1

Afghanistan: Schiller Institut videokonference live nu lørdag den 31. juli kl. 16 dansk tid

Afghanistan:

Et vendepunkt i historien efter den mislykkede æra med regime-skifte

 

 Dansk resumé:

Vi står over for et ekstraordinært øjeblik, med yderligere nedstigning i kaos, eller det smukke potentiale for at Afghanistan bliver kimen til en ny æra af internationalt samarbejde, som der er så hårdt behov for i kølvandet på den voksende pandemi og hungersnød på verdensplan. Afghanistan var engang et knudepunkt for den gamle Silkevej, forbindelsen mellem de store kulturer i Asien og på den europæiske side af det eurasiske kontinent. I løbet af de sidste uger er de fleste af Afghanistans naboer kommet sammen i et forsøg på at skabe en forpligtelse til at afslutte det mareridt, som befolkningen i Afghanistan har lidt, et mareridt, som militærstyrkerne i mange nationer også har lidt i unødvendig kamp i tjeneste for et britisk-centreret oligarki, med den resulterende vækst af ​​narkotikahandel og terrorisme i hele regionen.


Kan USA og Europa samarbejde med disse andre nationer om omdannelsen af ​​Afghanistan og de andre krigshærgede nationer til moderne økonomier, der deltager i samarbejdsvillig udvikling gennem Den nye Silkevejs proces, eksemplificeret ved Kinas Bælte- og Vejinitiativ?


Invitation på engelsk:

 

“After the hasty withdrawal of U.S. and NATO troops from Afghanistan—U.S. troops, except for a few security forces, were flown out in the dark of night, without informing Afghan allies—this country has become, for the moment, but likely not for long, the theater of world history.”

 

— Helga Zepp-LaRouche, July 10, 2021


We face an extraordinary moment, of further descent into chaos, or the beautiful potential that Afghanistan can become the seed crystal of a new era of international cooperation, so desperately needed in the wake of the growing worldwide pandemic and famine.


Afghanistan was once a hub along the ancient Silk Road, the connection between the great cultures of Asia, and those of the European side of the Eurasian continent. The entire central Asian region was once known as the “land of the thousand cities,” showcasing advanced technologies in oasis cities, including Kabul and Kandahar, with large-scale underground irrigation systems. Water development will once again be crucial, and the agricultural potential is great.


During the past few weeks, most of Afghanistan’s neighbors have come together, in an attempt to forge a commitment to end the nightmare suffered by the Afghanistan people, a nightmare also suffered by the military forces of many nations, drawn into needless combat in the service of a British-centered oligarchy, fostering the growth of drug trafficking and terrorism in the entire region.


Just as the collapse of the Soviet Union marked the end of an era – the division of the world into nuclear armed blocs hostile to one another – so, also, the utter failure of the 20-year mis-adventure of the U.S. and NATO in Afghanistan, and in the other failed colonial wars in Southwest Asia, poses the question: Can the great nations of the world cooperate to transform Afghanistan, and the other war-torn nations, into modern economies, participating in cooperative development through the New Silk Road process, exemplified by China’s Belt and Road Initiative?


Leading voices, from veteran groups and whistle blowers, to experts in the danger of the global narcotics plague, and international political relations, will join Helga Zepp-LaRouche in dialogue, in an effort to get the U.S. and Europe to join the growing international cooperation, which is emerging. We can use this opportunity to turn away from 50 years of failed policies, and embark upon the path required to achieve a new paradigm for mankind.

 

Talerlisten:

Speakers Will Include: Moderator: Dennis Speed (U.S.), The Schiller Institute

 

Helga Zepp-LaRouche (Germany), Founder and President of The Schiller Institute Keynote Address: “Afghanistan: The Bright Future for the Coming Cooperation of the Great Powers”

 

Pino Arlacchi (Italy), Sociology Professor at the Sassari University, Former Executive Director of the UN Office for Drug Control and Crime Prevention, and former European Parliament Rapporteur on Afghanistan “Eradicate Opium in Afghanistan, Develop Modern Agriculture, Build the Nation, Now”

 

H.E. Ambassador Hassan Shoroosh (Afghanistan), Ambassador of the Islamic Republic of Afghanistan to Canada “The Way Forward for Afghanistan”

 

Discussion Period

 

Ray McGovern (U.S.), Analyst, Central Intelligence Agency (CIA-ret.), Co-Founder, Veteran Intelligence Professionals for Sanity (VIPS) “The Real Interest of the United States in Asia”

 

Danny Sjursen (U.S.), U.S. Army (ret.), Senior Fellow-The Eisenhower Media Network, author, Patriotic Dissent: America in the Age of Endless War “Can A ‘Peace Surge’ in Afghanistan End A Century of War?”

 

Hassan Daud (Pakistan), CEO, Khyber Pakhtunkhwa Province Board of Investment “The Perspective from Pakistan: The Role of the Belt and Road Initiative (BRI) for Afghanistan Reconstruction.”

 

Representative from Afghanistan “An Approach to Development and Peace in Afghanistan”

 

Dr. Wang Jin (China), Fellow with The Charhar Institute “Afghanistan and the Belt Road Initiative”

 

Expert from Pakistan “The Regional Perspective for Development”

 

Hussein Askary (Sweden/Iraq), Southwest Asia Coordinator for the Schiller Institute “Put Afghanistan on the Belt and Road to Peace!”

 

Discussion Period

 

We welcome questions during the conference. Please send them to questions@schillerinstitute.org




Tid til et nyt paradigme! Fra 68’ernes fortid til humanismens fremtid, af Peter Møller

Med stort ståhej kræves der at vi lytter, og adlyder: ”Menneskeheden ødelægger planeten!” skråles der. ”Vores CO2-udslip overopheder kloden på uigenkaldelig vis! Og alle videnskabsmænd er enige – nu er tiden til handling kommet! Ikke at handle uomgåeligt og stadigvæk at stille spørgsmål er komplet amoralsk og absolut forkasteligt!” Men er dette nu også sandt? Er det ikke muligt, at man kunne tage fejl? Og hvis nu man tog fejl, ville det virkelig være første gang i historien, at hele nationer, med uhyrlige konsekvenser til følge, var frygtelig galt på den ideologisk – ja, sågar hele civilisationer? Ville det da ikke være bedre en stund endnu på modig vis at stille de ubehagelige spørgsmål, også selvom det kræver at vi svømmer imod strømmen? Og i så fald at de ovenstående påstande var forkerte, at forstå hvad årsagen var, der førte til dette skævvredne verdenssyn?

Dette, samt en langt mere videnskabelig og fascinerende forståelse af naturen selv, og menneskets rolle i denne, er det, som det efterfølgende vil handle om.

Modeller som ikke kunne forudse

Så, til at begynde med, hvorfor er det egentlig at klimamodellerne aldrig rammer rigtigt? [Se grafikken ovenover. U.S. House Committee on Science, Space & Technology 29 Mar 2017 Testimony of John R. Christy Professor of Atmospheric Science, Alabama State Climatologist University of Alabama in Huntsville. Beskrivelsen er fodnote 1A]

Den øverste kurve er gennemsnittet af 102 klimamodellers forudsigelser; de to nedre grafer er egentlige målinger taget, henholdsvis, af vejrballoner og satellitter. Henrik Svensmark, som arbejder på DTU, og som har bevist et fascinerende forhold mellem skydannelse og kosmisk stråling, bemærkede for nyligt, at modellerne uden CO2-faktoren rent faktisk ligger temmelig tæt på de egentlige målinger [1B].

I figur 2 [ beskrivelsen i 1C] ser vi modellerne både med (rød) og uden (blå) faktoren af drivhusgasser, vist sammen med temperaturmålingerne (grå). Man kan se, at modellerne uden drivhusgasserne faktisk ligger relativt tæt op af de egentlige målinger, hvorimod modellerne med faktoren af drivhusgasser næsten altid viser for varme temperaturer.

Hvis man i fodbold ville blive ved med at skyde så skævt ville træneren nok på et tidspunkt hive én til side og foreslå, at man prøver en anden sportsgren. Men vores miljøvenlige politikere og andre ”eksperter” synes, at deres præcision er mere end god nok til at kvalificere dem til superligaen! Ja, i følge disse dommedagsklimaprofeter ville ikke engang en kat – med sine ni liv – kunne have overlevet sin egen undergang lige så ofte som menneskeheden har gjort dette i de sidste årtier.

Hér er blot et par eksempler fra et imponerende CV: Life Magazine, 1970: ”Om et årti vil dem, som bor i byerne være nødsaget til at bære gasmasker for at overleve luftforureningen… I 1985 vil luftforurening have reduceret mængden af sollys, som når Jorden, til det halve…”

(”In a decade, urban dwellers will have to wear gas masks to survive air pollution…by 1985 air pollution will have reduced the amount of sunlight reaching earth by one half…”)

Washington Post, 1971: ”Vedvarende emissioner over fem til ti år kunne være tilstrækkeligt til at udløse en istid.” (”Sustained emissions over five to ten years, could be suffient to trigger an ice age.”)

Newsweek, 1975: ”Den centrale kendsgerning er, at… Jordens klima synes at blive køligere.” (”The central fact is that… the earth's climate seems to be cooling down.”)

Men som det ufejlbarlige, moralske kompas, de bryster sig af at repræsentere, svingede de så fra stik nord til stik syd: Associated Press, 1989: ”FN-embedsmand forudser katastrofe: …Hele nationer kunne blive udslettet fra Jordens overflade på grund af stigende havvandstand, hvis ikke global opvarmning er vendt inden år 2000.”

(”U.N. OFFICIAL PREDICTS DISASTER: …[E]ntire nations could be wiped off the face of the earth by rising sea levels if global warming is not reversed by the year 2000.”)

The Miracle Planet, 1990: ”Madagascar vil stort set være væk i fem år medmindre der sker noget. Og i øjeblikket sker intet.” (”Madagascar will largely be gone in five years unless something happens. And nothing is happening.”)

Michael Oppenheimer, Miljøets Forsvarsfond (The Environmental Defense Fund), 1990: ”I år 1995 vil drivhuseffekten lægge Nordamerikas og Eurasiens kerneområder øde med en forfærdelig tørke, hvilket vil medføre ødelagte afgrøder og fødevareoptøjer… Det mexicanske politi vil anholde ulovlige amerikanske indvandrere, som strømmer til Mexico for at søge arbejde som landarbejdere.” (”By 1995, the greenhouse effect would be desolating the heartlands of North America and Eurasia with horrific drought, causing crop failures and food riots… The Mexican police will round up illegal American migrants surging into Mexico seeking work as field hands.”)

CNN, 2001: ”Om ti års tid vil de fleste af de lavtliggende atoller omkring Tavalus’ ni øer i det sydlige Stillehav være dækket af vand, idet den globale opvarmning forårsager havvandstandens stigning.” (”In ten years' time, most of the low-lying atolls surrounding Tuvalu's nine Islands in the South Pacific Ocean will be submerged under water as global warming rises sea levels.”)

Alexandria Ocasio-Cortez fra Repræsentanternes Hus i USA, MLKShow, 2019: ”Verden vil ende om 12 år, hvis ikke vi gør noget ved klimaforandringerne.” (”…[T]he world is going to end in 12 years if we don’t address climate change.”)

Alle disse, mildt sagt, ikke helt korrekte forudsigelser har selvfølgelig ikke gjort dem mindre selvsikre – hvorfor nu også det? – og med fast overbevisning erklærer de deres hellige krig mod verdens CO2-syndere. Man mindes om hekseforfølgelserne i Den Lille Istid – brændt på bålet for at have forårsaget det radikale temperaturfald! Den eneste forskel fra i dag er, at der dengang var en betydelig temperaturforandring – bevirket af solens daværende ringe aktivitet kaldet ”Maunder-Minimum”. Det er det der sker, når man ikke går videnskabeligt til værks!

Vi bør måske her indskyde at de ofte citerede ”97% af alle videnskabsfolk, som støtter teorien om menneskeskabte klimaforandringer” er en sofistisk fordrejning af virkeligheden. De såkaldte ”97%”, som stammer fra et studie af John Cook, er en sammensætning af ca. 12.000 forskellige videnskabsartikler om klimaet. Deraf behandler omkring 8.000 af disse ikke tesen om menneskeskabte klimaforandringer og indgår således ikke i statistikken [2]. I resten af artiklerne støtter knapt 3.000 af dem kun implicit tesen om menneskeskabte klimaforandringer [3]. Der er herunder også mange, som blot antager tesen som sand, og beskæftiger sig med de logiske følger af denne ”sandhed”, for eksempel artikler om mulige økonomiske konsekvenser. Udover dette inkluderes sågar artikler fra videnskabsfolk, som ikke støtter tesen om menneskeskabte klimaforandringer; for eksempel studier fra den israelske videnskabsmand Nir Shaviv, som i 2018 blev inviteret ind i det tyske parlament for at vidne mod tesen[4]. Studiet om de ”97%” er ikke en statistisk analyse – det er politisk sofisme – og det ville gøre verden godt, hvis man ikke blev ved med at gentage den.

Men hvis det hele er så forkert, hvor kommer så denne udbredte fundamentalistiske dommedagsholdning fra? Hvordan er det muligt, at verdens befolkninger og regeringer kan være så skrækkelig galt på den? Og, før vi kommer til dette, hvad er de antagelser der ligger til grund for et så forskruet billede af menneske og natur?

To billeder af naturen

Hvad, altså, er den naturforståelse, som vores miljøromantikere aggressivt prædiker, og hvormed de kræver at have patent på selve naturens egne love? De mener, at naturen er i en fuldstændig perfekt, om end skrøbelig, balance med sig selv; en balance nøje vedligeholdt over hundreder af millioner af år, som hvert eneste levevæsen spiller en uundværlig rolle i at opretholde: en præcis, afstemt harmoni. Men nu træder mennesket frem, og med vold ødelægger det denne søde idyl! Landbrugets og husdyravlens imperialistiske ekspansion, industriers larm og støj, videnskabens unaturlige forståelse af naturens mystik, rumfartens nedbrydning af grænserne lagt fast fra naturens egen side; alle disse bringer nu det fine, kunstneriske urværk ud af balance, og ruinerer Moder Naturs møjsommelige arbejde!

Men svarer dette syn til naturen selv, som den erkendes, når vi studerer dens historie? Eller beskriver det ovenstående billede måske nærmere en psykologisk projicering af den fantasifyldte romantikers skizofrene og skrøbelige sindstilstand, hvis opretholdelse konstant trues af videnskabens virkelighed?

Betragter vi naturens udvikling over millioner af år, må vi hurtigt fastslå at der, langt fra en balance, her er tale om en stadig voksende ”ubalance”. Den harmoni – som man med rette kan imponeres af – er ikke en slags ”perfekt akkord”, men i stedet nærmere en Bach-lignende komposition af konstant udvikling og transformation. Forandring og bestræbelse mod forbedring – dvs. evolution – synes naturens egentlige lov. Organismers individuelle eksistens er vigtig, kun for så vidt at de bidrager til evolutionens overordnede udvikling; og det faktum at naturen har været villig til at ofre 80-90% af alle arter indtil nu, hvis dette betød fremskridt for helheden, er et bevis derpå [5]. Fremskidt synes hér at betyde en stigning i evnen til at kunne transformere omgivelserne, således at disse kan understøtte højere former for liv. Dette ses for eksempel i den konstante forøgelse af organismers metabolisme over hundreder af millioner af år. Ikke tilpasning, men transformation af miljøet og ekspansion af livs egen virke er livets grundlov.

Med denne udvikling – fra havets dyb til landjord og luft – følger også et andet karakteristikum: indeslutningen af omgivelsernes egenskaber i organismen selv. Da der endnu kun fandtes encellet liv dybt i Jordens have, var celledeling ensbetydende med en ny organisme. Men med livets udvikling kunne dette pludselig finde sted inde i organismen selv, og muliggjorde dermed et væld af nye organismer. Dog havde disse livsformer ingen motoriske egenskaber – ingen lemmer som kunne bevæge dem – og de fragtedes her og der af havets strømme. Over tiden udvikledes finner og hale, og de blev nu i stand til selv at bestemme deres færd. Deres æg, som ingen skaller havde, kunne relativt let interagere med havets miljø og befrugtedes først efter at de var lagt. Som liv bevægede sig op på land, blev dette havmiljø ligeså indesluttet i organismerne selv, beskyttet af en stærkere overflade. Æggene fik hårde skaller og marinemiljøet indesluttedes i deres indre; befrugtningen fandt nu også sted inde i organismerne selv. Indtil fremkomsten af pattedyr var temperaturen reguleret af miljøet; denne blev nu også indesluttet i organismen selv, og ikke blot befrugtningen, men fostrets udvikling fandt sted inde i organismen.

Eksempel på overgang af livsformer fra havet til landet: Tiktaalik roseae, en overgangsform ("manglende link") mellem muskelfisk og terrestriske hvirveldyr fra Øvre Devonian i Nordamerika. (Billede: Nobu Tamura email:nobu.tamura@yahoo.com  http://spinops.blogspot.com/, CC BY-SA 4.0 via Wikimedia Commons)

Vi ser over tiden altså – igen – ikke en stigende tilpasning til miljøet, men tværtimod en voksende uafhængighed, kombineret med en forøget transformation og dominans af liv over dets miljø. Med menneskets indtræden på evolutionens scene, synes den ultimative indeslutningsproces at have indtruffet: selve evolutionsprocessen selv blev nu indesluttet i én art, som kunne forøge sin forandring af omverdenen uden at være tvunget til først at vente på biologiens videreudvikling. Det var som om hele denne ”klassiske” komposition opsummeredes i temaets sidste gentagelse, der implicit bærer med sig, ikke blot kompositionens samlede potentiale, men også dennes dybeste og sande betydning.

Menneskets videnskab og teknologiske kunnen er altså ikke det mindst, men derimod det mest naturlige – en refleksion af livs primære, ontologiske eksistens: evolutionens fremskridt. At stoppe denne, at kræve at et givent stadie må bevares for altid – også selvom dette kan synes nok så smukt – ville være det samme, som at forbyde J.S. Bach at komponere i mere end én toneart.

Et frygteligt argument

”Men”, vil vi nu høre en stemme indvende – en stemme med et mægtigt modargument, som vi må give tilsvar, hvis ikke hele det forrige skal falde til jorden med ét slag – ”projicerer vi ikke ligeså? Er dette fremskridtsorienterede syn på naturen ikke blot en genspejling af vores subjektivitet? Er der overhovedet noget tidspunkt hvor vi ikke projicerer vores eget syn? Er vi ikke altid ”inde i” vores eget sind? Og hvis dette forholder sig sådan, er det da muligt at vide noget som helst?” Og sådanne stemmer, hvis de ønskede det, kunne sågar understøtte deres argument med geometriske eksempler.

Hvis vi forestiller os at et plan og en sfære hver især blev spurgt hvad vinkelsummen af en trekants vinkler var, ville planet svare, at denne altid er 180 grader. Men sfæren, på den anden side, ville modsige dette og insistere på at denne altid er mere end 180 grader og afhængig af trekantens størrelse. Ville de ikke begge have ret? Og hvad nu med parallelle linjer? Planet ville med absolut overbevisning fastholde at disse aldrig mødes, mens sfæren, med samme faste overbevisning, ville sige at de altid mødes ved ”polerne”. Har de hér ikke ligeså begge ret? Har de ikke hver især deres egen ”sandhed”?

  

Står det da frit til individets smag at vælge om mennesket er en destruktiv virus i midten af naturens kunstfærdige mesterværk, eller om dets fremskridt er den naturlige videreudvikling af naturen selv? Hvordan kunne vi tilbagevise dette relativismens argument? Og hvis ikke, hvordan kunne man da hævde at kende vejen frem for vores samfund? Vi måtte da selv give tabt på relativismens hav og – uden hverken kort eller kompas – lade de blinde strømme føre os hid og did.

Hvordan ved man noget?

Før vi tager dette næste skridt, er det værd at bemærke, at geometri, i og for sig, præcis ligeså meget – eller lidt – sandhed bærer med sig, som en hvilken som helst anden form for sprog. Platons dybsindige tanker udtrykkes, ligesom sofisternes bedragerier, begge på oldgræsk. Engelsk indeholder både Shakespeares skønne poesi, såvel som Benthams hedonistiske kalkule. Og på tysk er både Schillers ophøjede dramaer og Nietzsches pessimistiske filosofi at finde. Sandheden findes altså aldrig i udtrykkets medium i og for sig selv.

”Giv mig et sted at stå,” sagde altså Archimedes, ”og jeg skal bevæge verden!” Hvor er vores ståsted, vores faste grund? Hvor finder vi vores kort og kompas? Lad os, som klassicismens Tyskland gjorde det tidligere, læne os på Gottfried Leibniz' visdom: ”En skabning er mere fuldkommen end en anden, hvis man hos den finder noget, der kan anføres som apriorisk grund for det, der sker i den anden. Det er på dette grundlag, at man kan sige, at den indvirker på den anden.”[6]

Tager vi vores musikalske eksempel igen. Bachs kompositioner kan ikke forstås fra de individuelle noders eller skalaers standpunkt, som blot repræsenterer stadier i den overordnede udvikling. Idéen – enheden – som bestemmer kompositions udfoldelse, transcenderer de individuelle elementer, og deres eksistens’ ”mening” kan kun findes i kompositionen som helhed. Den overordnede udviklingsidé er derfor ”mere fuldkommen” end delene, da den er grundlaget for disses eksistens (dvs. kan forklare dem a priori), mens delene, som isolerede størrelser, ikke kan påvise grunden hverken for helhedens, eller deres egen, eksistens.

Således forholder det sig også med evolutionen. Hver organisme har en rolle at spille i evolutionen som helhed, men disse – en hund, en fisk, et firben – har ingen mulighed for, at fatte deres egen rolle deri. Kun fra evolutionsprocessens helhedssyn kan deres roller forstås, som nødvendige stadier i den overordnede udvikling. Helheden er altså vigtigere – igen ”mere fuldkommen” – end de individuelle elementer, og det er denne som vi må rette os efter. Kun mennesket – den eneste kognitive skabning vi kender til – besidder potentialet til at gøre sig denne udviklingsproces bevidst og handle ud fra viden, og er derfor, som konsekvens, mere fuldkommen end alle andre arter.

Lad os, for nu at være fuldstændig sikre, tage spørgsmålet op fra en anden vinkel, og dermed, forhåbentligt, begrave kulturrelativismens tågeslør for evigt. Det 20. århundredes Leibniz, Lyndon LaRouche, definerer, med sit koncept om den potentielle befolkningstæthed, viden, som det, der kan måles gennem menneskets systemiske effekt i og på det fysiske univers. Når vi får ny indsigt i universets processer, indeslutter vi – på samme måde som liv gør det – disse processer i vores virke, og øger derigennem vores uafhængighed, såvel som vores transformative effekt, på omgivelserne, set, for eksempel, i form af nye teknologier. Som eksempler på dette kunne vi nævne opdagelsen af de astronomiske cyklusser, som grundlaget for landbrug; forståelsen af rotation, som centralt i udviklingen af maskiner; Leibniz' Vis-Viva-begreb, som grundlaget for dampmaskinens succes [7]; og Mendelejevs harmoniske koncept om elementernes orden, som grundlaget for en systematisk forståelse af alle kemiske processer. Det faktum at sådanne indsigter – der i øvrigt har hverken masse eller energi – øger vores magt over universets processer, demonstrerer, at vi nødvendigvis handler mere i overensstemmelse med universets underliggende love, end uden disse opdagelser. Hvordan kunne vores effekt ellers forøges i universet?

Hvad er altså forskellen på de to ovenfor opstillede hypoteser om naturen, i forhold til deres systemiske effekt i det fysiske univers, når vi handler efter dem? Miljøbevægelsens hypotese forbyder menneskets indgriben i naturen og forandring af denne, og søger at minimere dennes effekt – dvs. søger at minimere menneskets kontrol over universets processer – og søger, som logisk følge deraf, at maksimere vores sårbarhed til omgivelserne. De er blændet af denne kendsgerning gennem en romantisk ”Adam-og-Eva”-forestilling om, at så længe de tilbeder Moder Natur, og holder fingrene fra ”videnskabens træ”, så skal hun nok forsørge dem med alt hvad livet kunne begære. Den anden opstillede hypotese søger at maksimere menneskehedens systemiske kontrol over universets processer, ved – ligesom evolutionsprocessen selv – at indeslutte alle disse i menneskets egen handlingssfære, dvs. at menneskeheden vil kontrollere en altid større del af universets processer. I religiøs terminologi ville man sige, at vores samfund til stadighed bringes i højere overensstemmelse med Skaberens intention, Hans ”synspunkt”. Vi ved altså, at den sidst opstillede hypotese er tættere på sandheden, da den, i diametral modsætning til miljøflippernes, øger vores systemiske magt i universet. At være ”i harmoni med” naturen, svarer altså ikke til en formindskelse af vores indflydelse, men stik det modsatte, en forøgelse. Magt og harmoni er her fuldstændig kongruente begreber. Men, hvis menneskets fremskridt er det mest naturlige, hvor kommer da denne miljøbevægelses aggressive anti-natur fra? Lad os dykke ned i historiens gemmer, for at forstå hvor nøglen til dette spørgsmål ligger begravet.

De paradigmatiske 68'ere

Miljøbevægelsen er intet nyt under den historiske sol. Her er et brudstykke fra et episk digt fra det gamle Grækenland: ”Der var en tid, da utallige menneskestammer, på trods af vid udspredning, undertrykte overfladen af jordens dybe favn, og Zeus så og havde medlidenhed og i sit vise hjerte besluttede at lindre den altnærende jord fra mennesket ved at forårsage den store strid i den trojanske krig, således at dødens last kunne tømme verden. Og heltene blev slået ihjel i Troja, og Zeus’ plan gik i opfyldelse [8].” (”There was a time when countless tribes of men, though wide-dispersed oppressed the surface of the deep-bosomed earth, and Zeus saw and had pity and his wise heart resolved to relieve the all-nurturing earth of men by causing the great struggle of the Ilian war, that the load of death might empty the world. And the heroes were slain in Troy, and the plan of Zeus came to pass.”)

Nutidens ekko – ”overbefolkning!” – af denne oldgamle ideologi springer ikke organisk op som en græsrodsbevægelse, men er i stedet skabt, på unaturlig vis, fra træets oligarkiske ”krone”; og hér, gennem 1001-Klubben, WWF, m.fl., får rødderne deres finansielle og ideologiske næring [9]. Den er skabt af en oligarkisk elite, der kaster sig selv i Olympens lys, og ser verdens befolkning som kvæg, der kan kontrolleres på zeusisk manér om nødvendigt. I modsætning hértil står den humanistiske idé, der betragter mennesket som et prometeusisk fornuftsvæsen, der er givet evnen – ja, sågar missionen – at fremme den universelle skabelsesproces. Dette har været, og er stadig den dag i dag, den historiske hovedkonflikt.

