Leder fra LaRouche PAC, 25. juni, 2017 – På nogle få årtier har Kina udført nogle økonomiske bedrifter, der har efterladt verden i en tilstand af lykkelig forbløffelse: de har bragt 700 millioner kinesere ud af fattigdom; hævet den forventede, gennemsnitlige levealder fra 35 år til 76 år i dag; lanceret videnskabeligt arbejde i verdensklasse omkring udforskning af rummet og udvikling af nuklear fusionskraft.

Men Kina hviler ikke på sine laurbær. Præsident Xi Jinpings regering planlægger at fjerne fattigdom i Kina – og der findes stadig 40 millioner mennesker i denne kategori – frem til år 2020. For nylig mødtes Xi med ledere af Kommunistpartiet i Kinas nordlige Shanxi-provins, hvor han sagde til dem:

»Så længe, vi gør os umage, tænker korrekt, træffer effektive forholdsregler og arbejder fornuftigt og nede på jorden, så kan arg fattigdom absolut besejres.«

Kina begrænser heller ikke sin ambitiøse plan til Kina alene. Udenrigsminister Wang Yi deltog den 21.-22. juni i en todages konference med den Afrikanske Union i Addis Abeba, hvor han erklærede, at »tæt ved 400 millioner mennesker i Afrika lever under fattigdomsgrænsen, og flere end 40 millioner kinesere har behov for at blive løftet ud af fattigdom. Kina og Afrika må gå sammen i kampen mod fattigdom og om at opnå fælles udvikling. Dette er vores ansvar over for de kommende generationer, det kinesiske og afrikanske folks fælles mål og en iboende del af menneskeligt fremskridt.«

Wang Yi rejste fra Etiopien til Libanon, hvor han understregede, at »Kina er fortaler for flere handlinger til at bremse en forværring af flygtningekrisen i Mellemøsten og finde en løsning så snart som muligt«, og tilføjede, at Kina er villig til at forstærke samarbejdet inden for rammerne af Bælte & Vej Initiativet.

Som Schiller Instituttets stifter og internationale formand, Helga Zepp-LaRouche, i de seneste uger gentagent har understreget, så var Bælte & Vej Forum for Internationalt Samarbejde, der fandt sted i sidste måned, 14.-15. maj, i Beijing, – og hvor hun selv var en fremtrædende deltager – et vendepunkt i moderne historie i retning af at gøre denne plan til en global realitet. Med den forgangne uges vigtige indikationer på USA’s voksende involvering i Bælte & Vej-projektet, står vi nu på tærsklen til denne globale forandring.

EIR’s stiftende redaktør, Lyndon LaRouche, og hans hustru, Helga Zepp-LaRouche, har været frontkæmpere for mange af disse udviklinger, længe før de indtraf. Det var Lyndon LaRouche, der først erklærede, at USA’s tilslutning til Bælte & Vej Initiativet var nøglen til den strategiske krise, og til dette formål skabte han det programmatiske grundlag med sine Fire Love. Og det var Helga Zepp-LaRouche, der, i en tale i Chongqing i 2015, først opfordrede Kina til at være med til at løse krisen med krige og emigration i Mellemøsten og Afrika, ved at bringe Bælte & Vej, eller den Nye Silkevej, ind i dette område. Det er Schiller Instituttet, der har været pionerer inden for udbredelsen af klassisk musik og kultur som grundlaget for en dialog mellem civilisationer, med det formål at begrave britisk geopolitik, én gang for alle.

Vi står nu mindre end to uger fra begyndelsen af G20-topmødet i Hamborg, Tyskland, den 7.-8. juli, hvor historiske topmøder mellem og blandt Donald Trump, Xi Jinping, Vladimir Putin, Shinzo Abe, samt andre, vil finde sted. Men, uanset resultatet af disse møder, understregede Helga Zepp-LaRouche i dag, er hele planeten nu i bevægelse under Bælte & Vej Initiativets overvældende dynamik. Et succesrigt resultat af dette initiativ er, som det har været tilfældet fra dets begyndelse, afhængigt af det enestående, strategiske og politikskabende, begrebsmæssige input, som LaRouche-bevægelsen leverer. Og det er denne bevægelses særlige ansvar, erklærede Helga Zepp-LaRouche, at bruge sin organiseringsindsats til at introducere skønhed i den politiske debat.

Som Lyndon LaRouche har haft for vane at sige i årtier, så er tiden nu inde til at have det sjovt.

Foto: Præsident Xi Jinping mødes med repræsentanter, der deltager i Kinas Unge Pionerers 7. Nationale Kongres, i Folkets Store Hal i Beijing, 1. juni, 2015. (Photo Xinhua/Ma Zhancheng)

Leder fra LaRouche PAC, 23. juni, 2017 – Fire begivenheder i løbet af de seneste par dage har vist, at USA nu responderer til det krav, Lyndon og Helga LaRouche fremsatte for tre år siden: USA tilslutter sig den Nye Silkevej.

* Den 22. juni mødtes Kinas udenrigspolitiske top-regeringsperson Yang Jiechi med præsident Trump, der sagde, at USA er villig til at samarbejde om projekter relateret til Bælte & Vej Initiativet;

* Den »9. Amerikansk-kinesiske Dialog mellem virksomhedsledere og tidligere seniorregeringsfolk«, sponsoreret i fællesskab af USA’s Handelskammer og Kinas Center for Internationale Økonomiske Udvekslinger, mødtes i Beijing den 20.-21. juni og erklærede i en fælleserklæring, at »begge sider aftalte, at de to lande kan indlede fuldt samarbejde under ’Bælte & Vej’ initiativet og gennem flere andre midler«. De aftalte at holde en fælles konference om Bælte & Vej inden for de næste 12 måneder;

* i San Francisco mødtes 200 kinesiske og amerikanske regeringsfolk og repræsentanter for infrastrukturselskaber i »Forum 2017 for Amerikansk-kinesisk Transportsamarbejde«, hvor den kinesiske konsul sagde, at »Kinesisk og amerikansk samarbejde på infrastrukturfronten er klar til at blive det nye fokus i de to landes handelsengagement«;

* i Detroit Michigan var 3000 mennesker proppet sammen i Cobo Center den 20.-21. juni til en konference, sponsoreret af Ali Baba-direktør Jack Ma. Michigans viceguvernør Brian Calley, der talte ved arrangementet, sagde om handel med Kina: »Det er den traditionelle win-win-situation.« Ma sagde til forsamlingen: »Hvis I går glip af Kina, går I glip af fremtiden.«

Under en diskussion af disse historiske begivenheder i dag bemærkede Helga Zepp-LaRouche, at vores organisation har kæmpet for, at USA gik med i den Nye Silkevej, i mindst tre år, siden udgivelsen af EIR-rapporten, »Den Nye Silkevej bliver til Verdenslandbroen«. »Først var vi de eneste«, sagde Helga, »men nu er det blevet almindeligt. Vi bør høste anerkendelsen – tænk på, hvor mange arrangementer, vi sponsorerede, i hele verden, for denne idé. Dette viser, at ideer virker!«

»Folk bør bestemt være optimistiske«, understregede hun. »Hvis dette udvikles yderligere, så kan alle problemer løses. Gå ud med en optimistisk rapport til befolkningen – vores politik virker!«

Foto: USA’s præsident Donald Trump møder Kinas statsrådgiver Yang Jiechi i Det Hvide Hus torsdag. (Photo @ChinaDailyUSA / twitter)

Leder fra LaRouche PAC, 22. juni, 2017 – Der er en udbredt forventning om, at præsidenterne Trump og Putin vil mødes personligt for første gang, blot to uger og én dag fra i dag, på sidelinjen af G20-topmødet i Hamborg, 7.-8. juli. Dette møde har potentiale til at blive en begivenhed, der forandrer verden. Den russiske senator Alexander Pushkov sagde den 20. juni, at dette møde, hvis det finder sted, vil blive højdepunktet af G20. »Meget vil afhænge af dette møde«, sagde han, og »det er grunden til, at det allevegne imødeses med så store forventninger – fra Tallin til Lissabon, fra Beijing til Kairo«. Jo, det er afgørende vigtigt – og alligevel taler ingen om det! Det »skjuler sig for alle at se«, et begreb, som Lyndon LaRouche ofte har nævnt, fra Edgar Allan Poes historie ’The Purloined Letter’ (Det stjålne brev).

Vore modstandere i den britiske imperiefraktion siger absolut ingenting om dette snarlige Trump-Putin-topmøde, fordi de er forfærdelig bange for, hvad der kunne ske dér. For hvorfor skulle de neokonservative og neoliberale ellers i så mange måneder have løjet, så det driver, om, at præsident Trump og hans medarbejdere på en eller anden måde skulle være russiske agenter? Nu er dette forventede topmøde, der hastigt nærmer sig, så vigtigt, at de nægter så meget som bare at nævne det!

I stedet har de åbenlyst gjort ting, i forsøg på at få Trump-Putin-mødet aflyst – eller, hvis de ikke kan få det aflyst, da at forsøge at sikre, at det bliver ødelagt, og at det blive fuldstændig fjendtligt, så der ikke kan udvikle sig nogen positiv, personlig relation.

Det er baggrunden for, at et sindssygt lovforslag om russiske sanktioner blev banket igennem Senatet gennem et skævt 98-2 flertal for blot en uge siden i dag – og dernæst fejlagtigt benævnt som »Trump-sanktioner« af de løgagtige, britiskkørte medier – til trods for, at Trump-administrationen er modstander af loven og forsøger at standse den, før den vedtages som lov. Det er også grunden til, at amerikanske styrker nedskød et syrisk jetfly den 18. juni, hvilket tvang russerne til atter at afslutte den hotline, gennem hvilken amerikanske og russiske styrker havde ’dekonfliktet’ – altså reduceret risikoen for sammenstød mellem fly og luftskyts i et område ved at koordinere deres bevægelser – deres operationer i Syrien. Det var af denne grund, at Steve Mnuchins Finansministerium den 20. juni gennemtvang sanktioner mod 38 russiske og ukrainske firmaer og individer og herved tvang Rusland til at aflyse et planlagt møde mellem viceudenrigsminister Ryabkov og USA’s understatssekretær i Udenrigsministeriet, Shannon. Og hvis F-16 fly var det, der cirkulerede rundt om den russiske forsvarsminister Shoigus fly, blot i går?[1] Og hvilke, endnu værre forræderiske handlinger vil disse folk begå i morgen, i deres hysteri over udsigten til bedre relationer mellem USA og Rusland?

Disse dystre kræfter har nægtet at anerkende det amerikanske folks forfatningsmæssige valgbeslutning fra dag ét, og de nægter stadigvæk. De af os, der støtter præsidenten og Forfatningen, må træde frem for at knuse de forræderiske kræfter, og for at støtte præsidenten i at opnå sine mål gennem at slutte USA til Rusland og Kina i den Nye Silkevej og genskabe amerikansk infrastruktur gennem massiv statskredit, og i partnerskab med Kina, gennem Lyndon LaRouches »Fire Nye Love« fra juni 2014. Og, i morgen kunne være for sent.

En yderligere indikation på de britisk-elskende lags hysteri ved udsigten til et samarbejde mellem Putin og Trump kan findes i den tyske finansminister Schäubles bemærkninger den 20. juni (da han modtog Henry Kissinger-prisen):

»Jeg tvivler på, at USA virkelig tror på, at verden ville være lige så god, hvis Kina eller Rusland udfyldte svælgene, efterladt af USA, og hvis Kina og Rusland simpelt hen fik frie hænder til at dominere de indflydelsessfærer, de har defineret for sig selv. Det ville være afslutningen af vores liberale verdensorden.«

Han lyver, og han ved, at han lyver – men kan I ikke føle hysteriet bag hans løgne?

Foto: Vladimir Putin holdt et møde med regeringsmedlemmer om forholdsregler til beskyttelse af rettigheder hos folk, der er involveret i byggeprojekter med delt egenkapital, og om at definere den juridiske status for folk, der er selvstændige erhvervsdrivende. 22. juni, 2017. (foto en.kremlin.ru)

[1] Et NATO F-16-fly forsøgte at komme tæt på den russiske forsvarsminister Sergei Shoigus fly over neutrale, baltiske vande nær Kaliningrad i dag, men blev jaget væk af et russisk Su-27-kampfly, rapporterer Sputnik Internationale i dag (21. juni).

Shoigu var en route til den vestligste, russiske by, Kaliningrad, da F-16-flyet forsøgte at nærme sig. Ruslands Sukhoi Su-27 kampfly, et af de fly, der eskorterede Shoigus fly, viste dernæst sine våben, hvilket fik F-16-flyet til at trække sig.

Leder fra Larouche PAC, 21. juni, 2017 – Med det rette lederskab afviser amerikanere det britisk-ansporede forsøg på at »kuppe« præsident Trump, tvinge ham ud af embedet gennem impeachment, tilbagetrækning eller endda mord, fordi han ønsker samarbejde med Rusland og Kina. Dette kup, der implicerer Obamas efterretningstjenester og FBI-direktør, har drevet det Demokratiske Parti vanvittigt med antirussisk McCarthy-isme imod Trump – og det taber fortsat valg på grund af det.

Med hensyn til anti-Trump-intrigemagernes motivering, lyt blot til den fanatisk nærige, tyske finansminister, Wolfgang Schäuble, der i går angreb Trump i en tale i Berlin:

»Jeg tvivler på, at USA virkelig mener, at verdensordenen ville være lige så god, hvis Kina eller Rusland … simpelt hen fik frie hænder til at dominere de indflydelsessfærer, de har defineret for sig selv. Det ville være enden på vores liberale verdensorden.«

Fuldstændig rigtigt – den »liberale« verdensorden, som afindustrialiserede USA’s økonomi og gjorde den til en rustbunke, og som amerikanerne stemte for at blive af med. De betroede Trump atter at gøre Amerika til en industrimagt, en teknologisk magt, en magt i den nuværende og fremtidige udforskning af rummet. Kongressen – begge partier – skal omgående gå i gang med at genopbygge og erstatte nationens forældede, økonomiske infrastruktur. Samarbejde med Kina, med dets »Bælte & Vej Initiativ«, der er mange gange større end Marshallplanen, kan på dramatisk vis hjælpe, lige fra højhastigheds-jernbanenet og til Månelandinger.

I en tale for USA’s Handelskammers »topmøde« for udenlandsk investering i mandags, sagde finansminister Steven Mnuchin:

»At arbejde med udenlandske investorer vil blive en afgørende del af enhver infrastrukturplan, vi fremlægger.«

Fint. Mange kinesiske ledere af foretagender blandt de 1.200 deltagere ønsker at se Kina investere i byggeri af ny, amerikansk infrastruktur, gennem amerikanske, statslige kreditinstitutioner som de fire, store nationalbanker, der har finansieret Kinas utrolige infrastrukturgennembrud i de seneste tyve år.

Men dernæst sagde Mnuchin:

»Partnerskaber mellem det offentlige og det private er afgørende …«

for byggeri af ny infrastruktur – den mislykkede »liberale verdensorden«. Såkaldte PPP’er (Public Private Partnerships), hvor investeringsselskaber vil have deres kapital tilbage inden for 10 år, og 10-12 % årligt afkast, bygger IKKE nye infrastrukturplatforme.

Et netværk af højhastigheds-jernbanelinjer over hele nationen?

Systemer af sluseporte, der ville have beskyttet New Orleans fra orkanen Katrina, og New Yorks transportsystem fra superstormen Sandy?

Afsaltningsanlæg og vidtrækkende vandføringssystemer til kunstvanding af det vestlige USA?

Baser til menneskelig beboelse på Månen?

PPP’er skaber ikke sådanne ting!

Men det gør statskredit. EIR’s stiftende redaktør, Lyndon LaRouche, sagde for et par år siden:

»Vi taler om en investering over mere end én generation. Alle de store projekter, som vi nu behøver, ligesom i fortiden, er projekter, der kræver flergenerationsinvestering. Det er at påtage sig gæld, en gæld, der løber over flere generationer. Og én af de ting, vi må mestre i denne henseende, er, hvad er menneskets natur …

For det første, så er ideen om kredit menneskelig. Det eksisterer ikke for noget som helst, undtagen for mennesket, så vidt vi ved. Vi udarbejder derfor et monetært system, eller et finanssystem, baseret på et system med kredit, hvilket vil sige udviklingen af en person, der videregiver noget, der er til fordel for den næste generation. Og dette er ikke en proces, hvor noget fortsætter; det er en proces, hvor noget udvikles. Og udviklingsenheden er det, vi bør kalde ’kredit’.«

Store projekter ved hjælp af statslig kredit, en gæld, som den næste generation vil kunne »tilbagebetale« ved at bruge infrastrukturen på et højere, teknologisk niveau til at producere og til at leve på et højere, og mere produktivt, menneskeligt niveau. Kun nationer kan skabe den form for kredit, individuelt og gennem internationale udviklingsbanker, som LaRouche har foreslået det i femogfyrre år.

Der er ikke mere tid til at »tale om at bygge en ny infrastruktur«. En nationalbank i Hamiltons tradition til sådan kredit, må skabes nu.

Foto: Finansminister Steven Mnuchin aflægger ed i det Ovale Kontor. (Photo V.P. Mike Pence’s Twitter)

Leder fra LaRouche PAC, 20. juni, 2017 – De hastigt voksende spændinger mellem USA og Rusland over de seneste dages udviklinger i Syrien, har bragt hele planeten ind i en meget farlig og skrøbelig situation. Vi er nu tættere på udbruddet af en global atomkrig, end vi har været på noget tidspunkt, siden Barack Obama og hans klon, Hillary Clinton, blev drevet ud af Det Hvide Hus.

Uanset nogle nyttige skridt, væk fra randen af krig, i løbet af de seneste 24 timer – inklusive meddelelsen fra det amerikanske militær om, at det »tager forsigtigheds-forholdsregler for omplacering af fly over Syrien«, i lyset af den russiske advarsel om, at deres mest avancerede radarsystemer ville »være indstillet til at spore sig ind på« ethvert, og alle, fly over syrisk luftrum vest for Eufrat; samt Australiens beslutning om helt at suspendere deres deltagelse i koalitionsflyvninger i området – så kan situationen udløses af det mindste pres. Der er gentagne erklæringer, der kommer fra diverse dele af Trump-administrationen og Kongressen, om, at amerikanernes nedskydning af det syriske fly (over syrernes eget, nationale territorium!) var berettiget; at »vi vil ikke tøve med at forsvare os eller vore partnere, hvis vi trues«, ligeledes i fremtiden; og at Syrien i realiteten skal deles.

Ingen af disse politikker er Donald Trumps – ikke som kandidat, og ikke som præsident. De er politikker, der kommer fra de selv samme kræfter, der arbejder på at vælte hans præsidentskab, eller simpelt hen myrde ham. De repræsenterer lag inden for efterretningsetablissementet, militæret, medierne og Wall Streets finansinteresser – der alle køres fra toppen af Det britiske Imperium – der har lanceret disse operationer for at forhindre Trump i at handle på sin erklærede dagsorden. Velinformerede kilder har rapporteret, at Trump belejres og distraheres af de endeløse, grundløse, juridiske trusler, der samles omkring ham – hvilket præcist er deres hensigt.

Vi må optrappe vores mobilisering for at vække den amerikanske befolkning til denne fare, sagde Helga Zepp-LaRouche til medarbejdere i dag, og standse det igangværende kup imod Trump. Med folkelig opbakning til de presserende nødvendige forandringer, som vi må organisere, kan Trump befries til at handle for at skabe en helt ny ramme for økonomiske og politiske relationer, med Kina og Rusland i særdeleshed.

Men en stykkevis fremgangsmåde vil ikke virke, erklærede Zepp-LaRouche. En total erstatning af det bankerotte, transatlantiske finanssystem kræves, med en ny, der er bygget op fra bunden, langs linjen af den politik, som Lyndon LaRouche har specificeret i sine Fire Love: en global Glass/Steagall-bankreform og skabelsen af et kreditsystem i Hamiltons tradition for at skabe højteknologiske infrastrukturprojekter og relaterede udviklingsprojekter. Det er præcist, hvad Kina har lanceret med sit epokeskabende Bælte & Vej Initiativ, og som USA nu må tilslutte sig.

Der er intet tydeligere eksempel på dette end situationen omkring New York City og byens smuldrende infrastruktur. Ethvert stykkevise »fiks« af ét problem vil kun gøre situationen værre andetsteds. Hele New York-områdets infrastrukturnet, især transport, må totalt udskiftes, fra bunden og op.

