Hvordan udvikler vi i et folk en afsky for fordærv og en sand forædling af evnen til at føle?

Schiller siger, at midlet hertil er kunsten, den skønne kunst. Han siger: ”Kunsten er, ligesom videnskaben, uafhængig af alt praktisk og af alt, hvad menneskelige konventioner har indført, og begge kan glæde sig over en absolut immunitet over for menneskenes vilkårlighed. Den politiske lovgiver kan afspærre deres område, men herske inden for det kan han ikke. Han kan bandlyse hver ven af sandheden, men sandheden selv bliver stående; han kan ydmyge kunstneren, men ikke forfalske kunsten.”

Download (PDF, Unknown)

LaRouchePAC Fredags-webcast 8. januar 2016, dansk udskrift. 

Vi har altså en situation lige nu, hvor tingene, over hele planeten, befinder sig på den yderste rand. På et hvilket som helst tidspunkt – mandag morgen, f.eks. – kunne vi vågne og finde, at hele det europæiske banksystem er gået ind i et kaotisk kollaps, der omgående vil spilde over til USA. Der vil være en indvirkning på Asien, men samarbejdet mellem Kina, Rusland, Indien og andre lande, i det asiatiske Stillehavsområde og i det eurasiske område, vil tage af for virkningen. Og krisens epicenter vil således være det transatlantiske område. Og det er grunden til, at briterne vil gøre fremstød for en krigsprovokation, en »bluff«-konfrontation, med Rusland og Kina for at få dem til at kapitulere og udplyndre dem, for at holde deres eget ynkelige, døende imperium gående i endnu et par dage. Der er vi kommet til i de globale anliggender.

Download (PDF, Unknown)

Leder fra LaRouchePAC, 6. januar 2016:

Nedstigningen til barbarisme i dag er ikke begrænset til nationerne i Mellemøsten, hvor ISIS dræber folk, ofte ved halshugning, pga. af deres religiøse retning eller for at være modstandere af terroristernes regeringsomvæltninger. Dette sataniske, morderiske had til menneskeheden dominerer i stigende grad Europas, Sydamerikas og også USA’s daglige praksis.

Efter terroristernes angreb i San Bernardino, dækkede præsident Obama over dem, der havde orkestreret dette angreb, præcis, som han fortsat mørklægger saudiernes orkestrering af angrebet den 11. september [2001] ved at nægte at frigive de 28 sider af Kongressens rapport, der afslører saudiernes rolle i denne handling. I dag fældede Obama tårer, mens han udvidede denne mørklægning, ved at lade som om, hans foreslåede, mindre begrænsninger af våbensalg på en eller anden måde ville få indflydelse på sådanne terrorangreb, endda samtidig med, at Obama er ved at arrangere salget af massive, dødbringende våben til saudierne, for at fortsætte slagteriet af Yemens befolkning, og for at de kan fortsætte deres bevæbning af ISIS og de mange grene af al-Qaeda. Zeus ville være stolt af præsidentens drabsrate.

I Tyskland på Nytårsaften, mens befolkningen fejrede foran den storslåede Kölnerdom, omringede en bande bestående af omkring 1.000 mænd, for det meste med arabisk eller afrikansk udseende, mindst 90 kvinder og røvede dem, krænkede dem seksuelt eller voldtog dem endda, i næsten fire timer, fuldt synligt, men tilsyneladende uden, at politiet opdagede det, og hvor nyheden først nåede ud til offentligheden efter fem dage.

Lyndon LaRouche bemærkede, at, ligesom det britiske monarkis kontrol over de saudisk-sponsorerede terroroperationer i hele verden er blevet klart dokumenteret af EIR igennem mange år, må man erkende, at kun dette samme, britiske monarki har kapaciteten til, og hensigten om, at orkestrere en sådan grusomhed. Man må forvente, som det også var Dronningens hensigt, at flygtninge fra de folkemorderiske »regimeskift-krige« i Libyen og Syrien (krige, der som sådan også blev lanceret af briterne og deres skakbrik Obama) vil få skylden for grusomheden og således anstifte mere etnisk raseri og had i hele Europa.

Og Satans rolle i selve Det forenede Kongerige ligger i stigende grad åben for alle, der har deres øjne, og deres sind, åbne. Det blev i dag afsløret, at briterne har pålagt deres udenrigsministerium at tage skridt til at fordømme anvendelsen af dødstraf i de lande, hvor den stadig praktiseres – alle sådanne nationer undtagen, vel at mærke, Saudi Arabien, briternes og Obamas barbariske, »nære allierede«. Pyt med, at saudierne netop har henrettet 47 mennesker, inklusive deres lands førende shiamuslimske medlem af præsteskabet, for forbrydelsen at tilhøre den shiamuslimske trosretning, og således muligvis vil udløse en sekterisk krig uden fortilfælde i hele regionen. Den saudiske metode med at halshugge deres ofre er kun en af de wahhabi-praksisser, der deles af saudierne og deres ISIS-skabelse.

Eller bemærk, at den britiske premierminister Cameron i denne uge retfærdiggjorde den britiske aftale med saudierne i 2013 for at gøre det Saudiske Kongedømme til medlem af FN Menneskerettighedsråd. Under pres omkring denne aftale fra en interviewer, der gik i detaljer med de barbariske overgreb på menneskerettigheder i Saudi Arabien, busede det ud af Cameron: »Vi er afhængige af saudierne for afgørende efterretnings- og sikkerhedsinformation, og det er grunden.« Endnu engang, så er Zeus stolt af sine sataniske børn.

Obama, der stolt udarbejder sin ugentlige »drabsliste« for dronemord på amerikanere og andre, må omgående fjernes fra embedet, hvis verden skal overleve. Når satanisme først tager over på denne måde, kan civilisationer ikke overleve ret længe. Nu, hvor de europæiske og amerikanske banksystemer er ved at falde fra hinanden, vil død gennem økonomiske midler brede sig eksponentielt, hvis Obamas planlagte globale krig mod Rusland og Kina ikke udsletter menneskeheden først.

Løsningerne er forhånden. USA og Europa må gøre en ende på Det britiske Imperium én gang for alle, og sammen med Rusland og Kina lancere en ny, international renæssance, baseret på menneskehedens fælles mål. Afgørelsen ligger hos dig.

Foto: Saudi Arabiens Kong Abdullah som gæst i Det Hvide Hus, 2010.

Leder fra LaRouchePAC, USA, den 2. januar 2016:

Putin underskrev i går en ny strategisk doktrin for Rusland. Selv om den endnu ikke er blevet oversat til engelsk, har vi pålidelige oplysninger om mange af hovedpunkterne. I betragtning af, hvem Putin er, og hvad han står for, er hovedlinjen positiv, og de fleste af pointerne er sande – men desværre vil selv det sandeste generelt blive misforstået. Dokumentet kræver f.eks., at videnskabens rolle bliver genoplivet, hvilket er absolut nødvendigt – men de fleste mennesker i dag, selv de fleste russere, har ingen idé om, hvad videnskab er.

Men en del af tankegangen i det er af fremragende kvalitet, og minder om Ben Denistons intervention i de sidste ti minutter af LaRouchePAC-webcastet den 30. december, hvor han kraftfuldt polemiserede, at der i realiteten nu kræves fuldstændigt nye ideer, hvis menneskeheden skal overleve – og således gjorde fremstød for den polemik, som LaRouche har ført omkring Brunelleschi.

Under diskussioner om dette aspekt gentog LaRouche, at, LPAC’s Videnskabsteam og Komite for Politisk Strategi sandsynligvis typificerer de bedste aspekter af vores organisation.

For at vende tilbage til processen omkring Rusland: den Amerikanske Hær udgav Putins tale til De forende Nationer i november i den seneste udgave af sit magasin, Military Review, sammen med en artikel fra februar 2013 af den russiske generalstabschef Valerij Gerasimov og en forklarende artikel af en amerikansk Ruslands-specialist. Gerasimovs artikel gennemgik tankegangen bag den senere Moskva-konference i 2014 om »Farvede Revolutioner«, som vi dengang rapporterede om. Men Gerasimovs intellektuelle processer, og selvfølgelig nogle andres, gik langt videre end det, vi dengang vidste.

