POLITISK ORIENTERING den 26. marts 2021:
Biden-administration øger konfrontationen med Rusland og Kina.
SI-konference viser et alternativ

Med formand Tom Gillesberg

Video:

 

Lyd:

Schiller Instituttet · Biden-administration øger konfrontationen med Rusland og Kina. SI-konference viser et alternativ

 

 




POLITISK ORIENTERGING den 4. marts 2021:
Det er ikke i Israel, men i samarbejde med Kina og Rusland,
at COVID-19 og andre problemer løses

Med formand Tom Gillesberg

 

Lyd: (Der er ingen lyd i et par korte udfald, hvor der blev stillet spørgsmål.)

Schiller Instituttet · Det er ikke i Israel, men i samarbejde med Kina og Rusland, at COVID-19 og andre problemer løses



Formand Tom Gillesbergs blev interviewet på DR P4, om at stille op som løsgænger,
den 23. februar 2021

3 minutter:

Schiller Instituttet · Tom Gillesberg På P4 23.2.21

København, 23. februar 2021 (Schiller Instituttet i Danmark) — I dag blev Tom Gillesberg interviewet af DR’s populære landsdækkende radiokanal P4 i et program om løsgængere. De to værter, Knud Lind og Lotte Friis, ønskede at diskutere, hvorfor der i øjeblikket er det største antal løsgængere i Folketinget nogensinde, som alle har forladt de politiske partier, de blev valgt til at repræsentere, efter at de var blevet valgt. P4-værterne kontaktede Tom Gillesberg, fordi de ønskede at tale med ham om faktisk at stille op som en løsgænger, og fordi de erkendte, hvad der forstås af mange, at han er blevet en politisk institution i Danmark på grund af sine mange valgkampagner. Her er et udskrift af det 3 minutter lange interview, som blev sendt direkte kl.10.40.

P4 vært: (Efter at have forklaret, at de nuværende løsgængere havde forladt deres partier efter de var blevet valgt, fortsatte værten) Men der er også dem, der stiller op til valg som løsgængere. Og nu skal vi helt til bunden med måske den meste erfarne herhjemme i netop det, at stille op til valg som løsgænger, Tom Gillesberg, velkommen i " Formiddag på 4'eren."

Tom Gillesberg: Tak.

P4: Du er formand for Schiller Instituttet og har været stillet op til samtlige kommunal- og Folketingsvalg siden 2005. Man er fristet til bare indledende at spørge, hvorfor meldte du ikke ind i et parti? Så kan det være, at chancen for at komme ind er større?

Gillesberg: Fordi hele min idé var at ændre hele den politiske diskussion – at tage de virkelig store spørgsmål op, der bestemmer, hvordan fremtiden se ud, og så inddrage befolkningen i dem. Og det er ikke, hvad de politiske partier gør, så min platform har ikke været, at jeg skal have en politisk karriere. Siden jeg mødte Lyndon LaRouche og blev politisk aktiv, var det, at få de store spørgsmål, der bestemmer fremtiden, sat på dagsorden. Og det at stille op som løsgænger eller til kommunalvalget har været en måde for mig at komme ud med de visioner og idéer.

P4: Ja, fordi nogle af dine mærkesager gennem årene har været, at vi skal hente stoffet helium-3 på Månen og bruge det til at lave fusionsenergi her på Jorden, og du har også haft, at der skal oprettes et dansk magnettognet, der skal kobles til den Nye Silkevej, som er en togrute til Beijing. Og der er intet i vejen  med det, og points for det overordnet set, men jeg har lyst til at spørge, har du overvejet nogle lidt mere enkle mærkesager?

Gillesberg: Det er de her store spørgsmål, der kommer til at bestemme, hvilken fremtid vi får. Hvis vi vil have det gode liv for hele Jordens befolkning uden at skulle få, for eksempel, et fossil mareridt, som mange frygter, så skal man bruge helium-3, så skal vi have fusionsenergi. Og det er noget, som ikke kommer af sig selv. Det kræver en intensiv indsats i et-to årtier af mange nationer, og hvis vi er med i det i Danmark, så skaber vi den her fantastiske fremtid.

Men hvis ikke vi tager de her store dagsordener ind, så er der ikke nogle gode løsninger. Så bliver det sådan noget med, at vi skal spare, for at andre kan få det bedre, og det, mener jeg, ville være komplet tåbeligt.

P4: Men Tom, noget af det at være politiker er, et eller andet sted, at vil have noget af det igennem, kort sagt. Hvordan bliver du ved med at tro på det her?

Gillesberg: Det gør jeg ved – vi har, lige i den her uge, faktisk tre nationer, som netop er kommet til Mars. Og når jeg tidligere har snakket om Mars, og at vi skal ud i rummet, så siger folk, "Hvad er det for noget mærkelig fremtidsmusik? ” Men det sker. Spørgsmålet er: Kina gør det her. Kina kommer til at tage helium-3 ned fra Månen til fusionsenergi på Jorden. Så det kommer til at ske. Spørgsmålet er så, om vi her i Danmark og vi her i Vesten, skal være med til det? Om vi skal være en del af den spændende fremtid, eller vi bare bliver sådan et eller andet museum, hvor folk kan komme og danse folkedans, og se hvordan man levede i gamle dage.

P4: Tak skal du have, Tom Gillesberg.




POLITISK ORIENTERING den 29. januar 2021:
Regimeskifte i USA og den “grønne genstart” fjerner ikke verdens problemer

Med formand Tom Gillesberg

Video: (via Zoom)

 

eller her på YouTube.

Lyd:

 

Schiller Instituttet · Regimeskifte i USA og den "grønne genstart" fjerner ikke verdens problemer.

 




Schiller Instituttet tager på det kraftigste afstand fra Men in Black

Schiller Instituttet pressemeddelelse den 25. januar 2021

25. januar 2021 — Schiller Instituttet i Danmark tager på det kraftigste afstand fra de holdninger, demonstrationer og aktiviteter, der er foregået under betegnelsen "Men in Black".

Schiller Instituttet har været meget aktive for at sikre en effektiv bekæmpelse af COVID-19-pandemien (se udtalelsen Operation virus ud af skindpelsen fra den 30. marts 2020, og for at sikre, at vi både i Danmark og internationalt kan få oprustet sundhedssystemerne – både med henblik på at få nedkæmpet COVID-19-pandemien og forhindre andre pandemier som måtte true menneskeheden i fremtiden.