Lad os tage denne krise og vende den til en mulighed, fremførte Zepp-LaRouche. Problemet er så alvorligt, at det ikke kan løses på kort tid. Men hvis man har en plan, vil folk få en fornemmelse af, at en løsning er i sigte, og de vil være optimistiske og vil deltage i problemets løsning. Hvis der kun er kaos, så vil vi stå med et oprør – nationalt, så vel som i New York City.

Så lad os gøre New York til et vendepunkt i historien!

Foto: 29. maj, 2013, blev et tog på vej mod syd afsporet, lige uden for 125. station i New York.

Leder fra LaRouche PAC, 19. juni, 2017 – I løbet af den seneste uge har korrupte senatorer banket nye sanktioner igennem mod Rusland (og Iran), der i realiteten var rettet imod at fjerne præsident Trumps forrettighed til at afslutte de ulovlige sanktioner, der blev gennemtvunget af Barack Obama gennem en eksekutiv ordre, baseret på løgne mht. russisk indblanding i de amerikanske valg. Søndag nedskød dernæst amerikanske styrker, der (ulovligt) er deployeret i Syrien, et syrisk kampbombefly, der var engageret i et angreb på ISIS, hvilket fremprovokerede en barsk respons fra Rusland, der gik ud på, at alle yderligere sådanne ulovlige, udenlandske angreb på den suveræne stat Syriens styrker ville løbe risikoen for russiske forsvarsoperationer.

Hvem gav ordre til dette angreb? Det Russiske Forsvarsministerium har erklæret, at aftalen med USA mht. dekonfliktion i militære operationer, er suspenderet, og de har krævet, at »USA’s Kommando gennemfører en omhyggelig efterforskning og rapporterer om sine resultater og de trufne forholdsregler«.

Sådanne handlinger, der udgør en krigstrussel mellem verdens to, førende atommagter, er sindssyge, rent militært. Man erindre sig, at det amerikanske missilangreb på den syriske luftbase i april var baseret på de falske efterretningsrapporter om, at den syriske regering havde brugt kemiske våben, uden noget militært eller strategisk formål, mod sine egne borgere.

Den farvede revolution, der nu udspilles imod præsident Trump, og som involverer falsk britisk efterretning, der kanaliseres via britiske aktiver i de amerikanske efterretningstjenester, Kongressen, massemedierne og elementer i det amerikanske militær, må standses. I modsat fald vil verden blive kastet tilbage til det økonomiske kaos og den strategiske katastrofe, der blev orkestreret under præsidenterne Bush og Obama.

I UK er Imperiets magt udsat for en alvorlig prøve i sin hjembase, og amerikanere gør klogt i at følge det nøje. Tory-premierminister Theresa May og de faktiske Tory’er i Tony Blairs »Nye Labour«-fraktion af Labour-partiet trues med at blive droppet i kølvandet på Mays chokerende tab af et flertal i de nylige valg, som dernæst efterfulgtes af den forfærdelige brand i et socialt højhus-boligbyggeri, der kan have kostet så mange som 100 uskyldige menneskeliv. Kilder i UK fortæller EIR, at May-regeringen lyver om dødstallet i håb om, at raseriet vil lægge sig, men også, fordi enhver hændelse med flere end 100 døde iflg. loven skal efterforskes som en kriminalsag. Den »gamle« Labour-kandidat, Jeremy Corbyn – hvis program omfatter en afslutning af krigsførelse for regimeskifte, en infrastrukturfond for at kickstarte økonomien, en afslutning af de russiske og iranske sanktioner, udvikling af atomkraft og deltagelse i den Nye Silkevej – ses i stigende grad som en sandsynlig vinder i ethvert nyt valg, alt imens Tory’ernes skrumpning i stigende grad indikerer, at de vil blive nødt til at udskrive et nyvalg.

Husk, at det var Tony Blair, der skabte det første »uærlige dossier«, der opfandt falske efterretninger om, at Irak havde masseødelæggelsesvåben, og som lancerede Irakkrigen, spredningen af terrorisme og flygtningekatastrofen. Det aktuelle kupforsøg imod Trump blev lanceret af »uærlige dossier nr. 2«, som blev forfattet af MI6-agent Christopher Steele, der opfandt historier om Trump og Rusland, som skulle spredes via deres netværk i USA, en operation, der nu har nået niveauet for ’ansporing til mord’.

Hidtil har Putin-regeringen nægtet at lade sig provokere ind i en konfrontationspolitik med den nye administration i Washington, hverken som respons til sanktionerne eller til angrebene i Syrien. Udenrigsminister Lavrov refererede, efter nedskydningen af det syriske fly, til »deeskaleringszonerne« implementeret af Rusland, Iran og Tyrkiet i Syrien, som »en af mulighederne for i fællesskab at gå fremefter« og tilføjede: »Vi opfordrer alle til at undgå ensidige handlinger, respektere syrisk suverænitet og gå med i vores fælles arbejde, der er aftalt med regeringen for den Syriske Arabiske Republik.«

Det er USA’s borgeres ansvar at erkende og identificere de kriminelle personer og institutioner, der forsøger at ødelægge regeringen og vor nations suverænitet. Kina har udsendt førende politiske ledere og industriledere til USA i denne uge, efter invitation fra Trump-administrationen, for at drøfte samarbejde om Bælte & Vej Initiativet – den Nye Silkevej – omkring byggeri af infrastruktur, investering i industri og landbrug og samarbejde med amerikansk industri om udviklingsnationer i Asien, Afrika og Sydamerika. Det er denne, USA’s deltagelse i det nye paradigme for fremskridt og samarbejde for alle nationer og folkeslag, der nu er på plads under kinesisk og russiske lederskab, som det henfaldne Britiske Imperiums og dets Wall Street-aktivers dinosaurer er desperate for at ødelægge. Deres dødbringende kupforsøg må stoppes, og det amerikanske folk befriet til at bidrage til menneskehedens fremtid.

Foto: Præsident Donald J. Trump, 9. juni, 2017. (Whitehouse Photo)

Lyndon H. LaRouche og Helga Zepp-LaRouche, november, 2013.

Leder fra LaRouche PAC, 18. juni, 2017 – Fremtidige generationer vil se tilbage på disse dage i midten af 2017 som en hovedkorsvej i hele menneskets historie frem til i dag. De grundlæggende kendsgerninger, der stadig er stort set ukendte for de fleste amerikanere i dag, vil være velkendte for dem. Den måde, hvorpå Lyndon og Helga LaRouche i årtier, og på trods af intens forfølgelse, havde udarbejdet et Nyt Paradigme for en global civilisation, hvor mennesket endelig ville blive fuldt ud menneskeligt, og som var knyttet til et udstrakt program for en Verdenslandbro og for udvikling af fusionskraft og en genlancering af udforskning af rummet som et globalt rumprogram.

At dette LaRouche-program for Verdenslandbroen blev officielt vedtaget som kinesisk statslig politik i 2013 og i løbet af fire år fik tilslutning fra flere end 100 nationer, der repræsenterede flertallet af menneskeheden. At, takket være dette program, begyndte håb atter at indfinde sig i Afrika, efter årtiers fortvivlelse. Vejen var åbnet for en afslutning af Det britiske Imperium og det oldgamle imperiesystem, der havde forkrøblet menneskers sind, siden mindst begyndelsen af den optegnede historie.

At det var inden for en sådan sammenhæng, om end de amerikanske vælgere blev holdt uvidende om det, at de afviste Det britiske Imperiums præsidentkandidat, Hillary Clinton, og i stedet valgte den kandidat, der lovede venskab med Rusland og Kina, afslutningen af udenlandske aggressionskrige og genindførelsen af Franklin Roosevelts Glass/Steagall-lov – Donald Trump.

USA bevægede sig mod det Nye Paradigme.

Det britiske Imperium kæmpede indædt for at skaffe sig af med præsident Trump gennem et FBI-kup, eller gennem ethvert andet middel, de kunne udtænke. De fleste amerikanere hældede til at støtte deres valgte præsident og udviste ikke alene støtte, men også entusiasme, når de blev vist tillid. Men, for faktisk at kunne handle på dette, havde de brug for et virkeligt begreb om den globale proces og LaRouche-parrets mission, som var blevet dem nægtet.

Og her står sagerne i øjeblikket. Som en digter har sagt, »det sidste kapitel er endnu ikke skrevet«.

Foto: LaRouche-parret: Lyndon H. LaRouche og Helga Zepp-LaRouche, november, 2013.

Leder fra LaRouche PAC, 12. juni, 2017 – I seks måneder har amerikanske vælgere ventet på, at præsident Donald Trump og Demokraterne skulle handle: Nu skal statskredit udstedes til fornyelse af nationens infrastruktur på et højere niveau. Der har været løfter, men ingen kredit, og ingen plan for, hvordan den skal anvendes.

Meget af Amerikas økonomiske infrastruktur fra begyndelsen af det 20. århundrede er ikke blot i færd med stille og roligt at »smuldre«; den er livstruende. Det farligste tilfælde er sammenbrudskrisen i transport, der rammer flere end 20 million mennesker i New Yorks storbyområde. »Helvedessommeren«, der er indledt i New Yorks transportårer, truer i realiteten hele den amerikanske nationaløkonomi.

EIR’s stiftende redaktør, Lyndon LaRouche, har bebudet pause i al »snakken« om infrastruktur:

»Staten må nu omgående udstede finansiering til bygning af ny infrastruktur i New York City«, sagde LaRouche. »Regeringen må gå ind og overtage denne krise; staten er den eneste kilde til en lovmæssig form for kredit for dette problem. Dette er en betydelig national krise, og USA’s nationaløkonomi er afhængig af, at den løses. Vi har haft nok snak uden konkrete detaljer, uden opfølgning af direkte handling.

Det skal på bordet – både finansieringen og en plan for dens anvendelse – nu.«

I mellemtiden har Demokraterne taget regeringens tid med »Russia-gate«, sammensværgelsen om at drive præsidenten ud af embedet for at ville have samarbejdsrelationer med Rusland. Den fyrede FBI-mand James Comeys vidneforklaring har gjort det meget klart, hvad dette gik ud på: et indstuderet forsøg fra efterretningssamfundets side på at opstille en fælde for præsidenten, og afsætte ham; med en politisk veterans ord, en »ynkelig, død sild« for en vildt distraheret Kongres.

Drop »Russia-gate«. Det Hvide Hus og Kongressen må komme i omdrejninger for at forhindre økonomien i at kollapse, og forhindre, at amerikanerne yderligere forarmes og dør. Genindfør Glass/Steagall-loven, så bankerne udlåner penge. Opret en statslig kreditinstitution til byggeri af det, der skal bygges; det være sig en nationalbank i Hamiltons tradition, til infrastruktur og vareproduktion; et nyt ’Reconstruction Finance Corporation, RFC’ – Finansieringsselskab til Genopbygning – baseret på Franklin Roosevelts oprindelige RFC; eller et bevillingskontor for statslig finansiering af projekter. Inviter til samarbejde med verdensmestrene i nye infrastrukturplatforme, Kinas »Bælte & Vej Initiativ«.

Uden at gennemføre disse skridt, sagde LaRouche, »er alle drømme om at genopbygge nationen døde«.

Foto: NTSB (National Styrelse for Transportsikkerhed) undersøger en bil, der var involveret i dødelig Metro North togulykke ved Valhalla, New York, 4. februar, 2015.

Leder fra LaRouche PAC, 11. juni, 2017 – Da Franklin Roosevelt døde før krigens slutning, var Lyndon LaRouche fortvivlet over, at en stor mand var gået bort og advarede om, at en meget lille mand tog over.

Indser amerikanere, med et tilbageblik på 1945 fra nutidens perspektiv, at USA vandt krigen baseret på FDR’s besejring af de britiske bankierer på Wall Street gennem at genindføre det Amerikanske System for kredit til udvikling, ikke spekulation, gennem Glass/Steagall-loven? Indser de, at »demokratiets arsenal«, der besejrede fascismen, udelukkende var muligt, fordi FDR havde skabt historiens største infrastruktur-boom på ganske få år og herved gav USA en overvældende førerposition inden for produktion og logistik? Indser de, at Roosevelts samarbejde med Kina og Rusland (det daværende USSR) var uundværligt for at redde verden fra fascisme? Eller tror de på myten om, at krigen blev vundet gennem Trumans forbrænding af japanske civile, og at den Kolde Krig var nødvendig for at redde verden fra »Gudløs kommunisme«?

Disse spørgsmål er af afgørende betydning for nutiden. Efter 16 års nedskæringspolitik, permanent kolonialistisk krigsførelse (»regimeskifte«) og kulturel degeneration under Bush, Cheney og Obama, truedes amerikanerne af død gennem pessimisme og fortvivlelse, gennem økonomisk forfald og deres menneskelige værdigheds kulturelle nedgørelse.

Men verden har nu forandret sig. Den Nye Silkevej har, siden den blev annonceret af Xi Jinping i 2013, på ganske få år, ligesom FDR gjorde det med USA, sat hele verden på en kurs for menneskelig produktivitet i hele verden og demonstreret, at fattigdom virkelig kan fjernes, over hele planeten, sådan, som kineserne næsten har gjort det med deres egen nation. Kina og Rusland forener Eurasiens nationer bag dette store foretagende og rækker hånden frem til hele Asien, Afrika og de amerikanske kontinenter om at tilslutte sig.

Der er nu i USA en præsident, der afviser hele denne imperieopsplitning af verden; der afviser regimeskifte og promoverer venskab og samarbejde med Rusland og Kina, både for at besejre terrorisme og for at samarbejde om Bælte & Vej Initiativet med det formål at imødekomme menneskehedens fælles mål.

Imperiet har svaret tilbage med gengældelse. Med anvendelse af alle til rådighed stående resurser – krigsliderlige neokonservative fra både det Republikanske og Demokratiske parti, de rådne horer fra mainsteam-medierne og de britiske operatører i Bush- og Obama-efterretningssamfundene – har man forsøgt at dæmonisere Putin, påstå, at Rusland stjal valget og at Trump var et redskab for Moskva. Trump skulle ødelægges for enhver pris – en »farvet revolution« mod vor egen nation. Anførerne af denne indsats var de velkendte løgnere og forrædere, der var ledere af Obamas efterretningstjenester: John Brennan, James Clapper og James Comey.

Som Michael Goodwin fra New York Post påpegede i lørdags: »J. Edgar Hoover beholdt sit job, fordi fem præsidenter var bange for at fyre ham. Hans forsikring var det smuds, han i hemmelighed indsamlede om dem. Comey er en alen af samme stykke, men Trump var ikke bange for at fyre ham.«

Nu slår sandheden igennem i det amerikanske folk. Comeys løgne står afsløret. Trump nægter at bøje sig for krigsmagernes løgne om Rusland og/eller Kina.

Det spørgsmål står tilbage: Vil det amerikanske folk genoplive det standpunkt, som var vore Grundlæggende Fædres, Franklin Roosevelts og John F. Kennedys, ved at se tilbage på nutiden ud fra et standpunkt om fremtiden? Vil New Yorkere vedtage en vision for byen med højhastigheds-jernbaneforbindelser, med svævetog (maglev) til erstatning for den svedfyldte, støjende undergrundsbane, der nu er ved at bryde sammen? Vover amerikanerne at tro på, at nationen kan transformeres på nogle ganske få år, som FDR gjorde; som kineserne har gjort i dag?

Hen over de næste par uger vil LaRouche PAC’s Manhattan-projekt sponsorere en række begivenheder, der leverer den kreative ammunition, der er nødvendig for at besvare dette spørgsmål bekræftende. Vores bulletin over kommende begivenheder omfatter invitationen til arrangementet i Carnegie Hall den 29. juni til ære for Sylvia Olden Lee,[1] som efterfølges af et seminar om det klassiske toneleje og stemmeplacering. Der følger snarest yderligere begivenheder med Schiller Instituttet og vore kinesiske venner og andre fra hele verden, som fortsat vil angive retningen for de revolutionære forandringer, der fejer hen over nationen og verden.

Foto: Præsident Donald Trump annoncerer sit initiativ for infrastruktur. 7. juni, 2017.

[1] Se: In Praise of Sylvia Olden Lee,  og biografi.

Leder fra LaRouche PAC, 8. juni, 2017 – Lyndon LaRouche lancerede en appel til det amerikanske folk om at stoppe det igangværende kup imod præsident Trump, som torsdag fik yderligere næring gennem den fyrede FBI-direktør, James Comeys løgnagtige vidneforklaring for Senatets Efterretnings-Udvalgskomite. LaRouche sagde, at kuppet er en FBI-operation, der forsøger at ødelægge USA, og hvis det ikke standses, vil verden stå over for generel krig.

Den 7. juni afslørede tidligere direktør for Nationalt Efterretningsvæsen, James Clapper, den faktiske motivation for kuppet imod Trump, med bemærkninger i Australien. Han sagde, at Trumps åbenhed over for fred med Rusland – det valprogram, som Trump blev valgt på af det amerikanske folk – i sig selv var totalt imod USA’s sikkerhedsinteresser og i realiteten at sidestille med forræderi. Det var allerede før valget almindeligt kendt i det officielle Washington, at præsident Obama, i aftalt spil med briterne, kandidat Clinton, DNI-chef Clapper, CIA-chef Brennan og FBI-chef Comey, havde styret USA på en kurs for krig med Rusland og Kina, som efter planen skulle aktiveres fuldt ud med valget af Hillary Clinton. I stedet blev Trump valgt, hvilket udløste kuppet, der fulgte. Præsident Trump har holdt sit løfte og etableret bedre relationer med både Rusland og Kina, der begge søger samarbejde med USA omkring udvikling af verden, baseret på store infrastrukturprojekter. Det er det virkelige, og eneste, spørgsmål her. Comey bakkede op om dette torsdag i en lang tirade imod Rusland som værende en dødsfjende, som svar på et spørgsmål fra senator Joe Manchin.

Her er de generelle linjer for, hvordan den reelle sammensværgelse virkede. Ifølge Comeys egne ord og disses faktiske implikationer, så udpeges, den 6. januar, FBI-direktør Comey af Obamas efterretningschefer til at gennemføre en »J. Edgar Hoover« mod Trump og briefe ham om slibrigt afpresningsmateriale, fabrikeret af britisk efterretning og agent for Clinton-kampagnen, Christopher Steele. Det er en ren Hover-afpresningsoperation. Comey giver Trump et signal om at »opgiv din fantasi om at samarbejde med Rusland, og vi udgiver ikke dette«. Trump rokker sig ikke en tøddel. Dagen efter lækkes hele Steele-dossieret til alle de internationale medier, med anklager mod den nyvalgte præsident om perverse seksuelle handlinger med russiske prostituerede. Dette indrømmede Comey i sin vidneforklaring torsdag og sagde, at han var klar over, at denne briefing kunne fortolkes som et »J. Edgar Hoover moment«, som svar på et spørgsmål fra senator Susan Collins fra Maine. Under det pgl. møde forsikrede Comey Trump om, at præsidenten ikke blev efterforsket af FBI. Så går Comey ud og skriver et hemmeligt memo om briefingen og præsidentens svar. Blev dette memo videregivet til briterne? Hvem andre blev det givet til?

Comey hævder, han skrev dette op, fordi han troede, præsidenten ville lyve. Dette er pladder. Comey var allerede blevet udvalgt til at bringe præsidenten til fald, til at få ham i en fælde, hvis Trump ikke trak næsen til sig mht. at søge bedre relationer med Rusland og Kina. At James Comeys plan var at opsætte en fælde for præsidenten er den eneste, logiske konklusion, man kan drage af Comeys vidnesbyrd som svar på spørgsmål fra diverse Republikanske senatorer.

Først, senator Risch: Jeg husker, du talte kort med os kort efter 14. februar, hvor New York Times skrev en artikel, der indikerede, at Trumps valgkampagne var aftalt spil med russerne … denne rapport fra NYT var ikke sand. Er det fair at sige sådan?

Comey: Det var i hovedsagen ikke sandt.

Med hensyn til samtalen om Michael Flynn:

Risch: Du citerede ordret, hvad præsidenten sagde, »Jeg håber, I kan finde en vej til at lade dette passere, til at lade Flynn i fred. Han er en god mand. Jeg håber, I vil slippe det.« … Han gav dig ikke besked på at lade det passere?

Comey: Ikke med hans ord, nej.

Risch: Han gav dig ikke ordre til at slippe sagen?

Comey: Igen, hans ord var ikke en ordre.

Risch: Du har ikke kendskab til nogen, der anklages for at håbe på noget?

Comey: Nej, ikke som jeg sidder her.

