Leder fra LaRouchePAC, 21. marts, 2018 – Det britiske Imperium har, med truslen om sin endelige død, udløst et desperat kneb i denne måned og uden nogen beviser hævdet, at Rusland havde brugt nervegas til at angribe Sergei og Yulia Skripal på britisk jord. London opfordrede sine betroede allierede – og først og fremmest, USA – til at støtte op omkring dets onde, geopolitiske planer for krig mod Rusland, og sandsynligvis også Kina, og hvis formål er at bevare deres imperieopdeling af verden i Øst og Vest. Dette kneb har trods alt virket så ofte i fortiden. Som the Lord’s elsker at sige: Britisk hjerne og amerikansk råstyrke kan bevare Imperiet, selv om den tid, hvor Britannia herskede over bølgerne, for længst er forbi.

Men, verden har ændret sig. Snarere end pligtskyldigt at følge den »særlige relation« med Moderlandet, ringede præsident Donald Trump i stedet tirsdag, 20. marts, til præsident Vladimir Putin. Lederne af USA og Rusland holdt en værdig, langvarig diskussion om nødvendigheden af, at disse to store nationer, sammen med Kina under Xi Jinpings kompetente lederskab, kan og må gå i gang med at løse de mange eksistentielle kriser, som menneskeheden står overfor. Voksne mennesker, der diskuterer den virkelige verden og præsterer reelt lederskab for en verden, der er bragt ud på randen af et atomart holocaust og globalt, økonomisk kaos af det fejlagtige lederskab, der præsteres af Londons Lord’s og deres satrapper i Europa og Amerika.

Sammen har præsidenterne Trump, Putin og Xi allerede demonstreret, at terrorisme kan besejres, og at verdensøkonomien, gennem økonomisksamarbejde i den Nye Silkevejsånd, kan bringe alle folkeslag ind i et fremgangsrigt og harmonisk paradigme for menneskelig udvikling.

For en gangs skyld må Perfide Albion stå alene, og det bliver i stigende grad åbenlyst for hele verden, at de intet ståsted har. I halvtreds år har Lyndon LaRouche advaret amerikanerne om, at britisk geopolitik og britiske monetære politikker var i færd med at drive USA og verden mod økonomisk ødelæggelse, alt imens USA fører kolonikrige på vegne af Imperiet. Den kendsgerning, at præsident Trump har helliget sig genindførelsen af det Amerikanske System, som Lyndon LaRouche (stort set alene) har været fortaler for i det forgangne halve århundrede samtidig med, at han erklærer, at stormagterne Rusland, Kina og USA må være venner, betyder, at Det britiske Imperium står over for den endelige død.

Dette er selvfølgelig grunden til, at britisk efterretning lancerede Russiagate-kupforsøget mod præsident Trump. Denne kampagne kollapser nu, og dens gerningsmænd afsløres som forrædere, sammen med de korrupte medieselskaber, der har fået et apoplektisk anfald over Trumps opringning til Putin. Med et stærkt svækket Russiagate har præsident Trump vundet styrken til at gennemføre sine oprindelige, diplomatiske planer, som verden så det tirsdag, 20. marts, en dag, som vil gå over i historien. Gennemførelsen af det Amerikanske Systems økonomiske politikker, som fremlægges i LaRouches Fire Love, haster ligeledes, med det forestående kollaps af finansboblen, som kan underminere det nye paradigme.

Tiden er inde til at handle. Verden ser nu Det britiske Imperium for det, det er, og ligeledes alternativet til det, i form af den Nye Silkevej, som skaber en fælles bestemmelse for fremskridt og samarbejde for alle nationer. Fokusér alle bestræbelser på dette strategiske mål. Tillad ingen afledninger. Sejren er for hånden.

Foto: US Marines øver dekontamineringsprocedurer, april 2013. (arkivfoto, US DoD)

Leder fra LaRouchePAC, 20. marts, 2018 – Præsident Trump har netop trukket tæppet væk under den skøre lady, Theresa May, og den endnu mere skøre udenrigsminister Boris Johnson. Alt imens disse afdankede forsvarere af det døende, britiske imperium beskylder Rusland for krigshandlinger, beskyldninger, der typisk ikke er baseret på nogen beviser, ringede Trump i dag og talte med den netop genvalgte præsident Vladimir Putin. Trump ikke alene lykønskede Putin for hans valgsejr, men annoncerede til den amerikanske presse, at han og Putin »sandsynligvis vil mødes i en ikke så fjern fremtid« for at diskutere forholdsregler for at forhindre et våbenkapløb og finde fredelige løsninger på kriserne i Ukraine, Syrien og Nordkorea. Kremls udskrift af samtalen lød, at de to ledere »talte for at udvikle praktisk samarbejde inden for forskellige felter, inkl. bestræbelser for at sikre strategisk stabilitet og bekæmpe internatonal terrorisme, med særlig vægt på betydningen af koordinerede bestræbelser på at begrænse et våbenkapløb.« Kreml tilføjede: »Samtalen om økonomisk samarbejde afslørede en interesse i at styrke det. Energi blev diskuteret særskilt.«

Her til aften vil briterne bide i gulvtæppet. Ikke alene har Trump ødelagt deres kneb med at beskylde Rusland for et kemisk krigsangreb på britisk jord; men også svindelnummeret med »Russiagate« i USA, som køres direkte af MI6-agenten Christopher Steele og hans agenter internt i USA, er kollapset. Nu står aktørerne i dette kupforsøg mod den amerikanske regering – inkl. John Brennan, James Clapper, Barack Obama, Hillary Clinton og flere nyligt fyrede FBI-operatører – over for mulige anklager om kriminelle handlinger for det mest åbenlyse forræderi i moderne amerikansk historie, alt sammen på vegne af Det britiske Imperium.

For at gøre det hele værre for den ynkelige, håbefulde »M« og hendes kohorte, har »BoJo«-Labour-leder Jeremy Corbyn, der efter al sandsynlighed ville vinde et valg mod May, hvis det blev afholdt nu, krævet, at May fremlægger beviser (hvis der eksisterer nogen) for den nervegift, der blev brugt i Skripal-angrebet, over for russerne og (ligesom præsident Trump) insisteret på, at forhandlinger med russerne er absolut nødvendigt. I et BBC-interview her til morgen mindede han også landet om de katastrofale resultater af Tony Blairs tidligere forfalskede efterretninger om Iraks masseødelæggelsesvåben.

Og, for lige at banke sømmet dybere ind, så bekræftede talsperson for Det Hvide Hus Sarah Sanders, at nervegiftangrebet i UK slet ikke blev nævnt i telefonsamtalen mellem Trump og Putin!

Det nye paradigme er ved at komme i fokus på globalt plan: ikke alene lykønskede Trump Putin med at vinde seks år mere på posten, men sagde også, at det var godt, at Kina har ophævet begrænsninger af embedsperioder – for, sagde han, Xi Jinping er en storslået leder.

I dag talte Xi Jinping for den afsluttende forsamling i den 13. Nationale Folkekongres og udtrykte tillid til, at den kinesiske foryngelse vil fortsætte og ekspandere, med Kina, der bidrager endnu mere til global regeringsførelse og global udvikling gennem den Nye Silkevej. »Lad solskinnet fra et fællesskab for en fælles fremtid for menneskeheden oplyse verden«, sluttede han.

Helga Zepp-LaRouche sagde i dag, at præsidenterne Trump, Putin og Xi viser sandt lederskab for verden, alt imens Det britiske Imperiums desperate handlinger er begyndt at give bagslag. Tidligere har britiske imperieintriger været støttet af svage, amerikanske ledere, der endda stillede sig i spidsen for håndhævelse af britisk politik, som i krigen i Indokina, Irakkrigen og krigen i Libyen, samt i de radikale politikker for det ’frie marked’, som holdt de tidligere koloninationer økonomisk tilbagestående samtidig med at ødelægge de industrialiserede nationer i Europa og Nordamerika.

Men Trump har nægtet at lade sig udnytte af den »særlige relation« og har i stedet fremført, at imperieopdelingen i Øst og Vest skal være forbi. I sin besejring af kupmagerne kan han også gennemføre sit løfte om at vende USA tilbage til det Amerikanske System for fysisk økonomi og opgive den fejlslagne, britiske »frie markedsmodel« til fordel for en dirigeret kreditpolitik i Hamiltons tradition til genopbygning af Amerikas industrielle infrastruktur. Situationen er stadig ekstremt farlig, men aldrig har vi været så tæt på at afslutte selve eksistensen af Imperium, én gang for alle.

Foto: Trump og Putin hilser på hinanden på APEC-topmødets første dag. 10. nov., 2017, De Nang, Vietnam. 

Leder fra LaRouchePAC, 19. marts, 2018 – Den britiske regerings nu dagligt eskalerende konfrontation med Rusland er drevet af de mest korrupte motiver og tilsigter frem for alt at trække USA ind i – det, der kunne blive krig, endda en »krig uden overlevende«.

I løbet af de seneste 48 timer er tre nye »narrativer« om angivelige russiske angreb mod Storbritannien blevet sendt ud af London, som konstant optrapper og forandrer den oprindelige, udokumenterede anklage om, at Rusland – og dernæst, russere efter præsident Putins personlige ordre – forsøgte at myrde en MI6-dobbeltagent i England. Og de britiske medier har gjort en dristig »militær udfordring af Rusland« ud af en øvelse med britiske ubåde, læsset med amerikanske atommissiler, sammen med amerikanske atomubåde under polarisen.

Hvilke motiver har den britiske udenrigsminister Boris Johnson, der ser ud, og agerer, som »Col. Blimp« fra tegneserien fra Første Verdenskrig, og Theresa May, der blev premierminister ved et tilfælde, og som har den stilling, Johnson troede, ville blive hans? De er imperialister af en finansiel og geopolitisk London-orden, som, forventer de, vil blive håndhævet militært af USA.

De ser denne geopolitiske orden blive erstattet af Kinas nye paradigme for samarbejde mellem stormagter for alle nationers fremskridt og deres befolkningers produktivitet: Bælte & Vej Initiativet med nye infrastrukturprojekter og udryddelse af fattigdom. De ønsker Kina holdt tilbage, Bælte & Vej sat under City of Londons regler; men de kan ikke få det til at ske. De ønsker Kinas allierede Rusland konfronteret og endda udfordret til kamp.

De konfronteres selv med utilfredse britiske befolkninger og en determineret og bredt støttet leder i Labours Jeremy Corbyn, som bekæmper deres geopolitiske politikker og City of Londons finansielle, imperiale bankcentrums finansielle forbrydelser. De ønsker Corbyn tjæret som en »håndlanger for Kreml« af tabloidpressen, og drevet ud.

De ser fortsat stærk modstand mod Londons geopolitik fra præsident Donald Trump. Efter 18 måneders nonstop angreb på Trump, der har deres udspring i britiske efterretningstjenester, som sigter på at knække ham eller fjerne ham, går han stadig ind for samarbejde mellem stormagterne og vinder støtte i den amerikanske befolkning.

De står meget snart over for endnu et krak i London-Wall Street-kabalen, værre end i 2007-08. Det britiske Imperiums svar på denne trussel har altid været krig.

På trods af hysterisk støtte i de store medier, så har de »nye Churchills« fra London ikke det momentum, de forestiller sig, for krigskonfrontation. Ikke engang i UK – men, for dem er det, at køre USA, altid det, der tæller mest.

Det, der nu er afgørende, er, at præsident Trump og USA vælger tilbuddet fra Kina, Bælte & Vej Initiativet, og lader dets paradigme for produktiv, økonomisk fremskridt dryppe lidt på os.

Skattelettelser og afregulering af Wall Street har ikke genoplivet, og vil ikke genoplive, amerikansk vækst fra dens lange stagnation, og heller ikke udfylde USA’s enorme infrastrukturunderskud. Det vil derimod de tiltag, som stifter af EIR, Lyndon LaRouche, har foreslået, med begyndelse i Glass/Steagall-loven til at bryde Wall Street op. Disse tiltag, som omfatter den første, statslige kreditinstitution, USA har haft siden Franklin Roosevelts Reconstruction Finance Corp., har til formål at slutte USA til et globalt samarbejde mellem suveræne nationer for »menneskehedens fælles mål«.

Det betyder at vælge Kinas fremskridt til, og Storbritanniens krig fra.

Foto: Vladimir Putin og Theresa May diskuterede spørgsmål af fælles interesse for Rusland og Storbritannien. Hangzhou, Kina, 4. september, 2016 (Kreml).  

Leder fra LaRouchePAC, 18. marts, 2018 – I sin artikel den 17. marts, skrevet til den tyske avis Neue Solidarität, der udkommer ugentligt, advarede Schiller Instituttets stifter og præsident Helga Zepp-LaRouche om, at vestlige lederes kapitulation til Det britiske Imperiums sindssyge provokationer mod Rusland har forværret den strategiske krise og forhøjet faren for krig. Vi citerer uddrag af hendes artikel her:

»Blot en enkelt dag efter, at kansler Merkel i sit embedsløfte svor at ’beskytte det tyske folk mod ondt’, støttede hun fuldt og helt den britiske regerings uansvarlige provokation mod Rusland i en fælles erklæring fra den franske, amerikanske, britiske og tyske regering. Macron, Trump, May og Merkel enedes om, at der ’ikke var nogen troværdig, alternativ forklaring’ på giftangrebet mod den tidligere dobbeltagent Sergei Skripal og hans datter Yulia ud over, at Rusland var ansvarligt for det. Men denne operation er så åbenlys, at der kun er én troværdig forklaring på den: Det britiske Imperium ønsker at trække hele Vesten ind i en optrapning af en ny Kold Krig, og muligvis mere. Og fr. Merkel er med til at støtte det, uden tøven.

I mellemtiden har en række kendte eksperter påpeget, at ultimatummet på blot én dag, som Theresa May gav den russiske regering til at forklare, hvordan nervegiften ’Novichok’ kom fra Rusland til Storbritannien, er et klart brud på reglerne i OPCW [Organisationen for forbud mod kemiske våben], som også UK er medlem af. Det ville have været nødvendigt, bemærker de, at udlevere en prøve på giften til OPCW for en uafhængig efterforskning, og den anklagede part, i dette tilfælde Rusland, skulle have fået ti dage til at svare på anklagerne. Den tidligere britiske ambassadør til Usbekistan, Craig Murray, karakteriserede ’Novichok’-historien, for hvilken den britiske regering ikke har præsenteret den mindste smule bevis, som et svindelnummer i samme tradition som anklagerne om Iraks angivelige masseødelæggelsesvåben. 

(Man vil huske, at et memo fra den britiske efterretningstjeneste MI6 fremlagde dette forslag).

Murray udtalte, at chefen for UK’s eneste facilitet for kemiske våben, dr. Robin Black, i et prestigiøst videnskabeligt magasin i 2016 havde understreget, at beviserne for eksistensen af denne gift var sparsomme, og at dets kemiske sammensætning var ukendt. Ikke desto mindre påstod Theresa May, selv om Storbritannien selvsagt ikke havde nogen prøver, dvs., at de ikke havde noget, med hvilket de kunne have sammenlignet den giftige substans, som blev brugt i angrebet på Skripal, at Rusland alene bar ansvaret for det. Storbritanniens facilitet for kemiske våben ligger tilfældigvis i Porton Down, som interessant nok blot er 12 km fra Salisbury, hvor angrebet fandt sted. I betragtning af den tvivlsomme karakter af Novichoks eksistens, besluttede OPCW ikke at føje det til listen over kemiske våben.