I moderne tid – dvs. efter den italienske Renæssance – har konflikten udtrykt sig i kampen mellem den amerikanske Prometeus og den britiske Olymp. Den amerikanske Revolution, støttet af Europas humanistiske kredse, var ikke en spontan uenighed over beskatning eller monopol, men en århundreders kamp mellem disse to diametralt modsatte menneskesyn [10]. I Europa, specielt med Leibniz’ og Bachs ”elever”, som Moses Mendelssohn, Gotthold Lessing, Friedrich Schiller og Ludwig van Beethoven, fandt humanismen sit højeste udtryk i klassicismens Tyskland. Denne leibnizianske alliance mellem Tyskland og USA, illustreret af Benjamin Franklins besøg hos Abraham Kästner og R.E. Raspe [11], byggede ”rygraden” i vores vestlige civilisations nyere tid. Det økonomiske højdepunkt fandt sted med Bismarcks adoptering af det ”Amerikanske System” i den anden halvdel af det 19. århundrede; en international alliance som på dette tidspunkt ledtes af Henry C. Careys kredse i USA[12]. Men med to verdenskrige, 60’ernes snigmord af moralske ledere i USA, og specielt 68er-oprøret, blev denne historiske rygrad, kulturelt og institutionelt, ”knækket”, og begge nationer mistede nu forbindelsen til deres bedre prometeusiske natur og dermed deres egen kulturs suverænitet.

I USA, under Franklin Roosevelt, havde humanismen opblusset, efter 30 års anglofil politik, og Churchill måtte finde sig i at høre hvordan Roosevelts USA planlage befrielsen og udviklingen af alle de tidligere kolonier [13]. Men denne intention døde med Roosevelt, og de amerikanske soldater – som mere eller mindre bevidst havde delt præsidentens vision – vendte tilbage til et samfund under anti-kommunismens banner. Troen på en bedre fremtid blev nu erstattet med mistroens anti-kommunisme, og frygten for tab af status og sikkerhed afsatte medmenneskelighed og mod. Under sådanne kår opvoksede generationen, der senere skulle blive kendt som ”68’erne”. Med en konstant trussel af en atomkrig hængende i luften, så en moralsk usikker generation hvordan 60’ernes moralske ledere blev nedskudt én efter én, uden mening og uden forklaring. Disse omstændigheder skabte en chokeffekt, som førte til en flugt fra virkeligheden, der var for skrækkelig til at rumme. Dionysiske udskejelser i form af psykotropiske stoffer, seksuelle nyskabelser og nye former for støj, blev udtrykket for denne skizofrene flugttilstand, som i stigende grad nu overtog ungdommens ængstelige sind.

Robert F. Kennedy – den dræbte præsidents bror – udtalte sig om disse udviklinger, inden han selv i 1968 blev skudt: ”Jeg tror at det er forklaringen, egentlig, bag hippierne. De har nået den konklusion, at de ikke kan påvirke deres egne liv og ikke kan påvirke samfundet… så de slukker og lukker. De hiver gardinet ned, og siger, vi vil – vi kan ikke forlade Jorden – men vil forlade den så meget som vi kan.” (”I think that’s the explanation, really, of the hippies. They’ve reached the conclusion that they can’t effect their own lives and they can’t effect society… so they turn off. They pull the curtain down, and say we’re going to – we can’t get off the earth – but we’re gonna leave it as much as we can.”)

Dette ”parallelle univers” slog sig nu ligeså ned i efterkrigstidens Tyskland – et Tyskland hvis tidligere humanistiske kultur var blevet svækket af hyperinflation og økonomisk destruktion udspændt mellem to grufulde verdenskrige, og angloamerikanske kredses genindsættelse, i Tysklands efterretningstjenester, af en del af de selvsamme nazistiske netværker, der lige havde spredt terror og rædsel – internationalt, såvel som hos den tyske befolkning selv[14]; netværker, som i øvrigt var nemme at afpresse og kontrollere, givet deres fortid. Det er forståeligt, at der var stor utilfredshed med denne situation, men i stedet for at genopleve klassicismens humanistiske idé, smed Tysklands 68’ere ”babyen ud med badevandet”; de afviste, som deres jævnaldrende i Amerika, selve idéen om en historisk identitet, og adopterede i stedet idéen om at leve i det sanselige her og nu – som var det en isoleret størrelse afskåret fra fortid og fremtid – og styrtede sig ned i de mørke dionysiske strømme.

Men med afvisningen af en historisk identitet, forkastede de også idéen om fremtiden; de forkastede de næste generationers eksistensberettigelse. Der var ingen fremtid, og deres egen eksistens kunne kun retfærdiggøres gennem dennes absolutte udelukkelse. Dette var ikke blot en personlig ”mening”; ikke blot et passivt synspunkt. Fremtiden blev nu til en trussel mod deres identitet, og alle ideologier og politiske initiativer, som søgte at underminere, ja, sågar tilintetgøre, fremtiden, blev nu i stigende grad 68’ernes psykologiske tilflugt. Miljøbevægelsens ”grønne” ideologi er ikke andet end dette: retfærdiggørelsen af fremtidens tilintetgørelse. Dette er 68’ernes ideologi, og det er det som vi er oppe imod i dag.

Er der en fremtid?

Nu er tiden kommet til at afvise denne uhyre menneskehadske ideologi med absolut beslutsomhed; ikke blot i sine individuelle argumenter, men i sin helhed. Vi må genoplive og forsvare den fremtid, som 68’erne forkastede årtier tilbage. Hvordan ser denne fremtid ud? Vil den være i overensstemmelse med de love i naturen, som vi præsenterede ovenfor? Selvom vi her ikke vil påstå at kende hele svaret, kan vi dog sige visse ting med sikkerhed. Vi mennesker kan forstå universet, fordi dets underliggende love harmonerer med vores sjæl. Som vi indeslutter og overtager ansvaret for en altid større bid af dette univers, ekspanderes vore virke – og alt liv, som vi tager med os – ikke blot på planeten, men snart, mere og mere, først ud i vores solsystem, og da, længere ud i det stadigt ukendte. Og jo mere vi tør tro os ud i dette ukendte, jo mere vil vi begynde at forstå, at det aldrig var et truende mørke, men blot et overset og venligt potentiale der ventede os, ja sågar, vores allerbedste ven. Vi vil erkende, at jo mere vi bevæger os ud i det ukendte, jo mere vil vi der genfinde vores egen sjæls ubegrænsede og sande natur.

Med dette i sinde, lad os afslutte med et par citater fra denne ”fremtid” – fra Apollo-astronauternes succesfulde rejse til Månen og hjem igen[15]:

”Når sollyset skinner gennem rummets sorthed, er det sort. Men jeg var i sollyset og var i stand til at kigge på denne sorthed. Jeg mener, hvad er det vi ser? Kald det universet, men det er rummets uendelighed og tidens uendelighed. Jeg kigger på noget der kaldes rummet, som ingen ende har, og tiden, som ingen mening har. Man kan virkelig fokusere på det, fordi man har denne planet derude, denne planet kaldet Jorden, hvilket selv er i denne sorthed, men er oplyst, fordi sollyset rammer et objekt, rammer noget som kaldes Jorden. Og det er ikke en fjendtlig sorthed. Måske er den ikke fjendtlig, på grund af Jordens skønhed, som giver den en slags liv. Jeg følte mig meget velkommen der. Ved du, Månen har ventet på os i tusinder af år… millioner af år, måske, medmindre nogle andre har været der før os, på et tidspunkt. Det er muligt, selvom vi ikke så nogle beviser derpå. Jeg følte det som om at jeg var den eneste der, men ikke et rumvæsen… ikke et rumvæsen i form af at invadere en andens domæne. Jeg opfattede ikke Månen som fjendtlig. Jeg opfattede den som meget majestætisk smuk. Blid i farve, men majestætisk smuk.”—Gene Cernan, Apollo 17

(”When the sunlight shines through the blackness of space, it’s black. But I was in sunlight and I was able to look at this blackness. I mean what are you looking at? Call it the universe but it’s the infinity of space and the infinity of time. I’m looking at something called space that has no end, and at time that has no meaning. You can really focus on it because you’ve got this planet out there, this planet called Earth, which itself is in this blackness but it is lit up, because the sun-light strikes on an object, it strikes on something called Earth. And it’s not a hostile blackness. Maybe it’s not hostile because of the beauty of the Earth, that sort of gives it life. I felt very welcome there. You know, the Moon’s been waiting for us for thousands of years … millions of years, maybe, unless some-one else has already been there before us, at some time. That’s possible, although we didn’t really see any evidence of that. I felt like I was the only one there, but not an alien … not an alien in terms of invading someone else’s domain. I didn’t find the Moon hostile. I found it very majestically beautiful. Bland in color, but majestically beautiful”—Gene Cernan, Apollo 17)

”Okay, Houston, mens jeg er herude i det ukendtes vidundere ved Hadley [-bjergets nedre skråninger på Månen] indser jeg, at der er en fundamental sandhed i vores natur: mennesket må og skal opdage!”—David Scott, Kommandør af Apollo 15 (”Okay, Houston, as I am staying out here in the wonders of the unknown at [the lower slopes of Mt.] Hadley [on the Moon], I realized there’s a fundamental truth to our nature: man must explore!”—David Scott, Commander of Apollo 15)

”Evolutionens vej er nu i rummet, lige så meget som på Jorden. Mennesket, som en art, har vist, at menneskeheden var klar til at binde sig til… at leve i miljøer, som var komplet anderledes… end dem som arten udviklede sig i… Menneskehedens evolutionskurve er blevet bøjet…”—Harrison Schmitt, Apollo 17

(”The path of evolution is now in space, as much as on earth. Man has shown that as a species … mankind was willing to commit itself … to living in environments that were completely different … than those in which the species evolved…. The curve of human evolution has been bent.”—Harrison Schmitt, Apollo 17)

Dette er blot et splitsekund af den kontinuerlige inspiration, der venter os og den fremtidige menneskehed. Denne fremtid kan være den smukkeste, den mest fascinerende, den mest glædelige af alle epoker indtil nu oplevet af den samlede menneskehed. Med den nye Silkevejspolitik, med rumfartens optimistiske tilbagevenden og med en ny tørst efter det sande og smukke i menneskets natur, står vi på tærsklen til en ny æra. Potentialet er synligt for dem der kan se. Men om det vil lykkes os at realisere denne glade, menneskelige, ubegrænsede fremtid eller om den grønne pessimismes unaturlige og menneskehadske mørke vil sprede sig og slukke dette lys, det, kære læser, er nu op til dig.

Artikelen blev oprindeligt udgivet i det tyske tidsskrift Fusion, Vol. 40, No. 2, 2019, og EIR tidsskrift Vol. 48, No. 17, den 23. april 2021.

Fodnoter:

[1A] "Five-year averaged values of annual mean (1979-2016) tropical bulk TMT as depicted by the average of 102 IPCC CMIP5 climate models (red) in 32 institutional groups (dotted lines). The 1979-2016 linear trend of all time series intersects at zero in 1979. Observations are displayed with symbols: Green circles – average of 4 balloon datasets, blue squares – 3 satellite datasets and purple diamonds – 3 reanalyses. See text for observational datasets utilized. The last observational point at 2015 is the average of 2013-2016 only, while all other points are centered, 5-year averages." Fra J.R. Christys foretræde.

[1B] Præsentation af Henrik Svensmark på Nærum Gymnasium, den 28. August, 2017: https://www.youtube.com/watch?v=lGaJvVoLsuM.

[1C] "The linear trends of the average of the climate model simulations (red) and the averages of the three types of observational datasets described in the text." Fra J.R. Christys foretræde.

[2] For yderligere detaljer, se denne artikel: https://climatechangedispatch.com/when-32-6-becomes-97-the-bald-faced-lie-that-changed-the-western-world.html/

[3] Se: https://skepticalscience.com/tcp.php?t=search&s=a&a=&c=3&e=3&yf=1991&yt=2011

[4] Se: http://www.sciencebits.com/bundestag

[5] Et af de bedste eksempler er den Store Iltkatastrofe, som fandt sted for omkring 3 milliarder år siden, hvor cyanobakterier frigjorde enorme mængder af ilt i havene og i atmosfæren, og forårsagede en masseudryddelse.

[6] Gottfried Leibniz’ Monadologi

[7] Leibniz' beskrivelse af Vis Viva = m x v2 , fremfor Descartes' m x v , er grunden til at dampmaskinen fungerer, da partiklers hastighed pludselig får en langt væsentligere rolle. Se også Leibniz, Papin and the Steam Engine: A Case Study of British Sabotage of Science: https://archive.schillerinstitute.com/educ/pedagogy/steam_engine.html

[8] Kypria; et fragment af et tabt episk digt fra det gamle Grækenland.

[9] Se Lyndon LaRouches “The Coming Fall of the House of Windsor,” EIR magazine, Vol. 21, No. 43, October 28, 1994.

[10] Se H. Graham Lowrys How the Nation was Won: America’s Untold Story, Vol. 1: 1630-1754, Executive Intelligence Review, Washington, D.C. 1988.

[11]Se David Shavins “From Leibniz to Franklin on ‘Happiness,’” i Fidelio magazine, Vol. XII, No. 1, Summer 2003. Gentrykt her: https://archive.schillerinstitute.com/fid_02-06/031_happinessA.html.

[12] Se Anthony Chaitkins “The ‘Land-Bridge’: Henry Carey’s Global Development Program.” EIR magazine, Vol. 24, No.19, May 2, 1997, pp. 30-53.

[13] Se Franklin Roosevelts søns, Elliot Roosevelts, bog Som Han Så Det.

[14] Se Helga Zepp-LaRouche, ed., The Hitler Book, New Benjamin Franklin House, New York, NY. 1984.

[15] Fra dokumentaren For All Mankind, the first part of which can be found here: https://youtu.be/otvtMfEI_9w?t=3




Vil menneskets historie nu ende i en tragedie, eller sejre i et nyt paradigme?
Lær af Nikolas fra Kues (Cusanus), video ved Helga Zepp-LaRouche

Helga Zepp-LaRouche henvender sig til et publikum af unge mennesker fra hele verden om den tankemetode, som Nikolas fra Kues opdagede.

“(Nikolas fra Kues) udviklede en tankemetode, at tænke noget helt nyt… Det var ideen om, at menneskelig fornuft har evnen til at definere en løsning på et helt andet og højere niveau, end dem hvor alle konflikter og modsætninger opstod. Det tager fat på evnen til at tænke på en Enhed, der er af højere størrelsesorden og kraft end de Mange. Og når man først har trænet ens eget sind til at tænke sådan (i overensstemmelse med modsætningernes sammenfald), har man den ufejlbarlige nøgle til kreativitet, og man kan anvende denne måde at tænke på i stort set alle tankedomæner. ” — Helga Zepp-LaRouche

Helga Zepp-LaRouche, stifter og formand for Schiller Instituttet og en af​​ verdens førende Cusanus-eksperter, insisterer på, at for at komme ud af den nye, mørke tidsalder må menneskeheden lære af faderen til Den gyldne Renæssance fra det 15. århundrede, Nikolas fra Kues. Vi må begynde med den underliggende krise: den i tankemetoden.

Billede: Nicholas of Cusa. credit: Nick Thomsen, CC BY-NC 2.0




Videokonference: Live links, talerlisten og ny invitation:
For det almene vel af alle mennesker, ikke regler, som er til fordel for de få.
Schiller Instituttets online internationale konference den 26.-27. juni 2021 kl. 15 dansk tid eller bagefter

Tilmeling her for at modtage opdateringer og linkene direkte til din e-mail.

Ellers ville det kunne ses her på denne side.

Lørdag den 26. juni kl. 15 dansk tid:

Panel 1:

 

Moderator: Dennis Speed (U.S.), The Schiller Institute

  1. Mozart’s, Laudate Dominum, Schiller Institute Chamber Singers
  2. Keynote Address, Helga Zepp-LaRouche, President, The Schiller Institute
  3. Dr. Andrey Kortunov (Russian Federation), Director General, Russian International Affairs Council: “Has the Geneva Summit Changed Relations Between the U.S. and Russia?”
  4. Malik Ayub Sumbal, (China) Geopolitical Analyst, Current Affairs Commentator and Author of Tovuz to Karabakh: A Comprehensive Analysis of War in South-Caucasus: “A Divided World Amid Covid and Future Pandemic Risks & Challenges.”
  5. Atul Aneja (India), Editor, India Narrative.com: “Engaging Russia and China as Part of a New World Order-What Can India Bring to the Table?
  6. Col.(ret.) Richard H. Black (U.S.), former State Senator (Virginia), former head of the U.S. Army’s Criminal Law Division, U.S. Pentagon: “U.S.-China Relations: A Pathway for War Avoidance and Cooperation”
  7. Ray McGovern (U.S.), Analyst, Central Intelligence Agency (CIA-ret.), Co-Founder, Veteran Intelligence Professionals for Sanity (VIPS): “When One Step Back Is Also One Step Forward: The Coincidence of Opposites” 
  8. Question & Answer Session

Panel 2: kl. 20 dansk tid

Moderator: Jason Ross (U.S.), Science Advisor, The Schiller Institute 

  1. Megan Dobrodt, President, Schiller Institute (U.S.A.): “Why the Universe Needs More People”
  2. Kelvin Kemm, Ph.D. (South Africa), nuclear physicist, former Chairman of the Nuclear Energy Corporation of South Africa: “An Engineer’s Approach to Power and ‘Renewables’”
  3. Emanuel Höhener (Switzerland), Consulting Engineer in Energy Sector, Chairman of the Switzerland-based think tank Carnot-Cournot Network: “Swiss Vote ‘No’ to New CO₂ Law”
  4. Prof. Augustinus Berkhout (Netherlands); Emeritus Professor of Geophysics, President of the Climate Intelligence Group: “The Good News About CO₂”
  5. Prof. Horst-Joachim Lüdecke (Germany), Physicist (Fluid Mechanics), Emeritus Professor, Saarland University for Technology and Economics: “Climate Cycles and Global Warming”
  6. Prof. Nicola Scafetta (Italy), Department of Earth, Environmental and Resources Sciences, Università degli Studi di Napoli Federico II: “Why The Climate Models Don’t Work”
  7. Ben Greenspan, M.D. (U.S.); Board of Directors, The American Board of Science in Nuclear Medicine; Past President, Society of Nuclear Medicine and Molecular Imaging: “Introduction to Nuclear Medicine”
  8. Paul Driessen (U.S.), Senior Policy Advisor, Committee For A Constructive Tomorrow (CFACT), author of Eco-Imperialism: Green Power, Black Death: “The Biden-AOC Green New Deal Fraud: Unsustainable, Unaffordable, Eco-Destructive, Carbon-Colonialist”
  9. Vincenzo Romanello, PhD (Italy), Nuclear Engineer, Research Center Rez, Founder, “Atoms for Peace” Czech Republic: “Building a Nuclear Power Platform for the World”
  10. Question & Answer Session

Søndag den 27. juni kl. 15:

Panel 3:

Moderator: Harley Schlanger (U.S.), The Schiller Institute 

  1. Jacques Cheminade (France), President, Solidarite et Progres, former Presidential candidate: “Why the Challenge of Public Health, Education and Food Policy Are a One”
  2. Paul Gallagher (U.S.), Editorial Board, Executive intelligence Review (EIR):  “The Central Banks’ Regime Change and the Great Reset”
  3. Dennis Small (U.S.), Ibero-American Editor, Executive Intelligence Review (EIR): “Double or Nothing: The LaRouche Program for Mankind’s Durable Survival”
  4. State Senator Mike Thompson (U.S.-Kansas), Chairman of Senate Utilities Committee: “How Americans Are Herded Into ‘Green’ Energy, by Weaponized, Politicized, Monetized Science”
  5. Mike Callicrate (U.S. – Kansas), Cattleman, Founder of Ranch Foods Direct, Policy Advocate, Operator of Mike’s “No Bull” Blog: “The State of U.S. Ag and Solutions”
  6. Daisuke Kotegawa (Japan), Former Official, Ministry of Finance, Japan; former Director for Japan at the International Monetary Fund (IMF): “Valuable Lessons on the Financial Crisis from Experiences in Japan”
  7. Marc Gabriel Draghi (France), Economist, Jurist and Author: “Hyperinflation: A Step of the Great Reset to Destroy Our Freedoms” 
  8. Pedro Rubio (Colombia), President of the Association of Officials of the General Accounting Office of the Republic: “COVID and Economic Austerity Are Devastating Colombia”
  9. Question and Answer Session

Panel 4: kl. 20.00 dansk tid

Moderator: Dennis Speed (U.S.), The Schiller Institute

  1. Dr. Joycelyn Elders (U.S.), former United States Surgeon General, and Dr. David Satcher (U.S.), 16th Surgeon General of the United States, former U.S. Assistant Secretary of Health, former Director, Centers for Disease Control and Prevention (CDC): “The Common Good Of All People Requires a Global Modern Health Care System”
  2. Helga Zepp-LaRouche, President, The Schiller Institute
  3. Boris Meshchanov (Russia), Counselor, Russian Federation Mission to the United Nations (NY): “The Russian Perspective on a Global Sustainable and Sustained Recovery”
  4. Dr. Khadijah Lang (U.S.), Chairman, National Medical Association (NMA) Council on International Affairs; President, Golden State Medical Association, and Marcia Merry Baker (U.S.), Editorial Board, Executive Intelligence Review:  “Mozambique Pilot Aid Shipment — Action Diplomacy for World Health Security”
  5. Major General (ret.) Peter Clegg, U.S. Army and Rear Admiral (ret.), and Marc Y.E. Pelaez (U.S.): “National Defense Against Germ Warfare – The Military and Healthcare”
  6. Question & Answer Session #1
  7. Mayor David Castro (Honduras), President, Mayors Without Borders Coalition: “Greetings to the Conference”
  8. Diane Sare (U.S.), Candidate for United States Senate in New York; founder, Schiller Institute NYC Chorus:  “E Pluribus Unum: What We Can Learn from Beethoven”
  9. Declaration of Independence and Rütli Oath
  10. Question & Answer Session #2

Invitation:

USA's præsident Joe Biden og den russiske præsident Vladimir Putin dukkede frem fra deres fire-timers diskussion på topmødet i dag i Genève, Schweiz, for at præsentere verden for en "fælles erklæring fra USA og Rusland om strategisk stabilitet", hvis korte tekst indeholder følgende centrale forpligtelse: " I dag bekræfter vi igen princippet om, at en atomkrig ikke kan vindes og aldrig må udkæmpes”. Den nøjagtige sætning blev brugt af præsidenterne Reagan og Gorbatjov på deres berømte topmøde i november 1985 på samme sted, på højdepunktet af Den kolde Krig.

Præsidenterne Biden og Putin blev yderligere enige om at etablere en bilateral strategisk stabilitetsdialog for holdene af eksperter på begge sider, for at påbegynde arbejdet med de utallige sikkerhedsrelaterede problemer, som de to lande og verden står over for. Topmødet, som begge ledere var enige om, var konstruktivt, og et første skridt i retning af at forbedre de amerikansk-russiske forbindelser, der er dalet til det laveste niveau i årtier, muligvis nogen sinde.

Strategisk er dette et skridt væk fra afgrundens rand og et presserende nødvendigt skridt. Men det er et lille første skridt, som endnu ikke er sikkert, og som fjender af fredeligt samarbejde mellem USA, Rusland og Kina ihærdigt vil agere for at stoppe. For at fremme fredsprocessen kræves der samarbejde mellem lederne af verdens største nationer, især Rusland, Kina og USA.

Den kommende 26.-27. juni internationale Schiller Institut-konference, 26.-27. juni, med fire paneler er den bedste lejlighed for menneskeheden til at gøre dette til en levedygtig, holdbar forpligtelse. Politiske og institutionelle ledere fra hele verden vil italesætte den bydende nødvendig af at opbygge en anti-malthusiansk alliance for at afslutte både fremstormen mod krig og den sindssyge "Green New Deals" bestræbelser på at standse fremskridt og affolke kloden. Vigtigst af alt vil vi præsentere Lyndon LaRouches idéer, som den eneste levedygtige, langsigtede strategi for at vinde en holdbar fred.

Dagens lille fremskridt må nu, for at lykkes, følges op af gennemførelsen af denne politik: samarbejde om at opbygge et sundhedssystem i verdensklasse i enhver nation på planeten for at besejre pandemien; fælles arbejde inden for rumvidenskab og udforskning; og konkursreorganiseringen af det eksisterende finansielle system for at stoppe den truende hyperinflationære eksplosion i at ødelægge alle fysiske økonomier.

Tilbage i marts 1984 tog Lyndon LaRouche netop fat på disse spørgsmål i et dokument med titlen "LaRouche-doktrinen: udkast til aftalepapir mellem USA og USSR." (https://larouchepub.com/eiw/public/1991/eirv18n02-19910111/eirv18n02-19910111_026-_larouche_doctrine_draft_memo-lar.pdf). LaRouche udarbejdede dokumentet et år efter, at hans drøftelser med Reagan-administrationen havde ført til Ronald Reagans berømte bekendtgørelse af 'Strategic Defense Initiative' i marts 1983, og lidt mere end et år før Reagan tog denne tilgang til topmødet i 1985 med Gorbatjov i Genève. I dokumentet siger LaRouche:

”Det politiske fundament for varig fred skal være: a) Den ubetingede suverænitet for hver eneste nationalstat og b) Samarbejde mellem suveræne nationalstater om at fremme ubegrænsede muligheder for at deltage i fordelene ved teknologisk fremskridt, til gensidig fordel for alle.

”Det mest afgørende træk ved den nuværende gennemførelse af en sådan politik for varig fred er en dybtgående ændring i de monetære, økonomiske og politiske forbindelser mellem de dominerende magter og de relativt underordnede nationer, der ofte klassificeres som 'udviklingslande'. Medmindre ulighederne i kølvandet af den moderne kolonialisme gradvis afhjælpes, kan der ikke være nogen varig fred på denne planet.

”For så vidt som USA og Sovjetunionen anerkender en forøgelse af de produktive arbejdskræfter overalt på planeten som værende af afgørende strategisk interesse for begge parter, er de to supermagter bundet i denne grad og på denne måde af en fælles interesse. Dette er kernen i den politiske og økonomiske praksis, der er uundværlig for at fremme varig fred mellem disse to magter…

”Supermagterne er i fællesskab enige om vedtagelsen af to opgaver som menneskehedens fælles interesse såvel som den specifikke interesse for hver af de to magter: 1) Etablering af fuld økonomisk retfærdighed under overholdelse af betingelserne for det individuelle liv i alle nationer på planeten i en periode på ikke mere end 50 år; 2) Menneskets udforskning og kolonisering af det nærliggende rum som menneskehedens fortsatte fælles mål og interesse under og efter afslutningen af den første opgave. Vedtagelsen af disse to arbejdsmål som den fælles opgave og de respektive interesser til fælles for de to magter og andre samarbejdende nationer, udgør det centrale referencepunkt for udhuling af de potentielle politiske og økonomiske årsager til krigsførelse mellem magterne”.

Spred budskabet!

Baggrund:

En verdensomspændende anti-malthusiansk modstand tager form

Tænk på Mahatma Gandhis uventede, vellykkede knusende sejr over det britiske imperium i Indien, som Lyndon LaRouche, en af medstifterne af Schiller Instituttet, var vidne til, opmuntredes og blev dybt ændret af, som en ung amerikansk soldat i Indien ved afslutningen af ​​2. verdenskrig.

Schiller Instituttets kommende todages online internationale konference den 26.-27. juni vil formidle en hurtig impuls til menneskehedens store håb for at befri planeten for oligarkisk geopolitik en gang for alle. Husk, at tilsyneladende svagere kræfter gennem hele menneskets historie kan og har omstyrtet dumme, grusomme giganter. Vi er nu på kanten af ​​potentialet til at gøre dette over hele verden.

