
14. juni 2025 (Erklæring fra Schiller Instituttet) – Mens Iran i dag gennemførte et massivt modangreb med missilangreb mod Tel Aviv, som svar på Israels angreb tidligt om morgenen den 13. juni mod Irans atomprogram og videnskabelige og militære kommandostruktur, foregik der en presserende og omfattende politisk diskussion blandt førende amerikanske og internationale strategiske analytikere på det 106. ugentlige møde i International Peace Coalition (IPC).
IPC blev oprettet for over to år siden af Schiller Instituttets grundlægger Helga Zepp-LaRouche. Blandt dagens deltagere var M.K. Bhadrakumar, pensioneret ambassadør og diplomat med 30 års karriere i den indiske udenrigstjeneste, herunder i Moskva; Dr. Theodore Postol, professor emeritus i videnskab, teknologi og international sikkerhed ved MIT; Larry Johnson, tidligere CIA-officer og frittalende medlem af Veteran Intelligence Professionals for Sanity, VIPS (Erfarne efterretningsofficerer for Fornuft ); Ray McGovern, tidligere senioranalytiker for CIA og stiftende medlem af VIPS; samt Helga Zepp-LaRouche.
Der var en bred diskussion af Zepp-LaRouches opfordring til etablering af en ny international sikkerheds- og udviklingsarkitektur, der sikrer sikkerhed og udvikling for {alle} nationer, ikke kun nogle. Vi har brug for en helt ny tilgang for at skabe et nyt paradigme, der kan erstatte det døende system baseret på britisk geopolitik, sagde hun. Det er den eneste holdbare politik for at undgå krig.
M.K. Bhadrakumar foreslog, at hele spørgsmålet om uranberigelse – den påståede grund til Israels ulovlige aggressionskrig mod Iran – kunne løses ved at oprette et regionalt konsortium af lande, der beriger uran og giver alle lande, herunder Iran, adgang til fredelig anvendelse af nuklear teknologi. Dette kunne ske under streng international kontrol for at sikre, at der ikke finder berigelse til våbenformål sted. Den russiske præsident Vladimir Putin har tilbudt sit lands gode tjenester til at fremme en sådan ordning. Og da Putin talte med præsident Donald Trump den 4. juni, på højdepunktet af krisen skabt af Ukraines provokerende droneangreb på Ruslands strategiske bombeflyflåde, tilbød han faktisk at hjælpe Trump med at finde en forhandlet løsning på Iran-krisen på denne og andre måder.
Hvis Trump og Putin ville arbejde sammen om dette, understregede Bhadrakumar, ville det stadig være muligt at undgå et »dommedagsscenario« i Mellemøsten.
Zepp-LaRouche tilføjede, at hvis Kinas præsident Xi Jinping også blev inddraget i et sådant projekt gennem sine samtaler med præsident Trump, kunne der opstå et bredere samarbejde med USA og regionale magter som Saudi-Arabien om at tilføje transport-, vand- og andre energiinfrastrukturprojekter til blandingen. På denne måde ville begyndelsen på den nødvendige nye sikkerheds- og udviklingsarkitektur for regionen falde på plads.
Zepp-LaRouche placerede den bredere sammenhæng for krisen og dens løsning i sine bemærkninger:
“Vi står lige nu på randen af 3. verdenskrig. Den er måske allerede begyndt, og det er ikke en overdrivelse, for vi er nu i fare for en eskaleringsspiral, som, hvis den ikke ændres ved en eller anden form for intervention, på relativt kort sigt kan føre til en global atomkrig, hvor hele menneskeheden vil blive udslettet…
“Dette er den slags situation, hvor der er behov for en helt anden tilgang. Hvis man ser på den større sammenhæng, har vi i den seneste periode set en massiv modstand rettet mod det globale Syd, nemlig BRICS-landene, der forsøger at danne et nyt økonomisk system baseret på økonomisk retfærdighed og lige muligheder for alle lande til at udvikle sig. Vi har set modstand rettet mod Sydafrika, Egypten, Brasilien, Argentina (som sandsynligvis er det mest fremskredne tilfælde) og
naturligvis Rusland og Kina. Det underliggende problem er, at det globale syd forsøger at få et nyt økonomisk system…
“Jeg tror, at motivet bag mange af disse kriser er, at man forsøger at stoppe fremkomsten af et nyt system – BRICS+ og så videre… Jeg er helt sikker på, at hvis det ikke er Ukraine, så bliver det Iran eller Israel eller i morgen Taiwan eller Kina. [Dette vil fortsætte], så længe vi ikke løser den underliggende konflikt og går i retning af at etablere en ny sikkerheds- og udviklingsarkitektur, der i tråd med Den westfalske Fred tager hensyn til alle landes interesser.”