Helga Zepp-LaRouches hovedtale:
“Verdensfred er det vigtigste af alle menneskehedens udfordringer

Den 10. juni 2023 (EIRNS) – En intens fire timers dialog fandt sted på Schiller Instituttets onlinekonference “Verden har brug for JFK’s vision om fred” i dag, en begivenhed til minde om præsident John F. Kennedys historiske tale på American University den 10. juni 1963 – og det paradigme om mennesket, som den repræsenterede, er afgørende for at skabe fred i dag i denne farligste af alle globale kriser.

Blandt deltagerne var Helga Zepp-LaRouche, grundlægger af Schiller Instituttet; Donald Ramotar, tidligere præsident i Guyana; Pino Arlacchi, tidligere leder af FN’s kontor for narkotikakontrol (1997-2002) og tidligere medlem af parlamentet (Italien); Ray McGovern, tidligere senioranalytiker i CIA og medstifter af Veteran Intelligence Professionals for Sanity; dr. Chandra Muzaffar, grundlægger og præsident, JUST International, Malaysia; Diane Sare, amerikansk senatskandidat (New York); og Harley Schlanger, talsmand for LaRouche-organisationen. Mødet blev ledet af Schiller Instituttets Dennis Speed.

Fru Zepp-LaRouches åbningsbemærkninger er transskriberet nedenfor. De andre taleres indlæg findes i Dokumentation.

HELGA ZEPP-LAROUCHE: Godmorgen! Velkommen til jer alle sammen. Vi mindes, som Dennis lige har sagt, en af de vigtigste taler i efterkrigstiden; den tale, som JFK holdt for 60 år siden på American University, hans særdeles berømte fredstale. Men vi gør det ikke på en akademisk måde, vi gør det med en dramatisk verdensomspændende mobilisering af så mange kræfter som muligt, og som en indtrængende appel til den amerikanske regering om at vende tilbage til det livssyn, som John F. Kennedy gav udtryk for, at USA skal vende tilbage til at blive en fredsskabende kraft i verden, ikke, som Kennedy udtrykte det, “en Pax Americana påtvunget verden af amerikanske krigsvåben … men den form for fred, der gør livet på jorden værd at leve.”

Vi er nemlig bekymrede for, at verden er faretruende tæt på et muligt udbrud af en ny verdenskrig, som denne gang vil være atomar og dermed betyde udslettelsen af alt liv på Jorden. Fra på mandag, om to dage, starter den største NATO-luftkrigsmanøvre over Tyskland siden afslutningen af Den kolde Krig, Air Defender 23, med den hidtil største manøvreoverførsel af 100 kampfly fra USA til Tyskland, herunder Stealth F-35 med atomvåben, samt yderligere 120 kampfly fra andre lande. Grundlaget for manøvren er en luftkrig mod en imaginær fjende, som også råder over et potent luftvåben, og det er indlysende, hvem denne fjende ville være. I den nuværende situation med en eskalerende krig i Ukraine kan et militært uheld eller en pilots fejl meget let blive fejlfortolket som en aggressionshandling. Der har på det seneste været flere og flere ukrainske angreb på russisk territorium, og den russiske luftovervågning vil helt sikkert være i højeste alarmberedskab for at observere NATO’s manøvre. Russiske observatører, som kunne kontrollere, at manøvrerne ikke er et påskud for at forberede et atomangreb, er ikke blevet inviteret. Skønt denne manøvre har været forberedt siden 2018, vil det at gennemføre den under en varm krig midt i Europa sætte verden i fare for at uddø, selv hvis det ikke var tilsigtet, men blot et uheld. Denne manøvre må afblæses, før den starter!

Med et åbenlyst vanvittigt forslag om at drive atomkrig til det yderste, under overskriften: “Nøglen til at afslutte krigen i Ukraine? Angrib Krim”, har John E. Herbst, direktør for Atlantic Councils Eurasia Center, og Daniel Fried, medlem af rådet, nu gentaget forslaget fra det britiske Royal United Services Institute (RUSI) for et år siden om at “afslutte” krigen i Ukraine gennem at skabe en “Cuban Missile Crisis on steroids,” ved at lade Ukraine angribe Krim. Ved at ødelægge Kertj-broen ville Ukraine først indtage Krim, og så ville sprækkerne i Putins regime opstå, og han ville blive væltet. Derefter ville Rusland acceptere at have tabt krigen. Uden at nævne den største risiko for, at dette ville overskride den ultimative røde linje for den i øjeblikket stærkeste atommagt – Rusland – og en påviselig uvidenhed om manglen på den slags diskussioner, bag kulisserne, som eksisterede mellem Kennedy og Khrusjtjov, afspejler dette forslag tydeligvis tankegangen hos en stor fraktion i det anglo-amerikanske etablissement, som Atlantic Council er talerør for.

Ud over medlemmet af Order of the British Empire og tidligere kommandør for Storbritanniens og NATO’s kemiske, biologiske og radiologiske atomstyrker, hævder den britiske oberst Hamish de Bretton-Gordon (pensioneret) uden det mindste bevis, at præsident Putin ville forberede atomkraftværket i Zaporozhye som et “improviseret atomvåben”. Derfor bør Vesten handle for “hurtigst muligt at stoppe Putin” med “hvad det end kræver”, udtaler han.

Disse forslag er det rene vanvid. Det, der bør få enhver fornuftig person på planeten til at blive alarmeret i højeste grad, er ikke kun det faktum, at det er blevet “normalt” for de toneangivne medier at offentliggøre sådan en atomkrigsfremkaldende gift, men at næsten alle vestlige institutioner undlader at fordømme sådanne uansvarlige ytringer, men går med på den officielle fortælling om Putins “uprovokerede aggressionskrig”.

Situationen i dag er langt farligere end under Cuba-krisen og langt farligere end under mellemdistancemissilkrisen i begyndelsen af 1980’erne, men den offentlige bevidsthed er blevet knust af en ubarmhjertig krigspropaganda, som har dæmoniseret Rusland og i stigende grad Kina, og tilsyneladende udryddet enhver historisk erindring hos dele af befolkningen og efterlader andre med en følelse af fortvivlelse over, hvad de skal foretage sig!

Ja, hvad skal man gøre i dette utroligt farlige øjeblik i historien? Schiller Instituttet cirkulerer internationalt en appel til USA’s præsident – dvs. præsident Biden – om hurtigst muligt at vende tilbage til John F. Kennedys politik, som den kom til udtryk i hans fredstale, der blev holdt for 60 år siden i dag.

Min afdøde mand, Lyndon LaRouche, understregede, at mordet på Kennedy, og især Warren-kommissionens mørklægning af mordet, repræsenterede et afgørende brud, et dramatisk paradigmeskifte i amerikansk politik, en overtagelse af det, som præsident Eisenhower havde kaldt det “militær-industrielle kompleks”. Og at forvandlingen af den slags USA Kennedy talte om, et USA, der stod for “ikke blot fred for amerikanerne, men fred for alle mænd og kvinder – ikke blot fred i vores tid, men fred for alle tider”, til et USA, der insisterede på Pax Americana i en unipolær verden, som var begyndt at blive indført på det tidspunkt. Og med Kennedy blev hans grænseløse tillid til menneskets fuldkommenhed og kraften i hans troværdighed myrdet, og en nedadgående spiral ind i den nuværende dybe kulturelle krise tog sin begyndelse. Og det er ikke en overdrivelse at sige, at den nuværende forfærdelige situation, med masseskyderier hver 16. time, med de dramatiske selvmordsrater blandt unge, det omsiggribende stofmisbrug og håbløsheden for de fattigere dele af befolkningen, er resultatet af hvad det betød for det amerikanske samfund, at mordet på en valgt præsident og mørklægningen af det kunne finde sted, uden at de ansvarlige blev stillet til ansvar.

I henhold til Kennedy Assassination Records Collection Act fra 1992 skulle de såkaldte assassination records offentliggøres den 26. oktober 2017, medmindre “den amerikanske præsident bekræfter, at: (1) fortsat udsættelse er nødvendig på grund af en identificerbar skade på det militære forsvar, efterretningsoperationer, retshåndhævelse eller udøvelse af udenlandske relationer; og (2) den identificerbare skade er så alvorlig, at den opvejer den offentlige interesse i offentliggørelse.”

Denne udløbsdato fandt sted under præsident Trumps præsidentskab, som altid havde lovet, at han ville frigive disse dokumenter. Datoen passerede, og ifølge dommer Napolitano sagde Trump til ham: “Dommer, hvis du så, hvad jeg så, ville du vide, hvorfor jeg ikke kan frigive dem.”

Så hvad ville være en skade af en sådan alvor, at den ville opveje offentlighedens interesse i offentliggørelse? Jeg tror, det bringer os til sagens kerne. Robert Kennedy Jr, nevø til John F. Kennedy og søn af den ligeledes myrdede Robert Kennedy, afslørede for nylig, hvad hans far mistænkte ham for.

Hvad kunne være en større skade end at få en global atomkrig, som ville udslette menneskeheden og alle minder om den, fordi der ikke ville være nogen tilbage til at undersøge, hvordan det kom til denne tragedie uden sidestykke? Er det ikke den mest presserende opgave for alle, der har en vis kapacitet, at gøre alt for at frigive disse optegnelser fuldt ud, og ikke på den kontrollerede stykkevise facon, som Nationalarkivet gør i øjeblikket?

Hvis det kom til en atomkrig, så ville mordet på Kennedy og mørklægningen vise sig at have været “punctum saliens” i Friedrich Schillers forstand, hvorved en bane blev startet, som førte til katastrofen. Hvis muligheden for atomar udslettelse skal afværges for altid, kræver det absolut, at USA’s præsident vender tilbage til paradigmet i Kennedys fredstale.

Bortset fra den umiddelbare krise omkring Ukraine gennemgår verden lige nu en skelsættende forandring, som kun få er bevidste om i Vesten. Men mange flere mennesker er bevidste om det i landene i det Globale Syd. Det kollektive Vestens – USA, Storbritannien, EU (og mærkeligt nok Japan, som tror, at det er en del af Vesten) – forsøg på at opretholde den unipolære verden, som Fukuyama troede ville opstå efter Sovjetunionens sammenbrud (den såkaldte “historiens afslutning”), som en fortsættelse af Wolfowitz-doktrinen, fungerede ikke. I stedet for at underkaste sig den “regelbaserede orden” – som er et meget fleksibelt begreb, afhængigt af hvor det anvendes – anså landene i det Globale Syd det for mere fordelagtigt at samarbejde med Kinas Bælte- og Vej- Initiativ og realisere reel økonomisk udvikling, end at forblive i en egentlig kolonistatus dikteret af disse regler, såsom IMF’s betingelser eller åget af “passende teknologier”, som afskærer dem fra basale infrastrukturprojekter, der er forudsætningen for seriøs industrialisering. De seks udvidelser af NATO mod øst, som nu truer med at blive til Global NATO, gik hånd i hånd med bevæbningen af dollaren og sanktionsregimer mod ethvert land, der ikke ønskede at passe ind i denne unipolære verden. Resultatet var et epokegørende tilbageslag, som fortalerne for den verdensomspændende udbredelse af det neoliberale system som det eneste alternativ tydeligvis ikke havde forudset.

Som en slags selvforsvar leder disse nationer nu efter et andet system, der giver mulighed for at udvikle deres økonomier, og mange har som mål at blive et mellemindkomstland på relativt kort sigt. Over 30 af dem har ansøgt eller forsøger at ansøge om at blive medlemmer af BRIKS-Plus, og Bandung-ånden, Den alliancefrie Bevægelses store ambition, er vendt tilbage, og denne gang mere kraftfuldt, da den samarbejder med Kina og Bælte- og –Vej-Initiativet. Hvis USA og landene i det forsøgte Globale NATO fortsætter med at forsøge at “afkoble” eller “fjerne risikoen” fra det overvældende flertal af den menneskelige befolkning, som repræsenterer omkring 85% af menneskeheden, ville det være aldeles tragisk. Hvis verden blev opdelt i to grundlæggende blokke, ville det ikke kun skade verdensøkonomien enormt, det ville næsten helt sikkert føre til en tredje verdenskrig, selv hvis krisen omkring Ukraine kunne afbødes på kort sigt.

Det er måske ikke indlysende for den gennemsnitlige amerikaner eller tysker, men det er helt sikkert indlysende for efterretningstjenesterne, at lande som USA’s, Storbritanniens og Tysklands image har lidt voldsomt. Tyskland, for eksempel, som tidligere blev beundret internationalt for sine videnskabelige opdagelser og klassiske kultur, er blevet til grin i hele verden og har forladt atomenergi uden at have et alternativ? Med en regering, der ikke formår at gribe ind over for de skyldige i sabotagen af Nord Stream-rørledningerne? Eller forsvare sin befolkning mod en afindustrialisering af halvdelen af sin økonomi, som truer med at kaste hele Europa ud i økonomisk og socialt kaos! Og for USA? Det land, der engang var håbets fyrtårn og frihedens tempel, er nu frygtet, eller det der er værre. Ifølge en undersøgelse fra Watson Institute på Brown University er dødstallet for krigene efter 9/11 (11. sepember) mindst 937.000 mennesker på grund af direkte krigsvold, herunder væbnede styrker på alle sider af konflikterne, entreprenører, civile, journalister og humanitære arbejdere. Men mange gange flere er døde indirekte i disse krige på grund af følgevirkninger som underernæring, ødelagt infrastruktur og miljøforringelse; anslået 3,7 millioner. Altså mere end 4,5 millioner i alt.

Mange vil måske betragte det som en utopisk idé, at USA’s præsident, Biden, kunne bruge 60-årsdagen for Kennedys fredstale som anledning til at finde en måde at skabe fred med Rusland og Kina på, sådan som Kennedy greb spørgsmålet an, ved at vise respekt for den andens interesser og historiske bidrag. Hvis disse kritikere viser sig at have ret, kan hele menneskeheden ende i en tragedie. Men måske kan denne vision være en, som det amerikanske folk tager til sig, at præsident Biden bliver vor tids store fredsmægler og finder en plads i historien, som ikke “ender”; som ophører med at eksistere på grund af atomkrig, men som etablerer en ny æra for menneskeheden, hvor alle nationer lever sammen i en “ægte fred, den slags fred, der gør livet på jorden værd at leve, den slags, der gør det muligt for mænd og nationer at vokse og håbe og opbygge et bedre liv for deres børn – ikke blot fred for amerikanere, men fred for alle mænd og kvinder – ikke blot fred i vores tid, men fred for alle tider.”

Det er bestemt noget at kæmpe for! Tak skal I have.




Dialog i Danmark mellem Pakistans viceudenrigsminister H.E. Hina Rabbani Khar og
Schiller Instituttets stifter og international formand Helga Zepp-LaRouche

Den 10. juni 2023 (EIRNS)-En 15-minutters dialog til offentlig omtale fandt sted i går mellem H.E. Hina Rabbani Khar, Pakistans viceudenrigsminister (Minister of State for Foreign Affairs) (siden april 2020), og Helga Zepp-LaRouche, grundlægger og international formand af Schiller Instituttet, i anledning af minister Khars besøg i Danmark. Pakistans ambassade i Danmark havde inviteret Schiller Instituttet til en drøftelse med hende, hvori Helga Zepp-LaRouche deltog via Zoom. Til stede var også Tom Gillesberg, formand, og Michelle Rasmussen, viceformand for Schiller Instituttet i Danmark.

YouTube-videoen er tilgængelig her: https://youtu.be/4GtJMFd-T0c

Følgende blev inkluderet i pressemeddelelsen udsendt af Pakistans udenrigsministerium:

“Viceudenrigsministeren talte med den danske afdeling af Schiller Instituttet om Pakistans tilgang til vigtige regionale og internationale forhold. Den internationale præsident for Schiller Instituttet, Helga Zepp-LaRouche, deltog i samtalen via Zoom.”

Pressedækning: Pressemeddelelsen fra Pakistans udenrigsministerium vedrørende minister Khars rejse til Danmark og Finland, herunder hendes møde med Helga Zepp-LaRouche og Schiller Instituttet i Danmark, blev offentliggjort af pakistanske medier, herunder The International News og The Nation, Dispatch News Desk, samt dækning i Radio Pakistan, The Business Reporter og Urdu Point, som udelukkende nævnte Schiller Instituttet i Danmark. Den blev også inkluderet i ministeriets RSS-feed og vist på Pakistans ambassades hjemmeside i Danmark og sandsynligvis på de andre ambassader rundt om i verden. 

H.E. Hina Rabbani Khar er en ledende politiker i Pakistan, som har været udenrigsminister (2011-2013), finansminister (2008-2011) og økonomiminister (2003-2007) samt medlem af parlamentet. Hun repræsenterer Pakistan People’s Party. Minister Khar fungerer som viceminister i udenrigsministeriet næst efter udenrigsministeren.

På udenrigsministeriets hjemmeside står der: “Hendes periode som udenrigsminister huskes bedst for det “regionale omdrejningspunkt” i Pakistans udenrigspolitik, hvor hun koncentrerede sig om at opbygge bånd til Pakistans nærmeste nabolande. Dette omfattede normaliseringen af handelsforbindelserne med Indien, og en politik der rakte ud til alle politiske partier og etniciteter i Afghanistan. Hendes tid inden for finans og økonomiske anliggender omfattede Pakistans bilaterale og multilaterale økonomiske diplomati.

“Hina Rabbani Khar dimitterede fra det prestigefyldte Lahore University of Management and Sciences med en kandidatgrad i økonomi og tog senere en mastergrad i ledelse fra University of Massachusetts i Amherst.” (https://mofa.gov.pk/minister-of-state/ )

Referat af mødet:

Dialogen i går begyndte med en kort introduktion af Helga Zepp-LaRouche, fremført af Michelle Rasmussen fra Schiller Instituttet i Danmark.

Minister Khar beskrev derefter nogle af de udfordringer, Pakistan står overfor midt i den nuværende verdenskrise. Her følger en sammenfatning af nogle vigtige punkter.

Ministeren fortalte, at hun gerne ville beskrive, hvordan “resten”, som ikke er en del af “Vesten”, anskuer situationen. “Hvordan er vi endt i en verden, hvor suveræne lande bliver adspurgt: “Hvilken side er du på?”” Vi er på vores egen pakistanske banehalvdel, hvor vi allierer os med det ene eller det andet land eller den ene eller den anden gruppe af lande i overensstemmelse med vores interesser og værdier. Det, der truer os nu, er, at vi siden 1945 har fået at vide, at vi skal have frihandel, fri bevægelighed for varer, investeringer, mennesker og information, og nu får vi besked på, at vi skal opføre barrierer.

Hvert land har lært sin egen lektie af, hvordan verdens beslutninger er blevet truffet. De to interventioner, som inkluderer den der har været i Afghanistan i 40 år, har været meget bekostelige. Kameraerne bevæger sig væk, men kaos er stadig til stede. Nogle lande udtalte på FN’s Doha Afghanistan Forum, at de ikke havde fejlet – de havde haft succes med at indføre sanktioner og sikre, at de ikke havde adgang til deres reserver. Det betyder kvælning af en økonomi. Skal piger, der ikke kan gå i skole, heller ikke have mad? Er det vores reaktion på et regime, vi ikke kan lide?

Pakistan er udfordret med hensyn til at brødføde og uddanne egne børn, øge BNP og håndtere de katastrofale hændelser, som klimaforandringerne fører med sig. COVID og klimaforandringerne afslørede, at vi ikke kan sikre os selv inden for vores grænser. Det er trist og en smule umodent, at vi på et tidspunkt, hvor vi burde forberede regler for kunstig intelligens og klimaforandringer, har meget travlt med at opdele verden i stadig flere stykker.

Helga Zepp-LaRouche (omskrevet): Helga takkede indledningsvist ministeren for muligheden for at tale med hende. Jeg er dybt bekymret over faren for verdenskrig, som er meget overhængende med kombinationen af Ukraine-krisen og forsøget på at etablere et Globalt NATO. Men jeg ønsker ikke udelukkende at fokusere på det.

Samtidig har vi et utroligt potentiale, fordi Den alliancefrie Bevægelse, som var mere eller mindre ude af drift – jeg kan nævne, at min mand, Lyndon LaRouche, udviklede Den Internationale Udviklingsbank i 1976, og vi førte samtaler med disse lande, som praktisk talt vedtog forslaget på deres konference i Colombo, Sri Lanka. Det fungerede ikke på det tidspunkt, på trods af at størstedelen af verden ønskede en ny økonomisk orden. Lande blev destabiliseret – Indira Gandhi (Indien), fru Bandaranaike (Sri Lanka), Ali Bhuttos tragiske historie i Pakistan.

I de senere år, primært på grund af Bælte- og Vej-Initiativet (fra Kina) og potentialet for ægte økonomisk udvikling, som China-Pakistan Economic Corredor (CPEC) i Pakistan, er der sket en genoplivning af Den alliancefrie Bevægelse og Bandung-ånden (byen i Indonesien, hvor bevægelsen blev stiftet) – at det er muligt at gøre en ende på kolonialismen én gang for alle.

Det er et enormt potentiale, for hvis man udelukkende ser på verden fra det Globale Nord og konflikten med Rusland og Kina, ser det næsten håbløst ud. Hvis verden falder i to helt adskilte blokke, er jeg enig med Dr. Mahathir fra Malaysia i, at det udgør faren for Tredje Verdenskrig.

Det Globale Syd, som repræsenterer størstedelen af menneskeheden, og hvor stemningen er optimistisk, hvilket ses af, at 30 lande har ansøgt om at blive medlemmer af BRICS, må fremstå med en meget tydeligere stemme. Som præsident Sukarno (Indonesien) og Nehru (Indien) sagde i Bandung, hvis der kommer en verdenskrig, vil den påvirke det Globale Syd lige så meget som Nord. Det giver det Globale Syd ret til at lade deres stemme høre.

Det er derfor, jeg har foreslået en global sikkerheds- og udviklingsarkitektur med ti principper, som jeg gerne vil gøre jer opmærksomme på, fordi det skal diskuteres.

På randen af tredje verdenskrig og sammenbruddet af den atlantiske verdens finansielle system er spørgsmålet, om vi, som den eneste kreative art vi kender, er i stand til at skabe en verdensorden for alle nationers overlevelse og udvikling?

Minister Khar: Jeg er fuldstændig enig med dig. Jeg har lige talt ved European Council on Foreign Relations, og jeg fik at vide, at min tale var meget forfriskende, selv om den bare skulle have været ganske almindelig. Mens du talte, skrev jeg ned, hvad jeg vil skrive en artikel om: Syd er det nye Nord. Vi minder resten af verden om de ting, vi har lært, og som vi ikke kommer til at glemme.

Jeg betragter det som konkurrence, der ændrer sig til konfrontation og derefter måske til konflikt. Og vi mangler samarbejde, som er fuldstændig udeladt. Det er næsten, som om man ikke kan samarbejde i verden, at den splittes i to.

Jeg vil læse de ti principper, og det vil virkelig være umagen værd for os at tilegne det, og sætte det ind i vores tænkning, og introducere det til Udenrigsministeriet. Og så er der “Den Nye Silkevej bliver til Verdenslandbroen (Schiller Instituttets og EIR’s specielrapporter)”. Lad os holde kontakten. Det, vi potentielt kan se på, er måske en lektion til vores udenrigstjenestes akademi, så vi er i stand til at formidle dette til en bredere kreds.

Afslutningsvis takkede Michelle Rasmussen minister Khar for at give os mulighed for at præsentere vores synspunkter og overrakte hende tre specialrapporter, The New Silk Road Becomes the World Land-Bridge bind 1 og 2 og Extending the New Silk Road to the West Asia and Africa, som hun satte stor pris på. Minister Khar takkede derefter Helga Zepp-LaRouche og de to medlemmer af Schiller Instituttet fra Danmark.




Risikoen ved Vestens “Kina-strategi”?
International online-konference onsdag den 7. juni 2023 

Vi inviterer dig hermed til et onlineforum for at diskutere udfordringerne ved Vestens nuværende Kina-politik. 

Blandt talerne er 

– Helga Zepp-LaRouche, præsident for Det Internationale Schiller Institut, Tyskland 

– Zhang Jun, dekan for den økonomiske skole på Fudan Universitet i Shanghai, Kina 

– Charles Liu, Senior Fellow ved Taihe Institute, Kina 

– Ole Döring, professor ved Institut for Fremmedsprogsstudier ved Hunan Normal Universitetet, Kina

I det nuværende geopolitiske miljø bevæger vestlige ledere sig væk fra at referere til Kina som en “partner” og betoner Kina i højere grad som en “rival”. For eksempel har EU-Kommissionen for nyligt promoveret “de-risking” for at reducere Europas påståede afhængighed af Kina i visse økonomiske sektorer. USA’s “afkoblingsstrategi” søger at afskære Kina fra de teknologiske forsyningskæder. Og den tyske regering har erklæret Kina for en sikkerhedsrisiko og arbejder på en plan om at indføre import- og eksportkontrol, investeringsbarrierer og andre sanktioner mod Kina. 

Kina understreger på den anden side, at hvis landene ønsker at reducere risikoen, bør de handle mere med Kina. Hvad er mulighederne og potentialerne ved disse to synspunkter? Vestlige sanktioner mod russiske energiråvarer og varer har allerede vist den modsatte effekt og har i høj grad givet bagslag for Europa. Vil de vestlige ledere lære af denne fiasko og forhindre endnu en alvorlig fejlvurdering? 

I realiteten er Kina verdens vigtigste handels- og produktionscenter, og dets Bælte- og VejInitiativ bringer infrastrukturudvikling til de fleste lande, der har et behov for det. Vil Vesten reflektere over dette faktum og skabe et nyt paradigme for fredeligt win-win-samarbejde? Da den vestlige “fortælling” ikke levner plads til en sådan debat, ønsker vi at skabe en platform, hvor en bred alliance af internationale tænkere, iværksættere og politiske strateger kan føre en offentlig dialog.

June 7, 2023 (EIRNS)—Preliminary report on the June 7 Schiller Institute Webinar: “What Are the Risks of the West’s ‘China Strategy’”?

Stephan Ossenkopp, moderator, made some initial observations. During the last few days, the head of the BND has alleged that 40,000 Chinese students in Germany could potentially be working as spies. Authorities will closely monitor cooperation in the scientific and high-tech fields. G7 will monitor investments by member nations in China, and the EU has announced sanctions on companies which are allegedly helping Russia.

Helga: She commented on what she called an ominous new word, “de-risking.” “What is at stake is much more than the economic relation between Europe and China; it is the existence of Germany as an industrial state.” The “North” (the Atlantic nations plus Japan) is going not only against China, but against the BRICS and de facto against the entire Global South. She agrees with Malaysia’s Mahathir that this leads to WWIII. Concerning the situation in Germany, she marveled at “the amazing lack of interest” by the German government in investigating the sabotage of Nordstream. She reported a number of devastating statistics for the German economy, including that up to 46% of German industrial companies are considering relocation to US or China. She sees an impending systemic crisis, because the essential problem went unresolved in 2008. BRI gives 150 nations their first opportunity to realize their innate right to overcome poverty and underdevelopment. The Chinese economy is the world’s true growth engine. “President Lula heralded the new development bank headquartered in Shanghai as the coming great bank of the Global South.” “For Germany and other European nations, a positive future without cooperation with the Global South is impossible.”

Prof. Zhang Jun: The West tries to isolate China, but China can sustain its economic development by itself if necessary, including developing its own technologies to replace those being denied to it by the West (which may not be a bad thing; in the long run, this will prompt China to speed up its R&D.) Likewise, Western nations can find an alternative to the supply chain of China, but it will come with a high cost.

Ole Döring: He lamented the “serious, unprecedented, unfortunate and entirely unnecessary confrontation” between the West and China. Speaking of the West: “After 1989, they have entered a mind-zone called The End of History.” He referenced Immanuel Kant: “Concepts without experience are empty; experiences without concepts are blind.” He went on to say that “Contextual concepts such as race, gender and even culture have been deprived of their real meaning and have become weaponized.” “The Tower of Babel is crumbling once again.” “The West needs fresh input of realism and pragmatism in order to regain a humanistic balance. Such input can come from peoples and cultures who are eager to learn, and willing and able to share. Obviously, this makes China the number one choice as an ally….”
Döring approvingly quoted a German business leader who called for culture, science, or youth exchange with China. “However, if we use the wrong terms to describe ourselves and each other, we run a high risk, we get stuck in the past, we misjudge each other, and create avoidable misunderstandings…. Those who define human relationships as systems cut into their own flesh.”

Charles Liu: “It’s not just China, it’s the growth of Asia, the swing from the West to the East,” which “had China at its core.” “What we had in China, was the building of the most sophisticated, and the most modern, supply chain, and the logistics system, that exists in the world today.” He quoted Deng Xiaoping: “To get wealthy, you have to build a road first.” What China wants, is not to hear preaching from Europe about political correctness. China wants peace and stability, so that everybody can develop and benefit. Europe risks totally becoming a vassal of the Americans, and missing the boat of the BRI and the many benefits it brings.

Final remarks:
Ole Döring: Another “take home” from Kant: freedom means responsibility. There is no human being without education. Can we combine Kant and Confucius for education?

