Trump på vej til Kina.
Desperate angreb gennem Russia-gate
for at bevare den gamle verdensorden.
Politisk Orientering 2. nov., 2017.

v/ formand Tom Gillesberg:

»Velkommen til et valgmøde i anledning af, at det snart er kommunalvalg her i Danmark. At vi her i København den 21. november skal til stemmeurnerne, og de, der befinder sig her i København, har det meget store privilegium, at de faktisk kan stemme på undertegnede og andre af vore kandidater, som også er til stede her, og dermed være med til at sætte den dagsorden, som kommer til at gælde, ikke bare for det 21. århundrede, men forhåbentlig også for lang tid derudover.

Det er givet, at allerede her i de kommende par uger, vil der stå nogle helt afgørende slag for, hvad menneskeheden kommer til at kunne gøre i tiden fremover. Derfor er det fantastisk, vil jeg sige, at de, der har været med til at sørge for, at vi kunne få rigtig mange flotte plakater op her i København og Brøndby og andre steder [Aarhus og Randers], »INDEN NYT FINANSKRAK: KØBENHAVN SKAL MED I DEN NYE SILKEVEJ«, som allerede nu er et stort diskussionsemne derude på gader og torve og skoler og universiteter; og også vores anden plakat her, som i første omgang lever en lidt mere anonym tilværelse, som så nok skal vokse på folk, »GØR SOM I HJØRRING: GRATIS INSTRUMENTAL- OG SANGUNDERVISNING – SKAB EN NY RENÆSSANCE: KLASSISK MUSIK TIL ALLE BØRN«.

Det, som det selvfølgelig drejer sig om for os, er for det første at få folk til at tænke, og dernæst få folk til at handle, således, at vi kan sørge for, at Danmark – og København og byerne selvfølgelig, hvor vi stiller op til kommunalvalg – men Danmark, Europa og resten af verden kommer med i det nye paradigme, som allerede er i gang med at erobre planeten Jorden.

Allerede nu er det klart, at det, som de fleste tror, tingene sådan normalt drejer sig om, nemlig: Kan man beholde det, man plejede at have, så er svaret klart, Nej, det kan man ikke. Den gamle verden er væk. Der er ikke nogen fortsættelse af tingene, som de var. Og spørgsmålet er ikke, kan man beholde det, man havde, men, om man skal tabe alt, eller man skal vinde en ny renæssance med de største muligheder, mennesket nogensinde har set.

Når jeg siger det, så burde det også være tydeligt for de fleste, at den vestlige verden stadig væk er i et momentum imod krig; man har en march mod krig, som burde være stoppet, efter Brexit-afstemningen ligesom havde kastet det britiske etablissement om kuld, kan man sige, og den efterfølgende sejr til Donald Trump i det amerikanske præsidentvalg ligesom havde mere eller mindre styrtet det amerikanske etablissement af pinden; så skulle man jo tro, at det betød en ændret politik. Men det har det ikke gjort, fordi alle institutionerne er fortsat på den kurs, der var forprogrammeret inden disse valg. …«

https://soundcloud.com/si_dk/trump-pa-vej-til-kina-desperate-angreb-gennem-russia-gate-for-at-bevare-den-gamle-verdensorden

 




Truslen kommer ikke fra Rusland //
Stop folkemordet i Yemen.
RADIO SCHILLER, 14. sept., 2017

Seneste politiske briefing ved formand Tom Gillesberg. (Lydfil)

https://soundcloud.com/si_dk/truslen-kommer-ikke-fra-rusland-stop-folkemordet-i-yeman




Oversvømmelser i USA fulgt af demokratisk
samarbejde med Trump. Vil USA få en ny
start? POLITISK ORIENTERING 7. sep. 2017

v/ formand Tom Gillesberg.

lydfil:

https://soundcloud.com/si_dk/oversvommelser-i-usa-fulgt-af-demokratisk-samarbejde-med-trump-vil-usa-fa-en-ny-start




Én infrastrukturverden, der kollapser, og én, der bygges op.
POLITISK ORIENTERING 31. august 2017

Med næstformand Michelle Rasmussen:

»Man kan bruge en linje fra Charles Dickens, hvor han skrev om historien om to byer, men her har vi historien om to verdener, to verdenssyn; det ene er et kollapsende paradigme, hvor man simpelthen har forsømt at investere i moderne infrastruktur, i vedligeholdelse og modernisering af infrastrukturen og har udsultet infrastrukturen, med katastrofale konsekvenser, på den ene side; og så et nyt paradigme … jeg vil fortælle historien om Schiller Instituttets årtier lange kamp for at realisere nogle nøgle-udviklingsprojekter, som nu faktisk er ved at blive til noget, fordi en stor nation som Kina har besluttet at være med.