Tingene bliver endnu mere interessante, når det kommer til Christopher Steeles rolle i denne affære. Sergei Skripal, der dengang arbejdede for den russiske militære efterretningstjeneste, blev angiveligt ’vendt’ i 1995 af en MI6-agent ved navn Pablo Miller i en operation, som blev koordineret af Steele, der dengang arbejdede i Moskva under diplomatisk dække. Da Steele ’forlod’ MI6 i 2009, stiftede han det private sikkerhedsfirma Orbis Business International, hvis varemærke er at markedsføre anklager imod Rusland i PR-stil. Et af firmaets operationer var ’Operation Charlemagne’, om den såkaldte russiske indblanding i valgene i Frankrig, Italien, Storbritannien og Tyskland, såvel som også den angivelige finansiering af Marine Le Pen, Silvio Berlusconi og partiet Alternativ for Tyskland (AfD) og en russisk kampagne for at ødelæge EU.

Men hans absolutte mesterværk som spion er kupforsøget mod Donald Trump via det aftalte spil mellem Obama-administrationens efterretningschefer, DNC [Democratic National Committee], Hillary Clintons kampagne og de britiske efterretningstjenester, og som udelukkende var baseret på det ’slibrige dossier’ om Trump, som Steele et Orbis havde fremstillet. USA’s Repræsentanternes Hus’ efterretningskomite har netop udgivet resultaterne af sin ét år lange efterforskning, som fandt, at der ikke fandt noget ’aftalt spil’ sted mellem den russiske regering og Trump-teamet.«

Senere i sin artikel nævner Zepp-LaRouche, at en anden aktør i Orbis-operationen var Andrew Wood, den tidligere britiske ambassadør til Moskva på netop det tidspunkt, hvor Skripal blev rekrutteret af Miller i en operation, der blev koordineret af Steele. Desuden var Steele selv den ansvarlige MI6-officer for anklagerne mod Rusland i sagen om den tidligere KGB-, FSB-agent Alexander Litvinenko, der døde i London i 2006.

Med andre ord, den samme kreds af ’tidligere’ MI6-agenter, der står for propagandaoperationen om angiveligt ’aftalt spil’ mellem Trump og Rusland, som nu er blevet miskrediteret som ’fake news’, var og er i centrum for Skripal-angrebet. Hvis det går som en and, rapper som en and og ser ud som en and, så er det efter al sandsynlighed at dømme, en and; dvs., en operation på vegne af britisk efterretning.

Helga Zepp-LaRouche opfordrer indtrængende Tyskland til at nægte at gå med på den hysteriske kampagne mod Rusland, og ligeledes mod Kina, og til i stedet at slutte sig til det Nye Paradigme. Hun konkluderer, at, hvis premierminister Theresa nu forestiller sig, at hun må imitere den britiske skuespillerinde Judi Dench, der spillede rollen som ’M’ i James Bond-film – den chef, som Bond rapporterede til – så er det et tilfælde af ekstremt dårlig smag. »At tillade sig selv at blive trukket ind i en konfrontation med Rusland af en sådan rollemodel, er uansvarligt.«

Foto: Genvalgte kansler Angela Merkel (højre) og britiske PM Theresa May (midten) enedes tirsdag 13. marts om, at allierede burde handle samstemmigt for at imødegå »Ruslands aggressive adfærdsmønster« efter giftangrebet på UK’s territorium af en tidligere russisk dobbeltagent, Sergei Skripal. Frankrigs præsident Emmanuel Macron (venstre), såvel som også USA’s præsident Donald Trump, har ligeledes givet deres støtte til briternes udlægning af sagen; at Rusland er den ansvarlige. (Arkivfoto).

Leder fra LaRouchePAC, 15. marts, 2018 – I sin ugentlige webcast i dag advarede Schiller Instituttets præsident, Helga Zepp-LaRouche rammende om, at den britiske operation imod Rusland, der i denne uge eskalerede med Londons anklager om, at Moskva er ansvarlig for forgiftningen med nervegas af den russiske MI6-dobbeltagent Sergei Skripal og hans datter, »lugter langt væk«. Dette er en »utrolig provokation« mod Rusland, sagde hun, men det er direkte relateret til det faktum, at Det britiske Imperium og dets efterretningstjenester er blevet totalt afsløret og svækket. »Tidligere« MI6-agent Christopher Steele er ikke alene blevet afsløret som den centrale person i forsøget på at bringe Trumps præsidentskab til fald i USA, men hans poteaftryk er også over det hele i Skripal-affæren – han var med til at gøre ham til en britisk dobbeltagent – såvel som også i tidligere, lignende sager, der involverede den russiske agent Alexander Litvinenkos død. Gennem sit Orbis Business efterretningsfirma har han tilbragt årtiet, siden han »forlod« MI6, på at fabrikere »beviser« for, at Rusland blandede sig i valgene i flere europæiske lande med det formål at ødelægge den Europæiske Union, og alle mulige andre angivelige »forbrydelser«.

Storbritanniens tidligere ambassadør til Usbekistan, Craig Murray, har påpeget svagheden i premierminister Theresa Mays anklager om, at Rusland havde forgiftet Skripal med den såkaldte nervegas Novichok. Som det rapporteres nedenfor, så påpeger Murray, at Novichok er et stof, ingen nogensinde har set, og hvis eksistens endda betvivles. Den britiske regerings laboratorie for kemiske våben i Porton Down har i publikationer erkendt, at det aldrig har set noget russisk Novichok. Hverken Organisationen for forbud mod kemiske våben (OPCW) eller laboratoriet i Porton Down er overbevist om, at Novichok overhovedet eksisterer. Er det grunden til, at den britiske regering nægter at give OPCW en prøve af Novichok eller at følge den strenge protokol, som OPCW har etableret for efterforskning af sådanne sager?

Zepp-LaRouche forklarede, at dette seneste angreb mod Rusland, som meget hurtigt er eskaleret netop i løbet af denne uge, såvel som også truslerne fra USA’s ambassadør til FN, Nikki Haleys side om, at USA måske vil bombe Syrien, alt sammen har med det faktum at gøre, at »det Nye Paradigme er ved at vinde, og det gamle paradigme er splintret. Jeg mener, der nu kommer en ny, strategisk virkelighed, som kommer fra den Nye Silkevej, der konstant ekspanderer og går progressivt fremefter, og som omfatter flere end 140 lande, som [den kinesiske udenrigsminister] Wang Yi sagde for nylig på en pressekonference i Beijing«. Det ville være en alvorlig fejltagelse at undervurdere virkningen af præsident Vladimir Putins tale den 1. marts og hans annoncering af nye, avancerede våbensystemer, som gør Vestens ABM-systemer forældede, understregede Zepp-LaRouche. »Dette har skabt en ny, strategisk virkelighed, og jeg mener, at denne britiske operation og eskaleringen i Syrien virkelig er de sidste, på forhånd tabte kampe fra et systems side, der tydeligvis er ved at gå ned.« Det gør dem imidlertid ikke mindre farlige.

I det samme spor kommenterede den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov indsigtsfuldt, at det, der nu finder sted, er, at USA og dets vestlige allierede ser, at »den 500 år lange periode med vestlig dominans i globale anliggender er ved at nå vejs ende«. Overgangen til en ny, multipolær, demokratisk og retfærdig verdensorden vil tage nogen tid, sagde han til en forsamling i Moskva, »men allerede nu er denne overgang smertelig for dem, der i århundreder har vænnet sig til at regere verden «. Og de er »nervøse« over, at Rusland nu fremstår som en »ligeværdig partner, der ikke påtvinger andre noget, men som ikke tolererer diktater eller ultimatummer«. Han påpegede også, at Theresa May er »desperat« og svag og ude af stand til at holde løfter, hun har afgivet til befolkningen med Storbritannien, der gør klar til at forlade den Europæiske Union.

Fr. LaRouche påpegede, at Theresa May måske har set en James Bond-film for meget og tror, hun er den berygtede »M«, der var Bonds boss. Men, tilføjede hun, »dette er ikke nogen leg«. Dette antikverede persongalleri er farligt, men jeg tror virkelig, det er sådan noget James Bond-halløj. Hvis I nogensinde igen ser en James Bond-film, jeg mener, hvad er det, de gør? De er terrorister! De bryder loven! … og det er selvfølgelig hele britisk efterretnings fantasiverden. Folk bør virkelig kaste et ekstra blik på det og indlede en efterforskning af britisk ’aftalt spil’, både i tilfældet Trump og nu, i tilfældet Skripal«.

Zepp-LaRouche bemærkede, at hun ved årets begyndelse sagde, »vi må overvinde geopolitik«, for i en æra med atomvåben kan intet løses ved militære midler. »Det, der nu kommer fra briterne, kan kun bruges til én ting: det gør det absolut klart, hvilken rolle, de spiller. Det har de hele tiden gjort, men nu er det mere ude i det åbne end nogensinde før.« Det er derfor afgørende, »at vi virkelig sætter ind for at afslutte Det britiske Imperium og erstatter det med det Nye Paradigme, med et nyt sæt internationale relationer, baseret på suverænitet, baseret på respekt for den andens samfundssystem og for menneskehedens fælles mål, og jeg mener, at denne debat er absolut presserende påkrævet«.

Se hele Zepp-LaRouches webcast fra fredag, 15. marts: https://www.youtube.com/watch?v=ecoYSyypvB4

Dokumentation:

Tidligere britiske diplomat Craig Murray afviser beskyldninger om russisk nervegift

15. marts, 2018 – Den tidligere britiske ambassadør til Usbekistan Craig Murray har på sin webside afvist beskyldningerne om en russisk nervegift med hjælp fra kilder, som han siger, han ikke kan afsløre på nuværende tidspunkt. Han fremfører imidlertid, at »Novichok-historien er endnu et irakisk masseødelæggelsesvåben-fupnummer«, som titlen på hans blog lyder.

Storbritanniens regering hæver grundlæggende set, at den tidligere russiske agent i GRU (øverste efterretningsafdeling) Sergei Skripal, der blev en MI6-dobbeltagent, blev dræbt [sic] af »Novichok«, et stof, ingen nogensinde har set, og hvis eksistens endda betvivles, så hvis det virkelig blev brugt, ville det være første gang, og britiske eksperter ville ikke være i stand til at identificere det. Desuden burde de have afleveret en prøve til Organisationen for forbud mod kemiske våben (OPCW), som UK er medlem af.

Han opsummerer sine konklusioner som følger:

»1) Porton Down [den britiske regerings laboratorie, der arbejder med kemiske våben] har i publikationer erkendt, at det aldrig har set noget russisk ’Novichok’. Den britiske regering har absolut ingen ’fingeraftryks-information’, såsom urenheder, hvorved en prøve på stoffet med sikkerhed kunne tilskrives Rusland.

2) Frem til i dag har hverken Porton Down eller de globale eksperter i OPCW været overbevist om, at ’Novichok’ overhovedet eksisterer.

3) UK nægter at afgive en prøve til OPCW.

4) ’Novichoks’ blev specifikt designet til at kunne blive fremstillet fra almindeligt forekommende ingredienser på alle forskningssteder. Amerikanerne afmonterede og undersøgte den facilitet, der angiveligt skulle have udviklet dem. Det er fuldstændig usandt, at kun russere kunne fremstille dem, hvis nogen overhovedet kan.

5) Novichok-programmet lå i Usbekistan, ikke Rusland. Arven efter det blev arvet af amerikanerne under deres alliance med [usbekiske præsident Islam] Karimov, ikke af russerne.«

Foto: Storbritanniens PM, Theresa May.

Leder fra LaRouchePAC, 14. marts, 2018 – Først var det Tony Blairs »uvederhæftige dossier« om Saddam Husseins masseødelæggelsesvåben, som udløste, at den ynkelige George W. Bush forvandlede hele Mellemøsten (med Obamas hjælp) til et helvedeshul af terrorister. Dernæst kom påstande om Bashar Assads brug af kemiske våben, som narrede Trump til at gennemføre et missilangreb mod en syrisk flyvebase. Så kom britisk efterretningsagent Christopher Steeles eget »uvederhæftige dossier«, der lancerede et forsøg på regimeskifte mod USA’s regering, baseret på eventyrfortællinger om Trump og Rusland. Nu erklærer Theresa May, typisk uden beviser, at der »ikke er nogen alternativ konklusion«, men at den »russiske stat« er ansvarlig for angrebet med nervegift i London-området Salisbury, »en ulovlig magtanvendelse mod Det forenede Kongerige«. Vi må alle forenes mod de onde russere, hyler May og hendes kontrollers.

Det er alt sammen selvindlysende nonsens, men der er desperation i Det britiske Imperium. I 50 år har Lyndon LaRouche dokumenteret Det britiske Imperiums historiske had mod De forenede Stater og den systemiske overtagelse af den amerikanske regerings politik gennem Wall Street og andre aktiver, i kølvandet på FDR’s død og mordet på JFK. Få lyttede. »Det britiske Imperium er dødt«, lod man os ofte vide, efterfulgt af en påstand om, at det eneste imperium i dag er Det russiske Imperium, eller Det amerikanske Imperium, afhængigt af, hvilket af Det britiske Imperiums kontrollerede miljøer, man valgte at bo i.

Men det fungerer ikke så nemt denne gang. Londonavisen Guardian viste i dag graden af panik i Imperiet. Lederartiklen lyder: »UK arbejdede hårdt hele dagen i Washington for at overtale Trump til at skubbe sit ønske om et forhold til Putin til side og indse, at Rusland var det eneste land, der havde midlerne og motivet til at søge at dræbe Skripal«, den russiske dobbeltagent for MI6, som sammen med sin datter i sidste uge blev ramt af et angreb med nervegift. Men, klynker de, »Trump tilbød kun en modstræbende accept af det britiske tilfælde, men tilskrev ikke direkte Rusland ansvaret … Det ville være et slag mod de angloamerikanske relationer, hvis Trump nægtede at acceptere den britiske efterretningsvurdering, men siden sit valg har han følt sig under belejring pga. beskyldninger om, at han havde indgået et aftalt spil med Rusland for at vinde præsidentskabet, og han mener, at tidligere, britiske efterretningsofficerer har næret disse beskyldninger.«

Det gør han så sandelig, og denne bestræbelse på at bruge løgne, brygget sammen af MI6, for at bringe hans præsidentskab til fald, er nu blevet godt og grundigt miskrediteret. De tidligere efterretningsfolk fra Obamas tid, som bragte disse britiske løgne til torvs, er blevet taget på fersk gerning i at køre et forræderisk angreb mod den amerikanske regering, og de kunne (og burde) snart havne i fængsel.

Premierminister May har heller ikke bare frit løb internt i UK. Det bliver i stigende grad sandsynligt, at leder af Labour-partiet Jeremy Corbyn ville vinde et valg, hvis det kommer dertil, som det kunne, og Torierne sakker bagud i meningsmålingerne over de forestående lokalvalg. I dag udfordrede Corbyn direkte Mays handlinger mod Rusland i parlamentet og spurgte, om hun ville følge reglerne i Organisationen for forbud mod kemiske våben, OPCW, og give Rusland prøver på den nervegift og vente de krævede ti dage. May råbte op om, at hun havde givet russerne tid nok, og at der var konsensus fra alle menige i parlamentet om, at Corbyn trådte ved siden af, og at hun ville udvise 23 russiske diplomater. Med en manøvre, der nok skal jage russerne en skræk i livet, annoncerede hun ligeledes, at kongefamilien ikke ville deltage i World Cup i Rusland.

