Menneskets overlevelse er ikke uundgåelig, men det er udryddelse heller ikke

af Jason Ross (EIRNS) — 26. juni 2025

I dag, den 26. juni 2025, er det 80 år siden, at FN-pagten blev underskrevet i San Francisco. Vil der være en 90-års jubilæum? I præamblen, indledningen, til FN’s pagt angives formålet med oprettelsen af FN: »at frelse kommende generationer fra krigens svøbe, som to gange i vor levetid har bragt usigelige lidelser over menneskeheden; på ny at bekræfte troen på fundamentale menneskerettigheder, på menneskets personlige værdighed og værd, på mænds og kvinders såvel som store og små nationers lige rettigheder; at skabe vilkår, hvorunder retfærdighed og respekt for de forpligtelser, der opstår ved traktater og andre kilder til mellem folkelig ret, kan opretholdes; og at fremme sociale fremskridt og højne levevilkårene under større frihed«.

For at nå disse mål blev De Forenede Nationer enige om »at udvise fordragelighed og leve sammen i fred med hverandre som gode naboer; at forene vore kræfter til opretholdelse af mellemfolkelig fred og sikkerhed; at sikre, ved anerkendelse af grundsætninger og fastlæggelse af fremgangsmåder; at væbnet magt ikke vil blive anvendt undtagen i fælles interesse; og at anvende mellemfolkelig organisation til befordring af økonomiske og sociale fremskridt for alle folkeslag.«

Disse forpligtelser blev indgået i kølvandet på to verdenskrige, der kostede millioner af menneskeliv og omfattede unødvendig brug af masseødelæggende atomvåben mod mål i Japan.

I hvilke lande, i hvilke samfund, er forpligtelser som dem, der inspirerede udarbejdelsen af FN-pagten, aktive i dag?

Vil vi som global civilisation handle på grundlag af lovgivning, der er udviklet gennem kreativ fornuft, eller som barbarer, der handler på grundlag af (flygtig) magt?

I diskussionen om retfærdighedens natur, der udspiller sig i Platons Staten, fortæller sofisten Thrasymachus Sokrates, at retfærdighed »ikke er andet end fordelen for den stærkeste«. Han mener, at moralske værdier er socialt konstruerede traditioner snarere end principper, der er opdaget gennem fornuft. Han tror kynisk, at magt giver ret.

Det er den situation, verden befinder sig i dag. På trods af Israels og USA’s påstande om, at deres angreb på Iran og dets atomanlæg var selvforsvar, krænker de faktisk international ret. De to nationers angreb på atomanlæg, der overvåges af Det Internationale Atomenergiagentur, sætter spørgsmålstegn ved hele traktaten om ikke-spredning af kernevåben. EU og det anglo-amerikanske NATO fordømmer højlydt Rusland for at »krænke Ukraines territoriale integritet«, men er tavse, ja endda støttende, når Iran bliver angrebet ulovligt.

Hvor fører dette hen? Er det muligt at krænke naturloven for at hævde magt i tjeneste for ens egne mål? Kan et sådant samfund overleve? For at omskrive og derefter citere Lyndon LaRouche i hans artikel fra 28. maj 1998, »The Substance of Morality«: Et demokrati, hvor overbevisninger holdes fast i (eller i det mindste tilsluttes) af frygt, hvor den folkelige opinion bliver grundlag for tænkning, hvor “sandheden ikke længere er standarden for udformningen af politik. Således er tilstanden i et samfund, der har mistet den moralske egnethed til at overleve, tilstanden i et demokrati, der ikke længere enten fortjener at overleve eller vil overleve …

»Hvor er de mænd og kvinder, der er egnede til at føre os ud af denne fare?« afslutter LaRouche. »Hvor er de, der vil lede os på vejen mod sikkerhed, vejen mod et styre baseret på principperne om sandhed og retfærdighed, ikke ›folkelig opinion‹?« Man vil finde nogle af »de mænd og kvinder, der er egnede til at føre os ud af denne fare« i Den Internationale Fredskoalitions møde den 27. juni, som vil omfatte Schiller Instituttets grundlægger, Helga Zepp-LaRouche, CIA-veteranen Graham Fuller, den israelske fredsaktivist og tidligere Knesset-medlem Mossi Raz samt flere.

Billede: Vil FN kunne fejre sin 90-års fødselsdag? Credit: UN Photo/Rick Bajornas




Sammenbruddet af den internationale retsorden

25. juni 2025 (EIR Strategic Alert, Wiesbaden) — Hvordan den akutte krise omkring Iran vil udvikle sig, er på nuværende tidspunkt stadig meget usikkert. Præsident Trump proklamerede sent på dagen den 23. juni (Washington-tid), at Israel og Iran havde indgået en våbenhvile, og at krigen snart ville slutte. Men som vi ved, er hans udtalelser ikke pålidelige. I virkeligheden kan situationen hurtigt eskalere til global krigsførelse med den deraf følgende fare for brug af atomvåben (jvf. Schiller Instituttets erklæring Vil der være atomart fyrværkeri den 4. juli? International flyveblad), og i hvert fald med enorme ødelæggelser og tab af menneskeliv i hele det sydvestlige Asien.

Det er dog sikkert, at de hidtil usete amerikanske angreb med bunkerbusters mod uranberigelsesanlæg i Iran, som blev beordret af præsident Trump og udført midt om natten den 22. juni i Iran, betyder et fuldstændigt sammenbrud af den internationale retsorden, som vi kender den. Der kan ikke være nogen tvivl om, at denne aggression – selv om Teheran og alle de vigtigste aktører på forhånd var blevet informeret om, hvad der ville ske, og selv om skaden var mere symbolsk end reel – ikke havde noget grundlag i den internationale ret eller i FN-pagten. Dette var naturligvis ikke det første tilfælde af denne art, men det var det mest vidtrækkende. De amerikanske angreb følger i kølvandet på den ulovlige aggressionskrig, som Israels vanvittige regime har indledt mod Iran, og det forfærdelige folkemord, som det internationale samfund har tolereret i Gaza i 18 måneder.

Beslutningen fra Trump-administrationen var så meget mere svigefuld, da Donald Trump netop havde givet de iranske ledere en frist på to uger til at genoptage forhandlingerne, som de kun havde afbrudt efter de massive overraskelsesangreb, som Israel havde iværksat en uge tidligere (med Washingtons grønne lys), og efter at israelerne havde dræbt en af de ledende iranske forhandlere!

Men man må ikke glemme europæernes og Det Internationale Atomenergiagenturs ansvar. Det var Storbritannien, Frankrig og Tyskland, der den 12. juni tog initiativ til en resolution i IAEA, som derefter blev støttet af USA, og som beskyldte Iran for ikke at overholde sine atomare forpligtelser, for at retfærdiggøre de israelske angreb, der blev iværksat dagen efter. Som IAEA’s chef, Rafael Grossi, senere indrømmede den 18. juni, har hans agentur »ingen beviser« for, at Iran har udviklet en atombombe. (Ifølge insideren Alastair Crooke er den software, som IAEA bruger til at vurdere atomtrusler, et AI-program leveret af Palantir, selskabet ejet af krigshøgen Peter Thiel, som blev finansieret af CIA.)

Ikke desto mindre er der diplomatiske bestræbelser i gang for at sætte en stopper for optrapningen, både fra nogle medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd, nemlig Kina, Rusland og Pakistan, og fra Organisationen for islamisk Samarbejde med sine 57 medlemslande.

I USA selv er modstanden mod krigspolitikken fra Det Demokratiske Partis pampere rent opportunistisk, men folkelige protester, forudsat at de vokser, vil have større sandsynlighed for at overbevise Donald Trump om at gennemføre sit løfte om at afslutte USA’s engagement i evige krige, især hvis det kommer fra hans MAGA [Make America Great Again]-bevægelse.

Det kaos og sammenbrud af den nuværende orden, som nu er åbenlyst for alle, har én positiv side, nemlig at det kan fremskynde fremkomsten af en ny sikkerheds- og udviklingsarkitektur.




Eneste løsning på krigsoptrapning:
Indgriben for en ny verdensøkonomisk, sikkerhedsmæssig arkitektur

af Marcia Merry Baker (EIRNS) — 23. juni 2025

Sidste nyt – Den amerikanske præsident Donald Trump udsendte omkring kl. 18 lokal tid i Washington en Truth Post, hvor han meddelte, at Israel og Iran har indgået en våbenhvile. Han indledte med ordene »TILLYKKE TIL ALLE!« og skrev, at våbenhvilen ville træde i kraft om seks timer, og at »krigen vil blive betragtet som afsluttet« om 12 timer. Den følgende opdatering, der blev skrevet før denne meddelelse, er stadig relevant.

I timerne siden USA’s bombning af Iran den 22. juni er optrapningen af krigsførelsen taget til. Tidligt i morges gennemførte Israel bølger af angreb for at slå det, de kalder »regimemål« i nationen med 92 millioner indbyggere, ud af drift, mens Iran affyrede missiler mod Israel. I dag affyrede Teheran omkring 14 missiler mod den amerikanske militærbase Al Udeid i Qatar som gengældelse for USA’s weekendangreb på Iran. Dette er hovedkvarteret for det amerikanske centralkommando i regionen. Søndag aften den 22. juni vedtog det iranske parlament, at regeringen vil lukke Hormuz-strædet, hvor 20 % af verdens oliehandel passerer. Præsident Trump truede Iran med konsekvenser, hvis det blev gjort. Og således går det.

Detaljerne om de militære udvekslinger er grimme. Israels angreb var rettet mod adgangsveje til Fordow-komplekset, Evin-fængslet i Teheran og steder, der er forbundet med den iranske revolutionsgardes funktion. Israels forsvarsminister Israel Katz glædede sig over, at angrebet ramte »Irans hjerte«, og kommentatorer roste det for at give det iranske folk frihed til at skifte regering. I Qatar rapporteres det, at alle iranske missiler blev ødelagt eller faret vild, så ingen amerikanske soldater kom til skade, og præsident Trump kunne ligeledes hovere over, at Teheran er på vej til at kapitulere. Efter et møde med sit nationale sikkerhedsråd om eftermiddagen skrev han, at Iran på forhånd havde informeret USA om sit gengældelsesangreb, og at de nu måske »har fået det hele ud af deres ›system‹«. I mellemtiden udsendte det amerikanske udenrigsministerium søndag aften en verdensomspændende sikkerhedsadvarsel til alle amerikanske borgere på grund af »potentielle demonstrationer mod amerikanske borgere og interesser i udlandet.«

I virkeligheden er tre træk ved denne krise dramatisk tydelige: Den igangværende proces kan eskalere til global krigsførelse. For det andet er den internationale orden i opløsning. Enhver form for undskyldning eller beskyldning bruges til at begå grusomheder mod andre folk og nationer. For det tredje er der nu en åbenlys splittelse mellem på den ene side USA, Israel, Storbritannien og et par andre europæiske nationer og på den anden side resten af verden.

Der er hektiske diplomatiske bestræbelser i gang. På søndagens ekstraordinære møde i FN’s Sikkerhedsråd den 22. juni talte ledere fra mange nationer imod USA’s og Israels krigsførelse. Et udkast til en resolution, der opfordrer til våbenhvile, blev sat i omløb af Kina, Rusland og Pakistan, og det er i dag åbent for ændringsforslag, og der forventes en afstemning snart. Organisationen for islamisk Samarbejde, der har 57 medlemslande, udsendte en 33-punkts erklæring, der bl.a. indeholdt en fordømmelse af angrebene på Iran og en opfordring til våbenhvile og nedtrapning. I går offentliggjorde Brasiliens præsident Lula da Silva en erklæring fra Brasiliens udenrigsministerium, hvori han udtrykte »alvorlig bekymring over den militære optrapning i Mellemøsten« og videre fremhævede »krænkelsen af Irans suverænitet og folkeretten. Et væbnet angreb på atomkraftanlæg er en åbenlys overtrædelse af De Forenede Nationers pagt og reglerne i Det Internationale Atomenergiagentur.«

Den iranske udenrigsminister Abbas Araghchi rejste fra OIC-mødet i Istanbul til Moskva, hvor han i dag mødtes med præsident Vladimir Putin. Det russiske udenrigsministerium udsendte i dag en erklæring, hvor det ikke kun »fordømmer aggression« fra USA og Israel, men også sætter fokus på verdenssituationen. »Der er tale om en farlig underminering af den globale og regionale sikkerhed med langsigtede, yderst skadelige konsekvenser, herunder for handel og økonomiske forbindelser, for luft-, sø- og anden kommunikation og sidst, men ikke mindst, for ikke-spredningsregimet.«

Helga Zepp-LaRouche, leder af Schiller Instituttet, sagde om denne krise, at det eneste middel er en ny sikkerhedsarkitektur. Hvis man ser på »helheden« af de nuværende kriser, hvor vi befinder os i en situation, hvor visse nationer og ledere tager ensidige skridt, der håner selve begrebet om international adfærd, der respekterer retsstatsprincippet, står vi over for kaos og en optrapning mod en atomar holocaust. Dette må stoppe.

I går tog den russiske udenrigsminister Sergej Lavrov også dette punkt op. Han talte om, hvordan en nation, der hævder retten til selvforsvar uden hensyntagen til FN-pagten, fører til sammenbrud. »Hvis alle lande fortolker retten til selvforsvar, fastsat i FN-pagten, som ›jeg bestemmer selv, hvornår jeg bruger denne ret, og jeg vil ikke se på pagten‹, vil der naturligvis ikke være nogen verdensorden, men fuldstændig kaos,« sagde han til VGTRK-journalisten Pavel Zarubin. Schiller Instituttet har den 22. juni udsendt en advarselserklæring med titlen: »Vil der være atomart fyrværkeri omkring den 4. juli?«, som nu cirkulerer på mange sprog og steder over hele verden. Deltag i mobiliseringen!




Vil der være atomart fyrværkeri den 4. juli? International flyveblad

22. juni 2025 — (LaRouche-organisationen) Helga Zepp-LaRouche, grundlæggeren af Schiller Instituttet, udtalte: »Da det uprovokerede angreb på Iran, først fra Israel og derefter fra USA, ikke kun ødelægger det internationale retssystem, men også har sat os på kurs mod 3. verdenskrig, opfordrer jeg alle mennesker med god vilje over hele verden til at offentliggøre og udbrede denne erklæring fra LaRouche-organisationen i USA i enhver mulig form og hjælpe os med at mobilisere en international, forenet fredsbevægelse i alle lande på kloden.«

Dit liv kan på få dage eller uger ende i en »utilsigtet atomkrig«, udløst af nedkastningen af et taktisk atomvåben over Iran, enten af et rebelsk Israel eller af USA eller af Israel med USA’s samtykke.

Hvad der kommer til at ske [efter USA bombede Iran den 21. juni -red.], vil afhænge af rapporterne om, hvorvidt anlæggene er blevet ødelagt eller ej.

Her er et spørgsmål: Hvis anlæggene ikke blev ødelagt, eller hvis Iran meddeler, at det er i stand til at genopbygge dem, hvad vil der så ske? Vil anvendelsen af taktiske atomvåben være det næste skridt?

Drivkraften bag disse begivenheder ligger ikke i »Mellemøsten«. Den ligger i den globale forskydning af den økonomiske magt væk fra de fallerede transatlantiske NATO-lande i ›Anglosfæren‹, der er beboet af de »gyldne milliarder«, til de syv milliarder andre mennesker i verden, som BRIKS-landene er typiske eksempler på. Iran, der er medlem af BRIKS, ønsker atomkraft, ikke atomvåben. Krigspartiets hensigt er at bruge USA, der engang var en antiimperialistisk nation, som en rambuk mod BRIKS-landene, begyndende med Iran.

Med sit angreb på Iran har USA afvist det, som landets største diplomat, præsident John Quincy Adams [1767–1848], karakteriserede som dets egentlige natur:

»(Amerika) drager ikke ud i verden for at søge monstre at tilintetgøre… Den ved udmærket, at hvis den en gang indrullerer sig under andre faner end sine egne… vil den indblande sig i alle interessekrige og intriger, som den ikke kan frigøre sig fra… De grundlæggende principper i dens politik vil umærkelig ændre sig fra frihed til magt… Den kan blive verdens diktator. Den vil ikke længere være hersker over sin egen ånd.«

Ved at bryde sit løfte om at holde USA ude af enhver krig er præsident Donald Trump nu faldet i kløerne på krigspartiet.

Hvis du tror, det betyder »israelerne«, tager du fejl. De er tændstikken, men hvem tænder ilden? Er det den rolle, Tony Blair, Jonathan Powell, Sir Richard Dearlove, Sir Peter Mandelson og andre fra City of London spiller i Washington lige nu?

Er vi vidne til en gentagelse af Londons rolle i starten af Irak-krigen, især ved at give George Bush hans berygtede seksten ord – »Den britiske regering har erfaret, at Saddam Hussein for nylig har forsøgt at skaffe sig betydelige mængder uran fra Afrika« – når der ikke var nogen masseødelæggelsesvåben i Irak? Er dette lignende den rolle, som det britiske forsvarsministerium gennem sit Project Alchemy har spillet i angrebene dybt inde på russisk territorium, som også truer med atomkrig?

Israel har atomvåben og termonukleare våben og har haft dem i over 60 år. Den grimme, åbne hemmelighed er grunden til, at nationer som Iran, uanset hvad man måtte mene om deres politik, har handlet, som de har. Hvis de iranske anlæg faktisk ikke blev ødelagt, er faren, at en eller anden galning fra Pentagons indre nu vil foreslå, at »den eneste ›sikre‹ vej frem er at bruge ›taktiske‹ atomvåben«.

Stop og tænk over, hvad følgende rapport fra Newsweek den 20. juni faktisk betyder. »Trump-administrationen har ikke taget noget ›af bordet‹, herunder brugen af taktiske atomvåben, hvis den beslutter at iværksætte militære aktioner mod det iranske underjordiske atomanlæg i Fordow, rapporterede Fox News med henvisning til en embedsmand i Det Hvide Hus.« Som svar på disse rapporter sagde Kremls talsmand Dmitry Peskov det eneste ansvarlige: »Der har været mange spekulationer. Det ville være en katastrofal udvikling, men der er så mange spekulationer, at det faktisk er umuligt at kommentere dem.«

Uanset hvad man får at vide af Det Hvide Hus, Pentagon eller nogen anden, findes der ikke noget sådant som brug af et »taktisk« atomvåben. Med ordene fra Annie Jacobsen, forfatter til Nuclear War: A Scenario: »Hvis der udbryder atomkrig, slutter den ikke, før der er sket en atomholocaust. Og det sker så hurtigt. Der er ikke tid til at løbe til din hemmelige bunker.«

Hvad gør Rusland, hvis USA eller Israel affyrer den første atombombe siden Hiroshima og Nagasaki for 80 år siden? I sidste uge skrev den amerikanske ambassadør i Israel, Mike Huckabee, til præsident Trump: »Ingen præsident i min levetid har været i en position som din. Ikke siden Truman i 1945.«

Lad det være klart: Præsident Trumans nedkastning af atombomben i 1945 var ikke afgørende for at afslutte krigen. Nedkastningen af bomben på et allerede kapitulerende Japan var nødvendig for at indlede den næste verdenskrig, som var planlagt af Storbritanniens Winston Churchill en måned efter Franklin Roosevelts død i april 1945. I maj foreslog Churchill »Operation Unthinkable«, en plan om straks at atombombe Sovjetunionen med amerikansk-fremstillede bomber for at »påtvinge USA’s og det Britiske Imperiums vilje«, som det hedder i selve planen.

Brug af atomvåben har altid været forkert, har aldrig været nødvendigt og er aldrig andet end et redskab for imperial magt. Vi, folket i USA, og vi, verdens befolkning, må stoppe regeringernes og fanatikernes vanvid. Nationerne i den Globale Majoritet, og især BRIKS-nationerne, som Iran er medlem af, må få deres stemmer hørt. Nationer bør ikke bringes til den konklusion, at den eneste måde at bevare og forsvare deres suverænitet på er at bygge atomvåben.

I Sydvestasien har vi brug for et konsortium af regionale lande, der samarbejder med USA, Rusland og Kina om at skabe en atomvåbenfri zone, som skal omfatte Israels tiltrædelse af IAEA [Det Internationale Atomenergiagentur] og underskrivelse af ikke-spredningstraktaten, som Iran har gjort. Et hasteprogram for fredelig anvendelse af atomkraft som energikilde, til afsaltning af vand og andre formål, må omfatte alle nationer i regionen. En ny sikkerheds- og udviklingsarkitektur baseret på diplomati, ikke attentater og krig, må være resultatet af de handlinger, der træffes i de kommende timer og dage.

Den kommende periode er farligere end tiden under Cuba-krisen. Nu er det tid til at handle. Send denne besked videre. Diskuter den på alle mulige måder. Ring til Kongressen og gå hen til deres kontorer. Læs og del de Ti principper for en ny sikkerheds- og Udviklingsarkitektur, som Helga Zepp-LaRouche har foreslået.

Det er op til folket at redde sig selv og civilisationen ved at sige fra og handle. Verden har brug for at høre frie borgere sige: »Nej til attentater, regimeskift og atomkrig!« Det er på tide at ændre vores verden, før der ikke er nogen verden tilbage at ændre.




Ægte borgere i alle nationer kræver fred:
Den Internationale Fredskoalitions møde nr. 107, fredag den 20. juni 2025

Helga Zepp-LaRouches åbningstale:

Lad mig først byde jer alle velkommen. Jeg tror, vi alle deler den absolutte rædsel over, at vi stadig sidder på randen af det, der kan blive 3. verdenskrig. Jeg overdriver ikke faren det mindste. Det er meget svært at være rolig, når man har USA’s præsident, præsident Trump, der siger: “Jeg vil måske slutte mig til Israel i bombningen af Iran; måske gør jeg det ikke. Ingen ved, hvad jeg vil gøre.” Det ved han åbenbart ikke selv. Hvis man tænker over, hvad konsekvenserne af dette ville være, og hvor skrøbeligt det, der er tilbage af verdensfreden, er, kan jeg kun fortælle, at mange mennesker, vi har talt med de sidste dage, er fuldstændig usikre og forfærdede. Vi har modtaget flere e-mails til vores kontor fra mennesker, der siger, at de tager på ubegrænset ferie; de tager til et område, der geopolitisk set ikke er i fare for at blive inddraget i denne konflikt. Men som de relevante eksempler fra Anden Verdenskrig viser, er der ingen sikre steder, når man først er kommet ind i denne krigsdynamik.

Den umiddelbare fare ville være, hvis USA blev trukket ind i bombningen af Iran. USA har disse bunkerbuster-bomber, meget tunge bomber, som trods deres størrelse endnu ikke er tilstrækkelige til at eliminere Irans atomfaciliteter, som ligger 80 meter under jorden i bjergene forskellige steder. De er heller ikke lette at ramme, fordi den nøjagtige placering ikke er kendt, da de kan ligge et stykke fra indgangen i en vinkel til siden. Så det er en meget farlig situation. Hvis man kommer ind i denne dynamik, vil den endelige fase naturligvis være, at Israel kan bruge en atombombe eller flere atombomber til at eliminere de iranske atomanlæg. Nu eskalerer det også, fordi den israelske forsvarsminister Katz har fremsat en åben trussel om at myrde den øverste leder [Ali Khamenei] og sagt, at han har mistet sin ret til at eksistere, hvilket er et sprog, der allerede er hårrejsende. Hvis man ser på det store billede, følger det der sker i Mellemøsten, gamle drejebøger. Uanset hvad præsident Trump tror, han gør, er det ikke hans egen beslutning. Lige nu følger alle begivenhederne drejebogen for politikken, som oprindeligt blev skrevet af Richard Perle og Douglas Feith under titlen »Clean Break«, der var de neokonservatives svar i 1996 på præsident Clintons Oslo-aftaler. Desuden nævnte vi i sidste uge en rapport fra Brookings Institution fra 2009, en 170-siders rapport, der detaljeret beskriver alle de forskellige faser, der har ført til den nuværende krise, herunder indgåelsen af atomaftalen med Iran, JCPOA, som Obama indgik, som præsident Trump ensidigt har opsagt. Det fremgår også af Brookings Institution-rapporten, at dette ville føre til et påskud for at angribe Iran, hvilket er det, vi ser lige nu.

Det er også meget klart, at briterne har en særlig interesse i at holde denne konflikt i gang. Vi har ikke kun set briternes rolle i krigen i Ukraine, men også her. Premierminister Starmer har sat de britiske styrker i beredskab, og de forskellige tidligere chefer for MI6 er klart tilhængere af en optrapning. Det bør minde os om, at det umiddelbare mål med hele denne operation ikke kun er det, der sker i Mellemøsten, hvor man i »Clean Break«-scenariet havde udpeget syv nationer, hvor der skulle ske et regimeskifte: Det var Irak, Syrien, Iran, Libanon, Saudi-Arabien, Libyen og de palæstinensiske besatte områder. Man kan se, hvor de fleste af disse lande – med undtagelse af Saudi-Arabien – ligger; Iran ville være det sidste på listen. Libyen er en fuldstændig mislykket stat, Syrien lider den dag i dag, og Libanon er naturligvis i en forfærdelig tilstand.

Så dette var en politik for fuldstændig ødelæggelse. Men regimeskiftet i regionen var ikke det eneste mål. Vi skal naturligvis huske, at det britiske Overhus havde sagt, at de ville gøre alt for at forhindre der nogensinde kom en anden Trump-regering [»U.K. Foreign Policy in a Shifting World Order«, december

2018 –red.] Da de ikke kunne forhindre det, forsøger de naturligvis at undergrave det så hurtigt som muligt. Desværre er hele denne operation allerede kommet langt i den retning, hvilket man kan se i lyset af, at halvdelen af præsident Trumps vælgerbase nu næsten vender ham ryggen. MAGA-basen mener, at dette er et forræderi, fordi Trump havde lovet, at han ville afslutte alle krige og ikke starte nye. Nu er han ved at føre USA ind i en krig, der kan blive atomkrig.

Desuden ser Trump ikke ud til at lytte til de mennesker i sit kabinet, som han havde udnævnt til at modarbejde neokonservative. Hans første regering havde i vid udstrækning fejlet, fordi han ikke kunne besejre de britiske bestræbelser på at destabilisere ham med Russiagate-operationen, som viste sig at være en komplet forfalskning, hovedsageligt på grund af det faktum, at hele Trump-apparatet var inficeret med neokonservative på alle mulige niveauer. Trump forsøgte at modsætte sig det denne gang ved at udnævne personer som Tulsi Gabbard, Kash Patel og J.D. Vance, der synes at være på hans side. Men der er stadig den neokonservative fraktion, der bevæger sig i den anden retning. Så da Tulsi Gabbard i februar orienterede om efterretningstjenesternes rapport, at der ikke er nogen tilkendegivelser af, at Iran er ved at forberede sig på at bygge en atombombe – og hun gentog det for nylig – var Trump meget afvisende og sagde, at han ikke tror, hun ved, hvad hun taler om. Det er meget bekymrende, og det sætter også en anden vinkel på den video, som Tulsi Gabbard lavede, da hun kom tilbage fra sin rejse til Hiroshima, hvor hun på den mest barske måde og med fremragende optagelser viste, hvad en atomkrig ville medføre. Nemlig at den ville brænde alle borgere og udslette alle byer i USA og resten af verden. Jeg synes, vi absolut skal fortsætte med at bruge hendes video samt tidligere videoer, vi har vist på den Internationale Fredskoalitions møder, om konsekvenserne af en atomkrig, for medmindre folk forstår, at vi taler om civilisationens undergang, hvis denne konflikt eskalerer, forstår de ikke rigtig, hvad det handler om.

Jeg synes ikke, det er for meget at sige, at vi befinder os i nogle absolut skæbnesvangre uger, for i næste uge er der NATO-topmøde. Oprindeligt havde NATO til hensigt at gå videre med sin globale NATO, at fortsætte med at opbygge NATO-blokken ved at trække alle mulige lande ind, der naturligvis er imod tanken om en multipolær verden. Det går ikke så godt, simpelthen fordi Trump er en usikkerhedsfaktor. Han har tidligere truet med, at USA måske vil trække sig ud af NATO; det ser ikke særlig sandsynligt ud lige nu. Men det er helt klart en uforudsigelig faktor, som vi netop har set på G7-topmødet i Canada. Trump rejste tidligt og viste dermed sin foragt for denne gruppe. Det kan ske igen på NATO-topmødet, men NATO vil helt sikkert styrke og bekræfte sin politik om, at der er disse permanente fjender, en direkte trussel, som nævnes i det dokument, der er ved at blive udarbejdet til topmødet, nemlig at Rusland er en sådan trussel. Derefter vil den fjendtlige holdning over for Kina helt sikkert blive opretholdt. Det er den slags geopolitisk tænkning, der er den virkelige trussel. For hvis det ikke er krigen i Ukraine, der løber løbsk, eller situationen i Iran, kan det meget vel blive den kommende krig med Kina, som vi ved, at nogle af disse mennesker er fast besluttede på at få i stand.

Situationen i Mellemøsten er i sig selv forfærdelig. Efter en uges bombardementer – missiler, droner, bomber – fra både Israel og Iran er der sket store ødelæggelser i Iran. Nogle af atomreaktorerne er blevet ramt. Den israelske side ser helt forfærdelig ud. Ifølge Scott Ritter er skaderne i form af ødelæggelse af infrastruktur, der allerede er sket, på mere end en halv billion dollars – det er 500 milliarder dollars. Og for et relativt lille land med kun 9,7 millioner indbyggere er det et stort slag for økonomien. Det viser meget tydeligt, at Israel risikerer sin egen eksistens med det, det gør; nogle siger faktisk, at det er en selvmordsmission.

Andre, som den tyske kansler Merz, støttede og bakkede op om den uprovokerede aggressionskrig, som Israel har indledt mod Iran. Han var meget hurtig til at sige, (at hvis det kommer til Rusland og

Ukraine, hvor der klart er en forhistorie, og hvor der i dette tilfælde absolut ikke var nogen provokation fra Irans side, der kunne have forårsaget det). Ikke desto mindre støttede kansler Merz det [det israelske angreb imod Iran] og brugte endda den utrolige formulering, at »Israel gør det beskidte arbejde for os«. Da jeg hørte denne formulering, sagde jeg: »Hvordan kan en civiliseret person, en tysk kansler, bruge et så fordærvet sprog, hvor tusinder af mennesker dør, hele menneskers eksistensgrundlag ødelægges; hvilken tankegang kan frembringe sådanne sætninger?« Det mindste, man kan sige, er, at det afspejler en meget tvivlsom, kolonial tankegang, at det bare er nogle lavere mennesker, som ikke er på samme niveau som os i Europa, mens man selv lever i den smukke have, som Josep Borrell udtrykte det for noget tid siden. Men russerne finder meget hårde ord til at karakterisere Merz, og siger direkte at dette er ånden i Tyskland for 80 år siden. Det er stærke ord, men jeg tror, det er den vej det går.

NATO-topmødet (24.-25. juni) er i næste uge, og den 6.-7. juli er der BRIKS-mødet i Rio de Janeiro. Der har netop været en telefonsamtale mellem præsident Trump og præsident Putin, hvor de drøftede situationen i Mellemøsten. De konkluderede, at de har identiske synspunkter, at de begge fordømmer Israels aggression, og at de begge gentager, at en diplomatisk løsning stadig er absolut mulig. Putin sagde især, at han er sikker på, at der kan findes en diplomatisk løsning, hvor både Irans legitime ret til at udvikle sin fredelige brug af atomkraft kan garanteres, så vel som Israels sikkerhed. Det er meget klart, at det der styrer Kina og Rusland er det som viceudenrigsminister Pankin netop udtrykte meget dramatisk. Han sagde, at det vigtigste i denne konflikt er at undgå en optrapning til 3. verdenskrig, fordi det ville være menneskehedens undergang.