Charles Liu: Decoupling, interruption of supply chain, will cause social disorder, downgrading of living standards all over the world. Even without WWIII we could have a mess all over the world.

Helga: This moment of hope, when we could have a new era for mankind, could be ruined by de-risking/decoupling. Confucius’s image of “the sage” and Schiller’s Beautiful Soul are compatible visions of what is needed. Young Chinese are interested in Europe’s classical culture, we need to make the interest mutual.




Webcast med Helga Zepp LaRouche 31 maj: Læren af den 10. juni 1963:
Fred afhænger af at genskabe USA’s bedste traditioner

I en omfattende diskussion i dag rapporterede Schiller Instituttets Helga Zepp-LaRouche om sit netop afsluttede besøg i Kina, og det håb, der eksisterer blandt befolkningen dér for fredelige relationer med USA, på trods af de ” forværrede relationer” mellem de to nationer.

Hun indledte med at beskrive, hvordan intet af det, hun oplevede under sin rejse, passer med det negative syn på Kina, som vi hører om i Vesten.  Hun gik i detaljer med dette, da hun svarede på et spørgsmål om, hvorvidt Kina har en “dyb stat”, som skjuler sine sande hensigter.  Selv om deres stat ikke er perfekt, sagde hun, gør engagementet i det fælles bedste folk optimistiske, i modsætning til den fremherskende pessimisme blandt amerikanske og europæiske borgere om fremtiden.  Der er bekymring for, hvorvidt en krig mellem Kina og USA kan blive fremprovokeret af de kræfter, der er forbundet med Global NATO.  Hun fordømte den “dæmonisering” af Kina, som er typisk for vestlige medier og politikere, og foreslog at de, der er bekymrede for Kinas hensigter, skulle besøge landet for selv at se, hvad der foregår der.

Hun talte også om betydningen af mindehøjtideligheden for præsident Kennedys tale den 10. juni 1963, da det er en “smuk tale”, som afspejler et andet paradigme for Amerika, som de fleste unge mennesker ikke er klar over.  Som svar på et spørgsmål om, hvordan vi kan genskabe vores forfatningsmæssige friheder og umistelige rettigheder, understregede hun vigtigheden af de begivenheder, der er planlagt som en del af mobiliseringen den 10. juni.  Hvis USA ikke får disse rettigheder tilbage, konkluderede hun, vil hele verden lide under det.

Afskrift af webcast på engelsk.

HARLEY SCHLANGER: Hello welcome to our dialogue with Helga Zepp-LaRouche, the founder and Chairwoman of the Schiller Institute. It’s May 31, 2023, and I’m Harley Schlanger and I’ll be your host. You can send in your questions to questions@schillerinstitute.org.  

Helga has just returned from a trip to the People’s Republic of China. What an amazing time to make such a trip, as we are now, in a sense, in the midst between two paradigms: One, a paradigm of war that’s being directed by NATO, by the United Kingdom, and the United States against Russia in Ukraine, with an escalation virtually every day; and on the other side, a tremendous mobilization for a new paradigm of cooperation based on economic development. And for the new paradigm, the Chinese government is engaging in both economic and diplomatic policies toward that new paradigm. We have on the one side, the post-G7 meeting with the promise of more weapons, more money, more war; and on the other side, we’re seeing a lot of diplomacy, the Eurasian Economic Union just met, the Argentine Finance Minister was in China; there’s more talk every day of a move toward use of national currencies and away from the dollar system controlled by Wall Street and the City of London.

So Helga, I’m sure you have quite a bit to say about the trip to China. Why don’t we begin with a report from you on what you found on your visit?

 

HELGA ZEPP-LAROUCHE: I’m very happy, because it is really important to be able to go places; with the three years pandemic, one was practically stuck in one place. And again, what I have experienced so many times, I have to reiterate: Being in China, and I visited many institutions, and we also were invited to visit all kinds of industrial places, exhibitions, firms; and I can only say that nothing ever has happened to me in China which would fit the absolutely negative picture which is being portrayed by the mainstream media in the West. And that is really very upsetting, because, I’m not saying that China is a perfect country, but it is absolutely not what is being said in the West! It’s a country which is incredibly different from the West; people are generally very optimistic, extremely determined to accomplish things, to get things done, to continue on the road to improve the wellbeing of the people. And obviously, one of the major differences is that the role of the common good, as opposed to the extreme individualism which we find in the West historically and culturally, is much more in the genes of the Chinese for thousands of years. 

So people are in a certain sense much more determined for the good of the country, and since we have now the 10 years anniversary of the Belt and Road Initiative, this has been the most remarkable infrastructure project in the history of mankind, bringing economic development to many countries, especially in the Global South; and that reflects itself in the kind of diplomacy you just mentioned, because the countries of the Global South in general are extremely thankful that China reached out and gave them, for the first time, the opportunity to overcome poverty and underdevelopment, and nobody talks about the so-called “debt trap.” People are talking about, that they have now have perspectives, that they now have railways, ports, industrial parks. 

I can only say, what I have said many times in the past, but it is first of all totally unjust what is being done, the way China is being portrayed, because if you demonize a country which has no history of military aggression; if you look at the several thousand years of Chinese history, it had maybe a few wars, but as compared to the hundreds and hundreds of wars in the West, it is an absolutely non-aggressive country; it does not try to proselytize its own model; it does not demand that other countries buy into the political system of China; it has the highest respect for the different social systems that countries choose and their right to their own path. 

And naturally, right now, people are extremely concerned about the hardening of the relationship between the U.S. and China. And however, they don’t do it from a standpoint of defensiveness, they do it determined. I watched two Chinese movies with English subtitles, which were extremely interesting: One was on the history of the emergence of the Communist Party at the beginning of the 20th century; and the other one was about the developments of the People’s Republic of China after 1949. And when you watch these movies, you get a sense of the tremendous accomplishment, how China got rid of what they experienced as a great shame, the Century of Humiliation, the difficulties in founding the first traditional republic, and then more years of civil war, and then finally the creation of the People’s Republic. And they do not want to have that kind of trouble any more! So they will defend themselves, but they’re not aggressive.

However, the fact that recently, the Chinese Defense Minister refused to meet the American Defense Secretary in Singapore, in the context of the Shangri-La Dialogue security conference, reflects a hardened mood, that they do not want to be pushed around any more. And naturally, there is a big concern about the extension of Global NATO, the fact that Japan will open up a NATO office as of now, next year, in Tokyo; these are all questions of extreme concern. 

But anyway, if people have the chance to travel to China, it’s not inexpensive, but it is something somebody should do in their lifetime, once, and open your eyes and see with your own eyes what you see. And you will find that the reality of China is very, very different than what is being portrayed in the Western media. 

And given the fact that the two largest economies, the United States and China, if they don’t work together, the whole world suffers; and the present idea, to “decouple,” as it’s being pushed in the United States, or the more sophist way of saying the same thing coming from the European Union, to “de-risk”—what a word! This is a complete stupid word-creation—would be really devastating. It would be devastating for the world economy, and it would be catastrophic for European countries, and it would imply the danger of a military escalation as Dr. Mahathir of Malaysia, in my view, completely correctly analyzed it. He said, it would be a world catastrophe, if the world would fall into two different blocs and it would lead to a world war. 

What the Chinese say to all of this, they say, well, if the countries want to “de-risk” they should do more trade with China, because China is very reliable. So if you want to de-risk then come on and trade more.

Anyway, I would have a lot to say, but maybe some of the questions will cause me to say a couple of more things.

 

SCHLANGER: That’s a good start, and we do have more questions on China. But, this idea of “de-risk,” it reminds me of “pre-bunking.” There’s a whole new Orwellian vocabulary that’s being produced to explain away the intent for war that’s coming from NATO. 

We have a question from Maria, who’s the CEO of Music Box, Inc. She asks: “Of all that you saw, what was the greatest lesson you brought back from your trip?” 

 

ZEPP-LAROUCHE: I don’t know this Music Box, but I actually met several people from the music field, and that was, in one sense the most impressive, because they were totally excited about European Classical music. I don’t know if that pleases the questioner, because I don’t know if this Music Box involves Classical music. But, for example, there is a whole renaissance of Classical music in China. A lot of young people—several people I talked with basically said, when you go to a concert in Europe, you see Beethoven or other Classical composers, you see a lot of gray heads or white heads, because mostly old people go to these concerts. In China, it’s the young people, who are completely enthusiastic about Classical music, because they recognize the absolutely important contribution to the development of creativity that Classical music does. 

So I would say that this cultural optimism and the openness for a dialogue with other cultures, definitely was one thing which impressed me the most. 

And otherwise, I would say, it’s the attitude, who Chinese are so oriented to get things done. In a certain sense, they have all the virtues the Germans used to have, but no longer have. They are industrious, they are punctual, they are reliable, they get their work done on time, they have a tremendous work morale. As I said, these were all virtues which Germany was once famous for in the 1950s and ‘60s, maybe into ‘70s, but now the Germans, especially younger people want to have more free time, they want to have more leisure, work is less important. I mean, there is a benefit for that, but the country as a whole suffers. 

I think, to sum up those two points, what impresses me all the time, the most, and this time also, is a general positive world outlook, and an optimism which comes from that.

 

SCHLANGER: Now, here’s a question that came in from someone in San José: Are the Chinese you met worried about the possibility the Biden administration would provoke a war over Taiwan? 

 

ZEPP-LAROUCHE: I think, yes. I think the idea that there could be a war is definitely in the minds of the more—the think tanks and the people who are in the political activities. And what should they say? They look at what happened with the NATO expansions in Europe, six NATO expansions which they clearly share the view of Russia and many countries in the Global South, that it was these NATO expansions which contributed essentially to this war in Ukraine. And then they look at Global NATO. You know, NATO was originally supposed to be a North Atlantic defensive alliance against the Soviet Union and the Warsaw Pact. And when the Soviet Union disintegrated and the Warsaw Pact disappeared, NATO should have dissolved. And instead, now they are talking about “Global NATO,” into the Indo-Pacific. As I said, already, they want to open up an office in Japan, and naturally the various activities of NATO-related ships and forces in the South China Sea, and the continuous provocations around Taiwan, delivering weapons to Taiwan; Pelosi being de facto an official member of the government, despite the fact that she’s from the Congress, but in terms of line of succession hierarchy, she is in the line of the government of the United States. And despite the fact that the Biden administration also gives lip service to the One China policy, which is international law, nevertheless, they keep pushing the independence of Taiwan, encouraging forces there to go in that direction; and obviously, the Chinese do regard Taiwan as being part of mainland China, and they regard this as an extreme provocation and the red line which absolutely must not be crossed. 

So I think that there is clearly a determination. There were articles, not recently, but a little while ago, discussing if it would come to a military confrontation over Taiwan, or the PLA is absolutely convinced and certain that they would naturally win any such military confrontation:  Just look at the map—Taiwan is many thousands of miles away from the United States, and just a few miles away from the mainland, so who has the logistical advantage is pretty clear. And naturally, as long as it remains conventional, nobody has a chance to mess around with Taiwan.

So, I think they are worried, and I think that that is why the relationship between China and Russia, I think is absolutely there to stay. And if you look at the economic power of China and the military power of Russia as a combination, it’s definitely something one should not mess with.

 

SCHLANGER: I’ll take up one more question on China right now from Patricia, who asks something that I hear with some frequency: Is there a deep state in China that Biden works with? And is there a front that you may have met, that seems to be more friendly, that’s a fake, but really is part of the deep state as a deception?

 

ZEPP-LAROUCHE: Uh—I think that that is completely off the wall. The Communist Party is in control of the country. They have something which is called “whole-process democracy,” and it’s actually quite impressive. I think, if you are interested to really find out about China, you should look at that more closely. Because, they have a system whereby nobody makes a career, who does not go through all the different steps of government, starting with a local level; then if you are doing well on the local level, you will go to the county level; then from the county level to a municipal level; then from there to a provincial level. And you have to go through all of these different steps of leadership to qualify for higher positions of government, or even in the party. 

And the Chinese argue that that is a much better system, than the so-called Western parliamentarian democracy, or even the Presidential system in the United States, because, in Germany, for example, we had a politician once, whose name was Franz Müntefering, and he became sort of famous, because at one point he said, “Oh, it’s completely unfair to be reminded of promises I gave during the election campaign”—meaning that, a politician can say in the election campaign whatever he wants, and then it doesn’t matter what he does afterwards. 

In China, they are very proud to say there is an accountability, not only leading into this process of elections, but especially coming out of it, and making sure that whatever was discussed at various levels of decision-making is being carried out, and carried through, and that the accountability exists afterwards. 

So, I think whoever is spreading this idea about the “deep state” in China, I think it is really not existent. And President Xi Jinping in particular, he was extremely emphatic in the early years of his office, to make a campaign against corruption. And right now, you can see, this has really gotten through all pores of society: For example, when you try to give the waitress in a restaurant a tip, they don’t take it. They are basically told, and this is part of a long campaign, not to be susceptible to money, bribes and so forth. And I have only experienced that that is, indeed, the case. 

So, I think that there are definitely many problems which still have to be tackled; I think maybe people are working really very hard, and maybe people would enjoy to go more often to theaters. But the only real criticism I have met, and I always make it a point to talk to as many people as I can, was that the government is not doing enough: That all the laws are good, that the government is good, but if some problem occurs, it just means the government should be more forceful to make things function. And that is a completely different attitude than, let’s say in Germany, where people say, “Oh, too much government, and you can’t trust the government.” It’s the opposite in China.

So, I think that that line, and whoever has peddled that, has no credibility whatsoever. 

 

SCHLANGER: Now, here’s a question from someone who is organizing with the “Urgent Appeal,” that the Schiller Institute sent out. And by the way, let me remind people, we’re taking your questions at questions@schillerinstitutel.org, and you can still send in your questions now. 

But this is someone who is circulating the statement for signatures. She asks: “Can you say what you hope to accomplish with the statement the Schiller Institute issued, ‘Urgent Appeal by Citizens and Institutions from All Over the World to the (Next) President of the United States!’ What is the intent of circulating that?” [https://schillerinstitute.nationbuilder.com/urgent_appeal_by_citizens_and_institutions_from_all_over_the_world_to_the_next_president_of_the_united_states]

 

ZEPP-LAROUCHE:  Well, on the 10th of June is 60th anniversary of the famous speech by John F. Kennedy at the American University, which is generally called the “Peace Speech.” And if you haven’t don’t that yet, you should read that speech, or even listen to him on YouTube, because it is a beautiful speech, where Kennedy says that the world needs peace, coming from America, but not a Pax Americana, where the United States would enforce with weapons to subject all others and that way have a “peace of grave.” But to have a peace where each country can flourish and work together. [https://www.jfklibrary.org/archives/other-resources/john-f-kennedy-speeches/american-university-19630610]

And it’s a very beautiful, poetical speech. And it is so important that people listen to that speech—there are also other, incredible speeches by Kennedy, for example, one where he talks about the importance of art and culture, which I can only underwrite every word he is saying there, that it is the culture of a country which is what makes it human and what makes it beautiful. [https://www.kennedy-center.org/video/digital-stage/other/2020/an-american-pageant-of-the-arts/]

First of all, many young people have no real idea who Kennedy was, because they were born long, long after he had been assassinated, and therefore they don’t have a vivid idea any more that he represented a completely different paradigm of American politics. And this is very important, because what I want to accomplish with that statement is, as I mentioned before: We are in an unbelievable historic transformation right now, of which people in the West are hardly aware. The Global South is shifting—first of all, they have a completely new self-assurance; they have the economic ties, especially with China, but also among each other, Brazil, India, Indonesia—these are all major countries that are now rising. And the danger would be that the West remains arrogant, and basically says, “who are these people from the South? They should be submitting to the unipolar world,” because they will not.  

And it would be very dangerous if you would have a complete separation into two blocs, a Western bloc, and a bloc of Russia, China, and the Global South, because you can’t solve the problems of the world by this separation.  And if the dynamic would continue, that it would all turn anti-America, which is clearly a tendency, because the United States—there was just a report by Brown University; and they made a study and they said the interventionist wars in which the United States was involved after 9/11, resulted in 4.5 million deaths! Now, that is an unbelievable figure! [https://watson.brown.edu/costsofwar/files/cow/imce/papers/2023/Indirect%20Deaths.pdf ] And naturally, there are many people in the Global South also, who are not exactly friendly to the United States, and that’s probably the understatement of the year. And it would be very devastating if that would remain like that. Because I think if that is the tendency, World War III is unfortunately very likely down the road, or sooner or later.

So, since Kennedy represents a completely different paradigm of American politics, more like it was meant to be with the Founding Fathers, the American Revolution, the War of Independence against the British Empire, John Quincy Adams’ conception of foreign policy; Lincoln, Franklin D. Roosevelt, and then Kennedy, who, after all, defused the Cuban Missile Crisis, together with Khrushchev, and who had a very optimistic idea about the ability of man to solve any problems through science and technology. 

So, it’s a different paradigm. And by making this appeal, by saying, that what the whole world wishes, is that the United States would go back to that kind of a paradigm, which Kennedy represented. I think that first of all, it will help to educate people around the world to look at the United States in a more differentiated way, and hopefully, inside the United States also causes Americans to review their own history. Because, as my late husband, Lyndon LaRouche, emphatically always said, that things went wrong with America after the assassination of Kennedy, and especially the cover-up through the Warrant Commission. Because, if you assassinate the President of a country, which, obviously, the “lone assassin” theory does not hold for one minute, and then you have a cover-up and the institutions of that country are not able to remedy that, or find out the truth and find justice, this is an extremely—this was a break in the history of the United States. And the last 50, now 60 years, that is something one has to work through and find back to the kinds of values that existed with Franklin Roosevelt, with Kennedy, and I think that that’s the purpose. 

And I always think one should relate to the best tradition of the other, and not the worst. When I founded the Schiller Institute in 1984, the main purpose was to contribute to a just, new world economic order, and the idea that this is only possible if one has a renaissance of Classical culture and a dialogue of the best traditions of all cultures, with the idea that peace is really possible when you relate to the best of the other person, or the other country, or the other tradition, and vice versa. Because, when you bring forth what is good in the other, then that is the basis for peace.

So I hope with that, and the memory comes back, that America should become, again, a force for good in the world, and then the whole world would be peaceful, and happy.

 

SCHLANGER: OK. Happiness is important, as your husband always said, you have to “have fun.”

I have two more questions for you, Helga. One goes back to the war danger and it’s from Leo, who said: “Thank you for your good work.” He asks about NATO’s Air Defender 23 exercises coming up in about 10 days, will these be used as a cover, similar to what Seymour Hersh accused the NATO naval exercises in June 2022, to plant the explosives that blew up the Nord Stream pipelines. He said, “Could these exercises be used for a provocation?” 

 

ZEPP-LAROUCHE: Well, I think the reference to the Nord Stream pipelines, and how this maneuver was used, actually gives a reason for worry that something like that is possible.  But even without that, these Defender 23 maneuvers for sure will take place in a period of utmost tensions, already; escalated warfare, the recent new drone attacks into Moscow show—this is called a “terrorist act” by the Russians, and naturally, it’s an atmosphere of extreme tension. And even before, even without maneuvers, we had, in the last several years, so many incidents where fighter jets almost had collisions, or you had almost accidents with ships and jets. And I said: If world peace depends on the ability of a pilot to avoid an accident, you know, then we are really in bad shape! 

So, I think, that unfortunately, I have to say there is worry for this period, and we should really escalate our campaign, even if it does not look likely right now, that there must be negotiations.  And you have many forces—President Lula of Brazil, he’s all the time trying to get this peace club of the developing countries together; you have the Chinese trying to get support for their 12-point peace plan; which a high-ranking Chinese official just travelled throughout Europe, but he found very little response; Pope Francis is still very active, trying to promote the role of the Vatican for negotiations. So I think that that needs to be strengthened, and no matter what the refusal is, that is the way to go.

I can only say, we should all be mobilized, and we need a strong peace movement, a much stronger peace movement than we have right now. And the mobilization around June 10, where we have in many cities around the world, we have rallies in the morning and then at U.S. time in the afternoon, we have the conference, which I think takes place in Washington or New York.  But we have rallies around the world, so you should join them, and express your absolute determination to make the peace movement strong enough to be heard, and not to be overheard. 

 

SCHLANGER: And one of the ways you should do that is to do is to make a copy of the “Urgent Appeal by Citizens and Institutions from All Over the World to the (Next) President of the United States!” (https://assets.nationbuilder.com/schillerinstitute/pages/1092/attachments/original/1684363804/20230517_next_us_pres.pdf? ) Print it, copy it, distribute it, send it out via social media: Let’s get people talking about these ideas that Helga’s been presenting, in terms of what actually is the better tradition of the United States. 

And Helga, that brings me to the final question, from Lorry, who asks: “Will we ever get our inalienable rights and our Constitutional freedoms back in America?”

 

ZEPP-LAROUCHE: I think it requires a new American Revolution. I can only say, if America does not get these inalienable rights back, the whole world will suffer.  Because, you have right now a situation where the United States is the strongest military power. Maybe Russia has certain technological advantages here and there, but the U.S. does have a mighty military complex, and not only that.

I think the whole fate of humanity depends on the answer to that question, to be positive. Because, we have a financial crisis, the Scylla and Charybdis between hyperinflation and the chain-reaction collapse is clearly presently there, and it’s reflected in the fact that the central banks are really hovering between interest rate rising and lowering and rising again. If you had a collapse of the system, I think that would mean a heightened danger of war, because I don’t think the West would disintegrate as peacefully as the Warsaw Pact did in 1991. 

So, the kind of reform and the kind of reorganization of the financial system, as part of a new global security and development architecture which the Schiller Institute has been mobilizing for, is really extremely urgent. And right now, I think a similar approach—and I can assure you quite independently of each other, because I did not consult with the Chinese before I made this proposal, and I can prove that (anyway, that’s a different matter). The Chinese government, otherwise, Xi Jinping has this triple approach of the Global Security Initiative, the Global Development Initiative, and the Global Civilization Initiative, which is all part of a  package. And that is a framework for such discussions.  And we have to convince our European countries, because I’ve almost given up the hope that you can convince the Western establishments, because they’re like the three monkeys—blind, deaf, and don’t speak. I think they’re so arrogant, and convinced that they’re superior, like Josep Borrell, that they’re sitting in a beautiful “garden” and the rest of the world is a “jungle”! I mean, the whole world laughs about that! But they don’t get it! They don’t get it! They just are completely unwilling and unable to review their own behavior and correct, if they would find it full of flaws; but it does not occur to them.

So I think we have to mobilize the citizens, and that is really a question of not only the United States needs to go back to its inalienable rights, but also all of Europe. Because Europe, right now, is not following its own interests; I think we are being forced into an unipolar world which is very detrimental to the interests of European nations. 

We need a mobilization of the state citizens, or citizens have to become state citizens, meaning they have to qualify to know what is going on and not just rely on the very evil mass media at this point, because they’re streamlined, in ways which have not happened in 80 years, in Germany, for sure. 

So, we need citizens to be awake, to study, to learn about foreign policy, to learn about economics, and take responsibility for your own country: And then, we have a chance. It means, you should work with us.

 

SCHLANGER: Well, let me thank all of you for your questions. We have run out of time and couldn’t take them all. But Helga, let me thank you: I know you’re somewhat jet-lagged, just coming back, but I’m sure everyone appreciates what you’ve contributed to the discussion, and will take seriously your appeal to join this mobilization to bring back the best tradition of America, and not just for America, but for everyone. 

So Helga, thanks again, and I’ll see you next week.

 

ZEPP-LAROUCHE: Yes, till next week. 

 




Skriv under: Indtrængende appel fra borgere og institutioner fra hele verden
til den nuværende og kommende præsident i USA!

Underskriv venligst her på Schiller Instituttets internationale hjemmeside.

Den 10. juni er 60-årsdagen for den berømte tale af JFK på det Amerikanske Universitet, om det som han selv betegnede “det vigtigste emne på jorden: verdensfred”.

Præsident Kennedy holdt denne tale mindre end et år efter den cubanske missil-krise i 1962, midt i Den kolde Krig, men han var i stand til at få sine tilhørere til at hæve sig over den geopolitiske konflikt og til at anskue menneskehedens interesser som helhed.

I dag står vi over for en strategisk situation, der er betydeligt farligere end den, som opstod under højdepunktet af Cuba-krisen. De offensive NATO-våbensystemer er meget tættere på Ruslands grænse, end Cuba er på USA’s. 

NATO-våbnenes destruktionskraft er endnu kraftigere, varslingstiden før deres affyring kortere, og tilliden mellem lederne af de store atommagter er stort set ikke eksisterende, sammenlignet med relationen mellem Kennedy og Khrusjtjov.Bulletin of the Atomic Scientists har sat dommedagsuret til 90 sekunder før midnat, og det er måske for optimistisk.

Verden er i fare for at blive splittet i to blokke, en NATO-U.S.A.-Storbritannien-EU-blok og en blok bestående af Rusland, Kina og det ” Globale Syd”. Dette repræsenterer den akutte fare for en ny verdenskrig, som vil være atomar, og som derfor vil indebære udslettelse af den menneskelige art. Da Rusland og USA i øjeblikket råder over 90 % af samtlige kernevåben, rettet imod hinanden, og disse våben kunne ødelægge verden adskillige gange, er det et presserende anliggende for alle mennesker på jorden, at vi finder en udvej. Løsningen skal være på et plan, der overvinder geopolitik og tager udgangspunkt i den samlede menneskeheds interesse.

Vi, de undertegnede, udtrykker derfor vores håb om, at den nuværende og kommende præsident for USA finder storsindet i sig selv og indtager det synspunkt, som blev udtrykt af JFK i sin historiske tale.

Præsident Kennedy sagde den 10. juni 1963: “Hvilken form for fred mener jeg? Hvilken form for fred søger vi? Ikke en PaxAmericana, der påtvinges verden med amerikanske krigsvåben. Ikke en gravfred eller slavernes tryghed. Jeg taler om ægte fred, den form for fred, som gør livet på Jorden værd at leve og som gør det muligt for mennesker at vokse og håbe og bygge et bedre liv for deres børn – ikke blot fred for amerikanere, men fred for alle mænd og kvinder – ikke blot fred i vor tid, men fred for alle tider.«

Læs hele talen på engelsk her.

Mange vil måske mene, at det i dag er umuligt for en amerikansk præsident at fremføre en sådan tale. Og faktisk fremstilles den russiske præsident Putin i dag som mere ondskabsfuld end Khrusjtjov var dengang, og Kina fremstilles ligeledes som en stor trussel. Men præsident Kennedy roste ikke desto mindre russerne, og roste deres store bidrag inden for videnskab, industri og kultur. Han roste deres mod til at besejre Hitler i Anden Verdenskrig, hvor de ofrede mere end 26 millioner liv for denne sag. Verden har brug for en amerikansk præsident, der kan se den bedste tradition i hver enkelt nation, herunder Rusland og Kina, som grundlaget for gensidig tillid og grundlaget for fred.

Vi, de undertegnede ønsker, at Amerika igen skal være det Amerika, der blev udtrykt i denne smukke tale af JFK. Vi ønsker, at USA igen skal være et håbets fyrtårn. og et frihedens tempel. Vi mener, at dette er grundlaget for “fred for alle tider”, som JFK sagde.

Underskrivere: Helga Zepp-LaRouche, grundlægger af Schiller Instituttet

Underskriv venligst her på Schiller Instituttets internationale hjemmeside.




Helga Zepp-LaRouche giver interview til pakistansk tv om
“Ukraine-krisen og Kinas udenrigspolitik”

28. april 2023 (EIRNS)-Schiller Instituttets grundlægger og formand Helga Zepp-LaRouche gav et interview til Pakistan TV Worlds “Views on News”-udsendelse den 27. april med titlen “Ukraine-krisen og Kinas udenrigspolitik”. Anker Jawad Tehami talte med fru Zepp-LaRouche og i studiet med admiral Farhat Hussain Khan (pensioneret), formand for Center for Aerospace and Security Studies. 

JAWAD TEHAMI:  Hello and welcome to Views on News; I’m Jawad Tehami. 

Chinese President Xi Jinping says that as a responsible nation, Beijing can’t be a bystander to the Ukraine conflict, and China always stands on the side of peace, and China’s goal position regarding the Ukraine conflict is to promote peace via talks. Now, this is what Chinese President Xi Jinping during a phone call with Ukrainian President Volodymyr Zelenskyy which was an hour-long call. And this particular call has been termed as “meaningful” by Ukrainian President Volodymyr Zelenskyy.

Earlier we saw that China released a 12-point peace proposal regarding the resolution of the Ukraine conflict, which was welcomed by both Russia and Ukraine, that urged for an immediate ceasefire and the resumption of the peace talks between the two conflict sites. [https://www.fmprc.gov.cn/eng/wjdt_665385/2649_665393/202302/t20230224_11030713.html] However, the West, the U.S. and its NATO allies didn’t accept that particular peace proposal, rather questioned the position regarding China being a peace mediator or peace broker in this particular conflict. 

Now, specifically, talking about this phone call between Ukrainian President and Chinese President, Russia has welcomed Chinese initiative for a negotiated political settlement. The U.S. has also welcomed this particular phone call, yet, it has said that it is too soon to tell whether it will lead to a peace deal. 

