Den eksisterende verdensorden er forældet. Så længe, den fortsætter, vil menneskeheden være truet af spredningen af konflikterne i Mellemøsten, Ukraine og Nordkorea til en atomar Tredje Verdenskrig, og af det verdensomspændende, spekulative finanssystems krak, som vil blive lige så destruktivt. Det er mislykkedes de internationale, globaliserede institutioner, skabt af de førende, kapitalistiske lande under USA’s auspicier – Den internationale Valutafond, Verdenshandelsorganisationen, NATO, Verdensbanken og den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD) – at løse ét eneste af de mest presserende problemer, menneskeheden konfronteres med: hungersnød, milliarder af menneskers manglende adgang til lægehjælp og uddannelse, narkoafhængighed, handel med mennesker og deres organer og grasserende terrorisme på alle planetens kontinenter. Det er grunden til, at 15.000 videnskabsfolk fra 184 lande udgav deres anden Advarsler til Menneskeheden den 13. nov., 2017 (den første var i 1992), hvor de identificerer globale trusler og foreslår måder til deres løsning.

På denne baggrund kan fornuftige mennesker ikke undgå at forstå behovet for et radikalt skifte i paradigmet for internationale relationer og modellen for globalisering. I det historiske forløb er det nu sket, at Kina har foreslået det nye paradigme. Denne fem tusind år gamle civilisation, der på kreativ vis har vedtaget den nyeste model for en socialistisk økonomi.

Download (PDF, Unknown)

Det bør stå helt klart, at den nuværende Europæiske Union er baseret på et forræderi af de bedste historiske og kulturelle kilder i Europa – og jeg mener kilder, ikke rødder, der klamrer sig til jorden. Men det bør ligeledes stå helt klart, at de europæiske nationer og deres ledere, og ligeledes deres såkaldte populistiske opponenter, også har skænket deres sjæl bort. Hvor ligger håbet så? Hvad kunne vore europæiske bidrag være? Det ligger selvfølgelig i en fornemmelse af at forstå, hvad en nationalstat er, noget, der er latent, om end skjult, i alle sande europæeres hjerte. Det er vores opgave at inspirere til, at den sovende fornuft vågner.

En nationalstat er meget mere end et territorium eller en befolknings givne tilstand, eller endda en religion eller en tradition. Det er en idés dynamik, som udvikler sig og vokser i magt og omfang i historiens løb.

Download (PDF, Unknown)

Der er intet urealistisk ved det, jeg her fremlægger om Sydvestasien og Afrika. Grunden til, at jeg er forhåbningsfuld, er, at det nye paradigme inden for internationale relationer har fået fodfæste, og den gamle imperieorden blegner. Den anden, mere subjektive grund til at være optimistisk er, at vi vil fortsætte med at kæmpe for at få dette til at ske.

Imperiet lurer stadig farligt, som en såret tiger, og kunne angribe. Imperiets ideologi med dets aksiomer og overbevisninger om forholdet mellem menneske og natur, mellem menneske og menneske og mellem nation og nation, vil fortsat være en kilde til fare for den menneskelige race. For eksempel, den overbevisning, at penge får ting til at ske. Eller miljøforkæmpernes idé om, at menneskelige aktiviteter for at hæve samfundets levestandard altid har en negativ virkning på naturen og miljøet, og at menneskene simpelt hen bør forhindres i at vokse i antal, og i en voksende levestandard.

Download (PDF, Unknown)

Se alle taler på Schiller Instituttets konference, »At opfylde menneskehedens drøm«, i Bad Soden, Tyskland, 25.- 26. nov., 2017, her.

Opdateres løbende.

I sidste måned besluttede vi, fordi den Europæiske Union forbyder diskussionen, at bringe diskussionen fra Italien til USA. På hvilken måde? Vi skrev et brev til præsident Trump for at minde ham om det løfte, han gav under valgkampagnen, om at genindføre Glass/Steagall-loven. Et hundrede treogtredive parlamentsmedlemmer underskrev brevet – fra det italienske parlament, det Europæiske Parlament, inklusive hr. Zanni, der indsamlede otte underskrifter fra parlamentsmedlemmer på dette brev, samt fra nationale parlamentsmedlemmer: regionale rådsfolk fra Lombardiet, Veneto og folk fra Syditalien.

