Fra 2010

2. del:

3. del:

Med formand Tom Gillesberg

Lyd:

Indhold:

4 uger til hard Brexit

Grøn fascisme

G7 i Frankrig: Ingen løsning på finanskrisen

Iran: muligt gennembrud?

Italien: Von der Leyens kup

Hong Kong: destablisering af Kina

Grønland: militarisering af arktis, eller samarbejde om økonomi og forskning?

Jackson Hole centralbanker møde: Elektronisk valuta i stedet for dollar? Paradigmeskifte, hvor centralbankerne trykker de penge markedet behøver?

Klimahysteri: “hockey stick”-model ophavsmanden tabte en retsag

Rumkapløb igang

Den igangværende kamp mellem to meget forskellige paradigmer, det ene for geopolitisk konfrontation og krig og det andet for fredeligt samarbejde og sameksistens, er også det centrale tema i den nylige turbulens i forbindelse med Donald Trumps nu aflyste besøg til Danmark. Som Trump i sine udtalelser gjorde klart, var Grønland det afgørende omdrejningspunkt for hans planlagte besøg til Danmark.

Den kreds af rådgivere omkring Trump, som f.eks. udenrigsminister Pompeo og sikkerhedsrådgiver Bolton, der konsekvent har arbejdet for en konfrontation med Rusland og Kina, ønsker at USA med Trump i spidsen skal gøre Arktis og Grønland til en geopolitisk kampplads. I sin tale til Arktisk Råd den 6. maj 2019 i Rovaniemi, Finland, chokerede Pompeo deltagerne ved at erklære, at den hidtidige politik for at forhindre en militarisering af Arktis nu var aflyst. USA betragtede nu Arktis som et konfliktområde mellem USA, Rusland og Kina. I direkte forlængelse af denne politik, er der et udtalt ønske fra disse kredses side om at forhindre kinesisk og russisk indflydelse i Grønland, hvad enten den er civil eller militær, og i stedet sikre en langt større amerikansk militær kontrol med Grønland. Det var baggrunden til ordren fra Washington til København om at kinesisk deltagelse i bygning af lufthavne på Grønland ikke kunne accepteres og måtte blokeres fra dansk side. Noget som skete prompte.

Hvis denne politik fortsættes vil det få katastrofale konsekvenser for Grønland, Rigsfællesskabet og Verden. Grønlands behov for opbygningen af en selvbærende økonomi gennem økonomisk og infrastrukturel opbygning vil blive tilsidesat og i stedet vil kun rendyrkede militære investeringer og amerikansk kontrol over Grønlands råstoffer være på dagsordenen.

Alternativet til sådanne sørgelige udsigter er at etablere et fredeligt samarbejde på Grønland, i resten af Arktis (og i verden i almindelighed), mellem USA, Rusland, Kina og Indien. Hvis disse fire giganter indgår i Lyndon LaRouches forslag om en firemagts-aftale for økonomisk udvikling og videnskabeligt forskningssamarbejde, så har verden en farbar vej ud af alle de aktuelle problemer.

Det, Grønland og Arktis har brug for, er den form for økonomisk udvikling, som Kina mestrer, og som ses ved, at man har løftet 700-800 millioner kinesere ud af dyb fattigdom, og i den udvikling, velstand og øget selvstændighed, som Bælte- og Vej-Initiativet siden 2013 har skabt i stadig større dele af verden. Kinas succes er baseret på at yde langsigtede kreditter til infrastrukturprojekter, der transformerer den økonomiske aktivitet. I kølvandet på den forbedrede infrastruktur følger industrialisering og forbedrede levevilkår. Dertil kommer voksende deltagelse i den forskning og udvikling, som er grundlaget for videnskabeligt og teknologisk fremskridt.

Den danske regering bør i samarbejde med det grønlandske hjemmestyre arbejde for, at Trump ikke falder i den geopolitiske fælde, der vil ødelægge Grønlands fremtid. I stedet bør vi arbejde for at få Grønland til at være et vigtigt omdrejningspunkt i et kommende internationalt samarbejde i Arktis. Grønland bør være centrum for et forskningssamarbejde mellem de arktiske nationer, bl.a. Grønland, Danmark, USA og Rusland, og dertil Kina og andre nationer, for udviklingen af Arktis og fælles aktiviteter for f.eks. bedre at forstå interaktionen mellem Solen, det Ydre Rum og Jorden.

Download (PDF, Unknown)

Indhold:
Et nyt kapitel for menneskeheden:
Principper for en holdbar fremtid, af Helga Zepp-LaRouche

————————————

Links til yderligere dokumentation refereret til i nyhedsbrevet:

Hæfte: We commit to the Moon-Mars mission: the true spark for changing the culture, LaRouchePAC 2019:

Download (PDF, Unknown)

Lyndon LaRouche:

1. Video: The Woman on Mars, 1988

Part 1:

Download (PDF, Unknown)

Part 2:

Download (PDF, Unknown)

Krafft Ehricke:

1. Forskellige artikler på Schiller Instituttets hjemmeside
2. In celebration of Krafft Ehricke’s 100th birthday, 2017

John F. Kennedy:

1. Video: JFK’s full speech about space at Rice University.

Harrison Schmidt:

1. Mining the Moon, 2005
2. Will the United States join the Helium-3 fusion revolution?, 2014

af Tom Gillesberg

Denne danske resumé (nedenfor) er et redigeret sammendrag af en artikel »Vitus Bering and the Rediscovery of America« (nedenfor), der blev skrevet som et bidrag til et festskrift for Lyndon LaRouche i anledning af hans 85 års fødselsdag den 8. september 2007.

Med bygningen af en magnettogforbindelse mellem København og Århus over Kattegat, som den første del af et dansk magnettognet, bryder vi med opfattelsen om Danmark som et lille land, der blot kan følge i de større landes fodspor. I stedet er det os, der går foran og gør et afgørende teknologisk kvantespring muligt. Med bygningen af et dansk magnettognet revolutionerer vi ikke blot den danske økonomi, i og med at hele Danmark bliver til et sammenhængende lokalområde, men vi sætter også en ny standard, som vil betyde magnettog i hele Europa. Med det russiske initiativ til at bygge en tunnelforbindelse under Beringstrædet, vil vi med tiden kunne tage magnettoget hele vejen fra Aalborg til Los Angeles.

Det er et af historiens smukke sammenfald, at Danmark har fået mulighed for at spille denne historiske rolle netop nu, for derigennem går vi faktisk i fodsporene af den berømte danske skibsfører og opdagelsesrejsende Vitus Bering, der gennem sit modige lederskab ud i det ukendte genopdagede Amerika og lagde navn til Beringstrædet…. Læs mere:

Dansk resumé: Klik her.

English, full article: Click her.

13. juni, 2018 – På sidelinjerne af Shanghai Samarbejdsorganisationens topmøde 9.-10. juni i Qingdao, Kina, mødtes ledere af Ruslands Vnesheconombank (VEB) og China Development Bank (CDB) for at underskrive en af deres landes største bilaterale investeringsaftaler nogensinde. Ifølge GBTimes medienetværk i dag, har CDB indgået aftale om at låne op til 65 mia. yuan, svarende til 600 mia. rubel ($10 mia.) til Ruslands VEB til finansiering af projekter under Beijings Bælte & Vej Initiativ og den Moskva-ledede Eurasiske Økonomiske Union (EAEU).

Under denne aftale kunne CDB og VEB sammen finansiere henved 70 projekter, godkendt af parterne, især i det arktiske område. »Inden for denne koordinering har vi en række betydningsfulde projekter, i særdeleshed dem på den Nordlige Sejlrute og på Kina-Europa højhastigheds-forbindelsen. Der er i øjeblikket omkring 70 projekter, vi sammen kunne finansiere, og som ville bidrage meget til at koordinere integrationsprocesser«, citeres VEB-formand Igor Shuvalov for at sige i en selskabs-pressemeddelelse.

