Beethoven og kreativitet, af Michelle Rasmussen

Download (PDF, Unknown)


This article appears in the March 5, 2021 issue of Executive Intelligence Review.

Beethoven and Creativity

by Michelle Rasmussen

[Print version of this article]

View full size

Lithograph by August von Klöber, 1818

Ludwig van Beethoven

Feb. 23—If there was one principle at the center of Lyndon LaRouche’s life’s work, it was that the crucial factor in the progress of human civilization is human creativity. It is human creativity which distinguishes man, and woman, from the beast. It is, or ought to be, the mission of society to foster the potential creativity, which, like a seed, lies dormant in every child, just waiting for loving nourishment to cause it to bloom, to create the most beautiful flower, which, in turn, delights and inspires all others to, themselves, develop their own creative potential. But, you may ask, how do you learn about, and teach creativity?

There is perhaps no better creativity teacher than Ludwig van Beethoven, he who was born 250 years ago, in another time, in another place, whose life-long struggle to perfect his own creative powers, has been, is now, and will forever be a monumental source for the study of creativity. This he was for LaRouche, who would often listen to Beethoven to get his creative juices flowing before sitting down to write. And this he can be for you, dear reader, and all of us, so that we may, also, be creative, that we may “Think like Beethoven.”[fn_1]

And what is the purpose of such creativity? As Beethoven put it, “to work by means of my art for needy humanity.”[fn_2] Not art for art’s sake. Beethoven, like Friedrich Schiller, was conscious of great art’s ability to raise the moral level of humanity, to better enable human beings to form a more perfect society, one where, in Schiller’s immortal words, “All men become brothers,” the very words which Beethoven set to music in his Ninth Symphony.[fn_3]

Beethoven wrote that art and science, “Give us intimations and hopes of a higher life” to unite “the best and noblest people,” and to “raise men to the Godhead.”[fn_4]

To a female friend, urging her to devote herself entirely to music, he wrote: “You who have such feeling for all that is beautiful and good. Why will you not make use of this, in order that you may recognize in so beautiful an art the higher perfection which sheds its rays even on us.”[fn_5]

Concerning his immortal mass, the Missa Solemnis: “In writing this great Mass, it was my chief aim to awaken, and to render lasting, religious feeling as well in the singers as in the hearers.”[fn_6]

Plato wrote that music was the most important education for the soul—to fill the soul with beauty, and make it beautiful. People would then praise beauty, receive it with joy into their souls, and become beautiful souls.[fn_7]

Beauty, Schiller said, ennobles our emotions and our intellect. Not just raw emotions which dominate us, without intellect and reason. Not just intellect and reason, without compassion and agapē—love for our neighbor. But through the freedom of mind and heart, which arises while in the act of play, and especially when experiencing the beauty of great art, the two sides of our nature can be reconciled by rising to a higher, subsuming state of mind, which we call the aesthetical state of mind.

View full size

Friedrich Schiller, in a portrait by Ludovike Simanowiz.

Beethoven quoted Schiller’s play Don Carlos in a letter from 1797: “Wisdom is for the wise, Beauty for the feeling heart; and both belong to each other.” (Die Wahrheit is vorhanden für den Weisen, Die Schönheit für ein fülend Herz; Sie beide gehören für einander.)[fn_8]

Beethoven wielded his creative powers to touch our souls through the beauty of his music.

The Creative Process

To be creative is a process of perfecting the ability to imagine what no one before you has ever thought about. In modern terms, to think “outside of the box,” the box of “This is how it has always been done,” “These are the rules,” “These are the unquestionable doctrines.” And, to be self-conscious about how to do that. But how do you put yourself into a state of mind, where you can think freely? How can you become self-reflective about the creative process and look into your own mind?

The thought process we call the imagination, is not only the key to creativity in the arts, but, also, in scientific discovery. Lyndon LaRouche put it this way in a speech called “Creativity as Such,” in 2011:

And it’s in the process of metaphor, in which we acquire access to experimental knowledge and use of principles which lie outside the domain of sense-certainties, that mankind distinguishes himself from the beasts…. This is the special genius of Classical musical composition…. [Y]ou look at the question of irony, and you take the case of a Bach fugal composition as the perfect test to demonstrate this.… This aspect of the human mind is the location of human creativity. And the promotion of that aspect of the human experience, Classical artistic culture as an expression of the principle of metaphor, is the principle of ordinary discovery, principled discovery. And when you take this kind of thinking over into the department of the practice of physical science, the same thing! And there, you have an example of the role of Classical musical composition, as in the illustrative cases of both Max Planck and Albert Einstein, in particular—and [Vladimir] Vernadsky also! You get a demonstration that in the department of Classical artistic composition, in which the mind is experimenting with the attempt to discover principles, and expresses the yearning for that experimental result as the incentive of creativity for the human mind. That is creativity.[fn_9]

Albert Einstein, better known as a great scientist, lesser known as a devoted amateur violinist, made his greatest discoveries not in a laboratory, but through “thought-experiments.” He had an intriguing insight into the power of the imagination, which he used to make his discoveries, and, also, the power of music to stimulate his own imagination.

View full size

Photo by E.O. Hoppe

“The power of imagination is the ultimate creative power.”
—Albert Einstein.
When he became stuck in solving an intellectual problem, Einstein often played his violin to liberate his mental powers.


The power of imagination is the ultimate creative power … no doubt about that. While knowledge defines all we currently know and understand … imagination points to all we might yet discover and create. Imagination is more important than knowledge. Your imagination is your preview of life’s coming attractions.[fn_10]

Imagination embraces the entire world, stimulating progress, giving birth to evolution.[fn_11]

Imagination is the language of the soul.[fn_12]

Logic will get you from A to B. Imagination will take you everywhere.[fn_13]

Einstein recounted that when he became stuck in the process of solving an intellectual problem, he would play his violin, and that would often liberate his mental powers.[fn_14]

Beethoven wrote this about the challenge of writing fugues in his late quartets: “The imagination, too, asserts its privileges and today a different, truly poetic element must be manifested in conventional form.”[fn_15]

In 1823, Beethoven wrote suggestions on how to stimulate the imagination to Archduke Rudolph, one of his very few composition students, and an important financial and political supporter:

I hope that Your Imperial Highness will continue to acquire special practice in writing down your ideas straightaway at the piano; for this purpose there should be a small table next to the piano. Not only is the imagination strengthened in this way, but one also learns to pin down the remotest ideas at once, it is likewise necessary to write without a piano. Nor should it give Yr. Imperial Highness a headache, but rather the considerable pleasure of finding yourself absorbed in this art, to elaborate a simple melody at times, a chorale, with simple and, then again, with more varied figurations in counterpoint[fn_16] and so forth to more difficult exercises. This will certainly not give Your Royal Highness a headache, but rather, when one finds oneself absorbed in art, a great pleasure. Gradually we develop the [ability to] express just exactly what we wish to, what we feel within us, a need characteristic of all superior persons [noble-minded men in A.C. Kalischer’s translation].[fn_17]

This power of the imagination involves our ability to think about the future, about how something could be, not bound by what is, in the here and now.

The concept of the imagination is related to forecasting the future effects of current causes, as in LaRouche’s economic forecasts, in which he always proposed alternative courses of action to avoid the dangers stalking in the future as the result of current wrong policies. And, likewise, deciding what to do in the here and now, based on your vision of where you want to arrive in the long-term future, the “future determining the present,” as he put it.

In classical music, imagining the future requires, on the one hand, having an insight into the pregnant possibilities of a single new musical theme or motive, but, on the other hand, the ability to invent a musical idea, which is not a theme, but a generative, developmental process, a specific quality of change—the real subject of a unified composition, which acts upon the themes as objects of creative transformation.

The seed-crystal of this development process is in the mind of the composer from the very beginning.

Beethoven from 1815: “I have always a picture in my mind, when I am composing, and work up to it.”[fn_18]

Regarding his opera Fidelio, “my custom when I am composing even instrumental music is always to keep the whole before my eyes.”[fn_19]

There is a tension between what Plato called “the one and the many”: the one unifying musical idea, and the many motives, developments, and transitions—the unfolding of the unified idea. The great German conductor Wilhelm Furtwängler spoke of the tension between near-hearing (nahhören), the music heard at that moment as it is unfolding, and far-hearing (fernhören), the future, completed, composition.

View full size

EIRNS/Philip Ulanowsky

“The seed-crystal of the development process is in the mind of the composer from the very beginning.” Norbert Brainin, primarius of the Amadeus Quartet, described and demonstrated the process of motivic thorough composition, the subject of Beethoven’s enormously fruitful musical creativity. Here he is (right), with his long-time friend, Lyndon LaRouche, on December 4, 1987.

Beethoven was a master of this process, which we call motivic thorough composition or, in German, motivführung. Just think about the first movement of his Fifth Symphony, and how the first famous four notes—da, da, da, dum—became the object of Beethoven’s enormously fruitful musical creativity. Or the motivführung that traverses several of Beethoven’s late string quartets, as described by Norbert Brainin, the late Amadeus Quartet primarius, at a Schiller Institute seminar, where he started with Op. 132.[fn_20]

Paradoxically the one, unifying musical idea must subsume many free, independent voices. Beethoven wrote the following upon being asked by a composer to criticize his composition:

[N]ot indirectly, but frankly, as is my wont, I only tell you that you might pay a little more attention to the separate conduct of the parts in future works of this kind.[fn_21]

Creativity is not linear. LaRouche emphasized the role of surprise, paradox, metaphor, irony, even jokes, and puns, all of which Beethoven was a master. The listener is consciously led into a trap, where, suddenly, the unexpected occurs. A dramatic new element takes you by surprise, and you are forced to make a mental leap into the realm of the imagination, away from linear thinking. Afterwards, an emotional release occurs, for example, when you “get the joke.” In metaphor, there is a juxtaposition of seemingly unrelated elements in a surprising way, which can only be understood from a higher, subsuming level. (See box: Beethoven Thought
in Metaphor

In the process of unfolding the musical idea in a polyphonic (many-voiced) musical universe, sometimes the different individual voices come into conflict with each other, and dissonances emerge in the contrapuntal process, which urgently demand to be resolved, thus driving the unfolding process forward in a non-linear way.

This is similar to a human dialogue of cultures, where, sometimes, conflicts emerge. These conflicts, however, can be solved through the process of creating a higher unity, the which Nikolaus von Kues (Nicholas of Cusa) called the “coincidence of opposites.” This is actually a common metaphor in Danish known as things “going up in a higher unity” (at gå op i en højere enhed.) In music, the higher unity is the overall musical idea of that particular piece.

The creative process also entails great emotional tension in the midst of problem solving, as if you are hanging on a psychological cliff, or lost in no-man’s land. You begin to doubt if the problem can ever be solved. But the great thinker, whether in music, science, or elsewhere, develops a power of concentration, sometimes lasting years, based on an underlying consciousness of the importance of his or her endeavor, a striving passion, until a breakthrough occurs, as if in a flash of insight, and the problem is solved.

The creative struggle involves trying out new solutions, which are not in the rulebook, and not in your own past productions. To be self-reflective about the creative process requires not only being conscious about new methods of composition, as Beethoven sometimes explicitly wrote that he had invented, which Plato referred to as a “higher hypothesis,” but, also, to be self-conscious about the increasingly creative quality of compositional methods, which Plato called the “hypothesis of the higher hypothesis.”

From Beethoven to a publisher in 1802 regarding Piano Variations Op. 34 and 35:

Both sets are really worked out in a wholly new manner, and each in a separate and different way…. I myself can assure you that in both these works the method is quite new so far as I am concerned.[fn_22]

[W]hen feeling opens up a path for us, then away with all rules.[fn_23]

In fact, LaRouche wrote that Beethoven should be considered a physical scientist, because of his ability to make one creative breakthrough after another, to discover new worlds, new modes of musical expression. In science, we discover new physical principles of nature, even creating new states of matter, never before seen in nature. Opening your mind to the existence of a paradox, that which does not fit into the accepted theories, spurs the mind to seek new, higher, hypotheses, and design crucial physical experiments to prove, or disprove them.

In art, we use the same cognitive powers to discover new artistic principles, and, also, something new about our own creativity, which we can share with others, be they musicians or listeners. We can communicate the power of creativity, itself, to move men’s souls.

Beethoven was a master in making use of known musical forms (for example, the sonata form), and imbuing them with surprising, new, revolutionary content.

Beethoven’s Struggle to Approximate
Divine Creativity

Beethoven was self-conscious about his own divine spark of creativity, that which LaRouche devoted his life to better understand, that Götterfunken (godly spark), of Schiller’s “Ode to Joy”: Freude, schöne Götterfunken[fn_24], the which Beethoven set to music in his monumental Ninth Symphony. LaRouche pondered, what does it mean for man to be in the image of The Creator? It is this capacity for man, also, to be a creator. That, stressed LaRouche, is what separates men and women from beasts. (See the section on the divine spark in every individual in LaRouche’s article in this issue, “In the Garden of Gethsemane,” written in his prison cell in 1990.)

Beethoven wrote to publisher Breitkopf & Härtel in 1812: “my heavenly art, the only true divine gift of Heaven,” and in 1824: “I am free from all small-minded vanity: only the divine art, in it alone is the main-spring which gives me strength to devote the best part of my life to the heavenly Muses.”[fn_25]

After seeing a collection of Schubert’s songs, Beethoven’s friend Anton Schindler records him as saying: “Truly, this Schubert is lit by a divine spark.”[fn_26]

Resenting publishers who line their pockets with profits from an author’s work, treating them as “tasty brain-food,” Beethoven wrote:

The author [Beethoven] is determined to show that the human brain cannot be sold either like coffee beans or like any form of cheese which, as everyone knows, must first be produced from milk, urine and so forth—The human brain is inherently inalienable.[fn_27]

Beethoven was very conscious of his mission in life: to be as creative as he could be, in order to uplift needy humanity with the power of his music. To adopt the immortal mission of the artist: to ennoble the present, and future generations. There was no standing still or entropy, but, instead, what LaRouche called anti-entropy. Motivated by his love for mankind, Beethoven willfully became more and more conscious of his own creative powers, and constantly strove to leap up to the next higher level of creativity, with the explicit goal of more closely reaching the power of God’s own creativity. (See box: Beethoven: ‘To Spread the Rays of the Godhead’)

The Sublime

Beethoven’s passion to fulfill his mission gave him the power to rise above personal adversity, in the form of his increasing deafness. As he put it in his moving Heiligenstadt testament, he was in anguish about losing that very sense which he ought to have in perfection.

Schiller calls this the sublime—our ability to rise above sensual pain, for the purpose of a higher mission.

In 1813, Beethoven wrote: “Lend sublimity to my highest thoughts, enrich them with truths that remain truths forever!”[fn_28]

He copied from another source: “Everything that is called life should be sacrificed to the sublime and be a sanctuary of art.”[fn_29]

Beethoven wrote to his good friend Dr. Franz Wegeler, in about 1801, about his anxiety during the previous two years because of his increasing deafness, and recent happy moments due to a woman he was now in love with, continuing:

For me there is no greater pleasure than that of practicing and displaying my art. My strength, both in body and mind, for some time has been on the increase. Every day brings me nearer to the goal which I feel but cannot describe. And it is only in that condition that your Beethoven can live. There must be no rest—I know of none but sleep…. I will seize fate by the throat; it shall certainly not wholly overcome me. Oh! life is so beautiful. Would that I could have a thousand lives![fn_30]

A year later, in the testament Beethoven wrote in Heiligenstadt addressed to his brothers, but never sent, he penned that he was so desperate, that he had considered taking his own life. But he could not morally allow himself to do so, because he knew that he had so much more music to give humanity:

But what a humiliation for me when someone standing next to me heard a flute in the distance and I heard nothing, or someone heard a shepherd singing and again I heard nothing. Such incidents drove me almost to despair; a little more of that and I would have ended my life—it was only my art that held me back. Ah, it seemed to me impossible to leave the world until I had brought forth all that I felt was within me…. “Divine one, thou seest my inmost soul thou knowest that therein dwells the love of mankind and the desire to do good.” Ever since my childhood my heart and soul have been imbued with the tender feeling of goodwill; and I have always been inclined to accomplish great things.[fn_31]

This became Beethoven’s moral imperative—Beethoven, the musician, and Beethoven, the man.

On September 17, 1824 to publisher Schott, after writing that his health was poor:

Apollo and the Muses will not yet hand me over to the Scythe Man, for I still owe them much; and before my departure for the Elysian Fields I must finish what the spirit suggests to me [or, as another translation has it: what the Eternal Spirit has infused into my soul[fn_32]] and commands me to finish. It is to me as if I had only written a few notes.[fn_33]

In art, there is a seeming paradox. The artist’s thoughts are often light years ahead of the general population, yet the mission of the artist is to ennoble just those people through the aesthetical experience—to raise the sights of the people to the stars. Beethoven, especially, felt this paradox, but was determined to compose at the highest level he could, despite complaints that his works were either unplayable, or not understandable.

View full size

Beethoven, sculpted by Hugo Hagen in 1898.

Beethoven for Us, Today

Though he could not hear music with his ears, Beethoven heard music in his mind and felt it in his soul. He would go on to produce what many consider the greatest music in human history. That is why people all over the world still perform and listen to his music. That is also why we must strive to present Beethoven’s music to those, emphatically including young people, who don’t know the beauty they are missing. Let us give it to them, as Beethoven’s present to everyone, on the occasion of his 250th birthday.

Dear reader, take the opportunity to celebrate Beethoven’s birthday by immersing yourself in listening to, and even playing and singing, his works, so that you may better understand the creative beings that we are. Notes on paper represent not just tones, but the keys to Beethoven’s creative mind. Thereby, you can confirm a positive image of man, which also had a political dimension for Beethoven—the pursuit of freedom.

Six months after leaving Bonn, Beethoven quoted from Friedrich Schiller’s play, Don Carlos in the commemorative leaf that he wrote for a woman: “Do well where one can, love freedom above all, never renounce the truth, not even before the royal throne.”[fn_34]

As Schiller said, the road to Freedom goes through Beauty. That was Schiller’s solution after the French Revolution, which did not end like the American Revolution, but in a bloodbath.[fn_35] It is not rage and anger that will transform our society for the better, but reasoned future-oriented policy proposals based on the most noble image of man.

Beethoven characterized humanity as “we mortals with immortal minds.” His creativity can speak directly to you from his place in the “simultaneity of eternity,” the place LaRouche often spoke of, outside of space and time, where the emanations of the most creative people in history are found.

From a letter to a painter: “Continue to paint and I shall continue to write down notes, and thus we shall live—forever?—yes, perhaps, forever.”[fn_36]

“I would rather set to music Homer, Klopstock, Schiller, although even these would cause difficulties, but these immortal poets are worth it.”[fn_37]

To fellow composer Luigi Cherubini: “True art is imperishable, and the true artist feels inward pleasure in the production of great works.”[fn_38]

We can drink from this fountain of creativity, and nourish ourselves, so that, hopefully, we may contribute, each in his or her own way, to enriching the flow.

And ye musicians: strive to master Beethoven’s compositional principles so that we may rediscover the almost lost art of composing beautiful and profound music, and, maybe, even, go beyond.

Let Beethoven aid us in developing our own creative powers so that we may generate nothing less than a new global renaissance, for the sake of needy humanity.

Read the author’s other articles on culture at

View full size

EIRNS/Sylvia Spaniolo

“The true artist feels inward pleasure in the production of great works.” —Beethoven. Here, the Schiller Institute NYC Chorus and orchestra in a concert on Schiller’s birthday, St. Bartholomew’s Church, New York, November 18, 2018. The Schiller Institute encourages members of the public to join the Chorus.