Schiller Instituttet har støttet den internationale indsats for at få udviklet vacciner imod COVID-19 og ønsker dem udbredt hurtigst muligt i Danmark og i resten af verden.

Vi beklager, at et tidligere medlem i Schiller Instituttet og kandidat for Schiller Instituttets Venner, Christian B. Olesen, har valgt at være aktiv i Men in Black, som det blandt andet kunne læses i dagbladet Politiken den 24. januar 2021. Christian var medlem i Schiller Instituttet indtil november 2020, men har aldrig diskuteret Men in Black med Schiller Instituttet. Så længe han fortsat er aktiv i og deler holdninger med Men in Black er han ikke velkommen igen i Schiller Instituttet.

Tom Gillesberg
Formand for Schiller Instituttet i Danmark

Kontakt formand Tom Gillesberg: mobil: +45 24 48 29 97
Eller mobil: +45 53 57 00 51  




Fusionskraft og Kina. Interview med Dr. Luo Delong, direktør for ITER Kina
foretog af Michelle Rasmussen i København.

Den følgende artikel blev udgivet i EIR tidsskrift den 21. januar 2021:

The following interview was conducted on February 27, 2018, at the Big Science Business Forum 2018 in Copenhagen, by Michelle Rasmussen of EIR Copenhagen. It was published in Europe at that time, but never published in the United States. The video of the interview can be seen here, and an interview with the Communications Director of Fusion For Energy, the European section of ITER, can be seen here. 

EIR: Hello. We’re reporting from the Big Science Business Forum 2018 in Copenhagen, Denmark. I’m very happy that Dr. Luo Delong, who is China’s director for the International Thermonuclear Experimental Reactor (ITER China), has been kind enough to speak to us about the Chinese fusion energy program. Dr. Luo, could you say something about China’s involvement generally, why China thinks it’s important to develop fusion energy, and also, about China’s involvement in the ITER project, and any other projects?…

Download (PDF, Unknown)




POLITISK ORIENTERING den 18. december 2020:
Vil den amerikanske befolkning tage magten tilbage i deres land?

Med formand Tom Gillesberg

Video 1. del:


Video 2. del (3 min.):

 

Lyd:

 

Skal en ny præsident træde til eller den siddende genindsættes?
På trods af mediernes påstand om mangelende beviser på valgsvindel, er der tydelige beviser på dette. Fremfor at berette om dette gentager de danske medier blot, hvad de hører fra Reuters og andre.
Hvordan kunne Trump være årsag til en republikansk sejr i både Senatet og Repræsentanternes Hus (hvor demokraterne flertal mindskedes), men ikke en sejr til sig selv?
Klager i retssystemet underkendtes på teknikaliteter og pragmatisme.
Det amerikanske retssystem handler ikke om rigtigt eller forkert.
Eksempelvis blev LaRouche og sine nærmeste medarbejdere uskyldigt dømt til fængsel i 1980’erne.
I USA er der en kamp om magten og den ender ikke den 20. januar.
Det samme apparat, som støtter Joe Biden, diskuterer hvordan man kan vinde en atomkrig gennem brugen af taktiske atomvåben. Det var præcist denne krigfraktion, som Trump blev valgt til at stoppe.
Indtil den 20. januar er Trump stadig præsident. Han burde f.eks. benåde Julian Assange og Edward Snowden, og frikende Lyndon LaRouche. Han burde udnævne en særlig anklager:
“Var der en kriminel sammensværgelse for at underminere den demokratiske proces?”
Trump bør også afklassificere den information, der afslører efterretningstjenesterne ugerninger.
Kampen er ikke mod den “dybe stat”, men mod det britiske Imperiums kontrol over USA.
Angående COVID-19 huserer en del konspirationsteorier, men det egentlige spørgsmål er: Hvorfor gjorde vi ikke som Kina? De havde kun problemer det første kvartal og er nu tilbage med de samme vækstrater som før pandemien begyndte.
Kina har lige fuldført en succesrig Chang’e 5 rum mission til Månen, hvor en sonder samlede månestøv. De har en langsigtet plan om at udvinde Helium-3 til fusionskraftreaktorer og de er også meget engageret i et forskningsprogram til udvikling af fusionsenergi.
Hvad der er sket i Kina kan sammenlignes med 18.- og 19.-tallets USA, under Lincoln og Franklin DRoosevelt.
Hele verden er kaotisk, men på en sådan måde, at potentialet for en bedre fremtid viser sig.
Glem, i denne sammenhæng, ikke at se den seneste konference fra Schiller Instituttet fra weekenden.

Schiller Instituttet · Vil den amerikanske befolkning tage magten tilbage i deres land?



POLITISK ORIENTERING den 20. november 2020:
Hvis præsident Trump besejrer valgsvindlen
får vi en anden og bedre verden Posted 46 minutes ago

Med formand Tom Gillesberg

Lyd:

Schiller Instituttet · Hvis præsident Trump besejrer valgsvindlen får vi en anden og bedre verden



Dansk videokonference søndag den 8. november:
Verden efter valget i USA

Talere:

Tom Gillesberg, formand for Schiller Instituttet i Danmark:
Kan Trump og den amerikanske befolkning forsvare Trumps valgsejr imod valgsvindlen? (på dansk)

Gæstetaler: Hussein Askary, Schiller Instituttets koordinator for Sydvestasien, bestyrelsesmedlem, Bælte- og Vejinitiativ Institut i Sverige (brixsweden.org):
Nu skal USA og Europa tilslutte sig Kinas nye Silkevej, og mobilisere fødevareressourcer til bekæmpelse af sult i Afrika. (på engelsk)

Michelle Rasmussen, næstformand for Schiller Instituttet i Danmark:
Beethoven 250 år. (på dansk)

Lyd:

Hussein Askarys præsentation som skærskilt video:

Hussein Askary’s presentation as a separate video in English:

Kan Trump og den amerikanske befolkning forsvare Trumps valgsejr imod valgsvindlen?

Tom Gillesberg, formand for Schiller Instituttet i Danmark

Resumé
USA: Valgsvindel med stemmerne i svingstaterne for at få Joe Biden valgt som USA’s præsident er en del af den farvede revolution i USA for at få et regimeskifte og få afsat Donald Trump.

Dette regimeskifte har været fokus for efterretningstjenesterne og deres partnere i medierne siden Trump vandt præsidentvalget i 2016. Først med beskyldningerne om tråde til Rusland (Steel-rapporten fra britiske efterretningstjeneste, der kom med falske beskyldninger), så løgnen om Russigate, der er blevet modbevist, rigsretssagen og 4 års angreb fra medierne.