Liliana Gorini: Mit navn er Liliana Gorini, og jeg er forkvinde for Movisol, LaRouches organisation i Italien og en nær medarbejder til fr. Helga Zepp-LaRouche og hr. LaRouche gennem 40 år. Jeg siger dette, fordi jeg af fysiske årsager ikke har deltaget i konferencer, og nu er jeg her endelig: Så mange mennesker kender mig måske ikke.

Jeg vil gerne kommentere, hvad Zanni netop sagde om situationen i Europa, og især i mit land, Italien, og fuldt ud bekræfte det, han sagde om virkningerne på befolkningen af den Europæiske Unions vanvittige politik, og især om bail-in. Der er allerede ofre i Italien for denne bail-in-politik og Bankunionen: To pensionister tog deres eget liv, fordi de mistede hele deres opsparing. Dette var ikke rige mennesker. Dette var almindelige mennesker, der havde sparet op i hele deres liv, og deres penge blev ganske enkelt stjålet med denne bail-in (ekspropriering af bankindskud). Det er ikke en løsning; der skaber faktisk flere problemer.

Efter problemet med bankerne i Veneto har vi nu også et problem med de væsentligste samarbejdsbanker i Genova, Carige, der er ved at gå fallit, og folk er bange. De ikke alene mister deres jobs, og økonomien synes at fortsætte udelukkende, fordi folk lever af deres opsparede midler. Italienere har tendens til at opspare penge; men hvis de også mister deres opsparinger, vil de ikke alene ikke have et job, men de vil heller ikke være i stand til at overleve. Så det græske mareridt er ved at komme meget, meget tæt på for alle italienere.

Men, i den Nye Silkevejsånd findes der en løsning, så jeg vil gerne overbringe de gode nyheder til alle i den optimistiske ånd, som fr. LaRouche gav udtryk for i sin åbningstale: I Italien har vi haft en diskussion, som vi begyndte for mange år siden, baseret på LaRouches Fire Love, og især den første lov, Glass/Steagall. Den debat, som Movisol – vi – skabte, har nu bragt otte lovforslag ind i det italienske parlament; i mellemtiden debatteres det i fire regionale råd. Der var for nylig en diskussion i Finanskomiteen om dette.

I sidste måned besluttede vi, fordi den Europæiske Union forbyder diskussionen, at bringe diskussionen fra Italien til USA. På hvilken måde? Vi skrev et brev til præsident Trump for at minde ham om det løfte, han gav under valgkampagnen, om at genindføre Glass/Steagall-loven. Et hundrede treogtredive parlamentsmedlemmer underskrev brevet – fra det italienske parlament, det Europæiske Parlament, inklusive hr. Zanni, der indsamlede otte underskrifter fra parlamentsmedlemmer på dette brev, samt fra nationale parlamentsmedlemmer: regionale rådsfolk fra Lombardiet, Veneto og folk fra Syditalien.

Mange andre mennesker underskrev dette: Betydningsfulde økonomer, journalister, ledere af aviser, jeg selv – jeg var selvfølgelig blandt de første underskrivere.

Vores idé er at bringe dette brev til Kongressen i januar måned for at fremme de tværpolitiske lovforslag, der er blevet foreslået i den amerikanske Kongres. Som I ved, har et par republikanere og mange demokrater introduceret [eller medsponsoreret] lovforslag. Glass/Steagall-loven var i partiprogrammet for både det Republikanske og det Demokratiske Parti, ligesom det også er i de fleste italienske partiers partiprogram. I Italien afholder vi parlamentsvalg, sandsynligvis i maj. Alle [forslagene] om bankopdeling og Glass/Steagall er i alle disse italienske partiers partiprogrammer, fra venstre til højre.