[fn_1]1. Lyndon LaRouche, Think Like Beethoven, paperback available here[back to text for fn_1]

[fn_2]2. Dr. A.C. Kalischer, Beethoven’s Letters, With Explanatory Notes, Dover, 1972, page 160. [back to text for fn_2]

[fn_3]3. Michelle Rasmussen, “ ‘All Men Become Brothers’: The Decades-Long Struggle for Beethoven’s Ninth Symphony,” EIR Vol. 42, No. 26, June 26, 2015, pages 38-51[back to text for fn_3]

[fn_4]4. Maynard Solomon, “Reason and Imagination: Beethoven’s Aesthetic Evolution,” in Historical Musicology: Sources, Methods, Interpretations, by Stephen A. Crist and Roberta Montemorra Marvin (editors), University of Rochester Press, 2008, page 189. [back to text for fn_4]

[fn_5]5. Kalischer, page 68. See note 2. [back to text for fn_5]

[fn_6]6. Kalischer, page 331. [back to text for fn_6]

[fn_7]7. From a more extensive footnote about Plato written by Edgar A. Poe in “The Colloquy of Monos and Una.” The Complete Tales and Poems of Edgar Allan Poe, Modern Library, 1938, page 446. [back to text for fn_7]

[fn_8]8. Written in Lenz von Breuning’s album, Kalischer, page 11. [back to text for fn_8]

[fn_9]9. Speech delivered to the Schiller Institute conference, “Classical Culture, an Imperative for Mankind,” held in Rüsselsheim, Germany, July 3, 2011. EIR Vol. 38, No. 27, July 15, 2011, pages 30-38. [back to text for fn_9]

[fn_10]10. [back to text for fn_10]

[fn_11]11. Albert Einstein, Einstein On Cosmic Religion and Other Opinions & Aphorisms. [back to text for fn_11]

[fn_12]12. [back to text for fn_12]

[fn_13]13. /quotes/albert_einstein_121643. [back to text for fn_13]

[fn_14]14. Read the article, “Einstein the Artist,” by Shawna Halevy, one of LaRouche’s collaborators. EIR Vol. 39, No. 19, May 11, 2012, pages 58-66 [back to text for fn_14]

[fn_15]15. Solomon, “Reason and Imagination,” in Historical Musicology, page 194. See note 4. [back to text for fn_15]

[fn_16]16. Counterpoint is the art of writing two or more lines, or voices, of music designed to be in dialogue with each other, from “point against point,” writing a contrary note to a given note, or point. [back to text for fn_16]

[fn_17]17. Michael Hamburger (editor), Beethoven: Letters, Journals and Conversations, Thames & Hudson, 2007, page 199. [back to text for fn_17]

[fn_18]18. Maynard Solomon, Beethoven Essays, Harvard University Press, 1990, page 127. [back to text for fn_18]

[fn_19]19. Solomon, “Reason and Imagination,” in Historical Musicology, page 194. [back to text for fn_19]

[fn_20]20. Over September 20-22, 1995, the Schiller Institute sponsored a series of seminars featuring Lyndon LaRouche’s close friend and collaborator Norbert Brainin, at the Dolná Krupá castle in Slovakia. Watch Mr. Brainin demonstrate the principle of motivic through composition in Seminar No. 4 here, or read more about it here[back to text for fn_20]

[fn_21]21. To Baron Carl August von Klein in 1826, Kalischer, page 365. [back to text for fn_21]

[fn_22]22. Solomon, “Reason and Imagination,” in Historical Musicology, page 191. [back to text for fn_22]

[fn_23]23. Op. cit., page 192. [back to text for fn_23]

[fn_24]24. A word coined before Schiller, by Johann Georg Adam Forster in writing about Benjamin Franklin. [back to text for fn_24]

[fn_25]25. Kalischer, page 330. [back to text for fn_25]

[fn_26]26. Manuel Komroff, Beethoven and the World of Music, Dodd, Mead, 1961, page 164. [back to text for fn_26]

[fn_27]27. Solomon, “Reason and Imagination,” in Historical Musicology, page 190. [back to text for fn_27]

[fn_28]28. Hamburger, Beethoven: Letters, page 122. See note 17. [back to text for fn_28]

[fn_29]29. Birgit Lodes, in William Kinderman (editor), The String Quartets of Beethoven, University of Illinois Press, 2020, page 186. [back to text for fn_29]

[fn_30]30. Kalischer, page 23. [back to text for fn_30]

[fn_31]31. Thayer’s Life of Beethoven, Vol. I, revised and edited by Elliot Forbes, Princeton University Press, 1991, page 305. [back to text for fn_31]

[fn_32]32. Maynard Solomon, Late Beethoven: Music, Thought, Imagination, University of California Press, 2004, page 93. [back to text for fn_32]

[fn_33]33. Kalischer, page 332. [back to text for fn_33]

[fn_34]34. To Theodora Johanna Vocke in Nuremberg, May 22, 1793. Joseph Schmidt-Görg, ”A Schiller Quote from Beethoven in a New Perspective,” in Günter Henle, Music, Edition, Interpretation, 1980, page 423. [back to text for fn_34]

[fn_35]35. Beethoven actually expressed his desire to travel to North America. “If only God will restore me to my health, which to say the least, has improved, I could do myself justice, in accepting offers from all cities in Europe, yes, even North America, and might still prosper.” Beethoven received a request for an oratorio from Boston’s Musical Society, which, in the end, he did not write. Kalischer, page 289. [back to text for fn_35]

[fn_36]36. Solomon, Late Beethoven, page 98. See note 32. [back to text for fn_36]

[fn_37]37. Kalischer, page 321. [back to text for fn_37]

[fn_38]38. Kalischer, page 296. [back to text for fn_38]

Beethoven Thought in Metaphor

Even when he was not composing, Beethoven thought in metaphor. In response to a letter from his brother which was proudly signed “landowner,” Beethoven signed his letter, “brain-owner.”a[fn_1]

From a remembrance by music critic and literary figure, Johann Friedrich Rochlitz: “Once he is in the vein, rough, striking witticisms, droll conceits, surprising and exciting paradoxes suggest themselves to him in a continuous flow.”b[fn_2][fn_3]

From his student Karl Czerny: “He could introduce a play on words anywhere.”c For example, “As regards Frau v. Stein [stone in English], I beg her not to let Herr v. Steiner be petrified, so that he may still be able to serve me.”d[fn_4]

Or he could make up funny words, calling a fugue “tone-flight-work.”e[fn_5]

Here is an example of the great fun Beethoven had when writing to Tobias Hasslinger, publisher Sigmund Anton Steiner’s assistant, who later became the publisher (Beethoven usually called Hasslinger the “little adjutant,” Beethoven being “Generalissimus”):

I dreamed that I was taking a far journey, as far as Syria, as far as India, back again as far as Arabia; finally I came indeed to Jerusalem. The Holy City prompted thoughts about the Holy Writ [Bible], when, and no wonder, I thought of the man Tobias [from the Bible], and naturally that led to my thinking of our little Tobias and our pertobias[sen] [making the name a verb, then a noun meaning to turn the name ‘Tobias’ into musicf[fn_6]]; now, in my dream journey, the following canon occurred to me:g[fn_7]

View full size

Beethoven then forgot the canon*[fn_8], and when he remembered it again, it had turned into a three-voice canon, which he held as strongly as Menelaus had held Proteus.

His letter to Tobias Hasslinger continues:

Soon I shall send in something about Steiner, too, just to prove that he hasn’t a heart of stone. Farewell, very dearest of friends, we wish you continually that you may never be true to the name of publisher and may never be publicly humiliated…. [The pun on Verleger (publisher) and verlegen (embarrassed, at a loss) was one of which Beethoven was especially fond.]h[fn_9]

Enclosed in a letter to a publisher in 1825 with some canons, Beethoven includes:

[A] supplement, a romantic description of the life of Tobias Hasslinger in 3 parts. First part: Tobias is an assistant of the celebrated authority, Capellmeister Fux—and holds the ladder to his Gradus ad Parnassum [steps to Parnassus, the mountain where the Muses live, the name of Fux’s pedantic book on counterpoint]. As he is now inclined to practical joking, through shaking and pushing the ladder he causes many of those who had got fairly high up to fall headlong and break their necks, &c. He now bids farewell to our clod of earth and reappears at the time of Albrechtsberger [a leading counterpoint teacher who gave Beethoven some lessons].

2nd part. The already existing Fuxian nota cambiata [changed note] is now treated in conjunction with A[lbrechtsberger]. and the changing notes thoroughly expounded; the art of creating a musical skeleton is carried on to the highest degree, &c. Tobias, now a caterpillar, is turned into a grub [butterfly larva], is developed, and appears for the third time on this earth.

3rd part. The scarcely formed wings now hasten to the Paternostergässl [the address of the publisher]; he becomes Paternostergässler Capellmeister, and having gone through the school of the changing notes [Wechselnoten] he retains nothing of them but the change [Wechsel], and so gains the friend of his youth, and finally becomes a member of several inland empty-headed societies, &c. If you ask him, he will certainly allow this account of his life to be published.i[fn_10]

[back to text]

[fn_1]a. Russell Sherman, Piano Pieces, Farrar, Straus and Giroux, September 30, 1997, page 114. [back to text for fn_1]

[fn_2]b. Oscar Sonneck (editor), Beethoven: Impressions by His Contemporaries, Dover Books, 1967, page 128. [back to text for fn_2]

[fn_3]c. Solomon, “Reason and Imagination,” in Historical Musicology, page 223. [back to text for fn_3]

[fn_4]d. Kalischer, page 229. [back to text for fn_4]

[fn_5]e. Kalischer, page 356. [back to text for fn_5]

[fn_6]f. The Free Dictionary Language Forums, by Farlex, “Beethoven’s writing: question.” [back to text for fn_6]

[fn_7]g. Kalischer, page 281. [back to text for fn_7]

[fn_8] [WoO 182: O Tobias!, трехголосный канон Бетховен (] [back to text for fn_8]

[fn_9]h. The Unheard Beethoven website, “Canon, O Tobias, WoO 182.” [back to text for fn_9]

[fn_10]i. Kalischer, page 229. [back to text for fn_10]

View full size

Beethoven: ‘To Spread the Rays of the Godhead’

In a letter to Archduke Rudolph, Beethoven wrote:

There is nothing higher than to approach the Godhead more nearly than other mortals and by means of that contact to spread the rays of the Godhead through the human race.j[fn_1]

To Emilie, a girl of 8 to 10 years old, who had written to him in 1812:

Persevere, do not only practice your art, but endeavor also to fathom its inner meaning; it deserves this effort. For only art and science can raise men to the level of gods…. The true artist has no pride. He sees unfortunately that art has no limits; he has a vague awareness of how far he is from reaching his goal; and while others may perhaps be admiring him, he laments the fact that he has not yet reached the point whither his better genius only lights the way for him like a distant sun.

I should probably prefer to visit you and your family than to visit many a rich person who betrays a poverty of mind. If I should ever go to H., then I will call on you and your family. I know of no other human excellences than those which entitle one to be numbered among one’s better fellow creatures. Where I find people of that type, there is my home.k[fn_2]

In the 1790s, he wrote about the need “to strive towards the inaccessible goal which art and nature have set us.”l[fn_3]

When asked which of the string quartets opera 127, 130, 132 was the greatest: “Each in its way. Art demands of us that we shall not stand still…. You will find a new manner of part writing and thank God there is less lack of fancy than ever before.”m[fn_4]

For the artist “there is no more undisturbed, more unalloyed or purer pleasure” than that which comes from rising “ever higher into the heaven of art.”n[fn_5]

Freedom and progress are the aims throughout creation:

[T]he older composers render us double service, since there is generally real artistic value in their works (among them only the German Handel and Seb. Bach possessed genius). But in the world of art, and in the whole of our great creation, freedom and progress are the main objectives. And although we moderns are not quite as far advanced in solidity as our ancestors, yet the refinement of our customs has enlarged many of our conceptions as well.o[fn_6]

Dr. Kalischer commentsp[fn_7] on a letter of Beethoven to a court lawyer, Dr. Johann Baptist Bach: “We may recall the fact that the composer thought of writing an Overture on the name [B-A-C-H: B-flat, A, C, B-natural in German letter notation]; there are many sketches, the following is among some for the Tenth Symphony:

View full size

In a letter to the new directors of the Royal Imperial Court Theatre in Vienna, Beethoven wrote: “[T]he undersigned has always striven less for a livelihood than for the interests of art, the ennoblement of taste and the uplifting of his genius towards higher ideals and perfection.”q[fn_8]     [back to text]

[fn_1]j. Solomon, “Reason and Imagination,” in Historical Musicology, page189. [back to text for fn_1]

[fn_2]k. Emily Anderson (editor), Letter No. 376, in The Letters of Beethoven, Vol. 1, W.W. Norton, 1986, pages 380-381. [back to text for fn_2]

[fn_3]l. Solomon, “Reason and Imagination,” in Historical Musicology, page 191. [back to text for fn_3]

[fn_4]m. Ibid., page 192. [back to text for fn_4]

[fn_5]n. Ibid., page 192. [back to text for fn_5]

[fn_6]o. Ibid., page 192. Words in parentheses from Kalischer, page 270. [back to text for fn_6]

[fn_7]p. Kalischer, page 326. [back to text for fn_7]

[fn_8]q. Thayer’s Life of Beethoven, revised and edited by Elliot Forbes, Vol. I, Princeton University Press, 1991, page 426. [back to text for fn_8]



[back to text]

Back to top    Go to home page



Ny præsident i USA: Krig eller fred?

Download (PDF, Unknown)

POLITISK ORIENTERGING den 4. marts 2021:
Det er ikke i Israel, men i samarbejde med Kina og Rusland,
at COVID-19 og andre problemer løses

Med formand Tom Gillesberg


Lyd: (Der er ingen lyd i et par korte udfald, hvor der blev stillet spørgsmål.)

Schiller Instituttet · Det er ikke i Israel, men i samarbejde med Kina og Rusland, at COVID-19 og andre problemer løses

Krig, folkemord og det glade vanvid stopper ikke før det bankerotte britiske imperium bliver skiftet ud

2. marts (EIRNS) – ”Den værste hungersnød verden har set i årtier”, er den måde som FN’s generalsekretær, Antonio Guterres, fordømmer hvad der foregår i Yemen. Hans bemærkninger blev fremsat på en international donorkonference den 1. marts, hvor det ikke lykkedes at rejse tilsagn om så meget som halvdelen af de 3,85 milliarder dollars, som det var tilstræbt. En af de mere modbydelige ironier var, at den største enkelt-forpligtelse til at "hjælpe" (430 millioner dollars) kom fra Saudi-Arabien, som hovedsageligt er ansvarlig for at gennemføre den britiske imperialistiske politik med krig og økonomisk blokade for at udslette den yemenitiske nation.

Ifølge de seneste FN-data vil mere end 16 millioner yemenitter – omkring halvdelen af de 29 millioner indbyggere – blive udsat for sult i år, og næsten 50.000 sulter allerede ihjel under hungerlignende forhold. FN advarede om, at 400.000 yemenitiske børn under fem år kan dø af akut underernæring. Den tidligere amerikanske kongreskvinde Tulsi Gabbard har med rette anklaget, at ”[indførelse af] sanktioner, svarende til hvad Saudi-USA-alliancen har gjort i Yemen, forårsager død og lidelse for millioner af uskyldige syrere”.

Helga Zepp-LaRouche understregede i dag, at dette er forsætlig politik, ligesom Green New Deal er designet til bevidst at afindustrialisere og affolke planeten. Der er ingen grundlæggende forskel på, hvad interesserne bag bankerotte City of London og Wall Street tilskynder til i dag, og hvad de samme kræfter gjorde i og med skabelsen af Hitler og hans koncentrationslejre. Det er på tide at tage fløjlshandskerne af i dette spørgsmål, siger Zepp-LaRouche.

Bistand alene løser heller ikke disse problemer. Et omfattende udviklingsprogram knyttet til Kinas Bælte- og Vejinitiativ er den eneste måde at redde Yemen, Syrien og de bredere regioner i Afrika og Sydvestasien på – som Schiller Instituttet længe har insisteret på. På samme måde må USA tilslutte sig Bælte- og Vejinitiativet og arbejde sammen med Kina for at udvikle den såkaldte Tredje Verden, både for at trække sig ud af dens nuværende økonomiske depression og skabe en ny global sikkerhedsarkitektur, hvor fred bliver mulig gennem udvikling.

Dette var altid Lyndon LaRouches centrale strategiske vision, hvilket han atter sagde i et interview den 19. november 2002 med den førende mexicanske avis, Excélsior, som svar på spørgsmålet: ”Hvis du blev valgt som præsident for USA, hvad ville dine prioriteter så være? ”Som LaRouche svarede: ”Præcis de samme som de er i øjeblikket og har været siden forårsdagene i 1946, hvor jeg som en amerikansk soldat vendte tilbage fra det nordlige Burma til Calcutta, Indien: En retfærdig ny verdensøkonomisk orden blandt suveræne nationalstater, en orden i overensstemmelse med målene for, hvad Alexander Hamilton kaldte det amerikanske system for politisk økonomi”.

Denne påkrævede tilgang til at vende den systemiske sammenbrudskrise i hele den transatlantiske region vil være et af de centrale spørgsmål, der behandles på den kommende internationale konference den 20. marts, sponsoreret af Schiller Instituttet.

Og så er der galskaben – den rene politiske galskab – der udspringer af det døende system. Husk på, at Royal Institute of International Affairs (Chatham House) i en rapport fra 3. februar 2021 hævdede, at væksten i verdens fødevareproduktion var den største enkeltårsag til "tabet af biodiversitet", og at en bevidst reduktion af landbruget var den bedste måde at redde planeten på. Nu har det britiske imperiums flagskibs-publikation, The Economist, i en større politisk artikel den 28. februar spurgt?: "Er tiden inde til, at 'øko-mord' bliver en international forbrydelse?" – for at svare med knap skjult entusiasme: "En voksende bevægelse ønsker, at ødelæggelse af miljøet skal behandles som folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden".

Denne angiveligt mest afskyelige forbrydelse, "øko-mord", blev derefter kædet sammen med 1) nazisternes grusomheder, den bevidste ødelæggelse af en gruppe mennesker; 2) forbrydelser mod menneskeheden 3) krigsforbrydelser 4) og aggressionskriminalitet, som den eneste forbrydelse, der kan retsforfølges ved Den internationale Straffedomstol i Haag (ICC). En undersøgelse til fremme for denne idé forberedes af Philippe Sands, en juraprofessor ved University College London, og Dior Fall Sow, en senegalesisk jurist og tidligere FN-anklager, som vil få foretræde for ICC i juni. "Det kunne også markere et vendepunkt i, hvordan forholdet mellem mennesker og den naturlige verden forstås", udtalte The Economist.

"Øko-mord" kan defineres som "omfattende ødelæggelse, beskadigelse eller tab af økosystemer i et givet område", rapporterede magasinet. Nogle mener stadig, at graden af skade skal være den samme, som skaden medfører for mennesker. Men andre, ifølge artiklen, ser dette som en alt for antropocentrisk opfattelse. Mr. Sands, for eksempel, ”mener, at øko-mord bør defineres af behovet for at beskytte miljøet som et mål i sig selv. Dette ville kræve, at det har sit eget selvstændige grundlag som en ny forbrydelse, snarere end at blive sat ind under en eksisterende". Sands forklarede: ”Min fornemmelse er, at der er en bred anerkendelse af, at de gamle antropocentriske antagelser muligvis meget vel må forkastes, hvis retfærdigheden virkelig skal ske fyldest, og miljøet få en rimelig grad af beskyttelse”.

Man fristes til at se alt dette som blot en syg vittighed, hvis det ikke var for det faktum, at YouTube, kæmpen indenfor den sociale medieverden, har besluttet, at enhver snak om valgsvindel i 2020 er en censurabel løgn; at den tyske Marshall-fond kræver, at enhver, der fremhæver vindmøllernes rolle i energikatastrofen i Texas, skal gøres tavs på samme måde; og desuden at det transatlantiske finanssystem er i en sammenbrudskrise, der kræver indførelse af sådan vanvittig politik for at overleve.

Så gå enten med i kampen for at stoppe det dødbringende vanvid, eller forbered dig på at spise din sidste aftensmad, og sørg for at det bliver et godt måltid. For det britiske imperium har til hensigt at gøre spisning i sig selv til en forbrydelse mod menneskeheden under Nürnberg-koden.

Et uddrag af Helga Zepp-LaRouches kommentarer efter Biden-administrationens bombning i Syrien.

Det er meget klart, at faren for en optrapning af regionale konflikter til en større konflikt mellem det såkaldte Vesten, USA, NATO, og Rusland og Kina ulmer  og er ret dramatisk, hvor man kan sige, at omdrejningspunktet Asien er i konkurrence med omdrejningspunktet Sydvestasien, om hvilken region der vil være farligere og mere eskalerende… Jeg tror ikke, situationen kan løses inden for USA i løbet af de næste fire år; Jeg tror, det kræver nøjagtigt den tilgang vi har taget i hele sidste år, at vi er nødt til at have et internationalt samarbejde, der involverer USA, Rusland og Kina og forhåbentlig Indien, og derefter andre fornuftige lande, som støtter skiftet til et nyt paradigme [herunder at forlænge Bælte- og Vejinitiativet, den Nye Silkevej, til Sydvestasien].

