Ikke korrekturlæst.

HARLEY SCHLANGER: Hej og velkommen til vores ugentlige dialog med Helga Zepp-LaRouche, grundlægger af og formand for Schiller Instituttet. I dag er det onsdag den 4. oktober 2023. Jeg hedder Harley Schlanger, og jeg er jeres vært. Hvis du har spørgsmål eller kommentarer, kan du sende dem til questions@schillerinstitute.org.

Meget af det, vi skal diskutere i dag, handler om situationen omkring NATO’s stedfortræderkrig i Ukraine mod Rusland. Der har været en række vigtige udviklinger: EU og NATO viste i sidste uge deres tåbelige engagement i en fortsat krig ved at lade deres udenrigsministre strømme til Kiev og give løfter om at fortsætte krigen til det sidste, uanset tabet af ukrainske liv eller de ødelæggelser, de påfører deres egne landes økonomier. I USA blev formanden for Repræsentanternes Hus afsat i en kamp, der i virkeligheden handlede om, at han brød sit løfte om at stoppe finansieringen af krigen i Ukraine, og om dobbeltspil i spørgsmålet om krigsfinansiering. Og vi ser forandringer i Europa med en stadig dybere splittelse mellem Ukraine og Polen, et antikrigsparti i Slovakiet, der fik flest stemmer ved det nationale valg lørdag den 30. september, og et livstegn for antikrigsbevægelsen i Tyskland, hvor støtten vokser til et forslag om en forhandlet fred, der blev fremsat den 28. august af fire meget fremtrædende tyskere.

Så Helga, lad os begynde med dine tanker om denne strategiske konjunktur, hvordan du ser den, og hvor du tror, tingene er på vej hen?

HELGA ZEPP-LAROUCHE: Jeg synes, det er lovende, farligt, fascinerende og håbefuldt. Jeg vil ikke nedtone faren for krig, for situationen i Ukraine er stadig en kødhakker, hvor briterne igen og igen forsøger at optrappe krigen, som det nylige eksempel med den nye britiske forsvarsminister Grant Shapps, der havde en vild idé om at sende den britiske flåde ind i Sortehavet for at forsvare ukrainske skibe, at sende britiske soldater til Ukraine for at træne ukrainere i Ukraine: Det var for meget for selv premierminister Sunak, så han foretog en kovending, og nu er Shapps også ved at skrue ned for sin krigsretorik. Men det viser, at de neokonservative og det britiske imperiums styrker stadig er indstillet på at optrappe krigen.

Men mens det står på, må vi ikke sænke paraderne et sekund, for det hele er ved at bryde sammen. Du nævnte afsættelsen af Kevin McCarthy, formanden for Repræsentanternes Hus, og det er en fascinerende historie, for det var uventet, det er aldrig sket før. Men det var en kombination af 7 republikanere og jeg tror 210 (eller et stort antal) demokrater, og de havde en stemmeprocent på 216-210. Men den virkelig interessante historie er, hvad Matt Gaetz, det republikanske kongresmedlem, sagde, som det, der lå bag: Nemlig at USA’s årlige gæld er på 2 billioner dollars, at USA har en samlet gæld på 33 billioner dollars, og at det er uholdbart, især nu – og det var vigtigt, at Gaetz bragte dette frem i Kongressen – at der foregår en massiv de-dollarisering, hvor mange lande bare bevæger sig ud af dollaren og går over til at handle i deres egne nationale valutaer, og at det nu faktisk er ved at udgøre en faktor.

For det her er ikke en naturkatastrofe, det er en menneskeskabt katastrofe, for det er et modsvar. Hvis USA og briterne ikke havde skubbet på denne NATO-krig, de seks NATO-udvidelser mod øst, som i sidste ende involverede Maidan-kuppet i Ukraine i 2014 og den efterfølgende udvikling, der endte med krigen i Ukraine, krævet sanktioner mod Rusland, indført bevæbning af dollaren ved blot at tage aktiver fra Rusland, Afghanistan og andre lande. Alle disse politikker var, at de mennesker, der pressede på, troede, at de kunne slippe af sted med hvad som helst, fordi de er den unipolære verden, men langt størstedelen af menneskeheden så på det og sagde, vent et øjeblik, hvis det at arbejde med hegemonen, med USA, fører til alt dette, og vi skal betale regningen, er det måske ikke så god en idé.

Så der var et enormt tilbageslag. BRIKS – Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika – udviklede et enormt momentum på deres topmøde i Johannesburg i august, hvor seks nye medlemmer kom til, heriblandt Iran og Saudi-Arabien, Egypten, Etiopien, De Forenede Arabiske Emirater og Argentina. Og yderligere 40 lande har ansøgt om medlemskab i den næste periode.

Så der foregår lige nu en fuldstændig nyorientering af verden, et nyt paradigme er under udvikling som svar på forsøget på at gennemtvinge en unipolær verden, da den tydeligvis ikke længere havde noget grundlag, og sandsynligvis aldrig har haft det. Nu har vi det første offer, så at sige, i form af formanden for Repræsentanternes Hus, som forsøgte at presse et lovforslag igennem, der blandt andet ville have betydet en løbende penge- og våbenstrøm til Ukraine. Og der er mange mennesker i USA, der siger, at det er penge, som de amerikanske borgere ikke har mere, som står over for en kollapsende infrastruktur, som er i en forfærdelig social og kulturel krise i USA.

Alt dette sker på en meget dramatisk måde. Og inden for det er der heldigvis en voksende indsats for at få en fredelig løsning. Du nævnte oplægget fra disse fire fremtrædende tyskere – jeg tror, vi diskuterede det allerede i sidste uge – men jeg vil gerne gentage det: Det er et oplæg fra forhenværende general Harald Kujat, som tidligere var den øverste militære leder i Tyskland; Horst Teltschik, en topdiplomat under den tyske genforening og mangeårig formand for sikkerhedskonferencen i München; professor Hajo Funke, en historiker fra Berlin; og Peter Brandt, søn af Willy Brandt. Dette [papir] (https://schillerinstitute.com/blog/2023/09/28/ending-the-war-by-a-negotiated-peace/) cirkulerer vidt og bredt. Den internationale fredskoalition, som vi har taget initiativ til, og som vokser og ekspanderer hurtigt, er mobiliseret for at få den udgivet i så mange lande som muligt, og vi fik nogle gennembrud: Papiret blev udgivet og kommenteret i Italien, Frankrig, Schweiz, Mexico og sandsynligvis et par andre. Men der er også andre mennesker, der promoverer denne artikel. Så der er en voksende idé om, at krigen skal afsluttes gennem fredsforhandlinger, og dette papir indeholder et meget konkret forslag til, hvordan det kan gøres.

Det er et vigtigt redskab for de mennesker, der virkelig ønsker at stoppe faren for Tredje Verdenskrig, så vi vil offentliggøre linket til deres papir igen under denne webcast, og jeg beder jer alle om at hjælpe med at sprede det. Hvis du har en blog, en platform eller en trykt publikation, så genoptryk den, få folk til at kommentere på den og gør den kendt. For jeg tror, I har brug for et samlingspunkt, og selvom der har været en del kritik, og vi faktisk fik nogle meget skarpe reaktioner fra folk, der sagde, at det er helt urealistisk, fordi Rusland aldrig vil gå med til det, Rusland stoler ikke længere på Vesten – ja, det er sandt. Men hvad Rusland tænker, bestemmes af, hvad Vesten gør, og hvis vi kan mobilisere en betydelig fredsstyrke i Vesten, er jeg helt sikker på, at Ruslands holdning også vil ændre sig, for jeg tror ikke, at Rusland ønsker en tredje verdenskrig. Men de ønsker ikke at kapitulere over for et Vesten, der er dobbeltmoralsk og ikke ærligt. Men hvis vi mobiliserer en ærlig fredsbevægelse, tror jeg, vi har en chance for at afslutte denne krig med diplomati.

Og jeg synes, at McCarthys afsættelse fra sin stilling i Repræsentanternes Hus på grund af disse spørgsmål bør give alle et enormt boost og en følelse af optimisme, at man kan gøre noget for at vælte en tyrannisk orden. Så vi bør absolut være optimistiske og blive ved med at opbygge fredsbevægelsen: IPC vil blive udvidet, så slut dig til os i denne indsats, og lad os se i øjnene, at verden forandrer sig meget hurtigt, og der er absolut intet, der kan sætte ånden tilbage i flasken! Så derfor er den eneste fornuftige holdning, at vi må få de vestlige lande til at slutte sig til det globale flertal og opbygge et nyt system, et nyt paradigme for internationale relationer. Og hvis de vestlige lande ville give udtryk for det, kunne alt løses, for jeg er helt, helt sikker på, at BRIKS-landene og landene i det Globale Syd ville hilse en positiv holdning fra Vesten mere end velkommen.

SCHLANGER: Vi har et spørgsmål fra vores ven, som gerne vil vide, hvad resultatet blev af drøftelserne i Repræsentanternes Hus og Senatet i sidste uge. Han påpeger, at Biden havde bedt om at få stillet over 20 milliarder dollars i nye penge til rådighed for Ukraine; det blev så reduceret til 6 milliarder dollars, og så blev det taget helt ud af budgettet i det lovforslag, der gik igennem. Men han spørger: “Betyder det, at de ikke vil bruge flere penge? Eller at de stadig vil forsøge at bringe det op igen?”

ZEPP-LAROUCHE: Tja, når man kender de interesser, der er knyttet til det, det militærindustrielle kompleks, så er jeg sikker på, at de vil tage det op igen. Men lige nu er der en objektiv flaskehals, og flaskehalsen er, at ikke alene blev pengene ikke godkendt i denne runde, men lagrene af ammunition i USA og selv i de europæiske lande er ved at være så små, at det bringer de involverede landes nationale forsvarsbehov i fare. Det er meget interessant, for i mellemtiden har Rusland i de halvandet år, krigen har varet, faktisk ikke stået over for sådanne problemer. Men de har opbygget deres krigsøkonomi ret effektivt, og jeg tror, det er på tide, at Vesten indser, at de ville gøre det meget bedre og handle i deres egne borgeres interesse, hvis de ville stoppe dette fokus på militæret og få gang i økonomien! For USA’s økonomi ligger i ruiner, infrastrukturen bryder sammen, der er forfærdelige sociale problemer overalt, og Tyskland er i frit fald som følge af sanktionerne mod Rusland, sabotagen af Nord Stream-rørledningerne, stigningen i energipriserne, som virkelig vil eksplodere i det kommende efterår og vinter; næsten halvdelen af industrien er enten ved at lukke ned, gå konkurs eller sige, at de ikke har råd til at blive i Tyskland længere, og de søger investeringer i udlandet – enten USA eller Kina; og Tyskland står derfor over for en enorm økonomisk og også social krise.

Så det er virkelig på tide at genoverveje, og hvis de regeringer, der fører disse politikker, ikke er i stand til at genoverveje, må de udskiftes: Det står i Uafhængighedserklæringen, og det er faktisk borgernes grundlæggende rettigheder, for hvis regeringer sværger, når de tiltræder, som i det tyske tilfælde, skal alle ministre og kanslere aflægge ed på, at de vil forsvare det tyske folks interesser, at de vil øge fordelene for dem og forhindre dem i at lide skade; og hvis du har regeringer, der krænker det hver dag, hver time, så bør disse regeringer muligvis udskiftes på det tidligst mulige tidspunkt.

SCHLANGER: Helga, for at følge op på dette tema har vi et spørgsmål fra Angela fra Italien, som citerer noget, du har sagt for nylig, og spørger: “Hvad mente du, da du sagde, at nationer i det Globale Syd, i Latinamerika, Asien og Afrika, er ‘trodsigt uoverbeviste om retfærdigheden i den ukrainske sag’?” Og så sagde hun, at hun mener, at afrikanerne er blandt de nationer, der støtter Rusland stærkt. Vil du kommentere på det?

ZEPP-LAROUCHE: Der var virkelig en stor indsats fra amerikanske embedsmænd, EU-embedsmænd, repræsentanter for forskellige europæiske regeringer, de rejste rundt i verden til Latinamerika, Asien og Afrika for at forsøge at lægge maksimalt pres på disse lande, så de skulle fordømme den såkaldte “russiske aggression” og slutte sig til de såkaldte “demokratier”. Det har været en total fiasko. Landene i det Globale Syd, med undtagelse af nogle, der var for svage til at modstå et sådant pres, nægtede grundlæggende at gøre det. De insisterede på, at de ville indtage en alliancefri position, og at de ikke ønskede at blive en brik i denne geopolitiske konfrontation.

Grunden til, at de gør det, er ret indlysende, for det, der sker med hensyn til angreb på Rusland – fra medierne, fra politikerne – og på Kina, er, at disse lande har oplevet noget helt andet. De har oplevet, at det såkaldte Vesten, især USA, men også de europæiske kolonimagter, kun tilbød militærsamarbejde, træning af tropper, sikkerhedsspørgsmål, men ingen økonomisk udvikling. Men så ser de på Rusland og Kina, og de tilbyder økonomisk udvikling, infrastruktur, havne, lufthavne, atomkraftværker, og så siger de, jamen, disse lande hjælper os med at overvinde underudvikling, så måske er de vores venner. Særligt i nogle lande er erindringen om kolonialismen ekstremt nærværende! Også i de afrikanske nationers kamp for uafhængighed – hvem var på deres side? Det var Sovjetunionen.

Så på en måde har den seneste periode været som et vendepunkt, hvor en masse ting, som var dækket af fortællinger og historier og så videre, nu er kommet frem i lyset: At landene i det Globale Syd ikke ønsker at fortsætte det kolonialistiske system, og hvem forbinder de med det? Det er USA, briterne, europæerne.

Så jeg tror virkelig, at vi oplever en enorm forandring, og hvis de europæiske lande og USA ønsker at genvinde tilliden hos landene i det Globale Syd, er de nødt til at ændre sig drastisk. De bør indrømme, at de tog fejl, at de forsøgte at fortsætte det kolonialistiske system med moderne midler, gennem handelsregler, gennem kreditbetingelser, ved at tvinge landene i det Globale Syd til at nøjes med at eksportere deres råmaterialer og ikke tillade dem at engagere sig i oparbejdning og gå op i produktionsværdikæden, så de kunne få gavn af deres egne ressourcer. Det har de gennemskuet: Det er ikke en hemmelighed!

Nu bevæger de sig i retning af at få hjælp fra især Kina, men også Rusland og andre lande, til at forbedre deres produktionskæde, og de har et ønske om at blive mellemindkomstlande på mellemlangt sigt eller endda på kort sigt. Og det synes jeg er en rigtig god ting! Hvis folk i Nord var fornuftige, ville de glæde sig over det. USA førte trods alt den første antikolonialistiske krig mod Det Britiske Imperium i 1776, så de burde være glade for det og huske deres egen antikolonialistiske tradition i stedet for at tage parti for deres tidligere kolonialistiske herre, Det Britiske Imperium!

SCHLANGER: Vi oplever fortsat en vis skepsis over for muligheden for en forhandlingsløsning. Jeg vil ikke gennemgå alle spørgsmålene, men et par af dem vil du måske eller måske ikke kommentere på. Fra J. i chatrummet siger han dybest set: “Hvorfor skulle Rusland forhandle med Vesten efter alle de brudte løfter?”

Så har vi et fra J.S., som spørger: “Hvordan kan antikrigsbevægelsen i noget politisk parti blive hørt, når folk nægter at acceptere den virkelige situation på grund af krigspropaganda?”

Så hvis du har lyst til at kommentere på nogen af dem, kan vi gå videre til andre spørgsmål om BRIKS.

ZEPP-LAROUCHE: Jeg ved, at det er et meget almindeligt synspunkt i Rusland blandt folk, der ser på det ud fra russiske interesser, og de er meget barske. Eksempelvis starter erklæringen fra de fire tyskere med at sige, at den uprovokerede – nej, ikke “uprovokerede” – men Ruslands aggressionskrig mod Ukraine; og mange mennesker har problemer med den formulering. Jeg tror, at den næste sætning i det papir er, at fornuften alligevel må sejre.

Så hæng dig ikke i den første sætning, for hvad tror du, hr. Kujat var formand for NATO’s militærkomité; han var den højeste militære person i det tyske Bundeswehr. Horst Teltschik er fra en konservativ tradition i Kristendemokraterne. Jeg mener, man kan ikke forvente, at folk ikke siger noget, som de føler skal appellere til, hvad flertallet af befolkningen mener. Men det er kun én sætning, og hele resten er dybest set meget konstruktivt og rettet mod at vinde folk fra deres egne politiske fraktioner i Tyskland.

Nu er jeg sikker på, at jeg ikke har talt med de fire forfattere om deres motiver for at skrive det, som de gjorde, men jeg er ret sikker på, at de ønsker at stoppe krigen, og de ved udmærket godt, at optrapningen kommer fra NATO! Jeg mener, det er jo indlysende, så ingen kan misforstå det.

Så hvad gør man? Russerne er fast besluttet på at vinde på slagmarken, men NATO, i hvert fald indtil nu, folk som Stoltenberg og Baerbock og disse folk, de sagde, at vi er nødt til at “ruinere Rusland”, Rusland skal gøres fuldstændig ude af stand til at fortsætte denne politik; og Ukraine skal vinde. Så hvis du har to sider, der begge siger, at de er nødt til at vinde, så er du på vej mod Tredje Verdenskrig.

Men hvis Kujat-Teltschik-Funke-Brandt-forslaget får så meget momentum, at det påvirker denne ekstremt flydende strategiske situation, og at der kan arrangeres nogle forhandlinger. For du ved, der er Lula, der er de afrikanske stater, der er Vatikanet, der er Erdogan, der er det kinesiske forslag: Det er en masse mennesker, der er i bevægelse. Og hvis alle disse kræfter kan bringes sammen, og der rent faktisk kan forhandles, så tror jeg, at målet er at overbevise krigsfraktionen i Vesten, at svække dem og at få de mennesker frem i forgrunden, som ønsker at stoppe krigen. Og så vil russerne se helt anderledes på det.

Jeg mener, se: Jeg ved, at hvis Rusland så noget i Vesten, der var værd at genvinde tilliden til, så er jeg helt sikker på, at de ville gå tilbage til den slags forhandlinger, der var på bordet i marts 2022, hvor Zelenskyj havde indvilliget i det; Erdogan havde mæglet; der var faktisk en idé om at have et neutralt Ukraine. Så kom Boris Johnson til Kiev, og alt blev aflyst. Minsk-processen: Der var bestræbelser, som kunne have ført til en fredelig løsning.

Så jeg er overbevist om, at hvis dette vinder momentum, vil den russiske holdning ændre sig. Men den russiske holdning vil {kun} ændre sig, hvis der er en meget troværdig styrke i Europa og USA – eller i det mindste i Europa, for uden Europa kan USA virkelig ikke gennemføre dette – til at stoppe det. Og jeg synes virkelig, at folk skal opgive tanken om, at man alligevel ikke kan gøre noget, for hvis Tyskland f.eks. bevægede sig kraftigt i retning af disse fire menneskers forslag, ville krigen stoppe, fordi hele Europa ville følge efter. Se på, hvad der sker: Den nye valgvinder i Slovakiet, Robert Fico, som har været premierminister to gange før, han er helt klart fortaler for at stoppe våbensalget til Ukraine; han er for fredsforhandlinger; og han har en god chance for at danne den næste regering. Ungarn, det samme. Og i Frankrig er stemningen meget eksplosiv, og det kan gå begge veje. I Italien er der en enorm kamp. Så nøglen er i virkeligheden Tyskland, og jeg synes, at folk virkelig skal have en fornemmelse af, at det kan lade sig gøre, og at afsættelsen af McCarthy bør være et eksempel på, hvad man gør med politikere, der er krigshøge.

SCHLANGER: Jeg synes, det er meget tydeligt ud fra det, du lige har sagt, Helga, at vores seere nu har et ansvar i forhold til at droppe deres spørgsmål og blive mere aktivt involveret i organiseringen. Det er relateret til et par andre spørgsmål, der er kommet ind om, hvad der sker med BRIKS. Det ser ud til, at BRIKS bliver stærkere, som du nævnte tidligere.

Vi har et spørgsmål fra Algeriet om det nye finansielle system. Han skriver: “Det kan ikke gå hurtigt nok for mig. Hvad er fremskridtene med at erstatte den unipolære orden siden BRIKS-topmødet?”

ZEPP-LAROUCHE: Det har også ikke-lineære effekter. Den nye udviklingsbank er nu begyndt at udstede obligationer i nationale valutaer. Det er meget vigtigt, for det er den slags kreditskabelse, der er brug for. Ideen om en BRIKS-valuta er lidt mere vanskelig. Men en vigtig udvikling, som finder sted i Rusland lige nu, er, at chefen for centralbanken, Elvira Nabiullina, stadig er et levn fra Boris Jeltsin-traditionen. Hun er, vil jeg sige, en neoliberal finansiel monetarist, og hun har forhindret mange af de ændringer, som for eksempel den [russiske økonom Sergei Glazyev] (https://www.royalcollins.com/leaping-into-the-future-china-and-russia-in-the-new-world-tech-economic-paradigm/) havde foreslået, og som faktisk skrev en bog om, hvorfor Kina skulle være modellen for Rusland.

Nu følte Nabiullina sig nødsaget til at angribe det kinesiske finanssystem ved at komme med den ret absurde udtalelse, at Kina havde forsøgt at liberalisere økonomien i årtier og ikke havde gjort det. Det er bare ikke sandt: Kina har gjort præcis det modsatte ved at bremse investeringer i spekulative områder og forbyde kinesere at rejse til udlandet og investere i spekulative sektorer. Så hun tager faktuelt fejl, for at sige det mildt. Men det har nu skabt en meget interessant debat i Rusland, hvor hun bliver kritiseret, og den kinesiske model bliver diskuteret bredt.

Det ville naturligvis kræve, at der blev truffet nogle foranstaltninger i kølvandet på arven fra Jeltsin, men hvis Rusland meget tydeligt adopterede den kinesiske model, ville det gavne Rusland enormt, og der er ingen grund til, at Rusland med sit utrolige videnskabelige potentiale ikke kunne kopiere den kinesiske model på en meget kraftfuld måde.

Så det er de forandringer, der finder sted. Og det faktum, at de-dollariseringen var en faktor i udviklingen, det, der lige er sket i den amerikanske kongres, giver dig bare en forsmag på, at budskabet vil komme stærkere selv til de mest hard-core mennesker i Vesten, der ønsker at holde fast i den gamle orden, at de bliver nødt til at ændre sig.

Så jeg kan kun være enig: Det skal ske hurtigt, men jeg er helt sikker på, at det vil ske.

SCHLANGER: Og Helga, jeg har et sidste spørgsmål til dig, som jeg er sikker på, at du med glæde vil besvare. Det er fra en af vores seere, som så [Manhattan Project](https://laroucheorganization.com/article/2023/09/30/weve-returned-china-youth-delegation-discussion] programmet sidste lørdag, som var en diskussion med unge mennesker, der repræsenterede Schiller Instituttet i en delegation, der besøgte Kina, og som havde en masse at berette om det. Og seeren spørger: “Hvor vigtigt er denne form for person-til-person-diplomati for at vende det fjendtlige syn hos de propagandister, der ønsker en krig mod Kina?”

ZEPP-LAROUCHE: Jeg tror, det er supervigtigt, for den entusiasme, hvormed de 15 delegerede kom tilbage, den er smitsom! Og jeg talte med nogle af de mennesker, der var med i den delegation. De bekræftede bare alt det, {alle}, der tager til Kina, kommer tilbage med: Forretningsmænd, der investerer der, turister, folk, der gifter sig ind i en kinesisk familie, de rapporterer alle det samme. Det, disse 15 unge mennesker oplevede, er helt ægte. Og til de kritikere og kynikere i Vesten, som siger, at “det hele er kinesisk propaganda”, så tænk jer om et øjeblik: Man kan ikke få 1,4 milliarder mennesker til at lave et show!

Det, de har set med hensyn til folks optimisme, engagement og ønske om at få tingene til at fungere, det kommer til udtryk i ethvert møde, man har i Kina, så det er ikke noget, man kan finde på – det er virkeligt. Og jeg holdt en tale i 2001 i Reston, Virginia, som havde titlen [“Why Americans Should Go There: Eurasian Land-Bridge Determines Your Future”] (https://larouchepub.com/eiw/public/2001/eirv28n35-20010914/eirv28n35-20010914_030-why_americans_should_go_there_eu-hzl.pdf). Og det var en rapport om den gamle Silkevej og den moderne Nye Silkevej, og hvorfor folk faktisk burde rejse dertil og få en fornemmelse af den utrolige dybde i den kultur, de vil finde.

Så jeg mener, at den mellemfolkelige diskussion er ekstremt vigtig, for hvis jeg ikke var overbevist om, at folk i alle lande grundlæggende er gode, ville jeg have opgivet politik for længst. Jeg tror, det er de oligarkiske strukturer, der har overtaget nationerne, og det er grunden til, at den politiske situation er blevet så forfærdelig i de seneste årtier. Men flertallet af mennesker, den almindelige landmand, den almindelige håndværker, den almindelige læge, sygeplejerske, bygningsarbejder, ingeniør, de ønsker alle at få tingene til at fungere! Og i Kina er arbejdsmoralen meget, meget bedre end i Vesten. Jeg bliver ved med at sige, at kineserne lige nu har alle de dyder, som tyskerne havde, men som vi desværre har mistet. Men det kan komme tilbage.

Jeg kan kun opmuntre dig: Spar nogle penge op, køb en billet og tilbring din næste ferie i Kina. Og så næste år i Indien og i Afrika – lær verden at kende. Det er noget af det mest givende, du kan gøre, fordi det udvider din horisont, det gør det klart, at der er hele universer at opdage, når du finder ud af om gamle kulturer i en anden del af verden. Så jeg er meget glad for det, og jeg kan kun anbefale dig at gøre det samme.

SCHLANGER: Og diskussionen fra Manhattan-projektet, der er et link til videoen på [The LaRouche Organization website] (https://laroucheorganization.com/node/986), så du selv kan få en fornemmelse af begejstringen hos de unge mennesker, der tog derhen.

Helga, endnu en gang tak, fordi du kom. Jeg tror også, vi vil have et link nederst på siden, som du nævnte, til [tyskernes fredsforslag] (https://schillerinstitute.com/blog/2023/09/28/ending-the-war-by-a-negotiated-peace/). På en måde er den debat, der foregår, værdifuld, for det, der kommer op, er, om folk vil have en løsning eller en undskyldning. Og vi er forbi det punkt, hvor undskyldninger er acceptable. Så, Helga, har du nogle afsluttende kommentarer?

ZEPP-LAROUCHE: Ja: Vi forsøger at opbygge denne internationale fredskoalition, så den bliver så magtfuld, at dens stemme ikke kan forbigås. Så hvis du er fredsaktivist, eller du burde være fredsaktivist, så kontakt os, gør andre mennesker opmærksomme på IPC’s aktiviteter, for vi ønsker at åbne op for den. Vi har en stor begivenhed om cirka 10 dage, så du bør absolut blive aktiv sammen med os. Dette er ikke et øjeblik i historien, hvor man bare skal tænke sig om: Det er et øjeblik, hvor det er dig og mange andre individer, der kan gøre forskellen.

SCHLANGER: OK, med det, Helga, tak fordi du var med os, og vi ses igen i næste uge.

ZEPP-LAROUCHE: Ja, på gensyn i næste uge.

Ikke korrekturlæst

28. september 2023 (EIRNS) – Ugentlig dialog-webcast med Helga Zepp-LaRouche

Onsdag den 27. september 2023

HARLEY SCHLANGER: Hej og velkommen til vores ugentlige dialog med Helga Zepp-LaRouche, grundlægger af og formand for Schiller Instituttet. Det er onsdag den 27. september 2023. Jeg hedder Harley Schlanger, og er jeres vært. Hvis du har spørgsmål eller kommentarer, kan du sende dem til questions@schillerinstitute.org.

Helga, der har været en voksende international erkendelse af, at Ukraines NATO-støttede modoffensiv ikke er gået som planlagt. Og efterhånden som tabene stiger, har der været opfordringer til en fredelig løsning gennem diplomati – endnu flere opfordringer til det – som for eksempel opfordret af [fire fremtrædende tyskere] (https://zeitgeschehen-im-fokus.ch/en/newspaper-ausgabe-en/article-translated-in-english.html#article_1565) i en fredsplan, der blev offentliggjort den 28. august. Men der er også opfordringer i den anden retning, til en optrapning. Londons tidsskrift {The Economist} opfordrede til en “nytænkning” og sagde, at Vesten er nødt til at planlægge en ” langvarig kamp.” Og så sent som i går havde den britiske royale tænketank Chatham House en podcast, hvor de skældte Vesten ud for utilstrækkelig støtte og opfordrede til en “fordobling af indsatsen.”

Nogle, som Gilbert Doctorow, beskriver dette som NATO’s “Plan B”, dvs. en optrapning, som bl.a. omfatter den russiske Sortehavsflåde på Krim, som blev ramt to gange i weekenden af missiler fra vest. Hvad er dine tanker om den retning, dette bevæger sig i? Er Washington og NATO indstillet på at bevæge sig i retning af en plan B?

HELGA ZEPP-LAROUCHE: Tja, det er meget svært at være 100% sikker på, men desværre peger alle tegn i retning af, at det kan blive tilfældet. For jeg kan kun fremhæve det forslag, du nævnte, fra disse fire tyskere – Horst Teltschik, tidligere leder af Sikkerhedskonferencen i München og topdiplomat på tidspunktet for den tyske genforening; general Harald Kujat (pensioneret), tidligere højeste militærperson i Tyskland og formand for NATO’s Militærkomité; Peter Brandt, søn af Willy Brandt; og professor Hajo Funke. Forslaget gjorde dette valg meget klart. Det blev offentliggjort allerede i slutningen af august, og det siger, at NATO meget snart vil stå over for en beslutning om enten at anerkende det faktum, at den militære operation i Ukraine er slået fejl og Ukraines modoffensiv ligeledes, og det efterlader kun to muligheder: Den ene er øjeblikkelige forhandlinger om en diplomatisk løsning, og den anden er en eskalering, som hurtigt kan bringe verden på randen af en atomkatastrofe. Og så er det et meget detaljeret, meget passende forslag til, hvordan sådanne fredsforhandlinger faktisk kunne finde sted.

Jeg tror faktisk, at det er valget, og den artikel, du nævnte af [Gilbert Doctorow] (https://gilbertdoctorow.com/2023/09/23/latest-news-on-the-war-these-past-two-days-we-have-advanced-considerably-to-a-full-blown-russia-nato-war/), som er overbevist om, at en sådan plan B allerede er i funktion, nemlig at den generelle sladder eller linje om, at “OK, Ukraine har tabt, lad os gå videre til den næste konfrontation med Kina om Taiwan,” som tilsyneladende er diskussionen i Washington og andre steder, at det dog ikke er det, der sker, men at vi faktisk ser en optrapning, hvor NATO positionerer sig til i stigende grad at gøre Sortehavet til et område for direkte konfrontation med Rusland. Og den beslutning, der rapporteres om Biden-administrationen, at de vil aflevere det såkaldte ATACMS-missil, som har en rækkevidde på 300 km, og derefter vil den tyske regering træffe beslutning om at sende Taurus-krydsermissiler, som har en rækkevidde på 500 km, og som derfor begge kan nå meget langt ind på russisk territorium, Krim eller andre områder bag frontlinjerne.

Det er der, vi ser ud til at være. Der var disse angreb på Sevastopol. Og indtil nu ser det ud til, at Scholz stadig tøver med at give det absolutte tilsagn, men som tingene er gået i det sidste halvandet år, er jeg slet ikke sikker på, at han holder sig tilbage og undlader at give tilladelse til udstationering af disse Taurus-krydsermissiler. Og det er en kendsgerning, at disse krydsermissiler ville blive opstillet, ikke et ad gangen, men det ville sandsynligvis være en hel gruppe af dem, hvilket ville betyde, at forsyningslinjen for den kontinuerlige levering af disse Taurus-missiler, som faktisk bliver produceret i Bayern, ville være nødvendig, og det ville helt klart gøre Tyskland til en krigspart i konflikten. Og hvis tingene optrappes til det punkt, kan vi meget hurtigt få en direkte militær konfrontation mellem NATO og Rusland, der involverer Tyskland som afsenderland for disse missiler.

Så jeg tror, at folk hellere må vågne op! Det her går efter min mening helt galt. Jeg tror ikke, at befolkningen er tilstrækkeligt mobiliseret og bevidst om, hvor farligt tæt vi er på en katastrofe. Det skyldes naturligvis massive propagandakampagner og misinformation i mainstreammedierne. Men jeg tror, vi er på vej, og det er absolut nødvendigt, at folk virkelig gør opmærksom på deres ønske om at blive hørt, at vi absolut har brug for en øjeblikkelig våbenhvile – som Kujat-Teltschik-Funke-Brandts forslag foreslår – og at alle må samles om det forslag, som efter min mening er det mest præcise og mest gennemførlige forslag, der ligger på bordet.

SCHLANGER: Og folk kan finde det forslag på Schiller Instituttets hjemmeside, hvor vi har en [pressemeddelelse] (https://schillerinstitute.com/blog/2023/09/26/schiller-institute-press-release-nato-escalates-for-world-war-military-and-foreign-affairs-experts-release-proposal-ending-the-war-with-a-negotiated-peace/) om forslaget om “At afslutte krigen med en forhandlet fred.”

I betragtning af den anspændte situation, der har udviklet sig, især efter angrebene sidste weekend på den russiske Sortehavsflåde, handler de fleste af de spørgsmål, vi har, naturligvis om krigen i Ukraine. Så lad mig starte med et fra en fast seer, Menashe, som skriver om Doctorow-artiklen om Plan B. Han har flere spørgsmål, men det, jeg tror, afspejler en række andre spørgsmål, vi har fået, er: “Hvordan kan den brede offentlighed skelne mellem pålidelige og upålidelige informationskilder?” Dette blev også sendt til mig af en person, der spurgte: “Kan vi tro på det, Seymour Hersh skriver?” Og selvfølgelig ser Seymour Hersh ud til at afspejle det samme synspunkt, som vi har set hos Doctorow. Kan du besvare de to spørgsmål?

ZEPP-LAROUCHE: Det er klart, at i en førkrigs-situation, som til dels allerede er en egentlig krig, men som kan blive en førkrig til en større krigssituation, er desinformationen, den sorte propaganda, den grå propaganda, naturligvis enorm, og derfor er det naturligvis meget vanskeligt. Jeg tror, at man først og fremmest skal gå efter kildens omdømme; man skal se, om man kan verificere det ved at tjekke det og se, om der er andre kilder, der bekræfter det samme, så det er en meget vanskelig ting. Men siden du nævner [Seymour Hershs nye artikel] (https://seymourhersh.substack.com/p/a-year-of-lying-about-nord-stream), vil jeg sige, brug din egen dømmekraft. For det første, bare til publikum – Seymour Hersh skrev en artikel på etårsdagen for Nord Stream-bombningen. Og han havde skrevet en [artikel den 8. februar] (https://seymourhersh.substack.com/p/how-america-took-out-the-nord-stream), som havde forårsaget en fuldstændig sensation, fordi han havde givet Biden personligt skylden for Nord Stream-sabotagen. Og den artikel var ekstremt præcis med hensyn til detaljer, sandsynlighed og også fakta. Så der var naturligvis en hel indsats for at imødegå det med det absurde om en ukrainsk yacht {Andromeda}, som var en sejlbåd, der ifølge alle militære eksperter var fuldstændig ude af stand til at iværksætte sådan en meget vanskelig sabotage på 80 meter dybt vand. En sejlbåd har simpelthen ikke den slags trykkammer, der gør det muligt for folk at dykke så dybt, og en hel masse andre usandsynlige omstændigheder.

Nu har Hersh skrevet en ny artikel, som indeholder nye elementer, og jeg må sige, at de er virkelig hårrejsende. For han fremfører to argumenter: Det ene er, at han har kilder i efterretningstjenesten i USA, som har fortalt ham, at det er så godt som sikkert, at kansler Scholz fik at vide af Biden på pressekonferencen i Washington den 7. februar 2022, eller før det, at de ville gå videre med afviklingen af Nord Stream 2. Det er en anklage, men jeg synes, den er så alvorlig, i forhold til hvad den indebærer; hvis det er sandt, så ville Scholz fuldstændig have brudt sin embedsed for at forhindre skade på det tyske folk. Jeg kan ikke sige – dette svarer til at samarbejde med et terrorangreb, som ruinerer den tyske økonomi i en grad, som kun udfolder sig i denne periode, hvor Tyskland bliver halveret med hensyn til industri. Som jeg sagde, er det bare en anklage, men den er så alvorlig, at jeg synes, den fortjener en uafhængig undersøgelse. Det er det, Kina kræver, og det er det, Rusland kræver. Mange lande i det Globale Syd insisterer på det – og det er endnu ikke sket.

Så det andet store nye punkt i Hershs udtalelse er beskyldningen om, at [truslen, som Biden leverede] (https://youtu.be/OS4O8rGRLf8?t=82) på pressekonferencen den 7. februar 2022, da han sagde, at hvis russerne blandede sig militært i Ukraine (det var to uger, før de faktisk gjorde det), så ville de ødelægge Nord Stream-rørledningen. Nu har Hersh igen kilder i efterretningstjenesten i USA, der siger, at beslutningen om faktisk at gennemføre sabotagen ikke havde noget at gøre med bestræbelserne på at forhindre krigen, fordi krigen startede omkring to uger senere, den 24. februar, og så blev beslutningen ikke taget, men mandskabet, der havde ansvaret for at levere denne sabotage, fik at vide, at de skulle vente og udføre denne sabotage på anmodning. Og det var styret af Biden-administrationens forsøg på at bedømme, hvad der ville være konsekvenserne af en sådan operation, og så besluttede de endelig at gøre det den 26. september, efter at alt allerede var på plads på forhånd, for at sikre, at Tyskland ikke havde nogen mulighed for, under pres fra den økonomiske sanktion og de stigende energipriser, at Tyskland ikke ville have nogen mulighed for at gå tilbage til de billige gasleverancer fra Rusland, hvilket ville indebære faren for, at Tyskland ville falde under Ruslands kontrol, og at USA efterfølgende ville miste deres dominerende position i Europa.

Igen, det er en anklage. Men tænk over det: Hvis det var sandt, at det skulle være en krigsafskrækkelse, og han citerer også Victoria Nuland, der siger, at de havde gentagne strenge og håndfaste diskussioner med tyskerne for at fortælle dem, at de ikke skulle gå videre med Nord Stream – hvis det er sandt, at de afventede denne beslutning i flere måneder, og så besluttede, når det var klart, og jeg husker tydeligt, at det var på et tidspunkt, hvor demonstrationerne i Østtyskland og andre steder tog fat på kravet om at åbne Nord Stream 1 og 2, fordi gaspriserne var blevet så utroligt dyre. Og hvis det så var svaret på at sikre, at sådanne krav ville forsvinde fra disse demonstrationer, så finder jeg det helt utroligt. Og i betragtning af, at Hersh i sin artikel også går meget i detaljer med de nøjagtige afsløringer, han har gjort i sin karriere, og som er blevet offentliggjort i {New York Times}, {Washington Post} og andre såkaldte mainstream-medier, mener jeg, at det kræver en undersøgelse.

Det kinesiske argument synes jeg også er meget værdifuldt, for de siger, at hvis en så enorm hændelse som et terrorangreb på infrastruktur slipper af sted med det, så er ingen infrastruktur i verden sikker. Så der er en fælles, international interesse i at komme til bunds i det her (der er ingen vittighed involveret), men det er virkelig en meget alvorlig sag, og jeg finder det virkelig helt utroligt, at den tyske regering muligvis kunne have gjort det, og at det tyske parlament er for fejt til selv at undersøge det; og at de tyske kriminelle myndigheder, statsadvokatens kontor, at de ville stille sig til rådighed for at komme med en dækhistorie.

Da dette svarer til 9/11 for Tyskland, og det er den slags udviklinger, der afgør, hvilken vej et land går, er dette ikke en let sag. Det berører Tysklands grundlæggende interesse som nation i spørgsmålet om suverænitet, i spørgsmålet om eksistens som industristat, så jeg kan kun sige, at vi virkelig bør kræve en upartisk, objektiv undersøgelse af alle, der har nogen grund til det; og det er praktisk talt alle.

SCHLANGER: Vi har et spørgsmål fra Dennis i Rusland, som jeg tror er delvist relateret til hele presset for forhandlinger. Han skriver, at ideen om et kompromis ville omfatte indrømmelser fra Rusland, men Rusland vil ikke give Krim eller Donbass tilbage, og de er bekymrede over, at der ikke har været nogen international anerkendelse af, hvorfor den særlige militære operation blev iværksat. Så han sagde: “I stedet for at lade Vesten redde ansigt, hvad får dig så til at tro, at et sådant kompromis kan ske?”

ZEPP-LAROUCHE: Jeg tror, den eneste grund til, at jeg siger det, er, at der ikke er nogen tredje mulighed: Enten optrapper man krigen, og det er det, vi er midt i, eller også forhandler man. Det ligger i diplomatiets og forhandlingernes natur, at man er nødt til at finde et kompromis. Den såkaldte forhistorie til den særlige militære operation – ideen om, at historien startede den 24. februar, er det kun en komplet idiot, der holder fast i, og der er nogle i mainstream-medierne, der arbejder som journalister, det er helt sikkert.

Men det er en etableret kendsgerning, at hele historien efter Sovjetunionens sammenbrud skal tages i betragtning! Det faktum, at Rusland gav Ukraine suverænitet i 1991, var baseret på det faktum, at Ukraine ville forblive et neutralt land: Det er en kendsgerning, som er fuldstændig negligeret. Det er ikke kun løfterne til Gorbatjov om, at NATO ikke ville flytte sig “en tomme øst” for den tyske grænse. Det er blevet afvist. Men der er også samtidige vidner, som siger det modsatte. Men jeg tror, at Ruslands beslutning i 1991 om at tillade Ukraine at blive en suveræn stat var forbundet med ideen om neutralitet! Og det er også blandt de kontrollerbare kendsgerninger.

Så jeg mener, at der skal være en gennemgang af hele historien, og den skal være objektiv. Derefter mener jeg, at Minsk 2-formlen i det mindste er et referencepunkt, som man bør gå tilbage til, for i sidste ende skal løsningen være en, der tager sig af alles interesser, og det inkluderer eftertrykkeligt befolkningen i Rusland, befolkningen i Ukraine, befolkningen i Donbass, befolkningen på Krim; og jeg mener, at folkeafstemninger hen ad vejen helt sikkert skal være en del af det.

Men jeg tror, at det vigtigste er, at hvis man indser, at vi virkelig er på randen – at dette er ved at komme ud af kontrol, hvilket truer med at blive enden på menneskeheden: en våbenhvile, betingelsesløse forhandlinger, og så erkendelsen på begge sider af, at alternativet er, at der ikke vil være nogen tilbage til at dømme, hvem der var skyldige, og hvem der ikke var skyldige, burde være en motivation til at gå ind i diplomatiet.

Nogle mennesker mener måske, at en militær løsning er den eneste vej. Jeg tror, at sådanne mennesker findes på begge sider. Men det har den bagside, at det ikke virker! Denne gang ville resultatet ikke være noget for nogen, fordi ingen ville være i live.

Så den eneste måde, jeg tror, vi kan komme derhen, er, at der skal være et offentligt krav. Tyskland går desværre i søvne ind i deres egen ødelæggelse. Folk i USA er alt for ligeglade: De forstår ikke, hvad der foregår, ikke i tilstrækkelig grad, og derfor tror jeg, at den eneste mulige stemme, der kan blive hørt, er landene i det Globale Syd, for hvis det kommer til en atomkrig, vil de være lige så døde som alle andre. Og de er den store, nye faktor: De repræsenterer det absolut store flertal af den menneskelige art, og jeg tror, vi er nødt til at få en debat og et pres, der ikke kommer fra USA til det Globale Syd, men den anden vej rundt.

SCHLANGER: Apropos historiesyn, den anden store historie – jeg har modtaget mange e-mails fra canadiske støtter om den begivenhed, der fandt sted i det canadiske parlament, hvor der foran præsident Zelenskyy og premierminister Trudeau blev givet en stående ovation, faktisk to stående ovationer, til en person, der beskrives som en canadisk og ukrainsk krigshelt; som viste sig at være en veteran fra Ukraines 14. division af det galiciske Waffen SS: Det vil sige en nazistisk enhed af ukrainske frivillige, der deltog i folkedrab mod især folk fra Polen.

Nogle skrev, at de var forlegne over, at dette kunne ske i Canada. Andre sagde, at det viste en grad af uvidenhed, at man ikke ved, at en person, der præsenteres som en “ukrainer, der kæmpede mod Rusland i Anden Verdenskrig” – ja, hvem kæmpede mod Rusland i Anden Verdenskrig? Det var nazisterne! Og så kom Trudeau i dag ud og gav en slags undskyldning, ikke rigtig, men han advarede canadierne om at være på udkig efter (citat) “russisk desinformation.”

Helga, hvad er dine tanker om denne affære?

ZEPP-LAROUCHE: Jeg synes, det er meget afslørende, og på en måde er det godt, for det viser meget tydeligt, at dæmoniseringen af Rusland og russofobien, som er blevet til et utroligt had mod alt russisk, blænder mange mennesker i en sådan grad, at bare fordi nogen er anti-russisk, bliver han betragtet som en helt! Nu viser det sig i dette tilfælde, at det var et verificerbart SS-medlem, som den polske regering beskylder for at have været involveret i massive drab på polakker. Det faktum, at disse ting kunne gå igennem – der var også spørgsmål til den tyske regering fra en parlamentariker fra Venstre om lignende ting i Ukraine, og den tyske regerings holdning var: “Vi har intet kendskab til … vi tager ikke disse argumenter om, at der er antisemitisme eller racisme …” så de benægter det fuldstændigt!

Hvis Canada ser igennem fingre med det, hvis den tyske regering ser igennem fingre med det, og hvis den amerikanske regering ser igennem fingre med det, og hvis den britiske gør det, så opstår spørgsmålet: Hvad er det i disse vestlige regeringers struktur og opbygning, der gør det så nemt og bekvemt for dem at ignorere disse fakta? Svaret er ikke så behageligt for disse vestlige regeringer, for måske er der en sammenhæng mellem deres mål og det, som disse nazistiske elementer repræsenterer.

Jeg tror, vi ser på faren for fascisme i Vesten, og jeg tror, at enhver, der ikke falder for propagandaen, vil se det meget tydeligt: At hvis vi ikke ændrer os hurtigt, er vi i absolut fare for ikke bare at gentage fejlen fra Første Verdenskrig ved at gå i søvne ind i en katastrofe, men også rædslerne fra Anden Verdenskrig og en ny fascisme. Det vil ikke være den fascisme, som var i Tyskland for 80 år siden, men hvis man ser på, hvad Vesten gør under påskud af “demokrati” og “menneskerettigheder”, hvis man laver en ærlig redegørelse for, hvad det er for en politik, så vil spørgsmålet om den canadiske hændelse måske starte en revision af Vestens politik – og det ville være det bedst mulige resultat.

SCHLANGER: Helga, her er et spørgsmål fra en, der beskriver sig selv som en “bekymret patriot”. Hun spørger: “Hvordan kan det at synge klassiske stykker i et kor forhindre vanvittige krigshøge i at føre krig?”

ZEPP-LAROUCHE: Det tror jeg ikke, det vil, for disse krigshøge er krigshøge, og de har truffet deres beslutning om at være, hvad de er. Men formålet med klassisk musik er at opløfte den generelle befolkning. Når vi lige nu befinder os i en situation, hvor Vesten som en enhed, det vil sige USA og Europa i særdeleshed, har den største kulturelle krise, jeg kan komme i tanke om. Det er et dyk ned i dekadence, som får slutningen på Romerriget til at blegne ved sammenligning. Hvis man ser på, hvad der er tilladt under demokratiets og frihedens flag og hvad ved jeg, volden – jeg tror, der har været 500 masseskyderier i USA indtil videre i år, et utroligt højt antal dødsfald som følge af disse skyderier. Hvis man ser på selvmordsraten, stofmisbruget, narkobandenes vold i byerne, infrastrukturens forfald, det barbari, der kommer til udtryk i den måde, migranter bliver behandlet på, både i USA og i Europa omkring Middelhavet: Dette er Vestens undergang! Lad være med at narre dig selv.

Min afdøde mand, Lyndon LaRouche, plejede altid at sige, at et samfund, som ikke længere er i stand til at tænke klassisk, ikke vil overleve. For med klassisk musik appellerer man til det i menneskets indre sjæl, som er menneskeligt, som er smukt, som er kreativt, som er opløftende, som er ophøjet, som har alle menneskehedens ideer. Og derfor tror jeg, at den eneste måde, hvorpå vi kan gøre os håb om at komme tilbage på et spor af fred og anstændighed i verdensordenen, er, at vi genopliver de klassiske traditioner i den vestlige kultur: Klassisk musik er den absolutte nøgle, fordi det er det internationale sprog, som forstås af alle. Jeg mener, at denne opløftelse af den menneskelige ånd er den absolut uundgåelige forudsætning for, at vi kan komme ud af dette.

Så det er ikke krigshøgene, det er resten af befolkningen, der skal opløftes.

SCHLANGER: Med det har jeg et sidste spørgsmål til dig, som du kan bruge som en opsummering. Det er fra A.J.: “Kan du se enden på denne globale konflikt? Hvad kan almindelige mennesker gøre for at skabe fred? Jeg har delt sandheden, men det er svært at sige, om jeg får venner eller mister venner.”

ZEPP-LAROUCHE: Dem, du mister under disse omstændigheder, er det bedre ikke at have. Og du vil få nye.