Men de britiske oligarkers frygt er legitim. Imperiet vil ikke overleve, at USA, Rusland, Kina, Afrika, Latinamerika – og endda befolkningerne i Europa og UK – kommer sammen i det nye paradigme, repræsenteret af den Nye Silkevejsånd. Disse oligarker er villige til at løbe risikoen for en atomkrig for at forhindre dette nye paradigme, men deres tid er ved at være forbi. Dette er et øjeblik med et stort potentiale, hvis den menneskelige race lever op til lejligheden.

Foto: George W. Bush og Tony Blair udveksler håndtryk efter at have modtaget besked om, at Coalition Provisional Authority havde genetableret fuld suverænitet i Irak og overført kontrol over nationen til den midlertidige irakiske regering, 28. juni, 2004. 

Leder fra LaRouchePAC, 13. marts, 2018 – Den britiske premierminister Theresa May har opført et show à la Churchill over det, der fremstår som en forgiftning af en russisk dobbeltagent i London. Hun og udenrigsminister Boris »Col. Blimp«[1] Johnson har givet Rusland et 24-timers ultimatum og krævet NATO’s støtte til, at UK konfronterer Rusland og et muligt angreb mod Syrien. Tirsdag eftermiddag kontaktede May præsident Donald Trump pr. telefon for at forsøge at overtale ham til at angribe Rusland.

Uheldigvis for hende var Churchill selv en ivrig bruger af giftvåben på slagmarken, »udslettelsesbombning« – som han udtrykte det – og af giftgasangreb mod civile fra »laverestående racer«. Mange i verden husker Det britiske Imperiums historie og er bevidst om dets aktuelle bevæbning og styring af den saudiske folkemordskrig mod Yemen.

Og UK er selv i besiddelse af den sjældne, kemiske nervegift, som May hævder, blev brugt af russere i London.

Men Mays desperation kommer i realiteten af den kendsgerning, at den geopolitiske doktrin, briterne i århundreder har fremmanet, kører på pumperne. Den er i færd med at blive besejret af en ny politik, kendt som den Nye Silkevej og af Kinas præsident betegnet som »menneskehedens fælles fremtid«.

Kina har bragt et nyt, produktivt, globalt boom med infrastrukturbyggeri ind i verden og sammen med det, en idé om stormagtsrelationer, baseret på respekt og gensidig udviklingshjælp til andre nationer. Præsident Trump har gentagne gange valgt at understrege sin fremragende, gensidigt respektfulde relation med Kinas præsident Xi Jinping, og deres samarbejde kunne endda stabilisere Koreahalvøen.

De af britisk efterretning skabte »Russiagate«-skandaler i USA, der har til formål at enten tvinge Trump ind i en konfrontation med Rusland, eller også tvinge ham ud af embedet, fortsætter med at kollapse – nu med Husets Efterretningskomite, der har afsluttet sine efterforskninger og erklæret, »intet at finde«.

Præsident Vladimir Putins tale 1. marts har erklæret NATO-politikken med omringning af Rusland med NATO’s strategiske førsteangrebskapacitet for forældet og død. Det kan ikke ignoreres. Selveste USA’s Forsvarsministerium har nu erkendt, at USA’s ABM-systemer ikke vil virke mod Ruslands strategiske våben. Som præsident Putin sagde, så er forhandlinger, baseret på gensidig respekt, den bedste politik for begge lande.

May kunne være på nippet til at blive udskiftet som premierminister af leder af Labour-partiet, Jeremy Corbyn, der faktisk har massiv støtte i den britiske befolkning, til dels for at have afvist krigskonfrontation med Rusland.

Hvad enten den britisk PM kan få præsident Trump til at sige »Rusland gjorde det« i dag eller ej, så er hendes problem af en dybere karakter. Som Helga Zepp-LaRouche i dag kommenterede, så er det establishment, som May repræsenterer, allerede besejret i en kamp, de har tabt på forhånd – og hvor de kæmper for britisk imperiepolitik til den bitre ende. Det nye paradigme for stormagtsrelationer, som Kina står i spidsen for, er i færd med at skubbe den længe dominerende, britiske, geopolitiske doktrin ud af den historiske scene.

USA under Trump kan undgå »Thukydid-fælden« og samarbejde, til gensidig fordel for alle nationer.

Men kan det genoplive sin industri, produktivitet, sin storhed som rumfartsnation, sin videnskabelige dygtighed – eller endda sine borgeres forventede levetid? Kan det skabe kredit for at udskifte sin nedbrudte, økonomiske infrastruktur?

Det er her, både Trump og Kongressen er ved at forlise. Og det er, hvad en tilslutning til den Nye Silkevej vil betyde.

Foto: Præsident Donald Trump køber tydeligvis ikke PM Theresa Mays B—S—, under konferencen i Davos, 2. jan., 2018. (Public Domain)

[1] Britisk tegneseriefigur fra trediverne. Blimp er pompøs, opfarende, chauvinistisk og en britisk stereotype. Figuren er opkaldt efter en spærreballon, kendt som en ’blimp’. (-red.)

Leder fra LaRouchePAC, USA, 12. marts, 2018 – Netop nu finder der udviklinger sted inden for sikkerhed og økonomi, som giver verden dramatisk gode udsigter, mens der på samme tid stadig er operationer imod menneskeheden, om det så skyldes ondskab eller fej uvidenhed. Tiden er inde til at sprænge det bort, som ligger i vejen.

Der er fortsat fremskridt mht. Nordkorea. I dag og i morgen besøger sydkoreanske topudsendinge Kina, Japan og Rusland med førstehåndsbriefinger fra deres møde i Pyongyang for 10 dage siden, og fra deres møde med præsident Trump den 8. marts, hvor han annoncerede sin aftale om at mødes med den nordkoreanske leder, Kim Jong-un. I dag mødtes præsident Xi Jinping i Beijing med Chung Eui-yong, direktør for Sydkoreas Nationale Sikkerhedsafdeling. Xi takkede for Sydkoreas og det internationale samfunds arbejde og for deres fremtidige indsats. I morgen vil Chung være i Moskva til briefinger; og i Tokyo vil Sydkoreas direktør for National Efterretning briefe premierminister Shinzo Abe.

I dag sagde den sydkoreanske præsident Moon Jae-in, »Vi har nu en dyrebar chance for at atomafruste Koreahalvøen, etablere en permanent fredsorden og bygge en kurs for fælles fremgang for Syd- og Nordkorea. Hvis det lykkes os, vil der komme dramatiske forandringer i verdenshistorien, og Republikken Korea vil have spillet den ledende rolle«.

Den økonomiske sammenhæng for dette initiativ for fred i Østasien og globalt blev fremlagt i denne weekend i Beijing på de To Sessioners konvent (Folkekongressen og det Kinesiske Folks Konference for Politisk Konsultation) af handelsminister Zhong Shan i dennes arbejdsrapport og pressekonference. Han talte om den enorme indvirkning, som Bælte & Vej Initiativet (BVI) har haft, og på hvilket 140 lande har responderet, og især om udsigterne for Afrika. Blandt de særlige punkter, som Zhong fremlagde, var, at BVI nu frembringer en ny, global infrastrukturplatform. Dette vil blive forstærket gennem Kinas Internationale Importudstilling, den første nogensinde, i Shanghai til november. Zhang talte også om, hvordan nye innovationscentre vil blive etableret under BVI, som »skinnende perler« i Silkevejens perlekæde.

I Afrika vil BVI søge overensstemmelse med den Afrikanske Union og regionale multinationale programmer og bidrage til Afrikas evne til selvforstærkende vækst. I mellemtiden bliver der koordinering blandt nationale regeringsministerier, plus private og offentlige tredjepartskilder for resurser til jobskabelse og fattigdomsreduktion. Særlige kinesiske projekter omfatter »Happy Home«, »Anti-fattigdomsprojekterne« og »Sundheds-genrejsnings-projekterne«.

Dette kommer alt sammen på et tidspunkt, hvor præsident Vladimir Putin har opfordret til diskussioner om en ny sikkerhedsarkitektur. De nye, strategiske våben, han annoncerede den 1. marts, repræsenter spring inden for videnskab og teknologi for udvikling, såvel som drabskapacitet, som gør geopolitisk, »begrænset krig« umulig.

Det er en ny æra. Hvem kan modsætte sig forhandlinger om sikkerhed, økonomisk samarbejde og fred? Kun det mest depraverede, undermenneskelige væsen. Et eksempel er de 68 afdankede medlemmer af Obama-administrationen, der dannede deres gruppe »National Security Action« i sidste måned, for at arbejde for at afsætte Trump, verbalt angribe Kina og Rusland og forevige krig og ødelæggelse i demokratiets navn.

»Latterliggørelse« er, hvad de fortjener, anbefalede Helga Zepp-LaRouche i dag, der ligeledes opfordrede til at sprænge alle de Demokrater, som begår krigsmagervirksomhed, usandfærdighed og elementær inkompetence. »Vi befinder os ved et bemærkelsesværdigt vendepunkt«, sagde Zepp-LaRouche, »og disse mennesker enten reagerer ikke, eller også forsøger de at dække over det«. Det samme gælder deres modparter, de neokonservative Republikanere. Diane Sare, medlem af LaRouchePAC Policy Committee, udtrykte det således, »De rørte pulversaften sammen; så drak de den selv«.

Tiden er for længst overskredet for Mueller-operationen til at stoppe, og for Trump til at blive frigjort til at gøre det job, præsidenten blev valgt til at gøre. Der er ingen sikkerhed uden økonomiske aftaler, og vi kan få dette med LaRouches Fire Love og med den transatlantiske sektor, der omsider slutter sig til den Nye Silkevej.

Foto: Mødet mellem den nordkoreanske leder og højtplacerede regeringsfolk og Sydkoreas særlige delegation fandt sted i det Koreanske Arbejderpartis hovedbygning i Pyongyang den 5. marts, 2018. Kilde: KOCIS (korea.net) 

Leder fra LaRouche PAC, USA, 11. marts, 2018 – Vesten har »gået i søvne i deres arrogance«, sagde Helga Zepp-LaRouche i denne weekend; først kom de for sent til båden med Kinas Nye Silkevej, og nu er de blevet overlistet af Vladimir Putins dramatiske annoncering den 1. marts om, at Rusland med held har udviklet våbensystemer, baseret på nye fysiske principper, der gør missilforsvarssystemet, der er deployeret omkring Rusland og Kina, ubrugelige og forældede. Det ynkelige forsøg på at miskreditere Putins annoncering som værende et svindelnummer, baseret på den kendsgerning, at de brugte animationer snarere end videoer til at demonstrere det nye, hypersoniske missil, faldt i dag til jorden med det Russiske Forsvarsministerium, der udlagde videoer af den succesfulde testning af Kinzhal aero-ballistiske, hypersoniske missil (se nedenstående rapport).

Responsen fra den kriminelle bande, der udgjorde Obama-administrationen – og som i stigende grad nu afsløres af modige medlemmer af Kongressen som medskyldige i det britiske MI6’s bestræbelse på at bringe Donald Trumps amerikanske regering til fald – har nu åbenlyst bekendt kulør og etableret en ny organisation ved navn, »National Security Action«. Organisationen, en bogstavelig talt ’blå bog’ over persongalleriet i Obama-administrationen, har udtrykkeligt til formål at fjerne Trump fra præsidentskabet og vende tilbage til Obamas forberedelse til krig med Rusland og Kina. Sammensat af 68 af de ledende medlemmer af Obama-administrationen (de bør kaldes »68-erne« til ære for udløsningen af modkulturen i 1960’erne, som drev landet ud i økonomisk og social disintegration), så erklærer deres politiske programmer, at Trump er »uegnet til at lede«, at han har vist »ansvarsløshed« for at have afsløret og udrenset korruptionen i FBI og andetsteds og, det mest åbenlyse, at, »i stedet for at konfrontere Vladimir Putin for dennes skamløse og fortsatte angreb på vort demokrati, så bukker Trump for Moskvas luner« og nægter at »forsvare sig over for Kina«. Mens sandheden er, at Trumps besøg til Beijing sidste november hjembragte $283 mia. i kinesiske investeringer i amerikansk infrastruktur, industri og landbrug som en del af Trumps forpligtelse over for en genrejsning af amerikansk økonomi, så bliver dette ignoreret af de ynkelige »68’ere«, der i stedet klager (uretmæssigt) over, at »Trumps familieforetagender fik særlige aftaler, efter Trump mødtes med den kinesiske præsident«.

Ironisk nok, så går en af deres klager ud på, at »Trumps uberegnelige opførsel har hævet risikoen for en katastrofal konflikt med Nordkorea«. Dette dokument blev udgivet den 27. februar, blot få dage før det historiske gennembrud 8. marts for en løsning af Koreakrisen, da Trump aftalte at mødes med Kim Jong-un til atomnedrustningsforhandlinger. Det var Obama-administrationen, der nægtede at forhandle med Nordkorea – ja, de hilste faktisk Nordkoreas atomvåbenbyggeri velkommen, eftersom det udgjorde et påskud for den massive oprustning af atomvåben og missilsystemer omkring Kina, kendt som Obamas doktrin, »omdrejningspunkt Asien«. Trump har erklæret dette »omdrejningspunkt« for forbi og har opnået gennembruddet i Korea ved at arbejde tæt sammen med Kina og Rusland. Så hvem er det, der »hævede risikoen for en katastrofal konflikt«, og som stadig gør det i dag?

Kendsgerningen er, at Silkevejsånden er i færd med at vinde, og de nationer, der bliver ladt tilbage, har kun sig selv at takke for at holde fast ved City of London og Wall Street snarere end at lytte til Lyndon LaRouches vise ord om at genindføre det Amerikanske System for fysisk økonomi og tilslutte sig den Nye Silkevej.

Foto: Vladimir Putin besvarede spørgsmål fra NBC-ankermand, Megyn Kelly. Interviewet blev optaget i Kreml den 1. marts, 2018, og i Kaliningrad den 2. marts. (en.kremlin.ru)

Leder fra LaRouche PAC, USA, 7. marts, 2018 – Den tidligere russiske udenrigsminister Igor Ivanov, der i går skrev om den russiske præsident Vladimir Putins tale, som hørtes i hele verden, om nye, russiske, økonomiske politikker og strategiske våbensystemer med ny teknologi, understregede, »Rusland tilbyder en olivengren, ikke atomkrig«. Dette er sandt. Den fornuftige respons til Putins annonceringer er klar, og elementer af den fremmes allerede af visse veteraner af præsident Reagans Strategiske Forsvarsinitiativ (SDI). Genopliv SDI som et forceret program, baseret på teknologisk samarbejde mellem USA og Rusland, med det formål at udvikle opsnapning af missiler baseret på nye, fysiske principper og de seneste plasmateknologier og teknologier for dirigeret energi.

Det blev præsenteret i sin helhed i 1984 i »The LaRouche Doctrine: Draft Memorandum of Agreement between the U.S. and the U.S.S.R« om betingelser for fred, teknologi og økonomiske politikker for udvikling af tredjelande, våbenpolitikker og forhandlinger om nedrustning.

