28 september 2025 (EIRNS) – Den 23. og 24. september fandt en konference sted i Beijing med temaet »Udveksling og gensidig læring: Respekt for civilisationers mangfoldighed«, arrangeret af China International Communications Group og Academy of Contemporary China and World Studies. Konferencen samlede hundredvis af delegerede og højtstående embedsmænd fra Kina og hele verden, herunder Schiller Instituttets grundlægger Helga Zepp-LaRouche, til en indholdsrig drøftelse af historie, kultur og gensidig læring.

Yu Yingfu, vicepræsident for China International Communications Group (CICG), fremhævede i sin hovedtale historiske eksempler på fredelig udveksling af idéer mellem civilisationer, blandt andet Zhang Qians ekspedition (138–126 f.Kr.) mod vest, hvor han nåede Xinjiang og senere Baktrien (det nordlige Afghanistan), og dermed lagde grunden til Silkevejens handelsruter, som ikke kun var en handelsrute, men også blev en udvekslingsvej for videnskab og kultur. Han nævnte også Zheng Hes syv rejser til De Vestlige Have helt til Østafrika samt buddhismens udbredelse fra Indien til Kina. Yu Yingfu understregede desuden nutidens behov for udveksling og gensidig læring med henblik på en fælles vision, der kan bringe menneskeheden fremad.

Helga Zepp-LaRouche, som grundlagde Schiller Instituttet og er formand for dets amerikanske bestyrelse, deltog i en rundbordsdiskussion som en del af forummet med temaet »Fremme af verdensfred og udvikling gennem udveksling og gensidig læring mellem civilisationer«. I sine bemærkninger opfordrede hun til en samlet indsats for at redde Vesten fra dets selvskabte isolation fra det Globale Flertal, og til at Vesten indgår i en dialog mellem civilisationer om et nyt udviklingsparadigme.

Kinas tidligere viceminister for udenrigsanliggender, Le Yucheng, opfordrede til at bruge digital teknologi og kunstig intelligens til at gøre kulturel viden mere tilgængelig for befolkningen. Under konferencen blev flere sådanne projekter præsenteret, herunder et fra Kinas Nationalbibliotek, der ved hjælp af digitalisering og anvendelse af AI gør 143.000 bind af gamle kinesiske bøger tilgængelige for offentligheden. Kinas Forbund for litteratur og Kunst præsenterede deres indsats for at indsamle alle gamle myter, sange, ballader, eposser og legender, hvilket – når det er færdigt – vil være verdens største database over folkelitteratur. Der blev også sat fokus på Kinas mål om at opbygge et digitalt bibliotek for teknologi og videnskab for at fremme videnskabelig viden og gøre Kina til en teknologisk stormagt.

På forummet blev der også præsenteret et samarbejde mellem Shanghai Museum og Egyptens Supreme Council of Antiquities (SCA), hvor de organiserede den største udenlandske udstilling af antikke egyptiske genstande i de seneste årtier med titlen »On Top of the Pyramid: Civilization of the Ancient Egypt« (På toppen af pyramiden: Det gamle Egyptens civilisation), som i alt havde 2,77 millioner besøgende i Shanghai og yderligere 30 milliarder visninger online. Interessen for udstillingen var så stor, at Shanghai Museum i de sidste dage holdt døgnåbent. Shanghai Museum samarbejder nu med egyptiske arkæologer om fælles udgravningsprojekter.

Denne vægt på fremme af klassikerne blev også understreget af David Gosset, grundlæggeren af China-Europe-America Global Initiative, som pegede på vigtigheden af Platon, Konfucius og Dante for at skabe en kultur med dybde. Han fremhævede: »Visdom fødes ikke af regler. Den kultiveres gennem refleksion, gennem engagement i historie, etik, litteratur og kunst – gennem humaniora.« Han understregede, at det ultimative formål med AI-teknologi må være at forbedre menneskeheden som helhed.

Sammenligner man dette niveau af drøftelse med den fremherskende liberale værdideologi i Vesten, hvor der ikke længere findes rationelle standarder for det gode, det skønne og det sande, og ser man den enorme indsats, som Kina og andre nationer i det Globale Syd lægger i at fremme deres største filosofiske og kulturelle traditioner, bliver det tydeligt, hvilken del af verden der er i tilbagegang, og hvilken der er i fremgang.

Det er tid for Vesten at lægge sine overfladiske forestillinger om nationernes kulturer i det Globale Syd bag sig – forestillinger, der i mange henseender er levn fra den koloniale og neokoloniale æra, som nu nærmer sig sin historiske afslutning.

Fremme af menneskesjælens skabende aspekter må igen være uddannelsens overordnede mål. I skabelsens sfære vil der ikke være plads til nationalchauvinisme; ét genis opdagelser vil være en evig berigelse for hele menneskeheden.

Vestens nationer er blevet samfund uden historisk og filosofisk forankring, løsrevet fra deres egen bedre historiske arv. Alle borgere af god vilje bør gøre deres yderste for at lægge dette bag sig og sikre, at der ved det næste Beijing Cultural Forum er meningsfuld repræsentation fra regeringer og institutioner i det Globale Nord, så de kan slutte sig til denne globale civilisatoriske indsats.

Tale af Helga Zepp-LaRouche ved Beijings Kulturforum den 23.–24. september 2025

28. september 2025 (EIRNS) – »Nødvendigheden af en vision for verdenssamfundet«

Verdenshistorien har, i Friedrich Schillers dramateori, nået et punctum saliens, et springende punkt, hvor alle hidtidige tendenser samler sig i et beslutningsøjeblik: Har menneskeheden – som for første gang har potentiale til at tilintetgøre sig selv og alt liv på Jorden takket være termonukleare våben, og som for første gang via internettet dagligt kan følge de mest barbariske handlinger i Gaza gennem de sidste 22 måneder – den moralske kapacitet til at overleve? Åbenlyst er i hvert fald, at den gamle verdensorden – som den opstod efter Anden Verdenskrig og især efter Den kolde Krigs afslutning – og med den folkeretten, er brudt sammen.

Selv FN, hvis charter fortsat er det internationale fællesskabs vigtigste dokument, trænger presserende til reform, for i sin nuværende udformning har organisationen vist sig ude af stand til at reagere tilstrækkeligt på krigsfaren og nedbrydningen af den internationale orden.

Præsident Xi Jinping har nu, med idéen om et fællesskab med en fælles fremtid for menneskeheden og de fire globale initiativer (GDI, GSI, GCI og nu GGI) [Global Development Initiative, Global Security Initiative, Global Civilization Initiative, Global Governance Initiative], fremlagt en ide, der klart definerer den næste fase af menneskelig udvikling. Dette koncept har taget form med fremkomsten af en ny verdensorden gennem BRIKS, Bælte- og Vej-initiativet og frem for alt ved SCO-konferencen i Tianjin, som åbner et enormt optimistisk perspektiv for det Globale Flertal: at den 500-årige æra med kolonialisme endelig kan overvindes. Det kinesisk-russiske partnerskab er den klippe, som den nye verdensorden bygges på, og overvindelsen af spændingerne mellem Kina og Indien – to af menneskehedens vugger, der tilsammen repræsenterer 35 % af verdens befolkning – er pejlemærker for positive forandringer blandt alle nationer, hvis indbyrdes relationer er belastet af manipulationer, der går tilbage til kolonitiden.

Det tektoniske skifte, der er i gang med fremkomsten af en ny verdensorden, baseret på traditionen fra De Fem Principper for Fredelig Sameksistens og Den alliancefri Bevægelse og fortsat under Xi Jinpings fire initiativer, skaber tydeligt betingelserne for varig fred i verden. Denne models tiltrækningskraft – som tilbyder økonomisk fremgang og muligheder for kulturel udvikling til alle nationer – ses i det voksende antal lande i det Globale Syd, der ser sig selv som aktive og ligeværdige deltagere. Hvis denne dynamik stod alene, ville menneskeheden gå en lys fremtid i møde.

Alt afhænger imidlertid nu af at finde en vej til at vinde nationerne i det tidligere »kollektive Vesten« – som ikke har været kollektivt siden begyndelsen af præsident Trumps anden embedsperiode – for samarbejde med den fremvoksende verdensorden. At der mobiliseres en »Coalition of the Willing«, som insisterer på, at konflikten om Ukraine skal afgøres på slagmarken, viser, at den kun repræsenterer et mindretal, selv i Europa; og selv i denne koalition er opbakningen til de respektive regeringer særdeles lav.

Den fordrejede eller ikke-eksisterende dækning i vestlige toneangivne medier af den fremvoksende verdensorden – som set ved det seneste SCO-topmøde – betyder, at den amerikanske og europæiske befolkning ikke aner det mindste om den. I stedet forsøger man at forberede befolkningen på en ny militarisme med paroler som »Tyskland skal være krigskapabelt« (Pistorius), »Tyskland skal opbygge Europas stærkeste konventionelle hær« (Merz), og påstande om at Rusland og Kina i 2027 kan blive så magtfulde, at de vil søge konfrontation med NATO og USA.

Derfor er det påtrængende at finde veje til at synliggøre for Europas befolkninger både farerne ved en ny militarisme og det positive potentiale, der ligger i samarbejdet med den nye verdensorden. I lyset af den nylige tilnærmelse mellem Kina og Indien, er den tilgang præsident Xi anlagde i en tale i New Delhi i 2014 særligt velegnet:

»Allerede i oldtiden nåede Kina til den konklusion, at en krigerisk stat, uanset hvor stor den er, til sidst vil forgå. Fred er af altafgørende betydning, harmoni uden ensretning … og universel fred må opnås. De kinesiske begreber ‘universel fred’ og ‘universel kærlighed’ og de indiske begreber ‘Vasudhaiva Kutumbakam’ (verden som én familie) og ahimsa (ikke-vold) ligner hinanden meget.«

Præsident Xis Global Civilization Initiative tilbyder en fremragende tilgang til at intensivere en tilsvarende dialog med vestlige kulturer på grundlag af de mest udviklede begreber og idéer.

Sammen med Gottfried Wilhelm Leibniz, der var en stor beundrer af kinesisk kultur og filosofi, havde Friedrich Schiller en visionær idé om en forenet menneskehed, sammenknyttet gennem æstetisk dannelse og selvkultivering af menneskehedens højeste ideal. Schillers erkendelse af, at dette ideal kan realiseres gennem æstetisk dannelse, fik stor indflydelse i Kina takket være den lærde Cai Yuanpei, den Provisoriske Republiks første undervisningsminister og senere rektor for Peking Universitet. Cai Yuanpei indførte Schillers begreb om æstetisk dannelse i det kinesiske uddannelsessystem og skabte et nyt ord for det: meiju. Inspireret af Schillers idé, udtrykt i »Ode til glæden« – »Alle mennesker bliver brødre« – udviklede han en vision om et »stort fællesskab« for hele verden, datong shijie, som skulle leve fredeligt og harmonisk sammen uden hære eller krig. Cai så dialog mellem kulturer som vejen til at nå dette mål, og mente at en nation må omfavne andre folks kulturer: »Ser man på historiens udvikling, kan man se, at konfrontationen mellem forskellige kulturer altid fører til fremkomsten af en ny.«

Derfor må vi opsøge de idéer og begreber i alle kulturer og civilisationer, af hvilke deres største ånder, digtere og tænkere har udviklet visioner om en fælles fremtid for menneskeheden. Disse idéer er i dag næsten glemte i Vesten – i hvert fald blandt de krigstrommende kredse, som trods deres konstante tale om »vestlige værdier« ikke længere har sans for, hvad virkelig store idéer er. Udvekslingen mellem folkene om de skønneste værker fra forskellige kulturer vil ikke blot fremme forståelse, men også kærlighed til dem.

Kinesiske initiativer har allerede bevist, at princippet om »fred gennem udvikling« reelt kan overvinde dybe konflikter, som det ses i Kinas mægling mellem Iran og Saudi-Arabien eller for nylig mellem Pakistan og Afghanistan. Der er derfor god grund til at håbe, at kombinationen af fælles økonomisk udvikling og dialog om de respektive kulturers bedste traditioner også vil kunne føre de europæiske nationer – og endda Amerika – ind i dette globale fællesskab. Under alle omstændigheder er dette et mål, som vi bør vie os til med al den lidenskab, vores kærlighed til menneskeheden rummer.

——-

CGTN Covers Zepp-LaRouche’s Views on Culture Enrichment, Exchange

Sept. 29, 2025 (EIRNS)—CGTN broadcast a segment from the 2025 Beijing Culture Forum last week in Beijing, hosted by Yasir Masood on the “First Voice” program, in which he interviewed Helga Zepp-LaRouche, identified as the founder of the Schiller Institute. Mrs. Zepp-LaRouche, a native of Germany, spoke on the significance of what China is doing, what Germany could be doing and other points.

A link to the 4.5 minute is here: broadcast.

Billede: Videograb fra CGTN’s interview med Helga Zepp-LaRouche ved konferencen.

Ikke korrekturlæst

Anastasia Battle: Hej, velkommen alle sammen. Dette er International Peace Coalition; det er det 121. møde, vi har holdt i træk. Tak til alle, der har deltaget i denne proces gennem de sidste 121 uger, samt til nye mennesker, der er med for første gang. Og jeg vil især opfordre jer, hvis I er nye, til at præsentere jer selv under diskussionsrunden: Fortæl hvor I kommer fra, om I er knyttet til nogen organisationer, og hvilke ideer eller initiativer I arbejder på sammen med andre, eller som I går og tænker over.

Jeg hedder Anastasia Battle; jeg er jeres ordstyrer i dag sammen med Dennis Small, og jeg kan godt lide at minde folk om, hvorfor vi skabte dette forum for 121 uger siden: at forene fredsbevægelsen verden over omkring den højere forestilling, at uanset hvilket land du kommer fra, hvilket sprog du taler, eller hvilken filosofi du tænker ud fra, så kan vi gå sammen om at skabe sand fred. Og der er mange fjender i verden, som ønsker at forhindre, at mennesker med forskellige synspunkter mødes og skaber dette sande fredsbegreb. Så vi byder alle velkommen, der har denne idé, og vi opfordrer til, at diskussionsprocessen fortsætter uafbrudt.

Jer i publikum, der følger med—uanset om I er på Zoom eller på onlineplatforme—del gerne denne invitation med jeres venner, jeres organisationer og også med rimelige “modstandere”, som I mener kan tage del i denne samtale i dag og deltage under mødet.

Og for at starte os af har vi Helga Zepp-LaRouche, grundlægger af Schiller Instituttet og initiativtager til International Peace Coalition. Værsgo, Helga.

Helga Zepp-LaRouche: Hej til jer alle. Jeg tror, vi befinder os på et tidspunkt i historien, hvor menneskehedens moralske egnethed bliver sat på prøve. En tydelig manifestation af det er, hvad udfaldet bliver af den nuværende FN’s Generalforsamling, som er i fuld gang. Vi har nu formentlig allerede afsluttet (jeg ved det ikke) premierminister Netanyahus tale i FN’s Generalforsamling. Og passende nok er der mange, mange—og vil der være mange, mange—møder på sidelinjen, hvor Den Arabiske Liga og Organisationen for Islamisk Samarbejde mødes, tydeligvis for at finde en måde at gribe situationen i Gaza an på, så det faktisk kan lykkes at få standset de igangværende grusomheder.

Det, som Netanyahus regering har gjort, er, at de over hele New York har sat plakater og store bannere op med “Remember October 7”—“Husk 7. oktober”. Så man kan forestille sig, hvad essensen af Netanyahus tale bliver: grundlæggende at sige, at alt dette er en berettiget reaktion på grusomhederne den 7. oktober. Men situationen på jorden i Gaza er ganske enkelt hinsides enhver beskrivelse. Jeg kan virkelig ikke længere finde ord, der er tilstrækkelige. IDF har, som alle ved, givet ordre til at evakuere Gaza City. I alt 1 million mennesker; formentlig sidder omkring 600.000 stadig fast, fordi de fleste ikke har transportmuligheder. De sulter allerede; de dør af sult. De har ingen medicinske forsyninger, de har grundlæggende intet sted at tage hen: De bliver bedt om at tage til humanitære zoner, som er overfyldte, meget små, uden mad, uden medicin, uden vand, og Gaza City bliver bombarderet ubønhørligt: Bygning efter bygning bliver bombet. Mange familier bliver begravet i murbrokkerne. Det er helt utroligt.

Tusinder flygter og aner ikke, hvor de skal gå hen. Og i alt er 11 UNRWA-skoler/shelters blevet bombet, hvor 11.000 mennesker befandt sig indenfor. Der er også beretninger om systematiske bombardementer af skoler, hospitaler, medicinske faciliteter, moskéer og telte, hvor folk bor.

Så situationen i Mellemøsten er derfor én af ubeskrivelig spænding. Og spørgsmålet er, hvad premierminister Netanyahus ærinde er—han taler ikke kun i FN, men vil tydeligvis også tale med præsident Trump. Og nogle mistænker, at han vil sikre den endelige godkendelse til et nyt angreb på Iran.
Den amerikanske militærekspert oberst Douglas Macgregor mener grundlæggende, at en ny krig i Mellemøsten er uundgåelig, og han har følgende argumenter, som jeg kort vil henvise til, fordi de er værd at reflektere over. Han siger, at USA har lukket de to mest sårbare amerikanske baser i Irak—åbenlyst fordi de ville være mål ved et iransk angreb; og at Netanyahus mulighedsvindue er nu, men lukker hurtigt, fordi han nu ved, at han har total opbakning fra Det Hvide Hus, Kongressen og efterretningstjenesterne; og at stemningen i den amerikanske befolkning skifter hurtigt. Støtten til det, israelerne gør i Gaza, falder hastigt; der udvikler sig en anti-israelsk stemning i kølvandet på attentatet mod Charlie Kirk, hvor langt flere mennesker mener, at der på en eller anden måde var israelsk involvering. Så han mener, faren er nu, fordi konstellationen i Mellemøsten også i stigende grad skifter til Netanyahus ugunst: Iran får tydeligvis mere militær og anden støtte fra Rusland og Kina; og mødet mellem Den Arabiske Liga og OIC efter det israelske angreb på Qatar betyder, at der i det mindste til en vis grad er større beslutsomhed blandt de arabiske og islamiske lande om at handle og ikke tillade indtrængen på Qatars suveræne territorium længere—og selvfølgelig det, der foregår i Gaza.

Derfor er situationen ekstremt farlig lige nu. Og jeg mener, alt vil afhænge af, om statsoverhoveder og andre ledende kræfter, der er repræsenteret i FN’s Generalforsamling—som er en unik mulighed for at træffe beslutninger, fordi ledere fra alle disse lande kan tale sammen i en densitet, der sjældent findes andre steder—om de vil nå frem til at gøre noget meningsfuldt.

Indtil videre er Uniting for Peace-resolution 377 endnu ikke blevet bragt på bane, så det er uklart, hvad der vil ske. Senere i dag tror jeg, at Pakistan og Kina taler; jeg mener, præsident Xi har sendt en videohilsen. I morgen taler Ruslands udenrigsminister Lavrov. Og selvfølgelig vil vi ved udgangen af denne uge og ind i næste vide, hvad FN og verdenssamfundet er i stand til—eller ikke er i stand til.

Den anden store krisesituation, som også er ved at løbe af sporet og nærmer sig et afgørende punkt i en ikke alt for fjern fremtid, er naturligvis situationen i Ukraine.

Mainstream-medierne på begge sider af Atlanten ville fortolke præsident Trumps opslag på Truth Social—grundlæggende at Ukraine vinder, at Ukraine kan vinde hele Ukraines territorium tilbage, hvis europæerne støtter det—som et 100% kursskifte fra Trump: at han er blevet overbevist af europæisk diplomati om, at Rusland er skurken, og at han må støtte Ukraine.

Men så enkelt er det ikke. Der var en drøftelse mellem Rubio og Lavrov, som Maria Zakharova karakteriserede som meget produktiv, altomfattende og i tråd med Alaska-drøftelserne. Hun afviste grundlæggende Trumps tweet som taktisk, sigtende mod at påvirke hans forhandlingsposition, men at Trump i bund og grund ikke har ændret sig.

Det tweet har selvfølgelig en masse implikationer. Den mere sandsynlige tolkning er, at Trump ønsker at slippe af med Ukraine-problemet. Macgregor og andre siger grundlæggende, at Trump har abdiceret NATO’s lederskab, at han vil overlade hele Ukraine-rodet til europæerne. Det kan være Trumps motivation, men kan europæerne udfylde vakuummet, hvis USA faktisk stopper sin involvering? Jeg mener, at trods et utroligt oprustningsræs og milliarder på milliarder, der spildes på nytteløse våbenprogrammer, kan størrelsen på de europæiske hære kun karakteriseres som Lilliput-hære, hære af “Chiva wars” [ph], og på ingen måde i stand til at besejre Rusland eller endda hjælpe Ukraine til sejr på slagmarken—uanset hvor mange våbensystemer man sender—fordi den overordnede situation er, at ukrainerne taber, hvis de ikke allerede har tabt krigen, simpelthen pga. mangel på mandskab. Rusland har netop udsendt en indkaldelse af unge i alderen 18–25, hvilket betyder en enorm tilførsel af nye, friske tropper—som naturligvis først skal trænes—men ikke desto mindre er det noget, Ukraine med en meget mindre befolkning og allerede 1,7 millioner tab, af forskellige typer af krigsskader, ikke kan matche. Det er derfor en håbløs situation.

The Economist siger korrekt, at det er en fantasi—kalder det en fantasi—at ukrainerne kan generobre hele territoriet. Men at Ukraine vil være i en “too big to fail”-position, og derfor må Europa træde til. De er stadig på linjen med, at der må sendes tropper, og at der skal etableres en flyveforbudszone over Ukraine—hvilket er en sikker opskrift på krig. Og alt dette foregår i konteksten af en bevidst optrappet hysteri over såkaldte “luftindtrængninger” af russiske droner i Polen og krænkelse af luftrummet i Estland, hvilket den russiske regering fuldstændigt afviser og benægter. De siger, intet af den slags har fundet sted; at det var en falsk flag-operation, orkestreret for at puste til krigshysteriet. De påpeger også, at NATO-fly hele tiden krænker russisk luftrum, men at Rusland ikke skyder NATO-fly ned.

Von der Leyen—og mange andre europæiske politikere—siger nu, “nedskydning af russiske kampfly er på bordet, det er en mulighed.” Dertil svarede Ruslands ambassadør i Paris, Alexey Meshkov, at “hvis det sker, betyder det krig.”

Lavrov sagde, at NATO allerede er i krig med Rusland; så det er en ekstremt anspændt situation. Men ser man på de militære realiteter på jorden, vil selv et vanvittigt oprustningsprogram ikke være tilstrækkeligt. Den tyske regering er i et vanvid—hele den tyske befolkning piskes op i krigshysteri. Der foregår nu manøvrer i Hamborg, hvor fortællingen går på, at NATO-tropper lander i Hamborg havn og derefter omlastes til tog og lastbiler for at sende våben og soldater mod østfronten. Hele befolkningen i Hamborg tvinges til at leve med støj og røg—og dermed skabes hysteri i befolkningen.

Merz-regeringen, bistået af koalitionspartneren Klingbeil fra Socialdemokraterne samt SPD’s forsvarsminister Pistorius osv., siger nu, at den urimelige og ufinansierbare velfærdsstat skal afvikles, og at der nu skal være det største oprustningsprogram, fordi Bundeswehr skal være Europas stærkeste hær. Hvad det vil sige? De planlægger nu 153 militærprojekter: en lang, lang liste af våbenkategorier offentliggøres, og de vil bruge 83 mia. euro på det, og forskellige parlamentsudvalg skal afslutte og stemme om det i næste år—grundlæggende mellem nu og udgangen af december 2026—til kampvogne, opklaringskøretøjer, haubitser, Eurofighters—grundlæggende alle disse konventionelle våbensystemer, som, hvis det ender i krig og meget hurtigt krydser den nukleare tærskel mod verdens største atommagt—nemlig Rusland—vil blive pulveriseret i løbet af kort tid. Man kan ikke vinde en krig, hvis den når atomtærsklen, mod den største atomvåbenmagt på planeten.

Det disse mennesker gør, er at piske befolkningen op i krigshysteri, foreslå at afvikle velfærdsstaten; den tyske økonomi er i frit fald, hvilket ikke vil blive stoppet ved at omdirigere de få tilbageværende aktiver til militær produktion, for militær produktion er en total destruktion af fysiske aktiver. Men det vil massivt øge fattigdommen, ødelægge en stor del af det tyske Mittelstand og blive en katastrofe.

