8. nov., 2017 – Helga Zepp-LaRouche, Schiller Instituttets internationale formand, leverede den 7. nov. via video et budskab til et seminar i Sana’a, Yemens krigsfarlige hovedstad. Seminaret, der havde titlen »Fra Sana’a til Beijing: Det første diplomatseminar«, havde som taler, og var sponsoreret af, Yemens udenrigsminister Hisham Sharaf, med Institut for Diplomati i Sana’a som vært. Seminarets tema var Kinas dokument for politik over for den arabiske verden, og hvordan Yemen ville tilslutte sig Bælte & Vej Initiativet. Fouad al-Ghaffari, formand for Yemens Rådgivningskontor for Koordinering med BRIKS, talte også på seminaret og introducerede fr. LaRouche som den »Nye Silkevejslady«. Banneret for begivenheden viste EIR’s kort over Verdenslandbroen.

Udenrigsminister Sharaf gennemgik de venligtsindede og produktive, historiske relationer med Kina, inklusive mange infrastrukturprojekter, som Kina har bidraget med til det moderne Yemen i årtierne forud for udbruddet af den saudiske krig mod Yemen i 2015. Han udtrykte Yemens totale beredvillighed til at tilslutte sig Bælte & Vej Initiativet og beskytte den Maritime Silkevej ved Bab el-Mandeb-strædet og Det Røde Hav. Han tilskyndede Kina til at spille en konstruktiv rolle i den politiske løsning af krigen i Yemen. Han tilskyndede også Kina til ikke at tage skridt, der kunne føre til en yderligere splittelse af landet mellem nord og syd.

Sharaf henviste her til beskyldninger om, at en kontrakt for nylig skulle være blevet indgået mellem den kinesiske telecom-gigant Huawei og eksilregeringen om at bygge et mobiltelefonsystem i områder i det sydlige Yemen, der kontrolleres af de Forenede Arabiske Emirater (U.A.E.) og saudiskstøttede, bevæbnede grupper. Den kinesiske regering anerkender ikke regeringen i Sana’a, som udenrigsminister Sharaf er medlem af, og anerkender i stedet den afsatte præsident Abed-Rabbo Mansour Hadis regering, der er i eksil i Saudi-Arabien, og som har meget lidt eller ingen kontrol over anliggender i Yemen. Kina hævder, at det følger FN’s Sikkerhedsråds resolutioner.

Det Kinesiske Udenrigsministerium udgav Dokumentet for Kinas Politik over for den Arabiske Verden i januar 2016, et par dage forud for præsident Xi Jinpings besøg til hovednationerne i Sydvestasien: Egypten, Saudi-Arabien og Iran. Under sit besøg udtrykte præsident Xi de samme punkter, som blev omtalt i dokumentet, og som er vigtigheden i at afgøre konflikterne i området gennem en ånd af samarbejde og dialog, og at Kina er parat til at udvide den Nye Silkevejspolitik til området og være med til at genopbygge økonomierne, der er ødelagt af de senere års krige og konflikter, og at Kina tilbyder samarbejde omkring infrastruktur, kernekraft og landbrug til alle områdets nationer.

Yemens officielle nyhedsagentur Saba og andre aviser dækkede begivenheden.

Fr. Zepp-LaRouches videobudskab kan ses på Schiller Instituttets YouTube-kanal: https://www.youtube.com/watch?v=gnlHue8UlAo

Den 8. nov., 2017, vil USA’s præsident Donald Trump og Kinas præsident Xi Jinping mødes i Beijing, deres første personlige møde siden deres topmøde den 7. april i Mar-a-Lago, Florida. På dette møde gav Trump udtryk for sin glæde over at blive introduceret af Xi til det, Helga Zepp-LaRouche kalder »den Nye Silkevejsånd«. Den samarbejdende relation, der har udviklet sig mellem de to ledere, giver grund til optimisme og bør yderligere udvikle sig med deres møder i denne uge.

Det er grunden til, at det finansielle imperieoligarki og dets neokonservative talerør i medierne, og hvis politikker har bragt nationer ud på randen af Tredje Verdensskrig og finansielt bankerot, har optrappet sine bestræbelser vildt i et forsøg på at forhindre, at dette møde finder sted. Dette omfatter den juridiske morder Robert Muellers og hans kohorters aktiviteter mod Trump.

Tor I på, at de vil tillade, at en ærlig rapport om begivenhederne i Beijing og, mere generelt, om Trumps rejse til Asien, vil nå frem til jer, gennem deres ’fake news’-medier?

Torsdag vil Helga Zepp-LaRouche give os en fuld opdatering om de begivenheder, der finder sted i Asien, og deres strategiske betydning, og give os sine indsigter i, hvilket potentiale, der er blevet skabt, for en succesfuld konsolidering af et Nyt Paradigme. Som hun har understreget, så vil kendskabet til sandheden give borgerne inspirationen til at handle for at skabe deres egen fremtid.

Leder fra LaRouche PAC, USA, 7. nov., 2017 – På trods af de bedste (dvs., værste) bestræbelser fra de neokonservative Republikaneres, Obama/Hillary-demokraternes og briternes og Obamas efterretningsnetværks side, på at sabotere præsident Trumps historiske besøg i Asien, viser den diplomatiske rejse foreløbig lovende tegn på at se USA engagere sig i – og måske tilslutte sig – det nye paradigme for menneskeheden, som det defineres af Kinas Bælte & Vej Initiativ.

Ikke alene anklagede den »juridiske morder« Robert Mueller en tidligere Trump-kampagnemanager (over spørgsmål, der intet har at gøre med hverken Trump eller Rusland) umiddelbart før den planlagte rejse til Asien, men nu lækker han også information om, at han er i besiddelse af tilstrækkelige beviser til at anklage general Michael Flynn, hvilket kunne finde sted netop, som Trump holder møde med præsident Xi Jinping, eller, når han møder Vladimir Putin på sidelinjen af APEC-mødet i Vietnam i weekendens løb. Det er sikkert, at massemedierne vil forsøge at begrave kendsgerningerne om Trumps aftaler i Asien under en spærreild af britiske ’fake news’ om Russiagate.

Men, virkeligheden er i færd med at overvælde de britiske eventyr for børn. I dag er Trump i Sydkorea, hvor han har udtrykt optimisme mht., at en løsning på krisen i Nordkorea kommer i fokus, som et direkte resultat af Kina, der, sagde han, »forsøger meget hårdt at løse problemet«, såvel som også af en lignende støtte fra Rusland. Det må have fremkaldt hysteri i Mueller-lejren derhjemme.

I Kina sagde den nye, amerikanske ambassadør til Kina, Terry Branstad, til Xinhua, at der er enorm spænding på begge sider af Stillehavet over Trumps besøg og en dyb følelse af, at »dette kunne blive meget historisk og betydningsfuldt«. Han sagde, at der en plan om at »fremme økonomisk samarbejde og fremgang, både i Amerika og i Kina«.

I mellemtiden er begge de politiske partier i USA i en tilstand af opløsning – noget, som Lyndon LaRouche længe har hilst velkommen, og fremmet, som en nødvendig udvikling for at gøre det muligt for befolkningen at bryde ud af den spændetrøje, der hedder de politiske partier, og i stedet adressere sandheden direkte. Så langt tilbage som i 2004 skrev LaRouche, i artiklen, »Mod en ny Westfalsk Fredstraktat: Den kommende, eurasiske verden« (Toward a Second Treaty of Westphalia: The Coming Eurasian World):

»I en eksistentiel krise, såsom den nuværende, globale situation, der har disse eller lignede træk af truslen om et generelt sammenbrud af systemet, kommer faren hovedsageligt fra lederskabet, der forsømmer at bryde med de præetablerede tendenser, som former politikken; forsømmer at bryde på den måde, som præsident Franklin Roosevelt gjorde i sin valgkampagne i 1932, og med den vending i amerikansk politik, som han introducerede med start i sine allerførste timer i embedet … Den store leder i en krisetid er en leder, hvis udvælgelse bryder de regler, de fordærvede regler, der udgør det relevante udtryk for den relevante, essentielle korruption.«[1]

I dag gjorde Helga Zepp-LaRouche opmærksom på ironien i krisen i det Demokratiske Parti. Her er de personer, der skriger op om »diktatur« i Rusland og Kina; som himler op om, at Xi Jinping er den nye Stalin, der nægter folket dets rettigheder, og som kun vælges af eliten. Dette ignorerer selvfølgelig det faktum, at både Putin og Xi Jinping nyder massiv støtte fra det overvældende flertal af befolkningen. Og nu ved verden (til dels takket være Donna Braziles bog, der blev udgivet i denne uge), at det åh, så demokratiske, Demokratiske Partis elite havde valgt deres præsidentkandidat, Hillary Clinton af Wall Street, over et år før det Demokratiske Partis primærvalg og konvent, hvor »folket« angiveligt skulle vælge sin kandidat. Og de saboterede hver af hendes opponenters kampagne. Så meget for det, Lyndon LaRouche kalder »to-potte-systemet« (el. to-tosset-systemet; ’two potty system’).

Foto: Præsident Donald J. Trump og frue Melania Trump besøger Sydkorea, 7. nov., 2017.  (Official White House Photo by Shealah Craighead)

[1] (Se også http://www.larouchepub.com/eiw/public/2005/2005_1-9/2005-1/index.html)

4. nov., 2017 – Helga Zepp-LaRouche skrev et åbent brev til den tyske præsident, Frank-Walter Steinmeier, den 4. nov. (med titlen, »Antallet af flygtninge på globalt plan er nået op på 66 millioner: Vor planets kommende 50 år«), og som blev udløst af den tale, han holdt to dage tidligere på Singapore Management University.[1] Ved denne lejlighed nævnte han en foredragsrække, som seks universiteter i Singapore arrangerer i fællesskab, ved navn »At forestille sig de næste 50 år«, og bemærkede dernæst: »Jeg mener, dette er en dristig fremgangsmåde – og det er noget, vi i Tyskland burde gøre noget oftere. Vi bør se ind i fremtiden gennem et teleskop snarere end blot at se på den næste dag, det næste årsregnskab eller det næste valg.«

Helgas brev er udlagt på websiden for det politiske parti, hun er formand for i Tyskland, Borgerrettighedsbevægelsen Solidaritet (Bürgerrechtsbewegung Solidarität, BüSo)

Helga Zepp-LaRouche hilste denne del af Steinmeiers tale velkommen:

»At høre dette fra Dem er et frisk vindpust, og man må blot håbe, det er kraftigt nok til at blæse over til forhandlingerne om en regeringskoalition i Berlin.«

»I betragtning af Deres Singapore-tale vil jeg gerne sende Dem den bog, min mand [Lyndon LaRouche] skrev i 2004, Earth’s Next Fifty Years (Jordens kommende halvtreds år). I denne bog forudså han hele det nu synlige skifte af den strategiske dynamik over til Eurasien og definerede det højere niveau for tankegang, på hvilket menneskets fredelige samarbejde kan finde sted. Desuden er denne bog meget populær i mange asiatiske lande.«

Zepp-LaRouche rapporterede i sit brev om de mange alarmerende tal, som FN’s flygtningehøjkommissær, Filippo Grandi, kommer med den 2. nov. Fra 2009 og frem til i dag er antallet af fordrevne personer vokset fra 42 millioner til næsten 66 millioner.[2]

Det afgørende spørgsmål, skriver Zepp-LaRouche, er, hvordan man skal finde en »humanistisk løsning på flygtningespørgsmålet og etablere fred«. Idet hun henvender sig direkte til Steinmeier, fastslår hun, at dette er en personlig udfordring for ham »som tidligere udenrigsminister og nuværende præsident for et betydningsfuldt land«.

Ved den samme anledning i Singapore erkendte Steinmeier, at »mange mennesker ser på den Europæiske Union eller USA og siger: ’Jamen, det her ser ikke særlig harmonisk ud’. Og mange mennesker ser på Kina og ser stabilitet og økonomisk vækst – uden nogen bevægelse mod større politisk frihed. Så Kina udgør en udfordring for Vesten – ikke alene en økonomisk og geopolitisk udfordring, men også en ideologisk udfordring«.

Den del om udfordringen er korrekt, lød Zepp-LaRouches kommentar, men ikke af de årsager, man sædvanligvis tror på i Vesten. Kendsgerningen er, at Kinas udviklingsmodel har frembragt forbløffende resultater globalt, og kineserne er måske »mere politisk frie, end de fleste mennesker i Vesten er«, alt imens EU hidtil har nægtet at undersøge, hvorfor den har skabt en sådan mangel på harmoni.

Præsidenten for EU-parlamentet Antonio Tajani udtalte i bemærkninger for det tunesiske parlament den 30. okt., at Europa burde investere €40 mia. i Afrika i stedet for de €3,7 mia., der nu er afsat i EU’s budget, for at lancere en effektiv Marshallplan. Zepp-LaRouche hilste et sådant initiativ velkommen, men manede til forsigtighed og sagde, at, hvis en sådan plan kun blev udtænkt til at modgå Kinas indflydelse i Afrika, er den dømt til at slå fejl, »for den ’Nye Silkevejsånd’ er smitsom, alt imens en insisteren på bureaukratiske regler, der blot dækker over de geopolitiske hensigter bag, ikke er«.

Den ideologiske udfordring, som Kina udgør, fortsatte Zepp-LaRouche, involverer »erkendelsen af, at den vægt, man lægger på den almene velfærd, måske repræsenterer en lige så høj værdi som individuel frihed«, og at det »ikke må udgøre en modsigelse, hvis man tænker som Friedrich Schiller, at frihed ligger i nødvendighed«.

Hun slutter med en anbefaling til Frank-Walter Steinmeier om, at han bør acceptere og byde velkommen, Kinas tilbud om samarbejde om den Nye Silkevej.

[1] Se http://www.bundespraesident.de/SharedDocs/Reden/EN/Frank-Walter-
Steinmeier/Reden/2017/11/171102-Singapore-University.html

[2] Se https://reliefweb.int/report/world/statement-united-nations-security-council-filippo-grandi-united-nations-high

Leder fra LaRouche PAC, USA, 6. nov., 2017 – Ved afslutningen af præsident Trumps besøg til Japan i dag – det første af de i alt fem nationer, han skal besøge på sin Asien-rejse – er der lækket nogle oplysninger om noget af det økonomiske indhold, der forventes drøftet på Trumps møde på torsdag med den kinesiske præsident Xi Jinping; og den blotte udsigt til dette er bandlyst i London/Wall Street-aksen, der er fast besluttet på at beholde sit mislykkede, monetaristiske system for udplyndring, geopolitik og krig, koste, hvad det vil.

Efter besøget til Sydkorea i morgen og aktiviteter i Kina onsdag, vil Trump og Xi mødes den 9. november i Beijings Folkets Store Hal, hvor, siges det, man vil annoncere, at den uafhængige, kinesiske rigdomsfond, China Investment Corp. (CIC) vil indgå i en enhed med Goldman Sachs, med kinesisk finansiering af investeringer i amerikansk, fysisk økonomi som formål. Dette blev, uden kildeangivelse, rapporteret i dagens Wall Street Journal (der ellers har brokket sig og jamret over, at Kina ikke åbnede tilstrækkeligt op for Wall Streets indtræden).

Man forventer annoncering af andre hensigtserklæringer for kinesisk-amerikanske erhvervsrelationer, for aftaler om energi, landbrug, transport, osv. Handelsminister Wilbur Ross er på vej til Kina med en delegation af ledere fra 29 amerikanske firmaer.

Der har været ubekræftede forlydender om en investering på omkring $5 mia. til CIC-Goldman Sachs-projektet. Men målene for investeringerne siges at omfatte højteknologisk varefremstilling, jernbaner, hovedveje og lignende kategorier, der falder uden for området for fast ejendom. Mulighederne i USA inden for disse områder er enorme, i betragtning af det desperate behov for byggeri af infrastruktur i katastrofeområderne, der har været ramt af orkaner og brande, samt i afgørende zoner med forfalden infrastruktur i hele landet, såsom New York/New Jerseys transportsystem og de aldrende sluser og dæmninger på De Store Søer og floderne, osv.