»Vi bør ikke kopiere udenlandske erfaringer og jage efter førende lande, men vi må overstige dem og selv indtage førende positioner. Det er her, militærvidenskab får en afgørende rolle«, skrev Gerasimov. Gerasimov bemærker, at den fremragende, sovjetiske, militære akademiker Aleksandr Svechin skrev: »Det er ekstraordinært vanskeligt at forudsige krigens vilkår. For hver krig må man udarbejde en særlig linje for den strategiske krigsførelse. Hver krig er et unikt tilfælde, der kræver fastlæggelsen af en særlig tankegang, og ikke anvendelsen af en eller anden model.«

»Tilstanden i dag for russisk militærvidenskab kan ikke sammenlignes med blomstringen af den militær-teoretiske tankegang i vort land på tærsklen til Anden Verdenskrig«, skrev Gerasimov. Og dog »var der dengang ingen folk med højere eksaminer, og der var ingen akademiske skoler eller ministerier. Der var fremragende personer med strålende ideer. Jeg ville kalde dem fanatikere, i ordets bedste betydning. Måske har vi ganske enkelt ikke tilstrækkeligt med sådanne folk i dag. Folk, som f.eks. Georgy Isserson«, der præcist forudsagde, hvordan den næste krig ville begynde, med længe, hemmeligt forberedte angreb, før nogen som helst krigserklæring. Isserson, en omfattende pionér inden for militærtænkning, blev arresteret i 1941 og blev ikke løsladt før i 1955.

»Skæbnen for denne ’fædrelandets profet’ fik et tragisk forløb. Vort land betalte for ikke at lytte til konklusionerne af denne professor fra Generalstabsakademiet, med enorme mængder af blod. Hvad kan vi udlede af dette? En hånlig holdning til nye ideer, til fremgangsmåder, der ikke er standard, til andre synsmåder, er uacceptabelt i militærvidenskab. Og det er endnu mere uacceptabelt for dem, der praktiserer hvervet, at have denne holdning til videnskab.«

»Som konklusion vil jeg gerne sige, at, uanset, hvilke styrker fjenden har, uanset, hvor veludviklet hans styrker og midler til væbnet konflikt måtte være, så kan former og metoder for at overvinde dem findes. Han vil altid have sårbare områder, og det betyder, at passende midler til at modgå ham findes.«

Efter nogen diskussion om den russiske baggrund responderede Lyndon LaRouche som følger: Han sagde, at de fleste af vore folk, i vores egen organisation, er temmelig dumme. Det skyldes, at de får en af disse ’løsener’, en afviger-dialekt – de kommer med forskellige ’løsener’ – og så siger de, at denne politik er politikken. Og det er altid noget i retning af en deduktiv model. Og de har ingen forståelse af dette, fordi de ikke er kreative; de er absolut ikke kreative. De kalder sig kreative, men i samme sekund, man løber ind i noget, hvor gruppen beslutter at træffe en beslutning om, hvad der endegyldigt er rigtigt – her er det, at hele organisationen bliver ødelagt. For de insisterer på at vedtage en slags gruppetænkning, og de antager, at dette må være politikken. Men de går ind i denne pragmatiske holdning, og de mister den kreative gnist, som er hemmeligheden bag alle gode ting, der vinder krige, og den slags.

Det, vi har på Manhattan – vi har virkelig en intelligent organisation. Inden for andre områder har vi nogle virkeligt fremragende folk, blandt den håndfuld, der er fremragende folk i vores organisation, men de fleste af folkene fatter det simpelt hen ikke, for de taler altid om en ’praktisk’ fremgangsmåde, en ’praktisk’ metode, en ’praktisk’ måde at gøre tingene på. Og de er ikke dumme mennesker. Men de bliver fordummede på det her – på dette princip. De siger, at man må komme frem til en aftale. Alle må komme på linje, mere eller mindre. Eller, hvis de ikke kommer på linje, ja, så bliver det spørgsmålet. I realiteten mener jeg, at en stor del af vores organisation – selv lederskabet, med få undtagelser – er temmelig dumme i denne henseende. De vil være dygtige til at udtænke en plan, men planen vil sjældent virke. Og de er modvillige, de er så modvillige, til at opgive denne ting.

Titelbillede: ‘Mediterende filosof’, oliemaleri, Rembrandt Van Rijn, 1632 

Præsident Barack Obama og hele den Amerikanske Kongres har forrådt jer, det amerikanske folk, ved af fejhed at nægte at tage skridt til de nødvendige nødbetingede initiativer for at forhindre det største finansielle og økonomiske krak – langt værre end dem i 1929 og 2008 – i at ske i de umiddelbart forestående dage og uger. Med mindre I, det amerikanske folk, rejser jer og kræver omgåede handling, vil nationen og en stor del af menneskeheden blive konfronteret med en katastrofe i begyndelsen af det nye år.

Følgende erklæring bliver i disse dage cirkuleret som flyveblad, først og fremmest i USA; men den samme problemstilling gælder for Europa.

Frem for alt har de tyske forbundsdagsmedlemmer, trods et massivt oplysningsarbejde fra BüSo (det tyske, politiske parti Borgerrettigheds-bevægelsen Solidaritet, som Helga Zepp-LaRouche, stifter af Schiller Instituttet, er formand for, -red.), afvist at takle krisen og gøre noget ved kendsgerningerne.

24. december 2015, LPAC, USA: Præsident Barack Obama og hele den Amerikanske Kongres har forrådt jer, det amerikanske folk, ved af fejhed at nægte at tage skridt til de nødvendige nødbetingede initiativer for at forhindre det største finansielle og økonomiske krak – langt værre end dem i 1929 og 2008 – i at ske i de umiddelbart forestående dage og uger. Med mindre I, det amerikanske folk, rejser jer og kræver omgåede handling, vil nationen og en stor del af menneskeheden blive konfronteret med en katastrofe i begyndelsen af det nye år.

Hele det transatlantiske finanssystem står for at nedsmelte. Blot i løbet af de seneste uger er junk investment grade-obligationer til 15 mia. dollar blevet udslettet. Dette er blot et forvarsel om et umiddelbart forestående, totalt sammenbrud af den transatlantiske boble. Fra og med 1. januar 2016 er en gældsboble på 72 mia. dollar indstillet til at eksplodere i Puerto Rico. Kongressen havde muligheden for at tage initiativ til at forhindre dette, før de forlod byen, men tog ingen skridt til handling.

En gæld på skønsmæssigt 5 billion dollar, der er knyttet til USA’s nationale, kollapsende sektor for skiferolie og -gas, er i færd med at nedsmelte. I det vestlige Canada er denne boble allerede bristet og har udløst tabet af 100.000 arbejdspladser i 2015 – svarende til 750.000 arbejdspladser i USA – samt et kollaps i ejendomsmarkedet og et samfundsmæssigt sammenbrud. Denne samme krise er på vej i USA i accelererende tempo, men på en langt større skala.

I Europa træder der nye love i kraft fra den 1. januar 2016, som fjerner enhver beskyttelse af bankindskydere, der vil få deres sparepenge stjålet under »bail-in«-regler (ekspropriering), sådan, som det allerede er sket på Cypern. I Italien fik flere end 10.000 indskydere – bankkunder – deres opsparing eksproprieret under en delvis bail-in under fire bankers kollaps i denne måned. De samme forholdsregler findes inkluderet i Dodd/Frank-loven her i USA. Hvis ens bank kollapser, kan man få sin livsopsparing stjålet for at redde banken. Det kan og vil ske her, takket være fejhed og korruption hos jeres valgte regeringsfolk, der har holdt jer hen i uvidenhed og overtrådt den ed, de har aflagt i deres embede.

Kongressen havde, før den tog på ferie, mulighed for at forhindre denne nu fremstormende krise. De blev advaret. De kunne have vedtaget love, der allerede var blevet fremstillet i begge Kongressens huse, til genindførelse af Glass-Steagall, den af Franklin Roosevelt indførte lov, der opdelte Depressionens for-store-til-at-lade-gå-ned-banker, ved at adskille kommerciel bankvirksomhed fra alle hasardspilsaktiviteterne. Men Kongressen var købt af Wall Street og svigtede jer. Præsident Obama er totalt ejet af Wall Street og [City of] London, som har skabt ham. Wall Street er håbløst bankerot, og de har til hensigt at klamre sig til magten ved at stjæle jeres penge og fjerne jeres sundhedssystem samt lukke ned, hvad der måtte være tilbage af realøkonomien, den fysiske økonomi. Inden for et tidsrum af blot få dage eller uger kunne I blive konfronteret med fødevaremangel, hyperinflation og et totalt sammenbrud af alt, hvad I ellers anser for at være normale tilstande.

Præsident Obama fremprovokerer også, på vegne af Wall Street og London, en konfrontation med Rusland, der driver verden frem mod global krig, en krig, som nogle amerikanske og russiske militære topkommandører advarer om kunne blive en termonuklear udslettelseskrig.

Den 1. januar 2016 vil Ukraine, med USA’s og IMF’s godkendelse, gå i betalingsstandsning mht. sin gæld på 3 mia. dollar til Rusland, en åbenlyst provokerende handling fra Vestens side mod Moskva, der kommer oveni de allerede eksisterende sanktioner, NATO’s udvidelse mod øst og andre, direkte provokerende militære handlinger.