Putin tilbyder nu en ny mulighed for dette nye fredsparadigme. Første gang omdøbte kredse omkring Bush og Kissinger SDI til blot »antimissil-missiler«, og trak dernæst USA ud af ABM-traktaten i 2002. Idet de tænkte, at Rusland var ruineret, og med kun sin strategiske missilstyrke tilbage, var Bush-planen – Obama fortsatte den – at omringe Rusland med antimissil-jagerfly og slå Rusland ud af selv af klubben for atommagter. Putin har netop demonstreret, hvilken strategisk fiasko, det var; hans annonceringer frembyder en mulighed for igen at forhandle som ligeværdige stormagter. Det kan føre til en genoplivning af Strategisk Forsvarsinitiativ, og mere – til at bruge nye, fysiske principper for at forsvare Jorden mod asteroide- eller meteornedslag, og til at opgradere energiproduktion, industri, landbrug og medicin, som LaRouche forklarede det i 1984.

Præsident Donald Trump, som forstår gensidigt fordelagtige stormagtsrelationer, på trods af alle angrebene mod ham for det, har også udtrykkeligt udtalt, at hans politik over for Korea er samarbejde med Kina for at få direkte forhandlinger med Nordkorea, atomvåbenfrihed og fred på halvøen. Alene dette kunne skaffe det ønskede resultat, hvis nogen politik kan.

Præsidenten går op imod hele Washington ved at nægte at målrette sine handelsstraffe udelukkende mod Kina og Rusland, som det er blevet krævet af britisk geopolitik i imperiestil. Han må gå videre end det og må tilslutte USA det nye paradigme for økonomisk udvikling og fred, repræsenteret af Kinas Bælte & Vej Initiativ. Dette er afhængigt af, at kandidater og valgte regeringsfolk (Kongres og Senat) kræver det i valgkampagnen i 2018, med en økonomisk politik for USA, kendt som »LaRouches Fire Love«.

I en velkommen overraskelse har vælgerne i Italien netop stemt på nationale kandidater, der stillede op på politiske handlinger, som er foreslået af LaRouche: Glass-Steagall opbrydning af storbanker og statslig bankpraksis for at yde kredit til industri og infrastruktur. LaRouche-bevægelsen i Italien, kendt som Movisol, har i en udtalelse efter valget sagt: »Movisol er den eneste kraft i Italien, der kan samle alle partier, på trods af deres uoverensstemmelser, omkring disse punkter: LaRouches Fire Love og Kinas Nye Silkevej. En regering kan, og må, dannes på basis af dette …«

Dette er afgørende åbninger for et nyt paradigme for menneskeligt fremskridt.

Foto: Den russiske præsident Putin i et møde i Agenturet for Strategiske Initiativers Bestyrelse. 7. marts, 2018. (en.kremlin.ru)  

Leder fra LaRouche PAC, USA, 6. marts, 2018 – Den hastige udvikling omkring den koreanske halvø er en indikation af, hvor hurtigt, den globale, strategiske situation ændrer sig i kølvandet på den russiske præsident Vladimir Putins forbløffende tale til nationen den 1. marts.

Efter at have modtaget en delegation på højt niveau fra Sydkorea, har Kim Jong-uns nordkoreanske regering indvilget i at forhandle direkte med USA; diskutere atomvåbenfrihed, så længe dens sikkerhed er garanteret; og afstå fra alle prøveaffyringer af atommissiler eller ballistiske missiler, så længe dialogen står på. I denne uge vil sydkoreanske topudsendinge rejse til Washington, D.C., for at briefe præsident Trump, og vil dernæst besøge Kina, Rusland og Japan for lignende formål.

Da nyhederne om det koreanske gennembrud først blev offentliggjort den 6. marts, tweetede præsident Trump prompte, at der »blev gjort mulige fremskridt i forhandlinger med Nordkorea«, at »der gøres seriøse forsøg fra alle de berørte parters side«, og at USA er »parat til at satse hårdt i begge retninger«.

Hvad er den dynamik, der ligger bag disse udviklinger?

På en måde kan man sige, at både Rusland og Kina har introduceret »nye politiske principper« – dvs., overraskelsesflanker – i den globale, strategiske situation, som ikke alene har taget Det britiske Imperium og dets allierede på Wall Street og i Washington på sengen, men også har efterladt dem fortumlede, hvor de forsøger blot at finde ud af, hvad det var, der ramte dem. De lider af en nagende frygt for, at fundamentet af deres opbyggede, geopolitiske struktur er ved at smuldre.

Deres frygt er velbegrundet.

Schiller Instituttets præsident Helga Zepp-LaRouches ugentlige webcast, der sendes 8. marts, vil diskutere spørgsmålet om »Det iboende strategiske skifte i Putins ’Sputnik-chok’«. I går understregede fr. Zepp-LaRouche i diskussioner, at, i denne ekstremt hastigt skiftende verden, er vore modstandere ved at blive desperate over det faktum, at de tydeligvis kom for sent til båden. Dette er sket pga. deres arrogance – en arrogance, der er affødt af deres dybe helligelse til radikal empirisme. De benægter selve den menneskelige eksistens’ kreativitet, og således også, at noget som Putins militære annoncering, eller Kinas succesrige Bælte & Vej, overhovedet kan eksistere.

Og man kan være fuldstændig sikker på, fremhævede Zepp-LaRouche, at Ruslands videnskabelige præstationer inden for militæret, samt Putins hermed relaterede understregning af kreativitet og teknologisk fremskridt som drivkraft for den fysiske økonomi, er koordineret med Kina. Husk Kinas Sejrsdagsparade i september 2015, med Putin og den kinesiske præsident Xi Jinping, der stod sammen og betragtede det, mindede hun om. Husk, at Rusland og Kina har en omfattende strategisk alliance.

Dette er de skiftende, strategiske realiteter, udtalte Zepp-LaRouche. Vesten er langt bagud mht. den nye, militære realitet, den Nye Silkevej og ligeledes det faktum, at kolonialisme de facto er afsluttet med forpligtelserne omkring Afrikas storprojekt Transaqua.

Briterne er især gået i panik over udviklinger i USA, der viser, at præsident Trump viser sit potentiale til at bryde ud af den geopolitiske kasse i det hele taget – sådan, som det antydes gennem udviklingerne omkring Korea – en kasse, som briterne har lukket de fleste amerikanske præsidenter inde i gennem de seneste 50, endda 100, år.

Men hver eneste af disse situationer – fra Afrika til Rusland, til USA og endda til Kina – kræver det enestående input fra Lyndon LaRouches videnskabelige metode, for at opnå deres erklærede hensigter. Helga Zepp-LaRouche understregede, at vi udgør den eneste kraft, der kan bringe folk fra totalt forskellige ender af spektret – både internt i landene og internationalt – til ét bord, baseret på højere principper.

Med dette formål for øje citerer vi endnu engang i dette forum indledningen af Lyndon LaRouches dokument fra 30. marts, 1984, »LaRouche-doktrinen: Udkast til Memorandum om Aftale mellem Amerikas Forenede Stater og USSR« (The LaRouche Doctrine: Draft Memorandum of Agreement Between the United States of America and the U.S.S.R.), hvis principper fortsat er lige så skarpe og uundværlige i dag, efter Putins »Sputnik-chok«, som de var for 34 år siden, da de blev skrevet. (Hele dokumentet kan, og bør, læses og er genoptrykt i EIR, 9. feb., 2018):

»Det politiske fundament for en varig fred må være:

a) Hver eneste nationalstats ubetingede suverænitet, og

b) Samarbejde mellem suveræne nationalstater med det formål at fremme ubegrænsede muligheder for at nyde godt af de teknologiske fremskridts fordele, til gensidig fordel for alle og enhver.

Det mest afgørende træk for en aktuel gennemførelse af en sådan politik for varig fred er en dybtgående ændring af de monetære, økonomiske og politiske relationer mellem de dominerende magter og så de relativt underordnede nationer, der ofte klassificeres som ’udviklingslande’. Med mindre de uligheder, der stadig eksisterer i kølvandet på moderne kolonialisme, progressivt afhjælpes, kan der ikke være nogen varig fred på denne planet. For så vidt, som USA og Sovjetunionen anerkender, at fremskridt inden for arbejdskraftens produktive evne på hele planeten er i begges vitale, strategiske interesse, er de to magter forbundet, i denne grad og på denne måde, af en fælles interesse. Dette er kernen i de praktiske, politiske og politisk-økonomiske politikker, som er afgørende for skabelsen af en varig fred mellem disse to magter.«

Foto: Både Nord- og Sydkorea har aftalt et tredje topmøde i april. Her, Sydkorea sendte en delegation til Nordkorea i to dage for at sikre et møde med den nordkoreanske leder Kim Jong-un. KOCIS (korea.net) 

Leder fra LaRouche PAC, USA, 5. marts, 2018 – I løbet af den forgangne uge har præsident Trump smadret briternes og deres agenter i det miskrediterede efterretningsapparat fra Obama-tidens bestræbelser på at opfinde en retfærdiggørelse for krig med Rusland og Kina. De vestlige medier udløste en strøm af fordømmelser af Kina og præsident Xi Jinping i særdeleshed efter meddelelsen om, at begrænsninger af embedsperioder ville blive fjernet fra Kinas forfatning, og kaldte Xi en hensynsløs diktator, en ny livstidskejser og en fare for verden. Trump responderede under en privat middag med Republikanere: »Han er nu præsident for livstid. Præsident for livstid. Nej, han er storslået. Og hør engang, dette kunne han gøre. Det skulle vi måske prøve en eller anden dag?« De ynkelige mediehorer gik bersærk.

Den juridiske lejemorder Robert Muellers kupforsøg imod Trump på vegne af britisk efterretning, og som har til hensigt at standse Trumps samarbejde med præsident Putin, er ved at sygne hen. Et af Muellers mål sagde i dag, at han ville ignorere Muellers stævning, kaldte det en »heksejagt« og tilføjede: »Lad ham arrestere mig.« To Republikanske kongresmedlemmer har krævet en særlig anklager til at efterforske FBI’s forbrydelser med at bruge den skandaløse rapport fra den britiske efterretningsagent Christopher Steele til at retfærdiggøre udspionering af Trumps valgkampagne. I dag tweetede Trump selv, at Obama bar skylden for denne heksejagt: »Hvorfor udløste Obama-administrationen en efterforskning af Trump-kampagnen (med nul bevis for forseelser) længe før valget i november? Uhørt. Større end Watergate.«

Samtidig demonstrerer Trump, at han bekæmper de neokonservative i det Republikanske Parti lige så intenst som dem i det Demokratiske Parti. I en tale ved et Republikansk fundraiser-møde i Florida, kaldte Trump invasionen af Irak for »den værste, enkeltstående beslutning, der nogensinde er truffet« og som svarer til at kaste en kæmpesten ned midt i et hvepsebo. Her står vi så, som denne verdens fjolser, fordi vi havde dårlige politikere, der kørte vores land i lang tid. Det var Bush. Endnu et virkeligt geni. Det var Bush.«

Briterne er gået i panik. Denne uges New Yorker-magasin udgav en lang artikel for at dække over MI6-agent Steeles rolle, med overskriften, »Hvordan eks-spionen forsøgte at advare verden om Trumps forbindelser til Rusland«. Interviewet med Steele forsøger at dække over briternes rolle i den forræderiske bestræbelse på at bringe USA’s regering til fald og fremprovokere en krig med Rusland.

Panikken er også fremkaldt af chokeffekten over præsident Putins annoncering den 1. marts af nye, russiske militære kapaciteter, som gør USA’s og NATO’s ring af missilforsvarssystemer rundt om Rusland impotente og ubrugelige, og som Helga Zepp-LaRouche har karakteriseret som en ny »Sputnik«-alarmklokke for verden. Wall Street-spekulanternes systemiske overtagelse af USA’s økonomiske politik siden mordet på præsident Jack Kennedy gjorde det muligt for de narkodopede drenge i City of London og på Wall Street at svælge i deres forlorne penge, men det står nu klart, at ødelæggelsen af Vestens produktive og videnskabelige kapaciteter til fordel for ’funny money’, ’Matador-penge’, har sin bagside i ødelæggelsen af enhver reel rigdom. Putin fastslår den samme pointe ved at insistere på, at det russiske militære gennembrud er et resultat af et kompleks, der »omfatter videnskab, uddannelse, personel og moderne fremstillingsfaciliteter«, præcis det, som USA har opgivet til fordel for hurtige profitter gennem hasardspil. Putin tilføjer: »Det giver os stort håb, at alt det kan bruges og anvendes i civile industrier.«

Langt fra at være en trussel mod Vesten, har Putin opfordret Vesten til endelig at omstøde deres unipolære fantasier og sætte sig sammen med Rusland og andre og udarbejde midlerne til global fred og globalt samarbejde.

Trump arbejder også sammen med den sydkoreanske præsident Moon Jae-in for at skabe betingelserne for at løse den nordkoreanske krise. En sydkoreansk delegation til Nordkorea mødtes i dag med Nordkoreas leder Kim Jong-un, for at »overbringe præsident Moons hensigt om at bevare strømmen af inter-koreansk dialog og forbedre relationerne for at opnå en varig fred og en atomvåbenfri koreansk halvø … så vel som en dialog mellem Nordkorea og USA og det internationale samfund«, som lederen af den sydkoreanske delegation sagde til pressen. I sidste weekend sagde Trump, at der afgjort vil komme forhandlinger mellem Washington og Pyongyang. Briterne og de neokonservative er rædselsslagne, eftersom Koreakrisen er deres primære (kunstige) retfærdiggørelse af deres militære ring rundt om Kina.

Det gamle paradigme er i færd med at smuldre. Italiens parlamentsvalg i søndags smed begge grene af de etablerede, politiske institutioner ud, ligesom de tyske valg for fem måneder siden efterlod de traditionelle partier i total forvirring. Efter fem måneders mundhuggeri, fik de afdankede tyske partier (SPD-CDU-CSU) endelig skruet en regering sammen i søndags, som er lige så stabil som en tobenet stol. Ligesom i USA er den eneste vej til vækst og stabilitet i Europa at erkende det gamle paradigmes død og vedtage de politikker, som Lyndon LaRouche for længe siden har formuleret – Glass-Steagall bankreform; etablering af nationale bankinstitutioner i Hamiltons tradition; skabelse af massiv statskredit til en videnskabelig, økonomisk drivkraft og infrastruktur; og fuldt samarbejde med Kina og Rusland om den Nye Silkevej. Dette er sandhedens time.

Foto: Præsident Donald J. Trump adresserer nationen efter det tragiske skyderi på en skole i Florida. 15. februar, 2018. (Official White House Photo by Joyce N. Boghosian) 

Leder fra LaRouche PAC, 4. marts, 2018 – Her følger uddrag fra en kommende artikel af Helga Zepp-LaRouche:

I en transatlantisk atmosfære af hysteri over for Rusland og Kina, som kun kan ses som førkrigs-propaganda, kastede Putin en bombe i sin årlige Tale til Nationen, der har omdefineret den strategiske balance:

Han annoncerede, at russiske styrker har fået våben, baseret på nye fysiske principper, inklusive et nyt, ’avantgarde’ interkontinentalt ballistisk missil, der kan bevæge sig med 20 gange lydens hastighed og har et fremragende navigeringssystem. Det kan derfor udmanøvrere alle eksisterende luftforsvars- og missilforsvarssystemer og gøre dem forældede.

Disse nye systemer, der omfatter krydsermissiler, der drives frem af atomkraft, hurtige ubådsdroner og laservåben, er Ruslands svar på den ensidige opsigelse af ABM-traktaten fra USA’s side i 2002, samt på lanceringen af det globale, amerikanske missilforsvarssystem. Siden da har alle forhandlinger blot været tale for døve øren. »De lyttede ikke til os. De vil lytte til os nu!«, understregede Putin.