Så jeg tror, at de fornuftige kræfter i verden bevæger sig i retning af den idé, at det vigtigste er at undgå 3. verdenskrig, for efter den ville der ikke være nogen tilbage til at reflektere over, hvorfor den fandt sted. Alle de smukke ting, menneskeheden har skabt siden sin begyndelse, ville være ugyldige. Der ville ikke være nogen til at lytte til Beethoven, ingen til at lytte til Shakespeare, fordi vi alle ville være døde. Jeg tror, vi virkelig må have en grafisk, realistisk fornemmelse af, at det er det vi taler om. Forhåbentlig vil BRIKS-topmødet komme med et tilbud, som jeg er sikker på, at de vil arbejde på. Hvis jeg skulle komme med et forslag, ville jeg helt klart sige, at BRIKS-topmødet skal fremsætte et tilbud om en ny sikkerheds- og udviklingsarkitektur i traditionen fra Den Vestfalske Fred, der indeholder en plan, som tager hensyn til alle landes interesser på kloden. Jeg tror, at hvis et sådant forslag kom fra BRIKS, ville det have de bedste muligheder for at blive taget op, fordi der er mange mennesker, der er ved at indse, at vi har nået et punkt, hvor der ikke er nogen vej tilbage, hvis vi ikke stopper.

Det er, hvad jeg kan sige foreløbig.

Læs Helga Zepp-LaRouches bidrag til diskussionen nedenunder på engelsk.
——————

Remarks During the Discussion:

ZEPP-LAROUCHE: I definitely want to thank Professor Siqueira, because I have been saying the whole time that the people from the Global South have to speak out loudly, because I’m absolutely certain that if the normal population in Germany, France, Italy, the United States would know that there is this tectonic change going where the countries of the Global South are fighting to over neo-colonialism forever and that they are in a position to do that because of the rise of China and the development of the alternative system represented by the Belt and Road Initiative, which happens to be in complete cohesion with what my late husband Lyndon LaRouche, and our movement have been fighting for. Not only fighting for, but we were among the architects of the Eurasian Land-Bridge; that was our proposal for a peace order for the 21st century after the end of the Cold War, when the Soviet Union disintegrated. So, I also think this call for a broad international peace movement, not just against nuclear war and war in general, but for development. I think if we could convince many people to get out in the streets and fight for a peace plan, like the Oasis Plan, but also for the development of Africa, of Latin America; I think that would be the real counter to the effort by the oligarchs to keep control. I know it’s much more difficult for people to conceptualize a beautiful vision of what the world could look like; for some reason, it seems to be much easier to go in the streets and say, “I’m against this; I’m against that.” But I think the real step to victory would be if people say, “No, the countries of the Global South have the right to have the same potential unfolding like we have enjoyed for so long in the Global North.” If people would recognize that that is the key issue of our time, I think then we would break the control of those, who are trying to manipulate and set people against each other all the time. So, I’m really calling for support of what you said in this respect.

Q: How do we keep the U.S. from joining in the strikes and get it to end all weapons exports, and instead, convert its defense plants to the purpose of building new industrial capacity and infrastructure for the American people?

ZEPP-LAROUCHE: I think the only way I can think of to immediately get out of this present crisis would be if the United States and European nations would just declare that they want to cooperate with the BRICS countries in developing the industrial infrastructure and agriculture in the Global South. If they would join hands and say, “Let’s have joint ventures,” all these problems would vanish.

Now, it’s clear that the present establishments are so hooked to their privileges which they think are married to the present system that you can’t expect them to do it. But I think given the fact that the United States is really falling apart if you look at the infrastructure, the living standard, the cultural situation, the mass shootings. I think there are now every four hours mass shootings in the United States, at least over last weekend. That means more than four people shot dead, not including the shooter, every four hours. If that is not a cultural collapse, then I don’t know what is. Likewise in Germany, the economy is just collapsing. This will accelerate because, unless the bubble of the monetarist financial system is corrected, this will get worse and worse.

I think the idea of a peace movement for development, which then would demand that the United States should engage in the same kind of industrial development program as we are proposing for the Middle East with the Oasis Plan, or the Africa development program. I think we need a movement for development, and I really want to put this out as a challenge to the participants of this peace coalition to start thinking that way. One very good place is, indeed, the upcoming Schiller Institute conference in Berlin at the beginning of July (6-7). There we will present an absolute blockbuster breakthrough program for development, which will exactly show that perspective and how the countries of the West can participate. So, I really would like you to make that mental jump. Not just fight against the war danger, but fight for the right for development of the Global South and the Global Majority. Let’s make a peace movement around that.

re Pedro Rubio question on presenting Iranian culture and history:

ZEPP-LAROUCHE: I think what people have to recognize is that Iran is not Iran; it’s actually Persia. Persia is one of those Asian nations that is very proud that they have a many thousand-year history with many poets, philosophers, and many technological discoveries. Persia was a leading nation along the ancient Silk Road. I fully agree with your approach that we absolutely need to make the culture of all of these nations known. If people know that there is an incredible wealth of poetry, painting. For example, Persian miniature painting is extremely beautiful; it’s one of the outstanding contributions to universal history. Once you start to know that, your whole perspective changes. I think one of the most urgent questions is the exchange and dialogue of cultures. Every nation should bring in their best traditions, the best that they have produced over the millennia. They should present it so others get to know it.

I think right now, we have a terrible cultural deprivation. The people who are only living in the here and now believe in whatever internet atrocity, pornography, violent videos and so forth that are being presented. But they know nothing about the at least 5,000 years of history of China, of India, of Persia, many other countries, Babylonia. The ancient Silk Road went through Syria; Damascus was a very important hub. All of these things are not known; and I fully agree that that is something which will bring down prejudices and stupidity which causes hostility. That will be one feature of our upcoming conference (July 6-7) in Germany. We will have an effort to portray the dialogue of civilizations through music and poetry. I think we will also keep talking—especially to our Chinese friends, because Xi Jinping has, from his own perspective, proposed the Global Civilizational Initiative. That is very much in tune with what we have been calling for, since the Schiller Institute came into existence. I will make sure this becomes much more prominent in the international discussion; along the line of a positive vision of what kind of a world we do want. Most people do not have the imagination to imagine it themselves; so I think we will go in the next period into a massive video production to be shared all over the world. It’s so rich; but it’s not accessible under the present circumstances.

Closing Remarks:

ZEPP-LAROUCHE: I think that there are two important ideas which are really one which came out of the discussion today. One was emphatically what Professor Siqueira was saying. Because the one thing which really would make a difference in the world, right now, is if the people in the North—the trade unionists, the businessmen, the pharmacists, the hairdressers, ordinary people—who have no idea what is going on in the world; that we are experiencing unprecedented change right now. Probably it has never happened in history like that before, because history used to move much more slowly. It took months before people would even know there was a collapse of a government in one part of the world. It would take half a year by ship to travel, and then people say, “Oh, there was a change in the government in such and such a country.” You have no idea how slow moving history was until very recently. Now, we are experiencing it almost every day; you listen to the radio, you turn on the TV—which you should be very careful about; always thinking how they are trying to manipulate you. Every news item is an effort to do so. Or, you turn to your alternative media or whatever. Every day, there are breaking developments, new changes in the world. That is a reflection of the fact that we are experiencing a collapse of the so-called “rules-based order” which had rules which were only bent in the direction of the privileged, so they could keep their privileges accessible. But that order is disintegrating, and that has a lot to do with the fact that the countries of the Global South, which have been at that for decades; they were at it at the Bandung Conference in 1955, and the Non-Aligned Movement had many years and decades of fighting for a new world economic order. Our LaRouche movement has been an integral part of that struggle from the very beginning. My late husband, Lyndon LaRouche, already in 1975 wrote a proposal for a new credit system—the International Development Bank. We convinced the Non-Aligned Movement in 1976 to adopt that proposal as their own. But then there was a gigantic counter-reaction, blow-back. Indira Gandhi, Sirimavo Bandaranaike, Zulfiqar Ali Bhutto all got destabilized—in the case of Bhutto even killed. Henry Kissinger said at the time, “We will make a bloody example of you” to Bhutto, because Bhutto dared to raise the issue of a debt cancellation for the Global South. So, for a long time, these countries were on the defensive; they didn’t play a big role because they were too weak.

But in the last period, in the 11 years since China’s Belt and Road Initiative was put on the table—and that was really a continuation of what we had proposed at the latest in 1991 as a reaction to the collapse of the Soviet Union. That has become the dominant dynamic for development in the world. Now we have the situation in which, short of World War III, nothing in my view will stop the desire of the countries in Africa, Latin America, and Asia from fulfilling their right—[internet loss].

DENNIS SMALL: I think we can all finish off Helga’s thought. Nothing short of nuclear war is going to stop this drive for ending colonialism for good, once and for all. By far, the best thing for the nations of the West—Europe, the United States—is to join that effort, rather than go to nuclear war to try to stop it on orders from the British Empire….

ZEPP-LAROUCHE: Maybe I just try to finish the thought I was interrupted at. I was just saying that the countries of the Global South are now on the move. And short of a Third World War, I’m absolutely certain that nothing will stop them.

Coming back to what Sharon had said earlier, therefore, I want to encourage that Eduardo should keep saying what he’s saying, and we should invite many more people from the Global South to speak out. I think that is what people need to know in Europe and the United States in particular.

Coming back to what Sharon had said that we must organize with a positive outlook, because people are already freaked out enough about the danger of World War III, at the conference in Berlin, we will present a revolutionary new proposal, and we will make visions of it, like in the form of videos. You have seen our short video about the Oasis Plan, which is a 20-minute video, which shows how the entire Middle East could look very differently once you start building new canals, building irrigation with desalinated ocean water to create green fields, agriculture, forests, orchards, new cities. You have to have a vision that the Middle East, which is now almost entirely desert, can be transformed to have an infrastructure network in a few years—maybe 20 years or so—which will be as dense as the infrastructure in Germany. If you have an idea of how integrated German infrastructure is, coming from a time when Germany was still functioning—which is not any longer. But having waterways, highways, trains, all integrated into a very tight network which is the precondition for industrial development and urban civilization.

We will produce some videos to show that, because most people cannot imagine how you transform an entire desert into a beautiful blooming landscape. But we will try to produce such videos so that people have a sense of what it can look like. I think we have to build a peace movement for development; a world where there is no man, woman, or child hungry or without education or healthcare. I always invite people to sit down and think for themselves, what do you want the world to look like when you die one day? What world do you want to leave behind you? Do you want a world, where only a nuclear rubble field is left? Or, do you want a world, where every child can learn and study and develop their minds?

I think we are on the verge of accomplishing that, because the Global Majority is called that, because they are that. They want this kind of development, and that is the key to overcoming the present oligarchical outlook which dominates the so-called West. So, I just want to invite you to think out your own personal vision of what you want the world to look like. I think once you start to think earnestly like that, then you will recognize the beauty of what we have already produced in terms of a global development network of infrastructure, where poverty will practically be eradicated. Not only that, but we will replace it with lots of science, lots of science centers, lots of science cities, beautiful landscapes where the famous garden Borrell thinks is only inside the EU, will be the normal condition for everybody on the planet to live in. That’s the topic we will discuss in Berlin.




Vil vi bringe menneskeheden tilbage fra afgrunden?
Schiller Instituttets webcast med Helga Zepp-LaRouche den 18. juni 2025

Onsdag den 18. juni 2025
 
HARLEY SCHLANGER: Velkommen til vores ugentlige dialog med Helga Zepp-LaRouche. Hun er grundlægger og formand for Schiller Instituttet og initiativtager til Den Internationale Fredskoalition. I dag er det den 18. juni 2025. Jeg hedder Harley Schlanger og er jeres vært. I kan sende jeres spørgsmål og kommentarer til Helga via e-mail til questions@schillerinstitute.org eller skrive dem på chat-siden.
 
Helga, på baggrund af begivenhederne i den forløbne uge har IPC fået en stor opgave. Krigshøgene samledes til G7-konferencen i Canada uden nogen synlig succes, men deres efterretnings- og operationsteams var aktive og saboterede fredsinitiativer for Ukraine og Iran. Møder om begge kriser i Istanbul og Oman blev aflyst, og det bliver stadig sværere at vide, hvad præsident Trump har gang i. På G7 kritiserer han gruppen for at have udelukket Rusland, men når det gælder Israels angreb på Iran, er der tilkendegivelser om, at USA kan blive involveret i krigen, hvis det ikke allerede er tilfældet, med Nimitz-hangarskibsgruppen på vej til regionen og en fortsat troppeopbygning. Trump opfordrer nu Iran til betingelsesløs overgivelse.
 
Vores samtale i dag har titlen: »Vil vi bringe menneskeheden tilbage fra afgrunden?« I betragtning af at vi står over for et potentielt tragisk udfald, hvordan kan vi så trække menneskeheden tilbage fra afgrunden?
 
HELGA ZEPP-LAROUCHE: Jeg tror, det kræver, at almindelige borgere begynder at opføre sig som rigtige statsborgere. Med andre ord skal antallet af mennesker, der forsøger at være fornuftige, stige, og folk skal udvikle den civile mod til at rejse sig og kræve en fredelig løsning på alle disse konflikter, hvilket er fuldt ud muligt. På det sidste IPC-møde fredag havde vi en meget frugtbar diskussion og udarbejdede bagefter en pressemeddelelse eller en folder, hvor vi tog et bidrag fra en af deltagerne i denne dialog op – hr. Bhadrakumar, redaktør af Indian Punchline, som er en blog i Indien, der læses meget over hele verden. Bhadrakumar er tidligere diplomat, og han kom med et meget produktivt forslag, nemlig at man for at afdramatisere situationen omkring det såkaldte iranske atomprogram kunne danne et konsortium, der sammen kunne udvikle fredelig atomkraft og på den måde binde Iran til et sådant konsortium, hvilket ville være en garanti for, at der ikke er planer om at fremstille en atombombe. Dette forslag er i overensstemmelse med noget, som præsident Putin foreslog, før hele denne sag udviklede sig til et israelsk angreb på Iran, nemlig at Rusland ikke kun ville hjælpe med ideer og konkrete forslag, men også ved at tage en del af det iranske uran, der er beriget ud over det niveau, som Den Internationale Atomenergiorganisation tillader, og hjælpe Iran med at udvikle berigelsen til den civile del af atomprogrammet.
 
Det forslag blev så vidt jeg ved gentaget i dag, for heldigvis var der trods de forfærdelige udtalelser fra Trump, som De nævnte, alligevel endnu en femte telefonsamtale mellem Trump og Putin. Begge karakteriserede den som meget produktiv og nyttig, og tilsyneladende gentog præsident Putin Ruslands forslag om at mægle i processen. Så jeg tror ikke, at alt er tabt endnu, men vi har brug for en mobilisering af befolkningen. Det kan gå helt galt, og vi kan ende i 3. verdenskrig om få dage, hvis denne sag eskalerer.
 
Jeg tror, vi har brug for en markant styrkelse af fredsbevægelsen, og vi har brug for en ændring af politikken. Geopolitikken må stoppe. De underliggende principper for det, der foregår i forhold til Iran – og det er mange eksperter enige om – har meget lidt at gøre med atomprogrammet; det er bare påskuddet. Den virkelige grund er regimeskifte. De ønsker at erstatte – eller nogle kræfter ønsker at erstatte – den nuværende iranske regering med en vestlig regering. Målet er meget klart, for hvis man har en vestlig regering i Iran, vil det næste være, at NATO vil være i de fjerneste hjørner af øst og vest, og derfor vil offensive våbensystemer være meget tæt på grænserne til Kina og Rusland. Det ville være endnu et skridt i hele den globale NATO-idé om, at man i sidste ende vil slippe af med de nuværende regeringer i Rusland og Kina, og Fukuyamas drøm, som han nævnte efter afslutningen af den kolde krig, om at hele verden ville blive styret efter det Britiske Imperiums model, det vestlige liberale system, ville gå i opfyldelse. Det vil aldrig ske, fordi det er umuligt at gennemføre. Man kan forsøge så mange regimeskifter, man vil; det vil føre til 3. verdenskrig. Så jo hurtigere vi erkender det og kommer til den konklusion, at geopolitik er en mental sygdom, fordi det ikke er legitimt for et land eller en gruppe af lande at forsvare deres interesser mod en anden gruppe af lande med militære midler. Man må finde menneskehedens fælles mål og derefter omlægge vores anliggender i overensstemmelse hermed.
 
SCHLANGER: Du lytter til Helga Zepp-LaRouche, og vi tager imod dine spørgsmål og kommentarer på questions@schillerinstitute.org.
 
Helga, nu vi taler om geopolitik, ser det ud til, at der er en voksende erkendelse af, at mindst en af de vigtigste partnere i den såkaldte Koalition af Villige allerede er involveret i kinetisk krigsførelse. Russerne er meget fokuserede på briterne. Der er for eksempel afsløringer om Project Alchemy. Sir Richard Dearlove, der er kendt for den berømte bluff om masseødelæggelsesvåben i Irak, praler af, at de vil slå russerne ud af Sortehavet. Men den russiske faste repræsentant ved FN, ambassadør Vasily Nebenzy, talte om beviser for, at briterne huser israelske bombefly på Cypern. Så det synes klart, at briterne er dybt involveret i krigen. Hvad med CIA i USA?
 
ZEPP-LAROUCHE: Jeg tror, at det folk generelt kalder Deep State – det Ray McGovern kalder MICIMATT; det militærindustrielle kompleks plus Kongressen, efterretningstjenesterne, medierne, den akademiske verden, tænketanke – det apparat, som præsident Eisenhower advarede imod som det militærindustrielle kompleks, man skulle holde øje med, er blevet som et monster. Det er det, der er allieret med briterne, baseret på det anglo-amerikanske særlige forhold; og det er meget klart, at de europæere, der er med i Koalitionen af Villige, ikke er en koloni af Amerika. De er en koloni af netop det Deep State- eller MICIMATT-apparat. Så jeg tror, det er den struktur, der forårsager alle problemerne, og det er disse mennesker, der er interesseret i deregulering af markederne. De mener, at deres model for profitmaksimering kan forsvares med alle midler. Jeg tror, vi er kommet ind i en vågen form for regeringsførelse. Jo mere man ser på det, jo mere er det det system, der er blevet det monster, John Quincy Adams advarede imod, bortset fra at monsteret ikke befinder sig i fremmede lande, men har overtaget en stor del af Vestens institutioner.
 
SCHLANGER: Jeg har et spørgsmål fra en journalist i Tyskland, der skriver, at den russiske viceudenrigsminister Ryabkov i dag advarede Washington mod at blive militært involveret i krigen i Iran. Han sagde: »I betragtning af den uberegnelige karakter af det, der kommer fra Trump og andre amerikanske embedsmænd som Rubio eller Lindsey Graham, hvor farligt er det, når den tillid, der er opbygget mellem Trump og russerne siden hans tilbagevenden til Det Hvide Hus, går tabt?« Du nævnte, at der var endnu et telefonopkald i dag. Er det muligt at bevare den tillid, når der kommer så uberegnelige politikker fra Washington?
 
ZEPP-LAROUCHE: Jeg tror, at tabet af tillid er enormt. Jeg tror, at Trump virkelig hænger i en tynd tråd, fordi hans egen base, MAGA-basen, er i oprør. Trumps støtte i USA er splittet; de neokonservative er glade for at bringe apokalypsen over Mellemøsten, fordi de tror, at de er den udvalgte stamme, der vil drage fordel af det hele. Men flertallet af dem, der stemte på Trump, MAGA-basen, er ved at blive virkelig frustrerede, og nogle af dem taler endda om forræderi.
 
Hvad skal resten af verden nu tro? Trump foregiver, at han støtter den diplomatiske proces mellem Iran og USA og diskussionerne med Oman. Samtidig tolererer eller støtter han det israelske angreb på Iran. Jeg tror, at Vesten risikerer at miste tilliden hos størstedelen af verdens befolkning, fordi Vesten allerede har tolereret det, som FN’s domstole – Den Internationale Domstol og Den Internationale Straffedomstol – længe har kaldt folkemord i Gaza. I Tyskland har medierne først i de seneste dage ændret deres rapportering og indrømmet, at der foregår grusomheder. Men det er for sent, og skaden er allerede sket. Trump, der startede med stor opbakning fra mange mennesker rundt om i verden, som troede, at hvis Trump kunne skabe fred med verdens største atommagt – Rusland – så var det grundlaget for at løse alle andre problemer. Nu tror jeg, at folk er ved at blive meget frustrerede og mener, at Trump ikke er til at stole på. Han siger det ene det ene øjeblik og det andet det næste. For eksempel begyndte han at kritisere Tulsi Gabbard. Alle fredselskende mennesker i verden så på Trumps udnævnelser til kabinettet, og folk sagde, at der var nogle mennesker, der håbede at denne hvepserede ville blive ryddet ud. Tulsi Gabbard er helt sikkert en af dem, og hvis Trump begynder at vende sig mod hende, tror jeg, at den kredit, folk har givet Trump, vil blive mindre. Man kan kun håbe, at de mere fornuftige mennesker i hans omgivelser får ham på rette spor på det punkt.
 
SCHLANGER: Nu vi taler om det, har vi et spørgsmål fra en Make America Great Again Trump-aktivist, der skriver, at hun er ved at blive meget frustreret. Men hun undrer sig over, om den uenighed, der rapporteres mellem direktøren for den nationale efterretningstjeneste, Gabbard, og Trump om spørgsmålet om atomvåben, er reel, eller om det muligvis er noget, medierne har fundet på?
 
ZEPP-LAROUCHE: Du kan stille mig et lettere spørgsmål; i denne verden er det næsten umuligt. Jeg er tilbøjelig til at tro, at det er reelt, fordi Tulsi Gabbard gjorde noget, som jeg synes fortjener den største respekt. Hun lavede en video på cirka tre minutter, hvor hun fortalte om sit nylige besøg i Hiroshima. Og så advarede hun i de stærkeste vendinger om, hvad der vil ske, hvis USA bliver trukket ind i en atomkrig. De fleste mennesker har ingen anelse om, hvor ødelæggende atomvåben er. Hun gjorde det naturligvis i sammenhæng med at advare om, hvor tæt vi er på at bruge sådanne våben. Jeg ved ikke, om Trump vidste, at hun ville offentliggøre det. Jeg tror, at hun for nylig er begyndt at karakterisere sine egne udtalelser som personlige udtalelser og ikke som udtalelser i sin egenskab af direktør for National Intelligence. Det tyder altså på, at hun gør en vis indsats for at nå ud til Trump og især til det amerikanske folk, som ikke er på linje med det, der kommer fra Trumps kabinet i øjeblikket. Så jeg er tilbøjelig til at tro, at denne splittelse er reel.
 
SCHLANGER: Vi har et spørgsmål fra en pensioneret bankmand, der nu bor i Costa Rica. Han siger, at han forsøger at følge det internationale økonomiske forum i Skt. Petersborg (SPIEF), der i dag er åbnet i Rusland med tusindvis af gæster. Han skriver, at han finder det ”ironisk, at mens regeringerne i det kollektive Vesten sprænger deres budgetter for at ruste sig til krig, lægger Rusland, Kina og det Globale Syd planer for udvikling af innovative teknologier, der vil tilføre deres lande reel velstand. Det ser ud til, at vi i Vesten ikke har nogen fornemmelse for økonomisk historie. Er der en nem måde at give politikerne et crashkursus?”
 
ZEPP-LAROUCHE: Jeg synes, de bør se på St. Petersborgs Økonomiske Forum, for der er 170 nationer repræsenteret; der er 20 eller 25, der ikke er der, mod 170. Så er Rusland isoleret? Sandsynligvis ikke! Det er en gigantisk begivenhed; de har 150 arrangementer og en hel masse andre fora oven i det. Der er mange emner; det er meget vidtrækkende og bredt. Så jeg tror, at hovedparten af momentum er hos det Globale Syd, den Globale Majoritet, BRIKS-landene. Vi har sagt i nogen tid nu, at den nemmeste måde at stoppe alle problemerne på ville være, at landene i Vesten sagde: »Måske skulle vi rette op på vores politikker og stoppe denne geopolitik og tilbyde at samarbejde.« Jeg er 100 % sikker på, at svaret fra BRIKS-landene og alle de andre institutioner, der er ved at blive dannet og vokser, ville være med åbne arme og velkommen til landene i Vesten. For Brasilien, Indonesien, Kina, Egypten, Nigeria, Sydafrika – alle disse lande ønsker ikke overherredømme i verden. De ønsker et nyt system baseret på de fem principper for fredelig sameksistens. De ønsker at overvinde fattigdom og underudvikling. De ønsker at skabe mellemindkomstforhold i alle deres lande. De ville byde samarbejdet velkommen.
 
Hvis menneskeheden ikke er i stand til, i det mindste i sine førende institutioner, at erkende, at vi har været på vildspor, og derefter sige: “Okay, vi har begået en fejl; vi vil justere kursen og vende tilbage til den politik, der er baseret på dialog og diplomati, som Helmut Schmidt, Kennedy og de Gaulle førte. Der var så mange politikere i efterkrigstiden, der havde et helt andet syn på tingene, også med hensyn til Sovjetunionen og den kolde krig. Så tanken om, at man er nødt til at have fjender, at dæmonisere Rusland, Kina, Iran, Nordkorea, er helt forkert og en sikker vej til selvudslettelse. Vi har derfor brug for flere mennesker, der bare siger: »Nej, lad os ændre kurs.« De gør noget rigtigt, og vi må på en eller anden måde erkende, at hele denne idé fra tiden efter 11. september – bare for at starte et sted – hvor de interventionistiske krige begyndte, som alle var baseret på løgne, som vi nu ved. Irak-krigen i 2003 var baseret på løgne; historien omkring Ukraine var helt anderledes. Vi har ikke glemt Maidan-kuppet og Victoria Nulands ord om, at man havde brugt 5 milliarder dollars på ngo’er i Ukraine alene for at forberede Maidan.
 
Vi er idioter; nogle af os har fulgt historien dag for dag. Bestræbelserne på nu at kontrollere fortællingen retrospektivt fungerer måske for nogle mennesker, men det fungerer ikke for alle. Så opgiv det.
 
SCHLANGER: Med hensyn til spørgsmålet om et crashkursus vil jeg sige til min ven i Costa Rica, at det er stort set det, du gør hver uge med Den Internationale Fredskoalition, og han kan deltage i telefonmøderne, hvor man har meget fremtrædende personer med til at diskutere dette. Desuden har vi en international konference i Berlin den 12.-13. juli. Så det er en mulighed for folk at komme til en live-konference og deltage i denne form for crashkursus. Men det virker kun, hvis man bringer disse ideer ud til andre.
 
Jeg har en e-mail fra en kontakt, der siger, at hun har 30 års erfaring med at arbejde for mainstream-medierne. Hun siger, at hun håber, at den voksende indflydelse fra internettet, podcasts og sociale medier kan udnyttes bedre til at opbygge en fredsbevægelse. Hun sagde: »Jeg hører Harley, Helga, Diane, Dennis Speed og andre hele tiden. Men den samlede rækkevidde er stadig lille i forhold til, hvad den burde være. Er der en måde at danne en koalition af alternative medier for at koordinere aktiviteterne og øge indflydelsen?«
 
ZEPP-LAROUCHE: Det er helt klart en idé, hvis tid er kommet. Jeg tror faktisk, at det er præcis, hvad der er nødvendigt. Hvis alle disse alternative medier ville sige, at vi for den fælles sag vil overvinde vores egoer og vores individuelle rettigheder og arbejde sammen, ville vi allerede være i flertal. Så jeg kan kun støtte din idé. Du bør kontakte os og hjælpe, for du kan hjælpe med at opbygge netop det. Så jeg venter på dit opkald.
 
SCHLANGER: Her er et spørgsmål fra en økonomisk analytiker, der spørger, om du vil kommentere GENIUS-loven. Han siger: »For ikke så længe siden advarede Trump om, at BRIKS-landene ikke må gå imod dollaren. Nu ser det ud til, at hans allierede med kryptotopmødet og spekulanternes pres for møntbaserede og andre digitale strategier er dem, der truer dollaren. Kan du kommentere det?«
 
ZEPP-LAROUCHE: Det er faktisk en lektion i økonomi, at folk på en eller anden måde bør sikre sig, at de kommer i nærheden af præsident Trump. Som du korrekt sagde, sagde han, at han ville føre krig mod ethvert land, der ønsker af-dollarisering. Så tillader han denne krypto-Bitcoin, Stablecoin-bande, fordi det er den sikre vej til af-dollarisering. Det er faktisk en ny boble, der vil ødelægge dollaren. Så jeg er helt enig, men jeg tror, at Trump sandsynligvis ikke er klar over det. Nogen må gøre ham opmærksom på det.
 
SCHLANGER: Det tror jeg lige, du gjorde, men vi må sørge for, at andre også gør det. Nu er der et spørgsmål fra John i chatrummet, der lyder: »Det forekommer mig, at der er to lande, der handler langt uden for internationale normer – Israel og USA. Nogle siger, at de er det samme. Hvad er det egentlige forhold mellem Israel og USA?«
 
ZEPP-LAROUCHE: Jeg tror, at min afdøde mand, Lyndon LaRouche, når folk bragte spørgsmålet op om, at den zionistiske lobby i høj grad kontrollerer politikken i USA, ville sige: »Nej, se det på den anden måde. Israel er blevet brugt som en håndgranat af angloamerikanerne, som de kan kaste ind i enhver konflikt, de ønsker at detonere.« Hvis man især ser på den rolle, som briterne spiller lige nu i at styre Israels angreb på Iran, den specifikke rolle, som Sir Richard Dearlove, tidligere chef for MI6, spiller, eller hvad Keir Starmer siger, som tilskynder til det. Han indrømmede praktisk talt, at han har beordret, at en stor del af det britiske luftvåben og andre dele af hæren skal indsættes i regionen, ligesom USA nu også har gjort. Jeg tror, at forholdet mere er et redskab. Det betyder ikke, at Israel ikke har sine egne, til tider meget vanskelige at forstå, religiøse konstruktioner om, hvordan verden skal fungere. Der er nogle kristne fundamentalister i USA, der deler disse særlige overbevisninger, idéen om, at Armageddon kan være en god ting, fordi det favoriserer nogle mennesker. Det er meget vanskeligt at forstå, hvis man ikke er en del af denne tro.
 
Men jeg tror, at forholdet er et, der virkelig har skadet USA mere end noget andet, hvis man ser på tabet af troværdighed ved at tolerere det, der sker i Gaza, og nu tolerere det, der helt klart er en uprovokeret aggressionshandling fra Israels side mod Iran. Man skal altid huske, at landene i den Globale Majoritet har deres egne erfaringer med kolonialisme; de ved, hvem disse aktører er. Når de ser denne form for adfærd, tror jeg, at det kan være hele Vestens undergang. Hvis vi ikke tager os sammen, tror jeg, at den moralske skade, som de vestlige lande har påført sig selv, kan være begyndelsen på slutningen for dette imperium.
 
SCHLANGER: Vi har endnu et spørgsmål fra Steve, der tog fat i det, De sagde om muligheden for et regimeskifte i Iran; at NATO ville være i stand til at rykke ind og overtage magten. Han siger, at det for ham ser ud, som om regimeskiftet i Iran er en del af en aktion mod Bælt – og Vej-Initiativet og BRIKS. Han vil gerne have Dem til at kommentere på det.
 
