Menneskets overlevelse er ikke uundgåelig, men det er udryddelse heller ikke

af Jason Ross (EIRNS) — 26. juni 2025

I dag, den 26. juni 2025, er det 80 år siden, at FN-pagten blev underskrevet i San Francisco. Vil der være en 90-års jubilæum? I præamblen, indledningen, til FN’s pagt angives formålet med oprettelsen af FN: »at frelse kommende generationer fra krigens svøbe, som to gange i vor levetid har bragt usigelige lidelser over menneskeheden; på ny at bekræfte troen på fundamentale menneskerettigheder, på menneskets personlige værdighed og værd, på mænds og kvinders såvel som store og små nationers lige rettigheder; at skabe vilkår, hvorunder retfærdighed og respekt for de forpligtelser, der opstår ved traktater og andre kilder til mellem folkelig ret, kan opretholdes; og at fremme sociale fremskridt og højne levevilkårene under større frihed«.

For at nå disse mål blev De Forenede Nationer enige om »at udvise fordragelighed og leve sammen i fred med hverandre som gode naboer; at forene vore kræfter til opretholdelse af mellemfolkelig fred og sikkerhed; at sikre, ved anerkendelse af grundsætninger og fastlæggelse af fremgangsmåder; at væbnet magt ikke vil blive anvendt undtagen i fælles interesse; og at anvende mellemfolkelig organisation til befordring af økonomiske og sociale fremskridt for alle folkeslag.«

Disse forpligtelser blev indgået i kølvandet på to verdenskrige, der kostede millioner af menneskeliv og omfattede unødvendig brug af masseødelæggende atomvåben mod mål i Japan.

I hvilke lande, i hvilke samfund, er forpligtelser som dem, der inspirerede udarbejdelsen af FN-pagten, aktive i dag?

Vil vi som global civilisation handle på grundlag af lovgivning, der er udviklet gennem kreativ fornuft, eller som barbarer, der handler på grundlag af (flygtig) magt?

I diskussionen om retfærdighedens natur, der udspiller sig i Platons Staten, fortæller sofisten Thrasymachus Sokrates, at retfærdighed »ikke er andet end fordelen for den stærkeste«. Han mener, at moralske værdier er socialt konstruerede traditioner snarere end principper, der er opdaget gennem fornuft. Han tror kynisk, at magt giver ret.

Det er den situation, verden befinder sig i dag. På trods af Israels og USA’s påstande om, at deres angreb på Iran og dets atomanlæg var selvforsvar, krænker de faktisk international ret. De to nationers angreb på atomanlæg, der overvåges af Det Internationale Atomenergiagentur, sætter spørgsmålstegn ved hele traktaten om ikke-spredning af kernevåben. EU og det anglo-amerikanske NATO fordømmer højlydt Rusland for at »krænke Ukraines territoriale integritet«, men er tavse, ja endda støttende, når Iran bliver angrebet ulovligt.

Hvor fører dette hen? Er det muligt at krænke naturloven for at hævde magt i tjeneste for ens egne mål? Kan et sådant samfund overleve? For at omskrive og derefter citere Lyndon LaRouche i hans artikel fra 28. maj 1998, »The Substance of Morality«: Et demokrati, hvor overbevisninger holdes fast i (eller i det mindste tilsluttes) af frygt, hvor den folkelige opinion bliver grundlag for tænkning, hvor “sandheden ikke længere er standarden for udformningen af politik. Således er tilstanden i et samfund, der har mistet den moralske egnethed til at overleve, tilstanden i et demokrati, der ikke længere enten fortjener at overleve eller vil overleve …

»Hvor er de mænd og kvinder, der er egnede til at føre os ud af denne fare?« afslutter LaRouche. »Hvor er de, der vil lede os på vejen mod sikkerhed, vejen mod et styre baseret på principperne om sandhed og retfærdighed, ikke ›folkelig opinion‹?« Man vil finde nogle af »de mænd og kvinder, der er egnede til at føre os ud af denne fare« i Den Internationale Fredskoalitions møde den 27. juni, som vil omfatte Schiller Instituttets grundlægger, Helga Zepp-LaRouche, CIA-veteranen Graham Fuller, den israelske fredsaktivist og tidligere Knesset-medlem Mossi Raz samt flere.

Billede: Vil FN kunne fejre sin 90-års fødselsdag? Credit: UN Photo/Rick Bajornas