Vi må derfor gøre alt, hvad vi kan, for at få befolkningen og institutionelle kræfter væk fra denne idé, for det er selvmord. Det er en vej til Europas undergang, og de politikere, der foreslår det, må stilles til ansvar, fordi det er en ikke-vindbar strategi—fuldstændigt uansvarlig. Situationen er sådan, at vi må mobilisere alle kræfter for at stoppe denne krig: Jeg vil bruge dette IPC-møde til at opfordre alle deltagere, både i Tyskland og internationalt, til at støtte de kommende store demonstrationer i Berlin og Stuttgart den 3. oktober. I alt 400 organisationer har allerede indkaldt til demonstrationer den dag—det er dagen for den tyske genforening, en helligdag. Tag til demonstrationerne i Berlin og Stuttgart, mobilisér alle jeres venner, for det er Tysklands eksistens, der er på spil. Og kun hvis befolkningen i store masser viser deres vilje til at overleve, kan regeringens politik påvirkes, før det er for sent.
Det er et meget vigtigt skridt, men ikke afslutningen på, hvad vi bør gøre: For det at være imod krigen er meget, meget vigtigt! Den tyske befolknings apati må ændres og erstattes af en mobilisering, mindst lige så stærk som i begyndelsen af 1980’erne under mellemdistancemissil-krisen, hvor hundrede tusinder bogstaveligt talt var på gaden. I London har der allerede været hundredtusinder på gaden; Paris er lige nu lammet af generalstrejker og store demonstrationer. Men det, vi har brug for i Tyskland, er netop hundrede tusinder—hvis ikke én eller to millioner—på gaden for at trænge budskabet igennem.

Det er ikke nok, for vi må vise en vej ud—et alternativ til idéen om, at man skal i krig mod Rusland og snart mod Kina. Den egentlige grund til hysteriet er, at kræfterne i det gamle system—det vestlige neoliberale system—er fuldstændig skræmte over Global Syds fremvækst. Jeg deltog netop i et meget vigtigt og smukt møde i Beijing: Beijing Cultural Forum, hvor mange lande—jeg tror 40 lande eller flere—var repræsenteret, og der var et stort program om civilisationernes dialog og forskellige former for kultur. Alle deltagerne—fra Afrika, Latinamerika og Asien—var involveret i smukke drøftelser, i en fuldstændig optimistisk ånd, og ingen er imod, at Vesten deltager! Det bekræftede for mig, at hvis de vestlige lande blot ville beslutte at stoppe denne geopolitiske kolde krigs-mentalitet og respondere på Global Syd-landenes ambition om at overvinde kolonialismen og blive normalt industrialiserede, udviklede lande—med hjælp fra BRICS, Shanghai-samarbejdet og andre institutioner i Global Syd—så ville Vesten blive modtaget med åbne arme, og alle problemer på planeten—inklusive Mellemøsten, inklusive Ukraine og ethvert andet problem—kunne løses gennem dialog og samarbejde.

Vi må overbevise og oplyse folk i det Globale Vest/Globalt Nord om, at den mulighed eksisterer og er tilgængelig, og vi må skabe et skifte i Europas og USA’s orientering i den retning.

Det er, hvad jeg vil sige her i begyndelsen. Jeg mener, vi er ved et brudpunkt i historien, og jeg opfordrer jer alle til at gøre alt, hvad vi kan, i samarbejde, for at føre menneskeheden ind i et nyt tankens paradigme, hvor vi sætter den ene menneskehed først og nationale interesser i overensstemmelse med den ene menneskeheds interesse.

Afsluttende bemærkninger
Der blev berørt mange vigtige punkter, men jeg vil begynde med en fare, som jeg mener ikke er blevet fuldt ud nævnt i dag, nemlig: Vi står virkelig over for faren for en ny fascisme, som har alle de gamle fascismers kendetegn—men med et ekstra træk, nemlig at der gennem teknologiudviklingen nu er en utrolig mulighed for at manipulere den offentlige debat og den offentlige viden. Og grunden til, at jeg mener, tech-selskaberne sammen med præsident Trump tog til Storbritannien for at etablere sig og investere stort dér, er grundlæggende, at de ønsker at placere hele datakontrollen—i det mindste i den vestlige verden, hvor end man trækker grænsen—så de kan have total tankekontrol og fuldstændigt eliminere demokratiet. For enhver mening, der ikke flugter med narrativet—og da Dennis allerede nævnte Peter Thiel—burde alle læse Peter Thiels tekst “The Straussian Moment.”

Han indleder i det væsentlige med at sige, at med 9/11 ændrede den moderne tidsalder sig, og hvad folk troede indtil da—at man ikke kan have sikkerhed uden frihed—det grundlæggende princip må ændres, så man efter 9/11 må have mindre frihed, hvis man vil have sikkerhed. Og jeg mener, at det er det, der foregår nu: fascismens nye ansigt som total datakontrol og manipulations-evne. Husk, at det sidste militære angreb på Iran byggede på software fra Palantir, som leverede forkerte data om Irans såkaldte fremskridt i udviklingen af atomvåben—data, som IAEA, Det Internationale Atomenergiagentur, adopterede. Og på det grundlag—at Iran var ved at få atomvåben—blev militære angreb retfærdiggjort i medierne. Og fem dage senere sagde IAEA: “Åh, undskyld! Dataene var forkerte,” men skaden var allerede sket.

Så man kunne ved et hårs bredde udløse enhver form for krig—inklusive en atomkrig—baseret på sådanne manipulationer. Og der findes for nuværende ingen effektiv kontrol.

Derfor mener jeg, at et af de meget presserende spørgsmål som led i en ny international sikkerheds- og udviklingsarkitektur—som jeg stadig insisterer på er den eneste måde at komme ud af denne dødelige fare—må være en ny aftale mellem nationer om, hvordan man håndterer AI. For i dag kan man få mennesker til at “tale” med deres egen stemme tekster, de aldrig har rørt ved; man kan få det til at se ud, som om de siger eller gør ting. Jeg så for nogle dage siden en reklame, hvor visse tyske ministre reklamerede for et produkt—jeg tænkte: “Hvad er det?!” Det var naturligvis en AI-manipulation, og videoen forsvandt kort efter fra internettet, fordi den var falsk.

Men hele dette område—selvom AI kan have ekstremt positive anvendelser, som fx i Kina, hvor man er langt foran Vesten i brugen: ansigtsgenkendelse, medier, datatransmission i alle dele af samfundet—det er meget effektivt, og ingen protesterer, fordi folk har tillid til regeringen og mener, at dette gøres for det fælles bedste. Når det er sagt, handler det ikke om at stoppe AI—man kan ikke stoppe nogen teknologi. Teknologisk fremskridt er en del af menneskets natur og universets lovmæssighed. Men om teknologien bruges til gode eller onde formål afhænger fuldstændigt af intentionen hos det menneske, der bruger den.

Og jeg mener, faren for en ny fascistisk kontrol ved brug af disse teknologier kræver vores meget seriøse opmærksomhed.

Det bringer mig til Ilkos spørgsmål. Først må jeg lykønske dig: Det er første gang, jeg har set dine malerier, og jeg synes, de er utrolig gode! Jeg mener, du har mestret hemmeligheden ved sjælens indre bevægelser og har formået at udtrykke dem fantastisk i malerier. Og jeg er fuldstændig enig i, at det kun vil lykkes at genetablere den menneskelige identitet på basis af de bedste klassiske traditioner—i musik, maleri, poesi. Vi må virkelig gøre en indsats. For den eneste måde, man gør mennesker modstandsdygtige mod manipulation fra disse datagiganter, er ved at gøre dem indre frie! Derfor blev Schiller Instituttet opkaldt efter Friedrich Schiller, for han var som ingen anden optaget af at frigøre den indre frihed i hvert menneske. Og det kan kun ske—ifølge Schiller, og det er jeg helt enig i—gennem den æstetiske opdragelse, ved at gøre mennesker bevidste om den egentlige skaberkraftens gnist, som man kan lære at kende ved at beskæftige sig med store eksempler på klassisk kunst.

Vi må derfor have langt mere fokus på Civilisationernes Dialog. Og jeg kan kun sige, at det er meget svært at kommunikere det, fordi—jeg var, som nævnt, lige i Beijing til dette kulturforum, og der var mange fra Global Syd: Indien, Pakistan, naturligvis Kina; men også fra afrikanske og latinamerikanske lande, Brasilien og mange andre steder. Og de var alle fremtidsorienterede—“hvordan løser vi dialogens problemer?”, “hvordan øger vi forståelsen for samarbejde?”, “hvordan kommunikerer vi, så vi virkelig når ind i den anden kulturs og det andet menneskes dybeste sjæl?”

Og så kommer man tilbage til Tyskland, og det er som at træde ind i et andet univers igen, med de emner, vi har haft i dag: faren for atomkrig; folkemordskrisen i Gaza; oprustning. Vi lever i to parallelle universer lige nu! Det ene er Global Syd, der forsøger at skabe en ny verdensøkonomisk orden baseret på De Fem Principper for Fredelig Sameksistens, Bandung-ånden og Shanghai-ånden: et nyt paradigme mellem nationer, hvor man respekterer hinandens suverænitet og vil gøre det bedste for den anden—ikke skade den anden. Det er en helt anden verden.

Og jeg mener, den største opgave, vi har, hvis vi vil være virkelig effektive, er at oplyse mennesker i Vesten/Globalt Nord—eller hvad man vil kalde det, “det kollektive Vesten” (som ikke er så kollektivt endda)—så de forstår, at der er en anden verden under tilblivelse. Og jeg er fuldstændig sikker på, at det er nøglen, og jeg vil opfordre alle repræsentanter fra Global Syd til at tale højere. FN giver ganske vist et forum til det, men derudover: Ræk ud til folk i Tyskland, Frankrig, Italien, Skandinavien, Ungarn, USA. Lad os ikke overlade menneskehedens skæbne til oligarkerne, der forsøger at bevare den gamle orden og indføre en ny fascisme; lad os sikre, at folk-til-folk-forståelsen om, at der er et nyt økonomisk, moralsk og æstetisk system på vej, bliver kommunikeret. For jeg ved, at det er vejen ud af den nuværende ulykke.

Så endnu engang: mobilisér til den 3. oktober. I kan gøre meget. I kan skrive budskaber til det tyske folk; I kan ringe til jeres tyske kontakter verden over—hjælp os med denne mobilisering, for det, der sker i Tyskland lige nu, er måske det værste eksempel på krigshysteri, og befolkningen bliver udsat for en utrolig hjernevask fra massemedier og visse politikere.

Under alle omstændigheder befinder vi os i denne utrolige spænding, hvor det nye paradigme allerede er under opbygning, men vi må sikre, at folk i alle lande får kendskab til det.

25. september 2025 (EIRNS) — Følgende bemærkninger er fra Lyndon LaRouches (1922 – 2019) hovedtale på Schiller Instituttets og International Caucus of Labor Committees’ konference i Alexandria, Virginia, den 17. januar 1998.

Hvad jeg mener med at være en engel, er dette: Du bliver født, ikke sandt? Nå, skete der noget, før du blev født? Jeg mener, måske blev du sendt hertil? Måske var du en engel. Men led ikke efter vinger, for ingen gav dig nogen. Du har ingen magiske kræfter, du fik ingen. Du fik kun fornuft, fornuftens kraft. Du fik ikke at vide, hvad din mission var. Det skulle du selv finde ud af, når du kom hertil. Men hvad du må gøre, er at finde din mission, ligesom den barmhjertige samaritaner fandt sin mission; du må finde den mission, du skal fuldføre, udføre et mirakel, finde ud af hvordan du gør det, lykkes, og derefter, når det er tid til at gå bort, vil folk sige: »Det var en engel, der var her, da der var brug for en engel.«

I filosofiske termer kaldes dette en verdenshistorisk personlighed. Hvis vi er veluddannede og velkultiverede, legemliggør vi gennem uddannelsesprocessen genoplevelsen af opdagelsen af store ideer fra fortiden. Vi legemliggør de største gaver, i form af idéer, som tidligere generationer har givet os. Vi er således de levende repræsentanter for fortidens idéer, som er til gavn for menneskeheden. Vi er også de mennesker, der er ansvarlige for at skabe de betingelser, der er nødvendige for kommende generationers velbefindende. Vi er individer, ligesom en engel, der kommer, bliver født, udvikler sig, finder en mission, udfører missionen og går bort. Og, i denne selvopfattelse af at være en engel, må du finde en følelse af lykke.

Billede af en anden trype drone.
af Michelle Rasmussen og Carl Osgood

Følgende artikel blev udgivet i Executive Intelligence Reviews Daily Alert (eir.news) for at orientere internationale læsere om situationen i Danmark:

KØBENHAVN 25. september 2025 (EIRNS) — 48 timer efter at droneaktivitet lukkede Københavns lufthavn i fire timer, blev der rapporteret om yderligere droneaktivitet natten mellem 24. og 25. september nær Aalborg Lufthavn i det nordlige Danmark (lukket i fem timer), som omfatter en militær afdeling, samt tre andre lufthavne i landet [inkl. Esbjerg, Sønderborg], oplyste politiet i morges. En af de andre lufthavne var militærbasen i Skrydstrup, hvor de danske F-35- og F-16-fly er placeret, og der var også droner over en anden militærinstallation [Jydske Dragonregiment i Holstebro]. Der var observationer af blinkende lys over to andre lufthavne [Billund og Rønne], men det blev ikke bekræftet, at der var droner.

Forsvars- og justitsministrene kaldte det et hybridangreb på kritisk infrastruktur, og medierne kalder begivenhederne for den største sikkerhedskrise i årtier. Den nationale operationsstab er sat i beredskab 24 timer i døgnet. Politiet hævede trusselsniveauet for hele landet. Regeringens sikkerhedsudvalg – bestående af statsministeren og forsvars-, udenrigs-, justits- og beredskabsministrene – mødtes den 25. september, og de politiske partiledere blev orienteret.

Norge konfiskerede en af de droner, der fløj over Oslo lufthavn. Danmark skød ingen af dronerne ned af frygt for befolkningens sikkerhed, men forsøger nu at anskaffe specialudstyr til at neutralisere dem.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen sagde, at »Om det er Rusland, er der ikke belæg for at sige.« Regeringen har kontaktet NATO og vil senere i dag beslutte, om de vil påberåbe sig NATO-traktatens artikel 4. Statsminister Mette Frederiksen, der sagde, at hun ikke kunne udelukke, at Rusland stod bag dronerne, har talt med NATO’s generalsekretær Mark Rutte. Den tyske forsvarsminister Pretorius gav den russiske præsident Putin skylden for den danske droneaktivitet.

Den russiske ambassade udsendte en erklæring, hvor den benægtede ansvaret for dronerne og erklærede, at det er en iscenesat provokation, der vil blive brugt som en undskyldning for at optrappe spændingerne, forlænge krigen i Ukraine og sprede den til andre lande.

Nogle danske medier forbinder begivenhederne med den danske regerings meddelelse om, at Danmark vil være det første NATO-land, der er vært for ukrainsk våbenproduktion. Det ukrainske firma Fire Point vil producere fast raketbrændstof til ukrainske missiler på en ny fabrik i Skrydstrup, hvor militærbasen er beliggende. Og den 17. september meddelte statsminister Mette Frederiksen, at Danmark vil købe langdistancepræcisionsmissiler, der kan ramme mål i Rusland.

Flere EU-lande mødes i morgen for at drøfte etableringen af en »dronemur«. I næste uge mødes stats- og regeringscheferne for alle 27 EU-lande i København, hvilket kræver store sikkerhedsforanstaltninger, hvor spørgsmålet også vil blive drøftet.

Billede: Fotos af Ryan Beirne 

by Marcia Merry Baker 
20. september 2025 (EIRNS) – I går, den 19. september, kl. 12, udløb den frist, som Israels forsvarsstyrker (IDF) havde sat for de belejrede indbyggere i Gaza City til at forlade byen mod syd. IDF tilbød ikke engang en foregivelse af midler til udvandringen eller en beboelig destination at nå frem til. Netanyahu-kabinetsmedlem Bezalel Smotrich sagde i en tale i sidste uge, at dette er »nedrivningsfasen« for Gaza, og at israelernes genopbygning af Gaza med henblik på et ejendomsboom vil følge. Efter middagstid i går, markerede IDF fristen ved at udsende en erklæring, der udlagde de dødbringende planer for den halve million mennesker, der stadig forblev tilbage.

IDF’s frist for rydningen af Gaza by var sat til at udløbe dagen efter den udløbsdato, som FN’s Generalforsamling sidste år fastsatte for Israel til at stoppe sin adfærd i Gazastriben og de andre besatte områder. FN’s Generalforsamling pålagde i 2024 Israel at overholde Den Internationale Domstols (ICJ) afgørelserom, at Israel skulle gøre en ende på sin drabspraksis inden 18. september 2025 . I stedet intensiverede Israel sine handlinger, så det eskalerede til folkemord, hvilket FN for nylig har anerkendt. Den 16. september offentliggjorde et team af uafhængige eksperter, udpeget af FN’s Menneskerettighedsråd, en rapport, der dokumenterer, at Israels handlinger mod palæstinenserne i Gaza »opfylder kriterierne i folkemordskonventionen«.

Gårsdagens erklæring fra IDF og udtalelser fra andre israelske myndigheder rapporterer, at omkring 480.000 palæstinensere er strømmet ud af Gaza City siden slutningen af august under elendige forhold. Der er mindst 400.000 tilbage. De vil være blandt dem i »norden« i Gazastriben, som alle meget snart vil blive anset for at høre ind under » Hamas som kollektiv«: Det vil sige, at de vil blive anset som mål for massedrab. IDF planlægger at omringe Gaza City fuldstændigt inden for en uge bortset fra kystområdet. IDF vil opbygge Netzarim-korridoren, der løber øst-vest, syd for Gaza City, som vil dele Gazastriben i to og blive brugt til at opnå Israels totale kontrol over begge sider af territoriet. Israel rapporterer bl.a. i statistikker, at 200 flerfamiliehuse i Gaza City er blevet jævnet med jorden; 180 robotter og køretøjer med sprængstoffer blev taget i brug.

Nu betragtes Israels adfærd fra enhver vinkel med rette som frafalden fra moralen, – massemord i Gaza, bombning i Den Persiske Golf samt i Levanten, Syrien, Yemen og Iran. Men Israel støttes fortsat af USA og »Extended Britain«, det vil sige Tony Blair og hans britiske netværk, der udfører deres beskidte arbejde i det store og hele.

Der er ekstraordinære fordømmelser af dette. Den israelske orkesterdirigent Ilan Volkov talte i London i sidste uge, lige fra podiet, efter en symfonikoncert i Royal Albert Hall, og sagde: »Jeg beder jer alle om at gøre alt, hvad der står i jeres magt for at stoppe denne galskab. Hver eneste lille handling tæller, mens regeringerne tøver og venter.« Siden da er han vendt tilbage til sit hjemland Israel for at protestere ved grænsen til Gaza. Han blev arresteret der i går sammen med tre andre. Han insisterede på, at »vi skal stoppe folkemordet nu.«

Det er på høje tid, at nationerne ligeledes handler bevidst og med overbevisning, hvilket betyder, at borgerne skal mobilisere deres regeringer, især i USA, til diplomati baseret på retfærdighed. Der er ikke behov for nogen »protokol« for at nationerne kan samarbejde om nødforanstaltninger. Desuden findes protokollen faktisk allerede.

I henhold til FN’s Generalforsamlings resolution 377 med titlen »Enhed for fred« (vedtaget i 1950) kan FN’s Generalforsamling godkende specifikke nødforanstaltninger. Faktisk stemte FN’s Generalforsamling i juni i år med 149 (ja) mod 12 (nej) og 19 hverken for eller imod for en række foranstaltninger, som Israel blev pålagt. I FN’s pressemeddelelse fra 12. juni står der:

Opsummerende; »Generalforsamlingen krævede i dag, at Israel, den besættende magt, øjeblikkeligt ophæver blokaden af Gaza, åbner alle grænseovergange og sikrer, at hjælpen når ud til den palæstinensiske civilbefolkning i hele Gazastriben øjeblikkeligt og i tilstrækkeligt omfang.« Denne FN-Generalforsamlingsbeslutning indeholder 20 punkter og indeholder ikke bestemmelser om håndhævelse, men protokollen og princippet er klare. Faktisk har FN’s Generalforsamling teknisk set en igangværende samling om emnet, kaldet den »Tiende Nødsærsamling«.

Mandag den 22. september skal FN’s Generalforsamling forhandle fra kl. 15 til 18 (EDT) på sin højniveau-konference om Palæstinas statsstatus. Saudi-Arabien, som sammen med Frankrig er medformand for denne session, vil være repræsenteret af kronprins og premierminister Mohammed bin Salman Al Saud via video. FN’s Generalforsamling godkendte i går hans deltagelse uden tilstedeværelse. Den palæstinensiske deltagelse vil være meget begrænset, da det amerikanske udenrigsministerium har nægtet at godkende visa til mange palæstinensere. Faktisk stemte både USA og Israel imod at tillade selv en ekstern videopræsentation af Mahmoud Abbas, der repræsenterer Den Palæstinensiske Myndighed. FN’s Generalforsamling godkendte imidlertid hans tale med 145 stemmer for og 5 imod (herunder USA og Israel samt Narou, Palau og Paraguay).

Uanset hvad der sker på mandagens FN-Generalforsamlingsmøde, er det en opfordring til handling, ikke en opfordring til at stoppe. Den franske præsident Emmanuel Macron forventes at deltage personligt i FN-Generalforsamlingens møde den 22. september. Han og kronprins Mohammed talte i telefon i dag.

Et stigende antal lande annoncerer deres intention om at anerkende en palæstinensisk stat. For eksempel forventes Portugal at annoncere dette søndag den 21. september. Det iøjnefaldende »tomrum« i dette billede er manglen på mobilisering til øjeblikkelig handling, til nødhjælp og til gennemførelsen af et program for en fuldtændig økonomisk genopbygning og udvikling af hele regionen. Den mangeårige Oase-planen, som Lyndon LaRouche fremsatte i 1975,  adresserer denne nødvendighed. »New York-erklæringen«, der er resultatet af en drøftelsesproces organiseret af Saudi-Arabien og Frankrig i juli i år og som blev vedtaget af FN’s Generalforsamling den 12. september, nævner økonomisk levedygtighed, men uden substans.

Washington svinger i øjeblikket en økonomisk nedrivningskugle i hele regionen. Det forårsager frygtelige skader, men fremmer samtidig samarbejde mellem nationer mod den geopolitiske akse London-Wall Street. I går beordrede det amerikanske udenrigsministerium, at Irans førende havn Chabahar skal  pålægges tunge sanktioner fra den 29. september, som har været undtaget siden 2018. Chabahar er det centrale intermodale knudepunkt for jernbane- og søtransport langs hovedruten i den internationale nord-syd-transportkorridor (INSTC), der betjener Indien gennem Iran til Rusland og direkte involverer Kaukasus, Centralasien og især Afghanistan. På mødet i Shanghai Cooperation Organization (SCO) Heads of State Council den 31. august til 1. september i Tianjin, Kina, var INSTC et vigtigt emne for diskussion med henblik på udvidelse. Kun tre uger senere har USA (med Londons velsignelse) rettet sig mod INSTC’s vigtigste havn.

Det amerikanske udenrigsministerium afviste i går også ensidigt en længe ventet aftale om, at Irak skulle få leveret naturgas fra Turkmenistan ledt gennem Iran. Udenrigsministeriet erklærede dette for uacceptabelt, fordi det ville gavne Iran.

Alt i alt – ødelæggelsen af økonomier, bombningerne, den finansielle militarisering og frem for alt folkemordet i Gaza – er der mange grunde til at mobilisere som aldrig før for at stoppe alt dette. Den Internationale Fredskoalitions 120. ugentlige møde fandt netop sted fredag den 19. september. Deltag i det næste fredag den 26. september.

Deltag i og støt den politiske konference, som Schiller Instituttet arrangerer. Den næste begivenhed finder sted i Paris den 8. november 2025. Titlen på heldagsbegivenheden i Paris er »Afrika, det Globale Flertal: Sammen om frigørelse og fred«.

I invitationen til Pariskonferencen står der: »Unge mennesker fra hele verden vil komme for at forsvare deres vision for den kommende verden og deres løsninger for at opnå fred. De vil medbringe stemmerne fra Afrika, landene der hører til det globale flertal og alle andre nationer og folk, der kæmper for ægte frigørelse, fred, solidaritet og fremskridt for alle.« Planlæg at deltage, enten personligt eller på afstand. Støt konferencen.