I dette øjeblik under COVID-pandemien, der raser i Indien og spredes over hele Sydøstasien, tager flere og flere stemmer bladet fra munden, forfærdet over den voksende hungersnød, morderiske sanktioner og tilsyneladende uendelig krig. Vi kan med Schiller Instituttet opfylde intentionerne fra folk som Gandhi, Benjamin Franklin og modige enkeltpersoner, der kom før os, og sikre en fremtid for vores eftertid.




Retfærdighed for landene i Sydvestasien (Mellemøsten). Tale af Hussein Askary,
Schiller Instituttets Sydvestasien koordinator den 22. maj 2021

På engelsk:

This sections starts at 24:20 in the video above:

Regarding Palestine: We have a major presentation which will be done by Hussein Askary in just a few minutes on this.

But I just want to point out the following to you concerning Lyndon LaRouche. Back in 1983, looking at and anticipating the kinds of problems that we’re seeing today in Gaza, East Jerusalem, and the West Bank, Lyndon LaRouche wrote à proposal with respect to Israel. I think we have a view of that. “A Proposal to Begin Development of a Long-Range Economic Development Policy for the State of Israel.” As I said, that was back in 1983. Subsequent to that, we’ve done much work from both Executive Intelligence Review and from the Schiller Institute to promote this conception of development that he puts forward. A bit about the subject and why this segues us into talking about the real issue of Palestine and the real issue of Israel.

We’re talking about an area which is about 27 miles long and about 7 miles wide. We’re talking about an area that has 2 million people inside of it, in which you have the borders completely controlled. Nothing can move in or out. On one side is Egypt, on the other side there’s Israel. You’re talking about 96% of the drinking water being unusable; 50% unemployment; 75% youth unemployment. 50% of the people are under 18 years old. The internet is controlled; electricity is controlled. Movement of food or any other commercial capability is controlled. And some Israeli activists have referred to Gaza in particular as the largest open-air prison in the world. Baruch Kimmelman, who is I believe deceased now, back in 1983 wrote a book called Politicide in which he talked about this as being a form of concentration camp. And he knew what he was saying; he was very clear about what he was saying. He was a professor at a university in Israel at the time when he made those statements. People found him very controversial then, but the fact of the matter is, that when you’re looking at this issue of the control of population, whether we’re talking about Mark Carney in the case of Africa, or we’re talking about the case of Palestine, or we’re looking around the world in other ways, this matter of the Great Reset so-called, the great First Global Revolution as Alexander King called it, this takes us into a different province. And it’s this province that we are going to discuss with you today concerning both the issue of Southwest Asia as a whole, not merely Israel in particular, but more importantly, this concept of the method of the Committee for the Coincidence of Opposites.

With me today are Hussein Askary, who is the Southwest Asia director of the Schiller Institute, and also Diane Sare, who is a candidate for United States Senate, running in 2022 against Chuck Schumer of New York. So, we’re going to go right to Hussein, whose presentation is called “Justice for the Nations of Southwest Asia.”

HUSSEIN ASKARY: Thank you very much, Dennis. Hello to Diane. I’m very happy to be with you, and thank you for the nice introduction you just made.

As Lyndon LaRouche said in the clip you saw, you don’t have any problem in this region especially which is not created by the British Empire. This is a classic case of geopolitical manipulation of religion and politics and geography to pit nations against each other, peoples against each other. Before the British Empire got its nose into this region in 1917, we didn’t have any problems between Jews and Arabs and Christians and so on. This is a very classic case, but also it’s a tragic situation in which, as you just mentioned, the situation in Gaza, for example, is a horrendous situation where the living conditions are similar to an open prison. Now you have the lying Western media talking about Xinjiang in China being an open-air prison and a concentration camp, which is a complete lie, but they are completely blind to the fact that what the Palestinian people—especially in Gaza—have been subjected to is prison camp or concentration camp conditions.

The thing with tragedies is that the people who are inside the tragedy are not able to solve the problem per se, because they are locked into a dead end. Both Hamas and the current Israeli government of Benjamin Netanyahu are into a game which they believe has nothing to do with anything else than their own goals. The reality is that there is a much bigger picture in which we, who are outside the tragedy so to speak, can situate this problem and find a solution to it. So, the problem does not come from the Palestinians or Jews or anybody, although they are now in the news media the major players. The Israelis are shooting rockets, so the Palestinians are shooting rockets and so on and so forth. But that’s not really the real story.

Last week on your show, Harley Schlanger did a fantastic job of explaining the historical background for this. I’m just going to touch on a very few things on that issue, because as I mentioned, there is this British game which continues up to today. The people who planned this knew it was going to continue. But the thing which is important for us today is to situate these events in Gaza of today and in Southwest Asia in the larger context. When and where these things are happening. This is something we have learned from Lyndon LaRouche, because we cannot understand any event by itself without looking at the larger context. And we won’t be able to find a solution for that. Now, these attacks, and I wrote a few weeks before this on Facebook that there are very interesting moves in the region, that can point to a different direction than what we have seen in the past six—we count the years by how many American administrations there have been—so we had two Obama administrations and one Trump administration. That’s the diary, and during these three administrations we had a terrible situation in the region, but recently we had very important developments taking place concerning countries in this region. But also it involves Russia and China. The new Biden administration, if you remember the first foreign policy declaration by President Biden is that the United States is back. Now, that was a terrifying message as I recollect when I heard it. The thing is that what Biden means is that what the Trump administration did in this region by disengaging from many issues there, for example, regime-change wars and launching new wars, that made the United States to lose its leadership in the region and in the world. And therefore, the United States should take the leadership in this region back from whom? From China and Russia, because according to the Biden administration, the vacuum created by the lack of U.S. leadership was filled by Russia and China, but it was filled by Russia and China for a good reason with a good policy.

Recently we had the possibility of the 5+1—the 5 permanent members plus Germany—reopening the negotiations with Iran for the nuclear deal, the JCPOA, the Joint Comprehensive Plan of Action. Lifting the sanctions against Iran and having Iran cooperate with the international community so to speak, on its own nuclear program to limit Iran’s possibility to produce a nuclear weapon, although Iran never had that intention. In any case, these negotiations were going well, it was also still going on in Vienna, and at the same time, Iran and China signed a very strategic and economic joint agreement for 25 years, mostly on economic development along what the Chinese now call the Belt and Road Initiative, the New Silk Road. Iran and China will work intensively to build infrastructure, develop industry, technology transfer, and other strategic and military cooperation. We had at the same time Saudi Arabia and Iran, who are rivals in this region, the big Sunni-Shi’a rivals, starting negotiations in Baghdad, the Iraqi capital to ease the tension and find ways of ending their so-called proxy wars in other parts of the region. We had the prospect of Syria re-entering the Arab League again, and ending the war there in which Russia has played a key role. We also the prospects of a possibility of having a new Yemen envoy to the UN instead of the British diplomat who has been actually playing a dirty game in Yemen in the last few years. A new envoy who will start negotiations. The Iran-Saudi negotiations will have a positive effect on solving the horrible situation in Yemen, which you have discussed many times in your shows, and Mrs. Helga Zepp-LaRouche has made an issue of lifting the blockade and sanctions on Yemen, which is genocidal. At the same time, we had the Libya situation becoming calm due to interventions by many nations, but especially Russia, Egypt, and Turkey working together to stabilize the situation. Egypt and Turkey which have been rivals for the past 10-12 years are now re-approaching each other diplomatically.

So, you had a situation in the region where things were going in the right direction, and suddenly we had the increase of tension in Palestine and Israel, with East Jerusalem first with the Sheik Jarrah neighborhood, which was about to be taken over by Israeli Jewish settlers from its Arab inhabitants. But the core decision was delayed, but then you had all the rioting and the treatment by the Israeli police of the Palestinians. And Hamas, from Gaza, intervening with its rockets. So, we had this development which everybody saw on the news.

The problem is, there are people who, if we don’t look at the general context, if we don’t look at the history of this conflict, there are certain fallacies which people push out. For example, that Israel and Palestine are treated as equal, but Israel is one of the strongest military powers in the world. It’s backed by the most advanced military power in the world—the United States. They have the most advanced weapons and intelligence and everything. The Palestinians don’t have that. The other thing is that the Palestinians don’t really have a state. So, you cannot demand from the Palestinians to take certain actions when they are living in a state-less condition and being oppressed both in the West Bank and the Gaza Strip. People say, “Why can’t the Palestinians live in peace with the Jews and the Israelis?” The problem is, the Palestinians are not treated as equals, they are not treated as humans, even. Also, what they are seeing—and this is something which Harley Schlanger discussed last week—that we have an ideology in Israel, especially in the right wing like Netanyahu’s party, the Likud and other extreme so-called Zionist political parties and religious groups, who really don’t consider the Palestinians or the Arabs as somebody whom they should live with and exist there. We remember Ariel Sharon’s old slogan that “Jordan is Palestine.” His idea was that the Palestinians should be moved, transferred to Jordan where they can have their Palestinian state, but not on the so-called Holy Land. Therefore, we have many issues that are not resolved; but solving them could become easier if we look back at the history of the situation. There are UN resolutions that can give the Palestinian people and the Arab countries a fair solution to this problem, and make sure that the moderate forces in the Arab world and in Palestine are the ones who have the upper hand, not the extremists.

Just to recall, one thing we have discussed and developed, the LaRouche movement and Executive Intelligence Review, that Hamas, for example, has its own agenda. It’s part of the international Muslim Brotherhood movement, and it does not do things just for national interest. The problem with the Muslim Brotherhood is they have been the creation of the British Empire, and have been manipulated, including by the CIA, to oppose the nationalist anti-imperialist forces in the whole Southwest Asia region and the Arab world. So, Hamas itself, and I’m making myself unpopular now in the Arab countries, has its own agenda; exactly as Benjamin Netanyahu and his people have their own agenda.

I just want to share with you a few things on the historical background to understand how the British manipulated the situation. While World War I was going on, you had young people dying on the Western Front so to speak. Germans, French, and even Americans were involved later, by the tens of thousands. The British were planning, together with the French, other things somewhere else in the world. We have described it as the Sykes-Picot Agreement. The British and the French would divide the territories of the old Ottoman Empire, which also includes what is today Palestine, Israel. It was still under control of the Ottomans, the Turks, until that point. So, they were planning that, and then they had also at the same time—November 1917—the British presenting what is historically called the Balfour Declaration. The Balfour Declaration was a letter sent by Lord Arthur Balfour, the Foreign Secretary of Britain, to Lord Rothschild, who was the head of the UK-based Zionist organization. In that letter, the British, as you see in the text, are willing to have a Jewish Zionist state in Palestine. This is an admission that there was a such a place called Palestine, but the British wanted to offer that as a homeland for the Jews in Europe.

The thing is, what the British set up is actually a trap, both for the Jews and for the nations of the region. Because prior to that—it’s a bit humorous how some of these Jewish organizations in the 19th Century and even the early 20th Century were thinking where their future Jewish state should be. And you can find it on the internet if you look for proposals for a Jewish state. There are about 10-11 proposals, none of them include Palestine. These are places in the U.S., there is a place in Uganda, there was one in Russia, Japan, Madagascar, in Guyana, Ethiopia, and so on. But the British chose to have Palestine because they had their own plans how to divide and conquer this region and also use it because it is the crossroads of the continents and the oceans. So, the British can control that region forever. Or manipulate others like the United States is being manipulated now into supporting Israel in whatever Israel does so that the conflict continues. There is no way out of such a conflict. This is one of the sinister things the British created like you have in Kashmir and so on, which is a big problem.

So, the problem is now, how to get out of that situation. We cannot get out of that problem by rolling back history. You cannot negate the existence of the Israeli state; you cannot either ask the Palestinians to leave for Jordan as Sharon wanted to do to have their own state. We should follow certain steps, make certain compromises to allow the Palestinian people to have their own state. Because without the Palestinian state, you would have this continuous problem where the Palestinians continue to lose territory and power, and they will have to resort to either rioting, or as we have seen now recently, rocket attacks on Israel. Hamas knows it cannot defeat Israel with military means, but what they want to show Israel is that they cannot be safe being there and exerting that kind of force and policy against the Palestinians. Which is correct. It’s not only the Palestinians. You cannot exist in that region where you have 100 million Egyptians, you have 40 million Iraqis, millions of Jordanians, 30 million Syrians, 5 million Lebanese, and so on. And you think you can live like an island of peace and tranquility in the midst of a hell you are contributing to create. Like Israel played a key role in the war on Syria in recent years; also in Lebanon. So, there are certain ways of getting to diplomatic ways of resolving the Palestinian issue. We have United Nations resolutions, which clearly mark where the Palestinians could have their own state, and the Israelis could have their state. There is UN Resolution 242, which came after the 1967 War, in which Israel occupied the West Bank and Gaza and Golan Heights and other parts and the Sinai Peninsula. This is a resolution which was voted unanimously by the United Nations Security Council, including the United States. But people have been dragging their feet on that.

This is an old map of the partition plan of 1947, before Israel was officially established. The first Arab-Israeli war, where in the blue you have Israel. The UN Partition Plan was supposed to solve the problem at the time. Remember, President Roosevelt was very active in the last year of his life, when he met with leaders of the region. In his discussions with the Saudi king, Abdul Aziz ibn-Saud, he suggested the king intervene with the other Arab leaders to resolve the problems created by the British in the region in this Palestinian area. Because Roosevelt was sensing that he had to stop this British game in the region, but also that there were moves inside the United States to entangle the United States into this conflict through what we saw later emerging, especially under Harry Truman; so-called election considerations forced the United States to side completely with the Israeli side. Roosevelt was trying to get the Arabs to accept a compromise to establish this so-called Two-State Solution and stop the British geopolitical manipulation. But that did not happen. Roosevelt died; the British continued to control there. But then the British pulled out and allowed the Israelis to take even more of the Palestinian land, as you see in the pink and green colors. These were taken in 1949, but also later the green zones, the West Bank and Gaza were taken in 1967, including eastern Jerusalem.

This is the United Nations demarcation plan after the war in 1967, which marks where the different territorial claims of the different parties would be. And then, what has happened since then is that the Israelis have been building illegal settlements in these occupied areas, like you have in the dark red areas. So, the Palestinians are living in these enclaves in the West Bank which are cut off by a series of settlements by the Jewish settlers, and also walled off. They had walls built between the different parts of the West Bank. The Palestinians see their land shrinking more and more, and their rights disappearing. The Palestinians are told they should stop complaining, and accept whatever they are offered. The problem is that the Palestinians having looked at this history, and their country shrinking, their water being stolen from them, and every other right. And they know that Netanyahu and his supporters have no intention of establishing a Palestinian state. Actually, even the Arab Israelis, there are Arabs inside Israel who are Israeli citizens, who are also being targetted right now. Last year the Israeli Knesset removed Arabic language from existence inside Israel; they decided there shouldn’t be any Arabic language. So, the Arabs in Israel also see themselves threatened. They are the ones who are making lots of demonstrations in the previous weeks. They are Israeli citizens, but they have Arab ethnic background.

Asking the Palestinians to stop complaining is like asking the woman who is beaten by her husband the whole time, that she should stop complaining so her husband stops beating her. The problem is, the husband continues beating her, because he’s a sociopath; he’s an insane person. Somebody comes with a statistical study like we see all the time—people like Jared Kushner is typical. The theory is that the more the woman complains, the more there is abuse. Therefore, complaining is counterproductive. So, the Palestinians should stop complaining, because that creates the problem. So, you have that enormous injustice, and the Palestinians can see that they are not being treated, that their future is threatened. There is no future in the view to see, and there are major powers who are against them, and they have no allies. That’s what creates the enormous frustration among the Palestinians who see no other way than fighting back. That’s really terrible.

The other thing which I think we should discuss, besides these diplomatic solutions I mentioned—either a two-state solution going back to the Oslo Agreement, going back to these United Nations’ solutions. We need to have a solution for the whole region, which is the issue which Lyndon LaRouche has been fighting for since the 1970s. The only way out of these wars is economic cooperation, economic development; especially in terms of water resources, transportation, power, electricity, education, and health care. I think this is the important issue to discuss now, because if we don’t take whole so-called Palestinian issue back to the big powers, as Helga Zepp-LaRouche has mentioned, we should have a summit of the major powers. LaRouche called it the Four Powers—the United States, Russia, China, and India. We can also discuss the United Nations Security Council powers and others, to have a discussion about establishing peace in this whole region with economic development. I think the best solution which we have had, which has worked, is achieving things on the ground, is what China is doing with the Belt and Road Initiative, the New Silk Road. Building infrastructure, health care, and so on. Russia is also playing a key role in providing specific technologies like nuclear power to nations in the region; to Iran, now Egypt. We have also with other African nations. So scientific and technological cooperation, economic cooperation is the solution. It has been since LaRouche announced that in the early 1970s, and it continues to be in the future. I think this is one of the big issues that has to be put on the table for people, so we don’t get entangled into these ethnic, religious matters. There was no real ethnic or religious problems between Jews and Arabs before the British Empire stuck its nose into this region.

I stop here, and I allow more matters to be discussed in the discussion period.

SPEED: Thank you a lot for that Hussein. There are going to be several questions. There’s a lot of ways we can take this.




Nu på dansk: video trailer: Schiller Instituttet: Fred gennem økonomisk udvikling (4 min.)

Schiller Instituttet i Danmark tog initiativet til at lave video for at forklare, hvem vi er på en kort og spændende måde. Schiller Institut medlemmer i Frankrig, Tyskland og Canada hjalp til. 

 

Del gerne videoen så bredt som muligt

 

De seneste år har været vidne til en optrapning af alvorlige og turbulente kriser.

Økonomisk kaos, flygtningekriser, COVID-19-pandemien, samt væbnede konflikter.

Der er snak om ’Den store Nulstilling’ (The Great Reset), ”alting-boblen”, katastrofale storme og sågar atomkrig.

Men, heldigvis, er der håb for vores fælles fremtid.

Schiller Instituttet er en international, politisk organisation og tænketank, etableret i 1984 af den tyske politiske leder og Friedrich Schiller-ekspert, Helga Zepp-LaRouche.

Den amerikanske økonom, statsmand og filosof, Lyndon LaRouche, har inspireret os med sin idé om fred gennem økonomisk udvikling.

Vi går lidenskabeligt ind for skabelsen af en ny, retfærdig, økonomisk verdensorden, gennem at uddanne og involvere borgere i de påtrængende, internationale problemer og at bidrage med løsninger.

Ved hjælp af vores lange erfaring i international politik har Schiller Instituttet organiseret hundredvis af internationale konferencer, for at forene de intellektuelle og moralske kræfter fra hele verden, fra det højeste akademiske, kulturelle og politiske niveau til bekymrede borgere, samt ungdommen på gaden og på universiteterne.

Vi er engageret i at skabe global opmærksomhed om Lyndon LaRouches Fire økonomiske Love, herunder:

    • En global Glass/Steagall-bankopdeling
    • Nationalbank-kreditskabelse til produktive investeringer
    • Samt programmer for rumfart og fusionsenergi.

Schiller Instituttet kæmper for etableringen af et Nyt Bretton Woods-kreditsystem og for at udvide Den nye Silkevej til Verdenslandbroen – et nyt niveau af forbundenhed.

Kina har gjort brug af mange af disse idéer til at løfte 800 millioner mennesker ud af fattigdom, og andre nationer kan gøre det samme.

Vi arbejder hårdt på at harmonisere USA’s og Europas relationer med Rusland og Kina for at undgå krig, og opfordrer til et topmøde mellem stormagterne, herunder USA, Rusland og Kina.

Vores vision for en ny, retfærdig, økonomisk verdensorden kan opnås gennem et samarbejde om økonomisk og infrastrukturel udvikling, samt opbygningen af moderne sundhedssystemer, i hvert land, inklusiv i Afrika, Asien og Sydamerika.

Schiller Instituttet bestræber sig på at skabe intet mindre end en kulturel renæssance og et afgørende politisk skifte til et nyt paradigme – grundlaget for en fredelig fremtid.

Vi opfordrer dig derfor til seriøst at reflektere over dette.

Lyt til dit moralske kompas.

Slut dig til vores mission for ”menneskehedens fælles mål”, for at forbedre vores verden og vores univers.

Sammen kan vi skabe en bedre fremtid!
 

Bliv en del af Schiller Instituttet i dag!

 




Schiller Instituttets konference Panel 2 resumé: Metoden bag Modsætningernes Sammenfald: Kun en samlet verdensomspændende sundhedsindsats,
uden sanktioner, kan vende en global pandemi

Ingen tilbagevenden til normaltilstand:

Kun et paradigmeskifte kan afhjælpe den eksistentielle krise

af Janet G. West

8. maj (EIR årgang 48, nr. 20) — Det andet panel, ”Metoden med 'modsætningernes sammenfald': Alene en samlet verdensomspændende sundhedsindsats uden sanktioner, vil kunne vende en global pandemi”, under Schiller Instituttets konference den 8. maj, samlede ledere fra USA, Europa og Sydamerika for at tackle den trefoldige krise med krig, hungersnød og pandemi. 

Ordstyrer Dennis Speed brugte to videoklip til at perspektivere diskussionen i forhold til den overskyggende fare for krig, og til at behandle hvordan krige opstår. Først var et klip fra Lyndon LaRouches tv-udsendelse fra 1999, 'Storm Over Asia', hvori han understregede, at Rusland vil kæmpe tilbage, hvis det presses op i et hjørne – "det er deri faren ligger". For mange mennesker agerer under den vildfarelse, at de kan gøre som de vil i udlandet,  "uden at det giver bagslag". Hvis London og Wall Streets kontrol over den amerikanske politik fortsætter, vil sandsynligheden øges for at Rusland vil kæmpe tilbage til grænsen af atomkrig.

Derefter et klip fra et nyligt interview med tidligere admiral Marc Pelaez (USN, fhv.), som har været kommandør for en atomubåd under Den kolde Krig, om karakteren af beslutningen om at påbegynde atomkrig. Pelaez sagde, at hvis han havde modtaget en ordre om at skride til handling, ville han have gjort det. ”Afskrækkelsen skal være troværdig,” sagde han, “Min ubåds kapacitet kunne udslette alle større byer i USA øst for Mississippi. Og det er bare én ubåd!” Hvis man  gjorde det, "vidste man imidlertid, at der ikke var noget at vende hjem til".

At løse det uløselige

Helga Zepp-LaRouche, grundlægger af Schiller Instituttet, kom med indledende bemærkninger, hvor hun henviste til civilisationskrisen i 1453 med Konstantinopels fald, da Det osmanniske Rige erobrede det byzantinske imperiums hovedstad og effektivt knuste det. Befolkningen blev brutaliseret af angriberne, og mange døde. Nicolaus Cusanus stod over for udfordringen med at forholde sig til denne krise, og hvordan det enorme had fra den ene side til den anden kunne forliges på en sådan måde, at man kom frem til en løsning på et højere niveau. Resultatet af denne inspiration var hans dialog: ''Freden i Troen' (De Pace Fidei), hvor repræsentanter fra mange nationer og trosretninger kom i samtale med Gud i en dialog om, hvordan de kunne leve i fred. 

Efter en række spørgsmål om tilsyneladende modstridende ideer og Guds svar, var konklusionen, at der kun er én sandhed – at universet er lovmæssigt, og at hele menneskeheden bærer den guddommelige gnist inden i sig; at alt menneskeliv er helligt. Så derfor, fortsatte hun, kan de tilsyneladende forskelligartede perspektiver og problemer kun løses ud fra et højere princip, og dette var 'Modsætningerne Sammenfald'; at hinandens udvikling bliver af primær interesse for én selv. Det er ud fra dette synspunkt, at hun gentog sit krav om oprettelsen af et globalt sundhedssystem, at starte opbygningen af den nødvendige infrastruktur i alle nationer, og at alle sanktioner skal elimineres. Og for at gøre det må vi tackle det moralske sammenbrud, især inden for USA.

Standarden: ’moralsk excellence’

Dr. Joycelyn Elders, tidligere cheflæge for militærets sundhedskorps i USA, talte om ideen med at genoplive ”standarden for moralsk excellence” – at gøre mere end hvad vi mener, vi er i stand til; ikke at give op, før målet er nået. Denne standard for moralsk excellence er ikke bare et godt ideal – det er en nødvendighed. Hun gennemgik statistikken: over 2 milliarder mennesker har ikke adgang til rent drikkevand; over 2,5 milliarder oplever fødevareusikkerhed, og 270 millioner mennesker står over for potentiel hungersnød. Omkring 1,2 milliarder mennesker har ikke adgang til elektricitet, og uden elektricitet kan sygdomme ikke overvindes… og [samtidig] hævde, at pandemien er et resultat af moralsk, og ikke lægelige svigt.

Eftersom uafhængighedserklæringen taler om umistelige rettigheder, herunder: "Liv, frihed og higen efter lykke," sagde dr. Elder, at vi nu skal inkludere adgangen til midlerne [for] livets opretholdelse – rent vand, rigelig mad og billig elektricitet skal være tilgængeligt for alle nationer, for uden disse ting er der ingen måde at have et sundhedssystem på eller [at opretholde] livet. Hun kaldte den nuværende politik for "ligegyldighedens selvmordsøkonomi" og afsluttede med at opfordre alle til at blive involveret, genvinde "standarden for moralsk excellence" og understregede, at apati er den værste pandemi af alle.

Dr. Khadijah Lang (USA), formand for 'National Medical Association (NMA) Council on International Affairs' og præsident for 'Golden State Medical Association'; samt Marcia Merry Baker, en ekspert inden for fysisk økonomi og medlem af EIR´s-redaktionskomité, præsenterede de succeser og udfordringer, som udbuddet af medicinsk behandling, mad, vand og sanitet internationalt står overfor. Dr. Lang diskuterede NMA's tidligere arbejde med at indsætte hold og medicinske forsyninger til Mozambique i samarbejde med lokale myndigheder for at yde sundhedspleje og bidrage til uddannelsen af kirurger. Hun beskrev de barske forhold i Østafrika med den nylige græshoppeplage, der ødelagde afgrøder efterfulgt af successive kriser, som alle ramte Mozambique hårdt. Da COVID-19 ramte, var det ødelæggende, for så kunne folk ikke engang gå ud for at skaffe mad…

Mere senere fra dette afsnit.

Vi må overvinde COVID-krisen overalt:

Pastor Robert Smith, bestyrelsesformand for den Nationale baptistorganisations udenlandske Mission talte til konferencen fra Michigan under titlen: ”'Læge, helbred dig selv': Red en nation i krise gennem kærlighed”. Han beskrev prøvelserne med at håndtere de mange COVID-dødsfald i sit eget samfund og den styrke det krævede for at opfriske os med kærlighedens kilder, kilder der er en gudgiven kerne i vores menneskehed.

Luis Vasquez talte fra Peru og præsenterede: "Glem ikke: Den globale koncentrationslejrs ovn er nu nuklear”. Som mangeårigt medlem af Schiller Instituttet, begyndte han med at fortælle, at han og hans kone for nylig var syge med en ny variant af COVID-19, og havde det ikke været for hjælp fra deres familie, var det usandsynligt, at de ville have overlevet. Under ødelæggelsen fra en nyliberal økonomi har deres nation nu ingen offentlige tjenester, ingen skoler, ingen transport, og at få COVID-19 svarer til en dødsdom. I hele Lima er der ingen ledige intensiv-senge med respiratorer; enhver intentiv-seng har en venteliste på op til 300 personer. En iltcylinder koster $1.000; en genopfyldning koster $200. ”Hvis du ikke kan betale, dør du. Dette er en holocaust … ekstremerne er nået … vi er i en global koncentrationslejr”.