På trods af den ekstreme fare, som vi ikke et sekund må glemme eller bagatellisere, mener jeg, at der er håb! For eksempel har den kinesiske regering netop i går offentliggjort en hvidbog om deres opfattelse af et [“A Global Community of Shared Future: China’s Proposals and Actions.”(https://www.fmprc.gov.cn/mfa_eng/zxxx_662805/202309/t20230926_11150122.html) Dette er et begreb, som er blevet brugt af Xi Jinping, jeg tror tilbage til 2013, og det er blevet uddybet i forskellige taler og så videre, og nu har de produceret et næsten 40-siders papir, som jeg endnu ikke har læst helt, men fra det, jeg har læst, kan jeg sige, at det virkelig er meget, meget håbefuldt. For det fastslår med al tydelighed, at ideen om det nye system, der består af organisationer som Shanghai Cooperation Organization, Belt and Road Initiative, det nye økonomiske system, er åbent for alle – eftertrykkeligt. Det er ikke meningen, at det skal erstatte Vesten eller konkurrere med Vesten, men det er en invitation til alle lande om at arbejde sammen for en fælles fremtid for menneskeheden.

Jeg tror, at det er meget vigtigt, at det kommer så stærkt fra kineserne på dette tidspunkt med alvorlig fare, fordi det gør geopolitik til en åbenlys løgn. For geopolitik er baseret på idéen om, at man altid er nødt til at forsvare sine interesser mod andres interesser, og det er en bestialsk tilstand! Allerede for flere år siden gjorde jeg det til mit nytårsforsæt at opfordre til den absolutte overvindelse af geopolitik som et stort onde.

Nej, det, vi er nødt til at gøre, er at gå over til et nyt paradigme, hvor internationale relationer vil være mellem ligeværdige, suveræne stater, hvor hver stat respekterer den andens suverænitet, ikke blander sig i det andet lands indre anliggender; respekterer deres forskellige veje – forskellige kulturer har forskellige ideer om, hvordan de vil organisere deres stat, og det skal de have lov til.

Ideen om at indføre demokrati med kanoner og hangarskibe har tydeligvis ikke virket! Se på Irak, Afghanistan, Syrien, Libyen. Tragedien i Libyen, som nu lider under denne såkaldte “naturkatastrofe”, som ikke var en naturkatastrofe, for hvis NATO ikke havde bombet de dæmninger, som blev bragt i god stand af Gaddafi, og som skulle genoprettes og repareres, hvilket arbejde helt var stoppet siden drabet på Gaddafi i 2011, naturligvis. Jeg kunne blive ved i meget lang tid. Ideen om interventionskrige virkede ikke!

Vi er nødt til at gå over til et system, hvor vi respekterer alles suverænitet. Og ideen om ét lands dominans, den er forbi! Det har været det store emne på FN’s generalforsamling, hvor mange ledere fra lande, der ikke er så stærke, alligevel sagde, at ideen om, at et land kan skubbe andre rundt, er forbi, og vi kræver et nyt system med ligeværdige relationer, med internationale relationer baseret på FN’s charter, baseret på de fem principper for fredelig sameksistens. Og jeg har mine egne ideer: Jeg har skrevet [Ti principper for en ny international sikkerheds- og udviklingsarkitektur] (https://schillerinstitute.com/blog/2022/11/30/ten-principles-of-a-new-international-security-and-development-architecture/), som jeg virkelig opfordrer alle til at læse og distribuere og tale om, fordi vi befinder os ved et forgreningspunkt i menneskets historie, hvor vi enten kan tage springet, eller også vil vi ikke gøre det. Så jeg vil gøre det: Vær glade og arbejd sammen med os.

SCHLANGER: Helga, jeg ved, at jeg taler på vegne af mange af vores seere, når jeg takker dig for at være med os igen. Faktisk er der en e-mail fra en af dem, som siger til Helga: “Tak for din optimisme. At høre dig hver uge løfter mig op fra gulvet og inspirerer mig til igen at prøve at tale med mine tossegode venner.” Så med det, Helga, ses vi igen i næste uge.

ZEPP-LAROUCHE: Indtil næste uge – og vær aktiv sammen med os i mellemtiden!

ÆNDRING: Vores kommende møde er  IKKE i Grøndal Multicentret!

Vi må skabe fred mellem nationer og en ny retfærdig økonomisk verdensorden!

Lørdag den 7. oktober 2023, Kl. 13 – 17.30

Vi live-streamer mødet på Schiller Instituttets YouTube-kanal og https://schillerinstitut.dk/si/?p=35110

Tilmelding til de begrænsede pladser i mødeværelset et andet sted i København: Michelle: 53 57 00 51; Feride: 25 12 50 33

————

Kontakt os: +45 53 57 00 51; si@schillerinstitut.dk
Præsentationsvideo: Schiller Instituttet: Fred Gennem Udvikling: https://www.youtube.com/watch?v=hJPD7…
Andre vigtige hjemmesider: English: www.schillerinstitute.com
www.laroucheorganization.com
www.larouchepub.com
www.larouchepub.com/eiw

Ikke korrekturlæst.

Onsdag den 20. september 2023 

HARLEY SCHLANGER: Velkommen til vores ugentlige dialog med Helga Zepp-LaRouche, grundlægger af og formand for Schiller Instituttet. Det er onsdag den 20. september 2023. Jeg hedder Harley Schlanger, og jeg er jeres vært i dag. Du kan sende os dine spørgsmål og kommentarer til questions@schillerinstitute.org eller poste dem i chatrummet.

Helga, efter en række internationale konferencer i løbet af de sidste uger, begyndende med BRIKS-topmødet, G20, G77, Eastern Economic Forum blandt andre, er fokus nu flyttet til debatten i FN’s Generalforsamling, der åbner i New York, og der er opstået skarpe forskelle mellem nationerne i det Globale Syd og dem i det såkaldte Globale Nord, hvor lederne i det Globale Syd insisterer på, at deres stemmer bliver hørt, især i spørgsmål, der vedrører afslutningen på den koloniale orden, og dem i det Globale Nord, der stadig er stædigt engageret i en såkaldt “regelbaseret orden”. ” Blandt talerne i går hørte vi præsidenterne Lula da Silva fra Brasilien, Cyril Ramaphosa fra Sydafrika og Alberto Fernández fra Argentina. Men i går var der også en tale fra præsident Joe Biden og præsident Volodymyr Zelenskyj, som begge insisterede på at opretholde strømmen af våben til Ukraine og krigen mod Rusland. Jeg vil gerne begynde med dine kommentarer til gårsdagens møder, og hvor du ser tingene bevæge sig hen i løbet af de næste dage og uger, inklusive den internationale fredsdag i FN i morgen.

HELGA ZEPP-LAROUCHE: Jeg synes, at den internationale fredsdag er meget presserende og kommer meget belejligt, fordi krigsfaren tydeligvis er stigende. Hele diskussionen om Taurus-krydsermissilerne, der skulle leveres af Tyskland, og så F-35, som er stealth-bombefly med atomvåbenkapacitet, der kommer fra USA, og piloter fra østeuropæiske lande, der skal trænes på disse fly, hvilket vil tage et stykke tid, men ikke desto mindre. Det argument er helt klart blevet fremført af flere militæreksperter, at det øger faren for en “europæisering” af krigen, at når man først er i gang med at udvide krigen, så er jeg ret sikker på, at der ikke er nogen grænse, i det mindste ikke for faren for en global atomkrig.

Så det er så at sige Damokles’ sværd, der hænger over denne FN’s Generalforsamling, og jeg mener, at FN’s Generalforsamling er det eneste organ, der bør tage spørgsmålet om krig og fred op. Det er blevet gjort indirekte eller til en vis grad af nogle af talerne fra landene i det Globale Syd, men jeg synes, det skal gøres endnu mere dramatisk og mere presserende, for hvor ellers end i FN’s Generalforsamlings debat bør dette spørgsmål rejses, som handler om hele menneskehedens eksistens?

Som du sagde, var kontrasten mellem talerne meget markant: Der er forsøget på at bevare den regelbaserede orden, som ikke er så “regelbaseret”; den er ikke så demokratisk, og den er heller ikke så gennemsigtig, fordi ingen ved, hvad disse regler er, fordi de har en tendens til at ændre sig alt efter omstændighederne, som det passer landene i det Globale Nord. Hvor skal disse ting behandles, hvis ikke i FN’s Generalforsamling? Og landelederne fra Brasilien, Sydafrika, Argentina og også mange andre – jeg havde ikke tid til at lytte til dem alle – men der var flere andre talere fra Centralasien, Usbekistan, Iran, og de var mere eller mindre alle – ikke dem alle – men flere af dem var virkelig, ekstremt åbenmundede om uretfærdighederne i det nuværende verdenssystem og behovet for at ændre det.

Og så har du ideen om at reformere FN, som kommer fra USA og nogle andre EU-lande, og det, de ønsker at gøre, er, at de ikke ønsker det retmæssige krav fra landene i det Globale Syd om at have en større stemme, fordi de er Afrika, Latinamerika og Asien, de er langt størstedelen af den menneskelige befolkning, og de er ikke repræsenteret på en proportional måde. Så det ønsker de at få ændret, men lederne af det Globale Nord ønsker grundlæggende at ændre FN’s Sikkerhedsråd for at fjerne vetoretten for de nuværende fem permanente medlemmer, og det bør naturligvis være rettet mod Kinas og Ruslands ret til at nedlægge veto mod enhver beslutning.

Det er en omfattende kamp. Og hvis man nu går efter flertalsstyre i FN’s Sikkerhedsråd, så er der så at sige ikke længere noget sted, hvor “aben stopper”.

Så jeg tror, at den udvikling, vi har set, som du nævnte, BRIKS-topmødet i Johannesburg, Rusland-Afrika-mødet i Sankt Petersborg, ASEAN-møderne i Jakarta, G77 og endelig mødet i Vladivostok i Det Østlige Økonomiske Forum – det var en meget hurtig række af store konferencer, hvor den nye økonomiske verdensorden blev diskuteret. Og jeg kan kun sige, at når man ser på disse konferencer i detaljer, er det helt betagende! Og jeg vil bare fremhæve Vladivostok-konferencen, hvor præsident Putin talte, og mange andre også, men det er en enorm udvikling! Putin sagde, at udviklingen af det fjernøstlige Rusland vil være Ruslands prioritet i hele det 21. århundrede, at alle de råstoffer, verden har brug for i meget lang tid fremover, findes i Rusland; kun 35% af disse er blevet udforsket. Der sker enorme investeringer. Der er allerede 2.800 projekter, som er blevet navngivet, og næsten 700 af dem er allerede startet.

Så det er et enormt udviklingspotentiale, og Vesten er fuldstændig tåbelig, hvis de ikke indtager en positiv holdning til samarbejde. Det er klart, at bag de mennesker, der førte krig mod Rusland, ligger ideen om at skære Rusland i 10 eller 12 forskellige stykker med den tanke, at disse råstoffer så ville være tilgængelige for kartellerne. Og hvis man ikke længere havde en patriotisk russisk regering, som ville forsvare Ruslands suveræne ret til at udforske alle disse råstoffer til egen fordel, så ville man naturligvis også underlægge sig den del af verden under det nuværende neoliberale systems styre, hvilket vi har set, hvad det gjorde.

Det faktum, at BRIKS-landene nu vokser så utroligt hurtigt, skyldes ikke de russiske troldes onde gerninger eller Kinas imperiale ønsker, uanset hvad de vestlige medier siger. Men det er det faktum, at den nuværende neoliberale verdensorden ikke fungerede og ikke fungerer, fordi den øgede kløften mellem rig og fattig i verden overalt, til skade for langt størstedelen af verdens befolkning. Så det er helt naturligt, at der udvikler sig en modbevægelse.

Så jeg er lidt blandet: På den ene side er det fremragende, at ideen om en ny økonomisk verdensorden kommer tættere og tættere på, og man kan se, at der kommer en utrolig optimisme fra lederne i det Globale Syd: For eksempel udtrykte præsident Lula i sin præsentation en uforanderlig tro på menneskehedens skønhed – han udtrykte det en smule anderledes, men den grundlæggende idé var en enorm optimisme, og han fordømte pessimisme og ligegyldighed. Han sagde, at folk skulle være indignerede over fattigdommen i verden og være motiverede til at bekæmpe den: Og det er præcis, hvad jeg også føler. At hvis folk ser på de enorme problemer i mange dele af verden, bør de have en lidenskab for at ville hjælpe med at overvinde det.

Men på den anden side er jeg selvfølgelig halvvejs ekstremt glad, men på den anden side er faren for en optrapning af krigen også meget nærværende. Så det er lidt som et varmt og koldt bad på samme tid. Og jeg tror kun, det kan løses, hvis vi organiserer nok mennesker til virkelig at sige, at vi har brug for en reorganisering af dette totalt bankerotte transatlantiske system, og at vi bør samarbejde med landene i det Globale Syd: Først da vil denne konflikt blive løst.

SCHLANGER: Vi har flere spørgsmål i forbindelse med FN-mødet. Jeg vil prøve at komme hurtigt igennem dem, for vi har også et par filosofiske spørgsmål til dig.

Men fra Canada skrev nogen: “FN’s generalsekretær Guterres sagde i sin tale, at den nuværende finansielle arkitektur er dysfunktionel, forældet og uretfærdig og har brug for reform.” Så personen skrev: “Er dette et svar til BRIKS og det Globale Syd? Vil det føre nogen steder hen? Eller er det bare mere retorik?”

ZEPP-LAROUCHE: Jeg er ikke så privilegeret at have talt med hr. Guterres, så jeg vil ikke udtale mig om det. Jeg tror, at det, han helt sikkert reagerer på, er det klare ønske fra alle disse lande, BRICS 11, der består af 11 lande; der er omkring 40 lande, der har ansøgt eller er i færd med at ansøge om medlemskab. G77, jeg tror, der nu er 130 medlemmer, de har lige mødtes. De har udtrykt et sådant ønske. Og jeg tror, at det ligger i luften.

Hvad er nu den korrekte form? Der er naturligvis Den Nye Udviklingsbank, som er blevet opgraderet af præsident Lula. Den tidligere brasilianske præsident Dilma Rousseff er den nye præsident; hun er en erfaren og fremragende person, og Lula har sagt, at Den Nye Udviklingsbank har potentiale til at blive den vigtigste bank i det Globale Syd.

Vi cirkulerer lige nu min afdøde mands skrift “How the International Development Bank Will Work”, fordi han foreslog det allerede i 1975. Og det var i høj grad genstand for diskussion på topmødet i den Alliancefrie Bevægelse, og de vedtog det endda grundlæggende i deres endelige resolution fra topmødet i Colombo i 1976, et år senere. Så det har været diskuteret, og hvis du sammenligner dette IDB-forslag med alle de eksisterende skrifter, er det det bedste, klareste konceptuelle dokument om, hvordan man gør sådan noget, hvordan man skaber en ny kreditmekanisme for udvikling. Så jeg kan kun råde dig til at få en kopi, studere den og sende den rundt. Og så foreslog min afdøde mand også fire love for, hvordan man kan reorganisere det bankerotte finansielle system: Lyndon LaRouches fire love. Og jeg har indarbejdet disse fire love i de ti principper for en ny international sikkerheds- og udviklingsarkitektur, fordi jeg mener, det er nødvendigt at tage hensyn til globale problemer, og det har jeg forsøgt at udtrykke i disse ti principper.

Så få alle disse papirer, læs dem og studer dem, for det er det, der vil definere fremtiden. Og i morgen har vi en demonstration foran FN, på FN-pladsen. Vi vil afholde en smuk koncert. Vi uddeler en masse litteratur. Vi forsøger at påvirke miljøet i FN, så man kan kun håbe, at disse ideer vil påvirke diskussionen. Jeg er sikker på, at der også er nogle forslag om at udvande det, ligesom Biden nu har foreslået nogle modtræk til Bælte & Vej Initiativet. Det er meget sent, ligesom EU’s Global Gateway-forslag, som igen er et modtræk til Bælte & Vej Initiativet.

Jeg er ikke bekymret for disse ting, for enten bliver disse mennesker seriøse, og så studerer de principperne for fysisk økonomi, som Lyndon LaRouche har opstillet, eller som kineserne i meget høj grad er ved at realisere, så kan de udrette noget. Hvis de fortsætter med deres nuværende metoder, er der ikke noget at bekymre sig om. Se på, hvad der sker med infrastrukturen i USA? Ingenting! Se på, hvad der sker med infrastrukturen i Tyskland: De skal bruge 10 år på at reparere en tåbelig bro, du ved, mellem to byer over Rhinen – 10 år! Og den er stadig ikke færdig.

Så jeg er ikke bekymret over disse grandiose modkoncepter om at inddæmme Bælte & Vej Initiativet, for den neoliberale økonomiske teori, den har de bare mistet. De har mistet viden om, hvordan man gør tingene, så lad dem bare holde de her taler. Jeg synes, de skal tage sig sammen og virkelig blive seriøse! Det har jeg endnu ikke set tegn på.

SCHLANGER: Vi taler med Helga Zepp-LaRouche: Hun nævnte sine ti principper for en international sikkerheds- og udviklingsarkitektur. Du kan finde dem på Schiller Instituttets hjemmeside. Det er blevet cirkuleret vidt og bredt, og jeg tror, det er et vigtigt dokument for vores seere at studere.

Nu, Helga, har jeg et spørgsmål fra Maria fra Buffalo, New York, som tydeligvis er bekymret over FN’s nuværende tilstand. Hun spørger: “Hvad synes du om verdensføderalisme som en mekanisme til at gennemføre din plan? Udskift FN’s Sikkerhedsråd, så alle nationer får noget at skulle have sagt, udarbejd fælles love, opgiv retten til krig, skab en fælles global sikkerhed” – nogle af de ideer, du nævnte. Men har du nogen kommentarer til det?

ZEPP-LAROUCHE: Det er et vanskeligt spørgsmål, fordi der i historien er gjort adskillige forsøg på at skabe sådanne former for føderalisme. I stedet for at diskutere de specifikke forudsætninger for det, mener jeg, at det er vigtigere virkelig at tage de økonomiske principper alvorligt, en ny økonomisk verdensorden, det absolutte behov for at overvinde fattigdom og få et nyt sundhedssystem, et nyt uddannelsessystem, et nyt kreditsystem, infrastruktur for alle kontinenter; få en klar fornemmelse af de fysiske krav til en ny økonomisk verdensorden.

Og så, lige så vigtigt, skal man være klar over de filosofiske principper, for hvis det kun er det formelle arrangement, fungerer det ikke. Derfor er det nuværende FN, selvom det er vigtigt, og det er det eneste eksisterende organ, og FN-pagten er ekstremt værdifuld og skal forblive, ikke desto mindre mangler FN det, jeg vil kalde epistemologisk understøttelse, og det er det, jeg har forsøgt at udtrykke i de sidste tre principper i de ti principper: Hvordan man har en filosofisk idé, hvor konflikter kan løses, og hvordan man har en korrespondance mellem det, folk gør, og den dybere lovmæssighed i det fysiske univers, og naturligvis en opfattelse af mennesket.

Så jeg mener, at det er nødvendigt at diskutere det, og jeg vil opfordre folk til at skrive tilbage til os, skrive til denne webcast, skrive til vores publikationer og engagere sig i en dialog. For jeg vil gerne opfordre til konferencer, Zoom-konferencer, fysiske konferencer. For eksempel kunne man afholde en Zoom-konference om hvert af de ti punkter og have en dybdegående diskussion. Man kunne have konferencer blandt tænketanke, blandt universiteter, blandt grupper af lande. Men vi er nødt til at have en meget mere seriøs diskussion, når menneskehedens eksistens tydeligvis er på spil, må vi sætte os ned og finde de kloge mennesker i alle lande og indlede en dialog: Hvordan skal vi skabe betingelser for, at vi selv kan styre tingene på planeten uden at risikere at sprænge os selv i luften i en atomkrig? Og den debat er efter min mening ekstremt presserende: Så lad os bare tænke på, hvordan vi kan opmuntre disse institutioner til at gøre det.

SCHLANGER: Her er et spørgsmål til dig om netop den filosofiske natur. Bruno fra Rom skriver, at LaRouche i sin læsning siger, at det at opnå viden af en højere orden afhænger af adgangen til coincidentia oppositorum. Dette er uundværligt for at løse problemer, der ellers forbliver uløste ved at være i konflikt med hinanden. Han fortsætter med at sige, at LaRouche siger, at man skal have en procentdel af mennesker med denne evne for at skabe et vindende samfund eller nation. Han siger: “Tanken om, at sindet kan trænes til at åbne op for dette højere niveau, er helt revolutionerende for mig.” Og så spørger han: “Hvis du har flere forslag til, hvordan man uddanner sindet i denne retning, og hvordan man inviterer samfundets ledere til at deltage i dette initiativ for at realisere deres personlige dømmekraft?”

ZEPP-LAROUCHE: Ja, det er et meget godt spørgsmål. For problemet er, at det nuværende intellektuelle niveau, som det forsøges påvirket af massemedierne, underholdningsindustrien, den bevidste indsats for at ødelægge teater og opera med noget, der på tysk kaldes “Regietheater”. Harley, hvis du kender den engelske oversættelse af det, må du meget gerne hjælpe mig: Det er ideen om, at man ødelægger alt med modernisme, med vilkårlige fremmedgørelseseffekter, bare for at bryde publikums koncentration, for ikke at være i stand til at absorbere budskaberne i stor kunst, hvad enten det er i musik, poesi eller drama.

Så du har en befolkning, der virkelig er fordummet. Hvis man sammenligner det intellektuelle niveau hos folk i dag, gennemsnitsmennesket, med det, der var for 30, 40 eller 50 år siden, er det helt klart på vej ned, ned, ned! Og det har alt at gøre med det faktum, at for eksempel i Europa med de uddannelsesreformer, der blev lavet af OECD i 1970, hvor de bevidst smed det, de kaldte “Bildungsverlast”, den 2.500 år gamle uddannelsesbyrde, ud og sagde: “Platon, hvem har brug for det? Beethoven, hvem har brug for det? Lad os smide det hele ud.” Så som en konsekvens heraf blev læseplanerne på de fleste universiteter og skoler reduceret: Det er meget mere sociologi, meget mere sammenlignelige studier, men man går ikke længere tilbage til kilderne, tilbage til de oprindelige opdagelser. Det var for eksempel det humanistiske princip i Humboldts system.

Så resultatet er, at folk generelt er dummere.

Hvis du ser på den gennemsnitlige politiker, hvad enten det er i USA eller i Europa, hvad ved de så om den store klassiske kultur i Europa? Har du nogensinde hørt dem tale om det? Jeg har virkelig ikke mødt nogen i det nuværende politiske lederskab i Europa, Tyskland eller USA, som kender til de græske klassikere, den italienske renæssance, den franske polyteknik, den tyske klassiske periode, den kinesiske Sung-periode, den indiske Gupta-periode, den abbasidiske renæssance i den arabiske verden: Det var ting, som tidligere var almen viden for folk. Hvis man for eksempel ser på Friedrich Schillers digte, som er smukke, så skabte han noget meget specifikt, som kaldes “tankepoesi”, en slags blanding mellem poesi og filosofi. Og der, i disse digte, som er vidunderlige, har han normalt referencer, metaforer, til specifikke kulturelle baggrunde, som folk i dag ikke længere har nogen anelse om, hvad betyder, så de forstår det ikke længere.

Efter min mening er det nødvendigt, at folk først og fremmest erkender det, og at de bedste politiske ledere ikke skammer sig over at sige: “Okay, vi er nødt til at genstudere, læse Platons dialoger, læse Nicolaus af Cusas skrifter, studere Leibniz, studere de store videnskabsfolk og filosoffer fra 2.500 års europæisk historie og så tage nogle af de andre fra andre kulturer, som Konfucius, eller Tagore fra Indien, eller andre store tænkere, tage dem ind i dit repertoire og studere det, så du har en universel dømmekraft.

Og naturligvis er klassisk musik uundværlig, for forskellen mellem klassisk musik og f.eks. popmusik er, at den henvender sig til de kreative evner, fordi den tvinger sindet og ørerne og sanseopfattelsen af musikken til at begrebsliggøre det, Furtwängler kaldte “mellem tonerne”.

Eller i poesi eller drama, hvis det er skrevet, lyrisk poesi eller drama, som har en klassisk opfattelse, tvinger det sindet til at tænke over prosaen, til at konceptualisere budskabet, som er over de enkle ord. Og den slags træning af sindet er helt afgørende. Og det er tilfældigvis den samme slags tænkning som modsætningernes sammenfald, der gør, at sindet altid kan konceptualisere det højere. Og uden det bliver man fanget i kontroverser, “min mening er lige så god som din mening”, og så skændes folk i det uendelige, og intet fungerer.

Så jeg synes, at denne klassiske træning er virkelig vigtig. Der er en mester i det: Det er min afdøde mand, Lyndon LaRouche. Han har heldigvis skrevet en enorm mængde værker. Så du kan gå ind på LaRouche-biblioteket, som er online. Du kan også gå ind på Schiller Instituttets eller EIR’s hjemmeside, hvor du kan finde mange af hans artikler arkiveret: Læs det her! Dette er, hvad du har mere brug for end din morgenmad, aftensmad og frokost.

SCHLANGER: Vi har også en appel, som musikere, kunstnere og andre kan underskrive som en del af bevægelsen for konferencen på den internationale fredsdag.

Helga, jeg vil gerne blive på dette filosofiske niveau. Der er mange andre spørgsmål, og for dem, der har sendt dem ind, er jeg ked af, at vi ikke kommer ind på mange af dem, og spørgsmål som “vil kongressen stemme flere penge til Kiev?” og ting af den slags.

Men jeg tror, at dette er et spørgsmål, der følger direkte af det, du lige talte om, fra Thomas. Han spørger: Vil det kræve mange års erfaring inden for klassisk komposition af musik, poesi og kunst for at forstå disse højere principper?” Og han siger: “Fordi det ikke er særlig almindeligt i vores samfund, bortset fra nogle få her og der, som er uddannet inden for dette felt.” Og han siger videre: “Det gode er, at Kina er begyndt at gøre den klassiske tradition i kinesisk historie og kultur mere tilgængelig, og den russiske præsident talte en del om det i sin tale i Vladivostok.”

Så hvad tror du? Kræver det mange år at transformere uddannelsessystemet for at opnå dette niveau af klassisk kultur?

ZEPP-LAROUCHE: Ja, i en vis forstand gør det. For det er ideer, som har en vis dybde, og der er mange af dem, og der er en struktur i dem, og det er ikke noget, man kan forfalske.

Men på den anden side er den gode nyhed, at det menneskelige sind er i stand til at ordne principper. Så man ikke går til det som en aristoteliker, der ville sige: “Jeg er nødt til at have hele Encyclopedia Britannica, og jeg er nødt til at lære det hele,” som at forberede sig til et quizshow, hvor man skal være parat til at svare på det mest idiotiske spørgsmål for at blive millionær.

Faktisk har den kinesiske regering afskaffet quizshows, fordi det giver folk en forkert opfattelse af, hvad viden er, og det synes jeg er meget klogt. For sand viden kommer fra kærlighed. Noget, du ikke elsker, vil du ikke vide, for hvis du elsker noget, så vil du absolut lidenskabeligt forsøge at finde ud af, hvad det er, du ikke ved. Nogle mennesker elsker fysik, og så vil de studere en enorm mængde, indtil de virkelig har styr på det. Andre kan lide biologi; så laver de alle mulige eksperimenter med planter, de prøver at krydse frø; de har en lille have, hvor de prøver at eksperimentere. De lægger deres hjerte i det! Og når du først har lagt dit hjerte i det, vil du se, at der åbner sig vidundere, og det går meget hurtigt.

Og så er det ligesom Herbart og Riemann, de talte om Geistesmassen: Geistesmassen er dybest set tankeobjekter eller ideer. Så du erobrer en idé, lad os sige inden for matematik, fysik, filosofi eller poesi, og så tilføjer du disse Geistesmassen: Og de følger en bestemt rækkefølge i dit sind, og hver gang du tilføjer en ny sådan Geistesmasse tanke-objekt eller idé, resonerer de med alle de andre. Og jo mere du lægger ind i dit sind, jo mere vil du opdage, at sindet genkender ligheder i et felt fra et andet felt; og det hele bliver pludselig mere ordnet og mere tilgængeligt.

Så når du først kaster dig ud i det og siger: Se, menneskeheden er i en forfærdelig krise: Jeg er nødt til at vide alt om fysisk økonomi, for jeg er nødt til at være en af dem, der ved, hvordan man afhjælper økonomien. Og så begynder man at læse. Måske starter du med LaRouche, og så går du til Leibniz, fordi LaRouche var påvirket af Leibniz. Så går man til Friedrich List. Så ser man på Henry C. Carey, grev Witte – pludselig har man allerede hele området med fysisk økonomi som et grundlæggende fundament. Så går man videre til det næste emne.

Med andre ord er man nødt til at starte, og man er nødt til at gøre, som folk som Schiller gjorde. Du skal have en livsplan, hvad du vil erobre, tage et stykke papir, eller din laptop, eller hvad som helst; skriv ned, hvilke områder du absolut vil erobre, og start så med dem. Og så reviderer du planen efter en måned eller et halvt år, fordi du nu har en meget bedre idé om, hvad du skal lede efter, for som Nicholas af Cusa sagde, så har du brug for en forudviden om, hvad du skal lede efter.

Ellers er det problemet med mange mennesker, der bliver oversvømmet med information fra internettet og mange andre steder, men de ved ikke, hvad de skal gøre med den information, for information er ikke nøglen til viden. Det er forudseenheden, at man ved, hvad man leder efter, og det har meget med hjertet at gøre.

SCHLANGER: Tak for det, Helga. Jeg vil gerne slutte af med at spørge dig, hvad du mener, folk kan gøre for at deltage sammen med os i morgen på den internationale fredsdag?

ZEPP-LAROUCHE: Der er mange fredsdemonstrationer mange steder i verden, fordi det er FN’s internationale fredsdag. Tjek aviserne eller på internettet: Hvis der er en demonstration i nærheden af, hvor du er, skal du absolut tage derhen. Gå hen og mød de mennesker, der demonstrerer for fred, for verdensfreden er lige nu det vigtigste. For hvis du ikke har fred, er der ingenting, og det er vi meget tæt på. Hvis du ikke kan finde nogen tæt på, hvor du er, til at demonstrere – og det bør du gøre under alle omstændigheder – så kontakt Schiller Instituttet, tag kontakt til os, og vi finder en måde: Du kan gøre mange ting. Du kan besøge din lokale politiker, du kan skrive breve til redaktører; der er mange, mange ting. Og jeg tror, det vigtigste er, at man tager det skridt og bliver indigneret, at man bliver oprørt over verdens tilstand, og at man ikke lader det ligge, for man kan være med til at gøre den bedre.

SCHLANGER: Helga, tak fordi du var med os i dag, og forhåbentlig vil mange af vores seere deltage i Fredsdagen sammen med os i morgen. Vi ses i næste uge.

ZEPP-LAROUCHE: På gensyn i næste uge!

Ikke korrekturlæst: HARLEY SCHLANGER: Hej og velkommen til vores ugentlige dialog med Helga Zepp-LaRouche: Hun er grundlægger af og formand for Schiller Instituttet. Det er torsdag den 14. september 2023, og jeg er jeres vært Harley Schlanger. Hvis du vil stille spørgsmål eller komme med kommentarer, kan du sende dem til questions@schillerinstitute.org.

Helga, da vi talte sammen i sidste uge, talte du om begivenhedernes hæsblæsende tempo. Jeg vil sige, at tempoet er blevet højere, siden vi talte sammen sidst: Der var G20-topmødet, som var et flop for dem i den unipolære orden, der forsøger at tvinge resten af verden til at underkaste sig deres “regelbaserede orden”; der er Eastern Economic Forum i Vladivostok, hvor Putin holdt en meget interessant tale. Og så Schiller Instituttets konference den 9. september, som bød på præsentationer af folk fra mange lande, der står i spidsen for at forme begivenhederne. Lad os begynde med din vurdering af disse begivenheder: Hvad er din fornemmelse af, hvad der er sket i løbet af den sidste uge?

HELGA ZEPP-LAROUCHE: Vi oplever lige nu den meget hurtige dannelse af en helt ny økonomisk verdensorden, hvor størstedelen af verdens nationer i det Globale Syd bevæger sig for at slippe af med resterne af kolonialismen og faktisk har meget spændende planer for fremtiden. Og lederne i det Globale Nord har på en eller anden måde bare ikke fattet det: De prøver på en måde at fortsætte med deres gamle planer. Se på Tysklands udenrigsminister Baerbock, hun farer rundt i verden, men hun har ingen anelse! Det er det, der er problemet.

Det, vi gjorde på vores konference, var et forsøg på at sætte perspektivet fra det Globale Syd på dagsordenen, så folk i Nord faktisk kan høre førstehånds fra meget vigtige talsmænd for det Globale Syd, hvad disse lande stræber efter, og hvorfor det ville være i Europas og USA’s allerbedste interesse at samarbejde med denne nye, fremvoksende orden.

Jeg vil opfordre folk til at se det selv, (https://schillerinstitute.com/blog/2023/09/08/conference-let-us-join-hands-with-the-global-majority-to-create-a-new-chapter-in-world-history-2/) men jeg synes, at det, der var meget vigtigt i det første panel (https://youtu. be/A7sx7BUvdK4), var, at vi ikke kun havde en meget højtstående diplomat fra BRIKS-landene selv, vi havde flere amerikanere; jeg synes, det er meget vigtigt, at der er amerikanere, som er fornuftige – naturligvis Diane Sare, som kører en meget succesfuld kampagne for det amerikanske senat i New York; vi havde Scott Ritter, Ray McGovern og flere meget vigtige repræsentanter for kirker i USA, både katolske og også nogle andre kirkesamfund. Så jeg synes, at det første panel var meget vigtigt af den grund.

Og naturligvis var det andet panel (https://youtu.be/V3N9_8B44Xc) meget, meget interessant, fordi der var talsmænd fra Latinamerika, Sydafrika, Indien, som helt klart udtrykte, hvordan størstedelen af verden ser på de nuværende begivenheder. Så tag dig tid til at se det.

G20 har allerede slået fast, at det globale Nords forsøg på at bruge den sædvanlige taktik med at få landene i Afrika, Latinamerika og Asien til at fordømme den “russiske uprovokerede aggression” naturligvis absolut ikke fungerede. Og der kunne ikke være noget mere anderledes end det billede og den opfattelse, som de vestlige medier forsøger at skabe af, hvad der foregår med Rusland, Kina og selv Nordkorea, og hvordan det i virkeligheden er: Se på, hvad der skete på denne konference i Vladivostok, som er en enorm forretningsbegivenhed. Og ideen om, at Putin er isoleret, er fuldstændig latterlig. Der var mange delegationer, store forretningsdelegationer, og det perspektiv, som Putin præsenterede, hvis folk ikke var så ideologisk forudindtagede, ville de anerkende, hvilket enormt potentiale det er – jeg mener, nogle mennesker gør det, men af geopolitiske, ikke så pæne grunde. Men det, præsident Putin sagde, var, at han pegede på det enorme potentiale i det fjernøstlige Rusland. Han sagde dybest set, at kun ca. 30 % af det russiske territorium er udviklet i forhold til overhovedet at erkende, hvor ressourcerne er. Og i betragtning af, at Rusland inden for sit enorme territorium har alle de råstoffer, der findes eller hidtil er blevet opdaget på planeten, er Ruslands råstofrigdom gigantisk, især hvis man tænker på den næste periode med industriel og teknologisk-videnskabelig udvikling.

Så Putin sagde, at dette vil være Ruslands prioritet i det 21. århundrede. Han sagde, at denne plan ikke er en reaktion på det, der skete i 2014 i Ukraine, altså Maidan-kuppet. Han sagde, at dette var en plan, der startede for 10 år siden, hvor den russiske regering begyndte at se på perspektivet i at opbygge infrastruktur i Fjernøsten for at skabe adgang til de enorme råstoffer. Han sagde, at vi begik en lille fejl ved ikke rigtig at forudse potentialet, fordi vi ikke troede, at der ville blive handlet så utroligt meget gods i denne region, hvilket nu ser ud til at blive tilfældet. Så der vil ske en enorm udvikling, han henviste til den transsibiriske jernbane, grev Wittes plan, som i sin tid blev afbrudt af den russisk-japanske krig i 1905; men det er en plan, som absolut er tilbage på dagsordenen, og mange lande planlægger at investere stort, herunder Kina, for hvem åbningen af så enorme ressourcer er af vital betydning.

Alt dette beviser, at hele forsøget på at splitte BRIKS, at sige, at der er alle disse spændinger, bare ikke er sandt i virkeligheden, for jeg tror, at disse lande er helt fast besluttede på at opbygge et nyt system baseret på lighed og baseret på fælles projekter med win-win-fordele for alle. Og jeg tror, at i stedet for at være fuldstændig fjendtligt indstillet over for denne udvikling, ville det være på høje tid, at de vestlige eliter simpelthen skulle sige, at størstedelen af verden bevæger sig i en anden retning, og lad os tage det positive skridt at samarbejde.

Desværre ser vi intet af det lige nu. Det ses bestemt ikke fra Biden-administrationen, og det ses heller ikke fra Den Europæiske Union. Ursula von der Leyen har lige holdt en tale foran Europa-Parlamentet i Strasbourg, hvor hun lavede et af sine teaternumre, som hun må have studeret i meget lang tid, hvordan man ser godt ud. Men det, hun sagde, var ikke så godt, nemlig at hun nu foreslår at indføre straftold på kinesiske elbiler, der sælges i Europa. Kineserne har allerede svaret, at hvis det sker, vil det åbne op for modforanstaltninger. Så vi har udsigt til en handelskrig, hvilket virkelig er det værste at gøre under de nuværende omstændigheder.

Så jeg kan kun sige, at vi er nødt til at uddanne befolkningen om potentialet i at opbygge en verden, hvor alle lande arbejder sammen. Europa er i en forfærdelig tilstand. Den tyske økonomi er i frit fald, og vi bør ikke tolerere disse politikker, som fremmedgør Rusland og Kina, og det Globale Syd og BRIKS-landene, men vi bør tage skridt til at samarbejde.

Så der er nogle fornuftige stemmer i Tyskland og i USA, men de er i mindretal lige nu, og vi skal have dem til at blive hørt bedre.

SCHLANGER: I den sammenhæng har vi et spørgsmål fra C.S., som henviser til indernes Chandrayaan-3-landing på Månen; de lignende programmer fra Japan og andre steder, sammen med Putins diskussion om “nye fysiske principper”, at dette er begivenheder og diskussioner, der ændrer den strategiske situation. Han spørger, idet han tænker tilbage på Lyndon LaRouches oprindelige SDI-politik: “Kan vi ikke finde folk med god vilje og fornuft i USA og Europa, som vil forpligte sig til at afslutte krigspolitikken og skabe et nyt paradigme baseret på denne slags udviklinger?”

ZEPP-LAROUCHE: Jeg tror ikke, det vil gå ubemærket hen, at Indien var i stand til at få dette landingsfartøj til at lande blødt på Månens sydpol og nu er den fjerde nation, der har været i stand til at foretage en månelanding. Og det, Modi sagde om at opbygge et konsortium for rumforskning blandt BRIKS-landene, betyder, at ikke kun BRIKS-landene, men også mange andre lande er helt indstillet på at drage fordel af de videnskabelige gennembrud, der automatisk genereres, hvis man er seriøs med hensyn til forskning og rumfart.

Så når det er sagt, tror jeg, at det, præsident Putin sagde, at de er ved at opdage “nye fysiske principper” eller er i færd med at opdage dem, som grundlæggende vil skabe sikkerhed. [http://kremlin. ru/events/president/news/72258] Nu er det for tidligt for mig at kommentere på indholdet af det, for det er sandsynligvis laservåben, det er sandsynligvis våben med rettet energi, det kan være nogle andre nye fysiske principper, som vi så på sidste gang på en seriøs måde i tiden med SDI, men det var min afdøde mands vision, da han foreslog dette, og præsident Reagan tog det op, du ved, hvor Reagan gjorde det til officiel politik at tilbyde Sovjetunionen på det tidspunkt, at de to supermagter ville samarbejde om at udvikle sådanne nye teknologier baseret på nye fysiske principper for at gøre atomvåben forældede; og så gennemføre dem sammen og til sidst overvinde den geopolitiske bloktænkning. Det var et utroligt stærkt og frugtbart øjeblik i verdenshistorien, og russerne har naturligvis arbejdet på det hele tiden. Biproduktet af det var, at Putin annoncerede de nye missiler, som ikke er ballistiske missiler, men dybest set er bevægelige med meget høj hastighed, hvilket fuldstændig forstyrrede den strategiske balance i forhold til USA’s bestræbelser på at opbygge et globalt missilforsvarssystem.

Så det er meget tydeligt, at man ikke kan stoppe teknologiske fremskridt, men man kan bruge dem til at skabe en sikker verden. Så jeg er meget interesseret i at finde ud af mere om dette, for den svøbe, eller det Damoklessværd, som potentiel atomar udslettelse er, hvis det kan overvindes med videnskabelige og teknologiske midler, vil det sandsynligvis være et af de absolutte gennembrud for menneskeheden.

I perioden før præsident Reagan annoncerede SDI i marts 1983, havde vi haft konferencer i Paris, Rom, Bonn og Washington, og vi havde diskussioner med en masse militærfolk på topniveau, generaler og admiraler og andre på det tidspunkt. Og der var en meget seriøs diskussion om det. Så hvis vi kan genoplive det, tror jeg faktisk, at det kan åbne op for en vej ud af den nuværende fastlåste situation. Så jeg synes, det er en meget optimistisk ting, og jeg håber at kunne give dig flere detaljer i fremtiden.

SCHLANGER: Helga, jeg har tre spørgsmål mere, som er direkte relateret til eftervirkningerne af BRIKS-topmødet. Det første er, at der var flere, der skrev om Indien. En sagde, at der tydeligvis er en samordnet indsats for at trække Indien væk fra en alliance med Rusland og Kina, som en måde at underminere BRIKS på. De skriver: “Det ser ikke ud til at virke,” men de spørger: “Tror du, at der vil komme mere pres på Indien, og kan det lykkes?”

ZEPP-LAROUCHE: Ja, der vil komme mere pres på Indien, men jeg tror ikke, det vil lykkes. Jeg tror, at folk undervurderer, at den indiske regering under premierminister Narendra Modi – jeg vil ikke kommentere på kritikken af den interne indiske situation, som nogle mennesker er kritiske over for; jeg synes, at det er et spørgsmål, som inderne skal diskutere – men mit indtryk er, at Indiens politik faktisk er alliancefri. Jeg tror ikke, at Indien på nogen måde har planer om at opgive deres historiske positive relationer til Rusland. Jeg tror, at de vestlige politikere og medier overdriver spændingerne mellem Indien og Kina. Jeg tror, at forsøget på at skabe en slags IMEC, den økonomiske korridor mellem Indien og Mellemøsten og Europa, en korridor, der går fra Indien hele vejen gennem Mellemøsten og til sidst ind i Europa, blev udråbt til at være en modoffensiv mod Bælte & Vej Initiativet og mod alle de kinesisk-relaterede korridorer i regionen.

Jeg sagde med det samme, at det skulle du ikke bekymre dig om, for min idé om, hvordan menneskeheden skal udvikle sig, er langs de linjer, som vi præsenterede i 2014, efter at Xi Jinping havde annonceret, at Kina havde en Ny Silkevejspolitik. På det tidspunkt udgav vi den opdaterede version af alle vores studier i en stor rapport med titlen “Den Nye Silkevej bliver verdens landbro”. Det var en omfattende plan for, hvordan alle kontinenter vil blive udviklet gennem infrastruktur, og hvordan alle kontinenter derefter vil blive forbundet gennem tunneler og broer, så man snart kan rejse med maglevtog fra sydspidsen af Argentina eller Chile, hele vejen op gennem Amerika, krydse Beringstrædet ind i den eurasiske landbro og derefter tage hele vejen til Gibraltar og derefter videre til Kap det Gode Håb på spidsen af Sydafrika. Så du kan så at sige rejse over land hele vejen (undtagen Australien, naturligvis) gennem fire kontinenter på denne måde. Og den integration af infrastruktur er det, der kommer til at ske – hvis verden ikke bliver sprængt i luften, og menneskeheden ender – det er den naturlige vej at gå.

Og jeg blev meget glad og tilfreds, da jeg læste, hvad præsident Putin havde sagt, da han i Vladivostok blev spurgt, hvad han mente om denne IMEC-korridor. (http://en.kremlin.ru/events/president/news/72259) Han havde stort set det samme svar og sagde, lad dem bygge den. Det hjælper bare med at opbygge logistikken, og det hele vil fungere sammen, for hvis du har godstransport, har du brug for et meget tæt integreret infrastruktursystem, hvor du f.eks. flytter containere fra skib til tog til lastbil, og alle disse ting fungerer sammen. Så jeg tror, at det er sådan, man skal se på det: Enhver form for opbygning af infrastruktur har en positiv effekt på både de mennesker, der bygger den, og også på de mennesker, der har fordelen af at have denne nye infrastruktur i deres omgivelser, fordi det udvider deres syn, det bringer dem op på et højere niveau, og jeg tror, at Verdenslandbroen i sidste ende vil vokse sammen – jeg tror, at der er en forgæves indsats for at forsøge at dele og erobre, men den nye ånd er stærkere, og jeg er ret sikker på, at den vil sejre.

SCHLANGER: Du kan se Helgas hovedtale til konferencen den 9. september på Schiller Instituttets hjemmeside (https://schillerinstitute.com/blog/2023/09/12/helga-zepp-larouche-a-transformation-bigger-than-the-end-of-the-cold-war/), samt flere andre præsentationer på Schiller Instituttets YouTube-kanal (https://www.youtube.com/@SchillerInstitute), og vi håber at få dem alle lagt ud individuelt i løbet af de næste par dage. Så gå ind på https://www.schillerinstitute.com eller https://www.youtube.com/@SchillerInstitute for at downloade, læse, se og dele den diskussion, der fandt sted på Schiller Instituttets konference.

Her er et spørgsmål fra David fra Nigeria. Han spørger: “Vil BRIKS hjælpe lande, der er fanget i neokoloniale relationer, og vil de gribe ind i kampe, der opstår i Afrika?”

ZEPP-LAROUCHE: Ja. Tendensen er, at de projekter, som har været kendt i lang tid, kan komme på dagsordenen nu, og det vil ændre miljøet. Selvfølgelig er der lige nu stadig fare for, at der vil komme en militær intervention mod de lande, især i Vestafrika, som for nylig skiftede regering gennem kup. Der er tydelige tegn på, at nogle vestlige magter ikke ønsker at opgive deres tilbøjelighed, men jeg tror, at fremdriften på den anden side kommer fra Kinas, Ruslands, Indiens og endda Japans interesse i at bidrage – og forhåbentlig arbejder vi hårdt på at overbevise europæerne om, at de også bør have en holdning til at investere i Afrika. Der er visse projekter, som virkelig ville være en game-changer.

For eksempel – det er så tragisk – det, der sker nu på Afrikas nordkyst: Først var der jordskælvet i Marokko, som dræbte flere tusinde mennesker, og man har endnu ikke fundet alle de omkomne. Så var der denne forfærdelige oversvømmelse i Libyen, som måske allerede har dræbt mere end 20.000 mennesker i én by! Tyve procent af hele befolkningen blev bare oversvømmet i havet, og hvorfor skete det? OK, det var skænderiet mellem den østlige og den vestlige regering; eller den vestlige regering, som faktisk er den valgte regering; og så den østlige regering, som af en eller anden mærkelig grund er udråbt af EU som den officielle regering, på trods af at det var dem, der lavede kuppet, fordi de sidder på det mest interessante sted set fra EU’s synspunkt, i forhold til at være i vejen for flygtningesituationen, og EU ønsker at lave aftaler med dem. Det er fuldstændig vanvittigt. Det har betydet, at lige siden NATO’s absolut kriminelle opførsel i 2011, som førte til kuppet og derefter drabet på Gaddafi, havde Gaddafi faktisk arbejdet på at udvikle infrastrukturen, ikke kun i Libyen, men i hele Afrika. Han havde skabt adgang til to reservoirer med rent vand, som bl.a. gav vandforsyning til de byer, der nu er ramt. Efter at Gaddafi blev dræbt, var der tilsyneladende absolut ingen vedligeholdelse eller reparation, heller ikke af de dæmninger, der brød sammen, så man kan faktisk sige, at tragedien i det, der sker lige nu, er den sene frugt af folk som Obama, som Hillary Clinton.

Vi glemmer aldrig hendes modbydelige bemærkninger: “Vi kom, vi så, at han døde,” (https://www.youtube.com/watch?v=6DXDU48RHLU) da hun talte om Gaddafi. Du ved, det var billedet af et meget grimt sind, som viste sig der. Så man kan faktisk sige, at den forfærdelige forsømmelse af reparationen af infrastrukturen, som er en af de vigtigste årsager til, at denne tragedie, eller begge tragedier, faktisk blev så ødelæggende, skyldes de mennesker, der lavede denne militære operation i 2011, som blandt andet også begyndte at sætte FN’s Sikkerhedsråd ud af spillet, fordi de løj over for det og sagde, at de bare ville lave en neutral intervention, som så viste sig at være en militær intervention. Det var i øvrigt det øjeblik, hvor min afdøde mand sagde, at dette drab på Gaddafi og omstændighederne beviser, at NATO ønsker at gå i Tredje Verdenskrig mod Kina og Rusland: Og se, hvad der er sket siden.

Så hvad er svaret på det? Svaret er at sætte nogle af de store infrastrukturprojekter i Afrika på dagsordenen og samles om dem. Et af dem er, hvad Sydafrikas præsident Ramaphosa sagde ved topmødet om den nye globale finansieringspagt i Paris i juni, [https://youtu.be/xhHBIpvyQ_A] hvor præsident Ramaphosa sagde, efter at Macron havde holdt en stor tale: Jeg ønsker ikke at høre dette, vi ønsker ikke at høre dette. Finansier Inga-dæmningen i Congo, som kun koster omkring 80 milliarder dollars, men som vil give elektricitet til omkring et dusin lande i Afrika, og medmindre du gør det, vil vi ikke høre mere. [https://youtu.be/xhHBIpvyQ_A?t=654] Og det er det sprog, der kræves.

Og gør det samme med Transaqua-projektet, som blev vedtaget af seks lande i Lake Chad Basin Commission allerede i 2018 på en stor konference i Abuja, Nigeria [https://larouchepub.com/eiw/public/2018/eirv45n10-20180309/06-13_4510.pdf]. Dette Transaqua-projekt, som kun vil tage omkring 3% af det overskydende vand i Congo-floden, som nu går ubrugt ud i havet, og vil gennem et system af floder og kanaler bringe vandet til Tchad-søen. Det ville give masser af muligheder for kunstvanding i Sahel-zonen, det ville have gjort industriel udvikling mulig langs dette vandsystem, og det vil fylde Tchad-søen op igen.

