukraine, var Donald Trumps reaktion entydig. Putin erklærede, at »Rusland er klar til forhandlinger uden forhåndsbetingelser« og foreslog at »genoptage forhandlingerne [i Istanbul], som ikke blev afbrudt af os« (en henvisning til Boris Johnsons meddelelse til Kiev i april 2022 om ikke at acceptere den fredsaftale, der var forhandlet på plads mellem Rusland og Ukraine). Trump insisterede på, at »Ukraine bør acceptere dette, OMGÅENDE«, og lagde dermed pres på Zelenskyj for at bryde med de europæiske krigshøges krav, som ønsker at fortsætte konflikten (jf. nedenfor). Han øgede derefter presset ved at antyde, at han måske ville deltage personligt i forhandlingerne i Istanbul, hvis det kunne hjælpe.

Præsident Trumps besøg i Saudi-Arabien, Qatar og De forenede arabiske Emirater er en del af en kursændring imod Benjamin Netanyahus fornyede offensiv i Gaza, hvor han åbent har tilkendegivet, at han vil fjerne den palæstinensiske befolkning fra området. Det faktum, at han ikke vil rejse til Jerusalem, sendte et utvetydigt signal til Israel, som blev forstærket af kommentarer fra specialudsending Steve Witkoff, der beskyldte Israel for at »forlænge krigen« og ignorere gidslernes situation. Direkte forhandlinger med Hamas førte til frigivelsen den 12. maj af det sidste amerikanske gidsel, der tilbageholdtes i Gaza.

Tilsvarende førte drøftelser om handel i Genève mellem finansminister Bessent og Kinas vicepremierminister He Lifeng til en aftale om at nedsætte de toldsatser, som begge lande har indført på varer importeret fra det andet land, fra 145 % til 30 % i 90 dage. Bessent sagde, at forhandlingerne vil fortsætte, da »ingen af parterne ønsker en afkobling«.

Disse udviklinger vil møde hård modstand fra de etablerede kræfter, der har brugt farvede revolutioner, kup og krig til at bevare den unipolære orden, som gavner særinteresser. De har udpeget fremkomsten af en ny økonomisk arkitektur baseret på et multipolært eller multipunkt-system,  støttet af BRIKS-medlemmerne, Shanghai Cooperation Organization og det Globale Syd generelt, som en eksistentiel trussel.

Hvis præsident Trump virkelig har til hensigt at efterlade »et eftermæle som fredsmager«, må han erkende, at det kræver et program for samarbejde mellem suveræne nationer at besejre de krigsglade partier – et win-win-alternativ til det koloniale systems imperiale plyndring gennem de sidste fem hundrede år. Begivenhederne i de kommende uger vil vise, om det, der ser ud til at være en drejning mod diplomati fra Donald Trumps side, vil lykkes med at afslutte de krige, som blev startet og støttet af hans forgængere i Det Hvide Hus og nu fremmes af de vildledte ledere af NATO og Den Europæiske Union.

PÅMINDELSE: Schiller Instituttets konference, 24.-25. maj online og fysisk. Et foreløbigt program findes i denne uges tillæg. Tilmeld dig på https://schillerinstitute.com/blog/2025/03/01