USA bør trække sine atomvåben hjem – Samarbejde, ikke konfrontation! Af Helga Zepp-LaRouche

Hvorvidt krigshøgene sætter sig igennem, og verden snarere før end senere ender i en atomar katastrofe, eller om vi i rette tid lærer fra COVID-pandemien, at vi kun i fællesskab kan løse menneskehedens eksistentielle problemer – det burde egentlig være det strategiske spørgsmål, som vi bør være allermest optaget af. Hverken Rusland eller Kina, ikke engang de europæiske atlantikere, forventer en større forandring i udenrigspolitikken under den nye Biden-administration i forhold til under Pompeo. Udtalelser som dem fra kommandanten forUSA’s europæiske Kommando, generalen for flyvevåbenet, Tod D. Wolters, der ved et symposium den 24. februar betegnede Rusland som en ”eksistentiel trussel mod USA og de europæiske forbundsfæller”, er standard for USA’s militær, som repræsenterer kontinuiteten mellem administrationerne. Men udover det sædvanlige refræn fra Atlantikerne angående NATO, Rusland og Kina, sagde Præsident Biden også følgende på den virtuelle sikkerhedskonference i München, 2021, hvilket stort set er blevet udelukket fra de etablerede medier:

”Det handler ikke om at spille Østen ud mod Vesten. Dethandler ikke om, at vi ønsker en konflikt. Vi ønsker en fremtid, hvor alle nationer frit kan bestemme deres egen vej, uden truslen om vold eller tvang. Vi kan ikke og må ikke vende tilbage til den refleksmæssige opposition og de rigide koldkrigsblokke.”

Det lyder med sikkerhed anderledes end de krigeriske opråb for at vælte Præsident Xi Jinping, som de eksempelvis høres fra det såkaldte ”lange telegram” fra det Atlantiske Råd og andre tænketanke. Vi må vente og se hvor lang halveringstiden for Bidens udtalelse bliver, at ”alle nationer kan bestemme deres egen vej.” Lad os huske på, at Trump i lang tid talte om, at det var en god ting, og ikke en dårlig ting, at have et godt forhold til Rusland og Kina – og forholdet til begge nationer endte på et historisk lavpunkt i slutningen af hans embedsperiode. Og i mellemtiden har Biden-administrationens første militære angreb mod Syrien fundet sted, som en demonstration af at ”USA er tilbage”.  En stor bekymring for Rusland er, at Trump-administrationen nægtede at bekræfte det princip, som Reagan og Gorbatjov i 1985 blev enige om, at en atomkrig aldrig kan vindes og derfor aldrig må få lov at finde sted. Den russiske udenrigsminister, Lavrov, betonede derfor i sin tale til den virtuelle nedrustningskonference i Moskva den 24. februar, at han overfor sin amerikanske kollega, Blinken, i en telefonsamtale den 4. februar, understregede nødvendigheden af at vende tilbage til dette princip. Lavrov betonede ligeledes den russiske position, at NATO’s praksis med ”nuclear sharing” (”atomar deltagelse”) krænker Traktaten om ikke-spredning af Kernevåben. ”Atomar deltagelse” er en NATO-praksis, hvor igennem nationer, der ikke råder over atomvåben, som for eksempel Tyskland, holder jagerfly klar og uddanner soldater til at transportere amerikanske atomvåben, og i værste fald også kunne gøre brug af disse. Derfor må de amerikanske atomvåben bringes tilbage til amerikansk territorium, og infrastrukturen til en sådan anvendelse fra andre landes territorium elimineres.

USA er det eneste land af de i alt ni atommagter – fem af dem officielt – som man kender til, der stationerer atomvåben på andre nationers territorium. Skønsmæssigt er omkring 180-200 atombomber stationeret i Europa. Kun de mest hårdkogte atlantiske geopolitikere kan nære illusionen om, at disse atomvåben forøger vores sikkerhed; i værste fald betyder det modsat, at de lande, hvori de er opstillet, bliver til et ruinlandskab. Hvad fredsbevægelserne i begyndelsen af 80’erne stadig vidste, og som fik folk, på baggrund af mellemdistancemissilkrisen da Pershing II- og SS20-missilsystemerne, blot med et par minutters varslingstid, blev holdt i permanent beredskab overfor hinanden, til at demonstrere på gaderne, synes tydeligvis i dag at være forsvundet fra bevidstheden. I værste fald ville ikke en eneste person i Tyskland overleve. Dette forandres heller ikke af prioriteringen af Indo-Stillehavsområdet, som har fundet sted siden Obamas ”Pivot to Asia”, og som også blev videreudviklet af USA’s militær under Trump-administrationen i flere strategipapirer. ”USA’s Nationale Sikkerhedsstrategi” fra december, 2017, den ”Nationale Forsvarsstrategi” fra januar 2018 og ”Verificering af den atomare Opstilling” fra februar 2018, definerer Rusland og Kina som geopolitiske rivaler, der klassificeres som trusler mod USA’s interesser og magt. Rusland og Kina klassificeres der som farligere end den internationale terrorisme.

Lyle J. Goldstein, professor ved USA’s Naval College i Newport/Rhode Island og grundlægger af China Maritime China Studies Institute på samme sted, skrev for nylig i en artikel med overskriften: ”Strategien for Indo-Stillehavsområdet er en recept på en katastrofe” (1), at denne politik er en ny udgave af USA’s politik fra 1992. Det var den tid, hvor Dick Cheney og de neokonservative – blot ét år efter afslutningen af Sovjetunionen – forfulgte ”Projektet for et nyt amerikansk Århundrede”, og dermed idéen om at det under ingen omstændigheder kunne tillades, at en nation eller en gruppe af nationer kunne overhale USA, hverken økonomisk, politisk eller militært. Goldstein peger på, at Trump-administrationens  forsvarsministerium, inden de forlod Pentagon, offentliggjorde ”US Strategic Framework for the Indo-Pacific” (De strategiske rammer for USA i Indo-Stillehavsområdet”), frem for at bevare disse dokumenter under lås og slå i 30 år, som ville være almindeligt. Goldstein formoder, at der bag dette gemmer sig en intention om at fastlægge Biden-administrationens retning, hvilket ville bringe USA på direkte konfrontationskurs med Kina, i sammenhæng med Taiwan – en krig som USA også kunne tabe, og hvor brugen af atomvåben ikke kan udelukkes.

Hans Kristensen fra Federation of American Scientists (Sammenslutningen af amerikanske Videnskabsmænd) pegede ligeså på, at det præcist er denne dynamik af kompromisløs afskrækkelse, som opildner det atomare oprustningskapløb. Således har nyere satellitbilleder vist, at Kinas Folkehær, PLA, er i gang med kraftigt at udbygge træningsanlæg til deres missilstyrker. De viste også opbygningen af tunneler og siloer i forskellige størrelser, med den potentielle funktion at kunne skjule raketaffyringer, fordi Kina, pga. den militære konkurrence med USA i regionen, ikke længere kan være sikker på, om det i en reel situation ville have nok tid til at klargøre raketterne, for at kunne opretholde troværdigheden af den kinesiske afskrækkelse.

Hvis Præsident Biden virkelig mener det seriøst, at hver nation – altså også Kina og Rusland – selv kan bestemme deres egen vej, så må han forkaste Cheney-doktrinen, som ligger til grund for Indo-Stillehavspolitikken og satse på en virkelig ny begyndelse. Den kinesiske udenrigsminister, Wang Yi, nævnte betingelserne for dette, i sin tale ved Lanting Forum om ”Dialog og Samarbejde og Konflikthåndtering”: Løgnene om Det kinesiske Kommunistparti og det kinesiske politiske system må få en ende, såvel som indblanding ift. Taiwan, Xinjiang og Hongkong; sanktionerne må løftes og en normal diplomatisk og kulturel udveksling må igen blive mulig.

Da det ikke kan udelukkes, at intentionen med USA’s fornyede tiltrædelse i FN’s Menneskerettighedskommission (UNHRC) består i at instrumentere debatten om menneskerettigheder for propagandistiske angreb på Rusland og Kina, bør man kort overveje hvad en rigtig definition af dette begreb er. Hvilken stat eller hvilket kontinent har gjort mere for menneskerettighederne – den, som har befriet 850 millioner mennesker fra fattigdom, og som gennem en disciplineret sygdomsbekæmpelse har kunnet begrænse antallet af dødsfald fra corona til 4636 (Kina), eller den, hvor fattigdommen stiger markant og hvor antallet af corona-relaterede dødsfald er steget til over en halv million (USA) eller over 839.000 (Europa)? Er retten til ikke at ville bære maske og ikke at holde social afstand virkelig et sådant bevis på forsvaret af menneskerettigheder? Imens USA, Canada og Storbritannien hamstrede vacciner i et mange gange større antal end deres borgere, og EU diskuterer et eksportstop, har Rusland og Kina allerede afleveret millioner af doser til dusinvis af lande i udviklingssektoren. For dette bliver de så beskyldt for at føre ”vaccine-diplomati”, imens deltagelsen af EU-Frontex i de såkaldte ”Pushback”-operationer mod flygtninge i Middelhavet tilsyneladende ikke fortjener en offentlig debat.

Det er på tide at opgive denne form for tvetydige målestok og hykleri. Vi må stoppe med det geopolitiske spil, der betragter Rusland og Kina som modstandere, og i stedet for dette tage fat på menneskehedens opgaver i fællesskab. I februar 2021, var det muligt for tre nationer at fuldføre deres Mars-missioner. Chefen for De forende arabiske Emiraters rumfartsagentur, Sarah al-Amiri (2), huskede verden på hvor ubegribeligt stort vores univers er. Statsoverhovederne i denne verden burde tage denne lære fra Fru Amiri til sig.



Bidens illegale bombning i Syrien – går USA tilbage til regimeskifte-krige

27. februar (EIRNS) – Den amerikanske bombning af en efter sigende iransk støttet millits-stilling i Syrien torsdag aften, hvor man hævdede, at det var et defensivt angreb for at beskytte amerikanske styrker i Irak, er blevet fordømt af en lang række politiske og professionelle kilder i mange lande som en alvorlig overtrædelse af folkeretten og den amerikanske forfatning. Kongresmedlemmer fra begge partier har afvist det dødbringende angreb for overtrædelse af såvel den amerikanske forfatning, som kræver kongresgodkendelse for krigshandlinger undtagen når nationen er under direkte angreb, som FN-pagten.

Spørgsmålet der trænger sig på: Vil Biden regeringen lede USA tilbage til sporet med "regimeskifte-krige?" Præsident Donald Trump var ude af stand til at gennemføre sin hensigt om at afslutte de "endeløse krige", der blev søsat af Bush og Obama, eftersom det militærindustrielle kompleks (som Trump direkte beskyldte for at kræve nye krige på vegne af våbenproducenterne) tilbagekaldte hans ordrer om at trække sig ud af Irak og Afghanistan. Trump havde succes med ikke at tillade nye krige, men nu har præsident Biden Antony Blinken som sin udenrigsminister. Det var Blinken, der som Obamas vice-nationale sikkerhedsrådgiver og viceudenrigsminister, førte kampagnen for at gennemføre et regimeskifte mod den syriske præsident Bashar Al-Assad og fejlagtigt beskyldte Assad for at bruge kemiske våben mod sin egen befolkning, en løgn frembragt af britisk efterretningstjeneste. Var angrebet i Syrien torsdag aften en prøveballon for krigspartiet i forhold til at gå tilbage til at tjene som den militære snigmorder for britiske kolonikrige?

Der er samtidig bestræbelser fra verdens ledere for at overbevise Biden-administrationen om at afværge den voksende fare for krig mod Iran, en krig, der helt sikkert vil optrappe potentialet for en generel krig med Rusland og Kina. Demokraterne under Obama forhandlede den oprindelige JCPOA-aftale med Iran, en aftale, som selv førende israelske militær- og efterretningsembedsmænd mener var yderst gavnlig for at forhindre atomar spredning (på trods af Bibi Netanyahus gale rablen imod den). Men bombning af Iran-støttede styrker, der direkte samarbejder med den irakiske regering om at bekæmpe resterne af terrorist-ISIS-netværk, kan underminere enhver ny samtale med Teheran – hvilket måske er, hvad krigspartiet havde til hensigt med dette luftangreb i Syrien…

Vi fortsætter her med et uddrag fra lederen den 28. februar: Som et 'casestudie' af spændingen mellem udviklings-destruerende geopolitik og det nye paradigme for økonomisk vækst, betragt tilfældet Irak.

I et kommende interview udført søndag satte Schiller Instituttets koordinator for Sydvestasien, Hussein Askary, Biden-bombningen den 25. februar i sammenhæng med Bælte- og Vejinitiativets potentiale for at omforme Sydvestasien, såvel som hans egen indsats for at skabe en folkebevægelse, der er i stand til at forstå og kræve den økonomiske politik, der kan give dem en lys fremtid. I 2019 besøgte den irakiske premierminister, Adel Abdel-Mahdi, Kina med en stor delegation, og udarbejdede aftaler, hvorved en lille del af Iraks olieeksport kunne bruges til at sikre kredit fra Kina til produktive investeringer i projekter som havne og anden større infrastruktur, der så desperat behøves for at skabe en fuld, voksende økonomi. Men udbruddet af en "farverevolution" i Irak efter Abdel-Mahdis tilbagevenden, og mordet på den iranske general Qassem Soleimani i januar 2020 samt den irakiske militærleder Abu Mahdi Al-Muhandis, bragte en ny regering ind og satte midlertidigt en stopper for muligheden for en aftale mellem Irak og Kina.

Men Askary har lagt grundlaget for en folkelig mobilisering. I november 2019 søsatte han den arabiske 'LaRouche School of Physical Economics'. Han hjalp en irakisk Facebook-gruppe for infrastruktur til at vokse fra 30.000 til 280.000 medlemmer, før den blev slettet af Facebook i november 2020. Han er fortsat med at organisere sig gennem adskillige online-communities, regeringskontakter og gennem de irakiske medier, og har bidraget til at katalysere populære demonstrationer til støtte for Irak-Kina aftalen. "Vil irakiske unge være militsfolk eller ingeniører?" spørger Askary udfordrende.

Udviklingen af en veluddannet og aktiv borgerbevægelse er i dén grad nødvendig i USA (og alle andre nationer), hvor de nuværende ledelsesstrukturer ikke har de nødvendige svar.

Schiller Instituttet holder en international videokonference den 20. marts, 2021

Schiller Instituttet og LaRouche-organisationen vil holde en international videokonference den 20. marts for at italesætte den globale krise som helhed. Som Lyndon LaRouche gentagne gange understregede, er der ingen løsning på den økonomiske krise, eller sundhedskrisen, eller den strategiske krise, eller den kulturelle krise, hver for sig. Civilisationen er ved et vendepunkt, et "punctum saliens", hvor enten et nyt paradigme for menneskeheden som helhed gennemføres gennem samarbejde mellem verdens store kulturer, eller Apokalypsens fire Ryttere snart vil være over os.

Deltag i begivenheden den 20. marts, bliv medlem af Schiller Instituttet, og tilmeld dig Schiller Instituttets og LaRouche-organisationens e-mail-nyhedsbreve.


Schiller Instituttet:







LaRouche-faktoren i de amerikanske relationer med Rusland og Kina

25. februar 2021 (EIRNS) — Vil præsident Biden følge i fodsporene af Mike Pompeo, præsident Trumps ubehageligt aggressive udenrigsminister, i de amerikanske forbindelser med Rusland og Kina? Det er spørgsmålet, som Vladimir Putin og Xi Jinpings regeringer stiller nu, en måneds tid inde i den nye administration i Washington. Planetens fremtid, hvad krig og fred angår, balancerer på en knivsæg.

Svaret ligger ikke hos enkeltpersoner eller i offentlige udtalelser – der har været mange og ofte modstridende udsagn i de seneste uger – men i dynamikken af den underliggende march imod krig, der drives af det bankerotte, transatlantiske finanssystem. Helga Zepp-LaRouche behandlede dette spørgsmål fra starten af i sin ugentlige webcast den 24. februar. Efter at have noteret, at Biden for nylig erklærede – både i hans taler ved G7 og under sikkerhedskonferencen i München – at han ikke ønsker konfrontation mellem Øst og Vest eller en ny kold krig, bemærkede Zepp-LaRouche:

”Så selvom jeg ikke ønsker at overdrive dette som sådan, må det ses i den sammenhæng, at forholdet mellem USA og Kina er det vigtigste strategiske forhold for menneskehedens fremtid. Af den enkle grund at dette er de to største økonomier, at Kina er involveret med Rusland i en strategisk alliance, og at det derfor er altafgørende ikke at have en konfrontation, og ikke fortsætte derfra hvor det stod i slutningen af Trump-administrationen, der var fuldstændig styret af 'Kina-baskere' som Pompeo, Navarro og deres slags”.

Zepp-LaRouche bemærkede, at Biden har en ny administration, ”så vi må se. Jeg foretager ikke på nuværende tidspunkt en vurdering af hans politik i forhold til Rusland og Kina”. Hun understregede også, at da præsident Trump først trådte til, “i begyndelsen, i valgkampen 2016 og i hele den tidlige del af Trumps administration, sagde han mange gange, at det at have et godt forhold til Rusland og Kina er en god ting og ikke en dårlig ting. Men derefter så man, hvordan Trump mere og mere kapitulerede under det strategiske pres fra neokonservative og fra det militærindustrielle kompleks, især i forhold til Kina. I april sidste år begyndte han at bebrejde Kina for COVID og alle mulige andre ting. Så ved afslutningen af Trump-administrationen var forholdet med Rusland og Kina desværre på et historisk lavpunkt”.

Under udøvelse af et sådant pres over for både republikanere og demokrater i Washington af lejemorderne i det bankerotte internationale finanssystem, har både Beijing og Moskva altid været særligt opmærksomme på den klare, utvetydige stemme fra Lyndon LaRouche i USA, om at definere et nyt grundlag for USA's forbindelser med Kina og Rusland. For eksempel bragte 'China Youth Daily', den næstmest læste avis i Kina, som når et publikum på omkring 10 millioner mennesker, en hovedartikel i sin udgave den 24. juli 2009, baseret på et interview som man gennemførte med Lyndon LaRouche. Under titlen, "Det nuværende internationale finansielle system kan ikke reddes", rapporterede artiklen:

”LaRouche foreslår, at USA sætter det nuværende finansielle system under konkursbehandling og vender tilbage til det system, der blev oprettet af Alexander Hamilton, og gennem oprettelsen af en nationalbank begynder at udstede kreditter for at genoplive den amerikanske industri. På internationalt plan kan dette princip derefter udvides til verdensøkonomien ved hjælp af traktataftaler mellem suveræne nationer. Etablering af et internationalt system med faste valutakurser mellem valutaer vil bestemme prisen på råvarer, og traktataftalen vil give den nødvendige kredit”, fortsatte artiklen.

“LaRouche mener, at hvis USA, Kina, Rusland og Indien, som suveræne nationer, der omfatter verdens største landområde og indeholder den største befolkning i verden, kunne finde sammen om en aftale om finansielle ordninger, ville dette straks give grundlaget for et nyt globalt finanssystem. LaRouche mener, at Asiens udvikling i fremtiden vil tage føringen i udviklingen af menneskeheden, og at Kina er nøglen til det eurasiske kontinent”.

I dag, 12 år efter disse bemærkninger, er det Helga Zepp-LaRouche og LaRouche-organisationen der agiterer for denne politik af LaRouche.