Så først begynder vi i Houston. I har alle sammen set billeder og nyhedsdækningen. I Houston har vi en kombination af naturkræfter, hvor orkanen Harvey i USA faktisk er blevet en storm, der har den største mængde regnfald for en enkelt storm, 52 inches (132 cm) – kombinationen af virkelig stærke naturkræfter plus menneskelige fejl, fordi Houstons vandkontrol-system er fra lige efter Anden Verdenskrig, og så har der været forslag om modernisering; det seneste forslag vil koste $28 mia., men blev ikke til noget. Og nu har de en storm, hvor det mindste beløb, de snakker om, er $100 mia. Deres system til oversvømmelseskontrol blev her for nylig vurderet og fik et C, som virkelig ringe. Nu er der 50 amter i Texas, som er påvirket. 33 af dem er i nødtilstand, og også 5 amter i Louisiana. Der skulle være 1,7 mio. mennesker, der måtte forlade deres hjem; vi har oversvømmede huse, forretninger, landbrug; ingen elektricitet i tusindvis af hjem; vi har en hel del raffinaderi-kapacitet, der er blevet lukket; vi har en meget vigtig både national og international havn, Houston, som virkelig har taget skade; jernbanenettet, man skønner, at 500.000 jernbanevogne er blevet ødelagt. …

Helga [Zepp-LaRouche] holdt en hovedtale, der er tilgængelig på dansk på vores hjemmeside, hvor hun sagde – og det var samtidig med, at orkanen Harvey ramte – hvor hun sagde, at kun ved, at vi gennemfører Lyndon LaRouches Fire Økonomiske Love, plus, at USA tilslutter sig Kinas Bælte & Vej Initiativ, kunne vi virkelig få gang i de nødvendige investeringer og moderniseringer.

Denne tragedie i Texas og Louisiana kan nu blive en opvågnings-alarmklokke til borgerne, til politikerne, om, at, nu skal der virkelig ske noget drastisk, og det kan kun lade sig gøre, hvis vi siger, at, nu skal vi ikke bare tale om LaRouches Fire Love; nu skal vi ikke bare tale om, hvor fremragende, det ville være, hvis USA tilslutter sig Bælte & Vej Initiativet, men nu skal det faktisk gøres.…«

Lyd:

 

Dias til mødet…




RADIO SCHILLER 7. aug. 2017:
Britisk hånd bag offensiv i USA for kup imod
Trump og forfatningen og for krig imod Rusland

v/ formand Tom Gillesberg.

https://soundcloud.com/si_dk/britisk-hand-bag-offensiv-i-usa-for-kup-imod-trump-og-forfatningen-og-for-krig-imod-rusland




POLITISK ORIENTERING 3. august, 2017:
Stop kupforsøget imod Trump – data viser, at
anklager imod Rusland var plantede beviser.
Se også 2. del her.

Med Schiller Instituttets formand Tom Gillesberg.

