Leder fra LaRouchePAC, 15. maj, 2018 – Dødstallet efter det voldsomme, israelske angreb 14. maj mod palæstinensiske demonstranter på Gazas grænse er nu oppe på 61 dræbte mennesker, med 2.700 sårede, heraf næsten halvdelen fra åben ild. Dette fandt sted samme dag som den ceremonielle åbning af den nye amerikanske ambassade, der blev flyttet fra Tel Aviv til Jerusalem, en handling, man vidste, var en provokation, i betragtning af områdets historie.

Konfliktlinjerne blev oprindeligt trukket op i blod i Sydvestasien af britiske, geopolitiske interventioner for et århundrede siden, for at skabe vilkårlige grænser og fortsættende stridigheder. I dag fortsætter de denne praksis, i betragtning af den Londoncentrerede opposition mod drivkraften for global udvikling, der er knyttet til initiativet for den Nye Silkevej og potentialet for samarbejde mellem de »Fire Magter« – Kina, Rusland, Indien og USA, for at gøre en ende på imperiegeopolitik én gang for alle.

Helga Zepp-LaRouche, Schiller Instituttets præsident, opfordrede i dag til nødhandling i overensstemmelse med det Nye Paradigme for udenrigsrelationer, for fred og økonomisk udvikling. Hun understregede, at faren for en optrapning til generel krig er stor.

Under samtaler med medarbejdere sagde Zepp-LaRouche:

»Jeg vil blot sige, at denne situation i Mellemøsten er virkelig farlig. Jeg mener, vi absolut også må kræve, at der må komme en efterforskning af, hvad det var, der skete – for det, der synes at være sket, er, at der var disse demonstrationer. For det første, så var resultatet af at flytte den amerikanske ambassade til Jerusalem forudsigeligt, i betragtning af, at begge sider gør krav på Jerusalem, og det er nu desværre sket. Men, da der kom demonstrationer imod dette i Gaza, skød de israelske, væbnede styrker på folk og dræbte 60 og sårede over 2.000. Dette er en grusomhed.

Situationen er naturligvis superspændt og kunne fuldstændig eksplodere. Jeg mener, at dette er meget ulykkeligt. Dette er virkelig slemt, men fremgangsmåden må være den, at man får alle sider til at erkende, at dette kunne være lunten til en virkelig stor krig, hvis ikke den store krig. For, hvis dette fører til en optrapning mellem Israel, Hezbollah og Hamas, så kunne det hurtigt optrappe hele vejen.

Så dette er virkelig noget, der viser os, hvor tæt verden står ved afgrunden, eller Armageddon, for den sags skyld. Folk bør virkelig indse, at vi må have en ændring i den måde, hvorpå man fører politik, til et Nyt Paradigme, hvis verden skal reddes. Dette er virkelig en meget alvorlig situation, og vi bør gøre dette til en forstærket appel om, at vi må have en ændring af politikken, hvor de Fire Magter arbejder sammen om alle disse spørgsmål, for så ville denne form for destabiliseringer ikke kunne forekomme.«

Leder fra LaRouchePAC, 14. maj, 2018 – Schiller Instituttet er begyndt at cirkulere en resolution i hele Latinamerika, der har til hensigt at fremme en bred debat om, hvorfor områdets nationer må tilslutte sig Silkevejsånden og arbejde sammen med Kinas Bælte & Vej Initiativ. Resolutionen har titlen: »En appel til regeringerne, nationerne og folkeslagene i Latinamerika: Videnskaben om at afslutte fattigdom; Hvis Kina kan gøre det, hvorfor kan vi så ikke også?«

(Kan læses her på spansk )

Resolutionen bemærker, at 200 million af de 600 million indbyggere i Latinamerika og Caribien officielt klassificeres som fattige. »Fattigdom er ikke en naturlig tilstand for menneskeheden«, fremhæver erklæringen; den kan udryddes på én generation, som Kina har gjort. »Kina har reduceret antallet af fattige mennesker fra 875 million i 1981 til 30 million i 2018 – en reduktion på 97 %! – iflg. Verdensbankens statistik. Og Xi Jinpings regering er forpligtet over for fjernelse af fattigdom overhovedet, frem til 2020. Hvis Kina kan gøre det, hvorfor kan vi så ikke?«, spørger resolutionen.

Resolutionen diskuterer dernæst, hvordan Kina har opnået dette. »Som Kina har vist, kan fattigdom fjernes med en økonomisk plan, baseret på udryddelse af spekulation og fremme af videnskabelig innovation og introduktion af de mest avancerede teknologier«, såsom byggeri af et stort netværk af højhastigheds-jernbanelinjer over hele landet. »Kinas fremgangsmåde er i overensstemmelse med den systemiske udvikling af videnskaben om fysisk økonomi, som økonom Lyndon LaRouche hen over fem årtier har udviklet og udbredt.«

Kina udvider nu sin økonomiske succes over hele planeten gennem Bælte & Vej Initiativet, som de latinamerikanske nationer må tilslutte sig, erklærer resolutionen. Anmodningen slutter med en appel i tre punkter:

»Vi opfordrer vore regeringer til fuldt og helt at tilslutte sig Bælte & Vej Initiativet … På denne måde vil vores ungdom, i stedet for fattigdom og narkotika, have en fremtid med store infrastrukturprojekter.

Vi opfordrer vore politiske partier, erhvervssammenslutninger, fagforeninger og andre organisationer til at fremme en bred, national diskussion for at lære om BVI og videnskaben om fysisk økonomi, der ligger til grund for BVI, og til indtrængende at opfordre vore regeringer til at tilslutte sig. Vi vil ikke længere tolerere tomme taler om demokrati og korruption. Tiden er kommet til at gøre en ende på fattigdom – og gøre en ende på de regeringer, der tolererer den.

Vi opfordrer de økonomer, journalister og andre meningsdannere – der foretrækker at ty til ideologiske slogans og geopolitiske argumenter, der har til formål at afvise Kinas beviste succes uden overhovedet at gøre sig den ulejlighed, så meget som at diskutere det – til i det mindste at have så megen intellektuel ærlighed, at de offentligt diskuterer disse ideer – der, trods alt, involverer den menneskelige arts overlevelse – med repræsentanter for Schiller Instituttet, enten personligt eller gennem elektronisk opkobling til en international videokonference.«

Resolutionen er begyndt at cirkulere bredt i flere latinamerikanske lande, både gennem de sociale medier og direkte distribuering på politiske møder og stævner. For eksempel blev, under en march i forbindelse med en politisk kampagne i Colombia, 450 eksemplarer af resolutionen uddelt som flyveblad til deltagerne

Leder fra LaRouchePAC, 13. maj, 2018 – En japansk avis har rejst den mulighed, at præsident Donald Trumps afgørende topmøde den 12. juni med lederen af D.P.R.K., Kim Jong-un, måske får tilslutning fra Kinas præsident Xi Jinping. Denne rapport, med en unavngiven amerikansk embedsmand som kilde, er slet ikke blevet bekræftet. Men muligheden for, at lederne af de tre våbenhvilelande i Koreakrigen vil mødes, med det inkluderede mål at afslutte krigen med en traktat, er meget betydningsfuld for, at dette topmøde vil fremme fred og økonomisk fremskridt i verden.

Det er imidlertid vigtigere, at præsident Trump træffer beslutningen om at følge sin egen kampagne for Alexander Hamiltons »Amerikanske System« for at »gøre Amerika stort igen«, eller han i stedet følger det britiske system for store profitter fra handel og billig arbejdskraft, som hans parti og rådgivere påtvinger ham.

Hvorfor? Fordi en beslutning til fordel for det Amerikanske System betyder at gå ind i et samarbejde med Kinas fremragende Bælte & Vej Initiativ for store infrastrukturprojekter, som i sig selv er en kulmination af årtier, og atter årtier, af, at kineserne har lært og vedtaget Hamiltons økonomi med kinesiske karaktertræk. Og det vil gøre præsident Trumps Korea-»aftale« til en succes.

Præsident Moon Jae-in fra Sydkorea har allerede fremlagt en fredsplan til den nordkoreanske leder, der omfatter byggeri af ny infrastruktur for at integrere Koreahalvøen i Bælte & Vej Initiativet; så selv om den tredje leder, der er bragt på bane for topmødet den 12. juni i Singapore, skulle vise sig at være præsident Moon, så vil det afgørende spørgsmål fortsat være det samme.

Udenrigsminister Pompeos diskussion i dag på »Fox News Sunday« om forberedelsen til dette topmøde viste det store problem med indflydelsen, der kommer fra britisk imperieøkonomi. »Private amerikanske firmaer – og ikke amerikanske skatteborgerpenge – vil gå ind og hjælpe Nordkorea med at udvikle en økonomi for det 21. århundrede«, hvis landet opgiver sine programmer for atomvåben og ballistiske missiler, sagde Pompeo.

Disse selskabers visioner om profit vil støde samme med det integrerede projekt for atomafrustning og fred: At bringe Koreahalvøen ind i hele udviklingen med den Eurasiske Landbro, hele omfanget af ny konnektivitet fra Japan til Paris og Madrid.

Schiller Instituttets præsident Helga Zepp-LaRouche sagde til Kinas Weixing Satellite Communications, at, hvis Trump vælger den britiske model, vil det føre til en dybtgående, økonomisk krise for USA og verden. »Under sådanne omstændigheder vil hele det transatlantiske system synke ned i kaos. Hvis han går … med Bælte & Vej Initiativet, vil dette nye, økonomiske fællesskab i Eurasien få den direkte modsatte virkning.«

Præsident Trump har fortsat med at have denne impuls, selv med konfliktspørgsmålet om handel med Kina. Den 13. maj tweetede han, »præsident Xi fra Kina og jeg arbejder sammen for at give et massivt, kinesiske telefonselskab, ZTE, en måde, hvorpå det kan komme tilbage i erhvervslivet, hurtigt. For mange jobs i Kina tabt. Handelsministeriet instrueret i at få det gjort!«

Bælte & Vej kan entydigt få Trumps Korea-»aftale« til at fungere.

Præsidenten ønsker tydeligvis en omfattende Mellemøsten-»aftale« med Iran og mener, at intensivt økonomisk pres – bedre kaldet finanskrigsførelse – vil skaffe aftalen. Men han har retning direkte mod den britiske, geopolitiske fælde. Britiske efterretningsaktiver i Israel og Saudi-Arabien ønsker ikke en ny Iran-»aftale«, men en Iran-krig, endnu et trin på nedstigningen i krigene fra Irak til Libyen, Syrien og Yemen, der fører til krigshelvedet med atommagten Rusland.

Trump kan intet opnå i Sydvestasien uden topmødet med Putin, som han tydeligvis ønsker, og som britisk og amerikansk efterretning er rasende for at forhindre ham i at få.

Igen, fra Weixing Satellite Communications 13. april, »I et interview med nærværende nyhedstjeneste, sagde Helga Zepp-LaRouche, præsident for Schiller Instituttet, at, jo hurtigere, præsident Trump og den russiske præsident kan mødes, desto hurtigere kan de gøre en ende på faren for en konflikt. ’På præcis det tidspunkt, hvor præsident Trump gav udtryk for dette ønske, blev mange operationer i USA sat i gang for at forhindre dette i at finde sted’.«

Helga Zepp-LaRouches forudsigelse her involverer ligeledes, at Trumps USA selv vender tilbage til det »Amerikanske Økonomiske System« i Hamiltons tradition, som det specificeres i de »fire nye love«, som hendes mand, Lyndon LaRouche, foreslog i 2014. Disse forholdsregler begynder med genindførelsen af Glass/Steagall-loven, der vil bryde de største Wall Street-banker og Londoncentrerede banker op, uden hvilket det finanskrak, hun advarede om, kan bortfeje alle »aftaler«.

Foto: Præsident Trumps rejse til Tyskland og G20-topmødet. Præsident Donald J. Trump og præsident Xi Jinping. 8. juli, 2017.  (Official White House Photo by Shealah Craighead)

I betragtning af tilstanden i hele Mellemøsten, efter de destruktive krige i Irak, Syrien, Yemen, Afghanistan, er det selvfølgelig meget klart, at det eneste, der virkelig vil løse problemerne i dette område, ville være det, jeg har sagt så mange gange før: Der er brug for en forlængelse af den Nye Silkevej ind i hele dette område, fra Afghanistan til Middelhavet, fra Kaukasus til den Persiske Golf, og for at have en udviklingsplan for alle disse lande som en integreret plan. Dette ville kun kunne fungere, hvis Rusland, Kina, Indien, Iran, Egypten, USA og forhåbentlig europæiske lande, alle aftaler, at dette område må opbygges økonomisk. Den eneste måde, hvorpå man kan få fred i det område og virkelig blive terrorismen kvit, er, hvis man har et perspektiv for et håb om fremtiden.

Download (PDF, Unknown)

Leder fra LaRouchePAC, 10. maj, 2018 – Midt i de seneste ugers begivenheder, der er uden fortilfælde, minder gårsdagens fejring af Sejrsdagen i Moskva, der fejrer afslutningen af Anden Verdenskrig i Europa, og især præsident Putins dybt bevægende hyldest til dem, der rundhåndet gav alt for at besejre nazisterne, os om vores amerikanske præsident Franklin Roosevelt, der, udslidt, var bukket under blot få uger før nazismens endelige nederlag. Roosevelts død på dette tidspunkt frastjal denne generation det løfte om verden efter krigen, og Amerika efter krigen, han så længe havde planlagt og kæmpet for.

Statsmanden Lyndon LaRouches tale i New Delhi fra 3. dec., 2008, »Tiden for et nyt system er kommet«, hvor han første gang foreslog »Firemagtsaftalen«, genskaber Franklin Roosevelts tankegang fra dengang, gennem en prisme af LaRouches mere avancerede koncepter frem til nutiden.

Lyndon LaRouche sagde, »Vi må have en koalition af kræfter på planeten, der er stærk nok, og som i tilstrækkelig grad forstår sin gensidige egeninteresse, til at genindsætte den form for kontrol, som USA forsøgte at promovere under Franklin Roosevelt. Mod slutningen af krigen sagde Roosevelt, i forbindelse med Kina og i forbindelse med Sovjetunionen, samt andre lande, man behøver ikke synes om det andet land; man behøver ikke synes om dets regering; man behøver ikke synes om dets politik. Det, man må gøre, er at etablere et internationalt kontrolsystem, under hvilket man ikke har ting, der løber løbsk, og som udgør trusler. Man må simpelt hen have traktatlige organisationer eller lignede ting, der svarer til traktatlige organisationer, hvor folk har en sådan interesse i at bevare traktat-organisationen, at de vil regulere sig selv og deres eget land. Og man kan få samarbejde omkring dette.«

Det var sådan, Roosevelt havde til hensigt at sammensætte en verden efter krigen med Stalins Rusland, Kina og Indien. Men hans efterfølger, Harry Truman, tilbød at mødes med Stalin, så snart denne kunne komme til USA – hvilket Truman udmærket vidste, Stalin aldrig ville gøre. Modellen for efterkrigstidens Tyskland skulle være det, vi har set i Østrig – neutralitet befriet for militær besættelse. Et forenet Tyskland ville have blomstret – men det skulle ikke være således. Koreakrigen, der har truet os fra dens begyndelse i 1950 og frem til nutiden, gav Stalin en mulighed for at slå tilbage mod angloamerikansk militært pres i Europa, gennem en ubevogtet bagdør i Asien. I tilbageblik fulgte der en anden form for mareridt efter Anden Verdenskrig, fordi Roosevelt døde, og hans planer og idealer blev begravet sammen med ham af britisk imperialisme.

Inden for sin Firemagtsaftale foreslog LaRouche at bruge den amerikanske forfatnings enestående træk til at forankre udstedelsen af massive mængder af kreditskabelse til produktiv investering, med vægt på infrastruktur. Der findes ingen måde, hvorpå man kan gå i gang med at transformere de millioner af ufaglærte arbejdere i Indien, for eksempel, til faglært arbejdskraft, uden en massiv skabelse af infrastruktur.

Tilbage i 1945 mislykkedes det for os at skabe den verden efter krigen, som vore helte forventede og fortjente. I stedet for dette lysende løfte, tilbragte vi et helt liv under truslen om atomkrig – en trussel, der stadig består den dag i dag. Men i dag er der åbnet op for et nyt alternativ, takket være Lyndon LaRouches kreative vision, centreret omkring Bælte & Vej Initiativet, lanceret af Kinas præsident Xi Jinping, og i hvilket flere end 100 lande nu deltager.

I dag blev Mahatir Mohamad, i en alder af 92, genindsat som premierminister for Malaysia 15 år efter, han sidst forlod denne post, og han er således den ældste, valgte leder i verden. Mahatir Mohamad er velkendt på internationalt plan for sin åbenlyse enighed med Lyndon LaRouche, for eksempel, med hensyn til George Soros. Han tiltræder embedet som en verdensleder, der er muslim, og som også frem for alt andet er en stærk tilhænger af Bælte & Vej Initiativet, som han i dag sagde, han havde detaljeret foreslået i et personligt brev til præsident Xi Jinping.

Mahatir Mohamads lederskab og støtte til Bælte & Vej Initiativet er ikke alene vigtigt for Sydøstasien, men også ekstremt vigtigt for Mellemøsten, der nu er i færd med at blive angrebet af en farlig stedfortræderkrig. Bælte & Vej er det tvingende nødvendige svar for Sydvestasien – som Lyndon LaRouche i mere end 40 år har foreslået, og som Franklin Roosevelt ville være enig i.

Se Lyndon LaRouche: »The Time Has Come for a New System«, EIR, 19. dec., 2008.

Foto: Den russiske præsident Putin under militærparaden, der markerer 73-året for Sejr i den Store Patriotiske Krig 1941-45. Et minuts stilhed. 9. maj, 2018. (en.kremlin.ru)   

Leder fra LaRouchePAC, 8. maj, 2018 – Alt imens massemedierne sørgede for, at den vestlige verdens opmærksomhed i dag var naglet til præsident Trumps tale, hvor han annoncerede, at USA trak sig ud af Iranaftalen – baseret på endnu en række britiskfabrikerede Store Løgne – så foregik dagens store begivenheder, der faktisk ændrer verdenshistorien, alle sammen på den asiatiske front.

* Den kinesiske præsident Xi Jinping holdt et todages overraskelsesmøde den 7.-8. maj med den nordkoreanske leder Kim Jong-un i den kinesiske havneby Dalian, hvor de diskuterede vejen frem på Koreahalvøen. Kim erklærede: »Så længe, relevante parter opgiver deres fjendtlige politikker og fjerner sikkerhedstrusler mod D.P.R.K., er der ingen grund til, at D.P.R.K. skal være en atomvåbenstat, og atomvåbenafrustning kan realiseres … Jeg håber at opbygge gensidig tillid med USA gennem dialog.«

* Den sydkoreanske præsident Moon Jae-ins forslag til nordkoreanerne om et »Nyt økonomisk kort over Koreahalvøen« skal angiveligt involvere byggeriet af »tre bælter«: en jernbane fra Sydkorea gennem Nordkorea og videre ind i Rusland; en jernbane, der løber i øst-vestlig retning langs det, der nu er den demilitariserede zone, eller DMZ; og endnu en nord-sydgående jernbane, som forlænges ind i Kina – og herfra kobler op til hele Bælte & Vej. Asiatiske medier promoverer ligeledes det historiske projekt for Tumen-floden som en del af pakken for politikken for Koreahalvøen.

* Den kinesiske premierminister Li Keqiang ankom i dag til Japan til det første besøg af den kinesiske premierminister i otte år, til bilaterale diskussioner og til dernæst at deltage i det 7. ledermøde for Japan-R.O.K. (Republikken Korea; Sydkorea) den 9. maj. Li udtrykte sine forventninger om, at »de tre lande vil cementere tillid og søge samarbejde og bidrage til regional udvikling, fremgang og fred«.

Asien er stedet, hvor fremtiden i dag bygges, erklærede Helga Zepp-LaRouche. Det er den eneste del af verden, der vokser økonomisk, så meget, at det er lokomotivet, der trækker de øst- og centraleuropæiske økonomier og enhver anden nation, der er begavet nok til at tilslutte sig Bælte & Vej Initiativet. Der finder ingen reel økonomisk vækst sted i Europa eller USA, og der kan heller ikke komme nogen, før også de opgiver Det britiske Imperiums finanssystem, tilslutter sig Bælte & Vej og følger Lyndon LaRouches politik, der er nedfældet i de Fire Love.

»Det, der er ved at vokse frem, er et nyt sæt relationer mellem nationer«, understregede Zepp-LaRouche, »nye relationer, baseret på win-win-samarbejde med færdsel i begge retninger«. Disse nye relationer er allerede i kraft, og de udgør kernen i det Nye Paradigme, som på lang sigt alene kan sikre den menneskelige races overlevelse.

De projekter, der nu diskuteres og bygges – Tumen-floden, Koreas »tre bælter«, Transaqua i Afrika – er alle sammen vore projekter og politikker, som i årtier er blevet specificeret og promoveret af Lyndon LaRouche og hans medarbejdere. Og nu bevæger verden sig i denne retning; vores retning.

Det er tåbeligt og selvmorderisk at lade som om, dette fremvoksende Nye Paradigme ikke eksisterer, erklærede Zepp-LaRouche. De, der, ligesom Tysklands Angela Merkel, der belærer nationerne i Øst- og Centraleuropa om, at de ikke bør tilslutte sig Bælte & Vej, fordi EU har en bedre, mere »gennemskuelig«, mindre »korrupt« »Europæisk-asiatisk Plan for Konnektivitet«, gør sig selv til grin over hele planeten. Selv enhver struds med respekt for sig selv er begyndt at hive hovedet op af sandet, for ikke at blive sammenlignet med Merkel, Macron og May.

Koreahalvøen, understregede Zepp-LaRouche, er et bevis på princippet om, at de værste situationer i verden kan transformeres til de bedste, så længe den politiske vilje er til stede – og i Korea har denne vilje vist sig at være der, kommende fra Kina, Rusland og USA.

Med det Nye Paradigme, der nu er ved at blive til virkelighed, og med Det britiske Imperiums finanssystem, der er ved at kollapse, er Imperiet nu i en situation, hvor de ikke kan vinde; men de kunne stadig lykkes med at få hele verden til at omkomme i flammehavet sammen med dem. De står tilbage med muligheden for at fremprovokere krige – som det er deres plan med den Iran-politik, som Trump i dag formulerede – og forlade sig på befolkningens godtroenhed med f.eks. at tolerere Det britiske Imperiums statskupforsøg mod Trump-administrationen.

Det er vores opgave, ifølge Zepp-LaRouche, at »uddanne befolkningen i det strategiske billede, hele billedet«, så de indser den eksistentielle fare, som britisk geopolitik frembyder, og således, at de kan handle på grundlaget for, at dette er den bedste, og muligvis sidste, mulighed for at redde civilisationen.

Foto: Præsident Moon Jae-in (højre) og den nordkoreanske leder Kim Jong-un havde en kort samtale forud for deres topmøde, i lobbyen i Peace House, stedet for det Interkoreanske Topmøde 2018, i Punmunjeom den 27. april. (2018 Inter-Korean Summit Press Corps)

Leder fra LaRouchePAC, 7. maj. 2018 – Det af britisk efterretning anstiftede forsøg på at »kuppe« præsident Donald Trump gennem afsættelse eller lyssky retsforfølgelse, udkæmpes nu med mere og mere kraft. Lyndon LaRouches bevægelse har bidraget bravt til denne kamp gennem sit »Mueller-dossier«.

De britiske geopolitikeres fremstød for at tvinge Trump ud af præsidentskabet er nu blevet en total krigskonfrontation med Rusland og Kina, som bruger iscenesatte begivenheder til at forsøge at tvinge Trump ind i krige, hvis de ikke kan tvinge ham ud. De »udbryder-allierede« Israel og Saudi-Arabien bedriver krigsmageri imod Iran, Syrien og Libanon og begår folkemord imod Yemen; men de virkelige mål er Rusland og Kina.

Husk, at formålet for kampen mod det britiske anti-Trump-kup var et nyt paradigme for internationalt samarbejde mellem store nationer, for fred og en genopretning af den økonomiske proces efter det ødelæggende London/Wall Street-krak i 2007-08 og Bush- og Obama-administrationernes konstante krige. Trumps planer for et sådant samarbejde og en sådan genopbygning, og imod sådanne krige, var grunden til, at amerikanerne kæmpede for at bevare ham i embedet. Det var grunden til, at de britiske geopolitikere og eliterne fra »Gamle Europa« erklærede ham krig.

For faktisk at besejre det britiske kup mod præsidenten kræver det, at vi besejrer den britiske krigskonfrontation mod Rusland og opnår dette nye paradigme. Og amerikanere kan ikke søge fred og økonomisk genoplivning samtidig med, at de tolererer forsøget på at tvinge præsident Trump ud – for i stedet at bringe en krigspræsident ind, som vi ikke behøver nævne her, og en Kongres, der forsøger at vedtage sanktioner, der fører til krig.

I det årti, der er gået, siden dette forfærdelige, globale krak og økonomiske kollaps i 2008, har Kina båret faklen for økonomisk vækst og for kredit til ny og mere produktiv vækst, næsten alene. I Bælte & Vej Initiativet, der har eksisteret siden 2013, og som Rusland har tilsluttet sig, og med voksende støtte fra Japan og samarbejde fra Indien, ligger det nye paradigme, som menneskeheden behøver.

Det boomer: Handel mellem Kina og de 71 nationer, der nu på signifikant vis deltager i Bælte & Vej, røg op på $1,45 billion i 2017 med en stigning på mere end 10 % om året. Det er mere end handlen mellem USA og Kina og handlen mellem Vesteuropa og Kina lagt sammen, og med en næsten ligelig balance mellem eksport og import til og fra Kina. Disse lande bygger i fællesskab nye, højteknologisk infrastruktur, der øger deres befolkningers produktivitet.

I modsætning hertil klagede tyske industriselskaber i denne uge bittert til deres regering over, at de seneste, anti-russiske sanktioner gav dem store tab og sagde, »Behovet for en politisk strategi for deeskalering er åbenlyst klart. Der er politikere nok, der forårsager konflikter eller vælger en konfronterende fremgangsmåde. Vi har brug for folk, der bygger broer, folk, der har modet til at indsætte deres politiske kapital til fordel for gensidig forståelse.« En sjælden indsigt for Tyskland.

Ved ikke at vedtage et nyt paradigme, står USA over for endnu et finanskrak; og det spilder den stærke relation, præsident Trump har med Kinas præsident Xi Jinping og tydeligvis ønsker at have med Ruslands præsident Putin.

Produktivitet er det, den amerikanske, såkaldte »genrejsning« mangler; produktivitet og kreativitet i betydningen af Lyndon LaRouches »Fjerde Lov«, som kræver et »forceret program for fusionskraft og rumforskning«. LaRouchePAC’s brochure, Amerikas fremtid på den Nye Silkevej[1], er nu ude i en tredje, massecirkuleret udgave til dette formål.

[1] Se også LaRouchePAC Monday Update: A Strategy for Victory: LaRouchePAC’s 2018 Campaign to Win the Future, https://www.youtube.com/watch?v=3geTipW7Wkw

Foto: Præsident Donald J. Trump går om bord på Marine One på Joint Base Andrews. 5. maj, 2018.  (Official White House Photo by Andrea Hanks)

Leder fra LaRouchePAC, 6. maj, 2018 – Den fremvoksende løsning på den længe betændte Koreakrise frembyder en positiv model: uanset, hvor umedgørlig, en situation synes at være; hvis verdens store magter kan arbejde sammen, kan ethvert problem overvindes. Donald Trump, Xi Xinping og Vladimir Putin arbejdede sammen hen mod et fælles mål, der giver alle sider, inklusive Kim Jong-un, mulighed for at have tillid til processen som helhed. Med den Nye Silkevejs udviklingsproces, der ligger bag den politiske dialog, kan win-win-resultatet klart ses af alle partier.

Hvorfor kan denne proces ikke anvendes på de andre krisepunkter? Det britiske Imperium har altid været beroende på sådanne regionale kriser, som i de fleste tilfælde oprindeligt blev skabt af briterne selv, for at tvinge de globale magter til at stille op på modsatte sider – arabere versus jøder; sunni versus shia; Øst versus Vest. Hvis USA ophørte med at spille håndhæver for disse britiskkontrollerede konflikter og i stedet gik sammen med Kina og Rusland i den Nye Silkevejsånd, kunne alle disse konflikter relativt hurtigt blive løst, som i Korea.

Trump har insisteret på, at USA må ophøre med sin rolle som »verdens politibetjent« på vegne af Imperiet – og alligevel skriger krigspartiet i USA nu på krig mod Iran, krig mod Rusland over Ukraine og på en permanent kolonialistisk besættelse og opsplitning af Syrien. USA’s flåde har netop gendannet den Anden Flåde til at afpatruljere Nordatlanten – flåden var blevet de-aktiveret i 2011 – baseret på det vanvittige forslag, at Rusland og Kina pludselig er blevet »stormagtstrusler« mod USA, som den nye Nationale Forsvarsstrategi erklærer. Det samme krigsparti giver også troværdighed til de svindelagtige påstande, som Bibi Netanyahu har præsenteret, nemlig, at Iran »stadig« fremstiller atomvåben, på trods af IAEA’s offentlige tilbagevisning af denne løgn.

Alt imens Kinas Bælte & Vej danner grundlaget for det store potentiale for et nyt paradigme for menneskeheden, baseret på udvikling og fælles fremskridt, så er det vestlige banksystems risikable system det, der danner grundlaget for briternes og deres aktiver i USA’s fremstød for krig. Økonom og historiker Nomi Prins skrev i sidste uge: »I dag står vi meget tæt – hvor tæt, ved vi endnu ikke – ved randen af en farlig, finansiel afgrund. De risici, som de største af de private banker udgør, eksisterer stadig, men nu er de endnu større, end de var i 2007-08 [henved 40 % større, -red.], og opererer nu i en arena af endnu mere gæld.« Uden en gennemførelse af det totale LaRouche-program – med en genoprettelse af et videnskabsdrevet program for fusionskraft og udforskning af rummet, skabelse af statslig bankpraksis for at skabe statslig kredit til realøkonomien, samt en Glass/Steagall-reform af det bankerotte finanssystem – er der ingen mulighed for, at denne boble ikke snart brister. Imperiets finansherrer ville foretrække krig – ikke blot en lokal krig, men en krig med Rusland og Kina, hvis samarbejde i Bælte & Vej truer deres plyndringsrettigheder i udviklingslandene.

Den største fare for Imperiet er, at Trump vil leve op til sin plan om at etablere venskabelige relationer med både Rusland og Kina og således bryde denne imperieopsplitning. Russiagate-kupforsøget mod Trump er britisk efterretnings respons til denne fare. I den forgangne uge tildelte den amerikanske føderale dommer T.S. Elliott III dette kupforsøg et slag og sagde til Muellers heksejagt-team, at de langt havde overskredet deres mandat og havde anklaget Trump-medarbejdere, der overhovedet intet som helst havde at gøre med nogen som helst forbindelse til Rusland, udelukkende for at tvinge dem til at »synge« eller »komponere« information, der »ville reflektere tilbage til hr. Trump og føre til hans retsforfølgelse eller afsættelse, eller hvad som helst«.

Retssystemet i USA er blevet undergravet, med begyndelse i George Bush’ Patriot Act, NSA’s masseudspionering af befolkningen og efterretningssamfundets korruption under både Bush og Obama. Dette korrupte system er nu selv på anklagebænken.

Spørgsmålet om krig eller fred vil ikke blive afgjort på baggrund af nogen af disse krisesituationer, men derimod af, om det amerikanske folk i sig finder viljen til at adressere dem alle på én gang, for at skabe det Nye Paradigme, med LaRouches Fire Love og USA’s deltagelse i den Nye Silkevej, på globalt plan. Den reviderede LaRouchePAC-brochure om denne nødvendighed, LaRouche’s Four Laws – America’s Future on the New Silk Road (LaRouches Fire Love – Amerikas Fremtid på den Nye Silkevej), er nu udgivet og tilgængelig for distribution. Gå til den som død og helvede.

Foto: Præsident Moon Jae-in og formand for Kommissionen for Statsanliggender Kim Jong-un inspicerer æresgarden under den officielle velkomstceremoni foran Fredshuset, Panmunjeom. 27. april, 2018. (Inter-Korean Summit Press Corps)

Lyndon LaRouche: Opgaven, som jeg har defineret den, er: Hvis Rusland og USA, og Kina og Indien, som en gruppe af lande aftaler at initiere og gennemtvinge en reorganisering af det globale finans- og kreditsystem, under disse betingelser med langfristede aftaler af samme type, som Franklin Roosevelt havde ytret før sin død i 1944, indgået mellem hovednationer, kunne Roosevelts plan være blevet realiseret alle disse år senere, og vi kan gøre det i dag. Det er vores chance. Enten gør vi dette, eller også går vi under. Jeg kan forsikre jer for, at, hvis I tror, der findes nogen mulighed for, at det nuværende system kunne fortsætte ind i det forestående år, som et system, man kan arbejde med, og at der ikke vil være en fortsat generel krise, der forværres, på nuværende tidspunkt, vil der ikke komme nogen økonomisk genrejsning i nogen del af planeten, under de nuværende betingelser.

Download (PDF, Unknown)

Download (PDF, Unknown)

Engelsk udskrift: 

Schiller Institute New Paradigm Webcast, May 3, 2018
With Helga Zepp-LaRouche

The Empire Based in London Won’t Give Up:
They Must, and Can Be Defeated

HARLEY SCHLANGER:  Hello, I’m Harley Schlanger from the
Schiller Institute. Welcome to this week’s Schiller Institute
international webcast, featuring our President and founder Helga
Zepp-LaRouche.
There’s been an incredible density of events over these last
days, both with the motion toward the New Paradigm and the New
Silk Road, but also another one of a string of war provocations,
this one coming from Israel’s Prime Minister Benjamin Netanyahu,
with threats to Iran.  Helga, why don’t we start there, because
this is an extremely dangerous development, what Netanyahu did.

HELGA ZEPP-LAROUCHE:  It’s quite significant that even a
German politician, Mr. Rötgen, who is otherwise quite a hawk,
accused Netanyahu of having committed a conscious fraud and
effort to fool the international community by claiming that Iran
would still be involved in a secret nuclear program.  Now, in the
meantime, the International Atomic Energy Agency has come out and
said that there is absolutely no truth to it, that they conducted
ten different reports, that Iran is fully compliant with the Iran
agreement on nuclear weapons, and that there is absolutely
nothing new in the material presented.
This was said even by a whole series of former security
officials from Israel itself.  So the question is, what is the
purpose of this? Which is clearly a provocation.  And there were
these missile attacks in Syria, where it’s not yet entirely clear
where they came from, but it’s not to be excluded that they did
come from Israel.  And obviously, Netanyahu now has a bill in the
Knesset which in the first reading got an absolute majority,
which would empower Netanyahu to go to war.  There is opposition
in the Knesset against that, because the term “extreme
circumstances” is not specified, and therefore, it’s a sort of
{carte blanches} because he can always declare “extreme
circumstances.”
This is very, very dangerous.  This is obviously a power
game, not really regarding the Middle East as such.  Naturally,
Iran is the thorn in the flesh of Netanyahu, but I think the way
to look at the situation is that the Middle East is once again
the theater for a proxy war, where the real issue is the
confrontation against Russia and China.  Because, rather than
getting caught up in every single provocation, I would encourage
you, our viewers, to think about the strategic long arc of
developments.  I could take it back all the way to the collapse
of the Soviet Union, but let’s start with the election of
President Trump, who, in the election campaign had promised that
he would improve the relationship with Russia, and then
subsequently, he did not stay with the anti-China line, which he
had had in the election campaign, but started to develop a very
good relationship with Xi Jinping, with China.  And from the
standpoint of the geopolitical faction of the Western world,
basically situated in the City of London and their junior partner
in Wall Street, this idea that you would have a good
understanding between the United States President, and the
governments of Russia and China, is a nightmare, because it would
absolutely eliminate the possibility of their divide and conquer,
and playing geopolitical games.
I would say, the origin of all of these developments,
starting with the Russiagate against Trump, which is now
completely out of the window because there was no Russiagate.
Then at the point when the British origin was in the center of
attention in the Congress and various investigative committees,
they looked at the role of the British collusion in the coup
attempt against Trump, then you had the Skripal affair; which, by
the way, now has completely died out, it has disappeared from the
British media, as Russian Foreign Ministry spokeswoman Zakharova
pointed out yesterday, that there is more mention about the
Skripal affair in the British media.  Then, when that fell apart,
you had the so-called chemical weapons attack by the Assad
government, which then turned out didn’t even take place — it
was a complete smokescreen by the British-controlled White
Helmets organization, that fell apart.  Now, you have the
supposed Iranian nuclear program, which also is a fraud. And then
you have, naturally, the developments in Ukraine, where
Poroshenko yesterday announced a military solution for the
liberation of the Donbas.  And there, you have the same group of
organizations involved, which we have pinned down and published
in the past many times.
The whole thing is really one long arc, aimed at the
containment of Russia, the containment of China, and it is quite
interesting that Foreign Minister Lavrov just gave a long, very
important interview to the Italian media, where he said that
every time President Trump impulse to improve the relationship
with Russia, the Russophobia mafia inside the United States is
creating some kind of a provocation again, and that many of the
problems of the world remain unresolved because they would
require a positive cooperation between the United States and
Russia.
People have to really understand, all of these things, while
they have some merit in themselves, some logic, some historical
or ethnic causality, they’re nevertheless being played on the big
chessboard in the larger game, the containment of Russia and
China.  And that obviously, is an impossibility, and therefore,
you have these tensions and very dangerous developments, almost
on a daily basis.

SCHLANGER:  That review is very useful for people, because
you can look at each individual event, but the connection is
what’s important.  And of course, it’s broader than just a
regional war in the Middle East:  If something happens against
the Iranian agreement, that’ll have an implication for what
otherwise looks so positive in terms of the Korean situation,
doesn’t it?

ZEPP-LAROUCHE: Oh, yes.  I think that the North Korea/South
Korea process is one of the most joyful things which are
happening right now.  Many of the details are not so well known,
so let me just mention, that in the meeting between Kim Jong-un
and Moon Jae-in, the latter, the South Korean President brought a
brochure and also gave a memory drive to Kim Jong-un with a
full-fledge development plan for North Korea, which apparently
involves, among other things, two railway lines to be built in
the southern and northern coasts of North Korea, connecting both
with the ancient Silk Road, but also with the Trans-Siberian
Railway through Russia.
This is very positive.  There has been a CIA team in North
Korea for a week, inspecting various sites, and [National
Security Advisor] Bolton commented and said these are all signs
of good will.  And also that three Americans will be released by
North Korea.  President Trump has expressed he is looking forward
to meeting Kim Jong-un very soon; Kim Jong-un, on the other side,
also wants to meet with [Japanese Prime Minister] Abe, and
President Moon of South Korea offered to broker such a meeting.
And then, [Chinese Foreign Minister] Wang Yi is today in North
Korea.  So these are all very, very good developments, because if
the North Korean situation comes towards a peace treaty and
potential unification under Korean sovereignty, this would a
very, very important milestone for all of humanity.
But naturally, as you say there is a danger, because
Netanyahu, among other reasons — namely that he wants to push
the Iranian influence out of Syria — timed his statement
obviously with the deadline of May 12th, which is when the
decision in the United States will be taken to either renegotiate
or cancel the Iranian nuclear agreement, or extend it.  And
obviously, Netanyahu wanted to create a hype so that the United
States would insist on renegotiation, which from the standpoint
of the Iranians is a cancellation and would throw the whole
situation immediately into a very dangerous destabilization; and
may actually lead to the desire of the Iranians to then scrap the
whole deal and go back to building nuclear weapons.
Obviously, if that happens, this could have the danger of
threatening the North Korean situation, because, remember, Kim
Jong-un went into this absolutely intense nuclear testing and
missile testing, because he looked at the Middle East and came to
the conclusion that the only way for him to prevent from
happening to him what happened to Saddam Hussein and Qaddafi,
would be that North Korea is a full-fledged nuclear power and
therefore, there would be a defense against such things.
If he would think it doesn’t matter, even if you have an
agreement with the United States, they can throw it out at the
next occasion, I think this is a very, very dangerous thing.  So
I hope that President Trump is not overlooking that, because
there is very clearly an effort to play on that, to also ruin the
North Korea/South Korea agreement again.
These things hang altogether.  And I can only say, the
International Atomic Energy Agency did say that there is absolute
compliance on the side of Iran, and even [Federica] Mogherini,
the foreign minister of the European Union basically reiterated
that, and said that the International Atomic Energy Agency is the
only institution which should be consulted concerning these
questions, and if there are problems they should be brought to
them, because they are equipped to deal with it, and not some
wild, independent action.
So this is the field of tension in which all of this is
taking place.

SCHLANGER:  And there’s a kind of self-fulfilling prophecy
here that the neo-conservatives play on, which is, once you cut
off negotiations and diplomatic discussion, you create what they
call a “rogue state.” And they say the “rogue state” is dangerous
because it doesn’t adhere to principles, when, in fact, the West
is the one forcing the fear, producing the fear that leads to
backing away and developing weapons.
Now, I think this is also important in the broader context,
where you’ve been pointing out the importance of the meeting
between [Indian] Prime Minister Modi  and President Xi Jinping of
China.  This has extraordinary implications, not just for those
two countries, but going into another part of the Mideast, where
there’s been wars, namely Afghanistan.  What can you tell us
about the progress on that front?

ZEPP-LAROUCHE:  This is really, maybe as important as the
Korea development, because there was the effort to play India in
the so-called Indo-Pacific combination, meaning Japan, Australia,
New Zealand, India, against the New Silk Road and against China.
And for historical reasons, there is a strong British
geopolitical influence in parts of the establishment in India,
which has been susceptible, and it was played upon by the
neo-cons and the British, to say India is the largest democracy,
therefore, they don’t believe in communist China, they believe in
the Western world, and should work with them.
And in a certain sense, it looked for a while as if this
would function; but after the border incident in Doklam, where
both India and China realized how devastating it would be for the
two largest countries in the world if they would get again into
some kind of a military conflict, there obviously was a
rethinking in India, where most people around Modi are now moving
in a direction of working with China.
That does not yet mean that India is supporting the New Silk
Road, because of the issue of Pakistan is really a sticky one for
India; and China is building this very important economic
corridor, from China to the Arabian Sea coast of Pakistan, which
Indian is completely objecting to. And therefore, at the Shanghai
Cooperation Organization (SCO) meeting, the Indian Foreign
Minister did not sign the New Silk Road resolution.  But they now
work together on the China-Nepal-India corridor, which is also
part of the New Silk Road, in reality.
Therefore, now you this meeting between President Xi Jinping
and Prime Minister Narendra Modi in Wuhan, and the two leaders
had six discussions over two days.  And just to realize, India
and China are not only the two population-richest countries —
they have together 2.6 {billion} people, that’s 40% of the entire
human population of the world — but they also have the longest
continuous cultures, more than 5,000 years old, who have, over
the course of universal history, contributed an enormous amount
of knowledge, of poetry, of art, and are both sort of creators of
the human civilization.
What is very exciting is that they agreed in this context,
to have a joint development between India and China, in
Afghanistan.  They will build a railroad from Afghanistan to
Tajikistan, Kyrgyzstan, Iran, China and therefore tie Afghanistan
into the Belt and Road Initiative, which is obviously very
important for Afghanistan.  The President of Afghanistan Ashraf
Ghani had requested several months ago, that the only way to
solve Afghanistan’s problems would be as part of the New Silk
Road, but it also is a way of bridging, so to speak, the
India-Pakistan conflict, because there are obviously close
relations between Afghanistan and Pakistan; China has a better
relationship to Pakistan; and if they now develop Afghanistan
together, it touches on this higher level of reason, what we
always have said the New Silk Road establishes:  that you need a
concept where everybody benefits, where you have a higher level
of cooperation, which is capable of overcoming ethnic and
historical and other conflicts.
So if India and China can work together in Afghanistan for
the improvement of the situation there, this is a typical example
of how the New Silk Road is also a peace initiative which can
solve all kinds of problems.  So I think this is a very, very
good development also.

SCHLANGER:  The Pentagon just released a report on
Afghanistan which said after 16 years, the situation is worse
with the continuous war, and the U.S. deployment, the NATO
deployment. And so, this is the only alternative.
Now, this brings up to me a very important point:  We’ve
just been reviewing in the last couple days, the role that your
husband has played in bringing forward this idea of the Four
Powers.  And it’s interesting, his first actual formulation of
the idea of a Four Power agreement — Russia, India, China, and
the United States  — was in December 2008, right after the crash
in September 2008.  And Helga, I know you’ve been to India,
you’ve been to China repeatedly,  you’re now seeing this
potential becoming real.

ZEPP-LAROUCHE:  Yeah.  I think it’s really very good,
because I remember when my husband, Lyndon LaRouche, first said
these ideas, like a Four Power agreement, everybody was quite
full of disbelief, how could this ever be.  But Lyn, at that
point, said that given the fact that we are dealing with an
empire, which we say the British Empire, which historically is
correct, because as my husband also has developed many times this
empire, the idea that there is an empire with an oligarchical
elite ruling over a preferably backward mass of people, is not
something new.  It’s something that goes way back, even to the
Roman Empire, the Byzantine Empire; then it moved to Venice, and
then it moved to the Dutch-British. And in a certain sense, it’s
like a chameleon:  it remains the same, or a slime mold, which
remains the same in character, but the colors are different
So, people nowadays say, “oh, the British Empire no longer
exists,” but if you look at it from the standpoint of the
geopolitical politics of the financial architecture which rules
the world, which has tried in the past to keep parts of the
developing sector backward and underdeveloped, and which,
especially in the last 20 years, made sure that the rich would
become richer, and the middle class would die out, and the poor
would become poorer, you can see clearly that this is an empire
in a modern form.  It’s quite powerful,  it used the IMF, it used
the World Bank, it keep development in the Third World down. And
only after China emerged and offered cheap credit and actually
donations and infrastructure, did this dynamic start to change.
But my husband basically at that time said, given the fact
that this financial oligarchy is really running so much of the
world, and if you look at the private security services which are
a sort of modern mercenary forces, defending this financial
structure, then he said that you need the four most powerful
sovereign nation-states in the world to ally together to defeat
it.
As I said, people were full of disbelief when he said it,
but if you look at it now, Russia and China have a strategic
partnership which is absolutely solid, and I think there to be
forever — I don’t think it can ever go away.  Then, with the
recent development between China and India, India is moving
closer; India has a very good relationship to Russia, anyway.
And with the potential of President Trump, despite the present
trade negotiations, he just put out a tweet saying he looks
forward to seeing President Xi Jinping in the near future and
that he always  will remain his friend; and also the prospective
of an early meeting between Trump and Putin — I think we are
very close to this combination, where we could really move the
world in a completely different way, in a New Paradigm, where
geopolitics stops!
I mean, in any case, let me just say this, because it’s
obvious that behind all of these affairs which we named — the
Russiagate, the Skripal case, the chemical weapons, now the
Netanyahu case — is obviously an effort to keep the status quo,
to prevent the emergence of China as the rising power, to keep
the illusion that you can contain or regime-change Russia.  But
anybody who thinks that you can keep the status quo, when the
whole world is already moving in the direction of cooperation,
win-win, working together, this is just completely impossible.
So those people in the West who are pushing these
provocations, and also ordinary citizens, you should think:  Can
you imagine how the future should look like, let’s say, in 10, 20
years from now?  Either we have World War III, or will have had
it already, or, we will move into a completely new set of
relations among nations, where the common interest, or as Xi
Jinping always calls it, the “shared community for the future of
humanity” comes first, and then after that you have national
interest.
It is an existential question for humanity that more and
more people start to think, how should the world look like in 10
years, in 20 years, and if you are of the opinion that we must
develop a new face in the evolution of mankind, where we stop
geopolitics, we stop war, and have a New Paradigm, you should
become active.  You should join the Schiller Institute, because
we are trying to cause such a change in the thinking of the
people, and we need many people to help us in this effort:  So,
I’m really appealing to you, join the Schiller Institute and work
with us, because the potential has never been so great, to move
to much, much, much more beautiful period in human history.

SCHLANGER:  And we’ve been talking about the Four Power
proposal of your husband, Lyndon LaRouche.  He also has the four
basic laws which address the economic crisis.  People should not
take their eye off the economy!  There are some new reports
coming out, former FDIC vice chairman Thomas Hoenig, Sheila Bair,
very prominent in her fight against derivatives, and now Nomi
Prins has a new book out:  Obviously, Helga, you ignore this
financial side of things to your own detriment, because this is a
crucial aspect of the strategic situation.

ZEPP-LAROUCHE:  I think we have mentioned this already in
this webcast, but I want to say it again, because Nomi Prins has
this book out, {Collusion:  How the Central Bankers Rigged the
World} — I have not read the book yet, but I have an initial
report about it — where she describes how the quantitative
easing of the central banks, to the advantage of the speculators
in the last 10 years, has created a situation where we are in a
bubble 40% worse than in 2008, which could explode at any moment.
We have talked to some well-placed people in the financial
community who are quite worried that what could happen — and I
think people should take this warning very seriously — that if
the proponents of the old, collapsing financial Western system
realize that this is end-game, that they can’t really prevent
this from happening; that China is rising, that the other
countries are rising with China, that they may actually
deliberately trigger a financial crash, to pull the rug out from
underneath President Trump, destabilize him, blame him, in order
to bring the neo-cons back into power in Washington.
I think that is for sure one of the biggest hidden dangers.
And therefore, the only solution how you can prevent that is the
immediate implementation of Glass-Steagall, but also the whole
package of Lyn’s Four Laws:  a National Bank in the tradition of
Alexander Hamilton; a credit system; a crash program to increase
the productivity of production and the labor force through
fusion, for space cooperation; but also join the New Silk Road,
join the Belt and Road Initiative, and participate with China in
the buildup of infrastructure in the United States, have joint
ventures in third countries.  You need the full package.  Only
Glass-Steagall is not enough.  We need the absolute return to a
sound financial and economic system based on the tradition of
Alexander Hamilton.  And whenever that was applied, as in the
postwar reconstruction of Germany, you had economic miracles, and
this can be replicated any time.
I would again urge you, this is the Damocles Sword which is
hanging over the world, so join our efforts to have a global
Glass-Steagall, because we don’t need speculation.  If we put all
our resources into real production, productive jobs, education,
there are so many important things to be done, that everybody can
have a benefit, and I don’t think we need mega-billionaires,
because I think people should have a decent income, but they
shouldn’t be excessively rich and the majority of the people
poor, and we really need to change that.

SCHLANGER:  Especially when they become rich by creating
things that nobody needs.
Just to conclude, I think it’s important to give people a
sense of the broader scope of what’s happening around the New
Silk Road.  We’re almost the only ones who are reporting on some
of these things, but maybe you have something you’d like to add
— the developments now from the Dominican Republic, on top of
what Panama is doing, which is in our own hemisphere in the West.
Peru has just moved ahead with some agreements with China, and
now Portugal, with the Maritime Silk Road:  The Chinese are
definitely on the move.
So, what do you have from the U.S. Congress?  The Senator
from Florida, whom Donald Trump calls “little Marco Rubio” threw
a fit, saying that China’s about to take over the Western
Hemisphere.
Instead of embracing these initiatives, you see the
hysteria.  But I think, Helga, I think it’s important for you to
emphasize the scope of this development, how it is, as you said,
“unstoppable.”

ZEPP-LAROUCHE:  Yes.  I’m very convinced that this genie is
out of the bottle, never to return. Because it is simply
appealing to the best inspiration and aspiration of the people.
If you look at the world map, the majority of the countries are
already onboard: That’s why I think it’s unstoppable.  And if you
look at Europe, for example, it’s Eastern and Central European
countries who are working with the Silk Road, the Balkan
countries; Italy, Spain, Portugal, all want to be hubs of
development, not only on the Eurasian connections, but also to
the Spanish- and Portuguese-speaking countries in Asia and Africa
and Latin America.  Then Switzerland is onboard.  And Austria,
where the new government has adopted a clause to cooperate
strategically with the New Silk Road, and now, they announced
that they want to take leadership in Europe, to bring the
European Union into connection with the Chinese New Silk Road.
And even Holland and Belgium, the Scandinavian countries — so if
you look at the map, it is really the majority of countries which
are not part of it.
That’s why I’m absolutely optimistic that if you help us to
spread the news that there is a new era of civilization which is
not based on war, subversion, regime-change, coups, but to the
advantage of the other in the spirit of the Peace of Westphalia,
I think the Spirit of the Silk Road is contagious, and it will
catch on:  So, help us to spread this word.

SCHLANGER:  And one of the ways you can help us is to go on
the New Paradigm Schiller Institute website, and we should have
there a box for people to sign up to become members, at whatever
monthly rate you can afford.
[http://newparadigm.schillerinstitute.com/sign-up/] But this is

the most important organization in the world right now, informing
people about these developments, and as Helga keeps emphasizing:
We need your support!  We need your involvement.  So go there,
and sign up and become a part of this.
Helga, is there anything else you want to cover today?

ZEPP-LAROUCHE:  I think people should really have the sense
that we are on the verge of a new hot war, and I would not
underestimate that danger.  The Ukrainian development is
extremely dangerous.  If there is a war between Israel and Iran,
it does have the potential to immediately escalate — so don’t be
complacent.
But, on the other side, I think we have never been so close
to putting all of this behind us, because once the Four Power
agreement comes into being, there is no problem on the planet
which cannot be solved.  So, don’t sit on the fence:  Become
active, and help us to turn this into a winning direction.

SCHLANGER:  Thank you Helga, and we’ll see you again next
week.

ZEPP-LAROUCHE:  Yes, I hope so.  See you then.

Leder fra LaRouchePAC, 2. maj, 2018 – Det britiske Imperium og dets allierede kræfter har lanceret en række koordinerede angreb på globalt plan, som er udtænkt at skulle sikre, at ingen holdbar koalition for udvikling og fred skabes omkring planetens fire, ledende magter – Rusland, Kina, Indien og USA. Disse angreb inkluderer eskalerende provokationer, der har til formål at udløse surrogatkrig i Mellemøsten (Iran og Syrien); i Ukraine; og på Koreahalvøen – og som alle igen har til formål sluttelig at eskalere til en global krig, med USA imod Rusland og Kina.

Samtidig, og med en omhyggeligt koreograferet timing, har samme britiske kræfter optrappet deres heksejagt mod præsident Donald Trump og tyer til at fiske efter potentiel skadelig information – en aktivitet, der er lige så ekstrem, som den er farlig. Den seneste af disse er den lækkede trussel, at den særlige anklager Robert Mueller måske vil indstævne præsident Trump til at besvare Muellers ligeledes lækkede 40 spørgsmål, ifald præsidenten nægter at besvare dem »frivilligt«.

Præsident Trump svarede selv skarpt i et tweet her til morgen: »Der er ikke tale om nogen forhindring af rettens gang (det er et set-up & en fælde). Det, der er tale om, er pågående forhandlinger med Nordkorea om atomkrig …«

For nu at sætte sagen på spidsen: Det britiske fremstød for krig, og det britiske fremstød for at afsætte USA’s præsident, er parallelle operationer, der har et enkeltstående formål. Der kan ikke være noget heldigt forsvar af præsidentskabet imod Muellers beskidte operationer uden samtidig at stoppe fremstødet for at bruge Iran, Syrien, Korea og Ukraine til at udløse krig mod Rusland og Kina. Og modsat; det britiske fremstød for krig og for at kuldkaste hele det westfalske system ved at rive gyldig, international lov, folkeretten, i stumper og stykker med militærangreb og krige, kan ikke stoppes uden at besejre Mueller-FBI-kuppet imod præsident Trump.

Både Demokrater, Republikanere og Uafhængige – såvel som også folk i andre nationer – må vågne op til denne kendsgerning, før det er for sent. I kan ikke vælge, hvilken del af denne forenede, britiske operation, I ønsker at gå imod, og hvilken del, I ønsker at støtte, baseret på de ideologiske fordomme, I inderligt holder fast ved.

Tiden er inde til moral, anført af videnskab, sådan, som det eksemplificeres af Lyndon LaRouches forslag om en Firemagtsaftale.

LaRouches første, betydningsfulde præsentation af denne idé til en politik, kom på et Forum for strategiske og sikkerhedsmæssige studier i New Delhi, Indien, 3. dec., 2008. Dernæst udvidede LaRouche denne strategi i en tale den 10. okt., 2009, han holdt på det Globale offentlige Forum for Dialog mellem Civilisationers syvende årlige forsamling. LaRouche opsummerede denne tale fra Rhodos under et privat frokostmøde for diplomater i Washington, 4. nov., 2009.

Bemærkningerne ved dette frokostmøde, som vi her bringer uddrag af, blev fremsat næsten fire år før den kinesiske præsident annoncerede sin Nye Silkevejspolitik, som i dag kendes som Bælte & Vej Initiativet.

»Det var min opgave [på Rhodos] klart at præsentere, hvad en Firemagtsaftale mellem USA, Rusland, Kina og Indien, samt andre lande, der bringes ind i samme aftale, ville betyde for planeten. Det ville betyde, at vi kunne få en konvention, en aftale, om skabelse af et nyt system, der skrotter det nuværende, monetære system, som kan skrottes, fordi det allerede er bankerot …

»Rusland og Kina stod på randen af en aftale, i denne periode, i hvilken Kina har for en billion dollar i amerikanske statsobligationer, som USA skylder Kina … Det, der grundlæggende set skete i forhandlingerne mellem Rusland og Kina, var et arrangement om at anvende den legitime gæld, som skyldes til Kina mod en forpligtelse fra USA’s side, og til at bruge dette; monetisere det, ved at investere det i noget, der er produktivt, som ville være gavnligt for Asien. Og Rusland og Kina aftalte et storskala-projekt for transport og relaterede systemer.

Planen var, ikke at stoppe dér: Planen er at udvide denne form for aftale til Sydøstasien generelt, og til at inkludere Indien. Nogle af os har en plan for at bringe USA ind i samme arrangement. For, den kombinerede magt af USA, Rusland, Kina, Indien og nationer, som ønsker at være tilknyttet dem i denne form for venture, er den største, økonomiske magt på planeten. Hvis denne planetære magt beslutter at gøre det, der må gøres, kan vi reorganisere og genopbygge verden og hurtigt skifte over fra en nedadgående udvikling og til en opadgående udvikling. Det er den valgmulighed, vi har.

Omdrejningspunktet er: USA, Rusland, Kina og Indien. Uden en aftale mellem disse fire nationer vil en sådan økonomisk genrejsning af verden ikke være mulig. Med disse fire nationer, samt andre nationer – såsom, umiddelbart, Sydøstasien, Korea, Japan og så fremdeles – andre nationer kommer med ind, og nu taler vi om muligheden for et generelt program, om skabelse af et nyt fastkurssystem, som et kreditsystem, ikke et monetært system, men derimod et kreditsystem baseret på fastkursaftaler, til langfristet samarbejde om infrastrukturinvesteringer, som vil være drivkraft for udviklingen af produktive investeringer.

Med infrastruktur mener vi først og fremmest storskala-transport: moderne jernbaner, og overlegne jernbanesystemer [maglev], til transport over land. Formålet er at kunne rejse over land igennem Eurasien, gennem Beringstrædet og ind i landene på det amerikanske kontinent; og gennem Mellemøsten og ind i hele Afrika. Vi kan således skabe forbindelser med denne form for massetransit, som er mere effektive end transport over vand, og som vil udgøre en drivkraft for udvikling i alle de områder, igennem hvilke et sådant jernbanesystem og relaterede systemer rejser.«

Leder fra LaRouchePAC, 1. maj, 2018 – Lad os tage et overblik: Alle bestræbelser fra briternes side på at bringe USA’s regering under præsident Donald Trump til fald er mislykkedes. MI6-agent Christopher Steeles uvederhæftige dossier er nu afsløret som det eneste grundlag for Obamas korrupte efterretningsteams lancering af Trumpgate, og gerningsmændene står nu selv over for retsforfølgelse for kriminelle handlinger; Skripal-affæren er forsvundet fra medierne, med forbindelserne til selv samme Christopher Steele, der er kommet frem i lyset; svindelen med de kemiske våben i Syrien, som blev brygget sammen af de britiskstyrede Hvide Hjelme, er nu blevet internationalt afsløret som en nazi-lignende, iscenesat hændelse, med det formål at retfærdiggøre et militært angreb. Dette angreb, hvor Trump blev narret til at tilslutte sig briterne og franskmændene, har de facto erklæret den internationale lov, folkeretten, som blev etableret efter Anden Verdenskrig gennem FN for at forhindre endnu en krig, for død.

Imperiet vil ikke tavst forsvinde i natten. Bibi Netanyahus narrestreger – hvor han hævder at have bevis for, at Iran stadig udvikler atomvåben – bliver latterliggjort af selv tidligere israelske efterretningsfolk som ’nyheder’ i ny indpakning, som allerede er kendt af IAEA, og som intet beviser. Men briterne har altid brugt den israelske højrefløj, og den saudiske kongefamilie, til at fremprovokere splittelse og, når dette var nødvendigt, anstifte krige. Med Trump, der har samarbejdet med Putin omkring overvindelse af ISIS i Syrien, og som sværger, at USA skal trækkes ud af Syrien i det hele taget og »holde op med at være verdens politibetjent«, trækker briterne nu i alle tilgængelige tråde for at trække USA ind i flere krige.

Den samme situation eksisterer i Ukraine. I dag lancerede Porosjenko sin operation »Fælles Styrker«, hvor han konsoliderer Nationalgarden, det Nationale Politi og de indbyrdes forskellige, nynazistiske militser under én centralkommando, der er helliget en militær løsning i Donbas.

En ny krig i Syrien eller Ukraine kunne hurtigt eksplodere til krig med Rusland, og en ny verdenskrig, denne gang med atomvåben.

Og dog, når USA arbejder sammen med Kina og Rusland, kan der ske mirakler, som det blev demonstreret i Korea. Den »permanente krise« i Korea, lige såvel som den »permanente krise« i Mellemøsten – både den arabisk-israelske konflikt og konflikten mellem sunni og shia – er med fuldt overlæg blevet opretholdt af briterne og deres aktiver, som ’kamphane-arenaer’ for krig mellem Øst og Vest for at holde stormagterne splittet, til fordel for Det britiske Imperium, der kontrollerer finanssystemet, centreret omkring City of London og Wall Street.

Men den Nye Silkevej er en trussel imod denne »del-og-hersk«-mentalitet. Win-win-politikken i Kinas Bælte & Vej Initiativ, som transformerer den »Tredje Verden« til moderne, agro-industrielle nationalstater gennem moderne infrastrukturudvikling, har demonstreret, at konflikter, baseret på etnicitet, religion, omstridte territorier og lignende, kan overvindes, baseret på fremme af alle nationers og alle folkeslags fælles interesser.

USA’s rolle i denne globale krise er afgørende. Med den indiske premierminister Narendra Modis historiske topmøde med Xi Jinping i sidste uge, arbejder de tre store kulturer Rusland, Kina og Indien nu sammen om skabelsen af en Nyt Paradigme for menneskeheden. Lyndon LaRouche har længe insisteret på, at »Firemagtskombinationen« Rusland, Kina, Indien og USA er nødvendig for at gøre en ende på Imperieverdenen, én gang for alle.

Præsident Trump har gentagne gange understreget, at venskab med Rusland og Kina »er en god ting, ikke en dårlig ting«, hvilket er hovedårsagen til, at britisk efterretning i det hele taget lancerede Russiagate-kupforsøget. Hvis Trump skal overleve, må det amerikanske folk identificere briternes rolle, befri Trump for det britiske kupforsøg og støtte op om hans bedste impulser for fuldt og helt at gå sammen med Amerikas naturlige allierede i Rusland og Kina, gennem fuld deltagelse i den Nye Silkevej.

LaRouchePAC-aktivister i hele USA rapporterer den stærke respons til dette krav om at gøre en ende på Imperiet, gå med i BVI og afslutte det Wall Street-kontrollerede »topartisystem«-s inddæmning af det amerikanske folk. Her har Trump vist vejen ved at angribe Republikanere og Demokrater lige energisk, når de bringer nødvendigheden af at konfrontere Rusland og Kina til torvs. Det Nye Paradigme er ikke alene inden for rækkevidde, men er også absolut nødvendigt, hvis briternes krigsplaner skal besejres.

Foto: Præsident Trump og førstedame ved en statsmiddag med Frankrigs præsident Macron og frue, 24. april, 2018. (Official White House Photo by D. Myles Cullen)

Leder fra LaRouchePAC, 30. april, 2018 – For at præsident Donald Trumps præsidentskab skal overleve og opnå noget som helst af betydning for Amerikas fremtid, må de britiske angreb mod hans administration blive besejret.

Disse angreb har gentagne gange haft til formål at tvinge præsidenten ind i en konfrontation med Rusland »på britisk side«, eller også blive drevet ud af embedet af en »Russiagate«-skandale, der er opfundet af britisk efterretning.

Og britisk, geopolitisk tankegang internt i Trumps administration skubber ham væk fra enhver politik for at »gøre Amerika stort igen«, som han lovede under sin valgkampagne.

Britiske krav om en krigskonfrontation med Rusland har skabt kriser for præsidenten og den politik, han har i sinde, for samarbejde mellem stormagter for fred og økonomisk fremskridt. Men når dette samarbejde har frembragt afgørende fremskridt hen imod fred og genopbygning af Koreahalvøen, bliver Trump skubbet til at angribe Iran: igen, så er det Rusland, der er målet.

Storbritanniens »Skripal-forgiftningsaffære« og »kemiske angreb i Douma« – der forårsagede masseudvisninger af russiske diplomater og krig mod Syrien – ser nu i stigende grad ud til at have været krigs-svindelnumre, ligesom Tony Blairs »irakiske masseødelæggelsesvåben«. Så nu har den israelske premierminister »Bibi« Netanyahu pludselig hævdet, at han har »100.000 hemmelige filer«, han ikke kan afsløre, om »Projekt Amad«, hvor atomvåben fremstilles af Iran, og som USA må hjælpe Israel med at ødelægge. Fra et Israel, der i hemmelighed anskaffede og udviklede snesevis af leveringsdygtige atomvåben, og stadig lyver om dem, er dette en uhyrlighed. Men dets mål er indlysende: Trump må vælge krig, vælge briternes side imod Rusland, opgive sin politik for stormagtssamarbejde.

Amerikas økonomi får samme behandling.

Præsident Trump bliver skubbet bort fra sine erklærede hensigter – at bryde Wall Streets »gigantboble«, bygge ny, højteknologisk infrastruktur, udvide rumprogrammet og atter sætte »vore fodaftryk i fjerne verdner« – for i stedet at vedtage britiske alternativer. Disse alternativer blev udtrykt af finansminister Mnuchin på Fox Tv mandag morgen, mens han kom med totalt falske påstande om den amerikanske økonomis reelt set særdeles magre resultat. »Skattelettelser«, sagde Mnuchin; den politik for skattelettelser til styrkelse af konkurrenceevnen blandt transatlantiske nationer, som blev lanceret af Storbritannien under Margaret Thatchers regeringer i 1979-90. »Afregulering af bankerne«, lød Mnuchins slagord, og som blev opfundet af en britisk afregulering af bankerne i 1986, der var så gennemgribende, at den blev kaldt »Big Bang« og drev Amerika til at opgive Glass/Steagall-loven og dernæst til at opleve et finanskrak præcis et år senere.

Og »privatisering«, en politik, der blev udviklet i 1970’erne og 1980’erne i UK og i de britiske kolonier New Zealand, Australien og Canada, bliver nu brugt til at ødelægge det amerikanske rumprogram og Trumps forpligtelse til at bygge en ny, økonomisk infrastruktur.

Den 27. april afsværgede lederen af National Space Council, skabt af præsidenten, internationalt samarbejde om rumforskning, alt imens en anden embedsmand sagde, NASA ikke skulle udvikle noget nyt rumsystem, hvis det kunne købe et allerede eksisterende, privat system. Den amerikanske transportminister udelukkede bogstavelig talt under et besøg i Beijing samarbejde med Kina om nye infrastrukturprojekter.

Kinas globale netværk med store infrastrukturprojekter, Bælte & Vej Initiativet, udgør den største mulighed for stormagtssamarbejde – USA med Kina, Indien og Rusland – der nogen sinde har eksisteret.

Hvis USA forsætter med denne stupiditet, vil Kina, Indien, Rusland og Japan snart anføre menneskets udforskning af rummet, mens Amerika kigger frem af mudderet af økonomisk stagnation og omsiggribende narkoafhængighed.

I sit forslag fra 2014, »Fire Nye Love«, specificerede Lyndon LaRouche en »omgående genindførelse af Glass/Steagall-loven, der blev indført af USA’s præsident Franklin D. Roosevelt, [og] en tilbagevenden til et system af et topstyret og gennemgribende defineret, statsligt nationalbanksystem« med det formål at investere i produktivitet gennem højteknologisk infrastruktur, et udvidet NASA og et forceret program for opnåelse af fusionskraft.

Dét repræsenterer »det Amerikanske System«, som de britiske geopolitikere altid har søgt at ødelægge – og som kan besejre dem.

Foto: På sidelinjerne af det 25. APEC-møde for økonomiske ledere. Med USA’s præsident Donald Trump og den russiske præsident, Vladimir Putin. 11. nov., 2017. (en.kremlin.ru)               

Leder fra LaRouchePAC, 29. april, 2018 – Den betagende proces, der er blevet mest synlig i Korea i løbet af de seneste dage – og hvor mange mennesker forventede for blot et par uger siden, at dette ville ske? – er stadig langt fra den totale sejr, som vi kæmper for. Foreløbig er det stadig en forpost, der kæmpes om. Det britiskledede angreb mod Syrien for to uger siden tilsigtede at forhindre dette fremskridt; det påførte det alvorlig skade, og næste gang, hvis vi tillader en ’næste gang’, kan blive langt mere skadelig.

Men, selv som en omstridt forpost, så har det håb, som Korea-forhandlingerne repræsenterer, ikke desto mindre fejet hen over verden med sin inspiration. Det var fuldstændig naturligt, da tusinder af tilhængere ved præsident Trumps møde i Michigan den 28. april, begyndte at synge, »No-bel«, »No-bel!«, da han nævnte Korea. Uanset partitilhørsforhold eller politiske grupperinger, så, for enhver, der har en smule forståelse og moral, kan det ikke slå fejl at finde nogen grad af inspiration fra Korea i dag. Husk, at den erklærede tilstand af fjendtligheder på Koreahalvøen har eksisteret lige siden 1950, hvor verdens befolkningstal blot var 2,5 mia., i sammenligning med nutidens 7,6 mia. mennesker. Kun omkring 7 % af dem, der lever i dag, var overhovedet blevet født, da denne aldrig afsluttede krig begyndte. Og denne Koreakrig indviede denne Kolde Krig, som dominerede resten af det rædselsfulde 20. århundrede. Og på lignende måde understøtter den frosne koreakonflikt stadig væk det britiske imperiesystem med at sætte alle op mod alle, for at opretholde dets verdensherredømme.

Det, der nu er ved at finde sted i Korea, er blevet muligt gennem det fælles og koordinerede arbejde udført af Kina, Japan, Rusland og USA, sammen med de to Korea’er. Det, der til syvende og sidst har gjort dette muligt, er, at Kina, Japan, Rusland og USA alle har gennemgået dybtgående forandringer i løbet af de seneste årtier, som først nu, i dag, har gjort denne form for samarbejde muligt, hvor det tidligere aldrig havde været muligt. Hvad forårsagede disse ændringer? Præsidenterne Xis, Putins og Trumps, samt premierminister Abes nye politikker af? Jovist; men hvad var det, de alle havde til fælles?

Der foreligger en spirituel faktor. Som Douglas MacArthur så viseligt udtrykte det om bord på slagskibet Missouri i Tokyo Bay, »det må være af ånd, hvis vi skal redde kødet«. Lyndon LaRouche refererede til dette i sit banebrydende arbejde fra 2004, The Coming Eurasian World (Den kommende eurasiske verden), hvor han skrev, »Det, der sker, som jeg ofte, endda på nært hold, således i løbet af mit liv har set, er, at udviklingen af en hel kulturs kollektive bevidsthed drives af gnisten fra interventionerne, gennem tvetydighedens slør, fra relativt få genier og fra de unge mennesker, der gentager geniers oplevelse af opdagelse, i deres egen selvudvikling i den tidlige ungdom«. (»Toward a Second Treaty of Westphalia: The Coming Eurasian World«, EIR, Dec. 17 2004) 

Den »kommende eurasiske verden«, den næste, store fase i menneskets udvikling, som Lyndon LaRouche her forudsagde, er nu ved at komme inden for vores synsfelt, drevet af de geniets gnister, som han har spredt igennem mange årtier. Korea-forhandlingerne tilstår os som muligt, at det kan gøres. Det skiller sig nu klart ud, ligesom den Nye Verden gjorde det for Schillers Columbus. Vil vi nu virkeliggøre det?

Foto: 27. april, 2018, underskrev præsident Moon Jae-in og formand Kim Jong-un Panmunjom-erklæringen for Fred, Fremgang og Genforening på Koreahalvøen som et resultat af topmødet, og de annoncerede erklæringen i fællesskab. (South Korea Gov. / koreasummit.kr)

Med den velfortjente tvivl, der møder hvert eneste strategiske krav, som kommer fra City of London og dets allierede kræfter på Wall Street og i Bruxelles som følge af den igangværende afsløring af deres løgne, f.eks. om »Russiagate« og anvendelsen af »kemiske våben«, er der nu en mulighed uden fortilfælde for at bryde med det Gamle Paradigme på dets svageste flanke, nemlig, at økonomien er stærk og voksende. I virkeligheden er det eneste, der vokser, faren for et nyt blowout, med daglige advarsler om problemer i bank- og finanssystemet som følge af en uerholdelig boble, bestående af alle former for gæld. Det var et lignende sammenløb af dårlig gæld og oppustet gearing, der førte til Lyndon LaRouches profetiske advarsel i juli 2007 om et uundgåeligt, forestående blowout af finanssystemet, på et tidspunkt, hvor konsensus var, at økonomien er »stærk«.

Med fremkomsten af en model, der promoverer reel, fysisk vækst i økonomien gennem udvidelsen af Kinas Bælte & Vej Initiativ (BVI), har Schiller Instituttets præsident Helga Zepp-LaRouche understreget, at tiden nu er inde til, at det økonomiske program, som hendes mand har udviklet, kendt som »LaRouches Fire Love«, bliver gennemført. Der er ingen grund til at tolerere et nyt krak med den død og elendighed, det ville medføre, når et gennemprøvet alternativ vinder støtte blandt flertallet af nationer. Desuden er det det desperate forsøg på at redde det gamle system, der ligger bag det krigsfremstød, som kommer fra imperieflokken, som hellere vil risikere udslettelsen af den menneskelige race end den vil opgive sine finansielle beholdningers fiktive værdier.

Schiller Instituttet har lanceret en offensiv for at få sandheden ud om de finansielle oligarker og deres neokonservative krigsmagere, og for at mobilisere regeringer til at vedtage LaRouches Fire Love og gå med i BVI.

Engelsk udskrift:

Schiller Institute New Paradigm Webcast, April 26, 2018
With Helga Zepp-LaRouche

London-Based Empire Exposed: Door Open for Trans-Atlantic
Economic Change

HARLEY SCHLANGER:  Hello, I’m Harley Schlanger with the
Schiller Institute. Welcome to this week’s international webcast
featuring our founder and chairwoman Helga Zepp-LaRouche.
We’re entering a very intense period of diplomatic activity,
much of it related to the advances of the New Silk Road, although
regrettably some of it is related to efforts to enforce the old
rules of the old paradigm. But I think we should start with
something that was quite interesting that came out of Germany
this week, which is a report by a parliamentary organization on
the illegality of the missile attack on Syria by the United
States, United Kingdom and France.  Helga, what is this committee
that put out this report, and what did they say?

HELGA ZEPP-LAROUCHE:  It is actually something called the
Scientific Research Service [Wissenschaftlichen Dienste] which is
basically experts which advise the Bundestag members on various
issues.  And they issued an opinion on the legality or illegality
of these military strikes against Syria, and they came clearly to
the conclusion that it is a violation of international law.  I
think it’s very important to discuss that: Because while
Chancellor Merkel called these strikes appropriate and necessary,
and Defense Minister Von der Leyen even said it’s a shame that
Germany was not part of it — we just were not asked but in the
future, Germany wants to play a role on a global scale in similar
functions.  And what the Scientific Research Service actually
says is that this action, which was not allowed by the UN
Security Council and is replacing the principle of legality with
a principle of subjective moral legitimacy; that this is actually
in the tradition of the gunboat-type of diplomacy before World
War I, and this also took place in some form between the World
Wars. And actually it was the horrors of World War II which then
caused the international community to establish the presently
existing international law as it is reflected in the UN Charter
and similar documents.
And actually, to abandon that body of law and go back to a
pre-World War I kind of making military strikes as you like it,
is creating a very, very dangerous precedent.  And some other
jurists commented on that, and said, by the same token any state
can attack that model and say “we have some beef with our
neighbors” and make similar military strikes and then you end up
in a completely uncontrollable situation which can quickly lead
to a new world war.
So I would really like to point you, our audience, to this
point, and it’s something we should not just let go, because
international law is something extremely precious.  And it is
also, this military strike would have been completely illegal for
Germany to participate in, because Article 26 of the Grundgesetz,
the Basic Law of Germany, prohibits the preparation of a war of
aggression, and it even says that whoever does that should have
lifelong prison sentence.
This is also violating a UN resolution from 1974, pertaining
to war of aggression.  And I think it is very important that we
not allow the world to drift into a lawless kind of situation
that whoever has the might makes the right, the law of the jungle
and survival of the fittest.  Because this is a very dangerous
path to go. And we should really remind ourselves where wars of
aggression lead to.
This Scientific Research Service also noted the fact that
this military strike was done even before the result of the OPCW
was known, aggravates the case of this violation of international
law.
So I would like to make a very big emphasis on this point,
because obviously, it is very unfortunate that Trump got pulled
into this, and obviously, the danger is, if this is let go, the
danger of a repetition and then things getting really much worse
and going out of control, this danger absolutely exists.  So I
would like you to help us to sharpen a consciousness about it and
obviously, this should be something taken up by the United
Nations based on this resolution from 1974, which I just
mentioned.  I would like you to really give some thought about
it, and not just say, “OK, we’ll just do these things,” because
there are consequences which could mean, in the final analysis,
the end of civilization.

SCHLANGER:  Also speaking of Germany, there was something
interesting on German television which raised questions about the
so-called chemical attack, and I think that’s kind of
interesting.  Is this going to have any effect in the Bundestag?
Is there much discussion of this now, as a result of this report?

ZEPP-LAROUCHE:  Well, it’s another classical example:  You
had one courageous, or just objective journalist, Uli Gack, who
is the head of ZDF office in Cairo, and he was in Syria.  He
reported from there that he talked to many witnesses in Douma and
around Douma, and that they all said that there was absolutely no
chemical weapons use by the government, but that it was one of
the typical provocations from the jihadists.  And he also, in
this program, which was at prime time on the news, he quoted the
British journalist Robert Fisk from the {Independent}, who had
already made a similar observation which was published in this
newspaper.
So then, all hell broke loose, and the ZDF, the official TV
channel, distanced themselves from this report, and said this is
a “conspiracy theory”  — they didn’t say it, but other media,
{Bildzeitung} and {Focus} magazine said it, they clamped down on
this journalist and forced him to actually not pursue this any
more.  And these other media accused a very normal, actually one
of the more honest journalists, of being a conspiracy theorist.
And it’s a complete, classical example of the kind of
{Gleichschaltung} [“synchronization,” a reference to the Nazi
period] the Western media have these days.
This is not the end of the story, because the OPCW
fact-finding mission returned to Syria, and I think tomorrow
there will be the meeting of the OPCW in The Hague, where the
Russians will basically bring several new Syrian witnesses, to
testify on what they saw.  And we know what the earlier ones had
said, namely, that there was shouting by the jihadists that there
were “chemical weapons!” and then they did the filming and there
was actually nothing happening, except this staged scenario.
This is not the end of the story, but as I said, unless the
truth of this is being uncovered, the danger of a repetition is
absolutely there.

SCHLANGER:  And I think also, to stick with Syria for just a
moment because it’s such a crucial issue, we have the Macron trip
to the United States, where he’s continuing to pull out all the
stops to try and get President Trump to commit the United States
to keeping troops in Syria.  What is it that Macron is doing in
this?  Why is he taking the point on this, Helga?

ZEPP-LAROUCHE:  It is actually the British policy.  And I
think Macron did not do himself any favor by being the spearhead.
I think he has some idea to position himself as the leader of the
European Union.  He gave a speech to a Joint Session of Congress,
which was absolutely terrible, which was made no milder by the
fact that he got a standing ovation by these Congressmen.  And
obviously, it was a complete attack on what was in the discussion
between Macron and Trump in the days before:  because he attacked
unilateralism, nationalism and obviously all things which were
aimed at the policies of Trump, naturally, he got the support of
the Democrats and the neo-cons and so forth.
I don’t think this will necessarily stick.  The problem is
that Trump does change his views, sometimes rather quickly.  But
after Macron left, I was told that Trump repeated that the aim of
U.S. policy would be to get out of Syria as quickly as possible
after ISIS is defeated.  So I don’t necessarily think that Macon
succeeded.  Even so, it was very clear that he was fully on the
geopolitical old paradigm line; and obviously, he was trying to
also bypass and outflank Merkel, who is arriving for a few hour
visit in the White House, today, actually — the meeting is
tomorrow.
So this was a terrible intervention, and one can only hope
that Trump is not going to be influenced by this, but is looking
forward at his upcoming summit with President Putin, which is
obviously much, much more important than the policy of the
European Union.  And Macron was also mentioning the initiation of
a new grouping which is supposed to be the bridge between the
Geneva process and the Astana process [of peace negotiations in
Syria].  But the European position, as we have seen it in some of
the conferences on the reconstruction of Syria, both the United
States and the EU are not giving any money for the reconstruction
of Syria: only for those areas which are not under the control of
Assad, and obviously the regime change against the Assad
government is still the policy, here, and that is very terrible,
and very bad.

SCHLANGER:  I think it’s worth noting, also, that the U.S.
Ambassador to Moscow Jon Huntsman gave a statement where he
reiterated that President Trump is seeking a détente policy with
Russia, and he’s very much looking forward to the meeting with
Putin.
Now, on the other side, we’re seeing a whole series of
initiatives around the New Silk Road perspective, starting with
the foreign ministers of the Shanghai Cooperation Organization
that were meeting; they have a [heads of state] summit coming on
June 9-10 in China.
You also have developments, which I’d like to get to just
get your thoughts on this, India with China:  Modi is going to
China next week; Japan and China — there’s a whole lot of
activity.  What do you make of all this, Helga?

ZEPP-LAROUCHE:  Oh, I think that is very, very exciting.  I
was talking to some of my friends in India earlier today to get
their assessment.  And there is clearly a recognition that after
the border crisis in Doklam, between China and India, last year,
that there is a recognition that it is much more in the interests
of the two countries to work together.  Now, I think this is very
good, because there was a danger that Modi would make his next
election campaign on an anti-China profile.  But there will be a
summit in Wuhan between Xi Jinping and Narendra Modi, actually
starting tomorrow and the day after that; and I think one
Professor Zhang Jiadong from Fudan University commented on this
in a very interesting way:  He said, India and China are the only
two countries that belong to the club of nations which have more
than 1 billion people; they are represent together, 40% of the
world population.  They both have continuous, 5,000-year
histories.  They have produced many contributions to world
civilization, and when they work together, being the two largest
countries on the planet, this is of extreme importance.
And the Chinese Foreign Minster Wang Yi said that what will
be discussed between Xi Jinping and Modi is the developments
which occur only once in a century.  And while I’m not sure what
he means exactly by that, I think what it refers to is the
epochal changes of strategic alignment which are going on in Asia
right now, and that is what President Xi Jinping is trying to
accomplish also with the upcoming SCO summit on June 9-10, after
the Belt and Road Initiative and the BRICS countries, now the
SCO, that all of this is supposed to lead to a completely new
model of international relations, of what Xi Jinping always calls
the “shared community for the one future of mankind.”
And I think, given the fact that between Japan and China,
there is a clear rapprochement, and  between Japan and Russia,
you can see clearly that all these Asian countries are seeking a
better way; and even if there are still some obstacles, like the
issue between India and Pakistan, I don’t think has been
resolved; and India’s opposition to the China-Pakistan Economic
Corridor is also not yet resolved; but the more these countries
are moving toward each other — and there was a very interesting
comment in a Chinese article saying that the relations between
China and Japan now could be modeled, or you could use the
parallel of the European Coal and Steel Community in the
beginning of the 1950s, which was France giving the olive branch
to Germany just five years after the Second World War.
Obviously, this is a reference to the past war experience
between China and Japan, and saying that if Germany and France
could settle their problems of world war, so can China and Japan.
I think this is going in a very, very good direction.  And
it shows you one thing very clearly:  That the future of
civilization is in Asia, and any country of the West that wants
to be part of that future, should find a good relation to this
new dynamic, because this is the forward-looking one, and not the
old paradigm as represented by some of these European powers that
just think in terms of the past.

SCHLANGER:  And your husband Lyndon LaRouche emphasized
many, many years ago, that an India-China-Russia relationship
which the U.S. could join, would be the basis of establishing
something totally new in the world.
Now, Helga, you’ve travelled to India and China a number of
times, you’ve met with leaders in both countries.  Is there
anything that you can see that would get in the way of an
improved relationship?  I mean, isn’t this something that,
really, the time has come for this to happen?

ZEPP-LAROUCHE:  There is a clear understanding that it’s a
strategic necessity for the Asian countries to work together.
Unfortunately, the replacement of Adm. Harry Harris as commander
of the U.S. Pacific Command,  — his name is Adm. Philip Davidson
— he just spoke at confirmation hearings of the Senate Armed
Services Committee, which was a blood-curdling attack on Russia
and China and accusing China of all kinds of things.  So the
geopolitical thinking is not yet gone. And one could actually say
that this idea of a China-Russia-India alliance was furthered by
the behavior of the neo-cons, the Iraq War, the Afghanistan
intervention, the Libya attack; so I think these countries moved
together much more quickly than they would have normally done, as
a result of these policies of the Bush-Obama-Blair-Cameron-May
kind of policies.
And, you know, OK, you can always have a terrible incident
like the Gulf of Tonkin incident, or some other pretext to cause
a new crisis; this is why I think the discussion of the legality
of these military strikes needs to be internationally discussed;
but I think if you look at the intention of the Chinese
leadership, of the Russian leadership, and as it now hopefully
looks like, also, Modi — and Japan — they are moving clearly
into a New Paradigm. And I think the New Silk Road Spirit has
caught on.  The countries of Asia have understood that this is
the moment in history where we need a completely new set of
relations if mankind is supposed to get into safe waters and have
a bright future.
I am optimistic, I’m very optimistic.  And also, with the
summit tomorrow between Kim Jong-un and President Moon Jae-in of
South Korea, this also looks very good.  And if it’s any
reflection, the head of the Olympic Committee Thomas Bach said
that he talked to both the South Korean and North Korean
governments and that they had clear intentions to join the next
Olympics and even have a joint team again. And he says, from his
discussion, he’s extremely optimistic about the intention of
these two governments.
So if you look at all of these developments, I think it is
actually very good, and some of these geopoliticians probably
will never change, because they cannot imagine that mankind can
growth out of the old kind of pettiness and rivalry and
competition; and that a New Paradigm of win-win cooperation is
actually possible.  But if the majority of mankind is moving in
this direction, I’m very confident and hopeful that this New
Paradigm will prevail.

SCHLANGER:  President Trump had a little bit of fun with
this, when he made fun of the media for saying that there would
never be any progress with North Korea.  And he said, look, you
don’t know what’s going to happen — it may not work, but he’s
very happy with the response from Kim Jong-un.  And then he just
sent a team to China to discuss the trade agreement which
includes the top trade officials.  And what he said, which I
think shapes their outlook, is that he has great respect for Xi
Jinping and a great friendship.  Do you have any thoughts on what
might happen with these discussions going on between the U.S. and
China?

ZEPP-LAROUCHE:  That’s difficult, you know, because I think
from the Chinese side, you have Vice Premier Liu He, who is the
most important economic advisor of Xi Jinping.  And he has been
elevated recently into the Politburo and the State Council; he
will represent the potential of the Belt and Road Initiative.  On
the side of the American delegation, for sure Mnuchin — we had
criticism of him, and [U.S. Trade Representative] Lighthizer also
has not exactly been on the line of what Trump’s election
promises really were; even so, he has mentioned the American
System at one point.
I don’t know. I would imagine that China will propose the
way to overcome the trade deficit, in the way Wang Yi, the
Foreign Minister, had suggested; and also, Prime Minister Li
Keqiang — namely, that other than tariffs, you could also
increase the trade between the two countries, and have joint
ventures in third countries; and in that way, balance the trade
deficit by just increasing the trade.  And I would imagine that
the Chinese, for sure, will reiterate this proposal.  Then, how
these two or four delegates from the United States (it’s not so
clear) will respond, we don’t know.  One can only hope they
recognize the potential that American industries would benefit
greatly from participating in such joint ventures in third
countries along the Belt and Road.  And naturally, U.S.-Chinese
relations could also benefit a lot, if the United States would
allow Chinese investments in the buildup of U.S. infrastructure.
Now, we have to see how that develops.  I’m optimistic that
the Chinese will not miss the opportunity to make such proposals,
and that is why the Schiller Institute is so important, that we
make these ideas more known inside the United States, so that
more and more people recognize the potential which would lie in
the U.S.-China cooperation in the Belt and Road Initiative.  So
you should join the Schiller Institute and help us to make these
ideas more known.

SCHLANGER:  We do know there’s support for expansion of
U.S.-China trade, at least in states such as Alaska, West
Virginia;  Houston, Texas, where there have been delegations to
China and from China to the United States, to talk about specific
investments.
While we’re talking about investments, we have to pick up
this whole question of the financial crisis, which we should
never lose sight of:  because behind the whole strategic
confrontation is the collapse of this financial system, which is
being held together by unbelievable amounts of new funny-money
and fake credit which is just building up debt.
Helga, there were more warnings coming out from the U.S.
Federal Reserve, a couple of officials.  There’s talk about the
interest rate problem, a shakeup at Deutsche Bank.  What do you
see on this financial picture:  It’s really quite shaky and it
seems like now is the time there should be a new concerted effort
around your husband’s basic Four Laws.

ZEPP-LAROUCHE:  Well, it’s the strategic powder keg we are
sitting on.  If one of the three governors of the Federal Reserve
is already warning that the wave of corporate insolvencies, which
has increased over last year by 60%, is so severe that it could
cause a new banking crisis.  Well, the Fed is not known to make
alarmist statements, but they generally use a language to calm
down the markets and respect the so-called “psychology of the
markets.”  So if such a warning comes from the Fed, it should be
really taken seriously.
And you know, there are also new articles about Deutsche
Bank — the IMF called Deutsche Bank the riskiest bank in the
world.  They have 42 trillion in derivatives contracts
outstanding!  Now, some of these contracts balance each other
out, so it may not be 42 trillion, but this is 15 times the
German GDP, so this not a small amount. And one day, we could
wake up, or in the middle of the day, have a complete repetition
of 2008, on a much larger scale.
Obviously, we need the Four Laws of my husband Lyndon
LaRouche, and especially, the emphasis should be not only on
Glass-Steagall, a National Bank, credit system, but especially on
the fourth law:  Because unless you have a complete push for
innovation and qualitative breakthroughs in applying new
universal principles in the economic platform, as my husband as
discussed it in many of his writings, you will not pull out the
terrible shape of the economies of the trans-Atlantic system,
especially in the United States, Southern Europe — I mean, there
are some real problem cases where you need an emphasis on such
things as thermonuclear fusion, space cooperation, and apply the
most advanced new physical principles in the economy, if you want
to save the situation.
And that is not being discussed in any way or shape in
Europe or in the United States, so let’s just really emphasize
that, and help us to make the mobilization for the implementation
of these Four Laws, not only in the United States but also in
Europe.  The country which is closest to that is China:  Xi
Jinping just met with an economic group, and, again, emphasized
the need to warn and safeguard China against financial risk.  And
China is obviously de-emphasizing any kind of speculative
activity.  But Wall Street and the City of London are very far
from such reason in their practice.

SCHLANGER:  I was just reviewing some reports over the last
couple of days on this, and one of the things that many
economists do acknowledge, is that with all the pep talk about
how great the economy is doing, that there’s wage stagnation, the
lowest labor participation rate level in four decades; and then,
they always come back to this question of productivity — there’s
no productivity gains. And what you just said, the Chinese
clearly have a sense of what happened with the United States with
NASA under John Kennedy: Their space program is oriented toward
the highest technology, the rail system and so on. And it seems
as though this should be a no-brainer for people in the United
States, just to look at our own history, and realize that this
works.
So, just to reiterate what Helga Zepp-LaRouche said, the
Schiller Institute is mobilizing internationally for the Four
Laws, but especially at this point in time, we’ve got to get
President Trump to go back to his thinking from his campaign,
both about the alliance with Russia and China; but also about
support for Glass-Steagall and a real infrastructure program.
And Helga, just to finish this, we’ve seen the Congress
complete botch any effort by the President to get an
infrastructure plan going.  Do you think this would be an
obviously winning strategy for anybody, to go into the 2018
election with a real infrastructure plan?

ZEPP-LAROUCHE:  Well, I think that the dynamic which is
taking place in Asia right now, which we mentioned earlier, I
mean, this will shape history for the better.  I’m absolutely
convinced that what is happening between China and Africa, China
and Latin America, China and Eurasia, many European nations are
already completely onboard the New Silk Road development in terms
of infrastructure:  The Eastern European, the Central European
countries, the Balkans, Italy, Spain, Portugal, Austria,
Switzerland — all of these countries — even Belgium and
Holland, the Scandinavian countries, they all have recognized the
great potential in the infrastructure cooperation of the New Silk
Road.  And I think right now, the biggest problem in some
countries, like Germany and the United States, is the fact that
the mass media have not given justice to what is actually
happening:  You have the largest infrastructure program in
history which is already — people debate whether it’s 12 times
or 20 times the size of the Marshall Plan, but it’s open ended!
It’s a complete transformation of the planet, where obviously,
our vision, “The New Silk Road Becomes the World Land-Bridge,” is
being realized by the majority of nations, absolutely, with a
fast speed.
And people are trying to sit on that and play the old
geopolitical games, by saying this is just an effort by China to
take over the world — I mean, that is just — first of all, it’s
not true, and why would all these countries, would they not be
happy to overcome poverty, underdevelopment, and so naturally
they go for this.
And right now, the biggest problem is that the average
people in Europe and in the United States just do not know this
scope of the changes taking place in the world right now.  So I
can only say:  Help us to spread these ideas.  Because we are, as
a humanity, really facing a test.  If we continue moving NATO to
the Russian border, having a race for new weapons, which is still
the danger, because this new Pacific Command commander Philip
Davidson, he just said China is ahead in certain areas, and now
the U.S. has to catch up with hypersonic weapons, and cyber
weapons, and whatnot:  I mean, we have to get rid of that kind of
thinking!
And just think, if the previous administrations of the
United States wasted $7 trillion on wars in the Middle East and
in North Africa, which have just caused misery, cost millions of
people’s lives, have caused a refugee crisis — can you not just
think of investing that kind of money in infrastructure, in the
common good of the people, in education?  Give people a sense of
the future and hope, inspire young people to not have the drug
epidemics destroy their minds, raising the suicide rates,
violence.  You know, don’t you think it’s time that mankind
should really move into a new Renaissance and work together as a
human species?
And I think this is what’s happening.  So let’s reach out to
more countries and more layers in the countries of the West, to
understand what this New Silk Road Spirit is all about.
So again, join the Schiller Institute and help us to spread
these ideas.

SCHLANGER:  Helga, I think you just made it very clear.
Thanks for joining us this week, and we’ll see you next week.

ZEPP-LAROUCHE:  Yes, till next week.

Leder fra LaRouchePAC, 25. april, 2018 – Hvis man troede på, at præsident Trump accepterede den franske præsident Emmanuel Macrons fantasmer for den samlede amerikanske Kongres i dag, så ville man acceptere, at Trump skulle være rede til at underkaste nationen Det britiske Imperiums kollapsende, gamle paradigme. Macron, der tydeligvis talte for Imperiet (som franskmændene plejer at gøre) opførte sig, som om Trump havde aftalt med ham, at USA skulle forblive i Syrien som en besættelsesmagt; at Trump snart ville vende USA tilbage til den fascistiske, grønne Paris-aftale om afindustrialisering af verden for at »redde planeten«[1] og at, når Trump taler om »fake news«, mener han russerne.

Pardon, Monsieur, men det britiske kupforsøg mod vores præsident er endnu ikke lykkedes; faktisk er det i store vanskeligheder, med MI6-agent Christopher Steele og hans amerikanske medskyldige i Obamas efterretningssamfund og i Obamas Udenrigsministerium, der selv står over for retsforfølgelse for kriminelle handlinger. Medlem af Repræsentanternes Hus for Californien, Devin Nunes, har, med sit formandsskab for Husets Efterretningskomites efterforskning af anklagerne bag Russiagate-fupnummeret, fastslået, at »der ikke var nogen officiel efterretning, der blev brugt til at indlede denne efterforskning«. Det var snarere alt sammen britiske løgne, der blev bragt til torvs i massemedierne som »fake news« – som Trump korrekt har fremført og gentagent fordømt.

Monsieur Macron fik, desværre, en heltemodtagelse af de korrupte medlemmer af USA’s Kongres, der stod op og applauderede og højlydt jublede, da Macron sagde, at menneskeheden var i færd med at ødelægge denne planet; at CO2 ødelagde ethvert håb for vore børnebørn; at »der er ikke nogen Planet B«, og at »vi må arbejde sammen for at gøre planeten stor igen«. Prins Philip kunne ikke have sagt det mere diabolsk.

[1] Se Introduktion til EIR’s Rapport: »Skræmmekampagne om global opvarmning er befolkningsreduktion – ikke videnskab!« Inkl. oversigt og links til de artikler, der er oversat til dansk. En forhåndsvisning som pdf er tilgængelig.

Men Trump har hidtil ikke kapituleret over for dem, der truer ham, og som forlanger, at han opgiver sine løfter til det amerikanske folk, der skaffede ham valgsejren. Trump lægger skylden for »fake news« på USA’s og UK’s pressehorer, ikke Rusland. Han hævder, at udvikling er vigtigere end klimaforandringens falske videnskab. Han insisterer på, at USA må blive venner med Rusland. Han annoncerede ligeledes tirsdag, at han sender sit økonomiske team til Kina, hvor »vi har en virkelig god mulighed for at indgå en aftale« med Xi Jinping, som er »en fantastisk fyr og én af mine venner«.

Det er præcis dette, som briterne og deres aktiver i USA, såvel som i Frankrig, er desperate for at forhindre. Der er et potentiale for, at der i USA og Europa skabes en massebevægelse imod den imperiale krigspolitik, der drives frem af britiske løgne. Folk reflekterer nu over Tony Blairs eventyr for børn om masseødelæggelsesvåben i Irak, som lancerede de seneste 15 års blodbad og ødelæggelser i hele Mellemøsten, og som atter drev skabelsen af udstrakte terroristnetværk med grobund i de befolkninger, der var mål for denne destruktion, og ligeledes var det, der drev millioner af desperate flygtninge, som således bragte kaos i Europa. En tysk, parlamentarisk komite fastslog 20. april, at det britiskanstiftede missilangreb mod Syrien var »en overtrædelse af folkeretten«, selv om den ynkelige kansler Angela Merkel kaldte det for »nødvendigt og passende«. Verden må i sandhed sige »aldrig mere« til det britiske imperie-krigsparti.

Verden må ligeledes sige »ja« til den Nye Silkevej som det eneste alternativ til diktater fra ’the lords’ fra finanscentrene i City of London og Wall Street, som ikke vil sky noget middel for at redde deres bankerotte system for storstilet spekulation og ditto svindel. De er helt villige til at løbe risikoen for en global krig for at forhindre USA i at gå sammen med Kina og 140 andre nationer, der nu ser en vej ud af nedskæringer og krig gennem det Nye Paradigme, der udtrykkes gennem Kinas Bælte & Vej Initiativ. Den indiske premierminister Narendra Modi rejser til Kina i denne uge med den hensigt at bringe Indien ind i et samarbejde med Kina og Rusland i det globale udviklingsalternativ. Hvis præsident Trump bringer USA ind i et fuldt og helt samarbejde i den Nye Silkevej, ville dette komplettere »firemagtsalliancen«, som Lyndon LaRouche længe har promoveret som den kraft, der er nødvendig for at gøre en ende på Det britiske Imperium.

Ved at forene Øst og Vest, kan vi for altid afskaffe imperiepolitikken med sin »del og hersk«, og menneskeracen kan gå fremefter med opbygningen af en fremtid for menneskehedens fælles mål. Der er intet valg, og dette er et dyrebart mulighedens øjeblik, vi ikke må forpasse.

Foto: Præsident Trump og præsident Macron fra Frankrig,. 24. april, 2018.  (Official White House Photo by Shealah Craighead)

Leder fra LaRouchePAC, 24. april, 2018 – Kina sætter kraftigt ind for at sikre, at det forestående topmøde i Shanghai Samarbejdsorganisationen (SCO) i Qindao i juni måned bliver til endnu et vendepunkt i skabelsen af et nyt, globalt paradigme, som vil begrave både britisk geopolitik og dens spejlbillede, det bankerotte transatlantiske finanssystem. I løbet af de seneste par år har den kinesiske præsident Xi Jinping haft held til at bruge topmøderne i Bælte & Vej Initiativet (BVI), G20 og BRIKS til at lancere og konsolidere nye, betydningsfulde, konceptuelle initiativer for dette nye paradigme, til Londons absolutte rædsel.

Dette bliver det første SCO-møde, hvor Indien og Pakistan er fuldgyldige medlemmer. Splittelsen mellem disse to lande har været en grundpille i britisk geopolitisk manipulation og provokation i årtier. Endnu vigtigere er det, at britisknærede spændinger mellem Indien og Kina – inklusive Indiens hidtidige uvilje mod at tilslutte sig BVI – fik et kraftigt skud for boven tidligere på ugen med meddelelsen om, at Kinas præsident Xi Jinping og Indiens premierminister Narendra Modi vil holde et uformelt møde den 27.-28. april i Wuhan, Kina. Talsmand for det Kinesiske Udenrigsministerium kommenterede optimistisk det »evige venskab« mellem de to gigantnationer og erklærede, at, i lyset af den »åbenlyse tendens mod destabilisering og usikkerhed« på internationalt plan, vil Xi-Modi-topmødet »afstikke kursen, opsætte nye mål og bryde ny jord for bilaterale bånd … [og] ligeledes bidrage til regional fred og udvikling«.

En kronik om topmødet af professor Zhang Jiadong fra Fudan Universitet i Global Times 23. april var strategisk præcis: »Kina og Indien behøver stadig strategisk enhed for at omforme den gamle, internationale, politiske og økonomiske orden … Som de to ældste civilisationer i menneskets historie, … deler Kina og Indien en vision for fremtiden og vore historiske forpligtelser«.

Disse asiatiske udviklinger, sammen med Japans erklærede hensigt om at samarbejde tæt med Kina om Bælte & Vej, er på dramatisk vis i færd med at forskyde hele den globale dynamik i retning af det nye paradigme. Som Helga Zepp-LaRouche i dag udtalte: »Det forestående topmøde mellem Modi og Xi er potentielt et absolut gennembrud. De udgør de to ældste civilisationer, hver 5000 år eller mere, og de repræsenterer 40 % af verdens befolkning. Og, hvis de kommer sammen, og med Japans nye fokusering på Kina og Rusland – se blot på situationen! Det er Asien, der tæller. På den anden side har vi det absolut impotente, gamle paradigme, der repræsenteres af Macron og Merkel, som forsøger at overbevise Trump om at forblive i deres gamle verdens lejr.

»Det er meget klart: kampen står mellem USA’s tilslutning til dem og Det britiske Imperium, eller tværtimod til Putin og Xi. Hvis de fire vigtigste nationer – Rusland, Kina, Indien og USA, dvs., Lyndon LaRouches Firemagtskoncept – vinder, står verden på sikker grund.«

Zepp-LaRouche fortsatte med at sige, at verden i løbet af de kommende par måneder vil gå ind i en periode med meget dramatiske ændringer, en periode fra april til juni med global omgruppering. Der er det diskuterede Trump-Putin-møde; Trumps forhandlinger med Nordkoreas Kim Jong-un; det planlagte SCO-topmøde; og mere endnu. Zepp-LaRouche talte til sine medaktivister i LaRouche-bevægelsen internationalt:

»Det er vigtigt, når vi sidder i disse gamle paradigme-lande, at vi så ikke lader os blive influeret af omgivelserne, og at vi ikke går med på den daglige mediedæknings op- og nedture, som ikke er andet end psykologisk krigsførelse mod befolkningens intellekt. Vi må placere os selv fermt i det nye paradigme og indtage den højeste moralske og intellektuelle standard.«

Tag folk ud af den angst og impotens, de føler, sagde Zepp-LaRouche, og løft dem op til det højeste niveau, til det stadium, hvor virkelig historie skabes. Vis dem, at verden kan sættes på ret køl – men kun gennem at fungere på det ophøjedes niveau.

Foto: Deltagerne i det ekspanderede format af SCO’s Råd for Statsoverhoveder. 9. juni, 2017. (en.kremlin.ru)

Leder fra LaRouchePAC, 23. april, 2018 – Med den britiske May-regerings udbrud om tvivlsomme anklager om kemiske våben og krav om krig og konfrontation med Rusland, står lederne af de nationer, der er mest afgørende for fremtidigt, menneskeligt fremskridt, over for at skulle træffe et valg.

Briterne kræver en ny Kold Krig, eller det, der er værre, med ikke alene Rusland, men også Kina. De nationer, vi længe har identificeret som nøglen til en bedre fremtid for menneskeheden, hvis de går i samarbejde – USA, Kina, Rusland og Indien – har fået det nye paradigme for dette samarbejde i form af Kinas Bælte & Vej Initiativ, et potentielt globalt program for store projekter for ny infrastruktur.

Præsident Donald Trump er under trussel om at blive tvunget ud af embedet af angreb, oprindeligt sat i værk af britisk efterretning, pga. hvert eneste træk, han udfører hen imod samarbejde, eller blot forhandling, med præsident Vladimir Putins Rusland. Og Indiens premierminister Narendra Modi for hvert træk, han udfører, for at vende tilbage til et samarbejde med Kina.

Briterne har, tilskyndet af deres saudiske allierede og af Frankrig, været drivkraften bag hver eneste af de katastrofale og evindelige krige for »regimeskifte«, der har ødelagt Sydvestasien, fra Irak til Libyen til Syrien og Yemen. EIR’s stiftende redaktør Lyndon LaRouche udtalte efter mordet på Muammar Gaddafi i 2011, at det var briternes mål at få USA ind i en konfrontation med Rusland; og dette står nu klart for alle.

For at træffe dette valg – og for at vælge det nye paradigme for fremskridt, som Bælte & Vej repræsenterer – må disse nationers lederskab virkelig vende sig mod LaRouches forslag. Søndag sagde den yemenitiske regering i Sana’as udenrigsminister, Hisham Sharaf, »Jeg vil gerne personligt gøre honnør for fr. Helga Zepp-LaRouche, præsident for Schiller Instituttet, og som gør en stor indsats i sin kampagne for solidaritet med os her i Sana’a, og som kræver en standsning af den militære aggression, genopbygning af Yemen og at gøre Yemen til en perle i den Nye Silkevejs og Verdenslandbroens perlekæde«.

I USA udgøres LaRouches foreslåede »Fire økonomiske love for at redde nationen« af 1) en opbrydning af Wall Street-bankerne; 2) dannelse af en national kreditinstitution; 3) investering af denne kredit i den mest produktive, højteknologiske, nye infrastruktur; og 4) programmer som under »Apollo-projektet«, for at genoplive rumforskning og udvikling af fusionskraft.

Vi må vende os mod disse handlinger for at afslutte et årtis stagnation, der begyndte med G20-mødet i 2009 i London, hvor en politik for centralbankernes ubegrænsede bail-out af storbankerne i London og på Wall Street blev vedtaget af Barack Obama, arm i arm med premierminister Gordon Brown.

Dette forår har gjort det klart, at den alternative politik, som endda truer med atomkrig med Rusland og Kina, kommer fra London. Det er briterne, dumme!

Foto: Den britiske premierminister Theresa May deltog i en middag på Buckingham Palace med ’Hendes Majestæt’ dronningen. 1. april, 2018. (flickr / Number 10)

Leder fra LaRouchePAC, 22. april, 2018 – Næsten et kvart århundrede efter udgivelsen af Lyndon LaRouches artikel fra oktober 1994, »Huset Windsors forestående fald«, er den stadig den mest rungende opfordring til, at hele menneskeheden skal gribe til forsvar for at blive de sidste rester af Det britiske Imperiums oligarkismes svøbe kvit; en svøbe, der endnu i dag udgør en trussel om hellere at ødelægge hele verden snarere, end den vil løsne sit greb om planeten. LaRouche skrev denne artikel som en introduktion til en 60 sider lang EIR-Specialrapport med samme titel, som blev udarbejdet under LaRouches personlige supervision umiddelbart efter hans løsladelse fra fængsel i begyndelsen af 1994, efter fem års uretfærdig fængsling, på selvsamme Britiske Imperiums bud. I denne artikel taler LaRouche i sin egenskab af den ledende anklager på vegne af menneskeheden mod det folkemorderiske Britiske Imperium.

»Mine damer og herrer fra læserskarens internationale jury, vi har bragt jer til denne domstol for at høre anklager, der har deres oprindelse i en af de mest monstrøse forbrydelser, der nogen sinde er begået i menneskehedens kendte historie; en forbrydelse, der er begået på en enorm skala.

Vi fremlægger her for jer beviserne for, at, i de seneste fireogtredive år siden dens stiftelse i 1961, har en ond organisation, der kalder sig selv sådanne ting som Verdensnaturfonden, deltaget i overlagt folkemord mod nationerne og folkeslagene i  subsahara-områderne i Øst-, Vest- og Sydafrika. Vi vil bevise for jer, at, i hele denne periode, har lederen af denne forbryderiske sammensværgelse været prins Philip, også kendt som hertugen af Edinburgh og den regerende dronning af Det forenede Kongeriges gemal …

Disse beviser vil vise, at han er personligt ansvarlig for dette igangværende og forsøgte folkemord imod befolkningen i Afrikas subsahara-område, såvel som også andre steder på planeten. Bevismaterialet viser, at denne royale gemal er skyldig i denne forbrydelse, ikke alene som person, men også i sin egenskab af den udpegede, prinselige leder (’kingpin’) af dette rædselsfulde foretagende. Der er mange andre skyldige parter …

Listen er, som den også bør være, lige som en opsummering af forbryderne under Nürnberg-domstolens kategori af forbrydere, under rubrikken, forbrydelser mod menneskeheden …

Det er fuldt ud og rimeligt udregnet, at de politiske forholdsregler, som prinsen og hans medskyldige har vedtaget og i øjeblikket er i færd med at gennemføre i verden, ville, om dette fik lov at finde sted, reducere befolkningstallet på denne planet fra de nuværende omkring 5,3 mia. mennesker til langt under 1 mia. inden for omkring to generationer, hovedsageligt gennem den hyperbolske og selvaccelererende virkning af hungersnød og epidemiske sygdomme hos mennesker, dyr og planter. Under omstændigheder, fremkaldt som et biprodukt af et sådant koncentreret chok til alle højere livsformers immunsystem, er det på ingen måde garanteret, at der overhovedet ville eksistere mennesker ved slutningen af det forestående århundrede, hvis prinsen og hans medskyldige ikke stoppes og politikkerne omstødes, nu. Vi kan håbe på, at et sådant holocaust ikke er vist, men vi vover ikke at forlade os på dette ønske; under alle omstændigheder må prinsen, hans medskyldige og deres onde politikker stoppes nu …

Den ondskab, der gennemsyrer prinsens og hans medskyldiges forbryderiskhed, er meget gammel, lige så gammel som de svagt oplyste horisonter af den tidligste, kendte historie. Den ultimative fjende er ikke denne ulyksalige prins, men snarere den særlige kriminelle tradition, der med rette beskrives som ’oligarkisme’. Denne oligarkisme er det særlige smitsomme stof, der er ansvarligt for den moral og mentale sygdom, som den anklagede prins og hans medskyldige lider af. Ved valget af en retfærdig og klog fremgangsmåde med hensyn til de igangværende forbryderiske handlinger, der her dokumenteres, må vi hæve os over de fleste nuværende, internationale juridiske og relaterede praksissers fremherskende dekadens for at helbrede problemet, snarere end, sådan, som sejrherrerne perverterede Nürnberg-rettergangen, idet de søgte at skjule vor egen, tidligere forsømmelse bag iøjnefaldende lidelser, der blev påtvunget nogle anklagede syndebukke …

Den udfordring, der udgøres af de beviser, der fremlægges for jer, er: Kan I, juryens medlemmer, provokeres af rædslen, der ligger i det faktum, at ingen løsning på kollapset af denne civilisation eksisterer under de nuværende, alment accepterede adfærdsregler, og til at opdage de nødvendige, radikale, aksiomatiske ændringer af de politiske beslutninger; sådanne ændringer, der kunne gøre det muligt for menneskeheden at genopbygge et ødelagt samfund umiddelbart fra ruinerne af det kollapsede dynasti, uden at gennemleve en ’Ny Mørks Tidsalders’ mellemliggende mareridt?«

(Hele LaRouches artikel kan ses her: https://www.larouchepub.com/eiw/public/1994/eirv21n43-19941028/eirv21n43-19941028_012-the_coming_fall_of_the_house_of-lar.pdf)

Sammenlign denne strategiske vurdering af Lyndon LaRouche fra 1994 med den, som blev præsenteret af Maria Zakharova, talskvinde for det Russiske Udenrigsministerium, 19. april, 2018, i det afsnit, der bærer overskriften, »The Political Crimes of the U.K.«. I dette 17 sider lange dokument præsenterede Zakharova en udstrakt gennemgang af britisk folkemord over hele planeten i århundredernes løb. »Afrika har også fået sin andel af lidelser under britiske overgreb. Henved 13 millioner afrikanere blev udskibet fra kontinentet som slaver. Antallet af afrikanere, der døde under denne periode, er tre til fire gange højere end det antal, der blev fjernet fra kontinentet. Med andre ord, så løber det totale antal ofre op i titals millioner af mennesker … Historikere mener, at Storbritannien er verdensførende, når det drejer sig om folkemord, i betragtning af de millioner af uskyldige civile, der er blevet dræbt i britiske kolonier.«

Sammenlign nu begge disse tekster med den gentagent erklærede, britiske politik for at ødelægge Donald Trumps præsidentskab, hvor denne politiks mest skamløse trussel kom i en artikel af BBC-journalist Paul Wood, udgivet i londonavisen Spectator 21. januar, 2017 – dagen efter Donald Trumps indsættelse – under hovedoverskriften, »Vil Donald Trump blive myrdet, afsat ved et kup eller simpelt hen afsat gennem en rigsretssag?«

Med alt dette, der står fuldstændig klart for jeres indre øje – og som får yderligere kraft gennem bevidstheden om, at Kina og Rusland begge har handlet for at erstatte det bankerotte Britiske Imperium med et Nyt Paradigme – opfordrer vi jer, damer og herrer i læserskarens internationale jury, til at handle i overensstemmelse hermed.

Foto: Dronningen af Englands gemal hertugen af Edinburgh.   

Jeg ville ønske, at fornuft ville indtræde i hovedet på nogle af de europæiske regeringer, og at de simpelt hen ville gå sammen i fællesskabet. Jeg har ikke set noget tegn på dette. Faktisk har den tyske EU-kommissær for budget og menneskelige resurser, Günter Öttinger, netop sagt, at Europa ikke bør være »fort Europa«, men at vi bør bringe udvikling til Afrika. Men så sagde han, at vi bør gøre dette for ikke at overlade det afrikanske kontinent til kineserne, som blot ville forfølge deres egne, egoistiske mål. Og så længe denne idiotiske tankegang er fremherskende, tror jeg ikke, der findes nogen løsning.

Folk bør indse, hvad det er, Kina gør, og holde op med at have disse fordomme. For, hvis man sammenligner den moralske kvalitet af det, Kina gør for sit eget folk og for andre nationer, så er det himmelvidt overlegent i forhold til det, Vesten foretager sig.

Download (PDF, Unknown)

Jeg er fuldstændig overbevist om, at, hvis disse to satte sig sammen i et langt topmøde, ville de komme frem til løsninger på alle disse problemer; inkl. det strategiske partnerskab mellem Kina og Rusland, som er en meget vigtig faktor i dette.

Men jeg mener, at undertiden, når man tilsyneladende har modsætninger på et lavere plan, som angiveligt ikke kan løses, så skal man bare skyde hele debatten op på et højere plan, og hvis Putin og Trump mødtes ret hurtigt, så ville dette være det mest gavnlige, der kunne ske.  …

Citat af Helga Zepp-LaRouches Strategiske webcast den 19. april; se minuttal 21:20.

Leder fra LaRouchePAC, 18. april, 2018 – På alle fronter kan UK nu ikke længere dække over dets panikslagne bestræbelser på at stoppe præsident Trumps plan om at bringe USA ind i venligtsindede relationer med Rusland og Kina. Dette er sandt for svindelnummeret med Russiagate, lanceret af MI6-agenten Christopher Steele; Skripal-svindelnummeret kørt af den samme MI6-kreds; og svindelnummeret med det kemiske angreb i Douma, skabt af de britiskfinansierede og -kontrollerede Hvide Hjelme-terrorister. I USA, Europa og i hele verden fortæller ledende personer og regeringer det blodige Britiske Imperium, at det går rundt i den bare skjorte.

Selv i selve UK kan stanken af imperieløgnene ikke længere tolereres. Den tidligere britiske ambassadør til Syrien Peter Ford, der har været uforbeholden modstander af krigen mod Syrien, har nu på Fox News i USA med Tucker Carlson rapporteret, at det kemiske angreb i Douma aldrig har fundet sted, og at præsident Trumps rådgivere »har tjent ham ekstremt dårligt« ved ikke at informere ham om, at de Hvide Hjelme simpelt hen er en del af terroristoperationen. Hjemme i London har Imperiets The Times til sin rædsel opdaget, at den tidligere chef for Special Air Services (SAS), gen. maj. John Holmes, der var leder for SAS under den første Golfkrig, nu har tilsluttet sig det British Syria Society, der ledes af ambassadør Ford, og kræver dialog med Assad. I mandags gik Lord West, tidligere First Sea Lord (øverstkommanderende i Royal Navy), admiral og chef for britisk forsvarsefterretning, på BBC for at pille den idé, at Assad brugte kemiske våben, ned og påpegede det absurde i en sådan handling ud fra rent militære grunde, eftersom han var ved at vinde, og handlingen blot ville tjene terroristernes interesse.

Kinas mest fremtrædende journalist, Yang Rui, gik i går ud over de sædvanligvis tilbageholdende kinesiske kommentarer om globale, strategiske anliggender, til at sammenligne påstanden om et kemisk angreb for at retfærdiggøre de allieredes bombning af Syrien med nazisternes stuntfiduser, der blev brugt til at lancere invasioner og grusomheder, og han understregede, at de Hvide Hjelme er dræbere, og at Kina og Rusland vil stå standhaftigt sammen imod dette og alle fremtidige krigsforbrydelser. Han advarede om, at den menneskelige race må vende kollapset ind i en »verden efter sandhed«.

I hele Europa er EU ved at falde fra hinanden, konfronteret med britiske løgne. Mandag mislykkedes det ynkeligt EU’s udenrigsministre at vedtage en resolution til støtte for det britisk-fransk-amerikanske angreb mod Syrien, med otte lande, der nægtede at støtte den, inkl. Italien, Belgien og Østrig.

I USA har elleve Republikanske kongresmedlemmer sendt en anklage om kriminelle handlinger til Justitsministeriet til »efterforskning af mulige krænkelser af føderale vedtægter« af de primære operatører for det britiske MI6-kupforsøg mod Trump: den vanærede, tidligere FBI-chef James Comey og hans ligeledes vanærede vicechef, Andrew McCabe; Hillary Clinton (for at tilsløre sin finansiering af det berygtede Steele-dossier); Obamas justitsminister Loretta Lynch; og to nuværende FBI-agenter, Strzok og Page, der konspirerede for at bringe de britiske løgne om Trump til torvs.

Imperiet er hårdt såret, men endnu ikke ødelagt. Mulighedens øjeblik for at knuse det, én gang for alle, er for hånden – men deres desperation kan ikke ignoreres. Verdensordenen efter Anden Verdenskrig, etableret gennem De forenede Nationer for at forhindre en ny krig, skal ophæves i en ny, »Øst vs. Vest«-konfrontation under britisk kontrol. Premierminister Theresa May krævede sidste november et nyt »Globalt Storbritannien«, og sagde, uden at overlade noget som helst til fantasien, »opgaven for Globalt Storbritannien er klar … At forsvare den internationale orden, baseret på regler, imod uansvarlige stater, der søger at udhule den …, fremmest blandt disse … er, selvfølgelig, Rusland … Jeg har et meget enkelt budskab til Rusland; vi ved, hvad det er, I laver. Og I vil ikke lykkes med det.«

General Sir Nick Carter, som May i marts måned udpegede til den ny chef for forsvarsstaben, har erklæret, at Rusland er »ærkeeksponenten« for »udnyttelse af linjerne mellem fred og krig … [og praktiserer] korrupte forretningsmetoder, cyber-angreb, mord, ’fake news’, propaganda og sågar militær intimidering«.

Men det døende Britiske Imperium paraderer i sandhed rundt i den bare skjorte, uden USA, der fungerer som den »dumme kæmpe«, som tilfældet var med Obama og Bush i Det Hvide Hus, og som førte masseødelæggelseskrige i hele Mellemøsten og drev det vestlige finanssystem til fallit gennem spekulation og krige.

Amerikas fremtid på den Nye Silkevej – brochure; pdf 44 sider

Trump kan og må overtales til at handle ud fra sine bedste indskydelser – at blive venner med Rusland og fuldt og helt tilslutte sig Kinas Nye Silkevej. Til dette formål vil LaRouche Political Action Committee i denne uge genoptrykke en opdateret version af den massecirkulerede brochure, »Amerikas fremtid på den Nye Silkevej – LaRouches Fire Love: De fysisk-økonomiske principper for USA’s økonomiske genrejsning« (Online).

Som Helga Zepp-LaRouche i dag sagde: »Dette er det vigtigste øjeblik i historien. Hvis Det britiske Imperium bliver ødelagt, kan menneskeheden atter trække vejret og skabe et nyt samfund.«

Foto: UK’s premierminister Theresa may besøgte Salisbury, stedet, hvor Skripal og hans datter blev fundet. 16. marts, 2018.  (flickr / Number 10)

Leder fra LaRouchePAC, 17. april, 2018 – Den britiske hånd bag den Store Løgn, som hævder, at den syriske regering gassede sin egen befolkning den 7. april, står nu åbenlyst mere og mere afsløret for hver dag, der går, endnu før Organisationen for Forbud mod Kemiske Våben (OPCW) overhovedet har påbegyndt sit arbejde på åstedet (forventes påbegyndt 18. april). Denne afsløring skaber favorable betingelser for, én gang for alle, at vælte de londoncentrerede, geopolitiske kræfter bag sådanne afskyelige handlinger, inkl. deres rænkespil for, at det amerikanske præsidentskab skal gå i fælden og deltage i disse løgne og militære angreb.

De første rapporter i dag siger, at LaRouchePAC’s nye erklæring, »Fjern krigens tåger: Løgne, forbandede løgne; forbandede britiske løgne«, i takt med, at den går ud på de sociale medier og uddeles på gaderne omkring De forenede Nationer, bliver forstået og har effekt.