26. marts, 2018 – Nord-Syd-dimensionen af jernbanen fra det Arktiske Hav (Ishavet), Helsinki-Tallinn-tunnellen og Rail Baltica i områderne, der støder op til Rusland, har sendt nogle geopolitikere ud i et spin, hvor de foretrækker at se dette som en måde at isolere Rusland på og, i stedet for at gå igennem Rusland for at komme til Kina, da at gå uden om, både mod nord og syd. En artikel, »Poland And
Sweden Are Building a `Baltic Ring’«, (Polen og Sverige bygger en ‘Baltisk Ring’), skrevet af den Moskva-baserede, amerikanske geopolitiker Andrew Korybko den 23. marts, nævner endda Polens og Sveriges historie som 16. og 17. hundredetallets europæiske magter, for en genopståen som en antirussisk, nordisk blok.

Det er helt hen i vejret, eftersom den Nordlige Sejlrute hovedsageligt er et russisk projekt, i samarbejde med andre nationer. Desuden løber den Nye Silkevej til det Baltiske Hav (Østersøen) for det meste igennem Rusland fra Kina. Godstog ankommer regelmæssigt til den østlige, finske jernbaneby Kouvola, til den lettiske hovestad Riga, og fra Chongqing, Kina, ankommer Soltoget til den litauiske havn Klaipeda. Når Belkomur-genvejen fra den Transsibiriske Jernbane snart bliver forlænget til Arkhangelsk, vil det også skabe en korridor til centrum af Finland.

Men hovedårsagen til, at Rusland ikke kan udelukkes af området omkring det Baltiske Hav, er, at det ikke vil være muligt at isolere den økonomiske virkning af områdets store by – Skt. Petersborg, Rusland, med et indbyggertal på 5,3 mio. Når tunnellen forbinder Helsinki og Tallinn, vil de to hovedstæder, sammen med Skt. Petersborg, danne det største byområde i Nordeuropa omkring den Finske Bugt.

Den enorme infrastrukturudvikling i området omkring det Baltiske Hav vil styrke det Nye Paradigme snarere end en eller anden forældet geopolitik.

Foto: Engang i fremtiden vil en ekspresrejse fra Helsinki, Finland, til Tallinn, Estland, blot tage 30 min. via en tunnel under havet. Billede fra forundersøgelserne til byggeriet.

26. marts, 2018 – Den finske regering annoncerede den 9. marts sin beslutning om at planlægge en arktisk jernbanelinje til Norges mest østlige beliggende by, Kirkenes, ved Barentshavet. Denne beslutning har afgjort denne jernbanelinjes rute, som flere norske havne og den russiske havn Murmansk har konkurreret om. Ruten fra Kirkenes vil åbne for adgang til et potentielt meget rigt område for minedrift i det nordlige Finland. Den vil løbe til Rovaniemi, der via jernbane er forbundet til resten af Finland. Jernbanen vil bringe hele Finland og Sverige i kontakt med den nordlige sejlrute, såvel som med de enorme energiprojekter i det arktiske område.

Den finske minister for transport og kommunikationer Anne Berner arbejder for en række projekter, der forbinder den nordlige sejlrute, gennem Finland, direkte med Centraleuropa og Tyskland. Hun arbejder aktivt for tunnelprojektet mellem den finske hovedstad, Helsinki, og den estiske hovedstad, Tallinn. Herfra findes projektet Rail Baltica som et af de ni sovende EU-korridorprojekter (TEN-T), der forbinder hele Europa. Minister Berner er meget aktiv med at etablere kontakt med de relevante institutioner i Norge, Sverige og de Baltiske Stater, såvel som med de hjemlige oprindelige folk i området, hvor den arktiske jernbane (fra det Arktiske Hav) skal løbe. Berner var den finske regerings repræsentant ved Bælte & Vej Forum i Beijing, 14.-15. maj, 2017.

Finland arbejder også for, at Sverige skaber en Botnisk Korridor i begge lande, på begge sider det Baltiske Hav (Østersøen). Den hesteskoformede jernbanekorridor vil, sammen med Helsinki-Tallinn-tunnelen, Rail Baltica og jernbanenettet i Danmark, Tyskland og Polen, fuldstændiggøre en Baltisk Ring omkring hele det Baltiske Hav.

I en rapport om Arktisk Hav-jernbanen (Arctic Ocean Railway) gøres det klart, at det er planen at arbejde sammen med Kina i hele det arktiske område. Et kapitel med overskriften, »Arktisk Hav-jernbanen er den del af det globale transportsystem« er visionært: »På en bredere skala er Arktisk Hav-jernbanen også forbundet til de førnævnte projekter, dvs., Rail Baltica og Helsinki-Tallinn-tunnelen. Arktisk Hav-jernbanen bør derfor ses som en del af det globale transportsystem … Arktisk Hav-jernbanen ville forbinde det arktiske område og dets udstrakte naturlige resurser med både Finlands jernbanenet og – via Helsinki-Tallinn-tunnelen og Rail Baltica – med Centraleuropa og hinsides. Arktisk Hav-jernbanen ville give en alternativ rute for finsk eksport og import. En forbindelse til det Arktiske Havs dybe, isfrie havne ville åbne for en forbindelse til Atlanterhavet og Nordøstpassagen og herved på signifikant vis øge Finlands transportkapacitet og forbedre dets logistiske position og tilgængelighed. Takket være disse forbindelser, ville Finlands betydning som en nordeuropæisk transportrute vokse.«

Det Finske Transportagentur udgav sin Arctic Ocean Railway Report i år.

Tidligere er betydningen af Arktiske Hav-jernbanen blevet beskrevet i en tale for Schiller Institut-konferencen i Berlin, 25.-26. februar, 2012 af EIR’s Stockholm-korrespondent Ulf Sandmark, »Man in the Arctic – But How?«, udgivet i EIR, 6. april, 2012.

11. marts, 2018 – Rusland vil udvide sin tilstedeværelse i det arktiske område for at sikre sine borgeres sikkerhed, sagde præsident Vladimir Putin i en videodokumentar om ham, produceret af VGTRK, rapporterer RT. »Vi vil ikke true nogen, men, ved at bruge vore fordele, som i dette tilfælde er af territorial natur, vil vi sikre Ruslands og dets borgeres sikkerhed. I denne forbindelse er det arktiske område ekstremt vigtigt for Rusland«, sagde han.

»Amerikanske ubåde af Ohio-klassen, der kan medføre 24 Trident-atommissiler, er meget aktive i Norskehavet. Den skønnede ankomsttid for sådanne våben fra Norskehavet til Moskva er kun omkring 15 minutter«, sagde Putin.

Ruslands udvikling af det arktiske område har hastigt udvidet sig i de seneste år, hvor der bygges nye baser og gamle baser renoveres, opstilles langtrækkende radarer og deployeres nye tropper. Rusland har fire anlæg i det arktiske område, inkl. den nordligste militærinstallation, ved navn Arctic Trefoil, rapporterer RT, og at stationen er verdens eneste permanente struktur, bygget på 80 grader nordlig bredde.

»Et nyt antiluftskytskompleks, Tor-M2DT, designet specielt til de ekstreme forhold i regionen, forventes at slutte sig til Ruslands arktiske tropper til vejrtests«, rapporterer de. »Der er ikke ét eneste andet land i verden, der har en isbryderflåde«, sagde Putin. »Sovjetunionen plejede at have det, Rusland har det, og vi har planer om at udvikle en stærk, ny generation af isbrydere.«

Foto: Arctic Trefoil: Specialdesignede bygninger blev brugt til at tackle de ekstreme vejrforhold.  

Torsdag, 1. marts, 2018 – Til EUObserver sagde vicegeneraldirektør i det finske Transportministeriums afdeling for netværk: »Vi udgiver en foreløbig rapport over forundersøgelserne til jernbaneforbindelsen til det Arktiske Hav (Ishavet) inden for få dage.« EIR fra 2. feb., 2018, rapporterede om den norske havn, der ligger længst mod øst, Kirkenes, som er stedet, hvor de nordlige finske regioner søger at forbinde deres finske arktiske jernbaneprojekt.[1] »Denne jernbane ville være forbundet til Julemandens berømte hjemby, Rovaniemi, i Finland mod syd, som nu er de finske jernbaners nordlige endestation. Det arktiske jernbaneprojekt ville åbne en jernbanetransportforbindelse til et stort minedriftsområde i det nordlige Finland og Sverige, hvis produkter herfra kunne udskibes mod nord til den atlantiske og nordlige søvej, i stedet for via det Baltiske Hav (Østersøen)«, rapporterede EIR.