»… Vi har netop haft den amerikanske Kongres, Repræsentanternes Hus, Senatet, som har vedtaget en ny lov, som er totalt ulovlig, kan man sige, bryder forfatningen på en hel masse punkter, men som blev vedtaget i Senatet med stemmerne 98 mod 2, og i Repræsentanternes Hus, 419 mod 3; så vi snakker ikke bare om, at her er et veto-sikkert flertal; vi snakker om, at meget få folk turde stemme imod; og denne lov gik grundlæggende ud på, at man sagde, præsident Trump ikke må have lov til at forbedre relationerne med Rusland, tværtimod, så skal han pålægge Rusland nye sanktioner; og iflg. den amerikanske forfatning er udenrigspolitik noget, der hører ind under præsidenten, det hører ikke under Repræsentanternes Hus; Senatet skal godkende ligesom ministre, præsidenten skal rådføre sig med dem, men grundlæggende set er det præsidenten, der fastlægger udenrigspolitikken. Og her vedtog de så, at der skal nye sanktioner; USA må aldrig nogensinde godkende, med mindre Kongressen beslutter sig for det, at Krim faktisk tilhører Rusland; man må ikke lempe sanktionerne, man skal fastholde de sanktioner, Obama skyndte sig at få igennem, inden han blev fjernet som præsident, så at sige, mere eller mindre til evig tid, med mindre Kongressen beslutter, at de skal fjernes. Og så var der lige nogen sanktioner mod Iran og Nordkorea … Det her skete for en uge siden, og Trump underskrev så i går denne lov, men lavede samtidig en udtalelse som præsident, hvor han sagde, jeg skriver under på denne lov af hensyn til den nationale samhørighed; men jeg kommer ikke til at gennemføre de dele af loven, som er forfatningsstridige. …«

Se også 2. del:

Lydfil:

https://soundcloud.com/si_dk/stop-kupforsoget-imod-trump-data-viser-at-anklager-imod-rusland-var-plantede-beviser

 




RADIO SCHILLER den 18. juli 2017:
Fremskridt i Syrien og Nordkorea;
men nu skal LaRouches Fire Økonomiske Love gennemføres,
plus en rapport om Carnegie Hall-koncert i NYC til minde om Sylvia Olden Lee

Med næstformand Michelle Rasmussen

Læs her en anden rapport om koncerten:

I New York City, i det historiske Carnegie Hall, blev en stor kunster og digter æret med en koncert i anledning af hendes 100-års dag: Sylvia Olden Lee, der blev født på dagen for koncerten, den 29. juni, i 1917. En hyldest til hendes minde og til forevigelse af hendes levende eftermæle blev sponsoreret af Fonden for Genoplivelse af Klassisk Kultur, med deltagelse af Schiller Instituttet, for et totalt fuldt hus og et publikum, der var passioneret involveret i mindet om og fejringen af arven efter denne utrolige kvinde.

Koncerten, »En hyldest til Sylvia Olden Lee, mester-musiker og lærer« bestod af arier, der blev sunget af førende elever af Sylvia Olden Lee i hele USA, og som nu er førende operasangere, og af mennesker, som hun havde rørt, og som havde lært af hende og levet ved hendes side. Den verdenskendte Simon Estes sang også. Der var arier og lieder af Verdi, Donizetti, Brahms, Schubert; men der blev også sunget afroamerikanske spirituals, der var så stor en del af arven efter denne kvinde. Sylvia Olden Lee, der var den første afroamerikanske stemmetræner, som blev ansat af Metropolitan Opera. Hun skabte ligeledes muligheden for, at operasangerinden Marian Anderson kunne bryde farvebarrieren og blive den første, sorte sanger til at synge på Metropolitan Opera, med mange andre, der sidenhen fulgte. Der var også udvalgte korstykker af spirituals, der blev sunget af et 220-mand stort kor, der omfattede Schiller Instituttets kor, og som også sang Ave Verum Corpus af Mozart og Halleluja-koret fra Beethovens Kristus på Oliebjerget. Det var en absolut fantastisk musikalsk begivenhed, men også en begivenhed, der bærer vidnesbyrd om den menneskelige sjæls udødelighed. For jeg tror, at, som alle, der deltog i denne hyldestkoncert kan fortælle jer, så blev Sylvia Olden Lee ikke blot mindet på denne koncert; hun var fysisk og åndeligt til stede for dem, der var samlet i dette lokale til hendes ære.  




POLITISK ORIENTERING den 13. juli 2017:
Trump-Putin succesmøde midt i tysk G20-fiasko.
Se også 2. del her.