I løbet af de seneste 24 timer er der fremkommet nye rapporter fra flere førstehåndskilder i Douma, som er udlagt på video og på tryk, og som alle rapporterer, at de ikke har set beviser på anvendelse af giftgas i det angivelige angreb med kemiske våben den 7. april. Disse indbyrdes forskellige rapporteringer passer ind i et billede, der viser et scenarie, med folk, der, midt i et bombeangreb, søger tilflugt i et rum under jorden og bliver ramt af støv, røg og vragstumper. Nogle døde på stedet; for andre lykkedes det at flygte. Nogle nåede frem til hospitalet, hvor lægepersonale begyndte at behandle dem for åndedrætsbesvær og andre former for nødsituationer. Pludselig ankom der folk med kameraer og råbte »giftgasangreb«. Nogle begyndte at overspule børn og andre med vand, som alt sammen blev optaget på video. Dernæst forlod filmholdet stedet, og lægepersonalet fortsatte med at behandle folk. Der er kommet rapporteringer fra Pearson Sharp (One America News, 16. april), fra CGTN og andre.

For eksempel interviewede Robert Fisk, der skriver i den britiske avis Independent (16. april), dr. Assim Rahaibani, en syrisk seniorlæge, der talte om den pågældende nat. »Der var en masse beskydning [fra regeringsstyrker], og fly var hele tiden over Douma om natten – men på denne nat var der vind, og enorme støvskyer begyndte at trænge ind i kældre, hvor folk boede. Folk begyndte at ankomme her, som led af delvis iltmangel og iltmangel. Så var der én henne ved døren, en af de ’Hvide Hjelme’, der råbte, ’Gas!’, og der opstod panik. Folk begyndte at smide vand på hinanden. Jo, videoen blev optaget her; den er ægte, men det, man ser, er folk, der lider af delvis iltmangel – ikke forgiftning med gas.«

I Haag i går blev informationer om alt dette, inkl. de Hvide Hjelmes rolle og historie, uddelt på OPCW-mødet til alle deltagerne af den russiske ambassadør Alexander Shulgin. Han sagde bagefter, »Vi uddelte materiale, der viser, at det, der fandt sted i Douma i april, var vel iscenesat. Det Russiske Udenrigsministerium kom med en meget vigtig erklæring. Der blev fremlagt fakta, der viser, hvordan de Hvide Hjelme, denne pseudo-humanitære, ikke-statslige organisation, arbejder på baggrund af penge, de modtager fra vestlige sponsorer, først og fremmest fra USA og Storbritannien, for at iscenesætte diverse former for provokationer.« På deres side kom den britiske udsending og den amerikanske ambassadør til OPCW, Kenneth Ward, med anklager for deres nye, Store Løgn om, at russerne måske manipulerer beviserne på stedet i Douma.

Men, jo større løgn, desto mere afsløring. Ikke alene de russiske, men også kinesiske kilder nævner navne. Den kinesiske, engelsksprogede Tv-kanal CGTN sendte et specialprogram, der afslørede de Hvide Hjelme, af deres fremtrædende Tv-vært, Yang Rui. I dennes program, »Rui mener«, i dag, udtaler han, at de Hvide Hjelme er kendt for om dagen at udføre lægehjælp, og om natten at udføre terrorangreb. Han siger, at, at tro på det, de Hvide Hjelme siger, placerer dig i »post-sandhedens« land.«

I dag bemærkede Helga Zepp-LaRouche, at vi befinder os i en situation, hvor løgnene totalt kan give bagslag. Hvis den rolle, briterne spiller, afsløres – og russerne og kineserne fokusere nu på det – så kan det alt sammen give bagslag. Hun pointerede: »Agenter (og spøgelser) kan godt lide at operere i mørke. Men, rampelyset falder nu på agenterne!«

Det, der nu behøves blandt nationer i stedet for disse løgne, angreb og ødelæggelser, er at handle, i lysets og sandhedens land, til gensidig fordel for alle. Denne mulighed bliver i denne weekend fremmet mellem Kina og Japan, med den kinesiske udenrigsminister Wang Yi, der har vigtige møder i Tokyo. I dag er præsident Donald Trump vært for Japans premierminister Shinzo Abe i Florida. Det er på høje tid, at Trump mødes med præsident Vladimir Putin.

Helga Zepp-LaRouches krav om dette blev sendt den 13. april af det russiske Satellite News Agency, med hjemsted i Moskva, og blev også udsendt i Kina. Med et citat af Zepp-LaRouche fra et tidligere interview, rapporterer nyheden, »’Som Trump sagde på Twitter, er forværringen af de amerikansk-russiske relationer i det store og hele resultatet af handlinger internt i USA imod ham. De særlige efterforskninger, af Mueller og diverse komiteer i landet i løbet af det seneste år, har ikke fundet nogen beviser på »russiske spor«’. LaRouche konkluderer, ’Jo før, Trump mødes med Putin, desto større mulighed har de for at stoppe provokationen.’«

Foto: Første redningsmandskab på stedet, det Syriske Civilforsvar – bedre kendt som de Hvide Hjelme – bærer liget af et barn ud af en bygning efter et angiveligt angreb med kemiske våben i Douma, Østghouta, 7. april, 2018. (@SyriaCivilDef/Twitter)

Lederartikel; Flyveblad, fra LaRouchePAC, 16. april, 2018 – Mandag, den 16. april, portrætterer Washington Post præsident Donald Trump som værende omgivet af et forræderisk udenrigspolitisk team, der konstant og konsekvent lyver for ham om Rusland og om skridt, dette team har taget i præsidentens, og i jeres, navn, imod Rusland og Kina. WP forsøger at hævde, at Trumps nationale sikkerhedsstab iscenesatte et paladskup imod ham med hensyn til Rusland og Syrien, og at Trump tabte denne kamp. 

Men præsidenten handlede omgående imod forræderne omkring ham. Han forkastede udnævnelsen af Nikki Haleys assistent, aldrig-Trumperen Jon Lemer, til en national sikkerhedspost, for Mike Pence. Det Hvide Hus annoncerede, at nye sanktioner mod Rusland, baseret på Ruslands støtte til Syrien, og som Nikki Haley promoverede blot i går, blev kaldt tilbage. Det blev offentligt meddelt, at præsident Trump stadig ønsker at mødes med Vladimir Putin, men en dato er endnu ikke fastlagt.

Samtidig pralede den franske præsident over for hele verden med, at det var ham, der narrede præsident Trump til at udføre et missilangreb mod Syrien, som herved genoplivede selve Hillary Clinton/Obama-doktrinerne for regimeskifte, som det amerikanske folk, helt rigtigt, afviste i valgene i 2016. Dette sætter blot scenen for et voldsomt, politisk bagslag for Frankrigs præsident.

Med tågen fra sidste uges handlinger, der nu letter, bliver flere aspekter af vores nuværende situation meget, meget klarere. Alt imens angloamerikanerne er ved at falde over deres egne fødder for på tåbelig vis at erklære, at de har fået Trump manøvreret ind i et bur, så står det meget klart, at deres proklamerede sejr er en Pyrrhussejr, som udgør arrogante vrangforestillinger og kun er midlertidige. De opførte sig ansvarsløst, og muligheden for et bagslag er enormt og revolutionerende for verden, hvis det amerikanske folk nu går sammen med Lyndon LaRouches krav om at »annullere Det britiske Imperium«. På intet tidspunkt, siden Franklin Roosevelt erklærede sin plan om at gøre en ende på britisk kolonialisme, har det anglo-hollandske imperium været så sårbart og eksponeret. Her er de relevante træk af vores nuværende situation:

1. Svindelnummeret med det kemiske angreb i Syrien; svindelnummeret med Skripal-forgiftningen i Storbritannien, samt det britiskinspirerede kup mod vores præsident, er alle en del af én og samme, britiske, strategiske pakke. Storbritannien er nu, sammen med sin mangeårige puddel Frankrig, ude efter at anføre den vestlige verden i at udfordre Rusland og Kina, der påstås at praktisere noget, der skulle hedde »totalitær kapitalisme«. Her er, hvordan den britiske imperieskriverkarl Allister Heath beskrev det britiske motiv for forgiftnings-svindelnumrene i Salisbury og i Syrien, i londonavisen Sunday Telegraph den 14. marts:

»Vi har brug for en ny verdensorden, der kan gå op imod totalitære kapitalister i Rusland og Kina … En sådan alliance … ville på dramatisk vis ændre den globale magtbalance og gøre det muligt for de liberale demokratier, endelig at kæmpe tilbage. Det ville give verden den form for robuste institutioner, der kræves for at holde Rusland og Kina tilbage … Storbritannien må have en ny rolle i verden: at opbygge et sådant netværk ville være vores perfekte mission.«

På den anden side af vandpytten, som de siger, udkom der, nøjagtig samtidigt, en tilsvarende, stiftende erklæring fra 68 tidligere embedsmænd i Obama-administrationen, der har dannet en gruppe ved navn National Security Action, og som tilsigter at sikre Donald Trumps afsættelse og angreb mod Rusland og Kina.

2. Russerne siger nu, at de har uigendrivelige beviser for, at de Hvide Hjelme, en hjælpeorganisation, der er associeret til al-Qaeda og modtager finansiel støtte i millionklassen af den britiske regering og U.S. AID, iscenesatte det kemiske angreb i Douma, Syrien, på direkte tilskyndelse fra London. Beviserne omfatter fotografier og aflytninger. Samtidig har et uafhængigt, schweizisk laboratorium, der samarbejder med OPCW, fastslået, at den gift, der blev brugt på Skripal og datter, var noget, der hedder BZ, et stof, der aldrig blev udviklet i Rusland, men som i stedet har hjemme i både USA’s og UK’s programmer for kemiske våben. Disse påstande er helt i overensstemmelse med uafhængige analyser, som LaRouchePAC har fremskaffet i løbet af de seneste 10 dage. (Se: ’Der var intet kemisk angreb i Syrien’  og ’Assads kemiske våben: Endnu et britisk eventyr for børn’ ).
3. Der er allerede i Storbritannien en enorm, folkelig reaktion, som kommer fra Labour-partiet og Brexit-bevægelsen, mod disse løgne. De sammenligner meget passende de »klassificerede« beviser for forgiftningssvindelnumrene med de løgne, der førte til den katastrofale Irakkrig. På samme måde gik de glemte amerikanere her i USA, der valgte Trump til at afslutte dette nonsens, sammen med LaRouchePAC og protesterede højlydt imod det syriske angreb hele sidste uge. Denne protest trak efter alt at dømme verden væk fra en balanceren og poseren på kanten af atomkrig, anstiftet af Storbritannien, Frankrig og deres kolleger i det Demokratiske Parti og blandt de neokonservative i USA.
4. En hoveddrivkraft bag denne situation er det forestående finanskollaps af finanscentrene på Wall Street og i City of London. Langt fra at praktisere ’totalitær kapitalisme’ er Kina, sammen med Rusland, midt i et projekt for massivt byggeri af infrastruktur og økonomisk udvikling, der har vundet tilslutning fra over 100 andre nationer i verden. Det udgør det største infrastrukturbyggeprojekt, menneskeheden nogensinde har påtaget sig, og det har det udtrykkelige formål at gøre en ende på fattigdom og hæve levestandarden på hele planeten. Kina og Rusland afsætter også betydelige andele af deres budget til rumforskning og fundamentale, videnskabelige opdagelser. Dette er den form for »at tænke stort«, som vi i USA plejede at praktisere. Det giver genlyd af det Amerikanske System for Politisk Økonomi. »Totalitær kapitalisme« er det ikke. Hvis præsident Trump accepterer Kinas invitation til at slutte USA til Bælte & Vej Initiativet, vil det snarere blive det Anglo-hollandske Imperium, og ikke Donald Trump, der henvises til historiens skraldespand.
5. Situationen er fortsat fuld af farer. Nikki Haley og John Bolton har forpligtet USA over for en militær respons, når som helst, en terrorist i Syrien kan iscenesætte endnu et falsk kemisk angreb. Ukraine er et andet muligt trigger point, der kunne bruges af dem, der er involveret i forræderi mod vort land og vor præsident. Det står nu ligeledes klart, at en desperat Robert Mueller er ude på at gøre Donald Trumps advokat til statens bevis imod hans egen klient, en taktik, den beskidte Mueller gentagne gange har anvendt. Muellers taktik har måske denne gang fjernet det Sjette Tillæg til den Amerikanske Forfatning. Mueller er desperat, fordi Russiagate er sprængt i stykker, Comey er en fiasko og hele afdelinger af Obamas Justitsministerium nu konkurrerer om at afsløre hinandens forbrydelser.

Så med tågen, der letter, finder vi faktisk os selv på randen af en sejr. Spørgsmålet vil blive afgjort af den amerikanske befolknings mod til at kræve, og handle for, en afslutning af dette kup, en afsløring af de perfide, britiske løgne og en insisteren på at komme videre med genopbygningen af landet, og af planeten. Lyndon LaRouche har gentagne gange advaret imod pragmatisme i netop denne situation. Med et citat af apostlen Paulus, minder LaRouche os om, at »Thi for os står kampen ikke mod kød og blod, men mod myndigheder og magter, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet.«[1] (Paulus’ brev til efeserne, kap. 6, v. 12.) Vær en kraft for retfærdigheden og det gode.

(Det engelske Flyveblad kan downloades her)

Foto: Den syriske præsident Assad og den russiske præsident Putin i Syrien, december, 2017. Photo: Kremlin.ru

[1] Den danske oversættelse iflg. Bibelselskabet.

Download (PDF, Unknown)

Leder fra LaRouchePAC, 16. april, 2018 – I et nationalt tv-interview søndag pralede Frankrigs præsident på tåbelig vis med, at han, sammen med den britiske premierminister Theresa May, overbeviste præsident Trump om at trække sig fra sin egen politik og bevare de amerikanske styrker i Syrien »for en længerevarende periode«. Denne uhyrlige udtalelse betyder, at UK og Frankrig kræver, ikke alene endnu en endeløs krig i Mellemøsten fra USA’s side, men også en støt eskalerende konfrontation med Rusland, og med Kina.

Som en af Storbritanniens egne, tidligere diplomater i går sagde i London, »Det er vejen til galskab«. Hamlet talte med foragt om nationer, der fører krig over et stykke land, der er for lille til at rumme ét af deres slag. Her trækkes nationer mod global atomkrig over begivenheder, der ikke fandt sted.

Beviset: Skylden for forgiftningen, eller påvirkningen af kemikalier, i marts måned af den tidligere russiske dobbeltagent Sergei Skripal i Salisbury, England, blev rasende lagt på Rusland af Mays regering; men de britiske fabrikationer om denne hændelse er nu ved at kollapse.

I en enorm konfrontation krævede og fik »fr. Mayhem« udvisning af hundreder af russiske diplomater fra USA og EU-lande.

Men Spiez Laboratoriet, det statslige, schweiziske institut for beskyttelse mod NBC (nuclear, biological, chemical), fandt, at Skripal far og datter blev forgiftet af et ikke-dødeligt stof, der blev udviklet i UK og USA til NATO-militærstyrker for 50 år siden. Det forklarer, hvorfor de kom sig! Men det forklarer ikke, hvorfor prøver, som den britiske regering gav OPCW, også indeholdt en dødbringende nervegift af en type, der blev udviklet i det gamle Sovjetunionen – i en koncentration, der ville have dræbt de to Skripals meget hurtigt.

London må forklare dette; og det må svare på, om det presser OPCW til ikke at offentliggøre resultaterne fra et af dets fem mest betroede laboratorier.

Et kemisk angreb i Douma fra den syriske regerings side fandt ikke sted, som kampveteran fra Marinen og senere advokat i Army Judge Advocate General, senator fra staten Virginia, Richard Black, forklarede i et interview til LaRouchePAC den 11. april, som er udbredt via Internettet (nu 98.000 views!).

Barzeh-forskningslaboratoriet, der netop er blevet ødelagt af amerikansk/britisk/franske missiler, var to gange sidste år – og så sent som i november 2017 – blevet fundet totalt frit for aktivitet omkring kemiske våben iflg. OPCW-rapporter for en måned siden, og igen for to uger siden!

Britisk efterretning, premierminister Theresa May og udenrigsminister Boris Johnson må forklare dette.

I dag sagde Helga Zepp-LaRouche, at USA’s Kongres og parlamenter i Europa må kræve svar; det er en potentiel verdenskrig, der står på spil. Briterne giver nu med det samme jihadisterne og terroristgrupperne i Syrien overtaget, som de kan bruge til at beordre nye angreb med krydsermissiler mod Syrien ved at iscenesætte disse »kemiske angreb«.

»Steele-dossieret«, fremstillet af senioragenter fra det britiske MI6, også kendt som den Hemmelige Efterretningstjeneste, har udgjort det svindelagtige grundlag for et intenst fremstød for at tvinge præsident Trump til at acceptere britisk, geopolitisk politik og konfrontere Putin og Kina – og dernæst afsætte ham ved en rigsretssag (impeachment).

Dette er alt sammen svindelnumre, den form for løgnagtig efterretning, gennem hvilken Tony Blairs britiske regering puffede USA ind i Irakkrigen, og ved hjælp af hvilken britisk efterretning for et århundrede siden banede vejen for Første Verdenskrig.

May og Macron har overeksponeret sig selv. USA behøver ikke være en evig tåbe, der går i krig på vegne af britiske løgne. De fleste veteraner fra Golfkrigene, f.eks., ved eller har stærk mistanke om, at Trump bliver narret af angreb under »falsk flag«. Han er ved at blive narret ind i krig af de samme kredse, der ønsker ham afsat.

Det var Trumps plan at trække de amerikanske styrker ud af Syrien; Amerikas nationaløkonomi har et presserende behov for udvikling, ny infrastruktur, nye teknologier. Og USA har brug for en forbindelse til projekterne i Kinas Bælte & Vej Initiativ, og en forbindelse til Kinas kapital.