4. december 2025

af Helga Zepp-LaRouche

Linket til artiklen på CGTN’s hjemmeside.

Redaktørens note: Helga Zepp-LaRouche, specialkommentator for CGTN, er grundlægger og international præsident for Schiller Instituttet, en tysk politisk og økonomisk tænketank grundlagt i 1984. Artiklen afspejler forfatterens holdninger og ikke nødvendigvis CGTN’s.

Emmanuel Macrons fjerde besøg i sin egenskab af præsident for Frankrig kommer på et tidspunkt, hvor der er strategisk uro på flere krisesteder rundt om i verden, som Kina og Frankrig ikke har identiske synspunkter om. Men da den strategiske stabilitet i verden kræver stabile og gensidigt fordelagtige relationer mellem Kina og Den Europæiske Union, kan Macrons besøg bidrage til at forbedre den overordnede dynamik.

Frankrig har haft en særlig betydning for Kina, siden flere ledere af det kinesiske kommunistparti (CPC), såsom Zhou Enlai og Deng Xiaoping, studerede i Frankrig i begyndelsen af det 20. århundrede. På det tidspunkt rejste omkring 4.000 unge kinesiske mænd til Frankrig for at studere, inspireret af ønsket om at modernisere Kina. Mange af dem tog til Montargis for at studere og arbejde. Deng Xiaoping var blandt dem. Det var der, at de, politiseret af den russiske revolution, i samråd med Mao Zedong besluttede at stifte CPC i 1921.

Et sådant historisk fundament for relationerne kunne være gavnligt, når Europa kæmper for sin sande identitet, splittet mellem den såkaldte koalition af villige – dem, der ønsker at fortsætte krigen i Ukraine, og de lande, der ser fordelen ved at styrke relationerne med BRIKS-landene som helhed, såsom Spanien, Italien, Portugal, Island, Ungarn og Slovakiet.

Frankrig har haft fem forskellige premierministre i de sidste to år, mens Macrons popularitet for nylig har nået et historisk lavpunkt på under 20 procent. Landet er overgældsat og har svært ved at blive enige om et budget for det kommende år på grund af sociale nedskæringer på forskellige områder. Macron vil derfor søge at forbedre samarbejdet om økonomiske og handelsmæssige spørgsmål, fremme flere investeringer fra kinesiske virksomheder og forbedre markedsadgangen for franske eksportvarer.

Under besøget forventes embedsmænd fra begge nationer at underskrive flere aftaler inden for energi-, fødevareindustri- og luftfartssektorerne.

I betragtning af den ambitiøse orientering i Kinas 15. femårsplan (2026-2030), der lægger vægt på innovation som drivkraft for økonomien, vil det øgede budget til grundlæggende forskning og udvikling samt fremskridt inden for såkaldte banebrydende teknologier åbne potentielt interessante perspektiver for mere samarbejde med Frankrig.

Frankrig har traditionelt været et førende land inden for luftfart, rumfart, atomkraft og fusionsteknologi, men er i de senere år kommet bagud. Samarbejde med Kina på disse områder kunne være et velkomment løft for den franske økonomi til at overvinde sine nuværende vanskeligheder.

Dette kunne også involvere tredjelande. Den internationale atomare forsøgsreaktor, hvor mere end 30 stater, herunder Kina, samarbejder, er beliggende i det sydlige Frankrig. Det er et glimrende eksempel på internationalt samarbejde inden for højteknologisektoren, som kommer alle deltagende stater til gode.

Den nylige åbning af Great Ethiopian Renaissance Dam i Etiopien er et andet eksempel på sådant multinationalt samarbejde og vellykkede joint ventures i tredjelande. I forbindelse med dette projekt, samarbejdede kinesiske, etiopiske, italienske og franske virksomheder med succes om ikke kun at levere elektricitet til Etiopien, men også at gøre det muligt for landet at eksportere elektricitet til nabolandene.

Da de europæiske økonomier er indbyrdes forbundne, er de franske økonomiske vanskeligheder tæt forbundet med de andre europæiske økonomier, især Tysklands. Formanden for det Tyske Industriforbund (BDI) har netop offentliggjort en rapport, der beskriver den tyske økonomi som værende i »frit fald«.

Ifølge BDI’s formand, Peter Leibinger, oplever den tyske økonomi »sin dybeste krise siden Forbundsrepublikkens grundlæggelse«, og han forventer, at produktionen vil falde med to procent i år, hvilket vil være det fjerde år i træk med tilbagegang.

Med Frankrig og Tyskland, de to største økonomier i Europa, som er tæt forbundet og begge befinder sig i en eksistentiel krise, kan Macrons besøg potentielt udgøre et vendepunkt. Kinas succes og gennembrud inden for mange af de mest avancerede højteknologiske områder kan være en inspiration for Europa. De tilbyder mange samarbejdsområder, især i Afrika.

Det vil også være vigtigt at forbedre og opgradere relationerne mellem mennesker, især øget udveksling af unge, da de unge i Europa kan drage fordel af de unge i Kinas optimistiske livssyn.

(Hvis du ønsker at bidrage og har specifik ekspertise, bedes du kontakte os på opinions@cgtn.com. Følg @thouse_opinions på X for at se de seneste kommentarer i CGTN Opinion Section.)

11. november 2025 (EIRNS) 

I en udvikling, der understreger potentialet for en betydelig intellektuel forandring inden for Den Europæiske Union, bragte Rådet for Den Europæiske Unions bibliotek et essay af den tidligere italienske generalmajor og politiske analytiker Giorgio Spagnol med titlen »A Brave New World: United States, Russia, China, India … and Europe« i sin officielle Think Tank Review fra oktober 2025. Artiklen blev offentliggjort den 17. september 2025 på Det Europæiske Institut for Internationale Relationers hjemmeside i Bruxelles (), afspejler mange af Schiller-Instituttets idéer og er værd at læse. EU’s Think Tank Review er en månedlig udvælgelse af analyser, der er udformet til at forme EU-politikeres tankegang og tydeliggøre, hvilke idéer der anses for vigtige.

Spagnols hovedtese er, at vi er ved afslutningen af det vestlige overherredømme. Efter fem århundreders vestlig dominans går verden ind i en ny æra, hvor Asien, anført af Kina og Indien, genvinder sin historiske centralitet med henvisning til den gamle Silkevej. Det unipolære øjeblik efter 1991 var en strategisk fejlberegning fra USA’s (og dermed også Europas) side, hvor stræben efter kontrol gennem NATO-udvidelse, sanktioner og militære interventioner har undergravet Vestens legitimitet i det globale Syds øjne.

Spagnol fremhæver BRICS-udvidelsen, det uddybede samarbejde inden for Shanghai Cooperation Organization (SCO) og den symbolske betydning af Putin-Xi-Modi-topmødet den 31. august–1. september på SCO-topmødet i Tianjin, Kina. Der er en grundlæggende omlægning af den globale magt, hvor afdollarisering og nye handelsnetværk omformer det internationale system. Europa må genoverveje sin orientering eller risikere at blive marginaliseret.

Offentliggørelsen af Spagnols essay i et officielt EU-forum er et tegn på, at nogle europæiske politikere er begyndt at erkende behovet for en strategisk drejning mod det globale Syd, som Schiller-Instituttet har opfordret til. Giorgio Spagnol er også medlem af Det Internationale Institut for Humanitær Ret (IIHL), tidligere direktør for operationer i Den Europæiske Union (EUDO) og tidligere direktør for Post Conflict Operations Study Center (PCOSC). [mr_]

Kunstnerpræsentationer af Johanna CLERC, korleder for Rebel Canto-koret

• Feride GILLESBERG – Operasanger, Schiller Instituttet (Danmark)
• Leena MALKKI – Operasanger (Sverige)

Ordstyrer:

• Sébastien PERIMONY

Talere:

• Jacques CHEMINADE – formand for Solidarité et Progrès (Frankrig)
• Vores kandidater til lovgivende forsamlinger med Solidarité et Progrès (Frankrig)
• Diane SARE – aktivist i LaRouche-organisationen. Tidligere kandidat til det amerikanske senat i staten New York (USA)

Jacques Cheminade vil opfordre til mobilisering mod den militær-finansielle besættelse af Frankrig sammen med vores kandidater til lovgivende forsamlinger og Diane Sare, tidligere kandidat til det amerikanske senat. I deres taler og under en spørgerunde med publikum vil de tage fat på dette væsentlige spørgsmål: Hvordan kan vi »reagere på folkets opråb« og den uro, der i dag er ved at opstå i form af massestrejker i Frankrig og andre steder?

Jacques Cheminade har fornylig udgivet sin selvbiografi med titlen, Svar på folkets opråb.

5. november 2025 (EIRNS) – Schiller Instituttets grundlægger Helga Zepp-LaRouche interviewede Ruslands første vice-faste repræsentant ved FN den 5. november:

HELGA ZEPP-LAROUCHE: Goddag, ambassadør Polyanskiy. Det er en fornøjelse at tale med Dem. Jeg sætter stor pris på muligheden for at stille Dem et par spørgsmål, da man i Tyskland, hvor jeg befinder mig lige nu, aldrig hører den russiske holdning. Man hører altid NATO’s synspunkt, så jeg glæder mig over at høre Deres perspektiv, da De taler fra FN og har et internationalt udsyn på højeste niveau.
Hvad er Deres holdning til, at den tyske regering tilsyneladende forsøger at “vise lederskab” ved at gå i spidsen for Koalitionen af Villige, der har erklæret, at deres mål er at besejre Rusland strategisk? Hvad mener De om det?

AMBASSADØR DMITRY POLYANSKIY: Mange tak, fru LaRouche, for denne mulighed. Jeg mener faktisk, at der er et stort underskud af fri information fra mit land – af synspunkter fra mit land. Lige nu, især fordi Den Europæiske Union, Tyskland og nogle andre EU- og NATO-lande har indført meget streng censur af alle synspunkter, der ikke stemmer overens med de holdninger, der gives udtryk for i Vesten. Hvis noget, der bliver sagt, ikke passer ind i den officielle fortælling, bliver det straks stemplet som russisk propaganda eller lignende. Det er altså en meget dårlig tid for ytringsfriheden, så tak for denne mulighed.

Vi er meget kede af det, der er sket i Tyskland og i Europa som sådan. Det er svært at forstå fra russisk side, for det, der gøres – især på det geostrategiske område i forhold til Rusland – er meget skadeligt for den aktuelle situation i Europa, for Europas fremtid og for dets geopolitiske position. Jeg tror, at alle europæiske borgere, først og fremmest dem i Tyskland, allerede har været vidner til de direkte konsekvenser af de foranstaltninger, som EU ensidigt har indført mod Rusland siden mindst 2022.

Dette korstog mod russisk kultur, mod russisk identitet og sprog – samt beslutningen om at afskaffe billige russiske energikilder, som var rygraden i den økonomiske vækst i mange europæiske lande, først og fremmest Tyskland – vil naturligvis få og har allerede haft meget ødelæggende konsekvenser for de europæiske og tyske borgeres velfærd. Det er et klart valg om konfrontation, og det er Europas valg; vi kan kun beklage det, men vi kan naturligvis ikke redde Europa fra bevidst at skyde sig selv i begge fødder. Det er meget trist, men vi kan kun observere det.

Hvad der er endnu mere foruroligende, er, at den officielle propaganda i Tyskland, i Europa og i alle disse lande nu er travlt optaget af at fremstille Rusland som en fjende – og af at hjernevaske især unge europæiske borgere, der ikke har noget historisk minde og kun en vag viden om fortiden – til at tro, at Rusland er en fjende, og at den eneste måde, Europa kan komme videre på, er ved at besejre Rusland, helst på slagmarken. Der er altså en tydelig vision om, at Europa forbereder sig på krig med Rusland. Man ser det i medierne og i politikernes udtalelser; der er mange eksempler på disse meget farlige overvejelser, som De sikkert allerede kender.

Hvad økonomien angår, behøver man ikke være ekspert for at se, at sanktionerne – som skader Europa langt mere, end de påvirker Rusland, hvis overhovedet synligt – i virkeligheden fratager Europa dets rolle som international aktør. Jeg tror, at Europa er den eneste klare taber i denne situation, på grund af sin voksende afhængighed af USA og sin beslutning om at stoppe importen af gas og olie fra Rusland. Alt dette vil få alvorlige konsekvenser for fremtidige generationer og for de europæiske borgeres velfærd. Jeg tror, De tydeligt kan se det, når De bor i Tyskland.

ZEPP-LAROUCHE: Den tyske økonomi er i frit fald som følge af afskæringen af billig energi fra Rusland; det er der ingen tvivl om.
Men én ting, der generer mig meget – og som mange har spurgt sig selv om – er, hvordan det var muligt, at Rusland spillede en ekstremt, ja faktisk generøs rolle i forbindelse med den tyske genforening, kun 40 år efter afslutningen på Anden Verdenskrig, hvor Rusland mistede 27 millioner mennesker – i høj grad på grund af Tysklands handlinger. Det faktum, at denne historie synes glemt … Hvordan ser folk i Rusland på denne tyske adfærd i dag?

POLYANSKIY: Det knuser, helt ærligt, vores hjerter. Vi var meget begejstrede for, at Tyskland havde ændret sig – at det ikke længere var det land, hvor hadet blomstrede, men hvor det tyske sprog var populært i Rusland, og hvor tyske virksomheder var meget velkomne. Jeg tror, Tyskland var et af de mest besøgte europæiske lande for russiske borgere. Vi troede, at vi endelig havde vendt denne smertefulde side i historien, og at der ikke længere var nogen grund til at vende tilbage til den.

Men det, vi ser nu, er nedslående og skuffende, fordi denne russofobi, som vi troede var overvundet – især i Tyskland – nu vender tilbage. Dette had til alt russisk, denne nedladende holdning til russiske eller slaviske nationer, kommer nogle gange tydeligt til udtryk. Vi ser politikere og analytikere fremsætte denne slags farlige idéer, som om intet var hændt.

For flere år siden stemte Tyskland sammen med hele EU imod et udkast til resolution – det udkast, der hvert år fremsættes mod glorificering af nazismen. Det var et hårdt slag for alle, der hævdede, at Tyskland havde ændret sig, og at nazismens fortid kunne lægges bag os. Vi får mange foruroligende rapporter om, at tyskerne ser gennem fingre med brugen af nazistiske symboler i Ukraine. Jeg husker selv, hvordan nogle vestlige journalister åbent erkendte, at når ukrainske soldater kom til Tyskland for at blive behandlet og havde hagekors-tatoveringer, sagde tyskerne blot, at de ikke skulle vise dem frem. For dem var det normalt. Det er virkelig utroligt – svært at tro, at der kan være så farlig en dobbeltmoral, og at det land, der selv har lidt generationer igennem for sin fortid, nu vælger at se bort fra, hvad der sker i Ukraine og andre steder.

I stedet for at forsøge at finde en løsning eller en sikkerhedsformel, der inkluderer Rusland, forsøger man nu at skabe noget, der udelukker Rusland fra sikkerhedsligningen. Vi ved af erfaring, at sådanne konstruktioner fra europæiske politikere aldrig før har ført noget godt med sig.

ZEPP-LAROUCHE: Hvis man sammenligner Putins tale i den tyske forbundsdag i 2001, hvor han for det meste talte på tysk og nævnte mange tyske digtere – en tale, der var yderst positiv – med den tale, han holdt i München i 2007, som var en skarp advarsel til verden, hvor finder man så skiftet? Hvad skete der i de år, som førte til denne totale vending?

POLYANSKIY: Svaret er meget klart: udvidelsen af NATO.
Talen i 2001 blev holdt på tærsklen til de begivenheder, der ændrede alt. Vi troede, at der ville ske en transformation af sikkerhedsarkitekturen i Europa, i tråd med det, vi havde diskuteret ved afslutningen af den kolde krig, da Tyskland blev genforenet. Der var store forhåbninger om, at NATO ville vige pladsen for noget mere universelt, som også omfattede Rusland og andre aktører – en form for fusion mellem NATO og OSCE.

Men i 2007 stod det helt klart, at ingen sådan ændring ville ske. Vesten havde erklæret sig selv som vinder af den kolde krig og besluttet at tage hele byttet, hvis jeg må bruge det udtryk. Det var et stort skift i vores forståelse af virkeligheden. Præsident Putins tale i München i 2007 var derfor en klar advarsel om, hvor vi var på vej hen, og hvilke problemer vi kunne forvente, hvis der ikke blev foretaget de nødvendige korrektioner – hvis vi ikke begyndte at forstå hinanden bedre og tage hensyn til hinandens vitale interesser.

Jeg synes, det var en tale, der forudså det hele. Alt, hvad han nævnte, er siden blevet til virkelighed: krisen i Georgien, og senere forberedelserne i Ukraine, som kulminerede i 2014. Allerede i 2004 så vi den første “Orange Revolution” – et forsøg på at bringe Ukraine ind i det mønster, vi ser i dag: ultranationalisme og fjendtlighed mod Rusland. Præsident Putin havde helt ret i at advare så skarpt. Desværre blev alt, hvad han sagde, til virkelighed – for os og for alle andre.

ZEPP-LAROUCHE: I Tyskland skal man, når man nævner Rusland, indlede sætningen med “uprovokeret, ulovlig aggressionskrig”. Hvis man ikke siger det, er man allerede ude.
Hvordan kan det være, at hele det Globale Syd ikke købte NATO’s fortælling om årsagerne til krigen i Ukraine?

POLYANSKIY: Vi forklarede konsekvent, hvordan vi var kommet dertil, og hvad de grundlæggende årsager til krisen i Ukraine var. I Sikkerhedsrådet gjorde vi i mange år før starten på vores særlige militæroperation i 2022 opmærksom på, at Minsk-aftalerne ikke blev gennemført. Der var tydelige tegn på, at Ukraine forberedte sig på krig.

Efter starten på vores særlige militæroperation brugte vi mange kræfter på at forklare vores holdning. Fra dag ét sagde vi, at Rusland foretrak en diplomatisk løsning – en gennemførelse af målene for operationen ad forhandlingens vej. Vi havde endda denne mulighed i marts og april 2022, efter at der var udarbejdet et udkast til traktat, som ukrainerne havde paraferet i Istanbul.

Jeg kan fortælle Dem, at I måske i Tyskland er nødt til at bruge udtrykket “uprovokeret aggression”, men det hører man ikke længere i FN. Efter præsident Trumps tid begyndte de vestlige lande – ikke kun USA, men også Frankrig, Storbritannien og andre – at opgive denne formulering, fordi den virker urealistisk i lyset af, hvad der nu vides om begivenhederne forud for krigen. Kun Ukraine, Polen og de baltiske stater gentager stadig denne retorik, men det lyder efterhånden mærkeligt, når alle andre taler anderledes.

Der er sket et markant skift i, hvordan det internationale samfund ser på krisen i Ukraine. Jeg kan give et eksempel: Rusland havde formandskabet for Sikkerhedsrådet i oktober, og vi afholdt et møde den 24. oktober – på 80-årsdagen for underskrivelsen af FN-pagten – om FN’s fremtid. Det var en højtidelig begivenhed, og mange medlemslande deltog.

Men Ukraine og dets støtter ønskede at ødelægge vores fest og arrangerede derfor en pressekonference for journalister før mødet, hvor de påstod, at Rusland ikke havde ret til at tale om charterets fremtid, fordi vi angiveligt overtræder det.
Kan De forestille Dem, hvor mange lande der støttede dette ukrainske initiativ? Kun 45 ud af 193 FN-medlemmer – inklusive Ukraine. Hvis man tæller EU- og NATO-medlemmerne, passer det næsten præcist med det antal. USA deltog ikke, Ungarn deltog ikke; flere NATO-lande holdt sig væk.