Responsen fra de vestlige medier og politikere rangerede fra forsøg på at latterliggøre Putins nye arsenaler som værende teknologisk umulige – at latterliggøre dem som ’buldren før valget’ – og til bekymringer over et nyt våbenkapløb; som om et sådant ikke længe har fundet sted, takket være NATO’s udvidelse mod øst.

Disse responser reflekter, igen, det faktum, at tilhængere af det neoliberale dogme kun kan se verden gennem deres geopolitiske, konkave briller. De undervurderer tydeligvis Ruslands militære forskningskapaciteter, ligesom de i årevis har undervurderet den dynamik, der udgøres af Kinas Nye Silkevej …

Faktisk oplever vi i øjeblikket en epokegørende forandring. Den periode på næsten 600 år, siden den italienske renæssance og fremvæksten af den suveræne nationalstat, og hvor oligarkiske regeringsformer og regeringsformer, der var helliget det almene vel, eksisterede side om side, er ved at være forbi. Det nye paradigme, en ny fase i menneskets udvikling, kommer allerede til syne. Det, der kommer nærmest til dette, er Xi Jinpings vision for et fællesskab for en fælles skæbne – det koncept, at ideen om »en menneskehed«, er sendt ud til alle nationer. Den økonomiske ækvivalent til dette er den Nye Silkevej, hvor alle suveræne nationer arbejder sammen på basis af samarbejde til fælles fordel.

Det, vi i øjeblikket oplever, med alle de ubeviselige beskyldninger om »russisk hacking«, »indblanding i demokratiske valg«, »kinesisk overherredømme«, »autoritære systemers trussel mod det vestlige, demokratiske system og menneskerettigheder«, osv., er ikke andet end det sidste gisp fra det nu svigtende, oligarkiske system. Dette systems næste finanskollaps – der har åbnet op for et svælg mellem rig og fattig, og hvis politik for evindelig krig har bragt os både flygtningekrisen og en voldsepidemi blandt unge mennesker og i den såkaldte underholdningsindustri – vil blive værre end den i 2008.

Tiden er inde for fornuftige mennesker til at reflektere. Vi bør bruge dette nye Sputnik-chok og gøre det, Putin nævnte i sin tale: »Lad os sætte os ved forhandlingsbordet og arbejde sammen om at udarbejde et nyt og relevant system for international sikkerhed og en holdbar udvikling for hele den menneskelige civilisation.«

Menneskeslægten er den eneste kreative art, vi kender. Det, der adskiller os fra alle andre væsener, er det menneskelige intellekts evne til uophørligt at opdage kvalitativt nye principper i det fysiske univers og anvende dem i produktionsprocessen, og således forbedre menneskehedens levebrød, produktivitet og forventede levealder. Vi er kommet til et punkt i historien, hvor vi kan og må realisere vores identitet som en planetarisk art, der kollektivt kan garantere sin egen overlevelse på længere sigt.

Foto: Præsident Putins tale for den føderale forsamling, 1. marts, 2018. Moscow (en.kremlin.ru)

Leder fra LaRouche PAC, USA, 28. feb., 2018 – I dag anfører New York Times den flok hyæner i det vestlige pressekorps, som misbilliger den kinesiske beslutning om at fjerne tidsbegrænsning for deres præsidenter og vicepræsidenter. »Xi sætter Kina på kollisionskurs med historien«, hyler Times’ overskrift og citerer ingen anden en taberen Hillary Clinton, der udtalte, at Kina er på »en taberkurs og forsøger at opretholde et regeringssystem, der ikke kan overleve i den moderne verden«.

Kesha Rogers, den uafhængige kandidat til Kongressen for Texas (9. Kongresdistrikt), og som støttes af LaRouche Politiske Aktionskomite, responderede til dette hysteri imod Kina ved at minde vore borgere om Martin Luther Kings ord (som, ulig Hillary, var kvalificeret til at være præsident), der sagde: »Tiden er inde for os at blive civiliserede ved totalt, direkte og omgående at afskaffe fattigdom.« Det er selvfølgelig det, Kina er ved at opnå, både for sine egne borgere (frem til år 2020) og for verden, gennem sit historiske Bælte & Vej Initiativ. Hvilken nation eksemplificerer den »civiliserede verden« i dag?

Global Times, det Kinesiske Kommunistpartis avis, skriver i dag, at »de vestlige medier begyndte at tale dårligt om Kina på deres sædvanlige og forskellige måder« efter meddelelsen om, at Kina ville afslutte begrænsede embedsperioder. »Den vigtigste grund til alt dette«, fortsætter lederartiklen, »er, at Kinas fremvækst har nået et afgørende punkt, hvor nogle vesterlændinge rent psykologisk ikke kan holde det ud længere. De ønsker at se en ulykke ramme landet. Selv, hvis det skulle skade deres egne interesser, så er de villige til først at se Kina smuldre«. De skriver fortsat, »I årenes løb er både Kinas Kommunistiske Partis Centralkomites myndighed og vort kinesiske samfunds fremgang vokset. Centralkomiteens myndighed er den mest fremragende del af Kinas konkurrencedygtighed. Den er kilden til landets effektivitet og evne til at mobilisere folk og foretage tilpasninger. Det er den ting, som den omgivende verden mest misunder Kina, og det er målet for vestlig, antikinesisk retorik.«

Mange i Vesten responderer, at, på trods af det store fremskridt i Kina, er det kinesiske folk ikke frit, har ikke basale menneskerettigheder, som om retten til et anstændigt levebrød, frihed fra fattigdom og frihed til at bidrage til nationens og menneskehedens fremtid, ikke skulle være den mest fundamentale af menneskerettighederne.

Men vi må også stille spørgsmålet, hvad er tilstanden for menneskerettighederne i USA? Hvad gør man mod vore børn, af hvilke millioner er blevet nægtet ethvert håb om en produktiv fremtid, og som i stedet tilbydes »friheden« til at tage narkotiske stoffer, til at blive »underholdt« af film og videospil og popmusik, der lærer dem at umenneskeliggøre deres medmennesker gennem vold og pornografi, og som nægtes enhver uddannelse med hensyn til den klassiske, vestlige kulturs skønhed, for slet ikke at tale om den klassiske kinesiske kulturs skønhed, eller skønheden i nogen af de andre, store kulturer i menneskets historie? Der bør ikke herske tvivl om, hvorfor hundredevis af vore børn bliver forvandlet til mordere. Der bør heller ikke herske nogen tvivl om, at hele økonomien og hele kulturen må transformeres for at denne rædsel skal stoppe, og for at verden kan gå ind i et nyt paradigme, baseret på menneskeligt fremskridt og menneskelig værdighed.

Præsident Trump vækkede et håb i det amerikanske folk, hvor han lovede at genopbygge nationens industrielle grundlag og den kollapsende infrastruktur, at afslutte narkosvøben, mindede folk om Alexander Hamiltons »Amerikanske System« og lovede at afslutte den nytteløse og farlige konfrontation med Rusland og Kina. Det er de spørgsmål, som Lyndon LaRouche har kæmpet for i et halvt århundrede, alt imens det politiske lederskab har været i færd med at transformere nationen til en postindustriel skrotbunke og en permanent krigsmaskine på vegne af Det britiske Imperium.

Håbet om at genoprette Amerikas storhed må nu fuldbyrdes på den eneste, mulige måde – ikke stykkevist, ikke med små skridt, men gennem den fulde og hele genindførelse af det Amerikanske System gennem LaRouches program, og ved fuldt og helt at vedtage den Nye Silkevejsånd, som Kinas Bælte & Vej har lanceret. Det er, hvad et civiliseret samfund må gøre.

Foto: Præsident Donald J. Trump og præsident Xi Jinping møder børn, der vifter med kinesiske og amerikanske flag under velkomstceremonier uden for Folkets Store Hal, 9. nov., 2017, i Beijing, Folkerepublikken Kina. (WH Photo Shealah Craighead)

Leder fra LaRouche PAC, USA, 28. feb., 2018 – I dag adresserede Helga Zepp-LaRouche den globale, strategiske situation og den nationale debat, som det nylige skoleskyderi i Florida har udløst i USA, med følgende udtalelse:

»Der er to udviklinger, som oligarkiet er utilfreds med. Den ene er, at den kinesiske præsident Xi Jinping vil forblive efter år 2020 for at sikre, at Bælte & Vej-transformationen af verden og Kinas udviklingsmål frem til 2020, 2035 og 2050 går fremad på bedst mulig måde. Og den anden er, at Donald Trump har meddelt, at han genopstiller til præsidentvalg i 2020. Og jeg er fuldstændig sikker på, at begge disse begivenheder vil gøre visse mennesker ekstremt utilfredse – hvilket er en god ting.«

Zepp-LaRouche identificerede de to baner, verden står overfor.

»Den ene er en meget optimistisk bane med hensyn til Bælte & Vej Initiativets potentiale for at transformere verden. Den anden bane er, at dele af Vesten stadig lider under det, guvernøren fra Kentucky har kaldt en ’dødskultur’. Som VIPS-whistleblower Coleen Rowley for nylig udtalte, så er dette, i det mindste for en stor del, resultatet af en politik for evindelig krig. Man kan i realiteten sige, at både de voldelige videospil og masseskoleskyderierne indirekte eller direkte har været et resultat af disse evindelige krige – hvilket gør det absolut klart, at vi må have et Nyt Paradigme.

På den optimistiske side går Bælte & Vej hurtigt fremad, og det er opmuntrende for alle, der kender til det. Det er også vigtigt, at der finder et meget signifikant præsident-til-præsident-diplomati sted. Den seneste udvikling er, at det kinesiske politbureaumedlem Liu He kommer til USA i fem dage til intensive diskussioner med Trump-administrationen om spørgsmål om økonomi og handel. Dette kommer kun to uger efter, at statsråd Yang Jiechi var i USA. Så denne personlige dialog mellem Trump og Xi er ekstremt vigtig.«

Zepp-LaRouche mindede om den pointe, som en kinesisk kommentator er fremkommet med, nemlig, at Bælte & Vej er en irreversibel tendens, og de lande, der ikke ønsker at komme med om bord, vil ende med at stå og kigge på kabyssens baglygter, når den forlader stationen. »Dette er en meget opmuntrende dynamik; og jeg mener, at den kendsgerning, at både Trump og Xi vil blive om bord, er ekstremt gode nyheder.«

Dernæst adresserede Zepp-LaRouche efterspillet af skoleskyderiet i Florida i USA. »Der er afgørende tegn på en omstilling. Som Kentuckys guvernør Matt Bevin udtalte, så har dette intet med skydevåben at gøre; det har til gengæld alt at gøre med den absolut morbide dødskultur, man ser i nutidens sangtekster, film osv., og det er, hvad vi må ændre. Selvfølgelig talte guvernør Bevin ikke om løsningen, nemlig at få en opløftende, klassisk kultur, som ville vaccinere børn mod dette. Men det er i det mindste en begyndelse, og han opfordrede til en national debat om problemet.«

Fr. Zepp-LaRouche opfordrede til, at LaRouche-bevægelsen spiller en central rolle i denne diskussion.

»Stigningen i selvmord, nedgangen i den forventede levealder, alt dette er resultatet af en manglende vision og det rædselsfulde paradigmeskift, der har fundet sted i USA, især i de seneste 50 år efter JFK’s død.

Som VIPS-whistleblower Rowley sagde, så er henved 1.800 film blevet produceret med hjælp fra Pentagon og CIA, og hvor man har sindsforstyrrede veteraner fra krige i udlandet, der har PTSD (posttraumatisk stress-syndrom), og så går amok i skydeorgier. Dette er, hvad Lyndon LaRouche adresserede i sin udtalelse efter Littleton-skyderiet. Efter dette har der været 31 skoleskyderier med dødelig udgang i USA. Og nu, efter Florida-skyderiet, har der været 50 rapporterede tilfælde [af trusler] om dagen«,

sagde hun med henvisning til rapporten fra 22. feb. fra Educators School Safety Network.

Dette fremkalder chokvirkninger i befolkningen, rapporterede hun, hvilket kræver, at en løsning på denne krise må fremlægges. Men denne diskussion og denne løsning, formanede hun,

»kan ikke være begrænset til kun ét enkelt spørgsmål. Hvorfor finder dette kup mod Trump sted? Hvorfor står Det britiske Imperium bag? Hvorfor går efterforskningerne i Kongressen nu efter dette? Og hvorfor er det, at Trump spiller en potentielt ekstremt vigtig, strategisk rolle? Dette er alt sammen en del af det samme billede, og det må tackles som en helhed.

Vi må sige til folk, at den eneste måde, hvorpå denne dødskultur kan overvindes, er at løfte befolkningen op, atter skabe forbindelse til USA’s bedste traditioner og bevæge sig ind i et Nyt Paradigme for et win-win-samarbejde med kinesernes tilbud om at gå med i Bælte & Vej Initiativet. Dette betyder naturligvis at gennemføre Lyndon LaRouches Fire Love, og det betyder, at folk intensivt må studere den økonomiske metode, som LaRouche har udviklet.

Vi må optrappe i denne retning og virkelig forstå, at dette er et historisk øjeblik, hvor en stor del af det, der finder sted, og en endnu større del af vores organisations aktivitet og succes, er afhængigt af den subjektive faktor.

Det er en stor ting, men det kan gøres!«,

konkluderede Zepp-LaRouche.

Foto: Helga Zepp-LaRouche kort før sin optræden på et engelsksproget TV-dialogshow under sit besøg på Bælte & Vej Forum i Kina, maj, 2017.

Leder fra LaRouche PAC, USA, 26. feb., 2018 – Hvad var det, præsident Trump lovede, havde til hensigt, blev valgt til at vende omkring? Sammenbruddet af den vindende optimisme, industriel formåen, Amerikas produktive ånd? Lad os holde op med at anstifte krige, sagde han, og i stedet genopbygge vores nation, industri, infrastruktur, økonomi og »sætte fodaftryk i fjerne verdener«. Hans mål, hvad enten han præcist kaldte det dette eller ej, var at afslutte den intensiverende pessimisme i et Amerika, der engang anførte mennesket ud i rummet.

På grund af disse hans hensigter blev præsidenten selv målskive for dem, der vil have et Amerika-altid-i-krig, et Amerika igen i stormagtskonfrontation med Kina og Rusland snarere end i stormagtssamarbejde om fred og økonomisk fremskridt.

For de neokonservative, der steg til vejrs under Bush’ og Obamas præsidentskaber, og for ulykkelige millioner af amerikanere, er USA blevet en nation, for hvem »at vinde« blot betyder at være den bedste til at identificere fjendtlige »regimer«, »stammer« eller folkeslag og slå dem ihjel, sammen med denne eller hin terrorgruppe, som disse krige afføder.

I forløbet med denne identifikation – eller skabelse – af modstandere og med forberedelser til at dræbe dem, tilskriver både neokonservative og liberale etablissementer disse »modstandere« deres egen adfærd – »spejlfælden«. Den nylige, forbløffende rapport fra Center for Strategiske og Internatonale Studier (CSIS), der erklærede, at Kina er ved at forberede førsteangreb med krydsermissiler mod Washington og mord på amerikanske ledere samtidig med, at de invaderer Taiwan, er typisk for det »nye koldkrigshysteri«. Kinas meget lange historie fremviser ingen sådanne handlinger; USA’s seneste 50 år er fuld af dem, og disse handlinger er endda mangedoblet i de seneste 20 år. Kinas Global Times gav et korrekt svar på denne CSIS-uhyrlighed ved at give det betegnelsen, »USA skræmt af sit eget spejlbillede«.