Credit: CC/Jean-Pierre Bazard

af Stewart Battle (EIRNS) — 23. september 2025

De scener, der udspiller sig i FN’s Generalforsamling (UNGA) i New York, er symbolske for den type forandring, der i øjeblikket finder sted i verden. På den ene side er der den omfattende officielle anerkendelse af en palæstinensisk stat, herunder af mange af USA’s og Israels nærmeste allierede. Selvom dette på ingen måde har bremset folkemordet på palæstinenserne, som det vanvittige israelske regime fortsætter med at accelerere, markerer det ikke desto mindre »en grundlæggende forandring i en verden, der tidligere forsvarede Israel«, ifølge den tidligere topembedsmand i Den Palæstinensiske Befrielsesorganisation, Dr. Hanan Ashrawi. Ikke overraskende dominerede dette emne diskussionen under FN’s Generalforsamling den 23. september, hvilket ikke efterlod nogen tvivl om, at den globale opinion har ændret sig uigenkaldeligt.

På den anden side var der de lange bemærkninger fra den amerikanske præsident Donald Trump. Under sin tirade slog Trump metaforisk på brystet og forsøgte at overbevise verden om USA’s betydning og den rungende succes, hans politik har haft. Han erklærede samtidig, at al anerkendelse af en palæstinensisk stat blot er en »belønning« for Hamas’ angreb på Israel den 7. oktober 2023, og at kun han ved, hvordan man stopper krige. Endnu mere bekymrende var Trumps indlæg på Truth Social senere på eftermiddagen, hvor han hævdede, at »Putin og Rusland er i STORE økonomiske vanskeligheder, og det er nu, Ukraine skal handle.« Ukraine »er i stand til at kæmpe og GENVINDE hele Ukraine i sin oprindelige form,« sagde Trump (eller den, der skriver hans indlæg)….

Man må dog overveje, hvilken relevans en sådan demonstration af chauvinisme har, og hvilken effekt den faktisk har på verden. Hvis Amerika virkelig er »den uundværlige nation«, som Joe Biden proklamerede, og som Trump også synes at tro, ville det naturligvis have magten til at påvirke verdens udvikling, som det finder det passende. Men et hurtigt kig rundt viser, at dette åbenbart ikke er tilfældet – og det bliver mindre og mindre tilfældet for hver dag, der går! Det er ikke kun på denne uges FN-generalforsamling, at dette er tydeligt, idet størstedelen af verden afviser undskyldningerne for Israels massakre på uskyldige, men det ses også i den voksende effektivitet af institutionerne i Global Majority, såsom BRICS og Shanghai Cooperation Organization. Nationer, der repræsenterer hele 6 milliarder mennesker – 75 % af menneskeheden – er i øjeblikket i gang med at etablere nye politiske, økonomiske og ledelsesmæssige institutioner, der ligger uden for Vestens kontrol. Og hvis Trump og andre vestlige ledere fortsætter på denne uforsigtige måde, vil processen kun blive accelereret.

Hvad skal der derfor gøres? Og kan den farlige kurs, som i sidste ende vil føre verden til en termonuklear konfrontation, stoppes? Helga Zepp-LaRouche har insisteret på, at ja, den kan stoppes. Men kun hvis de vestlige nationer genopdager deres bedre traditioner og genopliver dem – ved at overvinde de smålige splittelser og ideologier, som ofte er blevet påtvunget af britiske imperiale fraktioner udefra. I sin tale til FN’s Generalforsamling kort efter Trumps bemærkninger eksemplificerede den indonesiske præsident Prabowo Subianto denne tilgang ved at minde om de grundlæggende principper for selve USA:

”Det er virkelig en stor ære at stå her i denne ædle Generalforsamlingssal blandt ledere, der repræsenterer næsten hele menneskeheden. Vi er forskellige med hensyn til race, religion og nationalitet, men vi er samlet her som én menneskelig familie. Vi er her først og fremmest som medmennesker – alle skabt lige og udstyret med umistelige rettigheder til liv, frihed og stræben efter lykke. Ordene i den Amerikanske Uafhængighedserklæring har inspireret demokratiske bevægelser på tværs af kontinenter – herunder den franske revolution, den russiske revolution, den kinesiske revolution og Indonesiens egen rejse mod frihed. Den gav også anledning til den universelle erklæring om menneskerettigheder, der blev vedtaget af FN i 1948. ›Alle mennesker er skabt lige‹ var det credo, der banede vejen for en hidtil uset global velstand og værdighed.”

Sådan begyndte Subianto sin tale, hvor han fordømte det igangværende folkemord i Gaza og sammenbruddet af folkeretten, men alligevel henviste til de grundlæggende principper i USA. Dette er ikke blot et retorisk trick eller en forsonende gestus – husk, at det var Indonesiens præsident Sukarno, der på Bandung-konferencen i 1955 erklærede, at Den amerikanske Frihedskrig var den første succesrige antikoloniale revolution i historien. Denne tilgang, hvor man fremhæver de bedste traditioner i hvert land, især i de vestlige lande, der har glemt deres egne, vil være afgørende, hvis verden skal finde vej fremad.

“Jeg er overbevist om, at lederne af de store verdenscivilisationer: civilisationerne i Vesten, civilisationerne i Østen, den amerikanske civilisation, den europæiske civilisation, den indiske civilisation, den persiske civilisation, den kinesiske civilisation og den islamiske civilisation, vil leve op til den rolle, som historien kræver af dem. Vi håber alle, at verdens ledere vil udvise stor statsmandskunst, stor visdom, tilbageholdenhed og ydmyghed i deres ledelse af verden,» konkluderede Subianto.

Dette er nøjagtigt princippet og ånden i Schiller Instituttets erklæring: «Vestens nationer må samarbejde med den nye verdensøkonomiske orden!” Underskriv og cirkuler den bredt, og bliv selv en formidler af dybe civilisatoriske ideer!

Credit: UN Photo/Laura Jarriel

Tirsdag den 23. september indledes den højtstående generelle debat på den 80. samling i FN’s Generalforsamling i New York City. Et af de presserende spørgsmål, der vil blive taget op – hvis ikke det dominerende spørgsmål på hele samlingen – vil være det igangværende folkemord, der begås mod 2 millioner palæstinensere i Gaza og i stigende grad også på Vestbredden. Som det er tradition, vil åbningstalen i FN blive holdt af Brasilien, og ved denne lejlighed vil præsident Luiz Inácio Lula da Silva kraftigt fordømme dette folkemord. Faktisk har hans regering netop indgivet formelle dokumenter, der tilslutter sig den sydafrikanske sag, der blev indbragt for Den Internationale Domstol sidste år, og fordømmer Israel for folkemord i Gaza.

I dagene op til FN-sessionen sluttede lande som Portugal og endda Canada, Australien og Storbritannien sig til de mere end 150 lande, der allerede anerkender den palæstinensiske stat. En rasende israelsk premierminister Benjamin Netanyahu reagerede på nyheden med en skræmmende udtalelse: »Det vil ikke ske,« sagde han. »Der vil ikke blive oprettet en palæstinensisk stat vest for Jordan-floden.« Hans regering har allerede givet IDF ordre til at jævne Gaza City med jorden, inklusive de næsten en halv million indbyggere, der ikke har været i stand til at flygte. Netanyahu tilføjede: »Svaret på det nylige forsøg på at påtvinge os en terroriststat i hjertet af vores land vil blive givet, når jeg vender tilbage fra USA,« sagde Netanyahu, der senere på ugen skal rejse til USA for at tale i FN, inden han mødes med den amerikanske præsident Donald Trump. »Vent.«

Hvor kommer Netanyahus arrogante chutzpah fra? For mindre end to uger siden gennemførte Israel et luftangreb mod Hamas-mål i Qatar, som har fungeret som ramme for de igangværende forhandlinger, i total strid med international lovgivning – med åbenlys støtte fra Washington. Som svar herpå bekendtgjorde Saudi-Arabien og Pakistan den 17. september en gensidig forsvarsaftale, som de facto udvider Pakistans atomvåbenparaply til også at omfatte Saudi-Arabien og sandsynligvis også andre arabiske nationer i regionen.

Dette markerer en tektonisk forandring i den regionale og globale strategiske situation. Man har nået til et punkt, hvor et stigende antal nationer føler, at de er blevet drevet ind i et hjørne, hvor de trues af udryddelse, og at den eneste måde, de kan forsvare sig mod et atombevæbnet Israel eller andre nationer styret af galninge, er ved at true med et atomangreb.

Dette er doktrinen om gensidigt garanteret ødelæggelse (mutually assured destruction – MAD –red.) om rå atomterror, som Lyndon LaRouche kæmpede så hårdt for at erstatte med sit forslag om et strategisk forsvarsinitiativ (Strategic Defense Initiative – SDI), der var udformet til at gøre atomvåben teknologisk forældede. LaRouches SDI, eller strålevåbenforslag, var baseret på videnskabeligt samarbejde mellem USA og Sovjetunionen om at skabe en ny international sikkerheds- og udviklingsarkitektur, der skulle sikre alle nationers udvikling og sikkerhed. I stedet er relationerne mellem nationerne, med den globale finansielle krise, der har kastet verden ud i krig og kaos, sunket ned i dybet af jungleloven og ren MAD-ness.

Lyndon LaRouche forklarede de socio-politiske rødder til MAD-doktrinen i en artikel fra 22. december 1982 med overskriften »Et svar til sovjetiske kritikere: Hvorfor et ›våbenkapløb‹ med strålevåben er nødvendigt«, skrevet blot tre måneder før præsident Ronald Reagan vedtog LaRouches SDI-politik i en landsdækkende tv-tale den 23. marts 1983:

»De politisk kulturelle chok, som missilkrisen i oktober 1962 og mordet på præsident John F. Kennedy i 1963 medførte, skabte politiske og psykologiske betingelser, både i USA og på verdensplan, hvor skræmte institutioner var tilbøjelige til at tolerere indførelsen af en strategisk doktrin kaldet gensidigt garanteret ødelæggelse (MAD).«

Den opmærksomme læser vil bemærke parallellerne til den »spændingsstrategi«, der udløses i dag, og den kombination af frygt og psykologisk medgørlighed, den er udformet til at frembringe i udsatte målgrupper.

»MAD har tendens til at blive et redskab til atomar afpresning,« uddybede LaRouche, “og en kilde til opmuntring til vanvittige grader af irrationalitet i relationerne mellem stater. Regeringer, der er tilbøjelige til at være irrationelle, tror, at de er fri for at tage hensyn til de praktiske konsekvenser af deres politik. Det er dyrkelsen af denne ›frihed‹ fra forpligtelsen til at afveje politik mod dets konsekvenser, der er nøglen til den voksende fare for atomar holocaust under de nuværende omstændigheder.”

LaRouche fortsatte med at foreslå den politiske modgift mod både MAD-galskaben på det strategiske plan og vanviddet i den underliggende økonomiske politik i det døende transatlantiske system – et politisk forslag om videnskabeligt og økonomisk samarbejde mellem nationerne, som er lige så relevant i dag som for 43 år siden:

Den dybere, langsigtede betydning af at søsætte et program for udvikling af strålevåben er genoplivningen af en kraftig teknologisk optimisme og dermed en genoprettelse af rationalismens overherredømme blandt nationernes folk og regeringer. Hvis vi iværksætter disse foranstaltninger, vil vi have befriet menneskeheden fra 1) atomart mareridt, 2) have angrebet effektivt det skræmmende problem med økonomisk depression og 3) have frigjort de omstændigheder i verdenshandelen, hvorved den teknologiske udvikling i udviklingslandene gennemføres, som den afdøde præsident Franklin Roosevelt forestillede sig for arbejdet i efterkrigstiden. Ved at anvende avanceret teknologi til samtidig at løse flere af de vigtigste problemer, der undertrykker og skræmmer menneskeheden, vil vi have handlet mest effektivt for at fremme en hurtig omfavnelse af teknologisk optimisme og rationalitet blandt befolkningerne og regeringerne i nationerne.

LaRouche konkluderede: »Så den klare teknologiske løsning på problemet med atomare arsenaler falder sammen med de uundværlige foranstaltninger inden for kulturel manøvreren, der er nødvendige for at angribe og fjerne årsagerne til den voksende krigsfare.«

Credit: UN Photo/Laura Jarriel

Efter introduktionen af ordstyrer Anastasia Battle:

HELGA ZEPP-LAROUCHE: Velkommen til jer alle. Vi befinder os i en utrolig situation, hvor der sker tektoniske forandringer; vi ser sammenbruddet af den internationale orden og fremkomsten af nye strukturer, som er helt ufattelige.

Mens angrebet på Gaza City fortsætter, truer det umiddelbart livet for mellem 600.000 og 1 million palæstinensere, der drives ud i intetheden, fordi de ikke har noget sted at tage hen. Mange af dem er nu alt for svage til overhovedet at forsøge at flygte. I går blev der igen nedlagt veto af USA mod endnu en FN-resolution, der krævede øjeblikkelig våbenhvile, frigivelse af gidslerne og ubegrænset levering af humanitær hjælp. Fjorten nationer stemte for, men det er klart, at USA’s veto betyder, at den ikke bliver gennemført. Det er sjette gang siden 7. oktober 2023, at dette er sket. Den algeriske ambassadør ved FN, Bendjama, kom med en meget lidenskabelig reaktion og sagde, at Israel gør alt dette, mens hele verden ser på. Hvad er resultatet for verdenssamfundet?

Det store spørgsmål er, i betragtning af at FN’s Generalforsamling allerede er begyndt – statscheferne mødes fra mandag – om der vil være et land, der vil tage initiativ til FN-resolution 377, hvorved der kunne afholdes en afstemning, hvis beslutningsmagten blev flyttet fra FN’s Sikkerhedsråd til FN’s Generalforsamling. Man har forsøgt at finde ud af, om der er planer om at fremsætte denne resolution. Der er mange grupper, der arbejder for dette, men det store spørgsmål er, om der vil være et land, der tager føringen? Og vil der være et flertal på to tredjedele, hvis det overhovedet bliver fremsat? At dette er presserende, kan man se af, at Israel heller ikke overholdt den etårige frist, der udløb i går, hvor FN’s Generalforsamling for et år siden med et flertal på mere end to tredjedele havde stemt for, at Israel skulle afslutte besættelsen af alle palæstinensiske områder. Israel ignorerer simpelthen dette. For et par dage siden kom rapporten fra den Uafhængige Internationale Undersøgelseskommission om de Besatte Palæstinensiske Områder, hvor det fastslås, at alle krav om et igangværende folkemord og krigsforbrydelser begået af Israel er uomtvistelige. Den sydafrikanske regering udsendte en erklæring, hvor den sagde, at dette er en bekræftelse af, at de bragte sagen for Den Internationale Domstol, og at de føler sig forsinket retfærdiggjort for at have gjort det.

En af ministrene i Netanyahus regering, Smotrich, deltog i et topmøde om byfornyelse, hvor han lovede investorerne, at Gaza ville blive en rigtig ejendoms-bonanza. Han sagde, at nedrivningsfasen allerede er afsluttet, og at nedrivning er den første fase i byfornyelsen; nu kan genopbygningen begynde. Dette er naturligvis det yderste udtryk for kynisme i lyset af, at mere end 65.000 mennesker med sikkerhed har været dræbt; ifølge andre skøn er over 250.000 mennesker på den ene eller anden måde omkommet. Den israelske avis Ha’aretz skrev, at det faktum, at Smotrich nævnte, at Gaza ville blive en stor guldgrube, viser kløften mellem den officielle linje om, hvad det hele handler om – nemlig at eliminere Hamas, befri gidslerne osv. – og ambitionerne bag kulisserne, og hvad hensigten er hos dem, der begår disse forbrydelser.

Som vi har diskuteret mange gange, er det strategiske system ved at gå i opløsning. Der kunne nævnes mange aspekter, men der er sket en helt ny, stor tektonisk forandring. Det er det faktum, at premierminister Sharif fra Pakistan og kronprins Mohamed bin Salman fra Saudi-Arabien den 17. september indgik en gensidig strategisk aftale. Atommagten Pakistan er nu allieret med Saudi-Arabien og giver dem en atomparaply. Selvom dette ikke er en fuldstændig overraskelse, i betragtning af at disse to lande har haft tætte militære bånd i mange år, er det helt klart en stor ændring i situationen. For det er åbenbart, at de amerikanske allierede i regionen ikke længere føler sig sikre på grund af manglende amerikansk beskyttelse, hvilket var den konklusion, de åbenbart drog af Israels angreb på Qatar. På trods af at den største amerikanske militærbase i verden ligger i Qatar, blev der ikke gjort noget for at beskytte Qatar, som generelt betegnes som en af USA’s nærmeste allierede i regionen. Ali Larijani, den iranske sekretær for det Øverste Nationale Sikkerhedsråd, besøgte Saudi-Arabien. Det er vigtigt, fordi de forskellige lande naturligvis skal informeres om konsekvenserne af en sådan dramatisk ny ændring. I betragtning af at Kina tidligere har mæglet i forholdet mellem Iran og Saudi-Arabien, er tidligere konflikter allerede blevet afværget. Det er derfor vigtigt, at Iran er i dialog med Saudi-Arabien om dette spørgsmål. Desuden lykønskede den egyptiske udenrigsminister Abdelatty både Pakistan og Saudi-Arabien med etableringen af denne nye pagt. Og Tyrkiet og Egypten gennemførte for første gang i 13 år fælles militærøvelser. Dette skete efter en afkøling af forholdet i den periode. Desuden har Tyrkiet og Egypten begge en lignende holdning til Israels aggression, ikke kun i Gaza, men også i Syrien, hvor Tyrkiet i særdeleshed har beskyldt Israel for at forsøge at føre en ekspansionistisk politik i hele regionen.

Det betyder, at Pakistans atomare paraply nu potentielt dækker alle arabiske lande, fordi de allerede har sagt, at døren er åben; flere lande kan tilslutte sig, og det vil de sandsynligvis også gøre. Det vil betyde, at som professor Ted Postol sagde, har man to ikke-erklærede atommagterne i regionen – Israel og Iran – men nu har man også en atomparaply fra Pakistan over Saudi-Arabien og sandsynligvis snart alle de arabiske stater. Forhåbentlig vil dette bidrage til stabiliteten i regionen, men det viser virkelig den fuldstændige omgruppering, hvorved den gamle orden klart ikke længere fungerer.

Det, der sker i Gaza, har naturligvis utrolige konsekvenser andre steder. I går afholdt en gruppe advokater i Berlin, bistået af European Legal Support Center og Palestinian Institute for Public Diplomacy, en pressekonference. De fremlagde over 100 sider med anklager om medvirken og hjælp til Israel til at begå folkedrab, krigsforbrydelser osv. med henvisning til Folkedrabskonventionen og Konventionen om Krigsforbrydelser. De anklagede den tidligere kansler Scholz, Baerbock, Habeck, Merz, Pistorius, Wadephul, Reiche og direktørerne for de tyske våbenfirmaer, der leverede store våben til Israel, på trods af at disse anklager allerede var fremsat. Første gang samme advokatgruppe fremsatte sådanne anklager, blev de afvist af retten som irrelevante osv. Men jeg tror, at det kan blive anderledes denne gang, fordi der var den officielle FN-kommissionsrapport, som fastslog, at der er tale om folkemord. Og den tidligere leder af München-sikkerhedskonferencen, Heusgen, der tidligere var rådgiver for Merkel og også tidligere tysk ambassadør ved FN, havde skrevet i en artikel i Berliner Zeitung, at han mener, at dette skal tages alvorligt, og at det ville være ødelæggende, hvis Tyskland blev dømt. Jeg tror, at dette nu hænger i luften.

Der er også artikler i de alternative medier, der siger, at Merz sidder i et glashus, når han i et interview med OneTV den 2. september tre gange kaldte præsident Putin en krigsforbryder, og sagde at Putin muligvis er den værste krigsforbryder i vores tid. Og man ved, hvor stor ekspertisen er i at håndtere sådanne krigsforbrydere; at der ikke er plads til generøsitet. Så denne avis, Manova News, siger, at Merz sidder i et glashus, når han siger dette. Vi bør også være opmærksomme på, at de tyske forberedelser til en militær konfrontation med Rusland forløber med fuld fart i henhold til Operational Plan Germany, som forsøger at forberede Tyskland på at blive det centrale knudepunkt for den kommende NATO-krig med Rusland. Det sker måske ikke om 2-5 år, som de altid hævder, men i betragtning af at Peskov og andre russiske embedsmænd har sagt, at NATO allerede er i krig med Rusland, bør dette få alle til at være på tæerne og være fuldstændig oprørte, for denne fare er meget overhængende. Hvis der er disse amerikanske mellemdistancemissiler, der opstilles i begyndelsen af 2026, bliver det naturligvis en akut situation, for det er missiler med atomar kapacitet. Hvordan skulle Rusland vide, om de er udstyret med atomvåben eller ej, når de er i stand til at have sådan et våbenarsenal?

Nu må jeg desværre også kommentere præsident Trumps andet statsbesøg i Storbritannien, som ifølge Trump var utroligt. Han er den eneste statsleder, der har haft denne ære for anden gang, men set ud fra et historisk perspektiv var det en fuldstændig vederstyggelighed. Jeg bør indlede mine kommentarer med at sige, at Den amerikanske Frihedskrig blev udkæmpet mod selve ideen om adel og monarkier, og at der er mennesker, som er overlegne i forhold til andre på grund af deres slægtslinje. Tilsyneladende har præsident Trump, der ellers altid er stolt af at tale om det amerikanske system og dette og hint, glemt, hvad Den amerikanske Frihedskrig handlede om. I sin tale ved dette taffel, der var en ganske operetteagtig forestilling, sad dronning Camilla med sin lille krone, og prinsesse Kate havde også en lille krone; det lignede scenen i en operette, der slet ikke passede til det 21. århundrede. Men de sad ned. Præsident Trump sagde i sin tale, at tænkere som Hobbes, Locke, Adam Smith, Newton og nogle andre repræsenterer de højeste præstationer, som menneskeheden har frembragt i Kongeriget. Derefter sagde han, at det Britiske Imperium har opnået utrolige resultater ved at lægge grundlaget for lov, frihed og ytringsfrihed, og at kong Charles løftede de fattige, tog sig af landmændene, sårede veteraner og så videre. Nu vil jeg ikke engang kommentere det, for det Britiske Imperiums rolle i imperialismen, kolonialismen og i at anstifte mange krige er velkendt for de fleste mennesker, men tilsyneladende ikke for præsident Trump. Desværre er det en svaghed, som jeg kun kan sige er utrolig for en amerikansk præsident, at han ved 250-årsdagen for Den amerikanske Frihedskrig næste år er så uvidende om historien. Han syntes også at invitere kong Charles til et gensynsbesøg i USA. Man kan kun håbe, at der er nogle patrioter i Amerika, der kan overbevise ham om ikke at gøre det i tide.

Vi skal huske, at bag alle disse udviklinger ligger det faktum, at vi sidder på en vulkan. Årsagen til, at nogle kredse i Vesten er så fast besluttede på at begrænse og endda ødelægge den Globale Majoritets bestræbelser på at opbygge et nyt system, skyldes, at det vestlige finanssystem er håbløst bankerot, som min afdøde mand Lyndon LaRouche tidligt og ofte påpegede. Men nu har selv Christine Lagarde, chefen for Den Europæiske Centralbank, bekræftet det, som Lyndon LaRouche lagde frem med sin tredobbelte kurvefunktion, hvor han viste de forskellige kurver, hvorved de finansielle aggregater og monetære aggregater bevæger sig hyperbolsk opad, og produktionen i den fysiske økonomi hyperbolsk nedad. Der er et bestemt punkt, hvor disse to monetære og finansielle aggregater krydser hinanden, og man har et sammenbrud af systemet. Lagarde sagde, at hun er bekymret for netop det, at rollen og størrelsen af de ikke-banker – investeringsfonde, hedgefonde, værdipapirsmidler, forsikringsselskaber og forskellige andre sådanne instrumenter – er gået fra 140 % af BNP til nu 400 % af BNP. Ikke-bankerne udgør nu 60 % af den europæiske finansielle sektor, og det inklusive den nye rolle, som stablecoins (digitale valutaer –red.) spiller, udgør en trussel mod stabiliteten i hele det finansielle system. Det betyder altså, at det anker for stabilitet, som præsident Xi Jinping har kastet ud med sine fire globale initiativer, bør betragtes af Vesten som en måde at overveje en ordnet reorganisering af det finansielle system, før det er for sent.

