Men hverken menneskehedens udslettelse i et termonukleart Armageddon eller ofringen af menneskeliv til fordel for finansoligarkiet er uundgåelig. At forhindre dette kræver først og fremmest, at man overvinder partianskuelser eller geopolitiske anskuelser og i stedet erstatter dem med et upartisk samarbejde på alle niveauer, for menneskehedens fælles interesser. Ikke overraskende viser EU, der siden Maastrichttraktaten har udviklet sig til et monstrum, i lyset af flygtningekrisen og det forestående finanskrak, sig ikke alene at være en mislykket model, men EU er yderligere nu ved at gennemføre en åbenlyst fascistisk politik. Det seneste fremstød i denne retning er Bruxelles meddelelse om, at den under alle omstændigheder allerede afskyelige EU-grænsekontrol-organisation Frontex skal erstattes af en ny organisation, der kontrolleres fra Bruxelles, og som deporterer flygtninge med egne grænsevagter, opererer i ikke-EU-medlemsstater og kan sætte sig ud over indvendinger fra medlemsstater. Dermed ville det i flygtningespørgsmålet komme til den største overførsel af suverænitet til Bruxelles, siden euroens indførelse.

Download (PDF, Unknown)

8. december 2015 – I Venezuelas valg til parlamentet den 6. dec. led det regerende Venezuelas Forenede Socialistparti (PSUV) et dundrende nederlag for hænderne af oppositionen, Demokratisk Enheds Rundbord (MUD), et totalejet aktiv af den globale organisation Projekt Demokrati, hvis speciale er at orkestrere regimeskift i hele verden på vegne af Det britiske Imperium.

Mens dette skrives, har MUD officielt vundet 107 pladser i den 167 pladser store Nationalforsamling, mod PSUV’s 55 pladser. Der er stadig kamp om yderligere pladser, men hvis MUD vinder yderligere tre, vil det have fuld kontrol over parlamentet og være i en position til at vælte lovgivning, der vedtoges af præsident Nicholas Maduros parti, og af afdøde Hugo Chavez før ham. Mod et bagtæppe af en dyster økonomisk krise, der er karakteriseret af alvorlig mangel på fødevarer, medicin og andre daglige fornødenheder, diskuterer oppositionen allerede at fjerne støtte til benzin, prisloft og andre programmer for de fattige, og hvis fjernelse ville udløse totalt kaos.

Valgresultatet bør imidlertid ikke ses som et isoleret venezuelansk anliggende. Valgene kommer to uger den Londonkontrollerede neokonservative Mauricio Macris overtagelse af Argentinas præsidentskab, der således har gjort en ende på Argentinas afgørende regionale lederskab under præsident Cristina Fernandez de Kirchner, der har opstillet BRIKS’ paradigme om udvikling som det eneste, fornuftige alternativ for hele regionen til det transatlantiske (vestlige) systems politik for ødelæggelse og affolkning. I kølvandet på BRIKS-topmødet i 2014 i Fortaleza, Brasilien, allierede bogstaveligt talt næsten hele kontinentet, repræsenteret af regionale organisationer som Unasur (Unionen af Sydamerikanske Nationer) og Celac (Samfundet af Latinamerikanske og Caribiske Stater), sig med BRIKS.

Som Lyndon LaRouche sagde til medarbejdere den 5. dec., »med Argentinas sammenbrud er det, der er tilbage mht. det meste af Sydamerika, dømt til undergang. Der er nogle ting, der stadig holder ud, men generelt er det dømt til undergang.« Briterne går efter det endelige drab, med at anstifte destabilisering og regimeskift i hele regionen.

BRIKS-medlemmet Brasilien er et primært mål, idet de lancerede procedurer for en fup-rigsretssag imod præsident Dilma Rousseff har til hensigt at fjerne hende og trække Brasilien helt ud af BRIKS. I kølvandet på Venezuelas valg den 6. dec., vil London og Wall Streets agenter banke destabiliserende operationer sammen i dette land, for at dumpe Maduro. I Ecuador er ustabiliteten i den seneste tid vokset, hjulpet på vej af den skræppende flok af operatører fra Projekt Demokrati, der er tæt allieret med opposition i Venezuela. Bolivia og Nicaragua er også på listen over mål.

Foto: Præsident Maduros socialistiske parti har mistet kontrollen i parlamentet for første gang i 16 år.

9. december, 2015 – IMF ændrede i tirsdags reglerne for sin (giftige) udlånsvirksomhed, for derved eksplicit at give Ukraine mulighed for ikke at tilbagebetale sin gæld til Rusland. IMF forsøger stadigvæk at komme på en formulering af “rationalet” bag ændringen, men det står klart, at London og Washington har indgået aftale om, at konfrontation med Rusland må være enhver ”vestlig” institutions opgave.

IMF udsendte følgende: “IMF’s bestyrelse mødtes i dag og aftalte at ændre den nuværende politik vedrørende nul-tolerance over for restance til statens kreditorer. Vi vil i de kommende dage komme med de detaljerede forskrifter for rækkevidden af, og rationalet bag, denne ændring i vores politik”.

For indeværende vil reglen alene berøre Ukraine og Rusland.

IMF har tidligere ændret sine regler for at gøre det muligt at udlåne ”med restancer” til Ukraine – dvs., at låne dem yderligere penge, selvom de ikke tilbagebetalte gamle IMF-lån. Så begyndte IMF’s direktør Christine Lagarde personligt at forhandle med Ukraines kreditorer om afskrivninger af landets udenlandsgæld – hvilket, som det er blevet bemærket, er det modsatte af IMF’s politik i forhold til Grækenland, og sker til trods for, at Ukraines økonomi og valuta er kuldsejlet mere og mere. Ukraines præsident Poroshenko og premierministeren, Victoria Nulands ”mand Yats”, brugte åbenlyst de tidligere IMF låne-udbetalinger til at finansiere militærets krig med Rusland.

Erklæringen fra i dag betyder, at nationer, der misligholder gæld til andre lande, stadig vil kunne modtage nye IMF lån. Ukraine har – ikke tilfældigt – meddelt, at det ikke vil honorere sin gæld til Rusland på $3 mia., der forfalder ved årets udgang, (og har nægtet at forhandle en gældssanering, som Rusland ellers har tilbudt).

Wall Street Journal nævner, at Rusland har afvist Ukraines forslag om at ’nedbarbere’ gældsforpligtelsen på de $3 mia., alt imens Ukraine afviste et russisk modtilbud med krav om, at Ukraine skal betale hele beløbet, men over en længere tidsramme. ”Dette dødvande truede IMF’s ’redningspakke’ (bailout) til Ukraine, samt andre vestlige hjælpeindsatser for fondens finansiering, inklusiv fra USA og Europa,” siger Wall Street Journal.

“Jeg vil gerne minde om, at kun Rusland har tilbudt at hjælpe Ukraines økonomi og for to år siden gav et lån til landet, der ellers ikke havde adgang til eksterne markeder”, sagde den russiske finansminister Anton Siluanov til journalister i tirsdags. IMF’s beslutning om at ændre sin udlånspolitik er blevet truffet ”for at skade Rusland, og for at legalisere Kievs muligheder for ikke at tilbagebetale sine lån”, sagde han, idet han kaldte beslutningen ”fremtvunget og forudindtaget”.

En kommentator ved RT TV sagde, at dette træk repræsenterer en politik fra USA’s side for at opdele verdens valutaer i to blokke: en dollar-blok (japanske yen, euro, pund), og for hvilken det gælder, at gæld SKAL tilbagebetales, og alle andre, udtrykkeligt refereret til som lån i BRIKS-valutaer, for hvilke det gælder, at tilbagebetaling er valgfrit.

4. december, 2015 – Som et led i deres helhedsplan for krigsførelse imod BRIKS  har briterne nu en ny plan for at omvælte den sydafrikanske regering. Den blev annonceret af den sydafrikanske veteran-journalist og britiske agent Allister Sparks 2. december på websiden Business Day (BDlive.co.za) i artiklen ”Ønskes: blød exitstrategi for Zuma – før 2019”. Sparks insisterer på, at Zuma må gå af nu. Fordi Zuma har forvaltet økonomien så dårligt (han nævner intet om globalt kollaps), at ”vi” ikke har råd til at lade ham afslutte sin valgperiode.

Sparks siger, at forhindringen ligger i Zumas frygt for, at de mange anklager om korruption vil vende tilbage og hjemsøge ham, når han forlader posten. Derfor må det regerende ANC og den Demokratiske Alliance enes om at ændre forfatningen, for at bemyndige den nye præsident til at give Zuma amnesti, som den amerikanske præsident Gerald Ford gjorde for Richard Nixon efter Watergate-skandalen. Sparks håber, at Zuma vil blive erstattet af vicepræsident Cyril Ramaphosa, som ikke er kendt for at støtte hverken kernekraft eller BRIKS:

Men som Sparks ved, er præsident Zuma ikke interesseret i en exit, ”blød” eller på anden vis. Så hvad taler han om? Eller snarere, hvad er det han ikke taler om?

Den britiske plan er at tvinge ANC til at droppe Zuma ved at mobilisere maksimal støtte til deres sydafrikanske Mussolini, Julius (”Juju”) Malema, der talte i Royal Institute of International Affairs (Chatham House) få dage før Sparks’ erklæring. Invitationen til at tale i Chatham House svarer til at blive ’salvet’ af oligarkiet som et aktiv. Malema talte den 25. november til Oxford Unionen, den hæderkronede debatselskab ved Oxford Universitet, før han den 27. november holdt sin tale i Chatham House, hvor han desuden deltog i en dialog med Financial Times’ nyhedsredaktør Alec Russell. I London talte han også med nogle af de multinationale selskaber og holdt en tale i Sydafrikas Handelskammer. Den britisk styrede sydafrikanske Mail & Guardian rapporterede: ”Malema var et ’hit’ i Storbritannien.

Malema, en intetvidende bølle, svindler og Louis Vuitton-revolutionær, har opbygget sit angivelige ”marxistiske” parti, De Økonomiske Frihedskæmpere (EFF), på omfordelings-demagogi med støtte fra Winnie Mandela og økonomisk støtte fra velhavende sorte sydafrikanere med forbindelser til London og Wall Street. De har også holdt ham ude af fængsel. Ved valget i 2014 dukkede EFF frem som en national kraft med 25 ud af de 400 sæder i Nationalforsamlingen; i provinsvalgene vandt det dengang mere end 8 % af stemmerne i Free State, og mere end 10 % i Gauteng. Malema er en effektiv demagog.

Inden for den samme tidsramme, som Malemas besøg i Storbritannien og Sparks’ annoncering af regimeskifte fandt sted, aflagde Prins Harry fra 30. november til 3. december i Sydafrika et officielt besøg, der, som han sagde, var ”på vegne af Dronningen”. Kongelige besøg er sjældne, og har som regel et u-annonceret politisk formål. Harry mødtes i en time med præsident Zuma den 3. december, efter at han den 1. december mødtes med den pensionerede anglikanske ærkebiskop Desmond Tutu, der nu er erklæret modstander til ANC. Dronningen gjorde fornylig Tutu til æresmedlem af Order of the Companions of Honor.

Foto: Jacob Zuma møder Prins Harry under dennes officielle besøg i Sydafrika.