Det er disse ting, afrikanerne skal samles om, og ikke tillade flere forstyrrelser mod dem. For fredens navn {er} udvikling, og det gælder også for stabiliseringen af hvert eneste land på det afrikanske kontinent.

Vi bør diskutere disse projekter mere. Vi har skrevet lange udviklingsprojekter for hele det afrikanske kontinent. Du kan gå ind på vores hjemmeside: Du kan se, at vi skrev – den første rapport skrev vi i 1976, og vi havde en stor konference i Paris om den. Vi udgav den i 1978. Min afdøde mand havde skrevet en {Kritiske kommentarer til Lagos-handlingsplanen: The Economics of Nation-Building} i 1981. Så vi har været involveret i udviklingen af infrastrukturen i Afrika i meget lang tid, og nu er tiden inde til at realisere disse planer. En af vores World Land-Bridge-rapporter handler om “Forlængelse af den nye silkevej til Vestasien og Afrika: En vision om en økonomisk renæssance.” Du bør se på disse planer og sørge for, at vi får det på dagsordenen. Og jeg tror, at med BRIKS-udviklingen og med Den Afrikanske Union, der nu er udnævnt som en del af G20, går alt dette i den rigtige retning og skal fremskyndes.

SCHLANGER: Helga, jeg ved, at du har meget travlt og snart skal af sted, men jeg har to spørgsmål mere om BRIKS, som jeg vil samle sammen. Et, der kom ind på chatroom-siden: Det ene er fra Corey, som spørger: “Er løsningen for os i Vesten at blive venner med BRIKS?” Og så spørger Ken: “Kommer BRIKS’ nye udviklingsbank til at erstatte eller arbejde sammen med revisionen af Verdensbanken?”

ZEPP-LAROUCHE: Tja, det første spørgsmål er indlysende. Se, geopolitik er en sygdom! Hvorfor skal verden opdeles i geopolitiske blokke, hvor en gruppe nationer siger, at denne anden gruppe nationer er min fjende, og derfor skal jeg have en militær opbygning? Du ved, det er kun i det militærindustrielle kompleks’ interesse og for de mennesker, der spekulerer i endeløse krige, for endeløse krige betyder endeløse våben, betyder endeløs profit. Det er nødt til at stoppe! Al den militære produktion er i bund og grund, set ud fra et fysisk økonomisk synspunkt, rent spild!

Vi er nået til et punkt, hvor hvis vi fortsætter med militære konflikter, med krige som konfliktløsning, vil vi sprænge os selv i luften, og det vil ikke være så smart. Hvis vi er den intelligente, kreative art på planeten, den eneste, der er kendt i universet indtil videre, burde vi så ikke være i stand til at styre os selv på en måde, så et broderligt eller søsterligt samarbejde mellem nationer er muligt? Jeg mener, at det er tilfældet, og det er den vision, der bør lede os.

Se på Beethovens {Niende Symfoni}, som er baseret på den smukke {Ode til glæden} af Friedrich Schiller, og lyt til denne musik, hvor der i korstemmen er et vers, “Alle mennesker bliver brødre”: “{Alle menschen werden brüder}.” Og det er det normale for menneskeheden at bevæge sig ind i fremtiden. [https://www.youtube.com/watch?v=gm06Q4itv04]

Og jeg tror, vi er nødt til at organisere os meget, meget hårdt og skarpt i de europæiske lande og i USA, så folk siger: “Vi bør ikke betragte Rusland og Kina som fjender, for det er de ikke!” Jeg mener, OK, du kan gøre hvem som helst til en fjende, hvis du bliver ved med at råbe ad dem og fortælle dem, hvor grimme de er, til sidst vil du få dem til at blive vrede, og du vil få Tredje Verdenskrig. Men jeg tror, vi er nødt til at tage dette skridt og virkelig arbejde sammen, bruge Europas og USA’s industrielle kapacitet til at gå sammen med Rusland, Kina, Japan og Indien om at udvikle de dele af verden, der endnu ikke er udviklet. Så jeg tror, det er det perspektiv, vi skal gå ind i.

Og hvad angår det andet spørgsmål, så tror jeg, at det kan lade sig gøre, men det vil kræve, at Verdensbanken ændres. Du ved, indtil videre har både IMF og Verdensbanken, som burde gøre noget andet, men ikke har gjort det – det burde de, fordi de er institutioner under FN, og derfor bør de repræsentere viljen hos flertallet af FN’s medlemslande, og ikke kun hos den stærkeste af dem. Men indtil videre har IMF’s betingelser og Verdensbankens lån dybest set ikke fremmet langsigtede investeringer. Verdensbankens lån var normalt altid for korte, de skulle betales tilbage for hurtigt, så det land, der havde modtaget lånet, sad på en stor gæld, men projektet havde endnu ikke resulteret i egentlig profit eller velstand. Så det var sådan, gældsfælden udviklede sig. Det var ikke Kina. Vi havde disse statistikker: Gælden er primært til bankerne i Paris-klubben.

Vi har brug for en reform: Jeg tror, at Verdensbanken kan spille en positiv rolle, men det kræver, at de ændrer deres politik. Hvis de ikke ønsker at gøre det, så tror jeg, at behovet vil være at opbygge den nye udviklingsbank, som alligevel allerede er på vej, fordi de nu vil begynde at udstede kredit baseret på lokale valutaer, på rupees, på rubler, på renminbi, andre valutaer. Og for eksempel har en af de russiske embedsmænd lige sagt, at de vil bruge de utrolige rupee-aktiver, som Rusland har fra handel med Indien, til at udstede kredit gennem den nye udviklingsbank til udviklingsprojekter. Så det er allerede ved at ske.

Man kan kun håbe, at der er folk i Vesten, i Norden, som er villige til at ændre sig, for det er, tror jeg, det store spørgsmål. Er vi i stand til at ændre os, når vi erkender, at vi var på det forkerte spor? Og det er det, vi er nødt til at organisere os hen imod.

SCHLANGER: For at følge med i disse hurtige udviklinger kan du altid gå ind på Schiller Instituttets hjemmeside (https://schillerinstitute.com), og også {EIR}s hjemmeside på https://www.larouchepub.com, og det er her, du kan finde mange af de skrifter af Lyndon LaRouche, som Helga nævnte tidligere.

Helga, tak fordi du er med os igen i denne uge. Og jeg har en note fra en fast seer, som siger: “Tak Helga for at give mig min ugentlige dosis optimisme.” Med det ser jeg dig i næste uge!

ZEPP-LAROUCHE: Ja. Og glem ikke at forberede dig på at deltage i den næste store demonstration foran FN den 21. september. Det er den internationale fredsdag. Og hvis du har andre demonstrationer og møder, så deltag i dem, for det er meget vigtigt, at vi øger bevægelsen for fred.

Ikke korrekturlæst.

6. september 2023 (EIRNS)-Onsdag den 6. september 2023 (https://youtu.be/uEV0KcnRrSs)

HARLEY SCHLANGER: Hej og velkommen til vores live-dialog med Helga Zepp-LaRouche, grundlægger af og formand for Schiller Instituttet. I dag er det onsdag den 6. september 2023. Jeg hedder Harley Schlanger, og jeg er jeres vært. Hvis du vil deltage i diskussionen med spørgsmål eller kommentarer, kan du sende dem til os på questions@schillerinstitute.org.

Vi er på vej ind i en meget travl periode med konferencer, der har stor betydning for opbygningen af en ny udviklingsarkitektur: Der er et ASEAN-topmøde i gang i Indonesien; G20-topmødet finder sted i Indien på lørdag [9. september]. Eastern Economic Forum er på vej i Vladivostok. Alt dette følger udvidelsen af BRIKS, som sætter overgangen ud af den unipolære orden på dagsordenen. Selvfølgelig afholder Schiller Instituttet en online-konference den 9. september, som vil behandle disse spørgsmål under temaet “Lad os gå sammen med den Globale Majoritet om at skabe et nyt kapitel i verdenshistorien!” (https://schillerinstitute.nationbuilder.com/conference_20230909).

Helga, kan du opsummere for os, hvor tingene står efter BRIKS-topmødet og frem mod disse begivenheder?

HELGA ZEPP-LAROUCHE: Ja. Ifølge en insider, som er meget involveret i opbygningen af dette nye økonomiske system, foregår opbygningen af et nyt økonomisk system med en utrolig hastighed, som selv han, som er en gammel kending i disse sammenhænge, finder fuldstændig overraskende. For tingene bevæger sig meget hurtigt. Jeg tror, at det mest indlysende er, at mens BRIKS 11-processen er i gang, vil yderligere seks lande slutte sig til BRIKS i begyndelsen af næste år. Et af dem, Argentina, er under voldsomt angreb fra de finansielle magthavere, og jeg er sikker på, at det vil komme op i diskussionsperioden. Ikke desto mindre inspirerer denne proces alle landene i det Globale Syd.

På den anden side er det også meget tydeligt, at det såkaldte Globale Nord, dvs. de nordatlantiske lande på begge sider af “dammen”, på en eller anden måde ikke reflekterer over, hvad det betyder, at størstedelen af verden bevæger sig i en anden retning. Men det er meget tydeligt, at selvom krigen i Ukraine ikke fører nogen steder hen, i hvert fald ikke set fra dem, der gerne vil have Ukraine til at vinde, så eskalerer den, og det indebærer mange farer. Men der er også et klart tegn på, at man i stigende grad vil flytte konflikten til Indo-Stillehavsområdet, eller et andet aspekt af konflikten til Indo-Stillehavsområdet, til Taiwan, og at man bare vil fortsætte med at gøre, hvad man gjorde før: Forsøge at få et globalt NATO, et unipolært, som ikke længere eksisterer.

Samtidig er det på grund af massemediernes kontrol kun den lille del af befolkningen i alle lande, som er selvmotiverede, og som individuelt følger deres egne kilder, læser og ser tv og radio og medier fra Kina, Rusland og Afrika, som er helt klar over, at der med BRIKS-udviklingen er opstået en helt ny strategisk situation, som også skaber helt nye muligheder for lande som for eksempel Tyskland eller Italien og Frankrig. Men størstedelen af befolkningen er ikke klar over det, for hvis man læser om BRIKS-relaterede udviklinger, er det eneste, man læser, “spændinger mellem Indien og Kina”; det er grunden til, at Xi Jinping ikke tager til G20-topmødet i New Delhi. Putin tager ikke af sted, så det er klart, at Bloomberg siger, naturligvis med henvisning til unavngivne kilder, at dette vil blive brugt af europæerne til at lægge det største pres på afrikanerne for at få dem til at tage afstand fra Rusland og Kina.

Nu vil jeg sige, at det er for sent. For bevidstheden hos landene i det Globale Syd, i Latinamerika, i Afrika, i Asien, om denne nye strategiske, lad os sige “opdeling” – at størstedelen af det, der tidligere blev kaldt den alliancefri bevægelse, nu for alvor forsøger at etablere deres eget økonomiske system, som giver mulighed for udvikling for dem alle – det er ustoppeligt. Jeg mener virkelig, at intet kup, intet forsøg på at destabilisere dem via farverevolutioner og de sædvanlige ting, vil være tilstrækkeligt, for lige nu befinder vi os i en historisk forandring, tror jeg, som kun sker én gang i tusind år, fordi dette afslutter kolonialismen, som startede omkring år 1500.

Så jeg tror også, at man kan fortolke det faktum, at Rusland og Kina ikke tager af sted – i hvert fald ikke statslederne – til G20-topmødet i Indien, og at de i stedet sender deres udenrigsministre, sådan, at tillidsbruddet mellem det Globale Syd og NATO er så dybt, at de måske betragter andre møder som vigtigere, som ASEAN og helt sikkert det kommende Vladivostok-møde [den 10.-13. september], for det er her, de udfærdiger deres traktater, laver deres investeringsplaner og så videre.

Så alt, hvad jeg siger, er, at hastigheden af integrationen absolut eskalerer og fortsætter. De vestlige etablissementer er absolut ikke villige til at erkende, at alt det, der sker, ikke er Ruslands eller Kinas eller nogen af disse landes onde gerninger, men at det er et tilbageslag for deres egen politik. Befolkningerne i Vesten er stadig, for det meste, relativt uvidende, men de, der forstår, at vejen ud af den økonomiske og finansielle krise i Europa, for eksempel i Tyskland og andre lande, ville være at samarbejde fuldt ud med landene i det Globale Syd. Det er det, Schiller Instituttets konference den 9. september handler om: Vi har fremragende talere, der i høj grad repræsenterer det Globale Syd, så du vil høre fra første parket, hvad der er den virkelige hensigt med lande som dem i Latinamerika, Afrika og Asien. De har tydeligvis et helt andet syn på verden: De er ekstremt optimistiske, de taler om rumsamarbejde, atomkraft, gennembrud inden for termonuklear fusionskraft. Så hvis du vil have en optimistisk idé om fremtiden, så bør du helt sikkert tune ind kl. 9 på lørdag til Schiller-konferencen og blive en del af denne bevægelse, for det er et af de mest spændende øjeblikke i historien at se fremkomsten af et system, der vil sætte retfærdighed på [dagsordenen] (https://schillerinstitute.nationbuilder.com/conference_20230909).

SCHLANGER: Lad mig følge op på det, du sagde om, at Xi Jinping ikke tager til G20: En amerikansk blogger, der følger os tæt, skriver: “Tak, Helga, for det arbejde, du gør. De amerikanske medier skriver om, hvad de kalder en økonomisk nedsmeltning i Kinas ejendomssektor, og der er spekulationer om, at præsident Xi Jinping er i politiske problemer. Hvad er dine tanker om dette, eller er det bare mere psykologisk krigsførelse mod Kina?”

ZEPP-LAROUCHE: Det er absolut tilfældet. Jeg mener, se på, hvad Kina gør: De har virkelig forvandlet ikke bare Kina, men mange, mange lande i Afrika og andre dele af det Globale Syd. Og disse lande er blevet venner, ikke bare allierede eller partnere, men venner! Jeg mener, afrikanerne siger: “Kina er en ven af Afrika,” og de har rigeligt med beviser på det.

Nu er det sandt, at det kinesiske byggeri nogle gange bevæger sig fremad, fordi de har en stor befolkning på 1,4 milliarder mennesker, og når man skal skaffe boliger til så mange mennesker, kan man ikke gøre det på samme måde som i USA i forstæderne, hvor man bygger det ene hus efter det andet med en baggård og en lille have foran. Man er nødt til at have en byggeplanlægning, hvor man skaffer boliger til alle. Og sommetider, og det skete tidligere, og det sker måske også til en vis grad nu, at nogle af disse bygningskomplekser står tomme i en kort periode. Men det har altid været en ekstremt kort periode, før disse byggerier er blevet fyldt med folk, der flytter ind. Så man kan lave en forkert historie ud af hvad som helst: Man kan tage statistikker og tage segmenter, og så kan man tage et andet segment fra den samme statistik og bevise det stik modsatte.

Så jeg ville ikke tro på det, for se, hvad der sker i Europa! Tyskland er ved at kollapse: Ikke Kina. USA’s infrastruktur er i en afgrundsdyb tilstand. Se på infrastrukturen i Kina: Hvis man tager alle parametre i den fysiske økonomi, er Kina stadig motoren i verdensøkonomien, og alle dommedagsprofetierne vil ikke ændre på det.

SCHLANGER: Et opfølgende spørgsmål til dette kom fra Dr. Balkrishna K., som spørger: “Hvad er de kortsigtede og langsigtede effekter af Bælte & Vej Initiativet i det Globale Syd?”

ZEPP-LAROUCHE: Jeg tror, at der på kort sigt vil være flere af den slags projekter, vi har set med de forskellige korridorer, omkring seks store korridorer i forskellige dele af verden; flere af de hurtige tog, som vi ser mellem Kunming og Laos, eller mellem Bandung og Jakarta i Indonesien; flere projekter af den slags, som er begyndt at transformere Afrika, især i de sidste 10 år. Så jeg er sikker på, at det vil fortsætte. Jeg tror, at der i det lange løb vil blive lagt meget mere vægt på at opgradere arbejdsstyrken: Kina er allerede begyndt at gøre det ved at invitere titusindvis af studerende til at komme til Kina for at blive uddannet, eller ved at flytte kinesiske teams til forskellige lande.

Men Kina forsøger ikke at blive den nye hegemon. Det er bestemt ikke min vurdering, og jeg vil tro, at hvis BRIKS-Plus fortsætter med at ekspandere, som det bør og skal, for at skabe en ny økonomisk verdensorden, så vil alle de andre lande, der har betydelige industrielle kapaciteter, som Indien, som Japan, som Tyskland (hvis det ikke er afviklet inden da), Schweiz, Italien, andre lande, der har betydelige, især maskinværktøjssektoren, de vil alle blive en del af en arbejdsdeling. Se på, hvad der sker i Sydvestasien, som var et område med fuldstændig kolonialistisk ødelæggelse i de sidste næsten hundrede år, men nu, på grund af tilnærmelsen mellem Iran og Saudi-Arabien, og fordi Tyrkiet spiller en særlig rolle i denne konstellation, er der faktisk en chance for, at alle de konflikter, der eksisterede mellem shia- og sunnimuslimerne, kan udelukkes og overvindes gennem fælles økonomisk udvikling.

Folk siger altid, hvem vil være det land, der har fordele? Hvis du ser på det som en længere bue, er det ligegyldigt, om du begynder at bygge en jernbane nord-syd i dette land eller øst-vest, for til sidst vil infrastrukturen blive integreret i hele verden, fordi det er sådan, det hænger sammen. Hvis man går hundrede eller to hundrede år tilbage, var infrastrukturen meget begrænset: Man havde kun nogle få jernbaner, nogle få veje, nogle få vandveje; men efterhånden som udviklingen af industrien, og især industrien, skred frem, blev infrastrukturen mere tæt. Se på Tyskland: Da Tyskland var på sit højeste, hvilket desværre er flere årtier siden nu, havde vi en fremragende infrastruktur, der integrerede motorveje, jernbaner og vandveje, og man kunne sende fragtgods og andre varer fra den ene til den anden, fra vandveje, til jernbane til lastbil, indtil man nåede den endelige destination – og man forsøgte at minimere lastbilaspektet af transporten; Men det var et meget integreret, meget tæt infrastrukturnetværk, og det er netop det, at jo mere udviklet et land bliver, jo vigtigere er det at have en integreret infrastruktur, fordi det reducerer transporttiden, tabet af effektivitet og så videre.

Så da Xi Jinping annoncerede Den Nye Silkevej i 2013, for ti år siden, i Kasakhstan, offentliggjorde vi hele vores studie. For vi havde foreslået det, vi kaldte Den Eurasiske Landbro i 1991, da Sovjetunionen kollapsede. Vi foreslog en eurasisk landbro, der forbinder Europa og Asien gennem infrastrukturkorridorer. Og det er, i en vis forstand, det, der blev til den Nye Silkevej – vi kaldte den allerede “Den Nye Silkevej” i 1991. Og da Xi Jinping annoncerede Den Nye Silkevej i 2013, udgav vi alle vores studier i en stor bog med titlen The New Silk Road Becomes the World Land-Bridge. Faktisk har man infrastrukturplaner om at forbinde sydspidsen af Argentina og Chile, hele vejen op gennem Latinamerika, Mellemamerika, Nordamerika; og så forbinde gennem en tunnel eller en bro over Beringstrædet til den eurasiske forbindelse, dybest set den transsibiriske jernbane og andre linjer, der går hele vejen til spidsen af Spanien, og går fra Gibraltarstrædet ind i Afrika og hele vejen ned gennem et infrastrukturnetværk til Kap det Gode Håb.

Så teoretisk set, hvis dette program blev realiseret, kunne man rejse med maglev-hurtigtog fra spidsen af Argentina eller Chile, hele vejen gennem Beringstrædet, tværs over Eurasien, til Kap det Gode Håb i Sydafrika.

Se, det kommer til at ske! Det vil helt sikkert ske, for det er den måde, menneskeheden udvikler sig på. Så i det lange løb ser jeg Bæltet og Vejen blive en integreret del af et fælles infrastrukturnetværk, hvor alle de forskellige lande i BRIKS-Plus og den nye økonomiske verdensorden samarbejder til gavn for alle de lande, der deltager i det.

Hvis vi ikke oplever Tredje Verdenskrig, vil jeg være helt sikker på, at det er det, der vil ske.

SCHLANGER: Helga, vi får masser af spørgsmål fra hele verden, så jeg vil kombinere flere af dem for dig. Dette kombinerer to spørgsmål om Tyskland: En tysker, der nu bor i Canada, skriver, at hun væmmes ved det, der foregår i Tyskland. Hun henviser til kansler Scholz’ bekræftelse af, at Tyskland ikke skal have atomkraft, de kommende møder med den kemiske sektor, kollapset i bilsektoren, og hun spørger: “Hvad er der galt med det tyske folk? Hvor længe vil de tolerere denne koalition [regering]?” Og det andet spørgsmål fra en ph.d.-studerende i USA sagde, at han lige havde læst en bog, When Kings Depart, om hvad der blev gjort mod Tyskland under Versailles-traktaten. Og han sagde: “Kan du sammenligne det, der bliver gjort mod Tyskland i dag, med det, der blev gjort af briterne og franskmændene, især efter Første Verdenskrig i Versailles?”

ZEPP-LAROUCHE: Det er to meget gode spørgsmål. Jeg mener, at den nuværende tyske regering ledes af en kombination af uvidende og svage personer. Derfor, når man ser på tysk politik lige nu, under kansler Olaf Scholz – nu bærer han klap for øjet – er den ensidig. Det er mildt sagt! Den kigger kun i retning af Atlanterhavet, og jeg tror, at han bærer klap for øjet, så han ikke behøver at se resten af verden: Han kan bare følge sit tunnelsyn om at være en god vasal.

Når man ser på retningen for tysk politik under denne ledelse, minder det mig om en skildpadde, der har trukket hovedet ind og så bevæger sig baglæns; den har sat bagtroppen i bevægelse. Så Tyskland bevæger sig tilbage til middelalderen. Det er forfærdeligt! Vi sidder på en krudttønde, for jeg og mange andre medlemmer af Schiller Instituttet har haft mange diskussioner i de seneste uger, og det, man finder ud af, er, at den tyske befolkning er i en tilstand af absolut anspændthed: Hvis man spørger nogen, så siger de: “Alt det, vi har bygget op efter Anden Verdenskrig, er ved at falde sammen! De er ved at ødelægge det! Al den lovgivning, de laver, ruinerer Tyskland!” Og det er stemningen i Tyskland. De er vrede.

Problemet er, at de ikke rigtig kan se, hvad de skal gøre. Der er partiet Alternativ for Tyskland (AfD), som har haft en stor stigning i popularitet på grund af denne frustration. Men der er også grænser, for desværre er der bare nogle frustrerede mennesker i det, men de har også nogle ret uheldige karakterer, så det er ikke rigtig et alternativ for de fleste mennesker. Det efterlader den almindelige borger uden meget håb.

Jeg tror derfor, at det vigtigste er at sprede nyheden om, hvad BRIKS-landene gør, for når folk i Tyskland forstår, at BRIKS ikke er Tysklands fjende, men partneren og den potentielle fremtidige vej ud, så kan problemet løses. For Tyskland har været en eksportorienteret nation i hvert fald siden Bismarcks tid, og Tyskland har ikke mange råstoffer, og dets høje levestandard var resultatet af en høj grad af videnskabelig og teknologisk udvikling og eksport af disse varer, som derefter blev meget berømte med synonymet “Made in Germany”. Det blev oprindeligt givet til Tyskland af besættelsesmagterne som et tegn på skam – “made in Germany”, det “Germany”, du ved – men på grund af det tyske folks arbejdsomhed blev det til et æresmærke. Og folk sagde: “Åh, ‘made in Germany’, det er høj kvalitet”, og derfor ville folk købe disse produkter, selv om de var lidt dyrere end fra andre lande, fordi det stod for ekspertise.

Men det er nu ved at forsvinde. Tyskland sakker bagud med hensyn til patenter, med hensyn til biler – Tyskland plejede at være et førende bileksporterende land; det falder nu meget hurtigt tilbage. Og med det sank mange andre også.

Så Tyskland står over for et økonomisk kollaps, som jeg forudser vil ramme i det kommende efterår og vinter, i stor stil. For så vil de høje energipriser betyde, at mange mennesker vil blive hårdt ramt; mange virksomheder vil gå konkurs, hvilket allerede er ved at ske – restauranter, kunsthåndværk, industri på mellemniveau vil alle kollapse. Og på det tidspunkt tror jeg faktisk, at det hele vil eksplodere. Og derfor er det ekstremt vigtigt, at nyheden om potentialet i at samarbejde med BRIKS-landene om udviklingen af det Globale Syd er det punkt, der virkelig kan ændre Tysklands retning.

Det er derfor, vi afholder disse konferencer; det er derfor, at hvis du er tysker og bor i Canada, så hjælp os med at sprede nyheden om det. Hvis du har slægtninge, så gør dem opmærksomme på vores kommende konference, og hvad vi gør, for vi har brug for en masse mennesker, der kæmper sammen med os, for det er en stor kamp, og besættelsesmagterne besidder stadig Tyskland i meget høj grad. Eftersom folk ikke er suveræne i deres hoveder, for slet ikke at tale om landets praktiske suverænitet, er vi stadig nødt til at kæmpe meget hårdt.

I forhold til det andet spørgsmål vil jeg sige, absolut, ja. For set fra imperiets synspunkt – og hvis man ikke forstår imperier som lande, men som et oligarkisk system, der bevægede sig fra det romerske imperium og endda før, fra det persiske imperium, det romerske imperium, det byzantinske imperium, det osmanniske imperium, det venetianske imperium, det anglo-hollandske imperium, det britiske imperium, og måske kan man sige det anglo-amerikanske imperium i dag, så har de grundlæggende set Tyskland som en potentiel trussel mod det oligarkiske system.

Hvorfor siger jeg det? Af forskellige årsager producerede Tyskland adskillige tænkere, som var virkelig fremragende: Nicolas af Kues i det 15. århundrede, Kepler, Leibniz; inden for klassisk musik, med få undtagelser som Verdi og nogle andre, kommer meget af det fra Tyskland – den store klassiske musik. I litteraturen havde man store digtere som Lessing, Schiller, Heine, Goethe til en vis grad; og mange andre gennembrud inden for videnskab, opdagelser. I den klassiske periode i Tyskland havde man så kombinationen af Friedrich Schiller, som var en tårnhøj gigant, der udviklede den æstetiske uddannelse som en måde at gøre folk frie på, den indre frihed; og han havde en ven, Wilhelm von Humboldt, som gjorde Schillers teori om æstetisk uddannelse til et uddannelsessystem, det berømte Humboldt-uddannelsessystem. Og på trods af, at Wilhelm von Humboldt som en af de preussiske reformatorer kun var i embedet i meget kort tid, jeg tror mindre end et år, var han stadig i stand til at indføre sit system, det Humboldtske Gymnasium, studie- og undervisningsprincippet på universitetet, så Humboldts indflydelse var meget langt ud over hans faktiske tid i embedet. Og jeg tror, at hvis han var blevet i embedet – det var en proces, der blev afsluttet med Wienerkongressen og Metternichs reformer – hvis han kunne være blevet længere og have implementeret Humboldts uddannelsessystem fuldt ud, ville hvert barn have haft chancen for at blive et geni. Og der er ingen større trussel mod oligarkiets system end at have en masse genier, som er indre frie, indre styrede mennesker, der ikke vil acceptere at være underlegne i forhold til en eller anden adelig eller en eller anden konge eller en eller anden prinsesse eller en eller anden overflødig person. Jeg tror, at det er grunden til, at briterne senest fra begyndelsen af det 19. århundrede, og i stigende grad med Bismarck og industrialiseringen, udså sig Tyskland som et sted, der skulle undertrykkes. Og det var tilfældet med Versailles. Man kan endda sige, at det i meget høj grad var med til at motivere Første Verdenskrig. Versailles var den bevidste idé om at holde Tyskland nede. Med [Rapallo traktaten] (https://larouchepub.com/other/editorials/2022/4916-on_the_100th_anniversary_of_th.html) [i 1922 mellem Tyskland og Sovjetunionen] forsøgte man at omstøde det. Mordet på [den daværende tyske udenrigsminister] Walther Rathenau skulle virkelig sikre, at Tyskland ikke ville komme sig igen. Og selv sponsoratet af Hitler gennem internationale finansielle kræfter havde den idé, at hvis man sætter Hitler til magten, vil en krig mellem Tyskland og Rusland være det logiske resultat. I efterkrigstiden handlede det igen om at holde Tyskland nede: Hvad er formålet med NATO? “Hold amerikanerne inde, hold russerne ude, og hold tyskerne nede,” det var det britiske slogan, og det vidste alle.

Da den tyske genforening fandt sted i 1990, havde Tyskland fået sin ret til suverænitet på grund af den fredelige revolution i Østtyskland. Ikke desto mindre blev mekanismerne sat i fokus for at holde Tyskland nede igen ved at underlægge det euroen og Maastricht-aftalen.

Så det er en lang historie, at oligarkiets mål var at holde Tyskland nede. Eftersom de fleste mennesker ikke rigtig har studeret den historie, er de stort set på bar bund. Jeg har længe været af den opfattelse, at folk er nødt til at studere deres historie for at forstå, hvorfor vi er, hvor vi er. Men for at vende tilbage til svaret på det første spørgsmål, så tror jeg, at der er en meget hurtig vej ud, og det er: Gå sammen med BRIKS, og gå sammen med størstedelen af verdens befolkning, og Tyskland vil have en middelstor, middelmådig plads, men en smuk plads, hvis vi genopliver vores egne klassiske traditioner.

SCHLANGER: Jeg vil gerne se, om vi kan få to spørgsmål mere, som er vigtige. Det ene er fra Menashe, som spørger: “Hvordan kan den potentielle tilføjelse af Den Afrikanske Union til G20 påvirke BRIKS-Plus-nationerne?”

ZEPP-LAROUCHE: Jeg synes, det bør ske. Jeg ved ikke, om G20 vil være formen for evigt, for det er igen ikke helt repræsentativt – hvorfor disse 19 lande plus EU; hvis EU kan være med som medlem, så bør Den Afrikanske Union så meget desto mere også være medlem. Så jeg går ind for det, men jeg tror heller ikke, at kombinationen af G20 er det sidste ord. For hvorfor ikke have en repræsentation af alle: G1 eller G-All. Det er FN dybest set allerede, og man kunne overveje reformer af den struktur, som ville sikre, at alle nationers stemmer på planeten bliver hørt og er effektive.

SCHLANGER: Her er et spørgsmål fra Pat, som sagde: “Tak til Schiller Instituttet for at adressere angrebene på Argentina,” som selvfølgelig var et af de lande, der blev føjet til BRIKS på topmødet i sidste uge i Sydafrika. Hun spørger: “Kan du se, at det argentinske folk står stærkt og engageret i denne politik? Hvordan kan vi støtte dem?”

ZEPP-LAROUCHE: Tja, jeg tror, at kampen for Argentina er en kamp for hele menneskeheden: For Argentina er ikke et tilbagestående land. Argentina plejede at være nummer tre i verden i begyndelsen af det 19. århundrede, så det har en tradition for at være en stolt og udviklet nation. Og det har været under angreb fra IMF, fra briterne – tænk på Malvinas-krigen i 1982, som de kaldte “Falklandskrigen”, men som i virkeligheden var Malvinas-krigen. Så Argentina er, igen, et af de lande, som oligarkiet har været meget efter.

Schiller Instituttet cirkulerer i øjeblikket et politisk dokument, som forsvarer [Argentina](https://schillerinstitute.com/blog/2023/09/05/an-emergency-program-to-save-argentinathe-newest-member-of-the-brics/), og det har en række programmatiske forslag, som stammer fra min afdøde mand, Lyndon LaRouche, der i 1982 havde designet et lignende program til den daværende mexicanske præsident José López Portillo, da [López Portillo](https://store.larouchepub.com/product-p/eirsp-1982-10-0-0.htm) havde bedt ham om at hjælpe mod den kapitalflugt, som var organiseret mod den mexicanske peso.

Så vi cirkulerer dette dokument, ” Et nødprogram til at redde Argentina, det nyeste medlem af BRICS,” og det foreslår foranstaltninger, som, hvis de blev gennemført, ville løse problemet: først og fremmest at indføre kapitalkontrol for at forhindre kapitalflugt; nationalisere centralbanken; udstede kredit på grundlag af ethvert lands suveræne ret til at udstede kredit til klart defineret udvikling; lavrentelån med lang løbetid. Samtidig skal man vælge visse projekter, som løfter landet ind i en ny retning: Et af dem er den bi-oceaniske jernbane, som vil hjælpe hele Latinamerika med at blive mere integreret og produktivt; og gør Argentina til medlem af de rumfarende nationer, for Argentina har en tradition for rumforskning, og andre latinamerikanske lande bør også være en del af det, i tråd med hvad den indiske premierminister Modi sagde på BRIKS-topmødet, nemlig at han ønsker at skabe et konsortium for rumforskning for BRIKS.

For hvis landene tager springet, så at sige, og bliver en del af den utroligt spændende oplevelse, det er at have månemissioner – Indien har nu en mission til Solen, hvor de observerer processerne i Solen. Tidligere var der missioner til Mars, ud over den nuværende mission til Månen. Det katapulterer et land ind i en helt anden retning, hvor man går efter maksimale videnskabelige gennembrud, og især ændrer det folks identitet fra bare at være jordboere, der tror, at vi har begrænsede ressourcer og al denne grønne propaganda, til at indse, at universet er så gigantisk stort, og at der ikke er nogen grænser for vækst. Og det er den vigtigste oplevelse, et land kan få.

Så gå ind på vores hjemmeside, download dette papir, og spred det vidt og bredt, for det er ikke kun for [Argentina] (https://schillerinstitute.com/blog/2023/09/05/an-emergency-program-to-save-argentinathe-newest-member-of-the-brics/): Det er noget, som alle lande har brug for at vide, hvis de ønsker at forsvare deres eget folks fælles bedste.

Jeg tror, der er meget at gøre, men jeg vil virkelig appellere til jer, vi har brug for en masse mennesker, der arbejder sammen med os, kæmper sammen med os, for det er den mest spændende periode i historien lige nu, fordi det er muligt at skabe en forandring til det bedre!

SCHLANGER: Helga, endnu en gang tak, fordi du er med os i dag. Jeg synes, folk skal tage til sig, hvad du siger. Opgive at være en tilskuer eller en klynker. [Tilmeld dig](https://schillerinstitute.nationbuilder.com/conference_20230909) på Schiller Instituttets hjemmeside til konferencen den 9. september på lørdag. Og tilmeld andre mennesker! Få en hel diskussionsgruppe i gang! Folk klager hele tiden over, at der er et “censurindustrielt kompleks”, der forhindrer dig i at vide, hvad der foregår. Bryd det! Få folk involveret i diskussionen. Og Helga, jeg tror, vi ses i næste uge, men folk bør komme på lørdag til onlinekonferencen.

ZEPP-LAROUCHE: Jeg håber at se jer der!

Politisk orientering den 1. september 2023 med formand Tom Gillesberg

Kontakt os: +45 53 57 00 51; si@schillerinstitut.dk

Vores næste internationale Schiller Institut konference den 9. september: ‘Lad os gå sammen med den Globale Majoritet om at skabe et nyt kapitel i verdenshistorien!

Skriv under: Appel til det Globale Nord. Link: https://schillerinstitut.dk/si/2023/0…

Skriv under: Appel til borgerne i det Globale Nord: Vi bør støtte opbygningen af en ny retfærdig økonomisk verdensorden! Link: https://schillerinstitut.dk/si/2023/0…

HARLEY SCHLANGER: Hej og velkommen til vores ugentlige dialog med Helga Zepp-LaRouche, grundlægger og præsident for Schiller Instituttet. I dag er det onsdag den 30. august 2023, og jeg er jeres vært, Harley Schlanger. Hvis du vil deltage i diskussionen, kan du sende spørgsmål eller kommentarer til questions@schillerinstitute.org.

Siden vores sidste webcast er BRIKS-topmødet i Sydafrika afsluttet med resultater, der trodsede forudsigelserne fra mange i Vesten om, at der ikke kunne opnås enighed om en udvidelse. I stedet tilføjede BRIKS seks nye medlemmer og har nu et betydeligt større BNP end G7. Hvad mener du, at topmødet opnåede, Helga, og hvad er dine forventninger til BRIKS’ fremtid?

HELGA ZEPP-LAROUCHE: Dette er et gennembrud for hele menneskeheden, fordi det er et ønske fra flertallet af landene i det Globale Syd om at afslutte et system, der begyndte omkring 1500 med kolonialismen, og som har fastholdt disse lande i det Globale Syd i relativ underudvikling – ikke “relativ” underudvikling, men betydelig underudvikling – og nægtet dem deres medfødte ret til at udvikle sig som alle andre mennesker og nationer på planeten. Så jeg synes, det er en fantastisk, glædelig begivenhed, og hvis Vesten bare ville opgive deres geopolitiske synspunkt, ville de glæde sig, for faktisk sejler de vestlige lande på Titanic med en kollapsende økonomi – i hvert fald hvad angår Europa, det er helt sikkert tilfældet – med truslen om en opløsning af hele det transatlantiske finansielle system; og hvis de var kloge, ville de bare sige: “Det er fantastisk”, at disse lande, som allerede nu, BRIKS er udvidet til 11 lande, og de repræsenterer nu 47% af verdens befolkning, og jeg tror mere end en tredjedel af verdens købekraft. Så man kan sige, at disse lande er på vej mod vækst, udvikling og uddannelse af deres unge: Det er en enestående mulighed for os til at omorganisere vores måde at gøre tingene på.

Men det kommer nok til at kræve nogle flere chok, for lige nu er det tåbeligt. Jeg vil råde vores læsere, det vil sige jer, til ikke bare at læse, hvad Washington Post eller New York Times eller en anden liberal avis siger om BRIKS: Gå på internettet, download talerne fra præsident Ramaphosa [https://brics2023.gov.za/2023/08/22/address-by-president-cyril-ramaphosa-at-the-brics-business-forum-leaders-dialogue-22-august-2023/], præsident Lula [https://www.gov.br/planalto/en/follow-the-government/speeches/speech-by-president-luiz-inacio-lula-da-silva-during-the-brics-summit-open-plenary-session#:~:text=], premierminister Modi [https://www.mea.gov.in/Speeches-Statements.htm?dtl/37028/English_translation_of_Prime_Ministers_remarks_at_the_15th_BRICS_Summit], Xi Jinping [https://www.fmprc.gov.cn/mfa_eng/zxxx_662805/202308/t20230823_11130928.html], udenrigsminister Lavrov, Putin [http://en.kremlin.ru/events/president/news/72085], og læs disse i deres helhed, og du vil se, at der er en fælles hengivenhed for at overvinde menneskehedens virkelige fjender: fattigdom, underudvikling, sult. Og der er en utrolig optimisme, for kun to dage før topmødet lancerede Indien sin vellykkede månemission og blev det fjerde land på jorden, der landede blødt på månen, på Sydpolen, og der har de gjort store opdagelser siden da. Og premierminister Modi udtrykte stor glæde over, at han vil opgradere det indiske rumprogram og gøre det til et BRIKS-rumforskningskonsortium, hvilket betyder, at alle BRIKS-landene nu vil deltage i en fælles mission for at udforske rummet.

Hvis du nu læser, hvad disse latterlige aviser skrev om det, så skrev de: “Den eneste grund til, at inderne er glade, er, at det russiske eksperiment slog fejl et par dage tidligere, og inderne er nu glade for, at de er overlegne …”. Det er ikke sandt! Det er ikke sket! Der var en utrolig følelse af glæde hos alle, og jeg tror, at Vesten simpelthen er fuldstændig hysterisk, fordi de ikke ønsker at reflektere over deres egne metoder.

Denne nye kombination er ekstremt stærk: den er optimistisk, og den giver muligheder for alle de lande, der er involveret. For eksempel er der nu tre store olieproducerende lande, der har tilsluttet sig. Der er selvfølgelig Rusland, som allerede er med i BRIKS, og så er der Iran, Saudi-Arabien og De forenede arabiske Emirater, hvilket praktisk talt betyder, at USA’s og Vestens tidligere kontrol over oliepriserne ikke længere eksisterer. Og det betyder meget, fordi det fjerner magten til at indføre ensidige sanktioner. Så der sker en fuldstændig ændring i magtstrukturen, og jeg tror, at det er dette virkelige hysteri, som jeg vil kalde det, der er grunden til, at de ikke er i stand til at præsentere det for, hvad det er, nemlig et enormt skridt fremad i menneskehedens historie ved for første gang at tilbyde en chance for at overvinde underudviklingen af milliarder af mennesker.

En person, der tænker normalt, og ikke geopolitisk eller oligarkisk eller noget i den stil, ville være glad for det! Det er fremskridt – det er fremskridt for hele menneskeheden. Men som jeg sagde, vil det nok tage et par chok mere, før folk indser det.

SCHLANGER: Helga, jeg har modtaget e-mails, der udtrykker begejstring for BRIKS-topmødet og også for din rolle i opbygningen af støtte til forandring i det globale Nord, i USA og Europa. Et eksempel på dette er et spørgsmål fra Pat, som spurgte, om du deltog i topmødet, og så spurgte han: “Kan den nye BRIKS-arkitektur ændre en nation, der modstår eller modsætter sig den?”

ZEPP-LAROUCHE: Nej, desværre deltog jeg ikke i BRIKS-mødet, eftersom det var et møde for regeringschefer. Men jeg har læst talerne, og jeg har set på dækningen i forskellige lande, så jeg tror, jeg har en ret god idé om dynamikken. Jeg tror, at det er ved at tage fart nu, og jeg mener, at der er yderligere 12 lande, måske flere, som allerede har ansøgt formelt; derudover er der mere end 40, som allerede har udtrykt stor interesse for at blive medlem, og de forskellige talsmænd for BRIKS har sagt, at der vil komme en anden og tredje bølge af ansøgninger, registreringer eller kandidater til medlemskab.

Så jeg forventer, at om måske et år eller deromkring, højst to år, vil dette virkelig blive det førende – det er allerede ved at blive det førende, men det vil konsolidere sig som den vigtigste, den mest magtfulde økonomiske gruppe af nationer. De har klart tilkendegivet, at de er åbne over for alle. De har ikke sagt, at de er imod Vesten, det er simpelthen ikke sandt! Der har været latterlige overskrifter i nogle medier om, at “dette er den største trussel mod NATO”, men det er ikke sandt! Lad være med at tro på det! Disse lande har aldrig sagt, at de ønsker at gå i krig med Norden. Og på en måde er du nødt til at tjekke dine antagelser, for alt, hvad disse lande ønsker, er at slippe af med et system, der ikke tillod dem at bruge deres egne ressourcer til deres videre udvikling. Og nu insisterer de på, at de skal have ret til at forarbejde deres egne materialer, til at øge produktiviteten af det de laver, og at de skal have kreditlinjer, der gør det muligt for dem at foretage den slags investeringer, der gør det muligt for dem at gennemføre det.

Så enhver, der tænker rigtigt, eller tænker som et menneske, bør være glad! Det er ikke noget at bekymre sig om, medmindre det er ligesom de ting, hvor hvis du råber i skoven, får du et ekko tilbage; så hvis du råber: “Fjende! Fjende! Fjende!” har du en chance for faktisk at gøre folk og lande til fjender; men hvis du rækker hånden ud og siger, lad os samarbejde til gavn for os alle, så får du det resultat. Så alt, hvad jeg kan sige, er, at jeg tror, at de lande, der vil være negative, vil finde sig selv marginaliserede, og jeg tror, at størstedelen af verden vil bevæge sig i den retning: Det er min absolutte overbevisning.

SCHLANGER: Der var en rapport i dag om, at De forenede arabiske Emirater vil indskyde kapital i BRIKS’ nye udviklingsbank. Og vi har et spørgsmål: “Hvor betydningsfuld er denne meddelelse,” og vil det åbne døren for andre lande til at investere?

ZEPP-LAROUCHE: Absolut. Jeg tror, at de forskellige statslige investeringsfonde, især Golfstaterne, som har enorme reserver, helt sikkert vil styrke Den Nye Udviklingsbanks evne til at blive det, som præsident Lula sagde for et par måneder siden, da den blev opgraderet i Shanghai, at Den Nye Udviklingsbank vil blive den store bank for det Globale Syd.

Hvilket gør mig særligt glad, fordi jeg føler, at min afdøde mand, Lyndon LaRouche, virkelig spillede en ekstremt vigtig rolle i at skabe og derefter cirkulere de ideer, der i sidste ende ville føre til et sådant resultat. For tilbage i 1975 havde han foreslået, da han kom tilbage fra en rejse til Irak og Baath-partiets festligheder, hvor han havde mødt mange ledere fra Den tredje Verden og diskuteret problemerne der; han var kommet tilbage med et stort gennembrud, et revolutionerende forslag om at erstatte IMF med en International Udviklingsbank.

Det var en virkelig skelsættende idé, for at turde udfordre IMF’s betingelser, som var den mekanisme, der forhindrede udviklingslandene i at få adgang til ubetinget kredit, tvang dem til først at betale deres gæld, før de kunne investere i sociale systemer og generelt holde dem tilbage; så hvad dette IDB-forslag var, var idéen om, at der på det tidspunkt skulle skabes en kredit på 400 milliarder dollars om året til teknologioverførsel til udviklingslandene, der skulle gå til veldefinerede projekter. Denne idé cirkulerede i et helt år i den Alliancefri Bevægelse på det tidspunkt, og de vedtog i deres endelige resolution i 1976 i Colombo praktisk talt denne idé om IDB og opfordrede til en retfærdig ny økonomisk verdensorden.

Hvis man læser IDB’s tekst nu, er det stadig den bedste og klareste økonomiske beskrivelse af, hvordan en sådan bank skal fungere. [“How the International Development Bank Will Work” https://larouchepub.com/lar/2022/4920-how_the_international_developm-lar.html] Her kan man se, at ideerne faktisk er ved at blive til virkelighed. For eksempel: Kina og Iran har lige indgået en aftale, hvor Kina vil hjælpe Iran med at udvide Khomeini-lufthavnen i Teheran for 2,5 milliarder dollars, og Iran vil betale for det med olie til en værdi af 2,5 milliarder dollars. Så hvad der normalt ville fremgå af statistikkerne som en handelsvolumen på 5 milliarder dollars, viser sig nu som nul, fordi det er 2,5 mod 2,5, så det udligner hinanden. I et interview blev den tidligere undersekretær i det italienske økonomiministerium, Michele Geraci, spurgt: Betyder det, at Iran og Kina går tilbage til byttehandler, og han gav det meget indlysende svar, at det gør de ikke: Nej, men det giver dig en forsmag på, hvordan den nye valuta kommer til at fungere, nemlig at du kommer til at handle uden valutaer, men der vil blive etableret en ny regningsenhed, som vil lette en sådan handel gennem et såkaldt clearing house, og så vil det blive udvidet.

Så jeg tror, det er præcis, hvad Lyndon LaRouche havde foreslået med IDB og i et senere indlæg kaldet “On a Basket of Hard Commodities: Trade Without Currency” [https://larouchepub.com/eiw/public/2000/eirv27n30-20000804/eirv27n30-20000804_004-on_a_basket_of_hard_commodities-lar.pdf] Jeg vil gerne sige, at alle, der ønsker at vide, hvordan denne nye mekanisme vil fungere, bør gå ind på vores hjemmesider og få en kopi af disse dokumenter og studere dem. For det er faktisk grundlaget for det, disse lande er i gang med at indføre lige nu.

SCHLANGER: Der kommer e-mails ind, og folk spørger, hvad de kan gøre for at støtte dette? En af de ting, de kan gøre, er at tilmelde sig vores konference den 9. september. Schiller Instituttet vil være vært for konferencen “Lad os gå sammen med det Globale Flertal om at skabe et nyt kapitel i verdenshistorien”! [https://schillerinstitute.nationbuilder.com/conference_20230909] Der kommer mere.

Nu skriver Josh: “Hvordan får en fyr fra Minnesota en bankobligation til sanering uden at investere i Wall Street eller City of London?” Det må du holde øje med, for jeg er ikke sikker på, at de sælger obligationer til den gennemsnitlige investor endnu.

Men Helga, jeg vil gerne gå videre til et andet aspekt af den strategiske situation: Der er mange kilder, inklusive Wall Street Journal, der siger, at Biden og de NATO-allierede har til hensigt at fortsætte med at give penge og militær hjælp til Ukraine. David Ignatius, som ofte er en CIA-lækage for Washington Post, sagde, at “strategisk tålmodighed er det bedste våben mod Putin. Spørgsmålet er: “Hvad kan ændre denne holdning i Vesten? Er der udsigt til nye fredsinitiativer?”

ZEPP-LAROUCHE: Jeg synes, at ideen om at fortsætte denne krig er det mest kyniske perspektiv, man kan forestille sig, fordi det hele sker på ryggen af det ukrainske folk! Se, tabene er enorme på begge sider, men jeg tror, de er meget højere på den ukrainske side; det ukrainske folk bliver ødelagt; økonomien bliver ødelagt, så det er simpelthen en total katastrofe. Der har lige været en advarsel fra nogle meget fremtrædende, højtstående personer i Tyskland, der advarede om, at Første Verdenskrig vil blive set som den store tragedie i det 20. århundrede. Og vi bør absolut sørge for, at krigen i Ukraine ikke bliver det 21. århundredes store tragedie, fordi den har potentiale til at føre til atomkrig.