Alt dette er dødsens alvorligt. Verden befinder sig på spidsen af et krak værre end under den Store Depression, og en ny verdenskrig. I må nu tage skridt til handling, for jeres valgte regeringsfolk – parlamentsmedlemmer, kongresmedlemmer osv. – har overgivet jer, på grund af deres egen fejhed og fordærv. De har, sammen med præsident Obama, gjort sig fortjent til jeres foragt og vrede pga. deres feje opførsel.

Der er løsninger forhånden. Wall Street må omgående lukkes. Der skal ikke betales en øre mere for at redde disse forbrydere! Kongressen må fjerne Wall Street-marionetten Barack Obama fra embedet, gennem en rigsretssag eller ved at påkalde det 25. forfatningstillæg, der fastsætter bestemmelser for fjernelsen af en præsident fra embedet, når denne præsident er mentalt uskikket til at fortsætte sit hverv. Glass-Steagall må omgående genindføres og en række initiativer må tages, der alle er modelleret efter det, som den store, amerikanske præsident Franklin Roosevelt gjorde i løbet af de allerførste måneder af sin embedsperiode, for at skabe millioner af produktive jobs, genopbygge nationens kollapsede infrastruktur og genrejse nationens værdighed.

Kongressen kan i løbet af få timer tage skridt til disse handlinger, men de vil kun handle i tide, hvis I vågner op og kræver det.

Alternativet er Helvede på Jord, fra og med det nye år. Er I, jeres venner, jeres naboer, i besiddelse af det moralske beredskab, der skal til for at overleve? Det er det spørgsmål, der er på bordet her, denne Juleaften, 2015.

Massenedsmeltningen af finanssystemet, der nu er programsat til umiddelbart efter Nytårsdag, lover en næsten omgående nedlukning af økonomierne i USA, Vesteuropa og det meste af Mellem- og Sydamerika. Det vil blive værre end sammenbruddet i 2008 eller 1929 i en grad, der ikke kan måles.

Det seneste tilfælde, der kan sammenlignes med den katastrofe, vi står overfor i de nærmest forestående dage, er katastrofen i Europa i det 14. århundrede. Dengang som nu banede en mangeårig forrådnelse af kulturen vejen for en række brutale, anti-humane handlinger, udført af rent ud sataniske regenter, der pludseligt og hovedkulds styrtede samfundet ud i kollaps og massedød. Midt i de evindelige krige var en række tilfælde af hungersnød i århundredets begyndelse med til at bane vejen for det onde, der fulgte. I 1344 erklærede Bardi- og Peruzzibankhusene i Lombardiet sig konkurs, hvorefter det venetianske banknetværk lukkede hele det økonomiske system i Europa ned, og hermed fremtvang vilkår, der yderligere decimerede befolkningernes modstandskraft over for sygdom. Den Sorte Død (byldepest) slog til i 1347. De efterfølgende bølger af sygdomsudbrud skønnes at have aflivet 60 % af Europas befolkning.

Nu, i dag, i kølvandet på det udbredte, kulturelle forfald, der går under navnet det 20. århundrede, leder tre, sataniske regenter os mod vores umiddelbare ødelæggelse: Dronning Elizabeth af England, præsident Barack Obama af USA og Pave Frans.

Den imperiale Dronning Elizabeth II er en langt mere bevidst, ond skikkelse, end hendes forfader Georg III, der myrdede vore amerikanske patrioter for over 200 år siden. Hun repræsenterer Det britiske Imperium i det 20. århundrede, med Lord Bertrand Russel, der udstedte love til at gøre en ende på videnskab og kunst til fordel for død matematik. Ligesom Russell er hun og hendes mand, Prins Philip, fortalere for en verdensomspændende befolkningsreduktion gennem alle midler. Det var den ikke-så-hemmelige dagsorden for hendes netop afsluttede konference i Paris, om den angivelige menneskeskabte klimaforandring.

Dronning Elizabeths og hendes ligesindedes satanisme drejer sig om deres fremstød for at udslette den »guddommelige gnist« i mennesket – det, der gør mennesket til »skabt i Guds billede«. Med andre ord, at være menneskelig.

Alle katolikker – ja, alle kristne – burde føle sig skamfulde over den kendsgerning, at Pave Frans vedtog Det britiske Imperiums anti-humane credo i sin encyklika, sit pavelige brev, »Laudato Si’«. Han har kæmpet for den lige siden. Uanset motiverne, så har han diskvalificeret sig selv som Pave, ja endda som simpel præst.

Vores såkaldte præsident, Barack Obama, er denne imperiale Dronnings marionet, der kontrolleres af det britiske monarki gennem Valerie Jarrett, som var den person, der oprindeligt udpegede ham til at blive præsident, da han blot var en ukendt delstatssenator. Det var britiskkontrollerede narko-penge, der gav Obama en uhæderlig sejr over den folkelige favorit Hillary Clinton i de demokratiske primærvalg i 2008. (Desværre har Hillary ødelagt alle sine kvalifikationer, efter at hun blev Obamas marionet efter at han blev valgt.)

Obama blev opdraget til at blive en massemorder af sin indonesiske stedfader Lolo Soetero. Nu præsiderer han hver tirsdag over et møde i Det Hvide Hus, hvor han træffer beslutning om en ny liste over mennesker, der skal myrdes – inklusive amerikanske borgere. Grunden til, at de store medier giver ham fripas – såsom New York Times og Wall Street Journal – er, at de er bange for, at han også vil myrde dem. Hvad han sandsynligvis vil.

Kongresmedlemmer har den samme, berettigede frygt – men de har ingen undskyldning. Den ed, de aflagde til Forfatningen, er en soldater-ed. Hvis de ikke omgående vil fjerne Obama og lukke Wall Street, er de slet ikke ægte kongresmedlemmer.

Kort og godt, så har jeres ledere forrådt jer til Djævelen. Jeres kongresmedlemmer har i bedste fald forrådt jer af frygt. Men de løsninger, som Franklin Roosevelt tog i anvendelse i 1932-33, under en langt mildere krise, er stadig anvendelige i dag. Kun et barn ville tale om »oddsene«; vi har tydeligvis oddsene imod os. Og hvad så?

I den sammenbrudsproces, der allerede er i gang, af hele det døde, transatlantiske finanssystem, ser vi nu time for time nye tilfælde af insolvens og stormløb for udtræk, alt imens en vifte af »officielle« regler træder i kraft den 1. januar, som vil bære atombrændsel til bålet. Om denne proces sagde Lyndon LaRouche i sidste uge, »Det, der vil ske, er, at der bliver en acceleration af krisen.« Han sagde: »Accelerationsraten – processens selv-acceleration – er sådan, at, inden for en uge, kunne det hele være udslettet. Det er en sådan situation, vi er i.«

Vi står ved et punkt, hvor det er ’do-or-die’ – knald eller fald – denne Jul: enten fremtvinger vi en handling for genindførelsen af Glass-Steagall og de relaterede nødforanstaltninger, eller også får vi massehelvede og forbandelse.

Wall Street Journal præsenterede i går en oversigt af de seneste opdateringer om den finansielle disintegration ved at opremse navnene på de hedgefonde, der er bukket under, og ved også at dække status for flere mere fremtrædende selskaber, der nominelt set stadig er aktive, men kun ved at gennemtvinge »betaling i afdrag« til de spekulantkunder, der ønsker at få deres penge. For eksempel forventes en enhed under det berygtede Carlyle Group LP, Claren Road Asset Management, pr. den 1. januar at have en sum af 1,25 mia. dollar under deres forvaltning, hvilket er langt under de 8,5 mia. dollar, de havde for kun 15 måneder siden, før deres kunde-investorer begynde at forlange masseudbetalinger i løbet af 2015. Men eftersom Claren Road-operationen har gennemtvunget en politik med »betaling i afdrag« over seks måneder, så dækker disse 1,25 mia. dollar ved årsafslutningen ikke engang de udestående krav om afdrag for tredje og fjerde kvartal 2015. Den samme situation gør sig gældende for mange andre af Wall Streets spekulationshuse, store så vel som små fisk.

Sjoverne er bankerot! Nogle af udtrækkene og udsalgene, der finder sted, skyldes, udover et stormløb mod udgangen, forsøg på at honorere kontrakter og de sædvanlige krav om kontantreserver, men det markerer, at systemet er færdigt. Så kommer vi til 1. januar og mange nye punkter for en detonering.

I Den europæiske Union træder nye regler for bail-in i kraft på denne dato (1. jan.) efter at politikken allerede er blevet gennemført i Cypern, Italien, Portugal, Spanien og andre steder, med dræbende konsekvenser. Denne EU-forholdsregels officielle navn er Artikel 55, med titlen BRRD (Bank Recovery and Resolution Directive)(’direktivet for bank-genrejsning og bankopløsning’).

I Eurasien træder Ukraines frie handelsaftale med EU i kraft den 1. jan. Samtidig var der et sammenbrud i drøftelserne den 21. dec. mellem Rusland, Ukraine og EU om, hvordan man skulle gå videre. »Ukraine er på vej ned«, bemærkede LaRouche. De kan ikke komme nogen vegne.