Det, der er nødvendigt på den amerikanske side, ud over en »kick-start«-enhed som eksemplificeret med CIC-Goldman-initiativet, er en nationalbank, der tjener nationen, og som kan modtage og dirigere enorme mængder af investeringer og kreditter inden for rammerne af et banksystem, der er reorganiseret efter Glass/Steagall-lovens principper. Kinesiske investeringer, inklusive konvertering af beholdninger i eksisterende, amerikansk statsgæld til i stedet at ligge til grund for gæld, der er infrastrukturrelateret, er mere end velkomne.

Det, der i denne uge står på spil i Beijing, er konceptet for »Kinesisk-amerikanske bånd i en Ny Æra«, rapporterede Xinhua i dag med reference til præsident Xis fremlæggelse af en Ny Æra på det nyligt afsluttede, KKP’s 19. Nationalkongres. Xinhua bemærker, at »de kinesisk-amerikanske bånd er afgørende for en ny type af internationale relationer og for fællesskabet for menneskehedens fælles fremtid. Siden Trump blev indsat i embedet, har de to ledere bevaret en tæt kontakt, inklusive personlige møder, telefonsamtaler og meddelelser til hinanden … [Denne uges] møde er af stor betydning for de kinesisk-amerikanske relationer og for fred, stabilitet og fremgang i det asiatiske Stillehavsområde, og i verden«.

Denne favorable sammenhæng forklarer timingen for udløsningen af et vildt Russiagate-angreb mod Wilbur Ross, lederen af den amerikanske erhvervsdelegation, der skal slutte sig til Trump i Kina. Operationen mod Ross har en klassisk, britisk modus operandi for beskidte tricks. I løbet af den forgangne weekend, kom der anklager ud i britiske og tyske medier om, at Ross har hemmelige, belastende, russiske forretningsforbindelser, baseret på data i optegnelser, der for nylig er dukket op, ved navn »Paradis-papirerne«. Det er en gentagelse af hit-operationen fra 2015, »Panama-papirerne«, som blev lanceret imod bestemte personer. I dag er denne smædekampagne i alle de amerikanske medier, med britiske »eksperter«, såsom Londonavisen Guardians Jon Swaine, der er gæst på National Public Radio. Dagens hovedoverskrift i Washington Post lyder, »Lækkede filer forbinder USA’s handelsminister til Putin-allierede«. Ross fordømte angrebet som »fuldstændig forkert«, da han i går talte med CNBC, aftenen før sin afrejse til Kina.

Kendsgerningen er den, at muligheden for bevægelser mod en »Ny Æra«, fra Trumps dage, 8.-10. nov., i Kina, er i live og har det godt. Han vil dernæst mødes med den russiske præsident Vladimir Putin i forbindelse med APEC-topmødet i Vietnam, og med den indiske premierminister Narendra Modi på sidelinjerne af ASEAN/Østasiatisk topmøde i Filippinerne.

Foto: Præsident Donald J. Trump og frue Melania Trump besøger Japan. 6. nov., 2017.  (Official White House Photo by Shealah Craighead)

Sidste nyt: 5. nov., 2017: Et forsøg på at køre præsident Donald Trumps forestående møder med Kinas præsident Xi, Ruslands præsident Putin og andre ledere, af sporet, blev søndag lanceret i tyske og britiske medier. Disse medier rapporterer, at handelsminister Wilbur Ross, der ledsager præsidenten til Asien, er under russisk indflydelse, baseret på en indirekte investering i et shippingfirma på Marshall-øerne. Den underliggende rapport er tydeligvis blevet udarbejdet forud for rejsen og er udkommet fra International Consortium of Investigative Journalists.

Leder fra LaRouche PAC, USA, 5. nov., 2017 – Præsident Donald Trump blev den 4. nov. hårdt presset af interviewer fra Fox News, Laura Ingraham, om krav om strategisk adgang til Kinas finansielle markeder, store handelskoncessioner, bekendelser om at »stjæle intellektuel ejendom«, og så videre, og så videre, når han skal mødes med Kinas præsident Xi Jinping. Det skal især bemærkes, at Trump svarede, at han ikke tog til Asien for at stille disse krav, fordi hans store interesse ligger i at løse atomvåbenkrisen omkring Nordkorea, og fordi han har en særdeles god arbejdsrelation med præsident Xi.

I nattens løb den 4. nov., mens han fløj fra Hawaii til Japan, bekræftede præsident Trump, at han skal have et tredje møde med den russiske præsident Putin i forbindelse med APEC-topmødet i Da Nang, Vietnam.

Præcis, som han har gjort, siden før han blev valgt, trodser Trump atter Londons og Wall Streets politik med hensyn til Kina og Rusland, og det er grunden til, at disse kræfter fortsat indsætter den juridiske morder, Robert Mueller, og britisk efterretning, til at forsøge at tvinge præsidenten ud af embedet.

Tidligere chef for Goldman Sachs og tidligere finansminister Hank Paulson repræsenterede Wall Street og City of London i en kronik i Washington Post søndag, hvor han krævede, at, med Xi, »burde Trump være strategisk og insisterende mht. at forsvare Amerikas industrier i fremtiden, i særdeleshed inden for finansielle tjenesteydelser«, og burde insistere på, at Kinas finansmarkeder åbner op for investeringsbank-/hedgefund-modellen. Samme dag udløste Londonavisen Times et langt angreb på Putin og Trump, og som hævdede, at det »endelig står fuldstændig klart«, at både Brexit og valget af Trump var indbydes forbundne resultater af den samme, onde indflydelse fra »Putins venner«. (Dette er utvivlsomt også kilden til de transatlantiske økonomiers 10 år lange stagnation!)

Trumps afgørende opposition mod disse ’Rumleskaft-lignende’ imperietiltag betyder, at der er et enormt potentiale for »win-win«-samarbejde som resultat af denne Asien-rejse.

Men den virkelige udfordring for Trump er at forstå, hvor stort, behovet for USA’s økonomi – for slet ikke at tale om Europas – er for fordelene ved at tilslutte sig Kinas Bælte & Vej Initiativ, og for at forfølge et nyt paradigme for gensidigt fordelagtige, nye infrastrukturprojekter og videnskabelige gennembrud.

Trump tog til Asien, mens han pralede med USA’s aktiemarkeder og »2 million nye jobs«; men Amerikas arbejderes reelle lønninger falder fortsat, 90 % af disse jobs er ikke produktive; og den amerikanske arbejdsstyrke holdes i en nedgangstilstand pga. den eksploderende epidemi af narko- og alkoholafhængighed, affødt af afindustrialiseringen.

Og, i kølvandet på de mange katastrofer med orkaner og brande, fremkommer der nu krav om omgående byggeri af ny infrastruktur til beskyttelse af befolkningen, og som løber op i hundreder af milliarder af dollar i investeringer, der er nødvendige nu. Dette er, bortset fra at være nødvendigt for at redde liv og bevare økonomisk produktivitet, det enkeltstående område, hvorfra produktiv, vellønnet beskæftigelse vil komme.

Dette var Trumps valgsignatur, som hidtil ikke er blevet initieret. Den eneste, nye infrastruktur, der foreløbig er blevet lanceret i de orkanramte områder i USA, er en ny kystpipeline i Texas, som finansieres af PowerChina. Linjerne af økonomisk innovation, som Wall Street hævder, Trump må tvinge ned i halsen på Kina, bliver allerede hurtigst forfulgt i Kina, takket være præsident Xi.

Den enkeltstående vej til det, Trump førte kampagne for, er igennem en genindførelse af Glass/Steagall og en nationalbank efter Hamiltons principper således, som det er skitseret af EIR’s stiftende redaktør, Lyndon LaRouche, og gennem at USA tilslutter sig »Bælte & Vej«-politikken.

Dette er værd at kæmpe for; det inkluderer at lukke Muellers heksejagt ned sådan, som medlemmer af USA’s Kongres er begyndt at kræve.

Foto: Præsident Donald J. Trump holder tale på Yokota Flybase, Japan, 5. nov., 2017.  (Official White House Photo by Shealah Craighead)

Leder af Hjørring Musikskole, Christian Larsen.

Michelle Rasmussen, Schiller Instituttet; kandidat KV 2017 i København.

Michelle Rasmussen, der opstiller til kommunal- og regionsrådsvalg i København for Schiller Instituttets Venner, interviewede Christian Larsen den 3. nov. 2017.

Se alle kandidater i København, Brøndby, Aarhus og Randers: http://sive.dk/

København, 21. august, 2017 (Schiller Instituttet) – DR.dk Nordjylland rapporterer, at i Hjørring kommune, der har 65.000 indbyggere, »skal alle børn lære at spille et instrument. I børnehaven skal de lære at spille violin. Derefter skal de, frem til og med 5. klasse, have undervisning i forskellige instrumenter, korundervisning, og så skal de spille i orkester«.

I det kommende skoleår vil 1085 børn deltage i projektet, og på sigt er det hensigten, at alle børn skal deltage. Hjørring Musiske Skole har bl.a. indkøbt flere hundrede violiner og andre orkesterinstrumenter.

Christian Larsen, leder af Hjørrings Musiske Skole, sagde: »Vi gør det, fordi det er sjovt, og fordi børn netop i den alder har et meget stor potentiale til at udvikle hjernen, og når du spiller musik udvikler du dig kognitivt, motorisk og også følelsesmæssigt.«

I en baggrundssamtale med Schiller Instituttet tilføjede Christian Larsen også, socialt. Ideen startede i 2010 med et ønske fra græsrødder om at gentage en dansk version af Venezuelas El Sistema orkester-massebevægelse. Principperne for den danske version var, at det skulle være gratis, åbent for alle børn, med flere timers øvelse om ugen, fokusere på musisk udtryk snarer end teknik, understrege fællesskabet snarere end individet og omfatte »peer-to-peer« undervisning, hvor børn underviser børn ved siden af de voksnes undervisning. Projektet i Hjørring startede i 2011 med et enkelt orkester.

Omkostninger for det aktuelle projekt deles mellem skolesystemet og musikskolen. Samarbejdet er baseret på gensidig værdiskabelse og var ikke afhængigt af »nye penge« i systemet, men krævede blot en ændring i tankegang. De håber, det vil blive en model, som andre byer vil vedtage.

Siden rapporten på dansk fjernsyn, har der været stor, positiv feedback, og der er også flere former for græsrodsprojekter for musik i flere andre danske byer.

Christian Larsen understregede, at musikprojektet udvikler børns evne til at tænke kreativt, uden på forhånd at vide, hvad man skal gøre – at tænke uden på forhånd at få svaret at vide.

En mor, der blev interviewet i DR-artiklen, var også glad for, at hendes barn deltog i klassisk musik, som ikke mange i hendes egen generation i har været udsat for.

http://www.dr.dk/nyheder/regionale/nordjylland/i-hjoerring-kommune-skal-alle-boern-laere-spille-musik-fra-de-er-fire

Jeg mener, at folk, der ligesom er hjernevasket af de vestlige medier, og det, vi ofte finder i gaderne, ved vore informationsborde, hvor folk siger, »Åh, jeg stoler ikke på kineserne«; jeg ville bede disse mennesker om simpelt hen at undersøge tingene lidt og gøre sig mere bekendt med det, som er kinesernes overordnede plan, og ikke lade sig nøje med mediernes rapporter imod Kina. Hvorfor skulle folk tro på medierne om Kina, når disse medier så åbenlyst lyver om så mange andre spørgsmål? Så jeg ville ønske, at tilhørerne – I – åbner jeres tanker og åbner jeres hjerter og selv finder ud af det. For jeg mener, at det, vi i øjeblikket er vidne til, er en af de mest exceptionelle forandringer i menneskets historie: For, hvis denne kinesiske model lykkes, så ville faren for krig og faren for den menneskelige races udslettelse gennem anvendelse af atomvåben, f.eks., for altid være overvundet. Og det er ganske bestemt noget, jeg mener, det er værd at forsøge at opnå. …

Download (PDF, Unknown)

Vært Matthew Ogden: Det er den 3. nov., og jeg er Matthew Ogden på LaRouche PAC Internationale Webcast. Som man ser af titlen på aftenens udsendelse, så er temaet for vores udsendelse, »Stor grund til optimisme: Silkevejsånden smitter«. Vi har været i nedtælling til præsident Donald Trumps rejse til Asien. Air Force One har forladt Washington, D.C., og han er på vej til sit første stop på Hawaii, hvor han vil besøge Pearl Harbor; dernæst fortsætter han til Asien.

På skærmen her ser vi vores kalender. Her er Helga Zepp-LaRouches citat [Fig. 1]. Hun sagde, »Da Xi Jinping på den 19. Nationalkongres sagde, at Kina ønsker at gøre hele verden smuk frem til år 2050, for alle mennesker, så mener jeg, at dette absolut er opnåeligt. Vi bør alle gå med i denne bestræbelse. Silkevejsånden vokser, når man først kender den.« Det var et citat fra Helga Zepp-LaRouches webcast i går; Schiller instituttet har haft en række webcasts om temaet, »Silkevejsånden«. Denne optimistiske ånd, som Helga Zepp-LaRouche har reflekteret, både i det citat, I netop hørte, men også i løbet af de seneste par uger under vores nedtælling til præsident Trumps potentielt historiske rejse til Asien. Denne optimistiske ånd, Silkevejsånden, smitter virkelig. Vi udfordrer dig til, hen over de kommende par dage, at indfange denne optimistiske ånd, og til at hjælpe os i vore bestræbelser for, at USA skal tilslutte sig dette nye, fremvoksende paradigme, der vokser frem fra Kina.

Her følger resten af udskriftet på engelsk:

On the eve of President Trump’s Asia trip, we’re seeing
efforts from both President Xi Jinping and from President Trump
himself to try to set a very positive tone for this upcoming
summit between President Trump and President Xi.  At a speech at
Tsinghua University, which took place on Wednesday, President Xi
Jinping reiterated his commitment to “win-win” relations between
the United States and China.  He stated the following:  “China is
willing to work with the United States side to look far ahead and
to aim high; to establish a community of shared future for
mankind.”  So, that’s an image [Fig. 2] there obviously from
President Trump’s and President Xi’s last visit, which was them
sitting in the living room of the Mar-a-Lago resort down in
Florida during President Xi Jinping’s visit during the Spring of
this year.  But since that time, their relationship has continued
to be positive and has continued to develop.  That kind of
vision, what President Xi Jinping called working “with the United
States to look far ahead and to aim high”, this is the kind of
statecraft that indeed President Trump should engage in.  To have
an over-arching vision which is built on this idea that yes, over
the coming generation, China and the United States will be two of
the leading economies in the world.  Our task at this point is to
look far ahead into the future and to achieve some visions which
are, indeed, very high; and to establish a community of shared
future for all mankind.
Now obviously, that comes in the form of the United States
joining in with this “win-win” vision of cooperation which China
has built around the New Silk Road, the One Belt, One Road
Initiative.  So that was President Xi Jinping obviously trying to
set a very positive tone for this upcoming summit between him and
President Trump.
Now let’s take a look at what President Trump himself had to
say.  In an interview last night with Fox News, President Trump
went into a long discussion of what he expects from his upcoming
trip to Asia; especially with his upcoming trip to China.  Here
you can see a screen shot [Fig. 3] from that interview subtitled
“President Trump on US-Chinese relationship”.  Here’s what
President Trump had to say about his relationship with President
Xi Jinping [Fig. 4].  He said, “President Xi has been pretty
terrific.  I’ve become very, very close to President Xi of China.
I think a lot of good things are going to happen.  I think it’s a
very important trip.  I think this is one of the more important
trips that a President has made.”  So, that’s President Donald
Trump talking about his upcoming trip to China.  As you can see,
even he himself acknowledges the very historic importance of this
trip that he’s making to China.  So, on both sides you can see
both President Xi and President Trump are trying to set a very
positive tone for this upcoming summit that they’re going to be
having.
Now, what did President Trump say about his relationship
with President Xi Jinping?  He said it’s a very positive
relationship.  Now, he is sticking to that, despite all of the
efforts from the mainstream media otherwise in the United States
and in Europe and coming out of the geopolitical faction in Great
Britain, where they’re trying to say “Oh, we have to try to give
Xi Jinping a bad name, and we have to say that he’s actually a
dictator and a new Stalin and a new Mao.”  Well, in fact,
President Trump is acknowledging that President Xi Jinping has
done some very positive things; saying that he’s a terrific
person and that their relationship is very positive.  In fact,
this is the tone that you’re getting from the Chinese media as
we’re leading into this historic summit meeting.
Now if you were reading all of the US media, you would
definitely be getting a completely different picture.  But what
has the Chinese media been saying?  Well, let’s take a look at an
article that just came out yesterday in the People’s Daily
[Fig. 5].  It’s titled “Trump’s Visit to China to Yield
Significant Outcomes”.  The article begins by saying, “U.S.
President Donald Trump’s first state visit to China is an
historic opportunity to boost cooperation between the world’s two
largest economies, and a chance to tackle the problems that
dampen bilateral ties, said experts”¦.
“In addition to security, the two nations’ trade and
economic cooperation will also become a crucial topic during
Trump’s visit “[E]xperts believe that deepened mutual trust and
profound cooperation will benefit both nations in the long run.”
Then it goes on to quote a very significant person, Wang
Huiyao, who is the director of the Center for China and
Globalization, which is a leading think tank in Beijing.  He
said, “Bilateral cooperation in infrastructure will provide great
opportunities for both nations. Trump has rolled out plans to
upgrade America’s infrastructure, but his $1 trillion plan is as
elusive as ever. On the other hand, China has spent $11 trillion
on infrastructure in the past decade, accumulating rich
experience in building high speed rails, roads, and energy plants
and proving itself to be a strong partner.”  Then he went on to
say the following — the article says:
“Meanwhile, the U.S. can also help China’s Belt and Road
initiative, as the former has rich experience in economic
cooperation with countries along the Belt and Road.
“‘It would be a win-win solution for both nations if the
U.S. is willing to participate in the Belt and Road initiative
and the Asian Infrastructure Investment Bank,’ added Wang.”
So, that was an article in People’s Daily online.  As you
can see, the Chinese experts are saying look the opportunity is
there for Trump to use this visit to China to announce that he’s
joining the Belt and Road Initiative and joining the Asia
Infrastructure Investment Bank.  Of course, this has been the
theme that the LaRouche organization has had for the last several
weeks, as we’ve been carrying out our ongoing countdown to this
historic trip.  Now the Chinese are saying explicitly that Trump
has got the opportunity to announce that he is joining these
crucial initiatives.  Not only for the Chinese side, but saying
explicitly that this is the opportunity for Trump to use the
expertise and the financing that China is willing to provide to
follow through on his promise here in the United States for
trillions of dollars in infrastructure investment.  Take what
China has already accomplished with roads, high-speed rail, water
management, power projects, domestically within China and also
elsewhere, and bring that into the United States; and modernize
the infrastructure here in the United States with that
relationship.
Another Chinese media outlet has interviewed a US expert,
this is actually an establishment figure; a fellow named Joseph
Nye, who’s the former dean of the Kennedy School of Government at
Harvard University.  This is what he had to say.  This is an
article from XinhuaNet [Fig. 6].  “Interview:  Better
Understanding Between the United States and China Benefits Both
Says US Scholar”.  This is his quote:
“I don’t see any reason why the United States can’t have
cooperation with China on many of the types of projects which
will go into the One Belt, One Road.  The One Belt, One Road
should be able to produce global public goods.  I think it can.
Those public goods are good for China, and they’re good for the
United States; but they’re also good for other countries.  So in
terms of producing public goods or global public good, that’s
‘win-win’ for everyone.”
Again, that’s Joseph Nye, former dean of the Kennedy School
of Government from Harvard University.  As you can see, he’s
saying look this is an opportunity for “win-win”.  Not only would
they benefit China and the United States, but he said there are
also third party benefits.  The entire world could benefit from
this kind of “win-win” relationship between the United States and
China.  So, that’s very significant coming from an establishment
figure here in the United States — the former dean of the
Kennedy School of Government at Harvard University.
So indeed, you have a growing chorus of people who are
beginning to recognize exactly what time it is, and exactly what
the potential benefits would be for Trump to announce that the
United States is joining the Belt and Road Initiative coming out
of China.
Helga Zepp-LaRouche had a very significant appearance —
this was actually last week — but it hasn’t received yet the
coverage that it should, although there is an article that is
forthcoming in the Chinese-language press on this event.  But
Helga Zepp-LaRouche delivered a speech at an event in Paris on
October 24th which was jointly sponsored by the international
Schiller Institute and the Geopolitical Academy in Paris — the
Académie de Gépolitique de Paris.  Helga Zepp-LaRouche’s
speech was titled “Achieving a ‘Win-Win’ Cooperation with China”.
Now, I’m going to play a portion of her speech.  You’ll see that
it’s sort of broken up because there was a simultaneous
translation into French for the French-speaking audience; but
we’ve just selected out the portion of Helga Zepp-LaRouche
speaking English for our English-speaking audience here.  But
it’s a very important strategic overview going into President
Trump’s trip to Asia.  So, I’m going to play that speech for you
now.

HELGA ZEPP-LAROUCHE:  Ladies and Gentlemen, Excellencies,
Dear Guests:  I would like to approach the issue of the China
question from the standpoint that there is right now a complete
clash between what I would call the old paradigm and the new
paradigm, and that new paradigm has been very little understood
in the West.  I would like to start by talking about what just
happened, namely the 19th National Congress of the CPC and
especially the perspective outlined by President Xi Jinping for
the next 35 years.
First I want to say, I was in China for the first time in
1971 in the middle of the Cultural Revolution, and therefore, I
basically take credit of having the advantage of having seen
firsthand, the absolutely incredible development of the Chinese
miracle.  China has developed in the last 40 years in particular,
since Deng Xiaoping’s reforms, into the most incredible economic
transformation of any country on the planet.  It has uplifted in
the last 30 years, 700 million people out of poverty; it has now
a growing middle class of people who are economically doing very
well, and it has a perspective of eliminating all poverty by
2020, that is three years from now, of the remaining 42 million
poor people in the rural areas.
What Xi Jinping did first in his speech, was to take a
review of what has happened in the last five years since he
became General Secretary of the CPC, and that was essentially to
develop the inner and western regions of China, which also is
very difficult, because these are mostly deserts, and it’s very
difficult because this is a tremendous challenge.  But China has
done an incredible job in doing exactly that.
One year after Xi Jinping had become General Secretary, he
announced the New Silk Road, the Belt and Road Initiative in
Kazakhstan, and in the four years since this project has been put
on the agenda, again, the most breathtaking development has taken
place where now, about 70 countries are now actively
participating in this project.

By 2020, Xi announced that China should be a moderately
prosperous country; by 2035 China should be fully modernized, and
by 2050 it’s supposed to become a “strong, democratic, culturally
advanced, harmonious and beautiful nation.”  Xi emphasized that
in China’s development, they were adding miracle upon miracle and
basically would draw on the 5,000 years of China’s history, where
China contributed many advances to humankind, and also develop a
spirit of science, of innovation, and excellence for the future.
He mentioned 14 times in his speech that the aim of all of this
is that people would have a better and a happy life.  Now, I have
not heard that said from any Western politician since a very long
time.  It is in the Declaration of Independence that the “pursuit
of happiness” is an inalienable right of all people, but if I
look at the political processes in Europe or the United States,
“happiness” is not a subject of discussion as the purpose of
policies.
What China has done is to take the Chinese economic
miracle, and offer it through the Belt and Road Initiative to all
participating countries, and that has already transformed all of
Asia, much of Europe, Eastern Europe, Southern Europe, Africa,
Latin America.  And at this Party Congress, there were many
leaders who said they will now take the inspiration of the
Chinese model for their own development.
While this is happening in China, you had a peak of
unprecedented attacks on China in the Western media.  Bloomberg,
Time magazine, the Wall Street Journal, you had a barrage of
articles accusing China that this is all just an attempt to gain
global power, to replace the Anglo-American imperialism with a
Chinese imperialism, that it’s a grab for raw materials; that Xi
Jinping would be like Stalin, like Mao Zedong, just nothing which
has not been said.
So, how come the countries that are participating with
China, 70 countries or maybe even more than 100, are all happy,
they’re all praising what China is doing, and how can it be that
there is such a complete difference in perception of what is
going on?  This is what I call the clash between the old paradigm
and the new paradigm, because what China is offering is a
cooperation on the basis of a “win-win cooperation” where
naturally China is pursuing its interests, but it is also at the
same time, giving the interest of the participating countries; so
it’s in a mutual benefit for both sides.
Let’s take it back a little bit:  When the Soviet Union
approached its last phase, in the United States the neo-cons
developed a concept which they called the Project for a New
American Century (PNAC), which was the idea that there should be
only a unipolar world, dominated by the Anglo-Americans.
When the Wall in Berlin came down, the organization around
my husband, Lyndon LaRouche, had an answer:  We proposed the
Productive Triangle economic development Paris-Berlin-Vienna,
which was the idea to transform the Comecon countries with
Western technologies through development corridors.  In 1991,
when the Soviet Union disintegrated, the Iron Curtain was no
longer there, and we proposed the Eurasian Land-Bridge, which was
the idea to connect the population and industrial centers of
Europe with those of Asia through development corridors, and we
called that in ’91 already, the Eurasian Land-Bridge, the New
Silk Road.
We campaigned for this over 26 years, but naturally, if you
go back to ’91, this was not in the interests of the Bush Sr.
administration; or Margaret Thatcher, who called the German
unification the “Fourth Reich”; or even Mitterrand who opposed
German reunification, so there were many geopolitical obstacles
to realize this plan at that time.
So the unipolar world forces pursued their policy which
consists of regime change of any country, any government which
would oppose the unipolar world, color revolution, such concepts
as “right to protect” (R2P), under the pretext of fighting for
human rights and democracy to conduct interventionist wars, which
has given us the mess in the Middle East and the refugee crisis.
This was what ensued over these decades.
That military-strategic policy was combined with an economic
side, which was essentially the lack of development caused by the
IMF conditionalities, which prevented explicitly Third World
development; a policy of the Troika in Europe which prescribed
brutal austerity to Southern European countries such as Greece,
Italy, Spain, Portugal.  And this led to the revolts against this
system which we have been watching for the past almost two years.
That revolt expressed itself in the Brexit, in the election
victory of President Trump and the loss of Hillary Clinton, in
the “no” to the referendum in Italy for the change in the
Constitution; in the recent developments, such as the election
victory of Kurz in Austria, Babic in the Czech Republic, the
eruption in Catalonia, so this is an ongoing revolt.
That policy is now leading to the danger of a new financial
crisis, much worse than 2008, because the causes of that crisis
had not been addressed.  To the contrary, through quantitative
easing, negative interest rates, an enormous amount of liquidity
was pumped into the system which manifests itself now in the form
of a much, much bigger indebtedness of governments, of firms, of
student debt, of car loans, and this is a bubble about to explode
again.
China is not unaware of what is the reaction of the Western
media towards the Chinese model, and I found it very interesting
that in the last days there is a completely new tone in the
Chinese media about this reaction of the West.  They say, with a
very new self-confidence, less diplomatic than the Chinese would
usually speak, that their model is superior to the Western model.
And they talk about the errors of Western conceptions about
China, that the West completely misses the true nature of the
Chinese development, that the West obviously does not want China
to succeed and predicting, that it will not succeed.  One article
says, that the West thinks the closer that China is to the West,
then they’re on the right path; if they are diverging it’s
dangerous; that China should consolidate the interests of the
West, and therefore China’s development is negative and
challenges the world order; and that China should not challenge
what they call “universal values,” but in reality these
“universal values” are just Western interests.  And then, in
several articles, they say, look at the chaos of the West, the
influence of the Western media is shrinking and China should no
longer care about Western prejudices.
So, I’m just touching upon these things, because it is my
firm belief that the New Silk Road dynamic is unstoppable,
because it is the much more attractive model of international
cooperation, and it will eventually also be put on the table in
all of Europe.  I think it would be in the fundamental interests
of European nations to cooperate with China and with Russia, in
the development of Africa:  This is the only human way to stop
and overcome the refugee crisis.  China has offered a “win-win
cooperation” to Mrs. Merkel, to Italy’s Gentiloni, to [former
French Prime Minister] Mr. Raffarin, when he was at the Belt and
Road Forum in Beijing in May, so the offer is on the table.  The
same goes for the reconstruction of the war-torn countries of the
Middle East, where, in the case of Syria, there is already an
emerging tripartite cooperation, where China provides the
infrastructure, Russia the energy, Iran the industrial parks, and
other countries are invited to cooperate in reconstructing Syria;
and also the same goes for Iraq, Afghanistan, Yemen, and other
countries of the region.
Contrary to what you read in most Western mainstream media,
the possibility that it would come to a good relationship between
Trump and Xi Jinping in the upcoming visit of President Trump to
Asia, where he will go to Vietnam, Philippines, South Korea,
Japan, and a state visit to China, are very good.
The whole Russia-gate against President Trump, the idea that
there was collusion between the Trump team and Russia, whereby
Putin would have helped Trump to win the election, is utter
nonsense, there’s no evidence for it, and it was designed
entirely by the intelligence services of Great Britain and the
Bush-Obama administrations, to prevent Trump from having a
positive relationship with Russia and China — and that is not
succeeding.
The United States is undergoing right now a tremendous
economic crisis, a total collapse of infrastructure due to a
non-investment for about 100 years; infrastructure in the United
States is collapsing.  The United States has 150 km fast train
system between New York and Boston, as compared to more than
20,000 km fast train system in China, and there is right now a
very concrete discussion that China would, together with the
Japan, invest in the infrastructure of the United States, and
this could be a subject in the upcoming Trump visit in China.

There are already many strategic realignments going on: I
only want to point to maybe the most obvious case, that of Japan.
Japan right now is seeking a very good relationship with Russia,
they are developing the Kuril Islands together economically.
Because of the strategic close relationship between Xi Jinping
and Putin, the relation between Japan and China is now improving.
I want to just say, that from the standpoint of universal
history, I think that mankind has reached the point where either
we move to a new paradigm of self-governance of relations among
nations, and stop thinking that war can be, in the age of
thermonuclear weapons, a means of conflict resolutions, if you
don’t want to risk eliminating ourselves as a species.
So we have to think about a new paradigm of cooperation, and
it is on the table.  So, I think that the kind of discussion we
need to have in Europe really needs to take on a completely
different shape and form.  I don’t even think multi-polarity is
what we want, because multi-polarity still has the idea of
geopolitical confrontation, that you have one group of countries
who has an interest against another group of countries; where I
think that the idea pronounced by President Xi Jinping of the
“community of a shared future of humanity,” where you start with
the one mankind first, and then you come to the national or
regional interest, is the way we have to think.
As a last comment, I think that the West can only find this
kind of cooperation if we develop or rediscover our best
traditions, like China has revived its Confucian tradition of
2,500 years, and the West has to revive its best Classical
traditions of all our  European cultures.  If we do that, I think
we are at the verge of a new era.