Skibe kunne losse fragt i Kirkenes, som så kunne transporteres med tog via 500 km jernbanespor, som vil blive lagt fra Norge til Finland, dernæst gennem Finland, videre gennem en tunnel til Estland og dernæst videre sydpå. Tunnelen, der bliver verdens længste, når den er bygget, kommer til at løbe under den Finske Bugts 80 km.

Peter Vesterbacka, en finsk forretningsmand, der nu leder bestræbelserne på at rejse midler til projektet fra kineserne, sagde, »Jeg forventer, at de kinesiske investorer vil dække to tredjedele, alt imens nordeuropæisk pension [sic] sandsynligvis vil dække det meste af resten af €15 mia.«, iflg. EUObservers online-avis. Han sagde også, »Vi ønsker at åbne forbindelsen den 24. dec., 2024.«

Foto: Fragtskibe fra Asien vil losse i Kirkenes eller andetsteds i det nordlige Norge på Ishavets kyster, og således spare tusinder af sømil.

[1] Se EIR, Ulf Sandmark: »China Offers New Silk Road To Northern Europe Through the Arctic Back Door« 

25. jan., 2018 – Verdens største konference om det arktiske område nogensinde, med 3.000-3.500 deltagere fra hele planeten, er nu i gang i Tromsø, Norge, mere end 200 mil (321 km) nord for den nordlige polarcirkel. Tromsø er berømt som udgangspunktet for store missioner til arktisk udforskning og centrum for arktisk jagt i det 19. og 20. århundrede.

Fokus for Arctic Frontiers 2018 Conference, der finder sted 21.-26. jan., er den nordlige sejlrute, eller den arktiske rute, som en alternativ sejlrute mellem Europa og Asien. Den igangværende smeltning af polarisen – et fænomen i det nordlige område, der ikke skal forveksles med den ikkeeksisterende globale opvarmning – gør denne sejlrute mulig allerede i dag. Som vi har rapporteret, så er Rusland i færd med at bygge en række at verdens største isbrydere med det formål at udvide anvendelsen af denne rute. Kina inkluderede officielt den arktiske rute som en del af den Maritime Silkevej i sin »Vision for maritimt samarbejde under Bælte & Vej Initiativet« 20. juni, 2017. (Se http://www.china.org.cn/world/2017-06/20/content_41063286.htm)

I et interview med TASS på konferencen sagde Keiji Ide, Japans ambassadør for internationale økonomiske anliggender; ambassadør for Japanåret i Rusland og ambassadør med ansvar for arktiske anliggender, at Japan var enormt interesseret i udviklingen af den nordlige sejlrute, gasprojekter i Yamal og langsigtet samarbejde med Rusland.

»Der er ubetinget en enorm interesse i den nordlige sejlrute. Erhvervsfolk fra Hokkaido talte om det på dagens konference«, sagde ambassadøren, der taler flydende russisk. »Dette er selvfølgelig kun begyndelsen. Folk vurderer risici og beregner, hvad der profitabelt, og hvad, der ikke er. De overvejer dem meget nøje.«

Ide sagde, der var stor interesse for Yamal LNG-projektet (Liquified Natural Gas), der indledtes sidste år (og som også nyder betydelig kinesisk investering), såvel som også ideen om at bygge infrastruktur til LNG-produktion i Ruslands Kamtjatka-halvø, der ligger i Stillehavet nær Japan.

»Vi ønsker at samarbejde med vore russiske venner i forfølgelse af et langsigtet mål«, tilføjede diplomaten. »Uanset en flænge mellem vore lande inden for politik, kan vi ikke sige, at vi ikke ønsker at udvikle vore relationer. Tværtimod; hvis vi støder på enten vanskeligheder eller uoverensstemmelser, så må de overvindes.«

»Gud ske lov har jeres præsident [Vladimir] Putin og vores premierminister [Shinzo] Abe varme, gode relationer, så vi vil udvikle økonomisk samarbejde med Rusland«, sagde han.

Den uafhængige russiske naturgasgigant, Novatek, var repræsenteret i Tromsø af nordmanden Bjørn Gundersen, vicedirektør for dets Kontor for LNG-projekter. Novateks Yamal- og associerede Murmansk-projekter er de største konstruktionsprojekter, der er i gang i Rusland, og muligvis i verden. Novateks partner Total (fra Frankrig) bemærker på sin webside, at »Ved projektets start var der ingen adgangsveje til stedet over land eller vand. For at fremme transporten af udstyr og stab, begyndte man i 2011konstruktion af et regionalt knudepunkt for transport med stor kapacitet, som omfatter Sabetta-havnen og en international lufthavn.«

»Forsendelse af LNG under sådanne ekstreme betingelser krævede også Total og dets partnere til at designe et nyt slags fartøj: LNG-isbrydertankskibet. Denne innovative løsning gør det muligt for LNG at blive transporteret hele året uden assistance fra isbrydere. Med en længde på 300 meter og en kapacitet på ikke mindre end 172.600 m³, kan dette skib sejle i is på op til 2,1 m tyk. Alt i alt vil 15 LNG-isbrydere gradvist blive kommissioneret mellem nu og 2019, og af hvilke den første er ’Christophe de Margerie’.«

»For at åbne op for adgang til de enorme gasresurser i det russiske fjerne norden, har Yamal LNG-projektet indviet en ny, LNG-skibsforsendelsesrute. Kendt som den Nordlige Sejlrute gør den det muligt for fartøjer at nå Asien på 15 dage via Beringstrædet, sammenlignet med 30 dage ad den konventionelle rute, der går gennem Suezkanalen. Turen kan gennemføres mellem maj og november, hvor isen er tilstrækkelig tynd til, at man kan sejle. Denne bedrift er kun mulig takket være en ny art af tilpasningsdygtige LNG-tankskibe, der har isbryderteknologi.«

Yamal-projektets totale LNG-produktion på sluttelig 34 million tons om året vil blive fragtet til kunder både i Asien og Europa via den nordlige sejlrute.

https://www.arcticfrontiers.com/

14. dec., 2017 – Byggeriet af den Nordlige Breddegående Jernbane (Northern Latitudinal Railway; NLR) i den autonome region Yamalo-Nenets vil fremme yderligere produktion af kulbrinter (jordolie, kultjære o.a.) i Ruslands nordlige regioner, vil opbygge landets positioner i det arktiske område og forcere tempoet for udviklingen af infrastrukturen for de Nordlige Sejlruter, sagde eksperter til TASS. Den Nordlige Breddegående Jernbane er 707 km lang og vil forbinde jernbanerne i de nordlige områder og i Sverdlov-området, og betjene fragt fra aflejringer i det nordlige Yamal. »Den nye jernbane vil være en transportløsning for Yamal, hvor folk ikke har adgang til halvøens nordvestlige del eller til Salekhard. Projektet skal efter planen starte op i 2018. Eksperter siger, omkostninger til projektet beløber sig til mere end 200 mia. rubel ($3,41 mio.)«, rapporterede TASS i dag.

Vicetransportminister og chef for det Føderale kontor for Hav- og Flodtransport, Viktor Olersky, sagde til TASS, »den Nordlige Breddegående Jernbane og den Nordlige Sejlrute komplementerer hinanden. Jernbaneprojektet vil transportere nordgående fragt fra Ruslands kontinentale del og vil dirigere det til andre arktiske havne « og således skabe en direkte adgang til Ishavet.

Ifølge VIS-gruppen, et selskab, der vil forlænge NLR til Sabetta-havnen, vil projektets gennemførelse åbne for adgang til de arktiske banker og give den korteste overførsel hele året rundt af mineralresurser til markeder i Europa, Nordamerika og det asiatiske Stillehavsområde.

2017; 1. nov. – Den russiske premierminister Dimitrij Medvedev er i Beijing til regelmæssigt planlagte møder med den kinesiske premierminister Li Keqiang, og han mødtes ligeledes med præsident Xi Jinping. Xi sagde til Medvedev, at Kina og Rusland bør skabe en »Silkevej over isen« og fuldt og helt »integrere Bælte & Vej Initiativet med den Eurasiske Økonomiske Union (EAEU)«. Ifølge en nyhed fra Xinhua, »opfordrede Xi begge sider til at øge indholdet af teknologisk innovation i deres samarbejde og integrere Bælte & Vej Initiativet med den Eurasiske Økonomiske Union. Kina og Rusland bør samarbejde i udviklingen og udnyttelsen af de arktiske kanaler til sejlads for at skabe en ’Silkevej over isen’, sagde Xi.

Xinhua skriver: »Xi sagde, at Kina er parat til at arbejde sammen med Rusland for at udvide samarbejde inden for forskellige områder, bevare en tæt koordinering i internationale anliggender og fremme byggeriet af et fællesskab for en fælles fremtid … Xi påpegede, at Kina og Rusland bør udvikle premierministrenes regelmæssige møde fuldt ud og styrke samarbejdet om energi, fremstilling af udstyr, landbrug og rumfart.« EAEU er en international organisation for regional, økonomisk integration, og som består af Armenien, Belarus, Kasakhstan, Kirgisistan og Rusland.

Medvedev på sin side overbragte den russiske præsident Vladimir Putins hilsener til Xi og hans lykønskninger med den nyligt afsluttede KKP’s Kongres og Xis genvalg som KKP’s Centralkomites generalsekretær. Kongressen, sagde Medvedev, »indebærer stor betydning for både Kina og verden«.

Under Medvedevs diskussion med Kinas premierminister Li Keqiang sagde Li, at »Medvedev er den første udenlandske leder, der besøger Kina efter KKP’s 19. Nationalkongres«, rapporterer Xinhua. »Dette har vist, hvor tætte og på hvor højt et niveau, de kinesisk-russiske bånd er«, udtalte Li. Han understregede ligeledes, at, som det blev bekræftet på KKP’s 19. Kongres, Kina vil »dele udviklingsmuligheder med lande i hele verden«, rapporterer Xinhua.

Forud for Medvedevs afrejse til Kina, havde Ruslands vicepremierminister Sergei Prikhodko til pressen sagt, at, »I øjeblikket arbejder finanstilsynsfolk i begge lande på at udvide den bilaterale aftale om valutaswap for de næste tre år«. Han sagde, at nogle russiske banker har tilsluttet sig Kinas Internationale Betalingssystem (CIPS), og at det Russiske Nationale Kortbetalingssystem (NSPK) og Kinas UnionPay har aftalt at behandle hjemlige russiske transaktioner ved at bruge UnionPay-kort i NSPK, rapporterede Sputnik.

Selv sagde Medvedev til pressen i Beijing, at, »I øjeblikket diskuterer man, om Karta Mir [Ruslands eget betalingssystem, der er under udvikling] bør knyttes til kinesiske betalingssystemer«. Han sagde også, at det globale finanssystem ville være mere stabilt, hvis det ikke var domineret af dollarenhedsbetalingssystemet.

Foto: Ruslands premierminister Dmitrij Medvedev (venstre) ses her sammen med Kinas premierminister, Li Keqiang, under førstnævntes aktuelle besøg til Kina.

21. juli, 2017 – Under stor fanfare satte Kinas isbryder »Snedragen« i går sejl fra Shanghai for at påbegynde en 83 dage og 20.000 mil lang rejse i landets første omsejling af den arktiske rand. Et 96 mand stort mandskab er om bord. Det ukrainskbyggede fartøj, der har været i tjeneste siden 1994, vil for første gang sejle den nordvestlige sejlrute, snarere end den nordøstlige, der er mindre udfordrende med mindre is.

Dette bliver Kinas ottende, arktiske ekspedition. Lin Sanqing, vicedirektør for Statens Havadministration, sagde, »Normalt gennemføres arktiske ekspeditioner en gang hvert andet år. Fra og med i år har vi planlagt at øge frekvensen af ekspeditioner.« I år planlægger Kina at åbne sin 5. arktiske forskningsstation.

Forskere om bord på »Snedragen« vil studere navigation, marin biodiversitet, hydrologi, biologi, kemi og forurening i Arktis. Fartøjet blev oprindeligt designet til at transportere forsyninger til Kinas forskningsstationer og har sejlet et halvt dusin ture. Kina har flere end 500 arktiske forskere og fire forskningsstationer i Arktis.

I maj fremsatte prof. Li Xiguang ved Tsinghua Universitet, at Kinas Silkevejsstrategi sandsynligvis vil omfatte Arktis og blive benævnt, »Ét Bælte, én Vej, én Cirkel«. Selv om Kina ikke er en arktisk kyststat, har det haft et aktivt »engagement« i området.

Foto: Et medlem af det kinesiske forskerteam vinker, før han går om bord på forskningsskibet og isbryderen, Xuelong, eller »Snedragen«, i Shanghai, 20. juli, 2017. Den kinesiske isbryder satte torsdag sejl og satte ud på landets første omsejling af den arktiske rand. (Xinhua/Fang Zhe)

3. juli, 2017 – I kølvandet på et møde mellem Kinas premierminister Li Keqiang og den finske premierminister Juha Sipila den 27. juni i Dalian, Kina, under »Sommer Davos« Økonomiske Verdensforum, lovede begge ledere at styrke bilateralt samarbejde om arktiske anliggender.

Asia Times rapporterede, at Finland kom med et af de mest interessante forslag om en arktisk jernbanekorridor til €3 mia. ($3.4 mia.), og som ville forbinde Nordeuropa med Kina og dybvandshavne i Ishavet. Ideen fremsættes af en gruppe finske akademikere og ledere af foretagender. Det ville forbinde byen Rovaniemi i det nordlige Finland med den norske havn i Kirkenes ved Barentshavet.

Ifølge den Arktiske Korridors webside, er den Arktiske Korridor et globalt, økonomisk område, såvel som en transport- og udviklingskorridor. Den forbinder Finland og Europa med Ishavets dybvandshavne, store områder for olie og gas, samt den vestlige ende af den Nordlige Søfartsrute. Projektet for den Arktiske Korridor befinder sig i begyndelsen af udviklingsstadiet.

De Nordiske Lande (Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige) har hidtil ikke været en del af Kinas Bælte & Vej Initiativ (BVI), selv om alle fem lande er stiftende medlemmer af den BVI-relaterede Asiatiske Infrastruktur-Investeringsbank (AIIB). Den 31. marts i år, rapporterede The Diplomat, besøgte Finlands udenrigsminister Kina og fremlagde konceptet med et projekt for en arktisk jernbanekorridor. Finland har formandsskabet for Arktisk Råd mellem 2017 og 2019.

Asia Times påpegede ligeledes, at Finland ikke er den eneste fremtidigt mulige placering for en hovedjernbane inden for Bælte & Vej. En anden kandidat er Letland. Med grænse til Rusland har Letland en veludviklet infrastruktur for godsforsendelse og jernbanegods, der daterer sig tilbage til Sovjettiden. Dette var en faktor, da Kina åbnede en 11.000 km lang godstransportrute mellem endestationen i Yiwu, Zhejiang-provinsen, og Riga, Letland, sidste november.

(Video fra 2014:)

Rusland og Kina er i færd med at optrappe deres indsats for at udvikle en af Jordens sidste, fremskudte grænser for menneskeheden – Arktis’ udstrakte vidder med et rigt resursegrundlag. … Vil USA, under præsident Trump, gå med i denne proces? Svaret på dette spørgsmål vil spille en afgørende rolle i det større spørgsmål, der i betydelig grad vil afgøre menneskehedens skæbne – nemlig, om Trump fuldt ud vil integrere USA i Bælte & Vej Initiativet (BVI); den Nye Silkevejsproces, der først blev fremmet af Lyndon og Helga LaRouche i 1990’erne, og som nu er blevet fuldt ud vedtaget og implementeret af Kinas præsident Xi Jinping, på vegne af alle Jordens nationer.

Af Mike Billington, EIR. 