Mediernes erklæring af, at Biden har vundet valget og NATO-landes lykønskning af Biden, er et forsøg på at etablere et fait accompli og forhindre at valgsvindlen bliver afsløret.

Trump forsøger at få valgene i delstaterne undersøgt så valgsvindlen kan blive afdækket og retfærdigheden ske fyldest. Mobilisering af vælgerne for at forsvare demokratiet og beskytte Trumps valgsejr.

Massiv censur i medierne og på sociale medier for at forhindre præsident Trump i at tale til befolkningen.

Trump fik over 7 millioner flere stemmer end i 2016 selvom ikke alle stemmerne på ham er blevet tilskrevet ham.

Konkrete historier om valgsvindelen begynder at komme frem.

Tidligere NSA tekniker beskriver hvorledes programmet “Scorecard” kan bruges til at ændre stemme rapporterne fra valgstederne.

Vil USA’s befolkning lykkes med at forsvare den demokratiske proces og Trumps valgsejr?

Hvis kuppet lykkes vil demokraterne forsøge at vinde de to sidste senatspladser i Georgia så Bidens kontrollører også kan kontrollere Senatet, udvide Højesteret og få magten der.

Hvis Biden bliver præsident er der konfrontation med Rusland og Kina på dagsorden. Vil vi få krig? Atomkrig?

Oveni COVID-19 krisen i USA og dens økonomiske effekter venter en nedsmeltning af finanssystemet. Med en grøn New Deal vil utilfredsheden i befolkningen blive enorm. Hvad følger efter den censur imod dissidenter, der allerede er i gang?

Topmøde i Davos 9.-11. november med blandt andet Mark Carney, den nye chef for Bank of England Andrew Bailey, Blackrocks Fink, IMF, ECB, Bill Gates etc. om at gennemtvinge kredittørke imod alle investeringer, der ikke er “grønne”. Digitale valutaer så centralbankerne får den fulde økonomiske magt.

Der er en verden uden for Vestens og NATO’s kontrol. Kina og Rusland er ikke kuede.

COVID-19 var et lille bump på vejen for Kina. Man har igen vækst og Bælte- og Vej-Initiativet og international økonomisk opbygning fortsætter.

Vesten kan ikke stoppe Kina. Vil man forsøge krig? En atomkrig kan ikke vindes, men vil gale hoveder i Vesten forsøge alligevel?

Vil vi i stedet få en “Sputnik-effekt”, hvor Vesten må skifte kurs tilbage til økonomisk, videnskabeligt og teknologisk fremskridt for at kunne konkurrere med Kina og alle de, der vil samarbejde med Kina? Eller vil Vesten blive irrelevant?

De, der satser på økonomisk vækst drevet af menneskelig kreativitet og videnskabeligt og teknologisk fremskridt vinder i det lange løb.

Vi lever i farlige tider men står også potentielt over for det største spring fremad i menneskehedens historie.

Lyt til hele talen her.

 

Nu skal USA og Europa tilslutte sig Kinas nye Silkevej, og mobilisere 
fødevareressourcer til bekæmpelse af sult i Afrika.

Gæstetaler: Hussein Askary, Schiller Instituttets koordinator for Sydvestasien, bestyrelsesmedlem, Bælte- og Vejinitiativ Institut i Sverige (brixsweden.org):

Hussein Askary præsenterede den akutte voksende sultekatastrofe i Afrika og hvordan den kan løses. Dels gennem en nødaktion for at fragte fødevarer fra USA, Europa, Rusland og Kina, men også gennem at opbygge Afrikas egne fødevareproduktion og skabe økonomisk udvikling, især infrastrukturprojekter og industrialisering i samarbejde med Kinas Bælte- og Vej-Initiativ. 

Hussein Askary præsenterede Afrikas egne udviklingsplaner, Kinas rolle i at virkeliggøre dem, og hvorfor USA og Europe skal deltage.  

Hussein Askary brugte en Powerpoint præsentation til illustration under talen, som også findes, som en særskilt video på engelsk her.

 

Beethoven 250 år og menneskehedens æstetiske opdragelse

Michelle Rasmussen, næstformand for Schiller Instituttet i Danmark

Vi har en civilisationskrise: en konfrontationspolitik, som kan føre til krig med Rusland og Kina, en COVID-19-pandemi, økonomiske og finansielle kriser og en voksende sultkatastofe i Afrika.  
Vil vi etablere en ny retfærdig økonomisk verdensorden eller vil det ende i kaos og krig? 
  
Det er en kamp mellem helt forskellige menneskesyn. 
LaRouche understregede altid: hvad er forskellen mellem mennesker og dyr? 
Er vi dyriske? 
Eller har vi en iboende kreativ erkendelsesevne, som gør os i stand til at opdage nye principper — noget nyt, som ingen andre har tænkt på. 
I videnskab opdager vi nye naturvidenskabelige principper. 
I kunst opdager vi nyt om vores egne kreative evner, som kan deles med andre, som i et orkester eller kor eller med tilhørerene. 
  
Skønhed, som Schiller sagde, forædle vores følelser og vores intellekt — 
ikke kun rå følelser som dominerer os uden intellekt,  
ikke kun intellekt uden medfølelse og næstekærlighed. 
  
Men gennem at lege, speciel gennem kunst, at spille, kan de to går op i en højere enhed, som vi kalder en æstetisk tilstand, når vi er omfavnet af skønhed.  
  
Det var Schillers løsning efter den franske revolution, som ikke endte som den amerikanske, men i et blodbad. 
  
Platon skrev, at den vigtigste uddannelse for sjælen var musik — at fylde sjælen med skønhed og gøre den skøn. 
Mennesket ville så lovprise skønhed, modtage den med glæde i sin sjæl, og blive til en skøn sjæl. 
  
Den 16. december fejrer vi Beethoven 250-års fødselsdag. 
Vi fejrer ham, som en af de mest kreative sjæle i historien, men vi fejrer også menneskehedens erkendelsesmæssige evner.  
  
Studér Beethoven for bedre at forstå, hvad vi mennesker er. 
Beethoven, selv da han ikke var i stand til at høre sin egne musik, hørte den alligevel i sit sind, og udfordrede sig selv til at lave det ene gennembrud efter det anden. 
  