4. december 2015 – Stifter af og international præsident for Schiller Instituttet Helga Zepp-LaRouche talte ved to arrangementer i Tokyo den 2. december, hvor hun leverede et klart budslab til 400 japanske erhvervsledere om, at Verdenslandbroen er den eneste måde, hvorpå krigens og geopolitikkens tyranni, og den igangværende krise i Mellemøsten, kan afsluttes. Om morgenen talte fr. Zepp-LaRouche til Asia Innovation Forums syvende årsmøde, med 300 unge, japanske igangsættere og med Noboyuki Idei, fhv. formand og leder af Sony Corporation og nuværende stifter og leder af Quantum Leaps, såvel som også stifter af Asia Innovators’ Initiative, som vært.

I sin omfattende fremlæggelse advarede fr. Zepp-LaRouche om det globale mønster med regionale krige, det let kan føre til en global katastrofe, inklusive en ny konflikt mellem supermagter, og hun understregede, at den eneste måde, hvorpå begivenhedsforløbet kunne ændres, var gennem fundamentalt at ændre paradigmerne for tankegangen. Hun gennemgik i detaljer Verdenslandbroen og identificerede de store, globale projekter, der kan transformere verden, og nævnte den kinesiske præsident Xi Jinpings »Ét bælte, én vej« som frøet til en global renæssance. Efter en detaljeret gennemgang af de umiddelbart gennemførlige, store projekter, udlagde hun idéen om menneskeheden som en enestående art, der har evnen til at skabe en fremtid gennem skabende opdagelser. Hun forklarede konceptet i Alexander Hamiltons og Henry og Mathew Careys Amerikanske, økonomiske System, og hun forklarede, hvordan disse ideer bredte sig i hele verden i det 19. århundrede og skabte de moderne nationer Tyskland under kansler Otto von Bismarck og Japan under Meiji-restorationen.

Sammen med fr. Zepp-LaRouche bestod ekspertpanelet desuden af fhv. IMF-direktør, Dominique Strauss-Kahn; fhv. chef for det statslige russiske jernbaneselskab, og medstifter af Rhodos Dialog mellem Civilisationer, Vladimir Yakunin; og Paolo Nogueira Batista jr., den tidligere brasilianske direktør for IMF, som nu er vicepræsident for den Nye Udviklingsbank, der er grundlagt af BRIKS og har hovedkvarter i Shanghai. Panelets ordstyrer var Daisuke Kotegawa, en fhv. topembedsmand i det japanske Finansministerium, der også var Japans direktør for IMF på tidspunktet for finanskrisen i 2007-2009.

Under sin fremlæggelse støttede dr. Yakunin kraftigt fr. Zepp-LaRouches forslag til Verdenslandbroen, og han bemærkede, at Ruslands politik for Eurasiske Udviklingskorridorer og Kinas politik for ’Ét bælte, én vej’ var helt igennem forenelige og repræsenterede det »ny paradigme« i tankegang, som der er så hårdt og presserende brug for, for at forhindre krige, der skabes af det døende, neo-liberalistiske system. Han understregede, at præsidenterne Putin og Xi havde forpligtet sig engagerende til russisk-kinesisk samarbejde for at virkeliggøre disse eurasiske infrastruktur-forbindelser.

Under sine indledende bemærkninger gik Strauss-Kahn i detaljer med den igangværende krise i det globale finanssystem og erkendte, at nedskæringspolitikken (’nøjsomhedspolitikken’) var en fiasko og måtte erstattes af en model for vækst, alt imens han medgav, at der ikke er nogen reel støtte til en levedygtig ændring af politikken internt i de globale, dominerende finansinstitutioner i dag.

Om eftermiddagen talte fr. Zepp-LaRouche ved en separat begivenhed, der var sponsoreret af Canon Institute for Globale Studier og havde deltagelse af 100 topledere fra de største, japanske industriselskaber og finansinstitutioner, såvel som fra den japanske regerings oversøiske investeringsagenturer og -fonde. EIR-redaktør Jeffrey Steinberg talte ligeledes til Canon Institute-forsamlingen, hvor han fremlagde et detaljeret billede af den reelle proces med økonomisk og samfundsmæssigt sammenbrud i USA.

Fr. Zepp-LaRouche fremlagde sin præsentation af Verdenslandbroen[1] som den eneste måde, hvorpå det geopolitiske fremstød for verdenskrig kan besejres.

Nogueira Batista fremlagde en dybdegående rapport om den Nye Udviklingsbanks fremskridt og planerne om at begynde at udstede udviklingslån i april 2016. Han gennemgik historien om BRIKS-landenes lancering af den Nye Udviklingsbank som respons på »Washington-institutionernes« – IMF’s og Verdensbankens – ynkelige fiasko mht. at gennemføre reformer i kølvandet på det finansielle kollaps i 2008.

[1] Se Helga Zepp-LaRouches tale her på hjemmesiden, senere.

Præsident Obama fortsætter sin mobilisering for krig med Rusland. NATO planlægger at sender kampfly og antiluftforsvars-missiler til Tyrkiet – med Rusland som eneste mål for sådanne offensive våben – med USA’s forsvarsminister Ash Carter, der tirsdag meddelte deployeringen af 200 amerikanske jag-og-dræb specialstyrker til Irak for at finde og dræbe ISIS-ledere i både Irak og Syrien. Ikke »rådgivere« og »uddannelsesofficerer«, men dræberteams. Selv Irak reagerede imod den gale dræber, med premierminister al-Abdi, der til pressen sagde, at Irak har brug for uddannelse, våben og rådgivning fra det internationale samfund, »ikke udenlandske kamptropper på jorden, der kæmper på irakisk jord«. Han tilføjede, at en sådan deployering »ikke kan ske uden [regeringens] godkendelse, fuld koordinering og fuld respekt for Iraks suverænitet«.

Flere amerikanske aviser havde i dag udgivet opfordringer til at tage det 25. forfatningstillæg i anvendelse som nødvendigt middel til at fjerne Obama fra embedet med den begrundelse, at han ikke længere er mentalt skikket til at udføre sine pligter. Lyndon LaRouche har gentagne gange krævet, at dette forfatningstillæg omgående blev taget i anvendelse, før det lykkes Obama at lancere en menneskelig udslettelseskrig.

Obamas optræden på Klimaforandringskonferencen i Paris var så usammenhængende, at selv en af hans faste tilhængere, reporter Richard Cohen fra Washington Post, skrev en spalte med overskriften, »Obama, en præsident, der mistede sin stemme« og sagde, at »hans veltalenhed var blevet erstattet af arrigskab, og han har mistet evnen til at overtale« og at »hans problem er, at han ofte ikke har noget at sige«.

Journalisten Mark Whittington fra examiner.com responderede imidlertid: »Har Barack Obama mistet sin stemme, eller har han mistet forstanden?« Han fortsatte: »I mangel af en rigsretssag kan vicepræsident Biden måske sammenkalde regeringen, påkalde det 25. forfatningstillæg og erklære præsident Obama mentalt uegnet til at sidde rest af sin embedsperiode ud.«

LaRouche bemærkede i dag, at det var Vladimir Putin, der satte denne dynamik i gang med sin tale til FN’s Generalforsamling[1] i september, da han roligt, men bestemt, fremlagde Obamaregeringens kriminelle handlinger, hvor de rev FN’s Charter i stykker, lancerede ulovlige krige, gennemtvang regimeskift og udførte dronedrab i hele verden. Det internationale publikum var frastødt af sandheden om Obamas handlinger, og siden da har Obama selv været ude om det.

Frygten for Obama er det eneste, der holder det amerikanske folk, så vel som ledere i hele verden, tilbage fra at sige sandheden og kræve, at han fjernes, og at USA og Europa i stedet går sammen med Rusland, Kina og BRIKS-nationerne om at opbygge verden gennem processen med den Nye Silkevej, som det eneste middel til at standse Bush-Obama-politikken med overlagte, evindelige krige. Som Franklin Roosevelt sagde, stedt over for truslen om fascisme: »Vi har intet at frygte, ud over selve frygten«.[2]

[1] Præsident Putins fulde tale i FN, video, engelsk voice over. 

[2] FDR’s første indsættelsestale, dansk. 

23. november 2015 – City of London og dens allierede gribbefonde hoverer over, at en af deres egne, den neoliberale Mauricio Macri fra Cambienos-koalitionen, vandt første runde af Argentinas præsidentvalg, der blev afholdt d. 22. november, om end med en snæver sejr, 51,4 % af stemmerne, mod 48,6 % til kandidaten fra Victory Front, Daniel Sciole, som af præsident Cristina Fernández de Kirchner var udvalgt til at være hendes efterfølger.

Som talerør for City of London, The Economist, kaglede i sin dækning i dag, så ”markerer Macris sejr et skifte væk fra populisme for Argentina – og Sydamerika”, hvormed menes en tilbagevenden til den destruktive frimarkeds-monetarisme, der plyndrede Argentina i 1990’erne, og som førte til landets misligholdelse af gælden (betalingsstandsning), der indtil da aldrig var forekommet. Macri forventes at forsøge hurtigt at lave en aftale med de rovgriske gribbefonde, der i mere end et årti har ført krig mod Argentina, for således at ”vende tilbage til de internationale finansmarkeder” og begynde at påtage sig ny, udenlandsk gæld. Dette vil, som han siger, atter gøre Argentina til et ”forudsigeligt” land.

Den ugentlige London-avis var ligeledes henrykt over, at Macri har til hensigt at ”genjustere” Argentinas udenrigspolitik væk fra BRIKS-nationerne Rusland og Kina, som præsident Fernández har etableret et tæt samarbejdsforhold med, til fordel for ”normale” relationer med USA og Europa. Cristina Fernández har haft gentagne sammenstød med Barack Obama om hans britisk-imperialistiske udenrigspolitik. The Economist forudsiger, at Argentina, ved at vælge Macri, muligvis ”sætter en præcedens for resten af regionen,” gennem hvilken andre ”venstreorienterede” statsoverhoveder kunne blive væltet. BRIKS-medlemmet Brasilien, hvis præsident Dilma Rousseff er under politisk angreb, er et primært mål.

I en pressekonference her til morgen gjorde Macri det klart, at han påtænker ikke alene at afvikle nøgleaspekter af præsident Fernández’ økonomiske politik, såsom valuta- og kurskontrol, men også at lancere en retslig vendetta imod medlemmer af Kirchner-regeringen for påstået ”korruption”. Ingen kunne misforstå budskabet om, hvem, der var målet, i forbindelse med Macris løfte om, at han har til hensigt at give retsvæsenet – Macri er politisk allieret med en beskidt fraktion af dette retsvæsen, der også har forsøgt at styrte præsident Fernandez – ”al den frihed, der skal til for at gå grundigt til værks over for dem, der har begået handlinger i strid med loven.”

Foto: Mauricio Macri, kandidaten fra Cambiemos, fejrer valgsejren den 22. november.

22. november 2015 – Under en tale ved en rundbordsdiskussion på Verdensforum for Kinesiske Studier, der havde samlet 300 af de fremmeste akademikere inden for kinesiske studier fra Kina, Europa og Nord- og Sydamerika over emnet: »Kinas reformmuligheder for verden«, understregede EIR’s Washingtonkorrespondent Bill Jones den historiske betydning af forslaget om Silkevejsbæltet for menneskehedens fremtid. I sin præsentation med titlen, »Bæltet og Vejen – Et Nyt Paradigme for Menneskeheden«, påpegede Jones den enorme ødelæggelse, som »geopolitik« havde bragt over verden i det seneste århundrede med to verdenskrige, samt flere mindre krige, der fortsætter frem til i dag.