Jeg tror, at dette er meget fremsynet i mange menneskers bevidsthed, så der er mange flere bestræbelser på at få en fredsforhandling i stand. Afrikanerne spillede en meget vigtig rolle; det blev diskuteret igen i forbindelse med BRIKS-topmødet, topmødet mellem præsident Xi Jinping og afrikanerne umiddelbart efter; så er pave Frans’ initiativ stadig meget aktuelt; også den ungarske præsident har lige været i Rom og før det i Kiev. Der er stadig mange mennesker, der forsøger at finde en løsning på hele problemet, men det kræver, at flere mennesker i det såkaldte Globale Nord vågner op og indser farerne. Jeg tror, at stemningen i befolkningen – jeg kender den i USA fra de grunde, jeg har hørt, men i Tyskland, for eksempel, er folk virkelig, absolut desperate! Man ville ikke vide det, hvis man bare så tv eller læste aviserne: Men se, hvad der sker som følge af sanktionerne mod Rusland, som ikke har ødelagt den russiske økonomi, som vores ubeskrivelige udenrigsminister siger; det er ikke sandt om Rusland. Rusland klarer sig relativt godt!

Men det ødelægger Tyskland: Tyskland er i frit fald! Du har nu, sent, endelig, nogle af de store industrisammenslutninger, der beder regeringen om at gribe ind og gøre, hvad den amerikanske regering gjorde med Inflation Reduction Act, støtte investeringer, sænke energipriserne – fordi energipriserne dræber den tyske industri! Mange er ved at lukke ned. Du har ingen anelse om, hvad der foregår i Tyskland: Der er bagerier, der lukker, servicevirksomheder som frisører, andre serviceydelser; middelklassen, mellemniveauet i industrien lukker enten eller tager til udlandet, investerer i USA, lokket af fordelene ved loven om inflationsreduktion, eller tager til Kina. Mange af de såkaldte “skjulte champions”, som allerede har investeret i Kina, siger, når man spørger dem: “Har I tænkt jer at komme tilbage?”: “Absolut ikke. Vi kan på ingen måde komme tilbage under disse forhold!”

Så det, du ser lige nu, er et kollaps af den tyske økonomi, hvilket er utroligt. Den vil nå et bristepunkt, fordi ideen om, at man kan holde krigsøkonomien i gang ved at producere mere og mere militært udstyr, våben, samtidig med at man forsømmer økonomiens reelle produktionsgrundlag, den vil nå et bristepunkt. Men jeg ved ikke, om det sker i dette efterår: Der er altid en krise i slutningen af finansåret. Det kan komme gennem en hidtil uset udvikling.

Men jeg tror, at Vesten lige nu, inklusive NATO, inklusive krigsmaskinen, er en kæmpe, der står på lerfødder. Jeg synes, at de regeringer, der fører disse politikker, spiller hasard med deres folks velfærd. Jeg synes ikke kun, at de er inkompetente, de er ikke ledere, de er mest af alt klamphuggere. Men de ødelægger det, som generationer og atter generationer har opbygget i efterkrigstiden, og jeg tror, at vi nu i nogle lande, herunder Tyskland, har den værste regering i efterkrigstidens historie, og befolkningen er ved at blive hysterisk. Det kan ikke fejes ind under gulvtæppet ret længe.

SCHLANGER: En af de ting, folk kan gøre, er at cirkulere din “Appel til borgerne i det Globale Nord: Vi må støtte opbygningen af en ny retfærdig økonomisk verdensorden!” til at gå sammen med det Globale Syd, og den er tilgængelig på Schiller Instituttets hjemmeside. [https://schillerinstitute.nationbuilder.com/appeal_to_the_citizens_of_the_global_north_we_must_support_the_construction_of_a_new_just_world_economic_order] Vi har fået en enorm respons på det, mange underskrifter, men vi har brug for flere. Vi har brug for, at flere og flere engagerer sig for at skubbe disse stædige regeringer ud i virkeligheden.

Nu har vi et spørgsmål fra en af vores faste seere, Menashe, som spørger: “Hvad er konsekvenserne af den nuværende runde af kup i Afrika for udviklingen af BRIKS-landene?” Der var endnu et kup i Gabon i dag. Hvad tænker du om det?

ZEPP-LAROUCHE: Jeg tror, det er et udtryk for et lignende fænomen, som når BRIKS-landene udvider deres kamp mod kolonialismen. Men disse kup i Vestafrika er dybest set drevet af det samme motiv: Det såkaldte “France-Afrique”, den tidligere franske koloniale del af Afrika, franskmændene er de mest forhadte mennesker i den del af Afrika lige nu, og europæerne reagerer på det på en fuldstændig latterlig måde. Der er et møde mellem EU’s udenrigsministre i Spanien lige nu, og det eneste, de diskuterer – ifølge de første rapporter – er at forsøge at opmuntre ECOWAS til at iværksætte militære operationer mod disse regeringer. Det eneste, man kan opnå ved det, er at sætte hele det afrikanske kontinent i brand! Men størstedelen af befolkningerne i disse lande støtter disse kup, så jeg tror, at det eneste, europæerne kan opnå, er at bringe sig selv endnu mere i miskredit i hele verdens øjne. De forsøger at fortsætte den såkaldte “krig mod terrorisme”, træner politi, træner militær, men vi har set i Afghanistan eller Irak, hvordan de sidder der i årtier og etablerer militære styrker, og på et tidspunkt forlader de landet, og så kan man se, hvad der sker i mellemtiden: Der er ingen udvikling overhovedet! Ikke i Afghanistan, ikke i Irak. Og så får man et tilbageslag, og det kommer i form af et nyt system, der danner sig selv.

Så det er virkelig på tide, at de såkaldte “strategiske eksperter” begynder at tænke: Hvis de er så kloge, hvorfor bliver alle deres mål så ved med at mislykkes?

SCHLANGER: Jeg har tre spørgsmål mere, og jeg vil holde dem korte, så vi kan få dem med. Det blev meddelt i dag, at en domstol i Pakistan har suspenderet den dom, der førte til fængslingen af premierminister Imran Khan. En fast bidragyder fra Storbritannien spørger: “Vil der komme en modreaktion mod USA på grund af lækagen om, at Blinken beordrede Khan fjernet i marts 2022?”

ZEPP-LAROUCHE: Det ved jeg ikke. Det eneste, jeg kan sige, er, at Imran Khan har mange tilhængere. Jeg tror, at Pakistan har en enorm økonomisk krise. På grund af sin geografiske placering er det en naturlig del af Bælte- og Vej-Initiativet, den Nye Silkevej. Der sker en enorm udvikling i hele den syd- og centralasiatiske region. Jeg ved, at det stadig er et meget omstridt område, fordi det er den region, hvor briterne har fokuseret deres “Great Game”, i bund og grund planen om at ødelægge Rusland for nylig og også at destabilisere Kina. Så det er en meget anspændt situation, men jeg tror, at hvis retfærdigheden sker fyldest, vil Imran Khan blive genindsat, og hvis der er et nyt valg, mener jeg, at han har en meget god chance for at vinde.

SCHLANGER: Dette er et spørgsmål, som jeg tror, du vil blive glad for at høre fra Anthony, der spørger: “Kan du fortælle om Lyns rolle i López Portillos forsøg på en olie-for-teknologi aftale, som blev aflivet af Brzezinski?” I betragtning af at vi nu har Kina-Iran-aftalen, som du nævnte, hvad var det så for et forslag, Lyn kom med til Mexicos præsident José López Portillo?

ZEPP-LAROUCHE: Åh, det var en meget god ting. I 1982, da Wall Street-bankerne havde organiseret en utrolig kapitalflugt ud af Mexico, ringede præsident López Portillo til Lyndon LaRouche for at hjælpe ham med at forsvare den mexicanske økonomi mod en sådan manipulation. Vi fløj til Mexico, og på mindre end tre uger skrev Lyn en boglang rapport, Operation Juárez, som var en plan ikke bare for forsvaret af Mexico, men også for hele den latinamerikanske infrastrukturelle integration.

Kort tid efter, den 1. september 1982, gennemførte López Portillo den: Han indførte kapitalkontrol, han oprettede en nationalbank, han begyndte at udstede kreditlinjer. På det tidspunkt opstod der et ramaskrig på Wall Street, i Frankfurt og i City of London, fordi de mente, at de latinamerikanske banker havde dannet et skyldnerkartel – hvilket aldrig var tanken. Idéen var at få en velordnet reorganisering af banksystemet.

Desværre handlede Brasilien og Argentina ikke solidarisk med Mexico på det tidspunkt, så da López Portillo forlod embedet i slutningen af november 1982, sluttede hele indsatsen. Men nu har vi en genoplivning i form af Brasiliens præsident Lula, som er et meget aktivt medlem af BRIKS, og på BRIKS-topmødet argumenterede han meget stærkt for, at Argentina skulle integreres i BRIKS. Mexico anmoder på nuværende tidspunkt ikke om at blive en del af BRIKS, men det er, som alle mexicanere altid siger, “af historiske og geografiske årsager” på grund af Mexicos position.

Så jeg tror bestemt, det er en idé, der er meget levende i den nuværende konfiguration.

SCHLANGER: Jeg har et spørgsmål fra Maryanne, som jeg synes udtrykker den naturlige reaktion i lyset af mediernes fortielser og løgne. Hun spørger: “Hvis vi går sammen med BRIKS” – jeg går ud fra, at hun mener USA – “betyder det så, at vi som amerikanere mister forfatningen og vores Bill of Rights?”

ZEPP-LAROUCHE: [griner] Nej! Nej, nej, tværtimod, I kommer til at få dem tilbage! For lige nu tror jeg ikke, at forfatningen er særlig sikker, men det er BRIKS’ princip at være et partnerskab mellem suveræne lande. Princippet om suverænitet er i høj grad udgangspunktet for hele dette nye system, og også ikke-indblanding i det andet lands, det respektive lands, indre anliggender. Det betyder, at alle de ting, der med rette og retfærdighed hører til den amerikanske historie, de historiske resultater, absolut vil forblive USA’s suveræne ret. I en vis forstand er den eneste forskel, at det vil give de samme rettigheder til ethvert andet land.

Faktisk var den amerikanske præsident, der havde den samme slags idé, meget påvirket af Leibniz, John Quincy Adams, der, som du ved, også havde været ambassadør i Europa. Han talte flere sprog, og han havde en meget klar idé om, at samarbejde mellem suveræne nationer var den eneste måde at skabe fred på. Han er berømt for at sige, at det ikke var USA’s rolle at gå ud og “jage fremmede monstre”. Men rent faktisk at danne et sådant partnerskab af “fuldt suveræne republikker” eller nationalstater. Jeg tror, at det er den store udfordring, som vi skal løse.

Jeg vil virkelig gerne have, at I underskriver denne “Appel til borgerne i det Globale Nord: Vi må støtte opbygningen af en ny retfærdig økonomisk verdensorden,” for freden i hele verden, hele menneskehedens fremtid afhænger virkelig ikke af, hvad BRIKS gør. De gør, hvad de har planlagt at gøre i lang tid. Nu tager de sig sammen og danner et system, som vil være til gavn for dem alle. Men hvis vi kan undgå den nuværende fare for, at hele situationen kommer ud af kontrol og fører til en atomkrig – og lad være med at narre dig selv, hvis det nogensinde kommer til brug af atomvåben, vil det være det: Der vil absolut ikke være nogen chance for, at menneskeheden overlever det. Det er atomkrigens natur, at når man først bruger ét atomvåben, vil alle blive brugt, og resultatet vil være en atomvinter i 10 eller flere år, og det vil udslette alt liv på planeten, fordi ingen vil have noget at spise, fordi intet vil vokse. Det vil være enden på det hele. Der vil ikke være nogen historiker tilbage til at registrere det.

Det er den fare, vi er i, og det er derfor, vi bør mobilisere kraftigt, og du bør træffe en beslutning om, at du vil blive aktiv – du ved, på et tidspunkt som dette, hvor det er meget tydeligt, at vi befinder os i en transformation, som jeg bliver ved med at sige, en gang i tusind år, for kolonialismens periode var 600 år, og den er helt sikkert ved at være slut, og den vil enten ende med, at hele civilisationen uddør, eller med en ny æra for menneskeheden, hvor vi alle lever sammen og fokuserer på menneskehedens virkelige fjender, som er sult, fattigdom og underudvikling: Sult, fattigdom, underudvikling, faren for at blive tilintetgjort af en asteroide, uovervindelige sygdomme – og vi bør fokusere på disse, menneskehedens fælles mål, og arbejde sammen. Jeg tænker på det, premierminister Modi sagde om BRIKS’ konsortium for rumsamarbejde: Vi burde have sådanne konsortier for alle de områder, der er menneskehedens fælles mål! Vi kunne gøre sådanne vidundere, og vi kunne bruge al vores tid på kreativitet, på at gøre ting, der gør livet bedre for alle mennesker. Og jeg tror, det er det øjeblik, vi befinder os i lige nu!

Så jeg vil virkelig appellere til dig om at tage affære. Lad være med at sidde på din sofa som en kartoffel, men tag skridtet til at blive aktivist, til at deltage i vores forskellige aktiviteter, til at cirkulere denne “Appel til borgerne i det Globale Nord” med din underskrift og til at indsamle andres underskrifter. Og kom i kontakt med os, for vi har virkelig brug for at få hele verden ind på et andet spor, og du er vigtig for det.

SCHLANGER: Tak, Helga, fordi du er med os igen i denne uge, og jeg vil gerne takke alle jer, der har sendt e-mails, hvor I udtrykker jeres støtte og interesse for dette. Men som Helga lige har sagt, er I nødt til at gøre mere end blot at udtrykke jeres støtte: Deltag i kampen. I vil kæmpe for “Appellen til borgerne i det Globale Nord: Vi må støtte opbygningen af en ny retfærdig økonomisk verdensorden” på Schiller Instituttets hjemmeside [https://schillerinstitute.nationbuilder.com/appeal_to_the_citizens_of_the_global_north_we_must_support_the_construction_of_a_new_just_world_economic_order] og også tilmeldingen til konferencen den 9. september [https://schillerinstitute.nationbuilder.com/conference_20230909]. Og med det vil jeg sige farvel og på gensyn i næste uge.

ZEPP-LAROUCHE: Ja, på gensyn i næste uge! 

Onsdag, August 23, 2023

HARLEY SCHLANGER: Hello and welcome to our weekly webcast with Schiller Institute founder and chairwoman Helga Zepp-LaRouche. I’m your host Harley Schlanger and today is Wednesday, Aug. 23, 2023. You can send your questions or comments to questions@schillerinstitute.org or post them to the chat room and they’ll be forwarded to me.

Today is the second day of the historic BRICS summit taking place in Johannesburg, South Africa. It’s been greeted with excitement by most of the world, and I should say, dismay from the City of London and its adherents. Helga, you drafted a statement, an “Appeal to the Citizens of the Global North: We Must Support the Construction of a New Just World Economic Order!” which viewers can read and sign and circulate, as we want to get this discussion going in the Global North. (https://schillerinstitute.nationbuilder.com/appeal_to_the_citizens_of_the_global_north_we_must_support_the_construction_of_a_new_just_world_economic_order)

Many people complain that there’s no one in the governments in the Global North who will listen to this or pay attention. What affect did you intend in drafting your statement?

HELGA ZEPP-LAROUCHE: Well, what a day! Let me first express my absolute joy about what happened today: I watched the BRICS summit, the speeches, I heard the news and read the news about success of the Indian Chandrayaan-3 mission to the Moon, which was highly successful. And then Prime Minister Modi announced in his speech that India will not only propose cooperation in space exploration among the BRICS countries, and the BRICS-Plus countries, soon, but that he proposes to create a BRICS space cooperation consortium. This is, really, together with all the many constructive proposals that were coming from the different heads of state and government, this marks the beginning of a new age of mankind. Because, if the majority of the countries start to cooperation in the exploration of space, of science, space travel, this will completely change the identity of man. We will definitely make the jump which started with the lifting of the first man off from Earth; then the Apollo Moon landing, and now we have a definite idea for the major nations to cooperate in moving man not only to the Moon, creating Moon villages, but going further, with the exploration of the possibility of eventually building a city on Mars, and going beyond. I can only say, there is no better proof about the excellent intention of the BRICS countries to move humanity into a new paradigm, a completely new way of living together, than that decision.

So I think it’s an excellent day for humanity, and I want to use this and many other occasions to express my full-hearted congratulations to India, for its successful Moon mission, to the BRICS countries, for their very successful BRICS summit, and there were many other excellent points made. But I think altogether, if one listened to President Ramaphosa, President Lula da Silva, Prime Minister Modi, President Putin (who was transmitting by live video), and President Xi Jinping, I can only say, this was a breath of fresh air. If you don’t believe me, please go to the YouTube or whatever other media and watch the speeches yourself. (https://www.youtube.com/@BRICSZA/videos) And you will get a completely different sense about the attitude and the outlook of these leaders than you are used from our politicians who—I don’t even want to quote any examples, not to bring the whole level down again to the daily level we are used to.

This is the future, and this makes, to answer your question, this is making our campaign which I initiated with the Appeal to the Citizens of the Global North, that we must convince the countries of the Global North to join with joyful transformation of the history of mankind. Because, if the North at this point is catching up with the cultural optimism which is expressed by the BRICS leaders, it can only be to the benefit of everybody. And I think it’s the absolute important moment to stop this geopolitical arrogance, thinking that only the G7 are the good ones and all the other ones are barbarians living in a jungle, as Josep Borrell had said last October [https://www.eeas.europa.eu/eeas/european-diplomatic-academy-opening-remarks-high-representative-josep-borrell-inauguration_en]—he didn’t say barbarians, but he said “jungle.”

So I think this is an incredibly important moment, and I have written this Appeal to the Citizens of the Global North to absolutely demand that the governments of the Global North join this development and create a new world economic order for the benefit of all of mankind together: That is the demand of the hour, and we must absolutely not let this moment pass, because it is one of these absolute star moments of human history, when you can really change the whole directionality of where things go.

Now, there has been a lot of concern, will the Western leaders even listen to this? I think they will have to listen. I watched and tried to find out what the main media were saying this morning, and there was hardly any coverage. And if there was, it was “yeah, there are tensions between India and China, and they will never get their act together.” Well, I think that this summit is proving the opposite, and this is so powerful that I think the Western leaders cannot ignore it. Because you have to always consider that the vast majority of the people in the developing South, which is now the Global Majority, are also watching this, and they’re perfectly capable of comparing what they’re getting from the so-called West and what they’re being offered by the BRICS. And I think the answer is very clear.

So the only reasonable answer is, don’t condemn it, don’t try to derail it: Join it, because that is the way of the future.

SCHLANGER: And you can get Helga’s appeal on the Schiller Institute website. [https://schillerinstitute.nationbuilder.com/appeal_to_the_citizens_of_the_global_north_we_must_support_the_construction_of_a_new_just_world_economic_order] Read it, circulate it. We’re getting signatures coming in and this is a very hopeful development.

I would just tell you, Helga, that before we started, I noticed on CNN and the {Washington Post}, their coverage of the Indian Moon landing was essentially to contrast the success of India’s mission with what they described as the “failure” of the Russian mission last week, and again, they’re trying to do this divide-and-conquer, as opposed to acknowledging the great accomplishment of Indian scientists and engineers.

Now, much of the opening day of the BRICS summit yesterday was taken up with discussion of the role of the New Development Bank, the establishment of a mechanism of credit for a variety of trade agreements and so on. And so we received several questions that are related to the New Development Bank: They requested your thoughts on whether there will be a new financial system? Is this a step in the right direction? And also, a very interesting comment from someone who asked, “Would Lyndon LaRouche urge the BRICS countries to not be cautious and move more aggressively toward a new system?” So those are two questions for you.

ZEPP-LAROUCHE: The answer to the first question is, definitely, yes. I think there is nothing in the world which will stop this, except World War III, which would not be to the benefit of even those who start it. Because this is now gaining a momentum, as I wrote in my Appeal, the de-dollarization is not an aggressive act coming from the countries that are doing it; it’s an act of self-defense. Because the sanctions, which were for the most part unilateral sanctions—not approved by the UN Security Council, and therefore, technically illegal—and on top of it, the weaponization of the dollar, whereby the U.S. confiscated $300 billion or more from Russia, $9 billion from Afghanistan, and also amounts from other countries, that has led to a situation where these countries have basically said it’s no longer secure to have your assets in dollars, and therefore, let’s have trade in national currencies. And eventually the New Development Bank was significantly upgraded to become—as President Lula said at one point, the “great bank of the South,” a lending institution—and it will start lending already this year; I think they announced they will lend the first credit in October in rupees, and in other currencies: So it is a transformation, and it cannot be stopped.

Now, the second question: I don’t know. I think Lyn was a very thorough methodological thinker, and he would not advise people to do things in a rush, which need to be done with care. And that’s what I see what these leaders are essentially doing, because the difficulties to be surmounted are not small. You have to consider that they said they will definitely create an international currency for balancing accounts among them, but to have a real, international reserve currency, with all that that requires is taking a lot of consideration. You have to make it in such a way, as a stable thing, so that it can last. Also, the other measures which are being mooted, are all necessary.

So I would say, Lyndon LaRouche would for sure encourage them to move ahead full steam, but he also would say that the importance is that the principles which he laid out in many writings, the first one in the proposal for a new International Development Bank, the IDB, which he wrote in 1975! [http://r.schillerinstitute.org/economy/phys_econ/2014/larouche_40_year_record_files/IDB_1975_Campaigner_Publications_0.pdf] That is a document which is still absolutely actual, and has the most advanced conceptions for how such a new credit institution must be created. And then, in July 2000, he wrote another document which is also extremely relevant to what is going on right now, and that is “On a Basket of Hard Commodities: Trade without Currency” [https://larouchepub.com/eiw/public/2000/eirv27n30-20000804/eirv27n30-20000804_004-on_a_basket_of_hard_commodities-lar.pdf], in which he discusses the need to put such a new currency on stable mechanisms, such as—not monetarist values, like the IMF does with the Special Drawing Rights, but to put it on the value of currencies {and} commodities. So that basically, there is a parameter linked to the productivity of the respective economies and the labor force. And that is a completely different conception than you have it with the present monetarist considerations.

So I think, since I know that the ideas of Lyndon LaRouche are circulating widely, I would be very optimistic that that will be done right.

SCHLANGER: Helga, we have from the chatroom a question that was I think initiated by your opening on the Indian Moon mission. Someone asked the question: “How is the role of space going to shape geopolitics over the next 20 years?”

ZEPP-LAROUCHE: It is very important, because it is the most important thing to shift the thinking of people about the nature of man. It’s not just an exciting scientific and technological adventure, to move into a completely new economic platform, because, you know, Lyndon LaRouche developed the notion of economic platform, to mean that every time you develop a qualitatively new method of economics, which space science lends itself to, to basically be continuously such a motor. It redefines all previously existing economic functions, and therefore, it is really a jump every time you do that in terms of productivity.

So it has extremely important scientific and economic features, but I think the most important is what it does to the identity of man. I always think about the vision of the great rocket scientists and astronomer, and space scientist Krafft Ehricke, who had this vision about the {Extraterrestrial Imperative}: Meaning, that first of all, that once you enter space exploration, it is a driver, because it forces you to adjust all the previously assumed axioms to whatever is required in space, and that is a necessity. It does not allow for the ludicrous; space requires that you behave rationally, and therefore it will change the identity of man, from thinking of themselves just as “earthlings,” who have their nose on the ground and don’t look up the stars, but to a species living in space. And as we have seen with the incredible cooperation among astronauts on the ISS, or in any other field, when they look down on the small planet Earth, a tiny blue planet in a huge, huge galaxy; and we are now living in one of at least 2 trillion galaxies.

So the future of man in space will mean that we will think of ourselves as completely different. And it will change the identity of man: Imagine if you are having a village on the Moon, where all international countries are working together. Then you start from there to really seriously think about missions to Mars: With revolutions in fuel technology, such as fusion power, you can reduce the travel time significantly so it will become safe for people to travel to Mars. Then, maybe years down the road, but nevertheless, a city on Mars will happen, and then beyond that, even if you think about several generations ahead, I’m sure that interstellar space travel is not impossible to think about.

So I think we are really on the beginning of a completely new era in mankind, because rationality and the idea of scientific cooperation, that will be what I have called the “age of adulthood of mankind” where we no longer squabble around any more and have little wars which are not to the benefit of anybody, except the speculators.

So I think this is a really an extremely important date today.

SCHLANGER: You’re listening to a very happy Helga Zepp-LaRouche, the founder and chairwoman of the Schiller Institute.

Helga, I have a question on the BRICS, from someone who is retired from working with the UN food program, and this person wrote about Putin’s promise yesterday, that Russia would provide 25-50,000 tons of grain to each of six African countries for free, to address the food crisis. “With Putin making that promise, with countries like Burkina Faso sending emergency food supplies to Niger, doesn’t that expose the hypocrisy of the rest of the world, which seems to accept that hunger and starvation are inevitable, and that sanctions against hungry nations are acceptable?”

ZEPP-LAROUCHE: Yeah, I guess the answer to this question is, yes it does expose it. Because the Western media, again, had nothing better to do than to say this shows the evil intentions of the Russians, trying to make the poorest countries dependent on their grain. I mean, if you are sitting somewhere and you are about to starve, you will be absolutely happy about anybody who comes to your lifesaving. And of the whole Russia-Ukraine grain deal, it has been found out that a lot of the grain which Ukraine could export, did not go to the African countries or other countries in need, but it went basically went into Poland; it made the Polish farmers extremely upset, because it was in competition in prices to the grain they produce; it went to other European countries.

I think the genie is out of the bottle, because there was for a long time the effort to conceal all of these conditions, but the train has left the station: because, if you listen to the speeches from many, many leaders from the Global South, they are now saying, we have understood what the realities are. And they are not going to be discouraged, even though there is still tremendous pressure, like on ECOWAS situated in Nigeria to go for military action against Niger; or even on the African Union, putting an ultimatum to the new Niger government. All of this reflects Western influence, but I can only repeat myself: The more quickly the countries and forces in the countries, not just the governments, but also the farmers, the trade unionists, civil groups and others, the more quickly they express support for what is now evolving the better, and the better the chances that we can overcome the present strategic crisis in a very short time.

SCHLANGER: I have a couple of questions that go back to the matter of geopolitics and the war danger, from a U.S. blogger who wrote a question, identifying that there was resistance to the opening of a NATO headquarters in Japan from French President Macron, and so that was at least somewhat postponed. And yet, NATO seems to be going full steam ahead in Asia: You had the meeting last week of Japan’s Prime Minister Fumio Kishida, and South Korea’s President Yoon Yuk Seol, with Joe Biden in Camp David, promising to move toward a coordination of what they described as an “Asian NATO.” And this blogger asks: “Why would Japan go along with this?”

ZEPP-LAROUCHE: That is a good question, which many people should as the Japanese. Because, it’s for sure connecting Japan not with its best tradition of the Meiji Restoration. The Meiji Restoration would be the outlook Japan should have in joining what is developing with the BRICS right now.

The Meiji Restoration, after Japan was self-isolated for several centuries, people went out to the United States, to Germany, to Holland, and other European countries, and studied what became physical economy, and they brought it back to Japan. And within a few years, Japan developed and exploded from being an extremely backward country into one of the major industrial powers in the world. That literally occurred in less than a few decades.

And that is the outlook which was still existing in the post-war period, with the Mitsubishi. I visited an interesting science city not very far from Tokyo, where all the major Japanese industrial firms worked together under one roof for the benefit of the whole country. And that Mitsubishi outlook is what would be required right now for Japan to join with the BRICS.

Unfortunately, as everybody knows, Japan has also another tradition, that of the military alliance with Germany in the Second World War, and naturally this brings forward the most horrible memories in China because especially the Japanese attacks on China and territorial conquering, including Hongkong, and many other battles, the Massacre of Nanjing, so this is really bad for Japan! And I don’t know why Japan is doing that, because they have clearly to choose between two completely different traditions, and one can only hope that the general dynamic convinces people in Japan that they have a better future than to join something which can only lead to a catastrophe if it’s pursued to the end. And given the fact that there are all these tensions already, there were several warnings, even I think from one of the American think tanks, they said, a nuclear war in Northeast Asia in the next 10 years is likely to happen.

Now, if I had such a perspective in front of me, coming from a U.S. think tank, I would start to think, “Hey, wait a second, the Americans are letting the Ukrainians fight in Ukraine; they would like to have the Nigerians fight in Africa against Niger; so maybe, it’s not such a good idea, maybe we should really help to establish a system of peaceful coexistence of sovereign republics working together, and the whole idea of an ‘Asian NATO’ as being part of a Global NATO is the worst idea and should be put into mothballs, or better, into the wastepaper basket, and the more quickly the better.”

SCHLANGER: Someone who’s been on some of the calls of the International Peace Coalition referred to your comments that the American Revolution was the first successful anti-colonialist war, and that the Founding Fathers were explicitly against imperial policies. And this person asks: “How can we get Americans to recognize that the development around the BRICS is in that tradition, and therefore should be supported by real patriotic Americans?”

ZEPP-LAROUCHE: I think that’s one of the most important things to do right now, for people in the United States. Because, unfortunately, the real history of the United States has really been forgotten—or never learned by many, many people. But we, from the LaRouche movement, we did an enormous amount of historical studies. If you go on our websites, you find in our {EIR} Archive, where you can pull out an enormous amount of original historical research, because the role of Benjamin Franklin in bringing the influence of Gottfried Leibniz into what became the young American republic; the roots of the American System of economy, the ideas of a republic among republics, by John Quincy Adams, and especially naturally the War of Independence against the British Empire for the right for economic development: That’s exactly what the BRICS countries are trying to do now. And it was President Sukarno at the Bandung Conference in 1955, who, in his major speech, he reminded the American people that they set the example and the pathway by fighting the first war against colonialism.

And I think that that is exactly the viewpoint that Americans should take right now, if they judge what is happening in terms of the BRICS. Because the reason why the BRICS countries have such an enormous attraction right now, for, I would say, probably 130, 140, 150 countries—the only reason why countries say they are not supporting it, is because they are under too much pressure to dare to do so—but it is because they want to have the same rights for development as the young American republic was fighting for, and they want to have the right to have infrastructure as a precondition for industrial development; they want to have modern energy, clean water, industrial parks; they want to have a decent living standard for all of their people, a modern health care system. And that is really what the fight is all about and therefore, I think, to study the origins of America, to study the real history, the battle between the American System and the British System—Friedrich List wrote about that when he was in America for several years; and later, you had Henry C. Carey writing on the same topic.

So in a certain sense, the real history of America was to become independent, to shed the status of being a colony, and to have the right for development. And there were many phases, because the British Empire did not give up lightly. They did not accept the loss of what was in their view the most important colony, so they started to try to undo this militarily in the War of 1812. And then later in the Civil War, the British Empire allied with the Confederacy to defeat the Lincoln and the Union. They did not succeed. This was a major, major effort to undo the accomplishments of the American Revolution, and after that, they realized that practically, it could not be done militarily, so they started, especially after the assassination of William McKinley, to try to influence the American establishment to adopt the model of the British Empire as the platform to rule the world on the basis of the Anglo-American unipolar world conception. And that’s what we are still fighting with today.

And it’s very important to study that, and I can only suggest that people should use our archives, because a lot of work went into that, including that of my late husband, Lyndon LaRouche, because nowadays, there are so many people in the world, and we meet them all the time, who are filled with a profound anti-American sentiment, because they dislike the idea of the unipolar world, they dislike interventionist wars, they think the U.S.-led wars in Afghanistan, Iraq, Libya. Libya, for example: The Libyan war is a big issue of discussion in Africa right now.

So they don’t want this any more, and therefore, they throw the baby out with the bathwater by becoming anti-American. And that doesn’t help you much, because if you don’t talk to the United States, to convince them and bring out the better tradition, I don’t think we can solve the strategic conflict, either.

So it’s not very wise to just put a label on the United States and reject it altogether. I think it’s important to cooperate with good forces in America. And I heard with great pleasure, that in the first day, more than 500 people from the United States were signing the Appeal to the Citizens of the Great North, we mentioned at the beginning of this show. And that is just in one day: We will definitely expand that.

So, for example, what Indian Prime Minister Modi announced, in terms of the BRICS space cooperation consortium, that is exactly what John F. Kennedy proposed in 1963 to the Soviet Union! So I think that that idea will catch on in the United States, and there will be people who are excited about space cooperation, and that will be one of the areas where we can build bridges and see that cooperation is so much more reasonable, than to continue on the war and continue on the path of confrontation.

The history of the United States, what it really was and what it was not, should be an object of intellectual curiosity for everybody.

SCHLANGER: Helga, I’ll conclude with an email I got from someone who just signed the appeal, and said that she would be circulating it. She said she was “inspired by it and by your optimism, so much so that she’s willing to take on what seems to be the dead, former anti-war movement people in Europe, to try and get them into the proper frame of mind, to win this fight.” She thanks you for issuing the Appeal, and said we’ve got to get more people behind this immediately in Europe.

Any final comments, Helga?

ZEPP-LAROUCHE: I want you to join my optimism. Because, people in Germany are generally so downtrodden and so pessimistic that nothing can be done, and indeed, if you only look at the internal German dynamics, with this horrible government we have right now—where the Chancellor just made a statement calling people who are fighting for peace, “foreign angels coming directly from Hell”! I mean, this is really bad: I think he has just earned himself a place in history as one of the most horrible Chancellors you could possibly think of. What a stupid statement to make! But so, if you only look at the German situation you could get really depressed—but don’t look at it that way. Look at it from above. Look at it from the dynamic of history, and the majority of people right now, led by five, very excellent leaders of their countries, are moving in the formation of a new world economic order. And that is something that this movement, the LaRouche movement, has been fighting for, for I would say a half-century, and now a lot of what my late husband, Lyndon LaRouche, wrote and discussed and accomplished a lot of incredible things over the decades, this is now becoming a reality! That is a reason to be happy, and to get onboard, and get active.

And I want to thank the questioner, I am perfectly happy to join your efforts, because the peace movement needs to be put on that perspective.

SCHLANGER: Well, with that, Helga, thank you very much for joining us today, and we look forward to our discussion next week.

ZEPP-LAROUCHE: Yes! And become active right now. Sign the petition, and call us, and let’s do things together.

Ikke korrekturlæst

Onsdag den 16. august 2023 

HARLEY SCHLANGER: Hej og velkommen til vores ugentlige live-dialog med Helga Zepp-LaRouche, grundlægger og præsident for Schiller Instituttet. Det er onsdag den 16. august 2023. Jeg hedder Harley Schlanger, og jeg er jeres vært i dag. Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til Helga, kan du sende dem til questions@schillerinstitute.org.
Helga, der er en række begivenheder i gang, som peger på et stort skift i verden: Der er BRIKS-topmødet, som finder sted i næste uge i Sydafrika, hvor mange nationer uden for BRIKS-medlemmerne deltager; og der er den internationale sikkerhedskonference i Moskva, som fandt sted i går, med titlen “Global Security Realities in a Multipolar World”, hvor mere end 70 nationer deltog, og den giver et glimt af, hvad vi kan forvente på BRIKS-topmødet i næste uge.
Så samtidig er der en igangværende indsats fra de såkaldte vestlige nationer for at sabotere kampen for at gøre en ende på kolonialismen. Hvad kan du fortælle os om, hvordan denne kamp udvikler sig?

HELGA ZEPP-LAROUCHE: De etablerede i Vesten har indtil videre nægtet at erkende, at deres politik har forårsaget en boomerang, eller at denne politik har været en boomerang, og der har været et enormt tilbageslag: For sanktionspolitikken mod Rusland har ikke skadet Rusland, den har skadet Europa i almindelighed og Tyskland i særdeleshed. Konfiskeringen af aktiver har ført til de-dollarisering. Og generelt har den geopolitiske politik nu ført til en situation, hvor Kina og Rusland er i et cementeret strategisk partnerskab, som alle forsøg på at splitte vil mislykkes. Og man kan sige, at der er tale om et absolut, stort strategisk oprør fra udviklingslandenes side, som absolut ikke ønsker at være under kolonialismens åg længere.

Så jeg tror, at det bedste billede, jeg kunne komme på for at give en metafor for alt dette, er det faktum, at da den tyske udenrigsminister Baerbock forsøgte at flyve til Indo-Stillehavet, måtte hun komme tilbage to gange med sit fly på grund af tekniske fejl, angiveligt på flyet; og flyet måtte dumpe en masse brændstof i havet for at kunne lande igen, så kort tid efter start. Så måtte hun aflyse hele sit besøg, og muligheden for at sende fine billeder hjem til de godtroende var naturligvis helt forpasset. Der var mange kommentarer i de internationale medier, nogle af dem ret {schadenfroh}, der dybest set sagde, at dette er typisk for tysk politik i disse dage, de kan ikke få noget gjort længere – og der er noget om det. For hvis man ser på alle de mange fejl, infrastrukturen, togenes punktlighed, og jeg kunne lave en meget lang liste, så er det de forkerte politikkers fiasko, især de grønnes, der nu fører til ødelæggelsen af Tyskland.

Så dette billede af Baerbock, der ikke kan flyve til Indo-Pacific, er lidt synonymt med, hvor tingene står. Og befolkningerne i Vesten – og jeg taler ikke om etablissementerne, jeg taler om folket, befolkningen – de er nødt til at indse, at der er forandringer, som ikke kan afhjælpes ved at gå tilbage til de gamle måder. Det ene er, at resultatet af hele denne politik med NATO’s udvidelse mod øst gennem 30 år og alle de efterfølgende udviklinger har ført til en situation, hvor det er meget tydeligt, at Rusland har truffet en beslutning om, at de ikke længere regner med politikere i Vesten, de forsøger ikke længere på en eller anden måde at finde folk i Europa, eller bestemt ikke i USA, til at føre en fredelig politik eller en nedrustningspolitik og på en eller anden måde forsøge at løse problemer gennem diplomati. Og de omstiller sig nu: Jeg tror, at forholdet mellem Rusland og Kina er én ting. Der er nogle mennesker i Europa, som stadig forsøger at appellere til enten Rusland eller Kina med det formål at få dem til at kappe båndene til hinanden; jeg tror, at det er dømt til at mislykkes og fuldstændig fejlberegner beslutsomheden i disse to lande, som har draget deres konklusioner af vestlige politikker. Og det har givet fuldstændig bagslag, også med hensyn til udviklingslandenes politikker, som på grund af den kinesiske mulighed for at samarbejde med Bælte-og- Vej-Initiativet i de sidste 10 år nu for første gang har set, at de har et alternativ til det neoliberale system, der har sat dem i en situation, hvor de ikke kan overvinde deres afhængighed af vestlige lån med betingelser, der forbyder enhver reel industriel udvikling i udviklingslandene.

Så de er dybest set nået til en konklusion. Og hvis man lytter til alle talerne fra Afrika, fra udviklingen i Sahel-zonen, Niger, Tchad, Burkina Faso, Algeriet, Sydafrika, Zimbabwe, så får man en helt ny stemning, hvor det er meget tydeligt, at de åbent siger: “Vi har fået nok af jeres kolonialistiske politik!”

Der var Rusland-Afrika Forum i Skt. Petersborg den 27.-28. juli, hvor vores Schiller Institut-repræsentant fra Frankrig, som er leder af Afrika-afdelingen, Sébastien Périmony, var den eneste vestlige gæst, der var inviteret til dette topmøde. Og han gav en fantastisk rapport om det, som er på vores hjemmeside (https://www.youtube.com/watch?v=nBNkstGuulA), og du kan tweete den og re-tweete den, som du vil, for folk skal vide, at dette er den nye ånd i det Globale Syd.

Jeg tror ikke, at disse ting kan gøres ugjort. Jeg tror ikke, man kan vende tilbage til det gamle geopolitiske spil. Den eneste vej ud ville være, at tilstrækkeligt mange mennesker i Vesteuropa og USA forstår, at de er nødt til at flytte sig og samarbejde med den globale majoritet: Det betyder et nyt paradigme, et nyt koncept for internationale relationer, som betragter alle lande som ligeværdige, som respekterer alles suverænitet, som forfølger en gensidig win-win-politik i alles interesse, og det vil være en ny oplevelse for nogle af de mennesker, som stadig er vant til at tænke på den gamle kolonialistiske måde.

Men det er en meget håbefuld udvikling for menneskeheden som helhed, og jo før vi kan få i det mindste en del af etablissementet i Nordamerika og Europa til at indse det, jo bedre, for hvis vi bliver ved med at forsøge at holde fast i geopolitiske mål, kan det kun føre til Vestens undergang, og det er desværre også en mulighed. For hvis Europa ikke finder en måde at samarbejde med det Globale Syd på, er Tyskland på nippet til at gå nedenom og hjem og blive fuldstændig afindustrialiseret, med utrolige sociale konsekvenser til følge.

Så vi befinder os virkelig i en epokegørende forandring, men af en helt anden slags, end kansler Scholz talte om for mere end et år siden, fordi det er overgangen fra den kolonialistiske tidsalder til den moderne tidsalder, hvor kolonialismen vil være et spørgsmål om fortid.

SCHLANGER: En af de førende fronter i denne kamp finder sted i Afrika, omkring kuppet i Niger. Vores samarbejdspartner Jacques Cheminade, en tidligere præsidentkandidat i Frankrig, udsendte en erklæring om Frankrigs og andre vestlige landes forsøg på at gribe ind i situationen der. [https://www.institutschiller.org/spip.php?article1590] Jacques opfordrede Frankrig til at stoppe sin neokoloniale indblanding i Niger og til at arbejde for opløsningen af NATO.
I betragtning af de afrikanske nationers stærke negative reaktion på Frankrig, USA, ECOWAS og andre, der truer Niger, er det så muligt, i lyset af det, du lige har sagt, at Cheminades forslag vil få en vis støtte?

ZEPP-LAROUCHE: Det tror jeg. Det ser ikke sådan ud i øjeblikket, men der er helt klart en del af, jeg vil sige, selv det franske establishment – hvis man for eksempel tænker på, at militæret er en del af etablissementet – jeg tror, der er mange mennesker, der ligesom de Gaulle mener, at det at være med i NATO er helt uforeneligt med at bevare franske nationale interesser. Det er en væsentlig faktor. Jeg tror, den er stærkere i Frankrig end i noget andet europæisk land, fordi de har traditionen fra de Gaulle, som tog Frankrig ud af NATO.

For det andet tror jeg, at der er et fænomen i Frankrig, som også er stærkere end i noget andet europæisk land, og det er fænomenet suverænister: Det er folk af meget forskellig politisk observans og farve, men de er alle overbeviste om, at Frankrigs suverænitet er helt afgørende, og de ser den truet af NATO og af EU. Så i betragtning af, at den franske Macron-regerings nuværende politik er en militarisering af økonomien kombineret med en brutal nedskæringspolitik, der rammer den fattigste del af befolkningen, tror jeg, at Frankrig, ligesom alle andre europæiske lande, bliver en mere og mere eksplosiv social enhed, og det er også en stor faktor.

Så i betragtning af, at Schiller Instituttet og Solidarité et Progrès-delen af Jacques Cheminade også er respekterede stemmer i Frankrig, tror jeg, der er håb om, at vi kan vise vejen i en anden retning. Det kommer til at kræve en masse arbejde og en masse mod, men jeg er virkelig optimistisk med hensyn til, at vi kan gøre det.

SCHLANGER: Vi havde en, der skrev ind om BRIKS-valutaen. Der er mange spekulationer om, hvorvidt de vil komme med en ny valuta. Og Gregg spørger: “Hvordan kan BRIKS regne værdiansættelser ud for råvarer fra forskellige lande? Vil de bruge værdiansættelser i guld, eller hvad tror du om det?”

ZEPP-LAROUCHE: Tja, min afdøde mand, Lyndon LaRouche, skrev et meget vigtigt konceptuelt papir om dette spørgsmål i 2000, “On a Basket of Hard Commodities: Trade Without Currency” (https://larouchepub.com/lar/2000/lar_commodities_2730.html). Her foreslår han at skabe en ny valuta baseret på varer og værdier i den fysiske økonomi. Det betyder, at man skal have en afregningsinstitution mellem nationale valutaer, og så skal man blive enige om en bestemt standard for prisfastsættelse af guld og andre råvarer, faste valutakurser, og så værdsætter man arbejdsproduktivitet som en nøglefaktor i situationen.

Så der skal ske justeringer fra tid til anden, men så længe udviklingsvektoren går i retning af at øge produktiviteten gennem investeringer i de teknologier, der fører til en stigning i energistrømtætheden og den tilknyttede potentielle relative befolkningstæthed, kan du justere det. Det er et meget vigtigt mål, for det er ikke alle nye teknologier, der gør det. For eksempel kan grønne teknologier se attraktive ud for spekulanterne, fordi de kan skabe bobler i en kort periode, men de mindsker faktisk arbejdskraftens produktivitet og også produktionskapaciteten, og de går i retning af at mindske den potentielle relative befolkningstæthed.

Så det er ting, der kan måles videnskabeligt, og jeg tror, at sammenhængen mellem energistrømtætheden og befolkningstætheden er noget, der skal findes ud af præcist, og det diskuteres tydeligvis meget intenst lige nu.

SCHLANGER: Vi har et spørgsmål fra Agneta fra Global Network Against Weapons and Nuclear Power in Space. Hendes gruppe er meget optaget af at afslutte våbenkapløbet, og hun spørger: “Vil du deltage i krigsførelse i rummet? Hvad synes du om krigsførelse i rummet?”

ZEPP-LAROUCHE: Jeg synes, at krigsførelse i rummet er endnu mere pervers end krigsførelse på jorden. For rummet er virkelig det område, hvor den næste fase af menneskets udvikling bør finde sted, nemlig at vi overvinder den geopolitiske konfrontation og ideen om, at du skal sætte din pæl på månen, og denne del er min, og jeg vil forsvare den med våben. Selvfølgelig er rumkrig allerede en faktor: Man har allerede kontrol over næsten alle former for krigsførelse fra rummet på Jorden lige nu, og det forkorter varslingstiden til endnu mindre tid, end man har på Jorden.

Så det er meget vigtigt at inkludere rumvåben og brugen af rummet til militære formål i en ny nedrustningstraktat. Men jeg tror, at det, der er vigtigere rent filosofisk, er, at rummet skal blive et samarbejdsområde for den menneskelige art, og det er det, der gør os til mennesker! Hvis du tænker på, at siden, jeg tror, det var Apollo 8 – jeg er ikke sikker, men første gang mennesket var i stand til at forlade jordens kredsløb, var det et kæmpe gennembrud, og mange astronauter mener, at det endda var et større gennembrud end Apollo-landingen på månen, fordi det betød, at menneskeheden begyndte at holde op med bare at være jordboere, at vi faktisk kunne løfte os selv op i rummet. Og det var på en måde det første lille skridt i retning af, at menneskeheden blev en rumart.

Og nu, om et par dage, vil vi have flere månelandinger: Jeg tror en russisk og en indisk, lige før BRIKS-topmødet – bløde landinger på Månens sydpol. Der er meget konkrete planer fra flere rumagenturer om at bygge en landsby på Månen, og det bør være der, hvor nationer arbejder fredeligt sammen om at tage det næste skridt i forhold til at erobre og finde ud af universets love. Det er det, folk burde gøre. Så jeg synes, det står meget højt på dagsordenen.

SCHLANGER: Lad os et øjeblik skifte emne til amerikansk politik, for der er sket nogle udviklinger der, med den fjerde runde af anklager mod Donald Trump. Flere mennesker har spurgt til disse anklager, og det generelle tema er, om det ikke virker som en overdrivelse? Kommer det ikke til at give bagslag for de mennesker, der går efter Trump gennem domstolene?”

ZEPP-LAROUCHE: Det er jeg ret sikker på, at det vil. For da valget fandt sted, var der mange mennesker, der var overbeviste om, at der var en eller anden form for manipulation med valget. På grund af udviklingen den 6. januar 2021 har folk været ret skræmte til at tage disse spørgsmål op, men Trump er langt, langt foran på den republikanske side, og med Robert Kennedy Jr. på den demokratiske side har du nu en ikke-etableret kandidat på den demokratiske side, så jeg tror, at det politiske landskab i USA er meget anderledes, end det var ved sidste valg. Og det bliver uforudsigeligt.

Jeg tror, at Biden-administrationen er ekstremt bekymret, og ikke kun Biden-administrationen, men også atlantisterne i Europa er ret skræmte over muligheden for, at enten Trump eller Kennedy kunne vinde valget, og det ville efter deres mening være enden på hele deres projekt.

Det er selvfølgelig langt væk, og de forandringer, jeg talte om tidligere, er allerede ved at skabe en meget anderledes situation. Så jeg tror, at det korte svar på dit spørgsmål er ja. Jeg tror, det har potentialet til at give fuldstændig bagslag for den nuværende politik.

SCHLANGER: Vi har et spørgsmål fra AJ i chatrummet, som går tilbage til det, du talte om tidligere, men han spørger: “Hvad er der sket med diplomatiet i verden? Hvad er diplomaternes ansvar?”

ZEPP-LAROUCHE: Jeg mener, at diplomater er nødt til at genopfinde diplomatiet, fordi det dybest set er blevet ganske beskadiget af de nuværende vestlige diplomater. Du har Blinken som topdiplomat i USA; før det havde du andre statssekretærer, som også gjorde det svært for diplomatiet at trække vejret. Og så har du Baerbock, som heller ikke var så succesfuld.

Jeg mener, at diplomatiet bør tage hensyn til den anden parts interesser. Diplomati bør være at finde en måde, selv hvis du har en meget håbløs situation, eller en tilsyneladende håbløs situation, det er kunsten at finde et nyt niveau, hvor et problem kan løses: Og det betyder, at du skal kende din partner, du skal kende historien, kulturen; du skal have en vis sympati for den anden person, for hvis du ikke har sympati, kan du ikke håndtere det. Og problemet med de nuværende diplomater, eller de fleste af dem, er, at de er så optaget af deres egen personlighed – du ved, i Baerbocks tilfælde bruger hun sekscifrede beløb på fotografier og professionel makeup. Det er ikke diplomati, det er PR. Det er bedrag, det er alt andet end diplomati.

Jeg mener, at diplomatiets kunst har meget at gøre med statskunst. Det har ikke kun at gøre med evnen til at forme sin egen stat efter en vision, at gøre den bedre, mere kreativ, mere potentiale for sine borgere, men også at være generøs over for andre nationer. Og så at have relationer mellem nationer og civilisationer, hvor de hver især handler i den andens interesse: Eller i det mindste har man en måde at løse tingene på gennem kreative, ikke-militære måder at løse konflikter på.