ZEPP-LAROUCHE: Det er helt sikkert, fordi Iran er blevet fuldt medlem af BRIKS; det er en del af Shanghai Cooperation Organization. Hvis man ser på landets geografiske placering, ligger Iran midt i den øst-vestlige Silkevejsforbindelse mellem Kina og Europa; det ligger midt i den nord-sydlige korridor fra Rusland til Indien. Hvis der ville være et vestligt regime, og NATO ville være infiltreret i Iran, ville det være en del af optakten til 3. verdenskrig. Det er ikke noget nyt fænomen. Nogle alternative medier er begyndt at cirkulere denne rapport fra Brooking Institution, som først blev offentliggjort i 2009. Titlen er noget i retning af »U.S. Policy Towards Iran« (USA’s politik over for Iran), den er længere end det. Det er et yderst vigtigt dokument. Det er 170 sider langt og indeholder hele kronologien. Hvis man ser på, hvad der er sket mellem Vesten og Iran siden 2009, kan man se, at den amerikansk-britiske politik følger denne Brookings-rapport som et manuskript.
 
For eksempel står der, at man først skal skabe en international atomaftale for at kontrollere Irans fredelige atomproduktion. Det blev gjort under Obama med JCPOA-traktaten. I det næste kapitel står der, at den skal opsiges ensidigt, hvilket Trump gjorde. I det næste kapitel står der, at dette skal bruges som påskud for angreb på Iran, hvilket er det nuværende scenarie, og det samme gælder mange andre aspekter. Det peger altså på, at det, der sker lige nu, er, at politikken er den langsigtede politik for USA som den dominerende magt i verden, der udøver ensidig kontrol. Det var det, viceadmiral Buchanan sagde på denne utrolige konference i CSIS i november sidste år. Det var mod slutningen af Biden-administrationen. Buchanan holdt denne utrolige tale, hvor han sagde, at vi betragter brugen af taktiske atomvåben som en mulighed; vi skal bare være opmærksomme på, at USA bevarer sin dominerende position bagefter for at kunne føre nye taktiske atomkrige og altid bevare en dominerende position i verden. Dette blev ikke tilbagevist af Biden eller nogen anden af rang. Det er åbenbart en del af den langsigtede tænkning, ligesom denne idé om regimeskifte mod ethvert land, der ikke underkaster sig den unipolære verdensorden.
 
Jeg tror, at det er det, der virkelig skal ændres, og derfor ønsker vi at opretholde traditionen fra den amerikanske revolution. Næste år er det 250-året for den amerikanske revolution, og amerikanerne bør huske, at de kæmpede den første antikoloniale krig mod det Britiske Imperium. Ved at huske dette vil de finde det perfekte grundlag for dialogen med det Globale Syd, som også er involveret i den samme antikoloniale kamp som den unge amerikanske republik. Amerika bør vende tilbage til John Quincy Adams’ udenrigspolitik og hans berømte tale i 1821, hvor han sagde, at det ikke er USA’s formål at gå ud og bekæmpe fremmede monstre, men at arbejde fredeligt sammen med andre lande for alles fælles bedste. Det er det, vi skal få USA til at bevæge sig i retning af. Det var Trumps impuls, og derfor stemte MAGA-tilhængerne på ham. Men han risikerer nu at miste deres støtte, hvis han ikke vender tilbage til denne politik.
 
SCHLANGER: For dem af jer, der ønsker at deltage i denne slags crashkursus, skal I sørge for at videresende denne video i dag og hver uge. Deltag også på fredag. Helga, hvad er der på programmet for Den Internationale Fredskoalition denne fredag, den 20. juni?
 
ZEPP-LAROUCHE: Naturligvis krisen i Mellemøsten. Forhåbentlig vil den igen gå i retning af diplomati. Der er rapporter om, at der i dag er set tre iranske fly på vej til Oman. Forhåbentlig var det diplomater, der vendte tilbage til forhandlingsbordet. Jeg har ingen garanti for det, men det faktum, at Putin og Trump talte i telefon i dag, giver et vist håb. Vi er ikke ude af farezonen endnu, for Israel har naturligvis sagt, at de ikke vil underkaste sig nogen betingelser.
 
Jeg tror, vi får Ray McGovern og andre eksperter fra Mellemøsten. IPC er det rette sted for alle, der hver uge ønsker at høre vurderinger og ekspertise fra mennesker, der virkelig taler sandt, og som gennem deres liv har udviklet en indsigt, man aldrig får fra mainstream-medierne, i hvert fald ikke i disse dage. Så hvis du vil være fuldt informeret og endda være en del af en bevægelse, der forsøger at stoppe det, der kunne blive civilisationens undergang – nemlig 3. verdenskrig – så kom med hver uge og tag dine naboer og kolleger med. Lad os få IPC til at vokse, indtil vi er den dominerende kraft i hele denne sag.
 
SCHLANGER: Helga, tak fordi du var med os igen i dag. Vi ses på fredag.
ZEPP-LAROUCHE: Ja, vi ses på fredag.



Brev med erklæring fra otte biskopper om krigen i Gaza:
Krigen i Gaza har for længst passeret alle rimelige proportioner

English version below the Danish.
Pressemeddelelse den 18. juni 2025. Linket findes her.

Vi ser med forfærdelse på den forværrede situation i Gaza og Israels tiltagende fremfærd på Vestbredden. 

Vi opfordrer derfor den danske regering til at lægge pres på den israelske regering til at efterkomme de mange internationale krav om at indstille krigshandlingerne i Gaza øjeblikkeligt og samarbejde om at få mere nødhjælp ind i Gaza. 

Vi støtter de kraftige protester mod de fortsatte og ulovlige bosættelser i de besatte områder og støtter bestræbelserne på, at forskellige befolkningsgrupper – herunder kristne – der har en lang og legitim tradition for at leve i Israel og de besatte palæstinensiske selvstyreområder, kan leve fredeligt sammen. 

Vi opfordrer til, at alle nødhjælps- og civilsamfundsorganisationer samarbejder om at afhjælpe den akutte nød og på længere sigt for fred og forsoning, og vi opfordrer til, at Hamas straks frigiver de kidnappede gidsler.

Vi afviser den såkaldt kristne zionisme, der bruges som religiøs understøttelse af illegale bosættelser og fordrivelse af ikke-jøder fra de palæstinensiske områder. 

Vi appellerer til, at vores egen og andre landes regeringer anerkender palæstinensernes ret til frihed og retfærdighed og retten til at blive inddraget i opbygningen af en varig fred med staten Israel, så både palæstinensere og israelere kan leve et værdigt liv. 

Vi tager på det kraftigste afstand fra ethvert misbrug af religion til at begrunde overgreb på mennesker – herunder krigsforbrydelser. Vores tanker og forbøn går til alle ofre i denne konflikt – herunder det kristne palæstinensiske mindretal, som i årevis har arbejdet for forsoning, retfærdighed og fred. 

 

Underskrevet 17. juni 2025 af [Otte ud af de ti biskopper i Danmark. Biskopperne fra Ribe og Roskilde mangler.-red.]

Peter Skov-Jakobsen, biskop Københavns Stift 

Marianne Christiansen, biskop Haderslev Stift 

Henrik Stubkjær, biskop Viborg Stift 

Peter Birch, biskop Helsingør Stift 

Mads Davidsen, biskop Fyens Stift 

Marianne Gaarden, biskop Lolland-Falster Stift 

Henrik Wigh-Poulsen, biskop Aarhus Stift 

Thomas Reinholdt Rasmussen, biskop Aalborg Stift

——————
English:

Danish Bishops Denounce the Israeli War in Gaza and Actions In The West Bank

[MR_]

June 20, 2025 (EIRNS)–COPENHAGEN— The institutional silence is beginning to be broken in Denmark against the Israeli genocide in Gaza. 

  1. The following press release was issued on June 18, 2025. The signers include eight of the ten Danish bishops from the Lutheran state church.

    Headline: “Letter with statement from eight bishops on the war in Gaza

    The war in Gaza has long since passed all reasonable proportions”

    Text: “We view with horror the deteriorating situation in Gaza and Israel’s escalating actions in the West Bank.

    We therefore urge the Danish government to put pressure on the Israeli government to comply with the many international demands to immediately cease hostilities in Gaza and to cooperate in getting more emergency aid into Gaza.

    We support the strong protests against the continued and illegal settlements in the occupied territories and support efforts to enable different population groups—including Christians—who have a long and legitimate tradition of living in Israel and the occupied Palestinian territories, to live together in peace.

    We call on all humanitarian and civil society organizations to cooperate in alleviating the acute need and, in the longer term, for peace and reconciliation, and we call on Hamas to immediately release the kidnapped hostages.

    We reject so-called Christian Zionism, which is used as a religious justification for illegal settlements and the expulsion of non-Jews from the Palestinian territories.

    We appeal to our own and other countries’ governments to recognize the Palestinians’ right to freedom and justice and their right to be involved in building a lasting peace with the State of Israel, so that both Palestinians and Israelis can live a dignified life.

    We strongly condemn any misuse of religion to justify assault against people, including war crimes. Our thoughts and prayers go out to all victims of this conflict, including the Christian Palestinian minority, which has worked for years for reconciliation, justice, and peace.”

    Signed on June 17, 2025, by Peter Skov-Jakobsen, Bishop of the Diocese of Copenhagen; Marianne Christiansen, Bishop of the Diocese of Haderslev; Henrik Stubkjær, Bishop of the Diocese of Viborg; Peter Birch, Bishop of the Diocese of Helsingør; Mads Davidsen, Bishop of the Diocese of Fyn; Marianne Gaarden, Bishop of the Diocese of Lolland-Falster; Henrik Wigh-Poulsen, Bishop of the Diocese of Aarhus; and Thomas Reinholdt Rasmussen, Bishop of the Diocese of Aalborg.



Ægte borgere i alle nationer støtter diplomati for det fælles bedste.
Invitation til Den Internationale Fredskoalitions møde 108 den 20. juni 2025 kl. 17 eller senere.

Talerlisten: Ray McGovern (USA), John Steinbach, Amb. (ret.) Dr. Abderahman Salaheldin (Egypten)

Du kan se de indlædende præsentationer her på YouTube.

Zoom link for at være med til hele mødet inkl. diskussionen. 
Brug venligst hele navnet når du logger ind.

af Marcia Merry Baker (EIRNS) — 18. juni 2025

Det er nu næsten en uge siden, at Israel den 13. juni indledte sit angreb på Iran. Luftkampene mellem de to nationer fortsætter, og situationen kræver en kraftig indgriben for at standse den. Der er udtrykt vilje til dette fra centrale nationer som Kina og Rusland, og der er fremsat forslag til en fælles diplomatisk indsats. Alt er ikke tabt. Det er afgørende, at ægte borgere i alle nationer tager affære for at skabe betingelser for en positiv vending.

Denne tilgang vil være på dagsordenen fredag 20. juni på det ugentlige møde, det 107. møde i Den Internationale Fredskoalition. I sidste uge, i de allerførste timer af det israelske angreb, blev der fremsat konkrete forslag imod det, for eksempel ideen om at nøglelande danner et konsortium, der skal samarbejde med Iran om sikker udvikling af civil atomkraft – en ret, som alle nationer har. Dette og andre forslag er sammenfattet i den hasteerklæring, som Schiller Instituttet har udsendt med overskriften: »Det er ikke for sent at undgå et ›dommedagsscenario‹ i Mellemøsten«, som nu cirkulerer internationalt. På fredagens Internationale Fredskoalitions program er der en briefing af en egyptisk ekspert om hovedtrækkene i Kairos forslag fra marts om genopbygning af Gaza og LaRouches Oaseplan for hele regionen, der strækker sig fra Maghreb over Iran til den vestindiske ørken.

Denne erklæring fra Schiller Instituttet blev omdelt ved en gadedemonstration foran Det Hvide Hus i Washington i aftes, som en af de mange demonstrationer, der er blevet organiseret i de seneste dage i omkring 50 amerikanske byer. I New York City afholdt Schiller Instituttet i dag en demonstration nær FN med det formål at nå ud til hele verden gennem udenlandske diplomatiske repræsentanter.

Død og fordrivelse i Iran tager til, samtidig med at de ubeskrivelige lidelser fortsætter i Gaza. Udenlandske statsborgere evakueres af mange lande fra nationer i hele regionen, fra Tyrkiet til Egypten. Den amerikanske ambassade i Israel er nu lukket for resten af ugen. Flere amerikanske styrker bliver sendt til regionen. Der er rapporter om, at den amerikanske flådes nyeste og største hangarskib, USS Gerald R. Ford, skal sendes til Middelhavet, hvilket vil betyde, at der vil være tre amerikanske hangarskibsgrupper stationeret i regionen.

Præsident Donald Trump, der i dag afholdt det andet møde i træk i Det Nationale Sikkerhedsråd/Situationsrummet i Det Hvide Hus, gentager fortsat sin holdning med militante udflugter, da journalister i morges spurgte, hvad han vil beslutte om at indsætte amerikanske styrker mod Iran, enten direkte eller gennem Israel. Hans to offentlige muligheder er 1) at modtage Irans »ubetingede overgivelse« eller 2) at bombe Fordow og andre atomare infrastrukturmål.

Dette er to klassiske britiske geopolitiske tankekonstruktioner af »muligheder«, som i virkeligheden knap nok skjuler den Trump-britiske intention om regimeskifte. Begge er forbundet med den centrale løgn, at Iran har en atombombe eller snart vil have en. I den forbindelse kom den store indrømmelse i dag fra Det Internationale Atomenergiagentur IAEA’s direktør, Raphael Grossi, at Iran ikke har en sådan bombe og ikke har mulighed for at få en i den nærmeste fremtid!

Det er betegnende for den britiske imperiale måde at skabe løgne og fortællinger, at den russiske strategiske ekspert Elena Panina i denne uge dækkede EIR ugemagasins advarsel om den britiske imperiale herkomst i dagens konfliktsituationer, som blev bragt i lederen af Dennis Small. Panina skrev på sin Telegram-konto, at Small “tilbage i april advarede om, at et ‘halshuggende‹ angreb på Iran ville være en britisk fælde for Trump. Angrebet fandt sted, omend ikke ved hjælp af USA – men nu skal

Trump ifølge planerne fra dets arkitekter involvere den amerikanske hær i eventyret, hvilket er selvmord for hans politiske fremtid.”

Amerikanske kongresmedlemmer slutter sig til nogle af de andre stemmer på den internationale scene, der fordømmer USA’s krigsførende politik og tilslutter sig flertallet af deres vælgere, der stemte på Trump for at stoppe krige og i stedet opbygge økonomien. I de seneste timer har f.eks. senator Chris Murphy (D-CT) opfordret til at afstå fra ethvert angreb på Iran. Senator Tim Burchett (R-TN) sagde, at USA ikke bør angribe Iran. Senator Peter Welch (D-VT) udtalte, at USA må stoppe med at støtte Netanyahu og politikken for regimeskifte i Iran. USA bør føre forhandlinger med Iran, ikke føre krig.

I næste uge vil der være et lukket møde i Det Hvide Hus med Senatet om, hvilke muligheder USA har over for Iran og Israel. Dette blev planlagt på anmodning af den amerikanske senator Chuck Schumer (D) fra New York, der dog er en af de få bløde krigsforkæmpere, der ønsker at være sikker på, at de amerikanske bunkerbusting-bomber vil virke, ødelægge Iran og forsvare alt, hvad den vanvittige israelske premierminister Benjamin Netanyahu ønsker at gøre.

En skarp advarsel kom i dag fra Ruslands viceudenrigsminister, Sergej Ryabkov, der sagde: »Vi advarer Washington mod selv spekulative, teoretiske muligheder for direkte militær bistand til Israel. Et sådant skridt ville radikalt destabilisere hele situationen.« Ryabkov talte i forbindelse med det Internationale økonomiske Forum i Skt. Petersborg (SPIEF), der åbnede i dag med 20.000 deltagere fra 170 lande. Han sagde til Interfax, at Rusland og USA er i kontakt vedrørende konflikten mellem Israel og Iran.

Helga Zepp-LaRouche, grundlægger af Schiller Instituttet og initiativtager til Den Internationale Fredskoalition, besvarede i dag spørgsmål om den strategiske krise i ugentlige webcast for Schiller Instituttet. Hun påpegede, hvordan amerikanerne nu gennemgår et dybt »tab af tillid« til deres regering, i betragtning af at deres valgte præsident har svinget til den britiske model, og hun opfordrede det amerikanske folk og folk overalt til at udbrede fredsbevægelsen og gøre alt for at ændre politikken. »Den Internationale Fredskoalition er det rette sted for alle, der hver uge ønsker at få adgang til vurderinger og ekspertise fra mennesker, der virkelig taler sandt, og som gennem deres livsværk har opnået en indsigt, som man aldrig får fra mainstream-medierne, i hvert fald ikke i disse dage … [for] at være en del af en bevægelse, der forsøger at stoppe hvad der kunne blive civilisationens undergang – nemlig 3. verdenskrig …« Den 12.-13. juli afholder Schiller Instituttet i Berlin en international konference, hybrid, online og fysisk, med titlen: »›Mennesket er ikke en ulv for menneskeheden‹ – for et nyt paradigme i internationale Relationer!«

Billede: Foran Det Hvide Hus ca. den 18. juni 2025, Stuart Lewis (EIRNS)




NYHEDSORIENTERING december 2024-juni 2025: ¨
En smuk vision for menneskeheden i en tid med voldsom turbulens!

Indhold:
Det er ikke for sent at undgå et ›dommedagsscenario‹ i Mellemøsten, side 1

Schiller Instituttets internationale konference, 24.-25. maj 2025 i USA: En smuk vision for menneskeheden i en tid med voldsom turbulens! – side 2

Alle seks videoer kan ses her.

Panel 1: Strategiske udfordringer og den nye verdensorden, der er ved at opstå – side 3

Panel 2: Skønheden i kulturernes mangfoldighed – side 6

Panel 3 på Schiller Instituttets konference præsenterede LaRouches Oase-plan: »Videnskab som drivkraft« for 3 milliarder nye produktive arbejdspladser – side 7

Panel 4: LaRouche Legacy Foundation om realiteterne i LaRouches ideer – side 9

Panel 5 med unge organisatorer: »At forme Jordens næste 50 år« – side 10

Panel 6: Fornuftens magt til at ændre universet – side 11

Invitation til Schiller Instituttets internationale konference i Berlin og online den 12.-13. juli 2025: Mennesket er ikke en ulv for mennesket. For et nyt paradigme i internationale relationer! (bagsiden)

Filen kan downloades her.

Download (PDF, Unknown)




POLITISK ORIENTERING den 17. juni 2025 med formand Tom Gillesberg:
Hvis USA går fuldt ind i krigen imod Iran venter storkrig.
Deltag på Schiller Instituttets konference i Berlin eller online den 12.-13. juli 2025

Klik her for invitationen til Schiller Instituttets konference i Berlin den 12.-13. juli 2025.

Livestreamningsvideoer kommer også på den samme side, som også vil kunne ses senere.




Målet er din chance for en fremtid: Lad os vælte deres skakbræt

af Megan Dobrodt (EIRNS) — 14. juni 2025

På engelsk:
The target of the bombs now exploding on the stage of world events is and always has been the formation of a new world system to supplant the evil, inhuman order of geopolitics, empire, and war. In that light, it should have come as no surprise that as the prospect for a peaceful solution to the conflict in Ukraine grew, the breakaway ally hand grenade of Israel was detonated against Iran.

Not only has Iran been a long-term target of geopolitical manipulation, including the MI6/CIA operation to overthrow the Shah in 1979 and more recently, the series of still-ongoing post-9/11 regime change operations, it committed the major “crime” of becoming a full member of the BRICS, one of the leading targets of the morally vacant unipolar elites.

Regarding the Israel-Iran situation, Russian President Vladimir Putin called U.S. President Trump on Saturday, June 14, to discuss the unfolding crisis. This is crucial. Just as after 9/11, when Putin’s immediate phone call to then-President George W. Bush prevented what might have been an escalation between nuclear weapons powers, the discussion between the two presidents is an important intervention into what otherwise threatens to escalate—or be escalated—out of control. Though the situation is far from resolved—especially concerning whether Trump will rise to the occasion and break from the imperial policy—the discussion resulted in positive readouts from both sides, including Putin’s continuing offer to mediate a solution to the nuclear issue and Trump’s assertion that the U.S. is ready to resume negotiations with Iran. Afterwards, Trump posted on Truth Social: “[Putin] feels, as do I, this war in Israel-Iran should end, to which I explained, his war should also end.”

Helga Zepp-LaRouche has called for an urgent intervention into the entire situation to force a solution on a higher level—the only type of solution that will work:

“This is the kind of situation where a completely different approach is required. If you look at the larger context, we have seen in the recent period massive targeting of the Global South, namely the BRICS countries, who are trying to form a new economic system which is based on economic justice and equal chances for every country to develop…. I think the motive behind a lot of these crises is the fact that there is an attempt to stop the rise of a new system—the BRICS+ and so forth.… I’m absolutely certain that if it’s not Ukraine, then it will be Iran or Israel, or tomorrow Taiwan or China. [This will continue] as long as we are not resolving the underlying conflict and going in the direction of establishing a new security and development architecture which, in the tradition of the Peace of Westphalia, takes into account the interests of every single country.”

The 1648 Treaty of Westphalia, which succeeded in ending 150 years of religious war in Europe by supplanting an endless cycle of revenge with a dedication of each party to forget all past wrongs and to promote the advantage of the other, was the revolutionary and courageous intervention which made possible the creation of the nation state system, the founding salvo of which was the successful American War of Independence against the British Empire.

It is urgent that such an approach be put on the world stage—now—as the solution, not merely to any of the individual conflicts which threaten humankind, but to all potential conflicts of the sort.

The Schiller Institute’s statement, “It Is Not Too Late To Avoid a ‘Doomsday Scenario’ in the Middle East” must be read, understood, circulated, and the solutions therein must become the intention at the highest levels of government. We don’t have much more time.




Det er ikke for sent at undgå et ›dommedagsscenario‹ i Mellemøsten

14. juni 2025 (Erklæring fra Schiller Instituttet) – Mens Iran i dag gennemførte et massivt modangreb med missilangreb mod Tel Aviv, som svar på Israels angreb tidligt om morgenen den 13. juni mod Irans atomprogram og videnskabelige og militære kommandostruktur, foregik der en presserende og omfattende politisk diskussion blandt førende amerikanske og internationale strategiske analytikere på det 106. ugentlige møde i International Peace Coalition (IPC).

IPC blev oprettet for over to år siden af Schiller Instituttets grundlægger Helga Zepp-LaRouche. Blandt dagens deltagere var M.K. Bhadrakumar, pensioneret ambassadør og diplomat med 30 års karriere i den indiske udenrigstjeneste, herunder i Moskva; Dr. Theodore Postol, professor emeritus i videnskab, teknologi og international sikkerhed ved MIT; Larry Johnson, tidligere CIA-officer og frittalende medlem af Veteran Intelligence Professionals for Sanity, VIPS (Erfarne efterretningsofficerer for Fornuft ); Ray McGovern, tidligere senioranalytiker for CIA og stiftende medlem af VIPS; samt Helga Zepp-LaRouche.

Der var en bred diskussion af Zepp-LaRouches opfordring til etablering af en ny international sikkerheds- og udviklingsarkitektur, der sikrer sikkerhed og udvikling for {alle} nationer, ikke kun nogle. Vi har brug for en helt ny tilgang for at skabe et nyt paradigme, der kan erstatte det døende system baseret på britisk geopolitik, sagde hun. Det er den eneste holdbare politik for at undgå krig.

M.K. Bhadrakumar foreslog, at hele spørgsmålet om uranberigelse – den påståede grund til Israels ulovlige aggressionskrig mod Iran – kunne løses ved at oprette et regionalt konsortium af lande, der beriger uran og giver alle lande, herunder Iran, adgang til fredelig anvendelse af nuklear teknologi. Dette kunne ske under streng international kontrol for at sikre, at der ikke finder berigelse til våbenformål sted. Den russiske præsident Vladimir Putin har tilbudt sit lands gode tjenester til at fremme en sådan ordning. Og da Putin talte med præsident Donald Trump den 4. juni, på højdepunktet af krisen skabt af Ukraines provokerende droneangreb på Ruslands strategiske bombeflyflåde, tilbød han faktisk at hjælpe Trump med at finde en forhandlet løsning på Iran-krisen på denne og andre måder.

Hvis Trump og Putin ville arbejde sammen om dette, understregede Bhadrakumar, ville det stadig være muligt at undgå et »dommedagsscenario« i Mellemøsten.

Zepp-LaRouche tilføjede, at hvis Kinas præsident Xi Jinping også blev inddraget i et sådant projekt gennem sine samtaler med præsident Trump, kunne der opstå et bredere samarbejde med USA og regionale magter som Saudi-Arabien om at tilføje transport-, vand- og andre energiinfrastrukturprojekter til blandingen. På denne måde ville begyndelsen på den nødvendige nye sikkerheds- og udviklingsarkitektur for regionen falde på plads.

Zepp-LaRouche placerede den bredere sammenhæng for krisen og dens løsning i sine bemærkninger:

“Vi står lige nu på randen af 3. verdenskrig. Den er måske allerede begyndt, og det er ikke en overdrivelse, for vi er nu i fare for en eskaleringsspiral, som, hvis den ikke ændres ved en eller anden form for intervention, på relativt kort sigt kan føre til en global atomkrig, hvor hele menneskeheden vil blive udslettet…

“Dette er den slags situation, hvor der er behov for en helt anden tilgang. Hvis man ser på den større sammenhæng, har vi i den seneste periode set en massiv modstand rettet mod det globale Syd, nemlig BRICS-landene, der forsøger at danne et nyt økonomisk system baseret på økonomisk retfærdighed og lige muligheder for alle lande til at udvikle sig. Vi har set modstand rettet mod Sydafrika, Egypten, Brasilien, Argentina (som sandsynligvis er det mest fremskredne tilfælde) og

naturligvis Rusland og Kina. Det underliggende problem er, at det globale syd forsøger at få et nyt økonomisk system…

“Jeg tror, at motivet bag mange af disse kriser er, at man forsøger at stoppe fremkomsten af et nyt system – BRICS+ og så videre… Jeg er helt sikker på, at hvis det ikke er Ukraine, så bliver det Iran eller Israel eller i morgen Taiwan eller Kina. [Dette vil fortsætte], så længe vi ikke løser den underliggende konflikt og går i retning af at etablere en ny sikkerheds- og udviklingsarkitektur, der i tråd med Den westfalske Fred tager hensyn til alle landes interesser.”




Hvorfor vi må afvise vejen til atomkrig.
International fredskoalition møde 106 den 13. juni 2025

ANASTASIA BATTLE: Velkommen allesammen. Dette er Den Internationale Fredskoalition. Dette er vores 106. møde i træk. Mit navn er Anastasia Battle, og jeg vil være ordstyrer sammen med Dennis Small og Dennis Speed.
 
Jeg vil gerne takke alle, der har været med os i denne proces i 106 uger. Jeg er sikker på, at alle er klar over de angreb, som Israel netop har foretaget på Iran. Hvis I føler jer forvirrede, overvældede og ikke helt sikre på, hvad I skal mene om situationen, så er det netop meningen. Dette er helt klart en operation, der har til formål at skabe denne slags problemer og uro. Vi er her for at bringe mennesker sammen på tværs af deres ideologier. Jeg siger til jer, tag et øjeblik og indse, at menneskeheden er på randen af udryddelse. Vi må samle os på trods af vores forskelle og problemer og redde menneskeheden.
 
Med det vil jeg give ordet til Helga Zepp-LaRouche, som er grundlægger af Schiller Instituttet og medinitiativtager til Den Internationale Fredskoalition. Værsgo, Helga.
 
HELGA ZEPP-LAROUCHE: Velkommen til jer alle. Da vi diskuterede det kommende IPC-møde på fredag, havde vi oprindeligt tænkt os at starte diskussionen med den video, Tulsi Gabbard har lavet, hvor hun advarer om, at der er fare for en atomkrig, og hvad det ville betyde. Da vi diskuterede dette, troede vi, at det primært havde at gøre med det ukrainske angreb på atombombeflyene inde på russisk territorium, og vi troede, at hun henviste til en optrapning i den forbindelse, efter at hun havde besøgt Hiroshima.
 
I morges kl. 3 fik jeg et telefonopkald og blev informeret om, at Israel var begyndt at angribe Iran. Det kunne meget vel være, at hun havde forhåndsviden eller en fornemmelse af det. Under alle omstændigheder står vi lige nu på randen af 3. verdenskrig. Den er måske allerede begyndt, og det er ikke nogen overdrivelse, for vi er nu i fare for en optrapningsspiral, som, hvis den ikke ændres ved en eller anden indgriben, på relativt kort sigt kan føre til en global atomkrig, hvor hele menneskeheden vil blive udslettet.
 
Det, der er sket, er, at Israel har angrebet både atomanlæggene – eller nogle af atomanlæggene – i Iran, samt nogle civile steder og dræbt lederen af den iranske revolutionsgarde, Hossein Salami, og generalmajor Gholam Ali Rashid, chefen for de væbnede styrker, samt visse yderst vigtige atomfysikere i Iran. Den meget præcise eliminering af disse personer afslører, at der er blevet leveret efterretninger i realtid. På nuværende tidspunkt er det endnu ikke klart, om det kom fra samarbejde med amerikanske, britiske eller andre såkaldte vestlige kræfter. Dette benægtes af udenrigsminister Rubio, der sagde, at USA ikke kendte til angrebet, og at det var en ensidig handling fra Israels side. Præsident Trump sagde på en eller anden måde, at han var informeret, men det er ikke klart, om han forsøgte at stoppe det eller godkendte det.
 
Under alle omstændigheder skaber dette nu en forværret situation, hvor Rubio advarede om, at hvis Iran som gengældelse ville angribe nogle af de amerikanske styrker i regionen – og der er omkring 90.000 amerikanske soldater i forskellige lande i Mellemøsten, der er et mål, fordi de ikke har noget luftforsvar. Iran er naturligvis fuldt ud klar over – og det er alle andre også – at Israels mål åbenbart er at fremprovokere en handling, der derefter trækker USA ind i krigen, hvilket ville åbne en spiral uden ende, for hvis USA bliver involveret, ved jeg ikke, om Rusland og Kina vil eller kan stå passivt til, når et af nøglelande i Bælte- og Vej-Initiativet, Shanghai-Samarbejdsorganisationen og BRIKS bliver angrebet på denne måde.
 
Der er altså en overhængende risiko for, at dette kommer helt ud af kontrol. Det er et åbent spørgsmål i mine øjne, og måske kan nogle af verdens bedste eksperter, der deltager i denne diskussion i dag, kaste lys over det. For mig er det ikke klart. Er præsident Trump velinformeret? Mener han, at de angreb og bombninger, der hidtil har fundet sted i Iran, er en del af taktikken med maksimalt pres? Tror han, at han kan tvinge Iran til endelig at indgå en aftale, hvilket han har gentaget mange gange? For to måneder siden sagde han, at der var et ultimatum om, at de skulle indgå en aftale, og han gentog stadig, at de skulle indgå en aftale. Det er et åbent spørgsmål, hvad Iran skal indgå en aftale om, for så vidt vi ved, var der intet i Irans adfærd, der kunne have legitimeret et sådant angreb. Amerikansk efterretningstjeneste har gentagne gange sagt, at Iran ikke i øjeblikket forsøger at anskaffe en bombe. Der var forhandlinger i gang, hvor flere kræfter fremsatte meget korrekte forslag til, hvordan situationen kunne afspændes. Ikke mindst foreslog den russiske udenrigsminister Ryabkov konkret hjælp fra Rusland til at mægle mellem USA og Iran ved at tilbyde at overtage noget af det berigede uran og afspænde hele situationen ved at give Iran mulighed for fredelig atomkraft, men uden mere højt beriget uran. Det gav naturligvis ikke det nødvendige resultat, og nu er det store spørgsmål – Iran vil helt sikkert reagere på en eller anden måde; jeg tror ikke, at noget land kan acceptere disse gentagne forsøg på at halshugge dets ledelse uden at reagere. Hvis Irans reaktion på Israel bliver, som man kan forvente, er det naturligvis det store spørgsmål, om USA straks vil gribe ind, og så har man en optrapning til 3. verdenskrig.
 
