4. nov., 2017 – Helga Zepp-LaRouche skrev et åbent brev til den tyske præsident, Frank-Walter Steinmeier, den 4. nov. (med titlen, »Antallet af flygtninge på globalt plan er nået op på 66 millioner: Vor planets kommende 50 år«), og som blev udløst af den tale, han holdt to dage tidligere på Singapore Management University.[1] Ved denne lejlighed nævnte han en foredragsrække, som seks universiteter i Singapore arrangerer i fællesskab, ved navn »At forestille sig de næste 50 år«, og bemærkede dernæst: »Jeg mener, dette er en dristig fremgangsmåde – og det er noget, vi i Tyskland burde gøre noget oftere. Vi bør se ind i fremtiden gennem et teleskop snarere end blot at se på den næste dag, det næste årsregnskab eller det næste valg.«

Helgas brev er udlagt på websiden for det politiske parti, hun er formand for i Tyskland, Borgerrettighedsbevægelsen Solidaritet (Bürgerrechtsbewegung Solidarität, BüSo)

Helga Zepp-LaRouche hilste denne del af Steinmeiers tale velkommen:

»At høre dette fra Dem er et frisk vindpust, og man må blot håbe, det er kraftigt nok til at blæse over til forhandlingerne om en regeringskoalition i Berlin.«

»I betragtning af Deres Singapore-tale vil jeg gerne sende Dem den bog, min mand [Lyndon LaRouche] skrev i 2004, Earth’s Next Fifty Years (Jordens kommende halvtreds år). I denne bog forudså han hele det nu synlige skifte af den strategiske dynamik over til Eurasien og definerede det højere niveau for tankegang, på hvilket menneskets fredelige samarbejde kan finde sted. Desuden er denne bog meget populær i mange asiatiske lande.«

Zepp-LaRouche rapporterede i sit brev om de mange alarmerende tal, som FN’s flygtningehøjkommissær, Filippo Grandi, kommer med den 2. nov. Fra 2009 og frem til i dag er antallet af fordrevne personer vokset fra 42 millioner til næsten 66 millioner.[2]

Det afgørende spørgsmål, skriver Zepp-LaRouche, er, hvordan man skal finde en »humanistisk løsning på flygtningespørgsmålet og etablere fred«. Idet hun henvender sig direkte til Steinmeier, fastslår hun, at dette er en personlig udfordring for ham »som tidligere udenrigsminister og nuværende præsident for et betydningsfuldt land«.

Ved den samme anledning i Singapore erkendte Steinmeier, at »mange mennesker ser på den Europæiske Union eller USA og siger: ’Jamen, det her ser ikke særlig harmonisk ud’. Og mange mennesker ser på Kina og ser stabilitet og økonomisk vækst – uden nogen bevægelse mod større politisk frihed. Så Kina udgør en udfordring for Vesten – ikke alene en økonomisk og geopolitisk udfordring, men også en ideologisk udfordring«.

Den del om udfordringen er korrekt, lød Zepp-LaRouches kommentar, men ikke af de årsager, man sædvanligvis tror på i Vesten. Kendsgerningen er, at Kinas udviklingsmodel har frembragt forbløffende resultater globalt, og kineserne er måske »mere politisk frie, end de fleste mennesker i Vesten er«, alt imens EU hidtil har nægtet at undersøge, hvorfor den har skabt en sådan mangel på harmoni.

Præsidenten for EU-parlamentet Antonio Tajani udtalte i bemærkninger for det tunesiske parlament den 30. okt., at Europa burde investere €40 mia. i Afrika i stedet for de €3,7 mia., der nu er afsat i EU’s budget, for at lancere en effektiv Marshallplan. Zepp-LaRouche hilste et sådant initiativ velkommen, men manede til forsigtighed og sagde, at, hvis en sådan plan kun blev udtænkt til at modgå Kinas indflydelse i Afrika, er den dømt til at slå fejl, »for den ’Nye Silkevejsånd’ er smitsom, alt imens en insisteren på bureaukratiske regler, der blot dækker over de geopolitiske hensigter bag, ikke er«.

Den ideologiske udfordring, som Kina udgør, fortsatte Zepp-LaRouche, involverer »erkendelsen af, at den vægt, man lægger på den almene velfærd, måske repræsenterer en lige så høj værdi som individuel frihed«, og at det »ikke må udgøre en modsigelse, hvis man tænker som Friedrich Schiller, at frihed ligger i nødvendighed«.

Hun slutter med en anbefaling til Frank-Walter Steinmeier om, at han bør acceptere og byde velkommen, Kinas tilbud om samarbejde om den Nye Silkevej.

[1] Se http://www.bundespraesident.de/SharedDocs/Reden/EN/Frank-Walter-
Steinmeier/Reden/2017/11/171102-Singapore-University.html

[2] Se https://reliefweb.int/report/world/statement-united-nations-security-council-filippo-grandi-united-nations-high

Jeg mener, at folk, der ligesom er hjernevasket af de vestlige medier, og det, vi ofte finder i gaderne, ved vore informationsborde, hvor folk siger, »Åh, jeg stoler ikke på kineserne«; jeg ville bede disse mennesker om simpelt hen at undersøge tingene lidt og gøre sig mere bekendt med det, som er kinesernes overordnede plan, og ikke lade sig nøje med mediernes rapporter imod Kina. Hvorfor skulle folk tro på medierne om Kina, når disse medier så åbenlyst lyver om så mange andre spørgsmål? Så jeg ville ønske, at tilhørerne – I – åbner jeres tanker og åbner jeres hjerter og selv finder ud af det. For jeg mener, at det, vi i øjeblikket er vidne til, er en af de mest exceptionelle forandringer i menneskets historie: For, hvis denne kinesiske model lykkes, så ville faren for krig og faren for den menneskelige races udslettelse gennem anvendelse af atomvåben, f.eks., for altid være overvundet. Og det er ganske bestemt noget, jeg mener, det er værd at forsøge at opnå. …

Download (PDF, Unknown)

Vært Matthew Ogden: Det er den 3. nov., og jeg er Matthew Ogden på LaRouche PAC Internationale Webcast. Som man ser af titlen på aftenens udsendelse, så er temaet for vores udsendelse, »Stor grund til optimisme: Silkevejsånden smitter«. Vi har været i nedtælling til præsident Donald Trumps rejse til Asien. Air Force One har forladt Washington, D.C., og han er på vej til sit første stop på Hawaii, hvor han vil besøge Pearl Harbor; dernæst fortsætter han til Asien.

På skærmen her ser vi vores kalender. Her er Helga Zepp-LaRouches citat [Fig. 1]. Hun sagde, »Da Xi Jinping på den 19. Nationalkongres sagde, at Kina ønsker at gøre hele verden smuk frem til år 2050, for alle mennesker, så mener jeg, at dette absolut er opnåeligt. Vi bør alle gå med i denne bestræbelse. Silkevejsånden vokser, når man først kender den.« Det var et citat fra Helga Zepp-LaRouches webcast i går; Schiller instituttet har haft en række webcasts om temaet, »Silkevejsånden«. Denne optimistiske ånd, som Helga Zepp-LaRouche har reflekteret, både i det citat, I netop hørte, men også i løbet af de seneste par uger under vores nedtælling til præsident Trumps potentielt historiske rejse til Asien. Denne optimistiske ånd, Silkevejsånden, smitter virkelig. Vi udfordrer dig til, hen over de kommende par dage, at indfange denne optimistiske ånd, og til at hjælpe os i vore bestræbelser for, at USA skal tilslutte sig dette nye, fremvoksende paradigme, der vokser frem fra Kina.

Her følger resten af udskriftet på engelsk:

On the eve of President Trump’s Asia trip, we’re seeing
efforts from both President Xi Jinping and from President Trump
himself to try to set a very positive tone for this upcoming
summit between President Trump and President Xi.  At a speech at
Tsinghua University, which took place on Wednesday, President Xi
Jinping reiterated his commitment to “win-win” relations between
the United States and China.  He stated the following:  “China is
willing to work with the United States side to look far ahead and
to aim high; to establish a community of shared future for
mankind.”  So, that’s an image [Fig. 2] there obviously from
President Trump’s and President Xi’s last visit, which was them
sitting in the living room of the Mar-a-Lago resort down in
Florida during President Xi Jinping’s visit during the Spring of
this year.  But since that time, their relationship has continued
to be positive and has continued to develop.  That kind of
vision, what President Xi Jinping called working “with the United
States to look far ahead and to aim high”, this is the kind of
statecraft that indeed President Trump should engage in.  To have
an over-arching vision which is built on this idea that yes, over
the coming generation, China and the United States will be two of
the leading economies in the world.  Our task at this point is to
look far ahead into the future and to achieve some visions which
are, indeed, very high; and to establish a community of shared
future for all mankind.
Now obviously, that comes in the form of the United States
joining in with this “win-win” vision of cooperation which China
has built around the New Silk Road, the One Belt, One Road
Initiative.  So that was President Xi Jinping obviously trying to
set a very positive tone for this upcoming summit between him and
President Trump.
Now let’s take a look at what President Trump himself had to
say.  In an interview last night with Fox News, President Trump
went into a long discussion of what he expects from his upcoming
trip to Asia; especially with his upcoming trip to China.  Here
you can see a screen shot [Fig. 3] from that interview subtitled
“President Trump on US-Chinese relationship”.  Here’s what
President Trump had to say about his relationship with President
Xi Jinping [Fig. 4].  He said, “President Xi has been pretty
terrific.  I’ve become very, very close to President Xi of China.
I think a lot of good things are going to happen.  I think it’s a
very important trip.  I think this is one of the more important
trips that a President has made.”  So, that’s President Donald
Trump talking about his upcoming trip to China.  As you can see,
even he himself acknowledges the very historic importance of this
trip that he’s making to China.  So, on both sides you can see
both President Xi and President Trump are trying to set a very
positive tone for this upcoming summit that they’re going to be
having.
Now, what did President Trump say about his relationship
with President Xi Jinping?  He said it’s a very positive
relationship.  Now, he is sticking to that, despite all of the
efforts from the mainstream media otherwise in the United States
and in Europe and coming out of the geopolitical faction in Great
Britain, where they’re trying to say “Oh, we have to try to give
Xi Jinping a bad name, and we have to say that he’s actually a
dictator and a new Stalin and a new Mao.”  Well, in fact,
President Trump is acknowledging that President Xi Jinping has
done some very positive things; saying that he’s a terrific
person and that their relationship is very positive.  In fact,
this is the tone that you’re getting from the Chinese media as
we’re leading into this historic summit meeting.
Now if you were reading all of the US media, you would
definitely be getting a completely different picture.  But what
has the Chinese media been saying?  Well, let’s take a look at an
article that just came out yesterday in the People’s Daily
[Fig. 5].  It’s titled “Trump’s Visit to China to Yield
Significant Outcomes”.  The article begins by saying, “U.S.
President Donald Trump’s first state visit to China is an
historic opportunity to boost cooperation between the world’s two
largest economies, and a chance to tackle the problems that
dampen bilateral ties, said experts”¦.
“In addition to security, the two nations’ trade and
economic cooperation will also become a crucial topic during
Trump’s visit “[E]xperts believe that deepened mutual trust and
profound cooperation will benefit both nations in the long run.”
Then it goes on to quote a very significant person, Wang
Huiyao, who is the director of the Center for China and
Globalization, which is a leading think tank in Beijing.  He
said, “Bilateral cooperation in infrastructure will provide great
opportunities for both nations. Trump has rolled out plans to
upgrade America’s infrastructure, but his $1 trillion plan is as
elusive as ever. On the other hand, China has spent $11 trillion
on infrastructure in the past decade, accumulating rich
experience in building high speed rails, roads, and energy plants
and proving itself to be a strong partner.”  Then he went on to
say the following — the article says:
“Meanwhile, the U.S. can also help China’s Belt and Road
initiative, as the former has rich experience in economic
cooperation with countries along the Belt and Road.
“‘It would be a win-win solution for both nations if the
U.S. is willing to participate in the Belt and Road initiative
and the Asian Infrastructure Investment Bank,’ added Wang.”
So, that was an article in People’s Daily online.  As you
can see, the Chinese experts are saying look the opportunity is
there for Trump to use this visit to China to announce that he’s
joining the Belt and Road Initiative and joining the Asia
Infrastructure Investment Bank.  Of course, this has been the
theme that the LaRouche organization has had for the last several
weeks, as we’ve been carrying out our ongoing countdown to this
historic trip.  Now the Chinese are saying explicitly that Trump
has got the opportunity to announce that he is joining these
crucial initiatives.  Not only for the Chinese side, but saying
explicitly that this is the opportunity for Trump to use the
expertise and the financing that China is willing to provide to
follow through on his promise here in the United States for
trillions of dollars in infrastructure investment.  Take what
China has already accomplished with roads, high-speed rail, water
management, power projects, domestically within China and also
elsewhere, and bring that into the United States; and modernize
the infrastructure here in the United States with that
relationship.
Another Chinese media outlet has interviewed a US expert,
this is actually an establishment figure; a fellow named Joseph
Nye, who’s the former dean of the Kennedy School of Government at
Harvard University.  This is what he had to say.  This is an
article from XinhuaNet [Fig. 6].  “Interview:  Better
Understanding Between the United States and China Benefits Both
Says US Scholar”.  This is his quote:
“I don’t see any reason why the United States can’t have
cooperation with China on many of the types of projects which
will go into the One Belt, One Road.  The One Belt, One Road
should be able to produce global public goods.  I think it can.
Those public goods are good for China, and they’re good for the
United States; but they’re also good for other countries.  So in
terms of producing public goods or global public good, that’s
‘win-win’ for everyone.”
Again, that’s Joseph Nye, former dean of the Kennedy School
of Government from Harvard University.  As you can see, he’s
saying look this is an opportunity for “win-win”.  Not only would
they benefit China and the United States, but he said there are
also third party benefits.  The entire world could benefit from
this kind of “win-win” relationship between the United States and
China.  So, that’s very significant coming from an establishment
figure here in the United States — the former dean of the
Kennedy School of Government at Harvard University.
So indeed, you have a growing chorus of people who are
beginning to recognize exactly what time it is, and exactly what
the potential benefits would be for Trump to announce that the
United States is joining the Belt and Road Initiative coming out
of China.
Helga Zepp-LaRouche had a very significant appearance —
this was actually last week — but it hasn’t received yet the
coverage that it should, although there is an article that is
forthcoming in the Chinese-language press on this event.  But
Helga Zepp-LaRouche delivered a speech at an event in Paris on
October 24th which was jointly sponsored by the international
Schiller Institute and the Geopolitical Academy in Paris — the
Académie de Gépolitique de Paris.  Helga Zepp-LaRouche’s
speech was titled “Achieving a ‘Win-Win’ Cooperation with China”.
Now, I’m going to play a portion of her speech.  You’ll see that
it’s sort of broken up because there was a simultaneous
translation into French for the French-speaking audience; but
we’ve just selected out the portion of Helga Zepp-LaRouche
speaking English for our English-speaking audience here.  But
it’s a very important strategic overview going into President
Trump’s trip to Asia.  So, I’m going to play that speech for you
now.

HELGA ZEPP-LAROUCHE:  Ladies and Gentlemen, Excellencies,
Dear Guests:  I would like to approach the issue of the China
question from the standpoint that there is right now a complete
clash between what I would call the old paradigm and the new
paradigm, and that new paradigm has been very little understood
in the West.  I would like to start by talking about what just
happened, namely the 19th National Congress of the CPC and
especially the perspective outlined by President Xi Jinping for
the next 35 years.
First I want to say, I was in China for the first time in
1971 in the middle of the Cultural Revolution, and therefore, I
basically take credit of having the advantage of having seen
firsthand, the absolutely incredible development of the Chinese
miracle.  China has developed in the last 40 years in particular,
since Deng Xiaoping’s reforms, into the most incredible economic
transformation of any country on the planet.  It has uplifted in
the last 30 years, 700 million people out of poverty; it has now
a growing middle class of people who are economically doing very
well, and it has a perspective of eliminating all poverty by
2020, that is three years from now, of the remaining 42 million
poor people in the rural areas.
What Xi Jinping did first in his speech, was to take a
review of what has happened in the last five years since he
became General Secretary of the CPC, and that was essentially to
develop the inner and western regions of China, which also is
very difficult, because these are mostly deserts, and it’s very
difficult because this is a tremendous challenge.  But China has
done an incredible job in doing exactly that.
One year after Xi Jinping had become General Secretary, he
announced the New Silk Road, the Belt and Road Initiative in
Kazakhstan, and in the four years since this project has been put
on the agenda, again, the most breathtaking development has taken
place where now, about 70 countries are now actively
participating in this project.

By 2020, Xi announced that China should be a moderately
prosperous country; by 2035 China should be fully modernized, and
by 2050 it’s supposed to become a “strong, democratic, culturally
advanced, harmonious and beautiful nation.”  Xi emphasized that
in China’s development, they were adding miracle upon miracle and
basically would draw on the 5,000 years of China’s history, where
China contributed many advances to humankind, and also develop a
spirit of science, of innovation, and excellence for the future.
He mentioned 14 times in his speech that the aim of all of this
is that people would have a better and a happy life.  Now, I have
not heard that said from any Western politician since a very long
time.  It is in the Declaration of Independence that the “pursuit
of happiness” is an inalienable right of all people, but if I
look at the political processes in Europe or the United States,
“happiness” is not a subject of discussion as the purpose of
policies.
What China has done is to take the Chinese economic
miracle, and offer it through the Belt and Road Initiative to all
participating countries, and that has already transformed all of
Asia, much of Europe, Eastern Europe, Southern Europe, Africa,
Latin America.  And at this Party Congress, there were many
leaders who said they will now take the inspiration of the
Chinese model for their own development.
While this is happening in China, you had a peak of
unprecedented attacks on China in the Western media.  Bloomberg,
Time magazine, the Wall Street Journal, you had a barrage of
articles accusing China that this is all just an attempt to gain
global power, to replace the Anglo-American imperialism with a
Chinese imperialism, that it’s a grab for raw materials; that Xi
Jinping would be like Stalin, like Mao Zedong, just nothing which
has not been said.
So, how come the countries that are participating with
China, 70 countries or maybe even more than 100, are all happy,
they’re all praising what China is doing, and how can it be that
there is such a complete difference in perception of what is
going on?  This is what I call the clash between the old paradigm
and the new paradigm, because what China is offering is a
cooperation on the basis of a “win-win cooperation” where
naturally China is pursuing its interests, but it is also at the
same time, giving the interest of the participating countries; so
it’s in a mutual benefit for both sides.
Let’s take it back a little bit:  When the Soviet Union
approached its last phase, in the United States the neo-cons
developed a concept which they called the Project for a New
American Century (PNAC), which was the idea that there should be
only a unipolar world, dominated by the Anglo-Americans.
When the Wall in Berlin came down, the organization around
my husband, Lyndon LaRouche, had an answer:  We proposed the
Productive Triangle economic development Paris-Berlin-Vienna,
which was the idea to transform the Comecon countries with
Western technologies through development corridors.  In 1991,
when the Soviet Union disintegrated, the Iron Curtain was no
longer there, and we proposed the Eurasian Land-Bridge, which was
the idea to connect the population and industrial centers of
Europe with those of Asia through development corridors, and we
called that in ’91 already, the Eurasian Land-Bridge, the New
Silk Road.
We campaigned for this over 26 years, but naturally, if you
go back to ’91, this was not in the interests of the Bush Sr.
administration; or Margaret Thatcher, who called the German
unification the “Fourth Reich”; or even Mitterrand who opposed
German reunification, so there were many geopolitical obstacles
to realize this plan at that time.
So the unipolar world forces pursued their policy which
consists of regime change of any country, any government which
would oppose the unipolar world, color revolution, such concepts
as “right to protect” (R2P), under the pretext of fighting for
human rights and democracy to conduct interventionist wars, which
has given us the mess in the Middle East and the refugee crisis.
This was what ensued over these decades.
That military-strategic policy was combined with an economic
side, which was essentially the lack of development caused by the
IMF conditionalities, which prevented explicitly Third World
development; a policy of the Troika in Europe which prescribed
brutal austerity to Southern European countries such as Greece,
Italy, Spain, Portugal.  And this led to the revolts against this
system which we have been watching for the past almost two years.
That revolt expressed itself in the Brexit, in the election
victory of President Trump and the loss of Hillary Clinton, in
the “no” to the referendum in Italy for the change in the
Constitution; in the recent developments, such as the election
victory of Kurz in Austria, Babic in the Czech Republic, the
eruption in Catalonia, so this is an ongoing revolt.
That policy is now leading to the danger of a new financial
crisis, much worse than 2008, because the causes of that crisis
had not been addressed.  To the contrary, through quantitative
easing, negative interest rates, an enormous amount of liquidity
was pumped into the system which manifests itself now in the form
of a much, much bigger indebtedness of governments, of firms, of
student debt, of car loans, and this is a bubble about to explode
again.
China is not unaware of what is the reaction of the Western
media towards the Chinese model, and I found it very interesting
that in the last days there is a completely new tone in the
Chinese media about this reaction of the West.  They say, with a
very new self-confidence, less diplomatic than the Chinese would
usually speak, that their model is superior to the Western model.
And they talk about the errors of Western conceptions about
China, that the West completely misses the true nature of the
Chinese development, that the West obviously does not want China
to succeed and predicting, that it will not succeed.  One article
says, that the West thinks the closer that China is to the West,
then they’re on the right path; if they are diverging it’s
dangerous; that China should consolidate the interests of the
West, and therefore China’s development is negative and
challenges the world order; and that China should not challenge
what they call “universal values,” but in reality these
“universal values” are just Western interests.  And then, in
several articles, they say, look at the chaos of the West, the
influence of the Western media is shrinking and China should no
longer care about Western prejudices.
So, I’m just touching upon these things, because it is my
firm belief that the New Silk Road dynamic is unstoppable,
because it is the much more attractive model of international
cooperation, and it will eventually also be put on the table in
all of Europe.  I think it would be in the fundamental interests
of European nations to cooperate with China and with Russia, in
the development of Africa:  This is the only human way to stop
and overcome the refugee crisis.  China has offered a “win-win
cooperation” to Mrs. Merkel, to Italy’s Gentiloni, to [former
French Prime Minister] Mr. Raffarin, when he was at the Belt and
Road Forum in Beijing in May, so the offer is on the table.  The
same goes for the reconstruction of the war-torn countries of the
Middle East, where, in the case of Syria, there is already an
emerging tripartite cooperation, where China provides the
infrastructure, Russia the energy, Iran the industrial parks, and
other countries are invited to cooperate in reconstructing Syria;
and also the same goes for Iraq, Afghanistan, Yemen, and other
countries of the region.
Contrary to what you read in most Western mainstream media,
the possibility that it would come to a good relationship between
Trump and Xi Jinping in the upcoming visit of President Trump to
Asia, where he will go to Vietnam, Philippines, South Korea,
Japan, and a state visit to China, are very good.
The whole Russia-gate against President Trump, the idea that
there was collusion between the Trump team and Russia, whereby
Putin would have helped Trump to win the election, is utter
nonsense, there’s no evidence for it, and it was designed
entirely by the intelligence services of Great Britain and the
Bush-Obama administrations, to prevent Trump from having a
positive relationship with Russia and China — and that is not
succeeding.
The United States is undergoing right now a tremendous
economic crisis, a total collapse of infrastructure due to a
non-investment for about 100 years; infrastructure in the United
States is collapsing.  The United States has 150 km fast train
system between New York and Boston, as compared to more than
20,000 km fast train system in China, and there is right now a
very concrete discussion that China would, together with the
Japan, invest in the infrastructure of the United States, and
this could be a subject in the upcoming Trump visit in China.

