11. feb., 2017 – Dr. Natalia Vitrenko, ukrainsk økonom og tidligere parlamentsmedlem, leder af Ukraines Progressive Socialistparti (UPS), publicerede i går en video, hvor hun fremlægger de seneste beviser på, at Ukraines Sikkerhedstjeneste (SBU) forsøger at gøre hende tavs gennem politisk motiverede falske anklager om separatisme, og også fremlægger detaljer om forsøg på at anklage hende på falsk grundlag helt tilbage til 2014. Loven, efter hvilken hun bliver anklaget, »krænkelse af Ukraines territoriale integritet«, blev vedtaget efter det amerikanskstøttede kup, der væltede Ukraines valgte præsident, Victor Janukovitj. Om mindre end to uger er det 3-års dagen for dette kup.

I går offentliggjorde dr. Vitrenko en appel om intervention, til EU’s høje repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Federica Mogherini, med overskriften, »Vær med til at stoppe defameringen af et ukrainsk oppositionsparti og dets leder, Natalia Vitrenko!« (Den fulde ordlyd findes efter denne rapport; engelsk. En mere fyldestgørende redegørelse kan fås).

Den 28. oktober, 2016, var Vitrenkos parti, Ukraines Progressive Socialister, udsat for en razzia og blev besat af paramilitære styrker, der handlede på vegne af en uoverensstemmelse over ejendommen, som involverede bygningens udlejer. Indholdet af UPS’ kontor, dets avis, tilknyttede organisationer og individuelle personer blev kørt af sted, hhv. beslaglagt, af SBU. I november måned advarede Vitrenko om, at SBU ville gennemgå de konfiskerede computerfiler for at finde beviser, der kunne bruges til at genoplive en undersøgelse for kriminelle aktiviteter, af NGO’en Livets Gave, en kvindeorganisation, og af Vitrenko personligt som organisationens leder, på falske anklager om »krænkelse af Ukraines territoriale integritet«. Dette er paragraf 110 af Ukraines kriminallov, der kan give en straf på op til 10 års fængsel.

Dr. Vitrenko blev to gange forhørt af SBU i 2014, om anklager om, at organisationen Livets Gave skulle have modtaget russiske midler med det formål at bedrive det, som nogle medier ondskabsfuldt fremstillede som »propagandaarbejde for at miskreditere de ukrainske regeringsmyndigheder, fremprovokere væbnet konflikt mellem forskellige lag i befolkningen i Ukraine, incitere til etnisk had og levere informationsstøtte til at gennemføre ’folkeafstemninger’ i Ukraines østlige områder.«

Tilsyneladende fandt SBU stadig ingen beviser til støtte for anklagerne mod Vitrenko med sin konfiskering af UPS’ filer. I stedet opdagede Vitrenko den 4. feb., gennem en artikel i Glavkom med brandbombe-overskriften, »Domstol beslaglægger ejendom tilhørende organisation med Vitrenko som leder: mistanke om krænkelse af Ukraines territoriale integritet«, at SBU går frem med sit sagsanlæg, baseret på totalt falske beviser.

Idet hun påpeger, at Ukraines forfatning garanterer borgerne beskyttelse imod falske anklager, forklarer Vitrenko i videoen, hvad forsvarsaktiviteterne for menneskerettighederne i Livets Gave (stiftet 2000) rent faktisk var i 2012-14, hvorefter organisationen måtte indstille sine aktiviteter, fordi SBU fik dens konti indefrosset.

Vitrenko argumenterer i sin video med, at, hvis hendes økonomiske program var blevet vedtaget af Ukraine i midten af 1990’erne, da hun som parlamentsmedlem offentliggjorde det i opposition til Den Internationale Valutafonds foreskrevne deregulering og privatisering, ville Ukraine i dag have været en fremgangsrig nation; der ville ikke have været økonomiske vanskeligheder, som fik folk til at falde for kuparrangørernes slogans om det »bedre liv i Europa«, og der ville således ikke have været noget kup, intet tab af Krim og ingen opstand i Donbass, der førte til 10.000 menneskers død. Langt fra at »krænke« noget som helst, erklærer Vitrenko, at hendes program tværtimod ville have beskyttet Ukraine og garanteret landets fremtidige velstand i samarbejde med den generelle eurasiske udvikling.

Vitrenko har krævet, at artiklen fra 4. feb. på Glavcoms website trækkes tilbage, og i går udstedte hun sin appel til EU’s høje repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik.

Foto: Dr. Natalia Vitrenko talte på en Schiller Institut-konference i april, 2013.

(Det følgende er Natalia Vitrenkos appel; engelsk)

Feb. 10, 2017
To the High Representative of the European Union for Foreign Affairs and Security Policy Federica Mogherini
To the Embassies in Ukraine of:
Germany
Belarus
Italy
The Peoples Republic of China
The Russian Federation
The United States of America
France
Cc
President of Ukraine P. Poroshenko
Prosecutor General of Ukraine Yu. Lutsenko
Minister of Internal Affairs A. Avakov
Head of the Security Service of Ukraine V. Hrytsak
Human Rights Ombudsmen of the Supreme Rada of Ukraine V. Lutkovska

Appeal of the Central Committee of the Progressive Socialist Party of Ukraine:
Help Stop the Defamation of a Ukrainian Opposition Party and Its Leader Natalia Vitrenko!
The CC PSPU appeals to you to act for the cessation of the political defamation of an opposition party, the Progressive Socialist Party of Ukraine, and its leader, Doctor of Economics, Peoples Deputy of Ukraine in the 2nd and 3rd Convocations, and first female Presidential candidate in the history of Ukraine, Natalia Vitrenko.
Despite the fact that Ukraine has signed and ratified an Association Agreement with the European Union and has assumed the obligation to ensure implementation of the norms and principles of European democracy (freedom of peaceful assembly, freedom of political activity, political pluralism, the right to a fair trial, the supremacy of law, the right to respect for one’s private life, the right to peacefully possess property, and the presumption of innocence), a policy of defamation, intimidation, persecution and discreditation is being carried out against our Progressive Socialist Party of Ukraine, an opposition party. Its result is to hinder the political activity of our party.
We offer several examples by way of demonstration:
1.  The Ministry of Justice of Ukraine has twice refused to register the decisions of the XXIX (8 Sept. 2015) and XXX (25 June 2016) Congresses of the PSPU on amending the Program and Charter of the PSPU in accordance with the requirements of the
Law of Ukraine on the condemnation of communist and national-socialist (Nazi) totalitarian regimes in Ukraine and the prohibition of propaganda of their symbols. The Ministry confronts the PSPU with unfounded claims, demonstratively refusing to work constructively on preparing the Congress documents.

2.  The Ministry of Justice of Ukraine, ignoring the PSPU’s appeal, refuses to enter amendments to the composition of the party’s governing bodies as listed in the Register of Public Associations, which directly affects the legitimacy of the activity of the Central Committee of the PSPU, essentially blocking the activity of the party under its Charter.

3.  Law enforcement agencies of Ukraine have conducted no investigation and have charged nobody in

– The beating, by Nazis from the Azov Battalion, of participants in a peaceful demonstration organized by the PSPU on 17 March 2016 in Kyiv;
– The forcible interference by neo-Nazis in the conduct of a legal peaceful demonstration by the PSPU on 9 May 2016 in Kyiv and the destruction of the PSPU’s party symbols.

4.  The Security Service, Prosecutor’s Office, Ministry of Internal Affairs and courts of Ukraine, by their decisions, actions, and illegal non-action, allowed citizen A.E. Shatilin and neo-Nazis from the Azov Battalion to seize the premises of the PSPU’s central office on 28 October 2016, which had been rented since 2005 from the legal owner of the premises, the Siver Ukraina company. Tenants, besides the PSPU, also included other legal entities: the editorial offices of the PSPU newspaper Dosvitni ogni, the all-Ukraine women’s public organization Darzhizni (Gift of Life), the all-Ukraine public organization (AUPO) Eurasian Peoples Union, and the public organization (PO) Assembly of Orthodox Women of Ukraine. In addition to seizure of the premises, also seized were the PSPU’s charter documents, letterhead, party cards and the seal of the PSPU, party literature, party symbols, the party’s archive of its 20 years of activity, computer and duplicating equipment, personal data of the governing bodies and membership of the party, and personal belongings of PSPU Chairman N. Vitrenko and PSPU Deputy Chairman V. Marchenko.
The day after seizure of the premises, on 29 October 2016 an SBU investigator, in coordination with the prosecutor’s office, without a warrant, without a court ruling in its favor, and without informing the PSPU or the all-Ukraine women’s organization (AUWO) Dar Zhizni, conducted a research, resulting in the confiscation of property of the party and the Editorial Board of the PSPU party newspaper: hard disks with political journalistic information of the newspaper’s Editorial Board, literature, party documents, and personal belongings of Natalia Vitrenko and Vladimir Marchenko. The search and seizure of this property was conducted in the absence of any criminal or
administrative claims against the PSPU, but under the framework of a falsely fabricated criminal case, opened back in April 2014 against the AUWO Dar Zhizni, headed by Natalia Vitrenko. This politically motivated, completely unfounded and unproven criminal case had in effect been frozen for two and a half years.
A criminal case was opened on 29 October 2016 in the matter of the seizure of the premises and property of the PSPU and the editorial offices of the party newspaper; on 12 December 2016 the PSPU and the Editorial Board of Dosvitni ogni, the AUWO Dar
Zhizni, the AUPO Eurasian Peoples Union, and the PO Assembly of Orthodox Women of Ukraine, as well as N. Vitrenko and V. Marchenko personally, were recognized as aggrieved parties.
Nonetheless, neither the investigator in that case, the prosecutor’s office, nor the SBU has taken any action since that time (three and a half months!) in defense of the interests of the PSPU, the Editorial Board of the party newspaper, the public organizations, and the party leadership.

The appeals of PSPU Chairman N. Vitrenko to President of Ukraine P. Poroshenko, Prosecutor General of Ukraine Yu. Lutsenko, head of the Security Service of Ukraine V. Hrytsak, did not prompt them to defend the rights of the political party, the public
organizations, or the journalists.
In effect the PSPU has been deprived of the possibility of defending its rights in court. Even the legal owner of the premises, the Siver Ukraina company, is unable to lodge a complaint against the search and property-seizure actions of the SBU and the prosecutor’s office, because the case has not been transferred from the primary court (the Pechersky District Court of the city of Kyiv) to the Appeals Court of the city of Kyiv for two months, so far.

5.  Furthermore, the Security Service of Ukraine and the prosecutor’s office, with the assistance of the investigating judge of the Pechersky District of the city of Kyiv, carried out searches on 18 November 2016 and 20 January 2016, and on 23 January 2017 property was seized by order of the court–property of persons unknown and having nothing whatsoever to do with the PSPU, Natalia Vitrenko, or the women’s organization she heads.
This search and seizure was done, it bears repeating, under the falsely fabricated criminal case against the all-Ukraine women’s public organization Dar Zhizni, which the Ukrainian government continues to use for purposes of defaming N. Vitrenko, accusing her of infringing the territorial integrity of Ukraine.

6.  The Ukrainian media, carrying out political instructions to defame N. Vitrenko and make her a target for terrorists, publish false information on the basis of information from the SBU and the prosecutor’s office, and ascribed non-existent crimes to Natalia Vitrenko.
The Central Committee of the Progressive Socialist Party of Ukraine is convinced that these actions by the Ukrainian authorities are politically motivated, for the purpose of impeding the activity of this opposition political party and its leader, Doctor of Economics, Peoples Deputy of Ukraine in the 2^nd and 3rd convocations, and first female Presidential candidate in the history of Ukraine, Natalia Mikhailovna Vitrenko.
The CC PSPU asks you to consider our Appeal to help the PSPU, the Editorial Board of Dosvitni ogni newspaper, and the other public organizations named above, to carry out their lawful activity in accordance with the European Convention on Human Rights and the practice of the European Court of Human Rights, which the nation of Ukraine has undertaken the obligation to honor.

On behalf of the CC PSPU, Chairman of the PSPU, Natalia Vitrenko.

Med formand Tom Gillesberg

Leder fra LaRouchePAC, 9. februar, 2017 – I en ekstraordinær og inspirerende diskussion med LaRouchePAC’s Komite for Politisk Strategi den 6. feb., viste Lyndon LaRouche, at præsident Trumps topmøde med Japans premierminister Shinzo Abe den 10.-11. feb. åbner døren for USA til at tilslutte sig »det nye arrangement mellem nationer«, der inkluderer de igangværende russisk-japanske aftaler, Bælt-og-Vej-initiativet, som anføres af Kina, og de andre hermed relaterede, revolutionære nye funktioner af verden i det 21. århundrede. Den første artikel i det netop, den 10. februar, udkomne nummer af »Executive Intelligence Review«, EIR, med overskriften, »Vælg derfor livet«, opsummerer denne diskussion, som fandt sted den 6. feb., og vil ikke blive gengivet her. I stedet vil vi blot pointere nogle af de seneste hovedudviklinger, der markerer denne historiske mulighed, en mulighed, som, bemærkede hr. LaRouche, kun vil stå åben i et begrænset tidsrum – med mindre den gribes nu, gennem hans »Fire Nye, Økonomiske Love« fra juni 2014.

Som vi tidligere har fortalt, så forlyder det, at premierminister Abe kommer til Washington med et tilbud om investeringer i højteknologi, inkl. højhastighedstog, og som vil skabe 700.000 amerikanske jobs. Han forventes også at tilbyde samarbejde om forskning inden for højteknologiske områder, inkl. avanceret kernekraft. Derudover handler Abes mission til Washington, som i dag rapporteredes af Nikkei Asian Review, om, at Abe vil foreslå dannelsen af et permanent, amerikansk-japansk, økonomisk råd, der på den japanske side skal ledes af finansminister Taro Aso, der også er vicepremierminister, og på den amerikanske side af vicepræsident Mike Pence.

Samtidig med premierminister Abes ankomst til Andrews Air Force Base torsdag aften, rapporterede Mainichi, »vil Abe søge at diskutere måder med Trump, som kan  styrke bilateral handel og investering til gavn for det større, asiatiske Stillehavsområde … iflg. japanske myndigheder.«

I diskussionen den 6. februar havde Lyndon LaRouche indbefattet hele dette initiativ fra Abes side over for USA, i den sammenhæng, som er Japans nye aftaler med Rusland om betydeligt, økonomisk samarbejde, der fører frem til en fredsaftale. Med hensyn til dette japansk-russiske aspekt, rapporterede Mainichi i går, at datoen den 7. februar var »De Nordlige Territoriers Dag« i Japan, hvor, hvert år, de japanske indbyggere, der i 1945 blev udvist af disse øer af sovjet-russerne, samt deres efterkommere, samles omkring øernes tilbagevenden til Japan. Men denne gang talte premierminister om det i sin »fremgangsmåde«, der »tilsigter at styrke gensidig tillid gennem fælles projekter og at føre til indgåelse af en fredsaftale«. Meningsmålinger, der blev gennemført kort tid efter Abes topmøde med præsident Putin i Japan i december, viste, at omkring 60 % af den japanske befolkning støttede denne »nye fremgangsmåde«.

»Sputnik« rapporterede dette samme dag, som den japanske udenrigsminister Kishida indkaldte til det første møde i et interministerielt råd i den japanske regering, om samarbejde med Rusland om Kurillerne (eller de Nordlige Øer). »Jeg vil gerne bede alle interesserede ministerier om at begynde at overveje fælles økonomiske projekter med Rusland, inkl. inden for fiskeri, turisme, sundhedspleje og miljøbeskyttelse«, sagde Kishida. »Disse projekter bør være økonomisk fordelagtige for både Japan og Rusland.« Lyndon LaRouche understregede i særdeleshed denne sidste pointe, »økonomisk fordelagtig for begge parter«, tidligere på dagen.

Det rapporteres yderligere, at premierminister Abe vil besøge Rusland to gange i år og afholde topmøder med Vladimir Putin under begge besøg. Datoen for det første besøg vil blive fastsat til første halvdel af 2017, og det andet besøg bliver til Vladivostok Øst Økonomiske Forum i september.

På den amerikansk-kinesiske side har præsident Trump onsdag sendt et brev til Kinas præsident Xi Jinping. Teksten er ikke blevet offentliggjort, men begge parter sagde, at brevet takkede præsident Xi for hans lykønskningsbudskab i anledning af Donald Trumps indsættelse, overbragte ønsker for det kinesiske folk i anledning af Lanternefestivalen den 11. februar og ’Hanens År’, og sagde, at præsident Trump ser frem til at udvikle en »konstruktiv relation« med Kina. Som svar sagde talsmand for det Kinesiske Udenrigsministerium, Lu Kang, at, »Kina tilskriver udviklingen af relationen med USA stor betydning«. Kina og USA har begge et ansvar for at sikre fred og stabilitet i verden og fremme global udvikling og velstand. »Samarbejde er det eneste rette valg for Kina og USA.«

På den amerikansk-russiske side bekræftede talskvinde for det Russiske Udenrigsministerium, Maria Zakharova, i dag, at Rusland og USA i øjeblikket arbejder på muligheden for et møde mellem den hhv. russiske og amerikanske udenrigsminister, Sergei Lavrov og Rex Tillerson, på sidelinjen af G20-udenrigsministermødet i Bonn den 16.-17. februar.

I går kom udenrigsminister Lavrov med kommentarer i anledning af offentliggørelsen af dokumenter fra 1943, fra Sovjetunionens Udenrigsministerium. Under en meget bevægende genkaldelse af dette afgørende krigsår, sagde han:

»Til trods for, at de allierede forfulgte hver deres interesser, var de i stand til at hæve sig over splittelser og uoverensstemmelser og slå sig sammen for at besejre den nazistiske ideologi. Dette fremgår tydeligt af dokumenterne om Udenrigsministerkonferencen i Moskva i oktober 1943, og af De Tre Stores konference i Teheran, i november-december, 1943. Under disse begivenheder diskuterede deltagerne afgørende spørgsmål, som, blandt andre ting, havde relation til verdensordenen efter krigen og oprettelsen af De forenede Nationer. I dag, hvor det internationale samfund konfronteres med den internationale terrorismes og ekstremismes svøbe, der ikke har fortilfælde, er denne erfaring med alliance og samarbejde for at adressere fælles opgaver særlig vigtig.«

Foto: Japans premierminister ankom torsdag til Washington, til topmøde med præsident Trump den 10.-11. febr. Foto fra tidligere lejlighed. 

6. feb., 2017 – Lige i rette tid for EU’s særlige flygtningetopmøde på Malta den 3. feb., fremlagde det Soros-associerede European Security Initiative – der også var med til at skabe Det Europæiske Råd for Udenrigsrelationer i Bruxelles, finansieret af Soros – en plan for EU-aftaler, med EU-Tyrkiet-aftalen som model, for at nedbringe strømmen af flygtninge fra Afrika. På den ene side skal EU-grænsekontrolagenturet Frontex og dets efterfølger beskytte Europas sydlige grænser og styre, hvor flygtningene bliver landsat – fortrinsvis i Italien og Grækenland. På den anden side må der forhandles om aftaler for at tage flygtningene tilbage med nordafrikanske lande, men også med stater som Gambia og Nigeria, med genplaceringsprogrammer »i stor skala« i samarbejde med FN’s Flygtningehøjkommissariat.

Alt dette skal ske for at nedbringe det totale antal flygtninge til 100.000 om året og ville gøre detentionslejrene i Nordafrika overflødige, fremfører ESI i det, der kun rent overfladisk ser ud som et humanitært alternativ til de politikker, der i øjeblikket diskuteres af EU.

Planen, præsenteret af ESI-direktør Gerald Knaus, der også udarbejdede grundlaget for omtalte aftale mellem EU og Tyrkiet, hænger sammen med et andet Soros-projekt ved navn »Humanity Ventures«, som han og firmaet MasterCard netop har præsenteret ved det nylige Davos Økonomiske Verdensforum. Her ville et netværk af NGO’er og lignende tage sig af flygtninge, i samarbejde med MasterCard og hjælpeorganisationer, mht. husly, mad, lægebehandling og lignende. Dette er øjensynligt en »win«-situation for Soros, der ønsker at rekruttere andre selskaber til at deltage, med en indsprøjtning på op til $500 million; heraf kunne $50 million gå til Humanity Ventures. Denne flygtninge-catering, der slås op som et alternativ til den nuværende gren for menneskehandel, forventes også at skabe en smuk profit for dem, der deltager i den.

2. februar, 2017 – Nogle græske politikere kræver, at Grækenland forbereder sig på eurozonens kollaps eller også forlader den i hælene på Italien, hvis det forlader eurozonen. Syriza-partiets talsmand, Nikos Xydakis, sagde til det græske Skai Tv, at parlamentsmedlemmer bør afholde en debat om Grækenlands medlemskab af euroen.

Xydakis, en tidligere minister for EU-anliggender, fremførte, at »der bør ikke være nogen tabuer, når vi taler om menneskers skæbne. Vi har nået et punkt, hvor befolkningen ikke længere har nogen udholdenhed tilbage. Jeg mener, at vi må have en politisk og national diskussion, hvis lige ikke har fundet sted i løbet af de seneste syv år. Denne diskussion må naturligvis udgå fra parlamentet.«

Udtalelsen gav anledning til hysteri fra oppositionen, og også internt i Syriza.

Xydakis udlagde sin respons til angrebene imod ham og sagde, at han ikke var fortaler for en tilbagevenden til drakmen, men klart erklærede: »Jeg gentager, hvad jeg sagde sidste gang: Vi må have en offentlig, seriøs og ansvarlig diskussion om de historiske udfordringer, det græske folk står overfor, og se på de mest brugbare sammensætninger. En diskussion i offentligheden, i institutionerne – eller i cafeer, eller bag kulisserne. De stadigt mere besværlige betingelser for vore memoranda kræver en stadig mere grundig strategisk og politisk debat.«

»I denne ånd talte jeg for, at ingen diskussion bør dæmoniseres for at borgerne kan få et klart billede, der stemmer overens med virkeligheden. Jeg har aldrig støttet en tilbagevenden til drakmen … Det er blot fordi, vi ved, at en kaotisk overgang er til skade for det græske folk.«

Han satte spørgsmålstegn ved, at euroen skulle være »uigenkaldelig«, og sagde, »Der er ingen, der ved, hvad eurozonen vil være om et par år«. Desuden sagde han, »at forlade eurozonen i dag, under de betingelser, der er fremsat af [den tyske finansminister Wolfgang] Schäuble, ville ikke være favorabelt.«

Xydakis er ikke medlem af Syrizas gamle garde, men er tidligere chefredaktør for Kathimerini, den førende liberale avis, hvilket betyder, at hans kommentarer har lidt mere vægt.

Medlem af EU-parlamentet for Syriza, Stelios Koulogou, sagde, at, hvor det ville være »selvmord« for Grækenland at være det første land til at forlade eurozonen, så bør Grækenland ikke desto mindre have en plan parat for det tilfælde, at eurozonen opløses; 19 af EU’s nuværende 28 medlemsstater, kollektivt kendt som eurozonen, bruger i øjeblikket enhedsvalutaen, euroen.

Kouloglou, som talte på Schiller Instituttets konference i Paris i juni, 2015, satte også spørgsmålstegn ved, at euroens fremtid skulle være fastlagt. Han krævede, at regeringen udarbejder en nødplan for et sådant scenarie: »Vi må være forberedt på enhver eventualitet … Regeringen bør gå i gang med at arbejde på en plan«, sagde han til Action FM radio, iflg. den britiske avis The Guardian.

Han sagde, at Grækenland ikke bør lægge Grexit frem på forhandlingsbordet, fordi det ville spille i hænderne på Schäuble, der ønsker at vælte den græske regering og sætte partiet Ny Demokrati tilbage ved magten. Han sagde imidlertid, »Italien kunne forlade eurozonen. Hvis det sker, bør Grækenland gemme sig bag det og så forlade eurozonen.«      

31. jan., 2017 – Når man hører de europæiske »lederes« seneste ordskvalder, ved man ikke, om man skal le eller tilkalde en ambulance, så disse stakkels mennesker kan komme i ordentlig lægebehandling, af hensyn til offentlighedens sikkerhed. Nu har formanden for Det europæiske Råd, Donald Tusk, fra Polen, en af Den europæiske Unions tre »præsidenter«, krævet, at Europa forener sig imod den eksistentielle trussel, som udgøres af Rusland, Kina – og nu USA!

I et brev, skrevet til EU-medlemsnationernes ledere forud for EU-topmødet i Malta i denne uge, advarer Tusk om, at EU’s udfordrere er »farligere end nogensinde«. Disse farer, der kommer fra et »selvhævdende Kina, især på havene; Ruslands aggressive politik mod Ukraine og dets naboer; krig, terror og anarki i Mellemøsten og Afrika, hvor radikal islamisme spiller en hovedrolle, såvel som også bekymrende erklæringer fra den nye, amerikanske administration, gør vores fremtid yderst uforudsigelig«. I anden række udgøres farerne af euro-skepticisme og de pro-europæiske eliters svaghed.

Men for Tusk er truslen fra udlandet langt den farligste: »I dag må vi klart hævde vores værdighed, et forenet Europas værdighed – hvad enten vi taler med Rusland, Kina, USA eller Tyrkiet… Vi må gøre det ganske klart, at opløsningen af Den europæiske Union ikke vil føre til genoprettelsen af en eller anden mytisk, fuld suverænitet af dens medlemslande, men derimod til deres reelle og faktiske afhængighed af de store supermagter; USA, Rusland og Kina. Kun sammen kan vi være helt uafhængige.« Med andre ord, hvis man forsøger at genvinde ens suverænitet fra EU, så bliver man en del af det Nye Paradigme!

(Tusk kunne have været mere farverig og advaret om truslen fra barbarerne fra de russiske stepper, den gule trussel, tyrken og dem, der pønser på at fratage kongerne deres guddommelige ret til at herske.)

Ifølge den tyrkiske avis Yeni Safak sagde europæiske diplomater, at højtplacerede nationale regeringsfolk og diplomater havde diskuteret en mulig respons til Trump ved et møde i Bruxelles mandag, men mere fattede personer advarede om, at europæerne ikke skulle handle overilet og fremmedgøre en hovedallieret.

Foto: Formand for Det europæiske Råd, Donald Tusk

Den aktuelle frontlinje her i USA, langs med hvilken denne kamp om USA’s sjæl bliver udkæmpet, er kampen for at genindføre Glass-Steagall som landets lov i USA. Vi cirkulerer fortsat appellen, som kan ses på www.lpac.co/trumpsotu. (Appellen på dansk her). Denne appel kræver, at Donald Trump, senest ved sin Tale til Unionen den 28. februar, engagerer sig forpligtende over for den fulde, strengt originale Franklin Roosevelt bankopdeling, Glass/Steagall-loven – som han krævede under sin valgkamp. Det er om præcis én måned, og det er vores mål at få 10.000 underskrifter på denne appel. Vi vokser støt, men vi må vokse meget hurtigere.

Denne kamp finder sted parallelt med den aktuelle mobilisering, som blev igangsat af hr. LaRouche i mandags, for at afvise Steven Mnuchins nominering til USA’s finansminister. Steven Mnuchins udtrykkelige og åbne modstand mod genindførelsen af den fulde Franklin Roosevelt Glass-Steagall, som blev afsløret under senator Maria Cantwells spørgsmål torsdag i sidste uge under Senatshøringen for hans godkendelse, bør ikke komme som nogen overraskelse, hvis man tager i betragtning, at Steven Mnuchin var en direkte forretningspartner i mindst femten år, en medarbejder til ingen ringere end George Soros; den erklærede fjende af den tiltrædende Trump-administration.

Undertitel: Økonomisk værdi ligger i det, der skabes for fremtiden, og ikke i, hvad det måtte være værd i dag!

Matthew Ogden: Det er i dag den 27. januar, 2017, og dette er vores ugentlige fredags-webcast fra LaRouchePAC.com. Med mig i studiet i dag har jeg Jason Ross, en kollega; og via video har vi Bill Roberts fra Detroit, Michigan, som er medlem af LPAC Policy Committee.

Vi mødes i dag præcis en uge efter indsættelsen af Donald Trump som USA’s nye præsident. Vi befinder os en uge inde i den nye administration. Vi har i dag sammensat en udsendelse, som vi føler, er afgørende med hensyn til de nødvendige elementer i den aktuelle kamp her i USA. Jason Ross vil give os en præsentation af fremgangsmåden med national (statslig) bankpraksis efter Hamiltons principper, og hvordan, vi rent faktisk kan skabe en økonomisk genrejsning i USA efter hr. LaRouches Fire Love. Fra Bill Roberts vil vi høre om en plan for et beskæftigelsesprogram, for atter at få produktive arbejdere i job, og for at uddanne den opvoksende generation i de nødvendige, produktive færdigheder, og som til dels er modelleret efter Franklin Roosevelts Civilian Conservation Corps, CCC.

Men før dette vil vi høre et uddrag af et interview med et italiensk parlamentsmedlem, Marco Zanni, som blev interviewet i går på larouchepac.com af Paul Gallagher, der vil præsentere interviewet om lidt.

Men lad mig begynde med at give en hurtig gennemgang af den situation, vi befinder os i, og trække frontlinjerne op i kampen om USA’s sjæl. Tidligere på dagen talte vi med Lyndon og Helga LaRouche. Helga LaRouches standpunkt var meget klart; hun sagde, at USA har et presserende valg at træffe. Valget er mellem at falde ind i det, som Theresa May, Storbritanniens premierminister – der i går kom til Philadelphia og i dag er i Washington for at fejre den såkaldte »særlige relation« mellem USA og UK – i går talte for, og som er at »forny den ’særlige relation’ for den Nye Tidsalder« mellem USA og det, hun kaldte et »fornyet, globalt Storbritannien«. Man kunne også sige, at hun holdt en tale om, hvordan man skulle gøre Det britiske Imperium stort igen. Så det er det ene valg.

Det andet valg er at følge op på det, som udenrigsminister Sergei Lavrov i går sagde i den russiske Statsduma, det russiske parlaments underhus, med hensyn til perspektivet for et nyt, internationalt paradigme, bygget op omkring det, han kaldte for »en trepartsrelation«, mellem USA, Rusland og Kina, og, som Helga LaRouche korrekt indføjede her, nemlig en firmagtsrelation, der også omfatter Indien.

Her er en idé om, hvad det var, Sergei Lavrov i går sagde om dette – det bliver selvfølgelig ikke rapporteret i de amerikanske medier. Han sagde det følgende:

»Vi mener, at, i takt med, at Rusland, USA og Kina opbygger deres relationer, bør denne trekant ikke være lukket eller rettet mod projekter, der kunne bekymre andre stater. [De bør være] åbne og retfærdige. Jeg er overbevist om, at Ruslands, USA’s og Kinas økonomiske struktur er af en sådan art, at de i væsentligt grad komplementerer hinanden i den materielle og fysiske sfære.

Med hensyn til internationale sikkerhedsproblemer, så spiller disse tre lande en meget vigtig rolle. Rusland og Kina har begrænset forsøg på at introducere konfronterende, magtbaserede løsninger i verdenspolitik. Vi forventer, at Donald Trump, der har bekræftet, at han er forpligtende engageret til primært at fokusere på amerikanske [nationale] problemer og opgive indgriben i andre staters interne anliggender, vil gøre det samme.«

I respons til Sergei Lavrovs udtalelser sagde en talsmand for det Kinesiske Udenrigsministerium følgende:

»Kina, Rusland og USA er de førende, globale magter, og de er permanente medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd. Vi har et stort ansvar for global fred, stabilitet og udvikling. »Kina har derfor til hensigt at intensivere samarbejdet med USA og Rusland og bidrage i fællesskab til at løse opgaver og udfordringer i den moderne verden.«

Dette er præcis, hvad Lyndon og Helga LaRouche har krævet, med hensyn til, at USA opgiver 16 års Bush/Obama-politik og vedtager det nye paradigme og, omsider, går sammen med Rusland, Kina og Indien i denne stormagtsrelation for at gøre en ende på Det britiske Imperium én gang for alle. Vi er ikke interesseret i et nyt »globalt Storbritannien«. Vi er ikke interesseret i »atter at gøre Det britiske Imperium stort«. Vi er interesseret i at igangsætte et nyt paradigme for internationale relationer, med en økonomisk udvikling af hele planeten, til gode for hele den menneskelige race.