Alt imens Roosevelt med De forenede Nationer forsøgte at gøre en ende på geopolitikkens æra, sagde Jones, et behov, der var blevet særdeles presserende med udviklingen af atombombens destruktive kræfter, så forhindrede hans død imidlertid hans projekt i at bære frugt.

»Og dog kan vi, med de voksende spændinger mellem USA og Rusland, og mellem USA og Kina, se, at forvarslerne om fremtidige militærkonflikter mellem stormagter på ingen måde er blevet elimineret.«

»Bæltet og Vejens« win-win-koncept repræsenterer en ny kurs, sagde Jones, og et nyt paradigme for menneskeheden.

Og hvad kan »Bæltet og Vejen« bibringe menneskeheden, der så længe har lidt? spurgte han.

»For det første, så stiller understregningen af infrastrukturudvikling, med hensyn til økonomisk aktivitet, skarpt på den fundamentale rolle af det, min mentor og chef, Lyndon LaRouche, kalder fysisk økonomi, som en modsætning til den pekuniære side af økonomien … Når folk taler om økonomi, så tænker de først og fremmest på penge. Men, penge taler ikke, penge går ikke, dyrker ikke fødevarer og producerer ingen varer. Det er den menneskelige arbejdskraft, der forsynes med kapital, der gør det. Penge – eller finanser – er kun nyttige, hvis de formidler denne proces. Ellers er det bare papir.«

Han illustrerede sine bemærkninger med fotos af en børssal, først under et øjeblik med »irrationel frodighed« på markedet, og dernæst i det øjeblik, hvor aktiemarkedet krakker, for at understrege sin pointe. Dernæst bemærkede Jones den gæld på 2 milliard dollar, hvis betaling var i færd med at føre til hele nationers død. En reform af det internationale finanssystem og en betragtelig afskrivning af størstedelen af denne gæld var det eneste, der kunne være med til at genoplive verdensøkonomien, sagde han.

For det andet kan Silkevejsbæltet – omkring deres fælles interesse i udvikling, sådan, som det var sket med den antikke Silkevej – bringe de forskellige kulturer, religioner og etniske grupper i dette område sammen. Og som det tredje, så kunne det blive et overførselsbælte for nye videnskabelige og teknologiske opdagelser.

»Vi bør huske på, at, under den tidlige Middelalder, da Europa først lige var ved at komme ud af den barbariske Mørke Tidsalder, var der opblomstring af videnskab og teknologi i det område, der nu omfattes af »Ét bælte, én vej«. De store, videnskabelige centre i Iran, Usbekistan, Syrien og Indien, utvivlsomt stimuleret af det arbejde inden for astronomi og andre videnskaber, der udvikledes i Kina, blev til verdenscentre for videnskab, der senere, under den Store Renæssance i det 15. århundrede, skulle blive overført til Europa.«

(Indsat: EIR’s Rapport, Den Nye Silkevej bliver til Verdenslandbroen, engelsk, 370 sider. Se vores udførlige danske introduktion, ved Helga Zepp-Larouche) 

Silkevejsbæltet kunne således levere en fond af kreativitet, hvor unge mennesker ville blive opflammet af interesse for menneskehedens uendelige opdagelsesrejse, ud over vores egen planet og ud i Solsystemet og give håb til den yngre generation i Centralasien og Mellem østen, hvor de nu i desperation vender sig mod ekstremisme og terrorisme. Den støtte, der er samlet omkring det Nye Silkevejsprojekt fra BRIKS-nationerne, som repræsenterer rundt regnet 40 % af menneskeheden, må nu vedtages af resten af menneskeheden i en fælles indsats for at virkeliggøre menneskehedens fælles mål, sagde Jones.

Konferencen, der afholdes hvert andet år under Shanghai Akademi for Samfundsvidenskabs auspicier, har fået intens opmærksomhed fra regeringen og partiet, med en prestigiøs delegation, der talte til plenarforsamlingen, inkl. et medlem af det kinesiske Kommunistpartis Politbureau. Ifølge arrangørerne tiltrak forummet 80 forskellige medier, og der var sandsynligvis 2.000 mennesker, der deltog i de forskellige sessioner. Alt imens Silkevejsbæltet var et af de selvstændige emner, så flettede Bæltet og Vejen ind i mange af de andre emner, der omhandlede en kinesisk reform, at præsentere Kina for verden, energipolitik, den »kinesiske vej«, samfundsstruktur, styrelse og fremtiden for kinesiske studier.

(Indsat: Verdenslandbro-rapporten er oversat til kinesisk og cirkuleres bredt i Kina)

Dokumentation:

Kina har lovet 10 mia. dollar til ASEAN til regional økonomisk konnektivitet

I en tale ved et møde mellem Kina og ASEAN søndag, gav den kinesiske premierminister Li Keqiang meddelelse om en finansiering på 10 mia. dollar for at fremme regional konnektivitet, rapporterer BRICS Post fra Kuala Lumpur. Premier Li opfordrede ligeledes begge sider til at konsolidere grundlaget for deres samarbejde ved at forstærke gensidig tillid, søge fælles grundlag, tilsidesætte uoverensstemmelser og udvide deres fælles interesser. Kina er fortsat ASEAN’s største handelspartner, alt imens ASEAN er Kinas tredjestørste handelspartner. Bilateral handel nåede næsten op på 400 mia. dollar i de første 10 måneder af året, bemærkede BRICS Post.

Li talte til det 18. Kina-ASEAN (10+1) møde for ledere. Li bemærkede, at 18 anses for at være et lykketal i kinesisk tradition og er derfor et godt tegn på, at Kina-ASEAN-bånd vil tage et stort skridt frem mod en bredere platform for udvikling, rapporterede Xinhua. På kinesisk udtales 18 ligesom »skab med sikkerhed en formue«. For at skabe en formue sammen med ASEAN lovede Li den 10 medlemmer store blok infrastrukturlån til en værdi af 10 mia. dollar og foreslog samarbejde omkring jernbane- og produktionskapacitet.

Relationen mellem Kina og ASEAN, der går længere end til den bilaterale dimension, er ved at blive en vigtig hjørnesten for fred, stabilitet og udvikling i Østasien, sagde Li og fremlagde et seksgrenet forslag om samarbejde mellem Kina og ASEAN. Han opfordrede indtrængende Kina og ASEAN-landene til at styrke opbygningen af institutioner ved at implementere deres nye femårs-handleplan og 2+7 samarbejdsrammen. De to sider bør optrappe opgraderingen af handel og økonomisk samarbejde, sagde Li, iflg. Xinhua.

Xinhua bemærkede, at Li opfordrede Kina og ASEAN til at forcere implementeringen af resultaterne af forhandlingerne om en opgradering af deres Frihandelsaftale (FTA), samt gøre en samlet indsats for så tidligt som muligt at afslutte forhandlingerne for det Regionale Omfattende Økonomiske Partnerskab (RCEP). RCEP er et forslag til en kollektiv FTA mellem de 10 medlemsstater i ASEAN og seks lande, med hvilke ASEAN har individuelle FTA’er: Australien, Kina, Indien, Japan, New Zealand og Sydkorea.

Li opfordrede til en indsats fra Kina og ASEAN til at tilslutte Kinas Bælte og Vej-initiativ til andre regionale udviklingsstrategier for at fremme integration. Kina og ASEAN bør også udforske samarbejde inden for international produktionskapacitet og i fællesskab hæve niveauet for samarbejde inden for sikkerhed, sagde Li. Den kinesiske premierminister bad også de to sider promovere den varige udvikling af regionen ved at promovere maritimt samarbejde, styrke opbygningen af landbrugskapacitet, bygge en platform for fælles informering om miljøbeskyttelse og intensivere mellemfolkelige udvekslinger, rapporterede Xinhua.

I Europa, i Mellemøsten og i Asien kan sandheden om Obamas morderiske planer og politik ikke længere skjules. I Wien flaksede Obama rundt, mens han kogte indvendig over, at det tydeligvis var Putin, der styrede processen. Han fortsatte til Manila til APEC-mødet, måske i tillid til, at hans indsats for at genoprette Filippinernes neo-kolonialistiske status og besætte nationen endnu engang med amerikanske militærstyrker som forberedelse til en krig mod Kina, ville genoprette hans narcissistiske grandiositet. I stedet blev han mødt af en opstand fra filippinske patrioter med Senatet, der afviste hans militære besættelsesplaner, mens APEC afviste overhovedet at behandle hans obskøne anklager om kinesisk aggression ved at opbygge nogle øer under deres kontrol.

Måske forestiller Obama sig, at han vil fare bedre i Malaysia i denne weekend ved ASEAN-topmødet og det øst-asiatiske topmøde. Men forsvarsministrene fra ASEAN afviste allerede tidligere på måneden hans forsøg på at kalde Kina en aggressor – faktisk erklærede transportministrene fra ASEAN deres entusiastiske engagement for samarbejde med Kina om de Nye Silkevejsprogrammer, Kinas »Ét bælte, én vej«.

Både franske og italienske medier havde interviews med Syriens præsident Assad i denne uge – en »lige op i ansigtet«-konfrontation af Obamas holden fast ved sin imperiale ret til at fjerne et selvstændigt statsoverhoved. Assad nævnte USA, Tyrkiet, Saudi Arabien og Qatar som ophavsmændene til ISIS og dennes økonomiske støtte og bemærkede, at den russiske intervention har vendt tidevandet imod barbarerne. Europæiske og amerikanske militære og politiske ledere vender sig i stigende grad imod Obamas regimeskift-vanvid og kræver en fælles indsats med Rusland imod ISIS.

I USA har den demokratiske præsidentkandidat Bernie Sanders, for at forklare, hvad han mener med at beskrive sig selv som en demokratisk socialist, påkaldt Franklin Roosevelts politik, FDR, der gjorde noget ved sin tids ødelæggelse af befolkningen ved at skabe sociale programmer, der havde til formål at give dem deres økonomiske rettigheder – til beskæftigelse, sundhedsydelser, uddannelse – samtidig med, at han bekæmpede Wall Streets magt igennem Glass/Steagall-bankopdelingsloven og andre restriktioner af bankernes magt over økonomien, og over regeringen. Dernæst beskrev Sanders ødelæggelsen af levestandarden i USA i dag, den uhyrlige narkoepidemi og sammenbruddet af husstandsindkomsterne og beskæftigelsen, og han fordømte de seneste regeringers politik for »regimeskift«, der skaber kaos og terrorisme i sit kølvand.

I USA’s Kongres cirkulerer EIR nu til alle kongresmedlemmer et juridisk dokument, der demonstrerer, at den Højesteretsdom, der dømte til fordel for daværende senator Mike Gravels indlæsning af Pentagon-papirerne i Kongressens Journal i 1971, ligeledes er gældende for i dag, for ethvert kongresmedlem, der har mod til at oplæse de 28 sider af den Fælles Kongresundersøgelsesrapport om 11. september, der således optages i den officielle journal og afslører den saudiske finansiering af 11. september-terroristerne, der angreb USA. I realiteten kan Kongressen, under Højesteretsdommen i tilfældet Gravel, uden rådslagning med Det Hvide Hus, ophæve hemmeligstemplingen af hele det 28 sider lange kapitel – sammen med alle de andre 11. september-undersøgelsesdokumenter, der har været holdt skjult i de seneste 13 år.