Vi kan betragte de forkerte økonomiske beslutninger, der er taget siden 1974, som anstifter af denne nuværende tragedie; verdensøkonomien er et kasino på kanten af ​​konkurs. Vi må mobilisere vores forsknings- og udviklingskapacitet i alle lande; vi ved, at vi kan udrette disse ting, fordi mennesket er kreativt. Vi er alle forbundne nu, og omtanke for andre er ikke kun moralsk, men videnskabeligt sandt.

Dr. Walter Faggett (USA), tidligere cheflæge i Washington, D.C.’s sundhedsafdeling, og i øjeblikket medformand for D.C. område 8 Sundhedsråd, berettede om de succeser, de har haft med at koordinere samarbejde mellem samfundsorganisationer, kirker, universiteter og sundhedspersonel for at øge graden af​​ COVID-19-vaccination i Washington. Han fik følgeskab af Genita Finley (USA), 2. års medicinstuderende og designer af Mississippi Deltas medicinske  skoleprogram, der diskuterede, hvordan hendes program lykkedes med at bringe flere studerende ind på sundhedsstudier og hjælper dem med at overvinde problemer med deres identitetsfølelse af ikke at være "kloge nok" til at blive sundhedsarbejdere. Mississippi Delta har en af ​​de største koncentrationer af fattigdom i landdistrikterne i nationen.

Mere kommer senere.

 




Schiller Institut internationale videokonference lørdag den 8. maj kl. 15.
Det vestlige systems moralske sammenbrud råber på et nyt paradigme

Panel 1:

 

Panel 2:

 

Tilmeld dig her i dag.

Ellers kan du bare se den på vores danske eller amerikanske hjemmesider.

Se invitationen nedenunder:

Speakers list in English:

Panel 1 — Lørdag den 8, maj 15:00 dansk tid

The March of Folly: Can Mankind Still Extinguish the Now-Lit Fuse of Thermonuclear War?

1. Keynote Speech: Helga Zepp-LaRouche, Founder and Chairman, Schiller Institute: "Is Mankind the Immortal Species or More Stupid than Animals?"

2. Dr. Bouthaina Shaaban, Political and Media Advisor to the Syrian Presidency: “Restore International Law: Respect Syria’s Perfect Sovereignty”

3. Col. Richard H. Black (US), former State Senator (Virginia), former head of the US Army’s Criminal Law Division, US Pentagon: “The Immorality of Sanctions: The Case of Syria”

4. Dr. Hans Koechler (Austria), University Professor of Philosophy, Vienna; President, International Progress Organization: “Unilateral Economic Sanctions: “Immorality and Arrogance of Great Powers”

5. Professor Dr. Wilfried Schreiber (Germany), Senior Research Fellow, World Trends Institute for International Politics, Potsdam, Germany: “Global Governance – An Answer from China and Russia”

6. Minister-Counsellor Sayed Mujtaba Ahmadi, Deputy Chief of Mission, Embassy of Afghanistan, Canada: “A Perspective for the Economic Development of Afghanistan in the Setting of the New Silk Road”

7. Prof. Eric Denece (France), Director, French Center for Intelligence Research: “Reflections for a New Foreign Policy”

8. Daisuke Kotegawa (Japan), former Ministry of Finance official, former Director for Japan at the IMF: “The Obama Sanctions Sabotaged Japan-Russia Development”

9. Caleb Maupin (US), Journalist and Political Analyst; Founder, Center for Political Innovation: “Sanctions Against Syria, Conflict with China: Who Benefits?”

Panel 2: Lørdag den 8. maj kl. 19 dansk tid

The Method of the Coincidence of Opposites: Only A United Worldwide Health Effort, Without Sanctions, Can Reverse A Worldwide Pandemic

1. Helga Zepp-LaRouche, President, The Schiller Institute: Introduction

2. Dr. Joycelyn Elders, former Surgeon General of the United States: "Join or Die: Why A World Health Platform Protects Each of Us”

3. Dr. Walter Faggett (US), Former Chief Medical Officer, Washington D.C. Dept of Health, co-chair DC Ward 8 Health Council, and Ms.Genita Finley (US), Medical Student, Howard University: “Report: The Coincidence of Opposites Committee in Washington, D.C.

4. Pastor Robert Smith (US), Pastor of New Bethel Missionary Baptist Church, Detroit, Michigan; Chairman Foreign Mission Board of the National Baptist Convention, USA INC., "'Physician, Heal Thy Self': Saving a Nation in Crisis Through Love"

5. Dr. Khadijah Lang (US), Chairman, National Medical Association (NMA) Council on International Affairs; President, Golden State Medical Association, and Marcia Baker (US), Editorial Board, Executive Intelligence Review: “Report on Mozambique Pilot Aid Project—Toward World-Scale Mobilization”

6. Alf Schmidt (Germany), Independent farmer: “German Farm Protest Leaders: ‘Green Deal‘ Cuts Farmers, Food & People! – video exerpt of an interview in Berlin, March 23 2021

7. Rainer Seidl (Germany) Land Creates Connection (Land schafft Verbindung, LsV): “German Farm Protest Leaders: ‘Green Deal‘ Cuts Farmers, Food & People!” – video excerpt of an interview in Munich, February 7, 2021

8. Luis Vasquez (Peru), The Schiller Institute, ”Do Not Forget: The Global Concentration Camp Oven Is Now Nuclear”

9. Antonio Sanchez (Venezuela/Chile), Int’l. LaRouche Youth Movement: “They Knew or Should Have Known: the Cases of Venezuela and Chile”

_____________

Invitation:

Og selvom en mand tror,​​ at han virkelig ved noget, oplever han alligevel let, at det som han tror ​​han ved, kan erkendes mere sandfærdigt.

—Kardinal Nikolaus fra Kues (Cusanus), arrangør af kirkerådet i Firenze, 1439

Schiller Instituttets præsident Helga Zepp-LaRouche understregede i en webcast den 28. april, den påtrængende nødvendighed af Schiller Instituttets kommende international videokonference den 8. maj: 

"Jeg synes, at det faktisk er forfærdeligt, hvor få mennesker der er opmærksomme på den akutte fare, som civilisationen befinder sig i. Der er kun få stemmer, der advarer om atomkrig. En af dem, Tulsi Gabbard (tidligere kongreskvinde fra Hawaii, fhv. kampsoldat og præsidentkandidat), påpegede, for omkring to uger siden i et fjernsynsprogram med Tucker Carlson, det faktum, at hvis en krig ville bryde ud, ville den blive atomar, den ville nå USA’s territorium… og ingen ville overleve.” 

Stigende spændinger mellem Rusland og USA, og Kina og USA, alle atommagter, kan fremprovokere "det utænkelige". Dårskaben ved at lege "atomart kyllingespil”, som er blevet diskuteret i amerikanske militærdoktriner som "Prompt Global Strike", kan sammenlignes med at tænde en tændstik i en lejlighed fyldt med gas. De første øjeblikke af en sådan konflikt vil også være de sidste øjeblikke af konflikten.

”En lignende advarsel kommer fra en analytiker fra USA’s Flådeakademi (Naval War College), Lyle Goldstein, der sagde, at en atomkrig med Kina kunne afslutte livet på Jorden. 

Og der er også en graverjournalist, Caitlin Johnstone, der netop har publiceret flere artikler om, at faren for atomkrig er fuldstændig undervurderet. Jeg kan kun sige, at når man studerer hele det strategiske billede, hvordan disse forskellige scenarier udfolder sig, er det på høje tid at vågne op!” 

Helga Zepp-LaRouche beskrev konferencen således:

"Vi vil have to paneler: Det ene vil være om den strategiske situation, hvor vi allerede har arrangeret yderst højtstående talere fra mange lande, på tværs af Atlanterhavet og også Asien. Det andet panel vil dreje sig om Komitéen for modsætningernes Sammenfald. Dette er vores bestræbelse på at sammensætte en anti-malthusiansk maskine af mennesker, der kæmper for at få et moderne sundhedssystem i hvert eneste land på planeten, noget vi har sagt fra starten.

"Så hvad vi blandt andet vil diskutere er, hvad vi må gøre for at standse pandemien, ved at skabe et globalt sundhedssystem for at stoppe verdens hungersnød, som er omfattende, især i lande som Syrien, Yemen, men også Haiti og mange andre lande ramt af sanktioner. Vi kræver, at alle sanktioner ophæves. Sanktioner er en brutal form for krigsførelse mod de fattigste! Børnene, de gamle, dem der ikke rigtig kan hjælpe sig selv. Dette er en opfordring til handling for at ændre hele situationen og få flere mennesker til at forstå, at vi har brug for at ændre politikken, fordi vi er på vej mod en katastrofe. Og folk er nødt til at forstå det, og så er de nødt til at bevæge sig, og bevæge sig hurtigt sammen med os." 

Panel 1 – lørdag 8. maj, kl. 15 dansk tid 

Dårskabens march: Kan menneskeheden stadig slukke den nu antændte lunte med atomkrig?

Hovedtale: Helga Zepp-LaRouche, Schiller Instituttets stifter og internationale formand 

Panel 2: lørdag 8. maj, kl. 19 dansk tid 

Metoden bag Modsætningernes Sammenfald: Kun en samlet verdensomspændende sundhedsindsats, uden sanktioner, kan vende en global pandemi 

Tilmeld dig her i dag.

Ellers kan du bare se den på vores danske eller amerikanske hjemmesider.

—————-

Den første invitation:

21. april (EIRNS) – Det Internationale Schiller Institut holder en international videokonference lørdag den 8. maj om dette emne, såvel som Komitéen for modsætningernes Sammenfalds arbejde for at tackle den humanitære nødsituation i Syrien og Yemen.

”Dette må stoppe, og Cæsarsanktionerne [imod Syrien og andre nationer, som handler med Syrien] skal ophæves. Og alle medlemmer af den amerikanske kongres, der ikke ophæver disse sanktioner, gør sig selv medskyldige i enhver død, der sker i regionen. Dette har nået et punkt, hvor verden enten vågner op og begynder at afhjælpe dette, eller ikke vil overleve på grund af vores egen moralske fiasko som menneskelig art. Jeg opfordrer jer: Arbejd med Schiller Instituttet. Arbejd med instituttets Komité for modsætningernes Sammenfald, der arbejder med hjælpeprogrammer og genopbygning. Jeg appellerer til jer: Kom i forbindelse med Schiller Instituttet, og reagér på opfordringen fra kardinal Zenari”. — Helga Zepp-LaRouche

Our upcoming international conference on Saturday, May 8 will, in part, focus on the almost unthinkable horror of an exchange of nuclear weapons between the United States and Russia that now seems possible in the growing provocations against Russia in Ukraine, Belarus, and the Czech Republic. We can face, and reverse, such insanity.

Lørdag den 8. maj 2021
Panel 1: kl. 15 dansk tid
Panel 2: 19 dansk tid

Tilmeld dig for at modtage talerlisten og opdateringer.

Ellers kan du bare se den på vores danske eller amerikanske hjemmesider.




Helga Zepp-LaRouche udsender indtrængende opfordring til at standse folkedrabene i Syrien og Yemen;
det vestlige systems moralske sammenbrud råber på et nyt paradigme

Den 15. april — Schiller Instituttet cirkulerer en indtrængende reaktion fra dets grundlægger, Helga Zepp-LaRouche, til den pavelige udsending til Syrien, kardinal Mario Zenari, der har advaret verden om den akutte humanitære nødsituation i kølvandet på ni års krig i Syrien, hvor morderiske "sanktionsforanstaltninger", er blevet pålagt af det amerikanske udenrigsministerium og uansvarligt støttet af en række andre regeringer, mest eftertrykkeligt briterne. Handlinger med henblik på at afslutte de såkaldte "Cæsarsanktioner", der er pålagt Syrien, vil ikke kun bidrage til at standse den massesult og fattigdom, som nu opsluger nationen, men vil også gavne resten af menneskeheden. Det er, som kardinalen siger, på tide at følge en vej for fred gennem udvikling og direkte afvise den moralske ligegyldighed, der i stigende grad truer med at udløse en katastrofe af denne størrelsesorden overalt hele planeten.

Under diskussionen i forbindelse med Schiller Instituttets ugentlige webcast den 14. april, krævede Zepp-LaRouche, at verden kommer det syriske folk til hjælp. Som kardinal Zenari har udtalt, befinder mere end 90% af syrerne sig under niveauet for ekstrem fattigdom, og mange er i fare for at miste deres liv på grund af hungersnød. Det sidste årti med krig, de uretfærdige sanktioner og COVID-19-pandemien har skabt en absolut utålelig tilstand af lidelse for det syriske folk.

Lignende rædsler konfronterer Yemen, hvor sultens smertefulde virkelighed formidles i den stærke dokumentarfilm "Hunger Ward", som lederen af Verdensfødevareprogrammet, David Beasley, henviser til; Beasley så børn dø på hospitalet lige foran sine øjne, og var ude af stand til at hjælpe.

Som Zepp-LaRouche udtalte, er der ikke noget "humanitært" forbundet med at sulte børn og lukke ned for hospitaler og lægebehandling, baseret på falske fortællinger, der blev udtænkt af britiske og amerikanske talsmænd for regimeskifte. ”Dette må stoppe, og Cæsarsanktionerne skal ophæves. Og alle medlemmer af den amerikanske kongres, der ikke ophæver disse sanktioner, gør sig selv medskyldige i enhver død, der sker i regionen”.

Zepp-LaRouche fortsatte: ”Dette har nået et punkt, hvor verden enten vågner op, og begynder at afhjælpe dette, eller ikke vil overleve på grund af vores egen moralske fiasko som menneskelig art. Jeg opfordrer jer: Arbejd med Schiller Instituttet. Arbejd med instituttets Komité for modsætningernes Sammenfald, der arbejder med hjælpeprogrammer og genopbygning. Jeg appellerer til jer: Kom i forbindelse med Schiller Instituttet, og reagér på opfordringen fra kardinal Zenari”.

 

Links:

Helga Zepp-LaRouches webcast: https://schillerinstitute.com/blog/2021/04/14/video-cardinal-zenari-time-is-running-out-to-end-the-sanctions-against-syria/

Cardinal Zenari: https://schillerinstitute.com/blog/2021/03/30/catholic-cardinal-in-syria-tells-world-time-is-running-out-for-syria-reconstruction/

Cardinal Zenari: https://www.exaudi.org/feature-cardinal-zenari-urgent-radical-solutions-needed-for-syria/

David Beasley and “Hunger Ward”: https://schillerinstitute.com/blog/2021/04/10/wfps-beasley-promotes-hunger-ward-documentary-on-malnutrition-in-yemen/




Vær ikke diplomatisk: Vi står over for en civilisationskrise, der må vendes

13. april (EIRNS) — Med Ukraine-krisen, der bevæger sig hurtigt mod et strategisk opgør, ringede præsident Joe Biden tirsdag til præsident Vladimir Putin for at foreslå, at de to ledere afholder ”et topmøde i et tredjeland i de kommende måneder for at diskutere hele spektret af spørgsmål, som USA og Rusland står over for,” ifølge et referat fra Det Hvide Hus. Hensigten ville være, at "USA og Rusland skulle forfølge en strategisk stabilitetsdialog, om en række våbenkontrol- og nye sikkerhedsspørgsmål."

Men selv da Biden talte med Putin, var hans udsending, udenrigsminister Tony Blinken, i Bruxelles, og han opfordrede Ukraine til et dumdristigt krav om straks at tilslutte sig NATO, som alle sider ved, er en snubletråd for Rusland. Samtidig har USA udsendt to krigsskibe til Sortehavet, som den russiske viceudenrigsminister Sergei Ryabkov beskrev som en provokation "designet til at teste Ruslands nerver." Han advarede om, at amerikansk militærstøtte til Kiev gør Ukraine til en "krudttønde", og at "hvis der er nogen forværring, vil vi naturligvis gøre alt for at sikre vores sikkerhed og vores borgeres tryghed."

Hvad der mere ligger bag Biden-Putin-telefonopkaldet er uklart i skrivende stund. Men to ting er klare: 1) at Ukraine-brandpunktet og den større krigsfare er drevet af det systemiske sammenbrud af hele det transatlantiske finanssystem, som også har frigjort en pandemi, hungersnød og massearbejdsløshed over hele planeten; og 2) at ingen løsning på en enkelt krise vil fungere, medmindre hele civilisationskrisen behandles og vendes.

”Jeg tror​​det går op for flere og flere relevante mennesker, at vi har at gøre med en civilisations potentielt omfattende og fuldkomne svigten”, sagde Schiller Instituttets grundlægger og præsident, Helga Zepp-LaRouche, i dag. ”Man kan ikke reagere på en enkelt krise eller sammenbrud eller fare som et individuelt fænomen; man må virkelig tage fat på hele billedet som et. Fordi, enten kan vi katalysere nogle moralske reaktioner fra mennesker, der er villige til at erkende, at det der foregår, er et civilisationssammenbrud, ellers tror jeg, at vi er på en kort vej mod katastrofe.”

Zepp-LaRouche tilføjede: ”Det er ganske bemærkelsesværdigt, at dette civilisationssvigt er ved at blive et spørgsmål for mange vigtige mennesker, hvor den seneste er FN’s generalsekretær, Antonio Guterres, som i går gennemgik den globale reaktion på COVID-19-krisen og situationen med verdens hungersnød, fattigdom og arbejdsløshed. Han fortalte en samling af FN’s ECOSOC, at intet element i den multilaterale reaktion er gået som det skulle. Han sagde, at sidste år døde mere end 3 millioner mennesker af COVID-19, 120 millioner er faldet ned i ekstrem fattigdom, og det der svarer til 255 millioner fuldtidsarbejdspladser er gået tabt. Og krisen er langt fra overstået. Han sagde, at krisen 'sætter multilateralisme på prøve, og indtil videre har vi dumpet.' Han tilføjede, at der er behov for et komplet paradigmeskifte."

Zepp-LaRouche fortsatte med at trække en moralsk linje i sandet: ”Der er disse helt utrolige billeder af børn, der dør lige foran verdens øjne i Yemen og andre steder, men det forhindrer ikke de rigeste mennesker i verden i at have forøget deres formuer med 5 billioner dollars i løbet af det sidste år. Hvordan kan en Jeff Bezos (Amazon) eller en Bill Gates eller alle disse andre skiderikker som George Soros leve med sig selv, når de ved, at deres rigdom er bygget ovenpå ligene af så mange millioner mennesker? Jeg synes, vi skal sige det på den måde,” insisterede hun.

Hun opfordrede LaRouche-bevægelsens organisatorer til ikke at være diplomatiske, men at ruske op i folk. ”Jeg tror, ​​at enhver, der ser kombinationen af​​ krigsfaren som vokser, hungersnød, der dræber millioner af mennesker i flere lande, COVID-19 der raser – de må reagere. Og i forhold til dette viser de førende eliter, at de er fuldstændig ude af stand til at håndtere denne krise.”

"Men jeg er overbevist om, at denne kamp kan vindes", konkluderede Zepp-LaRouche, "fordi den slår alternativet". Det gamle paradigme styrter sammen, men hvis vi udfører vores opgave rigtigt, kan et nyt paradigme vindes, sagde hun. Men for at gøre dette, "tror jeg ​​at det moralske spørgsmål må adresseres."




Provokationerne i Ukraine truer med at nedkalde krig over Europa – og verden

2. del kommer senere. 9. april – Efter regimeskiftet i februar 2014, som væltede den valgte regering i Ukraine – hvilket ikke kunne have fundet sted uden åbenlys støtte fra USA og regeringer i NATO – advarede russiske ledere gentagne gange om, at Ukraines indtræden i NATO var en "rød linje", som Rusland ikke kunne tillade. Natos stadige udvidelse mod øst, efter den fredelige opløsning af militæralliancen Warszawa-pagten i 1991, brød løfter der blev givet til de sovjetiske ledere om, at der ikke var nogen hensigt om at flytte NATO-styrker tættere på Ruslands grænser.

Det er af på grund af dette, at Ukraines præsident Volodymyr Zelenskys underskrivelse af præsidentdekret nummer 117/2021 den 24. marts 2021, der proklamerer, at Ukraines officielle politik er at tage Krim tilbage fra Rusland, førte til en dramatisk forøgelse af spændingerne, hvilket kan have været hensigten med denne provokation. Da der forekom en bevægelse af russiske tropper ind i grænseområdet, hvilket russerne sagde var en del af planlagte træningsmanøvrer og en styrkelse af de russiske styrker på Krim, hævede USA beredskabet for sine militære styrker i Europa til det højeste niveau. Der udbrød spredte kampe mellem ukrainske styrker og de militære enheder, som forsvarer "udbyderrepublikkerne" Luhansk og Donetsk; kampene omfattede ukrainske styrker, der afskød granater i Donbas sammen med ubekræftede rapporter om ukrainske soldaters død og brud på en skrøbelig våbenhvile.

Spændingerne steg igen, efter at den amerikanske Præsident Biden fortalte Zelensky, at han bekræfter USA's "urokkelige støtte til Ukraines suverænitet og territoriale integritet i lyset af Ruslands igangværende aggression i Donbas og på Krim". Bidens samtale med Zelensky blev efterfulgt af en række diskussioner mellem administrationens embedsmænd og deres ukrainske kolleger, herunder opkald fra udenrigsminister Blinken, den nationale sikkerhedsrådgiver, Sullivan, forsvarsminister Austin og chefen for USA's militære stabschef, general Milley.

Samtidigt udviste Zelensky en hovedkulds mentalitet. Den 5. og 6. april talte han med Storbritanniens premierminister Boris Johnson, Canadas premierminister Trudeau og med NATO's generalsekretær, Jens Stoltenberg, om krisen og Ukraines ønske om at blive accepteret i NATO. I sin diskussion med sidstnævnte udtalte en rapport fra hans kontor, at han opfordrede til en større NATO-tilstedeværelse i Sortehavet, hvilket ville have en "stærk afskrækkende virkning på Rusland", som han beskyldte for at fortsætte "den store militarisering af regionen", og handlinger som "forhindrer handelsskibsfart". Han besvarede anmodningen om, at Ukraine gennemfører militære reformer for at kvalificere sig til medlemskab, ved at insistere på at de er indstillet på at gennemføre reformer, "men at reformer alene ikke vil stoppe Rusland. NATO er den eneste måde at afslutte krigen i Donbas på. "At gå ind på Ukraines NATO-handlingsplan (MAP), tilføjede han", vil være et 'vink med en vognstang' til Rusland".

Den 6.-7. april var formand for NATO’s militærkomité og ledende militærrådgiver for Stoltenberg, luftmarskal Sir Stuart Peach, i Kiev til et møde med Zelensky. Han mødtes også med øverstbefalende for Ukraines væbnede styrker, generaloberst Ruslan Khomchak. Efter sit møde med Zelensky sagde han, at NATO fordømmer Ruslands "ulovlige annektering af Krim og dets aggressive handlinger i det østlige Ukraine", og tilføjede at "Ukraine er en af ​​NATO’s nærmeste og vigtigste partnere". 'Annekteringen' af Krim fandt sted for næsten syv år siden, efter at dets befolkning overvældende stemte for at blive indlemmet i Rusland igen.

I takt med at presset for at bringe Ukraine ind i NATO stiger, afholder NATO 'Defender Europe 2021'-øvelser. Formålet med disse manøvrer er – ifølge repræsentanten for Ukraine i den trilaterale kontaktgruppe om Donbas, Alexey Arestovich, på YouTube-kanalen UKRLife.TV – at forberede sig på en mulig militær konfrontation med Rusland. Denne øvelse, uddybede han, er designet til at koordinere aktioner fra Østersøen til Sortehavet for at forberede sig på "krig med Rusland, scenariet med væbnet konfrontation med Rusland". Øvelserne strækker sig gennem maj og juni og vil være de største i 25 år og involverer 28.000 styrker fra 26 nationer, inklusive Ukraine.

I lyset af disse provokationer udtrykte Kreml-talsmand Dmitry Peskov tvivl om, hvorvidt den ukrainske præsident, Volodymyr Zelensky, overhovedet kontrollerer den ukrainske hær langs den kontaktlinje, som våbenhvilen etablerede. ”Indtil videre kan vi ikke se indikationer af, at den ukrainske side ønsker at køle lidt ned, droppe krigsretorikken, der ligger skjult bag talen om en eller anden imaginær trussel, og tage kontrol over sine hærenheder der er indsat direkte langs kontaktlinjen [i Donbas ], og det bliver ofte en kilde til provokationer”, sagde han, ifølge TASS.

"Det er afgørende," tilføjede han, "at sikre sig, at intet tilskynder de ukrainske væbnede styrker til at starte fjendtligheder mod deres eget folk, de mennesker der bor i de selvudråbte republikker".

Et mønster af tilskyndelser

Atlanterhavsrådet, en tænketank, der er domineret af krigshøge fra USA og NATO-landene, er blandt de institutioner med bånd til Biden-administrationen, der har pustet til ilden for en NATO-russisk konflikt over Ukraine. Bemærkelsesværdigt er en rapport fra 16. februar med titlen: "Hvorfor er Ukraine stadig ikke med i NATO?" Den omfattede et interview givet af Zelensky til Axios nyhedstjeneste den 23. januar 2021, kun få dage efter Bidens indsættelse, hvor han blev spurgt hvad han ville sige til Biden, når de skulle tale sammen for første gang. Zelensky sagde, at han ville stille et simpelt spørgsmål: "Hr. Præsident, hvorfor er vi endnu ikke med i NATO"?

I dette interview siger han, at hvis Ukraine allerede var med i NATO, "ville der ikke have været nogen optrapning i den østlige del af Ukraine". Hvis Kreml har taget sigte på Ukraine nu, "hvem står så for næste gang? Det kan være ethvert europæisk land, det kan være USA". Han advarede om, at Vesten ikke kun står over for trusler fra det russiske militær, men også "informationskrig, cyberangreb". Han tilføjede, at mens "sanktioner er effektive" til at holde Rusland tilbage – med henvisning til forsøgene på at lukke ned for Nord Stream 2-gasrørledningen, som udenrigsminister Pompeo pressede på med under Trumps præsidentskab, og som nu Biden og Blinken insisterer på – så er det ikke nok. Han afsluttede med at sige, at Krim skal tilbage på dagsordenen. "Siger du, at vi skal opgive Krim"?, spurgte han intervieweren.

Blandt Bidens førende rådgivere om Ukraine er Michael Carpenter, der er en ikke-hjemhørende 'senior fellow' i Atlanterhavsrådets 'Eurasia Center'. Carpenter, der tidligere fungerede som viceforsvarsminister i Obama-administrationens afdeling for Rusland, Ukraine, Eurasien og Balkan, og som særlig ekspert på Ruslands-området for Det Nationale Sikkerhedsråd, er også administrerende direktør for University of Pennsylvanias 'Biden Center for Diplomacy and Global Engagement'.  I 2018 var han eskorte for den ukrainske nynazist og embedsmand Andrij Parubij under hans rejse til Washington. Da han blev konfronteret med Parubijs offentlige tilknytning til nazistbevægelsen, som bidrog med 'muskelkraft' til kuppet i 2014, forsvarede han ham som en "patriot" og "stor leder". Carpenter var sammen med Biden medforfatter af ​​en artikel, der blev offentliggjort i Council on Foreign Affairs journal Foreign Affairs i januar-februar 2018-udgaven med titlen ’How to Stand Up to the Kremlin: Defending Democracy Against Its Enemies’ (Hvordan man trodser Kreml: Forsvar af demokratiet imod dets fjender).