Dette skyldes alt sammen vores kampagne i Italien. Jeg vil særligt gerne introducere denne unge mand – der er årsag til, at jeg er her, for han kørte mig – Massimo Coldamassaron. Det var ham, der indsamlede alle underskrifterne, opsøgte politikere og slog dem oven i hovedet og sagde, »Jeg vil redde mine børns fremtid, og I må vedtage Glass/Steagall, ellers vil vi meget snart stå uden et land.« Han har denne samling appeller, og han spurgte – og jeg gør dette, eftersom vi er her – om der er nogen af jer, som helt sikkert Hussein Askary, Ulf Sandmark, Jacques Cheminade, alle, der har en position, en eller anden fremtrædende politisk rolle, og vi vil gerne tilføje flere navne til disse 130 italienere, et par mennesker fra Frankrig, fra Tyskland, fra Sverige, fra Danmark, således, at når vi tager til Washington, vil det stå klart, at, ikke alene Italien, men hele Europa, hele Europa ønsker LaRouches Fire Love og Glass/Steagall.

Så kom hen til mig eller Massimo, og vi vil tilføje din underskrift, og vi vil sørge for, at denne appel ender i præsident Trumps hænder: Vi vil sørge for det. Mange tak. [applaus]

Zepp-LaRouche: Jeg vil gerne fuldt ud støtte denne idé. Jeg mener, det er et meget nyttigt forslag, så alle fra alle lande, der ønsker at støtte dette initiativ, bør kontakte Liliana og Massimo. Jeg mener, at europæerne ikke har forenet deres stemmer, og jeg mener, at det, MP Zanni udtrykte, at der er denne diskrepans mellem den Europæiske Unions politik og så de europæiske landes evne til at forsvare deres egen interesser, er meget klar. Jeg mener, at denne konference kan være et godt udgangspunkt for at optrappe et sådant krav.

Jeg vil opfordre jer alle til at henvende jer til Liliana og hjælpe med i denne kampagne, ikke blot ved at levere en underskrift, men ved at forpligte jer til at gøre det, Massimo gjorde. Vi kan alle sammen henvende os til politikerne, til borgmestre, til parlamentsmedlemmer og kræve, at de forsvarer det almene vel.

For blot at styrke det, der blev sagt om finanskrisen: Vi sidder på en total krudttønde. Tegnene på, at krisen i 2008 gentager sig i langt større skala, er overvældende. Gældskrisen er større end i 2008; alle parametrene – derivaterne, de forgældede stater, selskaber, studenters gæld, krisen på ejendomsmarkedet – alle parametrene er omkring 40 – 80 % værre end i 2008. Og den Europæiske Union har netop udstedt retningslinjer, der går ud på, at de ikke har nogen værktøjer ud over at stjæle borgernes penge. Dette er virkelig et meget farligt øjeblik, som vi bør bruge som udgangspunkt for at gå ind i en regulær mobilisering for at få disse Fire Love gennemført.

Foto: Forkvinde for Movisol, den italienske LaRouche-bevægelse, Liliana Gorini.

»Jeg mener, at den Nye Silkevej er et typisk eksempel på en idé, hvis tid er kommet; og når en idé på denne måde først er ved at blive en materialistisk virkelighed, bliver den til en fysisk kraft i universet. Jeg har personligt haft mulighed for at se udviklingen af denne idé, der på mange måder reelt set begyndte med dette store menneske – min ægtemand, Lyndon LaRouche; der, for mange årtier siden – for næsten et halvt århundrede siden – fik ideen om en ny, retfærdig, økonomisk verdensorden. Dette blev dernæst mere manifest i 1970’erne, ’80erne og især i 1991, da Sovjetunionen opløstes, og hvor denne idé om at skabe en ny, retfærdig, økonomisk verdensorden blev meget fremtrædende.«

Download (PDF, Unknown)

Tiden er således i dag inde til, at en ny, europæisk, politisk klasse tænker over, hvad der kunne være et alternativt projekt for Europa; som kunne stille spørgsmålstegn ved den eksisterende ramme for den Europæiske Union. Som jeg sagde, så stiller vi – og jeg selv personligt, som repræsentant for det europæiske og italienske folk i Europaparlamentet – spørgsmålstegn ved denne TINA-retorik (There is No Alternative – der er intet alternativ). For vi har behov for en alternativ, institutionel ramme for det europæiske folk.