Obamas åbne alliance med terrorister og disses sponsorer i Riyadh, med det formål at opnå sit kriminelle regimeskift, kan og må afsløres og må føre til, at han fjernes fra embedet, nu.

Dette er en tid med revolutionære forandringer. Der er ikke plads til pragmatisme eller halve tiltag, når man konfronteres med atomkrig og økonomisk kollaps. Løsningen er klar – med genindførelsen af Glass-Steagall, tilslutning til Kinas og BRIKS-nationernes globale udviklingsprogrammer, genetablering af ægte videnskab som centrum for politikken, og med genoplivelse af klassisk musik og kunst. Tiden er nu. Genindførelsen af Glass-Steagall, der vil udslette Wall Street totalt, må ledsages af den form for programmer gennem statskreditter, som kan skabe millioner af produktive jobs og påbegynde processen med at genoplive en reel, produktiv økonomi.

LaRouche: Okay. Der er ingen grund til, at vi nogensinde behøvede at tolerere afskaffelsen af Glass-Steagall. Glass/Steagall-loven blev indført af præsident Franklin Roosevelt. Og alt, hvad Franklin Roosevelt gjorde imod Wall Street-slænget, var dårligt for Wall Street.

Så i samme øjeblik, som Roosevelt døde, tog Wall Street over, og det blev værre og værre og værre. Og i efterkrigstiden opdelte man den ameri-kanske befolkning, og der var dem, som blev ’underdog’ (lavest i hakkeordenen) og dem, som var bagdels-kyssere. Og jeg vil gerne forsikre dig om, at det ikke virkede særlig godt.

Download (PDF, Unknown)

15. november 2015 – De fem BRIKS-lande mødtes i Tyrkiet forud for G20-mødet, der finder sted i dag og i morgen. Vladimir Putin sagde, at BRIKS havde »bidraget betydeligt til udvidelsen af verdenshandelen, og til industriel og teknologisk samarbejde«, iflg. The Brics Post. Den brasilianske præsident Dilma Rousseff sagde, at BRIKS vil fortsætte med at prioritere investeringer i infrastruktur, reduktion af instabiliteten på de globale markeder, behovet for reformer af de finansielle institutioner og kampen imod fattigdom og uligheder.

Den indiske præsident Modi sagde: »Sammen kan vi også forme G20. Vi er glade for, at Kina overtager formandsskabet for G20 i december 2015. Vi forsikrer Kina om vores fulde støtte.«

8. november 2015 – Efter Sovjetunionens kollaps og under Det britiske Imperiums udplyndringspolitik, gennemgik Rusland et chokerende, befolkningsmæssigt sammenbrud, ikke ulig det, der nu rapporteres at finde sted i USA under Bush- og Obamapræsidentskaberne. Som den russiske økonom, tidl. medlem af Dumaen og nuværende rådgiver til præsident Putin, Sergei Glazyev, skrev i sin bog fra 1999 ’Folkemord’: »Den årlige rate af nedgang i befolkningstallet [i Rusland i 1990’erne] har været mere end det dobbelte af nedgangen under perioden af Stalinistisk undertrykkelse og massehungersnød i første halvdel af 1930’erne … Intet tilsvarende dette er forekommet i Ruslands tusindårige historie.«

Lyndon LaRouche havde, i en historisk vidneberetning, han aflagde den 29. juni 2001for den russiske Statsdumas Økonomiske Komite, som Glazyev dengang var formand for, advaret:

»I øjeblikket er verden som helhed domineret af den kendsgerning, at vi befinder os i IMF-systemets slutfase, i hvert fald i den form, det udviklede i kølvandet på den amerikanske præsident Nixons introduktion af den monetære orden med den såkaldte ’flydende vekselkurs’ medio august 1971. I modstrid med den hysteriske propaganda, der kommer fra Bushregeringen, der nu er i store vanskeligheder, så er der intet, der kan redde det nuværende globale finanssystem og monetære system i sin nuværende form.

Den fortsatte afvisning af at acceptere visse nødvendige, omfattende reformer i disse systemer ville frembringe ikke alene en økonomisk katastrofe værre end den værste periode i 1930’ernes økonomiske depression. Den aktuelle krise vil også, med mindre den stoppes af nødvendige, drastiske reformer, udvikle sig til en demografisk katastrofe, som mere eller mindre kan sammenlignes med det, historikere kalder ’den Nye Mørke Tidsalder’, der dominerede over Europa i kølvandet på det såkaldte Lombard-banksystems bankerot i det fjortende århundrede. At tale om en økonomisk politik, der ikke inkluderer en snarlig og omfattende reform af IMF-systemet, er derfor værre end tidsspilde.

Vi kan besejre dette kollaps, men kun, hvis vi er i stand til at frembringe en vis grad af internationalt samarbejde», erklærede LaRouche.

Foretag nu en sammenligning mellem den totale vending, der finder sted i Rusland under præsident Putins politik, og i hans BRIKS-allierede lande mere alment, og så det accelererende, demografiske sammenbrud og den Nye Mørke Tidsalder i Amerika under Bush og nu Obama.

Hvorfor sidder Obama stadig i Det Hvide Hus?

28. oktober, 2015 – Topmødet i BRIKS’ Globale Universitet, med fire af Ruslands vigtigste universiteter som værter, blev afholdt i Moskva, 26.-28. oktober, inklusive delegerede fra hundredvis af universiteter fra BRIKS-medlemslande, samt mange flere fra Latinamerika, Sydasien, Mellemøsten, Europa og Nordamerika.

Et af de initiativer, der kom ud af topmødet, var oprettelsen af ​​BRIKS’ Netværksuniversitet, præcis, som præsident Vladimir Putin havde annonceret den 1. april i år, da Rusland officielt overtog det skiftende formandskab for BRIKS.

Faktisk er det under Ruslands formandskab i år, at BRIKS’ aktivitet inden for en række områder har accelereret voldsomt.

Ifølge Alexander Klimov, Ruslands viceuddannelses- og videnskabsminister, var Netværksuniversitetet designet som et bredt initiativ, “der vil gøre det muligt med samspil mellem universiteter i bilaterale og multilaterale formater, primært for gennemførelse af fælles studieprogrammer for magister- og efteruddannelsesstudier.” Som rapporteret i Russia & India Report i dag, er det Netværksuniversitetets langsigtede mål at blive en af ​​de primære mekanismer for “seriøs og berigende” uddannelsesinteraktion blandt medlemslandene og mange andre.

Et andet initiativ var oprettelsen af ​​en sammenslutning af videnskabelige forskningscentre, som skal etableres i hver enkelt af medlemslandene, overvåges af et råd af med-præsidenter og ledes af den skiftende BRIKS-formand. Viktor Sadovnichi, rektor for Moskvas Statsuniversitet (MGU), sagde, at denne nye organisation vil blive baseret på principperne om respekt og i sammenslutningens ånd. ”Jeg er overbevist om, at forslagene fra det Globale Universitets topmøde vil betyde en væsentlig støtte til vore landes indsats mod langsigtet strategisk samarbejde,” sagde han, rapporteret af mehrnews.com.

Udover MGU var Det Statslige Institut for Internationale Relationer i Moskva (MGIMO), Folkenes Venskabsuniversitet i Rusland (RUDN) og Det Nationale Universitet for Videnskab og Teknologi (MISiS), værter for begivenheden, rapporterer Sputnik. Yderligere deltog ministre for videnskab og undervisning, rektorer for de førende institutioner i BRIKS-lande, repræsentanter for internationale organisationer og ledere af forskningscentre. Dette var første gang, at et BRIKS uddannelsesforum bragte så mange universiteter sammen: 18 fra Brasilien, 17 fra Indien, 13 fra Kina og otte fra Sydafrika. Som vært var Rusland repræsenteret med 69 universiteter.

Med formand Tom Gillesberg

Jeg mener, at vi er i virkelig fare, hvis et kollaps af systemet sker uden en reform af Glass-Steagall for at beskytte den almindelige befolkning fra dette, vi kunne virkelig ende med massive drab af hidtil usete dimensioner. Jeg mener, at hvis dette skete i Europa, oven i flygtningekrisen, så tror jeg, at vi kunne få borgerkrig i Europa, og vi ville sandsynligvis få en borgerkrig i USA.

Så jeg mener, at incitamentet for at ændre politik, mens der endnu er tid, er gigantisk, og den optimistiske tone er, at alternativet allerede er på plads.

Download (PDF, Unknown)

I kølvandet på den banebry-dende pressekonference med Helga Zepp-LaRouche og fhv. Senator og præsidentkandidat Mike Gravel må amerikanerne stille sig selv det spørgsmål: kendsgerningerne er fremlagt, den presserende virkelighed står klart, hvordan vil du agere som en aktør på menneskehedens historiske scene for at konfron-tere denne store prøve på menneskets moralske evne til at overleve?

English Transcript

MATTHEW OGDEN:  It’s October 30, 2015.  My name is Matthew Ogden, and you’re joining us for our regular weekly Friday evening broadcast here from larouchepac.com.  I’m joined in the studio tonight by Jeffrey Steinberg of Executive Intelligence Review; and the two of us did have an opportunity to have an extensive meeting with both Lyndon and Helga LaRouche, during which we had the opportunity to discuss at length the contents of tonight’s broadcast.

Now, we’re going to begin tonight’s proceedings with a short, condensed excerpt of the video of a quite extraordinary and ground-breaking event which occurred earlier this week; on Tuesday, to be precise.  This was the really quite historic press conference that was held at the National Press Club, sponsored by Executive Intelligence Review; featuring Mrs. Helga Zepp-LaRouche, the founder of the Schiller Institute and the chair of the German Büso Party, as well as former Democratic Senator from Alaska Mike Gravel, who was also a candidate for the United States Presidency in 2008.  Senator Gravel, of course, is famous for his incredibly courageous actions in June of 1971, in reading the so-called “Pentagon Papers” concerning the true extent of US military operations in Vietnam and in neighboring countries into the Congressional Record; thus releasing the contents of this heretofore priorly [sic] classified report to the US public.  And catalyzing a very dramatic backlash among the American people against the policies of the Nixon administration and the continuation of the Vietnam War at that time.  Much more will be said in detail by Jeff Steinberg concerning this historic action by Senator Gravel after we see this video excerpt; and Jeff, I know, will elaborate on its direct implications for today.