Der var ingen stilstand eller entropi, men hvad LaRouche kalder ikke-entropi.  
  
At viljemæssigt blive mere og mere bevist om, at kende sine egne erkendelsesmæssige evner, og presse dem til det yderste for at kunne stige op til det næste niveau, og som han skrev, at nærme sig Guds egen skaberkraft. 
  
Og han havde et formål: at opløfte den trængende menneskehed.  
Han var bevidst om musikkens rolle med at forædle menneskene.  
  
Gennem at spille, synge eller lytte, kan Beethovens kreativitet deles med andre —  
noderne på papiret, er ikke kun toner, men nøglen til Beethovens kreative sind.  
  
Og dermed kan andre mennesker bekræfte et positivt menneskesyn, som også havde en politisk dimension for Beethoven — stræben efter frihed.  
Som Schiller sagde, vejen til frihed går gennem skønhed. 
  
For at fejre Beethoven så lyt til eller syng og spil hans værker. Genoplev hans åndelige gennembrud, bekræft den menneskelig kreativitet, skab et samfund, hvor vi kan genopdage den tabte kunst at skabe skøn musik,  
måske endnu mere kreativ end Beethoven, og udvikle vores erkendelsesmæssige evner, for hele menneskehedens skyld. 
  
Så blev der spillet den første del af 2. sats af Beethovens 7. symfoni, dirigeret af Wilhelm Furtwängler, som eksempel.  
Ud fra en enkel begyndelse tilføjes flere og flere stemmer for at skabe noget stort og opløftende. 

 

 

Billede af det amerikanske flag. WikiImages fra Pixabay 




POLITISK ORIENTERING den 1. oktober 2020:
Chok og overraskelser venter fremtil USA’s valg den 3. november

Politisk orientering med formand Tom Gillesberg

Schiller Instituttet · Stemme 006



POLITISK ORIENTERING den 17. september 2020:
Forberedes der en farvet revolution og et
militærkup imod præsident Trump i USA?

Med Tom Gillesberg

 

Schiller Instituttet · N



NYHEDSORIENTERING SEPTEMBER 2020:
Krigsmagerens dommedagskurs eller et nyt paradigme
blandt suveræne nationer forenet gennem menneskehedens fælles mål

Download (PDF, Unknown)




POLITISK ORIENTERING den 3. september 2020:
Vil oligarkiet starte krig for at forhindre et genvalg af Donald Trump?
Vær med på konferencen.

Med formand Tom Gillesberg

 

Schiller Instituttet · Vil oligarkiet starte krig for at forhindre et genvalg af Donald Trump? Vær med på konferencen.



NYHEDSORIENTERING AUGUST 2020: 75 år efter Hiroshima: Undgå en ny varm krig

Download (PDF, Unknown)




POLITISK ORIENTERING den 5. august 2020:
COVID-19 på vej ud af kontrol og
det samme er tilfældet med den internationale økonomi og strategi

Med formand Tom Gillesberg.

Lyd:

Schiller Instituttet · COVID-19 på vej ud af kontrol og det samme er tilfældet med den internationale økonomi og strategi



POLITISK ORIENTERING den 18. juni 2020:
COVID-19 vil være her en tid.
4-magtsalliance kan sikre samarbejde om global økonomisk opbygning.

Med formand Tom Gillesberg

Lyd:

Schiller Instituttet · COVID-19 vil være her en tid. 4-magtsalliance kan sikre samarbejde om global økonomisk opbygning



Æstetisk opdragelse gennem ballet:
August Bournonvilles koreografiske trosbekendelse

Bournonvilles koreografiske trosbekendelse afspejler Friedrich Schillers begreb om æstetisk dannelse, som man finder udtrykt i hans breve om menneskets æstetiske opdragelse, skrevet til den danske prins Frederik Christian af Augustenborg.
Dansen er en kunst, fordi den forudsætter kald, kundskab og færdighed.

Den er en skøn kunst, fordi den stræber efter idealet, ikke alene i plastisk, men i lyrisk og dramatisk henseende.

Den skønhed, som dansen bør hige efter, er ikke betinget af smag og behag, men grundet på det naturliges uforanderlige love.

Mimikken omfatter alle sjælelige bevægelser; dansen derimod er væsentlig et udtryk for glæden, en trang til at følge musikkens rytmer.

Det er kunstens og navnlig teatrets mission at skærpe tanken, løfte sindet og forfriske sanserne. Dansen bør altså fremfor alt vogte sig for at smigre et blaseret publikums forkærlighed for indtryk, der er fremmede for den sande kunst.

Munterhed er en kraft, berusning er en svækkelse.

Det skønne beholder stedse nyhedens friskhed, det forbavsende trætter i længden.

Dansen kan ved musikkens hjælp hæve sig til poesi, men også ved et overmål af gymnastik nedsynke til gøgleri; det såkaldte vanskelige har utallige adepter, hvorimod det tilsyneladende lette kun opnås af nogle få udvalgte.

Højdepunktet af kunstfærdighed er at dølge mekanismen og anstrengelsen ved harmonisk ro.

Manér er ikke karakter, og affektationen er gratiens afgjorte fjende.

Enhver danser bør betragte sin møjsommelige kunst som et led i skønhedskæden, som en nyttig prydelse for scenen, og denne igen som et betydningsfuldt moment i nationernes åndelige udvikling.

Fra Mit teaterliv: Erindringer og tidsbilleder. Bind 2, Thaning & Appel, 1979

Mere:

Vi behøver Schillers æstetiske breve i dag, Feride Istogu Gillesberg, Schiller Instituttets kampagneavis nr. 9, 2009

Den danske hjælp til Schiller, Tom Gillesberg, Schiller Instituttets kampagneavis nr. 8, sider 10-14, 2009

Friedrich Schiller, Menneskets æstetiske opdragelse, udgivet af Per Øhrgaard, Gyldendal, 1970




POLITISK ORIENTERING den 14 maj 2020.
Den nye coronastrategi og kampen for økonomisk genrejsning

Med formand Tom Gillesberg

Lyd:

 

Resumé

Coronakrisen:

Mette Frederiksen og regeringen viser stadigvæk stærkt lederskab under coronakrisen med den ny coronastrategi, men vi skal bruge de nødvendige penge til at ansætte folk til testning, laboratorier og smittesporing.

Konspirationsteorierne om, at coronakrisen det er bare en komplot for at Bill Gates kan sælge farlige vaciner til verden, eller for at indføre et diktatur er vildledende propaganda. Det er heller ikke rigtigt at COVID19 skulle være skabt i et kinesisk laboratorium.