On the other hand, we have seen that NATO’s chief Jens Stoltenberg has said that the U.S.-led alliance has provided over 98% of the combat vehicles. At the same time, in another major development, we’ve seen Britain’s Armed Forces Minister [James Heappey] told Parliament that the government has already started the shipment of depleted uranium ammunition to Ukraine. When the U.K. decided to provide Ukraine with the depleted uranium ammunition, it was strongly condemned by Russian President Vladimir Putin, who said that Russia would be forced to act accordingly. Russian Defense Minister at the time had said that the British decision left fewer steps before the potential nuclear collision between Russia and the West. After that, Russia also decided to deploy tactical nuclear weapons in the neighboring Belarus.

In today’s show we will be talking about how likely is the chance of a success of China’s mediation regarding the resolution of the Ukraine conflict, given the fact that recently we have seen a success on the foreign policy front for China, regarding the Iran-Saudi rapprochement and amid the continuity of the supply of weapons from NATO and the Western nations to Ukraine: What are the chances, is there any potential threat of a nuclear war between the West and Russia? 

To understand the entire gambit of this particular situation, we are honored to have been joined in the studio by Air Marshal (ret.) Mr. Farhat Hussain Khan; he’s president of the Center for Aerospace & Security Studies.  Mr. Farhat, thank you very much for your time for being with us on “Views on News.” We really appreciate that. On Skype at the same time, from Wiesbaden, Germany, we are being joined by Mrs. Helga Zepp-LaRouche. She is the founder and chairwoman of the Schiller Institute. Mrs. LaRouche, thank you very much for your time, also for being with us on “Views on News” tonight. 

Let me begin with the first question towards you, Mrs. LaRouche: How important and significant was this call between the Ukrainian and Chinese President? And also Beijing saying it wants to send an envoy to Kiev, to mediate a political settlement.  How do you see that, also? 

HELGA ZEPP-LAROUCHE: Well, I think this is extremely important and urgent, given the fact that the world really is on the verge of a nuclear catastrophe. I think that if there’s any country which has the power and credibility to mediate this conflict, it is China. First of all, I think China proven in the past, absolutely, that it is impartial. It was able, as you just mentioned, to get the governments of Iran and Saudi Arabia to the negotiation table, and now the President of Iran has been welcomed by Saudi Arabia, in a brotherly way—that’s a big jump forward.  And so I would really say that while the situation is extremely complex in Ukraine and around Ukraine, that there is a glimpse of hope, definitely. 

I think that what will come out of it, I personally think that President Zelenskyy is happy that President Xi Jinping has reached out to Ukraine in the way he did, because the Ukrainian people are the worst victims of this proxy war between the West and Russia, and they’re being slaughtered. And especially after the recent Pentagon leaks, where it came out that the United States government judged the military situation as being much worse than they were saying publicly—that, in my view, makes the Ukrainian people and the Ukrainian military the victims, the pawn, in a larger chess game. And the sooner that ends, the better. So I think this is extremely important.

If it will succeed? I think everybody has to be extremely watchful, because I think the United States is very factionalized. There are some people whom I would say are realists, like General Milley, who already several months ago demanded that there should be negotiations right now—and that is the military! So, there are some people who I think will be also backing this proposal, but there are also some hawks. For example, this week alone, there is a meeting of the “Free Nations of Post-Russia Forum” from the Hudson Institute and others, in Washington, even on Capitol Hill, who are talking about splitting Russia into 10 or 12 different pieces. And certain other people have talked about that the whole aim is to “weaken Russia,” to “ruin Russia,” and from the British side came not only the depleted uranium weapons, which I think is a total escalation, but also they have been pushing the Ukrainians to retake Crimea, and have what they call a ”Cuban missile crisis on steroids.” 

So this is a very complex situation, but I think if any country can do something, it is China. …

TEHAMI: … Air Marshal, your take on the phone call?


FARHAT HUSSAIN KHAN: Thank you very much. Actually, to stay right at the onset, this telephone call is very significant, even if it has made a small icebreaking. The reason being the Ukraine has taken a lot of tall in many fronts, politically, strategically, in military terms and also in the economic front of the entire world. And if you would allow me to call it, it is a mini-world war.  So any dent into pushing this crisis backward is a success. 

So therefore, we encourage it. It has been acknowledged by Russia and well as the United States, that’s one. Secondly, whenever such things happen, it is the credibility of the overture that matters. Now, look at China: go back by 20-30 years, in the entire process of world politics and the world order that we’ve been talking about, China has never been aggressive to any country, one. They have always talked of peace. When the U.S.-led coalition raised the hype of Indo-Pacific strategy to contain China, they also presented a five-point peace formula. So, Mr. Xi has demonstrated his abilities to conduct peace. That’s the viability behind the entire force. 

The other thing is, it has a relationship with Russia that can make the difference, second. 

Therefore, what is the cause of the war? The cause of the war is the Russian concern of security, that Ukraine should not form part of NATO. And there are other things also, but the prime demand here, they should not join NATO, so that we have a buffer between. So the players that are there, Russia and Ukraine, have assembly to look at in the form of President Xi as a peace mediator. 

I think while results will come later, this call, which lasted for a long time, about an hour or so, and is welcome by the players. It has greatly impacted the world environment! Look, if there is someone who can make the fact, that is Mr. Xi, and he is moving in that direction.  Of course, it’s a bloody war and has caused devastation; it’ll probably take time. But the movement forward, the presentation of the 12-points, that first point is, OK, at least de-escalate. And then stop the war, and then start to talk. What to talk about is something later, but at least, small, little steps that the environment matters, the environment that the world has perceived today, after this call, is a message of peace from China, a country that has recently put two warriors at peace, in terms of Saudi Arabia and Iran that have been fighting for the last 35 years! On various fronts, I think China has proved its credentials and it will make a lot of difference in the peace process. 

TEHAMI: Mrs. LaRouche, when we talk about Ukraine’s perspective, Ukrainian President Volodymyr Zelenskyy at that time, when China released its 12-point peace proposal, the resolution of the Ukraine conflict, he welcomed that. Now, out of this particular call, he termed it as being “meaningful.” But we saw, on the other hand, when NATO Secretary General was in Ukraine, Mr. Volodymyr Zelenskyy asked for more weapons to continue with the war. What do we understand out of it? On one side, he wants this particular stride of the efforts that are being made by China, he welcomes those; on the other side, he calls on NATO for supplying more weapons. What do we understand out of this particular thing?


ZEPP-LAROUCHE: I have not looked into the head of Mr. Zelenskyy, but he already was once ready to have peace negotiations, and that was in March 2022. This was in Turkiye, where the chances that it could have come to a negotiated end of this war were there; and then it was [then British Prime Minister] Boris Johnson who personally flew into Kiev and put pressure on the Ukrainian government to not do that. So given the fact that the Ukrainian economy is completely smashed, a lot of the infrastructure is destroyed, the economy is—I don’t know how many percent they’re still functioning, but it’s devastated, and before the war, China was the largest trade partner of Ukraine. And if Ukraine has any hope to go back to a normal life, and to have reconstruction, I think there are some people in the West who are already speculating on investment, and basically integrating Ukraine into the West. 

But the West is not so attractive right now, because if you look at the banking crisis, the United States, only six weeks after the first, Silicon Valley Bank went bankrupt, and you have a new banking crisis erupting. The UBS took over the Credit Suisse, but that is not going smoothly. So the West has severe economic problems. And frankly, what is the long term, or the medium-term perspective, would be that the Belt and Road Initiative would be extended as Eurasian perspective, in that case, Ukraine would be in a completely different position, and could become a bridge between Europe and the rest of Asia.

So if people in Ukraine think about it right, it is in their best interests that China should play a mediating role, and therefore, I personally think that President Zelenskyy is being pressured by the hawks in the West to go into the confrontation and have the military victory on the battlefield.  Now, I think that many military experts are basically saying that the chances for Ukraine to win “on the battlefield” (in quotes) are practically nonexistent, because… 


TEHAMI: Why are they less or nonexistent, for that matter, Mrs. LaRouche? Pardon me for the interruption, but why are they are less, in the chances for Ukrainian victory in battle? 


ZEPP-LAROUCHE: Well, it’s the estimate, and this is the view of several military experts from Germany, Italy, Switzerland, France, and the Pentagon papers have said that themselves. Because the Ukrainian population is much smaller than the Russian population. The idea that you can pump this country full of weapons, naturally, you can escalate, and then you reach a trip-wire, and then you are risking a large war, but nobody wins either.  So, I don’t think the idea of “winning” this war in Ukraine is—even in the United States several people have dropped that recently among others—Richard Haass, who is the president of Council on Foreign Relations.  So the voices who basically say, look, let’s stop this, it was a terrible thing, it should never have happened, that number of people are growing. 

So, naturally, you could fight this war forever, and have a grinding up of the population, but I think that that is not a realistic perspective. If people push the Ukrainians, for example, to use weapons which hit long into the territory of Russia, then you are in danger of crossing a red line. And Mr. Medvedev has warned, and not only Medvedev, but several Russian officials in the recent weeks, have warned dramatically that we’re inching step by step toward the great catastrophe.  And also if people are urging the Ukrainians to retake Crimea, that is another red line. 

So I think this intervention of President Xi Jinping coming into the picture, is really one second before 12. And I really can only hope that all the reasonable people in the world cooperate to make this work….

TEHAMI: Let me take Mrs. LaRouche’s view on this also: Do you think if Ukraine has finally realized that the efforts, or the strides that China is trying to put in for peace and the resolution of the Ukrainian conflict through talks, is it in a position to strike a peace deal without the influence of the West?


ZEPP-LAROUCHE: Well, that remains to be seen. I don’t think the Ukrainian government is very independent. I think that it has more to do with what the factional lineup is in the West. For example, Mr. Macron has clearly indicated in the recent period, that he does not want to be totally in the camp of the United States. He said that in respect to Taiwan, where he said Taiwan is an internal Chinese affair and the Europeans should not get drawn by the United States into this conflict. Which many people, even in Germany, agree with him. Naturally, the United States and Great Britain say the opposite, and call the question of loyalty of the West and values of the West and all of this verbiage which is being used. But the reality is, any peace-loving person, anybody who is not a madman or madwoman, should understand that the continuation of the escalation threatens the annihilation of the human species! I have been studying this a lot, and if you listen to people like Steven Starr, who is a nuclear analyst in the United States, or other people who are studying what happens in the case of one nuclear weapon being used, the danger is almost 100% certainty that all nuclear weapons will be used. Because I don’t think that a regional nuclear war is possible: It’s the logic of nuclear war, that the entire arsenal comes into play. And that means that all life on the planet will be destroyed in a nuclear winter that follows for about 10 years after such a nuclear war. And then there will be absolutely nobody left to even study the causes, because no historian will be alive to look into the matter!

And I think if people would be aware of the fact that, given the fact that the warning time when one side would realize there is a nuclear missile launched, the warning time the leadership on one or the other side is a few minutes, somewhere between 5 and 10 minutes, when the decision has to be made, when the flight time of ICBMs is about maximum 20-30 minutes: And then, it’s all over!  That means that the warning time is so short, and if you think how many irrational people are around, and how many near-incidents have already happened, where a disaster was only avoided because one pilot was able to make a very good flight maneuver to escape a conflict—I think if people would understand how much the human species is at risk, we all would be in the streets demanding an immediate end to the war. 

Because if people, the life of the human species and the existence of the human species is so precious: We are the most creative species of all the other species, we’re the only ones that can discover things, who can make beautiful art, who can make scientific discoveries. And all of that would be lost—and for what?

So, I think the brinkmanship, or the very idea of geopolitics has to be stopped. I really think we have to move out of the idea of—unipolarity is not functioning; that has disappeared already.  But also multipolarity is not good enough, because you still have the danger of geopolitical conflict between one bloc and another bloc. And I think we have to urgently move into a new paradigm, where we think about the one humanity first, before we think about national interests.  And this is also why I think that President Xi Jinping is uniquely qualified, because he has in the recent period, not only launched the Belt and Road Initiative, but also the Global Security Initiative, the Global Development Initiative, and more recently, the Global Civilizational Initiative, which is one way of putting a dialogue of cultures, or dialogue of civilizations on the table. And I think a combination of all of these approaches is really necessary to defuse this situation. 

TEHAMI: Mrs. LaRouche, as you have very comprehensively shed light on the existential threat to humanity, the threat of the use of thermonuclear weapons, now, when we specifically talk about those 12 points, the point No. 8 by China categorically says that “Reducing strategic risks. Nuclear weapons must not be used and nuclear wars must not be fought. The threat or use of nuclear weapons should be opposed….” [https://www.fmprc.gov.cn/eng/wjdt_665385/2649_665393/202302/t20230224_11030713.html]

On the other side, we see the U.K. shipping depleted uranium shells to Ukraine, as a result of which, we saw a condemnation by the Russian President. And then, Russia also decided to deploy tactical nuclear weapons to neighboring Belarus.  

So on one side, we see the initiatives by China to discourage the use of nuclear weapons, on the other side, we continuously see the escalation on this front. How much bigger a threat of use of nuclear weapons regarding Ukraine conflict at this point in time happens to be? 


ZEPP-LAROUCHE: I think Ukraine would just be the trigger point. Because the United States official doctrine—and Biden, I think had promised at one point, he would change that, but then he did not—the U.S. has in their strategic doctrine the possibility of a preemptive use of nuclear weapons. And in the recent period, a few months ago, or maybe less than two months ago, Russia, or actually President Putin has said that because of this existing U.S. doctrine, because of the general strategic situation, it forces Russia to do likewise! That means, Russia has now said because the United States has the preemptive use of nuclear weapons in their doctrine, that Russia is basically abandoning its idea that they’re not using first-strike of nuclear weapons. 

Now, that is why I was making so much alarm on the question of how close we are. Because if you have the two largest nuclear powers in the world basically not trusting each other—the trust has been completely destroyed, the usual kinds of back-channels do not exist, this is why I really think we are in a situation much more dangerous than even at the height of the Cuban Missile Crisis, because if you look at the historical records, even when that crisis was at its high point, you had between Kennedy and Khrushchev, a quite reasonable negotiation in the background. And I don’t think that exists right now!  And that makes the situation right now much, much more dangerous, and that is why the Schiller Institute—we have been pushing the idea that we urgently need a new security and development architecture, which takes into account the interests of every single nation on the planet. [https://schillerinstitute.com/blog/2022/11/30/ten-principles-of-a-new-international-security-and-development-architecture/]

Unfortunately the idea of a European security architecture, no longer looks very likely. That existed at the time of the German reunification and the end of the Soviet Union: Gorbachev talked about the “common European house”; Putin talked many times in the beginning about a security structure from Vladivostok to Lisbon. But that in a certain sense, the chemistry does not exist any more, because of so many things which have happened, especially the destruction of trust to which [former German Chancellor] Merkel and [former French President] Hollande contributed by saying the whole Minsk agreement was just a charade to gain time to arm the Ukrainian troops.

So that’s why I think we have to take it a step higher, and that is, the idea of having a security architecture which includes {every} country: Russia, China, United States, and all the other countries. And the only way how one could do that, is by having a development: I wrote Ten Principles for how such a security architecture could look like, and it’s a very comprehensive idea. But it connects to the Peace of Westphalia, which ended 150 years of religious warfare in Europe, by coming to the conclusion that if the fight would continue, there would be nobody left to enjoy the victory, because everybody would be dead. And that’s I think exactly the point that we are at, because if it comes to the use of nuclear weapons, there will be absolutely nobody who will enjoy the victory, because we all will be dead: And I think that has to be the starting point.  

We are the creative species: Can we give ourselves an order, which allows the survival of the human species? Or are we stuck in stupid geopolitical games which risk—I think war in the time of thermonuclear weapons is not an option of conflict resolution any more. And that’s why I think the 12-point proposal by Xi Jinping is the best formula to start negotiations with. It doesn’t answer all questions, yet, but the whole point is to enter discussion, to enter a process of sorting things out: Finding out what are the vital interests of the one side? What are the absolutely non-negotiable arguments on the other side? And then, to arrive a compromise at a higher level, you know, when you take a policy which benefits everybody, then you can find a peaceful solution. But I think we are really in an absolutely urgent need of that. … 

TEHAMI: Mrs. LaRouche, when we talk about the 12-point peace proposal, now, as you already mentioned in one of your takes that I just collected from your website, in which you talk about the U.S. and NATO allies rejecting this 12-point peace proposal for certain reasons. I would like you to shed a bit of light regarding that one as well.  

When we talk about China’s position on Ukraine conflict, it has neither condemned Russia’s special military operation in Ukraine, nor endorsed it. And that is what exactly irritates the Western nations, particularly the U.S. 

So what does basically China have to do now, after it has set a good example, where it can act as a peace mediator, given the fact it has mediated the restoration of diplomatic ties between Iran and Saudi Arabia, at the same time?


ZEPP-LAROUCHE: I think China is a country which I think is based on a 2,500-year tradition of Confucianism. I think that plays for sort of the “genes” of the Chinese philosophy, or the Chinese people, a much deeper role than even Marxism—that’s my view. I don’t think that the Chinese would all agree with that, but that’s my conclusion. Or, they call it socialism with Chinese characteristics, and these characteristics are Confucian, in my view, in my observation. And that means that they have an idea of a harmonic development, that you have to have harmony in the family, so that there’s harmony in the state, and there has to be harmony among the states, so there’s harmony in the world.  

And that is actually a world outlook which is the reason why, after 10 years of Belt and Road Initiative, there are now 150 countries that are cooperating with China, and they feel that they have a lot of benefits by doing so. There is also a complete renaissance of the Non-Aligned Movement, which I think is a big factor in the world situation: Xi Jinping talks about that we are experiencing changes as they have not been seen in 100 years. I would say maybe even longer: Because the developing countries, the countries of the Global South do not want to continue with a modern form of colonialism, because colonialism formally ended many decades ago, but in reality it continued to exist in the form of IMF conditionalities, of the World Bank policies. But now, the BRICS countries are there, and in the recent period, 19 countries have made requests to join the BRICS—13 of them formally and 6 of them informally. But the BRICS already has, without that, more GDP than the G7. Now, if you add these 19 countries, they will be the largest economic bloc. The growth rates around these countries of China are 5% for this year; if you look at the West, it’s basically zero and with a galloping inflation. 

So it is very clearly that the momentum is going in the direction of the new paradigm. The BRICS countries have just reinvigorated the New Development Bank. [Former President of Brazil] Mrs. Dilma Rousseff is the new president of the New Development Bank, and Brazilian President Lula has just said that the New Development Bank has the great potential to become the great bank of the Global South. Now, that is a dynamic which I think that any country, including Ukraine, which sees that and says, “Look, maybe it is more advantageous if we find a way of getting to peace, becoming part of this development, and go towards a harmonic resolution of this conflict.” And I keep saying that the West should stop trying to contain China, which it will not be possible peacefully in any case, because how can you contain a country which has 1.4 billion people and which has an economic policy which is extremely successful, for 40 years!  China did not experience the kind of cycles which exist—

TEHAMI: Mrs. LaRouche, do you mean to say that the West should take the Chinese proposal for peace seriously, rather than going for containing it—a population of 1.4 billion people?


ZEPP-LAROUCHE: Yes, exactly! 


TEHAMI: Mrs. Helga Zepp-LaRouche, founder and chairwoman of the Schiller Institute, joining us via Skype from Wiesbaden, Germany. Thank you very much for being with us on “Views on News” tonight. We really appreciate that. In the studio we were joined by Air Marshal (ret.) Farhat Hussain Khan, President of the Center for Aerospace and Security Studies, thank you very much for your time being with us, also. It was an enlightening discussion indeed!  And with that we come to the end of today’s show. 




Video med Helga Zepp La-Rouche:
Uden udvikling af samtlige nationer kan der ikke skabes varig fred på planeten

HZL tale begynder 19:10




Organiser nu for at skabe fremtiden

Den 18. april 2023 (EIRNS) – Siden sidste år har vestlige ledere bombastisk proklameret deres planer om at “straffe” og “svække” Rusland for dets invasion i Ukraine og endda truet med at “isolere” det fra det globale samfund. Dette omfattede foranstaltninger fra sanktioner mod alt og alle russere til den såkaldte “finansielle atombombe”, der går ud på at udelukke Rusland fra det internationale SWIFT-betalingssystem. Men langt fra at tvinge Rusland i knæ har disse og andre foranstaltninger i stigende grad givet bagslag og fanget mange med bukserne nede.

I den seneste uge har både USA’s finansminister Janet Yellen og den tidligere finansminister Larry Summers beskrevet dette, idet Yellen konstaterede, at vestlige sanktioner “kan underminere dollarens herredømme”, og Summers sagde, at “det ser lidt ensomt ud” på vores side af historien. Den seneste til at indrømme dette faktum er formanden for Den Europæiske Centralbank, Christine LaGarde, som mandag fastslog, at “vi er vidne til en fragmentering af den globale økonomi i konkurrerende blokke”, og at mange lande kan blive tvunget væk fra det dollarbaserede system “på grund af brugen af finansielle sanktioner i det seneste årti”.

Løsningen på dette er enkel: Ophør med sanktionerne! Ikke alene virker disse sanktioner med tilbagevirkende kraft – og skader de vestlige lande mere end de tilsigtede mål – men de forårsager også ødelæggelser i udviklingslande rundt om i verden, som ofte kæmper for at skaffe selv det mest basale i livet som f.eks. mad og brændstof. Brugen af økonomiske sanktioner er umoralsk og er blot et udtryk for, at den nation, der anvender dem, er moralsk og politisk bankerot.

I IMF’s World Economic Outlook fra april 2023 skitseres de vigtigste vækstområder på verdensplan i de næste fem år. Kina stod øverst på listen, med Indien på andenpladsen. Rapporten fastslog endvidere, at BRICS-landene vil bidrage med mere økonomisk vækst end G7-landene. På trods af dette fokuserede G7-udenrigsministrene, der netop har afsluttet deres topmøde i Japan i tirsdags, i deres endelige fælles erklæring på at fordømme både Rusland og Kina! Biden-administrationen planlægger også en ny bekendtgørelse, der har til formål at “begrænse amerikanske investeringer i Kina”, som opfølgning på den voksende opfordring til afkobling og den skumle, anti-kinesiske RESTRICT-lov.

I modsætning hertil står Schiller Instituttets konference i sidste weekend, hvor man redegjorde for vejen ud af denne krise. Som Schiller Instituttets grundlægger, Helga Zepp-LaRouche, sagde i slutningen af det første panel:

“Så da der ikke er nogen løsning inden for denne nuværende udformning og system, må vi tænke i retning af at katapultere verden ind i et nyt paradigme, og det kræver efter min mening, at vi meget hurtigt gør noget for at oplyse folk i Europa og USA om, at Kina ikke er fjenden, Rusland ikke er fjenden, det Globale Syd ikke er fjenden, og at det, som massemedierne forsøger at skildre lige nu, er krigspropaganda. Det bør ikke accepteres. Jeg mener, at vi må katalysere en bevægelse – en verdensomspændende bevægelse af verdensborgere, som grundlæggende siger: “Vi kræver et nyt paradigme, hvor man sætter den fælles menneskeheds interesser i første række”.

“Derfor mener jeg, at en sådan konference om en ny sikkerheds- og udviklingsarkitektur – eller mange konferencer – kan gennemføres af BRICS, kan gennemføres af en gruppe af nationer, en anden kombination, måske nogle tænketanke, måske nogle universiteter, men jeg mener, at vi er nødt til at engagere verdenssamfundet [i] hvad vi skal gøre for at komme ud af denne utroligt farlige situation, hvordan kan menneskeheden give sig selv en orden, der muliggør vores overlevelse, vores samarbejde som suveræne nationer. Den debat mangler lige nu – i det mindste i det Globale Nord er den blevet fuldstændig undertrykt.”

Vejen til en velstående og smuk fremtid er der, men vi må mobilisere os selv for at gøre den til virkelighed. Undervurder ikke, hvor langt fremme den transformation, der finder sted i verden, er, og tag dig selv i at “vente på at se”. Vær i stedet en organisator, og skab fremtiden.




Skab fred og forvandl verden i en anden retning

Ikke korrekturlæst.

Den 17. april 2023 (EIRNS)- Schiller Instituttets enormt inspirerende og ambitiøse konference i weekenden og koncerten med Schiller Instituttets NYC Community Chorus, der afsluttede den, viser, at der er noget ekstremt kraftfuldt, noget relevant og nødvendigt i Lyndon LaRouches idéer for verden i dag.

Hele verden er i forskellige stadier af erkendelse af, at den højt besungne regelbaserede orden er ved at bryde sammen som et korthus, og LaRouche-bevægelsen er opstået som bærere af de nødvendige idéer og den nødvendige metode til overvejelser, der skal til for at indføre et nyt paradigme, der er dedikeret til det videnskabelige og kulturelle kreative potentiale hos hvert enkelt menneske.

Et par konstateringer af dette sammenbrud:

Den tidligere amerikanske finansminister Larry Summers gav udtryk for sin erkendelse af, at USA er ved at blive ensomt, efterhånden som det fremmedgør verden. “Der er en voksende forståelse for en opsplittelse, og – måske endnu mere bekymrende – jeg tror, at der er en voksende følelse af, at vores andel måske ikke er det bedste at være forbundet med”, sagde han til Bloomberg.

“Der er en risiko, når vi benytter finansielle sanktioner, der er knyttet til dollarens funktion, at det med tiden kan svække dollarens dominans”, sagde den nuværende finansminister Janet Yellen til CNN. “Selvfølgelig skaber det et ønske hos Kina, Rusland og Iran om at skabe et alternativ.”

Tyskland har dumt nok lukket sine sidste tre tilbageværende atomkraftværker ned, hvilket vil medføre tiltagende strømafbrydelser og øge brugen af kul til energi i landet.

Efterhånden som et nyt paradigme fejer ind over verden, vokser risikoen for en katastrofal udløsning af kaos og krigsførelse fra det anglo-amerikanske imperiums side. Som Helga Zepp-LaRouche udtrykte det i sin åbningstale i lørdags, ville “en ‘afkobling’ – ikke kun fra Kina, men fra det nye økonomiske system, der er ved at opstå – ikke blot betyde Vestens undergang i kaos, men efter al sandsynlighed også en optrapning til atomkrig.

“Det må derfor lykkes os med alle midler at overbevise en betragtelig del af befolkningen i USA og de europæiske nationer om betydningen af den historiske forandring, som vi befinder os midt i lige nu….”, vurderede hun. “Hvis vi i tide kan mobilisere disse befolkningsgrupper i Europa og USA til at erkende, at det er i vores bedste interesse at samarbejde med BRICS-Plus, SCO, ASEAN, Den Afrikanske Union og andre organisationer i den Globale Majoritet, så vil den menneskelige art gå ind i en ny storslået tidsalder, hvor vi endelig kan koncentrere os om de store opgaver, som menneskeheden står over for;  at skabe fred gennem udvikling,  at overvinde fattigdommen for alle mennesker på planeten,  at give universel uddannelse til alle nyfødte børn,  at skabe forsyningssikkerhed for energi og råstoffer gennem videnskabelige gennembrud, ved at samarbejde om international rumforskning og -rejser og ved at indse, at vi er den kreative art i universet. “

Hun afsluttede med følgende: ” Og lad mig udtrykke et stort “Tak!” og bifald fra alle gode mennesker på planeten til min afdøde mand, Lyndon LaRouche, for det, han har bidraget til menneskehedens nuværende muligheder! Tak.”

Konferencen kan ses på Schiller Instituttets hjemmeside:
https://schillerinstitute.com/blog/2023/04/14/conference-without-the-development-of-all-nations-there-can-be-no-lasting-peace-for-the-planet/




Det er ikke længere en unipolær verden; lad os bygge en ny nu

Den 3. april 2023 (EIRNS) – Det er blevet så indlysende, at selv de selvbedrageriske bankfolk i City of London og Wall Street må indrømme det: De kan ikke længere beordre alle nationer på planeten til at adlyde deres ordrer, og forvente at de bøjer sig og skraber og lydigt begår selvmord. “Det er ikke længere en unipolær verden”, bemærkede en ledende finansstrateg i den globale investeringsbank RBC Capital Market (Royal Bank of Canada) i dag med beklagelse over for Financial Times.

Den spekulative bankmand henviste tilsyneladende til Saudi-Arabiens overraskende meddelelse i dag om, at landet og et halvt dusin andre olieproducerende nationer havde besluttet at reducere olieproduktionen for at fastholde priserne, og i den forbindelse arbejde sammen med Rusland – mens briterne og Biden-administrationen havde krævet, at de skulle gøre det stik modsatte. Men bankmandens kommentar kunne lige så godt være blevet fremsat om et halvt dusin tilsvarende tendenser i den seneste periode.

Saudierne og kineserne er blevet enige om at handle olie med yuan ved hjælp af en clearingcentrals ordning uden for dollarens kontrol, der omgår det dollarbaserede SWIFT-interbank afviklingssystem og i stedet anvender Kinas CIPS-system. De to lande matcher disse finansielle ordninger med opførelsen af et stort olieraffinaderi i Panjin, Kina til 12 mia. dollar, der skal håndtere ca. 210.000 tønder af saudisk råolie pr. dag .

