København d. 6. april, 2016 – Ved et seminar i København i tirsdags, med titlen ’Udfordringer for Tunesiens demokrati’, der blev holdt ved det Danske Institut for Internationale Studier (DIIS), gav Mahmoud Ben Romdhane, minister for sociale affærer i den siddende tunesiske regering og tidligere menneskerettighedsaktivist udtryk for en politik, der hænger sammen med den Nye Silkevej/Verdenslandbro. Til trods for det faktum, at Schiller Instituttet ikke blev opfordret til at stille spørgsmål, sagde ministeren i respons til et spørgsmål fra en kinesisk fotograf om forskelle mellem de tunesiske og den kinesiske økonomier (frit oversat):
Verden er under forandring. I løbet af de næste 20 år vil verdens centrum bevæge sig fra det Atlantiske Ocean til Stillehavet. Kina og Indien, begge nøglenationer, er allerede de største lande. På grund af vores gode relationer med Europa kan vi blive en platform for forbindelser mellem Indien, Kina, Asien, Europa, Afrika og den arabiske verden. Vi skulle begynde at undervise i kinesisk i vore skoler, og jeg er frustreret over, at vi ikke allerede er startet. Vi har haft møder med kinesiske firmaer, og vi diskuterer mange projekter, overvejende om infrastruktur. Kineserne udtrykker deres ønsker, og vi er åbne over for deres forslag. Vi ser frem til muligheden for investeringer og jobskabelse.
Et andet højdepunkt under seminaret var da Houcine Abassi, formand for Tunesiens indflydelsesrige fagforening, UGTT, en af de fire organisationer, der har modtaget Nobelprisen, angreb ”stormagterne”, der står bag terrorismen. Som svar på et spørgsmål om hvorfor økonomien ikke er blevet bedre siden revolutionen for fem år siden sagde han (frit oversat):
Arbejdsløsheden er 15 %, hvilket skaber vrede blandt ungdommen. Det skyldes en fejltagelse af den tidligere regering. Om Gud vil, vil vi finde løsninger. Men vi kræver hjælp fra verden udenom os. Hvad er grunden til, at terroren har ramt vores land? Vi lykkedes med at udvikle en forfatning. Verdens stormagter skabte terroristerne. De mente at de kunne gøre situationen værre. Vi ændrede spillet. De lande, der skabte terroristerne, er nu selv under angreb fra terrorister. Hvad vil det internationale samfund forpligte sig til at gøre? De sydlige middelhavslande vender sig til Europa. Se på de flygtninge, der kommer fra Syrien. Hvis det samme sker i Tunesien, vil der komme millioner af flygtninge til Europa. Europa må arbejde sammen med Tunesien om at forsvare Europa. Det ser vi intet af på nuværende tidspunkt.
Minister Mahmoud Ben Romdhane sagde videre, at revolutionen var en kamp for jobs, værdighed og frihed, men folket har kun fået frihed. Han pegede også på problemet med at leve som nabo til det største våbenlager – i Libyen, hvilket får tuneserne til at øge deres forsvarsbudget, og truslen om terrorisme har påvirket deres økonomi. Dette skal ses i en geopolitisk sammenhæng, sagde Abassi, og påpegede stormagternes rolle. Det er i hele verdens strategiske interesse at forhindre Tunesien i at blive et nyt Libyen.
Seminaret blev også adresseret af en leder fra en industri-sammenslutning, der også har modtaget en Nobelpris; han sagde, at der aldrig kom direkte europæiske investeringer til Tunesien. Tunesien behøver Europa, og nu, efter terrorangrebene i Frankrig og Belgien, er det klart, at vi alle er i samme båd.
Ved den efterfølgende reception blev de to første talere præsenteret for den nyligt trykte arabiske udgave af rapporten om Verdenslandbroen, og de øvrige deltagere blev inviteret til det kommende Schiller Institut-/EIR-seminar om udvidelsen af den Nye Silkevej til Mellemøsten of Afrika.

S: Mit navn er Jens Jørgen Nielsen, jeg kommer fra Danmark, og er kun her på visit. Jeg repræsenterer en organisation i Danmark ved navn Russisk-Dansk Dialog; og vi arbejder tæt og succesfuldt sammen med LaRouche-organisationen i Danmark, til hvilken jeg har et godt kendskab.

Jeg har et spørgsmål, der konkret vedrører Danmark. De ved selvfølgelig alle, at man i EU forfølger en politik i forhold til Rusland, som vi, i min organisation, meget modsætter os. Vi mener, at den er tæt på at være selvmorderisk.