OGDEN:  So that was a speech that Helga Zepp-LaRouche
presented to a joint event in Paris on October 24th, sponsored by
the international Schiller Institute and the Academy of
Geopolitics in Paris.  As you can see, this is a wonderful
overview of exactly the kind of strategic situation that is now
presenting itself as President Trump is flying on his way to this
historic summit in China with President Xi Jinping.
Now, one more item that we need to conclude with, this is
just some breaking news on the so-called “Russia-gate” narrative,
which is now completely falling apart.  Last week on this
broadcast we reported that the news had come out that Hillary
Clinton and the DNC had been exposed as directly financing the
so-called “dodgy dossier” from Christopher Steele, the British
intelligence agent who had put together this so-called dossier on
President Trump.  Now it has come out that that was only the tip
of the iceberg.  What’s now being revealed is that the Democratic
nomination during the 2016 Presidential campaign was completely
rigged – 100 %; even more than we knew at the time.  The facts
have come out that expose the reality that the DNC, all the way
through the primaries, starting a year before the Presidential
primaries even occurred, was in fact nothing but a subsidiary of
the Clinton campaign.  100 % bought and paid for and controlled.
Donna Brazile, of all people, who is a long-time Democratic Party
figure and was the interim chairperson of the Democratic National
Committee, has just exposed in her forthcoming book; this is an
article that was in {Politico} which is quoting an excerpt from
her forthcoming book, but the article is titled “Inside Hillary
Clinton’s Takeover of the DNC”.  Donna Brazile reported that the
Democratic National Committee’s rigging of the party nomination
for Hillary Clinton against Bernie Sanders, also Joe Biden,
Martin O’Malley, and any other Democratic nominee who never had a
chance.  This rigging of the nomination process was far worse
than we even had known before; and far worse than was even
exposed by the DNC emails and the John Podesta emails that had
been published by WikiLeaks.  In fact, it turns out that the
Clinton campaign was in {total} control, a lockdown of the entire
DNC and total control of every aspect of the so-called “neutral”
Democratic National Committee, beginning all the way back in
August of 2015; almost a year before Clinton became the official
Democratic Party nominee.
Here’s how it worked.  Apparently, Obama had left the DNC
deeply in debt; over $24 million in debt after the 2012
Presidential campaign.  He was paying off that debt very slowly,
so under Donna Brazile’s predecessor, former DNC chairperson
Debbie Wasserman-Schultz, the DNC had signed a secret agreement
with the Clinton campaign which specified that in exchange for
sending money to the DNC, Hillary Clinton would control every
aspect of the Democratic National Committee’s operations — the
party’s finances, the party’s strategy, and all of the money that
was raised by the DNC.  Her campaign would have the right of
refusal of who would be the party communications director, and it
would have the right of final decision on all other staff that
was hired by the Democratic National Committee.  The DNC would
also be required to consult with the campaign about all other
staffing, budgeting, data, analytics, and even mailings that were
sent out by the Democratic National Committee.
So, as you can see, what this shows is that the DNC was
nothing but a bought-and-paid-for subsidiary, a completely
subservient part of the Clinton campaign; whereas it is supposed
to be a completely unbiased party organization which gives every
candidate a fair shake.  Additionally — and this is going to be
a much bigger story over the coming days — apparently the
Hillary Clinton campaign was using the DNC as a fundraising
clearinghouse to evade Federal Election Commission regulations;
virtually laundering campaign cash through the DNC, which was
then funneled into the Hillary Clinton for President campaign,
bypassing or evading FEC regulations.  Under FEC law — this is
the law that every candidate in the entire country is supposed to
follow — the Federal Election Commission says an individual US
citizen can only contribute a maximum of $2700 directly to a
Presidential campaign.  So if you wanted to contribute to the
Hillary Clinton for President-campaign, your max is $2700.  But
the limits for contributions are much higher for contributions to
state party organizations and to the party’s national committee.
So, therefore, any citizen, any individual who had maxed out
their $2700 contribution limit to the Hillary Clinton campaign,
could then turn around and write a check to the Hillary Clinton
Victory Fund, which would be an additional check for up to
$353,000; which represents $10,000 to each of the 32 state party
organization, plus $33,000 to the DNC.  So that money was then
deposited in the state party coffers first, but then was vacuumed
into the DNC and then directly to the Presidential campaign.
Apparently less than 1% of that money stayed in the state party
organizations.
Now this information, this bombshell, is coming directly
from Donna Brazile; this is not some sort of disinformation or
fake news that’s coming from some troll in St. Petersburg or
something.  This is contained within Donna Brazile’s own book
about the DNC.  As Elizabeth Warren said in response to a CNN
interview yesterday when she was asked “Was the DNC campaign, was
the Democratic nomination process completely rigged in favor of
Hillary Clinton?”  “Yes, it was.”  No other nominee even had a
chance, despite the fact that there was overwhelming support
within the Democratic base for anybody but Hillary.
What President Trump said in response to this news, in a
series of tweets that he put out over the last 24 hours, is the
following.  He said, “This is real collusion and dishonesty.
This is a major violation of campaign finance laws and money
laundering.  Where is our Justice Department?  Let’s go FBI and
Justice Department.”  Then he also said, “Bernie Sanders
supporters have every right to be apoplectic of the complete
theft of the Democratic primary by crooked Hillary.”
So, this is a bombshell.  This news will definitely develop
over the next few days, and this is going to be a major story as
President Trump leaves on his historic trip to Asia.  We have an
opportunity right now to organize the entire country to say
“Let’s abandon this entire Russia-gate false narrative.  Let’s
focus on the true story.”  Let’s take a look at the opportunities
that are ahead of us for our President as he takes this trip to
Asia, and what all Americans have in common.  We have crumbling
infrastructure, we have an opioid crisis which is unprecedented
in its proportions.  The stories about this are absolutely
unfathomable about how many deaths we’ve experienced over the
last year from opioid and heroin overdoses.  The statistics are
that we have had one September 11th every three weeks in terms of
the number of Americans that have died.  Or, over the past year,
more Americans have died from opioid and heroin overdoses than
died in the entirety of the Vietnam War.  This is the economic
reality that is confronting the American people; and this is the
kind of situation which could be resolved overnight by taking a
completely different turn towards a spirit of optimism which
Helga Zepp-LaRouche has characterized as the spirit of the New
Silk Road.

So, let me put on the screen one more time as we conclude
our webcast, the image of our calendar [Fig. 7].  We’ve been
counting down the days up to today over the course of the month
of October, as we approached the departure of President Trump for
his historic trip to Asia.  President Trump and President Xi
Jinping will be meeting on November 8th and November 9th, so this
is coming up next week.  This historic summit between President
Trump and President Xi Jinping could, indeed, be a
history-changing event.  So as the title webcast stated, “Great
Cause for Optimism:  The Silk Road Spirit Is Contagious”.  We
challenge you to catch the Silk Road spirit over the next few
days, and to do everything that you can to ensure that this
summit is indeed a watershed moment for the history of US-China
relations and the history of the entire human race.
Thank you very much for tuning in today, and please stay
tuned as we follow this important and historic trip that
President Trump is making to Asia as we approach this bilateral
summit on November 8th and 9th next week.

Thank you for tuning in, and stay tuned to larouchepac.com.

Med præsident Donald Trump, der er klar til at tage af sted på sin rejse til Asien om få dage, kunne der ikke stå mere på spil. Efter de inspirerende udviklinger på Kinas Kommunistiske Partis 19. Kongres, ringede Trump til præsident Xi for at lykønske ham med resultaterne og bekræfte, at han ser frem til deres møde den 8. november. Trump vil blive ledsaget af flere amerikanske erhvervsfolk og producenter, der håber at udvide handelsmulighederne med Kina og blive deltagere i Bælte & Vej Initiativets (BRI) globale projekter.

Helga Zepp-LaRouche har understreget, at en succes for Trumps rejse ville konsolidere en samarbejdsalliance mellem USA, Rusland og Kina, som ville betyde afslutningen af den unipolære, geopolitiske imperieorden, der køres af neokonservative og neoliberale, og som har bragt verden til randen af et globalt, økonomisk kollaps og en Tredje Verdenskrig.

Desværre er kun få mennesker i Vesten bevidste om dette potentielle, historiske gennembrud. De eneste »nyheder«, der er tilgængelige for folk i det transatlantiske område, er de seneste, forfatningsstridige provokationer fra den juridiske morder Robert Mueller, der er leder af et desperat forsøg fra de London-centrerede oligarkers plan om at stoppe momentum for BRI og forhindre Trump i at lykkes med at bringe USA ind i det, som en partner.

Lyt med på torsdag, når fr. Zepp-LaRouche, præsident for Schiller Instituttet, giver en nødvendig, strategisk korrektion af de ’falske nyheder’, baseret på Den Nye Silkevejsånd.

Leder fra LaRouche PAC, USA, 1. nov., 2017 – Aftenen før Donald Trumps afrejse til Asien, tager den kinesiske præsident Xi Jinping skridt til aktivt at forme tonen og indholdet i sit forestående topmøde med præsident Trump den 8. nov., så vel som også at væve Rusland og Indien ind i det fremvoksende Nye Paradigme. I en tale, han holdt for den rådgivende styrelse for Tsinhua Universitetets Skole for Økonomi og Management, og som for en stor del er sammensat af indflydelsesrige, amerikanske erhvervs- og finansledere, gentog Xi først sit forpligtende engagement til at skabe gode relationer mellem Kina og USA, baseret på økonomisk win-win-samarbejde, og erklærede dernæst, at »Kina er villig til at arbejde med den amerikanske side for at skue langt fremad og sigte højt« for at etablere et »fællesskab for menneskehedens fælles fremtid«.

Når den kinesiske præsident opfordrer til at skue »langt fremad« og sigte »højt«, så er det ikke blot tomme ord – som vi er så vant til at høre fra intetsigende politikere i Vesten. Husk, at Xi netop har ført sit land igennem Kinas Kommunistiske Partis 19. Nationalkongres, der vedtog et konkret perspektiv for at »bygge et smukt Kina og en smuk verden« frem til år 2050, centreret omkring at udvide Bælte & Vej Initiativet til hele planeten. Husk, at Kina har løftet 700 million af sin egen befolkning ud af fattigdom på blot tre årtier, og at de nu er gået i gang med at hjælpe Afrika med at gøre det samme, såvel som også alle andre dele af planeten, der er intelligente nok til at acceptere deres tilbud om at samarbejde. Og husk, at Xi Jinping har lagt et forslag frem på bordet til USA om at tilslutte sig Bælte & Vej Initiativet, næsten lige fra det øjeblik, hvor han havde lanceret denne politik tilbage i 2013.

Det er ekstremt vigtigt, at Xi Jinping udtaler sig offentligt forud for topmødet med Trump, lød Schiller Instituttets forkvinde Helga Zepp-LaRouches kommentar i dag, for at skabe et fordelagtigt klima for det afgørende møde. Han har på forhånd lagt sine tanker og forslag ud, og det er godt, sagde hun.

Tiden er nu inde til, at præsident Donald Trump tager imod en lektion i statsmandskunst fra Lyndon LaRouche. Man kan ikke besejre ens fjende ved blot at modgå hans angreb og afparere hvert af hans stød – hvor absurde, disse end måtte være, som i tilfældet med Robert Mueller-sagen. Man må gøre præcis det, som ens fjende med sine angreb forsøger at stoppe én i gøre, fordi han ved, at det betyder ødelæggelsen af hans eget, bankerotte system. Gør det, din fjende mest frygter fra din side, og anbring ham på ukendt, defensiv grund.

I dette tilfælde vil det sige, at Trump må handle som en ægte statsmand og bruge sit topmøde med Xi Jinping om en uge fra i dag til ivrigt at tage imod Kinas stående tilbud om at tilslutte sig Bælte & Vej Initiativet. Og han må gøre sine plageånder tavse ved at gøre deres herrer bankerot og hurtigt genindføre Glass/Steagall-bankopdeling. Disse forholdsregler vil gøre en ende på City of Londons og Wall Streets spekulationsimperium – hurtigere, end man kan sige ’George Papadopoulos’.

Foto: Den kinesiske præsident Xi Jinping (højre) møder sin amerikanske modpart Donald Trump i sidstnævntes Florida-feriested, Mar-a-Lago, i USA, 6. april, 2017.  (Xinhua/Lan Hongguang)

Dato: Fredag, 10. november, 2017

Tid: 15:00 – 18:00

Sted: Frederiksberg

Talere:

Særlig international gæstetaler: Helga Zepp-LaRouche (via live videoforbindelse), der er kendt som Den Nye Silkevejslady, på grund af sine bestræbelser for, i hundreder af konferencer i hele verden, at promovere denne politik.

(Se her og her).

Fr. Zepp-LaRouche er ligeledes medforfatter af rapporten, »The New Silk Road Becomes the World Land-Bridge« (Den Nye Silkevej bliver til Verdenslandbroen)

Tom Gillesberg: Kandidat for Schiller Instituttets Venner (SIVE) til posten som Københavns borgmester og til regionsrådet i Region Hovedstaden; formand for Schiller Instituttet i Danmark og chef for EIR’s bureau i København.

Mødet vil blive afholdt på engelsk, med tolkning til dansk.

Gratis adgang; indtegning nødvendig.

Indtegning:

Feride Istogu Gillesberg: 25 12 50 33; 35 43 00 33; info@sive.dk

Michelle Rasmussen: 53 57 00 51; 35 43 00 33; info@sive.dk

Schiller Instituttets Venner har opstillet kandidater i det aktuelle, danske kommunalvalg 2017 med kampagnesloganet: »Inden et nyt finanskrak: Danmark skal med i Den nye Silkevej« på valgplakaterne, som på fremtrædende steder er ophængt i København, i den københavnske forstad Brøndby, og i Jylland, i Aarhus og Randers.

Dette valg finder sted på et tidspunkt, hvor et nyt paradigme for menneskeheden er ved at blive til virkelighed. Spørgsmålet er, om Danmark helhjertet vil blive en del af den nye, retfærdige, økonomiske verdensorden, som Schiller Instituttets Venner, med Tom Gillesberg som spidskandidat, og Schiller Instituttet, under Lyndon LaRouches og Helga Zepp-LaRouches lederskab, i årtier har ført kampagne for, eller ej.

På den ene side, så står finanssystemet, baseret på Wall Street og City of London, på randen af et finanskollaps, der er større end det i 2007-2008, og med mange faktorer, der kunne udløse krakket.

På den anden side, så er politikken for Den nye Silkevej/Den eurasiske Landbro/Verdenslandbroen, som Schiller Instituttet foreslog efter Berlinmurens fald og Sovjetunionens kollaps, nu i færd med at blive en realitet, siden den kinesiske præsident Xi Jinping annoncerede Ét Bælte, én Vej (OBOR) / Bælte & Vej Initiativet (BRI) i 2013. Siden dette tidspunkt har Schiller Instituttet ført kampagne for, at Europa og USA tilslutter sig. I begyndelsen var der en negativ respons, med baggrund i den gamle, geopolitiske tankegang.

Men det tempo, i hvilket man bygger en alliance for en moderne, infrastruktur-baseret, økonomisk udvikling og byggeri af projekter, er betagende, med 70 lande, der pr. maj måned, 2017, er involveret. Alliancen for fremskridt er blevet udvidet fra at forbinde Europa og Asien, og til Afrika, Mellemøsten og Latinamerika. De fleste østeuropæiske nationer har tilsluttet sig, og én efter én indser de vestlige, europæiske nationer, at deres fremtid afhænger af, at de springer med på dette tog i bevægelse.

I Danmark udtrykte statsministerens særlige repræsentant til Bælte & Vej Forum i Beijing i maj, minister Karen Ellemann, støtte til Bælte & Vej Initiativet (BRI), og Danmark er det eneste, nordiske land, der har indgået et Omfattende Strategisk Partnerskab med Kina; men Danmark er foreløbig kun involveret i nogle få infrastrukturprojekter i Bælte & Vej Initiativet.

Dette seminar/valgmøde finder sted under præsident Trumps statsbesøg til Kina den 8. – 10. nov., et statsbesøg, der kan blive USA’s mulighed for at tilslutte sig BRI sådan, som Schiller Instituttet i USA har ført kampagne for. Hvis Trump gør dette, ville det fundamentalt ændre internationale relationer og bringe USA ind i denne alliance for økonomisk udvikling, i hvilken Kinas BRI udgør spydspidsen. I realiteten tilsigter den særlige anklager Robert Muellers efterforskning af præsident Trump, og som ikke bygger på nogen som helst kendsgerninger, netop at forhindre et sådant skifte mod en samarbejdsrelation med både Kina og Rusland.

Seminaret/mødet vil også uddybe nødvendigheden af, at Lyndon LaRouches Fire Økonomiske Love gennemføres:

1. Glass/Steagall-bankopdeling for at fjerne de spekulative finansbobler;
2. Oprettelsen af en nationalbank med et statsligt kreditsystem;
3. Udstedelse af statslig kredit til nøgleinfrastrukturprojekter, som vil øge produktiviteten og den faktisk anvendte energigennemstrømningstæthed i produktionen, og;
4. Et forceret videnskabsprogram til opnåelse af kernefusionsenergi og rumforskning.

Desuden kræver Schiller Instituttets Venner en ny, kulturel renæssance, som omfatter gratis undervisning i klassisk musik for alle børn, for at berige børnenes kreative evner, som er den vigtigste faktor for hele menneskeheden.

Vi håber, at du vil være i stand til at deltage i dette seminar/møde, hvor der bliver tid til en åben diskussion af disse vigtige spørgsmål.

Vore seneste seminarer/koncerter i København:

En musikalsk dialog mellem kulturer, april, 2017.

Donald Trump og det Nye Internationale Paradigme, december, 2016.

Forlæng Den nye Silkevej ind i Mellemøsten og Afrika, april, 2016. 