12. juni, 2017 – Rusland og Kina er i færd med at optrappe deres indsats for at udvikle en af Jordens sidste, fremskudte grænser for menneskeheden – Arktis’ udstrakte vidder med et rigt resursegrundlag. Alt imens Ruslands enorme kystlinje langs det Arktiske Hav er den primære base for deres operationer, så er Kina stærkt engageret i byggeriet af den infrastruktur, der er nødvendig for at gøre udnyttelsen af disse resurser mulig.

Vil USA, under præsident Trump, gå med i denne proces? Svaret på dette spørgsmål vil spille en afgørende rolle i det større spørgsmål, der i betydelig grad vil afgøre menneskehedens skæbne – nemlig, om Trump fuldt ud vil integrere USA i Bælte & Vej Initiativet (BVI); den Nye Silkevejsproces, der først blev fremmet af Lyndon og Helga LaRouche i 1990’erne, og som nu er blevet fuldt ud vedtaget og implementeret af Kinas præsident Xi Jinping, på vegne af alle Jordens nationer.

En betydelig, fysisk drivkraft bag dette initiativ er den kendsgerning, at Nordøstpassagen – ruten fra Asien til Europa via det Arktiske Hav – i stigende grad er blevet sejlbar på grund af den arktiske iskappes tilbagetrækning. Alt imens den ’grønne’ bevægelse er hurtig til at proklamere, at (ikkeeksisterende) menneskeskabt klimaforandring er ansvarlig for denne, de arktiske iskappes vigen, så har den russiske regering og russiske videnskabsfolk (blandt andre) bevist, at dette er et cyklisk fænomen uden forbindelse til kulstof – og som faktisk er til stor fordel for menneskeheden. Ikke alene fremmes handel af iskappens tilbagetrækning, men resurserne i Arktis gøres også mere tilgængelige – hvis verden vælger at drage fordel af de nye omstændigheder.

Ét Bælte; én Vej; én Cirkel

Hu Angang, en førende, kinesisk økonom ved Tsinghua Universitet, opfandt begrebet, »Én Cirkel« – hvorved refereres til indkredsningen af hele den eurasiske landmasse gennem at fuldstændiggøre Nordøstpassagen – som føjes til politikken med »Ét Bælte, én Vej, som initieredes af præsident Xi Jinping i 2013. Det Nye, Økonomiske Silkevejsbælte, der forbinder Asien, Europa og Afrika over land, og det 21. Århundredes Maritime Silkevej, der forbinder Eurasien, Afrika og de amerikanske kontinenter over hav, kan nu få tilslutning af »Én Cirkel«, den arktiske rute, der reducerer sejltiden fra Østasien til Europa med mere end 30 %.

Ud over sejltiden, så omfatter de resurser, der venter på at blive udnyttet – blot venter på, at menneskeracen skal udvikler teknologierne, der skal til for at muliggøre denne udnyttelse i et barsk miljø, på en måde, der er acceptabel for menneskelig beboelse – enorme aflejringer af guld og andre mineraler, så vel som også skønsmæssigt 30 % af verdens endnu ikke-opdaget naturgas og 13 % af ikke-opdaget olie, iflg. U.S. Geological Survey.

Alt imens spørgsmålene om suverænitet er relevante for resurserne nær grænserne af de arktiske nationer (Rusland, USA, Norge, Finland, Sverige og Danmark), så er det udstrakte, arktiske territorium uden for territoriale farvande og er således udelukkende underkastet FN’s Havretskonvention (UNCLOS), der kun giver mulighed for fælles udvikling af resurserne under konsensusaftaler. Arktisk Råd med de seks arktiske nationer, og med andre til stede som observatører, inkl. Kina, styrer denne proces. Kina anser sig selv for at være en »nær-arktisk« stat og påpeger, at området har »den af hele menneskeheden arvede rigdom«. Det seneste topmøde i Arktisk Råd, som finder sted hvert andet år, var i Juneau, Alaska, i marts, hvor Finland overtog formandsskabet for den nuværende toårs-periode.

På vejen til at besøge præsident Trump i Florida i april stoppede præsident Xi Jinping op i Finland for at diskutere Finlands rolle i Bælte & Vej, men han arrangerede også, at Finland repræsenterede Kina i Arktisk Råds møder.

Alt imens Rådets overvejelser hidtil har undgået bestræbelser på at introducere geopolitiske konflikter, så har nogle medlemmer af USA’s Kongres brugt den kendsgerning, at Rusland har sikkerhedsinteresser langs sin udstrakte arktiske grænse, til at kræve, at USA udarbejder militære kapaciteter til at udfordre russisk dominans i området. Dette er absurd i betragtning af, at USA alt i alt har én fungerende isbryder, mens Rusland har 40 og er i færd med at bygge eller bestille (primært fra Sydkorea) byggeriet af yderligere flere dusin.

Netop i denne uge overværede præsident Putin navngivningen af verdens største isbryder-fragtskib til flydende naturgas (LNG) i Skt. Petersborg, bygget til Rusland af Sydkoreas Daewoo Skibsbygger- og Havingeniørselskab. Tydeligvis ikke tiltænkt militære formål, vil skibet blive anvendt i Yamal-projektet på den arktiske Yamal-halvø, ved Uralbjergenes nordlige ende. Dette område har enorme naturgasdepoter, der udvindes af et konsortium, som omfatter Ruslands Novatek, Frankrigs Total og Kinas Nationale Olieselskab. Skibet er det mest moderne af højklasse-isbrydere (dvs. forstærket) og vil blive flagskibet i en flåde af 15 lignende skibe. Yamal-projektet tilsigter at producere 16,5 million tons LNG om året.

Ved skibsdåben sagde Putin:

»Yamal-projektet banede vejen for den arktiske rute. Det vil bidrage til udviklingen af energiindustrien i hele verden, udover Rusland og Europa … Yamal-LNG spiller en vigtig rolle i udviklingen af den Nordlige Sejlrute og i den yderligere undersøgelse og udforskning af Arktis. Jeg regner med den succesfulde lancering af nye, lovende, storstilede projekter sammen med vore franske, kinesiske og udenlandske partnere, så vel som også vores voksende samarbejde i det ekstremt rige, arktiske område.«

Rusland er også i færd med at bygge en Nordlig Breddegrads-jernbane, der forbinder Yamal med Ural-områderne mod syd og nationens transportårer, der vil sikre, at områdets mineralresurser kan transporteres hele året rundt.

I en anden, stor udviklingszone, nemlig Arkhangelsk-regionen syd for Murmansk nær ved den norske og finske grænse, planlægger Kinas Poly Group Corp. et udviklingsprojekt til $5,5 mia., og som omfatter en ny dybvandshavn og en jernbaneforbindelse mod syd. Det er planen at udskibe kul, gødning, olie og andre råvarer fra Sibirien og Ural-området via Arktis, og dernæst mod syd via jernbane. Igor Orlov, Arkhangelsks guvernør, skønner, at projektet vil skabe 40.000 jobs, når det står færdigt i 2023.

En langfristet plan for den russiske udvikling af arktiske faciliteter er at afprøve strukturer, der kræves for menneskelige forposter på Månen og Mars.

Amerikansk samarbejde

Et møde på ministerplan i Arktisk Råd i Fairbanks, Alaska, den 11. maj, forudsås at blive omstridt af dem, der forsøger at sabotere præsident Trumps bestræbelser på at etablere samarbejdende og venligtsindede relationer med Rusland. Disse forudsigelser viste sig at være forgæves. Blandt resultaterne af mødet, som USA præsiderede, var underskrivelsen af en bindende aftale om at fremme samarbejde omkring videnskabelig forskning i området, og som vil sikre, at videnskabsfolk og deres udstyr og data kan strømme mere frit hen over internationale grænser inden for Arktis. En Arktisk Skibstrafik Database er blevet oprettet, mens et nyt Arktisk Økonomisk Råd og en Specialstyrke for Forbedret Forbundethed er i færd med at blive operationelle.

David Balton, USA’s viceassisterende udenrigsminister for hav og fiskeri, og som repræsenterede USA ved mødet, modgik de neokonservatives drømme om konfrontation med Rusland og sagde, at Arktis forbliver stabilt og fredeligt.