There are already many strategic realignments going on: I
only want to point to maybe the most obvious case, that of Japan.
Japan right now is seeking a very good relationship with Russia,
they are developing the Kuril Islands together economically.
Because of the strategic close relationship between Xi Jinping
and Putin, the relation between Japan and China is now improving.
I want to just say, that from the standpoint of universal
history, I think that mankind has reached the point where either
we move to a new paradigm of self-governance of relations among
nations, and stop thinking that war can be, in the age of
thermonuclear weapons, a means of conflict resolutions, if you
don’t want to risk eliminating ourselves as a species.
So we have to think about a new paradigm of cooperation, and
it is on the table.  So, I think that the kind of discussion we
need to have in Europe really needs to take on a completely
different shape and form.  I don’t even think multi-polarity is
what we want, because multi-polarity still has the idea of
geopolitical confrontation, that you have one group of countries
who has an interest against another group of countries; where I
think that the idea pronounced by President Xi Jinping of the
“community of a shared future of humanity,” where you start with
the one mankind first, and then you come to the national or
regional interest, is the way we have to think.
As a last comment, I think that the West can only find this
kind of cooperation if we develop or rediscover our best
traditions, like China has revived its Confucian tradition of
2,500 years, and the West has to revive its best Classical
traditions of all our  European cultures.  If we do that, I think
we are at the verge of a new era.

OGDEN:  So that was a speech that Helga Zepp-LaRouche
presented to a joint event in Paris on October 24th, sponsored by
the international Schiller Institute and the Academy of
Geopolitics in Paris.  As you can see, this is a wonderful
overview of exactly the kind of strategic situation that is now
presenting itself as President Trump is flying on his way to this
historic summit in China with President Xi Jinping.
Now, one more item that we need to conclude with, this is
just some breaking news on the so-called “Russia-gate” narrative,
which is now completely falling apart.  Last week on this
broadcast we reported that the news had come out that Hillary
Clinton and the DNC had been exposed as directly financing the
so-called “dodgy dossier” from Christopher Steele, the British
intelligence agent who had put together this so-called dossier on
President Trump.  Now it has come out that that was only the tip
of the iceberg.  What’s now being revealed is that the Democratic
nomination during the 2016 Presidential campaign was completely
rigged – 100 %; even more than we knew at the time.  The facts
have come out that expose the reality that the DNC, all the way
through the primaries, starting a year before the Presidential
primaries even occurred, was in fact nothing but a subsidiary of
the Clinton campaign.  100 % bought and paid for and controlled.
Donna Brazile, of all people, who is a long-time Democratic Party
figure and was the interim chairperson of the Democratic National
Committee, has just exposed in her forthcoming book; this is an
article that was in {Politico} which is quoting an excerpt from
her forthcoming book, but the article is titled “Inside Hillary
Clinton’s Takeover of the DNC”.  Donna Brazile reported that the
Democratic National Committee’s rigging of the party nomination
for Hillary Clinton against Bernie Sanders, also Joe Biden,
Martin O’Malley, and any other Democratic nominee who never had a
chance.  This rigging of the nomination process was far worse
than we even had known before; and far worse than was even
exposed by the DNC emails and the John Podesta emails that had
been published by WikiLeaks.  In fact, it turns out that the
Clinton campaign was in {total} control, a lockdown of the entire
DNC and total control of every aspect of the so-called “neutral”
Democratic National Committee, beginning all the way back in
August of 2015; almost a year before Clinton became the official
Democratic Party nominee.
Here’s how it worked.  Apparently, Obama had left the DNC
deeply in debt; over $24 million in debt after the 2012
Presidential campaign.  He was paying off that debt very slowly,
so under Donna Brazile’s predecessor, former DNC chairperson
Debbie Wasserman-Schultz, the DNC had signed a secret agreement
with the Clinton campaign which specified that in exchange for
sending money to the DNC, Hillary Clinton would control every
aspect of the Democratic National Committee’s operations — the
party’s finances, the party’s strategy, and all of the money that
was raised by the DNC.  Her campaign would have the right of
refusal of who would be the party communications director, and it
would have the right of final decision on all other staff that
was hired by the Democratic National Committee.  The DNC would
also be required to consult with the campaign about all other
staffing, budgeting, data, analytics, and even mailings that were
sent out by the Democratic National Committee.
So, as you can see, what this shows is that the DNC was
nothing but a bought-and-paid-for subsidiary, a completely
subservient part of the Clinton campaign; whereas it is supposed
to be a completely unbiased party organization which gives every
candidate a fair shake.  Additionally — and this is going to be
a much bigger story over the coming days — apparently the
Hillary Clinton campaign was using the DNC as a fundraising
clearinghouse to evade Federal Election Commission regulations;
virtually laundering campaign cash through the DNC, which was
then funneled into the Hillary Clinton for President campaign,
bypassing or evading FEC regulations.  Under FEC law — this is
the law that every candidate in the entire country is supposed to
follow — the Federal Election Commission says an individual US
citizen can only contribute a maximum of $2700 directly to a
Presidential campaign.  So if you wanted to contribute to the
Hillary Clinton for President-campaign, your max is $2700.  But
the limits for contributions are much higher for contributions to
state party organizations and to the party’s national committee.
So, therefore, any citizen, any individual who had maxed out
their $2700 contribution limit to the Hillary Clinton campaign,
could then turn around and write a check to the Hillary Clinton
Victory Fund, which would be an additional check for up to
$353,000; which represents $10,000 to each of the 32 state party
organization, plus $33,000 to the DNC.  So that money was then
deposited in the state party coffers first, but then was vacuumed
into the DNC and then directly to the Presidential campaign.
Apparently less than 1% of that money stayed in the state party
organizations.
Now this information, this bombshell, is coming directly
from Donna Brazile; this is not some sort of disinformation or
fake news that’s coming from some troll in St. Petersburg or
something.  This is contained within Donna Brazile’s own book
about the DNC.  As Elizabeth Warren said in response to a CNN
interview yesterday when she was asked “Was the DNC campaign, was
the Democratic nomination process completely rigged in favor of
Hillary Clinton?”  “Yes, it was.”  No other nominee even had a
chance, despite the fact that there was overwhelming support
within the Democratic base for anybody but Hillary.
What President Trump said in response to this news, in a
series of tweets that he put out over the last 24 hours, is the
following.  He said, “This is real collusion and dishonesty.
This is a major violation of campaign finance laws and money
laundering.  Where is our Justice Department?  Let’s go FBI and
Justice Department.”  Then he also said, “Bernie Sanders
supporters have every right to be apoplectic of the complete
theft of the Democratic primary by crooked Hillary.”
So, this is a bombshell.  This news will definitely develop
over the next few days, and this is going to be a major story as
President Trump leaves on his historic trip to Asia.  We have an
opportunity right now to organize the entire country to say
“Let’s abandon this entire Russia-gate false narrative.  Let’s
focus on the true story.”  Let’s take a look at the opportunities
that are ahead of us for our President as he takes this trip to
Asia, and what all Americans have in common.  We have crumbling
infrastructure, we have an opioid crisis which is unprecedented
in its proportions.  The stories about this are absolutely
unfathomable about how many deaths we’ve experienced over the
last year from opioid and heroin overdoses.  The statistics are
that we have had one September 11th every three weeks in terms of
the number of Americans that have died.  Or, over the past year,
more Americans have died from opioid and heroin overdoses than
died in the entirety of the Vietnam War.  This is the economic
reality that is confronting the American people; and this is the
kind of situation which could be resolved overnight by taking a
completely different turn towards a spirit of optimism which
Helga Zepp-LaRouche has characterized as the spirit of the New
Silk Road.

So, let me put on the screen one more time as we conclude
our webcast, the image of our calendar [Fig. 7].  We’ve been
counting down the days up to today over the course of the month
of October, as we approached the departure of President Trump for
his historic trip to Asia.  President Trump and President Xi
Jinping will be meeting on November 8th and November 9th, so this
is coming up next week.  This historic summit between President
Trump and President Xi Jinping could, indeed, be a
history-changing event.  So as the title webcast stated, “Great
Cause for Optimism:  The Silk Road Spirit Is Contagious”.  We
challenge you to catch the Silk Road spirit over the next few
days, and to do everything that you can to ensure that this
summit is indeed a watershed moment for the history of US-China
relations and the history of the entire human race.
Thank you very much for tuning in today, and please stay
tuned as we follow this important and historic trip that
President Trump is making to Asia as we approach this bilateral
summit on November 8th and 9th next week.

Thank you for tuning in, and stay tuned to larouchepac.com.

Med præsident Donald Trump, der er klar til at tage af sted på sin rejse til Asien om få dage, kunne der ikke stå mere på spil. Efter de inspirerende udviklinger på Kinas Kommunistiske Partis 19. Kongres, ringede Trump til præsident Xi for at lykønske ham med resultaterne og bekræfte, at han ser frem til deres møde den 8. november. Trump vil blive ledsaget af flere amerikanske erhvervsfolk og producenter, der håber at udvide handelsmulighederne med Kina og blive deltagere i Bælte & Vej Initiativets (BRI) globale projekter.

Helga Zepp-LaRouche har understreget, at en succes for Trumps rejse ville konsolidere en samarbejdsalliance mellem USA, Rusland og Kina, som ville betyde afslutningen af den unipolære, geopolitiske imperieorden, der køres af neokonservative og neoliberale, og som har bragt verden til randen af et globalt, økonomisk kollaps og en Tredje Verdenskrig.

Desværre er kun få mennesker i Vesten bevidste om dette potentielle, historiske gennembrud. De eneste »nyheder«, der er tilgængelige for folk i det transatlantiske område, er de seneste, forfatningsstridige provokationer fra den juridiske morder Robert Mueller, der er leder af et desperat forsøg fra de London-centrerede oligarkers plan om at stoppe momentum for BRI og forhindre Trump i at lykkes med at bringe USA ind i det, som en partner.

Lyt med på torsdag, når fr. Zepp-LaRouche, præsident for Schiller Instituttet, giver en nødvendig, strategisk korrektion af de ’falske nyheder’, baseret på Den Nye Silkevejsånd.