Så jeg tror, at det, der er nødvendigt nu – og alle mulige mennesker er kommet frem og har forsvaret Israels ret til at forsvare sig, hvilket ikke har været på spil; det er en ting, man skal være meget klar over. Set ud fra FN-pagten er dette en fuldstændig ulovlig aggressionshandling. Derfor opfordrer mange andre statschefer til tilbageholdenhed for ikke at optrappe situationen. Men det forekommer mig, at dette er den slags situation, hvor der er behov for en helt anden tilgang. For hvis man ser på den større sammenhæng, har vi i den seneste tid set massive angreb på det Globale Syd, nemlig BRIKS-landene, som forsøger at danne et nyt økonomisk system, der i højere grad er baseret på økonomisk retfærdighed og lige muligheder for alle lande til at udvikle sig. Vi har set angreb på Sydafrika, Egypten, Brasilien, Argentina er sandsynligvis det mest fremskredne tilfælde, naturligvis Rusland og Kina. Det underliggende problem er, at det Globale Syd forsøger at få et nyt økonomisk system.
 
Jeg kan kun berøre disse ting i baggrunden, men jeg tror, at situationen er så kompleks, at vores eget krav, som blev stillet af Den Internationale Fredskoalition og Schiller Instituttet lige fra starten efter den særlige militæroperation i Ukraine, nemlig at vi skal katapultere hele diskussionen ind i et nyt paradigme. Vi har opfordret til en ny global sikkerheds- og udviklingsarkitektur, som skal tage hensyn til alle landes interesser på kloden. Vi må ikke glemme, at det er Israel, der sandsynligvis har omkring 200 atombomber, mens Iran ikke har nogen. Man kunne argumentere for, at en af grundene til, at Iran til tider har forsøgt at få atomvåben, hvilket de ikke har gjort i det sidste år, er, at der er en ubalance i Mellemøsten. Der er endda en udtalelse fra deres øverste leder Khamenei, at Iran ikke er ude efter atomvåben. Men man kunne muligvis argumentere for, at det er den ubalance, der er i Mellemøsten, der er årsagen til, at hele situationen har udviklet sig, som den har.
 
Uanset hvad eksperterne nu vil diskutere – og vi bør lytte til alle deres argumenter og forsøge at få dagens video fra IPC ud til så mange som muligt, som Anastasia sagde, for hvis vi ikke mobiliserer verdens befolkning nu, er der måske ikke en chance til. Men min konklusion er, at vi absolut må vokse op som menneskehed, vi må nå frem til en situation, hvor vi stopper disse geopolitiske spil og opnår en ny sikkerheds- og udviklingsarkitektur i traditionen fra Westfalen-freden og genopretter verdensordenen på en fredelig måde, ellers risikerer vi vores egen undergang. Det var alt, hvad jeg ville sige i begyndelsen.

Resten på engelsk:
Remarks during the Discussion:

[1] I think there are many questions which cannot be answered; at least until some hard evidence has been produced. One of them naturally is, what is the real reason? I just want to repeat what I alluded to in my initial remarks that if one does something which the modern word for is contextualization of what is happening in the Middle East, as well as between Russia and Ukraine, I think the overall picture remains what I said. I think the motive behind a lot of these things is the fact that there is an attempt to stop the rise of a new system—the BRICS+ and so forth. I can only repeat that we have to be, as the effort to create an international peace movement, apart from analyzing the particular crises which is extremely important, and unfortunately, I tend more to be on the worried side that this could get out of control. For example, if in the escalation, Israel would attack the Iranian oil fields, we could have a blow-out of the financial system; the oil price could go through the ceiling. There are many ways this could go out of control in an extremely volatile situation.

That is why I want to re-emphasize that we in the international peace movement, or a significant part of that peace movement, we must not only analyze the situation, trying to be correct by getting as many expert opinions mobilized to get as close to the truth as possible; but I want to urge that we have to also provide an alternative. Xi Jinping has proposed his three initiatives; his global security, development, and civilizational initiatives, which is one way of formulating—the Chinese way—the security and development architecture. I’m absolutely certain that if it’s not Ukraine, then it will be Iran or Israel or tomorrow Taiwan or China. As long as we are not resolving this underlying conflict and going in the direction of establishing a security and development architecture which, in the tradition of the Peace of Westphalia, takes into account the interests of every single country. In this particular situation in the Middle East, that means both Israel, emphatically the Palestinians, and it also means Iran and all the other neighbors. That can only happen through development; which is why we have been pushing this idea that the new name for peace is development, which brings up the Oasis Plan and the whole idea to move to a new development architecture.

So, I just wanted to reiterate that, because I’m afraid that because we are looking at an epochal change, where one system is clearly going under; but the new system is not yet established. There are efforts, but it’s not yet decided. But I think that is the gigantic task in front of us.

[2] I just would like to add one thought to what I said just before, and that is that what we are experiencing—especially in relation to the events in Gaza—is much more than a tragedy for the Palestinian people. I think if we as a world community cannot rectify, or at least attempt to make good; you can’t do that, but at least try to re-establish some living conditions for all the people in the region, I’m afraid that the impact on the moral order of the world will be devastating. So, I think we are called on in a much more profound way than just the day-to-day politics. I think what is at stake is the moral fitness of humanity to survive. It is my firm belief that only if we go into something which used to be called natural law, that you try to establish legitimacy on the planet in correspondence with the actual call of creation, that we will get out of this. That requires the best contribution of the most profound thinkers around the globe.

[3] I think the migrant issue, which is obviously handled in a way which is antagonizing many people—I mean, we have a completely different suggestion. I would like to put this on the table, because we have a migrant crisis at the Mexican-American border. My late husband, Lyndon LaRouche, wrote in a very important article, I think it was published in 1999, the absolute worst way to deal with any social upheaval is to use the military against your own people. That is what is apparently happening, and that gives room for all kinds of gang-countergang provocations. I think it is definitely the wrong approach.

What we suggest instead, also for Europe, the Middle East, and Africa, is that the only way we can get out of this present calamity is to stop geopolitics. If we would get the European nations and even the United States to say, “Let’s just remove the root causes for the migrant question,” which are hunger, war, desperation, lack of food, lack of water. Let’s collaborate in a multi-level way to build up the economies of Latin America, the Middle East, Asia, and Africa. And join hands to make crash programs for economic development to uplift the economic conditions in the countries where the migrants are coming from. Even a credible gesture that that is the intention of these nations working together would go a long way in resolving the problem. Many of the people who are now risking their lives trying to get to the United States or into Europe, crossing the Sahara, drowning in the Mediterranean, ending up in refugee camps which the late Pope Francis called concentration camps because people get in and don’t get out for years, being behind barbed wire and similar things.

Can we not become rational? Can we not just say the way to solve the migrant question is to bring economic development and build up the economies of all the countries from which people are currently running away? That obviously has not been the philosophy, but is it not time to recognize that the policies of the last 3.5 decades since the end of the Cold War, have been an utter failure? Can we not, as rational people gifted with reason, correct our view?

I would like to put this suggestion to create 1.5 billion new productive jobs in the next several years in Latin America, Asia, and Africa, on the table as an alternative. The people in Los Angeles and other affected places, why don’t they start to discuss how this refugee problem can be solved? It does require that people think a little bit beyond their immediate concrete situation. I’m absolutely certain that is the way to go.

Q: Israel has explained it had no choice but to bomb Iran, due to the serious concern that peace talks with the U.S. were about to succeed. Was the U.S. really in talks, or just pretending in order to facilitate the Israeli attack?

ZEPP-LAROUCHE: I wish I knew the answer to that. If you look at the different experts who were speaking at previous IPC meetings over the last several weeks, many were also vacillating between the hope expressed in Trump’s intention to normalize relations with Russia, and the phone calls between Trump and Putin. Whenever this happens, one tends to give him the credit that he does want to do that.

But then, other developments happen, like the fact that it is true that the only power in the world that could change the view of Israel is the United States; but then Trump doesn’t do it. So, then you have the whole situation with the ominous warnings of Tulsi Gabbard about former FBI head Comey. Her very dramatic video on Hiroshima and the danger of nuclear war; saying this is an actual question. One gets the feeling that she is—and Ray McGovern was hinting at that—in the middle of a situation which everyone knows is very factionalized. You have the MAGA people in the Trump administration who clearly don’t want war. Marjorie Taylor Greene is always coming out very powerfully against the bombing of Iran and similar things. Then on the other side, you have the presence of neo-cons in the administration; some of whom were then ousted. So, the picture which comes together is not easily transparent; it seems to be a very mixed bag. That’s why I think we absolutely need a mobilization of the global population, and to strengthen especially the voices of the Global South, because it seems that between the so-called established powers of the UN Security Council, it is sort of blocked. It’s geopolitical concerns, and that’s why I think the voices of the Global South need to come out much more strongly. As Nehru, Zhou Enlai, and Sukarno already said at the Bandung Conference in 1955, when it comes to nuclear world war, the countries of the Global South may die a few weeks later, but they will die anyway because of the nuclear winter which unfolds; which Tulsi Gabbard referred to in her very important video.

I really think we should strengthen the ability of the countries of the Global South to speak out; because the existence of humanity is as much concern and right, as that of the Americans or Europeans for that matter. People like Ray and Larry Johnson and others from the VIPS probably have a better inside reading of how this actualization looks like. You have in the intelligence community in the United States, clearly also opposite views. The intelligence estimate of the U.S. repeatedly was in the recent period, that Iran is presently making no sign of trying to acquire a nuclear weapon. That has been stated emphatically by U.S. intelligence. But then at the same time, there seem to be other voices contradicting the situation.

Since this is all very murky—at least to somebody who does not have access to these privileged sources, I say the only thing we can do is to express very clearly the need for mankind to move to a totally different approach to make relations among nations human. We are human beings, and we are the creative species. If we cannot come up with a solution, who should? There is no other force which can intervene and remedy the situation other than people of good will on this planet.

[4] I think that the likelihood that there was some complicity, pre-knowledge, and even possible aid is very likely. On the other side, as we saw in the case of the operation in Russia, where Ukraine attacked the nuclear bombers at five military bases, they had penetrated Russia and put in these drones; concealed them in trucks and other facilities. So, I think something similar has been reported about Iran, that the Mossad—or whatever intelligence services of Israel—also had infiltrated Iran and put their drone facilities there. So, this is all very difficult. It is a fact that the Mossad is known to have one of the best intelligence services in the world.

However, I think the situation probably is more complex, given the aspect which Dennis Small just mentioned. It is the old debate: Is the United States controlled by the Zionist lobby, which some people have been saying? Or, is it the other way around, that it is forces inside the Anglo-American empire which are periodically using Israel for their own strategic purposes? Then, you have a coincidence of interests like Netanyahu has an interest right now not to go to jail; and that is then being used in a certain way.

I think that in a certain sense the big question is, did President Trump know? In the case of Ukraine, he claimed he didn’t know. That was then used by the British media to the hilt to say he lost all authority, he’s not in the loop. He’s not really in charge. Here in this case, Trump said he was informed ahead of time, leaving open the question of whether he agreed, or tried to stop it, or none of the above. It’s very difficult to answer that question. I think we have a situation where even in the Trump administration, there are still a lot of remnants of what was called the Deep State from the previous Biden administration. It’s very difficult to judge to what extent what belongs to whom. So, I hate to tell you that I can’t give you a more satisfactory answer, other than to say that to run an operation in a country which is more than a thousand kilometers away—because that’s the distance between Israel and Iran—it used to require refueling from NATO refueling planes. I can only say that the likelihood that it was known, they were aided; but I cannot answer that question for the reasons I just said.

Q: Aside from online forums, couldn’t we organize an international peace summit or event in person? For example, in Paris, Johannesburg, or another country, to definitively bring peace to all four corners of the world?

ZEPP-LAROUCHE: Well, we are trying to do something approximating that. We just had a very relevant conference of the Schiller Institute in the United States. We will have one in Germany at the beginning of July. You can send in your registration, and then we will inform you of the details.

I think it would be very important to keep building the IPC. Actually, if you take the discussion of today and last week, they are so important. I think we need to increase the number of individuals and organizations who are participating in this. I think we are making progress, but we are still very far from being powerful enough to do exactly what you are proposing. I can only say, let’s make the intermediate step to double, quadruple, increase ten times the power of the IPC weekly dialogue. Then maybe if we get some more organizations from around the world who will respond to what you are saying, I think this idea of a peace summit is a very laudable idea.

[re Q on Brits fueling India/Pakistan conflict, Ukraine/Russia conflict] I think that question requires some real attention. In the recent period it was very clear that the British government—especially in the case of Ukraine—had a leading role in sabotaging the peace in March 2022. Boris Johnson flew into Kyiv after a deal had been reached between Russia and Ukraine in Istanbul; he told Zelenskyy to keep on fighting. In the recent period, it was always Starmer going to Biden, encouraging him on the long-range missiles to be used inside the territory of Russia. So, it was a long history. But especially in the very recent period, after the drone attacks on the nuclear bombers in Russia, several Russian officials from Putin to Lavrov to Zakharova, Ryabkov, Medvedev, Volodin; many of them referred to the specific role of the British in being responsible for providing the Ukrainians with the necessary intelligence and support.

Now, that is such a serious accusation; and Lavrov said it’s actually proven that that’s the case. Whereupon the Financial Times had nothing better to do than to say, “No, the Ukrainians were capable all by themselves to do this. They are now the leading force in drone fighting because of their experience on the battlefield. So, there was no involvement on the side of the British.

I think we need to investigate this internationally very solidly. Before today, Friday the 13th, the day Israel attacked Iran. But until yesterday evening, I believed that the hottest situation was the one between Ukraine and Russia; very much because of this attack on the nuclear triad of Russia, which, as mentioned earlier, was a sacred law in the Cold War that you would never do that, because it brings about the danger of triggering a nuclear war extremely closely.

I think that in all international law, preparing for a war of aggression is outlawed. The argument that Russia committed an unprovoked war of aggression is being debated by a lot of people; especially American scholars from Mearsheimer to Jeffrey Sachs to Alistair Cooke. I could make a long list of people who have provided evidence that that story doesn’t hold. If it’s the case that there is a government instigation of what could easily lead to a nuclear war, and therefore the annihilation of the human species, does that not require an independent commission of experts trying to put the story together? Trying to establish that the British have this role, isn’t that the time to raise that as an issue? For example, in the other countries of the Coalition of the Willing, do we want to follow an example? Germany, without any explanation, will cease to exist.

Ted Postol was on a program with us a couple of months ago, in which he showed in detail the graphics of the hundreds of nuclear bombs which will fall on Germany if this escalates. The sending of the Taurus would be exactly such an escalation. This is being mooted repeatedly by Chancellor Merz. Is that not an issue which we have to raise in the population of the Coalition of the Willing? Do we want to support this, if it can be established that the British have this role? Even more, in the other countries in Europe in NATO? The reason we have a Coalition of the Willing is because not everybody is on the same line. The East Europeans are not on that line; Hungary, Slovakia, Croatia, even Georgia, Serbia. There are many countries in the Balkans which do not agree with that. Southern Europeans—Portugal, Spain, Italy—are clearly not on the same line; otherwise they would be part of the Coalition of the Willing, or it would be just the EU and NATO. But it’s not, because they don’t agree.

I think what we need to do before it is too late, is really look at this question and put this story together. If the British are doing what the Russians claim, it would be an absolute question of self-preservation and survival for the other countries to completely distance themselves from such a policy. I think it really calls for a group of independent intellectual scholars and experts to investigate this question with great speed.

[re Q on role of Pope Leo XIV] I think the role of Pope Leo XIV in my view can be a very positive one. The very first statement he made as Pope was to call for peace. Now, I think the other important statement he made was to say, “Let’s use development as the new weapon for peace.” The encyclical Rerum Novarum clearly was a watershed in the history of the Church and the history of mankind in general, because it established the social doctrine of the Church; which was an idea which was always debated. The question was, is the Church just to be praying; do you just have to be faithful? Or, should it have an effect in the real world with good works? The Leibnizean tradition was that it has to be combined with good works; and that was an idea which was taken up in a different form in Vatican II, where the idea was that the Church has to intervene in earthly affairs. This was a very important step, and I think likewise today, if the religious leaders of the world would unite around the conceptions we have been talking about, and we had an open letter to Pope Francis calling on religious leaders to do exactly that. Now, we have a new open letter to Pope Leo XIV which I think could help to catalyze this. The Vatican has repeatedly through both Pope Leo XIV, but also Cardinal Parolin, offered the venue of the Vatican for peace negotiations. I still think that between Istanbul and Rome, these are two places where such rallying of religious leaders could take place. Any kind of organizing effort to encourage that would be helpful, because religious leaders should be the moral instance. Unfortunately, many of them are emphatically warning against war, the military-industrial complex, the use of force to settle conflicts; but I think there are still many steps to add.

So, I can only encourage it, but I think it does require a much more determined idea to intervene in the world now. So, that’s what I would say.

Closing Remarks

Q: Would there be lasting peace if the Islamic world accepted the Biblical authority of Israel over the land and absorbed the Palestinians into their lands? From an evangelical point of view, Israel has a 3,500-year historic presence in that land; plus a divine promise in the Old Testament.

ZEPP-LAROUCHE: I don’t want to go into the Old Testament, because I’m not that firm; I’m not even that firm in the New Testament, because I’m Catholic. And contrary to the Protestants, we Catholics are not known to be so Bible secure—I’m kidding. This is a joke we have in Germany between the Catholics and the Protestants.

I think that the question of who has the rightful access or property rights to what some people call the Holy Land, and others call other names; I think we need a two-state solution. I think it’s such a loaded history. Should the Palestinians pay the price for what the Germans committed in terms of the genocide against the Jews? I don’t think so, because it’s the perpetuation of injustices. It’s what Friedrich Schiller called in his Wallenstein trilogy, the curse of the evil deed, that it must permanently give birth to more evil deeds. [says it in German] I think that is a principle which Dennis was alluding to before. You have to have a certain fresh start. The two-state solution in my view has much more potential for resolving that than if there would be a one-state where the Palestinians are absorbed as you say into the Israeli state. Simply because I think the question of sovereignty of a people is a fundamental right, and in my view the precondition that people can organize their own affairs. That eventually, we will overcome national borders, I also believe. If you look at humanity 10,000 years ahead, I don’t necessarily think we will have the same kind of nation-states because we will have grown into a completely different species because of space travel, by making colonies on the Moon and Mars and other nearby heavenly bodies. I think the identity of mankind will change to become more one.

But for the time being, I think the principle of national sovereignty and the right to organize your own affairs accordingly, I see as an irreplaceable prerequisite to solve this question. So, also what will be the shape of these two states? If you look at it now, it’s a very thin strip of places where people can live because they have access to water. The management of water has been a big source of war. It looks desperately unsolvable. But if you take the approach of the Oasis Plan, let’s say the countries of the West agree to take the Belt and Road Initiative proposed by China several years ago for the Middle East, you could extend the Belt and Road corridors. You can expand all of the big corridor projects—the north-south corridor from Russia to India, the CPEC corridor between China and Pakistan, and similar projects. You do the Oasis Plan large-scale; desalination of ocean water. You create a new system of weather patterns by having plenty of water. You reconquer from the desert arid land which can be used for agriculture, for forestry, for orchids. You build infrastructure, because you need water to have infrastructure. You can build new cities. If you think ahead by 20, 30, 40 years, 50 years, can you not imagine that the entire region between India and the Mediterranean, the Caucasus and the Persian Gulf and the Gulf States; that that entire region which right now is almost entirely desert. If we use these methods of manmade agriculture—not where water already is, but you reconquer the deserts which are now growing every year. You reverse that and make them shrink that every year by making more land livable for the people.

My idea is that the Middle East in a few decades could look like Europe in terms of infrastructure. If you look at the infrastructure network in Europe, you have waterways, highways, unfortunately not so many fast trains—but still, there is a train system which is connected. Such an approach in terms of infrastructure could be developed all over Southwest Asia. That would create completely different conditions for everybody to live in. I think if we want to solve this horrendous situation, I can only hope that by the time we end this discussion today, we don’t have a new horror in the news in terms of escalation. We are sitting on a powder keg.

I think the best thing we can do is promote this idea of economic development for all of Southwest Asia. Maybe we cannot stop this immediate war escalation; that requires diplomatic interventions and things like that. But if we give a vision of a completely different future to all the people in the region, maybe we can activate a social process whereby the forces will become stronger than the forces of war. I personally think that is the only way we can arrive at a lasting peace. That will also be a topic at our upcoming European conference. We will propose very concretely how to make the Oasis Plan a real perspective. We will have a gigantic perspective of joint ventures to develop Africa.

So, I think the idea of development is the new peace should be the message which everybody goes out of today’s discussion with.




Læserbrev: Fra Ødelæggelsens Doktrin til Skabelsens Princip – LaRouches Veje til Fred

Følgende læserbrev blev skrevet af Lysbæren, et medlem af Schiller Instituttet i Danmark den 13. juni 2025.

De aktuelle begivenheder mellem Israel og Iran – endnu en destruktiv optrapning forklædt som “præventiv nødvendighed” – må ikke betragtes som en isoleret hændelse. Hverken ud fra et militærstrategisk, diplomatisk eller humanitært perspektiv er en sådan opfattelse holdbar. Det, vi er vidne til, er endnu en fase i en langt dybere, mere systemisk proces: sammenbruddet af det transatlantiske paradigme og dets imperiale infrastruktur, som siden opløsningen af Bretton Woods-systemet har erstattet produktiv fysisk udvikling med spekulativ, monetaristisk dominans.

Det, der udspiller sig i Mellemøsten – ligesom i Ukraine, i det Sydkinesiske Hav og i det destabiliserede Sahel-bælte – er blot overfladesymptomer på en langt dybere erkendelsesmæssig og systemisk fejltænkning: en verdensanskuelse, hvor mennesket ikke længere ses som skaber, men som forbruger; ikke som historiens suveræne subjekt, men som dets passive objekt; ikke som forvandlingens forfatter, men som den uundgåelige brik i kræfter uden for forståelsens eller handlingens rækkevidde.

Det bør stå klart for enhver seriøs strateg, at hvis det virkelige mål var at forhindre spredningen af atomvåben, ville løsningen ikke være bombefly og attentater, men suveræne aftaler baseret på gensidig udvikling og videnskabeligt samarbejde. Hvis målet var stabilitet, ville ingen intelligent politik bygge på målrettet eliminering af forskere og generaler – for sådanne metoder avler uforudsigelighed og kaos, som historien gang på gang har bevist.

Problemet er ikke Iran. Heller ikke Israel. Det er ikke Rusland, og det er ikke Kina. Problemet ligger i, at vi har ladet os hypnotisere af en doktrin, der påstår, at verden kun kan organiseres gennem “magtbalance”, afskrækkelse og såkaldt geopolitisk egeninteresse. Denne doktrin – imperial i sit udspring og britisk i sin metode – er ikke et nationalt særkende, men en kontrolmekanisme: fastholdelsen af global ustabilitet for at forhindre nationers suveræne udvikling.

Dette er grundigt beskrevet i analysen Stop the British Empire’s Push for World War, som dokumenterer imperiers langvarige brug af fremprovokerede konflikter som middel til at opretholde hegemoni.

Hvis man virkelig ønsker at forhindre krig – og ikke blot protestere mod dens symptomer – må man eliminere de betingelser, der frembringer krig. Dette kan kun opnås gennem opbygningen af en ny international økonomisk orden – én, hvor nationer ikke længere konkurrerer om knappe ressourcer, men samarbejder om at mangfoldiggøre dem gennem teknologisk fremskridt, energitæthed og videnskabelige gennembrud. Det bankerotte pengesystem må erstattes af et kreditsystem, hvor nationale regeringer styrer kreditten hen imod de fysiske økonomiske potentialer, der ligger i infrastruktur, energi, sundhed og uddannelse.

Lyndon LaRouche beskrev dette med fuld klarhed i sit dokument fra 2014, The Four New Laws to Save the USA Now!. Disse var ikke forslag, men aksiomatiske søjler, hvorpå enhver stabil global økonomi må hvile: bankopdeling via Glass-Steagall; et nationalt kreditsystem; store infrastrukturelle programmer, herunder kernekraft og fusionsenergi; og internationalt samarbejde funderet på suverænitet og fælles formål. Disse “love” må ikke ses som blot politik, men som en erkendelsesteoretisk og moralsk struktur – en ramme for menneskelig frihed.

Her ligger den afgørende forskel mellem en reel fredsstrategi og det, der i dag går under betegnelsen “diplomati” – hvilket alt for ofte blot er krigens fortsættelse med andre midler. En sand sikkerhedsarkitektur må bygges på princippet om gensidig fordel, hvilket forudsætter anerkendelsen af hver nations ret til udvikling. Uden dette findes intet reelt partnerskab – og uden partnerskab, ingen varig fred.

Det er netop dette princip, LaRouche indskrev i sit forslag til World Land-Bridge – en global infrastrukturvision, der forbinder kontinenter gennem højhastighedsjernbaner, energinetværk, vandprojekter og videnskabelige centre – ikke blot som tekniske systemer, men som kulturelle broer mellem civilisationer.

For at standse krig – den virkelige krig, som føres mellem menneskelig værdighed og imperial entropi – må vi tale og handle i den ånd, der bygger fremtiden, snarere end blot kommenterer forfaldet. LaRouche sagde ofte, at menneskehedens sande fjende ikke er “den anden side”, men vores egen villighed til at forblive fanget i en fejlslagen tankegang.

Dette er ikke tiden til resignation. Dette er tiden til arkitektonisk tænkning. Den nye verdensorden må ikke længere være en parole; den må blive en konstruktiv proces – forankret i suveræne stater, understøttet af et nyt kreditsystem, og inspireret af visionen om det Gode.

Det er derfor ikke blot ønskværdigt, men akut nødvendigt, at aktører over hele verden – fra det Globale Syd til borgerne i USA – træder ind i en seriøs dialog om fremtidens globale sikkerheds- og udviklingsarkitektur. Denne mulighed åbner sig nu gennem Schiller Instituttets kommende konference den 12.–13. juli, både fysisk og online, hvor en ny ramme for strategisk fred gennem økonomisk samarbejde vil blive drøftet. Information og tilmelding findes her: Schiller Institute Conference – July 2025

LaRouche forstod, at fremtiden tilhører dem, der ikke blot analyserer sammenbruddet, men skaber fornyelsen. Vejen frem ligger ikke i små justeringer, ikke i reaktioner, men i modig, systemisk transformation – forankret i den klassiske tradition, næret af universel historie, og rettet mod stjernerne.

Vil vi gentage ødelæggelsens rytmer – eller begynde at komponere musikken til en ny civilisation?

Valget er vores – og det må træffes nu.




Efter Israels angreb mod Iran:
Brandmænd slukker brande;
statsmænd stopper brandstifteren for altid

af Dennis Small (EIRNS) — 12. juni 2025

FLASH (kl. 05.30): Lidt efter kl. 02.00 begyndte Israel at bombe Iran. Premierminister Netanyahu meddelte, at målet med operationen er »at ramme Irans atomare infrastruktur, Irans ballistiske missilfabrikker og Irans militære kapacitet.« Operationen vil fortsætte så længe det er nødvendigt, sagde han, indtil missionen er fuldført. Ud over missilangreb og andre angreb var højtstående militære og videnskabelige ledere mål for likvideringer, både ved præcise angreb og ved hjælp af Mossad-kommandoer, der opererer i landet.

IDF sagde i en officiel erklæring, at den har iværksat et »præcist, forebyggende angreb« i Iran »med det mål at skade Irans atomprogram og som svar på det iranske regimes fortsatte aggression mod Israel. Snesevis af israelske luftvåbensfly har for nylig afsluttet det indledende angreb, som omfattede angreb på snesevis af militære mål, herunder atomrelaterede anlæg i forskellige områder i Iran,« sagde Israels forsvarsstyrker.

Blandt de steder, der blev ramt, var Natanz, et af Irans vigtigste atomkraftværker. Det er almindeligt kendt, at kun et atomvåben vil være i stand til faktisk at ødelægge Natanz og andre atomkraftværker, som ligger dybt under jorden.

Irans statslige tv har bekræftet, at IRGC’s stabschef Hossein Salami er blevet dræbt. Andre rapporter siger, at general Gholam-Ali Rashid og atomforskerne Dr. Tehranchi og Dr. Fereydoon Abbasi også er blevet myrdet, blandt mange andre. Den øverste leder Khamenei er i live og i sikkerhed og sagde, at en »bitter og smertefuld skæbne« venter Israel. Alle venter nu på at se, hvad Irans reaktion vil være – og om den efterfølgende eskalering vil trække USA direkte ind i krigen på Israels side.

Kinas Global Times mindede sine læsere om, at »Det hvide Hus’ udsending Steve Witkoff i sidste uge privat advarede førende republikanere i Senatet om, at Iran kunne udløse en reaktion med mange dødsofre, hvis Israel bomber deres atomanlæg, rapporterede Axios med henvisning til en amerikansk embedsmand og en kilde med direkte kendskab.«

Lidt før kl. 05.00 blev der rapporteret om en ny bølge af israelske angreb.

Den amerikanske udenrigsminister Marco Rubio udsendte en erklæring, hvori han sagde, at Israel i aften havde taget »ensidige skridt mod Iran«, og understregede at USA ikke var involveret, og advarede Teheran om ikke at rette angreb mod USA som svar. “Vores højeste prioritet er at beskytte de amerikanske styrker i regionen. Israel har meddelt os, at de mener, at denne handling var nødvendig for [deres] selvforsvar… Præsident Trump og regeringen har taget alle nødvendige skridt for at beskytte vores styrker og forbliver i tæt kontakt med vores regionale partnere,» tilføjede han. «Lad mig være klar: Iran bør ikke angribe amerikanske interesser eller personale.”

Netanyahu gjorde i sin landsdækkende videoerklæring alt, hvad han kunne, for at trække Trump-regeringen ind i krigen – hvis den ikke allerede var involveret ved at tillade det israelske angreb. Netanyahu takkede Trump »for hans faste holdning… Gang på gang har han gjort det klart: Iran må aldrig få lov til at anskaffe atomvåben… Jeg takker ham for hans konsekvente støtte til vores land gennem alle årene af hans præsidentperiode.«

Præsident Trump har angiveligt indkaldt til et ekstraordinært sikkerhedsmøde fredag kl. 17.

••••••

Forudsigeligt nok, netop som Ukraine-krisen viser tegn på at være under kontrol takket være præsident Trump og Putins faste beslutsomhed om at finde en fælles vej tilbage fra randen af en atomkrig, har briterne fordoblet deres bestræbelser på at tilskynde til et amerikansk-støttet israelsk angreb på Iran – muligvis med atomvåben.

»Israel ser ud til at være klar til at angribe Iran,« skrev New York Times håbefuldt den 11. juni. »Israel er klar til at iværksætte en operation i Iran,« bekræftede BBC. Der er endeløse spekulationer i medierne om, hvorvidt USA vil deltage i et sådant israelsk angreb, om der vil blive brugt atomvåben, hvilke amerikanske militærbaser i Mellemøsten der er sandsynlige mål for gengældelse, og så videre og så videre.