Jeg tror, at det, der sker lige nu med BRIKS Plus, er, at der på BRIKS-topmødet, som starter i næste uge, vil være BRIKS-nationer; 23 nationer har allerede ansøgt om medlemskab; 22 mere har uformelt ansøgt om medlemskab. Der vil være 70 nationer i alt. Og jeg tror, at det, disse nationer forsøger at gøre, netop er at udvikle et nyt system af relationer med hinanden baseret på de fem principper for fredelig sameksistens og baseret på FN’s charter, men generelt at behandle hinanden med respekt som ligemænd. Og det er noget, som de fleste diplomater i Vesten bliver nødt til at lære igen.

SCHLANGER: Vi har et spørgsmål fra Bal Krishna, som er deltager i International Peace Coalition, og det kommer også ind på spørgsmålet om diplomati i lyset af alle de trusler mod Kina, der kommer fra Vesten, om dets såkaldte “aggressive” politik i Indo-Pacific-regionen. Krishna spørger: “Hvad synes du om Kinas politik i Indo-Stillehavsområdet?”

ZEPP-LAROUCHE: Jeg tror bestemt, at Kina varetager sine interesser, for Kina er meget bevidst om, at alle disse spil i Det Sydkinesiske Hav er designet til at skabe konstante provokationer: Som de såkaldte ” frihed til navigation-operationer” i Det Sydkinesiske Hav, eller selvfølgelig patruljerne omkring Taiwan, USA’s våbensalg til Taiwan, besøgene af mange politikere, der behandler Taiwan, som om det var en separat nation – det er ingen overraskelse at læse, at målet er at inddæmme Kina.

Så Kina investerer en vis del af sit BNP i militær opbygning. Det er stadig langt, langt efter, lad os sige, USA. Så at tale om Kinas “militære aggressivitet” er latterligt, for det, Kina gør, er langt, langt mindre end det, NATO og USA gør. Og så det faktum, at NATO er ved at beslutte sig for at blive et globalt NATO, eller ønsker at blive et globalt NATO: Det har Kina reageret meget kraftigt imod, fordi de udmærket ved, at det eneste mål for det er Kina. Og hvad har Den Nordatlantiske Alliance med Stillehavet at gøre? Det er bare en provokation.

Jeg tror ikke, at bestræbelserne på at splitte Rusland og Indien, Kina og Indien, alt det der, og især Kina og Rusland, kommer til at fungere. Der har været en enorm indsats for at forudsige dommedag for den kommende BRIKS-konference, at alle disse spændinger vil betyde, at de ikke vil være i stand til at nå til enighed om, hvorvidt BRIKS skal udvides. Men alle lederne, jeg tror Modi selv, præsident Lula, russiske talsmænd, kinesiske talsmænd, alle har dybest set afvist det og sagt, at sådanne spekulationer kun er spekulationer og ikke virkelighed.

Så jeg tror, at Kina som helhed absolut ikke er aggressivt, det er ikke imperialistisk. Hvis man ser på Kinas historie, har de ikke missioneret for deres system, det er ikke en del af den kinesiske filosofi. Så jeg synes, at det gode er, at Kina er indstillet på at hjælpe med at løfte landene i det Globale Syd gennem økonomisk udvikling. Og hvis du taler med afrikanske ledere og mange mennesker i Asien eller Latinamerika, vil de fortælle dig, at de ser Kina som en ven. Det er deres erfaring, og det er en god ting.

SCHLANGER: Vi har et spørgsmål mere. Lad mig få det hurtigt ud, så du kan svare på det: Det er fra Menashe, som gerne vil vide, når du taler om geopolitik, spørger han: “Er dette det gamle, imperiale systems del og hersk-politik? Er det det, de bruger til at splitte de afrikanske lande mod Niger?”

ZEPP-LAROUCHE: Det forsøger de helt klart at gøre, men det ser ikke ud til, at det virker. Det kan man se af, at ECOWAS, den vestafrikanske økonomiske organisation, ville iværksætte en militær operation mod Niger, men de blev nødt til at udskyde den på ubestemt tid, fordi de først og fremmest indså, at der stod ekstremt meget på spil. Hvis de var gået videre med det, ville det have truet med at sprænge hele det afrikanske kontinent i luften, og det ville have haft uforudsigelige konsekvenser for alt, inklusive masseflugt og totalt kollaps. Så de blev nødt til at afblæse det, fordi flere ledere fra nabolandene gik meget stærkt ud og forsvarede Nigers nuværende politik. Så jeg tror, det mislykkedes.
Faren er selvfølgelig, at andre konflikter kan blive antændt, men jeg tror, at den nye faktor i situationen er, at afrikanerne virkelig – og de siger det offentligt – hvis du læser de afrikanske aviser eller lytter til de afrikanske medier, så siger de det: Vi har fået nok, vi vil ikke have de her lege mere. Og det er en helt ny tone i situationen, og jeg synes, det er en meget håbefuld udvikling, at dette kan fortsætte.

SCHLANGER: Forhåbentlig vil folk i Vesten indtage den samme holdning og slutte sig til det Globale Syd i afslutningen af kolonialismens æra.
Helga, tak for din tålmodighed med dagens internetproblemer. Vi er tilbage i næste uge, og jeg kan forsikre dig om, at min internetforbindelse vil være bedre til den tid. Så vi ses i næste uge.

ZEPP-LAROUCHE: OK! Bliv medlem af Schiller Instituttet!

Ikke korrekturlæst

EIR hilser følgende erklæring velkommen og opfordrer til, at den spredes så vidt muligt.

Den blev udgivet den 31. juli af Steve Starr med henblik på hurtig distribution til forskere og lignende. Starrs video om atomkrigens rædsler og endelighed indledes med spørgsmålet: “Hvad sker der med verden, hvis vi med Ukraine snubler os ind i en termonuklear krig?” 

Skal vi gøre en ende på den menneskelige race, eller skal menneskeheden afstå fra atomkrig?
For næsten halvfjerds år siden udsendte Albert Einstein og 11 andre nobelprismodtagere denne advarsel:

Skal vi gøre en ende på den menneskelige race, eller skal menneskeheden afstå fra atomkrig?

I dag bevæger USA, NATO og Rusland sig mod en direkte militær konflikt i Ukraine – og en amerikansk/nato-russisk krig vil næsten uundgåeligt resultere i anvendelse af atomvåben, fordi ingen af parterne vil være villige til at trække sig tilbage, hvis en konflikt begynder.

USA, Storbritannien, Frankrig og Rusland har 2.000 strategiske atomsprænghoveder i affyringsklar tilstand. Hvert strategisk sprænghoved er 7 til 53 gange kraftigere end den atombombe, der ødelagde Hiroshima. Når ordren til affyring er givet, vil disse sprænghoveder ramme deres mål inden for 35 minutter eller mindre. Ubådsaffyrede ballistiske missiler kan ramme deres mål inden for 15 minutter efter præsidentens bemyndigelse.

Rusland har tre hundrede og fyrre 800 kiloton atomvåben i affyringsklar tilstand ( svarende til 800.000 tons TNT sprængstof). Detonationen af et sådant sprænghoved skaber temperaturer på omkring 200 millioner grader Fahrenheit (ca. 100 millioner grader Celsius), eller omkring fire til fem gange temperaturen i solens centrum.

At detonere et atomvåben over en by er som at antænde et stykke af solen, hvilket vil skabe soltemperaturer, der fordamper alt under det og antænder mange miles/kilometer i alle retninger. Det skaber en massiv atomar ildstorm.

Detonationen af et enkelt 800-kiloton sprænghoved over en storby på en dag med gennemsnitligt vejr vil antænde en atomar ildstorm, der vil dække 389 kvadratkilometer. I løbet af nogle få minutter vil lufttemperaturen inden for brandzonen være over kogepunktet for vand.

Alle, der befinder sig inden for brandzonen, vil blive udsat for en “orkan af ild”. Intet levende væsen inden for brandzonen vil overleve.

I en fuldskala atomkrig er det sandsynligt, at der på mindre end en time vil blive skabt betydeligt mere end 1.000 atomare ildstorme ved at brænde byer i Nordamerika, Europa og Rusland (og muligvis Kina). Disse ildstorme ville dække titusindvis af kvadratkilometer. Undersøgelser, der er blevet vurderet af fagfæller, anslår, at op til 180 millioner tons sort røg og sod fra disse ildstorme vil stige op over skyernes niveau og op i stratosfæren, hvor det vil danne et globalt stratosfærisk støvlag

Det stratosfæriske røglag ville ikke kunne fjernes af regn, og det ville blive liggende i ti år eller længere. Røglaget ville blokere nok sollys på den nordlige halvkugle til hurtigt at skabe gennemsnitlige overfladetemperaturer, der var koldere end dem, man oplevede på højdepunktet af den sidste istid. I et til to år ville temperaturen falde til under frysepunktet hver dag i det centrale Nordamerika og det centrale Eurasien. Det ville være for koldt til at dyrke afgrøder i mange år. De fleste mennesker og store landdyr ville dø af sult.

Vi må ikke tillade, at det sker. Det er på tide at handle, før det er for sent.

Vi må tale imod en ny verdenskrig, som vil ødelægge menneskeheden.

Hvis du er videnskabsmand, kunstner, religiøs, politisk eller militær leder, så vær sammen med os om at opfordre USA, NATO og Rusland til at stoppe enhver yderligere optrapning af konflikten i Ukraine. NATO-medlemmer må ikke sende militære styrker ind i det vestlige Ukraine, som kan komme i direkte konflikt med russiske styrker. Det er en direkte vej til 3. Verdenskrig og atomar glemsel.

Husk på Einsteins og hans kollegers ord: Vi taler ved denne lejlighed, ikke som medlemmer af denne eller hin nation, kontinent eller tro, men som menneskelige væsener, medlemmer af arten menneske, hvis fortsatte eksistens er i tvivl….

Foran os ligger, hvis vi vælger det, en kontinuerlig fremgang i lykke, viden og visdom. Skal vi i stedet vælge døden, fordi vi ikke kan glemme vores skænderier? Vi appellerer som mennesker til mennesker: Husk jeres menneskelighed, og glem resten. Hvis I kan det, ligger vejen åben til et nyt Paradis; hvis I ikke kan, ligger risikoen for den universelle død foran jer.

I betragtning af, at atomvåben med sikkerhed vil blive anvendt i enhver fremtidig verdenskrig, og at sådanne våben truer menneskehedens fortsatte eksistens, opfordrer vi indtrængende verdens regeringer til at indse og offentligt erkende, at deres formål ikke kan fremmes af en verdenskrig, og vi opfordrer dem derfor indtrængende til at finde fredelige midler til løsning af alle stridsspørgsmål mellem dem.

Derfor støtter vi undertegnede den presserende mobilisering af Humanity for Peace (https://humanityforpeace.net) og opfordrer alle til at deltage i den internationale aktionsdag den 6. august med et flagskibsrally ved FN i New York City og søsterrallyer over hele verden.

#NoMoreHiroshimas #NoMoreNagasakis

Initiativtagende underskriver:

Steven Starr, assisterende klinisk professor og tidligere leder af programmet for klinisk laboratorievidenskab ved University of Missouri.

Panel 1 findes ovenover.

Panel 2:

Panel 3:

Panel 4:
 

Panel 5:

Koncerten kommer forhåbentligt senere.

Download (PDF, Unknown)

Her er panel 2:

Program:
Panel 1: Den strategiske situation efter det historiske BRIKS-topmøde

Lørdag den 9. september, kl. 15.00 – 18.00 eller senere

Ordstyrer: Dennis Speed, Schiller Instituttet (USA)

• Helga Zepp-LaRouche (Tyskland), grundlægger af Schiller Instituttet: ” BRIKS: En transformation mere omfattende end afslutningen på den kolde krig”
• H.E. Donald Ramotar (Guyana), tidligere præsident i Guyana: “Det Globale Syd er nu den Globale Majoritet”
• Prof. Georgy Toloraya (Rusland), pensioneret seniordiplomat; næstformand for den Russiske Nationale Komité for BRIKS-forskning: ” BRIKS: En medicin til forebyggelse af krig”
• Robert Cushing (USA), sammenslutning af amerikanske katolske præster, m.fl: “En politik for fred”
• Raymond McGovern (USA), tidligere senioranalytiker, U.S. Central Intelligence Agency (CIA); stiftende medlem, Veteran Intelligence Professionals for Sanity (VIPS): “JFK og Rusland, et skift i retning af fornuft på randen af udslettelse”
• Diane Sare (USA), uafhængig kandidat for U.S. senate i New York
• Scott Ritter (USA), tidligere FN-våbeninspektør i Irak: “NATO’s verdensbillede kolliderer med virkeligheden”
• Diskussionsrunde

Panel 2: Et nyt paradigme i menneskehedens historie er ved at tage form

Lørdag den 9. september, kl. 19.00 – 22.00 eller senere

Ordstyrer: Stephan Ossenkopp, Schiller Instituttet (Tyskland)

• Lyndon LaRouche (USA), videnskabsmand og økonom (1922-2019), videopræsentation: TBA
• Dennis Small (USA), Schiller Instituttet, USA: “Et hasteprogram til at redde Argentina, det nyeste medlem af BRIKS”
• Kiran Karnik (Indien), tidligere præsident for National Association of Software and Service Companies (NASSCOM); 20 år hos den indiske rumforskningsorganisation (ISRO): “Indien og Chandrayaan-3: Det Globale Syd som drivkraft”
• Jacques Cheminade (Frankrig), formand for partiet Solidaritet og Fremskridt; tidligere fransk præsidentkandidat: ” BRIKS’ win-win-politik og Argentinas rolle”
• Prof. David Monyae (Sydafrika), direktør for Center of Africa-China Studies (CACS), University of Johannesburg, Sydafrika: “Fremtiden for Afrika, Kina og BRIKS”
• Rubén Guzzetti (Argentina), udenrigspolitisk analytiker, Argentine Institute of Geopolitical Studies (IADEG): “Argentina i BRIKS, en historisk mulighed”
• Franco Battaglia (Italien), professor i kemisk fysik, University of Modena, Italien: “Den kolde sandhed om global opvarmning”
• Diskussionsrunde

Deltagere i diskussionen:

• Dr. Akiko Mikamo (Japan), forfatter, “8:15 – En historie om overlevelse og tilgivelse fra Hiroshima”
• Alejandro Yaya (Argentina), vicepræsident, Civil Institute of Space Technology; leder af Technology and Innovation Relations Unit, National Defense University

11. august 2023 (EIRNS)-{Schiller Instituttet afholder en international (online) konference lørdag den 9. september. Titlen på konferencen er “Lad os gå sammen med det Globale Majoritet for at skabe et nyt kapitel i verdenshistorien!” Følgende er teksten i invitationen til arrangementet, som blev offentliggjort i dag, og som vil blive fulgt op af flere detaljer om panelerne og talerne i de kommende dage. Se her.

Verden gennemgår forandringer, som kun sker én gang hvert tusinde år: Kolonialismens tidsalder, som begyndte i det 16. århundrede og varede i næsten 600 år, er ved at være slut. Landene i det Globale Syd, som repræsenterer langt størstedelen af menneskeheden, er ved at gøre op med levnene af den koloniale undertrykkelse, som stadig eksisterer i form af international kontrol over deres ressourcer, uretfærdige handelsvilkår og City of Londons og Wall Streets finansielle undertrykkelse og udplyndring. Landene i det Globale Syd hævder deres ret til at forarbejde disse ressourcer og producere varer med merværdi som et middel til at blive mellemindkomstsamfund inden for en overskuelig fremtid gennem højteknologisk industrialisering. Lyndon LaRouche har i årtier specificeret de nødvendige koncepter og politikker i den fysiske økonomi for at fremskynde denne overgang.

BRIKS-landenes topmøde den 22.-24. august kan forventes at afspejle det tektoniske skift, der er undervejs: Treogtyve lande har formelt ansøgt om medlemskab af denne organisation, og mere end tyve har ansøgt uformelt. I stedet for at se denne proces som en trussel mod Vesten, bør Europas nationer og endda USA tage imod tilbuddet om samarbejde. Hvis landene i det Globale Nord går videre med deres erklærede hensigt om at “afkoble” eller “fjerne risikoen” fra Kina, som er den største handelspartner for mange lande i det Globale Syd, vil det være særligt ødelæggende for økonomierne i Europa, som allerede er i gang med en afindustrialiseringsproces. Mere fundamentalt er det, at hvis Vesten fortsætter sin geopolitiske konfrontationspolitik med Rusland og Kina og forsøger at opretholde en unipolær verden ved at skabe et globalt NATO, kan de nuværende konflikter om Ukraine og snart Taiwan eskalere til en tredje verdenskrig, denne gang en atomkrig.

At den gamle orden ikke har formået at løse problemerne med fattigdom, sult og underudvikling for milliarder af mennesker i udviklingslandene, demonstreres af den forfærdelige migrantkrise, hvor tusinder og atter tusinder af desperate mennesker samles, og nationale grænser, hvad enten det er mellem USA og Mexico eller langs Middelhavet, som allerede er blevet en massegrav. I stedet for at ty til grusomme og umenneskelige metoder for at holde folk ude, bør vi gå sammen med Kina og andre vækstlande om at hjælpe landene i det Globale Syd med at blive industrialiserede. Der er ingen grund til rivalisering; der er så meget, alle kan gøre for at opfylde de eksistentielle behov hos de mennesker, der nu lider.

Hvilken vej vi vælger, vil efter al sandsynlighed afgøre, om vi ender i en verdenskrig, der fører til udryddelse af den menneskelige art, eller om vi bevarer vores menneskelighed og åbner et nyt, lysere kapitel i menneskets historie.

Vi har brug for en ny international sikkerheds- og udviklingsarkitektur, der tager hensyn til interesserne i hvert eneste land på planeten. De stridende parter i Trediveårskrigen var i stand til at nå frem til Den Westfalske Fred i 1648, fordi de indså, at hvis de var blevet ved med at kæmpe, ville der ikke have været nogen tilbage til at nyde sejren. Vi bør i det mindste være lige så kloge.

Vi må genoplive de smukkeste traditioner i vores kulturer, især i den klassiske kunst, og fejre billedet af mennesket som en kreativ art, og derfra udvikle en vision om, hvordan vi skaber en varig fred for hele menneskeheden.

Politisk orientering den 11. august 2023 med formand Tom Gillesberg

Kontakt os: +45 53 57 00 51; si@schillerinstitut.dk

Dansk: www.schillerinstitut.dk

Præsentationsvideo: Schiller Instituttet: Fred Gennem Udvikling:    • Schiller Institut trailer: Fred genne…  

Andre vigtige hjemmesider: English: www.schillerinstitute.com www.laroucheorganization.com www.larouchepub.com www.larouchepub.com/eiw

Ikke korrekturlæst

Onsdag den 9. august 2023 

ANASTASIA BATTLE: …Vi skal diskutere en begivenhed, der aldrig skulle have fundet sted: I dag er det den 9. august 2023, og det er også 78-årsdagen for atombombningen af Nagasaki. Så i dag skal vi have en meget spændende diskussion med Helga Zepp-LaRouche, og jeg vil gerne overlade det til Helga at starte.

HELGA ZEPP-LAROUCHE: Goddag. Ja, vi befinder os i en virkelig historisk verden i forandring: Jeg har sagt, at vi oplever en forandring, der kun kommer én gang hvert tusinde år. Og det, jeg mener med det, er, at den epoke, der begyndte med kolonialismen omkring 1500, og som nu har varet i 600 år, definitivt er ved at være slut, og vi står nu på randen af en ny æra for menneskeheden, som enten vil føre til atomar udslettelse i en tredje verdenskrig, hvis den nuværende fare for krig eskalerer. Eller, hvis det kan undgås, tror jeg, vi vil se en periode med samarbejde mellem nationer på lige fod, hvor ingen nation vil være dominerende, men man vil have et partnerskab af suveræne nationer, der arbejder for alles fælles bedste.

Nogle vil måske mene, at det er utopi, men det er det, der sker, og jeg tror, at BRICS-topmødet, som finder sted i Johannesburg i Sydafrika den 22.-24. august, vil være en begivenhed, der vil føre til “tektoniske ændringer” i verdenssituationen. Det er ordene fra den sydafrikanske ambassadør til BRIKS, Anil Sooklal, som annoncerede en sådan kommende forandring. Og det er indlysende for enhver, der har fulgt denne udvikling på det seneste. Sydafrikas udenrigsminister, Naledi Pandor, sagde, at 23 nationer fra det Globale Syd formelt har ansøgt om at blive en del af BRIKS, omkring 20 eller flere har uformelt meddelt deres interesse for at blive det i fremtiden; 67 ledere fra det Globale Syd, herunder de øvrige 53 nationer i Afrika, er blevet inviteret til at deltage i BRIKS-topmødet.

Så det bliver en utrolig vigtig begivenhed. Kinas præsident Xi Jinping vil ikke kun deltage personligt, men han vil også aflægge et statsbesøg i Sydafrika før topmødet den 22. august.

Jeg tror, at der vil komme dramatiske ændringer ud af dette topmøde.

Det er mit absolutte håb, og det er, hvad hele vores indsats med at organisere det har været, at de vestlige lande ikke vil se det som en trussel, hvilket de fleste af dem desværre har gjort indtil videre. Det er ikke en trussel: Det er en mulighed! Det er en mulighed for at arbejde sammen og endelig gøre en ende på kolonialismen, for at etablere et forhold mellem nationer, hvor folk begynder at behandle hinanden som ligemænd. Jeg tror, at det er en ånd, der ikke kan puttes tilbage i flasken, fordi landene i det Globale Syd, i traditionen fra Nehrus, Sukarnos, Titos og Nassers alliancefri bevægelse, alle disse mennesker, der var grundlæggerne af den alliancefri bevægelse, nu er blevet voksne i en vis forstand, fordi de har været igennem utrolige kampe. For da de forsøgte at skabe en ny økonomisk verdensorden i 1950’erne, 1960’erne og 1970’erne, blev de altid mødt med kup, med destabilisering. Men nu er verden ved at ændre sig: For den økonomiske vækst sker ikke længere i G7 – de sakker klart bagud. Den økonomiske vækst finder sted i de mest udviklede lande i det Globale Syd: Kina er selvfølgelig i spidsen.

Meget spændende er det, at nyhederne nu kommer fra Greater Bay Area i Kina, som er regionen Shenzhen, Guangzhou, Zhuhai, Hong Kong, Macau og andre megabyer, denne region med omkring 80 millioner mennesker, og det er verdensøkonomiens lokomotiv. Hvis man bare tager den region med 80 millioner mennesker, ville de være nummer 12, når det gælder nationaløkonomi, bare i den region. De har annonceret, at de nu vil have et maglev-system med et maglev-tog, der kan køre 650 kilometer i timen! Det er virkelig fantastisk, og det vil køre hver halve time, så disse byer vil være forbundet med et maglevtog hver halve time. Det er så betagende, og hvis du tænker på den utrolige bro-tunnel i den region, fra Hong Kong og Shenzhen til Zhuhai og Macau; jeg var på den bro for flere år siden, før den var helt færdig, og det er et helt fantastisk stykke ingeniørarbejde, som jeg tror, deres ingeniører har introduceret 120 nye patenter på.

Så i stedet for at Vesten sætter sig op på en høj hest og siger: Se, det her er en systemisk trussel, I burde være glade for at samarbejde! Jeg mener, det er så utroligt – den økonomiske motor er helt klart Kina. Det er helt klart de asiatiske lande, og Tyskland er lige nu desværre på vej mod muren på grund af en ond regering – jeg kan kun sige, at det, den nuværende økonomiminister gør, ikke bare er topmålet af inkompetence, det er direkte ondt, fordi han ødelægger levebrødet for generationers arbejde, for genopbygningen af Tyskland efter Anden Verdenskrig, og denne fyr ødelægger bare det hele! Og han burde blive drevet ud af embedet så hurtigt som muligt.

Men i stedet for at se udviklingen i Asien som en trussel, bør Vesten samarbejde. Med den nuværende udvikling vil Tyskland, som stadig er nummer 6 med hensyn til BNP-produktion, snart falde bagud. Tyskland plejede at være nummer 4, nu er det nummer 6. Og lige nu udvikler Brasilien og Indonesien sig hurtigt, og de vil overhale Tyskland inden for en meget kort tidsperiode. Og i stedet for at se alt dette som en trussel, har Kina mange, mange gange tilbudt, at Bælte & Vej Initiativet er åbent for alle. De har endda skabt en særlig samarbejdsmodel for stormagtsrelationer, især for samarbejdet mellem Kina og USA. Og Kina håber meget, at Europa vil være interesseret i at samarbejde med Kina. Og så vil joint ventures i Afrika, i andre asiatiske lande og i Latinamerika selvfølgelig være vejen at gå.

Så jeg tror, at vi i den forstand står ved en total skillevej. Selvfølgelig er faren for krig overhængende, for jo mere det bliver klart, at krigen i Ukraine ikke kan vindes konventionelt, i det mindste vil NATO-siden helt sikkert ikke vinde, fordi alle disse våben og flere våben og flere våben fører til nedslagtning af det ukrainske folk. De bliver ødelagt, og antallet af ofre, der kommer ud, er helt forfærdeligt.

Derfor var vores fredsdemonstration sidste søndag foran FN i New York City så absolut afgørende: Jeg er meget glad for den, og Anastasia, du gjorde et fantastisk stykke arbejde sammen med Irene Mavrakakis med at organisere den og moderere den. [https://humanityforpeace.net/index.php/nyc-live-stream/] Men det var en meget bred alliance, og det er alternativet. Vi bør ikke kun mobilisere for at stoppe krigen, men for at få hele verden til at samarbejde med den nye økonomiske orden, der er ved at opstå, og så kan vi løse alle problemerne. Så jeg vil stoppe her, for jeg er sikker på, at der er spørgsmål.

BATTLE: Tak, Helga. Jeg er sikker på, at Irene Mavrakakis vil blive meget glad for at høre, at du synes, vi gjorde et fremragende stykke arbejde. Jeg vil også gerne påpege, at vi havde en smuk koncert, også lige efter FN-rallyet, som var et meget sublimt udtryk for menneskelighed. Og jeg tror, at alle de mennesker, der deltog i den, sangerne, orkestret, mange af dem var mennesker, der blev bragt ind gennem lidenskab og netværk og bare ønskede at udtrykke deres kærlighed til menneskeheden og forsøge at hæve alles sjæl til det højeste niveau for at stoppe atomkrig. Så det er ret fantastisk. [https://www.youtube.com/watch?v=pjYZqqkPyJg]

Vi har fået et spørgsmål fra Thomas. Han siger: “Tak for den smukke koncert i søndags. Det var virkelig godt og vigtigt at bringe denne form for skønhed til folk på dette tidspunkt. På dette kritiske tidspunkt i historien, med stor fare og store muligheder på samme tid, hvad er så de bedste måder at få succes med at skabe den nødvendige forandring i transatlantisk politik? Tror du, at den tilbagevendende regering vil stå imod presset fra folket, når lederskabet i Vesten har været så arrogant og moralsk fallit over for sit eget folk og resten af verden? Hvad tror du, Helga?”

ZEPP-LAROUCHE: Jeg tror, der er en pointe i det, du siger, at de stort set er uvidende om næsten alt. Men der er noget, der hedder valg, som heldigvis ikke er blevet opgivet endnu. Så de er nødt til at se på resultaterne af deres politik.

Jeg tror, at det amerikanske valg er næsten et år og et kvarter væk, så det er lang, lang tid. I Tyskland har vi også valg til Europa-Parlamentet næste år, og derefter har vi forbundsdagsvalg. Så alle disse ting ligger langt ude i fremtiden, og krisen er meget akut. Så jeg tror, det er vigtigt at fortsætte denne form for mobilisering. Vi vil helt sikkert have en ny Schiller Institut-konference snart, sandsynligvis hybrid eller virtuel. Men så skal vi også opbygge disse demonstrationer, for jeg tror, det er meget vigtigt, at folk ser, at der er et alternativ, og det faktum, at vi har internettet, og vi har alternative medier, vi har sociale medier, kan vi begynde at opbygge. Jeg tror ikke, at det alene vil gøre det, for den militære krigsmaskine er meget fast besluttet på at fortsætte med at tjene penge på disse krige. Men jeg tror, det er en kombination af ting: Heldigvis har vi en række topledere, som jeg synes er meget fornuftige. Jeg vil sige, at der i det globale syd er adskillige fremragende mennesker, som har mod, som har moralsk integritet, og jeg vil ikke undervurdere, at de kommer til at spille en rolle i den strategiske udvikling.

Det virkelig afgørende spørgsmål er selvfølgelig, hvad der vil ske i USA? Hvad vil der ske i Tyskland? Det er to helt afgørende lande, og så er Frankrig, Italien og andre lande i Europa selvfølgelig også afgørende. Så jeg kan kun sige, hjælp os med at mobilisere løbende, det første skridt er at tage videoen af demonstrationen den 6. august, som er på internettet [https://humanityforpeace.net/index.php/nyc-live-stream/] og på vores hjemmeside. Sørg for, at folk også ser koncerten, for både de spirituals, der blev sunget, og nogle andre kunstsange, men især Mozarts {Requiem}, det er vigtigt, fordi vi er så meget på randen af at miste menneskelighed, når det kommer til krig, at vi har brug for, som du lige sagde, Anastasia, vi har brug for at mobilisere de højeste og ædleste følelser i folk, og vi har brug for at få den bedste menneskelighed frem i dem. Og det er derfor, vi er nødt til at sprede koncerten, sprede rallyvideoen: Kom til vores fremtidige mobiliseringer og bare kontakt os og bliv sammen med os i denne mobilisering. For på en eller anden måde har jeg en stærk fornemmelse af – og det er ikke bare en fornemmelse, det er baseret på en masse fakta og ikke bare fakta – at vi befinder os i en periode, det er meget svært at sige, måske de næste seks måneder, måske det næste år, måske det næste halvandet år, to år; men i denne periode tror jeg, at beslutningen vil blive taget om, i hvilken retning menneskeheden vil gå. Og jeg tror, at i perioder som denne er det den enkeltes bidrag, der vil gøre en forskel. Så kontakt os og mobiliser sammen med os. [https://schillerinstitute.nationbuilder.com/membership]

BATTLE: Ja, absolut. Vi havde søstermøder over hele verden, ikke kun i Europa og USA, men også i asiatiske lande, vi havde afrikansk støtte, vi havde folk fra hele verden, der kom ud som et udtryk for kærlighed til menneskeheden og råbte, at vi er nødt til at stoppe atomkrig. Så uanset hvor du kommer fra, så kontakt os, kontakt Schiller Instituttet, kontakt Humanity for Peace. Vi har en fantastisk hjemmeside: https://humanityforpeace.net/. Og vi vil udgive flere af disse ting, så du kan dele dem ud og hjælpe dig med at organisere. [https://twitter.com/4peacehumanity?s=20]

Jeg synes, at en af de virkelig gode ting, der er kommet ud af arbejdet med International Peace Coalition, som vi har lavet, Helga, er, at den idé, du havde om at forene den antiimperialistiske bevægelse i det Globale Syd, det, du ser med BRICS, BRICS-processen, topmødet i Sydafrika, med fredsbevægelsen, virker! At dette er et meget inspirerende øjeblik for folk.

Så jeg vil gerne stille dette spørgsmål, som kommer fra Alam. Han siger: “Hvorfor er Vesten, især Europa, tavs, når den står over for ukontrolleret migration, fordi nogle lande, som Frankrig, skamløst udplyndrer afrikanske ressourcer? Et rigt land, der opkræver skatter fra sine tidligere kolonier, er ikke bare skammeligt, men ondt. Hvornår får europæerne en menneskelig bevidsthed, som normalt fjerner det dyriske i os, så de kan handle menneskeligt og blive retfærdige? Hvis det ikke ligger i franskmændenes psyke, bør de i det mindste stoppe den skammelige gangsteragtige udplyndring af fattige lande ved at modsætte sig en skat og udnytte deres mineraler uden at betale en fair pris. Hvad synes du, Helga?”

ZEPP-LAROUCHE: Jeg ville ønske, at det kun var Frankrig, der førte en kolonialistisk politik. Desværre er det indtil videre G7, det såkaldte Vesten, NATO-landene, de er alle med i det. Jeg tror ikke, at de alle er med, for der er folk som for eksempel den tidligere viceminister for økonomi i Italien, Michele Geraci: Han kom for nylig med et meget fremragende indlæg, hvor han sagde, at måden at løse flygtningekrisen på er at skabe udvikling, og at Europa bør gå sammen med Kina og hjælpe med at udvikle infrastrukturen og alle de andre behov – industri, landbrug. Og jeg tror, det er den rigtige vej.

Vi presser meget hårdt på i den retning. Og Afrika, tror jeg, er fremtidens kontinent. Vi ved nu, at Afrika om bare 25 år vil have mindst 2,5 milliarder mennesker. Geraci sagde, at Afrika snart vil have 4 milliarder mennesker, og så vil det være det kontinent med den yngste gennemsnitsalder; de fleste mennesker vil være yngre end 20 år. Og hvis vi så sørger for midlerne, dvs. millioner og hundreder af millioner af produktive jobs, er der selvfølgelig ingen grund til, at Afrika ikke kan blive fremtidens absolutte økonomiske mirakel. Og jeg synes, det er det, vi skal arbejde hen imod.

Så du har ret i din kritik, for indtil nu har de internationale selskaber været i landene i det globale syd for at “hjælpe” dem, i anførselstegn, ved at udvinde råmaterialerne og derefter sælge dem, men tjene langt størstedelen af overskuddet; og de lande, der faktisk ville eje disse ressourcer, ville have en lille, lille dråbe. Og det er i virkeligheden det, der foregår bag denne udvikling i Niger, som bliver fuldstændig misrepræsenteret af de vestlige medier. Og det virkelige problem er – tag for eksempel Niger – at de har store uranressourcer. De producerer og eksporterer omkring en tredjedel af al den uran, som Frankrig har brug for til sin atomkraft. Og den nye regering har nu suspenderet eksporten af uran til Frankrig, fordi de føler, at de nuværende prisforhold er helt urimelige. Så du har en utrolig eksplosiv situation. Nigers nabolande – Mali, Burkina Faso, Tchad, Algeriet – alle disse regeringer har dybest set sagt, at de støtter regeringsskiftet i Niger. Den nye præsident i Nigeria, som også er leder af ECOWAS [Economic Community of West African States], ønskede en militær intervention, som tydeligvis blev støttet af EU og, tror jeg, USA. Men heldigvis stemte det nigerianske senat imod det, og ifølge den nigerianske forfatning er det bindende, så den militære intervention er blevet stoppet indtil videre.

Folk i regionen har ikke glemt, hvad resultatet af NATO’s intervention i Libyen var! Se på, hvad der skete: De dræbte Gaddafi og kastede Libyen ud i totalt kaos, og landet er ikke kommet sig endnu. Se på Irak: De dræbte Saddam Hussein, og Irak, som var på en meget lovende vej mod modernisering; kvinder havde alle muligheder for at gå på universitetet, infrastrukturen udviklede sig utroligt godt; og nu er landet stadig i en forfærdelig krise. Alt dette er kendt! Folk glemmer ikke disse ting, og det er derfor, de alle var imod en militær intervention i Niger. Og jo mere Vesten skubber på, jo mere vil Vesten miskreditere sig selv.

Så jeg tror, at det virkelig er enden på kolonialismen, hvor landene i Afrika og andre regioner i verden kræver at kontrollere deres egne ressourcer, og hvad ville være mere retfærdigt end det? De kræver, at de udvikler deres egen produktion, deres egen industri, for at generere indkomst, så de kan blive mellemindkomstlande så hurtigt som muligt, og det bør støttes! Det er den legitime ret for enhver nation på denne planet.

Så man kan se folks intentioner ved at se på, hvad de siger om denne konflikt. Hvis de siger “demokrati” og “pressefrihed”, så bør de holde sig for næsen, før de begynder at kritisere andre lande, de bør feje for egen dør.

Men jeg synes, det er et meget spændende øjeblik, og vi bør støtte denne udvikling, for det er ethvert lands ret at tage sig af sin befolkning og udvikle sig.

BATTLE: Fremragende! Med hensyn til situationen i Niger har vi faktisk fået et spørgsmål fra John om det. Han siger: “Afrika tager et reelt standpunkt mod vestlig imperialisme, især Niger. Tror du, at Niger, med støtte fra sine naboer, i sidste ende vil få succes mod Vesten og ECOWAS-imperialismen? Mali har allerede meddelt, at de vil hjælpe med at forsvare Niger mod militære angreb, og jeg har hørt rapporter om, at Rusland også sender Wagner-gruppen for at forsvare Niger. Hvad synes du om det?

ZEPP-LAROUCHE: Jeg tror, der er en meget god chance for, at det vil lykkes, for det er holdningen i langt de fleste afrikanske lande, som har det på samme måde. Den [amerikanske viceudenrigsminister] Victoria Nuland, som er blevet berygtet for sin optræden på Maidan i 2014, hvor hun endte med at dele småkager ud til folk, der var i oprør. Og hun pralede med, at udenrigsministeriet havde brugt 5 milliarder dollars på NGO’er alene i Ukraine. Så hun havde tydeligvis en rolle i alt, hvad der skete under kuppet. Hun pralede i et telefonopkald til den amerikanske ambassadør i Kiev, Geoffrey Pyatt, og det blev på en eller anden måde optaget, og det blev offentliggjort. Og på båndet siger hun: “F-k the EU,” dybest set vil vi bestemme, hvem der skal være den næste leder, “our guy, Yats,” med henvisning til Arseniy Yatsenyuk.

Så selvfølgelig, når hun tager til et land, der er i en ustabil situation, eller et krisepunkt, som Niger er lige nu, og hun insisterede på at tale med den tidligere præsident, hvilket blev nægtet hende; hun kunne kun tale med ham i telefonen. Og hun sagde, at hun havde haft nogle “meget vanskelige” og til dels “ubehagelige” samtaler med den nuværende regering, og så bad hun dem åbenbart om ikke at ringe til Wagner-gruppen. Og Prigozhin sagde, åh, du har godt nok hørt, at fru Nuland er så opmærksom på dem. Jeg tror ikke, at Wagner-gruppen vil gå ind, eller jeg har ikke detaljeret viden om det. Men jeg tror, bortset fra disse detaljer, at den generelle tendens er, at Afrika ønsker at hævde sig, og det har Frankrig lært.

Jeg tror bestemt, at Kina er en ven af Afrika. Der er nogle, der siger, at venskab mellem nationer ikke er muligt, men Xi Jinping har gentagne gange sagt, at Kina er Afrikas ven, og mange afrikanske ledere har sagt, at de mener, at Kinas opførsel beviser, at det er en sand ven af afrikanske nationer. Og Rusland huskes også meget godt, fordi det under Sovjetunionen hjalp afrikanske nationer med at få deres uafhængighed, og det er heller ikke blevet glemt. Og nu tilbyder Rusland atomenergi og atomteknologi til afrikanske lande. Så de er ikke alene.

Så jeg kan kun sige, at jo før de europæiske nationer og selv USA siger: “Okay, lad os stoppe vores konfrontation og lade os samarbejde,” det er, hvad Geraci anbefalede. Der er så meget at gøre i Afrika, der er plads til alle. Så hvorfor ikke tage hinanden i hånden og arbejde sammen i stedet for at forsøge at forblive den dominerende magt og dræbe alle andre?

BATTLE: Vi har en række mennesker her i dag, som har været arrangører for Humanity for Peace, ikke kun i USA, men i hele verden. Og mange mennesker tænker: “Hvad skal vi nu gøre? Hvordan skal vi fortsætte med at organisere det her?” Et spørgsmål kommer ind fra D., som spørger: “Hvordan udvikler vi de nye ledere med de rette færdigheder, holdninger og mod til at møde de kommende udfordringer? Hvad synes du, vi skal gøre?”

ZEPP-LAROUCHE: Tja, først og fremmest er der LaRouche Legacy Foundations bibliotek. [https://www.larouchelegacyfoundation.org/news/llf-launches-the-larouche-library] Vi er i gang med at udgive hele min afdøde mands livsværk. Og han har skrevet så mange ting, at selv om de blev skrevet for 10, 20, 30, 40 år siden, så er de som en rettesnor for, hvad man skal gøre. For eksempel skrev han en meget vigtig artikel for nok 20 år siden med titlen “On a Basket of Hard Commodities: Trade without Currency” [https://larouchepub.com/eiw/public/2000/eirv27n30-20000804/eirv27n30-20000804_004-on_a_basket_of_hard_commodities-lar.pdf], som var et forslag om en reservevaluta baseret på råvarer i stedet for pengeværdier. Og det er det, der bliver diskuteret lige nu, og landene forsøger at finde ud af, præcis hvordan det skal gøres. Det vil være et emne på det kommende BRICS-topmøde i Sydafrika. Jeg tror ikke, at det vil føre til en fælles valuta lige med det samme, for det er en meget vanskelig proces, som vi har set med euroen, som ikke blev gjort godt, og den fungerer ikke godt. Så det kræver en masse arbejde.

Der er mange, mange flere artikler: Jeg vil foreslå, at det første skridt er virkelig at begynde at blive ekspert i økonomi. Studer det amerikanske økonomiske system, som det blev udviklet af Leibniz, af Friedrich List, af Alexander Hamilton, af Mathew og Henry C. Carey, og som det blev udvidet af Lyndon LaRouche: Denne idé om, hvordan man får en økonomi til at fungere, er noget, der er absolut forståeligt, og du kan studere det. Så er vi selvfølgelig nødt til at have en metodologisk, filosofisk uddannelse, hvor vi tager de bedste hjerner, som menneskeheden har produceret indtil nu: Konfucius, Platon, de vediske skrifter i Indien, Leibniz, Cusanus, Ibn Sina og mange andre. Så kontakt Schiller Instituttet, og vi vil give dig en læseliste, så du kan udvikle den nødvendige intellektuelle ammunition til at vinde dette slag så hurtigt som muligt. Og vi kan altid diskutere disse ting mere indgående, hvis du ønsker det.

BATTLE: Jeg tænkte lige, mens du talte, Helga, for jeg har lyttet til gamle optagelser af Lyndon LaRouche, din mand, og læst hans papirer for at minde mig selv om og få inspiration til at organisere det, der lige er blevet samlet sammen. Og det blev aldrig mere klart, end at Lyn altid talte om ideen om, at det er “mellem tonerne”, det er ikke, hvad du siger, men det er “mellem tonerne”, det er noget, der faktisk kommer fra dig, som bliver udtrykt til andre mennesker, som aktiverer dem. Og jeg tænkte på alle de nye organisatorer, unge, gamle, uanset hvor i verden I kommer fra, og jeg ville spørge jer om noget, der ligner det, D. spurgte om, men jeg tror, det er mere specifikt: Det forekommer mig, at folk også har brug for kulturel træning, så de har den følelsesmæssige styrke til at håndtere denne slags spørgsmål. Jeg har lyttet til en masse spirituals, og jeg kan godt lide Schuberts 9. symfoni, dirigeret af Wilhelm Furtwängler. Og den idé, Furtwängler havde om at blive i Tyskland under nazismen for at redde sit folk, for at løfte folk op til det højeste koncept af menneskelighed.

Og jeg ville gerne spørge dig om din anbefaling til, hvordan jeg skal henvende mig til folk for at uddanne dem på denne måde? Hvad tror du, er den bedste måde at gøre det på?

ZEPP-LAROUCHE: Åh! Jeg tror, det kræver en læseplan, og jeg tror, vi har brug for hold af mennesker til at – måske skulle vi tænke på et Schiller-akademi. I begyndelsen af 1980’erne havde vi et netværk af hundredvis af professorer, videnskabsfolk og forskere, og vi overvejede faktisk at oprette universiteter. Og det var på et meget avanceret stadie, fordi vi havde nogle af de bedste videnskabsfolk, som professor Robert Moon, og mange andre i Fusionsenergifonden på det tidspunkt; og ideen om at oprette akademier eller private universiteter og endda statslige universiteter. Det er helt sikkert et mål, der vil komme i horisonten før eller senere. I mellemtiden tror jeg, at jeg vil anbefale grundlæggende studiegrupper om de vigtigste emner. For det er et enormt felt: Der er universel historie, musik, videnskab, poesi, maleri, rumvidenskab, biovidenskab. Så det er et enormt felt! Men jeg tror, man skal starte med et solidt fundament af klassiske kilder. Man skal være fortrolig med menneskehedens vigtigste skrifter op til i dag, og man behøver ikke alle fodnoterne og alle professorerne og deres kommentarer.

Men man er nødt til at kende de vigtigste og de vigtigste gennembrud, for hvis man studerer, hvilke kvalitative gennembrud der er sket inden for videnskab, musik og andre kunstarter, bliver det en vane at tænke. Man lærer at tænke i termer af at lede efter den kreative løsning, som man ikke har tænkt på før, og det er en måde at tænke på: Det er ikke et spørgsmål om, at man skal have en masse grundlæggende viden, men der er folk, der lærer resten af deres liv, og de får bare aldrig en kreativ tanke, fordi de har den forkerte metode – hvis du er deduktiv eller induktiv eller positivistisk eller alle disse ting, vil du aldrig komme på en kreativ idé!

Så det er i høj grad en måde at tænke på, og det kommer f.eks. til udtryk, når man studerer stor musik som Schuberts sange: Du er nødt til at studere poesien, du er nødt til at studere kompositionen, og så vil du se, hvorfor for eksempel {Lied}, især den tyske {Lied}, Lyndon LaRouche kaldte den “Rosetta Stone”, fordi den åbner op for poesi, den åbner op for musik, den åbner op for det niveau af kunst, der er over alt i prosa. Der er mange ting, men det kræver noget arbejde. Men vi bør nok tænke lidt mere over, hvordan vi kan tilbyde disse ting.

BATTLE: Tak, det er meget nyttigt. Tak for dit svar. Og med det vil jeg gerne takke alle for alle deres spørgsmål og for at deltage i denne dialog over hele verden. Og lad mig se, Helga, om du har nogen afsluttende bemærkninger til i dag?

ZEPP-LAROUCHE: Ja, man skal ikke være pessimistisk. Mange mennesker siger: “De mennesker, der ikke er fuldstændig hjernevaskede af mainstream-NATO og den måde, de ser på Rusland og Kina, og den måde, de ser på udviklingslandene som fjender, der er mange mennesker, der kommer på andre tanker og siger: “Vi bør have en ny økonomisk verdensorden, der gør det muligt for alle nationer på planeten at overleve”. Men de har en tendens til at være pessimistiske. De siger: “Åh, disse kræfter er så stærke, at jeg ikke kan gøre noget”. Og den pessimisme får dem til at være passive. Og jeg synes, det er noget, man bør anerkende som et problem, der skal udryddes: For når du først begynder at organisere dine medborgere, din familie – de er nogle gange et problem – vil du indse: “Nej, der er så meget at gøre!” Begynd at læse den relevante litteratur, som jeg talte om før, og bliv aktiv, og det er ikke tid til at sidde på hegnet, for selve menneskehedens skæbne er ved at blive afgjort. Enten vil vi ophøre med at eksistere, hvis det hele fører til en stor krig, inklusive udveksling af atomvåben, så er det slut, det er slut for hele menneskeheden.

Eller også vil vi virkelig nå frem til et nyt system, hvor forholdet mellem nationer vil være ordnet på en bestemt måde, ligesom i en familie, hvor man ønsker det bedste for hinanden! Og det er præcis ideen med Schiller Instituttet, som snart fylder 40 år. Men det var ideen helt fra begyndelsen, at relationer mellem nationer skulle organiseres på en sådan måde, at man koncentrerer sig om at få det bedste frem i den anden, og omvendt, ved at koncentrere sig om den bedste historiske og kulturelle tradition, og dele det, man har produceret bedst som nation eller som kultur. Og så ville samarbejde i relationer mellem nationer og civilisationer være meget, meget let: Så det er noget, vi skal forpligte os til, hjælpe os med at opbygge.

BATTLE: Tak skal du have! Jeg synes, det har været en virkelig fantastisk organiserende diskussion, og hvor vi skal hen herfra. Og folk, hold venligst øje: Vi kommer til at have en masse events. Tak, Helga, for dit svar. Og tak til jer alle for jeres spørgsmål. Og vær med i næste uge til endnu en webcast med Helga Zepp-LaRouche. Tak, Helga.

ZEPP-LAROUCHE: Ja, på gensyn. Vi ses i næste uge.

Her er videoen:

Humanity for Peace Concert: Mozart Requiem, African American Spirituals and Other Selections

7. august 2023 (EIRNS) – Indledende bemærkninger til Humanity for Peace-koncerten: Mozart Requiem, African American Spirituals and andre udvalgte værker:

Anastasia Battle: Velkommen. Velkommen til den smukke koncert, der følger efter en meget vidunderlig og vigtig international fredsdemonstration, som fandt sted ved FN for blot et par timer siden. Vi havde dusinvis af lignende demonstrationer rundt om i verden. Vi får kommentarer og hilsner fra folk over hele verden, inklusive repræsentanter, valgte embedsmænd, tidligere statsoverhoveder. Og jeg vil bare gerne takke hver og en af jer for at deltage i denne meget vigtige begivenhed, og hvad der bør være en vigtig, smuk indgriben i verdenshistorien.

Jeg vil især gerne takke medlemmerne af Den Internationale Fredskoalition, som har brugt mange, mange, mange timer som et udtryk for menneskehedens kærlighed til at stoppe atomkrig. Og jeg tror, at den eneste måde, hvorpå vi kan udtrykke evnen til at stoppe atomkrig på dette tidspunkt, er ved at trække på den sublime kraft, som hver og en af jer har.

Og det er det, vi ser på lige nu: Det, vi gør her i dag, i denne kirke, det frivillige kor, mennesker fra alle samfundslag, som er sammen med os i dag for at udtrykke et smukt – bare et smukt krav om, at vi ikke kan miste menneskeheden til noget så forfærdeligt og ondt!

Så jeg vil gerne takke jer alle igen for at være med os. Vær med til fremtidige arrangementer: Lad os vokse. Lad os gøre denne stemme højere. Lad os udtrykke mere skønhed, i større omfang. Og som I kan se, har vi en hjemmeside, der hedder Humanity for Peace [https://humanityforpeace.net/], hvor dette vil blive sendt i dag, over hele verden.

Med det vil jeg gerne introducere Dennis Speed. [Applaus]

Dennis Speed: Så vi vil selvfølgelig gerne byde jer alle sammen velkommen her. Men vi vil også gerne gøre jer alle opmærksomme på, hvad det er for en forsamling, I er blevet en del af.