 

I artiklen begynder de med de sædvanlige bagvaskelser mod Rusland og præsident Putin, at Rusland "brutalt angriber fundamentet for det vestlige demokrati" ved hjælp af en række forskellige åbenlyse og skjulte midler. At Kreml "nærer en fejlagtig, men stædig – måske endda sygelig – tro på, at Washington aktivt forfølger regimeskifte i Rusland", hvilket involverer en "sammensværgelsesteori" om, at USA var involveret i at fabrikere oprør i områder omkring Rusland, herunder Ukraine i 2004 og 2014. (Denne særlige erklæring er absurd: i betragtning af Bidens personlige rolle i tilsynet med kuppet i 2014 sammen med andre amerikanske embedsmænd, såsom den daværende assisterende udenrigsminister, Victoria Nuland, er det næppe en "sammensværgelsesteori" at identificere den amerikanske hånd bag kuppet!).

 

Blandt de forslag, som de to fremsætter, er, at USA bedst kan imødegå Kremls "ondartede indflydelse" ved "at forøge afskrækkelsen af russisk militær aggression"; fremme energisikkerhed (for eksempel deres insisteren på, at Nord Stream 2 skal lukkes) og være parat til at "pålægge Rusland meningsfulde omkostninger, når de opdager bevis for dets ugerninger". Afgørende for at opnå dette er, at fortsætte "med at sende tropper og militære kapaciteter videre til Østeuropa", herunder overvejelse af Georgiens og Ukraines ønske om at tilslutte sig NATO og EU.

 

Hvad er den amerikanske holdning til Ukraines optagelse i NATO?

 

Da de amerikanske embedsmænd blev bedt om at kommentere Zelenskys bøn om at blive bragt ind i NATO, var ingen villige til at kommentere. Militære embedsmænd holder fast ved den holdning, at Ukraine først skal gennemgå "reformer", før de kan tages i betragtning, hvilket Zelensky sagde ikke ville afskrække Rusland. Og Biden har, til trods for at være enig med en interviewer i et ledende spørgsmål, om han mener at Putin er en "morder", udtalt, at han ikke ønsker at starte en ny kold krig.

 

Men Bidens historik som krigshøg er tydelig, når det kommer til hans tilgang til Rusland og Ukraine. Der er en kontinuitet fra hans rolle i tilsynet med Maidan-kuppet til hans nuværende udsagn. Den 30. april 2014, kun to måneder efter regimeskifte-kuppet i Kiev, fortalte Biden – med Carpenter ved sin side – til et publikum hos CFR (Council of Foreign Relations, red.), at Ruslands bekymring over USA's politik vedrørende Ukraine ikke har "noget at gøre med udvidelsen af NATO. Den blev undfanget i Kreml. Den blev født i Putins sind". Han beskrev sig selv som en "stolt atlantiker", og sagde at NATO og det transatlantiske forhold "aldrig har været mere relevant, end de er i dag," og bekræftede de "højtidelige forpligtelser" i henhold til artikel 5 i NATO-traktaten til at komme Ukraine til hjælp "som svar på russisk aggression". I tilfælde af russiske krænkelser af Ukraines suverænitet, "skal vi være beslutsomme med at pålægge en pris". Og i en forsmag på, hvad der synes at være hans administrations politik i dag med truslen om sanktioner mod Nord Stream 2-rørledningen, sagde han så, at "når det kommer til energi, bør Rusland ikke være i stand til at bruge sin ressource som et politisk våben mod sine naboer".

 

Vedrørende Ukraine er et umiskendeligt tegn på, at Biden ikke har genovervejet den fare, der implicit ligger i hans støtte til Maidan-kuppet, hans udnævnelse af Victoria Nuland til stillingen som 'nummer 3' i udenrigsministeriet, som 'viceudenrigsminister for politiske anliggender'. Nuland tilhører den hårde kerne af neokonservative, og tjente som koordinator på stedet under Biden i forbindelse med Maidan-kuppet i 2014. En del af koalitionen, som hun havde tilsyn med, omfattede tilhængerne af Ukraines nazistiske bevægelse, tilhængerne af Stepan Bandera og Azov-bataljonen, der i dag er forankret i det statslige militær- og sikkerhedsapparat og tager føringen i konfrontationen mod udbrudsrepublikkerne og Krim. Da det viste sig, at Zelensky kort efter hans valg var åben for en diplomatisk løsning med Putin, modtog han og hans tilhængere drabstrusler fra disse netværk.




Erklæring fra kinesiske eksperter fra hele verden

Kontakt Schiller Instituttet, hvis du gerne vil skriv under.

En international kampagne imod Kina har eskaleret i længere tid, hvor tænketanke, almindelige medier og strategiske rapporter af enhver art tegner et billede af Kina og dets påståede intentioner, som simpelthen ikke er sandt og er ekstremt farligt. Der projiceres et fjendebillede, der i værste fald fører til krig.

Vi, underskrivere, der alle har haft direkte erfaring med Kina, enten fordi vi har boet eller arbejdet der, eller fra gentagne rejser over længere perioder, kunne således følge, hvordan det kinesiske samfund har transformeret sig på en hidtil uset måde siden traumet fra Den kulturelle Revolution. Takket være en politik fokuseret på befolkningens velfærd, udført af Folkerepublikkens politiske lederskab, og det kinesiske folks ekstraordinære hårde arbejde, kunne 850 millioner mennesker befries fra fattigdom med det resultat, at befolkningen grundlæggende er mere optimistisk med hensyn til fremtiden end Vesten, hvor fattigdom er voksende, som følge af den nyliberale politik. Tillid til regeringen er væsentligt større end hos os, en tendens illustreret og styrket af den effektive måde, hvormed Kina bragte COVID-19-pandemien under kontrol.

Kina er en 5.000 år gammel kulturnation, der førte an inden for teknologi indtil det 17. århundrede, og det er derfor ikke overraskende, at dagens Kina med 1,4 mia. mennesker stræber efter en ligeværdig plads på verdensscenen. Kinas socialisme med kinesiske karakteristika er stærkt formet af den 2.500 år gamle konfutsianske tradition, som var​​ dets moderne grundlægger, Sun Yat-sens, orientering med hensyn til Abraham Lincoln [en regering af folket, gennem folket og for folket], og selvom kineserne holder traditionen for Karl Marx i hævd, er deres nuværende økonomiske system mere påvirket af Det amerikanske System under Alexander Hamilton og Friedrich List, den mest berømte ikke-kinesiske økonom i Kina. Kina lærer af de bedste.

Kina har en rig kultur indenfor filosofi, poesi, maleri, arkitektur og vidunderlig folkemusik. Præsident Xi Jinping understreger vigtigheden af ​​æstetisk uddannelse, frem for alt for ungdommen, som en forudsætning for udviklingen af ​​en smuk sjæl, en idé fremmet af Cai Yuanpei, den første uddannelsesminister i Kinas første republik, som stammer fra Friedrich Schiller og Wilhelm von Humboldt.

Kinas succes med at lægge vægt på videnskabeligt og teknologisk fremskridt og innovation viser, at Kina klarer sig godt med det vi i Vesten tilsyneladende har glemt, og vi ville have fordele ved at takke ja til tilbuddet om samarbejde, i stedet for at søge konfrontation.

Det ville være bedre at antage den store filosof og grundlægger af moderne matematik, Gottfried Wilhelm Leibniz’, synspunkt og indgå i en dialog af kulturer, for at finde en måde at løse de kriser, der udfordrer hele menneskeheden.

Kontakt Schiller Instituttet, hvis du gerne vil skriv under: 53 57 00 51, si@schillerinstitut.dk

Signers:

Helga Zepp-LaRouche, founder and president, Schiller-Institut, Germany

Uwe Behrens, logistics manager and author, Berlin, Germany

Prof. Dr. Ole Doering, Berlin, Germany, and Changsha, China

Marcelo Muñoz, founder and former President of Cátedra China (Spain), experienced in China since 1978.

Simón Levy, Gründer von Cátedra México-China an der Nationalen Autonomen Universität von Mexico (UNAM)

Sebastiano Brusco, Pianist, Italien

Jacqueline Myrrhe, freie Journalistin für Raumfahrt, Neubrandenburg, Bundesrepublik Deutschland

Frau Mileva, Opernsängerin, Deutschland

Professor Elena Bazhenova, and Prof. Andreii Ostrovskii, Far East Institute Russian Academy of Sciences.

Prof. Mohamed Ali Ibrahim, Ph.D, Professor of Economics, Founder and Former Dean, College of International Transport and Logistics AASTMT, Egypt Former Director of AASTMT Port Said branch, Former Advisor to H .E Egyptian Transport Minister

Prof. Engr. Zamir Ahmed Awan, Sinologist (ex-Diplomat), Editor, Analyst, Non-Resident Fellow of CCG (Center for China and Globalization), National University of Sciences and Technology (NUST), Islamabad, Pakistan

Yiorgos Veis, Ambassador ad honorem, Deputy First Secretary at the Greek Embassy in Beijing 1991-1994, Consul General in Hong Kong 2000-2004, Poet

Leonidas Chrysanthopoulos, Ambassador ad honorem, Deputy Ambassador at the Greek Embassy in Beijing (1991-1993)

Juergen Heiducoff, Afghanistanveteran und Autor

Prof.Dr.-Ing Reinhold Meisinger,

Leena Maliki, Opera singer from Sweden,

Associate Professor Verner D. Worm, Department of International Economics, Government and Business, Copernhagen Business School.

Enzo Siviero, Bridge Builder, Rector of eCampus University, Online Italy,

Eng. Spartak Nano, Vice/President of Albaninan Confindustria

Professor Blagoje Babic, Serbia

Carlo Levi Minzi, pianist, Italy

Mr. Thore Vestby, Former Member of Norwegian Parliament, Co-founder of Ichi Foundation.

Jasminka Simić, PhD, editor-journalist of Radio-television of Serbia, Belgrade, Serbia

Bernd Matthes, Consultant, Dresden, Jinan-Deutschland Büro

Haider Alrubaye, President of the Iraqi-Chinese Friendship Association, Honorary member of the Federation of Chambers of Commerce, Iraq.

Professor Wilfried Schreiber (Militärökonom), Philosoph, Friedensforscher,

Dr. Alawi Swabury, ESSB KG / Europe-Asia-Africa Consulting Institute Berlin .

Ruben Dario Guzzetti, International affairs analyst, Argentine Institute of Geopolitical Studies (IADEG)

Andrea Szegö, Professor of Sociology (PhD), Budapest

Živadin Jovanović, president of the Belgrade Forum for a World of Equals, Serbia

Bassam El Hachem, Professor of Political Sociology at the Arts and Human and Social Sciences Doctoral School of the Lebanese University.

DeWayne Hopkins, Alderman at Large for the City of Muscatine, Iowa; former Mayor of Muscatine

Michele De Gasperis, Founder and President, Italian One Belt One Road Institute, Italy

Prof. Dr. Wolf Dietrich Karl Rückert, industrial consultant, descendant of the poet Friedrich Rückert, Austria

George Floras, Managing Partner, Belt and Road Associates, Greece.

Elisabeth Kiderlen, CEO, Hainan Treasure Business COnsulting Services, (U.S. citizen, since 17 years in China)

Mario Cavolo, Senior Fellow, Center for China & Globalization

 




VIDEOERNE: Schiller Instituttets international videokonference den 20.-21. marts 2021:
Verden ved en skillevej: To måneder inde i USA’s nye administration

Se alle fire panaler her. Se talerlisterne nedenunder.

Panel 1 – Vend den kulturelle ødemark – den bydende nødvendighed af ny renæssance.

Panel 2 – Den strategiske krise, som menneskeheden står over for: krig eller fred?

Panel 3 – Sydvestlige Asien og Indo-Stillehavsområdet : Omdrejningspunkt for krig eller fredelig udvikling med den Nye Silkevej.

Panel 4 – ’Udfordringen, som menneskeheden nu står overfor – modsætningernes sammenfald eller masseudryddelse’.

(Tidspunkterne har været ændret, fordi USA har skiftet til sommertid.)

Tilmelding her for at modtage opdateringer og et direkt link.

Ellers se konferencen her på denne side.

To måneder efter indsættelsen af Joe Biden som præsident for USA står verden over for en lang række kriser: USA er på vej mod en geopolitisk konfrontation mod Kina og Rusland; bestræbelserne på at begrænse Kinas fremgang ved at forsøge at skabe en alliance i Indo-Stillehavsområdet eller endog en global NATO-alliance besvares med dannelsen af en militær alliance mellem Kina og Rusland. Det finansielle oligarki, centreret i City of London, Wall Street og Silicon Valley, forsøger at udskyde det uundgåelige sammenbrud af det transatlantiske finanssystem ved at pumpe et sted mellem 30 og 50 billioner dollar ind i 'Green New Deals' "Great Reset", den store grønne nulstilling, hvilket ville indebære enden på de industrialiserede lande og, hvis det gennemføres "med succes", føre til en gigantisk befolkningsreduktion over hele verden.

WFP (Verdens Fødevareprogram) advarer om, at der alene i år er risiko for, at 270 millioner mennesker vil sulte ihjel i en situation med alvorlig underudvikling, der forværres af corona-pandemien og nedlukninger, som allerede har ødelagt 500 millioner job. Den mest dramatiske humanitære krise siden Anden Verdenskrig udspiller sig lige nu i Yemen, hvor 20 millioner mennesker er i akut fare for at sulte. Det faktum, at en situation der let kunne afhjælpes, hvis den politiske vilje var til stede, ikke behandles, betyder at dette er folkedrab. I Syrien sulter en tredjedel af befolkningen og er ofre for en stedfortræderkrig, som tilsyneladende udspiller sig mellem Israel og Iran, men i virkeligheden er arnestedet for en potentiel tredje verdenskrig mellem det moderne britiske imperium, Storbritannien og USA på den ene side, og Rusland og Kina på den anden.

Der er tale om en konkurrence mellem systemer: Alt imens ikke bare Kina, men mange asiatiske nationer har genoplivet deres gamle civilisationer og kombineret dem med et yderst optimistisk perspektiv for fremtiden baseret på innovation inden for videnskab og teknologi, er det såkaldte "Vesten" faldet tilbage til en mørk tidsalder ved udøvelse af den mest degenererede kulturelle praksis, en politik med at "alt går an", som får afslutningen af Romerriget til at blegne i sammenligning. Derfor er den eneste måde, hvorpå den menneskelige art har noget håb om at undslippe denne eksistentielle krise, omhyggeligt at indlede en renæssance af klassisk kultur og en dialog mellem de mest ophøjede kulturelle traditioner i den universelle historie.

Schiller Instituttet samler ledende talsmænd fra Rusland, Kina, Afrika, Europa og Amerika til en dialog om at imødegå denne eksistentielle krise for menneskeheden med ideen om ”fred gennem udvikling”, præsenteret af Lyndon LaRouche igennem de seneste halvtreds år; ved at se frem til de næste halvtreds år for at skabe den nødvendige revolution i menneskelige anliggender til både sammen at imødegå disse kriser som én menneskelig art, og at frigøre menneskehedens kreative potentiale til at skabe en verden, der fortjener menneskets værdighed.

Deltag de fire paneler!

Tilmelding her for at modtage opdateringer og et direkt link.

Ellers se konferencen her på denne side.

Program

(Der kan forkomme ændringer.)

Lørdag den 20. marts kl. 15 dansk tid:

Panel 1 – Vend den kulturelle ødemark – den bydende nødvendighed af ny renæssance

– Helga Zepp-LaRouche: (Tyskland) Schiller Instituttets stifter og international præsident: "Hvorfor poesi og musik må erstatte partipolitik"

– Liliana Gorini: (Italien) formand MoviSol, LaRouche-bevægelsen i Italien: "Dantes Komedie: Vejen fra helvede til videnskab og rumforskning"

– Diane Sare: (USA) Schillerinstituttet : “Beethoven i Getsemane haven”

– Video: (Italien) Carlo Levi-Minzi, Pianist [Beethoven sonata]

– Dennis Speed: (USA) Schillerinstituttet: "Det poetiske princip i dialogen mellem civilisationer"

– Lyndon LaRouche: Video om kultur

– Carolina Dominguez: (Mexico) Schiller Instituttet "Hvordan man tackler uddannelseskrisen "

– Megan Dobrodt: (USA) præsident for Schiller Instituttet i USA: "Tre Mars-missioner og den galaktiske art"

 

Lørdag den 20. marts kl. 19 dansk tid: 

Panel 2 – Den strategiske krise, som menneskeheden står over for

– Helga Zepp-LaRouche: “Verden har brug for et nyt paradigme”

– Taler fra Kina

– Taler fra Rusland

– Taler fra USA

– Dr. Bouthaina Shaaban, (Syrien) politisk- og medierådgiver til det syriske præsidentskab

– 1. diskussionsperiode

– Dennis Small, (USA) Executive Intelligence Reviews redaktør for Latinamerika: "Gør plads til 'Bæltet & Vejen' i Amerika"

– Simón Levy (Mexico): Grundlægger af Kina-Mexico 'Lecture and Fellowship', National Autonomous University of Mexico (UNAM); viceminister for Mexicos planlægnings- og turismepolitik (2018–2019)

– Alejandro Yaya (Argentina): Kemiingeniør, kandidatgrad i nationalt forsvar; vicepræsident for 'Civil Institute of Space Technology'; rådgiver inden for teknisk- og innovationsstyring og overførsel af teknologiske processer samt videnskabelig/teknisk uddannelse

Daniel Marmolejo (Mexico):Undersøgende journalist; vinder af den nationale journalistpris; skriver om det mexicanske præsidentskab; producer af dokumentarserien ”the Hybrid Warfare og programserien ”the Incorruptible”.

– Denys Pluvinage (Frankrig): Næstformand for Den fransk-russiske Alliance

– Sultan M. Hali: (Pakistan): fhv. Colonel, Pakistans luftvåben; journalist,"Den nye Silkevej og Pakistan"

– Richard Freeman (USA) Executive Intelligence Review: "Den store nulstilling: Det store spring bagud"

 

Søndag den 21. marts kl. 15 dansk tid:

Panel 3 – Indo-Stillehavsområdet og det sydvestlige Asien: Omdrejningspunkt for krig eller fredelig udvikling med den Nye Silkevej

– Hussein Askary: (Sverige/Irak), Sydvestasien Koordinator, Schiller Institute: "Retfærdighed og genopbygningen for nationerne i Sydvestasien"

– Eng. Hisham Sharaf: (Yemen) Udenrigsminister

– Haidar Al-Fuadi Al-Atabe: (Irak) irakisk medlem af 'Council of Representatives',

– Professor Mohammad Ali Ibrahim: (Egypten), Rådgiver, Transport Ministeriet, Egypten.

– Mr. Shakeel Ahmad Ramay: (Pakistan), direktør for Kina-Center ved Det pakistanske politiske institut for bæredygtig Udvikling.

– Senator Richard Black: (USA) fhv. delstatssenator: "Sandheden om den syriske krise"

– Ziad Ayoub Arbache: (Syrien), ass. Prof. Dr. ved Det økonomiske Fakultet, Damaskus Universitet

– M. Michel Raimbaud: (Frankrig), tidligere fransk ambassadør i arabiske, afrikanske og latinamerikanske lande. Tidligere direktør for det franske kontor for beskyttelse af flygtninge og statsløse (OFPRA)

– Jacques Cheminade: (Frankrig) formand for LaRouche-bevægelsen i Frankrig: En opfordring til handling

 

Søndag den 21. marts kl. 19 dansk tid:

Panel 4 – ’Udfordringen, som menneskeheden nu står overfor – modsætningernes sammenfald eller masseudryddelse’

Komiteen for Modsætningernes Sammenfald, alle fra USA:

– Marcia Baker, medredaktør, Executive Intelligence Review,: "Verdens hungersnød og behovet for at fordoble landbrugsproduktionen"

– Dr. Jocelyn Elders, tidligere direktør for militærets sundhedskorps i USA: ”En global sundhedsmission for de unge“

– Dr. Walter Faggett – tidligere embedslæge, sundhedsvæsenet i Washington D.C., med i sundhedsudvalgets bestyrelse i DC, afdeling 8 – D.C. Project: ”Lokale sundhedsplejeres uundværlige rolle i at besejre pandemien”.

– Dr. Shirley Evers-Manley, midlertidig dekan, Alcorn Universitetets Sygeplejeskole, Mississippi, USA; direktør, Global Health Committee, National Black Nurses Association (Sorte sygeplejeres nationale Sammenslutning)

– Nicole Pfang (USA), Kansas’ Kvægavlerforening

Tilmelding her for at modtage opdateringer og et direkt link.

Ellers se konferencen her på denne side.

 




Derfor repræsenterer »LaRouchePAC« ikke længere LaRouches politik.
Pressemeddelelse af Helga Zepp-LaRouche

24. februar 2021 (EIRNS)— Helga Zepp-LaRouche, grundlægger og international leder af Schiller Instituttet og enke efter den kendte amerikanske økonom og statsmand Lyndon LaRouche, bekendtgjorde i dag, at hun, gennem sine advokater, har sendt et brev til Lyndon LaRouche Political Action Comittee (LPAC) og komiteens kasserer Barbara Boyd, hvori hun kræver, at de »omgående ophører med og afholder sig fra, både nu og i fremtiden«, at »gøre brug af LaRouches navn, billede og andre potentielt forvirrende og lignende begreber«. Brevet erklærer, at en sådan brug »sandsynligvis vil skabe forvirring blandt forbrugere, eftersom de kan blive forledt til at tro, at du [Boyd] (som person), LPAC og/eller de varer eller tjenester, som udbydes, i et eller andet omfang, er forbundet med, på licens fra, eller godkendt af vores klient [Helga Zepp-LaRouche]«. Blandt de påkrævede ændringer er, at Boyd og LPAC »omgående tager alle nødvendige skridt til at ændre navnet på jeres politiske aktionskomité, og navnene på enhver tilhørende enhed, til et, der ikke indeholder udtrykket »Lyndon« »LaRouche« eller noget forbundet med eller afledt deraf, og indvilliger i at afstå fra at bruge rettighedskrænkende udtryk nu og i fremtiden på nogen hjemmeside, firma-e-mails, brevhoveder, reklamer, eller andet marketingsmateriale eller korrespondance.«

For at belyse baggrunden for dette tiltag og sætte det i en konkret sammenhæng, fremsatte Fru Zepp-LaRouche følgende erklæring:

»Det, der siden 2004 har været den officielle hjemmeside for den politiske aktionskomité, der blev grundlagt af min afdøde mand Lyndon LaRouche, Lyndon LaRouche Political Action Committee (LPAC), har fået sit indhold overtaget af en gruppe individer forbundet med Barbara Boyd, aktionskomiteens kasserer, og sat i en retning, jeg betragter som værende i direkte modsætning til kernen i den politik, min mand stod for. Mens min mand stadig var i live, var han ansvarlig for den overordnede politiske retning for aktionskomiteen. Men efter hans død i februar 2019, har Fru Boyd og hendes samarbejdspartnere uden mit samtykke overtaget indholdet af hjemmesiden og aktionskomiteens aktiviteter som helhed og bevæget sig i en retning, som efter min mening misrepræsenterer både mine og Hr. LaRouches holdninger.

»Mine gentagne krav om, at aktionskomiteen skulle følge LaRouche-bevægelsens politik og ikke sætte LaRouches navn i forbindelse med politiske holdninger, der var og er i direkte modstrid med vores egne standpunkter, og som tog sin begyndelse i aktionskomiteen umiddelbart efter LaRouches død, blev afvist op til det punkt, hvor Fru Boyd og en gruppe af individer, der delte hendes holdninger, fremlagde et dokument i november 2020, hvori de proklamerede deres »uigenkaldelige« uafhængighed af lederskabet i LaRouche-bevægelsen, mig selv inklusive, der blev grundlagt af min mand for over 50 år siden.

»Mens de lovpriste visse af Lyndon LaRouches ideer, og fremviste videofilm med ham, så afveg aktionskomiteens politiske holdninger i stigende grad fra LaRouche-bevægelsens og min afdøde mands politik, eksempelvis ved at udelukke enhver substantiel vurdering af den internationale strategiske situation, for i stedet, næsten udelukkende, at fokusere på amerikansk indenrigspolitik, og frem for alt på emner, der var på linje med Donald Trumps politik. De undlod i stigende grad at publicere artikler og videoer, som var kritiske over for Trump, så som hans lovprisning af den finansielle boble på Wall Street og hans Kina-kritiske politik, der kom til at dominere hans præsidentskab. Her er et eksempel.:

»I en video der blev lagt ud den 26. januar 2021 på LPAC’s hjemmeside med overskriften »Få kampagnen for en rigsretssag til at give bagslag, byg en bevægelse for at redde republikken« udtalte Barbara Boyd: »Hvis man har den holdning, at mennesker er dyr, og at man kan have et socialt belønningssystem, og det er faktisk, hvad vi er ved at etablere herhjemme med ”Cancel Culture”-bevægelsen – altså, hvis man opfører sig på en bestemt måde, så får man social kredit for at gøre x, y, z, og w; men hvis du er ondskabsfuld eller kommer med dumme kommentarer, eller træder ved siden af, så får man negativ kredit. Det er det, de gør i Kina. Det er, hvad man gør i ethvert totalitært samfund«.

»Disse holdninger reflekterer alene Fru Boyds meninger, hverken LaRouches eller LaRouche-bevægelsens. Jeg er totalt uenig med en sådan karakteristik af Kina, og Lyndon LaRouche udtrykte gentagne gange gennem hele sit liv synspunkter i diametral modsætning til en sådan karakteristik.

»I takt med den voksende misrepræsentation af LaRouches politiske standpunkter, følte jeg og et stort flertal af medlemmerne i LaRouche-bevægelsen, både i USA og internationalt, at vi ikke havde andet valg end at støtte dannelsen af en ny organisation og en tilhørende hjemmeside: »The LaRouche Organization« (TLO), som blev grundlagt i december 2020, for at sikre, at LaRouches navn og ansigt kun forbindes med hans virkelige politik og holdninger. Klik her: The LaRouche Organizations homepage Forskellen mellem TLO og aktionskomiteen ses tydeligt ved f.eks. at sammenligne de intentioner, der kommer udtryk i den grundlæggende udtalelse »Hvem vi er«, som siger:

»»Det eneste formål med The LaRouche Organization (TLO) er at sprede Lyndon LaRouches idéer og kendskabet til hans livsværk, hans metode til analytisk og videnskabelig tænkning, med den hensigt at realisere de løsninger på de mange kriser, menneskeheden nu står over for, som han fremlagde.«

»Sæt dette op imod de »marchordrer«, der blev lagt op på aktionskomiteens hjemmeside den 14. februar under overskriften »Din rolle i »Ny Politik««: »Kæmp for det Republikanske Parti; tving forræderne og »de svage« ud, og før det tilbage til Abraham Lincolns tradition.«

»Fru Boyd og hendes samarbejdspartnere lancerede et nyt design for aktionskomiteens hjemmeside i februar 2021, som bemærkelsesværdigt udelader to sider eller emner, der tidligere var der:

»For det første den utroligt rige dokumentation af de 40 års organiseringsaktiviteter som Lyndon LaRouche og hans internationale samarbejdspartnere var involveret i på tværs af fem af planetens kontinenter. Hvad enten det var intetionen eller ej, så mener jeg, at man, ved at fjerne den historie, giver det falske indtryk, at Hr. LaRouche kun bekymrede sig om, hvad der foregik i USA. Det går imod hans passionerede engagement for menneskeheden som helhed.

