Med formand Tom Gillesberg

Lyd:

10. november 2015 – USA kan ophøre med at dræbe og dø, og begynde at bygge igen.

Den 2. november bragte nyheder for dagen, der var et forfærdende chok for USA: Dødsraten for hvide amerikanere i alderen 45-54 – henved 44 millioner mennesker – er steget støt siden 1999, og er steget med mindst 15 % i denne periode, der dækker George W. Bush’ og Barack Obamas samlede præsidentskaber. Intet tilsvarende fandt sted under 1930’ernes Store Depression, ej heller på noget andet tidspunkt i det 20. århundrede; og intet tilsvarende har fundet sted i noget andet industrialiseret land siden Anden Verdenskrig.

Årsagerne er i en overvældende grad forgiftning gennem indtagelse af narkotika og alkohol, selvmord og leversygdomme med tilknytning til stofmisbrug. Denne »håbløshedens sygdom«, for at citere en borgmester i ’Rustbæltet’[1], er en sygdom forårsaget af afindustrialisering og konstant krig. Forfatterne til undersøgelsen, der afslørede denne chokerende kendsgerning, siger, at »disse amerikanske borgere vil være den første generation, der, som midaldrende, finder, at de ikke vil have bedre kår end deres forældre«.

Alle nationer har en mission for menneskeheden; og alle nationers mission for sig selv er at give hver generation mulighed for at overlade pladsen til en ny generation, der stiger højere og er til større gavn for den fremtidige menneskehed.

USA’s mission, for at redde sig selv, stirrer os direkte i ansigtet. Vi må standse George W. Bush og Barack Obamas illegale drab i USA’s navn af mindst hundreder af tusinder af mennesker i krige og dronekrige. Det er ulovligt og forfatningsstridigt, og det optrappes fortsat af Obama. Han må fjernes fra embedet for at stoppe det.

Vi bør lukke Wall Streets spekulation ved at genindføre Glass/Steagall-bankopdelingsloven. Dernæst må vi begynde at bygge igen ved at koble os til det mest magtfulde initiativ, der bygger moderne infrastruktur for at udvikle verdensøkonomien: Projekterne under ’Den nye Silkevej’, initieret af Kina, i hele Eurasien over land og vand. Vi bør få dette ind i USA gennem højhastigheds-jernbaner over Beringstrædet og ned langs den amerikanske vestkyst; og udbygge et højhastigheds-jernbanenetværk, der kan stå mål med Kinas 11.000 miles netværk, der allerede er i drift.

Amerika bør påtage sig ansvaret for den enorme flygtningekrise i Europa, som blev skabt gennem Obamas og Bush’ krige i Libyen, Syrien, Irak og Afghanistan – ved at tage føringen med at bygge Den nye Silkevej ind i Mellemøsten. Som en artikel af en tysk forfatter i går udtrykte det:

»Blot en hensigtserklæring fra EU om at gå med i dette projekt, eller blot en erklæring fra EU’s medlemsstater, ville ændre det politiske klima. Når de første aktiviteter med projektering og konstruktion først begynder at vise sig på mobile skærme, vil mange skimte den første gryende, længe savnede blå himmel bag de sorte skyer ude i horisonten. En sådan strategi ville forbedre situationen i Sydvestasien og på afgørende vis svække Islamisk Stat: Når folk er grebet af håb og optimisme, vil fundamentalisme ophøre med at finde næring.«

På samme måde vil »håbløshedens sygdom» ophøre i USA.

[1] ’Rustbæltet’ er et udryk for området, der strækker sig fra den øvre del af det nordøstlige USA, de store søer og staterne i Midtvesten, og det refererer til den økonomiske nedgang, befolkningsnedgangen og byernes forfald pga., at områdets engang så magtfulde industrisektor er skrumpet ind. Udtrykket blev populært i USA i 1980’erne.

9. november 2015 – EU’s Økonomiske Prognose 2015, der blev udgivet i starten af november af EU-kommissionen, spreder en falsk optimisme omkring en »økonomisk genrejsning«, der angiveligt skulle finde sted i Europa. Men et kig på detaljerne afslører, at rapporten selv viser et tydeligt svælg mellem medlemmer i Eurozonen og så de medlemslande, der har beholdt deres egen valuta og ikke er underkastet den af EU tvungne nedskæringspolitik (’nøjsomhedspolitik’). Svælget udtrykkes ikke kun i BNP-tal, der naturligvis er utilstrækkelige, men også i tal for vækst i beskæftigelse, forbrug, investeringer osv.

Alt imens den gennemsnitlige vækst i BNP for Eurozone-lande vurderes at være 1,6 % for 2015, så er væksten i ikke-Eurozonelande næsten det dobbelte, 2,7 %.

Tallene for de 19 medlemmer af Eurozonen ville være langt værre, hvis det ikke var for Irland, der topper med 6 % i BNP-stigning, og det lillebitte Malta, hvis økonomi er ubetydelig, med 4,3 %. Irland har været i stand til at demonstrere så gode præstationer til trods for sit medlemskab af Eurozonen, takket være en unikt lav selskabsskat, der tiltrækker outsourcer-selskaber fra andre lande – med andre ord, urimelig konkurrence over for sine partnere i EU. Irland har også haft et underskud på 3,9 % i 2014, hvilket de facto er blevet ignoreret af Bruxelles.