Hvis man sammenligner det med antallet af lande, der støttede Ukraine i begyndelsen af vores særlige militæroperation i 2022, ser man tydeligt, hvordan støtten til den ukrainske sag er svundet ind i løbet af disse år, efterhånden som flere lande har fået øjnene op for de faktiske omstændigheder bag konflikten.

ZEPP-LAROUCHE: Jeg ved, at Europa i virkeligheden har isoleret sig selv utroligt meget, men folk ved det ikke. Det er mærkeligt – som om man lever i et andet univers. Men landene i det Globale Syd forsøger at skabe et nyt økonomisk system. De har organisationer som BRIKS, Shanghai Cooperation Organization, Eurasian Economic Union, ASEAN og mange andre.

Nogle mennesker tror, at dette er rettet mod Vesten og dollaren, men mange ledere i disse lande har erklæret, at de ikke danner en blok imod en anden blok. Disse organisationer er faktisk åbne for samarbejde med Vesten. Så ville hele det strategiske problem ikke kunne løses, hvis de europæiske nationer og USA blot indtog en anden holdning og sagde: “Lad os ændre konfrontation til samarbejde.” Ville det ikke fungere?

POLYANSKIY: Det ville virke, men desværre er der ingen tegn på, at USA og Europa er parate til at indtage rimelige holdninger i denne henseende.

De nævnte spørgsmålet om dollaren, og De har helt ret. Alle de økonomiske konstellationer, som De ser blomstre i dag – såsom BRIKS – er ikke rettet mod nogen. Deres kerneprincip er gensidigt fordelagtigt samarbejde. Men de må naturligvis reagere på den virkelighed, der omgiver dem.

Jeg kan fortælle Dem – jeg kan afsløre en lille hemmelighed – at der kun findes ét land i verden, der virkelig skader dollaren. Det land er USA, fordi alle USA’s politikker viser, at USA ønsker at bruge dollaren som et redskab, som et våben. Hvad ville De forvente af andre lande, når de indser, at det er risikabelt at investere i dollaren? At dollaren kan bruges som straf, hvis et land ønsker at føre en uafhængig politik?

Alle de sekundære sanktioner, som USA forsøger at pålægge andre lande, er også baseret på brugen af dollaren. Så naturligvis vil den logiske reaktion fra mange lande i det Globale Syd være at mindske deres afhængighed af dollaren – at lægge nogle af deres æg i en anden kurv, ikke kun i dollarkurven. Det er en naturlig reaktion fra de kredse i udviklingslandene, der står for den strategiske økonomiske planlægning.

Det eneste land, der kan bebrejdes for dette, er USA; det er USA’s politik. Vi har sagt det tydeligt. Der har aldrig været nogen opgave i Rusland – eller andre steder – om at afskaffe dollaren som reservevaluta eller som et vigtigt globalt redskab. Men USA har, gennem sin egen aggressive adfærd, presset hele verden til at forstå, at dollaren ikke længere er sikker.

Det samme gælder for euroen. Der er mange tiltag i EU, som endnu ikke har ført til noget praktisk, men som er yderst provokerende – f.eks. forslagene om at konfiskere russiske aktiver. Det er noget, som folk i udviklingslandene følger nøje. Hvis disse tiltag nogensinde blev gennemført, ville det være et ødelæggende slag for EU’s omdømme og finansielle troværdighed.

Hvis man konfiskerer suveræne fonde – hvilket burde være helt utænkeligt, da de udgør rygraden i Europas økonomiske og finansielle stabilitet – ville det udløse en kædereaktion. Jeg tror, det er den eneste faktor, der forhindrer mange politikere i medlemslandene i at give grønt lys til sådanne politikker. Men blot diskussionen om dette emne er allerede meget skadelig; den viser, at euroen ikke længere opfattes som et særligt pålideligt økonomisk instrument.

Mange lande forsøger derfor at diversificere deres økonomiske forbindelser og de valutaer, de bruger. For eksempel har Rusland i de senere år reduceret sin brug af dollar og euro i international handel betydeligt. Kinas tal viser, at omkring 86 % af handelen mellem Rusland og Kina nu afvikles i rubler eller yuan. Vi er altså ikke længere afhængige af dollar eller euro i vores bilaterale samhandel. Det samme gælder i stigende grad for vores øvrige handel; derfor er sanktionernes virkning meget begrænset.

ZEPP-LAROUCHE: Umiddelbart efter, at den særlige militæroperation begyndte i februar 2022, opfordrede jeg til etableringen af en ny global sikkerheds- og udviklingsarkitektur, der skal tage hensyn til alle landes interesser på kloden.

I mellemtiden har præsident Putin opfordret til en international orden, hvor landene samarbejder som instrumenter i en polyfon symfoni. Han sagde derefter i Valdai Club – og jeg vil gerne læse dette citat for Dem:

“Dagens verden er et usædvanligt komplekst, mangesidigt system. For at beskrive og forstå det korrekt er simple logiske love, årsag-virkningsforhold og de mønstre, der opstår ud fra dem, ikke tilstrækkelige. Hvad der er brug for her, er en filosofi om kompleksitet – noget, der ligner kvantemekanik, som er klogere og på nogle måder mere kompleks end klassisk fysik.”

Vil De kommentere det?

POLYANSKIY: Ja, jeg synes, det er indlysende. Det er en meget rationel analyse; det er svært at kommentere, fordi den ganske enkelt er sand.

ZEPP-LAROUCHE: Så lad mig stille endnu et spørgsmål i samme retning. For nylig talte pave Leo XIV i sin jubilæumsprediken den 25. oktober foran tusindvis af pilgrimme på Peterspladsen. Han nævnte den store tænker Nicolaus af Kues, som i Rusland er kendt som Nikolai Kusansky. Han havde for eksempel stor indflydelse på Vernadsky.

Paven genoplivede mindet om ham og sagde, at selv om han måske ikke er kendt af mange, var han vigtig, fordi han formulerede begrebet coincidentia oppositorum – modsætningernes sammenfald – som en metode til at løse problemer, hvor løsningen endnu ikke er klar, men hvor menneskets kreative evne (vis creative) gør det muligt at begribe en løsning på et højere plan end det niveau, hvor problemet opstod.

Jeg har selv talt om dette i årtier som en metode til altid at tænke på det højere først; på den måde kan man finde løsninger på tilsyneladende uløselige problemer. Hvordan passer dette med præsident Putins symfonibegreb?

POLYANSKIY: Jeg tror, at præsident Putins begreb og taler, især rettet mod Vesten, i høj grad understreger, at vi er åbne. Vi har ikke lukket døren for dialog. Den blev lukket udefra – af Europa og de europæiske politikere, der ikke ønskede at tale med os.

Men når de ønsker at tale med os, ved de, hvor de kan finde os. Da præsident Macron ønskede at ringe til præsident Putin, tog han telefonen. Det er det bedste bevis på, at vi fortsat er åbne for enhver dialog.

Det, der virkelig mangler i europæisk politik i dag, er sund fornuft og åbenhed i sindet – evnen til at tænke ud af boksen. Desværre eksisterer der mange ideologiske dogmer, som politikerne ikke kan eller vil lægge fra sig; måske fordi de føler sig trygge i denne boble af løgne og russofobi. Men den virkelige verden fungerer ikke sådan.

Dette er skadeligt for Europas egne interesser – for ikke at nævne den mærkelige rolle, som Europa-Kommissionen og de personer, der skulle styre Europa gennem disse turbulente farvande, spiller. I virkeligheden gør de deres bedste for at sænke det europæiske skib, mens det sejler.

Der er dog grund til forsigtig optimisme. Flere og flere mennesker i Europa stiller nu legitime spørgsmål til deres regeringer og afviser den uansvarlige politik, som de europæiske magthavere fører over for Rusland, Ukraine og den europæiske sikkerhedsarkitektur. Disse mennesker kræver forandring, og det er et godt tegn.

Jeg håber, at denne stemning vil sejre, så vi kan overvinde vores forskelle og sammen opbygge en fælles fremtid. Rusland og Europa, som naboer, har meget til fælles – ikke kun kulturelt, men også økonomisk. Hvis vi formår at lægge uoverensstemmelserne til side, kan vi skabe en lys fremtid for kommende generationer, i stedet for endnu et militært problem i Europa, som desværre er den kurs, vi bevæger os i nu.

ZEPP-LAROUCHE: Det skal undgås, for jeg er overbevist om, at hvis det kommer så vidt, vil det ende i en katastrofe for hele menneskeheden.

Måske kan De sige noget til de europæiske og amerikanske unge. Det er jo deres fremtid, der står på spil. De ældre generationer har ingen ret til at efterlade dem en verden i ruiner. Hvad kan De sige, der giver håb – eller hvordan vil De henvende Dem til verdens unge om, hvad de bør gøre for at skabe en bedre verden?

POLYANSKIY: Jeg har indtryk af, at mange unge i Europa – og i Vesten generelt – i dag lever bag et jerntæppe, hvilket minder mig om den måde, vi levede på i Sovjetunionen, da jeg var ung. Vi hørte mange ting om Vesten, men vidste meget lidt, og det var skadeligt for os.

I dag er situationen omvendt. Der er ingen censur i Rusland af informationer fra Vesten; vi er ikke bange for at diskutere eller forsvare vores synspunkter. Det er Vesten, der er bange – som foretrækker at lukke dørene, forsegle vinduerne og undgå enhver sand information om den virkelige situation i Rusland, især over for unge europæere.

Det er meget farligt. Jeg vil appellere til dem – åbne øjnene, se, hvad der virkelig foregår, og stille legitime spørgsmål: Hvorfor planlægges der en krig med Rusland lige nu i Europa? Hvad er årsagerne? Hvad vil konsekvenserne være?

Desværre er det her, mange af de krigsglade herskende klasser presser deres lande hen. Jeg råder unge mennesker til at bruge forskellige informationskilder – ikke kun russiske, men også alternative kilder – og danne deres mening ud fra fakta, ikke propaganda.

Jeg vil også opfordre alle til at komme til Rusland. Der er intet at frygte. Den russiske økonomi er i øjeblikket i rivende udvikling. Moskva og Sankt Petersborg er fantastiske byer, og der findes mange blomstrende byer i hele landet. Kom og se forskellen; De vil forstå, at meget af det, den vestlige propaganda siger om Rusland, ganske enkelt ikke er sandt.

Jeg håber også, at der snart findes en løsning på krisen i Ukraine – en løsning, der er tilfredsstillende og retfærdig for alle, og som tager fat på de grundlæggende årsager. En løsning, der udrydder bestræbelserne på at genoplive nazismen og nationalismen, og som sikrer lige rettigheder for nationale minoriteter, uden diskrimination af russisktalende, blot fordi de ønsker at bevare deres identitet.

Det er en fair aftale – og i Europas egen interesse, ikke kun Ruslands eller Ukraines. Europa bør leve op til sine egne værdier og anvende dem ensartet, også i Ukraine. Det, der sker dér, underminerer i høj grad de vestlige værdier og Europas påstande om at forsvare demokrati og menneskerettigheder.

ZEPP-LAROUCHE: Jeg ville gerne tale med Dem meget længere, for der er mange flere spørgsmål. Men De fortalte mig på forhånd, at Deres tid er begrænset. Jeg vil derfor gerne takke Dem mange gange for denne diskussion. Forhåbentlig kan vi fortsætte den en anden gang i fremtiden. Mange tak.

POLYANSKIY: Tak, og alt godt til alle dem, der stadig elsker Rusland og tror på Rusland, Europa og Tyskland. Mange tak.

Schiller Instituttets franske samarbejdspartner Solidarité & Progrès holder en trænings- og mobiliseringsweekend fra 7. til 11. november 2025.

Online deltagelse lørdag og søndag den 8.-9. 

Lørdag den 8. november inviterer vi dig til en international sammenkomst i Paris.

I denne sammenhæng har vi inviteret repræsentanter fra en delegation fra det Internationale Schiller Institut.

Engagerede borgere og unge fra hele verden vil derefter komme for at forsvare deres vision for den kommende verden og deres løsninger for at opnå fred, og medbringe stemmerne fra Afrika, landene i den Globale Majoritet og alle andre nationer, der kæmper for folks sande frigørelse, for fred, solidaritet og fremskridt for alle.

For at opnå dette må Frankrigs sande frihedskæmpere samles og forene deres kræfter for at stoppe krigen. Ved at organisere en fredsbevægelse med frihedskæmpere fra andre nationer, patrioter og verdensborgere kan vi opbygge en arkitektur for gensidig udvikling og sikkerhed, det Charles de Gaulle kaldte »détente, entente og samarbejde«. Denne afgørende udfordring vil være kernen i debatterne i løbet af disse dage – at definere en fremtid for vores land og for hele menneskeheden.

Fra kl. 9.30 om morgenen og frem til kl. 19.30 om aftenen afholdes der tre rundbordsdiskussioner for at præsentere køreplanen for denne mobilisering og diskutere den med jer.

Dagen før, fredag den 7. november, afholdes generalforsamlingen for partiet Solidarité & Progrès i Clichy (92).

Søndag den 9. november arrangerer vi en »kadreskole« for at udforske de emner, der blev diskuteret på lørdagens konference, mere indgående, efterfulgt af to dages aktivisme i Paris og omegn. Det handler om at kombinere handling og ideer!

Vi inviterer dig til at tilmelde dig nu, så du kan være den første til at få at vide, når tiden kommer, det nøjagtige program og sted for denne konference og de arrangementer, der arrangeres omkring den.

Og tøv ikke med at fortælle dine venner og familie om denne begivenhed!

Programmet i detaljer:

Fredag den 7. november, kl. 19.00 til 21.30, Clichy-la-Garenne

Solidarité & Progrès generalforsamling i Clichy-la-Garenne (92).

Lørdag den 8. november, kl. 9.30-20.30, Paris 13. arrondissement

International konference med 3 rundbordsdiskussioner:

Offentligt, åben for alle.

Formiddag fra kl. 9.30 til 13.00:

Svar på folkets opråb

Ordstyrer:

• Sébastien PERIMONY

Talere:

• Jacques CHEMINADE – formand for Solidarité et Progrès (Frankrig)
• Vores kandidater til lovgivende forsamlinger med Solidarité et Progrès (Frankrig)
• Diane SARE – aktivist i LaRouche-organisationen. Tidligere kandidat til det amerikanske senat i staten New York (USA)

Jacques Cheminade vil opfordre til mobilisering mod den militær-finansielle besættelse af Frankrig sammen med vores kandidater til lovgivende forsamlinger og Diane Sare, tidligere kandidat til det amerikanske senat. I deres taler og under en spørgerunde med publikum vil de tage fat på dette væsentlige spørgsmål: Hvordan kan vi »reagere på folkets opråb« og den uro, der i dag er ved at opstå i form af massestrejker i Frankrig og andre steder?

Eftermiddag fra kl. 15.00 til 17.50

Afrikas frigørelse og det globale flertal, en udfordring for Europa

Musikalsk introduktion: sangen Nkosi Sikelel’ iAfrika fremført af Schiller Instituttets kor

Ordstyrer:

• Sébastien PERIMONY

Talere:

• International gæst
• Princy MTHOMBENI (video) – Grundlægger af Africa4Nuclear, specialist i atomenergi (Sydafrika)
• Filomène EBI N’GODO (video) – Doktor i internationale relationers historie, professor og forsker ved Alassane Ouattara Universitet (Elfenbenskysten)
• Zenobita MAGANGA – Aktivist for fred og Den Demokratiske Republik Congos sag (Den Demokratiske Republik Congo)
• Dora MUANDA (video) – Direktør for Videnskabs- og Teknologiuge (Den Demokratiske Republik Congo)
• Chekaraou Halidou Namaiwa (video) – Panafrikanist (Niger)
• Mariano Nguema ESONO MEDJA – Professor i internationale relationer ved Det Nationale Universitet i Ækvatorialguinea (Ækvatorialguinea)
• Odile MOJON – Repræsentant for Schiller Instituttet (Frankrig)

Flere af vores internationale gæster, ledere (politikere, historikere, videnskabsfolk) og vores partnere fra Schiller Instituttet vil vise, hvordan man kan forestille sig fremtiden og frigørelsen af Afrika og den globale majoritet, hvilket vil sikre en radikal ændring i Europas og Vestens politik. De vil vise, hvordan sidstnævnte må påtage sig deres ansvar for at opbygge en ny arkitektur for sikkerhed og gensidig udvikling. En arkitektur, der i dag tager form omkring strukturerne i win-win-relationer, som blandt andet er udmøntet af BRIKS og Shanghai Cooperation Organization (SCO).

Aften fra kl. 18.10 til 20.00

Unge fra hele verden for fred og gensidig udvikling

Ordstyrer :

• Odile MOJON

Talere:

• Chérine Sultan – Repræsentant for partiet Solidaritet & Fremskridt (Frankrig)
• Carolina Dominguez – Repræsentant for Schiller Institute Youth Movement (Mexico)
• Daniel Burke – Repræsentant for LaRouche Organization (USA)
• Jose Vega – Kandidat til den amerikanske kongres i Bronx med LaRouche Organization (USA)
• Megan Dobrodt – Repræsentant for Schiller Institute (USA)

I dialog med vores internationale gæst og Jacques Cheminade.

Repræsentanter og unge aktivister fra Solidarité & Progrès og Schiller International Institute, der kommer fra flere kontinenter, vil præsentere deres rekrutterings- og uddannelsesarbejde for andre unge, politikere og institutionelle ledere i deres respektive lande. Uanset om de er kandidater til valg, forskere inden for fysisk økonomi eller engagerede i at fremme en dialog mellem civilisationer og en universel opdagelseskultur, vil deres engagement i at opbygge et nyt økonomisk system, der sigter mod fred og gensidig udvikling af folkeslagene, være den røde tråd gennem den afsluttende rundbordsdiskussion på vores uddannelses- og mobiliseringsdag. De vil blive opfordret til at stille spørgsmål til de andre talere og besvare spørgsmål fra publikum i en ånd af inspiration og gensidig forståelse.

Aften fra kl. 20.15 til 21.00: Musikalsk øjeblik

Koncert

Kunstnerpræsentationer af Johanna CLERC, korleder for Rebel Canto-koret

• Feride GILLESBERG – Operasanger, Schiller Instituttet (Danmark)
• Leena MALKKI – Operasanger (Sverige)

Søndag 9. november, kl. 10.00-20.30, Clichy-la-Garenne

Politisk uddannelsesdag

I lyset af truslen om en finansiel krise og atomkrig vil søndagen være helliget politisk uddannelse for at mobilisere os. En »ledelsesskole« for alle. For de unge og de mest motiverede blandt jer. Hvad er den fysiske økonomi, og hvorfor skal vi studere og undervise i den? Hvad betyder en kultur for liv og opdagelse? Hvordan kan vi gøre det muligt for alle at udvikle deres kreativitet og bruge den som et redskab til det fælles bedste? Hvad kunne en kultur for skønhed og sandhed være? Vi vil besvare disse spørgsmål gennem en række præsentationer samt flere klassiske musikkoncerter i løbet af dagen. Frokost og kaffepause er inkluderet!

Formiddag fra kl. 10.00 til 12.30:

Redegør for Lyndon LaRouches videnskab om fysisk økonomi ved at udforske begrebet om grundlæggende opdagelse gennem den videnskabelige metode hos store tænkere som Pierre Fermat og Georg Cantor

• International gæst
• Sébastien DROCHON – Solidaritet & Fremskridt (Frankrig)
• Yoan DELHOTAL – Solidaritet & Fremskridt (Frankrig)
• Jason ROSS – LaRouche Organization (USA)
• Benoît Odille – Solidaritet & Fremskridt (Frankrig)

Eftermiddag fra kl. 13.30 til 17.30:

Udforsk den sande politiske og revolutionære natur af tanken i kunst, kultur og historie gennem studiet af værker af store genier som Rembrandt, Rabelais, Shakespeare, Schiller og mange andre. Lad dig inspirere af Ludvig XI og Mazarin om de store principper, de indførte for at ændre historiens gang.