Jeg vil slutte mine bemærkninger her, men jeg mener, at de udviklinger, jeg har berørt, er tilstrækkelige til, at vi mobiliserer os mere for at skabe den nye sikkerheds- og udviklingsarkitektur, som skal tage hensyn til alle landes interesser på kloden. Og som er i fuld overensstemmelse med præsident Xi Jinpings Globale Ledelsesinitiativ. Jeg mener, at vi virkelig bør overveje, hvordan vi kan få denne nye arkitektur på bordet, inden det er for sent.

Det var, hvad jeg ville sige i begyndelsen.

—————

Bemærkninger under diskussionen

[For det første] Jeg mener, at princippet om alliancefrihed nu står helt centralt—og det er udmærket. Selve idéen om blokdannelse—at man behøver en fjende, at man skal forsvare sine interesser mod en anden blok—var medvirkende årsag til to verdenskrige i det 20. århundrede. Jeg mener, vi bør foreslå præsident Trump til Nobels fredspris, fordi han, måske uden at have tilsigtet det, styrker princippet om alliancefrihed; resultatet er under alle omstændigheder frugtbart. [For eksempel kom Kina og Indien tættere på hinanden som reaktion på Trumps toldpolitik. – red.] Jeg kan kun gentage, at det værste, der kunne ske i Vesten, er, hvis nogle krigsmagere nu siger: “Vi må knuse dette Globale Flertal.” Det bliver stadig mere urealistisk. At Pakistan nu er med i BRIKS og i SCO—og udvider sin atomare paraply til, hvad der snart kan omfatte hele den arabiske verden og måske den islamiske verden bredere—understreger blot, at verdenssituationen har ændret sig. Det eneste fornuftige for de vestlige lande er at sige: “Vi stopper konfrontationen og vælger samarbejde.” Jeg håber, vurderingen fra visse russiske kommentatorer—herunder udenrigsminister Lavrov; måske var det i virkeligheden Lukyanov—om at den nuværende vestlige ledelse er ude af stand til en sådan tilpasning, ikke holder stik. Vi skal ikke vente på en ny generation; jeg håber, at vi i tide kan skabe et rimeligt skifte mod samarbejde.

[Som svar på et spørgsmål om, hvorfor begge FN-domstole var så langsomme til at konkludere det åbenlyse—folkedrab?] Det ved jeg ikke med sikkerhed. Domstole er normalt ekstremt grundige i deres vurderinger og følger deres egen indre logik. Når man studerer retsvidenskab, studerer man nærmest en hel geometri; taler man med jurister på deres eget fagsprog, kan de være vanskelige at følge. Der er et åbenlyst behov for at etablere et sammenhængende retsgrundlag og derefter holde sig strengt til dets “geometrier”. Når det er sagt, er det efter min opfattelse helt utilfredsstillende. Hele FN-systemet—som de to domstole er del af—trænger til reform. Det havde måske en særlig funktion i den umiddelbare efterkrigstid, og der foregår stadig vigtige diskussioner: Skal FN’s Sikkerhedsråd indgå i reformen eller ej? Der findes vægtige argumenter på flere sider. Men én ting er klar: FN er uerstatteligt—det er det eneste organ, der kan repræsentere verdens nationer—og FN-Pagten må forblive det ufravigelige grundlag. Ud over dette er den åbenlyse underrepræsentation af det Globale Syd formentlig det mest presserende spørgsmål; at rette op på det kunne også afhjælpe den problematik, du nævner. Der bør findes en hasteprocedure, så det ikke tager år at træffe afgørelser om konstateringer af igangværende folkedrab. Men det hører hjemme i en akut, overordnet reform af FN.

[Om sammenbrud i efterretningsdeling og sikkerhed] Hele systemet er i uføre. Der har længe været tale om demokrati og frihedsrettigheder, men vi ser dem blive afmonteret for øjnene af os. Jeg var oprigtigt glad, da J.D. Vance på Münchens Sikkerhedskonference revsede europæerne for at svigte ytringsfriheden og for ikke at tillade egentlig opposition. Men ser man på USA i dag, hvor populære tv-værter aflyses eller opsiges, fordi de fremsætter kritik af regeringen, så er First Amendment i realiteten under pres. Det er blot et andet udtryk for den samme udvikling. Der er et legitimt sikkerhedsbehov—måske endda midlertidigt også militært—men uden gensidig tillid mellem landene, baseret på, at man forholder sig til det bedste i hinanden, vil det ikke fungere. Man kan ikke løse problemet med flere love og dekretpolitikker; der skal ske en genopbygning af statskunst mellem nationer. Det var hensigten med Schiller Instituttet, da jeg stiftede det for 41 år siden: at gå imod en udenrigspolitik reduceret til kup, indblanding, destabilisering og—hvad vi i dag kalder—farverevolutioner. Vi må genoprette et begreb om udenrigsrelationer, hvor hver nation relaterer til det bedste hos den anden.

Når vi forholder os til USA, bør vi ikke låses fast i fortællingen om “de onde yankier”, men række ud til Benjamin Franklin, Lincoln, John Quincy Adams, Kennedy, Franklin D. Roosevelt. Og tilsvarende over for andre lande: fremhæv ikke det værste, men byg venskab og tillid på deres bedste traditioner. Ellers undslipper vi aldrig jungleloven. Lige nu lever vi i en tid, hvor alle synes at stå mod alle. Derfor gav jeg bevidst titlen på vores nylige Berlin-konference som et svar til Hobbes/Locke og sentensen homo homini lupus: “Mennesket er ikke mennesket en ulv!” Vi bør være mennesker for hinanden. Det er en del af den civilisatoriske krise i Vesten, der må overvindes.

[Om at USA tilslutter sig BRIKS] Det håb deler jeg. Mange vil mene, at det er umuligt og strider mod America First. Men i sine bedre øjeblikke antyder præsident Trump, at det ikke er helt udelukket. Når det er sagt, har han også vist, at han kan skifte kurs flere gange dagligt, så jeg ville ikke lægge alle æg i den kurv. Vi behøver folkelig mobilisering og menneske-til-menneske-dialog. Jeg ved, at mange amerikanske embedsmænd har positive personlige relationer til præsident Xi Jinping—tænk på Iowa, hvor borgmestre og andre valgte værter tog imod Xi, da han som yngre besøgte USA; også blandt landmænd er relationerne gode. Den slags direkte dialog skaber grobund for samarbejde. Kun når man kender den anden og dennes kultur, opstår det nødvendige fundament.

Vi står ved en skillelinje i historien: Enten lykkes det at få USA og de europæiske lande til at samarbejde med BRIKS, SCO, det Globale Syd og det Globale Flertal—eller også bevæger vi os mod en tredje verdenskrig. Overvej det nøje, og hvis I er enige, så tilslut jer mobiliseringen. Schiller Instituttet har fremlagt en erklæring, som vi behøver mange underskrifter på—og omfattende debat. Skriv under, spred den vidt og bredt, og hjælp med at overbevise folk om, at dét er vejen ud af vores problemer.

Afsluttende bemærkninger

Et par ord om tolerance og dialog. Det afgørende er at anerkende forskellen mellem demokrati og sandhed. Som Platon og Thukydid bemærkede, kan demokratiets bagside være tyranni; et “rent” demokrati alene fungerer ikke. Man må holde dialogen åben og udvise tolerance og respekt for den andens synspunkter—ellers bliver dialog umulig. Man skal forstå den andens grundantagelser; men man skal også søge et højere princip, som rækker ud over meningsforskellene. Det er Sokrates’ særlige styrke—den skabende fornufts evne til at begrebsliggøre det sande princip over de skiftende meninger. Den sokratiske dialog er i vidt omfang gået tabt; vi må vinde den tilbage.

Jeg vil slutte med en opfordring til handling: flere aktiviteter, flere demonstrationer, mere mobilisering for at standse dette folkedrab. Vi har nu stærke argumenter i kraft af FN-kommissionens faktarapport. Den kan ikke bortforklares—det er menneskehedens højeste autoritet, der har draget sine konklusioner. Den overordnede situation er stadig usikker. “Coalition of the Willing”, Europa-Kommissionens linje, Rearm Europe—og udtalelserne fra von der Leyen—peger den forkerte vej. Vi må mobilisere for samarbejde mellem alle nationer.

Derfor bliver 3. oktober en vigtig dag i Tyskland: Den forenede fredsbevægelse kalder til stor demonstration i Berlin og parallelt i Stuttgart. Jeg vil gerne føje IPC’s stemme og styrke til denne indsats. Hjælp med at organisere så bredt som muligt. Vi behøver hundredtusinder, måske millioner, på gaden. Husk, Berlinmurens fald blev muliggjort af omkring 2 millioner mennesker i DDR’s gader. Med den størrelsesorden må regeringer lytte.

Så: Er du i Tyskland, så tag til Berlin eller Stuttgart. Internationalt? Arrangér parallelle demonstrationer eller i det mindste vagter/lysmarkeringer. Vi skal mobilisere langt flere end hidtil. Det er min appel til jer alle.

The original English version is found after the Danish translation.

19. september 2025 (EIRNS) – People’s Daily, den største statsstyrede kinesiske avis, offentliggjorde den 19. september et læserbrev fra Tom Gillesberg, formand for Schiller Instituttet i Danmark, om Xi Jinpings Global Governance Initiative. Titlen var »Kinas Global Governance Initiative – en vej til stabilitet og samarbejde«.

Brevet, som var redigeret af People’s Daily fremhævede Helga Zepp-LaRouches ti principper for en ny international sikkerheds- og udviklingsarkitektur:

Gillesberg præsenterede GGI som en vigtig fortsættelse af den dialog, der skal bringe orden i verden efter den igangværende nedbrydning af den unipolære orden, med en kort præsentation og diskussion af GGI’s fem nøgleprincipper. Han inkluderede også sine refleksioner over, hvordan GGI ser ud fra et dansk perspektiv.

Brevet, som det blev offentliggjort, sluttede med: 

“Løsningen ligger i at vende tilbage til principperne om suverænitet og samarbejde – ikke kun blandt vestlige nationer, men i et ægte samarbejde med resten af verden. Denne vision er i overensstemmelse med den multipolære verdensorden, der er skitseret i GGI’s fem principper.

Redaktørerne af People’s Daily forkortede og redigerede brevet, blandt andet ved at udelade den polemiske indledning, der afslørede den unipolære elites ødelæggelse af alle retsprincipper, som det fremgår af Israels krig mod Gaza, angrebet på Qatar, Europas manglende suverænitet i forbindelse med accepten af den nylige handelsaftale og de ulovlige angreb på venezuelanske skibe.

Her er den forkortet og redigeret version på People’s Daily’s hjemmeside den 19. september 2025.

Her er den danske oversættelse af Tom Gillesbergs fulde oprindelige artikel:

Kinas Global Governance Initiative:
Et sæt principper, der kan redde verden fra at synke ned i permanent kaos og krig

Af Tom Gillesberg, [formand for Schiller Instituttet i Danmark]

KØBENHAVN, 13. september 2025 – Hver dag kommer der nye utrolige historier, der viser en verden, der ikke længere fungerer efter nogen retsprincipper.

I næsten to år har verden været vidne til, at Israel har begået folkemord på den palæstinensiske befolkning i Gaza foran rullende kameraer, på trods af protester fra langt størstedelen af verdens nationer, og alle forsøg på at få FN’s Sikkerhedsråd til at gribe ind er blevet standset af USA’s veto. Ledere af store europæiske nationer har afskaffet enhver form for uafhængig politik og national suverænitet og har slavisk fulgt USA’s anvisninger.

Dette blev for nylig demonstreret, da EU opgav kampen mod USA’s ensidige told på EU-eksport, og tv-billeder viste EU-ledere siddende foran den amerikanske præsident som små skolebørn, der ventede på at høre, hvilken ny form for straf og selvskade de skulle udføre for at forblive venner med USA.

Den amerikanske præsident offentliggjorde stolt en video på sin sociale medieplatform, hvor det amerikanske militær tilintetgjorde en venezuelansk civil speedbåd i internationalt farvand med 11 personer om bord, uden noget juridisk grundlag i hverken amerikansk eller international lovgivning. Dette blev efterfulgt af trusler om en kommende undertvingelse af selve nationen Venezuela.

Derefter var verden vidne til et israelsk angreb på den suveræne nation Qatar, med den formodede hensigt at myrde en delegation af Hamas-fredsforhandlere, der var ankommet for at drøfte et amerikansk fredsforslag. For de fleste mennesker var det en deja-vu fra Israels halshugningsangreb på Iran den 13. juni, hvor man forsøgte at dræbe Irans politiske og militære ledelse, hvilket førte til den såkaldte 12-dages krig.

Dette angreb fandt sted, mens Iran var ved at forberede sig på at sende en fredsdelegation på amerikansk opfordring for at forhandle om Irans atomprogram.

I den seneste periode har vi også set voldelige protester med udenlandsk indblanding i Serbien, Indonesien, Nepal og andre steder. Det ser ud til, at magtfulde kræfter forsøger at udrydde ethvert princip om international lov og orden og erstatte det med jungleloven.

Disse begivenheder foregår ikke i et vakuum. De kommer på et tidspunkt, hvor vi ser en hurtig fremkomst af rammerne for en ny verdensorden. På det nylige topmøde i Shanghai Corporation Organization (SCO) i Tianjin var der en diskussion om, hvordan man yderligere kan udvide det succesrige sikkerhedssamarbejde mellem medlemslandene gennem de seneste 25 år, som i vid udstrækning er gået ubemærket hen i den vestlige verden. Landene drøftede mere økonomisk og udviklingsmæssigt samarbejde for at hjælpe verden med at overgå fra en kollapserende, USA-ledet unipolær verden til en dynamisk multipolær verden, der kan imødekomme alle verdens nationers behov og ikke kun forkæle interesserne hos nogle få udvalgte. Dette går hånd i hånd med den hurtige vækst i BRICS-organisationen, som ud over sine asiatiske medlemmer og partnere omfatter et stigende antal nationer i Afrika og Sydamerika.

Hvis denne historiske politiske og økonomiske overgang fra de sidste 500 års kolonistyre til en verden med lige rettigheder for alle nationer skal finde sted uden at verden ender i selvdestruktion gennem konfrontation og i sidste ende med atomkrig, har vi brug for en åben og inkluderende diskussion af de vejledende principper for denne nye verdensorden, der er ved at opstå. Helga Zepp-LaRouche, grundlæggeren af Schiller Instituttet og en vigtig stemme i stræben efter fred og en ny retfærdig verdensøkonomisk orden i det sidste halve århundrede, præsenterede ti principper for en ny international sikkerheds- og udviklingsarkitektur i 2022 for at igangsætte en international diskussion blandt forskere og regeringer med det formål. I overensstemmelse med denne vision er det Schiller Instituttets vurdering, at den kinesiske præsident Xi Jinpings præsentation af Global Governance Initiative, GGI, på SCO-topmødet i Tianjin er en yderst vigtig udvikling.

Det første af de fem principper i GGI, som den kinesiske præsident præsenterede, er et fortsat tilsagn om lighed mellem suveræne stater – et nøgleprincip bag oprettelsen af FN, som for nylig er kommet under stadig større angreb på grund af handlinger fra USA, både skjult og åbenlyst, både alene og ofte med medvirken fra sine nære allierede.

Som dansker, der for nylig er blevet stadig mere frustreret og fornærmet over underkastelsen af dansk suverænitet og historiske principper under de stadigt skiftende krav fra de imperiale herskere i USA eller EU, med medvirken fra den danske regering og vores herskende elite, håber jeg, at dette kan være en vej for Danmark og andre nationer til at genvinde deres nationale suverænitet.

I lyset af, at Kina nu er verdens største økonomiske magt (målt i købekraftsparitet) og en formidabel magt, ser mange Kina som en potentiel udfordrer til at overtage USA’s rolle som det, mange betragter som den unipolære magt, der har ledet verden siden Sovjetunionens opløsning i slutningen af 1991. Men ved at forblive tro mod princippet om lighed mellem suveræne stater afstår Kina fra ethvert krav på en sådan rolle og tilslutter sig i stedet en verdensorden, hvor selv en nation som Danmark, der med kun 6 millioner indbyggere er mindre end mange kinesiske byer, har de samme suveræne rettigheder som en civilisationsnation som Kina, på trods af forskellen i befolkningsstørrelse, økonomisk magt og historiske bidrag til menneskeheden.

GGI’s andet tiltag er at forblive tro mod den internationale retsstat. Dette betyder igen, at ingen nation, uanset hvor magtfuld den er i forhold til andre, kan sætte sig over dem og ophæve deres rettigheder. Ligesom vi i Danmark er stolte af, at vi alle er lige for loven, alle skal overholde den, og alle er beskyttet af den, gælder dette også for relationerne mellem nationer.

Som nævnt ovenfor er dette i stigende grad blevet et glemt princip siden Sovjetunionens opløsning og fremkomsten af det »unipolære øjeblik«, hvor USA blev betragtet som den eneste tilbageværende supermagt og dermed som den »uundværlige magt«, der herskede over alle andre. Denne opfattelse har ført til hovmod og en stigende selvberigelse blandt den vestlige elite på bekostning af alle andre.

Kinas utrolige økonomiske udvikling i løbet af det sidste halve århundrede, der har løftet mere end 850 millioner mennesker ud af ekstrem fattigdom og genoprettet Kina som en stolt, magtfuld og dygtig nation, den tilsvarende økonomiske og politiske styrkelse af Rusland i løbet af det sidste kvarte århundrede og den alt for lidt omtalte fremgang blandt mange andre nationer i det Globale Flertal, mens USA og dets europæiske og asiatiske allierede har været i stagnation eller tilbagegang, har bragt USA til et punkt, hvor det unipolære verdensbillede er blevet en åbenlys absurditet, som må erstattes af en ny multipolær verdensorden. Dette betyder, at man må opgive forestillingen om, at nogen nation, selv USA eller dets allierede Israel, kan stå over loven med selvpåtaget straffrihed.

Det tredje punkt i GGI, at forblive engageret i multilateralisme, er en direkte bekræftelse af Kinas manglende interesse i at overtage positionen som verdens hersker. Dette er en klog handling fra Kinas side, da historien viser, for eksempel i løbet af de sidste 40 år, at det ikke ender godt for hverken den dominerende nation eller de dominerede nationer at have en imperial hegemon.

USA’s rolle som stormagt har ført til en hurtig forringelse af både den økonomiske, juridiske og moralske orden i USA selv, i en sådan grad at den amerikanske befolkning, hvoraf størstedelen tidligere kunne regne med et stadig mere velstående og godt liv, i dag oplever det modsatte.

Multilateralisme er ikke kun en kontrolmekanisme mod fremtidige forsøg på at blive verdenshegemon, men også nøglen til at sikre, at alle verdens mange forskellige kulturer og traditioner kan leve side om side i samarbejde og harmoni.

Det fjerde punkt i GGI, at forblive tro mod den menneskecentrerede tilgang, er meget betryggende for mig som dansker i lyset af vores danske kulturelle tradition for at sikre, at systemets interesser ikke kan sættes over befolkningens interesser – at »himlens mandat« er en forpligtelse for de mennesker eller det system, der på et givet tidspunkt har magten, til altid at handle på en måde, der fremmer det almene vel for nuværende og fremtidige generationer. Når man er i tvivl, skal man altid sætte menneskerne og deres velbefindende først – og helt klart langt over økonomiske og relaterede interesser – blandt andet ved at foretage de nødvendige langsigtede investeringer for at sikre et endnu bedre og lykkeligere liv i fremtiden. Men dette punkt kan også betyde, at den bedste måde at sikre en fredelig og velstående verden på er at have en voksende verdensomspændende dialog og interaktion mellem mennesker, og dette bør fremmes af alle nationer. Det, man ikke kender og forstår, kan ofte opfattes som en farlig trussel, mens det, man bliver bekendt med, er noget, man kan komme til at acceptere og endda værdsætte.

Det femte punkt i GGI, at forblive engageret i reelle resultater, kunne være stemmen fra en kinesisk leder, der har overvåget dybtgående forandringer til det bedre i sit eget land gennem mange årtier, og som erkender, at det ikke betyder noget at sige smukke ord, som det ofte er tilfældet på internationale konferencer, hvis det ikke fører til praktiske resultater. Det er ganske vist ofte sådan, at virkeligheden viser sig at være anderledes end forventet i diskussions- og planlægningsfasen, men det bliver kun et problem, hvis man ikke følger nøje op på de projekter, der iværksættes. Af denne grund er det altid vigtigt, mens man har et slutmål for øje, der måske ligger mange år ude i fremtiden, at frigive finansiering og ressourcer gradvist, så projektet kan ændres og forbedres i takt med, at omstændighederne, men også forståelsen af de igangværende processer, øges.

USA og dets vestlige allierede, både i Europa, Asien og Mellemøsten, befinder sig i en stadig mere desperat økonomisk og politisk situation, efterhånden som den fulde vægt af de stadig mere fejlbehæftede politikker fra de sidste mere end 40 år kommer til udtryk.

Den franske regering faldt mandag, den britiske regering har ikke gode udsigter til at overleve længe, og det traditionelle økonomiske kraftcenter Tyskland befinder sig i en dyb depression. Er der en fremtid for disse engang så stolte europæiske nationer? Også USA er truet af stadig dybere splittelse og utilfredshed, mens landets gæld fortsætter med at vokse til næsten astronomiske niveauer, ligesom det er tilfældet for så mange af dets europæiske vasaler.

En løsning på alt dette kan kun findes ved at vende tilbage til principperne om suverænitet og samarbejde, ikke kun blandt de vestlige nationer selv, men i samarbejde med resten af verden, baseret på en ny multipolær verden, styret af en række principper, såsom Global Governance Initiative, som Xi Jinping foreslog på SCO-topmødet. Schiller-instituttet gør alt, hvad det kan, for at få USA og Europa til at samarbejde med det globale Syd til gavn for alle. Lad alle vores nationer deltage i denne dialog, som den kinesiske præsident har eksemplificeret med GGI, så vi kan finde en måde at leve og udvikle os sammen på, i en fælles skæbne for hele menneskeheden.

Tom Gillesberg er formand for Schiller-instituttet i Danmark og har i de sidste to årtier været en hyppig uafhængig kandidat til såvel Folketinget som regionalvalg og kommunalvalg.
———————————————————-

English:

People’s Daily Prints Gillesberg Letter on Global Governance Initiative and Zepp-LaRouche Ten Principles

Sept. 19, 2025 (EIRNS)—People’s Daily, the major official state-controlled Chinese newspaper, published a letter to the editor from Tom Gillesberg, President of the Schiller Institute in Denmark, about Xi Jinping’s Global Governance Initiative, on Sept. 19. The title was “China’s Global Governance Initiative A Path to Stability and Cooperation.”

The letter as published highlighted Helga Zepp-LaRouche’s Ten Principles for a New International Security and Development Architecture:

“To prevent this historic political and economic transition from descending into chaos or nuclear war, there is an urgent need for open and inclusive discussions about the guiding principles of the emerging new world order. In 2022, Helga Zepp-LaRouche, founder of the Schiller Institute and a longtime advocate for peace and a New Just World Economic Order, presented the ‘Ten Principles for a New International Security and Development Architecture.’ These principles aim to spark an international dialogue among scholars and governments. Aligned with this vision, the Schiller Institute regards Chinese President Xi Jinping’s highlighted five principles of the Global Governance Initiative (GGI) at the SCO summit in Tianjin as a highly significant development.”

Gillesberg presented the GGI as an important continuation of that dialogue to bring order into the world after the ongoing demise of the unipolar order, with a short presentation and discussion of the five key principles of the GGI. He also included his reflections of how the GGI looks from a Danish perspective.

The letter as published concluded: “Solutions lie in returning to principles of sovereignty and cooperation—not only among Western nations but in genuine collaboration with the rest of the world. This vision aligns with the multipolar world order outlined by the five principles of the GGI.

“Let all nations engage in this dialogue exemplified by the GGI so that humanity may find a shared path toward peaceful coexistence and collective development.”

The People’s Daily editors shortened and edited the letter, among other things leaving out the polemical introduction, exposing the destruction of any principles of law by the unipolar elite, as shown in the case of the Israeli war against Gaza, and attack on Qatar, the European lack of sovereignty in accepting the recent trade deal, and the illegal attacks on Venezuelan ships.