I ethvert sandfærdigt scenarie burde dette have afsluttet sagen her.

Diverse Republikanske senatorer spurgte gentagne gange Comey, hvorfor, hvis præsidenten havde bedt om hans loyalitet, havde bedt ham droppe efterforskningen af Flynn (som var en efterforskning på baggrund af falske erklæringer, som præsidenten efter al sandsynlighed ikke engang vidste noget om), hvorfor aflagde du ikke rapport til justitsministeren? Alternativt, hvorfor truede han så ikke med at indgive sin afsked, som han tidligere havde gjort under en konfrontation med præsident George W. Bush? Hvorfor blive ved med at mødes med præsidenten og fortælle ham, at han ikke blev efterforsket samtidig med, at han nægtede at fortælle offentligheden det samme og vendte tilbage for at lægge strategi med FBI-agenter om, hvad der blev sagt, og hvad de næste skridt ville være. Comey indrømmede under sin vidneforklaring, at der var logiske ting, han ikke gjorde, inklusive at sige til præsidenten, at han skulle stoppe al upassende opførsel, fordi FBI havde besluttet, at disse samtaler var af »interesse for en efterforskning«, dvs., at Comey, der agerede som en hemmelig informant, endnu ikke helt havde haft held til at lægge en fælde for præsident Trump.

Comey inkluderer FBI-vicedirektør McCabe i kredsen af personer, som han briefede om alle sine udvekslinger med præsidenten. Uheldigvis for Comey og hele dette scenarie med at »lægge hindringer i vejen for rettens udøvelse«, så forklarede McCabe under ed for Kongressen i kølvandet på alle disse tildragelser, at der ikke havde været noget forsøg fra Trumps eller nogen andens side på at blande sig i eller forhindre FBI’s efterforskning. Faktisk forklarede Comey selv for Senatet torsdag, at der, forud for hans fyring, ikke havde været nogen efterforskning af præsident Trump, hverken for at hindre rettens gang eller for aftalt spil med russerne.

I en erklæring i kølvandet på Comeys indstuderede optræden, benægtede præsident Trumps advokat, Marc Kasowitz, at præsidenten nogen sinde skulle have bedt Comey om at droppe sagen mod Michael Flynn, nogen sinde skulle have lagt pres på Comey eller blot udbedt sig Comeys »loyalitet«. Kasowitz understregede korrekt disse dele af Comeys vidneforklaring:

– Den angivelige russiske hacking flyttede ingen stemmer.

– Præsidenten sagde til Comey, at, hvis nogen af hans satellit-medarbejdere gjorde noget forkert, ville det være godt at finde ud af det.

– James Comey indrømmede, at han lækkede alle sine memoer om sine samtaler med præsident Trump til New York Times, med det formål at fremprovokere udnævnelsen af en særlig anklager. Mindst ét af disse memoer var hemmeligt.

Denne kamp vil ikke blive bragt for retten. Om den skal fortsætte eller ej er det amerikanske folks og deres repræsentanters afgørelse. Som LaRouche sagde, så er tiden kommet til, at folk taler ud og afslutter dette forstyrrende og særdeles farlige kupforsøg. Tiden er ligeledes kommet til at efterforske kupmagerne, inklusive de forræderiske nyhedsmedier.

Foto: Comey aflægger forklaring for Senatet, 8. juni, 2017.

Leder fra LaRouche PAC, 7. juni, 2017 – I dag mødtes den kinesiske præsident Xi Jinping med Kasakhstans præsident Nursultan Nazarbajev, i Astana, hvor Xi, i september 2013, havde annonceret sit forslag for initiativet for det Økonomiske Silkevejsbælte. I en artikel, Xi skrev til sit aktuelle besøg, sagde han, at forslaget med succes var gået »fra idé til handling«, og at det nu virker som et »globalt offentligt gode«.

I dag i USA blev det samme iboende princip om offentligt gode – et gode, der er for alle – fremlagt, som konceptet for at genopbygge USA, i en præsentation af præsident Donald Trump, i en tale på bredden af Ohiofloden i Cincinnati.

Trump krævede en opgradering af amerikansk infrastruktur og jobskabelse. Der lå et fokus på renovering af sluserne og dæmningerne i Ohio-systemet og af alle USA’s indlands- og kystvandvejes 12.000 miles. Han berettede om fortidige amerikanske infrastrukturpræstationer, inklusive byggeriet af Hoover Dam på fem år, og Golden Gate-broen på fire år. Se på Erie-kanalen – som var New York-guvernøren DeWitt Clintons drøm. Thomas Jefferson, sagde Trump, mente ikke, det kunne gøres. Men sig det til en New Yorker, og han finder en måde at gøre det på! Trump sagde, »Vi var engang en nation af byggere … [Men] vi gør det ikke længere … Reparerer ikke engang ting …« Det må ændres, sagde han.

Vores udfordring i USA er at lykkes med at frembringe »handlings«-delen i »fra idé til handling«. Vi må fremtvinge en amerikansk frigørelse af Wall Street/City of Londons kollapsende, monetariske rod og skabe betingelser for bankvirksomhed, kredit og fremgang inden for produktivitet og videnskab, der har til formål at tjene nationen. I denne uge har vi to initiativer inden for dette program.

For det første vil en ny plan for USA blive udgivet af LaRouchePAC’s Videnskabsteams medlem, Jason Ross, med titlen, »En fremtidig platform for USA’s infrastruktur – case study: New York« (se EIR, 9. juni, 2017). Ross har samarbejdet med dr. Hal B.H. Cooper, transportingeniør, og andre, om specifikke projekter for New York City, der er én stor infrastrukturkatastrofe. I sin introduktion erklærer Ross, »Vi indleder med at fremlægge løsninger på ignorerede spørgsmål om infrastrukturens rolle i økonomien. Og således udstyret med disse koncepter, går vi frem mod USA’s nationale infrastrukturbehov i lyset af internationale infrastrukturudviklinger i Kina. Og sluttelig vender vi tilbage til New York City, i sammenhæng med byens nationale og internationale placering, og diskuterer de nødvendige, næste stadier af dens infrastrukturudvikling, idet vi ser frem, ikke 10 eller 20 år ind i fremtiden, men derimod flere generationer.«

Det andet initiativ i denne uge er handlingen for den nødvendige forudsætning for, at denne økonomiske søsætning kan finde sted – nemlig, genindførelsen af Glass/Steagall-loven fra 1933 for at adskille og beskytte kommerciel bankpraksis fra spekulationsvirksomhed, og som fungerede i 66 år frem til 1999, hvor loven uretmæssigt blev ophævet. To hovedsponsorer af lovforslaget til genindførelse af Glass-Steagall (H.R. 790, Loven om tilbagevenden til klog og forsigtig bankpraksis af 2017) i Repræsentanternes Hus – Marcy Kaptur (Dem.) og Walter Jones (Rep.) – briefede i går aftes Husets ’Rules Committee’[1] om nødvendigheden af Glass-Steagall og behovet for at få en fair debat i Huset om lovens genindførelse. Kapturs 8 minutter lange tale cirkulerer nu nationalt på de sociale medier.[2] Det forventes, at Kaptur vil forsvare den i debatten den 8. juni i Husets sal om H.R. 10, Loven om det finansielle VALG – en dum lov til Wall Streets fortsatte lancering.

Der er ingen tid at spilde; farerne er mange. Med hensyn til vores nationale infrastruktur, så er vi gået ind i en forfaldsfase à la »Minneapolis-broen«, som refererer til katastrofen for 10 år siden (1. august, 2007), da en bro over Mississippifloden pludselig kollapsede midt i myldretiden og dræbte 13 mennesker og sårede yderligere 145 i kollapset. Det kunne ske, ikke alene i USA, men hvor som helst, og hvornår, det skal være, i hele landet.

På den internationale scene er situationen i Sydvestasien kaotisk, kompliceret og farlig. I dag angreb terrorister det iranske parlament, med 12 døde til følge. Som den russiske præsident Putin gentog i sit kondolencebrev til det iranske folk, så »bekræfter angrebene endnu engang nødvendigheden af at intensivere internationalt samarbejde om bekæmpelse af terror«.

Video: Marcy Kaptur briefer Husets ’Rules Committee’ om lovforslag til genindførelse af Glass-Steagall, H.R. 790, der ønskes bragt til afstemning i salen.

Foto (Kasakhstans regering): Kasahkstans præsident Nursultan Nazarbajev mødes med formand for Folkerepublikken Kina, Xi Jinping, 6. april, 2013.

[1] I Repræsentanternes Hus har komiteen ansvaret for reglerne for, at andre lovforslag kommer til afstemning i salen. (-red.)

[2] Se: Reinstate Glass-Steagall To Restore ‘Golden Age’ of American Growth

Leder fra LaRouche PAC, 30. maj, 2017 – 1.-3. juni træder Skt. Petersborg Internationale Økonomiske Forum (SPIEF) sammen, under værtskab af den russiske præsident Vladimir Putin, der for to uger siden var æresgæst på Bælt & Vej Forum for Internationalt Samarbejde (BVF) i Beijing, og som netop i går i Paris førte strategiske forhandlinger med præsident Emmanuel Macron. I går gav TASS en forhåndsvisning af mødet i Skt. Petersborg, under titlen, »Fremtiden fødes i dag: Integration og infrastrukturprojekter i Eurasien«. Den rapporterer om den kendsgerning, at en opbygning af nationer nu er ved at komme sammen – EAEU (Eurasisk Økonomisk Union), SCO (Shanghai Samarbejdsorganisationen) og Bælt & Vej-initiativ (BVI), plus tre nationer i BRIKS – for at fremme storstilede projekter, der udføres ud fra et »globalt standpunkt«, til alles fordel. Der sættes fokus på specifikke projekter, såsom Vostochny Cosmodrome (Kosmodrom Øst), som Japan er interesseret i at deltage i; og den »Østlige Polygon« – det fjernøstlige program for forbundethed – konnektivitet – som involverer den Transsibiriske Jernbane, Baikal-Amur Hovedlinjen, regionale grænseovergange og havne.

Mødet i Skt. Petersborg er nu den optimistiske »nye norm« i Eurasien, ledet af Kina og Rusland; og billedet er ved at blive fyldt ud for andre dele af verden. I Afrika finder den storstilede åbning af Nairobi-Mombasa-jernbanen sted, hvis 480 km ses som den første strækning i den fremtidige, østafrikanske, længdegående jernbanekorridor. »At forbinde nationer og give mennesker fremgang«, lyder mottoet på den nye, kenyanske linjes lokomotiver.

Uvidende om denne kendsgerning om denne globale omgruppering for udvikling – eller værre endnu, med had til den – er de politiske kræfter, der er sat i gang imod dens succes, og som for størstedelens vedkommende kommer fra den depraverede, britiske imperieflok. Der er et grelt misforhold mellem virkeligheden og så atlanticisternes forslag. Fra Europa kommer der fortsatte angreb mod præsident Trump og mod de amerikanske vælgere, der indsatte ham i embedet, og mod Trumps modstand mod ’grønt’ folkemord og NATO-geopolitik. Mandag fortsatte kansler Angela Merkel i Berlin de bebrejdelser imod USA, som hun havde udtalt efter sidste uges G7-møde. I en tale på en konference for bæredygtig udvikling sagde hun, at hun fortsat er en »overbevist atlanticist«, og at man ikke kan stole på USA; »vi europæere må virkelig tage skæbnen i egne hænder«, især mht. klimapolitik. I dag krævede hun, at Europa er »pro-aktiv i internationale anliggender«. Den tyske udenrigsminister Sigmar Gabriel angreb Trumps »snæversynede« politikker, der har »svækket« Vesten og EU-interesser.

Her til morgen svarede Trump igen i et tweet, men sammenhængen går langt videre end til øje for øje. På spil står præsidentskabets eksistens, USA’s integritet som nation, og om USA – meget snart – vil stille sig på linje med det nye paradigme, med Verdenslandbroen/Ny Silkevej. Faren og bestikkeligheden ved angrebene på Trump fremgår af en artikel i Spiegel Online fra 20. maj, »Tiden er inde til at komme af med Donald Trump«. Med en hysterisk tirade imod Trump (ingen moral, ingen mål, ingen strategi, ingen hjerne, osv.), gennemgår artiklen, hvordan man kan afsætte ham, med reference til det uhyggelige »Game of Thrones«. Artiklen opfordrer medierne til at »fortsætte med at sige det, som det er: Trump må fjernes fra Det Hvide Hus. Hurtigt. Han er til fare for verden«. Oversat betyder det, at man erkender, at et partnerskab mellem USA, Rusland og Kina er en dødbringende trussel mod Det britiske Imperium.

Sandheden er, at mennesker kan formås til at tænke og overvinde disse beskidte operationer, uanset, hvor uophørlige og farlige, de måtte være. Vi har meget specialarbejde at udføre. En stor udfordring er sammenbruddet og nødsituationen i New York Citys transportsystem. Knap seks uger fra i dag truer massivt kaos, når nogle af toglinjerne mellem Manhattan og Long Island og New Jersey indskrænkes pga. hastereparationer. Dette sker i sammenhæng med, at hele metropolregionens infrastrukturbase er affældig. LaRouche Manhattan Projekt går frem på basis af en overordnet plan, sammenhæng og frem for alt et krav om national handling for en tilslutning til den globale omgruppering for en Ny Silkevej.

Diane Sare fra LaRouche PAC Politiske Komite har en artikel i det næste nummer af EIR (2. juni), der slutter således:

»New York City og de dermed sammenhængende områder har en høj tæthed af kapable mennesker, hvis der fandtes et forceret program for at uddanne dem. Det er de spørgsmål, som USA’s befolkning omgående må overveje, og ikke, om Jared Kushner havde et møde med den russiske ambassadør (hvilket under alle omstændigheder sikkert ville have været en god idé).

LaRouches Fire Love angiver det nødvendige, forcerede programs medvirkende faktorer. Vi må nu samle en komite af eksperter, der kan udfylde detaljerne, og hermed transformere den måde, New Yorkere tænker på, mht. den aktuelle katastrofe. Husk, at, på kinesisk, er symbolet for krise og muligheder det samme.«

Foto: Kenyas præsident Uhuru Kenyatta indviede i dag, den 31. maj, officielt den 472 km lange jernbanestrækning med standardspor mellem havnebyen Mombasa ved det Indiske Ocean og Nairobi, hvor han kørte med Madaraka Expressens første, regulære afgang. (foto: www.railwaygazette.com)

Leder fra LaRouche PAC, 29. maj, 2017 – Verden ser meget anderledes ud, når den anskues fra Kina, end den gør fra USA eller Europa, lød Helga Zepp-LaRouches kommentar, da hun vendte hjem fra sin deltagelse i Bælt & Vej Forum i Beijing, der fandt sted 14.-15. maj. Kina befinder sig i en udvikling, der foregår i et forbløffende tempo, og deler nu denne succesfulde model med hele planeten, gennem Bælt & Vej-initiativet. Som en opstigende kraft i hele planetens økonomiske og kulturelle udvikling har Kina et optimistisk og forhåbningsfuldt syn – og ikke den pessimisme og fortvivlelse, der har hersket i det meste af Europa og USA, siden mordet på John F. Kennedy.

Der foregår nu en global omgruppering, bemærkede Helga Zepp-LaRouche, med fornuftige regeringer, der bringer deres nationer om bord i Bælt & Vej-initiativet. Kun de dumdristige vil blive stående udenfor og ’kigge ind’ sådan, som Angela Merkel nu gør med Tyskland.

Præsident Donald Trump må nu handle hurtigt for at sikre, at USA bliver en del af denne omgrupperede orientering. Han valgte klogt at sende en personlig toprådgiver, Matt Pottinger, som sin repræsentant til Bælt & Vej Forum. Nu må han forhandle Amerikas fulde deltagelse i alle aspekter af dette Nye Paradigme, inklusive investering af billioner af dollars i genopbygningen af Amerikas totalt ødelagte infrastruktur. Trump må handle hurtigt for at skabe reel, fysisk-økonomisk forandring – det er, hvad de millioner, der stemte på ham, venter på. Han må handle hurtigt, for at genindsætte FDR’s Glass/Steagall-lov fra 1933 for at skabe den nødvendige bank- og kreditramme for en sådan massiv indsats for genopbygning – dét er mandatet, han fik ved præsidentvalget i 2016. Den idémæssige køreplan for, hvordan disse politikker skal implementeres i USA, har Lyndon LaRouche gentagent leveret – senest i sine Fire Love (til USA’s – og verdens – omgående redning).

Præsident Trump bør ikke tillade, at han presses eller distraheres bort fra denne hastedagsorden, af disse tendentiøse og grundløse anklager, der slynges ud mod hans regering, den ene efter den anden. Det er netop formålet med disse, af briterne påbudte operationer, at de skal forhindre præsident Trump i at vedtage de nationale, og internationale, politikker, som Det britiske Imperium i den grad frygter. At fordømme og afsløre disse løgne er selvfølgelig nyttigt, og endda nødvendigt. Men, denne eneste måde, hvorpå disse beskidte operationer på afgørende vis kan begraves, er at gøre præcis dét, som briterne er mest bange for; og begynde at bygge infrastrukturen og andre store projekter, nu.

En mere passende hyldest til John F. Kennedy i hundredeåret for hans fødsel, end netop atter at hellige vor nation disse politikker, eksisterer ikke.

Foto: Helga Zepp-LaRouche på Bælt & Vej Forum i Beijing, den 14.-15. maj, 2017.

Leder fra LaRouche PAC, 29. maj, 2017 – Det historiske Bælt & Vej Forum for Internationalt Samarbejde, den 14.-15. maj i Beijing, og hvori Helga Zepp-LaRouche deltog, efterfulgtes af præsident Trumps rundrejse til fire nationer, med anti-terrorisme og fred i Mellemøsten som dagsorden, og dernæst af NATO- og G7-topmøderne, hvor præsident Trump afviste både Rusland som fjendebillede og svindelen med menneskeskabt, global opvarmning.

I morgen, mandag, finder der et topmøde sted mellem præsidenterne Vladimir Putin fra Rusland og Emmanuel Macron fra Frankrig, et topmøde, der pludselig blev fremrykket mere end en måned. Den nyvalgte præsident Macron har ageret, som Lyndon LaRouches ven og tidligere franske præsidentkandidat Jacques Cheminade havde adviseret om, at han ville, ved at flytte koordinering med Vladimir Putin til toppen af sin dagsorden. Det kan der komme flere overraskelser ud af.

Dernæst vil et ekstraordinært årligt møde i Skt. Petersborg Økonomiske Forum (SPIEF) begynde kommende torsdag, den 1. juni, som vi rapporterer mere om nedenfor. Blot dagsordenen (der i sig selv er på 63 sider) for dette forum udtrykker den nye ånd fra den Nye Silkevej og fra amerikanernes afvisning af britiske imperiediktater, med deres valg af Donald Trump. Det er tilstrækkeligt lige nu at nævne blot et enkelt panel af de sandsynligvis flere end 100 paneler. Det bærer titlen: »Fremtiden, der fødes i dag: Integrations-og Infrastrukturprojekt i Eurasien«. Det vil faktisk blot være ét af flere Skt. Petersborg-paneler om netop dette emne. Blandt paneldeltagerne finder vi Lyndon LaRouches gamle ven, Vladimir Yakunin, formand for den overordnede bestyrelse for Instituttet for Forskning af Dialog mellem Kulturer, og som vil være en fremtrædende deltager under hele Skt. Petersborg Forum.

Dernæst vil Gruppen af 20 afholde topmøde den 7.-8. juli i Hamborg, under hvilket – med mindre det rykkes frem – præsidenterne Trump og Putin vil holde deres første, personlige møde. Den kinesiske præsident Xi Jinping skal besøge Rusland i begyndelsen af juli måned, til sit andet topmøde i år med præsident Putin. Herefter følger BRIKS-topmødet den 3.-5. september i Xiamen, i Kinas Fujian-provins.

De stats- og regeringsoverhoveder, der deltager i SPIEF med præsident Putin i denne uge, bliver den indiske premierminister Narendra Modi, den japanske premierminister Shinzo Abe, den østrigske kansler Christian Kern og den moldoviske præsident Igor Dodon. Der bliver paneler om samarbejde inden for BRIKS, den Eurasiske Økonomiske Union (EAEU) og inden for Samfundet af Uafhængige Stater. Og om EAEU-samarbejde med Europa, med Shanghai Samarbejdsorganisationen og med Central- og Sydamerika. Om russisk samarbejde med Frankrig, Italien, Sverige, Schweiz, Serbien, Indien, Japan, USA og Afrika, og flere paneler om russisk samarbejde med Tyskland, især om gennembrud i metoder til varefremstilling. Der bliver paneler om rumteknologi og atomkraft, og adskillige paneler om forbedret sundhedspleje, inklusive om, hvordan lægevidenskaben kommer ud over antibiotika i betragtning af spredningen af antibiotikaresistente bakterier – på høje tid, at dette diskuteres seriøst. Der bliver adskillige paneler om byggeri af byer og urban infrastruktur – præcis det, vi er begyndt at diskutere omkring New York City.

Vi har nu muligheden for at virkeliggøre John F. Kennedys vision, Kennedy, der blev født for 100 år siden, den 29. maj, 1917. Hvis vi kæmper for det, kan vi sandsynligvis få det til at ske. I sin anden tale for FN’s Generalforsamling den 30. september, 1963, foreslog John Kennedy, at USA og Sovjetunionen gik sammen om at sende en mand til Månen inden årtiets udgang.

»I et felt, hvor USA og Sovjetunionen har en særlig kapacitet – feltet for rumforskning – er der plads til nyt samarbejde om yderligere fælles indsats i fastlæggelse af lovene for rummet, og for udforskning af rummet. Blandt disse muligheder inkluderer jeg en fælles ekspedition til Månen. I rummet er der ingen suverænitetsspørgsmål; gennem en resolution i denne Forsamling, har De forenede Nationers medlemmer afsværget ethvert krav på territoriale rettigheder i det ydre rum eller på himmellegemer og erklæret, at international lov og FN’s charter vil gælde. Hvorfor skulle derfor, menneskets første flyvning til Månen være et spørgsmål om konkurrence mellem nationer? Hvorfor skulle USA og Sovjetunionen, som forberedelse til sådanne ekspeditioner, blive involveret i en enorm fordobling af forskning, konstruktion og omkostninger? Mon ikke vi bør udforske, om det ikke skulle være muligt for vore to landes – ja, hele verdens – videnskabsfolk og astronauter at arbejde sammen om erobringen af rummet og, i dette årti, da en dag at sende til Månen, ikke repræsentanterne for en enkelt nation, men repræsentanterne for alle vore lande.«

Foto: Præsident Donald J. Trump og førstedame Melania Trump rejste til Bruxelles, Belgien, onsdag aften for deres fjerde stop under deres udenlandsrejse. Præsident Trump mødtes med ledere fra hele verden, før NATO-topmødet i Bruxelles.

Matthew Ogden: Vi befinder os nu lidt under to uger efter det verdenshistoriske Bælt & Vej Forum i Beijing, Kina. Som resultat af dette ekstraordinære topmøde har de forskellige dele af verden nu indledt processen med at konkretisere og konsolidere det, der blev diskuteret på dette forum; og de befinder sig i processen med at bygge det mest ambitiøse og langt det mest vidtrækkende infrastrukturprojekt i verdenshistorien – det såkaldte Ét Bælte, én Vej; det økonomiske bælte; den Maritime Silkevej. Dette nye paradigme, der repræsenteres af dette fredelige, samarbejdende win-win-udviklingsprogram med storstilede projekter og reel, eksponentielle eksplosioner i menneskelig produktivitet, er nu ved at blive den fremherskende dynamik på denne planet. Vi har en meget spændende rapport fra Helga Zepp-LaRouche, der, som det er vore seere bekendt, deltog personligt i dette Bælt & Vej Forum i Beijing; hvor hun deltog i flere plenarforsamlinger og rundbordsdiskussioner. Hun er fortsat med at holde private møder i Kina, siden topmødet sluttede. Så sent som i går holdt hun endnu en fremtrædende tale i Nanjing.

(Her følger engelsk udskrift af resten af webcastet. Hele Helgas tale vil kunne læses på dansk her på hjemmesiden i løbet af weekenden.)

So, let’s take a look here; this is what Helga LaRouche had
to say.  She was a featured speaker at a conference of several
hundred people at the Phoenix Press Publishing Group
headquarters, which published the Chinese version of the New Silk
Road Special Report.  It was a report-back from her attendance at
the May 14-15 Belt and Road summit.  So, here’s a view of
beautiful Nanjing; this is where she was speaking yesterday.  As
you can see, a very modern and high-tech Chinese city.  She said
the following:
“The Belt and Road has injected optimism into many
countries, and the momentum is unstoppable.  But bringing it
fully to fruition will not be easy,” she said.  Then she
elaborated a little bit on that; she said, “Immediately after the
Beijing summit, the attacks against the Belt and Road escalated;
combined with attacks against President Trump, who had sent a
high-level delegation.  The attacks were based on the absurd
charges of collusion with Russia in the election.”
“After the Cold War, the British and their American allies
wanted to create a unipolar world.  In doing so, they have
destroyed the Middle East and left it in a shambles”; which she
said contributed to the refugee crisis.  And she said, “The Belt
and Road will bring about the creation of the World Land-Bridge,
which will connect all continents.”  This is something that we,
the LaRouche movement, have been fighting for, for over 40 years.
She concluded saying, “Transforming the Belt and Road to a World
Land-Bridge will realize politically for the first time, a real
future for the people living on this planet; and will establish
forms of governance for the world.”  She made a very important
point, which we’ll take up. “But to fully realize this, you must
also study the ideas of my husband, Lyndon LaRouche, on the
question of economics.”
In addition to Helga, other speakers at this conference
were:  Bill Jones, the {EIR} bureau chief for Washington, DC; and
a very distinguished gentleman, Professor Bao Shixiu, who’s a
professor of military science.
That’s the kind of optimism, you get a sense of the real
optimism that’s being expressed by Helga LaRouche; and that’s
what the world looks like to the rest of the world for anyone who
is not reading the hysterical American and European press.  On
the other hand, for your average American citizen, the very words
“New Silk Road”, “One Belt, One Road”, “Belt and Road
Initiative”, these phrases are almost like a foreign language.
It’s practically unheard of, with hardly a mention of this
incredible development in world history that occurred over the
last two weeks.  Hardly a mention of this in the mainstream press
aside from propaganda about how this project is just some sort of
front for a so-called “new Chinese imperialism” or other lying
distortions of what the implications of this idea, of this
vision, is.
So instead, while your average American is sitting in the
sweltering heat in Penn Station, waiting for a train which has
been delayed for two hours because of some track derailment, or
literal disintegration of the track, while he’s sitting in his
car for hours in a traffic jam waiting to go through the Lincoln
Tunnel, or stuck in traffic on 495, or sitting at home looking
for a job to pay off hundreds of thousands of student debt that
he spent to get a degree that has earned him nothing.  What is
the average American forced to listen to on the radio, or on CNN,
or while he’s reading the esteemed headlines in the so-called
venerable press, the mainstream media, the {Washington Post} or
the {New York Times}?  Nary a mention of the new high-speed,
vacuum tube magnetic train that is being developed by China, or
the new rail routes that are being opened in Africa, or the
literally hundreds of great infrastructure projects that are
being built practically overnight along the routes of the New
Silk Road.  But rather, what are you reading?  Page after page
after story after article of McCarthy-ite scare stories about
evil Russian spies who have supposedly infiltrated and subverted
the entire Trump administration, lurking behind every desk in the
West Wing.  Literally smuggling hidden microphones into the Oval
Office itself; the inner sanctum of the Trump administration.
They’re reading John Brennan repeatedly tell a Congressional
hearing “I don’t do evidence”; as he increasingly begins to sound
like a character out of a “Doctor Strangelove” movie.
Here’s a quote from John Brennan:  “I know what the Russians
try to do.  They suborn individuals and they try to get
individuals, including US individuals, to act on their behalf;
wittingly or unwittingly.”  In other words, any American who has
some contact with Russia or Russians, may be a spy or a mole,
whether he or she knows it or not.  Subversion, or possible
subversion, is everywhere; trust no one.  There’s John Brennan
for you.
Now, Americans should ask themselves, why are we being
subjected to an endless, round-the-clock, literally nonstop
narrative of so-called collusion between Russian spies and the
Trump campaign, when even John Brennan himself was forced to
admit in that same hearing, under rigorous questioning from
members of Congress, that no, in fact, he has absolutely {no}
evidence of collusion, cooperation, or coordination.  Let’s take
a look:

ALICIA CERRETANI [on video]:  On Tuesday, Obama’s CIA
director, resident thug, and coup plotter John Brennan testified
in front of the House Intelligence Committee.  His testimony was
then used by the crazed media to flame the ongoing coup against
the President for yet another day.
Who is this guy? Well, after his stint as CIA station chief
in Riyadh, Brennan became George Tenetâs gopher at the CIA, and
then authored the intelligence assessment that claimed Saddam
Hussein had weapons of mass destruction. Credible guy, right? He
became Obamaâs CIA director in 2013, and regularly joined Obama
for the infamous Tuesday kill sessions. He helped overthrow the
duly-elected government of Ukraine using neo-Nazis, and helped
Obama encircle Russia and China with US military forces, setting
the stage for World War III.
On Tuesday, Brennan told Congress that based on his
intelligence experience (like the Iraq war intelligence
assessment), when he observed contacts between Trump campaign
personnel and Russian personnel he thought they might be
nefarious, even if the Trump campaign personnel were “unwitting”.
This has justified a full, unprecedented FBI investigation of a
Presidential campaign and all that has followed.
And just like the Iraq war, his “judgment” is not based on
“evidence”. As he explained, he “doesnât do evidence.” Listen to
these exchanges:

REP. TOM ROONEY:  But with regard to the main question at
hand, in your experience with the Russians trying to involve
themselves in our election, did you every find any evidence, as
the ranking member spoke of collusion, while you were the
Director, did you find direct evidence of collusion between the
Trump campaign and Putin in Moscow, while you were there?

JOHN BRENNAN:  Mr. Rooney, I never was an FBI agent, I never
was a prosecutor, so I really don’t do evidence.  I do
intelligence throughout the course of my careerâ¦.

REP. TREY GOWDY:  When you learned of Russian efforts, did
you have evidence of a connection between the Trump campaign and
Russian state actors?

BRENNAN:  As I said, Mr. Gowdy, I don’t do evidence.  We
were uncovering information and intelligence about interactions
and contacts between US persons and the Russians.  As we came
upon that, we would share it with the Bureau.

GOWDY:  So, was it contact that you saw, was it something
more than contact?  What is the nature of what you saw?

BRENNAN:  I saw interaction, and was aware of interaction.
But again, it raised questions in my mind about what was the true
nature of it; but I don’t know.  I don’t have sufficient
information to make a determination whether or not such
cooperation or complicity or collusion was taking place.

REP. MIKE TURNER:  But if someone left this hearing today,
and said that you had indicated that those contacts were evidence
of collusion or collaboration, they would be misrepresenting your
statements, correct?

BRENNAN:  They would have mis-heard my response to the very
good questions that were asked of me.  I’m trying to be as clear
as possible in terms of what I know, what I assess, and what I
can say.

TURNER:  So, you would say that’s a misrepresentation of
your statement, yes?

BRENNAN:  I would say that it was not an accurate portrayal
of my statement, absolutely; it was inconsistent with my remarks.

TURNER:  So, let me go to the next step.  If someone saw
what you saw, and only what you saw, with respect to those
contacts, if they looked at the intelligence that you saw, where
you said it might have been benign, might not have been benign,
and then they characterized what they saw as having been evidence
of collusion or collaboration, they’d be misrepresenting the
intelligence, would they not?

BRENNAN:  I don’t know what else they have seen that could
corroborate or —

TURNER:  If they saw only what you saw, they would be
misrepresenting the intelligence, correct?

BRENNAN:  I presume they would be misrepresenting what it is
that I saw.  Again, I don’t know —

TURNER:  Thank you.  I appreciate that, because I do believe
that there are members of this committee who deserve that
counsel.  Because your specificity gives us an understanding of
what we’re reviewing, and I do believe there are those who
reviewed some of the information that you have seen, and
represented to the public absolutely incorrectly and
misrepresented it.

CERRETANI:  Itâs time for Americans to see the world as
Brennan and his cohorts see it. Their establishment has their
panties in a bunch, not over Trump-Russian collusion, but because
Donald Trump said he is ready to work with Russia and China on
terrorism and economic development, ending the miserable years
under Bush and Obama which Brennan so faithfully served. Trump
needs to keep his promise; end the regime change wars and focus
on rebuilding the economy. And the same goes for our Senators and
Congressmen: Suck it up, move on, and back Trump up on rebuilding
the country.

OGDEN:  So, as you can see, we have a petition on that
subject which is available on the LaRouche PAC website.  It’s
called “It’s Time to Rebuild the Country”; the website is
lpac.co/rebuild.  This is a petition which you can sign and you
can circulate.
So, to take up that question — “It’s time to rebuild the
country” — I’m joined by Jason Ross as I mentioned earlier; who
spent the last week in New York City, conducting meetings with
some top engineers and discussing what must be done to form a
task force, a national action force, to address what is rightly
being called an infrastructure emergency.  It is expressing
itself very acutely in New York City, but it’s a general problem.
Before I bring Jason on, I want to show a couple of headlines to
give you a flavor of what New Yorkers are experiencing right now.
Here’s the first:  “Nothing Can Save New York City Commuters from
a Summer of Hell”; “Long Island Railroad Riders Could Be in for a
‘Summer of Agony’|”; “MTA Taking on ‘Crushing Debt’ for Expansion
Projects”; “New York Governor Urges Trump to Provide Emergency
Funds for Penn Station”; and “If You Want to Understand America’s
Infrastructure Problem, Just Look at New Jersey!”
So, Jason, why don’t you give us a flavor of what’s going on
up there in New York?

JASON ROSS:  Sure!  I can say a bit about what’s going on up
here, and then I think the really important aspect is about where
the solution can come from.  Some people like to look for local
solutions, which in the case of New York is simply not possible
here.  In terms of what the region is facing, I’ll just give a
couple of examples.  One is New York Penn Station, which is where
the New Jersey Transit trains come in from New Jersey, it’s where
the Long Island Railroad trains come in from the east, and also,
Amtrak trains use it.  It serves about 700,000 passengers every
day, busiest train station in the United States.  The tunnels
that go under the Hudson River from the west side of Manhattan,
are over 100 years old.  They received damage during super storm
Sandy, and without repair, they’re expected to potentially fail
anytime within a decade or so.  But it’s unpredictable; they
could fail sooner.  Basically, it’s a ticking time bomb.
Were one of these tunnels to fail, there would literally be
probably about 100,000 people unable to get to work in the
morning, or get home, or run their errands or do whatever they’re
doing.  100,000 people.  That’s an awfully large number of
people.  Also related to this, Matt, you had mentioned the
“Summer of Hell” for Long Island Railroad commuters.  Coming out
of Penn Station to the east, are tunnels that cross the East
River.  Of the four tunnels, there are two that are going to be
undergoing repair and maintenance.  During that time, the
availability of trains is going to be decreased; this is the
“Summer of Hell”.  This is going to be a major bottleneck for
commuters.  Then coming up in 2019, the L train, which crosses
the East River and heads to Williamsburg and Brooklyn, is going
to be closed down for over a year.  That tunnel needs such major
maintenance; again, an over 100-year old tunnel serving the
busiest metro system in our nation.  When that is closed for over
a year, that’s going to cause major disruptions.
The thing is, this is not an accident; it’s not as though
these things were unforeseen.  Due to decades of
under-investment, the infrastructure of New York City, the
largest, most important city in the United States, is really at
catastrophic levels.  Even the planned outages are going to be
very debilitating, and were something to occur to the Hudson
River crossing heading into Penn Station from the New Jersey
side, you would have an absolute disaster.  You’d have to change
the bridges and tunnels to be buses and carpools only, for
example.  Major disruption, very major disruption.
What I think this shows us, in addition to the $100 billion
to $1 trillion that would be required to really revamp the system
in New York, to standardize the types of sizes of the trains, or
have platforms that can operate on both New Jersey Transit and
Long Island Railroad trains; not to get into all the detail on
this.  Let’s talk about what would make it possible.
You opened up the show discussing Helga LaRouche’s visit to
the Nanjing, following her participation in the Belt and Road
Forum in Beijing two weeks ago.  This Belt and Road Initiative
outlook, the types of financing that are involved in this, the
funding, the way that this infrastructure is being conceived and
put together; this is something that’s absolutely essential in
the United States.  Infrastructure isn’t little bits and pieces
that get put together to make individual commuters or the
movement of goods easier.  What it is, is a platform as a whole,
required for a certain level of productivity.  So, we require
both an increase in the productivity of the United States,
productivity in the sense of producing things.  Producing
something for the future, as exemplified by scientific research
or high-technology manufacturing, by the space program.  These
are things that are incredibly productive in achieving a greater
potential for the future.  When you say what is the platform on
which a higher level of productivity can exist, then the answer
to that question is things like national rail upgrades; very
high-speed rail, for example, along the eastern coast of the
United States, throughout the country.  A large investment in
revamping in the New York City metro system, for example; but far
beyond that.  Nationally, rail; power plants.  Upgrading our very
old power plants to new, higher technology, more efficient and
safer nuclear power plants; fourth generation nuclear power
plants.
The kinds of upgrades that are needed are on a scale that is
so large, that it requires a commitment from the nation.  This, I
think, gets to the Four Laws of Lyndon LaRouche, the proposal
that he’s made for what’s necessary for real economic recovery in
the United States.  With Glass-Steagall in place and the
potential to actually direct the economy in a productive
direction, you’re going to need a national banking approach.
We’re going to need the ability to finance large investments in
infrastructure in projects that will not bring a return.  This is
the biggest problem people have in understanding this.  You’re
thinking about value in terms of money.  Does the New York subway
pay for itself?  Do people pay enough in fares to pay for the
system?  These kinds of things really miss the point, because
they ignore the qualitative incommensurable change in
productivity that’s made possible by an infrastructure platform
as a platform.
As Mr. LaRouche considers it, in creating a synthetic
environment, an artificial environment, a manmade, nurturing,
improved, better environment around us; where our surroundings,
the world that we live in, is, to an increasing degree, one of
our own creation.  The resources that are resources to us in our
daily life, or on a national economic scale, are not those of
2000 years ago.  They’re not the resources of good land for
agriculture — although of course, we use that; or of resources
that are sitting around.  Fish in the ocean or the river that you
can catch.  They’re resources that are underground; they’re
resources that are very hard to separate from each other.
Separating out rare Earth elements for their use; mining aluminum
ore and creating aluminum with a process that requires a great
deal of electricity.  The ability to use the resources of the
future to increase our power as a species; that’s the real key
direction that infrastructure must be approached from.
The way to avoid the bit by bit, piece by piece, piecemeal
user fee approach to infrastructure financing, is to acknowledge
its unique role in the economy as something that’s of
governmental responsibility and something whose returns are
inherently indirect and should not be looked for in terms of
direct money made by them via user fees.  It’s just a completely
wrong way to look at these things.
The way to make this possible is going to go far beyond
Donald Trump’s proposals for investing $1 trillion in
infrastructure over the next decade via a process that pulls in
private money via PPPs (public-private partnerships) and the
like.  What’s required is not annual appropriations, not private
financing, but an ability to have national credit over a longer
term loans via a national banking approach to make it possible to
build these 5-, 10-, 25-year programs at rates that are
affordable.  So we can put in place this necessary physical
environment; create the platform that we would want to live in,
where we’re able to move efficiently.  Where new areas for, for
example, affordable housing open up, when you’ve got a better
transportation system.  You don’t have to live quite so close to
an expensive city center to be able to get a job there.  You can
enjoy more of your time when you have an efficient and productive
infrastructure platform.
So I think overall, New York City is a case study.  You’d
say that if this can happen in New York, and you think about the
importance of New York City and the nation, the importance of the
businesses that are located there; you’d say that there is enough
of a pull that this should never have been possible for this to
occur in New York City.  But it has, and it’s just an
illustration of a dramatic underinvestment nationwide; and
something that has to be reversed in this way that Mr. LaRouche
has been very unique and very correct in proposing for the United
States.

OGDEN:  Well, Jason, you have unique perspective, because
not only have you spent the last week up in New York, but you’ve
had the opportunity to travel to China.  Maybe you could just
tell us a little bit; just a personal eyewitness view.  What’s
the difference between being an American walking around the
streets of New York City right now with crumbling infrastructure,
versus being in China, walking around Beijing with a blossoming
high technology commitment to modern infrastructure?