• Internationale gæster
• Jacques CHEMINADE – Solidaritet & Fremskridt (Frankrig)
• Karel VEREYCKEN – Solidaritet & Fremskridt (Frankrig)
• Megan DOBRODT – Schiller Instituttet (USA)
• Kynan THISLETHWAITE – Schiller Instituttet (USA)
• Rémi LEBRUN – Solidaritet & Fremskridt (Frankrig)
• Johanna CLERC – Solidaritet & Fremskridt (Frankrig)

Aften fra kl. 18.30 til 20.30: Musikalsk øjeblik

Oplev skønheden gennem klassiske musikværker fremført af vores professionelle musikere og aktivister.

Kunstnerpræsentationer af Johanna CLERC, korleder for Rebel Canto-koret

• Schiller Instituttets Kor – Schiller Institute International
• Feride GILLESBERG – Operasanger, Schiller Instituttet (Danmark)
• Leena MALKKI – Operasanger (Sverige)

Mandag 10. november – tirsdag 11. november

Aktivismens dage. Tanker og handling!

Mandag 10. november og tirsdag 11. november vil være tilegnet aktivisme. Der vil blive opstillet informationsstande med løbesedler i gaderne i Paris og i hele Ile-de-France-regionen. Alle borgere, der ønsker at handle og engagere sig, er velkomne! Vores erfarne aktivister vil være til stede for at guide dig gennem denne spændende oplevelse.

Af Carl Osgood

7. oktober 2025 (EIRNS)  Den amerikanske præsident Donald Trump fortalte den 6. oktober journalister i Det Hvide Hus, at han »på en måde har truffet en beslutning« om at sælge Tomahawk-krydsermissiler til Europa, så de kan leveres til Ukraine. [Disse missiler, med en rækkevidde på 2.500 km (1.550 miles), kan nå langt ind i det europæiske Rusland, kræver amerikansk teknisk ekspertise for at kunne affyres og er trods deres alder pålideligt dødbringende. De kan bære atomvåben. Hvis de opstilles i Ukraine, vil det udgøre en direkte krigsførelse mellem USA og Rusland. Trump sagde, at han vil vide, hvad ukrainerne planlægger at gøre med missilerne, før han leverer dem. »Hvor de sender dem hen, det må jeg vel spørge om. Jeg vil stille nogle spørgsmål. Jeg ønsker ikke at se en optrapning,« sagde han.

En ukrainsk embedsmand og en kilde tæt på den ukrainske regering fortalte Axios, at de ikke vidste, hvad Trumps beslutning var. Kilden tæt på den ukrainske regering sagde, at embedsmænd i Trump-administrationen i de seneste uger havde udtrykt bekymring over, om USA ville være i stand til at kontrollere Ukraines brug af missilerne, efter at de var blevet købt og betalt af NATO-landene.

Axios bemærker, at den russiske præsident Vladimir Putin har advaret mod, at USA leverer Tomahawk-missiler til Ukraine, og understreget, at Ukraine ikke kan bruge missilerne uden direkte deltagelse fra USA, hvilket ville bringe USA og Rusland i direkte konfrontation og ødelægge enhver positiv fremgang i forholdet mellem landene.

Credit: United States Navy, Public domain, via Wikimedia Commons

Ikke korrekturlæst

HARLEY SCHLANGER: Hej og velkommen alle sammen. Vi har i dag den ære at føre en dialog med Helga Zepp-LaRouche, som vi gør de fleste onsdage. Helga er grundlægger af Schiller Instituttet og formand for Schiller Instituttet i Tyskland. I dag er det 1. oktober 2025. Jeg hedder Harley Schlanger og er jeres vært. Du kan deltage i diskussionen ved at sende spørgsmål og kommentarer via e-mail til questions@schillerinstitute.org eller skrive dem på chatsiden.

Helga, du har haft mere travlt end normalt: Du er netop vendt tilbage fra en stor konference i Kina og havde i går en Zoom-dialog med unge fra hele verden, alt sammen samtidig med FN’s Generalforsamlings årsmøde, der fokuserede på det afgørende spørgsmål om at skabe fred i Mellemøsten og bringe Netanyahu-regeringens massakre i Gaza til ophør. Hvorfor starter vi ikke med din vurdering af FN’s Generalforsamling – især med fremkomsten af lederskab fra det globale Syd – og den aftale, der blev annonceret mandag (29. september) i den såkaldte “omfattende fredsplan” for Gaza, foreslået af den amerikanske præsident Donald Trump, som angiveligt er blevet godkendt af premierminister Netanyahu?

HELGA ZEPP-LAROUCHE: Jeg synes, at FN’s Generalforsamling denne gang var meget anderledes end tidligere, fordi flere landes ledere talte meget klart om det nye paradigme, der er ved at opstå mellem nationerne: Nemlig at landene i det globale Syd virkelig er gået ind i en periode med indbyrdes samarbejde – blandt BRIKS-landene, i Shanghai Cooperation Organization (SCO) og lignende organisationer – hvor de er engageret i at organisere et nyt økonomisk system baseret på win-win-samarbejde, på “den andens fordel”, og på den måde give de tidligere koloniserede lande mulighed for ikke længere at betragte sig selv som, og være tvunget til at være, råvareproducerende økonomier, men at udvikle værdikæder i deres egne lande og således begynde den seriøse vej mod egen udvikling og industrialisering. Flere ledere fra det globale Syd talte meget positivt om dette. Jeg vil ikke nævne dem alle, men præsidenten for Ghana, premierministeren for Burkina Faso og flere andre gjorde stort indtryk.

Så jeg tror, det er en realitet, der ikke forsvinder, for det er helt klart, at det økonomiske momentum tydeligt er flyttet til Asien. Som for at bekræfte dette fik vi i går nyheden om, at Kina ikke kun har færdiggjort byggeriet af en ny rekordbro – Huajiang Grand Canyon-broen er 620 meter høj og forkorter rejsetiden over kløften fra to timer til to minutter – men også har annonceret et enormt vandforvaltningsprojekt, det største i verden, større end NAWAPA ville have været, hvis USA havde bygget det. Også på andre områder med teknologiske gennembrud, herunder fusionsforskning, går det stærkt. Det er meget klart, at Kina er på rette spor med sin økonomi, og landene i det globale Syd, der samarbejder med BRIKS og SCO, drager alle fordel af det.

Konferencen, jeg deltog i, hed Beijing Cultural Forum 2025, og den samlede igen mange repræsentanter fra mange lande – mange fra det Globale Syd – som alle deltog i en meget konstruktiv og smuk kulturel dialog. Hvis verden blot ville gå i den retning, kunne vi alle være lettede og gå på pension, plante roser, skrive digte eller lave andre hyggelige aktiviteter. Men desværre er det ikke hele situationen. Du nævnte aftalen om Gaza mellem Israel og USA. Jeg har set på teksten; den lyder umiddelbart meget positiv. Det, at mange lande har godkendt eller i det mindste anerkendt dens eksistens som noget positivt – herunder mange arabiske og islamiske naboer, Kina, Rusland og endda nogle i Europa – er bemærkelsesværdigt. Den eneste hage er, at det endnu ikke er klart, om Hamas vil godkende den. De palæstinensiske interesser er klart underrepræsenterede, og spørgsmålet er, om løftet i teksten om, at det hele vil føre til en tostatsløsning og udvikling i Gaza, bliver indfriet. For få dage siden sagde premierminister Netanyahu meget hårdt, at en palæstinensisk stat aldrig vil blive en realitet. Og der er stadig truende udtalelser om, at hvis Hamas ikke går med, vil Israel gøre det på sin egen måde – hvilket endda blev bekræftet af præsident Trump. I betragtning af, hvad der er sket de sidste 22 måneder, er det et meget truende tegn. Hamas har endnu ikke gjort klart, hvad de vil gøre. Hvis de går med, betyder det i grunden, at de giver afkald på al deres magt, og det er uklart, hvor de så skal hen.

Derfor må vi i Schiller Instituttet fordoble indsatsen for at sætte Oase-planen på dagsordenen. Kun hvis der sker en omfattende forandring – økonomisk udvikling, hvor “freds nye navn er udvikling” – kan vi få et gennembrud. Oase-planen, som vi har holdt mange konferencer om, blev oprindeligt fremsat af min afdøde mand allerede i 1975, og vi har aktualiseret den efter eskalationen i Gaza. Ideen er at skabe store mængder nyt ferskvand gennem et system af kanaler mellem Middelhavet, Det Døde Hav og Det Røde Hav og derefter via store vandingssystemer drive landbrug og skovbrug, bygge ny infrastruktur og nye byer – og dermed omdanne ørkenområderne omkring Gaza og mange nabolande. Situationen i Jordan er måske den mest alvorlige. Ved at udvikle nye vandressourcer og infrastruktur i hele regionen – fra Indien til Middelhavet, fra Kaukasus til Den Persiske Golf – kan man gøre det, som flere golfstater allerede har bevist: forvandle ørken til frodige parker samt skovbrugs- og landbrugsområder.

Det skal gøres. Og vi fortsætter med at presse på for Oase-planen, for jeg er meget bekymret for, at hvis den ikke lykkes på kort sigt – hvilket jeg desværre ikke er særlig optimistisk omkring – må alle kræfter af god vilje mobiliseres for at fremme dens begreb. Befolkningen dér har akut brug for en vision om fremtiden – et håb om et liv, der er værd at kalde et menneskeligt liv.

Hvis du er enig med os, så slut dig til mobiliseringen. Det haster.

SCHLANGER: Jeg nævnte, Helga, at vi modtager flere spørgsmål og kommentarer fra lande i det Globale Syd. Hvis du vil vide mere eller deltage i diskussionen, så skriv til os på questions@schillerinstitute.org.

Her er et fra Egypten, fra en universitetsprofessor: “Vi er meget skuffede over, at præsident Trump tror, at Netanyahu vil stoppe offensiven og drabene i Gaza. Vi er også imod udnævnelsen af Tony Blair til nogen rolle. Hvad kan vi i den arabiske verden gøre? Indtil videre har vi ikke gjort meget.”

ZEPP-LAROUCHE: Jeg finder det ildevarslende at give Tony Blair en rolle her – det er en katastrofe. Hvem er Tony Blair? Han er en sen inkarnation af det Britiske Imperium, som bærer et tungt ansvar for, at Mellemøsten overhovedet er en krudttønde af geopolitiske kriser. At gøre Tony Blair til medregent i en ny regering i Gaza er som at sætte ulven til at vogte fårene – for nu at bruge et tysk ordsprog. Af natur vil han være ude af stand til at gøre noget godt, der ikke er i det Britiske Imperiums interesse.

Hvad bør de arabiske nationer gøre? Jeg er desværre nødt til at give ret i, at de hidtidige handlinger ikke har været særlig prisværdige (for at sige det diplomatisk). Lande som Gulfens Samarbejdsråd, Den Arabiske Liga og Organisationen for Islamisk Samarbejde rummer tilsammen en enorm vægt: over en milliard muslimer og meget betydelig kapital i suveræne fonde, som i dag investeres globalt. Det er svært at tale til mennesker, man ikke kender personligt – min eneste direkte erfaring var en tale i Zayed Center i Abu Dhabi i 2002 – men lederne i regionen må spørge: Hvilken verden bygger vi? Den voldsspiral, der har præget regionen i årtier, kan kun brydes med en klar vision om en smuk fremtid for alle. Det er muligt. Takket være Kina kom der en tilnærmelse mellem Iran og Saudi-Arabien. Vi har et nyt strategisk militært partnerskab mellem Pakistan og Saudi-Arabien, åbent for andre; iranske generaler har endda foreslået iransk tilslutning.

Hvis paradigmeskiftet, som udvikler sig i BRIKS og SCO, for alvor skal bære frugt – og det er åbent for Vesten, ja, endda for USA, hvis de ønsker det – kræver det, at de arabiske og islamiske lederes topmøde beslutter at skabe en fremtid værdig for kommende generationer. De kan gøre langt mere, og alle stemmer i regionen bør opmuntre dem.

SCHLANGER: Et spørgsmål fra en tidligere pakistansk ambassadør peger på, at Pakistans regering er del af Nord-Syd-transportkorridoren, forbundet med Bælte- og Vej-Initiativet, og en nøgle til integrationen af Asiens økonomiske udvikling. Han skriver: “Vi er enige med Schiller Instituttet i, at det Britiske Imperium er den største trussel mod fred og udvikling. Vi frygter et falsk flag-angreb i Indien, som kan udløse endnu en krig mellem Indien og Pakistan – måske endda atomkrig. Hvad kan man gøre for at forhindre det?”

ZEPP-LAROUCHE: At advare imod det – så konkret som muligt – virker allerede præventivt over for dem, der ønsker at bruge et sådan falsk flag. Derudover er chancerne for at undgå den slags netop blevet forbedret efter det seneste SCO-møde. Det, at premierminister Modi var i Tianjin og mødtes med Xi Jinping, har bragt verdens to folkerigeste lande tættere på hinanden. Det ændrer landskabet, fordi man ikke længere kan spille så meget på splittelsen mellem Indien og Kina, hvilket EU, briterne og amerikanerne tidligere ofte har gjort. Diplomati og dialog på forhånd mindsker risikoen. Det bør forfølges.

SCHLANGER: Her er nogle spørgsmål fra en amerikansk militærveteran, der er aktiv i antikrigsbevægelsen. Han siger, at han tidligere støttede Donald Trump, og spørger: “Hvad synes du om mødet, Trump og Hegseth havde med generalerne? Hvad var formålet?” Og: “Trump annoncerede, at det næste forsvarsbudget bliver over 1 billion dollar. Samtidig vil han reducere budgetunderskuddet. Hvordan kan det fungere – og hvorfor?”

ZEPP-LAROUCHE: Jeg har lige set talen af Trump og Hegseth foran omkring 800 militærfolk – generaler, admiraler og officerer. Begyndelsen var uhyggelig. Trump kom ind i lokalet, og der var ingen applaus. Normalt klapper hans venner vildt. Han sagde direkte: “Hvis I ikke kan lide, hvad jeg siger, kan I gå – men tænk på jeres rang og jeres fremtid.” Det lød som: “Jeg degraderer jer, hvis I ikke applauderer.” Det er svært at forstå, hvordan han kan slippe af sted med det.

Endnu værre var signalet om at bruge militæret inden for USA til at træne i bekæmpelse af kriminalitet i amerikanske byer. Så vidt jeg ved, er det i strid med forfatningen (du kan måske uddybe, Harley – Posse Comitatus forbyder netop indenlandsk indsættelse). Når man bruger hæren indenlands, bevæger man sig i retning af et militærdiktatur – uanset hvad man kalder det.

Hegseth holdt en opsigtsvækkende tale – han vil tydeligvis rulle “wokismen” og mangfoldighed tilbage – og sagde: “Fede generaler og admiraler er ikke længere velkomne i Pentagon!” (Undskyld, jeg måtte grine.) Måske har han en pointe om disciplin, men ellers var retorikken hårrejsende: “Hvis man vil have fred, må man have styrke. Fred gennem styrke.” Det giver mig kuldegysninger. “Pacifister er naive. Vi skal være forberedte på at kæmpe enhver krig.” Realistisk set ville USA ikke have nogen fjender, hvis de ikke opsøgte dem. USA har over 800 baser globalt; ingen planlægger at angribe dem. Tror man, man altid har brug for en fjende, ender man med at starte en ny krig.

Tiden kalder på noget andet: samarbejde. Hvis de vestlige lande signalerede til den Globale Majoritet, at de vil samarbejde økonomisk, politisk og kulturelt, kunne vi gå ind i en ny civilisatorisk æra. BRIKS og SCO har klart sagt, at de ikke er modblokke til NATO, men åbne for alle, der vil samarbejde. I Tyskland hører vi udtalelser som Merz’ om, at landet ikke længere er i fred – ikke helt i krig, men midt imellem. Den slags krigsglad retorik kan blive selvopfyldende.

Der bør være en diskussion – også om forfatningens værdi. Næste år er 250-året for Den amerikanske Frihedskrig; forfatningen bør hædres, ikke udhules.

SCHLANGER: Ja, ganske rigtigt – Posse Comitatus slår fast, at militæret ikke må indsættes indenlands. Afsenderen bemærker også, at budgetkrisen og den manglende reelle genopretning er medvirkende til øget kriminalitet. Han foreslår: “Hvis Trump vil vinde Nobels fredspris, burde han måske – i stedet for at omdøbe Forsvarsministeriet til Krigsministeriet – kalde det Fredens Ministerium.”

ZEPP-LAROUCHE: Det er faktisk en god idé. Hver milliard til militæret mangler i infrastruktur, sundhed og uddannelse. Amerikanerne bør kræve et kursskifte.

SCHLANGER: To spørgsmål om ungdommen i USA. Først en e-mail: “Harley, tak for din artikel om mordet på Charlie Kirk og spændingsstrategien. Indtil videre har det ikke udløst kaos omkring profiler. Vil du spørge Helga, om dem, der ville bruge mordet til at provokere en borgerkrig, har undervurderet de unges voksende modstand mod det, zionisterne gør i Israel?”

ZEPP-LAROUCHE: Det kan meget vel være. Der er også en vigtig diskussion om de faktiske omstændigheder ved mordet. Kirks enke spillede en afgørende rolle og stod i meget positiv kontrast til Trumps udtalelser: Hun sagde, at hun tilgiver morderne. Det vidner om storhed, som har påvirket mange. Da Trump svarede: “Nej, jeg hader mine modstandere,” er han sin egen værste fjende. Han kunne have gavn af lidt æstetisk dannelse – så lader jeg den ligge.

SCHLANGER: [griner] Vi ved, hvor han kan få det. Du havde i går en spændende dialog med unge fra hele verden, hvor du opfordrede dem til at tage ansvar ud fra menneskehedens fælles interesser. Hvad var dit budskab – og reaktionen?

ZEPP-LAROUCHE: Det indlysende: Unge har en nøglerolle. Forestil dig at være 18, 20 eller 23 og se på verden. I USA er de fleste overbeviste om, at næste generation får det værre end den forrige. Det samme i Europa. Kina og Afrika er anderledes. Men i Vesten står vi over for flere kriser: Ukraine kan løbe løbsk til atomkrig; Mellemøsten er eksplosiv; en ny krig mellem Pakistan og Indien kan ikke udelukkes; på sigt kan der opstå konflikt mellem USA og Kina. Er du ung og ser denne verden, er det ikke retfærdigt. Unge har ret til et fuldt liv – 80, 100 år, med medicinske fremskridt. Der er ingen grund til, at de ikke skulle have et helt århundrede foran sig.

Derfor har de ret til at kræve politisk kursændring – og blive en afgørende stemme for, hvor menneskeheden skal hen. Reaktionen var livlig: Unge fra Afrika, Latinamerika og Europa svarede og var enige om, at vi har brug for en international ungdomsbevægelse, der kræver samarbejde mellem nationerne. Det er den eneste realistiske vej til fred – det er ikke naivt, hr. Hegseth; det ligger i USA’s grundprincipper om “harmoni mellem interesser”. Det må gælde globalt. John Quincy Adams’ udenrigspolitik – ikke at rejse ud for at jage monstre, men at opbygge partnerskaber – er en langt bedre opskrift. Unge er tættere på denne ånd. Hjælp os med at udbrede den.

SCHLANGER: Og hvornår finder denne internationale ungdomskonference sted i Paris?

ZEPP-LAROUCHE: Vi har brug for en sådan diskussion blandt unge fra mange lande, som er enige om at spille en stærkere rolle i at påvirke lederskabet – for lederne må overveje, hvilken verden de efterlader til den yngre generation. Vi vil diskutere meget, og hvis du kender unge, der er interesserede, så kontakt os snarest.