Med formand Tom Gillesberg

»Velkommen til det fortsatte drama, hvor vi forhåbentlig er i gang med at skrive nye, meget mere spændende kapitler i menneskehedens historie; specielt på baggrund af det meget succesrige møde, der fandt sted i fredags mellem Donald Trump og Vladimir Putin, [i] kulissen af et ellers rimelig forfærdeligt G20-topmøde, der fandt sted i Hamborg. At rammerne for G20-topmødet var frygteligt, når det blev holdt i Tyskland, var ikke særlig overraskende. Der var ligesom blevet lagt op til – lang tid forinden, det sidste år, har man i Tyskland ikke snakket om andet, end at, nu skulle man få klimapolitikken tilbage på dagsordenen; det her skulle være mødet, hvor vi ligesom skulle re-fokusere, komme væk fra det her med diskussion om økonomi og udvikling og alt det her pjat, som Kina snakker om, og så komme tilbage til det, der virkelig betyder noget, nemlig, hvorledes vi kan få lagt skatter og afgifter på og reduceret menneskets aktiviteter her på jorden, således, at vi kan mindske mængden af CO₂ i atmosfæren; ja, ikke menneskemængden af CO₂ i atmosfæren, for det har vi mennesker jo ikke rigtig magt til at gøre måske; men i hvert fald måske reducere den menneskelige udledning af CO₂ med en eller anden brøkdel, og på den måde, håber vi, måske påvirke Jordens klima om hundrede år. Som jo er hele denne klimadagsorden, som har fyldt ufattelig meget, og som det jo var meningen skulle overtage alt her ved COP15-mødet her i København i 2009, og det skete heldigvis ikke. Og vi her på kontoret er meget stolte af, at vi var meget aktive desangående; at vi stod ude i bitter kulde foran Bellacentret og uddelte flyveblade i hobetal om, at det, klimadagsordenen drejede sig om, det var ikke at forbedre Jordens klima; det var at reducere antallet af mennesker her på Jorden. At det her var god, gammeldags malthusiansk politik; at man brugte CO₂ som en undskyldning for at sige, at vi skulle begrænse den menneskelige aktivitet her på Jorden; at vi skulle forhindre udvikling … «

Hør mere:

Video 2. del:

Lyd:




Trump topmøde med Putin og Xi Jinping
ved G20.
Vil han gå med i deres strategiske partnerskab?
POLITISK ORIENTERING 29. juni, 2017

v/ Tom Gillesberg:

se også anden del:

lydfil:

https://soundcloud.com/si_dk/trump-topmode-med-putin-og-xi-jinping-ved-g20-vil-han-ga-med-i-deres-strategiske-partnerskab

Toms indledning: En hyldest til Sylvia Olden Lee.

Plakat for hyldestkoncerten for Sylvia Olde Lee i Carnegie Hall, hvor også Schiller Instituttets kor optræder.

»God Aften, og Velkommen til denne meget historiske dag. Jeg tænker ikke bare på vores begivenheder her i København i aften, men jeg tænker også på det, der løber af stablen om seks en halv time ovre i New York City, hvor der vil være en koncert til minde om Sylvia Olden Lee (1917-2004), som var en meget stor personlighed i amerikansk kulturliv. Hun var ’halvt sort’, hvis man kan sige det sådan, selv om hun så ’hvid’ ud; men hun insisterede på, at netop hendes sorte rødder var ekstremt vigtige, fordi hun kom ud af en familie, hvor – jeg tror, det var hendes mor, der var en meget stor operasanger, men som blev nægtet at synge som operasanger ved Metropolitan Opera, fordi hun var sort – og Sylvia Olden Lee gik i sine forældres fodspor. Hun blev en meget stor musiker og havde en fantastisk stemme; var fantastisk på klaveret, og fik meget hurtigt en særlig status. Da Franklin D. Roosevelt blev indsat som præsident, spillede hun ved indsættelsesceremonien i Det Hvide Hus – jeg tror, hun var 16 år på det tidspunkt. Det, der ikke lykkedes for hendes forældre, lykkedes for hende – hun blev ansat i Metropolitan Opera som akkompagnatør og stemmetræner og kom til at være en meget betydelig formende karakter for en stor del af musiklivet derefter i USA.