I Amerika er Puerto Rico på vej mod betalingsstandsning den 1. januar, med Washington, D.C., der ikke har taget skridt til nogen handling i den forbindelse.

Generelt set vil tredje del af Baselaftalerne træde i kraft den 1. januar. Det, som 2016 Basel III-reglerne gør, er, at de beordrer banker til at sælge massive mængder af dødelige bail-in-obligationer; med andre ord, så skal banker udstede »rottegift« til bankkunder og investorer. Det går under betegnelserne »med lang løbetid« eller »absorbering af tab«, eller mere elegant, obligationer »i overensstemmelse med Basel III«.

Læg hertil Obama/Londons fremstød for krig, og konsekvenserne af at tillade dette vanvid at fortsætte en dag mere er dødbringende. LaRouche indkalder til en »mobilisering af de villige« – af dem, der er villige til at se problemet, af dem, der er villige til at handle.

Opførelsen fandt sted søndag den 20. december 2015 på All Souls Unitarian kirke i Manhattan, NYC. Schiller Instituttet og Organisationen for Bevaring af Klassisk Kultur stod for koncerten. Koret bestod af medlemmer af Schiller Instituttet samt venner, der har dannet et “community” kor; musikerne var sammensat af både medlemmer af Schiller Instituttet og professionelle, og fire professionelle solister deltog også.

Dagen inden blev koncerten holdt i en anden kirke i NYC, og der var ialt flere end et tusinde publikummer.

Første del

anden del

Programmet

Og det eneste, der er at gøre, er at gennemføre Franklin Roosevelts politik; man må sige: »Vedtag Franklin Roosevelts politik nu, imod Wall Street.« Det er den eneste måde, hvorpå problemet kan løses. I modsat fald står vi med noget, der vil accelerere, og der er intet, man kan gøre for at stoppe det. Det, man må gøre, er at fremstille den kendsgerning, at der ikke er nogen løsning, med mindre Wall Street omgående lukkes ned. Det er faktisk, hvad Franklin Roosevelt gjorde. Han lukkede Wall Street ned, hvilket gjorde en ende på den inflation, der var i gang på det tidspunkt, før valget. Og den eneste måde at gøre det på er ved at lukke det ned!

Med andre ord, så er det uden for diskussion, man må lukke det ned. Og man må ganske enkelt annullere alle såkaldte aktiver (’værdipapirer’), der ikke er skikket til denne rolle. Man siger simpelt hen: »I får ingen penge overhovedet. I får ingen som helst kompensation. I er ekskluderet; I eksisterer ikke mere.«

Download (PDF, Unknown)

Men hverken menneskehedens udslettelse i et termonukleart Armageddon eller ofringen af menneskeliv til fordel for finansoligarkiet er uundgåelig. At forhindre dette kræver først og fremmest, at man overvinder partianskuelser eller geopolitiske anskuelser og i stedet erstatter dem med et upartisk samarbejde på alle niveauer, for menneskehedens fælles interesser. Ikke overraskende viser EU, der siden Maastrichttraktaten har udviklet sig til et monstrum, i lyset af flygtningekrisen og det forestående finanskrak, sig ikke alene at være en mislykket model, men EU er yderligere nu ved at gennemføre en åbenlyst fascistisk politik. Det seneste fremstød i denne retning er Bruxelles meddelelse om, at den under alle omstændigheder allerede afskyelige EU-grænsekontrol-organisation Frontex skal erstattes af en ny organisation, der kontrolleres fra Bruxelles, og som deporterer flygtninge med egne grænsevagter, opererer i ikke-EU-medlemsstater og kan sætte sig ud over indvendinger fra medlemsstater. Dermed ville det i flygtningespørgsmålet komme til den største overførsel af suverænitet til Bruxelles, siden euroens indførelse.

Download (PDF, Unknown)

Der findes ingen evolutionsproces, når det kommer til udviklingen af menneskets kultur. Der er visse virkninger, som indtræder på visse tidspunkter. Men så, pludseligt, kollapser hele kulturen og forsvinder, den bliver slagtet. Så kommer der senere en anden, som bevirker noget nyt og giver menneskeheden en ny chance for fremskridt. Og vores opgave er at forstå, hvordan fremskridt fungerer, og det er ikke en evolutionær proces. Det er altid en revolutionær proces, aldrig en evolutionær proces!

Download (PDF, Unknown)

Uddrag af Lyndon LaRouches diskussion med aktivister i hele USA den 25. november. LaRouche: Godt, først og fremmest er det, som man skal bekymre sig om, det, som vi har brug for, Glass-Steagall. Og Glass-Steagall, hvis den bliver gennemført på rette vis nu, vil betyde, at vi automatisk – i hele USA i hvert fald, ville vi lukke alt det, der er baseret på investeringsbankpraksis, der ikke følger Glass-Steagall-standarden, fuldstændigt ned. Sagt på en anden måde: Vi ville gå tilbage til den form for system, som Franklin Roosevelt repræsenterede i løbet af sin præsidentperiode, især i løbet af 1930’erne.

Download (PDF, Unknown)

Tale af Tom Gillesberg, formand for Schiller Instituttet. 

Tale af Christian Bechmann Olesen, fhv. folketingskandidat uden for partierne, som stillede op sammen med Schiller Instituttets Venner.

Info-Video med Christian Bechmann Olesen

Paris, 14. november 2015 – Rædsel har slået Paris. Massakrer er blevet begået i blinde for at sætte vores land i en tilstand af chok. Med det samme barbari og de samme metoder som i Mellemøsten, Libanon, Irak og Israel, eller i Syrien. Seks samtidige angreb i hjertet af vores hovedstad og ved Stade de France-sportsstadion, med det formål at mangfoldiggøre ofrene, bunkerne af lig i gaderne, restauranter, der er forvandlet til lighuse, udrykningskøretøjer for hylende sirener: en strategi af frygt, omhyggeligt planlagt, for at levere det budskab, at det værste kan ske overalt og for alle mennesker.

Vores reaktion må modsvare udfordringen. Vi må kun frygte selve frygten, for frygten inspirerer til vanvittige reaktioner, der kommer oven i det første vanvid. At beherske den kan ikke lade sig gøre i passivitet eller fornægtelse, men ved at se tingene i øjnene, i sandhedens navn. Kun kampen for sandheden gør det muligt at undfly angstens kvælertag.

Erklæringen af undtagelsestilstand og lukningen af grænserne, som Republikkens præsident har annonceret, så vel som også deployeringen af politi- og militærstyrker, er de umiddelbart nødvendige forholdsregler, for vi er i krig. At forblive forenet og gøre fælles front i de værdiers navn, der er indskrevet i Republikkens Forfatning, er umiddelbart uundværligt.

Man må imidlertid gå til de første årsager, uden hvilket rædslen vil gentage sig og endda optrappes. Hvilket vil sige skabe en verden, i hvilken de nationale og internationale omgivelser ikke længere skaber kriminalitet, som de gør i dag. For man kan ikke undfly det onde ved simpelt hen at undertrykke det, men ved at virkeliggøre vilkår, under hvilke det gode overlader det onde mindre og mindre plads.

Det er NATO’s krige, de økonomiske uretfærdigheder og ødelæggelsen af værdige livsvilkår, der har skabt betingelserne for terrorisme. Det samme gælder for den kyniske og forbryderiske politik med del og hersk i traditionen efter Det britiske Imperium, og imod hvilket intet i realiteten har modsat sig i vores transatlantiske univers.

At sætte en stopper for rædslen indebærer således en absolut politisk kursændring. Med lanceringen af gensidig udvikling, »win-win«, der sikrer, at vores børn og børnebørn lever bedre end vi selv, er denne lancering, der er annonceret af de kinesiske og indiske ledere, den eneste, virkelige kilde til fred. Samtidig med, at vi i Mellemøsten bekæmper alle terroristgrupper, Islamisk Stat såvel som al-Nusra-Front og Erobringshæren.

Denne lørdag, den 14. november, i Wien, bør Frankrig spille en aktiv rolle i forhandlingerne, der tilsigter at lancere en fredsproces i Syrien, idet vi koordinerer vores indsats med det russiske diplomati, og ikke spiller i hænderne på dem, der tager friheden som gidsel.

I Mellemøsten må Islamisk Stat slås i hjertet af sine økonomiske ressourcer, med bombardementer af deres olieledninger og ved at slå de banker, der hvidvasker deres ressourcer, hvilket hidtil ikke er sket.