SCHLANGER: Et sidste spørgsmål: Du nævnte Carl Schmitt og Leo Strauss. Foruden George W. Bush og Dick Cheney er der troende disciple – f.eks. Peter Thiel, hvis firma Palantir er et af de førende pro-krigs tech-firmaer i det militær-industrielle kompleks. De driver trenden, hvor Silicon Valley-teknologi bliver en del af en militær “deep state”. En læser skriver: “Kan I lave en LaRouche-rapport, der afdækker dette? Jeg blev forarget over den dybe sammenknytning mellem den britiske tech-sektor og USA, som blev fremhævet ved kong Charles’ fejring af det ‘særlige forhold’ med Trump.”

ZEPP-LAROUCHE: Jeg ser det også med stor bekymring. Hele den internationale krigsmaskine fungerer på basis af det “særlige forhold” mellem USA og Storbritannien – fundamentet for bestræbelserne på at opretholde globalt overherredømme. Det går tilbage til britiske forsøg på at få det amerikanske establishment til at styre verden som et imperium efter britisk model. Jeg ved ikke, om Trump forstår det. Han holdt en tale fyldt med henvisninger til Hobbes, Locke, Adam Smith, Newton – alle Peter Thiels helte. Den, der skrev den tale, medvirkede i realiteten til at undergrave USA’s egen revolutionære arv: Disse figurer stod på den modsatte side af Den amerikanske Frihedskrig.

At tech-virksomheder nu vil investere stort i Storbritannien, er naturligvis et forsøg på at kontrollere verdens data og i stigende grad bruge AI militært – som vi allerede ser i Gaza. Det er farligt. Thiels artikel “The Straussian Moment” kunne lige så vel kaldes “The Schmittian Moment”: Ud fra 9/11 argumenteres der for, at man må afgive frihed for sikkerhed. Det er Carl Schmitts logik, som brugte Rigsdagsbranden til at hævde, at den, der kontrollerer krisen, har magten. Det er et dybt fascistoidt argument. Folk må oplyses om dette. Vi kan godt tage dit forslag om en hvidbog op – det er ikke nogen dårlig idé.

SCHLANGER: Vores afdøde kollega Renée Sigerson pegede tidligt på Thiel, og Executive Intelligence Review har dækket det. Vi fortsætter.

Jeg havde flere spørgsmål, Helga, men du har andre ting på programmet. Vi har et møde i International Peace Coalition på fredag den 3. oktober. Hvad kan du fortælle?

ZEPP-LAROUCHE: Ja, fredag den 3. oktober – Tysklands genforeningsdag – er der faktisk to meget vigtige demonstrationer i Berlin og Stuttgart. Over 400 organisationer har opfordret til at deltage. Hvis du er i Tyskland, så deltag; er du andre steder, så opfordr dine kontakter i Tyskland – eller afhold en parallel støtteaktion foran rådhuset eller borgmesterkontoret. Det er vigtigt at vise, at folk er trætte af krigsmageriet, som i øjeblikket er meget udbredt i Tyskland.

På IPC-mødet fredag vil vi bl.a. diskutere planerne om at udstationere amerikanske mellemdistancemissiler i Tyskland fra 2026 – atomvåben-kompatible – hvilket vil gøre Tyskland til et umiddelbart mål i enhver konflikt, fordi man må antage, at missilerne kan være nukleart bestykkede. Det minder om mellemdistance missilkrisen i 1980’erne – bortset fra, at folk i dag er langt mindre bevidste om faren.

Vi gennemgår også, hvor vi står i Mellemøsten: Går Gaza i retning af den fredsaftale, som Trump har lanceret? Vi har sikkert et svar fra Hamas inden da. Deltag endelig – som sædvanlig har vi top foredragsholdere, som giver den bedste vurdering og diskussion.

SCHLANGER: Det er fredag kl. 17, og du kan tilmelde dig via Schiller Instituttets hjemmeside: https://schillerinstitute.nationbuilder.com/ipc_meeting.

Helga, mange tak for at være med os. Vi ser frem til demonstrationerne i Tyskland. Der var faktisk en demonstration i Berlin i lørdags ved Brandenburger Tor med – afhængigt af opgørelsen – 60.000 til måske 100.000 deltagere, der marcherede for fred i Palæstina. Tingene er tydeligvis ved at blive hede.

Tak, og på gensyn snart!

ZEPP-LAROUCHE: Forhåbentlig på fredag!

af Macia Merry Baker

30. september 2025 (EIRNS) – I dag hænger spørgsmålet over verden: Hvordan vil Hamas reagere på det ultimatum, som den amerikanske præsident Donald Trump har stillet: Accepter fredsplanen for Gaza? Eller lide ubeskrivelige konsekvenser? Dette sætter verdenssamfundet på vagt til at gribe ind for en ægte fredsproces. Det betyder et udviklingsperspektiv og respekt for alle folkeslag.

Stående ved siden af Israels premierminister Benjamin Netanyahu i Det Hvide Hus den 29. september, sagde Trump, efter at have bekendtgjort sin »omfattende plan for at afslutte konflikten i Gaza«: Hvis Hamas afviser planen, »vil Israel gøre det af med dem«. Trump gentog dette ultimatum i morges og sagde, at Hamas har »tre eller fire dage til at beslutte sig«. Da han talte til journalisterne, mens han gik om bord på Marine One, sagde Trump, at han håber, Hamas vil acceptere. »De har betalt en høj pris« i form af tab af lederskab. »Hamas vil enten gøre det eller ikke, og hvis de ikke gør det, vil det blive en meget trist afslutning.«

I mellemtiden fortsætter Israels forsvarsstyrker ikke kun med at ødelægge liv og ødelægge Gaza og begå folkemord, men Israel har også optrappet angrebene på palæstinenserne på Vestbredden.

Mange nationer har i løbet af de første 24 timer efter offentliggørelsen af den amerikansk-israelske plan reageret med støtte til bestræbelserne på at opnå fred. I dag sagde Kremls talsmand Dmitry Peskov i Moskva: »Rusland støtter og hilser altid alle skridt fra Trump velkommen, der bidrager til at afværge den tragedie, der nu udspiller sig.« I dag sagde talsmand for det kinesiske udenrigsministerium Guo Jiakun i Beijing: »Kina hilser alle bestræbelser, der bidrager til at mindske spændingerne mellem Palæstina og Israel, velkommen og støtter dem.« Guo fortsatte: »Kina går ind for at opretholde princippet om, at palæstinenserne styrer Palæstina« under en to-statsløsning. Der er lignende udtalelser fra andre nationer og enkeltpersoner. Den tidligere israelske premierminister Ehud Olmert sagde den 30. september, at det er positivt, at præsident Trump selv er involveret i processen.

Hvad der er brug for er imidlertid en aktiv intervention, der virkelig kan bringe et brud med fortiden og et »mirakelskift« til en ny dynamik for Palæstina og Israel, for at bringe folkemordet til ophør og begynde genopbygningen af en fælles fremtid i regionen. Principperne og de konkrete foranstaltninger er beskrevet i »Oase-planen«, den længe foreslåede tilgang fra Lyndon LaRouche. Den cirkulerer bredt i FN og internationale kredse gennem Schiller Instituttet og gennem den Internationale Fredskoalition.

Schiller Instituttets grundlægger, Helga Zepp-LaRouche, understregede dette punkt: At standse folkemordet i Gaza og iværksætte foranstaltninger til gensidig gavn for alle i Sydvestasien er en moralsk prøve for hele civilisationen lige nu.

Baggrunden for Israels dødbringende hærgen er, at vestlige ledere og såkaldte eliter overalt er sunket ned i en tankegang, hvor »magt giver ret«. Kapløbet om militær oprustning har nået et vanvittigt stadium i landene i Europa, USA, Canada og det globale NATO. Se bare på begivenhederne i denne uge på begge sider af Atlanten.

I USA holdt præsident Trump og forsvarsminister (krigsminister) Pete Hegseth i dag taler om den nye »krigsetik« i det amerikanske militær og bekendtgjorde planer om militær oprustning. I en meget usædvanlig begivenhed bestod publikum af amerikanske generaler og admiraler, der med kort varsel var blevet indkaldt fra hele verden til Quantico Marine Base nær Washington, D.C. Trump meddelte, at det amerikanske militærbudget vil være på en billion dollars næste år. Militær skibsbygning vil blive sat i gang, og styrken vil blive udvidet. Han diskuterede forsigtigt den næste generation af kampfly, der skal bygges, og som sandsynligvis vil få navnet F-47 (efter Trumps eget 47. præsidentvalg). Desuden bekendtgjorde Trump nye foranstaltninger til bekæmpelse af »den indre fjende«. Han er i gang med at oprette en »hurtig reaktionsstyrke til indenlandske civile uroligheder«. Han påpegede dog behovet for at gøre alt, hvad der er muligt for at undgå atomkrig.

Hegseth talte om at skærpe de militære standarder og meddelte, at han vil holde to yderligere taler i den nærmeste fremtid: en i oktober om militær innovation og en om det amerikanske militærs rolle på den vestlige halvkugle, på et tidspunkt, der vil blive meddelt. Fokus i morges var på begrebet »personale er politik«. I sin stort anlagte stil erklærede han, at der ikke længere vil være fede eller skæggede soldater, og lignende direktiver (mod wokisme, klimaløgne osv.) … Men det vigtigste budskab fra hans overdrevne optræden var, at han ikke er den rette mand til den stilling, han beklæder.

I Europa afholdes der den 1. oktober et møde i Det Europæiske Råd i København, hvor stats- og regeringschefer fra alle 27 EU-medlemslande mødes for at drøfte emner som styrkelse af Ukraine og opbygning af Europas forsvar mod et angreb fra Rusland. I stedet for at drøfte en løsning på konflikten i Ukraine vil emnet være den 19. pakke af sanktioner mod Rusland og mod lande, der handler med Rusland. Den 2. oktober er repræsentanter for 47 lande inviteret til København af Det europæiske politiske Fællesskab for at drøfte lignende emner om intensivering af konflikten og militær oprustning.

Hvordan kan man overvinde denne hastige udvikling mod dommedagsmilitarisme og falsk patriotisme? Med diplomati og en forpligtelse til fysisk økonomisk udvikling i alles interesse kan der findes løsninger på selv de mest forfærdelige og fastlåste konflikter.

Den 30. september fandt en meget vigtig international (virtuel) konference i denne ånd sted med Helga Zepp-LaRouche og unge mennesker fra mange nationer fra hele verden. Zepp-LaRouche påpegede: »Vi er én menneskehed; vi har én fremtid, som enten vil være det nye paradigme og fredelige relationer mellem alle nationer på planeten, eller også vil vi ødelægge os selv i en atomkrig, som ingen vil overleve.«

Billede: The White House

English version below the Danish.

1. oktober 2025 (EIRNS) — Den franske præsident Emmanuel Macron besvarede et spørgsmål fra EIR-journalisten Michelle Rasmussen, da han ankom til mødet mellem de 27 EU-stats- og regeringschefer i dag i København. I den officielle EU Broadcasting-video findes her, hvor Macrons svar høres lidt bedre, begynder spørgsmålet  6 min. og 20 sek. inde i videoen. EIR-videoen, hvor spørgsmålet er mere hørbart på nogle punkter, findes ovenover. Udvekslingen foregik på engelsk.

EIR: BRIKS-landene og Shanghai Cooperation Organization er i gang med at oprette et nyt monetært, økonomisk og politisk system, som er i overensstemmelse med Helga Zepp-LaRouches idé om en ny international sikkerheds- og udviklingsarkitektur. Mener du, at Europa bør signalere til det Globale Syd, at det er villigt til at samarbejde om økonomisk udvikling knyttet til sikkerhed – en idé om fred gennem udvikling [med en fejl kom til at sige sikkerhed], der kan bidrage til at løse kriserne i Gaza og Ukraine?

Macron: Jeg tror meget på, at vi samarbejder, og vi ønsker at øge samarbejdet med lande og kontinenter overalt i verden for at gøre fremskridt sammen med en fredsdagsorden og en åben handelsdagsorden, en åben og fair handelsdagsorden. Derfor ønsker vi at styrke vores relationer til ASEAN, CPTTP [Trans-Pacific Partnership], de afrikanske lande og de latinamerikanske lande, og jeg mener, at det er en meget vigtig strategi, som ikke på nogen måde forringer vores eksisterende alliance i NATO, men som er et meget vigtigt supplement til Den Europæiske Union og for europæerne.

Og for øvrigt er det ekstremt vigtigt at arbejde som europæere i samarbejde med alle europæere, ikke kun dem, der er en del af, er medlemmer af EU. Derfor er vores europæiske politiske fællesskab så vigtigt. Det er en måde at samarbejde på fra Storbritannien til Tyrkiet. Og når man taler om denne eksistentielle trussel mod europæerne, når man taler om samarbejde mod narkohandel (det vil vi arbejde på i morgen), mod terrorgrupper, mod eksistentielle trusler eller konflikten med nogle magter som Rusland, er dette absolut afgørende.

EIR spurgte derefter højlydt: »Og vil du gøre mere for at stoppe folkemordet i Gaza?«, hvilket kan høres på videoerne, men en anden journalist stillede et spørgsmål på samme tid, som Macron derefter besvarede.

Ud over EU’s værtsstation filmede DRTV og andre internationale tv-stationer udvekslingen, men det vides ikke, om de sendte den live eller senere.

—————-
English:

Oct. 1, 2025 (EIRNS)–COPENHAGEN—- French president Macron answered a question from EIR journalist Michelle Rasmussen as he arrived at the meeting of the 27 EU heads of state and government today in Copenhagen. The official EU Broadcasting video, where Macron’s answer is a little clearer is here, starting at 6 min. 20 sec.

The EIR video, where the question is more audible at some points, is above.

EIR: The BRICS countries and the Shanghai Cooperation Organization are setting up a new monetary, economic and political system, which coheres with Helga Zepp-LaRouche’s idea of a new international security and development architecture. Do you think that Europe should signal to the Global South, that it is willing to cooperate on economic development tied with security—a peace through development [mistakently said security] idea that could help solve the crises in Gaza and Ukraine?

Macron: I very [much] believe that we do cooperate, and we want to increase the cooperation with countries and continents everywhere in the world, to progress together on a peace agenda, and an open trade agenda, open and fair trade agenda. This is why we want to multiply the intimacy with ASEAN, CPTTP (Trans-Pacific Partnership), the African countries, Latin [American] countries, and I think it is a very important strategy, which has nothing to be subtracted from our existing alliance in NATO, but is a very important compliment for the European Union and for the Europeans.

And by the way, working as Europeans, with the cooperation of all the Europeans, not just those who are part of, are members of the EU, is extremely important. This is why our European political community is so important. This is a way to cooperate from the UK to Turkey. And when you speak about this existential threat for the Europeans, when you speak about cooperation against narco-trafficking, (we will work on that tomorrow) , against terrorist groups, against existential threats, or or the conflict with some powers like Russia this is absolutely crucial..

EIR then shouted out: “And will you do more to stop the genocide in Gaza?”, which is audible on the videos, but another’s journalist asked a question at the same time, which Macron then answered. 

Ikke korrekturlæst

Anastasia Battle: Hej, velkommen alle sammen. Dette er International Peace Coalition; det er det 121. møde, vi har holdt i træk. Tak til alle, der har deltaget i denne proces gennem de sidste 121 uger, samt til nye mennesker, der er med for første gang. Og jeg vil især opfordre jer, hvis I er nye, til at præsentere jer selv under diskussionsrunden: Fortæl hvor I kommer fra, om I er knyttet til nogen organisationer, og hvilke ideer eller initiativer I arbejder på sammen med andre, eller som I går og tænker over.

Jeg hedder Anastasia Battle; jeg er jeres ordstyrer i dag sammen med Dennis Small, og jeg kan godt lide at minde folk om, hvorfor vi skabte dette forum for 121 uger siden: at forene fredsbevægelsen verden over omkring den højere forestilling, at uanset hvilket land du kommer fra, hvilket sprog du taler, eller hvilken filosofi du tænker ud fra, så kan vi gå sammen om at skabe sand fred. Og der er mange fjender i verden, som ønsker at forhindre, at mennesker med forskellige synspunkter mødes og skaber dette sande fredsbegreb. Så vi byder alle velkommen, der har denne idé, og vi opfordrer til, at diskussionsprocessen fortsætter uafbrudt.

Jer i publikum, der følger med—uanset om I er på Zoom eller på onlineplatforme—del gerne denne invitation med jeres venner, jeres organisationer og også med rimelige “modstandere”, som I mener kan tage del i denne samtale i dag og deltage under mødet.

Og for at starte os af har vi Helga Zepp-LaRouche, grundlægger af Schiller Instituttet og initiativtager til International Peace Coalition. Værsgo, Helga.

Helga Zepp-LaRouche: Hej til jer alle. Jeg tror, vi befinder os på et tidspunkt i historien, hvor menneskehedens moralske egnethed bliver sat på prøve. En tydelig manifestation af det er, hvad udfaldet bliver af den nuværende FN’s Generalforsamling, som er i fuld gang. Vi har nu formentlig allerede afsluttet (jeg ved det ikke) premierminister Netanyahus tale i FN’s Generalforsamling. Og passende nok er der mange, mange—og vil der være mange, mange—møder på sidelinjen, hvor Den Arabiske Liga og Organisationen for Islamisk Samarbejde mødes, tydeligvis for at finde en måde at gribe situationen i Gaza an på, så det faktisk kan lykkes at få standset de igangværende grusomheder.

Det, som Netanyahus regering har gjort, er, at de over hele New York har sat plakater og store bannere op med “Remember October 7”—“Husk 7. oktober”. Så man kan forestille sig, hvad essensen af Netanyahus tale bliver: grundlæggende at sige, at alt dette er en berettiget reaktion på grusomhederne den 7. oktober. Men situationen på jorden i Gaza er ganske enkelt hinsides enhver beskrivelse. Jeg kan virkelig ikke længere finde ord, der er tilstrækkelige. IDF har, som alle ved, givet ordre til at evakuere Gaza City. I alt 1 million mennesker; formentlig sidder omkring 600.000 stadig fast, fordi de fleste ikke har transportmuligheder. De sulter allerede; de dør af sult. De har ingen medicinske forsyninger, de har grundlæggende intet sted at tage hen: De bliver bedt om at tage til humanitære zoner, som er overfyldte, meget små, uden mad, uden medicin, uden vand, og Gaza City bliver bombarderet ubønhørligt: Bygning efter bygning bliver bombet. Mange familier bliver begravet i murbrokkerne. Det er helt utroligt.

Tusinder flygter og aner ikke, hvor de skal gå hen. Og i alt er 11 UNRWA-skoler/shelters blevet bombet, hvor 11.000 mennesker befandt sig indenfor. Der er også beretninger om systematiske bombardementer af skoler, hospitaler, medicinske faciliteter, moskéer og telte, hvor folk bor.

Så situationen i Mellemøsten er derfor én af ubeskrivelig spænding. Og spørgsmålet er, hvad premierminister Netanyahus ærinde er—han taler ikke kun i FN, men vil tydeligvis også tale med præsident Trump. Og nogle mistænker, at han vil sikre den endelige godkendelse til et nyt angreb på Iran.
Den amerikanske militærekspert oberst Douglas Macgregor mener grundlæggende, at en ny krig i Mellemøsten er uundgåelig, og han har følgende argumenter, som jeg kort vil henvise til, fordi de er værd at reflektere over. Han siger, at USA har lukket de to mest sårbare amerikanske baser i Irak—åbenlyst fordi de ville være mål ved et iransk angreb; og at Netanyahus mulighedsvindue er nu, men lukker hurtigt, fordi han nu ved, at han har total opbakning fra Det Hvide Hus, Kongressen og efterretningstjenesterne; og at stemningen i den amerikanske befolkning skifter hurtigt. Støtten til det, israelerne gør i Gaza, falder hastigt; der udvikler sig en anti-israelsk stemning i kølvandet på attentatet mod Charlie Kirk, hvor langt flere mennesker mener, at der på en eller anden måde var israelsk involvering. Så han mener, faren er nu, fordi konstellationen i Mellemøsten også i stigende grad skifter til Netanyahus ugunst: Iran får tydeligvis mere militær og anden støtte fra Rusland og Kina; og mødet mellem Den Arabiske Liga og OIC efter det israelske angreb på Qatar betyder, at der i det mindste til en vis grad er større beslutsomhed blandt de arabiske og islamiske lande om at handle og ikke tillade indtrængen på Qatars suveræne territorium længere—og selvfølgelig det, der foregår i Gaza.