Billede credits: Miguel Á. Padriñán from Pixabay



Derfor repræsenterer »LaRouchePAC« ikke længere LaRouches politik.
Pressemeddelelse af Helga Zepp-LaRouche

24. februar 2021 (EIRNS)— Helga Zepp-LaRouche, grundlægger og international leder af Schiller Instituttet og enke efter den kendte amerikanske økonom og statsmand Lyndon LaRouche, bekendtgjorde i dag, at hun, gennem sine advokater, har sendt et brev til Lyndon LaRouche Political Action Comittee (LPAC) og komiteens kasserer Barbara Boyd, hvori hun kræver, at de »omgående ophører med og afholder sig fra, både nu og i fremtiden«, at »gøre brug af LaRouches navn, billede og andre potentielt forvirrende og lignende begreber«. Brevet erklærer, at en sådan brug »sandsynligvis vil skabe forvirring blandt forbrugere, eftersom de kan blive forledt til at tro, at du [Boyd] (som person), LPAC og/eller de varer eller tjenester, som udbydes, i et eller andet omfang, er forbundet med, på licens fra, eller godkendt af vores klient [Helga Zepp-LaRouche]«. Blandt de påkrævede ændringer er, at Boyd og LPAC »omgående tager alle nødvendige skridt til at ændre navnet på jeres politiske aktionskomité, og navnene på enhver tilhørende enhed, til et, der ikke indeholder udtrykket »Lyndon« »LaRouche« eller noget forbundet med eller afledt deraf, og indvilliger i at afstå fra at bruge rettighedskrænkende udtryk nu og i fremtiden på nogen hjemmeside, firma-e-mails, brevhoveder, reklamer, eller andet marketingsmateriale eller korrespondance.«

For at belyse baggrunden for dette tiltag og sætte det i en konkret sammenhæng, fremsatte Fru Zepp-LaRouche følgende erklæring:

»Det, der siden 2004 har været den officielle hjemmeside for den politiske aktionskomité, der blev grundlagt af min afdøde mand Lyndon LaRouche, Lyndon LaRouche Political Action Committee (LPAC), har fået sit indhold overtaget af en gruppe individer forbundet med Barbara Boyd, aktionskomiteens kasserer, og sat i en retning, jeg betragter som værende i direkte modsætning til kernen i den politik, min mand stod for. Mens min mand stadig var i live, var han ansvarlig for den overordnede politiske retning for aktionskomiteen. Men efter hans død i februar 2019, har Fru Boyd og hendes samarbejdspartnere uden mit samtykke overtaget indholdet af hjemmesiden og aktionskomiteens aktiviteter som helhed og bevæget sig i en retning, som efter min mening misrepræsenterer både mine og Hr. LaRouches holdninger.

»Mine gentagne krav om, at aktionskomiteen skulle følge LaRouche-bevægelsens politik og ikke sætte LaRouches navn i forbindelse med politiske holdninger, der var og er i direkte modstrid med vores egne standpunkter, og som tog sin begyndelse i aktionskomiteen umiddelbart efter LaRouches død, blev afvist op til det punkt, hvor Fru Boyd og en gruppe af individer, der delte hendes holdninger, fremlagde et dokument i november 2020, hvori de proklamerede deres »uigenkaldelige« uafhængighed af lederskabet i LaRouche-bevægelsen, mig selv inklusive, der blev grundlagt af min mand for over 50 år siden.

»Mens de lovpriste visse af Lyndon LaRouches ideer, og fremviste videofilm med ham, så afveg aktionskomiteens politiske holdninger i stigende grad fra LaRouche-bevægelsens og min afdøde mands politik, eksempelvis ved at udelukke enhver substantiel vurdering af den internationale strategiske situation, for i stedet, næsten udelukkende, at fokusere på amerikansk indenrigspolitik, og frem for alt på emner, der var på linje med Donald Trumps politik. De undlod i stigende grad at publicere artikler og videoer, som var kritiske over for Trump, så som hans lovprisning af den finansielle boble på Wall Street og hans Kina-kritiske politik, der kom til at dominere hans præsidentskab. Her er et eksempel.:

»I en video der blev lagt ud den 26. januar 2021 på LPAC’s hjemmeside med overskriften »Få kampagnen for en rigsretssag til at give bagslag, byg en bevægelse for at redde republikken« udtalte Barbara Boyd: »Hvis man har den holdning, at mennesker er dyr, og at man kan have et socialt belønningssystem, og det er faktisk, hvad vi er ved at etablere herhjemme med ”Cancel Culture”-bevægelsen – altså, hvis man opfører sig på en bestemt måde, så får man social kredit for at gøre x, y, z, og w; men hvis du er ondskabsfuld eller kommer med dumme kommentarer, eller træder ved siden af, så får man negativ kredit. Det er det, de gør i Kina. Det er, hvad man gør i ethvert totalitært samfund«.

»Disse holdninger reflekterer alene Fru Boyds meninger, hverken LaRouches eller LaRouche-bevægelsens. Jeg er totalt uenig med en sådan karakteristik af Kina, og Lyndon LaRouche udtrykte gentagne gange gennem hele sit liv synspunkter i diametral modsætning til en sådan karakteristik.

»I takt med den voksende misrepræsentation af LaRouches politiske standpunkter, følte jeg og et stort flertal af medlemmerne i LaRouche-bevægelsen, både i USA og internationalt, at vi ikke havde andet valg end at støtte dannelsen af en ny organisation og en tilhørende hjemmeside: »The LaRouche Organization« (TLO), som blev grundlagt i december 2020, for at sikre, at LaRouches navn og ansigt kun forbindes med hans virkelige politik og holdninger. Klik her: The LaRouche Organizations homepage Forskellen mellem TLO og aktionskomiteen ses tydeligt ved f.eks. at sammenligne de intentioner, der kommer udtryk i den grundlæggende udtalelse »Hvem vi er«, som siger:

»»Det eneste formål med The LaRouche Organization (TLO) er at sprede Lyndon LaRouches idéer og kendskabet til hans livsværk, hans metode til analytisk og videnskabelig tænkning, med den hensigt at realisere de løsninger på de mange kriser, menneskeheden nu står over for, som han fremlagde.«

»Sæt dette op imod de »marchordrer«, der blev lagt op på aktionskomiteens hjemmeside den 14. februar under overskriften »Din rolle i »Ny Politik««: »Kæmp for det Republikanske Parti; tving forræderne og »de svage« ud, og før det tilbage til Abraham Lincolns tradition.«

»Fru Boyd og hendes samarbejdspartnere lancerede et nyt design for aktionskomiteens hjemmeside i februar 2021, som bemærkelsesværdigt udelader to sider eller emner, der tidligere var der:

»For det første den utroligt rige dokumentation af de 40 års organiseringsaktiviteter som Lyndon LaRouche og hans internationale samarbejdspartnere var involveret i på tværs af fem af planetens kontinenter. Hvad enten det var intetionen eller ej, så mener jeg, at man, ved at fjerne den historie, giver det falske indtryk, at Hr. LaRouche kun bekymrede sig om, hvad der foregik i USA. Det går imod hans passionerede engagement for menneskeheden som helhed.

»For det andet, så fjerner aktionskomiteens nye hjemmeside også den rolle Hr. LaRouche og hans internationale bevægelse har spillet i skabelsen af det nye paradigme omkring Den Nye Silkevej. LaRouche begyndte allerede i 1970’erne at skrive adskillige økonomiske programmer for Afrika, Asien, Latinamerika og Europa, og brugte en god del af sit liv på at arbejde og føre kampagne både i og for udviklingen af disse lande.

»Fru Boyd og hendes samarbejdspartnere har enhver ret til at etablere en politisk aktionskomité, der udtrykker Fru Boyds holdninger; men jeg mener, at de gør afdøde Lyndon LaRouche en stor uret ved at misrepræsentere hans holdninger – både gennem det, der bringes og det, der udelades – samt ved at forbinde hans navn med deres egne bestræbelser. Af alle disse årsager har vi entreret juridisk bistand for at stoppe aktionskomiteens brug af Lyndon LaRouches navn og ansigt, og for at bevare hans enorme arbejdes integritet.«

Læs LaRouche-organisationens grundlæggende dokument her: LaRouche-organisationen er grundlagt

For yderlig information:
I USA: eller +1-551-209-3978
I Danmark: 53 57 00 51,
Klik her: The LaRouche Organizations homepage

Mulige træk til at gendanne fornuften i amerikansk-kinesiske relationer

23. februar (EIRNS) — Den kinesiske udenrigsminister Wang Yi holdt mandag hovedtalen på ’Lanting Forum on Promoting Dialogue and Cooperation and Managing Differences' (Lanting Forum til at fremme dialog og samarbejde samt håndtere forskelle), der udelukkende fokuserede på forbindelserne mellem USA og Kina. Wang italesatte det presserende behov for en genaktivering af dialogen mellem verdens to største økonomier efter det katastrofale sammenbrud i forholdet under præsident Trumps anti-kinesiske regeringsmedlemmer, Pompeo, Wray, Navarro og andre. Dækningen af begivenheden i Global Times hæftede sig ved, at præsident Joe Biden ikke var "enig med allierede på G7-topmødet og München-sikkerhedskonferencen om at konfrontere Kina i fællesskab". Dette må være overraskende for de fleste amerikanere, da den vestlige presse kun rapporterede, at Biden gentog de almindelige klager over både Kina og Rusland og opfordrede de allierede til at arbejde sammen for at konfrontere dem. Det, der imidlertid ikke blev rapporteret fra Bidens tale i den vestlige presse, er følgende:

”Det handler ikke om at spille Øst og Vest ud mod hinanden. Det handler ikke om, at 'vi vil have konflikt'. Vi ønsker en fremtid, hvor alle nationer er i stand til frit at bestemme deres egen vej uden truslen om vold eller tvang. Vi kan og må ikke vende tilbage til den refleksmæssige modstand og de stive blokke under Den kolde Krig”.

Vil Biden være i stand til at gennemføre et sådant tilbagetog fra den britiske imperialistiske "del og hersk"-politik, der er drevet af britisk efterretningstjeneste og deres aktiver i det amerikanske efterretningssamfund, medierne og Kongressen? Den langt stærkere præsident, Donald Trump, der blev valgt på sit løfte om at være venner med Rusland og Kina og til at afslutte de "endeløse krige", blev grundigt forpurret i denne indsats af den overvældende magt af Wall Street og det militærindustrielle kompleks. Faktisk står vi på randen af global atomkrig på grund af dette 'McCarthy'-vanvid.

Men det faktum, at Biden kom med en sådan fornuftig udtalelse om supermagtsforhold, skal tages alvorligt, hvilket Kinas ledelse har gjort, alt imens vi organiserer den nødvendige støtte blandt befolkningen for at bringe dette resultat frem. Global Times noterede sig også, at Biden-administrationen har taget flere skridt til at vende Pompeos angreb på Kina og Kinas suveræne interesser, hvilken ændring også er blevet ignoreret af de etablerede medier (se nedenfor).

Den mest kritiske forhindring, der står i vejen for en sådan åbning for globalt samarbejde mellem verdens nationer for at tackle civilisationens flerstrengede krise, er, at Joe Biden og hele hans team af kontrollører ivrigt har godkendt den folkemorderiske 'Green New Deal', en politik for at tvinge regeringer til at give afkald på deres suverænitet over deres økonomier til den internationale bankvirksomhed – dvs. til selve det britiske imperium. Som det er grundigt dokumenteret i EIR's særlige rapport, 'The Great Leap Backward — LaRouche Exposes the Green New Deal', (Det store spring tilbage – LaRouche afslører Den grønne nye Klimaplan) tager centralbankerne og de private megabanker og non-banker magten over suveræne økonomier, ved at bestemme hvilke virksomheder der skal have tilladelse til at opnå kredit, ikke baseret på den potentielle produktivitet og rentabilitet af et selskabs økonomiske virksomhed, men snarere på det kulstof, der udledes i processen, baseret på den falske pseudovidenskab om menneskeskabte klimaændringer. Biden agter ikke at opgive denne folkemorderiske plan, men den politiske krise i USA har nået et sådant punkt, at de traditionelle institutioner, inklusive begge politiske partier, smuldrer, ligesom den vestlige finansboble har nået dets bristepunkt. Mennesker af alle politiske og sociale lag, af alle racer og nationaliteter, står nu over for den forsætlige ødelæggelse af selve ideen om fremskridt, både i USA og i Europa, under "Great Reset"-diktaterne fra bankfolkenes kartel, centreret omkring ’World Economic Forum’, med prins Charles som deres offentlige frontfigur til støtte for malthusiansk affolkning.

Der ligger en hæslig ironi i selvdestruktionen af videnskabelige økonomier på Jorden, mens tre nationer er i kredsløb omkring Mars og fastholder løftet om menneskehedens potentiale til at være borgere i solsystemet og endda i galaksen. Man kan ikke komme til Mars med vindmøller. Man kan ikke engang opretholde den nuværende verdensbefolkning med vindmøller. 'Green New Deals Chicken Littles', klimatosser, må se til Texas for at erfare, hvad deres fantasier vil bringe til hele Amerika og verden.

På lørdag sponsorerer Schiller Instituttet dets andet rundbordsforum, om faren for at anti-Kina- og anti-Rusland-hysteriet fører til krig, og om det lige så dødbringende udfald af 'Green New Deal'. Tilmeld dig her, og mobiliser dine venner og naboer til at deltage.


Billede: Wang Yi. Credits: Cancillería del Ecuador from Ecuador, CC BY-SA 2.0, via Wikimedia Commons

Formand Tom Gillesbergs blev interviewet på DR P4, om at stille op som løsgænger,
den 23. februar 2021

3 minutter:

Schiller Instituttet · Tom Gillesberg På P4 23.2.21

København, 23. februar 2021 (Schiller Instituttet i Danmark) — I dag blev Tom Gillesberg interviewet af DR’s populære landsdækkende radiokanal P4 i et program om løsgængere. De to værter, Knud Lind og Lotte Friis, ønskede at diskutere, hvorfor der i øjeblikket er det største antal løsgængere i Folketinget nogensinde, som alle har forladt de politiske partier, de blev valgt til at repræsentere, efter at de var blevet valgt. P4-værterne kontaktede Tom Gillesberg, fordi de ønskede at tale med ham om faktisk at stille op som en løsgænger, og fordi de erkendte, hvad der forstås af mange, at han er blevet en politisk institution i Danmark på grund af sine mange valgkampagner. Her er et udskrift af det 3 minutter lange interview, som blev sendt direkte kl.10.40.

P4 vært: (Efter at have forklaret, at de nuværende løsgængere havde forladt deres partier efter de var blevet valgt, fortsatte værten) Men der er også dem, der stiller op til valg som løsgængere. Og nu skal vi helt til bunden med måske den meste erfarne herhjemme i netop det, at stille op til valg som løsgænger, Tom Gillesberg, velkommen i " Formiddag på 4'eren."

Tom Gillesberg: Tak.

P4: Du er formand for Schiller Instituttet og har været stillet op til samtlige kommunal- og Folketingsvalg siden 2005. Man er fristet til bare indledende at spørge, hvorfor meldte du ikke ind i et parti? Så kan det være, at chancen for at komme ind er større?

Gillesberg: Fordi hele min idé var at ændre hele den politiske diskussion – at tage de virkelig store spørgsmål op, der bestemmer, hvordan fremtiden se ud, og så inddrage befolkningen i dem. Og det er ikke, hvad de politiske partier gør, så min platform har ikke været, at jeg skal have en politisk karriere. Siden jeg mødte Lyndon LaRouche og blev politisk aktiv, var det, at få de store spørgsmål, der bestemmer fremtiden, sat på dagsorden. Og det at stille op som løsgænger eller til kommunalvalget har været en måde for mig at komme ud med de visioner og idéer.

P4: Ja, fordi nogle af dine mærkesager gennem årene har været, at vi skal hente stoffet helium-3 på Månen og bruge det til at lave fusionsenergi her på Jorden, og du har også haft, at der skal oprettes et dansk magnettognet, der skal kobles til den Nye Silkevej, som er en togrute til Beijing. Og der er intet i vejen  med det, og points for det overordnet set, men jeg har lyst til at spørge, har du overvejet nogle lidt mere enkle mærkesager?

Gillesberg: Det er de her store spørgsmål, der kommer til at bestemme, hvilken fremtid vi får. Hvis vi vil have det gode liv for hele Jordens befolkning uden at skulle få, for eksempel, et fossil mareridt, som mange frygter, så skal man bruge helium-3, så skal vi have fusionsenergi. Og det er noget, som ikke kommer af sig selv. Det kræver en intensiv indsats i et-to årtier af mange nationer, og hvis vi er med i det i Danmark, så skaber vi den her fantastiske fremtid.

Men hvis ikke vi tager de her store dagsordener ind, så er der ikke nogle gode løsninger. Så bliver det sådan noget med, at vi skal spare, for at andre kan få det bedre, og det, mener jeg, ville være komplet tåbeligt.

P4: Men Tom, noget af det at være politiker er, et eller andet sted, at vil have noget af det igennem, kort sagt. Hvordan bliver du ved med at tro på det her?

Gillesberg: Det gør jeg ved – vi har, lige i den her uge, faktisk tre nationer, som netop er kommet til Mars. Og når jeg tidligere har snakket om Mars, og at vi skal ud i rummet, så siger folk, "Hvad er det for noget mærkelig fremtidsmusik? ” Men det sker. Spørgsmålet er: Kina gør det her. Kina kommer til at tage helium-3 ned fra Månen til fusionsenergi på Jorden. Så det kommer til at ske. Spørgsmålet er så, om vi her i Danmark og vi her i Vesten, skal være med til det? Om vi skal være en del af den spændende fremtid, eller vi bare bliver sådan et eller andet museum, hvor folk kan komme og danse folkedans, og se hvordan man levede i gamle dage.

P4: Tak skal du have, Tom Gillesberg.

Helga Zepp-LaRouche: ’Vælg i stedet holdbar menneskelig overlevelse’

21. februar (EIRNS) – For tiden, under så dramatiske, historiske begivenheder i gang som det andet år af en pandemi med en virus der muterer; og i Nordamerika, med omfattende skader fra energisystemer, som på forhånd var mangelfulde, fortæller fornuften os, at vi burde samarbejde som bare fanden, hjemme og i udlandet, for at rette tingene op. Se på hvad vi gør på Mars! De nødvendige tiltag er blevet formuleret i årtier i form af en udviklingspolitik af økonomen og statsmanden Lyndon H. LaRouche, Jr., der sammen med sin hustru, Helga Zepp-LaRouche, også viste vejen vej for de diplomatiske initiativer, som kan gøre udviklingen til en realitet. Tiden er inde nu.

Modstanden mod dette udsyn fra de fallerede politisk-finansielle netværk centreret i City of London/Wall Street presser rasende på med mere og hurtigere afindustrialisering, der i første omgang har forårsaget flere kriser. Der slås nu på tromme for det internationale topmøde på 'Jordens Dag', den 22. april, til bekæmpelse af klimaforandringer, hvor Det Hvide Hus er vært. Både præsident Joe Biden og John Kerry, 'Særlig udsending for Klimaet' (National Security Council Special Presidential Envoy for Climate), gentog dette den 18. februar, på dagen hvor USA officielt genindtrådte i Paris-klimaaftalerne. De understreger, at Biden fra nu af og indtil topmødet den 22. april vil udstede de nødvendige foranstaltninger for at opnå større amerikansk reduktion af CO2 inden udgangen af ​​dette årti. En sådan politik vil faktisk indebære ni år med flere blackouts, madmangel, oversvømmelser, brande og et hurtigt fald i forventet levealder. Kerry understregede i fredags, hvor han talte med FN’s generaldirektør Antonio Guterres, at det haster med at handle på CO2-reduktion: "Det der betyder noget er, hvad folk vil gøre i de næste 10 år".

Naturligvis tilslutter de folkemorderiske milliardærer sig. Sir Michael-'anti-kul' Bloomberg var på et konferencekald med journalister den 18. februar for at understrege, at flere kulkraftværker må nedlægges – netop på et tidspunkt, hvor det er elproduktion fra kul- og kernekraftværker, der har afholdt de centrale stater fra at gå fuldstændig i sort. Bill Gates, manden hvis speciale det er at opretholde mangler inden for sundhed, uddannelse og landbrug vha. "filantropi", har ligeledes understreget denne 10-årige tidsramme. Han sagde i et interview i dagens Washington Post Magazine, at "vi skal have gennembrud i det næste årti", så vi kan bruge de følgende to årtier til 2050 "til at erstatte hele den industrielle økonomi". Hvad angår det videnskabelige spørgsmål, der er involveret i den tilsyneladende modsætning mellem kølige storme og global opvarmning, hævdede Gates standardbedrageriet i morges på Fox News, at "det sandsynligvis vil påvirke vejret at udlede yderligere kulstof i atmosfæren". Det er der "superhårde beviser for".