Masseskyderier, hvor amerikanerne selv skyder amerikanere, afspejler denne kulturelle og moralske pessimisme.

Amerikanere bør blive skræmt af synet af masseskyderne i spejlet: hvor de ser sig selv som snigskytter og specialstyrker og gør det af med fantasifjender, og altid med selvmord som det ultimative mål. Alle med undtagelse af et enkelt af de 25 værste masseskyderier i Amerikas historie har fundet sted siden 1980. I 1950’erne og 1960’erne – hvor våbenlovene ikke var reformeret, men hvor der var en stærk tiltrækning mod videnskabelig og økonomisk optimisme og en nation, der eksporterede kernekraft og havde rummet i sigte – var der kun seks af disse offentlige skudepisoder på 20 år.

I 1999, da »Columbine-massakren« fandt sted (på trods af et nationalt forbud mod angrebsvåben), skrev stiftende redaktør af EIR Lyndon LaRouche, at Littleton, Colorado, havde oplevet »et varsel for vor tid … Hvordan bærer man sig ad med at korrumpere uskyldige børn til at blive psykotisklignende mordere? Det hurtige svar på dette spørgsmål er: Umenneskeliggør billedet af mennesket … Det er ikke en oversimplificering at sige, at, når først dette første skridt, umenneskeliggørelse af billedet af mennesket, er opnået, så har man etableret det aksiomatiske grundlag for at gøre krig og myrderi til en blot og bart barnlig leg … «

Og hvordan genopretter man nu billedet af mennesket i universet, og af en nation, der hjælper andre nationer i udviklingen af »menneskehedens fælles mål«? »At vinde« vil faktisk sige »win-win«. At forpligte sig over for Bælte & Vej Initiativet for store infrastrukturprojekter i samarbejde med Kina og 60 andre nationer. Genoptag udforskningen af rummet, som i Apollo-projektet, sammen med de andre rumfartsnationer. Få Amerikas økonomi op at stå, før den rammes af endnu et finanskrak, ved at gennemføre Glass-Steagall på Wall Street og skabe kredit til udvikling, ligesom Alexander Hamilton gjorde det.

Men de 50 år, der er gået, siden præsident Kennedy blev myrdet, har været et voksende mareridt for Amerika. At vende tilbage til, hvad det vil sige at være menneskelig – det virkelige emne for LaRouches refleksion fra 1999 over Columbine – er det fundamentale spørgsmål.

Foto: Præsident Donald J. Trump mødes med folkevalgte fra delstater og lokalsamfund, for at diskutere sikkerhed i skolerne. 22. feb., 2018. (Official White House Photo by Shealah Craighead)

Leder fra LaRouche PAC, USA, 24. feb., 2018 – Den 24, feb. udgav Demokraterne i Kongressen deres respons til den ødelæggende afsløring, som FBI, Justitsministeriet og deres kriminelle partnere har været udsat for som et resultat af Nunes-memoet og relaterede rapporter – og som i særdeleshed inkluderer EIR’s dossier, som totalt afslører Storbritanniens Mueller-operation. Det 10 sider lange Demokratiske memo var intet andet end et skamløst forsvar for FBI, Justitsministeriet og den særlige anklager Robert Mueller, baseret på skamløse løgne og sofisteri, der ville have gjort Trasymachos og Kallikles stolte.

Men husk, hvem og hvad det er, som Mueller et al. faktisk forsvarer gennem deres kampagne for at vælte USA’s valgte præsident: Det britiske Imperiums gamle, døende paradigme. Dette paradigme er baseret på alle-mod-alle krigsførelse; brutal økonomisk udplyndring af underkastede befolkninger (inklusive den amerikanske befolkning); og, frem for alt, et bestialsk menneskebillede, der er blevet omhyggeligt næret og spredt over hele planeten.

Dette – og ikke en eller anden profileret debat omkring våbenloven – er det spørgsmål, som den nylige massakre på skoleelever i Florida stiller, og de dusinvis og atter dusinvis af lignende hændelser, der har fundet sted i hele landet i løbet af de seneste år. Som guvernør for Kentucky Matt Bevin understregede i et nyligt videointerview, der cirkuleres bredt på internettet, så er problemet, at hele nutidens amerikanske kultur har hærget vores ungdom. »Vi har en kultur, der er desensibiliseret over for døden, over for værdien af liv, og vi fejrer død gennem vore musikalske tekster, vi fejrer døden gennem videospil, der bogstavelig talt belønner dig med ekstra points for at gå tilbage og gøre det af med folk.«

Selv om Bevin ikke påpegede dem, der er ansvarlige for krisen, og heller ikke foreslog en positiv løsning til den, så opfordrede han til en presserende nødvendig, national debat. I dag understregede Helga Zepp-LaRouche, at Bevins bemærkninger er et meget vigtigt bidrag til denne debat, der også må omfatte de nødvendige, økonomiske politikker, som Lyndon LaRouche unikt har specificeret. Hun satte det kulturelle forfald og lammelsen med hensyn til nødvendige, økonomiske politikker, som gennemsyrer USA og Europa, op imod Kinas optimistiske fremstød for udvikling – som det reflekteres i deres annoncering i går af investeringer på over $1,5 billion i »en masse store projekter« inklusive infrastruktur og ny, hightech industrisektorer.

Hvis vi vitterligt skal gøre 2018 til året, hvor geopolitik endelig lægges i graven, sådan, som Zepp-LaRouche har opfordret til, så må dette også være året, hvor Det britiske Imperiums bankerotte finanssystem begraves, sammen med dets bestialske menneskebegreb. Som fr. Zepp-LaRouche understregede mod slutningen af sit webcast den 22. feb.:[1]

»Vi må blot gå tilbage til det højeste, kulturelle niveau i hver nation. I USA ville det selvfølgelig sige Benjamin Franklin, de grundlæggende fædre, John Quincy Adams, Lincoln, Franklin D. Roosevelt, Kennedy – disse perioder, hvor USA havde en positiv vision af sin rolle. Jeg mener, John Quincy Adams havde f.eks. en tilgang til udenrigspolitik, der ligner meget det, Kina gør i dag. Benjamin Franklin var en absolut entusiastisk elev af Konfutse, og han brugte Konfutses filosofi til at udvikle sit eget moralsystem! Det er denne form for diskussioner, der virkelig ville hjælpe …

I Tyskland er vi velsignet med en meget rig kultur: Vi har haft mange, mange tænkere, fra Nikolaus von Kues, Kepler og til Leibniz. Vi har haft mange klassiske komponister, fra Bach til Beethoven, Schubert, Schumann og mange andre. Vi har haft fantastiske digtere, som Schiller, Lessing, Heine, Möricke og endnu mange flere. I Italien havde vi den Gyldne Renæssance, i Spanien havde vi den Andalusiske Renæssance. Vi havde Kalifatet i Bagdad – i en bestemt periode under Abbaside-dynastiet var Bagdad verdens mest udviklede by! Så var der de forskellige århundreder, hvor Kina var den førende nation med hensyn til videnskab og kultur. Så det, vi må gøre, er, at vi må aktivere det bedste potentiale i hver enkelt nation. For dette er ved at gå tabt …

Vi må skille os af med en masse af den nuværende, populistiske kultur. Vi må komme af med denne idé om, at ’penge skaber penge’, vi må holde op med at spilde vores tid på spekulation, på videospil, eller – folk er virkelig ved at miste deres kreative potentiale! Men man kan genvinde det ved at studere klassisk musik, klassisk poesi, ved at læse filosofferne, Platon, Cusanus, Leibniz, originalværkerne … jeg mener, det ville være meget let at skabe en ny renæssance for tankegang. Og jeg mener, at den nye, økonomiske verdensorden, den Nye Silkevej, Bælte & Vej Initiativet, sluttelig kun vil kunne lykkes, hvis den ledsages af en renæssance for klassisk kultur …

Dette er et presserende spørgsmål, hvis vi ikke ønsker at se flere rædselsforestillinger som skoleskyderierne, som jeg mener – selvfølgelig er diskussionen om våbenloven vigtig – men det er i realiteten vigtigere at give mennesker en indre styrke, fornemmelsen af indre skønhed, så de ikke går i denne retning. Der er mange forstyrrede mennesker, der absolut kunne blive reddet, hvis der var en seriøs indsats for en æstetisk uddannelse eller opdragelse, en opdragelse af deres karakters moralske skønhed, hvilket er grunden til, at man har brug for klassisk kultur og ikke en moderne version af poesi og drama. For kun, hvis man har det højeste ideal om mennesket, mennesket som en skøn sjæl, som en skøn karakter, kan uddannelsessystemet vaccinere folk imod sådanne rædselsforestillinger. Og jeg ville virkelig ønske, at folk ville slutte sig til os i denne bestræbelse.«

Foto: Barack Obama modtager Dronning Elizabeth II og Prins Philip, hertug af Edinburgh, før en middag til ære for dronningen i Winfield House i London, 25. maj, 2011. (Official White House Photo)                      

[1] Læs hele webcastet her (dansk): http://schillerinstitut.dk/si/?p=23890

Leder fra LaRouche PAC, USA, 21. feb., 2018 – Husk på, at det netværk, der nu står bag Russiagate-kupforsøget mod præsident Donald Trump – det præcis samme netværk – gennemførte også kuppet imod den valgte regering i Ukraine i 2014 og satte en fascistisk regering ved magten, der var håndplukket af viceudenrigsminister Victoria Nuland, Obamas repræsentant for regimeskifteoperationen. Den britiske MI6-agent Christopher Steele, der var ophavsmand til det uvederhæftige dossier bag Russiagate, og som er blevet brugt af Obamas efterretningschefer og Hillary Clinton-kampagnen til at lancere et kupforsøg mod Trump, er den samme britiske efterretningsagent, der gav Obama-administrationen over 100 rapporter om Ukraine og orkestrerede Obamas støtte til de voldelige neonazistiske bander på Maidan, som bragte regeringen til fald.

Nu bekender denne »demokratiske« farvede revolution endnu stærkere kulør. De samme neonazistiske bander fra Maidan kører nu klassiske brunskjorte-angreb i Kiev og smadrer vinduer og vandaliserer ejendomme tilhørende kontorer og banker med russiske forbindelser, mens politiet ser på. I mellemtiden forbereder præsident Petro Poroshenko nationen til en fuldt optrappet krig imod russiske »aggressorer«. Det Russiske Udenrigsministerium udstedte mandag officielle advarsler imod de »ekstremt farlige tendenser, der i dag udfolder sig i Ukraine, og som truer stabilitet og sikkerhed«, og erklærede: »Det er en skam, at Europa og USA tydeligvis ikke har lært de tragiske lektier fra det forgangne århundrede.«

EIR advarede dengang i 2014, da den farvede revolution fandt sted i Ukraine, om, at resultatet ville blive, at fascisme i Europa atter voksede frem, og, i EIR’s rapport fra 24. feb., 2017, »Obama og Soros: Nazister i Ukraine i 2014 – i USA i 2017?« (se http://www.larouchepub.com/eiw/public/2017/eirv44n08-20170224/04-21_4408.pdf), og det samme resultat ville komme i USA, hvis processen ikke blev afvendt.

Nu bliver kupforsøget mod Trump fra disse operatører offentligt afsløret af en håndfuld modige medlemmer af Kongressen, som en britiskanstiftet operation. Som EIR har dokumenteret, så går briternes hensigt ud på at redde Imperiet ved at underminere Trumps erklærede mål med at etablere venligtsindede relationer med Rusland og Kina. Det korrumperede efterretningsteam under Obama – Clapper, Brennan, Comey, Mueller – er blevet afsløret som kriminelle operatører mod nationens forfatningsmæssige regering. Senest har den dommer, der havde tilsyn med general Michael Flynns tilståelse for at lyve for FBI – Mueller-efterforskningens »store fangst« – krævet, at Mueller overgiver beviser for frikendelse til Flynns advokater, og som var blevet tilbageholdt, ulovligt, af Mueller, og som viser, at de folk, der interviewede Flynn, havde konkluderet, at han ikke havde løjet eller begået nogen anden forbrydelse under sit møde med den russiske ambassadør, men Mueller havde afvist disse kendsgerninger for at kunne stramme grebet om præsidenten. Der er nogle, der råder Flynn til at trække sin tilståelse tilbage, en tilståelse, der blev fremtvunget af Mueller ved at true ham med bankerot gennem juridiske omkostninger og ved at true med at retsforfølge hans søn.

Ikke alene er Russiagate ved at disintegrere, men alternativet til de fascistiske trusler i Europa og USA, i form af samarbejde med Kina og Rusland om den Ny Silkevej for »fred gennem udvikling«, vokser fortsat og inspirerer nationer og folkeslag i alle dele af verden. Valget bliver i stigende grad skrapt: global krig i atomvåbenalderen, eller et nyt paradigme, baseret på menneskehedens fælles mål. Tiden er inde for alle folk at gå sammen med LaRouche for at etablere dette Nye Paradigme, og en ny renæssance. Der er intet, der forhindrer mennesker i at skabe en sådan ny fremtid, men det må gøres, før Imperiet, som de døende dinosaurer, de ligner, fremprovokerer en krig hellere, end de mister deres imperiemagt.

Foto: Sammenstød i Kyiv, Ukraine, Begivenheder fra 18. februar, 2014. (https://commons.wikimedia.org/wiki/User:Mstyslav_Chernov) 

Leder fra LaRouche PAC, USA, 20. feb., 2018 – En artikel i dagens udgave af den kinesiske avis Global Times kommer med den nyttige gentagelse af det, der har været den kinesiske præsident Xi Jinpings konstante budskab til Vesten: Gå sammen med os i Bælte & Vej Initiativet, og alle parter vil vinde!

Global Times’ kronik afviser de endeløse bagvaskelser af Kina for dets rolle i at hjælpe Afrika med at udvikle sig gennem Bælte & Vej Initiativet, som værende »næret af misundelse«. Og artiklen foreslår, at »tiden måske er inde til, at de vestlige lande øger indsatsen« og går med i udviklingen af Afrika – og implicit, i hele verden.

I betragtning af denne indlysende kendsgerning – at alle parter står til at drage fordel af et Nyt Paradigme for samarbejde og fælles udviklingsinitiativer – så klør kvalificerede iagttagere i Kina og andre Bælte & Vej-lande sig i hovedet i vantro over det systemiske, selvmorderiske vanvid, der synes at feje hen over Vesten. Denne, det Gamle Paradigmes manglende evne til at konfrontere virkeligheden, blev udstillet i fuld technicolor på den nylige München Sikkerhedskonference; i de endeløse bagvaskelser imod Rusland og Kina og truslerne om at »begrænse« dem; i de fortsatte krigsprovokationer omkring Syrien og Koreahalvøen; i Tysklands manglende evne til at frembringe en ny, levedygtig regering, og frem for alt, i det britiskkørte Russiagate-cirkus, der fortsætter med at dominere de vestlige medier.

Journalisten Finian Cunningham, der skriver i RT om München Sikkerhedskonferencen, indfangede kernen i det: »At denne overfladiske og spinkle sag [de 13 anklageskrifter for indblanding i valget] af amerikanske politikere bliver holdt frem som en ’krigshandling’ fra Rusland mod USA, er latterligt. Vanvid har i sandhed overtaget den gængse, amerikanske debat.« Cunningham fortsatte, at »mange alternative, rationelle iagttagere i USA og Europa kan se, at Russiagate-narrativen er ved at kollapse som følge af manglende beviser.«

Det er korrekt. Det står klart, at den britiske Mueller-operation er i opløsning, og at den stadig kæmper for at komme sig over den afsløring, som LaRouche-bevægelsen stod i spidsen for med sit Mueller-dossier. Kongresmedlem Devin Nunes, der ikke venter på, at Mueller et al. skal tage initiativet på ny, har netop åbnet en ny flanke: han har udstedt et brev til et dusin eller flere unavngivne, nuværende og tidligere folkevalgte, som instruerer dem til at besvare 10 højst ubehagelige og kompromitterende spørgsmål om, hvornår de kendte til Steele-dossieret, hvem, de cirkulerede det til, og så videre – i modsat fald vil de blive indstævnet til at gøre det.

Men, nyttige, som disse træfninger er, så er de ikke tilstrækkelige. De gør det ikke ud for en vinderstrategi for fuldt og helt at gøre en ende på geopolitik i 2018 og i stedet skabe et Nyt Paradigme, som Helga Zepp-LaRouche gentagne gange har erklæret, må ske. Denne strategi fordrer, at vi vinder en krig om ideer, som modvægt til selve den hypotese, der ligger under den geopolitiske nulsumsspils-verdensanskuelse, med samt dens bestialske menneskebegreb. Det er disse ideer, der har ført os til flere verdenskrige og til den nuværende trussel om en ny, denne gang endegyldig, verdenskrig.

Lyndon LaRouche adresserede denne underliggende, mest fundamentale af alle kampe i sin banebrydende artikel fra juli 1994, »Hvordan Bertrand Russell blev en ond mand«[1], som han skrev for Schiller Instituttets Fidelio-magasin blot få måneder efter sin løsladelse fra fængsel, efter fem års indespærring for hænderne af det samme britiske Mueller-apparat, der nu er rettet mod at få ram på præsident Trump. LaRouche skrev:

»Storbritanniens Lord Bertrand Russell har, uden for enhver tvivl, været den mest onde, offentlige person i det nu udrindende [20.] århundrede … Der er intet væsentligt hos Russell, som ikke er en gentagelse af det, der blev skrevet af [Lord Shelburnes lakaj] grundlæggeren af britisk udenrigs-efterretningstjeneste, Jeremy Bentham, for nu mere end to hundrede år siden …

[Dette er] den britiske, filosofiske radikalisme fra Shelburnes lakajer, og fra Huxley-familien og senere fra Russell. Bertrand Russell var, mens han levede, en raceren venetiansk køter af denne Shelburne-type … Forstå dette, og du forstår, hvem Russell er. Forstå Russell på denne måde, og du vil begynde at forstå de seneste 600 års europæiske historie, og verdenshistorie. Så begynder du at forstå de vigtige træk af det nu udrindende, nuværende århundrede.«

Helga Zepp-LaRouche påpegede i dag: »Med denne galskab med Muellergate og Russiagate, med dæmoniseringen af Rusland og Kina, er dette kursen mod Tredje Verdenskrig. Den eneste måde at stoppe det på er gennem et Nyt Paradigme i den måde, mennesker tænker på. Og det er, hvad vi bør diskutere med dem. Vi har løsningen med Lyndon LaRouches Fire Love, som er en bydende hastesag, fordi det næste finanskrak kunne indtræffe, hvornår, det skal være. Og vi må optrappe debatten for, at USA skal gå med i Bælte & Vej Initiativet, ikke kun for at genopbygge infrastrukturen i USA, men for at gøre det, som Global Times i dag sagde: Gøre fælles sag med Kina i Afrika, for at bygge dette kontinent.«

Foto: Præsident Donald J. Trump deltager i et erhvervsarrangement med præsident Xi Jinping i Folkets Store Hal, 9. nov., 2017, i Beijing, Folkerepublikken Kina. (Official White House Photo by Shealah Craighead)

[1] https://www.schillerinstitute.org/fid_91-96/943a_russell_lhl.html

Leder fra LaRouche PAC, USA, 19. feb., 2018 – Søndagens gennemgribende anklage mod FBI fra dommer i New York og tidligere anklager Jeanine Pirro var tiltrængt, og fuldstændig korrekt i sin udstrækning. Amerika har ikke brug for, og bør ikke have, et sådant Federal Bureau of Investigation.

Siden sin skabelse under den anglofile Teddy Roosevelt i 1908, på britisk initiativ, har FBI’s rolle været at narre amerikanerne med hensyn til, hvem, der var deres modstandere og fjender, og ikke bekæmpelse af kriminalitet.

Bureauets første job var at rulle i tjære og fjer, »russiske og østeuropæiske røde«; dernæst at arrestere, dømme i eksil eller dræbe amerikanske ledere, der i 1915 ikke mente, USA skulle gå i krig mod Tyskland. Så var det igen de østeuropæiske »røde«, og dossiers, der skulle afpresse præsidenterne Franklin Roosevelt og John F. Kennedy imod afspænding over for Rusland; overvågning og arrestationer og mord for at ødelægge Borgerrettighedsbevægelsen. Og dernæst den »moderne æra« i tiden efter J. Edgar Hoover, med at gøre seriemordere til FBI-informanter og beskyttede vidner, inklusive beskyttelse af de saudiske medskyldige i angrebene 11. september, før og efter gerningen.

FBI har ikke ændret sig i et århundrede, helt frem til Robert Muellers og James Comeys roller i neo-McCarthy-, »had Rusland, had Kina«-kampagnen, der er rettet mod præsident Trump. Også i denne kampagne har FBI været et villigt instrument for britisk efterretning, som det nu er blevet gennemgribende afsløret af det berygtede tilfælde med »Steele-dossieret«.

Men verden, og USA, har dramatisk ændret sig. Der er nu en anden nation, der repræsenterer videnskabeligt fremskridt og teknologisk optimisme in action, hæver levestandarden og fjerner fattigdom hjemme og ude. Denne nation er Kina med sit nu næsten verdensdækkende Bælte & Vej Initiativ med store projekter for videnskab og infrastruktur.

Og USA, der stadig er i besiddelse af evnerne til at gå sammen med, og endda overgå, Kina i dette, er i stedet blevet gennemhullet af pessimisme og fremmedfjendskhed, med frygt for videnskab, med afhængighed af giftstoffer og selvmord, med lønninger og forventet levealder, der er i fælles nedgang. Og med massedrabsmænd, selvmorderiske pessimister, der raser for at dræbe folk i deres umiddelbare omkreds.

Wall Streets finansielle kollapser og afindustrialiseringen af landet har været den første årsag; men ideen om, at USA konstant må være under forberedelse til krig med andre atommagter, har spredt pessimismen.

Nu står ikke alene Amerika, men også de europæiske nationer over for et valg, om de skal gå med i det nye paradigme for initiativet for storslået, globalt infrastrukturbyggeri og udryddelse af fattigdom, som Kina har indledt, eller i stedet konfrontere Kina og Rusland og true med at fremprovokere en verdenskrig. De fleste asiatiske lande, de østeuropæiske nationer, de afrikanske nationer har allerede valgt Bælte & Vej Initiativet; latinamerikanske lande forsøger også at gå med, mens amerikanske militære ledere truer dem imod det.

Dette er ikke bare »få ram på Trump«, fordi han går ind for stormagtssamarbejde. Amerikanere får fortalt, at deres overlevelse afhænger af at bekæmpe Rusland og at stoppe Kinas fremskridt.

Valget mellem disse to paradigmer er selvfølgeligt, hvis de folk, der træffer det, er store nok til at tænke og handle for sig selv. At tænke, dvs., som de tænkte, da de var på vej til Månen og præsidenten havde bedt dem om at spørge, hvad de kunne gøre for deres land, og for verden.

Foto: Præsidenterne Donald J. Trump og Xi Jinping applauderer og takker de optrædende på en kulturel forestilling i Folkets Store Hal, 9. nov., 2017, efter en statsmiddag for dem, i Beijing, Kina. (White House Photo by Andrea Hanks)

Leder fra LaRouche PAC, USA, 17. feb., 2018 – Sidste fredag så vi det seneste udslag af spil for galleriet fra den særlige anklager Robert Muellers side, med dennes annoncering af, at der var indgivet anklageskrifter mod 13 russiske borgere og tre enheder, inklusive Internet Research Agency, for angivelig »indblanding« i de amerikanske valg i 2016.

Men hele denne episode, der har domineret overskrifterne i de fleste vestlige medier, er en eneste, stor, genopgylpet Nothingburger, som man siger i folkeligt sprogbrug.

For det første, så blev hele denne angivelige sag bredt dækket i medierne for år tilbage. Der er intet nyt i anklagerne, som i sig selv er skrevet og formuleret som en pressemeddelelse snarere end et juridisk dokument. Vi anbefaler vore læsere at læse artiklen i det kommende EIR-nummer, »Robert Mueller II Indicates Some Russian Social Media Trolls: Indictment Scams the American People«, af Barbara Boyd, forfatter af LaRouche PAC’s nu berømte Mueller-dossier. 

For det andet, så befinder de anklagede personer sig i Rusland, der ikke har nogen udvisningsaftale med USA, og de vil derfor aldrig blive retsforfulgt i USA. Dette er meget belejligt for hr. Mueller, eftersom han ikke behøver fremlægge nogen kendsgerning for at styrke sin sag – eftersom det er mere end sandsynligt, at han ikke har nogen sag.

For det tredje, og det vigtigste, så er hele dette cirkus beregnet på at skulle fjerne opmærksomheden fra den kendsgerning, at det er Mueller, hans FBI- og DOJ-medsammensvorne, samt Obamas Hvide Hus (i.e., Obamaregeringens folk) der alle agerer under marchordrer og overvågning fra britisk efterretning, der er blevet taget på fersk gerning i et statskupforsøg imod USA’s valgte præsident, Donald Trump, på vegne af en fremmed magt. Deres kriminelle team, såsom »pit bull« Andy Weissmann, bliver yderligere afsløret med hver dag, der går. Og den amerikanske befolkning er i stigende grad oprørte over det faktum, at FBI har haft for travlt med at iscenesætte et kup til at følge op på ledetråde, som de var i besiddelse af, for at stoppe skolemassakrer såsom den, der netop fandt sted i Florida.

Den russiske regering er klar over, hvordan landet ligger i Washington, D.C. Udenrigsminister Sergei Lavrov sagde til Euronews den 16. feb., at »Demokraterne kan ikke forlige sig med nederlaget [i 2016], som fuldstændigt tog dem på sengen, og nu går de af deres vej for at forpeste tilværelsen for præsident Trump … eftersom han er en leder, der kommer fra uden for systemet … og som mere end en gang har bekræftet sin oprigtige hensigt« om at have respektfulde og produktive relationer med Rusland. Lavrov afviste selvfølgelig Muellers seneste anklageskifter imod de 13 russere og bemærkede, at de, der arbejder på hele Russiagate-operationen, »har trængt sig selv op i en krog gennem erklæringer om præcise data om russisk indblanding«, der ikke eksisterer.

Mueller og briterne er virkelig trængt op i en krog, men de er endnu ikke helt besejret, og som et resultat udgør strategiske provokationer – såsom forsøget på at dele Syrien og direkte militære trusler imod Rusland og Kina – fortsat en meget reel fare.

Denne fortsatte fare understreger den strategiske betydning af den åbning, der er skabt i USA af den nationale debat over præsident Trumps infrastrukturplan, hvor Lyndon LaRouches »Fire Love« for økonomisk og videnskabelig udvikling kan placeres i centrum for en diskussion om politikken i hele den bankerotte, transatlantiske sektor.

Leder fra LaRouche PAC, USA, 14. feb., 2018 – Senatets Efterretningskomites høring i går med lederne af de amerikanske efterretningstjenester, var anti-russiske, anti-kinesiske optøjer fra både senatorer og vidner. Den nye ’politiske korrekthed’ i ånden fra McCarthy dominerede enhver diskussion af det faktiske emne, »trusler mod Amerikas nationale sikkerhed«. Hvis der hersker noget tvivlsspørgsmål om, hvorfor, det er mislykkedes præsident Trump at forfølge sine hensigter – stormagtssamarbejde med både Rusland og Kina om bekæmpelse af terrorisme og regionale krige – så blev de besvaret af forestillingen i Senatet i går, og som også omgiver ham i Det Hvide Hus.

De ledende folkevalgte i USA og Europa har, med deres skrigeri om, at Kina og Rusland er en trussel mod »demokratiske værdier«, demonstreret deres totalt manglende evne til at praktisere demokrati succesfuldt. Deres partier gør dem ude af stand til at regere – eller, som vi ser det i Tyskland, blot at danne en regering og forsøge at regere. De kan ikke reducere fattigdom, hvor Kina er ved at fjerne det; de kan ikke stoppe en epidemi af narkoafhængighed og selvmord. De ser et neokonservativt militær/Wall Street-kompleks føre krige for regimeskifte »imod autoritære regimer, og for demokrati«; disse krige er årsag til katastrofale menneskelige lidelser og død, og ødelæggelse af rigdomme, spreder international terrorisme og massive flygtningestrømme. De står nu over for et nyt finanskrak, der er under udvikling, og lammes af Wall Street i at agere for at stoppe det sådan, som Kinas myndigheder har gjort. I stedet skriger de år efter år, at »Kina vil krakke«, mens Kinas bidrag til verdensøkonomiens vækst faktisk konstant stiger.

Det kræver samarbejde med Kina og Rusland at løse disse problemer, hvilket tydeligvis var, hvad Trump havde i sinde, da han indtog embedet. Men selv om gerningsmændene til »Russiagate«, som startede kupforsøget imod ham, nu er godt og grundigt miskrediterede, fortsætter processen med at tvinge præsidenten til at indtage en anti-russisk, anti-kinesisk holdning selv i hans egen administration.

To kronikker i de seneste par dage i en af Kinas førende aviser, Global Times, sætter Kinas evne til at tjene sit folks almene vel – regering ved og for folket – i kontrast til USA’s ekstreme partipolitiske lammelse og forfølgelse af »demokrati« i fremmede lande ved hjælp af krige. Den anden kronik tog et spørgsmål op, der nu er centralt i denne amerikanske, partipolitiske lammelse: økonomisk infrastruktur.

Som præsidenten gentagne gange har erkendt: USA behandler ikke problemet med sin smuldrende infrastruktur, forsvarer ikke sine borgere mod tilbagevendende oversvømmelser under orkaner, fatale sammenbrud i transportsystemet, broer og dæmninger, der kollapser, inficeret drikkevand – og forbedrer da slet ikke deres liv med nye infrastrukturplatforme, som Kina, der har udbygget 15.000 mil moderne højhastighedsjernbaner og revolutioneret sit folks bevægelighed. Hvis USA insisterer på, at Kina er dets konkurrent, skrev Global Times, »så er infrastrukturbyggeri også en form for konkurrence«.

Dette er en konkurrence om at tjene det almene velfærd. Præsident Trumps infrastrukturplan, påtvunget ham af Goldman Sachs bank, vil ikke gøre det; men der er heller ikke kommet noget tilbud fra nogen af de politiske partier om et brugbart alternativ – til at rette op på mere end et halvt århundredes forfald og sammenbrud.