Der må sættes en stopper for medskyldigheden i terrorismen hos Qatar, Saudi-Arabien og Emiraterne, uden at vise dette klientel nogen forekommenhed. Og sluttelig må man samtidig genskabe økonomiske udviklingsbetingelser i alle regionens lande, for at migranterne dér kan genfinde værdige livsbetingelser, hvilket Kina tilbyder os ved at udstrække sit koncept med Den nye Silkevej. I mellemtiden må man, i alle regionens flygtningelejre, og i samarbejde med de internationale, humanitære organisationer, skabe disse værdige vilkår ved at sikre tilstrækkelige fødevarer, lægebehandling, anstændige, midlertidige beboelser og uddannelse til børnene.

Dette koncept er ikke russisk, kinesisk, amerikansk eller fransk, det er det koncept, der retfærdiggør nationalstatens eksistens: at tjene menneskehedens sag. Frankrig bør indtage en prominent plads i dette afgørende engagement, og ikke underkaste sig barbarer i djellaba, kameez eller jakkesæt.  

Jacques Cheminade, leder af Solidarité et Progrès.

Ovenstående leder af Jacques Cheminade er oversat fra fransk. Vore fransktalende læsere kan følge med i situationen i Frankrig på Solidarité & Progrès’ hjemmeside: http://www.solidariteetprogres.org/

Flygtningekrisen kan kun løses på en eneste måde: Der må omgående sættes et reelt udviklingsperspektiv for Sydvestasien og Afrika på dagsordenen, som vi i vores rapport, »Den Nye Silkevej bliver til Verdenslandbroen« har foreslået. Potentialet hertil eksisterer allerede gennem Kinas politik om opbygningen af Den nye Silkevej, også kaldet »Ét bælte, én vej«. Fr. Merkel bad under sit seneste besøg til Kina den kinesiske premierminister Li Keqiang om hjælp til at klare flygtningekrisen, og denne gav en garanti for, at Kina ville hjælpe med til at stabilisere de lande, hvorfra flygtningene kom. 

Download (PDF, Unknown)

Havde det ikke været for Vladimir Putins intervention, ville menneskeheden have været færdig. – Lyndon LaRouche.  

25. oktober 2015 – Lyndon LaRouche taler om diskontinuiteter, afbrydelser – om afgørende vendepunkter – der fundamentalt har ændret kursen og den potentielle retning af menneskets historie til enten det bedre eller værre.

Download (PDF, Unknown)

20. oktober 2015 – Senator til Den amerikanske Kongres, Mike Gravel fra delstaten Alaska (1969-1981), har fordømt Obamaregeringens politik med at dræbe civile og tilfældige tilskuere gennem »Dronekrige, der er planlagt under møder, der har en meget præcis og omhyggeligt detaljeret kommandostruktur«, som involverer CIA-chef John Brennan og andre, men som sluttelig falder tilbage på præsident Obama personligt.

I juni 1971 var senator Gravel den eneste, der var modig nok til at oplæse »Pentagon-papirerne«, Daniel Ellsbergs afsløring af de løgne, som man fortalte den amerikanske offentlighed for at skjule Vietnamkrigens fiasko, i Kongressen, hvorved papirerne indgik i Kongressens protokol. På det tidspunkt, hvor senator Gravel afslørede løgnene om Vietnamkrigen, var både New York Times og Washington Post gennem en retskendelse blevet forbudt at offentliggøre dokumenterne, og Ellsberg var blevet truet med retsforfølgelse og fængsling. I dag eksisterer der intet retsligt forbud mod offentliggørelse af »Drone-papirerne«, men de store aviser har nægtet at dække historien.

Følgende pressemeddelelse blev overgivet til LaRouchePAC af senator til USA’s Kongres Mike Gravel (1969-1981):

Websiden The Intercepts »The Drone Papers« giver detaljerede oplysninger om, hvordan det amerikanske, militære mordprogram fungerer i Afghanistan, Yemen og Somalia, i morderiske detaljer. »Dronepapirerne«, der er afsløret af endnu en ’Edward Snowden’, vinder nu opmærksomhed internt i USA, på trods af de store mediers mørklægning, med dækning, der fremkommer i Mother Jones, WIRED magazine, Small Wars Journal og Lawfare, samt med britisk dækning i The Guardian og med dækning i irske aviser.

Dækningen i Mother Jones havde oveskriften »A Massive National Security Leak Just Blew the Lid off Obamas Drone War« (Et massivt sikkerhedslæk har netop blæst låget af Obamas Dronekrige). Den citerer The Intercepts unavngivne whistleblower, »Denne oprørende eksplosion af overvågningslister – af at overvåge personer og inddele dem på hylder og i bunker på lister, at tildele dem numre, tildele dem ’baseball cards’ (’røde kort’?), tildele dem dødsdomme uden varsel, på en verdensomspændende slagmark – dette var, fra allerførste færd, forkert.«

Historien bemærker, at Amnesty International har krævet en omgående Kongresundersøgelse af hele droneprogrammet med det argument, at de netop lækkede papirer »rejser alvorlige bekymringer om, hvorvidt USA systematisk har krænket International Lov, inklusive gennem at klassificere ikke-identificerede personer som ’soldater’ for at retfærdiggøre deres drab«. Der eksisterer nu officielle, amerikanske, militære dokumenter, siger artiklen, der i detaljer beskriver omfanget af massedrabsprogrammet (mellem januar 2012 og februar 2013 blev f.eks. 200 mennesker dræbt under droneangreb i det nordøstlige Afghanistan, alt imens der kun var opført 35 navne på drabslisten). Mother Jones-historien satte også fokus på den kendsgerning, at, i nogle tilfælde, har præsident Obama underskrevet drabsordre, der ikke engang identificerede specifikke mål, men som bemyndigede droneangreb baseret på iagttagede adfærdsmønstre hos grupper af personer.

The Guardian satte fokus på den kendsgerning, at præsident Obama har løjet med sine påstande om, at hans droneprogram kræver »nær-vished« for, at der ikke vil forekomme civile ofre. Ifølge Bureau of Investigative Journalism er næsten 1.000 civile blevet dræbt under 421 droneangreb i Pakistan siden 2004, herunder skønsmæssigt 200 børn. Og dog opregner droneprogrammets lister alle uidentificerede civile, der er dræbt i kamp, som terrorister for at mørklægge den kendsgerning, at, i mange områder, hvor droneprogrammet opererer, er 90 % af de dræbte personer ikke de godkendte mål.

Under mit første møde med Barack Obama, under den første debat mellem demokratiske kandidater til præsidentnomineringen i 2008 i South Carolina i 2007, satte jeg spørgsmålstegn ved Obamas helligelse til anvendelsen af dødbringende magt for at eliminere terrorister, efter at Barack Obama havde erklæret, at »Der er ingen modsætning mellem, at vi anvender vores militær, og i visse tilfælde i dødbringende form, for at eliminere terrorister, og opbygning af alliancer i hele verden … ’, hvormed han refererede til Iran og den mulige støtte til Israel, hvis landet blev truet. Obama var noget forlegen over at have skabt denne forbindelse. Idet han passerede forbi mig efter debattens afslutning, talte han vredt til mig, ’Hvem er du, Gravel, at du stiller spørgsmålstegn ved min moralitet i brugen af atommissiler i et Førsteangreb?’ Så satte jeg virkelig spørgsmålstegn ved hans moralitet. I dag peger jeg på Obamas åbenlyse immoralitet i anvendelsen af Droneangreb mod uskyldige tilskuere til angreb med dronemissiler.

Der findes en løsning, der først og fremmest kræver et helt nyt paradigme og en helt ny tankegang. Kun, hvis Ruslands, og nu også Kinas, militære operationer i Syrien og muligvis Irak følges op af et omfattende, økonomisk genopbygnings-program, som virkelig udvikler området i Sydvestasien, der nu er bombet tilbage til stenalderen, og som giver de herlevende mennesker den fremtid, som de i øjeblikket ikke har, kan folkevandringen stoppes. Det samme gælder for Afrika.

Download (PDF, Unknown)

Titelbillede: Frivillige på München Banegård sorterer donationer af forskellige artikler til de nyankomne flygtninge.

Zepp-LaRouche: » For jeg mener, at vi befinder os i en forandringens epoke, hvor både geopolitik må lades tilbage i fortiden;  …  Jeg mener, at vi, som menneskehed, må komme frem til et nyt paradigme, hvor menneskehedens fælles mål virkelig er fokus for hele den menneskelige familie, og ud fra dette standpunkt mener jeg, at alle lande virkelig må være klart repræsenteret.«

2. oktober 2015 – Helga Zepp-LaRouche, stifter af Schiller Instituttet, var en af tre panelister på CCTV’s show »Dialogue: Ideas Matter« (Dialog: Ideer er vigtige), den 28. september. Vært for showet var Yang Rui, og deltagerne var prof. Jin Canrong fra Kinas Renmin Universitet, der var i studiet sammen med fr. LaRouche, og prof. M.D. Nalapat, formand for UNESCO Peace ved Manipal Universitetet i Indien, over video.