Derfor er situationen ekstremt farlig lige nu. Og jeg mener, alt vil afhænge af, om statsoverhoveder og andre ledende kræfter, der er repræsenteret i FN’s Generalforsamling—som er en unik mulighed for at træffe beslutninger, fordi ledere fra alle disse lande kan tale sammen i en densitet, der sjældent findes andre steder—om de vil nå frem til at gøre noget meningsfuldt.

Indtil videre er Uniting for Peace-resolution 377 endnu ikke blevet bragt på bane, så det er uklart, hvad der vil ske. Senere i dag tror jeg, at Pakistan og Kina taler; jeg mener, præsident Xi har sendt en videohilsen. I morgen taler Ruslands udenrigsminister Lavrov. Og selvfølgelig vil vi ved udgangen af denne uge og ind i næste vide, hvad FN og verdenssamfundet er i stand til—eller ikke er i stand til.

Den anden store krisesituation, som også er ved at løbe af sporet og nærmer sig et afgørende punkt i en ikke alt for fjern fremtid, er naturligvis situationen i Ukraine.

Mainstream-medierne på begge sider af Atlanten ville fortolke præsident Trumps opslag på Truth Social—grundlæggende at Ukraine vinder, at Ukraine kan vinde hele Ukraines territorium tilbage, hvis europæerne støtter det—som et 100% kursskifte fra Trump: at han er blevet overbevist af europæisk diplomati om, at Rusland er skurken, og at han må støtte Ukraine.

Men så enkelt er det ikke. Der var en drøftelse mellem Rubio og Lavrov, som Maria Zakharova karakteriserede som meget produktiv, altomfattende og i tråd med Alaska-drøftelserne. Hun afviste grundlæggende Trumps tweet som taktisk, sigtende mod at påvirke hans forhandlingsposition, men at Trump i bund og grund ikke har ændret sig.

Det tweet har selvfølgelig en masse implikationer. Den mere sandsynlige tolkning er, at Trump ønsker at slippe af med Ukraine-problemet. Macgregor og andre siger grundlæggende, at Trump har abdiceret NATO’s lederskab, at han vil overlade hele Ukraine-rodet til europæerne. Det kan være Trumps motivation, men kan europæerne udfylde vakuummet, hvis USA faktisk stopper sin involvering? Jeg mener, at trods et utroligt oprustningsræs og milliarder på milliarder, der spildes på nytteløse våbenprogrammer, kan størrelsen på de europæiske hære kun karakteriseres som Lilliput-hære, hære af “Chiva wars” [ph], og på ingen måde i stand til at besejre Rusland eller endda hjælpe Ukraine til sejr på slagmarken—uanset hvor mange våbensystemer man sender—fordi den overordnede situation er, at ukrainerne taber, hvis de ikke allerede har tabt krigen, simpelthen pga. mangel på mandskab. Rusland har netop udsendt en indkaldelse af unge i alderen 18–25, hvilket betyder en enorm tilførsel af nye, friske tropper—som naturligvis først skal trænes—men ikke desto mindre er det noget, Ukraine med en meget mindre befolkning og allerede 1,7 millioner tab, af forskellige typer af krigsskader, ikke kan matche. Det er derfor en håbløs situation.

The Economist siger korrekt, at det er en fantasi—kalder det en fantasi—at ukrainerne kan generobre hele territoriet. Men at Ukraine vil være i en “too big to fail”-position, og derfor må Europa træde til. De er stadig på linjen med, at der må sendes tropper, og at der skal etableres en flyveforbudszone over Ukraine—hvilket er en sikker opskrift på krig. Og alt dette foregår i konteksten af en bevidst optrappet hysteri over såkaldte “luftindtrængninger” af russiske droner i Polen og krænkelse af luftrummet i Estland, hvilket den russiske regering fuldstændigt afviser og benægter. De siger, intet af den slags har fundet sted; at det var en falsk flag-operation, orkestreret for at puste til krigshysteriet. De påpeger også, at NATO-fly hele tiden krænker russisk luftrum, men at Rusland ikke skyder NATO-fly ned.

Von der Leyen—og mange andre europæiske politikere—siger nu, “nedskydning af russiske kampfly er på bordet, det er en mulighed.” Dertil svarede Ruslands ambassadør i Paris, Alexey Meshkov, at “hvis det sker, betyder det krig.”

Lavrov sagde, at NATO allerede er i krig med Rusland; så det er en ekstremt anspændt situation. Men ser man på de militære realiteter på jorden, vil selv et vanvittigt oprustningsprogram ikke være tilstrækkeligt. Den tyske regering er i et vanvid—hele den tyske befolkning piskes op i krigshysteri. Der foregår nu manøvrer i Hamborg, hvor fortællingen går på, at NATO-tropper lander i Hamborg havn og derefter omlastes til tog og lastbiler for at sende våben og soldater mod østfronten. Hele befolkningen i Hamborg tvinges til at leve med støj og røg—og dermed skabes hysteri i befolkningen.

Merz-regeringen, bistået af koalitionspartneren Klingbeil fra Socialdemokraterne samt SPD’s forsvarsminister Pistorius osv., siger nu, at den urimelige og ufinansierbare velfærdsstat skal afvikles, og at der nu skal være det største oprustningsprogram, fordi Bundeswehr skal være Europas stærkeste hær. Hvad det vil sige? De planlægger nu 153 militærprojekter: en lang, lang liste af våbenkategorier offentliggøres, og de vil bruge 83 mia. euro på det, og forskellige parlamentsudvalg skal afslutte og stemme om det i næste år—grundlæggende mellem nu og udgangen af december 2026—til kampvogne, opklaringskøretøjer, haubitser, Eurofighters—grundlæggende alle disse konventionelle våbensystemer, som, hvis det ender i krig og meget hurtigt krydser den nukleare tærskel mod verdens største atommagt—nemlig Rusland—vil blive pulveriseret i løbet af kort tid. Man kan ikke vinde en krig, hvis den når atomtærsklen, mod den største atomvåbenmagt på planeten.

Det disse mennesker gør, er at piske befolkningen op i krigshysteri, foreslå at afvikle velfærdsstaten; den tyske økonomi er i frit fald, hvilket ikke vil blive stoppet ved at omdirigere de få tilbageværende aktiver til militær produktion, for militær produktion er en total destruktion af fysiske aktiver. Men det vil massivt øge fattigdommen, ødelægge en stor del af det tyske Mittelstand og blive en katastrofe.

Vi må derfor gøre alt, hvad vi kan, for at få befolkningen og institutionelle kræfter væk fra denne idé, for det er selvmord. Det er en vej til Europas undergang, og de politikere, der foreslår det, må stilles til ansvar, fordi det er en ikke-vindbar strategi—fuldstændigt uansvarlig. Situationen er sådan, at vi må mobilisere alle kræfter for at stoppe denne krig: Jeg vil bruge dette IPC-møde til at opfordre alle deltagere, både i Tyskland og internationalt, til at støtte de kommende store demonstrationer i Berlin og Stuttgart den 3. oktober. I alt 400 organisationer har allerede indkaldt til demonstrationer den dag—det er dagen for den tyske genforening, en helligdag. Tag til demonstrationerne i Berlin og Stuttgart, mobilisér alle jeres venner, for det er Tysklands eksistens, der er på spil. Og kun hvis befolkningen i store masser viser deres vilje til at overleve, kan regeringens politik påvirkes, før det er for sent.
Det er et meget vigtigt skridt, men ikke afslutningen på, hvad vi bør gøre: For det at være imod krigen er meget, meget vigtigt! Den tyske befolknings apati må ændres og erstattes af en mobilisering, mindst lige så stærk som i begyndelsen af 1980’erne under mellemdistancemissil-krisen, hvor hundrede tusinder bogstaveligt talt var på gaden. I London har der allerede været hundredtusinder på gaden; Paris er lige nu lammet af generalstrejker og store demonstrationer. Men det, vi har brug for i Tyskland, er netop hundrede tusinder—hvis ikke én eller to millioner—på gaden for at trænge budskabet igennem.

Det er ikke nok, for vi må vise en vej ud—et alternativ til idéen om, at man skal i krig mod Rusland og snart mod Kina. Den egentlige grund til hysteriet er, at kræfterne i det gamle system—det vestlige neoliberale system—er fuldstændig skræmte over Global Syds fremvækst. Jeg deltog netop i et meget vigtigt og smukt møde i Beijing: Beijing Cultural Forum, hvor mange lande—jeg tror 40 lande eller flere—var repræsenteret, og der var et stort program om civilisationernes dialog og forskellige former for kultur. Alle deltagerne—fra Afrika, Latinamerika og Asien—var involveret i smukke drøftelser, i en fuldstændig optimistisk ånd, og ingen er imod, at Vesten deltager! Det bekræftede for mig, at hvis de vestlige lande blot ville beslutte at stoppe denne geopolitiske kolde krigs-mentalitet og respondere på Global Syd-landenes ambition om at overvinde kolonialismen og blive normalt industrialiserede, udviklede lande—med hjælp fra BRICS, Shanghai-samarbejdet og andre institutioner i Global Syd—så ville Vesten blive modtaget med åbne arme, og alle problemer på planeten—inklusive Mellemøsten, inklusive Ukraine og ethvert andet problem—kunne løses gennem dialog og samarbejde.

Vi må overbevise og oplyse folk i det Globale Vest/Globalt Nord om, at den mulighed eksisterer og er tilgængelig, og vi må skabe et skifte i Europas og USA’s orientering i den retning.

Det er, hvad jeg vil sige her i begyndelsen. Jeg mener, vi er ved et brudpunkt i historien, og jeg opfordrer jer alle til at gøre alt, hvad vi kan, i samarbejde, for at føre menneskeheden ind i et nyt tankens paradigme, hvor vi sætter den ene menneskehed først og nationale interesser i overensstemmelse med den ene menneskeheds interesse.

Afsluttende bemærkninger
Der blev berørt mange vigtige punkter, men jeg vil begynde med en fare, som jeg mener ikke er blevet fuldt ud nævnt i dag, nemlig: Vi står virkelig over for faren for en ny fascisme, som har alle de gamle fascismers kendetegn—men med et ekstra træk, nemlig at der gennem teknologiudviklingen nu er en utrolig mulighed for at manipulere den offentlige debat og den offentlige viden. Og grunden til, at jeg mener, tech-selskaberne sammen med præsident Trump tog til Storbritannien for at etablere sig og investere stort dér, er grundlæggende, at de ønsker at placere hele datakontrollen—i det mindste i den vestlige verden, hvor end man trækker grænsen—så de kan have total tankekontrol og fuldstændigt eliminere demokratiet. For enhver mening, der ikke flugter med narrativet—og da Dennis allerede nævnte Peter Thiel—burde alle læse Peter Thiels tekst “The Straussian Moment.”

Han indleder i det væsentlige med at sige, at med 9/11 ændrede den moderne tidsalder sig, og hvad folk troede indtil da—at man ikke kan have sikkerhed uden frihed—det grundlæggende princip må ændres, så man efter 9/11 må have mindre frihed, hvis man vil have sikkerhed. Og jeg mener, at det er det, der foregår nu: fascismens nye ansigt som total datakontrol og manipulations-evne. Husk, at det sidste militære angreb på Iran byggede på software fra Palantir, som leverede forkerte data om Irans såkaldte fremskridt i udviklingen af atomvåben—data, som IAEA, Det Internationale Atomenergiagentur, adopterede. Og på det grundlag—at Iran var ved at få atomvåben—blev militære angreb retfærdiggjort i medierne. Og fem dage senere sagde IAEA: “Åh, undskyld! Dataene var forkerte,” men skaden var allerede sket.

Så man kunne ved et hårs bredde udløse enhver form for krig—inklusive en atomkrig—baseret på sådanne manipulationer. Og der findes for nuværende ingen effektiv kontrol.

Derfor mener jeg, at et af de meget presserende spørgsmål som led i en ny international sikkerheds- og udviklingsarkitektur—som jeg stadig insisterer på er den eneste måde at komme ud af denne dødelige fare—må være en ny aftale mellem nationer om, hvordan man håndterer AI. For i dag kan man få mennesker til at “tale” med deres egen stemme tekster, de aldrig har rørt ved; man kan få det til at se ud, som om de siger eller gør ting. Jeg så for nogle dage siden en reklame, hvor visse tyske ministre reklamerede for et produkt—jeg tænkte: “Hvad er det?!” Det var naturligvis en AI-manipulation, og videoen forsvandt kort efter fra internettet, fordi den var falsk.

Men hele dette område—selvom AI kan have ekstremt positive anvendelser, som fx i Kina, hvor man er langt foran Vesten i brugen: ansigtsgenkendelse, medier, datatransmission i alle dele af samfundet—det er meget effektivt, og ingen protesterer, fordi folk har tillid til regeringen og mener, at dette gøres for det fælles bedste. Når det er sagt, handler det ikke om at stoppe AI—man kan ikke stoppe nogen teknologi. Teknologisk fremskridt er en del af menneskets natur og universets lovmæssighed. Men om teknologien bruges til gode eller onde formål afhænger fuldstændigt af intentionen hos det menneske, der bruger den.

Og jeg mener, faren for en ny fascistisk kontrol ved brug af disse teknologier kræver vores meget seriøse opmærksomhed.

Det bringer mig til Ilkos spørgsmål. Først må jeg lykønske dig: Det er første gang, jeg har set dine malerier, og jeg synes, de er utrolig gode! Jeg mener, du har mestret hemmeligheden ved sjælens indre bevægelser og har formået at udtrykke dem fantastisk i malerier. Og jeg er fuldstændig enig i, at det kun vil lykkes at genetablere den menneskelige identitet på basis af de bedste klassiske traditioner—i musik, maleri, poesi. Vi må virkelig gøre en indsats. For den eneste måde, man gør mennesker modstandsdygtige mod manipulation fra disse datagiganter, er ved at gøre dem indre frie! Derfor blev Schiller Instituttet opkaldt efter Friedrich Schiller, for han var som ingen anden optaget af at frigøre den indre frihed i hvert menneske. Og det kan kun ske—ifølge Schiller, og det er jeg helt enig i—gennem den æstetiske opdragelse, ved at gøre mennesker bevidste om den egentlige skaberkraftens gnist, som man kan lære at kende ved at beskæftige sig med store eksempler på klassisk kunst.

Vi må derfor have langt mere fokus på Civilisationernes Dialog. Og jeg kan kun sige, at det er meget svært at kommunikere det, fordi—jeg var, som nævnt, lige i Beijing til dette kulturforum, og der var mange fra Global Syd: Indien, Pakistan, naturligvis Kina; men også fra afrikanske og latinamerikanske lande, Brasilien og mange andre steder. Og de var alle fremtidsorienterede—“hvordan løser vi dialogens problemer?”, “hvordan øger vi forståelsen for samarbejde?”, “hvordan kommunikerer vi, så vi virkelig når ind i den anden kulturs og det andet menneskes dybeste sjæl?”

Og så kommer man tilbage til Tyskland, og det er som at træde ind i et andet univers igen, med de emner, vi har haft i dag: faren for atomkrig; folkemordskrisen i Gaza; oprustning. Vi lever i to parallelle universer lige nu! Det ene er Global Syd, der forsøger at skabe en ny verdensøkonomisk orden baseret på De Fem Principper for Fredelig Sameksistens, Bandung-ånden og Shanghai-ånden: et nyt paradigme mellem nationer, hvor man respekterer hinandens suverænitet og vil gøre det bedste for den anden—ikke skade den anden. Det er en helt anden verden.

Og jeg mener, den største opgave, vi har, hvis vi vil være virkelig effektive, er at oplyse mennesker i Vesten/Globalt Nord—eller hvad man vil kalde det, “det kollektive Vesten” (som ikke er så kollektivt endda)—så de forstår, at der er en anden verden under tilblivelse. Og jeg er fuldstændig sikker på, at det er nøglen, og jeg vil opfordre alle repræsentanter fra Global Syd til at tale højere. FN giver ganske vist et forum til det, men derudover: Ræk ud til folk i Tyskland, Frankrig, Italien, Skandinavien, Ungarn, USA. Lad os ikke overlade menneskehedens skæbne til oligarkerne, der forsøger at bevare den gamle orden og indføre en ny fascisme; lad os sikre, at folk-til-folk-forståelsen om, at der er et nyt økonomisk, moralsk og æstetisk system på vej, bliver kommunikeret. For jeg ved, at det er vejen ud af den nuværende ulykke.

Så endnu engang: mobilisér til den 3. oktober. I kan gøre meget. I kan skrive budskaber til det tyske folk; I kan ringe til jeres tyske kontakter verden over—hjælp os med denne mobilisering, for det, der sker i Tyskland lige nu, er måske det værste eksempel på krigshysteri, og befolkningen bliver udsat for en utrolig hjernevask fra massemedier og visse politikere.

Under alle omstændigheder befinder vi os i denne utrolige spænding, hvor det nye paradigme allerede er under opbygning, men vi må sikre, at folk i alle lande får kendskab til det.

På engelsk:

HARLEY SCHLANGER: Welcome to today’s weekly webcast with Schiller Institute founder and chairwoman Helga Zepp-LaRouche.  This is Wednesday, September 17, 2025; I’m Harley Schlanger and I’ll be your host.  You can send your questions and comments to Helga via email, at questions@schillerinstitute.org, or you can post them on the chat page.

Helga, the title of today’s dialogue is, “Will Humanity Pass the Test of Morality?” This question was often posed by your late husband Lyndon LaRouche, asking the question, do people who speak of the loss of morality in society at large, have the courage to act when human civilization is at stake? This is especially relevant now, when the UN General Assembly will be meeting tomorrow to discuss putting an end to the genocide committed by Israel against the Palestinians, to come up with some ideas for how to deal with that? A UN Commission of Inquiry released a report yesterday which concluded that Israel {is} committing genocide. What can people do to make sure the United Nations member states act to uphold morality and international law?

HELGA ZEPP-LAROUCHE: Well there are many organizations, both from Israeli background, but also Palestinian background, humanitarian organizations, the Schiller Institute, the International Peace Coalition, and may others, that are presently insisting that given the fact that the UN Security Council has not acted—and it would be their responsibility to do something about something which has been established as genocide for a very long time, by the International Court of Justice, the International Criminal Court—that the decision-making be transferred to the UN General Assembly. There is a provision for that, which is called “Uniting for Peace”: It’s a UN Resolution 377, which basically says, that if for whatever reason, the UN Security Council is blocked, that power of decision-making can go over to the UN General Assembly by a vote of two-thirds, a two-thirds majority. 

Now, it is not clear if a two-thirds majority would come about, but it is not to be excluded either, given the fact that the whole world is in an uproar. You had the combined meeting of the Arab League and the Organization of Islamic Cooperation, which is I think somewhere around 70 countries already right there, and they decided on a whole bunch of measures, in which the most obvious one is an immediate ceasefire, the immediate opening of all gates for humanitarian aid, but also more drastic measures, like sanctions against Israel, like the expulsion of Israel from the United Nations for the time of the ongoing crime. And I think such a decision must be made, and the nations of the world are called upon to intervene. Because, it’s sometimes almost impossible to still find words to describe what’s going on: You have since quite some days, the IDF assault on Gaza City which is 1 million people, the bombing of high-rise buildings, and you see the photos on the internet and TV, with high-rise buildings crumbling, burying entire families and people underneath the rubble. And then people are told to leave, but there’s no place to go to! This is 1 million people in Gaza City! The horror is just unbelievable, and there must be an urgent stop to that, because I think that we are sitting on a complete powderkeg in the Middle East. 

You know now, Türkiye and others are basically saying, it’s not just what’s going on in Gaza and the West Bank, but they claim that Israel has expansionist intention for the entire region. They want part of Türkiye. Türkiye is getting rambunctious about that. They’re still depending a new strike, possibly against Iran, where we had a couple of weeks, the expert Ted Postol warning that we have two undeclared nuclear powers in the Middle East, which could trigger a global catastrophe. So, I think an action is immediately more than urgent, because I think a long-term and short-term effect of all of that Israel is making so many enemies that it is almost impossible how it should ever get an exit out of that. So Netanyahu appropriately warned the population, saying they have to be prepared for a long period of isolation, that Israel has to become like Sparta and Athens together, meaning basically autarky. And Egyptian President el-Sisi talked for the first time about Israel as “the enemy.” 

Now, these are all extremely worrisome signs, and therefore, what people should do is, you should call your elected officials, or call the embassies of the countries of the Middle East, but also other countries, that they must act. Because this UN General Assembly is probably the last opportunity to avoid a complete catastrophe. I mean, I should not say this, because it is already a complete catastrophe, but to avoid that this conflict should explode into something which could become a global Armageddon.

SCHLANGER: You referenced Netanyahu talking about Israel as isolated, and therefore having to go it alone, and choosing Sparta as a model. I brought that up on the Daily Update today, and someone wrote to me and said: “Perhaps someone should read Schiller’s {Legislation of Lycurgus and Solon}, in Israel, so they can see what Netanyahu is actually planning to do to the population there.”

Now, we have a lot to cover. One week ago, on Sept. 10, a leading Republican activists, Charlie Kirk, of Turning Point USA, was killed while speaking at a college in Utah. {EIR} has described this as part of the strategy of tension. So I received an email from a contact in Columbus, Ohio, who said: “What do you mean by ‘strategy of tension’?”

ZEPP-LAROUCHE: Well, that is actually a method, how governments, especially oligarchical governments, use terrorism, assassinations, destabilizations, large-scale, instigated demonstrations—I mean, all kinds of such measures essentially to divert attention from what is the real issue. And right now, I think the situation is so out of control internationally, because you have—I think if you look beyond all of the confetti, of what seems to be happening on a daily basis, the real issue right now is that there are forces in the so-called “West,” who are completely freaked out about the fact that they are suffering a self-inflicted crisis, caused by the rise of China, caused by the fact that the Global Majority, meaning the countries of the Global South, the BRICS, the Shanghai Cooperation Organization, and many other organizations, like ASEAN, the Eurasian Economic Union (EAEU), and CELAC; many of these organizations are moving very clearly in the direction of building a new system. And I’m saying “self-inflicted” because they’re not doing that as an anti-Western move, not anti-American, not anti-European, but they’re doing it in self-defense. Because they don’t want to be bullied around any longer. They want to have access to credit conditions like everybody else, they don’t want to be deprived from economic development. So they’re moving towards the creation of a new economic system, based on the sovereignty of all nations, based on the respect for the different social system, according to their respective traditions. So this is all going on. 

And there are some people who have married their self-interest to the quick profit of Wall Street, of the City of London, of Silicon Valley, and similar finance places, that think if they don’t control the conditions of money-lending, of trade, that they will lose their privileges. And naturally, the military-industrial complex on both sides of the Atlantic, has a big part in it. 

So they are regarding this rise of the countries of the Global South as a mortal enemy, and the “strategy of tension” in that context is being deployed, in many countries, in order to prevent an orderly realignment of the countries of the Global South, and especially for them, the United States, of aligning with such a formation. And they got completely worried (“worried” is a too mild expression), they got completely freaked out after President Trump met with President Putin in Alaska, and found positive words for Putin, rolled out the red carpet, was riding in a car with him, having a private conversation—and they want to make sure that, rather chaos and tumult reigns, rather than the United States finding a way of normalizing relations with Russia—what Trump has promised many times. And now he wants to meet with President Xi on the telephone on Friday. And I think that there are centers that are completely freaked out about any positive alignment of President Trump with these forces. That’s, for sure, one dimension of what’s going on.

SCHLANGER: There’s one other question on the Kirk assassination. A contact wrote: “I don’t believe what police or officials say about these things, but all I see is people blaming each other, they’re talking about violence, even a civil war. Do you think something like that is possible? And who would benefit from something like that?”

ZEPP-LAROUCHE: Well, obviously, this assassination of Charlie Kirk, who was close to J.D. Vance, who was a leading person in the MAGA for the student movement. I mean, obviously, this is a very, very serious affair. Unfortunately, President Trump immediately blamed the Democrats, he blamed the left, and in that way, inadvertently or not, he contributed to the polarization in the country. And you see a similar polarization even in Europe: This morning, there was a Bundestag debate, where the leader of the opposition, Alice Weidel [AfD] accused Chancellor Merz that he didn’t even mention this. 

In any case, this incident or this murder, is being used to increase the tension, according to the Strategy of Tension MO. And I think it is extremely important that people recognize that this is going on, and that they don’t fall for that. But they stick to the idea of having a rational discussion with people who have a different political outlook, and keep to the idea that conflict resolution can only occur through dialogue, diplomacy, talking to the other side, and not by giving in to this polarization. Because I think it is a serious danger, because we are sitting on powder keg, internationally! I think that if there is not a rise to reason, and more people who basically have a sense of where society should go and come to the fore, that we are in a mortal danger of a civilizational collapse. I think it’s not inevitable, but I think the danger is clearly there, and therefore I think people of reason are called upon to act and intervene. Because I think every individual can do a lot in their immediate environment to establish a level of reason, when the emotions are flying high.

SCHLANGER: You mentioned that President Trump will be speaking by phone with President Xi of China. Of course, Xi has just had a successful series of events to pull together the Global South. And the question that comes in from someone who writes as an advocate of the BRICS, is: “What are the likely topics that Xi and Trump will cover? And do you think that Xi will discuss with Trump his misconception about the BRICS policy being anti-U.S. and anti-dollar?”

ZEPP-LAROUCHE: I’m almost 100% certain that he will do that. I mean, obviously, they will discuss the tariffs. I think President Trump has made clear in the past that when there is a direct communication with a leader like Xi Jinping, that he can snap back into a reasonable approach on the matter. Because obviously, the tariffs between the two economies are hurting both sides, and potentially could trigger a whole collapse internationally, if these punitive tariffs verdicts are continuing to really weaken the world economy. 

But I’m pretty sure that President Xi will also bring up something else, because you know, the Global Majority, which is now aligned with China, with India, with Brazil, with Russia, they had for the last several years, actually, two-three years, the discussion and implementation of three global initiatives of President Xi Jinping: the Global Security, Global Development, and Global Civilizational Initiative. And these are all part of a framework of diplomacy, how to put the whole international system of governance on a harmonious basis, based essentially on the UN Charter, the Five Principles of Peaceful Coexistence, and just in the last several weeks, I think around the big military parade on the 80th anniversary of the end of the Second World War, President Xi proposed a fourth initiative, called the Global Governance Initiative.  And I think this is a document of the utmost importance. I read the whole thing, and it is a very elaborated, concrete proposal, how to improve international relations, to create an international framework of creating a new system of governance, based on  sovereignty, equality, you know, that small countries have as much of a voice as  big countries; that no conflict can be decided upon over the head of any country—many, many such things. And when I read this, I said: “Oh! This is exactly fitting with what the Schiller Institute has been calling for, for the last more than three years, namely, a new global security and development architecture, which I always insisted must take into account the interest of every single country on the planet, or it does not work.

And this GGI is actually, you can take it as a complementary set of  ideas, also fitting my Ten Principles, which I wrote for how such a security and development architecture could look like. And if you take these three documents together—our proposal for the global security and development architecture; the Ten Principles; and then, very concrete and elaborated proposal by President Xi Jinping for a new Global Governance Initiative—this is actually a very concrete blueprint for the establishment of what President Xi Jinping always calls the “Shared Community for the Future of Mankind”: Which is a beautiful idea. It is the idea that we have reached, in the history of mankind, a point where we either start to move to think the one humanity first, before we think about any national interest, or regional interest, or group interest. Because only if we make this jump, which is an evolutionary jump, where you start to really give up on the idea of geopolitics and the idea of chauvinism, and the idea that you have a legitimate right you can enforce, even by force on other countries, that idea has to go! All you have to do, is look at the chaos in the world! Look at the chaos in the Middle East, look at the chaos inside the United States, look at the chaos in Europe which is not any better off, and you can see that a continuation of the present bullying policies will only lead to a global catastrophe. 

And I have said the whole time, that it means, we have to change the axioms of our thinking. And that change, just to give you a pedagogical example for how to imagine such a change, just think how people were thinking in the Middle Ages, in the 14th century, for example: You had the Black Death, you had superstition, you had the Aristotelian idea that anything has to be based on the contradiction that “A is not B.” You had the scholastics, who were debating how many angels can sit on the head of a pin, and superstition, and witchcraft, and all these crazy ideas.  And then came the beautiful Italian Renaissance, which was a Renaissance of the ancient Greek philosophy of Platonism, the Greek delegation who participated in the Council of Florence: they brought the entire works of Plato, which had been forgotten in Europe, because of the Roman Empire and the decline of the Greek model; Plato had been basically forgotten for about 1300 or even 1700 years. And there was a Renaissance, because there was a translation of the entire works of Plato, you had the writings of Nikolaus of Cusa; you had a revival of the humanist traditions of Dante, of Petrarca, incredible breakthroughs in architecture and painting. And what happened in that 15th century, which is called the “Golden Renaissance of Italy,” everything, every assumption, every axiom of thinking changed about what is an individual? What is the role of the universe? What is the relation between the individual and the laws of the universe? What is the role of science and technology in the improvement of the living standard of the population? You had an increase in urban life. 

So, if you compare the 14th century and the 15th century, in Italy especially, but also in other parts of Europe, it was like a completely new thinking.  And I’m using that as an example, to show that if we, today, can mobilize the intellectual and moral resources to say, that if we continue with this geopolitical confrontation, the idea that you always need an enemy to make progress: That’s a rotten idea! We should get rid of it, and we should move to the idea that once you start to think about the interests of the one humanity first, and then align whatever specific interest you have as a nation, or as a group, with that one humanity, you can solve all the problems, if it is based on the development of all. 

So, that’s a mental exercise, but it’s not just academic, because the Global South is already moving in that direction, because they want to get rid of being the victims of colonialism, and therefore, they have found a new way of cooperating in an harmonious way. And I would even think that the influence of China is very big, but not in the way some of the Western geopoliticians are trying to tell you: It is the influence of Confucius. Confucius, who is, for sure, the greatest philosopher of China, who had this idea of a harmonious development, which is the same idea that you have in Leibniz, you have it in Nikolaus of Cusa, who had the idea that harmony in the macrocosm can only exist if you have a development of all microcosms. And I think that that is sort of the epochal, ontological shift, you know, the jump we have to make in our thinking.

SCHLANGER: Now, on the diplomatic front…

ZEPP-LAROUCHE: And I’m sure that President Xi Jinping will bring all of these things up in his way—not the way I said it—but I’m sure he will bring up this Global Governance Initiative to President Trump. Because remember, that President Xi already had made a similar proposal—much less developed, but a similar—to President Obama, where he had proposed a special model of a great power relationship, which was based on the same ideas as they’re now contained in the Global Governance Initiative. And therefore, I’m 100% sure that President Xi will bring the same concept, in an enlarged way, up with President Trump. 

SCHLANGER: Well, it will be interesting to see how President Trump responds, as he’s been saying, he’s really looking forward to an opportunity to meet with President Xi.

Now, we have another, I guess it’s a diplomatic meeting: Trump is now in London, hosted by King Charles III. We have from the chat room, from someone dreaming of a better day, asking: “What do you think the royal family and Trump are talking about?” But let me bring up a specific question on that: Do you think Trump will bring up the role of the United Kingdom intelligence services in setting up Russiagate? And also the role of Starmer in the E3, which seems to be defying Trump’s desire for peace in Ukraine? 

Is it possible—and this is a question from one of our contacts in London—”Is it possible this visit is about reaffirming the special relationship?”

ZEPP-LAROUCHE:  Yes, obviously! I mean, I’m not optimistic about what will come out of this meeting, because, I think Starmer invited President Trump to this trip, with the clear intention to lure President Trump into this “special relationship,” by papering over the British role in Russiagate, the British role in the E3 effort to sabotage the peace in Ukraine. And I’m not so optimistic that President Trump is inoculated against such efforts. Because, I mean, I always hope for the better, but he said that he’s so proud that he’s the only head of state who has been invited twice to such a state visit. He expressed at various occasions that he is a friend of Prince Charles—King Charles by now. How can you be a friend of King Charles? I mean—[laughter] it’s completely unimaginable, such an idea.  Then, also Trump is quoted already that he says that the Windsor Castle is much better than Buckingham Palace. I mean, these are all this pomp of an outdated British monarchy! I mean, the British monarchy is outdated, the latest since the American Revolution, and I hope President Trump remembers that! That the American war against Great Britain was the War of Independence, and the creation of the American republic.

Now, I’m not so hopeful that he can avoid be cornered and lured into, really, this operatic world of the 18th century, or some museum of the 18th century. What do you need monarchies for, in the modern times? The idea of monarchy is based on a racial inequality, by the assumption that there are some people who have not red blood, but blue blood, and that they are something better! If you want to know why I’m so upset about monarchies, read the {Letters of Joseph de Maistre to a Russian Prince.} This is a very famous piece of literature, where he describes in great detail why monarchs and high nobility are so much superior to the ordinary folk. And it’s the same—it’s really terrible! And I can only hope that somehow, President Trump manages to get out of there without losing his mind completely to this pomp. 

So, I’m really concerned. I don’t think this is for any good thing. If they want to have big business, already there are headlines that big AI firms are planning to invest bigtime in Great Britain. I think they’re trying to use all tricks to reinforce this special relationship: I think that’s what the name of the game is.

SCHLANGER: And one of the areas where the British are very keen on getting more cooperation, is on cyber-security, on surveillance, and, of course, that fits in with the whole question of the strategy of tension.

Now, to conclude: It would be a Zepp-LaRouche webcast without a few questions on Germany, and I can tell you, Helga, Americans are very interested in your thoughts on this.

Now, the first one is that the question came from someone who actually is an American, who read that the former head of the Munich Security Conference Heusgen warned that Germany could be found complicit in genocide, if weapons supplied by Germany to Israel are used to kill. And he asks: “Is this a sign that there are some in Germany who are rethinking their support for Ukraine and Israel?”

ZEPP-LAROUCHE: Well, I think this is very important, because Mr. Heusgen is not exactly a peacenik. He was the adviser of Merkel at the time when Merkel was declaring that the security of Israel is the {raison d’être} for Germany: which is what people always recall when they went into this unlimited support for Israel, no matter what the present government was doing. And if this same person, who is in all likelihood the architect of that notion, that the security of Israel is the {raison d’être} for Germany, is now warning that, given the fact that the International Court of Justice and International Criminal Court, already much more than a year ago, found the likelihood that Israel is committing genocide, which in the meantime has been reasserted by a UN commission being absolutely 100% certain on that assertion; so, obviously, when Heusgen now says that if Merz sticks to his policy to invite Netanyahu to Germany, despite the fact that there is an arrest warrant by these UN courts, that Germany could be accused juridically of aiding and abetting genocide. 

Now, that’s a very serious argument, especially in Germany, given the history of the Holocaust, you now, this topic of genocide and Holocaust, all of that is more emotionally charged in Germany, for the obvious reasons than in any other place in the world. So Heusgen was German ambassador to the UN. In any case, he’s very well briefed, and he has a good sense of where things are: He would not put out such a warning, if he would not see a serious reason that this might happen, and he says, this would be devastating. And it obviously would.

So I can only hope that at this present UN General Assembly, that Germany—I can only hope that Merz is listening to Heusgen; I don’t see much hope for Merz, but hopefully he listens to that warning.

SCHLANGER: Now, the other question on Germany is about actually what’s going on the EU generally, where all this talk about “democracy” is subverted by the fact that they’re ruling against the will of the people. You have in Romania, [former right-wing presidential candidate] Calin Georgescu is not only denied the chance to be the President, but was not even allowed to run. Marine Le Pen has been excluded from the next French election. And meanwhile, you have the collapse of the French government.  But it looks as though there are still people seriously trying to ban the Alternative für Deutschland (AfD) from participating in elections, even though the vote, or probably because the vote they got in North Rhine-Westphalia was three times larger than it was just a few years ago. Do you really think that the Social Democrats and the Christian Democrats would join forces to try to ban a political party in Germany? 

ZEPP-LAROUCHE: Well, it is ridiculous, because the AfD in some states, like I think Saxon-Anhalt, is leading in the polls, and the Greens, which has 3% of the vote are talking about banning the AfD! Which shows you what democratic sense they have. 

I think, if they would do that, it would really explode the country. I think, given the fact that people are really, absolutely feel that the present government—you go from a bad, I mean, Merkel was already bad! Because it was a stagnation of 16 years of nothing moved forward in a positive way; she did a lot of bad things, like the exit from nuclear energy without an alternative, and so forth and so on. But it went downhill from there! And now, the “streetlight coalition” [SPD, CDU, Greens] was voted out, because they were completely hated. But everybody is now saying, after only three months of the new so-called “Grand Coalition,” which is not so grand at all, that they’re worse than the streetlight coalition. 

The people have in the country, profoundly, the idea that they have no place to go! The government has something like 20, 22% approval rating, which is nothing! It’s terrible.

So I think the idea to ban the AfD would really explode the country, and the recent communal elections in North Rhine-Westphalia, where the SPD was the big loser, and the whole discussion was that, that means their role in the Grand Coalition would now be diminished, they have to follow what Merz [CDU] is saying, and Merz will go for brutal cuts in the social field. And if the SPD is accepting their role as a junior partner in the Grand Coalition, meaning that the CDU/CSU will basically give direction where it’s going and especially in the social field, the SPD will vanish! The Social Democracy will become the single-digit party or less. Because they have already lost their traditional voters. 

And I think the campaign, what we are doing with the Civil Rights Movement Solidarity [BüSo] and the Schiller Institute, where we campaign to completely change the course of Germany and basically say that the {only} way {all of Europe} can get out of this present existential crisis, is that we change direction, and join with the countries of the Global Majority. We should stop the idea that we have to somehow, geopolitically balance ourselves against the other great powers, Russia, China and the United States. That policy has failed! And all of Europe is in a complete disarray,  and there are many commentators in the international press, India, in China, in Russia, in Africa, that Europe is a lost model, that they have completely failed, and they have become marginalized and become completely unimportant. That the center of politics has already shifted to Asia. Asia is where the growth rates are. Europe is where the collapse rates are. 

I mean, there are commentators in the international media saying that they think Europe will continue to collapse, until you have a generational change, and the present cast of so-called leaders is replaced by a new generation. Now, that could take a long time, and you could have the destruction of Europe, which I think would be devastating, because, you know, Europe may have bad leadership right now, but Europe has a cultural heritage, which {must} play an important role in any future world community! What a shame if the beautiful compositions of Bach, and Beethoven and Shakespeare and Schiller and Dante, all of this would be lost! We really have to fight to bring back the best traditions of Europe, and hopefully, that we can inspire people to take up the offer of cooperation with the Global Majority. Because then, all problems could be solved, very, very easily. 

SCHLANGER: Well, we’ve come to the end. I have to ask you about the IPC meeting on Friday. The Schiller Institute and the International Peace Coalition have been very active at the UN, with rallies, with the [beautiful concert on Sept. 14](https://www.sinycchorus.com/cherubini_requiem_for_the_victims_of_war) which you can see on Schiller Institute NYC Chorus website. But what you do you have in store for the International Peace Coalition Zoom call on Friday [Sept. 19]?

ZEPP-LAROUCHE:  We will have several speakers from the Global South, from India, from Africa; then naturally, the Middle East situation, given the ongoing explosion there. That will be a topic, and we will have speakers as usual from Israel and from Palestine. And naturally, from Latin America. 

You should absolutely join us, because the need to unify the peace movement has never been greater! And I think that distinguishes the International Peace Coalition from other elements of the peace movement, is that we are not only opposing war and genocide, but that we are actively discussing how to get to the root causes of these difficulties or problems, by creating solutions: Like creating a new economic system, where everybody can participate: the Oasis Plan, the building of the Bering Strait connection between the Americas and the Eurasian continent, as part of the World Land-Bridge. So these conceptions are extremely important, because I think we really need to think of remedying the causes for the war, and not just be against war.

SCHLANGER: I should have mentioned it earlier, that you have on the Schiller Institute website, the [Ten Principles](https://schillerinstitute.com/blog/2022/11/30/ten-principles-of-a-new-international-security-and-development-architecture/) that you wrote, that should govern relations, and should at least be a discussion topic; and then secondly, the [leaflet and the call](https://schillerinstitute.nationbuilder.com/join_the_new_emerging_economic_order) for the West to join with the new economic architecture. 

So, Helga, thanks for taking the time to join us today, and we’ll see you later this week and again this time next week.

ZEPP-LAROUCHE: Hopefully on Friday. Till then!

HELGA ZEPP-LAROUCHE: Tak, og goddag til jer alle. Jeg tror vi alle er klar over, at verden er fuldstændig ude af balance. Vi befinder os i det, man kunne kalde jungleloven. Bare for at fremhæve udviklingen: Vi havde det formodede russiske droneangreb på polsk territorium, som nogle kalder den største hændelse siden NATO’s grundlæggelse i 1949; vi havde mordet på Charlie Kirk, som helt klart har vidtrækkende betydning som en besked til alle politikere i USA og andre steder; vi havde det israelske angreb på Qatar; vi havde destabiliseringen af flere lande – Nepal, Serbien; vi har trusler mod Brasilien, Venezuela. Det er altså ikke en overdrivelse at sige, at vi virkelig står over for et meget vidtrækkende sammenbrud af den internationale orden. Jeg burde have nævnt den franske situation, som er tæt på at være umulig at styre, og den potentielle eksplosion af alting-boblen.

Vi har også dannelsen af et positivt alternativ, men lad mig først gennemgå nogle af højdepunkterne i den nuværende destabilisering. Onsdag den 10. september trængte flere russiske dronerind i polsk luftrum; omkring 16 droner. De blev opfanget i det nordvestlige Ukraine, og ifølge nogle eksperter blev de vildledt af det ukrainske luftforsvar, så de mistede retningen og fløj ind i Polen. Det er en forklaring. De blev på en eller anden måde skudt ned – enten styrtede de ned af sig selv, eller også blev de skudt ned af det polske luftforsvar. Under alle omstændigheder skete der ingen væsentlig skade, hverken på materiel eller på mennesker. Og der er nu bekræftede rapporter om, at der var øjeblikkelig kontakt mellem det hviderussiske militær og det polske militær. Det hviderussiske militær advarede det polske militær om, at nogle russiske droner sandsynligvis var blevet opfanget af elektroniske modforanstaltninger og derfor fløj ind på polsk territorium. Chefen for den polske generalstab bekræftede modtagelsen af en sådan erklæring. Så ingen blev umiddelbart berørt, og ingen kom til skade. Men det forhindrede ikke krigshøgene i Vesten i at gå ind i et hidtil uset hysteri. Det tyske magasin Der Spiegel skrev for eksempel: »Russiske droner over Polen. Tyske politikere advarer om en optrapning af krigen.« Værst af alt var The Economist, der skrev: “Dette er den mest alvorlige indtrængen på NATO-territorium siden dets grundlæggelse i 1949. Den polske premierminister sagde: ›Polen er tættest på en konflikt siden Anden Verdenskrig.‹» Han opfordrede til en fuld mobilisering af NATO og påberåbte sig artikel 4 i NATO. The Economist skrev videre: «Dette er kun et skridt videre i den større krig med Rusland, som Rusland planlægger at indlede mod Europa.» Den britiske forsvarsminister John Healey sagde: «Ukraines væbnede styrker vil styrke NATO’s luftforsvar over Polen.” De tyske medier, radio og tv, var så overdrevent dramatiske, at jeg vil spare jer for deres udtalelser. Præsident Trump sagde, at det meget vel kunne have været en fejlfunktion i disse droner, og den russiske regering sagde, at de ikke havde givet nogen ordre om at rette droner mod polsk territorium. Men det forhindrede ikke krigsfraktionerne i Koalitionen af Villige og deres håndlangere i medierne i at forsøge at øge hysteriet om den forestående krig med Rusland. Derfor synes jeg, at Robert Fico, Slovakiets premierminister, har helt ret i at kræve en uafhængig undersøgelse.

I en anden sandsynligvis relateret hændelse, selvom den tilsyneladende ikke er relateret, blev Charlie Kirk myrdet. Kirk ledede en meget stor organisation af unge mennesker, studerende, kaldet Turning Point USA. Han var i stand til at opbygge 3.500 afdelinger på universiteter over hele USA. Han er et meget vigtigt element i MAGA-bevægelsen. Han blev skudt og dræbt. Præsident Trump reagerede straks på dette og sagde, at hans administration vil finde alle de involverede, herunder de organisationer, der finansierede hele operationen. Han beskyldte grundlæggende den venstreorienterede politiske opposition for på en eller anden måde at stå bag, hvilket ikke ligefrem var hjælpsomt i betragtning af den allerede ekstraordinære polarisering i USA, som gennem dette mord nu

når et farligt nyt stadie. Vi har rapporter fra folk på stedet om, at folk på venstrefløjen, religiøse organisationer og andre siger, at der var en vis jubel over dette drab, hvilket afspejler den dybe forvirring i befolkningen og den urimelige ophidselse af befolkningen.

Kirk havde allerede nogle år tidligere advaret om, at der var dødstrusler mod ham. Han havde skrevet på Twitter, at en sådan trussel eksisterede, og han henviste til »den person«. Det viser sig, at »den person« var en beboer i Las Vegas ved navn Ashton Cirillo, tidligere Sarah Ashton-Cirillo. Kirk, der længe var ven med den daværende senator og nuværende vicepræsident J.D. Vance, havde allerede i 2023 skrevet til præsident Biden og udenrigsminister Blinken og advaret om denne person. Ashton-Cirillo kan være eller ikke være relateret til dette, men det er klart, at et sådant miljø eksisterede. Senator Alexei Pushkov, formand for Informationsudvalget i Den Russiske Føderations Råd, har bemærket, at dette mord efter hans opfattelse er en klar besked til præsident Trump og alle andre fremtrædende personer i det amerikanske offentlige liv, der har lignende synspunkter. Men han mener, at den vigtigste besked er en advarsel til præsident Trump, der allerede har overlevet to nylige attentatforsøg.

Den anden vigtige begivenhed, der kom på forsiden af aviserne og er et alvorligt skridt i retning af jungleloven, var Israels angreb på Qatar på den bygning, hvor Hamas-forhandlerne mødtes for at drøfte en mulig aftale med israelerne om gidslerne. De skulle have været dræbt, men det blev de ikke. Kun sønnen til en af Hamas-lederne blev myrdet. Men det er naturligvis en utrolig begivenhed, hvis man pludselig bomber Qatar, som er en af USA’s nærmeste allierede, når de tilbyder deres hjælp til at lette forhandlingerne i en meget desperat situation. Qatars premierminister sagde, at dette angreb dræbte alle håb for gidslerne. Han kræver nu, at premierminister Netanyahu stilles for retten. Denne handling blev fordømt af alle arabiske stater, og den har helt sikkert gjort alting meget vanskeligere. Hvem vil nu tilbyde deres hjælp til forhandlingerne? Hvis man flytter forhandlingerne til Kairo, bliver man bombet i Kairo; hvis man gør det i Amman, bliver man bombet i Amman. Hvis dette ikke bliver rettet op med passende foranstaltninger, betyder det, at verden er taget endnu et skridt i retning af jungleloven.

Det store spørgsmål er naturligvis, om præsident Trump vidste det? Der er modstridende udtalelser, og nu er historien ikke særlig klar. Under alle omstændigheder ser det ud til, at Trump blev advaret for sent, da raketterne allerede var i luften, og derfor kom advarslen til Qatar, efter at angrebet havde fundet sted. Det eneste positive er, at for første gang stemte de fem permanente medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd, der straks blev indkaldt, alle for at fordømme Israels handling. Det er første gang, at USA har taget klart afstand fra Israels handlinger. Men det er naturligvis langt fra at afhjælpe situationen. Som I ved, er FN’s Generalforsamling nu begyndt, og mange organisationer – herunder IPC – kræver resolution nr. 377 om forening for fred, hvorved beslutningsmagten ved et flertal på to tredjedele i FN’s Generalforsamling flyttes fra FN’s Sikkerhedsråd til FN’s Generalforsamling for at træffe foranstaltninger til at afhjælpe situationen. Der er en fuld mobilisering i gang for dette, og vi vil også diskutere dette i dag.

Den eneste ekstremt positive udvikling, der hører til verdensbilledet, er det faktum, at vi ikke må glemme, at hele denne strategi med spændinger, der omfatter fremskyndelsen af det russiske droneangreb på Polen, drabet på Charlie Kirk, angrebene på Qatar, destabiliseringen af Serbien og Nepal, angrebene i Latinamerika mod Brasilien og Venezuela – fællesnævneren for alt dette er, at det er en reaktion på, at der er ved at opstå et nyt verdensøkonomisk system med dette SCO-møde i Tianjin, Kina, i begyndelsen af september og de efterfølgende meddelelser om, at denne organisation planlægger at oprette en ny SCO-bank for at skabe kredit til infrastruktur og anden udvikling. Det er et

nyt system, der er ved at opstå, af lande, der i forening med BRIKS, Den eurasiske økonomiske Union, ASEAN, CELAC og Den Afrikanske Union – med andre ord med organisationer fra det globale Syd – er i færd med at organisere et nyt system baseret på FN-pagten, de fem principper for fredelig sameksistens, som et klart svar på Vestens forsøg på at etablere en unipolær verden i tiden efter Den kolde Krig.

Nu er der en ny udvikling, som jeg mener er af største betydning, nemlig at præsident Xi Jinping har tilføjet en fjerde til sine tre globale udviklingsinitiativer – det globale udviklings-, sikkerheds- og civilisationsinitiativ – nemlig det globale styringsinitiativ. Jeg vil opfordre alle til at læse dette i detaljer. Det er et meget imponerende dokument, der i detaljer beskriver, hvordan de internationale relationer mellem stater kan organiseres på basis af suverænitet, respekt for forskellige sociale systemer, ikke-indblanding, lige stemmeret uanset landets størrelse og ingen beslutninger truffet over hovedet på de berørte lande. Under alle omstændigheder er det en meget detaljeret plan for, hvordan man kan organisere en ny sikkerheds- og udviklingsarkitektur, som jeg har bedt om siden den særlige militæroperation startede i februar 2022. Sammen med mine Ti Principper er det en indførelse af, hvordan man kan sætte sig til forhandlingsbordet, som man gjorde ved den Westfalske Fred, og løse alle territoriale, historiske og andre konflikter ved at have en struktur, hvor alle føler, at de er repræsenteret, og at deres interesser bliver varetaget, uanset om de er et stort eller et lille land. Jeg mener, at dette er et absolut brugbart dokument til at nå frem til en ny sikkerheds- og udviklingsarkitektur. Derfor vil jeg opfordre alle deltagere i IPC til at studere dette dokument inden næste uge. Jeg mener, at det fortjener at blive kendt af hele verden. Det giver mere ammunition til Schiller Instituttets nylige opfordring til de vestlige lande om at slutte sig til den globale majoritet i det nye system, hvis vi skal komme ud af denne krise.

Så selvom vi står over for en utrolig fare, er der også absolut lys for enden af tunnelen og en vej ud af dette. Jeg mener, at vi skal diskutere både farerne for verdensfreden og med eftertryk løsningerne for at komme ud af det. Mange medlemmer af fredsbevægelsen er meget opmærksomme på denne eller hin fare, men jeg tror, at meget få tænker over, hvordan vi etablerer en retfærdig ny økonomisk orden i alle landes interesser på kloden. Det er den eneste måde, vi kan opnå varig fred på. Det var det, jeg ville sige i begyndelsen.

Fortsættelsen på engelsk:

Remarks during the Discussion:

I think a lot of important topics have been brought up. I think that unless there is a reversal and the Palestinians will get visas, if that does not occur, then I would suggest that IPC include in our mobilization that the UN General Assembly be moved to Geneva. Because I think that is the absolute precondition for any semblance of justice, because the Palestinians are obviously the people who are in the middle of being targetted for elimination. So, I would suggest that for your consideration.

Otherwise, I can only say that I just got a message which reported that in response to the assassination of Charlie Kirk, Alexandria Ocasio-Cortez is cancelling her appearance at a weekend rally in North Carolina; obviously in response to the perceived threat to all politicians who have a distinct view on these matters. So, will that be followed by all other people? Will that be the end of politics in the United States and elsewhere? It just shows you that we really need to move to a completely New Paradigm which was outlined by Shakeel Ramay; and I also touched upon it with the Global Governance Initiative of President Xi Jinping. I have been convinced for a very long time that we cannot solve all the different problems one-by-one. Because we are involved in a systemic breakdown; and when you have a condition like that, you need to address the root causes. That means we have to go back to the principles of natural law, of sovereignty, of the UN Charter, and create a new system based on these foundations of the UN Charter and the Five Principles of Peaceful Coexistence, to build a system which functions. Unless we do that, I’m very concerned that it will get worse and worse in all these different fields.

Now, concerning the role of the British Empire, I would like to remind especially the Americans on this call that the role of the British subversion of the American republic needs to be addressed. Because the whole unipolar world, as it was pursued in the post-Cold War period by neo-cons in the United States, was based on the special relationship with the British Empire. And that is the root cause, because at a certain point the British establishment decided to subvert the American elites to adopt the model of the British Empire to rule the world together. I think unless that is clearly understood, we will not be able to solve these problems. I think the upcoming 250th anniversary of the American Revolution and American War of Independence is a very good reason to remind Americans what America was founded for, and why the principles of the American republic are fundamentally opposite to what the British Empire stands for and stood for.

So, I would urge people to really join our fight to go into New Paradigm; sign the newest statement by the Schiller Institute that the Western nations must join the Global Majority if we are supposed to come out of this crisis. Please sign this document, circulate it widely, and let’s all move so the people in the Western countries develop an understanding for why there must be an alternative. Because the mainstream media do generally under-report, slander, mischaracterize, as if that would be the fight between the democracies and the autocracies. But nothing could be further from the truth. So, sign this new statement by the Schiller Institute and more importantly help us to organize as many people as possible to understand what that is all about.

[Later in the discussion] I think what you are saying is absolutely right. Because when you are confronted with a great evil which makes you feel helpless, the sign is a reflection of the fact that we are here because we want to do everything we can to solve the problem. But you are confronted with the situation that if the United States is backing Israel, everybody says what should a UN peacekeeping force do? Blue Helmets, yeah, we are demanding that; it has to be big enough so that the only hope is that the conscience of the Israeli population gets awakened to the point that they demand a change of this policy. There is a growing resistance inside Israel, but send a robust armed UN mission, well I cannot imagine how even a robust UN mission would be able to confront the military of the IDF backed by the United States. So, that does not seem to be a very promising way. What Shakeel was saying, that you have to first make sure the people know what the objectives of the Israelis are; the Greater Israel. There can be no doubt that that’s the case. I think we should also demand that people who know this religious side of the thing much better, should speak out. Because when it refers to the Old Testament and supposedly in the Old Testament or not about the Analect being the reference point, I think we should demand that people who have studied theology, professors of theology, people in the different churches who have much better knowledge about these matters than I would claim to have. I’m not exactly Biblefest [bible proof], as they say in Germany. I know something about the Bible, but I wouldn’t claim to be an expert. So, we should demand that the churches speak out about this, because it has to be done competently, convincingly. I can only hear a deafening silence from most churches, so we should make that an issue.

But most importantly, I think what you said, we need to have love. And that is the most difficult, because then you are confronted with such an incredible evil and injustice is too mild a word. It’s very difficult to mobilize love; but I absolutely know that if you do not overcome the impulse to be furious, or even hate, or be angry with a more positive feeling; namely the feeling of love for all humanity, you cannot find the solution. I know that because when you are rageful for whatever reason, your reason blends out. Therefore, I think the mobilization of love is really the most important. We should never give up hope on what I tried to express in the Tenth Principle, which I think is a very profound principle. Because concerning the nature of man being good, and that all evil is the result of lack of development, and that is a very hopeful idea. Because if it’s a lack of development, it can be overcome through development. And even more importantly, man has an infinite capacity for self-perfection not only of the mind, but also of the beauty of the character. That characteristic is in correspondence to the laws of the physical universe. The proof of it is very easy. I could make a long presentation, but the short version is that it’s proven by the fact that an idea which is created in the creative human mind has, when it’s an adequate idea, an impact on the physical universe by being able to change it. That means there is a correspondence between the creative powers of the human mind and the lawfulness of the universe. That is why natural law is efficient, and why evil eventually brings down destruction on itself. You can violate natural law for a long time, but you cannot violate it forever. This is, by the way, why we have named our cultural magazine in German Ibykus. Because for those of you who know the poem by Friedrich Schiller “Ibykus”, it refers to the fact that there is a higher power of reason, and the Ibykus principle is that which calls on these superior forces which do exist. I would urge all of you to read the beautiful poem of “Ibykus.” If you can do it in German, there are also competent translations; because that principle exists as a real force in the universe, I’m absolutely convinced. I think it should also give something for the Israeli people to think about, because if they do not rectify the evil being committed in their name, I’m not so sure that they will not bring about their own destruction; because these laws do exist in the real universe. That is my short answer.

Concluding Remarks:

It’s funny, I had just thought about the same thing: Citizens of the world unite! That has to do with the fact that it’s a variation of Karl [Marx], my favorite citizen of my hometown, Trier. He said, “Proletarians of the world unite!” I changed it into “Citizens of the world unite!” because that is where we are at.

I think we should do what Ingrid said with these letters. Everybody who is listening to this call should get this letter to their government and get other people to do likewise. I think it counts right now a lot.

Otherwise, I think a lot of good ideas came out of this discussion. I think this idea that we should get some theologians to address this issue is a very productive idea, because it’s a scientific question. It’s not something nebulous or that one cannot know about. Otherwise, I would say we should take the view that with the SCO meeting, a dramatic change has occurred. There is a new sense of confidence among the nations of the Global South; especially naturally with the leadership of President Xi Jinping, President Putin, President Lula, Prime Minister Modi. I think that the task, that we have to convince the citizens of the Global North or the Global West to give up their arrogance, that there is something better sitting on a higher horse. Thinking that Europe is a garden and the rest is a jungle, you can see how much Europe is disintegrating and the jungle is already happily growing inside the European countries. You don’t need any influence from the outside.