Brasilien og Kina er ligeledes blevet enige om at gennemføre deres voksende handel og investeringer i yuan og reais, og også her vil CIPS fungere som clearingcentral og ikke SWIFT. Dette marked er vokset så hurtigt, at yuanen netop har afløst euroen som den næststørste valuta, som Brasiliens centralbank har i sin besiddelse. Også her drøftes der store fysisk-økonomiske udviklingsprojekter, herunder opførelsen af en bi-oceansk jernbanekorridor, der forbinder Sydamerikas Atlanterhavs- og Stillehavskyst, og det er sandsynligt, at Brasiliens præsident Lula vil underskrive et aftalememorandum om at deltage i Bælte- og Vej-Initiativet, når han mødes med Kinas præsident Xi Jinping i Beijing den 14. april. Lula vil også tale med Xi om det presserende behov for en forhandlingsløsning på krigen i Ukraine, som når som helst truer med at optrappes til en decideret atomkrig mellem supermagterne. Begge ledere har fremlagt fredsforslag med henblik herpå.

På samme måde har Sydafrikas udenrigsminister fremlagt et forslag om, at Brasilien, Indien, Kina og Sydafrika – som sammen med Rusland udgør BRICS-landene – tager initiativ til at være værter for forhandlinger om at afslutte krigen i Ukraine. Sydafrika forbereder sig desuden aktivt på at være vært for det kommende BRICS-topmøde i august, hvor der vil ske en markant udvidelse af denne gruppe i form af BRICS-Plus.

Saudi-Arabien, Brasilien og Sydafrika – tre store nationer og vigtige regionale magter i Mellemøsten, Sydamerika og Afrika – agerer alle ud fra den simple erkendelse af, at det ikke længere er en unipolær verden. De er også i stigende grad bevidste – ligesom befolkningerne i USA og Europa – om, at fred og udvikling går hånd i hånd.

Som det fremgår af titlen på Schiller Instituttets konference den 15.-16. april: “Uden udvikling af alle nationer kan der ikke være nogen varig fred på planeten”.

Guyanas tidligere præsident Donald Ramotar vil være en af konferencens hovedtalere, og han har skrevet en artikel, der med rette kan ses som et diskussionsoplæg til de overvejelser, der vil finde sted på konferencen. Under overskriften “On the Precipice of Nuclear War: Russia/Ukraine Conflict” skriver Ramotar:

“I øjeblikket er der nogle vigtige forslag på bordet, som fortjener en seriøs overvejelse. I første omgang har vi pavens forslag om at bruge Vatikanet som mødested for fredsforhandlinger. Dette må støttes.

“Der er forslag fra Helga Zepp-LaRouche og Schiller Instituttet. Hun har foreslået ti punkter, som også forbinder fred med udvikling. Disse bør også overvejes meget alvorligt.

“For nylig har Brasiliens præsident Lula fremsat forslag, som har til formål at få landene til at engagere sig i at bringe denne farlige situation til ophør.

“Forslaget fra Kinas præsident Xi er velgennemtænkt og kan yde et vigtigt bidrag til genoprettelsen af freden i Europa og i verden.

“Alle de forslag, der er på bordet enkeltvis og kollektivt, kan danne grundlag for begyndelsen af processen mod fred. Alle disse forslag er værdifulde og har mange fælles standpunkter, som bør belyses.”

Tilmeld dig Schiller Instituttets konference her: https://schillerinstitute.nationbuilder.com/conference_20230415

 




Blomsterne springer ud i det Globale Syd, kan Vesten være langt bagefter?

Den 30. marts 2023 (EIRNS) – De dyrebare tegn på fornuft er ved at springe ud ligesom tidlige forårsblomster. De ti ASEAN-lande, der mødtes i Indonesien på niveau af finansministre og nationalbankdirektører, intensiverede deres ordninger for handel i lokale valutaer – og løsrev sig fra dollaren, pundet, euroen og yen. Den indonesiske præsident, Joko Widodo, var meget tydelig omkring den helt enkle konstatering, at den geopolitiske galskab, der har beslaglagt Ruslands valutareserver, ikke skal have mulighed for at plyndre deres ASEAN-lande.

Kinas vicehandelsminister meddelte i dag: “Der er blevet underskrevet en aftale om afvikling af betalinger i yuan med Brasilien, hvilket i høj grad letter vores samhandel.” Specifikt blev nævnt udvidelsen af udvinding af mineraler og fødevareproduktion samt den øgede mulighed for at fremme hinandens industrielle eksport.

Indien og Rusland har indledt forhandlinger om en mere systematisk anvendelse af deres nationale valutaer i handelstransaktioner. Den administrerende direktør for den russiske energigigant Rosneft, Igor Sechin, mødtes med lederne af Indiens største olie- og gasselskaber for at udarbejde et bredere samarbejde om Indiens forarbejdning af russiske energiressourcer. Sechin indgik en aftale med Det indiske Olieselskab om at “øge Ruslands salg af råolie til Indien betydeligt”.

Som den kinesiske premierminister, Li Qiang, forklarede det på dagens Boao Forum for Asien: “I denne usikre verden er den sikkerhed, som Kina tilbyder, et anker for verdens fred og udvikling. Dette var tilfældet i fortiden og vil fortsat være gældende i fremtiden.” Ved samme begivenhed advarede Zhao Chenxin, vicechef for Kinas nationale udviklings- og reformkommission, om usikkerheden i forbindelse med de store vestlige økonomiers evner til at kontrollere inflationen og det generelt skrøbelige finanssystem. Han anførte, at den hensigtsmæssige fremgangsmåde indebærer en ny bølge af teknologiske og industrielle fremskridt. Kina vil samarbejde med andre økonomier for at yde større bidrag til den globale økonomiske genopretning. Der er umiskendelige globale udfordringer, og en sådan global indsats er påkrævet for at håndtere dem.

Sydafrika afholdt et økonomisk BRICS-topmøde, hvor de tilkendegav deres klare hensigt om at gøre op med den koloniale rolle som “råstofeksportør” og understregede behovet for et industrialiseret Afrika. Tyrkiets præsident Erdoğan bekendtgjorde, at åbningen af Tyrkiets første kernekraftværk, der er bygget i samarbejde med Rusland, skulle fejres i slutningen af april.

I mellemtiden foregår der intet så avanceret i Vesten. Alligevel dukker finansspekulanternes tilbagevendende mareridt, Franklin D. Roosevelts “Glass/Steagall”- norm, der på kirurgisk vis fjerner de spekulative investeringsbanker fra de normale banker, i stigende grad op i diskussionerne. I USA og Italien er Glass/Steagall-lovforslagene netop blevet genoplivet. Store aviser i Schweiz og Tyskland inddrager “Glass-Steagall” som en mulighed i deres dækning af, hvad der kan gøres for at stoppe forblødningen. Et hurtigt overblik her til morgen viser, at Glass-Steagall dukker op i Cato Institute, Credit Union Times, Sri Lanka Guardian, Daily Kos, The Conversation og andre steder. Det er det der sker, når regeringer spekulerer på, om de kan sparke de snyltende “Too big to fail”-bumser ud af døren. Når de banker, der rent faktisk har til hensigt at være til gavn for produktionen – landbrug, industri, videnskab – er befriet for “penge, penge, penge”-virussen, kan regeringerne yde behørig støtte, forsikringsgarantier osv. til de institutioner, der skal bevares, og ikke dem, der gør landet til genstand for afpresning og løsepenge.

Men mens Vesten er langt bagud i forhold til det Globale Syd – eller den Globale Majoritet – er der en antydning af, hvad der er muligt i det udbrud af fornuft, som fandt sted i Berlin mandag den 27. marts. Konferencen: “Dialog i stedet for våben – upartisk handling mod krigen”, havde potentialet til at forene alle mulige forskellige grupper på et passende højt niveau. Det blev understreget, at det ikke er nok at opfordre til “fred” – populært, men ineffektivt. Man må kræve “fred med Rusland”, hvilket betyder “at afslutte USA’s/NATO-krig i Ukraine og dennes potentielle udvidelse til resten af Europa, men også at forhindre USA’s afindustrialisering af Tyskland”. Den fælles resolution udvander ikke tingene: “I den store fare, som vores folk i øjeblikket befinder sig i, har vi ikke længere tid til at diskutere partipolitiske forskelle og forskellige samfundspolitiske orienteringer. I stedet må vi fokusere på det, der forener os! … USA og NATO står med deres militære magt ved Ruslands grænser, bevæbner Taiwan mod Kina og truer dermed Den Russiske Føderations og Folkerepublikken Kinas sikkerhed. Denne politik ledsages af økonomiske og finansielle samt mediernes krige, sanktioner i strid med folkeretten og misinformation, kombineret med afvikling af demokratiet og ytringsfriheden.”

Den “imperialistiske krigspolitik” betyder, at “folket betaler blodtold og mister de hårdt tilkæmpede sociale landvindinger”. “Krigsspiralen” må stoppes. Erklæringen kræver “en afslutning på dette krigsforløb gennem en retfærdig fred, der garanterer Ruslands sikkerhed og et fredeligt antifascistisk Ukraine uden NATO”. Helga Zepp-LaRouches tale, et mesterværk i statskunst, vil være tilgængelig om kort tid. En sådan opblomstring af Vesten er på høje tid.

 




Da demokrati blev et skældsord

Den 29. marts 2023 (EIRNS) – Kloge nationer og befolkninger ved, at når USA begynder at belære andre om “demokrati”, så er det mest høflige at finde et toilet, inden det går helt galt. Denne uges “topmøde for demokrati” er netop en sådan begivenhed. Faktisk er det så hyklerisk, at selv helt igennem fordærvede medier som Washington Post og Financial Times krummede tæer blot ved tanken. Et medlem af Council on Foreign Relations gik så langt som til at påstå, at “topmødet for demokrati er en dårlig idé, som [ikke] vil forsvinde”.

Man behøver dog ikke være en højt betalt akademiker for at konstatere dette. Den “liberale” vestlige verdens degeneration og sammenbrud er tydelig for alle at se, med fattigdom, narkotikamisbrug, moralsk ligegyldighed og omsiggribende vold. Protestbevægelser vokser fortsat i Europa i modstand mod nye forsøg på at privatisere og presse befolkningen. “Grøn” lovgivning truer med at forhøje de allerede dræbende energipriser, hvilket selv nogle af de mest indædte troende – i Tysklands tilfælde – er begyndt at afvise. Storbritanniens kong Charles besøger Tyskland den 29.-31. marts – vil han i betragtning af den gryende uro i Tyskland selv blive kastet på møddingen?

Hykleri er en underdrivelse. En bedre beskrivelse ville være villige meddelagtige – eller gerningsmænd – i forbrydelser med massedrab i hele verden. Efterhånden som modstanden vokser mod Vestens stedfortræderkrig i Ukraine mod Rusland, midt i den stadig mere indlysende umulighed at vinde over Rusland “på slagmarken” – en kendsgerning, som selv Zelenskij åbenlyst bekymrer sig om – optrapper USA yderligere i retning af en potentiel atomar konfrontation mod Rusland. Hvad mere er, USA intimiderer og afpresser dem der ikke følger trop, og kræver nu af Argentina, at landet skal stoppe alt samarbejde med Kina, og er forfærdet over at Honduras har valgt at bryde forbindelserne med Taiwan. Måske er dette “Demokrati med angloamerikansk særpræg”.

Til sammenligning vil mange påpege, at det nye paradigme i relationerne, der vokser ud af venskabet mellem Kina og Rusland sammen med BRICS-Plus og SCO, er det sande demokrati, mens det imperialistiske Vesten udgør autokratierne. Dette synes bestemt at være tilfældet, hvis man ser på de igangværende afledte konsekvenser, som aftalen mellem Saudi-Arabien og Iran den 10. marts har for hele den Sydvestasiatiske region – man kan bestemt ikke diktere fredelige relationer. Den iranske udenrigsminister er i øjeblikket i Moskva, hvor han fremmer denne proces og underskriver vidtrækkende økonomiske og udviklingsmæssige aftaler med Rusland. Saudi-Arabien har også formelt godkendt et såkaldt MOU (aftalememorandum) om at blive en dialogpartner i SCO. I september underskrev Iran dokumentation for sin ansøgning om at blive permanent medlem af SCO, og nu er de to lande i stigende grad i dialog.

Desuden er Kina vært for Boao Forum for Asien den 28.-31. marts, en bemærkelsesværdig samling af forretningsfolk og andre ledere fra alle hjørner af verden, der mødes for at drøfte de enorme investeringsmuligheder, der ligger forude, da vækstraterne i Asien sigter mod at overgå det globale gennemsnit med en faktor tre. Dette fulgte efter sidste uges Rusland-Afrika-konference i Moskva, hvor 40 nationer var repræsenteret for at drøfte økonomiske muligheder i modsætning til påstandene om, at Rusland er “isoleret” og “desperat”. Endvidere indviede præsident Hakainde Hichilema i Zambia en ny dæmning med vandkraft (bygget i samarbejde med Kina), som vil øge landets strømkapacitet med hele 27 %.

På trods af disse eksempler på ægte demokratiske fordele i modsætning til autokratisk styre og dominans afspejler det faktisk ikke den virkelige verden. Selv de, der er mest engageret i “demokratiske” værdier og i at afvise “autoritære” værdier, vil fejle. Dette er faktisk ikke det princip, der ligger til grund for et nyt paradigme for relationer. Et perfekt demokrati vil ikke bane vejen til en bedre fremtid – det kan det ikke.

I stedet for en sådan mislykket målestok kan man overveje, hvad Helga Zepp-LaRouche påpegede i sit dokument “Ti principper” fra november sidste år. I sit forslag til principper for en ny sikkerheds- og udviklingsarkitektur beskrev hun følgende: 

“For at overvinde de konflikter, der opstår på grund af stridende meninger, som er den måde, imperier har bevaret kontrollen over undersåtterne, må den økonomiske, sociale og politiske orden bringes i samklang med det fysiske univers’ lovmæssighed. I europæisk filosofi blev dette diskuteret som væren i karakter med naturloven, i indisk filosofi som kosmologi, og i andre kulturer kan man finde passende begreber. Moderne videnskaber som rumvidenskab, biofysik og termonuklear fusionsvidenskab vil løbende øge menneskehedens viden om denne lovmæssighed. En lignende sammenhæng kan findes i de store værker af klassisk kunst i forskellige kulturer.” (https://schillerinstitute.com/blog/2022/11/30/ten-principles-of-a-new-international-security-and-development-architecture/)

Med andre ord er der en lovmæssighed i universet, og det er forskellen, om vi vælger at handle i overensstemmelse med denne lovmæssighed eller ej – ikke den særlige form eller smag, vi bruger for at nå dertil. I den henseende er eksplosionen af et nyt system af relationer i verden, som finder sted omkring BRICS-Plus og andre, præcis dette. Kinas løft af over 800 millioner mennesker ud af fattigdom og dets forpligtelse til at fortsætte sådanne fremskridt i alle andre lande i verden er i overensstemmelse med naturretten, og ikke blot med den demokratiske lov. At modsætte sig dette er at modsætte sig et universelt princip.

Vesten må vågne op og se virkeligheden i øjnene. Mulighederne for samarbejde omkring denne form for fælles mål er uendelige, og det er måske den eneste måde, hvorpå man kan redde sit liv.

 




Din ret til at stemme er blevet afskaffet

Den 26. marts 2023 (EIRNS) – Ifølge schweizisk lov skulle Credit Suisses aktionærer stemme om UBS’s overtagelse, men UBS ville ikke deltage i det tvungne ægteskab uden massive finansielle forpligtelser fra staten og et massivt tab for Credit Suisses aktionærer. Sidstnævnte ville ikke blive godkendt af aktionærerne. Hvad gør en regering? Lynhurtigt ændrede de simpelthen loven og fjernede afstemningen.

De finansielle myndigheder gjorde det klart for Frankrigs præsident Macron, at de offentlige pensioner skulle “reformeres” – det vil sige, at pensionsalderen forhøjes med to år. En sådan krænkelse af befolkningen ville næppe blive godkendt af deres lovgivende forsamling. Også her er løsningen – afskaf afstemninger om sagen.

Og forvent ikke, at konsekvenserne af de redningsplaner, der er blevet indført på hastemøder bag kulisserne af “finansielle myndigheder” – som f.eks. Janet Yellens fredag aften i “Financial Stability Oversight Council”-affæren – bliver håndteret anderledes.

Finansmarkederne elsker demokratiet, lige indtil de ikke gør, og læren heraf er, at vælgerne er velkomne til at stemme om næsten hvad som helst, så længe den finansielle spekulation er eneherskeren i byen.

Det viser sig, at der er en konflikt mellem “demokrati” og “autokrati” – men ikke den konflikt, som de vestlige meningsdannere fremhæver, og som Biden elsker at prædike om. Den falske debat mod dem, der betegnes som “autokrater”, lederne af de lande, der har gjort modstand mod finansiel spekulation, og som bruger regeringsmagten til at forsvare en vis opfattelse af deres befolknings generelle velfærd. I den nuværende vestlige verden er demokratiet fint i forbindelse med “identitets”-spørgsmål, men når der sker et finansielt hjerteanfald, og der opstår et opgør mellem befolkningernes overlevelse og opkøbet af endnu en omgang finansiel spekulation, bliver “demokratiets” påskud afsløret. Samfundet har ikke råd til, at du kan stemme.

Hvad sker der med 33 billioner dollars i amerikansk statsgæld, når man får lov til at overveje spørgsmålet, hvad chancerne er for, at en sådan gæld bliver tilbagebetalt? Og, sideløbende hermed, hvor forestiller nogen sig, at midlerne til redningspakker til bankerne egentlig kommer fra? Kan en sådan størrelse, som i årtier har dækket spekulanternes væddemål, når de taber, virkelig holde fingrene fra de angiveligt øremærkede midler i det sociale sikringssystem? Når det kommer til stykket, vil Biden så, ligesom Macron har gjort det, give efter for plyndringen af sådanne urørlige opsparinger? Vil sagen blive sat til afstemning hos jer eller jeres valgte repræsentanter?

Det “amerikanske systems” økonomiske strategi af Alexander Hamilton og hans vanddrevne projekter, af Abraham Lincoln og den transkontinentale jernbane, af Franklin Roosevelt og TVA, af John F. Kennedy og “Apollo”-programmet er reelle. USA gjorde det bedre og længere end nogen anden. Den nuværende virkelighed og ironi er imidlertid, at Kina, der styres af det kinesiske kommunistparti, er mere amerikansk end nogen anden stormagt på planeten lige nu. Kreditudstedning baseret på faktiske fysisk-økonomiske projekter, den gammeldags mistillid til finansielle former for spekulationsspil og den centrale forpligtelse til at øge befolkningens generelle velfærd har været nøglen til at bringe 800 millioner kinesiske borgere ud af fattigdom i løbet af de sidste mere end 30 år.

For ti år siden blev Kinas præsident Xi Jinping valgt for første gang, og hans tilbud om et program til udryddelse af fattigdom, om opbygning af en middelklasse og om at brødføde de milliarder af underernærede i verden med sit Bælte- og Vej-Initiativ har givet næring til de underudviklede befolkningsgruppers længe frustrerede håb. Dette tilbud er ikke blot, som Lincoln ville sige, menneskehedens sidste bedste håb, men det er faktisk USA’s sidste bedste håb om at komme ud af dets egen gældsfælde.

Hvorfor skulle finansspekulanterne og den permanente “krigsbande” ellers bruge så meget energi på at fremstille Kina som jeres fjende?

I øjeblikket er det globale flertal af nationer ved at gå ombord i Bæltet & Vejen, ikke i den gennemsigtigt forlorne operation “demokrati i kamp mod autokraterne”. Underskriv og rundsend i dag Schiller Instituttets grundlægger Helga Zepp-LaRouches “Opfordring til en international krisekonference for at reorganisere det bankerotte finanssystem”: https://schillerinstitute.nationbuilder.com/reorganize_the_bankrupt_financial_system

I morgen og i løbet af de næste to uger kan du drive fortvivlelsen ud af dit hjerte og frygten ud af din stakkels sjæl. Organiser dig selv og alle, du holder af omkring den enkle og uundgåelige kendsgerning, at: “Uden udvikling af alle nationer kan der ikke blive nogen varig fred på planeten” – titlen på Schiller Instituttets kommende konference den 15. april: https://schillerinstitute.nationbuilder.com/conference_20230415

Det kaldes at stemme med fødderne.




Hvorfor brugte Moses fyrre år?

Den 23. marts 2023 (EIRNS) – For fyrre år siden i dag rystede præsident Reagan verden ved at bekendtgøre, at USA ville gøre atomvåben “impotente og forældede” ved at anvende avancerede videnskabelige principper (lasere, plasmafysik, elektromagnetiske impulser osv.) for at gøre det væsentligt billigere at destruere missiler end at fremstille dem. Endvidere ville de strategiske forsvarssystemer blive stillet til rådighed for russerne – det kommunistiske Sovjetunionen. Reagan havde vedtaget programmet, som Lyndon LaRouche havde udtænkt, tilrettelagt og ført valgkampagne for.

For at gennemføre det pågældende program var der behov for en fuldstændig videnskabelig mobilisering – mere omfattende end John F. Kennedys berømte “Apollo”-program – en proces, der ville have gjort USA’s økonomi afhængig af reel udvikling af industri, landbrug og offentlig infrastruktur, og ikke af de sidste 40 års finansspekulationer, bankredninger, militære eventyr, “regimeskift” og narkotikaepidemier.

En præsident for USA udviste såvel med JFK som Reagan strategisk og dristigt lederskab, ikke for imperiet, men for republikken.

Dette er ikke et eventyr. Det er bedst ikke at være det, for USA vil sammen med de andre nationer i “Vesten” – det Globale Mindretal – blive efterladt i støvet, medmindre det får styr på sig selv, klasker sig selv i ansigtet, vågner op fra sit mareridt og bliver optaget af ægte strategisk lederskab igen.

I dag bragte det russiske TASS også et interview med Helga Zepp-LaRouche, hvor hun slog alarm om behovet for og den implicitte evne til fuldt ud at forkaste den seneste tids strategiske blindhed og dumhed, samt træffe en bevidst og velovervejet beslutning om, som Bibelen udtrykker det, at vælge det gode frem for det onde. https://tass.com/world/1593321 og https://tass.com/politics/1593329

I dag brød også freden ud i de længe ulmende og til tider voldelige konfrontationer mellem Armenien og Aserbajdsjan. Armeniens premierminister, Nikol Pashinyan, meddelte, at den langvarige konflikt med Aserbajdsjan er afsluttet: “Der vil blive indgået en fredstraktat mellem Armenien og Aserbajdsjan.” Traktaten vil være baseret “på fælles officielle erklæringer vedtaget på højeste niveau…. Der vil ikke komme en ny optrapning!”

I dag fører Saudi-Arabien også drøftelser med Syrien om at rette op på elleve års modstand – herunder saudiarabisk finansiering for at vælte Syrien. De planlægger at bekendtgøre genetablering af diplomatiske forbindelser inden for kort tid. Begge disse udviklinger – Armenien-Aserbajdsjan og Saudi-Arabien-Syrien – menes at være blevet mæglet af Moskva, og de kommer begge i kølvandet på det overraskende kinesiske gennembrud med det shiitisk dominerede Iran og det sunni-dominerede Saudi-Arabien. London og Washington er blevet taget med bukserne nede i deres “fred-er-umulig, fat-det-dog, Mellemøsten”. Måske er det på tide at gennemgå, hvad Putin og Xi drøftede tidligere på ugen.

I dag, efter at have udskældt det løgnagtige hykleri i USA’s udenrigsministerium for at vove at diktere “moral” og bekymring for “menneskerettigheder” til et land, som det ønskede at ødelægge, appelerede Mexicos Lopez Obrador til den amerikanske republiks bedre natur om at vende tilbage til Abraham Lincolns forening med Mexicos Benito Juarez, der kæmpede for republikker fri for imperialistisk kontrol fra Frankrig og Storbritannien.

I dag – bortset fra at Frankrigs Macron stod over for over en million mennesker, der demonstrerede og krævede, at han skulle træde tilbage – var en ganske god dag. Måske er det på tide at konfrontere den tåbelige sladder og de løgne, der har holdt Vesten bundet til en møjbeskidt kulturpessimisme, et beskidt og hæsligt syn på menneskeheden, en snavset eksistentialisme. Moses førte trods alt slaverne gennem ørkenen i fyrre år for at befri folket for slavelignende vaner og tankegods. Man kan hævde, at det aldrig burde have taget så lang tid … men her er vi altså.




Kinas fredsplan for Ukraine bør straks sættes på verdens dagsorden

Den 22. marts 2023 (EIRNS) – Den russiske præsident Vladimir Putin og den kinesiske præsident Xi Jinping afsluttede to dages intense topmøder i Moskva onsdag den 22. marts og bebudede en frugtbar styrkelse af deres bilaterale forhold på samtlige områder samt en opfordring til det internationale samfund om at anerkende, at “for at løse krisen i Ukraine er det nødvendigt at respektere alle landes legitime sikkerhedshensyn”, som det blev fastslået i deres fælles erklæring om strategiske anliggender. De to ledere erklærede, at det var nødvendigt at “opdatere og forbedre den internationale sikkerhedsarkitektur”, og de opfordrede udtrykkeligt til hurtigst muligt at overveje Kinas 12-punkts fredsforslag for Ukraine. (https://www.fmprc.gov.cn/mfa_eng/wjdt_665385/2649_665393/202302/t20230224_11030713.html)

De advarede nøgternt om risikoen for en atomar konflikt, gentog deres tilsagn om, “at der ikke kan være nogen vindere i en atomkrig, og at den aldrig må udløses”, samt opfordrede de andre fem atomvåbenstater, der har underskrevet denne offentlige bekræftelse – USA, Frankrig og Storbritannien – til at “følge aftalens vigtigste retningslinjer i praksis, herunder en effektiv reduktion af risikoen for en atomkrig og enhver væbnet konflikt mellem stater, der besidder atomvåben”.

At sige, at Kinas 12-punkts fredsplan for Ukraine faldt for døve ører i Washington, ville være en alt for positiv udlægning. Inden den overhovedet blev offentliggjort, havde udenrigsminister Blinken afvist forslaget på forhånd. I kommentarer om Xis besøg i Rusland sagde Blinken, at den kinesiske leder udelukkende ydede politisk rygdækning til en miskrediteret og isoleret Putin, og at det eneste Xi burde have sagt til Putin var, at han skulle trække sig ud af Ukraine. Talsmand for det nationale sikkerhedsråd, John Kirby, sagde, at Xi bare “bliver ved med at gentage den russiske propaganda om, at dette på en eller anden måde er en krig fra Vestens side mod Rusland”.

USA og Storbritannien skærpede deres krigsophidsende reaktion ved at meddele, at briterne ville sende Ukraine “ammunition, herunder panserbrydende granater, som indeholder forarmet uran”, mens fire medlemmer af den amerikanske kongres begyndte at agitere for, at Biden-administrationen skulle sende klyngeammunition til Kiev-regimet.

Denne desperate trang til at fortsætte krigen fra NATO’s side kan kun forklares ved, at der er en tændt lunte på hele det transatlantiske finanssystem. Som Lyndon LaRouche ofte forklarede, er det sammenbruddet af det vestlige finanssystem, der er drivkraften i retning af krig.

I Europa har redningsplanen for den schweiziske Credit Suisse i weekenden ikke formået at dæmme op for den afsmittende effekt i banksystemet, og CS’s derivatbeholdninger er uløseligt forbundet med ” modparterne” blandt de store banker på den amerikanske side. I USA følger First Republic Bank i Silicon Valley Banks fodspor og vakler på randen af bankerot, mens finansministeriet og FDIC igen er klar til at redde hele det fallerede banksystem – på skatteydernes regning, ligesom i 2008, bare langt værre.

Som Helga Zepp-LaRouche udtalte i sin ugentlige webcast og i opfølgende diskussioner med samarbejdspartnere, må ødelæggelsen af hele nationers fysiske økonomier i udviklingssektorerne; fordrivelsen af utallige millioner af amerikanere ud i armod, narkotika og fortvivlelse; de endeløse aggressive krige, der ligesom Irak-krigen har været baseret på løgn og bedrag, simpelthen høre op nu. “Det er slut nu; så er det nok!” insisterede Zepp-LaRouche. “Enten handler vi, eller også ender vi alle sammen som Haiti, Afghanistan og Syrien.”

Nationerne i det Globale Syd må sammen med vrede borgere i USA og Europa insistere på, at Kinas fredsplan for Ukraine straks skal på verdens dagsorden, og at svaret på den finansielle nedsmeltning må være indkaldelse til en international krisekonference for at gennemføre Lyndon LaRouches fire love, og ikke endnu en dødbringende redningsplan.




Xi rejser til Moskva – markerer en stadig mere forvandlet verden

Den 21. marts 2023 (EIRNS) – For at få en fornemmelse af hvor hurtigt verden ændrer sig, og hvordan ideen om en verden uden geopolitik gør sig gældende, kig på udviklingen i løbet af den seneste måned.