»I Arktisk Råd har vi et mødested, der har gjort det godt mht. at promovere internationalt samarbejde blandt alle otte nationer, inklusive Rusland«, sagde Balton og tilføjede, at »Uanset, hvilke andre vanskeligheder, der måtte eksistere mellem USA, Rusland og andre medlemmer af Arktisk Råd, og mellem Rusland i relation til andre dele af verden, så manifesterer de sig ikke i Arktisk Råds verden. Det er fortsat en meget samarbejdende organisation.«

Wilson-centrets Arktisk Cirkel Forum er vært for en konference i Washington 21.-22. juni, med titlen, »USA og Rusland i Arktis«. Balton vil være taler sammen med mange andre fra USA, Rusland og andre nationer i Arktisk Råd. Det er netop denne form for samarbejde – hvor vi forcerer udviklingens fremskudte grænser og den menneskelige videns fremskudte grænser – der, ligesom den Nye Silkevej, er i færd med at bevæge verden ind i et nyt paradigme for fred gennem udvikling.

Denne artikel publiceredes første gang i EIR, 16. juni, 2017. Artiklen er ikke tidligere udgivet på dansk.

18. juni, 2017 – Under sin fire timer lange, årlige Spørgsmål-og-Svar-optræden på russisk Tv den 15. juni, svarede Vladimir Putin, forespurgt, hvorfor Rusland er så fokuseret på Arktis:

»Frem til år 2050 vil omkring 30 % af al organisk kulbrinte blive produceret i det arktiske område. Nogle af vore meste betydningsfulde projekter gennemføres allerede dér, med Novatek, der bygger et anlæg, en firmaby, en flyveplads og en havn i den arktiske zone. … Fra et økonomisk standpunkt er dette af afgørende betydning … Derudover, ud fra et strategisk standpunkt, så går USA’s landbaserede missilers flyverute netop over Nordpolen … Dette er, hvad Arktis betyder for os.«

Putin forklarede, hvordan smeltningen af de arktiske isbjerge yderligere åbner op for den nordlige rute mellem Europa og Asien og nævnte verdens største isbrydere, som Rusland er i færd med at bygge, og som vil gøre sejladsen nemmere.

I dag rapporterede Sputnik, at eksperter fra Rosneft, under en forsøgsboring i Khatanga-bugtens sokkel i Laptevhavet, en del af det Arktiske Hav, fandt, at kernen er mættet med olie. Den russiske minister for naturlige resurser og miljø, Sergei Donskoi, sagde i dag, at disse oliefelter kunne være de største på soklen.

Foto: Rosneft har opdaget kulbrinte-aflejringer på det Arktiske Havs østlige sokkel i Laptevhavet, Rusland.

12. juni, 2017 – En ny radarstation, der er under opførelse på den norske ø i Arktis, Vardø, forårsager bestyrtelse blandt de 2.100 beboere i den nærliggende fiskerlandsby, og blandt russere. Mange lokale beboere er bekymrede for, at radarstationen gør hele området til et mål for russiske missiler. Vardø ligger lige ud for kysten af en norsk halvø (Vardøya), der stikker ud i Barentshavet og ligger omkring 150 km nordvest for den russiske nordlige flådes ubådsbaser, der ligger i klynger omkring Polyarny på Kola-halvøen. Blandt de fartøjer, der ligger dér, er den ballistiske missilubåd af Borei-klassen, Yuri Dolgurukiy. Fra Barentshavet foretages ligeledes prøveaffyringer af ballistiske missiler, der lanceres fra russiske ubåde.

Radarstationen, der er i færd med at blive udrustet med en avanceret, sidste nye, moderne radar ved navn Globius II, ligger der for at overvåge russerne, selv om de norske myndigheder hævder, den er der for at spore rum-junk i kredsløb over den. Russerne har gjort det klart, at de betragter det som en del af USA’s og NATO’s ballistiske missilforsvarssystem, og at de behandler det i overensstemmelse hermed.

»Norge må forstå, at, efter at landet er blevet en forpost for NATO, må det direkte konfrontere Rusland og russisk militærmagt«, sagde ambassadøren, Teimuraz Ramishvili, til den norske statskanal, NRK. »Der vil derfor ikke længere være et fredeligt Arktis.«

Professor ved Massachusetts Institute of Technology (MIT) Theodore Postol siger, at russerne har god grund til at være bekymret.

»Hvis man har en nabo, der hele tiden går frem og tilbage langs med stakittet til din grund med et skydevåben, så kan han meget vel fortælle dig, at våbnet ikke er ladt, men det rejser alle mulige spørgsmål om hans intentioner«, sagde han til New York Times. »Det skaber et billede af, at USA gør alt, det kan, for at skaffe efterretninger om nye, russiske missiler og finde ud af alle de forholdsregler, det kan, for at modgå dem.«

I et interview til Sputnik News i begyndelsen af maj var Postol endnu skarpere mht. den potentielle fare ved radarstationen.

»Jeg mener, at deployeringen af den nye radar i Norge er et resultat af misforstået, amerikansk logik«, erklærede Postol. »Det er kun et spørgsmål om tid, hvornår den aktuelle oprustning vil resultere i – i en eller anden form – en alvorlig konfrontation mellem Rusland og Kina på den ene side og USA og NATO på den anden.«

Foto: En kvinde lufter sin hund i nærheden af radarstationen, der ligger over den lille fiskerby, Vardø, på øen Vardøya; Norges østligste by og Europas eneste arktiske by. Radarstationens nyeste udrustning vækker voldsom vrede i Rusland.  

23. maj, 2017 – »Beijings strategi standser ikke ved bæltet og vejen«, sagde professor ved Tsinghua Universitet, Li Xiguang, den 20. maj på et forum i Hongkong, rapporterer South China Morning Post den 21. maj. »Strategiens fulde navn bliver ’Ét Bælt, én Vej, én Cirkel’, og cirklen referer til den Arktiske Cirkel«, sagde Li. Selv om Kina ikke er en kyststat i Arktis, har de i de seneste år optrappet deres engagement i området, siger eksperter. Kina sikrede sig permanent observatørstatus i Arktisk Råd i 2013 og er allerede involveret i arktisk udvikling, med aktier i russiske naturgasprojekter i Arktis gennem Silkevejsfonden. Flere end et halvt dusin forskningsmissioner er også blevet gennemført under regi af den Kinesiske Administration for Arktis og Antarktis. Kina definerer sig selv som en »nær-arktisk stat« og anser sig selv for at holde »hele menneskehedens nedarvede rigdom«.

En omfattende artikel i The Diplomat af Nangye Liu i Australien rapporterer om præsident Xis besøg i Finland i april, og om den kinesiske premierminister Wang Yangs deltagelse i det fjerde Internationale Arktiske Forum i slutningen af marts, som værende vejledende for Kinas interesse i arktisk udvikling. Præsident Xis besøg i Finland i sidste måned var en bestræbelse på at samle støtte til en større kinesisk rolle i Arktis, siger Li. Nangye Liu rapporterer, at Finland og Kina aftalte at samarbejde inden for arktisk marin industri, og selv om de nordiske lande (Danmark, Norge, Finland og Sverige) ikke er på Bælt & Vej, så er de medlemmer af Asiatisk Infrastruktur-Investeringsbank (AIIB). »Ved at tilslutte sig AIIB bliver de fleste arktiske stater i stand til at samarbejde med Kinas Bælt & Vej-initiativ via denne platform«, siger Liu.

Foto: Kinas præsident Xi Jinping (venstre) sammen med Finlands præsident, Sauli Niinistö, under førstnævntes besøg i Finland, den 5. april, på sin vej til det historiske topmøde med præsident Donald Trump i USA, der fandt sted 6.-7. april.