Præsident Trump bliver presset og “lobbyet” både inden for og uden for sin regering til at gå i rette med Iran om spørgsmålet, som ikke handler om, at de har en atombombe – iranerne har fuldt ud accepteret dette krav – men om at nægte dem retten til fredelig brug af atomenergi; en ret, som ikke bør nægtes nogen suveræn nation. De mest ekstreme blandt krigspartiet opfordrer åbent USA og Israel til i fællesskab at droppe taktiske atomvåben på Irans atomprogram for at ødelægge det.

Heldigvis er ikke alle i Washington så vanvittige.

»Et enkelt atomvåben kan i dag dræbe millioner på få minutter,« advarede direktøren for national efterretningstjeneste, Tulsi Gabbard, i en dramatisk video, der blev offentliggjort den 10. juni. »Mens vi står her i dag, tættere på atomudslettelse end nogensinde før, skaber den politiske elite og krigsmagerne uforsigtigt frygt og spændinger mellem atommagterne … Så det er op til os, folket, at rejse vores stemmer og kræve en ende på denne galskab. Vi må afvise vejen mod atomkrig og arbejde for en verden, hvor ingen skal leve i frygt for en atomkatastrofe.«

Gabbards indgriben var presserende nødvendig, for at minde verden om hvad der står på spil. Og måske vil mere besindige kræfter sejre mht. Iran, som det ser ud til at være tilfældet angående Ukraine. Men hvad med den næste strategiske brand, som de britiske brandstiftere vil antænde, enten i Taiwan-Kina-konflikten eller ved at skabe geopolitiske konflikter mellem Indien og Pakistan (begge atommagter) eller endog mellem Indien og Kina? Hvad hvis britisk-sponsorerede provokatører lykkes med at puste til ilden i den stærkt polariserede borgerlige strid i USA, hvilket fører til opfordringer, også med udspring i London, til en hård militær reaktion på krisen?

Lyndon LaRouche skrev i en artikel den 28. august 1980, “Poland: A Trotskyite Insurrection?”(kilde): »At sætte militæret ind mod en oprørsk ghettobefolkning er den værst tænkelige første reaktion på en sådan form for optøjer: Lokale politibetjente … vil bruge mere effektive midler.« LaRouche tilføjede: »Denne tilgang kræver en løsning på de legitime klager, der har gjort befolkningen modtagelig for manipulation fra provokatørernes side … Der findes ikke noget mere effektivt middel mod en frustreret befolknings vrede end den opfattelse, at den får tilbudt ægte retfærdighed.«

Denne tilgang, der består i at tilbyde ægte retfærdighed baseret på afhjælpning af legitime klager, gælder i lige så høj grad for Los Angeles eller Chicago som for hele verden, hvor næsten halvdelen af verdens befolkning lever under den amerikanske fattigdomsgrænse på 6,85 dollar om dagen, herunder omkring 700 millioner, der lever i ekstrem fattigdom; 300 millioner mennesker i Afrika (1 ud af 5) lider af sult; 2 milliarder mennesker mangler adgang til rent vand; og 122 millioner er blevet tvunget på flugt af krig.

Årsagen til krigene og den ovenfor nævnte økonomiske ødelæggelse er det desperat fallerede transatlantiske finanssystem med hovedkvarter i City of London. Det er den »brandstifter«, der må stoppes, ved at gøre en ende på deres dødbringende system gennem konkursbehandling-reorganisering og ved at tage de nødvendige skridt til at opbygge en ny international sikkerheds- og udviklingsarkitektur, som Lyndon LaRouche specificerede i sin artikel fra juni 2014: »De fire nye love for at redde USA nu! Ikke en mulighed: En øjeblikkelig nødvendighed«

Spekulerer du over om det virkelig er muligt at stoppe brandstifteren for altid, og hvordan det gøres? Så bør du deltage i Schiller Instituttets europæiske konference den 12.-13. juli, både personligt og online. Og deltag i møderne i Den Internationale Fredskoalition hver fredag kl. 17 dansk tid eller senere.

Billede: Israeli Defense Force-Air Force F-15I Ra’am aircraft. Is Isreal ready to attack Iran/ Credit: Public Domain/TSGT KEVIN J. GRUENWALD




For at besejre det britiske imperium, studer Lyndon LaRouche!
Ugentlig dialog med Helga Zepp-LaRouche den 11. juni 2025

På engelsk denne gang:

Wednesday, June 11, 2025

HARLEY SCHLANGER: Hello, and welcome to our weekly dialogue with Helga Zepp-LaRouche: She is the founder and chairwoman of the Schiller Institute. Today is Wednesday, June 11, 2025. I’m Harley Schlanger and I’ll be your host. You can send questions or comments via email to Helga Zepp-LaRouche at questions@schillerinstitute.org or post them to the chat page.

Helga, the pace of events continues to be more than dizzying: We’ve had several breaking developments, just in the last hour, so I think what we should do is—I’ll just turn it over to you to get started.

HELGA ZEPP-LAROUCHE: Yes, hello to all of you. I have to, on short notice, change what I wanted to communicate with you, because I just received a rather breathtaking, short video clip from Tulsi Gabbard, the Director of National Intelligence. So, I would like our assistant to show this. Please watch this, and then we’ll talk about it.

TULSI GABBARD: A single nuclear bomb dropped in 1945, eighty years ago. It’s hard for me to find the words to express what I saw, the stories that I heard, the haunting sadness that still remains. This is an experience that stay with me forever.

This attack obliterated the city, killed over 300,000 people, many dying instantly, while others died from severe burns, injuries, radiation sickness and cancer that set in, in the following months and years. Nagasaki suffered the same fate. Homes, schools, families, all gone in a flash. The survivors, the hibakusha, they carried the pain of extreme burns, radiation sickness, and loss for decades.

Survivors of this attack were asked to put in paintings and drawings their own memories and how they felt and what they saw, and those paintings and the suffering that they conveyed, the pain and the sense of loss were almost more powerful than the photos themselves.

Yet, this one bomb, that caused so much destruction in Hiroshima, was tiny compared to today’s nuclear bombs. The bomb that was dropped on Hiroshima had a yield of just 15 kilotons of TNT, whereas today’s nuclear warheads range in size from 100 kilotons to over 1 megaton. A single nuclear weapon, today, could kill millions in just minutes. Just one of these nuclear bombs would vaporize everything at its core, people, buildings, life itself. The shock wave would crush structures miles away, killing and maiming countless people.

And, then, comes the fallout: Radioactive poison spreading through the air, water and soil, condemning survivors to agonizing deaths or lifelong suffering. A nuclear winter could follow, with smoke and ash completely blocking the Sun, plunging the world into darkness and cold, killing crops and starving billions. Acid rain would scar the Earth, wiping out entire ecosystems.

This isn’t some made-up science-fiction story: This is the reality of what’s at stake, what we are facing now. Because, as we stand here, today, closer to the brink of nuclear annihilation than ever before, political elite warmongers are carelessly fomenting fear and tensions between nuclear powers. Perhaps it’s because they are confident that they will have access to nuclear shelters for themselves and for their families, that regular people won’t have access to.

So, it’s up to us, the people to speak up and demand an end to this madness. We must reject this path to nuclear war and work toward a world where no one has to live in fear of a nuclear holocaust. [end video]

SCHLANGER: Helga, this is coming in the context of a growing tension, but also tremendous changes: So, why don’t you start from there?

ZEPP-LAROUCHE: I think the fact that Tulsi Gabbard, in her position as the Director of National Intelligence, put out such a video, I think, while we don’t know at this point, yet, the background or circumstances other than that she apparently did travel to Hiroshima, I think probably reflects something we don’t know yet—maybe a discussion in high circles. It is quite possible, very probable, that this video would not have been released without the knowledge of President Trump. And given the fact that at the end of the Biden administration, according to credible leaks, the Pentagon was convinced that the possibility that it would come to an exchange of nuclear weapons if long-range missiles were given to the Ukrainians for delivery deep into the territory of Russia, that there was a 50% estimate that this would lead to nuclear war, and that was accepted. There was almost no discussion about that in the mainstream media, but they’re not known to be very truth-seeking these days anyway. But it is quite possible that there is a relationship to the fact that the Ukrainians launched this drone attack on the strategic bombers in Russia, which are part of the nuclear triad of Russia.

Now, there is still a lot of uncertainty of what were the circumstances of this Ukrainian drone attack: There are some people, including the Russians themselves, who say that this would have been absolutely not possible without assistance from MI6, possibly knowledge and cooperation of the CIA. Lavrov himself basically stated that the Russians are 100% sure that this was conducted and aided by British intelligence, and the role of the British is being emphasized in the entire escalation.

Other people are saying, “No, this was the Ukrainians, all by themselves. They have the drone warfare perfected.” There is an article in Financial Times which claims this was entirely only the Ukrainians; they have the most advanced warfighting capability concerning drone warfare right now. So, I’m not making a final judgment on this debate, but I think if the Director of National Intelligence releases such a video, in this context, I think we should take is extremely seriously. And since we have been warning about what could happen, how easily a war can escalate and the almost incidents and accidents which have taken place in the past, the heightened tension, we are sitting on a powder keg, and I can only say that I personally extremely welcome the fact that Tulsi Gabbard put out this statement: Because most people are worse than sleepwalking—you know, people are absolutely indifferent to the escalation of the danger. And there are warmongers in the West, there is no question about it!

So, I fully agree with her conclusion that it does require the people to send an unmistakable message to the so-called “leaders,” who are, after all, only employees of the people, who are the sovereign, and that this warning should be spread as widely as possible. So, take this video, repost it as widely as you can, and get a discussion going about that danger: That would be my initial response.

SCHLANGER: I think this is a reflection of the courageous and persistent work that you’ve been doing, the Schiller Institute has been doing, to put forward Lyndon LaRouche’s, your late husband’s understanding of the specific role of the British oligarchy and the British Empire.

This has really broken out in the last days, in the discussions. You mentioned Sergey Lavrov, a number of Russian commentators, but also the Kit Klarenberg column on Project Alchemy, the role of the British, this really gets at the core of the problem of who’s trying to stop the normalization of relations with Russia?

What can you say about what you see around Trump, because it’s still a confusing picture?

ZEPP-LAROUCHE: There are, indeed, very confusing and even contradictory signals. Just today, you know, President Trump announced that he apparently concluded a deal with China, that everything is now fine, again; that China will export rare earths to the United States; that vice versa, that Chinese students can again study at American universities. So that’s a positive sign.

Then, there are reports that President Trump apparently also was on the phone with Netanyahu, and basically told him that he is not going have a nuclear, or any strike against Iran, and that the whole issue has to be settled peacefully.

Then, on the other side, you have this unbelievable situation in Los Angeles, where you have the policy by the Trump administration to expel so-called “illegal aliens”—immigrants. This is causing heartbreaking scenes where families are being drawn apart. So there are demonstrations now spreading in many American cities, and that seems to be a legitimate concern. But then, you have provocateurs among them, who are creating violent acts, and who are getting into struggles with the police force, the National Guard; Trump has deployed the National Guard, which I think is a very problematic step, because it is definitely an escalation against the population; even the Marines have been sent there. And then, Trump made a speech at some American military camp, where he used the language which I absolutely abhor—I don’t even want to repeat it here—in terms of how he characterized these demonstrators.

So, I think President Trump, probably—I still keep being convinced of it—he definitely wants to normalize relations with Russia, and I think, given the dangers which Tulsi Gabbard’s video points to, namely, the annihilation of all life on the planet, I think that is the most important, and therefore I think one should somehow stick to the priority, namely, the most important issue, because the deployments of so many forces—you know, the British, for sure; the so-called “Coalition of the Willing”; and many other factors are trying to derail this effort by Trump to normalize the relationship with Russia—the U.S. and Russia being the two most powerful nuclear weapons forces in the world. And if you start with the top, then that is the most important to concentrate on.

Does that mean one should approve of everything else? Absolutely not, because I think President Trump would need in some respect some better advisors than he seems to have; because especially on the Middle East, it is very, very problematic.

So, I can only say, this is the hour, when ordinary citizens have to become active again: Remember the spirit of the American Revolution, which after all was a revolution against the British Empire! The War of Independence was the first anti-colonial war in the history of mankind, and the more Americans now shortly before the 250th anniversary of the American Revolution would think back and revive the spirit not only of the American republic, but of the American Revolution, I think that that would be the most important. And since the American Revolution was not just an American local affair, but it was an international project, in which humanist and republican forces from Europe and elsewhere, but especially from Europe, basically decided to make the American project the first true republic in the world: Therefore, what happens to America is not just America’s business, but if this project fails, if they submit to the “special relationship” and run the world as modeled on the British Empire, then that would be the absolute, ultimate failure of the American project.

So, a lot is at stake here, and I think that ordinary people have to start to take responsibility, because the world is in such a state of chaos, and you cannot rely on the institutions which existed in the last 80 years, because they are crumbling! They are clearly in a process of disintegration, and I think we are just seeing the beginning of that, and therefore, the more people become state citizens, the better for mankind to have a hope to get out of this without a catastrophe.

SCHLANGER: Helga, I think we’re getting a reflection of the awakening of the broader network of people in the questions that I’ve gotten in the last hour or two. Someone wrote in and said, “There’s a report on a communiqué from the NATO summit upcoming, that seems to be moving away from an anti-Russian/pro-Ukraine posture.” Do you have anything on that?

ZEPP-LAROUCHE: Yes. This is very interesting, because unlike the communiqué of 2024, which declared Russia to be the enemy and so forth, it still mentions Russia in the context of the Ukraine war—or, rather, the other way around: It still mentions Russia as a threat to NATO, but it does not any more point to the role of Russia as the “aggressor” in the Ukraine war, and it does not talk about Ukraine having access to NATO, which the 2024 communiqué did.

I think it is clearly a reflection that there is a deep rift between those Europeans who call themselves the war alliance, or the “Coalition of the Willing”; it’s not all of Europe, and it’s for sure not all of the EU and NATO, because a large part of these two institutions do not agree with that, otherwise, they wouldn’t have to form the “Coalition of the Willing.” But there is clearly a rift, and I think that’s a very first positive step in the right direction, so let’s see how this NATO summit plays out.

SCHLANGER: Along those same lines, I mentioned earlier the Kit Klarenberg article, where he brought up Project Alchemy, as an MI6 operation, which was involved in such things as targetting the Kerch Bridge and others. We have a question here from a contact in United Kingdom, who said, if you put Klarenberg’s article together with the articles earlier this year in the New York Times and The Times of London about the CIA and MI6 role in preparing for war with Russia going back to the 2014, he writes: “How long can the supporters of a long war against Russia hide behind their assertion that Putin’s special military operation was ‘unprovoked’?”

ZEPP-LAROUCHE: Well, I don’t think much longer. Because there is now a whole—not an array, but several books are being written by very good, credible historians, which detail the pre-history. You can either go to the Maidan coup, which was clearly instigated by Victoria Nuland, who bragged that the State Department spent $5 billion on NGOs in Ukraine, alone, preparing the Maidan coup. We published a lot at the time, when it happened. And in any case, you can either start there, that this was an illegitimate coup against a legitimately elected government in Ukraine. And all the things which happened afterwards, the vote in Crimea, where the population decided to reunite with Russia; developments in the Donbass as a reaction against the prohibition against using the Russian language, and the beginning civil war against Donbass, all of these things have been part of the pre-history. You can discuss the Minsk 2 sabotage by Merkel and Hollande: This is all on the public record. You can look at the various efforts by Putin to get legally binding security guarantees for Russia, as recently as December 17, 2021. And the refusal by the Biden administration and NATO to answer that in any way. And we could make a long, long list, and we have actually, as it happened on a day-to-day basis, published all of that. Or, you can even take it back earlier, to the broken promises that NATO would not move one inch Eastward, at the time of the end of the Cold War.

In any case, it is a well-documented pre-history, and as I said, many very important books are being published about that, around the world, so it’s increasingly difficult by those who are trying to keep the wrap on that and stick to the NATO narrative about the “unprovoked war.” I think that story is crumbling. In any case, it has never been believed by the countries of the Global South, who have their own independent judgment, and they don’t fall as easily for the NATO narrative as some of the duped people in Europe or the United States.

So, I think that story is going to evaporate. And maybe, in the future, people will take a fresh look at that history and come to quite different conclusions, than the present mainstream media try to evoke.

SCHLANGER: In addition to the books that you say are being written, every week, in fact every day, Executive Intelligence Review puts out a Daily Alert that’s way ahead of virtually everyone else, and that’s something that people can subscribe to and circulate.

Now, there are a few more questions on the emergence of the citizenry as an active part in changing history. From the U.K., there’s someone who writes in about a headline story that quoted former U.S. intelligence operative Fiona Hill, who was very much involved in the Russiagate story, putting out a statement saying, “Russia Is at War with the United Kingdom and the U.S. Cannot Be Relied On.” And the contact writes: “When can we expect the population in Europe to take their heads out of their you-know-what and move to bring down their unpopular governments?” And along those lines, there’s a question specifically for you—someone wrote: “I heard about your rally in Schrobenhausen on Saturday [June 7], opposing Merz’s intent to send Taurus missiles to Ukraine.” She writes, “Can you give us an update on the response? And what can people do to protest this policy in Germany?”

ZEPP-LAROUCHE: Well, my answer to the first question would have been to refer to the rally in Schrobenhausen, which we did last Saturday, and this was very, very, I would say, refreshing. And there is a video out, which I think we have posted on the Schiller site, if I’m not mistaken. If we haven’t done it, we will do so.

It was really very excellent, because, you know, Schrobenhausen is, together with a city in Sweden, these are the two places where the Taurus is being put together. And given the fact that the Russian response to a deployment of the Taurus to Ukraine, this has been mooted by several Russian military experts, could very well be that if the Taurus would ever be deployed, let’s say, against Moscow, or other places, widely into the territory of Russia, that a possible response by Russia would be to send one or more of these Oreshnik missiles, hypersonic missiles which cannot be stopped; they’re undefeatable. So there would be the possibility to take out the factory where the Taurus missile is being produced, and put together. That would be a very, very sharp signal: This is Schrobenhausen, which is a city, I think 13,000 inhabitants, 40 km from Munich. So that’s why we had a rally; that’s the Schiller Institute, and another organization called [Bases 24:27], and also a parliamentarian from the AfD, and some other people. Citizens were speaking! What was really good, there were about 800 people, most of them from Schrobenhausen itself, what was really incredible, the speeches were on a very high level, not just your typical campaign speeches or rally speeches, but very thoughtful, high-level, intellectual discussion; and the population—you can see that in the video— they were listening attentively, being extremely serious. Then several of them came to the microphone and stated unbelievably beautiful things. For example, there was one woman who said, “We are telling these politicians who are pushing these provocations that they are our employees. We are employing them; they are not our bosses.” This was an expression of a sovereign spirit. I would really like to hear from German citizens more often, because, if there would be a majority of citizens, or even a very large number of citizens who would remind the politicians that they have sworn an oath to defend the common good of the people, and prevent damage from being done to them, they would have to fear that if they don’t obey their oaths, that they will be chased out of office in the nearest possible time. So I think these kinds of manifestations of the real sovereignty of the people was very heart-warming, and I can only hope that the example that Schrobenhausen will become a model to be repeated by many cities and citizens all over Germany, and all over Europe.

SCHLANGER: On the question of people trying to cover their ass: Four of the Five Eyes countries announced sanctions against the Zionist extremists Itamar Ben-Gvir and Bezalel Smotrich, but the question came in: “Why not announce instead a cut-off of weapons and financial aid to Israel? We had this report on Trump’s call to Netanyahu; the UN issued a report today, saying that Israel is committing war crimes, and former Prime Ministers of Israel were saying the same thing. Do you see this situation finally changing? And, with the United Nations having hearings shortly, to take up the question of the Oasis Plan as a solution, as opposed to just some vague notion of stopping the war?”

ZEPP-LAROUCHE: Well, I think that there is, right now, unfortunately mixed signals coming from the Trump administration, because both Rubio and also Hegseth, basically said the United States is no longer supporting the two-state solution. That’s tragic! That must be reversed! Obviously, this has to do a lot with the workings of Netanyahu’s influence inside the United States. That would be a catastrophe, and I can only hope that this is reversed, because obviously, if the United States would cut off all weapons and financial aid, the whole horror show would stop quickly, and that’s the reality of the matter!

Now, the public opinion in the world is clearly shifting. And I think the tiny little reversals you have seen, for example, in Germany, where even Merz started to take an attitude that this all goes too far, even if it’s too late and insufficient. But nevertheless, I think, this shift is the result of the fact that the reputation of those countries that are still backing what the UN has characterized as “genocide,” is devastating! And I don’t think it will be recovered! The fact that Germany, for example, had for a very long period, this time, given the German history, I think this is something which will not be remedied very easily, and I can only say, the only redemption would be, that Germany and European countries, together with the United States would put an end to this horror show, and instead revert to rebuilding the region where the Oasis Plan would be a centerpiece, and peace could be brought to the entire region, and not just Israel and Palestine.

But right now, I think it’s still on the edge, and there are the forces that thing the annexation of the West Bank is a legitimate goal. It’s a huge battle: On the other side, you have the Gaza Peace March, where I think thousands of people have started to march from Algeria and Tunisia all the way through the Maghreb to Gaza. I think they are now in Egypt; they will give a press conference, trying to make the point that the citizens of the world have to march for the right to distribute, at least, humanitarian aid to the people who are locked into the Gaza almost cemetery.

So this is an issue which I think morally this will be one of the issues that will decide over our moral fitness to survive as a human species. Because if you tolerate something so absolutely horrendous, it says everything about yourself and your moral fiber

So I can only say, let’s help to mobilize for putting the Oasis Plan on the agenda at the UN conference which will start in a few days. We have mobilized a lot of embassies, and a lot of ambassadors, a lot of forces in the different countries to come out and demand the implementation of the Oasis Plan. So please add your support to our campaign.

SCHLANGER: I have one more question for you, Helga, which is from a Mexican-based podcaster, who said, with everything going on in the world, he hasn’t been hearing much about the mobilization of the BRICS countries to establish a new development architecture. And he asks if you have any update on that?

ZEPP-LAROUCHE: There is obviously the BRICS summit coming up in Brazil I think in July; there are already a lot of preparatory meetings going on. I’m absolutely confident that there will be more countries joining; there is a tremendous push by the Africans, for example, to have a much larger role. We will have a very important conference of the Schiller Institute in July in Germany, which will feature the absolute necessity of Europe and China and the BRICS to collaborate, to finally go for a crash program for the development of Africa: bringing electricity to 600 million people who don’t yet have electricity; to address all of the other urgent issues, in terms of water infrastructure, and that will be a major point of discussion. So you should register for this conference; if you are in Germany, you should register to attend it in person. If you are anywhere else in the world, you should participate online. But I think we have to absolutely put the agenda of the BRICS countries as the alternative. And you know, all the problems of the world could be easily changed and solved, if the Europeans and the Americans can just say, “we will stop the geopolitical confrontation with the Global Majority, and we will just shift fears and we will cooperate.” That would be so easy!

And hopefully, what Trump announced in terms of the agreement with China could be a baby step in this direction. So, let’s see—not waiting, but mobilizing to put this idea of a New Paradigm, a new security and development architecture on the table, because that is the level where the solution to all problems can and must be found.

SCHLANGER: Looking back on the extend of events that we were discussing today, it’s obvious that the work of the International Peace Coalition is having an impact. You have another meeting coming up this Friday, June 13. What’s on the agenda for the Friday meeting?

ZEPP-LAROUCHE: For sure, the Tulsi Gabbard video and what caused this to happen will be a topic. We will have top speakers. Last week, we had a very remarkable group of people speaking: former Virginia Senator Richard H. Black; Scott Ritter, Ray McGovern, several others from the VIPS; and naturally people from the Middle East. So I’m sure that the background of what caused Tulsi Gabbard to make such an absolutely alarming video, will be a topic, and some insiders will talk about it. And naturally, the situation in the Middle East, as always, will be a subject, because this will be practically immediately before the UN General Assembly meeting. So, absolutely make sure you participate in it. I also know that we will have a very important speaker from India, Mr. M.K. Bhadrakumar; he will also give the view of an Indian diplomat on this whole matter.

And I always think it’s so important for people in the West to not just listen to the European or American view, but to also put yourself in the shoes of people from Africa, Asia, Latin America, to get a balanced judgment of where we stand in the world.

So, please join us by all means!

SCHLANGER: Helga, thank you for joining us today. We’ll see you on Friday. And keep inspiring people! We’re obviously making some progress in an extremely tense and difficult world.

ZEPP-LAROUCHE: And don’t forget to spread the Tulsi Gabbard video, and repost it as many times as you can!




Den Internationale Fredskoalitions møde nr. 105, fredag den 6. juni 2025
Træd tilbage fra randen af 3. verdenskrig!

Ikke korrekturlæst

ANASTASIA BATTLE: Velkommen alle sammen. Dette er Den Internationale Fredskoalition. Mit navn er Anastasia Battle, jeg vil være jeres ordstyrer sammen med Dennis Small, og Dennis Speed vil være i baggrunden. Dette er vores 105. møde i træk. Det er et meget vigtigt tidspunkt for os at holde dette møde. Jeg vil gerne minde alle om, at vi startede denne koalition for at samle mennesker af alle ideologier. Hvis I er for ægte fred, er I velkomne her. Vi ønsker at koordinere vores aktiviteter rundt om i verden og få størst mulig indflydelse.

Det er derfor endnu mere vigtigt, at vi holder dette møde lige nu, i lyset af de angreb, der har fundet sted. Det, Ukraine har gjort med disse droneangreb på Rusland, har nået en nuklear tærskel, og jeg beder til Gud, at vi kan organisere os så hurtigt som muligt for at få en ny sikkerheds- og udviklingsarkitektur på plads meget hurtigt. Mirakler kan ske, og jeg tror på de mennesker, der har deltaget i denne dialogproces. Del dette møde med alle, du kender, så de også kan deltage i denne diskussion.

Vi har en tætpakket dagsorden i dag. For at starte dagens diskussion har vi Helga Zepp-LaRouche, som er grundlægger af Schiller Instituttet og initiativtager til Den Internationale Fredskoalition. Værsgo, Helga.

HELGA ZEPP-LAROUCHE: Situationen er blevet væsentligt forværret siden vi mødtes for en uge siden, med angrebet af flere hundrede droner på fire eller måske fem militærbaser dybt inde på russisk territorium, hvor strategiske bombefly fra de russiske væbnede styrker blev angrebet. Det vil sige bombefly, der er i stand til at bære atomvåben. De første rapporter talte om, at 41 sådanne bombefly blev ødelagt. Det var sandsynligvis ikke tilfældet; det var snarere 7 eller 11 eller deromkring, men det er ikke det vigtige. Det er klart, at angreb dybt inde på russisk territorium – op til 4000 km – er en helt ny situation. Ifølge ukrainerne var angrebet blevet forberedt i 1,5 år, og det ser ud til, at bomberne blev smuglet ind i Ukraine, hvor de blev lastet på lastbiler og skjult. Derefter blev de alle detoneret samtidigt med forbløffende præcision. Det kræver enorme tekniske færdigheder at gøre det på en så koordineret måde.

Betydningen heraf er mangfoldig. Efter min opfattelse – og vi har andre, der kan udtale sig om det ud fra deres egen opfattelse – har det af flere årsager bragt verden meget tættere på en mulig atomkrig. Det ødelagde ikke Ruslands atomkapacitet i væsentlig grad – det forårsagede nogle skader, men det var på ingen måde et vendepunkt. Men det betyder nu, at Ruslands tilslutning til START-traktaten, som kræver, at begge parter holder deres strategiske atomstyrker åbne, så de kan overvåges af satellitter og dermed kontrolleres, så der ikke kan finde et overraskelsesangreb sted. Denne bestemmelse er nu åbenbart i fare, da det samme gælder, at hvis man lader disse strategiske våben være åbne og synlige for satellitter, er de også sårbare over for angreb fra droner. Så det er sandsynligvis den sidste rest af enhver form for våbenkontroltraktat, der ødelægges på denne måde.

Måske lige så vigtigt er det, at Rusland i krigen i Ukraine havde en plan om at oprette en bufferzone i Ukraine. Med dette angreb er denne opfattelse af en bufferzone ude af billedet, for hvad nytter det at oprette en buffer i et område i Ukraine, når fjenden er i ens eget hus? Med andre ord har dette angreb bevist, at det er muligt at gennemføre et snigende angreb inde på russisk territorium, langt inde i Fjernøsten, for at ramme disse mål. Det betyder, at planen om en bufferzone ikke længere er gyldig. Derudover er der en artikel i Washington Post, som jeg kan anbefale alle, der deltager i dette møde, at læse. Det er et scenario, hvor dette kun er begyndelsen på krigen; dette er begyndelsen på en meget beskidt og grim krig, fordi den slags angreb på allierede og sideemner vil blive udvidet. Herunder destabilisering i alle nabolandene og mord på allierede. Under alle omstændigheder vil det betyde en udvidelse af denne krig med alle mulige midler, netop beskidte metoder, som vi har set, med mord allerede i fortiden.

Det sætter efter min opfattelse hele situationen i et meget alvorligt lys. På grund af forhandlingerne i Istanbul mellem Rusland og Ukraine, hvor denne operation åbenbart havde til formål at afspore dem, lykkedes det ikke. De to hold mødtes og udvekslede memoranda, men disse memoranda gør det også klart, at der lige nu er mulighed for en fredelig forsoning. Den russiske holdning er, at Ukraine ikke skal være med i NATO, ikke have offensive våben og være neutral. Og ukrainerne er ikke villige til at indgå større kompromiser om territorium og så videre. Ifølge mange analytikere fra hele verden betyder alt dette, at alle roser præsident Putins enorme tålmodighed, fordi han endnu ikke har reageret med massive gengældelsesaktioner. Men det vil efter al sandsynlighed betyde, at russerne nu vil forfølge en militær afslutning på krigen med den største hårdhed, hvilket betyder, at de vil forsøge at besejre Ukraine på kort sigt ved en dramatisk optrapning af de militære midler.

Det er meget muligt, at det allerede begyndte i går aftes, da Rusland optrappede angrebene på militære installationer i Ukraine, herunder i Kiev, men også mange andre steder. Så vi må se, hvordan det udvikler sig. Et andet yderst ildevarslende element i dette er, at det absolut ser ud til, og jeg tror endda, at præsident Trump selv sagde det, at han ikke var blevet informeret. Der er mange artikler og eksperter, der siger, at operationens præcision var så stor, at det næsten med sikkerhed betyder, at MI6 og CIA har ydet bistand ved at koordinere den og så videre. Det er naturligvis en meget alvorlig anklage, og jeg er sikker på, at præsident Trump vil undersøge det, for hvis operationen startede for 1,5 år siden, falder det ind under Biden-administrationen. Jeg er sikker på, at han vil intensivere efterforskningen af det. Hvad angår den britiske MI6’s involvering, tror jeg, at det er meget sandsynligt, for som vi har set, er hele scenariet med koalitionen af villige – de dele af EU og NATO, der mener, at krigen skal fortsætte, indtil Rusland er besejret, briterne, franskmændene, tyskerne, Polen, de baltiske lande og de skandinaviske lande, eftertrykkeligt ikke syd- og østeuropæerne – i hele sin vorden sat på spil for at få USA til at støtte en militær intervention i Ukraine.