»For det andet, så fjerner aktionskomiteens nye hjemmeside også den rolle Hr. LaRouche og hans internationale bevægelse har spillet i skabelsen af det nye paradigme omkring Den Nye Silkevej. LaRouche begyndte allerede i 1970’erne at skrive adskillige økonomiske programmer for Afrika, Asien, Latinamerika og Europa, og brugte en god del af sit liv på at arbejde og føre kampagne både i og for udviklingen af disse lande.

»Fru Boyd og hendes samarbejdspartnere har enhver ret til at etablere en politisk aktionskomité, der udtrykker Fru Boyds holdninger; men jeg mener, at de gør afdøde Lyndon LaRouche en stor uret ved at misrepræsentere hans holdninger – både gennem det, der bringes og det, der udelades – samt ved at forbinde hans navn med deres egne bestræbelser. Af alle disse årsager har vi entreret juridisk bistand for at stoppe aktionskomiteens brug af Lyndon LaRouches navn og ansigt, og for at bevare hans enorme arbejdes integritet.«

Læs LaRouche-organisationens grundlæggende dokument her: LaRouche-organisationen er grundlagt

For yderlig information:
I USA: press@laroucheorganization.com eller +1-551-209-3978
I Danmark: 53 57 00 51, si@schillerinstitut.dk
Klik her: The LaRouche Organizations homepage




Formand Tom Gillesbergs blev interviewet på DR P4, om at stille op som løsgænger,
den 23. februar 2021

3 minutter:

Schiller Instituttet · Tom Gillesberg På P4 23.2.21

København, 23. februar 2021 (Schiller Instituttet i Danmark) — I dag blev Tom Gillesberg interviewet af DR’s populære landsdækkende radiokanal P4 i et program om løsgængere. De to værter, Knud Lind og Lotte Friis, ønskede at diskutere, hvorfor der i øjeblikket er det største antal løsgængere i Folketinget nogensinde, som alle har forladt de politiske partier, de blev valgt til at repræsentere, efter at de var blevet valgt. P4-værterne kontaktede Tom Gillesberg, fordi de ønskede at tale med ham om faktisk at stille op som en løsgænger, og fordi de erkendte, hvad der forstås af mange, at han er blevet en politisk institution i Danmark på grund af sine mange valgkampagner. Her er et udskrift af det 3 minutter lange interview, som blev sendt direkte kl.10.40.

P4 vært: (Efter at have forklaret, at de nuværende løsgængere havde forladt deres partier efter de var blevet valgt, fortsatte værten) Men der er også dem, der stiller op til valg som løsgængere. Og nu skal vi helt til bunden med måske den meste erfarne herhjemme i netop det, at stille op til valg som løsgænger, Tom Gillesberg, velkommen i " Formiddag på 4'eren."

Tom Gillesberg: Tak.

P4: Du er formand for Schiller Instituttet og har været stillet op til samtlige kommunal- og Folketingsvalg siden 2005. Man er fristet til bare indledende at spørge, hvorfor meldte du ikke ind i et parti? Så kan det være, at chancen for at komme ind er større?

Gillesberg: Fordi hele min idé var at ændre hele den politiske diskussion – at tage de virkelig store spørgsmål op, der bestemmer, hvordan fremtiden se ud, og så inddrage befolkningen i dem. Og det er ikke, hvad de politiske partier gør, så min platform har ikke været, at jeg skal have en politisk karriere. Siden jeg mødte Lyndon LaRouche og blev politisk aktiv, var det, at få de store spørgsmål, der bestemmer fremtiden, sat på dagsorden. Og det at stille op som løsgænger eller til kommunalvalget har været en måde for mig at komme ud med de visioner og idéer.

P4: Ja, fordi nogle af dine mærkesager gennem årene har været, at vi skal hente stoffet helium-3 på Månen og bruge det til at lave fusionsenergi her på Jorden, og du har også haft, at der skal oprettes et dansk magnettognet, der skal kobles til den Nye Silkevej, som er en togrute til Beijing. Og der er intet i vejen  med det, og points for det overordnet set, men jeg har lyst til at spørge, har du overvejet nogle lidt mere enkle mærkesager?

Gillesberg: Det er de her store spørgsmål, der kommer til at bestemme, hvilken fremtid vi får. Hvis vi vil have det gode liv for hele Jordens befolkning uden at skulle få, for eksempel, et fossil mareridt, som mange frygter, så skal man bruge helium-3, så skal vi have fusionsenergi. Og det er noget, som ikke kommer af sig selv. Det kræver en intensiv indsats i et-to årtier af mange nationer, og hvis vi er med i det i Danmark, så skaber vi den her fantastiske fremtid.

Men hvis ikke vi tager de her store dagsordener ind, så er der ikke nogle gode løsninger. Så bliver det sådan noget med, at vi skal spare, for at andre kan få det bedre, og det, mener jeg, ville være komplet tåbeligt.

P4: Men Tom, noget af det at være politiker er, et eller andet sted, at vil have noget af det igennem, kort sagt. Hvordan bliver du ved med at tro på det her?

Gillesberg: Det gør jeg ved – vi har, lige i den her uge, faktisk tre nationer, som netop er kommet til Mars. Og når jeg tidligere har snakket om Mars, og at vi skal ud i rummet, så siger folk, "Hvad er det for noget mærkelig fremtidsmusik? ” Men det sker. Spørgsmålet er: Kina gør det her. Kina kommer til at tage helium-3 ned fra Månen til fusionsenergi på Jorden. Så det kommer til at ske. Spørgsmålet er så, om vi her i Danmark og vi her i Vesten, skal være med til det? Om vi skal være en del af den spændende fremtid, eller vi bare bliver sådan et eller andet museum, hvor folk kan komme og danse folkedans, og se hvordan man levede i gamle dage.

P4: Tak skal du have, Tom Gillesberg.




Dødsfald fra strømsvigt i Texas er et forvarsel om hvad der vil ske,
hvis der kommer en Grøn New Deal.
Schiller Instituttets ugentlige webcast med
Helga Zepp-LaRouche, den 17. februar 2021

c

 

I sin ugentlige dialog advarede Helga Zepp-LaRouche om, at de totalt unødvendige dødsfald og lidelser i Texas og andre amerikanske delstater på grund af en polarkoldfront giver et tegn på hvad der vil ske, hvis den ”store nulstilling” og dens grønne New Deal ikke stoppes. Disse dødsfald er ikke resultatet af en "naturkatastrofe", men en advarsel om hvad for en fremtid vi står overfor, hvis nedlæggelsen af​​ kul- og atomkraftbaseret elektricitetsproduktion ikke tilbagerulles. Den nye EIR-rapport, ”The Great Leap Backwards” ("Det store spring bagud"), giver både en analyse af de tydelige farer ved at vedtage en grøn dagsorden, og et alternativ baseret på hendes afdøde mands, Lyndon LaRouches, videnskabelige idéer.

Helga Zepp-LaRouche diskuterede også, hvordan kampagnen for konfrontation med Rusland og Kina udsætter menneskeheden for truslen om atomkrig på et tidspunkt, hvor samarbejde ikke kun er bydende nødvendigt, men også opnåeligt. Hvis NATO insisterer på sanktioner mod Rusland over den meget opblæste Navalny-affære, burde nationer som Tyskland, Frankrig og Italien forlade NATO. Tilsvarende viser EU’s manglende evne til at beskytte sine borgere mod COVID-pandemien ved igen at forkludre leveringen af ​​vacciner, at denne form for overnational institution ikke er i stand til at sørge for borgernes behov – en fiasko, der også ses i de sandsynlige ødelæggende virkninger af dets kampagne for en europæisk Grøn New Deal, hvilket kunne føre til en nedbrydning af det europæiske energinet.

Hun stillede de økonomiske og strategiske tragedier, der udvikler sig i de transatlantiske nationer, i modsætning til det optimistiske potentiale i de tre samtidige rummissioner til Mars. Det faktum, at De forenede arabiske Emirater startede sit rumprogram for kun seks år siden, giver håb om at, med internationalt videnskabeligt samarbejde, kan nationer bevæge sig hen imod en fredelig udforskning af vores univers, med enorme fordele for alle.

Afskrift på engelsk:

Deaths from Power Outages in Texas Give a Foretaste of Things To Come with the Green New Deal

The LaRouche Organization Webcast with Helga Zepp-LaRouche

Wednesday, February 17, 2021

HARLEY SCHLANGER: Hello, I’m Harley Schlanger with our weekly dialogue with Helga Zepp-LaRouche, the founder and chairwoman of the Schiller Institute. It’s February 17, 2021, and Helga, we have an extremely dramatic development, which seems ironically to coincide with the release of our Special Report, and that is the cold front that has hit Texas, leaving between 3 and 4 million people freezing in the dark. This is really quite dramatic, isn’t it?

HELGA ZEPP-LAROUCHE: Yes, it is actually very horrible, because already 26 people died. Now, this is incredible, and you have the state of Texas, where the wind turbines froze up, the solar panels were covered with snow, so the energy production went down from an average of 25,000 MW to only 12,000 MW, and naturally you have blackouts, not only in Texas, but now there are rolling blackouts in 14 other states in the United States.

Now, this is absolutely unnecessary, and it’s not a natural catastrophe. People should not look at it this way, because if you had normal coal-generated energy and nuclear energy, you would not have this situation, so people should not say this is a “natural” catastrophe. Because I would rather say, if we want to have a good note about it, we should take it was a warning from St. Peter, a warning sign what could happen with the weather if you don’t have the energy required to deal with it.

Since we have this new report out, “The Great Leap Backward—LaRouche Exposes the Green New Deal,” and the Great Reset, there we have warnings in it, that this will lead to blackouts and the blackouts could be even more dramatic. We have the case of the EU, where studies were made by the scientific advisory service to the German Parliament, already nine years ago, that you could have a collapse of the entire European energy grid, and that would have much more devastating consequences that even this. But this is bad enough. I think 4 million people in Texas, in the U.S., and 5 million people in the north of Mexico are without electricity. Now, that means people can die in the cold, they can die of the effects of it in various ways, and I think it’s quite important that the former governor of Texas, Rick Perry, who was also the Energy Secretary in the Trump administration, blasted this in a very powerful way, saying that if you cut out coal, if you cut out nuclear energy, then you are completely dependent on an ideologically based energy policy, and people are dying! And that is what would happen if you have an energy policy defined by such people as AOC [Rep. Alexandria Ocasio-Cortez] and the like.

So, this is a very serious warning, and I can only advise people to get the Special Report EIR has put out, because the consequences of what the Great Reset would do, the Texas developments give you a meager foretaste of the kind of economic collapse which would result as a consequence of the implementation of this policy. And this could lead to very dramatic developments, social chaos; it would have a devastating effect on the strategic situation, because some parts of the world are not so stupid—Japan, for example, when they had a snowstorm, I think it was last December, the Energy Minister immediately said that Japan must turn back on all of its nuclear plants; and obviously, Russia, China, India, they are all massively investing in the production of fission energy, of the third generation fission energy, and naturally, very much emphasis on fusion power [research]. But the idea that the world can live without coal plants, modern coal plants which are absolutely environmentally friendly, I think this is really an illusion and must be corrected immediately.

SCHLANGER: One of the things I found most interesting, is that Rick Perry, in his discussion also mentioned the advances of nuclear fusion, so that’s a very good sign that there are at least some people thinking.

But Helga we have another problem that this comes up against, which is the absolute dysfunction of the political parties in the United States, with a feud going on in the Republican Party which broke out this week; with the Democrats somewhat chaotic and stuck with nothing but the Green New Deal. How does this look to you?

ZEPP-LAROUCHE: It looks very worrisome, because also the fact that Kamala Harris is now conducting foreign policy with President Biden resting in Camp David. This has caused the raising of quite some eyebrows, because normally a Vice President participates maybe, in overseas phone calls, but here, Kamala Harris is conducting foreign policy all by herself. So the question is, in what condition is President Biden? Naturally, the situation in the Republican Party is one of utmost chaos.

And I think the only way how this can be addressed, is that we have to organize with The LaRouche Organization and the Schiller Institute to really promote, absolutely, the solutions of my late husband Lyndon LaRouche, and hopefully large segments of the population will understand that a change of the paradigm is absolutely necessary. At this point, the only voice of reason is really coming from The LaRouche Organization and the policies promoted by my late husband. But it needs a broad mobilization of the population to change the course of these developments.

SCHLANGER: One of the things that The LaRouche Organization is doing is conducting a series of dialogues, such as the one from last Saturday on U.S. Russia policy. [https://laroucheorganization.nationbuilder.com/forum_worsening_u_s_russian_relations_reverse_them_with_new_paradigm_or_face_nuclear_war] It is clear that the war machine that was never removed under President Trump is now back on all gears, targetting Russia and China. Where do you see this headed?

ZEPP-LAROUCHE: It is extremely dangerous. We had the Atlantic Council Paper, “The Longer Telegram,” so-called, basically referring to the “long telegram” paper by George Kennan from 1946, now referring to the need to have regime change against China, especially targetting Xi Jinping to be toppled. Now, if you put yourself in the shoes of such a government as China, and you hear that coming from the largest nuclear power, and probably still the largest economy in the world, it has consequences. It leads to a hardening of positions. And in a certain sense, this is going on against Russia, with the Navalny campaign. So I think it’s quite interesting that Prof. Lyle Goldstein, who is from the Naval War College, he made a couple of warnings, both in the radio and also in the Washington Times, basically saying that this is leading to a situation where there is practically a warlike situation between the United States and Russia, and that the people who are pushing the Navalny campaign should be aware of the fact, is it really in the interest of the West to have a very sizable nuclear power like Russia to have chaos, or is it not in the interest of the Western countries, that the nuclear weapons of Russia should be under the control of a stable, unified force—I mean, just imagine, you have a civil war in Russia and then these nuclear weapons would get into the hands of some strange, terrorist kind of forces!

I think that there is actually the need to really be aware of that, and come to the conclusion that this whole policy of sanctions against Russia is not functioning; this was, for example, just made as a statement by the head of the Kiel Institute for the World Economy [https://www.ifw-kiel.de/], Mr. Gabriel Felbermayr, who said that the whole idea of sanctions against Russia does not function, because you don’t get countries like China, or India, or other partners of Russia to cooperate, so therefore, the only forces which are hurt by the sanctions, is, in this case, emphatically Germany. So, this whole policy of geopolitical confrontation can only lead to a complete catastrophe, if it is pursued.

SCHLANGER: There’s also a very sharp warning coming from Sergey Lavrov, the Russian Foreign Minister, about the policies of the EU, which are definitely part of this anti-Russian grouping.

ZEPP-LAROUCHE: Yes. He said that if this is stopped, if these sanctions are not stopped, that Russia is prepared to break off all relations to the EU. Now, there was a rather stupid article in the Frankfurter Allgemeine Zeitung, basically pooh-poohing it, saying this is just meant to cause people to now say, “Oh, we should do something now that this doesn’t happen.” But these liberals, and the FAZ is full of them, they don’t understand the connection between cause and effect, but these policies, as I said, they lead to dramatic changes.

I mean, if you put yourself in the shoes of Russia and China, what is the natural consequence of these policies coming from the U.S., from the EU, from Great Britain? Already in October 2020, at the annual Valdai conference, Putin raised the possibility—this is not the first time it was raised, but he raised it publicly at this Valdai conference—the possibility of a Russian-Chinese military alliance. And this was brought up again on Feb. 4, this year, in a meeting between Wang Yi, the Chinese Foreign Minister, and Sergey Lavrov, discussing this option. Now, Putin in some context, also said it’s not necessary, but obviously, it would be a major change in the strategic situation. What it would do is, it would protect China, if China would sort of come under the nuclear umbrella of the Russian nuclear forces, which are sizable, they’re extremely modernized; Putin had introduced these new weapons systems, the hypersonic missiles, the nuclear-powered submarines—all weapons systems which sort of make the previous plans for a global missile defense system by the U.S. and by NATO obsolete; obviously, all these countries are working high-speed in their own hypersonic missiles, so it’s a dangerous arms race.

But, it would mean, if China would come under the nuclear umbrella of Russia, it would completely change the situation for good; it would basically make a limited nuclear attack on China impossible, unless you want to have World War III all the way. It would basically allow China a greater flexibility in dealing with the problems in the South China Sea, in respect to Taiwan. It would definitely have an incredible signal effect on all the countries participating in the Belt and Road Initiative. It would basically give them assurance that there can be a peaceful win-win cooperation.

Now, obviously, the efforts by the U.S. is to counter that, and that was going on already with the Trump administration, Pompeo and Esper, to build the Quad, that is, the Indo-Pacific alliance, trying to pull India into an alliance with the United States against Russia and China. But that is the kind of geopolitical games which really is what led to World War I and World War II, and I think it is really something we have to overcome: Because if this kind of geopolitical maneuvering is going on, the Damocles Sword of nuclear extinction hangs over the world. And people should really wake up.

The only consequence for European nations is to stop the sanctions campaign against Russia, to stop supporting Navalny, who is—it’s a typical Western intelligence-promoted operation for regime change in Russia. I think his support in Russia is very little. He has maybe a few hundreds of supporters—that looks big when they go on the street—but in reality it’s a very tiny fraction of the Russian population, and as we discussed previously, Ahurkov, one of the campaign managers of Navalny had begged the British second in command in the Moscow Embassy for money so they could do these operations. This is really something which should not happen! Regime change policy is a complete interference into the sovereignty of a country, and it is what Obama and Tony Blair were doing, the so-called “humanitarian interventions,” “spreading democracy”; democracy has gotten a very bad name as a result. And what should happen instead, is that the European nations, like Germany, France, Italy and others should leave NATO and rethink what is their security interest. I think we need to discuss a new security architecture, and that must represent the security interests of every single country on the planet, if we want to overcome the danger of nuclear war.

So, I think the consequence of this is to really leave the kind of NATO alliance, which has become obsolete in any case, after the dissolution of the Warsaw Pact, and right now, the idea to expand NATO as a global force, is really—it will lead to World War III if it’s not stopped.

SCHLANGER: You mentioned China possibly going into an alliance with Russia: The Chinese made a threat that they may withhold rare earth materials that are necessary for aircraft construction and other kinds of defense contracting. How serious is that threat?

ZEPP-LAROUCHE: Well, I think it’s being seriously looked at. I think the Chinese government has started an investigation, exactly of what the effect would be, as you say, on the military sector, on the production of fighter jets, and if this escalation increases, one could actually see that happening. That would be a sort of nuclear bomb, but it would be one of these signs of a prewar situation if it happens.

SCHLANGER: And speaking of pre-war, we’re seeing a number of developments in Southwest Asia around Yemen, also around Syria with the Israeli strikes on Syria, threats to Iran. How does this situation look from your standpoint?

ZEPP-LAROUCHE: The situation in Yemen is a complete tragedy, and also I can only say the world community which allows this to happen—I mean, the Yemen population is the worst humanitarian catastrophe in years; it’s escalating; everybody knows it, nobody does anything decisive about it. Right now you have 2 million Yemeni children under the age of 5 who are in acute malnutrition; 400,000 of those are in acute severe malnutrition, which is acute danger of starvation. Now how easy would it be to tell the Saudis, “you open the ports, you allow the entrance of food aid,” and if the EU and the United States and some other countries would really put their foot down, it could be remedied, practically in a week! The fact that this is not happening, I really think that the EU policies on the question of refugees, what they have done with Frontex [EU’s border guard] backing and participating in the pushback operations against refugees, all of these policies are completely inhuman, and I think any nation in Europe that wants to have a decent policy should leave the EU! The EU and NATO, right now, are really alliances which are completely against the interests of the member states, and there is no need to have a bureaucracy in Brussels.

Look what they did in terms of getting vaccines: Ursula von der Leyen is a complete failure; this woman was a problem when she German Defense Minister. Now her record as the so-called President of EU Commission is a disaster. Why does she not resign? She should resign! And I think the European nations should leave the EU and form an alliance as republics of “fatherlands” as de Gaulle was calling for it, and you can have a multinational cooperation for the development of Africa, for the reconstruction of Southwest Asia, and you don’t need a supranational bureaucracy.

These things have to be remedied, and these policies are clearly not in the interests of the European nations. And in the case of Yemen, I really appeal to all of your viewers—that is, you—to help to change the policy in respect to this genocide which is going on before our very eyes.

SCHLANGER: Now, speaking of the EU, we have the man from the British royal yacht Britannia, who is now moving into power in Italy, Mario Draghi, former head of the European Central Bank: This is just another disaster, and he’s committing himself to the entire policy of so-called “monetary integration.” Is this going to go over in Italy?

ZEPP-LAROUCHE: We have to see. Right now, you have the Lega being in the government, and they have one minister post; I think one big test case will be what happens to the Messina Bridge and also the Taranto steel plant, which Draghi basically wants to shut down, and the EU wants to shut down: This steel plant is the production facility which could actually produce the amount of steel needed for the Messina Bridge [to Sicily], which obviously would completely change the dynamic in terms of the Mezzogiorno, bringing real development to Southern Italy and Sicily. And the Lega basically wants to convince Draghi to go ahead with this bridge. Let’s see how this plays out: Draghi made his first speech in the Senate which was unfortunately, everything one could expect. He made the absurd statement saying that the more there is European integration, the more Italian, the Italians become. He also called for Schumpeter-like “creative destruction,” saying that some industries are not worth saving. So this is exactly what one could expect from somebody who has been in the ECB for many years, and demanding all kinds of “reforms” which created the problems in which Italy right now finds itself. So this does not look good.

SCHLANGER: To conclude, we want to go back to this question of Lyndon LaRouche’s solutions, and you’ve been speaking very enthusiastically about the development of the space program in the United Arab Emirates. We now have a Chinese mission on Mars, and as of tomorrow, there will be U.S. rover landing on Mars. How significant is this? This really does represent—when you talk about the Texas situation being the foretaste of the bad things that could come from the Great Reset, doesn’t this project around Mars give us a foretaste of the good things that could come out of international scientific cooperation?

ZEPP-LAROUCHE: Obviously. Look, for the Mars missions—I’m still most impressed by this U.A.E. operation, because this was a Mars mission which was only started, I think six years ago; so, in an incredible speed, they caught up, at least with Japanese help, but nevertheless, and they have now an spacecraft in Mars orbit. This shows you that any developing nation—after all the Gulf States only discovered oil less than 30 years ago—and turned from total desert states into, in some cases, states which are really doing quite remarkable things, in terms of for example, the Emirates have an island which they irrigated and turned into beautiful gardens and forests. And when my husband and I were in Abu Dhabi in 2002, he made a speech there on the future of oil; this was organized by the Zayed Center. And he basically said, look, forget oil as a fossil fuel, it’s too precious and should be used for chemical production, for pharmaceutical production, and use the revenue to invest in the production of water, that will green the deserts. [https://larouchepub.com/eiw/public/2002/eirv29n23-20020614/eirv29n23-20020614_006-the_middle_east_as_a_strategic_c-lar.pdf]

And he advised basically to go for innovation and leapfrog—and this is exactly what the Emirates have done, and other Gulf States are going in a similar direction. They are cooperating with China on the Belt and Road Initiative, and now you have this Mars mission.

Now, if you think what incredible technologies are opened up with space research and space travel, we have seen it many years ago with the Apollo Project, where it’s often cited that every cent investment brought back fourteen cents in terms of value as computers, as all kinds of spinoff products. But we are now on the verge of getting fusion power as a propulsion, which is the only way how human beings could safely get to Mars. There is discussion about studying the weather patterns, the underground water, the traces of life. And obviously, not only manned Mars missions are what is being looked at, but also a village on the Moon, a city on Mars, creating the conditions for longer term existence of man on these planets, as a stepping stone for future interstellar travel. Now, that means that the character of humanity will completely be transformed, because it’s very clear that once you undertake such endeavors, you cannot have a geopolitical war on Mars, or else you will not live, and you will not exist.

And the kind of international cooperation among astronauts which we have seen on the International Space Station (ISS), that is the model for the future cooperation among nations, like the United States, Russia, China, India, Europe—the best policy of Europe is their work on ESA, the European Space Agency, where its head, Mr. Jan Wörner, is enthusiastically speaking about the village on the Moon all the time; and ESA has just put out a request for young people to be trained as astronauts. That program should be enlarged. Europe should have a much, much larger space program, and if a small country like the Emirates can have a Mars mission, why cannot Germany have a Mars mission on its own? You know, Germany right now is in place 27, in terms of the number of people being vaccinated; the Emirates are in place 6 or 7.

So there’s something right which the Emirates are doing, and something fundamentally wrong what Germany is doing and the EU is doing. However, this is the future, and if mankind is supposed to live as an immortal species—and that was a notion which was coined by my late husband—because we are different from other species, because we have creative reason. We can solve any problem through scientific and technological breakthroughs, by discovering new laws of the universe. And since our mind is the most advanced part of that universe, there is all the reason for optimism that once we attune our own existence and our own practice with the laws of the universe, our chances to become the immortal species is absolutely there. But it does require space travel as a precondition, and I think this idea of nations working together to discover the beautiful secrets of the universe, that gives you a taste of what the future of man can look like, when we decide to become adults.

SCHLANGER: Well, Helga, it’s always good to end with a healthy dose of optimism, as you just did. For our viewers, let me remind you: You can get the new report “A Great Leap Backward—LaRouche Exposes the Green New Deal” on why we have to defeat the Great Reset and the Green New Deal, go to https://schillerinstitute.com and get an invoice for it.

And Helga, I guess that’s what we have now, so we’ll see you next week.

ZEPP-LAROUCHE: And join the Schiller Institute!




Vi er opmærksom på advarslen ovenover, men det er stadigvæk sikkert at brug vores hjemmeside

Vi arbejder på at løse problemet. (Også: Dante er navnet på vores WordPress tema. Det burde står Schiller Instituttet i stedet for.)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Billede: "File:Noun Project tools icon 943586 cc.svg" by Maxim Kulikov is licensed under CC BY-SA 4.0




Lyndon LaRouche: Et talent, der blev brugt godt;
live stream med mindehøjtidelighed på 2-året for hans død

 

14. februar (EIRNS) – 12. februar 2021 markerede toårsdagen for Amerikas største statsmand og filosof, Lyndon H. LaRouche, Jr, der døde på Abraham Lincolns fødselsdag i 2019 i en alder af 96 år. LaRouche-organisationen og Schiller Instituttet, som blev grundlagt af hans hustru Helga Zepp-LaRouche, fejrede dagen med en 19-timers live stream af Lyndon LaRouches taler og foredrag; dagen blev indledt og afsluttet med den mindeværdige koncert, der blev afholdt i New York City den 8. juni i året for hans død.

