Reagerer universet på chok og ærefrygt?

Dennis Small Eirns

10. januar 2026

City of Londons førende dagblad, Financial Times, opsummerede verdenssituationen ti dage inde i det nye år med følgende overskrift: »Trump tager kampen op mod verden i en uge præget af chok og ærefrygt.«

Artiklen startede med at gøre status: »En skydeglad, ekspansionistisk Trump iværksatte en militæroperation for at fange Venezuelas stærke leder Nicolás Maduro og lovede at styre landet i den nærmeste fremtid, samtidig med at han fremsatte nye trusler om at overtage Grønland fra Danmark, en NATO-allieret, og advarede om at Cuba og Colombia kunne være de næste i Amerikas sigtekorn.« Efter at »USA fordoblede indsatsen for at gennemføre en fuldstændig søblokade« af Venezuela, forfulgte den amerikanske kystvagt »et russisk olietankskib over det nordlige Atlanterhav« og bordede det senere med magt. FT mindede læserne om, at Trump for få dage siden havde fortalt New York Times, at kun »min egen moral [og] min egen fornuft« kunne stoppe ham. »Jeg har ikke brug for international lovgivning.«

Derefter kom FT til det centrale punkt: »På Truth Social meddelte han [Trump] nonchalant, at han ville kræve en forhøjelse af forsvarsudgifterne med 50 procent inden 2027, en kæmpe stigning fra 1 billion dollar til 1,5 billioner dollar.«

Vi minder læserne om, at det nuværende amerikanske forsvarsbudget på 1 billion dollar – som i vid udstrækning suges op af Wall Street og City of London gennem deres kontrollerede mellemhandlere såsom Lockheed Martin, Raytheon og Northrop Grumman – udgør omkring 14 % af det samlede føderale budget for 2025 på 7 billioner dollar. De nuværende rentebetalinger på den føderale regerings gæld på 38 billioner dollar (og stigende) udgør yderligere 1 billion dollar (dvs. yderligere 14 %), hvoraf mindst halvdelen også går til vestlige banker.

Hvis Trumps nye forsvarsbudget bliver vedtaget, vil det æde mere end 20 % af det nationale budget!

Dette er Schachtiansk økonomi, opkaldt efter den politik, der blev gennemført af Hitlers centralbankchef Hjalmar Schacht, hvor man bruger en monumental militær oprustning til at gennemføre folkemordslignende plyndringer gennem krig for at opretholde en falleret spekulativ finansboble.

Hvis man lægger det hele sammen, inklusive den tiltagende drift mod atomkrig med Rusland, kan det vi er vidne til i dag bedst beskrives som en politik med »Schacht og ærefrygt« – brugen af ren terror og rå magt til at påtvinge planeten et kollapsende imperiums vilje.

Men reagerer det fysiske, økonomiske og politiske univers på chok og ærefrygt? Heldigvis gør det ikke det.

Langt størstedelen af verdens befolkning har ingen intentioner om at fortsætte som vasaler for Wall Streets dollar. De er fast besluttede på at gøre en ende på fattigdom og bringe højteknologisk udvikling til alle nationer. De kæmper med at finde måder at organisere en ny international sikkerheds- og udviklingsarkitektur for alle nationer, ikke kun de rige eller magtfulde.

Og, hvad der er afgørende, de retter deres blik mod USA i håb om, at der vil opstå et lederskab i det land, der kan standse fremstødet mod krig, respektere andre nationers suverænitet og vende tilbage til dets grundlæggende principper om at samarbejde med andre suveræne nationer for at opnå fremskridt for alle.

Den 10. januar afholdt Diane Sare et kampagnemøde i New York City for at bekendtgøre sit kandidatur til præsidentposten i USA. Da Sare var ved at afslutte sin tale, sendte en politisk leder i Venezuela – et land der den 3. januar blev angrebet militært af USA, og hvis præsident blev kidnappet med vold af USA – en presserende besked til denne nyhedstjeneste: »Tillykke! Hvis jeg var amerikaner, ville jeg stemme på Diane Sare.«

Bag denne enkle erklæring ligger den dybere årsag til, at »Schacht og ærefrygt« kan besejres. Den viser, at der ikke er nogen permanent grund til, at USA skal frygtes og betragtes som en farlig fjende af folk og nationer over hele kloden. Og at der er al mulig grund til, at USA igen bliver et håb og en leder for hele menneskeheden. Det var Lyndon LaRouches løfte, og det er i dag Sare-kampagnens løfte.