Showet, der varede en halv time, var helliget spørgsmål, der er blevet rejst under det nylige sammentræde af FN’s Generalforsamling. Her følger fr. LaRouches interventioner:

Spørgsmålet om udvikling

Da værten Yang Rui bad fr. LaRouche om at kommentere præsident Xi’s forpligtelse til at yde 2 mia. dollar til fattige nationer i hele verden, svarede hun:

»Jeg mener, at det bør ses i lyset af den fremragende tale, han holdt i FN, der var den mest optimistiske, mest opmuntrende tale af alle lederne, efter min mening, fordi han understregede den lovede udvikling for hele verden som en del af Kinas win-win-politik. Han understregede f.eks. innovation. Så disse 2 mia. dollar er blot en slags gestus for den langt bredere politik med win-win-politikken og den kinesiske model, som Kina netop nu tilbyder.«

[… Prof. Nalapat bemærkede, at Kina har bragt 500 mio. mennesker ud af absolut fattigdom i løbet af den seneste generation, samt har fremmet kvinders rettigheder.]

Værten Yang Rui spurgte fr. LaRouche, om Xis og Modis oplevelser af fattigdom tidligt i deres liv har haft, og i hvilken grad, en indflydelse på deres politik.

Zepp-LaRouche: »Meget, tror jeg. Jeg mener, at begge de to ledere virkelig er exceptionelle ud fra et standpunkt om at kere sig om deres befolkning. De har begge givet udtryk for en enorm optimisme for fremtiden. Narendra Modi har f.eks. sagt, at BRIKS-landene er den første alliance af lande, som ikke defineres ud fra deres nuværende kapaciteter, men af deres fremtidige potentiale.

Jeg mener, at de begge, med deres egne erfaringer om fattigdom, og om vanskelige tider – i Xi Jinpings tilfælde var perioden under kulturrevolutionen meget vanskelig … « [afbrydes]

Efter nogen diskussion om den internationale flygtningekrise, spurgte værten Yang Rui alle de tre paneldeltagere om Millennium Udviklingsmålene, der erklærer, at fattigdom på nuværende tidspunkt efter planen angiveligt skulle have været halveret, samt om Pave Frans’ holdning til den ukontrollerede grådigheds voldsomhed. Prof. Nalapat rejste spørgsmålet om præsident Clintons ophævelse af Glass-Steagall og antydede, at dette førte til krakket i 2008 og til store uligheder i indkomster.

Yang: Er Kina et »udviklet« land eller et »udviklingsland«?  Værten bemærkede, at der eksisterer et nyt niveau af aftaler mellem Kina og USA, inklusive løfter fra Washington om at støtte AIIB’s indsats. Vil Kina yde store bidrag til folkeslagenes udvikling?

Zepp-LaRouche: »Det mener jeg, Kina allerede har gjort. For, i BRIKS-politikken, og i Xi Jinpings win-win-politik, har Kina bidraget til eller taget lederskabet for at skabe en totalt alternativ, økonomisk model; og det på et tidspunkt, hvor det transatlantiske finanssystem står umiddelbart foran at nedsmelte i et krak, der er større end det i 2008.

Jeg mener, at hele verden har tilsluttet sig AIIB, f.eks., fordi den er en mere attraktiv model, fordi den er målrettet mod reel investering, infrastruktur og andre aspekter af realøkonomien, mens den transatlantiske verden står umiddelbart foran en bankerot. De europæiske banker er totalt bankerot; Wall Street er mere end bankerot. Og da nu herren fra Indien nævnte Glass-Steagall – der er i øjeblikket en stor bevægelse for at genindføre Glass-Steagall, hvilket ville betyde at erklære de bankerotte Wall Street-banker bankerot. Det ville være en meget god ting.

Så det er virkelig en gave fra himlen, næsten, at Kina er begyndt at skabe dette alternative system, som en redningsbåd netop, som Titanic er ved at gå ned.

Så alt imens det er godt, at der nu er en bedre forståelse mellem USA og Kina, så løser det ikke problemet med, at USA’s tilbøjelighed stadig går i retning af en unipolær verden.

Jeg mener, at vi befinder os i en periode med enorme forandringer. Europa er ved at forandres; der er stor respons på flygtningekrisen, for det har ’prikket hul på boblen’ om, at vi lever i en verden, hvor krige, der begynder i én del af verden … « [afbrudt]

Yang: De er også forfatter til rapporten, »Fra Silkevejen til Verdenslandbroen« [viser den frem], en fantastisk, meget imponerende rapport.

Se også: “Silkevejen bliver til Verdenslandbroen” udgivet på kinesisk

præsenteres på pressekonference i Beijing, 30. sept. 

De ser »Dialog« med fr. LaRouche, stifter af Schiller Instituttet, og prof. Jin Canrong og prof. M.D. Nalapat. Vi diskuterer spørgsmål fra FN’s Generalforsamling New York.

Spørgsmålet om kvinders rettigheder

CCTV-værten Yang rejste spørgsmålet om angrebene på Kina for sin tilstand mht. kvinders rettigheder, og beder om alle paneldeltagernes mening. Efter at de andre havde talt, sagde fr. LaRouche:

Zepp-LaRouche: »Jeg mener, at den eneste måde, hvorpå man kan overvinde kvinders underprivilegerede stilling, er, hvis begge kønnene lever et kreativt liv; for kun, når alle mænd og kvinder opfylder deres skabende potentiale fuldt ud, kan der blive ligestilling.

Og i denne henseende mener jeg, at der i hele verden er behov for at gøre mere, uden tvivl. Men jeg mener, at Kina promoverede kvindelige taikonauter – kvindelige astronauter – og dette er et godt tegn. Vi har i Tyskland udgivet en bog, hvis forside viser et foto af en kvindelig, kinesisk taikonaut, der kommer tilbage fra rumfartøjet – det er fuldstændig optimistisk.

Det er denne form for rollemodeller, vi har brug for. For det er ønskeligt med et image, hvor kvinder befinder sig i avantgarden af videnskab og kultur: og det mener jeg er meget godt. Det er meget bedre end i mange dele af USA … «

Repræsentation i FN’s Sikkerhedsråd

Efter en drøftelse af kravet fra flere lande, inklusive Japan, Indien, Tyskland og Brasilien, om at have en permanent repræsentation i FN’s Sikkerhedsråd, spurgte Yang fr. LaRouche: Bør Tyskland blive permanent medlem af Sikkerhedsrådet?

Zepp-LaRouche: »Ja, det mener jeg, men spørgsmålet rækker ud over dette. For jeg mener, at vi befinder os i en forandringens epoke, hvor både geopolitik må lades tilbage i fortiden; men også, at jeg ikke nødvendigvis er enig i, at ideen om en multi-polær verden skulle være særligt meget bedre end en unipolær verden, for det indeholder stadig ideen om geopolitik. Jeg mener, at vi, som menneskehed, må komme frem til et nyt paradigme, hvor menneskehedens fælles mål virkelig er fokus for hele den menneskelige familie, og ud fra dette standpunkt mener jeg, at alle lande virkelig må være klart repræsenteret. Så jeg mener, at vi må finde en modus operandi, hvor Afrika, Latinamerika og Asien er repræsenteret på en passende måde.

Men jeg mener, at hovedspørgsmålet er, at vi må have et Nyt Paradigme, i hvilket hele menneskehedens interesser, menneskeheden som den udødelige art for fremtiden, må være det, der er vejviser for, hvad alle lande gør. Jeg mener, at tiden er inde til, at et folks legitime interesse, eller endda en gruppe af folkeslags legitime interesse, som et modsætningsforhold til en anden gruppe af folkeslag, nu må tilsidesættes, og at vi i stedet må definere, hvad menneskehedens fælles problemer er, hvilket vil sige at fjerne sult og indføre sikkerhed for energiforsyning og forsyning af råmaterialer.

Her igen mener jeg, at Kina har taget føringen med sit Måneprogram. Kinas Månemissioner viser virkelig, hvordan videnskab og teknologi kan håndtere spørgsmålene om sikkerhed for forsyning af råmaterialer og energi. For, Kina arbejder hen imod at udvinde helium-3 på Månen til brug for, at der i fremtiden endelig kan komme produktion af fusionsenergi på Jorden.

Jeg mener, at det mere er et spørgsmål om en vision for fremtiden. Det er mere et spørgsmål om at definere menneskehedens fælles mål, og dernæst bør repræsentationen reflektere denne holdning.«

Video med CCTV’s program Dialogue kan ses her. 

Jeg mener, at, set ud fra det kinesiske standpunkt, så er det største problem, og samtidig det største håb, at USA responderer på dette – tilbuddet til USA er stadig på bordet, og jeg mener, at diverse kinesiske medier har gentaget dette tilbud: at europæerne, USA og Kina bør samarbejde.