Den koalition satsede hele tiden på at få USA med på vognen, hvis de indsatte tropper på jorden i Ukraine. Det er tilsyneladende netop blevet afvist af USA, hvilket betyder, at det er de facto umuligt, fordi koalitionen af villige hverken har hæren eller det militære udstyr til at føre krig mod Rusland uden USA. Så det er i ruiner, men hensigten er meget klar, fordi kansler Merz netop har besøgt Trump i Det Hvide Hus, og alle fejrede, at der ikke var nogen skandale som med Zelenskyj og forsøget med Ramaphosa, som dog ikke lykkedes. Så måske er det en stor sejr, jeg ved det ikke; det kan være en meget lille sejr. Men det er også klart, at Merz applauderede sig selv bagefter og sagde, at han nu er sikker på, at han har et godt forhold til præsident Trump, og at der vil være samarbejde. Så forsøget på at trække Trump tilbage til den villige koalitions intentioner er helt klart til stede. Om det vil lykkes, er et tvivlsomt spørgsmål, for jeg tror, at Trump har sine egne tanker om, hvad der skete med ham, for hvis Trump ikke var informeret, og dette alligevel skete, spildte de britiske medier ikke et øjeblik på straks at sige, at Trump havde mistet autoritet, at han ikke har kontrol, og det minder naturligvis meget om den britiske operation under Trumps første embedsperiode.

Derefter havde den britiske ambassadør i Washington, Sir Kim Darroch, givet dette berømte interview, hvor han sagde, at hans job i Washington var at »oversvømme området« ved at tale med så mange mennesker som muligt i Trumps omgivelser, så alle, som Trump talte med, ville give ham den samme fortælling tilbage og på den måde kontrollere Trumps omgivelser og hans beslutninger. Det er åbenbart stadig briternes mål. Det betyder, at USA og præsident Trump nu står over for beslutningen om enten at gå efter det særlige forhold eller gå efter fred med Rusland. Det er åbenbart noget, som de amerikanske borgere bør have stor indflydelse på. Jeg tror dog, at situationen er eskaleret, og hvis {Washington Post}-scenariet er det, der er på dagsordenen, står vi over for ekstremt farlige tider.

Jeg vil bare nævne, at situationen med Iran heller ikke ser godt ud, fordi kræfterne i Trump-administrationen – Hegseth og måske Rubio – insisterer på en hård linje over for Iran, som ikke fungerer og ikke lover godt for en mulig kompromisløsning. Naturligvis fortsætter rædselsforestillingen i Gaza uformindsket. Det er fortsat en af de største pletter på verdensbefolkningens samvittighed, der skal løses.
Så når man ser på hele dette mønster, ser man igen og igen optrapning efter optrapning. Faren for, at dette meget hurtigt kan komme ud af kontrol, selv om det klart ikke er Ruslands hensigt at blive trukket ind i en overreaktion og på den måde blive udløseren til 3. verdenskrig, er ikke desto mindre til stede, for hvis man nu fører denne krig globalt, hvem ved så, hvad der vil ske. Det gør vores indsats, som vi har gjort siden begyndelsen af den særlige militære operation, endnu vigtigere, nemlig at vi skal ændre paradigmet.

Vi skal væk fra geopolitisk konfrontation og seriøst sætte en ny international sikkerheds- og udviklingsarkitektur på dagsordenen. Jeg mener, at det rette sted ville være FN’s Generalforsamling, som skal afholde en sådan konference om en ny arkitektur i tråd med Westfalen-freden. Andre fora, hvis FN’s Generalforsamling af en eller anden grund ikke skulle fungere, kunne være BRIKS. Men det kunne også være Shanghai-samarbejdsorganisationen, ASEAN, CELAC, Den Afrikanske Union eller en kombination af disse organisationer. For jeg mener, at vi nu befinder os i et øjeblik, som allerede blev omtalt af premierminister Zhou Enlai, premierminister Nehru og præsident Sukarno på Bandung-konferencen i 1955, hvor de sagde, at hvis det kommer til en verdenskrig, vil udviklingslandene blive lige så hårdt ramt – om end de vil dø et par uger senere, men dø alligevel. Og derfor har de ret til at sige deres mening. Derfor bør vi opfordre landene i den Globale Majoritet til at træde frem og sige deres mening, for hvis det kommer til en verdenskrig, vil alle dø. Hvis landene i Vesten ikke er fornuftige, må verdenslederskabet gå til den Globale Majoritet.

Så det er min indledende udtalelse.

Bemærkninger under diskussionen:

Jeg vil også gerne være optimist, og det er jeg faktisk. Men jeg er nok optimist af en lidt anden grund end Ray. Jeg er optimist, fordi jeg tror på menneskehedens grundlæggende evne til altid at finde løsninger baseret på fornuft, som er bedre end alt, hvad der er tænkt før. Men det forhindrer mig ikke i at være ekstremt bekymret, ligesom Scott, vil jeg sige, og nogle andre, der talte om kort sigt. Det er sandt, at det kræver to til at danse tango, men da du taler så godt tysk, vil jeg fortælle dig et tysk ordsprog, der siger [taler tysk]: »Den bedste person kan ikke leve i fred, hvis den onde nabo ikke kan lide det.« Jeg tror, det er det, vi har med at gøre her, for jeg er enig i din vurdering af, at Rusland forsøger ikke at lade sig provokere, at være tålmodig, at omgå og stole på sine militære fremskridt. Det er alt sammen sandt. Men jeg tror, at de kræfter, der forsøger at ødelægge Rusland, er derude.

Viceminister Ryabkov kom netop med en meget alvorlig advarsel om, at der er alvorlige kræfter i USA – og han kunne have tilføjet Storbritannien og desværre også det europæiske kontinent – der ønsker at splitte Rusland i mange stykker. En af disse kræfter er Jamestown Foundation, som holder en konference i USA, hvor de diskuterer netop dette, nemlig at opdele Rusland i 40 eller flere dele. Det er et mønster, der går langt tilbage til det store spil. Den anden ting, man skal overveje, er, hvorfor denne konfrontation finder sted. Hvorfor er det, at kontinentaleuropæerne, eller i det mindste dem i koalitionen af villige, aldrig kom med et diplomatisk alternativ? Hvorfor var de fra begyndelsen, som Baerbock sagde, på vej til at ødelægge Rusland, svække Rusland, ødelægge Rusland, og aldrig engang overvejede, at diplomati er en måde at løse konflikter på, især når man har at gøre med den stærkeste atommagt på kloden? Hvad er motivet bag denne galskab, der driver noget, som i værste fald, som Ted Postol har vist os med alle diagrammer og så videre? Hvis det kommer til en krig, er der ikke en sten tilbage i Tyskland, endsige en menneskelig sjæl, der kunne overleve dette. Hvorfor tage den risiko? Hvad ligger bag denne galskab?

Jeg tror, det enkle svar er, at det er, og oberst Wilkerson var engang her i programmet og gav sin mening om imperiernes sammenbrud. Når de kollapser, har de en tendens til at slå ud. Jeg taler ikke om Trumps Amerika, men om det Britiske Imperium, som ikke eksisterer i form af nationer, men i form af en oligarkisk finansiel struktur, der sidder i City of London, Wall Street, og man kunne tilføje Silicon Valley og det berømte MICIMATT. Der er situationen forfærdelig. Det neoliberale systems finansielle system er ved at eksplodere. De har en uhåndterbar situation med et overgældsat USA med en gæld på 37 billioner dollars. Men langt vigtigere er det overudvidede derivatmarked på 2 billioner dollars, som er som en krudttønde. Da de ikke er villige til at ændre det, fordi det er baseret på maksimering af profit for en meget lille klasse af milliardærer og millionærer på bekostning af milliarder af mennesker over hele verden. Det er det drivende motiv for krigen. Så medmindre vi afhjælper den reelle årsag til krigen, vil disse mennesker – og nu har de erstattet Ursula von der Leyens Green Deal med Rearm Europe. Det er bare en ny form for en ny tulipanboble. Og så længe de bliver ved med at fodre dette system med den ene boble efter den anden, sidder vi i denne krigsfare.

Så jeg er helt for at have håb, og jeg er enig i den detaljerede analyse af, at den skade, der er sket, ikke var så stor. Det er ikke noget, der ændrer spillereglerne. Jeg er enig i alle disse detaljer, men jeg er mere enig i Scotts bekymring. For hvis man tænker på, hvor skrøbelig verdensfreden er, så tag bare et eller to mord, der lykkes. Der har allerede været to attentatforsøg på Trump. Tag et par ting, der kunne gå galt, og det kunne være slut med civilisationen. Den fare er efter min mening så stor, at vi ikke kun skal bekæmpe de nuværende farer, gå fra den ene brand til den næste og slukke dem. Men vi er nødt til at sætte menneskeheden på en helt anden platform, nemlig den nye sikkerheds- og udviklingsarkitektur, som er en form for sameksistens som menneskelig art og afskaffelse af krig som middel til konfliktløsning. For i en tid med atomvåben indebærer dette en fare for udslettelse, og derfor må vi stoppe dette. Vi er ikke dyr. Dyr stræber ikke efter verdensherredømme; de vil måske have en god middag og spise deres nabo. Men det er værre end dyr. Når mennesket har denne lyst til grådighed og magt og så videre, når det tager over, er det værre end dyr. Så medmindre vi har afhjulpet det og sat menneskeheden på en mere sikker kurs, bør vi ikke stoppe vores bestræbelser, men fordoble og tidoble niveauet og mere til.

senere i diskussionen

Spørgsmål 1: Putin ringede til Trump og paven for at meddele gengældelsesforanstaltninger, i det mindste ifølge den italienske presse. Hvilke foranstaltninger vil det være?

Spørgsmål 2: Kan du vurdere betydningen af det telefonopkald mellem Trump og Xi Jinping, der fandt sted i går?

ZEPP-LAROUCHE: Jeg kan kun antage, at russerne absolut vil fortsætte med at løse konflikten i Ukraine med militære midler, samtidig med at de opretholder forhandlingerne i Istanbul, hvis det kan lade sig gøre. Der er planlagt endnu et møde i slutningen af juni. Men jeg tror, at vi vil se en gradvis udvikling, som det skete natten over med angrebet på militære installationer. Bare en sætning: Da Merz var i Det Hvide Hus, sagde han, at det er russerne, der angriber civile og børn og hvad ved jeg, mens ukrainerne kun angriber militære mål. Nu syntes jeg, det var helt utroligt, at en tysk kansler ville sige det i en pressekonference, der blev transmitteret på internettet og set af mennesker over hele verden. Han må antage, at de ikke læser nogen aviser, at de ikke har fulgt udviklingen. Jeg finder det ganske bemærkelsesværdigt, at Merz ville påtage sig at sige sådan noget. Det giver et indblik i denne persons tankegang.

Indtil videre har russerne absolut holdt krigen … grunden til, at de ikke har bombet de store byer, hvilket ville have været en hurtig måde at overtage Ukraine på, er, at de ønskede at minimere civile tab. Så jeg ved ikke, hvordan Merz kan leve med sig selv, når han siger dette.
Jeg tror, der vil være en begivenhed i Schrobenhausen i morgen, som jeg vil henlede hele verdens opmærksomhed på, fordi der er en tværpolitisk alliance af grupperinger og partier, der vil demonstrere kl. 14 i Schrobenhausen og opfordre Merz til at forpligte sig til ikke at levere Taurus-missiler til Ukraine. For hvis ukrainerne modtager Taurus-missilerne, og hvis de får tysk militær hjælp – hvilket de vil have brug for ifølge den lækkede optagelse af tre tyske officerer – og hvis ukrainerne derefter ville indsætte Taurus-missilerne i Rusland, som har en rækkevidde på 500 km og kan nå Moskva, ville det ikke overraske mig, hvis Rusland derefter ville sende Oreshniks til steder som Schrobenhausen, eller der er en svensk by, fordi Taurus er en tysk-svensk samproduktion. Og Oreshniks ville slå disse faciliteter ud. Så det er min bedste vurdering, og jeg tror, at demonstrationen i morgen sandsynligvis vil diskutere dette fra alle vinkler i et forsøg på at vække borgerne i Schrobenhausen, fordi de ville være det primære mål for sådan noget. Det er spørgsmålet om, hvordan man gør folk opmærksomme på faren, som ikke er abstrakt, men meget reel.

Hvad angår diskussionen mellem Trump og Xi Jinping, diskuterede de ifølge de kinesiske medier kun handelsbetingelser, ikke Ukraine og ikke Iran. Begge sagde, at diskussionen var produktiv. Ifølge Trump blev han inviteret af Xi Jinping til at komme til Kina, og han inviterede ligeledes Xi til at komme til USA. Så jeg tror, det var en begrænset diskussion, og forhåbentlig vil dette finde sted {subito} (med det samme), for jeg tror, jo hurtigere disse ledere taler med hinanden personligt, jo bedre.

Afsluttende bemærkninger:

Til den person, der spurgte om Gaza, vil jeg sige, at Schiller Instituttet og Den Internationale Fredskoalition er i gang med en international kampagne for at få Oase-planen på dagsordenen på den kommende FN-generalforsamling den 17. juni, der finder sted i New York. Vi har en international mobilisering, fordi dette møde vil handle om tostatsløsningen, hvor vi ønsker at samle Oase-planen. Fordi vi mener, at fred kun kan opnås gennem udvikling. Så kontakt Anastasia og slut dig til mobiliseringen. Det er ikke fordi, vi forsømmer Gaza, det er bare, at udviklingen omkring angrebene på de strategiske bombefly i Rusland skabte en pludselig ny udvikling, som måtte diskuteres grundigt. Men slut dig til vores mobilisering.

Hvad angår Jeanne d’Arc-spørgsmålet, synes jeg ikke, vi skal være praktiske. Min afdøde mand, Lyndon LaRouche, sagde det til os hver dag: »Vær ikke praktiske!« Han hadede praktisk tænkning. Hvorfor? Fordi hvis man vil ændre politik, skal man altid have en vision om en bedre verden, noget smukkere. Vi skal ikke gå til de nuværende politikere og spørge dem om deres billede af politikeren, men vi skal spørge digterne. For digterne er normalt i alle sprog de mennesker, der kommer med smukke planer, som kan informere os og forme fremtiden. I dette tilfælde ville jeg gå til Platon, som også er en slags digter. Hans idé var, at den eneste måde, hvorpå en god regering kan fungere, er, hvis man har filosofkonger som regeringschefer. Jeg tror, vi har – og jeg ved, at flere vil falde helt sammen, når jeg siger dette – men jeg kender én filosofkonge, og det er Xi Jinping. Hvis man ser på alle de taler, han har holdt, og den betydning, han tillægger poesi, æstetisk uddannelse osv., er han en overbevist konfucianer. Det er et diskutabelt punkt, men man har brug for mennesker, der i konfuciansk forstand er vismænd. Det kinesiske ord er noget i retning af {Zhìzhě}; det er tanken om, at de vise, de klogeste mennesker i hvert land, bør være herskere.Det er det modsatte af oligarki. Det nuværende system synes naturligvis ikke, at dette er realiserbart, men der har været perioder i historien, hvor man havde et ret stort antal filosofkonger i ledende stillinger, og disse perioder blev kaldt renæssancer. Det var perioder, hvor menneskeheden blomstrede, og som altid blev afløst af mørke tider. Vi befinder os nu i en mørk tid, delvis fordi vi styres af mennesker, der ikke er filosofkonger. Nogle er idioter, andre er lidt bedre, men alligevel … Hvis man stræber efter et sådant samfund, ville man kalde det et meritokrati og ikke et oligarki. Mennesker, der på grund af deres fortjenester bør være ledere på alle områder.

Jeg tror, vi er nødt til at have en vision for, hvor vi vil hen, og ikke bare tage udgangspunkt i, hvor vi er. Og det har alt at gøre med fremtiden, for medmindre vi vender tilbage til uddannelsessystemer som det, Wilhelm von Humboldt eller Confucius udviklede, eller for den sags skyld Benjamin Franklin, der udviklede et helt uddannelsessystem efter Confucius’ model. De fleste amerikanere ved det ikke, men jeg synes, det er et meget vigtigt punkt. Det er derfor, den amerikanske revolution var så oplyst og så succesrig.

Der er altså mange ideer, som man er nødt til at gennemføre, men det sidste ord er, at jeg virkelig tror, at tilstanden i verden – det er ikke kun Gaza, Ukraine, Sudan, Yemen, Haiti – man har så mange steder, hvor mennesker lider uden nogen god grund, bare fordi systemet er så fuldstændig på hovedet. På den anden side bliver farerne for menneskehedens eksistens også så tydelige for så mange mennesker, at jeg er helt sikker på, at vi vil være i stand til, hvis vi sætter os for det, at sætte dette punkt om en ny global sikkerheds- og udviklingsarkitektur på dagsordenen. Jeg siger det, fordi jeg er i dialog med mange vigtige mennesker i mange lande, og fordi jeg mener, at vi har brug for et paradigmeskifte for at skabe en arkitektur, der tager hensyn til alle landes sikkerhedsinteresser, økonomiske interesser og kulturelle interesser. Det hele kan være en harmonisk udvikling for alle. Hvis man ikke tror, at det er muligt, tror man ikke, at mennesker er mennesker. Da jeg er fuldstændig overbevist om, at mennesker er gode af natur, og at alt ondt er resultatet af manglende udvikling og derfor kan overvindes gennem udvikling, har jeg en meget optimistisk vision for, hvor menneskeheden kan bevæge sig hen. Og jeg mener, at beslutningen om, hvorvidt vi ender i atomkrig og selvudslettelse, eller om vi når en ny tidsalder, ligger i vores tid, lige nu.

Så kom med om bord! Vær ikke passiv! Jeg er enig med Scott og Ray og alle de andre: Lad os virkelig flytte himmel og jord for at få en bedre verden. Det vil i høj grad være op til os alle og de mange flere, vi bør få med i kampen.




Menneskeheden ved en skillevej: Nedtælling til katastrofe eller gnisten til en renæssance?

Ikke korrekturlæst
af Jason Ross (EIRNS) — 5. juni 2025

Hvordan vil Rusland reagere på de seneste store angreb på sine strategiske styrker og civile infrastruktur? Det er her, den nærmeste fremtid står og falder. Vil Rusland trække sig tilbage og trække en ny rød linje? Vil det iværksætte en massiv gengældelse, der potentielt kan omfatte angreb på militære mål uden for Ukraines territorium, men som er afgørende for angreb på Rusland?

Vi nærmer os et punkt, hvor der ikke er vej tilbage, hvor en atomkrig kan udrydde den menneskelige civilisation, som vi kender den, og indlede en mørk tidsalder, der kan vare i århundreder.

Hvordan vil NATO reagere på sin ændrede status i en verden, hvor det ikke længere er den øverste hersker? Det er afgørende for Jordens næste halvtreds år.

Angrebet på russiske strategiske bombefly, der var parkeret udenfor i overensstemmelse med New START-traktaten, har effektivt sat en stopper for denne våbenkontroltraktat, efter at Rusland suspenderede traktaten i februar 2023. (Siden da har Rusland fortsat overholdt visse aspekter af traktaten.

Hvad bliver der af Ruslands politik om en bufferzone i det østlige Ukraine? Hvis Ukraine – eller britiske og amerikanske netværk, der opererer i Rusland – iværksætter langdistanceangreb dybt inde i Rusland, vil den nødvendige bufferzone omfatte hele NATO: en umulighed, der kun kan løses ved at tackle konfliktens grundlæggende årsager.

Uden en sådan løsning – eller en kursændring – vil risikoen for atomkrig fortsætte med at stige, indtil den bliver ustoppelig.

Et potentielt vigtigt skridt i retning af en sådan ændring fandt sted torsdag den 5. juni, da præsident Trump og Xi talte sammen i telefonen og bekræftede deres vilje til at udarbejde gensidigt fordelagtige handelsaftaler og forlænge gensidige tilbud om statsbesøg. Opfølgende møder mellem relevante økonomiske og handelsmæssige rådgivere er under forberedelse.

Som en påmindelse om den menneskelige kreativitetens ubegrænsede potentiale blev der opnået et gennembrud inden for personlig genetisk medicin ved at ændre et spædbarns leverceller in vivo for at reparere en mutation, der fratog barnet et afgørende enzym. Dette har betydning for behandlingen af kræft, hiv/aids og de millioner af mennesker, der har individuelle genetiske mutationer.

Gennembrud inden for biologi, gennembrud inden for kernefusion, gennembrud inden for rumfart – det bør være emnerne for den daglige diskussion, ikke om vi overlever den næste uge! Schiller Instituttets konference den 24.-25. maj viser vejen til en sådan fremtid.

Mens verden venter på at se, hvordan Putin vil reagere, ligger valget af fremtiden i høj grad i hænderne på befolkningerne i NATO-landene. Historien kræver, at de udstikker en ny kurs.

Deltag i fredagens møde i den Internationale Fredskoalition for at udstikke denne nye kurs.




Den Internationale Fredskoalition #105 – 6. juni, kl. 17.00
Træd tilbage fra afgrunden til 3. verdenskrig!

Ikke korrekturlæst

Deltag i Den Internationale Fredskoalition denne fredag sammen med oberst Richard Black, Ray McGovern, Scott Ritter og andre i den hastemobilisering, der skal stoppe atomkrigen. Send rapporter og initiativer til dagsordenen hurtigst muligt.

Tilmeld dig på Zoom

Se på YouTube

Præsident Donald Trump og Vladimir Putin havde endelig en telefonsamtale i går, den 4. juni, tre lange dage efter at Kiev-regimet iværksatte et forbløffende provokerende droneangreb på fem russiske luftbaser samtidigt, hvor landets strategiske bombeflyflåde er stationeret. Om 40 % eller kun 10 % af Ruslands luftbårne atomkapacitet blev ødelagt i angrebet er irrelevant; faktum er, at hvem der end forberedte, trænede og gav den endelige grønt lys for Kievs droneoperation, var ivrig efter at udløse en atomstrategisk konflikt mellem verdens to største atomare supermagter.

Hidtil er det ikke lykkedes.

Trump og Putin talte i telefon i en time og 15 minutter i dag. »Vi drøftede Ukraines angreb på russiske fly, der var ved at blive tanket op,« skrev Trump på sin Truth Social-konto ved middagstid den 4. juni og tilføjede: »Det var en god samtale, men ikke en samtale, der vil føre til øjeblikkelig fred. Præsident Putin sagde meget klart, at han vil være nødt til at reagere på det nylige angreb på flyvepladserne.« Trump fortalte Putin, at amerikanerne ikke var blevet informeret før angrebet fra Kiev, ifølge et udskrift af samtalen fra Kreml-rådgiver Yuri Ushakov.

Men hvis Trump ikke gav ordren – og der er mange grunde til at tro, at han fortalte Putin sandheden om dette – hvem gjorde så? Hvem har den (tilranede) magt til at iværksætte et angreb rettet mod den atomare afskrækkelse fra planetens førende atommagt uden at informere præsidenten for De Forenede Stater?

Verden har måske undgået atomkrig – for øjeblikket. Men pistolen er stadig ladt, og den bliver stadig svunget af de britiske og amerikanske efterretningskredse, der er fast besluttet på at drive en permanent kile ind mellem Trump og Putin, og som er parate til at iscenesætte et statskup og endda myrde begge statschefer – samt iværksætte endnu en atomprovokation.

Parallellerne til terrorangrebet på USA den 11. september 2001 er ikke gået ubemærket hen hos indsigtsfulde analytikere. Midt under angrebet ringede den russiske præsident Putin til den amerikanske præsident George W. Bush og forsikrede ham om, at Rusland ikke havde noget med angrebet at gøre, og at Rusland ville trække sine egne atomare afskrækkelsesstyrker tilbage for at undgå misforståelser. Putin gik derefter på nationalt tv og sagde: »På Ruslands vegne vil jeg sige til det amerikanske folk: Vi er med jer.«

Helga Zepp-LaRouche, grundlægger af Schiller Instituttet og initiativtager til Den Internationale Fredskoalition, spurgte i dag: Hvor mange skridt i retning af atomkrig skal der til, før I vågner op og handler? Ét kvalitativt skridt mere, og vi har måske ikke flere muligheder, advarede hun.

Denne alarm og det håbefulde alternativ i form af en ny international sikkerheds- og udviklingsarkitektur er det fælles budskab, som alle repræsentanter og arrangører vil formidle gennem medieinterviews og andre aktiviteter over hele kloden i de kommende dage, bl.a. ved at udbrede erklæringen »Træd tilbage fra randen af 3. verdenskrig!!«.

Med det formål vil vi samle alle kræfter for fred og udvikling verden over på det kommende møde i Den Internationale Fredskoalition (IPC) fredag den 6. juni kl. 17.00 CET.

Deltag i Den Internationale Fredskoalition denne fredag sammen med oberst Richard Black, Ray McGovern, Scott Ritter og andre i den hastemobilisering, der skal stoppe atomkrigen. Send rapporter og initiativer til dagsordenen hurtigst muligt.

Tilmeld dig på Zoom

Se på YouTube

 




Helga Zepp-LaRouche og Ray McGovern: Mellem fred og tredje verdenskrig
Schiller-Instituttets webcast Onsdag den 4. juni 2025

Ikke korrekturlæst

HELGA ZEPP-LAROUCHE: Velkommen, goddag. Jeg er meget glad for i dag at kunne byde velkommen til en meget speciel gæst, Ray McGovern, som er meget kendt over hele verden, både i Europa og i USA. Og for dem af jer, der måske ikke kender ham, var han tidligere højtstående CIA-analytiker og rådgiver for tre amerikanske præsidenter. I dag er vi naturligvis meget bevidste om, hvor vigtig en stilling det er at brief præsidenten dagligt, for hvis præsidenten ikke bliver briefet, kan det have – eller hvis han bliver briefet forkert – kan det have katastrofale strategiske konsekvenser.

Så velkommen, Ray, og jeg er meget glad for at være her sammen med dig.

RAY MCGOVERN: Tak, fordi jeg måtte komme.

ZEPP-LAROUCHE: Der er ekstremt dramatiske udviklinger: For et par dage siden, den 1. juni, angreb det ukrainske militær fem militærbaser inde i Rusland, nogle af dem langt inde på russisk territorium, så langt som 4.000 km, og de ramte ifølge forskellige rapporter mellem 7 og 41 strategiske, atomvåben-kapable bombefly fra russerne, som er en del af triaden.

Dette kom som en fuldstændig overraskelse, og det var naturligvis meningen, det var det, vi vil diskutere – hvad var formålet med det? Og efterfølgende angreb ukrainerne også tre gange, jeg tror det var den 3. juni, søjlerne på Kertj-broen. Der skete ikke meget skade, men det er også et meget strategisk mål i russernes øjne.

Så hele denne situation fandt sted en dag før drøftelserne i Istanbul, og det kunne have været et forsøg på at sabotere disse drøftelser i håb om at provokere en russisk overreaktion, der ville bringe hele forhandlingsprocessen i fare. Det kunne også have haft andre strategiske mål, såsom at ødelægge forholdet mellem Trump og Putin, og flere vestlige eksperter påpegede endda, at dette ikke kunne være sket uden koordinering og militær hjælp fra enten CIA eller MI6. I betragtning af at du er en af verdens førende eksperter på dette område, vil jeg gerne høre din vurdering af disse udviklinger.

MCGOVERN: Hvad angår timingen, er jeg enig med dig, Helga: Det var tydeligvis timet til dagen før genoptagelsen af forhandlingerne i Istanbul. Ukrainerne ønsker ingen forhandlinger. De blev slæbt dertil af en kombination af hr. Putin og hr. Trump, som sammen bragte dem i en pinlig situation, hvor russerne dukkede op i Istanbul, og det var for flere uger siden, og ukrainerne havde valget mellem ikke at dukke op eller at tage af sted.

Så de frygtede disse forhandlinger. Og hvis Putin reagerede på en måde, som mange naive vestlige embedsmænd ville have forventet, med andre ord som de selv ville have reageret, og sagde: »Jeg går ikke til nogen forhandlinger nu, mand! Jeg smider nogle Oreshniks ind i Ukraine og måske Tyskland, og…« Ja, så skuffede han dem.

Jeg tror, at det andet hovedmål her, i det mindste med hensyn til timingen, var at forsøge at provokere Putin til at reagere på en sådan måde, at det ville være for pinligt for USA at træde til side, at komme ud af dette, at bare vaske sine hænder rene for den ukrainske oplevelse. Med andre ord, der findes sådan noget som overdreven fejhed. Jeg tror, at især de europæiske ledere ville have tænkt: »Nå, hvis vi kan provokere Putin til at smide et par Oreshniks ind i Ukraine, så er det jo en optrapning,« og så kunne USA umuligt trække sig ud, »trække sig ud« er det udtryk, man bruger i disse dage, uden ikke blot at lide ydmygelse, men også blive beskyldt for ekstrem fejhed. Det har heller ikke virket indtil videre.

Jeg skal understrege, at jeg er lidt af en outsider i disse spørgsmål. Nogle af mine bedste venner, så at sige, nogle af de bedste analytikere, som f.eks. Pepe Escobar, der var i Moskva på det tidspunkt, fortæller mig og andre, at stemningen der er præget af hævn. “Nu er det tid, vi må gøre noget, Vladimir Vladimirovich; kom nu! Lad os gøre det! Vær ikke for fej til at reagere på en passende måde!” Jeg er sikker på, at der er folk i Rusland, og nogle i høje positioner, der reagerer på netop den måde. Men jeg vil sige, »Put sei dank«: Putin er en cool, rolig og fattet person. Han er også meget klog. Han ser, at der er måder, hvorpå han kan dæmpe dette, uden at falde i den fælde, som de vestlige magter og Zelenskyj har sat for ham.

Hvad mener jeg? Han beordrede forhandlingerne til at fortsætte, og Trump hilste det også velkommen, så ukrainerne dukkede op. Og hvad skete der den 2. juni? Folk siger: »Der skete ingenting, det varede kun en time…« Nej, nej! For det første udvekslede de deres betingelser for en aftale, og det er stort. For det andet tog ukrainerne hjem og sagde: “Okay, vi vil undersøge det. Vi kommer tilbage om 10 dage eller deromkring, eller to uger eller sådan noget.» Det er også stort. Og så, på det humanitære plan, kan man måske synes, at det er små skridt i det strategiske billede, men, min Gud, hvad var det, 6.000 frosne lig fra Ukraine, som russerne frøs ned og nu giver tilbage, som de siger, «til en ordentlig begravelse”. Det er stort, efter min mening! Og de frigiver de unge børn, der blev slæbt væk fra natklubberne og gaderne i Kiev – disse ting virker måske ikke som meget, men det er en begyndelse, ikke? I første runde blev der udvekslet 1.000 fanger fra hver side!

Så det, jeg siger her, er, at det er sandt, at begge parters holdninger synes uforenelige, men forhandlingerne fortsætter. Winston Churchill, som jeg ikke er særlig glad for, sagde noget fornuftigt: »Det er bedre at snakke end at krige.«

Når det er sagt, fortsætter krigen. Og hvad gør krigen? Krigen ender med et fuldstændigt nederlag for den ukrainske hær, hvilket var et af Putins to mål, da han annoncerede den særlige militæroperation: at ødelægge den ukrainske hær. Det handler ikke om territorium, det handler om at ødelægge deres hær. Og selv Budanov, der er militær efterretningschef i Kiev, forudsagde for over et år siden, at vi sandsynligvis vil løbe tør for soldater i juni og sandsynligvis lide nederlag. Nå, det er juni! [griner]

Nu er det langt fra klart, hvor mange uger eller endda måneder ukrainerne kan holde ud, men der vil komme et tidspunkt, hvor en fornuftig person i Kiev vil sige: “Vi har ikke vist meget omsorg for de tropper, vi har sendt i kødkværnen, men der er ingen tilbage. Og europæerne larmer og slår sig på brystet, men kom nu! Hvis USA ikke er med i denne blanding, vil det ikke fungere. Og USA er ikke med i denne blanding, så hvad gør vi?» På det tidspunkt tror jeg, at der vil være succesrige forhandlinger. Og folk siger: «Nå, vil Putin have tilstrækkelig fleksibilitet, så det ikke bliver et ydmygende nederlag og tilbagetrækning fra Vestens side?” Det tror jeg! Igen, han vil besejre den ukrainske hær; han vil forhindre nazisterne, som nu er meget indflydelsesrige i Kiev, i at få magten; det bliver en monumental opgave, men som tingene ser ud nu, vil han være i stand til at opnå disse ting. Spørgsmålet er, på hvilket tidspunkt ukrainerne vil sige: »Okay, okay, nok. Nu synes vi, det er fornuftigt at stoppe.« Og om Putin er fornuftig nok – og det tror jeg, han er – til, at vi taler om at »sætte læbestift på en gris«: Metaforen er ret klar, ikke?