But let me use the example of Senator Gravel before we view this excerpt here tonight; both the example of what Senator Gravel did at that time, but also the example of what you will see he continues to do today to make a point which will be hopefully thematic over the course of this show.  The point being, for those of you who are viewing this broadcast here tonight, the persistent question that you must ask is:  What does this imply for me?  The facts have been presented, the case has been made, the evidence has been thoroughly exposed; none of these are in question.  The question, however, will remain — What will the American people do to respond?  How will you react to that which is shown to you here tonight?  What must we do, collectively, to pull this story off of the television screen and to put these facts that will have been presented here tonight into action, to change the course of history?  What sort of political activism, what sort of intellectual leadership, what sort of courage will be required to do justice to this moment of human history that we now find ourselves in?  Senator Gravel, of course, is an outstanding example of this sort of courage; but more of us are now required to be like him, and to be like Mrs. Helga Zepp-LaRouche, as you will also see here tonight.  As Mr. LaRouche emphasized during our discussion with him, and as he has emphasized repeatedly before, just as in the Classical Shakespearean theater, the most important individual in the room is not any of the actors who are on stage; but rather, that member of the audience for whom the play is being performed.  We ask you, therefore, to indulge us here tonight as you become our audience in this great historical drama which is about to unfold before you.  So, without further ado, let me present to you the excerpt of this week’s press conference with Helga Zepp-LaRouche and Senator Gravel.

HELGA ZEPP-LAROUCHE:  Thank you.

Well, let me welcome all of you.  I think most people in the world right now are aware that we are really experiencing a civilizational crisis, not only a financial crisis. Many military crises around the world, wars, terrorism, hunger, refugees, it’s just an enormous amount of simultaneous crises.  And while all of these individual crises have local causes, which trigger them and cause them, I think it’s fair to say that the underlying cause of the strategic, civilizational crisis, is the fact that trans-Atlantic financial system is hopelessly bankrupt.  And it is that dynamic which is behind the war danger, which is behind local crises, and which is the biggest threat to the world right now.

So, an instant collapse into chaos is really the danger we are talking about.  Now, there is a remedy to that.  The remedy is to introduce Glass-Steagall, the banking separation law which was introduced in 1933 by Franklin D. Roosevelt, in response to the economic crisis of the early ’30s, and there are several motions in the U.S. Congress and in the Senate — there is actually legislation with the exact, same text in the Congress and the Senate.  So if the political will could be mobilized, that problem could be solved.  But it has to be solved.  There is no other way than to shut down the casino economy of the Wall Street.

So now we are hit with an additional problem:  the refugee crisis in Europe.  Now, I know people in America think this is very far away, but I tell you, this is becoming a key strategic factor, also affecting the United States.

It is now publicly debated in Europe, that this refugee crisis was caused by U.S. and British wars in the Middle East, by a policy of regime change, by a policy of playing the so-called “Islamic card” going back to Brzezinski in 1975, when he initiated this policy; and then having a policy of always supporting the “good rebels,” training them, only to see that the good rebels join the terrorists; then you have to make a new war against the terrorists, then you have to bet on the “good rebels,” and so forth and so on!

This has now led to a situation where basically millions of people are trying to get into Europe.  Germany probably will have, minimum, 1 million this year.  The UN Human Rights report says that there are presently 60 million in flight right now.  So we’re not talking about a temporary refugee crisis.  We’re talking about a large migration of people running away from war, hunger, epidemics, mainly from Southwest Asia, but also to a certain extent from Africa.

And it is very clear, this will not stop!  This will not stop, and you see right now the effect:  The EU has completely failed.  They ignored this problem since many years, because they left Italy and Greece completely alone for years; there were hundreds of people drowning in the Mediterranean for years!  Some of them arriving in Lampedusa in Italy, and the EU said, “that’s an Italian problem.”  The same with Greece.

But now with the recent developments in Syria, this is really exploding and you see the pictures. And the pictures are horrible!  There is no unity in Europe; there is no solidarity, there is no Europe.  It now turns out that something, which was transformed into an interest group for the banks — namely, the EU after the Maastricht Treaty — that you cannot pretend to have “union,” which is bound together by nothing other than the defense of the banks and the defense of the high-speculation system.

And the biggest threat right now is the maintenance of the present financial policies of Wall Street, the City of London, the ECB, which is reflected by the finance minister Schäuble, who says “We must protect the so-called `black zero’, which is a synonym for balanced budgets, which is the idea that no matter how many expenses you have to spend for the refugees, the budget must remain balanced, and that means you have to cut in other areas, like social expenditures, kindergarten, schools, health system; and naturally, for the people who are in a precarious economic situation already, like the unemployed, like the people who have a low but precarious income, they feel threatened.  And therefore, Schäuble’s “black zero” fuels the kind of xenophobic reactions which you have heard about, that already this year 500 housing projects for the refugees have been attacked or burned down, and right-wing violence is on the increase.

You see now that President Putin was absolutely when he said several months ago, or even a year ago, that the big mistake of the West to support Nazis in Ukraine, in the form of the Right Sector, has the danger that this Nazism is spreading to other European countries.

So the only solution is, obviously, to change the economic policy, to stop what is high-risk speculation for the United States on Wall Street; to stop what is the “black zero” policy of Schäuble in Europe. And, fortunately, there is an alternative.

Now, very little known, because the Western media in Europe and the United States are generally not reporting it, or if they report it, they misrepresent it, there is an alternative economic system, which has developed.  It started, really — well, it started 25 years ago, when we proposed the New Silk Road as a response to the collapse of the Soviet Union; but it was put again energetically on the table by the Chinese government in 2013, when President Xi Jinping announced a New Silk Road to become the policy of China in Kazakhstan in September.  And in the meantime, this dynamic, of building a New Silk Road in the tradition of the ancient Silk Road — meaning an exchange not only of culture, of goods, of ideas, but also of technologies, of improving the relation among nations, this has spread like wildfire!

And what you see now is the unfolding of an alternative economic system which is completely based on different principles than the trans-Atlantic high-risk and high-profit speculation. It is based on real investment in infrastructure, on uplifting populations out of poverty, like China has done in lifting 600 million people out of poverty in the last 30 years; and it is offering now, in reality, the Chinese economic miracle, to other countries that participate in the construction of this New Silk Road.

It has reached a point where mankind is challenged, that either we change the paradigm and establish an order in which all people on this planet can live as human beings, or we will not make it, and we will vanish as the dinosaurs did 65 million years ago because we have proven we are not any smarter.

Now, I think the human species is smarter, and therefore, I’m confident that if we put this question on the table.., which is eminently possible through the approach we have taken by this report, which says “The Silk Road Becomes the World Land-Bridge,” by simply extending the existing New Silk Road development into all of these areas.

Now I think the whole world is waiting for that, and what we are trying to do, is we are trying to cause this shift to happen. We just have to evoke the better tradition of America to make that happen.

So that is where I think we are. I think we are really in danger, if a collapse of the system happens without the reform of Glass-Steagall protecting the normal population from that, we could really end up in mass killings of an unprecedented dimension.  If this would happen in Europe, on top of the refugee crisis, I think we would have civil war in Europe, and we probably would have civil war in the United States.

So I think the incentive to change policy, as long as there is time, is gigantic, and the optimistic note is that the alternative is already in place. Thank you.

Gravel: Thank you very much. Wasn’t that a fantastic expose by Helga LaRouche?  [applause]  It leaves no room for me to talk!

All I can do is underscore her comments in this way:  Stop and think that in the world today, you have really two choices. You can either grow and prosper as a result of growth; or you can turn around and follow a different path of militarism.  As an American citizen, I say it all the time, I’m very patriotic; I love my country, I love the world more, but I do love my country. And I’m embarrassed, absolutely embarrassed at the conduct of my country for the last 40 years.  And your choices are very simple, when you look at what China is offering with the Silk Road vision, it’s an offer to unify the world economically through mutual growth; addressing the problems that are so vital to our personal benefit as human beings.  That’s what China offers.  And now, what does the United States offer?  We try to sabotage institutions that will be able to finance growth; we turn around — and I’ll go deeply into this — we try to antagonize China.

Now, you read in the American press, particularly this morning there was in the paper about the — and Helga referred to this — about a destroyer that was sailing very close to this Spratly Islands, an island just bordering the 12-mile limit.  Why are we doing that?  These are silly boys playing with silly toys! That’s really what it is.  It makes no sense at all.  This destroyer came out of Japan, and so this is a provocation.  So, this is our approach, the American approach, to dealing with the crises of the world, is to provoke China.  Because of what? China is in the ascendancy economically in the world; there’s just no question that with their present plans that China will be the country of the 21st Century.  And its vision, to share that growth, with the rest of the world, it’s just awesome as a vision, and will define what the 21st Century is all about.

And it won’t be the American Century.  And I would only hope, and it just stands to logic, that if the United States would join forces and hold hands with China and proceed to develop the entire world; boy, would this be a human accomplishment nonpareil.

Now, when I look at what’s happened in the Middle East, I’m reminded of the Four Horsemen of the Apocalypse: that’s our foreign policy.  For those of you who may forget, the Four Horsemen of the Apocalypse: Famine; War; Destruction; Death. That’s our foreign policy!  You can call it, Obama has the Four Horsemen of the Apocalypse, and he’s riding it like a chariot. When you really in depth look at these elements, it just breaks your heart.  Because as Helga just outlined, it’s so easy to pursue the other course; it’s so much more humane to produce the other course.

And when you look at what we’ve done here; you read the American press, and of course, everything is Putin has been demonized. We are demonizing China and to some degree Xi Jinping; and this is wrong. These people shouldn’t be demonized; they’re heads of governments.  You don’t see them demonizing Obama; you see people like myself demonizing Obama, and rightly so.

And I do this because, you have heard the cliché, “my country, right or wrong.”  Well, for me, that’s the most immoral statement you can make. If you love your country, and you see it doing something wrong, you should do something to correct it. And that’s where I have charted my course in life; and at my age, I hope I have another five, six years, and I’m going to try to raise as much billy hell as I can, on our foreign policy. Because that foreign policy is wrong, and as I said earlier, it’s a policy of the Four Horsemen of the Apocalypse.

And so what can we do about it? Well, the first thing that I’m going to try to do,  I get into very many causes as a result of this, and I have become a spokesman or endorser of these various causes, like endorsing what the LaRouche organization is doing with China.