12. maj, 2017 – Rusland har gentaget sit engagement for at løse alle problemer gennem politiske forhandlinger, under et møde i det Arktiske Råd, sagde den russiske udenrigsminister, Sergei Lavrov, til reportere i Fairbanks, Alaska, den 11. maj. »Vi gentog vores forpligtende engagement til at løse alle problemer, som kan opstå i det Arktiske Område, gennem politiske forhandlinger, i fuld overensstemmelse med FN’s Havretskonvention 1982. Den indeholder alle nødvendige bestemmelser, der bør anvendes, når man skal tackle et spørgsmål i det Arktiske Område«, understregede ministeren. »Vi ser selvfølgelig ingen spørgsmål her, der kræver anvendelse af magt, og det er vore partnere enige i.«

»Samlingen, der afholdes hvert 2. år, var i år dedikeret diskussion om flere udkast til dokumenter«, fortsatte Lavrov. »Vi vedtog nærmere bestemt en deklaration fra ministrene fra alle 8 arktiske lande, der bekræfter vores forpligtende engagement til den fredelige udvikling af Arktis og gensidigt fordelagtigt samarbejde med vægt på miljøaktiviteter. Deklarationen understreger ligeledes betydningen af fælles skridt til tilpasning til klimaforandring.«

Det Arktiske Råds ministerkonference så deltagelse af udenrigsministrene fra medlemslandene Danmark, Island, Canada, Norge, Rusland, USA, Finland og Sverige, så vel som også repræsentanter for de nordlige, oprindelige folkeslag.

Udenrigsministrene vedtog under mødet den endelige Fairbanks-deklaration, som understreger det forpligtende engagement »til at opretholde fred, stabilitet og konstruktivt samarbejde i Arktis«, fremme de oprindelige folkeslags økonomiske udvikling i området og tage skridt til at beskytte det arktiske miljø.

Foto: Lavrov deltog 10.-11. maj i ministermøde i det Arktiske Råd i Fairbanks, Alaska.

Nedenstående er uddrag af Xinhuas artikel efter mødet mellem Xi Jinping og Lars Løkke Rasmussen. Kilde: Xinhua, 8. maj. 2017 Online Edition.

Torsdag (4. maj) opfordrede den kinesisk præsident Xi Jinping til at udforske felter for og måder til samarbejde med Danmark under Bælt & Vej-initiativet.

Xi mødtes med den danske statsminister Lars Løkke Rasmussen, der var i Kina på et firedages officielt besøg, i Folkets Store Hal i Beijing.

Han opfordrede til lancering af en ny type samarbejde med højteknologi og høj merværdi, med fokus på den cykliske økonomi, energibesparelse og miljøbeskyttelse, sikkerhed for fødevareforsyning, landbrugsteknologi, bæredygtig energi og urbanisering.

Xi var fortaler for, at begge lande planlagde samarbejde på et strategisk niveau og ud fra et langtidsperspektiv, respekt for hinandens kerneinteresser og hovedinteresser, styrkelse af udveksling af personel på alle niveauer og fremme af samarbejde mellem de to regeringer, lovgivende institutioner, politiske partier, steder og folk …

Kina forventer at se styrket samarbejde inden for multilaterale rammer, såsom FN og det Arktiske Råd, sagde præsidenten og lovede at udvide det arktiske samarbejde med Danmark.

Det er ikke alene i overensstemmelse med hvert af de to landes interesser, men er ligeledes befordrende for samarbejde mellem Kina og Nordeuropa og relationer mellem Kina og EU at udvikle et solidt, støt og vedvarende, omfattende strategisk partnerskab mellem Kina og Danmark, sagde Xi til Rasmussen.

Xi sagde, han håbede, de to lande kan gøre 2017 til »et høstår« for de bilaterale bånd.

Kina støtter europæisk integration og er villig til at smede Kina-EU-partnerskaberne for fred, vækst, reform og civilisation, sagde Xi og tilføjede, at Kina vil styrke kommunikation med Danmark og andre nordiske lande …

EIR-video, 9. maj, 2017:

Helga Zepp-LaRouche: ’Hvis vi kan overbevise præsident Trump om at tage imod tilbuddet om at gå sammen med Kina og de andre nationer omkring den Nye Silkevej, så kan han blive en af de største præsidenter i USA’s historie.’ Dette initiativ, Bælt & Vej-initiativet, blev officielt lanceret af Kina i 2013. Det er en politik for gensidigt fordelagtig infrastrukturkonnektivitet, for fælles udviklingsprogrammer. Foreløbig omfatter programmerne og de igangværende arbejder flere end 60 nationer og berører flere end 4 milliard mennesker – flertallet af menneskeheden – og med planer om infrastrukturinvesteringer til $20 billion. Dette er et enormt projekt. Disse programmer har potentialet til at fjerne fattigdom på planeten inden for én generation; fuldstændigt og totalt at fjerne lokal fattigdom overalt.

Jason Ross:

»Det ville være den største fejltagelse nogensinde, hvis USA ikke benyttede sig af Bælt & Vej Forum, der finder sted i Beijing, Kina, om en uge (14.-15. maj) – den største fejltagelse nogensinde. Denne begivenhed vil samle repræsentanter fra over 100 nationer, inkl. den direkte deltagelse af næsten 30 statsoverhoveder, og man vil diskutere vor generations største projekt: Bælt & Vej-initiativet.

Foreløbig er der ingen meddelelse om, eller noget, der peger på, at præsident Trump eller andre repræsentanter for USA vil deltage, men:

(Helga Zepp-LaRouche)

’Hvis vi kan overbevise præsident Trump om at tage imod tilbuddet om at gå sammen med Kina og de andre nationer omkring den Nye Silkevej, så kan han blive en af de største præsidenter i USA’s historie.’

Dette initiativ, Bælt & Vej-initiativet, blev officielt lanceret af Kina i 2013. Det er en politik for gensidigt fordelagtig infrastruktur-konnektivitet, for fælles udviklingsprogrammer. Foreløbig omfatter programmerne og de igangværende arbejder flere end 60 nationer og berører flere end 4 milliard mennesker – flertallet af menneskeheden – og med planer om infrastrukturinvesteringer til $20 billion. Det udgør 2 til 3 gange den investering, det ville kræve totalt at genoplive den amerikanske infrastruktur. Det udgør 20 gange de $1 billion, som Trump foreløbig har krævet. Dette er et enormt projekt. Disse programmer har potentialet til at fjerne fattigdom på planeten inden for én generation; fuldstændigt og totalt at fjerne lokal fattigdom overalt. I løbet af de seneste par årtier har Kina allerede undergået en fænomenal udvikling,

(udenrigsminister Rex Tillerson)

’Kina begyndte virkelig at føle sig entusiastisk på det tidspunkt, og med rette, de har opnået meget; de har flyttet 500 millioner kinesere væk fra fattigdom og ind middelklassestatus.’

(præsident Trump)

’Og jeg havde et langt møde med Kinas præsident i Florida, og vi havde lange, lange diskussioner, i mange, mange timer. Han er en god mand.’

Kina springer fremad med sin egen udvikling og arbejder sammen med sine naboer gennem kinesiske investeringer, gennem staten, gennem foretagender, og gennem ny finansiering gennem institutioner som Asiatisk Infrastruktur-Investeringsbank (AIIB), Den Nye Udviklingsbank (BRIKS-banken) og Silkevejsfonden, som alle er mekanismer, der er skabt efter 2013; og store projekter i enorm skala er nu mulige.

(Richard Trifan)

’Dette er et historisk projekt, som I alle ved; det er sandsynligvis den største, globale præstation, der er analog med vores ekspansion ud i rummet og til Månen og andre planeter. Det er sandsynligvis det mest omfattende initiativ, som mange nationer vil samarbejde omkring.’

Lad os foretage en rundtur. Med udgangspunkt i Asien er der seks udviklingskorridorer, som Kina har foreslået, for veje, jernbaner, vandveje, elektricitet, kommunikation, sammen med blød kommunikation, såsom uddannelse, fælles toldsatser og kulturelle udvekslinger. Disse korridorer er i øjeblikket under opførelse i varierende grader. Lad os f. eks. se på den Økonomiske Kina-Pakistan-korridor: den er i øjeblikket under massiv opbygning; den vil bringe 10 gigawatt elektricitet til Pakistan – det rækker til millioner af mennesker, 10 millioner eller mere – en ny havn i Gwadar (ud til Oman Golfen), med hundrede tusinder af jobs undervejs, blot for dette ene byggeprojekt, og generelt mere udenlandsk investering i Pakistan, end denne nation samlet set har fået i de sidste par årtier.