28. september 2015 – Schiller Instituttets stifter, Helga Zepp-LaRouche, blev interviewet over telefon som del af et ekspertpanel i en 55 min. lang diskussion om relationerne mellem Kina og USA i en nyhedsudsendelse på Kinas Radio International Show, den 25. sept., med Liu Kun og Brian Kopczynski som studieværter. Andre gæster omfattede tre akademiske eksperter i kinesisk/amerikanske relationer: prof. Tao Wenshao fra Kinesisk Akademi for Samfundsvidenskab; prof. Rick Dunham, Tsinghua Universitet, og prof. Mark Beeson fra Universitetet i Vestaustralien.

China Radio Internatonal er Folkerepublikken Kinas statsejede radiokanal.

Det første spørgsmål lød: »Hvad får de to, politiske giganter, Kina og USA, til at synes om hinanden, og hvad skiller dem?«

Zepp-LaRouche svarede:

»Det er ekstremt vigtigt, at de to mest betydningsfulde lande i verden, med hensyn til størrelse og magt, har et stabilt forhold til hinanden; den bedre del af USA ser på Kina ud fra dette standpunkt. Fra præsident Xis side, så har han gjort det meget klart, at han ønsker en åbning med »win-win«-politikken. Jeg mener imidlertid, at der netop nu består en total ulighed i den måde, de to lande bærer sig ad.«

Intervieweren bemærkede, at »kun USA Today havde en hovedoverskrift om præsident Xis besøg [i USA].«

»Hvad er Kinas plads i USA’s nuværende, globale strategi, og vice versa?«, lød det næste spørgsmål.

Fr. LaRouche svarede:

»Jeg mener, at de forskellige forslag, der kommer fra Kina, og som jeg mener, i høj grad er baseret på den konfucianske opfattelse, at verden kun kan fungere, hvis den er baseret på en harmonisk relation nationerne imellem, virkelig er nøglen. Dette kommer til udtryk i præsident Xis tilbud om win-win-samarbejde; han inviterede rent faktisk på APEC-topmødet sidste år præsident Obama til at samarbejde med Kina om den Nye Silkevej; om politikken for »Ét bælte, en vej«, sammen med ideen om at have en ny model mellem de store nationer. Det er en helt anden idé om internationale relationer mellem nationer, baseret på suverænitet, gensidig respekt og anerkendelse af forskellige samfundssystemer. Jeg mener, at denne model netop nu er meget attraktiv, og som er blevet vedtaget af BRIKS-landene; den rækker ud til ASEAN, og også til de latinamerikanske lande, der har gavn af denne form for win-win-samarbejde med Kina.

Jeg mener, at, set ud fra det kinesiske standpunkt, så er det største problem, og samtidig det største håb, at USA responderer på dette – tilbuddet til USA er stadig på bordet, og jeg mener, at diverse kinesiske medier har gentaget dette tilbud: at europæerne, USA og Kina bør samarbejde.

Jeg kan blot håbe, at USA, som er i store vanskeligheder netop nu – jeg mener, dets finanssystem er i en forfærdelig forfatning; mange mennesker siger, at det er værre end i 2008; der kunne komme en alvorlig nedsmeltning af finanssystemet, hvad øjeblik, det skal være. Og den eneste måde, hvorpå USA kunne komme ud af det, ville være, hvis USA ville se chancen i dette tilbud netop nu; der er en stor splittelse; nogle mennesker siger, at det absolut ville være i USA’s interesse, og at USA bør samarbejde; andre siger, nej, vi er verdens eneste leder – verdens eneste stormagt; Rusland er blot en regional magt, og Kina bør holdes tilbage …

Selv chefen for Generalstabscheferne, general Martin Dempsey, har advaret om, at USA ikke bør gå lige ind i en Thukydides-fælde[1] og se Kina som en trussel, og forsøge at gå i krig. Og hvis USA’s chef for Generalstabscheferne advarer om dette, så må han have en god grund.«

Dette efterfulgtes af en diskussion om Kinas økonomi mellem de tre professorer, med prof. Dunham, der sagde: »Det bekymrer mig noget, at USA besluttede ikke at tage del i AIIB og i stedet går ind for den konkurrerende idé med TPP.« Prof. Tao bemærkede, at mange amerikanere, Henry Kissinger og andre, hilser AIIB velkommen og kritiserer Obama for ikke at gå med.

Intervieweren spurgte Zepp-LaRouche: »Kan økonomiske forbindelser og handelsforbindelser stadig fungere som den faste klippegrund for generelle relationer mellem USA og Kina?«

Hun svarede:

»Det mener jeg absolut, at de kan. Hvis der består stærke økonomiske bånd, er det en måde, hvorpå alle de nuværende spændinger kan overvindes. Af alle indgåede aftaler ville jeg understrege, at USA og Kina har aftalt at bygge et højhastighedstog mellem Los Angeles og Las Vegas; det er ikke min yndlingsrute, for den fører til et kasino, men kendergerningen er, at Kina leverer den meget, meget avancerede teknologi til fremme af handel – af hvilken 18.000 kilometer er blevet bygget internt i Kina, og som er af fremragende kvalitet. Enhver ved, at USA’s infrastruktur har et presserende nødvendigt behov for forbedringer; vejene; og der er ikke noget effektivt togsystem.

Jeg har foreslået, at USA tager imod tilbuddet om win-win-samarbejde. Der kunne blive et samarbejde om at udvikle togsystemet i hele USA. Hvorfor ikke bygge disse tværs over USA, fra Vestkysten til Østkysten, og på selve Østkysten; det ville blive langt mere overlegent end det nuværende system med fly. Hvis blot USA ville tilslutte sig initiativet med den Nye Silkevej, ville det betyde, at USA kunne genopbygges.«

Dernæst diskuterede professorerne faldet i den kinesiske økonomi og citerede en statistik fra Moody’s Analytics om, at, for hvert fald i den kinesiske økonomi på 1 %, falder USA’s vækst med 2 %, som et eksempel på den kinesiske økonomis bølgeeffekt på verden.

Helga Zepp-LaRouche afbrød:

»Jeg vil gerne kommentere på dette; der er en meget stor forskel, for den amerikanske økonomi drives hovedsageligt frem af værdipapirsaktiver – det drives meget frem på basis af værdipapirsaktiver; meget Wall Street; meget monetaristiske værdier, hvor den kinesiske økonomi derimod for det meste er baseret på realøkonomi. Kina har en utrolig vækst i industrien; det er engageret i industriprojekter med lande i hele verden.

Så selv om der var en lille problem med aktiemarkedet i Kina, så har det langt mindre betydning. Wall Street er fuldstændig bankerot. Jeg ville ikke foretage en sammenligning af disse to økonomier på denne måde. Kendsgerningen er, at Wall Street er totalt bankerot. Den amerikanske realøkonomi befinder sig i en absolut forfærdelig forfatning. Den kendsgerning, at den kinesiske økonomi er begyndt at forgrene sig til mange dele af verden, giver den kinesiske økonomi mere substans og gyldighed.«

Det endelige spørgsmål til Zepp-LaRouche lød: »Hvad kan man forvente vil blive opnået ved dette besøg mellem disse to ledere?«

Hun svarede:

»Jeg har skrevet en appel til de politiske ledere, der i løbet af de næste par dage skal tale på FN’s Generalforsamling, om, at de ikke må forpasse den måske sidste mulighed for at skabe et nyt paradigme for verden. Vi har så mange problemer; vi har faren for en finansiel nedsmeltning; krig, terrorisme, flygtningekrisen i Europa, der virkelig er ved at komme helt ud af kontrol, så jeg mener, vi behøver en ny æra for civilisationen. Og jeg mener, at præsident Xis »win-win«-tilbud er den bedste model hertil på dagsordenen.«      

[1] Gr. Historiker, ca. 460-400 f.Kr.; advarede republikken Athen, der var blevet et Imperium, om, at det ville forårsage sin egen undergang ved at indlede imperie-krige.

