
af Dennis Speed
Den 20. maj 2025 (EIRNS) – Indenfor området af statsmandskunst er globale kriser ikke udgangspunktet for at bestemme menneskehedens varige overlevelse. Det er menneskehedens fremtid, der må bestemme nutiden. Statsmænd må have et syn på Jordens næste 50 år, de næste 100 år. Det er den metode, hvormed fremtiden skal skabes, der bestemmer udformningen af enhver varig politik.
Dokumentet Ti principper for en ny international sikkerheds- og Udviklingsarkitektur, skrevet af Helga Zepp-LaRouche for næsten tre år siden, danner grundlag for drøftelserne på Schiller Instituttets internationale konference den 24.-25. maj med titlen: »En smuk vision for menneskeheden i en tid med stor uro!« En anden konference er planlagt til juli i Berlin, Tyskland. Disse konferencer vil bidrage til at indføre ideen om, at fremtiden bestemmer nutiden, ved hjælp af de ti principper, i de globale beslutningsprocesser, som fejlagtigt antages udelukkende at være forbeholdt domænet for regeringer .
I de rapporterede og ikke-rapporterede udvekslinger, der nu finder sted mellem administrationerne under den russiske præsident Vladimir Putin, den amerikanske præsident Donald Trump og indirekte Kinas præsident Xi Jinping, og endnu vigtigere mellem disse ledere personligt, er det egentlige emne udformningen af en varig overlevelse, ikke blot for de kommende måneder, men for det næste århundrede og mere.
Præsident Putin understregede flere gange, da han personligt over for den internationale presse gav sin vurdering af den to timer lange drøftelse med Donald Trump, hvor nyttig han havde fundet den. Præsident Trump havde tidligere givet udtryk for en lignende vurdering. Den vigtigste rolle, som USA muligvis spiller i øjeblikket, er at forhindre britiske og centraleuropæiske kræfter i at blande sig i forhandlingerne. City of London ønsker helt klart en evig krig. Det bliver stadig tydeligere, at USA ikke ønsker det, Rusland ikke ønsker det, Kina ikke ønsker det, og Ukraine, trods hvad Zelenskyj siger, ikke ønsker det. Alligevel opfordrer Europa, fra EU og forskellige af dets medlemslande, der klart er imod USA, til en krig, som de ikke selv kan opretholde. Hvorfor?
De nylige udtalelser fra den amerikanske direktør for national efterretning, Tulsi Gabbard, og støttet af præsident Trump, om den tidligere FBI-direktør James Comeys mafia-lignende trusler mod præsidenten af USA – hun insisterede direkte på, at han skulle arresteres – bør ikke betragtes inden for USA, men fra det komplekse område af trepartsdiskussionerne mellem Rusland, Kina og USA. Betragt fra dette komplekse område, og ikke fra »inden for Mexico«, gårsdagens mord på chefsekretæren og en rådgiver for borgmesteren i Mexico City, på det nøjagtige tidspunkt, hvor den mexicanske præsident Sheinbaum holdt en pressekonference om morgenen. I diskussionen mellem Putin og Trump drøftede Rusland de 500 droner og andre potentielt dødelige handlinger, der blev iværksat mod verdensledere og andre, der deltog i fejringen af sejrsdagen den 9. maj i Moskva. Der var selvfølgelig to velkendte attentatforsøg mod præsident Trump sidste år. Findes der et »internationalt attentatbureau«, der i virkeligheden ikke kontrolleres af USA, men snarere af kræfter, der, selv om de formelt opererer gennem institutioner, der i vid udstrækning er bemandet, finansieret og endda udstationeret fra USA, aktivt modarbejder ikke kun USA’s og dets befolknings interesser, men selve menneskeheden?
Tænk på det nu ubestridelige tilfælde af det igangværende massemord i Gaza. Hvorfor fortsætter det, når så mange nationer og mennesker siger, at de er imod det? Der er brug for 500 til 1.000 lastbiler om dagen med mad, vand og medicin, ellers risikerer vi ifølge en rapport at se over 14.000 børn dø i løbet af de næste 48 timer. (Hvis det var 96 timer eller 168 timer, ville det så være mindre ondt?)
Det »åbne brev til pave Leo XIV«, udsendt den 17. maj af Helga Zepp-LaRouche, Liliana Gorini, formand for Movimento Solidarietà (Movisol) med base i Italien, og Ray McGovern fra Veteran Intelligence Professionals for Sanity (VIPS), siger: “I betragtning af det forfærdelige, sataniske folkemord, der finder sted i Gaza, og den utilgivelige tavshed og passivitet fra regeringernes side over for dette, appellerer vi også til Dem om at tage afstand fra dette igangværende folkemord. Vi har brug for en moralsk autoritet til at fordømme dette folkemord, uden denne vil vi miste ethvert moralsk kompas.
»Vi støtter også fuldt ud Deres afvisning af de ›manikæiske forestillinger‹, der opdeler mennesker i ›gode og onde‹, fordi sådanne forestillinger nægter mennesker muligheden for at overvinde det onde gennem udvikling….« Dette er af allerstørste betydning. Vi har set stadig større modstand mod massemordet inde fra Israel, herunder fra tidligere israelske militærofficerer. Dette skal støttes, men på en meget præcis måde. Som Lyndon LaRouche sagde om Israel i 1981: “Israel har hovedsagelig eksisteret ved at fungere som en egentlig ›mangfoldig agent‹ for de vigtigste fraktioner af stormagterne i regionen og udnytte den ene eller den anden protektors dumheder … mod de andres.
Der kan ikke være nogen effektiv, ordentlig udenrigspolitik over for Mellemøsten, medmindre dette mønster i stormagternes og mindre magters adfærd over for Mellemøsten ændres. I det væsentlige må stormagterne give troværdig støtte til de politiske initiativer fra Israels førende politiske kredse, som styrker dem, ved at forstærke impulserne i Israel i retning af de mål, vi bredt har identificeret ovenfor. Når en Begin (læs: »Netanyahu«) forsøger at følge en kurs, der destabiliserer situationen i Mellemøsten, må der hurtigt iværksættes troværdige og effektive afskrækkende foranstaltninger, der blandt andet har til formål at miskreditere denne impuls inden for Israel.”
LaRouche foreslog også i sit dokument fra 1978, »En machiavellisk løsning for staten Israel«: “Når man betragter rædslerne i Libanon (læs: Gaza), må man tænke som en sand hyrde og hæve sig over de barbariske kodekser for gengældelsesret, kodekser, der foreslog at helbrede det onde ved at udvide dets anvendelse. Prøven på en hyrdes kvaliteter er evnen til at se direkte på det fulde omfang af det onde, som israelerne har begået i Libanon, israelernes vilje til at kaste verden ud i Harmagedon, ragnarok, frem for at blive ›tvunget‹ til at betragte en araber som et menneske, og når man først har set dette i al sin uformindskede gru, alligevel nikke og sige, at den løsning, vi foreslår for Israel, er endnu mere påkrævet.” Denne løsning, LaRouches Oase-plan, vil blive præsenteret i panel tre lørdag aften på weekendens »Beautiful Vision«-konference.