Kinas politik for »Ét Bælte, én Vej«, april 2015.

Den nye Silkevej bliver til Verdenslandbroen, januar, 2015.

Specialrapport:

Hjemmesiden om EIR-rapporten, Den Nye Silkevej bliver til Verdenslandbroen. 

Den engelske, arabiske og kinesiske version af EIR’s rapport kan fås ved henvendelse til EIR og Schiller Instituttet i Danmark.

Pris for den 400 sider lange rapport:

Engelsk: trykt kr. 500, pdf. kr. 300.

Arabisk: trykt kr. 500.

Kinesisk: trykt kr. 500, pdf. kr. 300.

Kontakt venligst tlf. 53 57 00 51 eller 35 43 00 33, eller si@schillerinstitut.dk

Hjemmesider:

Dansk:     www.sive.dk
www.schillerinstitut.dk

English:   www.newparadigm.schillerinstitute.com
www.schillerinstitute.org
www.larouchepub.com/eiw
www.larouchepac.com

Andre sprog/other languages: Click here.

Leder fra LaRouche PAC, USA, 31. okt., 2017 – Med præsident Trump, der forbereder sig til at tage af sted til Asien i denne uge til afgørende møder med Xi Jinping, Shinzo Abe, Rodrigo Duterte, Moon Jae-in og muligvis også Vladimir Putin – møder, der kunne bringe USA direkte ind i overensstemmelse med det nye paradigme for menneskeheden, der vokser frem af Kinas Nye Silkevejsproces – forsøger Det britiske Imperiums lakajer i USA hektisk at miskreditere eller endda anklage præsidenten for at sabotere hans plan om at danne venskabelige og konstruktive relationer med Kina og Rusland.

Den juridiske morder, Robert Muellers anklageskrifter mod Paul Manafort, der i en kort periode var Trumps kampagnemanager i 2016, og mod George Papadopoulos, der sandsynligvis var plantet af briterne i Trumps overgangshold (uden nogen synlig indflydelse), er blevet spredt ud over den nationale presse, som om det var det første stød i at bringe Trump til fald. Trump responderede med tweets og sagde, at anklagerne mod Manafort intet havde at gøre med hverken ham selv eller Rusland og tilføjede, at »kun få mennesker kendte den lavt rangerende, frivillige arbejder ved navn George, der allerede har vist sig at være en løgner«. David Gergen, CNN’s kommentator, røbede det hele mandag aften ved at advare Trump om, at han ikke burde foretage denne rejse til Asien, mens han konfronteres med et sådant dødeligt alvorligt angreb. Pladder.

I mellemtiden ruller Kina den røde løber ud for Trumps præsidentielle besøg – det første statslederbesøg siden den historiske KKP’s 19. Nationalkongres, der konkretiserede den transformation af verdenshistorien, som blev initieret af Xi Jinpings lancering af det Nye Økonomiske Silkevejsbælte og det 21. Århundredes Maritime Silkevej under sin første femårsperiode.

Spærreilden af angreb i medierne i USA og i den britiske presse – han er en hensynsløs diktator, »den nye Mao« og »den nye Stalin«, blandt andet – kan ikke skjule virkeligheden omkring det utrolige udviklingstempo, internt i Kina og i landene i verdens udviklingssektor, gennem Bælte & Vej Initiativet. Selv IMF og sådanne historiske, britiske bankinstitutioner som HSBC tvinges af virkeligheden til at rapportere den transformation, der finder sted internationalt som følge af Kinas initiativ – om ikke af anden grund, så fordi de ønsker at begrænse det.

Forskellen mellem den to former for fremtid, som konfronterer menneskeheden, er stærk. Xi Jinping fremlagde en vision for Kina og for verden frem til 2050, med Kina, der skal blive en fuldt udviklet nation, mens de samtidig er med til at løfte verdens tidligere koloniserede lande ud af fattigdom, for at blive moderne industrinationer. Han baserer dette på begreberne om et »fællesskab for en fælles skæbne« og en »ny type relationer mellem store magter«. Han støtter fuldt ud præsident Trumps erklærede hensigt om at arbejde tæt sammen med Kina og Rusland i denne nye type stormagtsrelationer, der som sit grundlag har visionen om den Nye Silkevej for en fælles skæbne for fremskridt for alle.

Så har vi den nuværende mangel på vision i Vesten. De britiske imperieinteresser bag kupforsøget mod Trump er de samme City of London- og Wall Street-kræfter, der har drevet de vestlige økonomier ud i industrielt forfald, kollaps af infrastruktur, kernekraftindustriens og vort rumprograms død, en forfærdelig narkoepidemi, massiv arbejdsløshed og voksende rater af fattigdom og selvmord.

Og dog er midlerne til at undgå denne døende kultur i vore hænder. Alt imens den Nye Silkevej er ‘vejen ad hvilken’, så må imidlertid den ondskab, der består i Londons og Wall Streets bankerotte hasardspilsinstitutioner, der har taget kontrollen over de fleste af vore regeringsinstitutioner, ødelægges, hvis vi skal virkeligøre en sådan vision. Franklin Roosevelt viste, at dette er muligt med sin New Deal, gennemførelsen af Glass-Steagall for at rense skidtet ud på Wall Street og etablere statslig kredit i Hamiltons tradition for at genopbygge nationens infrastruktur og udløse arbejdskraftens produktive evne og videnskabelig udvikling.

På samme måde, som Robert Mueller gennemtvang »Få ram på LaRouche-specialstyrken« i 1980’erne netop, fordi Lyndon LaRouche var spydhovedet for en bevægelse for at opnå denne højere vision for menneskeheden, sådan fungerer Mueller stadig væk i dag på vegne af Imperiet, der hektisk forsøger at bevare verden opsplittet, for at stoppe Trump i at bringe USA ind i samarbejde med Kina og Rusland.

LaRouches Fire Love inkorporerer FDR’s fremgangsmåde og tilføjer det presserende nødvendige i at skabe en ny æra med kulturelt og videnskabeligt samarbejde for menneskehedens fremtid. Tiden er ikke til selvtilfredshed. Vejen er klar, og sejr på kort sigt er mulig, og nødvendig, hvis verden skal undgå globalt kaos og global krig.

Foto: Den kinesiske præsident Xi Jinping (2. fra højre) og hans hustru Peng Liyuan (2. fra venstre) stiller op til fotografering sammen med Donald Trump (midten), hans hustru Melania Trump (1. fra højre) og hans datter Ivanka på Mar-a-Lago-feriestedet i Florida, 7. april, 2017. (Xinhua/Lan Hongguang)      

Leder fra LaRouche PAC, USA, 30. okt., 2017 – Præsident Trump står umiddelbar for at rejse til Asien, hvor han vil have betydningsfulde møder om økonomi og sikkerhed med præsident Xi fra Kina, premierminister Abe fra Japan og muligvis med præsident Putin fra Rusland. Hans gentagent erklærede politik er, at USA bør have gode, produktive relationer med disse nationer.

Det betyder, at vi nu befinder os ved det afgørende punkt i afsløringen af historien og anvendelsen af et britisk efterretningsdokument – »Steele-dossieret« – og en juridisk morder – Robert Mueller – for at forsøge at afpresse Trump til at behandle Rusland og Kina som USA’s hovedfjender.

Hidtil er det ikke lykkedes denne afpresning, der har sin oprindelse i britisk efterretning og er eskaleret til trusler om afsættelse ved en rigsret, et kup eller endda mord, at forhindre præsidentens plan om at forme samarbejdsrelationer til gensidig fordel med disse store magter. Det er ikke alene fred i Mellemøsten og på Koreahalvøen, der er involveret; men også samarbejde omkring udvikling af store infrastrukturprojekter, rumforskning og nye energikilder, i USA såvel som internationalt.

Tiden er inde til at optrappe ødelæggelsen af det britiske dossier og den juridiske morder.

Robert Muellers første anklager ændrer ikke dette, selv ikke, når disse anklager med overlæg og ulovligt er lækket for at skræmme børnene til Hallowe’en-weekend. Det var ventet; de anklager begivenheder, der fandt sted længe før præsident Trump overhovedet blev kandidat, og som ikke involverer ham; de udgør forsøg på at »chokere« og intimidere.

Mere sigende er de fortsatte afsløringer om det britiske dossier.

Ikke alene Clintons, men også Obamas politiske komite betalte et Washington-advokatfirma millioner for »juridiske tjenester« (dvs., troværdig benægtelse af en påstand pga. manglende beviser, selv om påstanden er sand), som frembragte et svindelagtigt »dossier«, et opkog af tidligere, falske påstande fra britisk efterretning om Donald Trump og russere. Ikke alene dossieret, men også den dunkle rapport om »hacking af DNC’s computere« blev produceret gennem de millioner, som Clinton og Obama betalte dette advokatfirma.

Før dette blev kendt, behandlede Clinton, Obama og de medskyldige medier dette britiske dossier som århundredets rygende pistol. Efter disse afsløringer begyndte at komme frem, begyndte man at kalde dossieret for blot »oppositions-research« – og ingen Obama-konservativ eller Clinton-tilhænger vil sluttelig indrømme, at de ved, de betalte millioner for det!

Men nej: Dette britiske dossier blev brugt af James Clapper, John Brennan og James Comey, alle fra amerikansk efterretning, i et møde den 6. januar med nyvalgte præsident Trump, og de forsøgte at afpresse ham til at føre en antirussisk – og antikinesisk – administration. Det var dette, den forfængelige Comey kaldte sit »J. Edgar Hoover-øjeblik«. Han fortjente at blive fyret for det, som Hoover burde have været fyret af de præsidenter, han afpressede med sine »dossierer«.

Med Trump, der afviste denne afpresning, måtte det britiske dossier nu spredes gennem medierne og førte snart til udnævnelsen af den juridiske morder Mueller for at fjerne Trump og genoprette City of Londons/Wall Streets kontrol over præsidentskabet.

Der vil snart fremkomme flere afsløringer, med Husets Efterretningskomite, der i dag har fået Fusion GPS’ regnskaber, og som snart vil få FBI’s »Steele-fil« om, hvordan det britiske dossier blev brugt, og hvem, der i øvrigt betalte, eller blev betalt.

Alt afhænger af, at vi kan nå meget længere ud med EIR’s eget anti-britiske dossier, »Robert Mueller er en umoralsk, juridisk morder: Han vil gøre sit job, hvis I giver ham lov«.

Den potentielle belønning er et nyt, politisk paradigme, der kommer som resultat af præsidentens rejse til Asien. Så kan en infrastrukturbank i Hamiltons tradition, fælles rumforskning og forcerede programmer for energi, samt en Glass/Steagall-reorganisering af bankerne til fordel for produktion, for alvor komme i gang med arbejdet.

Foto: FBI-direktør Robert Mueller modtager applaus under præsident Barack Obamas bemærkninger i Det Hvide Hus’ Rosenhave, 21. juni, 2013. Præsidenten annoncerede James Comey, til højre, som sin nominerede til at efterfølge Mueller. (Official White House Photo)

Leder fra LaRouche PAC, USA, 30. okt., 2017 – Kinas Kommunistiske Partis netop afsluttede 19. Nationalkongres har konsolideret ideen om, frem til midten af dette århundrede, at skabe et »smukt Kina« og en »smuk verden«, hvor regeringer vil blive styret af konceptet om at sørge for deres befolkningers voksende »lykke«.

Dette er en betagende udvikling af strategisk betydning, understregede Helga Zepp-LaRouche i denne weekend, og som er gået fuldstændig hen over hovedet på det meste af USA’s og Europas befolkning – for slet ikke at tale om, at det er en fornyet erklæring »med kinesiske karaktertræk« af de centrale, filosofiske koncepter, omkring hvilke USA selv blev grundlagt. »Hvilken leder, fra hvilket land i Vesten, har en sådan vision i dag?« spurgte Zepp-LaRouche. Hvor længe siden er det, at en amerikansk statsmand har gjort et sådant perspektiv, med samt dets medfølgende begreb om mennesket, til emnet for national diskurs?

Og dog ville disse dybtgående ideer ikke være så fremmedartede for flertallet af amerikanere i dag, hvis ikke Lyndon LaRouche, sammen med mange af hans medarbejdere, uretmæssigt og på falske anklager var blevet jaget i fængsel og hen over tre årtier fremstillet som en udstødt person. Denne forbrydelse blev begået af den samme, britiskkørte bande af bøller, med Robert Mueller som et fremtrædende bandemedlem, og som gik videre til at dække over den saudisk-britiske rolle i 11. september-angrebet, og som nu forsøger at vælte Trump-regeringen og selve USA’s forfatning – et billede, der hinsides enhver rimelig tvivl er bevist i EIR’s Robert Mueller Specialrapport[1], der nu cirkuleres bredt i hele landet.

Briterne gjorde alt dette for at forsøge at bringe de ideer til tavshed, som Lyndon LaRouche på enestående vis har skabt hen over årtier, og som fastlægger grundlaget for at virkeliggøre et Nyt Paradigme for menneskeheden, der vil lægge Det britiske Imperium i graven én gang for alle. Det er de ideer, der nu tager form i Kinas Bælte & Vej Initiativ, som ubønhørligt går fremad på alle kontinenter.

»Vi skaber ideerne«, erklærede Zepp-LaRouche som et faktum. Det, der nu vokser frem på verdensscenen, er et resultat af vores mobilisering, vores organisering og vores opdragelse hen over årtier – ikke alene omkring projekter og politikker, men også omkring Lyndon LaRouches banebrydende opdagelser, hans udarbejdelse af det centrale begreb om menneskets skabende identitet og det, der adskiller mennesket fra alle andre, kendte arter. Det ville være udbytterigt at studere disse skrifter i dag, både i Vest og Øst. I særdeleshed tilskyndede hun til læsning, eller genlæsning, af Lyndon LaRouches skrift fra 2004, »En dialog mellem eurasiske civilisationer: Jordens kommende 50 år«[2].

Åbningsbemærkningerne til denne rapport fra LaRouche, der figurerer som frontispice i bogversionen, lyder som følger:

»Kreativitet, som jeg her har identificeret det, er forskellen på dig og en abekat. Der er faktisk to egenskaber ved denne forskel. For det første, så kan et medlem af den menneskelige art øge hans eller hendes arts potentielle, relative befolkningstæthed gennem sin viljemæssige anvendelse af kreativitet, som ingen form for dyr kan gøre. For det andet, så afhænger samfundets fremskridt hen over successive generationer af, at disse generationer gen-vedtager, eller atter sætter i kraft, den skabende opdagelse af denne form for universelle, fysiske principper. Sammen kan disse to udtryk for kreativitet (som jeg definerer det) fastlægge grundlaget for det, vi kunne kalde naturlig, menneskelig moral, den form for forskel, der adskiller menneskelig moral fra aberigets kultur.«

Ti år tidligere, i 1993, da Lyndon LaRouche stadig var fængslet, skrev han en lang artikel, der udredte denne, hans enestående opdagelse, i en artikel med titlen, »Om LaRouches opdagelse«[3], hvis indledende afsnit lyder:

»Det centrale træk af mit originale bidrag til Leibniz’ videnskab om fysisk økonomi, er at give en metode til at adressere den årsagsmæssige sammenhæng mellem, på den ene side, enkeltpersoners bidrag til aksiomatisk revolutionerende fremskridt i videnskabelige og analoge former for viden, og, på den anden side, de heraf følgende forøgelser af den potentielle befolkningstæthed i de korresponderende samfund. I sin anvendelse i politisk økonomi, fokuserer min metode på analyse af den centrale rolle af den følgende tretrins rækkefølge: For det første, aksiomatisk revolutionerende former for videnskabelig og analog opdagelse; for det andet, de heraf følgende fremskridt i principper for maskinredskaber og analoge ting; sluttelig, de heraf følgende fremskridt i arbejdskraftens produktive evne.«

Nu er et godt tidspunkt for verden til fuldt og helt at opdage LaRouches opdagelse.

Foto: Xi Jinping: »Flere end 60 million mennesker er blevet løftet ud af fattigdom i løbet af de seneste fem år.«  (Xinhua / New China)

[1] Læs Mueller-dossieret her.

[2] EIR, 7. januar, 2005; artiklen er indeholdt i LaRouches bog, »Jordens kommende 50 år«, der kan købes fra Amazon.com (eller ved henvendelse til vores kontor, -red.)