Samtidig med, at hun havde den position, var hun altid helt klar over, at hun havde en speciel rolle at spille ved at bryde denne negative tradition i USA med, at de sorte talenter ikke måtte komme frem pga. deres hudfarve. Så hun insisterede altid på, at hun var sort. Hun promoverede de sorte sangere – hun var én af nøglepersonerne i at sikre, at Marian Anderson ikke længere kunne holdes tilbage, men bl.a. spillede ved en meget stor koncert, hvor Elinor Roosevelt, Roosevelts enke, var meget vigtig i at få det arrangeret i Washington og sørge for, at man ligesom kunne bryde den her underliggende racisme, som stadigvæk florerede i USA.

Og netop med den historie kan det jo ikke overraske nogen, at da Sylvia gennem nogle venner kom i kontakt med Schiller Instituttet, så så hun netop i Schiller Instituttets arbejde – Lyndon LaRouches arbejde, Helga Zepp-LaRouches arbejde – en institution, der faktisk repræsenterede de samme idealer, som hun havde kæmpet for i hele sit lv. Og hun blev derfor, i lighed med andre, som Amilia Boynton-Robinson (1911-2015), en meget tæt samarbejdspartner med Schiller Instituttet, men specielt på det musikalske område; og faktisk også i Schiller Instituttets arbejde for at sænke kammertonen til C=256 og A=432. Det er derfor en meget stor glæde for alle musikelskere, at i dag (29. juni) officielt er udnævnt til at være ’Sylvia Olden Lee-dag’ i New York City af borgmesteren, og at der vil være denne mindekoncert i aften i Carnegie Hall, som er det fineste af det fine; men i modsætning til, hvad det plejer at være, at det er et sted, hvor alle de, der tjener minimum $100.000 om måneden, kan få lov at gå til koncerter, så er det faktisk noget, andre også kan betale sig fra, og hvor en lang række af de folk, hvis liv blev dramatisk forandret ved kontakten med Sylvia Olden Lee, vil være med på scenen. Schiller Instituttets kor i New York har netop i den anledning arbejdet meget hårdt – det er vokset meget substantielt til ca. 120 personer i de sidste måneder – og vil være der sammen med et andet kort, så det bliver et kor på 240 personer, der også vil synge Negro Spirituals.«

Hør hele Toms fremlæggelse på ovenstående videolink.  




Vil Trump, Xi Jinping og Putin sammen forandre
verden ved G20-topmødet i Hamburg den 7.-8. juli?
RADIO SCHILLER, 26. JUNI, 2017

v/ Tom Gillesberg.

https://soundcloud.com/si_dk/vil-trump-xi-jinping-og-putin-sammen-forandre-verden-ved-g20-topmodet-i-hamburg-den-7-8-juli

 




POLITISK ORIENTERING 13. juni, 2017:
Kinas Nye Silkevej – LaRouches nye
økonomiske verdensorden.
Vil vi få ‘LaRouchenomics’?

https://soundcloud.com/si_dk/kinas-nye-silkevej-larouches-nye-okonomiske-verdensorden-vil-vi-fa-larouchenomics

v/ formand Tom Gillesberg.

Video og lydfil.

Velkommen til dette fortsatte drama, som vi forhåbentlig vil se tilbage på om et par år og sige:

»Det var dengang, verden var på kanten af at udrydde og udradere sig selv; men lige pludselig, så lyttede menneskeheden til de fantastiske mennesker, de ikke ville lytte til før; så lyttede man til de vise ord fra Lyndon LaRouche og Helga Zepp-LaRouche, Schiller Instituttet og Tom Gillesberg og Jacques Cheminade. Det her er folk, som igennem årtier havde kæmpet for at få vendt udviklingen og få verden sat på ret kurs. Og vi troede aldrig, det ville ske. Og lige pludselig, så begyndte man at lytte; og ikke nok med, at man lyttede til det her, man begyndte faktisk at gøre det.

Det var først kineserne, der for alvor så lyset og begyndte at gøre noget ved det. Men da først Kina satte sig i spidsen for dette udviklingstog, for den Nye Silkevej, så gik der ikke lang tid, så kom resten af menneskeheden med om bord, og så skete der noget. Og selv i de tidligere håbløse områder, som f.eks. New York City, hvor det var et mareridt, hvor man knap nok kunne bevæge sig fra A til B, fordi der var så mange folk, der skulle transporteres, og hele infrastrukturen var 100 år gammel; jamen, så i løbet af bare ganske få år med kinesisk hjælp, så lykkedes det faktisk at bygge en helt ny, fantastisk infrastruktur.

Og Donald Trump, som man forsøgte at gøre grin med, som man forsøgte at få afsat, som man forsøgte at få fjernet med alle midler; jamen, det viste sig, at han faktisk indgik et strategisk partnerskab med Kina, med Rusland og blev til en af USA’s rigtig store præsidenter.«

Og det er det, vi må håbe er fortællingen om ganske kort, for det er det potentiale, der er i tiden. Igen, man forsøger ved hjælp af ’fake news’, dvs., de veletablerede mediekanaler i den vestlige verden, hele tiden at have en pseudodagsorden; hele tiden at få folk fikseret på det ting, der ikke er de store spørgsmål, mens de virkelige, revolutionerende, afgørende begivenheder, der sker i verden rundt omkring, jamen, dem forsøger man ikke at snakke om.

Altså, hvor mange har læst i danske medier, en udførlig rapport fra Bælte & Vej Forummet, 14.-15. maj, (i Beijing); denne verdenshistoriske begivenhed, hvor 130 nationer var til stede, og hvor Bælte & Vej Initiativet så at sige gik ind i næste fase, og hvor sågar USA, som under Obama havde gjort alt for at sabotere dette udviklingsmomentum, faktisk gik med om bord; at man havde Pottinger som Trumps repræsentant; at man nu har etableret en samarbejdsgruppe, USA’s Bælte & Vej Samarbejdsgruppe, som skal få integreret USA i Bælte & Vej politikken.

Tilmed i Danmark; Karen Ellemann blev sendt som Lars Løkkes personlige repræsentant: Hvor mange danskere tror I ved det? At Danmark var med på Bælte & Vej Forummet? 1 procent; 1 promille? 5 Mennesker ud af fem millioner? Det er meget få, for der har ikke været en lyd om det. Intet. Og det er ligesom måden, man forsøger at behandle det her på; man forsøger ligesom fanatisk at sige, i den gamle optik, i den gamle verden, at der ikke er sket noget; verden er, som den altid har været. …




RADIO SCHILLER 6. juni, 2017:
Trump melder USA ud af Paris-aftale //
Vil han melde USA ind i russisk-kinesisk partnerskab?

v/ Tom Gillesberg.

https://soundcloud.com/si_dk/trump-melder-usa-us-af-paris-aftale-vil-han-melde-usa-ind-i-russisk-kinesisk-patnerskab




POLITISK ORIENTERING 31. maj, 2017.
Trump skaber ravage i G7 –
Vil han lade USA gå med i et strategisk
partnerskab med Kina og Rusland?
Se også 2. del her.

Med formand Tom Gillesberg:

Video 2. del:

»Velkommen til disse ufatteligt spændende tider, hvor verden i den grad flytter sig, og hvor centrum for den historiske proces i den grad er flyttet over til Kina. I betragtning af, at der er 1,4 mia. kinesere og den tusindårige, gamle kultur, man har dér, er det egentlig ikke så mærkeligt, fordi der er et fundament, specielt også med hele den konfucianske kultur, som midlertidigt, igennem et stykke tid, blev holdt nede pga., at udefra kommende, kolonialistiske kræfter kunne manipulere kineserne til at ødelægge sig selv, grundlæggende set – det var briterne meget gode til. Men, nu har Kina fundet sig selv, og dermed er Kina i gang med at indtage sin naturlige plads på verdensscenen. Det var, hvad vi så med dette verdenshistoriske topmøde, som fandt sted den 14.-15. maj, det såkaldte Bælt & Vej Forum, i Beijing, hvor 29 stats- og regeringschefer og 130 lande, 50 internationale organisationer med FN’s generalsekretær i spidsen, og omkring 1500 delegerede, diskuterede, hvordan – hvor går vi nu hen i næste fase af dette gigantiske projekt, Kina har sat i gang, som allerede nu, i de projekter, man er blevet enige om, er 30 gange større end Marshallplanen i sin tid var det … «    

Lyd:




RADIO SCHILLER 22. maj, 2017:
Gør Kinas Bælt & Vej-Initiativ til Verdenslandbroen

Med formand Tom Gillesberg




Politisk Orientering, 17. maj, 2017:
Bælt & Vej Forum i Beijing:
Et historisk skift til en ny, retfærdig, økonomisk verdensorden. Se også 2. del.

Politisk orientering med sidste nyt v/ Tom Gillesberg

Video 2. del:

https://soundcloud.com/si_dk/baelt-og-vej-forum-i-beijing-et-historisk-skift-til-en-ny-okonomisk-verdensorden




RADIO SCHILLER 15. maj, 2017:
Bælt & Vej Forum i Beijing: Med deltagelse af bl.a. USA, Danmark og
Schiller Instituttets stifter, Helga Zepp-LaRouche

Med formand Tom Gillesberg




Radio Schiller 8. maj, 2017: Fransk valg giver ingen løsninger for Europa – Stig på det kinesiske Silkevejseksprestog

https://soundcloud.com/si_dk/fransk-valg-giver-ingen-losninger-for-europa-stig-pa-det-kinesiske-silkevejseksprestog

Politisk briefing v/ Tom Gillesberg.




POLITISK ORIENTERING 4. maj 2017:
Nu må Danmark tilslutte sig Kinas Bælt & Vej-initiativ

Med formand Tom Gillesberg:

»Det er 4. maj; ti dage, inden det går løs i Beijing med det store Bælt & Vej Forum, som bliver et afgørende punkt i den fortsatte udvikling her på planeten Jorden; det tror jeg allerede nu ligger klart. Det er jo så spændende, at den danske statsminister Lars Løkke Rasmussen ikke kunne vente. Han havde så travlt, at han sagde, ’jamen, jeg vil ikke vente til 14. maj; jeg tager derover allerede 2. maj til Kina og besøger pandaer, men også den kinesiske præsident og statsminister, og det er selvfølgelig en god impuls, at det er det første – ikke statsbesøg – men det første besøg fra dansk side med statsministeren, officielt besøg, siden 2008, da Danmark og Kina indgik et strategisk partnerskab, hvor Danmark ligesom blev det første land i Norden til at indgå et sådant særligt strategisk partnerskab med Kina. Så det er en god impuls at tage derover. Det, der så bare er vigtigt, er, at der er andet på dagsordenen end de pandaer …

Fordi, dét, Danmark SKAL med på, det er det nye paradigme, som Kina er drivkraften i, men hvor det ikke bare drejer sig om Kina, næh, det drejer sig om størstedelen af verden; det er det nye paradigme, som Kina samarbejder tæt om sammen med Rusland, sammen med stadig større dele af Asien, efterhånden det meste af Asien, men hvor Sydamerika, Afrika og andre lande også står i kø for at være med. Til dette Bælt & Vej Forum er der 30 stats- eller regeringschefer, der indtil nu har annonceret deres deltagelse, men der vil være delegationer fra over 100 lande, mange på meget højt niveau, fordi det her er stort; fordi Kina er blevet drivkraften i global udvikling. Den tankegang, man har haft i Kina, er simpelthen, at man har sagt, ’Vi har været i stand til at løfte 6 til 700.000 millioner mennesker, fattige kinesere, ud af fattigdom til et langt bedre liv; man har så en ambition om, at, i 2020 skal der ikke længere findes fattige i Kina; der skal ikke findes folk, der har problemer med, at de ikke får mad, osv. Fattigdommen skal afskaffes; men hvorfor skal det kun gælde Kina? Man har fundet ud af, at, hvis man investerer i infrastruktur, hvis man bruger penge på at investere i infrastruktur, i moderne teknologi, i modernisering af forskellige ting, jamen, så kan man løfte hele samfundet op; og det er ikke en speciel ting, der gælder for kinesere; det gælder for alle mennesker …«     

Lyd:




RADIO SCHILLER 1. maj, 2017:
Nordkorea: Det vigtigste er, at Trump og Kinas
præsident Xi er begyndt at tale sammen

https://soundcloud.com/si_dk/nordkorea-det-vigtigste-er-at-trump-og-kinas-praesident-xi-er-begyndt-at-tale-sammen




RADIO SCHILLER den 24. april 2017:
Valget i Frankrig: Jacques Cheminade var fornuftens stemme

Med formand Tom Gillesberg




POLITISK ORIENTERING 20. april 2017:
Nordkorea, Syrien: Briterne vil have Trump i
krig for at skabe splid med Rusland og Kina

Med formand Tom Gillesberg.

 

Lyd:




POLITISK ORIENTERING den 10. april 2017:
Briterne stod bag løgnen om giftgas-
angrebet i Syrien for at få Trump i krig med Rusland

Med formand Tom Gillesberg

»Det er den 10. april, og vi befinder os i en meget dramatisk, meget uhyggelig, eskalerende situation internationalt: På baggrund af denne dybt uansvarlige og britisk fremprovokerede Trump-aktion, hvor Donald Trump torsdag aften amerikansk tid, fredag morgen europæisk tid, giver besked om, at amerikanske missiler skulle ramme mål, denne flybase i Syrien. Det skete på baggrund af, hvad der helt klart er ’fake news’: beskeden om, at syriske fly skulle have brugt kemiske våben, sarin, i et angreb i Syrien; og der er ikke nogen tvivl om – og det er der i efterretningsverden meget stor diskussion om – at det syriske luftvåben ikke brugte kemiske våben til dette angreb. Ikke desto mindre, så, i vanlig stil, som vi har set det, hver gang, man ønsker at skabe krig, så har man ellers lanceret historien med fuld musik i medierne; der er ingen snak om sagen, det her er Assad, Assad har gjort det her; hvad er russernes ansvar; vi må gøre noget; Trump som repræsentant for den frie verden har gjort det rigtige, han går ind og trækker en streg i sandet, gør det, Obama aldrig turde gøre, nemlig … og så stilles Assad til ansvar … og de går ind og bomber. Og det her er jo totalt i modstrid med alt det, Donald Trump blev valgt på; hvorfor valgte den amerikanske befolkning Donald Trump …?«            




POLITISK ORIENTERING den 6. april 2017:
Under mødet mellem Trump og Xi Jinping//
Giftgas-angreb i Syrien kan sabotere
USA-Kina-Rusland-samarbejde

Med formand Tom Gillesberg.

»Det er i dag 6. april, den første dag i et todages møde i Florida … mellem Donald Trump og Xi Jinping. Der er mange spekulationer om, hvad der skal komme ud af det. Det er meget, meget tidligt i Trumps præsidenttid, at man tager et så stort møde; det er trods alt mellem verdens to største økonomiske magter. Meget vigtigt møde; det er givet, at begge sider har forberedt sig rigtig godt. Donald Trump er også assisteret af udenrigsminister Tillerson, der jo som bekendt … skulle have været til NATO-topmøde netop nu, men hvor han på forhånd annoncerede, at han ikke kom til NATO ministertopmødet, fordi han havde vigtigere ting at tage sig til, nemlig dette møde med Kina, og så flyttede man NATO ministertopmødet … Tillerson var som bekendt for meget kort tid siden i Kina og havde lange diskussioner med Xi Jinping, og i den forbindelse ikke mindre end to gange sagde de magiske ord: USA under Donald Trump ønsker et meget positivt forhold til Kina, baseret på politikken om ingen konfrontation, ingen konflikt, gensidig respekt, og at man altid vil søge efter win-win-løsninger … «       

Lyd:




RADIO SCHILLER 3. april, 2017:
Vinder Trump eller efterretningstjenesterne?
Vil Trump alliere sig med Kinas opbygningspolitik?

Politisk briefing ved formand Tom Gillesberg.

https://soundcloud.com/si_dk/vinder-trump-eller-efterretningstjenesterne-vil-trump-alliere-sig-med-kinas-opbygningspolitik

 




RADIO SCHILLER 29. marts, 2017:
Pressen mørklægger Trump og USA´s nye visioner
i et forsøg på at forhindre det nye paradigme

v/ formand Tom Gillesberg

https://soundcloud.com/si_dk/pressen-morklaegger-trump-og-usas-nye-visioner-i-et-forsog-pa-at-forhindre-det-nye-paradigme