Livestream'en indeholdt nogle af LaRouches mest afgørende, historieforandrende interventioner – men for dem, der kender ham og hans arv, ville det være nødvendigt med langt mere end 19 timer til at gense blot en brøkdel af de taler og lektioner han holdt, der ændrede historien. I den henseende var Lyn en ægte videnskabsmand, der altid udfordrede dagens fremherskende antagelser, inklusive sine egne, og udviklede en "højere hypotese".

For dem der begyndte at se med, uanset på hvilket tidspunkt i løbet af den daglange begivenhed, var det "næsten umuligt at løsrive sig", sagde flere af LaRouches medarbejdere, inklusive denne skribent. At tillade sig selv, gennem denne videotur, at tilbringe timer i nærværelse af et sådant sind, var en velkommen og glædelig kontrast til det forræderiske og bedrageriske skuespil, der fandt sted i USA's Senat i den anden rigsretssag mod tidligere præsident Donald Trump; retssagen er endeligt afsluttet med den forventede frifindelse, men fortsætter i pressen.

Lige så foruroligende er de nylige bemærkninger fra ’StratCom’-kommandør Adm. Charles Richard om nødvendigheden af at forberede sig på muligheden for atomkrig samt den fortsatte dæmonisering af Rusland og Kina. Den nye COVID-nødhjælpslov ville af LaRouche blive betragtet som en syg vittighed, og er blot en yderligere bekræftelse af hans 'Triple Curve'-funktion fra 1996, som blev illustreret i dagens næstsidste video.

Selv efter at have set blot et par minutter af Lyndon LaRouche, eller fra andre at have hørt om den dybtgående indflydelse han havde på deres liv, er det klart, at USA lider meget under manglen på en sådan inspirerende ledelse, som LaRouche legemliggjorde i årtier, herunder i særdeleshed gennem sine otte præsidentvalgkampagner. Og USA lider fortsat under hans uretfærdige, femårs fængselsdom som politisk fange, og det faktum, at han den dag i dag ikke er blevet renset og frifundet.

Som Helga Zepp-LaRouche beskrev sin afdøde mand i hendes introduktion til sin videoerklæring for 'LaRouche Legacy Foundation, så udviklede Lyndon LaRouche fra starten af en analyse af, på den ene side hvad der gik galt med systemet, og på den anden side den nødvendige løsning: "Jeg tror, at en af de vigtigste opfattelser var, at han i 1975 for første gang præsenterede en omfattende idé om, hvordan et sådant nyt verdensøkonomisk system skulle se ud: Den internationale Udviklingsbank – ideen om, at der skulle være en overførsel af teknologi til en værdi af 200 mia. dollar hvert år til at overvinde underudvikling gennem store projekter. Denne idé greb øjeblikkeligt om sig. I 1976 traf de ”Alliancefrie landes Bevægelse” på deres sidste konference i Colombo grundlæggende en mere eller mindre endelig beslutning om vedtagelsen af denne politik, ord for ord.

"I de følgende år arbejdede Lyn sammen med Indira Gandhi og med López Portillo om disse idéer. Jeg synes, det er en meget rig historie. Vi rejste i disse årtier til mere end fyrre lande. Vi mødtes med ledere fra praktisk taget hvert eneste land på planeten. Fra min egen erfaring kan jeg forsikre jer om, at alle disse mennesker så på Lyn med et utroligt håb om, hvad USA kunne være".

Videoen kan ses her




Se en videomaraton, der fejrer Lyndon LaRouches liv og arbejde i dag den 12. februar

Se en videomaraton, der fejrer Lyndon LaRouches liv og arbejde i dag den 12. februar

Til minde om Lyndon LaRouches bortgang den 12. februar 2019, inviterer vi dig til at stifte bekendtskab med, eller gense, LaRouche, et sind og en personlighed som var et af ​​de største genier i de sidste 100 år.

Genialitet uden skønhed er slet ikke genialt.

Deltag i vores LaRouche-maraton, og tag dine venner med, både store og små. Den 24-timers videomaraton begynder kl. 12 dansk tid.




“Vi har så meget at opdage” om vores univers
Schiller Instituttets ugentlige webcast med
Helga Zepp-LaRouche den 10. februar 2021

I sin ugentlige dialog i dag stillede Helga Zepp-LaRouche de spændende horisonter, der blev åbnet af tre næsten samtidige rumflyvninger med ankomst til Mars, i modsætning til det igangværende polariserende cirkus i det amerikanske senats retssag mod tidligere præsident Trump. Mars-missionerne, sagde hun, "viser, hvor menneskeheden skal hen… Vi har så meget at opdage." Hun pegede på de russiske og kinesiske forskeres vellykkede udvikling af COVID-vacciner og deres vilje til at dele dem, som et andet eksempel på den form for samarbejde, der kræves i en krisetid som denne.

Se i stedet på den utrolige situation i USA rettet imod Donald Trump og hans tilhængere. De seneste afslørninger der viser, at ledere af oprøret fra de "Stolte drenge" (Proud Boys) og "Ed-vogtere" (Oath Keepers) var forbundet til FBI, gør det klart, at angrebet på kongresbygningen den 6. januar ikke blev tilskyndet af Trump, men faktisk var en "fælde". Og mens skueprocessen fortsætter, er der en optrapning for regimeskifter mod Putin og Xi, der anføres på vegne af dem, der presser på for den store nulstilling (Great Reset). Hun opfordrede seerne til at studere den kommende EIR-specialrapport om den store nulstilling/grønne New Deal (www.larouchepub.com/eir) og til at deltage i rundbordsdiskussionen om optrapningen af konflikten mod Rusland denne lørdag kl. 19 dansk tid (www.schillerinstitute.com), som nødvendige skridt til at blive de oplyste borgere, der kræves for at skabe et nyt paradigme for samarbejde blandt suveræne stater.

Se Helgas webcast her: Webcast

 

Afskrift på Engelsk:

 

We Have So Much to Discover’ About Our Universe

The LaRouche Organization Webcast with Helga Zepp-LaRouche

Wednesday, February 10, 2021 https://laroucheorganization.nationbuilder.com/20210210-zepp-larouche-webcast

HARLEY SCHLANGER: Hello, I’m Harley Schlanger. Welcome to our weekly dialogue with Helga Zepp-LaRouche. It’s February 10, 2021.

And we’re seeing some extraordinary developments in the United States, of chaos, of the circus-type environment around the impeachment. Helga, what’s your best reading of what’s going on around this situation?

HELGA ZEPP-LAROUCHE: It is a circus, but let me say something optimistic in the beginning: because you have three Mars missions—one is already in orbit from the U.A.E., another one today from China, and then still another one from the United States on Feb. 18. So that shows you where mankind should be going. But before we come to that, let’s look at what needs to be overcome, and one of those situations is exactly what you are referring to, the unbelievable situation in the United States. Looking at it from a distance, so to speak, I think it’s a very, very dangerous development because you have a clear effort to declare former President Trump a non-person; you have a trampling on the Constitution. Yesterday, 56 Senators voted for impeachment, which means they don’t respect the Constitution, because the Constitution says you can only impeach a sitting President or official, but not a former one. And it is clearly designed to completely confuse the population, brainwash the population.

It will increase the polarization, and the whole thing is phony, because there is now plenty of evidence that the storming of the Capitol was planned long before Jan. 6, probably immediately after the election took place, there were preparations. The FBI now has evidence that there were 200 people, whom they arrested on Jan. 6, who were involved in the preplanning: Some of these people were FBI informants, or had high-level security clearance from the FBI, such as some of the people from the Proud Boys, and also the so-called Oath Keeper head Caldwell. So, this is a sting operation if you ever have seen one, and it is clearly designed to make sure that Trump can never run for office again, so the whole thing is fraudulent.

But you have to see it in the context of other things which are going on in the United States as well: And that is, censorship. What we had seen already beginning against then-President Trump when he gave press conferences, the major TV stations intervened and said, “no, we don’t agree with the content of what he is saying,” overriding and overruling the President of the United States. Now you have a whole pattern of blogs and websites are being banned by the social media. You cannot mention certain words any more. If you say “vote fraud” you are being banned; if you say certain other things which don’t fit the official narrative, so it completely suppresses any kind of open discussion and the First Amendment. And then, you have this very worrisome effort to criminalize the Trump base: Naturally one is against violence of any kind, but when the former CIA station chief for Afghanistan and Pakistan, and Director of the CIA Counter Terorism Center—a person called Robert Grenier—says one has to use the same methods one used against insurgencies in Afghanistan and Iraq against those domestic terrorists, because they swim in a larger environment of support in the population.

This is really incredible: This should upset any person who loves democracy, for that matter, or freedom. And I think it is creating an atmosphere of real—I think McCarthyism is a mild word for saying it—and it’s a very dangerous development. So I can only call on all people to keep free debate, keep open truth-seeking of matters, and—I think it’s a very dangerous development, that’s all I can say.

SCHLANGER: What I find interesting is that parallel to what’s being done against Trump and the Trump supporters, is the escalation for regime change in Russia against Putin, which sort of goes back to the whole issue of Russiagate as targetting both the United States and Russia. What’s the latest you have on this anti-Putin move?

ZEPP-LAROUCHE: Well, this Navalny story is really a concoction. First of all we should remember that Navalny was not very well-known in Russia until recently, until this so-called “poisoning” through the Russian government was supposedly happening.

As a matter of fact, if you look at his older statements, he is a rightwing person, he called some people “cockroaches” and using a language which we know from Germany from 80 years ago, so he’s not exactly a hero or a nice person. But he is being used to absolutely go for street demonstrations to finance those; there is this video which was published by RT, where one of his top campaign managers, Vladimir Ashurkov, is seen in 2012, where he talks to a member of the British embassy who in reality was an MI6 agent, where Ashurkov asks this British so-called diplomat for $10-$20 million a year, because that would enable them to organize mass demonstrations in Russia.

So this is the reality of this operation, and Maria Zakharova just said in a press conference, that it is very clear that there are powerful circles behind Navalny from the West, and some of them demonstrated in these street demonstrations, members from the embassies and consulates, from Germany, from Poland and from Sweden, which is going against any statutes and standards of the diplomatic service. So Russia expelled these individuals; then, in a reciprocal move, these countries expelled Russian diplomats. But then the thing was crowned by an unbelievably provocative event, which just took place in Brussels, in the Polish mission to the EU, with EU participation, but also U.K., U.S., and Canada, and they basically discussed with Ashurkov and also another person, Leonid Volkov, who is another person from the Navalny team. And they discussed how all these countries should respond together to the jailing of Navalny.

This is a real intelligence operation, and it is aimed to create an environment where you have internal opposition emerging against Putin, and it has the same character as we discussed last week, with the paper of the Atlantic Council targetting Xi Jinping for regime change. [https://www.atlanticcouncil.org/content-series/atlantic-council-strategy-paper-series/the-longer-telegram/]

Now, needless to say, that if from one nuclear power, and the EU, they are running regime change operations against the other two major nuclear powers, this is really very, very dangerous. And I think, it’s completely disgusting. Then also the so-called “foreign minister” of the EU Josep Borrell went to Moscow; he had discussions with Lavrov, supposedly they were very relaxed and friendly. But when Borrell went back to Brussels he gave a press conference and said that he mainly discussed Navalny and the question of human rights, so that then Lavrov said there are two stories: One is what Borrell said at the press conference in Moscow, and another was what he said when he was back in Brussels, so who is running EU foreign policy?

Lavrov also said, and this is extremely worrisome, that Germany would have opened secret files to Navalny when he was in Germany making this so-called movie about luxury mansion of Putin. In other words, the German secret services gave Navalny files which is extremely provocative. And it turns out now that this so-called luxury palace has been empty for many years; Putin has never been in it, and it is being restored to become a hotel. But it was manipulated with Photoshop methods, to look like a private mansion. So these are these methods, which are really prewar creating an enemy-image of a country, and I think it’s completely disgusting.

Even more disgusting is that the German foreign minister Heiko Maas spent €21 million, obviously, of taxpayers’ money, to finance the opposition in Belarus.

Now, I don’t know—this is all really counterproductive, and it should be denounced. It’s a kind of warmongering, and any clear-thinking citizen should really distance himself or herself from these kinds of operations.

SCHLANGER: You mentioned the Atlantic Council paper targetting Xi Jinping. There’s also the commander of StratCom, the Strategic Command for the nuclear defense of the United States, talking about the likelihood of nuclear war, and the Chinese are continuing to very strongly discuss that. At the same time, they’re holding open the possibility of a better relationship. What’s your reading on that?

ZEPP-LAROUCHE: There was a very interesting article in People’s Daily, where the author makes the point that if the United States is worried about a nuclear war, then the easiest thing not to have it, is not to make a strike against Russia or China, because it is China’s policy under all circumstances, to have a no-first-nuclear-strike policy. And as you say, they again and again say now is the time to have a new definition of the relationship between the United States and China. So it is very clear that the warmongering comes not from Russia and people should not fall into this trap, because once you are in the dynamic where you keep shouting negative things, you know, you get a reaction. And the Global Times chief editor Hu Xijin, answered and said, “Well, obviously, China must increase its nuclear arsenal, and build at least 1,000 ICBMs to be credible,” but that is the kind of reaction you get. And I think the world is really confronted with so many real problems, that this kind of geopolitical warmongering is really more superfluous than anything else on this planet.

SCHLANGER: One of the problems we’ve been focussed on is the push for the Green New Deal, a global green economy, a green financial bubble, and this just continues to unfold with Biden’s initial executive orders. But there is a real reaction against it from certain countries. How is this developing over the last week?

ZEPP-LAROUCHE: It is a bubble, as we discussed many times. The financial system is hopelessly bankrupt. The central banks have pumped money, trillions and trillions into the system since 2008, when you already had a systemic crisis, and it is very clear this cannot be maintained forever. So in one sense, this idea to pump another $30 trillion into the system for green investments, which will ruin the economy! If you go to these low energy flux-density levels, you cannot maintain a modern industrial power, and it really is a last-ditch effort to bail out the banks, to bail out the speculators. And it is more than cynical: One aspect is, and this is unbelievable, that the EU, otherwise famous for their pushback operation in the context of Frontex, which shows you what the mindset is of these bureaucrats; but what they have now done is they have made agreements with 31 African countries to mass produce solar and wind energy and turn it into hydrogen; ship the hydrogen then from Africa to Europe because if you go all green technology and energy in Europe, you cannot build as many wind parks (one shouldn’t call them “parks”)—offshore and onshore wind hubs and solar panels in Europe, because it would cover the entire territory with these things. So what they are planning to do, is to import 80% of their energy from these operations in Africa.

Now, obviously the African nations are poor and they are desperate for all kinds of deals, but it ruins the environment in Africa, it means no industrial development, which is what they really would need, and just shows you the absolutely cynical character of this Green policy, which one can only call an “eco-dictatorship” and in reality, “eco-fascism”: Because it does reduce the population capacity of the Earth, and therefore, one can call it an eco-fascist policy, for sure.

SCHLANGER: One thing we’re seeing in Europe, particularly in Germany, is rising prices for electricity, and also a new wave of industrial layoffs, and this is also pretty troubling.

ZEPP-LAROUCHE: Yes, the economy is collapsing. You have massive layoffs in all major industries, Thyssen, MAN, and various others, but also many small and medium industries are going bankrupt. And the energy prices increase, I think there was in January alone, in Germany, an energy price increase of 7.5% at once, and when all of these schemes are implemented, it will get worse and worse. And the idea behind it is what the Greens have discussed since a long time: To change the behavior of the population by increasing the prices such that most people cannot afford electric appliances, or warm heating, or going by train somewhere. So it is really an absolute imposition of massive austerity policy, de facto, in respect to the living standard of the population. We should really fight against it.

We will be bringing out tomorrow, Executive Intelligence Review will publish a Special Report on the Green New Deal, on the Great Reset, and I can only encourage our viewers to get this report, because this is designed to explain to people what will be the effect of such a policy and what can be done against it.

SCHLANGER: The other thing we should take up is this question of what went wrong in Europe, in particular, with the vaccines, what EU Commission President Ursula von der Leyen did to make it impossible for people to get vaccinated in many European countries. But at the same time, the Russian vaccine, which everyone was scoffing at and making fun of, now is becoming almost a prize for the Russians. What can you say about this?

ZEPP-LAROUCHE: It is very clear that the EU—that’s now being discussed everywhere—I mean, the EU does not care about its member states and their population. So they were falling behind very massively in ordering vaccines, and now there is a recognition that if European are going to get themselves vaccinated, they’d better buy vaccines from Russia and China. Even Alexander Dobrin from the [Bavarian Christian Social Union] CSU said that this is what should be done. And Merkel talked with Putin and also with Xi Jinping, so this is underway.

But if you look at China, they have now said that they will donate vaccines to 53 developing countries, and in addition to that, they have agreements for sale of vaccines to another 22 countries. They have developed altogether six vaccines, and I think all the slanders against China are really contradicted by what is happening in terms of deeds. So, I think there is a clear tendency to recognize that all these accusations against China are completely ill-founded.

SCHLANGER: I find it interesting: We started with the question of the Mars missions, and I know we’ll talk about in just a moment, but at the same time, we’re seeing the potential that exists in Russia and China for scientific breakthroughs that are of benefit to the whole world. And of course, in the United States as well, the vaccine program is moving ahead, although there are problems.

But let’s go back now to the question of Mars. This is really extraordinary—this is a big week. I don’t know if there’s an air traffic control system on Mars, but there’s a lot of incoming spacecraft!

ZEPP-LAROUCHE: This is really exciting, because yesterday, the orbiter Hope from the United Arab Emirates, the U.A.E., arrived in orbit of Mars, and they will make images of weather patterns on Mars for future expeditions. This is very exciting, because if you look at some of the pictures from the laboratories in the United Arab Emirates, you see all these men and women—the men dressed in their typical Arabic garb—and it’s just such a completely different image about the future of the Arab world. The last time the Arab world was in the forefront of science was in the Abbasid dynasty, around the time of Haroun al-Rashid, al-Mansur, al-Mamun, and at that time Baghdad was the most advanced science city in the world. The Caliphs gave gold to anybody who would bring a discovery, from Egypt, from Spain, from Italy, and weigh them in gold. And this time, the head of the U.A.E. Space Agency said that they chose one of the most difficult missions, namely to go to Mars, because they thought the challenge would be such that it would provoke the greatest leap forward, the leapfrogging in science and technology. And you know what the average age is of these engineers? Twenty-seven years! And one-third of them are women. So if there is any way to catch up with the future, and modern world, it is exactly that.

And they quote especially a poet, whose name is Al Mutanabbi, but he was born in 915, and they quote him saying, “If you ventured in pursuit of glory, don’t be satisfied with less than the stars.” So I think this is very beautiful.

And as I said, today is the Tianwen-1, it has reached the orbit of Mars. It will be there for a while, and then they will plan very carefully the landing on Mars; I think it will happen in three months. But then, they have a lander and a rover, so this will be a very carefully preplanned operation.

And then, on Feb. 18th, you will have the Perseverance mission from NASA, also a lander and a rover.

So I think this idea that the future of mankind is the colonization of space, and that the best thing which could happen is that all countries work together. The way to overcome geopolitical conflict on Earth is to start to really reach for the stars, to colonize the Moon and Mars, and prepare for future interstellar travel of mankind as one.

I mean, if you look at mankind from space, you see that our little, blue planet is very small, it’s very fragile, and the universe is incredibly big. We have not discovered the first secrets yet—there’s so much to discover, in 2 trillion galaxies, which we know for sure to exist. So it’s really time to overcome what I call the infancy of mankind, where people squabble over territory. If we go for space science, we can completely transform everything which is called a “resource,” and conflicts now which seem to be so big, will completely vanish once we reach the next phase, the next era of human civilization. So I think this is good reason for optimism.

SCHLANGER: Yes, of course, and in keeping with your late husband’s life work, to have that kind of cooperation, what your friend Krafft Ehricke called the Extraterrestrial Imperative. And we should note that we’re coming up on the second anniversary of Lyndon LaRouche’s passing. And on that date, Feb. 12, there will be on the website, 24 hours of videos for people to become more familiar with Lyndon LaRouche.

And Helga just to conclude, in terms of addressing the geopolitical crisis, the Schiller Institute is sponsoring a roundtable this weekend to discuss the situation in Russia. Do you want to say something about that?

ZEPP-LAROUCHE: Yes, this will be a roundtable of experts; we already have very renowned speakers, Sen. Mike Gravel, I think agreed; then, Professor Edward Lozansky from the American University in Moscow, we also have possibly; Mr. Alex Krainer, the author of Grand Deception, the book on Bill Browder; possibly another expert from Russia; maybe Ray McGovern. So it will be a very important round of people to discuss both what’s behind the operation and why the truth has to be gotten out to neutralize it. So you should all tune in on Saturday at 1 p.m. Eastern Time. So, see you then.

SCHLANGER: Yes, 1 p.m. this time. And I think people would find it not just fascinating but crucial, to address the crises we’ve been discussing. Helga, thanks for joining us, and we’ll see you again next week.

ZEPP-LAROUCHE: Till next week!




Helga Zepp-LaRouche om ‘Besked fra Biden-administrationen:
Atomkrig er en reel mulighed’ 

6. februar (EIRNS) —Følgende er en oversættelse af Helga Zepp-LaRouches hovedartikel i det tyske tidsskrift Neue Solidarität, nr. 6, den 11. februar 2021:

Forholdet til Amerika vil ikke være let endnu et stykke tid fremover. I betragtning af de forskellige strategidokumenter mod Rusland og Kina samt udsagn fra førende militærofficerer lyder præsident Bidens meddelelse i hans første udenrigspolitiske tale – ”Amerika er tilbage” – som en skjult trussel. Under hans ledelse sagde han, at de dage, hvor USA vil ”lægger sig fladt ned”, når de står over for Ruslands aggressive handlinger, er forbi, og Kinas aggressive tvangsforanstaltninger vil blive imødegået. Titlen på hans tale var ”Amerikas plads i verden”, og ifølge Biden er denne plads overalt i verden. Regeringer såvel som ansvarlige borgere overalt i verden skal straks begynde at reflektere over, hvordan de vil reagere på de erklæringer om politisk hensigt, der er hørt i forbindelse med Bidens tiltrædelse.

De mest chokerende udsagn kom fra adm. Charles Richard, chef for den Amerikanske Strategiske Kommando, der skrev i februarudgaven af USA Flådeinstitutetts Proceedings:

”Der er en reel mulighed for, at en regional krise med Rusland eller Kina hurtigt kunne eskalere til en konflikt, der involverer atomvåben, hvis de opfatter, at en konventionel krigs nederlag ville true regimet eller staten. Derfor må det amerikanske militær flytte sin hovedantagelse fra ’brug af atomvåbner er ikke mulig’ til ’brug af atomvåbner er en meget reel mulighed’ …. ”

Det burde være klart, at admiral Richard her taler om 3. verdenskrig, hvilket sandsynligvis ville betyde tilintetgørelse af menneskeheden. Som MIT-atomvåbenekspert Theodore Postol blandt andet gentagne gange og overbevisende har hævdet, er den afgørende forskel mellem konventionelle krig og en atomkrig faktisk det, at en atomkrig ikke forbliver begrænset. Men NATO’s utopiske fraktion mener tværtimod, at en begrænset atomkrig kunne blive ”vundet”. Og hvilke ”regionale konflikter” kunne man overveje? En konflikt ved den russiske grænse på grund af Aegis-baserede missilforsvarssystemer i Polen og Rumænien? Eller vedrørende det østlige Ukraine, hvor Europa bliver krigsskuepladsen? En konflikt mellem Israel og Iran eller en eskalering af spændingerne omkring Taiwan?

Admiral Richards uhyrlige bemærkninger skal betragtes på baggrund af adskillige forskellige strategiske papirer og doktriner, hvor det meste perfide er et dokument udgivet af Atlanterhavsrådet den 28. januar. Dokumentet er underskrevet ”Anonym”, som er ”en tidligere senior regerings embedsmand med dybdegående ekspertise og erfaring med at beskæftige sig med Kina,” ifølge beskrivelsen i forordet af Frederick Kempe, lederen af Atlanterhavsrådet. Dokumentet på 85 sider, der er beskrevet som et af de vigtigste, Rådet nogensinde har offentliggjort, har titlen ”Det længere telegram: Hen imod en ny amerikansk Kina-strategi (The Longer Telegram: Toward a New American China Strategy)”, i eksplicit henvisning til dokumentet ”Lang telegram (Long Telegram)” fra 1946, der også blev offentliggjort anonymt i sin tid af George Kennan, hvor han opfordrede til en inddæmningspolitik mod Sovjetunionen.

Denne nye anonyme forfatter opfordrer åbent til et kup imod præsident Xi Jinping og hans ”indre kreds” for at erstatte ham med oppositionsledere inden for det kinesiske kommunistparti. Da styrtningen af hele det kommunistiske parti med sine 91 millioner medlemmer ikke har nogen chance for at få succes, siger han, at den amerikanske strategi skal forblive ”laserfokuseret” på Xi Jinping og sigte mod at opsplitte CCP-ledelsen, hvor højtstående partimedlemmer er uenige i Xis politiske retning og hans uendelige krav om absolut loyalitet. Man skal hjælpe disse kredse i CCP-ledelsen med at komme til magten, der i modsætning til Xi Jinping ikke ønsker at implementere deres egen kinesiske model for en international orden, men vil underkaste sig den USA-dominerede verdensorden. Xi har ifølge ”Anonym” til hensigt at projicere Kinas autoritære system over hele verden og udgør ikke længere et problem kun for den USA-ledede liberale internationale orden og amerikanske forrang, men et alvorligt problem for hele den demokratiske verden.

Lad os forstille os følgende tænkeeksperiment. Hvordan ville den tyske regering reagere, hvis en førende russisk tænketank offentliggjorde en undersøgelse, der opfordrede til at kansler Merkel og hendes inderkreds skulle væltes med laserlignende præcision, for at hjælpe med til, at en fraktion i CDU, der ville være underordnet Moskvas interesser tager magten, mens chefen for de strategiske våben samtidig talte om, at en atomkrig er sandsynlig? Der ville være et hidtil uset oprør i hele Tyskland! Det bør ikke overraske nogen, at chefredaktøren for Kinas Global Times, Hu Xijin, reagerede på artiklen af admiral Richards med en opfordring til Kina om, at opbygge et atomarsenal på 1.000 atomvåben for at gøre Kinas anden-strejke-kapacitet troværdig.

Både i Atlantic Council-dokumentet og i det officielle papir fra USA’s Udenrigsministeriums Kontor for politisk planlægning (Office of Policy Planning) med titlen ”Elementerne i den kinesiske udfordring (The Elements of the Chinese Challenge)” er det klart, at det er succesen med den kinesiske økonomiske model og hastigheden af dens teknologiske innovation, der betragtes som truslen mod amerikansk dominans i verden. Det var en forkert beregning at antage, at Kinas integration på verdensmarkedet, ved at tilslutte sig WTO, automatisk ville føre til, at nationen ville vedtage den vestlige neoliberale demokratimodel, siger Udenrigsministeriets papir. For Kina opbyggede også sin egen “marxist-leninistiske” model af en autoritær stat, domineret af “partiets ekstreme fortolkning af kinesisk nationalisme.” Derudover fortsætter det, at Kina er fast besluttet på at skabe en ”national foryngelse”, der skal kulmineres i transformation af den internationale orden.