For det første, så var det, der virkelig imponerede mig meget, Xi Jinpings, og også andre taleres, fokus på formålet med det hele – nemlig, at det er forbedringen af folks liv. At folk skal leve et bedre liv, et lykkeligere liv – og det mangler fuldstændigt i diskussionen i Vesten: At formålet med politik er, at folk skal være lykkelige! Lykke er en umistelig rettighed, som trods alt blev indskrevet i det unge USA’s Uafhængighedserklæring.

Men der er et yderligere aspekt. Især i sine afsluttende bemærkninger talte Xi Jinping om en socialistisk model med kinesiske karaktertræk for en ny æra. Og målet, som blev meget udtrykkeligt formuleret, var, at Kina vil indtage en global rolle i skabelsen af en smuk fremtid for hele menneskeheden. Se, det er virkelig noget! Hvornår har en vestlig politiker haft en vision om at skabe en smuk fremtid for hele menneskeheden? Jeg mener, man skal langt tilbage i tiden for at finde folk, der overhovedet tænkte i disse baner; og jeg mener, at Kina har skabt en model for international styrelse og internationale relationer, baseret på suverænitet, respekt for det andet lands anderledes samfundsmodel, med andre ord, ikke-indblanding; og uden noget forsøg på at ændre systemet til den vestlige model, eller til deres egen model, men derimod respektere de andre landes suverænitet.

Jeg mener, at dette er et utroligt perspektiv, for, hvis man ser på det ud fra menneskehedens lange, historiske bue, så var dette et initiativ, der måtte ske på et vist punkt i menneskehedens udvikling. Der måtte på et givent tidspunkt komme et menneske, der sagde, »vi er den menneskelige art, og den menneskelige art er én«

Download (PDF, Unknown)

23. okt., 2017 – I dag kørte Xinhuanet.com/English et interview med Helga Zepp-LaRouche, med overskriften, »Interview: KKP’s Nationalkongres sikrer lys fremtid for det kinesiske folk: tysk tænketank«, af Xinhua-skribent Qiao Jihong. Den fulde ordlyd:

Berlin, 23. okt., 2017 – Kinas Kommunistiske Partis 19. Nationalkongres vil forene lande under den kinesiske præsident Xi Jinpings lederskab, »hvilket betyder en lysende fremtid for det kinesiske folk«, har præsidenten for den tyske tænketank sagt.

»Det er indlysende, at præsident Xi Jinping har en kærlig og ekstraordinær personlighed. Han leder landet med inspiration, hvilket er den bedste af alle former for lederskab«, sagde Helga Zepp-LaRouche, præsident for tænketanken Schiller Instituttet, til Xinhua i et nyligt interview.

LaRouche sagde, hun var overbevist om, at kongressen vil få stor succes.

KKP’s 19. Nationalkongres, et ugelangt møde, der åbnede i Beijing onsdag, markerer Kinas vigtigste politiske begivenhed i fem år.

Den skelsættende konference vil vælge en ny KKP Centralkomite og KKP Kommission for Disciplininspektion, udarbejde tillæg til KKP’s Forfatning og skitsere en plan for Kinas udvikling i de næste fem år, og længere frem.

I interviewet sagde LaRouche, at den »kinesiske drøm«, der som mål har at opnå en foryngelse af den kinesiske nation, er en stor inspiration, ikke alene for Kina, men også for resten af verden.

»Man kan føle den optimisme, der er blevet skabt i Kina, når man taler til det almindelige folk, inklusive de unge, og som er i stærk kontrast til de kulturelle problemer, som findes blandt ’ungdomskulturen’ i USA og Europa«, sagde hun.

LaRouche sagde, at hun havde været i Kina flere gange i de senere år og var imponeret af KKP’s evne til at udarbejde strategiske planer på et højt niveau og gennemføre dem.

Hun udtalte lovord om Bælte & Vej Initiativet og sagde, det var et af de vigtigste, strategiske initiativer i verden, der vil promovere fælles udvikling og mindske fattigdom.

Initiativet, som Xi foreslog i 2013, har som sit mål at skabe større handel, infrastruktur og mellemfolkelige forbindelser mellem Asien, Europa og Afrika ved at genoplive og udvide de gamle Silkevejsruter, og hinsides disse. Den moderne version omfatter det Økonomiske Silkevejsbælte over land og det 21. Århundredes Maritime Silkevej.

Foreløbig har 70 lande tilsluttet sig initiativet.

»Det viser, at folk kan opnå alting, når de er forenet omkring en god plan«, sagde hun.

Etableringen af Asiatisk Infrastruktur-Investeringsbank, Silkevejsfonden og andre institutioner inden for rammerne af initiativets mekanismer, vil adressere problemer i udviklingslande, tilføjede hun.

»KKP fortjener den største ros for dets eksekutive evner«, der er mere effektivt end de vestlige politiske systemer, sagde LaRouche.

Eftersom dette er blevet meget lidet rapporteret i de vestlige medier, så lad mig gentage, hvad han sagde. Han sagde, at målet for Kina er at fjerne al fattigdom frem til år 2020. Der er så, jeg tror det er 42 mio. mennesker tilbage; hvilket ikke er meget, når man tænker på, at Kina er et land med 1,4 mia. mennesker. Men de vil løfte alle mennesker op, så der ikke er nogen tilbage i fattigdom frem til 2020. Næste mål er så frem til år 2035, hvor det er meningen, at Kina skal blive et moderat velstående, moderne, fungerende, socialistisk land. Dernæst, frem til år 2050, er det meningen, at Kina skal blive et stærkt, demokratisk, civiliseret, harmonisk og smukt land; fuldt ud moderniseret. Jeg mener, dette er et utroligt, et smukt mål. I sin tale understregede Xi Jinping, at, efter århundredet med ydmygelse for Kina, som var karakteriseret ved opiumskrigene og lignende begivenheder, besluttede Kina ikke at tage nogen udenlandsk model, men i stedet udvikle sin egen model for socialisme med kinesiske karaktertræk.

Jeg mener, at Vesten ville gøre klogt i rent faktisk at se på, hvad disse kinesiske karaktertræk er, for hemmeligheden ved det kinesiske økonomiske mirakels succes må findes, mener jeg, og kan findes i Kinas 5.000 år lange historie. Xi Jinping understregede, at, i løbet af disse 5.000 år, har Kina bidraget med mange ting til menneskehedens udvikling, og det har Kina tænkt sig at blive ved med. Ét af Kinas store bidrag var med sikkerhed ikke alene, at Konfucius (Konfutse) blev født [i Kina] og udviklede sig til at blive én af de største lærere til alle tider, men at det faktisk var Kinas statsfilosofi i størstedelen af 2.500 år, med Kulturrevolutionen som en kortvarig undtagelse – de ti år fra 1966 til 1976. Derfor er konfuciansk tankegang og Konfucius’ ideer dybt indgroet i den kinesiske model; og jeg har mange gange givet udtryk for, at jeg, ud fra studier af Xi Jinpings taler, personligt er kommet til den slutning, at Xi Jinping selv er et menneske med en konfuciansk tankegang.

Download (PDF, Unknown)

Leder fra LaRouche PAC, USA, 18. okt., 2017 – I sin med spænding ventede hovedtale til Kinas Kommunistiske Partis 19. Partikongres, leverede præsident Xi Jinping en eksplosion af optimisme om sit lands og verdens fremtid, baseret både på Kinas nylige præstationer og på den kurs, han afstak for de næste tredive år. Idet han lagde vægt på betydningen af Bælte & Vej Initiativet og den rolle, som videnskab og innovation spiller som drivkraft bag reel, økonomisk udvikling, understregede Xi, at »det kinesiske folks drøm og andre folkeslags drøm i hele verden er tæt forbundet«. Kina, sagde han, stræber efter opfyldelsen af »menneskehedens fælles skæbne og varig fred og stabilitet«.

Præsident Xi accelererede også dramatisk Kinas egen tidsplan for udvikling i forhold til tidligere strategier. Efter opnåelsen af et »moderat fremgangsrigt samfund« frem til år 2020 – inklusive den totale udryddelse af fattigdom – vil de næste 30 år blive opdelt i 2 stadier à 15 år: frem til år 2035 vil Kina opnå fuld modernisering; og dernæst, frem til år 2050, vil det »blive transformeret til et storslået samfund, hvor Kina vil opnå nye højder … en stærk, demokratisk, kulturelt avanceret, harmonisk og skøn nation, og Kina vil være blevet et fuldt ud aktivt medlem af samfundet af nationer«.

Som talsmand for Kinas Kommunistiske Parti, Tuo Zhen, så veltalende udtrykte det på en pressekonference den 17. okt.: »Det bliver første gang i historien, at over en mia. mennesker bliver løftet ind i modernitet på så kort tid.«

Xi Jinpings vision for de næste 30 år minder på mange måder om Lyndon LaRouches bog fra december, 2004, »En dialog mellem civilisationer: Jordens kommende halvtreds år«, hvor der i bogen lægges vægt på at basere den nutidige optimisme på en videnskabeligt sund slagplan for udformning af fremtiden. Det er ligeledes værd at bemærke, at, i det ene land efter det andet, lyder den næsten universelle, første respons fra seerne til Helga Zepp-LaRouches ugentlige webcast om »Den Nye Silkevejsånd« noget i retning af: Sikke en optimistisk vision for menneskehedens fremtid!

Xi Jinpings tale har introduceret et kvalitativt nyt element i den strategiske situation, lød Helga Zepp-LaRouches kommentar i dag i en diskussion med medarbejdere. Uanset den absurde, melodramatiske adfærd i de vestlige medier imod Xi, så er Bælte & Vej Initiativet blevet den på globalt plan ustoppelige hoveddynamik. Regeringer, partier, erhvervsfolk og befolkningen generelt kan ved eget selvsyn konstatere, at Kinas fremgangsmåde virker og tilbyder dem udsigten til at blive delagtig i denne økonomiske vækst og velstand. Som en erhvervsmand ligefremt kommenterede: Ja, det er fuldkommen klart, at enten, så springer vi med om bord på Bælte & Vej-toget, eller også må vi ynkeligt stå og se lysene fra kabyssen forsvinde i det fjerne.

Vi må gribe øjeblikkets optimisme, fortsatte Zepp-LaRouche, gennem at befri præsident Trump fra lejemorderen Robert Muellers svindelefterforskning, så Trump fuldt ud kan udnytte fordelene ved sin forestående rejse til Asien den 5.-14. nov., som omfatter et møde med Kinas præsident Xi den 8. nov.

Lad os vække befolkningen til denne gyldne chance og indgyde i den en følelse af glæde over den fremtid, menneskeheden kan skabe – som Xi Jinping gør det i Kina.

Foto: Xi Jinping på vej til til at aflægge beretning for Kinas Kommunistiske Partis 19. Nationalkongres på vegne af Partiets 18. Centralkomite, i Folkets Store Hal i Beijing, Kinas hovedstad, den 18. okt., 2017. (Xinhua/Pang Xing)

18. okt., 2017 – En artikel med overskriften, »Udenlandske iagttagere kommenterer Xis beretning for Kinas Kommunistiske Partis Kongres« i dagens China Daily, har bemærkninger fra Helga Zepp-LaRouche på en fremtrædende andenplads på en liste over 11 kommentatorer.