Lad os se på havet: Det 21. Århundredes Maritime Silkevej, som bl.a. omfatter at udgrave en kanal gennem Kra-landtangen i Thailand. Dette er et enormt og nødvendigt projekt for at aflaste det overtrafikerede Malaccastræde, og for at bringe økonomiske muligheder til Thailand og Sydøstasien generelt. Denne idé, der har været foreslået i årtier, har nu en reel mulighed for at blive bygget inden for det nuværende årti.

Den Eurasiske Landbro, der når til Europa, transporterer stadigt voksende mængder af jernbanegods, med togafgange for godstog mod vest, der dagligt ankommer i Europa og vender tilbage til Kina med europæiske varer.

Hvis vi ser på Afrika, så har vi for nylig set åbningen af Addis Abeba-Djibouti jernbanen som blot et enkelt eksempel på den meget påtrængende nødvendige udvikling, som nu er mulig; som nu finder sted i Afrika, hvor investering i infrastruktur og industri og landbrug nu når nye højder, det meste af det fra Kina.

Hvis vi bevæger os mod øst, krydser vi Beringstrædet og bevæger os fra Asien og ind i Nordamerika, fra Rusland til Alaska. En rute over land, der muliggøres af denne Beringstrædeforbindelse, vil være hurtigere end transport med skib, og gør det muligt at udvikle området langs ruten. Det Arktiske Område har enorme resurser, der i øjeblikket er næsten fuldstændigt utilgængelige. Byggeriet af den nødvendige infrastruktur og selveste Beringstrædeforbindelsen vil være en storstilet infrastrukturpræstation. Dernæst vil et genopbygget, amerikansk infrastrukturfundament, et netværk af jernbaner, veje, en platform med ny, højdensitetskraftværker, kernekraft; havne, sluser, dæmninger; skoler og andre offentlige bygninger og offentlige værker, gøre det muligt for USA at opnå et nyt produktivitetsniveau, og have mere at bidrage med til verdenssamfundet og få fordel af verdenssamfundet.

Hvis vi nu bevæger os sydpå, så er der p.t. ingen transportmuligheder over land fra Nord- til Sydamerika. Man kan ikke køre til Sydamerika – det er ikke muligt. Der er en afbrydelse, kendt som Darien Gap. Når vi endelig får bygget denne forbindelse på blot nogle få dusin mil, vil vi endelig forbinde de amerikanske kontinenter som helhed. I Mellemamerika er ny finansiering, også fra Kina, ligeledes i færd med at muliggøre en sekundær Panamakanal, kunne man sige, med igangværende byggeri og forberedelse i Nicaragua.

I Sydamerika er en bi-oceanisk korridor, der strækker sig fra Peru til Brasilien, fra Stillehavet til Atlanterhavet via Bolivia, på planlægningsstadiet.

Så stor en del af verden arbejder i øjeblikket sammen, med fælles udvikling og en fælles fremtid med fremgang, værdighed og videnskabelige præstationer som mål. Vil USA tilslutte sig? Vi er blevet inviteret med åbne arme:

(Meifang Zhang)

’Sidst, men ikke mindst, vil jeg gerne citere Xi for at sige, at Kina byder USA velkommen til at deltage i samarbejdet inden for rammerne af Bælt & Vej-initiativet … Begge lande bør virkelig gribe disse muligheder.’

Lad os tage imod denne invitation. Om et hundrede år vil USA i tilbageblik være så lykkelig for, at vi gjorde det.«

31. mrs., 2017 – Anklagerne om, at den russiske regering og Donald Trump på en eller anden måde konspirerede for at stjæle den amerikanske præsidentpost fra Hillary Clinton, er »endeløse og grundløse«, sagde den russiske præsident Vladimir Putin i går til pressen, efter at han havde deltaget i et møde langt mod nord, i byen Arkhangelsk, om »Det Arktiske Område – et territorium for dialog«.

Putin beskrev de nuværende relationer mellem Washington og Moskva som »på nulpunktet«, og han gik dernæst ind i bagvaskelseskampagnen.

»Vi ser, hvad det er, der foregår. De forhindrer den nye [amerikanske] præsident i at opfylde sine kampagneløfter om mange spørgsmål: sundhedssystemet, andre spørgsmål, internationale relationer, bånd til Rusland. Vi venter på, at situationen skal normalisere sig og blive mere stabil. Og vi bryder ikke ind på nogen som helst måde.« Dernæst gentog han: »Hør, hvad jeg siger: Nej.«

Putin advarede om denne provokerende kampagnes ekstreme farlighed. »Dette anti-russiske kort bliver spillet til fordel for nogle interne, amerikanske kræfters interesser, og det har til hensigt at styrke og konsolidere deres positioner. Jeg mener ikke, det tjener det store flertal af det amerikanske folks interesser at bringe de amerikansk-russiske relationer til en tilstand af absurditet, for at tjene intern politik. Ønsker vi fuldstændigt at kappe de diplomatiske relationer? Ønsker vi at bringe situationen dertil, hvor de var i 1960’erne under Cuba- [missil] krisen? Hvor ønsker folk, der opfører sig så uansvarligt, at bringe os alle, inklusive det amerikanske folk, hen?«

Putin afviste ligeledes den idé, at Arktis kunne blive et konfliktområde med USA.

»Rusland ser intet potentiale for konflikter i det Arktiske Område … [Vi] vil ikke enten være i krig eller i konkurrence med USA. Jo hurtigere, vi etablerer samarbejde i den militære sfære, desto bedre.«

Nedenstående er et kort klip fra Forummet, hhv. hele diskussionen mellem præsidenterne fra Rusland, Finland og Island.

http://www.knowyourleak.com/Presidents-Of-Russia-Iceland-Finland-Discuss-Arctic-Cooperation-In-Arkhangelsk-1085718.html

https://www.youtube.com/watch?v=-Vvz9_veeUM     

31. mrs., 2017 – Ud over at deltage i det internationale møde i Arkhangelsk, Rusland, om »Det Arktiske Område – et territorium for dialog«, holdt den russiske præsident Vladimir Putin et møde samme steds med russiske topregeringsfolk, inklusive premierminister Dmitri Medvedev, forsvarsminister Shoigu og særlige præsidentielle repræsentant for Naturbeskyttelse, Miljø og Transport, Sergei Ivanov, hvor spørgsmålet om »den omfattende udvikling af det Arktiske Område« blev taget op. Som det detaljeret rapporteres på Kremls hjemmeside, fremlagde Putin en omfattende strategi for områdets udvikling på dette møde på regeringsplan.

Putin lagde ud med at bemærke, at »Rusland næsten trak sig tilbage fra området i begyndelsen af 1990’erne«, men bebudede, at det nu vendte tilbage på en storstilet måde. Han sagde, at det Arktiske Område udgør 20 % af Ruslands territorium og har massive »urørte reserver af kulbrintestoffer (eller olie og gas) og mineraler, der er af global betydning«. Han sagde, at disse reserver skønnes at have en værdi på mere end $30 billioner, og to tredjedele heraf er energiresurser. »Det nuværende udviklingsniveau står ikke i forhold til dette områdes potentiale«, udtalte Putin; det, der behøves, er »langfristet – lad mig understrege dette ord – strukturtransformation for at forfølge den industrielle udvikling af de nordlige og arktiske have«.

I særskilte bemærkninger krævede Putin, at det Russiske Forsvarsministerium og den Føderale Sikkerhedstjeneste gennemførte planer med en »udsigt til at styrke landets forsvarsevner og beskytte vore interesser i det Arktiske Område, samtidig med, at den Nordlige Sejlrute opererer normalt«. Han sagde, at regeringen ville »optrappe færdiggørelsen af en ny version af det statslige program for social og økonomisk udvikling af de Arktiske Områder … Det betyder skabelsen af moderne infrastruktur, udvinding af resurser og industrielle faciliteter«.

Rusland er åben over for internationalt samarbejde omkring alt dette, men, understregede Putin, »Vore planer for udvikling i dette område er absolut berettigede. Der er næppe noget, der kan ændre vore prioriteringer dér.«

Foto: Vladimir Putin taler for det internationale møde i Arkhangelsk, Rusland, » Det Arktiske Område – et territorium for dialog«.