Den nye rapport, der er udkommet i denne måned, piller disse onde klaphatte fra hinanden – EIR’s specialrapport: “Det store spring bagud: LaRouche afslører the 'New Green Deal". Helga Zepp-LaRouche skriver i sin indledning: ”The New Deal for menneskeheden er ikke 'grøn', men menneskelig!", Et afsluttende afsnit har undertitlen: "Vælg i stedet holdbar menneskelig overlevelse". Hun opfordrer til handling og siger:" Selvom mange institutioner synes at have lagt sig fast på den kurs, der er skitseret her [grøn økonomisk katastrofe, geopolitik og krigsfare], er det ikke for sent at vælge alternativet. COVID-19-pandemien har vist, hvor ekstremt sårbare vi i virkeligheden er som menneskelig art, og at vi realistisk set kun har en chance for at sikre vores langsigtede overlevelse ved at finde sammen i et nyt paradigme for samarbejde mellem alle nationer i denne verden for at vie os til menneskehedens reelle fælles opgaver.

"Nøglen til at overvinde krisen ligger i et menneskesyn, der ikke ser menneskeheden som en parasit på naturen, hvis aktiviteter forurener og ødelægger stakkels Moder Jord, så det ville være godt at reducere antallet af mennesker så meget som muligt (bare ikke så meget som til at efterlade oligarkiet uden tilstrækkeligt tjenestefolk!). Mennesket er simpelthen ikke et manipulerbart væsen, der kan holdes under kontrol med den moderne form for 'brød og cirkus' og degradering fra underholdningsindustrien.

"Menneskeheden er den eneste art, hvis kreative fornuft er i overensstemmelse med universets love, og er endog en udviklet, integreret del deraf. Det er netop denne evne, der gør det muligt for menneskeheden igen og igen at opdage nye revolutionerende hypoteser om universets fysiske love, som derefter bruges i produktionsprocessen til at definere helt nye platforme for den menneskelige levestandard, forventet levetid, forståelse af de klimaforandringer, der har fundet sted i millioner af år, og yderligere perspektiv for at skabe forudsætningerne for fremtidig interstellar rumflyvning gennem koloniseringen af det nære rum".

For menneskehedens overlevelse, gør god brug af den nye rapport, og nyd de smukke billeder, der nu stråler til Jorden fra Mars takket være Percy. 

’Perseverance’ er sikkert fremme på Mars; præcist på pletten og parat til at søge efter liv.

18. februar 2021 (EIRNS) — NASA’s Mars-rover, Perseverance, programsat til at ankomme til Mars i eftermiddags, bragede ned gennem atmosfæren og landede kl. 15.55, EST, nøjagtigt efter planen. Det var femte gang, NASA med succes landede et rumfartøj på Mars. For første gang var amerikanske og europæiske rumfartøjer, der allerede var i omløb om Mars, målrettede og i nogle tilfælde omplaceret for at fotografere og filme fartøjets indrejse, nedstigning og landing. Perseverance var i sig selv for første gang udstyret til at optage lydene [produceret af det danske firma DPA-mikrofoner] og nogle billeder af dets indrejse, nedstigning og landing (Entry Descnet Landing). Det blev beskrevet som 'første gang vi har ører på en anden planet'. Inden for få minutter efter landingen havde Perseverance selv sendt billeder af sine omgivelser tilbage. Missionschefer forventer at modtage flere billeder i løbet af den kommende dag eller deromkring.

Under en briefing efter landingen rapporterede EDL-projektleder Al Chen med glæde, at Perseverance havde fundet en god "parkeringsplads" i Jezero-krateret, godt inden for dets målområde, og var landet med meget lille hældning (1,2 grader). 'Surface-teamet', der vil fungere indenfor en Mars-tidsramme synkront med deres marsbil er allerede på arbejde og tjekker marsbilens status, hvor dens elektriske systemer så godt ud lige efter landing. Marsbilen vil blive "pakket ud" – forskellige arme og instrumenter åbnes – i løbet af de næste par dage, og holdet begynder derefter at finde ud af, hvorhen den vil rejse og på hvilken rute, hvordan den undgår sandkrusninger og undersøger forskelle i terræn, når den kører ud for at finde et godt sted for en heliport til at teste 'Ingenuity', det første flyvende fartøj, der nogensinde er indsat på Mars.

Perseverance, kendt som “Percy” af hendes udviklere og beundrere, er et stort fremskridt i forhold til sin soldrevne forgænger på størrelse med en golfvogn. Percy vejer et ton og er på størrelse med en bil, og den er atomdrevet. (Holdet beskrev, hvordan der ikke længere er grund til at bekymre sig om, at der kommer sand på solpanelet.) Der er masser af pålidelig strøm til den toårige mission. Den understøtter avanceret udstyr, specielt designet til at søge efter liv på Mars.

Jezero-krateret er stedet for en gammel sø. Det blev udvalgt på grund af sin unikke status på Mars – efter tydeligt at have kanaler til ind- og udgang af vandet. Nær indgangen er en meget rig "delta"-region, der anses for at være ideel til at finde Mars-mikroorganismer. Medlem af videnskabsteamet Matt Wallace beskrev stedets geologiske rigdom, og sagde at de har "år med videnskabelige undersøgelser" foran sig.

Et af de mest spændende træk ved denne mission er dens indsamlingssystem til at indsamle og opbevare overfladeprøver, der skal udvindes og returneres til Jorden i forbindelse med den første "tur-retur" Mars-mission, som må følge efter. Rørene, der bruges til at indsamle prøver, har været gennem en meget streng desinficeringsproces for at sikre, at alle fundne mikroorganismer rent faktisk ville stamme fra Mars.

Præsident Biden ringede for at lykønske holdet, og sagde at han ville lykønske dem personligt.



Billede: WikiImages from Pixabay 


Mars ohøj!

18. februar (EIRNS) — Det amerikanske Mars-landingsfartøj, Perseverance, landede med succes på Mars i dag kl. 15:56. EST, alt imens Mars-rumfartøjerne fra Kina og De forenede arabiske Emirater, der ankom blot få dage forinden, kredsede om planeten. Det er vanskeligt at forestille sig et bedre billede af en forenet menneskehed, der har påbegyndt en fælles mission, der udgør essensen af menneskets rolle i universet: 'Håb', 'Himmelske Spørgsmål' og 'Udholdenhed' (Hope, Tianwen-1 og Perseverance, navnene på de respektive rumprogrammer, red.)

I sit ugentlige webcast i går talte grundlægger af Schiller Instituttet, Helga Zepp-LaRouche, om denne mission: ”Dette er fremtiden, hvis mennesket skal leve som en udødelig art – hvilket var en forestilling, som min afdøde mand skabte – fordi vi er forskellige fra andre arter, fordi vi har kreativ fornuft. Vi kan løse ethvert problem gennem videnskabelige og teknologiske gennembrud ved at opdage nye love i universet. Og da det menneskelige sind er det mest avancerede element af dette univers, er der al grund til optimisme, at når vi først afstemmer vores egen eksistens og vores egen praksis med universets love, er vores chancer for at blive den udødelige art absolut tilstede. Men det kræver rumfart som en forudsætning, og jeg tror, at denne idé om nationer, der arbejder sammen for at opdage universets smukke hemmeligheder, giver en forsmag på, hvordan menneskehedens fremtid kan se ud, når vi beslutter at blive voksne”.

I tankerne kan man modstille det billede af mennesket som en kreativ, rumfarende art med det billede, der har ført til det nuværende bratte fald i potentiel relative befolkningstæthed bredt over den transatlantiske region, med alle deraf følgende konsekvenser: en planetarisk pandemi; evindelige krige og risikoen for atomkrig; massearbejdsløshed og desperate bølger af migration og nu et dramatisk fald i den gennemsnitlige forventede levealder i selve USA. Ifølge en ny undersøgelse fra CDC faldt den gennemsnitlige forventede levealder alene i de første seks måneder af 2020 med et helt år: fra 78,8 i 2019 til 77,8 i løbet juni 2020. Det er det største enkeltfald siden Anden Verdenskrig, og det afspejler både den direkte og indirekte virkning af COVID-19-pandemien i USA og internationalt.

Pointen er ligetil: Det er den fysiske økonomi, fjols!

Og essensen af den menneskelige fysiske økonomi er ubegrænsede gennembrud inden for grundlæggende videnskab og klassisk kultur, af den slags indvarslet af menneskets mission til Mars. Som Helga Zepp-LaRouche udtrykte det i sit seneste webcast: ”På dette tidspunkt kommer den eneste fornuftens stemme virkelig fra LaRouche-organisationen og den politik, som min afdøde mand fremmede. Men der behøves en bred mobilisering blandt befolkningen for at ændre denne udvikling".


Billede: WikiImages from Pixabay 

Dødsfald fra strømsvigt i Texas er et forvarsel om hvad der vil ske,
hvis der kommer en Grøn New Deal.
Schiller Instituttets ugentlige webcast med
Helga Zepp-LaRouche, den 17. februar 2021



I sin ugentlige dialog advarede Helga Zepp-LaRouche om, at de totalt unødvendige dødsfald og lidelser i Texas og andre amerikanske delstater på grund af en polarkoldfront giver et tegn på hvad der vil ske, hvis den ”store nulstilling” og dens grønne New Deal ikke stoppes. Disse dødsfald er ikke resultatet af en "naturkatastrofe", men en advarsel om hvad for en fremtid vi står overfor, hvis nedlæggelsen af​​ kul- og atomkraftbaseret elektricitetsproduktion ikke tilbagerulles. Den nye EIR-rapport, ”The Great Leap Backwards” ("Det store spring bagud"), giver både en analyse af de tydelige farer ved at vedtage en grøn dagsorden, og et alternativ baseret på hendes afdøde mands, Lyndon LaRouches, videnskabelige idéer.

Helga Zepp-LaRouche diskuterede også, hvordan kampagnen for konfrontation med Rusland og Kina udsætter menneskeheden for truslen om atomkrig på et tidspunkt, hvor samarbejde ikke kun er bydende nødvendigt, men også opnåeligt. Hvis NATO insisterer på sanktioner mod Rusland over den meget opblæste Navalny-affære, burde nationer som Tyskland, Frankrig og Italien forlade NATO. Tilsvarende viser EU’s manglende evne til at beskytte sine borgere mod COVID-pandemien ved igen at forkludre leveringen af ​​vacciner, at denne form for overnational institution ikke er i stand til at sørge for borgernes behov – en fiasko, der også ses i de sandsynlige ødelæggende virkninger af dets kampagne for en europæisk Grøn New Deal, hvilket kunne føre til en nedbrydning af det europæiske energinet.

Hun stillede de økonomiske og strategiske tragedier, der udvikler sig i de transatlantiske nationer, i modsætning til det optimistiske potentiale i de tre samtidige rummissioner til Mars. Det faktum, at De forenede arabiske Emirater startede sit rumprogram for kun seks år siden, giver håb om at, med internationalt videnskabeligt samarbejde, kan nationer bevæge sig hen imod en fredelig udforskning af vores univers, med enorme fordele for alle.

Afskrift på engelsk:

Deaths from Power Outages in Texas Give a Foretaste of Things To Come with the Green New Deal

The LaRouche Organization Webcast with Helga Zepp-LaRouche

Wednesday, February 17, 2021

HARLEY SCHLANGER: Hello, I’m Harley Schlanger with our weekly dialogue with Helga Zepp-LaRouche, the founder and chairwoman of the Schiller Institute. It’s February 17, 2021, and Helga, we have an extremely dramatic development, which seems ironically to coincide with the release of our Special Report, and that is the cold front that has hit Texas, leaving between 3 and 4 million people freezing in the dark. This is really quite dramatic, isn’t it?

HELGA ZEPP-LAROUCHE: Yes, it is actually very horrible, because already 26 people died. Now, this is incredible, and you have the state of Texas, where the wind turbines froze up, the solar panels were covered with snow, so the energy production went down from an average of 25,000 MW to only 12,000 MW, and naturally you have blackouts, not only in Texas, but now there are rolling blackouts in 14 other states in the United States.

Now, this is absolutely unnecessary, and it’s not a natural catastrophe. People should not look at it this way, because if you had normal coal-generated energy and nuclear energy, you would not have this situation, so people should not say this is a “natural” catastrophe. Because I would rather say, if we want to have a good note about it, we should take it was a warning from St. Peter, a warning sign what could happen with the weather if you don’t have the energy required to deal with it.

Since we have this new report out, “The Great Leap Backward—LaRouche Exposes the Green New Deal,” and the Great Reset, there we have warnings in it, that this will lead to blackouts and the blackouts could be even more dramatic. We have the case of the EU, where studies were made by the scientific advisory service to the German Parliament, already nine years ago, that you could have a collapse of the entire European energy grid, and that would have much more devastating consequences that even this. But this is bad enough. I think 4 million people in Texas, in the U.S., and 5 million people in the north of Mexico are without electricity. Now, that means people can die in the cold, they can die of the effects of it in various ways, and I think it’s quite important that the former governor of Texas, Rick Perry, who was also the Energy Secretary in the Trump administration, blasted this in a very powerful way, saying that if you cut out coal, if you cut out nuclear energy, then you are completely dependent on an ideologically based energy policy, and people are dying! And that is what would happen if you have an energy policy defined by such people as AOC [Rep. Alexandria Ocasio-Cortez] and the like.

So, this is a very serious warning, and I can only advise people to get the Special Report EIR has put out, because the consequences of what the Great Reset would do, the Texas developments give you a meager foretaste of the kind of economic collapse which would result as a consequence of the implementation of this policy. And this could lead to very dramatic developments, social chaos; it would have a devastating effect on the strategic situation, because some parts of the world are not so stupid—Japan, for example, when they had a snowstorm, I think it was last December, the Energy Minister immediately said that Japan must turn back on all of its nuclear plants; and obviously, Russia, China, India, they are all massively investing in the production of fission energy, of the third generation fission energy, and naturally, very much emphasis on fusion power [research]. But the idea that the world can live without coal plants, modern coal plants which are absolutely environmentally friendly, I think this is really an illusion and must be corrected immediately.

SCHLANGER: One of the things I found most interesting, is that Rick Perry, in his discussion also mentioned the advances of nuclear fusion, so that’s a very good sign that there are at least some people thinking.

But Helga we have another problem that this comes up against, which is the absolute dysfunction of the political parties in the United States, with a feud going on in the Republican Party which broke out this week; with the Democrats somewhat chaotic and stuck with nothing but the Green New Deal. How does this look to you?

ZEPP-LAROUCHE: It looks very worrisome, because also the fact that Kamala Harris is now conducting foreign policy with President Biden resting in Camp David. This has caused the raising of quite some eyebrows, because normally a Vice President participates maybe, in overseas phone calls, but here, Kamala Harris is conducting foreign policy all by herself. So the question is, in what condition is President Biden? Naturally, the situation in the Republican Party is one of utmost chaos.

And I think the only way how this can be addressed, is that we have to organize with The LaRouche Organization and the Schiller Institute to really promote, absolutely, the solutions of my late husband Lyndon LaRouche, and hopefully large segments of the population will understand that a change of the paradigm is absolutely necessary. At this point, the only voice of reason is really coming from The LaRouche Organization and the policies promoted by my late husband. But it needs a broad mobilization of the population to change the course of these developments.

SCHLANGER: One of the things that The LaRouche Organization is doing is conducting a series of dialogues, such as the one from last Saturday on U.S. Russia policy. [] It is clear that the war machine that was never removed under President Trump is now back on all gears, targetting Russia and China. Where do you see this headed?

ZEPP-LAROUCHE: It is extremely dangerous. We had the Atlantic Council Paper, “The Longer Telegram,” so-called, basically referring to the “long telegram” paper by George Kennan from 1946, now referring to the need to have regime change against China, especially targetting Xi Jinping to be toppled. Now, if you put yourself in the shoes of such a government as China, and you hear that coming from the largest nuclear power, and probably still the largest economy in the world, it has consequences. It leads to a hardening of positions. And in a certain sense, this is going on against Russia, with the Navalny campaign. So I think it’s quite interesting that Prof. Lyle Goldstein, who is from the Naval War College, he made a couple of warnings, both in the radio and also in the Washington Times, basically saying that this is leading to a situation where there is practically a warlike situation between the United States and Russia, and that the people who are pushing the Navalny campaign should be aware of the fact, is it really in the interest of the West to have a very sizable nuclear power like Russia to have chaos, or is it not in the interest of the Western countries, that the nuclear weapons of Russia should be under the control of a stable, unified force—I mean, just imagine, you have a civil war in Russia and then these nuclear weapons would get into the hands of some strange, terrorist kind of forces!

I think that there is actually the need to really be aware of that, and come to the conclusion that this whole policy of sanctions against Russia is not functioning; this was, for example, just made as a statement by the head of the Kiel Institute for the World Economy [], Mr. Gabriel Felbermayr, who said that the whole idea of sanctions against Russia does not function, because you don’t get countries like China, or India, or other partners of Russia to cooperate, so therefore, the only forces which are hurt by the sanctions, is, in this case, emphatically Germany. So, this whole policy of geopolitical confrontation can only lead to a complete catastrophe, if it is pursued.

SCHLANGER: There’s also a very sharp warning coming from Sergey Lavrov, the Russian Foreign Minister, about the policies of the EU, which are definitely part of this anti-Russian grouping.

ZEPP-LAROUCHE: Yes. He said that if this is stopped, if these sanctions are not stopped, that Russia is prepared to break off all relations to the EU. Now, there was a rather stupid article in the Frankfurter Allgemeine Zeitung, basically pooh-poohing it, saying this is just meant to cause people to now say, “Oh, we should do something now that this doesn’t happen.” But these liberals, and the FAZ is full of them, they don’t understand the connection between cause and effect, but these policies, as I said, they lead to dramatic changes.

I mean, if you put yourself in the shoes of Russia and China, what is the natural consequence of these policies coming from the U.S., from the EU, from Great Britain? Already in October 2020, at the annual Valdai conference, Putin raised the possibility—this is not the first time it was raised, but he raised it publicly at this Valdai conference—the possibility of a Russian-Chinese military alliance. And this was brought up again on Feb. 4, this year, in a meeting between Wang Yi, the Chinese Foreign Minister, and Sergey Lavrov, discussing this option. Now, Putin in some context, also said it’s not necessary, but obviously, it would be a major change in the strategic situation. What it would do is, it would protect China, if China would sort of come under the nuclear umbrella of the Russian nuclear forces, which are sizable, they’re extremely modernized; Putin had introduced these new weapons systems, the hypersonic missiles, the nuclear-powered submarines—all weapons systems which sort of make the previous plans for a global missile defense system by the U.S. and by NATO obsolete; obviously, all these countries are working high-speed in their own hypersonic missiles, so it’s a dangerous arms race.

But, it would mean, if China would come under the nuclear umbrella of Russia, it would completely change the situation for good; it would basically make a limited nuclear attack on China impossible, unless you want to have World War III all the way. It would basically allow China a greater flexibility in dealing with the problems in the South China Sea, in respect to Taiwan. It would definitely have an incredible signal effect on all the countries participating in the Belt and Road Initiative. It would basically give them assurance that there can be a peaceful win-win cooperation.

Now, obviously, the efforts by the U.S. is to counter that, and that was going on already with the Trump administration, Pompeo and Esper, to build the Quad, that is, the Indo-Pacific alliance, trying to pull India into an alliance with the United States against Russia and China. But that is the kind of geopolitical games which really is what led to World War I and World War II, and I think it is really something we have to overcome: Because if this kind of geopolitical maneuvering is going on, the Damocles Sword of nuclear extinction hangs over the world. And people should really wake up.

The only consequence for European nations is to stop the sanctions campaign against Russia, to stop supporting Navalny, who is—it’s a typical Western intelligence-promoted operation for regime change in Russia. I think his support in Russia is very little. He has maybe a few hundreds of supporters—that looks big when they go on the street—but in reality it’s a very tiny fraction of the Russian population, and as we discussed previously, Ahurkov, one of the campaign managers of Navalny had begged the British second in command in the Moscow Embassy for money so they could do these operations. This is really something which should not happen! Regime change policy is a complete interference into the sovereignty of a country, and it is what Obama and Tony Blair were doing, the so-called “humanitarian interventions,” “spreading democracy”; democracy has gotten a very bad name as a result. And what should happen instead, is that the European nations, like Germany, France, Italy and others should leave NATO and rethink what is their security interest. I think we need to discuss a new security architecture, and that must represent the security interests of every single country on the planet, if we want to overcome the danger of nuclear war.

So, I think the consequence of this is to really leave the kind of NATO alliance, which has become obsolete in any case, after the dissolution of the Warsaw Pact, and right now, the idea to expand NATO as a global force, is really—it will lead to World War III if it’s not stopped.