I dag har Humanity for Peace taget initiativ til en slags international udendørs dialog. Folk taler om demonstrationer, de taler om møder og protester, men det er ikke, hvad dette er: Det er en masseintervention fra en gruppe mennesker, der har besluttet, at der er et værdigt eksperiment, der skal udføres. Når Mahatma Gandhi talte om demonstrationer, mente han, at de var “eksperimenter med sandheden”. Hvis du læser hans selvbiografi, vil du opdage, at han siger, at han ikke rigtig forstår, hvorfor folk gør så stort et nummer ud af antallet af mennesker, der deltog i Saltmarchen, eller den måde, millioner af mennesker gik på gaden på. Han taler om, at det for ham handlede om hans personlige kampe med forskellige udfordringer, som han stod over for i sit personlige liv. Og han sagde, at det var der, kraften i demonstrationerne og hans egen rolle i disse demonstrationer virkelig kom fra.

Nu er vi i gang med et sandhedseksperiment. Folk siger ofte ting som: “Jeg elsker menneskeheden, men det er menneskerne, jeg ikke kan udstå”. Det virker ikke rigtigt.

Og der er et spørgsmål: Er det muligt for menneskeheden at tale med én stemme? Jeg tror, at vi alle ved, at der var en berømt person, som helt sikkert troede på det, og det var Ludwig van Beethoven. Hans Ode til glæden, som selvfølgelig faktisk er digteren Friedrich Schillers ord. En af de vigtigste sponsororganisationer, en organisation, som jeg er glad og stolt over at være medlem af, blev grundlagt af Helga Zepp-LaRouche.

Og vigtigst af alt vil jeg bare fortælle en lille historie om mit eget forhold til dette spørgsmål om kor, for det, vi prøver at danne, er en slags kor: Det var i 1987, og jeg var involveret i en præsidentkampagne. Kandidaten var Lyndon LaRouche, og han sagde til mig: “Vi er nødt til at få mange flere frivillige, mange flere mennesker til at arbejde på denne kampagne.” Så jeg sagde til ham: “Okay, jeg tager telefonen og skaffer en masse folk.” Han sagde: “Hvorfor vil du gøre det?” Jeg sagde: “Tror du ikke, vi har brug for at få en masse mennesker fra hele landet til at melde sig frivilligt? Det er en præsidentkampagne. Vi kommer til New Hampshire, og vi vil…” Han sagde: “Nej! Det behøver vi ikke at gøre!” Jeg sagde: “Jamen, hvor skal de folk så komme fra?” Han sagde: “Lige her! Få folk i New Hampshire til at gøre det.” Og jeg sagde: “Åh, Lyn! Jeg har været her i månedsvis. Disse mennesker vil ikke…” Han sagde: “Nej. Her er, hvad du gør: Danne kor.” Jeg sagde: “Mener du synge?” Han sagde: “Ja!” Jeg sagde: “Øh, er der noget, jeg ikke forstår?” Han sagde: “Problemet med mennesker er, at de er bange for lyden af deres egen stemme.” Han sagde: “Du vil aldrig finde eller skabe et frit folk, medmindre du kan inspirere folk til at synge.” Han sagde: “Hvis du kan gøre det, kan folk gøre hvad som helst.”

Når vi ser os omkring i verden nu, eller når du ser dig omkring i Amerika nu, eller når du ser dig omkring i New York City nu, kan du se, at den form for splittelse, vi føler mellem os, er en splittelse, der er i hvert af vores sind. Den er i os. Spørgsmålet er, hvad det er for en stemme, vi skal tale med? I dag, ved denne demonstration, og i dag som helhed, som er en mindedag for en forbrydelse, hvor tusinder, titusinder af mennesker døde: nedkastningen af en og derefter to atombomber, hovedsageligt på civile, i slutningen af en krig, der kunne have endt på en anden måde. Spørgsmålet er, om vi på en eller anden måde kan tale til dette problem, ikke på en skinger måde, ikke på en såkaldt “politisk måde” i sig selv, men på en måde, der bevæger folk, og bevæger de mennesker, der begik denne forbrydelse i første omgang, og bevæger de mennesker, der blev dræbt af denne forbrydelse. Er der noget, vi kan gøre? Hvis vi forsøger at tale som individer, ville det ikke virke. Men hvis vi forsøger at tale som menneskehed, at tilbyde vores stemme til menneskeheden – måske – måske kan noget ændres.

Nogle mennesker kender replikken fra Købmanden i Venedig:

“Den mand, der ikke har nogen musik i sig,

og heller ikke bevæges af harmonien af søde lyde,

Er egnet til forræderi, list og plyndring;

Hans ånds bevægelser er kedelige som natten,

og hans følelser mørke som Erebus.

Lad os ikke stole på en sådan mand. Læg mærke til musikken.”

Vi vil gerne have jer til at mærke den musik, vi vil tilbyde jer her i dag. Vi vil gerne takke alle musikerne, instrumentalisterne, solisterne, sangerne og koret. Vi inviterer jer alle til at slutte jer til os i vores forsøg på at skabe, på dette tidspunkt, i denne verden, et enkelt kor for fred.

6. august 2023 (EIRNS) – Søndag den 6. august, 78-årsdagen for den barbariske bombning af Hiroshima, opfordrede et overvældende kor af stemmer fra snesevis af parallelle “Humanity for Peace”-møder over hele Europa, Latinamerika og USA, anført af et flagskibsmøde på Dag Hammarskjold Plaza foran FN i New York City, til fred og en ny international sikkerhedsarkitektur, der beskytter alle nationers interesser, store som små.

Ved FN-mødet hørte en solid skare på omkring 250 mennesker hele tiden – og lige så mange flere, der kom forbi i løbet af de to en halv time, arrangementet varede – fra omkring 20 talere fra adskillige lande og forskellige politiske tilhørsforhold, der alle var engageret i den fælles sag for én menneskehed, for at stoppe den overhængende trussel fra termonukleare våben og for at opbygge en voksende bevægelse for at skabe en varig og retfærdig fred. Demonstrationen blev ledet af Anastasia Battle fra Schiller Instituttet og Irene Mavrakakis fra Liberty Speaks.

Som en afspejling af koalitionens politiske mangfoldighed hørte Humanity for Peace-mødet støttebudskaber fra tre præsidentkandidater – Robert F. Kennedy, Jr. (demokrat), Aaron Day (republikaner) og Mike ter Maat (libertarianer) – såvel som fra LaRouches uafhængige kandidat til det amerikanske senat fra New York, Diane Sare, Guyanas tidligere præsident Donald Ramotar, den haitianske præsidentkandidat Jude Elie og en række fremtrædende antikrigsaktivister, herunder Scott Ritter og Jose Vega fra LaRouche-bevægelsen. Alle talerne formidlede på hver deres måde den ånd, at “fred er stærkere end krig”, som pastor Dr. Terri Strong fastslog i sine bemærkninger. Vega afsluttede demonstrationen med at annoncere kommende Humanity for Peace-begivenheder i september og fremover, og sagde: “Det slutter ikke her!”

Arrangementets centrale budskab kom fra Schiller Instituttets grundlægger, Helga Zepp-LaRouche, som flere talere takkede som initiativtager og drivkraft bag Humanity for Peace-processen. Zepp-LaRouches budskab til forsamlingen var som følger:

“Til alle de modige mennesker, der demonstrerer for fred i dag!

“Vi må vække folk over hele verden. Aldrig før har menneskeheden været i større fare for at udslette sig selv i en global atomkrig. Af de mere end 12.000 atomvåben, der findes i dag, og som hver især er op til tusind gange mere destruktive end de bomber, der blev kastet over Hiroshima og Nagasaki, er 3.800 umiddelbart operationelle, og næsten 2.000 har status som “affyring ved advarsel”.

“Hvis det kommer til atomkrig, idet der er politikere i dag, som hensynsløst overvejer at bruge disse våben, vil der ikke engang være en historiker tilbage til at undersøge, hvordan det kom til denne uforståelige katastrofe. Når det sker, vil de mennesker, der dør i de første minutter, være de forholdsvis heldige, for i de følgende dage, måneder og år vil alt liv på denne planet blive udslettet, både af total stråling og af en atomvinter, der varer mange år. Alt, hvad tusindvis af generationer har kæmpet for, alle sorger og glæder, alle digte og sange, vil forsvinde for evigt.

“Vi kræver en øjeblikkelig, kontrolleret destruktion af samtlige atomvåben. Men endnu mere dybtgående kræver vi realiseringen af en ny global sikkerheds- og udviklingsarkitektur, der tager hensyn til sikkerhedsinteresserne hos alle verdens nationer, store som små. Denne arkitektur skal én gang for alle overvinde dannelsen af geopolitiske blokke og sætte den samlede menneskeheds interesser først. Forudsætningen for dette er en ny, retfærdig økonomisk verdensorden, der giver hver nation og hvert menneske mulighed for fuldt ud at udvikle alle deres medfødte potentialer.

“Lad os forene verdens fredsbevægelser med nationerne i det Globale Syd for at realisere et nyt paradigme i den menneskelige arts historie!

“Det nye navn for fred er udvikling!”

Ikke korrekturlæst.

Onsdag den 2. august 2023

JASON ROSS: Godmorgen, godaften, god eftermiddag: Dette er Schiller Instituttets ugentlige dialog med Helga Zepp-LaRouche for onsdag den 2. august 2023. Jeg er Jason Ross og afløser den faste vært Harley Schlanger.

Så lad os gå direkte til sagen: Helga, der sker så meget i verden lige nu. Vi har International Peace Coalition’s Humanity for Peace arrangementer, bl.a. i FN i New York City denne søndag den 6. august. Vi har afslutningen på topmødet mellem Rusland og Afrika og yderligere indsigt i, hvordan dette kan repræsentere et verdensbillede i forandring. Vi har regeringsskiftet, kuppet i Niger – der sker en masse. Kan du beskrive vores ståsted? Hvor er vi i verden? Hvordan har vi det med denne situation?

HELGA ZEPP-LAROUCHE: Vi ser en gigantisk geostrategisk omlægning af en dimension, som jeg tror, de fleste mennesker ikke har nogen idé om. For da Sovjetunionen kollapsede i 1991, var der folk i USA, Storbritannien og jeg tror også i Europa, som troede, at det var “historiens afslutning”, at det liberale demokrati ville overtage hele verden. Så de startede med konceptet om en unipolær verden, som involverede en masse ting, der ikke var så rare, som “humanitære interventionskrige”, som i Afghanistan, Irak, Libyen, Syrien, og de forårsagede enorme skader. Millioner af mennesker døde. Der var de farvede revolutioner, regimeskiftene. Jeg vil ikke gennemgå hele historien om de sidste 30 år, men det har ført til en enorm modreaktion, en boomerangreaktion, hvor ikke kun den unipolære verden ikke har fungeret, men verden for længst er splittet op i en multipolær verden, eller mange polariteter, der er i opløsning lige nu.

Men jeg tror, at det vigtigste, der skete, var, at de lande, der skulle underkues under dette neoliberale globale regime, begyndte at gøre oprør. Så det, der sker lige nu – og jeg kan naturligvis ikke gennemgå alt med hensyn til USA-Rusland og USA-Kina, som er vigtige faktorer i dette – men grundlæggende har vi en situation, hvor der sker en fuldstændig omlægning. For eksempel Ruslands traditionelle politiske orientering: Rusland ønskede at blive integreret i Vesten umiddelbart efter Sovjetunionens opløsning, og ville endda være en del af NATO, men det gik tydeligvis slet ikke sådan. Så havde man sanktionerne, og nu har man krigen i Ukraine. Nettoresultatet af alt dette er, at forholdet mellem Vesten og Rusland er brudt fuldstændigt sammen; det er ødelagt i lang tid, indtil der sker en reel ændring, hvilket kunne ske, men det ville kræve en helt anden tilgang; og Rusland ser nu ikke kun mod Kina, ikke kun mod Asien og hele den eurasiske udvikling, men også især mod det Globale Syd og i særdeleshed mod Afrika.

Jeg kan kun beskrive det enorme omfang af det, der sker. Tag for eksempel bare en nylig begivenhed: Der var et kup i Niger. Det Økonomiske Fællesskab af Vestafrikanske Stater (ECOWAS) truede straks militæret i Niger, som havde begået kuppet, til at genindsætte den tidligere præsident, hvorefter hele Europa, Frankrig, Tyskland, EU, alle stillede sig på den afsatte præsidents side. Og nu er det ultimatum, der blev givet til militæret i Niger, blevet afvist, fordi Mali og Burkina Faso i mellemtiden har sagt, at de ville betragte det som et militært angreb på dem, hvis der var en militær aktion mod Niger.

Det truer nu med at udløse en storkonflikt i Sahel, som kan involvere mange lande i regionen. Der er naturligvis en russisk faktor, fordi mange af disse lande har et tættere forhold til Rusland end til deres tidligere koloniherrer, især i dette tilfælde Frankrig; så Frankrigs dominans over den vestlige del af Afrika er ved at smuldre for øjnene af os. Og hvad er det egentlige problem? Det kommer vi ikke til at læse i mainstream-medierne: Men det virkelige problem er, at mange af de virksomheder, der har “hjulpet” Niger og andre lande med at udvinde deres råstoffer – og Niger har en meget høj procentdel af den uran, der bruges i den franske atomindustri – men de købte den til særpriser, hvilket kun efterlod en meget lille fortjenstmargen til Niger. Og det meste af fortjenesten blev skabt af de internationale selskaber, franske selskaber og andre.
Så de ønsker tydeligvis at gøre det sværere, fordi Afrika tager det som sin egen ret ikke blot at have sine egne råmaterialer, men at tilføre værdi, at have halvfabrikata, endda industrialisering, at blive mellemindkomstlande, normale udviklede lande. Dette er deres absolutte ret! Det er derfor, der er hele denne nyorientering lige nu, fordi de vestlige lande ikke engang ønsker at erkende, at de stadig sidder på deres høje hest. EU’s diplomatiske chef Josep Borrell er det mest åbenlyse eksempel på dette, når han siger, at Europa er en “have”, og at resten af verden er en “jungle”, og at man er nødt til at beskytte denne have mod junglen, der vokser ind i den. Jeg mener, denne form for “eurocentrisme” – og det er en meget blid måde at sige det på; jeg kunne faktisk sige, at der ligger en underliggende racisme bag mange af disse politikker, hvor europæerne, USA og briterne ikke anser udviklingslandene som ligeværdige, som partnere.

Og det oplever og anerkender landene i det Globale Syd i høj grad, og det er en meget vigtig, underliggende grund til, at de allierer sig med Kina og Bælte & Vej Initiativet, at de samarbejder med BRIKS, og at 40 lande har ansøgt om medlemskab af BRIKS. Så det er en omlægning, hvor disse lande ønsker at have deres eget økonomiske system, som er mere retfærdigt, og som passer bedre til deres reelle udvikling. De er på vej mod en international valuta, måske endda en reservevaluta. Dette er den egentlige konflikt.

Så Vesten reagerer ved at sige: “Vi er nødt til at inddæmme dette, vi er nødt til at have et globalt NATO,” flere våben til Ukraine. Situationen i Ukraine bliver mere og mere risikabel og farlig for hver dag, der går. Der er nogle mennesker i Vesten, som er helt fra forstanden, og som nu opfordrer til krydsermissiler, ligesom De Grønne i Tyskland, som tydeligvis er designet til at krydse alle de røde linjer, for når man først begynder at ramme dybt ind i russisk territorium, kan det komme ud af kontrol på et øjeblik.

Jeg er tilbøjelig til at være enig i udtalelsen fra den tidligere FN-våbeninspektør Scott Ritter i går, som sagde, at Bulletin of the Atomic Scientists’ dommedagsur ikke burde være 90 sekunder i midnat, men 0,001 sekunder i midnat, fordi selv den mindste hændelse, fejltagelse, fejllæsning, fejlberegning kan føre til en omfattende atomkrig.

Så vi sidder på en krudttønde, og derfor er det næsten håbløst, hvis man ser på alle disse situationer en efter en: Tag for eksempel Tyskland. Tyskland oplever et kollaps af dimensioner, som er helt overvældende! Den nuværende tyske regerings politik er ved at ødelægge alt det, der blev bygget op i årtierne efter krigen, og som byggede Tyskland op fra en ruin til et industrielt mirakel. Og det er nu ved at falde fra hinanden i et tempo, der er hæsblæsende. Hele landet er ved at falde fra hinanden: Industrien flytter til udlandet, men også internt gør EU’s regler og koalitionsregeringen med De Grønne det umuligt for nogen at arbejde.

Så der er mange ting, der er en del af dette ekstremt kaotiske verdensbillede, og det er derfor, vi i næsten et år nu har sagt, at vi er nødt til at gå over til et helt nyt paradigme, for hvis vi ikke vender tilbage til en idé om udvikling for alle, for hver eneste nation på planeten, kan vi ikke løse disse problemer. Så vi har brug for en ny sikkerheds- og udviklingsarkitektur, der gør netop det: Man er nødt til at reorganisere systemet, som i bund og grund er bankerot, og så starte forfra med et perspektiv om udvikling for alle.

Jeg ved godt, at det er temmelig meget, men du spurgte mig, så her er mine tanker.

ROSS: Tak skal du have! Lad mig minde vores seere om, at hvis du har spørgsmål til Helga Zepp-LaRouche, kan du sende dem til questions@schillerinstitute.org. Hvis du ser dette program optaget i modsætning til live, kan du stadig sende dine spørgsmål.

Der er kommet et par spørgsmål, Helga, men jeg vil tage mig retten til at stille et selv, baseret på det, du lige har sagt. Det er, om der foregår nogen virkelig langsigtet tænkning i NATO-verdenen? På nuværende tidspunkt er af-dollarisering ved at blive en uundgåelig kraft; på grund af sanktioner og restriktioner går flere og flere nationer over til nationale valutaer eller nyoprettede valutaer til handel. Er dollar-landet, overvejer NATO overhovedet at genvinde verdens tillid i fremtiden? Jeg mener, presset for mere ekstreme våben til Ukraine, fastholdelsen af grønne politikker, der ødelægger den tyske industri – er der nogen plan ud over dette umiddelbare opgør mod Rusland og Kina? Er der overhovedet nogen tanker om fremtiden? Er de virkelig så kortsynede?

ZEPP-LAROUCHE: Jeg leder med lys og lygte hver dag for at finde et tegn på intelligent liv blandt disse mennesker, men jeg har ikke fundet det. Jeg har fundet ud af, at etablissementet i USA og på det europæiske kontinent og i Storbritannien ikke reflekterer over, at deres politik måske er grunden til, at verden er havnet i dette rod. De er selvretfærdige, de sidder på en høj hest, de tror, at de er de gode, og at alle andre er onde. Og hvis man f.eks. ser på sammenlægningen af EU og NATO, så vil de grundlæggende have den samme politik; så har man AUKUS med Australien, USA og Storbritannien; Global NATO, de vil grundlæggende udvide NATO til Indo-Stillehavet, som om det ville være en del af Nordatlanten, hvilket var den oprindelige idé med NATO. Så man ser ingen tegn på, at vi måske skulle opgive ideen om en Leviathan, for filosofisk set synes alt dette at være baseret på Hobbes’ og Lockes oligarkiske ide om, at folket er ondt, og at den eneste måde at kontrollere det på er at have en almægtig stat, en Leviathan, men denne gang er det ikke en nationalstat, det skal være et globalt system, et Globalt NATO, et globalt monetaristisk system, og man bliver ved med at undertrykke alt andet.

Og jeg har ikke set nogen, der ville sige det: Måske har det noget at gøre med, at Rusland og Kina behandler disse udviklingslande, eller tidligere udviklingslande, som nu udvikler sig igen sammen med Kina, som partnere, som ligeværdige, som venner, og det er måske grunden til, at Kina får venner, og selv Rusland, som skulle være den absolutte dæmon, får en masse indflydelse blandt afrikanere, blandt asiater. Som Xi Jinping udtalte ved Forum on China-Africa Cooperation (FOCAC) i Kina, hvor han sagde “Kina er Afrikas ven”. Og det er, hvad mange afrikanere fortæller os. Og hvis du spørger en embedsmand eller en diplomat, eller endda ingeniører, professorer, studerende, hvem som helst, du møder, hvad du tror, forholdet er mellem dette afrikanske land og Rusland og Kina, er sandsynligheden meget stor for, at de vil sige: “Det er et venskabsforhold.

Jeg har ikke mødt nogen, bortset fra de hårdnakkede atlantikere, som ville sige, at der er venskab mellem Europa og USA, ikke engang blandt de såkaldte “allierede” er der venskab. At få sprængt sin rørledning i luften er faktisk ikke ligefrem et udtryk for venskab, vil jeg mene! Og der er god grund til at tro, at Seymour Hersh har lavet en meget solid sag med hensyn til, hvem der står bag sabotagen af Nord Stream-rørledningen.

Så jeg har ikke set Vesten sige: “Vi er nødt til at vende tilbage til en John F. Kennedys, en Charles de Gaulles, en Konrad Adenauers idealer”; jeg har ikke set noget i den retning. Og derfor er jeg meget bekymret for, hvad der kommer til at ske, for jeg tror ikke, det kommer til at ende fredeligt! For eksempel Tysklands kollaps, hvordan kan det ende fredeligt, når alt er ved at kollapse? De ærlige mennesker, der bare gerne vil arbejde, bagerne, landmændene, håndværkerne, ingeniørerne, alle sammen, de ville normalt bare gøre deres arbejde, men de har ikke mulighed for at gøre det længere, fordi systemet er så meget imod dem.

Jeg tror ikke, det kommer til at ende fredeligt, og derfor er vi nødt til at tænke nyt, og derfor er flere almindelige borgere nødt til at begynde at tænke som statsmænd: Hvad ville du gøre, hvis du var præsident eller kansler eller premierminister i dit land, eller økonomi- eller kulturminister? For lige nu tror jeg, at vi står over for en civilisationskrise af utrolige proportioner.

ROSS: Tak skal du have! Der kom et spørgsmål fra Pat, som jeg synes følger fint op på dette. Pat spørger: “Eftersom økonomi og finansiel stabilitet er afgørende for nationernes fred, hvordan ser du så på BRIKS-bevægelsen og Rusland, der nu rækker hånden ud til Afrika med handel og eftergiver 39 milliarder dollars i gæld? Jeg har ingen problemer med at tro, at USA stod bag katastrofen med Nord Stream-rørledningen, plus de to angreb på broen til Krim, og nu klyngebomberne. Er der nogen, der taler om disse grusomheder? Og er NATO ved at smuldre, kun holdt sammen af de medier, de ejer?”

Tak for dit spørgsmål, Pat.

ZEPP-LAROUCHE: Jeg tror, at NATO er ved at smuldre. Ikke endnu, som det ser ud, men jeg tror, at når man gør den slags ting, hvad de gør – jeg havde engang en indisk filosof, en ven gennem mange år, J.C. Kapur, som plejede at sige, at det vestlige system består af en pansret forbrugerisme. Og på den måde kan man faktisk sige, at NATO er sikkerhedsaspektet af dette gigantiske system af kasinoøkonomi, hvor de rige bliver rigere, og de fattige bliver fattigere. Og hvis man ser på selv den seneste energikrise, er der nogle virksomheder, der bliver styrtende rige, ledelsen og aktionærerne, og størstedelen af befolkningen bliver fattigere og fattigere. Så jeg tror ikke, det kommer til at vare evigt; faktisk ser NATO måske almægtig ud, men jeg tror, det er en kolos på lerfødder. Jeg vil sige det samme om EU. EU laver så mange regler, der grundlæggende er imod medlemslandenes interesser, at det ikke vil holde ret længe.

Det her bliver ikke nemt. Der er ingen magisk kugle, ingen pludselig løsning, for du har en meget vanskelig opgave lige nu med at opbygge en ny organisation, et nyt system, en ny sikkerhedsorden. Jeg skrev nogle forslag til principper i november sidste år: Det er ti filosofiske principper, der hænger sammen; syv af dem er programmatiske, relateret til det økonomiske system, det finansielle system, kreditsystemet, energi, sundhed, mad, selvfølgelig, fattigdom; men så er der tre principper, der giver det et filosofisk fundament: naturlov, naturvidenskab, billedet af mennesket. [https://schillerinstitute.com/blog/2022/11/30/ten-principles-of-a-new-international-security-and-development-architecture/] Jeg vil ikke komme ind på det her, du kan læse det, og jeg vil faktisk opfordre dig til at læse det.

Disse ti principper er en omfattende tilgang. De er korte, men de er omfattende, og man kan faktisk diskutere ethvert aspekt som en afledning af de principper, jeg har nævnt. Så det, jeg foreslår, er, at flere mennesker studerer disse ti principper for en international sikkerheds- og udviklingsarkitektur – jeg siger ikke, at man ikke kan ændre dem, jeg siger, at det er grundlaget for en substantiel diskussion. Og så bør vi få mange organisationer, tænketanke, universiteter, studentergrupper, professorer til at begynde at have en seriøs diskussion om, hvordan vi kan reorganisere denne splintrede verden på basis af at tage os af interesserne for hvert eneste menneske på planeten. Og lad os så få en debat. Og forhåbentlig kan vi danne alliancer af mennesker af god vilje med henblik på at forme fremtiden sammen.

Jeg synes, Schiller Instituttet har gjort et stort forarbejde; vi har haft mange konferencer, hvor vi har haft topembedsmænd fra mange, mange lande fra hele verden. Så der er allerede en sådan bevægelse. Vi forsøger at organisere en fredsbevægelse, Humanity for Peace. [https://humanityforpeace.net/] Men også ideen om, at alle borgere skal blive verdensborgere og virkelig begynde at tage sig af menneskehedens mest fundamentale problemer. Fordi vi har brug for en intervention fra almindelige mennesker, der har gjort en indsats for at uddanne sig.

ROSS: Lad mig stille et spørgsmål, der kom ind – og igen, hvis du har spørgsmål, så send dem til os på questions@schillerinstitute.org. Hvis du ser en optagelse af dette show, kan du stadig stille spørgsmål og sende dem ind, så vi kan stille dem i det næste show.

Dette spørgsmål handler mere om Niger og den bredere region, fra Munashe: “Hvad mener du om udviklingen i det vestlige Sahel, fjernelsen af fransk indflydelse i regionen? Kan NATO rykke ind? Og hvad er de sandsynlige resultater?”

Jeg ved, at du var inde på det i din indledning, Helga, men måske kunne du sige mere om regionen, hvis du har mod på det.

ZEPP-LAROUCHE: Der er fare for en større militær konflikt, for eksempel har Frankrig en militærbase i Nigers hovedstad, Niamey, og USA har en militærbase. Lige nu taler de om at få det nigerianske militær til at gribe ind, hvilket ville være en katastrofe allerede på nuværende tidspunkt. Men som du kunne se med tilstedeværelsen af det franske militær i Mali, og også det tyske militær, fungerede det bare ikke – de blev smidt ud. Nu er Bundeswehr ved at forlade landet. Så jeg tror, det bedste ville være, hvis alle ikke-afrikanere forlod kontinentet og i bund og grund overlod det til afrikanerne at løse problemet.

Jeg synes, Afrika er et kontinent i fremgang lige nu. Jeg tror helt sikkert, at det er fremtidens kontinent, fordi der er så mange lande lige nu, som virkelig er fast besluttet på at gøre en ende på kolonialismen, opbygge deres industrier, opbygge deres økonomier, være en del af fremtiden, satse på rumteknologi, indføre atomkraft på hele det afrikanske kontinent.
Så der er en masse bevægelse lige nu, og Afrika vil være fremtidens kontinent, hvis menneskeheden har en fremtid. I år 2050 vil der være 2,5 milliarder mennesker i Afrika, de fleste af dem meget unge, under 20 år. Det er en fantastisk mulighed, hvis vi gør noget nu for at skabe en masse produktive jobs, så Afrika kan blive det nye, mest produktive kontinent på planeten. Men det kræver, at denne idé om militær intervention for at få fat i ressourcer, for bare at opretholde kolonialisme i en moderne form, det må stoppe. Og jo mere åbent det diskuteres, jo bedre, for i sidste ende er vi nødt til at overbevise selv flertalsbefolkningerne i Europa og USA om, at det er det, de skal støtte og ikke forsøge at inddæmme med militære interventioner.

Så jo mere åbent disse spørgsmål diskuteres, jo bedre, og et ekstremt vigtigt eksempel er, hvad Eritreas præsident, Isaias Afwerki, sagde på et møde med præsident Putin, på deres møde den 28. juli i Sankt Petersborg. Du kan se videoen, som ligger på YouTube. Det er en meget direkte udtalelse, som sikkert vil chokere mange, men jeg synes, den bør høres. [http://en.kremlin.ru/events/president/news/71830]

ROSS: Som opfølgning på det, du bragte på bane, især behovet for energiressourcer til udvikling, tror jeg, vi vil tage et spørgsmål mere i dag. Men igen, hvis du har ét, så send det ind.

Det er fra en energiingeniør: “Kære fru LaRouche, Deres mand Lyndon LaRouche udviklede et koncept og beviste, at vi er nødt til at øge energistrømmenes tæthed. Hvordan kan vi få muligheder i den multipolære økonomi, så vi kan udvikle nye teknologier til at øge energiforbruget eller energifluxtætheden? Mange tak skal du have.

ZEPP-LAROUCHE: Det er meget tydeligt, at det afrikanske kontinent har brug for atomenergi. Argumentet om, at de klimatiske forhold er så gode – der er meget sol, måske endda vind – det ændrer ikke ved det grundlæggende problem, at den energimæssige tæthed bestemmer produktivitetsniveauet i økonomien, og derfor skal der ske en bevægelse i retning af så hurtigt som muligt at gå over til højere energimæssige tætheder og lade sol og vind være meget undtagelsesvise tilfælde, næsten ubetydelige. Mens kul og andre fossile brændstoffer selvfølgelig – det er ikke CO₂; CO₂ er faktisk ret gavnligt for landbruget og andre former for liv på planeten, men det er spild! Fordi man kan bruge fossile brændstoffer til kemisk produktion, til andre formål, som er meget mere effektive i den samlede produktionsproces.

Men det er derfor, vi absolut bør støtte det, Rusland gør, det, Kina gør, Indien, Japan. Selv Japan er på vej tilbage til atomkraft. Og naturligvis, hvis der var en international indsats for at optrappe til et hasteprogram for termonuklear fusionsforskning, som ITER-projektet i Frankrig. Jeg tror, det er 35 nationer, der arbejder sammen; det er en meget god tilgang, men hvorfor ikke have et lignende internationalt samarbejde for at udvide forskningsindsatsen så meget som muligt og virkelig prøve et hasteprogram? For det ville virkelig løse problemet med energisikkerhed i en meget lang periode, fordi man ville have havvand som brændstof, og så kunne man i anden fase bruge helium-3 som brændstof, og så ville man virkelig være ude af krisen i meget lang tid.

Der er mange lande, der allerede bevæger sig i den retning. Hvis man f.eks. ser på hele den grønne diskussion i Kina, så siger de selvfølgelig, at de vil have en grøn økonomi, men de vil ikke ud af atomkraft, og de vil ikke reducere deres meget succesfulde termonukleare fusionsprogram i Hebei-provinsen, EAST-projektet [Experimental Advanced Superconducting Tokamak]. Så der er håb om, at det kan lade sig gøre, men jeg synes, at flere lande bør gå sammen om virkelig at satse på hasteprogrammer inden for fusionsteknologi.

ROSS: Tak skal du have! Det er virkelig spændende at tænke på den slags ting, som vi burde arbejde på og bekymre os om. Du ved, i nyhederne burde vi tænke på, hvordan det går med fusion, hvordan vi udvikler materialer? Ikke hvilke våben der bliver sendt til Ukraine. Det er virkelig ynkeligt, hvilken slags affald vi skal håndtere lige nu for at nå frem til den slags verden, vi burde have.

Helga, jeg tror, det ville være nyttigt, tiden taget i betragtning, at spørge, om du har nogle afsluttende bemærkninger, du gerne vil give, nogle opfordringer til seerne med hensyn til, hvad vi alle kan gøre for at sikre, at vi har en verden med forskning i kernefusion og de andre ting, du nævnte?

ZEPP-LAROUCHE: Jeg ved, at der er mange mennesker, der er ekstremt stressede – man møder dem alle mulige steder. Folk er virkelig stressede, for hvis man ikke er et filosofisk sind, med andre ord, hvis man ikke er vant til at gå i dybden og til bunds i tingene, til at studere klassikerne, til at studere de originale kilder, hvis man ikke er en ægte sandhedssøger, bliver man lige nu bombarderet med nyheder, der er skræmmende. Jeg hørte tilfældigvis et program på tysk radio i morges, og de diskuterede denne faktor, at mange mennesker har psykologiske problemer og har brug for alle mulige former for terapi. Og så var rådet fra den såkaldte “ekspert”, at folk skulle slukke for nyhederne, fordi det er for stressende!

Det er et godt råd! Du har et oligarkisk system, hvor de dybest set fortæller dig, at du skal blive fuldstændig dum, og så kan vi gøre, hvad vi vil med dig. Det er ikke løsningen.

Svaret er at sige, at vi befinder os i en overgangsperiode, som sandsynligvis aldrig har eksisteret i hele menneskehedens historie. Der har aldrig været en trussel om udslettelse af hele den menneskelige art, for hvis det kommer til en atomkrig, er det meget sandsynligt, at det vil ske. Så det er en skræmmende situation, men på den anden side er det også sådan, at lyset for enden af tunnelen allerede er synligt i form af mange lande i verden, der ønsker en ny, retfærdig økonomisk orden, hvor ingen er overherre: De er alle lige, de er suveræne republikker, og den orden er på vej. Det kræver, at du ikke bare læser New York Times og Frankfurter Allgemeine Zeitung og Bildzeitung, men at du udvikler en lille smule af dine egne kilder: Læs vores hjemmesider – Schiller Instituttet, The LaRouche Organization, Executive Intelligence Review [https://www.larouchepub.com], LaRouche-publikationer. Så kan du forgrene dig derfra og læse publikationer i andre lande. Du kan læse afrikanske aviser, asiatiske aviser: Det kræver en lille smule arbejde at få et afbalanceret billede.

Men når du har gjort alt det, bør du slutte dig til vores mobilisering for fred: Og der er ingen bedre mulighed for at gøre det end denne søndag, den 6. august, som er årsdagen for den dag, atombomben blev kastet over Hiroshima. Og mange mennesker er meget bevidste om, hvad det var. Atombomberne i dag er tusind gange kraftigere og mere ødelæggende end Hiroshima- og Nagasaki-bomberne. Så det er en meget vigtig ting at tænke over.

Og så har vi demonstrationer: Du kan gå ind på vores hjemmeside, eller du kan gå ind på Humanity for Peace’s hjemmeside [https://humanityforpeace.net/]. Vi vil liste mange af stederne, datoer og tidspunkter; jeg tror, vi har omkring 7 steder i USA; vi har omkring 15 eller 16 internationalt indtil videre. Gå til disse demonstrationer, hvis du kan, eller støt dem! Lav en lille demonstration i din egen by, få fat i tre af dine kolleger, lav en plakat, lav en kropsplakat og skriv “Vi insisterer på fred i verden”.

Jeg tror, du er nødt til at slutte dig til denne bevægelse og derefter kontakte os og blive aktiv sammen med os, fordi der er så meget på spil lige nu: Men jeg er grundlæggende optimistisk i Friedrich Schillers forstand, at hvis gode mennesker forener sig om en plan, kan de vinde, og som Schiller sagde, kan de bøje selv tyrannens stærkeste arm.

ROSS: Tak skal I have! FOLKET: Tak! Så dette websted igen, for alle, Humanity for Peace, https://humanityforpeace.net/ er samlingspunktet for begivenheder denne søndag den 6. august, herunder en stor begivenhed, en demonstration for fred ved FN i New York City, samt en koncert med Mozarts Requiem til ære for de hundredtusinder, der mistede livet i atombomberne i 1945.

Helga, endnu en gang tak, fordi du delte din tid med os i dag, og vi ser frem til dine refleksioner i næste uge efter weekendens begivenheder. Mange tak skal du have.

ZEPP-LAROUCHE: Vi ses i næste uge

Ikke korrekturlæst.

Ukraine-krigen truer med at eskalere: Schiller Instituttets internationale webcast med Helga Zepp-LaRouche
Torsdag den 27. juli 2023 (https://www.youtube.com/watch?v=FZbC5A7qdmI&t=1s)

HARLEY SCHLANGER: Hej, og velkommen til vores ugentlige live-dialog med Helga Zepp-LaRouche, grundlægger og præsident for Schiller Instituttet. I dag er det den 27. juli 2023. Jeg hedder Harley Schlanger, og jeg er jeres vært. Du kan sende dine spørgsmål og kommentarer til questions@schillerinstitute.org.

Helga, efterhånden som NATO’s krig i Ukraine fortsætter, og de ukrainske væbnede styrker, under direkte NATO-overvågning, foretager stadig mere provokerende handlinger, er der blevet opbygget et positivt momentum for demonstrationerne den 6. august, som International Peace Coalition og Humanity for Peace har opfordret til. Eftersom du har spillet en afgørende rolle i organiseringen af disse demonstrationer, kan du så fortælle os, hvorfor du mener, at det nu haster mere og mere for folk at komme ud og organisere sig til disse begivenheder?

HELGA ZEPP-LAROUCHE: Jeg tror, der er mange senioranalytikere og folk med stor politisk erfaring, som alle er enige om – de er ikke mainstream, eller de dækkes ikke af mainstream – at det mest skræmmende ved situationen er, at vi kommer tættere og tættere på en atomkrig, og politikerne synes at være fuldstændig uvidende om det. De lader ikke til at bekymre sig om den fare, vi befinder os i. Størstedelen af befolkningen går i søvne; de er nu mere bekymrede for ferier, for at tage på ferie. Men virkeligheden er, at vi virkelig nærmer os en krig, fordi den berømte ukrainske modoffensiv tydeligvis ikke virker; det indrømmer selv mainstream-medierne i Vesten nu. Og for nylig har der været nye udviklinger i horisonten, som peger på en mulig optrapning af krigen. Den ene er, at Putin, blandt andre russiske embedsmænd, på en eller anden måde rapporterede, at der er tegn på, at polske tropper bevæger sig tættere på grænsen til Ukraine, og at der er en mulighed for, at polske tropper under visse omstændigheder vil bevæge sig ind i det vestlige Ukraine. Putin henviste til de relevante historiske fortilfælde, hvor dette er sket på en lignende måde tidligere.

Så er der en meget vigtig indisk senioranalytiker, der advarer om, at faren er, at Sortehavet i stigende grad bliver kontrolleret af NATO under påskud af kornskibe og alle mulige andre ting. Men Sortehavet har historisk set været set som Ruslands baghave eller territorium, og før det Sovjetunionen. Så selvom Vesten siger, at NATO ikke bevæger sig mod øst, at det ikke er sandt, at det er en russisk fantasi, så har der været seks NATO-udvidelser mod øst. De facto er NATO i Ukraine lige nu af en række tekniske, cybermæssige og andre årsager. Hvis NATO ikke også rykkede ind i Sortehavet og fik mere kontrol der, ville det være en omringning. Som vi altid har påpeget, er krigen i Ukraine ikke den egentlige årsag til, at alt dette sker, men det er det faktum, at det vestlige system ikke kan acceptere, at landene i det globale syd, herunder Kina, er på vej frem. De forsøger at inddæmme Rusland og Kina, og på en måde er situationen i Ukraine en brik på skakbrættet i den forbindelse. Faren er klart eskalerende, og i betragtning af at en lille fejl eller fejllæsning kan være nok til at udløse katastrofen, er folk, der har studeret sagen og har tænkt klart, ekstremt bekymrede over faren for Tredje Verdenskrig og afslutningen på den menneskelige civilisation. Men de fleste mennesker lader til at være ligeglade, som om atomkrig er noget, man måske eller måske ikke har, det betyder ikke noget. Denne nonchalance er i virkeligheden den største fare i hele situationen.

Det er derfor, International Peace Coalition og mange andre organisationer mobiliserer omkring årsdagen for bombningen af Hiroshima den 6. august og Nagasaki den 9. august. Men især den 6. august, for at få så mange kraftfulde demonstrationer rundt om i verden som muligt. International Peace Coalition forsøger at lave et stort show foran FN, så jeg opfordrer alle jer, der ser dette program, hvis I er i nærheden af New York City, eller hvis I på nogen måde har mulighed for at komme til demonstrationen foran FN den 6. august, så tag af sted. Tag alle dine venner og kolleger med, og mød op til en stor demonstration mod faren for atomkrig og for at minde folk om rædslerne i Hiroshima.

Heldigvis er filmen “Oppenheimer” netop blevet udgivet på flere sprog, jeg ved med sikkerhed på engelsk og tysk. Og der er rapporter om, at tusindvis af mennesker strømmer til biograferne, især unge mennesker. Det er tydeligvis en måde at få en fornemmelse af virkeligheden på. For når folk ser denne film, bliver de mindet om, hvad der skete i den forfærdelige tragedie i Hiroshima, og at det aldrig må ske igen. Så vi mobiliserer denne internationale fredskoalition; der er folk i Latinamerika, der vil være søstermøder i Mexico, i Argentina, måske i andre latinamerikanske lande. Men også i Europa, vi har demonstrationer i forskellige europæiske byer, og selvfølgelig er der søsterdemonstrationer i forskellige amerikanske byer. Hvis du går ind på vores hjemmeside, eller hjemmesiden humanityforpeace.net, kan du finde alle oplysningerne. Du vil også finde en flyer. Download flyeren og del den ud på sociale medier, i dit nabolag, læg den i folks postkasser, der hvor du bor. Bliv involveret i en virkelig vigtig mobilisering. Folk er nødt til at få øjnene op for, at faren er meget reel, og det er nødt til at blive et stærkt tegn på modstand mod dette vanvid.

SCHLANGER: Helga, et forslag, som folk har fremsat, er, at løbesedlen til demonstrationen den 6. august – Israel, Sudan osv. Mens Ukraine og Taiwan fortsætter med at varme op, er vi så med i en britisk-orkestreret global spændingsstrategi?

ZEPP-LAROUCHE: Jeg synes, det er en rimelig beskrivelse, for alle disse såkaldte stedfortrædersituationer, som for eksempel i Syrien, hvor den syriske hær for nylig har taget skridt til at fortælle de amerikanske tropper, at de ikke har noget at gøre der, eftersom Syrien er et suverænt land. De har aldrig bedt USA om at komme der. I det område, hvor de amerikanske tropper har været udstationeret i flere år, er der oliereserver. USA tager olie, der tilhører Syrien, ud af landet. Det er helt klart uacceptabelt. Du har lignende situationer, som også bliver varmere og varmere.

Så jeg tror, at alt dette skal ses som et strategisk billede, for som jeg sagde, er den egentlige årsag til alt dette ikke de regionale konflikter, hvor vigtige de end er. Selv Syrien har problemer, der er ekstremt relevante, eller Sudan; Taiwan, selvfølgelig. Men den egentlige årsag er det, de kalder den systemiske rivalisering mellem det vestlige neoliberale system, som insisterer på ideen om, at de er de eneste, der kan lave reglerne i verden i den såkaldte regelbaserede orden, og at størstedelen af verden ikke har noget at skulle have sagt. Og de skal ikke kræve for meget udvikling, for deres plads er stadig i den neokoloniale orden. Det er det egentlige problem. Hvis man ser på det ud fra det synspunkt, tror jeg virkelig, at vi befinder os i en – det er meget svært at sige, for det finansielle system er de facto allerede så godt som dødt. Centralbankernes nuværende desperation efter at hæve renten igen truer med det samme med endnu et kollaps. Økonomien, det finansielle system, befinder sig i en utrolig anspændt situation. I september, ved udgangen af finansåret, kan vi se en ny, virkelig stor krise. Det er i virkeligheden baggrunden for det hele, for samtidig har BRIKS-landene og BRIKS+ – der er rapporter nu om, at mere end 40 lande har ansøgt om BRIKS-medlemskab, fordi de ønsker at have et andet økonomisk system, der tillader deres egen økonomiske udvikling. Det faktum, at NATO eller Vesten, under den britisk-amerikanske dominans, ikke ønsker at tillade disse landes fremgang, i stedet for at samarbejde, er den virkelige konflikt. Ville det være så svært at række hånden ud og sige: “Lad os lægge de dårlige ting bag os. Lad os finde ud af, hvordan vi løser de virkelige problemer i verden og arbejder sammen”. Der har været tidspunkter i USA’s og Ruslands historie, hvor de to lande har arbejdet meget godt sammen, så der er et referencepunkt. Så jeg tror, det er det, vi skal huske og arbejde hen imod.

SCHLANGER: I forbindelse med dette spørgsmål om et nyt paradigme har vi en fast korrespondent, som gerne vil høre dine tanker om fremskridtene hen imod både BRIKS-topmødet, men også det igangværende Rusland-Afrika-forum, som finder sted i Skt.

ZEPP-LAROUCHE: Spændingerne omkring både BRIKS-topmødet, som finder sted i slutningen af august, og det igangværende Rusland-Afrika-topmøde i Sankt Petersborg er virkelig store. Fordi for eksempel den tyske – jeg kan ikke huske, hvad hendes position er, det er så irrelevant – den tyske miljøminister, jeg tror, det er hende, jeg kan tage fejl. Hun sagde, at dette topmøde i Sankt Petersborg bare er en PR-begivenhed for Putin. Hvor arrogant kan man være? Ved det sidste topmøde mellem Rusland og Afrika for et par år siden var der 43 statsoverhoveder. Denne gang er det kun 21 statsoverhoveder, men 17 vicepræsidenter eller udenrigsministre og 5 ambassadører. Hvorfor er det sådan? Fordi USA og europæerne har rendt rundt i Afrika og lagt maksimalt pres på disse lande; truet dem, tilbudt dem ting. De har bedt dem om ikke at tage af sted, i hvert fald ikke på statslederniveau, til dette topmøde i Sankt Petersborg. Og i betragtning af, at mange afrikanske lande ikke ligefrem er i – de har økonomiske problemer, de har vanskeligheder – så er de ikke alle i stand til at modstå det pres. Ikke desto mindre er det en utrolig begivenhed. Først og fremmest gør den det meget klart, at Putin langt fra er isoleret, for som vi ved fra mange diskussioner med afrikanske lande, betragter de Rusland som en ven. De ser Kina som en ven. Det er et meget anderledes forhold, disse afrikanske lande har til Rusland og Kina, end de har til europæerne eller USA. Men jeg vil mene, at dette er et ret desperat træk i sidste øjeblik for at forhindre, at denne nye koalition bliver dannet. Men jeg tror slet ikke, det vil lykkes for dem, for det, Rusland tilbyder, er reel økonomisk udvikling, reel teknologi, f.eks. atomteknologi. Kina tilbyder i øvrigt alle mulige infrastrukturprojekter, jernbaner og industriparker. Så jeg synes, Vesten bør reformere sig. De bør virkelig komme væk fra idéen om, at det er min vej eller motorvejen. Den holdning hører fortiden til og bør stoppe.

SCHLANGER: Der er et spørgsmål om fremkomsten af en ny økonomisk og udviklingsmæssig arkitektur. Nogen spørger, nu hvor BRIKS-topmødet nærmer sig, om BRIKS-landene indfører den form for kreditbaseret system, som du og din afdøde mand foreslog, såvel som bankregulering? Og hvis de ikke har, burde de så ikke gøre det?

ZEPP-LAROUCHE: Jeg tror, de er i gang med at gøre netop det. Jeg synes, det er meget vigtigt, at for eksempel Dilma Rousseff, den nye leder af Den Nye Udviklingsbank og tidligere præsident i Brasilien, deltager i mødet i Sankt Petersborg. Og der er mange tegn og udtalelser fra folk, der er involveret i at sammensætte et sådant nyt økonomisk system og en ny valuta. Jeg tror absolut, at de gør det, men det er ikke noget, man gør fra den ene dag til den anden. Man er nødt til at tage højde for en masse faktorer, såsom de forskellige niveauer af økonomisk udvikling, de forskellige produktionsmidler, hvad er de enkelte landes kreditværdighed med hensyn til produktionskraft? Alt det skal beregnes og sættes ind i et meget klart, afbalanceret system.

Men jeg tror, det er ved at ske, og det kan blive redningen for det vestlige finanssystem, for vi er på vej ind i en enorm finanskrise, ingen tvivl om det. Men det, der kommer til at tælle, er fysiske aktiver, og de lande, der har investeret i fysiske aktiver, i infrastruktur, i produktionskapacitet, vil være bedre stillet. Og dem, der har investeret alle deres aktiver i at satse på finansielle gevinster og profitmaksimering, de kan alle gå op i røg, fordi derivatboblen, som er et sted i omegnen af 2 billioner dollars i udestående derivatgæld, på ingen måde kan blive betalt. Så vi er på vej mod et finansielt krak, og jo hurtigere de vestlige lande ville sige: “Lad os reorganisere dette bankerotte system. Lad os indføre Glass-Steagall-bankopdeling og få styr på vores økonomier. Gå tilbage til at investere i den fysiske økonomi, og gå så sammen med landene i det globale syd. Det ville være vejen ud, men det ville kræve, at Vesten kom ned fra sin høje hest.

SCHLANGER: I den forbindelse er der netop blevet offentliggjort et notat i et af BRIKS’ nyhedsbreve, skrevet af to af vores kolleger, Dennis Small og Mary Jane Freeman, om netop dette spørgsmål om økonomiske reformer og forandringer, der er nødvendige for det udviklingsperspektiv, som du og din mand har kæmpet for i så mange år. Det burde være tilgængeligt på vores hjemmeside eller i næste nummer af Executive Intelligence Review.
Jeg har et spørgsmål her fra Patricia, som spørger, hvordan du, med kornembargoen i Sortehavet, den manglende fornyelse af aftalen og andre former for fødevareforsyningsproblemer, kan tale om den kortsigtede indvirkning af det, der sker med hensyn til den globale hungersituation?