For præcis en måned siden, den 21. februar, offentliggjorde Kina sit idéoplæg til et Globalt Sikkerhedsinitiativ. Dette fulgte efter Kinas usædvanligt skarpe kritik af USA’s udenrigspolitik, som blev offentliggjort dagen før med titlen “US Hegemony and Its Perils”. Tre dage efter dette, den 24. februar, offentliggjorde Kina sit 12-punkts fredsforslag for Ukraine.

Kort efter blev det diplomatiske gennembrud for forbindelserne mellem Saudi-Arabien og Iran bekendtgjort i en aftale, som Kina havde formidlet, og som var et tydeligt udtryk for det Globale Sikkerhedsinitiativ.

Få dage efter besøgte den syriske præsident, Bashar al-Assad, Moskva til to dages møder med præsident Putin og stadfæstede dermed sit engagement i genopbygningen af den belejrede nation. Assad fortsatte derefter til De forenede arabiske Emirater, hvor han deltog i drøftelser om øget økonomisk samarbejde samt den forestående overordnede tilbagevenden til det arabiske samfund af nationer – eller, som en ekspert i De forenede arabiske Emirater sagde: at tage “fortidens fjender og omdanne dem til morgendagens venner”. Alt dette skete til stor ærgrelse for dem i Vesten, der havde stræbt efter Syriens fuldstændige udslettelse i løbet af det foregående årti.

Så sent som i sidste weekend inviterede den saudiarabiske kong Salman den iranske præsident Raisi til Riyadh i et yderligere skridt af god vilje mellem de to tidligere rivaler. Søndag rejste en højtstående iransk repræsentant til Irak for at underskrive nye sikkerhedsaftaler i håb om at løse de årelange grænsespændinger mellem de to lande. Desuden er Saudi-Arabien og Yemens Houthi-fraktion blevet enige om en fangeudveksling, hvilket er endnu en potentiel gevinst af det nye paradigme, der finder sted i denne krigshærgede region.

Og dette i den uge, hvor det er 20 år siden, at den katastrofale Irak-krig blev indledt – begyndelsen på det der har været hele to årtier med ødelæggelse, forårsaget af amerikanske og britiske imperialistiske interesser.

I mandags ankom den kinesiske præsident Xi Jinping til Moskva til et tre-dages statsbesøg med præsident Putin med den udtrykkelige hensigt at etablere en fredsproces i Ukraine og øge “Koordineringen for den nye æra”, som en af deres fælles erklæringer er betitlet. Er der nogen tvivl om, at verden er gået ind i en ny æra – som i stigende grad er uden for det globale NATO’s diktat?

Ud fra dette synspunkt kan man betænke den nylige erklæring fra USA’s udenrigsministerium om, at enhver opfordring til våbenhvile fra Rusland og Kina er “uacceptabel”. Det er tydeligt, at den fordærvede ledelse i Vesten slet ikke ønsker fred, men noget ganske andet og langt grimmere. Hvem ved sine fulde fem ville acceptere denne form for farligt nonsens?

Resten af verden, den såkaldte Globale Majoritet, betragter disse begivenheder, der udfolder sig, på en helt anden måde end dem i det afsondrede og propagandistiske Vesten. Det får nogle til at se stadig klarere igennem de seneste årtiers løgne og falske løfter. Ikke alene har den højt besungne regelbaserede orden ikke formået at skabe en reel økonomisk udvikling for alle andre end de mest privilegerede vestlige lande, men selv borgerne i de vestlige landes “haver” kan ikke selv mærke fordelene. De går i stigende grad på gaden for at kræve overkommelige og menneskelige forhold, eller også mister de nu deres søvn over udsigten til, at deres opsparinger (for dem, der stadig har nogle) fordamper i den blå luft.

Det er denne nye virkelighed og dens potentielle løsning i en verden med vitterlig suveræne nationer, der er forenet omkring menneskehedens fælles mål, som Lyndon og Helga LaRouche har kæmpet for at skabe grundlaget for gennem de sidste mere end 50 år. I disse tumultariske dage må patrioter og verdensborgere holde dette som et laserfokus i deres sind, og arbejde og organisere sig for at bringe denne uforløste verden i samhørighed med et anderledes organisationsprincip, et princip, der respekterer alle nationers rettigheder og interesser. Det transatlantiske finansielle sammenbrud, der udfolder sig nu, giver en mulighed i denne henseende, en gunstig lejlighed til at indkalde til en international konference for at reorganisere det bankerotte system og etablere en ny arkitektur for sikkerhed og udvikling på verdensplan.

De i Vesten, der tror at de kontrollerer verden, vil måske blive oprørte og skære tænder – men hvad så? Det vil blive et stort marked for fremtidens tandlæger!




Et vendepunkt i historien: En stor tragedie eller en succes uden fortilfælde?

Den 20. marts 2023 (EIRNS) – Vil USA’s tidligere præsident Donald Trump blive arresteret i dag? Vil det lykkes præsident Xi og præsident Putin at opnå en fredsforhandling i Ukraine? Vil det amerikanske, britiske og NATO’s geopolitiske establishment, der foreslår at ødelægge Taiwans økonomi, hvis Beijing overtager kontrollen med øen, blive fordrevet fra magtens korridorer?

Det vigtigste spørgsmål: Hvad vil du foretage dig i dag og kvalificere dig til at udrette i morgen?

Lyndon LaRouche indledte sin tale til en konference i Schiller Instituttet den 21. marts 2003, morgenen efter at USA’s og Storbritanniens morderiske krig mod Irak begyndte: “Der er en kombination af farce og tragedie i gang i Washington, D.C. Det er en slags Shakespeare-farce, hvor præsidenten spiller rollen som Kong Lear og vicepræsidenten rollen som Lady Macbeth. Men dette er en meget alvorlig sag. Nogle gange vil tåber gøre, hvad andre ikke vil gøre, og nogle gange finder den, der ønsker at få begået en stor forbrydelse, en tåbe til at gøre det, fordi han ikke vil vige tilbage for det, fordi han ikke véd bedre. Som denne stakkels præsident, der oprigtigt set ikke aner, hvad han gør. Har ingen idé om, hvad den virkelighed er, som han opererer i.

“Det vi må forstå er, at i denne tragedie, som i alle klassiske tragedier, i samtlige sande tragedier i historien, så er roden til katastrofen ikke folkets ledere. Den er ikke ledende institutioner. Det er folket selv, som bringer katastrofen over sig selv ved at vælge ledere eller ved at støtte ledere, som er årsagerne til denne katastrofe. Det er det, som den græske tragedie belærer os om. Det er, hvad Shakespeare underviser i. Det er det, som Schiller belyser. Det er sandheden.”

Han advarede om, at konflikten ikke var lokal:

“Nu er der nogle mennesker, der mener, at krigen mod Irak er en krig mod Irak. Det er ikke en krig mod Irak. Det er en krig mod Irak som påskud for at starte en verdenskrig. Formålet bag dette er en verdenskrig, ikke en Irak-krig….

“Derfor må vi stoppe det. Denne krig er ikke uundgåelig. Dens fortsættelse er ikke uundgåelig. Vi må stoppe den. De der siger, lad os acceptere en uundgåelig krig og forsøge at rydde op bagefter, er fjolser. Der er nemlig ikke noget bagefter. Der er kun en kontinuerlig krig….

“Kina er en af de nationer, som denne krig er rettet mod, hvilket giver dig en fornemmelse af, hvilke dimensioner det drejer sig om, hvad vi er oppe imod.

“Vi må stoppe denne krig.” (https://archive.schillerinstitute.com/conf-iclc/2003/bd_schw/lar_key.html)

I dag truer krigen hele kloden gennem muligheden for atomkrig med Rusland, Kina eller begge dele!

Men sammenbruddet af det transatlantiske finansielle og intellektuelle system, som driver risikoen for atomkrig i dag, ligesom det driver implosionen af finanssystemet, har også været med til at katalysere skabelsen af et nyt system. Helga Zepp-LaRouche forklarede den 21. marts 2003: “Den eneste gode nyhed i alt dette er, at alternativet til det gamle system, der er ved at bryde sammen, allerede er ved at komme på plads. Den nye alliance mellem … Rusland, Kina, Indien, Iran og mange andre lande, som forenes via den Eurasiske Landbro, er ved at finde sammen. Og vi ser nu et meget fremskredent stadium af noget, som Lyn forudsagde….” (https://archive.schillerinstitute.com/conf-iclc/2003/bd_schw/helga_key-2.html )

Som det fremgår af en række tidligere og fremtidige diplomatiske succeser – fra Saudi-Arabien og Iran til Syrien og U.A.E., Brasilien og Kina, D.R. Congo og Rusland – er et nyt paradigme ved at sprede sig over hele kloden. Vil “Vesten” tilslutte sig det?

 




Strategisk styrkeprøve: Bankkrak eller samarbejde med Kina

Den 19. marts 2023 (EIRNS)- For at sige det mildt, er bankernes åbningstider de sidste to weekender blevet udvidet. “Alting-boblen” er nu udbredt overalt. Den fatale frygt blandt centralbankfolkene er, at de asiatiske markeder mandag morgen i Tokyo ikke længere vil gøre det foreskrevne, at parterne på begge sider af derivatkontrakter til en nominel værdi af 2 billiarder dollars vil dukke op. Fra markedernes lukketid fredag eftermiddag begyndte en maraton af intense forhandlinger i disse dage. I weekenden handlede det om, hvordan man kan forhindre en implosion i Credit Suisse i at sprede sig og udløse et sammenbrud i det indviklede net af derivatvæsenets væv af derivatvæddemål, afviklet lige så hurtigt som en nuklear kædereaktion.

Tidligt søndag aften i Zürich havde Bank of London, den amerikanske centralbank, Federal Reserve, de finansielle tilsynsmyndigheder og formodede reguleringsmyndigheder i Storbritannien og USA, indgået aftaler med den schweiziske nationalbank om den seneste nødløsning. I sidste uge blev der kastet et historisk beløb på 54 mia. dollars efter Credit Suisse. I dag blegner det i forhold til de nye 225,6 mia. dollars, som den schweiziske regering har forpligtet sig til i forbindelse med aftalen om at lade UBS opsluge Credit Suisse.

Tidligt søndag aften i Washington meddelte den amerikanske centralbank i al stilhed, at de og fem andre store centralbanker i verden mandag morgen ville kaste sig ud i en ny syndflod af udstedelse af dollars – en gentagelse af “swap-aftalerne” fra den 7. marts 2020, uden at der er nogen chance for, at det der dengang var et betagende, historisk niveau af “varm luft”-udstedelse, kan købe ret meget tid længere. Den amerikanske centralbank skal stille “nye løbende amerikanske dollar-swap-linjer” til rådighed for 7-dages-lån af dollars til centralbankerne i Storbritannien, Japan, Schweiz, den Europæiske Centralbank og Canada. Det fantasifulde forsøg på at udtørre inflationen med mekanismen med konstante renteforhøjelser er løbet lige ind i de systemiske svagheder fra de tidligere redningspakker fra 2008, svagheder, der gennem årene er blevet skjult med gratis penge, flere og mere eksotiske finansielle instrumenter og stadig ringere og mindre regulering. Alle skal lade som om, at dagen, hvor de faktiske aktiver skal afregnes, kan udskydes uendeligt langt væk – og den berygtede prærieulv i tegneserien “Roadrunner” kan trænes til aldrig at kigge nedad.

Umiddelbart før Zürichs offentliggørelse af 225,6 mia. dollars-hjælpepakken, gav Helga Zepp-LaRouche og EIR’s økonomiske strateg Dennis Small en timelang effektiv, fremsynet analyse af rodet og vejen ud af det https://twitter.com/ZeppLaRouche/status/1636817130908729357?s=20. Udviklingen resten af dagen understregede kun nøjagtigheden af den fremlagte overbliksanalyse.

På tærsklen til Kinas præsident Xi Jinpings ankomst til Moskva til tre dages samarbejdsdrøftelser med Ruslands præsident Vladimir Putin, gjorde Kinas nyhedsbureau Xinhua det krystalklart, at Xis Bælte- og Vej-pakke af store infrastrukturprojekter har været grundlaget for det voksende strategiske forhold til Rusland. Desuden forhindrer sådanne “win-win”-tilgange på det fysisk-økonomiske område ikke kun kræftfremkaldende finansielle bobler, men giver også mulighed for diplomatiske foranstaltninger, som f.eks. Kinas overraskende succes med en tilnærmelse mellem de bitre fjender Saudi-Arabien og Iran. I dag inviterede den saudiarabiske kong Salman faktisk Irans præsident Ebrahim Raisi til Riyadh for at udforme deres fælles fremtid. Salman omtalte deres to lande som “brødre”. Det er det nedværdigede, imperiale “hund-æder-hund”-syn på mennesker, der låser det nuværende Vesten fast i disse finansielle umuligheder, og ikke mindst militære umuligheder.

Biden-administrationens talsmand for Det Nationale Sikkerhedsråd, John Kirby, advarede Xi-Putin-mødet om, at hvis de fik den ubehagelige idé at arrangere et forslag om våbenhvile, så afviser USA det på stående fod. Den samme type frygt for det næste niveau af den strategiske udvikling mellem Kina og Rusland og den samme type ynkeligt klynkeri bliver i øjeblikket kastet efter Putin af den såkaldte “Internationale Domstol” – som dog ikke har nogen juridisk gyldighed for Rusland, USA, Kina, Indien eller mange andre lande. Deres PR-stunt med at udstede en “arrestordre” mod Putin for at redde de forældreløse børn i Donbass, børn, hvis forældre blev dræbt af Kiev-regimet selv, lige før Xi-Putin-topmødet er ikke bare “vand på en gås” for Putin, men endnu et tegn til det Globale Syd og verden om, at “kejseren er nøgen”.

Hold øje med denne side de næste 24-72 timer, som om dit liv, ligesom dine venners og din families liv, er på spil, og foretag en kølig, rolig og hurtig organisering. Både topmødet i Moskva og centralbankernes panik sker i realtid.

 




Finanskrisen truer, men der findes ingen løsning inden for systemet

Den 16. marts 2023 (EIRNS) – Onsdag aften blev der iværksat internationale nødforanstaltninger for at redde schweiziske Credit Suisse – i en størrelsesorden af 54 milliarder dollars. Mindre end et døgn senere ser det ud til, at Californiens First Republic-bank, der er større end den for nylig redningsfinansierede Silicon Valley Bank, har fået samme behandling, idet den torsdag modtog en redningspakke på 30 milliarder dollars, denne gang fra de førende amerikanske banker. Vil det lykkes med disse tiltag at dæmme op for risikoen for spredning? Hvor dybt og hvor indgroet er omfanget? Det er det berømte 64 billioner dollars-spørgsmål – “alting-boblen”.

Paul Craig Roberts, tidligere viceminister for økonomisk politik i finansministeriet, har peget på den lurende elefant i rummet: De fem store banker i USA udnytter en gearing på over 100:1 på derivatmarkedet. Hvis denne finanskrises galopperende hest kommer så meget som i nærheden af derivaternes område, vil disse fem store banker – og som følge heraf resten af den amerikanske økonomi og verden – tvinge den verden, som vi i øjeblikket antager eksisterer, i knæ.

Selv om de såkaldte “image management teams” har været i højeste gear for at forsikre offentligheden om, at “banksystemet er sundt”, er sandheden, som Roberts udtalte, at: “ingen ved”, hvor slemt det vil blive. Hvis man tager sig selv i at tro: “Det er ikke så slemt”, eller “Det vil de ikke lade ske”, så tag et koldt brusebad og vågn op.

En ansvarlig ledelse i USA ville skride til handling nu, sådan som Lyndon LaRouche har opfordret til siden juli 2007, og Helga Zepp-LaRouche i sin nylige opfordring til en international konference for at reorganisere det finansielle system. Det er slut med at udsætte sagen, da den truende krise i dag er et resultat af, at man nægter at opgive en politik med endeløs tilførsel af midler til det finansielle system. Siden 2008 har man åbnet hanerne med penge på vid gab, blot for at holde de finansielle værdier flydende, om end kun i endnu en måned eller uge. Den omvendte tendens med den seneste renteforhøjelse er den egentlige udløsende faktor for denne nedsmeltning – ikke et isoleret problem med nystartede teknologivirksomheder i Silicon Valley. Der må anvendes en ny Glass/Steagall-standard – og det skal foregå på globalt plan i det internationale samfund – hvis det forestående sammenbrud af dette fallerede system skal stoppes, og befolkningerne skal beskyttes.

Men selv dette er ikke det komplette billede, da den nuværende krise stikker dybere end fejlslagen finanspolitik. Betragt det væld af protestbevægelser, der bryder ud over hele Europa som reaktion på den faldende levestandard. Betænk fortvivlelsen, når borgerne er vidne til den manglende omsorg for selv de mest basale sikkerhedsniveauer i den offentlige infrastruktur, som det var tilfældet i Grækenlands forfærdelige togulykke eller den endeløse række af togafsporinger i USA. Læg mærke til de fortsatte leverancer af våben og ammunition til Ukraine, selv om Ukraine er ved at løbe tør for folk til at anvende dem, alt imens inflationen skyder i vejret herhjemme.

Overvej også den syriske præsident Bashar al-Assads besøg i Moskva, hvor han mødtes med den russiske præsident Putin, sammenlignet i forhold til Vestens kriminelle politik med krige for “regimeskift” og “magtbalance”. Forestil dig indtrykket af disse to præsidenter – en, der fejlagtigt beskyldes for at krænke en anden nations suverænitet, og som mødes med en præsident, hvis nations suverænitet faktisk krænkes af dem, der fremsætter beskyldningerne! Som formuleret tydeligt af Kremls talsmand, Dmitrij Peskov, omfattede dette møde en diskussion om “samarbejde i forbindelse med genopbygningen af Syrien, med vægt på den absolutte prioritet af Syriens suverænitet og territoriale integritet”. Og dette mens USA fortsætter med at påføre Syrien ensidige sanktioner med den erklærede hensigt at forhindre denne nations genopbygning.

Vestens uforsonlighed står i vejen for sin egen overlevelse. Dette er tilfældet med dagens finanskrise og hele vejen frem til dets invitation til en atomar 3. verdenskrig, som den amerikanske senator Lindsey Grahams kommentarer til Rusland for nylig opfordrede til. Et fornuftigt lederskab ville erkende dette og forlange en politik til forsvar for menneskeliv – ikke et forsvar af fejlslagne ideologiske værdier.

Synes du, at det her er for meget? Tænk om igen. Repræsentanterne for størstedelen af menneskeheden erkendte allerede for år tilbage, at det vestlige finanssystem var håbløst bankerot, og de har været i gang med at etablere et nyt finanssystem uden for dets rækkevidde og til gavn for nationernes fysiske økonomiske udvikling, som BRICS og beslægtede institutioner udgør et eksempel på. Det er på høje tid, at patrioter i alle vestlige nationer kræver, at deres regeringer kommer til fornuft og samarbejder om denne indlysende mission for international økonomisk udvikling og lader de finansielle parasitter kollapse.

I den henseende blev der i onsdags annonceret et fremragende bidrag i form af Kinas nye Globale Civilisationsinitiativ, der efterfølger dets tidligere Globale Udviklingsinitiativ og Globale Sikkerhedsinitiativ, som er årsagen til det nylige gennembrud i de saudiarabisk-iranske forbindelser. Som et ekko af Lyndon og Helga LaRouches opfordringer fra år tilbage, sagde præsident Xi Xinping om sit nye initiativ, at det sigter mod “etableringen af en global civilisationsdialog”, som kan bidrage til at “skabe fremgang i verdens have af civilisationer”.

Lad os gribe denne gunstige lejlighed, og ikke vente til det er for sent.




Klik her for panellerne 2-4.
Online konference lørdag-søndag den 15. og 16. april 2023 kl. 15 eller senere:
Uden udvikling af samtlige nationer kan der ikke skabes varig fred på planeten

Panel 1:


Tilmelding her. 

Konferencen kan også ses live eller senere på denne side.

PANEL 1- lørdag 15. april, kl. 15:00-18:00: Den voksende fare for 3. Verdenskrig understreger nødvendigheden af en ny sikkerhedsarkitektur 

Der er en voksende og ekstrem bekymring for, at den nuværende geopolitiske konfrontation mellem USA, Storbritannien og NATO på den ene side og Rusland og Kina på den anden side kan føre til en optrapning og en global, muligvis atomkrig. Dette kommer til udtryk i en række fredsplaner vedrørende krigen i Ukraine fra Kinas Xi Jinping, Brasiliens Lula da Silva, Tyrkiets Recep Erdogan og pave Frans. Det, der er nødvendigt nu, er hurtigt at overvinde geopolitikken og indføre en ny sikkerheds- og udviklingsarkitektur, der tager hensyn til alle verdens landes interesser.

Moderator: Dennis Speed, The Schiller Institute (U.S.)

  1. Helga Zepp-LaRouche (Germany), Founder, The Schiller Institute, Keynote Address: “Great Prospects for the Development of the Global Majority”
  2. Connie Rahakundini Bakri (Indonesia), Lecturer, strategic analyst, “Quadruple Foundations Towards Building the World Anew” 
  3. Charles Liu (China)Founder, HAO Capital; Senior Fellow at Taihe Institute, “The Secret of the Chinese Economic Success”Brief Q&A Session 
  4. Amb. Igor Romanchenko (Russia), Ambassador of the Russian Federation to Peru; Greetings to the Conference 
  5. Dr. Alexander Bobrov (Russia), Acting Dean of the School of Government and International Affairs, MGIMO University (Moscow State Institute of International Relations): “New Security Architecture in the Mirror of Russia’s Foreign Policy Concept 2023.”  
  6. Scott Ritter (US), former UN Weapons Inspector in Iraq
  7. Wolfgang Effenberger (Germany)Author, “The Foundations of International Law”
  8. Michael von der Schulenburg (Germany), former UN/OSCE Diplomat; “The Absolute Importance of the U.N. Charter”
  9. Lt. Col. (ret.) Ralph Bosshard (Switzerland), Swiss Armed Forces; consultant, military-strategic affairs; “The War in Ukraine is an Indicator and Accelerator of the Decline of the West” 

PANEL 2 – lørdag 15. april, kl. 19:00-22:00: Den ” Globale Majoritet ” og den internationale fredsbevægelse kæmper for det samme formål

Nationerne i det såkaldte “Globale Syd”, som for nylig blev beskrevet præcist som den “Globale Majoritet”, sætter en stopper for den såkaldte “Regelbaserede Ordens” yderligere plyndring af deres nationer og ødelæggelse af deres suverænitet. De er fast besluttet på at gøre en ende på kolonialismen en gang for alle. Den fremvoksende fredsbevægelse i Europa og USA, som tilsidesætter splittende ideologier, tager fat på det samme underliggende problem: at det transatlantiske finanssystems sammenbrud er drivkraften i retning af krig.

Moderator: Stephan Ossenkopp, The Schiller Institute (Germany)

  1. Diane Sare (US), LaRouche Candidate for United States Senate, 2024; Keynote Address
  2. H.E. Donald Ramotar (Guyana), Former President of Guyana 
  3. Prof. Georgy Toloraya (Russia), Deputy Director, Russian National Committee on BRICS Research “The Expanding Role of the BRICS+ in Shaping a Better World” 
  4. Herman (Mentong) Tiu Laurel (Philippines), Political commentator, Organizer of the Philippine BRICS Strategic Studies think tank; “The LaRouche Movement Combatting the Remilitarization of the Philippines” 
  5. Mutalemwa George (Tanzania), Africa Peace and Development Network
  6. Nick Brana (US), National Chair, People’s Party 
  7. US Peace activist 
  8. Jack Gilroy (US), Organizer, Pax Christi, NY State/ Pax Christi International; Board Member, New York Veterans for Peace 
  9. Michel Cibot (France), Mayors for Peace

Q&A Discussion Period

PANEL 3 – søn. 16. april, kl. 15:00-17:30: Stop kasinoøkonomien, før det er for sent

Det transatlantiske finanssystems systemiske sammenbrud ødelægger hele nationers fysiske økonomi og driver verden i retning af krig. Der er en fornyet diskussion om behovet for en Glass/Steagall-konkursbehandling af det internationale finanssystem for at gøre en ende på kasinoøkonomien, samt om behovet for Lyndon LaRouches Fire Love. Verden, og alle nationer i den, må gå tilbage til fysisk økonomi i stedet for pengepolitiske værdier. Et vigtigt eksempel herpå er landbrugssektoren, som skal kunne dække verdensbefolkningens internationale fødevarebehov. Et manifest fra landmænd fra hele verden er under udarbejdelse og vil blive drøftet under dette panel.

  1. Moderator: Claudio CelaniEIR Strategic Alert (Italy)

    1. Video of Lyndon and Helga LaRouche at Moscow press conference on the eve of their testimony at Russian State Duma hearings (2001): “The Policy Changes Needed to Overcome the Collapse”
    2. Dennis Small (US), Executive Intelligence Review (US); Keynote Address: “The Missing Ingredient: LaRouche’s Principles of Physical Economy” 
    3. Cong. Benjamin Robles (Mexico); “The Fight for Food, the Fight for a New World Order” 
    4. Robert “Bob” Baker (USA) Schiller Institute Agriculture Commission—”Three Principles”; Dr. Jaap Hanekamp (The Netherlands) Chemist, Professor, University College Roosevelt; “End the Nitrogen ‘Scientism’ Scare; Produce Food”; Philippe Grégoire (France) President of the National Movement of Cattle Breeders from Our Regions: “Cooperation, Not Competition for the Development of Each Country”; Bill Bullard (USA) CEO of R-CALF USA “We Food Producers Stand Together”; James “Jim” Moore (USA) Former President Alaska Trollers Association: “Anti-Monopoly Collaboration, Plus Science and Morality Mean Food for All”
    5. Julio De Vido (Argentina), former Minister of Economics and Public Works, former member of Congress: “The Future Challenges Us: Resilience or True Transformation”  
    6. Marcos de Oliveira (Brazil), Publisher, Monitor Mercantil: “Brazil Is Back” 
    7. Pedro Páez (Ecuador); former Minister for Economic Policy (2007-2008), “Three Pillars of the Alternative to the Bankrupt System of Financial Speculation”
    8. Diogene Senny (DR Congo); Secretary General of the Pan-African League – UMOJA; “Debt Cancellation to Generate an African Renaissance” 
    9. Dr. Mohammad A. Toor (Pakistan-US), Chairman of the Board of the Pakistan-American Congress; “The World Needs the New Model of Development of the BRI”  
    10. Simon Miller (US); LaRouche Youth Movement: “Belarus’s Great Stone Industrial Park in the New Silk Road”

    Q&A Discussion Period

PANEL 4 – søn. 16. april, kl. 18:30-21:00: Det nødvendige filosofiske grundlag for det nye paradigme 

Schiller Instituttets grundlægger, Helga Zepp-LaRouche, foreslog i november sidste år ti principper som grundlag for at skabe en ny international sikkerheds- og udviklingsarkitektur. Disse omfatter behovet for at bringe menneskets fysisk-økonomiske praksis, der er centreret om videnskabelig og kulturel kreativitet, i overensstemmelse med det fysiske univers’ love, og de underliggende filosofiske spørgsmål om menneskesynet, herunder bekræftelsen af at mennesket er karakteristisk godt, og at alt ondt er et resultat af manglende udvikling – og derfor kan bringes til ophør.

KONCERT – søndag den 16. april kl. 22:00: De fire paneler på konferencen vil blive fulgt op af en koncert med Schiller Instituttets kor: “Lad os have fred: Händels Messias”; Online & St Paul & St Andrew.

  1. Moderator: Helga Zepp-LaRouche, Schiller Institute (Germany)

    1. Jacques Cheminade (France), President, Solidarité et Progrès, former French Presidential Candidate 
    2. Dr. Chandra Muzaffar (Malaysia), Founder and President, JUST International; “The Importance of the Chinese and Russian Engagement in Southwest Asia and the World” 
    3. Amb. Chas Freeman (US), former US Ambassador to Saudi Arabia, former Deputy Chief of Mission to China; “Chinese Diplomacy Replaces U.S. Militarism in the Mideast” 
    4. Prof. Cord Eberspaecher (Germany), “The Amazing Lack of China Competency in the West.” 
    5. Graham Fuller (US), former U.S. diplomat, former Vice Chairman of the CIA’s National Intelligence Council; “China Supersedes U.S. ‘Weaponization’ of Diplomacy With Development”  
    6. Shakeel Ahmad Ramay (Pakistan), CEO, Asian Institute of Eco-Civilization Research and Development; “A Contribution to the Discussion of Principles”

    Tilmelding her.

CONCERT—Sun., April 16, 4:00 p.m., ET.: The four panels of the conference will be followed by a concert by the Schiller Institute Chorus: “Let Us Have Peace: Handel Messiah”; Online & St Paul & St Andrew

Get concert tickets to view online

Lidt mere end et år efter at krigen i Ukraine, som i virkeligheden allerede var begyndt i 2014, eskalerede med den russiske militære operation, er det meget tydeligt, at det virkelige problem ikke er Ukraine. Det er en stedfortræderkrig mellem USA, Storbritannien og NATO på den ene side og Rusland på den anden side – samtidig med at en konflikt med Kina også truer. Det egentlige anliggende er, at nationerne i det Globale Syd forsøger at slippe af med den koloniale orden, denne gang for altid, og at de nu er blevet den Globale Majoritet.