I’m delighted to be associated with the LaRouche organization and the wisdom they’ve brought forward in a leadership role. And here, I’m taking a page out of their book, suggesting that the leadership of China should take the initiative and bring the Silk Road to the commons of the China Sea. Thank you very much.  [applause]

STEINBERG:  Senator Mike Gravel is 85 years old. Lyndon LaRouche is 93 years old. They are two of the last stalwarts of the generation that grew up as children under Franklin Roosevelt, and directly participated in the Second World War. They have a certain level of moral commitment and moral authority that is sadly lacking in most of the leadership of our nation today. I just want to tell you a bit more about Senator Gravel’s actions back in 1971, in releasing the “Pentagon Papers.” Because it’s of great relevance today, and it really puts an onus on not only every member of Congress, but every individual who considers himself a patriotic American citizen, to hold yourself and your fellow citizens up to the standard, to hold your elected officials, up to the standard that was reflected in what proved to be an historic action by a lone individual in the U.S. Senate. Now, in 1971, the war in Vietnam was raging out of control. Richard Nixon was a highly popular president, and months later, in the 1972 elections, he would win an absolute landslide victory. Yet, the consequences of Vietnam, the consequences of Nixon’s ending of the Franklin Roosevelt Bretton Woods system, that began this slide into economic decay in 1971, was something that had to be dealt with. The U.S. Congress commissioned a whole series of documents from the Pentagon on the status of the war in Vietnam. Those documents were maintained under strict control, under lock and key, and were basically barred from being presented to the American people. Under those circumstances, a handful of patriots, who would be vilified for their actions, decided that they had to do something. Sen. Gravel, who I had the pleasure of spending a day earlier this week up on Capitol Hill with, recounted the story. He received a cryptic call in his office from a man named Daniel Ellsberg, who at that time was a national security official working directly under Henry Kissinger, had access to the copies of what came to be known as the “Pentagon Papers.” One evening, he called up Sen. Gravel, and simply asked him, “If I provide you with a copy of these papers, will you make them public?” Sen. Gravel said, “Yes!” and said “Let’s not talk about this on the phone.” There’s a whole, basically, a cloak and dagger story, that I won’t bother to go into here, but suffice it to say that Sen. Gravel was provided with a hard copy of something like 7,000 pages of Pentagon documents that showed that the Vietnam War, contrary to media coverage, contrary to statements by most elected officials, was not going well. Yes, the body-count was piling up, but the United States was losing the war, and it was known, certainly before 1971 that that was the case. But the American people were kept in the dark. Much of the Congress was kept in the dark. And so Sen. Gravel took the courageous act of releasing the “Pentagon Papers.” He used the opportunity of chairing a late-night subcommittee on buildings and maintenance to come up with the proper formulation for releasing those documents. He knew that under the strict principles of the U.S. Constitution that it was perfectly legal, because members of the Congress — members of the House, members of the Senate — in fulfilling their obligations to the American people to keep the population fully informed, was given absolute immunity from any kind of criminal prosecution for any sort of release of data, no matter how its classified “Top Secret,” if the data is released as part of the normal business transactions of the United States Congress. Now, in point of fact, the courageous release of the “Pentagon Papers” — the efforts of Daniel Ellsberg, the efforts of Sen. Gravel — resulted in a bright light being shined on the fiasco of Vietnam, and it began the process of forcing a fundamental reversal of U.S. policy. Within a period of time, Richard Nixon, soon after his landslide victory, was on his way out the door. And, it was in the context of the “Pentagon Papers” that some of the worse crimes of Nixon in fact took place. For example, one of the break-ins, in addition to the Democratic Party’s national headquarters, that was ordered out of the Nixon White House, was the break-in to Daniel Ellsberg’s psychiatrist’s office, to try to obtain discrediting information on Ellsberg. This is not the way the Constitution provides for the U.S. government to function. So, Sen. Gravel took an action, and the Supreme Court, in one of the rare instances of a unanimous decision on a critical constitutional issue, ruled that Sen. Gravel’s actions were completely legal, were completely constitutional, and that therefore he was protected from any vindictive action coming from Nixon, or anyone else, as a result of what he did. That started the ball rolling, for bringing an end to one of the most disastrous chapters in modern American history, probably the single most disastrous event in the post-World War II period, right up until the point of the Bush administration’s invasion of Iraq. Now, one of the things, that is immediately begged by reflecting back on what Sen. Gravel did, is the obvious fact that we’ve been talking through these Friday night webcasts for quite some time about the role of the British and the Saudis in the original 9/11 attack.  We’ve told you about the 28 pages from the original joint Congressional inquiry into 9/11, that were blacked out and declared secret by George W Bush, and have been maintained secret by President Barack Obama.  These are vital facts in these 28 pages that reveal an aspect of action on the part of the kingdom of Saudi Arabia, and by extension our so-called British allies in organizing and supporting the most heinous crime that’s been committed on American soil since Pearl Harbor; namely, the 9/11 attacks in New York and at the Pentagon here in Washington.  So, you’ve got to ask yourself.  The information is out there.  Where is Senator Mike Gravel today?  Why is it that no members of the US Congress, who have read those 28 pages, have used the precedent of the Supreme Court’s unanimous 9-0 ruling in the Gravel case to say, “We are completely free to tell the American people the truth about 9/11.”?  Why is it?  And we’ve been harping on this issue on this broadcast for the last two weeks. Why is it that the blood on President Obama’s hands, through his drone-kill policy, has not led to the convening of impeachment proceedings in the House of Representatives?  How is it that the American people and our elected representatives have become so callous to the reality, and so committed to “going along to get along”, as President John F Kennedy warned about in his famous Profiles in Courage book?  How is it, that there is not a single individual in government, how is it that there are not millions of people in the street taking up these issues?

Now, you’ve just seen some of the photographs of the refugees who are flooding into Europe.  And in every instance, these are refugees from regime-change wars that were either initiated by the Bush administration in partnership with the British, or in some instances with the French; or regime-change operations initiated by the Obama administration.  How is it that these millions of refugees flooding into Europe, who are creating a tremendous instability; as Helga warned, creating a potential new Hitler moment in Europe?  How is it that there is no action in Washington?  How is it that it’s possible that the US actions, which directly led to this humanitarian nightmare, are being ignored by you the American people and by our elected representatives?  There is a callousness; there is a fear; there is an avoidance of reality that permeates our entire system and our entire culture right now.

And the bottom line is that we are facing an imminent danger of war; potentially thermonuclear war.  You, just in the last days, had a US Navy ship entering into territory that China claims as sovereign Chinese waters in the Spratly Islands. You’ve had just in the last 24 hours, General Philip Breedlove, the commander of NATO, basically saying under no circumstances is he prepared to cooperate with Russia.  [that] Russia is carrying out a diversion in Syria, because the fundamental issue is actually Ukraine.  How can these kinds of statements and these kinds of actions, which could bring us to the very brink of thermonuclear war under a President who has been consistently pursuing policies of mass kill; how can this be tolerated?  What is it in you, the American people?  What is it in our elected representatives that has created these conditions where the evidence is mounting by the day that we’ve lost the moral fitness to survive as a nation?  And if we continue to tolerate for one moment more, the danger is that we will be staring down the barrel of thermonuclear weapons; or that the kind of absolute chaos that Helga warned about in the press conference earlier this week, in Europe and here in the United States, is about to erupt.

This is a fundamental moral flaw that can and must be addressed and reversed.  The moment for toleration of criminality on the part of the President of the United States has come to an end.  There were ample grounds for the impeachment of George W Bush and Dick Cheney, for the lies that led to the Iraq War and many, many other things.  There were bills of impeachment that were being drawn up by Representative John Conyers, by his staff on the House Judiciary Committee, during the Bush period.  And a deal was struck between the two parties, where the famous quote from Nancy Pelosi was, “Impeachment is off the table.”  Well, that deal has carried forward as President Obama has carried out similar crimes, and in some respects, even more egregious crimes. The idea that every Tuesday afternoon there is a meeting at the White House, chaired by the President, where he signs off on the latest list of targets to be stalked and executed; to be murdered in cold blood by drone strikes.  The toleration for this has now reached the point where it’s absolutely intolerable.

Over the past several weeks, we’ve provided you with the facts; there’s no need to provide any more details.  The facts are available; they’re in the public light.  You can read them on the LaRouche PAC or EIR websites; you can go to The Intercept and read the primary documents themselves.  But clearly, that’s not the issue.  The issue is that we’ve lost our moral compass; and that we’re now at the point that unless there is a fundamental moral change in the fabric of our people, it may just be too late.

OGDEN:  Thank you very much, Jeff.  Now, I’m going to read the brief institutional question that came in for us this week. And this was presented to Mr. LaRouche when we had a chance to meet with him.  The question reads as follows:  “Mr. LaRouche, what is your view of the current state of the US economy, and do you think the Board of Governors of the Federal Reserve System should raise the interest rates?”  Now, I know how I would respond. I think instead of hiking the interest rates, the Governors of the Federal Reserve System themselves should take a hike; but I’ll let Jeff deliver Mr. LaRouche’s response.

STEINBERG:  A number of years ago, Mr. LaRouche regularly repeated a kind of a irony, a metaphor for the state of mind of the American people.  He said, “Your typical American walks out on the street, gets hit by a car; breaks his leg and then crawls back inside and turns on the television.  And until he sees on the local news that his leg has been broken, he’s not quite certain that it’s actually happened.”  Well, I think as for the state of the US economy, there’s a great similarity to the situation we’re dealing with right now.  Again, it’s obvious to most of you out there, if you simply ask yourselves a very simple question:  Are your conditions of life better today than they were 15 years ago, before we entered into this prolonged period of an abysmal control, a British control over the US Presidency, first under Bush and now under Obama?  Do you still have an optimistic view about the future? Can you honestly look at your children and grandchildren, and assure them that their conditions of life will be better than yours, and that what you did with your life in some small way, contributed to the idea that future generations will be better educated, better clothed, better fed, with more leisure time to pursue real culture? I think for the overwhelming majority of Americans, the answer to that question is a resounding “No.”

So, let’s just consider a few facts that have just come out in the last week about what the actual state of the American economy is, and maybe presenting the sort of gross picture, and taking it out of the domain of “I’ll get by, I’ll struggle through; as long as I can watch television and take my mind off of the problems of the real world, I’ll somehow be able to make it.”

Today in the United States, there are 16 million children living in households that on a regular basis, face severe food shortages, meaning that you’ve got a rampant outbreak of malnutrition among young  people in this country. That 16 million figure, by the way, represents 21% of all of the children in the United States. Across the board, in every corner of society, 25% of all American men are living either at, or near, the official poverty level, and that level is abysmally low; does not really reflect, even closely, the horrors that these people are living through.

And if you think that this is something that largely involves our elderly, our senior citizens, people nearing retirement, no. Among 18-34 year olds, in the United States today — men, that is — 33% are at or near poverty. You have 22 million Americans living in what is officially defined as deep poverty, which means living at, or below, one half the official poverty rate. To give you an idea of that: The official poverty rate is, for a family of four, to be merely $24,000 a year. Think about what kind of family of four could possibly live on that amount of money.

There’s 1.5 million households in the United States which have absolutely no cash income whatsoever, meaning that they are living 100% on government social safety net programs, and can’t survive on that.

Yet you read in the newspaper that the official unemployment rate is 5.1% or 5.2% and that the jobless rate at the peak of the “recession” back after 2008 has been cut in half. Well, the only reason that that number has been reduced is because there are now 94 million working-age Americans who are not counted in the labor force. That’s not because they’re disabled, and unable to work. It’s because they’ve either never been able to find a job, or they have been unemployed for such a long period of time, that they don’t even appear in the statistics any longer.

So, that’s a brief snapshot of what has happened in our nation. You know it. Probably a majority of people out there watching this broadcast now are personally experiencing it, and feeling it. And the fact is, there is something you can do about it. You can change your behavior. You can continue going along as you are in a fantasy world, or you can decide, now is the time to put your foot down. We live in what was once a great republic, and therefore, we can make those changes. We can force our elected representatives to take the kinds of emergency actions.

Helga talked about the re-instatement of Glass-Steagall. That means Bankrupt Wall Street. It’s got to happen now, it’s got to happen immediately, if there’s to be any kind of reversal of the real state of economic collapse and poverty.

Now, to just contrast the downward spiral and the financial bankruptcy of the United States, and really the whole trans-Atlantic region, let’s consider what, in human terms, has been the result of the Chinese policies that both Helga and Senator Gravel were talking about on Tuesday. Over the last 30 years in China, 600 million people have been lifted out of poverty. At the same time, during that same 30-year period, we’ve been in a persistent downward spiral, and that spiral is now exponentially escalating towards a complete crash, over the last 15 years, under the Obama war Presidency and the Bush war Presidency before it.

So again, the issue is not sufficient facts. You know that. You know it in your own mind and your own heart what’s actually going on. The question is, will you act and will you act in time?