Download (PDF, Unknown)

Det følgende er en af mange internationale hilsener til Schiller Instituttets konference, »At opfylde menneskehedens drøm«, der fandt sted i Tyskland 25.-26. nov., fra mange fremtrædende personer i hele verden:

Yemen: Fouad al-Ghaffari, stifter af Kontoret for Koordinering med BRIKS (Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika) og præsident for Yemen BRIKS Ungdomskabinet, præsenterede en smuk, 15 minutter lang video

med en rapport fra stedet og sender sine hilsener og hilsener fra mange af sine medarbejdere, der, på trods af de barske forhold i selve Yemen, arbejder ihærdigt for det fulde LaRouche-program i samarbejde med det kinesiske initiativ for Ét Bælte, én Vej (OBOR), den Nye Silkevej.

Fra Yemen afspillede han videobudskabet og sagde til publikum, der var forsamlet i Tyskland, »med en hel del smerte, blandet med håb, indspiller vi dette fjerde budskab på afstand, i dag, 17. okt., for at hilse jer, Schiller Instituttet, på jeres konference. Jeg hilser jer fra Sana’a Internationale Lufthavn. Den er lukket pga. saudisk aggression og har forhindret mig i at deltage i jeres konference, og ligeledes forhindret titusinder af yemenitter i at rejse for at få lægebehandling eller tage deres uddannelse eller udføre deres arbejde. Dette er en forbrydelse, som hele verden er vidne til.«

Hilsenen sluttede med en appel om »et nyt kapitel i bogen for de nye, internationale relationer«, som er blevet meget fremmet af præsident Trumps besøg i Kina. Dette besøg, sagde han, indeholder håbet om at »erstatte en doktrin for internationale relationer, der bragte sorg og ødelæggelse til verden, og som aldrig burde have eksisteret«, således, at menneskeheden nu kan bevæge sig »fra systemet for regimeskifte til det mere naturlige system for suveræne nationer, der forenes omkring drømmen om én menneskehed«.

(Se også video: https://www.youtube.com/watch?v=ZRDgTc2vHg4)

 Se også: RESOLUTION:
»For en afslutning af krigen og den humanitære krise i Yemen«.
Vedtaget på Schiller Instituttets internationale konference, 25.-26. nov., 2017

Jeg mener, at den Nye Silkevej er et typisk eksempel på en idé, hvis tid er kommet; og når en idé på denne måde først er ved at blive en materialistisk virkelighed, bliver den til en fysisk kraft i universet. Jeg har personligt haft mulighed for at se udviklingen af denne idé, der på mange måder reelt set begyndte med dette store menneske – min ægtemand, Lyndon LaRouche; der, for mange årtier siden – for næsten et halvt århundrede siden – fik ideen om en ny, retfærdig, økonomisk verdensorden. Dette blev dernæst mere manifest i 1970’erne, ’80erne og især i 1991, da Sovjetunionen opløstes, og hvor denne idé om at skabe en ny, retfærdig, økonomisk verdensorden blev meget fremtrædende.

Download (PDF, Unknown)

I den Europæiske Union lever omkring 120 millioner mennesker under fattigdomsgrænsen, ifølge vore egne kriterier, der karakteriserer leveomkostningerne. I betragtning af, at Europa stadig er et økonomisk kraftcenter, er der ingen acceptabel grund til, at Europa ikke også skulle kunne løfte disse 120 millioner mennesker ud af fattigdom frem til år 2020. Den bedste måde, hvorpå dette kan opnås, er ved, at EU og alle europæiske nationer tager imod Kinas tilbud om samarbejde med Kina om Bælte & Vej Initiativet på en »win-win«-basis.