ROSS:  Well, some people might say it’s an unfair
comparison, because the metro system in Nanjing is basically
brand new; it’s a decade or two old.  And in Beijing, there’s
been significant expansion of the lines.  But the fact is, that
even older cities — take Seoul, South Korea; they’ve had major
upgrades to their subway system.  They put in the screen doors in
the stations so you don’t have trash or people falling on the
tracks; it makes it safer, it makes it possible to air condition
the stations.  These are the kinds of things that New York could
have retrofitted; but if you look at the situation today, you’ve
got the interesting aromas in New York subways.  You’ve got the
famously unreliable performance.  In contrast to that, the
Chinese, for example, high-speed rail network, where you’re able
to go an equivalent distance as that between here and Chicago —
meaning Beijing to Shanghai — you can go in five hours in China.
That same trip by rail here in the United States takes 19 hours.
Or, take New York to Washington.  It’s kind of insane for
somebody looking from the outside, to see these two major cities
of the United States separated by travel really takes hours.
It’s a little under three hours even with the “high-speed” Acela;
which is isn’t very high-speed.  By road, you’re looking at more
than five hours.  This would be a one, one and a half hour
travel.  It’s really a question of how we’re thinking about
ourselves; the fact that these kinds of terrible conditions are
being tolerated.  And the fact that of these stupid, stupid
economic policies that have made this possible, continue to be
tolerated.
Mr. LaRouche has pointed to the post-Kennedy shift in
orientation of the United States, away from a future orientation,
away from investments in the future, away from physical
productivity towards finance.  You can have all of the exotic
investment derivatives that you want, but that’s not going to get
you home any quicker if the train is late, or because a bunch of
trash on the tracks caught on fire and delayed the subway line.

OGDEN:  One thing about that.  First of all, infrastructure
goes far beyond just transport infrastructure.  Obviously there’s
the power production and what you can provide in terms of energy
density towards manufacturing and all of the agricultural
technology that is involved in a modern infrastructure platform
for a nation.  But one question I think is interesting, and we
discussed it a little bit.  We take for granted that the idea of
faster transport is just a modern idea and that we should have
faster transport between cities.  That sort of stands on its own,
it is true.  But what role does that play in terms of the science
of economics?  Productivity and what does that allow us to do
economically that we couldn’t do before without this kind of
high-speed transport?

ROSS:  Well, let’s also take it on the level of the Belt and
Road, where some of these areas, it’s not just going from
moderate to high speed transit; it’s going from a two-week voyage
through the mountains by road to one that only takes a few days
in the location I’m thinking of right now.  But think of the
value of land in a certain area.  What is the value of a piece of
land?  It depends on what the surroundings are, what is the
environment; including, very importantly, probably most important
these days, the created environment — the constructed
environment.  That nurturing, synthetic, artificial, manmade
human environment that we’ve created.  If you’ve got an area, and
now you’ve got access to high-speed rail, you’ve built several
fourth-generation, a very highly efficient nuclear power supply.
You know it’ll be on 24 hours a day; the rates are reasonable.
You’ve got a water supply system backed up by desalination to
ensure that it’s always available; and you’ve got an efficient to
get people, employees, and goods around.  The value of that area
has now just dramatically increased; not just in financial terms,
like the rent would be higher on a piece of land there, if you
owned a building.  But it actually is more productive.  You can
move things around more quickly; you can go from a prototype
design to creating goods more rapidly.  You’re able to waste less
time having whatever it is that you’re producing or working on
just being in transit going from place to place.
Think about it.  When you’re shipping things, say you’ve got
a type of production facility and you’re shipping things by ocean
and you’re counting on a certain number of car parts arriving
every week.  Well, there’s always a certain number that are just
sitting out in the ocean in transit; it’s just wasted inventory
basically.  So physically, those are maybe a small type of
improvement to look at, but the type of economy that’s made
possible as a whole.  You could do the best urban planning you
want, you could have a wonderful system in some area; but if that
area didn’t have electricity, it doesn’t matter how well things
are laid out.  It doesn’t matter how clean the water is around
it, how perfect the weather; you’re simply going to be limited in
terms of what processes you can engage in.  Transportation,
energy, access to resources.  I think the real way to look at it
right now is we have to keep in mind, whenever we’re talking
about infrastructure or platforms, we have to talk about nuclear
fusion.  Because that’s really the thing you’ve got to keep in
mind.  How will our relationship to other people, land area,
resources, how is that going to change with the development of
commercial nuclear fusion?  Where the price of energy will come
down dramatically; where our ability to process resources will be
dramatically eased.  How is that going to change the
productivity, the value of every person, the value of the
platform of constructed environment that we’ve got?  You have to
always keep that in mind.  What’s the next level going to be?
I’ll say one more thing.  You brought up agriculture.  Think
about the important role of space infrastructure in agriculture
today.  The ability of GPS positioning; the ability to get a very
good sense of conditions on the ground of agricultural
conditions, of weather, of location; and the way that changes the
way you approach to fertilizing, taking care, harvesting of the
field.  So, the space program, where our space infrastructure is
playing a major role here.
So, what are the next levels of infrastructure going to be?
Let’s keep that in mind.

OGDEN:  I think that’s the key.  It’s vision; it’s where are
we going next.  Where is the world in the next 50 years?  Can we
imagine a new platform of human existence which is incommensurate
with the one that we currently have?  It’s very important to look
backwards in history and say, prior to the discovery of nuclear
fission, what was possible and what was not possible?  Prior to
the development of widespread electricity?  So, if you look at
the incommensurate changes over time that the human species has
gone through, can you imagine what the next incommensurate leap
is going to be?  I really do think that that is the beauty of
this Belt and Road Initiative.  Go back 40 years, go back as I
think Helga mentioned in the remarks that I quoted in the
beginning; go back to when Helga LaRouche and Lyndon LaRouche
were first campaigning for this idea of a new international
economic order around the International Development Bank.  This
became this vision of this productive linkage between East and
West, uniting Eurasia; it was known as the Eurasian Land-Bridge.
This was the vision for the New Silk Road that now in 2013 was
adopted by the Chinese government and is now a reality.  Forty
years ago, would you have even imagined what has now become
possible because of what China has committed itself to?
It requires those types of visionaries at every stage of
history to say where do we go to next; what is the next leap that
mankind has to take?  I do think, as we’ve discussed, the next
leap is moving mankind into near-Earth space and then beyond.  We
have to become an extraterrestrial species; not just one that
makes expeditions with two-man, three-man capsules to the Moon
and back.  But actually building up an infrastructure as we have
here on Earth, to create these kinds of artificial environments
in space.  You project that vision of the future back onto what
we should be doing here on Earth, and a lot of these things just
become kind of obvious.  We shouldn’t have trains derailing
coming in and out of Penn Station, if we’re actually a species
worthy of colonizing Mars.

ROSS:  Right.  You’re talking about looking back to the past
to look at something having been a breakthrough originally.  Some
of the equipment that’s currently operating in the signalling in
the New York subway is from the 1930s, when those relay boxes and
things like this go back to the Roosevelt administration.  And
they’re still in use; thankfully, still working for the most
part.

OGDEN:  Do they use Morse Code to signal when the train’s
coming into the station?

ROSS:  There are rude levers and things like this.

OGDEN:  I thought it was unique that in this speech that
Helga made in Nanjing, as I mentioned, she was speaking to the
Phoenix Publishing House, which  published the Chinese version of
the “The New Silk Road Becomes the World Land-Bridge” special
report; which is the {EIR} Special Report from two years ago, and
now this is circulating in Chinese.  But she was sort of giving a
report back on what’s the progress that we’ve made; what are the
breakthroughs that we’ve made so far; what do we have to do next?
It was this remark that she made that to fully realize all of
this, you must study my husband’s science of economics.  It
really is true.  Beginning to understand these things not just
from the standpoint of transport corridors and train tracks and
highways and these types of very necessary projects; but to
understand it from above in terms of the science of human
productivity and how the human mind harnesses new technologies
and uses them to build these increasing platforms of human
existence.  You already have the world engaging in a process of
which they’re not even quite conscious of what they’re doing.
It’s necessary to become fully conscious of what this process
actually is, in order to carry it forward to the next level.
Let me ask you one more political question, Jason.  On the
ground there in New York, how are people responding to, on one
side this 24-hour nonstop news cycle barrage about Russian spies
and so on; and then on the other side, being told that there’s
this incredible process that’s underway, this breakthrough that
happened in China that they’re not even being told about?  What’s
people’s response to that?

ROSS:  I don’t know how different it is from other places,
but overall, people are getting really sick about hearing about
Trump-gate and Russia.  People are really sick of it.  Either
that, or they’re going along with it and they kind of listen to
it.  But what really gets through to people is when you’re
discussing thinking about the future.  This is what people really
do respond to.  They say, “OK, what are we going to do?  The
election happened.  What’s our future going to be?”  If your
favorite historical figure ever were the President of the United
States right now, what would be the policies you’d want to get
implemented?  OK, let’s start making those things happen.
The potential to do this in a very new way, both shocks some
people or seems impossible to others; but I attended a forum
about US-China economic relations the other day, and one of the
things that came up was one of the presenters was going through
various studies about the economy in China.  About how the middle
class is exploding, how poverty is diminishing very rapidly; the
percentage of the population that’s actually poor is going down
very quickly; and about the level of optimism.  There was a chart
of optimism among different nations; it measured as survey
questions.  “I think my children will have a better future than I
do.”  And in all segments of China, this was very positive in all
segments of China.  For the middle segments of China it’s 60-70%;
even a majority in the lower income segments as well.  There’s
just this tremendous sense that things are getting better, things
are moving forward; the next generation will have it better.
Then on this chart, you have the United States, way down here
almost at the very bottom, along with the Western European
nations.  So, I just think — I know this gets away from asking
how people respond here, but it’s a very important point, I
think.  In keeping with the shift of the center of gravity in the
world, the importance economically and politically, away from the
trans-Atlantic and towards Asia where everyone is expecting the
majority of the growth in the world economy in the next decades.
Along with that, you have this sense of happiness and optimism in
that part of the world.  In these old, sour nationsâ¦.  It’s also
changing in Europe, but in the trans-Atlantic, the government
leaders can say whatever they want, but if you actually ask
people what they think about what their future looks like, it’s
very grim.  The contrast between these two outlooks — you had
asked earlier about New York versus China — as a personal
anecdote, that was one of the huge differences that I saw; was
this overwhelming sense of optimism from people in China.  It’s
getting better.  We can absolutely have that sense here as well,
by making it a reality; by throwing off the stupid ideas that are
holding us back.  By throwing off this slavish adherence to Wall
Street and London; by tolerating the avowed supremacy of finance
over actual human contributions.  It’s a choice we have to make.

OGDEN:  Exactly!  That was exactly the point that Helga made
in her speech in Nanjing; she said “The Belt and Road has
injected optimism into many countries, and the momentum is
unstoppable.  But, to fully bring it into fruition, it will not
be easy.”  So, we have our work cut out for us here in the United
States.  I think this idea of a task force of engineers and real
qualified minds who are going to put their minds to work on how
to construct this vision for how the United States can join this
New Silk Road dynamic; it’s a very important one.
I’d like to put on the screen one more time the address to
the petition:  This is “Congress: Suck It Up and Move On!  It’s
Time to Rebuild the Country”; lpac.co/rebuild.  I encourage you
to sign that petition and to circulate it, and to become involved
in what you just heard from Jason.  Spread the news about this
dynamic of optimism that is sweeping the world, and the
possibility that this is something that could happen here in the
United States.
Thank you so much, Jason; it was a pleasure talking to you
from your remote location.  I’d like to thank everybody for
tuning into our webcast here today.  Please stay tuned for more
news from Helga Zepp-LaRouche; we’ll keep you updated as her
travels continue.  We’ve got some definite breakthroughs that we
can be expecting over the coming days.  So, thanks for joining
us, and please stay tuned to larouchepac.com.

Leder fra LaRouche PAC, 25. maj, 2017 – Det, der altid må ligge til grund for vores forståelse af det, nogle mennesker blot kalder »infrastruktur«, må være Lyndon LaRouches begreb om, hvad det egentlig er, der gør sig gældende med et sådant begreb. For, det reflekterer den ene sandhed om menneskeheden og dens historie, nemlig den sandhed, at menneskeheden genopfinder sig selv og så at sige skaber en ny og bedre menneskelig art, gennem sin iboende, menneskelige kreativitet. Dette er den sandhed, der ligger i infrastruktur, sandheden om økonomi og sandheden om selve den menneskelige natur – de er i virkeligheden alle aspekter af én og samme ting, der stirrer os i møde, når vi først begynder at begribe det.

Ben Deniston fra LaRouche PAC Videnskabsteam fremførte dette argument på en forståelig måde den 13. april med sine korte bemærkninger til Schiller Instituttets Manhattan-konference, og som blev rapporteret i EIR, 5. maj. [www.larouchepub.com/other/2017/4418lar_platform_concept.html]

Bens titel lød, »Fra den Nye Silkevej til rummet: LaRouches koncept om den økonomiske platform«. Og her, efter afslutningen af Bælt & Vej Forum i Beijing den 14.-15. maj en måned senere, har Lyndon LaRouche understreget, at det nye, internationale rumprogram nu er det næste, nødvendige skridt for menneskeheden.

Den tidligst kendte sådan »platform« var den præhistoriske trans-oceaniske, maritime kultur, som allerede besejlede verdenshavet under den sidste istid. Ben karakteriserede denne kulturs »platform« som stjernekortet, som søfarerne brugte til at finde vej over det uvejsomme hav. Menneskets viden om stjernehimlen var den første videnskab og er på en måde fortsat kernen i al ægte videnskab – som Lyndon LaRouche i dybden forklarer hele dette spørgsmål i 1984 i sin artikel, » On the Subject of B.G. Tilak’s Thesis: The Present Scientific Implications of Vedic Calendars from the Standpoint of Kepler and Circles of Gauss« (Om B.G. Tilaks tese: De nuværende videnskabelige implikationer af vediske kalendere ud fra Keplers standpunkt og kredsene omkring Gauss), som findes genoptrykt i EIR, 28. april.[1]

Lyndon LaRouche bruger termen »platform« i denne forstand til at indikere en ægte videnskabelig, kulturel og økonomisk revolution, som kvalitativt transformerer menneskeheden, dens omgivelser, aktiviteter, overbevisninger og moral – ja, som faktisk omskaber mennesket til en ny, anderledes og bedre art.

Det var det menneskelige intellekt, der for første gang begreb stjernernes plan. Det var det menneskelige intellekt, der indledte menneskets erobring af kontinenternes indre, fra Karl den Stores store kanaler, til Colberts værker og Amerikas kanaler og jernbaner, og videre til kulminationen af dette menneskelige intellekt i den Eurasiske Landbro, eller Bælt & Vej, og som blev udtænkt af Lyndon og Helga LaRouche.

Den mest strålende side af det Tyvende Århundrede, som er integreret med Lyndon LaRouche og hans arbejde i det århundrede, vil altid være lanceringen af rumprogrammet, også selv om det i vid udstrækning blev afbrudt på det tidspunkt. Enhver dybere undersøgelse af rumprogrammets historie og dets personer bekræfter én i overbevisningen om, at dette i sig selv var en kvalitativt højere fase af den menneskelige civilisation: selve personerne, videnskabsfolkene, astronauterne og de hundreder af tusinder, der gjort alt, hvad der var muligt og umuligt for at støtte indsatsen – de var bedre mennesker, af en højere kvalitet. Idealistiske mennesker. Det er ganske åbenlyst; og det gælder i lige grad for det sovjetiske som for det amerikanske rumprogram.

Lyndon og Helga LaRouches ven, Krafft Ehricke, er et fremragende eksempel.

Som de nævnte artikler af Lyndon LaRouche antyder, så er det en kendt hemmelighed, at dagens og morgendagens rumpionerer har rødder tilbage i tiden, til istidens videnskabsfolk og globetrottere. Selv de navne, vi giver dem: »astronauter«, »kosmonauter«, »taikonauter«, fastslår korrekt, at de er »søfarere«, af det græske ord »nautes«. Det er de sandelig.

Med vores lancering af en national kampagne for at revolutionere infrastrukturen i New York City, er dette nogle af den form for overvejelser, der ligger os på sinde.

Titelfoto: Helleristning fra Engelstrup, Odsherred, dateret til år 1000-500 f.Kr. Helleristninger med afbildning af skibe i hele Norden viser den store betydning, skibsfart havde for datidens mennesker, hvor indlandsområderne var ufremkommelige.

Indsat foto: Shanghai Transrapid maglevtog i 2012. (photo: Lars Plougmann/Flickr CC BY-SA 2.0)

[1] Vi henviser til knappen EIR på hjemmesiden, der giver adgang til arkivet over samtlige årgange af EIR. Nogle artikler er dog kun for betalende abonnenter. For tegning af abonnement, henvendelse til vores kontor.

Leder Fra LaRouche PAC, 24. maj, 2017 – Præsident Trumps historiske besøg til de hellige steder for de tre religioner af Bogen (Den jødiske Bibel, den kristne Bibel og Koranen, -red.), sluttede i dag i Vatikanet. Udskrifter fra både Vatikanet og Det Hvide Hus rapporterer, at samarbejde omkring fred i Mellemøsten var det centrale diskussionsemne – »fremme af fred i verden gennem politisk forhandling og dialog mellem religioner«, som Vatikanet udtrykte det.

Forskellen mellem den aktuelle situation og så alle de mislykkede bestræbelser under tidligere præsidenter er den kendsgerning, at den britiske opsplitning af verden i Øst og Vest, den »frie verden vs. gudløs kommunisme«, skabt af briterne efter præsident Franklin Roosevelts død, er i færd med at blive smadret af samarbejdet mellem Donald Trump, Vladimir Putin og Xi Jinping. Den israelsk-palæstinensiske konflikt har tjent som den primære styrekabine for denne opdeling af verden, og det samme har Nordkorea i Asien. I begge tilfælde ville briterne og deres naive fjolser i USA og Europa træffe alle tænkelige forholdsregler for at forhindre, at der kommer en løsning på disse betændte kriser, på trods af den kendsgerning, at deres eksistens var grobund for et terroristkaos og konstant truede med at blive gnisten til udbruddet af atomkrig.

Nu er en ny, økonomisk verdensorden på plads, hvilket demonstreredes af det succesrige Bælt & Vej Forum for Internationalt Samarbejde i Beijing, den 14.-15. maj. Alt imens Kina og Rusland var hoveddrivkraft bag denne proces, så sendte præsident Trump en højtplaceret repræsentant, skabte en »Bælt & Vej Komite for USA« for at følge op på forummet samt inviterede Kina til at deltage i planlægning og byggeri af den desperat nødvendige genopbygning af den smuldrende, amerikanske infrastruktur.

Med præsident Trump, der har kurs mod Bruxelles på torsdag til et NATO-møde (de anti-russiske fanatikere holder vejret i forventning om, hvad Trump vil sige), så fremlagde den russiske forsvarsminister Sergei Shoigu i dag et ekstremt positivt syn på det amerikansk-russiske samarbejde i krigen mod terror i Syrien.

»Vi taler med dem ’på alle tider af døgnet’«, sagde Shoigu om det amerikanske militær, »både nat og dag, og vi mødes ved forskellige lejligheder«. Chefen for den amerikanske generalstab, general Dunford, beskrev i sidste uge det tætte samarbejde med russerne og syrerne, selv om amerikansk lov forbyder egentlige fælles militære deployeringer.

Dette er det nye, globale miljø, baseret på samarbejde, i hvilket præsident Trump opfordrer Islam, Jødedom og Kristendom til at komme sammen for fred. Med hensyn til terrorisme sagde Trump søndag i Riyadh, ved et møde med ledere fra næsten 50 islamiske nationer, at det ikke er en konflikt mellem religioner, men mellem godt og ondt.

I samme ånd bryder muligheden for fred ud på Koreahalvøen. Den nyligt valgte præsident for Sydkorea, Moon Jae-in, promoverer åbenlyst en genindførelse af ’Solskinspolitikken’ for økonomisk samarbejde med Nordkorea, både for fælles udvikling og for at etablere den nødvendige tillid for en aftale for at afslutte Nordkoreas atomprogram, til gengæld for en fredsaftale og løfte om ikke-aggression fra USA.

Præsident Moons udsending til Rusland, Song Young-gil, holdt dybtgående diskussioner med Ruslands minister for udvikling i Fjernøsten, Alexander Galushka, i sidste uge. Song sagde til det sydkoreanske nyhedsbureau, Yonhap: »Minister Galushka foreslog, at det trilaterale samarbejde mellem Syd- og Nordkorea og Rusland, og som har befundet sig i et dødvande pga. atomspørgsmålene, nu fremsættes af hver nation, og det gik jeg ind på.« Dette har været kernen i Lyndon LaRouches forslag mht. Korea i de seneste tyve år. Ligesom tilfældet er i Mellemøsten, så er den Nye Silkevej også her den platform, på hvilken fred endelig kan etableres.

Kinas ambassadør til FN, Liu Jieyi, sagde ved Sikkerhedsrådets møde om Nordkorea tirsdag, at »der er intet til hinder for en dialog i den aktuelle situation – det kræver politisk vilje.«

»Alle skridt fremad i Koreakrisen er sket gennem dialog«, sagde han – og han kunne have tilføjet, at alle skridt fremad blev saboteret af krigspartierne i Vesten, først Bush og Cheney og dernæst Barack Obama.

Disse geopolitiske spil kan og må lægges i graven for evigt, og Imperiets ild må slukkes. Tiden er inde.

Foto: USA’s præsident Donald Trump havde udstrakte drøftelser med Pave Frans under en privat audiens i Vatikanet, 24. maj, 2017. Her beundrer han med fr. Trump Michelangelos store vægmaleri, Dommedag, i det Sixtinske Kapel i Vatikanet.

Leder fra LaRouche PAC, 23. maj, 2017 – Den amerikanske præsident Donald Trump, der nu er i Italien, mødtes tidligere i dag i Betlehem med den palæstinensiske leder Mahmood Abbas, hvor de talte om, hvad der ligger forude. Trump udtrykte håb om, at Amerika kan hjælpe. Han sagde: »Hvis israelerne og palæstinenserne kan skabe fred, vil det indlede en fredsproces i hele Mellemøsten … [det] ville være en fantastisk præstation«.

Det er i realiteten den Nye Silkevej – Verdenslandbroen – som udgør midlet til at opnå denne dramatiske præstation, allevegne, i ’fredsprocessen’, selv i de mest belejrede, forladte lande. Dette aspekt tages nu op, sammen med den virkelige betydning af »økonomi«, i efterfølgende diskussioner mange steder, om det historiske Bælt & Vej Forum for Internationalt Samarbejde, der fandt sted den 14.-15. maj. For eksempel kommer dagens South China Morning Post med den iagttagelse, at Japan og Kina nu med held kan komme sammen og samarbejde om Bælt & Vej-initiativet (BVI).

Helga Zepp-LaRouche fastslog udtrykkeligt denne pointe i sin fremlæggelse for BVI-forummet i Beijing i sidste uge. Hun fremlagde, hvordan BVI også må forlænges til hele det sydvestasiatiske område, som Kina allerede har foreslået; og ligeledes forlænges som en »Storslået udviklingsplan for hele Afrika«.

Helga Zepp-LaRouche og hendes mand, Lyndon LaRouche, har i årtier promoveret dette fredsprincip internationalt, for eksempel i to, internationale konferencer i 1988 og i bogen, »Udvikling er et andet navn for Fred«.

Vi befinder os i øjeblikket i kampens hede for at vinde sejr for dette koncept her i USA, hvor amerikanere ellers bliver bombarderet med propaganda og sorte, eller ’hemmelige’, operationer, der går ud på at sværte og dæmonisere Trump, dæmonisere Rusland og Kina, dæmonisere »store projekter« og dæmonisere selve livet. Kilden til alt dette er Det britiske Imperium i sine dødskvaler, der har mobiliseret i et forsøg på at bringe USA’s præsident, og USA med ham, til fald. Et nyt, dræbende anslag af videoklip, der angriber Rusland, blev i dag skabt af en høring i Husets Udvalgskomite om Efterretning, om russiske »aktive forholdsregler« mod valgene i USA i 2016.

Det er værd at gentage rådene om disse beskidte operationer fra senator Charles Grassley (R-Iowa), et seniorkongresmedlem og formand for Senatets Retsudvalg. Han sagde den 10. maj, da han af Fox News blev spurgt, hvad han mente om sammenligningen mellem Trumps fyring af FBI-direktør James Comey og så Nixon, der blev taget for Watergate. Grassley sagde, »Mit budskab er, Skråt op, og gå videre«.

Vi har en forfærdelig masse, vi skal gøre. Den geografiske vision for udviklingen af de amerikanske kontinenter blev fremlagt i sidste uge af Zepp-LaRouche i hendes fremlæggelse i Beijing. »Når vi ser på verdenskortet, så er USA ikke kun et land, der er omgivet af to oceaner og to naboer, men et land, der kan blive en central del af en infrastrukturkorridor, der forbinder sydspidsen af Latinamerika gennem Central- og Sydamerika med det eurasiske transportsystem, via en tunnel under Beringstrædet.«

En del af dette nordamerikanske billede, der har brug for omgående opmærksomhed, er New York City, hvis transportinfrastruktur er ved at bryde sammen, i hele metropolområdet – det største på kontinentet – men især i Manhattan. New Yorks guvernør sendte den 21. maj et brev til præsident Trump, hvor han bad om hjælp fra staten. I alle transportenhederne – Amtraks passagertog, Penn Station, LaGuardia Lufthavn, Metrosystemet – sker der ulykker, aflysninger og dysfunktion. Lyndon LaRouche har kommissioneret dannelsen af en aktionskomite, der skal fremlægge, hvad der må gøres, og »lave krigshyl« om det. Opstille et program; få internationalt input. »Det er fysisk muligt at gøre det.«

Præsident John F. Kennedy, der fejrer sin 100-års fødselsdag den 29. maj, rejste hyppigt princippet om fred gennem udvikling. Den 1. marts, 1961, da han underskrev sin Eksekutive Ordre, der oprettede Fredskorpset (Peace Corps), talte han om amerikanere, der var villige »til at ofre deres energi og tid og arbejde for sagen for verdensfred og menneskehedens fremskridt«. Han sagde, amerikanere »mere fuldt ud må udøve deres ansvar i den store, fælles sag for global udvikling«.

Foto: Præsident Donald Trump mødtes med præsident for det palæstinensiske selvstyre, Mahmood Abbas, i Betlehem den 23. maj, 2017.  

Leder fra LaRouche PAC, 22. maj, 2017 – Selv, mens præsident Donald Trump søndag deltog i unævnelige ceremonier sammen med de saudiske tilbedere af guldkalven, blev det nye paradigme, med Kinas Bælt & Vej-initiativ, fremtrædende rapporteret i Golfstaternes aviser. Og Iran – en afgørende nation i udviklingen af de nye Eurasiske Landbroer – responderede i al mindelighed på Trumps ekstreme provokationer ved simpelt hen at tilbyde at vente og antage, at han ville komme frem til en mere fornuftig politik!

Saudi-Arabien er det sted, der stort set har uddannet alle de væsentligste islamistiske ekstremister og terrorister i verden. Det vil ikke være med til at hjælpe en amerikansk præsident med at genopbygge den by, som det for 15 år siden udløste ødelæggelse over – lige så lidt, som det vil genopbygge Yemen, som det nu har jævnet med jorden og pint. Ja, Saudi-Arabien har for den sags skyld aflyst sine egne energi- og andre infrastrukturprojekter, siden olieprisen faldt – altså, det stik modsatte af Kinas storslåede »win-win«-projekter under Bælt & Vej-initiativet.

Endnu vigtigere end det faktum, at nyhederne om Bælt & Vej-forummets succes i Beijing kommer ud i Golf-pressen under præsidentens besøg, var disse nyheders indhold. Det fokuserede på Lyndon og Helga LaRouches 30 år lange kampagne for »Verdenslandbroen«, der var frøet til Kinas nutidige succesfulde »Nye Silkevejsinitiativ«. Dr. Ahmed Al-Kedidis ekstraordinære redegørelse blev udgivet statsaviserne i Qatar og Oman samt i diverse andre, private aviser og websider i Golfen i løbet af weekenden.

Lyndon LaRouche bemærkede i dag, at dette er en genklang af den i stigende grad betydningsfulde rolle, som Helga Zepp-LaRouche – der talte ved begivenheder under topmødet i Beijing – spiller i udviklingen af »Bælt & Vej« til en Verdens-landbro. Dette sker samtidig med, at Stillehavsområdet bliver mere fremherskende økonomisk, og vokser med større hast.

Det er presserende nødvendigt, at præsident Trump bringes til at ændre sit fokus tilbage til USA’s genopbygning og økonomiske genrejsning – især i sin egen hjemby, New York, hvis byområde er i færd med at forvandles til en farlig infrastruktur-katastrofezone. De simpleste rejser i byområdet er blevet farlige og usikre for millioner af mennesker. Der er behov for omgående handling her, og, fortsatte LaRouche; der bør dannes en ekspertkomite for at stille krav om handling.

Da Trump fokuserede på en sådan genopbygning, kom Kinas præsident Xi og Japans premierminister Abe ham i møde med afgørende planer for investeringer i ny transportinfrastruktur, som de for tiden er verdensmestre i. Det er det nye paradigme, fra storstilede projekter til udforskning af rummet og forskning i fusionskraft – alt sammen i samarbejde mellem nationer.

For sikkerhed og kampen mod terrorisme er Trump-administrationens relation med Rusland stadig den strategiske. Så vel som Ruslands egen relation med Iran.

Det amerikanske folk vil ikke glemme, hvem det var, der sponsorerede terroristerne, der stod bag 11. september, ikke efter, at amerikanerne kæmpede mod Bush og Obama for at få denne »hemmelige« information afsløret. Præsident Trump må satse på det nye paradigme for samarbejde omkring de ting, han har lovet amerikanerne, han ville gøre.

Foto: Præsident Donald Trump stiller op til fotografering sammen med Kong Salman, efter en ceremoni, der markerede åbningen af det Globale Center for Bekæmpelse af Ekstremistiske Ideologier, og hvor Trump, Salman og Egyptens præsident el-Sisi (til højre for Salman) sammen ’lagde deres hænder’ på den lysende globus. Ikke alt, der glitrer, er guld …  

Leder fra LaRouche PAC, 21. maj, 2017 – I dag holdt præsident Trump en tale for et møde med 20 ledere af muslimske nationer – men ikke Iran – i Riyadh. I sin tale krævede han en universel krig mod terrorisme som basis for en forening af verden for fred og udvikling. Talen burde i det mindste afslutte ét aspekt af hysteriet og løgnene, der bruges i den ’farvede revolution’ for at ødelægge præsidenten – nemlig, at han skulle være anti-muslimsk. Han bemærkede, at 95 % af dem, der dræbes af terrorisme, er muslimer og erklærede: »Med Guds hjælp vil dette topmøde markere begyndelsen til enden for dem, der praktiserer terror og spreder dens afskyelige trosbekendelse.«

Der er helt klart problemer, der må adresseres mht. saudierne, hvis støtte til Wahhabisme har været den primære, ideologiske base for terroristsvøben internationalt, og hvor en stor del af finansieringen og bevæbningen af terroristoperationerne enten kom direkte fra saudierne eller blev kanaliseret gennem saudierne af briterne og Bush’ og Obamas administrationer. Saudierne er engageret i en grusom krig mod Yemen, med britiske og amerikanske våben, og skaber en af de alvorligste humanitære katastrofer i moderne tid.

Verden har imidlertid drastisk forandret sig i løbet af det seneste år, og især i løbet af den seneste uge. Bælt & Vej Forum for Internationalt Samarbejde i Beijing i sidste uge markerer et faseskifte i menneskehedens historie – en ny, økonomisk verdensorden er officielt blevet etableret, baseret, ikke på nulsums-, hund-over-hund-geopolitik, men derimod på fysisk-økonomisk win-win-udvikling og kulturelt samarbejde. Saudi-Arabien, De forenede arabiske Emirater og andre golfstater og arabiske nationer sendte højtplacerede repræsentanter til forummet. Som Helga Zepp-LaRouche vedvarende har fremført, og som det i stigende grad er blevet promoveret af nationerne i Mellemøsten, så er den Nye Silkevej den unikke basis for en genopbygningen af området, fra den ødelæggelse, der er frembragt af både terroristerne og de dødbringende og kriminelle ødelæggelseskrige, der blev ført af Trumps to forgængere i Det Hvide Hus.

I modsætning til Bush’ og Obamas krige for regimeskifte, der blev ført gennem en koloniherre-mentalitet med »ansvar for at beskytte« (»den hvide mands lod«), og som ødelagde regeringer og lande, når de nægtede at underkaste sig Vestens direktiver, så har Trump slået ind på en anden kurs: »Vi vil vedtage et princip om realisme, der er rodfæstet i fælles værdier, fælles interesser og sund fornuft«, sagde han i Riyadh. »Vi er ikke her for at belære. Vi er ikke her for at fortælle andre mennesker, hvordan de skal leve, hvad de skal gøre, hvem de skal være, eller hvilken trosbekendelse, de skal have. Vi er i stedet her for at tilbyde partnerskab, baseret på fælles interesser og værdier, for at forfølge en bedre fremtid.«

Der ligger en fare i Trumps blanke fordømmelse af Iran. I sin tale anklager han Iran for at yde terroristerne »sikker havn, finansiel støtte og det samfundsmæssige fundament, nødvendigt for rekruttering«. Han synes at ignorere ISIS, al-Qaeda og de andre, dødbringende Wahhabi-terrororganisationer, der er finansieret af eller gennem saudierne, når han fordømmer Hezbollah og Hamas og endda roser saudiernes krig mod houthierne i Yemen.

Men den forandrede verdenssituation giver håb om, at disse spørgsmål kan blive løst. Ved roden til ustabiliteten i den arabiske verden finder man den israelsk-palæstinensiske konflikt. Trump udgør et sjældent tilfælde, hvor en amerikansk præsident er gået op imod den britiske opsplitning af verden i den såkaldte »frie verden« i Vesten og de såkaldte »Gudløse kommunister« i Østen; og som i stedet promoverer, at de mest magtfulde nationer på Jorden – USA, Rusland og Kina – har al mulig grund til at arbejde sammen, som venner. Dette er den globale sammenhæng, i hvilken alle geopolitiske opsplitninger kan erstattes med win-win-løsninger.

I sin tale sagde Trump: »I denne ånd … vil jeg rejse til Jerusalem og Betlehem, og dernæst til Vatikanet, og således besøge mange af de helligste steder i de tre trosretninger, der nedstammer fra Abraham. Hvis disse tre trosretninger kan forenes i samarbejde, er fred i verden mulig, inklusive fred mellem israelerne og palæstinenserne.«

Denne vision om en fredelig og fremgangsrig fremtid beror på, at menneskeheden kommer sammen gennem en forståelse af, at vore kulturer har forskellige karaktertræk, men at vi er én menneskehed. Som Helga Zepp-LaRouche sagde i sin tale til Beijing-forummet den 14. maj: »Den Nye Silkevej må – ligesom antikkens Silkevej gjorde det – føre til en udveksling af de skønneste udryk for kultur i alle deltagerlandene, for at kunne lykkes. Den sande betydning af win-win-samarbejde er ikke kun de materielle fordele gennem infrastruktur og industriel udvikling, men er den frydefulde opdagelse af andre kulturers klassiske musik, poesi og malerkunst og, gennem at lære dem at kende, styrkelsen af vores kærlighed til menneskeheden som helhed.«

Dette må være vores mission.

Foto: Den amerikanske præsident Donald Trumps tale under sit besøg i Saudi-Arabien, hvor han blandt andet stærkt understregede, at ekstremisme og terorisme må udrydes i alle de muslimske lande. 

19. maj, 2017 – Den amerikanske statsmand Lyndon LaRouche kommenterede i dag, at den britiskorkestrerede kampagne for at lamme den amerikanske præsident Donald Trump politisk gennem deres fortsatte forsøg på et statskup gennem »rigsretssag« – der nu diskuteres bredt i de britiske medier, såsom Telegraph og Economist – ikke vil virke. Dette er for stort for briterne, forklarede LaRouche. Trumps sejr i de amerikanske valg sidste november var ikke et nationalt, amerikansk fænomen, men et globalt fænomen; og det bliver ikke så let at stoppe, som briterne tror, i betragtning af de udviklinger, der kommer fra Bælt & Vej Forum i Beijing og andre strategiske overvejelser. Jeg er optimistisk, sagde LaRouche.

LaRouches kommentarer blev fremkaldt af en artikel, som blev udgivet i dagens Telegraph af stringer-journalisten for britisk efterretning, Ambrose Evans-Pritchard, hvis erfaring i at orkestrere fremstød for amerikanske rigsretssager går tilbage til Clinton-affæren. På tærsklen til Trumps første udenlandsrejse som præsident, udbreder Evans-Pritchard den sorte propagandalinje, at Trump muligvis allerede er sat ud af spillet, meget lig den måde, hvorpå præsident Richard Nixon blev sat ud af spillet af forsvarsminister James Schlesinger, der »instruerede amerikanske militærfolk om at ignorere enhver ordre fra det Ovale Kontor om at bruge atomvåben«.

Evans-Pritchard hævder, at nøglen til at vælte Trump er at trække Republikansk støtte, som han indrømmer, stadig er stærk, ud under ham. Men hvad er så det næste, der sker? Han citerer Sir Jeremy Greenstock, tidligere britisk ambassadør til FN og nu »politisk risikostrateg ved Gatehouse Advisory Partners«: »Amerika kan være yderst magtfuld, hvis det beslutter at handle hårdt. Xi Jinping og Putin vil sandsynligvis vente og se, om Trump destruerer sig selv.«

Dernæst rejser Evans-Pritchard spørgsmålet: hvordan vil Trump opføre sig, »når den særlige anklager [Robert Mueller] begynder at rive løs med en byge af stævninger«.

En artikel i Londonavisen Economist fastslår en lignende pointe: brug krigstrommerne for en rigsretssag (som de indrømmer, ikke har store chancer for at lykkes) til at sikre, at Trump ikke kan foretage sig noget som helst af politisk betydning. Hvad de imidlertid ikke nedfælder på skrift, men som ikke desto mindre er sandt, er den kendsgerning, at sådanne ’krigstrommer’ og sådant politisk kaos rent historisk er blevet brugt af briterne som et røgslør, i ly af hvilket de gennemførte politiske mord på amerikanske præsidenter, som de ønskede af komme af med.

I en artikel i Economists trykte udgave, fra 20. maj, med overskriften, »En dyb vejrtrækning, Amerika«, lægger de ud med at dvæle ved, hvordan udnævnelsen af Robert Mueller som særlig anklager »er et frygteligt slag for hr. Trump« og hævder, at situationen minder alle om afsættelsen af Richard Nixon gennem en rigsretssag. Artiklen går dernæst lige til sagen:

»Der er dog en stor forskel på Richard Nixons vanære og fald i 1973-74 og så nu, og som gør det næsten sikkert, at hr. Trump ikke er i fare for en umiddelbar afsættelse gennem rigsretssag.« Det skyldes, ar Republikanerne kontrollerer Repræsentanternes Hus, og de fleste Republikanske kongresmedlemmer vil ikke røre ved rigsretssag, fordi »de fleste Republikanske vælgere stadig er med ham [Trump]«. »Men dette kunne ændre sig. Hvis hr. Mueller kommer frem med noget, der er alvorligt belastende for præsidenten, kunne selv de mest frygtsomme Republikanere forlade ham.« Og, selv om en rigsretssag ikke ligger i kortene på nuværende tidspunkt, konkluderer Economist, »så står hr. Trump med udsigten til at gøre meget lidt af nogen ting«.

Foto: Præsident Donald Trump på arbejde i det Ovale Kontor.

Uddrag:

Aftenenes vært: Jason Ross.

I denne weekend fandt der et enormt skift sted i verdenshistorien; noget absolut fænomenalt enormt, med Bælt & Vej Forum, der fandt sted i Beijing, Kina. Det omfattede flere end 1000 deltagere fra over 100 lande, to til tre dusin statsoverhoveder; flere dusin internationale aftaler blev underskrevet under selve begivenheden. Der blev truffet bestemmelser om over $100 mia. i ekstra finansiering til infrastruktur i hele verden.

Jeg vil gerne gennemgå noget af det, der fandt sted under denne konference, og dernæst sætte det i kontrast til kvaliteten af politisk debat, vi har netop nu i USA.

Her ser vi et af åbningsbillederne fra begivenhederne, med statsoverhoveder og andre delegerede, der deltog i konferencen. En meget stor begivenhed. Hallen med over 1000 mennesker. Her ser vi præsident Putin, der taler for deltagerne – han var æresgæst; viser den virkelige forbindelse mellem Kina og Rusland omkring dette projekt; her bydes han velkommen af Xi Jinping. Blandt de øvrige deltagere ved denne begivenhed var – på en meget bemærkelsesværdig måde – Helga Zepp-LaRouche, »Silkevejsladyen«; præsident og stifter af Schiller Instituttet, og hustru til Lyndon LaRouche. Lyndon og Helga LaRouche har mobiliseret for et Nyt Økonomisk Paradigme i årtier.

Det, der fandt sted på konferencen i Beijing, inklusive Helga Zepp-LaRouches deltagelse som medlem af en tænketank i et forum for tænketanke, som fandt sted, hvor hun et par gange fik lejlighed til at tale og føre sine pointer frem, var, at et helt nyt paradigme virkelig er ved at tage form. Kinas Bælt & Vej-initiativ inkluderer foreløbig disse seks landruter, som man ser her på skærmen, sammen med den maritime rute, som man ser gå gennem oceanerne. Det kinesiske initiativ vil medføre investering af billioner af dollars; for $4-8 billion infrastrukturinvestering i veje, jernbaner, havne, kanaler og den slags ting. Det, som LaRouche-bevægelsen, som Schiller Instituttet, som EIR har foreslået gennem rapporter om dette, er et Verdenslandbro-koncept for konnektivitet, infrastruktur, udvikling og opbygning af en ny platform for at gøre den fremtidige, potentielle økonomiske vækst til virkelighed.

Mængden af programmer og projekter, der er planlagt, overstiger allerede mange gange selv Marshallplanen, der genopbyggede Europa efter Anden Verdenskrig. På denne graf – som I måske dårligt kan se – repræsenterer denne lille, blå søjle her til venstre den inflationstilpassede investering i Marshallplanen, som var USA’s finansiering til genopbygningen af det krigshærgede Europa efter Anden Verdenskrig; omkring $150 mia. Ved siden af er RFC – Reconstruction Finance Corporation, som var et af hovedinstrumenterne til finansiering af New Deals infrastrukturprogrammer (i USA); RFC byggede de store projekter i USA, der var motor for den daværende økonomiske vækst. Se dernæst på størrelsen investeringerne i Ét Bælt, én Vej; et sted mellem $4-8 billion er planlagt at blive investeret som en del af dette program. Mange, mange gange større end noget, der tidligere er gjort.

Det er vigtigt, mener jeg, at erkende, at i denne verden, der er ved at tage form, er den ene ting, at det repræsenterer et Nyt Paradigme i verden; og den anden ting er, at det repræsenterer årtiers arbejde, årtiers mobilisering. Kort tid efter forummet, en dag eller to efter, inviterede et af top-tv-programmerne i Kina, »Dialog«, Helga Zepp-LaRouche som gæst på programmet. Lad os se et kort klip:

Interviewer: Hvad synes De om Kinas globale ambition?

Helga Zepp-LaRouche: Jeg mener, at det er et meget vigtigt, strategisk initiativ, for det er den eneste måde, hvorpå man kan løse alle problemer, regionalt samarbejde, underudvikling, fattigdom; det er virkelig en historisk mission. Jeg ser intet andet. Bestemt ikke fra USA, og bestemt ikke fra Europa; så jeg er virkelig optimistisk. Jeg mener, i går var et fantastisk historisk øjeblik.

Ross: Jeg vil gerne læse en sætning ved dette interviews slutning, hvordan Helga afsluttede dette interview. Hun sagde: »Jeg er fuldstændig overbevist om, at, om et halvt år, så vil flertallet af de nationer, der stadig tøver, erkende, at det er i deres bedste interesse at tilslutte sig. Tyskland burde f.eks. have en fundamental interesse i at samarbejde. Tysk industri, Mittelstand, mellemstore virksomheder, er præcis den form for komplementær økonomisk styrke, der ville fungere perfekt med Kina; og jeg tror, det kommer, jeg lover det.«

(Her følger engelsk udskrift af resten af webcastet)

  So, this is reflected as well in the statements from the
many foreign leaders who attended the conference.  Let’s get a
sense of what the world thought about this event.  This is a
quote from Matthew Pottinger; he was sent by President Trump.
About a week before the forum, it was announced that Trump was
upgrading US involvement; and the National Security Council East
Asia head was sent.  He said, “You can really see that there is a
shared interest in expanding infrastructure connectivity through
high quality investment financing.  That’s why American companies
should really be involved in a lot of the projects that we’re
hearing about.”
President Putin talked about how it’s creating a new type of
world order.  He said, “We have exhausted many former models and
indicators of economic development.  Poverty, the lack of
financial security, and the massive gap in the level of
development between countries and regions; these all fuel
international terrorism, extremism, and illegal migration.  We
will not be able to tackle these challenges unless we overcome
this stagnation in global development.  None of the old
approaches to conflict resolution should be used to solve modern
problems.  We need fresh and stereotype-free ideas.
“By proposing China’s One Belt, One Road Initiative,
President Xi Jinping has demonstrated an example of a creative
approach towards fostering integration in energy, infrastructure,
transport, industry, and humanitarian collaboration.  We would
welcome the involvement of our European colleagues in this
partnership.” Putin was the guest of honor at the event.
President Xi Jinping himself said, “We should build the Belt
and Road into a road of prosperity.  Development holds the master
key to solving all problems.  In pursuing the Belt and Road
Initiative, we should focus on the fundamental issue of
development; release the growth potential of various countries,
and achieve economic integration and interconnected development,
and deliver benefits to all.”
Viktor Orban, the prime minister of Hungary, said that “the
trend of the Belt and Road Initiative, this trend is the exact
opposite of what we’re used to, and what we have been taught
about the workings of the global economy.”  More on that in a
moment.  President Erdogan of Turkey said, “This initiative,
particularly against rising terrorism in the world, will be an
initiative that will almost eradicate terrorism.  I believe this
cooperation, which will benefit everyone, will succeed as a
model.  We, as Turkey, are ready to give all kinds of support for
it.”
Jean-Pierre Raffarin, sent by new French President Macron,
said “The Belt and Road Initiative proposed by President Xi shows
that he attaches great importance to cooperation between Europe
and Asia.  It will inject vitality into global development, and
shows his global vision.”   Prime Minister of Greece, Alexis
Tsipras: “What is particularly positive for us is that the goals
of the Belt and Road Initiative are compatible with our own
regional economic goals.  And our dynamic, comprehensive,
strategic partnership with China sets a solid basis for working
in this direction.  Greece, after many years of severe crises, is
returning to a growth path which opens up remarkable
opportunities for investment and trade.”
And last, the Economics Minister of Slovakia, Peter Ziga,
said, “It’s an historic opportunity.  View it as the project of
the century.  Everything indicates that the Chinese side and
other important states such as Russia, have a strong interest in
launching a New Silk Road.  Even though the details still haven’t
been released, it’s seems that the question actually is only
whether the project will take place with us, or without us.”
And that’s exactly right.  As President Putin and Prime
Minister Orban had said, there is a New Paradigm that is taking
place in the world right now.  The past decades’ attempts to try
to control terrorism or extremism without having a real
development model simply will not be effective; they cannot be
effective.
I’d like to ask Kesha to address what Mr. LaRouche views as
one of the most important aspects of US cooperation, in terms of
what the US has to offer the world in a World Land-Bridge-type
perspective.  Kesha, what do you see as the opportunities that
the US has to provide leadership on this front?  What do we have
to offer?

KESHA ROGERS:  Well, Jason, Mr. and Mrs. LaRouche stressed
both that the next phase of cooperation has to be around the
offer of the United States to cooperate on the space program.  We
have to go beyond what most people have looked at as come to the
space program, even going back to President John F Kennedy, as
something of a competitive avenue.  But that this is to unite in
harmony, mankind; to bring cultures together in a vision for, as
Mrs. LaRouche said, what is the natural mission of mankind for
the next 10, 100, 1000 years.  As she stressed in her remarks at
the recent event, where do we want humanity as a whole to be in
100 or even 1000 years?  As she posed in her speech, is it not
the natural destiny of mankind as the only creative species known
in this universe so far, that he will build villages on the Moon,
develop a deeper understanding of trillions of dollars [inaud;
11:46] universe, solve the problems of — until now — incurable
disease, or solve the problem of energy and raw material security
through the development of thermonuclear fusion power.  She goes
on to say that by focussing on the common aims of humanity, we
will be able to overcome geopolitics and establish a higher level
of reason for the benefit of all mankind.
As Mrs. LaRouche made clear, and Mr. LaRouche, from their
decades-long work as we know, that Mr. and Mrs. LaRouche have
dedicated decades of their lives to the formation of what has
been brought about with what we’re seeing of the Belt and Road
Silk Road initiative; what they have called the Eurasian
Land-Bridge.  But we’re not just talking about development and
cooperation among nations in infrastructure development here on
Earth with these bridges and dams and roads, but as has been
reported coming out of the Belt and Road summit, this was
actually developed in the science magazine, China is also looking
at win-win cooperation in what is called space development or
science infrastructure or a science Belt and Road.  You see
already out of this conference, there were over 370+ agreements
which took place; but on science and technology, President Xi
Jinping of China said “Innovation is an important force of
powering development.”  With that, they developed — to kind of
highlight a few things here — a science and technology action
plan, calling for 25,000 foreign-born scientists, engineers, and
managers over the next five years.  They want to give 10,000
scholarships to students from developing countries to study in
China.  You have a set-up of about 50 joint laboratories that’s
being discussed; 40+ countries to cooperate in space-based Earth
observation; observatories which would be used to identify and
manage natural resources and to respond to natural disasters.
So, when people think about cooperation in space, before we
even talk about going to another planetary body, going to the
Moon, we can actually start to set up new technologies of the
shared interests for the development of mankind on this planet.
But that takes us into the next phase of mankind’s commitment; as
Mrs. LaRouche said, “Our destiny has to be building villages on
the Moon.”  This is something that’s not new to Lyndon and Helga
LaRouche.  Mr. LaRouche developed the concept really as finally
to restore and revive that which was destroyed by the British
Empire and those who thought to take out President John F
Kennedy.  Mr. LaRouche came in and restored that vision of
President Kennedy in the 1980s with the Woman on Mars mission.
But let me just say, the concept here is vision; vision for the
future.  What the United States has to restore itself to, is a
commitment to vision in space exploration as we had under
President John F Kennedy, and cooperation.  A lot of people don’t
know and I hear all the time that the purpose of going to the
Moon, the purpose of President John F Kennedy’s famous speech to
a joint session of Congress May 25, 1961, saying we’re going to
send a man to the Moon and return him safely to Earth before the
end of the decade; people see that as merely competition.  What a
lot of people don’t know and don’t recognize is that after
Kennedy made that very clear vision directed the nation toward a
national mission, it was two years later in September of 1963,
only two months before he was assassinated, that President John F
Kennedy offered cooperation for a joint mission with the Soviet
Union, at a time when tensions had started to fade out, that
there was a move toward mutual cooperation and development.
Those people in the United States who say that the United States
can’t work with Russia, or that Russia is the enemy, these are
the same people who were denying the vision of President John F
Kennedy; who didn’t want the cooperation that he had set forth.
We could have had a joint mission on the Moon with the Soviet
Union at the time that would have completely changed the concept
and the scope of the relationship with the United States and
Russia. Also today, it’s the same thing, because when we talk
about missions for developing the Solar System, developing the
Moon as the first step for developing the fusion technology and
energy for getting to Mars and developing colonies on Mars, as
Mr. LaRouche lays out in his “Woman on Mars” speech, which he
made over 30 years ago, that we would get there in 39 years and
have this woman speaking back to us on this great accomplishment
for the project and benefit of all mankind.  That’s what we have
to restore right now, and that is the next phase and mission of
cooperation as was clearly laid out by Mr. and Mrs. LaRouche, and
also is already being taken up by nations that have developed and
have joined the Belt and Road Initiative.  The question at hand
is the creative development of mankind and the best conception to
do that is through cooperation in space, cooperation in creating
new sciences, new technologies.  We very much understand how to
do that, and we can move forward with that initiative.

ROSS:  Right; and I think in terms of way that this is
really being moved on right now, you brought this up in science
and in projects that clearly demonstrate common aims and have a
universal character in that way.  I’d just like to bring up one
of the developments that came out of this forum on the strategic
or the geopolitical front; which was the cooperation that was
announced by President Duterte from the Philippines.  President
Duterte has been under attack for a variety of reasons.  People
say he’s too tough on the drug dealers in the Philippines, etc.
What he announced, in collaboration with Vietnam and China, was
that they would work out a way to collaboratively use the
resources of the South China Sea; essentially eliminating that as
a geopolitical factor, if the parties involved can agree to
common development.  This is very much like the détente and the
agreement reached between Japan and Russia, which have not fully
in a formal way worked out the ownership of some of the contested
islands — the Kurile Islands — between Russia and Japan; but
agreed as two countries working together, to exploit the
resources together in a common way.  So that the hang-ups that
allowed conflict to fester are being overcome by looking at ways
of working together in a collaborative way.
While all of this is happening — and this is something that
the US most certainly ought to join, because we have a tremendous
need for infrastructure here; we’re in desperate need of an
economic recovery.  President Trump has called for the spending
of $1 trillion on infrastructure; which is nowhere what’s fully
required in the United States, although it’s certainly moving in
the right direction.  When you would think that patriotic
Americans would all be saying, “Look at these opportunities
around the world.  An opportunity to overcome the Wall
Street-type of finance that’s characterized our economy and move
towards real physical building of things and cooperating on
projects that undoubtedly improve people’s lives; like having
high-speed rail, like creating jobs and business in this way.”
Instead, there is a total tempest-in-a-teapot going on in the
United States around President Trump and all things related to
Russia.
Diane, I was hoping that you could share with us your views
on what this means about our ability to act politically in the
United States as a nation in its own interests.

DIANE SARE:  Sure.  I think first of all, I’ll share the views of
Lyndon LaRouche, who was briefed this morning on some comments
from the British intelligence operative, Ambrose Evans-Pritchard,
who we remember from his efforts to get President Bill Clinton
thrown out of office.  He’s basically saying that they’re not
going to be able to impeach President Trump; which is true.
First of all, because Trump has not committed any impeachable
offenses.  He didn’t say that, of course, but he said that with a
Republican Congress and so on.  So, let’s just harass him; let’s
tie his hands, let’s prevent him from doing anything that he
wants to do.  When Mr. LaRouche was presented with this, he said,
“It won’t work.  The transformation of the world is too large.
It’s bigger than the British Empire.”  If you think about the
size of the investments that you showed on that chart, think
about the size of China — 1.4 billion or so people.  There are
already 61 or more nations involved in the Belt and Road, who
have experienced a massive increase in trade and prosperity as a
result of this collaboration.  Even in the United States, while
the media is doing their very best job to prevent Americans from
getting the faintest whiff of the potential in the world, the
{Wall Street Journal} two days ago was forced to admit that the
China Investment Corporation was planning to move their offices
from Toronto into Manhattan; and that they wished to change $50
billion of their holdings in US Treasuries into investment of new
infrastructure in the United States.  I think you can ask
yourself from the Chinese perspective, they’re holding $1.4
trillion of US Treasuries; if the United States is a collapsing
giant with water crises, roads and bridges collapsing, heroin
overdoses, that’s not really a viable investment.  If they’re
holding, or invested, as Mrs. LaRouche pointed out in her speech
in Beijing, that President Trump is calling for a return to the
American System which would create a pathway using Hamiltonian
credit; he’s referred to Henry Clay and others — Hamilton, we
are referring to; this creates the means for China to actually
make this kind of investment in the United States which
transforms everything.  I think you can ask anybody if they would
prefer to be stuck in traffic for five hours, risking losing
their entire car in a giant pothole, when they could be riding a
train that goes 300mph and getting to their destination in 15
minutes, what they would prefer; I think the choice is obvious.
So, what has occurred is just a spectacular witch-hunt;
President Trump is 100% correct when he refers to this as a
witch-hunt.  He has no intention of giving it up.  I’d like to go
right now to a video clip of him speaking to the commencement
ceremony of the Coast Guard so that people have a sense of that.
And then I have a few more things to say about who is behind this
attack and why.

TRUMP

:  Now, I want to take this opportunity to give
you some advice. Over the course of your life, you will find that
things are not always fair. You will find that things happen to
you that you do not deserve and that are not always warranted.
But you have to put your head down and fight, fight, fight.
Never, ever, ever give up. Things will work out just fine.
Look at the way Iâve been treated lately â (laughter) â
especially by the media. No politician in history â and I say
this with great surety â has been treated worse or more unfairly.
You canât let them get you down. You canât let the critics and
the naysayers get in the way of your dreams. (Applause.) I guess
thatâs why I â thank you. I guess thatâs why we won.
Adversity makes you stronger. Donât give in. Donât back
down. And never stop doing what you know is right. Nothing worth
doing ever, ever, ever came easy. And the more righteous your
fight, the more opposition that you will face.

SARE:  So, as I think you can see, this is not a President
who is going to turn tail or run, or cower.  Happily, he’s a New
Yorker who enjoys fighting.  I just want to remind people,
because those of you who have been following LaRouche and been
familiar with LaRouche, there was an earlier witch-hunt in this
country, which was the witch-hunt against Lyndon LaRouche; with
the result that shortly after he collaborated with President
Reagan and the Strategic Defense Initiative came into being, at
the time that the Berlin Wall — which Mr. LaRouche had forecast
would come down — came down, LaRouche was being carted off to
prison.  This witch-hunt was orchestrated not only by the same
apparatus, but in many cases, the exact same individuals that are
targetting President Trump now.
One of the key players in the early, initial trial against
Mr. LaRouche in Boston — which fell apart — was none other than
Robert Mueller.  He did such a brilliant job of covering up the
evidence of the Saudi royal family role in 9/11, he’s now been
assigned to investigate President Trump’s alleged ties to Russia,
etc.  As was pointed out by Veteran Intelligence Professionals
for Sanity (VIPS) Bill Binney and Ray McGovern in an article that
appeared a couple of days ago in the {Baltimore Sun}, Comey
absolutely was legitimately fired; it was the right thing for
President Trump to do.  Comey had refused to investigate the
actual serious crime which was committed, which was the unmasking
of Michael Flynn; who had a telephone conversation with the
Russian ambassador and, according to US law, the American end of
that conversation should never have been recorded.  That was
illegal.  The fact that that not only was recorded, but then was
leaked to the press, is two crimes committed for which people
could and should be prosecuted; and it would be relatively easy
to discover who did it.  That actual crime was not investigated.
Instead, we are supposed to believe that somehow Russian
hacking changed the vote of the American people; which no one has
yet explained even how that would work even if they could prove
that the Russians hacked into the DNC computers — which they
can’t even prove.  Especially since it’s been revealed now that
you can change the IP address; you can make it look like Russians
hacked into a computer, when in fact the hacking was done right
from someplace in Iowa.  So, this whole thing is completely a
fraud; and Julian Assange has made the point that there was no
hacking, as Binney and Ray McGovern said.  Assange explicitly it
was a leak; McGovern and Binney also said that this absolutely
could have been a leak.
There’s another breaking story — which we have not
confirmed independently — of interest, of Seth Rich, the 27-year
old DNC staffer who turned up dead.  There’s now some question as
to whether or not he was sending tens of thousands of emails to
Wikileaks.  As I said, that has not been yet confirmed by other
sources, but it just underscores that there was no crime
committed in terms of collusion between Trump and Russia.  The
Russians did not determine the outcome of this election.  I think
every sane American knows this; and frankly, most of the
Democratic Party knows this, they’re just completely gutless in
the face of this McCarthy-ite kind of witch-hunt against the
President, to tell the truth about what they know.  Which is that
the Democratic Party abandoned its traditional base; the
forgotten men and women who voted in large numbers for President
Trump.  The people who have skills who are currently unemployed;
who should be working for $50, $60, $70 an hour producing things
for the nation and the world; who are now either working at
McDonald’s or Walmart or are unemployed.  These are the people
that Trump’s campaign inspired to turn out in large numbers; that
was simply not being offered by the Democratic Party.
I will say that if you think about two times in history
which Mr. LaRouche talks about frequently: one is 1945, where the
British — through certain military tactics or failures —
delayed the end of World War II; they delayed the victory because
they were hoping that Franklin Roosevelt would be dead by the
time the war ended.  Because what FDR envisioned was a world
without a colonial empire; where the British, the French, the
Dutch, the Portuguese would give up their colonies, and nations
would have the right to develop.  Very much like what President
Xi Jinping is talking about at this time.  Mr. LaRouche was a
veteran of World War II; he was in the Pacific theatre at that
time — I believe in Burma — when Franklin Roosevelt died.  He
often describes his fellow troops coming to him and saying, “What
do you think is the meaning of this?”  And he said, “A very great
man” — FDR — “has been replaced by a very little man.”  That is
Truman, who was a complete lackey of the British; who presided
over the only use of nuclear bombs so far, which was done by the
United States on Hiroshima and Nagasaki.  This was completely
unnecessary, because Japan was already preparing to surrender.
He also presided over the new Cold War; the division of the world
between these spheres of influence — geopolitics, which has so
much colored the way people think about things.
So LaRouche determined that, in a sense, his life’s work
would be to bring into existence a higher ordering state of
mankind; governments worthy of what it means to be truly human.
That has been his life’s mission.  And to that end, he
collaborated with others to create the conditions for the Reagan
Presidency, where with the Strategic Defense Initiative and
LaRouche’s forecast that the Soviet Union was going to
disintegrate economically, you had the collapse of the Berlin
Wall.  Now that was 28 years ago.  That changed the world; and
yet, you have people today — 28 years later — trying to act
like Russia is our enemy.  The British, who truly are the enemy
of the United States, are allies.  This is completely backwards.
Happily, the British Empire is right now operating from the
standpoint of complete strategic weakness.  The trans-Atlantic
financial system is totally bankrupt; they have shut down their
ability to produce.  They have tried to squash and stifle every
scientist in the trans-Atlantic world with this Green agenda,
this fear of global warming and climate change and all of this
baloney; which happily hasn’t worked.  We still have a lot of
creative people in the United States.  I think Kesha knows many
of them in the space program in Texas.  And what you have is that
China, with this Beijing conference, has consolidated a process
that has been underway and coming together for a very long time.
So, I would like to just urge everybody who is viewing this,
to take advantage of the material on the website.  I think Jason
was involved in producing a short video and a petition basically
saying let’s suck it up and tell the Congress to suck it up and
move on; that no one is interested in this witch-hunt against
President Trump.  What people {are} interested in, is organizing
an economic recovery, and we are very much on the brink of
success.  So, I would urge everyone to not be demoralized or
fearful.  We have to take the same approach as Lyndon LaRouche,
as President Trump has said now, to absolutely not give up; and
insure the United States joins this potential which has been
opened up.

ROSS:  Absolutely!  Part of the irony of this idea of a
Russian takeover of United States policy, is that if Russia took
over US policy, what are the policies that Russia is forcing
through?  Russia is not opposing Glass-Steagall.  The reason we
don’t have Glass-Steagall right now is because of Wall Street and
because of Presidents who capitulated to it; it’s not because of
Russia.  Joining the Belt and Road Initiative would make the most
possible sense for the United States right now.  Offering what we
have to offer to that; being part of an international development
program of infrastructure, that’s clearly in America’s best
interests.  Would that be some sort of a Russian plot?  The whole
thing just doesn’t make any sense.  The idea that people are
debating this and arguing whether or not Trump said something
inappropriate to Comey, while people are dying of opioids, while
communities are being devastated by unemployment and by a
collapsing economy in many parts of the country.  The idea of
worrying about this stuff, or making it an issue, makes it very
clear that these “facts” aren’t driving an investigation. What it
is, is an attempt to prevent a shift in policy in the United
States, and the fear that Trump would, indeed, play a role in
making that happen, is what has these people completely unhinged
and making up all sorts of complete nonsense and conspiracy
theorizing in order to throw him out.
I think if we look at what is being offered right now with
the initiative from the Belt and Road Forum, and you contrast
that with some empty platitudes about human rights and rights for
all coming from the West, you can’t protest unemployment; you
have to create development.  You need policies that are going to
make it happen; you need projects that are going to make it
happen.  You need a path towards a better future.  For us, this
requires overthrowing a concept of economics that we have had for
decades now, and replacing it with LaRouche’s concept of wealth
— not as money, but as the creation of an increased power of the
human species around its surroundings.
So, let me just wrap up by quoting the end of Helga
Zepp-LaRouche’s presentation at the Belt and Road Forum.  She
said: “When we organize our societies around scientific and
artistic discovery, we will perfect our knowledge on how we can
continuously advance the process of self-development of mankind;
intellectually, morally, and aesthetically.  And we will find our
freedom in necessity — doing our duty with passion!”
As Diane had mentioned, we have a petition; I’ll put it up
on the screen here.  The webpage that we’d like you to go to;
it’s lpac.co/rebuild.  It is a petition; it begins with the video
that Diane had referred to, and then a call on the Congress to
focus on making this country a better place, revitalizing our
manufacturing and infrastructure, exploring space, working on
science, and ending the concept of regime change warfare.  That’s
something that should be our policy.  So, please go to
lpac.co/rebuild.  Sign and circulate the petition.  Our goal is
to get 100,000 signatures on this to force a response from the
White House, among other effects.  The primary effect, of course,
being Congress to whom the petition is directed.
Go there; do that; and let’s get to work!

Leder fra LaRouche PAC, 17. maj, 2017 – Verdens ledere, der vender hjem til deres lande fra det historiske Bælt & Vej Forum i Beijing, udtaler vidt og bredt, at et nyt paradigme for verdens anliggender er blevet etableret, både økonomisk og kulturelt. Titlen på EIR’s Specialrapport fra 2014, »Den Nye Silkevej bliver til Verdenslandbroen«, er på en meget realistisk måde blevet til virkelighed.

I Europa er italienerne, med hjælp fra kineserne, i færd med at sammensætte en ny Nordlig Adriaterhavs-Havnesammenslutning, sammen med Slovenien og Kroatien, som vil opgradere havne og bygge jernbaneforbindelser igennem til Øst- og Vesteuropa. Med kinesisk hjælp er grækerne i færd med at planlægge endnu en jernbanelinje fra den nyligt udvidede havn i Piræus (opgraderet af Kina), og som løber op langs vestkysten og ind i Balkanlandene. Tjekkiets præsident Milos Zeman hånede dem, der klager over, at Bælt & Vej splitter Europa og sagde, at Europa allerede er forfærdelig splittet, men kan forenes gennem den fælles Silkevejsmission. Ungarns premierminister Viktor Orbán sagde, at mange lande var lede og kede af at høre på formaninger om menneskerettigheder og foredrag om frie markeder, og at den »gamle model for globalisering er død« med den Nye Silkevej, der skaber et udviklingsbaseret, globalt paradigme.

I Asien diskuterer Japan nu en tilslutning til Asiatisk Infrastruktur-Investeringsbank (AIIB) og gensidige besøg mellem Kinas præsident Xi Jinping og Japans premierminister Shinzo Abe, som den amerikanske præsident Donald Trump har tilskyndet til. Filippinernes præsident Rodrigo Duterte planlægger at genoplive fælles udvikling af de rige resurser i det Sydkinesiske Hav sammen med Kina og Vietnam, nu, hvor Obamas plan for krig i det Sydkinesiske Hav er blevet afvist i hele Asien, og af Trump-administrationen.

I Latinamerika roste generalsekretæren for FN-kontoret for den Økonomiske Kommission for Latinamerika og Caribien (ECLAC), Alicia Bárcena, Bælt & Vej som »en fornyelse af den dybe forpligtelse over for de værdier, som er fundamentale for vores globale, økonomiske og sociale velfærd« og opfordrede alle medlemslandene til at »opsamle det potentiale, som dette Ét bælt, én vej-program har for at omdefinere kapitalisme gennem folks ligeværd og værdighed«.

I Afrika sagde den etiopiske premierminister Hailemariam Desalegn, at Bælt & Vej »åbner døren for udviklingslande og fremvoksende nationaløkonomier til at bidrage til global, økonomisk vækst«. Kenyas præsident Uhuru Kenyatta sagde, at »Bælt & Vej-initiativet giver vort kontinent muligheden for at gennemføre et paradigmeskift. Post-koloniale Afrika har siddet fast i en trummerum. At blive en del af Ét bælt gør det muligt for kontinentet at gå videre til en ny platform, ved hvilken globalt samarbejde vil muliggøre merværdi, innovation og øget fremgang«.

Lignende entusiastiske responser fylde pressen i nationer i hele udviklingssektoren.

Og i USA etablerede Trump-administrationens repræsentant, Matthew Pottinger, en »Amerikansk Bælt & Vej Arbejdsgruppe« som et partnerskab mellem den Amerikanske Ambassade i Beijing og amerikanske selskaber, for at bringe amerikanske selskaber ind i Silkevejsprocessen. Desuden inviterede han Kina til at deltage i det »Særlige Amerikanske Investeringstopmøde« den 18.-20. juni i området omkring Washington, D.C., med det formål at bringe Kina ind i investeringsmuligheder i USA.

Ikke desto mindre ville en person, der var afhængig af den amerikanske presse eller rapporter fra den amerikanske Kongres, ikke vide noget som helst om alt dette. I stedet består næsten alt i USA’s 24-timers nyhedscyklus af hysteriske tirader om præsident Trump. Hvis man troede på noget af det, skulle man tro, præsidenten var en marionet for onde Rusland og onde Kina, at han skulle være skyldig i forræderi for at gøre sit arbejde og gøre det, han lovede i sin valgkampagne – nemlig, at afslutte Bush’ og Obamas politik for »krige for regimeskifte« og at genoprette Amerikas industri-infrastruktur, samt de hertil hørende arbejdspladser.

Tro ikke på den løgn, at Trump skulle være tvunget i forsvarsposition; at hans handlinger skulle have undermineret hans troværdighed, som medierne bringer til torvs ad nauseam. For kendsgerningen er den, at Trump er i offensiven for at afslutte den britiske imperieæra i historien. Briterne, med samt deres aktiver i USA – de neokonservative i begge politiske partier og på Wall Street, og de korrupte elementer i efterretningssamfundet, især i FBI – er totalt hysteriske over, at deres geopolitiske opsplitning af verden og deres evne til at få den amerikanske befolkning til passivt at acceptere nedskæringer og krig, er i færd med at blive ødelagt af Trumps tiltag for at bringe USA ind i den Nye Silkevej og for at samarbejde med Rusland om at knuse terroristsvøben. Hans erklærede hensigt om at genindføre Glass-Steagall driver simpelt hen de britiske aktiver yderligere ind i en panikreaktion.

Som Helga Zepp-LaRouche gentog i sine mange taler og interviews i Kina i forgangne weekend, hvor hun optrådte som taler på det Globale Topmøde for Tænketanke under Bælt & Vej Forum: Hvis Donald Trump lykkes med at bringe USA in i det nye paradigme med den globale Silkevej, vil han huskes som én de store præsidenter i amerikansk historie.

Foto: Præsident Trump og præsident Erdogan udsteder en fælles erklæring i Roosevelt Room i Det Hvide Hus, tirsdag, den 16. maj, 2017, i Washington, D.C. (Whitehouse Instagram)

Leder fra LaRouche PAC, 16. maj, 2017 – Med ekstraordinært, globalt, politisk mod, indkaldte til og organiserede Kinas præsident Xi, som i begyndelsen handlede alene, den forgangne weekends topmøde med deltagelse af 29 statsoverhoveder og repræsentanter for 130 nationer: »Bælt & Vej Forum for Internationalt Samarbejde«. Med denne handling har Xi skabt en ny, international, økonomisk og monetær orden – der ikke er dømt til at krakke og blive reddet gennem ’redningspakker’ (bailout), men derimod er bestemt til at opbygge og udvikle. Foreløbig er den hovedsagligt baseret på Kinas egen forpligtelse til et beløb af $1 billion til andre nationer i investeringer i afgørende infrastrukturprojekter; og på den kendsgerning, at Bælt & Vej-initiativet er åbent for alle nationer.

Med Ruslands aktive støtte er dette ligeledes »det vigtigste, strategiske initiativ på denne planet«, som det vurderedes af Helga Zepp-LaRouche, der deltog i topmødet som stifter og præsident for Schiller Instituttet. Et statsoverhoved på topmødet sagde korrekt, »Dette er den form for initiativ, der kan afslutte terrorisme«.

I fald USA nu fuldt ud samarbejder i dette initiativ, er der intet problem, der ikke kan tackles med held, gennem disse tre nationers samarbejde.

Dette spørgsmål, og hvilken politik, præsident Donald Trump vil føre hen imod dette potentielle samarbejde, er vigtigere for amerikaneres fremtid end al den mediesladder, de læser.

Hvis de fleste amerikanere ikke er klar over dette, skyldes det, at britiske og amerikanske efterretningstjenester er fast besluttet på at isolere USA fra Rusland og Kina og gennemtvinge en ny, Kold Krig, med disse nationer som Amerikas fjender. De hjælpes frem af en ny McCarthy-isme i amerikanske og europæiske medier, og en genoplivelse af forrige århundredes »sensationsjournalistik«. De lancerer flere og flere angreb mod præsident Donald Trump i et forsøg på at tvinge ham til at føre en fjendtlig politik over for Rusland og Kina – og, hvis de kan, tvinge ham ud af embedet.

De fleste amerikanere er ganske enkelt ikke bevidste om, at et nyt paradigme er i færd med at skabes, som vil genoplive den kollapsede økonomi, den udforskning af rummet, som USA opgav, og de fremskudte, videnskabelige grænser, som det ophørte med at finansiere. Årsagen er, at medierne og efterretningskræfterne forsøger at tvinge Amerika ind i en Ny Kold Krig i stedet. De fleste Demokratiske ledere er fuldstændig faldet for det.

Vågn op; afvis det. Kræv fornuftigt samarbejde med Kina og Rusland om dette fremvoksende, nye, økonomiske og strategiske initiativ.

LaRouche PAC cirkulerer appeller og kæmper i Kongressen for fire politiske punkter af afgørende betydning:

Lad os genindføre Glass/Steagall-loven og bryde Wall Streets storbanker op.

Lad Amerika investere billioner af dollars i sin egen, ny infrastruktur, med samarbejde med andre verdensmestre i højhastighedsjernbaner, osv., og lade indehavere af amerikanske statsobligationer investere i ny, amerikansk infrastruktur.

Lad os bygge næste generation rumfartsmissioner og gøre opdagelser for fremtiden, såsom fusionskraft.

USA har ligeledes behov for samarbejde inden for bekæmpelse af international terrorisme og den hermed relaterede narkotikasvøbe.

Og, hvilke af disse ting er det, Rusland og Kina forhindrer USA i at gennemføre? Eller, er det tværtimod præcis disse mål, som det internationale Bælt & Vej-topmøde drejede sig om?

Foto: 15. maj, 2017: Rundbordsdiskussion mellem ledere på Bælt & Vej Internationale Forum [en.kremlin.ru]

Leder fra LaRouche PAC, 15. maj, 2017 – I dag sluttede »Bælt & Vej Forum for Internationalt Samarbejde« i Beijing, efter to dage med overvejelser og med repræsentation fra 130 nationer, i en proces, som værten, præsident Xi Jinping, beskrev som at arbejde sammen for en »fælles fremtid for menneskeheden«. Et fælles kommunike blev udstedt her til eftermiddag, efter Ledernes Rundbordssamtale ved Bælt & Vej Forum, hvor 29 statsoverhoveder deltog. Præsident Xi, såvel som også præsident Putin, æresgæsten, holdt bagefter en pressekonference. Xi meddelte, at det andet internationale forum bliver i 2019 i Kina.

»Dette er en vidunderlig ændring i historien«,

erklærede Lyndon LaRouche om konferencen. Han sagde, at

»Kina gør et godt stykke arbejde. Kina stiller sig selv i front for dynamikken for verdens udvikling.«

Han sagde, at

»vi er parat til at satse på den totale sejr i USA og andre steder«. Lad være med at »forklare« det. »Acceptér processen og aktualisér potentialet. Få hele verden indkapslet i denne proces. Kampen går ud på at arbejde på dens virkeliggørelse.«

Lyndon LaRouches hustru, Helga Zepp-LaRouche, befinder sig lige midt i handlingens centrum i Beijing. Dette kommer efter årtiers lederskab fra LaRouche-parret, for netop denne form for mobilisering for verdensomspændende udvikling. Siden 1990’erne og Helga Zepp-LaRouches første deltagelse i en international konference i Kina, hvor hun opfordrede til en »Eurasisk Landbro«, er hun i Kina blevet vidt kendt som ’Silkevejsladyen’.

Repræsenterende Schiller Instituttet, som hun stiftede og er præsident for, talte Helga Zepp-LaRouche søndag, den 14. maj, på konferencens første dag, på panelet, »Bælt & Vej for fremme af en stærk, afbalanceret, inkluderende og bæredygtig, global økonomi«. Hun sagde:

»Bælt & Vej-initiativet har det indlysende potentiale til hurtigt at blive til en Verdenslandbro, der forbinder alle kontinenter gennem infrastruktur, såsom tunneller og broer, og som forstærkes gennem den Maritime Silkevej. Som sådan repræsenterer initiativet en ny form for globalisering, der ikke bestemmes af kriteriet for profitmaksimering for finanssektoren, men derimod af kriteriet for den harmoniske udvikling af alle deltagende lande på basis af win-win-samarbejde.

Det er derfor vigtigt, at man ikke ser på Bælt & Vej-initiativet ud fra en bogholders synspunkt, som fremskriver sit statistiske cost-benefit-synspunkt ind i fremtiden, men at vi derimod tænker på det som en vision om et fællesskab for en fælles fremtid. Hvor ønsker vi, menneskeheden som helhed skal være om 10, 100 eller endda 1000 år? Er det ikke menneskehedens naturlige skæbne, som den hidtil eneste kendte, kreative art i universet, at vi i fremtiden vil bygge landbyer på Månen, udvikle en dybere forståelse af de billioner af galakser i vort univers, løse spørgsmålet om sygdomme, der hidtil ikke har kunnet kureres, eller løse spørgsmålet om sikkerhed for forsyning af energi og råmaterialer gennem udvikling af termonuklear fusionskraft? Ved at fokusere på menneskehedens fælles mål, vil vi blive i stand til at overvinde geopolitik og etablere et højere fornuftsgrundlag, til fordel for alle.«

Helga Zepp-LaRouche adresserede især spørgsmålet om USA’s rolle – USA’s delegation i Beijing blev ledet af en særlig rådgiver til præsident Trump. Med en fremstilling af det mest positive, ’store billede’, forklarede Zepp-LaRouche:

»Når man ser på et verdenskort, så er USA ikke kun et land, der er omgivet af to oceaner og to naboer, men at det kan blive en central del af en infrastrukturkorridor, der, via Central- og Sydamerika, forbinder Ibero-Amerika med det eurasiske transportsystem, via en tunnel under Beringstrædet … «

Som det kunne forudsiges, så er geopolitik-flokken, med centrum i London, ved at få et anfald. Londons The Economist kørte i dag en strøm af modvægt, med overskriften, »”The Economist explains, “What Is China’s Belt and Road Initiative?” (The Economist forklarer: Hvad er Bælt & Vej-initiativet?) De skriver, at forretningsfolk i Centralasien kalder det for »En vej, en fælde«, fordi B&V-projekter er upålidelige. Og »Bælt & Vej Forum har en uheldig forkortelse, opkast (BARF)«, osv.

Men tilbage i virkeligheden markerer Bælt & Vej Forum ikke alene udviklingen af et potentielt verdensøkonomisk og videnskabeligt lift-off, men der er også en proces i gang med overvejelser over spørgsmål om nuværende lidelse og mulig generel krig. Præsident Trumps udsending til Beijing, Matthew Pottinger, er nu i Sydkorea til konsultationer om spørgsmål i regionen. Med hensyn til Syrien, hvor fredsforhandlinger, under navnet »Genève 6«, begynder i morgen, er flere møder planlagt til denne uge med mellemøstlige ledere, der mødtes i Beijing med både Xi og Putin. I Washington, D.C., vil den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan mødes med præsident Trump den 16. maj. Den 17. maj vil den italienske premierminister Paolo Gentiloni mødes med præsident Putin i Sotji. Den græske premierminister Alexis Tsipras mødtes ligeledes med Xi og Putin i Beijing, og også med den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov.

I dag opsummerede Helga Zepp-LaRouche det store potentiale – vores store udfordring – ved at beskrive åbningen af Bælt & Vej Forum den 14. maj:

»I går var et fantastisk, historisk øjeblik!«

Hun talte på China Global Television Network’s program, »Dialog med Yang Rui«, udsendt live, prime time.

Hun udbrød: »Vi befinder os i et faseskifte for menneskeheden!«

Foto: Slutscene fra Aftengallashow på forummet, med en smuk præsentation af kinesisk kultur. Videoen kan ses her.