OGDEN: Thank you very much, Jeff.

Now, as a consequence of you watching what has just been presented here tonight, you are now an actor on this stage, the stage of human history, for the reason that you are now faced with a decision: What will you do with what has just been presented to you? How will you respond? With the clarity of the historical decision that is now facing us to be made, how do we take what has just been presented, and literally, pull it off of the screen, as Mr. LaRouche termed it, and put the necessary actions in place, as Jeff has just outlined them in detail.

Now that you have seen, and you have assimilated the case that has been put before you tonight, you have now become one of the actors, one of the active players, in this great Shakespearean drama of today. The question lies not in the fact of the case; the facts are all there. The facts are all clear. But rather, the question lies in how we respond. How will we act on the stage of history today? What will we do with the reality as it now faces us, and act to shape a future which is worthy of what the human species uniquely can, and must, be?

And for those of you who have also been participating in the weekly Fireside chat discussions with Mr. LaRouche, and especially the Manhattan meetings, which Mr. LaRouche has been addressing on a consistent basis every Saturday, you know that this is taking hold, and this is what Mr. LaRouche has been discussing with you, and is becoming a movement within the American people, at least those intellectually courageous few who have been engaged with this, and have made these crucial decisions.

So with that I would like to bring a conclusion to this broadcast here tonight. If you haven’t viewed the press conference featuring Mrs. Helga LaRouche and Senator Mike Gravel in full, it is available on the front page of the larouchepac.com website, and by all means, please circulate this as widely as you possibly can. This was a very significant event.

So I would like to thank Jeff for joining me here in the studio tonight, and I would like to thank you all for joining us here as our audience this evening. Please consider what you’ve seen here tonight, and what that implies for you. And please stay tuned to larouchepac.com.  Good night.

28. oktober 2015 – Ved det tredje BRIKS-ministermøde om videnskab, teknologi og innovation, der blev afholdt i Moskva den 27.-28. okt., mødtes ministrene for videnskab og teknologi fra de fem BRIKS-nationer for at diskutere prioriteter inden for forskning og udvikling og udarbejde en arbejdsplan for de næste tre år (2015-2018) inden for områderne videnskabs-, teknologi- og innovationssamarbejde mellem BRIKS-landene, rapporterer niticentral.comi dag.

Ifølge Sputnik sagde Ruslands uddannelses- og forskningsminister, Dmitri Ivanov, i går, at BRIKS-lande kunne være involveret i Ruslands projekter for skabelse af stor-installationer. »Mens vi arbejdede med disse projekter, forstod vi, at den succesrige fremgang for sådanne projekter kun er mulig på basis af et tæt, internationalt samarbejde«, sagde han. »I dag har vi en enestående mulighed for at kombinere russiske ressourcer med andre BRIKS-medlemmers ressourcer for skabelse af disse og andre store forskningsstrukturer, der vil gøre det muligt for vore lande at indtage førende positioner i de tilsvarende videnskabelige felter.« Han tilføjede, at Rusland havde foreslået at oprette en fælles BRIKS-organisation for at udarbejde en slagplan for skabelse af store forskningsinstallationer i verdensklasse på medlemsstaternes territorium.

Relateret hertil var opfordringen, der kom fra Indiens minister for videnskab, teknologi og videnskab om Jorden (eller geo-videnskab), dr. Harsh Vardhan, om, at BRIKS skulle etablere et multilateralt finansieringssystem for at støtte forskningsprojekter med deltagelse af flere lande, rapporterer Indiens avis Business Standard i dag. Dr. Vardhan hilste ligeledes et foreslået BRIKS-initiativ om skabelse af Global Forskning i Avanceret Infrastruktur-Netværk (GRAIN) velkomment. Det er presserende nødvendigt, sagde han, for medlemsnationer at identificere deres fælles behov og dele information om eksisterende forskning i stor-infrastruktur.

Dr. Vardhan meddelte også, at man vil afholde en fem dage lang BRIKS-konklave for Unge Videnskabsfolk i marts 2016 på det Nationale Institut for Avancerede Studier i Bangalore, Indien, ud fra hvilken det forventes, at man vil skabe et BRIKS-korps for Unge Videnskabsfolk.

Foto: Dr. Harsh Vardan

28. oktober 2015 – I en tale den 26. okt. til BRIKS Globale Universitetstopmøde (GUS) i Moskva understregede den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov, at BRIKS-alliancens nationer er »stærkt forpligtet over for de fundamentale principper og normer i international lov. Vi taler til støtte for at styrke FN’s centrale, koordinerende rolle i verdens anliggender, og vi accepterer ikke forsøgene på at løse problemer ud fra en magtposition, gennem indblanding i interne anliggender og nogle landes læggen pres på andre lande, inkl. den ensidige gennemtvingelse af sanktioner.«

Han anklagede, at den stigende trussel fra terrorisme og ekstremismens fremmarch i Mellemøsten og Nordafrika er et resultat af ekstern indblanding i svage statslige institutioner i regionen. Desuden hævdede han, »forsøgene på at gennemføre geopolitisk manipulation og vælte uønskede regimer førte til ødelæggelsen af sikkerhedsmekanismer, kaos, anarki, risiko for statens kollaps og terroristers overtagelse af deres territorier.«

26. oktober 2015 – I et nedskrevet interview med afrikanske journalister ved det tredje topmøde i Indien/Afrika-Forum (IAFS) i New Delhi sagde den indiske premierminister Narendra Modi, at BRIKS’ Nye Udviklingsbank var et betydningsfuldt initiativ, der kan få en dybtgående virkning på den globale, finansielle orden.

»Jeg tror, at Afrika vil blive et betydningsfuldt område for fokus, og vi vil forhåbentlig også få et afrikansk vindue eller en regional tilstedeværelse for Banken i fremtiden«, sagde Modi.

BRIKS-posten rapporterede søndag, at repræsentanter for 54 afrikanske nationer, inklusive stats- og regeringschefer fra omkring 40 lande og den magtfulde Afrikanske Union, forventes at deltage i det fire dage lange Indien/Afrika-Topmøde, der begynder i New Delhi den 26. oktober.

Blande de magtfulde, afrikanske ledere, der har bekræftet deres deltagelse, er Sydafrikas præsident Jacob Zuma, Egyptens præsident Abdel Fattah el-Sisi, Zimbabwes præsident Robert Mugabe og Nigerias præsident Muhammadu Buhari.

Fredag bad Modi også de 54 afrikanske nationer om at tilslutte sig Indiens krav om en revision af De forenede Nationer og andre globale institutioner. Modi sagde, at verden er i færd med at gennemgå en politisk, økonomisk og teknologisk transition på en skala, der sjældent er set i nyere historie. Han advarede om, at FN og andre globale organisationer løber en risiko for at miste deres betydning, hvis de ikke tilpasser sig.

En nyligt deklassificeret rapport fra 1990, der blev udfærdiget af Præsidentens Efterretnings-Råd (eng.: PFIAB) viste, at truslen om en atomkrig i 1983, ud fra et sovjetisk perspektiv, var blevet drastisk undervurderet af den amerikanske efterretningstjeneste, hvilket skabte en meget reel fare for atomkrig på daværende tidspunkt. Lyndon LaRouche henviste til denne rapport som værende en afgørende markør for det amerikanske lederskabs forfald efter dette tidspunkt, baseret på LaRouches eget kendskab til den situation, som rapporten omhandler – selv om der ikke blev henvist til disse kendsgerninger i selve PFIAB-rapporten.

Kendsgerningen er, at daværende præsident Ronald Reagan den 23. marts 1983 havde vedtaget det forslag, som LaRouche havde udarbejdet, om et fælles udviklingsprojekt mellem USA og Sovjetunionen om at bygge et rumbaseret, anti-missilsystem, baseret på nye, videnskabelige principper (partikelstråle- og laserstrålesystemer), som ville have gjort en ende på den ekstreme fare, der hidrørte fra politikken med »Gensidigt Garanteret Ødelæggelse« (Mutually Assured Destruction, MAD), en politik, der er baseret på at fastholde verden opdelt i Øst og Vest, og hvor begge sider retter massive arsenaler af atomvåben, der kan udløses ved mindste varsel, mod hinanden.

Mordforsøget på Ronald Reagan, der blev udført af en bekendt af Bush-familien kort tid efter Reagans indsættelse, havde nær afsluttet dette historiske samarbejde mellem Reagan og LaRouche, men Reagan overlevede og annoncerede programmet under navnet Strategic Defense Initiative (SDI) (Strategisk Forsvarsinitiativ). Men britiske interesser i både USSR og USA saboterede indsatsen – en proces, der reflekteres i PFIAB’s indrømmelse af efterretningsfiaskoen fra 1983 vedr. truslen om atomkrig.

Siden denne sabotage af SDI og Reagans erstatning med den forræderiske Bush-familie i tre embedsperioder og Obama i to perioder, har der i USA været et udtalt forfald ned i økonomisk og strategisk vanvid, der har muliggjort Wall Streets og City of Londons bankinteressers dominans over regeringen, og som har lanceret den ene krig efter den anden i kolonialistisk stil over hele planeten og drevet den vestlige verden ud i kaos, som det nu reflekteres i flygtningekatastrofen i Sydvestasien og Europa.

SE »den fulde historie om SDI« 

Med skabelsen af BRIKS og dettes nye finansinstitutioner, der er helliget international infrastrukturudvikling, samt præsident Putins fremragende flankeoperation i Syrien, er verden nu i en position, hvor Det britiske Imperium langt om længe kan blive stedt til hvile. Obama, og Hillary Clinton (der underkastede sig Obamas ondskab), er blevet afsløret som støtter af terrorisme med det formål at opnå »regimeskift« over for nationer, der nægter at underkaste sig, og som beskyttere af de morderiske finansfyrster på Wall Street ved at afvise den nødvendige genindførelse af Glass-Steagall, der skal underkaste Wall Street en konkursbehandling.

De interventioner, som talsfolk fra LaRouchePAC i løbet af de seneste uger på Manhattan og andre steder i hele USA har gennemført, har fået repræsentanter fra Imperiet til at søge dækning med den voksende bevidsthed om sandheden af deres forbrydelser, der er blevet offentligt udtalt og har ødelagt deres evne til at hjernevaske og tvinge godtroende amerikanere. Tiden er inde til at lukke Wall Street ned, fjerne Obama og til, at solen endeligt må gå ned over Det britiske Imperium.

Se: En kort gennemgang af historien om LaRouches Strategiske Forsvarsinitiativ, fra LPAC (Jeff Steinberg)

https://www.youtube.com/watch?v=rOpVhtVdS7A

Med formand Tom Gillesberg

11. oktober 2015 – Vladimir Yakunin, præsident og medstifter af Verdensforummet »Dialog mellem Civilisationer« (eller Rhodos Forum), på hvilket Lyndon og Helga LaRouche har talt gentagne gange i årenes løb – åbnede det 13. årlige Rhodos Forum den 10. okt. ved at meddele lanceringen af en ny, stor global tænketank, der fokuserer på globale infrastrukturprojekter.