SCHLANGER: You mentioned China possibly going into an alliance with Russia: The Chinese made a threat that they may withhold rare earth materials that are necessary for aircraft construction and other kinds of defense contracting. How serious is that threat?

ZEPP-LAROUCHE: Well, I think it’s being seriously looked at. I think the Chinese government has started an investigation, exactly of what the effect would be, as you say, on the military sector, on the production of fighter jets, and if this escalation increases, one could actually see that happening. That would be a sort of nuclear bomb, but it would be one of these signs of a prewar situation if it happens.

SCHLANGER: And speaking of pre-war, we’re seeing a number of developments in Southwest Asia around Yemen, also around Syria with the Israeli strikes on Syria, threats to Iran. How does this situation look from your standpoint?

ZEPP-LAROUCHE: The situation in Yemen is a complete tragedy, and also I can only say the world community which allows this to happen—I mean, the Yemen population is the worst humanitarian catastrophe in years; it’s escalating; everybody knows it, nobody does anything decisive about it. Right now you have 2 million Yemeni children under the age of 5 who are in acute malnutrition; 400,000 of those are in acute severe malnutrition, which is acute danger of starvation. Now how easy would it be to tell the Saudis, “you open the ports, you allow the entrance of food aid,” and if the EU and the United States and some other countries would really put their foot down, it could be remedied, practically in a week! The fact that this is not happening, I really think that the EU policies on the question of refugees, what they have done with Frontex [EU’s border guard] backing and participating in the pushback operations against refugees, all of these policies are completely inhuman, and I think any nation in Europe that wants to have a decent policy should leave the EU! The EU and NATO, right now, are really alliances which are completely against the interests of the member states, and there is no need to have a bureaucracy in Brussels.

Look what they did in terms of getting vaccines: Ursula von der Leyen is a complete failure; this woman was a problem when she German Defense Minister. Now her record as the so-called President of EU Commission is a disaster. Why does she not resign? She should resign! And I think the European nations should leave the EU and form an alliance as republics of “fatherlands” as de Gaulle was calling for it, and you can have a multinational cooperation for the development of Africa, for the reconstruction of Southwest Asia, and you don’t need a supranational bureaucracy.

These things have to be remedied, and these policies are clearly not in the interests of the European nations. And in the case of Yemen, I really appeal to all of your viewers—that is, you—to help to change the policy in respect to this genocide which is going on before our very eyes.

SCHLANGER: Now, speaking of the EU, we have the man from the British royal yacht Britannia, who is now moving into power in Italy, Mario Draghi, former head of the European Central Bank: This is just another disaster, and he’s committing himself to the entire policy of so-called “monetary integration.” Is this going to go over in Italy?

ZEPP-LAROUCHE: We have to see. Right now, you have the Lega being in the government, and they have one minister post; I think one big test case will be what happens to the Messina Bridge and also the Taranto steel plant, which Draghi basically wants to shut down, and the EU wants to shut down: This steel plant is the production facility which could actually produce the amount of steel needed for the Messina Bridge [to Sicily], which obviously would completely change the dynamic in terms of the Mezzogiorno, bringing real development to Southern Italy and Sicily. And the Lega basically wants to convince Draghi to go ahead with this bridge. Let’s see how this plays out: Draghi made his first speech in the Senate which was unfortunately, everything one could expect. He made the absurd statement saying that the more there is European integration, the more Italian, the Italians become. He also called for Schumpeter-like “creative destruction,” saying that some industries are not worth saving. So this is exactly what one could expect from somebody who has been in the ECB for many years, and demanding all kinds of “reforms” which created the problems in which Italy right now finds itself. So this does not look good.

SCHLANGER: To conclude, we want to go back to this question of Lyndon LaRouche’s solutions, and you’ve been speaking very enthusiastically about the development of the space program in the United Arab Emirates. We now have a Chinese mission on Mars, and as of tomorrow, there will be U.S. rover landing on Mars. How significant is this? This really does represent—when you talk about the Texas situation being the foretaste of the bad things that could come from the Great Reset, doesn’t this project around Mars give us a foretaste of the good things that could come out of international scientific cooperation?

ZEPP-LAROUCHE: Obviously. Look, for the Mars missions—I’m still most impressed by this U.A.E. operation, because this was a Mars mission which was only started, I think six years ago; so, in an incredible speed, they caught up, at least with Japanese help, but nevertheless, and they have now an spacecraft in Mars orbit. This shows you that any developing nation—after all the Gulf States only discovered oil less than 30 years ago—and turned from total desert states into, in some cases, states which are really doing quite remarkable things, in terms of for example, the Emirates have an island which they irrigated and turned into beautiful gardens and forests. And when my husband and I were in Abu Dhabi in 2002, he made a speech there on the future of oil; this was organized by the Zayed Center. And he basically said, look, forget oil as a fossil fuel, it’s too precious and should be used for chemical production, for pharmaceutical production, and use the revenue to invest in the production of water, that will green the deserts. []

And he advised basically to go for innovation and leapfrog—and this is exactly what the Emirates have done, and other Gulf States are going in a similar direction. They are cooperating with China on the Belt and Road Initiative, and now you have this Mars mission.

Now, if you think what incredible technologies are opened up with space research and space travel, we have seen it many years ago with the Apollo Project, where it’s often cited that every cent investment brought back fourteen cents in terms of value as computers, as all kinds of spinoff products. But we are now on the verge of getting fusion power as a propulsion, which is the only way how human beings could safely get to Mars. There is discussion about studying the weather patterns, the underground water, the traces of life. And obviously, not only manned Mars missions are what is being looked at, but also a village on the Moon, a city on Mars, creating the conditions for longer term existence of man on these planets, as a stepping stone for future interstellar travel. Now, that means that the character of humanity will completely be transformed, because it’s very clear that once you undertake such endeavors, you cannot have a geopolitical war on Mars, or else you will not live, and you will not exist.

And the kind of international cooperation among astronauts which we have seen on the International Space Station (ISS), that is the model for the future cooperation among nations, like the United States, Russia, China, India, Europe—the best policy of Europe is their work on ESA, the European Space Agency, where its head, Mr. Jan Wörner, is enthusiastically speaking about the village on the Moon all the time; and ESA has just put out a request for young people to be trained as astronauts. That program should be enlarged. Europe should have a much, much larger space program, and if a small country like the Emirates can have a Mars mission, why cannot Germany have a Mars mission on its own? You know, Germany right now is in place 27, in terms of the number of people being vaccinated; the Emirates are in place 6 or 7.

So there’s something right which the Emirates are doing, and something fundamentally wrong what Germany is doing and the EU is doing. However, this is the future, and if mankind is supposed to live as an immortal species—and that was a notion which was coined by my late husband—because we are different from other species, because we have creative reason. We can solve any problem through scientific and technological breakthroughs, by discovering new laws of the universe. And since our mind is the most advanced part of that universe, there is all the reason for optimism that once we attune our own existence and our own practice with the laws of the universe, our chances to become the immortal species is absolutely there. But it does require space travel as a precondition, and I think this idea of nations working together to discover the beautiful secrets of the universe, that gives you a taste of what the future of man can look like, when we decide to become adults.

SCHLANGER: Well, Helga, it’s always good to end with a healthy dose of optimism, as you just did. For our viewers, let me remind you: You can get the new report “A Great Leap Backward—LaRouche Exposes the Green New Deal” on why we have to defeat the Great Reset and the Green New Deal, go to and get an invoice for it.

And Helga, I guess that’s what we have now, so we’ll see you next week.

ZEPP-LAROUCHE: And join the Schiller Institute!

Atomkrig, the ’Green New Deal’ – to forbundne trusler imod menneskeheden

16. februar (EIRNS) – Denne nyhedstjeneste har sammen med Schiller Instituttet, ledet af Helga Zepp-LaRouche, organiseret en global mobilisering for at identificere to eksistentielle trusler mod menneskeheden, som åbent bliver støttet af regeringer i den transatlantiske region – 'Green New Deal' og marchen imod atomkonfrontation med Rusland og Kina. I løbet af det sidste døgn er der givet væsentlige modsvar på disse farer fra ledende personligheder i USA, modsvar, som må massecirkuleres internationalt imellem mennesker med god vilje.

For det første, blot få dage efter frigivelsen af EIR–specialrapporten, ’The Great Leap Backward – LaRouche Exposes the Green New Deal’ (Det store spring tilbage – LaRouche afslører den ’Grønne nye Plan’), blev advarslen i rapporten om det dødbringende resultat af at være afhængig af primitive energiformer som sol og vind demonstreret i form af ødelæggelserne i Texas og andre stater som følge af en polar hvirvelvind, et fænomen, som må forventes af enhver, der overvejer livsbetingelser på længere sigt. Med frosne vindmøller og solpaneler nedgravet i sne, har mere end 4 millioner mennesker været uden strøm i frostgrader.

Den tidligere guvernør i Texas, Rick Perry, der også fungerede som præsident Trumps energiminister, kom med en førstehånds redegørelse for katastrofen i Tucker Carlsons show på Fox News mandag aften, og udtrykte sig i termer meget lig dem i EIR ’s specialrapport. ”Vi begyndte med at nedlægge kulkraftværkerne, derefter atomkraftværkerne", sagde Perry. ”Vi er nødt til at have en diversificeret energiforsyning, som er der, når der er brug for den. Det betyder fossile brændstoffer, LNG (Liquid Natural Gas, red.) kompakte atomreaktorer. Vi er nødt til at se på fusionsreaktorer – der gøres store fremskridt inden for dette område lige nu. Jeg hører ikke den nye administration, the 'Green New Deal', tale om andet end sol og vind”. Han fremskrev situation med 10 år, hvis man har en “AOC-verden” (Alexandria Ocasio-Cortez, demokratisk Kongresmedlem, red.) med kun sol og vind, når den næste polarstorm rammer: “Hvis der ikke er energi til opvarmning, vil man dø! Utallige liv kan gå tabt med den form for hensynsløshed, der følger med en sådan filosofi. Det er ikke videnskabeligt. Under kampagnen hørte vi hele tiden: ”Man er nødt til at holde fast ved videnskaben”. Nuvel, videnskaben fortæller os, at hvis man kun har vind og sol, vil det blive meget koldt om vinteren og forfærdeligt varmt om sommeren”.

For det andet sponsorerede Schiller Instituttet lørdag den 13. februar en rundbordssamtale: "Forværring af de amerikansk-russiske relationer – vend situationen med et nyt paradigme eller imødese atomkrig (“Worsening U.S.-Russian Relations — Reverse Them with New Paradigm, or Face Nuclear War”), med en tidligere CIA-analytiker, en tidligere amerikansk senator og lederen fra det amerikanske universitet i Moskva samt Helga Zepp-LaRouche og Harley Schlanger fra Schiller Instituttet. Advarslen fra disse eksperter om den ekstreme fare for krig, blev også for nylig italesat af professor Lyle J. Goldstein fra 'US Naval War College', en ekspert i både Rusland og Kina. I en ledende artikel i Washington Times den 3. februar omtalte Goldstein den "truende togkollision" af forholdet mellem USA og Rusland", at USA og Rusland "praktisk taget var på krigsfod". Han skrev: ”Den vestlige presse er nu fikseret på den russiske oppositionsleder Alexej Navalnys skæbne og relaterede protester”.

Denne mobilisering må optrappes overalt. Den 27. februar vil en anden rundbordssamtale i Schiller Instituttet fokusere på begge fronter af den angloamerikanske krigskampagne mod Kina og Rusland, samt det presserende behov for 'LaRouche-løsningsmodellen' – en afslutning af den britiske imperialistiske opdeling af verden i geopolitiske blokke gennem et nyt globalt finanssystem blandt suveræne stater til finansiering af udvikling af verden og derudover – fred gennem udvikling. Der findes ingen halve løsninger.

Vi er opmærksom på advarslen ovenover, men det er stadigvæk sikkert at brug vores hjemmeside

Vi arbejder på at løse problemet. (Også: Dante er navnet på vores WordPress tema. Det burde står Schiller Instituttet i stedet for.)




















Billede: "File:Noun Project tools icon 943586 cc.svg" by Maxim Kulikov is licensed under CC BY-SA 4.0

Lyndon LaRouche: Et talent, der blev brugt godt;
live stream med mindehøjtidelighed på 2-året for hans død


14. februar (EIRNS) – 12. februar 2021 markerede toårsdagen for Amerikas største statsmand og filosof, Lyndon H. LaRouche, Jr, der døde på Abraham Lincolns fødselsdag i 2019 i en alder af 96 år. LaRouche-organisationen og Schiller Instituttet, som blev grundlagt af hans hustru Helga Zepp-LaRouche, fejrede dagen med en 19-timers live stream af Lyndon LaRouches taler og foredrag; dagen blev indledt og afsluttet med den mindeværdige koncert, der blev afholdt i New York City den 8. juni i året for hans død.

Livestream'en indeholdt nogle af LaRouches mest afgørende, historieforandrende interventioner – men for dem, der kender ham og hans arv, ville det være nødvendigt med langt mere end 19 timer til at gense blot en brøkdel af de taler og lektioner han holdt, der ændrede historien. I den henseende var Lyn en ægte videnskabsmand, der altid udfordrede dagens fremherskende antagelser, inklusive sine egne, og udviklede en "højere hypotese".

For dem der begyndte at se med, uanset på hvilket tidspunkt i løbet af den daglange begivenhed, var det "næsten umuligt at løsrive sig", sagde flere af LaRouches medarbejdere, inklusive denne skribent. At tillade sig selv, gennem denne videotur, at tilbringe timer i nærværelse af et sådant sind, var en velkommen og glædelig kontrast til det forræderiske og bedrageriske skuespil, der fandt sted i USA's Senat i den anden rigsretssag mod tidligere præsident Donald Trump; retssagen er endeligt afsluttet med den forventede frifindelse, men fortsætter i pressen.

Lige så foruroligende er de nylige bemærkninger fra ’StratCom’-kommandør Adm. Charles Richard om nødvendigheden af at forberede sig på muligheden for atomkrig samt den fortsatte dæmonisering af Rusland og Kina. Den nye COVID-nødhjælpslov ville af LaRouche blive betragtet som en syg vittighed, og er blot en yderligere bekræftelse af hans 'Triple Curve'-funktion fra 1996, som blev illustreret i dagens næstsidste video.

Selv efter at have set blot et par minutter af Lyndon LaRouche, eller fra andre at have hørt om den dybtgående indflydelse han havde på deres liv, er det klart, at USA lider meget under manglen på en sådan inspirerende ledelse, som LaRouche legemliggjorde i årtier, herunder i særdeleshed gennem sine otte præsidentvalgkampagner. Og USA lider fortsat under hans uretfærdige, femårs fængselsdom som politisk fange, og det faktum, at han den dag i dag ikke er blevet renset og frifundet.

Som Helga Zepp-LaRouche beskrev sin afdøde mand i hendes introduktion til sin videoerklæring for 'LaRouche Legacy Foundation, så udviklede Lyndon LaRouche fra starten af en analyse af, på den ene side hvad der gik galt med systemet, og på den anden side den nødvendige løsning: "Jeg tror, at en af de vigtigste opfattelser var, at han i 1975 for første gang præsenterede en omfattende idé om, hvordan et sådant nyt verdensøkonomisk system skulle se ud: Den internationale Udviklingsbank – ideen om, at der skulle være en overførsel af teknologi til en værdi af 200 mia. dollar hvert år til at overvinde underudvikling gennem store projekter. Denne idé greb øjeblikkeligt om sig. I 1976 traf de ”Alliancefrie landes Bevægelse” på deres sidste konference i Colombo grundlæggende en mere eller mindre endelig beslutning om vedtagelsen af denne politik, ord for ord.

"I de følgende år arbejdede Lyn sammen med Indira Gandhi og med López Portillo om disse idéer. Jeg synes, det er en meget rig historie. Vi rejste i disse årtier til mere end fyrre lande. Vi mødtes med ledere fra praktisk taget hvert eneste land på planeten. Fra min egen erfaring kan jeg forsikre jer om, at alle disse mennesker så på Lyn med et utroligt håb om, hvad USA kunne være".

Videoen kan ses her

Af den grund skal vi plante skov på Mars


11. februar (EIRNS) – Den 12. februar er det toårsdagen for Lyndon LaRouches bortgang. Hvilken bedre måde at fejre hans ekstraordinære bidrag på så mange områder til menneskehedens fremtid end med ankomsten af Kinas Tianwen-rumfartøj til kredsløb om Mars den 10. februar, dagen efter ankomsten af UAE’s 'Hope' – som vil blive fulgt af USA's rumfartøj 'Perseverance' om mindre end en uge. Lederen af UAE's rumfartsagentur, Sarah al-Amiri, fangede den samme ånd af videnskabeligt vidunder og formål der kræves for at løse de forfærdelige kriser, som menneskeheden står over for, som Lyndon LaRouche gav udtryk for gennem hele sit liv. I en video fra 2017 sagde hun:

"I dag er vores region, Mellemøsten, fyldt med uro. Det er en region, der gennemgår nogle få af dets mørkeste timer. Og det vi gør med Emiraternes Hope-mission, er at vi sender et signal. I Mellemøsten udgør ungdomsårgangene 50 %. Dette projekt med Hope udføres af et hold på under 35 år, et hold bestående af 34 % kvinder. Gennemsnitsalderen er 27. En hel nation sætter dens lid til et ungdomshold og præsenterer regionen for en besked… for mig er videnskab den mest internationale form for samarbejde. Den er ubegrænset. Den er grænseløs. Og den drives af enkeltpersoners lidenskab til gavn for menneskelig erkendelse".

I dag tweetede Helga Zepp-LaRouche som svar til Sarah al-Amiri: "Tillykke med din fantastiske vision! Du skal blive inspiration for alle statsoverhoveder på planeten, og der vil være fred på jorden! HZL".

Også, i anledning af toårsdagen for LaRouches bortgang, udsendte 'LaRouche International Youth Movement' (LaRouches internationale Ungdomsbevægelse) en erklæring, hvori de opfordrede ethvert universitet og uddannelsescenter rundt om i verden til at tage studiet op af "den amerikanske økonom Lyndon LaRouches metode og bidrag", som et spørgsmål om presserende strategisk nødvendighed.

"Det, vi indpoder i de unges sind og hjerter gennem deres uddannelse", siger erklæringen, "vil give dem værktøjerne til at beslutte, hvad de vil gøre med deres liv, idet de påtager sig opgaven med en 'forpligtelse over for samfundet' for at forbedre universet. Med den metode, som Lyndon LaRouches ideer repræsenterer, vil ordet "engagement" ikke skræmme dem. De vil deri se realiseringen af deres idealer, i takt med at de forbedrer sig selv og derfor søger forbedring til gavn for deres medmennesker… Disse er de ideer, som Lyndon LaRouche forfægtede i livet, og vi unge har påtaget os ansvaret for at tage dem i anvendelse med endnu større styrke i dag". Erklæringen konkluderer: "Den tidligere mexicanske præsident José López Portillo sagde i 1998: "Det er nu nødvendigt, at verden lytter til Lyndon LaRouches kloge ord"; og vi tilføjer: "Det er nu nødvendigt, at han studeres ved ethvert uddannelsescenter i verden".

Lyndon LaRouche selv udtrykte den dybeste indsigt i betydningen af ethvert menneskeliv, inklusive sit eget, og dets forhold til videnskabelige menneskelige bestræbelser såsom koloniseringen af Mars. I sin klassiker fra 1983, "Der er ingen grænser for vækst", skrev LaRouche om at opbygge en jordlignende kunstig atmosfære på Mars og tilføjede:

"Kolonialisterne fra Jorden vil ikke være tilfredse med det. Man kan høre et barns stemme: 'Men far, hvor er træerne?' Vi skal forudse barnets spørgsmål. Vi må have en skov eller to på Mars, alene fordi mennesker kan lide træer".

Sådanne videnskabelige bestræbelser er menneskets karakteristiske natur:

"Så når vi arbejder med dette formål, bidrager hver enkelt af os med noget af vedvarende værdi til kulturen. Denne aktivitet er vores fornøjelse, vores kilde til de største glæder. Denne glæde er forbundet med handlingen med at bidrage til menneskeheden, at nære de guddommelige potentialer i løbet af de kommende generationer. Dette er en glædelig handling af kærlighed til menneskeheden. Uden en sådan kærlighed er viden en død ting…

"Lad os hver især dø med glæde, med et smil på læben, og tanken: 'Det har været et godt liv, og jeg vil ikke opgive så smuk en ting, så længe jeg har midlerne til at holde mig i live et minut længere'. Nogle gange er det nødvendigt at risikere døden, men kun for at andre og det gode kan leve videre efter os. Vi kan viljemæssigt overgive vore egne liv alene for livets sag, og for det gode som livet skal opnå. Af den grund skal vi dyrke en skov på Mars".