Vi står med ”The Big One” siger Helga Zepp-LaRouche:

Kombinationen af kriser: sundhed, økonomi, landbrug – det hele. Hvad Lyndon LaRouche havde advaret om i 50 år.

Som LaRouche altid spurgte: Har vores civilisation den moralske kapacitet til at overleve?

Verdens Fødevareorganisationen WFP advarer om, at 300.000 mennesker kan dø om dagen pga. det coronaudløste kollaps i fødevareproduktion, hvis vi ikke gør noget. 3,3 mia. mennesker arbejder i uformelle jobs, uden nogen form for social sikkerhed.

Vi har brug for et nyt nyt Bretton Woods kreditsystem og LaRouches fire økonomisk love.

Schiller Instituttet arbejder på en plan for halvanden milliarder nye jobs til at opbygge verden.

Glem den klimadagsordenen.

75 år-året for den 9. maj 1945: Victory in Europe Day:

Ånden fra Elben, hvor amerikanske og russiske soldater rakte hånden til hinanden og svor ”Aldrig mere”.

Vi har brug for en alliance mellem USA-Rusland-Kina samt Indien for at lave et globalt paradigmeskifte.

USA:

Justitsministeriet har droppet retsagen imod General Michael Flynn.

Mindst 22% arbejdsløshed.

Kvantitiave lempelser for finansverden, men ikke meget til produktion.

Vil Trump vedtage Schiller Instituttets program?

Vi må udbrede kendskab til Schiller Instituttets løsninger.

Skab en renæssance.

Gå med i Schiller Instituttets kampagne.




Danmarks nye coronastrategi.
Udtalelse af Tom Gillesberg, formand for Schiller Instituttet i Danmark, 12. maj 2020

Mette Frederiksen og den danske regering udviser fortsat godt lederskab i håndteringen af coronapandemien. Langsomt (og vi er nogle, der mener for langsomt) og sikkert er man i gang med at udvide viften af tiltag, så det er muligt at gennemføre den igangværende genåbning af Danmark uden at få en eksplosiv tilvækst i antallet af smittede.

Man insisterer også meget fornuftigt på at åbne trinvist, så man har mulighed for at trække i tøjlerne, hvis man igen – som i begyndelsen af marts – ser, at man er ved at miste kontrollen.

Samtidig er man ved at genindføre smittesporing på baggrund af stadig flere test for COVID-19, så man kan finde smittespredere – også de, der ikke udviser symptomer og derfor er de største smittespredere – og bryde smittekæderne. I stedet for at overlade dette til de smittede selv er det vigtigt, at erfarne smittesporere styrer processen og at man, som jeg fremlagde det i “Operation virus ud af skindpelsen” den 30. marts (www.schillerinstitut.dk/si/?p=28801), sikrer en vedvarende dialog med de smittede. Udover smittesporing kan man også samle vigtig viden om coronavirussens symptomer, smittemetoder og sygdomsforløb. Kend din fjende, hvis du ønsker at besejre den.

Det er også aldeles fornuftigt at oprette en styrelse til at styre og koordinere indsatsen imod den nuværende og fremtidige pandemier, så vi ikke igen bliver taget på sengen.

Skal vi være bekymret over, at alle disse tiltag imod COVID-19 måske blot er en hemmelig plan for at fjerne de borgelige frihedsrettigheder og indføre et diktatur – iscenesat af Bill Gates og andre suspekte individer – som man kan læse på internettet? Nej. Tiltag som dem, den danske regering i samarbejde med det danske folketing har gennemført, er nødvendige, hvis man skal gøre sig håb om at kunne besejre en pandemi som COVID-19.

Men man skal passe på, at der, i kampen for at redde samfundet ud af coronakrisen, ikke bliver gennemført økonomiske tiltag for at redde det nuværende bankerotte finanssystem på bekostning af befolkningens fremtidige levestandard, som det skete under finanskrisen i 2007-2008, og som det allerede bliver forsøgt fra finansinteresser og centralbanker rundt om i verden. Den kamp kan kun vindes, hvis vi har stærke nationale regeringer, der forsvarer deres land og befolkning imod disse supranationale finansielle interesser.

Det kræver gennemførelsen af LaRouches fire økonomiske love, som Schiller Instituttet har fremlagt dem, og dertil opbygningen af en global sundhedsinfrastruktur, parallelt med opbygningen af en global energi- og transportinfrastruktur, til bekæmpelse af underudvikling, fattigdom og fremtidige pandemier. På den baggrund kan vi samarbejde med resten af verden, som er i samme coronainficerede båd, og som har samme fælles interesse i at sikre vore nationers og befolkningers fremtid.




NYHEDSORIENTERING APRIL-MAJ 2020:
Menneskehedens eksistens afhænger af et nyt paradigme nu!

Download (PDF, Unknown)




POLITISK ORIENTERING den 30. april 2020:
Kun samarbejde – ikke krig – kan sikre sejr over COVID-19 og den økonomiske nedtur.
Svagt lyd. Skru venligst op for lyden på din enhed og YouTube skærmen.

Med formand Tom Gillesberg

Lyd:

Schiller Instituttet · Kun samarbejde – ikke krig – kan sikre sejr over COVID-19 og den økonomiske nedtur



POLITISK ORIENTERING den 16. april 2020
Vi kan besejre COVID-19 og derefter den finansielle og økonomiske krise

Med formand Tom Gillesberg

Lyd:

Resumé:

COVID-19:

Dronningen viser, i lighed med Mette Fredriksen, lederskab under coronakrisen.

Danskerne forstod alvoren.

Flokimmunitet er blevet taget af bordet.

Nu kan der åbnes op, men hvor meget?

Vi behøver massiv testning for at have overblik. Det har endnu fundet sted. Vi skal også teste for antistoffer. Vi må kende fjenden og nedkæmpe COVID-19.

Europa er delt mellem de, der startede for sent, og de, der startede hurtigt.

Åbn ikke for hurtigt:

Test-test-test

Forsk-forsk-forsk

Behold social distancering

 

Økonomisk krise:

Corona var tuen, der fik læsset til at vælte.

Lyndon LaRouche advarede, men man vil ikke lytte.

USA: Total nedsmeltning af økonomien.

Hvad med huslejer og boliglån?

Nu redder USA’s centralbank Federal Reserve finansverden og bankerne — ikke den fysiske økonomi. De køber alt, inkl. junkbonds.