Yakunin, der indtil for nylig også var chef for Russiske Jernbaner, brugte sine indledende bemærkninger til et kraftigt angreb på geopolitisk tankegang og faren for krig. »Vi har set, at en verden, der er domineret af en enkelt civilisation, ikke fungerer. Nylige konflikter i Afghanistan, Irak, Libyen og Syrien har vist, at Vestens interventionspolitik er en fiasko. Det står ud fra den aktuelle tilstand med konflikt i hele verden klart, at interkulturel dialog er af vital betydning.«

Blandt de fremtrædende talere på Rhodos var Jayshree Sengupta, økonom, Observer Research Foundation, fra New Delhi, Indien, der også talte på Schiller Instituttets konference i Paris i juni 2015. I sine bemærkninger på Rhodos understregede hun betydningen af infrastruktur og opfordrede især til samarbejde med Kina. Hun sagde, at der var 700 millioner indere i landsbyer i landdistrikter, der ikke har nogen infrastruktur, men, med BRIKS og dennes Nye Udviklingsbank (NDB), har vi håb om at kunne finansiere vore behov for infrastruktur. I BRIKS er vi alle lige, men det er vi ikke i IMF, udtalte hun. BRIKS’ reservevalutafond, CRA, vil tage sig af mange problemer, med overgangslån, når penge begynder at strømme ud. Men ulig IMF stiller CRA ingen forhåndsbetingelser, ingen diktater og ingen forhåndskrav (især om budgetnedskæringer og ’nøjsomhedspolitik’ over for befolkningen, -red.).

Under Kinas lederskab, sagde hun, er Asiatisk Infrastruktur-Investeringsbank, AIIB, operationel, og Europa har trodset USA og tilsluttet sig. Nogle folk i Indien er nervøse over Kina, idet de er bange for, at den ene stormagt skal afløses af den anden, nemlig Kina. Men jeg siger nej, fastholdt Sengupta: Vi er ligeværdige i AIIB og NDB, og det er grunden til, at jeg støtter dette.

Foto: Vladimir Yakunin åbner det 13. møde i Rhodos Forum 

Med formand Tom Gillesberg

Zepp-LaRouche: » For jeg mener, at vi befinder os i en forandringens epoke, hvor både geopolitik må lades tilbage i fortiden;  …  Jeg mener, at vi, som menneskehed, må komme frem til et nyt paradigme, hvor menneskehedens fælles mål virkelig er fokus for hele den menneskelige familie, og ud fra dette standpunkt mener jeg, at alle lande virkelig må være klart repræsenteret.«

2. oktober 2015 – Helga Zepp-LaRouche, stifter af Schiller Instituttet, var en af tre panelister på CCTV’s show »Dialogue: Ideas Matter« (Dialog: Ideer er vigtige), den 28. september. Vært for showet var Yang Rui, og deltagerne var prof. Jin Canrong fra Kinas Renmin Universitet, der var i studiet sammen med fr. LaRouche, og prof. M.D. Nalapat, formand for UNESCO Peace ved Manipal Universitetet i Indien, over video.

Showet, der varede en halv time, var helliget spørgsmål, der er blevet rejst under det nylige sammentræde af FN’s Generalforsamling. Her følger fr. LaRouches interventioner:

Spørgsmålet om udvikling

Da værten Yang Rui bad fr. LaRouche om at kommentere præsident Xi’s forpligtelse til at yde 2 mia. dollar til fattige nationer i hele verden, svarede hun:

»Jeg mener, at det bør ses i lyset af den fremragende tale, han holdt i FN, der var den mest optimistiske, mest opmuntrende tale af alle lederne, efter min mening, fordi han understregede den lovede udvikling for hele verden som en del af Kinas win-win-politik. Han understregede f.eks. innovation. Så disse 2 mia. dollar er blot en slags gestus for den langt bredere politik med win-win-politikken og den kinesiske model, som Kina netop nu tilbyder.«

[… Prof. Nalapat bemærkede, at Kina har bragt 500 mio. mennesker ud af absolut fattigdom i løbet af den seneste generation, samt har fremmet kvinders rettigheder.]

Værten Yang Rui spurgte fr. LaRouche, om Xis og Modis oplevelser af fattigdom tidligt i deres liv har haft, og i hvilken grad, en indflydelse på deres politik.

Zepp-LaRouche: »Meget, tror jeg. Jeg mener, at begge de to ledere virkelig er exceptionelle ud fra et standpunkt om at kere sig om deres befolkning. De har begge givet udtryk for en enorm optimisme for fremtiden. Narendra Modi har f.eks. sagt, at BRIKS-landene er den første alliance af lande, som ikke defineres ud fra deres nuværende kapaciteter, men af deres fremtidige potentiale.

Jeg mener, at de begge, med deres egne erfaringer om fattigdom, og om vanskelige tider – i Xi Jinpings tilfælde var perioden under kulturrevolutionen meget vanskelig … « [afbrydes]

Efter nogen diskussion om den internationale flygtningekrise, spurgte værten Yang Rui alle de tre paneldeltagere om Millennium Udviklingsmålene, der erklærer, at fattigdom på nuværende tidspunkt efter planen angiveligt skulle have været halveret, samt om Pave Frans’ holdning til den ukontrollerede grådigheds voldsomhed. Prof. Nalapat rejste spørgsmålet om præsident Clintons ophævelse af Glass-Steagall og antydede, at dette førte til krakket i 2008 og til store uligheder i indkomster.

Yang: Er Kina et »udviklet« land eller et »udviklingsland«?  Værten bemærkede, at der eksisterer et nyt niveau af aftaler mellem Kina og USA, inklusive løfter fra Washington om at støtte AIIB’s indsats. Vil Kina yde store bidrag til folkeslagenes udvikling?

Zepp-LaRouche: »Det mener jeg, Kina allerede har gjort. For, i BRIKS-politikken, og i Xi Jinpings win-win-politik, har Kina bidraget til eller taget lederskabet for at skabe en totalt alternativ, økonomisk model; og det på et tidspunkt, hvor det transatlantiske finanssystem står umiddelbart foran at nedsmelte i et krak, der er større end det i 2008.

Jeg mener, at hele verden har tilsluttet sig AIIB, f.eks., fordi den er en mere attraktiv model, fordi den er målrettet mod reel investering, infrastruktur og andre aspekter af realøkonomien, mens den transatlantiske verden står umiddelbart foran en bankerot. De europæiske banker er totalt bankerot; Wall Street er mere end bankerot. Og da nu herren fra Indien nævnte Glass-Steagall – der er i øjeblikket en stor bevægelse for at genindføre Glass-Steagall, hvilket ville betyde at erklære de bankerotte Wall Street-banker bankerot. Det ville være en meget god ting.

Så det er virkelig en gave fra himlen, næsten, at Kina er begyndt at skabe dette alternative system, som en redningsbåd netop, som Titanic er ved at gå ned.

Så alt imens det er godt, at der nu er en bedre forståelse mellem USA og Kina, så løser det ikke problemet med, at USA’s tilbøjelighed stadig går i retning af en unipolær verden.

Jeg mener, at vi befinder os i en periode med enorme forandringer. Europa er ved at forandres; der er stor respons på flygtningekrisen, for det har ’prikket hul på boblen’ om, at vi lever i en verden, hvor krige, der begynder i én del af verden … « [afbrudt]

Yang: De er også forfatter til rapporten, »Fra Silkevejen til Verdenslandbroen« [viser den frem], en fantastisk, meget imponerende rapport.

Se også: “Silkevejen bliver til Verdenslandbroen” udgivet på kinesisk

præsenteres på pressekonference i Beijing, 30. sept. 

De ser »Dialog« med fr. LaRouche, stifter af Schiller Instituttet, og prof. Jin Canrong og prof. M.D. Nalapat. Vi diskuterer spørgsmål fra FN’s Generalforsamling New York.

Spørgsmålet om kvinders rettigheder

CCTV-værten Yang rejste spørgsmålet om angrebene på Kina for sin tilstand mht. kvinders rettigheder, og beder om alle paneldeltagernes mening. Efter at de andre havde talt, sagde fr. LaRouche:

Zepp-LaRouche: »Jeg mener, at den eneste måde, hvorpå man kan overvinde kvinders underprivilegerede stilling, er, hvis begge kønnene lever et kreativt liv; for kun, når alle mænd og kvinder opfylder deres skabende potentiale fuldt ud, kan der blive ligestilling.

Og i denne henseende mener jeg, at der i hele verden er behov for at gøre mere, uden tvivl. Men jeg mener, at Kina promoverede kvindelige taikonauter – kvindelige astronauter – og dette er et godt tegn. Vi har i Tyskland udgivet en bog, hvis forside viser et foto af en kvindelig, kinesisk taikonaut, der kommer tilbage fra rumfartøjet – det er fuldstændig optimistisk.

Det er denne form for rollemodeller, vi har brug for. For det er ønskeligt med et image, hvor kvinder befinder sig i avantgarden af videnskab og kultur: og det mener jeg er meget godt. Det er meget bedre end i mange dele af USA … «

Repræsentation i FN’s Sikkerhedsråd

Efter en drøftelse af kravet fra flere lande, inklusive Japan, Indien, Tyskland og Brasilien, om at have en permanent repræsentation i FN’s Sikkerhedsråd, spurgte Yang fr. LaRouche: Bør Tyskland blive permanent medlem af Sikkerhedsrådet?

Zepp-LaRouche: »Ja, det mener jeg, men spørgsmålet rækker ud over dette. For jeg mener, at vi befinder os i en forandringens epoke, hvor både geopolitik må lades tilbage i fortiden; men også, at jeg ikke nødvendigvis er enig i, at ideen om en multi-polær verden skulle være særligt meget bedre end en unipolær verden, for det indeholder stadig ideen om geopolitik. Jeg mener, at vi, som menneskehed, må komme frem til et nyt paradigme, hvor menneskehedens fælles mål virkelig er fokus for hele den menneskelige familie, og ud fra dette standpunkt mener jeg, at alle lande virkelig må være klart repræsenteret. Så jeg mener, at vi må finde en modus operandi, hvor Afrika, Latinamerika og Asien er repræsenteret på en passende måde.

Men jeg mener, at hovedspørgsmålet er, at vi må have et Nyt Paradigme, i hvilket hele menneskehedens interesser, menneskeheden som den udødelige art for fremtiden, må være det, der er vejviser for, hvad alle lande gør. Jeg mener, at tiden er inde til, at et folks legitime interesse, eller endda en gruppe af folkeslags legitime interesse, som et modsætningsforhold til en anden gruppe af folkeslag, nu må tilsidesættes, og at vi i stedet må definere, hvad menneskehedens fælles problemer er, hvilket vil sige at fjerne sult og indføre sikkerhed for energiforsyning og forsyning af råmaterialer.

Her igen mener jeg, at Kina har taget føringen med sit Måneprogram. Kinas Månemissioner viser virkelig, hvordan videnskab og teknologi kan håndtere spørgsmålene om sikkerhed for forsyning af råmaterialer og energi. For, Kina arbejder hen imod at udvinde helium-3 på Månen til brug for, at der i fremtiden endelig kan komme produktion af fusionsenergi på Jorden.

Jeg mener, at det mere er et spørgsmål om en vision for fremtiden. Det er mere et spørgsmål om at definere menneskehedens fælles mål, og dernæst bør repræsentationen reflektere denne holdning.«

Video med CCTV’s program Dialogue kan ses her. 

Med formand Tom Gillesberg

Video: (tilgængelig senere i dag, den 2. oktober)

Lyd: