Leder fra LaRouchePAC, 21. marts, 2018 – Det britiske Imperium har, med truslen om sin endelige død, udløst et desperat kneb i denne måned og uden nogen beviser hævdet, at Rusland havde brugt nervegas til at angribe Sergei og Yulia Skripal på britisk jord. London opfordrede sine betroede allierede – og først og fremmest, USA – til at støtte op omkring dets onde, geopolitiske planer for krig mod Rusland, og sandsynligvis også Kina, og hvis formål er at bevare deres imperieopdeling af verden i Øst og Vest. Dette kneb har trods alt virket så ofte i fortiden. Som the Lord’s elsker at sige: Britisk hjerne og amerikansk råstyrke kan bevare Imperiet, selv om den tid, hvor Britannia herskede over bølgerne, for længst er forbi.

Men, verden har ændret sig. Snarere end pligtskyldigt at følge den »særlige relation« med Moderlandet, ringede præsident Donald Trump i stedet tirsdag, 20. marts, til præsident Vladimir Putin. Lederne af USA og Rusland holdt en værdig, langvarig diskussion om nødvendigheden af, at disse to store nationer, sammen med Kina under Xi Jinpings kompetente lederskab, kan og må gå i gang med at løse de mange eksistentielle kriser, som menneskeheden står overfor. Voksne mennesker, der diskuterer den virkelige verden og præsterer reelt lederskab for en verden, der er bragt ud på randen af et atomart holocaust og globalt, økonomisk kaos af det fejlagtige lederskab, der præsteres af Londons Lord’s og deres satrapper i Europa og Amerika.

Sammen har præsidenterne Trump, Putin og Xi allerede demonstreret, at terrorisme kan besejres, og at verdensøkonomien, gennem økonomisksamarbejde i den Nye Silkevejsånd, kan bringe alle folkeslag ind i et fremgangsrigt og harmonisk paradigme for menneskelig udvikling.

For en gangs skyld må Perfide Albion stå alene, og det bliver i stigende grad åbenlyst for hele verden, at de intet ståsted har. I halvtreds år har Lyndon LaRouche advaret amerikanerne om, at britisk geopolitik og britiske monetære politikker var i færd med at drive USA og verden mod økonomisk ødelæggelse, alt imens USA fører kolonikrige på vegne af Imperiet. Den kendsgerning, at præsident Trump har helliget sig genindførelsen af det Amerikanske System, som Lyndon LaRouche (stort set alene) har været fortaler for i det forgangne halve århundrede samtidig med, at han erklærer, at stormagterne Rusland, Kina og USA må være venner, betyder, at Det britiske Imperium står over for den endelige død.

Dette er selvfølgelig grunden til, at britisk efterretning lancerede Russiagate-kupforsøget mod præsident Trump. Denne kampagne kollapser nu, og dens gerningsmænd afsløres som forrædere, sammen med de korrupte medieselskaber, der har fået et apoplektisk anfald over Trumps opringning til Putin. Med et stærkt svækket Russiagate har præsident Trump vundet styrken til at gennemføre sine oprindelige, diplomatiske planer, som verden så det tirsdag, 20. marts, en dag, som vil gå over i historien. Gennemførelsen af det Amerikanske Systems økonomiske politikker, som fremlægges i LaRouches Fire Love, haster ligeledes, med det forestående kollaps af finansboblen, som kan underminere det nye paradigme.

Tiden er inde til at handle. Verden ser nu Det britiske Imperium for det, det er, og ligeledes alternativet til det, i form af den Nye Silkevej, som skaber en fælles bestemmelse for fremskridt og samarbejde for alle nationer. Fokusér alle bestræbelser på dette strategiske mål. Tillad ingen afledninger. Sejren er for hånden.

Foto: US Marines øver dekontamineringsprocedurer, april 2013. (arkivfoto, US DoD)

Schlanger: Lad os begynde med betydningen af samtalen mellem Trump og Putin, Helga.

Zepp-LaRouche: Dette var en fremragende udmanøvrering af denne britiske operation, for netop, som Russiagate var forsvundet i USA eller næsten kollapset og faktisk vendte sig mod britisk efterretnings rolle i hele denne affære, lancerede den britiske Theresa May denne absolut utrolige provokation mod Rusland. Det var et klart forsøg på at tvinge præsident Trump hen i et hjørne, hvor han ikke ville vove at forsøge at opfylde sit løfte om at forbedre relationerne med Rusland. Så, ved at lykønske Putin med genvalget til endnu seks år, og så have meget vigtige diskussioner om de virkelige udfordringer i verden, nemlig strategisk stabilitet, at forhindre et våbenkapløb; Syrien, Ukraine, Koreakrisen, etablerede de to præsidenter absolut en direkte forbindelse og fik den britiske bestræbelse til at se ud som det, den er, nemlig en absolut sindssyg provokation.    

Engelsk udskift:

Schiller Institute New Paradigm Webcast, March 22 2018
With Helga Zepp-LaRouche

Desperation of British Imperial Elites Forces Them To Make a Big
Blunder

HARLEY SCHLANGER:  Hello, I’m Harley Schlanger: Welcome to
this week’s Schiller Institute international webcast, featuring
our founder and President Helga Zepp-LaRouche.
In the last days the British have been in an open assault
against Russia and Russian President Putin, using the Skripal
case as the basis for that, with Theresa May going completely
wild in trying to build a unified front against Russia, and
implicitly, against President Trump’s efforts to establish
cooperative relationships between the United States and Russia.
In the last days, this was completely outflanked by a call made
between President Trump and Vladimir Putin.  So we have lots to
cover today, but I’d like to start there, with the significance
of the Trump-Putin discussion, Helga.

HELGA ZEPP-LAROUCHE:  I think this was a brilliant
outflanking of this British operation, because, just as
Russiagate had vanished in the United States, or almost
collapsed, and actually turned against the role of the British
intelligence in this whole thing, this is the moment when Theresa
May launched this absolutely incredible provocation against
Russia.  And this was a clear effort to basically push President
Trump into a corner, where he would not dare to try to make good
on his promise to improve relations with Russia.
So by congratulating Putin for his reelection for another
six years, and then having very, very important discussions about
the issues which are the real challenges in the world, namely,
strategic stability, prevention of the arms race, Syria, Ukraine,
the Korea crisis, I think the two Presidents established
absolutely a direct connection and it makes the British effort
really look rather what it is, namely, an absolutely insane
provocation.
Now, I think it’s very important that in that same phone
call, President Trump not only congratulated Putin for his
reelection, but he also was very positive on the fact that
President Xi Jinping, that the limit to his terms was eliminated,
so he can stay on in these crucial years ahead.  And he said this
is a very good thing, because President Xi Jinping has provided
very, very good leadership.
I think the geopolitical faction is absolutely going
bananas, and that is reflected in really hysterical media
coverage about this, but I think it’s a good thing.  And the fact
that there is a relationship and a dialogue among the Presidents
of the three most important countries on the planet — the United
States, Russia, and China — everybody who loves peace and who is
not a moron should be happy about it.  But if you contrast that
with rather unbelievable warmongering of Stoltenberg, the head of
NATO, for example — I mean, this guy, can you imagine he said,
because there was this poison attack on Skripal, a former double
agent, that means the likelihood that Russia is dropping nuclear
bombs — this is {really} crazy.
The war faction, they have gone beyond all reason, and
Merkel, the German Chancellor, when she went to Poland, even went
so far as to say that Russia has to prove that they didn’t do it!
Can you imagine this?  I mean, there is such a thing in
international law as {in dubio pro reo}, which means “in doubt
for the accused,” and that the accuser has to provide the
evidence and not the accused, and that’s exactly what the Russian
Foreign Minister Lavrov said.  And he used that occasion to say
that Merkel’s behavior, unfortunately, points in the direction
that the European leaders are not coming back to reason.
So I think, nothing can be expected from the Europeans at
this point.  The British are on a rampage; Merkel and Macron, for
their own reasons, backed this up completely, and therefore I
think it’s very, very good that President Trump cut through all
of this and established direct contact with Putin. {And} they
announced that they will have a summit fairly soon between the
two of them, Putin and Trump. And Serbia already offered Belgrade
as a neutral place for the two to meet.  So I think this is a
very, very good sign.

SCHLANGER:  And while this discussion has been going on,
there have been a number of other discussions that I think are
quite significant between the U.S. and Russian military,
political leaders, a briefing at the Russian Foreign Ministry; it
does appear as though the Trump administration and the Putin
administration see this as an opportunity for outflanking it.  Is
that your assessment?

ZEPP-LAROUCHE:  Yes.  Because, as you said, there were all
kinds of other diplomatic initiatives.  The two military chiefs
of staff communicated, then there was a meeting between the
Russian Ambassador Anatoly Antonov and Senator Rand Paul, which
is very important, because in the midst of all of this
demonization, almost nobody dared to speak with the Russian
Ambassador, like what happened to Sessions.  So, the two of them,
Antonov and Rand Paul also agreed to reestablish U.S.-Russian
inter-parliamentarian dialogue.
So every effort to reestablish dialogue and trust building,
confidence building, is extremely welcome, because, as it has
been developing — in the ’60s and ’70s you had the idea of an
East policy, of rapprochement through cooperation, détente,
trying to have a good-neighbor relationship in Europe, and all of
that with, really, starting with PNAC, the Project for a New
American Century, with the neo-cons when the Soviet Union
collapsed, that basically led to a complete build-up of a Cold
War mentality, NATO expansion, regime change, interventionist
wars, and this has poisoned the atmosphere so much that you can
really ask yourself, what was the purpose —  or what {is} the
purpose of that?  What is the purpose, when the British are
trying to build such a war-like enemy image of Russia?  I mean,
there are some few, very lonely voices who share our view, that
once you build up such an enemy image, and you poison the
atmosphere, you completely make wild accusations, I mean, this is
the kind of atmosphere in which things can go very quickly very
wrong.  And that would be devastating.
Now, in this context, it’s also noteworthy that there was a
Senate Armed Services Committee hearing, where the commander of
the Strategic Command of the United States, General Hyten, was
asked:  Does the United States at this point have any defense
against the kind of weapons systems which were announced by
President Putin on March 1? And he said, no.  Then his answer was
to say, therefore, the use of low-yield nuclear weapons should be
considered more strongly, which is in the new nuclear doctrine of
the United States.  And he was immediately refuted by a
Democratic Senator who said, nobody should think that such
so-called “low-yield nuclear weapons” use cannot immediately lead
to an all-out nuclear war.
So people should not be blind in repeating this Cold War
demonization against Russia, and in a certain sense against
[China], because this is {really} dangerous.  It’s very
dangerous.  And you have the distinct feeling that with the
exception as such people as President Trump and a few others,
that the present crop of politicians in leading positions have
been so self-brainwashed and so incapable of strategic thinking,
or even thinking of the consequences of what they’re saying and
doing, that they are not capable to see the cause and effect of
their warmongering.  And I think we need a real discussion that
what is needed is cooperation, confidence-building, dialogue,
cooperation on economic projects, cooperation in space, which was
also mentioned in this context, as a positive step.  But we have
to have a debate that this kind of confrontation should stop, and
we should support President Trump when he is trying to mend
fences with Russia and China, and not attack him.

SCHLANGER:  And there is a counterattack against May from
within the United Kingdom, from Jeremy Corbyn, even from some of
the people in the chemical weapons section of British
intelligence.  Will this backfire, this whole effort to turn this
against Russia?

ZEPP-LAROUCHE:  Well, I think it shows like never before,
the role of the British, and I think that’s a useful thing.
Because those among our audience who know the LaRouche movement
for a longer time, will remember that we were, and especially my
husband, was always attacked for his having pointed to the role
of the British.  And it was the British Empire — which still
exists, not in the old form, but it exists in the from of the
leading financial institutions, and their whole system of private
security firms, and the whole central bank/insurance company
system.  The trans-Atlantic financial structure, is the present
form of the British Empire, and my husband always pointed to the
fact that it is that which is corrupting the United States, and
running much of the dope traffic.  And he always was accused that
said, the British monarchy is behind all of this.  Now, anybody
who looks at the present manipulation of the situation, can see
very clearly the role of the British, the role of Boris Johnson,
the role of Theresa May who are just the instruments of this.
But I think this is very useful, because the real United
States after all made an American Revolution and War of
Independence against this British Empire, and if you look at the
history, that same British Empire never gave up the idea of
reconquering the United States, and finally they succeeded to
establish the “special relationship” between the United States
and Great Britain to run the world as a unipolar world.  And if
President Trump breaks out of that, — and that was the real
reason for the attacks on him — and establishes a direct
communication with Russia and China, then that’s the end of this
kind of geopolitical manipulation, of divide and conquer of the
world. And that is a very good thing. And I think that should
happen, right now.

SCHLANGER: Well, when we talk about backfiring, this calls
to mind something you often bring up, Schiller’s idea of the
“Ibykus principle.”  We see it also with Russiagate, in the
firing of [FBI Deputy Director Andrew] McCabe in the last days;
the focus now on [former CIA Director] John Brennan,  — there
are a whole series of articles attacking John Brennan, who’s
coming out openly saying, Trump is crazy, he has to be removed.
And then, there’s a whole story that the attempt to ensnare Trump
in this Cambridge Analytica, and there’s a whole different story
that’s now coming out on this.  This is the Ibykus principle,
isn’t it?

ZEPP-LAROUCHE:  Yes.  And it’s also very useful, because we
always warned against the addiction of young people to the
so-called “social media,” where real life, real friendships, real
studying, real studying, were replaced by this almost autistic
dependency on the so-called social media, which is a virtual
reality.  So-called “friends” are not friends — and now it turns
out that this whole thing was just a commercial operation to
collect private data, sell them for commercial and other
interests.  And I think it’s a very useful think.
Interesting in this context is also a comment by Edward
Snowden, who said:  A firm which collects and sells private data
should be rightly called a surveillance institution. And to call
that social media is the most successful fraud since the story
that the Department of War is really a Department of Defense was
sold officially to the public.
So I think this whole affair should lead to a re-thinking,
what do you do with this surveillance apparatus, and how do you
trust this, and how do you demand, especially, the
reestablishment of privacy control, control of private data, and
forcing government and legislators to go back to a protection of
the privacy of its citizens.  I think the idea that everything is
transparent and everything is allowed for everybody to be
manipulated, it’s really part of giving up your individual
freedom, and being completely controlled, profiled, shaped,
nudged,  — nudged into any direction — I think people should
reflect on all of this, and not be so absolutely naïve.
And I think this Cambridge Analytics story and the role of
Facebook is a very useful reminder to think about these matters
in a different way.

SCHLANGER:  Well, then you have the whole other irony, of
the efforts to pin Press Secretary Sanders down on why didn’t
Trump talk about the fraud in the Russian elections? And she made
the comment that “we’re not in the business of telling other
countries how to run their elections,”  but it does seem as
though we completely — by “we” I mean the United States
government — constantly talk about Russian interference in
private lives, when, what Snowden showed, and Clapper tried to
lie to cover it up, is that the biggest violator of that is the
National Security Agency!
Now, on the Ibykus principle, Helga, I don’t know if we have
enough on this, yet for you to say much, but it should be noted
that former French President Nicolas Sarkozy was arrested
yesterday, one day after the seventh anniversary of his role in
working together with then British Prime Minister David Cameron,
and also with Obama and Hillary Clinton, to destroy Libya and
kill Qaddafi.  Do you have anything on that story?

ZEPP-LAROUCHE:  I have to see what our French colleagues are
actually saying about that.  But I can tell you that much, that
the story is breaking big time in Italy, where many former
politicians are now commenting on it, saying it was a big mistake
for Italy to be drawn into this war, basically by the British, by
Hillary Clinton; who then convinced NATO, and then drew in Italy
to join in this attack.  And that they should have talked more to
Germany at the time.
Germany at the time, the foreign minister was Guido
Westerwelle, who fortunately refused to be part of this.
But what these Italian politicians are pointing to, is — if
the story is what the accusations are right now, which obviously
needs to be determined — that Sarkozy did receive large money
from Qaddafi.  Qaddafi’s son and former advisor have now
testified that Sarkozy would have demanded $50 million for his
election campaign; Qaddafi only gave him $20 million, but then
that Sarkozy later — that’s what the Italian media and some
politicians are saying right now — carried out person warfare
against Qaddafi, to eliminate a witness.  If that is true, it
would be a really incredible story!  And these Italian
politicians, former deputy secretary of defense, for example, say
that this war has led to a complete destruction of Libya,
terrible economic, social and humanitarian catastrophes erupting
out of that.  The whole Libyan state is still completely torn
apart, and part of the refugee crisis, and naturally, the impact
of that on Italy, in terms of the refugees, in terms of energy
supplies and so forth, was quite devastating.
But this is just one more symptom among many.  Because if
you look at what has come out in terms of the political class,
the managers, academia, — there has never been such an open
disgrace of so many representatives of this so-called “elite” and
establishment, that I think it is a very serious problem we have
in the West!  And the reason why, in Europe, for example, some of
these right-wing populist parties are coming up, is because of
that.  And you have right now, a completely collapse and
disappearance of the so-called people’s parties, and they’re
being replaced by populist movements or extreme right-wing
movements, and I think it’s a reflection of a real moral crisis
of the West.
And that’s why we need a change, we need a New Paradigm, and
we need to call on you, you the audience, you our viewers, to
help us and enter with us into a discourse:  Where should our
future be and why we need a New Paradigm.

SCHLANGER:  And let’s move now from this discussion of the
corruption of the establishment in the West, and we should just
remind listeners that Hillary Clinton played a big role in the
Libya operation, and this was one of the points that President
Trump focussed on, when he said that this administration would
stop regime-change policies.
But let’s move to something much more positive.  You brought
up the New Paradigm:  President Xi Jinping just gave a closing
speech at the “two sessions” conferences in China, in which he
reiterated the long-term goals for China in his Presidency, and
I’d like your thoughts on what he had to say.

ZEPP-LAROUCHE:  Well, first of all, he emphasized both
humility and pride.  He said the purpose of leadership is to
serve the people, and he repeated that many times, and thanked
the Chinese population for having the confidence in him to
continue his leadership. And naturally, the Western media were
completely freaked out about Xi Jinping being now in the
leadership position in the next period indefinitely.  But from a
Chinese standpoint, Xi Jinping has proven to be an exceptional
leader.  And he said, this is going to be a very difficult period
for China, because it takes place in a very complex world
situation; and he, indeed, called for a new “Long March.”  And
this is quite an amazing historic reference to this history of
China.
So I think he is clearly somebody who is devoted to the
common good of the Chinese people, and the contrast to what China
is actually doing, and how the Chinese people are happy to have
such a leader — as the Russian people are happy to have Putin;
after all, 76% vote for Putin is more than the West for sure
expected.  And there is a very funny little joke:  Saying that,
oh, Putin won the election — and the Russians did it! (Anyway, I
find this amusing with all of this Russia-bashing, that the
Russians are behind everything.)
So I think we have a situation where Russia is clearly
responding to Putin’s leadership.  China is clearly devoted to
continuing on the course of the New Silk Road, the Belt and Road
initiative; many more countries are joining, and even Morgan
Stanley, one of the Wall Street banks, put out a report saying
this is the largest infrastructure project in history and it will
continue, it will make China a very strong, modern economy, with
wealthy inhabitants and all the countries that join will have the
same; and they say that the AIIB is estimating that  there is an
infrastructure financing gap of something like $21 trillion.  And
this is obviously a gigantic task to accomplish, because the
previous leading financial institutions of the West, the IMF and
World Bank, they did not give that kind of development credit,
and therefore China is doing something for the uplifting of the
developing countries, which is actually priceless, because, for
the first time, these countries have the chance to overcome their
situation which has been really terrible.
And I think it’s very good, because the New Silk Road Spirit
is something which, once people understand it, that it’s based on
the idea of a harmonious development of all, working together for
the mutual benefit; naturally, China is pursuing its interests,
but all the other countries are happy, that for the first time,
somebody is taking care of their interests as well.
So I think the whole propaganda about China is really —
that’s what it is:  It’s propaganda, coming from geopolitical
warmongering people in the West, and we should build a mass
movement of people who say “no”:  We should take up the offer of
Xi Jinping and have a win-win cooperation, join the New Silk Road
projects, and there are plenty of tasks where we can have a
common destiny of mankind.  And Xi Jinping, in this speech, he
used the very beautiful idea, “let the Sun shine on the shared
community for the one future of humanity,” and basically, make it
innumerous.

SCHLANGER:  In contrast to the positive report from Morgan
Stanley on China, we saw one of the chief market economists for
Goldman Sachs, a man named Himmelberg, warning of the financial
fragility in the West, especially if liquidity flows are cut, and
of course, yesterday the Federal Reserve Board met, and said
they’re going to cut liquidity flows by raising interest rates
another three to five times over the next 12 months!  So I think
we can see the contrast very clearly.
Now one of the other areas where a contrast comes in, that
in spite of the threats from the anti-China lobby in the United
States about the “danger” of China becoming a hegemonic power, we
see developments that continue to be positive on the Korean
Peninsula, which include collaboration between President Trump
and Xi Jinping.  There’s a couple of summits that were announced,
and Helga, it looks as though this is just going to  continue to
build toward the possibility of an outbreak of peace:  how
horrible, huh?

ZEPP-LAROUCHE:  Yeah. The possibility that it comes to a
trilateral summit in May, between Trump, Kim Jong-un, and
President Moon Jae-in from South Korea, is right now very likely.
Also, there will be other summits, involving Japan, Russia; so I
think there is a strategic realignment.
And I really think that the countries that are stubbornly
insisting on the geopolitical confrontation, they will be
sidelined.  I’m not underestimating the danger as we can see by
the British behavior, but I think the overwhelming tendency is
really development and cooperation, and this is a very good
thing.
Let me just mention one last point on this contrast:  While
China is cooperating with many African nations, building
railways, we talked about the beautiful Transaqua project which
is now on the table, and this is bringing the Silk Road Spirit
into Africa.  Now, what is the EU doing?  They just had an
African Union/EU summit in Kigali, in Rwanda, where only 25
Africa countries participated, and notably absent was President
Muhammadu Buhari of Nigeria, who refused to go, and does not want
to have Nigeria sign the proposed free trade agreement between
the AU and the EU.  Why?  Because naturally, many of the
industries of African nations are still in their infancy, very
backward and not developed, and fragile; and if you have a free
trade agreement, then all the European products would just flood
the African markets even more than they do already, and that way,
absolutely prevent and strangle the young, emerging industries in
the African nations.  And therefore, some of the Africans are
just refusing to go along with it.
But the reason why I’m mentioning it, is because it just
shows you that the neoliberal/neo-con geopolitical system is
really not out for win-win.  They want to exploit their
advantages, and that the EU is doing that is really one more
reason to say that they represent a system which is not in the
interest of anybody they cooperate with, nor their own members.
And if you want to know the proof of that, just look at the
southern European countries, which have been completely smashed
by the austerity policies of the Troika, and I think that what we
need instead is exactly what Italy is now doing: working with
China and the African nations in building up real economic
development like the Transaqua project.
So I think we have a real, very crystal clear picture, where
you see the intention of the two paradigms.  The old paradigm of
neoliberal control of the world, and the New Paradigm of
harmonious development of all nations.  And I think people should
really help to make sure that the second one becomes the
victorious one, and join with us!

SCHLANGER:  And Helga, when you talk about being stuck in
the old paradigm, do you have anything to say about the new
appointments to the new German government?

ZEPP-LAROUCHE:  Yeah.  That is a very sad story. As for Mrs.
Merkel who had nothing better to do than to be the puppy dog of
the British, really, this is a disgrace, and it should be noted
and understood by everybody.
But also the SPD, which is in a deep crisis, they have been
falling in the polls to less than 15%; the new Finance Minister
Olaf Scholz, what did he do?  He appointed a banker from Goldman
Sachs, Jörg Kukies, to be the deputy finance minister, and that
has caused a revolt in the German population.  There was a poll
whereby 64.9% of the people thought this was disgusting.  And
then he also appointed another guy, called Gatzer, who is known
to be the architect of the “black zero” policy of Schäuble.  And
then Scholz said oh, he’s so happy that he was able to put
together a good team.
Now, that forebodes not good things for Germany, because as
everybody knows, we are on the verge of a new financial crash,
and this was again mentioned by Sheila Bair, the former head of
the FDIC in the United States, who warned that the absolute
continuation of the derivatives trade, the speculative excesses,
the non-correction of the reasons that led to the 2008 crisis,
means we are in absolute danger of a new, even bigger crash.  And
she contrasted that, by the way, with what China has been doing,
by trying to completely forbit speculative investments, by
stabilizing the banking sector by increasing the reserves of the
banks to 15%.
But if you have such a pro-bubble government in Germany this
is not good.  And also despite the fact that there are many
Italian politicians from the Lega and Five Star Party who are
calling for Glass-Steagall, the EU is trying to get a Five
Star/Democratic Party coalition government, which would be from
their standpoint, the optimal option to preserve this speculative
system.
So I’m saying this because the Damocles Sword of a new
financial crash is absolutely still hanging over the world.  All
I can say is, given the fact that China has tried to move it’s
financial into safe waters, they are probably better protected
against the effects of such a crisis, coming than anybody else.
And I would ask our viewership, join with us, join with the
Schiller Institute to try to help mobilize for the Four Laws
proposed by my husband:  Glass-Steagall, a return to Hamiltonian
banking; a credit system and National Bank; a crash program for
thermonuclear fusion research and power, cooperation in space
exploration.  And join with the New Silk Road countries, and we
could have a New Paradigm in the world very, very quickly.  But
it requires you.  And it requires people to become active and no
leave events and history of mankind in the hands of an obviously
corrupt establishment.

SCHLANGER:  Helga, I think we can conclude by coming to the
commemoration of an event which proved that cynics are not right,
that people who say you can’t change the world with big ideas —
35 years ago from tomorrow, March 23rd, 1983, there was a shock
effect around the world, when Ronald Reagan gave a primetime
speech, and at the end of that speech, he endorsed the policy
that your husband first introduced with his pamphlet “Sputnik of
the ’80s” in the late 1970s — that is, the Strategic Defense
Initiative.  And it’s especially relevant today, given what we’re
seeing from Russia and President Putin.  So I’d like your
reflections on the importance of the anniversary of this event
from 35 years ago.

ZEPP-LAROUCHE:  Well, I think that the SDI proposal, which
was absolutely not what the media made out of it, calling it
“Star Wars,” and things like that, the SDI proposal of my
husband, Lyndon LaRouche was an absolutely farsighted vision of a
New Paradigm!  And if you read the relevant papers about it,
especially the proposed draft for a dialogue among the
superpowers, which was published one year later, which you can
find in the archives or in the newer {EIR}s. [“The LaRouche
Doctrine: A Draft Memorandum for an Agreement between the United
States of America and the U.S.S.R.,” {EIR}, April 17,1984] This
was a vision where both superpowers would develop together, new
physical principles which would make nuclear weapons obsolete.
And I think what Putin announced on March 1st in terms of new
physical principles applied for new weapons systems, is
absolutely is in this tradition. And Putin also asked, now they
have to sit down and we have to negotiate and put together a new
security architecture, including Russia, the United States,
China, and the Europeans.
This was all envisioned by my husband in this famous SDI
proposal, and it was a very far-reaching to dissolve the blocs,
NATO and the Warsaw Pact,  to cooperate instead among sovereign
republics, which is exactly what the New Silk Road dynamic today
represents. And it was also the idea to use a science-driver in
the economy to use the increased productivity of the real economy
for a gigantic technology transfer to the developing sector, in
order to overcome their underdevelopment and poverty.
And this is what we’re seeing today, also, in the
collaboration between China, Russia and the countries that are
participating in the Belt and Road Initiative.
So I think, in a certain sense, part of this danger of peace
breaking out, that there is right now the very vivid tradition
and actualization of that tradition of the SDI, and I think we
should circulate this proposal by my husband again.  I think we
should enlarge it to become the SDE, the Strategic Defense of the
Earth, because it was just discovered that very soon, another big
asteroid is already taking course on the planet Earth: So we need
to move quickly to the common aims of mankind, and all countries
should cooperate and be a shared community for the one future of
humanity.
This is the New Paradigm which I think is so obvious.  I
mean, if you look at the long arc of history, we {have} to
overcome geopolitics and we have to move to a kind of cooperation
where we put all our forces together to solve those questions
which are a challenge to all of humanity — nuclear weapons,
poverty, asteroids — there are so many areas where we could
fruitfully cooperate — space exploration is one of them.  And I
think we are in a very fascinating moment in history, but we need
more active citizens:  So please contact us, work with us, and
let’s together make a better world.

SCHLANGER:  I think that’s a very good place to end.  People
should now realize that giving up your pessimism is one of the
keys to bringing online this new paradigm.
So, Helga thank you very much for joining us today, and
we’ll see you next week.

ZEPP-LAROUCHE:  Yes, see you next week.

Forgiftningen af den russiske/britiske eks-spion: Britisk informationskrig forsøger at provokere Rusland og genoplive deres amerikanske kup.

Vores formål er præcist at placere Theresa Mays sindssyge bestræbelse den 12.-14. marts på at fabrikere et nyt svindelnummer med »masseødelæggelsesvåben« med anvendelse af de samme folk (MI6-efterretningsgrupperingen omkring Sir Richard Dearlove) og det samme manuskript (en efterretningssvindel med hensyn til masseødelæggelsesvåben), som blev brugt til at trække USA ind i den katastrofale Irakkrig. Svindelnummeret med forgiftningen af Skripal involverer ligeledes direkte den britiskeagent, Christopher Steele, den centrale person i det igangværende kup mod Donald Trump.

Download (PDF, Unknown)

Leder fra LaRouchePAC, 20. marts, 2018 – Præsident Trump har netop trukket tæppet væk under den skøre lady, Theresa May, og den endnu mere skøre udenrigsminister Boris Johnson. Alt imens disse afdankede forsvarere af det døende, britiske imperium beskylder Rusland for krigshandlinger, beskyldninger, der typisk ikke er baseret på nogen beviser, ringede Trump i dag og talte med den netop genvalgte præsident Vladimir Putin. Trump ikke alene lykønskede Putin for hans valgsejr, men annoncerede til den amerikanske presse, at han og Putin »sandsynligvis vil mødes i en ikke så fjern fremtid« for at diskutere forholdsregler for at forhindre et våbenkapløb og finde fredelige løsninger på kriserne i Ukraine, Syrien og Nordkorea. Kremls udskrift af samtalen lød, at de to ledere »talte for at udvikle praktisk samarbejde inden for forskellige felter, inkl. bestræbelser for at sikre strategisk stabilitet og bekæmpe internatonal terrorisme, med særlig vægt på betydningen af koordinerede bestræbelser på at begrænse et våbenkapløb.« Kreml tilføjede: »Samtalen om økonomisk samarbejde afslørede en interesse i at styrke det. Energi blev diskuteret særskilt.«

Her til aften vil briterne bide i gulvtæppet. Ikke alene har Trump ødelagt deres kneb med at beskylde Rusland for et kemisk krigsangreb på britisk jord; men også svindelnummeret med »Russiagate« i USA, som køres direkte af MI6-agenten Christopher Steele og hans agenter internt i USA, er kollapset. Nu står aktørerne i dette kupforsøg mod den amerikanske regering – inkl. John Brennan, James Clapper, Barack Obama, Hillary Clinton og flere nyligt fyrede FBI-operatører – over for mulige anklager om kriminelle handlinger for det mest åbenlyse forræderi i moderne amerikansk historie, alt sammen på vegne af Det britiske Imperium.

For at gøre det hele værre for den ynkelige, håbefulde »M« og hendes kohorte, har »BoJo«-Labour-leder Jeremy Corbyn, der efter al sandsynlighed ville vinde et valg mod May, hvis det blev afholdt nu, krævet, at May fremlægger beviser (hvis der eksisterer nogen) for den nervegift, der blev brugt i Skripal-angrebet, over for russerne og (ligesom præsident Trump) insisteret på, at forhandlinger med russerne er absolut nødvendigt. I et BBC-interview her til morgen mindede han også landet om de katastrofale resultater af Tony Blairs tidligere forfalskede efterretninger om Iraks masseødelæggelsesvåben.

Og, for lige at banke sømmet dybere ind, så bekræftede talsperson for Det Hvide Hus Sarah Sanders, at nervegiftangrebet i UK slet ikke blev nævnt i telefonsamtalen mellem Trump og Putin!

Det nye paradigme er ved at komme i fokus på globalt plan: ikke alene lykønskede Trump Putin med at vinde seks år mere på posten, men sagde også, at det var godt, at Kina har ophævet begrænsninger af embedsperioder – for, sagde han, Xi Jinping er en storslået leder.

I dag talte Xi Jinping for den afsluttende forsamling i den 13. Nationale Folkekongres og udtrykte tillid til, at den kinesiske foryngelse vil fortsætte og ekspandere, med Kina, der bidrager endnu mere til global regeringsførelse og global udvikling gennem den Nye Silkevej. »Lad solskinnet fra et fællesskab for en fælles fremtid for menneskeheden oplyse verden«, sluttede han.

Helga Zepp-LaRouche sagde i dag, at præsidenterne Trump, Putin og Xi viser sandt lederskab for verden, alt imens Det britiske Imperiums desperate handlinger er begyndt at give bagslag. Tidligere har britiske imperieintriger været støttet af svage, amerikanske ledere, der endda stillede sig i spidsen for håndhævelse af britisk politik, som i krigen i Indokina, Irakkrigen og krigen i Libyen, samt i de radikale politikker for det ’frie marked’, som holdt de tidligere koloninationer økonomisk tilbagestående samtidig med at ødelægge de industrialiserede nationer i Europa og Nordamerika.

Men Trump har nægtet at lade sig udnytte af den »særlige relation« og har i stedet fremført, at imperieopdelingen i Øst og Vest skal være forbi. I sin besejring af kupmagerne kan han også gennemføre sit løfte om at vende USA tilbage til det Amerikanske System for fysisk økonomi og opgive den fejlslagne, britiske »frie markedsmodel« til fordel for en dirigeret kreditpolitik i Hamiltons tradition til genopbygning af Amerikas industrielle infrastruktur. Situationen er stadig ekstremt farlig, men aldrig har vi været så tæt på at afslutte selve eksistensen af Imperium, én gang for alle.

Foto: Trump og Putin hilser på hinanden på APEC-topmødets første dag. 10. nov., 2017, De Nang, Vietnam. 

Leder fra LaRouchePAC, 19. marts, 2018 – Den britiske regerings nu dagligt eskalerende konfrontation med Rusland er drevet af de mest korrupte motiver og tilsigter frem for alt at trække USA ind i – det, der kunne blive krig, endda en »krig uden overlevende«.

I løbet af de seneste 48 timer er tre nye »narrativer« om angivelige russiske angreb mod Storbritannien blevet sendt ud af London, som konstant optrapper og forandrer den oprindelige, udokumenterede anklage om, at Rusland – og dernæst, russere efter præsident Putins personlige ordre – forsøgte at myrde en MI6-dobbeltagent i England. Og de britiske medier har gjort en dristig »militær udfordring af Rusland« ud af en øvelse med britiske ubåde, læsset med amerikanske atommissiler, sammen med amerikanske atomubåde under polarisen.

Hvilke motiver har den britiske udenrigsminister Boris Johnson, der ser ud, og agerer, som »Col. Blimp« fra tegneserien fra Første Verdenskrig, og Theresa May, der blev premierminister ved et tilfælde, og som har den stilling, Johnson troede, ville blive hans? De er imperialister af en finansiel og geopolitisk London-orden, som, forventer de, vil blive håndhævet militært af USA.

De ser denne geopolitiske orden blive erstattet af Kinas nye paradigme for samarbejde mellem stormagter for alle nationers fremskridt og deres befolkningers produktivitet: Bælte & Vej Initiativet med nye infrastrukturprojekter og udryddelse af fattigdom. De ønsker Kina holdt tilbage, Bælte & Vej sat under City of Londons regler; men de kan ikke få det til at ske. De ønsker Kinas allierede Rusland konfronteret og endda udfordret til kamp.

De konfronteres selv med utilfredse britiske befolkninger og en determineret og bredt støttet leder i Labours Jeremy Corbyn, som bekæmper deres geopolitiske politikker og City of Londons finansielle, imperiale bankcentrums finansielle forbrydelser. De ønsker Corbyn tjæret som en »håndlanger for Kreml« af tabloidpressen, og drevet ud.

De ser fortsat stærk modstand mod Londons geopolitik fra præsident Donald Trump. Efter 18 måneders nonstop angreb på Trump, der har deres udspring i britiske efterretningstjenester, som sigter på at knække ham eller fjerne ham, går han stadig ind for samarbejde mellem stormagterne og vinder støtte i den amerikanske befolkning.

De står meget snart over for endnu et krak i London-Wall Street-kabalen, værre end i 2007-08. Det britiske Imperiums svar på denne trussel har altid været krig.

På trods af hysterisk støtte i de store medier, så har de »nye Churchills« fra London ikke det momentum, de forestiller sig, for krigskonfrontation. Ikke engang i UK – men, for dem er det, at køre USA, altid det, der tæller mest.

Det, der nu er afgørende, er, at præsident Trump og USA vælger tilbuddet fra Kina, Bælte & Vej Initiativet, og lader dets paradigme for produktiv, økonomisk fremskridt dryppe lidt på os.

Skattelettelser og afregulering af Wall Street har ikke genoplivet, og vil ikke genoplive, amerikansk vækst fra dens lange stagnation, og heller ikke udfylde USA’s enorme infrastrukturunderskud. Det vil derimod de tiltag, som stifter af EIR, Lyndon LaRouche, har foreslået, med begyndelse i Glass/Steagall-loven til at bryde Wall Street op. Disse tiltag, som omfatter den første, statslige kreditinstitution, USA har haft siden Franklin Roosevelts Reconstruction Finance Corp., har til formål at slutte USA til et globalt samarbejde mellem suveræne nationer for »menneskehedens fælles mål«.

Det betyder at vælge Kinas fremskridt til, og Storbritanniens krig fra.

Foto: Vladimir Putin og Theresa May diskuterede spørgsmål af fælles interesse for Rusland og Storbritannien. Hangzhou, Kina, 4. september, 2016 (Kreml).  

Leder fra LaRouchePAC, 18. marts, 2018 – I sin artikel den 17. marts, skrevet til den tyske avis Neue Solidarität, der udkommer ugentligt, advarede Schiller Instituttets stifter og præsident Helga Zepp-LaRouche om, at vestlige lederes kapitulation til Det britiske Imperiums sindssyge provokationer mod Rusland har forværret den strategiske krise og forhøjet faren for krig. Vi citerer uddrag af hendes artikel her:

»Blot en enkelt dag efter, at kansler Merkel i sit embedsløfte svor at ’beskytte det tyske folk mod ondt’, støttede hun fuldt og helt den britiske regerings uansvarlige provokation mod Rusland i en fælles erklæring fra den franske, amerikanske, britiske og tyske regering. Macron, Trump, May og Merkel enedes om, at der ’ikke var nogen troværdig, alternativ forklaring’ på giftangrebet mod den tidligere dobbeltagent Sergei Skripal og hans datter Yulia ud over, at Rusland var ansvarligt for det. Men denne operation er så åbenlys, at der kun er én troværdig forklaring på den: Det britiske Imperium ønsker at trække hele Vesten ind i en optrapning af en ny Kold Krig, og muligvis mere. Og fr. Merkel er med til at støtte det, uden tøven.

I mellemtiden har en række kendte eksperter påpeget, at ultimatummet på blot én dag, som Theresa May gav den russiske regering til at forklare, hvordan nervegiften ’Novichok’ kom fra Rusland til Storbritannien, er et klart brud på reglerne i OPCW [Organisationen for forbud mod kemiske våben], som også UK er medlem af. Det ville have været nødvendigt, bemærker de, at udlevere en prøve på giften til OPCW for en uafhængig efterforskning, og den anklagede part, i dette tilfælde Rusland, skulle have fået ti dage til at svare på anklagerne. Den tidligere britiske ambassadør til Usbekistan, Craig Murray, karakteriserede ’Novichok’-historien, for hvilken den britiske regering ikke har præsenteret den mindste smule bevis, som et svindelnummer i samme tradition som anklagerne om Iraks angivelige masseødelæggelsesvåben. 

(Man vil huske, at et memo fra den britiske efterretningstjeneste MI6 fremlagde dette forslag).

Murray udtalte, at chefen for UK’s eneste facilitet for kemiske våben, dr. Robin Black, i et prestigiøst videnskabeligt magasin i 2016 havde understreget, at beviserne for eksistensen af denne gift var sparsomme, og at dets kemiske sammensætning var ukendt. Ikke desto mindre påstod Theresa May, selv om Storbritannien selvsagt ikke havde nogen prøver, dvs., at de ikke havde noget, med hvilket de kunne have sammenlignet den giftige substans, som blev brugt i angrebet på Skripal, at Rusland alene bar ansvaret for det. Storbritanniens facilitet for kemiske våben ligger tilfældigvis i Porton Down, som interessant nok blot er 12 km fra Salisbury, hvor angrebet fandt sted. I betragtning af den tvivlsomme karakter af Novichoks eksistens, besluttede OPCW ikke at føje det til listen over kemiske våben.

Tingene bliver endnu mere interessante, når det kommer til Christopher Steeles rolle i denne affære. Sergei Skripal, der dengang arbejdede for den russiske militære efterretningstjeneste, blev angiveligt ’vendt’ i 1995 af en MI6-agent ved navn Pablo Miller i en operation, som blev koordineret af Steele, der dengang arbejdede i Moskva under diplomatisk dække. Da Steele ’forlod’ MI6 i 2009, stiftede han det private sikkerhedsfirma Orbis Business International, hvis varemærke er at markedsføre anklager imod Rusland i PR-stil. Et af firmaets operationer var ’Operation Charlemagne’, om den såkaldte russiske indblanding i valgene i Frankrig, Italien, Storbritannien og Tyskland, såvel som også den angivelige finansiering af Marine Le Pen, Silvio Berlusconi og partiet Alternativ for Tyskland (AfD) og en russisk kampagne for at ødelæge EU.

Men hans absolutte mesterværk som spion er kupforsøget mod Donald Trump via det aftalte spil mellem Obama-administrationens efterretningschefer, DNC [Democratic National Committee], Hillary Clintons kampagne og de britiske efterretningstjenester, og som udelukkende var baseret på det ’slibrige dossier’ om Trump, som Steele et Orbis havde fremstillet. USA’s Repræsentanternes Hus’ efterretningskomite har netop udgivet resultaterne af sin ét år lange efterforskning, som fandt, at der ikke fandt noget ’aftalt spil’ sted mellem den russiske regering og Trump-teamet.«

Senere i sin artikel nævner Zepp-LaRouche, at en anden aktør i Orbis-operationen var Andrew Wood, den tidligere britiske ambassadør til Moskva på netop det tidspunkt, hvor Skripal blev rekrutteret af Miller i en operation, der blev koordineret af Steele. Desuden var Steele selv den ansvarlige MI6-officer for anklagerne mod Rusland i sagen om den tidligere KGB-, FSB-agent Alexander Litvinenko, der døde i London i 2006.

Med andre ord, den samme kreds af ’tidligere’ MI6-agenter, der står for propagandaoperationen om angiveligt ’aftalt spil’ mellem Trump og Rusland, som nu er blevet miskrediteret som ’fake news’, var og er i centrum for Skripal-angrebet. Hvis det går som en and, rapper som en and og ser ud som en and, så er det efter al sandsynlighed at dømme, en and; dvs., en operation på vegne af britisk efterretning.

Helga Zepp-LaRouche opfordrer indtrængende Tyskland til at nægte at gå med på den hysteriske kampagne mod Rusland, og ligeledes mod Kina, og til i stedet at slutte sig til det Nye Paradigme. Hun konkluderer, at, hvis premierminister Theresa nu forestiller sig, at hun må imitere den britiske skuespillerinde Judi Dench, der spillede rollen som ’M’ i James Bond-film – den chef, som Bond rapporterede til – så er det et tilfælde af ekstremt dårlig smag. »At tillade sig selv at blive trukket ind i en konfrontation med Rusland af en sådan rollemodel, er uansvarligt.«

Foto: Genvalgte kansler Angela Merkel (højre) og britiske PM Theresa May (midten) enedes tirsdag 13. marts om, at allierede burde handle samstemmigt for at imødegå »Ruslands aggressive adfærdsmønster« efter giftangrebet på UK’s territorium af en tidligere russisk dobbeltagent, Sergei Skripal. Frankrigs præsident Emmanuel Macron (venstre), såvel som også USA’s præsident Donald Trump, har ligeledes givet deres støtte til briternes udlægning af sagen; at Rusland er den ansvarlige. (Arkivfoto).

Vi befinder os nu i en situation, som Helga Zepp-LaRouche tidligere i dag beskrev som »ildevarslende«; det var det ord, hun brugte. Hun sagde, »Dette kan kun forstås som et miljø med førkrigs-propaganda«. Hun sagde, at den respons, vi har set fra Vesten, fra flere lande i Europa og inkl. her i USA, til den bizarre sag med forgiftningen i Salisbury, Storbritannien, af en russisk eksspion, der blev britisk spion, ved anvendelse af en angivelig nervegift; hun sagde, at dette nu har skabt det, der kun kan betegnes som en ekstremt farlig situation, som meget let kunne eskalere hurtigt og føre til krig. Hun sagde, »Man må stille sig selv det indlysende spørgsmål: Hvor fører alt dette hen?«

Nøglefaktoren her, som Helga Zepp-LaRouche har understreget, er timing. Denne begivenhed, og alt det, der efterfølgende har udviklet sig med den, kom direkte i hælene på: 1) præsident Putins annoncering i sin tale for den føderale forsamling den 1. marts af denne nye generation strategiske våben, der totalt har ændret den internationale, geopolitiske struktur; og 2) annonceringen fra Husets Efterretningskomite, der præsideres af kongresmedlem Devin Nunes, nogle få dage senere af, at de havde afsluttet deres efterforskning og konkluderet, at der absolut ikke fandt noget ’aftalt spil’ sted mellem Trump-kampagnen og russerne. Dette var absolut hele grundlaget for Christopher Steeles Russiagate-narrativ.

Download (PDF, Unknown)

Der er mange spørgsmål, vi bør diskutere, og mange ting, vi bør gøre, for det image, folk har af Vesten, er virkelig noget, folk bør tænke over. Hvordan kan det være, at det kommunistiske Kina, som er et socialistisk land, baseret på socialisme med kinesiske karaktertræk, som de siger – hvorfor klarer dette land sig så meget bedre end Vesten? Det bør give stof til eftertanke. Hvad er der i vejen med den neoliberale metode, et system, der forårsager svælget mellem rig og fattig at blive større hele tiden? I alle europæiske lande, og dette reflekteredes også i valget af Trump, væmmes mange mennesker fuldstændig ved den politiske klasse, med klassen af direktører, med bankfolk, med akademikere, og føler sig ikke længere repræsenteret af disse institutioner, hvilket er meget farligt, for i Europas tilfælde giver det grund til, at der vokser nogle virkelig meget farlige, eller i det mindste problematiske, partier og organisationer frem.

Så, manglen på fornuft afføder monstre, som Goya så klart påpegede i sine tegninger.

Folk bør begynde at blive aktive, for man kan ikke sidde passivt i et paradigmeskifte som det, vi oplever på dette tidspunkt.

Download (PDF, Unknown)

16. marts, 2018 – Storbritanniens udenrigsminister Boris Johnson har den 16. marts givet en »eksklusiv« kronik til den store Pariseravis, Le Parisien, om mordforsøget på Skripal. Han skriver: »Jeg fortolker denne hændelse som en yderligere demonstration af præsident Vladimir Putins farlige opførsel. Den røde tråd, der forbinder [Skripal] forgiftningen i Salisbury med annekteringen af Krim, cyber-angrebene mod Ukraine, udspioneringen af Bundestag, russernes indblanding i flere europæiske valg; det er Kremls foragt for grundlæggende, internationale regler.« Han fortsætter, at Ruslands opbakning af Syriens præsident Bashar Assads angivelige brug af kemiske våben viser, at Rusland er ansvarligt for Skripal-angrebet.

Til BBC himlede Johnson op om, at det var »overvældende sandsynligt«, at Putin personligt havde beordret Skripal-angrebet; så gik han over gevind, selv for ham: »Vi har intet imod selve russerne. Der er ingen russofobi som resultat af det, der finder sted. (!) Vi har et skænderi med Putins Kreml og med hans beslutning – og vi mener, det er overvældende sandsynligt, at det var hans beslutning – at beordre brugen af en nervegift i Det forenede Kongeriges gader.«

Og hvorfor så efterlade et »fingeraftryk« som Novichok, blev han spurgt? »Der er en grund til at vælge Novichok«, sagde han. »I sin åbenlyse væren russisk sender denne nervegift et signal til alle, der overvejer dissidens i den intensiverende undertrykkelse i Putins Rusland«, svarede han BBC. »Budskabet er klart: Vi vil finde jer, vi vil fange jer, vi vil dræbe jer – og selv om vi vil benægte det med et hånligt smil på læberne, så vil verden uden for enhver tvivl vide, at Rusland gjorde det.«

Foto: Storbritanniens udenrigsminister Boris Johnson (venstre): »Overvejende sandsynligt«, at Putin personligt beordrede Skripal-angrebet.

Leder fra LaRouchePAC, 15. marts, 2018 – I sin ugentlige webcast i dag advarede Schiller Instituttets præsident, Helga Zepp-LaRouche rammende om, at den britiske operation imod Rusland, der i denne uge eskalerede med Londons anklager om, at Moskva er ansvarlig for forgiftningen med nervegas af den russiske MI6-dobbeltagent Sergei Skripal og hans datter, »lugter langt væk«. Dette er en »utrolig provokation« mod Rusland, sagde hun, men det er direkte relateret til det faktum, at Det britiske Imperium og dets efterretningstjenester er blevet totalt afsløret og svækket. »Tidligere« MI6-agent Christopher Steele er ikke alene blevet afsløret som den centrale person i forsøget på at bringe Trumps præsidentskab til fald i USA, men hans poteaftryk er også over det hele i Skripal-affæren – han var med til at gøre ham til en britisk dobbeltagent – såvel som også i tidligere, lignende sager, der involverede den russiske agent Alexander Litvinenkos død. Gennem sit Orbis Business efterretningsfirma har han tilbragt årtiet, siden han »forlod« MI6, på at fabrikere »beviser« for, at Rusland blandede sig i valgene i flere europæiske lande med det formål at ødelægge den Europæiske Union, og alle mulige andre angivelige »forbrydelser«.

Storbritanniens tidligere ambassadør til Usbekistan, Craig Murray, har påpeget svagheden i premierminister Theresa Mays anklager om, at Rusland havde forgiftet Skripal med den såkaldte nervegas Novichok. Som det rapporteres nedenfor, så påpeger Murray, at Novichok er et stof, ingen nogensinde har set, og hvis eksistens endda betvivles. Den britiske regerings laboratorie for kemiske våben i Porton Down har i publikationer erkendt, at det aldrig har set noget russisk Novichok. Hverken Organisationen for forbud mod kemiske våben (OPCW) eller laboratoriet i Porton Down er overbevist om, at Novichok overhovedet eksisterer. Er det grunden til, at den britiske regering nægter at give OPCW en prøve af Novichok eller at følge den strenge protokol, som OPCW har etableret for efterforskning af sådanne sager?

Zepp-LaRouche forklarede, at dette seneste angreb mod Rusland, som meget hurtigt er eskaleret netop i løbet af denne uge, såvel som også truslerne fra USA’s ambassadør til FN, Nikki Haleys side om, at USA måske vil bombe Syrien, alt sammen har med det faktum at gøre, at »det Nye Paradigme er ved at vinde, og det gamle paradigme er splintret. Jeg mener, der nu kommer en ny, strategisk virkelighed, som kommer fra den Nye Silkevej, der konstant ekspanderer og går progressivt fremefter, og som omfatter flere end 140 lande, som [den kinesiske udenrigsminister] Wang Yi sagde for nylig på en pressekonference i Beijing«. Det ville være en alvorlig fejltagelse at undervurdere virkningen af præsident Vladimir Putins tale den 1. marts og hans annoncering af nye, avancerede våbensystemer, som gør Vestens ABM-systemer forældede, understregede Zepp-LaRouche. »Dette har skabt en ny, strategisk virkelighed, og jeg mener, at denne britiske operation og eskaleringen i Syrien virkelig er de sidste, på forhånd tabte kampe fra et systems side, der tydeligvis er ved at gå ned.« Det gør dem imidlertid ikke mindre farlige.

I det samme spor kommenterede den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov indsigtsfuldt, at det, der nu finder sted, er, at USA og dets vestlige allierede ser, at »den 500 år lange periode med vestlig dominans i globale anliggender er ved at nå vejs ende«. Overgangen til en ny, multipolær, demokratisk og retfærdig verdensorden vil tage nogen tid, sagde han til en forsamling i Moskva, »men allerede nu er denne overgang smertelig for dem, der i århundreder har vænnet sig til at regere verden «. Og de er »nervøse« over, at Rusland nu fremstår som en »ligeværdig partner, der ikke påtvinger andre noget, men som ikke tolererer diktater eller ultimatummer«. Han påpegede også, at Theresa May er »desperat« og svag og ude af stand til at holde løfter, hun har afgivet til befolkningen med Storbritannien, der gør klar til at forlade den Europæiske Union.

Fr. LaRouche påpegede, at Theresa May måske har set en James Bond-film for meget og tror, hun er den berygtede »M«, der var Bonds boss. Men, tilføjede hun, »dette er ikke nogen leg«. Dette antikverede persongalleri er farligt, men jeg tror virkelig, det er sådan noget James Bond-halløj. Hvis I nogensinde igen ser en James Bond-film, jeg mener, hvad er det, de gør? De er terrorister! De bryder loven! … og det er selvfølgelig hele britisk efterretnings fantasiverden. Folk bør virkelig kaste et ekstra blik på det og indlede en efterforskning af britisk ’aftalt spil’, både i tilfældet Trump og nu, i tilfældet Skripal«.

Zepp-LaRouche bemærkede, at hun ved årets begyndelse sagde, »vi må overvinde geopolitik«, for i en æra med atomvåben kan intet løses ved militære midler. »Det, der nu kommer fra briterne, kan kun bruges til én ting: det gør det absolut klart, hvilken rolle, de spiller. Det har de hele tiden gjort, men nu er det mere ude i det åbne end nogensinde før.« Det er derfor afgørende, »at vi virkelig sætter ind for at afslutte Det britiske Imperium og erstatter det med det Nye Paradigme, med et nyt sæt internationale relationer, baseret på suverænitet, baseret på respekt for den andens samfundssystem og for menneskehedens fælles mål, og jeg mener, at denne debat er absolut presserende påkrævet«.

Se hele Zepp-LaRouches webcast fra fredag, 15. marts: https://www.youtube.com/watch?v=ecoYSyypvB4

Dokumentation:

Tidligere britiske diplomat Craig Murray afviser beskyldninger om russisk nervegift

15. marts, 2018 – Den tidligere britiske ambassadør til Usbekistan Craig Murray har på sin webside afvist beskyldningerne om en russisk nervegift med hjælp fra kilder, som han siger, han ikke kan afsløre på nuværende tidspunkt. Han fremfører imidlertid, at »Novichok-historien er endnu et irakisk masseødelæggelsesvåben-fupnummer«, som titlen på hans blog lyder.

Storbritanniens regering hæver grundlæggende set, at den tidligere russiske agent i GRU (øverste efterretningsafdeling) Sergei Skripal, der blev en MI6-dobbeltagent, blev dræbt [sic] af »Novichok«, et stof, ingen nogensinde har set, og hvis eksistens endda betvivles, så hvis det virkelig blev brugt, ville det være første gang, og britiske eksperter ville ikke være i stand til at identificere det. Desuden burde de have afleveret en prøve til Organisationen for forbud mod kemiske våben (OPCW), som UK er medlem af.

Han opsummerer sine konklusioner som følger:

»1) Porton Down [den britiske regerings laboratorie, der arbejder med kemiske våben] har i publikationer erkendt, at det aldrig har set noget russisk ’Novichok’. Den britiske regering har absolut ingen ’fingeraftryks-information’, såsom urenheder, hvorved en prøve på stoffet med sikkerhed kunne tilskrives Rusland.

2) Frem til i dag har hverken Porton Down eller de globale eksperter i OPCW været overbevist om, at ’Novichok’ overhovedet eksisterer.

3) UK nægter at afgive en prøve til OPCW.

4) ’Novichoks’ blev specifikt designet til at kunne blive fremstillet fra almindeligt forekommende ingredienser på alle forskningssteder. Amerikanerne afmonterede og undersøgte den facilitet, der angiveligt skulle have udviklet dem. Det er fuldstændig usandt, at kun russere kunne fremstille dem, hvis nogen overhovedet kan.

5) Novichok-programmet lå i Usbekistan, ikke Rusland. Arven efter det blev arvet af amerikanerne under deres alliance med [usbekiske præsident Islam] Karimov, ikke af russerne.«

Foto: Storbritanniens PM, Theresa May.

15. marts, 2018 – Den tidligere britiske ambassadør til Usbekistan Craig Murray har på sin webside afvist beskyldningerne om en russisk nervegift med hjælp fra kilder, som han siger, han ikke kan afsløre på nuværende tidspunkt. Han fremfører imidlertid, at »Novichok-historien er endnu et irakisk masseødelæggelsesvåben-fupnummer«, som titlen på hans blog lyder.

Storbritanniens regering hæver grundlæggende set, at den tidligere russiske agent i GRU (øverste efterretningsafdeling) Sergei Skripal, der blev en MI6-dobbeltagent, blev dræbt [sic] af »Novichok«, et stof, ingen nogensinde har set, og hvis eksistens endda betvivles, så hvis det virkelig blev brugt, ville det være første gang, og britiske eksperter ville ikke være i stand til at identificere det. Desuden burde de have afleveret en prøve til Organisationen for forbud mod kemiske våben (OPCW), som UK er medlem af.

Han opsummerer sine konklusioner som følger:

»1) Porton Down [den britiske regerings laboratorie, der arbejder med kemiske våben] har i publikationer erkendt, at det aldrig har set noget russisk ’Novichok’. Den britiske regering har absolut ingen ’fingeraftryks-information’, såsom urenheder, hvorved en prøve på stoffet med sikkerhed kunne tilskrives Rusland.

2) Frem til i dag har hverken Porton Down eller de globale eksperter i OPCW været overbevist om, at ’Novichok’ overhovedet eksisterer.

3) UK nægter at afgive en prøve til OPCW.

4) ’Novichoks’ blev specifikt designet til at kunne blive fremstillet fra almindeligt forekommende ingredienser på alle forskningssteder. Amerikanerne afmonterede og undersøgte den facilitet, der angiveligt skulle have udviklet dem. Det er fuldstændig usandt, at kun russere kunne fremstille dem, hvis nogen overhovedet kan.

5) Novichok-programmet lå i Usbekistan, ikke Rusland. Arven efter det blev arvet af amerikanerne under deres alliance med [usbekiske præsident Islam] Karimov, ikke af russerne.«

Foto: Tidligere britiske ambassadør til Usbekistan (2002-2004) Craig Murray, foto fra 2016.

15. marts, 2018 – I en tale i går i Moskva på forummet, »Rusland: Mulighedernes land«, kommenterede den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov indsigtsfuldt den »nervøse« respons fra USA og dets vestlige allierede på »Ruslands comeback som en ligeværdig partner, som ikke påtvinger andre noget, men som ikke tolererer diktater eller ultimatummer. Vore vestlige partnere reagerer meget smertefuldt på dette«, sagde han, rapporterer TASS.

Lavrov forklarede, at »vi søger ikke konfrontation med nogen. Vi ønsker at samarbejde med alle på lige vilkår, på basis af gensidig respekt, og at søge en interessebalance og gensidigt acceptable fremgangsmåder«. Han fortsatte, »det, vi imidlertid ser nu, er, at USA og dets vestlige allierede er enige om, at den 500 år lange periode med vestlig dominans i globale anliggender er ved at nå vejs ende«. Overgangen til en ny, multipolær, demokratisk og retfærdig verdensorden vil vare meget længe, »men allerede nu er denne overgang smertefuld for dem, der i århundreder har været vant til at regere verden. De er vant til at sidde ved roret«, sagde Lavrov.

Han rapporterede, at Moskva snart vil annoncere forholdsregler som respons til Londons udvisning af russiske diplomater i går og erklærede, at Theresa Mays regering er »desperat«, fordi den bl.a. ikke kan opfylde de løfter, den har afgivet til den britiske befolkning i forbindelse med Storbritanniens udtræden af EU, sagde han til Sputnik. De britiske påstande mod Rusland er uhyrlige, sagde han. Rusland er »parat til at genoprette partnerskabet med den Europæiske Union, når vore europæiske naboer ikke længere ønsker« at efterligne USA’s russofobi, inkl. sanktioner og provokationer, »og når de ikke længere er interesseret i at tolerere de uhyrlige handlinger, som vi har set fra den britiske regerings side, og som går langt ud over grænserne for elementær anstændighed«.

Foto: Den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov sagde, at Theresa Mays regering er »desperat«, fordi den bl.a. ikke kan opfylde de løfter, den har afgivet til den britiske befolkning i forbindelse med Storbritanniens udtræden af EU.        

v/ Tom Gillesberg:

»Velkommen til disse dramatiske tider, hvor man ligesom føler, det er sådan lidt dejà vu, at vi igen har en britisk leder, Theresa May, som er i gang med at mobilisere nationen og verden til krig, fordi, igen igen, så er der en trussel fra masseødelæggelsesvåben, som man er sten sikker på, at man ved, hvor truslen kommer fra, og derfor må verden nu følge det britiske lederskab og gå i krig. Ligesom vi så det, da Tony Blair annoncerede, at man nu havde sikre beviser på, at Saddam Hussein havde masseødelæggelsesvåben, som inden for 45 minutter ville kunne nå os alle sammen og at vi derfor præventivt, hvis vi ikke havde lyst til at blive udraderet, så var vi jo nødt til at gå i krig i Irak, ikke sandt? Og senere viste det sig så selvfølgelig, at de der beviser, man havde, som man ikke kunne fremvise, for så ville man jo kompromittere sine kilder og alt det der, det var rent fup og fidus; der var nul og niks, det var rent fabrikerede beviser til lejligheden.

Det var ikke den eneste gang; der var nogen, der også kunne huske, at, da man fik hele det danske folketing inkl. Enhedslisten, til at stemme for, at vi skulle sende danske F16-fly ned til Libyen for at gå i krig, så var det, fordi man havde beviser fra Storbritannien på, at Gaddafi var i gang med at ville udrydde hele befolkningen i Benghazi, og for at beskytte dem, så var vi jo tvunget til i humanitetens navn at sende F16-flyene af sted. Det viste sig så senere selvfølgelig, at det var rent fup, det var bare noget, man havde fundet på. Der var ingen, der stillede spørgsmålstegn ved det; alle sagde, når briterne siger det, så må det jo være rigtigt, og som sagt, selv Enhedslistens medlemmer af folketinget stemte for, at vi skulle sende F16-fly til Libyen, og det har jo så lige siden … ligesom den første krig, der lagde Irak i ruiner, så fik man også lagt Libyen i ruiner. På lignende vis skal man huske på, at det jo ikke er mere end i marts sidste år, at, lige pludselig ud af det blå kom der fra britiske kilder dokumentation for, at Assad stod bag et giftgasangreb i Syrien, som man præsenterede som stensikre beviser og dermed fik Donald Trump til at affyre en masse Tomahawk-missiler mod en syrisk luftbase for at statuere et eksempel; noget, som kunne have sprængt alt potentielt samarbejde mellem, ikke bare Rusland og USA i stumper og stykker, men også mellem USA og Kina, og det var selvfølgelig formålet.

Man har dette engelske, eller amerikanske, ordsprog: ’Fool me once, shame on you; fool me twice, shame on me’ …«

https://soundcloud.com/si_dk/briterne-lyver-igen-igen-for-at-skabe-konfrontation-med-rusland

Leder fra LaRouchePAC, 14. marts, 2018 – Først var det Tony Blairs »uvederhæftige dossier« om Saddam Husseins masseødelæggelsesvåben, som udløste, at den ynkelige George W. Bush forvandlede hele Mellemøsten (med Obamas hjælp) til et helvedeshul af terrorister. Dernæst kom påstande om Bashar Assads brug af kemiske våben, som narrede Trump til at gennemføre et missilangreb mod en syrisk flyvebase. Så kom britisk efterretningsagent Christopher Steeles eget »uvederhæftige dossier«, der lancerede et forsøg på regimeskifte mod USA’s regering, baseret på eventyrfortællinger om Trump og Rusland. Nu erklærer Theresa May, typisk uden beviser, at der »ikke er nogen alternativ konklusion«, men at den »russiske stat« er ansvarlig for angrebet med nervegift i London-området Salisbury, »en ulovlig magtanvendelse mod Det forenede Kongerige«. Vi må alle forenes mod de onde russere, hyler May og hendes kontrollers.

Det er alt sammen selvindlysende nonsens, men der er desperation i Det britiske Imperium. I 50 år har Lyndon LaRouche dokumenteret Det britiske Imperiums historiske had mod De forenede Stater og den systemiske overtagelse af den amerikanske regerings politik gennem Wall Street og andre aktiver, i kølvandet på FDR’s død og mordet på JFK. Få lyttede. »Det britiske Imperium er dødt«, lod man os ofte vide, efterfulgt af en påstand om, at det eneste imperium i dag er Det russiske Imperium, eller Det amerikanske Imperium, afhængigt af, hvilket af Det britiske Imperiums kontrollerede miljøer, man valgte at bo i.

Men det fungerer ikke så nemt denne gang. Londonavisen Guardian viste i dag graden af panik i Imperiet. Lederartiklen lyder: »UK arbejdede hårdt hele dagen i Washington for at overtale Trump til at skubbe sit ønske om et forhold til Putin til side og indse, at Rusland var det eneste land, der havde midlerne og motivet til at søge at dræbe Skripal«, den russiske dobbeltagent for MI6, som sammen med sin datter i sidste uge blev ramt af et angreb med nervegift. Men, klynker de, »Trump tilbød kun en modstræbende accept af det britiske tilfælde, men tilskrev ikke direkte Rusland ansvaret … Det ville være et slag mod de angloamerikanske relationer, hvis Trump nægtede at acceptere den britiske efterretningsvurdering, men siden sit valg har han følt sig under belejring pga. beskyldninger om, at han havde indgået et aftalt spil med Rusland for at vinde præsidentskabet, og han mener, at tidligere, britiske efterretningsofficerer har næret disse beskyldninger.«

Det gør han så sandelig, og denne bestræbelse på at bruge løgne, brygget sammen af MI6, for at bringe hans præsidentskab til fald, er nu blevet godt og grundigt miskrediteret. De tidligere efterretningsfolk fra Obamas tid, som bragte disse britiske løgne til torvs, er blevet taget på fersk gerning i at køre et forræderisk angreb mod den amerikanske regering, og de kunne (og burde) snart havne i fængsel.

Premierminister May har heller ikke bare frit løb internt i UK. Det bliver i stigende grad sandsynligt, at leder af Labour-partiet Jeremy Corbyn ville vinde et valg, hvis det kommer dertil, som det kunne, og Torierne sakker bagud i meningsmålingerne over de forestående lokalvalg. I dag udfordrede Corbyn direkte Mays handlinger mod Rusland i parlamentet og spurgte, om hun ville følge reglerne i Organisationen for forbud mod kemiske våben, OPCW, og give Rusland prøver på den nervegift og vente de krævede ti dage. May råbte op om, at hun havde givet russerne tid nok, og at der var konsensus fra alle menige i parlamentet om, at Corbyn trådte ved siden af, og at hun ville udvise 23 russiske diplomater. Med en manøvre, der nok skal jage russerne en skræk i livet, annoncerede hun ligeledes, at kongefamilien ikke ville deltage i World Cup i Rusland.

Men de britiske oligarkers frygt er legitim. Imperiet vil ikke overleve, at USA, Rusland, Kina, Afrika, Latinamerika – og endda befolkningerne i Europa og UK – kommer sammen i det nye paradigme, repræsenteret af den Nye Silkevejsånd. Disse oligarker er villige til at løbe risikoen for en atomkrig for at forhindre dette nye paradigme, men deres tid er ved at være forbi. Dette er et øjeblik med et stort potentiale, hvis den menneskelige race lever op til lejligheden.

Foto: George W. Bush og Tony Blair udveksler håndtryk efter at have modtaget besked om, at Coalition Provisional Authority havde genetableret fuld suverænitet i Irak og overført kontrol over nationen til den midlertidige irakiske regering, 28. juni, 2004. 

Leder fra LaRouchePAC, 13. marts, 2018 – Den britiske premierminister Theresa May har opført et show à la Churchill over det, der fremstår som en forgiftning af en russisk dobbeltagent i London. Hun og udenrigsminister Boris »Col. Blimp«[1] Johnson har givet Rusland et 24-timers ultimatum og krævet NATO’s støtte til, at UK konfronterer Rusland og et muligt angreb mod Syrien. Tirsdag eftermiddag kontaktede May præsident Donald Trump pr. telefon for at forsøge at overtale ham til at angribe Rusland.

Uheldigvis for hende var Churchill selv en ivrig bruger af giftvåben på slagmarken, »udslettelsesbombning« – som han udtrykte det – og af giftgasangreb mod civile fra »laverestående racer«. Mange i verden husker Det britiske Imperiums historie og er bevidst om dets aktuelle bevæbning og styring af den saudiske folkemordskrig mod Yemen.

Og UK er selv i besiddelse af den sjældne, kemiske nervegift, som May hævder, blev brugt af russere i London.

Men Mays desperation kommer i realiteten af den kendsgerning, at den geopolitiske doktrin, briterne i århundreder har fremmanet, kører på pumperne. Den er i færd med at blive besejret af en ny politik, kendt som den Nye Silkevej og af Kinas præsident betegnet som »menneskehedens fælles fremtid«.

Kina har bragt et nyt, produktivt, globalt boom med infrastrukturbyggeri ind i verden og sammen med det, en idé om stormagtsrelationer, baseret på respekt og gensidig udviklingshjælp til andre nationer. Præsident Trump har gentagne gange valgt at understrege sin fremragende, gensidigt respektfulde relation med Kinas præsident Xi Jinping, og deres samarbejde kunne endda stabilisere Koreahalvøen.

De af britisk efterretning skabte »Russiagate«-skandaler i USA, der har til formål at enten tvinge Trump ind i en konfrontation med Rusland, eller også tvinge ham ud af embedet, fortsætter med at kollapse – nu med Husets Efterretningskomite, der har afsluttet sine efterforskninger og erklæret, »intet at finde«.

Præsident Vladimir Putins tale 1. marts har erklæret NATO-politikken med omringning af Rusland med NATO’s strategiske førsteangrebskapacitet for forældet og død. Det kan ikke ignoreres. Selveste USA’s Forsvarsministerium har nu erkendt, at USA’s ABM-systemer ikke vil virke mod Ruslands strategiske våben. Som præsident Putin sagde, så er forhandlinger, baseret på gensidig respekt, den bedste politik for begge lande.

May kunne være på nippet til at blive udskiftet som premierminister af leder af Labour-partiet, Jeremy Corbyn, der faktisk har massiv støtte i den britiske befolkning, til dels for at have afvist krigskonfrontation med Rusland.

Hvad enten den britisk PM kan få præsident Trump til at sige »Rusland gjorde det« i dag eller ej, så er hendes problem af en dybere karakter. Som Helga Zepp-LaRouche i dag kommenterede, så er det establishment, som May repræsenterer, allerede besejret i en kamp, de har tabt på forhånd – og hvor de kæmper for britisk imperiepolitik til den bitre ende. Det nye paradigme for stormagtsrelationer, som Kina står i spidsen for, er i færd med at skubbe den længe dominerende, britiske, geopolitiske doktrin ud af den historiske scene.

USA under Trump kan undgå »Thukydid-fælden« og samarbejde, til gensidig fordel for alle nationer.

Men kan det genoplive sin industri, produktivitet, sin storhed som rumfartsnation, sin videnskabelige dygtighed – eller endda sine borgeres forventede levetid? Kan det skabe kredit for at udskifte sin nedbrudte, økonomiske infrastruktur?

Det er her, både Trump og Kongressen er ved at forlise. Og det er, hvad en tilslutning til den Nye Silkevej vil betyde.

Foto: Præsident Donald Trump køber tydeligvis ikke PM Theresa Mays B—S—, under konferencen i Davos, 2. jan., 2018. (Public Domain)

[1] Britisk tegneseriefigur fra trediverne. Blimp er pompøs, opfarende, chauvinistisk og en britisk stereotype. Figuren er opkaldt efter en spærreballon, kendt som en ’blimp’. (-red.)

Så for Leibniz er mennesket ikke Gud, men det er i stand til skabende fornuft af den form, som Gud har begavet det med i universets udvikling. Så for Leibniz er mennesket skabende, som det også er for Cusanus. Denne kreativitet, og kun denne kreativitet, er det, som skænker mennesket fri vilje. Med andre ord, så er mennesket i stand til at gøre noget, eller ikke gøre noget; eller at gøre A eller B; der er fri vilje. Og det er det samme som kreativitet, mener jeg, det er rimelig indlysende. Men det er også kilden til moral. Så kreativitet, fri vilje og moral er i realiteten det samme, videnskabelige begreb. Af den grund, siger Leibniz, så er det, der er formålet med vores liv, eftersom vi har fået denne kreative evne, at få det, han faktisk kalder lykke (happiness), at udvikle stræben efter lykke. Han siger ikke ’liv, frihed og stræben efter nydelse’; han siger ikke ’liv, frihed og stræben efter at undgå smerte’; han siger, ’liv, frihed og stræben efter lykke’, som han undertiden også kalder ’felicity’ (det betyder også lykke).

Dette er altså det stik modsatte af Benthams idé om nydelse; det er lige så modsatrettet som Satan er til Gud.

Download (PDF, Unknown)

Billede: ‘Lysternes have’. Maleri af Hieronymus Bosch, 1403-15.

Leder fra LaRouche PAC, USA, 6. marts, 2018 – Den hastige udvikling omkring den koreanske halvø er en indikation af, hvor hurtigt, den globale, strategiske situation ændrer sig i kølvandet på den russiske præsident Vladimir Putins forbløffende tale til nationen den 1. marts.

Efter at have modtaget en delegation på højt niveau fra Sydkorea, har Kim Jong-uns nordkoreanske regering indvilget i at forhandle direkte med USA; diskutere atomvåbenfrihed, så længe dens sikkerhed er garanteret; og afstå fra alle prøveaffyringer af atommissiler eller ballistiske missiler, så længe dialogen står på. I denne uge vil sydkoreanske topudsendinge rejse til Washington, D.C., for at briefe præsident Trump, og vil dernæst besøge Kina, Rusland og Japan for lignende formål.

Da nyhederne om det koreanske gennembrud først blev offentliggjort den 6. marts, tweetede præsident Trump prompte, at der »blev gjort mulige fremskridt i forhandlinger med Nordkorea«, at »der gøres seriøse forsøg fra alle de berørte parters side«, og at USA er »parat til at satse hårdt i begge retninger«.

Hvad er den dynamik, der ligger bag disse udviklinger?

På en måde kan man sige, at både Rusland og Kina har introduceret »nye politiske principper« – dvs., overraskelsesflanker – i den globale, strategiske situation, som ikke alene har taget Det britiske Imperium og dets allierede på Wall Street og i Washington på sengen, men også har efterladt dem fortumlede, hvor de forsøger blot at finde ud af, hvad det var, der ramte dem. De lider af en nagende frygt for, at fundamentet af deres opbyggede, geopolitiske struktur er ved at smuldre.

Deres frygt er velbegrundet.

Schiller Instituttets præsident Helga Zepp-LaRouches ugentlige webcast, der sendes 8. marts, vil diskutere spørgsmålet om »Det iboende strategiske skifte i Putins ’Sputnik-chok’«. I går understregede fr. Zepp-LaRouche i diskussioner, at, i denne ekstremt hastigt skiftende verden, er vore modstandere ved at blive desperate over det faktum, at de tydeligvis kom for sent til båden. Dette er sket pga. deres arrogance – en arrogance, der er affødt af deres dybe helligelse til radikal empirisme. De benægter selve den menneskelige eksistens’ kreativitet, og således også, at noget som Putins militære annoncering, eller Kinas succesrige Bælte & Vej, overhovedet kan eksistere.

Og man kan være fuldstændig sikker på, fremhævede Zepp-LaRouche, at Ruslands videnskabelige præstationer inden for militæret, samt Putins hermed relaterede understregning af kreativitet og teknologisk fremskridt som drivkraft for den fysiske økonomi, er koordineret med Kina. Husk Kinas Sejrsdagsparade i september 2015, med Putin og den kinesiske præsident Xi Jinping, der stod sammen og betragtede det, mindede hun om. Husk, at Rusland og Kina har en omfattende strategisk alliance.

Dette er de skiftende, strategiske realiteter, udtalte Zepp-LaRouche. Vesten er langt bagud mht. den nye, militære realitet, den Nye Silkevej og ligeledes det faktum, at kolonialisme de facto er afsluttet med forpligtelserne omkring Afrikas storprojekt Transaqua.

Briterne er især gået i panik over udviklinger i USA, der viser, at præsident Trump viser sit potentiale til at bryde ud af den geopolitiske kasse i det hele taget – sådan, som det antydes gennem udviklingerne omkring Korea – en kasse, som briterne har lukket de fleste amerikanske præsidenter inde i gennem de seneste 50, endda 100, år.

Men hver eneste af disse situationer – fra Afrika til Rusland, til USA og endda til Kina – kræver det enestående input fra Lyndon LaRouches videnskabelige metode, for at opnå deres erklærede hensigter. Helga Zepp-LaRouche understregede, at vi udgør den eneste kraft, der kan bringe folk fra totalt forskellige ender af spektret – både internt i landene og internationalt – til ét bord, baseret på højere principper.

Med dette formål for øje citerer vi endnu engang i dette forum indledningen af Lyndon LaRouches dokument fra 30. marts, 1984, »LaRouche-doktrinen: Udkast til Memorandum om Aftale mellem Amerikas Forenede Stater og USSR« (The LaRouche Doctrine: Draft Memorandum of Agreement Between the United States of America and the U.S.S.R.), hvis principper fortsat er lige så skarpe og uundværlige i dag, efter Putins »Sputnik-chok«, som de var for 34 år siden, da de blev skrevet. (Hele dokumentet kan, og bør, læses og er genoptrykt i EIR, 9. feb., 2018):

»Det politiske fundament for en varig fred må være:

a) Hver eneste nationalstats ubetingede suverænitet, og

b) Samarbejde mellem suveræne nationalstater med det formål at fremme ubegrænsede muligheder for at nyde godt af de teknologiske fremskridts fordele, til gensidig fordel for alle og enhver.

Det mest afgørende træk for en aktuel gennemførelse af en sådan politik for varig fred er en dybtgående ændring af de monetære, økonomiske og politiske relationer mellem de dominerende magter og så de relativt underordnede nationer, der ofte klassificeres som ’udviklingslande’. Med mindre de uligheder, der stadig eksisterer i kølvandet på moderne kolonialisme, progressivt afhjælpes, kan der ikke være nogen varig fred på denne planet. For så vidt, som USA og Sovjetunionen anerkender, at fremskridt inden for arbejdskraftens produktive evne på hele planeten er i begges vitale, strategiske interesse, er de to magter forbundet, i denne grad og på denne måde, af en fælles interesse. Dette er kernen i de praktiske, politiske og politisk-økonomiske politikker, som er afgørende for skabelsen af en varig fred mellem disse to magter.«

Foto: Både Nord- og Sydkorea har aftalt et tredje topmøde i april. Her, Sydkorea sendte en delegation til Nordkorea i to dage for at sikre et møde med den nordkoreanske leder Kim Jong-un. KOCIS (korea.net) 

Der var de fortsatte provokationer i Mellemøsten, provokationer i Asien, Koreakrigen, Vietnamkrigen – dette var geopolitik med det formål at bevare Det britiske Imperium. Og desværre, med mordet på Kennedy, blev USA en partner i det, man kunne kalde et »anglo-amerikansk geopolitisk imperium«.

Og hvad gik politikkerne ud på? Frihandel, neoliberal økonomi, nedskæringspolitik. Svækkelse af regeringer, svækkelse af ideen om national suverænitet og etablering af institutioner som den Europæiske Union, der ønsker ikkevalgte bureaukrater til at bestemme politikker for det, der plejede at være nationalstater.

Det så ud, som om alt dette kunne ændre sig i 1989, med den kommunistiske verdens fald, med det østtyske regimes kollaps og Berlinmurens fald. På dette tidspunkt intervenerede LaRouche-organisationen meget direkte, for et alternativ til geopolitik. Lyndon LaRouche var blevet fængslet af George Bush, med assistance fra den daværende vicestatsanklager i Boston, Robert Mueller. Men Helga Zepp-LaRouche anførte kampen for det, vi dengang kaldte den Produktive Trekant Paris-Berlin-Wien, og dernæst, så tidligt som i slutningen af 1990, det, der blev kaldt den »Nye Silkevej« eller den Eurasiske Landbro, som et middel til at bringe nationer sammen og overvinde disse kunstige opdelinger, skabt af Det britiske Imperium.

Download (PDF, Unknown)

Vært Matthew Ogden: Titlen på vores show i dag er »Russiagate? Alle veje fører til London«. Planen er virkelig blevet kompliceret i løbet af en uge til halvanden, med offentliggørelsen af Nunes-memoet fra Husets Efterretningskomite, der efterforsker Christopher Steele; og dernæst afklassificeringen af senator Grassleys brev, som henviser Christopher Steele til Justitsministeriet til efterforskning for kriminelle handlinger. Sandheden bag det, der er blevet kaldt Russiagate, er nu hastigt ved at komme i fokus. Hver eneste tråd i denne historie, når man trækker i dem og følger dem, fører dig direkte til London.

Denne Russiagate-skandale er faktisk blevet til »Londongate«; og historien om det virkelig, aftalte spil er nu ved at blive åbenlys. Der var virkelig en fremmed efterretningstjeneste, der forsøgte at intervenere, blande sig, og forme udfaldet af valget i USA. Men denne efterretningstjeneste havde sit hovedkvarter hvor? I London, på Themsens bredder ved Vauxhall Cross; lige dér, i MI6’s hovedkvarter. Historien kommer nu i fokus. Det er præcis, som vi oprindelig beskrev det i LaRouche PAC’s brochure, som vi udgav i september 2017. Det eneste aftalte spil, der fandt sted, var dét mellem USA’s og UK’s hemmelige efterretningstjenester, i liga med DNC og Hillary Clintons kampagne. Undermineringen af vores demokratiske valgsystem kom fra vore såkaldte nærmeste allierede – briterne; som ikke skyede noget middel for at forhindre, at deres geopolitiske verdensorden blev afsat, og der i stedet voksede en stormagtsrelation frem mellem USA, Rusland og Kina.

Lad os huske på, hvad denne brochure, som blev udgivet for seks måneder siden, sagde. Brochuren er nu i færd med at blive revideret og opdateret og vil snart udkomme i andet oplag. Men lad os se på brochuren og se, hvad den siger.

»[Præsident Trump] truede det angloamerikanske, britiske imperiesystem efter krigen … ved at afvise evindelig krigsførelse, søge bedre relationer med Rusland, kræve gennemførelse af Glass/Steagall-bankopdeling, gå ind for det, han refererer til som det Amerikanske System for politisk økonomi og love massiv infrastrukturudvikling og en moderne varefremstillingsplatform for produktive jobs.«

»Briterne kræver skalpe, på baggrund af deres opfattelse af at være truet, der specifikt findes i ønsket om en samarbejdsrelation med Rusland og en afslutning af den ’unipolære’ ramme for relationer mellem nationer.«

Den fortsætter med at sige:

»Kuppet mod Donald Trump startede faktisk i 2013-2014. Den populære forklaring på nederdrægtighederne og forbrydelserne mod præsidenten er, at Hillary Clinton og Barack Obama ansatte deres netværk, inklusive oversiddende loyalister i regeringen og efterretningssamfundet, med det formål at ændre resultatet af det amerikanske valg og at iscenesætte det igangværende kup. Denne forklaring, der primært fokuserer på begivenheder i 2016, overser, alt imens det er sandt nok i en umiddelbart national forståelse, det større billede. Som vi vil vise, så begyndte briterne at kræve Donald Trumps hoved, iflg. deres egen redegørelse, i 2015 og blandede sig og blandede sig i USA’s valg og [har forsøgt at iscenesætte] et kup for at omstøde valgresultatet hver eneste dag herefter.«

Herefter sporer brochuren den relevante historie, der går helt tilbage til kinesernes annoncering af en ny, international, økonomisk orden i 2013, i form af det, de kaldte Bælte & Vej Initiativet. Som de ligeledes annoncerede, ville blive tæt koordineret med Ruslands Eurasiske Økonomiske Union i en bestræbelse på økonomisk udvikling til hele det eurasiske kontinent. Dette er præcis, hvad Lyndon og Helga LaRouche i over 20år har været fortalere for, i form af den Eurasiske Landbro, og som dernæst blev kendt som den Nye Silkevej.

Fig. 1

Denne del af verden, som Kina og Rusland nu aktivt forfølger udviklingen af; dette eurasiske område af verden er, hvad geopolitikkens fader, den britiske geopolitiks fader – Halford Mackinder – kaldte Hjertelandet. Han skrev en artikel i begyndelsen af det 20. århundrede ved navn, »Historiens geografiske omdrejningspunkt«. Den blev udgivet i 1904. Det, han sagde i denne artikel, og som gjorde ham til faderen af moderne geopolitik, det 20. århundredes britiske geopolitik, er, at Hjertelandet er det geopolitiske omdrejningspunkt for hele verden. Vi ser her hans kort [Fig. 1], og lige i centrum finder vi Eurasien med betegnelsen, »omdrejningspunkt«. Hele hans geopolitiske teori opsummeredes i denne udtalelse: »Den, der regerer over Østeuropa, hersker over Hjertelandet. Den, der regerer over Hjertelandet, hersker over verdensøen. Og den, der regerer over verdensøen, hersker over verden.«

Spørgsmålet om, hvem, der regerer over Østeuropa, handler stort set om, hvem, der regerer over Ukraine. Og da den behørigt valgte ukrainske præsident Victor Janukovitj annoncerede, at han ikke ville underskrive Memorandaet for Samarbejde med den Europæiske Union og i stedet ville opretholde sin tætte relation med økonomisk samarbejde med Rusland, var det det sidste strå. Mange af de samme personer, vi nu ser nævnt i Grassleys og Nunes’ efterforskning af Udenrigsministeriet, såsom Victoria Nuland; mange af de samme personer besluttede, at tiden for regimeskifte var kommet. Ved at aktivere et netværk af oversiddere fra højrefløjen og ekstreme ukrainske nationalister, der under Anden Verdenskrig havde samarbejdet med Hitler; denne flok – Victoria Nuland og andre – iscenesatte et voldeligt kup i Ukraine; det såkaldte Maidan. De væltede den demokratisk valgte, ukrainske regering og installerede deres egen regering; Victoria Nuland er berømt for at være blevet taget på fersk gerning i at indrømme dette, på bånd.

Den, der således regerer over Østeuropa, hersker over Hjertelandet. Den, der regerer over Hjertelandet, hersker over verden. Dette er britisk geopolitik, og i årtier har den særlige, amerikansk-britiske relation været et instrument for håndhævelse af dette Mackinders synspunkt af, hvad verdensordenen bør være. Når som helst en præsident; når som helst en ledende, politisk person i USA kom og truede dette synspunkt, ville elementer i de amerikanske og britiske efterretningssamfund slå alarm og på den ene eller anden måde neutralisere denne trussel. Som LaRouche PAC’s brochure dybtgående forklarer, så var det præcis, hvad der skete i kampagnen imod Lyndon LaRouche. Som brochuren forklarer, så må man forstå, at dette præcis er tilfældet med den operation, der køres imod præsident Trump. For at kunne forstå operationen imod præsident Trump, må man forstå det ud fra dette perspektiv. Fra det øjeblik, det stod klart, at Trump var en seriøs deltager i kapløbet om USA’s præsidentskab, og at han helt tydeligt hældte mod at afslutte Obama-Clinton-Bush-politikken med inddæmning, begrænsning og konfrontation med Rusland og Kina og i stedet hældte mod et gensidigt fordelagtigt, økonomisk og strategisk samarbejde med disse to lande – Rusland og Kina. Og fra det øjeblik blev han mål for dette apparat.

Så vær ikke naiv og lad dig blive indfanget i det daglige mediespin på talkshows på fjernsynet. Dette handler ikke om, hvorvidt du rent personligt støtter eller bryder dig om Donald Trump. Dette er et opgørets øjeblik i den årelange kamp for det amerikanske præsidentskabs sjæl og kampen for at frisætte, befri, USA fra dette britiske Mackinder-synspunkt om geopolitik, der har bragt os helt ud på kanten af atomkrig. I stedet bør USA fuldt og helt deltage i det Nye Paradigme, der nu er vokset frem, med at bringe økonomisk udvikling og moderne økonomisk fremskridt til enorme områder af den tidligere tilbagestående, koloniserede og underudviklede del af verden.

Som vores brochure, der blev udgivet i september 2017, for seks måneder siden, stiller spørgsmålet: »Har vore efterretningstjenester faktisk ulovligt anstiftet aktive forholdsregler for et kontraefterretningsprogram, imod en siddende præsident?« Vi ved nu, at Comey løj eller vildledte Kongressen om aflytningerne af Trump Tower. FISA-kendelserne beviser dette. Senator Grassley har spurgt FBI, hvorfor, hvis I aflyttede en nær medarbejder til præsidenten, ville I ikke advare præsidenten imod ham, som det er sædvanen? Det sande svar er, at præsidenten selv var og er målet for et hidtil uset og illegalt kupforsøg, udført af dem, der har aflagt ed på at overholde Forfatningen og nationens love.

Så nu ved I det. Siden valget, og før valget, har vi siddet fast i et meget uddybende og farligt, britisk svindelnummer; med et hasardspil om vores nations fremtid i et koldt kup imod en valgt præsident. Der er begået regulære forbrydelser; ikke af præsidenten, men mod præsidenten og Forfatningen. Det, der er sket, er, at divergerende, politiske standpunkter, ideer, er blevet gjort til noget kriminelt; den selv samme fare, som de fleste bestemmelser i vores Forfatning og dens borgerlige frihedsrettigheder (Bill of Rights) blev udtrykkeligt udarbejdet for at værne imod. Vi har fortalt jer den virkelige årsag til, at præsidenten er blevet angrebet af en fremmed magt – briterne og deres allierede i vort land.

Så igen: Denne brochure blev udgivet i september 2017; for næsten seks måneder siden. Men alt det, vi dengang hævdede, bekræftes nu som sandt af kendsgerningerne efterhånden, som de kommer ud; som med tilfældet med Nunes-momoet, Grassley-brevet og hvad vi ellers kan forvente, vil komme ud af disse efterforskninger i den nærmeste fremtid. Hvis man træder et skridt tilbage og ser på det store billede her, og ser på det ud fra dette perspektiv, er det nu uigendriveligt. Hvis man vil identificere den virkelige kilde til forbrydelserne mod vores republik og mod vort demokrati, så træk blot i tråden, og man vil finde, at alle veje fører til London.

I sin ugentlige webcast (torsdag) talte Helga Zepp-LaRouche meget direkte om dette. Jeg vil gerne afspille et kort klip for jer fra dette webcast af Helga Zepp-LaRouche, hvor hun identificerer netop dette aspekt; at alle tråde i denne sag, hvis man følger dem hele vejen, viser, hvorfra den virkelige kriminalitet kommer. Her kommer Helgas klip:

Helga Zepp-LaRouche: Planen bliver mere kompliceret, som man siger. Historien er faktisk helt utrolig, og jeg er stolt over at have skrevet en artikel helt i begyndelsen af denne affære, hvor jeg sagde, at der er et aftalt spil med briterne, og ikke med russerne – og det er præcis det, der nu kommer frem og er ved at blive et offentligt spørgsmål. Jeg vil begynde med sagen mod Steele, som det var meningen, skulle for retten i Højesteret i London, hvor Steele skulle møde frem, men i sidste øjeblik blev repræsenteret af sin advokat; argumentet var, at dette kunne berøre britiske nationale sikkerhedsinteresser. Og minsandten, om ikke en repræsentant fra Udenrigsministeriet også var til stede med deres advokater, og de kom med den samme erklæring.

Så den britiske regerings, britisk efterretnings rolle er nu et spørgsmål, og det står helt klart, at Christopher Steele ikke var en eller anden tilfældig, tidligere MI6-agent, men at han derimod virkelig var en agent for ikke alene briterne, men også for FBI. Denne pointe er kommet frem i en meget interessant artikel på Pat Langs weblog, »Sic Semper Tyrannis«. En fast, respekteret bidragyder til denne blog, som udlægger på bloggen under pseudonymet »Publius Tacitus«, spørger i sin overskrift, »Forsøgte britisk efterretning at ødelægge Trumps præsidentskab?«, hvilket er præcis, hvad vi har for os.[1]

Værten for denne blog, Pat Lang – for folk, der ikke kender ham; han er en pensioneret, højtrespekteret efterretningsmand i USA, og slet ikke en eller anden russer eller en anden kilde, der kunne være tvivlsom i denne sammenhæng – han arbejdede i lang tid for Forsvarets Efterretningstjeneste (DIA) – og han er højt respekteret.

Hvorom alting er, så peger »Publius Tacitus« på den kendsgerning, at de nye memoer, der er kommet frem fra senatorerne Grassley og Graham, og fra Senatskomiteen for Homeland Security og Regeringsanliggender, som alle bekræfter det, der står i Nunes [Husets Efterretningskomite]-memorandaet. Og der er virkelig kommet mange nye aspekter frem. De indikerer, at Comey måske løj under ed, for, da han holdt den berømte pressekonference, der frikendte Hillary Clinton, påstod han, at han ikke havde koordineret dette med nogen andre. Dette står imidlertid i skarp kontrast til nogle flere beskeder, som blev udvekslet mellem Peter Strzok og Lisa Page, to FBI-ansatte, der var involveret i både Hillary Clintons e-mail-affære og ligeledes i Russiagate. I disse beskeder indikerede de, at Hillary vidste, der ikke ville komme nogen anklager mod hende. Der er behov for yderligere efterforskning herom.

Der er desuden fremkommet et andet, meget ildevarslende resultat, og det er en anden udveksling af tekstbeskeder mellem de to, hvor de den 2. sep. 2016 siger, at »POTUS«, dvs. ’President of the United States’, nemlig Obama, ønskede at vide alt, de foretager sig. Hvad refererer dette »alt« til? Det refererer enten til efterforskningen af Hillary Clinton, eller også til Russiagate, og sidstnævnte ville betyde, at Obama nu er direkte forbundet med Russiagate og ikke kun indirekte via betalingen til Fusion GPS og Steele, hvor Obama-administrationen også betalte, sammen med DNC og Hillary Clintons kampagne.

Dette er alt sammen ekstremt, ekstremt varmt, og vi har nu alle disse Senats- og Kongreshøringer og komiteer, der efterforsker det. Kongresmedlem Nunes, der havde offentliggjort dette memo – eller rettere, præsident Trump havde godkendt at få det afklassificeret og offentliggjort sidste fredag – han sagde, dette er kun »Fase 1«. Der kommer flere faser, og de vil blandt andet omfatte Udenrigsministeriet, hvilket selvfølgelig også involverer Victoria Nuland, hvis navn nu er dukket op. Der har ligeledes, omkring et andet spørgsmål, været mange udvekslinger mellem Christopher Steele og Victoria Nuland med hensyn til kuppet i Ukraine, det berømte Maidan-kup i februar 2014.

Dette er alt sammen meget interessant, meget ’varmt’. Russiagate er praktisk taget en død sild, men det, der nu i stedet er på bordet, er den britiske regerings, britisk efterretnings indblanding i valget i USA, der forsøgte at sabotere Trumps sejr, først, og da han alligevel vandt, da at ødelægge Trumps præsidentskab ved hjælp af en totalt opdigtet anklage. Det er nu kommet offentligt frem, og det er stort! Jeg kan, selv om dette er foregået i nogen tid, stadig kun være totalt chokeret og overrasket over, hvordan de gængse vestlige medier lykkedes med ikke at dække dette, som tydeligvis er ved at nå dimensioner, der går langt, langt videre end Watergate.

(Her følger engelsk udskrift af resten af webcastet. Hele Zepp-LaRouches webcast fra torsdag kan læses på dansk her: http://schillerinstitut.dk/si/?p=23759)

OGDEN:  So, worse than Watergate, in Helga LaRouche’s words.
As Helga mentioned in her remarks there, earlier this week, there
was a very significant article which was published on the blog
“Sic Semper Tyrannis” by Pat Lang, who is former Defense
Intelligence, a very high level, very connected person.  The
article is titled, “Did British Intelligence Try to Destroy the
Trump Presidency?”  Let me read you few excerpts from Pat Lang’s
article.  He says:
“Last night’s release of the memo by Senator’s Grassley and
Graham asking the Department of Justice to open a criminal
investigation of Christopher Steele for possible violations of 18
U.S.C. § 1001 provides critical confirmation of charges
presented in the HPSCI memo prepared under the leadership of
Devin Nunes, but it also confirms that Christopher Steele was not
just some random guy offering good gossip to the FBI. He was an
official intelligence asset. He was, in John LeCarre’s parlance,
our ‘Joe.’ At least we thought so. But, there is growing
circumstantial evidence that Steele was acting on behalf of
Britain’s version of the CIA–aka MI-6. If true, we are now faced
with actual evidence of a foreign country trying to meddle in a
direct and significant way in our national election. Only it was
not the Russians. It was our British cousins”.
“[T]wo developments in the last two days suggest that
British intelligence officials, at least some key officials, were
witting of Steele’s activities in gathering information for the
FBI.
“First, Steele is resisting efforts to face a deposition in
a lawsuit over his infamous dossier. Steele’s lawyers argued in a
court in London this week that a deposition would endanger the
former spy’s dossier sources as well as harm U.K. national
security interests. If the Judge buys this claim then we will not
have to speculate anymore about whether or not Steele was acting
on his own or had a ‘wink-and-a-nod’ from his MI-6 bosses.
“Second, in my mind more telling, were the comments made
this week by former MI-6 Chief, Richard Dearlove, on behalf of
his former protege:
“Among those who have continued to seek his expertise is
Steele’s former boss Richard Dearlove, who headed MI-6 from 1999
to 2004. In an interview, Dearlove said Steele became the ‘go-to
person on Russia in the commercial sector’ following his
retirement from the Secret Intelligence Service. He described the
reputations of Steele and his business partner, fellow
intelligence veteran Christopher Burrows, as ‘superb.’
But we do not have to rely solely on Dearlove’s glowing
remarks about Steele. There is other information indicating that
the Brits played a substantial, if not leading, role in spying on
Trump and building the Russian meddling meme. The Guardian
reported in April 2017 that:
“|’Britain’s spy agencies played a crucial role in alerting
their counterparts in Washington to contacts between members of
Donald Trump’s campaign team and Russian intelligence operatives,
the {Guardian} has been told.
“|’GCHQ first became aware in late 2015 of suspicious
“interactions” between figures connected to Trump and known or
suspected Russian agents, a source close to UK intelligence said.
This intelligence was passed to the US as part of a routine
exchange of information, they added.
“|’Over the next six months, until summer 2016, a number of
western agencies shared further information on contacts between
Trump’s inner circle and Russians, sources said.’
“So much for our special relationship. As the evidence of
British intelligence meddling in the U.S. election piles up, it
will create some strains in our bi-lateral ties. It has the
potential to harm cooperation on military, law enforcement, and
intelligence fronts. I suspect there is some scrambling going on
behind the scenes to come up with a strategy to contain the
damage while rooting out the sedition. Stay tuned.”
Now, speaking of Richard Dearlove, the former head of MI-6
and his relationship to Christopher Steele, there is a very
significant article which was published this week in the
Washington Post.  And that article is published under the
title, “Hero, or Hired Gun?  How a British Former Spy Became a
Flashpoint in the Russia Investigation”.  And under the subtitle
“He’s the Spy”, the article lays out Steele’s pedigree as a very
high-level British intelligence operative, and his extremely
close relationship with Richard Dearlove, the former head of
MI-6.  So, here’s what the article says:
“Steele had all the right credentials for the job.
“He was steeped in Russia early on after being recruited to
Britain’s elite spy service from the University of Cambridge. He
spent two decades working for the MI6 spy agency, including a
stint in his mid-20s in Moscow, where he served undercover in the
British Embassy.
“When he returned to work for the agency in London, he
provided briefing materials on Russia for senior government
officials and led the British inquiry into the mysterious 2006
death in London of Alexander Litvinenko, a former KGB official
and Putin critic.
“In 2009, after more than two decades in public service,
Steele turned to the private sector and founded a London-based
consulting firm, Orbis Business Intelligence, drawing on the
reputation and network he developed doing intelligence work.
“Among those who have continued to seek his expertise is
Steele’s former boss Richard Dearlove, who headed MI6 from 1999
to 2004.
“In an interview, Dearlove said Steele became the ‘go-to
person on Russia in the commercial sector’ following his
retirement from the Secret Intelligence Service. He described the
reputations of Steele and his business partner, fellow
intelligence veteran Christopher Burrows, as ‘superb.’

“In the early fall, he and Burrows turned to Dearlove, their
former MI6 boss, for advice. Sitting in winged chairs at the
Garrick Club, one of London’s most venerable private
establishments, under oil paintings of famed British playwrights,
the two men shared their worries about what was happening in the
United States. They asked for his guidance about how to handle
their obligations to their client and the public, Dearlove
recalled.
“Dearlove said their situation reminded him of a predicament
he had faced years earlier, when he was chief of station for
British intelligence in Washington and alerted U.S. authorities
to British information that a vice presidential hopeful had once
been in communication with the Kremlin.
“He said he advised Steele and Burrows to work discreetly
with a top British government official to pass along information
to the FBI.”
Now, that entire story sounds very much like a scene
directly out of a John LeCarre novel, if you ask me.  But this
character, Richard Dearlove, is somebody of whom Helga
Zepp-LaRouche asks “What is his pedigree, and what is he famous
for when it comes to dodgy dossiers?” in that webcast that she
delivered yesterday.  So, here’s what Helga LaRouche had to say
about Richard Dearlove:

HELGA ZEPP-LAROUCHE:  The fact that Richard
Dearlove, the former head of MI6, absolutely defended the
reputation of Steele, is very interesting in this respect,
because who is this Dearlove? He is the infamous author of the
famous dossier which led to the attack on Iraq in the Second Gulf
War, supposedly because Saddam Hussein was in the possession of
weapons of mass destruction, which we know was a blatant lie,
which led Colin Powell to make this infamous speech in the United
Nations in February 2003, which he later characterized as the
biggest mistake of his life, because it led to the intervention,
including the United States, in the war against Saddam Hussein.
That is something which eventually must also be tried. And I know
that Ramsey Clark tried to make that an issue before the
international legal authorities.
So, this is not just the attempt of a coup against the
United States, but this is a paradigm of policies which have led
to the present condition in the world, including the destruction
of much of Southwest Asia, including the refugee crisis.  So
these are not small things, and I think it is high time that this
whole paradigm should come out in the open and is being replaced
by a completely different policy.
So, I think the stakes here are extremely high, and I
think people should really rethink everything and look at the
material which is coming out, because it is an unbelievable
scandal.
[T]he dossier which was published by LaRouche PAC, written
by Barbara Boyd. This was written half a year ago, but if you
read this dossier now, it is incredible, how absolutely on the
mark this dossier was, concerning the role of British
intelligence.  So I think the circulation of this dossier is
something which everybody can do very easily. Get it in the
social media, get it in the alternative blogs, get it into any
newspaper, which has the honesty to follow events in a truthful
way. And right now, things are coming out in the open. There were
articles by Ray McGovern, by William Binney, Pat Lang, by Russia
Today,  — naturally, they pick up on the fact that Russiagate is
now completely falling apart.  So I think the more people can do,
to get the public attention on what is going on in this
absolutely gigantic fight in the United States, the better;
because some of these spooks shy away from daylight, and the more
the Sun is shining on them, all the better.

OGDEN:  So again, this pamphlet that was put out by LaRouche
PAC six months ago, this was a very prescient and very insightful
pamphlet.  I guarantee you it has a served a major role in
informing the threat of the investigations for the people who are
serious about getting at the truth of this.  We’ve witnessed
Russiagate transformed into Steelegate, and Steelegate means
Londongate.  All threads, if you follow them and pull them, will
lead you back to London.  This pamphlet is being updated as we
speak, and it will be going into a second [sic] printing very
soon, and you can expect that this will continue to have a very
significant impact.
I just want to, in conclusion, recommend that our viewers,
in understanding the context as I went through it earlier, and as
that pamphlet elaborates it very clearly, the context of this
entire thing is the fight over the soul of the US Presidency and
the future of US policy on the world stage.  We’ve witnessed
decades and administration upon administration of this so-called
US-UK special relationship; which has merely perpetuated this
Mackinder geopolitics on the entire planet.  It has brought us to
the point of confrontation which could threaten thermonuclear
war.  This has become all too real.  The fight over the paradigm
— will we remain the satrapy of this British geopolitical world
order, or will we break from that?  Will we be liberated from
that?  Will we embrace the New Paradigm which is now sweeping the
planet?  That is the question which is at stake here, and the
stakes could not be higher.
For that reason, I want to strongly encourage all of our
viewers to return here to larouchepac.com tomorrow, February 10th
at 12noon.  That’s 12noon eastern time.  We will be treated by a
live address by Helga Zepp-LaRouche, who be delivering the
inaugural class in the LaRouche PAC 2018 online class series.
That class series, as you can see here on the screen, is titled
“The End of Geopolitics.  What Is the Global New Paradigm?”  It
will be hosted at the url, which is on the top of the screen there
— http://discover.larouchepac.com.  This will be a 12-week class
series, which will follow up on the very successful class series
which we hosted here on larouchepac.com last year during 2017 on
LaRouche’s economic discoveries.  The invitation to this year’s
class series is available there on
http://discover.larouchepac.com.  Let me just read to you from
the invitation:
“The American people are faced with a historic choice: join
China’s revolutionary New Silk Road program and secure a new
paradigm of win-win global development, or continue the suicidal
geopolitical policies of Obama and Bush, guaranteeing
confrontation with Russia and China and threatening world war.
While President Trump is inclined to move in the direction of
cooperation with China and Russia, he is being threatened with a
palace coup by those desperately clinging to the old geopolitical
view of unchallenged Anglo-American global dominance.
“You can play a role in this decisive point in history. Help
secure the New Paradigm.
“LaRouche PAC is launching a new class series, “What is the
New Paradigm?” to prepare you to lead the population at this
critical time. 2018 must be the year we end geopolitics.”
Then, it lists what these classes will cover:
“Introduction: What is the New Paradigm?”  This is Helga
LaRouche’s address tomorrow.
“What is Geopolitics, Part I — History
“What is Geopolitics, Part II — Philosophy
“Culture — Beauty & Freedom vs. the CCF [Congress for
Cultural Freedom]
“Confucian and Western Philosophy
“Science: Man’s Relation to the Universe
“Wrap-up and Mobilization — End Geopolitics”
So, the invitation invites you to register now for access to
the syllabus, to the homework, to the reading assignments, and to
the special live discussion sessions which will be available only
for registered participants.  Registration is now open at
http://discover.larouchepac.com.  Questions can be emailed to
classes@larouchepac.com.
We strongly encourage you to register now for this class
series, to become an active participant in this class series; to
build class hosting sessions in your location wherever you are in
the United States or even abroad, to build a group of people who
will participate in these classes on a weekly basis with you.
You can host it at your house, or at the local library, or on
your college campus.  And create a national mobilization of
participants around this series of classes so that we have the
cadre of people who are educated and who understand this global
context for the ongoing fight that we now find ourselves in here
in the United States.
So again, tomorrow at 12noon, Helga LaRouche will be
addressing this class series live.  This will be the inaugural
address, and we encourage you to register now for the entire
class series for 2018.  That brings a conclusion to our webcast
today.  But I think if you reflect on the theme here —
Russiagate has now become Londongate; all roads lead to London.
Let me put the graphic of our title right back on the screen here
one more time, and you’ll see the image there of the MI-6
headquarters.  This is where all roads lead; pull the threads and
you’ll discover the truth about who really colluded with US
elections in 2016, and is continuing to meddle with our political
system.
Thank you very much for joining me here at larouchepac.com
and please stay tuned.

[1] http://turcopolier.typepad.com/sic_semper_tyrannis/2018/02/british-intelligence-tried-to-destroy-the-trump-presidency.html

Leder fra LaRouche PAC, USA, 6. feb., 2018 – Mandag intervenerede det britiske Udenrigsministerium i en høring i Højesteret i London i sagen om tidligere MI6-medarbejder, Christopher Steele. Steeles advokat forsøger at omstøde en tidligere retskendelse om, at Steele skal fremstille sig til afhøring i forbindelse med en af de mange løgne i det nu berømte dossier, han udarbejdede med det formål at bringe USA’s præsident til fald. Sagen er blevet anlagt af en russisk borger, Aleksej Gubarev, hvem Steele løgnagtigt har anklaget for at have hacket ind i det amerikanske Demokratiske Partis computere (hvilket, som tidligere tekniske ekspert i NSA, Bill Binney, har vist, aldrig fandt sted). Detaljerne kan læses nedenstående – men det afgørende er, at Udenrigsministeriet, der fører tilsyn med MI6, sendte en advokat til retten »for det tilfældes skyld, at regeringen fandt det nødvendigt at kræve, at Steeles vidneforklaring blev begrænset, for at beskytte statshemmeligheder«, som det rapporteredes af BBC.

Hvorfor er briterne så interesseret i at forhindre sandheden om Steeles rolle, og briternes rolle generelt, i kupforsøget mod præsident Trump, i at komme frem? Kendsgerningen er, at hele »Russiagate«-sagen mod Trump er ved at nedsmelte, alt imens senator Chuck Grassley og kongresmedlem David Nunes har fokuseret på den primære rolle, som den britiske efterretningsagent Steele har spillet som den kriminelle hovedmedsammensvorne. Briternes desperate bestræbelse for at genvinde kontrollen over deres tidligere koloni, er i alvorlig fare.

Og dette er ikke en isoleret udvikling. Verden er gået ind i en kombineret krise, som ikke kan opretholdes i ret mange måneder, eller endda dage. Finanssystemet er oppustet og står ikke til at redde, med udstedelse af fiktiv gæld for at dække over spekulationsboblen med endnu flere spekulative ’værdi’-papirer. De krav, der kommer fra Wall Streets og City of Londons herrer, om, at verdens nationer skal acceptere nedskæringspolitikker og følge IMF’s diktater, finder nu kun døve øren, med næsten hele verdens udviklingssektor, der nu tilslutter sig det nye paradigme, som Kina tilbyder dem gennem den Nye Silkevej, og som bringer jernbaner, vandprojekter, industri og – håb – til verdens tidligere koloninationer.

Og i USA har præsident Trump forsvaret sig mod de korrupte efterretningschefer fra Obamatiden, fordømt denne heksejagt og endda inviteret de russiske efterretningschefer til Washington (til regimeskifte-slængets absolutte rædsel), med det formål at samarbejde om at løse de vigtige spørgsmål i reelle, globale problemer.

Dette er et gunstigt øjeblik for præsidenten. I løbet af de seneste to uger har han ikke alene arrangeret de russiske efterretningschefers besøg, på trods af de sanktioner, som Kongressen har påtvunget dem, men han har også afvist Kongressens krav om nye sanktioner mod Rusland. Han godkendte offentliggørelsen af »Nunes-memoet«, der afslører de forbrydelser, der er begået af Steele og oversidderne fra Obama-tiden i FBI og Justitsministeriet. Han holdt en State of the Union-tale, der fik 70 % eller mere støtte fra det amerikanske folk, netop, fordi han har inspireret til håb om en genrejsning af den forfaldne, amerikanske økonomi, en afslutning af epidemien med opiater og andre narkotiske stoffer, samt en genrejsning af Amerikas tidligere storhed.

Præsident Trump befinder sig således i en relativ favorabel situation til at konfrontere det overhængende kollaps af finansboblen i aktie- og lånemarkederne. Der findes kun én måde, hvorpå de vestlige økonomier kan reddes fra dette uundgåelige sammenbrud – en proces, der har sit fortilfælde i de politikker, som Franklin D. Roosevelt gennemførte i 1930’erne, og som reddede USA fra depressionen og verden fra fascisme. De fiktive kapitaler må fjernes gennem en Glass/Steagall-reform af banksystemet således, at regeringen kan bruge den magt, den er givet af USA’s Forfatning, til at etablere en nationalbank, som kan udstede kredit, der dirigeres ind i realøkonomien og igangsætte en proces for massiv videnskabelig forskning og udvikling, for at udforme en optimistisk fremtid for menneskeheden.

Det er dette, LaRouche har kaldt de Fire Love. Resolutioner til støtte for de Fire Love bliver nu introduceret i de lovgivende grene (delstatskongresser) over hele landet. Præsident Trump, der tidligere officielt har krævet en tilbagevenden til en politik for dette »Amerikanske Økonomiske System« i Hamitons tradition, befinder sig nu i en position, hvor han kan gennemføre det, til trods for den kendsgerning, at han er omgivet af agenter for Wall Street, som er modstandere af det, og som kræver nationens underkastelse under den værdiløse spekulationsgæld selv, hvis det betyder økonomisk kaos og global krig. Den aktuelle ustabilitet på aktiemarkedet er blot en antydning af, at et krak i denne boble er overhængende.

Men, hvis gode mennesker i USA og Europa mobiliserer sig selv, og andre, til at gå sammen med LaRouche for at gennemføre de Fire Love og gå med i den Nye Silkevej, som LaRouche har været fortaler for og har promoveret i de seneste halvtreds år, så er et Nyt Paradigme for Menneskeheden inden for rækkevidde.

Foto: SIS-bygningen, eller MI6-bygningen, eller ’Legoland’, eller ’Babylon-ved-Themsen’; den britiske hemmelige efterretningstjenestes hovedkvarter ved Vauxhall Cross på Themsens sydlige bred. Designet af Terry Farrell og færdigbygget i 1994. (Photo flickr.com/photos/duncanh1/)

6. feb., 2018 – Det britiske Udenrigsministerium sendte mandag en advokat af sted til Londons Højesteret, hvor den »tidligere« MI6-efterretningsgent Christopher Steeles advokat, Gavin Miller, procederede for en omstødelse af rettens afgørelse fra november om, at Steele skal fremstille sig til afhøring i de sager, der er anlagt imod ham og BuzzFeed af russeren Aleksej Gubarev. I Steeles dossier er Gubarev blevet anklaget for at hacke Demokraterne, angiveligt på vegne af Kreml.

Advokat Miller har fremført, at afhøringen potentielt set kunne »kræve en afsløring af følsom efterretningsinformation, som ville udgøre en fare for Det forenede Kongeriges sikkerhedsinteresser og personel«.

Men det er ikke alene Steeles advokat. Det Britiske Udenrigsministerium tager tydeligvis ingen chancer med hensyn til, at hele det britiske kupforsøg – for at genvinde magten over deres tabte koloni hinsides Atlanten – ville blive ødelagt af en sådan afsløring af Steeles rolle. Reuters rapporterer i dag: »Miller sagde, at en advokat fra det Britiske Udenrigsministerium, der fører tilsyn med Storbritanniens udenrigs-efterretningstjeneste, hvor Steele arbejdede frem til 2009, var til stede under mandagens afhøring, for det tilfældes skyld, at regeringen skulle finde det påkrævet at beskytte statshemmeligheder. Regeringens advokat sagde imidlertid, at han ikke ville rejse nogen specifikke indvendinger på det nuværende trin af afhøringen.«

Sidste november kendte en britisk domstol, at Steele skulle underkaste sig en afhøring. Miller sagde mandag til Højesteret, at »sagen vær næsten unik« på grund af den enorme indvirkning, som Steeles dossier havde haft på amerikansk politik, rapporterer Reuters. Han sagde, at påbuddet om afhøring ville blive en »officiel mini-efterforskning« og en »opportunistisk fiskeudflugt«, som kunne udgøre en forhøjet fare for Steeles kilder. »Det er ekstremt bekymrende for en person i hr. Steeles position.«

Indsigelserne på vegne af Steele fremfører, at »kendelsen sandsynligvis vil kræve, at hr. Steele besvarer spørgsmål, hvor hans svar ville … kræve afsløring af følsom efterretningsinformation, som ville udgøre en fare for Det forenede Kongeriges sikkerhedsinteresser og personel«.

Gubarevs advokater har allerede indgået aftale om at begrænse spørgsmål om Steeles baggrund og de 3 linjer i dossieret, der relaterer til deres klient, »tre meget diskrete emner«.

Det står ikke klart, hvornår en afgørelse vil falde, men det er sikkert, at Dronningen og hendes undersåtter følger nøje med og er parat til at angribe.

Foto: To centrale personer i »Russiagate«-kupforsøget mod præsident Trump; den britiske ’tidligere’ MI6-agent, Christopher Steele (venstre), der udarbejdede det uvederhæftige dossier om Donald Trump, og den amerikanske, særlige anklager, Robert Mueller, der står i spidsen for den korrupte sammensværgelse mod præsident Trump på vegne af Det britiske Imperium og dets neokonservative allierede i USA, med det formål at gennemføre et regimeskifte i USA og gennemføre den farlige linje for konfrontation med især Rusland, men også Kina, og som bringer hele verden på randen af en ny, denne gang atomar, verdenskrig.

Leder fra LaRouche PAC, 29. nov., 2017 – Processen med på bedragerisk vis at kriminalisere politikker, der underminerer Det britiske Imperiums og dets amerikanske aktivers »del og hersk«-planer, har taget endnu et skridt fremad. Vi har nu set, hvordan den særlige anklager, Robert Mueller, baseret på det miskrediterede »penge for skidt«-dokument, som blev udarbejdet af tidligere MI6-medarbejder Christopher Steele (og promoveret af Obamas efterretningsteam), er i gang med at køre et kupforsøg imod USA’s præsident med det formål at forhindre hans politik for etablering af venskabelige og samarbejdende relationer med Rusland og Kina. Ethvert samarbejde med Rusland er kriminelt i briternes øjne. Obamas direktør for national efterretning James Clapper, sagde den 12. nov. til CNN, at Trumps bestræbelser på at arbejde konstruktivt sammen med Rusland er »en fare for dette land« og en »national sikkerhedstrussel«.

Hvad er dette andet end politisk kriminalisering, baseret på den britiske, geopolitiske opdeling af verden i krigsførende grupperinger, adelsmærket for Imperium?

I dag lancerede Wall Street Journal og Washington Post en kampagne, som erklærede, at generalløjtnant Michael Flynn, Trumps første nationale sikkerhedsrådgiver, havde overtrådt loven ved at promovere en »Marshallplan« for Mellemøsten og byggeriet af kernekraftværker for at fremme de arabiske nationers økonomier. »Det var et forretningsforslag i form af et politisk dokument«, har en »unavngiven kilde« fortalt WP med hensyn til det forslag, Flynn var fortaler for, mens han var i Det Hvide Hus. Den angivelige »forbrydelse« defineres som korruption, simpelt hen, fordi Flynn, før han kom med i regeringen, havde promoveret planen som konsulent for selskaber, der potentielt kunne få fordel af det. WP siger også, at spørgsmålet er blevet refereret til Muellers heksejagt-team.

Dette demonstrerer tydeligt, at selve begrebet udvikling ses som en forbrydelse af denne bande økonomiske lejemordere. EU-kommissionens præsident Jean-Claude Juncker har tidligere sagt, at EU fuldt ud har til hensigt at blokere for kinesiske investeringer i Europa under alle mulige påskud, alt imens den vestlige presse er fuld af advarsler om, at Kinas Bælte & Vej Initiativ er et forsøg på at overtage verden fra USA.

Og dog viser kendsgerningerne, at disse bøller ikke er andet end en moderne version af Kejseren, der paraderer uden tøj på. I hele verden omfavner næsten alle nationer det Nye Paradigme for fred gennem udvikling. Alene i denne uge finder der Nye Silkevejskonferencer sted i Ungarn (mellem Kina og 16 central- og østeuropæiske lande), i Uruguay (China-Latin American-Caribbean Business Forum), såvel som også flere bilaterale møder mellem Kina og andre nationer. Den idé, som statsmanden Lyndon LaRouche har udviklet i løbet af det seneste halve århundrede – at kun en total reorganisering af den finansielle og økonomiske verdensorden, baseret på reel udvikling, kunne forhindre en nedgang i depression og krig – er nu ved at blive manifest gennem Bælte & Vej Initiativet.

Trump er blevet en trussel mod Det britiske Imperium ved at opstille som forudsætning, at Amerika kun kan blive stort igen, hvis det dropper den anti-industrielle, anti-videnskabelige, ’grønne’ ideologi, knuser den (britiske) opiumskrig mod USA og verden og går sammen med Rusland, Kina og andre nationer om fredelige udviklingsprogrammer.

Den fare, som verden undgik, da Hillary Clinton blev afvist af de amerikanske vælgere i 2016, var åbent udstillet tirsdag i en videopræsentation af Hillary til Caijing-erhvervsmagasinets årlige konference i Beijing. Få dage efter præsidenterne Trump og Xi Jinping havde helliget sig og deres nationer til samarbejde om at løse konflikter i hele verden, himlede mrs. Clinton op om, at Xi Jinping havde gjort sig skyldig i en »hidtil uset magtkonsolidering« og advarede imod Kinas »hemmelige militære oprustning på omstridte øer« og »tyrannisering af mindre naboer«.

Det stik modsatte er tilfældet, idet Kinas »mindre naboer« og andre i hele verden med glæde hilser Kinas Bælte & Vej velkommen som vejen til befrielse fra den koloniale og neokoloniale tilbageståenhed, der i århundreder har været dem påtvunget af de europæiske imperiemagter og »gældsslaveriet« under IMF’s diktatur.

Med hensyn til responsen i USA, så brug fem minutter på at se LaRouchePAC’s video »West Virginia Joins China’s Win-Win Cooperation«, for at se, hvordan Kinas Nye Silkevej allerede bidrager til at gøre Amerika stort igen. Se https://www.youtube.com/watch?v=xkUFrJ78l_k

Foto: Obama mødes med medlemmer af sit nationale sikkerhedshold, inkl. Robert Mueller, under et møde, hvor de diskuterer Boston-bombeangrebet. 19. april, 2013.  (Official Whitehouse Photo)

Forestil jer engang den kombinerede virkning af den Europæiske Renæssance, den Industrielle Revolution, Marshallplanen og Apollo-programmet. Gang dette med en faktor på tusind, og I vil begynde at få en idé om størrelsesordenen af den globale forandring, som Kinas præsident, Xi Jinping, har initieret. De politiske, økonomiske, videnskabelige og kulturelle transformationer, der er under udvikling, overgår allerede alt, hvad mennesket hidtil har oplevet.

China: Time of Xi, en dokumentar, der udkom 14.-16. oktober i tre afsnit, giver blot en antydning af de forbløffende udviklinger, der nu finder sted i Kina. …

Der er en lang historie med amerikanske, og amerikanskallierede, grupper, der står bag forholdsregler, som er taget for at promovere udviklingen af stærke, uafhængige nationer på de amerikanske kontinenter, i Asien og Afrika, og som kunne blive allierede imod det prædatoriske, politiske og økonomiske, britiske imperiesystems hærgen.

Imperialisme er nu ved at blive overtaget af det, John Quincy Adams[1] kaldte et fællesskab af suveræne republikker. Xi refererer til »fællesskabet for en fælles skæbne«.

BRI er på mange måder uden fortilfælde. Kina er aldrig tidligere trådt frem på verdensscenen og har taget en ledende rolle i globale anliggender. Men Kina er nu stærkt nok rent fysisk, og har tilstrækkelig tillid til sine demonstrerede, økonomiske metoder, til, at det tilbyder at dele sine beviste, succesfulde metoder med hele verden.

Download (PDF, Unknown)

Leder fra LaRouche PAC, USA, 2. okt., 2017 – Historien om Imperium er historien om »del og hersk«. På et tidspunkt, hvor menneskets historie står over for en transformation sådan, som vi i dag oplever, med det store potentiale for et nyt paradigme for hele menneskeheden, baseret på den Nye Silkevejspolitik for global udvikling, skal man se på større destabiliseringer med en skarp lugtesans, der lugter det beskidte spor af Imperium.

Som Helga Zepp-LaRouche i dag mindede verden om: Nationalstaten er Imperiets fjende.

Det britiske Imperium har altid promoveret ideen om »Regionernes Europa«, der var baseret på etniske og religiøse forskelle, som var belejligt for destabiliseringer af nationalstater, der ikke var samarbejdsvillige. Hvem står bag krisen i Catalonien, der truer, ikke alene Spanien, men hele Europa? Hvem var det, der opdelte Cameroun i engelsk- og fransktalende sektorer efter Første Verdenskrig, og nu har aktiveret kravet om uafhængighed for den engelske sektor, som har ført til 17 dødsfald i dag og potentielt kaos i morgen? Bemærk, at Kina nu er Camerouns førende handelspartner, som det er tilfældet med nationer i det meste af Afrika, og nu er i færd med at bygge et undersøisk kabel fra Cameroun til Brasilien, som vil betjene alle nationerne i Afrika og Sydamerika.

Hvorfor har Israel så åbenlyst støttet den kurdiske folkeafstemning, der destabiliserer ikke alene Irak, men også Iran, Syrien og Tyrkiet, hvis regeringer har været et mål for London og Wall Street?

Det fuldstændig tossede, horrible mordorgie i Las Vegas må ikke afskrives uden at følge sporet, snarere end at acceptere historien om den »enlige morder«, der så ofte har været brugt til at skjule sandheden.

Det måske mest klassiske eksempel på britisk del-og-hersk er iscenesættelsen af den israelsk-palæstinensiske konflikt, der er blevet brugt til at opsplitte hele verden i det seneste århundrede. I dag er det et prøveeksempel for de to paradigmer, som menneskeheden står overfor. I dag mødes de to palæstinensiske bevægelser, Fatah og Hamas, i Gaza for at drøfte forsoningen af palæstinensisk styrelse. De fleste presserapporter og »ekspertanalyser« afskriver denne bestræbelse som værende dømt til nederlag, af samme grund, som lignende bestræbelser tidligere er mislykkedes.

Men, i dag er der en forskel – Bælte & Vej Initiativet. En palæstinensisk forretningsmand, Munib al-Masri, annoncerede søndag en plan for at skabe et selskab, der er helliget til udviklingsprojekter i Gazastriben til støtte for Kinas Bælte & Vej Initiativ. Al-Masri er viceformand for det Internationale Handelskammer for Silkevejen. Formanden for denne institution, Lu Jianzhong, der er præsident for CCCC International Holding Ltd. i Kina, har været involveret i byggeri af infrastruktur i hele Afrika og besøgte i sidste uge Vestbredden, hvor han mødtes med præsident Abbas og økonomiminister Odeh.

Det er netop den Nye Silkevej, der kan forandre historiens imperiegeometri, og som kan skabe fred gennem udvikling. Genopbygningen af Syrien, f.eks., er allerede begyndt gennem det internationale samarbejde mellem Rusland, Kina og andre, der er involveret i Bælte & Vej-processen.

Der er al mulig grund til at mene, at denne historiske Nye Silkevejsproces kan lykkes med virkelig at forene verden i det nye paradigme. Præsident Trump har sagt, at han ønsker at gøre Amerika stort igen gennem samarbejde med andre store nationalstater, der hver især sætter deres eget folk først, men samarbejder i harmoni med alle andre nationalstater. Dette var grundlaget for den Westfalske Fred i 1648, som afsluttede de religiøse krige i Europa og skabte den moderne nationalstat. Dette er den konfucianske harmoni, der har inspireret Kinas mirakuløse vækst ud af fattigdom i løbet af de seneste årtier, efter Kulturrevolutionens mareridt.

Det kupforsøg mod præsident Trump, der udføres af det forbryderiske slæng omkring Robert Mueller, kan og må knuses ved hjælp af EIR-dossieret, der er udfærdiget til formålet.[1] Det er netop samarbejdet mellem USA, Rusland og Kina i den Nye Silkevej, der adresserer alle nationers og alle folkeslags fælles interesser, og som har været EIR’s og Schiller Instituttets mission siden deres grundlæggelse. Nu er vores tid kommet.

Foto: Folkeafstemning i Catalonien; folk, der protesterer på Las Ramblas for uafhængighed fra Spanien. 2. okt., 2017. (Sasha Popovic / Flickr / CC BY-NC-ND 2.0)

[1] Se også: LPAC Internationale Webcast, 29. sept.

Af Barbara Boyd.

Indledning:

Robert Swan Mueller III – den særlige anklager, der har fået til opgave at bringe USA’s præsident til fald – er, som hans navn antyder, et produkt af elitens privatskoler og universiteter. I de nationale nyhedsmedier roses han på ensartet og nøgtern vis som ubestikkelige, fair, »ærlige Bob«, »skolemester Bobby med tre pinde«. Vi vil vise, at dette image er et skamløst falsk PR-nummer fra Washington, D.C., der er skabt for de godtroende.

I virkeligheden er Robert Swan Mueller så korrupt, man kan være, og bøjer og drejer loven efter behov for at tjene deres mål, som tildeler ham opgaver. Magten hos anklagerfunktionen og institutionerne, han tjener, dikterer, hvad der er retten for ham, snarere end den fordomsfrie forfølgelse af retfærdighed, som loven bestemmer for hans kald. I, hvad han selv kalder et afgørende øjeblik, brød han rækkerne efter college for at tjene som marinesoldat i Vietnamkrigen. Herefter ønskede han aldrig at gøre noget som helst andet end at retsforfølge. Hans udnævnelse til særlig anklager udgør toppen af en lang karriere, hvor han har set sig selv som en streng og villig kriger, en pligtopfyldende marinesoldat, der handler på vegne af en hvilken som helst ond plan, hans overordnede præsenterer ham for, og bruger hvilke midler som helst, der synes nødvendige for at udføre planen.

I de seneste uger har aktivister fra LaRouche-bevægelsen gentagne gange fået at vide af borgere, de møder: »Det ser ud, som om præsident Trump nu får ’LaRouche-behandlingen’«. De to mænd kunne ikke være mere forskellige, mht. position eller kulturelle og intellektuelle præstationer. LaRouche er et verdenshistorisk geni af samme støbning som Leibniz. Men, begge mænd har rørt ved det, der viste sig at være den ’tredje skinne’ (den farlige, el-førende skinne i f.eks. undergrundbanen) i amerikansk politik, siden Franklin Roosevelts død. De udgjorde en trussel mod det angloamerikanske, britiske imperiesystem efter krigen. LaRouche udgjorde en sådan trussel direkte, konsekvent og eksplicit ved navn. Trump udgør en sådan trussel implicit, ved at afvise evindelig krigsførelse og søge bedre relationer med Rusland, kræve gennemførelse af Glass/Steagall-bankopdeling, støtte det, han henviser til som det Amerikanske System for politisk økonomi og ved at love massiv infrastrukturudvikling og en moderne platform for varefremstilling, for produktive jobs.

I begge tilfælde krævede briterne, som vi vil få at se, deres skalp, baseret på den opfattede trussel mod dem, med, som det mest specifikke eksempel på denne trussel, ønsket om en samarbejdsrelation med Rusland og en afslutning af den »unipolære« ramme for relationer mellem nationer. I begge tilfælde udløste de kontrollerede medier en uafbrudt spærreild af hæslig, slibrig og ærekrænkende dækning, dag efter dag, for at skabe betingelserne for en folkelig opbakning til en retsforfølgelse for kriminel aktivitet. Alt imens der er mange andre aktører i disse ’Kabuki-danse’ (tilnærmelsesvis, spil for galleriet) – kompromitterede og terroriserede politikere og dommere, og et efterretningssamfund, der fungerer som gendarmer for vores Orwellske politistat – så var det stumpe instrument, der blev valgt til angrebet, Robert Mueller. Undervejs, mellem disse to opgaver, spillede Robert Mueller en enormt betydningsfuld rolle i mørklægningen af den saudisk/britiske rolle i mordene på næsten 3.000 amerikanere den 11. september, 2001, og det totalt ødelæggende udsalg af USA’s Forfatning, der fulgte i kølvandet på terrorangrebet – en rolle, der, hvis den blev grundigt efterforsket, udgør forhindring af retfærdighedens gang, blandt andre forbrydelser.

Dette dossier vil tage jer igennem Muellers karriere, baseret på det, der er umiddelbart og offentligt tilgængeligt. Det efterlader et spor af ureglementeret anklagervirksomhed, inklusive det, som tidligere senator Bob Graham kalder »aggressivt bedrag« af den amerikanske Kongres og offentlighed, med hensyn til begivenhederne den 11. september, 2001, og inkluderer en betydelig rolle i overvågningsstaten efter 11. september, som har udtaget og ødelagt det fjerde forfatningstillæg og resten af vor Forfatnings Lov om Frihedsrettigheder. De af jer, der arbejder inden for vor moderne Leviatan, kan utvivlsomt pege på andre ureglementerede aktiviteter, og vi opfordrer jer til at læsse på – vær så venlige at afsløre det. Intet mindre end dette er, hvad I skylder jeres ed over for USA’s Forfatning.

Læs hele EIR’s dossier:

Download (PDF, Unknown)