Vi kan selvfølgelig ikke kommentere på alle de ekstremt fjendtlige beskyldninger i de to papirer, da Udenrigsministeriets dokument er 72 sider langt. Sammenfattende kan det siges, at stort set alle anklager, der påstås mod Kinas politik, er en projicering af deres egne politikker og intentioner. Der gøres ikke noget forsøg på at forstå Kina ud fra dets 5.000-årige historie og kultur, og der erkendes heller ikke, hvor stor en civilisationspræstation det var for Kina at løfte 850 millioner mennesker ud af ekstrem fattigdom i løbet af de seneste årtier. Fra dette perspektiv betragtes naturligvis Silkevejsinitiativet ikke som en økonomisk politik, der tillader udviklingslande at overvinde deres underudvikling for første gang nogensinde, men som bevis på Kinas intentioner om at opnå overherredømme.

I betragtning af det Nationale Sikkerhedsagenturs samlede overvågning af ikke kun dens egen befolkning, men siden 11. september 2001 hele verden og censur af endog den daværende siddende præsident for USA (Donald Trump) fra TV-netværkerne og IT-giganterne i Silicon Valley, kræver det en meget speciel form for optik for at beskylde Kina for at have spioneret på og overvåget sine borgere. Virkeligheden er, at digitalisering i Kina har muliggjort meget effektiv kontaktsporing i coronaviruspandemien, og at det sociale kreditsystem har overvældende populær støtte, fordi belønningen med positiv adfærd for samfundet også gavner hver enkelt.

Fælles for begge dokumenter er, at deres forfattere genfortolker absolut alt om kinesisk kultur, som i tusinder af år har sat interesse for det fælles gode over individets interesse, og som strømmer fra et dybtliggende behov for en harmonisk udvikling af alle, og de gør det til den vestlige ordens fjendebillede.

Det er ikke det kinesiske kommunistparti, der søger verdensherredømme, men snarere at den unipolære verdensordens nyliberale etablissement frygter, at det vil miste sit overherredømme og har bevæget sig kilometer væk fra de universelle principper, med hvilket Amerika blev grundlagt, og som det hævder at repræsentere. Og hvad Biden-administrationen synes om respekt for andre landes suverænitet er indlysende i dens modstand mod Nord Strøm 2-gasprojektet.

I øvrigt tjener hele hurlumhejet omkring Vladimir Putins påståede forgiftning af Alexey Navalny, som er støttet af vestlige efterretningsagenturer, det samme formål, om at sætte en farverevolution i gang og derved skabe en opposition inden for Putins inderkreds, der kunne bruges til at fjerne ham fra embedet.

Alle ansvarlige og tænkende mennesker opfordres til gennem deres mobilisering at bidrage til at forhindre, at Europas regeringer trækkes videre ind i den bebudede kampagne mod Kina og Rusland. Kansler Merkel understregede korrekt i sin tale til World Economic Forums online-begivenhed, at hun afviste enhver form for blokdannelse imellem USA og Kina, hvor Europa derefter skulle vælge side, og sagde, at den multilateralismes time var kommet.

I lyset af admiral Richards farlige udsagn må de europæiske lande ikke kun udtrykkeligt distancere sig fra en sådan politik, de skal også trække sig ud af NATO og søge en sikkerhedsarkitektur, der afspejler deres befolkningers interesser. Det, der står på spil, er Europas overlevelse.

zepp-larouche@eir.de

Billede: DOD/Lisa Ferdinando

 




Samarbejde imod COVID-pandemien og i rummet bevæger
menneskeheden mod et nyt anti-Davos-paradigme.
Schiller Instituttets ugentlige webcast med
Helga Zepp-LaRouche den 4. februar 2021

Schiller Instituttets ugentlige webcast med Helga Zepp-LaRouche den 4. februar 2021, kan også ses her:

 

Mens det globale oligarkiske etablissement i London følger en politik, der sigter mod at påtvinge et globalt diktatur af bankdirektører og indlede nye krige, fremhævede Helga Zepp-LaRouche, hvad hun optimistisk beskrev, som "babyskridt" hen imod et nyt paradigme, baseret på videnskabeligt samarbejde mellem suveræne stater. I sin ugentlige dialog pegede hun på aftaler indgået imellem Rusland og Kina på den ene side og nationer i Europa – inklusive Tyskland – og Sydamerika, om at levere COVID-19-vacciner, som bevis for, at der er bevægelse mod at realisere hendes opfordring til at udvikle et "globalt sundhedssystem", som den eneste måde at besejre pandemien, og forhindre udbrud af andre pandemier i fremtiden. Hun talte også om den spændende udsigt til, at tre nationer – De forenede arabiske Emirater, USA og Kina – har Mars-missioner, der når planeten i løbet af de næste uger i februar.

Denne positive udvikling stillede Helga Zepp-LaRouche i modsætning til de dystre udsigter, der blev præsenteret i Davos, da finansoligarker desperat forsøgte at påtvinge en grøn finansiel boble for at redde deres kollapsende system; med EU's manglende evne til at håndtere pandemien og den økonomiske krise, kendetegnet ved udsigten til en Draghi-regering i Italien; og med regimeskiftsoperationer rettet mod Rusland omkring Navalny-affæren og mod Kina med Atlanterhavsrådets hvidbog, "Det længere telegram (The Longer Telegram)", der anvender den geopolitiske metode, som førte til den langvarige kolde krig mod Sovjetunionen, hvilket kunne provokere en atomkrig i dag.

Helga Zepp-LaRouche talte også om den dysfunktionelle polarisering af den amerikanske politiske scene med rigsretssagen i Senatet planlagt til næste uge. Hun beskrev Nancy Pelosi, flertalsleder i Repræsentanternes Hus, og andre som folk, der er "gået grassat", især med deres ubehagelige hævngerrighed overfor Trump og hans tilhængere.

Disse babyskridt hen imod samarbejde kan danne grundlag for at fremprovokere en nødvendig "ændring i tænkningen" på verdensplan for at bryde ud af det farlige paradigme skabt af City of London og dets allierede i USA og Vesteuropa.

Mens det globale oligarkiske etablissement i London følger en politik, der sigter mod at påtvinge et globalt diktatur af bankdirektører og indlede nye krige, fremhævede Helga Zepp-LaRouche, hvad hun optimistisk beskrev, som "babyskridt" hen imod et nyt paradigme, baseret på videnskabeligt samarbejde mellem suveræne stater. I sin ugentlige dialog pegede hun på aftaler indgået imellem Rusland og Kina på den ene side og nationer i Europa – inklusive Tyskland – og Sydamerika, om at levere COVID-19-vacciner, som bevis for, at der er bevægelse mod at realisere hendes opfordring til at udvikle et "globalt sundhedssystem", som den eneste måde at besejre pandemien, og forhindre udbrud af andre pandemier i fremtiden. Hun talte også om den spændende udsigt til, at tre nationer – De forenede arabiske Emirater, USA og Kina – har Mars-missioner, der når planeten i løbet af de næste uger i februar.

Denne positive udvikling stillede Helga Zepp-LaRouche i modsætning til de dystre udsigter, der blev præsenteret i Davos, da finansoligarker desperat forsøgte at påtvinge en grøn finansiel boble for at redde deres kollapsende system; med EU's manglende evne til at håndtere pandemien og den økonomiske krise, kendetegnet ved udsigten til en Draghi-regering i Italien; og med regimeskiftsoperationer rettet mod Rusland omkring Navalny-affæren og mod Kina med Atlanterhavsrådets hvidbog, "Det længere telegram (The Longer Telegram)", der anvender den geopolitiske metode, som førte til den langvarige kolde krig mod Sovjetunionen, hvilket kunne provokere en atomkrig i dag.

Helga Zepp-LaRouche talte også om den dysfunktionelle polarisering af den amerikanske politiske scene med rigsretssagen i Senatet planlagt til næste uge. Hun beskrev Nancy Pelosi, flertalsleder i Repræsentanternes Hus, og andre som folk, der er "gået grassat", især med deres ubehagelige hævngerrighed overfor Trump og hans tilhængere.

Disse babyskridt hen imod samarbejde kan danne grundlag for at fremprovokere en nødvendig "ændring i tænkningen" på verdensplan for at bryde ud af det farlige paradigme skabt af City of London og dets allierede i USA og Vesteuropa.

 

Billede: Mars Rover. Licens: CC0 1.0 Universal (CC0 1.0) Public Domain Dedication




Den kommende mobilisering: Modstå og bekæmp den grønne ’New Deal’

25. januar (EIRNS) — EIR og Schiller Instituttet vil snart begynde at cirkulere en stærk afsløring af de finansielle oligarkers såkaldte “Green Deal”-plan, samt det strategiske modtræk med finansiering af højteknologisk udvikling til at besejre den. Denne rapport bygger på specialrapporten, som vi offentliggjorde i maj sidste år, "LaRouche-planen for genåbning af den amerikanske økonomi: Verden har brug for 1,5 milliarder nye produktive job", der stadig er den eneste fulde skitse for virkelig at vende de forfærdelige økonomiske effekter af COVID-19-pandemien, og forsvare os mod den næste.

EIR's 'Alert Service' har advaret om, at Det verdensøkonomiske Forums fem dages konference, 'Davos Agenda', der startede i dag, involverer en plan – "Great Reset" eller "Green Deal" – udarbejdet af britiske oligarker og bankfolk fra City of London, Wall Street og de største centralbanker om at forbyde "urene" moderne energiteknologier og bruge titusinder af milliarder på "nye", i realiteten primitive energiteknologier. Processen vil reducere den menneskelige befolkning, dens frihed og dens velfærd på måder, der er meget ubehagelige for milliarder af de "andre 99%". Kun inderkredsen omkring de britiske kongelige vil indrømme, at det er deres mål.

Med chok har den sydafrikanske regering måttet erfare, at dens nye kulkraftprojekter annulleres, og at den er under pres for, i indeværende årti, at lukke mange af kulkraftværkerne, der leverer størstedelen af elkraften til hele landet.  Verdens største fondsforvaltningsselskab, Wall Streets BlackRock, Inc., har presset Sydkoreas førende energitekniske firma, som bygger de sydafrikanske energi-komplekser, til at opgive dem. Andre projekter i Indonesien og Filippinerne er underlagt samme trussel. I Kenya forsvinder finansieringen til udvikling af et oliefelt, der var nøglen til en ny jernbane- og havnekorridor, der forbinder den nordlige del af landet med sine naboer. Præsidenten i Ghana kommer under hårdt pres for at droppe planerne om et atomkraftanlæg, der skulle være kernen i hans udviklingsprogram.

I London bekendtgør regeringsinstitutioner arrogant et tilbud på 1 mia. $ til hele Afrika og Indien som kompensation for nedlukning af kul og olie!

I USA er halvdelen af alle kulkraftværkerne i løbet af fem år nedlagt af BlackRocks og Sir Michael Bloombergs kampagne, "Beyond Coal", til trods for præsident Donald Trump.

I Tyskland eller USA indebærer den fortsatte indførelse af en ”Green New Deal” enorme priser på elkraft, industrielt kaos, blackouts… Men i Afrika, Indien eller hvilket som helst udviklingsland indebærer det befolkningsreduktion med millioner af unødvendige dødsfald.

Den siddende britiske kongelige malthusianske prins Charles og hans hold af øko-rådgivere og bankvenner i City of London mener, at de nu, efter 30 år med "Earth Summits", Davos-konferencer og Green New Deals, endelig har fået sat et finansielt kvælergreb ind mod menneskeskarerne og de "snavsede" fossile brændstoffer og "farlige" nukleare teknologier, der har gjort det muligt for den menneskelige befolkning at vokse. De jubler over afskedigelsen af præsident Donald Trump, som var den mest magtfulde modstander af deres Green New Deal, og som trak USA ud af den økonomisk dræbende Paris-klimaaftale. Nu mener de, at regeringerne ikke vil modsætte sig dem og storfinanserne, og at "the Green Finance", som de kalder det, vil udsulte disse, de mest produktive energiteknologier, for al kapital til at eksistere. Joe Biden tager Det hvide Hus med sig ind i deres lejr.

Men vi har også gjort det klart, at denne plan kan stoppes. I høj grad på grund af Kinas indflydelse, modsætter de asiatiske nationer sig; og det gør Putins Rusland også.

World Economic Forum udsendte et strategipapir til deres konference i denne uge, hvori det hævdede, at 30 billioner $ i kapitalfonde har forpligtet sig til "grøn finansiering"; at forhindre investeringer i fossile brændstoffer eller atomkraft. De vil angiveligt kun investere i miljømæssige, sociale og regeringsmæssige formål – øregas! Men de indrømmede, at kun 0,8% af denne “grønne økonomi” var i Asien!

I virkeligheden fører prinsen og hans oligarker en europæisk krig imod økonomisk fremskridt rettet mod Asien og Afrika. Kinesiske banker finansierer tre fjerdedele af kulkraftprojekterne i alle udviklingslande, og alt imens dets ledere bruger sproget i Paris-klimaaftalen, planlægger Kina stadig at producere halvdelen af sin elkraft fra kul i 2050 – med meget af den anden halvdel fra kernekraftværker. Indien og Rusland er lige så engagerede i kulkraft, atomkraft og det internationale lynprogram for fusionskraft, som Putin opfordrede til i juli 2018, samt til rumforskning og rumvidenskab.

Vi ved, hvordan denne form for udvikling kan finansieres uden nogen grønne finans- eller centralbankfolk – ved at skabe nationale bankinstitutioner efter Hamiltons principper i hvert land. Som en første opgave skal der opbygges et moderne sundhedsvæsen og et offentligt sundhedssystem i alle lande.

Vi er nødt til at kæmpe med Biden-administrationen for denne industrialiserings- og udviklingspolitik, som den uforlignelige økonom for det amerikanske system, Lyndon LaRouche, udtænkte den. Smid den store nulstilling ud. Afvis Bidens ideer om "Earth Day" -topmøder, fordi det er at spille det britiske oligarkis spil. Vi må kæmpe for en konference til at iværksætte LaRouches "Nye Bretton Woods." EIR’s kommende hvidbog vil være det indledende våben i denne kamp.

 

Billede:Senate Democrats, CC BY 2.0, via Wikimedia Commons

 




Video: En mere perfekt union gennem modsætningernes sammenfald:
Martin Luther King og det amerikanske præsidentskab (opdateret 20/1)

De tragiske begivenheder den 6. januar 2021 ved Capitol, Kongres-bygningen, i USA har overskygget de omstændigheder, der gik forud herfor – et langvarigt
sammenbrud af offentlighedens tillid til regeringens institutioner, herunder valgprocessen. Denne mistillid er epidemisk i hele den transatlantiske
sektor, og har skabt en strategisk ustabilitet der bekymrer hele verden. Den fortsatte manglende evne til at samarbejde med Rusland, Kina, Indien og
andre nationer – nationer der er styret af ideer, som på forskellige måder afviger fra vores egne – for at vende de tåbelige økonomiske betingelser og
mislykkede politik, der gjorde Covid-19-truslen til en global pandemi, vil, hvis ikke situationen vendes, snart vælte hver eneste regering i den
transatlantiske verden.

Når man står over for en eksistentiel trussel, er det enhver borgers pligt i en fri republik at gøre som Benjamin Franklin og Martin Luther King – at
skabe en mere perfekt union.

Denne begivenhed, den 18. januar, finder sted i weekenden, årsdagene, til minde om to fødselsdage. Grundlæggende fader, Benjamin Franklin, den førende
videnskabsmand i det attende århundrede og den intellektuelle leder af Den amerikanske Uafhængighedskrig, formanede sin eftertid, at de havde fået “en
republik, hvis I kan bevare den”. Præsten Dr. Martin Luther King, Amerikas førende talsmand i det 20. århundrede for opfyldelsen af USA’s forfatning
gennem ikkevoldelig direkte handling, forsøgte at gøre dette og lykkedes med det.

Nu er det vores tur. Lad os benytte denne dobbelt betydningsfulde lejlighed til at afvise giftig partipolitik til fordel for en afmålt, nøgtern
undersøgelse af de alvorlige krænkelser af den nationale tillid, der ikke alene er blevet påstået, men også dokumenteret af dem i vores nation, der
ofte ikke har en stemme.

Introduktion:
“Uretfærdighed ét sted er en trussel mod retfærdigheden overalt” – Martin Luther King & dagens krise for det amerikanske præsidentembede
Dennis Speed – Schiller Instituttet, New York, New Jersey

Skønhed frem for vold: Beethoven, Schiller og ideen om det sublime Helga Zepp-LaRouche – grundlægger og formand for Schiller Instituttet

Kærlighed besejrer had: En Schiller Institut-konference i 1995 om kreativ, Ikke-voldelig direkte handling (videouddrag med borgerrettighedslederne pastor James Bevel og pastor Wade
Watts)

Dialog: “Du har ikke omvendt en mand, bare fordi du har lukket munden på ham” – Den dybere betydning af det digitale oligarkis undertrykkelse af
tanker Medlemmer af Schiller Instituttets Internationale undersøgelseskommission om sandfærdighed i forbindelse med valg

Panel debat:
“Sandhed og forsoning: For et borgerudvalg om sandfærdige valg”
Deltagerne vil diskutere de sidste to årtiers utilfredshed med og dysfunktion i den amerikanske valgproces, der kulminerede i krisen i 2020.
Spørgsmålet fra Dr. Martin Luther King, Jr.: ”Hvor går vi hen herfra: Kaos eller samfund”? er diskussionens udgangspunkt.

Spørgerunde

Hvornår:
18. januar 2021




Stormen på den amerikanske kongresbygning:
Farverevolution eller 11. september?
Af Helga Zepp-LaRouche

9. januar 2020 (Neue Solidarität) — Videoreportagen af flere hundrede demonstranters indtrængen i kongresbygningen i Washington den 6. januar viser foruroligende scener. Under den direkte udsendelse fra mødet i Kongressen, som handlede om at bekræfte Valgmandskollegiets beslutning om at vælge den næste præsident, så man hvordan kameraføringen skiftede fra mødet til bygningens indgang, til en gruppe af indtrængende, der kom ind relativt let og uden at blive blokeret af de tilstedeværende politibetjente. De havde ubegribeligt to timer til at rode gennem kongresmedlemmernes kontorer uden indgriben fra sikkerhedsstyrkernes side. I alt mistede fem personer livet i forbindelse med hændelserne.

Den kommende nye flertalsleder i Senatet, New Yorks senator Chuck Schumer, hvis tætte forbindelser til efterretningstjenesterne er legendarisk (og som bekendt advarede Trump på MSNBC om, at efterretningstjenesterne har “mange måder at slå tilbage”, hvis de blev trodsede), talte straks om en “vanhelligelse af demokratiets tempel” og karakteriserede hændelserne, som et oprør mod USA, som præsidenten havde opildnet til. Præsidenten burde ikke tillades én dag længere i embedet og må straks fjernes af vicepræsidenten og kabinettet på grundlag af den 25.
forfatningsændring, og i tilfældet af at de nægter, må Kongressen mødes for at indlede en rigsretssag. Et kor af pro-atlantiske politikere og medierepræsentanter istemte uden tøven denne vurdering, forstærket af et andet kor af demokrater, som formanden for Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, Ben Rhodes (tidligere rådgiver til Obama), Michael McFaul (forhenværende amerikansk ambassadør i Moskva), der straks beskyldte Putin for at være ansvarlig for begivenhederne. Hændelserne er absolut uhyrlige, de potentielle konsekvenser kunne blive afgørende for spørgsmålet om krig eller fred.

Med alt hysteri og spænding er det presserende at stille spørgsmålet om cui bono [hvem gavner det?]: Hvad blev der opnået ved optøjerne i kongresbygningen?

Først og fremmest blev den første, og indtil da eneste, chance for, at de to kamre i Kongressen, det amerikanske folk og verdens offentlighed kunne få omfattende oplysninger om de mangfoldige uregelmæssigheder og manipulationer ved præsidentvalget den 3. november i mindste seks “swingstater” ødelagt. Der er mere end 1.000 øjenvidner til valgsvindelen, og det har været genstand for høringer i de respektive delstatslovgivende forsamlinger, hvilket dog ikke forhindrer det politiske etablissement og de internationale medier I at gentage til hudløshed, at der i modsætning til Trumps påstande ikke er de mindste beviser for denne valgsvindel.

Relativ kort tid efter starten på debatten i Kongressens to kamre, hvor resultaterne og indsigelser vedrørende valget i staterne skulle drøftes i alfabetisk orden – nemlig i diskussionen om resultaterne i Arizona – brød oprørerne igennem barriererne og begyndte deres felttog gennem Kongressens kontorer og sale. Mødet blev afbrudt, regeringsrepræsentanter og kongresmedlemmer blev bragt i sikkerhed, og da mødet fortsatte få timer senere, kom der ikke den tilsigtede debat om valgets uregelmæssigheder. [Der blev kun en kort debat om resultaterne i Pennsylvania -red.].

I stedet er den officielle fortælling blevet udbredt på begge sider af Atlanten, at Trump er ansvarlig for angrebet på Kongressen, fordi han insisterede på, at der var valgsvindel. Og det er netop der bedraget ligger. For det er helt rigtigt, at Trump siden 3. november har fremsat utallige udtalelser, med påstand om valgsvindel. Det er også rigtigt, at han forsøgte at mobilisere sine tilhængere ved at sige, at 6. januar ville være den store dag, hvor dette bedrag skulle imødegås med hjælp fra repræsentanter for Repræsentanternes Hus og Senatet. Og det er også rigtigt, at han i sin tale til mængden opremsede de forskellige eksempler på valgsvindel, og i slutningen af sin tale opfordrede demonstranterne: “Lad os gå ned ad Pennsylvania Avenue!” Men herfra at udlede, at han skulle være ansvarlig for angrebet på Capitol er absolut forkert – og det peger på et helt andet forfatterskab.

Selvom efterforskningen på ingen måde kan være afsluttet endnu, giver en undersøgelse af video-optagelserne og øjenvidneberetninger fra deltagerne på demonstrationen samt en betragtning af den absolut forbløffende mangel på sikkerhedsforanstaltninger et helt andet billede:

– Nogle formentlig autentiske videooptagelser viser tydeligt, at sortklædte mennesker udenfor kongresbygningens ydre areal med magt forsøgte at få adgang, og at en anden gruppe mennesker afskærmede disse uromagere, således at “normale” demonstranter ikke kunne trænge sig frem til dem.

– Ydermere, er der talrige øjenvidner der fortæller, hvor pludseligt mærkelige minibusser med sortklædte mennesker, men også personer iført Trump-Maga-kasketter (“Make America Great Again”) deltog i demonstrationen, der skilte sig klart ud fra de fredelige demonstranter.

– Andre deltagere i demonstrationen fortæller, at en gruppe på 12-15 mænd på et tidspunkt rykkede frem igennem mængden og råbte: “Lad os brænde stedet ned”, men kun få demonstranter blev grebet af det, mens de der tog afstand fra det, blev angrebet.

Alt tyder på, at der med disse professionelt agerende provokatører er tale om det samme fænomen, som Nelson Mandela i Sydafrika kaldte den “tredje styrke” i stammestridigheder, med henblik på at miskreditere ANC. Det er den samme modus operandi, som under kuppet i Kiev i februar 2014, hvor snigskytterne fra besatte bygninger skød på folk fra begge sider, imod både demonstranterne og politiet.

Forskellige kommentarer i blandt andet kinesiske og russiske medier påpegede, at USA nu havde modtaget en mild form for den samme medicin, som USA tidligere havde iscenesat og hilst velkommen i lignende opstande i Serbien i 2000, i Ukraine i 2004 og 2014 samt i Georgien, Moldova, Hviderusland eller i 2011 med det arabiske forår. Den kinesiske presse understregede Pelosis dobbeltmoral, fordi hun havde beskrevet opstandene i Hongkong som et “smuk syn”.

Disse vurderinger overser dog det væsentlige punkt, den virkelige karakter af dette drama. Måske har Mikhail Gorbatjov en bedre idé, da han fortalte Interfax, at disse optøjer “tilsyneladende var planlagt i forvejen”, og at deres bagmænd var “åbenlyse”. De officielle organer der er ansvarlige for, at sikkerhedsforanstaltningerne, i lyset af den forventede storstilede demonstration, var direkte indbydende slappe, hører i hvert fald til blandt den første række af mistænkte.

Der er al mulig grund til at tro, at stormen på kongresbygningen er en direkte fortsættelse af angrebene den 11. september, hvis virkelige bagmænd aldrig rigtig er blevet navngivet. Lyndon LaRouche havde forudsagt denne terrorhandling ni måneder tidligere, den 3. januar 2001, da han forudså, at Bush-administrationen, der ville tiltræde tre uger senere, på grund af dets manglende evne til at håndtere det kommende økonomiske sammenbrud, ville iscenesætte en ”Rigsdagsbrand” for at kunne gennemføre diktatoriske foranstaltninger. Det var præcis det der skete med indførelsen af Patriot Act, som i vid udstrækning indskrænkede ikke blot amerikanernes borgerrettigheder, og satte den verdensomspændende masseovervågning i gang gennem NSA (USA’s Nationale Sikkerhedsagentur), GCHQ (den britiske regerings Kommunikationshovedkvarter), osv.

På samme måde, er optøjerne på Capitol Hill beregnet til at give et påskud til at eliminere enhver uenighed over for det neoliberale etablissements politik. Det er betegnende, at Michele Obama straks derefter opfordrede Silicon Valleys IT-giganter, der er en integreret del af det militær-industrielle kompleks, til at forbyde Trump og alle tilhængere af oprøret fra sociale medier. Alarmklokkerne bør ringe for alle de mennesker, der hylder retsstaten, ytringsfriheden og borgerrettigheder.

Hvad dette handler om er et totalt meningsdiktatur og eliminering af enhver politisk modstand imod den transatlantiske finanselites politik. Det finansielle system, domineret af Wall Street og City of London, har været håbløst bankerot siden 2008 og har siden kun været opretholdt af en kraftig stigning i likviditet og en gigantisk omfordeling af rigdomme til fordel for spekulanterne. Den sidste fase af denne megasvindel på bekostning af det almene vel skal nu igangsættes med den såkaldte “Great Reset” (den store nulstilling), hvor alle finansielle strømme, under påskud af at genoprette økonomien efter Covid-19 pandemien, udelukkende skal kanaliseres ind i “Green New Deal”, hvilket vil føre til en hidtil uset afindustrialisering og en dermed forbundet befolkningsreduktion. Mediernes ensretning og censur af sociale medier har til formål at fjerne enhver modstand mod dette tilsigtede diktatur i Hjalmar Schachts tradition. [Schacht var Hitlers økonomiminister 1934-1937, og direktør for Det tredje Riges Reichsbank, 1939-1943 -red. Verden ved bedre: Vi er i akut fare for en ny fascisme!

Det eneste alternativ til dette diktatur, som ville føre til økonomisk ødelæggelse af Vesten, og dermed risikere en krig mod Rusland og Kina, er en omfattende reorganisering af det finansielle system gennem oprettelsen af et nyt Bretton Woods-system, gennemførelse af Lyndon LaRouches “Fire økonomiske love”, såvel som samarbejde med Rusland og Kina i udbygningen af Den nye Silkevej i Latinamerika, Asien og Afrika. Borgere i alle nationer, der forstår situationens alvor, opfordres til at gennemføre denne løsning.