Løsningen er Lyndon LaRouche fire økonomiske love + bekæmpelse af COVID-19.

Under 2008-krisen forslog Lyndon LaRouche Homeowners and Bank Protection Act. (kun sparekasse-type banker)

Trump må blive en Roosevelt. Er det muligt? Vi mobiliserer.

 

Vi må samarbejde med Kina for at yde massiv hjælp imod COVID-19 til de fattige lande.

COVID-19 kan ikke vindes medmindre fattigdom bekæmpes.

Bælte og Vej-Initiativet må igang igen for at opbygge infrastruktur.

Europa må på banen.

 

Vi har brug for et paradigmeskifte:

Fra malthusianisme til LaRouches fysisk-økonomi.

Nu har vi chancen for at skabe en ny retfærdig økonomisk verdensorden, som sætter menneskene først.

Videnskabeligt og teknologisk fremskridt.

Den største renæssance i historien.

 

Vær med.

Tilmeld dig vores internationale internet-konference den 25.-26. april, som begynder lørdag den 25. april kl. 16. 




POLITISK ORIENTERING den 2. april 2020: Sådan åbner Danmark op uden at få en coronakatastrofe.
Den globale økonomiske nedsmeltning.
(Nu også på Spotify.)

Med formand Tom Gillesberg. Se resumé nedenunder.

Lyd: Spotify



Lyd: Soundcloud

Link: Operation virus ud af skindpelsen:
Sådan kan vi åbne Danmark op igen uden at risikere, at COVID-19 får overtaget
Udtalelse af Schiller Instituttets formand Tom Gillesberg den 30. marts 2020

 

Link til at læse om og tilmelde dig Schiller Instituttets internationale video konference den 25.-26. april.

Resumé

Inklusive:

Hovedprincipper i Operation virus ud af skindpelsen:
Sådan kan vi åbne Danmark op igen uden at risikere, at COVID-19 får overtaget
Udtalelse af Schiller Instituttets formand Tom Gillesberg den 30. marts 2020

Gennem nedlukningen af Danmark har man forhindret en overbelastning af sundhedssystemet. Det er fantastisk at man har kunnet reducere smittespredningen fra 2.6 til 2.0. Men hvad sker der, når man lukker op igen? Så kan man hurtigt komme i fare for italienske tilstande.

Kan man blot vente på at vi får “flokimmunitet” i Danmark? Er det så galt?

Det kan meget vel være, at den reelle dødeligheden for COVID-19 er ikke 3,6 % som de nuværende tal indikerer men “blot” 0,3 % – 1,0 %, da der typisk er et stort mørketal i tallet blandt de, der er konstateret smittede med COVID-19. Netop derfor behøver man massiv testning både for COVID-19 og antistoffer imod COVID-19 for at få et bedre overblik over hvem, der er smittede, og hvem, der har været smittet.

Med hensyn til, om man skal bekæmpe COVID-19 og leve i en vedvarende kamp med den, indtil vi har en vaccine  (som jeg mener), eller blot vente på en fremtidig flokimmunitet, står man tilbage med de uhyggelige tal. Hvis man ønsker at opnå en flokimmunitet for COVID-19 skal omkring 60 % af befolkningen have haft COVID-19. Det kræver at 60 % af 5,8 mio. danskere skal have COVID-19 = 3,5 mio. mennesker. Deraf skal 15 % sandsynligvis indlægges, så det bliver det 522.000 indlæggelser. 5 % skal sandsynligvis på intensiv, så det bliver det 174.000 intensivpatienter. Dør 1.0 % af de smittede er det 35.000 døde mennesker. Dør “kun” 0,3 % er det “kun” 10.500 mennesker, der mister livet.

Så længe det blot er tal, så virker 0,3-1,0 % som småting. Når det er menneskeliv, så er sådanne tab uacceptable, når vi har en mulighed for at reducere dem. Derfor var nedlukningen en god beslutning og derfor skal vi følge op med Operation virus ud af skindpelsen, så vi kan lukke Danmark mest muligt op uden at ende med italienske tilstande.

Vi skal åbne op, men uden at risikere italienske tilstande. Derfor må strategien ændres til at teste, teste og teste 50.000-100.000 om dagen. Teste både for COVID-19 og for antistoffer der viser, at man har haft virussen, for at finde syge, og smittede uden symptomer, for at kunne kortlægge og bryde smittekæderne og gøre det muligt at åbne Danmark, uden at virusset begynde at smitte for mange.

Det er godt at Kina sender værnemidler men vi skal også, og kan også, producere det vi mangler selv.

Forskellen mellem Danmark og Sverige bliver tydelig. Takket være Mette Frederiksens lederskab kan vi klare skærene mens Sverige er på vej imod en katastrofe der bliver tydeligere dag for dag.

Corona på verdensturné: Italien, Spanien, Frankrig og det nye epicentrum USA

EU i opløsning

USA og verdenskrisen

Global finansiel og økonomisk nedsmeltning

USA epicenter for den økonomiske nedsmeltning med massiv arbejdsløshed og massive finansielle hjælpeprogrammer. Man kan ikke både redde finansverdenen og menneskene. Red mennesker frem for det syge finanssystem.

Der er løsninger: iværksæt det nye økonomisk paradigme som Lyndon LaRouche og Schiller Instituttet længe har arbejdet for. Brug Lyndon LaRouches fire økonomisk love fra 2014.

Trump har lige forslået et infrastrukturprogram på 2 billion dollar. Men skal det lykkes må han lytte til Schiller Instituttet og LaRouche-folkene.

Meld dig til Schiller Instituttets internationale internetkonference den 25.-26. april her.

Verden behøver et topmøde mellem Trump, Putin og Xi Jinping for at etablere en ny verdensorden og et nyt økonomisk system. Ikke grøn dagsorden med anti-menneskelige  nedskæringer, men et nyt retfærdigt økonomisk system i LaRouches ånd.

Bliv aktiv. Kontakt os.