Men jeg har et spørgsmål, der aktuelt angår vores land, idet Grønland, som De sikkert ved, er en del af Det danske Rigsfællesskab. Såfremt vi rammes af klimaforandringer, som en del mennesker taler om at vi bliver, meget snart faktisk; så betyder det, at den nordlige del af Rusland, det arktiske område, snart på mange måder vil være interessant – der er et potentiale for masser af energi såvel som der er et økonomisk-socialt udviklingspotentiale i dette område. Jeg ville være meget interesseret i Deres syn på fremtiden og mulighederne for et potentielt samarbejde med Rusland i det arktiske område? Og desuden, hvad vil der ske, hvis vi ikke overkommer sanktionspolitikken i forhold til Rusland? Så for det første, Deres syn på mulighederne af et sådant samarbejde, og dernæst betydningen og konsekvenserne af sanktionspolitikken?

LAROUCHE: Det korrekte svar på Deres spørgsmål er en smule vanskeligt at forholde sig til. Ikke så meget for mig; men for mennesker i al almindelighed. Fordi folk opererer med udgangspunkt i nogle antagelser om disse spørgsmål, som jeg ved er falske. Det dominerende træk ved vores planet er antagelser, der er baseret på absurde overbevisninger.

Men de fleste lande i verden i dag tenderer desværre imod tåbelige ideer om forskelligheder mellem nationerne. Det Transatlantiske område er for indeværende en ødemark. Lige netop nu.

Centrum ligger i Rusland og Kina. Det er her – med henblik på at opstille et referencepunkt -, at menneskehedens styrke på nuværende tidspunkt ligger. Det Transatlantiske samfund er, i form af dets historie, essentielt set et satanisk fællesskab. Det britiske system, for eksempel. Det britiske system er i sig selv et satanisk system! Ja, sådan ville irlænderne altid sige det. Den ærlige irer ville til hver en tid sige det på den måde.

Pointen er, at vi simpelthen må forstå hvad menneskeslægten er, og ikke hvad folk er. Hvad er menneskeslægten? Hvad er dens egenskaber? Hvad er effekten af den? Hvad er menneskehedens rolle i forhold til solsystemet og hvad der findes længere ude? Hvad er betydningen? Jeg kan sige Dem her og nu, at det Transatlantiske samfund er en ødemark. Det er ikke fuldstændig en ødemark, men det er under indflydelse af en ødemarks-tendens. Visse dele er det mere end andre.

Så jeg mener, at man er nødt til at anskue problemet rigtigt, og sige: at det vi er optaget af, med henblik på at forstå, hvad denne realitet går ud på, er, at vi nødvendigvis må tage ’Månens bagside’ med i betragtning, og se på realiteterne i et perspektiv med udgangspunkt i ’Månens bagside’, hvilket vi endnu ikke har gjort. Så vi har kun en ’skygge’ af det. Og vi bliver derfor nødt til at bruge vort eget sind til at forstå, hvad kræfterne i det menneskelige sind er, for på relevant vis at lede os til den slags ting, som vi må tage i betragtning. Og folk må lære at tilpasse dem selv til den realitet, som de ikke allerede er bekendt med. Det er hele pointen.

Dette ser man for eksempel i Kina. Folk rundt omkring i verden forstår ikke dette Kina-koncept. De forstår det overhovedet ikke. Så derfor er vi nødt til at acceptere processen; at vi er på vej til at operere fra ’Månens bagside’. Vi er på vej til at opdage, hvad bagsiden af Månen er. Og fra dette standpunkt, når vi har udført det eksperiment succesfuldt, vil vi sætte en ny standard for beskrivelsen af hvad betydningen af menneskeslægten er. Bagsiden af Månen!

Vi havde et rumprogram op til det tidspunkt, hvor Obama knuste dette princip. Det må og skal genoplives; og det er hvad vi gør i Texas – i særdeleshed i Texas området. Vi rejser til bagsiden af Månen. Vi har endnu ikke gjort det, men vi arbejder på at komme til det sted på Månen. Men Obama skar det væk, og derfor er vi nødsaget til at fjerne Obama fra scenen. Og så lader vi ham gøre tingene bedre.

Derudover, er det ganske almindelige idéer, De egentlig ønsker at arbejde videre med.

S:[follow-up] Ja, mange tak. Måske De har givet mig et svar, fordi jeg gerne vil høre Deres mening, nu og her, om den Europæiske Union. Fordi vi netop nu, i Danmark, Tyskland og Frankrig diskuterer fremtiden for den Europæiske Union. Har den overhovedet en fremtid? Hvordan ser den Europæiske Union og fremtiden ud i Deres perspektiv? Har den, – vil den overhovedet have en fremtid? Hvordan ser De på det?