Den aktuelle frontlinje her i USA, langs med hvilken denne kamp om USA’s sjæl bliver udkæmpet, er kampen for at genindføre Glass-Steagall som landets lov i USA. Vi cirkulerer fortsat appellen, som kan ses på www.lpac.co/trumpsotu. (Appellen på dansk her🙂 Denne appel kræver, at Donald Trump, senest ved sin Tale til Unionen den 28. februar, engagerer sig forpligtende over for den fulde, strengt originale Franklin Roosevelt bankopdeling, Glass/Steagall-loven – som han krævede under sin valgkamp. Det er om præcis én måned, og det er vores mål at få 10.000 underskrifter på denne appel. Vi vokser støt, men vi må vokse meget hurtigere.

Denne kamp finder sted parallelt med den aktuelle mobilisering, som blev igangsat af hr. LaRouche i mandags, for at afvise Steven Mnuchins nominering til USA’s finansminister. Steven Mnuchins udtrykkelige og åbne modstand mod genindførelsen af den fulde Franklin Roosevelt Glass-Steagall, som blev afsløret under senator Maria Cantwells spørgsmål torsdag i sidste uge under Senatshøringen for hans godkendelse, bør ikke komme som nogen overraskelse, hvis man tager i betragtning, at Steven Mnuchin var en direkte forretningspartner i mindst femten år, en medarbejder til ingen ringere end George Soros; den erklærede fjende af den tiltrædende Trump-administration. George Soros, den førende finansielle støtte til Barack Obama, og som personligt i høj grad har været årsagen til, at Glass-Steagall ikke er blevet genindført i løbet af de seneste otte år. George Soros, der, under Davos Økonomiske Verdensforum, erklærede sin hensigt om at forårsage Trump-administrationens fiasko. Hvilken bedre måde at forårsage Trump-administrationens fiasko end ved at installere en muldvarp internt i Trump-administrationen på højeste niveau, i form af Steven Mnuchin?

Vi har Soros’ generalieblad. Det kan læses på larouchepac.com websiden, og det er en hovedartikel i den seneste udgave af vores avis, The Hamiltonian. (Se Leder, 26. jan: »Hold George Soros’ allierede Steven Mnuchin væk fra Trumps Finansministerium!«) Soros er et ledende værktøj for Det britiske Imperium, der anstifter »farvede revolutioner« og afsættelser af regeringer i hele verden – præcis det, nogle mennesker frygter, er ved at blive planlagt af Soros og andre at skulle finde sted her i USA, imod den nye administration.

Forbindelsen til Steven Mnuchin er meget klar. Efter at Mnuchin arbejdede for Goldman Sachs i 12 år, blev Mnuchin rekrutteret af George Soros til at arbejde for selveste Soros Fund Management. Han kørte SFM Capital, han stiftede Dune Capital Management og, i ledtog med George Soros og et slæng af andre hedgefund-operatører, købte de IndyMay ud [Independent National Mortgage Corp.] og forvandlede det til det, der fik navnet OneWest Bank. Dette er den berygtede maskine, der sætter folk ud af deres hjem. Dette vækker voldsom opmærksomhed blandt kredse i det Demokratiske Parti i Senatet.

Men den historie, man ikke fortæller, er netop forbindelsen til George Soros. Denne George Soros-historie er den sande historie, der må fortælles. Og dette er som sagt forsiden af den seneste udgave af The Hamiltonian. Hele Soros’ generalieblad kan ses på larouchepac.com websiden. Det må cirkuleres for at afsløre det faktum, at Steven Mnuchin er ved at blive kørt i stilling til at være muldvarp for Wall Street/London/Soros, og som er plantet på allerhøjeste niveau i den tiltrædende Trump-administration. Hvis hans rolle ikke afsløres, og hvis Mnuchins nominering til finansministerposten ikke bliver afvist, vil der ikke være nogen som helst måde, hvorpå vi kan lykkes med at skabe den form for økonomiske genrejsning efter LaRouches/Hamiltons principper, som vi har forklaret, og som begynder med en tilbagevenden til den originale Glass-Steagall.

Denne kamp for Glass-Steagall er, igen, kampfronten og kampens centrum. Det drejer sig ikke kun om vores nationalpolitik. Dette er en international kamp. Dette er en kamp om de transatlantiske nationers fremtid. Vil de fortsat være undersåtter i Det britiske Imperium og dets apparat, City of London/Wall Street, eller, vil disse nationer blive sat fri, befriet, fra dette apparat, så de kan tilslutte sig dette nye, internationale paradigme – Rusland, Kina og det, der må blive til en treparts-, eller firparts-relation, med USA og Indien.

Folk i hele verden følger med i denne kamp internt i USA, i takt med, at den udspiller sig, time for time, en kamp mand og mand imellem over genindførelsen af Glass-Steagall i disse første dage af det nye præsidentskab.

For at give et eksempel på dette, vil jeg afspille et par minutter fra interviewet med Marco Zanni, italiensk parlamentsmedlem i EU-parlamentet og en førende tilhænger af Glass-Steagall i Europa og en person, der har arbejdet med LaRouche-bevægelsen både i Europa og i USA i løbet af de seneste par år i denne kamp for at genindføre Glass-Steagall. Han blev interviewet af Paul Gallagher, Executive Intelligence Reviews redaktør for økonomi. Som man ser under Pauls introduktion af Zanni, så var han i Washington, D.C., for lidt over et år siden for en række møder om nødvendigheden af at vende tilbage til Glass-Steagall.

VIDEOINTERVIEW (Uddrag):

Paul Gallagher: Du var i USA i sommeren 2015 om disse spørgsmål, især om Glass/Steagall-loven i både USA og Europa. Du mødtes med medarbejdere i Kongressen og med nogle Kongresmedlemmer i begge Huse. Så du har nogen indsigt i dette. Hvad søger du i USA, nu?

Marco Zanni: Det er meget vanskeligt at se ret meget af, hvad den nye administration vil gøre mht. Glass-Steagall. Hvis man ser på, hvad hr. Trump har sagt, så støtter han sandsynligvis den form for bankregler, der også kunne omfatte en bankopdeling og genindførelse af Glass-Steagall. Men samtidig ser jeg også det faktum, at han, til en masse toppositioner, i højtplacerede stillinger, hyrer tidligere investeringsbankfolk, der kommer fra Goldman Sachs og andre investeringsbanker.

Og også, at flertallet af de Republikanske kongresmedlemmer sandsynligvis ikke støtter en genindførelse af Glass-Steagall. Men, hvis hr. Trump er overbevist om, at USA har brug for en ny bankreform, grundlæggende set en ny slags Glass-Steagall for USA, så tror jeg, han meget, meget hurtigt, og meget, meget let, kan gøre sin indflydelse gældende og få Kongressen, det Republikanske Parti og hele sit team til at arbejde for denne form for reform.

Da jeg sidste år var i D.C., var det meget vigtigt for mig at vise, hvordan indvirkningen af blot bankregler kunne være farligt for en økonomi. Jeg viste eksemplet med Italien og Den europæiske Union. Så jeg bad medlemmer af Kongressen, som jeg mødte i 2016, om at gennemgå Dodd/Frank-loven, jeres banklov, fordi den er meget farlig. Der er bestemmelser om en regel for bail-in (ekspropriering af visse typer af bankindskud) i jeres Dodd/Frank-banklovgivning. Virkningen af bail-in i det europæiske banksystem har været meget, meget farlig. Ser man på aktieprisen for Deutsche Bank, f.eks., eller for italienske banker, så er aktieprisen og aktiemarkederne for disse banker faldet med gennemsnitligt mere end 70 % fra det øjeblik – altså fra januar, 2016 – hvor reglen om bail-in trådte i kraft i EU.

Denne regel er meget farlig. I har denne regel i Dodd-Frank. Den er aldrig blevet anvendt, men det kunne den blive om kort tid; så jeg mener, at I må revidere Dodd/Frank-loven. Jeg mener, at, hvis Trump vil gå ind for dette, vil han få støtte fra en meget stor del af det Demokratiske Parti, fra Bernie Sanders, mange kongresmedlemmer, som jeg mødte under mit besøg i D.C.

Gallagher: Jeg skal sige her, at LaRouchePAC i øjeblikket befinder sig i en mobilisering omkring en national appel. Det forlyder, at den første tale, Trump vil holde til begge Kongreshuse, bliver den 28. februar: vi er i en national mobilisering omkring en appel, der kræver, at han lover og fremstiller Glass-Steagall til denne Kongressamling den 28. februar – om kun én måned. Lyndon LaRouche har også krævet en afvisning af Steven Mnuchins nominering, en af de personer, du refererer til, til finansminister. Under hans høring i Senatet udtalte han sig ligefremt imod Glass-Steagall; på trods af den kendsgerning, at spørgeren (senator Maria Cantwell) mindede ham om, at den præsident, der har nomineret ham, i sin kampagne havde lovet at genindføre Glass-Steagall. LaRouche har krævet, at Mnuchin afvises og holdes ude af Finansministeriet.

Hvis der er mere, du ønsker at få frem til folk, der ser denne kanal i særdeleshed, så vær så god.

Zanni: Blot en sidste ting: Det er virkeligt gode nyheder med denne appel, som I lancerer i USA; for borgernes støtte er meget vigtig mht. at få politikere til at vedtage den rette lovgivning omkring banker og bankregler. Hvad med Europa? Og hvad med den amerikanske administrations næste skridt? Jeg håber, at den holdning, som den amerikanske administration fremlægger i forhold til Europa og Den europæiske Union, vil blive meget positiv for Italien. For at kunne træde ud af euroen har vi brug for støtte fra USA, og også fra Rusland. Så det er meget vigtigt, at den nye, samarbejdende holdning, som hr. Trump indtager mht. hr. Putin, til Rusland og til andre, fremvoksende økonomier, har en positiv virkning mht. at ødelægge konstruktionen af Den europæiske Union og genopbygge Europa. Et Europa, der bygger på suverænitet og frihed for nationer, og et samarbejdende Europa, der kunne fungere godt og også kunne samarbejde med USA fra den ene side, og med Rusland og det asiatiske område fra den anden side. Så vi har altså brug for begge siderne, brug for USA og Rusland, for at blive af med dette imperie-projekt, som er Den europæiske Union. Jeg håber, at hr. Trump vil fastholde sin holdning, vil bevare denne meget kritiske holdning, han har til EU, til Tyskland og til Europa. Vi kunne have et Italien, der forlader euroen og [kan ikke høres, 19:12] Europa, der genopbygger en ny historie; en ny ramme, der bygger på mere samarbejde, mere økonomisk vækst og flere jobs og mere investering. Det er mit håb, og det er min appel til den nye, amerikanske regering.