Schiller Instituttet har fra starten på en række konferencer, der begyndte den 9. april 2022, insisteret på, at den eneste løsning på denne krise ville være oprettelsen af en ny global sikkerheds- og udviklingsarkitektur, som tager hensyn til sikkerhedsinteresserne for hvert enkelt land på planeten. Dette synspunkt deles af flere og flere kræfter i verden. Det seneste eksempel herpå er det kinesiske 12-punkts-forslag for Fred i Ukraine.

For fem måneder siden lancerede Schiller Instituttet den igangværende runde af internationale konferencer for “Verdens politiske og sociale ledere”: Stop faren for atomkrig nu” den 7. oktober 2022, og verden har ændret sig dramatisk. Der er et “tektonisk skift” i gang i verdenspolitikken, hvor nationerne i det Globale Syd sætter sig op imod den unipolære verdensorden med krige og dødbringende finansielle plyndringer fra Wall Streets og City of Londons finansinteresser.

Tyngdepunktet i verdensudviklingen har nu flyttet sig til den Globale Majoritet. I modsætning til propagandaen i de vestlige massemedier er det ikke Rusland og Kina, der er isoleret. Det er Vestens politik, som ikke længere accepteres af flertallet af verdens befolkning. Kinas 12-punkts-fredsforslag for Ukraine er i øjeblikket genstand for en bred diskussion. Dette falder i tråd med pavens tilbud om, at Vatikanet kan fungere som mødested for forhandlinger uden forhåndsbetingelser, med den brasilianske præsident Lulas forslag om en “fredsklub” bestående af en række nationer i Syd, der skal hjælpe med at finde en forhandlingsløsning på krigen, og med talrige andre forslag på internationalt plan.

Schiller Instituttets grundlægger, Helga Zepp-LaRouche, har hilst det kinesiske forslag velkomment og har tilbudt sin egen udarbejdelse af ti principper, der bør ligge til grund for en ny international sikkerheds- og udviklingsarkitektur, som et forhandlingsoplæg i samme retning. 

Den kendsgerning at de Globale NATO-nationer, anført af Storbritannien og USA, afviste Kinas fredsforslag uden videre, næsten før de havde læst det færdigt, afslører, at deres faktiske politik, som de selv har erklæret offentligt, er at splitte og inddæmme Rusland og Kina – helt frem til og inklusive et atomopgør med disse atommagter.

Ethvert land, der ikke vil tilslutte sig denne unipolære politik, trues nu med “Nord Stream”-behandlingen. Tilsløringen af ansvaret i denne sag betyder, at faktiske militære angreb på civil infrastruktur nu er en legitim mulighed overalt i verden.

Den drivende kraft bag al denne krigsfare udspringer af den systemiske sammenbrudskrise i det transatlantiske system med dets 2 billioner dollars i ubetalelige finansielle aktiver. Politikken med dramatiske renteforhøjelser, som den amerikanske centralbank er ved at presse igennem, betyder en nært forestående bankerot og økonomisk og social opløsning i de sydlige lande.

Derfor er kampen for at stoppe faren for atomkrig og kampen for at gøre en ende på kolonialismen én gang for alle den samme kamp. Den vil enten blive vundet sammen eller tabt sammen. Og hvis de vestlige magter fastholder deres nuværende kurs, bliver atomkrig mere og mere sandsynlig. Hvis vi ikke ændrer os, vil vi høste det, vi har sået, og vi vil sandsynligvis ikke engang være til stede til at fortælle den sørgelige historie til vores børn og børnebørn.

I dag står det indlysende klart, at Ruslands og Ukraines sikkerhed er uløseligt forbundet med hinanden. Kun Rusland kan garantere Ukraines sikkerhed, og Ukraine kan bidrage til at garantere Ruslands sikkerhed, bl.a. ved at etablere sin neutralitet som led i en forhandlingsløsning på konflikten.

Den 17. november 2022 udsendte arrangørerne af konferencerne “Stop faren for atomkrig nu” en erklæring og en opfordring til handling, som vi stadfæster på nuværende tidspunkt:

“Vi anerkender og understreger, at Rusland, ligesom USA, NATO, Ukraine og alle andre lande, har legitime sikkerhedshensyn, som skal tages i betragtning og blive en af hjørnestenene i den nye sikkerhedsarkitektur. En tilbagevenden til de vellykkede principper fra den Vestfalske Fred i 1648 – respekt for suverænitet, engagement i modpartens bedste og eftergivelse af gæld, der umuliggør ægte økonomisk udvikling, er den slags arkitektur, vi efterstræber i dag.

“Det fælles bedste for den ene menneskehed er den obligatoriske forudsætning for det gode for hver enkelt nation. Således vil vi blandt alle verdens nationer være i stand til at bidrage til at opbygge en organisation af borgere med fælles global indsats og på den måde etablere os som en drivkraft, der kan påvirke den internationale politiske debat.

“Vi opfordrer mennesker af god vilje i hele verden – uanset vores mangfoldige og naturlige forskelle – til at deltage i denne proces med overvejelser og søgen efter fredelige løsninger, herunder en grundig undersøgelse af den alternative økonomiske politik med henblik på at erstatte spekulation, som har skabt så megen fattigdom og lidelse, med et system baseret på produktion og fremskridt, der kan opfylde behovene hos en voksende verdensbefolkning.”

Verden har et påtrængende behov for en ny sikkerheds- og udviklingsarkitektur, som repræsenterer alle verdens landes interesser. Helga Zepp-LaRouche har foreslået ti principper som et grundlag for en sådan arkitektur. Præsident Xi Jinpings tre initiativer, det Globale Sikkerhedsinitiativ (GSI), det Globale Udviklingsinitiativ (GDI) og det Globale Civilisationsinitiativ (GCI), er en klar repræsentation af dette koncept.

 

HVOR: schillerinstitute.com

Tilmelding her.




Opfordring til en international krisekonference
for at reorganisere det bankerotte finansielle system.
Skriv gerne under

Skriv under herpå Schiller Instituttest amerikanske hjemmeside.

Den 14 marts (EIRNS)

Af Helga Zepp-LaRouche

De rystelser i det finansielle system, der kunne mærkes rundt om i verden, og som blev udløst af stormløbet mod Silicon Valley Bank (SVB) i USA, dens efterfølgende lukning og anbringelse under konkursbehandling, er et klart signal til alle regeringer i verden om at handle hurtigt for at forhindre en gentagelse af krisen i 2008 i større skala – større og mere dødbringende, fordi alle centralbankernes såkaldte ” instrumenter” er blevet udtømt.

I betragtning af det finansielle systems ekstreme gældsætning kombineret med en derivateksponering på to billioner dollars, er ” Altingboblen” truet af den skæbne, som Wall Street-guruen Bill Gross sammenlignede med en supernova – en klart lysende stjerne, der pludselig brænder ud. Der er ingen løsning inden for systemet mellem Skylla, i form af en finansiel stramning, der udløser voksende margin calls og et run på bankerne, som det skete før SVB’s problemer, og Charybdis, i form af en tilbagevenden til QE, kvantitative lettelser – og en hyperinflation, der æder gælden op – der findes ingen løsning inden for systemet. I begge tilfælde, hvad enten det er et pludseligt sammenbrud af hele systemet eller en hyperinflationær devaluering, der ødelægger folks livsværk, er den potentielle skade for milliarder af mennesker og den sandsynlige død af millioner af mennesker uacceptabel.

Den manglende håndtering af de grundlæggende årsager til den systemiske krise i det finansielle system i 2008, og de 15 år der siden er gået med uforsvarlig likviditetsskabelse ved hjælp af kvantitative lempelser (QE) – nul, og endog negative renter på bekostning af økonomiens fysiske kapacitet – kombineret med geopolitisk motiveret økonomisk vanvid, såsom sanktioner, der rammer de vestlige økonomier i et gigantisk tilbageslag, resulterer i et sammenbrud af systemet. Hverken Schachtiansk sparepolitik eller redningspakker, “bailouts” eller “bail-ins”, vil afhjælpe situationen. Kun en afslutning på kasinoøkonomien og en tilbagevenden til sunde investeringer i den reelle, fysiske økonomi, der sigter mod at øge økonomiens produktivitet gennem kapitalintensiv og energirigtig økonomisk produktion, vil være tilstrækkeligt.

Hvis FDR var i live, ville han erklære en ferie for bankerne, gennemføre en Glass/Steagall-bankadskillelse, en New Deal og tilbyde amerikansk deltagelse i et nyt Bretton Woods-system i overensstemmelse med sin oprindelige hensigt om at yde massiv kredit for at øge levestandarden for befolkningen i det Globale Syd. Desværre kan man ikke forvente, at den nuværende amerikanske kongres har formatet eller visdommen til at gøre det samme.

Selv om bestræbelserne fra EAEU (Eurasisk Økonomisk Union), SCO (Shanghai Samarbejdsorganisation) og BRICS-Plus på at skabe en ny råvarebaseret valuta og et nyt finansielt system måske endnu ikke er nået tilstrækkeligt langt, på grund af alle mulige restriktioner og levn fra tidligere fremgangsmåder, kan begivenhedernes dramatik tvinge til at fremskynde realiseringen af de nuværende intentioner. Da den meget reelle mulighed for et ukontrolleret sammenbrud af det finansielle system kan forstærke faren for, at den nuværende stedfortræderkrig mellem NATO og Rusland, med Kina i baggrunden, eskalerer ved et uheld eller en fejlvurdering, er det nødvendigt at handle omgående.

Der må straks afholdes en krisekonference, hvor regeringerne signalerer til verden, at de vil samarbejde med god vilje om at gå over til en ny global sikkerheds- og udviklingsarkitektur, der tager hensyn til samtlige nationers interesser på planeten. Det indledende skridt i en sådan ny arkitektur bør være gennemførelsen af de Fire Love, som Lyndon Larouche foreslog: et globalt Glass/Steagall-system, et system af nationale banker, et nyt kreditsystem og internationalt samarbejde om den næste generation af videnskabelige og teknologiske investeringer, f.eks. i kernefusion og rumforskning.

Denne krisekonference skal finde sted enten som en konference i FN’s Generalforsamling eller i G20-regi. Hvis disse institutioner ikke er i stand til at reagere, må der findes andre initiativtagere, f.eks. BRICS-Plus, SCO eller en kombination af forskellige repræsentative institutioner. Når menneskehedens velfærd og muligvis dens eksistens er på spil, må alle ideologiske hindringer overvindes.

Skriv under herpå Schiller Instituttest amerikanske hjemmeside.




Repræsentant for Schiller Instituttet på CGTN:
Aftale mellem Iran og Saudi-Arabien “er en global afgørende ændring

Den 12. marts 2023 (EIRNS) -Vestasien-koordinator for Schiller Instituttet i Sverige, Hussein Askary, optrådte i går hos CGTN’s “Talk It Out”-show med vært Li Jingjing og diskuterede den seismiske vigtighed af den aftale mellem Iran og Saudi-Arabien, som Kina har forhandlet sig frem til. Den 6.-10. marts blev der afholdt forhandlinger i Beijing. Genoptagelsen af de diplomatiske forbindelser mellem de to lande vil ske om to måneder.

Askary erklærede: “Dette er den væsentligste positive begivenhed i denne regions historie, i hvert fald siden invasionen af Irak i 2003…. Hvis man vil tale om en afgørende ændring af verdenspolitikken, er det denne. Det er ligeledes en udmøntning af det, som præsident Xi Jinping lancerede som det Globale Sikkerhedsinitiativ. I tilknytning hertil er der også en kombination af det Globale Sikkerhedsinitiativ og Bælte- og Vej-Initiativet, som alle er forbundet nu. Det giver håb om at kunne afhjælpe problemer over hele verden.”

Respekt for hver parts suverænitet og ikke-indblanding i landenes indre anliggender, diplomati som den eneste måde at løse problemer på og økonomisk udvikling som nøglen til at sikre en sådan aftale (ingen sikkerhed uden udvikling, ingen udvikling uden sikkerhed) er grundlaget for en vellykket forhandling. Askary rapporterede, at Kinas statsråd og topdiplomat Wang Yi havde udtalt, at denne aftale sender et budskab til alle nationer i verden om, at uanset hvor uenige folk er, uanset på hvor højt niveau eller intens striden er, bør man sætte sig ned og tale sammen. Dette gælder tydeligvis for Ukraine. For det andet sender dette et budskab om, at Sydvestasien (Mellemøsten) ikke bør ejes eller kontrolleres af nogen global magt. De mennesker, der bor her, bør selv bestemme deres egen skæbne. Dette er særdeles vigtigt.

Askary mindede publikum om, at det i næste uge er 20 år siden, at USA og Storbritannien invaderede Irak. “Under forberedelserne til denne invasion var jeg personligt involveret sammen med den amerikanske økonom Lyndon LaRouche og med Helga Zepp-LaRouche, grundlæggeren af Schiller Instituttet, i et initiativ i Golfen i maj 2002. Der blev afholdt en konference sponsoreret af Zayed Center i Abu Dhabi. Der var ministre fra alle Golfstaterne til stede.

Den idé, som blev præsenteret der, var, at man ikke kan opnå sikkerhed uden en vision om økonomisk udvikling.” (https://larouchepub.com/pr_lar/2002/020602_zayed_speech.html) Askary fremviste derefter et kort over den daværende foreslåede integration af Asien og Afrika. “Hvis man anskuer området omkring Iran, Saudi-Arabien og Egypten, herunder Sudan, Tyrkiet, Golfstaterne og Irak, er dette ‘verdens kontinentale korsvej’. Regionens naturlige og menneskelige ressourcer bør anvendes til selve området. Den landlige og maritime silkevej forenes i denne region. Der er 500 millioner mennesker i regionen, de fleste af dem er meget unge mennesker.

Der eksisterer statsejede investeringsfonde til en værdi af 3 billioner dollars i dette område. De kunne udnyttes langt bedre, end det er tilfældet, til at fremme interne ændringer, der kan forbedre disse menneskers levetid og befolkningens levestandard. I december forhandlede præsident Xi med Golfstaterne. Jeg rådede til, at de finansielle kilder skulle anvendes til finansiering af BVI-projekter i hele verden. Forhåbentlig vil Vesten reagere positivt på denne udvikling og ophøre med sine geopolitiske manipulationer. Ikke blot på dette område.”

Her er linket til hele præsentationen: https://www.youtube.com/watch?v=kyiv6TQeCv4 

 




Schiller Instituttets ungdomskonference:
“At gøre en ende på kolonialismen: En mission for alle unge

Ikke korrekturlæst. Uddrag fra videoen med Helga Zepp La-Rouches tale

Panel 1: Deltag i det Globale Syd i fred gennem udvikling (https://youtu.be/hmyfcdk6IqI )
Panel 2: The Scientific Mission of the One Mankind (https://www.youtube.com/watch?v=ZSw8eOi06UY)

Lørdag den 11. marts 2021

Konferencen åbnes med Schiller-korets sang af kanonen “Dona Nobis Pacem”

JOSÉ VEGA: Godmorgen til alle her i salen, og hvad det end er for jer ude i verden, så god eftermiddag, god aften og godmorgen eller godnat. Jeg vil gerne takke jer alle for at være kommet til vores ungdomskonference, som Schiller Instituttet er vært for. Vi har et godt rum fyldt med mennesker her, og jeg takker også dem, der ser med internationalt.

Vi befinder os på et punkt, hvor verden enten kan vælge at sprænge sig selv i luften, eller den kan vælge at samarbejde med hinanden i gensidig respekt for hinandens suverænitet, men også med gensidig udvikling. Så jeg er faktisk optimistisk med hensyn til fremtiden, og en af grundene hertil er den næste person, som vil tale – Helga Zepp-LaRouche. Jeg vil ikke sige for meget, men hendes ti principper for et nyt paradigme har inspireret mig til at handle og gribe ind over for politikere og kæmpe for en bedre fremtid for alle. Jeg vil gerne takke jer alle for at lytte med og være her sammen med os. Med det vil jeg give ordet til grundlæggeren af Schiller Instituttet og en fantastisk kvinde, Helga Zepp-LaRouche.

HELGA ZEPP-LAROUCHE: God dag, god eftermiddag, hvor end du er. Jeg vil faktisk gerne tilslutte mig José i hans eller din optimisme. For jeg mener, at vi befinder os i et absolut revolutionært øjeblik i historien. Og der er ikke noget bedre tidspunkt at være aktiv og leve på, end når man oplever en sådan epokal forandring, som vi oplever den lige nu. Jeg har lige set vores egen Bob Baker på en internetkanal, som netop har talt til et møde med hollandske landmænd i Haag. Det var en enorm begivenhed, der var omkring – jeg ved det ikke; nogle siger 100.000, måske mindre; men der var mange mennesker. Og det, der står på spil, er selve eksistensen for to tredjedele af de nederlandske landmænd, som ifølge et dekret fra regeringen skal gå konkurs. De kæmper deres livs kamp. Bob Baker bragte solidaritetshilsner fra de amerikanske landmænd sammen med nogle canadiske landmænd og sagde, at alle disse landmænds kamp for at producere nok mad til en sulten verden faktisk er den samme. Så det vil De høre mere om.

Så skiftede jeg kanal og så en stor demonstration i Paris, som har stået på i hele ugen. Den franske fagbevægelse – CGT og andre – lover, at de kun vil stoppe, hvis Macron tager sine såkaldte pensionsreformer tilbage. Men det handler ikke om pensioner, det handler om Frankrigs fremtid, for mange mennesker ved virkelig, at det, vi kæmper om, er selve menneskehedens eksistens, for vi står ved en skillevej, som José sagde, hvor vi enten kan sprænge os selv i luften eller blive sprængt bedre i luften, eller vi går i retning af et nyt paradigme.

Den gode nyhed er, at der lige nu siden i går er en diplomatisk revolution i gang i hele Mellemøsten og Sydvestasien. Udtrykket diplomatisk revolution er på en måde et paradoks, for enten har man en diplomatisk løsning, eller også har man en revolution. Men i dette tilfælde er det diplomatiet, der har skabt revolutionen. Det er virkelig vigtigt, for det, der skete i går, er, at den ansvarlige for udenrigspolitikken i Kina – han er ikke længere udenrigsminister, men er nu i en anden stilling med ansvar for Kinas udenrigspolitik – Wang Yi, meddelte, at Saudi-Arabien og Iran gennem Kinas mægling vil indlede diplomatiske forbindelser inden for to måneder. Dette ændrer hele Mellemøsten.

For dem af jer, der ikke har fulgt med i politikken i Sydvestasien, så har denne region siden Sykes-Picot, den berygtede traktat fra 1916, været cockpit for krige mod Rusland, for destabilisering af Asien, hvorved briterne og franskmændene på det tidspunkt ville sætte nationerne i Sydvestasien op mod hinanden med henblik på manipulation. I den seneste tid, siden kuppet mod Mossadeghs regering i 1953 i Iran, som indførte shahen, har denne region været legeplads for så mange forfærdelige spil. I den seneste periode har det været de såkaldte “humanitære” interventionskrige mod Afghanistan, Irak og Syrien, den frygtelige borgerkrig eller krig i Yemen var resultatet, Libyen. Dette er nu afsluttet – og det er stort – gennem diplomati.

Det er et tegn på det nye paradigme for, hvad der kan ske i hele verden. Det er hele pakken; det er ikke kun Saudi-Arabien og Iran. Det drejer sig om Kina, det drejer sig om Bælte- og vejinitiativet, det drejer sig om BRICS-landene og de 24 lande, der har ansøgt om medlemskab af BRICS og dermed om et nyt økonomisk system. Det indebærer afslutningen på petrodolaren og begyndelsen på en ny valuta baseret på helt andre principper. Det indebærer en ændring i praktisk talt alle lande.

Iran er blevet straffet af USA med meget hårde sanktioner hele tiden. Præsident Putin har netop talt i telefon med Irans præsident Raisi, og en af de nyeste dele af denne aftale er, at Rusland sælger Su-35 kampfly til Iran. Det betyder, at i betragtning af at Rusland er yderst bekymret for, at Iran ikke udvikler atomvåben, ligesom alle andre i regionen, er jeg – uden at have set nogen tekst eller noget bevis – mit absolutte gæt, at Rusland ikke ville sælge disse Su-35 kampfly til Iran, hvis der ikke var en aftale, hvor Iran indvilliger i ikke at bygge atomvåben, hvilket ville være meget vigtigt.

Der har hele tiden været en kamp mellem Saudi-Arabiens og Irans stedfortræderstyrker – f.eks. i Libanon, i Syrien og i Yemen. Så man kan absolut gå ud fra, at nu, hvor der er fred mellem disse to store lande, vil alle disse konflikter i Libanon, i Syrien og i Yemen kunne løses, og det er meget tænkeligt, at man i en meget nær fremtid kan se forhandlinger mellem Saudi-Arabien og Houthierne i Yemen, og at denne forfærdelige krig kan få en ende. For Saudi-Arabien betyder det naturligvis, at de helt har opgivet deres alliance med briterne, alle disse hemmelige militære aftaler med BAE om våben, som meget vel kan være på affaldsdepotet. Og det er klart, at Saudi-Arabien skifter til Kina, fordi det opfatter Kina som vinderen i hele denne situation. Det betyder f.eks., at Tyrkiet sandsynligvis også snart vil forhandle med Syrien. Jeg mener, at de amerikanske tropper i Syrien – som er ulovlige, og som vi lige har kæmpet for at få fjernet – ikke kan blive der, når hele regionen bevæger sig i en anden retning. Så de amerikanske troppers eksistens vil være uholdbar, og jeg mener, at dette er et absolut eksempel på, at hvis man har en god vilje og en plan, kan man faktisk få fred i hele verden.

Det betyder også, at genopbygningen af regionen kan begynde, for allerede i 2015, da præsident Xi Jinping besøgte Iran, Saudi-Arabien og Egypten, var det dengang et gennembrudsbesøg, og nu kan man se frugterne heraf. Det betyder, at Bælte- og vejinitiativet, den nye silkevej, vil blive udvidet ud over Iran, ud over Pakistan, til genopbygning af Afghanistan og til genopbygning af især Syrien og Yemen. Så jeg synes, at det er en helt fantastisk nyhed. Jeg kan kun sige, at det er et eksempel, som kan kopieres overalt, hvis man anvender princippet i Kinas globale sikkerhedsinitiativ – det er Xi Jinpings politik – eller konceptet om den nye internationale sikkerheds- og udviklingsarkitektur, som Schiller Instituttet har fremmet. Og det vil jeg vende tilbage til, for det er det egentlige formål med hele min diskussion.

Til alle de mennesker, der altid siger: “Åh, I kan alligevel ikke gøre noget, de stærke kræfter er for store”, kan jeg give et eksempel her. Man kan ændre noget: Hele Mellemøsten har lige ændret sig dramatisk. Det har konsekvenser langt ud over dette område, for man kan være helt sikker på, at alle landene i det globale syd nu vil se på Kina som den succesfulde mægler af dette, på en måde kan man sige, at ikke alene er petrodolaren død, den unipolære verden er definitivt død, og magtcentret i verden har netop flyttet sig. Det er utroligt!

Det betyder, at mange ting vil ændre sig. En ting, der vil ændre sig, er, at dollarens rolle som verdens reservevaluta ikke længere eksisterer på grund af dollarens våbenisering, fordi USA havde konfiskeret russiske aktiver for 300 mia. dollar, 10 mia. dollar af afghanske aktiver, og mange andre lande var også ofre for sådanne foranstaltninger. På grund af denne bevæbning er alle disse lande i et stykke tid begyndt at af-dollarisere sig, hvilket betyder, at de handler med deres nationale valutaer. Og grundlæggende på grund af sanktionerne mod især Rusland har Rusland og Kina – og nu i samarbejde med mange andre lande i det globale syd – taget skridt til at skabe en alternativ valuta, som er baseret på helt andre principper end dollarsystemet var, nemlig ikke monetaristiske principper, men hårde råvarer. Og det er faktisk et forslag, som blev fremsat for mange år siden af min afdøde mand, Lyndon LaRouche, hvis politik i meget stor udstrækning gennemføres lige nu.

Dette er virkelig utroligt vigtigt, fordi hele det globale syd, som blev presset af USA, af briterne, af EU-Kommissionen, af NATO til at fordømme Rusland for den såkaldte “uprovokerede aggression” i Ukraine, og de nægtede. Halvfjerds procent af alle lande tog ikke stilling til Rusland, eller de holdt sig neutrale, eller de nægtede bare at underskrive en sådan fordømmelse. Det skyldes grundlæggende, at i det sidste år – i begyndelsen var alle overraskede og chokerede osv., og der var en masse fordømmelser af Rusland i begyndelsen. Men dette har ændret sig. Landene i det globale syd køber ikke længere denne historie om den “uprovokerede” krig, og de kigger nu alle sammen på Kina. Og på grund af den strategiske alliance mellem Kina og Rusland, som blev indgået den 4. februar 2022, er dette naturligvis nu den nye magtkonstellation.

Når man ser på situationen i Ukraine – og jeg siger dette med al forsigtighed, på grund af manglen på reelle verificerbare oplysninger fra krigszonen – er det meget svært at sige. Men det ser ud til, at Rusland går massivt fremad, og at Ukraine ikke vinder – i modsætning til al propagandaen. Der er faktisk tegn på, at der kan ske en ændring. Man skal ikke undervurdere, da Kina fremsatte sit 12-punkts fredsforslag for Ukraine, som straks blev fordømt af Biden – han kaldte det “irrationelt” – af von der Leyen, af Stoltenberg. Zelenskyy, Ukraines præsident, sagde nej, han finder det meget interessant, og han ønsker at tale med Xi Jinping om det. De kan være sikker på, at alle mennesker i Ukraine, selv de hårde militærfolk, men især det ukrainske folk, der bliver kværnet, ser på denne fred i Mellemøsten og Kinas rolle, og måske vil de overveje, at det måske er en bedre løsning. Hvis Ukraine udvikles inden for rammerne af Bælte- og vejinitiativet ved at bygge korridorer mellem Europa og Asien, kan Ukraine genopbygges i stedet for at blive kværnet ned til den sidste ukrainer. Så dette er et meget modent tidspunkt. Og naturligvis er historien om Ruslands “uprovokerede” krig virkelig ved at smuldre, fordi der nu er flere og flere ekstremt vigtige forskere, diplomater af alle slags, der begynder at sige historien, som den var, nemlig at den ikke var uprovokeret, men at det var den neo-koniske politik siden 1991, der blev videreført. Målet var ikke kun at gennemføre et regimeskifte i Rusland for at slippe af med Putin, men vi er lige nu ved at udarbejde en dokumentation, der viser, at målet netop er at skære Rusland i ikke tre stykker, som Brzezinski sagde, men i ti stykker. Det forklarer meget af det, hvorfor Rusland gør, som de gør.

Jeg kan desværre ikke komme ind på alle de emner, jeg gerne ville have været inde på, men lad mig blot nævne to sidste punkter. Det ene er Nord Stream. Nord Stream-historien, der blev offentliggjort af Seymour Hersh, at det var USA – og han har givet utrolige detaljer om, hvordan det blev gjort. Mainstream-medierne har fuldstændig blokeret den. De har ikke diskuteret den i nu seks måneder. Så, efter at Biden mødtes med den tyske kansler Scholz for en uge siden, hvor presset stiger og stiger, at sandheden måske kommer frem, kom de med denne latterlige dækhistorie om, at det var en eller anden båd lejet i Rostock i det nordlige Tyskland. Og at seks personer – to dykkere, en kaptajn, to hjælpere og en læge – skulle have plantet denne sabotage af Nord Stream-rørledningerne. Ingen i verden tror på det, og det, der er så hårrejsende, er, at den tyske statsadvokat i Tyskland grundlæggende siger, at det var deres efterforskning. Og det er der ingen, der tror på.

Husk på, at i Watergate var mørklægningen mere ødelæggende end den egentlige forbrydelse. Så hvis denne sag går videre, og det vil den – Rusland insisterer nu absolut på en international undersøgelse – kan det føre til EU’s sammenbrud. For hvis Norge laver sabotage mod Tyskland og de andre lande, og USA og NATO – hvad skal man bruge fjender til, hvis man har sådanne venner? Så dette er en eksplosiv historie, som er meget erosiv. Jeg har ikke tid, så jeg er nødt til at gøre det meget kort.

Det, jeg vil have Dem til at gøre, er at absorbere denne utrolige strategiske situation, og vi må bevæge os med Schiller Instituttets styrker internationalt i samklang med det, Kina gør, og det, mange andre lande i det globale syd gør. Vi er nødt til at få det nye paradigme på dagsordenen. For det er meget klart, at den nuværende sikkerhedsarkitektur, hvor NATO er sat op imod Rusland med henblik på den kommende krig med Kina, som nogle siger vil finde sted senest i 2025; dette må stoppes. Eftersom en verdenskrig ville eliminere alle, ville der ikke være noget menneskeliv og intet dyreliv tilbage på planeten, hvis det kom til en atomkrig. Vi er nødt til at mobilisere os for at få en ny sikkerheds- og udviklingsarkitektur, som vil gøre det muligt for alle mennesker på denne planet at overleve. Jeg mener, at denne udvikling i Mellemøsten er et gigantisk skridt i den rigtige retning.