LAROUCHE: Fremtiden betyder, at Rusland og Kina, og andre områder rundt omkring på planeten, hvor fremtiden skabes, bliver en del af fremtiden. Disse ting vil overleve. Meget af den konventionelle opinion af i dag vil ikke overleve. Det er derfor vi har krige i det Transatlantiske fællesskab. Det er af denne grund, vi har haft disse krige, for vi har haft krige over anliggender, der ikke var de rette problemer at være optaget af. Og så, altså, er vi nødt til at bruge vore sind, og forstå, hvad menneskeslægten er i stand til at udrette? Og svaret er; vi må være i stand til at gøre det, som vi nødvendigvis må gøre. Og vi bliver nødt til at opdage disse ting, og vi bliver nødt til at lære hvordan vi skal gøre det.

18. marts 2016 – »Fra Wales til Warszawa: at transformere NATO i et uforudsigeligt sikkerhedsmiljø«, lød titlen på den konference, som det danske Udenrigsministerium og den britiske og polske ambassade i dag var vært for. Titlen refererer til NATO-topmødet 2014 i Wales, Storbritannien, samt det forestående topmøde 8.-9. juli i Warszawa, Polen. Effekten af de forholdsregler, som der vil blive stillet krav om under konferencen, vil være at intensivere NATO’s konfrontationskurs, især imod Rusland.

Mødets præmis var, at NATO må være mere forberedt i sin tredje, nuværende fase. Disse karakteriseredes som: Fase 1: den Kolde Krig efter Anden Verdenskrig; Fase 2: indskrænkningen af NATO-styrker efter Sovjetunionens sammenbrud; og, Fase 3: den uforudsigelige trussel fra øst – fra Rusland – der begyndte for to år siden efter den »russiske aggression« i Ukraine/Krim, og som inkluderer den russiske offensiv i Syrien og truslen fra syd – opkomsten af Daesh/Islamisk Stat, så vel som også andre trusler, som den førende, britiske taler kaldte »dragerne« (med reference til Kong Arthurs riddere), en vending, der blev gentaget mange gange under konferencen.

Der var en masse snak om at opbygge en troværdig »afskrækkelse« og om den politiske vilje til at anvende den, om nødvendigt; permanent fortsættende adaptation til uforudsigelige, farlige udfordringer; 360 graders årvågenhed over for trusler fra alle sider, osv.

EIR fik mulighed for at stille det første af to spørgsmål til panelet af hovedtalere: den danske udenrigsminister Kristian Jensen, Storbritanniens permanente repræsentant i NATO Sir Adam Thomsen, samt generalmajor Romuald Ratajczak fra Polens Nationale Sikkerhedsbureau.

EIR (præsenterer sig): »Jeg må sige, at jeg er uenig i nogle af antagelserne. I taler om den »russiske fortælling« [Kristian Jensens vending om russiske påstande om, at NATO’s handlinger er i færd med at føre til konfrontation og krig]. Spørgsmålet er, hvornår er NATO’s opbygning af beredskab i realiteten en provokation, en forøgelse af ustabiliteten? For eksempel taler man om, at USA’s beslutning om at firedoble forsvarsbudgettet langs den russiske grænse, forøger faren for atomkrig.

På den anden side har vi nu en mulighed, med fredsforhandlingerne i Syrien, hvor USA og Rusland arbejder sammen, og hvor vi har sagt, at der må være et økonomisk element. Hvis USA, Rusland og Kina arbejdede sammen om at opbygge en Marshallplan for Mellemøsten, så ville det være en kongevej til både at reducere spændingerne mellem USA og Rusland, og til på samme tid at opbygge stabilitet i Mellemøsten. Uden denne økonomiske komponent vil dette ikke findes der.«

Udenrigsminister Kristian Jensen: (parafrase) Han støtter USA’s beslutning om at firedoble budgettet for det europæiske område. Ikke for at forøge spændingen, men som en konkret respons til et konkret skift i Ruslands holdning. Rusland tog NATO’s beslutning dette forår om at udvide NATO som en aggression, hvilket det ikke er. Ethvert land har ret til at vælge, om det ønsker at tilslutte sig NATO. Jeg er enig i, at vi må se på, hvordan samfund kan opbygges efter en krig. Danmark er meget involveret i Irak og Syrien, hvor vi har skubbet Daesh (IS) tilbage.

Storbritanniens NATO-repræsentant Sit Adam Thomsen: (parafrase) 1. Vi bør engagere Rusland, hvor vi kan – Iran-aftalen, den potentielle aftale i Syrien. 2. Hvis Rusland ikke længere respekterer de europæiske sikkerhedsregler, er det klogt at være forberedt, hvis dette brud skulle blive brugt imod én. 3. NATO’s planlagte respons i øst er så let, som den kan være, når man konfronteres med Rusland, der sender signaler som at overflyve Bornholm [som Kristian Jensen sagde, angiveligt fandt sted under mødet, hvor hele den danske politiske klasse var til stede]; når man konfronteres med Ruslands overvældende evne til at mønstre styrker, som 80.000 tropper, inden for 72 timer, i sammenligning med 1.500 NATO-tropper i en forstærket troppetilstedeværelse. Rusland føler sig muligvis provokeret, men er det rimeligt?

Generalmajor Romuald Ratajczak, Polen: (parafrase) Vi ønsker i høj grad det Europæiske Forsikringsinitiativ (USA’s foreslåede forøgelse). Han ønskede også den amerikanske hærs forud anbragte lager i Østeuropa. Han ønsker at afsløre propagandaen om, at NATO skulle have aftalt, ikke at deployere langs den østlige front. Dette blev betinget af »indtil situationen ændrer sig«, med et citat fra Rusland/Nato stiftelsesdokumentet, »i det nuværende og fremtidigt overskuelige sikkerhedsmiljø«, og forstærkninger, snarere end en permanent udstationering, er ikke udelukket.

Der er meget mere at sige fra konferencen, men dokumentation vil blive overgivet til EIR’s relevante militære reportere.

Foto: Danmarks udenrigsminister Kristian Jensen her sammen med bl.a. Polens ambassadør i Danmark, Henryka Moscicka-Dendys. 

Med formand Tom Gillesberg

Med formand Tom Gillesberg

Med formand Tom Gillesberg

København, 2. marts 2016 – På sin første udenlandsrejse efter sin udnævnelse til præsident for Asiatisk Infrastruktur-Investeringsbank, AIIB, kom Jin Liqun til Danmark og Finland. I Danmark talte han ved et offentligt arrangement, der var arrangeret af Københavns Universitet og Copenhagen Business School. Medlemmer af Schiller Instituttet deltog, stillede et af de to spørgsmål, uddelte materiale om EIR’s Rapport om Den nye Silkevej og rapporten over Schiller Instituttets foretræde for Folketingets Udenrigspolitiske Komite i går, samt fik en del kontakter.

En video med Jin Liquns tale, samt engelsk rapport, kan ses her. 

Formålet med AIIB er at fremme en ’win-win’ økonomisk og samfundsmæssig udvikling gennem investering i infrastruktur. Jin sagde, at han ikke tror på reduktion af fattigdom i sig selv, og af sig selv. I 1980, da hovedlandet Kina erstattede Taiwan i Bretton Woods-institutionerne, havde Kina intet andet end en menneskebefolkning. Så begyndte Kina at låne for at bygge infrastruktur, og der var nogle, der var bekymrede for gældsskabelse. (Det var på det tidspunkt, hvor Mexico havde en stor gældskrise.) Men den gavnlige effekt af infrastruktur-investeringerne viste sig 25 år senere, da økonomien begyndte at komme i gang. Denne politik gjorde det muligt for Kina at løfte 600 millioner mennesker ud af fattigdom. Samtidig lånte andre lande for at opretholde forbrug.

I besvarelse af det spørgsmål, han selv stillede, om det var AIIB’s formål at finansiere projekter under programmet for Ét bælte, én vej (One Belt, One Road; OBOR), sagde Jin, at banken ejes af de 57 medlemslande, og endnu 50 andre ønsker at gå med, hvor 30 af disse har truffet beslutning om at tilslutte sig. Dette er ikke Kinas bank; OBOR vil blot udgøre en del af bankens engagement, og der må være en balance mellem finansiering af projekter i hele regionen.

Formålet er at finansiere varig, økonomisk udvikling, skabelse af rigdom, samt skabelse af infrastruktur i Asien, der bidrager til forbindelsesmuligheder i den vidtstrakte, eurasiske landmasse, og ikke kun i selve Asien, med f.eks. højhastighedstog, der nedbringer omkostningerne for transport mellem Europa og Asien. Det er nu blevet lettere at rejse fra Beijing til Europa, end det er at rejse mellem de asiatiske nationer. Der er behov for at harmonisere politikken til fordel for eksempelvis at krydse grænserne.

AIIB vil udrette ting, der ikke hidtil er blevet udrettet af Bretton Woods-finansinstitutionerne, inklusive Verdensbanken, fordi AIIB vil lære af disses plusser og minusser. Asien har likviditet i overflod, men i øjeblikket må disse penge først rundt om Europa og USA, før de kommer tilbage til Asien.

Investeringer i infrastruktur kan være pengespild, hvis der ikke foreligger gode, gennemtænkte projekter – som et kraftværk uden et moderne el-net. AIIB vil være med til at udtænke koordinerede projekter.

Vist er der uoverensstemmelser over det Sydkinesiske Hav, men de fælles infrastrukturprojekter mellem Kina og nationerne i ASEAN har opbygget en gensidig tillid og et win-win-samarbejde. Se på Syrien; vi ønsker ikke at se det ske andre steder; men vi må lære at mindske kaos og løse uoverensstemmelser.

Udvikling er også med til at forbedre miljøbeskyttelse. Man bekymrer sig jo ikke om miljøet, hvis ens bekymringer går på, hvordan man skal få morgenmad næste dag.

Tom Gillesberg fik lejlighed til at stille følgende spørgsmål:

»Mange tak for Deres fremlæggelse. Jeg synes, det er meget spændende, at Danmark er medlem af AIIB. Jeg er formand for det danske Schiller Institut. Mit spørgsmål lyder: Hvis I arbejder så tæt sammen med Verdensbanken og disse institutioner, hvordan vil I så forhindre dem i at bruge, som det sker i dag, spørgsmål som f.eks. miljøhensyn, klimaspørgsmål osv. til at forhindre udvikling? Der er et stort behov for udvikling, og mange penge i verden, der kunne investeres i udvikling, men de siger, ’Nej, det kan vi ikke gøre. Vi har en truet frø-art her, og derfor kan vi ikke bygge denne dæmning, og I kan ikke få elektricitet’. Så hvordan vil I sikre, at denne form for ideologisk korruption ikke kommer til at influere på AIIB således, at disse spørgsmål ikke anvendes til at forhindre udvikling?«

Som svar på spørgsmålet sagde Jin, at man undertiden må ofre noget i form af indvirkning på miljøet for at få udvikling, og at nettoeffekten vil være positiv. Udvikling er løsningen. »Vi er stadig ikke parat til at blive afvænnet fra fossile brændstoffer … Men pga. udvikling kan vi mennesker opfinde en teknologi, opnå teknologiske gennembrud. Vi vil sluttelig kunne tappe solenergi direkte, men man kan ikke med ét springe direkte til dette stadium … Folk er bange for atomkraft [fission], men hvis vi kunne opnå et gennembrud inden for fusionskraft, kan vi måske løse problemet én gang for alle. Hvordan skal vi kunne opnå dette? Gennem udvikling! Lad os samarbejde« for at opnå gennembrud.

Redrawing the Global Financial Map – Jin Liqun President of the Asian Infrastructure Investment Bank

“How Can the Asian Infrastructure Investment Bank Contribute to Economic Development and Integration in Asia? What is in it for Europe/Denmark?”

Meeting arranged by Copenhagen University’s Asian Dynamics Initiative, Asia Research Centre, and Copenhagen Business School.

Question by Tom Gillesberg, chairman of The Schiller Institute in Denmark at ??

Link til København Universitets side om mødet.

En delegation fra Schiller Instituttet, med formand Tom Gillesberg som ordførende, havde foretræde for Folketingets Udenrigsudvalg. Hør talen og se diasbilleder:

Vi står netop nu med en enestående mulighed for at sikre, at den langvarige mareridtsagtige proces med krig og ødelæggelse, der har præget Mellemøsten i årtier, og som har spredt sig til Europa og resten af verden i form af terror fra Islamisk Stat og en flygtningebølge, der er ved at løbe Europa over ende, kan bringes til ophør og erstattes af et nyt paradigme for fred gennem fælles økonomisk udvikling.

Dias til mødet:

Med formand Tom Gillesberg

Med Schiller Instituttets formand Tom Gillesberg.

Send gerne en e-mail til:

info@schillerpartiet.dk

om, at du gerne vil give en vælgererklæring for at hjælpe Schiller Partiet til at kunne stille op til det næste folketingsvalg. Da det kræver cirka 20.000 vælgererklæringer for at kunne gøre det på landsplan, må du også meget gerne opfordre andre til at gøre det samme.

I april vil du få en e-mail fra vaelgererklaering.dk, der administreres af Social- og Indenrigsministeriet, efter at Schiller Partiets navn er blevet godkendt.

