6. april, 2017 – Ruslands permanente vicerepræsentant til FN, Vladimir Safronkov, angreb Obama-administrationens politik for provokationerne over det kemiske angreb i Syrien og placerede herved den reelle skyld for den oppustede krise, hvor den hører hjemme.

»Den tidligere administrations såkaldte ’røde linjer’ der, hvis de blev overskredet, skulle have udløst en militær indblanding i den interne, syriske konflikt, var en skelsættende begivenhed i giftige kemikaliers historie i Syrien, efterfulgt af fuldt optrappede giftige substanser«, sagde Safronkov. »Denne beslutning blev et omdrejningspunkt for yderligere provokationer fra terrorister og ekstremistiske organisationer, med anvendelse af kemiske våben.«

Vestens interesse i begivenheder, der omfatter kemiske våben, »har desværre en veldefineret, ideologisk drejning«, tilføjede han. »Vi kan sige, at det er uløseligt vævet sammen med stoffet i anti-Damaskus-kampagnen, der stadig trækker i langdrag mht. at ende i den historiens skraldespand, den fortjener.«

»Vore vestlige partnere foretrak på det tidspunkt at forholde sig tavse, inklusive mht. anmodningen fra Damaskus, der blev indgivet i marts, 2013, om at undersøge de militante kæmperes anvendelse af nervegassen sarin i angrebet i udkanten af Aleppo«, sagde Safronkov. »Vi håber, det ikke vil blive gentaget denne gang.«

Den russiske præsidentielle talsmand, Dimitry Peskov sagde i en erklæring den 6. april, at der fremkommer anklager mod den syriske regering på baggrund af utilstrækkelige og upålidelige beviser, og han advarede om mulig provokation.

»Det er hævet over enhver tvivl, at der eksisterer kræfter, der satser på at ophæve legitimiteten af det lovmæssige lederskab af den Syriske Republik. Og terrorismens kræfter, og de, der støtter terrorister, eksisterer«, svarede Peskov på et spørgsmål om, hvem, der efter hans mening, stod til at få fordel af at udnytte situationen. »Dette var en farlig og monstrøs forbrydelse, men det ville være ukorrekt at hænge navneskilte på [for at identificere dem, der gjorde det]«, sagde Peskov til reportere under en telefonkonference.

Peskov sagde, at beviser for hændelsen, som blev givet af de Hvide Hjelmes civile forsvarsgruppe, ikke kunne anses for pålidelige, og sagde: »Vi er ikke enige i disse konklusioner.«

»Umiddelbart efter tragedien, havde ingen adgang til denne region … data, som den amerikanske side eller vore kolleger fra andre lande måtte have haft adgang til, kunne ikke have været baseret på objektive fakta«, sagde Peskov til reportere.

»Det væsentlige er at afholde sig fra forhastede konklusioner«, sagde Peskov til journalister. »Vi har brug for udveksling af information for at verificere kendsgerningerne og herefter drage konklusioner, og ikke før. Enhver konklusion, der drages, før en sådan udveksling af information har fundet sted, vil bestemt blive anset for at være en konklusion, der ikke reflekterer kendsgerningerne.«

Peskov sagde også, at uenigheden sandsynligvis ikke ville ændre arten af båndene mellem Rusland og USA.

Foto: Ruslands vicerepræsentant til FN, Vladimir Safronkov, taler i FN.

18. mrs., 2017 – FN’s Sikkerhedsråds resolution, der fornyer FN’s Hjælpemissions mandat i Afghanistan for endnu et år, og som i går blev enstemmigt vedtaget, inkluderede et nyt fokus i år: at sikring af fred og stabilitet i Afghanistan fordrer en fremgangsmåde, der har rødder i bestræbelser for »at skabe et fællesskab for menneskehedens fælles fremtid«. Resolutionen nævnte ligeledes specifikt det globale Nye Silkevejs-initiativ som afgørende for at udvikle Afghanistan.

Med en gentagelse af behovet for en omfattende økonomisk, sikkerheds- og udviklingsmæssig fremgangsmåde for genopbygningen af Afghanistan, erklærer resolutionen, at medlemmerne af FN’s Sikkerhedsråd understreger »den afgørende betydning af at fremme et regionalt samarbejde i en win-win-samarbejdsånd som et virksomt middel til promovering af sikkerhed, stabilitet og økonomisk og social udvikling i Afghanistan og i området, for at skabe et fællesskab for menneskehedens fælles fremtid«.

Den modsatte pol af britisk imperie-geopolitik!

I interviews til reportere efter den enstemmige vedtagelse fejrede Kinas ambassadør til FN, Liu Jieyi, betydningen af denne udvikling som, »at det viser det internationale samfunds konsensus til at omfavne konceptet« med et menneskeligt fællesskab for en fælles skæbne, rapporterede Xinhua. Dette er første gang, at Kinas »milepæl af et koncept« er blevet inkorporeret i en resolution i FN’s Sikkerhedsråd, bemærkede Xinhua.

Liu citerede også resolutionens eksplicitte nævnelse af Kinas Silkevejs-initiativ og påpegede, at det vil være med til at skabe »en favorabel atmosfære« for ’Bælt & Vej Forum for Internationalt Samarbejde’, som Kina vil være vært for i Beijing den 14.-15. maj, med det formål at »gennemføre en brainstorm omkring indbyrdes forbunden udvikling«.

I denne henseende erklærer resolutionen, at Sikkerhedsrådet »hilser velkommen, og yderligere opfordrer til, bestræbelser på at styrke udviklingen af regionalt, økonomisk samarbejde, inklusive forholdsregler for at fremme regional konnektivitet, handel og transit, inklusive gennem regionale udviklingsinitiativer såsom Det Økonomiske Silkevejsbælte og Det 21. Århundredes Maritime Silkevejs-initiativ (Bælt & Vej), samt regionale udviklingsprojekter«.   

13. mrs., 2017 – Den kinesiske præsident Xi Jinpings vision »er den eneste fremtid for denne planet«, sagde formand for FN’s Generalforsamling, Peter Thomson fra Fiji, i et interview med Xinhua. Både Thomson og FN’s generalsekretær, António Guterres, har lovet, at FN vil arbejde sammen med Kina for at fremme verdensfred og udvikling, og virkeliggøre målet med at opbygge et fællesskab for menneskehedens fælles fremtid.

Som et klart tegn på den voksende, globale anerkendelse af Xis signaturkoncept for menneskehedens udvikling, vedtog den 55. FN-kommission for Samfundsudvikling (CSocD) en resolution i februar, der kræver mere støtte til Afrikas økonomiske og sociale udvikling ved at omfavne ånden for at opbygge et menneskeligt fællesskab for en fælles fremtid. Philipp Charwath, formand for CSocD, sagde til Xinhua, at konceptet »grundlæggende set er en anerkendelse af, at vi alle er afhængige af hinanden«.

Leder fra LaRouchePAC, 28. februar, 2017 – I timerne inden præsident Donald Trumps første tale til den samlede Kongres i aften, erklærede højtplacerede gesandter for Rusland hhv. Kina deres nationers interesse i at samarbejde med USA om strategiske anliggender. Disse udviklinger er indikerende for muligheden for at trække verden ud af faren for geopolitisk konfrontation – i århundreder adelsmærket for britisk imperiepraksis – og ind i en ny æra for gavnlige relationer over hele verden. Der er også initiativer til at bryde ud af det gamle og ind i en ny æra for gensidig, økonomisk fordel – »win-win«, som den kinesiske præsident Xi Jinping kalder det. Men tiden er meget kort.

I Moskva i dag talte den russiske viceudenrigsminister Sergei Ryabkov for Dumaen og erklærede, at Rusland ville hilse USA velkommen til et samarbejde imod terrorisme, og ligeledes til at føre en dialog om faren ved atomvåben. Han bekræftede, at »praktiske forberedelser« til et møde mellem præsident Trump og præsident Putin var i gang.

I Washington, D.C., mødtes den kinesiske topdiplomat Yang Jiechi med Trump i Det Hvide Hus, hvor han overbragte hilsner fra præsident Xi. Han rapporterede Kinas beredvillighed »til at styrke udvekslinger med USA på alle niveauer, fra toppen og ned«, og til at »udvide koordination og samarbejde med USA om bilaterale, regionale og globale spørgsmål …« Der finder diskussioner sted om et eventuelt møde mellem statsoverhovederne i maj måned.

Uanset, hvad præsident Trumps nøjagtige ord og understregning over for Kongressen i aften måtte være, så er det aktuelle mulighedernes øjeblik manifest og dyrebart. Men intet er afgjort. Der er andre elementer, der kæmper om dominans, i spil i Trumps lejr.