Billede: Sikarin Fon Thanachaiary – Foundations World Economic Forum is licensed under CC BY 2.0

Se en videomaraton, der fejrer Lyndon LaRouches liv og arbejde i dag den 12. februar

Se en videomaraton, der fejrer Lyndon LaRouches liv og arbejde i dag den 12. februar

Til minde om Lyndon LaRouches bortgang den 12. februar 2019, inviterer vi dig til at stifte bekendtskab med, eller gense, LaRouche, et sind og en personlighed som var et af ​​de største genier i de sidste 100 år.

Genialitet uden skønhed er slet ikke genialt.

Deltag i vores LaRouche-maraton, og tag dine venner med, både store og små. Den 24-timers videomaraton begynder kl. 12 dansk tid.

“Vi har så meget at opdage” om vores univers
Schiller Instituttets ugentlige webcast med
Helga Zepp-LaRouche den 10. februar 2021

I sin ugentlige dialog i dag stillede Helga Zepp-LaRouche de spændende horisonter, der blev åbnet af tre næsten samtidige rumflyvninger med ankomst til Mars, i modsætning til det igangværende polariserende cirkus i det amerikanske senats retssag mod tidligere præsident Trump. Mars-missionerne, sagde hun, "viser, hvor menneskeheden skal hen… Vi har så meget at opdage." Hun pegede på de russiske og kinesiske forskeres vellykkede udvikling af COVID-vacciner og deres vilje til at dele dem, som et andet eksempel på den form for samarbejde, der kræves i en krisetid som denne.

Se i stedet på den utrolige situation i USA rettet imod Donald Trump og hans tilhængere. De seneste afslørninger der viser, at ledere af oprøret fra de "Stolte drenge" (Proud Boys) og "Ed-vogtere" (Oath Keepers) var forbundet til FBI, gør det klart, at angrebet på kongresbygningen den 6. januar ikke blev tilskyndet af Trump, men faktisk var en "fælde". Og mens skueprocessen fortsætter, er der en optrapning for regimeskifter mod Putin og Xi, der anføres på vegne af dem, der presser på for den store nulstilling (Great Reset). Hun opfordrede seerne til at studere den kommende EIR-specialrapport om den store nulstilling/grønne New Deal ( og til at deltage i rundbordsdiskussionen om optrapningen af konflikten mod Rusland denne lørdag kl. 19 dansk tid (, som nødvendige skridt til at blive de oplyste borgere, der kræves for at skabe et nyt paradigme for samarbejde blandt suveræne stater.

Se Helgas webcast her: Webcast


Afskrift på Engelsk:


We Have So Much to Discover’ About Our Universe

The LaRouche Organization Webcast with Helga Zepp-LaRouche

Wednesday, February 10, 2021

HARLEY SCHLANGER: Hello, I’m Harley Schlanger. Welcome to our weekly dialogue with Helga Zepp-LaRouche. It’s February 10, 2021.

And we’re seeing some extraordinary developments in the United States, of chaos, of the circus-type environment around the impeachment. Helga, what’s your best reading of what’s going on around this situation?

HELGA ZEPP-LAROUCHE: It is a circus, but let me say something optimistic in the beginning: because you have three Mars missions—one is already in orbit from the U.A.E., another one today from China, and then still another one from the United States on Feb. 18. So that shows you where mankind should be going. But before we come to that, let’s look at what needs to be overcome, and one of those situations is exactly what you are referring to, the unbelievable situation in the United States. Looking at it from a distance, so to speak, I think it’s a very, very dangerous development because you have a clear effort to declare former President Trump a non-person; you have a trampling on the Constitution. Yesterday, 56 Senators voted for impeachment, which means they don’t respect the Constitution, because the Constitution says you can only impeach a sitting President or official, but not a former one. And it is clearly designed to completely confuse the population, brainwash the population.

It will increase the polarization, and the whole thing is phony, because there is now plenty of evidence that the storming of the Capitol was planned long before Jan. 6, probably immediately after the election took place, there were preparations. The FBI now has evidence that there were 200 people, whom they arrested on Jan. 6, who were involved in the preplanning: Some of these people were FBI informants, or had high-level security clearance from the FBI, such as some of the people from the Proud Boys, and also the so-called Oath Keeper head Caldwell. So, this is a sting operation if you ever have seen one, and it is clearly designed to make sure that Trump can never run for office again, so the whole thing is fraudulent.

But you have to see it in the context of other things which are going on in the United States as well: And that is, censorship. What we had seen already beginning against then-President Trump when he gave press conferences, the major TV stations intervened and said, “no, we don’t agree with the content of what he is saying,” overriding and overruling the President of the United States. Now you have a whole pattern of blogs and websites are being banned by the social media. You cannot mention certain words any more. If you say “vote fraud” you are being banned; if you say certain other things which don’t fit the official narrative, so it completely suppresses any kind of open discussion and the First Amendment. And then, you have this very worrisome effort to criminalize the Trump base: Naturally one is against violence of any kind, but when the former CIA station chief for Afghanistan and Pakistan, and Director of the CIA Counter Terorism Center—a person called Robert Grenier—says one has to use the same methods one used against insurgencies in Afghanistan and Iraq against those domestic terrorists, because they swim in a larger environment of support in the population.

This is really incredible: This should upset any person who loves democracy, for that matter, or freedom. And I think it is creating an atmosphere of real—I think McCarthyism is a mild word for saying it—and it’s a very dangerous development. So I can only call on all people to keep free debate, keep open truth-seeking of matters, and—I think it’s a very dangerous development, that’s all I can say.

SCHLANGER: What I find interesting is that parallel to what’s being done against Trump and the Trump supporters, is the escalation for regime change in Russia against Putin, which sort of goes back to the whole issue of Russiagate as targetting both the United States and Russia. What’s the latest you have on this anti-Putin move?

ZEPP-LAROUCHE: Well, this Navalny story is really a concoction. First of all we should remember that Navalny was not very well-known in Russia until recently, until this so-called “poisoning” through the Russian government was supposedly happening.

As a matter of fact, if you look at his older statements, he is a rightwing person, he called some people “cockroaches” and using a language which we know from Germany from 80 years ago, so he’s not exactly a hero or a nice person. But he is being used to absolutely go for street demonstrations to finance those; there is this video which was published by RT, where one of his top campaign managers, Vladimir Ashurkov, is seen in 2012, where he talks to a member of the British embassy who in reality was an MI6 agent, where Ashurkov asks this British so-called diplomat for $10-$20 million a year, because that would enable them to organize mass demonstrations in Russia.

So this is the reality of this operation, and Maria Zakharova just said in a press conference, that it is very clear that there are powerful circles behind Navalny from the West, and some of them demonstrated in these street demonstrations, members from the embassies and consulates, from Germany, from Poland and from Sweden, which is going against any statutes and standards of the diplomatic service. So Russia expelled these individuals; then, in a reciprocal move, these countries expelled Russian diplomats. But then the thing was crowned by an unbelievably provocative event, which just took place in Brussels, in the Polish mission to the EU, with EU participation, but also U.K., U.S., and Canada, and they basically discussed with Ashurkov and also another person, Leonid Volkov, who is another person from the Navalny team. And they discussed how all these countries should respond together to the jailing of Navalny.

This is a real intelligence operation, and it is aimed to create an environment where you have internal opposition emerging against Putin, and it has the same character as we discussed last week, with the paper of the Atlantic Council targetting Xi Jinping for regime change. []

Now, needless to say, that if from one nuclear power, and the EU, they are running regime change operations against the other two major nuclear powers, this is really very, very dangerous. And I think, it’s completely disgusting. Then also the so-called “foreign minister” of the EU Josep Borrell went to Moscow; he had discussions with Lavrov, supposedly they were very relaxed and friendly. But when Borrell went back to Brussels he gave a press conference and said that he mainly discussed Navalny and the question of human rights, so that then Lavrov said there are two stories: One is what Borrell said at the press conference in Moscow, and another was what he said when he was back in Brussels, so who is running EU foreign policy?

Lavrov also said, and this is extremely worrisome, that Germany would have opened secret files to Navalny when he was in Germany making this so-called movie about luxury mansion of Putin. In other words, the German secret services gave Navalny files which is extremely provocative. And it turns out now that this so-called luxury palace has been empty for many years; Putin has never been in it, and it is being restored to become a hotel. But it was manipulated with Photoshop methods, to look like a private mansion. So these are these methods, which are really prewar creating an enemy-image of a country, and I think it’s completely disgusting.

Even more disgusting is that the German foreign minister Heiko Maas spent €21 million, obviously, of taxpayers’ money, to finance the opposition in Belarus.

Now, I don’t know—this is all really counterproductive, and it should be denounced. It’s a kind of warmongering, and any clear-thinking citizen should really distance himself or herself from these kinds of operations.

SCHLANGER: You mentioned the Atlantic Council paper targetting Xi Jinping. There’s also the commander of StratCom, the Strategic Command for the nuclear defense of the United States, talking about the likelihood of nuclear war, and the Chinese are continuing to very strongly discuss that. At the same time, they’re holding open the possibility of a better relationship. What’s your reading on that?

ZEPP-LAROUCHE: There was a very interesting article in People’s Daily, where the author makes the point that if the United States is worried about a nuclear war, then the easiest thing not to have it, is not to make a strike against Russia or China, because it is China’s policy under all circumstances, to have a no-first-nuclear-strike policy. And as you say, they again and again say now is the time to have a new definition of the relationship between the United States and China. So it is very clear that the warmongering comes not from Russia and people should not fall into this trap, because once you are in the dynamic where you keep shouting negative things, you know, you get a reaction. And the Global Times chief editor Hu Xijin, answered and said, “Well, obviously, China must increase its nuclear arsenal, and build at least 1,000 ICBMs to be credible,” but that is the kind of reaction you get. And I think the world is really confronted with so many real problems, that this kind of geopolitical warmongering is really more superfluous than anything else on this planet.

SCHLANGER: One of the problems we’ve been focussed on is the push for the Green New Deal, a global green economy, a green financial bubble, and this just continues to unfold with Biden’s initial executive orders. But there is a real reaction against it from certain countries. How is this developing over the last week?

ZEPP-LAROUCHE: It is a bubble, as we discussed many times. The financial system is hopelessly bankrupt. The central banks have pumped money, trillions and trillions into the system since 2008, when you already had a systemic crisis, and it is very clear this cannot be maintained forever. So in one sense, this idea to pump another $30 trillion into the system for green investments, which will ruin the economy! If you go to these low energy flux-density levels, you cannot maintain a modern industrial power, and it really is a last-ditch effort to bail out the banks, to bail out the speculators. And it is more than cynical: One aspect is, and this is unbelievable, that the EU, otherwise famous for their pushback operation in the context of Frontex, which shows you what the mindset is of these bureaucrats; but what they have now done is they have made agreements with 31 African countries to mass produce solar and wind energy and turn it into hydrogen; ship the hydrogen then from Africa to Europe because if you go all green technology and energy in Europe, you cannot build as many wind parks (one shouldn’t call them “parks”)—offshore and onshore wind hubs and solar panels in Europe, because it would cover the entire territory with these things. So what they are planning to do, is to import 80% of their energy from these operations in Africa.

Now, obviously the African nations are poor and they are desperate for all kinds of deals, but it ruins the environment in Africa, it means no industrial development, which is what they really would need, and just shows you the absolutely cynical character of this Green policy, which one can only call an “eco-dictatorship” and in reality, “eco-fascism”: Because it does reduce the population capacity of the Earth, and therefore, one can call it an eco-fascist policy, for sure.

SCHLANGER: One thing we’re seeing in Europe, particularly in Germany, is rising prices for electricity, and also a new wave of industrial layoffs, and this is also pretty troubling.

ZEPP-LAROUCHE: Yes, the economy is collapsing. You have massive layoffs in all major industries, Thyssen, MAN, and various others, but also many small and medium industries are going bankrupt. And the energy prices increase, I think there was in January alone, in Germany, an energy price increase of 7.5% at once, and when all of these schemes are implemented, it will get worse and worse. And the idea behind it is what the Greens have discussed since a long time: To change the behavior of the population by increasing the prices such that most people cannot afford electric appliances, or warm heating, or going by train somewhere. So it is really an absolute imposition of massive austerity policy, de facto, in respect to the living standard of the population. We should really fight against it.

We will be bringing out tomorrow, Executive Intelligence Review will publish a Special Report on the Green New Deal, on the Great Reset, and I can only encourage our viewers to get this report, because this is designed to explain to people what will be the effect of such a policy and what can be done against it.

SCHLANGER: The other thing we should take up is this question of what went wrong in Europe, in particular, with the vaccines, what EU Commission President Ursula von der Leyen did to make it impossible for people to get vaccinated in many European countries. But at the same time, the Russian vaccine, which everyone was scoffing at and making fun of, now is becoming almost a prize for the Russians. What can you say about this?

ZEPP-LAROUCHE: It is very clear that the EU—that’s now being discussed everywhere—I mean, the EU does not care about its member states and their population. So they were falling behind very massively in ordering vaccines, and now there is a recognition that if European are going to get themselves vaccinated, they’d better buy vaccines from Russia and China. Even Alexander Dobrin from the [Bavarian Christian Social Union] CSU said that this is what should be done. And Merkel talked with Putin and also with Xi Jinping, so this is underway.

But if you look at China, they have now said that they will donate vaccines to 53 developing countries, and in addition to that, they have agreements for sale of vaccines to another 22 countries. They have developed altogether six vaccines, and I think all the slanders against China are really contradicted by what is happening in terms of deeds. So, I think there is a clear tendency to recognize that all these accusations against China are completely ill-founded.

SCHLANGER: I find it interesting: We started with the question of the Mars missions, and I know we’ll talk about in just a moment, but at the same time, we’re seeing the potential that exists in Russia and China for scientific breakthroughs that are of benefit to the whole world. And of course, in the United States as well, the vaccine program is moving ahead, although there are problems.

But let’s go back now to the question of Mars. This is really extraordinary—this is a big week. I don’t know if there’s an air traffic control system on Mars, but there’s a lot of incoming spacecraft!

ZEPP-LAROUCHE: This is really exciting, because yesterday, the orbiter Hope from the United Arab Emirates, the U.A.E., arrived in orbit of Mars, and they will make images of weather patterns on Mars for future expeditions. This is very exciting, because if you look at some of the pictures from the laboratories in the United Arab Emirates, you see all these men and women—the men dressed in their typical Arabic garb—and it’s just such a completely different image about the future of the Arab world. The last time the Arab world was in the forefront of science was in the Abbasid dynasty, around the time of Haroun al-Rashid, al-Mansur, al-Mamun, and at that time Baghdad was the most advanced science city in the world. The Caliphs gave gold to anybody who would bring a discovery, from Egypt, from Spain, from Italy, and weigh them in gold. And this time, the head of the U.A.E. Space Agency said that they chose one of the most difficult missions, namely to go to Mars, because they thought the challenge would be such that it would provoke the greatest leap forward, the leapfrogging in science and technology. And you know what the average age is of these engineers? Twenty-seven years! And one-third of them are women. So if there is any way to catch up with the future, and modern world, it is exactly that.

And they quote especially a poet, whose name is Al Mutanabbi, but he was born in 915, and they quote him saying, “If you ventured in pursuit of glory, don’t be satisfied with less than the stars.” So I think this is very beautiful.

And as I said, today is the Tianwen-1, it has reached the orbit of Mars. It will be there for a while, and then they will plan very carefully the landing on Mars; I think it will happen in three months. But then, they have a lander and a rover, so this will be a very carefully preplanned operation.

And then, on Feb. 18th, you will have the Perseverance mission from NASA, also a lander and a rover.

So I think this idea that the future of mankind is the colonization of space, and that the best thing which could happen is that all countries work together. The way to overcome geopolitical conflict on Earth is to start to really reach for the stars, to colonize the Moon and Mars, and prepare for future interstellar travel of mankind as one.

I mean, if you look at mankind from space, you see that our little, blue planet is very small, it’s very fragile, and the universe is incredibly big. We have not discovered the first secrets yet—there’s so much to discover, in 2 trillion galaxies, which we know for sure to exist. So it’s really time to overcome what I call the infancy of mankind, where people squabble over territory. If we go for space science, we can completely transform everything which is called a “resource,” and conflicts now which seem to be so big, will completely vanish once we reach the next phase, the next era of human civilization. So I think this is good reason for optimism.

SCHLANGER: Yes, of course, and in keeping with your late husband’s life work, to have that kind of cooperation, what your friend Krafft Ehricke called the Extraterrestrial Imperative. And we should note that we’re coming up on the second anniversary of Lyndon LaRouche’s passing. And on that date, Feb. 12, there will be on the website, 24 hours of videos for people to become more familiar with Lyndon LaRouche.

And Helga just to conclude, in terms of addressing the geopolitical crisis, the Schiller Institute is sponsoring a roundtable this weekend to discuss the situation in Russia. Do you want to say something about that?

ZEPP-LAROUCHE: Yes, this will be a roundtable of experts; we already have very renowned speakers, Sen. Mike Gravel, I think agreed; then, Professor Edward Lozansky from the American University in Moscow, we also have possibly; Mr. Alex Krainer, the author of Grand Deception, the book on Bill Browder; possibly another expert from Russia; maybe Ray McGovern. So it will be a very important round of people to discuss both what’s behind the operation and why the truth has to be gotten out to neutralize it. So you should all tune in on Saturday at 1 p.m. Eastern Time. So, see you then.

SCHLANGER: Yes, 1 p.m. this time. And I think people would find it not just fascinating but crucial, to address the crises we’ve been discussing. Helga, thanks for joining us, and we’ll see you again next week.

ZEPP-LAROUCHE: Till next week!

‘Hope’, rumskibet ”Håb”, går i kredsløb omkring Mars; giver håb til jorden.

9. februar 2021 (EIRNS) – Efter planen gik De forenede arabiske Emiraters rumskib, "Hope", i morges succesfuldt i kredsløb omkring Mars. Fartøjet gik ned i fart fra 121.000 km/time til ca. 18.000 km/timen, så det blev indfanget i en bane omkring Mars og bevægede sig pænt på plads efter 27-minutters brænding af dets hjælperaketter. Fartøjet bringer sig nu i position til snart at overvåge vejrforholdene på den røde planet. Hope-missionen er fastlagt til at vare i et helt Mars-år (687 Jorddage).

I morgen forventes den kinesiske 'Tianwen-1' at ankomme planmæssigt til Mars, med et komplekst program planlagt for de kommende måneder. Dernæst ankommer NASA-rumskibet 'Perseverance' den 18. februar for at lande en 'marsbil' på overfladen. Denne februars trekløver bringer det samlede antal nationer, der til dato har lykkedes i deres Mars-missioner, op på fem. Hvis vi gør tingene rigtigt her på Jorden, er Mars sandelig kun begyndelsen på en ny tidsalder for fremskridt for menneskeheden.

Schiller Instituttets præsident Helga Zepp-LaRouche sagde i dag: "Når man ser på Mars-missionerne i sammenhæng, viser det vejen ud af katastroferne og de geopolitiske spil", der er så farlige lige nu. Hun gennemgik disse, begyndende med USA, hvor en rigsretssag, der ikke burde foregå, gennemføres som en ’maraton i vanvid’. I dag var der fire timers argumentation om det forfatningsmæssige grundlag for at anklage en mand, der allerede er ude af det offentlige embede, hvilket kulminerede med en afstemning på 56-44 til fordel for retssagen mod Donald Trump. I morgen er der planlagt 16 timers præsentationer. Dette skal fortsætte til søndag, før der forventes afsluttende argumenter. Det er et globalt skuespil over krisen i USA og en operation til at hjernevaske amerikanerne.

Anklagerne mod den tidligere præsident Donald Trump er fra start til slut en operation rettet imod USA. For hver dag kommer der mere frem, for eksempel om hvordan de personer, der førte an i at sikre at hændelsen den 6. januar ved den amerikanske kongresbygning, Capitol, blev voldelig, alle var kendt og forbundet til eller havde dækning af undergravende efterretningsnetværk. Der har allerede været forlydender om sagen om den nationale formand for 'Proud Boys', der har fungeret som FBI-meddeler i årevis. Nu er det kommet frem, at en leder af de paramilitære 'Oath Keepers', der deltog i angrebet på den amerikanske hovedstad den 6. januar, havde en FBI-sikkerhedsgodkendelse.

Et andet åbenlyst tilfælde af national undergravende virksomhed involverer sammensværgelser mod præsident Vladimir Putin og Rusland. Dette udføres af de samme netværk, der underminerer USA – de i London centrerede finansielle transnationale netværk, der promoverer deres eget diktatur. I går blev der afholdt en online-konference arrangeret af den polske mission ved EU i Bruxelles, med forskellige EU-nationer plus Storbritannien, USA, Canada og Ukraine for at konspirere mod Putin og i øvrigt at destabilisere Rusland. Den selvsamme russiske assistent til 'dissidenten' Alexej Navalny, Vladimir Ashurkov, der blev fanget på video i 2012, hvor han diskuterede store penge med en formodet britisk MI6-agent med det formål at organisere oppositionen mod Putin i Rusland, deltog i gårsdagens virtuelle konference i Bruxelles. I dag sprængte talsmand for det russiske udenrigsministerium, Maria Zakarova bomben om mødet, og beskrev det som en samling af NATO-lande, der benytter Navalny til at organisere undergravende aktiviteter imod Rusland.

Tempoet og åbenlysheden i disse træk over for nationer gør det klart, hvor vigtigt det er med den nye serie online strategiske rundbordssamtaler, der igangsættes lørdag d. 13. februar af LaRouche-organisationen. Deltagelse i og støtte til dette initiativ er den bedste måde at imødegå de vanvittige operationer af alle slags, der nu truer verden. Begivenheden, der begynder kl. 19.00 dansk tid, har titlen "Forum: Forværring af amerikansk-russiske relationer – vend udviklingen med et nyt paradigme eller imødese atomkrig."

For det andet, sørg for at få denne uges udgave af {EIR} (udgivelsesdato, 12. februar), der er en ny "Special Rapport: The Great Leap Backwards – LaRouche Exposes the Green New Deal." (Det store spring tilbage – LaRouche afslører 'the Green New Deal'. Nu er tiden inde til at abonnere. Spred ordet, spred håb.

Helga Zepp-LaRouche om EIR og LaRouche-organisationens afsløring af ‘the Great Reset’

Den 7. februar (EIRNS) – HARLEY SCHLANGER fra LaRouche-organisationen interviewede Helga Zepp-LaRouche, grundlægger og formand for Schiller Instituttet, om rapporten, som vil blive frigivet i denne uge af Executive Intelligence Review om 'the Great Reset', ’Den store Nulstilling’ og dens forhold til 'the Green New Deal', politikken for malthusiansk befolkningsreduktion, som blev afsløret af hendes afdøde mand, Lyndon LaRouche, i slutningen af 1960'erne. ’The Great Reset’ var emnet for en online-konference, som Davos-milliardærerne afholdt den 25.-29. januar.

SCHLANGER: Helga, hvorfor bliver der skubbet så aggressivt på med dette lige nu?

HELGA ZEPP-LAROUCHE: Realiteten er, at hele det transatlantiske finanssystem er håbløst bankerot. Man gjorde ikke noget ved det, da den systemiske krise brød ud i 2008, bortset fra massive kvantitative lempelser, trykning af pengesedler, og nu er boblen ved at briste. Og dette er hele tricket: Den store nulstilling og den grønne nye aftale betyder, at de vil skyde 30 billioner $ ind i næste og sidste boble, hvorved det kun er dem, der deltager i spekulationen, dvs. milliardærerne, der bliver rige, mens hovedparten af befolkningen vil blive forarmet. Dette er ikke gennemførligt.

SCHLANGER: De kalder dette en "ændring af det finansielle regime". Hvad mener de med det?

ZEPP-LAROUCHE: Nuvel, regeringer og parlamenter skal ikke længere foretage den lovgivning, der afgør hvordan tingene skal forvaltes, men man ønsker at have et grønt diktatur, hvor det er centralbankerne, der beslutter, hvor meget kød man må spise, om noget i det hele taget; hvor mange rejser man må foretage, hvilken slags bil eller e-bil man kan køre, eller hvad som helst. Dette vil betyde et økodiktatur, der får ethvert tidligere diktatur til at ligne en skovtur.

SCHLANGER: Da din mand tog dette op første gang i 1971, beskrev han det som en schachtiansk korporationspolitik (efter Hjalmar Schacht, Hvad betyder det? Hvad er betydningen af ’Schachtianismen’?

ZEPP-LAROUCHE: Det er en form for selvkannibalisering af arbejdsstyrken. Problemet er, at hvis man udskifter kul og fossile brændstoffer, og man ikke går over til kernekraft, bliver man helt afhængig af såkaldte grønne vedvarende teknologier og energikilder, så man får en meget lav energitæthed, hvilket betyder at man ikke kan opretholde moderne industrinationer. Dette vil være et hidtil uset anslag imod levestandarden, og for udviklingslandene vil det indebære folkedrab; fordi, som folk ved, har vi en pandemi, der er ude af kontrol; og som lederen af ​​Verdensfødevareprogrammet, David Beasley, advarer om igen og igen, kommer dertil en hungersnød af "bibelske dimensioner". Så hvis man således ødelægger den industrielle kapacitet i de industrialiserede nationer, efterlader man Den tredje Verden i en katastrofe. Man inviterer apokalypsens fire ryttere – sult, sygdom, pest og krig – og det vil føre til en gigantisk affolkning. Dette er essensen af, hvad Hjalmar Schacht (Hitlers centralbankmand og finansminister) drejede sig om, fordi det endte med koncentrationslejrene, og det er, på en anden vis, hvad vi ser på i dag.

SCHLANGER: Du har kaldt dette "den nye fascisme". Hvad er forskellen i forhold til ’schachtianismen’ fra 30'erne og 40'erne, og hvad mener du med "ny fascisme" i dag?

ZEPP-LAROUCHE: Bare fordi den ikke har alle aspekterne af den gamle fascisme i tradition af Mussolini, Franco, Hitler og så videre; hvis man indfører den form for reduktion af levestandarden, og man går til energi-gennemstrømningstætheder, som indebærer strømsvigt, hvilket igen vil betyde et sammenbrud af industriproduktionen, så er effekten den samme. Så man skal ikke se på etiketten, men på effekten af denne politik, som er en fuldstændig ødelæggelse af arbejdskraftens produktive evne.

SCHLANGER: Du har netop offentliggjort en artikel om faren for en atomkrig. Hvordan er dette relateret til Den store Nulstilling? ("Helga Zepp-LaRouche om budskabet fra Biden-administrationen: Atomkrig er en reel mulighed, '"

ZEPP-LAROUCHE: Det forholder sig sådan, at der en utrolig anti-Kina-, anti-Rusland-kampagne, hovedsageligt fordi Kina er for opadgående, Asien er for opadgående, og der er en indsats fra visse oligarkiske kræfter i Vesten for at inddæmme denne opstigning. Hvis nu man ødelægger de vestlige økonomier; hvis man afindustrialiserer Europa, USA og muligvis andre lande, der følger efter, vil man uundgåeligt komme i konflikt med Kina og Rusland. Kina vil muligvis snakke den grønne dagsorden efter munden, men Kina går efter rene, moderne kulkraftanlæg, kernekraftsanlæg; de har et meget ambitiøst program for termonuklear fusion, hvor de er så godt som førende i verden. Så den geopolitiske opposition siger allerede, i lighed med admiral Charles Richard, chefen for den Amerikanske strategiske Kommando, at en atomkrig er sandsynlig, og at Pentagon er nødt til at skifte fra tanken om, at en krig ikke er sandsynlig, til at det er meget sandsynligt. Jeg mener, hvis man lægger alle disse ting sammen, vil denne politik uundgåeligt føre til 3. Verdenskrig.

SCHLANGER: På trods for alt dette har du i de sidste par dage udtrykt en vis grad af optimisme for, at dette kan overvindes: Hvad er grundlaget for din optimisme?

ZEPP-LAROUCHE: Jeg mener, ​​at denne politik er så åbenlys, at der er folk, der begynder at diskutere det. Og jeg tror, ​​at den eneste måde at besejre det på er at få budskabet spredt ud så vidt muligt, om hvad der ligger bag denne politik, at sørge for at alle ved det. For eksempel sagde G77-landene og De alliancefrie landes Bevægelse på klimatopmødet i København i 2009, at de ikke vil underskrive en sådan selvmordspagt. Jeg er helt sikker på, at Rusland og Kina er meget opmærksomme på, hvad meningen er med denne politik. Jo flere mennesker, industrifolk, ledere af små og mellemstore virksomheder, iværksættere, fagforeninger – jo flere mennesker, der diskuterer det og forstår, at der findes et alternativ til det, nemlig at indføre Lyndon LaRouche's 'fire love' – en global Glass/Steagall-politik; nationalbanker i hvert land; og indlemme disse nationalbanker i et 'Nyt Bretton Woods-kreditsystem, nøjagtigt som Franklin D. Roosevelt havde til hensigt; og derefter gå over til en massiv industrialisering af Afrika og Mellemøsten, som har presserende brug for det. Så kan vi ændre dette. Og jeg tror, ​​at flere og flere mennesker inden for USA og Europa vil forstå, at det er i deres bedste interesse ikke at følge denne politik.

SCHLANGER: I betragtning af dette internationale potentiale er det afgørende hvad der sker i USA. Så hvad skal vores lyttere gøre for at sikre, at vi besejrer 'the Great Reset' og 'the Green New Deal'?

ZEPP-LAROUCHE: Få som sagt nyhederne ud så vidt man kan, om hvad der ligger bag dette; gør dine venner, dine bekendte, dine kolleger og fortrolige bekendt med dette; sørg for at dit kongresmedlem, dine andre valgte embedsmænd, borgmesteren, byrådet, at de alle ved besked om det, fordi indførelsen af denne politik vil lande på bordet hos de valgte embedsmænd, og det vil bringe dem i en helt utrolig konflikt med deres samvittighed og med de mennesker, hvis interesser de repræsenterer.

SCHLANGER: Helga, tak for dine indsigter i dette og for dit arbejde med at få denne rapport ud. Den udkommer i indeværende uge i det kommende nummer af {Executive Intelligence Review}, og kort derefter vil der være et mindre afsnit af det i en pjece distribueret af LaRouche-organisationen. Så Helga, tak, og vi ses snart igen.


Her er de gratis artikler fra specialrapporten:

The New Deal for Humanity Is Not Green, But Human!  
by Helga Zepp-LaRouche

Prince Charles Invented and Runs the ‘Green New Deal’  
by Richard Freeman

British Crown Think-Tank: We Intend To Take Away Your Food  

by Gretchen Small

Bestil hele rapporten fra os: +45 53 57 00 51,

Helga Zepp-LaRouche om ‘Besked fra Biden-administrationen:
Atomkrig er en reel mulighed’ 

6. februar (EIRNS) —Følgende er en oversættelse af Helga Zepp-LaRouches hovedartikel i det tyske tidsskrift Neue Solidarität, nr. 6, den 11. februar 2021:

Forholdet til Amerika vil ikke være let endnu et stykke tid fremover. I betragtning af de forskellige strategidokumenter mod Rusland og Kina samt udsagn fra førende militærofficerer lyder præsident Bidens meddelelse i hans første udenrigspolitiske tale – ”Amerika er tilbage” – som en skjult trussel. Under hans ledelse sagde han, at de dage, hvor USA vil ”lægger sig fladt ned”, når de står over for Ruslands aggressive handlinger, er forbi, og Kinas aggressive tvangsforanstaltninger vil blive imødegået. Titlen på hans tale var ”Amerikas plads i verden”, og ifølge Biden er denne plads overalt i verden. Regeringer såvel som ansvarlige borgere overalt i verden skal straks begynde at reflektere over, hvordan de vil reagere på de erklæringer om politisk hensigt, der er hørt i forbindelse med Bidens tiltrædelse.

De mest chokerende udsagn kom fra adm. Charles Richard, chef for den Amerikanske Strategiske Kommando, der skrev i februarudgaven af USA Flådeinstitutetts Proceedings:

”Der er en reel mulighed for, at en regional krise med Rusland eller Kina hurtigt kunne eskalere til en konflikt, der involverer atomvåben, hvis de opfatter, at en konventionel krigs nederlag ville true regimet eller staten. Derfor må det amerikanske militær flytte sin hovedantagelse fra ’brug af atomvåbner er ikke mulig’ til ’brug af atomvåbner er en meget reel mulighed’ …. ”

Det burde være klart, at admiral Richard her taler om 3. verdenskrig, hvilket sandsynligvis ville betyde tilintetgørelse af menneskeheden. Som MIT-atomvåbenekspert Theodore Postol blandt andet gentagne gange og overbevisende har hævdet, er den afgørende forskel mellem konventionelle krig og en atomkrig faktisk det, at en atomkrig ikke forbliver begrænset. Men NATO’s utopiske fraktion mener tværtimod, at en begrænset atomkrig kunne blive ”vundet”. Og hvilke ”regionale konflikter” kunne man overveje? En konflikt ved den russiske grænse på grund af Aegis-baserede missilforsvarssystemer i Polen og Rumænien? Eller vedrørende det østlige Ukraine, hvor Europa bliver krigsskuepladsen? En konflikt mellem Israel og Iran eller en eskalering af spændingerne omkring Taiwan?

Admiral Richards uhyrlige bemærkninger skal betragtes på baggrund af adskillige forskellige strategiske papirer og doktriner, hvor det meste perfide er et dokument udgivet af Atlanterhavsrådet den 28. januar. Dokumentet er underskrevet ”Anonym”, som er ”en tidligere senior regerings embedsmand med dybdegående ekspertise og erfaring med at beskæftige sig med Kina,” ifølge beskrivelsen i forordet af Frederick Kempe, lederen af Atlanterhavsrådet. Dokumentet på 85 sider, der er beskrevet som et af de vigtigste, Rådet nogensinde har offentliggjort, har titlen ”Det længere telegram: Hen imod en ny amerikansk Kina-strategi (The Longer Telegram: Toward a New American China Strategy)”, i eksplicit henvisning til dokumentet ”Lang telegram (Long Telegram)” fra 1946, der også blev offentliggjort anonymt i sin tid af George Kennan, hvor han opfordrede til en inddæmningspolitik mod Sovjetunionen.

Denne nye anonyme forfatter opfordrer åbent til et kup imod præsident Xi Jinping og hans ”indre kreds” for at erstatte ham med oppositionsledere inden for det kinesiske kommunistparti. Da styrtningen af hele det kommunistiske parti med sine 91 millioner medlemmer ikke har nogen chance for at få succes, siger han, at den amerikanske strategi skal forblive ”laserfokuseret” på Xi Jinping og sigte mod at opsplitte CCP-ledelsen, hvor højtstående partimedlemmer er uenige i Xis politiske retning og hans uendelige krav om absolut loyalitet. Man skal hjælpe disse kredse i CCP-ledelsen med at komme til magten, der i modsætning til Xi Jinping ikke ønsker at implementere deres egen kinesiske model for en international orden, men vil underkaste sig den USA-dominerede verdensorden. Xi har ifølge ”Anonym” til hensigt at projicere Kinas autoritære system over hele verden og udgør ikke længere et problem kun for den USA-ledede liberale internationale orden og amerikanske forrang, men et alvorligt problem for hele den demokratiske verden.

Lad os forstille os følgende tænkeeksperiment. Hvordan ville den tyske regering reagere, hvis en førende russisk tænketank offentliggjorde en undersøgelse, der opfordrede til at kansler Merkel og hendes inderkreds skulle væltes med laserlignende præcision, for at hjælpe med til, at en fraktion i CDU, der ville være underordnet Moskvas interesser tager magten, mens chefen for de strategiske våben samtidig talte om, at en atomkrig er sandsynlig? Der ville være et hidtil uset oprør i hele Tyskland! Det bør ikke overraske nogen, at chefredaktøren for Kinas Global Times, Hu Xijin, reagerede på artiklen af admiral Richards med en opfordring til Kina om, at opbygge et atomarsenal på 1.000 atomvåben for at gøre Kinas anden-strejke-kapacitet troværdig.

Både i Atlantic Council-dokumentet og i det officielle papir fra USA’s Udenrigsministeriums Kontor for politisk planlægning (Office of Policy Planning) med titlen ”Elementerne i den kinesiske udfordring (The Elements of the Chinese Challenge)” er det klart, at det er succesen med den kinesiske økonomiske model og hastigheden af dens teknologiske innovation, der betragtes som truslen mod amerikansk dominans i verden. Det var en forkert beregning at antage, at Kinas integration på verdensmarkedet, ved at tilslutte sig WTO, automatisk ville føre til, at nationen ville vedtage den vestlige neoliberale demokratimodel, siger Udenrigsministeriets papir. For Kina opbyggede også sin egen “marxist-leninistiske” model af en autoritær stat, domineret af “partiets ekstreme fortolkning af kinesisk nationalisme.” Derudover fortsætter det, at Kina er fast besluttet på at skabe en ”national foryngelse”, der skal kulmineres i transformation af den internationale orden.

Vi kan selvfølgelig ikke kommentere på alle de ekstremt fjendtlige beskyldninger i de to papirer, da Udenrigsministeriets dokument er 72 sider langt. Sammenfattende kan det siges, at stort set alle anklager, der påstås mod Kinas politik, er en projicering af deres egne politikker og intentioner. Der gøres ikke noget forsøg på at forstå Kina ud fra dets 5.000-årige historie og kultur, og der erkendes heller ikke, hvor stor en civilisationspræstation det var for Kina at løfte 850 millioner mennesker ud af ekstrem fattigdom i løbet af de seneste årtier. Fra dette perspektiv betragtes naturligvis Silkevejsinitiativet ikke som en økonomisk politik, der tillader udviklingslande at overvinde deres underudvikling for første gang nogensinde, men som bevis på Kinas intentioner om at opnå overherredømme.

I betragtning af det Nationale Sikkerhedsagenturs samlede overvågning af ikke kun dens egen befolkning, men siden 11. september 2001 hele verden og censur af endog den daværende siddende præsident for USA (Donald Trump) fra TV-netværkerne og IT-giganterne i Silicon Valley, kræver det en meget speciel form for optik for at beskylde Kina for at have spioneret på og overvåget sine borgere. Virkeligheden er, at digitalisering i Kina har muliggjort meget effektiv kontaktsporing i coronaviruspandemien, og at det sociale kreditsystem har overvældende populær støtte, fordi belønningen med positiv adfærd for samfundet også gavner hver enkelt.

Fælles for begge dokumenter er, at deres forfattere genfortolker absolut alt om kinesisk kultur, som i tusinder af år har sat interesse for det fælles gode over individets interesse, og som strømmer fra et dybtliggende behov for en harmonisk udvikling af alle, og de gør det til den vestlige ordens fjendebillede.

Det er ikke det kinesiske kommunistparti, der søger verdensherredømme, men snarere at den unipolære verdensordens nyliberale etablissement frygter, at det vil miste sit overherredømme og har bevæget sig kilometer væk fra de universelle principper, med hvilket Amerika blev grundlagt, og som det hævder at repræsentere. Og hvad Biden-administrationen synes om respekt for andre landes suverænitet er indlysende i dens modstand mod Nord Strøm 2-gasprojektet.

I øvrigt tjener hele hurlumhejet omkring Vladimir Putins påståede forgiftning af Alexey Navalny, som er støttet af vestlige efterretningsagenturer, det samme formål, om at sætte en farverevolution i gang og derved skabe en opposition inden for Putins inderkreds, der kunne bruges til at fjerne ham fra embedet.

Alle ansvarlige og tænkende mennesker opfordres til gennem deres mobilisering at bidrage til at forhindre, at Europas regeringer trækkes videre ind i den bebudede kampagne mod Kina og Rusland. Kansler Merkel understregede korrekt i sin tale til World Economic Forums online-begivenhed, at hun afviste enhver form for blokdannelse imellem USA og Kina, hvor Europa derefter skulle vælge side, og sagde, at den multilateralismes time var kommet.

I lyset af admiral Richards farlige udsagn må de europæiske lande ikke kun udtrykkeligt distancere sig fra en sådan politik, de skal også trække sig ud af NATO og søge en sikkerhedsarkitektur, der afspejler deres befolkningers interesser. Det, der står på spil, er Europas overlevelse.

Billede: DOD/Lisa Ferdinando