Download (PDF, Unknown)

5. september (EIRNS) – NATO’s katastrofale fadæse i Afghanistan, og dermed de sidste 20 års interventionspolitik, kunne næppe være mere dramatisk. Ikke blot det, at krigen blev tabt; det er paradigmatisk for hele spektret af det vestlige, liberale systems fejlantagelser. Det fortjener derfor bifald, når Præsident Biden bekendtgør, at tilbagetrækningen fra Afghanistan markerer afslutningen på hele den æra, hvor amerikansk militærmagt brugtes med det formål at »omskabe« andre lande. Men hvis denne omlægning blot betyder, at man ikke længere vil beskæftige sig med de »endeløse krige« i sekundære områder, for at sætte alle kræfter ind mod de »nye udfordringer«, nemlig konfrontationen med Kina og Rusland, så ville lektionen fra denne skammelige misere ikke være lært, men blot være skridt på vejen til en endnu mere endegyldig katastrofe. Såret er dog stadig friskt, chokket fra nederlaget ryster endnu hele den vestlige verden, så muligheden for en fuldstændig ny tilgang eksisterer.

Et projekt fra Brown University om undersøgelse af de amerikanske kriges omkostninger siden 11. september 2001, som nu får 20-årsjubilæum, har udregnet, at de samlede omkostninger for militæroperationerne i Afghanistan, Irak, Syrien, Yemen, Somalia, Pakistan osv., har kostet 8 billioner dollars og at mindst en million mennesker har mistet livet. Deraf gik 2,3 billioner dollars til Afghanistan-krigen, 2,1 billioner til krigszonen Syrien/Irak, 355 milliarder til militære operationer i Libyen, Somalia osv., 1,1 milliarder til programmer for Homeland Security og 2,2 milliarder til den tilhørende understøttelse af amerikanske krigsveteraner, som gjorde tjeneste i disse krige, hvoraf et stort antal af dem lider under fysiske og psykiske mén. Mindst 15.000 amerikanske soldater og omkring lige så mange internationale NATO-tropper blev dræbt. Omkring 70 millioner mennesker er flygtninge pga. disse krige. Hundredetusinde soldater var udsendt, et ukendt antal af civilister mistede livet, en stor del af tropperne var hovedsageligt beskæftiget med at beskytte sig selv i fjendtlige omgivelser, hvis mennesker og kultur de forstod lige så lidt for 20 år siden, som de gør det nu, hvilket senest blev erkendt efter 2019, hvor Afghanistan-papirerne blev offentliggjort.

Den humanitære situation i Afghanistan er forfærdende. Ligesom direktøren for Verdens Fødevareprogram (WFP), David Beasley, som besøgte Afghanistan i den sidste uge af august måned, bekendtgjorde, sulter 18 millioner afghanere – mere end halvdelen af befolkningen – og fire millioner trues i den kommende vinter med døden, uden massiv hjælp. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) frygter en medicinsk katastrofe, i lyset af et nærmest ikke-eksisterende sundhedssystem til COVID-pandemien, og at kun én million mennesker indtil nu er blevet vaccineret. Kan folk i Vesten blot tilnærmelsesvis forestille sig, hvilken lidelse den afghanske befolkning har måttet gå igennem i de sidste 40 års krig indtil det nuværende øjeblik – og stadigvæk må gå igennem nu?

I lyset af denne tragedie, som næsten overstiger ens forestillingsevne, er det derfor absurd, og bevidst vildledende, at man i konteksten af »endeløse krige« stadig taler om »Nation Building«. Hvad blev der opbygget, når halvdelen af befolkningen sulter? Hvis USA og de andre NATO-medlemmer blot havde brugt fem procent af deres militærudgifter til at investere i den egentlige opbygning af Afghanistan, ville det aldrig være kommet til denne forfærdelige katastrofe.

Indtil videre er det ikke tydeligt, om en reel genovervejelse finder sted i USA og Europa. For dette ville ikke blot betyde, at man er villig til at »tale med Taliban«, men at man korrigerer hele præmissen for de sidste 20 års politik. Hvis Biden ærligt mener, at hele æraen med interventionskrige bør afsluttes, så må de amerikanske tropper endelig efterleve afstemningen i det irakiske parlament, som allerede forlangte deres tilbagetrækning i januar 2020. Så må de morderiske sanktioner fra USA’s Caesar-lovgivning mod Syrien afsluttes, som indtil nu har bidraget til, at over 90 procent af befolkningen har en levestandard, der ligger under fattigdomsgrænsen, og, i en tid med pandemi, burde alle sanktioner mod lande, der er uden FN-mandat, stoppes, fordi de kun rammer de fattigste dele af befolkningen og ofte dræber dem.

Hvad USA og de europæiske nationer må gøre nu, hvis de nogensinde igen ønsker at have troværdighed, hvad angår »værdier« og »menneskerettigheder«, er at tilbyde den afghanske regering, som nu er i gang med at blive dannet, reel støtte, derigennem at de f.eks. opbygger et moderne sundhedsvæsen. En af de ting, som i øjeblikket er tiltrængt, er et helt system af moderne udrustede sygehuse, sammen med et system til uddannelse af læger, medicinsk fagpersonale og et træningsprogram for unge mennesker, som kunne hjælpe med at gøre befolkningen bekendt med de nødvendige hygiejnetiltag i en pandemi, også i landområderne. Et sådant system kunne, gennem samarbejde med medicinske centre, forbindes med USA og Europa, ligesom dette allerede sker, på selektiv basis, i andre udviklingslande.

I lyset af hungersnøden ville et omfattende tilbud til understøttelse af landbruget være påtrængt, udover luftbroen, som David Beasley fra WFP opretter fra Pakistan, og som kan bringe fødevarer til Afghanistan. Hvis det skal forhindres, at landmændene af ren og skær nød igen begynder at dyrke opium, så må udviklingen af landbruget, som en integreret del af en generel, økonomisk genopbygning, finde sted. Den tidligere chef for FN’s program for narkotikakontrol (UNDCP), Pino Arlacchi, har, gennem aftalen fra 2000 med Taliban, demonstreret, at afskaffelsen af narkotikaproduktion er mulig og i overensstemmelse med Talibans religiøse overbevisning.

Forudsat at Afghanistans suverænitet og den nye regering bliver respekteret fuldt ud og med garantier for, at en sådan hjælp til opbygningen af landbruget ikke vil blive sammenblandet med en politisk dagsorden, kunne forskellige pilotprojekter påbegyndes efter modellen fra Jawaharlal Nehrus Grønne Revolution i de regioner, som er villige til dette. I USA og Europa findes der engagerede unge og ældre landmænd, som gerne ville hjælpe med til at bidrage til en sådan fredsmission, således at landbrugsproduktionen i Afghanistan bliver forbedret og hungersnøden kan overvindes permanent. I lyset af de tilbagevendende tørker må sådanne programmer naturligvis gå hånd i hånd med vandprojekter og et generelt vandforsyningssystem.

I første ombæring må det handle om at hjælpe den afghanske befolkning i en gigantisk nødsituation, som de ikke selv har forårsaget, og dette er kun muligt, når et tillidsgrundlag skabes med den nye regering, uanset alle ideologiske forbehold. Komitéen for modsætningernes Sammenfald foreslår derfor, at USA og de europæiske regeringer udpeger den person, som tidligere har bevist, at en sådan politik kan fungere, til koordinationen af et sådant hjælpeprogram – nemlig Pino Arlacchi. Det ville være en garanti for, at Afghanistans suverænitet respekteres og at det under ingen omstændigheder forsøges påtvunget den vestlige standard, da han allerede tidligere har vundet Talibans tillid.

En sådan ny politisk definition for Afghanistan betyder naturligvis også en fuldstændig afvisning af at tænke i geopolitiske kategorier, en frasigelse af forestillingen om politik som et nulsumsspil, hvor Kinas og Asiens opgang automatisk opfattes som Vestens nedgang. Den nye regeringschef, Abdul Ghani Baradar, har med sit besøg hos den kinesiske udenrigsminister, Wang Yi, signaliseret, at hans regering tilstræber et samarbejde med Kina og Afghanistans integrering i Den Nye Silkevej. Den russiske ambassadør i Afghanistan, Zamir Kabulow, har foreslået en international konference for landets økonomiske opbygning, hvor det skal diskuteres, hvilket projekter der må have absolut prioritet for at overvinde nødsituationen.

Hvis den vestlige verden har lært noget som helst fra årtusinde-nederlaget i Afghanistan, så må den ikke blot fordomsfrit samarbejde med Rusland, Kina og de centralasiatiske nabolande, Pakistan, Iran og Indien i Afghanistans opbygning, men også med hele Sydvestasien. Det er ikke sloganet: »afslut de endeløse krige«, der er idiotisk og som fik Tony Blair til at hidse sig op, men derimod Blairs fremsatte politik for koloniale interventionskrige. De var ikke blot tåbelige, men kriminelle og morderiske, og har ødelagt livet for millioner af mennesker eller bragt dem ubeskrivelige lidelser, og deres arkitekter må stå til regnskab for dem.

Men når cyklussen af vold og hævn skal overvindes, så må en ny politik på dagsordenen: Det nye navn for fred er udvikling, som Pave Paul VI udtrykte dette. Afghanistan er stedet, hvor USA og Kina kan påbegynde en form for samarbejde, som kan repræsentere et babyskridt i retning af et strategisk samarbejde, hvor menneskehedens fælles mål rykkes i forgrunden, og deres virkeliggørelse i sidste ende repræsenterer den eneste måde, hvorpå menneskeheden endelig kan forhindres at ende i en atomkrig.

Annegret Kramp-Karrenbauer virker i hvert fald til intet at have lært af det »hårde nederlag«, når det eneste, der falder hende ind, er en opfordring til »større militær selvstændighed for EU«. »Manglen på egne evner«, som hun taler om, relaterer ikke kun til den manglende europæiske modstand mod den amerikansk lede tilbagetrækning fra Afghanistan.

Hvis den vestlige verdens selvskabte nedgang skal stoppes, behøver vi en ærlig analyse af, hvorfor den neokoloniale, liberale samfundsmodel har slået fejl, og vi behøver frem for alt en renæssance af den humanistiske og klassiske kultur. Vores holdning i forhold til opbygningen af Afghanistan er testen, der viser, om vi er i stand til dette.

                      — fra Neue Solidarität

Videokonference: 
Vejen Frem: 11. september, Afghanistan og overvågningsstaten
Lørdag den 11. september 2021 kl. 20 dansk tid eller bagefter

—————————–

Mindekoncert med Schiller Instituttets NYC kor:
Beethovens Missa Solemnis ”Agnus Dei”
Fred for os selv og verden
Lørdag den 11. september 2021 kl. 1 eller bagefter 
Billetter (35 kr. eller mere) 

purchase tickets here      https://www.musae.me/sinycchorus/experiences/1140/911-memorial  

Mere på engelsk:

This weekend, exactly 20 years after the horrific 9/11 attack at the World Trade Center in New York, the Pentagon, and United Flight UA 93 in PA, the Schiller Institute's Annual 9/11 Memorial Commemoration to honor the victims and their memory, will be followed by an important "Look forward–where do we go from here?" event.  The Commemoration is a Classical music concert on Friday evening, and the "Look forward" event is the Schiller Institute Conference on Saturday. You are invited to attend both events.

The concert requires a ticket for $5 (or more if you wish to contribute), and can be used to view the concert anytime after the live event. The Saturday Conference is free, at www.schillerinstitute.com and will be archived immediately after the event.  Please join us for these two events at this moment of great peril, but also of great opportunity for mankind. "Dona Nobis Pacem."

INVITATION:

SCHILLER INSTITUTE NYC CHORUS PRESENTS:

9/11 Memorial Concert: Beethoven’s Missa Solemnis “Agnus Dei”

Peace for Ourselves, and the World 

Lørdag den 11. september kl. 1 dansk tid eller bagefter Biletter: 35 kr. eller mere   

purchase tickets here      https://www.musae.me/sinycchorus/experiences/1140/911-memorial  

Purchase your ticket, wherever in the world you are, using the above link. You may then use that ticket to view the concert either during the performance or at any time thereafter. 

Beethoven’s inscription above the “Dona Nobis Pacem” section calls for “inner and outer peace”: Bitte um inneren und äußeren Frieden, i.e., a plea for both spiritual and worldly peace. If there is any doubt of what outer peace refers to, no one will miss the operatic changes of scenes bringing in the trumpets and drums of war, the assertive entreaties following the stormy orchestral interlude replacing the calm plea for peace in the earlier section. This monumental piece resolves quietly and peacefully, but not without the lingering echo of drums in the distance. 

The concert will be broadcast live by MUSAE from Our Lady of Pompeii Church at 25 Carmine St. in New York’s Greenwich Village, with a mixture of prerecorded and live performances. Along with the final movements of the Missa Solemnis, the program will include live performances of works of Schubert, Schumann, Verdi, Moses Hogan and Harry T. Burleigh. More information about the Schiller Institute NYC Chorus can be found at sinycchorus.com.

—————————–

SCHILLER INSTITUTE CONFERENCE

THE PATH FORWARD:
SEPTEMBER 11, AFGHANISTAN, AND THE SURVEILLANCE STATE

 Lørdag den 11. september  · kl. 20 dansk tid on schillerinstitute.com

Twenty years ago, America walked away from the U.S. Constitution, down the path of permanent war. “Preventive war,” which had been declared a “crime against humanity” at the 1949 Nuremberg Trials against the Nazis, was carried out by the United States against Iraq. This happened after Bush 43 told the world that "The British government has learned that Saddam Hussein recently sought significant quantities of uranium from Africa." But within hours, the United Nations International Atomic Energy Agency had determined that the British report was false; the documents upon which the war was based were forged. The war happened anyway, as did several others.

Trillions of dollars, millions of lives, and several destroyed nations later, we must admit the failure of our assumptions. A World Health Platform, as proposed by Schiller Institute founder Helga Zepp-LaRouche, providing clean water, public sanitation, and abundant energy, food and medicines to the world, is now the only truly human military strategy that the world can afford. A United States freed from the imperial designs of Great Britain’s City Of London should join its historical allies China and Russia and, in collaboration with the world’s nations, move humanity forward as a whole. That starts through a crash world public health platform, by means of which victory over the economic conditions that breed pandemic disease is a tangible as well as universal victory for all.

Speakers include Helga Zepp-LaRouche, VIPS members William Binney and Ray McGovern and others,

Please post these invitations everywhere, and print and ciirculate this PDF invitation,: 
https://d3n8a8pro7vhmx.cloudfront.net/laroucheorganization/pages/752/attachments/original/1630966641/20210911_leaflet.pdf?1630966641   

HARLEY SCHLANGER: Hej jeg er Harley Schlanger. Velkommen til vores ugentlige dialog med Helga Zepp-LaRouche, grundlægger og formand for Schiller Instituttet. Det er den 2. september 2021.

     Helga, du har i de seneste uger gentagne gange understreget, at vi nu befinder os på det punkt, hvor et faseskift finder sted i verden. Vi så noget af en anerkendelse heraf forleden dag i præsident Bidens kommentarer, at æraen med at indsætte militæret til regimeændringer er forbi. Hvor står tingene så, hvad angår dette spørgsmål om et skifte til en ny æra?

HELGA ZEPP-LAROUCHE: Tja, der er mange forskellige reaktioner – først og fremmest synes jeg at det er ganske bemærkelsesværdigt, at præsident Biden ikke alene erklærede, at Afghanistan-missionen var slut, men hele æraen med ”nationbuilding”. Nu skal det ord ses lidt nærmere efter, for det, som disse mennesker kalder “nationbuilding”, har intet at gøre med national opbygning eller opbygning af en nation. Det er en slags syllogisme for regimeskifte, humanitær intervention, at forsøge at omdanne fremmede lande efter en militær intervention i henhold til værdisystemet i det liberale Vesten, og det er meget klart, at den model er helt og aldeles mislykket. Der er faktisk en generel erkendelse af, at dette er tilfældet, 20 års krig for ingenting, eller faktisk med mange døde mennesker, mange mennesker fordrevet, men der er endnu ikke nogen reel erkendelse – jeg mener, der er forskellige reaktioner. For eksempel er det, som jeg lige nu er mest bekymret for, at selvom det er klart, at USA, briterne, NATO generelt, vil opgive disse intervenerende krige, som Afghanistan, Irak, muligvis endog Syrien, så er det desværre en ændring de foretager for at koncentrere sig om de virkelige konkurrenter, nemlig Rusland og Kina, og især Kina; og et skift til Stillehavet.

     Hvis det nu er den eneste lektie, vi har lært af denne katastrofe, er vi ikke meget bedre stillet, fordi målet eller tanken om, at Vesten kan dæmme op for Kinas fremgang, er en idé, der er lige så dømt til at mislykkes som Afghanistan-krigen, men med endnu større konsekvenser; for, som vi ser omkring konflikten med Taiwan, er potentialet for at en sådan konfrontation kan føre til en atomkrig desværre meget stort. Og adskillige militære ledere og også andre personer har for flere måneder siden advaret om, at denne fare er meget høj. Jeg synes absolut ikke vi burde have dette, men det er stadig på dagsordenen.

     Når man ser på situationen i Afghanistan som sådan, er der også meget, meget forskellige reaktioner. Briterne er fuldstændig hysteriske over, at Biden ikke rådførte sig med dem, og at han ikke informerede dem; der er nu artikler i {Financial Times} og i {New York Times}, der sidestiller Biden med Trump. Jeg finder dette meget – hvis situationen ikke var så alvorlig, ville jeg næsten grine og synes det var meget ironisk. De beskylder nu Biden nu for at være pro-irsk, anti-britisk. Så alt dette foregår. Så briterne er generelt hysteriske, fordi de ved, at det såkaldte “Global Britain” uden USA bare er to tomme ord uden noget bag.

    Så, naturligvis, det amerikanske militær, der er nogle mennesker i militæret, og der er faktisk en gruppe, som er dannet omkring Petraeus, tror jeg, der bebrejder Biden, at dette var den største fejl, at USA skulle være blevet der for evigt. Nu er det “betonhovederne”, som vi ville have kaldt dem i forbindelse med Berlinmurens fald, “{Betonköpfe}”: de mennesker, der ikke er villige til at lære noget uanset hvad. Men der er også, vil jeg sige, ærlige militærfolk, der deltog i dette, og de er fuldstændig rådvilde, fordi de ikke rigtigt forstår, hvad der gik galt og så videre.

    Så der er alle disse forskellige reaktioner, og jeg synes, at det, der stadig absolut mangler, er en grundlæggende erkendelse og analyse af, hvad der gik galt: Hvorfor er der denne vestlige indsats for at omdanne verden i henhold til “retten til at beskytte”, humanitær intervention, at pålægge lande, der har en helt anden kultur, såkaldt vestligt demokrati på. Briterne var for den sags skyld ikke i stand til at erobre Afghanistan i det i det 19. århundrede med tre forsøg; Sovjet var ikke i stand til at gøre det, og nu har NATO og den stærkeste militære magt på planeten, USA, heller ikke været i stand til at gøre det. Så måske burde man én gang for alle lære den lektie, at ideen om humanitære interventioner og forsøg på at pålægge vestlige værdier ikke virker. Det er den første lektion, men det er bare det første trin, og det andet trin må naturligvis være, hvad der skal sættes i stedet? USA brugte 2 billioner dollars på Afghanistan i 20 år. ‘Council on Foreign Relations’ hævder tilmed, at det var $ 2,3 billioner; Tyskland brugte i alt 18 mia. Euro, og resultatet er forfærdeligt.

   Hvad er resultatet? Afghanistan har nu 14 millioner mennesker, der er udsat for sult, ifølge David Beasley, lederen af Verdens Fødevareprogram, 500.000 fordrevne, 4 millioner er i fare for at dø i år, hvis der ikke sker en større ændring i politikken, herunder fødevarehjælp. Så dette er et forfærdeligt resultat. Disse penge var naturligvis meget dårligt givet ud.

     Så jeg mener, at hvad der virkelig kræves, og dette er en appel til vores seere om at hjælpe med at foranledige dette, hvad der virkelig kræves, er en grundlæggende analyse af, hvad der gik galt i Afghanistan, men også i Irak, Syrien, Libyen og alle de andre større indgreb, for medmindre man først har klarhed om det, kan man ikke rette fejlene….

SCHLANGER: Der er så mange ironier her, jeg vil bare pege på et par: Den ene er mennesker der siger, at vi skal beholde tropper derude, vi burde ikke have forladt landet, for ISIS og al-Qaeda kommer til at dukke op igen – ISIS og al-Qaeda har været der førhen; de er der stadig! Mens vi havde tropper, var de der stadig. Så tanken om, at flere tropper simpelthen betyder, at de klamrer sig til tanken om, at der kan være en militær løsning, og det har meget at gøre med de enorme mængder af penge, der ender med at gå i hænderne på ‘Beltway-konsulenterne’ og så videre.

     Den anden ting, jeg finder aldeles ironisk, er mennesker der siger: “Vi skulle have været blevet for at forsvare det afghanske folks rettigheder”. Altså, som du påpeger, er der millioner som trues af sult, og alligevel tilbageholder de samme mennesker, der siger at vi skal “forsvare” dem, økonomiske midler! Man har, tror jeg, en rapport om mængden af pengemidler, der tilbageholdes fra Afghanistan.

ZEPP-LAROUCHE: Ja, jeg mener, at den amerikanske centralbank tilbageholder 9 milliarder dollars i aktiver tilhørende Afghanistan, og de hævder at de tilbageholder de disse penge, fordi de ikke anerkender Taliban som den legitime regering. IMF tilbageholder 400 millioner dollars i form af ‘special drawing rights’. Så dybest set kommer det ned til økonomisk krigsførelse. Og Taliban har på den anden side meget klart givet udtryk for, at de vil etablere et fuldgyldigt finanssystem. Og Taliban er muligvis ikke, hvad nogle ville ønske – tydeligvis ikke. Men på dette tidspunkt kommer den virkelige terrortrussel ikke fra Taliban, den kommer fra ISIS, al-Qaeda og andre terrorgrupper, som straks vil fremstå som en langt større trussel, hvis Taliban bliver kastet ud i kaos af denne økonomiske krigsførelse.

   Så Taliban har meget tydeligt givet udtryk for, at de er meget interesserede i økonomisk genopbygning af landet, og det er også den eneste måde: Vores holdning – og vi havde fremsynet til at afholde en meget omfattende begivenhed med Schiller Instituttet den 31. juli, der foreskrev præcis hvilken form for genopbygning og økonomisk program der er behov for, og det er stadig hovedtrækkene for, hvad der må gøres. Så jeg synes, det er meget godt og interessant, at den russiske ambassadør i Afghanistan, Zamir Kabulov, kræver at disse indefrosne aktiver frigives som det første skridt. Jeg tror, ​​at den tyske deltagelse i ikke alene den humanitære bistand, men også i det der kaldtes udviklingsbistand – som var visse projekter, der nu er afbrudt – skal fortsætte! Det er dumt: Det værste, man kan gøre lige nu, er at øge den økonomiske ustabilitet i et land, hvor halvdelen af ​​befolkningen går sulten i seng hver dag. Det kan kun føre til kaos, og terroristerne vil vinde, for den, der ønsker at destabilisere situationen, får meget lettere ved det, hvis folk er på sultegrænsen.

   Kabulov forlangte også, at der blev afholdt en øjeblikkelig international konference for at diskutere, hvilke former for udviklingsprojekter der vil være nødvendige for at vende den alvorlige økonomiske udvikling, og det kan jeg kun tilslutte mig: Vi har allerede grundlæggende i grove træk præciseret den slags projekter, korridorer, infrastruktur. Og frem for alt skal vi starte med at opbygge et moderne sundhedsvæsen, for bortset fra sulten er Afghanistan naturligvis – som alle andre lande – ramt af COVID-19-krisen. Og hvis man derfor fra vestlig side ville vise et tegn på god vilje, ville det bedste være, at vi tilbyder bygningen af ​​flere moderne hospitaler, uddannelsesprogrammer for læger, sygeplejersker, unge mennesker, der kan hjælpe med det; og at vi er villige til at samarbejde med Rusland, med Kina, Pakistan, Indien og de centralasiatiske nabolande i denne stabilisering og reelle opløftning af Afghanistans økonomi som det allerførste trin i henhold til princippet “fred er lig med udvikling”. Disse mennesker, der nu er så foruroligede over, at dette er Vestens største fiasko, burde, snarere end bare at fortsætte de geopolitiske manipulationer, virkelig ændre sig! Økonomisk samarbejde – og Ikke militære operationer – er det der vinder freden. Det vil være vores kraftfulde intervention i den kommende periode.

SCHLANGER: Bare for at gå lidt længere, har vi Blinken, der udtaler, at militæret har fejlet, og at vi nu er nødt til at gå over til diplomati. Det efterlader et meget åbent spørgsmål: CIA-direktør William Burns gjorde i bogen, The Back Channel: A Memoir of American Diplomacy and the Case for Its Renewal, faktisk opmærksom på, at diplomatiet er blevet ofret for idéen om at bruge militærmagt og udtalte en meget interessant erklæring om, at USA handlede mere som den britiske kolonitjeneste end den traditionelle amerikanske udenrigstjeneste. Men samtidig ser det ud til, at Blinken fortsætter med at presse på med ‘Omdrejningspunkt til Asien’, og i stedet for at arbejde med Kina, hvilket ville være den indlysende pointe som du efterlyste, ser det stadig ud til, at der er en militær opbygning i det Sydkinesiske Hav; idéen om et “asiatisk NATO” – hvad er din fornemmelse af, hvor tingene står med dette?

ZEPP-LAROUCHE: Som jeg sagde, hvis den eneste lektie man har lært er at lægge disse intervenerende krige i de såkaldt små lande bag sig, for at koncentrere sig om de store, nemlig Rusland og Kina, er der ikke opnået noget væsentligt. Og hvad jeg finder meget interessant, er erklæringen fra hr. Alexander Lomanov, chefforsker ved Primakov-instituttet i det russiske videnskabsakademi, der i forbindelse med Afghanistan grundlæggende diskuterer kollapset af USA’s såkaldt “bløde magt”. Jeg finder dette meget interessant, for der var tydeligvis i Den kolde Krig, umiddelbart i efterkrigstiden, Tyskland og Japan, de tidligere fjender – af geopolitiske årsager – et skifte på et bestemt tidspunkt for at muliggøre genopbygning af disse to tidligere fjender. Og Tyskland og Japan nød begge en relativ velstand som følge af dette skifte.

Ingen af de såkaldte småstater, der blev ødelagt af disse militære indgreb, er blevet genopbygget. Irak er stadig en katastrofe, Syrien befinder sig i en frygtelig situation, især på grund af de igangværende imperialistiske sanktioner; Libyen er stadig et totalt rod; Yemen sulter. I Afghanistan er halvdelen af befolkningen nu udsat for at sulte. Nu skal der være velstand!

     Og chefen for Primakov-Instituttet peger på, at manglen på, eller den manglende evne til at skaffe velstand til disse små lande er den egentlige flaskehals. Det er derfor, at Kina er så meget mere attraktiv for alle disse udviklingslande, for hvis man har valget mellem enten at være ‘USA’s hangarskib i Stillehavet’ eller at nyde infrastrukturudvikling, så er svaret meget klart: Alle disse lande vil hellere gå med til den kinesiske tilgang, end med USA, der bare lægger vægt på militæret.

    Så jeg mener, at Vesten må have en seriøs refleksion over hvorfor ideen om en unipolær verden, med EU som underordnet partner i det angloamerikanske ‘særlige forhold’, er slut. Og jeg synes at Burns-bogen, som du nævnte, har denne interessante idé; en indrømmelse af, at USA’s unipolære rolle var en kortsigtet, midlertidig rolle og i sagens natur ikke kan opretholdes.

   Og jeg synes, ​​Vesten for alvor må skifte gear, gå tilbage til ideen om udvikling – reel udvikling. For eksempel havde man i 1950’erne og 60’erne FN’s udviklingsårti, hvor tanken var, at man hvert tiende år ville gennemgå situationen med ideen om at overvinde underudvikling af udviklingslandene for altid, og det må tilbage på bordet. Og så skal vi have et nyt paradigme, hvor geopolitisk konfrontation skal erstattes med ideen om samarbejde. Verden er så fuld af problemer, at selvom der er økonomisk udvikling i Kina, i asiatiske lande, i europæiske lande, i USA, for at løfte verden ud af sin nuværende frygtelige tilstand, vil det tage mange, mange år med internationalt samarbejde, og forhåbentlig bliver menneskeheden voksen, og lærer at leve sammen med forskellige sociale systemer, respektere hinandens suverænitet og leve i fred! Vi er ikke dyr, du ved, vi er ikke bjørne eller ræve eller andre dyr, der bliver sultne og derefter bliver rovdyr på den andens bekostning. Vi er mennesker, og sammen kan vi befolke rummet, vi kan udrydde fattigdom, vi kan finde et svar på ethvert problem, hvis vi arbejder sammen til det fælles bedste! Og jeg tror, ​​at det skift skal finde sted.

   Jeg ved, at det ligger meget langt fra, hvad folk nu betragter som deres motivation, men det er artens fremskridt, så at sige, som må finde sted, hvis vi virkelig vil have en lys fremtid.

SCHLANGER: Et andet område, hvor geopolitikken igen har rejst sit grimme ansigt, er Ukraine, hvor Ukraines præsident har besøgt Washington. Der tales om, at et “aggressivt Rusland” skal lære dem en lektie. Dette vil fortsætte med at dukke op. Hvor står Europa med hensyn til dette? Vil Europa fortsætte med at gå sammen med NATO og USA om dette, eller vil der komme et brud?
 
ZEPP-LAROUCHE: Tja, der er visse udsagn, for eksempel fra Michel fra Det Europæiske Råd, andre der siger, at hele denne tilbagetrækning fra Afghanistan, den kaotiske tilbagetrækning uden at informere de allierede, at der er meget kritik af Biden, hvordan tilbagetrækningen blev udført. Og ganske vist var der nogle ting, der ikke ligefrem var heroiske, og nu siger nogle mennesker, at man ikke kan stole på USA mere, og at Europa derfor må hævde sig. Se, på den ene side tror jeg det er sandt, igen, at USA ikke ligefrem har været samarbejdsvillig med Europa som ligeværdige partnere, og man skal trække sine konsekvenser ud fra det. Men på den anden side er det ikke godt, hvis man erstatter unipolær domineret geopolitik med en multipolær geopolitik – man skal af med geopolitikken. Og jeg tror, ​​at det skridt stadig kræver noget arbejde, men det er præcist, hvad Schiller Instituttet forsøger at sætte på dagsordenen internationalt, at man skal have en anden opfattelse af, hvad udenrigspolitik handler om: nemlig at man skal arbejde i den andens interesse, hvis man vil tilgodese sin egen interesse.
 
SCHLANGER: Det er klart, at det du taler om som et program for global økonomisk udvikling især vil appellere til unge, der ser på, hvad de ønsker at gøre med resten af deres liv. Men der er en kæmpestor bestræbelse på at indfange de unge i Green New Deal og få dem til at vende sig imod den ældre generation, vende sig mod teknologi. Denne grønne sygdom er nu overalt. Hvad er de seneste indikationer på, hvor slemt det går?
 
ZEPP-LAROUCHE: Der er mange stemmer fremme om, at det berømte Glasgow COP26-møde den 1.-12. november i Skotland vil fejle, og det er grundlæggende fordi, det står meget klart, at EU og også Biden-administrationen brugte dette samarbejde om klimaændringer for på en eller anden måde at få Rusland og Kina og udviklingslandene ombord. Disse lande er ikke dumme. I betragtning af at der har været et sammenbrud af alt samarbejde, da John Kerry netop tog til Kina for med Wang Yi at diskutere kinesisk-russisk samarbejde om klimaforandringer, kom Wang Yi med et meget interessant svar. Han sagde, at samarbejdet om klimaforandringer ikke kan være en oase i ørkenen. Det betyder, at der skal samarbejdes på mange områder, ikke kun det der lokker Kina til sin egen selvdestruktion, hvilket klart er det, Green Deal ville medføre. Derefter sagde den nye kinesiske ambassadør i USA Qin Gang, at forholdet mellem USA og Kina befinder sig på et historisk tidspunkt, og at det absolut ikke må drives til en ny kold krig og derudover.

Russerne har heller aldrig sagt meget klart, at de uenige i hele denne IPCC-fortolkning af klimaændringer, men de facto bygger de atomkraftværker, de bygger kulværker, ligesom Kina. Indien har klart afvist COP26. Og altså, hvad unge mennesker hellere burde indse end at falde for denne propaganda, som tusinder af forskere modsætter sig; vi havde en meget god repræsentation på en af ​​Schiller Instituttets konferencer, den 26.-27. juni, med repræsentanter for forskere fra Italien, Schweiz, Holland, Tyskland, USA, Sydafrika, mange andre lande. Hvis jeg var en ung person, ville jeg virkelig tænke over, hvor vi står? Vi står foran afslutningen på et helt system. Fordi det vi ser, med hensyn til at Vesten ikke lykkes med at nå deres mål; hvis man dertil lægger kulturkrisen – er man ung, tror man måske ikke nødvendigvis, at det er en krise, men det er det. Det faktum, at den amerikanske levealder falder for fjerde år i træk, det er den stærkeste økonomiske indikator for et kollapsende system: selvmordsraterne, stofmisbruget, skoleskyderier, hele ideen om at du skal spørge små børn, om de vil være en dreng eller en pige: jeg mener, at disse børn er alt for små til at have ideen om konsekvenserne af, hvad det vil sige at have disse diskussioner; alene diskussionerne, endsige de medicinske konsekvenser. Så der er en hel masse ting, der går galt i vores nuværende samfund, og hvis man stiller det i modsætning til Kina; altså, nogle mennesker i Vesten vil flippe ud og sige, at dette er endnu et bevis på Kinas diktatur. Men efter hvad Kina støtter, og jeg tror, ​​det er Xi Jinping personligt, vil de begrænse den tid, som unge kan se eller spille spil på internettet til tre timer om ugen, med det argument, at børn og studerende bør koncentrere sig om deres uddannelse og ikke spilde deres tid med spil. Og de sammenligner spil med en åndelig afhængighed og sammenligner det direkte og bevidst med afhængigheden af ​​opium under opiumskrigene, da Kina var under angreb i 1800-tallet. Og de siger, at grunden til at de gør det er, at de ønsker at have et samfund med ingeniører, forskere, lærere, kunstnere og ikke spilmisbrugere.

Jeg synes, at dette er det absolut rigtige at gøre, for som hele legaliseringen af stoffer, der er i fuld gang i USA, har det en meget negativ effekt på sindets kognitive kræfter. Og hvis man bare ser på disse forskellige udviklinger, tror jeg, at det er meget klart, hvilket system der vil overleve, hvilket system der opløser sig selv. Så folk burde ikke blive oprørte over Kina, de skulle hellere rette op på det idioti, der begås i Vesten.
 
SCHLANGER: Jeg tror, at når Tony Blair taler om det “imbecile” ønske om at afslutte de endeløse krige, bør det være klart, hvem de egentlige tåber er, og de mennesker der fremmer denne politik, bør ikke have lov til at lave politik. Måske skulle vi have et spillelokale til folk som Blair og redde de unge fra det.
     Helga, et sidste spørgsmål melder sig så omkring spørgsmålet om, hvor denne ting begyndte? Hvorfra startede det nuværende engagement i Afghanistan? Og dette har at gøre med, at vi stadig ikke har fået den rigtige historie om, hvad der skete den 11.september. Schiller Instituttet sponsorerer en konference den næstkommende weekend, om en uge fra denne lørdag. Vil du sige noget om det?
 
ZEPP-LAROUCHE: Ja. Vi har udgivet en hvidbog om, hvorfor krigen i Afghanistan skulle afsluttes, dette var i 2010, fordi selve definitionen på hvorfor den krig blev startet i første omgang var baseret på en løgn. Løgnen var, at 11/9 blev begået af bin Laden; Taliban gav tilflugt til bin Laden i Afghanistan, og derfor var man nødt til at straffe Taliban for at have gjort det. Se, den historie var latterlig fra begyndelsen, for da 11/9 skete, traf det sig tilfældigt, at min afdøde mand, Lyndon LaRouche, gav et direkte transmitteret interview til et radioprogram i Utah med radiovært Jack Stockwell. Og jeg kan huske det, fordi da nyheden kom, var der nogen som lagde et stykke papir på Lyns skrivebord om, at World Trade Center lige var blevet angrebet, og uden nogen form for anden avis eller rapport sagde han: Se, dette kunne ikke have været gjort uden medvirken fra korrupte, kriminelle elementer i det amerikanske sikkerhedsapparat. For han vidste fra sit arbejde med SDI, at luftforsvaret i USA er sådan, at man aldrig kunne have gjort det fra en hule i Afghanistan, hvor en skægget bin Laden sad og ledede indsatsen. Det var en teknisk umulighed, medmindre man havde noget samarbejde. Og nu har vi den kommende 20-årsdag for 11. september, og der er sagen naturligvis den ufærdige undersøgelse af Saudi-Arabiens rolle, hemmeligholdelsen af ​​det fra ​​visse elementer i USA. Og jeg tror, ​​at det er noget der skal afsløres, fordi denne krig blev startet på et forkert grundlag og kunne derfor aldrig lykkes. Og hvis man virkelig vil have et paradigmeskift, så er det det der absolut må rettes op på. Der er de 3.000 familier til ofrene for World Trade Center, Pentagon og Flight 93, som stadig fører retssag mod den saudiske regering om det. Så det bliver emnet for vores næste konference på lørdag 8 dage.
 
SCHLANGER: Folk bør gå ind på Schiller Instituttets hjemmeside for at tilmelde og registrere sig for at deltage. Helga, jeg tror vi er løbet tør for tid, men jeg vil gerne takke dig for at være med i dag, og vi vender tilbage i næste uge.
 
ZEPP-LAROUCHE: Ja, på gensyn i næste uge, og deltag i vores indsats.
 

britiHelga Zepp LaRouche leverede en gennemkomponeret analyse af, hvordan verden har ændret sig siden den 15. august 2021, da Taliban marcherede ind i Kabul, og USA og NATO forlod byen. "Et helt system er ved at være afsluttet. Politikken har fejlet". De mange liv det har kostet, kaosset i landet og de penge der blev brugt – og stjålet – tjente en grådig elites interesser, men gav ingen fordel til andre.
 
Hun rapporterede om den forudseenhed, der blev demonstreret af deltagerne på Schiller Instituttets konference den 31. juli, med titlen "Afghanistan: Et vendepunkt i historien efter tiden med de fejlslagne 'regimeskifter'”, og derefter de løsninger, der blev præsenteret på opfølgningskonferencen den 21. august, "Nu, mere presserende end nogensinde: Afghanistan – mulighed for en ny epoke for menneskeheden". Løsningen begynder med at afvise neoliberalisme og Det britiske Imperiums geopolitik. Bidens afvisning af kravet fra Boris Johnson og europæerne om, at USA forbliver længere i Afghanistan, har fremkaldt hysteri blandt krigshøgene, som var ansvarlige for katastrofen, karakteriseret af Tony Blair.
 
Det er nu op til amerikanerne og europæerne at slutte sig til Afghanistans naboer for at skabe en varig fred baseret på økonomisk udvikling. Det betyder, at Vesten skal kassere vrangforestillingen om, at den vestlige "regelbaserede orden" skal accepteres af alle nationer.
 

Resumé:

21. august (EIRNS) – Schiller Instituttet var vært for en international webcast i dag, "Nu, mere presserende end nogensinde: Afghanistan – mulighed for en ny epoke for menneskeheden", der samlede talere med bred erfaring fra seks nationer – USA, Tyskland, Pakistan, Canada og Italien. Tre hovedtemaer blev berørt gentagne gange i dialogen: Kast paradigmet for "endeløse krige" helt bort, tal med den nye afghanske regering, der er undervejs, og få gang i økonomiske projekter.
 
Talerne var Zepp-LaRouche – grundlægger og international præsident for Schiller Instituttet, oberstløjtnant Ulrich Scholz (pens.) (Tyskland), en militær og filosofisk ekspert; Pino Arlacchi (Italien), tidligere chef for FN's kontor for narkotikakontrol (1997-2002), nu professor ved Sassari University; Hassan Daud (Pakistan), administrerende direktør, Khyber Pakhtunkhwa 'Province Board of Investment'; Ray McGovern (USA), tidligere CIA-analytiker og medstifter af 'Veteran Intelligence Professionals for Sanity' (VIPS), og Nipa Banerjee (Canada), professor ved Universitetet i Ottawa. Et spørgsmål blev taget op af Khalid Latif, direktør for 'Center for Pakistan og International Relations' (COPAIR).
 
Her er Helga Zepp-LaRouches indledende bemærkninger:
 
HELGA ZEPP-LAROUCHE: Lad mig hilse på jer, uanset hvor I måtte befinde jeg. Faktisk finder jeg det ret tilfredsstillende og interessant, at vi for præcis tre uger siden her på denne kanal havde et seminar om situationen i Afghanistan. På det tidspunkt sammenlignede jeg situationen – med hensyn til dens betydningsfuldhed – med Murens fald i 1989, som var begyndelsen på enden af ​​Sovjetunionen. Jeg sagde, at det måske ikke er helt så stort som Sovjetunionens sammenbrud, men det der sker i Afghanistan er af samme karakter, fordi det er enden på et system. Nu er jeg ikke sikker på, hvor mange mennesker der fandt, at denne beskrivelse var akkurat, men blot få dage senere havde man det meget pludselige sammenbrud af den afghanske hær. Taliban overtog begivenhederne, der stadig er temmelig kaotiske for nuværende. Så i en vis forstand er alt det, som vi sagde for tre uger siden, om hvad der må gøres, hvad der skal være løsningen – en økonomisk integration af Afghanistan i Bælte- og Vejinitiativet, der forener de allerede udviklede projekter mellem CPEC [Den kinesisk-pakistanske økonomiske Korridor], Khyber-passet til Centralasien – alt dette er stadig helt sandt. Så da dette skete, indtraf der en utrolig opstandelse. Der var diskussioner, som for eksempel da CDU’s kanslerkandidat i Tyskland, Armin Laschet, sagde, at dette er den værste krise i NATO siden dens begyndelse. Andre mennesker talte om Saigon 2021, og udtaler, at dette er Vestens absolutte fiasko.
 
Jeg tror, at denne diskussion vil fortsætte, fordi en hel masse spørgsmål melder sig. Hvorfor var der sådan et sammenbrud af hæren? Hvorfor kæmpede hæren ikke? Hvorfor tog efterretningstjenesterne så grundigt fejl? Hvad fremkom der om USA’s og de europæiske regeringers manglende evne til at tage hånd om deres egne soldater, endsige de afghanske medarbejdere, der har hjulpet under opholdet igennem 20 år, at evakuere dem? Det hele er i bevægelse.
 
Jeg mener, ​​at vigtigheden af ​​at presse på for en hurtig økonomisk udvikling er af allerstørste betydning, fordi Afghanistan allerede er blandt de ti fattigste lande i verden. Det er ramt af en frygtelig tørke. Hver tredje i Afghanistan er underlagt fødevareusikkerhed. Så har vi en pandemi, naturligvis. Så det værste der kunne ske er, at nogle kloge mennesker – eller ikke så kloge mennesker – i Vesten tænker i baner af økonomisk krigsførelse, og siger: “OK, den militære mulighed er tabt, fordi man ikke kan vinde i Afghanistan; det er blevet demonstreret af briterne, Sovjetunionen og nu NATO; man kan ikke vinde militært i Afghanistan. Så hvorfor bruger vi ikke økonomisk krigsførelse”? Og begyndelsen på handlingen kunne udvikle sig til dette; nemlig, at USA har indefrosset den afghanske regerings aktiver, som er omkring 9 milliarder dollar i Federal Reserve og andre amerikanske banker. Heraf er omkring 1,2 milliarder dollars i guldreserver, og der er omkring 300 millioner dollars i form af udenlandske reserver. Den tyske regering har afskåret al humanitær bistand. Lige nu er faren, at Vesten – i denne utroligt skrøbelige situation – beslutter at rejse et militært oprør kombineret med økonomisk krigsførelse i håb om at skabe kaos, så Taliban vil forsvinde, eller hvad som helst. Dette skal vi diskutere. Jeg mener, ​​at dette ville være den største tåbelighed, man overhovedet kan tænke sig.
 
Jeg er meget glad og taknemmelig for de andre paneldeltagere, der mødes her, fordi jeg synes, at vi straks har brug for at etablere ideen om, at den eneste måde man kan rette op på situationen er at tilbyde bistand til den nye regering i Afghanistan. Jeg forstår, at nogle af Taliban-lederne og også tidligere præsident Karzai, Abdullah Abdullah og forskellige andre kræfter samles i Kabul i dag for at diskutere dannelsen af ​​en regering. Jeg tror, ​​at dette skal stabiliseres, og at der ikke må tænkes i geopolitik, for som vi diskuterede det i det første panel for tre uger siden, på den ene side har man krisen i Afghanistan; men dette er en afspejling af et meget dybtliggende problem i den måde, som Vesten har ført disse endeløse krige på – Afghanistan, Irak, Syrien, Yemen, Libyen; listen er meget lang, hvilket reflekterer hvorvidt denne politik er levedygtig? Eller om Afghanistan ikke snarere er 'Mene Tekel', 'skriften på væggen', ​​ildbogstaverne på væggen i Belshazzar. Nogle af jer – Ray McGovern er jeg sikker på – kender dette smukke digt af Heinrich Heine om Belshazzar. Er mon Afghanistan 'Mene Tekel' for hele den vestlige civilisation? Og er det ikke på høje tid at ændre disse aksiomatiske antagelser om Rusland, om Kina, om Bælte- og Vejinitiativet? Fordi tilbuddet om samarbejde er der stadig og; fra kineserne, fra russerne. Så jeg mener vi virkelig står i en utrolig dramatisk situation, præcis som vi diskuterede det for tre uger siden, men i mellemtiden har begivenhederne vist, at vores diskussion var absolut forudseende.
 

På engelsk:

Aug. 18 – With nearly all policy-makers and strategic analysts in the trans-Atlantic sector of the world in a clueless state of utter chaos and hysteria over the developments in Afghanistan, Schiller Institute founder Helga Zepp-LaRouche today convoked an urgent international seminar for this coming Saturday, August 21 to pursue the only available solution to the crisis: peace through development. The seminar will continue the prescient discussion held by the Schiller Institute on July 31, with many of the same panelists, as well as new ones.

Resumé på engelsk her, afskrift på dansk nedenunder:

Resumé:
Aug. 17 (EIRNS)—The dramatic developments surrounding the Taliban takeover of Kabul is not the end of the world, as the Western media hysterically claims, the head of the Schiller Institute, Helga Zepp-LaRouche emphasized in her weekly Schiller Institute webcast this morning. Rather, it is very good that 40 years of war in Afghanistan is ending, because that has opened the possibility of integrating Afghanistan into a regional economic perspective, through China’s Belt and Road Initiative, in which reconstruction can begin. We must take this opportunity to bring stability and economic development to the Afghan people, she argued. Russia, China and the Central Asian nations are cooperating on this endeavor; it is time Europe and the United States join in.
But! This does require a complete change in approach, she noted. The failure of this regime-change war, and the previous ones since WWII, stand exposed. The war was wrong from the beginning, as the continuing investigation by the 9/11 families into who was responsible for the September 11, 2001 attacks are uncovering, and as Lyndon LaRouche warned on the very day the attacks occurred. More needs to be done. And there was never a viable war plan.

Some Western political leaders are reacting thoughtfully. German CDU chancellor candidate Armin Laschet stated that this was the biggest failure of NATO, ever. Danish Foreign Minister Jeppe Kofod called for reflection and soul-searching. Helga Zepp-LaRouche pointed out the special responsibility that the U.S. has, in President John Quincy Adams’ words, to not go abroad in search of monsters to destroy.

Now, as presented in the July 31, 2021 Schiller Institute video conference, “Afghanistan: A Turning Point in History after the Failed Regime-Change Era,” there is a potential for a new era of real nation-building in Afghanistan, and the rest of the world, if the Western nations cooperate with the Chinese-led Belt and Road Initiative, along with Afghanistan’s neighbors, and drop their geopolitical goals of preventing China and Russia from playing leading roles in the world. Many Afghan development plans are already on the drawing boards, and there is great humanitarian need, starting with building a modern health system, other infrastructure and agricultural alternatives to opium production. There will be great pressure on the Taliban from the outside, with offers of economic development contingent upon how they act.

The last section of the interview was about the purpose and results of the August 14, 2021 video conference “On the 50th Anniversary of Lyndon LaRouche’s Stunning Forecast of August 15, 1971: So, are you finally willing to learn economics?” sponsored by the LaRouche Legacy Foundation (LLF).

Those watching were urged to watch and spread both that LLF video conference, and the Schiller Institute video conference on peace through development for Afghanistan. Don’t stand on the sidelines while history is being made.

Link: Schiller Instituttets Afghanistan-konference:
Spred ideen om et fælles udviklingsprogram med det samme

Link: Videokonference: På 50-årsdagen for LaRouches forbløffende prognose den 15. august 1971:
Nå, er du så endelig villig til at lære økonomi? Lørdag den 14. august eller bagefter

Afskrift:

MICHELLE RASMUSSEN: Goddag, i dag er den 17. august, 2021. Jeg hedder Michelle Rasmussen, næstformand for Schiller Instituttet i Danmark, og jeg vil lave et interview med Helga Zepp-LaRouche, grundlæggeren og international præsident for Schiller Instituttet.

Søndag fulgte mennesker overalt i verden intensivt den dramatiske udvikling fra time til time i Afghanistan, da Taleban overtog kontrollen over Kabul, og de vestlige diplomater og den afghanske præsident flygtede, og mange afghanere forsøger stadig at flygte.
 
Den 31. juli, for bare to uger siden, afholdt Schiller Instituttet en meget vigtig videokonference med titlen: “Afghanistan: Et vendepunkt i historien efter tiden med de fejlslagne ‘regimeskifte’-krige,” hvor du erklærede, at afslutningen på det vestlige militære engagement i Afghanistan kunne være en gylden mulighed for at afslutte geopolitikkens æra og indlede et samarbejde mellem nationer for at etablere fred gennem økonomisk udvikling.
   
Der vil også være et opfølgende arrangement denne lørdag med mange af de samme eksperter. Klik her.

Hvad er din reaktion, Helga, på begivenhederne i Kabul, og hvad skal der gøres nu?
 
HELGA ZEPP-LAROUCHE: Først og fremmest er jeg ikke enig med de vestlige mediers hysteri om, at dette er verdens ende. Det første der må gøres klart er, at det afslutter 40 års krig for det afghanske folk, og hvis folk har en fornemmelse af, hvad det vil sige at leve i en så langvarig krig, alle lidelserne for civilbefolkningen, alle de frygtelige ting folk måtte udholde, hvad angår droneangreb, og angst, jeg synes først og fremmest, det er meget godt, at krigen er slut.
Og jeg tror,​​ at det tværtimod er en reel chance for at integrere Afghanistan i et regionalt økonomisk udviklingsperspektiv, som grundlæggende er defineret af Kinas Bælte- og Vejinitiativ. Der er en meget klar aftale mellem Rusland og Kina om at samarbejde om håndteringen af​​ denne situation. De centralasiatiske republikker er interesseret i at sikre, at der er stabilitet og økonomisk udvikling. Der er mulighed for at forlænge CPEC, Den kinesisk-pakistanske økonomiske Korridor, ind i Afghanistan, ind i Centralasien. Så jeg synes, det er en reel mulighed.
Men det kræver en fuldstændig ændring i tilgangen. Jeg tror,​​ at nogle mennesker har en fornemmelse af det. Tysklands CDU-kanslerkandidat, Armin Laschet, kom med en bemærkning, som jeg synes afspejler dette, at dette er NATO's største nederlag siden dets eksistens, og det er uden tvivl sandt, og at dette er en epokegørende forandring, og han brugte udtrykket "epokegørende forandring", hvilket jeg finder bemærkelsesværdigt, fordi jeg hele tiden efterlyste, hvor er de institutionelle mennesker i Europa og i USA, som erkender, at der må være en aksiomatisk rettelse af politikken, der førte til den ene fiasko efter den anden i det vestlige system.
 
Så jeg tror,​​at hvis de europæiske nationer og USA ville forstå, at dette er en enestående chance, hvis de samarbejder frem for at bekæmpe Rusland og Kina og deres indflydelse i regionen, og de går sammen om den økonomiske udvikling dér, vil millioner af flygtninge, som er i Pakistan og Iran, og mange af dem er stadig i Europa, så der er brug for et perspektiv for genopbygningen af ​​Afghanistan på en seriøs måde, da det bestemt ikke blev gjort i de sidste 20 år. Og så kan dette blive et meget positivt vendepunkt, ikke kun for Afghanistan, men også for hele verden.

RASMUSSEN: (resten er ikke korrekturlæst) Kan du forklare yderligere, hvordan dette kunne være en mulighed for USA og Vesteuropa, fremfor for at betragte Kina og Rusland, som hovedfjenden? Faktisk har nogle sagt, at tilbagetrækningen fra Afghanistan snarere drejer sig om at fokusere opmærksomheden på at bygge op til provokation mod Kina og Rusland. Kan du forklare, hvordan dette kunne være en gylden mulighed for en koalition for fred gennem økonomisk udvikling? Og hvad kunne det kinesiske Bælte- og Vejinitiativ betyde for Afghanistan og hele regionen?

ZEPP-LAROUCHE: Situationen er helt klart, at Vesten har et ansvar for at hjælpe med at afbøde konsekvenserne af 20 års endeløse krige, hvoraf Afghanistan kun udgør én, og virkelig begynderat opbygge nationer. For dette var igennem 20 år aldrig var en del af ligningen i Afghanistan-situationen.

Nu er Bælte- og Vejinitiativet åbent for alle. Dette er blevet udtalt igen og igen af præsident Xi Jinping og andre kinesiske ledere. Rusland har også igen og igen gjort det klart, at de gerne vil have et fredeligt samarbejde; Præsident Putin har mange gange, selv for nylig, talt om idéen om et integreret eurasisk kontinent fra Lissabon til Vladivostok. Og jeg tror, at dette er et perspektiv, hvor det for eksempel er Kina — hvis man ser på den økonomiske motor for europæiske nationer. Dette er det eneste område, hvor man har økonomisk vækst, og hvis USA ville opgive deres geopolitiske idé om, at verden skal være et nul-sums-spil, hvor den ene side vinder og den anden side taber — men at dette kan blive et 'win-win' samarbejde; jeg tror, at tiden nu er inde til et dramatisk kursskifte. Men det kræver: Stop med geopolitik; begynd at tænke på, at samarbejde til fordel for den anden ville være til gavn for én selv.

RASMUSSEN: Nogle siger, at den første idé om at gå ind i Afghanistan var korrekt, for at tage hånd om terrorisme, at give husly til terrorister, men at så den anden del – opbygningen af demokrati – mislykkedes. Men tror du virkelig, at det var nødvendigt at gå ind i Afghanistan? Og hvad med alle de regime-skiftekrige, der har været i gang siden afslutningen af Anden Verdenskrig?

ZEPP-LAROUCHE: Jeg har sagt mange gange, og vi publicerede mange artikler i en hvidbog, allerede for 11 år siden, hvor jeg gjorde opmærksom på, at denne krig var dårligt defineret fra begyndelsen. For hvis du husker, var påskuddet for det 9/11, at bin Laden — at Taleban angiveligt gav husly til bin Laden i Afghanistan; derefter påberåbte man sig NATO's artikel V, og sådan startede hele NATO-engagementet. Men det er stadig genstand for en igangværende retssag i USA, at omstændighederne den 11. september er meget forskellige fra den officielle historie. Min afdøde mand, Lyndon LaRouche, lavede et webcast den 3. januar 2001, hvor han forudsagde, at Bush-administrationen ville blive konfronteret med en finanskrise, de ikke kunne klare, og at der derfor var fare for en "Rigsdagsbrand" som påskud for at ændre politikker. Og det er præcis, hvad der er sket den 9/11. Så dette er en helt anden historie, som stadig mangler at blive opklaret, og virkelig komme til bunds i, hvad det præcist involverede i form af korrupte elementer i det amerikanske sikkerhedsapparat. Så krigen var dårligt defineret, og hvis man helt fra begyndelsen definerer en krig på den forkerte måde, kan den ikke føre til et positivt resultat.

'Afghanistan Papirerne', der blev offentliggjort af Washington Post i 2019, er allerede en knusende beretning om, at dette ikke gik godt, at alle succeshistorierne var fuldstændig svigagtige; ledende militærfolk blev citeret for at sige, at de ikke anede hvad de lavede der, ikke vidste, hvem fjenden var, men ikke desto mindre fortsatte krigen i to år mere.

Så den krig blev startet og ført på et fuldstændig forkert grundlag. Jeg tror, at det, vi ser nu, er erkendelsen af, at alle disse udenlandske, interventionistiske krige under påskud af enten "retten til at beskytte", humanitære interventioner, regimeændringer, farverevolution – at denne politik er fuldstændig mislykket. Det førte til den værste katastrofe i NATOs i historie – jeg er enig med hr. Laschet på det punkt – og det skal stoppes. Også fordi det står klart, at "vestlige værdier" har spillet fallit med Afghanistan. Tanken om, at man kan gå ind i et andet land og med militære midler pålægge værdier, der ikke er helt så sandfærdige i første omgang — hvis man ser på menneskerettighedsspørgsmål i EU eller demokratispørgsmål, så er disse ting stort set betegnelser, der påsættes en politik, der har helt andet formål.

Så jeg synes, pointen må være at indse alt dette fuldt ud. Og jeg tror, at flere politikere, ligesom hr. Laschet, har bedt om en reel, dybdegående selvregnsagelse og refleksion over, hvad der gik galt, og jeg mener, at dette vil være meget sundt.

RASMUSSEN: Faktisk sagde den danske udenrigsminister, Jeppe Kofod, da han mandag holdt et pressemøde midt i alle de dramatiske udviklinger, at dette kræver refleksion og selvregnsagelse af hele den internationale koalition, af NATO, af alle af os, der har stået bag indsatsen i Afghanistan de sidste to årtier. At det vi ser er helt anderledes end analyserne; den afghanske hær og regeringen var måske mere en ørkenpejling end en realitet

Og samtidigt er især USA's rolle, og ændringen i USA's paradigme så vigtigt, hvor du i går, da du talte til dine medarbejdere, tog udtalelsen fra USA's president John Quincy Adams frem, hvor han sagde at “Når som helst standarden for frihed og uafhængighed udfolder sig, så vil Amerikas hjerte, hendes velsignelser og hendes bønner gøre sig gældende. Men Amerika drager ikke til udlandet for at søge efter at ødelægge monstre ”. Kan du sige mere om dette? Og også specifikt om den ændring, der nu skal til at ske i USA?

ZEPP-LAROUCHE: Det John Quincy Adams citat du nævnte, lægger virkelig pointen frem. For med det angloamerikanske "special relationship" har USA forsøgt at adoptere det britiske imperiums model, skabe en unipolar verden og eliminere ethvert regime, der ikke følger trop med regimeskifte, farverevolution eller anden form for intervention med NGO'er. Dette er blevet tydeligt for hele verden. Og USA har heldigvis tradition for at være en republik. John Quincy Adams sagde ikke alene, at det ikke er meningen at jagte fremmede monstre, men derudover at skabe en alliance af perfekt suveræne republikker, der er forenet i at tjene alles fælles bedste. Og det tror jeg, der opfordres til. Så hvis USA virkelig ville indse, at det er i deres egen interesse — først og fremmest tjener det ikke deres egen interesse med disse udenlandske interventions-krige. De har mistet utrolig meget image og omdømme. Det gælder Vesten generelt, denne fiasko i Afghanistan har skadet Vestens omdømme generelt, men USA i særdeleshed. Så der er ingen vej frem på denne måde.

Hvis imidlertid ledende institutioner og personligheder i USA og europæiske nationer ville sige: ”OK, vi begik en fejl, og nu vil vi ændre vores syn. Vi samarbejder med Rusland og Kina om opbygningen af et nyt paradigme, hvor suverænitet respekteres, og den andens interesse er en del af ligningen”. Så kunne vi befinde os i begyndelsen af en smuk ny æra. Og jeg tror, at det er den slags diskussion, der er nødvendig lige nu.

RASMUSSEN: Hvad med Afghanistan selv? Der er mange mennesker, der er bange for, hvad Talebans kontrol vil indebære. Er der en nu med Silkevejs-perspektivet en mulighed for at undgå de excesser, der fandt sted løbet af den forrige Taliban æra — at undgå en borgerkrig, og at undgå terrorister og destabilisering af hele området, og endvidere, hvad skal der gøres ved med opiumhandlen? Er dette en mulighed for at undgå fortidens potentielle katastrofer, og hvilken type udviklingsprogram foreslår du for Afghanistan?

ZEPP-LAROUCHE: Først og fremmest tror jeg, at de store naboer, Rusland og Kina, er ekstremt bekymrede for hvorvidt Taleban vil opfylde deres løfte om ikke at fremme terrorisme og ikke gøre noget, der vil være i modstrid med Ruslands eller Kinas interesse. Taleban, som har overtaget kontrollen nu, har allerede udstedt amnesti for alle mennesker i den tidligere regering, de har garanteret, at der ikke vil ske nogen overlast på folk fra udenlandske ambassader, så det vil nu alt sammen være i fokus i verden. Og hvis Taliban opfylder disse løfter – og jeg er ret sikker på, at enhver form for økonomisk fordel ved Silkevejen er afhængig af, at de holder fast ved dette – så kunne man virkelig starte et økonomisk udviklingsprogram, hvorved — jeg mener, Afghanistan er et af de fattigste nationer i verden. Igennem 20 års engagement har USA og NATO, herunder den tyske Bundeswehr, ikke gjort noget for at opbygge nationen. OK, måske blev der bygget et par skoler og et par hospitaler, men for det meste er dødeligheden for børn under fem år stadig forfærdelig, fattigdommen er frygtelig; så hvis der nu er et perspektiv om at bygge infrastruktur, integrere korridorlinjerne i Afghanistan med Pakistans og Centralasiens, at nå ind i Kina, nå ind i Rusland, så kan den økonomiske udvikling starte.

Naturligvis må man starte med et sundhedssystem fordi vi stadig befinder os i en pandemi: Afghanistan har akut brug for moderne hospitaler, moderne uddannede læger, fordi denne pandemi er overhovedet ikke overvundet; så kunne man have et reelt, seriøst landbrugsprogram, der erstatter den resterende opiumproduktion, ved at give et incitament til de afghanske landmænd, hvorved de ville få det meget bedre, hvis de vil producere mad til landet og regionen. Jeg mener, vi har offentliggjort dette; vi afholdt netop denne konference, du refererede til, og derfor er alle disse programmer der. Men jeg tror, at det centrale er, at der er et internationalt samarbejde for ikke at gå glip af denne mulighed for at sætte den økonomiske udvikling i Afghanistan på dagsordenen på en seriøs måde.

RASMUSSEN: Som du siger, er nogle af disse planer allerede på tegnebrættet og venter bare på at blive gennemført, herunder i vores opdaterede rapport om Den nye Silkevej, hvor vi kommer med forslag – der er også et russisk forslag, som vi genoptrykte. Så, som Lyndon LaRouche sagde på tidspunktet for Oslo-aftalerne mellem palæstinenserne og israelerne, vil nøglen til at vinde freden være at få "skovlene i jorden" og starte byggeprocessen. Og at dette ville være den eneste måde at skabe en grund til, at de tidligere fjender arbejder sammen. Du har fremmet denne form for idé, fra Nicholas af Cusanus’ "Modsætningernes Sammenfald", og det som du efterlyste under konferencen, som vi afholdt, med henblik på at sætte det økonomiske udviklingsprogram i centrum for spørgsmålet om det politiske forlig.
 
Nu er udviklingen forløbet hurtigere end… vi ved ikke, hvad der kommer til at ske med hensyn til hvilken type magtdeling. Men disse programmer er der; vi skal have skovlene i jorden. Har du noget mere at sige om det eller noget andet om Afghanistan, før vi går videre til det næste emne?
 
ZEPP-LAROUCHE: Nej, du sagde det. Jeg tror, ​​den eneste ting man kan sige er, at der er en ung generation af mennesker, der har deres egne drømme, som har haft oplevelsen af ​​at rejse til udlandet, at være i kontakt med nationer rundt om i deres del af verden, og jeg tror, ​​der vil være en anden situation. Det vil ikke være som for 20 år siden. Mange ting er forandret – Kina er anderledes. Kina har nu lanceret Bælte and Vejinitiativet, hvilket er den dominerende dynamik i hele Asien. Det betyder, at perspektivet om at overvinde fattigdom, at have et anstændigt liv, som uddannede mennesker, som læger, som videnskabsfolk, som astrofysikere, som alt hvad man ønsker, det er meget mere fremme i tankerne hos den unge generation, og jeg tror, ​​at også Taleban vil opleve fordelen ved forandringerne i infrastrukturen. Fordi mennesker ikke er skabt til at konkurrere med dyr om fysisk arbejde; mennesker er der, fordi vi har et kreativt sind, vi kan udvikle videnskabelige og teknologiske fremskridt, som gør livet bedre, hvilket gør levetiden længere. Og jeg tror, ​​at disse er civiliserede forandringer, der foregår i hele Asien.
 
Asien har – i modsætning til USA eller Europa – den opfattelse, at det kommende århundrede er Asiens århundrede, og man har en enorm økonomisk udvikling: folk tror på, at livet vil blive bedre – hvilket ikke er tilfældet i Europa eller USA. Men i Asien tror folk, at de næste generationer får et bedre liv end de nuværende. Og der er også overalt en forbindelse til gamle traditioner, til dels 5.000 år gamle historier.
 
Også Afghanistan har en historie på mange tusinde år; det var en stor civilisation omkring tidspunktet for den græske klassiske periode, og der er meget arkæologisk arbejde, som stadig skal udføres. Så forbindelsen mellem fremtiden og den store tradition – dette område var kendt for at være 'de tusind byers land' – der er meget, som nu virker gavnligt. Og jeg er faktisk optimistisk om at såfremt verdenssamfundet reagerer positivt på dette øjeblik, kan det være begyndelsen på en ny æra for regionen og for menneskeheden.
…
 
RASMUSSEN: Et af de punkter, der blev rejst under videokonferencen om Lyndon LaRouches økonomiske principper [link her], passer meget godt ind i det, vi diskuterede om Afghanistan. Jeg tror, at det var Paul Gallagher, der påpegede, at det originale Bretton Woods-system, der blev udformet af Franklin Roosevelt, skulle være baseret på afslutningen af ​​det kolonialistiske system; at det, for både at bringe politisk frihed til de tidligere koloniale nationer og økonomisk udvikling, ville afhænge af højteknologisk eksport, maskiner, traktorer, alle slags ting, fra USA, fra industrilandene, som en måde at opbygge de fattigere lande på og også som en motor for økonomisk vækst i industrilandene. Og den idé blev aldrig ført ud i livet på grund af Trumans smålige sind, som sidenhen blev manipuleret af Churchill; men hvordan ser du dette i lyset af, ikke alene Afghanistan, men perspektivet om, at vi igen mobiliserer kapaciteterne, de industrielle og også videnskabelige og teknologiske kapaciteter på steder, hvor man kan sige tidligere industrialiserede nationer, hvor der nu også er store problemer på grund af pandemien? Og som vi har talt om, skabelsen af mange job med det formål endelig at bringe økonomisk udvikling til de fattigere lande.
 
ZEPP-LAROUCHE: Tja, der er stor opmærksomhed på systemernes såkaldte konkurrence mellem Vesten og Kina, fordi hvad Kina tydeligvis har opnået siden 2013, siden Xi Jinping lagde Bælte- og Vejinitiativet på bordet – dette har kun stået på i otte år – men i disse otte år har man set en utrolig udvikling af infrastruktur, det største infrastrukturprogram i menneskehedens historie. Det påvirker 150 lande.
 
Det er helt klart en måde at overvinde fattigdom på: Kina har gjort det for sin egen befolkning. Det har givet udviklingslandene et eksempel på, at det kan lade sig gøre, og det står nu meget klart, at økonomisk udvikling og økonomiske korridorer er meget bedre end at gøre udviklingslandene til hangarskibe for den amerikanske militærmaskine. Det er meget mere attraktivt at deltage i økonomiske fremskridt og overvinde sine egne problemer end at have masser af moderne våbensystemer – ligesom tilfældet er i Afghanistan, hvor hæren er udstyret med ekstremt sofistikerede våben. Brugte den afghanske hær dem? Nej! De smed dem, fordi de ikke troede på det system, der ville være forbundet med brugen af dem. Så nu besidder Taliban mange af disse moderne våben.
 
Så jeg tror, at hvis folk er seriøse og virkelig lærer lektien, så er økonomisk udvikling vejen frem; fredelig udvikling. Vi har en pandemi, vi har nye, alvorlige sygdomme, ligesom et nyt udbrud af Marburg virus; vi har en ny svamp; disse medfører alle faren for et biologisk holocaust, som min mand advarede om i 1973. For at besejre det er der behov for at få alle lande til at arbejde sammen. Så hvis europæiske og asiatiske nationer samt USA alle ville sige, at prioritet nummer et er at overvinde fattigdom for at sikre, at intet barn længere dør af sult, fordi vi har teknologien til helt at undgå det – det er ikke nødvendigt – at have et moderne sundhedssystem i alle lande.
 
Jo, omfanget af frihed, de frihedsgrader, der ville ligge i et sådant samarbejde, herunder rumsamarbejde, at sætte landsbyer på Månen, byer på Mars; at tænke i et perspektiv af to, tre generationer fra nu af; interstellare rejser: Universet er så enormt, at jeg synes at den nuværende tilstand er et levn. Det er som en dinosaur, som man først vil kunne se på et museum om nogle år; men hvis menneskeheden skal overleve, kan den geopolitiske tankegang ikke være en del af det. Så hvorfor ikke opgive det – bare afslutte det og starte en æra med samarbejde, så folk vil være stolte over at være en del af generationen, der har gjort dette fremskridt?
 
RASMUSSEN: Og hvis vi gør det rette, kunne vi have perspektivet; hvem ved, hvor mange vidunderlige opdagelser der kommer fra de børn, der vil blive opdraget i Afghanistan under bedre forhold, hvis vi gør det rette. Jeg opfordrer stærkt vores seere til at se videokonferencen om Afghanistan, som vi afholdt for to uger siden, og også den konference, som vi holder på lørdag. Og som du sagde, er vi nødt til at bruge chokket over de seneste dages udvikling til at gribe muligheden for at etablere et nyt internationalt paradigme for mennesker gennem økonomisk udvikling, og jeg opfordrer også vore seere til at se LaRouche-videokonferencen, og til at studere Lyndon LaRouches værker; for som José López Portillo, den tidligere præsident i Mexico sagde: "Nu er tiden inde til at lytte til Lyndon LaRouche kloge ord; og også at arbejde for oprejsning af LaRouche og hans medarbejdere, mht. det falske grundlag for deres fængsling, så LaRouches forslag og hans tankemetode kan tages i brug netop nu, til at foretage dette nødvendige paradigmeskifte, hvis potentiale er blevet overdraget til os med denne dramatiske udvikling.
 
Og jeg har en særlig appel til de af jer, der endnu ikke har kontaktet os: kontakt os. Sid ikke på sidelinjen, når vi har chancen for at ændre historien.

Helga Zepp-LaRouche henvender sig til et publikum af unge mennesker fra hele verden om den tankemetode, som Nikolas fra Kues opdagede.

“(Nikolas fra Kues) udviklede en tankemetode, at tænke noget helt nyt… Det var ideen om, at menneskelig fornuft har evnen til at definere en løsning på et helt andet og højere niveau, end dem hvor alle konflikter og modsætninger opstod. Det tager fat på evnen til at tænke på en Enhed, der er af højere størrelsesorden og kraft end de Mange. Og når man først har trænet ens eget sind til at tænke sådan (i overensstemmelse med modsætningernes sammenfald), har man den ufejlbarlige nøgle til kreativitet, og man kan anvende denne måde at tænke på i stort set alle tankedomæner. ” — Helga Zepp-LaRouche

Helga Zepp-LaRouche, stifter og formand for Schiller Instituttet og en af​​ verdens førende Cusanus-eksperter, insisterer på, at for at komme ud af den nye, mørke tidsalder må menneskeheden lære af faderen til Den gyldne Renæssance fra det 15. århundrede, Nikolas fra Kues. Vi må begynde med den underliggende krise: den i tankemetoden.

Billede: Nicholas of Cusa. credit: Nick Thomsen, CC BY-NC 2.0

Ingen tilbagevenden til normaltilstand:

Kun et paradigmeskifte kan afhjælpe den eksistentielle krise

af Janet G. West

8. maj (EIR årgang 48, nr. 20) — Det andet panel, ”Metoden med 'modsætningernes sammenfald': Alene en samlet verdensomspændende sundhedsindsats uden sanktioner, vil kunne vende en global pandemi”, under Schiller Instituttets konference den 8. maj, samlede ledere fra USA, Europa og Sydamerika for at tackle den trefoldige krise med krig, hungersnød og pandemi. 

Ordstyrer Dennis Speed brugte to videoklip til at perspektivere diskussionen i forhold til den overskyggende fare for krig, og til at behandle hvordan krige opstår. Først var et klip fra Lyndon LaRouches tv-udsendelse fra 1999, 'Storm Over Asia', hvori han understregede, at Rusland vil kæmpe tilbage, hvis det presses op i et hjørne – "det er deri faren ligger". For mange mennesker agerer under den vildfarelse, at de kan gøre som de vil i udlandet,  "uden at det giver bagslag". Hvis London og Wall Streets kontrol over den amerikanske politik fortsætter, vil sandsynligheden øges for at Rusland vil kæmpe tilbage til grænsen af atomkrig.

Derefter et klip fra et nyligt interview med tidligere admiral Marc Pelaez (USN, fhv.), som har været kommandør for en atomubåd under Den kolde Krig, om karakteren af beslutningen om at påbegynde atomkrig. Pelaez sagde, at hvis han havde modtaget en ordre om at skride til handling, ville han have gjort det. ”Afskrækkelsen skal være troværdig,” sagde han, “Min ubåds kapacitet kunne udslette alle større byer i USA øst for Mississippi. Og det er bare én ubåd!” Hvis man  gjorde det, "vidste man imidlertid, at der ikke var noget at vende hjem til".

At løse det uløselige

Helga Zepp-LaRouche, grundlægger af Schiller Instituttet, kom med indledende bemærkninger, hvor hun henviste til civilisationskrisen i 1453 med Konstantinopels fald, da Det osmanniske Rige erobrede det byzantinske imperiums hovedstad og effektivt knuste det. Befolkningen blev brutaliseret af angriberne, og mange døde. Nicolaus Cusanus stod over for udfordringen med at forholde sig til denne krise, og hvordan det enorme had fra den ene side til den anden kunne forliges på en sådan måde, at man kom frem til en løsning på et højere niveau. Resultatet af denne inspiration var hans dialog: ''Freden i Troen' (De Pace Fidei), hvor repræsentanter fra mange nationer og trosretninger kom i samtale med Gud i en dialog om, hvordan de kunne leve i fred. 

Efter en række spørgsmål om tilsyneladende modstridende ideer og Guds svar, var konklusionen, at der kun er én sandhed – at universet er lovmæssigt, og at hele menneskeheden bærer den guddommelige gnist inden i sig; at alt menneskeliv er helligt. Så derfor, fortsatte hun, kan de tilsyneladende forskelligartede perspektiver og problemer kun løses ud fra et højere princip, og dette var 'Modsætningerne Sammenfald'; at hinandens udvikling bliver af primær interesse for én selv. Det er ud fra dette synspunkt, at hun gentog sit krav om oprettelsen af et globalt sundhedssystem, at starte opbygningen af den nødvendige infrastruktur i alle nationer, og at alle sanktioner skal elimineres. Og for at gøre det må vi tackle det moralske sammenbrud, især inden for USA.

Standarden: ’moralsk excellence’

Dr. Joycelyn Elders, tidligere cheflæge for militærets sundhedskorps i USA, talte om ideen med at genoplive ”standarden for moralsk excellence” – at gøre mere end hvad vi mener, vi er i stand til; ikke at give op, før målet er nået. Denne standard for moralsk excellence er ikke bare et godt ideal – det er en nødvendighed. Hun gennemgik statistikken: over 2 milliarder mennesker har ikke adgang til rent drikkevand; over 2,5 milliarder oplever fødevareusikkerhed, og 270 millioner mennesker står over for potentiel hungersnød. Omkring 1,2 milliarder mennesker har ikke adgang til elektricitet, og uden elektricitet kan sygdomme ikke overvindes… og [samtidig] hævde, at pandemien er et resultat af moralsk, og ikke lægelige svigt.

Eftersom uafhængighedserklæringen taler om umistelige rettigheder, herunder: "Liv, frihed og higen efter lykke," sagde dr. Elder, at vi nu skal inkludere adgangen til midlerne [for] livets opretholdelse – rent vand, rigelig mad og billig elektricitet skal være tilgængeligt for alle nationer, for uden disse ting er der ingen måde at have et sundhedssystem på eller [at opretholde] livet. Hun kaldte den nuværende politik for "ligegyldighedens selvmordsøkonomi" og afsluttede med at opfordre alle til at blive involveret, genvinde "standarden for moralsk excellence" og understregede, at apati er den værste pandemi af alle.

Dr. Khadijah Lang (USA), formand for 'National Medical Association (NMA) Council on International Affairs' og præsident for 'Golden State Medical Association'; samt Marcia Merry Baker, en ekspert inden for fysisk økonomi og medlem af EIR´s-redaktionskomité, præsenterede de succeser og udfordringer, som udbuddet af medicinsk behandling, mad, vand og sanitet internationalt står overfor. Dr. Lang diskuterede NMA's tidligere arbejde med at indsætte hold og medicinske forsyninger til Mozambique i samarbejde med lokale myndigheder for at yde sundhedspleje og bidrage til uddannelsen af kirurger. Hun beskrev de barske forhold i Østafrika med den nylige græshoppeplage, der ødelagde afgrøder efterfulgt af successive kriser, som alle ramte Mozambique hårdt. Da COVID-19 ramte, var det ødelæggende, for så kunne folk ikke engang gå ud for at skaffe mad…

Mere senere fra dette afsnit.

Vi må overvinde COVID-krisen overalt:

Pastor Robert Smith, bestyrelsesformand for den Nationale baptistorganisations udenlandske Mission talte til konferencen fra Michigan under titlen: ”'Læge, helbred dig selv': Red en nation i krise gennem kærlighed”. Han beskrev prøvelserne med at håndtere de mange COVID-dødsfald i sit eget samfund og den styrke det krævede for at opfriske os med kærlighedens kilder, kilder der er en gudgiven kerne i vores menneskehed.

Luis Vasquez talte fra Peru og præsenterede: "Glem ikke: Den globale koncentrationslejrs ovn er nu nuklear”. Som mangeårigt medlem af Schiller Instituttet, begyndte han med at fortælle, at han og hans kone for nylig var syge med en ny variant af COVID-19, og havde det ikke været for hjælp fra deres familie, var det usandsynligt, at de ville have overlevet. Under ødelæggelsen fra en nyliberal økonomi har deres nation nu ingen offentlige tjenester, ingen skoler, ingen transport, og at få COVID-19 svarer til en dødsdom. I hele Lima er der ingen ledige intensiv-senge med respiratorer; enhver intentiv-seng har en venteliste på op til 300 personer. En iltcylinder koster $1.000; en genopfyldning koster $200. ”Hvis du ikke kan betale, dør du. Dette er en holocaust … ekstremerne er nået … vi er i en global koncentrationslejr”.

Vi kan betragte de forkerte økonomiske beslutninger, der er taget siden 1974, som anstifter af denne nuværende tragedie; verdensøkonomien er et kasino på kanten af ​​konkurs. Vi må mobilisere vores forsknings- og udviklingskapacitet i alle lande; vi ved, at vi kan udrette disse ting, fordi mennesket er kreativt. Vi er alle forbundne nu, og omtanke for andre er ikke kun moralsk, men videnskabeligt sandt.

Dr. Walter Faggett (USA), tidligere cheflæge i Washington, D.C.’s sundhedsafdeling, og i øjeblikket medformand for D.C. område 8 Sundhedsråd, berettede om de succeser, de har haft med at koordinere samarbejde mellem samfundsorganisationer, kirker, universiteter og sundhedspersonel for at øge graden af​​ COVID-19-vaccination i Washington. Han fik følgeskab af Genita Finley (USA), 2. års medicinstuderende og designer af Mississippi Deltas medicinske  skoleprogram, der diskuterede, hvordan hendes program lykkedes med at bringe flere studerende ind på sundhedsstudier og hjælper dem med at overvinde problemer med deres identitetsfølelse af ikke at være "kloge nok" til at blive sundhedsarbejdere. Mississippi Delta har en af ​​de største koncentrationer af fattigdom i landdistrikterne i nationen.

Mere kommer senere.

Den 8. maj 2021 vil gå over i historien som den dag, hvor stemmer fra hele verden krævede et nyt retfærdigt paradigme uden fare for atomkrig og sanktioner – og de blev hørt. Konferencen med titlen: "Den atlantiske verdens moralske sammenbrud råber på et nyt Paradigme" samlede talere fra USA, Europa, Syrien, Afghanistan og Japan, der hver især beskriver den usikre strategiske situation, som verden er blevet bragt i. Harley Schlanger var ordstyrer i det første panel og krydrede dialogen med sine indsigter, og udfordrede endog i slutningen tilhørerne til at "genoverveje, hvad man mener at vide".

Helga Zepp LaRouche startede Panel 1, "Dårskabens fremmarch: Kan menneskeheden stadig nå at slukke den nu antændte lunte til atomkrig?" med sin hovedtale, "Er menneskeheden en udødelig art eller dummere end dyr?" idet hun rettede "en indtrængende appel om at ændre retning" i forhold til den farlige vej, menneskeheden er slået ind på. Med udgangspunkt i helheden af de strategiske kriser, som menneskeheden står overfor, tegnede Zepp-LaRouche et detaljeret forfærdende billede af den nuværende verdensorden, der er omfattet af tre store realiteter, som truer med udryddelse: 1) atomkrig, 2) pandemi og hungersnød og 3) en neo-malthusiansk infektion af de hjerner, der kræver affolkning gennem dekarbonisering af landbrug og industri, dvs. midlerne til opretholdelse af livet. Hun skitserede hurtigt et billede af, hvor tæt vi er på atomkrig, og påpegede hvordan en af ​​de fremprovokerede kriser, Rusland-Ukraine henholdsvis Kina-Taiwan, kunne være snubletråden. Idet hun mindede om admiral Charles Richards udtalelser i februar om behovet for at ændre muligheden af en atomkrig fra "usandsynlig" til "sandsynlig" modstillede hun røsterne fra mange specialister, f.eks. Henry Kissinger, Peter Beinart, Scott Ritter og andre, der forklarer, at sådanne krige mod Rusland eller Kina ”ikke kan vindes" og "er vanvittige"

Zepp-LaRouche, mindede publikum om, at den syriske kardinal Zenaris indtrængende appel om at afslutte 'Cæsar'-sanktionerne mod Syrien, idet disse sanktioner samt ti års krig har bragt 90% af befolkningen under fattigdomsgrænsen, var en af grundene til at afholde denne konference. Sådanne "ensidige sanktioner" er fuldstændigt "ulovlige" baseret på folkeretten; de gør intet andet end at "ramme de fattige," insisterede hun. Med henvisning til sanktionsspecialisten i Obama-æraen, Brian O'Tooles, nylige opfordring til at bringe "smerte-meteret" (hans udtryk) mod Rusland fra 10% til 70% ved hjælp af sanktioner, påpegede hun, at det i Syrien betyder millioner af dødsfald. Elitens grovheder, såsom Madeleine Albright, der sarkastisk bemærkede, at "en halv million irakiske børns død var dét værd", blev af Zepp-LaRouche sat i relief i forhold til den nylige "Hunger Ward"-dokumentar, der blev frigivet af Verdensfødevareprogrammets direktør, David Beasley, for at påvise, at denne påførte sult faktisk "ikke er det værd.” Hun foreslog, at de døde børns ansigter skulle dukke op i Albrights mareridt for at hjemsøge hende, indtil hun får sin menneskelige medfølelse gendannet.

Med sin tredje pointe satte Zepp-LaRouche stigningen på 236% i sult, der blev rapporteret af WFP, de millioner af COVID-dødsfald, alvorlige pandemiske forhold i Indien, Brasilien og andre steder i relief i forhold til advarslerne i 1972 fra hendes mand, Lyndon H. LaRouche, om, at den fortsatte anvendelse af IMF’s 'betingelser' for udviklingslande på det tidspunkt ville føre til nye pandemier, krig og en ny fascisme. Det er klart, påpegede hun spidst, "at man ligger som man har redt". Hun afrundede dette billede med påtvungen ødelæggelse, idet hun pegede på de oligarkiske bankmænds nyeste planer for at skabe en 'Great Reset', grøn superboble, for at redde deres bankerotte finanssystem. Den akkumulerende kvantitative lempelse, pengeindsprøjtning osv. skaber en hyperinflation som i 1923, men nu på global skala. Igen brugte hun de kritiske røster mod denne grønne ordning, såsom den indiske energiminister Raj Kumar Singh, for at demonstrere, at ikke alle er blevet gale [endnu].

Men verden behøver ikke nødvendigvis at være på denne vej til helvede eller udryddelse. Fru LaRouche tegnede et billede af håb, idet hun opfordrede til, at hjælpeorganisationer, US Army Corps of Engineers og andre enheder, endelig vil opbygge et moderne verdenssundhedssystem. Trods alt blev der bygget et hospital med 1000 senge på 10 dage i Wuhan, Kina, sidste år, mindede hun sit publikum om. For at gennemføre alt dette henviste hun til sin afdøde mand, Lyndon LaRouche, og hans plan om et nyt 'Franklin D. Roosevelt'-lignende program: et globalt Glass-Steagall, hamiltonisk bankkreditsystem – et Nyt Bretton Woods. Kinas Xi Jinping har med sin Nye Silkevej vist, at krig og fattigdom kan overvindes, bemærkede hun. Alt dette kan gøres, hvis der, som den russiske præsident Putin efterlyste i 2020, indkaldes til et P5-topmøde i FN's Sikkerhedsråd (5 permanente medlemmer af FN’s sikkerhedsråd, red.) for at få nationer til at arbejde sammen om at opbygge dette moderne sundhedsvæsen, udvikle fusionskraft, have internationalt samarbejde i rummet, og "bygge en landsby på Månen og derefter en by på Mars".

Med denne kulisse af en smuk fremtid afsluttede Zepp-LaRouche med det inspirerende klip med direktøren for Emiraternes rumfartsagentur, Sarah Al Amiri, der peger på billioner af galakser og fremhævede, hvor dumt det er, at vi ikke udvikler alt dette. Hermed vendte hun tilbage til sin indtrængende appel og sluttede af med at udfordre os alle til ikke at være "dummere end dyrene".

Dr. Shaaban

Derefter gav Dr. Bouthaina Shaaban, politisk og medierådgiver for det syriske præsidentskab, en værdig, lidenskabelig opfordring: "Gendan international ret: Respekter Syriens perfekte suverænitet", hvor hun fortalte tilhørerne, at Syrien i de sidste ti år har 'udkæmpet  en krig på to fronter'; en på gaden med mennesker ”ledet af velorganiserede hemmelige styrker”, der siger hvad der skal gøres; og en anden parallel krig med mediefortællingen, der vildleder og forvirrer det syriske folk. ”Underlæggelsen af Syrien er vigtig for vestlige styrker, fordi Syrien. . . er 'kronjuvelen' i den arabiske verden: Derfor afsatte de milliarder af oliepenge, våben og terrorister til at gøre jobbet for dem". Hun pegede direkte på den britiske rolle i disse aktioner. Hun opfordrede til ophør med ulovlige sanktioner – en "form for kollektiv afstraffelse af det syriske folk". Og dog bemærkede hun, at syrernes udholdenhed, sammen med andre der har været nødt til at udholde sanktioner, har vist, ”at vestlig politik. . . har spillet fallit”. Hun konkluderede, at "vi er vidne til det gradvise sammenbrud af 500 år gamle vestlige koloniale imperier og fremgangen af Østens skæbne”.

Der fulgte en livlig udveksling af spørgsmål mellem Dr. Shaaban og fru LaRouche efterfulgt af både publikums spørgsmål og udveksling af ideer og forespørgsler mellem de to kvinder. På et tidspunkt sagde Dr. Shaaban, at hun meget gerne ville cirkulere Zepp-LaRouches hovedtale "verden over". Som svar på et spørgsmål om, hvordan hun kan være optimistisk omkring Syriens fremtid, pegede ministeren på Syriens 7.000 år kontinuerlige historie, og at landet har stået over for angreb og trusler før, at det syriske folk altid har været ”fri for uretfærdigheder”. Fredelig sameksistens mellem flere religioner i Syrien er en egenskab, "som vi får ind med modermælken". Dr. Shaaban erklærede, at ”dette er tiden for Schiller Instituttet til at være den førende fortælling; dens noble sag gennem de sidste 50 år” må og skal sejre.

Oberst Black (pens.)

Dernæst var det oberst Richard H. Blacks tur – tidligere senator for (Virginia), tidligere officer i det amerikanske marinekorps, og tidligere leder af den amerikanske hærs strafferetlige afdeling, 'US Pentagon' – til igen, som på to tidligere Schiller-konferencer, at udfordre publikum til at "afvise" de "foragtelige" og "afskyelige" handlinger i den amerikanske regerings navn, der har samarbejdet med og finansieret al-Qaida-terrorister i Syrien, og fortsætter med at indføre ulovlige sanktioner. Han leverede også et detaljeret billede af de sidste 10 års krig og dens frygtelige indvirkning på det syriske folk.

Daisuke Kotegawa

Daisuke Kotegawa, tidligere embedsmand i det japanske finansministerium og tidligere direktør for Japan ved IMF, havde givet sin præsentation titlen: "Obama-sanktionerne saboterede udviklingen i Japan og Rusland". I en kort gengivelse af de japansk-russiske forhandlinger i 2012, som resulterede i otte områder med økonomisk, politisk og socialt samarbejde mellem de to lande, demonstrerede Kotegawa, hvordan den tunge hånd af amerikansk 'sanktionsdiplomati' bragte det russisk-japanske økonomiske samarbejde til afslutning. I dette tilfælde "pressede Obamas nationale sikkerhedsrådgiver, Susan Rice, der sammen med Obama rejste til Japan kort efter Maidan-kuppet i 2014, den japanske premierminister Abe til "at indføre økonomiske sanktioner mod Rusland". Med japanske banker truet af amerikanske repressalier for eventuelle lån til russiske virksomheder, ligger projektaftalerne fra 2012 nu næsten stille.

Caleb Maupin

Sidste taler på dette første panel var Caleb Maupin, journalist og analytiker, grundlægger af Center for politisk Innovation: Maupin talte om "Sanktioner mod Syrien, konflikt med Kina: Hvem drager fordel heraf?" Maupin gav en stærk bekræftelse af, hvad alle talere før ham hævdede: De "strafferetlige sanktioner", som USA har indført, må ophøre. Han havde evnen til at aflive myterne, idet han citerede detaljerede kendsgerninger om, hvordan den syriske regering fra 1970'erne til 2011 har forøget den forventede levealder, sænket børnedødeligheden, opbygget infrastruktur og "udslettet" analfabetisme i Syrien. "I stedet for at blive venner med Syrien, har amerikanske ledere søgt at styrte Syriens regering", og han bemærkede, at "Biden-administrationen gennemfører [sanktioner]". (Senere i spørgerunden langede Maupin igen ud efter hykleriet med, at Bidens udenrigspolitik var i strid med den økonomiske dagsorden, idet han latterliggjorde ham og sagde, "de venstreorienterede plejede at være anti-krig".) Han sammenlignede disse syriske kendsgerning med Kina, som også har "trukket millioner af mennesker ud af fattigdom". Maupin kaldte Kinas succes med at gå fra at være "en dybt forarmet" nation til nu en "økonomisk supermagt" for "en af ​​de smukkeste historier i det 20. og 21. århundrede". Han afsluttede med: "Der er kun én menneskelig familie", og ligesom fru LaRouche udtrykte han håbet om, at denne konference vil uddanne folk til give USA og menneskeheden en "ny retning".

Sammenfatning af europæiske talere, Panel 1

8. maj (EIRNS) – Sanktioner er kollektiv straf mod befolkningen – Dr. Hans Koechler, præsident for 'Den internationale Fremskridtsorganisation', der for mange år siden intervenerede til fordel for Lyndon LaRouche, holdt en meget slagkraftig tale imod ensidige økonomiske sanktioner, som han kaldte "en fortsættelse af krig med andre midler”. Sanktioner er en ny version af asymmetrisk krigsførelse med det klare mål at tvinge det udsete land til underkastelse; en skandaløs og moralsk oprørende form for middelalderlig belejringskrig, som har vundet indpas i vores moderne verden. Dr. Koechler kom flere gange tilbage til eksemplet med Irak, hvor de totale sanktioner, der blev gennemført indtil den endelige invasion af landet, udgjorde en af de mest alvorlige internationale forbrydelser i historien efter Anden Verdenskrig, med hundredtusinder af mennesker som døde.

Dr. Koechler undsagde den "skandaløse situation" i det internationale retssystem, som er utilstrækkelig til at håndtere disse situationer. FN’s kollektive sikkerhedssystem er heller ikke i stand til at beskytte suveræniteten på grund af vetoretten, der tillader en eller en gruppe permanente stater at kapre Sikkerhedsrådets politik.

Han fordømte den situation, hvor den mest magtfulde nation, USA, i stigende grad arrogant har tiltaget sig selv magten til at gennemføre sanktioner i egen interesse. Vi har her at gøre med en imperialistisk krænkelse af suverænitet i fuldstændig modstrid med folkeretten, sagde han. 'Caesar'-sanktionerne mod Syrien, der følger efter ti års krig mod dette land, er en forbrydelse imod menneskeheden. De “afslører en holdning af arrogance og selvretfærdighed, der er typisk for imperialistisk herredømme”.

Dr. Koechler opfordrede folk til at mobilisere det romersk-katolske og andre kirkesamfund for at presse statsoverhovederne til [at ændre] overbevisning, blandt dem Biden, selvfølgelig, for at få dem sat i bevægelse.

Verdensregering? Et bidrag fra Rusland og Kina — Wilfried Schreiber, forsker ved World Trends Instituttet for International Politik, i Potsdam, efterfulgte Dr. Koechler og fortsatte diskussionen om problemerne i den nuværende verdensorden.

Efter at have højtideligholdt den 8. maj med sejren over nazismen og Sovjetunionens bidrag til denne sejr, fordømte han den farlige nuværende tendens, hvor had og ondskab hver dag udøves over Rusland af massemedierne. 76 år efter krigens afslutning er situationen langt ”farligere end i Den kolde Krig på grund af de enorme teknologiske fremskridt de sidste 30 år”.

Prof. Schreiber understregede dog det positive bidrag til at løse denne situation i erklæringen fra de russiske og kinesiske udenrigsministre efter mødet i Guilin i marts. Første signal i denne erklæring, at Kina og Rusland ikke accepterer Vestens "regelbaserede orden". For prof. Schrebier opfattes denne "fuldkommengørelse af vestlige værdier" som en neokolonialistisk påstand, en slags strukturel racisme.

Det andet signal er, at netop selvsamme mangfoldighed i verden kræver samarbejde og dialog, ved at sætte forskelle til side og arbejde hen imod en fælles sikkerhed. I denne søgen efter en fælles og juridisk international orden tildeles FN-organisationen den centrale rolle. Ikke overherredømme eller den stærkes ret, men et fælles ansvar.

Refleksioner over en ny udenrigspolitik – Eric Denécé, direktør ved Det franske center for Efterretningsforskning (CF2R), kritiserede dybt den franske udenrigspolitik, der siden 00'erne i stigende grad kom under amerikansk indflydelse, især i udenrigsministeriet, hvor en håndfuld diplomater med amerikanske neokonservative idealer har kørt løbet.

Han foreslog en række ændringer for at genskabe Frankrigs mistede internationale troværdighed og dets evne til at spille en gavnlig formidlende rolle i forhold til verdens "modsætninger". Hovedsageligt ved at øge sin uafhængighed og ekspertise inden for efterretning, militær og økonomi. Frankrig skal genbalancere sit forhold til USA på grund af sidstnævntes bekymrende fremmarch mod overherredømme; aggressiv og uansvarlig politik i Irak, Syrien og dets støtte til radikal islamisme i det arabiske forår.

Han fordømte også i vid udstrækning det "økonomiske svindelnummer", som USA udsætter sine allierede for, gennem et helt arsenal af metoder for at opnå herredømme på verdensmarkederne. Blandt de overnationale sanktioner, hvorigennem kampen mod korruption er blevet kapret for at afpresse milliarder af euro fra franske virksomheder. Vi kan ikke acceptere en sådan praksis fra en "allieret". Denécé er gunstigt indstillet i forhold til at trække sig ud af NATO's integrerede kommando.

Endelig ville han gå ind for en reform af EU, fordi den forhastede udvidelse til Østeuropa førte til en for stor indflydelse fra USA og imod Rusland. Han ønsker at genskabe traditionelle franske bånd til Rusland, Kina og Afrika.

Afghanistan og den Nye Silkevej – Historisk set ligger Afghanistan ved korsvejen af den historiske silkevej, hvor forskellige kulturer og samfund fra hele verden mødtes og udvekslede ideer og varer med hinanden, rapporterede Sayed Mujtaba Ahmadi, ministerråd ved Afghanistans ambassade i Canada.

I dag arbejder Afghanistan hårdt med de pågældende lande for at genoplive Silke- og 'Lapis Lazuli'-ruterne. Afghanistan integrerer Bælte- og Vejinitiativet, herunder den operative drift af gasrørledningen mellem Turkmenistan, Afghanistan, Pakistan, Indien (TAPI) og også CASA-1000 (Centralasien og Sydasien). Sidstnævnte er en el-transmissionslinje. Chabahar-havnen vil bidrage til at øge handel, transport, transit og samarbejde mellem regionale og andre regioner.

Afghanistan ligger centralt i forhold til Den persiske Golf, Det kaspiske Hav og Centralasien, som omfatter verdens tre største kulbrinte-reserver. Ved at udnytte sin geostrategiske position såvel som mineral- og energirigdom har landet et stort potentiale til at spille en vigtig rolle i stabiliseringen af Mellemøsten og verden ved at etablere Afghanistan som en økonomisk bro mellem Sydasien og Centralasien, Mellemøsten, Europa, Canada, USA og derudover.

Dette er vores perspektiv for den økonomiske udvikling af Afghanistan i forhold til den Nye Silkevej, konkluderede hr. Ahmadi.

Spørgerunden

Der fulgte en times udveksling af spørgsmål og svar, spændende over en skala fra hvad man skal gøre ved sanktionerne, er der andre internationale veje at gå for at få dem løftet, over hvorvidt USA kan ødelægge Kina-Rusland-alliancen, til historien om den regelbaserede orden; men kun ét spørgsmå berørte let risikoen for atomkrig. Et spørgsmål til Helga om, hvordan man bygger det globale sundhedssystem, som hun har opfordret til i Sydvestasien, gav hende muligheden for at fremhæve , hvorfor der ikke har rejst sig et ramaskrig; denne pandemi burde afgjort have fået nationer til at arbejde sammen, men desværre har det ikke vist sig sådan. Faren for atomkrig er heller ikke blevet anerkendt. Hun sagde slagfærdigt, "vi er nødt til at skære igennem umoraliteten".

En spørger ville vide, om der var nogen måde at få kardinal Zenari til at tale i Den amerikanske Kongres. Helga sagde, at dette ville være en meget nyttig ting at gøre, og hun opfordrede deltagerne til at få deres kirkesamfund og andre trossamfund til at kræve dette. Vi har brug for et offentligt oprør.

Panel 1:

Panel 2:

Tilmeld dig her i dag.

Ellers kan du bare se den på vores danske eller amerikanske hjemmesider.

Se invitationen nedenunder:

Speakers list in English:

Panel 1 — Lørdag den 8, maj 15:00 dansk tid

The March of Folly: Can Mankind Still Extinguish the Now-Lit Fuse of Thermonuclear War?

1. Keynote Speech: Helga Zepp-LaRouche, Founder and Chairman, Schiller Institute: "Is Mankind the Immortal Species or More Stupid than Animals?"

2. Dr. Bouthaina Shaaban, Political and Media Advisor to the Syrian Presidency: “Restore International Law: Respect Syria’s Perfect Sovereignty”

3. Col. Richard H. Black (US), former State Senator (Virginia), former head of the US Army’s Criminal Law Division, US Pentagon: “The Immorality of Sanctions: The Case of Syria”

4. Dr. Hans Koechler (Austria), University Professor of Philosophy, Vienna; President, International Progress Organization: “Unilateral Economic Sanctions: “Immorality and Arrogance of Great Powers”

5. Professor Dr. Wilfried Schreiber (Germany), Senior Research Fellow, World Trends Institute for International Politics, Potsdam, Germany: “Global Governance – An Answer from China and Russia”

6. Minister-Counsellor Sayed Mujtaba Ahmadi, Deputy Chief of Mission, Embassy of Afghanistan, Canada: “A Perspective for the Economic Development of Afghanistan in the Setting of the New Silk Road”

7. Prof. Eric Denece (France), Director, French Center for Intelligence Research: “Reflections for a New Foreign Policy”

8. Daisuke Kotegawa (Japan), former Ministry of Finance official, former Director for Japan at the IMF: “The Obama Sanctions Sabotaged Japan-Russia Development”

9. Caleb Maupin (US), Journalist and Political Analyst; Founder, Center for Political Innovation: “Sanctions Against Syria, Conflict with China: Who Benefits?”

Panel 2: Lørdag den 8. maj kl. 19 dansk tid

The Method of the Coincidence of Opposites: Only A United Worldwide Health Effort, Without Sanctions, Can Reverse A Worldwide Pandemic

1. Helga Zepp-LaRouche, President, The Schiller Institute: Introduction

2. Dr. Joycelyn Elders, former Surgeon General of the United States: "Join or Die: Why A World Health Platform Protects Each of Us”

3. Dr. Walter Faggett (US), Former Chief Medical Officer, Washington D.C. Dept of Health, co-chair DC Ward 8 Health Council, and Ms.Genita Finley (US), Medical Student, Howard University: “Report: The Coincidence of Opposites Committee in Washington, D.C.

4. Pastor Robert Smith (US), Pastor of New Bethel Missionary Baptist Church, Detroit, Michigan; Chairman Foreign Mission Board of the National Baptist Convention, USA INC., "'Physician, Heal Thy Self': Saving a Nation in Crisis Through Love"

5. Dr. Khadijah Lang (US), Chairman, National Medical Association (NMA) Council on International Affairs; President, Golden State Medical Association, and Marcia Baker (US), Editorial Board, Executive Intelligence Review: “Report on Mozambique Pilot Aid Project—Toward World-Scale Mobilization”

6. Alf Schmidt (Germany), Independent farmer: “German Farm Protest Leaders: ‘Green Deal‘ Cuts Farmers, Food & People! – video exerpt of an interview in Berlin, March 23 2021

7. Rainer Seidl (Germany) Land Creates Connection (Land schafft Verbindung, LsV): “German Farm Protest Leaders: ‘Green Deal‘ Cuts Farmers, Food & People!” – video excerpt of an interview in Munich, February 7, 2021

8. Luis Vasquez (Peru), The Schiller Institute, ”Do Not Forget: The Global Concentration Camp Oven Is Now Nuclear”

9. Antonio Sanchez (Venezuela/Chile), Int’l. LaRouche Youth Movement: “They Knew or Should Have Known: the Cases of Venezuela and Chile”

_____________

Invitation:

Og selvom en mand tror,​​ at han virkelig ved noget, oplever han alligevel let, at det som han tror ​​han ved, kan erkendes mere sandfærdigt.

—Kardinal Nikolaus fra Kues (Cusanus), arrangør af kirkerådet i Firenze, 1439

Schiller Instituttets præsident Helga Zepp-LaRouche understregede i en webcast den 28. april, den påtrængende nødvendighed af Schiller Instituttets kommende international videokonference den 8. maj: 

"Jeg synes, at det faktisk er forfærdeligt, hvor få mennesker der er opmærksomme på den akutte fare, som civilisationen befinder sig i. Der er kun få stemmer, der advarer om atomkrig. En af dem, Tulsi Gabbard (tidligere kongreskvinde fra Hawaii, fhv. kampsoldat og præsidentkandidat), påpegede, for omkring to uger siden i et fjernsynsprogram med Tucker Carlson, det faktum, at hvis en krig ville bryde ud, ville den blive atomar, den ville nå USA’s territorium… og ingen ville overleve.” 

Stigende spændinger mellem Rusland og USA, og Kina og USA, alle atommagter, kan fremprovokere "det utænkelige". Dårskaben ved at lege "atomart kyllingespil”, som er blevet diskuteret i amerikanske militærdoktriner som "Prompt Global Strike", kan sammenlignes med at tænde en tændstik i en lejlighed fyldt med gas. De første øjeblikke af en sådan konflikt vil også være de sidste øjeblikke af konflikten.

”En lignende advarsel kommer fra en analytiker fra USA’s Flådeakademi (Naval War College), Lyle Goldstein, der sagde, at en atomkrig med Kina kunne afslutte livet på Jorden. 

Og der er også en graverjournalist, Caitlin Johnstone, der netop har publiceret flere artikler om, at faren for atomkrig er fuldstændig undervurderet. Jeg kan kun sige, at når man studerer hele det strategiske billede, hvordan disse forskellige scenarier udfolder sig, er det på høje tid at vågne op!” 

Helga Zepp-LaRouche beskrev konferencen således:

"Vi vil have to paneler: Det ene vil være om den strategiske situation, hvor vi allerede har arrangeret yderst højtstående talere fra mange lande, på tværs af Atlanterhavet og også Asien. Det andet panel vil dreje sig om Komitéen for modsætningernes Sammenfald. Dette er vores bestræbelse på at sammensætte en anti-malthusiansk maskine af mennesker, der kæmper for at få et moderne sundhedssystem i hvert eneste land på planeten, noget vi har sagt fra starten.

"Så hvad vi blandt andet vil diskutere er, hvad vi må gøre for at standse pandemien, ved at skabe et globalt sundhedssystem for at stoppe verdens hungersnød, som er omfattende, især i lande som Syrien, Yemen, men også Haiti og mange andre lande ramt af sanktioner. Vi kræver, at alle sanktioner ophæves. Sanktioner er en brutal form for krigsførelse mod de fattigste! Børnene, de gamle, dem der ikke rigtig kan hjælpe sig selv. Dette er en opfordring til handling for at ændre hele situationen og få flere mennesker til at forstå, at vi har brug for at ændre politikken, fordi vi er på vej mod en katastrofe. Og folk er nødt til at forstå det, og så er de nødt til at bevæge sig, og bevæge sig hurtigt sammen med os." 

Panel 1 – lørdag 8. maj, kl. 15 dansk tid 

Dårskabens march: Kan menneskeheden stadig slukke den nu antændte lunte med atomkrig?

Hovedtale: Helga Zepp-LaRouche, Schiller Instituttets stifter og internationale formand 

Panel 2: lørdag 8. maj, kl. 19 dansk tid 

Metoden bag Modsætningernes Sammenfald: Kun en samlet verdensomspændende sundhedsindsats, uden sanktioner, kan vende en global pandemi 

Tilmeld dig her i dag.

Ellers kan du bare se den på vores danske eller amerikanske hjemmesider.

—————-

Den første invitation:

21. april (EIRNS) – Det Internationale Schiller Institut holder en international videokonference lørdag den 8. maj om dette emne, såvel som Komitéen for modsætningernes Sammenfalds arbejde for at tackle den humanitære nødsituation i Syrien og Yemen.

”Dette må stoppe, og Cæsarsanktionerne [imod Syrien og andre nationer, som handler med Syrien] skal ophæves. Og alle medlemmer af den amerikanske kongres, der ikke ophæver disse sanktioner, gør sig selv medskyldige i enhver død, der sker i regionen. Dette har nået et punkt, hvor verden enten vågner op og begynder at afhjælpe dette, eller ikke vil overleve på grund af vores egen moralske fiasko som menneskelig art. Jeg opfordrer jer: Arbejd med Schiller Instituttet. Arbejd med instituttets Komité for modsætningernes Sammenfald, der arbejder med hjælpeprogrammer og genopbygning. Jeg appellerer til jer: Kom i forbindelse med Schiller Instituttet, og reagér på opfordringen fra kardinal Zenari”. — Helga Zepp-LaRouche

Our upcoming international conference on Saturday, May 8 will, in part, focus on the almost unthinkable horror of an exchange of nuclear weapons between the United States and Russia that now seems possible in the growing provocations against Russia in Ukraine, Belarus, and the Czech Republic. We can face, and reverse, such insanity.

Lørdag den 8. maj 2021
Panel 1: kl. 15 dansk tid
Panel 2: 19 dansk tid

Tilmeld dig for at modtage talerlisten og opdateringer.

Ellers kan du bare se den på vores danske eller amerikanske hjemmesider.

Download (PDF, Unknown)

Utilfredsheden i befolkningen vokser, og dette med rette. Vi er nu, i marts 2021, på grund af EU’s elendige ”statusresultat” for Tyskland, konfronteret med den tredje bølge af COVID-19-pandemien. Som et resultat af årtiers privatisering af sundhedssystemet var vi derfor ikke velforberedte på udbruddet, i modsætning til Jens Spahns påstand i februar 2020 – en fejlbedømmelse som vi kan takke for, at regeringen dermed alt for sent begyndte at bestille medicinske hjælpemidler, som mundbind. Derefter, i stedet for først og fremmest at tage højde for deres egen befolknings sundhed, ved bestillingen af vacciner, så pro-EU-ideologerne denne krise som en kærkommen mulighed for yderligere at integrere EU, og at afgive ansvaret til et fuldkomment inkompetent EU-bureaokrati. Frem for i det almene vels ånd at investere i at maksimere produktionskapaciteterne for vacciner, overlod man alt til det ”frie marked”.

Dette inkompetencens regnskab: Mens Kina, et land med 1,4 milliarder mennesker, indtil nu kun har haft 4636 dødsfald som følge af pandemien, og hertil kunne konstatere en økonomisk vækst på over 2 %, var der i Tyskland indtil nu 73.120 dødsfald, og i Europa 880.644 dødsfald, mens økonomierne i alle Europas lande skrumpede med flere procent, og mange mennesker mistede deres arbejde og eksistensgrundlag.

Nu hersker der en stor utilfredshed over, at enkelte parlamentsmedlemmer har tjent sekscifrede beløb på leveringen af mundbind, og Wolfgang Schäuble svinger sig op til at være den vigtigste moralske apostel og udråber denne personlige berigelse til at være en skændsel. Men er det ikke en endnu større skændsel at bedrage den samlede europæiske befolkning med en ”Green Deal”, der vil ramme Europas industrilande som en nedrivningskugle og bringe dem til fald, ruinere landbruget, ødelægge arbejdspladser, kraftigt sænke levestandarden for langt den største del af befolkningen, og kun berige de rigeste og spekulanterne? For det er lige præcis denne politik, som Schäble, Merkel, Altmeier, Scholz, Draghi, Macron, von der Leyen & Co. står for!

Denne ”Green Deal”, en politik hvor alle investeringer, fra EU og nedefter gennem medlemslandene og bankerne, kun skal gives til ”grønne” teknologier og industrisektorer, vil ende med en brutal udslettelse af industri og landbrug, og som konsekvens føre til en reduktion af befolkningen. For der findes en direkte sammenhæng mellem energigennemstrømningstætheden i produktionsprocessen, produktiviteten og det antal mennesker, som disse kapaciteter kan understøtte. Den ”store omstilling gennem afkarboniseringen af verdensøkonomien”, som Schellnhuber og WBGU (Det videnskabelige råd for globale Klimaforandringer) allerede har agiteret for i næsten to årtier, og som nu omsættes fra von der Leyens side, betyder intet andet end at vende tilbage til et førindustrielt niveau. Den største profit går dog til spekulanterne, ankerne og kapitalfondene, dvs. finansoligarkiet, som investerer i denne moderne afladshandel – for det er hvad forretningen med CO2-certifikater er. En koalition af tolv amerikanske stater under ledelse af Missouris justitsminister, Eric Schmitt, klagede d. 8. marts over denne omfattende skade på det almene vel.  De bestrider Præsident Bidens udstedte ”forordning 13.990” med titlen: ”Beskyttelse af den offentlige sundhed og miljøet og genoprettelsen af videnskaben til overvindelse af klimakrisen”. Denne forordning befaler principielt det samme som EU’s ”Green Deal” eller de amerikanske demokraters ”Green New Deal”: En massiv reduktion af industri- og landbrugsproduktion, energiproduktion og -forbrug, eller en hvilken som helst anden aktivitet, som har udledning af såkaldte drivhusgasser til følge.

I et af klagens afsnit peges på det som det handler om, både i USA selv og globalt: ”Hvis dette dekret gøres gældende, vil det i mange årtier ud i fremtiden forårsage skader for hundrede af milliarder eller billioner dollars. Det vil ødelægge arbejdspladser, kvæle energiproduktionen, strangulere amerikansk energiuafhængighed, undertrykke landbruget, forhindre innovation og gøre familievirksomhederne fattige…” I klagen bemærkes det yderligere, at Biden-forordningen, ved udregningen af de ”sociale omkostninger”, fuldstændig ignorerer de indirekte følger, som reduktionen af drivhusgasserne ville have for hele verden. Selvom de tolv delstatsregeringer som klager – Kansas, Nebraska, Oklahoma, Arkansas, Montana, Ohio, Indiana, Arizona, South Carolina, Tennessee, Utah und Missouri – er republikanske, handler det på ingen måde om partipolitisk opposition mod den demokratiske Biden-administration. Disse stater er kernen i det amerikanske landbrugsbælte, og de arbejdende landmænd her, hvoraf mange kæmper en overlevelseskamp mod kartellernes profitgrådighed, er ganske klar over verdens sultkatastrofe, der truer omkring 300 millioner mennesker verden over, og som chefen for FN’s Verdensfødevareprogram, David Beasley, igen og igen har advaret om. For Beasley var tidligere guvernør for South Carolina og er den dag i dag tæt forbundet med disse landmænd.

David Beasley berettede d. 9. marts i en video-telefonkonference med Associated Press fra Addis Abeba om de himmelskrigende omstændigheder, som han fandt på sin netop afsluttede tur i Yemen: ”Det er helvede – det skrækkeligste sted på Jorden”, den værste humanitære krise i verden som fuldkommen er forårsaget af menneskelige handlinger. I et hospital i Sana’a så han børn sulte lige foran sig, simpelthen fordi der ingen mad var. Mange er på dødens rand, selvom de sygdomme og svagheder ville være nemme at behandle, hvis midlerne var til stede. Normalt hører man gråd, larm og latter fra børneafdelingen. Men i Yemen hører man ingen gråd, ingen latter; der herskede en dødelig stilhed. Andre rapporterer berettede, at mange børn har hud som pergament og er afmagrede helt ind til knoglerne, før de dør. Yemen er helt bestemt det skrækkeligste sted på Jorden, men desværre er ret mange stater og regioner ikke langt fra en sådan situation. Syrien, Eritrea, Niger, Mozambique, Haiti, Nicaragua, Bolivia – listen over stater i den såkaldte udviklingssektor, som er ramt skrækkeligt hårdt af pandemien, af hungersnød og følgerne af den såkaldte uformelle økonomi, er lang.

Verdens fødevaremyndigheder har i år brug for 815 millioner dollars blot til Yemen for at redde millioner af mennesker fra sultedød, men lykkedes kun med at få skaffet 300 millioner. Hvad er disse latterlige 500 millioner i forhold til de 30 til 50 billioner (50.000.000.000.000), som centralbankerne ønsker at investere i EU’s Green Deal og USA’s Green New Deal over de næste 10 år, der kraftigt vil reducere industriens og landbrugets produktive kræfter? Verdensfødevareprogrammet har igen og igen advaret om, at alene i dette år trues 270 millioner mennesker akut med sultedøden. I betragtning af denne hidtil usete humanitære katastrofe er programmet ”Fra Jord til Bord” og EU’s biodiversitetsstrategi absolut skandaløse, fordi de vil reducere landbrugsproduktionen massivt pga. rent ideologisk motiverede nødtiltag. Her er grunden til, at de tyske landmænd med deres traktor-optog i flere måneder har gjort opmærksom på den truende udslettelse af landbrugets familiebrug. Den videnskabelige afdeling i USA’s landbrugsministerium har i sit økonomiske brev, nr. 30 fra november 2020, offentliggjort konklusionen af en prognose, hvor i følgerne fra EU’s landbrugspolitik indtil 2030 bliver vurderet, hvis de blev gennemført enten (a) blot indenfor EU, (b) gennem EU’s handelsregler i andre lande eller (c) globalt. I følge denne ville landbrugsproduktionen i EU skrumpe med 7-12%, verdens fødevarepriser ville stige med 9% (kun EU) og op til 89% (ved global indførelse), det samfundsmæssige udbytte ville blive reduceret med mellem 96 milliarder og 1,1 billioner dollars, og antallet af mennesker uden fødevaresikkerhed ville stige med mellem 22 og 185 millioner.

Konklusion: EU’s politik er ikke blot inkompetent, hvilket er blevet tilstrækkeligt demonstreret under corona-krisen; dens grønne ideologi ødelægger også grundlaget for vores landbrug, og er i lyset af hungerkatastrofen sågar absolut uansvarlig, for at sige det mildt.

BüSo kræver i stedet:

1. Den øjeblikkelige opbygning af et moderne sundhedssystem i hvert land på denne Jord, på et niveau som Tyskland var på før privatiseringen.

2. En fordobling af den globale landbrugsproduktion, således at, i betragtning af den voksende verdensbefolkning, sult og fattigdom kunne elimineres for alle mennesker.

3. At gøre en ende på kasinoøkonomien gennem en global Glass/Steagall-lovgivning.

4. Et nyt Bretton Woods-kreditsystem, som kan stille produktive kreditter til rådighed for investeringer i den reelle økonomi.

5. Skabelsen af 1,5 milliarder nye, produktive arbejdspladser for at genopbygge verdensøkonomien efter pandemien og seriøst begynde at overvinde underudviklingen i de såkaldte udviklingslande.

6. Samarbejde med Rusland og Kina ved udbygningen af Den nye Silkevej i Sydvestasien og Afrika, for dermed at fjerne årsagen til flygtningekrisen, og samtidig skabe en varig fredsorden.

Download (PDF, Unknown)

Se alle fire panaler her. Se talerlisterne nedenunder.

Panel 1 – Vend den kulturelle ødemark – den bydende nødvendighed af ny renæssance.

Panel 2 – Den strategiske krise, som menneskeheden står over for: krig eller fred?

Panel 3 – Sydvestlige Asien og Indo-Stillehavsområdet : Omdrejningspunkt for krig eller fredelig udvikling med den Nye Silkevej.

Panel 4 – ’Udfordringen, som menneskeheden nu står overfor – modsætningernes sammenfald eller masseudryddelse’.

(Tidspunkterne har været ændret, fordi USA har skiftet til sommertid.)

Tilmelding her for at modtage opdateringer og et direkt link.

Ellers se konferencen her på denne side.

To måneder efter indsættelsen af Joe Biden som præsident for USA står verden over for en lang række kriser: USA er på vej mod en geopolitisk konfrontation mod Kina og Rusland; bestræbelserne på at begrænse Kinas fremgang ved at forsøge at skabe en alliance i Indo-Stillehavsområdet eller endog en global NATO-alliance besvares med dannelsen af en militær alliance mellem Kina og Rusland. Det finansielle oligarki, centreret i City of London, Wall Street og Silicon Valley, forsøger at udskyde det uundgåelige sammenbrud af det transatlantiske finanssystem ved at pumpe et sted mellem 30 og 50 billioner dollar ind i 'Green New Deals' "Great Reset", den store grønne nulstilling, hvilket ville indebære enden på de industrialiserede lande og, hvis det gennemføres "med succes", føre til en gigantisk befolkningsreduktion over hele verden.

WFP (Verdens Fødevareprogram) advarer om, at der alene i år er risiko for, at 270 millioner mennesker vil sulte ihjel i en situation med alvorlig underudvikling, der forværres af corona-pandemien og nedlukninger, som allerede har ødelagt 500 millioner job. Den mest dramatiske humanitære krise siden Anden Verdenskrig udspiller sig lige nu i Yemen, hvor 20 millioner mennesker er i akut fare for at sulte. Det faktum, at en situation der let kunne afhjælpes, hvis den politiske vilje var til stede, ikke behandles, betyder at dette er folkedrab. I Syrien sulter en tredjedel af befolkningen og er ofre for en stedfortræderkrig, som tilsyneladende udspiller sig mellem Israel og Iran, men i virkeligheden er arnestedet for en potentiel tredje verdenskrig mellem det moderne britiske imperium, Storbritannien og USA på den ene side, og Rusland og Kina på den anden.

Der er tale om en konkurrence mellem systemer: Alt imens ikke bare Kina, men mange asiatiske nationer har genoplivet deres gamle civilisationer og kombineret dem med et yderst optimistisk perspektiv for fremtiden baseret på innovation inden for videnskab og teknologi, er det såkaldte "Vesten" faldet tilbage til en mørk tidsalder ved udøvelse af den mest degenererede kulturelle praksis, en politik med at "alt går an", som får afslutningen af Romerriget til at blegne i sammenligning. Derfor er den eneste måde, hvorpå den menneskelige art har noget håb om at undslippe denne eksistentielle krise, omhyggeligt at indlede en renæssance af klassisk kultur og en dialog mellem de mest ophøjede kulturelle traditioner i den universelle historie.

Schiller Instituttet samler ledende talsmænd fra Rusland, Kina, Afrika, Europa og Amerika til en dialog om at imødegå denne eksistentielle krise for menneskeheden med ideen om ”fred gennem udvikling”, præsenteret af Lyndon LaRouche igennem de seneste halvtreds år; ved at se frem til de næste halvtreds år for at skabe den nødvendige revolution i menneskelige anliggender til både sammen at imødegå disse kriser som én menneskelig art, og at frigøre menneskehedens kreative potentiale til at skabe en verden, der fortjener menneskets værdighed.

Deltag de fire paneler!

Tilmelding her for at modtage opdateringer og et direkt link.

Ellers se konferencen her på denne side.

Program

(Der kan forkomme ændringer.)

Lørdag den 20. marts kl. 15 dansk tid:

Panel 1 – Vend den kulturelle ødemark – den bydende nødvendighed af ny renæssance

– Helga Zepp-LaRouche: (Tyskland) Schiller Instituttets stifter og international præsident: "Hvorfor poesi og musik må erstatte partipolitik"

– Liliana Gorini: (Italien) formand MoviSol, LaRouche-bevægelsen i Italien: "Dantes Komedie: Vejen fra helvede til videnskab og rumforskning"

– Diane Sare: (USA) Schillerinstituttet : “Beethoven i Getsemane haven”

– Video: (Italien) Carlo Levi-Minzi, Pianist [Beethoven sonata]

– Dennis Speed: (USA) Schillerinstituttet: "Det poetiske princip i dialogen mellem civilisationer"

– Lyndon LaRouche: Video om kultur

– Carolina Dominguez: (Mexico) Schiller Instituttet "Hvordan man tackler uddannelseskrisen "

– Megan Dobrodt: (USA) præsident for Schiller Instituttet i USA: "Tre Mars-missioner og den galaktiske art"

Lørdag den 20. marts kl. 19 dansk tid: 

Panel 2 – Den strategiske krise, som menneskeheden står over for

– Helga Zepp-LaRouche: “Verden har brug for et nyt paradigme”

– Taler fra Kina

– Taler fra Rusland

– Taler fra USA

– Dr. Bouthaina Shaaban, (Syrien) politisk- og medierådgiver til det syriske præsidentskab

– 1. diskussionsperiode

– Dennis Small, (USA) Executive Intelligence Reviews redaktør for Latinamerika: "Gør plads til 'Bæltet & Vejen' i Amerika"

– Simón Levy (Mexico): Grundlægger af Kina-Mexico 'Lecture and Fellowship', National Autonomous University of Mexico (UNAM); viceminister for Mexicos planlægnings- og turismepolitik (2018–2019)

– Alejandro Yaya (Argentina): Kemiingeniør, kandidatgrad i nationalt forsvar; vicepræsident for 'Civil Institute of Space Technology'; rådgiver inden for teknisk- og innovationsstyring og overførsel af teknologiske processer samt videnskabelig/teknisk uddannelse

Daniel Marmolejo (Mexico):Undersøgende journalist; vinder af den nationale journalistpris; skriver om det mexicanske præsidentskab; producer af dokumentarserien ”the Hybrid Warfare og programserien ”the Incorruptible”.

– Denys Pluvinage (Frankrig): Næstformand for Den fransk-russiske Alliance

– Sultan M. Hali: (Pakistan): fhv. Colonel, Pakistans luftvåben; journalist,"Den nye Silkevej og Pakistan"

– Richard Freeman (USA) Executive Intelligence Review: "Den store nulstilling: Det store spring bagud"

Søndag den 21. marts kl. 15 dansk tid:

Panel 3 – Indo-Stillehavsområdet og det sydvestlige Asien: Omdrejningspunkt for krig eller fredelig udvikling med den Nye Silkevej

– Hussein Askary: (Sverige/Irak), Sydvestasien Koordinator, Schiller Institute: "Retfærdighed og genopbygningen for nationerne i Sydvestasien"

– Eng. Hisham Sharaf: (Yemen) Udenrigsminister

– Haidar Al-Fuadi Al-Atabe: (Irak) irakisk medlem af 'Council of Representatives',

– Professor Mohammad Ali Ibrahim: (Egypten), Rådgiver, Transport Ministeriet, Egypten.

– Mr. Shakeel Ahmad Ramay: (Pakistan), direktør for Kina-Center ved Det pakistanske politiske institut for bæredygtig Udvikling.

– Senator Richard Black: (USA) fhv. delstatssenator: "Sandheden om den syriske krise"

– Ziad Ayoub Arbache: (Syrien), ass. Prof. Dr. ved Det økonomiske Fakultet, Damaskus Universitet

– M. Michel Raimbaud: (Frankrig), tidligere fransk ambassadør i arabiske, afrikanske og latinamerikanske lande. Tidligere direktør for det franske kontor for beskyttelse af flygtninge og statsløse (OFPRA)

– Jacques Cheminade: (Frankrig) formand for LaRouche-bevægelsen i Frankrig: En opfordring til handling

Søndag den 21. marts kl. 19 dansk tid:

Panel 4 – ’Udfordringen, som menneskeheden nu står overfor – modsætningernes sammenfald eller masseudryddelse’

Komiteen for Modsætningernes Sammenfald, alle fra USA:

– Marcia Baker, medredaktør, Executive Intelligence Review,: "Verdens hungersnød og behovet for at fordoble landbrugsproduktionen"

– Dr. Jocelyn Elders, tidligere direktør for militærets sundhedskorps i USA: ”En global sundhedsmission for de unge“

– Dr. Walter Faggett – tidligere embedslæge, sundhedsvæsenet i Washington D.C., med i sundhedsudvalgets bestyrelse i DC, afdeling 8 – D.C. Project: ”Lokale sundhedsplejeres uundværlige rolle i at besejre pandemien”.

– Dr. Shirley Evers-Manley, midlertidig dekan, Alcorn Universitetets Sygeplejeskole, Mississippi, USA; direktør, Global Health Committee, National Black Nurses Association (Sorte sygeplejeres nationale Sammenslutning)

– Nicole Pfang (USA), Kansas’ Kvægavlerforening

Tilmelding her for at modtage opdateringer og et direkt link.

Ellers se konferencen her på denne side.

24. februar 2021 (EIRNS)— Helga Zepp-LaRouche, grundlægger og international leder af Schiller Instituttet og enke efter den kendte amerikanske økonom og statsmand Lyndon LaRouche, bekendtgjorde i dag, at hun, gennem sine advokater, har sendt et brev til Lyndon LaRouche Political Action Comittee (LPAC) og komiteens kasserer Barbara Boyd, hvori hun kræver, at de »omgående ophører med og afholder sig fra, både nu og i fremtiden«, at »gøre brug af LaRouches navn, billede og andre potentielt forvirrende og lignende begreber«. Brevet erklærer, at en sådan brug »sandsynligvis vil skabe forvirring blandt forbrugere, eftersom de kan blive forledt til at tro, at du [Boyd] (som person), LPAC og/eller de varer eller tjenester, som udbydes, i et eller andet omfang, er forbundet med, på licens fra, eller godkendt af vores klient [Helga Zepp-LaRouche]«. Blandt de påkrævede ændringer er, at Boyd og LPAC »omgående tager alle nødvendige skridt til at ændre navnet på jeres politiske aktionskomité, og navnene på enhver tilhørende enhed, til et, der ikke indeholder udtrykket »Lyndon« »LaRouche« eller noget forbundet med eller afledt deraf, og indvilliger i at afstå fra at bruge rettighedskrænkende udtryk nu og i fremtiden på nogen hjemmeside, firma-e-mails, brevhoveder, reklamer, eller andet marketingsmateriale eller korrespondance.«

For at belyse baggrunden for dette tiltag og sætte det i en konkret sammenhæng, fremsatte Fru Zepp-LaRouche følgende erklæring:

»Det, der siden 2004 har været den officielle hjemmeside for den politiske aktionskomité, der blev grundlagt af min afdøde mand Lyndon LaRouche, Lyndon LaRouche Political Action Committee (LPAC), har fået sit indhold overtaget af en gruppe individer forbundet med Barbara Boyd, aktionskomiteens kasserer, og sat i en retning, jeg betragter som værende i direkte modsætning til kernen i den politik, min mand stod for. Mens min mand stadig var i live, var han ansvarlig for den overordnede politiske retning for aktionskomiteen. Men efter hans død i februar 2019, har Fru Boyd og hendes samarbejdspartnere uden mit samtykke overtaget indholdet af hjemmesiden og aktionskomiteens aktiviteter som helhed og bevæget sig i en retning, som efter min mening misrepræsenterer både mine og Hr. LaRouches holdninger.

»Mine gentagne krav om, at aktionskomiteen skulle følge LaRouche-bevægelsens politik og ikke sætte LaRouches navn i forbindelse med politiske holdninger, der var og er i direkte modstrid med vores egne standpunkter, og som tog sin begyndelse i aktionskomiteen umiddelbart efter LaRouches død, blev afvist op til det punkt, hvor Fru Boyd og en gruppe af individer, der delte hendes holdninger, fremlagde et dokument i november 2020, hvori de proklamerede deres »uigenkaldelige« uafhængighed af lederskabet i LaRouche-bevægelsen, mig selv inklusive, der blev grundlagt af min mand for over 50 år siden.

»Mens de lovpriste visse af Lyndon LaRouches ideer, og fremviste videofilm med ham, så afveg aktionskomiteens politiske holdninger i stigende grad fra LaRouche-bevægelsens og min afdøde mands politik, eksempelvis ved at udelukke enhver substantiel vurdering af den internationale strategiske situation, for i stedet, næsten udelukkende, at fokusere på amerikansk indenrigspolitik, og frem for alt på emner, der var på linje med Donald Trumps politik. De undlod i stigende grad at publicere artikler og videoer, som var kritiske over for Trump, så som hans lovprisning af den finansielle boble på Wall Street og hans Kina-kritiske politik, der kom til at dominere hans præsidentskab. Her er et eksempel.:

»I en video der blev lagt ud den 26. januar 2021 på LPAC’s hjemmeside med overskriften »Få kampagnen for en rigsretssag til at give bagslag, byg en bevægelse for at redde republikken« udtalte Barbara Boyd: »Hvis man har den holdning, at mennesker er dyr, og at man kan have et socialt belønningssystem, og det er faktisk, hvad vi er ved at etablere herhjemme med ”Cancel Culture”-bevægelsen – altså, hvis man opfører sig på en bestemt måde, så får man social kredit for at gøre x, y, z, og w; men hvis du er ondskabsfuld eller kommer med dumme kommentarer, eller træder ved siden af, så får man negativ kredit. Det er det, de gør i Kina. Det er, hvad man gør i ethvert totalitært samfund«.

»Disse holdninger reflekterer alene Fru Boyds meninger, hverken LaRouches eller LaRouche-bevægelsens. Jeg er totalt uenig med en sådan karakteristik af Kina, og Lyndon LaRouche udtrykte gentagne gange gennem hele sit liv synspunkter i diametral modsætning til en sådan karakteristik.

»I takt med den voksende misrepræsentation af LaRouches politiske standpunkter, følte jeg og et stort flertal af medlemmerne i LaRouche-bevægelsen, både i USA og internationalt, at vi ikke havde andet valg end at støtte dannelsen af en ny organisation og en tilhørende hjemmeside: »The LaRouche Organization« (TLO), som blev grundlagt i december 2020, for at sikre, at LaRouches navn og ansigt kun forbindes med hans virkelige politik og holdninger. Klik her: The LaRouche Organizations homepage Forskellen mellem TLO og aktionskomiteen ses tydeligt ved f.eks. at sammenligne de intentioner, der kommer udtryk i den grundlæggende udtalelse »Hvem vi er«, som siger:

»»Det eneste formål med The LaRouche Organization (TLO) er at sprede Lyndon LaRouches idéer og kendskabet til hans livsværk, hans metode til analytisk og videnskabelig tænkning, med den hensigt at realisere de løsninger på de mange kriser, menneskeheden nu står over for, som han fremlagde.«

»Sæt dette op imod de »marchordrer«, der blev lagt op på aktionskomiteens hjemmeside den 14. februar under overskriften »Din rolle i »Ny Politik««: »Kæmp for det Republikanske Parti; tving forræderne og »de svage« ud, og før det tilbage til Abraham Lincolns tradition.«

»Fru Boyd og hendes samarbejdspartnere lancerede et nyt design for aktionskomiteens hjemmeside i februar 2021, som bemærkelsesværdigt udelader to sider eller emner, der tidligere var der:

»For det første den utroligt rige dokumentation af de 40 års organiseringsaktiviteter som Lyndon LaRouche og hans internationale samarbejdspartnere var involveret i på tværs af fem af planetens kontinenter. Hvad enten det var intetionen eller ej, så mener jeg, at man, ved at fjerne den historie, giver det falske indtryk, at Hr. LaRouche kun bekymrede sig om, hvad der foregik i USA. Det går imod hans passionerede engagement for menneskeheden som helhed.

»For det andet, så fjerner aktionskomiteens nye hjemmeside også den rolle Hr. LaRouche og hans internationale bevægelse har spillet i skabelsen af det nye paradigme omkring Den Nye Silkevej. LaRouche begyndte allerede i 1970’erne at skrive adskillige økonomiske programmer for Afrika, Asien, Latinamerika og Europa, og brugte en god del af sit liv på at arbejde og føre kampagne både i og for udviklingen af disse lande.

»Fru Boyd og hendes samarbejdspartnere har enhver ret til at etablere en politisk aktionskomité, der udtrykker Fru Boyds holdninger; men jeg mener, at de gør afdøde Lyndon LaRouche en stor uret ved at misrepræsentere hans holdninger – både gennem det, der bringes og det, der udelades – samt ved at forbinde hans navn med deres egne bestræbelser. Af alle disse årsager har vi entreret juridisk bistand for at stoppe aktionskomiteens brug af Lyndon LaRouches navn og ansigt, og for at bevare hans enorme arbejdes integritet.«

Læs LaRouche-organisationens grundlæggende dokument her: LaRouche-organisationen er grundlagt

For yderlig information:
I USA: press@laroucheorganization.com eller +1-551-209-3978
I Danmark: 53 57 00 51, si@schillerinstitut.dk
Klik her: The LaRouche Organizations homepage

c

I sin ugentlige dialog advarede Helga Zepp-LaRouche om, at de totalt unødvendige dødsfald og lidelser i Texas og andre amerikanske delstater på grund af en polarkoldfront giver et tegn på hvad der vil ske, hvis den ”store nulstilling” og dens grønne New Deal ikke stoppes. Disse dødsfald er ikke resultatet af en "naturkatastrofe", men en advarsel om hvad for en fremtid vi står overfor, hvis nedlæggelsen af​​ kul- og atomkraftbaseret elektricitetsproduktion ikke tilbagerulles. Den nye EIR-rapport, ”The Great Leap Backwards” ("Det store spring bagud"), giver både en analyse af de tydelige farer ved at vedtage en grøn dagsorden, og et alternativ baseret på hendes afdøde mands, Lyndon LaRouches, videnskabelige idéer.

Helga Zepp-LaRouche diskuterede også, hvordan kampagnen for konfrontation med Rusland og Kina udsætter menneskeheden for truslen om atomkrig på et tidspunkt, hvor samarbejde ikke kun er bydende nødvendigt, men også opnåeligt. Hvis NATO insisterer på sanktioner mod Rusland over den meget opblæste Navalny-affære, burde nationer som Tyskland, Frankrig og Italien forlade NATO. Tilsvarende viser EU’s manglende evne til at beskytte sine borgere mod COVID-pandemien ved igen at forkludre leveringen af ​​vacciner, at denne form for overnational institution ikke er i stand til at sørge for borgernes behov – en fiasko, der også ses i de sandsynlige ødelæggende virkninger af dets kampagne for en europæisk Grøn New Deal, hvilket kunne føre til en nedbrydning af det europæiske energinet.

Hun stillede de økonomiske og strategiske tragedier, der udvikler sig i de transatlantiske nationer, i modsætning til det optimistiske potentiale i de tre samtidige rummissioner til Mars. Det faktum, at De forenede arabiske Emirater startede sit rumprogram for kun seks år siden, giver håb om at, med internationalt videnskabeligt samarbejde, kan nationer bevæge sig hen imod en fredelig udforskning af vores univers, med enorme fordele for alle.

Afskrift på engelsk:

Deaths from Power Outages in Texas Give a Foretaste of Things To Come with the Green New Deal

The LaRouche Organization Webcast with Helga Zepp-LaRouche

Wednesday, February 17, 2021

HARLEY SCHLANGER: Hello, I’m Harley Schlanger with our weekly dialogue with Helga Zepp-LaRouche, the founder and chairwoman of the Schiller Institute. It’s February 17, 2021, and Helga, we have an extremely dramatic development, which seems ironically to coincide with the release of our Special Report, and that is the cold front that has hit Texas, leaving between 3 and 4 million people freezing in the dark. This is really quite dramatic, isn’t it?

HELGA ZEPP-LAROUCHE: Yes, it is actually very horrible, because already 26 people died. Now, this is incredible, and you have the state of Texas, where the wind turbines froze up, the solar panels were covered with snow, so the energy production went down from an average of 25,000 MW to only 12,000 MW, and naturally you have blackouts, not only in Texas, but now there are rolling blackouts in 14 other states in the United States.

Now, this is absolutely unnecessary, and it’s not a natural catastrophe. People should not look at it this way, because if you had normal coal-generated energy and nuclear energy, you would not have this situation, so people should not say this is a “natural” catastrophe. Because I would rather say, if we want to have a good note about it, we should take it was a warning from St. Peter, a warning sign what could happen with the weather if you don’t have the energy required to deal with it.

Since we have this new report out, “The Great Leap Backward—LaRouche Exposes the Green New Deal,” and the Great Reset, there we have warnings in it, that this will lead to blackouts and the blackouts could be even more dramatic. We have the case of the EU, where studies were made by the scientific advisory service to the German Parliament, already nine years ago, that you could have a collapse of the entire European energy grid, and that would have much more devastating consequences that even this. But this is bad enough. I think 4 million people in Texas, in the U.S., and 5 million people in the north of Mexico are without electricity. Now, that means people can die in the cold, they can die of the effects of it in various ways, and I think it’s quite important that the former governor of Texas, Rick Perry, who was also the Energy Secretary in the Trump administration, blasted this in a very powerful way, saying that if you cut out coal, if you cut out nuclear energy, then you are completely dependent on an ideologically based energy policy, and people are dying! And that is what would happen if you have an energy policy defined by such people as AOC [Rep. Alexandria Ocasio-Cortez] and the like.

So, this is a very serious warning, and I can only advise people to get the Special Report EIR has put out, because the consequences of what the Great Reset would do, the Texas developments give you a meager foretaste of the kind of economic collapse which would result as a consequence of the implementation of this policy. And this could lead to very dramatic developments, social chaos; it would have a devastating effect on the strategic situation, because some parts of the world are not so stupid—Japan, for example, when they had a snowstorm, I think it was last December, the Energy Minister immediately said that Japan must turn back on all of its nuclear plants; and obviously, Russia, China, India, they are all massively investing in the production of fission energy, of the third generation fission energy, and naturally, very much emphasis on fusion power [research]. But the idea that the world can live without coal plants, modern coal plants which are absolutely environmentally friendly, I think this is really an illusion and must be corrected immediately.

SCHLANGER: One of the things I found most interesting, is that Rick Perry, in his discussion also mentioned the advances of nuclear fusion, so that’s a very good sign that there are at least some people thinking.

But Helga we have another problem that this comes up against, which is the absolute dysfunction of the political parties in the United States, with a feud going on in the Republican Party which broke out this week; with the Democrats somewhat chaotic and stuck with nothing but the Green New Deal. How does this look to you?

ZEPP-LAROUCHE: It looks very worrisome, because also the fact that Kamala Harris is now conducting foreign policy with President Biden resting in Camp David. This has caused the raising of quite some eyebrows, because normally a Vice President participates maybe, in overseas phone calls, but here, Kamala Harris is conducting foreign policy all by herself. So the question is, in what condition is President Biden? Naturally, the situation in the Republican Party is one of utmost chaos.

And I think the only way how this can be addressed, is that we have to organize with The LaRouche Organization and the Schiller Institute to really promote, absolutely, the solutions of my late husband Lyndon LaRouche, and hopefully large segments of the population will understand that a change of the paradigm is absolutely necessary. At this point, the only voice of reason is really coming from The LaRouche Organization and the policies promoted by my late husband. But it needs a broad mobilization of the population to change the course of these developments.

SCHLANGER: One of the things that The LaRouche Organization is doing is conducting a series of dialogues, such as the one from last Saturday on U.S. Russia policy. [https://laroucheorganization.nationbuilder.com/forum_worsening_u_s_russian_relations_reverse_them_with_new_paradigm_or_face_nuclear_war] It is clear that the war machine that was never removed under President Trump is now back on all gears, targetting Russia and China. Where do you see this headed?

ZEPP-LAROUCHE: It is extremely dangerous. We had the Atlantic Council Paper, “The Longer Telegram,” so-called, basically referring to the “long telegram” paper by George Kennan from 1946, now referring to the need to have regime change against China, especially targetting Xi Jinping to be toppled. Now, if you put yourself in the shoes of such a government as China, and you hear that coming from the largest nuclear power, and probably still the largest economy in the world, it has consequences. It leads to a hardening of positions. And in a certain sense, this is going on against Russia, with the Navalny campaign. So I think it’s quite interesting that Prof. Lyle Goldstein, who is from the Naval War College, he made a couple of warnings, both in the radio and also in the Washington Times, basically saying that this is leading to a situation where there is practically a warlike situation between the United States and Russia, and that the people who are pushing the Navalny campaign should be aware of the fact, is it really in the interest of the West to have a very sizable nuclear power like Russia to have chaos, or is it not in the interest of the Western countries, that the nuclear weapons of Russia should be under the control of a stable, unified force—I mean, just imagine, you have a civil war in Russia and then these nuclear weapons would get into the hands of some strange, terrorist kind of forces!

I think that there is actually the need to really be aware of that, and come to the conclusion that this whole policy of sanctions against Russia is not functioning; this was, for example, just made as a statement by the head of the Kiel Institute for the World Economy [https://www.ifw-kiel.de/], Mr. Gabriel Felbermayr, who said that the whole idea of sanctions against Russia does not function, because you don’t get countries like China, or India, or other partners of Russia to cooperate, so therefore, the only forces which are hurt by the sanctions, is, in this case, emphatically Germany. So, this whole policy of geopolitical confrontation can only lead to a complete catastrophe, if it is pursued.

SCHLANGER: There’s also a very sharp warning coming from Sergey Lavrov, the Russian Foreign Minister, about the policies of the EU, which are definitely part of this anti-Russian grouping.

ZEPP-LAROUCHE: Yes. He said that if this is stopped, if these sanctions are not stopped, that Russia is prepared to break off all relations to the EU. Now, there was a rather stupid article in the Frankfurter Allgemeine Zeitung, basically pooh-poohing it, saying this is just meant to cause people to now say, “Oh, we should do something now that this doesn’t happen.” But these liberals, and the FAZ is full of them, they don’t understand the connection between cause and effect, but these policies, as I said, they lead to dramatic changes.

I mean, if you put yourself in the shoes of Russia and China, what is the natural consequence of these policies coming from the U.S., from the EU, from Great Britain? Already in October 2020, at the annual Valdai conference, Putin raised the possibility—this is not the first time it was raised, but he raised it publicly at this Valdai conference—the possibility of a Russian-Chinese military alliance. And this was brought up again on Feb. 4, this year, in a meeting between Wang Yi, the Chinese Foreign Minister, and Sergey Lavrov, discussing this option. Now, Putin in some context, also said it’s not necessary, but obviously, it would be a major change in the strategic situation. What it would do is, it would protect China, if China would sort of come under the nuclear umbrella of the Russian nuclear forces, which are sizable, they’re extremely modernized; Putin had introduced these new weapons systems, the hypersonic missiles, the nuclear-powered submarines—all weapons systems which sort of make the previous plans for a global missile defense system by the U.S. and by NATO obsolete; obviously, all these countries are working high-speed in their own hypersonic missiles, so it’s a dangerous arms race.

But, it would mean, if China would come under the nuclear umbrella of Russia, it would completely change the situation for good; it would basically make a limited nuclear attack on China impossible, unless you want to have World War III all the way. It would basically allow China a greater flexibility in dealing with the problems in the South China Sea, in respect to Taiwan. It would definitely have an incredible signal effect on all the countries participating in the Belt and Road Initiative. It would basically give them assurance that there can be a peaceful win-win cooperation.

Now, obviously, the efforts by the U.S. is to counter that, and that was going on already with the Trump administration, Pompeo and Esper, to build the Quad, that is, the Indo-Pacific alliance, trying to pull India into an alliance with the United States against Russia and China. But that is the kind of geopolitical games which really is what led to World War I and World War II, and I think it is really something we have to overcome: Because if this kind of geopolitical maneuvering is going on, the Damocles Sword of nuclear extinction hangs over the world. And people should really wake up.

The only consequence for European nations is to stop the sanctions campaign against Russia, to stop supporting Navalny, who is—it’s a typical Western intelligence-promoted operation for regime change in Russia. I think his support in Russia is very little. He has maybe a few hundreds of supporters—that looks big when they go on the street—but in reality it’s a very tiny fraction of the Russian population, and as we discussed previously, Ahurkov, one of the campaign managers of Navalny had begged the British second in command in the Moscow Embassy for money so they could do these operations. This is really something which should not happen! Regime change policy is a complete interference into the sovereignty of a country, and it is what Obama and Tony Blair were doing, the so-called “humanitarian interventions,” “spreading democracy”; democracy has gotten a very bad name as a result. And what should happen instead, is that the European nations, like Germany, France, Italy and others should leave NATO and rethink what is their security interest. I think we need to discuss a new security architecture, and that must represent the security interests of every single country on the planet, if we want to overcome the danger of nuclear war.

So, I think the consequence of this is to really leave the kind of NATO alliance, which has become obsolete in any case, after the dissolution of the Warsaw Pact, and right now, the idea to expand NATO as a global force, is really—it will lead to World War III if it’s not stopped.

SCHLANGER: You mentioned China possibly going into an alliance with Russia: The Chinese made a threat that they may withhold rare earth materials that are necessary for aircraft construction and other kinds of defense contracting. How serious is that threat?

ZEPP-LAROUCHE: Well, I think it’s being seriously looked at. I think the Chinese government has started an investigation, exactly of what the effect would be, as you say, on the military sector, on the production of fighter jets, and if this escalation increases, one could actually see that happening. That would be a sort of nuclear bomb, but it would be one of these signs of a prewar situation if it happens.

SCHLANGER: And speaking of pre-war, we’re seeing a number of developments in Southwest Asia around Yemen, also around Syria with the Israeli strikes on Syria, threats to Iran. How does this situation look from your standpoint?

ZEPP-LAROUCHE: The situation in Yemen is a complete tragedy, and also I can only say the world community which allows this to happen—I mean, the Yemen population is the worst humanitarian catastrophe in years; it’s escalating; everybody knows it, nobody does anything decisive about it. Right now you have 2 million Yemeni children under the age of 5 who are in acute malnutrition; 400,000 of those are in acute severe malnutrition, which is acute danger of starvation. Now how easy would it be to tell the Saudis, “you open the ports, you allow the entrance of food aid,” and if the EU and the United States and some other countries would really put their foot down, it could be remedied, practically in a week! The fact that this is not happening, I really think that the EU policies on the question of refugees, what they have done with Frontex [EU’s border guard] backing and participating in the pushback operations against refugees, all of these policies are completely inhuman, and I think any nation in Europe that wants to have a decent policy should leave the EU! The EU and NATO, right now, are really alliances which are completely against the interests of the member states, and there is no need to have a bureaucracy in Brussels.

Look what they did in terms of getting vaccines: Ursula von der Leyen is a complete failure; this woman was a problem when she German Defense Minister. Now her record as the so-called President of EU Commission is a disaster. Why does she not resign? She should resign! And I think the European nations should leave the EU and form an alliance as republics of “fatherlands” as de Gaulle was calling for it, and you can have a multinational cooperation for the development of Africa, for the reconstruction of Southwest Asia, and you don’t need a supranational bureaucracy.

These things have to be remedied, and these policies are clearly not in the interests of the European nations. And in the case of Yemen, I really appeal to all of your viewers—that is, you—to help to change the policy in respect to this genocide which is going on before our very eyes.

SCHLANGER: Now, speaking of the EU, we have the man from the British royal yacht Britannia, who is now moving into power in Italy, Mario Draghi, former head of the European Central Bank: This is just another disaster, and he’s committing himself to the entire policy of so-called “monetary integration.” Is this going to go over in Italy?

ZEPP-LAROUCHE: We have to see. Right now, you have the Lega being in the government, and they have one minister post; I think one big test case will be what happens to the Messina Bridge and also the Taranto steel plant, which Draghi basically wants to shut down, and the EU wants to shut down: This steel plant is the production facility which could actually produce the amount of steel needed for the Messina Bridge [to Sicily], which obviously would completely change the dynamic in terms of the Mezzogiorno, bringing real development to Southern Italy and Sicily. And the Lega basically wants to convince Draghi to go ahead with this bridge. Let’s see how this plays out: Draghi made his first speech in the Senate which was unfortunately, everything one could expect. He made the absurd statement saying that the more there is European integration, the more Italian, the Italians become. He also called for Schumpeter-like “creative destruction,” saying that some industries are not worth saving. So this is exactly what one could expect from somebody who has been in the ECB for many years, and demanding all kinds of “reforms” which created the problems in which Italy right now finds itself. So this does not look good.

SCHLANGER: To conclude, we want to go back to this question of Lyndon LaRouche’s solutions, and you’ve been speaking very enthusiastically about the development of the space program in the United Arab Emirates. We now have a Chinese mission on Mars, and as of tomorrow, there will be U.S. rover landing on Mars. How significant is this? This really does represent—when you talk about the Texas situation being the foretaste of the bad things that could come from the Great Reset, doesn’t this project around Mars give us a foretaste of the good things that could come out of international scientific cooperation?

ZEPP-LAROUCHE: Obviously. Look, for the Mars missions—I’m still most impressed by this U.A.E. operation, because this was a Mars mission which was only started, I think six years ago; so, in an incredible speed, they caught up, at least with Japanese help, but nevertheless, and they have now an spacecraft in Mars orbit. This shows you that any developing nation—after all the Gulf States only discovered oil less than 30 years ago—and turned from total desert states into, in some cases, states which are really doing quite remarkable things, in terms of for example, the Emirates have an island which they irrigated and turned into beautiful gardens and forests. And when my husband and I were in Abu Dhabi in 2002, he made a speech there on the future of oil; this was organized by the Zayed Center. And he basically said, look, forget oil as a fossil fuel, it’s too precious and should be used for chemical production, for pharmaceutical production, and use the revenue to invest in the production of water, that will green the deserts. [https://larouchepub.com/eiw/public/2002/eirv29n23-20020614/eirv29n23-20020614_006-the_middle_east_as_a_strategic_c-lar.pdf]

And he advised basically to go for innovation and leapfrog—and this is exactly what the Emirates have done, and other Gulf States are going in a similar direction. They are cooperating with China on the Belt and Road Initiative, and now you have this Mars mission.

Now, if you think what incredible technologies are opened up with space research and space travel, we have seen it many years ago with the Apollo Project, where it’s often cited that every cent investment brought back fourteen cents in terms of value as computers, as all kinds of spinoff products. But we are now on the verge of getting fusion power as a propulsion, which is the only way how human beings could safely get to Mars. There is discussion about studying the weather patterns, the underground water, the traces of life. And obviously, not only manned Mars missions are what is being looked at, but also a village on the Moon, a city on Mars, creating the conditions for longer term existence of man on these planets, as a stepping stone for future interstellar travel. Now, that means that the character of humanity will completely be transformed, because it’s very clear that once you undertake such endeavors, you cannot have a geopolitical war on Mars, or else you will not live, and you will not exist.

And the kind of international cooperation among astronauts which we have seen on the International Space Station (ISS), that is the model for the future cooperation among nations, like the United States, Russia, China, India, Europe—the best policy of Europe is their work on ESA, the European Space Agency, where its head, Mr. Jan Wörner, is enthusiastically speaking about the village on the Moon all the time; and ESA has just put out a request for young people to be trained as astronauts. That program should be enlarged. Europe should have a much, much larger space program, and if a small country like the Emirates can have a Mars mission, why cannot Germany have a Mars mission on its own? You know, Germany right now is in place 27, in terms of the number of people being vaccinated; the Emirates are in place 6 or 7.

So there’s something right which the Emirates are doing, and something fundamentally wrong what Germany is doing and the EU is doing. However, this is the future, and if mankind is supposed to live as an immortal species—and that was a notion which was coined by my late husband—because we are different from other species, because we have creative reason. We can solve any problem through scientific and technological breakthroughs, by discovering new laws of the universe. And since our mind is the most advanced part of that universe, there is all the reason for optimism that once we attune our own existence and our own practice with the laws of the universe, our chances to become the immortal species is absolutely there. But it does require space travel as a precondition, and I think this idea of nations working together to discover the beautiful secrets of the universe, that gives you a taste of what the future of man can look like, when we decide to become adults.

SCHLANGER: Well, Helga, it’s always good to end with a healthy dose of optimism, as you just did. For our viewers, let me remind you: You can get the new report “A Great Leap Backward—LaRouche Exposes the Green New Deal” on why we have to defeat the Great Reset and the Green New Deal, go to https://schillerinstitute.com and get an invoice for it.

And Helga, I guess that’s what we have now, so we’ll see you next week.

ZEPP-LAROUCHE: And join the Schiller Institute!

6. februar (EIRNS) —Følgende er en oversættelse af Helga Zepp-LaRouches hovedartikel i det tyske tidsskrift Neue Solidarität, nr. 6, den 11. februar 2021:

Forholdet til Amerika vil ikke være let endnu et stykke tid fremover. I betragtning af de forskellige strategidokumenter mod Rusland og Kina samt udsagn fra førende militærofficerer lyder præsident Bidens meddelelse i hans første udenrigspolitiske tale – ”Amerika er tilbage” – som en skjult trussel. Under hans ledelse sagde han, at de dage, hvor USA vil ”lægger sig fladt ned”, når de står over for Ruslands aggressive handlinger, er forbi, og Kinas aggressive tvangsforanstaltninger vil blive imødegået. Titlen på hans tale var ”Amerikas plads i verden”, og ifølge Biden er denne plads overalt i verden. Regeringer såvel som ansvarlige borgere overalt i verden skal straks begynde at reflektere over, hvordan de vil reagere på de erklæringer om politisk hensigt, der er hørt i forbindelse med Bidens tiltrædelse.

De mest chokerende udsagn kom fra adm. Charles Richard, chef for den Amerikanske Strategiske Kommando, der skrev i februarudgaven af USA Flådeinstitutetts Proceedings:

”Der er en reel mulighed for, at en regional krise med Rusland eller Kina hurtigt kunne eskalere til en konflikt, der involverer atomvåben, hvis de opfatter, at en konventionel krigs nederlag ville true regimet eller staten. Derfor må det amerikanske militær flytte sin hovedantagelse fra ’brug af atomvåbner er ikke mulig’ til ’brug af atomvåbner er en meget reel mulighed’ …. ”

Det burde være klart, at admiral Richard her taler om 3. verdenskrig, hvilket sandsynligvis ville betyde tilintetgørelse af menneskeheden. Som MIT-atomvåbenekspert Theodore Postol blandt andet gentagne gange og overbevisende har hævdet, er den afgørende forskel mellem konventionelle krig og en atomkrig faktisk det, at en atomkrig ikke forbliver begrænset. Men NATO’s utopiske fraktion mener tværtimod, at en begrænset atomkrig kunne blive ”vundet”. Og hvilke ”regionale konflikter” kunne man overveje? En konflikt ved den russiske grænse på grund af Aegis-baserede missilforsvarssystemer i Polen og Rumænien? Eller vedrørende det østlige Ukraine, hvor Europa bliver krigsskuepladsen? En konflikt mellem Israel og Iran eller en eskalering af spændingerne omkring Taiwan?

Admiral Richards uhyrlige bemærkninger skal betragtes på baggrund af adskillige forskellige strategiske papirer og doktriner, hvor det meste perfide er et dokument udgivet af Atlanterhavsrådet den 28. januar. Dokumentet er underskrevet ”Anonym”, som er ”en tidligere senior regerings embedsmand med dybdegående ekspertise og erfaring med at beskæftige sig med Kina,” ifølge beskrivelsen i forordet af Frederick Kempe, lederen af Atlanterhavsrådet. Dokumentet på 85 sider, der er beskrevet som et af de vigtigste, Rådet nogensinde har offentliggjort, har titlen ”Det længere telegram: Hen imod en ny amerikansk Kina-strategi (The Longer Telegram: Toward a New American China Strategy)”, i eksplicit henvisning til dokumentet ”Lang telegram (Long Telegram)” fra 1946, der også blev offentliggjort anonymt i sin tid af George Kennan, hvor han opfordrede til en inddæmningspolitik mod Sovjetunionen.

Denne nye anonyme forfatter opfordrer åbent til et kup imod præsident Xi Jinping og hans ”indre kreds” for at erstatte ham med oppositionsledere inden for det kinesiske kommunistparti. Da styrtningen af hele det kommunistiske parti med sine 91 millioner medlemmer ikke har nogen chance for at få succes, siger han, at den amerikanske strategi skal forblive ”laserfokuseret” på Xi Jinping og sigte mod at opsplitte CCP-ledelsen, hvor højtstående partimedlemmer er uenige i Xis politiske retning og hans uendelige krav om absolut loyalitet. Man skal hjælpe disse kredse i CCP-ledelsen med at komme til magten, der i modsætning til Xi Jinping ikke ønsker at implementere deres egen kinesiske model for en international orden, men vil underkaste sig den USA-dominerede verdensorden. Xi har ifølge ”Anonym” til hensigt at projicere Kinas autoritære system over hele verden og udgør ikke længere et problem kun for den USA-ledede liberale internationale orden og amerikanske forrang, men et alvorligt problem for hele den demokratiske verden.

Lad os forstille os følgende tænkeeksperiment. Hvordan ville den tyske regering reagere, hvis en førende russisk tænketank offentliggjorde en undersøgelse, der opfordrede til at kansler Merkel og hendes inderkreds skulle væltes med laserlignende præcision, for at hjælpe med til, at en fraktion i CDU, der ville være underordnet Moskvas interesser tager magten, mens chefen for de strategiske våben samtidig talte om, at en atomkrig er sandsynlig? Der ville være et hidtil uset oprør i hele Tyskland! Det bør ikke overraske nogen, at chefredaktøren for Kinas Global Times, Hu Xijin, reagerede på artiklen af admiral Richards med en opfordring til Kina om, at opbygge et atomarsenal på 1.000 atomvåben for at gøre Kinas anden-strejke-kapacitet troværdig.

Både i Atlantic Council-dokumentet og i det officielle papir fra USA’s Udenrigsministeriums Kontor for politisk planlægning (Office of Policy Planning) med titlen ”Elementerne i den kinesiske udfordring (The Elements of the Chinese Challenge)” er det klart, at det er succesen med den kinesiske økonomiske model og hastigheden af dens teknologiske innovation, der betragtes som truslen mod amerikansk dominans i verden. Det var en forkert beregning at antage, at Kinas integration på verdensmarkedet, ved at tilslutte sig WTO, automatisk ville føre til, at nationen ville vedtage den vestlige neoliberale demokratimodel, siger Udenrigsministeriets papir. For Kina opbyggede også sin egen “marxist-leninistiske” model af en autoritær stat, domineret af “partiets ekstreme fortolkning af kinesisk nationalisme.” Derudover fortsætter det, at Kina er fast besluttet på at skabe en ”national foryngelse”, der skal kulmineres i transformation af den internationale orden.

Vi kan selvfølgelig ikke kommentere på alle de ekstremt fjendtlige beskyldninger i de to papirer, da Udenrigsministeriets dokument er 72 sider langt. Sammenfattende kan det siges, at stort set alle anklager, der påstås mod Kinas politik, er en projicering af deres egne politikker og intentioner. Der gøres ikke noget forsøg på at forstå Kina ud fra dets 5.000-årige historie og kultur, og der erkendes heller ikke, hvor stor en civilisationspræstation det var for Kina at løfte 850 millioner mennesker ud af ekstrem fattigdom i løbet af de seneste årtier. Fra dette perspektiv betragtes naturligvis Silkevejsinitiativet ikke som en økonomisk politik, der tillader udviklingslande at overvinde deres underudvikling for første gang nogensinde, men som bevis på Kinas intentioner om at opnå overherredømme.

I betragtning af det Nationale Sikkerhedsagenturs samlede overvågning af ikke kun dens egen befolkning, men siden 11. september 2001 hele verden og censur af endog den daværende siddende præsident for USA (Donald Trump) fra TV-netværkerne og IT-giganterne i Silicon Valley, kræver det en meget speciel form for optik for at beskylde Kina for at have spioneret på og overvåget sine borgere. Virkeligheden er, at digitalisering i Kina har muliggjort meget effektiv kontaktsporing i coronaviruspandemien, og at det sociale kreditsystem har overvældende populær støtte, fordi belønningen med positiv adfærd for samfundet også gavner hver enkelt.

Fælles for begge dokumenter er, at deres forfattere genfortolker absolut alt om kinesisk kultur, som i tusinder af år har sat interesse for det fælles gode over individets interesse, og som strømmer fra et dybtliggende behov for en harmonisk udvikling af alle, og de gør det til den vestlige ordens fjendebillede.

Det er ikke det kinesiske kommunistparti, der søger verdensherredømme, men snarere at den unipolære verdensordens nyliberale etablissement frygter, at det vil miste sit overherredømme og har bevæget sig kilometer væk fra de universelle principper, med hvilket Amerika blev grundlagt, og som det hævder at repræsentere. Og hvad Biden-administrationen synes om respekt for andre landes suverænitet er indlysende i dens modstand mod Nord Strøm 2-gasprojektet.

I øvrigt tjener hele hurlumhejet omkring Vladimir Putins påståede forgiftning af Alexey Navalny, som er støttet af vestlige efterretningsagenturer, det samme formål, om at sætte en farverevolution i gang og derved skabe en opposition inden for Putins inderkreds, der kunne bruges til at fjerne ham fra embedet.

Alle ansvarlige og tænkende mennesker opfordres til gennem deres mobilisering at bidrage til at forhindre, at Europas regeringer trækkes videre ind i den bebudede kampagne mod Kina og Rusland. Kansler Merkel understregede korrekt i sin tale til World Economic Forums online-begivenhed, at hun afviste enhver form for blokdannelse imellem USA og Kina, hvor Europa derefter skulle vælge side, og sagde, at den multilateralismes time var kommet.

I lyset af admiral Richards farlige udsagn må de europæiske lande ikke kun udtrykkeligt distancere sig fra en sådan politik, de skal også trække sig ud af NATO og søge en sikkerhedsarkitektur, der afspejler deres befolkningers interesser. Det, der står på spil, er Europas overlevelse.

zepp-larouche@eir.de

Billede: DOD/Lisa Ferdinando

Download (PDF, Unknown)

Helga Zepp-LaRouches tale:

Hele programmet med taler af bl.a. Harley Schlanger:

As with September 11, 2001, the strategic realities of world politics were suddenly altered by the violent suppression of the challenge to the results of the United States Presidential elections on January 6.

However the attack on the Capitol actually occurred, the response to the attack, in the form of new draft bills calling for the re-impeachment of President Trump (despite the fact that Trump’s term ends in only twelve days;) the statement by House Speaker Nancy Pelosi that “Trump gave Putin the greatest gift” through the lethal attack; and Pelosi’s letter imploring the head of the Joint Chiefs of Staff, Gen Mark Milley, to, in effect, illegally assume the powers of the Presidency with respect to thermonuclear war, have worsened everything, and only further alarmed all responsible world leaders. A higher concept of humanity, and therefore a higher concept of self-government, must now guide the American Republic, and the world. These concepts exist, and were often discussed by the late economist and statesman Lyndon LaRouche. Today, Schiller Institute founder and chairman Helga Zepp-LaRouche, joined by Harley Schlanger and Diane Sare, will discuss how any citizen, anywhere in the world, who seeks to reverse the impending doom being brought about by the failed trans-Atlantic “world order,” should one think in this time of crisis.

As President Trump continues to fight to overturn the biggest election fraud in U.S. history, he has an opportunity to turn the tables on those who have attempted to destroy him and wreck his presidency over the last four years. While the enemies of the U.S. in the City of London and Wall Street are moving to turn the U.S. into a banana republic, and are trying to divert attention away from their treachery by blaming Russia and China, and calling banker’s puppet Joe Biden a Communist (!), their system is collapsing.

Helga Zepp LaRouche urged President Trump to outflank them, break out of the rigged game, by accepting Putin’s offer for an emergency summit, to change the dynamic from war and collapse to cooperation against today’s corporatist fascists. With the Davos billionaires desperately scheming to use a would-be Biden administration to impose Green fascism and push for new war provocations, there is an alternative solution: work with Russia and China, and adopt Lyndon LaRouche’s Four Economic Laws. She again reiterated her conviction that immersing oneself in great classical culture, especially the works of Beethoven, one can find the inner strength and beauty needed to win this world historic battle.

In her weekly dialogue, Schiller Institute Founder Helga Zepp-LaRouche evoked the principle of statecraft as developed by Friedrich Schiller as the means by which the present dominant global paradigm can be swept away. She reviewed how that paradigm is threatened by a systemic collapse, but as long as the method of the thinking imposed by the oligarchy remains hegemonic, we face a worsening world situation of pandemics, famine and war.

The alternative requires a new idea of politics, in which citizens elevate the quality of thinking to a new level. Zepp-LaRouche said that Schiller provided the means to achieve this, in his Aesthetical Letters, in which he argues that “true political freedom is the highest form of art.” In the battles ahead, including that of reversing the election theft of the 2020 election, the defense of the ideals of a constitutional republic requires that citizens come to distinguish between the real enemies of the U.S., centered in the City of London, and potential allies, such as Russia and China.

She concluded by urging that to accomplish this essential goal of elevating the level of thinking of the citizenry, the “Beethoven Year” should be extended, until a majority of people are able to “Think like Beethoven.”

Helga Zepp LaRouche understregede i sin tale ved det fjerde panel af Schiller Instituttets nylige internationale videokonference betydningen af det spørgsmål, som Jacques Cheminade, tidligere præsidentkandidat i Frankrig, stillede i sin konferencetale. Cheminade spurgte: “Hvorfor er der ingen massebevægelse til at imødegå den nuværende globale krise?”

I sin gennemgang af udviklingen i den sidste uge – fra den igangværende kamp for at omstøde valgsvindel i USA, optrapningen af anti-Rusland, anti-Kina-aktioner fra det samme netværk bag den falske Russiagate, og aggressive tiltag for at pålægge den ”globale nulstilling” (global reset), Zepp-LaRouche kom tilbage til vigtigheden af at skabe en kulturel renæssance for at løse det igangværende systemiske sammenbrud. Det er afgørende, at vi tager rådet fra hendes afdøde mand, Lyndon LaRouche, om at “Tænke som Beethoven”, så vi kan stige op til det niveau af tænkning, som er nødvendigt for at overvinde hvad der ellers bliver en krise, som truer menneskehedens overlevelse. Hun opfordrede folk til at fejre Beethovens 250-års fødselsdag (den 16. december) ved at lytte til hans musik, se Schiller Instituttets videokonference og derefter slutte sig til Schiller Instituttet for at bevæge menneskeheden ind i et nyt paradigme.

To korte videoer, som Helga Zepp-LaRouche retwettede.

2 minutter lang uddrag af et NRK interview den 10. december 2020:

Yes. Together we can avert famine, destabilization and mass migration.

And it starts with food. #NobelPeacePrize #FeedingPeace @NRKno pic.twitter.com/nyo6cAIyH0

— Cindy McCain (@WFPChief) December 10, 2020

1 minutter lang Beasley video:

Join our Web Conf this Weekend: Stop the #EndlessWars and Rebuild!https://t.co/T8ZvjwCww9 https://t.co/3vn1QwbTcI

— Helga Zepp-LaRouche (@ZeppLaRouche) December 10, 2020