Vil Putin lægge nok læbestift på, vil han give Trump nok læbestift til at gøre denne gris, eller nederlag for USA, for Vesten og for Ukraine, til at se pænere ud? Få det til at se ud som om det ikke var et ydmygende nederlag, men noget andet: En forhandlet løsning. Hvis Putin ville overtage hele Ukraine eller (Gud forbyde det) Polen eller endda de baltiske stater, ville det være en anden historie. Men det vil han ikke. Hvornår vil Putin stoppe? Tror De, det vil stoppe med Ukraine? Han stoppede allerede med Ukraine. Han stoppede seks uger inde i krigen, da han skræmte livet af Zelenskyj, som udnævnte sin bedste ven til at føre forhandlinger, som blev udtænkt og afsluttet i Istanbul i begyndelsen af april 2022. Så han stoppede allerede. Han stoppede, før han overtog Ukraine. Hvor mange tropper satte de ind i den kamp for at skræmme Zelenskyj? De fleste tror, det var omkring 100.000. Er det nok til at overtage Ukraine? Selvfølgelig ikke! Hvad med Polen? Nej!

Bare for at afslutte her: Det er muligt, at Trump i sidste ende vil rejse sig og sige: “Se, den forrige regering advarede om, at Putin ikke ville stoppe med Ukraine. Han ville gå ind i Polen og de baltiske stater. Men jeg har denne skriftlige aftale med hr. Putin, min ven, der siger, at han ikke har nogen intentioner om at gøre det! Og vi kan overvåge, om han gør det eller ej. OK? Og så har jeg gjort noget, som Biden ikke kunne gøre. Biden var bange for dette. Jeg har udelukket det, og vi har disse andre vilkår, der blev udarbejdet med russerne og ukrainerne.”

Så jeg ser glasset som mere end halvt fuldt, mens jeg må advare Dem om, at de fleste af mine kolleger, andre analytikere, ser glasset som mere end halvt tomt. Og jeg tør godt sige, at ingen af os foregiver at have, som Colin Powell pralede med i FN den 5. februar 2003, at ingen af os foregiver at have beviser, der er uomtvistelige, som han sagde. Hvem ved? Det kan i de kommende dage føre til en vis optrapning, men det tror jeg ikke, når jeg læser de tegn, jeg har læst indtil videre. Jeg har før taget fejl, og det har alle gjort.

ZEPP-LAROUCHE: Jeg håber, du har ret, men der er et par punkter, der skal tages i betragtning. Det ene er de meget ildevarslende stemningsskift eller udsving i det, præsident Trump siger. For blot et par dage tidligere sagde han selv i et interview med en journalist i en lufthavn, at han ikke vidste, at der havde været et droneangreb på præsident Putins helikopter to eller tre dage tidligere. Der var heller ingen udtalelse fra Trump under det ukrainske droneangreb på disse militærbaser i Rusland, hvilket rejser spørgsmålet: Blev Trump orienteret om alt dette? Blev han ikke? Er der en fejl i orienteringsprocessen? Og da du har været orienteringsmedarbejder for præsidenter, kan du sikkert kaste lys over, hvordan disse ting fungerer, eller var han bare tavs, fordi han var irriteret, som han synes at have været.

Under alle omstændigheder er det et bekymrende punkt, for der synes stadig at være en meget tung fraktionssituation i præsident Trumps kabinet, og man kan kun håbe, at han gør sig gældende. Men der er stadig et stort spørgsmålstegn. Så hvad er din holdning til det?

MCGOVERN: Helga, du har helt ret i, at der er stor splid inden for Trumps egen administration. Det er klart. Vil Trump og hans nærmeste allierede, som Witkoff og, formoder jeg, J.D. Vance og nu Rubio, hvis han er kommet med i Team A, sejre? Det er slet ikke klart, trods deres bedste indsats. Vi har set, at sådanne tilnærmelser til Rusland ikke har sejret i fortiden. Faktisk blev den mand, der fik mig til Washington fra New York for at arbejde i regeringen, John F. Kennedy, dræbt, da han rakte hånden ud til russerne og forsøgte at skabe et anstændigt forhold til dem. Der er meget historie her.

Jeg så interviewet i lufthavnen, hvor Trump blev spurgt om attentatforsøget og svarede: »Nej, jeg ved ikke noget om det.« Det tager jeg ikke for pålydende. Jeg tror, han sandsynligvis er blevet orienteret, men bare ikke ønskede at tale om det på det tidspunkt. Og tavsheden nu, og jeg tror, det er helt op til nu, hvor de spekulerer på, hvordan de skal reagere på dronangrebene dybt inde i Rusland på de store flyvepladser, de prøver at finde ud af, hvordan det kunne ske? Vidste John Ratcliffe, chefen for CIA, noget om det? Hvis han gjorde, hvorfor fortalte han det ikke til præsidenten? Tja, han er J.D. Vance. Og hvis han ikke gjorde det, burde han fyres! Det her er alvorligt! Efterlod den forrige regering ikke nogen papirer om dette? Informerede Jake Sullivan, godfatheren bag ødelæggelsen af Nord Stream 2, ikke Trumps folk om, hvad der foregik her?

Nu tror jeg, og det er kun indicier, at briterne er gode til at sprænge ting i luften. De elsker at sprænge ting i luften – de er faktisk rigtig gode til det! Faktisk foretrækker de at sprænge broer i luften. Men de er dygtige og kan sprænge alt muligt i luften. Det har vi set over hele verden, i Mellemøsten. Under alle omstændigheder er det min opfattelse, at briterne udtænkte denne plan. Jeg tror, at Bill Burns, chefen for CIA under Biden, og et par andre var fuldt ud med på den og blev orienteret om den, og sandsynligvis hjalp med nogle af de nødvendige efterretninger, men jeg tror, det hovedsageligt var en britisk operation. Og med nogle af de personer, der nu er arresteret af russiske myndigheder, tror jeg, det kan blive klart, at det er tilfældet.

Hvad betyder det så? Jeg mener, Starmer er så russisk-fjendtlig, at det ikke ville være nogen overraskelse, hvis han vidste om det og lod det ske. Men det giver Putin en slags argument, når han taler med sine rådgivere: “Hør her, I vil have mig til at affyre Oreshnik-missiler mod Ukraine eller gøre noget endnu værre? Men jeg har dette forhold til hr. Trump. Jeg vil tale med ham om det. Jeg vil se, hvor meget han vidste om det. Jeg formoder, at han ikke var fuldt informeret. Jeg ved fra vores udenrigsminister Sergej Lavrov, at det så ud til, at Rubio var helt uvidende, da Lavrov, til hans ære, ringede til Rubio kun en time eller to efter angrebene fandt sted.”

Det er godt, og det er et vigtigt punkt: I gamle dage tror jeg ikke, at Lavrov havde Blinkens telefonnummer! Jeg tror, Blinken gav ham det forkerte nummer, eller i det mindste sætter de det ikke på pause eller noget. Denne gang ringer Lavrov til Rubio, kommer straks igennem, og hvad gør han? Han taler om, hvad der foregår. Og nu er den amerikanske udmelding meget sparsom, den er meget kortfattet. Men den russiske udmelding siger, at Rubio udtrykte sin medfølelse med sabotagen af de to jernbanebroer, som han kendte til, og som havde medført alvorlige civile tab. Wow! Så her taler de ikke kun efter, at broerne blev sprængt samme dag, men efter de vidtrækkende angreb på russiske strategiske luftbaser; og vi ved fra den russiske udmelding, og den russiske udmelding vil være afhængig af – jeg mener, hvis jeg har set én, har jeg set omkring tusind af dem. Så hvad der skete var, at Rubio vidste om broerne og undskyldte eller på en måde udtrykte sin medfølelse, og man kan være helt sikker på, at Lavrov sagde: »Hør her, Marco – Marco, vidste du om de andre ting? Vidste du om de langtrækkende angreb på vores flybaser?« Og det er kun få timer efter, at det skete, så Rubio har måske sagt: »Hvad taler du om?« Eller han har måske sagt: »Åh, det.« Og så ville han have sagt: »Åh nej, det vidste jeg ikke noget om!«

»Jamen, hvad med din præsident, vidste han det?«

»Øh, det ville han helt sikkert have fortalt mig!«

Så det, jeg siger her, er, at uanset om Trump vidste det eller ej – og jeg tror, det er sandsynligt, at han ikke gjorde det, at han ikke blev orienteret i detaljer om dette – så kan Putin undgå at blive provokeret ved at reagere mod Trump, som han har opbygget et anstændigt forhold til. Det er baggrunden for alt dette.

Og bare for at afslutte med dette ord: Både russerne og amerikanerne har prioriteret at skabe det anstændige forhold mellem Rusland og USA, som Trump ikke var i stand til at gøre i de første fire år af sin første embedsperiode. OK? Nu kan man komme med teorier om, hvorfor hver side ønsker det, og hvorfor hver side giver det absolut prioritet, men det er et faktum, OK! Og jeg tror, det er sandt, og jeg tror, det er det, der ligger bag alt dette. I betragtning af de forhold, som russerne ser, med en præsident, der, uanset hvor uberegnelig han er, men hvor præsidentens talsmand Peskov, da Trump sagde nogle af disse mest bizarre ting, som: »Jeg er meget vred. Jeg er ikke glad, jeg er ikke glad.« Peskov siger: »Ja, du ved, der er en følelsesmæssig overbelastning. Disse ting er meget komplicerede, og derfor lægger vi ikke så meget vægt på det – der er en følelsesmæssig faktor her.«

Så hvad jeg siger her, er, at på baggrund af – hvis jeg har ret – at der gives prioritet til at dyrke dette forhold over for europæerne, der ikke vil have noget, intet om dette, der ønsker, at Amerika skal være med i denne krig i Ukraine, ja, så tror jeg, det forklarer meget om, hvor cool, rolig og fattet Putin har været indtil videre.

En advarsel her: Jeg har pålidelige oplysninger om, at russiske ambassadører er blevet kaldt tilbage til Moskva for at blive briefet. Det sker omkring denne tid hvert år, men dette bærer præg af noget særligt. Og hvad kan det være? Det kunne være en briefing om de næste skridt i forhold til Ukraine eller blot en statusrapport om, hvor vi står, og hvor vores prioriteter ligger. Men det er stort. Det er tid til beslutninger, og at de russiske ambassadører kaldes tilbage for at få denne form for briefing, betyder, at Putin tager det hele meget alvorligt.

Og endelig står Putin over for intern pres eller modstand, eller folk siger: »Hvorfor er du så tilbageholdende?« Han hentydede endda til dette i en vigtig tale for omkring seks uger siden. Han sagde: »I ved, mange her ønsker at gå meget hurtigere frem – meget hurtigere – men vi går vores eget tempo, som giver succes, og det er tilfældet i Ukraine,« og det er en anden vigtig baggrund for hele denne beregning.

ZEPP-LAROUCHE: Jeg synes, det er ekstremt vigtigt at høre det fra Dem, for hvis der er en prioritet fra Putins og Trumps side om at »normalisere« (i anførselstegn) forholdet mellem de to største atomvåbenmagter i verden, bør alle, der ikke er idioter, være yderst glade for det. Men der synes at være mange idioter, i det mindste på den europæiske side, for mens præsident Lula fra Brasilien netop har udtrykt, at han var absolut forfærdet, da han hørte den tidligere amerikanske præsident Biden erklære, at han havde til hensigt at ødelægge Rusland. Det har også været holdningen hos flere personer i Europa. En af dem er nu, fra september og frem, den fungerende præsident for FN’s Generalforsamling, hvilket er en temmelig foruroligende tanke.

MCGOVERN: [griner] Baerbock! [samtale]

ZEPP-LAROUCHE: Ja, det er et helt andet emne. Men selv forsvarsminister Pistorius kom lige ud, jeg tror det var i går eller i dag, og sagde: »Ukraine taber ikke krigen.« Hvilket er virkelig forbløffende, for som du nævnte, har man den militære kommandør i Ukraine, der fortæller Zelenskyj, at krigen ikke kan fortsætte ud over sommeren, simpelthen på grund af udmattelse af hæren, af militære forsyninger og især soldater. Og så har man hele den europæiske krigsmaskine, eller jeg skulle sige »koalitionen af villige«, det vil sige briterne, franskmændene, tyskerne, polakkerne, baltierne og nogle af de skandinaviske lande – ikke med eftertryk, naturligvis, Ungarn, Slovakiet; Italien er heller ikke helt på samme linje; Spanien er ikke. Så det er koalitionen af villige, ikke engang hele NATO og ikke hele EU. Men de er fast besluttet på at gennemføre den største militarisering, militære oprustning i Europa siden Anden Verdenskrig. De har afsat 1 billion euro til investeringer i infrastruktur. De ved, at briterne og tyskerne netop har aftalt at bygge langdistance-missiler, og briterne og ukrainerne har alle mulige – så der er helt klart en intention om at fortsætte denne krig, og hovedproblemet er naturligvis den holdning, at når krigen i Ukraine slutter, vil Rusland bare bruge den pause til at opbygge sin hær igen, og så er et russisk angreb på Polen eller et andet NATO-land uundgåeligt, senest i 2029, men sandsynligvis før. Nogle taler endda om i år.

Så de hypper sig selv op til en frenesi om, at krigen med Rusland er uundgåelig, at den vil finde sted. Der er en utrolig forberedelse af den tyske offentlighed på alle niveauer, noget der kaldes »Operation Plan Germany«, som udtrykkeligt skal lære alle niveauer i samfundet, civilsamfundet, fagforeninger, skoler, lærere, bare alle, hvad der skal gøres i den kommende krig med Rusland. Soldater går ind i skolerne og forsøger at rekruttere elever.

Og derfor tror jeg, at faren er, at dette kan blive en selvopfyldende profeti. Det kan tage længere tid, men det kan også være på kort sigt, i betragtning af at den nye tyske kansler Merz i valgkampen sagde, at han ville give Ukraine et 24-timers ultimatum og også sende Taurus-missilerne; i mellemtiden har han trukket sig lidt tilbage, mens hans koalitionspartner gentagne gange har sagt, at Taurus-missilerne ikke skal sendes. Men han sagde også, at han i fremtiden ikke vil afsløre nogen beslutning. Og der er nogle bloggere, der antyder, at Taurus-missilerne måske allerede er leveret, og at træning af ukrainske soldater allerede er i gang.

Så alt det er naturligvis en faktor. Man kan sige, ligesom din ven Pepe Escobar, at europæerne bare er chihuahuaer, og at det ikke rigtig betyder noget. Der er nogle vigtige russiske analytikere, der også siger, at Europa totalt sætter sig selv ud af spillet med sin dumhed. Men jeg tror, at i betragtning af den britiske rolle i alt dette, som har været at tilskynde igen og igen – jeg tror ikke, vi er ude af farezonen, og man kan se, hvor hurtigt der kan opstå nye kendsgerninger fra den ene dag til den anden, og så er vi i samme krise igen.

Så hvad ville du sige til disse europæere?

MCGOVERN: Jeg ville sige: »Sei doch vernünftig.« [griner] Europæerne var jo engang i stand til at ræsonnere ud fra fakta, ikke? De lærte meget i renæssancen og i andre tænkemåder siden da. Og jeg vender tilbage til, hvad skete der med Ostpolitik? Det var kendetegnende for Willy Brandt, Egon Bahr og Ulf [Ulinstig 30:55]. Og de sagde til deres befolkning: »sei doch vernünftig«, »Vi kan godt håndtere Østen. Det vil være en meget gavnlig ting at gøre. Det vil ikke kun dæmpe spændingerne, men der er også enorme muligheder for handel. Forresten har russerne masser af billig gas, de kan sælge til os.« Og så var Socialdemokratiet [SPD] engang en slags oplyst parti.

Nu må jeg sige, at – lad mig sige det sådan her: I 1930’erne var der en tysk advokat i Berlin, der studerede til dommer. Han hed Raimund Pretzel, pseudonym Sebastian Haffner, og bogen hedder Geschichte eines Deutschen, en dagbog. Han skrev den i 1933, og den blev fundet på loftet af hans datter og udgivet. Den blev en stor bestseller i Tyskland, har jeg hørt. Han skrev, at lige efter at Rigsdagen brændte ned, udviste tyskerne det, han kaldte »Schals mässige Ergebenheit«: »fåreagtig underdanighed«. De accepterede alle former for krænkelser af deres personlige frihedsrettigheder, bare fordi kommunisterne havde brændt Rigsdagen ned. Er det så karakteristisk for tyskernes reaktion på sådanne katastrofale begivenheder, når de bliver bombarderet med propaganda? Willy Brandt sagde: »Nej, det er passé. Vi kan klare Rusland.« Og det gjorde han! Det førte til en lang række øst-vest-engagementer.

Lad os nu springe frem: Tyskerne besluttede, at beviserne for, at Irak havde masseødelæggelsesvåben, ikke var gode nok. Franskmændene var af samme mening. Og så nægtede de at tilslutte sig koalitionen af villige. Der var stor vrede i Washington: »Pommes frites« blev omdøbt til »Freedom fries« i senatets og repræsentanternes cafeterier! Tal om barnlige eller i bedste fald pubertære reaktioner! Det var »koalitionen af uvillige«. Vi ved, at det er et spil, at det ikke bare er en kamp. Man prostituerer efterretningsanalysen, hvilket jeg må indrømme, at mine tidligere kolleger blev overtalt til at gøre. Og derfor sluttede de sig ikke til koalitionen af villige.

Det var før. Det var dengang. Nu har vi koalitionen af hjernedøde. [griner] Disse politiske funktionærer er boblet sig op til toppen i systemer, der belønner folk, der ikke er så kloge, men politisk kløgtige. Hvad laver de nu? De forsøger at gøre noget umuligt: De forsøger at overbevise alle om, at Sovjetunionen aldrig faldt fra hinanden, og at russerne har til hensigt at rykke mod Polen efter Ukraine og Baltikum, og Gud ved, at han vil være ved Den Engelske Kanal, før man ved af det! Jeg mener, det er noget vrøvl! Det er vanvittigt!

Men pressen, medierne: Jeg forstår meget om medierne i vores land, men også i Tyskland, da jeg tjente der i fem år. Og jeg synes, at de tyske medier, mainstream-medierne, trods alle afsløringerne fra Udo Ulfkotte og andre, stadig er de værste medier i verden! Så medmindre man er tilsluttet steder som NachDenkSeiten, har man ingen anelse om, hvad der foregår.

Så: Det, jeg siger her, er, at Socialdemokraterne plejede at være den slags parti, som Willy Brandt og Egon Bahr ikke kun ledede, men også var stolte af. Hvad er der sket med det? Det ved jeg ikke! Men jeg ved dette: For omkring ti år siden, da Operation Anaconda, en NATO-operation, faktisk en operation af koalitionen af villige, lige op ad Ruslands grænse, den største samling af vestlige tropper mod den russiske grænse siden Anden Verdenskrig, begyndte den dag, hvor jeg var så heldig at være til briefing eller til at have en samtale med formanden for Forbundsdagens væbnede styrkerudvalg; han var fra SPD. De havde koalitionen i gang.

Så jeg sagde til ham: »Hvad synes De om denne Operation Anaconda? Selve navnet – hvad tror De, der foregår der?« Og han var meget defensiv. Han sagde: »Jamen, det er noget andet. Vi deltager ikke i det.« Men jeg sagde: »Herr Hellmich, De deltager i det. De har tropper, der deltager…« »Jamen, det er – nej, nej.«

Hvorfor nævner jeg det? Det er jo formanden for Forsvarsudvalget, og han er flov over det, han synes, det er en dårlig idé – men han går med til det. Han er ikke som Willy Brandt eller Egon Bahr eller de andre. Så SPD er lidt ligesom det parti, der gav op i 1933, da Hitlers folk ikke havde flertallet; det parti gav op, socialdemokraterne, og det gjorde selvfølgelig også Zentrum, det katolske parti. Så selv om Hitler ikke havde flertallet, gav disse mennesker op, fordi de havde Schlas mässige Ergebenheit.

Så mit spørgsmål er, hvornår vil tyskerne sige, for det første, at Sovjetunionen virkelig og sandelig faldt fra hinanden, at der absolut ikke er noget bevis for, at Rusland har planer om nogen anden del af Europa. Der er intet bevis for, at Rusland havde nogen intention om at besætte Krim, for eksempel, før kuppet i Kiev. Det vestlige efterretningsvæsens kup i Kiev, som blev så passende beskrevet som »det mest åbenlyse kup i menneskehedens historie«. Og det blev faktisk annonceret to og en halv uge før på YouTube, hvor viceminister Victoria Nuland talte med ambassadør Geoffrey Pyatt i Kiev og nævnte kupmændene ved navn og sagde, hvem de ville sætte ind. Og Pyatt siger på et tidspunkt: »Du ved, med al respekt, europæerne vil ikke kunne lide det her,« og hun svarer: »F— europæerne.« I ved godt, hvad F-ordet betyder. Hvorfor nævner jeg det? Fordi det er lige der i hendes stemme, men også fordi det er to og en halv uge før kuppet; men også fordi hun er diplomat, ikke? Så to dage senere undskylder hun over for europæerne: »Åh, jeg mente ikke F— europæerne. Undskyld…« Så man har hendes bekræftelse på, at den samtale ikke var kunstig; den var ægte: to og en halv uge før kuppet.

Det, jeg prøver at sige her, er: hvor var Putin under kuppet? Han var i Sochi for at overvære afslutningen på vinter-OL. Hvad skete der, da han kom tilbage? Han indkaldte sine militære [rådgivere 40:34]. »Du godeste! NATO har ikke kun øjnene rettet mod Ukraine, men også mod vores eneste isfri havn i Sevastopol, hvor vi har flyvepladser og alt muligt andet. Det første, vi skal gøre, er at få Krim ud af fare, og hvordan gør vi det?« Og hans rådgivere sagde: »Jamen, De husker vel, hr. præsident Putin, at det var Khrushchev, det var et historisk uheld, der gav Krim til Ukraine. Det har altid været en russisk del af denne verden. Det var i 1954, fordi Khrushchev havde brug for mere støtte fra Ukraine. Det gjorde ikke noget dengang, hr. Putin, fordi Ukraine var en del af Sovjetunionen. Så nu gør det noget.«

Og Putin sagde: »Jamen, hvordan gjorde Khrushchev det?« Og svaret var »ukase. Sådan gjorde vi det i gamle dage. Man har en fredsmager her; man er generalsekretær: Man udsteder en ukase, hvor man siger, at Krim fra nu af er en del af Ukraine. Sådan gør man.« Og Putin siger – Putin er ikke jurist – han sagde: »Det vil jeg ikke gøre. Hvad synes befolkningen på Krim om dette kup?« Svaret var enkelt, de var i oprør mod kuppet, ligesom befolkningen i den oblast. Så det var meget let at afholde folkeafstemninger, og over 90 % stemte for at genforenes med Rusland, og en måned senere skete det. Så at antyde, at Putin ønskede at »anneksere« Krim længe før kuppet i Kiev, er der slet ingen beviser for! Der er faktisk ingen beviser.

Så i den grad, at europæerne, især tyskerne, der plejede at være ret solide tænkere, syllogister og ret gode filosoffer samt forfattere og så videre, i den grad, at tyskerne må “Vågn op! Vågn op! Se, hvad disse militarister gør ved jer», bruger jeg, som du ved, Helga, et andet udtryk end «militærindustrielt kompleks”, som præsident Eisenhower advarede imod i sin afskedstale. Eisenhower sagde, at efter Anden Verdenskrig var det militærindustrielle kompleks, vi havde opbygget under krigen, vokset som en svamp, det var vokset ud af proportioner, og den eneste måde at dæmme op for denne vækst og kontrollere den var en velinformeret befolkning. Har vi det? Nej! Har Tyskland det? Absolut ikke! Så i stedet for MIC (for militær-industrielt kompleks) bruger jeg et andet akronym. Det var faktisk Pepe Escobar, der for nylig gjorde opmærksom på dette i sin bog: Det er MICIMATT. Det rimer lidt på »Mickey Mouse«, men det står for: Det militærindustrielle kongres-efterretnings-medie-akademia-tænketank-kompleks. Hvorfor siger jeg »medie«? Fordi det er omdrejningspunktet, det er det vigtigste, grundlaget for at få det hele til at fungere. Og hvem kontrollerer medierne? Resten af MICIMATT, det militærindustrielle, kongres-, efterretnings-, medie-, akademia- og tænketank-kompleks.

Så vi er i en ganske vanskelig situation. Derfor er jeg meget glad for at være med i dit program, Helga, for at forsøge at sprede min sandhed. Lader jeg som om, at det altid er den perfekte sandhed? Jeg gør mit bedste. Men jeg blev advaret som dreng om, at hvis man siger sandheden, er det en virkelig, virkelig glæde, for så behøver man ikke huske, hvad man har sagt før! [griner] Jeg har sagt den slags ting i omkring 60 år nu, og jeg siger det bare, som jeg ser det; og jeg håber, at ingen tager det ilde op, men snarere reflekterer over, om det, jeg siger, muligvis, tænkeligt, kunne være sandt.

ZEPP-LAROUCHE: Jeg håber, at især mange medlemmer af Socialdemokratiet lytter til det, du har at sige, for der er en fantastisk transformation i gang, eller har været i gang i et stykke tid, og den nuværende leder, finansminister Lars Klingbeil, siger faktisk, at han tilskriver Brandt og Bahrs politik og så videre som årsagen til, at Rusland til sidst invaderede Ukraine. Jeg mener, det er en helt indviklet historie. Men russerne er endnu skarpere, de siger, at meget af det, der kommer fra Tyskland, minder om den samme slags politik, der kom fra Tyskland for over 80 år siden, hvilket virkelig ikke er gået op for den tyske debat. Men i betragtning af det faktum, at du nævnte MICIMATT, bliver det stadig sværere i Tyskland at gøre det, du med rette reklamerer for, nemlig at holde sig til fakta, at holde sig til sandheden. Og det er forbløffende, hvor meget medierne nu regner med folks hukommelsestab. For eksempel Maidan-kuppet? Nej! Der var ikke noget kup, hvilket kup taler du om? Der var en demokratisk transformation i Ukraine, der førte til den nuværende demokratiske regering! Og så videre og så videre. [griner]

Så måske kan jeg bede dig sige et par ord om vores publikation, Daily Alert, fordi vi forsøger at analysere begivenhederne på et strategisk grundlag. Kan du sige, hvad du synes om vores indsats?

MCGOVERN: Det vil jeg gerne, men først et ord om Steinmeier. Du ved, hvem Steinmeier er: tidligere udenrigsminister. Og en god ven af ham og en ven af mig, som fik mig til næsten at få et interview med ham, men i sidste ende blev det med hans vigtigste medarbejder for Rusland og så videre. Så jeg var meget hjertelig; jeg gik ind, jeg havde slips på; jeg opførte mig pænt. Og jeg begyndte at tale om kuppet i Kiev, og han kiggede på mig og sagde: »Hvilket kup i Kiev?« Og jeg sagde: »Jamen, øh, du godeste, har du ikke hørt den aflyttede samtale mellem Victoria Nuland og Geoffrey Pyatt?« »Åh – er det alt, du har?«

Jeg sagde: »Jeg tror, vi går ud fra forskellige faktuelle grundlag her.« Jeg forsøgte at tale med ham, men det var en tabt sag, så jeg gik. Det næste, der skete, var, at han blev tysk ambassadør i Tyrkiet. Du kan finde ham. Han var en meget belæst fyr, men hvorfor sagde han: »Hvilket kup?« Og Steinmeier var der, for Guds skyld! Steinmeier var der, og han var en af dem, der overtalte [præsident] Janukovitj til at forlade byen og lade de vestlige hemmelige tjenester storme regeringsbygningerne og fjerne regeringen: Det kaldes et statskup.

Okay: Jeg føler stærkt for det, fordi jeg ved, at Steinmeier, selv efter min mening, plejede at have en [guten hof, nicht mehr 48:53].

Lad mig nu tale om Executive Intelligence Review, EIR: Mand! Jeg arbejdede tidligere i CIA’s efterretningstjeneste, hvilket betød, at jeg var en glorificeret journalist: Man skulle hver dag offentliggøre de vigtigste begivenheder, og man skulle være helt opdateret om morgenen, før man gav det til præsidenten. Nu ved De vel, at det eneste sted, jeg kender, der gør det nu? Det er EIR: Og lige i morges var det første, jeg gjorde, at gå til min computer – jeg abonnerer, jeg har råd til det, hvad det end er – og så får jeg, hvem var det i dag? Det er virkelig det bedste, der findes, for at holde folk opdateret, og meget ofte mere opdateret end noget andet undtagen Breaking News fra New York Times, som ofte kun handler om sport eller noget i den retning. Jeg bliver ikke betalt for at reklamere for det eller noget, men min Gud! Jeg var virkelig overrasket over bredden og dybden hos disse mennesker – jeg ved ikke, hvor de alle kommer fra! Jeg ved ikke meget om Schiller-instituttet, men de gør et fantastisk stykke arbejde. Og hvis jeg kan overtale folk, der ønsker at holde sig ajour, hvis de ønsker at være informeret, som præsident Eisenhower advarede om, at man skal være, hvis man vil stå op mod det militærindustrielle kompleks: Ja, så er EIR en god ting at se på om morgenen. Jeg ser faktisk på det om morgenen. Jeg glemmer det, du ser det sikkert om eftermiddagen, formoder jeg.

ZEPP-LAROUCHE: Lad mig stille Dem et sidste spørgsmål, for desværre er vi allerede ved at være ved tiden. Men i betragtning af, at der er denne utrolige dæmonisering af Rusland, og De er ekspert; De taler flydende russisk, De har mange gange reciteret russisk poesi. Netop i morges var Kiesewetter, som er en af de utrolige – jeg ved ikke, hvad der driver den fyr. Han spytter had mod Rusland ud hver dag. I morges kom han ned og sagde: Vi må bryde alle kulturelle bånd, vi må smide diplomaterne ud. Hvordan karakteriserer De det? Eller måske kan De sige noget til vores lyttere. For Schiller-instituttet blev grundlagt for 41 år siden med den udtrykkelige idé, at man skal have en dialog mellem kulturer, hvor hver nation og civilisation præsenterer det bedste af deres kulturelle kunstværker, musik, poesi og lærer om de andres bedste. På den måde kan man lære hinanden at kende: Man begynder at forstå hinanden, man udvikler sympati og nogle gange endda kærlighed, og uden det kan jeg ikke se, hvordan vi nogensinde vil kunne afhjælpe det nuværende kulturelle sammenbrud, vi har i Vesten. Så jeg tror, at denne russofobi næsten er en mental sygdom, der har taget overhånd i så mange menneskers hjerner. Hvad vil du sige til det?

MCGOVERN: Ja, desværre tror jeg, at du har ret. Da jeg var i Rusland i begyndelsen af maj sammen med Oliver Stone, blev vi inviteret til middag af en meget højtstående embedsmand, der stod præsidenten meget nær. Han kiggede på mig og sagde: »Mr. McGovern, De er russisk ekspert, ikke?« Og jeg svarede: »Jeg prøver at være det.« »Og du har studeret russiske studier, så hvorfor hader du ikke Rusland?« [griner] Og jeg svarede kort: »Fordi jeg har studeret russiske studier. Jeg kender til russisk historie, russisk litteratur, russisk musik, russisk liturgi; når man kender til det, er det umuligt at hade Rusland!« Nu forstår du Rusland: »Putinversteher«, det er OK.