Lad os se på USA’s fortsatte involvering i Bush-Cheney-Obama-politikken med uophørlig krigsførelse i Sydvestasien. I FN’s Sikkerhedsråd måtte Rusland og Kina her til morgen nedstemme en uretmæssig resolution for at straffe Syrien, som Storbritannien og Frankrig havde fremsat, og som USA dumt støttede. (Resolutionen, der pålægger sanktioner og forbud, påstår, uden beviser, at den syriske regering bombede sit folk med gas i 2014 og 2015.) Præsident Putin, fra sit besøg i Centralasien, talte offentligt i morges og fordømte forsøg på at indføre sanktioner imod det syriske lederskab. »Jeg mener, at dette træk er fuldstændigt upassende nu. Det hjælper ikke, vil ikke hjælpe, forhandlingsprocessen. Det ville kun skade eller undergrave tilliden under processen.«

Virkeliggørelsen af potentialet for at afslutte den nuværende æra med krigsførelse og elendighed afhænger af vores egen, og vore samarbejdspartneres, indgriben. LaRouchePAC vil afholde en Aktionsdag i denne uge, hvor en styrkeopvisning på Capitol Hill vil finde sted på onsdag, med delegationer fra østkysten, og som vil presse på for Kongressens vedtagelse af Glass-Steagall, og LaRouches Fire Love. Henved 5.500 underskrifter for Glass-Steagall er allerede i dag blevet overbragt til diverse kongresmedlemmer, og til Det Hvide Hus. Hertil kommer, at dusinvis af udvalgte kongreskontorer modtager kopier af EIR’s dossier, der blev udgivet i sidste uge, »Obama-Soros ’farvede revolutioner’; Nazi-kup i Ukraine, 2014; USA, 2017?«

Trump selv fordømte Obama og denne flok i den farvede revolution under et Tv-interview til Fox News, hvor han refererede til protesterne, de falske nyheder og de uophørlige anklager om Rusland. Trump sagde: »Jeg mener, at han [Obama] står bag det. Man ved aldrig præcis, hvad der foregår bag scenen … jeg mener, at præsident Obama står bag, for hans folk står helt bestemt bag. Og nogle af disse læk kommer muligvis fra denne gruppe, hvilket er virkelig alvorligt, for det er meget dårligt i henseende til national sikkerhed … «

Mange amerikanere begynder nu, for første gang, at se et ’Maidan’ imod deres egen regering. Der er nu planer i gang for at udgive ’sandhedsdossiers’ i hver af de kommende uger, for at få sandheden frem om, hvad der blev begået i Afghanistan, Irak, Libyen, Syrien og Yemen. Serien vil begynde med dokumentation for folkemordet i Yemen.

Foto: Fra LPAC’s organisering for Glass-Steagall i USA. På onsdag (1. marts) vil aktivister fra LPAC være talstærkt til stede ved Capitol Hill for at presse kongresmedlemmer til snarest at vedtage Glass/Steagall-loven og LaRouches Fire Love.

3. feb., 2017 – Årene med fejlernæring i det krigshærgede Yemen begynder nu at kræve sin pris på en ødelæggende måde. Antallet af civile dræbte i krigen skønnes at være 11.403 pr. november, 2016, efter 600 dages saudiskledet bombardement. Nu er dødsfald som følge af hungersnød hastigt i færd med at overstige de direkte tab af liv i krigen. UNICEF, FN’s Børnefond, rapporterede 31. jan., at 63.000 børn i Yemen i 2016 var døde som følge af fejlernæring. Næsten en halv million børn befinder sig nu i »alvorlig akut fejlernæring«, dvs., er ved at dø. 3,3 million mennesker, heriblandt 2,2 mio. børn, er i »akut fejlernæring«.

Henved 14 mio. mennesker befinder sig i øjeblikket i en tilstand kaldet »manglende sikkerhed for fødevareforsyning«, af hvilke halvdelen befinder sig i en »alvorlig manglende sikkerhed for fødevareforsyning«. Dette betyder, at mindst 7 millioner mennesker har behov for omgående fødevarehjælp for at overleve.

FN’s Sikkerhedsråd har diskuteret muligheden for at åbne lufthavnen ved Houdeida-havnen for at kunne levere humanitær nødhjælp. Henved 20.000 mennesker venter på at rejse til udlandet for at få speciallægebehandling. Lufthavnen ved hovedstaden Sana’a, der blev lukket på grund af bombardement, er også vigtig for at bringe journalister ind, da det er næsten umuligt at rejse til Yemen i øjeblikket, og der kommer meget lidt uafhængige nyheder ud. Den eneste havn, der er under Sana’a-regeringens kontrol, Houdeida, er udsat for blokade fra vandsiden. Havnekranerne dér blev bombet af saudierne, og fire nye, mobile kraner fra World Food Program får ikke lov til at blive landsat og venter i øjeblikket på skibet ude på havet.

Vores kilde siger, at der ikke er nogen ny resolution eller tilføjelse til FN’s Sikkerhedsråds Resolution 2216 i ’røret’. Det, der gør billedet mere kompliceret, er, at briterne »holder pennen« i Sikkerhedsrådet, hvilket vil sige, at det er de britiske FN-repræsentanter, der skal skrive eventuelle tilføjelser til denne resolution.

Ovenstående information kommer fra FN’s Kontor for Koordinering af Humanitære Anliggender (OCHA).

Det, der derfor henstår at gøre for at bringe fødevarerne ind og standse krigen, er at ændre implementeringen af Resolution 2216, eftersom det meste af dens implementering er ulovlig. FN tolererer ikke hungersnød eller krigsforbrydelser i implementeringen af sine politikker og resolutioner.

Her er pres fra både internationale NGO’er og regeringer absolut nødvendigt. Der er så mange tricks med implementeringen af resolutionen og med blokaderne, som må identificeres. Ét af disse er, at det meste af importen af fødevarer, medicin og brændsel er blevet standset i oprindelseshavnen, hvor det afventer godkendelse af en ansøgning om importtilladelse. Denne godkendelse gives imidlertid næsten aldrig, da ansøgningen skal sendes til Yemens Transportministerium under Hadi-regeringen i Riyadh, Saudi-Arabien, hvor de blokerer den og således forhindrer, at importen når frem til den nordlige del. Selv papiransøgninger om humanitærhjælp har vanskeligt ved at få tilladelse.

Hadi-regeringen har den fysiske kontrol over den anden, store havn i Yemen, Aden, men denne havn er ekstremt usikker pga. de udbredte, udisciplinerede militser og deciderede terroristbander, som al-Qaeda i Den arabiske Halvø (AQAP) og Daesh (ISIS). FN’s nødhjælpsorganisationer kan derfor ikke bringe fødevarerne i land i Aden, og fødevarerne forbliver ude på havet eller i Djibouti i det østlige Afrika.

Den 6. dec., 2016, krævede Oxfam, at restriktionerne af importen til Yemen af fødevarer, medicin og brændsel blev ophævet. Mark Goldring, direktør for Oxfam i Storbritannien, sagde: »Yemen er langsomt ved at blive sultet ihjel. Først var der restriktioner på import – inkl. fødevarer, som var stærkt tiltrængte – og da dette delvist blev lettet, blev kranerne i havnene bombet, dernæst depoterne, dernæst vejene og broerne. Dette er ikke tilfældigt – dette er systematisk. Landets økonomi, dets institutioner, dets evne til at brødføde og sørge for sit folk, befinder sig alle på randen af kollaps. Der er stadig tid til at få det vendt omkring, før vi ser kronisk sult blive til udbredt hungersnød. Kampene må standse, og havnene må åbnes helt op for vitale fødevareforsyninger, brændsel og medicin.«

Der er 12 internationale, humanitære NGO’er, der den 16. august, 2016, krævede, at restriktionerne for civil lufttrafik til Yemen blev ophævet. Disse NGO’er var: ACF International, ACTED, Care, Dansk Flygtningehjælp, Global Communities, Handicap International, International Rescue Committee, Intersos, Mercy Corps, Norsk Flygtningehjælp, Oxfam og Red Barnet.

FN’s Resolution 2216 krænker statutterne i FN’s Charter ved at lægge hele skylden på én enkelt side i en intern konflikt, hvilket er imod FN’s politik for forsoning og ikke-indblanding i interne konflikter. Den opmuntrer dernæst den saudiskledede koalition til at gennemføre en afvæbning af den side, der tillægges skylden, houthierne, med en krig mod Yemen.

Bombekrigen var ulovlig, idet den begår krigsforbrydelser imod yemenitter ved systematisk at angribe 1) civile mål, inkl. huse, hospitaler, skoler, torve, begravelser; 2) fødevareindkøbene, havnen, vejene og broerne, brændsels- og fødevaredepoter, fødevareproduktion, dæmninger; selv landbrugsmarker er blevet gjort uanvendelige med klyngebomber; 3) kulturarven fra oldtiden, museer, byer, moskeer – en verdensarv.

Selv Storbritanniens Forsvarsministerium har sagt, at det har registreret 252 påståede overtrædelser af international humanitær lov, begået af den saudiskledede koalition i Yemens borgerkrig. Dette gør ligeledes våbenhandlerne til Saudi-Arabien fra Storbritannien, USA og Sverige ulovlige.

Det haster nu med at adressere disse ulovligheder for at standse folkemordet. Især, fordi saudierne i løbet af de seneste dage har besluttet at gennemtvinge deres blokade imod Houdeida, den eneste havn, der kan nå flertallet af Yemens befolkning.

Ovenstående er offentliggjort som en PRESSEMEDDELSE i EIR: http://www.larouchepub.com/pr/2017/170203_yemen_genocide.html

31. jan., 2017 – UNICEF, FN’s Nødfond for Børn, har her til morgen udgivet en ny rapport, der siger, at Yemen har mistet et årtis landvindinger inden for folkesundhed som følge af krigen og den økonomiske krise, hvor et stigende antal børn bukker under for fejlernæring. Ifølge Reuters skønner UNICEF, at 3,3 mio. mennesker, inkl. 2,2 mio. børn, lider under akut fejlernæring i Yemen, mens 460.000 lider under alvorlig, akut fejlernæring.

»Det, der bekymrer os, er den alvorlige, akutte fejlernæring, fordi den dræber børn«, sagde Meritxell Relano, UNICEF-repræsentant i Yemen, til Reuters i Genève. »På grund af den smuldrende sundhedssektor, konflikten og den økonomiske krise er vi sat ti år tilbage. Et årti inden for sundhedsmæssige landvindinger er gået tabt«, sagde hun, hvor 63 af alle 1000 nyfødte nu dør før deres 5. leveår, en stigning fra 53 i 2014. Børn og gravide og ammende kvinder er sværest berørt af fejlernæringen i den nordlige provins Saada, i Hodeida-kystområdet og i Taz i syd, sagde hun.

Jamie McGoldrick, den øverste FN-nødhjælpsofficer i landet, sagde til Reuters i fredags, at Yemen groft regnet har tre måneders forsyninger af hvede tilbage at trække på, hvilket efterlader landet eksponeret over for alvorlige afbrydelser, med en centralbankkrise, der skærer ned på fødevareimporten, og hungersnøden, der intensiveres.

(Fra redaktionen: Vi gør opmærksom på, at realistiske billeder af effekten af hungersnød på børn i Yemen med lethed kan findes på Internettet … vi udstiller af etiske grunde ikke disse ulykkelige menneskers lidelser her på hjemmesiden.)   

30. jan., 2017 – I et interview til Xinhua sagde Peter Thomson, formand for FN’s Generalforsamling, at et fællesskab for en fælles skæbne er den eneste fremtid for menneskeheden. I kølvandet på den kinesiske præsident Xi Jinpings tale i Davos, aflagde både Thomson og FN’s generalsekretær Antonio Guterres det løfte, at FN ville tilslutte sig Kina i promovering af verdensfred og udvikling, og med at virkeliggøre målet med at opbygge et fællesskab for menneskehedens fælles fremtid.

Thomson roste ligeledes Bælt-og-Vej-initiativet og Asiatisk Infrastruktur-Investeringsbank, AIIB.

»Der ligger et princip om godt naboskab indbygget i denne politik, som er til gensidig fordel for alle involverede lande«, sagde han. FN’s Generalforsamling har netop afholdt en diskussion på højt niveau om en ny fremgangsmåde for at danne synenergi mellem holdbar fred og en bæredygtig udvikling i verden. »En holdbar fred og bæredygtig udvikling er forskellige sider af samme sag, og som gensidigt forstærker hinanden«, sagde Thomson. »Man kan ikke få fred uden udvikling; man kan ikke få udvikling uden fred… det er ikke længere til diskussion«, sagde han.

Thomsen kommer fra Fiji-øerne.

Foto: Den kinesiske præsident Xi Jinping (midten) mødes med Peter Thomson (venstre), formand for FN’s Generalforsamlings 71. samling, og FN’s generalsekretær Antonio Guterres, i Genève, Schweiz, den 18. januar, 2017. (Xinhua)  

18. jan., 2017 – Præsident Xi Jinping holdt i dag en hovedtale i FN-bygningen i Genève efter et møde tidligere på dagen med dr. Margaret Chan, direktør for Verdenssundhedsorganisationen, og med chefen for den Internationale Olympiske Komite. Man afventer et udskrift.

Xis præsentation skitserede de højeste mål for verden af nationer, på en måde, der var rig på metaforer. Han sluttede med at fastslå sine fem, vigtige prioriteter.

Blandt de understregede ideer var nødvendigheden af at opgive krig og gå ind i en diplomatisk og politisk dialog for at løse problemer. Han fik spontan applaus, da han sagde, ’Selv den tykkeste is kan brydes’.

Da han sagde fra over for nejsigernes idé om, at visse problemer er for umedgørlige, og at et forsøg på at løse dem blot medfører ballade, sagde han, at kinesernes overbevisning er den, at »man skal ikke opgive at spise, fordi man tror, man måske får maden galt i halsen … «

I en smuk behandling af verdens forskellige kulturer og religioner, citerede han igen et gammelt, kinesisk ord, der siger, ’den rigeste suppe er lavet af det højeste indhold af forskellige ingredienser’ …

Før Xi afsluttede med sine fem punkter, udtrykte han sin egen metafor for at fokusere på, hvordan man skal tænke på økosystemet, når der med sikkerhed vil opstå problemer, selvfølgelig, med forurening og andre lignende ting i takt med, at menneskeheden gør fremskridt med nye teknologier. Xi sagde, at han husker, da han fik sin første schweizerkniv, og hvordan den kunne gøre så mange forunderlige ting. Han sagde, »Ville det ikke være vidunderligt, hvis vi havde en schweizerkniv, og når der opstår et problem, så tager vi bare kniven frem og fikser det …«

Xi blev varmt introduceret af FN’s generalsekretær Antonio Guterres og af generalforsamlingspræsident Peter Thomson.

Foto: Xi Jinping taler i FN, 18. jan., 2017. (Hele talen kan, med engelsk speak, høres her: https://www.youtube.com/watch?v=voSm7E7UP0o)

31. dec., 2016 – FN’s Sikkerhedsråd har enstemmigt vedtaget et russisk forlæg til en resolution, der støtter våbenstilstanden, mæglet af Rusland og Tyrkiet, som den russiske præsident Vladimir Putin annoncerede den 29. december. Ifølge RT hilste Sikkerhedsrådets medlemmer aftalen, der var opnået med Rusland og Tyrkiet som mæglere, velkommen og understregede betydningen af dens »fulde og omgående implementering«.

Resolutionen udtrykker også støtte til »Ruslands og Tyrkiets indsats, og som tilsigter at stoppe volden i Syrien og lancere en politisk proces.« Rådets medlemmer understregede, at de ser mødet i Astana, Kasakhstan, som et vigtigt skridt hen imod en forsoning i den syriske konflikt. FN-organet genbekræftede ligeledes sin forpligtelse over for »den Syriske Arabiske Republiks suverænitet, uafhængighed, enhed og territoriale integritet« og gentog, at den eneste måde, hvorpå man kan løse den syriske konflikt, er ved at indlede en kompleks, politisk proces internt i Syrien.

I sine afsluttende bemærkninger ved mødet sagde Vitaly Churkin, Ruslands ambassadør til FN, til rådet, at den netop vedtagne resolution adresserer behovet for at overholde standsningen af fjendtlighederne, så vel som også mødet om en politisk afgørelse i Astana, hvor delegationer fra oppositionen og regeringen for første gang vil mødes ansigt til ansigt, under FN’s mandat som udtrykt i FN’s Sikkerhedsråds resolutioner 2254, 2268 og i andre dokumenter. »Alt dette, der er nedfældet i dokumentet, vedtog vi i dag«, sagde Churkin.

»Det er en meget kompliceret proces«, fortsatte Churkin. »Alt, hvad vi er i stand til at opnå, er resultatet af enormt arbejde og arbejdskraft. Hvis I ikke ønsker at hjælpe med, så lad være med at komplicere tingene. Lad være med at så tvivl, lad være med at omfortolke, lad være med at gentage forældede klicheer, det hjælper ikke. Lad os arbejde seriøst, og vi vil i 2017 være i stand til at opnå en politisk afgørelse.« Han fortsatte med at sige, at, hvis alle medlemmer i Sikkerhedsrådet »fokuserer på det essentielle i sagen og tilsidesætter deres private interesser, så kan Rådet træffe vigtige beslutninger.«  

Foto: Ruslands ambassadør til FN Vitaly Churkin taler i FN’s Sikkerhedsråd den 31. dec., 2016, hvor aftalen om våbenhvilen i Syrien blev enstemmigt vedtaget.     

Leder fra LaRouchePAC, 19. december, 2016 – Den russiske ambassadør Andrej G. Karlov blev mandag skudt og dræbt, mens han holdt tale ved Center for Nutidskunst, i et angreb, som den tyrkiske præsident Recep Erdogan – også på vegne af præsident Vladimir Putin – fordømte som en åben »provokation« mod tyrkisk-russiske relationer. Gerningsmanden, en 22-årig pistolmand, kom til arrangementet under falsk politi-ID, råbte radikale slogans og blev selv skudt af tyrkiske sikkerhedsstyrker få minutter efter sin forbrydelse.

Mordet finder sted på tærsklen til konferencer om samarbejde om at løse den syriske krise, mellem Tyrkiet, Rusland, Iran og andre, i Moskva i morgen; og den 27. dec. i Askana, Kasakhstan, med deltagelse af den syriske regering og den moderate opposition. Tyrkiet og Rusland har for nylig samarbejdet om evakueringen, der begyndte den 15. dec., af indbyggere og oprørere fra det østlige Aleppo og andre steder i Syrien. Her til morgen vedtog FN’s Sikkerhedsråd enstemmigt at udsende FN-inspektører til at overvåge den igangværende proces, efter modifikationer i udkastet som respons på russiske indsigelser.

Efter de første rapporter om mordet mandag advarede statsmanden Lyndon LaRouche, »Sæt Obama på listen over mistænkte«. LaRouche henviste her til handlingens art, og til arten af præsident Barack Obamas natur. Selve mordet var »et overlagt mord – et setup«. Han sagde, »Det er ikke bare hævn, det er en specialoperation«. Han opfordrede til, at myndighederne »får fat i de mennesker, der på nogen som helst måde er involveret i dette«

For det andet påpegede LaRouche, at Obama har en historie for drab. Han leder for eksempel de berygtede tirsdagsmøder, hvor han autoriserer lister over mål for dronedrab. Han deployerer amerikanere, så de udsættes for skade og død, i blodige militæroperationer i Afghanistan, Irak, Syrien og andre steder, med det formål at fremtvinge regimeskifte. Obamas stedfar var agent for politiske mord i Indonesien. Som stedsøn »er Obama en iboende dræber«, som LaRouche udtrykte det.

Under en pressekonference den 16. dec., og i et interview til NPR, truede Obama specifikt med handlinger mod Rusland. Obama påstod, uden nogen beviser, at Rusland havde hacket den Demokratiske Nationalkomites computere, og sagde truende,

»Jeg mener ikke, der kan herske nogen tvivl om, at, når en fremmed regering forsøger at øve indflydelse på vore valgs integritet, så må vi gribe til handling, og det vil vi gøre, på et tidspunkt og et sted, som vi vælger. Noget af det vil blive udtrykkeligt og offentligt; noget af det vil måske ikke være det. Men hr. Putin er udmærket bekendt med dette, for jeg har talt direkte med ham om det.«

Mandagens forbryderiske mord og Obamas trusler og kampagne mod Rusland og andre nationer, skærper vores opmærksomhed som borgere i alle nationer for, at vi må fortsætte med at udøve et meget hårdt pres for at gennemtvinge et skift til et nyt paradigme for udvikling og fred og sætte Obama og hans akse ud af spillet. Den kendsgerning, at han forlader embedet om 30 dage, giver ikke anledning til ro i sindet; nærmest tværtimod.

Dette understreges af ny dokumentation, der i dag så dagens lys, om det 16 år lange Bush/Obama-regimes onde karakter. FBI-sagsakter, der for nylig er blevet tilgængelige – opnået som følge af krav under Loven om Informationsfrihed – viser, at FBI i 2012 aktivt undersøgte støttenetværket for morder-flykaprerne i 11. september-angrebet – som involverer saudiske støtter, når FBI i 2004 derimod benægtede, at noget sådant nogen sinde havde eksisteret og sagde, at der ikke var nogen spor at følge, i kølvandet på udgivelsen af kommissionsrapporten over 11. september. Mindst to nye personer blev identificeret som værende medsammensvorne med flykaprer-cellen i San Diego. Undersøgelsen i 2012 strakte sig til New York, London og København.

Foto: Den russiske præsident Putin og præsident Obama, juni, 2012. (Foto: kremlin.ru)

14. dec., 2016 – Nu, hvor Aleppo er blevet befriet, sagde den kinesiske permanente vicerepræsentant til FN, Wu Haitao, at Kina er rede til at arbejde sammen med det internationale samfund for at opnå en politisk løsning i Syrien.

»I betragtning af de nuværende omstændigheders kompleksitet og følsomhed, er det så meget desto vigtigere, at det internationale samfund holder sig til kursen, uden vaklen, mod vores overordnede mål – at søge en politisk afgørelse«, sagde Wu den 13. dec. i FN’s Sikkerhedsråd. »Enhver indsats fra det internationale samfunds side bør være befordrende for arbejdet på alle fire spor, nemlig genoptagelse af våbenstilstanden, politiske forhandlinger, fælles kontra-terrorisme og humanitær hjælp.«

»Kina er meget bekymret over situationen i nogle dele af Syrien, inklusive Aleppo, og udtrykker vores dybeste sympati for det syriske folk, der har lidt afgrundsdyb elendighed, fremkaldt af den syriske konflikt.« 

Foto: Kinas repræsentant til FN, Wu Haitao.

Leder fra LaRouchePAC, 12. december, 2016 – I dag erklærede den syriske hær officielt sejren over terroristerne i Aleppo. Dette sker efter terroristernes fire år lange besættelse af byen; men det sker henved 24 dage efter, at den syriske regering, med russisk støtte, lovede at generobre byen fuldstændigt. De handlede imod hele oppositionen forøvet af London, Paris, Washington og Saudi-Arabien, der støttede »moderate« oprørere på jorden og førte løgne- og chikanekampagner i De forenede Nationer i New York.

SANA, den syriske regerings nyhedstjeneste, sender i aften en video, hvor præsident Bashar al-Assad ønsker syriske tropper tillykke ved deres stillinger i Aleppo. Prisen for denne sejr for principper har været forfærdelige lidelser og tab af liv, men sejren er godt og grundigt vundet. Folk fejrer den nu.

Vi må nu tænke på nødvendigheden af en Marshallplan for området – de ’5 søers plan’, eller »Fønix«-plan, for en genopbygning af Syrien og hele området, som Hussein Askary og Ulf Sandmark har udviklet, og som Schiller Instituttet har promoveret.

I sidste uge, den 8. dec., midt i de sidste dages kampe om Aleppo, var Kinas særlige udsending til Syrien, Xie Xiaoyan, i Damaskus for at drøfte humanitære hjælpeoperationer, såvel som også andre planer om hjælp til den krigshærgede nation. I mellemtiden, i New York i sidste uge, stod Kina sammen med Rusland og andre nationer om at modsætte sig de svigagtige resolutioner om våbenstilstand og hjælp til Aleppo, der, i et forsøg på at opretholde kampen om Aleppo, var blevet foreslået af aksen bestående af Det Hvide Hus, London, Saudi-Arabien og Frankrig.

I USA foregår der en hysterisk kampagne imod Rusland og præsident Putin, hvor man bruger løgnen om, at russiske, statslige hackere skulle have grebet ind i de amerikanske valg, og også, at det var til fordel for Donald Trump. Dette kommer efter rapporter i medierne i sidste uge om, at CIA er i besiddelse af »hemmelige« beviser for, at Rusland begår disse kriminelle handlinger og er blevet en farlig modstander. Putin er den stærke mand, der udøver trusler, han er en krigsforbryder i Syrien, osv.

Efter at Lyndon LaRouche i dag blev briefet om situationen, bestilte han en kronologi (se nedenfor), der går tilbage til juli 2016, over denne løgnekampagne, og hvor WikiLeaks publicerede e-mails, der afslørede det aftalte spil mellem Hillary Clintons kampagne og det Demokratiske Partis Nationalkomite, om at favorisere Clinton og lægge forhindringer i vejen for Bernie Sanders. Daværende formand for Demokraternes Nationalkomite, Debbie Wasserman Schultz, måtte træde tilbage før Demokraternes partikonvent. Siden da – og især efter at have tabt præsidentvalget – har Obama- og Clinton-flokken bestræbt sig endnu mere på at aflede opmærksomheden fra den folkelige afvisning af deres mange forbrydelser, ved at fokusere på en svigagtig dæmonisering af Rusland og Putin.

Måden, dette skal forstås på, sagde LaRouche, er den, at dette er et britisk svindelnummer, en bestræbelse fra Dronningens side for at beskytte Obama og forhindre muligheden for, at Londons og Wall Streets politik skrottes. De aktuelle ’aggressiv hund’-angreb mod Rusland bør ses i denne globale sammenhæng – med sammenbruddet af det mislykkede system i USA under Bush og Obama, og af selve Det britiske Imperium, og ligeledes i sammenhæng med de brud, der nu kommer fra Europa, og nu, gennembruddet i Aleppo. Vores kamp er en kamp for principper.

Supplerende materiale (engelsk):

Chronology: The 'Blame Russia' Operation for Election
Interference Is a British Fraud

Dec. 12, 2016 (EIRNS)–The current hysteria to blame Russia for
hacking and interfering in U.S. elections is no civic vigilance,
but a classic British fraud operation, for the Queen to protect
her Obama and avert the dumping of his failed London/Wall Street
policies. It should be seen in the widest international context,
of the collapse of the U.S. economic and political system, as
well as the potential break-away from this collapse by
populations around the world, from the Philippines, to Italy, to
Bulgaria, to Moldova, to the U.S., to the Brexit voters, and
more.
        The chronology below shows the beginnings of the fraud, with
the July 2016 Clinton campaign charges against Russia, made after
leaks showed that the Democratic National Committee was secretly
acting in Hillary's favor against Bernie Sanders, her principal
Democratic opponent. Next, the Obama Administration itself jumped
in to make accusations against Russia, as voters started lining
up against Clinton. Then, after the electorate went for Trump,
Obama formally called for an investigation of Russian
involvement. Now there are calls for delaying the Electoral
College vote altogether, and even for a re-election, plus
denunciations of Russian President Vladimir Putin for hijacking
the election.
                       – Spring, 2016 –

JUNE. The Democratic National Committee said that two hacker
groups had invaded its IT systems. The assertion was then later
made by the Hillary Clinton campaign and the Obama Administration
that the hacking, and subsequent release of emails, was
"consistent with" Russian tactics, while not denying the illegal
activity that had been exposed by the release.

                       – Summer, 2016 –

JULY. Before the Democratic Party Convention began, WikiLeaks
posted some 20,000 emails from the DNC showing it was favoring
Hillary Clinton, and prejudiced against her primary opponent
Bernie Sanders, a breach of their own rules of impartiality. The
DNC Chairman, Rep. Debbie Wasserman Schultz, was forced to resign
just before the convention due to the exposure. Julian Assange,
head of WikiLeaks, denied that Wiki had hacked the emails, but
said that they came from a leaker.

                       – Autumn, 2016 –

OCT. 7. The Obama Administration formally accused Russia of
conducting cyber attacks aimed at the elections. A statement was
issued by James Clapper, Director of National Intelligence, and
Jeh Johnson, Department of Homeland Security, saying that, "We
believe, based on the scope and sensitivity of these efforts,
that only Russia's senior-most officials could have authorized
these activities." Such "belief," and never evidence or proof,
has remained the basis of all charges. The activities referred to
were hacking attempts against state election systems. Clapper and
Johnson, while not blaming the Russian government specifically,
asserted that the patterns of "scanning and probing" could be
traced in many cases to servers operated by a Russian company.
        A careful review of the Clapper-Johnson statement, however,
made clear that there was no unanimous consensus among the U.S.
intelligence agencies that there was adequate proof to accuse the
Russians of being behind the alleged hacking.  In fact, by
October, according to a Dec. 12, 2016, Washington Post account,
quoting FBI officials, the Bureau had greatly scaled back its
five-month long probe of Russian interference and ties to the
Trump campaign, due to lack of sufficient evidence.

OCT. 8. The Russian Foreign Ministry responded that the hacking
accusations lacked any proof, and were intended for the purpose
of inciting, "unprecedented anti-Russian hysteria." Dep. Foreign
Minister Sergei Ryabkov, on the Ministry website, denounced the
U.S. statements as "dirty tricks."

NOVEMBER. During October through Nov. 6, WikiLeaks released
several batches from a trove of over 50,000 emails, from the
private email account of Clinton's campaign manager, John
Podesta. Again, WikiLeaks spokesmen stated that they did not
receive the documents from hackers, but obtained them from
whistleblowers inside the United States.

                       – Winter, 2016 –

DEC. 9. The Washington Post and New York Times reported that
the CIA knew that Russia was behind hacking during the elections.
Naming no sources, nor facts, the Post wrote, "The CIA has
concluded in a secret assessment that Russia intervened in the
2016 election to help Donald Trump win the presidency … according
to officials briefed on the matter."
        The London Guardian reports the same line full-blast.
However, the Guardian itself quoted an expert debunking this.
ZeroHedge reproduced a Guardian article, featuring a British
diplomat (friend of Assange) who has met and knows the leaker of
the DNC emails. Those who know the leaker know, says the
diplomat, that the emails were leaked, not hacked, and the leaker
is not Russian but American.
        From the Guardian piece: "Assange has previously said the
DNC leaks were not linked to Russia. A second senior official
cited by the Washington Post conceded that intelligence
agencies did not have specific proof that the Kremlin was
directing the hackers, who were said to be one step removed from
the Russian government.
        "Craig Murray, the former UK ambassador to Uzbekistan, who
is a close associate of Assange, called the CIA claims
'bullshit,' adding: `They are absolutely making it up.
        "`I know who leaked them,' Murray said. 'I've met the person,

who leaked them, and they are certainly not Russian, and it's an
insider. It’s a leak, not a hack; the two are different things.
        "`If what the CIA is saying is true, and the CIA's
statement refers to people who are known to be linked to the
Russian state, they would have arrested someone if it was someone
inside the United States.
        "`America has not been shy about arresting whistleblowers
and it's not been shy about extraditing hackers. They plainly
have no knowledge whatsoever,' said Murray."

DEC. 9. Obama ordered a review of Russia's involvement in hacking
to rig elections, going back to 2008.

DEC. 9. Nancy Pelosi, House Minority Leader, issued a statement,
saying, "Any Administration should be deeply troubled by Russia's
attempt to tamper with our elections."

DEC. 9. Sen. Lindsey Graham (R-SC), to CNN, "I'm going after
Russia in every way we can go after Russia….they're one of the
most destabilizing influences on the world stage. I think they
did interfere with our election, and I want Putin to personally
pay a price."

DEC. 10. Sen. Lindsey Graham issued a stream of tweets that
Russia "is trying to break the backs of democracies–and
democratic movements–all over the world." He wrote, "Don't have
to be Sherlock Holmes to figure out what Russia is up to–they're
trying to undermine democracies all over the world."

DEC. 10. Reporter Glenn Greenwald, on Intercept: "There is still
no evidence for any of these [CIA] claims. What we have instead
are assertions, disseminated by anonymous people, completely
unaccompanied by any evidence, let alone proof…. Anonymous
claims leaked to the newspapers about what the CIA believes do
not constitute proof, and certainly do not constitute reliable
evidence that substitutes for actual evidence that can be
received. Have we not learned this lesson yet?"

DEC. 11. Four Senators issued a joint statement calling for an
investigation of Russia's involvement in election interference.
Democrats Charles Schumer (NY) and Jack Reed (RI); and
Republicans John McCain (R-AZ) and Lindsey Graham (R-SC).

DEC. 12. Ten electors in the Electoral College (from six states
and the District of Columbia) released an open letter to Director
of National Intelligence James Clapper, asking for confirmation
of whether Russia interfered in the 2016 elections, as a
condition for the electors to formally cast ballots in the
Electoral College when it meets Dec. 19 in respective states.
This initiative is endorsed by the Hillary Clinton campaign. The
electors' letter says they, "require to know from the
intelligence community whether there are ongoing investigations
into ties between Donald Trump, his campaign or associates, and
Russian government interference in the election, the scope of
those investigations, how far those investigations may have
reached, and who was involved in those investigations." A leader
of this ploy is Christine Pelosi, daughter of Nancy Pelosi.

DEC. 12. John Podesta, on behalf of defeated and conceded
candidate Hillary Clinton's "campaign," of which he was manager,
requested that the CIA or "intelligence community" give a
briefing to the Electors at the Electoral College meeting, before
they cast their votes. Clearly aimed to have an official
executive agency intervene to tamper with the Electors' votes.
        Politico: "In his statement released on Monday [Dec. 12],
Podesta said `The bipartisan electors' letter raises very grave
issues involving our national security,' and added that electors
have a solemn responsibility under the Constitution and we
support their efforts to have their questions addressed….'
        The statement describes how `we' continually protested that
the Russians were doing it, indicating Podesta is speaking here
for Clinton's campaign. `We now know that the CIA has determined
Russia's interference in our elections was for the purpose of
electing Donald Trump. This should distress every American.'"
        The "bipartisan electors" refers to the 10 led by Nancy
Pelosi's daughter.
        If done, this would be the most serious such executive
interference in elections since Andrew Johnson requested that the
Army help him convene a Congressional session including southern
slave owner "Congressmen" whose entry Congress had rejected.
 

9. dec., 2016 – FN’s Generalforsamling blev enige om at vedtage dokument A/71/9, der opmuntrer alle medlemsstater til at støtte Kinas »Bælt-og-Vej-initiativ« med det formål at styrke udviklingen af økonomien i Afghanistan og i regionen. Desuden opfordrer dokumentet det internationale samfund til at sørge for et sikkert miljø for gennemførelsen af Bælt-og-Vej-initiativet. Det var første gang, at alle 193 medlemmer enedes om at inkorporere Bælt-og-Vej-initiativet i FN-resolutionen efter resolution 2.274, i hvilken FN’s Sikkerhedsråd i marts måned opfordrede alle parter til at deltage i dette initiativ.

Bælt-og-Vej-initiativet er således blevet omsat til en international konsensus. Den udbredte accept og støtte, som initiativet har fået, er ligeledes en indikation af, at programmet er fuldstændig i overensstemmelse med FN’s principper og mål.

5. dec., 2016 – Her til eftermiddag nedlagde Rusland veto mod et udkast til en resolution om Syrien, som CNN i en tidligere rapport havde påstået, havde til hensigt at gøre det muligt for humanitær hjælp at blive sendt ind i den tilbageværende, belejrede del af Aleppo. Udkastet til resolutionen, som var blevet fremsat af Spanien, New Zealand og Egypten, foreslår en ugelang våbenstilstand, som kunne forlænges med yderligere perioder à syv dage; den kræver, at alle parter i konflikten tillader omgående og sikker humanitær adgang til hele Aleppo for FN og dets partnere.

Den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov angreb kraftigt initiativet under en pressekonference i Moskva her til morgen, for at være en provokation, der tilsigter at underminere forhandlinger om spørgsmålet mellem Moskva og Washington.

»I betragtning af den måde, hvorpå tidligere pauser er forløbet, så er vi ikke i tvivl om, at 10-dages pausen for de militante kæmpere af de ekstremistiske grupper vil blive brugt til at omgruppere og genvinde styrke, og vil derfor forhindre befrielsen af det østlige Aleppo«, sagde Lavrov.

Lavrov rapporterede dernæst, at amerikanske og russiske eksperter siden 3. dec. har arbejdet med problemet med jihadisternes tilbagetrækning fra det østlige Aleppo. Ifølge den plan, de har arbejdet på, vil arrangementet med en våbenstilstand ikke træde i kraft, før man har en aftale om ruterne og datoerne for de militante kæmperes tilbagetrækning, sagde Lavrov. Han udtrykte sit håb om, at det russisk-amerikanske samarbejde om disse spørgsmål vil bære frugt, og at byen bliver ryddet for militante kæmpere. Rusland vil behandle militante kæmpere, der nægter at forlade det østlige Aleppo, som terrorister, og vil støtte den syriske regerings indsats for at bekæmpe dem, sagde han.

Den amerikanske udenrigsminister John Kerry på sin side sagde i går til Saban Forum på Brookings Institution i Washington, at en politisk løsning på konflikten i Syrien stadig er mulig, og at forhandlinger med oppositionen i Aleppo fortsætter. Men efter Kerrys mening vil en politisk løsning for Syrien imidlertid stadig kræve en »overgang«, hvor præsident Bashar al-Assad fjernes fra magten.

Foto: Ruslands FN-ambassadør Vitaly Churkin nedlægger veto mod en tidligere resolution om Syrien, 8. oktober 2016.

Den 1. december, 2016 – Det Russiske Forsvarsministerium annoncerede i går, at et russisk minerydningshold var på vej til Syrien for at være med til at rydde de nyligt befriede distrikter af Aleppo for miner og lureminer, som jihadierne har efterladt.

»I dag tager en avanceret afdeling fra de russiske bevæbnede styrkers internationale anti-mine-center af sted for at desarmere ikke-eksploderet ammunition i Aleppo«, sagde generalløjtnant Sergei Rudskov, chefen for den russiske generalstabs hovedafdeling for operationer, i går under en briefing. »I alt vil flere end 200 soldater og 47 enheder med kamp- og specialudstyr være involveret i minerydningsaktiviteterne i Aleppo.« TASS minder i sin rapport om Rudkovs meddelelse om, at, efter befrielsen af Palmyra fra ISIS sidste marts, desarmerede russiske minerydningshold 17.500 eksplosive enheder i løbet af 45 dage, som samtidig ryddede 2.500 bygninger.

Samtidig hermed meddelte Forsvarsministeriet ligeledes, at transportfly læsset med hospitalsudstyr og mandskab var lettet fra Rusland for at yde lægehjælp til civile i Aleppo, i overensstemmelse med den ordre, som den russiske præsident Vladimir Putin udstedte dagen før.

»Personale fra det Russiske Forsvarsministeriums særlige afdeling for lægehjælp, et felthospital, særligt udstyr og lægeudstyr er taget til Syrien med fly«, sagde Forsvarsministeriet. »Når de er ankommet, vil russisk lægefagligt personale begynde at yde lægehjælp til civile og flygtninge nær Aleppo.«

Mens den russiske regering således var i gang med at mobilisere resurser for at komme civilbefolkningen i Aleppo til hjælp, forsøgte de uhyggelige skår og rester af Obamas/briternes apparat at sprænge ting i luften i FN’s Sikkerhedsråd i går, i et desperat forsøg på at omstøde den syriske hærs nylige sejre i Aleppo. Under et hastemøde, der var indkaldt af den franske udenrigsminister Jean-Marc Ayrault, brugte den amerikanske, franske og britiske FN-ambassadør rapporterne fra FN-folk om situationen i Syrien til aggressivt at fordømme den russiske og syriske regering for angiveligt at have udløst en massakre på talløse civile. Vitaly Churkin, Ruslands FN-ambassadør, svarede hertil, at tiden nu måske var inde til »at afholde en omfattende diskussion mht. Mellemøsten og Nordafrika og arrangere en debat om spørgsmålet, ’De katastrofale konsekvenser af at ødelægge statsskabet i områdets lande, som følge af udefrakommende indblanding’«          

28. nov., 2016 – I dag mødtes den tiltrædende FN-generalsekretær, Antonio Guterres, med hhv. præsident Xi Jinping og premierminister Li Keqiang, hver for sig. Dette besøg i Beijing kommer i tæt rækkefølge efter Guterres’ møde i Moskva i fredags med præsident Vladimir Putin, og nogle af de samme temaer blev anslået af lederne i begge nationer, nemlig, at FN har en afgørende rolle at spille i at skabe global fred og stabilitet.

Xi henviste til det faktum, at de principper, der er nedfældet i FN’s charter, inkluderer ansvaret for at bevare verdensfreden. Han sagde, at Kina vil støtte FN i denne rolle, og, iflg. dagens dækning i CCTV, har til hensigt »at øge kommunikation og pragmatisk samarbejde med organisationen«. Xi roste FN som den mest fremtrædende, globale, multinationale organisation.

Under Guterres’ møde i Moskva understregede Putin, ligesom Xi, Ruslands støtte til en styrkelse af FN’s »ledende og centrale rolle inden for internationale anliggender, konfliktløsning og i kampen for menneskerettigheder«. Til gengæld understregede Guterres, i sine bemærkninger til Putin, at »vi lever i en verden med multiple trusler fra mangedoblingen af nye konflikter … Jeg er en stærk tilhænger at, at globale problemer kun kan have globale løsninger, og en ensidig fremgangsmåde kan umuligt løse disse, og jeg er en stærk tilhænger af den rolle, multilateralisme spiller.«

CCTC rapporterer, at, under Guterres separate møde med Li Keqiang, »udvekslede de to ledere synspunkter mht. måder, hvorpå økonomisk globalisering kan styrkes og inkluderende, global udvikling kan realiseres.« Kina har taget den ledende rolle mht. at følge op på FN’s mandat fra 2015, om at arbejde for at opnå en reduktion af global fattigdom i året 2030.

Guterres tiltræder embedet i FN den 1. jan., 2017. Han har betydelige førstehåndserfaringer om konsekvenserne af konflikt, især, mens han var FN-flygtningehøjkommissær. Guterres, der er portugiser, var premierminister i Portugal fra 1995-2002.

Foto: Mødet mellem Guterres og Xi Jinping.

Indsat foto: Guterres mødes med Li Keqiang.     

https://www.youtube.com/watch?v=3nErmBgXVNE

25. nov., 2016 – I går mødtes Antonio Guterres, den udnævnte generalsekretær for FN (tiltræder 1. januar 2017), med Vladimir Putin i Moskva. De to havde mødtes ved tidligere lejligheder, inklusive, da Guterres var Portugals premierminister, i 2000, og da han var FN’s flygtningehøjkommissær, og Guterres genkaldte sig, at de to havde haft »vigtige, konstruktive og effektive relationer«, som Kremls webside rapporterer.

Putin understregede, at Rusland altid har støttet en styrkelse af FN’s »ledende og centrale rolle i internationale anliggender, i konfliktløsning og i kampen for menneskerettigheder«.

Da han talte til reportere forud for mødet, roste Ruslands FN-ambassadør Vitaly Churkin Guterres’ professionelle og personlige egenskaber og beskrev ham som én, der »kender hele FN-systemet og ved, hvad han ønsker at opnå«.

I sine bemærkninger til præsident Putin understregede Guterres, at »vi lever i en verden med multiple trusler fra de mangedoblede, nye konflikter … Jeg er en stærk tilhænger af, at globale problemer kun kan løses globalt, at det ikke er muligt, at en ensidig fremgangsmåde kan løse dem, og jeg er en stærk tilhænger af den mangesidige rolles betydning«. Han understregede den Russiske Føderations »afgørende« rolle, »ikke alene i FN, men i alle aspekter af internationale relationer, og jeg ville sige, at en absolut fundamental betingelse for, at jeg kan være i stand til at være til nytte for det internationale samfund, er at kunne have en meget konstruktiv og positiv dialog og relation med den Russiske Føderation«.    

3. nov., 2016 – FN’s Første Komite, der behandler nedrustning og international sikkerhed, vedtog 27. okt., med stemmerne 123 til 38 og 16, der afstod fra at stemme, en resolution, der påbyder indledningen af forhandlinger, der har til formål at føre til et »juridisk bindende instrument til at forbyde atomvåben, og som fører til en total fjernelse af disse«. Af de ni atomnationer stemte selvfølgelig alle ’nej’ med undtagelse af Kina, der afstod fra at stemme, og Nordkorea, der stemte ’ja’. Alt imens dette initiativ grundlæggende set er meningsløst i forhold til politisk beslutningstagning, så demonstrerer det en voksende frygt for atomkrig.

Joe Cirincione, adm. dir. for Ploughshares Fund, rapporterede i Huffington Post efter afstemningen, at Obama-administrationens opposition mod resolutionen havde været »voldsom«. De havde lobbiet alle nationer, og især deres allierede, for at de skulle stemme nej.

»Hvordan kan en stat, der er beroende på atomvåben for sin sikkerhed, på nogen måde gå med i forhandlinger, der har til formål at stigmatisere og fjerne dem?« argumenterede ambassadør Robert Wood, USA’s særlige repræsentant til FN’s nedrustningskonference i Genève.

I en rapport, udgivet i Bulletin of the Atomic Scientists den 2. nov., sporer Cirincione amerikanske præsidenters skift i standpunkt, væk fra fjernelsen af atomvåben (i det mindste gennem reduktioner i atomvåben) til George W. Bush, der ændrede fokus væk fra selve våbnene og til, hvem, der har dem.

»Han søgte fjernelsen af regimer snarere en våben«, skriver Cirincione. »Han mente, at USA kunne afgøre, hvilke lande var ansvarlige nok til at have atomvåben, og hvilke ikke var. Amerikansk magt, og ikke multilaterale traktater, ville håndhæve denne dom.«

Resolutionen kræver to forhandlingsrunder om traktaten for et globalt forbud, den første i marts måned, 2017, og den anden i juli og juli, 2017. Den samlede FN’s Generalforsamling forventes at stemme om resolutionen i december måned i år.

Foto: Fredsmindeparken i Hiroshima, beliggende i centrum af Hiroshima, Japan. Så mange som 140.000 mennesker blev direkte ofre for atombomben. Hvert år, den 6. august, afholdes en ceremoni i parken for at mindes ofrene.    

16. oktober, 2016 – I sit slutkommunike med navnet Goa-erklæringen, erklærede det 8. BRIKS-topmøde i Goa, Indien, at den fem medlemmer store gruppering var »en indflydelsesrig stemme på verdensscenen, der yder direkte fordele til vore folkeslag« gennem bl.a. nye finansinstitutioner såsom den Nye Udviklingsbank (NDB) og Valutareservefonden, (CRA) (Contingent Reserve Arrangement), »der yder et væsentligt bidrag til den globale økonomi og til styrkelsen af den internationale finansarkitektur«.

BRIKS er, understreger Goa-erklæringen, forpligtende engageret til en »omfattende, samlet og beslutsom fremgangsmåde« for at konfrontere de udfordringer, som trusler mod den globale sikkerhed og økonomisk tilbagegang stiller, med henblik på at virkeliggøre »overgangen til en multipolær, international orden«. Sluterklæringen udtrykker BRIKS’ forpligtelse over for »international lov og De forenede Nationers centrale rolle, som den universelle, multilaterale organisation, der er betroet et mandat for bevarelse af international fred og sikkerhed, fremme af global udvikling og promovering og beskyttelse af menneskerettigheder«.

Med hensyn til spørgsmålet om global sikkerhed understreger Goa-erklæringen, at udvikling og sikkerhed er »indbyrdes tæt forbundne, virker gensidigt forstærkende og er af afgørende betydning for at opnå en vedvarende fred«. Erklæringen afviser indgriben i andre landes interne anliggender og påbyder »samarbejde, der udelukker udførelse af ensidige, med magt gennemtvungne forholdsregler, der ikke finder deres grundlag i international lov … vi fordømmer ensidige militære interventioner og økonomiske sanktioner, der krænker international lov … «

I de specifikke tilfælde med Syrien og Nordafrika fastslår erklæringen, at dette er spørgsmål af den dybeste interesse og kræver løsninger »i overensstemmelse med international lov« og i overholdelse af principperne for »uafhængighed, territorial integritet og dette områdes landes suverænitet … Vi opfordrer alle de involverede parter til at arbejde for en omfattende og fredelig løsning på konflikten, der tager det syriske folks legitime forhåbninger i betragtning, gennem en inkluderende dialog og en syrisk ledet, politisk proces.«

BRIKS-nationerne fordømmer international terrorisme »i alle dens former«, og har aftalt at styrke samarbejdet for at bekæmpe den. Den Islamiske Stat, Daesh og dens forgreninger, udgør »en global og hidtil uset trussel mod international fred og sikkerhed … Vi opfordrer alle nationer til at vedtage omfattende fremgangsmåder til bekæmpelse af terrorisme …«

BRIKS-nationerne bemærkede, at den globale, økonomiske genrejsning »går fremad«, men at der stadig er udfordringer. Desuden »har geopolitiske konflikter … yderligere forværret den globale økonomis usikkerhed«. Erklæringen hævder, at, alt imens monetær politik fortsat vil støtte økonomisk aktivitet, »så kan monetær politik alene … ikke føre til ligevægtig og vedvarende vækst«. Innovation er af afgørende betydning: »Vi understreger betydningen af industrialisering og forholdsregler, der fremmer industriel udvikling som den strukturelle transformations bærende søjle.« I denne sammenhæng aftalte BRIKS indbyrdes konsultation og koordination med hensyn til gennemførelsen af G20-dagsordenen, som blev skitseret på G20-topmødet i juni i Hangzhou, Kina, »for at styrke makroøkonomisk samarbejde, … så vel som også robust og bæredygtig handel og investering for at drive global vækst frem … styrke udviklingslandenes rolle, og styrke international finansarkitektur«.

Goa-erklæringen specificerer, at kernekraft vil spille »en signifikant rolle for nogle af BRIKS-landene, mht. at imødekomme deres forpligtelser i forbindelse med Klimaforandringsaftalen i Paris, 2015« og peger på betydningen af »forudsigelighed mht. adgang til teknologi og finansiering til udvidelse af kernekraftkapacitet til civilt brug, der ville bidrage til den bæredygtige udvikling af BRIKS-landene«. (Fremhævelser tilføjet.)     

6. oktober, 2016 – Under Ruslands præsidentskab vedtog FN’s Sikkerhedsråd at udnævne tidligere portugisiske premierminister António Guterres som den næste generalsekretær for FN som efterfølger for Ban Ki-moon fra 2017. Alt imens Guterres var favorit, var det ikke forventet, at han ville blive valgt så tidligt. Han vandt et absolut flertal, med 13 af de 15 medlemmer af Sikkerhedsrådet, der stemte for ham, og to, der undlod at stemme. Alle de fem permanente medlemmer stemte for ham.

»I dag, efter vores sjette uofficielle prøvevalg, har vi en klar favorit, og hans navn er António Guterres«, sagde den russiske FN-ambassadør Vitaly Churkin til reportere, med sine 14 rådskolleger stående bag sig. »Vi har besluttet at gennemføre en formel afstemning i morgen tidlig kl. 10, og vi håber, det kan gøres gennem mundtligt tilsagn.«

Mange iagttagere havde forventet, at udvælgelsesprocessen ville fortsætte til langt ind i oktober, med de største magter, der kæmper om at promovere deres favoritkandidat. På trods af påstande om, at Rusland, der i øjeblikket har præsidentskabet for FN’s Sikkerhedsråd, ville blokere for Guterres, proklamerede Churkin entusiastisk valget af Guterres.

»Jeg tror, at russerne sluttelig ønskede, at afgørelsen skulle komme under deres præsidentskab, og at hele sikkerhedsrådet skulle træde frem og stå forenet på et tidspunkt, hvor der er så megen dyb splittelse om andre spørgsmål«, sagde en diplomat fra sikkerhedsrådet.

Guterres har været FN’s flygtningehøjkommissær og ansås for at være meget ligefrem mht. flygtningespørgsmål. Han sagde, at det ville han fortsat være som generalsekretær.

»Mit engagement er totalt pga., hvad jeg følte som chef for UNHCR i 10 år«, sagde han under en debat mellem kandidater, præsideret af avisen Guardian denne sommer. »Man kan ikke forestille sig, hvordan det er at se en sådan grad af utrolige lidelser.« 

Foto: António Guterres

4. oktober, 2016 – Rusland overtog præsidentskabet af FN’s Sikkerhedsråd (som går på skift) i denne uge, og den russiske ambassadør til FN, Vitaly Churkin, fremlagde under en pressebriefing i går en ambitiøs arbejdsplan for de næste fire uger, inklusive et russisk initiativ til at gøre den ekstremistiske ideologi bag terrorisme til målskive.

Samtidig cirkulerede Frankrig og Spanien i går et udkast til en resolution om Syrien, der har til hensigt at sætte Rusland i forlegenhed. Churkin understregede, at enhver UNSC-resolution om konflikten må inkludere en samlet aktion imod terrorgrupper.

»Hvis ideen med udkastet til en resolution er at bevæge os hen imod et ophør af fjendtligheder, så vil en blot og bar resolution faktisk ikke virke«, sagde han. »Det, der kunne virke, ville være, hvis vi aftalte stærkere fælles aktioner imod terrorister, for ophør af fjendtligheder skal angiveligt ikke gælde for terroristgrupper.«

Det fransk-spanske udkast til en resolution kræver imidlertid en standsning af de russiske og syriske luftvåbens flyvninger over Aleppo (de siger »alle miltære flyvninger«, men det gælder tydeligvis kun for syriske og russiske militære flyvninger), samt en ny, FN-overvåget kontrol af en våbenhvile, og udkastet truer med »yderligere forholdsregler«, ifald nogen part ikke overholder våbenhvilen. Churkin afviste flyveforbuddet som en dødsejler. At have en resolution, der »ensidigt rammer flyvning, hvor terrorister [på jorden] ville få mulighed for at gøre præcis, hvad de har lyst til, ville ikke være noget særligt attraktivt forslag«, sagde han. Men franskmændene håber tydeligvis på, at de kan tvinge russerne op i et hjørne med resolutionen. Ifølge Reuters har den franske udenrigsminister, Jean-Marc Ayrault, sagt, at enhver stat, der modsætter sig resolutionen, ville blive dømt medskyldig i krigsforbrydelser, rapporterer Reuters. Dømt af hvem? Dette forklares ikke, men det måtte være de samme støtter af de terrorister i Syrien, som russerne bliver ved med at nævne ved navn.

6. oktober, 2016 – Den russiske præsidents særlige udsending for Mellemøsten og Afrika, der også er viceudenrigsminister, Mikhail Bogdanov, gav i dag sin støtte til FN’s særlige udsending, Staffan de Misturas idé om terroristgruppen Jabhat al-Nusras tilbagetrækning fra det østlige Aleppo, rapporterer TASS.

»Det er på høje tid, at det sker. Vi vil få at se, om FN’s særlige udsending for Syrien, Staffan de Misturas idé, bliver mødt med en positiv respons … Han fremlægger sine ideer, sine forslag. Hans hovedmål er at etablere en inkluderende og vedvarende intern syrisk dialog under FN’s auspicier«, tilføjede Bogdanov.

Tidligere i dag havde de Mistura foreslået, at man førte konsultationer om tilbagetrækningen af militante kæmpere fra Jabhat al-Nusra fra det østlige Aleppo. »FN’s særlige udsending mener, at dette kunne være med til at afslutte fjendtlighederne i denne del af byen, så civilbefolkningen kan få adgang til humanitærhjælp. Ifølge de Mistura er omkring 900 militante kæmpere fra Jabhat al-Nusra aktive i det østlige Aleppo«, citeredes han af TASS-rapporten.

I mellemtiden forhandlede den franske udenrigsminister Jean-Marc Ayrault, der ankom til Moskva i dag, med sin russiske modpart, Sergej Lavrov. TASS sagde, at de syriske myndigheder har givet deres tilsagn til åbningen af den Europæiske Unions Humanitære Kontor i Damaskus.

Foto: Staffan de Mistura   

27. sept. 2016 – Den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov sagde i et interview i går, at USA forsøger at aflede verdens opmærksomhed fra det amerikanskledede angreb mod syriske tropper i Deir Ez Zor den 17. sept., men tilføjede, at det synes at være under Pentagons styrelse.

»Da den humanitære konvoj blev ramt [den 19. sept.], forlangte vi, at man foretog en undersøgelse. John Kerry, en god partner til mig, opførte sig på en måde, han aldrig tidligere har gjort. Han hævdede, at undersøgelsen muligvis ville finde sted, men de ved, hvem, der gjorde det, nemlig den syriske hær eller Rusland, og at det i alle tilfælde var Ruslands skyld«, sagde Lavrov. Kerry syntes at være blevet »bundet af skarpt kritik fra det amerikanske militærapparat«, bemærkede Lavrov.

Lavrov fastholdt det diplomatiske bedrageri mht. Obamas rolle: »Barack Obama har, fik jeg at vide, altid støttet samarbejde med Rusland, og han bekræftede det selv under mødet med Vladimir Putin i Kina. Det ser for mig ud, som om militæret ikke adlyder deres øverstkommanderende ret meget.«

Lavrov gentog også, at USA ikke gør, hvad det har indgået aftale om at gøre. Kerry-Lavrov-aftalen fra 9. sept. havde som sin førsteprioritet på listen, en skelnen mellem USA-støttede grupper og Al-Nusra. »Hver gang, jeg møder Kerry, forsikrer han mig om, at Al-Nusra udgør den samme terrortrussel som Islamisk Stat«, sagde han. »Men de angriber ikke [Al-Nusra].«

Talskvinde for det russiske Udenrigsministerium, Maria Zakharova, anklagede i mellemtiden USA for at degradere selve FN’s Sikkerhedsråd.

»Det er altid let at iscenesætte et show i Sikkerhedsrådet. Men dette er en struktur, der har med ekstremt vigtige spørgsmål at gøre og træffer alvorlige afgørelser. Det, som den amerikanske side foretager sig i FN’s Sikkerhedsråd, er ganske enkelt en devaluering af denne organisations betydning«, sagde hun til Rossiya 24 i et interview. »USA indgik en forpligtelse [til at skelne mellem terrorister og oppositionen], og den har de ikke opfyldt«, hvilket hun indikerede var årsagen bag USA’s helt igennem udiplomatiske opførsel i Sikkerhedsrådet. På sin Facebookside læssede Zakharova af på Samantha Power som respons på Powers karakteristik af det syriske-russiske angreb mod det af oprørerne besatte Aleppo som barbarisk: »Med hensyn til billedet … så har verden ikke set noget mere barbarisk i moderne historie, end Irak og Libyen forgjort på Washington-manér.«

26. sept., 2016 – Den syriske krig eksploderede i FN’s Sikkerhedsråd i går, under et sammentræde, der var hasteindkaldt af USA, U.K. og Frankrig, i et forsøg på at standse den russiskstøttede offensiv i Aleppo. Ud fra nyhedsrapporteringen at dømme, så var det ikke en diplomatisk indsats, men snarere et forsøg på at anklage den russiske og syriske regering for krigsforbrydelser, en bestræbelse, der blev vendt imod de tre vestlige repræsentanter af Rusland og Syrien, der anklagede dem for at støtte terrorister.

»Det, Rusland sponsorerer og gør, er ikke kontraterrorisme; der et barbarisme«, sagde en hyperventilerende Samantha Power (USA’s FN-ambassadør). »I stedet for at forfølge fred, skaber Rusland og Assad krig. I stedet for at være med til at få livsreddende hjælp igennem til de civile, bomber Rusland og Assad de humanitære nødhjælpskonvojer, hospitaler og akutte beredskabsmandskab, der desperat forsøger at holde folk i live.«

Ruslands ambassadør til FN, Vitaly Churkin, svarede ved at sige, at Rusland ikke længere vil acceptere ensidige tiltag. »Vi har altid gjort indrømmelser, i det mindste har vi forsøgt, og har opnået aftaler med den syriske regering«, sagde han. »I det lange løb endte det alt sammen med, at de militante kæmpere omgrupperedes, modtog forstærkning og iscenesatte nye offensiver.« Dernæst fulgte et ensidigt krav om, at den syriske regerings krigsfly skulle ophøre med flyvninger, som en indledningsvis betingelse, sagde Churkin. »Først sagde de, tre dage. Så sagde de, ’Nej, USA’s præsident har skiftet mening, vi må have syv dage.’ Ingen ved, hvorfor. Sådanne taktiske tricks kan ikke fortsætte i al evighed. Vi vil ikke gå med til yderligere ensidige skridt«, sagde han.

Den amerikanske side har, med hans ord, »faktisk erkendt sin manglende evne til at øve indflydelse på de grupper, den kontrollerer, og ærligt implementere aftalerne«, først og fremmest med at skelne mellem moderate grupper og terrorister og »trække relevante skillelinjer på jorden«.

Basar Ja’afari, Syriens FN-ambassadør, sagde til Rådet, at Syrien fortsat vil være forpligtet over for bekæmpelse af terrorisme, og at andre må ophøre med at udnytte det syriske folk. Han lovede, at den syriske regering ikke vil afgive én eneste centimeter af landets territorium, i henhold til den syriske forfatning og international lov, og understregede, at det, at gøre den humanitære krise politisk, kun vil forlænge den, øge syrernes lidelser og opmuntre til spredning af terrorisme. Han hånede de amerikanske, britiske og franske repræsentanter, der tilsyneladende har »genopdaget hjulet, når de siger, at den syriske regering søger at vinde Aleppo tilbage«. Man kan forestille sig, hvor storstilet denne monumentale opdagelse, som repræsentanterne af de tre, permanente medlemsstater i Sikkerhedsrådet har gjort, er, som om Aleppo er en by i Djibouti eller Afghanistan eller i Brasilien!«

Ja’afari fremførte anklagende, at USA, U.K. og Frankrig, de lande, der havde indkaldt til sammentrædet, gentagne gange havde blokeret for resolutioner i Sikkerhedsrådet, der fordømte terrorangreb, ved hjælp af selvmordsmetoder, i Syrien, og nu er de engageret i en indsats for at »redde« bevæbnede terrorgrupper, som de på falsk vis giver betegnelsen »moderat opposition« og tilføjede, at dette altid sker, når de er på randen til at blive nedkæmpet. De glemmer, sagde han, billedet af en 12-årig, palæstinensisk dreng, der blev halshugget i Aleppo af Nour Eddin al-Zenki, en anti-Assad-gruppe, som USA faktisk støtter.

»Vi mener, at visse permanente medlemsstaters indkaldelse til dette sammentræde udgør et budskab fra disse stater til Jabhat al-Nusra og andre terrorgrupper med tilknytning hertil om, at den støtte og politiske dækning, de får, stadig står ved magt og ikke vil ophøre«, sagde han. 

Foto: Ruslands ambassadør til FN Vitaly Churkin i FN's Sikkerhedsråd, den 25. sept., 2016.          

23. sept. 2016 – Den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov holdt en dyster og ildevarslende tale i dag i FN’s Generalforsamling. En stor del af hans 18 minutter lange tale drejede sig om Syrien, og selv om han ikke direkte talte om faren for generel krig, så formidlede han umiskendeligt den farefulde tilstand, som verden i dag befinder sig i, med meget lidt tid tilbage til at »lære lektien«.

Lavrov sagde, at de forhåbninger, som opstod under sidste års FN-generalforsamling for en »overgang« fra unipolært til multipolært samarbejde, ikke var blevet indfriet, fordi nogle lande er for vant til at »gennemtvinge deres vilje over andre«, og vi ser eksempler på dette i Mellemøstens og Nordafrikas forblødning.

»Selve fundamentet for internationale relationer undermineres«, og »tiden er kommet til at lære lektien« af disse fiaskoer. Han opsummerede det seneste år: at Ruslands assistance til Syrien på anmodning fra den suveræne regerings invitation lykkedes med at forhindre dens nedtagning. Men nu kan de aftaler, der blev indgået i FN’s Sikkerhedsråd, og de nylige amerikansk-russiske aftaler om at forsøge at standse krigen, ikke virkeliggøres, med mindre IS, Jabhat al Nusra og deres terroristallierede nedkæmpes. Humanitærhjælp kan heller ikke realiseres.

Lavrov opfordrede til nedsættelse af en uafhængig kommission til at undersøge krænkelserne af den nylige våbenhvile, samt de to, store hændelser i Aleppo (angrebet mod nødhjælpskonvojen og drabet på syriske soldater), og han fordømte »sabotagen« af våbenhvileprocessen af fremmede lande, der agerer i Syrien med det formål at frembringe regimeskifte. Han fordømte de kræfter »i udlandet«, der »bruger ekstremister for at promovere geopolitiske fordele«.

Med hensyn til det globale billede, så henviste Lavrov hurtigt til NATO’s bevægelser for at ekspandere og til udviklingen af antiballistiske missilsystemer, alt imens Vesten undlod at beskæftige sig med initiativer mod kemiske og biologiske våben, initiativer, som Rusland promoverer.

Meget vigtigt, så opfordrede han til, at Nordkorea opgav sit atomvåbenprogram og vendte tilbage til ikke-sprednings-regimet. Men, understregede han, Nordkorea må ikke bruges som en undskyldning for at »militarisere« Nordasien.

I modsætning til disse kriser, roste Lavrov det russisk-kinesiske samarbejde – både deres fælleserklæring fra juni 2016 om international lov, der opretholder principperne om suverænitet og FN’s Charter, samt også Kinas lederskab som vært for det nylige G20-topmøde. Han erklærede, at både den Eurasiske Økonomiske Unions og Shanghai Samarbejdsorganisationens (SCO) åbenhed er chancer for fredelige relationer.

Link til den Fælles Erklæring fra juni: http://www.mid.ru/en/foreign_policy/news/-/asset_publisher
/cKNonkJE02Bw/content/id/2331698