Det eneste alternativ, der vil virke, er det, der som sit mål har det amerikanske folks og hele menneskehedens generelle velfærd. Dette alternativ begynder med at bryde Wall Street bankerne op – med en genindførelse af Glass/Steagall-loven – og udstede for billioner af dollars ny, produktiv kredit gennem en ny nationalbank eller Reconstruction Finance Corporation, for at bygge en ny, højteknologisk infrastrukturplatform for USA. Denne fremgangsmåde er en del af Lyndon LaRouches nu berømte Fire Love, der også specificerer NASA’s tilbagevenden til et niveau af rumforskning, der svarer til Apolloprojektet, samt at genoplive forskning og udvikling af teknologier til fusionskraft gennem et forceret program.

Infrastrukturspørgsmålet bliver nu en del af de partipolitiske valg i 2018. Lad menneskehedens fælles mål og fælles velfærd dømme i denne konkurrence, som de vil dømme Kina, Amerika og »demokratiet«.

Foto: State of the Union 2018

Leder fra LaRouche PAC, USA, 7. feb., 2018 – Brochuren fra LaRouche PAC Action Committee, der afslører historien bag Robert Mueller, den »umoralske, juridiske lejemorder«, som er deployeret for at fjerne Donald Trump fra præsidentskabet, har nu cirkuleret i seks måneder og haft en enorm indvirkning.

Med dele af »Få ram på Trump«-specialstyrken, der nu er totalt miskrediteret, er det muligt at gå efter selve uhyrets hoved – britisk efterretning og britisk geopolitik, som Trump truer med at vælte.

Brochuren erklærer dristigt lige fra begyndelsen, at Mueller og hele fremstødet for at stoppe Trump siden 2015, kom fra britisk efterretning og det britiske »imperieoligarki«.

I de seneste 48 timer er det, af det Britiske Udenrigsministerium i en sag for retten i London, og ligeledes af Washington Post i en lang artikel, blevet afsløret, at ikke kun »tidligere« MI6-agent Christopher Steeles dossier, men derimod mange britiske efterretningsagenter er involveret – som f.eks. i Udenrigsministeriet – og fra toppen er deployeret til at få ram på Trump. Og hvem deployerer dem fra toppen? »Tidligere« chef for MI6, sir Richard Dearlove. Samme Dearlove, der kommissionerede sit eget, berygtede »dossier« for Tony Blair, som »beviste«, at Saddam Hussein havde atomvåben og kemiske våben!

Dette dossier vanærede udenrigsminister Colin Powell og lancerede den katastrofale Cheney-Bush-invasion af Irak 2003-2011. Den nuværende, britiske kampagne havde, gennem at bruge »Steele-dossieret«, til formål at diktere USA, at det ikke havde lov at have en præsident, der ønsker samarbejdsrelationer med Rusland eller Kina.

Det var britiske efterretningstjenester, der blandede sig i vore valg i 2016. Londons MI6, den hemmelige efterretningstjeneste, kolporterede britisk skidt om Trump og Rusland gennem Obamas efterretningsfolk og Clinton-kampagnen, med det formål at ødelægge Trumps kampagne, og hans præsidentskab.

Rusland og USA har været reelle eller potentielle allierede i århundreder, gående helt tilbage til det væbnede neutralitetsforbund (First League of Armed Neutrality), der var med til at vinde vores Revolutionskrig, og til den russiske flådes indgriben mod britisk støtte til slavemagten i vores Borgerkrig, frem til det amerikansk-russiske samarbejde mod Hitler, som Sir Winston Churchill arbejdede på at ødelægge.

Det samme er sandt om USA’s relationer med Kina, under Anden Verdenskrig og tidligere. Nu inviterer Kina USA til at gå med i forlængelsen af Bælte & Vej Initiativet, et projekt for økonomisk genopbygning og udslettelse af fattigdom i langt større skala end Marshallplanen.

Vi har brug for internationale aftaler for at bygge den mest afgørende, nye infrastruktur på verdensplan og brug for at acceptere Kinas lederskab i dets Bælte & Vej Initiativ. Selve Amerika har enorme underskud med hensyn til ny, økonomisk infrastruktur og må skabe en national (statslig) kreditinstitution for at deltage; en ny Reconstruction Finance Corporation i Roosevelts tradition, eller en nationalbank i Hamiltons tradition.

Vi må have en koordineret genindførelse af Glass/Steagall-bankopdeling i hele USA og Europa, før City of London og Wall Street bringer vore økonomier ind i et nyt, denne gang langt værre, krak.

USA ville ikke præstere disse ting, hvis det gav lov til, at en præsident med overlæg blev fjernet for at være i overensstemmelse med den britiske, geopolitiske doktrin for krige for regimeskifte og konfrontation mellem stormagter.

De memoer, der nu er kommet frem fra Husets Efterretningskomite og Senatets Justitskomite, har sprængt Steele-dossieret vidt åbent, med samt dets anvendelse imod præsident Trump. De, der er blevet afsløret af disse memoer, er ret utilfredse og vil forsøge at genvinde fremstødet for at fjerne præsidenten, med mindre de besejres.

Foto: Sir Richard Billing Dearlove, KCMG (født 23. jan., 1945) var chef for den Britiske Hemmelige Efterretningstjeneste (MI6) fra 1999 og til 6. maj, 2004. (Domusrulez / Wikimedia) 

Leder fra LaRouche PAC, USA, 6. feb., 2018 – Mandag intervenerede det britiske Udenrigsministerium i en høring i Højesteret i London i sagen om tidligere MI6-medarbejder, Christopher Steele. Steeles advokat forsøger at omstøde en tidligere retskendelse om, at Steele skal fremstille sig til afhøring i forbindelse med en af de mange løgne i det nu berømte dossier, han udarbejdede med det formål at bringe USA’s præsident til fald. Sagen er blevet anlagt af en russisk borger, Aleksej Gubarev, hvem Steele løgnagtigt har anklaget for at have hacket ind i det amerikanske Demokratiske Partis computere (hvilket, som tidligere tekniske ekspert i NSA, Bill Binney, har vist, aldrig fandt sted). Detaljerne kan læses nedenstående – men det afgørende er, at Udenrigsministeriet, der fører tilsyn med MI6, sendte en advokat til retten »for det tilfældes skyld, at regeringen fandt det nødvendigt at kræve, at Steeles vidneforklaring blev begrænset, for at beskytte statshemmeligheder«, som det rapporteredes af BBC.

Hvorfor er briterne så interesseret i at forhindre sandheden om Steeles rolle, og briternes rolle generelt, i kupforsøget mod præsident Trump, i at komme frem? Kendsgerningen er, at hele »Russiagate«-sagen mod Trump er ved at nedsmelte, alt imens senator Chuck Grassley og kongresmedlem David Nunes har fokuseret på den primære rolle, som den britiske efterretningsagent Steele har spillet som den kriminelle hovedmedsammensvorne. Briternes desperate bestræbelse for at genvinde kontrollen over deres tidligere koloni, er i alvorlig fare.

Og dette er ikke en isoleret udvikling. Verden er gået ind i en kombineret krise, som ikke kan opretholdes i ret mange måneder, eller endda dage. Finanssystemet er oppustet og står ikke til at redde, med udstedelse af fiktiv gæld for at dække over spekulationsboblen med endnu flere spekulative ’værdi’-papirer. De krav, der kommer fra Wall Streets og City of Londons herrer, om, at verdens nationer skal acceptere nedskæringspolitikker og følge IMF’s diktater, finder nu kun døve øren, med næsten hele verdens udviklingssektor, der nu tilslutter sig det nye paradigme, som Kina tilbyder dem gennem den Nye Silkevej, og som bringer jernbaner, vandprojekter, industri og – håb – til verdens tidligere koloninationer.

Og i USA har præsident Trump forsvaret sig mod de korrupte efterretningschefer fra Obamatiden, fordømt denne heksejagt og endda inviteret de russiske efterretningschefer til Washington (til regimeskifte-slængets absolutte rædsel), med det formål at samarbejde om at løse de vigtige spørgsmål i reelle, globale problemer.

Dette er et gunstigt øjeblik for præsidenten. I løbet af de seneste to uger har han ikke alene arrangeret de russiske efterretningschefers besøg, på trods af de sanktioner, som Kongressen har påtvunget dem, men han har også afvist Kongressens krav om nye sanktioner mod Rusland. Han godkendte offentliggørelsen af »Nunes-memoet«, der afslører de forbrydelser, der er begået af Steele og oversidderne fra Obama-tiden i FBI og Justitsministeriet. Han holdt en State of the Union-tale, der fik 70 % eller mere støtte fra det amerikanske folk, netop, fordi han har inspireret til håb om en genrejsning af den forfaldne, amerikanske økonomi, en afslutning af epidemien med opiater og andre narkotiske stoffer, samt en genrejsning af Amerikas tidligere storhed.

Præsident Trump befinder sig således i en relativ favorabel situation til at konfrontere det overhængende kollaps af finansboblen i aktie- og lånemarkederne. Der findes kun én måde, hvorpå de vestlige økonomier kan reddes fra dette uundgåelige sammenbrud – en proces, der har sit fortilfælde i de politikker, som Franklin D. Roosevelt gennemførte i 1930’erne, og som reddede USA fra depressionen og verden fra fascisme. De fiktive kapitaler må fjernes gennem en Glass/Steagall-reform af banksystemet således, at regeringen kan bruge den magt, den er givet af USA’s Forfatning, til at etablere en nationalbank, som kan udstede kredit, der dirigeres ind i realøkonomien og igangsætte en proces for massiv videnskabelig forskning og udvikling, for at udforme en optimistisk fremtid for menneskeheden.

Det er dette, LaRouche har kaldt de Fire Love. Resolutioner til støtte for de Fire Love bliver nu introduceret i de lovgivende grene (delstatskongresser) over hele landet. Præsident Trump, der tidligere officielt har krævet en tilbagevenden til en politik for dette »Amerikanske Økonomiske System« i Hamitons tradition, befinder sig nu i en position, hvor han kan gennemføre det, til trods for den kendsgerning, at han er omgivet af agenter for Wall Street, som er modstandere af det, og som kræver nationens underkastelse under den værdiløse spekulationsgæld selv, hvis det betyder økonomisk kaos og global krig. Den aktuelle ustabilitet på aktiemarkedet er blot en antydning af, at et krak i denne boble er overhængende.

Men, hvis gode mennesker i USA og Europa mobiliserer sig selv, og andre, til at gå sammen med LaRouche for at gennemføre de Fire Love og gå med i den Nye Silkevej, som LaRouche har været fortaler for og har promoveret i de seneste halvtreds år, så er et Nyt Paradigme for Menneskeheden inden for rækkevidde.

Foto: SIS-bygningen, eller MI6-bygningen, eller ’Legoland’, eller ’Babylon-ved-Themsen’; den britiske hemmelige efterretningstjenestes hovedkvarter ved Vauxhall Cross på Themsens sydlige bred. Designet af Terry Farrell og færdigbygget i 1994. (Photo flickr.com/photos/duncanh1/)

Leder fra LaRouche PAC, USA, 5. feb., 2017 – Her til morgen kom endnu flere skadelige afsløringer frem om kupforsøget mod det amerikanske præsidentskab, fra offentliggørelsen af det otte sider lange memorandum af senator Chuck Grassley (R-IA), formand for Senatets Justitskomite, der fører tilsyn med FBI. Endskønt det er stærkt redigeret, rapporterer dette dokument, som dækker præsidentvalgperioden i 2016, at Clinton-kampagnen ’shoppede’ anti-Trump-påstande fra en ukendt, udenlandsk kilde, som gik til Obamas Udenrigsministerium, hvorfra disse påstande dernæst blev shoppet videre til »tidligere« britiske spion, Christopher Steele, som så overgav dem til medierne og FBI. Steele udarbejdede et dossier, dateret 19. okt., 2016 – en anden dato end det kendte, »uvederhæftige dossier« – og som hidtil ikke er blevet offentliggjort.

Grassleys memo blev oprindeligt skrevet den 4. jan., da han, med tilslutning fra senator Lindsey Graham (R-SC), leverede det til det relevante kontor i Justitsministeriet og til FBI-myndigheder med krav om en efterforskning af Steele for kriminelle handlinger. Memoet fremfører, »Det er allerede foruroligende, at Clinton-kampagnen finansierede hr. Steeles arbejde; men at disse Clinton-medarbejdere samtidigt gav hr. Steele beskyldninger, rejser yderligere spørgsmål om hans troværdighed«. Grassley har krævet, at der iværksættes anklager om kriminelle handlinger imod Steele og andre indblandede i denne beskidte operation.

Udviklingerne i dag åbner for »Fase To«, som kommer efter udgivelsen af »Nunes-memoet« den 2. feb. af Devin Nunes (R-CA), formand for Husets Efterretnings-udvalgskomite. Nunes-memoet fokuserer på anti-Trump FBI- og justitsministerie-toppersoners og Steeles ulovlige brug af FISA-processen til opnåelse af en overvågningskendelse. I dette nye Grassley-memo er Udenrigsministeriet indblandet. Der kommer flere »afsløringsfaser«. Dette kan offentligt afsløre de personer i London og Washington, der var ansvarlige for det, der skete i Ukraine med det formål at tvangsindføre et nazistisk regimeskifte gennem den ’farvede’ Maidan-revolution i 2013-14. Intet under, at Victoria Nuland i går forsøgte at lægge afstand til Christopher Steele på CBS News. Nuland, der er tidligere viceudenrigsminister i Obamas regering, samt Steele et. al., promoverede direkte Maidan-kuppet.

Impulsen til denne strøm af afsløringer og udsigt til fængsel for de skyldige, er LaRouche PAC’s Særlige Efterforskende Rapport, »Robert Mueller er en amoralsk, juridisk lejemorder: Han vil gøre sit job, hvis I giver ham lov«, som blev udgivet første gang i september 2017.

Det, der står på spil i alt dette, er ikke blot sandheden i en abstrakt betydning, men derimod, om der bliver krig, eller der kommer et Nyt Paradigme for udvikling – den Nye Silkevej. Det Gamle Paradigme for monetarisme og geopolitik er dødt, men stadig farligt. De, der støtter det, er rede til at udløse krig. Et udtryk for dette er forsiden af Londonavisen The Economist af 27. jan., der erklærer, »Den næste krig: Den voksende fare for stormagtskonflikt«.

Det eneste, vindende antikrigs-fremstød er mobiliseringen for et Nyt Paradigme, især i det transatlantiske område, for de hasteforholdsregler, der fremlægges i LaRouches Fire Love og tilslutningen til Bælte & Vej Initiativet.

Præsident Trump har atter udtalt sin støtte til en genopretning af vareproduktion og jobs i USA, i en tale, han holdt i dag på en fabrik nær Cincinnati, Ohio. Hans banner lød, »USA – Åben for business«. Det var en dyb ironi, da Tv-speakeren åndeløst afbrød live-dækningen af hans tale for at rapportere, at Dow Indekset netop var styrtdykket med 1600 points!

Kendsgerningen i verden er, at det Nye Paradigme med den Nye Silkevej er i gang. Det er modellen, der virker. Det er LaRouche-parrets årtier lange dagsorden in action. Fremtiden for menneskeheden er vores.

Foto: Præsidenten og vicepræsidenten mødes med Senatets lederskab. De demokratiske senatorer Feinstein og Schumacher til venstre, og de republikanske senatorer McConnell og Grassley til højre. 24. jan., 2017. (Whitehouse Photo / twitter)