Artiklens indledning lyder: »Xi Jinping aflagde en beretning ved åbningen af Kinas Kommunistiske Partis 19. Nationalkongres, som har tiltrukket sig stor opmærksomhed og store forventninger i hele verden. Her følger nogle af kommentarerne til Xis beretning.« Efter en første upåfaldende reaktion, fortsætter artiklen:

»Helga Zepp-LaRouche, præsident for Schiller Instituttet, der har hjemsted i Tyskland: ’Det er virkelig værd at bemærke, at præsident Xi lagde en så central vægt på KKP’s forpligtelse til at sikre et »bedre, lykkeligere liv«, »mei hao sheng huo« for det kinesiske folk. At det kinesiske lederskab sætter dette koncept i forreste række, er et lysende eksempel for hele verden’.«

http://www.chinadaily.com.cn/china/19thcpcnationalcongress/2017-10/18/content_33419856.htm

Foto: Xi Jinping aflægger beretning for KKP’s 19. Nationalkongres i Folkets Store Hal i Beijing, 18. okt., 2017. (chinadaily.com.cn)

Dette er en utrolig historie, og på nuværende tidspunkt står det ikke klart, hvilken af siderne, der vinder. Men det forholder sig altså modsat i forhold til den måde, det fremstilles på: Det er nemlig de personer, der går efter Trump, som er dem, der bør efterforskes, og, hvis de findes skyldige, stilles for en domstol. Det er, hvad der virkelig foregår, og formålet er at gøre med Trump, ligesom det billede fra Gullivers Rejser, husker I nok, hvor Gulliver bliver holdt nede af så mange små reb, at han ikke kan røre sig. Og hele ideen bag kampagnen imod Trump er selvfølgelig, at han har så travlt med at forsvare sig, at han ikke kan gennemføre sin faktiske dagsorden.

Dette er den kamp, som USA’s, og gennem implikation, hele resten af verdens, eksistens beror på, i betragtning af USA’s strategiske betydning.

Se webcast her: https://www.youtube.com/watch?v=MslkvEHnOn0

Download (PDF, Unknown)

Klik her for webcast.

11. okt., 2017 – Sidste torsdag indviede Schiller Instituttet en ugentlig webcast for at udbrede til borgere i hele verden, kendskabet om den utrolige, nye dynamik, der er blevet udløst omkring Kinas Bælte & Vej Initiativ (BRI). BRI er i færd med at definere et Nye Paradigme for menneskeheden, hvilket vil sige en afslutning af geopolitik med dens endeløse krige; dens bail-out og bail-in af bankerotte finansinstitutioner og dens krav om dødbringende nedskæringspolitikker over for det store flertal af menneskeheden. Denne BRI-dynamik, som Schiller Instituttets stifter, fr. Helga Zepp-LaRouche, har karakteriseret som den »Nye Silkevejsånd«, repræsenterer en mulighed for, at menneskeheden kan opnå en ny æra for fred gennem udvikling.

Om mindre end en måned vil præsident Trump rejse til Asien, hvor han skal besøge Kina, Japan, Sydkorea, Vietnam og Filippinerne. Hans møde med Kinas præsident Xi Jinping har mulighed for at blive verdenshistorisk, på baggrund af det positive forhold mellem de to under deres indledende møde i april på Mar-a-Lago, Florida.

Det transatlantiske, neokonservative oligarkis kræfter er engageret i en desperat deployering for at forhindre, at denne relation udvikler sig til fuldt samarbejde. Det er, hvad der står bag »Få ram på Trump«-operationen, og grunden til, at det ikke må få lov at lykkes.

For, USA’s og de europæiske nationers tilslutning til den Nye Silkevej er den eneste måde, hvorpå endnu et nyt finanssammenbrud kan afværges, et finanssammenbrud, som selv den afgående tyske finansminister Wolfgang Schäuble advarer om.

Lyt til Helga Zepp-LaRouche og Schiller Instituttet denne torsdag for en komplet, strategisk opdatering af denne igangværende dynamik, på Schiller Instituttets Nye Paradigme webside (engelsk): http://newparadigm.schillerinstitute.com/

Vi befinder os ved en korsvej i menneskets historie, meget mere, end de fleste mennesker er klar over, for vi har lige nu to helt forskellige dynamikker i verden: Den ene er den, vi kender fra USA og de europæiske nationer, hvor vi har et kollapsende paradigme. Vi har et samfund, der tydeligvis ikke fungerer, hvilket reflekteres i mange symptomer, som Brexit, Hillary Clinton, der tabte valget, ’nej’ i folkeafstemningen i Italien for nylig, imod forfatningsændringer, det tyske valg, som er dramatisk, og nu folkeafstemningen i Catalonien – de er alle symptomer på, at der er noget fundamentalt galt. Og det er en kendsgerning, at bestræbelserne fra de neokonservatives side på at etablere en unipolær verden efter Sovjetunionens sammenbrud, gik ind for neoliberale politikker, der har knust mange millioner menneskers levebrød, og der foregår nu et oprør imod hele dette system.

Download (PDF, Unknown)

Se webcastet live hver torsdag her.

Torsdag, den 5. oktober, kl. 12 EDT (kl. 18 dansk tid), vil Helga Zepp-LaRouche, Schiller Instituttets grundlægger og internationale formand, indvie et ugentligt, engelsksproget webcast for at udbrede det, hun kalder den »Nye Silkevejsånd« til hele verden. Fr. LaRouche er en af de mest prominente, intellektuelle forfattere af konceptet »Den Nye Silkevej bliver til Verdenslandbroen«. Siden den kinesiske præsident Xi Jinping satte den Nye Silkevej, Bælte & Vej Initiativet, som det nu kaldes, på dagsordenen for fire år siden, er det i færd med at løfte millioner af mennesker ud af fattigdom og fastlægger et alternativ til den farlige idé om en geopolitisk opdeling af verden. Internationalt kendt som »Silkevejsladyen«, optræder fr. LaRouche ofte i kinesisk presse for at analysere BRI og den globale, strategiske situation.

Fr. LaRouche vil hver uge fremlægge en kortfattet opdatering af de strategiske udviklinger, samt en strategi for at etablere et nyt paradigme i internationale anliggender, og vil kaste lys over kræfterne bag »Maidan«-kuppet imod præsident Trump, der er et mål, fordi han har lovet at bringe relationen mellem USA på den ene side, og Rusland og Kina på den anden, på et godt fundament. På trods af de transatlantiske mainstreammediernes bestræbelse på at lægge låg på spørgsmålet, så ville befolkningerne i USA og Europa, såfremt de blev tilstrækkeligt informeret om Bælte & Vej Initiativets enorme fremskridt, have et langt mere positivt syn på, hvordan fremtiden kan se ud.

I en tale for et amerikansk publikum sidste lørdag (30. sep.) sagde fr. LaRouche, at, for at bringe USA ind i dette Nye Paradigme, »må man på en eller anden måde udvikle et perspektiv, der ikke er bundet og påvirket af ens daglige omgivelser og ens daglige virkelighed, men at man må oplyse ens vision omkring noget andet: man må have en idé om, hvor menneskeheden skal være om 100 år fra i dag. Man bør have en idé om, hvad Universets fysiske love er, og hvorfor, ens modstandere blot er sølle, påståelige idioter, der ikke kan lykkes.

»Jeg mener, at, hvis man som sit referencepunkt tager et internationalt aspekt, vil man være i en langt bedre position til at være amerikansk patriot, fordi man først er verdensborger … det er sådan, jeg har gjort – og det virker, det kan jeg forsikre jer for.«

Tiden er inde til, at amerikanere og borgere i alle nationer bliver verdensborgere for faktisk at være patrioter! Organisér dine venner, naboer og medarbejdere til at deltage i disse ugentlige webcasts – din fremtid, og dine børns og børnebørns fremtid, er afhængig af, om vi kan bringe USA ind i et aktivt engagement med dette Nye Paradigme.

TORSDAG, 5. OKTOBER, KL. 12 EDT (KL. 18 DANSK TID)

newparadigm.schillerinstitute.com

Fra LaRouche PAC Manhattan Project Borgermøde i New York City, 30. sept., 2017.

Nu har Kina udviklet en ny model for udenrigspolitik, og det er virkelig vigtigt, at amerikanere bliver bekendt med den; for det er ikke sådan, at Kina er ved at tage over, sådan, som Bannon siger. At Kina på en eller anden måde truer med at tage USA’s position. Nogle af jer husker måske, at der for et par måneder siden var et møde i New York, hvor den kinesiske ambassadør i Washington, Cui Tiankai, grundlæggende set fremlagde en præsentation, hvor han sagde, at der var 16 eksempler i historien, hvor et land ville overgå den magt, som frem til dette punkt havde været den dominerende. At det i 12 tilfælde førte til krig; og at, i 4 tilfælde overtog den fremvoksende magt simpelt hen den gamle dominerende magt. Ambassadør Cui sagde, at Kina hverken vil have de 12 tilfælde, hvor der blev krig, og ikke ville gentage disse eksempler; og heller ikke ville have de andre 4, for det, Kina tilbyder, er en helt ny model for relationer staterne imellem. Dette vil jeg gerne gennemgå, for jeg mener, det er absolut afgørende. Kina foreslår en ny model for stormagter, baseret på den absolutte respekt for de andre staters suverænitet, princippet om ikke-indblanding, princippet om accept af en anden samfundsmodel og et win-win-samarbejde mellem de to. Dette er selvfølgelig, hvad forholdet mellem USA og Kina bør blive til. Dernæst er et andet aspekt af denne nye, kinesiske model, en ny relation til Kinas naboer. Dette er allerede i kraft med ASEAN-landene, med Shanghai Samarbejdsorganisationen; det er i kraft i det Sydkinesiske Hav, hvor lande, der er naboer, indser fordelene ved gensidigt økonomisk samarbejde snarere end geopolitisk konfrontation.

Et tredje aspekt, som i et aspekt er det vigtigste, er, at Kina har udviklet en helt ny model for relationer med udviklingslandene. Dette er mest synligt i Afrika. Det, Bælte & Vej Initiativet, den Nye Silkevej, har gjort på fire år, siden Xi Jinping annoncerede det, har ikke alene ført til historiens største infrastrukturprogram, hvor folk blot diskuterer, om det nu er 12 gange eller 20 gange så stort som Marshallplanen i genopbygningen (i Europa) efter Anden Verdenskrig. Det er et åbent spørgsmål; det er det gode. Det har fuldstændig forandret karakteren af det afrikanske kontinent, fordi kineserne har bygget jernbaner fra Djibouti til Addis Abeba; de bygger nu jernbaner fra Kenya og Mozambique hele vejen til Rwanda. De har bygget mange industriparker, vandkraftværker, systemer til kunstig vanding; og nu planlægger de at gennemføre det største infrastrukturprojekt nogensinde – Transaqua-projektet – der med sikkerhed ville transformere hele det afrikanske kontinent.

Dette er en ny model for relationer, og den er ikke baseret på geopolitik. Den har ideen om en alliance mellem fuldstændigt suveræne nationalstater; det er faktisk, hvad John Quincy Adams havde foreslået, da han var præsident for USA.

Download (PDF, Unknown)

Leder fra LaRouche PAC, USA, 1. oktober, 2017 – Steve Bannon, præsident Trumps nyligt fratrådte assistent, er febrilsk i færd med at mobilisere støtte til sin plan om at drive USA ind i en geopolitisk, imperial, økonomisk krig mod Kina – dvs., for at sabotere Trumps erklærede hensigt om at arbejde tæt sammen med Kina om at genopbygge den smuldrende, amerikanske infrastruktur og potentielt bringe USA ind i den Nye Silkevejsproces for infrastrukturbyggeri i hele verden. En forsidehistorie om Bannon i Bloombergs Businessweek fra 28. sept. forklarer hans hensigter i en artikel med titlen: »Bannon er tilbage og har Kina på sigtekornet«, med underoverskriften: »Fra Birmingham til Beijing anfører den tidligere Trump-strateg sin egen bevægelse og advarer nu om den påtvungne teknologioverførsel af amerikansk innovation til Kina – og samarbejder med Henry Kissinger«.

Helga Zepp-LaRouche talte via video til lørdagens LaRouche PAC Manhattan Project Borgermøde i New York City den 30. sept. og identificerede her den fare, som denne Bannon-operation repræsenterer. Hun påpegede Obama/Hillary-netværkerne og deres neokonservative kammerater på den Republikanske side, der er helliget til at stoppe Trumps bestræbelse på at arbejde tæt sammen med Rusland og Kina, og som nu får tilslutning fra »Bannon-faktoren, der forsøger at bearbejde Trump for at forsøge at sætte ham op mod Kina. Jeg mener, dette er strategisk, og vi må absolut gå imod dette, for kendskabet til, eller opfattelsen af, hvad det er, Kina rent faktisk gør i Vesten, er absolut fejlagtigt.«

Den kendsgerning, at Kina nu foretager enorme spring inden for snart sagt alle områder af videnskab, teknologi og industri, betvivles ikke længere af briterne og kredsene på Wall Street. Men, snarere end at se på den fantastiske transformation af den kinesiske økonomi som en mulighed for samarbejde om at genindføre vækst i de vestlige økonomier og i verden generelt, så beskriver de det som en eksistentiel trussel mod deres unipolære magt og mod deres evne til at afstive deres bankerotte finanssystem gennem yderligere nedskæringspolitikker og udplyndring af realøkonomien her og i hele verden.

Intetsteds bliver dette mere tydeligt end i Puerto Rico. Den løgnagtige mainstreampresse kører grelle overskrifter om, at Trump ignorerer befolkningen i Puerto Rico, på trods af den igangværende massive militære og civile mobilisering for at genskabe den ødelagte ø og dens befolkning – en mobilisering, der af Puerto Ricos guvernør og af øens repræsentant i den amerikanske Kongres er blevet behørigt rost. Sandheden om Obama-administrationens og hans Wall Street-sponsorers overlagte ødelæggelse af denne plagede ø kan ikke længere undertrykkes. Det var Obama, der sidste år underskrev den lov, der gav et håndplukket panel magten til at overtage Puerto Ricos finanspolitik fra deres valgte regering og indføre dødbringende nedskæringspolitik mod deres hospitaler, el-nettet og mere endnu og efterlade dem praktisk talt hjælpeløse, stedt over for orkanen – og at sætte statsgældens fordringer (det meste af den illegitim) foran menneskers behov. Præsident Trumps henvisning til statsgældskrisen i Puerto Rico, som eksisterede længe før orkanen, reflekterer hans voksende erkendelse i løbet af den seneste uge af, at den private sektor intet har gjort, og intet vil gøre, for at adressere hverken den aktuelle krise, eller de underliggende årsager.

LaRouches Fire Love til at redde USA – og verden.

I sidste uge besluttede Trump, at den indledende oprydning i Puerto Rico ville blive dækket 100 % af USA’s regering, og den næste dag annoncerede han så, at hans $1 billion store infrastrukturplan ikke længere ville involvere den private sektor – den såkaldte PPP-model – men ville blive 100 % finansieret af den nationale regering og lokalregeringer. Dette stiller naturligvis det spørgsmål, hvor den nationale regering og lokalregeringerne skal få midlerne fra – et spørgsmål, der kun kan besvares gennem fremgangsmåden med LaRouches Fire Love, der genindfører et kreditsystem i Hamiltons tradition til erstatning af det nu bankerotte, britiske, monetære system, der i løbet af de seneste 50 år i stigende grad har overtaget både USA og de europæiske nationer.

Fr. Zepp-LaRouche adresserede i sine bemærkninger lørdag denne civilisationskrise ud fra det positive perspektiv, der har udgjort baggrunden for hendes og hendes mand Lyndon LaRouches politikker i det seneste halve århundrede, og som hun kaldte »den Nye Silkevejsånd«. »Og denne Silkevejsånd er magtfuld!«, sagde hun. »Det er noget, som jeg mener, kan indsprøjtes i alle andre lande.«

Hun henviste til den vanskelige tid, da LaRouche og flere af hans medarbejdere blev fængslet af Bush-familien – gennemtvunget af samme Robert Mueller og hans korrupte kohorter, der nu kører et kupforsøg mod præsident Trump – og tilføjede:

»Det, der holdt mig oppe hele tiden, var det faktum, at jeg vidste, at det, vi gør, er en politik, der er baseret på Universets fysiske love; at det, vi gør med at promovere videnskabeligt og teknologisk fremskridt og med at have et billede af mennesket, der er i overensstemmelse med Universets skabende kræfter, og at vore modstandere går imod naturlig lov (Universets lov), og derfor kan de ikke vinde.

Man må således udvikle et perspektiv, der ikke er bundet af, og ikke er påvirket af ens daglige omgivelser og ens daglige oplevelser, men at man må oplyse sin vision omkring noget andet: man må have en idé om, hvor menneskeheden skal befinde sig om 100 år fra i dag. Man bør have en idé om, hvad Universets fysiske love går ud på, og hvorfor ens modstandere ikke er andet end stakkels påståelige idioter, der ikke kan vinde.

Jeg mener, at, hvis man tager et internationalt aspekt som ens udgangspunkt, vil man være i en langt bedre position til at være en amerikansk patriot, fordi man først er en verdensborger, og man er derfor under påvirkning af undertrykkende omgivelser, og det er sådan, jeg har gjort det – og jeg kan forsikre jer for, at det virker.«   

Foto: Steve Bannon taler på 2017 Conservative Political Action Conference (CPAC) i National Harbor, Maryland.         

Nødvendigheden af en reorganisering af det miserable finanssystem, som er skyld i, at svælget mellem rig og fattig på uacceptabel vis er blevet større, og hvis uretfærdighed har gødet jorden for Brexit, Hillary Clintons valgnederlag, ’Nej’ i den italienske folkeafstemning om forfatningsændring og nu, det elendige valgresultat for den Store Koalition i Tyskland, burde ikke være så svær at indse. De økonomiske nedskæringer i de nye, tyske delstater, der havde indledt Treuhand-politikken (som havde til opgave at privatisere statsejede virksomheder i det tidligere Østtyskland, -red.) under Birgit Breuel, var et udtryk for dette uretfærdige system. Uden denne oplevelse, affolkningen af hele landsbyer og følelsen af at være blevet skubbet ud i samfundets yderkant, på trods af renoverede markedspladser, ville reaktionen på flygtningekrisen i det østlige Tyskland aldrig være faldet så voldsomt ud, og AfD ville nu ikke være det stærkeste parti i Sachsen og det næst-stærkeste parti i de fire andre, nye delstater.

Men uagtet mainstreammediernes omfattende censur, vokser nu et helt nyt, økonomisk system, der beror på helt andre principper – nemlig på menneskehedens almene vel og et win-win-samarbejde mellem de deltagende stater. Det er i Tysklands egeninteresse at arbejde med i dette nye paradigme.

Einstein havde fuldstændig ret: »Man kan ikke løse problemer med den samme tankegang, ved hvilken de er opstået!«

Download (PDF, Unknown)

25. sept. 2017 – Søndagens nationale valg i Tyskland har, som forventet, efterladt nationen i en tilstand af kaos. Begge de traditionelle, førende partier blev knust, mens det tredjestørste parti nu er det nyligt skabte Alternativ for Tyskland (AfD), et højrefløjsparti, der ikke har noget program, og som kom frem gennem at skabe anti-flygtningefrygt. Kansler Merkels CDU-CSU-koalition fik kun 33 % af stemmerne – partiets dårligste resultat siden 1949 – mens SPD, der har været i koalition med Merkel siden 2013-valget, fik kun 20,5 % – deres dårligste resultat siden Bismarck!

Merkel må forsøge at danne en koalitionsregering. SPD havde tidligere fremført, at det ikke vil fortsætte i den nuværende koalition og vil sandsynligvis fastholde denne holdning. De partnere, Merkel sandsynligvis vil gå til, er det Frie Demokratiske Parti (FDP) og de Grønne – to partier med meget forskellige politikker i forhold til Merkel og til hinanden. Selv Merkel indrømmer, at hun sandsynligvis ikke vil danne en regering før ved årets slutning. En nyt, hurtigt valg er en mulighed, men vil sandsynligvis ikke give et andet resultat.

Alt imens AfD ikke er et fascistisk parti, så omfatter det elementer fra den ekstreme højrefløj og racister. Partiet får nu 94 pladser i Forbundsdagen, der har 709 pladser.

Helga Zepp-LaRouche, der opstillede som kanslerkandidat for partiet BüSo, beskrev resultatet som katastrofalt, i betragtning af, at Tyskland var den sidste, relativt stabile regering i Europa. Hun udstedte følgende erklæring i dag, hvor hun identificerer årsagerne til krisen og de nødvendige løsninger, som BüSo vil forfølge med fornyet ihærdighed:

Efter valget i Tyskland:

Helga Zepp-LaRouche: Tyske vælgere afviser den neoliberale politik

Helga Zepp-LaRouche, kanslerkandidat for Borgerrettighedsbevægelsen Solidaritet (BüSo), udgav en kort erklæring den 25. sept. om resultaterne af Forbundsdagsvalget den foregående dag. Her følger en oversættelse:

Det politiske jordskred, der gjorde partiet Alternativ for Tyskland (AfD) til det tredjestørste parti i Tyskland, vinder af delstaten Sachsen og den næststørste styrke i de andre stater i den østlige del af landet, er endnu et udtryk for afvisningen af den neoliberale politik, der førte til Brexit og Hillary Clintons nederlag. Kansler Angela Merkels kommentar om, at CDU/CSU stadig er den stærkeste gruppe i Forbundsdagen, som ingen kunne regere imod, selv om henved en million vælgere havde vendt det ryggen, viser, at fr. Merkel er lige så uvillig som Hillary Clinton til at indrømme grundene til sit dårlige resultat.

Partierne i den Store Koalition [CDU-SPD] blev straffet for deres neoliberale politik, for Hartz 4 [arbejdsmarkedsreform], for politikken om et budget, der balancerer, og som har drevet en voksende procentdel af befolkningen ud i usikkerhed på trods af rigelige skatteindtægter. Det, der er sket, er præcis det, jeg allerede havde advaret om i Brexit, i Trumps valgsejr og i folkeafstemningen om ændring af den italienske forfatning: denne bølge vil fortsætte, indtil den neoliberale politiks uretfærdigheder er blevet fjernet.

Valgkampens absurditet blev klar i den såkaldte »elefantrunde« [et talkshow med »sværvægter«-kandidaterne]. Efter medierne og de etablerede partiers kandidater havde præsenteret en valgkampagne, der var tom for nogen af de store spørgsmål, forvandledes dette talkshow efter valget til et slagsmål, hvor deltagerne endelig gav deres frustrationer frit løb. Anne Will gjorde det til et princip at udfordre Alexander Gauland [fra AfD] til at indrømme, at AfD kun er imod ting, men ikke har nogen løsninger. Det er selvfølgelig sandt, men der findes heller ingen løsninger i de to store partier eller i de tre andre partier, der nu er kommet i Forbundsdagen.

Elefanten i porcelænsbutikken i denne »elefantrunde« er det nye, overhængende finanssammenbrud, der truer med langt at overgå krakket i 2007/2008. BüSo har til hensigt at øge sine bestræbelser på at implementere, på globalt plan, et Glass/Steagall-bankopdelingssystem som den eneste måde, hvorpå et ukontrolleret kaos kan forhindres, sammen med venligtsindede kræfter i forskellige europæiske nationer og USA.

BüSo vil også optrappe sin kampagne for at få Tyskland og de andre europæiske lande til at tage imod Kinas tilbud om at samarbejde om byggeriet af den Nye Silkevej. Det er den eneste måde, hvorpå man kan udvikle Øst- og Centraleuropas og Balkanlandenes økonomier og industrialisere Mellemøsten og Afrika. At bygge den Nye Silkevej tilbyder den eneste farbare vej til at overvinde årsagerne til bølgen af flygtninge på en human måde. Dette kæmpede BüSo for under valgkampen, og vil fremover kæmpe endnu mere. Og vores politik bliver den fremherskende, på trods af censuren, fordi den er i Tysklands, og hele menneskehedens, interesse.

(originale erklæring på tysk http://www.bueso.de/node/9315).

Foto: Presseerklæringer og besvarelse af mediernes spørgsmål efter møde med kansler Angela Merkel, 2. maj, 2017, Sotji, Rusland. 

Leder fra LaRouche PAC, 24. sept. 2017: Kinas officielle nyhedstjeneste Xinhuas tysksprogede tjeneste udgav det følgende interview med Helga Zepp-LaRouche den 17. september.

Berlin, 17. sept. – Kinas »Bælte & Vej Initiativ« kan fremme verdensfred og mindske geopolitisk rivalisering langs sin rute, sagde Helga Zepp-LaRouche, stifteren af den tyske tænketank, Schiller Instituttet, søndag.

»Mange af nutidens verdenskriser har deres rod i manglen på økonomisk udvikling. Økonomisk udvikling er i dag et synonym for fred, og det kinesiske ’Bælte & Vej Initiativ’ tilbyder dem udvikling«, sagde fr. LaRouche under et interview med Xinhua.

Hun bemærkede, at den kinesiske regerings initiativ overordnet set gør menneskehedens interesse som helhed til en prioritet, der kommer før nationale og regionale interesser. Hun sagde, at, hvis ledende globale kræfter som Rusland og Tyskland aktivt kan gå med i disse bestræbelser, vil det løse mange af de eksisterende problemer.

»Det er en opskrift for fred, udvikling og overvindelse af fattigdom«, sagde hun.

Ifølge statistikkerne beløber Kinas direkte investeringer i lande langs »Bælte & Vej Initiativet« til mere end $60 mia. hen over de seneste fire år, mens kinesiske foretagender har etableret 56 zoner for økonomisk samarbejde og handelssamarbejde i flere end 20 lande, som har genereret næsten $1,1 mia. i skatteindtægter og skabt 180.000 arbejdspladser.

Schiller Instituttet, en international »bank« for politiske og økonomiske ideer, der har hovedkvarter i Tyskland, har udgivet en rapport, der beskriver den Nye Silkevej som en landbro og forudser, at der ikke er nogen grænser for dette kinesiske initiativ og at det kunne opkoble alle fem kontinenter til hinanden og gøre det muligt for dem at samarbejde inden for et »win-win«-perspektiv, sagde fr. LaRouche.

I en diskussion om det forestående parlamentsvalg i Tyskland den 24. september sagde fr. LaRouche, at de konkurrerende partier, som Tysklands Kristelig-Demokratiske Union (CDU) under ledelse af kansler Angela Merkel, og Socialdemokraterne (SPD) under ledelse af tidligere medlem af Europaparlamentet Martin Schulz, ikke havde gjort deres standpunkt klart om udsigten til samarbejde med Kina. Fr. LaRouche, der leder et mindre parti ved navn Borgerrettighedsbevægelsen Solidaritet (Bürgerrechtsbewegung Solidarität; BüSo), opfordrede det nye, tyske politiske establishment til yderligere at engagere sig i »Bælte & Vej Initiativet«.

Selv om valgresultatet »er temmelig givet, og Merkel sandsynligvis vil blive genvalgt som kansler«, foreslog fr. LaRouche, at en ny regering fokuserer mere på, hvad Kina har tilbudt, og vil tilbyde.

»De østeuropæiske lande, Balkan-landene, Italien, Spanien, Schweiz og Østrig handler allerede med mere entusiasme end den nuværende tyske regering … folk vil indse, at samarbejde med Kina er i deres fundamentale interesse, især inden for industrien«, sagde hun.

Foto: Helga Zepp-LaRouche under den tyske valgkampagne.

Leder fra LaRouche PAC, 19. sept., 2017 – Det følgende er et let redigeret udskrift af Helga Zepp-LaRouches bemærkninger under en diskussion med europæiske kolleger den 19. sept.:

Verden er i meget hastig forandring, og jeg ville sige, at hovedkampen bliver: Vil det finansielle sammenbrud bringe det transatlantiske system ned først, og skabe kaos og uorden, eller vil vi være i stand til at skabe orden i det – med USA og Europas nationer, der går sammen med den Nye Silkevej i et fuldstændig nyt, økonomisk system? Det lyder måske vanskeligt for mange mennesker, men det er faktisk absolut inden for rækkevidde.

Først og fremmest, så er finanskrisen verserende og uafklaret. Der var advarslerne fra BIS, den Internationale Betalingsbank, fra Adam Smith Institute, fra Giulio Tremonti, Die Welt, Der Spiegel osv. De advarer alle om, at den kommende finanskrise er en »ulykke, der blot venter på at ske«. Det tiltager virkeligt i styrke; det står bare ikke klart, hvornår: Bliver det ved udgangen af det indeværende kvartal, dvs. ved slutningen af finansåret? Vil det blive udløst af en anden faktor?

Men hovedsagen er, at finanselitens manglende vilje, eller uvillighed, deres totale uvillighed til at gøre noget ved årsagerne til 2008-krisen, nu hævner sig. Det står langt værre til med alle parametre end i 2008. Hvis de sætter rentesatserne op blot en lille smule, vil »zombie-bankerne«, »zombie-firmaerne« brase sammen med et brag. Og dette er virkeligheden.

De nuværende politikere, der tilslører dette, er enormt ansvarlige, kriminelt ansvarlige, fordi de udsætter den almindelige befolkning for enorme trængsler, hvis dette skulle ske. Det sker allerede i form af, at de rige bliver rigere, og de fattige bliver fattigere. Og især i Tyskland, hvor vi i øjeblikket har denne såkaldte »valgkampagne«, er mediernes medskyldighed med at holde alle relevante spørgsmål ude af debatten, det er – Goebbels ville skamme sig over at være en sådan amatør og ’nobody’, i sammenligning med, hvad disse massemedier gør i øjeblikket mht. at holde virkeligheden ude af dette: Både mht. faren for det nuværende system, men selvfølgelig også mht. potentialet i det nye system, den Nye Silkevej. Og hvis folk ikke har noget kendskab til det, har de så noget andet valg end at være pessimistiske?

Og det er i sig selv en forbrydelse. Hvis man berøver mennesker de muligheder, der er til rådighed, tvinger man dem til at være kulturelt pessimistiske, og så får man selvfølgelig fænomener som AfD (det højreorienterede parti, »Alternativ for Tyskland«); man får journalister som Jacob Augstein, der sagde, Merkel er AfD’s moder, men dernæst konkluderer, at man da ikke kan gøre noget, så lad være med at stemme, for det giver ingen mening.

Disse mennesker er virkeligt meget onde.

På den anden side har vi den Nye Silkevejsdynamik, som ikke kan standses, med mindre vi får Tredje Verdenskrig; men det skrider fremad. Jeg mener, at ét af de mest håbefulde tegn er det, den tidligere franske premierminister Jean-Pierre Raffarin sagde på den særlige konference mellem Boao Forum for Asien og nogle franske institutioner i Frankrig. Han sagde, at europæerne ikke bør spilde mere tid og se at komme om bord på den Nye Silkevej. De europæiske økonomier har presserende brug for økonomisk genrejsning, og derfor bør de omgående gå i samarbejde med den Nye Silkevej.

Dette er altså hoveddynamikken. Alt andet er en tilsløring og en afledning. Og hovedspørgsmålet for de europæiske nationer og for USA er: Går vi ned sammen med det transatlantiske finansielle ågersystem, der fører til Tredje Verdenskrig? Eller gå vi sammen med det nye system, som repræsenterer det Nye Paradigme for civilisationen?

Dette er altså den sammenhæng, i hvilken alt andet sker, inklusive sådanne virkeligt dramatiske begivenheder som FN’s Generalforsamling, der finder sted netop nu.

Foto: Deltagere i BRIKS-topmødet, Xiamen, Kina. 4. September, 2017. (en.kremlin.ru)

Kære Vælger,

Mener du, at ideer er vigtige? Så er BüSo det rigtige parti for dig! For BüSo adskiller sig frem for alt fra andre partier derved, at vi forandrer verdenshistorien ved hjælp af ideer og ikke, gennem ’de små skridts politik’, pragmatisk forsøger at opretholde en verdensorden, der muliggør en udvidelse af privilegier for en lille elite og til gengæld berøver flertallet af menneskeheden et fremtidsperspektiv. Det program, som vi i 1991 foreslog som respons på Sovjetunionens opløsning, nemlig den økonomiske integration af Eurasien gennem den Eurasiske Landbro – en Ny Silkevej – som kernen i en ny, retfærdig, økonomisk verdensorden, er nu i færd med at blive virkeliggjort af Kina og yderligere 110 nationer, altså flertallet af menneskeheden. Det, vi dengang udviklede som et udkast til en fredsorden for det 21. århundrede, og som vi i de 26. år, der er gået siden da, har præsenteret på hundreder af konferencer og seminarer i hele verden, er nu, i de seneste fire år, siden den kinesiske præsident Xi Jinping i september 2013 satte den Nye Silkevej på dagsordenen, med en fantastisk dynamik vokset til at blive en helt ny model for verdensøkonomien.

Download (PDF, Unknown)

16. sept., 2017 – Selv om der finder tektoniske forandringer sted i verden i dag, ville man aldrig gætte det ud fra de temaer, som de store partier i Tyskland rejser i opløbet til forbundsdagsvalget den 24. sept. En slående undtagelse til denne fornægtelse af virkeligheden er Borgerrettighedsbevægelsen Solidaritets (BüSo) kampagne, med Helga Zepp-LaRouche som formand, under sloganet, »Tyskland må tilslutte sig den Nye Silkevej«. Valget finder sted søndag, den 24. sept.

I en appel til vælgerne, udstedt den 15. sept., identificerer Zepp-LaRouche klart mulighederne. De kan »smide deres stemmer ud« ved at vælge et parti, der har støttet den nuværende verdensorden med sine interventionskrige – og den flygtningekrise, disse krige har skabt – og det voksende svælg mellem rig og fattig, skriver hun, og som ikke er lykkedes med at rette op på de fejltagelser, der førte til finanskrisen i 2008, og som har ført til et endnu mere dramatisk finanssammenbrud i dag.

Men, advarer Zepp-LaRouche, de vil også spilde deres stemmer, hvis de vælger et parti, der kritiserer de etablerede partier, men ikke tilbyder en løsning.

Alternativt »kan De vælge et parti, der ikke alene har en vision for en bedre fremtid for menneskeheden, men også har organiseret kræfter i hele verden og etableret relationer, der kan få denne vision til at blive til virkelighed – Borgerretsbevægelsen Solidaritet (BüSo)«.

I sin appel henviser Zepp-LaRouche til BüSos årtier lange kamp for en retfærdig, økonomisk verdensorden, som senere blev sat på verdensdagsordenen af Kinas Nye Silkevej, eller Bælte & Vej Initiativet.

»BüSo er forpligtet over for at bringe Tyskland fuldt og helt ind i et samarbejde med dette initiativ, og til, sammen med Kina, Rusland og andre lande, at udvikle økonomisk de lande, der er blevet ødelagt af de nytteløse krige i Mellemøsten og Afrika.«

Samarbejdet i den Nye Silkevej ville ikke alene være med til at løse flygtningekrisen, fortsætter Helga Zepp-LaRouche, men er også i den tyske Mittelstands interesse, eftersom det ville skabe mange produktive jobs og mindske arbejdsløshed, især for unge mennesker.

Desuden er »en ny, retfærdig, økonomisk verdensorden den eneste måde at sikre varig verdensfred« i en tidsalder med atomar krigsførelse.

Helga talte polemisk til vælgerne og sagde, at, hvis de hidtil kun har hørt misinformation eller bagvaskelse om BüSo, skyldes det, at det transatlantiske establishment er »stiv af skræk over, at perspektivet om den Nye Silkevej er meget mere attraktivt end status quo«.

Måden, hvorpå mainstreammedierne har behandlet BüSo i denne kampagne – og derudover enhver, der udfordrer EU-bureaukratiet eller Wall Streets og City of Londons interesser – rejser mange tvivl, bemærker Zepp-LaRouche, om, hvor meget pressefrihed, demokrati og menneskerettigheder, der egentlig »er tilladt i vores land«.

Efter en gennemgang af hovedpunkterne i BüSos program, konkluderer Helga Zepp-LaRouche:

»Jeres stemme tæller. Smid den ikke ud, men investér den i fremtiden. Stem på BüSo.«     

Foto: Helga Zepp-LaRouche taler til en vælgermødeforsamling. I baggrunden BüSos valgplakat, med det eurasiske udsnit af Verdenslandbroen og maglevtog, og BüSos valgslogan, »Tysklands fremtid er den Nye Silkevej«.  

Ovenstående interview, vi har rapporteret om, http://schillerinstitut.dk/si/?p=21554

blev alligevel ikke fjernet fra ’Junge Welts’ trykte udgave, se pdf. Den er dog fortsat ikke opslået på deres online-udgave. (Red.)

Download (PDF, Unknown)

12. sept., 2017 – Med denne provokerende titel midt i den aktuelle debat om Kinas Nye Silkevej i den tyske valgkampagne, udgiver avisen Junge Welt i sin udgave af 13. sept. et interview med BüSo-lederen Helga Zepp-LaRouche (der opstiller til kanslerposten i Berlin-kredsen).

»Bürgerrechtsbewegung Solidarität definerer sin rolle anderledes end andre små partier«, lyder avisens headline-kicker.

På spørgsmålet om, hvad BüSo står for, svarer Zepp-LaRouche:

»Vi ønsker et nyt paradigme i politik – væk fra geopolitik, og frem til menneskehedens fælles mål. Vi mener, at en fortsættelse af geopolitik i sig bærer faren for en konfrontation med Rusland og Kina. Det er én af grundene til, at vi støtter præsident Xi Jinpings initiativ for skabelse af en Ny Silkevej på basis af win-win-samarbejde blandt alle verdens nationer.«

»Men ’atlanticister’ ville opponere, at dette lyder som en Eurasisk Union!«, indskyder intervieweren, idet han her citerer denne, den mest kontroversielle »russiske« idé.

»Det går langt ud over dette«, svarer hun. »Denne nye model for økonomisk samarbejde er blevet vedtaget i Latinamerika, og frem for alt, i Afrika. Det sprænger selvsagt grænserne for en Eurasisk Union. I denne udvikling af Afrika ser vi en enestående chance for at løse flygtningekrisen på et humant grundlag: Vi besejrer langt om længe konsekvenserne af kolonialisme og IMF’s betingelsespolitik, der er vedhæftet tildeling af kredit, og som fulgte efter kolonialismen. Udelukkende kun udvikling af infrastruktur vil skabe forudsætningerne for en reel udvikling af hele kontinentet.«

Efter flere spørgsmål med relation til den tyske debat i valgkampen – flygtningekrisen, spørgsmål om skatter og beskæftigelsessituationen, samt uddannelse – stiller Junge Welt spørgsmålet, »Hvor realistisk mener du, det er, at dine ideer vil blive vedtaget?«

»Visionen om den Nye Silkevej var vores idé, en plan for en fredelig verden i det 21. århundrede. Vi har arbejdet på det i 26 år, og den kinesiske regering anerkender fuldt ud vores andel i dette perspektiv. Vi fremstilles på en meget mere fair måde i pressen dér, end i mainstreampressen her. Vi er således et parti, der opererer på et fuldstændig andet plan end andre såkaldte ’små partier’. Og jeg håber, at dette også vil give sig udslag i stemmer.«

»Er du opdraget som socialist?«, forsøger intervieweren.

»Jeg er opdraget som humanist, som en verdensborger«, konkluderer Helga Zepp-LaRouche.

(Redaktionens bemærkning: Jeg har ikke kunnet se ovenstående artikel udgivet i Junge Welts online-udgave af 13. sept. Søg de følgende dage: https://www.jungewelt.de/aktuell/)

15/9:

Ovenstående interview, vi har rapporteret om, blev alligevel ikke fjernet fra ’Junge Welts’ trykte udgave, se pdf. Den er dog fortsat ikke opslået på deres online-udgave. (Red.)

Download (PDF, Unknown)

Foto: Helga Zepp-LaRouche i BüSo’s valgspot. Se den her (dansk tekst). 

3. sept., 2017 – Hovedbegivenheden i BüSo’s, Bürgerrechtsbewegung Solidaritäts, valgkampagne i delstaten Hessen fandt sted i Frankfurt lørdag eftermiddag, den 2. sept., hvor partiets landsformand Helga Zepp-LaRouche holdt hovedtalen. Hun sagde til publikum, at, i betragtning af de særdeles dramatiske udviklinger på det globale, strategiske niveau, har etablissements partier, med den valgkampagne, de fører, gjort sig selv totalt irrelevante. De ignorerer, at det haster med det nye paradigme med Kinas Bælte & Vej; de ignorerer det almene vel, og de anser disse begivenheder for at være en trussel mod deres eget globaliseringssystem, der er dømt til undergang, fordi det er ondt, afskyeligt og endda farligt.

Zepp-LaRouche beskrev den sammensværgelse, der oprindeligt kom fra britiske imperiekredse allerede i 2015, for at sikre, at Hillary Clinton blev valgt som USA’s nye præsident i november 2016 – dette mislykkedes, og Donald Trump vandt på trods af den udbredte smædekampagne, der blev iscenesat imod ham, en kampagne, der endda er eskaleret siden hans valgsejr.

»Russia-gate«-narrativen er en fabrikeret historie, hvilket blev tilstrækkeligt dokumenteret i Veteran Intelligence for Sanity’s (VIPS’) memorandum til præsidenten. Det, som kredsene bag anti-Trump-kampagnen frygter, er, at han skal genindføre Glass-Steagall og stoppe finansspekulationen; at han måske ville lancere det største, amerikanske infrastrukturprogram nogensinde, med de nødvendige investeringer, der langt overstiger $1 billion. De frygter, at Trump kunne få USA til at samarbejde med den Nye Silkevej – et koncept med LaRouche-bevægelsen som en vigtig medforfatter: Fra 1988-forslaget om den Produktive Trekant, til 1989-forslaget om den Eurasiske Landbro og den Nye Silkevej, som for første gang blev adresseret i 1996 i Beijing af Helga Zepp-LaRouche. Hun er siden dengang kendt som »Silkevejs-ladyen«.

EU-bureaukratiets massive sabotage af infrastrukturudvikling i Øst- og Sydeuropa har sit sidestykke i Tyskland med sabotage af byggeri af jernbaner ved alle de afgørende forbindelser over grænserne, til Tysklands nabolande. Denne økonomiske degeneration står i modsætning til Kinas koncept med Bælte & Vej Initiativet, med gensidigt win-win-samarbejde med andre stater og et nyt paradigme med en ny og retfærdig, økonomisk verdensorden. Kampen for også at gøre dette til en realitet i tysk politik er på BüSo-partiets dagsorden, som fortsætter ud over valgdagen, den 24. september, sagde den tyske statskvinde. Den offentlige diskussion, der i disse dage er blevet genoptaget vedr. Transaqua-projektet for at genopfylde Tchadsøen, og vedr. Kra-kanalprojektet i Thailand, udgør to af de store projekter, som har haft en fremtrædende plads på LaRouche-bevægelsens dagsorden i flere årtier; hertil kunne man føje diskussionen om genopbygningen af Syrien som startskuddet til udviklingen af hele Mellemøsten, som også i årevis har været på LaRouche-bevægelsens dagsorden.

Zepp-LaRouche fortsatte med, at, ud over den økonomiske sfære, er en genoplivning af klassisk kultur, en ny, kulturel renæssance, lige så vigtig, idet det, der sluttelig vil gøre menneskeheden menneskelig, er en livslang opdragelsesproces, sammen med de idealer, som Konfucius, såvel som også Friedrich Schiller og Nicolaus Cusanus, formulerede. En harmonisk orden i naturen er afhængig af menneskets konstruktive, moralske impuls, sagde hun og fremførte, at kunst, som nu om dage er blevet grim, med computerspil og lignende modkulturer, atter må blive virkelig kunst, som tilskynder til skønhed og opløfter mennesket.

Hovedtalen, forud for hvilken Wiesbadens Schiller Institut-kor opførte Verleih uns Frieden (Giv os fred) af Mendelssohn, og Arirang (navn på et bjergpas), den uofficielle nationalsang af begge Korea’er, blev efterfulgt af to medlemmer af den amerikanske LaRouche-bevægelse, der opførte tre klassiske, tyske Lieder: Mainacht (Majnat) af Brahms, sunget af Ema Reuter; Nachtlied (Nattesang) af Mendelssohn, og Die Hoffnung (Håbet), sunget af Sarah Ciampini.

Efter Zepp-LaRouches hovedtale kom en tale om det afrikanske fremstød for udvikling, der understregede Kinas konstruktive rolle, og som blev holdt af Melaku Almau, en etiopier, der har boet i Tyskland i 26 år og har udviklet en god indsigt i tyske anliggender.

Følg BüSo’s valgkampagne på valgportalen

BüSo’s valgbrochure