Den 22. september 2015 —Executive Intelligence Review havde mulighed for at præsentere dens specialrapport, »Skræmmekampagne om Global Opvarmning er Befolkningsreduktion, ikke videnskab« til journalister og forskellige delegationer fra FN i dag. (I denne uge starter en serie af præsentationer, konferencer og diskussioner i FN, hvoraf mange vil referere til den af paven nyligt udgivne encyklika »Laudato Si«, som blev overtaget af Hendes Sataniske Højhed gennem repræsentanten for den britiske krone, Commander of the Britisk Empire Hans Joachim Schellnhuber). Ved pressekonferencens åbning fortalte Dennis Speed, hvordan Lyndon LaRouches EIR i årtier har bekæmpet brugen af denne pseudo-videnskab som maskeret værktøj til befolkningsreduktion. »Vi tror derimod på videnskabsmanden Krafft Ehrickes idé om, at mennesket nødvendigvis må mestre rumfart.«

Speed talte om Obama- og Cheney/Bush-regeringernes katastrofale krigspolitik og om advarslen indeholdt i Sergei Glazievs bog »Genocide: Russia and the New World Order« (Folkedrab: Rusland og den Nye Verdensorden) udgivet af EIR i 1999 om, at »Selvom definitionen af folkedrab (inklusiv den fra FN’s internationale »Konvention om Forebyggelse og Straf for Folkedrab«) inkluderer et element af intention… er en folkedrabspolitik ikke altid fuldt ud bevidst hos dem, der gennemfører den — og i langt mindre grad bliver den åbent erklæret af dem. Den kan være skjult bag ganske respektable slogans om reformer, der er gode for samfundet, om at opnå frihed og social retfærdighed. Mange egentlige deltagere i forbrydelsen ‘overser’ måske de reelle konsekvenser af deres handlinger og tror måske oprigtigt på, at de er helte og godtgørere for menneskeheden.«

Efter at have gennemgået detaljerne omkring både UNESCO’s grundlægger Juian Huxleys og virussen Prins Philips kriminelle anskuelser vedrørende racehygiejne og befolkningsreduktion, diskuterede Speed Schellenhubers forhold til den nuværende pave, hvor han citerede Helga LaRouches iagttagelse, at »den kendsgerning, at CBE Schellnhuber har fået sit program godkendt i Det Pavelige Videnskabelige Akademi, rejser de mest alvorlige spørgsmål om, hvordan dette var muligt«. Senere refererede Speed til Schellnhubers eksplicitte bemærkning om en »bæredygtighed på kun 1 milliard mennesker« fra COP15-topmødet i København og spurgte, om paven var blevet påvirket udefra til at gå med på en politik, der kun kan resultere i affolkning af størstedelen af planeten og er i direkte modstrid med hans kirkes fundamentale lære. »EIR tror ikke på, at mennesker er forureningskilder, at kuldioxid forurener; vi tror på, at verden har brug for flere mennesker, ikke færre.«

Ben Denniston og Tom Wysmuller, videnskabsmand hos NASA, meteorolog og medlem af gruppen »The Right Climate Stuff«, præsenterede kernen i specialrapporten, så vel som nyt, ikke tidligere fremlagt materiale. Dette var pressekonferencens sande centrum, som fik publikum bestående af diplomater til at udtrykke en afgjort »udiplomatisk« begejstring for det, de blev præsenteret for. Faktisk brød de ud i klapsalver og lettelse ved pressekonferencens slutning.

Dennistons omdrejningspunkt, at CO2 på ingen måde kan bekræftes som afgørende, når det kommer til klimaforandringer, rev hele klima-lobbyens hovedpræmis op med rode. Rapportens afsnit omkring energigennemstrømningstæthed, klima-alarmisternes metoder osv., leverer det nødvendige bevismateriale til en videre undersøgelse. Han angreb ideen om at censurere NASA og andre såkaldte »klima-nægtere« og pegede på, at videnskabelig stræben ikke er baseret på populær mening. Senere i diskussionsperioden betonede han den rolle, FN’s igangværende møder kan spille i at gøre det af med den ondsindede monetære politik, der ligger til grund for klima-forfalskningerne, ved at bruge LaRouches økonomiske videnskab og i alliance med Kina og Rusland forme et princip om et internationalt »win-win«-samfund.

Tom Wysmullers medrivende præsentation, »lynkursus i at gennemhulle menneskeskabt global opvarmning«, gav et definitivt bevis på, at menneskelig udledning af drivhusgasser ingen effekt har på stigninger af vandstanden i havet. Stigningerne er fuldkomment i overensstemmelse med naturlige ikke-antropogene stigninger. Wysmullers kolleger fra NASA, som kender de seneste satellit-data, kender målingerne og målingernes kvalitet. De forstår også et computer-genereret svindelnummer, når de ser det.

Wysmuller bemærkede, at de katastrofale animerede scenarier om oversvømmelser af Manhattans vestlige motorvej som følge af global opvarmning er absurde. Havene er steget de sidste 10.000 år, fordi gletsjerne er smeltet. Og der er stadige stigninger, sagde han, men de er langt mere moderate, »fordi gletsjerne er væk«. Han »havde videnskaben i hus«, der forklarede, hvordan denne frygtede fremtidige stigning faktisk allerede er sket over en længere periode. Med reference til »klima-stjerne« James Hansen og hans ofte citerede udgivelser sagde Wysmuller, at Hansens forudsigelser om temperaturstigninger (som f.eks. forudsigelsen fra 1981 i magasinet Science), var lineære projektioner om, at der over tid ville være en relativt stabil stigning. Da det efter flere år blev klart, at det ikke skete, ændrede Hansen sin model til en eksponentiel stigning, fordi han således kunne fastholde stigningen og samtidig få målingerne til at passe med »computer-modelerede repræsentationer« og dermed måske få folk til fortsat at tro på, at det, som han og andre »klima-alarmister« sagde, var sandt.

Ved konferencens afslutning læste Speed følgende konklusion fra en udtalelse, der var sendt til konferencen af Paul Driessen:

»Fra mit perspektiv er det en forbrydelse mod menneskeheden på basis af hypotetiske computer-genererede katastrofer, der skulle indtræffe årtier fra nu, at indføre politikker, der foregiver at beskytte verdens mest energi-fattige folk ved at forstærke energimanglen, fattigdom, fejlernæring og sygdom, som nu og her dræber millioner af mennesker hvert år. Disse er alle betagende problemer. Man må spørge sig selv, hvordan hovedparten af menneskeheden føler omkring dem — og hvem vil stille præsident Obama, Pave Frans, Ban Ki Moon og FN’s klimachef Christiana Figueres nogle af disse meget forstyrrende og ubehagelige spørgsmål.«

Præsentation og oversigt over rapportens indhold

Hele pressekonferencen kan ses her:

Vær med på pressekonferencen der præsenterer udgivelsen af Executive Intelligence Review’s seneste specialrapport, »Skræmmekampagne om Klimaforandring er Befolkningsreduktion – ikke Videnskab«, 

tirsdag 22. september 2015, kl. 11:00 AM Eastern.

Denne rapport udgives på optakten til FN’s Generalforsamling i New York og Pave Frans’ besøg i USA, hvor begge disse begivenheders dagsorden for reduktion af verdens befolkning er i fuld gang. Denne rapport går lige til hjertet af svindelen med ’klimaforandring’: Befolkningsreduktion.   

… I dettes sted skal en slags moderne feudal-oligarki træde, hvor klubben af milliardærer og millionærer, … lever i stor luksus, mens de store befolkningsmasser, ved hjælp af en stærkt reduceret levestandard, med en forkortet, forventet levetid og med et uddannelsesniveau på laveste trin, skal holdes nede i tilbageståenhed. 

Midlet, der skal opfylde dette formål, er at skabe angst for en menneskeskabt klimaforandring, som skal få menneskene til frivilligt at give afkald på så godt som alle de landvindinger, som man, i form af materielle og sociale fremskridt, har opnået gennem industrialisering.

Titelbillede: Illustration til Thomas Hobbes bog "Liviathan" 

"Non est potestas Super Terram quae Comparetur ei. Iob. 41 . 24" ("Der er ingen magt på Jorden, der kan sammenlignes med den.  Job 41:24")

Om "krokodillen" eller "Leviathan" (Livjatan).

18. september 2015 – Jeg hedder Diane Sare fra LPAC Policy Committee, og jeg taler fra Manhattan foran FN, der fejrer sin 70-års fødselsdag her i New York City. Lad mig sige det diplomatisk, at præsident Barack Obama er et r..h.. . Han er blevet fuldstændig udmanøvreret af handlingerne foretaget af den russiske præsident Vladimir Putin, der korrekt har besluttet at intervenere militært i Syrien for at knuse ISIS og forhindre den tvungne afsættelse af præsident Assad på kort sigt. Faktisk er præsident Obama blevet så destabiliseret af disse nylige handlinger, at han ikke engang har været i stand til at besvare præsident Putins forslag om, at de to bør mødes privat på sidelinjen af FN’s Generalforsamling, der vil finde sted her i de næste tre uger.

Download (PDF, Unknown)

Tale ved Schiller Instituttets konference i New York, 12. sept. 2015: Skabelsen af et fredsparadigme. ” … ved disse mennesker ikke, at der findes en højere lov, der vil hævne denne uretfærdighed? Og jeg mener, at jeg genkaldte Ibykus-digtet (Ibykus’ Traner) af Friedrich Schiller; jeg sagde; »Kender I ikke til den lektie, at, hvis man begår en forbrydelse, så findes der noget, der kaldes Erinyerne, hævngudinderne, der vil komme over dig?«

læs også Lyndon LaRouches indledende indlæg her: 

Download (PDF, Unknown)