Nu har jeg skrevet disse ti principper, og nogle af jer har måske læst dem – og dem, der ikke har læst dem, vil jeg opfordre jer til at gøre det. Det er ikke det endelige ord for en ny sikkerheds- og udviklingsarkitektur, men det er et meget godt forsøg på at berøre de principper, som er nødvendige. Af tidsmæssige årsager vil jeg kun kort nævne dem. Det første princip, som en sådan ny sikkerheds- og udviklingsarkitektur skal bygge på, er hvert enkelt lands absolut suverænitet, for uden den er der ingen deltagelse af den enkelte i styringsprocessen. Det kræver de fem principper for fredelig sameksistens.

For det andet skal den første opgave for en sådan alliance af alle suveræne nationer på planeten være en absolut forpligtelse til at fjerne fattigdom, underudvikling og sult for alle mennesker på denne planet. Derefter skal livet forlænges. Mange mennesker dør for tidligt på grund af mangel på mad og medicin. Så vi har brug for et moderne sundhedssystem i hvert enkelt land. For det tredje har vi brug for universel uddannelse, for den eneste kilde til rigdom er det enkelte menneskes kreative sind, og derfor må det være hver enkelt stats opgave at udvikle de kreative kræfter hos alle mennesker i deres land og i verden.

Så har vi naturligvis brug for et kreditsystem, som kan finansiere alt dette. Vi har skrevet meget om, hvordan det skal gøres. Vi har brug for udvikling af infrastruktur på alle kontinenter, og derfor skal den nye silkevej blive til en verdenslandbro. Derefter har vi brug for flere teoretiske principper, for det er ikke nok blot at have programmatiske idéer, men der er faktisk brug for et filosofisk grundlag. Derfor har jeg sagt, at vi skal gå til Nicolaus af Cusas filosofi, fordi vi skal opdrage folk til tanken om, at der kun er én menneskehed, og at den Ene har en højere magt end de Mange. Derfor er vi nødt til at lære at tænke i Coincidentia Oppositorum – Modsætningernes sammenfald. Det er en længere diskussion, som vi kan have i Q&A.

Det næste princip er, at vi skal bevæge os væk fra geopolitik. Geopolitikken har været årsagen til verdenskrige i det 20. århundrede. Vi er nødt til at erstatte det med en ny sikkerhedsarkitektur. Derefter skal vi have en måde at løse konflikter på på videnskabelig vis. Den eneste måde at gøre det på er at bevæge sig væk fra meningstilkendegivelser, hvor alle siger: “Min mening er lige så god som din”. Man må gå i den retning, hvor vi anvender det fysiske univers’ love på livet på planeten med hensyn til økonomi, politik og socialpolitik.

Endelig må vi antage og gå ud fra den antagelse, at det er menneskets natur, at mennesket iboende er godt. Og at alt ondt kommer af manglende udvikling, og at det derfor kan overvindes.

Dette er kun meget korte henvisninger. Det hele er en omfattende opfattelse, og jeg vil gerne have Dem til at studere den og hjælpe os med at sætte den på dagsordenen overalt. For vi har brug for en ændring til en ny sikkerheds- og udviklingsarkitektur, som gennemfører disse punkter, og det kan kun lade sig gøre, hvis vi stormer universiteterne. Hvis vi får alle tænketanke i verden til at deltage, hvis vi får alle moralske mennesker i hele verden til at opføre sig som verdensborgere. Hvis vi gør alt dette, tror jeg, at vi står over for den mest spændende ændring fra en barbarisk verdensorden, hvor mange milliarder mennesker lider, til en verden, som virkelig er menneskelig. Og jeg opfordrer jer til at være de absolut aktive agenter for at skabe denne forandring.




AUKUS’ krigshøge kredser om Stillehavet; “Verdensborger”-bevægelsen vokser

Den 9. marts 2023 (EIRNS) – Mandag den 13. marts mødes statsoverhovederne fra USA, Storbritannien og Australien i San Diego, Californien, for i egenskab af “AUKUS-partnerskabet” at konferere om “sikkerhed i Stillehavet”, hvilket indebærer krigsførelse mod Kina og Rusland. Højt på San Diego-dagsordenen står ubåde – fremstilling og udstationering af mange flere ubåde i Stillehavet.

AUKUS – Australien, UK (Storbritannien) og USA – er Det globale NATO’s Stillehavs-koncession, som på den anden side af kloden opretholder den ukrainske stedfortræderkrig mod Rusland, der knuser Ukraine, ødelægger Europa og en stor del af verden og i processen truer med Tredje Verdenskrig.

Det seneste eksempel på dette vanvid kommer fra et uformelt møde den 7.-8. marts mellem EU’s forsvarsministre, hvor de drøftede, hvordan de skulle rekvirere flere militære forsyninger, især ammunition, til Ukraine til en værdi af 2 milliarder euro, på et tidspunkt hvor deres nationale økonomier er ved at falde fra hinanden. Ukraine er ved at løbe tør for ammunition. EU-ministrenes plan er at få 15 våbenfabrikanter til at producere ammunitionen, ligegyldigt med alt andet. EU’s udenrigsminister, Josep Borrel, der er berygtet for sine bemærkninger fra en anden planet, anbefalede, at nationerne skulle tømme deres ammunitionslagre for Ukraine og fylde dem op i fremtiden. Når alt kommer til alt, sagde han, er EU’s “medlemsstater, heldigvis for dem, ikke i krig, så de kan vente [på leverancer af ny ammunition] … Jeg kan ikke se faren. Hvorfor er det farligt?” Han rådede EU’s nationale repræsentanter til at opretholde “en krigsmentalitet”, og dermed vil de nok kunne finde en måde at producere på.

I den virkelige verden er millioner af mennesker på gaden på grund af det økonomiske sammenbrud i Europa. I Frankrig demonstrerede mere end 3 millioner den 7. marts; mange fortsætter, og den 11. marts bliver endnu en dag med storstrejke. I Grækenland er masseprotesterne fortsat i de store byer og i hele landet over den ødelæggelse af deres nation, som kom til udtryk i den dødbringende togulykke den 28. februar. I Holland vil en demonstration af landmænd den 11. marts bringe 5.000 traktorer til Haag for at kræve, at regeringen stopper sin politik for lukning af landbruget. Bemærk: borgmesteren i Haag truer med at inddrage militæret, hvis bare to traktorer dukker op.

Under disse omstændigheder er ledelsesinitiativer altafgørende for at bringe NATO-regimet til ophør – herunder forsøget på at indføre “krigsøkonomi” – og for at iværksætte foranstaltninger til at genoprette produktionen og betingelserne for udvikling. Dette var opfattelsen af missionen blandt deltagerne i den direkte internationale diskussion, der fandt sted i går i den ugentlige briefing i nyt format den 8. marts af Schiller Instituttets grundlægger og leder, Helga Zepp-LaRouche, hvor hundredvis af deltagere fra mange lande deltog. https://www.youtube.com/watch?v=3GmuAYoKd0Q

En indsats i USA med direkte international indvirkning er den opildnende effekt af at kræve medlemmer af Repræsentanternes Hus til regnskab, ved at insistere på at de amerikanske styrker skal trækkes ud af Syrien. Den 8. marts fik lovforslaget H.Con.Res. 21, en genbekræftelse af Kongressens kompetence med hensyn til krigsbeføjelser, 103 ja-stemmer og 321 nej-stemmer. Selv om foranstaltningen mislykkedes, er de enkelte lovgiveres afstemningsresultater nu tydelige, så dette er begyndelsen og ikke afslutningen på sagen. Hovedsponsoren for resolutionen, rep. Matt Gaetz (R-FL), sagde i dag til internetsitet Intercept: “Syrien er mit førstevalg. Vi tager en tur rundt i verden. Vi tager måske til Yemen. Vi kan gøre stop i Niger. Vi kan gøre stop i Sudan. Måske ender vi i sidste ende i Ukraine.”

Medsponsorerne af Rage Against the War Machine Washington og lignende demonstrationer den 19. februar meddelte i dag, at de påbegynder “Operation Warhawk Removal”.

Zepp-LaRouche talte i denne uges dialog om mange aspekter ved verdenssituationen, herunder det økonomiske sammenbrud og faren for atomart holocaust. Hun sagde: “Vi er nødt til at have en diskussion om, hvordan vi kommer ud af dette. Jeg har foreslået, siden Ukraine-krigen startede i februar – vi har haft konferencer i Schiller Instituttet siden april – at der er et presserende behov for en ny international sikkerhedsarkitektur og udviklingsarkitektur, som tager hensyn til interesserne for hvert enkelt land på planeten. Jeg har foreslået ti principper for, hvordan en sådan ny arkitektur kan organiseres. Og jeg mener, at det er yderst påtrængende, at vi får en international diskussion om: Er den menneskelige art i stand til at undgå Tredje Verdenskrig – som denne gang ville blive atomar, og ingen ville overleve den – og kan vi udforme en orden, der giver mulighed for overlevelse og velfærd for alle nationer på denne planet?”

Invitationen er hermed udsendt til den næste internationale konference i Schiller Instituttet den 15. april.

https://schillerinstitute.nationbuilder.com/conference_20230415

 




Verdensborgere foren jer! Live-dialog med Helga Zepp-LaRouche

Starter 07;35

Oversættelse uden korrekturlæsning

HARLEY SCHLANGER: Hej, velkommen igen til vores ugentlige dialog med Helga Zepp-LaRouche, grundlæggeren og formanden for Schiller Instituttet. I dag vil vi introducere et nyt indslag. Jeg beklager, hvis vi er lidt forsinkede, men vi har arbejdet på nogle tekniske ting her. Men ved at lave en livestream får du mulighed for at kommunikere direkte med fru LaRouche med dine spørgsmål og idéer, som kan gøre dig i stand til at være en aktiv del af diskussionen. Så hvis du har et spørgsmål eller en idé, som du vil dele med Helga, kan du sende det til os på questions@schillerinstitute.org, eller du kan skrive dem i chatten, hvor Anastasia står klar.

Så, Helga, lad os starte med dig. Der har været en masse vigtige udviklinger. Hvorfor begynder du ikke med din oversigt over, hvad du ser som de vigtigste af disse?

HELGA ZEPP-LAROUCHE: Jamen, jeg hilser jer alle sammen velkommen og inviterer jer til at stille så mange spørgsmål, som I har lyst til. Lad mig blot fremhæve et par ting, som jeg mener er de virkelig afgørende ændringer i situationen.

Her til morgen var den store historie naturligvis i New York Times, at man pludselig har fundet de skyldige i sabotagen af Nord Stream-rørledningen. Angiveligt var det en pro-ukrainsk gruppe, der lejede en yacht og derefter gjorde det med seks personer – to dykkere, to dykkervagter, en kaptajn og en kvindelig læge. Og angiveligt gjorde de det helt selv. Hvis De husker, var der, da selve sabotagen fandt sted, en masse diskussion om, at den del af Østersøen er den mest kontrollerede og overvågede, at det var fuldstændig umuligt for russerne at komme derhen på en hemmelig måde uden at blive opdaget. Det gør allerede denne forsinkede historie meget tvivlsom.

Men så her til morgen i Tyskland afslørede pludselig flere journalister sig selv, fra First Channel TV i Tyskland, Southwest Radio (SWR) og magasinet Die Zeit. Angiveligt har de i lang tid undersøgt, efterforskningen, statsadvokatens undersøgelse af dette, og de fandt ud af, at denne yacht angiveligt gik fra havnen i Rostock, at den grundlæggende blev lejet af et firma med hovedkvarter i Polen, men ejet af to ukrainere.

Det er alt sammen yderst ildevarslende, for Seymour Hersh afslørede sin undersøgelse i begyndelsen af februar, og det har skabt bølger på internationalt plan. Historien bliver ikke skubbet ind under gulvtæppet igen, for det giver simpelthen ingen mening. Seymour Hersh var mange gange i internationale medier, herunder kinesisk tv. Ray McGovern var på CGTN; og det blev opfanget over hele verden. Det lagde et enormt pres på Biden, fordi historien altid var, at Biden var på en pressekonference – et pres på Scholz, fordi Scholz var på en pressekonference med præsident Biden den 7. februar 2022, hvor Biden kom med denne berømte meddelelse om, at hvis russerne invaderede Ukraine, ville de finde måder at afslutte rørledningen på. Da en journalist spurgte Scholz, som stod ved siden af Biden, hvad betyder det, hvad siger du, når det er en tysk rørledning, der er bygget af Rusland? svarede Scholz med et fåmælt smil: “Vi gør alt sammen”, og han understregede “sammen”. Så det har rejst spørgsmålet, om de sprængte rørledningen i luften sammen? For et par dage siden, for lidt over en uge siden, aflagde Scholz et meget usædvanligt besøg i USA uden følgeskab og uden pressekorps. Han havde et en times møde med Biden bag lukkede døre under “fire øjne kun”, og det var angiveligt meget hemmeligt, og intet blev afsløret. Og så, blot et par dage senere, kommer de tilbage med denne historie.

Nu tror jeg, at dette øger sandsynligheden for, at dette er en CYA-historie, at dette er skadeskontrol, men meget dårligt. Og jeg synes, at Seymour Hersh i interviewet med CGTN faktisk ganske passende citerede Edgar Allan Poes novelle “The Purloined Letter”, som er den novelle, hvor politiet ikke kan finde et stjålet brev ved at gennemsøge lejligheden, og hvor brevet faktisk hænger åbent i en ramme på væggen. Men da disse politifolk ikke kan tænke ud af boksen, fatter de det ikke. Jeg tror, at dette er en lignende ting. Fordi Hersh sagde: “Hvordan kan det være, at når dette er så stor en historie, og præsident Biden er så magtfuld, hvorfor beordrede han så ikke bare sin efterretningstjeneste til at undersøge hele denne sag og finde de skyldige?”, som angiveligt, naturligvis, er russerne. Det er en meget mærkelig sag, og jeg tror bestemt, at det øger presset for at få en international undersøgelse, som skal omfatte Rusland, for ellers vil dette ikke forsvinde. Hvis det forbliver sådan, tror jeg, at tilsløringen kan vise sig at være mere ødelæggende end den egentlige forbrydelse.

Så jeg vil gerne lade det blive ved det, og måske har De flere spørgsmål i den forbindelse, men jeg tror ikke, at dette vil forsvinde. Og jeg tror, at hvis det ikke bliver opklaret, er det enormt erosivt for NATO’s fremtid, for hvis det viser sig, at det var USA i samarbejde med Norge, som Hersh siger, hvad skal man så bruge fjender til, hvis man har sådanne venner? Hvad betyder det for Tyskland? Tyskland har allerede æg i ansigtet, i hvert fald regeringen, fordi folk siger: “Hvad er der galt med den tyske regering, at de lader sig behandle på denne måde?” Den tyske økonomi har i mellemtiden utrolige vanskeligheder. Vi står over for en afindustrialisering, og energipriserne er en meget stor del af det. Så det er en ting, jeg gerne ville nævne.

Den anden ting, som jeg mener er virkelig meget vigtig, er, at situationen med krigen i Ukraine bliver farligere for hver dag, der går. Der er flere og flere eksperter, der advarer om, at hvis der ikke findes en løsning, kan det eskalere til tredje verdenskrig. Det faktum, at folk som Victoria Nuland, der er kendt fra Maidan-kuppet i 2014 – vi må ikke glemme hendes rolle i det – opfordrer ukrainerne til at sige: “Hvis I vil indtage Krim, er det fint nok. Vi står helt og holdent bag det.”

Det er en rød linje for Rusland. Situationen er i bund og grund ekstremt farlig. Den militære situation på stedet er en opkværnelse af den ukrainske befolkning, og lige nu er det meget svært at se, hvem der kan vinde militært. For Rusland har ikke råd til at tabe. Ukraine vil helt sikkert ikke vinde. Rusland kan ikke tabe, fordi de er en atommagt. Så det nylige forslag fra kineserne, som har fremsat et 12-punkts fredsforslag, der omfatter krav som respekt for suverænitet, territorial integritet og mange andre forslag, som alle giver meget god mening. Dette forslag blev værdsat af mange mennesker i det globale syd. Rusland hilser det kinesiske forslag velkommen som et udgangspunkt for diskussionen. Det blev straks afvist af Biden, som sagde, at det er irrationelt. Det er afvist af EU-Kommissionen. Spørgsmålet er, hvorfor der ikke skulle være en indsats fra Vestens side for at begynde at afslutte en krig, hvilket kun kan ske ved det ukrainske folks absolutte offer.

Jeg tænkte på det og skrev en artikel i sidste uge. Jeg tænkte: “Hvorfor er det sådan, at Vesten ikke reagerer på noget fornuftigt forslag?” Paven har fremsat endnu et forslag, som vi støtter og organiserer. Hvorfor gør de ikke det? Jeg genlæste en masse gamle rapporter osv., og jeg stødte igen på noget, som vi havde offentliggjort dengang, men som i det nuværende lys får en ny betydning: Det er, at der siden nogen tid – faktisk kan man gå tilbage til Brzezinski og hans planer for Rusland – men i den seneste tid har der været en hel masse diskussioner bl.a. fra den såkaldte amerikanske Helsinki-Kommission i Kongressen, hvor der blev foreslået en såkaldt “afkolonisering” af Rusland. Det vil sige, at Rusland ikke skulle fortsætte med at eksistere som én sammenhængende stat, Den Russiske Føderation, men at det skulle opdeles i mange stater, måske 10 stater. Og der var en hel række andre internationale konferencer, i Gdansk i Polen, i Warszawa, i Prag, og så sent som i december var der en konference i Washington arrangeret af Jamestown Foundation og Hudson Institute, som havde samme emne, hvor man grundlæggende sagde, at Rusland skulle opdeles i mange forskellige stater. Og i juni 2022 sagde Lech Walesa, Polens tidligere præsident, også, at Rusland bør skæres ned til kun at være 50 millioner mennesker i stedet for 144 millioner, som det er nu, og at det bør opdeles i forskellige stater.

Det skal man huske på, for hvis man kun ser på den daglige politik, glemmer folk nogle gange disse lange historiske buer. Putin og Lavrov og nogle andre russiske embedsmænd har i mellemtiden altid sagt, at målet er at nedbryde Rusland. Det blev altid skubbet til side som paranoia eller bare propaganda, men hvis man nu tænker over det, har det været på bordet. Det er en af grundene til, at Putin i december 2022 krævede juridisk bindende sikkerhedsgarantier for, at Ukraine ikke ville tilslutte sig NATO, at der ikke ville blive opstillet offensive våbensystemer ved Ruslands grænse. Og han krævede et svar fra USA og NATO. Og der kom ikke rigtig noget svar på de centrale spørgsmål, kun nogle tilbud om våbenforhandlinger, men ikke rigtig noget svar på det.

Nu viser det sig – det er i hvert fald hvad Seymour Hersh sagde – at forberedelserne til sabotagen af Nord Stream-rørledningerne begyndte ni måneder tidligere. Hvis man går fra juni ni måneder tilbage, så er det et sted i 2022, længe før Putin krævede disse sikkerhedsgarantier, og længe før det, der altid betegnes som en “uprovokeret aggression” fra Ruslands side.

Så hele historien er naturligvis meget, meget mere kompliceret. Og man kan være sikker på, at den russiske efterretningstjeneste absolut ville være bekendt med sådanne diskussioner og konferencer og hvem ved hvad mere, for at nedbryde Rusland. Det er derfor, at Putin flere gange, og Shoigu og Lavrov sagde, under hvilke betingelser Rusland ville bruge atomvåben, nemlig når Ruslands eksistens ville være på spil.

Alt det bliver naturligvis altid stryget ud af fortællingen i medierne, og derfor synes jeg, at det er meget vigtigt, at vi kigger på det hele på en frisk, at vi kigger tilbage på kronologien i det, der faktisk skete. Disse konferencer – konferencen i Jamestown Foundation, konferencen i den amerikanske Helsinki-Kommission – er offentligt tilgængelige, så det er ikke noget, der er et spørgsmål om en mening, men alle kan se og kontrollere det.

Jeg mener, at dette er meget vigtigt, for der er en anden udvikling, som jeg kun kan berøre her, og som vi kan uddybe senere: Og det er, at det, der sker lige nu, faktisk er et tektonisk skift i den strategiske omlægning. Som svar på alt dette ønsker det globale syd – som nu er den globale majoritet, dvs. det store flertal af lande i Afrika, Latinamerika og Asien – at skabe et nyt system. På grund af dollarens bevæbning – USA konfiskerede 300 milliarder dollars fra Rusland, 10 milliarder dollars fra Afghanistan og forskellige beløb fra andre lande – er disse lande nu ved at af-dollarisere sig, de skaber deres egen valuta. Det er størstedelen af den menneskelige art. Tilsyneladende har to dusin lande ansøgt om medlemskab af BRICS+. BRICS havde allerede, før dette skete, et højere BNP end G7, så der er helt klart tale om en fuldstændig omlægning. Der er tale om enorme ændringer. F.eks. er der på de to nylige konferencer, der finder sted i Beijing, sket en fuldstændig ændring i den kinesiske tone. Jeg tror, at de nu åbent siger, at USA forsøger at dæmme op for dem, at forhindre deres fremgang, og at der er en indsats for at udvide NATO til Stillehavet.

Det, jeg forsøger at sige, er under alle omstændigheder, at vi bevæger os i en anden retning, og vi må have en diskussion om, hvordan vi kommer ud af dette. Jeg har foreslået, siden krigen i Ukraine begyndte i februar, og vi har haft konferencer i Schiller Instituttet siden april, at vi har et presserende behov for en ny international sikkerheds- og udviklingsarkitektur, som tager hensyn til interesserne for hvert enkelt land på planeten. Jeg har foreslået ti principper for, hvordan en sådan ny arkitektur kan organiseres. Og jeg mener, at det er yderst presserende, at vi får en international diskussion om, hvorvidt den menneskelige art er i stand til at undgå tredje verdenskrig – som denne gang ville være atomar, og som ingen ville overleve – og om vi kan give os selv en orden, der giver mulighed for overlevelse og velfærd for alle nationer på denne planet. Det er det, jeg gerne vil opfordre Dem til at diskutere i dette program og andre kommende programmer og i en kommende ny Schiller-konference.

Så jeg vil gerne stoppe på dette punkt. Jeg synes, der er noget stof til eftertanke, og jeg er meget interesseret i at høre jeres spørgsmål.

SCHLANGER: Helga, der er mange spørgsmål, og jeg vil komme til dem om et øjeblik. Hvis der er andre, der har spørgsmål, kan I sende dem til questions@schillerinstitute.org. Dette er den ugentlige webcast med Helga Zepp-LaRouche, og det er første gang, vi forsøger os med livestreaming. Så hvis vi ikke kan nå at besvare alle jeres spørgsmål – og jeg kan allerede nu sige jer, at det kommer vi ikke til – men bliv ved med at komme med dem, for vi vil besvare dem.

Helga, i betragtning af det, du lige sagde i indledningen, var der to eller tre spørgsmål om det samme grundlæggende emne, men jeg tager det fra Dr. S., som lige sagde: “Hvordan kan vi få Rusland og Ukraine til at forhandle sammen så hurtigt som muligt?”

ZEPP-LAROUCHE: Tja, i betragtning af, at Ukraine ikke rigtig er sin egen herre, men at det i virkeligheden er USA, Storbritannien og NATO, som virkelig har styret denne krig siden lang tid – længe før, faktisk, den russiske intervention fandt sted i februar sidste år – mener jeg, at der er behov for pres på NATO og USA, og det er en af grundene til, at vi støtter et tilbud fra pave Frans, som allerede for nogle måneder siden havde tilbudt Vatikanet som et neutralt sted, hvor forhandlinger uden forhåndsbetingelser kan begynde. Jeg ved, at Rusland på nuværende tidspunkt ikke ønsker at gøre det, fordi de siger, hvorfor skulle vi stole på nogen i Vesten, efter at selv Merkel og Hollande, den tidligere franske præsident, og Porosjenko naturligvis har indrømmet, at de aldrig har villet gøre alvor af Minsk-processen, men at de kun har deltaget i den for at vinde tid, for at opruste og opbygge militæret i Ukraine. Så russerne er lige nu ikke tilbøjelige til at stole på nogen i Vesten. Ukrainerne kan ikke rigtig handle, fordi de ikke er deres egen aktør. Så jeg tror, at den eneste måde, hvorpå vi kan få dette løst, er, at vi er nødt til at have et internationalt kor af kræfter, som siger: Dette fører til Tredje Verdenskrig, hvis det ikke stoppes. Derfor er det automatisk et spørgsmål for alle mennesker på planeten. Derfor har vi brug for en verdensbevægelse af verdensborgere – det er faktisk det, som Schiller Instituttet er begyndt at fremme siden oktober sidste år – og vi har brug for stemmer, der siger, at vi kræver, at sådanne forhandlinger finder sted, for at skabe et internationalt miljø.

Hvis nu alle landene i det globale syd grundlæggende ville sige det, og de har allerede givet udtryk for dette synspunkt ved at nægte at fordømme den russiske invasion, fordi de ikke køber historien om, at dette var en “uprovokeret krig”; på det seneste G20-finansministermøde i Indien fordømte flertallet af disse lande ikke Rusland, fordi de ikke er enige i denne fortælling. Den begyndende fredsbevægelse, demonstrationen den 19. februar i Washington, de 50.000 demonstranter i Berlin [den 25. februar], de meget store demonstrationer i Frankrig – i går var der mere end 1. Jeg tror, at hvis alle disse mennesker, fredsdemonstrationerne i Europa, i USA og andre steder og landene i det globale syd alle ville gå sammen og sige: “Vi kræver, at denne krig stopper, vi kræver forhandlinger, det ukrainske folk er ofrene, og vi mener grundlæggende, at kun hvis vi går over til et nyt samarbejdsparadigme, kan dette problem løses”, kan vi skabe et miljø, der vil gøre det meget vanskeligt at holde denne krig i gang.

SCHLANGER: Helga, her er et spørgsmål til dig fra JT, som starter med at sige, at han bifalder dit 10-punktsprogram, der er inspireret af Westfalske Traktat. Men, siger han, han mener, at et 11. punkt er nødvendigt, fordi han tror, at folk i Vesten, i ledelsen, er bange for, at de vil blive retsforfulgt, når krigen er slut, og at de vil blive angrebet på grund af deres rolle i at fremme krigen. Han spørger: “Kunne der være et 11. punkt i dit forslag, som ville være et punkt for tilgivelse, absolution eller forsoning?”

ZEPP-LAROUCHE: Ja, det er bestemt værd at overveje. Der er naturligvis en Nürnberg-statut, der siger, at hvis man forbereder en angrebskrig, er det en Nürnberg-forbrydelse, så det er en overvejelse. Men hvis man ser på den vestfalske fred, som afsluttede 150 års religionskrig i Europa, fordi alle indså, at der ikke ville være nogen tilbage, hvis krigen fortsatte, kom de frem til principper. Og et af de vigtigste principper, ud over at ethvert fredsforslag skal tage hensyn til den andens interesser, var tanken om, at man for fredens skyld skal tilgive den ene eller den anden sides forbrydelser. Og jeg mener, at det ikke kun gælder for krigsforbrydelser på den ene eller den anden side, men man kunne måske overveje det, De siger. Men jeg vil ikke besvare dette spørgsmål så letfærdigt, for jeg er nødt til at tænke dybt over det. Men der er disse to muligheder, Nürnberg-tribunalet og fremgangsmåden i Westfalienfreden: Og jeg lover Dem, at jeg vil overveje det yderligere og også åbne det for diskussion med andre mennesker.

SCHLANGER: Hvis du lige er kommet til os, så er dette en dialog med Helga Zepp-LaRouche. Det er en livestream, så jeg er nødt til at flytte spørgsmålene hurtigt, men hvis du har spørgsmål, så send dem til questions@schillerinstitute.org

Her er et spørgsmål til dig, Helga: “Hvad er holdningen hos det tyske folk til presset for at indføre tunge sanktioner mod Kina og til anti-Kina-politikken?”

ZEPP-LAROUCHE: Tja, det er meget kompliceret, fordi der lige nu er en opdeling f.eks. mellem øst og vest, hvor mange mennesker i Østtyskland på grund af f.eks. G.D.R.s historie absolut ikke køber dæmoniseringen af Rusland. Folk i Vesttyskland er mere påvirket af de vestlige medier.

Med hensyn til Kina er det mere kompliceret, for jeg tror, at indtil der skete et skift i holdningen i sikkerhedsbladene i USA og andre NATO-lande, fra omkring 2017-2018, var folks generelle billede af Kina meget, meget mere positivt. Og den indledende diskussion om den nye silkevej, det, der blev kendt som Bælte- og vejinitiativet, var faktisk meget entusiastisk. Men så, da man havde et permanent bombardement fra massemedierne, der begyndte at fremstille Kina som “autokratisk” og et “diktatur” og alt dette – hvilket absolut ikke er sandt. Det vil naturligvis ikke blive accepteret af mange mennesker, men jeg kan fortælle Dem, at jeg har været i Kina mange gange, startende i 1971, og at udviklingen i Kina er noget, som de fleste mennesker i Vesten kun ville drømme om! De har udført et økonomisk mirakel, løftet 850 millioner mennesker ud af fattigdom og derefter tilbudt den kinesiske mirakelmodel i form af Bælte- og vejinitiativet til udviklingslandene, som for første gang begyndte at se chancen for at overvinde fattigdom og underudvikling.