Operation virus ud af skindpelsen:
Sådan kan vi åbne Danmark op igen uden at risikere, at COVID-19 får overtaget
Udtalelse af Schiller Instituttets formand Tom Gillesberg den 30. marts 2020

Mette Fredriksen og den danske regering har udvist forbilledligt lederskab i håndtering af den nuværende sundhedskrise og fik Danmark hurtigt lukket ned, da det var klart, at der forekom udbredt smittespredning i Danmark. Den danske befolkning har reageret godt på lederskabet og det ser ud til, at vi har formået at sænke smittespredningen fra omkring 2,8 nye smittede per smittet til omkring 2,0. Det lyder af lidt, men det er ufatteligt godt gået og har købt os ekstra tid. Med en smitterate på 2,8 vil antallet af nye smittede på 6 uger være 1350 gange større. 1.000 smittede bliver altså til 1,35 mio. Med en smitterate reduceret til 2,0 vil antallet af nye smittede efter 6 uger være 128 større. 1.000 smittede bliver altså i stedet til 128.000 nye smittede over de 6 uger. Dermed har vi købt kritisk tid til at undgå, at vi får katastrofale tilstande, som dem vi har set i sundhedsvæsenet i Italien her i Danmark.

Dette var det erklærede mål for nedlukningen af Danmark, så det ser ud til at blive succesfuldt, men det rejser et ligeså stort problem: Hvornår kan vi genåbne Danmark uden at se en eksplosiv udvikling i antallet smittede af COVID-19?

Studiet fra Imperial College i London (Impact of non-pharmaceutical interventions (NPIs) to reduce COVID-19 mortality and healthcare demand), der blandt andet fik den britiske regering til at lukke Storbritanien ned og overbeviste den amerikanske regering om alvoren i COVID-19-epidemien, kommer frem til, at en nedlukning er nødvendig for at undgå en katastrofe, men slår samtidigt fast, at man må forvente en kraftig opblomstring af epidemien, så snart man går tilbage til det normale liv, og smittespredningen dermed bliver større. Rapporten konkluderer, at det er sandsynligt, at man det meste af tiden frem til udviklingen af en eventuel vaccine, som man forventer kommer på banen om tidligst 12-18 måneder, eller til at så stor en del af befolkningen har været smittet (ca. 60 %) til at give en flokimmunitet i befolkningen, må fastholde en nedlukning af samfundet med blot enkelte åbne perioder ind imellem, hvor man så lukker ned igen, når epidemien begynder at vokse for kraftigt.

En sådan hel eller delvis nedlukning af Danmark i op til 12-18 måneder vil være katastrofal for det danske samfund og den danske økonomi. Derfor må vi introducere andre redskaber, der kan give os nye fordele i kampen mod COVID-19 end blot af satse på udviklingen af flokimmunitet eller udviklingen af en vaccine om 12-18 måneder. Et sådant redskab, der har vist sig effektivt andre steder, er en aggressiv opsporing og isolering af COVID-19-smittede, som bl.a. i Kina og Sydkorea har gjort at man har kunnet holde epidemien i skak. Vi vil selvfølgelig ikke kopiere deres metoder til fulde, da vores samfund fungerer anderledes, men benytte erfaringerne og indsætte dem i en dansk sammenhæng. Samtidig er et ekstra vigtigt redskab på trapperne, der om få dage vil gøre det muligt, at finde ud af, om en person har været smittet med COVID-19. Det kan give os flere fordele både med at bekæmpe smitten her, og holde Danmark åbent mest muligt – uden at risikere et sammenbrud af det danske sundhedsvæsen og unødigt mange døde blandt den danske befolkning – og samtidigt hjælpe i den globale kamp imod COVID-19.

Vi skal bruge det pusterum, som vi har fået gennem den effektive nedlukning af Danmark, til hurtigst muligt af få et så komplet overblik over udbredelsen af smitten her i landet og få identificeret og isoleret flest muligt COVID-19 smittede. Vi skal have gang i den form for effektiv smittesporing, der ophørte, da man lukkede Danmark ned og sundhedsstyrelsen erklærede, at inddæmning nu var umulig. Alt, hvad vi ved, om hvem, der er er smittet eller har været smittet og om, hvordan og hvornår de blev smittet, er nemlig guld værd i bekæmpelsen af epidemien. Og i at sikre, at vi kan holde Danmark mest muligt åbent.

Det største problem med COVID-19 er nemlig, at den spreder sig vældigt effektivt fra menneske til menneske og at mange smittede, ikke udviser kraftige symptomer eller bliver meget syge, men alligevel kan bringe sygdommen videre “under radaren”. Som når det gælder isbjerge, så ser man kun en meget lille del af det egentlige problem. Det betyder, at sygdommen sandsynligvis kom til Danmark langt inden, at vi fik den såkaldt første smittede (TV2-medarbejderen) den 27. februar.

I løbet af de seneste dage har man fundet ud af, hvordan vi hurtigere og lettere kan teste sekret fra mulige smittede for COVID-19. Inden for de næste dage, vil vi også kunne teste blodprøver for anti-stoffer til COVID-19, og dermed kunne fastlægge, om en person har været smittet med COVID-19. At vide, at man har haft COVID-19 og har overlevet, er en god information at have, da man i så fald (medmindre vi ser nye mutationer af COVID-19) ikke længere kan blive smittet og heller ikke risikerer at kunne smitte andre. Men det er også en vigtig information at have for at kunne fastlægge, hvor og hvornår den enkelte blev smittet. Det giver overblik over, hvordan epidemien har udviklet sig og hvordan den fremadrettet vil udvikle sig. Vi skal så vidt som muligt have et billede over samtlige smittekæder i Danmark. Det kræver massiv testning og en kortlægning af COVID-19’s liv og virke i Danmark.

Operation “Fjern virus fra skindpelsen”

Vi skal have kortlagt COVID-19 i Danmark, så vi kan holde epidemien stangen, og det kræver (udover den indsats, der ydes på de danske hospitaler) en massiv testindsats fremadrettet:

  1. Alle, der udviser selv svage symptomer på COVID-19, skal omgående testes og i tilfælde af COVID-19-smitte sættes i hjemmekarantæne indtil 48 timer efter, at de betragtes som symtomfri og raske. Forløbet afsluttes med en yderligere blodprøve, der viser, at de har nok anti-stoffer imod COVID-19 til, at de ikke længere at kan huse sygdommen. Mens sygdommen står på skal patienten indsende daglige rapporter til sundhedsmyndighederne over, hvordan man har det, sygdommens udvikling, symptomer etc. Dette er vigtigt, ikke blot for at overvåge den enkelte patient og i tide kunne yde nødvendig hjælp til behandling af sygdommen, men også for at få et langt bedre overblik over sygdomsforløbet og dens symptomer til fremtid smittesporing og sygdomsbekæmpelse. Alle familiemedlemmer og andre tætte kontakter skal testes (både for COVID-19 og evt. også for anti-stoffer) og på lignende vis selvovervåges, for at sikre, at de ikke også er smittede. Dette fortsætter i en karantæneperiode, som afsluttes med yderlig en test. Der laves samtidig klassisk smittesporing for at finde alle mulige smittekontakter den/de syge har haft, dels for at finde personen/personer de er blevet smittet af, men også de personer, som de muligvis har smittet. Hjemmekarantæne og daglig indrapportering kræves af dem, som vurderes at være mulige smittede.
  2. Alle, der mener, at de eventuelt har været smittet, skal så hurtigt som muligt testes for anti-stoffer imod COVID-19, for at finde ud af, om de har haft sygdommen. Hvis disse tests i dag sendes ud af landet, som en del af det internationale forskningssamarbejde, skal dette arbejde så vidt, det er muligt, hjemtages for en hurtige informationsstrøm (mens vi selvfølgelig samtidig fortsat vidensdeler med vore forskningspartnere). Finder vi personer, der har været smittede med COVID-19, så starter smittesporing for at finde ud af, hvor og hvornår de blev smittet, og hvem de eventuelt selv har smittet. Selv om dette i mange tilfælde involverer personer, der ikke længere er smittede, så er det vigtig information for at etablere smittekæder og finde mange af de smittekæder, der indtil nu er gået under radaren. Det vil også hjælpe i arbejdet med at fastlægge forskellige typer af COVID-19, forskellige smittemønstre, symptomer og evt. også senere differentieret behandling.
  3. Der forskes flittigt i udvikling af behandlingsmetoder, mange gange med brug af allerede godkendte lægemidler eller en kombination af dem, til at lindre og evt. også forkorte sygdomsforløbet hos indlagte patienter. Der skal forberedes en hurtig implementering af nye modaliteter i takt med at der er lovende resultater fra forskningen.

 

At lave dette arbejde med testning og smittesporing er ganske omfattende, men vil i stor udstrækning ikke overlappe med de ressourcer, der kræves i kampen imod COVID-19 på hospitalerne. Det er andre ressourcer, der skal mobiliseres fra samfundet, borgere og virksomheder for at sikre, at vi så hurtigt som muligt kan lukke Danmark op og holde Danmark åbent mest muligt indtil COVID-19 er besejret. Samtidigt vil det bibringe vigtige data om COVID-19, der hjælper ikke blot Danmark, men hele verden i kampen imod COVID-19.

Ressourcer, der skal bringes i spil for at kunne håndtere denne indsats, inklusive 50-100.000 testninger per dag, involverer bl.a.:

1) Der skal oprettes en lang række teststeder (bl.a. drive-in-teststeder), hvor folk kan få taget sekret fra de nedre luftveje til COVID-19-test. Dette skal fungere med personale, der ikke må tages fra den normale behandlingsindsats på hospitalerne. Eventuelt med personer, der allerede har haft COVID-19.

2) Der skal oprettes kapacitet til at behandle 50-100.000 COVID-19 prøver om dagen. Kapaciteten kan findes på eksisterende laboratorier på universiteter og lignende, men også, hvis de bliver spurgt, på danske virksomheder, som nok gerne vil bidrage med testkapacitet, som Novo Nordisk har valgt at gøre det. Vi har mange medicinalvirksomheder i Danmark, og de fleste vil ikke takke nej, hvis de bliver bedt om at hjælpe til. Det forberedes selvfølgelig at kunne tage og behandle endnu flere tests, hvis det skulle blive nødvendigt.

3) Der oprettes et lignende beredskab til at tage blodprøver for at konstatere anti-stoffer imod COVID-19, hvis det nuværende system ikke er i stand til at håndtere den øgede volumen. Der oprettes flere enheder til hurtigt at omsætte blodprøver for anti-stoffer til COVID-19 til brugbare testresultater.

4) Der skal oprettes en del enheder til smittekortlægning og smittesporing. Samtidig skal der være enheder til at håndtere alle de data, som man får ind fra testresultater, daglige tilbagemeldinger fra COVID-19-smittede, folk i karantæne etc. Det vil være langt større mængder af data, end man har været vant til, og det kræver evt. en oprustning på databehandlingssiden. Danske virksomheder med ekspertviden på området vil sandsynligvis med glæde bistå med at udvikle de nødvendige digitale værktøjer i ekspresfart, hvis de bliver bedt om det.

5) Med hensyn til hjælpemidler til testindsatsen og værnemidler til personalet på alle COVID-19-områder, der evt. er mangel på i dag, osv. så vil de af dem, som man ikke kan anskaffe hurtigt på markedet til rimelige priser, sandsynligvis kunne fremskaffes fra, eller produceres af danske virksomheder, hvis man blot beder dem om det. Lokaliser evt. flaskehalse og find ud af, hvem i Danmark, der vil kunne hjælpe. Hvis man spørger om hjælp, så vil man blive positivt overrasket over, hvor mange, der blot venter på at kunne hjælpe til.

 

Udover at være en uvurderlig hjælp i at inddæmme COVID-19 så meget som muligt, så vil brugen af udbredt testning og smittesporing give os de nødvendige redskaber til at forstå og håndtere sundhedskrisen langt bedre. Vi vil gennem det langt bedre overblik over COVID-19 og dens aktiviteter bedre kunne forhindre en kraftig opblomstring af epidemien på et senere tidspunkt, og gennem den tætte overvågning vide, hvornår vi eventuelt må lukke dele af Danmark ned igen, for at få kontrollen over COVID-19 tilbage.

Alle disse tiltage er ikke gratis, men den samlede indsatspakke er billigere end blot en enkelt dags nedlukning af Danmark. Samtidig kan man også håbe, at de store mængder indsamlede data gør os i stand til bedre at forstå COVID-19, og dermed kunne bekæmpe COVID-19 langt mere effektivt både i Danmark og globalt indtil vi forhåbentligt snart kan endegyldigt besejre COVID-19 og få vores normale samfundsfunktioner tilbage.

For Schiller Instituttets forslag til de nødvendige økonomiske og finansielle tiltag i forbindelsen med COVID-19 se andre artikler og videoer på vores hjemmeside.




POLITISK ORIENTERING den 19. marts 2020: Mette Fredriksen viser lederskab.
Vi kan besejre COVID-19, lukke Wall Street og sikre det almene vel

Med formand Tom Gillesberg.

Lyd: