4. oktober 2025 — Mens der forhandles om Trumps 20-punkt Gaza plan skal vi ikke sidde med hænderne i skødet for at se, hvad der vil ske, men organisere for Lyndon LaRouches Oase-plan for fred gennem udvikling. 

Her er LaRouche-organisionens 14-minutter lang video fra februar 2024 og den danske afskrift.

Ny LaRouche-organisation video: 
‘Oase-planen – LaRouches løsning for Sydvestasien’

11. februar 2024 — LaRouche-organisationen (TLO) udgav den 10. februar en smuk ny video, ” Oase-planen – LaRouches løsning for Sydvestasien” (Først på Rumble, nu på YouTube). Den 14 minutter lange produktion fremlægges af Jason Ross, TLO’s talsmand og videnskabelige kontaktperson. Han præsenterer historien, geopolitikken og den økonomiske geografi i Palæstina og Israel og den større region, og beskriver konkret, med kort og illustrationer, elementer af de teknologier, den finansiering og integration i LaRouches “Verdenslandbro-skabelon”, der skal finde sted som “vejen til fremskridt” og fred. Ross afslutter med at spørge: “Hvad med dig? Vil du handle for at give mening til de menneskers liv, der er gået til grunde? Vil du være en stemme for fred og udvikling?”

Skriv under for at støtte Oase-planen: https://schillerinstitute.nationbuilder.com/support_the_larouche_oasis_plan_for_peace_and_development_in_southwest_asia.
—————-

—————————————————————————
Den danske oversættelse af videoen:

Oase-planen: (Lyndon) LaRouches løsning for Mellemøsten

1: Våbenhvile nu!
Hele verden er vidne til de rædsler, som det palæstinensiske folk udsættes for, og som vi hver dag ser i form af videoer. Men ødelæggelsen fortsætter, aktivt støttet af USA og et faldende antal andre lande. Menneskehedens moralske evne til at overleve er ved at blive testet. Dette rædselsshow må ophøre, og det starter med en øjeblikkelig, betingelsesløs våbenhvile.

I skrivende stund vil Sydafrikas sagsanlæg mod Israel for folkedrab ved Den Internationale Domstol blive behandlet om blot et par dage.
Fred er mulig, men det er ikke en fred, der vender tilbage til den 6. oktober! Før Hamas’ invasion den 7. oktober levede det palæstinensiske folk og hele den region, der populært kaldes Mellemøsten, i en frygtelig virkelighed, som en kedel af konflikt, der bevidst blev opretholdt med geopolitiske formål, en uholdbar og uretfærdig spænding.

Løsningen kræver anerkendelse af en palæstinensisk stat i overensstemmelse med FN’s Sikkerhedsråds resolution 242, som blev enstemmigt vedtaget af Sikkerhedsrådet i 1967. Dette er det første skridt mod en langsigtet løsning, såsom to-statsløsningen, der støttes af Schiller Instituttets grundlægger, Helga Zepp-LaRouche.

Men løsningen er ikke lokal, ikke regional; i dag er den nødt til at være international. Kina har foreslået en international fredskonference for at udvikle en varig vision for at skabe palæstinensisk-israelsk og arabisk-israelsk fred.

De fejl der førte til, at Oslo-aftalen fra 1993 gik i vasken, må ikke gentages. Der skal opnås enighed om sikkerhedsgarantier for alle parter i regionen. Og det inkluderer at finde løsninger på de potentielt eksplosive situationer andre steder, i Libanon, Syrien, Irak, Yemen, Libyen og Sudan, som alle er resultatet af årtiers farlig geopolitik.

2. Oase-planen, foreslået af Lyndon LaRouche
Men uden økonomisk udvikling, uden en levedygtig og meningsfuld vej til udvikling i fremtiden, er politiske aftaler i sig selv uholdbare. Befolkningen i regionen skal vide, at deres børn vil få en bedre fremtid, et bedre liv. Fred gennem økonomisk udvikling er det eneste succesfulde grundlag for en varig og retfærdig fred i regionen. Det er, hvad den israelske premierminister Yitzhak Rabin indså – der er ikke noget rent militært grundlag for fred eller sikkerhed; udvikling er afgørende.

En skitse til fred gennem økonomisk udvikling eksisterer allerede, i form af LaRouches program for at bygge en Verdenslandbro, i dag eksemplificeret ved Kinas Bælte- og Vej-Initiativ, som mere end 150 nationer har tilsluttet sig, inklusive alle Palæstinas og Israels naboer. Verdenslandbroen er ikke kun en specifik plan for vækst; den er en afvisning af anti-vækst herredømme i form af neo-kolonialisme og grøn malthusianisme.

En stærk økonomisk genopbygnings- og udviklingsplan er især nødvendig for en levedygtig palæstinensisk stat. Lyndon LaRouche lagde den frem for 30 år siden. Den bærer navnet Oase-planen.

Umiddelbart efter at de israelske og palæstinensiske ledere i 1993 havde underskrevet Oslo-aftalen i Det Hvide Hus, opfordrede Lyndon LaRouche og hans medarbejdere indtrængende parterne og det internationale samfund til at gennemføre økonomiske udviklingsprojekter for at opretholde og fremme fredsprocessen. LaRouche og hans medarbejdere udviklede Oase-planen, som både omfattede visse økonomiske forhold i bilag IV til Oslo-aftalen fra 1993 – som blev kaldt “Protokollen om israelsk-palæstinensisk samarbejde vedrørende regionale udviklingsprogrammer” – og desuden opfordrede til yderligere vigtige vand- og energiprojekter og andre projekter, som LaRouche havde bemærket var nødvendige i midten af 1970’erne.

Oase-planen fokuserede primært på at tackle den største barriere for udvikling i regionen – knapheden på ferskvand – gennem opførelsen af et netværk af afsaltningsanlæg, der kunne omdanne det rigelige havvand til ferskvand. Og disse anlæg skulle ikke kun ligge på Middelhavskysten; de skulle bygges langs to nye kanaler: en, der forbinder Det Røde Hav med Det Døde Hav, og en anden, der forbinder Det Døde Hav med Middelhavet. For at gøre det klart, så er disse nye kanaler eller akvædukter ikke beregnet til fragtskibsfart, som et alternativ til Suez-kanalen – deres formål er at transportere vand. På grund af Det Døde Havs lave højde, som er mere end 400 meter under havets overflade, kan det strømmende vand også undervejs levere elektricitet fra vandkraft, som kan bidrage til at drive afsaltningsanlæggene og udviklingen mere generelt. Anlæggene kan også drives af de store mængder naturgas, der findes ud for Gazas, Israels, Libanons, Syriens og Egyptens kyster. Men vigtigst af alt opfordrer Oase-planen til at gå helt ud over vandkraft og kemiske brændstoffer ved at bygge atomkraftværker langs disse kanaler og ved Middelhavets og Det Røde Havs kyster for at producere rigelig elektricitet og afsalte havvand til at gøre de store ørkener i regionen grønne og til at drive en industriel proces i Palæstina, Israel, Jordan, Syrien, Libanon og Egypten.

Brugen af atomkraft til energi ville frigøre regionens kulbrinteressourcer, så de kunne bruges kemisk til at producere industrielle materialer gennem petrokemiske mellemprodukter.

De atomdrevne komplekser kunne bruge sikre gasafkølede højtemperaturreaktorer med stenbund af den type, der netop er taget i brug i Shidao Bay i Kina.

De nye menneskeskabte floder, der skabes ved afsaltning, vil i høj grad udvide potentialet for agroindustriel udvikling i hele regionen og få ørkenerne – og økonomierne – til at blomstre!

LaRouche forklarede nødvendigheden af at udvikle nye vandkilder i en tale i 1994. LaRouche: “Man kan ikke imødekomme vandforbruget for en moderne befolkning, for både den palæstinensiske og israelske befolkning, under de nuværende forhold. Der er en konflikt om vand, fordi israelerne sandt at sige har brugt deres erobringer til at fratage vand fra alle. Det er en af konflikterne med Syrien om Golan-højderne. I Libanon involverer det Litani-floden og lignende emner.”

Udviklingen af energi og vand skal ledsages af et netværk af transportinfrastruktur, der opgraderer den fysiske sammenhængskraft mellem alle regionens nationer og forvandler en konfliktfyldt region, en barriere for forbindelsesmuligheder, til et knudepunkt for interaktion, til en korsvej.

En motorvej, der forbinder Vestbredden med Gaza-striben, og som forbinder den palæstinensiske stat, er en absolut nødvendig del af dette netværk.

Regionale motorveje og jernbanenetværk vil gøre det muligt for hele området at operere fra en højere økonomisk platform. LaRouche foreslog også en udvidelse af Suez-kanalen med industrizoner på begge sider, en opgave, som Egypten har udført i de senere år. LaRouche har siden 1975 argumenteret for, at denne region, som er civilisationens korsvej og geografisk placeret mellem Det Indiske Ocean og Middelhavet og mellem Europa, Asien og Afrika, har en unik position som et industrielt og logistisk knudepunkt. Olie og naturgas vil være råstoffer til industriel produktion af plastik, maling og mange andre nyttige materialer, i stedet for at blive eksporteret som råmateriale, der primært bruges til simpel forbrænding.

Opgraderingen af tilgængeligheden for at muliggøre højere udviklingsniveauer har været et nøgleelement i Kinas foreslåede Bælte- og Vej-Initiativ i 2013.

At bruge denne region som en landbro mellem kontinenter, hvor stormagter som USA, Kina, Rusland og EU bidrager til udviklingen, vil stabilisere området og undervejs hjælpe med at cementere de bedre relationer mellem supermagterne, som vil have været en forudsætning for, at det kunne realiseres.

Videnskabeligt, teknologisk og kulturelt samarbejde og udveksling er nøgleelementer i den forandringsproces, som Oase-planen er udtryk for.
Ved at samarbejde om at bekæmpe ørkenen, snarere end hinanden, vil folk i regionen bedre kunne genkende det menneskelige i hinanden, menneskets fælles evne til at opdage naturens principper og forandre vores forhold til miljøet omkring os. Der findes ingen menneskelige dyr.
Så hvordan skal vi finansiere alt dette, og hvem skal betale?

3. Finansiering
En del af finansieringen vil komme fra finansiel bistand, som bliver gjort lettere ved at smede sværd om til plovjern, ved at omdanne det militær-finansielle kompleks’ industri- og forskningskapacitet til produktiv anvendelse, som beskrevet i en undersøgelse fra EIR.
Bortset fra international bistand kan der opnås 100 milliarder dollars i kredit over et årti til genopbygning af palæstinensiske områder og den fulde opbygning af Oase-planens infrastruktur. Dette kan organiseres gennem udviklingsbanker, der er tilknyttet BRIKS-plus-nationerne, herunder Den Islamiske Udviklingsbank i Saudi-Arabien, Den Nye Udviklingsbank med hovedsæde i Kina og andre nationale udviklingsbanker i den sydvestasiatiske region. De statslige investeringsfonde i de store regionale BRIKS-plus-lande kan bidrage til at kapitalisere disse udviklingsbanker til dette formål. Landene i Golfstaternes Samarbejdsråd har statslige investeringsfonde med en kapital på omkring 4 billioner dollars. Denne kapital har traditionelt været placeret i finans-, bank- eller ejendomsaktiver fra det fallerede transatlantiske system. Nu er disse lande i stedet på udkig efter mere produktive investeringer i Eurasien og Afrika.  

Denne investering kan udgøres af gunstige udviklingslån fra disse banker – for eksempel af 20 års varighed med en rente på 2% og en indledende afdragsfri periode på 5 år, hvis det er nødvendigt.

Afdragene på disse udviklingslån vil, i hvert fald hvis de ydes i den nærmeste fremtid, skulle betales af staten Israel, som er den stat, der i dag besætter og beskatter hele området Israel og Palæstina. USA, og måske andre nationer, som bestemt på en international freds- og udviklingskonference, bør være garant for disse gældsbetalinger.

Organiseringen af genopbygningsarbejdet og opbygningen af Oase-planens infrastrukturer kan organiseres under bemyndigelse af FN’s fredsbevarende missioners militære logistiske enhed og FN’s hjælpeorganisation for flygtninge i Palæstina og alle andre myndigheder, der er nødvendige.

Disse ordninger bør alle formelt vedtages af de involverede nationer inden for rammerne af en international fredskonference om Israel og Palæstina, som det haster med at få organiseret. Internationale forpligtelser til udvikling, både gennem disse særlige projekter og som et paradigme, skal indgås.

4. En fredsvision
At opnå fred i Sydvestasien, ikke kun mellem israelere og palæstinensere, men mellem alle landene i hele regionen, vil markere en ny epoke i menneskehedens historie, da en region, der er kendt for konflikt, forvandles til en region med forbindelsesmuligheder, der står ved korsvejen mellem tre kontinenter.

Oase-planen er ikke en fjern forhåbning om, hvad der kan opnås mange år ude i fremtiden efter freden. Det er kun gennem et paradigme for internationale relationer, der understøtter denne tilgang, at fred overhovedet er mulig!

Der er et akut behov for at stoppe drabene, for en våbenhvile nu. Men lige så påtrængende er behovet for en vision om varig fred, der langt om længe vil forme en fredelig og fremgangsrig skæbne for regionen.

Hvert minut, krigen fortsætter, bringer mere død, mere bitterhed og større vanskeligheder med at opnå fælles velstand. Det må slutte nu!
Retfærdighed for dem der er døde, dem der er blevet såret, dem der har lidt, kræver, at den forfærdelige vold vækker det internationale samfunds samvittighed og intellekt, ikke blot for at sige “aldrig igen”, men for altid at afslutte det geopolitiske paradigme, der er oprindelsen til de fleste konflikter i verden i dag. Oase-planen kan i dag ikke gennemføres som en ren regional plan – en ny sikkerheds- og udviklingsarkitektur er påkrævet globalt.

Stemmerne fra det Globale Syd bliver stærkere og mere selvsikre. Moralsk autoritet, nu og i fremtiden, afhænger af, hvordan vi handler i dag.

5. Efterskrift
LaRouche skrev i 1978:
“Det eneste menneskelige er at give de dødes liv og lidelser mening, ikke blot ved at skabe fred i Mellemøsten, men ved at skabe grundlaget for en fred, som giver de nuværende og fremtidige generationer af palæstinensere og andre arabere et tilfredsstillende liv, og dermed et formål og en opfyldelse af de dødes hellige liv.”

Dette gælder også for israelere. Hvad med dig? Vil du handle for at skabe mening i livet for dem, der er omkommet? Vil du være en stemme for fred og udvikling?
–
Jeg vil gerne takke dig for at se med. Hvis du vil vide mere om Oase-planen, og om hvordan du kan støtte LaRouche-organisationens bestræbelser på at gøre den til virkelighed, så følg linket her og i videobeskrivelsen. Og hvis du ikke allerede har tilmeldt dig og slået notifikationer til, så sørg for at gøre det for at holde dig opdateret om udviklingen af denne vision.

Støt Oase-planen ved at skrive under her: https://schillerinstitute.nationbuilder.com/support_the_larouche_oasis_plan_for_peace_and_development_in_southwest_asia

Ikke korrekturlæst

HARLEY SCHLANGER: Hej og velkommen alle sammen. Vi har i dag den ære at føre en dialog med Helga Zepp-LaRouche, som vi gør de fleste onsdage. Helga er grundlægger af Schiller Instituttet og formand for Schiller Instituttet i Tyskland. I dag er det 1. oktober 2025. Jeg hedder Harley Schlanger og er jeres vært. Du kan deltage i diskussionen ved at sende spørgsmål og kommentarer via e-mail til questions@schillerinstitute.org eller skrive dem på chatsiden.

Helga, du har haft mere travlt end normalt: Du er netop vendt tilbage fra en stor konference i Kina og havde i går en Zoom-dialog med unge fra hele verden, alt sammen samtidig med FN’s Generalforsamlings årsmøde, der fokuserede på det afgørende spørgsmål om at skabe fred i Mellemøsten og bringe Netanyahu-regeringens massakre i Gaza til ophør. Hvorfor starter vi ikke med din vurdering af FN’s Generalforsamling – især med fremkomsten af lederskab fra det globale Syd – og den aftale, der blev annonceret mandag (29. september) i den såkaldte “omfattende fredsplan” for Gaza, foreslået af den amerikanske præsident Donald Trump, som angiveligt er blevet godkendt af premierminister Netanyahu?

HELGA ZEPP-LAROUCHE: Jeg synes, at FN’s Generalforsamling denne gang var meget anderledes end tidligere, fordi flere landes ledere talte meget klart om det nye paradigme, der er ved at opstå mellem nationerne: Nemlig at landene i det globale Syd virkelig er gået ind i en periode med indbyrdes samarbejde – blandt BRIKS-landene, i Shanghai Cooperation Organization (SCO) og lignende organisationer – hvor de er engageret i at organisere et nyt økonomisk system baseret på win-win-samarbejde, på “den andens fordel”, og på den måde give de tidligere koloniserede lande mulighed for ikke længere at betragte sig selv som, og være tvunget til at være, råvareproducerende økonomier, men at udvikle værdikæder i deres egne lande og således begynde den seriøse vej mod egen udvikling og industrialisering. Flere ledere fra det globale Syd talte meget positivt om dette. Jeg vil ikke nævne dem alle, men præsidenten for Ghana, premierministeren for Burkina Faso og flere andre gjorde stort indtryk.

Så jeg tror, det er en realitet, der ikke forsvinder, for det er helt klart, at det økonomiske momentum tydeligt er flyttet til Asien. Som for at bekræfte dette fik vi i går nyheden om, at Kina ikke kun har færdiggjort byggeriet af en ny rekordbro – Huajiang Grand Canyon-broen er 620 meter høj og forkorter rejsetiden over kløften fra to timer til to minutter – men også har annonceret et enormt vandforvaltningsprojekt, det største i verden, større end NAWAPA ville have været, hvis USA havde bygget det. Også på andre områder med teknologiske gennembrud, herunder fusionsforskning, går det stærkt. Det er meget klart, at Kina er på rette spor med sin økonomi, og landene i det globale Syd, der samarbejder med BRIKS og SCO, drager alle fordel af det.

Konferencen, jeg deltog i, hed Beijing Cultural Forum 2025, og den samlede igen mange repræsentanter fra mange lande – mange fra det Globale Syd – som alle deltog i en meget konstruktiv og smuk kulturel dialog. Hvis verden blot ville gå i den retning, kunne vi alle være lettede og gå på pension, plante roser, skrive digte eller lave andre hyggelige aktiviteter. Men desværre er det ikke hele situationen. Du nævnte aftalen om Gaza mellem Israel og USA. Jeg har set på teksten; den lyder umiddelbart meget positiv. Det, at mange lande har godkendt eller i det mindste anerkendt dens eksistens som noget positivt – herunder mange arabiske og islamiske naboer, Kina, Rusland og endda nogle i Europa – er bemærkelsesværdigt. Den eneste hage er, at det endnu ikke er klart, om Hamas vil godkende den. De palæstinensiske interesser er klart underrepræsenterede, og spørgsmålet er, om løftet i teksten om, at det hele vil føre til en tostatsløsning og udvikling i Gaza, bliver indfriet. For få dage siden sagde premierminister Netanyahu meget hårdt, at en palæstinensisk stat aldrig vil blive en realitet. Og der er stadig truende udtalelser om, at hvis Hamas ikke går med, vil Israel gøre det på sin egen måde – hvilket endda blev bekræftet af præsident Trump. I betragtning af, hvad der er sket de sidste 22 måneder, er det et meget truende tegn. Hamas har endnu ikke gjort klart, hvad de vil gøre. Hvis de går med, betyder det i grunden, at de giver afkald på al deres magt, og det er uklart, hvor de så skal hen.

Derfor må vi i Schiller Instituttet fordoble indsatsen for at sætte Oase-planen på dagsordenen. Kun hvis der sker en omfattende forandring – økonomisk udvikling, hvor “freds nye navn er udvikling” – kan vi få et gennembrud. Oase-planen, som vi har holdt mange konferencer om, blev oprindeligt fremsat af min afdøde mand allerede i 1975, og vi har aktualiseret den efter eskalationen i Gaza. Ideen er at skabe store mængder nyt ferskvand gennem et system af kanaler mellem Middelhavet, Det Døde Hav og Det Røde Hav og derefter via store vandingssystemer drive landbrug og skovbrug, bygge ny infrastruktur og nye byer – og dermed omdanne ørkenområderne omkring Gaza og mange nabolande. Situationen i Jordan er måske den mest alvorlige. Ved at udvikle nye vandressourcer og infrastruktur i hele regionen – fra Indien til Middelhavet, fra Kaukasus til Den Persiske Golf – kan man gøre det, som flere golfstater allerede har bevist: forvandle ørken til frodige parker samt skovbrugs- og landbrugsområder.

Det skal gøres. Og vi fortsætter med at presse på for Oase-planen, for jeg er meget bekymret for, at hvis den ikke lykkes på kort sigt – hvilket jeg desværre ikke er særlig optimistisk omkring – må alle kræfter af god vilje mobiliseres for at fremme dens begreb. Befolkningen dér har akut brug for en vision om fremtiden – et håb om et liv, der er værd at kalde et menneskeligt liv.

Hvis du er enig med os, så slut dig til mobiliseringen. Det haster.

SCHLANGER: Jeg nævnte, Helga, at vi modtager flere spørgsmål og kommentarer fra lande i det Globale Syd. Hvis du vil vide mere eller deltage i diskussionen, så skriv til os på questions@schillerinstitute.org.

Her er et fra Egypten, fra en universitetsprofessor: “Vi er meget skuffede over, at præsident Trump tror, at Netanyahu vil stoppe offensiven og drabene i Gaza. Vi er også imod udnævnelsen af Tony Blair til nogen rolle. Hvad kan vi i den arabiske verden gøre? Indtil videre har vi ikke gjort meget.”

ZEPP-LAROUCHE: Jeg finder det ildevarslende at give Tony Blair en rolle her – det er en katastrofe. Hvem er Tony Blair? Han er en sen inkarnation af det Britiske Imperium, som bærer et tungt ansvar for, at Mellemøsten overhovedet er en krudttønde af geopolitiske kriser. At gøre Tony Blair til medregent i en ny regering i Gaza er som at sætte ulven til at vogte fårene – for nu at bruge et tysk ordsprog. Af natur vil han være ude af stand til at gøre noget godt, der ikke er i det Britiske Imperiums interesse.

Hvad bør de arabiske nationer gøre? Jeg er desværre nødt til at give ret i, at de hidtidige handlinger ikke har været særlig prisværdige (for at sige det diplomatisk). Lande som Gulfens Samarbejdsråd, Den Arabiske Liga og Organisationen for Islamisk Samarbejde rummer tilsammen en enorm vægt: over en milliard muslimer og meget betydelig kapital i suveræne fonde, som i dag investeres globalt. Det er svært at tale til mennesker, man ikke kender personligt – min eneste direkte erfaring var en tale i Zayed Center i Abu Dhabi i 2002 – men lederne i regionen må spørge: Hvilken verden bygger vi? Den voldsspiral, der har præget regionen i årtier, kan kun brydes med en klar vision om en smuk fremtid for alle. Det er muligt. Takket være Kina kom der en tilnærmelse mellem Iran og Saudi-Arabien. Vi har et nyt strategisk militært partnerskab mellem Pakistan og Saudi-Arabien, åbent for andre; iranske generaler har endda foreslået iransk tilslutning.

Hvis paradigmeskiftet, som udvikler sig i BRIKS og SCO, for alvor skal bære frugt – og det er åbent for Vesten, ja, endda for USA, hvis de ønsker det – kræver det, at de arabiske og islamiske lederes topmøde beslutter at skabe en fremtid værdig for kommende generationer. De kan gøre langt mere, og alle stemmer i regionen bør opmuntre dem.

SCHLANGER: Et spørgsmål fra en tidligere pakistansk ambassadør peger på, at Pakistans regering er del af Nord-Syd-transportkorridoren, forbundet med Bælte- og Vej-Initiativet, og en nøgle til integrationen af Asiens økonomiske udvikling. Han skriver: “Vi er enige med Schiller Instituttet i, at det Britiske Imperium er den største trussel mod fred og udvikling. Vi frygter et falsk flag-angreb i Indien, som kan udløse endnu en krig mellem Indien og Pakistan – måske endda atomkrig. Hvad kan man gøre for at forhindre det?”

ZEPP-LAROUCHE: At advare imod det – så konkret som muligt – virker allerede præventivt over for dem, der ønsker at bruge et sådan falsk flag. Derudover er chancerne for at undgå den slags netop blevet forbedret efter det seneste SCO-møde. Det, at premierminister Modi var i Tianjin og mødtes med Xi Jinping, har bragt verdens to folkerigeste lande tættere på hinanden. Det ændrer landskabet, fordi man ikke længere kan spille så meget på splittelsen mellem Indien og Kina, hvilket EU, briterne og amerikanerne tidligere ofte har gjort. Diplomati og dialog på forhånd mindsker risikoen. Det bør forfølges.

SCHLANGER: Her er nogle spørgsmål fra en amerikansk militærveteran, der er aktiv i antikrigsbevægelsen. Han siger, at han tidligere støttede Donald Trump, og spørger: “Hvad synes du om mødet, Trump og Hegseth havde med generalerne? Hvad var formålet?” Og: “Trump annoncerede, at det næste forsvarsbudget bliver over 1 billion dollar. Samtidig vil han reducere budgetunderskuddet. Hvordan kan det fungere – og hvorfor?”

ZEPP-LAROUCHE: Jeg har lige set talen af Trump og Hegseth foran omkring 800 militærfolk – generaler, admiraler og officerer. Begyndelsen var uhyggelig. Trump kom ind i lokalet, og der var ingen applaus. Normalt klapper hans venner vildt. Han sagde direkte: “Hvis I ikke kan lide, hvad jeg siger, kan I gå – men tænk på jeres rang og jeres fremtid.” Det lød som: “Jeg degraderer jer, hvis I ikke applauderer.” Det er svært at forstå, hvordan han kan slippe af sted med det.

Endnu værre var signalet om at bruge militæret inden for USA til at træne i bekæmpelse af kriminalitet i amerikanske byer. Så vidt jeg ved, er det i strid med forfatningen (du kan måske uddybe, Harley – Posse Comitatus forbyder netop indenlandsk indsættelse). Når man bruger hæren indenlands, bevæger man sig i retning af et militærdiktatur – uanset hvad man kalder det.

Hegseth holdt en opsigtsvækkende tale – han vil tydeligvis rulle “wokismen” og mangfoldighed tilbage – og sagde: “Fede generaler og admiraler er ikke længere velkomne i Pentagon!” (Undskyld, jeg måtte grine.) Måske har han en pointe om disciplin, men ellers var retorikken hårrejsende: “Hvis man vil have fred, må man have styrke. Fred gennem styrke.” Det giver mig kuldegysninger. “Pacifister er naive. Vi skal være forberedte på at kæmpe enhver krig.” Realistisk set ville USA ikke have nogen fjender, hvis de ikke opsøgte dem. USA har over 800 baser globalt; ingen planlægger at angribe dem. Tror man, man altid har brug for en fjende, ender man med at starte en ny krig.

Tiden kalder på noget andet: samarbejde. Hvis de vestlige lande signalerede til den Globale Majoritet, at de vil samarbejde økonomisk, politisk og kulturelt, kunne vi gå ind i en ny civilisatorisk æra. BRIKS og SCO har klart sagt, at de ikke er modblokke til NATO, men åbne for alle, der vil samarbejde. I Tyskland hører vi udtalelser som Merz’ om, at landet ikke længere er i fred – ikke helt i krig, men midt imellem. Den slags krigsglad retorik kan blive selvopfyldende.

Der bør være en diskussion – også om forfatningens værdi. Næste år er 250-året for Den amerikanske Frihedskrig; forfatningen bør hædres, ikke udhules.

SCHLANGER: Ja, ganske rigtigt – Posse Comitatus slår fast, at militæret ikke må indsættes indenlands. Afsenderen bemærker også, at budgetkrisen og den manglende reelle genopretning er medvirkende til øget kriminalitet. Han foreslår: “Hvis Trump vil vinde Nobels fredspris, burde han måske – i stedet for at omdøbe Forsvarsministeriet til Krigsministeriet – kalde det Fredens Ministerium.”

ZEPP-LAROUCHE: Det er faktisk en god idé. Hver milliard til militæret mangler i infrastruktur, sundhed og uddannelse. Amerikanerne bør kræve et kursskifte.

SCHLANGER: To spørgsmål om ungdommen i USA. Først en e-mail: “Harley, tak for din artikel om mordet på Charlie Kirk og spændingsstrategien. Indtil videre har det ikke udløst kaos omkring profiler. Vil du spørge Helga, om dem, der ville bruge mordet til at provokere en borgerkrig, har undervurderet de unges voksende modstand mod det, zionisterne gør i Israel?”

ZEPP-LAROUCHE: Det kan meget vel være. Der er også en vigtig diskussion om de faktiske omstændigheder ved mordet. Kirks enke spillede en afgørende rolle og stod i meget positiv kontrast til Trumps udtalelser: Hun sagde, at hun tilgiver morderne. Det vidner om storhed, som har påvirket mange. Da Trump svarede: “Nej, jeg hader mine modstandere,” er han sin egen værste fjende. Han kunne have gavn af lidt æstetisk dannelse – så lader jeg den ligge.

SCHLANGER: [griner] Vi ved, hvor han kan få det. Du havde i går en spændende dialog med unge fra hele verden, hvor du opfordrede dem til at tage ansvar ud fra menneskehedens fælles interesser. Hvad var dit budskab – og reaktionen?

ZEPP-LAROUCHE: Det indlysende: Unge har en nøglerolle. Forestil dig at være 18, 20 eller 23 og se på verden. I USA er de fleste overbeviste om, at næste generation får det værre end den forrige. Det samme i Europa. Kina og Afrika er anderledes. Men i Vesten står vi over for flere kriser: Ukraine kan løbe løbsk til atomkrig; Mellemøsten er eksplosiv; en ny krig mellem Pakistan og Indien kan ikke udelukkes; på sigt kan der opstå konflikt mellem USA og Kina. Er du ung og ser denne verden, er det ikke retfærdigt. Unge har ret til et fuldt liv – 80, 100 år, med medicinske fremskridt. Der er ingen grund til, at de ikke skulle have et helt århundrede foran sig.

Derfor har de ret til at kræve politisk kursændring – og blive en afgørende stemme for, hvor menneskeheden skal hen. Reaktionen var livlig: Unge fra Afrika, Latinamerika og Europa svarede og var enige om, at vi har brug for en international ungdomsbevægelse, der kræver samarbejde mellem nationerne. Det er den eneste realistiske vej til fred – det er ikke naivt, hr. Hegseth; det ligger i USA’s grundprincipper om “harmoni mellem interesser”. Det må gælde globalt. John Quincy Adams’ udenrigspolitik – ikke at rejse ud for at jage monstre, men at opbygge partnerskaber – er en langt bedre opskrift. Unge er tættere på denne ånd. Hjælp os med at udbrede den.

SCHLANGER: Og hvornår finder denne internationale ungdomskonference sted i Paris?

ZEPP-LAROUCHE: Vi har brug for en sådan diskussion blandt unge fra mange lande, som er enige om at spille en stærkere rolle i at påvirke lederskabet – for lederne må overveje, hvilken verden de efterlader til den yngre generation. Vi vil diskutere meget, og hvis du kender unge, der er interesserede, så kontakt os snarest.

SCHLANGER: Et sidste spørgsmål: Du nævnte Carl Schmitt og Leo Strauss. Foruden George W. Bush og Dick Cheney er der troende disciple – f.eks. Peter Thiel, hvis firma Palantir er et af de førende pro-krigs tech-firmaer i det militær-industrielle kompleks. De driver trenden, hvor Silicon Valley-teknologi bliver en del af en militær “deep state”. En læser skriver: “Kan I lave en LaRouche-rapport, der afdækker dette? Jeg blev forarget over den dybe sammenknytning mellem den britiske tech-sektor og USA, som blev fremhævet ved kong Charles’ fejring af det ‘særlige forhold’ med Trump.”

ZEPP-LAROUCHE: Jeg ser det også med stor bekymring. Hele den internationale krigsmaskine fungerer på basis af det “særlige forhold” mellem USA og Storbritannien – fundamentet for bestræbelserne på at opretholde globalt overherredømme. Det går tilbage til britiske forsøg på at få det amerikanske establishment til at styre verden som et imperium efter britisk model. Jeg ved ikke, om Trump forstår det. Han holdt en tale fyldt med henvisninger til Hobbes, Locke, Adam Smith, Newton – alle Peter Thiels helte. Den, der skrev den tale, medvirkede i realiteten til at undergrave USA’s egen revolutionære arv: Disse figurer stod på den modsatte side af Den amerikanske Frihedskrig.

At tech-virksomheder nu vil investere stort i Storbritannien, er naturligvis et forsøg på at kontrollere verdens data og i stigende grad bruge AI militært – som vi allerede ser i Gaza. Det er farligt. Thiels artikel “The Straussian Moment” kunne lige så vel kaldes “The Schmittian Moment”: Ud fra 9/11 argumenteres der for, at man må afgive frihed for sikkerhed. Det er Carl Schmitts logik, som brugte Rigsdagsbranden til at hævde, at den, der kontrollerer krisen, har magten. Det er et dybt fascistoidt argument. Folk må oplyses om dette. Vi kan godt tage dit forslag om en hvidbog op – det er ikke nogen dårlig idé.

SCHLANGER: Vores afdøde kollega Renée Sigerson pegede tidligt på Thiel, og Executive Intelligence Review har dækket det. Vi fortsætter.

Jeg havde flere spørgsmål, Helga, men du har andre ting på programmet. Vi har et møde i International Peace Coalition på fredag den 3. oktober. Hvad kan du fortælle?

ZEPP-LAROUCHE: Ja, fredag den 3. oktober – Tysklands genforeningsdag – er der faktisk to meget vigtige demonstrationer i Berlin og Stuttgart. Over 400 organisationer har opfordret til at deltage. Hvis du er i Tyskland, så deltag; er du andre steder, så opfordr dine kontakter i Tyskland – eller afhold en parallel støtteaktion foran rådhuset eller borgmesterkontoret. Det er vigtigt at vise, at folk er trætte af krigsmageriet, som i øjeblikket er meget udbredt i Tyskland.

På IPC-mødet fredag vil vi bl.a. diskutere planerne om at udstationere amerikanske mellemdistancemissiler i Tyskland fra 2026 – atomvåben-kompatible – hvilket vil gøre Tyskland til et umiddelbart mål i enhver konflikt, fordi man må antage, at missilerne kan være nukleart bestykkede. Det minder om mellemdistance missilkrisen i 1980’erne – bortset fra, at folk i dag er langt mindre bevidste om faren.

Vi gennemgår også, hvor vi står i Mellemøsten: Går Gaza i retning af den fredsaftale, som Trump har lanceret? Vi har sikkert et svar fra Hamas inden da. Deltag endelig – som sædvanlig har vi top foredragsholdere, som giver den bedste vurdering og diskussion.

SCHLANGER: Det er fredag kl. 17, og du kan tilmelde dig via Schiller Instituttets hjemmeside: https://schillerinstitute.nationbuilder.com/ipc_meeting.

Helga, mange tak for at være med os. Vi ser frem til demonstrationerne i Tyskland. Der var faktisk en demonstration i Berlin i lørdags ved Brandenburger Tor med – afhængigt af opgørelsen – 60.000 til måske 100.000 deltagere, der marcherede for fred i Palæstina. Tingene er tydeligvis ved at blive hede.

Tak, og på gensyn snart!

ZEPP-LAROUCHE: Forhåbentlig på fredag!

2. del: 26 min.

Diskussion i dialog med Jens Jørgen Nielsen (historiker, forfatter, journalist, lærer), og Mrutyuanjai Mishra (fra Indien, journalist og lærer.)

Se videoerne fra Schiller Instituttets Berlin-konference her:

Video links (4), talerlisten og invitation til Schiller Instituttets internationale konference i Berlin og online den 12.-13. juli 2025:
»Mennesket er ikke en ulv for mennesket«
For et nyt paradigme i internationale relationer!

Læs og del gerne Schiller Instituttets udtalelse:

Oase-planen for Palæstina og Israel: Fred gennem gensidig udvikling!
Ny Schiller Institut erklæring i forbindelse med FN konference om en to-statsløsning for Israel og Palæstina

Schiller Instituttets Berlin konferencen har titlen:

»Mennesket er ikke en ulv for mennesket«
For et nyt paradigme i internationale relationer!

Se Schiller Instituttets Berlin konference live eller senere her på vores danske hjemmeside: link

eller her på Schiller Instituttets engelske YouTube kanal: link

Klik her for invitationen til Schiller Instituttets konference i Berlin den 12.-13. juli 2025.

Livestreamningsvideoer kommer også på den samme side, som også vil kunne ses senere.

Læs også:

NATO’s snigmordsbureau: Ingen alliance mellem Rusland og USA for fred skrevet den 1. juni 2025 og

Step Back From The Brink of World War III!! udgivet den 2. juni 2025.

Meld dig til Schiller Instituttets konference den 24.-25. maj 2025 online og i New York City område. Klik her.

Vi holder også en konference i Berlin den 12.-13. juli 2025. Mere information kommer senere.

Kontakt os: +45 53 57 00 51; si@schillerinstitut.dk

15. april 2025 — I lyset af den aktuelle turbulens i verdensøkonomien og behovet for at huske på de principper, der kan skabe økonomisk udvikling, henleder vi opmærksomheden på følgende video udgivet af LaRouche-organisationen i USA den 17. august 2021.

Det timelange videoindslag beskriver, hvordan kineserne lærte om nøgleprincipper for økonomisk udvikling, der er indlejret i det amerikanske system, som de fleste amerikanere har glemt, men som er blevet fremmet af Lyndon LaRouches organisation. Det følgende blev skrevet dengang af Peter Møller, som producerede videoen.

18. august 2021 — I går udgav LaRouche-Organisationen en ny dokumentar med titlen: „Genoplivelsen af det Amerikanske System med kinesiske Karaktertræk”, som er et bidrag til at få USA til at deltage i Kinas Bælte- og Vejinitiativ (BVI) og endelig løsrive sig fra det britisk centrerede, geopolitiske system. Videoen viser hvordan dette ikke blot er det rigtige at gøre, men at BVI er baseret på de samme principper der ligger til grund for det der historisk er kendt som det ’Amerikanske System’ – hvis USA afviser BVI, ville det dermed afvise sin egen historiske identitet.

Videoen begynder med fejringen af hundredårsjubilæet for Uafhængighedserklæringen i Philadelphia i 1876, som var centralt i udbredelsen af det Amerikanske System til resten af verden. Den viser adskillige eksempler på dette – blandt andet i Kina – og hvordan det Britiske Imperium manøvrerede for at stoppe denne eksistentielle trussel til deres maritimt dominerede kontrol over verdens begivenheder, ved at spille alle de nationer, som deltog i det, ud mod hinanden – en konflikt der er nu er kendt som 1. Verdenskrig.

Videre viser den genoplivelsen af det Amerikanske System, først med livsværket af Sun Yat-sen – grundlæggeren af det moderne Kina – og hvordan Deng Xiaoping – efter ødelæggelsen forårsaget af 2. Verdenskrig, den kinesiske borgerkrig og kulturrevolutionen – i hvert fald implicit, videreførte Suns vision for Kina, som derefter begyndte at udvikle sig til en moderne, industriel nation.

Med sammenbruddet af Sovjetunionen begynder Lyndon og Helga LaRouche en kampagne for Den eurasiske Landbro og opfinder navnet ’Den nye Silkevej’. Dette program, baseret på idéerne fra Henry C. Carey og det Amerikanske System, blev vedtaget af det kinesiske lederskab og genkendes i dag i af Bælte- og Vejinitiativets omsiggribende succes.

Men spørgsmålet forbliver: Vil USA blive en del af dette ”Amerikanske System”-initiativ, eller vil det afvise sin egen historiske identitet og fortsætte sin underdanighed til en britisk centreret, geopolitisk ideologi, der allerede er ved at bringe verden tættere og tættere på en krig, som kun få ville overleve længe nok til at berette om? Det kapitel er stadig ikke nedskrevet – et kapitel som vi alle spiller en mulig rolle i.

Optaget kl. 11, dvs. inden Trump sat toldsatserne for mange nationer på pause i 30 dage, men ikke for Kina.

Kontakt os: +45 53 57 00 51; si@schillerinstitut.dk

Dansk: www.schillerinstitut.dk

Præsentationsvideo: Schiller Instituttet: Fred Gennem Udvikling:    • Schiller Institut trailer: Fred genne…  
Andre vigtige hjemmesider:

English: www.schillerinstitute.com

www.laroucheorganization.com
www.larouchepub.com
www.larouchepub.com/eiw

Kontakt os: +45 53 57 00 51; si@schillerinstitut.dk
Dansk: www.schillerinstitut.dk
Præsentationsvideo: Schiller Instituttet: Fred Gennem Udvikling:    • Schiller Institut trailer: Fred genne…  
Andre vigtige hjemmesider: English: www.schillerinstitute.com
www.laroucheorganization.com
www.larouchepub.com
www.larouchepub.com/eiw

Se venligst Den Internationale Fredskoalition møde fredag den 14. februar 2025 med
Dr. Naledi Pandor, Sydafrikas fhv. udenrigsminister, som speciel gæst.

Video og oversættelse: https://schillerinstitut.dk/si/?p=38767

Kontakt os: +45 53 57 00 51; si@schillerinstitut.dk
Dansk: www.schillerinstitut.dk
Præsentationsvideo: Schiller Instituttet: Fred Gennem Udvikling:
• Schiller Institut trailer: Fred genne…

Andre vigtige hjemmesider:
English: www.schillerinstitute.com
www.laroucheorganization.com
www.larouchepub.com
www.larouchepub.com/eiw

Politisk orientering den 9. januar 2025 med formand Tom Gillesberg
Kontakt os: +45 53 57 00 51; si@schillerinstitut.dk
Dansk: www.schillerinstitut.dk
Præsentationsvideo: Schiller Instituttet: Fred Gennem Udvikling:
• Schiller Institut trailer: Fred genne…

Andre vigtige hjemmesider:
English: www.schillerinstitute.com
www.laroucheorganization.com
www.larouchepub.com
www.larouchepub.com/eiw

Helga Zepp-LaRouche was appointed Special Advisor to the Guangdong Institute of International Strategies in Guangzhou, China. In connection with her appointment, she delivered a speech about Lyndon LaRouche’s ideas at the Institute’s Yunshan Academic Salon.