Here is Tom Gillesberg’s full original English version:

China’s Global Governance Initiative: A set of principles to rescue the world from a collapse into permanent chaos and war

By Tom Gillesberg

COPENHAGEN, September 13, 2025 — Every day brings new incredible stories exposing a world that is no longer operating under any principles of law. For almost two years, the world has witnessed Israel perpetrating a genocide against the Palestinian population in Gaza in front of rolling cameras, despite protests from the vast majority of the world’s nations, and all attempts to have the UN Security Council intervene have been vetoed by the United States. Leaders of major European nations have abrogated any semblance of independent policy and national sovereignty, and have obediently followed U.S. directions.

This was recently displayed when the EU gave up on fighting against one-sided U.S. tariffs on EU exports, with TV pictures showing EU leaders sitting in front of the U.S. president like small schoolboys waiting to hear what new kind of punishment and self-harm they were expected to perform in order to remain friends with the U.S.

The U.S. president proudly posted a video on his social media platform of the U.S. military obliterating a Venezuelan civilian speed boat in international waters with 11 people on board, without any legal foundation in either U.S. or international law. This was followed by threats of a coming subjugation of the nation of Venezuela itself.
After that, the world witnessed an Israeli attack on the sovereign nation of Qatar, with the supposed intention of assassinating a delegation of Hamas peace negotiators arriving to discuss an American peace proposal. A deja-vu for most people of the Israeli June 13 decapitation attack on Iran, which attempted to kill Iran’s political and military leadership, leading to the so-called 12-days war. That attack was made as Iran was preparing to send a peace delegation, on American invitation, to negotiate Iran’s nuclear program.
In the recent period, we have also seen violent protests with foreign involvement in Serbia, Indonesia, Nepal and other places. It seems that powerful forces are trying to eradicate any principle of international law and order, and replace it with the law of the jungle.

These events do not exist in a vacuum. They come at a time when we see the fast emergence of the framework of a new world order. At the recent summit of the Shanghai Corporation Organization in Tianjin, there was a discussion about how to further expand the successful security collaboration of the member countries through the last 25 years, which has largely gone unnoticed in the Western world. The countries discussed more economic and development collaboration to aid the transition of the world from a collapsing U.S.-led unipolar world, to a dynamic multipolar world that can suit the needs of all the world’s nations, and not just pamper to the interests of a selected few. This is in tandem with the rapid growth of the BRICS organization, which, besides its Asian members and partners, includes an increasing number of nations in Africa and South America.

If this historic political and economic transition away from the dictates of the last 500-year’s colonial rule to a world of equal rights for all nations is to take place without the world descending into self-annihilation through confrontation, and ultimately thermonuclear war, we need an open and inclusive discussion of the guiding principles of this new world order that is coming into being. Helga Zepp-LaRouche, the founder of the Schiller Institute, and an important voice in the quest for peace and a New Just World Economic Order for the last half century, presented Ten Principles for a New International Security and Development Architecture [https://schillerinstitute.com/blog/2022/11/30/ten-principles-of-a-new-international-security-and-development-architecture/] in 2022, to spark an international discussion among scholars and governments to that end. Harmonizing with that vision, the Schiller Institute’s evaluation is that Chinese President Xi Jinping’s presentation of the Global Governance Initiative, GGI, at the SCO summit in Tianjin, is an extremely important development.

The first of the five principles of the Global Governance Initiative (GGI) presented by the Chinese president is a continued commitment to sovereign equality – a key principle behind the founding of the United Nations, which has recently come under increasing attack due to actions by the U.S., both covertly and in open sight, the U.S., both alone and often with the complicity of its close allies. As a Dane who has recently been evermore frustrated and offended by the subjugation of Danish sovereignty and historical principles to the ever-changing demands of the U.S. or EU imperial masters, with the complicity of the Danish government and our ruling elite, I hope this could be a pathway for Denmark and other nations to regain their national sovereignty.
In light of the fact that China is now the world’s biggest economic power( measured by Purchasing Power Parity), and a formidable power, many see China as a potential challenger to take over the U.S. role as what many view as the unipolar power leading the world since the dissolution of the Soviet Union at the end of 1991. Yet, by China staying committed to sovereign equality, China renounces on any claim to such a role, and instead adheres to a world order where even the nation of Denmark, which with only 6 million people is smaller than many Chinese cities, has the same sovereign rights as a civilizational nation as China, despite the difference in population size, economic might, and historical contributions to mankind.

The second proposal of the GGI is to stay committed to the international rule of law. This again means that no nation, no matter how powerful it is in relation to others, can set itself above them and cancel their rights. Just as we in Denmark are proud of the fact that we all are equal under the law, all have to abide by it, and all are being protected by it, this also applies for relations among nations. As mentioned above, this has increasingly been a forgotten principle since the dissolution of the Soviet Union and the birth of the “Unipolar Moment,” where the U.S. was viewed as the only superpower left, therefore being the “indispensable power” reigning over and above everybody else. This perception has led to hubris and an increasing self-enrichment by the Western elite to the detriment of everybody else.

China’s incredible economic development over the last half century that has lifted more than 850 million people out of abject poverty, and restored China as a proud, powerful and capable nation, the similar economic and political strengthening of Russia over the last quarter century, and the much too little talked about progress among many other nations of the Global Majority, while the U.S. and its European and Asian allies have been stagnating or regressing, have brought the U.S. to a point where the unipolar worldview has become an evident absurdity, which must be replaced by a new multipolar world order. This means giving up the notion that any nation, even the U.S. or its ally Israel, can stand above the law with self-imbued impunity.

The third point of GGI, staying committed to multilateralism, is a direct affirmation of the Chinese noninterest in taking over the position as the world hegemon. This is a wise action by China, since history shows, for instance during the past 40 years, that having an imperial hegemon does not end well for either the nation dominating, or those being dominated. The U.S. role as a hegemon has led to a rapid degrading of both the economic, legal and moral order in the U.S. itself, to a degree that the U.S. population, the majority of which could earlier count on an increasingly prosperous and good life, experiences quite the opposite today. Multilateralism is not only a check against future attempts to become a world hegemon, but it is also the key to making sure that all the world’s many different cultures and traditions can live on side by side in collaboration and harmony.

The fourth point of GGI, staying committed to the people-centered approach, is very comforting for me as a Dane in light of our Danish cultural tradition of making sure that the interest of the system cannot be set above the interest of the people – that “the mandate of heaven” is an obligation of those people or that system that at any given time holds power, to always act in a way to promote the good of the present and future generations. When in doubt, always put the people and their well-being first – and definitely way above the financial and related interests – including by making the necessary long-term investments to secure an even better and happier life in the future. But this point could also mean that the best way to secure a peaceful and prosperous world is to have a growing worldwide people-to-people dialogue and interaction, and this should be promoted by all nations. That which you do not know and understand can often be perceived as a dangerous threat, whereas that which you become acquainted with is something you can come to accept and even cherish.

The fifth point of the GGI, staying committed to real results, might be the voice of a Chinese leader who has overseen profound changes for the better in his own country over many decades, acknowledging that just saying beautiful words, as is often the case at international conferences, means nothing if it does not lead to practical results. Granted, it is often the case that reality turns out to be different than anticipated at the discussion and planning stage, but that only becomes a problem if you don’t follow up very closely on the projects being launched. For this reason, it is always important, while having an end goal in sight that might be located many years ahead in the future, to release funding and resources incrementally, so that the project could be changed and improved as the circumstances, but also the understanding of the ongoing processes, increase.

The U.S. and its western allies, both those in Europe, Asia and the Middle East, are in ever more desperate financial and political straights, as the full weight of the increasingly flawed policies of the last more than 40 years plays out. The French government fell on Monday, the British government does not have good prospects for surviving for long, and the traditional economic powerhouse of Germany is in a deep depression. Will there be a future for these once proud European nations? The U.S., as well, is threatened by ever deeper division and discontent, while its debt keeps growing to almost astronomical levels, like so many of its European vassals.

A solution to all this can only be found by reverting to the principles of sovereignty and collaboration, not just among the Western nations themselves, but in collaboration with rest of the world, based on a new multipolar world, guided by a set of principles such as the Global Governance Initiative proposed by Xi Jinping at the SCO summit. The Schiller Institute is doing everything in its power to get the U.S. and Europe to cooperate with the Global South to the benefit of all. Let all of our nations engage in this dialogue exemplified by the GGI presented by the Chinese president, so that we may find a way of living and developing together, in a shared destiny for all mankind.

Tom Gillesberg is the President of the Schiller Institute in Denmark, and has been a frequent independent candidate for Parliament and municipal offices during the last two decades.

På engelsk:

HARLEY SCHLANGER: Welcome to today’s weekly webcast with Schiller Institute founder and chairwoman Helga Zepp-LaRouche.  This is Wednesday, September 17, 2025; I’m Harley Schlanger and I’ll be your host.  You can send your questions and comments to Helga via email, at questions@schillerinstitute.org, or you can post them on the chat page.

Helga, the title of today’s dialogue is, “Will Humanity Pass the Test of Morality?” This question was often posed by your late husband Lyndon LaRouche, asking the question, do people who speak of the loss of morality in society at large, have the courage to act when human civilization is at stake? This is especially relevant now, when the UN General Assembly will be meeting tomorrow to discuss putting an end to the genocide committed by Israel against the Palestinians, to come up with some ideas for how to deal with that? A UN Commission of Inquiry released a report yesterday which concluded that Israel {is} committing genocide. What can people do to make sure the United Nations member states act to uphold morality and international law?

HELGA ZEPP-LAROUCHE: Well there are many organizations, both from Israeli background, but also Palestinian background, humanitarian organizations, the Schiller Institute, the International Peace Coalition, and may others, that are presently insisting that given the fact that the UN Security Council has not acted—and it would be their responsibility to do something about something which has been established as genocide for a very long time, by the International Court of Justice, the International Criminal Court—that the decision-making be transferred to the UN General Assembly. There is a provision for that, which is called “Uniting for Peace”: It’s a UN Resolution 377, which basically says, that if for whatever reason, the UN Security Council is blocked, that power of decision-making can go over to the UN General Assembly by a vote of two-thirds, a two-thirds majority. 

Now, it is not clear if a two-thirds majority would come about, but it is not to be excluded either, given the fact that the whole world is in an uproar. You had the combined meeting of the Arab League and the Organization of Islamic Cooperation, which is I think somewhere around 70 countries already right there, and they decided on a whole bunch of measures, in which the most obvious one is an immediate ceasefire, the immediate opening of all gates for humanitarian aid, but also more drastic measures, like sanctions against Israel, like the expulsion of Israel from the United Nations for the time of the ongoing crime. And I think such a decision must be made, and the nations of the world are called upon to intervene. Because, it’s sometimes almost impossible to still find words to describe what’s going on: You have since quite some days, the IDF assault on Gaza City which is 1 million people, the bombing of high-rise buildings, and you see the photos on the internet and TV, with high-rise buildings crumbling, burying entire families and people underneath the rubble. And then people are told to leave, but there’s no place to go to! This is 1 million people in Gaza City! The horror is just unbelievable, and there must be an urgent stop to that, because I think that we are sitting on a complete powderkeg in the Middle East. 

You know now, Türkiye and others are basically saying, it’s not just what’s going on in Gaza and the West Bank, but they claim that Israel has expansionist intention for the entire region. They want part of Türkiye. Türkiye is getting rambunctious about that. They’re still depending a new strike, possibly against Iran, where we had a couple of weeks, the expert Ted Postol warning that we have two undeclared nuclear powers in the Middle East, which could trigger a global catastrophe. So, I think an action is immediately more than urgent, because I think a long-term and short-term effect of all of that Israel is making so many enemies that it is almost impossible how it should ever get an exit out of that. So Netanyahu appropriately warned the population, saying they have to be prepared for a long period of isolation, that Israel has to become like Sparta and Athens together, meaning basically autarky. And Egyptian President el-Sisi talked for the first time about Israel as “the enemy.” 

Now, these are all extremely worrisome signs, and therefore, what people should do is, you should call your elected officials, or call the embassies of the countries of the Middle East, but also other countries, that they must act. Because this UN General Assembly is probably the last opportunity to avoid a complete catastrophe. I mean, I should not say this, because it is already a complete catastrophe, but to avoid that this conflict should explode into something which could become a global Armageddon.

SCHLANGER: You referenced Netanyahu talking about Israel as isolated, and therefore having to go it alone, and choosing Sparta as a model. I brought that up on the Daily Update today, and someone wrote to me and said: “Perhaps someone should read Schiller’s {Legislation of Lycurgus and Solon}, in Israel, so they can see what Netanyahu is actually planning to do to the population there.”

Now, we have a lot to cover. One week ago, on Sept. 10, a leading Republican activists, Charlie Kirk, of Turning Point USA, was killed while speaking at a college in Utah. {EIR} has described this as part of the strategy of tension. So I received an email from a contact in Columbus, Ohio, who said: “What do you mean by ‘strategy of tension’?”

ZEPP-LAROUCHE: Well, that is actually a method, how governments, especially oligarchical governments, use terrorism, assassinations, destabilizations, large-scale, instigated demonstrations—I mean, all kinds of such measures essentially to divert attention from what is the real issue. And right now, I think the situation is so out of control internationally, because you have—I think if you look beyond all of the confetti, of what seems to be happening on a daily basis, the real issue right now is that there are forces in the so-called “West,” who are completely freaked out about the fact that they are suffering a self-inflicted crisis, caused by the rise of China, caused by the fact that the Global Majority, meaning the countries of the Global South, the BRICS, the Shanghai Cooperation Organization, and many other organizations, like ASEAN, the Eurasian Economic Union (EAEU), and CELAC; many of these organizations are moving very clearly in the direction of building a new system. And I’m saying “self-inflicted” because they’re not doing that as an anti-Western move, not anti-American, not anti-European, but they’re doing it in self-defense. Because they don’t want to be bullied around any longer. They want to have access to credit conditions like everybody else, they don’t want to be deprived from economic development. So they’re moving towards the creation of a new economic system, based on the sovereignty of all nations, based on the respect for the different social system, according to their respective traditions. So this is all going on. 

And there are some people who have married their self-interest to the quick profit of Wall Street, of the City of London, of Silicon Valley, and similar finance places, that think if they don’t control the conditions of money-lending, of trade, that they will lose their privileges. And naturally, the military-industrial complex on both sides of the Atlantic, has a big part in it. 

So they are regarding this rise of the countries of the Global South as a mortal enemy, and the “strategy of tension” in that context is being deployed, in many countries, in order to prevent an orderly realignment of the countries of the Global South, and especially for them, the United States, of aligning with such a formation. And they got completely worried (“worried” is a too mild expression), they got completely freaked out after President Trump met with President Putin in Alaska, and found positive words for Putin, rolled out the red carpet, was riding in a car with him, having a private conversation—and they want to make sure that, rather chaos and tumult reigns, rather than the United States finding a way of normalizing relations with Russia—what Trump has promised many times. And now he wants to meet with President Xi on the telephone on Friday. And I think that there are centers that are completely freaked out about any positive alignment of President Trump with these forces. That’s, for sure, one dimension of what’s going on.

SCHLANGER: There’s one other question on the Kirk assassination. A contact wrote: “I don’t believe what police or officials say about these things, but all I see is people blaming each other, they’re talking about violence, even a civil war. Do you think something like that is possible? And who would benefit from something like that?”

ZEPP-LAROUCHE: Well, obviously, this assassination of Charlie Kirk, who was close to J.D. Vance, who was a leading person in the MAGA for the student movement. I mean, obviously, this is a very, very serious affair. Unfortunately, President Trump immediately blamed the Democrats, he blamed the left, and in that way, inadvertently or not, he contributed to the polarization in the country. And you see a similar polarization even in Europe: This morning, there was a Bundestag debate, where the leader of the opposition, Alice Weidel [AfD] accused Chancellor Merz that he didn’t even mention this. 

In any case, this incident or this murder, is being used to increase the tension, according to the Strategy of Tension MO. And I think it is extremely important that people recognize that this is going on, and that they don’t fall for that. But they stick to the idea of having a rational discussion with people who have a different political outlook, and keep to the idea that conflict resolution can only occur through dialogue, diplomacy, talking to the other side, and not by giving in to this polarization. Because I think it is a serious danger, because we are sitting on powder keg, internationally! I think that if there is not a rise to reason, and more people who basically have a sense of where society should go and come to the fore, that we are in a mortal danger of a civilizational collapse. I think it’s not inevitable, but I think the danger is clearly there, and therefore I think people of reason are called upon to act and intervene. Because I think every individual can do a lot in their immediate environment to establish a level of reason, when the emotions are flying high.

SCHLANGER: You mentioned that President Trump will be speaking by phone with President Xi of China. Of course, Xi has just had a successful series of events to pull together the Global South. And the question that comes in from someone who writes as an advocate of the BRICS, is: “What are the likely topics that Xi and Trump will cover? And do you think that Xi will discuss with Trump his misconception about the BRICS policy being anti-U.S. and anti-dollar?”

ZEPP-LAROUCHE: I’m almost 100% certain that he will do that. I mean, obviously, they will discuss the tariffs. I think President Trump has made clear in the past that when there is a direct communication with a leader like Xi Jinping, that he can snap back into a reasonable approach on the matter. Because obviously, the tariffs between the two economies are hurting both sides, and potentially could trigger a whole collapse internationally, if these punitive tariffs verdicts are continuing to really weaken the world economy. 

But I’m pretty sure that President Xi will also bring up something else, because you know, the Global Majority, which is now aligned with China, with India, with Brazil, with Russia, they had for the last several years, actually, two-three years, the discussion and implementation of three global initiatives of President Xi Jinping: the Global Security, Global Development, and Global Civilizational Initiative. And these are all part of a framework of diplomacy, how to put the whole international system of governance on a harmonious basis, based essentially on the UN Charter, the Five Principles of Peaceful Coexistence, and just in the last several weeks, I think around the big military parade on the 80th anniversary of the end of the Second World War, President Xi proposed a fourth initiative, called the Global Governance Initiative.  And I think this is a document of the utmost importance. I read the whole thing, and it is a very elaborated, concrete proposal, how to improve international relations, to create an international framework of creating a new system of governance, based on  sovereignty, equality, you know, that small countries have as much of a voice as  big countries; that no conflict can be decided upon over the head of any country—many, many such things. And when I read this, I said: “Oh! This is exactly fitting with what the Schiller Institute has been calling for, for the last more than three years, namely, a new global security and development architecture, which I always insisted must take into account the interest of every single country on the planet, or it does not work.

And this GGI is actually, you can take it as a complementary set of  ideas, also fitting my Ten Principles, which I wrote for how such a security and development architecture could look like. And if you take these three documents together—our proposal for the global security and development architecture; the Ten Principles; and then, very concrete and elaborated proposal by President Xi Jinping for a new Global Governance Initiative—this is actually a very concrete blueprint for the establishment of what President Xi Jinping always calls the “Shared Community for the Future of Mankind”: Which is a beautiful idea. It is the idea that we have reached, in the history of mankind, a point where we either start to move to think the one humanity first, before we think about any national interest, or regional interest, or group interest. Because only if we make this jump, which is an evolutionary jump, where you start to really give up on the idea of geopolitics and the idea of chauvinism, and the idea that you have a legitimate right you can enforce, even by force on other countries, that idea has to go! All you have to do, is look at the chaos in the world! Look at the chaos in the Middle East, look at the chaos inside the United States, look at the chaos in Europe which is not any better off, and you can see that a continuation of the present bullying policies will only lead to a global catastrophe. 

And I have said the whole time, that it means, we have to change the axioms of our thinking. And that change, just to give you a pedagogical example for how to imagine such a change, just think how people were thinking in the Middle Ages, in the 14th century, for example: You had the Black Death, you had superstition, you had the Aristotelian idea that anything has to be based on the contradiction that “A is not B.” You had the scholastics, who were debating how many angels can sit on the head of a pin, and superstition, and witchcraft, and all these crazy ideas.  And then came the beautiful Italian Renaissance, which was a Renaissance of the ancient Greek philosophy of Platonism, the Greek delegation who participated in the Council of Florence: they brought the entire works of Plato, which had been forgotten in Europe, because of the Roman Empire and the decline of the Greek model; Plato had been basically forgotten for about 1300 or even 1700 years. And there was a Renaissance, because there was a translation of the entire works of Plato, you had the writings of Nikolaus of Cusa; you had a revival of the humanist traditions of Dante, of Petrarca, incredible breakthroughs in architecture and painting. And what happened in that 15th century, which is called the “Golden Renaissance of Italy,” everything, every assumption, every axiom of thinking changed about what is an individual? What is the role of the universe? What is the relation between the individual and the laws of the universe? What is the role of science and technology in the improvement of the living standard of the population? You had an increase in urban life. 

So, if you compare the 14th century and the 15th century, in Italy especially, but also in other parts of Europe, it was like a completely new thinking.  And I’m using that as an example, to show that if we, today, can mobilize the intellectual and moral resources to say, that if we continue with this geopolitical confrontation, the idea that you always need an enemy to make progress: That’s a rotten idea! We should get rid of it, and we should move to the idea that once you start to think about the interests of the one humanity first, and then align whatever specific interest you have as a nation, or as a group, with that one humanity, you can solve all the problems, if it is based on the development of all. 

So, that’s a mental exercise, but it’s not just academic, because the Global South is already moving in that direction, because they want to get rid of being the victims of colonialism, and therefore, they have found a new way of cooperating in an harmonious way. And I would even think that the influence of China is very big, but not in the way some of the Western geopoliticians are trying to tell you: It is the influence of Confucius. Confucius, who is, for sure, the greatest philosopher of China, who had this idea of a harmonious development, which is the same idea that you have in Leibniz, you have it in Nikolaus of Cusa, who had the idea that harmony in the macrocosm can only exist if you have a development of all microcosms. And I think that that is sort of the epochal, ontological shift, you know, the jump we have to make in our thinking.

SCHLANGER: Now, on the diplomatic front…

ZEPP-LAROUCHE: And I’m sure that President Xi Jinping will bring all of these things up in his way—not the way I said it—but I’m sure he will bring up this Global Governance Initiative to President Trump. Because remember, that President Xi already had made a similar proposal—much less developed, but a similar—to President Obama, where he had proposed a special model of a great power relationship, which was based on the same ideas as they’re now contained in the Global Governance Initiative. And therefore, I’m 100% sure that President Xi will bring the same concept, in an enlarged way, up with President Trump. 

SCHLANGER: Well, it will be interesting to see how President Trump responds, as he’s been saying, he’s really looking forward to an opportunity to meet with President Xi.

Now, we have another, I guess it’s a diplomatic meeting: Trump is now in London, hosted by King Charles III. We have from the chat room, from someone dreaming of a better day, asking: “What do you think the royal family and Trump are talking about?” But let me bring up a specific question on that: Do you think Trump will bring up the role of the United Kingdom intelligence services in setting up Russiagate? And also the role of Starmer in the E3, which seems to be defying Trump’s desire for peace in Ukraine? 

Is it possible—and this is a question from one of our contacts in London—”Is it possible this visit is about reaffirming the special relationship?”

ZEPP-LAROUCHE:  Yes, obviously! I mean, I’m not optimistic about what will come out of this meeting, because, I think Starmer invited President Trump to this trip, with the clear intention to lure President Trump into this “special relationship,” by papering over the British role in Russiagate, the British role in the E3 effort to sabotage the peace in Ukraine. And I’m not so optimistic that President Trump is inoculated against such efforts. Because, I mean, I always hope for the better, but he said that he’s so proud that he’s the only head of state who has been invited twice to such a state visit. He expressed at various occasions that he is a friend of Prince Charles—King Charles by now. How can you be a friend of King Charles? I mean—[laughter] it’s completely unimaginable, such an idea.  Then, also Trump is quoted already that he says that the Windsor Castle is much better than Buckingham Palace. I mean, these are all this pomp of an outdated British monarchy! I mean, the British monarchy is outdated, the latest since the American Revolution, and I hope President Trump remembers that! That the American war against Great Britain was the War of Independence, and the creation of the American republic.

Now, I’m not so hopeful that he can avoid be cornered and lured into, really, this operatic world of the 18th century, or some museum of the 18th century. What do you need monarchies for, in the modern times? The idea of monarchy is based on a racial inequality, by the assumption that there are some people who have not red blood, but blue blood, and that they are something better! If you want to know why I’m so upset about monarchies, read the {Letters of Joseph de Maistre to a Russian Prince.} This is a very famous piece of literature, where he describes in great detail why monarchs and high nobility are so much superior to the ordinary folk. And it’s the same—it’s really terrible! And I can only hope that somehow, President Trump manages to get out of there without losing his mind completely to this pomp. 