Lad mig bare slutte med dette citat. Tyskerne er kloge mennesker, for Guds skyld! Og mange af dem er modige mennesker, og de har mennesker som Willy Brandt og Egon Bahr. Her er, hvad Sevim Dağdelen, der er medlem af Bündnis Sahra Wagenknecht-partiet, gjorde. Her er, hvad hun sagde, og jeg anbefaler det til alle tyskere: »Es ist unsere erste Pflicht, sich von diesem Königreich der Lügen nicht dumm machen zu lassen.« Lad os ikke lade os gøre dumme af denne løgnens konge. Kom nu, folkens, vi er voksne, vi forstår det denne gang. Vi vil ikke lade os narre, vi vil lære fjenden at kende og måske forstå, at russerne er lige så menneskelige som os.

En sidste ting vil jeg tilføje: Jeg var til paraden der den 9. maj og så Putin holde sin tale. Efter flere uger, hvor folk som vores præsident Trump sagde: »Vi vandt Anden Verdenskrig«, vi havde den stærkeste hær, og russerne hjalp måske til, men vi – jeg mener, efter den slags letfærdighed forventede jeg, at Putin ville komme med en eller anden sarkastisk bemærkning som svar. Intet af det! Han sagde: Vi hilste den anden front, der blev åbnet i Vesten, velkommen. Det var meget vigtigt og en meget stor hjælp for os. Vi havde haft nogle meget afgørende slag før det, der pegede mod sejr, men vi vil sikre os, at vi giver vores allierede venner æren.

Jamen dog! Hvis vestlige diplomater eller såkaldte statsmænd vil lære noget om at være nådig under beskydning, og hvilken større fornærmelse kan der være end at benægte, at russerne besejrede tyskerne; så har vi med andre ord en skarpsindig, principfast, men fredelig og gradvis præsident i Rusland. Vi har en person i Det Hvide Hus, der er villig til at forhandle og komme videre fra denne russofobi. Han står over for store forhindringer: Lad os ikke gøre det værre for ham. Lad os studere russisk historie, lad os for Guds skyld finde ud af, hvem der mistede 27 millioner borgere under Anden Verdenskrig.

ZEPP-LAROUCHE: Mange tak. Jeg synes, det er utroligt vigtigt for tyskere at høre en amerikaner, der er så vernünftig, at det er en fornøjelse! Så hvis præsident Trump var rigtig klog, ville han udnævne dig til ambassadør i mindst et land, måske flere.

Jeg vil gerne takke Dem mange gange for hele denne historie om de 27 millioner og hvad det bør betyde for tyskernes opførsel i dag. Måske kan vi have en anden diskussion en anden gang i fremtiden. For i dag vil jeg gerne takke Dem mange, mange gange. Og jeg synes, det er meget vigtigt, hvad De har at sige. Tak!

MCGOVERN: Det var så lidt.




Handl nu for at træde et skridt tilbage fra tærsklen til 3. verdenskrig!

En omskrevet version af Schiller Instituttets flyveblad 

Mens disse ord læses, styrer magtfulde finansielle kræfter, centreret i City of London og Wall Street, verden mod en alvorlig dommens dag – en kurs, der, hvis den ikke ændres, kan føre menneskeheden ind i en uigenkaldelig katastrofe i form af atomkrig. Droneangrebene den 1. juni mod fire russiske flyvepladser – Olenya i Murmansk, Diaghilev i Ryazan, Belaya i Irkutsk og Ivanovo i Ivanovo – ødelagde mindst ni atomvåbenbærende bombefly, og ukrainske kilder hævder, at tallet er så højt som fyrre. I en verden bevæbnet med våben, der kan udslette civilisationen, kræver denne udvikling et enkelt, klart spørgsmål: Har vi nu overskredet den tærskel, hvor en atomkrig, der kan udrydde menneskeheden, bliver en umiddelbar mulighed? Selv Cuba-krisen i 1962, som med rette huskes for sin skræmmende spænding, nåede aldrig det niveau af konkret fare, vi står over for i dag.

Denne optrapning er ikke opstået isoleret. Erfarne analytikere insisterer på, at et så koordineret og præcist angreb næppe kunne have været udført uden NATO’s tilsyn og aktiv deltagelse fra enten Storbritannien, USA eller begge lande. Den tidligere FN-våbeninspektør Scott Ritter udtrykte omfanget af denne provokation ved at sammenligne den med et hypotetisk droneangreb fra en fremmed fjende mod Amerikas egen atomvåben-triade – B-52H-bombefly stationeret på Minot Air Force Base i North Dakota og Barksdale Air Force Base i Louisiana eller B-2-bombefly i Whiteman i Missouri. Det er værd at stoppe op og overveje: Hvad ville USA gøre, hvis Mexico – udstyret med russiske og kinesiske våben, overvågningssystemer og endda militære rådgivere – i forbindelse med en grænsekonflikt med USA ødelagde blot et eneste fly på amerikansk jord?

Angrebet den 1. juni var ikke kun en militær begivenhed; det var et øjeblik, hvor chokket, koordineringen og kompleksiteten, der mindede lidt om angrebene den 11. september 2001, afslørede en dybere problemstilling: vidste præsident Donald Trump, at angrebet var under planlægning, eller vidste han det ikke? Hvis han ikke vidste det, er vi måske vidne til de første faser af et koordineret oprør fra dem, der stod bag angrebet. Den tidligere nationale sikkerhedsrådgiver Michael Flynn har antydet, at den ukrainske præsident Zelenskyj kan have godkendt angrebet uafhængigt uden at informere præsidenten. Hvis det er sandt, skrev han, »er det ikke blot et brud på protokollen. Det er en geopolitisk fornærmelse og et advarselssignal.« På den anden side, hvis Trump var klar over det og gav sin godkendelse, ville det betyde, at han har opgivet tanken om et diplomatisk forhold til Putin og Rusland, og at en verdenskrig ville være nært forestående. I begge tilfælde er kursen mod krig tydelig og farlig. Den moralske byrde påhviler derfor os – dem, der stadig tror på menneskets hellige værdighed – at gribe ind for at forhindre krig ved at handle som frie borgere i verdenshistorien.

Vi bør nu gøre en klar indsats for at stoppe udstationeringen af Taurus-krydsermissiler fra Tyskland til Ukraine. Hvis det, som nogle troværdige rapporter antyder, allerede er sket, må den tyske regering straks handle for at trække dem tilbage. Rusland, en nation, der mistede 27 millioner mennesker under Anden Verdenskrig – mange i kamp mod tyske styrker – har gjort det klart, at det vil opfatte en sådan udstationering som en alvorlig provokation, og at det ikke vil tøve med at angribe de industrielle produktionsanlæg, der er ansvarlige for missilerne, i selve Tyskland.

Men der findes en anden vej, smal og fuld af lys. Der kan stadig opbygges en ny international arkitektur, der bygger på sikkerhed og udvikling. Den kinesiske præsident Xi Jinping har foreslået en ramme baseret på gensidig fordel, hvad han kalder en »Win-Win«-tilgang – et princip, der er rodfæstet i at handle til »den andens fordel«. En af de klareste legemliggørelser af denne vision er LaRouches Oase-Plan for Gaza og Sydvestasien, som tilbyder reelle, konkrete udviklingsprojekter, til at erstatte fortvivlelse med økonomisk fremgang og genoprette muligheden for diplomati, hvor ødelæggelse engang herskede.

Hvis vi ikke handler klogt og beslutsomt, vil vi overlade magten til dem, der allerede har udvist blindhed over for fremtiden. Senatorerne Lindsey Graham og Richard Blumenthal står i spidsen for en tværpolitisk kampagne for at få vedtaget en sanktionslov, der vil pålægge lande, der fortsætter med at købe russisk olie, gas, uran og andre eksportvarer, told på 500 procent. Som rapporteret af Politico vil disse toldsatser primært ramme Kina og Indien, der tilsammen tegner sig for ca. 70 % af Ruslands energihandel – og dermed vil den globale handel blive brugt som våben til at kvæle de diplomatiske muligheder. Selv senator Graham har indrømmet, at det er det mest drakoniske lovforslag, han nogensinde har oplevet i sin tid i Senatet.

I en verden, hvor atomvåben eksisterer, kan krig ikke længere accepteres som et redskab til konfliktløsning. Det er ikke længere et middel – det er en afslutning. Den Globale Majoritet, der består af nationerne i Afrika, Asien og Latinamerika, søger ikke krig. Den søger udvikling. Den beder om værdighed gennem infrastruktur, videnskab, kultur og partnerskab. Det er stemmer, der ikke beder om overherredømme, men om retten til at opbygge. Civilisationen kan ikke overleve, hvis den bliver bedt om at kæmpe for sin egen udryddelse. Men i Londons finansielle tårne og Wall Streets kolde korridorer er der stadig dem, der ønsker evig krig – ikke af kærlighed til vold, men af frygt for en fremtid, de ikke kan kontrollere.

For at stoppe dem må vi ikke handle i hast, men tænke først. Det første skridt er ikke konfrontation, men refleksion. Hvad er så dit mest meningsfulde bidrag til at vende denne udvikling?

Der er utallige måder at deltage i dette vendepunkt for menneskeheden. Man kan stå frem offentligt og fordømme dem, der forlænger krigen og stadig kalder sig statsmænd. Man kan indgå i direkte dialog på gaden og sikre, at ingen bliver overset. Man kan appellere til pave Leo XIV [link til underskriftsindsamling], den første amerikanske pave, hvis første offentlige ord var: »Fred være med jer alle.« Man kan hjælpe med at udbrede, studere og udvikle LaRouches Oase-Plan for Gaza [link] og sikre, at den bliver forelagt FN inden den kommende særlige session om Palæstina den 17. juni. Man kan arbejde for at forhindre vedtagelsen af Blumenthal-Graham-sanktionsforslaget i Kongressen. Man kan hjælpe med at opbygge og styrke Den Internationale Fredskoalition, som i to år har mødtes hver uge for at bygge broer mellem nationerne. Vigtigst af alt kan man læse, dele og kommentere de Ti principper for en ny international sikkerheds- og Udviklingsarkitektur, forfattet af Helga Zepp-LaRouche, det visionære dokument, der har inspireret denne globale fredsbevægelse.

Den opgave, der nu påhviler vores generation, er ikke lille: Det er at afskaffe selve muligheden for atomkrig, og sikre at menneskeheden kan fortsætte med at leve, vokse og elske. Hvis vi fejler, vil vi måske blive husket som den sidste generation – dem der stod foran historiens spejl og fandt sig selv moralsk uegnede til at overleve.

Det spejl står foran os nu. Må vi reagere, ikke med fortvivlelse, men med lysende klarhed og vælge at handle – ikke som spredte individer, men som menneskehedens vågnende samvittighed.

 




›Utilsigtede‹ masseskydninger af sultende indbyggere i Gaza for tredje dag i træk

Ikke korrekturlæst

[CJO, DMS]
3. juni 2025 (EIRNS) – For tredje dag i træk blev civile i Gaza udsat for dødbringende masseskydninger i forbindelse med fødevareuddelingen fra den såkaldte »Gaza Humanitarian Fund« (GHF). Talsmanden for Den Internationale Røde Kors Komité, Hisham Mhanna, sagde, at yderligere 184 sårede i dag er ankommet til feltlazarettet i Rafah, og at 27 af dem allerede er døde. Blandt de døde er 3 børn og 2 kvinder. Et mørkt spil er begyndt, hvor GHF og Israels forsvarsstyrker skændes om, hvad der tæller som at nærme sig distributionsstedet kontra at være på distributionsstedet, men virkeligheden er, at det at give kun en brøkdel af den nødvendige fødevareforsyning til hundreder af tusinder af sultende mennesker har til formål at sætte dem op mod hinanden som dyr.

FN’s menneskerettighedschef Volker Turk sagde, at »dødbringende angreb« på civile omkring nødhjælpsuddelingssteder i Gazastriben udgør “en krigsforbrydelse… Dødbringende angreb på fortvivlede civile, der forsøger at få adgang til de sølle mængder fødevarehjælp i Gaza, er samvittighedsløst. For tredje dag i træk blev mennesker dræbt omkring et distributionssted for nødhjælp, der drives af Gaza Humanitarian Foundation. I morges har vi modtaget oplysninger om, at snesevis af mennesker er blevet dræbt og såret.” Han opfordrede til en hurtig og upartisk undersøgelse af hvert angreb og til, at de ansvarlige stilles til ansvar.

På den første dag med masseskydningerne udtalte Læger uden Grænser (Médecins Sans Frontières, MSF): »Dagens begivenheder har endnu en gang vist, at dette nye system til levering af hjælp er umenneskeligt, farligt og yderst ineffektivt. Det har resulteret i civile dødsfald og tilskadekomne, som kunne have været undgået. Humanitær hjælp må kun ydes af humanitære organisationer, der har kompetence og vilje til at gøre det sikkert og effektivt.« Rob Williams, administrerende direktør for menneskerettighedsgruppen War Child Alliance, sagde, at scenerne i Rafah er en »ødelæggende anklage mod en model, der aldrig skulle have eksisteret. At indespærre desperate familier bag hegn og placere hjælp under bevæbnet vagt krænker ikke kun humanitære principper, men også almindelig anstændighed. Det virkelig monstrøse ved dette grimme system ligger i, at man bruger en ›humanitær‹ forklædning til at dække over den militære uddeling af mad som et middel til at fordrive en befolkning.«

IDF sagde, at tropper havde set flere palæstinensiske mistænkte nærme sig dem omkring 500 meter fra stedet, og at de ikke befandt sig på den forud godkendte rute. »Styrkerne affyrede advarselsskud, og da de ikke spredte sig, blev der affyret yderligere skud ved siden af flere mistænkte, der nærmede sig styrkerne.« Tilsyneladende skød de ikke på dem, der kom tættere på; de skød bare »ved siden af« dem. På en eller anden måde ramte disse »advarselsskud« 184 mennesker. Mindst 27 blev dræbt.

IDF sagde desuden: »IDF-tropper forhindrer ikke indbyggere i Gaza i at komme til uddelingsstederne. Skuddene blev affyret … mod enkelte mistænkte, der nærmede sig styrkerne på en måde, der truede dem.« Da de ikke nævner, at nogen bar våben eller knive eller endda kastede sten, er det uklart, hvad der udgjorde »en måde, der truede dem.« Det synes snarere at være et tilfælde af »at gå, når man er palæstinenser.«

Senere i dag udtalte IDF-talsmand brigadegeneral Effie Defrin: »I denne uge blev det hævdet, at IDF skød på civile ved nødhjælpsuddelingsstedet. Dette er en fuldstændig falsk rapport, der gentager Hamas’ propaganda.«

Om den tredje dag med hændelser, der tilsyneladende ikke fandt sted, kommenterede Defrin: »I dag affyrede vi advarselsskud, som så vidt vi forstår ikke ramte så mange mennesker. Vi vil fortsætte med at undersøge sagen. Vi affyrede advarselsskud mod en gruppe mennesker, der udgjorde en trussel mod vores styrker, langt fra det sted, hvor de skulle være. Advarselsskuddene blev affyret for ikke at ramme nogen. Ifølge påstandene blev der ramt mennesker, så vi undersøger sagen, men det vil tage tid.«

————-
Brug af mad som våben for at lokke sultende befolkninger ind i en dødszone?

Ikke korrekturlæst
[DMS]
3. juni 2025 (EIRNS) — … [I dag for] tredje dag i træk blev snesevis af palæstinensere, herunder kvinder og børn, skudt og dræbt omkring det ›sikre‹ Gaza Humanitarian Foundation-maduddelingssted i Rafah, mens GHF erklærer, at der ikke er nogen problemer. På en dag, hvor 184 indbyggere i Gaza mødte op på Røde Kors’ felthospital i Rafah, de fleste med skudsår, rapporterede Times of Israel, at GHF »insisterede på, at hjælpen på stedet i Rafah blev uddelt uden episoder.«

GHF hævder, at deres hidtil succesrige projekt har uddelt 7 millioner måltider i løbet af de sidste 8 dage i det sydlige og centrale Gaza. Ifølge deres opgørelse betyder det, at 70.000 forudgående udvalgte personer to gange i løbet af de sidste 8 dage har båret 40 punds kasser med tørre fødevarer fra de »sikre uddelingssteder« for at finde vej hjem. De skal finde det nødvendige køkkenudstyr, som er en mangelvare i Gaza i disse dage, og brødføde deres familie i 4 dage pr. kasse. GHF hævder, at hver kasse kan give op til 50 måltider. Det må antages, at GHF’s plan er, at 70 000 forudgående udvalgte personer skal fordele op til 12,5 måltider om dagen til medlemmer af deres udvidede familie. (Det er ikke klart, hvordan man forhindrer de 70 000 i at give mad til politisk ukorrekte personer. ) Med andre ord er GHF’s plan, at 840 000 udvalgte personer skal få et måltid om dagen.

I det sydlige og centrale Gaza bor der imidlertid efter de bedste skøn mindst 1,8 millioner af Gazas 2,2 millioner palæstinensere. Mens 400.000 i det nordlige Gaza fortsat sulter, bærer 70.000 hårdføre sjæle i det sydlige og centrale Gaza deres 40 pund tunge kasser en gang hver fjerde dag, mens mindst 960.000 flere, der er fuldstændig afskåret, må se kasserne passere forbi, hvilket skaber spændinger og uenighed. Det er en opskrift på en katastrofe.

Den midlertidige direktør for den amerikanske organisation GHF, John Acree, bryster sig faktisk af: »Det beviser, at vores model fungerer og er et effektivt middel til at levere livreddende hjælp til Gazas befolkning under nødforhold.« GHF’s forklaring i dag er: »Vi forstår, at IDF undersøger, om en række civile blev såret, efter at de bevægede sig uden for den udpegede sikre korridor og ind i en lukket militærzone. Dette var et område langt uden for vores sikre distributionssted og operationsområde. Vi anerkender situationens vanskelige karakter og råder alle civile til at forblive i den sikre korridor, når de rejser til vores distributionssteder.«

Ud over den bevidste fødevareblokade og den bevidste ødelæggelse af boligkvarterer, der vidner om en bevidst politik om etnisk udrensning, er der under »humanitær« dække tilføjet våbenisering af fødevarer, der har til formål at sætte befolkningen op mod hinanden. Er det det bedste, USA kan præstere?

Foto: Al Jazeera video grab.




Delegationer fra Rusland og Ukraine mødes; Ny erklæring fra Schiller Instituttet:
»Træd tilbage fra randen af 3. verdenskrig!«

af Marcia Merry Baker (EIRNS) — 2. juni 2025

I dag fandt det andet møde sted i Istanbul mellem delegationer fra Rusland og Ukraine med henblik på at finde en løsning på deres konflikt, hvilket er et positivt fremskridt. Dette til trods for, at medie-, finans- og militærkomplekset har forsøgt at nedgøre mødet som nytteløst, som grundlag for at indføre flere sanktioner mod Rusland og som grundlag for at betragte den amerikanske præsident Trumps fredsbestræbelser som en fiasko og endda sætte spørgsmålstegn ved hans egnethed som præsident.

De strategiske omstændigheder, hvorunder dagens møde i Istanbul fandt sted, er »meget, meget ildevarslende«, som Helga Zepp-LaRouche, grundlægger og leder af Schiller Instituttet, beskrev situationen i dag. Hun sagde, at »verden er et skridt nærmere en atomkrig«, med henvisning til »Operation Spiderweb« i Ukraine den 31. maj, hvor lokalt placerede droner angreb fem militære anlæg i Rusland, og det åbne spørgsmål om, hvorvidt præsident Donald Trump havde kendskab til angrebet. Hvad vidste han, og hvornår? Blev han holdt i uvished, spurgte hun, af et »uberegneligt CIA«, der bevidst har givet ham forkerte oplysninger? Dette er omstændigheder, der udgør et kup i USA.

De nærmere detaljer om Operation Spiderweb i går er endnu ikke kommet frem, men omfanget omfattede angreb med droner på missilbærende bombefly på fem militære luftfartscentre på fjerntliggende steder i Rusland. Angrebsmidlerne var droner, der angiveligt var blevet placeret i løbet af 18 måneder i forklædte lastbiler i nærheden af anlæggene, hvorfra de blev affyret. Det russiske forsvarsministerium rapporterer om brande og skader på to steder og siger, at angrebene blev slået tilbage på de tre andre. En række vestlige eksperter rapporterer, at målretningen, vedligeholdelsen og sprængningen af anordningerne, uanset hvor primitive de var, måtte have involveret vestlige – dvs. NATO-tilknyttede – netværk. Dette er omstændigheder, der udgør en direkte NATO-krig mod Rusland.

Trump selv har været mål for en ny og tydelig form for mediesmædekampagne på grund af sin støtte til fredsforhandlinger og en løsning. Ved middagstid den 31. maj, under Operation Spiderweb, var medietråden i det transatlantiske område, som f.eks. i det Washington, D.C. baserede The Hill, at »Trump ikke var informeret om Ukraines angreb på Rusland«, hvilket snart blev til, at Trump var »i uvidenhed«, og inden for 12 timer var linjen, ifølge CNN, at »Trumps troværdighed hænger i en tynd tråd« umiddelbart før forhandlingerne i Istanbul.

Samtidig bliver krigsgalskaben i de europæiske lederes kredse mere og mere voldsom for hver time, der går, idet man hævder, at Ukraines Operation Spiderweb har vist, hvor snedige ukrainere er til at fortsætte med at skade Rusland. I dag mødtes NATO’s generalsekretær Mark Rutte i Vilnius med de nationer, der er kendt som de ni fra Budapest, samt de nordiske NATO-lande, som udsendte en fælles erklæring, hvor de forpligtede sig til at opbygge deres styrker mod Rusland. De opfordrer NATO-medlemmerne til at bruge 5 % af deres nationale budgetter på forsvar, ikke blot 2 %. Dette fremskynder nedtællingen til NATO’s topmøde 2025 i Haag den 24.-28. juni. Også i denne uge mødes NATO’s forsvarsministre i Bruxelles den 9.-11. juni.

Disse begivenheder er ikke noget, man bør stå og se på som tilskuer. De er en opfordring til handling for at få sandheden frem og sætte en stopper for optrapningen af krigen, og for at borgerne mobiliserer deres medborgere til at gennemtvinge ægte diplomati, før det er for sent. Ifølge rapporter har der i weekenden været små, men vigtige gadeprotester i Tyskland mod krigsmaskinen, der nu løber løbsk for at sende Taurus-missiler til Ukraine, placere nye amerikanske atomvåben i Tyskland i 2026 og støtte Ukraine, indtil Ragnarok udrydder livet på Jorden. Lørdag den 7. juni vil der være en protestdemonstration i Berlin.

Schiller Instituttet har i dag udsendt erklæringen: »Træd tilbage fra randen af 3. verdenskrig!«. Den blev i dag omdelt personligt i FN og vil blive omdelt i Washington, D.C. i denne uge. Den fulde tekst er vedlagt dette nyhedsbrev.

Deltag i aktionen og kom med til det næste møde i Den Internationale Fredskoalition fredag den 6. juni.

Foto: A Russian Tu-160 bomber. Credit: Flickr/Rob Schleiffert




POLITISK ORIENTERING med formand Tom Gillesberg den 2. juni 2025:
Nye vestligt støttede ukrainske angreb ind i Rusland
bringer faren for 3. verdenskrig tilbage.

Læs også:
NATO’s snigmordsbureau: Ingen alliance mellem Rusland og USA for fred skrevet den 1. juni 2025 og

Step Back From The Brink of World War III!! udgivet den 2. juni 2025.




NATO’s snigmordsbureau: Ingen alliance mellem Rusland og USA for fred

Den 2. juni 2025

Har verden med søndagens angreb på fire russiske flyvepladser og yderligere sabotage af broer og jernbaner krydset grænsen til tredje verdenskrig? Hvis ja, hvad er du villig til at gøre for at bringe den tilbage fra afgrundens rand? Du har sikkert allerede hørt om det:

På tærsklen til forhandlingerne i Istanbul den 2. juni kunne søndagens ødelæggelse af mindst 9 og muligvis flere (ukrainerne hævder 40) russiske militærfly på baser i forskellige dele af Rusland (Olenya Airbase i Murmansk, Diaghilev Airbase i Ryazan, Belaya Airbase i Irkutsk, Ivanovo Airbase i Ivanovo) ikke have fundet sted, hævder forskellige analytikere, uden tilsyn fra NATO og indblanding fra enten Storbritannien, USA eller begge lande.

Det betyder, at styrker i NATO, Storbritannien og USA optrapper krigen, selv om der er forhandlinger i gang med Rusland om at afslutte krigen. En optrapning af disse angreb er den sikreste vej til helvede. Og nu søger Tyskland tilladelse fra USA til at opstille mellemdistance-missiler af typen Taurus, der kan bære atomsprænghoveder, i Ukraine.

Faktisk hævder nogle eksperter, at Taurus-missilerne allerede er der, hvilket, hvis det er sandt, betyder, at Tyskland automatisk er et mål for Rusland. Rusland mistede 27 millioner mennesker for 80 år siden i Anden Verdenskrig, hvor det kæmpede mod Tyskland. Russiske gengældelsesangreb på produktionssteder for Taurus-missilerne, der er placeret i Tyskland, muligvis ved hjælp af deres hypersoniske Oreshnik-missil, som ikke kan stoppes af nogen vestlig militær kapacitet, synes næsten uundgåelige. Lederen af Schiller Instituttet, Helga Zepp-LaRouche, og våbenekspert Ted Postol advarede om dette i en podcast den 28. maj tidligere på ugen.

Der er en større og mere skræmmende overvejelse. Søndagens angreb, der i sin overraskelse, koordination og kompleksitet minder noget om »9/11«, rejser også spørgsmålet om, hvorvidt den amerikanske præsident Donald Trump vidste eller ikke vidste, at det var under forberedelse. Hvis han ikke vidste det, kunne dette være begyndelsen på et kup mod Trump fra dem, der planlagde angrebet. Alternativt, hvis Trump vidste det, har han i så fald opgivet et diplomatisk forhold til Putin og Rusland, og vi er på vej mod krig. Uanset hvad befinder vi os imidlertid i et meget anderledes og langt farligere politisk rum.

Det betyder, at vi ikke må drage forhastede konklusioner, komme med uansvarlige påstande eller være alt for sikre i vores udtalelser. Det kan være fatalt.

For analytiske formål kan vi et øjeblik placere dette angreb inden for rammerne af »9/11«-11.september-fortilfældet. Betragt angrebet som et angreb på præsidentembedet – men ikke kun det amerikanske præsidentembede. Tænk på de nagende utilfredsstillende forklaringer på, hvordan »9/11«-angrebet kunne finde sted, samt hvad der faktisk skete under det angreb for næsten 24 år siden. Tænk derefter på det nylige angreb fra Ukraines droner på præsident Putins helikopter. Tænk nu igen på sidste års attentatforsøg på præsidentkandidat Trump. Trump blev næsten dræbt for mindre end et år siden, den 13. juli 2024, i Butler, Pennsylvania, og blev igen udsat for et attentatforsøg i Florida i september 2024 af en potentiel attentatmand, der havde forsøgt at købe en raketkaster fra en person, han troede var en ukrainsk våbenhandler. »Jeg har brug for udstyr, så Trump ikke kan blive valgt,« skrev han.

Ifølge direktøren for den nationale efterretningstjeneste, Tulsi Gabbard, er det klart, og præsident Trump er enig i, at det er tilfældet, at den tidligere FBI-direktør James »Russiagate« Comeys opslag den 15. maj 2025 med den på en muslingeskal skrevne besked »86/47« ikke kunne fortolkes som andet end en trussel om at myrde Donald Trump. »Vi støtter fuldt ud Secret Services efterforskning af Comeys trussel mod præsident Trumps liv,« sagde hun. Tag et modigt skridt og overvej: Er der nogen, der forsøger at myrde både præsident Donald Trump og Vladimir Putin, og hvis ja, hvem? Og hvem ville have evnen til at gennemføre det?

Er der et kup-element, som opererer gennem det amerikanske senat mod fredsprocessen? Se på den vanvittige rolle, som den igangværende «Istanbul Talks Sabotage Tour» spiller i Ukraine den 30.-31. maj og den 1. juni i Paris, ledet af de kaotiske senatorer Lindsey Graham og Richard Blumenthal fra begge partier.

Måske er virkeligheden ikke disse senatorers stærke side. Overvej denne vanvittige vurdering: »Lindsey Graham og Richard Blumenthal understregede, at russisk propaganda forsøger at påtvinge verden ideen om Ruslands succeser på slagmarken, men dette afspejler ikke virkeligheden, og Ukraine står fortsat stærkt i sin kamp mod aggressoren.« Bortset fra det vanvittige i denne udtalelse – ingen benægter seriøst, at Rusland vinder krigen på slagmarken – er der en truende og potentielt alvorlig konsekvens af deres vanvid. “Kernen i deres fremstød er et tværpolitisk lovforslag for sanktioner, der støttes af næsten hele det amerikanske senat, men som stadig står over for usikre odds i Washington. Det vil indføre told på 500 % på lande, der fortsætter med at købe russisk olie, gas, uran og andre eksportvarer – rettet mod nationer som Kina og Indien, der tegner sig for omkring 70 % af Ruslands energihandel og finansierer en stor del af landets krigsindsats.

Graham kaldte det ›det mest drakoniske lovforslag, jeg nogensinde har set i mit liv i Senatet‹.

Handler disse senatorer i samråd med Storbritannien og NATO for at vende Trump-administrationens initiativ over for Rusland ved at bruge Ukraine som stedfortræder til dette formål? Er denne handling forræderisk, ikke kun over for USA, men over for hele menneskeheden? Som svar på angrebene tweetede Ray McGovern fra Veteran Intelligence Professionals for Sanity: »TRUMP ALERT: Ring til præsident Putin nu.… Naive neokonservative ønsker en bredere krig…«. I et desperat forsøg på at sprænge alt i luften – inklusive verden i en mulig atomar udveksling – har europæiske finansielle og politiske kræfter, anført af Londons efterretningstjenester, brugt deres aktiver i NATO’s kommandostruktur og det amerikanske forsvarsministerium til at sabotere genoptagelsen af fornuftige og retfærdige relationer mellem USA og Rusland. Hvad skal vi, borgerne på den transatlantiske side, gøre ved dette?

I denne skiftende situation er det imidlertid af største betydning ikke at drage forhastede konklusioner – især når man er »sikker« på forenklede svar på komplekse spørgsmål – men snarere at stoppe op og tænke. Når man har tænkt, skal man handle. Executive Intelligence Review, EIR Daily Alert og kommentarer og analyser på Schiller Instituttets og LaRouche-organisationens hjemmesider er det eneste sted, hvor denne form for analyse er tilgængelig for offentligheden. Den må spredes så bredt som muligt lige nu af jer, på gaden og i cyberspace. Læs og omdel Helga Zepp-LaRouches Ti principper for en ny sikkerheds- og Udviklingsarkitektur. Deltag i vores organisering, i gadeaktioner og uddeling af litteratur. Der findes et alternativ, som blev udtømmende demonstreret på Schiller Instituttets konference i sidste uge: »En smuk vision for menneskeheden i en tid med stor turbulens!« Men for at menneskeheden kan opnå dette alternativ, må I ændre alt, hvad I gør, om nødvendigt, og hjælpe os med at standse denne nedsynken i helvede. Menneskeheden og dens fremtid er det værd.