Gallagher: Fantastisk. Vi har talt i en halv time med Marco Zanni, medlem af EU-parlamentet.

(Hele videoen med Marco Zanni kan ses her)

24. jan., 2017 – I et fundamentalt skift har præsident for Den europæiske Centralbank Mario Draghi for første gang diskuteret muligheden for, at et land kan forlade euroen. Dette gjorde Draghi i et skriftligt svar på en forespørgsel fra medlemmer af Det europæiske Parlament, Marco Zanni og Marco Valli. Draghis brev til de to medlemmer har skabt hovedoverskrifter i de internationale finansmedier den 23. jan. Draghis brev kan læses på engelsk her:

https://www.ecb.europa.eu/pub/pdf/other/170120letter_valli_zanni_1.en.pdf?be6aea5c0aa3596d1d08149b510ea707

Draghi har imidlertid krævet en løsesum på €359 mia. for, at Italien kan forlade euroen.

Disse €359 mia. svarer til Italiens nuværende gæld i »TARGET2« clearingsystemet blandt eurozonens centralbanker (Eurosystem). »Hvis et land forlader Eurosystemet, må dets nationale centralbankers krav til eller skyld til ECB fuldt ud afregnes«, skrev Draghi.

TARGET2 er et clearingsystem for betalinger over grænser blandt nationale centralbanker inden for Eurosystemet. Det vedrører overførsel af såkaldte »centralbankpenge«, dvs., betalinger, der ikke er relateret til kommercielle kreditter.

I respons til Draghi kaldte Marco Valli TARGET2-regnskabet for »et illegitimt regnskab, der rent teknisk kan tilbagevises«, i en udtalelse, som rapporteres af Rom-avisen Il Tempo. Denne gæld »er forårsaget af dem, der ønskede at holde europrojektet i live for enhver pris. Så lad Romano Prodi, Mario Draghi, alle de regeringer, der forsvarede det, og alle de andre sponsorer af denne katastrofe [tage ansvaret]. Italienere har aldrig vedtaget at støtte enhedsvalutaen. Vi har længe krævet en debat i Europa om en kontrolleret opløsning af Eurozonen, i betragtning af den tekniske og politiske umulighed i at gennemføre et bæredygtigt valutaprojekt.«

Valli sagde imidlertid, at han var glad for, at Draghi har åbnet debatten.

»Frem til i går, var den blotte tanke« om at forlade euroen »et tabuemne, men fra i dag at regne ser det ud til, at sloganet ’for enhver pris’ ikke længere gælder. Mario Draghi har indirekte indrømmet, med en tilsløret trussel, at et land kan forlade Eurozonen«.

Foto: Medlemmer af Det europæiske Parlament for Italien, Marco Zanni (venstre) og Marco Valli.

Leder fra LaRouchePAC, 22. januar, 2017 – Fra Tysklands udenrigsminister Frank-Walter Steinmeier lyder et klagende, men sandt råb, i en kronik i dag i Bild am Sonntag: »Der er meget, der står på spil i dag – med valget af Donald Trump er den gamle, 20. århundredes verden endegyldigt forbi.«

Og fra Helga Zepp-LaRouche, Schiller Instituttets grundlægger, som i Kina bliver kaldt »Silkevejsladyen« på grund af, at hun i 30 har været forkæmper for projekter og institutioner i Verdenslandbroen, lyder det: »Steinmeier ved imidlertid ikke, hvad den nye orden er, men det gør vi. Han erkender, at en ny æra er indvarslet. Men formålet med denne nye æra er, kan vi etablere en ny orden for menneskedens almene vel?«

Uanset, hvor ofte præsident Donald Trump gentager, »Amerika først«, så er og bliver valget af ham et internationalt fænomen, som drejer sig om en igangværende, global bølge af mange forestående valg, hvor Wall Street/City of Londons orden, med »globalisering, afindustrialisering og imperiekrige«, bliver smidt på porten.

NATO er forældet, og det samme er Den europæiske Union; det samme gælder Obamas »vi fastsætter reglerne« og afsættelse af regimer, »vi« ikke kan lide, gennem krig.

Præsident Trump har erkendt, at Putins Rusland er ansvarlig for den mulige afslutning af 15 års uafbrudt krig i Mellemøsten og Nordafrika, og for et nyt sikkerhedskoncept, i fællesskab med Xi Jinpings Kina, som kan knække nakken på international terrorisme.

Han må komme til at erkende, at Xi er ansvarlig for at tilbyde »et fællesskab for en fælles skæbne« gennem Den Nye Silkevejs infrastruktur; gennem at anføre forskning og udvikling; og gennem at anføre udforskning af Månen.

Vil den amerikanske befolkning, der har stemt for en afvisning af det gamle paradigme med »globalisering og afindustrialisering«, få den nye administration og Kongressen til at gøre det, der er nødvendigt, for at gå med i de nye fremstød for og drivkraft bag vækst og videnskabeligt fremskridt?

Prøverne er allerede i gang. Kampen for at genindføre Glass/Steagall-loven kræver, at Trump formås til at handle, og at han adskilles fra sin udpegede finansminister, der offentligt er imod Glass-Steagall. En national, tværpolitisk appel er i gang – og er på denne webside.

Der er allerede lovforslag til diskussion og introduktion i Kongressen, for en »national infrastrukturbank«, men det må blive af en helt anden størrelsesorden, langt dristigere, og må omfatte fremskudte grænser såsom udvikling af fusion, udforskning af rummet og kontinentale højhastigheds-jernbaner. Og det må være en national kreditinstitution, der er forbundet med denne nye ordens internationale udviklingsbanker, for virkeligt store projekter, der spænder over lande og kontinenter.

I et heldigt øjeblik talte Trump om »ikke at dominere, men lede gennem et lysende eksempel«. Det findes allerede, for ham at gå med i. 

16. jan., 2017 – Det transatlantiske establishment er blevet kastet ud i endnu en runde, hvor de må bide i gulvtæppet, af nyvalgte præsident Donald Trumps første interview med europæiske medier, et fællesinterview, han gav til Londonavisen The Times og den tyske avis, Bild Zeitung, udgivet den 15. og 16. januar. Ledere lige fra Frankrig til Storbritannien og videre udtrykte oprør over, at Trump vovede at foreslå en ophævelse af sanktionerne mod Rusland til gengæld for en atomvåbenaftale, over, endnu engang at kalde NATO for forældet, og for at antyde, at, ikke alene var Storbritanniens udgang, Brexit, af Den europæiske Union en »fremragende ting«, men »hvis man spørger mig, vil flere andre lande også gå ud«.

»De har sanktioner mod Rusland – lad os se, om vi ikke kan indgå nogen gode aftaler med Rusland. For det første mener jeg, at atomvåben skal være langt færre og reduceres væsentligt, det er en del af det«, sagde Trump til sine interviewere.

Der vil også komme forandringer i NATO, annoncerede Trump: »Det er forældet, for det første, fordi det blev designet for mange, mange år siden«, for det andet, fordi europæiske »lande ikke betaler, hvad de skal«, og også, fordi NATO-alliancen »ikke håndterede terrorismen«.

Trumps kritik af Ruslands intervention i Syrien som værende en »meget dårlig ting«, der førte til en »forfærdelig humanitær situation«, oprørte ikke den transatlantiske elite, og det gjorde hans gentagne erklæring om, at det var »en stor fejltagelse« af Tyskland at have taget syriske flygtninge ind, heller ikke.

Men det samme kan bestemt ikke siges om Trumps påmindelse om, at det, der oprindeligt skabte denne krise, var USA’s intervention i Irak.

»Hele denne sag burde aldrig være sket. Irak burde ikke være blevet angrebet … Det er ligesom at kaste sten mod et hvepsebo. Det er alletiders værste roderi«, sagde Trump. Hans prioritet, som militær øverstbefalende? »ISIS«, svarede Trump.

Obamas ambassadør til Den europæiske Union, den »indflydelsesrige finansekspert«, Anthony Gardner, var allerede apoplektisk over, at det første spørgsmål, som EU-embedsmænd, Trumps overgangsteam havde talt med, blev spurgt, var, »Hvilket land efter UK er det næste til at forlade [eurozonen]?«, og således udbredte den idé, »at 2017 er året, hvor EU vil falde fra hinanden« (Time-magasinet, 13. jan., 2017).

Fra Trump selv kom den påstand, at »Brexit vil ende med at være en god ting«.

Det faktum, at interviewet til The Times blev udført af Michael Gove, er ved at drive City og London-kredse amok. Gove er den førende Brexit-tilhænger i det Konservative Parti. Efterson han blev fyret sidste år af premierminister Theresa May, ses det som endnu et nap i næsen, i lighed med, at Trump mødtes med Nigel Farage, stifter af anti-EU partiet, Independence Party (UKIP). Trump dryssede også her salt i såret og spurgte Gove mod slutningen, »Hvordan har vores Nigel det? … Jeg synes, han er en storslået fyr.«

Det, der blev rapporteret i The Times, men ikke i Bild, var hans referencer til Tyskland og dets kansler.

»Hvis man ser på Den europæiske Union, så er det Tyskland. Grundlæggende set, et instrument for Tyskland. Det er derfor, jeg syntes, det var intelligent af UK at udtræde«, sagde han til de to redaktører. »Jeg mener, andre også vil udtræde. Jeg mener ikke, det bliver så nemt at holde sammen på det, som mange mennesker mener.«

Leder fra LaRouchePAC, 16. januar, 2017 – Nyvalgte præsident Trumps seneste og mest substantielle interview gør det ganske klart, hvad det nye paradigme for verden er, i den umiddelbare fremtid. Trump prioriterer en aftale om reduktion af atomvåben og sandsynlige reduktion af sanktioner mod Vladimir Putins Rusland. Han erklærer, at NATO er »forældet«, og at dets europæiske medlemmer hverken støtter dets militær eller bekæmper jihadistisk terrorisme. Han forudsagde, at Den europæiske Union sandsynligvis vil opløses, og at dette vil være en god ting.

Til trods for de hysteriske udbrud, som dette interview med Londonavisen Times og det tyske Bild Zeitung har frembragt fra den europæiske elite og Obamas ambassadører dér, så ser Donald Trump ganske enkelt den nye virkelighed – det nye paradigme – og indikerer, at han muligvis vil være med til at skabe den.