ZEPP-LAROUCHE: Ja. Jeg tror, at spørgsmålet om fødevaresikkerhed og øget fødevareproduktion er et emne på topmødet i Sankt Petersborg. Nu er Vesten gået i et absolut hyperangreb mod Putin, især for at annullere forlængelsen af kornaftalen for Sortehavet. De fordrejer det fuldstændigt, som om det var Putins sarkasme at lege med livet for hundreder af millioner af mennesker, som nu vil blive afskåret fra ukrainsk korn. Virkeligheden er, at russernes argument er, at denne berømte kornaftale aldrig blev implementeret, fordi kun 5% af det ukrainske korn gik til de sultne lande i Afrika og andre kontinenter, mens størstedelen af kornet gik til EU eller andre rige lande. Og nabolande som Polen og Tjekkiet ønskede at blokere for eksporten af ukrainsk korn, fordi det ikke gik til de fattige lande. I stedet oversvømmede det deres markeder og ruinerede deres landmænd. Så det hele var en helt anden historie end den, der blev portrætteret i de vestlige medier. Og russerne fik aldrig lov til at eksportere deres korn og gødning, hvilket var en del af den oprindelige aftale. De blev fuldstændig blokeret. Så på det tidspunkt sagde Rusland, at der ikke var nogen grund til at fortsætte aftalen, fordi den ikke blev implementeret. Jeg er helt sikker på, at de arbejder på en alternativ måde at få det faktiske korn – i det mindste det russiske korn – ud til de lande, der har brug for det; især fordi Rusland tilbød at give en masse af dette korn gratis. Så beskyldningen om, at det hele var for Ruslands profit, og at de stjal ukrainsk korn, var absolut ikke tilfældet. Så dette er et typisk eksempel. Når jeg lytter i disse dage, og det gør jeg ikke for sjov, jeg gør det for at holde øje med, hvad mainstream-medierne laver. For eksempel den tyske næsten statsejede radio, Deutschland Radio, der er ikke den nyhed, som de ikke giver et twist. Det er helt utroligt. Når man først ved, hvad der foregår, og så lytter til, hvordan de straks forsøger at modarbejde alt, hvad der sker i en positiv retning, og forsøger at svine det til. Det er helt utroligt.

SCHLANGER: Med hensyn til spørgsmålet om narrativer har vi en, der spørger om klyngeammunition, og som skriver, at de vestlige medier og demokrater og republikanere i Kongressen retfærdiggør brugen af dem – Bidens levering af klyngeammunition til Ukraine – ved at sige, at Rusland bruger dem. Denne person spørger, om det er sandt, eller om det bare er endnu en af de selvretfærdiggørende løgne?

ZEPP-LAROUCHE: Jeg er ikke helt sikker på, om Rusland har brugt klyngebomber eller ej. Det tror jeg ikke. Det tror jeg ikke, men jeg er nødt til at tilbageholde svaret på det spørgsmål. Det, jeg kan sige, er, at dette spørgsmål om klyngebomber, selv hvis Rusland skulle bruge dem, ikke ville retfærdiggøre, at USA bruger dem. Jeg mener, at Biden annoncerede, at de vil sende i alt 300 millioner klyngebomber. Det er mere, end der blev brugt i hele Vietnam-Laos-krigen, og der går regeringerne stadig ud i forbindelse med de nuværende leverancer af klyngebomber og siger, at efter mere end 50 år bliver hundredvis af mennesker dræbt eller lemlæstet hvert år. Fordi de rammer civile, de rammer mennesker, som absolut ikke har noget med krigen at gøre. Det rejser et andet spørgsmål, som jeg ikke har fundet et godt svar på. Hvert år rapporteres det, at USA’s militærbudget stiger og stiger og stiger, og det seneste er på næsten 1 billion dollars. Sidste år var det lidt mindre, men ikke meget mindre. Hvordan kan det være, at et land med et militærbudget, der er større end de næste ti lande tilsammen, ikke er i stand til at producere ammunition til at holde trit med den russiske hær? Det russiske militærbudget er, tror jeg, 10% af USA’s militærbudget; den russiske økonomi er naturligvis meget mindre end USA’s. Jeg fatter det ikke! Hvad er der galt med den vestlige produktion, siden de ikke kan følge med i produktionen af ammunition? Jeg siger ikke, at de skal, men det er det faktum, at Biden siger, at de ikke kan. Jeg synes, det er ekstremt ildevarslende, og der er også mange advarsler om, at mange af våbnene dukker op overalt på de internationale illegale våbenmarkeder, så hvem ved, hvad der foregår der? Men det er bestemt en meget ildevarslende ting.

SCHLANGER: Helga, her er et spørgsmål fra en anden lytter, der spørger om den 100-årige Henry Kissingers besøg i Kina og hans møde med Xi Jinping. Indikerede hans besøg et skift i USA’s holdning til Kina?
ZEPP-LAROUCHE: Det ved jeg ikke. Det er en kendsgerning, at præsident Xi Jinping tydeligvis modtog Kissinger med stor ære og roste det faktum, at det var Kissinger, der begyndte at forberede diplomatiske forbindelser med Kina i 1971. Og at Kina er taknemmelig for den rolle. Jeg synes, det er godt, at han gjorde det. Får det mig til at stole på Kissinger? Nej, det gør jeg ikke, for Kissinger var den absolutte modsætning til min afdøde mand, Lyndon LaRouche, på mange områder. Det faktum, at Kissinger tog til Kina i ’71, var ikke rent humanitært. Det var dybest set for at imødegå Sovjetunionen geopolitisk på det tidspunkt, eller for at forsøge at lave sådanne intriger. Jeg er ikke helt sikker på, hvad Kissingers hensigt var på det tidspunkt, da han tog til Kina, i betragtning af at der var så mange mennesker, der forsøgte enten at få Rusland til at bryde med Kina eller få Kina til at bryde med Rusland. Så man er nødt til at se meget nøje på det. Hvis der er en fraktion i USA, der står bag Kissingers forsøg på at sende følere ud, kan det kun være velkomment. Men Kissinger har ligesom mange andre mennesker, når de bliver meget gamle, en tendens til at give afkald på de synder, de har begået i tidligere år. Det kan være tilfældet, jeg ved det ikke. Lad os nu se.

SCHLANGER: Det ville være en meget lang tilståelse, hvis Kissinger valgte at komme med den. Jeg har endnu et spørgsmål til dig, Helga, om den aktuelle amerikanske valgkamp. Det er fra en lytter i Australien, som siger, at ud fra hvad de ser, ser det ud, som om der er en meget desperat indsats for at stoppe kandidaturerne fra Robert F. Kennedy, Jr. og Donald Trump. I Kennedys tilfælde er der tale om censur, bagvaskelse og løgne om hans holdninger. I Trumps tilfælde er der den ene anklage efter den anden. Folk spørger: “Vil det her virke, eller vil det amerikanske folk gennemskue det?”

ZEPP-LAROUCHE: Jeg tror, at flere og flere begynder at gennemskue det, for Trump er langt foran sine modstandere i det republikanske parti. DeSantis er langt bagefter, og andre er endnu mindre fremtrædende. Jeg tror helt sikkert, at Trump vil være en faktor, selv hvis de satte ham i fængsel, ville han være en faktor. Jeg tror, det er meget nyttigt, fordi Trump har nogle holdninger, som er meget sundere end noget, man ser i det politiske mainstream-panorama. Robert Kennedy udtaler sig på en forbløffende frisk og ærlig måde. Jeg tror, der er mange lag i USA, som ser på situationen, og de er ikke født i går. Når man for eksempel har en person som Wasserman Schultz, kongresmedlemmet, der bagvasker Robert Kennedy, vil folk huske, at det var hende, der var helt for Hillary Clinton mod Bernie Sanders. Bernie Sanders havde tydeligvis ikke modet eller rygraden til at stå imod, hvilket efterlod mange af hans tilhængere fuldstændig skuffede.

Så den politiske scene i USA er tydeligvis i oprør. Det faktum, at den økonomiske situation for mange amerikanere ikke går godt, vil helt sikkert øge mistænksomheden over for alt, hvad der kommer inde fra Beltway. Så jeg tror, at det faktum, at man har en reel kandidat på den republikanske side i Trump, og at man har en meget lovende kandidat på den demokratiske side i Robert Kennedy. Og du har relevante uafhængige kampagner som Diane Sare, der stiller op til Senatet i New York. Jeg tror, at det alt sammen giver et meget mere håbefuldt politisk spektrum, hvor der måske en dag kan komme en rigtig kampagne tilbage til USA, for det har der ikke været i de sidste mange valgperioder. Men det er ikke bare et spørgsmål om at tænke over det, det er et spørgsmål om at handle. Selv om du ikke er amerikaner, kan du hjælpe processen på vej ved at deltage i de verdensomspændende fredsdemonstrationer den 6. august, også selv om du kun er én person. Måske kan du gå fem sammen og tage hen til byrådet eller et andet bemærkelsesværdigt sted i dit land, i din by. Så gør det! Vi ønsker at få folk i så mange lande som muligt til at komme ud og sørge for, at der er viden om en voksende verdensomspændende fredsbevægelse. Så bliv aktiv, selv om du sidder i Australien eller et andet sted langt væk. Jeg taler fra Tyskland på dette tidspunkt. Gør det, fordi der er så meget på spil. Jo flere mennesker, der kommer ud og udtrykker deres vilje til fred, jo mere vil det påvirke USA. Vi er nødt til at blive så stærke, at de mennesker, der normalt ikke tænker, de almindelige mennesker, der er afhængige af dumme tv-serier eller slet ikke interesserer sig for verden, bliver nødt til at indse, at der er en fare, og at der er en voksende bevægelse, der vil imødegå den.

SCHLANGER: Et tegn på absurditeten i amerikansk politik er, at Wasserman Schultz, det kongresmedlem, du nævnte, forsøgte at censurere Robert F. Kennedy Jr. fra at vidne foran et kongresudvalg. Emnet for udvalget var censur i politik.

Jeg har et sidste spørgsmål til dig fra et medlem af International Peace Coalition, som gerne vil vide, hvad du mener, er måden at holde atomvåben ude af hænderne på terrororganisationer.

ZEPP-LAROUCHE: Det er naturligvis en stor fare, for vi har ikke kun atomarsenalerne fra de fem store atommagter i FN’s Sikkerhedsråd, men også fra Pakistan og Israel. Der er altid en fare for, at disse våben eller teknologier kan spredes og ende i hænderne på terrorister. Det er en meget stor fare, og det vil det være i nogen tid. Den eneste måde, vi kan eliminere denne fare på, er, at man ikke kan stoppe videnskabelige fremskridt; man kan ikke fortryde, at atomet blev opdaget; man kan ikke fortryde atomenergi eller atomvåben. Men det, man kan gøre, er at mobilisere den politiske vilje, for alt afhænger altid af de mennesker, der bruger disse teknologier. Min afdøde mand, Lyndon LaRouche, havde denne absolut geniale idé om et nyt paradigme blandt supermagterne, som var den idé, der blev til SDI, som er meget misforstået, fordi den er blevet så misrepræsenteret af massemedierne. Det var dybest set ideen om, at USA og Sovjetunionen på det tidspunkt skulle have arbejdet sammen, og jeg understreger arbejdet sammen, om at udvikle teknologier til at gøre atomvåben forældede; sammen. Og så bruge disse teknologier som en videnskabelig motor til at øge produktiviteten i begge økonomier med henblik på en enorm teknologioverførsel til udviklingslandene. Stop ideen om blokke, og stop ideen om at bruge disse lande som stedfortrædere i stedfortræderkrige. Alt dette var på bordet i et helt år, og præsident Reagan gjorde det til USA’s officielle politik den 23. marts 1983. Dette program blev aldrig implementeret, fordi oppositionen i USA, men også i Sovjetunionen, gik helt på barrikaderne, så programmet blev aldrig rigtig implementeret. Men det ville være den rigtige vej at gå, på samme måde som klassifikation er virkelig dumt i en vis forstand. Det ville være meget bedre at nå frem til et fredeligt samarbejde mellem alle verdens videnskabsfolk om at gøre disse teknologier forældede. At gøre alle videnskabelige opdagelser kendt for alle; og på denne måde ikke forhindre fremskridt i hvert eneste land på planeten.

Det kræver tillid; tillid, der er helt væk på dette tidspunkt. Men ideen om, at man på en eller anden måde kan fjerne risikoen eller forbindelsen og forbyde forskere fra andre lande at kende til disse ting, er fuldstændig latterlig. Det har aldrig virket i hele den menneskelige arts udvikling, og det er beviset på, at man ikke kan sætte videnskab og teknologi i fængsel. Det er menneskets evne at opdage nye fysiske principper hele tiden, og spørgsmålet er, hvordan vi uddanner folk til at være mennesker? Ikke til at bruge disse ting til destruktive formål, men til at bruge dem til gavn for menneskeheden? Det går tilbage til spørgsmålet om menneskets image. Hvis man tror, at mennesket er godt af natur, og at synd bare er resultatet af manglende udvikling, så tror man, at man kan gøre, hvad jeg siger. Hvis man mener, at mennesket er et dyr, og at mennesket er ondt og skal inddæmmes af et stærkt politiapparat, så mener man selvfølgelig, at det aldrig kan ske. Men det er i virkeligheden den grundlæggende kamp, vi kæmper lige nu. Det er problemer som, hvad vi skal gøre med eksisterende atomvåben, og hvordan vi forhindrer spredning. Det er problemer, som kun kan løses i et tillidsfuldt miljø, og det er derfor, jeg har været så stærk til at sige, at vi har brug for en ny international sikkerheds- og udviklingsarkitektur, hvor tillidsskabende foranstaltninger bliver genoprettet, og vi kommer ud af denne fuldstændig vanvittige og bestialske geopolitiske konfrontation, som kun kan ende med at ødelægge os alle.

Det er måske ikke et fuldstændigt svar på dit spørgsmål, men det burde give dig lidt stof til eftertanke.

SCHLANGER: Vi er nået til slutningen nu, Helga, og jeg vil opfordre folk, der ønsker at blive en del af den internationale fredskoalition – og det bør alle, der ser dette, selvfølgelig ønske – vi har en masse materiale om det på schillerinstitute.com, herunder pressemeddelelser om de igangværende møder, der finder sted, og flyers, som du kan downloade og distribuere, og hvad du kan gøre for at blive aktiv sammen med os. Så gå ind på schillerinstitute.com. Helga, mange tak, fordi du var med os i denne uge, og jeg tror, vi ses i næste uge.

ZEPP-LAROUCHE: Ja, indtil næste uge.

Ikke korrekturlæst.

Den 19. juli 2023: Helga rapporterede, at NATO-styrkernes voksende desperation i lyset af Vilnius-sammenbruddet og den mislykkede modoffensiv betyder, at der er en betydelig risiko for eskalering, da det vestlige etablissement ikke er i stand til at se, at dets strategi efter 1989 har været en fiasko. Samtidig er der en positiv udvikling i bestræbelserne på at finde en forhandlingsløsning, hvor Lulas indsats spiller en central rolle. Hun sagde, at hun ville ønske, at hun kunne have været en “lille fugl i rummet”, da Biden mødtes med Zuppi, da hun er meget interesseret i at vide, hvad de diskuterede.
Hun henledte også opmærksomheden på den britiske meningsdanner Robert Clark, som sagde, at Vesten bliver nødt til at acceptere indrømmelser fra Rusland.

Hun svarede på spørgsmål om betydningen af den italienske premierminister Melonis kritik af at sende klyngeammunition til Ukraine, udsigterne til et uafhængigt præsidentbud i USA i 2024, hvorfor befolkningerne i Vesten er så polariserede, og hvad der kan gøres ved “migrationskrisen” i Europa, som bliver forværret af EU’s fumleri.

Hun sluttede af med at opfordre seerne til at handle nu, mens der stadig er en mulighed. Svaret er ikke Amerika først eller nogen anden nation først, men menneskeheden først.

Onsdag den 12. juli 2023 

HARLEY SCHLANGER: Hej og velkommen til vores ugentlige livestreamede dialog med Helga Zepp-LaRouche, grundlægger af og formand for Schiller Instituttet.  Det er den 12. juli 2023. Jeg hedder Harley Schlanger, og jeg er jeres vært i dag.  Du kan sende dine spørgsmål og kommentarer til questions@schillerinstitute.org 

De to uforenelige tendenser i verdens strategiske anliggender var begge i bevægelse i løbet af de sidste dage. NATO har holdt møde i Vilnius, Litauen, hvor de bekræftede deres forpligtelse til krig, hvilket blev understreget af USA’s villighed til at sende klyngeammunition til Ukraine i strid med konventioner, der er underskrevet af mere end 120 lande. Og mens krigshøgene var samlet der, mødtes den toneangivende fredsbevægelse i Strasbourg i Frankrig til en fremragende konference i weekenden, og i fredags, den 7. juli, var der også et opfølgende møde i International Peace Coalition, som bevæger sig – måske ikke så hurtigt, som det er nødvendigt – men det bevæger sig. 

Helga, lad os begynde med et spørgsmål, der afspejler spændingerne mellem disse to retninger, det unipolære krigsparadigme og mobiliseringen for en ny strategisk og udviklingsmæssig arkitektur. Jeg vil starte med et spørgsmål fra Suzanna C., som spørger: “Står vi ved et strategisk vendepunkt for fred?” Så beskriv din analyse af, hvor tingene står, og om vi rent faktisk befinder os ved den slags vendepunkt.

HELGA ZEPP-LAROUCHE: Ja, jeg mener, vi er helt sikkert ved slutningen af en hel æra.  Jeg tror, at resultatet af NATO-topmødet blev genstand for en masse skuespil, for jeg kiggede på de forskellige scenarier, som blev offentliggjort af især de tyske tænketanke, DGAP og SWP, den anden store regeringsrelaterede tænketank. Og hvis man ser på deres scenarier, var det meget klart fra begyndelsen, at de ikke ville tilbyde Ukraine fuldt medlemskab, og de ville heller ikke tilbyde en tidsplan for Ukraines indtræden i NATO. Men det var meget klart, at der længe før var truffet en beslutning om, at fremgangsmåden grundlæggende ville være at bevæbne Ukraine til bristepunktet med langtrækkende våben, hvor Macron kom ind, og Frankrig nu leverer langtrækkende våben; og alle de store våbensystemer vil blive leveret – Tyskland vil levere 70 kampvogne mere, 700 millioner euro mere militærudstyr; andre lande gør tilsvarende. Så der er en enorm militær opbygning af Ukraine og en aftale om at strømline militærøvelser og træning og alting med NATO-standard. Så hvis man virkelig ser på substansen i det, forekommer det mig, at det er alt andet end et formelt NATO-medlemskab; men integration, efterretninger, hjælp med cyberangreb, hvis de kommer. Så i en vis forstand lignede det en masse teater for mig. Præsident Zelenskyj lavede et lille show, hvor han sagde, at han var så skuffet over, at der ikke var nogen tidsplan, men efterhånden som topmødet skred frem, var han meget tilfreds med resultatet. 

Så problemet med topmødet er, at det er den globale NATO-dagsorden. De havde en hel session for gæsterne, som var de fire Stillehavslande – jeg tror, det var Japan, Australien, New Zealand og Sydkorea. Og en stor del af diskussionen handlede om Kina i denne sammenhæng, at problemerne i Euro-Atlanten er problemerne i Indo-Stillehavet og omvendt. Så hvis man ser bort fra al konfettien og diskussionen, er det dagsordenen for Global NATO, det er dagsordenen for at behandle ikke bare Rusland, men også Kina i stigende grad som en modstander. Der var absolut ingen mulighed for at afslutte krigen, for at få en slags forhandlet fred: Så i en vis forstand er det desværre præcis, hvad der blev forventet.  Så i den forstand ser jeg ikke noget skelsættende punkt der.

Men jeg ser et vendepunkt, hvor situationen er så anspændt, at den ikke kan fortsætte. Jeg mener, hvad er det for noget med at lave denne langsigtede forpligtelse til den militære opbygning af Ukraine, når de vestlige økonomier tydeligvis er i en forfærdelig tilstand? Der var noget med, at præsident Biden sagde, at grunden til, at USA besluttede at sende klyngebomber, og Biden græd næsten krokodilletårer og sagde, at det var så svært at træffe denne beslutning, men at han var nødt til at gøre det, fordi den anden ammunition simpelthen var opbrugt. Det rejser en masse spørgsmål: Hvordan kan det være, at verdens stærkeste militærmagt, USA, som lige nu har et militærbudget på 1 billion dollars om året – det er ikke peanuts, det er 1 billion dollars – at de ikke kan producere nok ammunition til at fortsætte denne krig? Det var meningen, at Rusland skulle være kollapset, var det ikke historien? Jen Psaki, tidligere talskvinde for Det Hvide Hus, sagde for et år siden, at hvis Rusland ville bruge klyngevåben, og hun sagde på det tidspunkt, at hun ikke havde noget bevis for, at det var tilfældet, ville det være en krigsforbrydelse. Hvis USA nu sender klyngevåben, er det så en krigsforbrydelse, eller er der to forskellige standarder?

Jeg tror, at det på en eller anden måde viser hele pointen: Hvis man ser på slutdokumentet, det kommuniké, som NATO udsendte, er alle udsagnene om, hvor vi er, yderst tvivlsomme. [https://www.nato.int/cps/en/natohq/official_texts_217320.htm] Man kan anfægte stort set hver eneste sætning, fordi det er den officielle fortælling om Ruslands “uprovokerede krig”, og man kan sige meget, og der bliver sagt meget om det af alle mulige mennesker – intellektuelle i USA, fredsforkæmpere i Europa – de peger alle på, at historien ikke startede den 24. februar 2022, men at der faktisk var de brudte løfter fra udenrigsminister James Baker til Gorbatjov og alle disse andre udviklinger. 

Så klyngebomber er absolut en krigsforbrydelse, det er der ingen tvivl om, for selv Cambodjas premierminister Hun Sen gik ud og advarede mod brugen af klyngebomber og sagde, at mere end 50 år efter krigen i Vietnam, som også omfattede hans land, var slut, er der stadig hundredvis af mennesker hvert år, der bliver dræbt eller lemlæstet af eksploderende klyngebomber.  

Og antallet af klyngebomber, som USA nu planlægger at levere til Ukraine, er 300 millioner! Kan du forestille dig 300 millioner bomber, hvor de hævder, at kun 2,5% har fejl, og derfor kan eksplodere senere; ja, erfaringen viser, at det ikke er helt sådan: Det er mellem 20% og 40% af disse bomber, der ikke detonerer i starten, og derfor kan de, hvis de er et sted på landet, dræbe folk årtier senere. Det vil også være et stort problem, fordi meget af dette er agerjord i Ukraine, så hvad skal der ske med de landmænd, der skal dyrke den jord, når krigen er slut? De vil have forurenet den jord i lang tid fremover. 

Så jeg synes, det er virkelig forfærdeligt, og det kræver simpelthen, at den internationale fredsbevægelse bliver meget mere aktiv: Vi er absolut nødt til at kræve, at denne krig bliver afsluttet gennem forhandlinger. At sige, at hvis man kræver en afslutning på krigen, fremmer man allerede krigen, det er ikke sandt! Vi har altid sagt, at vi er enige med pave Frans, som tilbød Vatikanet som forhandlingssted, at disse forhandlinger bør starte uden forhåndsbetingelser. I betragtning af, at vi støtter ideen om en ny sikkerheds- og udviklingsarkitektur, som skal tage hensyn til alle lande på planeten, skal der naturligvis tages hensyn til både Ukraines og Ruslands interesser: Det er indlysende, ellers får man ikke en fredsaftale.

Jeg mener, at folk virkelig bør tænke sig om en ekstra gang, når de læser resultaterne af dette topmøde, som jeg ikke mener som sådan er et vendepunkt, men jeg mener, at historien om, at NATO er så forenet, ikke er sand; og jeg mener, at vendepunktet kommer af det faktum, at det er baseret på ideen om, at alt dette vil blive gjort, at den militære opbygning vil blive gjort, når USA ikke engang kan producere konventionel ammunition i tide, og når alle rapporter siger, at den tyske industri er afindustrialiseret. Dette vil medføre en enorm eksplosion: Jeg tror ikke, det vil fortsætte for evigt, for lige nu er det seneste tal, der er offentliggjort, at 36% af alle tyske virksomheder overvejer at investere andre steder end i Tyskland, fordi forholdene er ved at udarte til det uudholdelige. 

Så Tyskland står over for et fuldstændigt kollaps af sin industri, hvilket vil have en utrolig indvirkning på det sociale system: Allerede nu lukker de hospitaler, alt sammen under påskud af en medicinsk reform for at fjerne ineffektive hospitaler, men det er ikke hele pointen med at have hospitaler! Hospitaler skal være inden for rækkevidde: Hvis du får et hjerteanfald eller en anden ulykke, og du skal rejse i flere timer, vil du sandsynligvis dø. Men du er nødt til at have et regionalt hospital til at dække alle disse nødsituationer. Man har allerede lukket hundredvis af hospitaler, og man planlægger at lukke yderligere 500 hospitaler alene i Tyskland. Man kan faktisk se på omkostningerne – al denne værdi, der fejldirigeres til våbenindustrien, det er al den fysiske værdi, der kunne bruges til sundhedsvæsenet, uddannelsessystemerne, skoler, uddannelsesprogrammer for unge mennesker; alle former for nødhjælp; infrastruktur, det bliver alt sammen forsømt. I stedet bliver alt puttet ind i skorstenen på det militær-industrielle kompleks, og det bliver blæst ud i røg, hvilket betyder en fuldstændig ødelæggelse af samfundets faktiske rigdom. 

Jeg tror, det er den tidsindstillede bombe, hvor lunten brænder, for med det kollapsende system og de sociale konsekvenser af det, kan det ikke opretholdes for evigt. Så min fornemmelse er, at akilleshælen i hele NATO-monsteret, og det er et monster, er, at det er en kolos på lerfødder, fordi den økonomi, som det er baseret på, er fuldstændig rådden.

SCHLANGER: Vi har et par spørgsmål om at samle et alternativt system, først om konferencen fra Thomas B. Han sagde: “Tak for konferencen,” med henvisning til Strasbourg-konferencen, tror jeg, “der bringer folk fra alle nationer sammen til fælles formål for menneskeheden. Det er det, der er brug for.” I den forbindelse er der et spørgsmål fra Mushtaq, en ingeniørprofessor, som skriver: “Vi har brug for konkrete løsninger for at imødekomme forskellige landes nationale interesser. Hvordan gør man det?”

ZEPP-LAROUCHE: Det er egentlig meget nemt, for hvis man går til det første princip i mit forslag til ti principper for en ny international sikkerheds- og udviklingsarkitektur, så er det første princip, at hver eneste nation skal være absolut suveræn. [https://schillerinstitute.com/blog/2022/11/30/ten-principles-of-a-new-international-security-and-development-architecture/]

For på samme måde som der ikke er nogen facitliste for den rigtige måde at gøre tingene på, er man nødt til at tage hensyn til hver nations kulturelle tradition, geografi, demografi, alle mulige faktorer, som er forskellige i hvert land; og det må være hvert lands suveræne beslutning at vælge vejen for deres egen udvikling. Men principperne for fysisk økonomi er universelle. Den meget vigtige opfattelse, som blev udviklet af min afdøde mand, Lyndon LaRouche, at der er en sammenhæng mellem den energitæthed, der anvendes i produktionsprocessen, og den potentielle relative befolkningstæthed, som kan opretholdes med det niveau af energitæthed, der anvendes i produktionsprocessen, det gælder for alle lande – uanset om du har en såkaldt kommunistisk økonomi, eller om du har en økonomi, der er mere, lad os sige, købmandsagtig eller mere fri (selvom det er det mest problematiske på grund af de grunde, som Friedrich List og Henry C. Carey har givet til, at det problem eksisterer). Men når først det er afklaret, så har hver nation ret til sin egen udvikling, men at deres universelle principper for fysisk økonomi, hvad der er produktivt, og hvad der ikke er produktivt, så kan du få et harmonisk samarbejde mellem de forskellige mikrokosmosser, der forfølger deres egne interesser for at få den maksimale gavnlige udvikling inden for mikrokosmos, men behandler udviklingen af de andre mikrokosmosser som deres egne interesser og omvendt. Så udviklingen i alle mikrokosmosserne repræsenterer harmonien i makrokosmosserne, dvs. verdensøkonomien som helhed.

Så det er egentlig ikke så svært, for når man først har respekten for den andens suverænitet, princippet om ikke at blande sig i den andens sociale system, respekten for, at det andet land forfølger sin egen måde at gøre tingene på, så er det meget nemt. Du ved, den eneste grund til, at folk tror, eller lande tror, at de har så store problemer med deres naboer, er, at hvis man følger Mandeville – han var den såkaldte økonom, der sagde, at privat synd bidrager til det offentlige fælles gode, hvilket betyder, at hvis du har en masse kriminelle, som så alle har brug for advokater, og derfor bliver advokater og dommere rige, og hvis du derfor har en privat kriminel, bidrager det stadig til det fælles gode, det er naturligvis en meget tynd dækhistorie for et kriminelt system. Men på den anden side, når du har et system, som det plejede at være i perioder i Europa, for eksempel da Charles de Gaulle var i Frankrig, gik Frankrig i denne retning; med Adenauer gik Tyskland bestemt i denne retning. Med Enrico Mattei i Italien havde italienerne tendens til at gå i denne retning. Og hvis hver stat, hver nation, fremmer deres eget fælles bedste og ikke har denne form for kasinoøkonomisk overhæng, så er det meget nemt at have en harmoni af interesser blandt alle nationer. 

SCHLANGER: Og jeg tror, den anden pointe er, at forhandling og diskussion er vejen frem til det, i modsætning til tyranisering og trusler.

Nu er der et spørgsmål fra en lytter fra Republic Broadcast Network i Dallas, Texas, som spørger: “Vil BRIKS indføre en ny valuta på deres møde i august, og vil de tillade Macron at deltage?” 

ZEPP-LAROUCHE: Tja, det ved jeg ikke. Der er rapporter om, at de måske gør det, men det er heller ikke sikkert, at det sker, så jeg har ingen sikker information om det. For det er klart, at man har et problem, når man har en international valuta, for eksempel når man tænker på indførelsen af euroen, hvor man dybest set havde en international valuta, som ikke tog højde for, at man havde meget udviklede lande – eller meget industrialiserede lande, skulle jeg sige – og så mere landbrugsprægede lande, og mere udviklede lande, mindre udviklede lande. Så man er nødt til at overveje en masse ting, og sådan en international valuta ville naturligvis være en parallel valuta til andre valutaer, så måske viser problemerne sig på en lidt anden måde. 

Så jeg er ikke sikker. Det er en svær ting, og det skal gøres rigtigt, og der er mange forhindringer, der skal overvindes. Så jeg er nødt til at udskyde svaret på det spørgsmål til et senere tidspunkt, for jeg tror ikke, at oplysningerne er helt, kontrollerbare der. 

Hvad angår Macron: Jeg ville blive meget overrasket, hvis Macron blev inviteret, for du ved, landene i det Globale Syd, som de demonstrerede på det internationale finanstopmøde, der fandt sted i Frankrig for en måned siden, den 22.-23. juni, de vil ikke finde sig i mere vrøvl. Se videoen om dette internationale finanstopmøde, for da Sydafrikas præsident Ramaphosa svarede, sagde han: Hør, I finansierer Inga-dæmningen i Congo for os, som vil give elektricitet til 12 nationer, tror jeg – eller måske mindre, 5 eller 7 nationer – i Afrika, i betragtning af at 600 millioner mennesker i Afrika ikke har adgang til elektricitet, så vil vi tro på, at I er seriøse. [https://youtu.be/vJfWKJfdplc?t=623] Men dybest set ønsker vi ikke at høre dine søndagsprædikener mere – det er nu mine ord. Kameraet blev vendt mod Macron, og han så virkelig forfærdet ud over dette svar. 

Jeg tror, at det er afgørende, at landene i det Globale Syd, det er lande, som har lidt under 500 års kolonialisme, og efter efterkrigstiden i den såkaldte “uafhængighed”, som de fik på forskellige tidspunkter, oplevede de, at kolonialismens system fortsatte i form af IMF’s betingelser, i form af handelsbetingelser, WTO’s regler og lignende ting, så de er virkelig kommet til det punkt, hvor de ikke vil have det mere. Og eftersom de har et alternativ lige nu i form af Kina, Bælte- og Vej-Initiativet, BRIKS og mange andre organisationer som SCO og andre organisationer, der nu er under udvikling, ville jeg blive overrasket. Hvis Macron bliver inviteret, er jeg sikker på, at han bliver nødt til at opføre sig ordentligt, men jeg er ikke sikker på, at han bliver inviteret i første omgang.

SCHLANGER: [griner] Jeg er ikke sikker på, at han kan opføre sig ordentligt! 

Et andet spørgsmål i denne retning, og det er en person, hvis e-mailadresse er “go global south”, stiller spørgsmålet: “Vil Indien blive lokket til at spille en aktiv rolle i Quad? Og forsøger Biden at trække Indien væk fra Rusland?”

ZEPP-LAROUCHE: Svaret på det sidste er helt sikkert ja. Det “demokratiske Vesten”, de regelbaserede, værdibaserede mennesker, som ikke har noget problem med at sende klyngebomber til Ukraine, Steinmeier, som naturligvis er imod klyngebomber, men han ønsker ikke at falde i armene på Biden. Så huskede folk – vent et øjeblik, Steinmeier kendte til denne tyske statsborger Kurnaz, som i mange år sad uskyldigt i Guantanamo, og Steinmeier vidste det, og han gjorde ikke noget. Så folk husker alle disse ting. 

Nå, men for at vende tilbage til den værdibaserede orden, så tror jeg, at det grundlæggende problem er, at vi befinder os i en situation, hvor hele verden er ved at udvikle sig til et system – det er endnu ikke klart, hvor det vil ende: Det er vor tids store udfordring, at vi lige nu befinder os i slutningen af det gamle system, og det system er helt sikkert slut. Intet kan få ånden tilbage i flasken. Men vil Vesten samarbejde med landene i det Globale Syd, landene i Afrika, Latinamerika og Asien, hvilket forekommer fornuftigt? Vi ville slet ikke have brug for en konflikt, hvis Vesten besluttede sig for at samarbejde med det Globale Syd. Så det er op til os, befolkningen i Tyskland, USA, dybest set, at sikre, at konfrontation ikke er den eneste mulighed, og den eneste måde, vi kan sikre det på, er ved at blive hørt, vi skal ses, vi skal demonstrere, vi skal gå til møder, vi skal blive politisk aktive, og jeg tror, at det vil afgøre svaret på spørgsmålet.

SCHLANGER: Men det spørgsmål, der blev rejst, handlede også specifikt om Indien: Tror du, at Bidens og Blinkens indsats vil fungere i forhold til Indien?

ZEPP-LAROUCHE: Som jeg sagde, vil de gøre alt for at få samtlige lande i det Globale Syd med – de rejser til Brasilien, til Afrika, til alle mulige steder; til Indien var der en hel flok af disse mennesker, von der Leyen, forskellige andre mennesker. Der var stor bekymring for, at Modi, da han tog til USA, ville ende med at blive medlem af Global NATO. Jeg var lidt skeptisk, for jeg har mange venner, der har været venner med Indien i mange år, og de sagde alle: “Nej, Indien vil forblive uafhængigt.” Det viste sig, at Modi tog til USA, han havde et venskab med USA, men da han kom tilbage – jeg tror, det var efter mødet i Paris – ringede han til Putin for at aflægge rapport til ham og forsikre ham om, at venskabet med Rusland er langtidsholdbart, og at det vil bestå. [http://en.kremlin.ru/events/president/news/71561]

Så min mavefornemmelse er, at mens der er alle mulige manøvrer og bestræbelser på at bruge konflikten mellem Pakistan og Indien, bruge spændingerne med Kina, bruge alle mulige regionale konflikter til at manipulere situationen, så tror jeg, at Indien grundlæggende er et land, der siger, se, vi er nu det land med flest mennesker, flere end Kina efterhånden; vi har en meget hurtigt voksende økonomi, vi har en af de ældste civilisationer på denne klode – så jeg tror ikke, at Indien vil blive trukket ind i disse spil, selv om der uden tvivl er farer. Men jeg tror, at Indiens alliancefri tradition er stærkere.

SCHLANGER: Her er et spørgsmål fra John C., som spørger: “Hvordan kan NATO overveje medlemskab af Ukraine? Rusland har defineret det som en rød linje. Det ville forpligte NATO til Tredje Verdenskrig.” Og han spørger dybest set, hvordan de kan være så selvmorderiske?

ZEPP-LAROUCHE: Det er de helt klart, og jeg tror, at det etablerede Vesten, der er ikke så stor forskel – jeg mener, USA, Storbritannien og EU, jeg tror, de har mistet enhver form for realitetssans! De siger ting, som hvis man havde nogen fra en tidligere generation, lad os sige Franz-Josef Strauss i Tyskland eller Herbert Wehner eller Helmut Schmidt, og de lyttede til, hvad disse mennesker siger, så ville de sige: “Hvor kommer disse mennesker fra? Hvilken film er de med i?” Jeg tror virkelig, at de alle lider af et fuldstændigt tab af virkelighedssans, og jeg tror, at de selv tror på deres egen propaganda. Jeg mener, de har lagt så mange kræfter i at lave NATO-propaganda, den vestlige propaganda om “vi, de smukke; vi, de gode; vi, der altid har ret; vi, der er baseret på værdier….” Det er sådan en arrogance, du ved, som om disse andre lande ikke har værdier!

Jeg vil ikke starte et stort postyr af ophidselse, for jeg tror ikke, det er hovedspørgsmålet, men i Vesten skubber de på dette LGBT-spørgsmål; Rusland og Kina og mange andre lande afviser det, fordi de siger: “Dette er helt imod vores traditionelle værdier, som er baseret på kristendom eller konfucianisme, eller hvad som helst, og vi ønsker at beholde vores værdier.”  Så hvem er disse mennesker i Vesten, som siger, at de er “autokrater” og “diktatorer”, bare fordi de ikke ønsker, at deres værdier bliver ødelagt, og at der bliver indført andre værdier, som er fremmede for deres egen kultur og tradition? Kun en person, der er fuldstændig opslugt af sin egen propaganda og dens budskaber, hvor det hele er i det offentlige tv og radio og så videre, kun hvis man er beruset af det, der sendes ud 24 timer i døgnet, kan man have sådan et realitetstab. 

Men der er en voksende uoverensstemmelse mellem, hvad folk tænker i næsten alle lande i det såkaldte Vesten, og de såkaldte etablissementer, og jeg tror, at den kløft vil fortsætte med at blive større og større. For det, disse regeringer presser på for, er simpelthen ikke i deres egne befolkningers interesse! Så jeg tror, at den kløft snart vil manifestere sig tydeligere end nu.

SCHLANGER: Helga, vi havde et meget interessant videnskabspanel, der tog klimaspørgsmålet op på konferencen den 8.-9. juli i Frankrig. Og der er et spørgsmål fra JT, som refererer til hedebølgen i det sydvestlige USA, og han spørger: “Så hvis Phoenix er i fare for et blackout, der vil dræbe ni gange flere mennesker end orkanen Katrina, hvorfor ser vi så bare på, at det sker, i stedet for at handle på truslen?” og underforstået, at USA’s energipolitik gør folk sårbare over for disse forandringer og ekstremer. Så spørgsmålet er, hvorfor vi bare ser på i stedet for at gøre noget?

ZEPP-LAROUCHE: Tja, næsten hver eneste såkaldte klimaanormalitet eller nødsituation er, og det kan bevises i hvert eneste tilfælde, resultatet af manglende investeringer i infrastruktur, energi, vandforvaltning eller lignende infrastrukturelle foranstaltninger. Hvis folk er ærlige, så har der været hedebølger før. Jeg husker, at jeg i 1976 rejste i Frankrig, fordi jeg havde politiske møder, og jeg rejste langs Loire-floden, som har det ene smukke slot efter det andet, og hele Loire var forsvundet, fordi der var tørke! Samme år var det den bedste vin, de sagde, at det var århundredets vin, for hvis man har meget sol og visse betingelser, bliver vinen meget god – disse ting er sket før!  

Og ved videnskabspanelet blev det igen absolut og eftertrykkeligt demonstreret af italienske og tyske og andre forskere, hvilket er blevet sagt mange gange før, at vejrforandringerne i absolut de fleste tilfælde er resultatet af cyklusser i solsystemet, cyklusser, som absolut intet har at gøre med den såkaldte menneskeskabte aktivitet. Derfor mener jeg, at det eneste svar er, at vi er nødt til at investere i vandforvaltning og infrastruktur, som kan håndtere f.eks. oversvømmelser eller tørke. Hvis man f.eks. forvalter skovene, hvis man faktisk behandler skovene næsten som en del af landbruget, så har man ikke den slags ødelæggende brande.  

Eller tag eksemplet med den forfærdelige oversvømmelse i Tyskland for to år siden i Ahr-floddalen, hvor næsten 200 mennesker druknede – midt i Tyskland!  Og hvorfor? Nu siger de, at det var klimaforandringer. Det var ikke klimaforandringer: De havde fjernet visse afvandingsområder, hvor vandet kunne have været opsamlet mod sådanne oversvømmelser: Det blev fjernet af omkostningsmæssige årsager, eller endda af grønne årsager! Så i alle disse tilfælde, hvis man kender omfanget af de vejrmæssige muligheder, kan man styre alle disse ting, og man kan justere det og have fungerende systemer. Og selv hvis klimaforandringerne går i den ene eller den anden retning, er man nødt til at tilpasse sig dem. Grønland var grønt på et tidspunkt. Der blev produceret druer til vin i det, der i dag er Storbritannien. I Sibirien plejede man at dyrke frugter, som nu er umulige på grund af permafrost. I Sahara-ørkenen havde man smukke giraffer, der spiste af figentræer. Grunden til, at vi ved det, er, at der er huler med malerier, der viser store dyr, der spiser frugt. Det er en ørken i dag. Hvordan fik folk midt i ørkenen ideen til at lave sådan et maleri? Naturligvis fordi sådan noget fandtes.

Så jeg tror, at svaret på alt dette er at investere i infrastruktur; derefter at generobre ørkenen ved at have afsaltning af havvand i stor skala og generobre områder, som nu er ørken. Og så kan man se på Kina, for eksempel, de har skabt en skov på et område på størrelse med Tyskland! Kan du forestille dig, hvad det gør ved klimaet? Det er et område, hvor der før var ørken. 

Den slags ting er i høj grad mulige, og det er et faktum, at de ikke bliver gjort eller misbrugt til at konstruere et eventyr om menneskeskabte klimaforandringer.

SCHLANGER: Helga, her er et sidste spørgsmål, som faktisk går tilbage til det, vi talte om før, om det Globale Syd, fra vores ven Jerry, motorcykelcowboyen. Han spørger: “Uanset hvor stor koalitionen i det Globale Syd måtte blive, hvor stærke er de så til at vælte den unipolære orden?”

ZEPP-LAROUCHE: Tja, de udgør størstedelen af den menneskelige befolkning. De repræsenterer allerede omkring 80% af alle mennesker, der lever på denne planet. De har meget hurtigt voksende, dynamiske økonomier. Og jeg tror, det er meget vigtigt, at der lige nu i flere lande findes et lederskab, som er intellektuelt og moralsk særdeles fremragende. Og jeg tror, at eftersom de ikke er én, men mange, så tror jeg ikke, at det er muligt at vende denne proces. Jeg mener, hvis der kommer en atomkrig, så vil alle være døde. Men bortset fra det – disse lande planlægger ikke at omstyrte den unipolære verden, de insisterer snarere på at opnå en multipolær verden, og den eksisterer allerede.

Jeg har i meget lang tid påpeget, at en multipolær verden er bedre end en unipolær verden, fordi en unipolær verden kun kan fungere på basis af en statsopfattelse som Leviathan: Ideen om, at folket er dårligt, og at man derfor har brug for en stærk militærmagt til at inddæmme dem, hvilket er præcis det modsatte af, hvad John Quincy Adams opfordrede til. Han sagde, at USA ikke skulle gå ud og kæmpe mod monstre; eller Kennedy i den berømte “fredstale”, hvor han sagde, at USA ikke skulle forsøge at have en Pax Americana, som holdes i gang af våben, men en ægte fred.  

Men jeg har gjort opmærksom på, at selv multipolaritet ikke er godt nok, fordi det potentielt stadig indebærer kimen til geopolitik, hvilket betyder, at en gruppe af nationer har én interesse mod en anden gruppe af nationers interesser – og det indebærer stadig kimen til en potentiel verdenskrig. Jeg tror, vi er nødt til at gå over til et helt nyt paradigme, et paradigme, hvor den ene menneskehed er i alles tanker først, og at den legitime, patriotiske impuls til at kæmpe for sin nations interesser ikke er i modstrid med den ene menneskeheds interesser. Og jeg tror, at det er denne samhørighed, vi skal bevæge os hen imod. Dette var emnet for vores netop afsluttede konference i Schiller Instituttet i Strasbourg, og jeg kan kun opfordre jer til at se den, for det var virkelig en ekstraordinær konference, hvad angår kvaliteten af talerne, niveauet af diskussionen, og jeg tror, I vil finde megen håb ved at se den.

SCHLANGER: Så, Helga, jeg fik en besked fra en, der var med til konferencen, som sagde: “Tillykke til Helga, den franske organisation og Schiller Instituttet for en ekstraordinær konference.” Vi vil gøre videoerne tilgængelige inden for de næste 24 timer, så se efter dem på Schiller Instituttets hjemmeside. [https://www.youtube.com/@SchillerInstitute/videos]

Helga, endnu en gang tak, fordi du var med, og vi ses igen i næste uge.

ZEPP-LAROUCHE: Ja, indtil næste uge, og bliv aktiv sammen med os!

Politisk orientering den 5. juli 2023 med formand Tom Gillesberg

Kontakt os: +45 53 57 00 51; si@schillerinstitut.dk Dansk: www.schillerinstitut.dk

Præsentationsvideo: Schiller Instituttet: Fred Gennem Udvikling:    • Schiller Institut…  

Andre vigtige hjemmesider:

English: www.schillerinstitute.com

www.laroucheorganization.com

www.larouchepub.com

www.larouchepub.com/eiw

Onsdag den 28. juni 2023

HARLEY SCHLANGER: Hej og velkommen til vores ugentlige live-dialog med Helga Zepp-LaRouche, grundlægger af og formand for Schiller Instituttet. I dag er det onsdag den 28. juni 2023, og jeg er din vært, Harley Schlanger. Du kan sende dine spørgsmål og kommentarer til quesitons@schillerinstitute.org eller poste dem på YouTube-chatten, så vil Madelaine sende dem videre til mig. 

Helga, jeg vil gerne starte med at sige, at jeg har modtaget en række spørgsmål om to ting, der er dukket op i de seneste dage: For det første begivenhederne i sidste weekend omkring det såkaldte Wagner-mytteri, som fik krigshøgene helt op i det røde felt. Folk vil gerne vide, hvad din vurdering er af det. Og for det andet, også fra Ukraine, hvad du mener om Zelenskyjs kommentarer om, at russerne har en konkret plan om at sprænge atomkraftværket i Zaporozhye i luften. Og nogen stillede spørgsmålet: “Er ukrainerne og NATO så skøre, at de vil gøre noget så farligt?”  Så lad os starte med de to spørgsmål.

HELGA ZEPP-LAROUCHE: Jeg tror, at det, der skete i lørdags, med Prigozhins mytteri og den såkaldte Wagner-gruppe, tydeligvis er Vestens forsøg på ønsketænkning og på at sige, at “dette er begyndelsen til enden for Rusland.” Hvis man lyttede til kommentatorerne i lørdags, og selv efterfølgende, var det utroligt. Der var en næsten enstemmig opfattelse af, at Rusland nu er på vej ind i et kollaps, og at det er begyndelsen til enden for Putin. 

Hvis man ser mere realistisk på det, synes jeg, at general Kujat (pensioneret), den tidligere chef for det tyske Bundeswehr, var meget mere præcis. Han sagde, at det var et begrænset mytteri, at det var kommet under kontrol, og hvis man lytter til, hvad præsident Putin har sagt i to store taler siden, så har han dybest set ikke udelukket, og andre russiske embedsmænd har heller ikke udelukket, at det var anstiftet af vestlige efterretninger. Det er meget ildevarslende, at de hævder, især USA’s efterretningstjeneste, at de kendte til det flere dage i forvejen; nu har de tydeligvis ikke engang informeret deres NATO-partnere. Så det er virkelig at lege med ilden.  I en situation, hvor modoffensiven i Ukraine ikke forløber tilfredsstillende, er vi nået til et punkt, hvor der er blevet fremsat en bemærkelsesværdig advarsel eller snarere et forslag fra professor Sergei Karaganov, en anerkendt analytiker i visse kredse i Rusland og andre steder. Han foreslår, at Rusland bør overveje at bruge et forebyggende atomvåben et eller andet sted i Vesteuropa som en advarsel, da Vesten angiveligt har mistet frygten for atomvåben, og dette ville få folk til at tage truslen om atomterror alvorligt igen. Det blev afvist af nogle andre analytikere fra den samme institution i Rusland, men det viser, at vi er nået til et potentielt “point of no return”. Lederen af Carnegie Foundation i Moskva, Dmitry Trenin, udgav en meget interessant artikel, hvor han grundlæggende diskuterede det samme, men ikke med tanken om faktisk at bruge atomvåben; men han sagde, at det er en kendsgerning, at de vestlige eliter på grund af årtiers propaganda, som de tydeligvis selv tror på nu, har mistet frygten for, at atomvåben fører til ragnarok, og at det er ekstremt farligt.  

Jeg mener, at det i virkeligheden er det, vi ser på, for når man når et punkt, hvor Rusland ikke kan besejres konventionelt i Ukraine, hvilket var NATO’s mål fra begyndelsen, så er fristelsen at bringe det op på et andet niveau – jeg tror, det blev nævnt allerede i maj 2022 af RUSI, Royal United Services Institute, i London, som er en tænketank knyttet til det britiske monarki; de sagde grundlæggende, at man er nødt til at skabe en Cuba-krise på steroider ved at opmuntre Ukraine til at genindtage Krim. Det ville naturligvis være den absolutte røde linje for Rusland. Så ville man have en Cuba-krise på steroider, og det ville så åbne muligheden for at forhandle. Se, det er et hasardspil med ragnarok! Det er fuldstændig vanvittigt. 