So, I’m really concerned. I don’t think this is for any good thing. If they want to have big business, already there are headlines that big AI firms are planning to invest bigtime in Great Britain. I think they’re trying to use all tricks to reinforce this special relationship: I think that’s what the name of the game is.

SCHLANGER: And one of the areas where the British are very keen on getting more cooperation, is on cyber-security, on surveillance, and, of course, that fits in with the whole question of the strategy of tension.

Now, to conclude: It would be a Zepp-LaRouche webcast without a few questions on Germany, and I can tell you, Helga, Americans are very interested in your thoughts on this.

Now, the first one is that the question came from someone who actually is an American, who read that the former head of the Munich Security Conference Heusgen warned that Germany could be found complicit in genocide, if weapons supplied by Germany to Israel are used to kill. And he asks: “Is this a sign that there are some in Germany who are rethinking their support for Ukraine and Israel?”

ZEPP-LAROUCHE: Well, I think this is very important, because Mr. Heusgen is not exactly a peacenik. He was the adviser of Merkel at the time when Merkel was declaring that the security of Israel is the {raison d’être} for Germany: which is what people always recall when they went into this unlimited support for Israel, no matter what the present government was doing. And if this same person, who is in all likelihood the architect of that notion, that the security of Israel is the {raison d’être} for Germany, is now warning that, given the fact that the International Court of Justice and International Criminal Court, already much more than a year ago, found the likelihood that Israel is committing genocide, which in the meantime has been reasserted by a UN commission being absolutely 100% certain on that assertion; so, obviously, when Heusgen now says that if Merz sticks to his policy to invite Netanyahu to Germany, despite the fact that there is an arrest warrant by these UN courts, that Germany could be accused juridically of aiding and abetting genocide. 

Now, that’s a very serious argument, especially in Germany, given the history of the Holocaust, you now, this topic of genocide and Holocaust, all of that is more emotionally charged in Germany, for the obvious reasons than in any other place in the world. So Heusgen was German ambassador to the UN. In any case, he’s very well briefed, and he has a good sense of where things are: He would not put out such a warning, if he would not see a serious reason that this might happen, and he says, this would be devastating. And it obviously would.

So I can only hope that at this present UN General Assembly, that Germany—I can only hope that Merz is listening to Heusgen; I don’t see much hope for Merz, but hopefully he listens to that warning.

SCHLANGER: Now, the other question on Germany is about actually what’s going on the EU generally, where all this talk about “democracy” is subverted by the fact that they’re ruling against the will of the people. You have in Romania, [former right-wing presidential candidate] Calin Georgescu is not only denied the chance to be the President, but was not even allowed to run. Marine Le Pen has been excluded from the next French election. And meanwhile, you have the collapse of the French government.  But it looks as though there are still people seriously trying to ban the Alternative für Deutschland (AfD) from participating in elections, even though the vote, or probably because the vote they got in North Rhine-Westphalia was three times larger than it was just a few years ago. Do you really think that the Social Democrats and the Christian Democrats would join forces to try to ban a political party in Germany? 

ZEPP-LAROUCHE: Well, it is ridiculous, because the AfD in some states, like I think Saxon-Anhalt, is leading in the polls, and the Greens, which has 3% of the vote are talking about banning the AfD! Which shows you what democratic sense they have. 

I think, if they would do that, it would really explode the country. I think, given the fact that people are really, absolutely feel that the present government—you go from a bad, I mean, Merkel was already bad! Because it was a stagnation of 16 years of nothing moved forward in a positive way; she did a lot of bad things, like the exit from nuclear energy without an alternative, and so forth and so on. But it went downhill from there! And now, the “streetlight coalition” [SPD, CDU, Greens] was voted out, because they were completely hated. But everybody is now saying, after only three months of the new so-called “Grand Coalition,” which is not so grand at all, that they’re worse than the streetlight coalition. 

The people have in the country, profoundly, the idea that they have no place to go! The government has something like 20, 22% approval rating, which is nothing! It’s terrible.

So I think the idea to ban the AfD would really explode the country, and the recent communal elections in North Rhine-Westphalia, where the SPD was the big loser, and the whole discussion was that, that means their role in the Grand Coalition would now be diminished, they have to follow what Merz [CDU] is saying, and Merz will go for brutal cuts in the social field. And if the SPD is accepting their role as a junior partner in the Grand Coalition, meaning that the CDU/CSU will basically give direction where it’s going and especially in the social field, the SPD will vanish! The Social Democracy will become the single-digit party or less. Because they have already lost their traditional voters. 

And I think the campaign, what we are doing with the Civil Rights Movement Solidarity [BüSo] and the Schiller Institute, where we campaign to completely change the course of Germany and basically say that the {only} way {all of Europe} can get out of this present existential crisis, is that we change direction, and join with the countries of the Global Majority. We should stop the idea that we have to somehow, geopolitically balance ourselves against the other great powers, Russia, China and the United States. That policy has failed! And all of Europe is in a complete disarray,  and there are many commentators in the international press, India, in China, in Russia, in Africa, that Europe is a lost model, that they have completely failed, and they have become marginalized and become completely unimportant. That the center of politics has already shifted to Asia. Asia is where the growth rates are. Europe is where the collapse rates are. 

I mean, there are commentators in the international media saying that they think Europe will continue to collapse, until you have a generational change, and the present cast of so-called leaders is replaced by a new generation. Now, that could take a long time, and you could have the destruction of Europe, which I think would be devastating, because, you know, Europe may have bad leadership right now, but Europe has a cultural heritage, which {must} play an important role in any future world community! What a shame if the beautiful compositions of Bach, and Beethoven and Shakespeare and Schiller and Dante, all of this would be lost! We really have to fight to bring back the best traditions of Europe, and hopefully, that we can inspire people to take up the offer of cooperation with the Global Majority. Because then, all problems could be solved, very, very easily. 

SCHLANGER: Well, we’ve come to the end. I have to ask you about the IPC meeting on Friday. The Schiller Institute and the International Peace Coalition have been very active at the UN, with rallies, with the [beautiful concert on Sept. 14](https://www.sinycchorus.com/cherubini_requiem_for_the_victims_of_war) which you can see on Schiller Institute NYC Chorus website. But what you do you have in store for the International Peace Coalition Zoom call on Friday [Sept. 19]?

ZEPP-LAROUCHE:  We will have several speakers from the Global South, from India, from Africa; then naturally, the Middle East situation, given the ongoing explosion there. That will be a topic, and we will have speakers as usual from Israel and from Palestine. And naturally, from Latin America. 

You should absolutely join us, because the need to unify the peace movement has never been greater! And I think that distinguishes the International Peace Coalition from other elements of the peace movement, is that we are not only opposing war and genocide, but that we are actively discussing how to get to the root causes of these difficulties or problems, by creating solutions: Like creating a new economic system, where everybody can participate: the Oasis Plan, the building of the Bering Strait connection between the Americas and the Eurasian continent, as part of the World Land-Bridge. So these conceptions are extremely important, because I think we really need to think of remedying the causes for the war, and not just be against war.

SCHLANGER: I should have mentioned it earlier, that you have on the Schiller Institute website, the [Ten Principles](https://schillerinstitute.com/blog/2022/11/30/ten-principles-of-a-new-international-security-and-development-architecture/) that you wrote, that should govern relations, and should at least be a discussion topic; and then secondly, the [leaflet and the call](https://schillerinstitute.nationbuilder.com/join_the_new_emerging_economic_order) for the West to join with the new economic architecture. 

So, Helga, thanks for taking the time to join us today, and we’ll see you later this week and again this time next week.

ZEPP-LAROUCHE: Hopefully on Friday. Till then!

af Dennis Speed (EIRNS) — 16. september 2025

Vi må søge at opbygge et nyt, fremvoksende lederskab i Vesteuropa og USA ved hjælp af alle tilgængelige midler, som er egnet til at samarbejde med den stadig mere selvsikre globale majoritet, der stræber efter storhed. Den barbariske holdning, der ikke kun kommer til udtryk i begrebet krig, men også i det menneskesyn, som krigspartiet har forfægtet siden atomkrigens indtræden i 1945, og som er personificeret i Winston Churchills »Operation Unthinkable«, har smittet store dele af den transatlantiske befolkning – selvom denne sygdom endnu ikke er dødelig. Der er modstand, men den er svag. Befolkningen må udvikle den intellektuelle styrke og udholdenhed, der skal til for at udtænke, foreslå, fremme og med succes forsvare ikke kun løsningskoncepter som LaRouches Oase-Plan, men også deres fortalere.

Mandag den 15. september bragte Schiller Instituttet sin kampagne for Oase-Planen til FN i samarbejde med flere andre organisationer. Fokus var at inspirere de mere end 193 nationer i verden, som var repræsenteret der, til at vedtage resolution 377A, »Uniting For Peace« (Forenet for fred), og allerede den 18. september at gå sammen om at erklære, at det folkemord, der nu bredt anerkendes som værende i gang i Gaza, straks skal stoppes. Der er flere tiltag, som resolution 377 bemyndiger FN til at iværksætte, herunder sanktioner, militær embargo osv., men det der virkelig er vigtigt er, at verden ikke stiller Israel, men sig selv til ansvar for at standse denne igangværende forbrydelse mod menneskeheden.

Selv den tidligere formand for München-sikkerhedskonferencen, Christoph Heusgen, som ikke er nogen »fredselsker«, har ihærdigt krævet, at Tyskland skal overholde den retspraksis, der blev fastlagt som international lov ved afslutningen af Anden Verdenskrig, og efterkomme domme fra Den Internationale Straffedomstol (ICC) og Den Internationale Domstol vedrørende Benjamin Netanyahu. “Den Internationale Domstol (ICJ) har fastslået, at der er risiko for folkemord i Gaza. Israel har ikke gennemført ICJ’s krav, såsom effektive foranstaltninger til at levere humanitær hjælp. Tværtimod sulter befolkningen. Der er derfor en reel fare for, at Tyskland, hvis det leverer våben, der bruges i Gaza, vil blive dømt for medvirken til folkemord. Det ville være ødelæggende.”

Hvorfor er verden lammet over for folkemord? Vi må se på populærkulturen i den transatlantiske verden. Se især på den musik, folk lytter til. Se på det, der kaldes »gamingkultur«. Læs derefter (så meget du kan klare) T.W. Adornos skrifter om The Philosophy of Modern Music eller Sociology and Philosophy. Søndag den 14. september, i sin mindekoncert for 9/11, opførte Schiller Instituttet Luigi Cherubinis lidet kendte Requiem som forberedelse til de opgaver, der skal udføres i FN i de kommende uger.

Klassisk kultur må ledsage ethvert begreb om sejr for det gode, som vi agter at gennemføre i verden i dag. I klassisk musik er ideen om polyfoni, enheden mellem mange forskellige instrumentalister og sangere, samlet i forskellige distinkte stemmegrupper, alle i tjeneste for en enkelt idé, den musikalske komposition, legemliggørelsen af, hvordan en ægte republik bør fungere. Ensemblets formål, dets mission, er at bevæge lytternes sind og det musikalske ensemble selv for at skabe en enhed i publikums sind, således at alle, både musikere og lyttere, forlader forestillingen som bedre mennesker, end da de kom. Dette må også blive formen for vores politiske praksis.

Schiller Instituttet og dets samarbejdspartnere i Den Internationale Fredskoalition nægtede at lade sig afskrække af den skræmmende virkning, der havde fået andre til at aflyse arrangementer i kølvandet

på mordet på Charlie Kirk. Det er ikke for at bagatellisere den sikkerhedssituation, der faktisk nu kaster en skygge over politikken i USA – også i Det Hvide Hus. Men da folkemordet fortsætter, og FN må handle, samlede Den Internationale Fredskoalition alligevel sine kræfter.

Det begyndte med bønner fremsagt af fader Harry Bury, der har været katolsk præst i 70 år og fredsaktivist siden Vietnam-krigen; Rabbi Dovid Feldman, talsmand for Neturei Karta International; og Rafed Aljoboury, formand for Integrity Political Action Committee og hovedarrangør af demonstrationen, sammen med Josephine Guilbeau, en 17-årig veteran fra den amerikanske hær og vicedirektør for Eisenhower Media Network. Der blev holdt taler fra mange forskellige organisationer, og Bronx-kandidaten til den amerikanske kongres, Jose Vega, og den tidligere kandidat til det amerikanske senat i New York, Diane Sare, talte også ved demonstrationen. Senere samledes arrangørerne til en diskussion, der udviklede sig til et sokratisk symposium, hvor fader Bury fremførte tanken om, at Oase-Planen var det samme som selve fredsbegrebet. “Tanken er at bringe udvikling til mindre udviklede nationer. Idéen er at opbygge snarere end at ødelægge. Hvad ellers kunne fredsbegrebet betyde?» Han sagde også, at «noget jeg har lært af Helga Zepp-LaRouche, selv i min alder, er at stille spørgsmålstegn ved sine antagelser.” Denne tilgang er den eneste tilgang, hvorigennem nationerne på begge sider af Atlanten kan genvinde deres moralske fornuft og deres ret til at stå ved siden af den nye, fremadrettede verdensøkonomiske orden, der er ved at opstå.

Billede: UN Photo/Yutaka Nagata

by Jason Ross
15. september 2025 (EIRNS) – ”Kun direkte samarbejde med araberne kan skabe et værdigt og sikkert liv. Hvis jøderne ikke forstår dette, vil hele den jødiske position i de arabiske lande gradvist blive uholdbar. Det, der gør mig trist, er ikke så meget, at jøderne ikke er kloge nok til at forstå dette, men snarere at de ikke er retfærdige nok til at ønske det.” Således skrev Albert Einstein i forbindelse med oprettelsen af staten Israel, hvis præsidentpost han blev tilbudt, men afslog.

Et ekstraordinært topmøde mellem Den Arabiske Liga og Organisationen for islamisk Samarbejde blev afholdt den 15. september som reaktion på Israels uhyrlige angreb i Doha, Qatar, der var rettet mod Hamas-repræsentanterne, som var der for at forhandle med deres israelske modparter. Israels angreb var rettet mod selve forhandlingerne. Topmødet udsendte et slutkommuniké, der fordømte Israels angreb på Qatar, den barbariske ødelæggelse af Gaza, bosættelserne på Vestbredden og Israels angreb på Libanon, Syrien og Iran, og opfordrede til international handling.

De forsamlede ledere krævede, at det internationale samfund handlede for at ændre Israels kurs. Konkret opfordrede de alle nationer til »at træffe alle mulige lovlige og effektive foranstaltninger for at forhindre Israel i at fortsætte sine handlinger« mod det palæstinensiske folk, herunder ved at støtte bestræbelser på at bringe en ende på landets straffrihed, stille det til ansvar for sine overtrædelser og forbrydelser, indføre sanktioner mod det, suspendere levering, overførsel eller transit af våben, ammunition og militært materiel – herunder produkter med dobbelt anvendelse – revurdere de diplomatiske og økonomiske forbindelser med det og indlede retsforfølgning mod det samt at suspendere Israel fra De Forenede Nationer.

I Madrid lukkede en menneskemængde på omkring 100.000 mennesker den sidste etape af cykelløbet Tour of Spain (Vuelta’en -red.). Premierministeren gav udtryk for sin støtte til demonstranterne, og opfordrede til at israelske hold blev udelukket fra alle internationale konkurrencer, som det er sket for russiske hold.

I mellemtiden fortsætter Moskva med at advare NATO om, at det allerede er i krig med Rusland, med konsekvenser der kan blive ødelæggende….

Mens Trump måske har forsøgt at frigøre sig fra konflikten i Ukraine ved at stille ugennemførlige krav til europæerne, bevæger han sig dybere ind i konflikten i Amerika med endnu et angreb på et venezuelansk skib og fortsætter sine stridbare udtalelser om Gaza.

Det, der er brug for, er en international kampagne for et nyt paradigme for økonomiske, kulturelle og politiske relationer – den kampagne, som bevægelsen grundlagt af Lyndon LaRouche har ført i årtier. Vi har brug for handling, og handling nu!

Billede: Alfred Eisenstaedt/CC

HELGA ZEPP-LAROUCHE: Tak, og goddag til jer alle. Jeg tror vi alle er klar over, at verden er fuldstændig ude af balance. Vi befinder os i det, man kunne kalde jungleloven. Bare for at fremhæve udviklingen: Vi havde det formodede russiske droneangreb på polsk territorium, som nogle kalder den største hændelse siden NATO’s grundlæggelse i 1949; vi havde mordet på Charlie Kirk, som helt klart har vidtrækkende betydning som en besked til alle politikere i USA og andre steder; vi havde det israelske angreb på Qatar; vi havde destabiliseringen af flere lande – Nepal, Serbien; vi har trusler mod Brasilien, Venezuela. Det er altså ikke en overdrivelse at sige, at vi virkelig står over for et meget vidtrækkende sammenbrud af den internationale orden. Jeg burde have nævnt den franske situation, som er tæt på at være umulig at styre, og den potentielle eksplosion af alting-boblen.

Vi har også dannelsen af et positivt alternativ, men lad mig først gennemgå nogle af højdepunkterne i den nuværende destabilisering. Onsdag den 10. september trængte flere russiske dronerind i polsk luftrum; omkring 16 droner. De blev opfanget i det nordvestlige Ukraine, og ifølge nogle eksperter blev de vildledt af det ukrainske luftforsvar, så de mistede retningen og fløj ind i Polen. Det er en forklaring. De blev på en eller anden måde skudt ned – enten styrtede de ned af sig selv, eller også blev de skudt ned af det polske luftforsvar. Under alle omstændigheder skete der ingen væsentlig skade, hverken på materiel eller på mennesker. Og der er nu bekræftede rapporter om, at der var øjeblikkelig kontakt mellem det hviderussiske militær og det polske militær. Det hviderussiske militær advarede det polske militær om, at nogle russiske droner sandsynligvis var blevet opfanget af elektroniske modforanstaltninger og derfor fløj ind på polsk territorium. Chefen for den polske generalstab bekræftede modtagelsen af en sådan erklæring. Så ingen blev umiddelbart berørt, og ingen kom til skade. Men det forhindrede ikke krigshøgene i Vesten i at gå ind i et hidtil uset hysteri. Det tyske magasin Der Spiegel skrev for eksempel: »Russiske droner over Polen. Tyske politikere advarer om en optrapning af krigen.« Værst af alt var The Economist, der skrev: “Dette er den mest alvorlige indtrængen på NATO-territorium siden dets grundlæggelse i 1949. Den polske premierminister sagde: ›Polen er tættest på en konflikt siden Anden Verdenskrig.‹» Han opfordrede til en fuld mobilisering af NATO og påberåbte sig artikel 4 i NATO. The Economist skrev videre: «Dette er kun et skridt videre i den større krig med Rusland, som Rusland planlægger at indlede mod Europa.» Den britiske forsvarsminister John Healey sagde: «Ukraines væbnede styrker vil styrke NATO’s luftforsvar over Polen.” De tyske medier, radio og tv, var så overdrevent dramatiske, at jeg vil spare jer for deres udtalelser. Præsident Trump sagde, at det meget vel kunne have været en fejlfunktion i disse droner, og den russiske regering sagde, at de ikke havde givet nogen ordre om at rette droner mod polsk territorium. Men det forhindrede ikke krigsfraktionerne i Koalitionen af Villige og deres håndlangere i medierne i at forsøge at øge hysteriet om den forestående krig med Rusland. Derfor synes jeg, at Robert Fico, Slovakiets premierminister, har helt ret i at kræve en uafhængig undersøgelse.

I en anden sandsynligvis relateret hændelse, selvom den tilsyneladende ikke er relateret, blev Charlie Kirk myrdet. Kirk ledede en meget stor organisation af unge mennesker, studerende, kaldet Turning Point USA. Han var i stand til at opbygge 3.500 afdelinger på universiteter over hele USA. Han er et meget vigtigt element i MAGA-bevægelsen. Han blev skudt og dræbt. Præsident Trump reagerede straks på dette og sagde, at hans administration vil finde alle de involverede, herunder de organisationer, der finansierede hele operationen. Han beskyldte grundlæggende den venstreorienterede politiske opposition for på en eller anden måde at stå bag, hvilket ikke ligefrem var hjælpsomt i betragtning af den allerede ekstraordinære polarisering i USA, som gennem dette mord nu

når et farligt nyt stadie. Vi har rapporter fra folk på stedet om, at folk på venstrefløjen, religiøse organisationer og andre siger, at der var en vis jubel over dette drab, hvilket afspejler den dybe forvirring i befolkningen og den urimelige ophidselse af befolkningen.

Kirk havde allerede nogle år tidligere advaret om, at der var dødstrusler mod ham. Han havde skrevet på Twitter, at en sådan trussel eksisterede, og han henviste til »den person«. Det viser sig, at »den person« var en beboer i Las Vegas ved navn Ashton Cirillo, tidligere Sarah Ashton-Cirillo. Kirk, der længe var ven med den daværende senator og nuværende vicepræsident J.D. Vance, havde allerede i 2023 skrevet til præsident Biden og udenrigsminister Blinken og advaret om denne person. Ashton-Cirillo kan være eller ikke være relateret til dette, men det er klart, at et sådant miljø eksisterede. Senator Alexei Pushkov, formand for Informationsudvalget i Den Russiske Føderations Råd, har bemærket, at dette mord efter hans opfattelse er en klar besked til præsident Trump og alle andre fremtrædende personer i det amerikanske offentlige liv, der har lignende synspunkter. Men han mener, at den vigtigste besked er en advarsel til præsident Trump, der allerede har overlevet to nylige attentatforsøg.

Den anden vigtige begivenhed, der kom på forsiden af aviserne og er et alvorligt skridt i retning af jungleloven, var Israels angreb på Qatar på den bygning, hvor Hamas-forhandlerne mødtes for at drøfte en mulig aftale med israelerne om gidslerne. De skulle have været dræbt, men det blev de ikke. Kun sønnen til en af Hamas-lederne blev myrdet. Men det er naturligvis en utrolig begivenhed, hvis man pludselig bomber Qatar, som er en af USA’s nærmeste allierede, når de tilbyder deres hjælp til at lette forhandlingerne i en meget desperat situation. Qatars premierminister sagde, at dette angreb dræbte alle håb for gidslerne. Han kræver nu, at premierminister Netanyahu stilles for retten. Denne handling blev fordømt af alle arabiske stater, og den har helt sikkert gjort alting meget vanskeligere. Hvem vil nu tilbyde deres hjælp til forhandlingerne? Hvis man flytter forhandlingerne til Kairo, bliver man bombet i Kairo; hvis man gør det i Amman, bliver man bombet i Amman. Hvis dette ikke bliver rettet op med passende foranstaltninger, betyder det, at verden er taget endnu et skridt i retning af jungleloven.

Det store spørgsmål er naturligvis, om præsident Trump vidste det? Der er modstridende udtalelser, og nu er historien ikke særlig klar. Under alle omstændigheder ser det ud til, at Trump blev advaret for sent, da raketterne allerede var i luften, og derfor kom advarslen til Qatar, efter at angrebet havde fundet sted. Det eneste positive er, at for første gang stemte de fem permanente medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd, der straks blev indkaldt, alle for at fordømme Israels handling. Det er første gang, at USA har taget klart afstand fra Israels handlinger. Men det er naturligvis langt fra at afhjælpe situationen. Som I ved, er FN’s Generalforsamling nu begyndt, og mange organisationer – herunder IPC – kræver resolution nr. 377 om forening for fred, hvorved beslutningsmagten ved et flertal på to tredjedele i FN’s Generalforsamling flyttes fra FN’s Sikkerhedsråd til FN’s Generalforsamling for at træffe foranstaltninger til at afhjælpe situationen. Der er en fuld mobilisering i gang for dette, og vi vil også diskutere dette i dag.

Den eneste ekstremt positive udvikling, der hører til verdensbilledet, er det faktum, at vi ikke må glemme, at hele denne strategi med spændinger, der omfatter fremskyndelsen af det russiske droneangreb på Polen, drabet på Charlie Kirk, angrebene på Qatar, destabiliseringen af Serbien og Nepal, angrebene i Latinamerika mod Brasilien og Venezuela – fællesnævneren for alt dette er, at det er en reaktion på, at der er ved at opstå et nyt verdensøkonomisk system med dette SCO-møde i Tianjin, Kina, i begyndelsen af september og de efterfølgende meddelelser om, at denne organisation planlægger at oprette en ny SCO-bank for at skabe kredit til infrastruktur og anden udvikling. Det er et

nyt system, der er ved at opstå, af lande, der i forening med BRIKS, Den eurasiske økonomiske Union, ASEAN, CELAC og Den Afrikanske Union – med andre ord med organisationer fra det globale Syd – er i færd med at organisere et nyt system baseret på FN-pagten, de fem principper for fredelig sameksistens, som et klart svar på Vestens forsøg på at etablere en unipolær verden i tiden efter Den kolde Krig.