Så den kinesiske model er noget, man bør studere. Og hvis man gør det, vil man opdage, at den økonomiske model, især hvad angår det finansielle system, ligger meget tættere på Alexander Hamiltons amerikanske økonomisystem end, lad os sige, den nuværende City of London- eller Wall Street-model.

Så jeg tror ikke, at det tyske folk er virkelig forenet. De mennesker, der har kendskab til Kina, som har rejst der, som har gjort forretninger, som er gift med en kinesisk ægtefælle, alle disse mennesker har et yderst positivt billede af Kina. Og jeg kender mange af disse mennesker. Men hvis man kun lytter til mainstream-medierne, og man får det hver dag osv., så er det naturligvis meget sværere.

Så jeg tror slet ikke, at det er besluttet. Men jeg tror, at det tyske folk, der er under – jeg vil sige, at måske halvdelen af folket stadig sover, men der er et voksende oprør af folk, som virkelig indser: “Hey, vent lige lidt, hele denne her ting fungerer ikke. Og den nuværende politik repræsenterer ikke det tyske folks egeninteresse.” Og jeg tror, at det vil blive stærkere og stærkere, især hvis I også hjælper os med at mobilisere folk.

SCHLANGER: Helga, her er et spørgsmål fra M i Dublin, Irland. Han siger: “Som EU-borger, hvorfor er det vigtigste land i vores union”, med henvisning til Det Forenede Kongerige, Storbritannien, “så besat af at opretholde USA’s hegemoni i stedet for samarbejde og multipolaritet?”

ZEPP-LAROUCHE: Ja, det er et godt spørgsmål! Jeg tror, at den eneste måde at forklare det på, er, hvis man forstår princippet om oligarki. Fordi op til det 15. århundrede var alle lande, i hvert fald i det vestlige Europa og videre frem, oligarkier, hvilket betyder et system, hvor man har en lille oligarkisk elite, som organiserer alting i overensstemmelse med deres privilegier og for at holde befolkningens masse så underudviklet som muligt, fordi det gør det lettere at regere.

Nu er der sket en ny udvikling: Den moderne nationalstat er opstået. Man havde stater, som var helliget det fælles bedste. Men jeg vil sige, at det britiske imperium f.eks. stadig eksisterer. Jeg tror, det er en stor illusion at tro, at det britiske imperium er ophørt: Det eksisterer fortsat, i en moderne form. Jeg vil sige, at de finansielle institutioner i City of London, Wall Street, er det, man kan kalde det nuværende britiske imperium, herunder dets kontrol i nogle af Commonwealth-landene. Og jeg tror, at eliten i dette imperium, i USA, vil jeg sige, at det er en blanding af Wall Street og det militær-industrielle kompleks – eller hvad Ray McGovern kalder MICIMATT, det militær-industrielle-kongres-efterretnings-medie-akademia-tænketank-kompleks – men flertallet af befolkningen, tror jeg, er normale mennesker. Og hvis jeg ikke ville tro på, at de normale mennesker generelt er gode, ville jeg have opgivet håbet for meget længe siden. Så jeg tror, at vi lige nu virkelig er nødt til at få de normale mennesker og dem i de institutioner, der repræsenterer disse menneskers interesser, til at hjælpe os med at mobilisere befolkningen, før det er for sent.

SCHLANGER: Helga, vi er ved at løbe tør for tid, men jeg har et andet spørgsmål til dig fra Jack Gilroy, som har arbejdet sammen med os om “Rage Against the War Machine”-demonstrationen og andre aktiviteter. Og han skriver, at “der er behov for at engagere generation Z i den ikke-voldelige kamp mod det dominerende militaristiske system”. Og han foreslår, at vi bruger Jordens Dag i november til at “afsløre dødens købmænd, militæret, investeringsbankfolk osv. som er en trussel mod planeten”. Hvad mener du om dette generationsspørgsmål og hans idé?

ZEPP-LAROUCHE: Jeg ved, at du også arbejder med Pax Christi, og jeg mener, at det er ekstremt vigtigt, at vi, ja – at vi får folk til at forstå, hvad universets love er, hvad der er den egentlige mission, som mennesket har. Og man kan diskutere det i religiøse termer – det er derfor, at jeg i det 10. af mine ti principper sagde, at vi må gå ud fra den antagelse, at mennesket er godt af natur. Det har været det mest kontroversielle punkt. Men hvis man ser på alle de store religioner, kristendommen, jødedommen, islam og nogle af de andre religioner eller andre filosofier, så er de gode religioner altid gået ud fra den idé, at mennesket grundlæggende er godt, og at alt ondt kommer af manglende udvikling.

Det er et meget vigtigt udgangspunkt, for også hvad angår jorden, er mennesket ikke bare et dyr: Mennesket adskiller sig grundlæggende fra alle andre skabninger, fordi vi har den skabende fornufts gave, som sætter os i stand til igen og igen at opdage universelle principper for skabelsen, for det fysiske univers: Og det er derfor, at vi med den moderne videnskab nu i stigende grad er i stand til at afstemme og bringe vores politiske, økonomiske og sociale liv på jorden i overensstemmelse med skabelsens love. Og jeg tror, at det er en enorm udfordring, men jeg tror, at vi tidligere kun har kunnet diskutere det filosofisk. I den europæiske historie blev det kaldt naturlov: At der findes en højere lov end den, der er givet af mennesket. Men i dag har vi naturvidenskaben, og vi kan undersøge, hvad denne lov er, der er givet i skabelsen. Når vi f.eks. udvikler termonuklear fusion, efterligner vi fusionsprocessen på Solen. Det er en lov i universet: Så vi kan opnå energisikkerhed for hele menneskeheden, når vi først får kommerciel fusionskraft, hvilket ikke ser så langt væk længere i betragtning af de nylige gennembrud, vi har gjort – vi efterligner noget, der finder sted som en naturlig proces på Solen. Og det er blot et eksempel på, hvad jeg mener med at sige, at vi er nødt til at afstemme vores aktivitet på planeten med skabelseslovene eller det fysiske univers.

Jeg kunne give dig mange andre eksempler, hvor opdagelser, det vi gør, f.eks. inden for rumvidenskab eller rumfart, ny viden, som vi får fra James Webb-rumteleskopet, f.eks: Om den faktiske tilstand i vores fysiske univers, som består af mange, mange trillioner af galakser! Jeg synes altid, at dette er den mest forbløffende idé, men med den moderne videnskab, med Hubble-teleskopet og James Webb-teleskopet kan vi nu faktisk med videnskabelig stringens se på, hvad vores univers er. Og vi kan drage konklusioner heraf med hensyn til vores eksistens på planeten.

Så der er ingen grund til at være pessimistisk. Jeg tror, at hvis vi kommer ud af denne nuværende fare, som er en eksistentiel fare for hele menneskeheden, men der er også et nyt paradigme i horisonten, hvor vi, hvis vi foretager det skift, at vi får alle nationer til at samarbejde i stedet for at gå efter konfrontation, så er det allerede synligt, at vi er i begyndelsen af en ny civilisationsepoke: Og det er et meget glædeligt perspektiv.

SCHLANGER: Tak for dette svar, Helga. Vi er ved at være løbet tør for tid, og måske vil jeg blot benytte mig af det privilegium at besvare de to sidste spørgsmål. En person spørger: “Kan vi få en international konference for at organisere os omkring disse principper?” Det har vi jo gjort. Hold øje med Schiller Instituttets websted for at se, hvad vores næste arrangement bliver.

Og så er der en, der spørger: “Hvad med et internationalt parti omkring disse principper?”

Meld dig ind i Schiller Instituttet. Hjælp os med at opbygge denne bevægelse, som Helga lige har beskrevet, som er bevægelsen for et nyt paradigme.

Så, Helga, tak fordi du kom til os i dag. Har du nogle afsluttende ord?

ZEPP-LAROUCHE: Ja. Jeg er glad for, at der er flere spørgsmål, end vi kunne besvare. Jeg vil helt sikkert forsøge at indarbejde dem i mit næste liveprogram i næste uge, og hvis der er meget presserende spørgsmål, kan vi også kommunikere i mellemtiden i skriftlig form. Så vær venlig at holde denne dialog i gang: Jeg mener, at det er meget vigtigt at engagere så mange mennesker som muligt og blive aktive sammen med os.

SCHLANGER: Så fortsæt med at sende spørgsmålene til questions@schillerinstitute.org. Tak, fordi De kom i dag, og vi ses igen i næste uge.

ZEPP-LAROUCHE: Vi ses igen i næste uge.

HARLEY SCHLANGER: Hello, welcome again to our weekly dialogue with Helga Zepp-LaRouche, the founder and chairwoman of the Schiller Institute. Today, we will be introducing a new feature. I’m sorry if we are a little late, but we’ve been working on some technical matters here. But by doing a livestream, you’ll have an opportunity to communicate directly with Mrs. LaRouche with your questions and ideas that can enable you to be an active part of the discussion. So, if you have question, or an idea to share with Helga, you can send it to us at questions@schillerinstitute.org, or you can list them in the chat, where Anastasia is standing by.

So, Helga let’s start with you. There have been a lot of important developments. Why don’t you begin with your overview of what you see as the most important of these?

HELGA ZEPP-LAROUCHE: Well, I greet all of you, and welcome you, and invite you to ask as many questions as you want to do. Let me just highlight a couple of things which I think are really the decisive changes in the situation.

This morning, naturally, the big story was in the New York Times, that all of a sudden the culprits of the Nord Stream pipeline sabotage have been found. Supposedly, a pro-Ukrainian group which rented a yacht and then did it with six people—two divers, two assistant divers, a captain, and a female doctor. And supposedly they did that all by themselves. If you remember, when the actual sabotage occurred, there was a lot of discussion about how that part of the Baltic Sea is the most controlled, most surveilled, that it was completely impossible for the Russians to get there in a secret way without being noticed. Now, that makes this belated story already very questionable.

But then this morning in Germany, all of a sudden, several journalists outed themselves, from the First Channel TV in Germany, the Southwest Radio (SWR), and Die Zeit magazine. Supposedly, they have been investigating for a long time, the research, the investigation of the Attorney General investigating that, and they found that this yacht supposedly went from the seaport of Rostock, that it basically was rented by a firm with its headquarters in Poland, but owned by two Ukrainians.

Now, this is all extremely ominous, because Seymour Hersh revealed his investigation at the beginning of February, and this has caused waves internationally. The story is not being pushed under the rug again, because it just does not make any sense. Seymour Hersh was many times on international media, including Chinese TV. Ray McGovern was on CGTN; and it was picked up around the world. That put an enormous pressure on Biden, because the story always was that Biden was in a press conference—pressure on Scholz, because Scholz was in a press conference with President Biden on Feb. 7, 2022, where Biden made this famous announcement that if the Russians would invade in Ukraine, then they would find ways to end the pipeline. Then, when a reporter asked Scholz, who was standing beside Biden, what does this mean, what are you saying, given the fact that this is a German pipeline built by Russia? Scholz said, with a sheepish smile, “We are doing everything together,” and stressed “together.” So, that has raised the question, did they blow up the pipeline together? Then a few days ago, a bit more than a week ago, Scholz went in a very unusual visit to the United States without an entourage, without press corps. He had a one-hour, closed-door meeting with Biden under “four eyes only,” and basically this was supposedly very secret and nothing was revealed. And then just a few days later, they come back with this story.

Now, I think this is putting the likelihood that this is a CYA story, that this is damage control, but very poorly. And I think Seymour Hersh in the interview with CGTN actually quite fittingly quoted Edgar Allan Poe’s short story, “The Purloined Letter,” which is the short story where the police can’t find a stolen letter, by searching the apartment, and the letter is actually openly in a frame, hanging on the wall. But since these police can’t think outside the box, they don’t get it. I think this is a similar thing. Because Hersh said, “How come that this is such a big story, and President Biden is so powerful, why did he not just order his intelligence community to investigate this whole affair and find the culprits?” which supposedly, naturally, are the Russians. It’s a very strange affair, and I think it definitely is increasing the pressure to have an international investigation which must include Russia, because otherwise, this will not go away. If it stays like that, I think the cover-up may turn out to be more devastating than the actual crime.

So, I want to leave it at that, and maybe you have some more questions pertaining to that, but I think this is not going away. And I think if it’s not clarified, it is tremendously erosive for the future of NATO, because if it turns out that it was the United States in collaboration with Norway, as Hersh says, then, what do you need enemies for, if you have friends like that? What does it mean for Germany? Germany has already egg on its face, at least the government, because people are saying, “What’s wrong with the German government that they let themselves be treated this way?” The German economy in the meantime is having incredible difficulties. We are facing a deindustrialization, and the energy prices are a very large part of it. So, that is one thing I wanted to mention.

The other thing which I think is really very important is that the situation with the Ukraine war is getting more dangerous by the day. There are more and more experts who are warning that if no solution is found, this may escalate into World War III. The fact that people like Victoria Nuland, of fame from the 2014 Maidan coup—we should not forget her role in that—she is egging on the Ukrainians, saying, “If you want to take Crimea, that’s fine. We are totally behind it.”

Now, that is a red line for Russia. The situation basically is extremely dangerous. The military situation on the ground is a grinding up of the Ukrainian population, and as of now, it is very difficult to see who can win militarily. Because Russia cannot afford to lose. Ukraine will definitely not win. Russia cannot lose because they are a nuclear power. So the recent proposal by the Chinese, who made a 12-point peace proposal, including such demands as respect for sovereignty, territorial integrity, and many other proposals, which all make a lot of sense. This proposal was appreciated by a lot of people in the Global South. The Chinese proposal is welcomed by Russia as a starting point of discussion. It was immediately rejected by Biden, who said it’s irrational. It’s rejected by the EU Commission. The question is, why would there not be an effort on the side of the West to start to end a war, which can only be at the absolute sacrifice of the Ukrainian people?

I was thinking about it, and writing an article last week. I thought, “Why is it that the West is not responding to any reasonable proposal?” The Pope has made another one, which we are backing and organizing for. Why are they not doing that? I was rereading a lot of old reports and so forth, and I came across again what we had published at the time, but which in the present light gains a new importance: That is that since quite some time—actually, one can go back to Brzezinski and his plans for Russia—but in the recent period, there were a whole bunch of discussions among others from the so-called U.S. Helsinki Commission in the Congress, proposing so-called “decolonization” of Russia. Meaning that Russia should not continue to exist as one coherent state, the Russian Federation, but it should be cut into many states, maybe 10 states. And there were a whole bunch of other international conferences, in Gdansk in Poland, in Warsaw, in Prague, and just as recently as December, there was a conference in Washington organized by the Jamestown Foundation and the Hudson Institute, which had the same subject, basically saying that Russia should be split up into many different states. And in June 2022, Lech Walesa, former President of Poland, also said that Russia should be cut down to only be 50 million people instead of 144 million as it is now, and it should be cut into different states.

Now, one has to keep that in mind, because if you only look at day-to-day politics, people sometimes forget these long arcs of history. Putin and Lavrov, and some other Russian officials in the meantime have always said that the aim is to dismantle Russia. That was always pushed aside as paranoia or just propaganda, but now if you think about it, that has been on the table. That is one of the reasons why Putin in December 2022 demanded legally binding security guarantees that Ukraine would not join NATO, that offensive weapons systems would not be put at the border of Russia. And he demanded an answer from the U.S. and NATO. And there came really no answer to the core questions, only some offers of arms negotiations, but not really answering to that.

Now, it turns out—at least that’s what Seymour Hersh said—that the preparations for the Nord Stream pipelines sabotage started nine months earlier. If you go from June nine months back, that puts it somewhere in 2022, long before Putin demanded these security guarantees, and long before, for sure, what is always termed to be an “unprovoked aggression” by Russia.

So the whole story is obviously much, much more complicated. And you can be sure that Russian intelligence would absolutely be aware of such discussions and conferences, and who knows what else, to dismantle Russia. That is why Putin several times, and Shoigu and Lavrov said under what conditions Russia would use nuclear weapons, namely, when the existence of Russia would be at stake.

All of that is naturally always ironed out of the narrative in the media, and therefore I think it’s very important that we take a fresh look at this whole thing, that we look back at the chronology of what actually happened. These conferences—Jamestown Foundation conference, the U.S. Helsinki Commission conference—these are in the public domain, so this is not something which is a matter of opinion, but everybody can look and check it.

I think this is very important, because there is another development, which I only can touch upon here, and we can deepen it later: And that is the fact that what is occurring right now is, indeed, a tectonic shift in the strategic realignment. That basically, in response to all of this, the Global South—which by now is the Global Majority; it’s the vast majority of countries in Africa, in Latin America, in Asia—that want to basically create a new system. Because of the weaponization of the dollar—the U.S. confiscated $300 billion from Russia, $10 billion from Afghanistan, and various sums from other countries—these countries are now de-dollarizing, they are creating their own currency. It’s the majority of the human species. Apparently, two dozen countries have applied for membership in the BRICS+. The BRICS already, before this happened had a higher GDP than the G7, so there is clearly a complete realignment. There are tremendous changes. For example, the recent Two Sessions conferences which are taking place in Beijing, there is a complete change in the Chinese tone. I think that they are now openly saying that the United States is trying to contain them, to prevent their rise, and that there is an effort to expand NATO into the Pacific.

In any case, what I am trying to say is that we are moving in a different alignment, and we have to have a discussion of how we get out of this. I have proposed since the Ukraine war started in February, we had conferences of the Schiller Institute since April, that we urgently need to have a new international security architecture and development architecture, which takes into account the interests of every single country on the planet. I have proposed Ten Principles for how such a new architecture could be organized. And I think it is extremely urgent that we get an international discussion of, is the human species capable to avoid World War III—which this time would be nuclear and nobody would survive it—and can we give ourselves an order which allows for the survival and well-being of all nations on this planet? That is what I would like to encourage you to discuss in this program and others to come, and in an upcoming new Schiller conference.

So, I want to stop at this point. I think there is some food for thought, and I’m very interested to hear your questions.

SCHLANGER: Helga, there are a lot of questions, and I’ll get to them in a second. If there are others who have questions, you can send them questions@schillerinstitute.org. This is the weekly webcast with Helga Zepp-LaRouche, and this is the first time we’re trying livestreaming. So, if we can’t get to all of your questions—and I can tell you now, we’re not going to—but keep them coming, because we will answer them.

Helga, given what you just said in the introduction, there were two or three questions on the same basic topic, but I’ll take the one from Dr. S— who just said: “How can we bring Russia and Ukraine together to negotiate as quickly as possible?”

ZEPP-LAROUCHE: Well, given the fact that Ukraine is not really its own master, but it’s really the U.S., the British, NATO, which are really running this war since quite some time—long before, actually, the Russian intervention occurred last February, I think it needs pressure on NATO, on the U.S. and that is one of the reasons why we are supporting an offer by Pope Francis, who already had offered some months ago, the venue of the Vatican as a neutral place, where negotiations without preconditions can start. I know that at this point, Russia doesn’t want to do that, because they say, why should we trust anybody in the West, after even Merkel and Hollande, the former President of France, and Poroshenko, naturally, admitted that they never meant for the Minsk process to be serious, but they only engaged in it to gain time, to arm and build up the military in Ukraine. So, the Russians right now are not inclined to trust anybody in the West. The Ukrainians cannot really act, because they’re not their own actor. So I think the only way, how we can get this resolved, is we have to have an international chorus of forces, who say: This leads to World War III, if it is not stopped. Therefore it is automatically a question of every person on the planet. That is why we need a world movement of world citizens—that is actually what the Schiller Institute has started to promote since last October—and we need voices to say, we demand that such negotiations take place, to create an international environment.

Now, if all the countries of the Global South would basically say that, and they have expressed that view, already, by refusing to condemn the Russian invasion, because they don’t buy the story that this was an “unprovoked war”; at the recent G20 Finance Ministers’ meeting in India, the majority of these countries did not condemn Russia, because they don’t agree with this narrative. The beginning peace movement, the demonstration on the Feb. 19 in Washington, the 50,000 demonstration in Berlin [on Feb. 25], the very large demonstrations in France—yesterday there were more than 1.5 million out in the streets, mostly against the pension reform, but also a large part of that for peace; there were demonstrations in Italy; I think if all of these people, the peace demonstrations in Europe, in the United States, and elsewhere, and the countries of the Global South would all join in, and say, “We demand that this war stop, we demand negotiations, the Ukrainian people are the victims, and we basically think that only if we move to a new paradigm of cooperation can this problem be solved,” we can create an environment which will make it very difficult to keep this war going.

SCHLANGER: Helga, here’s a question for you from JT, who starts by saying he applauds your 10-point program inspired by the Treaty of Westphalia. But, he said, he thinks an 11th point is necessary, because he thinks people in the West, in the leadership, are scared that they’ll be prosecuted once the war ends, and that they would be under attack because of their role in promoting the war. He asks: “Could there be an 11th point on your proposal, that would be a point of forgiveness, absolution, or atonement?”

ZEPP-LAROUCHE: Well, that is definitely worth considering. Obviously, there is a Nuremberg Statute that if you prepare a war of aggression, that that represents a Nuremberg crime, so that is one consideration. But then, if you look at the Peace of Westphalia, which ended 150 years of religious war in Europe, because everybody realized that there would be nobody left, if the war would continue, they came up with principles. And one of the major principles, apart from the fact that any peace proposal has to take into account the interests of the other, was the idea that, for the sake of peace, the crimes of the one side or the other have to be forgiven. And I think that not only applies for war crimes on the one side or the other, but one could possibly consider what you are saying. But, I don’t want to answer that question so lightly, because I have to give it some deep thoughts. But there are these two options, the Nuremberg Tribunal and the Peace of Westphalia approach: And I promise you, I will give it some more thought, and open it also for discussion among other people.

SCHLANGER: If you just joined us, this is a dialogue with Helga Zepp-LaRouche. It’s a livestream, so I’ve got to move the questions quickly, but if you have questions, send them to questions@schillerinstitute.org

Here’s a question for you, Helga: “What is the attitude of the people of Germany toward the push for heavy sanctions against China, and the anti-China policy?”

ZEPP-LAROUCHE: Well, it’s very complicated, because there is right now division, for example, between East and West, where many people in East Germany, because of the history of the G.D.R., for example, do absolutely not buy the demonization of Russia. People in West Germany are more influenced by the Western media.

Concerning China, it is more complicated, because I think, until there was a shift in the attitude by the security papers in the United States and other NATO countries, starting about 2017-2018, the general picture of people of China was much, much more positive. And the initial discussion of the New Silk Road, what became known as the Belt and Road Initiative, was actually very enthusiastic. But then, when you had a permanent bombardment by the mass media, starting to portray China as “autocratic,” and a “dictatorship,” and all of this—which is absolutely not true. That will obviously not be accepted by many people, but I can tell you, I have been in China many times, starting in 1971, and the trajectory of development in China is what most people in the West would only dream about! They have performed an economic miracle, lifting 850 million people out of poverty, and then offering that Chinese miracle model in the Belt and Road Initiative form to developing countries, that started to see for the first time the chance to overcome poverty and underdevelopment.

So, the Chinese model is something one should study. And if you do that, you find that the economic model, especially concerning the financial system, is much closer to the American System of economy of Alexander Hamilton, than, let’s say, the present City of London or Wall Street model.

So, I think the people of Germany are not really united. The people who have knowledge of China, who have travelled there, who have done business, who are married with a Chinese spouse, all of these people have an extremely positive image of China. And I know of many such people. But, naturally, if you only listen to the mainstream media, and you get it every day, and so forth, then it’s much harder.

So I think it’s not decided, at all. But I think the German people, there is underneath—I would say, maybe half of the people are still sleeping, but there is a growing revolt of people who really realize, “Hey, wait a second, this whole thing does not function. And the present policies do not represent the self-interest of the German people.” And I think that will become stronger and stronger, especially if you also help us to mobilize people.

SCHLANGER: Helga, here’s a question from M in Dublin, Ireland. He says: “As an EU citizen, why is the main country in our union,” referring to the United Kingdom, Great Britain, “so obsessed with maintaining U.S. hegemony, rather than cooperation and multipolarity?”

ZEPP-LAROUCHE: Well, that’s a good question! I think the only way how to explain it, is if you understand the principle of oligarchy. Because up to the 15th century, all countries, at least in the western—in Europe and beyond—were oligarchies, which means a system where you have a small oligarchical elite, which organizes everything according to their privileges, and to keep the mass of the population as underdeveloped as possible, because that makes it easier to rule.

Now, there have been new developments: The modern nation-state developed. You had states which were devoted to the common good. But I would say, the British Empire, for example, which still exists. I think it’s a big illusion to think that the British Empire has stopped: It continues to exist, in a modern form. I would say that the financial institutions of the City of London, of Wall Street, they are what you would call the present British Empire, including its control in some of the Commonwealth countries. And I think the elite of that empire, in the United States, I would say it’s the mixture of Wall Street and the military-industrial complex—or what Ray McGovern calls the MICIMATT, the military-industrial-congressional-intelligence-media-academia-think tank complex—but the majority of the people, I think that they’re normal people. And if I would not believe that the normal people are generally good, I would have given up hope a very long time ago. So, I think right now, we have to really get the normal people and those in the institutions who represent the interests of those people, to help us to mobilize the population before it is too late.

SCHLANGER: Helga, we’re running short on time, but I have another question for you, from Jack Gilroy, who’s been working with us on the “Rage Against the War Machine” demonstration and other activities. And he writes, that “There’s a need to engage Generation Z in the nonviolent fight against the dominant system of militarism.” And he suggested using Earth Day this coming November, to “expose the merchants of death, the military, investment bankers and so on, who are a threat to the planet.” What do you think about this generational question and his idea?

ZEPP-LAROUCHE: I know that you are also working with Pax Christi and I think that’s extremely important that we, indeed—that we get people to understand what are the laws of the universe, what is the actual mission that man has. And you can discuss it in religious terms—that’s why, in the 10th of my Ten Principles said that we have to proceed from the assumption that man is good, by nature. That has been the most controversial point. But if you look at all the great religions, Christianity, Judaism, Islam, and some of the other religions, or other philosophies, the good ones always proceed from the idea that man is fundamentally good, and that all evil comes from a lack of development.

Now, that is a very important entry point, because also concerning the Earth, man is not just an animal: Man is fundamentally different from all other creatures, because we have the gift of creative reason which enables us to discover, again and again, universal principles, of the Creation, of the physical universe: And that is why, with modern science, we are now in a position more and more, to attune, to bring into accordance our political, economic, and social life on Earth, with the laws of Creation. And I think that that is a tremendous challenge, but I think, in the past, we could only discuss it philosophically. In European history, it was called natural law: That there is a higher law than that given by man. But natural law, today, we have natural science, we can study what is this law given in the Creation. For example, when we develop thermonuclear fusion, we are imitating the fusion process on the Sun. Now, that is a law of the universe: So we can gain energy security for the entire human species, once we get commercial fusion power, which is looking not so far away any more, given the recent breakthroughs we have been making—we are replicating something which is taking place as a natural process on the Sun. And that’s just one example, what I mean by saying, we have to attune our activity on the planet, with the laws of Creation or the physical universe.

I could give you many other examples, where discoveries, what we make, for example, in space science, or in space travel, new knowledge we gain from the James Webb Space Telescope, for example: About the actual condition of our physical universe, which consists of many, many trillions of galaxies! Now, I find this always the most mind-boggling idea, but with modern science, with the Hubble Telescope, with the James Webb Telescope, we can now actually look, with scientific rigor, at what is our universe. And we can draw conclusions from that for our existence on the planet.

So there is no reason to be pessimistic. I think if we get out of this present danger, which is an existential danger to all of humanity, but there’s also, on the horizon a new paradigm, where, if we make that shift that we get all nations to cooperate, rather than to go for confrontation, it’s already visible that we are in the beginning of a new epoch of civilization: And that is a very joyful perspective.

SCHLANGER: Thank you for that answer, Helga. We’re just about out of time, and maybe I’ll just take the privilege of answering the final two questions. One person asks, “Can we have an international conference to organize around these principles?” Well, we’ve been doing that. Watch the Schiller Institute website to see what our next event will be.

And then someone asks: “How about an international party around these principles?”

Join the Schiller Institute. Help us build this movement that Helga just described, that is the movement for a new paradigm.

So, Helga, thanks for joining us, today. Do you have any final words?

ZEPP-LAROUCHE: Yes. I’m happy that there are more questions than we could answer. I will for sure try to incorporate them in my next live program next week, and if there are very urgent ones, we can also communicate in the meantime in a written form. So please keep this dialogue going: I think it’s very important to engage as many people as possible, and become active with us.

SCHLANGER: So, keep the questions coming in at questions@schillerinstitute.org Thank you for joining us today, and we’ll see you again next week.

ZEPP-LAROUCHE: Till next week.