Putins Rusland er ansvarlig for muligheden af at afslutte 15 års uafbrudte krige i Mellemøsten og Nordafrika, og for et nyt sikkerhedskoncept, som han deler med Xi Jinpings Kina, og som kan brække ryggen af international terrorisme. I morgen vil Xi holde hovedtalen på Davos Verdensøkonomiske Forum. Han er ansvarlig for at være drivkraft bag en meget stor andel af den økonomiske og produktive vækst i verden, og for at tilbyde »et fællesskab af en fælles bestemmelse« gennem den Nye Silkevejsinfrastruktur, gennem at lede forskning og udvikling af fusion, og gennem at lede udforskning af Månen.

Et USA, der er blevet af med Nobels Krigspris-præsident Obama, tilbydes at tilslutte sig dette nye paradigmes institutioner og handlinger.

Frygt for og had til denne udsigt er kilden bag den intense kampagne for anti-russisk, anti-Trump propaganda i USA, der dirigeres fra britisk efterretning, men rækker dybt ind i en »få Trump ned med nakken-specialenhed« i efterretningstjenester under Obama. Denne kampagne er forgæves og destruktiv, og amerikanske »progressive« bør ikke lade sig forlede til at tilslutte sig den.

Som EIR’s stiftende redaktør Lyndon LaRouche udtrykte det, »Som Trump i øjeblikket går frem, vil der komme en stor forandring internationalt. Det er ikke kun Trump. Det er de andre elementer i systemet, der kommer sammen for at bringe en kraft i spil, som vil dominere planeten.«

Vil den amerikanske befolkning, der har stemt for at afvise det gamle paradigme med »globalisering, afindustrialisering«, få den nye administration og Kongressen til at gøre det, der er nødvendigt for at tilslutte sig den nye drivkraft for vækst og videnskabeligt fremskridt?

En bevægelse fra en national, upartisk appel er i gang – og er på denne webside – som kræver, at Trump, der lovede »det 21. århundredes Glass/Steagall-lov« under sin valgkamp, foreslår dette for Kongressen i sin første tale til dem. At gøre en ende på Wall Street-kasinoets forgiftning af den amerikanske økonomi er et første skridt. Men så findes der ingen statslig kreditinstitution efter Hamilton-princippet, til at genskabe Amerikas forældede, økonomiske infrastruktur – selv, når Kinas statsmidler, som det her rapporteres, netop søger at få en sådan institution, som gør det muligt for dem at investere i en ny, amerikansk infrastruktur. Obama sagde til vælgerne, at han anså revolutionen med fusionskraft/plasmateknologi for totalt unødvendig, og privatiserede NASA’s store udforskningsprogrammer, med en forværrende virkning.

Tiden er nu inde til, at amerikanerne handler for deres fremtid, ikke deres frygt.       

2. jan., 2017 – Talsmand for det Tyske Udenrigsministerium Martin Schäfer udtalte i dag i Berlin, at den syriske præsident Assads fremtid og andre interne, syriske spørgsmål bør blive drøftet ved fredsforhandlingerne i Astana, Kasakhstan. Det Tyske Udenrigsministeriums talsmand tilføjede, at Tyskland hilste våbenstilstanden i Syrien, som Rusland og Tyrkiet har mæglet, velkommen, rapporterer Sputnik i dag.

I skarp kontrast til Syriens, Ruslands og det Tyske Udenrigsministeriums fokus på mødet i Astana, foreslog EU’s chef for udenrigsanliggender, Federica Mogherini, en anden linje, der kun vedrørte Astana, hvis visse betingelser opfyldes, og som aldrig nævnte Rusland.

Den 31. dec. meddelte Mogherini i Bruxelles, at EU vil være vært for »en bilateral forhandlingsrunde« i Bruxelles i midten af januar måned, for at finde et fælles udgangspunkt vedr. syriske spørgsmål efter konflikten, og vedr. forsoning og genopbygning, med fuld støtte til de forhandlinger, der vil blive afholdt i Genève i februar måned. Dernæst vil EU være vært for en konference i Bruxelles, som en opfølgning af sidste års møde i London.

Med hensyn til konferencen i Astana sagde Mogherini, at EU ville »byde ethvert midlertidigt skridt velkommen, såsom det annoncerede møde i Astana, hvis dette er fuldt ud inkluderende og har til formål at forberede en frugtbar og meningsfuld genoptagelse af interne syriske forhandlinger i Genève under FN-regi«.

Foto: EU-chef for udenrigsanliggender, Federica Mogherini.

27. dec., 2016 – En rapport fra Den europæiske Centralbank (ECB) afslører, at europæere i gennemsnit bliver fattigere, mens de rige bliver rigere, baseret på en rundspørge af 84.000 husstande. De rige bliver rigere, med 5 % af husstandene i toppen, der tegner sig for 37,8 % af nettorigdommen i 2014, sammenlignet med 37,2 % i 2010. Samtidig havde 5 % af de fattige husstande kun gæld.

Gennemsnitsrigdommen for husstande faldt med omkring 10 % til 104.100 euro i de fire år frem til 2014, hovedsagligt pga. faldet i huspriserne. Som man kunne forvente, havde Grækenland og Cypern de største tab og mistede i gennemsnit 40 % rigdom. Græske husstande gik fra 108.700 euro i 2009 til 65.100 euro i 2014. Grækenland fremviste ligeledes et lignende kollaps i sine årlige indkomster, som faldt fra 23.500 euro før krisen i 2009 og til 17.600 euro i 2014.

»I Italien, Portugal og Spanien faldt den gennemsnitlige husstandsindkomst med mere end 15 %, siger ECB-rapporten, iflg. Greek Reporter. I kontrast hertil øgedes rigdommen i Tyskland med 10 % i den samme periode. En forøgelse af rigdom blev også registreret i Østrig, Finland og Luxembourg.

»Faldet i nettorigdom var hovedsagligt et resultat af faldet i værdien af aktiver, især ejendomme«, sagde ECB-undersøgelsen. »Reduktionen i nettorigdom er større for husstande med lån, især for husejere, der har belånt deres hjem, sammenlignet med ejere uden huslån og folk med lejeboliger.«

Uoverensstemmelsen mellem de forskellige lande er enorm. For eksempel er den gennemsnitlige rigdom pr. husstand i Luxembourg 437.500 euro, mens det i Letland kun er 14.200 euro.

(Se også artiklen: »Et græsk forslag: Sammenkald til en europæisk konference om statsgæld«, http://schillerinstitut.dk/si/?p=4759)

Foto: De sidste seks års økonomiske tilbagegang i Grækenland, der ikke mindst skyldes Trojkaens brutale nedskæringspolitik over for befolkningen, har sat sig dybe spor. Lukning af foretagender og arbejdsløshed har kostet mange husstande et massivt fald i indkomst, og mange mennesker er henvist til maduddeling, som her, mens endnu andre har mistet deres hjem og er henvist til at overleve gennem suppekøkkener og tiggeri.

27. dec., 2016 – Den italienske finansavis Il Sole 24 Ore rapporterede i går, at Den europæiske Centralbank, ECB, har sendt et brev til bestyrelsen for Monte dei Paschi, MPS, med krav om en kapitalforøgelse, der er næsten dobbelt så stor som tidligere fastlagt. Brevet blev afsendt få timer efter at MPS havde anmodet om bemyndigelse til at gå med i den italienske regerings »forebyggende« bailout, eller nationalisering. ECB kræver nu en kapitalforøgelse på 8,8 mia. euro, i stedet for det tidligere fastlagte beløb på 5 mia.

Skiftet bygger på ECB’s nye klassificering af MPS, til samme vurdering som de græske banker under den græske finanskrise.

ECB kræver, at 4,5 mia. skal tegnes af regeringen, mens 4,3 mia. skal indhentes gennem »fælles ansvar«, dvs., en bail-in af obligationsindehavere af første og anden prioritet. Regeringen insisterer imidlertid på sin plan med at refundere 100 % til detail-obligationsindehavere og på en 30 % ’s nedskæring af institutionelle obligationsindehavere.

ECB’s krav er det samme som en krigserklæring mod en national afgørelse, der trodser EU-lov. Dette kommer fra samme Mario Draghi, der sluttelig er ansvarlig for MPS’ bankerot ved i 2008 at have bemyndiget en overtagelse, der kostede MPS 19 mia., og som en undersøgelseskomite har peget på som den ene, enkeltstående årsag til MPS’ finansielle problemer. Draghi løj og sagde, at omkostningerne ved overtagelsen ville blive 9 mia. euro, vel vidende, at en rapport fra Banca d’Italia – Italiens centralbank – et år tidligere havde fremlagt det virkelige beløb.

Draghi bemyndigede også en kapitalforøgelse og udstedelse af underordnede obligationer for at finansiere overtagelsen, så vel som også derivatinstrumenter, der tilføjede yderligere tab. Hvis MPS ikke var gået med på denne vanvittige operation, ville banken have været bedre i stand til at takle sit problem med kommercielle lån.

Med dette seneste træk har ECB gjort det italienske 20 mia. store sikkerhedsnet endnu mere utilstrækkeligt for hele banksystemet, men frem for alt, så har ECB erklæret sin plan om at påtvinge Italien den samme, brutale behandling, som den påtvang Grækenland.     

22. dec., 2016 – Den italienske finansminister Carlo Padoan forsikrede den 21. dec. offentligheden om, at »det italienske banksystem er solidt, selv om der er nogle krisesituationer«; men nu er dette ikke sikkert. Den umiddelbare »krisesituation« er, at man den 23. dec. sandsynligvis vil beslutte at nationalisere Monte dei Paschi di Sienna (MPS) Bank, den tredjestørste i Italien. Bankens meddelelse den 21. dec. om, at den kun havde likviditet tilbage til et par måneder, førte til styrtdyk og suspendering af handel med både bankens aktier og obligationer; og bankens desperate forsøg på at rejse €5,5 mia. i ny kapital synes næsten sikkert at være slået fejl. Både MPS’ bestyrelse og den italienske regering havde planlagt møder til torsdag aften om nationalisering.

Nye elementer forværrer i dag situationen. For det første vil obligationsindehaverne efter al sandsynlighed blive brændt af generelt. De større, institutionelle investorer, der frivilligt har accepteret en »swap« for at rejse kapital, har iflg. rapporter taget en ’hårklipning’ på 20 % i værdien af deres obligationer. Detail-obligationsindehavere, der er almindelige bankindskydere, vil også blive brændt af; en nationaliserings-bailout vil omfatte en bail-in.

For det andet rapporterer både Bloomberg News og Financial Times i dag, at to eller flere andre banker kunne blive nationaliseret umiddelbart efter MPS; og at den italienske regerings nye €20 mia. store bailout-fond igen kan blive forøget. Banco Popolare di Vicenza er en af de banker, rapporten nævner.   

Sluttelig, så handles nogle MPS-obligationer nu til så lidt som 40 cents/dollaren; hvis en nationalisering »afbrænder« obligationsindehaverne med kun 20 % af deres indeståender, kunne den Europæiske Centralbank og/eller den Europæiske Kommission afgøre, at dette er en bailout, hvilket overtræder EU’s regler om bail-in, og kræve, at obligationsindehavernes tab sættes op.