Nu er der en ny udvikling, som jeg mener er af største betydning, nemlig at præsident Xi Jinping har tilføjet en fjerde til sine tre globale udviklingsinitiativer – det globale udviklings-, sikkerheds- og civilisationsinitiativ – nemlig det globale styringsinitiativ. Jeg vil opfordre alle til at læse dette i detaljer. Det er et meget imponerende dokument, der i detaljer beskriver, hvordan de internationale relationer mellem stater kan organiseres på basis af suverænitet, respekt for forskellige sociale systemer, ikke-indblanding, lige stemmeret uanset landets størrelse og ingen beslutninger truffet over hovedet på de berørte lande. Under alle omstændigheder er det en meget detaljeret plan for, hvordan man kan organisere en ny sikkerheds- og udviklingsarkitektur, som jeg har bedt om siden den særlige militæroperation startede i februar 2022. Sammen med mine Ti Principper er det en indførelse af, hvordan man kan sætte sig til forhandlingsbordet, som man gjorde ved den Westfalske Fred, og løse alle territoriale, historiske og andre konflikter ved at have en struktur, hvor alle føler, at de er repræsenteret, og at deres interesser bliver varetaget, uanset om de er et stort eller et lille land. Jeg mener, at dette er et absolut brugbart dokument til at nå frem til en ny sikkerheds- og udviklingsarkitektur. Derfor vil jeg opfordre alle deltagere i IPC til at studere dette dokument inden næste uge. Jeg mener, at det fortjener at blive kendt af hele verden. Det giver mere ammunition til Schiller Instituttets nylige opfordring til de vestlige lande om at slutte sig til den globale majoritet i det nye system, hvis vi skal komme ud af denne krise.

Så selvom vi står over for en utrolig fare, er der også absolut lys for enden af tunnelen og en vej ud af dette. Jeg mener, at vi skal diskutere både farerne for verdensfreden og med eftertryk løsningerne for at komme ud af det. Mange medlemmer af fredsbevægelsen er meget opmærksomme på denne eller hin fare, men jeg tror, at meget få tænker over, hvordan vi etablerer en retfærdig ny økonomisk orden i alle landes interesser på kloden. Det er den eneste måde, vi kan opnå varig fred på. Det var det, jeg ville sige i begyndelsen.

Fortsættelsen på engelsk:

Remarks during the Discussion:

I think a lot of important topics have been brought up. I think that unless there is a reversal and the Palestinians will get visas, if that does not occur, then I would suggest that IPC include in our mobilization that the UN General Assembly be moved to Geneva. Because I think that is the absolute precondition for any semblance of justice, because the Palestinians are obviously the people who are in the middle of being targetted for elimination. So, I would suggest that for your consideration.

Otherwise, I can only say that I just got a message which reported that in response to the assassination of Charlie Kirk, Alexandria Ocasio-Cortez is cancelling her appearance at a weekend rally in North Carolina; obviously in response to the perceived threat to all politicians who have a distinct view on these matters. So, will that be followed by all other people? Will that be the end of politics in the United States and elsewhere? It just shows you that we really need to move to a completely New Paradigm which was outlined by Shakeel Ramay; and I also touched upon it with the Global Governance Initiative of President Xi Jinping. I have been convinced for a very long time that we cannot solve all the different problems one-by-one. Because we are involved in a systemic breakdown; and when you have a condition like that, you need to address the root causes. That means we have to go back to the principles of natural law, of sovereignty, of the UN Charter, and create a new system based on these foundations of the UN Charter and the Five Principles of Peaceful Coexistence, to build a system which functions. Unless we do that, I’m very concerned that it will get worse and worse in all these different fields.

Now, concerning the role of the British Empire, I would like to remind especially the Americans on this call that the role of the British subversion of the American republic needs to be addressed. Because the whole unipolar world, as it was pursued in the post-Cold War period by neo-cons in the United States, was based on the special relationship with the British Empire. And that is the root cause, because at a certain point the British establishment decided to subvert the American elites to adopt the model of the British Empire to rule the world together. I think unless that is clearly understood, we will not be able to solve these problems. I think the upcoming 250th anniversary of the American Revolution and American War of Independence is a very good reason to remind Americans what America was founded for, and why the principles of the American republic are fundamentally opposite to what the British Empire stands for and stood for.

So, I would urge people to really join our fight to go into New Paradigm; sign the newest statement by the Schiller Institute that the Western nations must join the Global Majority if we are supposed to come out of this crisis. Please sign this document, circulate it widely, and let’s all move so the people in the Western countries develop an understanding for why there must be an alternative. Because the mainstream media do generally under-report, slander, mischaracterize, as if that would be the fight between the democracies and the autocracies. But nothing could be further from the truth. So, sign this new statement by the Schiller Institute and more importantly help us to organize as many people as possible to understand what that is all about.

[Later in the discussion] I think what you are saying is absolutely right. Because when you are confronted with a great evil which makes you feel helpless, the sign is a reflection of the fact that we are here because we want to do everything we can to solve the problem. But you are confronted with the situation that if the United States is backing Israel, everybody says what should a UN peacekeeping force do? Blue Helmets, yeah, we are demanding that; it has to be big enough so that the only hope is that the conscience of the Israeli population gets awakened to the point that they demand a change of this policy. There is a growing resistance inside Israel, but send a robust armed UN mission, well I cannot imagine how even a robust UN mission would be able to confront the military of the IDF backed by the United States. So, that does not seem to be a very promising way. What Shakeel was saying, that you have to first make sure the people know what the objectives of the Israelis are; the Greater Israel. There can be no doubt that that’s the case. I think we should also demand that people who know this religious side of the thing much better, should speak out. Because when it refers to the Old Testament and supposedly in the Old Testament or not about the Analect being the reference point, I think we should demand that people who have studied theology, professors of theology, people in the different churches who have much better knowledge about these matters than I would claim to have. I’m not exactly Biblefest [bible proof], as they say in Germany. I know something about the Bible, but I wouldn’t claim to be an expert. So, we should demand that the churches speak out about this, because it has to be done competently, convincingly. I can only hear a deafening silence from most churches, so we should make that an issue.

But most importantly, I think what you said, we need to have love. And that is the most difficult, because then you are confronted with such an incredible evil and injustice is too mild a word. It’s very difficult to mobilize love; but I absolutely know that if you do not overcome the impulse to be furious, or even hate, or be angry with a more positive feeling; namely the feeling of love for all humanity, you cannot find the solution. I know that because when you are rageful for whatever reason, your reason blends out. Therefore, I think the mobilization of love is really the most important. We should never give up hope on what I tried to express in the Tenth Principle, which I think is a very profound principle. Because concerning the nature of man being good, and that all evil is the result of lack of development, and that is a very hopeful idea. Because if it’s a lack of development, it can be overcome through development. And even more importantly, man has an infinite capacity for self-perfection not only of the mind, but also of the beauty of the character. That characteristic is in correspondence to the laws of the physical universe. The proof of it is very easy. I could make a long presentation, but the short version is that it’s proven by the fact that an idea which is created in the creative human mind has, when it’s an adequate idea, an impact on the physical universe by being able to change it. That means there is a correspondence between the creative powers of the human mind and the lawfulness of the universe. That is why natural law is efficient, and why evil eventually brings down destruction on itself. You can violate natural law for a long time, but you cannot violate it forever. This is, by the way, why we have named our cultural magazine in German Ibykus. Because for those of you who know the poem by Friedrich Schiller “Ibykus”, it refers to the fact that there is a higher power of reason, and the Ibykus principle is that which calls on these superior forces which do exist. I would urge all of you to read the beautiful poem of “Ibykus.” If you can do it in German, there are also competent translations; because that principle exists as a real force in the universe, I’m absolutely convinced. I think it should also give something for the Israeli people to think about, because if they do not rectify the evil being committed in their name, I’m not so sure that they will not bring about their own destruction; because these laws do exist in the real universe. That is my short answer.

Concluding Remarks:

It’s funny, I had just thought about the same thing: Citizens of the world unite! That has to do with the fact that it’s a variation of Karl [Marx], my favorite citizen of my hometown, Trier. He said, “Proletarians of the world unite!” I changed it into “Citizens of the world unite!” because that is where we are at.

I think we should do what Ingrid said with these letters. Everybody who is listening to this call should get this letter to their government and get other people to do likewise. I think it counts right now a lot.

Otherwise, I think a lot of good ideas came out of this discussion. I think this idea that we should get some theologians to address this issue is a very productive idea, because it’s a scientific question. It’s not something nebulous or that one cannot know about. Otherwise, I would say we should take the view that with the SCO meeting, a dramatic change has occurred. There is a new sense of confidence among the nations of the Global South; especially naturally with the leadership of President Xi Jinping, President Putin, President Lula, Prime Minister Modi. I think that the task, that we have to convince the citizens of the Global North or the Global West to give up their arrogance, that there is something better sitting on a higher horse. Thinking that Europe is a garden and the rest is a jungle, you can see how much Europe is disintegrating and the jungle is already happily growing inside the European countries. You don’t need any influence from the outside.

But we have to tell people that this is now the moment where the European and American citizens can make a difference by clearly expressing that they want to cooperate with the Global Majority. I was very happy when I read the Global Governance Initiative by President Xi Jinping, because I thought, “This is perfect! This is a complete echoing of what we have been fighting for with the new security and development architecture since almost 2.5 years now.” It is a workable proposal; so let’s get some professors, think tanks, elected politicians engaged in a discussion, and let them say that they want to cooperate. I think we could move this very quickly, because the popularity of these present governments—at least in Europe—is very dwindling. Macron has 17%; Merz has maybe 20% or 22% if at all; Starmer may have 5% (that’s an educated guess). So, they’re not exactly in a strong position. If we get some real discussion among the population that they want to be part of this world citizens unite movement, I think it can be done.

So, let’s go out and multiply as much as we can.

Jason Ross (EIRNS) og redaktøren

14. september 2025

Ved afslutningen af en koncert, han dirigerede den 11. september, holdt den israelske dirigent Ilan Volkov en kort, lidenskabelig tale til publikum.

»I mit hjerte er der stor smerte nu, hver dag i flere måneder. Jeg kommer fra Israel og bor der. Jeg elsker det, det er mit hjem, men det, der sker, er grusomt og forfærdeligt i et omfang, der er ufatteligt. Jeg ved, at mange af os føler os fuldstændig hjælpeløse over for det. Uskyldige palæstinensere bliver dræbt i tusindvis, fordrevet igen og igen, uden hospitaler og skoler, uden at vide, hvornår de får deres næste måltid. Israelske gidsler holdes under forfærdelige forhold i næsten to år, og politiske fanger er hensygne i israelske fængsler.

Israelere-jøder og palæstinensere vil ikke være i stand til at stoppe dette alene. Jeg beder jer alle om at gøre alt, hvad der står i jeres magt for at stoppe denne galskab. Hver eneste lille handling tæller, mens regeringerne tøver og venter. Vi kan ikke lade dette fortsætte længere, for hvert øjeblik, der går, bringer millioner af menneskers sikkerhed i fare.

Tak.«

Se Ilan Volkovs tale og publikums reaktion her.

BBC havde afbrudt udsendelsen lige før Volkov talte og sagde, at de ikke var blevet informeret om, at han ville komme med en erklæring.

I et interview efter koncerten meddelte Volkov, at han ikke vil arbejde i Israel på nuværende tidspunkt. »Udtrykket ›ikke i mit navn‹ er ikke altid nyttigt,« siger han. »Men denne krig finder sted i mit navn, og jeg vil kæmpe imod den. Vi må tage stilling. Vi må tænke kreativt om, hvad vi kan gøre. Jeg tror, at alle ikke-voldelige måder at forsøge at påvirke situationen på er afgørende nu.«

Freden vil ikke komme indefra Israel, sagde han. »Vi israelere alene – palæstinenserne og den lille minoritet af jøder, der er imod det hele – vil ikke være i stand til at stoppe Netanyahus regering. Vi har brug for hele verdens støtte for at få denne massakre til at stoppe.«

Billede: X/Trita Parsi

af Stewart Battle (EIRNS) — 4. september 2025

Under en fælles pressekonference i Beijing i 2014 sagde den kinesiske præsident Xi Jinping til den amerikanske præsident Barack Obama: ”Stillehavet er stort nok til at rumme både Kinas og USA’s udvikling, og til at vores to lande kan samarbejde om at bidrage til sikkerheden i Asien. Det er indsatser, der supplerer hinanden, ikke udelukker hinanden. Kina og USA bør fortsætte med at styrke dialogen og koordineringen om forhold i Asien-Stillehavsområdet, respektere og imødekomme hinandens interesser og bekymringer i denne region og udvikle en inkluderende koordinering.”

Disse ord har pludselig fået en ny betydning i kølvandet på topmødet i Shanghai Cooperation Organization den 31. august-1. september, og det der sandsynligvis var den største militærparade i moderne historie i Beijing den 3. september. I modsætning til de strategiske tåber i Washington og Bruxelles er verden stor nok til alle nationers gensidige udvikling, uanset hvor forskellige deres politiske, økonomiske eller sociale systemer er. Men verden er ikke stor nok til vilkårlig undertrykkelse af andre baseret på en formodning om overlegenhed. Med andre ord må den globale minoritet i USA og Europa enten lære at tilpasse sig og samarbejde med resten af den globale majoritet, eller også vil menneskehedens fortsatte overlevelse på denne planet være i fare.

Som begivenhederne i Kina tidligere på ugen beviste, håber mange i det globale flertal på samarbejde, men vil gå videre uanset hvad. I det østlige Rusland afholdes i øjeblikket det Østlige økonomiske Forum i Vladivostok, der afholdes fra 3. til 6. september under temaet »Fjernøsten: Samarbejde for fred og velstand«. Langt fra at Rusland er isoleret, er der deltagere fra mere end 70 lande, der diskuterer den kommende massive forskydning mod øst. Alexej Chekunkov, den russiske minister for udvikling af det russiske Fjernøsten og Arktis, fortalte RT, at der i øjeblikket er 3.800 investeringsprojekter i gang i det østlige Rusland og Arktis til en samlet værdi af 148 milliarder dollars. Disse regioner oplever nu en 3,3 gange større økonomisk vækst end Rusland som helhed. På handelsområdet har investeringerne i russiske havne ført til en stigning på 40 % i udenrigshandelen, herunder en tidobling af fragtvolumenet i løbet af det sidste årti. Det er i denne sammenhæng, at forummet afholdes.

… [D]e europæere … , hvis økonomier er i en tilstand af total sammenbrud, … føler ikke desto mindre, at de kan fremsætte nye trusler og krav. Den franske præsident Emmanuel Macron truede Rusland med, at 26 europæiske nationer er parate til at sende tropper til Ukraine for at give sikkerhedsgarantier, og at hvis Rusland ikke går med til en våbenhvile, vil der blive indført endnu flere sanktioner. Sådanne udtalelser viser en fuldstændig manglende forståelse for den faktiske situation i verden. Som en akademiker, der ikke er nogen fan af nationerne i Eurasien, sagde til Washington Post: »Verden er meget større end Vesten, og hvis Vesten ikke ønsker at engagere sig, går resten af verden videre.«

Men denne voksende kløft behøver ikke at være tilfældet. Som præsident Xi Jinping sagde i 2014, er de vestlige lande yderst gerne inviteret til at gå hånd i hånd med udviklingslandene for at skabe en mere retfærdig og mere retfærdig orden. Den russiske særlige udsending Kirill Dmitriev gav igen udtryk for dette den 3. september, da han sagde, at investeringer i det russiske Fjernøsten »ikke bør opdeles i russisk-kinesiske eller russisk-amerikanske«, men snarere bør være »fælles russisk-kinesisk-amerikanske projekter«. Kinas nyligt rapporterede intention om at overhale USA inden for atomkraftproduktion er faktisk ikke en anti-amerikansk handling, men en optimistisk orientering mod

fremtiden, og det ville være den perfekte mulighed for en renæssance i samarbejdet inden for atomkraft og termonuklear fusionsvidenskab på verdensplan!

Verden har nået et punctum saliens, springende punkt. Det faktum, at menneskeheden ikke er et dyr, fordrer, at vi ikke længere holdes tilbage af anti-menneskelige regler, der pålægges af dem, der søger at kontrollere hele nationer og folk. Det potentielle fremtidige samarbejde om udviklingen af Arktis, inden for atomkraft og termonuklear fusion med mere, varsler nye og dybtgående forandringer for menneskehedens vilkår på verdensplan. Lad os gøre en ende på dette døende oligarkiske system og bemægtige os vores sande skæbne.

Billede: CGTN

9. september 2025 (Schiller Instituttet) — Denne opfordring til handling ledsager underskriftsindsamlingen: Vestens nationer må samarbejde med den nye verdensøkonomiske orden!, som er en del af en dobbeltsidet folder, der distribueres over hele verden, med særlig vægt på FN’s Generalforsamling, der finder sted i New York City. 

Verdens civilisation går ind i en ny tid efter de ekstraordinære beslutninger, der blev truffet på SCO-topmødet, og de dybtgående skridt hen imod et paradigme for fred gennem økonomisk udvikling. Disse ændringer giver verdens befolkning en værdifuld mulighed for at reagere og skabe en ny retfærdig sikkerheds- og udviklingsarkitektur, så hvert menneskeliv behandles med værdighed og respekt.

I denne globale sammenhæng skitserede professor Jeffrey Sachs i en artikel i Consortium News den 6. september konkrete handlinger for ledere, organisationer og repræsentanter til at iværksætte for at bringe folkemordet til ophør. Disse krav er sammenfattet nedenfor:

1. Afslut al økonomisk handel, skibsfart og luftfart med Israel, som Tyrkiet for nylig har gjort.

2. Alle FN-medlemsstater, der endnu ikke har gjort det, bør anerkende Staten Palæstina.

3. De arabiske underskrivere af Abraham-aftalerne, Bahrain, Marokko, Sudan og De forenede arabiske Emirater, bør suspendere deres diplomatiske forbindelser med Israel, indtil belejringen af Gaza ophører, og Staten Palæstina optages i FN.

4. Suspendér Israel fra FN’s Generalforsamling, som det skete i tilfældet med det sydafrikanske apartheidregime.

5. FN’s medlemsstater bør stoppe eksporten af alle teknologitjenester, der understøtter krigen (Amazon, Microsoft), indtil belejringen af Gaza ophører, og Palæstinas medlemskab af FN vedtages af FN’s Sikkerhedsråd.

6. I henhold til resolution 377, Forenet for fred, bør der sendes en FN-beskyttelsesstyrke til Gaza og Vestbredden. Sachs skriver: »Normalt ville det være FN’s Sikkerhedsråd, der udsteder mandat til en beskyttelsesstyrke, men i dette tilfælde vil USA blokere Sikkerhedsrådet med sin vetoret. Der er en anden måde.«

Ud over ovenstående skal der være en plan for genopbygning af hele regionen, hvilket vil kræve store mængder energi og ferskvand. Lyndon LaRouches Oase-plan fra 1975 ville være en god model og vil blive en reel mulighed, hvis Vesten kan opgive sin destruktive, kortsigtede stræben efter globalt herredømme og samarbejde med det globale flertal, som foreslået i Schiller Instituttets appel på den anden side af dette blad.

Vi opfordrer alle organisationer, ledere og repræsentanter til at følge disse umiddelbare handlinger. Vær med i det internationale kor for at skabe en æra, hvor vi kan have ægte fred og velstand for alle menneskeliv.

Billede: gloucester2gaza, CC BY-SA 2.0, via Wikimedia Commons

Af Megan Dobrodt

9. september 2025 (EIRNS) — En gruppe på flere dusin FN-eksperter, ledet af FN’s særlige rapportør Francesca Albanese, udsendte en appel den 5. september, hvor de opfordrede FN’s Generalforsamling til at indkalde til et ekstraordinært møde om den forfærdelige situation, der udspiller sig i Gaza. De fastslår, at det er presserende at handle omgående, selv før fristen den 17. september. »I dette kritiske øjeblik har verden brug for, at Generalforsamlingen – FN’s højeste organ – tager et afgørende lederskab og handler for at forhindre yderligere katastrofer.«

»De forfærdelige dødsfald som følge af sult vil blive værre, hvis Israel ikke stoppes. Allerede nu sulter en halv million mennesker i Gaza. Er statsmyndighederne blevet så følelsesløse over for disse tal – så afstumpede, endnu en gang, over for de systematiske brud på vores kollektive moralske og juridiske forpligtelser?«

Eksperterne opfordrer til, at FN’s Generalforsamling træffer seks foranstaltninger på et sådant ekstraordinært møde:

1. Opfordre medlemslandene til at handle i henhold til »forenet for fred« i overensstemmelse med Generalforsamlingens resolution 377 V og anbefale en fredsoperation.

2. Kræve, at alle grænseovergange åbnes for ubegrænset humanitær adgang under direkte FN-tilsyn.

3. Kræve øjeblikkelig suspension af mislykkede eller farlige mekanismer, herunder dem, der har ført til omfattende drab ved hjælpe-distribueringssteder.

4. Opfordre medlemsstater med havne i Middelhavet til hurtigst muligt at indsætte nødflåder med humanitær hjælp.

5. Anmode om godkendelse af FN-ledede internationale humanitære konvojer med fuld FN-myndighed til at koordinere og overvåge alle grænseovergange til Gaza.

6. Kræve en øjeblikkelig, permanent våbenhvile og løsladelse af vilkårligt tilbageholdte palæstinensere og israelere.

Billede: Video grab fra EIR Danmarks video om Francesca Albaneses pressekonference i København den 6. febrar 2025. Videoen kan ses her inkl. EIR’s to spørgsmål.

Ikke korrekturlæst
HARLEY SCHLANGER: Hej og velkommen til vores ugentlige dialog med Helga Zepp-LaRouche. Hun er grundlægger og formand for Schiller-instituttet. I dag er det den 10. september 2025. Jeg hedder Harley Schlanger og er din vært. Du kan sende dine spørgsmål og kommentarer til Helga via e-mail til questions@schillerinstitute.org, eller du kan skrive dem på chat-siden.
Helga, der er forventninger om, at FN vil indkalde til et ekstraordinært møde i Generalforsamlingen for at drøfte en afslutning på Netanyahu-regimets folkemordspolitik mod palæstinenserne. Det meste af verden anerkender, at dette er folkemord, men Israel har endnu en gang vist sin foragt for international ret med et luftangreb mod Hamas-ledere i Doha, Qatar, i går. Din første reaktion var at sige, at hvis Trump ikke fordømmer dette, er det jungleloven, der gælder. Han fordømte det ikke helt, men vil du sige, at dette seneste angreb fra Israels side måske er gået et skridt for langt?

HELGA ZEPP-LAROUCHE: Det er selvfølgelig ikke første gang, at Israel har besluttet at dræbe ledende personer i andre lande og dermed åbenlyst overtrådt folkeretten og i grunden begået statsterrorisme. Men dette angreb har særligt store konsekvenser, fordi det var rettet mod netop de Hamas-ledere, der angiveligt var i gang med at forhandle om frigivelsen af de israelske gidsler og mulige andre spørgsmål omkring situationen i Gaza, som er forfærdelig. Qatar var – sandsynligvis – et land, der tidligere har været vært for mange sådanne forhandlinger, og blev takket for denne rolle ved at blive angrebet af et israelsk fly eller missil eller hvad det nu var. Så jeg tror, at Qatars rolle som mægler nu er i fare, for hvorfor skulle man fortsætte med dette, hvis det er det, man får ud af det? Derfor var min umiddelbare reaktion, at hvis præsident Trump ikke kun distancerer sig, men også tager skridt til at forhindre en gentagelse af dette, er det jungleloven, som vi allerede er meget langt på vej mod, i betragtning af at der var forhandlinger med Iran, og så midt i det hele angreb Israel Iran, og kort derefter gjorde USA det samme. Dette har allerede bragt spørgsmålet om tillid og spørgsmålet om diplomati i absolut fare. Hvad kan man stole på, hvis det er det, der sker? Men nu, hvis så ekstremt følsomme og vidtrækkende forhandlinger som dem i Qatar bliver bombet, og hvis USA støtter det, ville det være slutningen på enhver civiliseret adfærd i internationale relationer.

Nu er omstændighederne stadig lidt uklare. Først sagde Det Hvide Hus, at de var blevet informeret, og at de havde informeret Qatar. Men så sagde den qatarske regering, at de først fik advarslen ti minutter efter angrebet. Så vidt jeg kan forstå af de forskellige oplysninger, korrigerede Det Hvide Hus efterfølgende og sagde, at de fik beskeden om angrebet fra israelerne for sent til at kunne informere Qatar i tide. Så det hele er meget uklart. Det ser ud til, at USA først blev informeret, da missilerne allerede var i luften, og da var det naturligvis for sent. Ikke desto mindre er det op til Det Hvide Hus, præsident Trump og den amerikanske regering at sætte en stopper for dette, for det er helt klart, at USA er det eneste land, der kan sætte en stopper for dette, og indtil videre har vi ikke set noget overbevisende i denne retning. Så efter min mening er den internationale orden i fare og kræver en absolut presserende intervention fra det internationale samfund. For uden international lovgivning har man jungleloven, og hvis nogle af disse lande har atomvåben, kan man forestille sig, hvad det kan føre til.

SCHLANGER: I denne uge vedtog Den Internationale Sammenslutning af Folkemordsforskere en resolution, der beskylder Israel for at begå folkemord og krigsforbrydelser. Der er voksende protester og stærke fordømmelser; den spanske regering lukker for eksempel sine havne for skibsfart til Israel. Selv Ursula von der Leyen fra Europa-Kommissionen sagde, at EU vil suspendere bilaterale støtteprogrammer med Israel [Rettere, opfordrede hun EU til at gøre det, men det kræver enstemmighed — red. ]. Men spørgsmålet er – og det var det, du netop kom ind på i slutningen af dit første svar – hvad kan man gøre for at stoppe folkemordet?

ZEPP-LAROUCHE: I denne uge begynder FN’s Generalforsamling i New York. Vi – det vil sige Schiller Instituttet, den Internationale Fredskoalition og mange andre organisationer – er involveret i forskellige aktiviteter omkring FN. Vi organiserer demonstrationer; andre gør det samme.

Vi forsøger at tale med så mange FN-missioner som muligt. Der er en fælles indsats for at få vedtaget FN-resolution 377, kaldet »Forene for fred«, som først blev defineret i 1950. Det er grundlæggende en bestemmelse, hvorved man kan flytte beslutningsmagten fra FN’s Sikkerhedsråd til FN’s Generalforsamling, hvis FN’s Sikkerhedsråd ikke fungerer. Og nu fungerer det åbenbart ikke på grund af vetoretten hos en af de fem permanente medlemmer [USA-red]. I så fald kan et flertal på to tredjedele af FN’s Generalforsamling træffe en række beslutninger.
Francesca Albanese [FN’s specielrapportør for mennedskerettigheder i de besætte palæstinensiske områder], og en gruppe af hendes samarbejdspartnere har udarbejdet en række foranstaltninger, der skal træffes, herunder en FN-deployering, der skal sikre uhindret adgang til alle grænseovergange, så alle humanitære forsendelser kan nå frem uden hindringer, samt en række andre humanitære foranstaltninger.

Men jeg tror, at der også er behov for flere foranstaltninger. For eksempel at sende FN’s blå hjelme, for hvis man forsøger at sende en mere robust gruppe til regionen, vil det ende med en krig mod Israel og USA. Så det fungerer naturligvis ikke. Men hvis man havde en stor kontingent af blå hjelme, der repræsenterede det store flertal af verdens lande, der fordømmer dette folkemord, ville det gøre det klart. Og det ville forhåbentlig påvirke samvittigheden hos en del af den israelske befolkning, der i stigende antal demonstrerer for at få afsluttet krigen. De har nu også fordømt dette angreb på Qatar og sagt, at det bringer gidslernes liv i umiddelbar fare, som måske allerede har lidt under konsekvenserne af det.

Men jeg tror, at der er behov for en hel række foranstaltninger, herunder at indstille al handel med Israel foreløbig og muligvis fratage dem deres plads i FN foreløbig på grund af dette folkemord, der finder sted. Men der må træffes nogle foranstaltninger for at stoppe dette, for det er nu en total katastrofe for palæstinenserne. Det er dem, der lige nu bliver udslettet i et holocaust. Men det er i virkeligheden hele den menneskelige civilisation, der bliver dømt, for hvis vi ikke kan stoppe et folkemord, der finder sted for øjnene af hele verden, betyder det, at vi vil kollapse som civilisation. Vi vil vise os at være så brutale, at vi ikke kan opretholde nogen form for international lov.

Så hvis du er bekymret over situationen, så kontakt os; Schiller Instituttet, den Internationale Fredskoalition. Vi mødes hver fredag via YouTube og Zoom for at diskutere situationen og høre førende eksperter fra Mellemøsten og andre områder. Så slut dig til kampen, for vi har brug for en international stemme, der er høj nok til at have indflydelse.

Fortsættes på engelsk:

SCHLANGER: We just got a message in from Steve Kahler, one of our contacts, who says, “Turkiye also is ending all related aid to Israel.”

Now, in terms of the broader picture, what the Schiller Institute is doing is circulating a statement as a follow-up to the events last week in Eurasia with the Shanghai Cooperation Organization, the Eastern Economic Forum in Vladivostok, and so on. What’s going on is the establishment of a new security and development architecture which is something that you have been supporting for some time. The statement itself is available on the Schiller Institute website—“The Nations of the West Must Cooperate with the New World Economic Order.”

I received questions from people who asked about this. They said, “What is it that we should do to ask our elected officials to do? What should they do so that the West would be brought into coherence and cooperation with this new order?”

ZEPP-LAROUCHE: It’s very simple. I think if parliamentarians or government officials would simply issue statements welcoming the formation of the BRICS, welcoming the formation of the SCO and their announcement that they want to establish a just economic world order, that would be sufficient. Because the mainstream media have completely misrepresented what is going on; they say this is the autocracies against the democracies, this is a threat to the West. It is nothing of that sort! All the countries which met with the BRICS in Brazil and recently in Tianjin in China with the SCO, have stated repeatedly and loudly that it is not a bloc against NATO; it is not a bloc against the West. It is open for cooperation for every country that wants to do so. Given the fact that this is a counter-reaction against a lot of things, but against 500 years of colonialism, the countries of the Global South for the first time because of the rise of China, have the chance to overcome their neo-colonial condition and have the prospect of becoming middle-range income countries in a relatively short period of time by industrializing; by no longer exporting raw materials, but having the value chain in their own country and in that way creating wealth and making life livable for their people. For that, they need cooperation, they need science and technology, they need know-how, they need capital goods, they need machine tools, they need infrastructure. I think the best thing that would happen is that rather than trying to suppress this, the Western countries in Europe and the United States would basically say it’s a good thing that colonialism ends. They have their own historic burden to do some justice to these countries; and that they want to cooperate in helping them to fulfill what they want to accomplish. It would immediately create a basis to solve all problems on the planet. I’m not saying that lightly; I know for a fact, that the people in Brazil, in Indonesia, in India, in Egypt, in South Africa, and many other countries—China naturally, even Russia—they all would welcome such a shift. It just would mean to give up this neo-colonial arrogance that we are living in a garden and the rest of the world—which is a jungle—must not be allowed to grow into it. That’s Josep Borrell, former Vice President of the European Commission. Now, that garden doesn’t look so nice if you look at what is happening in France, among other places.

But I think that this arrogance has to stop, and we have to recognize that the countries of the Global Majority have a legitimate reason to demand equal rights and a prospect to develop. We should organize a majority of people who support that. So, ask your parliamentarian, your Congressman, your Assemblyman or—woman to issue such statements in the name of their party, their faction, or as individuals. I think that we need such a debate, and we absolutely must not miss that historic opportunity.

SCHLANGER: You can use the statement which is available on the Schiller Institute website.

So, we’re listening to Helga Zepp-LaRouche, founder and chairwoman of the Schiller Institute. Helga, you mentioned the vote in France. This was pretty much a bit of a shocker, I think; the no-confidence vote. This is, I believe, the fourth time in two years that the French Prime Minister has been voted out of office. François Bayrou is out, but Macron seems to be sticking to the same policy that ended up with the vote of no-confidence; preparing for war with Russia, austerity in France. He seems to be continuing on the same policy with the leaders of the so-called E-3—Merz in Germany and Starmer in England. What’s your sense of this potential for what happened in France to spill over into Germany? And by the way, there were demonstrations on the street, the so-called Block Everything movement in France; and they’re going to continue until austerity has stopped. Can something like this happen in Germany?

ZEPP-LAROUCHE: Yes, I think we are not very far from that. But the situation in France is pretty much out of control; so much so that the French government today is deploying an additional 80,000 troops and armored vehicles into the streets, anticipating riots and unrest. That is just the prelude, because in a few days there will be a general strike called by the trade unions. That could potentially bring the whole country to a standstill. There is no easy solution, because what happened was, Bayrou wanted to cut the budget by €44 billion, and eliminate two holidays. Practically all the four blocs of the political system violently opposed that. Normally, when a government falls for such reasons, the easy thing to do would be to devalue the currency. But given the fact that France is part of the euro system, that cannot be done. So there is now a big debate to move to Europeanize the debt. That is obviously extremely unpopular in Germany and Italy and all the other countries. They say why should German, Italian, Danish taxpayers pay for the militarization in France? So, I cannot see how that situation can be easily solved; Macron now has 17% in the polls, that’s not exactly popular. He immediately appointed his former Defense Minister Lecornu, a young person 39 years old, who is supposed to carry on this program of Bayrou. It is quite questionable whether he will get the support of the majority of the National Assembly and the population. In any case, this could be very short-lived, and it’s open-ended. You could see the same thing happening in Germany, because even though the German situation up to now has been the most controlled of anywhere in the world—talk about autocracies, I think we can claim to be an autocracy in Germany given the control of the mass media and many other aspects. But I think there is an explosion looming under the surface, because the German economy is in a freefall. You have insolvencies everywhere—machine tools, the steel sector, the chemical industry, among many agricultural areas, vineyards. The country is just experiencing a complete explosion. And it will get worse in the next weeks and months, so the possibility that we will enter something much larger than we had ten years ago with the euro crisis could happen. There is an open discussion even in the European Parliament that the EU may not survive this crisis, because the Coalition of the Willing is only called that because the others are not willing. The E-3 you mentioned—Germany, France, Great Britain, Poland, the Baltic countries, and the Scandinavians. But it is definitely not the East Europeans, not the Balkans, not the South Europeans, so the EU could actually break apart. I think that would not be anything to be sorry about, because I think the whole argument that you need a strong European Union to be in a strong position against other big players like the United States, Russia, and China, has become a laughingstock ever since von der Leyen met with Trump in Scotland, delivering all of Europe on a silver platter to Trump and his tariff policies. She completely sold out any interests of Europe, and that’s a big topic of discussion. So, if the EU dissolves, and instead you would go to any kind of Europe of the Fatherlands, you can work together as sovereign nations having a joint European position, but without a supranational bureaucracy. You could just have strong sovereign nations working together, and that would be much better than having an over-bloated bureaucracy which is incredibly expensive, using up taxpayers’ money for nothing; not representing the interests of the participating members. I think we are in for some major changes in the not-too-distant future, and we should try to ensure it goes in the direction of sovereignty and interests of the people involved, not some oligarchy.

SCHLANGER: Your description of France with 80,000 troops in the street brings up the whole question of the militarization that’s going on in the so-called trans-Atlantic countries. President Trump deployed soldiers in the streets in Washington, DC and in California. There have been mass arrests in the United Kingdom to try and stop the demonstrations; censorship. Your husband pointed out, right around the time of 9/11, that these kinds of geopolitical conflicts are used as an excuse to crack down on police state measures to impose austerity. Is that what you think we’re seeing today? Is that part of the game plan of the establishment to try and save their system through militarization?

ZEPP-LAROUCHE: Well, if you look at the approval rates of these governments, it is already abysmal. Merz’s government has 22% in the polls; Macron, 17%; Starmer is also around the same numbers. That’s less than one-fifth of the population supporting the policies. The reason is very obvious. If this Coalition of the Willing—or Coalition of the Brain Dead, Ray McGovern’s favorite name for them; and given the fact that they are committing policies which really put at risk the existence of their nations, I can only agree with that. If they are pursuing a military build-up, Rearm Europe, von der Leyen says, she has a program of €800 billion for the next several years. In Germany, they lifted the debt brake without limit to potentially rearm. All of this will not be enough, because what is it for? Is it against Russia? If the United States backs out of it, which still despite all difficulties it seems that Trump is committed to doing and get the relationship with Russia on a course towards normalization, the so-called Coalition of the Willing countries fighting against Russia? That’s completely absurd. The demonization of Russia is only in the media and some of the corrupt politicians who would rather pursue the interests of the military-industrial complex than the safety of their citizens. So, the situation is one where this armament policy will only lead to a potential war. But it will not lead to a possibility to defeat Russia in a confrontation. Furthermore, all the competent militaries in many countries—Germany, France, the United States, Italy, and elsewhere—all say there is cui bono for Russia to attack a European country.

Now, the media today are full of this supposed drone accidental or not accidental incursion in Poland. That needs to be clarified. The Russian Defense Ministry immediately said that they had no order out for any such attack. There are reports that maybe these drones were coming from Ukraine, maybe being misguided by accident. In any case, apart from such fluff which is being created out of this non-incident, I think what these military men argue is that there is no motive; there is no capacity. Why would Russia, which has the largest country on the planet, 11 times zones, more raw material resources than they can possibly develop—that’s why they are inviting other countries to join them in the Far East in Siberia; they don’t need anything from the West. They have enough trouble to keep their very large country coherent with only a small population of 150 million or so. But it’s completely thinly populated, so why would Russia want to do that? There are many reasons to say that Russia did not want to take over all of Ukraine, but that they were willing to negotiate a settlement was already clear in March 2022 in Istanbul. This is a whole narrative which is absolutely not … people are too credulous. I think if people would start using their own minds and keep a memory which is longer than that of a grasshopper, they would remember all of these things which we keep notice of. And naturally, we are publishing our publications which helps to keep track of these developments.

People should really stop falling for these narratives, because we need peace. There is no peace possible without Europe. It’s high time that sanity returns to politics.

SCHLANGER: Helga, I have to ask you this question, because it’s been thrown at me multiple times in the last two days, about the number of deaths Alternative for Deutschland candidates in North Rhine Westphalia. I think there are now seven who have died. There’s an upcoming election. This is a huge statistical anomaly, and of course people are very suspicious given that there’s a continuing move to try to ban the AfD. The Social Democrats and the Greens are pushing it. Do you have any comments on this?

ZEPP-LAROUCHE: Naturally, it is a statistical improbability, but as long as the AfD themselves are not making an issue, I don’t want to feed speculation. It is quite possible that there was some power play involved, but I don’t want to speculate on something I have no facts on to discuss it one way or another. If the AfD is not making it an issue, I want to not comment on it further.

SCHLANGER: Given the unwillingness of the German government to investigate the Nord Stream pipeline, I think people are skeptical, but I think what you’re saying is absolutely right.

One final question for you, and this gets to something a little bit different. There seems to be, because of the Chinese investment in Africa, the nations of the Global South demanding that their resources be used for their own development, there’s an enormous potential for Europe instead of becoming cut off, to actually work with China and Russia in Africa. I understand the Schiller Institute is producing a report on this; can you say something about that?

ZEPP-LAROUCHE: Yes. We have already at our recent Schiller conference in Berlin presented a draft report which is still being worked on, for tripartite cooperation among China, European nations, and African nations for the industrialization of Africa. That would solve the refugee crisis, because if we help the African nations to develop and industrialize, then the people have no reason to run away from their home country. So, it would be in the real self-interest of Europe to help to do that. There is one fantastic example, which was opened yesterday; namely the Grand Renaissance Dam in Ethiopia. It’s a gigantic project which involves actually several dams and a basin of 172 kilometers. It will give annually 6000MW of electricity not only for Ethiopia, but also for export to neighboring countries. So, it’s a huge game-changer in the potential of Ethiopia to industrialize and develop as a country.

That project was announced by the CEO of the Italian firm which was the crucial engineering firm together with some French and Chinese involvement. He said this is a model for the kind of cooperation between China, Europe, and Africa; and it’s a tremendous engineering masterpiece. There has been some effort by British media and others to say this will now cause conflict with Sudan and Egypt over the water supply. The reality is, that water is not being wasted, it’s just coming a bit more slowly, and it’s coming through the management of that dam. But not one drop less water comes to Sudan and Egypt. So, all these arguments are bogus arguments.

Let me just mention one other thing which I think is important in this context. In the context of the SCO summit, President Xi Jinping issued the fourth of his Global Initiatives called the Global Governance Initiative. This is a document which is incredibly important. I read it and looked at it, and it is a complete counter-design to the idea of a unipolar world which has one dominant power and all the other ones are colonies. This is a design whereby all countries big and small participate in a system of governance of equality, total respect for the sovereignty of the other, non-interference in internal affairs, respect for different social systems, cooperation, not voting on anything without the interests of the affected countries being consulted and taken into account, no change of the rules against the will of the affected countries, etc. It’s a whole huge catalogue, and I’m really very happy to say, it is the very concrete formulation of what I have been asking for for more than three years; namely the new global security and development architecture, for which I wrote Ten Principles. What the Global Governance Initiative does is to break it down into a very practical discussion of how to actually organize the participation of all countries in the realization of what I say in the Ten Principles, and what the other initiatives of China have outlined with the Belt and Road Initiative and similar things.

So, it is a very concrete proposal on how to bring back order to the world system. Naturally, it incorporates the UN Charter; it emphasizes the whole of the UN and the UN Charter and other existing international treaties. But it adds something which has been completely missing so far, and that is a framework like in the Peace of Westphalia in Münster and Osnabrück, people were sitting down for four years agreeing on principles and then fleshing it out in terms of all the details. What the Global Governance Initiative is, is a blueprint for the representatives of the different countries to sit down exactly like in the Peace of Westphalia at the negotiating table and sort things out according to these proposals and rules in great detail. So, I think this is exactly what would be the framework for the global security and development architecture, and for the idea for the Western nations to join with the Global Majority in the formation of a new system.

So, I would urge all of you listening and watching, to really pay attention to that. Because I’m absolutely certain that the countries of the Global South will absolutely be in favor of that, because it gives them the long-expected and long-desired equal rights in the world system. So, I think we should circulate this widely and have discussions about it; because it is an alternative for how the world can be brought back into order.

SCHLANGER: And I assume this will be part of the discussion at the International Peace Coalition Zoom call this Friday. Can you say something about that?

ZEPP-LAROUCHE: Yes. We will have several spokesmen from the Global South discussing the outcome of the SCO and the Global Governance Initiative. And naturally, we will have people from the Middle East; from Israel, from Palestine. Because this is the week of the UN General Assembly, and I’m pretty sure we will also cover predominantly the crisis in France, because as these mass demonstrations unfold and the general strike, I think the situation will get hotter and hotter. So, the need to change the system will become more clear, and that is naturally the topic for this coming Friday.

SCHLANGER: You can find a link for that at schillerinstitute.com. Helga, thanks for joining us today; this has been very interesting. People have to say on top of things, because things are moving so quickly.

ZEPP-LAROUCHE: Yes; join us, become active. This is not a time to sit on the fence.

af Megan Dobrodt 
9. september 2025 (EIRNS) — Tirsdag, i endnu en skamløs overtrædelse af international lov, iværksatte Israel langdistanceangreb mod Doha i Qatar, rettet mod ledere af Hamas, der var samlet der for at drøfte det seneste amerikanske forslag om våbenhvile i Gaza. Omkring kl. 16.00 lokal tid ramte tolv luftangreb boligblokke i byen, hvor to mennesker blev dræbt, herunder sønnen af en Hamas-leder, og andre blev såret. Israel meddelte stolt, at det stod bag de »præcise angreb« mod »Hamas’ øverste terrorledere« og sagde, at det havde informeret Det Hvide Hus inden angrebet.

Helga Zepp-LaRouche svarede: »Hvis Trump ikke fordømmer dette, er det jungleloven.«

Det Hvide Hus udsendte en erklæring, der fordømte placeringen af angrebet – »En ensidig bombning inde i Qatar, en suveræn nation, der er en tæt allieret med USA, og som arbejder meget hårdt og modigt tager risici sammen med os for at mægle fred, fremmer ikke Israels eller Amerikas mål« – men ikke målet med det, idet det kaldte elimineringen af Hamas »et værdigt mål«, selvom Hamas satte sig ned for at overveje et amerikansk forslag om våbenhvile.

Angrebene i Doha fulgte tæt efter lignende israelske bombninger af »terroristmål« i Libanon og Syrien mandag og tirsdag, hvilket endnu en gang demonstrerede, at den nuværende israelske regerings funktion er at sprænge muligheden for fred i luften.

Men husk, at Israel ikke er den politiske mester; det er håndgranaten. Lyndon LaRouches kommentarer i 2001 om det daværende Israels premierminister Ariel Sharon er måske endnu mere relevante i dag: »Alle os, der forstår de strategiske implikationer af den rolle, der i øjeblikket er tildelt disse israelske kejsere, ved med sikkerhed, som premierminister Rabin, der led martyrdøden, vidste, at det endelige resultat af det, Sharon og hans IDF-herrer gør, vil være Israels udslettelse.«

Så, cui bono? Hvem kastede håndgranaten?

For at begynde at forstå det, må man se på den langsigtede proces, der har ført til det lovmæssige sammenbrud af den neokoloniale verdensorden, ledet af det Britiske Imperium, som tog over i kølvandet på den amerikanske præsident Franklin Roosevelts død. Det geopolitiske system med plyndring og krig er forbi, og den Globale Majoritet, den største del af menneskeheden, er i færd med at danne en ny verdensøkonomisk orden. I sin erklæring fra 5. september 2025, »Vestens nationer må samarbejde med den nye verdensøkonomiske orden!«, som er tilgængelig for massedistribution på Schiller Instituttets hjemmeside, peger Schiller Instituttets grundlægger Helga Zepp-LaRouche på betydningen af de seneste udviklinger omkring det nye system:

“På topmødet i SCO (Shanghai Cooperation Organization) i Tianjin – der repræsenterer omkring 42 % af verdens befolkning – er der opstået en ny verdensorden, uafhængig af Vesten, baseret på principperne om suverænitet, ikke-indblanding, gensidigt fordelagtigt økonomisk samarbejde og fredeligt samarbejde…. De lande, der er samlet i SCO, sammen med de forskellige indbyrdes forbundne organisationer såsom BRIKS, Bælte- og Vej-Initiativet (BVI), Den eurasiske økonomiske Union (EAEU), ASEAN, CELAC og Den Afrikanske Union (AU), repræsenterer tilsammen 85 % af menneskeheden.”

Hør Miltons Lucifer, der med den paniske stemme fra nutidens neokoloniale globale elite skriger: »Bedre at regere i helvede end at tjene i himlen«! Det bør ikke komme som nogen overraskelse, at på

det historiske tidspunkt, hvor hele menneskeheden for første gang kunne erstatte kolonialismen med et win-win-system til gavn for hele menneskeheden, befinder vi os også i en periode med maksimal fare for provokationer hen imod krig.

Hvilken retning vi vil gå i, afhænger af hvad vi, menneskehedens borgere, kan gøre i dag – lige nu – for at vende tidevandet i Vesten hen imod samarbejde med det nye system. Dette er den eneste løsning på de rædsler, der udspiller sig i Gaza, som flere og flere stemmer kræver, at der gøres noget for at stoppe.

»Verden er således nået til et absolut vendepunkt,« siger Zepp-LaRouche. “Vi kan enten fortsætte den geopolitiske konfrontation mod Rusland og Kina og risikere en tredje – og denne gang endelig – verdenskrig, eller vi kan vælge at samarbejde med dette nye økonomiske system, der er ved at opstå….

»Det er i de kollektive vestlige nationers grundlæggende egeninteresse – som ikke længere er virkelig forenet – at samarbejde med staterne i den Globale Majoritet og i fællesskab at takle de store udfordringer, som menneskeheden står over for: at overvinde fattigdom og underudvikling, sikre varig verdensfred og sikre alle mennesker på denne planet retten til at udnytte deres potentiale.«

Billede: IDF