Hvis vi tager Irland og Malta ud af regnestykket, så falder den gennemsnitlige vækst i Eurozonen ned under 1,1 %. Dette tal er i overensstemmelse med data for de tre lande, der udgør to tredjedele af EU’s økonomi, Tyskland, Frankrig og Italien, hvis »vækst« lå på gennemsnitligt 1,2 %.

De andre, ikke-Eurozone-lande har draget nytte af en relativ uafhængighed mht. regeringsbeslutninger, inklusive vækst på hjemmemarkedet, budgetunderskud og offentlige investeringer. I tilfældet med den Tjekkiske Republik, der forventes at vokse fire gange så meget som Eurozonens kernelande, med vækstrater for BNP på 4,3 %, 1,4 % for beskæftigelse og med et fald i den officielle arbejdsløshed ned til 5 %, anerkender rapporten, at dette især skyldes »en særlig kraftig offentlig investering«, men kalder det en »midlertidig faktor«, idet EU-finansiering i fremtiden ikke vil være tilgængelig i samme omfang. Med andre ord; kort og godt, opskriften er god, men nu stopper vi med at finansiere den!

Andre ikke-Eurozone-lande, som Polen, Rumænien og Sverige, der havde over 3 % ’s vækst, viser ekspansion i hjemmemarkederne og en stigning i investeringer.

Grækenland repræsenterer et særligt tilfælde. Mordet på Grækenland, som blev gennemtvunget af EU i 2015, har resulteret i et dramatisk fald i BNP, eksport, import, privatforbrug og investeringer. I stedet for at indrømme dette, gør rapporten den græske regering ansvarlig, med »den mislykkede afslutning af det andet Tilpasningsprogram, folkeafstemningen, der blev udskrevet i juni 2015, den heraf følgende banklukning og introduktionen af begrænsning i kapitaloverførsler [ud af landet].« Rapporten spreder en falsk optimisme vedr. den græske regerings evne til at imødekomme det tredje Tilpasningsprograms budgetmål, men den tilstår, at dens fremskrivninger ikke inkluderer den forestående genkapitalisering af den græske banksektor.

9. nov. 2015 – En hårdtslående artikel blev udlagt på den fremtrædende, liberal-konservative forfatter Roland Tichys blog under overskriften, »China baut, Europa schaut zu« (Kina bygger, Europa kigger). Skrevet af Fritz Görgen, en tidligere rådgiver til den tidl. tyske udenrigsminister Guido Westerwelle, kommer den med den samme pointe, som Helga Zepp-LaRouche kom med i sin erklæring af 1. nov., nemlig, at Den nye Silkevej kunne blive en håbets gnist i et fuldstændigt ødelagt Mellemøsten.

Indledningsvis sætter artiklen Kinas fremtidsorienterede projekter med højhastigheds-jernbaner i Europa i kontrast til EU, der kæmper med vanskeligheder, fanget i et øjebliksbillede. Forfatteren afviser det amerikanske Udenrigsministeriums version af Den nye Silkevej som værende useriøs. Dernæst fremkommer han med sit hovedargument og siger, at hvis de europæiske nationer ønsker at stabilisere Mellemøsten, er de nødt til at gå i kompagniskab med Kina.

Forfatteren fortsætter: »Langs en logistisk åre af denne størrelsesorden vil industrier lægge sig på række, som perler på snor: den vil være en magnet for korttids- og langtids-migranter, der er på udkig efter et bedre liv for dem selv og deres familier. Et digitalt bredbånd vil blive ledsaget af et logistisk bredbånd, som aldrig før er set i verden. Blot en hensigtserklæring fra EU om at gå med i dette projekt, eller blot en erklæring fra EU’s medlemsstater, ville ændre det politiske klima. Når de første aktiviteter med projektering og konstruktion først begynder at vise sig på mobile skærme, vil mange skimte den første gryende, længe savnede blå himmel bag de sorte skyer ude i horisonten. En sådan strategi ville forbedre situationen i Sydvestasien og på afgørende vis svække Islamisk Stat: Når folk er grebet af håb og optimisme, vil fundamentalisme ophøre med at finde næring. Dette ville ikke alene gælde for Islamisk Stat, som man sædvanligvis taler om, men også for dens slægtninge, så som Saudi Arabien og andre steder.«

Med formand Tom Gillesberg

4. november 2015 – Den græske premierminister Alexis Tsipras og EU-parlamentets præsident Martin Schultz (Tyskland, SPD), holdt et to timer langt »produktivt og åbenhjertigt« møde, da Schulz var i Grækenland for at overvære overførslen af de første 30 flygtninge fra Grækenland til Luxembourg. Tsipras gjorde det klart, at, i den aktuelle flygtningekrise er den humanitære indsats, Grækenland præsterer, og som langt overstiger landets midler, samtidig med, at Grækenland skal imødekomme kravene fra kreditorerne, umulig og barbarisk.

»Vi må se de spørgsmål, der ligger ud over dette økonomiske barbari, og som falder inden for det etiske område. På et tidspunkt, hvor indbyggerne på de græske øer modtager bølgerne af flygtninge med åbne arme, er regeringen forpligtet til at hæve momsraten på øerne«, sagde han til pressekonferencen med Schultz i kølvandet på deres møde i premierministerens residens. »Hvis vi er tvunget til at tilbyde husly, selv kortvarigt, til flygtninge, så kan det ikke også være muligt for os at insistere på tvangsovertagelser af primære boliger i Grækenland«, sagde Tsipras. Sådanne krav er »uacceptable«, insisterede han og tilføjede, at den græske regering af europæere vil søge den samme solidaritet, som det kræves, at Grækenland udviser.

Spørgsmålene om tvangsovertagelser og forhøjelse af meromsætningsafgiften (moms) for øboerne har været blandt de mest presserende, økonomiske spørgsmål, som den græske befolkning er blevet konfronteret med, især taget i betragtning, at der alene i Athen er flere end 30.000 hjemløse mennesker.

»I løbet af de seneste måneder har vi båret byrden, men vi har den ære og stolthed, som grækerne udviser, især rundt det Ægæiske Hav, at redde ’Europas ære’«, sagde Tsipras.

Med en åbenlys henvisning til den tyske finansminister Wolfgang Schäuble og dennes kampagne for at sparke Grækenland ud af eurozonen, sagde Tsipras, at flygtningekrisen har vist, hvor tåbelige de mennesker er, der sidste sommer havde planer om den såkaldte Græxit; at fortsætte med sådanne planer ville ikke alene være »imbecilt«, men også »farligt«.

Tsipras sagde, at han og Schulz drøftede det bydende nødvendige behov for en fælles koordineringsstrategi og en fælles politik for at konfrontere den igangværende flygtningetragedie. Han meddelte også, at han, i anden halvdel af november, på vegne af EU vil rejse til Tyrkiet for at drøfte spørgsmålene mht. relationerne mellem EU og Tyrkiet om flygtningene med Ankara.

Schulz på sin side sagde, at Tsipras’ anmodninger var rimelige, og at han ville tage dem op i Bruxelles og under et topmøde, der finder sted på Malta den 12. nov. Han erklærede sig enig i, at det ikke er nok, at kun 8 af 28 EU-medlemsstater deltager i fordelingen af flygtninge.

»Som europæiske organisationer og som medlemsstater skylder vi at støtte flygtningekrisen på enhver måde«, sagde han. Men han fastholdt dog, at Grækenland må overholde memorandaet. Han kaldte spørgsmålene om moms og tvangsovertagelser (af hjem) for »symbolske« og sagde, at han ville formidle dette til institutionerne i et forsøg på at finde en løsning.

4. november 2015 – Den græske premierminister Alexis Tsipras overværede overførslen af de første 30 flygtninge fra Grækenland til Luxembourg og mindede europæerne om deres humanitære forpligtelser. Både Tsipras og EU-kommissær for migration, indenrigsanliggender og borgerskab, Dimitris Avramopoulos (Grækenland), fremkom med det argument, at flytning af flygtninge må blive systematisk, for, som den græske premier sagde, at give flygtningene »mulighed for at gøre deres drøm til virkelighed«.

»Tredive flygtninge i forhold til tusinder, der er flygtet fra deres hjem i Syrien og Irak, er en dråbe i havet«, sagde Tsipras. »Vi ønsker, at denne dråbe skal blive til en strøm, og sluttelig til en flod af humanisme, medansvarlighed og fælles ansvar, for dette er de principper, på hvilke Den europæiske Union blev grundlagt.

Vi glæder os over at se disse børn smile. Men samtidig har vi et stort ansvar for at sikre, at disse smil bliver til mange flere i de kommende måneder, og for at stoppe disse ofre i det Ægæiske Hav, der gør europæisk kultur til skamme. Det er vores fælles ansvar, og vi må arbejde hårdt for at gøre dette til virkelighed og stoppe dette drama.«

Han holdt sin tale foran et forstørret fotografi af tre ældre kvinder fra Mytilene på øen Lesbos, der madede et syrisk flygtninge-spædbarn, og roste gæstfriheden og den støtte, som det græske folk i disse dramatiske tider har udvist. »Dette foto viser Europas virkelige, gode ansigt, og det er det Europa, vi ønsker at leve i«, sagde Tsipras. »Ikke i et Europa, der bygger mure og rejser pigtrådshegn.«

Med en påmindelse til tilhørerne om, at også Grækenland lider under EU, erklærede han: »Så lad os ikke glemme, at Grækenland er et land, der selv befinder sig i en humanitær krise, for en meget stor del af befolkningen lever nu, pga. den politik, der har været ført i de senere år, i fattigdom, lever nu under meget svære betingelser. Men det græske folk har imidlertid åbnet sine arme til disse mennesker, og især har indbyggerne på øerne udstrakt en varm omfavnelse.« Han sagde, at flygtningene »takkede Grækenland og det græske folk, der, vel vidende, hvad det vil sige at være flygtning, har taget imod dem«.

Han fortsatte, »Hovedproblemet er krigen i Syrien – vi må forene vores indsats for at samarbejde om at stoppe krigen i Syrien og stoppe disse menneskers behov for at forlade deres hjem. Indtil da må vi se, hvordan vi bedst organiserer både disse menneskers gæstfrihed i værtslandene, og koordinerer omfordelingsprocessen, som begyndte i dag.«

Tsipras krævede, at man etablerer modtagelsescentre i Tyrkiet for at forhindre flygtningene i at tage den farlige tur over havet.

Seks familier fra Syrien og Irak blev omfordelt under en toårig plan, som EU finansierer med 780 millioner euro. Flere end 580.000 flygtninge er kommet ind i Grækenland hidtil i år. Fra årets begyndelse og frem til 29. okt. var mindst 435 mennesker døde, inkl. mange børn, under den farlige overfart fra Tyrkiet og til de græske øer. Denne fare kunne undgås, hvis flygtningene blev registreret og kom ind i en legal omfordelingsplan fra selve Tyrkiet, sagde Tsipras.

Videoen har engelsk voice-over.

Jeg mener, at vi er i virkelig fare, hvis et kollaps af systemet sker uden en reform af Glass-Steagall for at beskytte den almindelige befolkning fra dette, vi kunne virkelig ende med massive drab af hidtil usete dimensioner. Jeg mener, at hvis dette skete i Europa, oven i flygtningekrisen, så tror jeg, at vi kunne få borgerkrig i Europa, og vi ville sandsynligvis få en borgerkrig i USA.

Så jeg mener, at incitamentet for at ændre politik, mens der endnu er tid, er gigantisk, og den optimistiske tone er, at alternativet allerede er på plads.

Download (PDF, Unknown)

Flygtningekrisen kan kun løses på en eneste måde: Der må omgående sættes et reelt udviklingsperspektiv for Sydvestasien og Afrika på dagsordenen, som vi i vores rapport, »Den Nye Silkevej bliver til Verdenslandbroen« har foreslået. Potentialet hertil eksisterer allerede gennem Kinas politik om opbygningen af Den nye Silkevej, også kaldet »Ét bælte, én vej«. Fr. Merkel bad under sit seneste besøg til Kina den kinesiske premierminister Li Keqiang om hjælp til at klare flygtningekrisen, og denne gav en garanti for, at Kina ville hjælpe med til at stabilisere de lande, hvorfra flygtningene kom. 

Download (PDF, Unknown)

31. oktober 2015 – Georgios Chatzimarkakis, et tidligere medlem af Europaparlamentet for det Tyske Frie Demokratiske Parti, erklærede, at flygtningekrisen har demonstreret, at enhver anden politik end en massiv afskrivning af den græske gæld er uholdbar og uacceptabel.

Chatzimarkakis, der er vendt tilbage til sin fødeø Kreta, sagde i et interview til Deutschland Funk, at flygtningekrisen har gjort gældssaneringen til en nødvendighed. »Dette spørgsmål ligger for vore fødder. Nu er ’det store skrald’ (’big bang’) kommet. Flygtningekrisen har overtaget alt«, sagde Chatzimarkakis til DLF.

Chatzimarkakis trak en parallel mellem EU’s passivitet mht. flygtningekrisen i de seneste år – hvor EU blokerede flygtninge, der landede på Italiens og Grækenlands kyster, i at forlade disse lande – og så EU’s passivitet mht. en nødvendig gældssanering for Grækenland. Nu bringer flygtningekrisen begge disse spørgsmål frem i forreste frontlinje. Han understreger, at dette ikke er afpresning, men en kendsgerning: Gælden må afskrives.

Den uholdbare realitet med den aktuelle EU-politik blev demonstreret i en rapport fra Grækenland, der sagde, at regeringen allerede har brugt fem gange så mange penge på at håndtere flygtningekrisen, som det beløb, de europæiske kreditorer kræver, skal skæres væk af Grækenland budgetunderskud.

Chatzimarkakis påpegede også, at problemet med en genkapitalisering af de græske banker kun kan løses gennem en gældssanering. Bankerne sidder inde med dårlige huslån på 300.000 græske boligejere, og premierminister Alexis Tsipras lovede, at primære boligejere ikke vil få deres ejendomme taget, og af denne grund blive lige så hjemløse som flygtningene.

Foto: Nyankomne syriske flygtninge på Kreta møder den første hjælp: et tæppe.

Den massive strøm af flygtninge til især Grækenland er en voldsom belastning for landets kriseramte økonomi, der i årevis har været præget af krav om nedskæringer i befolkningens almene vel for at tilgodese landets ’tilbagebetalingsevne’ til de grådige spekulations-banker …   

31. oktober 2015 – Lederne af de tre koalitionspartier CDU, CSU og SPD mødes i den tyske hovedstad i dag for at drøfte og forhåbentlig fjerne friktioner over flygtningekrisen. De burde drøfte skrotningen af finansministerens »sorte nul«-politik, samt hans udskiftning med en politiker, der er mere samarbejdsvillig mht. finansieringen af projekter for Det almene Vel – men det gør de sandsynligvis ikke.

Man kan håbe, at de i det mindste drøfter andre omstridte hundeben: Ledere fra Bayern har krævet, at man genåbner dialogen med og afslutter sanktionerne mod Rusland, hvilket Merkel har afvist; bayerske ledere har argumenteret, at gennemførelse af stramme grænsekontroller vil nedsætte indstrømningen af flygtninge i en grad, så denne komme under kontrol – hvilket mange andre i Tyskland ikke mener, og selvfølgelig vil indstrømningen af flygtninge ikke stoppe, før krigen i Syrien stoppes og man påbegynder en genopbygning der under fredsforhold.

Merkel skal have endnu et møde på højeste niveau med bayerske CSU-formand og delstatsguvernør Horst Seehofer søndag. Endnu et EU-sponsoreret topmøde mellem Balkanlande om flygtningesituationen finder sted søndag, i tillæg til disse haste-krisemøder i Berlin. I tilfælde af, at det lykkes kansler Merkels koalition at bygge bro over sine interne friktioner og overlever, vil koalitionen under alle omstændigheder fortsætte med at slæbe sig igennem, og problemerne – og ikke kun dem, der relaterer til indstrømningen af flygtninge – vil stadig eksistere.

Foto: Grænsehegn ved den bulgarsk-tyrkiske grænse. Her slutter Den europæiske Union.

28. oktober 2015 – Efter sin valgsejr søndag 25. okt. har det euro-skeptiske Polske Lov-og-Orden Parti (PiS) nu 235 pladser af 460 i Sejm, parlamentets underhus, hvilket gør det til det første parti siden kommunismens fald, der har absolut flertal. Desuden er den aktuelle præsident Andrzej Duda, der netop blev valgt i maj, medlem af PiS.

Det regerende parti førte valgkampagne på et anti-nedskæringsprogram og krævede en omstødning af den højere pensionsalder fra 67 og ned til 60 for kvinder og 65 for mænd, samt højere skatter for store selskaber og banker og en større indsats for at hjælpe polske familier og mindre foretagender.

En kilde sagde til EIR, at den nye regering ville have en stærk holdning over for bankerne mht. beskatning og endda muligheden for en bankopdeling. Antallet af prioritetslån i udenlandsk valuta – især dem i schweizerfrank, der udgør 30 % af alle prioritetslån – er et stort spørgsmål i Polen og har gjort bankerne til mål for befolkningens vrede. Den forrige regering gjorde intet for at rette op på denne situation. Kilden påpegede, at banksektoren for 68 % ’s vedkommende er udenlandsk ejet, så dette vil uden tvivl blive en disput med EU. Landet er ikke medlem af Eurozonen og har ingen planer om at blive det i fremtiden.

PiS førte imidlertid kampagne på et anti-immigrant-, anti-flygtninge-grundlag og på grundlag af katolsk konservatisme. Alt imens de var fortalere for en stærk, anti-russisk linje, så spillede det ikke den store rolle i deres kampagne, fordi det ikke er særlig populært. Ellers forventer man, at den nye regering følge både EU’s og USA’s politiske linje.

Det tidligere regerende Borgerplatform, der har regeret Polen i de seneste 8 år, vandt 138 pladser; og en gruppe under den højreorienterede rockstjerne Pawel Kukiz’ ledelse vandt 42; Moderne, et parti ledet af pro-erhversliv, økonom Ryszard Petru, vandt 28 pladser, og det Polske Folks Parti for landbrug vandt 16, iflg. Associated Press.

Foto: PiS valgsejr i Polen

27. oktober 2015 – I et åbent brev i denne uge opfordrer frivillige flygtningeorganisationer Europas regeringer til at træffe afgørelser om omgående ekstra og generøs hjælp, som vil gøre det muligt for flygtninge at komme sikkert igennem vinteren, der allerede er ved at melde sin ankomst på Balkan – og den er barsk. Følgende er uddrag af brevet (fremhævelser originale):

»Vi, frivillige i frontlinjen, som nu i månedsvis har hjulpet tusinder af flygtninge, opfordrer Europas regeringer til omgående og beslutsomt at handle for at afhjælpe situationen. Der er ti tusinder af mennesker, der bevæger sig igennem det sydøstlige Europa, og de aktuelle kapaciteter i de frivillige hjælpelokaliteter er alvorligt udfordret. Også i betragtning af vinterens hastige komme og problemer på diverse grænser føler vi, at der er en reel fare for, at situationen vil føre til alvorlige sundhedsproblemer og sandsynlige dødsfald blandt disse flygtningesamfund.

Ethvert menneske har ret til at søge asyl …

Frivillige har hidtil ydet en bred vifte af aktiviteter, og har mange steder fuldstændig erstattet fraværende regeringsfaciliteter og hjælp …

Vinteren nærmer sig hastigt, og vi har alle blot få dage til at respondere på en human måde.

* Vi kræver, at alle europæiske lande omgående stiller hjælp til rådighed til alle de lande, der er berørt af flygtningekrisen, i stedet for at hjælpe de lande, der bygger hegn.

* Vi kræver, at der bygges forsvarlige og trygge modtagelses- og transitcentre med faciliteter, der kan klare de barske vinterforhold i regionen.

* Vi kræver også, at der ydes humanitær hjælp til de mennesker, der har behov for det, at der ydes passende sundhedsydelser og at al indsats koordineres på paneuropæisk niveau.

* Vi kræver også, at EU omgående gennemfører andre mekanismer, der har til formål at sørge for sikker passage til EU.

Dette er en forhåndsadvarsel til alle jer ledere af Europa om, at folk meget snart vil fryse ihjel på vore grænser, hvis I ikke handler nu.

Vi har gjort vores bedste frem til dette tidspunkt, og vi vil fortsætte med at yde hjælp så længe, det er nødvendigt. Men nu er det jeres tur, regeringer i Europa! Venligst responder og demonstrer over for hele verden, at humanitet stadig findes som kernen i europæiske værdier.«

Teksten i sin helhed kan læses under #europeact
(http://linkis.com/A3Zhl)

9. oktober 2014 – Under en debat i salen, der var stærkt kritisk over for EU’s plan om en Kapitalmarkedsunion, talte EU-parlamentsmedlem Zanni til fordel for en Glass-Steagall-reform den 7. oktober. Som vi har rapporteret, er Kapitalmarkedsunionen et angreb mod lokalbankers andelskassesystem og kreditforeningsbaserede system, som i mange europæiske lande, især Tyskland og Italien, er eneste kilde til kredit for små og mellemstore virksomheder. I Italien, f.eks., har andelskasse- eller sparekassesystemet øget deres kreditgivning i de senere år, mens store banker derimod har reduceret deres kreditgivning til økonomien.

Zanni sagde, at forslagets endegyldige mål var noget andet end dets erklærede formål. »Forslagets endemål er i realiteten en ny, finansiel deregulering efter samme linje som de umoralske beslutninger, der er truffet i denne sektor i løbet af de seneste 20 år. Jeg er ikke overrasket over, at det er Lord Hill, der fremlægger dette forslag: Han er udtryk for City of Londons finanslobby.

»Det er ikke ved at få småsparere til at investere i finansielle produkter, at problemerne løses; om noget, så skaber vi nye problemer, som det allerede skete i 2008. Vi er dog enige på ét punkt – nemlig i den kendsgerning, at der er et virkeligt problem med at få kredit, især for små og mellemstore virksomheder.

For vores vedkommende, så er der kun én løsning, og det er; banker skal vende tilbage til at udøve deres traditionelle rolle med at modtage indskud og udstede kredit, og dette kan kun lade sig gøre gennem en bankopdeling efter den amerikanske Glass/Steagall-model. Kun på denne måde kan vi skelne mellem dem, der ønsker at beskæftige sig med fri spekulationsvirksomhed og dem, der må have en langt mere betydningsfuld rolle, nemlig at finansiere realøkonomien.«

Zanni offentliggjorde videoen med sin intervention på sin hjemmeside under overskriften »Nej til Kapitalmarkedsunionen for Finansiel Deregulering; Ja til Bankopdeling«. Videoen, http://www.marcozanni.eu/articolo.php?id=55

ledsages af en invitation til at se en tidligere video med en forklaring på Glass-Steagall af Zanni og hans kollega Marco Valli.

Fabio De Masi (GUE/NGL)[1], der også er tilhænger af Glass-Steagall, angreb også planen for en Kapitalmarkedsunion. Både Den internationale Betalingsbak, (BIS) og Alan Greenspan har advaret om nye, finansielle kriser. »EU-kommissionen vil genåbne spillebulen med Kapitalmarkedsunionen. Banker og forsikringsselskaber bør investere i infrastrukturen. Omkostningerne bør betales af skatteborgerne. Sikkerhedsværdipapirsindustrien – dvs. samlingen af junk-lån i pakker – bør genoplives, denne gang i stedet for amerikanske ejendomslån, måske med europæiske billån. Volkswagen giver os en lærestreg.

Europa har brug for seriøse banker i stedet for spillebuler, der er for-store-til-at-lade-gå-ned. Vi bør derfor endeligt gøre vores hjemmearbejde i spørgsmålet om reformer af bankstrukturer, såvel som af statslige investeringsprogrammer.«

Molly Scott Cato, et Grønt MEP fra U.K., sagde: »For de af os, der endnu ikke er klar til at tilgive og glemme finanskrisen i 2008, sætter dette alarmklokkerne i gang. Med sikkerheds-værdipapirspakkerne skabte markedshandlerne et farligt spil med at give sorteper videre, hvor igen kunne være sikker på, hvem det var, der fik pakken med de giftige værdipapirer. Sikkerhedspakkerne er et forsøg på at foregive, at, at skjule risiciene er det samme som at reducere dem, hvilket det aldeles ikke er.«

På lignende måde sagde den spanske MEP Miguel Urbán Crespo fra Podemo-partiet, at Kapitalmarkedsunionen ikke måtte være en mekanisme for skabelse af en »kasinoøkonomi, hvor banken altid vinder«.

Stærk kritik af Kapitalmarkedsunionen kom også fra konservative kredse, især fra tyske MEP’er som Werner Langen og Markus Ferber, som understregede, at små og mellemstore virksomheder er godt tjent med lokale banker, og at kapitalmarkedsomkostningerne ville blive for høje. Joachim Starbatty, et medlem af anti-euro-partiet Alternativ for Tyskland (AfD), sagde, at EU-planen forudser en eneste Indskudsgarantifond ud af mange nationale, forskelligt finansierede planer. Dette må afvises, sagde han, og insisterede på, mht. euroen: »Euroen deler Europa og giver næring til konflikter. Den må opløses.«

Han kollega Beatrix von Storch talte imidlertid til fordel for ideen om deregulering på basis af konceptet med Kapitalmarkedsunionen.

[1] Forenede Europæiske Venstrefløj/Nordisk Grønne Venstre (GUE/NGL) er en konføderal politisk gruppe i Europa-Parlamentet. Gruppen består af de to europæiske partier Europæisk Venstreparti (European Left) og Nordisk Grønne Venstre Alliance.

7. oktober 2015 – Sandsynligvis fremprovokeret af Tysklands førende masse-tabloids, Bildzeitungs, store, pro-Merkel standpunkt den 5. okt., fortsætter de øvrige, større medier for det meste med at angribe kansleren for hendes flygtningepolitik, med visse medier, der er blevet endnu mere ondskabsfulde: Det værste tilfælde er den vigtigste, nationale Tv-kanal ARD’s rapport fra 5. okt. i bedste sendetid, der afbilder Merkel på et FotoShop-billede med et muslimsk kvindetørklæde, der dækker hovedet. De ansvarlige redaktører hævder, at de »blot gjorde det for at polarisere offentligheden«, men fakta er, at det anbringer dem på samme niveau som PEGIDA og dets hadepropaganda imod Merkel og de arabiske og afrikanske flygtninge. Tilbage bliver, hvad konsekvenserne vil blive for ARD, der trods alt er et statsejet netværk, og som ikke har behandlet Merkel meget bedre end Putin med denne fotomontage. I øvrigt fortsætter den sorte propaganda mod Putin i selvsamme medier.

Den tyske, statsdrevne Tv-kanal ARD viste en fotomontage af Angela Merkel iført traditionelt, muslimsk kvindetørklæde.

Kansler Merkel holder på sin side fast i sin politik og har her til aften sagt til et møde i Strasbourg med Europæisk Folkeparti, gruppen i EU-parlamentet med de fleste af de konservative partier, at hun anser sig selv for at være kristen, men ikke ønsker at bygge barrierer mod andre religioner. Hun tilføjede, at det heller ikke vil være muligt at afskærme Europa fra resten af verden i Internet- og mobiltelefonalderen.

Titelbillede: Angela Merkels berømte ‘Wir schaffen das’-meddelelse (‘Det klarer vi’, om flygtningestrømmen). 

Den 24. september 2015 – Med en handling, der måske kan overraske Magasinet Spiegels læsere, men bestemt ikke EIR’s, udtalte den tyske kansler Merkel i går ved et EU-topmøde, at »Vi må forhandle med mange aktører, inklusiv Assad.« France24 rapporterede i dag, at Merkel til en pressekonference efter et EU-topmøde om den af syrienkrigen forårsagede flygtningekrise udtalte: »Vi må tale med mange aktører, dette inkluderer Assad såvel som andre.« Hun tilføjede »ikke alene med USA og Rusland, men også med vigtige regionale parter som Iran samt Sunni-lande som Saudi-Arabien.« At Merkel nævner Iran, et land, der spiller en nøglerolle, og som utvivlsomt søger at stabilisere området, er bemærkelsesværdigt.

Frankfurter Allgemeine Zeitung kommenterede: »Det var kun en kort bemærkning, men den bekræfter, at et diplomatisk skifte er på vej i jagten på en løsning af syrienkrigen.« Begge koalitionspartier viste omgående en stærk opbakning til Merkel. Således udtalte CDU’s forbundsdagsformand Volker Kauder: »Måske skulle vi tidligere være trådt i dialog med Assad.« Og SPD’s forbundsdagsformand Thomas Oppermann: »Vi må også træde i dialog med Assad,« fordi vi skal tale med alle, der kan hjælpe med at opnå fred.

Det er også værd at notere sig fhv. viceudenrigsminister Jürgen Chrobogs bemærkning i et interview med Deutschlandfunk 23. sept. om, at Vesten har brug for Rusland i Mellemøsten. Chrobog udtalte, at en løsning uden Assad er umulig: »Vi har brug for de eksisterende strukturer til at sejre over ISIS. Rusland vil gerne beholde det nuværende system; om de på lang sigt ønsker at beholde Assad er et andet spørgsmål.«

21. september 2015 – Med en klar valgsejr, som bragte koalitionen mellem Syriza og De Uafhængige Grækere tilbage til magten, vil kampen om landets gæld blive første punkt på den nye regerings dagsorden. ”Vi vil fortsætte forhandlingerne i den kommende periode, hvor kampen om gælden vil være den første og vigtigste opgave”, fortalte en Syriza-kilde til Reuters. ”Vi vil bede alle politiske kræfter om støtte til vore bestræbelser”.

Embedsmænd fra Eurozonen fortalte i sidste uge Reuters, at kreditorerne vil være villige til, på længere sigt, at lægge et loft på ”kun” 15% af det årlige BNP, som det maksimale, Grækenland skal afbetale.  Mens meningsmålinger, før valget, viste, at Syriza og Nyt Demokrati ville opnå et ens valgresultat, slog Syriza med 35,4% Ny Demokrati, som fik 28%. Meningsmålingerne viste, at De Uafhængige Grækere, ledet af Panos Kammenos, ikke ville opnå de 3%, som er nødvendige for at komme ind i parlamentet, men de fik 3,69%. Med Syrizas 145 pladser og De Uafhængige Grækeres 10 pladser vil koalitionen have 155 pladser af de i alt 300 pladser i parlamentet. Valgdeltagelsen var på 53%, fra 63% ved valget i januar, hvilket var historisk lavt. Alexis Tsipras blev indsat som statsminister den 21. september, og hans regering vil blive bekræftet den 22. september.

Hermed de øvrige valgresultater: det fascistiske Gylden Daggry blev nummer 3 med 18 pladser, fulgt af Demokratiske Venstre med 17 pladser, kommunisterne KKE fik 15 pladser; ”Floden”, et kunstigt parti, grundlagt for at tage pladser fra Syriza, fik 11 pladser, meget mindre end i januar, Centrumunionen, et nyt parti, fik 9 pladser. Populær Enhed, grundlagt af en venstreorienteret udbrydergruppe fra Syriza, var ikke i stand til at komme over spærregrænsen på 3%, og kom derfor ikke ind i parlamentet.

Partiets formand, Panagiotis Lafazanis sagde, at Populær Enhed havde gennemført en ”værdig og flot kamp” uden støtte fra de førende medier. Han refererede også til den tredje ”bail-out” aftale, som et ”finansielt dommedagsmemorandum”, som ligger foran grækerne.

Denne dommedag inkluderer omkring 50 tiltag og reformer, bl.a. reduktion af pensioner, der skal være gennemført til december, som foreskrevet af det redningspakke-program, som Athen, Troikaen – Europakommissionen, IMF, Europæisk Centralbank – og den Europæiske Stabilitets-Mekaniske underskrev i juli,  og som udbetaler redningspakken. Denne nye ”kvartet” er ikke blevet mindre dødelig af navneændringen.

Der vil komme hundrede tiltag mere, til implementering i 2016, som den græske regering har forpligtet sig til. Desuden skal den nye regering fremlægge 2016-budgettet for parlamentet den 5. oktober. Næste års budget skal inkludere de nye tiltag og reformer.

Igen, Grækenlands eneste håb er samarbejde med BRIKS. Den russiske præsident Vladimir Putin lykkeønskede i dag Alexis Tsipras med sejren. Ifølge en Kreml-udtalelse ”udtrykte Putin håb om  en fortsat konstruktiv dialog om og aktivt samarbejde for at styrke et fremtidigt russisk- græsk samarbejde til fælles fordel”.

De flygtningestrømme, der nu oversvømmer Danmark og Europa, er kun et lille forvarsel om, hvad der vil ske, hvis ikke Islamisk Stat knuses, og der skabes fred i Syrien. Vi bør derfor samarbejde med Rusland og Syriens regering om det og hurtigt få området genopbygget. Kinas præsident Xi Jinping tager på seks dages statsbesøg i USA, men der er kredse, der vil iværksætte økonomiske sanktioner imod Kina. Finansverdenen venter nervøst på, hvornår renten hæves og finansboblerne kollapser. Andreas Mogensens 10 dages tur til Den internationale Rumstation ISS er starten på Danmarks rolle som rumnation. Vi bør omgående etablere et dansk rumagentur til at følge op på succesen. Dette er en redigeret udgave af en nyhedsorientering, Tom Gillesberg, formand for Schiller Instituttet i Danmark, gav den 7. september 2015.

Download (PDF, Unknown)

https://soundcloud.com/si_dk/hvad-putin-vil-tale-om-pa-fns-generalforsamling-den-14-september-2015

Med formand Tom Gillesberg

Med formand Tom Gillesberg

Med formand Tom Gillesberg

Den 18. august 2015 (EIRNS) — Der er umiddelbar fare for, at en total krig bryder ud ved grænsen til Donetsk og Luhansk. En video, der blev vist på Russia Insiders hjemmeside, viser statsministeren for Folkerepublikken Donetsk, som rapporterer, at oprørsstyrkerne står over for 82 bataljoner med 65.000 soldater, og de forventer et fuldt angreb.

EU-Kommissionens talskvinde Catherine Ray annoncerede i dag i Brussel, at “Vi meget kraftigt fordømmer denne eskalering af kamphandlinger, og vi appellerer til alle parter om at ophøre og holde våbenhvilen”.

FN’s Generalsekretær Ban Ki-Moon sagde, at han er “alvorligt alarmeret” af stigningen i vold. Mindst ti personer blev dræbt i kamphandlinger i Ukraine natten til mandag, inklusive syv civile og tre soldater.

Den russiske udenrigsminister Sergej Lavrov udtalte: “Vi er bekymret over de seneste dages begivenheder, som kraftigt ligner en forberedelse til yderligere krigshandlinger”.

Russia Insider har lagt en udtalelse ud, hvor Statsminister Alexander Zakhartjenko fra Folkerepublikken Donetsk i Donbass sagde, at hans kæmpere står over for “82 bataljoner af fremskudte tropper, deployeret i angrebspositioner … og 65.000 soldater. Vi har ingen forventninger om, at det vil ende fredeligt….” Russia Insider citerer Zakhartjenko: “Minsk-aftalen er revet i stykker. Kiev vil angribe os”.

Med formand Tom Gillesberg

Video:
2. del

Lydfil:

Europæiske regeringer og Bruxelles- »institutioner«, der begik denne forbrydelse, kom ud af det med tomme hænder: Ofret havde »intet andet end det tøj, han gik og stod i«.

Med den enorme ungdomsarbejdsløshed på ca. 60 % kan mange unge, arbejdsføre mennesker, også uddannede, ikke klare sig selv. Her, fra Athen: deprimeret og knækket.

Download (PDF, Unknown)