Smittespredning har ramt andre italienske bankaktier og bankobligationer, selv om det hidtil har været i langt mindre målestok end MPS; og den har ramt Spaniens statsobligationer, med en stigning i rentesatsen (1 % på 10-årige obligationer) til følge.     

14. dec., 2016 – Den Europæiske Union har gjort befolkningen i et af sine kernelande mere dyster og pessimistisk end i de postkommunistiske lande, der har været udsat for frihandels-chokterapi som en del af, at de skulle blive »demokratiske«. Dette var det resultat, som en årlig undersøgelse med titlen, »Livet under overgangen«, kom frem til, og som blev udført af den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD) og Verdensbanken, der har udspurgt husstande i postkommunistiske lande i Europa (inklusive tidligere Sovjetrepublikker) siden 1991. I år besluttede de at inddrage Grækenland i undersøgelsen pga. nedskæringspolitikken, som landets kreditorer kræver.

Undersøgelsen viste, at flere end 92 % af grækere sagde, at gældskrisen havde berørt dem, mens 76 % af husstandene havde lavere indkomst pga. nedskæringer i lønninger eller pensioner, tab af jobs, forsinket eller suspenderet aflønning, eller færre arbejdstimer. Kun en ud af 10 grækere var tilfredse med deres finansielle situation, og kun 24 % med livet generelt; dette sammenlignet med 72 % i Tyskland og 42 % i Italien, de to vestlige lande, der blev brugt til sammenligning. Det er interessant, at også Italien faldt under de 48 % i gennemsnit i de postkommunistiske lande.

Kun 16 % af respondenterne i Grækenland forudså, at deres situation ville forbedres hen over de næste fire år, sammenlignet med 48 % i postkommunistiske lande, og med 35 % og 23 % i Tyskland og Italien, hhv., hvilket ses i faldet under de 48 % i gennemsnit i postkommunistiske lande, som rapporten også bemærker.

»Dette signalerer, at, på trods af de nylige politiske forandringer og bestræbelser på at gennemføre økonomiske reformer, der har fundet sted i landet, så ser grækere ikke en forbedring af deres situation i den umiddelbare fremtid«, siger rapporten.          

10. dec., 2016 – Grækenlands internationale kreditorer har fordømt den græske premierminister Alexis Tsipras for at have vedtaget en engangs-godtgørelse til 1,6 mio. pensionister, der lever for 800 euro (kr. 5.950) eller mindre om måneden. »Programmet indeholder en klar forpligtelse til på forhånd at diskutere alle forholdsregler, der relaterer til programmets mål, med institutionerne«, sagde en talskvinde for EU. »Kommissionen fik ikke besked om alle detaljerne i erklæringerne, før de blev offentliggjort. Nu må vi undersøge dem.«

Det er almindelig kendt, at et stort antal pensionister i realiteten forsørger udvidede familier med deres pensioner pga. den høje arbejdsløshed. Tsipras sagde, at godtgørelserne i alt vil beløbe sig til 617 mio. euro.

Ifølge den britiske avis Guardian, sagde statsminister Alekos Flambouraris, at kreditorer ikke var blevet varskoet på forhånd, eftersom pengene kom fra overskuddet.

Sammenlignet med kreditorernes seneste krav om flere nedskæringer, som man efter planen skal stemme om i denne uge, er julegodtgørelsen småpenge. Det nye budget kræver en yderligere skattestigning på 1,1 mia. euro og nedskæringer i pensioner og udgifter for 1,5 mia. euro. Dette på trods af den kendsgerning, at, pga. økonomiens kollaps og skattestigninger, især ejendomsskatter, har det til dato stadig ikke været muligt for ikke færre end 6,36 millioner skatteborgere at betale det femte, månedlige afdrag på deres ejendomsskat for 2016. En kvart million selskaber mangler stadig at betale den 6. eller 7. månedlige indkomstskat for 2015, der vurderes til 1mia. euro.

Disse nedskæringer indgår alle i EU’s krav om, at Grækenland skal opretholde et overskud på 3,5 % (som skal bruges til afbetaling af gælden), det højeste i Europa, som selv IMF protesterer over, selv om Fonden kræver et overskud på 1,5 %.

Foto: Græske pensionister rokker en politibus, der blokerede deres demonstration mod nedskæringer i pensionerne, den 3. okt. 2016 i Athen. Politiet brugte dernæst peberspray mod demonstranterne.  http://www.telegraph.co.uk/news/2016/10/03/greek-police-pepper-spray-protesting-pensioners/

7. dec., 2016 – Eurogruppen med 19 finansministre fra eurozonen har endnu engang snydt Grækenland med deres nye aftale. Til gengæld for en relativt meningsløs, såkaldt kortfristet gældssaneringsforholdsregel, som blot tilpasser rentesatser og strækker sig frem til år 2060, må Grækenland opretholde et primært overskud[1] på 3,5 % af BNP i op til 10 år efter, at det officielle bailout-program slutter i 2018. Dette såkaldte overskud, der skal tages fra befolkningens kød og blod, skal bruges til afbetaling af gælden.

Dette blev tilsyneladende tvangsindført i aftalen af Den internationale Valutafond, IMF, og den tyske finansminister, Wolfgang Schäuble, der ligefremt har udtalt, at, hvis Grækenland fortsat ønsker at forblive i eurozonen, må det implementere de »reformer« og forholdsregler, som kræves af landet.

Ifølge avisen Kathimerini var den græske regerings officielle talsmand, Dimitris Tzanakopoulos, særligt kritisk over for den europæiske chef for IMF, Poul Thomsen, der repræsenterede fonden under Eurogruppens møde den 5. dec. Han sagde, at Thomsen lagde yderligere pres på Grækenland for at vedtage ekstra forholdsregler med henblik på at opretholde det primære overskud på 3,5 % efter 2018, snarere end på eurozonen, for at denne yderligere skulle klargøre, hvad disse mellem- og langfristede gældseftergivelsesforholdsregler, som det har planer om at indføre fra 2018 og fremefter, går ud på. Den græske regeringstalsmand var ubøjelig mht., at den græske koalitionsregering ikke ville gå med til at vedtage nye forholdsregler for at imødekomme målet om et primært overskud på 3,5 % efter 2018.

Grækenlands to største fagforeningssammenslutninger, der repræsenterer offentlige og private ansatte, har i mellemtiden meddelt en 24-timers generalstrejke den 8. dec. for at protestere mod planer om arbejdsmarkedsreformer og skattestigninger. Sammenslutningen af læger på Athens og Piræus’ hospitaler, EINAP, har bebudet, at den vil tilslutte sig 24-timers generalstrejken. Bus- og sporvognsarbejdere vil ligeledes nedlægge arbejdet fra kl. 9 om morgenen og til kl. 21 om aftenen, hvor vagten slutter.

Foto: Dimitris Tzanakopoulos, der er advokat, har været talsmand for den græske regering fra november 2016.         

7. dec., 2016 – Udenrigsministrene i NATO-landene mødtes i dag i Bruxelles for anden dag for at drøfte Ukraine og Afghanistan, og fortsætter med at agere, som om verden ikke har ændret sig. NATO’s generalsekretær Jens Stoltenberg sagde, at der fortsat må lægges økonomisk pres på Moskva pga. Ruslands angivelige involvering i Ukraine.

Mødet i går producerede en 42-punkts plan for sikkerhedssamarbejde med den Europæiske Union, en opfølgning af Fælleserklæringen, som blev udstedt af de to organisationer ved NATO-topmødet i Warszawa i juli måned. Aftalen, rapporterer Reuters, gør det muligt for de seks EU-stater uden for NATO at drage fordel af noget af den militærstøtte, som Trump har foreslået, kunne blive betinget af større forsvarsudgifter fra europæernes side. Forslagene har også til hensigt at berolige Europa mht., at USA er forpligtet over for regionen, på trods af nyvalgte præsident Trumps bemærkninger under sin kampagne, som har foruroliget allierede, sagde NATO-folk.

»Der er blevet stillet spørgsmålstegn mht. styrken af det transatlantiske forbund«, sagde Stoltenberg med henvisning til Trumps karakterisering af NATO som værende »forældet« under sin kampagne. »Jeg mener, at den bedste måde at respondere til disse spørgsmål, er at levere et stærkere NATO-EU-samarbejde«, sagde han.

Den amerikanske udenrigsminister John Kerry på sin side forsøgte at forsikre NATO om, at USA’s forpligtelse over for alliancen ikke vil ændre sig under den tiltrædende Trump-administration. Kerry indrømmede, at billedet her ikke er helt klart, i betragtning af, at Trump stadig mangler mange udnævnelser, såsom til udenrigsministerposten, men, »Jeg har tillid til de personer, jeg hidtil har set«, sagde Kerry og nævnte i denne forbindelse general James Mattis, Trumps valg af forsvarsminister.

Foto: NATO’s generalsekretær Jens Stoltenberg (højre) og EU’s højeste repræsentant for EU-udenrigspolitik, Federica Mogherini, under hvis overværelse NATO’s udenrigsministre støttede flere end 40 forslag til at styrke samarbejdet omkring cyber-sikkerhed, søfartsoperationer og hjælp til nabolande for bedre at kunne forsvare sig.

6. dec., 2016 – Professor Luciano Barra Caracciolo, siddende medlem af en gren af det italienske retsvæsen, bekræftede det, som EIR Strategic Alert har skrevet i denne uge om den italienske folkeafstemning. I realiteten, sagde han, tilsigtede reformen at »omsætte« til forfatningsniveau en »europæisk politik«, dvs., »en politisk styrelse, der formes i udlandet, i et Bruxelles, der domineres af finansielle og oligopolistiske[1] lobbyer, der er totalt uafhængige af noget valgresultat i Italien«. Mere end blot regler, vedrører den EU-kommissionens og EU-rådets såkaldte »retningslinjer« og »resolutioner«. Det var en temmelig vidtrækkende forfatningsændring, »enestående i Europa«.

Barra Caracciolo var den første, der, på sin blog »Orizzonti48«, afslørede, at Renzis forfatningsreform indeholdt fire paragraffer, der satte EU-lov på samme niveau som forfatningsloven. Der er ingen forfatning i verden, der sidestiller traktater, såsom EU-traktaten, med den nationale forfatning.

Foto: Professor Luciano Barra Caracciolo.   

6. dec., 2016 – Den italienske økonom og ven af LaRouche, Nino Galloni, skrev en udtalelse efter den italienske folkeafstemning, som er blandt de fornuftigste erklæringer, der er skrevet.

For det første, sagde han, så var Nej’ et ikke en stemme, der kom fra en mavefornemmelse, men var derimod en stemme fra »hjernen«, »for at forhindre et skred, der ville have forværret de sociale, økonomiske og politiske omstændigheder i landet«.