Derfor tror jeg, at det er det generelle miljø, som hele denne krig har udviklet sig til. Så det er ekstremt farligt, og jeg synes bare, det viser det absolutte behov for, at vi går over til en helt anden måde at tænke på, fordi vi er på kanten af atomkrig. Og hvis folk rent faktisk vidste, hvor tæt vi er på, ville de for alvor gå på gaden {i massevis}.

SCHLANGER: Nu har vi nogle spørgsmål, der går direkte på det, du lige har talt om. Olivia fra Rumænien indleder med at sige: “Godt arbejde med at give folk information og et andet perspektiv.” Men, siger hun, “som borger i et østeuropæisk land følger jeg med stor bekymring, hvad der sker nu i krigen i Ukraine.” Hun spørger til de konstante løgne, der kommer fra Vesten, og siger: “Hvad kan vi gøre i denne situation? Valget i de fleste vestlige lande finder først sted i 2024. Hvad kan vi gøre?” Jeg vil tilføje et andet spørgsmål, der kom ind: “Hvordan går det med mobiliseringen omkring Den Internationale Fredskoalition? Får I reaktioner på det fornødne niveau?”

ZEPP-LAROUCHE: Jeg vil gerne tilføje et element til det strategiske billede, for på den ene side er vi på kanten af Tredje Verdenskrig, og det skal vi absolut ikke være ligeglade med. På den anden side tror jeg, det er vigtigt, at vi forstår, og at I forstår, at grunden til, at denne krigsfare bliver så akut, er, at der også er et helt nyt system, der er ved at opstå: Vi har diskuteret det flere gange tidligere, at det nye paradigme, som repræsenteres af BRIKS-landene og mange lande i det Globale Syd, bevæger sig mod en ny økonomisk verdensorden, mod et nyt finansielt system, en ny valuta. Det skrider også meget tydeligt frem, fordi landene i det Globale Syd ikke ønsker at fortsætte den kolonialistiske undertrykkelse, som det neoliberale system havde påtvunget dem, især siden Sovjetunionens sammenbrud, hvor nogle mennesker i Vesten troede, at en unipolær verdensorden kunne blive påtvunget verden. Nu eksisterer den unipolære verden tydeligvis ikke længere, og vi oplever i en vis forstand fødselsvanskelighederne i det nye system, som endnu ikke er afgjort; men det er ikke håbløst! 

Samtidig er der sket en ændring i situationen i USA: På den republikanske side har vi nu Donald Trump, som på trods af alle sine juridiske problemer og andre vanskeligheder er imod krigen, og han er potentielt en stemme på den republikanske side for at afslutte den; det har han lovet gentagne gange. På den demokratiske side er Robert Kennedy Jr. med sin tale i New Hampshire, hvor han mindede om sin onkels ånd i talen på American University, en fredskandidat på den demokratiske side. Derudover har man naturligvis det brede politiske spektrum af uafhængige og andre politiske partier, som dukker op i langt større omfang, end det tidligere har været muligt i USA. Så situationen er meget kompleks. 

Jeg er enig i, at de næste halvandet år, indtil det amerikanske valg, sandsynligvis vil være {den farligste periode} i menneskehedens historie nogensinde: Men det er ikke håbløst! Man har rationelle mennesker i ledende stillinger, i mange regeringer; man har ledere i det Globale Syd, som virkelig viser, at de har lederegenskaber. Så vi er ikke i en håbløs situation, hvor hele verden ville være i hænderne udelukkende på hensynsløse politiske ledere. 

Men det kræver en stærkere – en meget, meget stærkere mobilisering af befolkningen. 

Vi har afholdt tre møder i Den Internationale Fredskoalition, og de har fundet sted på en rigtig god måde. Vi har ledende enkeltpersoner, men vi har også flere organisationer. Man kan gå ind på Schiller Instituttets hjemmeside og se på de pressemeddelelser, vi udsender efter hvert møde, så man kan se, hvilke grupper og personer der er med. Vi er fast besluttet på at få det til at vokse. Faktisk har folk nu forpligtet sig til at bringe flere grupper og mennesker ind, så det er en voksende begivenhed. Men jeg kan kun opfordre alle jer, der lytter eller ser dette program: I bør deltage. I bør hjælpe, for vi er nødt til at have aktioner – vi har nu planer om at mobilisere i de næste uger for at have en stor begivenhed den 6. august, muligvis flere steder rundt om i verden. Det er dagen for bombningen af Hiroshima, en bombning, som var {fuldstændig} unødvendig. Det er nu 100% dokumenteret, at Japan faktisk allerede havde kapituleret, der var allerede forhandlinger med kardinal Montini [som blev pave Paul VI]. Så det var udelukkende en demonstration af “chok og ærefrygt”, for at demonstrere den slags {Schrecklichkeit} [absolut terror] på det tidspunkt mod Sovjetunionen. Den erfaring bør virkelig genfremkaldes, for det er det, vi ser på, potentielt i en meget, meget større skala, op til den fuldstændige eliminering af liv på planeten.

Så jeg tror, at det man kan gøre er at komme i kontakt med Schiller Instituttet, komme i kontakt med International Peace Coalition: Den er i vækst. Vi har flere folk i Latinamerika, Nordamerika, Europa, selv nogle steder i Asien og Afrika er nu med. Så det er hvad vi skal styrke, så det påvirker magthaverne, eller bedre, de mennesker, der bliver påvirket af de etablerede medier, for de har brug for at få denne stemme meget stærkt udtrykt. 

Så det er det, du burde gøre: Slut dig til os!

Der er et spørgsmål fra grundlæggeren og præsidenten for Multi-Cultural Workers Forum, jeg tror fra Eritrea, Mardokai Russom. Han spørger om følgende: Kontrasten mellem lande som Eritrea, som han siger, har været under sanktioner og trusler fra det vestlige etablissement, og alligevel er de ved at overgå til en multipolær orden. Hvad med lande, der på nuværende tidspunkt er under enorm økonomisk kolonialisme og står over for udfordringer, og som endnu ikke har foretaget den ændring, det skift? Er der en mekanisme, hvormed de kan tilslutte sig det nye paradigme, der er ved at blive udviklet?

ZEPP-LAROUCHE: Jeg har ikke noget entydigt svar på det spørgsmål, men der sker enorme forandringer: På den ene side har vi BRIKS-processen. Ifølge Sydafrikas regering har mere end 30 lande ansøgt om at komme med i BRIKS, og flere af dem vil komme med på det kommende BRIKS-topmøde den 22.-24. august i Sydafrika. 

Så er der hele dynamikken med at skabe en ny valuta, grundlæggende uden pengepolitiske værdier, men baseret på fysiske værdier. Handel foregår i nationale valutaer.

Jeg vil foreslå, at hvis du på nogen måde har mulighed for at nå ind til diplomatiske forbindelser, så sker der en masse ting i Afrika. I Mellemøsten, eller Sydvestasien, er hele regionen ved at ændre sig efter Kinas mægling mellem Saudi-Arabien og Iran. På samme måde er Brasiliens præsident Lula i gang med at oprette en fredsgruppe, og flere afrikanske lande tilbyder også at mægle i Ukraine-krisen. 

Så der er mange, mange initiativer. Derfor kan jeg kun sige, at det er noget, hvor man skal holde øje med de lande, der er villige til at gå ind i et nyt system, og i bund og grund forsøge at etablere kontakt med dem. Og hvis du vil, så kontakt os, så kan vi måske gøre noget sammen.

SCHLANGER: Du lytter til Helga Zepp-LaRouche: Vi har tid til flere spørgsmål, du kan sende dem til os på questions@schillerinstitute.org. 

Jeg har et par spørgsmål mere til dig. Et par, jeg tror, du vil være ret interesseret i. Thomas spørger: “Er det nu sådan, at det ser ud til, at Kina taler stærkere om presset fra det angloamerikanske overherredømme. Tror du, vi vil se flere ledere fra Asien, Afrika og Sydamerika, der taler stærkere og mere højlydt til angloamerikanerne?”

ZEPP-LAROUCHE: Ja, det er ved at ske. Efter så mange årtier med kolonialistisk undertrykkelse og kup og manipulationer og krige, som var baseret på løgne – Irak-krigen, hvor alle vidste, at der ikke var masseødelæggelsesvåben. Madeleine Albright udtalte, at 500.000 irakiske børns død som følge af sanktionerne var “det hele værd”. 

Jeg mener, hvis man tænker på, hvad der er sket i de sidste årtier, og at folk faktisk ikke har glemt begivenhederne, som nogle mener, vi har i Vesteuropa; men i udviklingslandene er det min erfaring, at folk har en god hukommelse, og der er en samlet erkendelse af, hvad de globalistiske landes politik var. Nu ser vi, at der er en generel holdning om, at “vi finder os ikke i det mere”.  

Se for eksempel på Kina, efter at udenrigsminister Blinken havde aflyst sin rejse til Kina og beskyldt Kina for angiveligt at have sendt en “spionballon”, og Kina efterfølgende benægtede denne beskyldning. Så efter nogle måneder tager Blinken til Kina og siger, OK, lad os rette op på forholdet; og mens han stadig er i Kina, siger præsident Biden, at Xi Jinping er en “diktator”, hvilket naturligvis skabte stor opstandelse i Kina. Derefter bekræftede Blinken det: Han sagde, at han er enig i alt, hvad Biden siger! 

Så jeg tror, der er en uoverensstemmelse igen, fordi landene i det Globale Syd har den idé, at nok er nok. I mange lande og blandt mange politikere i Vesten tror man stadig, at man kan gøre, hvad man vil, og at der aldrig vil komme en reaktion, fordi man er den bedste, den smukkeste og den klogeste. Men sådan er det ikke længere. Lige nu tror jeg, at der er en meget, meget stærkere beslutsomhed hos lederne i Syd til at sige: Vi ønsker ikke at høre jeres søndagsprædikener. Vi vil have reel udvikling, vi vil have infrastruktur, havne, gader, motorveje. 

Så jeg tror, at vi lige nu oplever en meget vigtig forandring. Man kan faktisk se, hvem der tilbyder hvad: Afrikanerne siger generelt, at hvis man taler med europæerne, får man en søndagsprædiken, men hvis man taler med Kina, får man en havn eller en jernbane.  Og det er nok det, der er forskellen, og jo flere, der ytrer sig, jo bedre. 

Men jeg mener stadig, at vi er nødt til at flytte hele diskussionen til et nyt paradigme, en højere orden, for vi befinder os i en periode med forandring, hvor tendensen meget hurtigt ville være at sige, lad de andre gå ad helvede til, vi vil klare vores egne ting. Men den store fare lige nu er, at verden ville falde i to helt adskilte blokke, og det ville også indebære faren for en verdenskrig.

Så vi er nødt til at tænke på en omfattende orden, som tager hensyn til hver eneste nations interesser i verden. Efter min vurdering er Kina det eneste land, der har fremsat et forslag i den retning. Xi Jinping taler altid om “menneskehedens fælles fremtid”. Han har foreslået et Globalt Sikkerhedsinitiativ, et Globalt Udviklingsinitiativ og et Globalt Civilisationsinitiativ, som tilsammen udgør en pakke med en omfattende ny plan for alle nationers samarbejde baseret på deres suverænitet og respekt for hinanden.

Schiller Instituttet støtter denne idé, især siden krigen i Ukraine brød ud, idéen om, at vi har brug for en ny sikkerheds- og udviklingsarkitektur [https://schillerinstitute.com/blog/2022/11/30/ten-principles-of-a-new-international-security-and-development-architecture/], som er helt i tråd med det, Kina siger; det er ikke det samme, for vores forslag kommer naturligvis fra en vestlig filosofisk opfattelse, idéen om, at der er en naturlov, som er indbygget i det fysiske univers, der er en lovmæssighed, som man kan henvise til, og som man kan stole på. Men det peger i en lignende retning: Der er mange lighedspunkter mellem konfuciansk tænkning og vestlig humanistisk tænkning. Vi er nødt til at løfte hele diskussionen op på det niveau, for hvis man kun bliver ved med at stikke hinanden i øjnene, så er civilisationens undergang en garanti, og jeg tror, at mennesket er skabt til noget bedre. Så det er det, vi bør stræbe efter.

SCHLANGER: Her er et spørgsmål fra en, der har underskrevet det “en vågen tysker”. De skriver: “Kollapset af koalitionsregeringspartierne i Tyskland i meningsmålingerne, sker det, fordi virkningerne af krigen og energimanglen begynder at påvirke den gennemsnitlige tyske borger? Og tror du, at det vil føre til en ændring i regeringens politik?”

ZEPP-LAROUCHE: Jeg tror, at der er en betydelig panik i de såkaldte etablerede partier lige nu, fordi Alternativ für Deutschland, AfD, i meningsmålingerne nu ligger på omkring 20% og er det næststørste parti i landet. Og selvfølgelig er der folk i AfD, som er meget rimelige, men der er også nogle elementer, som ikke er så fornuftige, og det er derfor, det udgør et problem. 

Jeg tror, det er et resultat af, at den nuværende koalitionsregering {fuldstændigt} har opgivet ethvert påskud om, at Tyskland er et suverænt land. Faktisk griner hele verden af Tyskland: De sprænger Nord Stream-rørledningerne i luften, og hvad gør regeringen? Ingenting! Det kræver den ungarske udenrigsminister Peter Szijjarto (jeg kan ikke udtale det særlig godt), og han har lige taget det op. Han sagde, at angrebet på Nord Stream var et angreb på hele Europas suverænitet: Hvorfor er der ingen efterforskning? 

Jeg har fået mange svar fra folk over hele verden, som siger, at den tyske regering er til grin. Kansler Scholz kan kun sige, at vi er enige om alt {gemeinsam}, vi gør alt sammen, med Biden stående ved siden af ham på pressekonferencen [efter at Biden havde truet med at sprænge Nord Stream i luften den 7. februar 2022].  Lige nu er Tyskland ved at blive afindustrialiseret: 60% af alle virksomheder har allerede forladt landet for at investere enten i USA eller i Kina på grund af de ubetalelige energipriser; 30% flere overvejer at gøre det. Ved du, hvad det betyder? Det betyder, at Tyskland bliver {halveret} med hensyn til industri! Det bliver afindustrialiseret i et tempo, folk ikke kan følge med i – jeg mener, der er allerede et komplet kollaps, som er meget større, end de officielle tal afslører. Hvis du taler med folk – først og fremmest lukker de små hospitaler over det hele. Hvis du har brug for en medicinsk ekspert, skal du vente på næsten alle områder, mere end et halvt år, hvis du er en normal patient, uden at have en privat forsikring, men kun en offentlig forsikring – et halvt år! Hvis du er syg, er det bare ærgerligt, vent et halvt år! 

Så dette er de skjulte resultater af et samfund, der allerede er ved at kollapse. Derfor tror jeg, at vi vil se en omvæltning. Men jo hurtigere denne regering, den såkaldte “gadelygtekoalition” [rød-gul-grøn, eller Socialdemokraterne, De Frie Demokrater og De Grønne], jo hurtigere de bliver jaget ud af embedet, jo bedre, for de varetager bare ikke befolkningens interesser, de er som en vicevært-regering for NATO, for USA, eller for briterne, for den sags skyld.  

Men de repræsenterer ikke det tyske folks interesser. Det vil efter min mening føre til en eksplosion. Jeg tror, at tallene i meningsmålingerne for AfD blot er begyndelsen på et potentielt jordskælv. Hvis der ikke indføres en velordnet overgang, så vil den tyske industris interesser være at alliere sig med det Globale Syd. Og den idé kan jeg kun støtte helhjertet. Men vi er nødt til at have en forestilling om, hvor vi skal hen, og det er det, jeg sagde før: Vi har brug for et helt nyt system.

SCHLANGER: Jeg tror, det vil være værdifuldt for folk at gå ind på Schiller Instituttets hjemmeside og hente de ti principper for en ny international sikkerheds- og udviklingsarkitektur, som du har udarbejdet, og som bør være grundlaget for at bevæge sig ind i dette nye paradigme, denne højere orden. [https://schillerinstitute.com/blog/2022/11/30/ten-principles-of-a-new-international-security-and-development-architecture/]

Helga, jeg har en kommentar, som du måske har lyst til at kommentere, selv om den er lidt indlysende, og så er der et par spørgsmål mere. Kommentaren er: “Er det ikke ironisk, at Putin bliver kaldt ‘svag’, fordi han ikke dræbte de såkaldte mytterister?” Har du noget at sige til det? 

ZEPP-LAROUCHE: Tja, det er ønsketænkning. Det er klart, at situationen er alvorlig, og hvad Putin sagde i sin tale i går foran katedralen, med sikkerhedsstyrkerne, som han takkede, fordi de undgik en glidebane ind i kaos. [http://en.kremlin.ru/events/president/news/71533] Det er klart, at hvis der havde været støtte til samfundet, kunne man have fået et fuldstændigt sammenbrud i en ukontrollerbar situation. Så potentialet var der, men som reaktionen fra de forskellige sikkerhedsstyrker viste, var det ikke engang Wagner-gruppen, der støttede Prigozhin fuldt ud. Men når man begynder på den slags ting – jeg vil ikke opstille scenarier og lave vilde historier – men hvad tror du, der ville ske, hvis der skete noget lignende i USA? USA er {stærkt} polariseret: Du har militser, der er bevæbnet til tænderne. Man kunne forestille sig noget, der skete i USA, som ville gå i en lignende retning.

Så at eksperimentere med disse ting er bare fuldstændig vanvittigt, og jeg synes, det er meget godt, at Putin var i stand til at afdramatisere situationen hurtigt. Jeg mener også, at det er ønsketænkning – du ved, ideen om at splitte Rusland i 10 eller 12 dele? Den stærkeste atommagt? Er folk fuldstændig vanvittige? Er de ikke klar over, at hvis man går ind i et kaos, kan terrorister få fat i atomvåben, og hvad så? Man har ikke længere nogen rationel forhandlingspartner, som man har med Putin, der efter min mening er en mand med en bemærkelsesværdig tålmodighed. Hvor mange ledere i Vesten ville have samme tålmodighed som Putin? 

Hvis man spiller på Ruslands opløsning, spiller man med menneskehedens skæbne, for hvis man kaster Rusland ud i kaos, har man {ingen} anelse om, hvem der vil tage kontrollen, og det kan være en person, over for hvem Putin ligner en pacifist og en meget venlig person! Og de mennesker i Vesten, der spiller disse spil, er fuldstændig hensynsløse. 

SCHLANGER: Her er et spørgsmål fra Tanya fra Canada, som taler om, hvordan Canadas premierminister Justin Trudeau har forpligtet sig til at støtte Ukraine. “Ingen af oppositionspartierne vil tale imod NATO eller sågar imod den åbenlyse nazisme, der florerer i det korrupte Ukraine.” I Canada er der mere censur, hvor man forsøger at lukke munden på folk. Og Tanya spørger, om vi vil invitere den ene politiske partileder i Canada, som “nægter at flage med det ukrainske flag og presse på for krig mod Rusland, Maxim Bernier fra People’s Party of Canada” – hvem ved jeg ikke, men jeg er sikker på, at vi kan finde ud af det – kan vi invitere ham til at være en del af vores dialog? 

ZEPP-LAROUCHE: Jeg vil med glæde undersøge, hvem den person er; jeg kender heller ikke vedkommendes navn. Men hvis han er en seriøs fortaler for fred, så absolut. For vi har brug for en fredsbevægelse, der er stærkere i den offentlige mening end krigsmaskinen. Vi vil gerne udvide den internationale fredskoalition til hvert eneste land på planeten, så send mig venligst oplysninger om denne person, så vil vi invitere ham. Og du bør absolut også være en del af denne indsats.

SCHLANGER: Ja, Tanya, det er arbejde for dig: Du skal kontakte ham og så få ham i kontakt med os, og få os i kontakt med ham. 

Her er et sidste spørgsmål, Helga, fra en, der sagde, at det uden for Schiller Instituttet og Grayzone er meget svært at få præcise oplysninger om, hvad der virkelig sker. Og de nævner, at Putin viste en underskrevet aftale, den blev underskrevet af ukrainerne og russerne i marts 2022, han viste den til de afrikanske ledere, der kom på besøg – hvorfor vil pressen ikke dække det? Eller forlange et svar fra udenrigsministeriet i USA eller i NATO-landene? Hvordan kan vi få denne historie ud? [http://en.kremlin.ru/events/president/news/71451 ]

ZEPP-LAROUCHE: Tja, det er et meget godt spørgsmål. Du ved, man skulle tro, at efter Putin viste disse dokumenter til de afrikanske ledere, at en fredsaftale var blevet underskrevet på et indledende niveau af begge sider, både ukrainere og russere. En aftale, der var klar til at afslutte denne krig. Så kommer Boris Johnson og siger: Nej! NATO insisterer på, at krigen fortsætter, og senere, for nylig, blev dette gentaget af Sir Richard Dearlove, den tidligere chef for MI6, som atter sagde, at krigen skal fortsætte. Jeg ville tro, at hvis man havde normale regeringer, fungerende regeringer, ansvarlige regeringer, som ville holde sig til den ed, de har aflagt til deres befolkninger – som i Tyskland, hvor man, når man bliver kansler eller minister, skal aflægge en ed om, at man vil værne om folkets velbefindende og beskytte det mod skade – at enhver, der har aflagt en sådan ed, straks ville sige: “Hør, det her er skandaløst, vi er nødt til at lave en offentlig undersøgelse, en høring, endda en retssag: At presse på for en angrebskrig, er det ikke en forbrydelse?” 

Det faktum, at disse regeringer ikke gør det, betyder, at de ikke er gode, de er absolut ikke gode, og derfor bør vi udskifte dem!  Så vi bør virkelig drage den konklusion af dette, at hvis du overlader din skæbne til disse institutioner, har du ingen garanti for, hvad de vil gøre, fordi de igen og igen har bevist, at de ikke tager sig af folkets fælles bedste.

Så jeg tror, vi har nået et utroligt punkt, og jo længere tid det tager, jo længere denne form for absolut mangel på respekt for folkets interesser fortsætter, jo større vil oprøret blive.  Så derfor, slut jer til os, for vi forsøger at få en ordentlig reorganisering, før det er for sent. Og i betragtning af, at Schiller Instituttet og vores medarbejdere har arbejdet på det i meget lang tid, har vi allierede i mange lande i verden, og vi har brug for en platform af rationalitet, mennesker, der er fast besluttet på virkelig at have en verdensorden, hvor folk kan arbejde sammen, og ikke har den idé, at en lille gruppe oligarker styrer verden ved at tjene penge på krigsmaskinen.

SCHLANGER: Nå, Helga, lad mig afslutningsvis sige, at dette er et ekstremt tæt og kompliceret øjeblik i historien, og jeg synes, du har dækket mange emner. Jeg vil bare gerne vide, om der er noget, du gerne vil tilføje som opsummering nu?

ZEPP-LAROUCHE: Alt, hvad jeg kan sige, er, at hvis man ser på faren, er civilisationens eksistens på spil: Vi kan miste hele menneskeheden. Hvis det kommer til en atomkrig, så er det slut: Der er intet liv tilbage, ikke engang en journalist eller historiker til at undersøge, hvad der gik galt. Det er faren. Og folk har – du ved, der var flere artikler af, jeg nævnte Dmitry Trenin og andre, der sagde, at problemet er, at de vestlige eliter har mistet frygten for Armageddon og frygten for atomvåben; og de leger med disse ting, som om det ville være “OK bare at kaste en lille præventiv atombombe over Polen, det vil ikke føre til Tredje Verdenskrig” – det er tåbeligt!  Jeg mener, vi har brug for en befolkning, der grundlæggende forstår, at der ikke er nogen, der vil tage sig af dig, hvis du ikke gør det selv!  

Så, igen: Arbejd sammen med os, og der er muligheder. Potentialet for at få en ny økonomisk verdensorden er større end nogensinde før, men det kræver statsborgere, så bliv voksen og arbejd sammen med os.

SCHLANGER: Helga, tak fordi du er med os i dag. Som altid er det vigtigt at få dit input, for det er meget tydeligt, at du har en hensigt, der er gennemtænkt over mange år, udarbejdet sammen med din mand, Lyndon LaRouche, gennem mange år; og endnu en gang kan folk støtte sig til de grundlæggende principper, som du har udarbejdet, som en måde at forstå, hvordan man kan tænke kritisk i håndteringen af denne krise. [https://schillerinstitute.com/blog/2022/11/30/ten-principles-of-a-new-international-security-and-development-architecture/]

Så tak, fordi du kom, og vi ses igen i næste uge. 

ZEPP-LAROUCHE: På gensyn i næste uge.

Politisk orientering den 22. juni 2023 med formand Tom Gillesberg

Kontakt os: +45 53 57 00 51; si@schillerinstitut.dk

Dansk: www.schillerinstitut.dk

Præsentationsvideo: Schiller Instituttet: Fred Gennem Udvikling:    • Schiller Institut…  

Andre vigtige hjemmesider: English: www.schillerinstitute.com www.laroucheorganization.com www.larouchepub.com www.larouchepub.com/eiw

Onsdag den 21. juni 2023

HARLEY SCHLANGER: Hej, velkommen til vores ugentlige dialog med Helga Zepp-LaRouche, grundlægger af og formand for Schiller Instituttet.  Det er onsdag den 21. juni 2023. Jeg hedder Harley Schlanger, og jeg vil være jeres vært. Hvis du vil deltage i diskussionen, kan du sende dine spørgsmål eller kommentarer til os på questions@schillerinstitute.org eller skrive dem på chatsiden, og Anastasia vil sende dem videre til mig.

Helga, der er meget at tale om: Der er Blinken i Beijing, afrikanske ledere i Kiev og Moskva, rygter om en optrapning fra Biden og NATO, da modoffensiven ikke går som forventet; også at præsidentkandidaterne Trump og Robert F. Kennedy, Jr. begge kommer med relativt stærke kommentarer mod krigen og udtaler sig negativt om NATO’s permanente krig. Og så er der dit initiativ til en international fredskoalition. Hvor vil du gerne starte?

HELGA ZEPP-LAROUCHE: Det er virkelig en verden, der udvikler sig hurtigt. Jeg kan komme med korte kommentarer til alle de punkter, du nævnte. Først og fremmest lod det til, at udenrigsminister Blinkens besøg i Kina gik godt. I det mindste mødtes han med den kinesiske udenrigsminister, og derefter mødtes han med præsident Xi Jinping i en halv time, som efterfølgende sagde, at mødet var produktivt. Nu skete der desværre det, at præsident Biden, før Blinken forlod Kina, under en privat fundraising-middag kaldte Xi Jinping for en “diktator”. Og det har forårsaget en meget vred reaktion fra det kinesiske udenrigsministerium, og deres talskvinde, Mao Ning, kaldte det en absolut uacceptabel provokation.  Og spørgsmålet er faktisk troværdigheden: Hvis Blinken siger én ting, har kineserne nu gentagne gange slået fast, at det vestlige ledere siger ikke betyder ret meget. Og når Blinken så siger én ting og forsøger at – jeg ved ikke, hvad han præcist sagde; jeg havde ikke oplæsningen, men hvis præsident Biden så siger noget i den retning, sætter det igen spørgsmålstegn ved det hele. Jeg synes virkelig, det er et problem!

Samtidig er den kinesiske delegation med premierminister Li Qiang både i Tyskland og i morgen i Frankrig til en dialog mellem regeringerne, som ifølge de foreløbige rapporter vi har her fra Tyskland, ikke var dårlig, og det skyldtes hovedsageligt delegationens sammensætning, hvor udenrigsminister Baerbock og forsvarsminister Pistorius ikke deltog på tysk side, så især fra Baerbock kom der ingen besynderlige bemærkninger, så det var nyttigt for diskussionen. Så lad os sige, at der er en stærkere impuls og en erklæring fra tysk industri lige nu om, at det er helt imod deres interesse at “de-risikere”, og “de-risikere” er under alle omstændigheder bare et andet ord for afkobling, fordi den endelige effekt ville være den samme. Så jeg synes, det gik relativt godt, omstændighederne taget i betragtning.

Rapporterne fra Ukraine, som nu offentliggøres i mange vestlige medier, er naturligvis, at den såkaldte ukrainske offensiv egentlig ikke var særlig vellykket, hvilket meget alvorligt sætter spørgsmålet om at afslutte denne forfærdelige krig, som stadig koster flere menneskeliv, på dagsordenen. Og i den sammenhæng må jeg sige, at den udtalelse, som præsidentkandidat Robert F. Kennedy, Jr. udsendte, selv før hans tale i New Hampshire, at han igen citerede udtalelsen fra den tidligere israelske premierminister Naftali Bennett, som sagde, at fredsforhandlingerne faktisk var på nippet til at lykkes i marts 2022, og at det derefter var interventionen fra især briten Boris Johnson, der ødelagde det, fordi Johnson gav beskeden til Zelenskyj om, at NATO insisterer på, at krigen skal fortsætte.  Så jeg synes, det er meget vigtigt. Kennedy sagde også, at han kræver, at Biden kommer med to undskyldninger, en til det amerikanske folk, fordi han i realiteten har ført den amerikanske hær ind i en forfærdelig krig, som er helt imod det amerikanske folks interesser; og for det andet, endnu vigtigere, til det ukrainske folk, fordi det tilintetgør deres land.

Så jeg synes, det er meget vigtigt, og jeg havde ikke tid til at læse Kennedys tale, som han holdt i går, men jeg så bare nogle noter om den: Han opfordrer USA til at vende tilbage til John Kennedys fredspolitik; jeg mener, det er i bund og grund, hvad vi havde lagt frem i en appel til USA’s næste præsident for at gøre præcis dette. [https://schillerinstitute.nationbuilder.com/urgent_appeal_by_citizens_and_institutions_from_all_over_the_world_to_the_next_president_of_the_united_states] Vi er begyndt at indsamle mange underskrifter fra hele verden, fordi mange mennesker overalt i verden ønsker, at USA igen skal fremstå som en fredsmagt.  Så jeg synes, det er meget opmuntrende, eftersom man har Trump, som absolut har sagt nogle hårde ord om krigspolitikken, og som vil være kandidat, uanset hvad den juridiske forfølgelse af Trump vil være. Så efter al sandsynlighed vil man have Trump på den republikanske side og efter al sandsynlighed Kennedy på den demokratiske side, hvilket betyder, at der for første gang i meget lang tid vil være en rigtig valgkamp i USA. Så det er meget vigtigt.

Nu har jeg advaret mod at blive grebet af valgmani fra amerikanernes side, fordi, som George Washington sagde, da han forlod embedet, folk ikke skal falde i fælden med politiske partier, fordi partier har tendens til at være repræsentanter for interesser, og derfor ikke den nationale interesse, som en præsidentkandidat naturligvis let kan overvinde ved virkelig at tale for hele landets interesse, hvilket naturligvis kræver meget. Særligt fordi de vigtigste beslutninger om hvor verden vil bevæge sig hen, krig eller fred, finansielt kollaps eller et nyt paradigme for et nyt økonomisk system, efter al sandsynlighed vil blive truffet længe før den 5. november 2024, og derfor er det vigtigt at holde et internationalt fokus på, hvor verden bevæger sig hen.

Så jeg synes, det er et meget interessant miljø, hvor der findes muligheder. Selvom faren for krig fortsat er ekstremt høj, blev det diskuteret, at ikke alene har Rusland nu placeret taktiske atomvåben i Hviderusland, men USA taler også om at placere taktiske atomvåben i Rumænien og Polen. Russerne har svaret meget kraftigt nej til det, fordi det er de steder, hvor de amerikanske missilforsvarssystemer er blevet installeret, og det er meget tydeligt, at de kan omdannes fra defensive til offensive systemer på ekstremt kort tid.

Jeg kan kun sige, at krigsfaren ikke er mindre, den vokser, og det er derfor, at vores internationale fredskoalitions indsats er så {ekstremt} vigtig. Vi havde den anden, meget vellykkede diskussion – flere mennesker, flere kræfter slutter sig til. Jeg tror bestemt, at det er et modsvar, vi er nødt til at have mod denne voksende krigsfare.

Det er mine indledende kommentarer.

Det resterende er på engelsk.

SCHLANGER: And you can find the press release on the Schiller Institute International Peace Coalition at the Schiller Institute website [https://schillerinstitute.com/blog/2023/06/20/press-release-international-peace-coalition-holds-second-meeting/] along with a lot of other information as well as Helga’s Ten Principles for a New International Security and Development Architecture [https://schillerinstitute.com/blog/2022/11/30/ten-principles-of-a-new-international-security-and-development-architecture/]. Again, you can send your questions to questions@schillerinstitute.org

Helga, we have some questions. Here’s one from someone who describes himself as a “patriot.” He says: “Do you think that many are aware of the media manipulation that this has gone on since before World War I? But given this, how can this Coalition bring consensus?”

ZEPP-LAROUCHE: Well, I think that the discrediting of the mainstream media is growing, because a lot of people who think can really see in the first minute of listening to these media or reading them, that there’s always a spin, there is never a straight reporting of objective developments. That’s a big problem, and that’s why our websites, our webcasts and other activities we’re doing, like seminars, and this is very important, and I appeal to all of you to help spreading it, build up the viewership in the social media. Get the word around, that we do exist and our efforts exist. That’s an organizing activity which is necessary.

And I think that the Ten Principles, or the consensus of the International Peace Coalition—I think it’s possible. I don’t think it will be the lowest common denominator, because that’s what people normally think is a consensus. I think the consensus will come from the human mind being able to think a new paradigm, a completely different level, a higher level, a One, in which you have a higher power than the Many. And this is a philosophical discussion which was coming from many thinkers in the Middle Ages, but especially then in the Renaissance, the great German philosopher, Nicholas of Cusa, developed the method of the “coincidence of opposites,” the idea that the human mind can conceptualize a higher One, which is of a higher power than the Many. Now, that was Einstein’s idea that a solution can only be found on a new level, which is higher than the level on which all the conflicts arose. And in this particular case, it means to put the interests of humanity as a whole first, not “America first,” not “Germany first,” not whatever other country first, but to think about American interests, German interests, Ghana interests, Mali interests, in coherence with the interests of humanity. National interest is allowed, it’s positive, but it should not contradict the interest of humanity as a whole.

And right now, given the parameters in which we find ourselves, it means we have to have a new credit system, which gives out credit for the development of all countries—peace through development: That has been our campaign over many decades. It was originally the idea of Pope Paul VI when he put out the 1967 Encyclical {Populorum Progressio} about the development of all people. [https://www.vatican.va/content/paul-vi/en/encyclicals/documents/hf_p-vi_enc_26031967_populorum.html] And the actuality of that Encyclical and the fight to have peace through development is as relevant today as it always was.

So, it’s not a static idea, this consensus or this new paradigm. It’s not a static idea, but it’s a dynamic idea, because only if all countries can develop, and their respective benefit of each other to each other is working like a great Classical fugue, where all the elements, and all the musical lines, contribute to the unfolding of the totality, then you can have peace.

SCHLANGER: That answer basically answers a number of the questions we have! But I’ll go through some of these questions anyway, because there may be other aspects of it that you want to address. From Mushtaq, who is a professor in Pakistan and chairman of the Sindh Democratic Forum, writes that he believes ”National interests are the biggest block against the world peace.” But he asks for your thoughts on How to ensure that national security can coexist with the establishment of world peace? That is, is national security an impediment to peaceful cooperation?

ZEPP-LAROUCHE: Well, no, not necessarily, if you approach it the way I just said a moment ago. Because, frankly—is it really meaningful to waste billions and billions, and even trillions in dollars and euros and other currencies, on this unbelievable armament and rearmament which is going on right now? The U.S. national defense budget this coming year will be $1 trillion: That’s insane! Just imagine how much the United States could be improved, if they would spend this money on national infrastructure, which is falling apart; on repairing schools, building new schools, which are in terrible condition; on the medical system—you know, many people who have mental problems have been just dumped on the streets, periodically, because it was too expensive to keep them in hospitals. Then the mass shootings—what is this the result of? It’s the lack of caring for the education of the pupils, of giving them a perspective for the future. I mean, there are so many ills in the United States which need to be urgently addressed. So the spending of $1 trillion on defense, on weapons, which are totally a destruction of physical economy, just does not make sense. Actually, one could say, it’s against the national security interest of the United States.

Now, obviously, disarmament alone, does not really work. That’s the proven history of where we are today. So I think we need to destroy weapons, we need to have disarmament agreements among nations, but it must coincide with the idea to replace this present system, where you have countries armed to the teeth, staring at each other, waiting to ruin each other, and that cannot be the stage of human development where we want to be. I think if we go to a new paradigm, and I’m absolutely optimistic that it’s possible, that you have a partnership of sovereign countries—John Quincy Adams, for example, said that. He said, the purpose of the United States is not to go abroad and find foreign monsters, but we have to have an alliance of republics. John F. Kennedy, in his famous American University speech said the same thing. He said, the idea of peace is not a {Pax Americana}, where we force with weapons with a mission of all countries to that peace, but a true peace for all time, for the future. And that’s not a utopia. I think that is eminently possible, and I think we can envision a vision, actually, whereby these weapons systems can be replaced by productive industry. Just think that if all countries would use the capacities, they’re using presently for weapons industries and for ever-new weapons systems, if all of that effort, including the creative effort going into the invention of these systems would go into solving the common aims of mankind, finding cures for presently incurable diseases; defending the planet against the danger of an asteroid strike; developing peaceful use of nuclear energy in the form of thermonuclear fusion, this would give us energy security, raw materials security; and the lack of financing has been the key element keeping these programs on a forever kind of trajectory. All of these things can be done, and many, many, many more if we would become reasonable. And since I believe that the human species is capable of reason, I think we can do it.

SCHLANGER: Now, here’s a proposal for the organizing from someone you know, Jack Gilroy, who’s a peace activist. He said, “What about taking actions against the merchants of death, the arms industry? Should people worldwide show up at the gates of the merchants of death, to expose them as war criminals who profit from death and destruction?”

ZEPP-LAROUCHE: Well, it’s an idea. I think we need some powerful demonstrations. We, in the International Peace Coalition, are discussing for example, to have a major, worldwide action on August 6, which is the anniversary of the Hiroshima bombing; to have another action on November 22, which is the actual date of the assassination of John F. Kennedy; and probably there are many other incidents in between which we can discuss. I don’t know if the gates of these industries is the place to be, because they’re mostly remote, and the public would not get much out of it. But I think if we would agree in the International Peace Coalition and make that coalition grow, and then have some powerful demonstrations—maybe in Washington, maybe in other places—I think that is in my view the more promising idea, and it is extremely welcome that all of you mobilize to the hilt to make that an absolutely thundering success, which cannot be unheard of anyplace in the world.

SCHLANGER: And one of the ways you can do that is to take the copy of the press release of the International Peace Coalition from the Schiller Institute website and circulate it. Get discussions going in whatever venue you have. (https://schillerinstitute.com/blog/2023/06/20/press-release-international-peace-coalition-holds-second-meeting/ )

Here’s a question for you, Helga, on the situation in Germany, from Takis P., who’s an activist in Athens. He refers to Chancellor Olaf Scholz’s at Davos, where he said the war in Ukraine will last many years, and Germany will be there for the duration. And he asks, “Do Germans have no concern for the numbers of dead, the destruction of the environment, etc.?”

ZEPP-LAROUCHE: Ah! Well, I think, my feeling is that because the mass media are so absolutely controlled and in Germany, they’re probably the most controlled in any country in the world right now, that people are—that there’s a lot more opposition and concern than meets the eye. I think there is a large proportion of the population that is sleeping, or they’re so event-fixated, or interested to keep their comfort zone, that they don’t let any thought to penetrate their minds. That is unfortunately a big problem. And I find this morally completely convulsive, that from Germany, there would be again, tanks going against Russia! It’s just totally forgetting the history that the Second World War was, after all, fought by Germans—it was not entirely only caused by Germans; there’s a much more complicated picture. But it is a fact that Russia lost, there are now new figures, showing there were 27 million or even 35 million people were killed; also many Ukrainians obviously, but that is beside the matter.

I think we should have learned the lesson, “Never again! Never again war! Never again war from German ground!” I think it’s even in the constitution that Germany should not deliver weapons to areas where you have conflict. I didn’t have the time to ask legal experts to actually check that, but if any of you among the listeners have any expertise on that, you’re welcome to send in comments on that. Because I think that constitutional issue should be raised. In Italy, right now, there are some peace activists who are trying to conduct a referendum by collecting 500,000 signatures within one month, because it does go against the Italian constitution to send weapons to war zones. And I think it’s a terrible thing that the majority of the population seems to be indifferent.

There is, however, and that is also my perception, a growing number of people, below the surface, who absolutely, totally reject the present course of the government! The present German government in the latest polls has only 20% support! They should resign! They are no longer representing the majority of the people.

So, I think I can only answer you by saying, we should do everything possible to break through this dormant majority and get them to understand, if it comes to war, Germany will be annihilated in minutes. If any conflict escalates, and the use of tactical nuclear weapons would come into effect, there are thick, fat targets in Germany that would be in the first minutes eliminated, and the radiation following that would ruin much of Germany. And then the danger of a global nuclear war would be on the table in any case.

But I think we have to wake people up: I really think it’s an absolute priority.

SCHLANGER: We have one more question on the war situation from Colin H. which is something you just discussed, about tactical nuclear weapons. He says, “Isn’t it the case that by the United States talking about and threatening using tactical nukes, how can this not be expected to escalate the tensions?”

ZEPP-LAROUCHE: Sure it does! And I can only say that the fact that we have several U.S. bases which are the organizing center, headquarters, for the present war, and if it would come to an expanding war, then these places would be target number 1! And they’re in the middle of Germany.

So, I can only say, people should wake up, because it’s very, very much on the edge.

SCHLANGER: Now, Helga, here’s a question on the economy. We haven’t gotten too many of those recently, but Terry asks: “Is there any way to restore Glass-Steagall {and} back the dollar by gold?”

ZEPP-LAROUCHE: Yes, absolutely! There is a renewed debate about Glass-Steagall. It erupted especially when, a few weeks ago you had the bankruptcy of several American banks: First Republic Bank, Silicon Valley Bank, some other minor banks, and the collapse of the Credit Suisse and its take over by the Union Bank of Switzerland. There was, for a short period of time, a real panic, and a Glass-Steagall debate erupted. In Switzerland, you had several parliamentarians raising it in the parliament. I think Marcy Kaptur raised it in the U.S. Congress. But then, since now, no banks are collapsing, people are “back to normal,” and that is just foolish: Because nothing of the problems that existed some weeks ago have vanished—to the contrary: The longer this bubble continues, the greater the danger is of a sudden collapse.

So I would say the debate must be spread, because the effort by the Global South countries, including Russia, China, the BRICS, there is an actual debate to create a new, international currency, not based on monetary values, but based on physical values, commodities. This is the proposal by my late husband, Lyndon LaRouche, who made that proposal many years ago, and it’s as relevant today as it was then. [“On a Basket of Hard Commodities: Trade without Currency,” by Lyndon H. LaRouche, Jr., July 18, 2000: https://larouchepub.com/eiw/public/2023/eirv50n18-20230505/lar_trade_without_currency_offprint.pdf]

And that is being acted upon. So there is a de-dollarization going on, trade in many national currencies, and I think it’s important for people in the West to understand that this is regarded as a threat to the dollar, a threat to the euro, but the Western liberal system sits on a derivatives bubble of $2 quadrillion outstanding derivatives, in dollar denominations. Now, that is a potential bomb, which can sink the {Titanic} on which we’re all sitting. And the only way to save the West would be to have a Glass-Steagall reorganization, put the currencies back on a secure ground of physical economy, and then cooperate with the countries of the Global South in a new economic system. Now, that way, our life’s work would be saved. If it comes to a blowout, we may see the fate of what happened in Germany in 1923, with a hyperinflation or with a sudden collapse, as we have seen it tendentially in 2008. But a repetition of 2008 is not going to function, because you have right now all instruments which were used are exhausted, and used up. So to go to Glass-Steagall would be the only way right now how you can protect our life savings, our economy, and that would be the way to link up with the currencies of the Global South.

SCHLANGER: I have one more question for you, Helga, that’s on China. You’ve been doing a lot of interviews, recently, just with Global Times, again [https://www.globaltimes.cn/page/202306/1292838.shtml], and you just came back from China. [https://larouchepub.com/eiw/private/2023/eirv50n24-20230616/eirv50n24-20230616_015-schiller_institute_delegation_vi.pdf] This is actually a question from last week, but W.T. asks: “Are the Chinese overly concerned with the appearance from non-governmental organizations inside China, or do they let their infrastructure projects do the talking?”

ZEPP-LAROUCHE: I think the Chinese are very concerned, because if you forget the anti-China propaganda for a moment, and just look at the situation as it is: When you are in China, the world looks so completely different. The Chinese people are generally very supportive of what their government does. They think the government has done a lot of good for them, lifted people out of poverty, giving them a decent living standard, created a growing middle class. They have many friends in the world: 151 nations cooperate with the Belt and Road Initiative. So, from the Chinese standpoint, the policy of the government has not changed since 40 years! But, then, all of a sudden, in the last few years, one can probably date it back to 2017, the anti-China propaganda started in the West. And it took a while before the average Chinese realized that, but now they are realizing it, and they say, “Why is that?” They really do not understand why the West has turned so radically anti-Chinese. And it is not supported by anything China does, because when you read about Taiwan, military intervention, invasion in Taiwan—if it ever comes to that, it will be in reaction to the fact that the United States pays lip service to the One China policy, which is the international policy of the UN, and then the United States turns around and delivers weapons systems to Taiwan; has state visits as if it would be a separate state; makes one provocation after the other. And if the illusion in Taiwan by certain forces that they can have independence from China would come to the point where Taiwan declares independence, then in that case, China has said they will intervene. But that will then be the reaction to activities from mainly the United States.

So China has not changed its Taiwan policy, it’s the U.S. which has changed their Taiwan policy.

I think China, given the circumstances, is doing a remarkable job, by introducing a new level of diplomacy, by keeping relatively calm, patient, offering cooperation, reaching out to all countries, including the United States, including the European countries, and trying to calm the situation. So I think China is doing a remarkable job from the standpoint of—they’re a real anchor of stability! If you look at what China does, and go to China, if you have some vacation, I would advise people to go and travel there, and get your own impression. Because the real China is very different from what the Western media say.

SCHLANGER: Helga, I know your time is limited, but do you have time for one more philosophical question?

ZEPP-LAROUCHE: Yes.

SCHLANGER: Scott B. asks, basically, what is man’s purpose in the universe. And he said, “If you get this wrong, if the philosophy is wrong, the result will be wrong.” So how would you answer this question of what is man’s purpose in the universe?

ZEPP-LAROUCHE: Well, I think man’s purpose in the universe is to multiply and colonize all available, reachable heavenly bodies. The Moon, for sure; I think it’s quite on the horizon, maybe in one generation, or maybe more. To have a city on Mars. If we have thermonuclear fusion, we can think about interstellar travel. If we are only 10,000 years of real development—humanity is older than that, but the last 10,000 years were really the super, qualitative development, which is amazing. There’s no reason to think that this will stop. The next thousand years will be much more interesting than the previous 10,000 years. So I have a limitless confidence in the ability of the human species to develop.

Now, that happens to be, philosophically, also in cohesion with Nicholas of Cusa, who, already in the 15th century thought that there was a coherence between the lawfulness of the Microcosm and the Macrocosm, the Macrocosm being the universe at large and the Microcosm being the human mind. Now, there is a proof that such a coherence exists, and that is the fact that the human mind can formulate adequate hypothesis. And the adequate hypothesis leads to scientific discovery about the physical universe. That discovery in science leads to a higher technology, which if it’s applied in the production process, leads to an increase of the living standard of the people: greater longevity, higher population-density, which can be maintained; and that’s a limitless process.

That’s fascinating, because that means that an immaterial idea, something which has been produced in the mind, which has no weight, no size, you can’t see it—not as an idea; you can write it down, but an idea is immaterial. But that has an effect in the physical universe of all of these consequences! That means, there is a he coherence between the laws of the mind and the laws of the universe, and that, again, means that human creativity {is} the most advanced aspect in the whole universe!

That whole thing is a negentropic, self-expanding process: The Russian scientist Vernadsky basically said the Noösphere will gain more and more dominance over the Biosphere, that is built into the laws of the universe. So I think if you start to think about that, then you get very optimistic, because then you’re not an Earthling, you’re not bound by the so-called limited resources on our planet Earth (which are not limited anyway, also, because science and technology can transform them completely).

But it also means we are the species in the universe, because it is our purpose—it’s not a practical idea for your next door politician, who thinks about reelection four years from now—but it is a matter of almost scientific certainty that our Sun will be a problem in about 2 billion years, and not be safe for human beings to live on the planet Earth any more. Now, some people may think, “2 billion years, why should I bother about that?” But since we are creative, and we are intellectuals, we can think about that: What does it require to make sure that our human species survives whatever processes will go on, on the Sun, in admittedly the distant time of 2 billion years. So maybe the smarter ones among ourselves should start to think, what should be the directionality in which we pursue our present, basic research & development (R&D), in such a way that in 2 billion years, we are ready to solve that problem?

And I think that’s food for thought, but once you start to think that way, you are freed: You are internally freed, you are mentally freed, and that is why the Schiller Institute is called “Schiller Institute” because Friedrich Schiller was so much more concerned about the inner freedom, than the outer freedom. And he was very concerned about the outer freedom. But he was extremely interested in how to make man free, so that you can develop your creative potential to the fullest.

So, therefore, think about 2 billion years from now, think about not only a village on the Moon, read Krafft Ehricke’s book {Extraterrestrial Imperative}. Krafft Ehricke, the absolutely fantastic pioneer of space research, of rocket science: He had a vision about how the extraterrestrial imperative would change the identity of human beings, and I can only tell you, there is nothing more fruitful, especially for young people, than to study the books of Krafft Ehricke. Because he is one of the most under-appreciated philosopher-scientists I know of, who has produced a tremendous work, but it’s completely under-rated and not known beyond a certain circle of scientists. And we should really find the resources, at some point, to publish the entire collected works of Krafft Ehricke. And a good friend of mine, Marsha Freeman, has done incredible work to promote that, and I absolutely intend that the Schiller Institute will follow through with this.

SCHLANGER: Helga, I’m very happy we had the time for that last question, because I think you did give people something to think about, the future of 2 billion years having come into their mind today for how to act. Thank you for joining us, Helga, and we’ll see you again next week.

ZEPP-LAROUCHE: Yes, till next week.