Læs artiklen her.

[3] Læs artiklen her.

Og stormen sused’ og gjorde halløj …

Så er valgkampen skudt i gang! Vore tapre folk har været ude og hænge Schiller Instituttets Venners plakater op for at få de bedste pladser.

Del vores valgmateriale m.v. på dit sociale netværk; hvis du vil hjælpe til under kampagnen, så henvend dig til vores kontor.

Nu gælder det om at få Danmark med i det Nye Paradigme!

http://sive.dk/

Før vi kommer til disse historiske muligheder, der nu ligger foran præsident Trump under hans statsbesøg til Kina, så må vi rapportere om et meget signifikant, strategisk gennembrud, der har fundet sted her i USA. Det drejer sig om den historiske, potentielle vending af dette kup, der er blevet kørt imod præsident Trump internt fra de amerikanske institutioner, samt den kendsgerning, at, med afsløringer, der er kommet frem i løbet af de seneste 5-6 dage, så har dette kupforsøg totalt givet bagslag. Vi har nu mulighed for, ikke alene at fjerne den såkaldte narrativ, ’fortællingen’, om »Russia-gate«, der har hængt over præsident Trumps hoved siden før hans indsættelse; men vi har også mulighed for at nedtage hele dette apparat, denne organisation, der har kørt dette kupforsøg.

Vært Matthew Ogden: Det er den 27. okt., 2017, og jeg er Matthew Ogden med vores ugentlige fredags-webcast fra larouchepac.com.

Som I kan se her på skærmen, er titlen på dagens webcast »Én uge fra i dag: Et potentielt vendepunkt i historien«. Som I ser her, har vi vores kalender, som vi krydser dagene af på, som vi nærmer os den historiske rejse, præsident Trump skal foretage til Asien. Han rejser om en uge fra dags dato, altså om nøjagtig en uge på næste fredag. Vi har talt dagene ned til, at denne historiske rejse vil finde sted; og vi ved, at der kunne indgås nogle potentielt historiske aftaler mellem ikke alene ham og præsident Xi Jinping fra Kina, men også mellem ham og premierminister Abe fra Japan og andre lande. Men dette, langs linjerne af, at USA tilslutter sig det Nye Paradigme for udvikling, der er vokset frem fra Eurasien generelt, men meget specifikt fra præsident Xi Jinpings handlinger i Kina.

Før vi kommer til disse historiske muligheder, der nu ligger foran præsident Trump under hans statsbesøg til Kina, så må vi rapportere om et meget signifikant, strategisk gennembrud, der har fundet sted her i USA. Det drejer sig om den historiske, potentielle vending af dette kup, der er blevet kørt imod præsident Trump internt fra de amerikanske institutioner, samt den kendsgerning, at, med afsløringer, der er kommet frem i løbet af de seneste 5-6 dage, så har dette kupforsøg totalt givet bagslag. Vi har nu mulighed for, ikke alene at fjerne den såkaldte narrativ, ’fortællingen’, om »Russia-gate«, der har hængt over præsident Trumps hoved siden før hans indsættelse; men vi har også mulighed for at nedtage hele dette apparat, denne organisation, der har kørt dette kupforsøg.

Jeg vil gerne begynde med at læse den erklæring, som LaRouche PAC udstedte i går om spørgsmålet om de afsløringer, der er kommet frem om Hillary Clintons rolle og DNC’s rolle i at finansiere denne såkaldte »oppositions-research« fra den britiske agent Christopher Steeles side, samt den kendsgerning, at det faktisk har vist sig, at den udenlandske magt, der blandede sig i USA’s demokratiske valgproces, ikke var Rusland, men derimod Storbritannien. Denne erklæring har titlen, » BAM! Clinton Colluded with the British — Part of the Coup Is Now Exposed« (Bang! Clinton indgik aftalt spil med briterne – En del af kuppet nu afsløret). Det lyder som følger:

https://larouchepac.com/20171026/bam-clinton-colluded-british-part-coup-now-exposed

»Hillary Clinton-kampagnen og Demokraternes Nationalkomite har indrømmet, at de direkte finansierede den britiske efterretningsagent Christopher Steeles arbejde. Indrømmelsen, der er indeholdt i et brev fra Perkins, Coie, LLP, Rådgivere for DNC og Hillary i 2016, er det første træ i skoven, der falder, under forudsætning af, at vi bevarer fokus på de strategiske årsager til kuppet og de faktiske mekanismer, de er i spil. Dette fokus må holdes på briterne for deres rolle i at forsøge at diktere det amerikanske valg med det strategiske formål at opretholde det dekadente og kollapsende, anglo-amerikanske imperium efter Anden Verdenskrig. Som vi demonstrerer i vores dossier om Robert Mueller, så, hver gang, I hører, at Rusland gjorde noget for at blande sig i vore valg, så udskift det med ’briterne’, og I vil være på sandhedens kurs.

At fokusere på det britiske Steele-dossier, der er blevet udbredt i dette land som et resultat af en alliance mellem Orbis Business Intelligence, et firma med direkte og fortsatte bånd til MI6, og Fusion GPS, nominelt hjemmehørende i Delaware og Washington, D.C., er nøglen til ikke alene at stoppe kuppet mod præsidenten, men også til at afsløre Obama-administrationens embedsfolks forbrydelser med oprindeligt at forsøge at vinde valget for Hillary Clinton, og dernæst, at forsøge at ødelægge præsident Trumps præsidentskab. Man vil huske, at Richard Nixon brugte USA’s officielle efterretningstjenester til at ramme og tilsvine sine politiske modstandere. Det er forbrydelser i denne størrelsesorden, vi her ser.«

Det er altså de to første afsnit af en erklæring, der blev udstedt af LaRouche PAC i går; igen med titlen »BAM! Clinton Colluded with the British — Part of the Coup Is Now Exposed«. Jeg vil opfordre jer til at læse memoet i sin helhed, den fulde erklæring, for det indeholder mange flere detaljer, som er meget nødvendige at kende mht. baggrund. Men vi viste lige billedet af Robert Mueller-dossieret på skærmen. Det lyder, »Rober Mueller er en umoralsk, juridisk morder. Han vil gøre sit job, hvis I giver ham lov«. Dette dossier er nu blevet cirkuleret i omkring tre eller fire uger, en måneds tid; og det har haft en meget signifikant virkning med at vende ’narrativen’ omkring Russia-gate. Det har faktisk fremtvunget et bagslag i ansigtet på det apparat, der har forsøgt at køre dette kupforsøg mod den amerikanske administration. Faktisk er, som denne erklæring, jeg netop oplæste, påpeger, den kendsgerning, at Hillary Clinton og embedsfolk i Obama-administrationen bevidst brugte amerikanske efterretningstjenester i aftalt spil med en britisk efterretningsagent for at forsøge at udføre oppositions-research og afpresning mod først, på den ene side, en præsidentkandidat, og dernæst, efter han faktisk var blevet valgt og indsat, en siddende amerikansk præsident. Dette er noget, der når op i samme størrelsesorden som det, der tvang Richard Nixon til at træde tilbage – at bruge amerikanske efterretningstjenester til at ramme og tilsvine deres politiske modstandere.

Det, der er kommet frem efter denne afsløring, er voksende krav om Robert Muellers tilbagetræden som leder af denne efterforskning. Dette er meget betydningsfuldt og i overensstemmelse med linjerne i dossieret, udgivet af LaRouche PAC; denne specialefterretningsrapport med titlen, »Robert Mueller Is an Amoral, Legal Assassin«. Vi er nu ved at nå det punkt, hvor folk begynder at forstå præcis, hvad det er, de kører, og disse krav om Robert Muellers tilbagetræden er ekstremt signifikante.

Her følger engelsk udskrift af resten af webcastet.

So, first what I’m going to put on the screen here is the
editorial which was published in the Wall Street Journal [Fig.
3].  As you can see, this is titled “Democrats, Russians and the
FBI.  Did the Bureau use disinformation to trigger its Trump
probe?”  Now, before I get into the details of this, let me
forewarn you.  The attempt to try to bring the Russians in on
this is something which should be pointed out, that this is not a
question.  This is not the FBI being used as Russian
disinformation, but in fact, anybody who is clever enough to
point out that this is actually an attempt to divert the
attention from the British.  But the call by the {Wall Street
Journal} to have Robert Mueller resign, is a very significant
aspect of this editorial.  So, let me read you some excerpts from
this editorial.
“The Washington Post revealed Tuesday that the Hillary
Clinton campaign and Democratic National Committee jointly paid
for that infamous dossier, full of Russian disinformation against
Donald Trump.  They filtered the payments through a US law firm,
Perkins, Coie, which hired the opposition research hitmen at
Fusion GPS.  Fusion in turn, tapped a former British spook,
Christopher Steele to compile the allegations.  This news is all
the more explosive because the DNC and Clinton campaign hid their
role, even amid the media furor after BuzzFeed published the
Steele dossier in January.  Reporters are now saying that Clinton
campaign officials lied to them about their role in the dossier.
Current DNC chair Tom Perez and former chair Debbie
Wasserman-Schultz deny knowing about the dossier arrangement, but
someone must have known.
“Two pertinent questions:  Did the dossier trigger the FBI
probe of the Trump campaign?  And, did Mr. Comey or his agents
use it as evidence to seek wiretapping approval from the Foreign
Intelligence Surveillance Court, of Trump campaign aides?
Congressional investigators need to focus on the FBI’s role, and
House Speaker Paul Ryan was correct on Wednesday to insist that
the Bureau comply with Congress’ document demands ‘immediately’.
All of this also raises questions about Special Counsel Robert
Mueller’s investigation.  The Fusion GPS news means the FBI’s
role in Russia’s election interference must now be investigated;
even as the FBI and Justice insist that Mr. Mueller’s probe
prevents them from cooperating with Congressional investigators.
Mr. Mueller is a former FBI Director, and for years he worked
closely with Mr. Comey.  It is no slur against Mr. Mueller’s
integrity to say that he lacks the critical distance to conduct a
credible probe of the Bureau he ran for a dozen years.  He could
best serve the country by resigning, to prevent further political
turmoil over that conflict of interest.”
So, again, this is a very significant break in this case;
and a very significant call by the Wall Street Journal
Editorial Board for Robert Mueller to resign as Special Counsel.
Now following that editorial, there was an editorial which
was published in the Washington Examiner [Fig. 4], as you can
see here on your screen.  This is by Byron York, and the title of
that editorial is “After Trump Dossier Revelation, FBI Is Next”.
This goes even further, placing the role of the FBI squarely in
the center of what should be being investigated around this
entire Steele dossier.  So, let me read some excerpts from this
editorial for you.
“Investigators looking into the so-called “Trump dossier”
were not surprised when news broke Tuesday night that the Hillary
Clinton campaign and the DNC, working through the Democrats’ law
firm, Perkins Coie, financed the ‘salacious and unverified’
compilation of allegations of Trump collusion with Russia”.
“But knowing that the Clinton campaign, the DNC, and Perkins
Coie supported the dossier is not the end of the story. The most
important next step is the FBI.
“Sometime in October 2016 — that is, at the height of the
presidential campaign — Christopher Steele, the foreign agent
hired by Fusion GPS to compile the Trump dossier, approached the
FBI with information he had gleaned during the project. According
to a February report in the Washington Post, Steele ‘reached an
agreement with the FBI a few weeks before the election for the
bureau to pay him to continue his work.’
“It was an astonishing turn: the nation’s top federal law
enforcement agency agreeing to fund an ongoing opposition
research project being conducted by one of the candidates in the
midst of a presidential election.”
“The new Clinton/DNC/Perkins Coie revelation will likely
increase pressure on the FBI to explain what it did, and did not
do, with the dossier.“

“Republican investigators had two big questions about the
dossier. One was who paid for it, and that now seems answered.
The other was: Did the FBI or other agencies use any information
from the dossier as a basis for warrant requests before the
[FISA] Court? In other words, did, say, the FBI use the dossier’s
“salacious and unverified” information to make the case that the
bureau should be granted the authority to conduct intercepts?…
“When the Post story broke Tuesday night, some journalists
noted that Democrats involved in the story had been lying about
their role.”
“Yes, they did. But the importance of the Democrats’
involvement in the dossier is that it could be one step on the
road to a bigger story. What did the FBI do with the dossier
material? Did judges make surveillance decisions in the
Trump-Russia investigation based in whole or in part on the
dossier? To what degree is the ‘salacious and unverified’ dossier
the source of what we think we know about allegations of
collusion between Russia and the Trump campaign?
“In the end, a House subpoena squeezed the information out
of key players in the who-funded-the-dossier side of the story.
But so far, the FBI has been much harder to crack.”
So, both of those editorials serve a very important purpose
in continuing to crack open this entire false narrative around
the so-called “Russia-gate” Trump-Russia collusion.  And in fact,
they place squarely in the center the true characters who should
be being investigated.  On the one hand, Robert Mueller should
resign, because he has an obvious conflict of interest; and on
the other hand, the question should be:  What was the Federal
Bureau of Investigation doing funding or offering to fund
Christopher Steele, who is a foreign intelligence agent — a
British intelligence agent — to run an opposition research
campaign against a major party Presidential candidate, and then
following that, continuing to use that salacious material that
was put together by Christopher Steele to attempt to blackmail
President Trump and then to release that and to use it to
continue to run this false narrative Russia-gate campaign against
him?  So, the entire story at its source is a total fraud.  As
now several members of the US Senate — Joe Manchin pointed this
out in an interview with CNN — in fact, this should not be a
question of Russian intelligence meddling in the US electoral
campaign; but really, this is a question of British intelligence
meddling in the US campaign, and colluding with Hillary Clinton
and the FBI.
So, this is exactly case which was laid out in that dossier
which LaRouche PAC issued on Robert Mueller.  In fact, going even
further back, as you can see here from a copy of the
Hamiltonian [Fig. 5] which is titled “VIPs Report Shows
Russia-gate Is a Fraud”; then in the subtitle it says, “The
British role in the coup against the President; a Master Class”.
This is from August 11th of this year, so going even further
back.  This is the story, and in fact, it’s been the activities
of the LaRouche PAC breaking this open as the story.
It’s very significant that this has broken at the time that
it has, because we’ve been continuing this countdown to President
Trump’s visit to Asia; most importantly, his state visit to
China.  To break open this entire false narrative is very
significant in the week leading up to his sit-down meeting with
President Xi Jinping.  There are also reports that he might have
a sit-down meeting with President Putin in the context of the
ASEAN summit as well.
President Trump had an interview on Fox News the evening
after those two editorials came out.  This is an interview with
Lou Dobbs from just this past Wednesday, October 25th.  In that
interview, he denounced the entire so-called Russia-gate dossier
as a total fraud and a disgrace.  He said the entire narrative
has fallen apart.  He reported that a high-level official who he
didn’t name, who had a meeting with him in the White House, said
that this Russia, Russia, Russia story has been hanging like a
dark cloud over his head since the day that he became President.
The fact that this is now clearing away is a very positive thing.
Then, what President Trump also had to say in this interview, is
that it would be very positive not only to work with Russia, but
also to develop a positive relationship with China.
So, let me put on the screen here, this is a still image
[Fig. 6] from this interview, and you can see up in the upper
corner, the title is “Trump: Russian dossier is a disgrace.”  But
you can also see here, this is the subtitle which was put on the
screen — “Trump: We have a very good relationship with China.”
President Trump is reporting in this that he just had gotten off
the phone with President Xi Jinping of China, congratulating him
for his elevation to be President and Chairman of the Party for
another five years.  So, here are some quotes from what President
Trump had to say during that interview with Lou Dobbs.  He said
the following:
[Fig. 7] “I want to say this:  I think it would be great if
we got along with Russia. I don’t think there’s anything wrong
with getting along.  You know, they are a power.  They’re a
nuclear power.  I think we could have a good relationship.  I
think that the North Korean situation would be easier settled,
and I just spoke to the President of China.  I congratulated him
on his big victory at the CPC National Congress.”
[Fig. 8] “But it would be wonderful if we could speak to
China and Russia.  I just spoke to President Xi Jinping a few
minutes ago, just before I walked into the room.  You know,
something has been given to him that’s never been — it’s really
virtually never happened in China.  He’s been given powers that
nobody’s been given since Mao.  He’s a very powerful man.  I
happen to think he’s a very good person.”
[Fig. 9] “Now, with that being said, he represents China.  I
represent the USA.  So, you know, there’s always going to be
conflict.  But we have a very good relationship.  People say we
have the best relationship of any President-President.  We have a
very good relationship, and that’s a positive thing.  It would be
good to have that relationship with Russia and other countries,
too.”
[Fig. 10] “I’ll be going there, to China, in two weeks.
We’re going to Beijing and other places, wherever he would like
to take me.  And we’ll be spending two days there, and we’re
going also to Japan and South Korea.  And it will be, I think,
hopefully, it’s historic and positive.”
So, this is what President Trump had to say about his
upcoming visit to Beijing and his upcoming meeting with President
Xi Jinping.  Hopefully, it will be historic and positive.  He was
very complimentary to President Xi Jinping and said repeatedly
that they have a very close personal relationship and that
President Trump personally thinks that President Xi Jinping is a
very good man.  So, this is obviously in accordance with exactly
what we’ve seen since President Xi Jinping’s state visit here to
the United States earlier this year.  And this personal
relationship continues to be very positive.
Now, with President Trump’s upcoming visit to China, it’s
very significant that President Xi Jinping has not only secured
this very powerful position in China with his re-election to be
party chairman for another five years and President of China.
But also the fact that the Chinese Communist Party has placed Xi
Jinping’s thought as central to the Chinese Party Constitution;
and that includes the Belt and Road Initiative.  This Belt and
Road Initiative and everything that that entails, including the
“win-win” perspective in terms of Chinese relationship with the
rest of the world, and this New Paradigm of relationships between
nations, this has been enshrined in the Chinese Constitution.
What President Xi Jinping had to say in this very significant
speech that he delivered to the Chinese Party Congress is
something which Helga Zepp-LaRouche had some very important
remarks about during her international webcast on the Schiller
Institute YouTube channel yesterday.
So, what I’m going to do for you here, is play an excerpt
from the beginning of Helga Zepp-LaRouche’s remarks during that
webcast yesterday.  You’ll hear her analysis of what President Xi
Jinping had to say; the significance of that Party Congress; and
the potential significance of the opportunities that President
Trump has ahead of him as he departs next week — a week from
today — for his trip to Asia and his state visit to China.  So,
here’s what Helga Zepp-LaRouche had to say:

HELGA ZEPP-LAROUCHE:

First of all, I would like to note
the fact that the Western media in their either non-coverage or
what they decide to focus on, are just completely ridiculous.
The main attention they paid to the fact that Xi Jinping did not
present a visible successor.  Now, he was just voted for five
more years, so this is obviously not the key point.  But what
this Congress represents is a strategic shift; it is in line with
the Belt and Road Initiative and the whole new model of
international relations China has developed under the leadership
of Xi Jinping.  I think the West has not caught up with what this
is actually all about.  They are so much behind the curve, it is
almost absurd.  Because I think what Xi Jinping has accomplished
in the five years of his Presidency so far — the previous five
years — is he has successfully taken on some of the problems
China had; such as corruption, such as a slowing economy, and
various other problems.  So, he has actually been extremely
successful; and everybody who has been in China and looked at it
without prejudices could not help noticing it.  That it has led
to a population which for the most part is very satisfied — 83%
of the people are absolutely happy about what the government is
doing.  I would like to see the Western country which has such
approval rates.
But what has happened at this 19th national congress is
truly amazing, because in more than a week duration, what Xi
Jinping has consolidated the party around is a many-fold
perspective, which I want to start to discuss various aspects of.
First of all, in the immediate next three years until 2020, the
aim is to eliminate poverty, to lift the remaining 42 million
people who are presently living in poverty in China above that
level.  Now, that compares with a similar amount of people in the
United States, except that China is about four times bigger than
the population of the United States. And it compares with the
roughly 120 million poor people in the European Union, who are
poor since 20 years and nothing has been done about it and there
is no perspective to eliminate poverty in the EU.  The next
period from 2020 to 2035, the aim is to make China a moderately
prosperous, functioning socialist country.  And then from 2035
until 2050, China is to become a completely developed,
harmonious, culturally advanced, democratic socialist, and
beautiful country.
Now, there is an additional element.  First of all, what
impressed me very much is the focus of Xi Jinping and other
people who spoke, on the purpose of this all; namely, that it is
the improvement of the lives of people, that people should live a
better, happier life.  That is lacking in the discussion in the
West completely.  That the aim of politics is that people should
be happy; happiness is an inalienable right which was, after all,
in the Declaration of Independence of the young United States.
But there is another aspect to it.  Xi Jinping, especially in his
concluding remarks, talked about a socialist model with Chinese
characteristics for a new era.  The aim, which was formulated
very explicitly, was that China will take a global role in
creating a beautiful future for all of mankind.  Now that is
really something.  When has any Western politician had a vision
to create a beautiful future for all of humanity?  You have to go
back a long way until you find people even thinking in these
terms.  I think that China has provided a model of international
governance and international relationships based on sovereignty,
respect for the other social model of the other country; in other
words, non-interference.  No attempt to change the system to the
Western model or to their own model, but to respect the other
country’s sovereignty.
I think that this is an incredible perspective, because if
you look at it from the long arch of human history, this was an
initiative that had to be made at a certain point in the
development of humanity.  There had to be at some point somebody
to say, “We are the human species.  The human species is one.”
Xi Jinping always calls it “the shared community for the future
of mankind”.  A vision how we can organize our affairs on this
planet in such a way that the result of it is a good life for all
people living on this planet.
Now, Westerners tend to not understand that; they tend to
either overlook it and say it’s propaganda, it’s just Communist
rhetoric.  Or they cannot imagine that it could be true, because
they themselves are so unused to think in these terms that the
power of imagination is completely lacking to imagine that there
could be a political leader who thinks that way.  But I’m
absolutely convinced that Xi Jinping is a Confucian man; that he
wants to shape the world in a Confucian harmonic way.  I think
that the West should really — people in the West who want to
understand what’s going on, they should not just push it aside,
but really try to get a grasp of it.  It’s a tremendous
potentiality for all of humanity which must be supported and
should be taken up.  I think it’s important that people undergo
the intellectual integrity to try to understand what he is
talking about.

HARLEY SCHLANGER:  I found it very interesting that he
traced the period that he described as a miserable period for
China to the Opium War.

OGDEN:  And so as you could see, just in the very end there, that
was Harley Schlanger who interviewed Helga Zepp-LaRouche.  He was
pointing out that also part of Xi Jinping’s speech was that he
said the disgrace that China felt under the colonial powers.  He
didn’t obviously reference directly, but saying the Opium War,
which is a direct reference to the British Empire; that this is
something that China has recovered from, and has fought and
struggled its way back from being a disgraced, ruined country to
reclaiming its great role as one of the ancient civilizations on
Earth.  And a leading power now; in fact, one of the leading
great powers of the future.
Now at the conclusion of the CPC Party Congress, the Party
issued a final resolution which located what Xi Jinping had to
say in the global context of a vision for what China is seeking
to accomplish over the coming years.  The 5 years, 25 years, and
a vision for the next 50 years.  They announced their commitment
to “preserving world peace and promoting common development”.
They also said that the keystone of that mission is to “actively
promote international cooperation through the Belt and Road
Initiative”, and they said that the “win-win” approach which has
been formulated, articulated, and championed by President Xi
Jinping will “help China work together with the peoples of all
countries to build an open, inclusive, clean, and beautiful world
that enjoys lasting peace, universal security, and common
prosperity.”
Now, obviously, included in that and a major aspect of that
will be China’s offers to work with the people of the United
States; to build that kind of new world of common prosperity,
universal security, and lasting peace. “A beautiful world”, in

the words of Xi Jinping.  So, it will be the question for
President Trump as he departs for this trip.  Will he reciprocate
those offers from his personal friend, President Xi Jinping, and
will that personal relationship on the level of these two
Presidents turn into a formal international bilateral
relationship between the United States and China in the context
of the United States joining the Belt and Road Initiative, the
New Silk Road.
Helga Zepp-LaRouche, later in that webcast, was very
confident that there are strong possibilities that exactly that
kind of agreement could come out of these meetings.  It’s clear
that China will be offering this, since it has been such a
central aspect of President Xi Jinping’s agenda, and now is
written into the Constitution of the Chinese nation.  But it will
also be clear that President Trump, who is under massive pressure
to follow through on his promises to rebuild the infrastructure
of the United States — a commitment which he just rearticulated
during a trip to Texas, where he met with Governor Abbott.  He
said, “I’m the builder President, you know”; and said that he
will be assisting in funding some of the flood control
infrastructure that Texas so desperately needs.  It’s obvious
that President Trump will have infrastructure on his mind; and
it’s also been reported that he will be travelling along with a
retinue of other business leaders from the United States, all of
whom understand that US business would have everything to gain
from the United States cooperating directly with President Xi
Jinping and the Chinese New Silk Road initiative.
So, there are very strong indications that we could emerge
from this Presidential visit to China with a completely new world
on our hands.  It’s very significant that the coup attempt
against President Trump is now disintegrating here in the United
States; which will be giving him much more freedom to act with
the authority that he requires to make these kinds of bold policy
decisions in the United States.  This Presidency, which has been
under continuous attack since Day 1, since its inception, now
will regain some of the necessary freedom of action that it needs
to follow through on some of these bold visions that President
Trump laid out during his campaign.
Let me just conclude by saying that it will be our job to
continue to follow up on this campaign to break this coup
attempt; with the confidence now that these revelations have come
out about the role that the DNC and the Clinton campaign played
directly in financing British agent Christopher Steele’s
so-called opposition research.  Then the role that the FBI played
in following up on that and continuing that process of collusion
with the British intelligence foreign entity to try to bring down
a sitting US President.  It will also be incumbent on us over the
coming seven days, the coming week between now and President
Trump’s departure, to continue with our education campaign to
educate the American people and the American leadership on
exactly what the significance is of what you just heard from
Helga Zepp-LaRouche, what just occurred at this Party Congress in
Beijing; and what the significance of China’s offers to the
United States to join the New Silk Road are.
So, one the very important aspects of that will be a meeting
up in New York City, which will be occurring tomorrow.  This is
our regular Manhattan town hall meeting.  Will Wertz, who is an
editor with {Executive Intelligence Review} and has appeared on
this broadcast over the last couple of weeks a few times; Will
Wertz will be preparing a presentation on exactly what is the
philosophical basis for this emerging New Paradigm which the
United States and China could collaborate on bringing about.  He
has gone back to some of the papers that Lyndon LaRouche wrote
about ten years ago, which were compiled in a book called
Earth’s Next Fifty Years.  One of major papers in that was
titled “The Coming Eurasian World”.  In that paper, Lyndon
LaRouche, going all the way back to the philosophy of the
European Renaissance, Nicholas of Cusa, and other thinkers of
that time; but also, some of the thinking of Vladimir Vernadsky
and other more contemporary philosophers and scientists, laid
exactly what is the scientific and philosophical basis for this
kind of new mode of cooperation among mankind for the common
benefit of all of the human race.  Or, as Xi Jinping calls it,
“the common destiny of the community of man”.
So, that presentation by Will Wertz will be very significant
in terms of continuing to articulate exactly what this New
Paradigm which the United States now has the opportunity to join,
will be.
So, let me put on the screen here in conclusion, the title
image [Fig. 11] of our broadcast again here today, as we continue
to countdown on our calendar the days between now and President
Trump’s departure for Asia.  As you can see, the title of our
broadcast was “One Week from Today: A Potential Turning-Point in
History”.  So, if you look at that calendar, we have seven days
left in our continuing campaign.  If the last seven days are any
indication, history can definitely change very rapidly between
now and President Trump’s departure for his state visit to China.
So, thank you all for tuning in, and please stay tuned to
larouchepac.com.

For det første, så var det, der virkelig imponerede mig meget, Xi Jinpings, og også andre taleres, fokus på formålet med det hele – nemlig, at det er forbedringen af folks liv. At folk skal leve et bedre liv, et lykkeligere liv – og det mangler fuldstændigt i diskussionen i Vesten: At formålet med politik er, at folk skal være lykkelige! Lykke er en umistelig rettighed, som trods alt blev indskrevet i det unge USA’s Uafhængighedserklæring.

Men der er et yderligere aspekt. Især i sine afsluttende bemærkninger talte Xi Jinping om en socialistisk model med kinesiske karaktertræk for en ny æra. Og målet, som blev meget udtrykkeligt formuleret, var, at Kina vil indtage en global rolle i skabelsen af en smuk fremtid for hele menneskeheden. Se, det er virkelig noget! Hvornår har en vestlig politiker haft en vision om at skabe en smuk fremtid for hele menneskeheden? Jeg mener, man skal langt tilbage i tiden for at finde folk, der overhovedet tænkte i disse baner; og jeg mener, at Kina har skabt en model for international styrelse og internationale relationer, baseret på suverænitet, respekt for det andet lands anderledes samfundsmodel, med andre ord, ikke-indblanding; og uden noget forsøg på at ændre systemet til den vestlige model, eller til deres egen model, men derimod respektere de andre landes suverænitet.

Jeg mener, at dette er et utroligt perspektiv, for, hvis man ser på det ud fra menneskehedens lange, historiske bue, så var dette et initiativ, der måtte ske på et vist punkt i menneskehedens udvikling. Der måtte på et givent tidspunkt komme et menneske, der sagde, »vi er den menneskelige art, og den menneskelige art er én«

Download (PDF, Unknown)

Leder fra LaRouche PAC, USA, 25. okt., 2017 – »Folk i Vesten er i den grad bagud«, lød Helga Zepp-LaRouches kommentar i dag efter den ekstraordinære afslutning af Kinas Kommunistiske Partis 19. Nationalkongres. I det store og hele synes de vestlige regeringer at være fast besluttet på at gå ned sammen med det transatlantiske finanssystems Titanic. Og befolkningerne er fortsat sørgeligt uvidende om, hvad det er, der faktisk sker i Kina, og om den store plan om at bruge Bælte & Vej Initiativet til at være med til at opbygge en »smuk verden« for alle – en uvidenhed, som Helga Zepp-LaRouches ugentlige webcasts om »Den Nye Silkevejsånd« er skabt for at råde bod på.

»Vi, 1,3 mia. kinesere, lever i jubel og værdighed«, rapporterede den kinesiske præsident Xi Jinping i sine korte, afsluttende bemærkninger til KKP-kongressen. Så betydningsfulde, som de tidligere præstationer end har været – så som at løfte 700 millioner mennesker ud af fattigdom – så fokuserede Xi på fremtidens opgaver og erklærede, at Kina »omfavner fremragende udsigter« og vil »skride fremad til en stadig mere lovende fremtid«. Med den nøgterne tilføjelse, at »vi føler også det tunge ansvar hvile på os«.

KKP-kongressen udstedte en slutresolution, der satte Kinas mission i en global sammenhæng og annoncerede deres forpligtelse over for at »bevare verdensfred og fremme fælles udvikling«. Hovedhjørnestenen i denne mission er »aktivt at fremme internationalt samarbejde gennem Bælte & Vej Initiativet« og at bruge win-win-fremgangsmåden, som præsident Xi har været foregangsmand for, til at »arbejde sammen med folk i alle lande for at opbygge en åben, inkluderende, ren og smuk verden, der nyder varig fred, universel tryghed og fælles fremgang«.

Hvorvidt denne »smukke verden« vil blive opbygget er i høj grad afhængig af præsident Trumps forestående rejse til Asien, og i særdeleshed af hans møde med Xi Jinping den 8. nov. Hvis Trump accepterer Xis gentagne tilbud om at tilslutte sig Bælte & Vej Initiativet, vil der finde en dramatisk kursændring sted. Men hvis Trump imidlertid i vid udstrækning forbliver bundet til jorden (som Gulliver …) af britisk bagvaskelse og trusler imod ham – såsom den tidevandsbølge, som er Russia-gate og anti-kinesisk propaganda, der udspys af Det britiske Imperium og dets aktiver – så kunne hele verden meget vel gå ned, sammen med det bankerotte, Gamle Paradigme. Gårsdagens afsløringer om, at både DNC og Clinton-kampagnen direkte finansierede den britiske efterretningsagent Christopher Steeles arbejde – ophavsmanden til det løgnagtige anti-Trump-dossier, der ad nauseam gylpes op i de liberale medier – er længe ventede, men kommer nu særdeles rettidigt for at være med til at befri Trump fra den britiske kampagne.