For det andet, hvis ECB »fortsætter med at gøre, hvad den hidtil har gjort«, bliver der ingen krise omkring Italiens statsgæld. Tværtimod, hvis ECB »forråder« og stopper med at opkøbe italiensk statsgæld, bemærker han, »vil vi marchere i gaderne«.

For det tredje, så havde Renzi foretaget nogle gode træk, såsom at bekæmpe EU om budgettet for finansiering af immigrationen og omkostninger til genopbygning, gøre modstand mod bail-in, osv. Men hans fremstød for »mod-reformationen« har imidlertid fejet ham af banen.

For det fjerde, så udfordrede Galloni Beppe Grillo og M5S-bevægelse til at »udarbejde et program for nationalt forsvar og ansvarlig udvikling, der kan angive en alternativ kurs for alle og en vej ud af en situation, der socialt, økonomisk, finansielt og etisk bliver mere og mere uholdbar«.    

Sidste september var Galloni blevet foreslået til posten som finanssekretær for Rom kommune under den nuværende borgmester fra M5S, Virginia Raggi, men Malthus-fraktionen i M5S var den fremherskende, og Galloni og hans investeringsplan blev afvist

Foto: Den italienske økonom, Nino Galloni.

5. dec., 2016 – Den tyske finansminister Wolfgang Schäuble talte med Bild am Sonntag, forud for eurozonens finansministermøde i Bruxelles, hvor han annoncerede, at, enten indvilliger Grækenland i at gennemtvinge flere drakoniske nedskæringer, eller også må landet forlade eurozonen. Glem alt om gældssanering, skreg han.

Statsmanden Lyndon Larouche bemærkede i dag, at dette er det samme som at stryge tændstikker lige efter, at der er spredt benzin gennem Italiens nej i folkeafstemningen. Den afsindige Schäuble er en pyroman.

»Athen må sluttelig implementere de nødvendige reformer«, krævede Schäuble. Hvis landet ønsker at forblive i eurozonen, »er der ingen vej udenom«, skummede han og erklærede, at landets gældsniveau er irrelevant. Et hovedpunkt i de krævede reformer, rapporterede Reuters, er arbejdsmarkedsreformer – som vil »liberalisere« arbejdsmarkedet således, at arbejdsgivere lettere kan fyre de ansatte. Dette er lig den IMF-reform, der blev påtvunget mange latinamerikanske lande, og i hvis centrum står ødelæggelsen af arbejdsmarkedsrettigheder, fagforeninger, osv.

Schäuble advarede om, at Grækenland ikke kan forvente nogen hjælp fra internationale kreditorer i øjeblikket, »da dette ikke vil hjælpe Grækenland«. Den tyske regering, sagde han, vil ikke bede sit parlament (Forbundsdagen) om mere finansiering til Grækenland, med mindre IMF skulle genoptage sin udlånsvirksomhed til Grækenland. På typisk vis har IMF sagt, at nye lån ikke er en mulighed, med mindre Grækenland kan vise, at dets gæld er »erholdelig«.

Guvernøren for Grækenlands centralbank, Yannis Stournaras, advarer om, at gældseftergivelse er en presserende nødvendighed. »Vi har gjort det klart, at det er udelukket, at vi skulle acceptere det, som IMF kræver i form af nedskæringspolitik og arbejdsmarkedsreformer«, sagde Tzanakopoulos [sic] (?), citeret af Reuters.

Ifølge en rapport her til eftermiddag fra Wall Street Journal, så enedes finansministre endelig om en lille pakke af kortfristede forholdsregler til gældseftergivelse for Grækenland, der forlænger visse forfaldsdatoer og fastlåser rentesatserne på visse nuværende og fremtidige lån. Disse er imidlertid meningsløse. Den »eftergivelse«, de tilbyder, går ud på at lette landets gældsbyrde med omkring en femtedel – i 2060!  

Foto: Wolfgang Schäuble.

5. dec., 2016 – I modsætning til den katastrofe, som »Europa« led i den italienske folkeafstemning søndag, den 4. dec., så hilser eurokraterne Alexander von Bellens (Uafhængig) valgsejr over den euro-skeptiske Norbert Hofer (Frihedspartiet) i det østrigske præsidentvalg i går, velkommen.

Men Hofers 48,5 % bragte ham meget tæt på at slå den anden kandidat, der blev støttet af de fleste af de store medier og af alle de andre partier bortset fra Frihedspartiet. Problemerne i EU – der har samlet så mange østrigere imod eurokraterne – vil imidlertid ikke forsvinde, og von Bellens præsidentskab forventes ikke at få oppositionen til at forsvinde.

Ved siden af mange populistiske spørgsmål havde Hofer også ført kampagne for Østrigs tilslutning til Visegrad Gruppen med Polen, Ungarn, Tjekkiet og Slovakiet og disses stærke bestræbelser på at udvikle deres økonomier uafhængigt af EU, men i samarbejde med Kina. Denne idé vil ikke svinde bort, på trods af Hofers nederlag.

5. dec., 2016 – Ifølge Londonavisen The Times har Federica Mogherini, EU’s højeste repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, fremlagt en »Plan B« for Syrien, hvor Assad-regeringen ville forblive ved magten og blive tilbudt finansiel hjælp til gengæld for, at oprørsstyrker får lov til at forblive ved magten i visse regioner, rapporterer RT i dag.

Selv om kun få detaljer er tilgængelige, især mht. den omtalte overgang, så vides det, at Mogherini fremlagde dette forslag for to uger siden under et møde med syriske oppositionsledere. Baggrunden for diskussionen er visheden om, at den syriske hær snart vil overtage den fulde kontrol over Aleppo, baseret på sine militære successer.

Der foreligger ingen specifikationer mht. det beløb, som EU er villig til at tilbyde, men, som Schiller Instituttets Helga Zepp-LaRouche påpegede i dag, så vil udelukkende kun en plan for at inkorporere Syrien i den Nye Silkevej og lanceringen af en Marshallplan for at genopbygge landet – og som ville involvere Rusland, Kina og USA – have mulighed for at virke. General Michael Flynn, som af Trump er udnævnt til national sikkerhedsrådgiver, har krævet en sådan Marshallplan for Syrien.

RT bemærker, at Times’ rapport om EU-planen ikke nævner præsident Bashar al-Assads fremtid, hvilket er et skifte i forhold til Vestens krav om, at enhver løsning på konflikten må inkludere hans afgang. Bruxelles skal efter sigende være villig til at lade ham forblive ved magten, men med den bestemmelse, at der bliver en decentralisering af magten i Syriens provinser – politisk decentralisering – hvilket, iflg. Times, ville gøre det muligt for de såkaldte moderate oprørsstyrker at blive integreret i lokale sikkerhedsstyrker.

Times-rapporten erklærer også, at EU er villig til at betale Damaskus, hvis det vil føre til en reduktion af den fortsatte strøm af syriske flygtninge ind i den Europæiske Union, hvilket, fremfører rapporten, bidrager til valg-kaosset og er i færd med at »ødelægge Europas politiske struktur«. 

Foto: EU's højeste repræsentant for udenrigspolitiske anliggender og sikkerhedspolitik, Federico Mogherini.      

5. dec., 2016 – Denne rapport blev publiceret i EIR European Alert Service:

Det overvældende nederlag for pro-EU-oligarkier i den italienske folkeafstemning om en forfatningsændring den 4. dec., åbner for en ny fase i europæisk politik og har globale implikationer. Dette er det tredje chok, leveret af den glemte borgers verdensomspændende oprør mod et politisk etablissement, der er ansvarlig for en økonomisk krise og for krige, der driver millioner af mennesker ud i fattigdom, fortvivlelse og død. Ikke tilfældigt kom den største andel af Nej-stemmerne fra de sydlige regioner, såsom Sicilien og Sardinien, som har de højeste tal for ungdomsarbejdsløshed og fattigdom, og ligeledes fra den nordøstlige region Veneto, som blev hårdest ramt af den industrielle ørkendannelse efter krisen i 2008, og med en høj rate af selvmord blandt mindre virksomhedsejere.

Med en valgdeltagelse, der lå på næsten 70 % hjemme (66 % inkl. vælgere i udlandet), gav italienerne en lektion i visdom ved, med 60 % mod 40 %, at afvise en forfatningsreform, der var dikteret af den Europæiske Union og investeringsbankierer. Hvis reformen var blevet vedtaget, ville den have forvandlet parlamentet til en institution, der blot skulle eksekvere en diktatorisk magt, der ikke havde base i Rom, men i Bruxelles og Frankurt (dvs., EU-kommissionen og ECB). Faktisk erklærer introduktionen til lovforslaget til forfatningsreformen, at dens hensigt er »i en udtømmende grad at rationalisere det komplekse styrelsessystem med flere niveauer, som udtrykkes mellem den Europæiske Union, staten og lokale autonomier«. Ikke færre end fire nye arikler i forfatningen fastslog, at EU-lov var på samme niveau som italiensk forfatningsbestemt lov.

En ny, turbulent fase vil nu begynde for Italien og EU. Premierminister Matteo Renzi trådte tilbage, og statspræsident Sergio Mattarella må nu pålægge en ny, politisk person eller teknokrat at danne ny regering. Oppositionspartierne Lega Nord og Femstjernebevægelsen (M5S) har krævet snarligt valg, men der er fortsat et stort flertal i parlamentet til støtte for en premierminister fra det Demokratiske Parti (som Renzi er leder af). Hertil kommer, at, før der kan afholdes nyvalg, må en ny valglov først vedtages, eftersom Forfatningsdomstolen har afgjort, at den nuværende lov er forfatningsstridig.

Desuden er det vanskeligt for Mattarella at opløse parlamentet, når budgetloven stadig mangler at blive vedtaget og den aktuelle bankkrise kunne komme ud af kontrol.

Den finansstorm, som var blevet annonceret, ifald valget blev et nederlag for Renzi (Raffaele Jerusalmi, adm. dir. for Borsa Italiana, den italienske børs, advarede om »kolossale short positions«[1] på Italien, i forventning om en sejr for ’Nej’), kom ikke dagen derpå. Tiden rinder imidlertid ud for Monte dei Paschi di Siena og andre banker, der forventer en løsning på akkumulerede tab under ti år med depression, og en EU-dikteret »markedsløsning«, der involverer en bail-in (ekspropriering) af (visse typer) indskydere, er nu mere vanskelig end før. Hvis krisen udløses, vil den sprede smitte i hele finanssystemet.

Italien vil om kort tid blive konfronteret med et valg: enten at gennemføre finansfascisme, eller også forlade euroen og implementere nationale nødretslove, som vil omfatte en Glass/Steagall-finansreform og en storstilet plan for investeringer i infrastruktur og for en økonomisk genrejsning; dette i samarbejde med Kinas strategi for den Nye Silkevej.