RESOLUTION: »Europa må ende fattigdom for sine 120 millioner fattige frem til år 2020«

Resolution vedtaget på Schiller Instituttets internationale konference i Bad Soden, 26. nov. 2017.

Helga Zepp-LaRouche: Hvis der ikke er flere spørgsmål, vil jeg gerne oplæse mit forslag til denne resolution, som jeg gerne vil have, I vedtager – eller én af dem.

På denne konference, der havde titlen, »At opfylde menneskehedens drøm«, drøftede vi den utrolige transformation i verden, der er blevet katalyseret af det kinesiske initiativ for den Nye Silkevej; Bælte & Vej Initiativet, der skaber optimisme i Asien, Afrika, Latinamerika, flere og flere stater i Europa og, efter præsident Trumps statsbesøg til Kina, i flere stater i USA.

Bælte & Vej Initiativet har det konkrete perspektiv for, hvordan fattigdom og underudvikling kan overvindes gennem investering i infrastruktur, industri og landbrug, baseret på videnskabelig og teknologisk fremskridt. Den kinesiske regering, der i løbet af de seneste 30 år har løftet 700 millioner mennesker ud af fattigdom, har nu bekendtgjort målet om at løfte de tilbageværende 42 millioner mennesker, der lever i fattigdom, ud af denne tilstand og skabe en anstændig levestandard for hele den kinesiske befolkning frem til år 2020.

I den Europæiske Union lever omkring 120 millioner mennesker under fattigdomsgrænsen, ifølge vore egne kriterier, der karakteriserer leveomkostningerne. I betragtning af, at Europa stadig er et økonomisk kraftcenter, er der ingen acceptabel grund til, at Europa ikke også skulle kunne løfte disse 120 millioner mennesker ud af fattigdom frem til år 2020. Den bedste måde, hvorpå dette kan opnås, er ved, at EU og alle europæiske nationer tager imod Kinas tilbud om samarbejde med Kina om Bælte & Vej Initiativet på en »win-win«-basis.

Vi, deltagerne på Schiller Instituttets konference, opfordrer alle folkevalgte personer til at tilslutte sig denne appel til de europæiske regeringer. Skulle vi i Europa ikke være stolte nok til at sige, at, hvis kineserne kan gøre dette, så kan vi også? [applaus]

RESOLUTION: »For en afslutning af krigen og den humanitære krise i Yemen«

26. nov., 2017 – Deltagerne på Schiller Instituttets internationale konference i Bad Soden, Tyskland, vedtog enstemmigt følgende resolution om krigen i Yemen:

»I betragtning af den dokumenterede kendsgerning, at krigen mod Yemen, der er blevet ført af den saudiskledede koalition siden marts 2015, har været årsag til en humanitær krise uden sidestykke i dette land som resultat af bombardement af landets infrastruktur og den totale blokade til lands, til vands og i luften, der er gennemført, kræver deltagerne på Schiller Instituttets internationale konference i Bad Soden, Tyskland, den 25.-26. nov., 2017:

1. En øjeblikkelig våbenstilstand mellem alle parterne;
2. Ophævelse af blokaderne mod landet, især mod havnen i Hodeida og den internationale lufthavn i Sana’a, og som muliggør omgående humanitærhjælp til landet;
3. En tilbagevenden til den nationale forsoningsproces og dialog, som var i gang, men som blev afbrudt af krigen. (Denne forhandlingsproces må føres under FN-regi og udelukkende mellem nationale, yemenitiske grupperinger uden indblanding fra regionale eller globale magter, men sponsoreret af Rusland, Kina og USA som garanter for gennemførelse af det sluttelige resultat af dialogen.) Formålet med sådanne forhandlinger er at finde en politisk løsning på krisen i Yemen.
4. At hjælpe Yemen med en hurtig og storstilet genopbygningsproces, der fokuserer på infrastrukturprojekter for at genvinde nationens levebrød og Yemens integration i Bælte & Vej Initiativet.«

Jason Ross interviewer Harley Schlanger på den første dag af konferencen, “At opfylde menneskehedens drøm”.