Fra vaelgererklaering.dk:
Social- og Indenrigsministeriet har ansvar for vaelgererklaering.dk, som er en løsning, der understøtter nye partiers indsamling af vælgererklæringer til at kunne opstille til enten folketingsvalg eller Europa-Parlamentsvalg.

Hvis du ønsker at støtte et nyt partis opstilling til folketingsvalg eller Europa-Parlamentsvalg, skal du kontakte partiet.

Partiet skal bruge din e-mailadresse (eller CPR-nummer, hvis du ikke har en e-mailadresse). Du vil derefter få en e-mail, hvor du skal følge instruktionerne og følge linket i e-mailen videre til vaelgererklaering.dk, hvor du logger på ved hjælp af NemLog-in og støtter partiet ved at afgive en vælgererklæring til dem online. Hvis du har givet partiet dit CPR-nummer, vil du modtage et brev med instruktioner.

For at skabe en ny renæssance, må vi gå tilbage i tiden for at finde fortidens største mesterværker og forsøge at se dybt ind i deres skaberes intellekt for at opdage de principper, der medgik til mesterværkernes skabelse. Vi må se tilbage for at se fremad. Med det formål at skabe en ny renæssance, må vi ikke alene stræbe efter at genskabe store mesterværker gennem at fuldkommengøre opførelsen af fortidens store, klassiske musik, men vi må også stræbe efter at bruge opdagelsen af de principper, der kan gøre det muligt for os at fortsætte traditionen efter især sådanne komponister som Bach, Händel, Haydn, Mozart, Beethoven, Schubert, Schumann og Brahms.

Download (PDF, Unknown)

Link to the english version on The Schiller Institute’s homepage in the U.S.

Titelbillede: Johan Sebastian Bach

10. februar 2016 – Alt imens det transatlantiske banksystem nu befinder sig midt i et finanskrak, der er værre end 2008, så er den fysiske økonomi, der er forgiftet af Wall Street og City of London, allerede krakket.

Denne kendsgerning blev i dag, og for anden gang i år, stadfæstet af den administrerende direktør for verdens største rederi.

»Det er værre end i 2008«, sagde adm. dir. for Mærsk Skibsrederi Nils Andersen efter offentliggørelsen af rederiets årlige resultater, der inkluderede et tab i fjerde kvartal på mange milliarder dollars. Rederiets aktier er faldet med 60 % på et år.

Nettoomsætningen i A.P. Møller-Mærsk faldt 15 procent til 267,8 milliarder kroner i 2015 på årsbasis, og overskuddet faldt hele 82 procent efter skat til 6,1 milliarder kroner i forhold til 2014.

»Olieprisen er nu lige så lav, som den var på det laveste punkt i 2008-09; fragtraterne er endnu lavere. De ydre omstændigheder er langt værre«, sagde Andersen.

Maersk er et af de anerkendte ’førervæddere’ (den, der har klokken på, -red.) for økonomien som helhed – andre er Caterpillar (bygge- og anlægsmaskiner), UPS og DHL (logistik og transport) – der alle har registreret faldende indkomster og tab i kvartal efter kvartal.

Foto: Adm. dir. i Mærsk Skibsrederi, Nils Andersen.

Med formand Tom Gillesberg

Klik også her for videoen af Camerons bilkortege, sandsynligvis med hele den britiske pressegruppe, som kom lige forbi vores demonstration.
ALSO CLICK HERE FOR A VIDEO OF CAMERON’S CORTEGE, PROBABLY INCLUDING THE BRITISH PRESS CONTiNGENT, DIRECTLY PASSING BY THE DEMONSTRATION.

København, 5. februar 2016 – Schiller Instituttet og EIR udfordrede i går, 4. feb. og i dag 5. feb., personligt den danske udenrigsminister Kristian Jensen, og ved en demonstration på Christiansborg Slotsplads imod den britiske premierminister David Cameron, om truslen om atomkrig mod Rusland og Kina.

Kristian Jensen holdt en tale på Københavns Universitet for studenter og Udenrigspolitisk Selskab. Folk, der ankom til mødet, fik Schiller Instituttets flyveblad, der gengav LPAC’s lederartikler fra 3. og 4. feb. samt rapporten om professor ved New Yorks Universitet Stephen Cohens udtalelser om faren for atomkrig.

Efter talen fik EIR’s korrespondent mulighed for at stille Kristian Jensen et spørgsmål under en privat pressekonference:

EIR’s korrespondent sagde,

»Vores redaktør Lyndon LaRouche og andre taler nu om en alvorlig fare for atomkrig imod Rusland og Kina som en måde at forsøge at begrænse deres rolle i verden. Baggrunden er den, at vi nu konfronteres med et nyt finanskrak, med de seneste [begivenheder omkring] de italienske banker, og med Deutsche Bank, der nu er på en kriseliste. I går sagde Stephen Cohen, professor ved New York Universitet, at, pga. USA’s beslutning om at firdoble militærstyrkerne langs Ruslands grænse, betyder det, at faren for en atomkrig med Rusland er farligere end under den Kolde Krig. Vil du tage afstand fra denne konfrontationskurs og søge at samarbejde med Rusland og Kina, f.eks. om at bygge den Ny Silkevej og at udvide den ind i Mellemøsten?«

Udenrigsminister Kristian Jensen:

»Jeg er slet ikke enig i din analyse. Jeg mener, du stiller dit spørgsmål på et helt forkert grundlag. Vi er ikke i nærheden af en atomkonflikt med Indien … med Kina og Rusland.«

EIR’s korrespondent:

»Vi har kombinationen af … «

Kristian Jensen:

»Jo, men jeg er ikke enig med dig. Jeg er simpelt hen ikke enig i din forudsætning.« (Går).

I dag mødte den britiske premierminister David Cameron den danske premierminister Lars Løkke Rasmussen om den særlige, britiske EU-aftale. Ved indgangen til Statsministeriet måtte hans cortege passere direkte forbi Schiller Instituttets demonstration, centreret omkring et stort banner med ordlyden, »Stop the British drive for nuclear war against Russia and China. Win-win with the New Silk Road«. (Stop det britiske fremstød for atomkrig med Rusland og Kina, win-win med den Nye Silkevej). Den lille gruppe af demonstranter sang en speciel kanon baseret på dette og uddelte flyveblade på dansk og engelsk til forbipasserende.

Desværre var EIR ikke en af de tre journalister, der var udvalgt til at stille Cameron et spørgsmål under pressekonferencen med de to statsministre.

Med formand Tom Gillesberg

Lyd:

Video i 2 dele:
1. del:

2. del:

EIR korrespondent Michelle Rasmussen spurgte Udenrigsminister Kristian Jensen om faren for atomkrig imod Rusland og Kina efter han holdt en tale for Udenrigspolitisk Selskab på Københavns Universitet den 4. februar 2016.

Med formand Tom Gillesberg

Video i 2 dele. Her er playlisten:

Lyd:

Med formand Tom Gillesberg:

1 time 28 min.:

Eller klik her

OBS! Mødet foregår kun via konferencelinjen
Info: tlf.: 53 57 00 51

København, 1. december 2015 – På tærsklen til Topmødet for befolkningsreduktion i Paris, COP21, udgav Jyllands-Posten den 29. nov. et interview, skrevet af Lars From, med Ole Humlum, professor i glaciologi og geomorfologi ved Oslo Universitet og på Svalbard, samt den danske videnskabsmand Henrik Svensmark. Humlum siger, at naturlige klimaforandringer afgør klimaet, og at CO2 spiller en underordnet rolle. I år er der en naturlig temperaturstigning pga. El Niño, men om to år vil temperaturen igen være det, den har været i de seneste 1520 år, sandsynligvis efterfulgt af en periode på 2030 år, hvor temperaturen vil falde – det modsatte af IPCC-teorierne. CO₂-videnskabsfolkene ignorerer den rolle, vanddampe spiller. Han angreb det symbiotiske forhold mellem politikere, der bevilger penge til CO₂-forskere, der så skriver det, de ønsker at høre.

Det er naturligt, at den arktiske is smelter, og den antarktiske is vokser, for vi kom ud af den lille istid for 150 år siden, da de norske gletsjere begyndte at smelte. Men det var ikke før i 1950-60, at CO₂ steg signifikant. Temperaturer på Jorden fluktuerer i perioder med 1100 års intervaller. Der er også en meget betydelig indflydelse fra Solen, Månen og skyerne, som IPCC nedtoner. Månen har indflydelse på tidevandet, som bringer varmt vand (fra Ækvator) nordpå til Norge og Grønland.

Professor Henrik Svensmark fra DTU Institut for Rumforskning og Rumteknologi mener, at Solens rolle er enormt undervurderet i de officielle prognoser. Han siger, at temperaturen grundlæggende set ikke er steget i løbet af de seneste 20 år, med undtagelse af i år, pga. El Niño. »Hidtil har vi set, at temperaturen er steget omkring 0,8 grader – med undtagelse af i år, pga. El Niño – af hvilke 0,4 grader er forårsaget af Solens skiftende aktivitet.« »Alt omkring klima er ekstremt polariseret, og hele klimadiskussionen er i dag mere politisk end videnskabelig. Man taler meget om konsensus, men hvordan kan man have konsensus, når der stadig er så mange ting, man ikke forstår ordenligt omkring f.eks. den naturlige variation af klimaet?« »Man forestiller sig, at der kommer flere skyer og mere vanddamp, når det bliver varmere, men effekten af CO₂ bygger på nogle usikre størrelser, ligesom effekten af skyerne er en meget usikker størrelse.«

»Vores forudsigelser om fremtidens klima viser, at temperaturen i år 2100 vil være steget ca. én grad i forhold til den førindustrielle tid – altså nogenlunde den samme temperatur som i dag,« siger Henrik Svensmark. »Hvis man lytter til IPCC, skulle temperaturen være steget langt mere i dag, hvis CO₂ havde den virkning, de siger. Derfor ser jeg ingen grund til ikke at holde fast ved mine synspunkter.«

Foto: Nordenskjoldbreen på Svalbard ligger så højt mod nord, at den ikke er i fare for at smelte væk lige med det samme.

Med formand Tom Gillesberg.
Inkluderer også: Høring om atomkraft (thorium) i Folketinget / Stem NEJ: bevar retsforbeholdet!

København, 16. september 2015 – Andreas Mogensen, den første dansker til at foretage en rejse i Rummet, ankom til Danmark i dag efter sin netop overståede 10-dages IRISS-mission til ISS (Den Internationale Rumstation, med start 2. sept.). EIR fik mulighed for at stille det første spørgsmål på en pressekonference, som Andreas Mogensen holdt i Industriens Hus. Pressekonferencen blev sendt live over den nationale kanal TV2, og en del af hans svar til EIR var leder på den artikel, der kom på TV2’s hjemmeside, med overskriften: »Andreas Mogensen: Der er ingen grænser set fra rummet«. EIR’s spørgsmål kommer efter ca. 13 minutter.

EIR: Identifikation. ”Da du holdt din pressekonference i oktober 2014, spurgte jeg dig om, at forberedelsen til din rumrejse fandt sted under en voksende spænding mellem Rusland, på den ene side, og USA og Europa på den anden side, hvor du fastslog, at det var meget vigtigt at beholde videnskabeligt og rumfartsmæssigt samarbejde. Så nu, efter at du har været i rummet på en Soyuz-raket sammen med en russisk kosmonaut fra Baikonor, hvad siger du om, hvorfor det er vigtigt at beholde samarbejdet mellem det russiske rumagentur, og ESA og NASA?”

Andreas Mogensen: ”Det er kun gennem samarbejde og kommunikation, at vi kan løse nogle af de problemer, som eksisterer. Det, jeg kan sige er, at, ombord på rumstationen er der ingen problemer mellem nationaliteterne.

Vi er mennesker, der drager i Rummet sammen for at løse fælles problemer. Måske er det første indtryk man får, når man kigger på Jorden, at det er én Jord. Man kan ikke se landegrænser fra Rummet, og man får meget hurtigt en fornemmelse af, at det er noget menneskeskabt, landegrænser. Vi er allesammen mennesker med de samme drømme, med de samme ønsker, med de samme behov, og vi lever på den samme planet, så derfor er det samarbejde, der ligger bag rumstationen, så vigtigt.

Og jeg tror, at det i fremtiden bliver endnu vigtigere, fordi det er et eksempel på, hvordan vi i fællesskab kan løse problemer. I fremtiden vil flere og flere af vores problemer være på en skala, som gør det nødvendigt, at vi arbejder på tværs af landegrænser, og på tværs af kulturer. Det er rigtig, rigtig vigtigt, og et godt eksempel på, hvad vi kan opnå, når vi arbejder sammen og samarbejder.”

Mens han var i Rummet, udførte Andreas Mogensen mange eksperimenter, af hvilke den mest spændende var, som en del af »Thor-eksperimentet«, at se, hvad det er, der sker under tordenvejr oven over skyerne, og han filmede, for første gang, »blå kæmpelyn«, der lynede op i gentagne lysudbrud, fra kuplen på toppen af den russiske sektion af ISS. Han fortalte, hvor spændende det var, da han fandt ud af, at dette var første gang, fænomenet var blevet opdaget og filmet.

I morgen vil Andreas Mogensen holde et foredrag på Københavns Universitet og møde børn på Planetariet.

Se også video og interview fra oktober 2014: http://schillerinstitut.dk/si/?p=7717

med Christian Bechmann Olesen.

Se også: Stem NEJ den 3. december: Tale af Tom Gillesberg m. fl.