Netop, som KKP’s Kongres afsluttende pressekonference skulle til at finde sted, henvendte China Global Television Network sig til Bill Jones, leder for EIR’s Washington-bureau, for at få et live-interview om hans synspunkter om Kongressen, og om Trumps forestående møde med Xi. Jones’ svar fastslog pointen: Bælte & Vej Initiativet »kunne blive den lim, der virkelig cementerer relationen« mellem de to lande; hvis Trump og Xi når frem til en sådan aftale, »vil verden bevæge sig mod en ny æra af udvikling«.

Foto: Arkivfoto. (www.news.cn)

newparadigm.schillerinstitute.com

I takt med, at Kina, under Xi Jinpings lederskab, går fremefter med planer for Bælte & Vej Initiativet (BRI) for at realisere drømmen om global, økonomisk samarbejde som grundlaget for fred, er de af City of London/Wall Street-kontrollerede medier blevet mere uærlige og ondskabsfulde end nogensinde. I løbet af de seneste dage har Wall Street Journal, Time-magasinet og Londons flagskib Economist føjet deres stemme til skrige-koret, der angriber Kina.

Alt imens de på inkompetent vis insisterer på, at Kinas politik skaber en uholdbar gældsboble – og ignorerer den VIRKELIGE gældsboble, der er klar til at eksplodere i det transatlantiske område – så anklager forsvarerne af det bankerotte, geopolitiske imperium Kina for at bruge udvikling af infrastruktur til at slavelænke fattige nationer ved at overlæsse dem med gæld og stjæle deres råmaterialer (hvilket er præcist, hvad Det britiske Imperium har gjort i århundreder).

Så hvorfor al denne panik? Med præsident Trump, der er klar til det, der kunne blive en verdenshistorisk række af møder i Asien, vil muligheden for, at USA bliver en deltager i BRI, være et betydningsfuldt skridt mod at afslutte den unipolære verden, der er gennemtvunget af det kollapsende bank- og finansimperium.

Se Schiller Instituttets ugentlige webcast på torsdag for at få de virkelige nyheder om denne dynamiske proces og blive en deltager i denne verdenshistoriske transformation.

Leder fra LaRouche PAC, USA, 24. okt., 2017 – På den sidste dag af Kinas Kommunistiske Partis 19. Nationalkongres, placerede Kongressen Bælte & Vej Initiativet i sin forfatning. Det nye afsnit opfordrer nationen og folket til at »forfølge Bælte & Vej Initiativet«. Det tilføjer ligeledes ordene: »Xi Jinping tænkte på socialisme med kinesiske karaktertræk for en ny æra«, og en opfordring til at »følge princippet om at opnå fælles vækst gennem diskussion og samarbejde«.

Dette leverer en sammenhæng, hvor præsident Trumps besøg i Asien, der begynder 3. nov., kan blive et vendepunkt i historien. Trump skal mødes med Xi Jinping i Beijing 8. nov. Hvis han dér annoncerer, at USA vil deltage fuldt og helt i Bælte & Vej Initiativet og tilslutter sig Asiatisk Infrastruktur-Investeringsbank (som Obama så ihærdigt forsøgte at sabotere), kan det nye paradigme, der blev født gennem Xi Jinpings Nye Silkevej, blive en universel kendsgerning.

Hvis Trump dernæst mødes med Vladimir Putin på sidelinjen af APEC-mødet i Vietnam, som Det Hvide Hus har indikeret, er en mulighed, og her konsoliderer sin plan om at etablere en venskabelig arbejdsrelation med Rusland, så kan Det britiske Imperiums opsplitning af verden i Øst og Vest stedes til hvile, forhåbentlig for evigt. Den i stigende grad gennemskuelige svindel med Robert Muellers »Russiagate«-kupforsøg imod Trump kan yderligere afsløres og knuses.

Den japanske premierminister Shinzo Abe, hvis regeringskoalition vandt en overvældende sejr i valget til Underhuset den 22. okt. med et »superflertal« på to tredjedele, har allerede sagt, at han nu har mandat til at gå fremefter med en »stærk udenrigspolitik« og især specificeret, at han planlægger at mødes med Putin, Xi Jinping og Trump i de kommende dage. Abe og Putin har allerede formet en stærk relation, baseret på at opnå at få en fredstraktat (fra Anden Verdenskrig!) gennem en fælles udvikling af omstridt territorium og Japans fulde engagement i udviklingen i det store, underudviklede område i det russiske Fjernøsten.

I Sydøstasien meddelte forsvarsministeren for Singapore efter ASEAN-ministermødet i Manila, at de ti ASEAN-lande og Kina forbereder fælles flådeøvelser til næste år i det Sydkinesiske Hav – endnu en demonstration af, at win-win-fremgangsmåden er ved at transformere historien.

Vi har nu muligheden for at transformere USA, for, at amerikansk videnskab og industri atter engang kan blive engageret i nationsopbygning i hele verden som en del af Bælte & Vej. Vi har nu muligheden for, at Kina og Japan kan lægge deres egne ekspertiseområder – og deres massive beholdning af amerikanske statsobligationer – i produktive investeringer i USA og således være med til at vende den systemiske nedgang i USA’s produktive vækst i løbet af de seneste 50 år. For at dette kan ske, må vi både tilslutte os den Nye Silkevej og også udskifte de bankerotte, Wall Street ’for-store-til-at-lade-gå-ned’-banker med finansinstitutioner efter Hamiltons principper, der kan dirigere kredit til at opbygge en fremtid for vores nation, og for menneskeheden.

Det er dette, Helga Zepp-LaRouche refererer til som menneskehedens fælles mål, og det, Xi Jinping kalder »win-win« og et »samfund af nationer med en fælles fremtid«.

Foto: Xi Jinping blev valgt ind i Kinas Kommunistiske Partis 19. Centralkomite på den afsluttende samling af KKP’s 19. Nationalkongres tirsdag. (Photo: Xinhua New China)

Leder fra LaRouche PAC, USA, 23. okt., 2017 – Om to uger tager præsident Trump af sted på en 11-dages rejse til Asien, som vil omfatte topmøder med Kinas præsident Xi, Japans premierminister Abe, præsidenterne Duterte fra Filippinerne og Moon fra Sydkorea og, iflg. Det Hvide Hus mandag, muligvis med præsident Putin på APEC-mødet.

Angrebene mod Kinas Bælte & Vej Initiativ i USA’s finansielle og landsdækkende medier er blevet en vedvarende brølen, med Wall Streets voksende ængstelse over, at Trump måske vil diskutere samarbejde omkring infrastrukturprojekter og finansiering med Xi, først og fremmest; muligvis med Abe og endda med Duterte, der i øjeblikket er modtager af betydelig og længe påkrævet finansiering og teknisk hjælp fra Kina. Præsidenten kunne indlede USA’s tilslutning til Asiatisk Infrastruktur-Investeringsbank; tilslutning til Bælte & Vej Initiativet, som EIR-magasinet og LaRouche PAC har fremlagt det, siden 2014.

Før præsidenten afsvor offentlig-private partnerskaber (PPP’er) og krævede offentlig finansiering af sin idé om infrastrukturbyggeri til 1$ billion, ville sådanne som New York Times erkende, at Kinas offentligt finansierede udstedelse af statskredit til ny, højteknologisk infrastruktur fungerer godt, hvorimod de berømte offentlig-private partnerskaber ikke gør. Men nu er, for Wall Street Journal, for Time og for London-avisen Economist, Bælte & Vej blevet en geopolitisk plan, der bogstavelig talt »tager nationer til fange«, og Kinas kreditter til projekter er blevet til en magtfuld strøm af gæld, der gør de involverede nationer til gældsslaver.

Det, der i virkeligheden er tale om, er potentialet for, at Trumps særdeles gode relationer med Xi, Putin og Abe kunne begynde at blive til faktisk samarbejde til gensidig økonomisk og social fordel for deres nationer, og også mange andre nationer, og i processen skabe den kulturelle optimisme, der så stort behov for i USA. Dette samarbejde er, hvad Bælte & Vej Initiativet faktisk handler om, ifølge vidnesbyrd fra ledere i Afrika, Central- og Sydøstasien, Østeuropa, og ligeledes fra ærlige journalister fra disse lande (se https://youtu.be/H1CRot6d-xE).

Mod dette kvækker Wall Street-frøen fra brønden til Trump: »Gå ikke med!«

Men i USA er presset for at adressere de såkaldte »naturkatastrofer« fra september ved at blive intenst. De samlede nationens borgere – og de afslørede også, at USA ikke har basal, moderne, økonomisk infrastruktur til at beskytte dets borgere; dets ledere har forsømt at fremme det almene velfærd, på bekostning af mange menneskeliv og mange mia. dollar i produktiv beskæftigelse og rigdom.

Presset mærkes intenst, men der er ingen ideer. Selv om der nu fra Det Hvide Hus’ og Kongressens side kommer løfter om »infrastrukturplaner«, så er der en mangel på ideer om, hvordan man skal udføre disse løfter. Hvor Filippinerne omsider får projekter for transport og infrastruktur til oversvømmelseskontrol med Kinas kredit; hvor nationer i Afrika går sammen med Kina for endelig at udrydde ekstrem fattigdom; så er der ingen planer om at bringe moderne energi til Puerto Rico.

Lyndon LaRouches »fire nye love til nationens redning« fra 2014 udfylder dette tomrum – med, som absolut første forudsætning, en genindførelse af Glass/Steagall-loven imod Wall Street og Kongressens skabelse af en nationalbank, der kan udstede storstilet kredit til nye infrastrukturplatforme. En tilslutning til Kinas Bælte & Vej Initiativ er den potentielt bedste mekanisme til at fremtvinge disse handlinger. Vi har brug for, at præsidenten ignorerer de forfærdelig kvæk, der kommer fra Wall Street, og gør det.

(Whitehouse Photo)

Leder fra LaRouche PAC, USA, 22. okt., 2017 – Som Helga Zepp-LaRouche understregede i sit webcast den 19. okt., så kan tidevandet meget pludselig skifte i løbet af de kommende dage. De årtier gamle fastlagte og bestemte aksiomer kan blive smidt ud af vinduet til fordel for et alternativ, hvis eksistens man ikke engang havde nogen anelse om for et par måneder siden – men et alternativ, der omsider tilbyder et realistisk håb. Med nedtællingen af dagene til præsident Trumps Asienrejse, der begynder 3. nov., har han ikke opgivet sit projekt for gode relationer med Rusland på trods af alt det, han har fået smidt i hovedet. Og han har et personligt venskab med Kinas Xi Jinping og har udtalt sin støtte til Bælte & Vej Initiativets verdenstransformerende vision. I mellemtiden har Rusland og Kina tålmodigt opbygget en ekstremt dyb relation for arbejde og tillid mellem deres to lande hen over årtier. Som stifter og præsident for Schiller Instituttet, fr. Zepp-LaRouche, sagde, hvis disse tre store nationer nu kommer sammen og opgiver geopolitik i deres relationer med hinanden, så er forudsætningerne for verdensfred blevet opfyldt.

Hvis »Russia-gate« bliver slået tilbage, i vid udstrækning gennem vores indsats, og præsident Trump går fremad mod fuld deltagelse i Silkevejen, både i udlandet og med infrastrukturbyggeri i USA, så vil verden gå ind i en ny æra.

Skulle dette synes af være en vild fantasi for nogle af jer, så er det ikke mere en vild fantasi, end selve den Nye Silkevej var det, da det endnu blot var en idé hos Lyndon og Helga LaRouche – en idé, som de bar ud til hele verden og vandt folk for, før den sluttelig blev vedtaget af Kinas regering.

Hvis et sådant pludseligt skifte ikke er en reel mulighed i løbet af de kommende uger, så fortæl mig lige, hvorfor modstanderen er så bange? Hvorfor så dette endeløse crescendo af anklager mod Trump om ’aftalt spil’ med russerne – hvoraf mange bliver tilbagevist inden for få dage – selv nu, efter ni måneder med en myriade af sådanne anklager, uden noget bevis? Og, hvad der er endnu mere slående, fordi det kommer mere pludseligt og uventet – hvorfor har vores presse pludselig besluttet, enstemmigt, blot i de seneste par dage, at Xi Jinping er reinkarnationen af Joseph Stalin, der gennemtvinger en forfærdelig politistat i Kina?

Hvorfor? Det er lige ud ad landevejen. Fordi dinosaurerne lugter den kommende afslutning af Dinosaurernes Tidsalder.

Foto: Præsident Donald J. Trump i det Ovale Kontor. 17. okt. 2017. (Whitehouse Photo)

Før vi lægger ud, vil jeg blot fremhæve et par vigtige punkter, som præsident Xi Jinping fremlagde i sin hovedtale i onsdags på den 19. Partikongres i Kina, som der har været store forventninger til. Det vil Bill forklare lidt mere om; men blot til jeres almindelige orientering, så er her Xi Jinpings egen stemme. Ét af de betydningsfulde aspekter af hans tale fokuserede på den ekstraordinære rate af udvikling og lettelse af fattigdom, som Kina har været i stand til at præstere i løbet af de seneste fem år, og optrapning af den rate, ved hvilken de har til hensigt fortsat at løfte det kinesiske folk ud af fattigdom i løbet af de næste fem år. Målet er frem til år 2020 at have løftet og totalt udryddet fattigdom fra Kina fuldstændigt. Han sagde, at, med Bælte & Vej Initiativet, som nu er den kinesiske regerings primære politiske initiativ, »Er det kinesiske folks drømme og andre folkeslags drømme i hele verden tæt forbundet«. Han sagde, at Kina stræber efter »menneskehedens fælles skæbne og varig fred og stabilitet«. Hans anden understregning var, at den kinesiske regerings eneste opgave er at fremme det kinesiske folks lykke og velfærd. Og det er gennem dette forpligtende engagement til udvikling, til videnskab, til teknologi og til udryddelse af fattigdom, at den kinesiske regering og præsident Xi Jinping agter at udføre denne opgave.

Download (PDF, Unknown)

Eftersom dette er blevet meget lidet rapporteret i de vestlige medier, så lad mig gentage, hvad han sagde. Han sagde, at målet for Kina er at fjerne al fattigdom frem til år 2020. Der er så, jeg tror det er 42 mio. mennesker tilbage; hvilket ikke er meget, når man tænker på, at Kina er et land med 1,4 mia. mennesker. Men de vil løfte alle mennesker op, så der ikke er nogen tilbage i fattigdom frem til 2020. Næste mål er så frem til år 2035, hvor det er meningen, at Kina skal blive et moderat velstående, moderne, fungerende, socialistisk land. Dernæst, frem til år 2050, er det meningen, at Kina skal blive et stærkt, demokratisk, civiliseret, harmonisk og smukt land; fuldt ud moderniseret. Jeg mener, dette er et utroligt, et smukt mål. I sin tale understregede Xi Jinping, at, efter århundredet med ydmygelse for Kina, som var karakteriseret ved opiumskrigene og lignende begivenheder, besluttede Kina ikke at tage nogen udenlandsk model, men i stedet udvikle sin egen model for socialisme med kinesiske karaktertræk.

Jeg mener, at Vesten ville gøre klogt i rent faktisk at se på, hvad disse kinesiske karaktertræk er, for hemmeligheden ved det kinesiske økonomiske mirakels succes må findes, mener jeg, og kan findes i Kinas 5.000 år lange historie. Xi Jinping understregede, at, i løbet af disse 5.000 år, har Kina bidraget med mange ting til menneskehedens udvikling, og det har Kina tænkt sig at blive ved med. Ét af Kinas store bidrag var med sikkerhed ikke alene, at Konfucius (Konfutse) blev født [i Kina] og udviklede sig til at blive én af de største lærere til alle tider, men at det faktisk var Kinas statsfilosofi i størstedelen af 2.500 år, med Kulturrevolutionen som en kortvarig undtagelse – de ti år fra 1966 til 1976. Derfor er konfuciansk tankegang og Konfucius’ ideer dybt indgroet i den kinesiske model; og jeg har mange gange givet udtryk for, at jeg, ud fra studier af Xi Jinpings taler, personligt er kommet til den slutning, at Xi Jinping selv er et menneske med en konfuciansk tankegang.

Download (PDF, Unknown)