But we have to tell people that this is now the moment where the European and American citizens can make a difference by clearly expressing that they want to cooperate with the Global Majority. I was very happy when I read the Global Governance Initiative by President Xi Jinping, because I thought, “This is perfect! This is a complete echoing of what we have been fighting for with the new security and development architecture since almost 2.5 years now.” It is a workable proposal; so let’s get some professors, think tanks, elected politicians engaged in a discussion, and let them say that they want to cooperate. I think we could move this very quickly, because the popularity of these present governments—at least in Europe—is very dwindling. Macron has 17%; Merz has maybe 20% or 22% if at all; Starmer may have 5% (that’s an educated guess). So, they’re not exactly in a strong position. If we get some real discussion among the population that they want to be part of this world citizens unite movement, I think it can be done.

So, let’s go out and multiply as much as we can.

af Stewart Battle (EIRNS) — 4. september 2025

Under en fælles pressekonference i Beijing i 2014 sagde den kinesiske præsident Xi Jinping til den amerikanske præsident Barack Obama: ”Stillehavet er stort nok til at rumme både Kinas og USA’s udvikling, og til at vores to lande kan samarbejde om at bidrage til sikkerheden i Asien. Det er indsatser, der supplerer hinanden, ikke udelukker hinanden. Kina og USA bør fortsætte med at styrke dialogen og koordineringen om forhold i Asien-Stillehavsområdet, respektere og imødekomme hinandens interesser og bekymringer i denne region og udvikle en inkluderende koordinering.”

Disse ord har pludselig fået en ny betydning i kølvandet på topmødet i Shanghai Cooperation Organization den 31. august-1. september, og det der sandsynligvis var den største militærparade i moderne historie i Beijing den 3. september. I modsætning til de strategiske tåber i Washington og Bruxelles er verden stor nok til alle nationers gensidige udvikling, uanset hvor forskellige deres politiske, økonomiske eller sociale systemer er. Men verden er ikke stor nok til vilkårlig undertrykkelse af andre baseret på en formodning om overlegenhed. Med andre ord må den globale minoritet i USA og Europa enten lære at tilpasse sig og samarbejde med resten af den globale majoritet, eller også vil menneskehedens fortsatte overlevelse på denne planet være i fare.

Som begivenhederne i Kina tidligere på ugen beviste, håber mange i det globale flertal på samarbejde, men vil gå videre uanset hvad. I det østlige Rusland afholdes i øjeblikket det Østlige økonomiske Forum i Vladivostok, der afholdes fra 3. til 6. september under temaet »Fjernøsten: Samarbejde for fred og velstand«. Langt fra at Rusland er isoleret, er der deltagere fra mere end 70 lande, der diskuterer den kommende massive forskydning mod øst. Alexej Chekunkov, den russiske minister for udvikling af det russiske Fjernøsten og Arktis, fortalte RT, at der i øjeblikket er 3.800 investeringsprojekter i gang i det østlige Rusland og Arktis til en samlet værdi af 148 milliarder dollars. Disse regioner oplever nu en 3,3 gange større økonomisk vækst end Rusland som helhed. På handelsområdet har investeringerne i russiske havne ført til en stigning på 40 % i udenrigshandelen, herunder en tidobling af fragtvolumenet i løbet af det sidste årti. Det er i denne sammenhæng, at forummet afholdes.

… [D]e europæere … , hvis økonomier er i en tilstand af total sammenbrud, … føler ikke desto mindre, at de kan fremsætte nye trusler og krav. Den franske præsident Emmanuel Macron truede Rusland med, at 26 europæiske nationer er parate til at sende tropper til Ukraine for at give sikkerhedsgarantier, og at hvis Rusland ikke går med til en våbenhvile, vil der blive indført endnu flere sanktioner. Sådanne udtalelser viser en fuldstændig manglende forståelse for den faktiske situation i verden. Som en akademiker, der ikke er nogen fan af nationerne i Eurasien, sagde til Washington Post: »Verden er meget større end Vesten, og hvis Vesten ikke ønsker at engagere sig, går resten af verden videre.«

Men denne voksende kløft behøver ikke at være tilfældet. Som præsident Xi Jinping sagde i 2014, er de vestlige lande yderst gerne inviteret til at gå hånd i hånd med udviklingslandene for at skabe en mere retfærdig og mere retfærdig orden. Den russiske særlige udsending Kirill Dmitriev gav igen udtryk for dette den 3. september, da han sagde, at investeringer i det russiske Fjernøsten »ikke bør opdeles i russisk-kinesiske eller russisk-amerikanske«, men snarere bør være »fælles russisk-kinesisk-amerikanske projekter«. Kinas nyligt rapporterede intention om at overhale USA inden for atomkraftproduktion er faktisk ikke en anti-amerikansk handling, men en optimistisk orientering mod

fremtiden, og det ville være den perfekte mulighed for en renæssance i samarbejdet inden for atomkraft og termonuklear fusionsvidenskab på verdensplan!

Verden har nået et punctum saliens, springende punkt. Det faktum, at menneskeheden ikke er et dyr, fordrer, at vi ikke længere holdes tilbage af anti-menneskelige regler, der pålægges af dem, der søger at kontrollere hele nationer og folk. Det potentielle fremtidige samarbejde om udviklingen af Arktis, inden for atomkraft og termonuklear fusion med mere, varsler nye og dybtgående forandringer for menneskehedens vilkår på verdensplan. Lad os gøre en ende på dette døende oligarkiske system og bemægtige os vores sande skæbne.

Billede: CGTN

Ikke korrekturlæst
HARLEY SCHLANGER: Hej og velkommen til vores ugentlige dialog med Helga Zepp-LaRouche. Hun er grundlægger og formand for Schiller-instituttet. I dag er det den 10. september 2025. Jeg hedder Harley Schlanger og er din vært. Du kan sende dine spørgsmål og kommentarer til Helga via e-mail til questions@schillerinstitute.org, eller du kan skrive dem på chat-siden.
Helga, der er forventninger om, at FN vil indkalde til et ekstraordinært møde i Generalforsamlingen for at drøfte en afslutning på Netanyahu-regimets folkemordspolitik mod palæstinenserne. Det meste af verden anerkender, at dette er folkemord, men Israel har endnu en gang vist sin foragt for international ret med et luftangreb mod Hamas-ledere i Doha, Qatar, i går. Din første reaktion var at sige, at hvis Trump ikke fordømmer dette, er det jungleloven, der gælder. Han fordømte det ikke helt, men vil du sige, at dette seneste angreb fra Israels side måske er gået et skridt for langt?

HELGA ZEPP-LAROUCHE: Det er selvfølgelig ikke første gang, at Israel har besluttet at dræbe ledende personer i andre lande og dermed åbenlyst overtrådt folkeretten og i grunden begået statsterrorisme. Men dette angreb har særligt store konsekvenser, fordi det var rettet mod netop de Hamas-ledere, der angiveligt var i gang med at forhandle om frigivelsen af de israelske gidsler og mulige andre spørgsmål omkring situationen i Gaza, som er forfærdelig. Qatar var – sandsynligvis – et land, der tidligere har været vært for mange sådanne forhandlinger, og blev takket for denne rolle ved at blive angrebet af et israelsk fly eller missil eller hvad det nu var. Så jeg tror, at Qatars rolle som mægler nu er i fare, for hvorfor skulle man fortsætte med dette, hvis det er det, man får ud af det? Derfor var min umiddelbare reaktion, at hvis præsident Trump ikke kun distancerer sig, men også tager skridt til at forhindre en gentagelse af dette, er det jungleloven, som vi allerede er meget langt på vej mod, i betragtning af at der var forhandlinger med Iran, og så midt i det hele angreb Israel Iran, og kort derefter gjorde USA det samme. Dette har allerede bragt spørgsmålet om tillid og spørgsmålet om diplomati i absolut fare. Hvad kan man stole på, hvis det er det, der sker? Men nu, hvis så ekstremt følsomme og vidtrækkende forhandlinger som dem i Qatar bliver bombet, og hvis USA støtter det, ville det være slutningen på enhver civiliseret adfærd i internationale relationer.

Nu er omstændighederne stadig lidt uklare. Først sagde Det Hvide Hus, at de var blevet informeret, og at de havde informeret Qatar. Men så sagde den qatarske regering, at de først fik advarslen ti minutter efter angrebet. Så vidt jeg kan forstå af de forskellige oplysninger, korrigerede Det Hvide Hus efterfølgende og sagde, at de fik beskeden om angrebet fra israelerne for sent til at kunne informere Qatar i tide. Så det hele er meget uklart. Det ser ud til, at USA først blev informeret, da missilerne allerede var i luften, og da var det naturligvis for sent. Ikke desto mindre er det op til Det Hvide Hus, præsident Trump og den amerikanske regering at sætte en stopper for dette, for det er helt klart, at USA er det eneste land, der kan sætte en stopper for dette, og indtil videre har vi ikke set noget overbevisende i denne retning. Så efter min mening er den internationale orden i fare og kræver en absolut presserende intervention fra det internationale samfund. For uden international lovgivning har man jungleloven, og hvis nogle af disse lande har atomvåben, kan man forestille sig, hvad det kan føre til.

SCHLANGER: I denne uge vedtog Den Internationale Sammenslutning af Folkemordsforskere en resolution, der beskylder Israel for at begå folkemord og krigsforbrydelser. Der er voksende protester og stærke fordømmelser; den spanske regering lukker for eksempel sine havne for skibsfart til Israel. Selv Ursula von der Leyen fra Europa-Kommissionen sagde, at EU vil suspendere bilaterale støtteprogrammer med Israel [Rettere, opfordrede hun EU til at gøre det, men det kræver enstemmighed — red. ]. Men spørgsmålet er – og det var det, du netop kom ind på i slutningen af dit første svar – hvad kan man gøre for at stoppe folkemordet?

ZEPP-LAROUCHE: I denne uge begynder FN’s Generalforsamling i New York. Vi – det vil sige Schiller Instituttet, den Internationale Fredskoalition og mange andre organisationer – er involveret i forskellige aktiviteter omkring FN. Vi organiserer demonstrationer; andre gør det samme.

Vi forsøger at tale med så mange FN-missioner som muligt. Der er en fælles indsats for at få vedtaget FN-resolution 377, kaldet »Forene for fred«, som først blev defineret i 1950. Det er grundlæggende en bestemmelse, hvorved man kan flytte beslutningsmagten fra FN’s Sikkerhedsråd til FN’s Generalforsamling, hvis FN’s Sikkerhedsråd ikke fungerer. Og nu fungerer det åbenbart ikke på grund af vetoretten hos en af de fem permanente medlemmer [USA-red]. I så fald kan et flertal på to tredjedele af FN’s Generalforsamling træffe en række beslutninger.
Francesca Albanese [FN’s specielrapportør for mennedskerettigheder i de besætte palæstinensiske områder], og en gruppe af hendes samarbejdspartnere har udarbejdet en række foranstaltninger, der skal træffes, herunder en FN-deployering, der skal sikre uhindret adgang til alle grænseovergange, så alle humanitære forsendelser kan nå frem uden hindringer, samt en række andre humanitære foranstaltninger.

Men jeg tror, at der også er behov for flere foranstaltninger. For eksempel at sende FN’s blå hjelme, for hvis man forsøger at sende en mere robust gruppe til regionen, vil det ende med en krig mod Israel og USA. Så det fungerer naturligvis ikke. Men hvis man havde en stor kontingent af blå hjelme, der repræsenterede det store flertal af verdens lande, der fordømmer dette folkemord, ville det gøre det klart. Og det ville forhåbentlig påvirke samvittigheden hos en del af den israelske befolkning, der i stigende antal demonstrerer for at få afsluttet krigen. De har nu også fordømt dette angreb på Qatar og sagt, at det bringer gidslernes liv i umiddelbar fare, som måske allerede har lidt under konsekvenserne af det.

Men jeg tror, at der er behov for en hel række foranstaltninger, herunder at indstille al handel med Israel foreløbig og muligvis fratage dem deres plads i FN foreløbig på grund af dette folkemord, der finder sted. Men der må træffes nogle foranstaltninger for at stoppe dette, for det er nu en total katastrofe for palæstinenserne. Det er dem, der lige nu bliver udslettet i et holocaust. Men det er i virkeligheden hele den menneskelige civilisation, der bliver dømt, for hvis vi ikke kan stoppe et folkemord, der finder sted for øjnene af hele verden, betyder det, at vi vil kollapse som civilisation. Vi vil vise os at være så brutale, at vi ikke kan opretholde nogen form for international lov.

Så hvis du er bekymret over situationen, så kontakt os; Schiller Instituttet, den Internationale Fredskoalition. Vi mødes hver fredag via YouTube og Zoom for at diskutere situationen og høre førende eksperter fra Mellemøsten og andre områder. Så slut dig til kampen, for vi har brug for en international stemme, der er høj nok til at have indflydelse.

Fortsættes på engelsk:

SCHLANGER: We just got a message in from Steve Kahler, one of our contacts, who says, “Turkiye also is ending all related aid to Israel.”

Now, in terms of the broader picture, what the Schiller Institute is doing is circulating a statement as a follow-up to the events last week in Eurasia with the Shanghai Cooperation Organization, the Eastern Economic Forum in Vladivostok, and so on. What’s going on is the establishment of a new security and development architecture which is something that you have been supporting for some time. The statement itself is available on the Schiller Institute website—“The Nations of the West Must Cooperate with the New World Economic Order.”

I received questions from people who asked about this. They said, “What is it that we should do to ask our elected officials to do? What should they do so that the West would be brought into coherence and cooperation with this new order?”

ZEPP-LAROUCHE: It’s very simple. I think if parliamentarians or government officials would simply issue statements welcoming the formation of the BRICS, welcoming the formation of the SCO and their announcement that they want to establish a just economic world order, that would be sufficient. Because the mainstream media have completely misrepresented what is going on; they say this is the autocracies against the democracies, this is a threat to the West. It is nothing of that sort! All the countries which met with the BRICS in Brazil and recently in Tianjin in China with the SCO, have stated repeatedly and loudly that it is not a bloc against NATO; it is not a bloc against the West. It is open for cooperation for every country that wants to do so. Given the fact that this is a counter-reaction against a lot of things, but against 500 years of colonialism, the countries of the Global South for the first time because of the rise of China, have the chance to overcome their neo-colonial condition and have the prospect of becoming middle-range income countries in a relatively short period of time by industrializing; by no longer exporting raw materials, but having the value chain in their own country and in that way creating wealth and making life livable for their people. For that, they need cooperation, they need science and technology, they need know-how, they need capital goods, they need machine tools, they need infrastructure. I think the best thing that would happen is that rather than trying to suppress this, the Western countries in Europe and the United States would basically say it’s a good thing that colonialism ends. They have their own historic burden to do some justice to these countries; and that they want to cooperate in helping them to fulfill what they want to accomplish. It would immediately create a basis to solve all problems on the planet. I’m not saying that lightly; I know for a fact, that the people in Brazil, in Indonesia, in India, in Egypt, in South Africa, and many other countries—China naturally, even Russia—they all would welcome such a shift. It just would mean to give up this neo-colonial arrogance that we are living in a garden and the rest of the world—which is a jungle—must not be allowed to grow into it. That’s Josep Borrell, former Vice President of the European Commission. Now, that garden doesn’t look so nice if you look at what is happening in France, among other places.

But I think that this arrogance has to stop, and we have to recognize that the countries of the Global Majority have a legitimate reason to demand equal rights and a prospect to develop. We should organize a majority of people who support that. So, ask your parliamentarian, your Congressman, your Assemblyman or—woman to issue such statements in the name of their party, their faction, or as individuals. I think that we need such a debate, and we absolutely must not miss that historic opportunity.

SCHLANGER: You can use the statement which is available on the Schiller Institute website.

So, we’re listening to Helga Zepp-LaRouche, founder and chairwoman of the Schiller Institute. Helga, you mentioned the vote in France. This was pretty much a bit of a shocker, I think; the no-confidence vote. This is, I believe, the fourth time in two years that the French Prime Minister has been voted out of office. François Bayrou is out, but Macron seems to be sticking to the same policy that ended up with the vote of no-confidence; preparing for war with Russia, austerity in France. He seems to be continuing on the same policy with the leaders of the so-called E-3—Merz in Germany and Starmer in England. What’s your sense of this potential for what happened in France to spill over into Germany? And by the way, there were demonstrations on the street, the so-called Block Everything movement in France; and they’re going to continue until austerity has stopped. Can something like this happen in Germany?

ZEPP-LAROUCHE: Yes, I think we are not very far from that. But the situation in France is pretty much out of control; so much so that the French government today is deploying an additional 80,000 troops and armored vehicles into the streets, anticipating riots and unrest. That is just the prelude, because in a few days there will be a general strike called by the trade unions. That could potentially bring the whole country to a standstill. There is no easy solution, because what happened was, Bayrou wanted to cut the budget by €44 billion, and eliminate two holidays. Practically all the four blocs of the political system violently opposed that. Normally, when a government falls for such reasons, the easy thing to do would be to devalue the currency. But given the fact that France is part of the euro system, that cannot be done. So there is now a big debate to move to Europeanize the debt. That is obviously extremely unpopular in Germany and Italy and all the other countries. They say why should German, Italian, Danish taxpayers pay for the militarization in France? So, I cannot see how that situation can be easily solved; Macron now has 17% in the polls, that’s not exactly popular. He immediately appointed his former Defense Minister Lecornu, a young person 39 years old, who is supposed to carry on this program of Bayrou. It is quite questionable whether he will get the support of the majority of the National Assembly and the population. In any case, this could be very short-lived, and it’s open-ended. You could see the same thing happening in Germany, because even though the German situation up to now has been the most controlled of anywhere in the world—talk about autocracies, I think we can claim to be an autocracy in Germany given the control of the mass media and many other aspects. But I think there is an explosion looming under the surface, because the German economy is in a freefall. You have insolvencies everywhere—machine tools, the steel sector, the chemical industry, among many agricultural areas, vineyards. The country is just experiencing a complete explosion. And it will get worse in the next weeks and months, so the possibility that we will enter something much larger than we had ten years ago with the euro crisis could happen. There is an open discussion even in the European Parliament that the EU may not survive this crisis, because the Coalition of the Willing is only called that because the others are not willing. The E-3 you mentioned—Germany, France, Great Britain, Poland, the Baltic countries, and the Scandinavians. But it is definitely not the East Europeans, not the Balkans, not the South Europeans, so the EU could actually break apart. I think that would not be anything to be sorry about, because I think the whole argument that you need a strong European Union to be in a strong position against other big players like the United States, Russia, and China, has become a laughingstock ever since von der Leyen met with Trump in Scotland, delivering all of Europe on a silver platter to Trump and his tariff policies. She completely sold out any interests of Europe, and that’s a big topic of discussion. So, if the EU dissolves, and instead you would go to any kind of Europe of the Fatherlands, you can work together as sovereign nations having a joint European position, but without a supranational bureaucracy. You could just have strong sovereign nations working together, and that would be much better than having an over-bloated bureaucracy which is incredibly expensive, using up taxpayers’ money for nothing; not representing the interests of the participating members. I think we are in for some major changes in the not-too-distant future, and we should try to ensure it goes in the direction of sovereignty and interests of the people involved, not some oligarchy.

SCHLANGER: Your description of France with 80,000 troops in the street brings up the whole question of the militarization that’s going on in the so-called trans-Atlantic countries. President Trump deployed soldiers in the streets in Washington, DC and in California. There have been mass arrests in the United Kingdom to try and stop the demonstrations; censorship. Your husband pointed out, right around the time of 9/11, that these kinds of geopolitical conflicts are used as an excuse to crack down on police state measures to impose austerity. Is that what you think we’re seeing today? Is that part of the game plan of the establishment to try and save their system through militarization?

ZEPP-LAROUCHE: Well, if you look at the approval rates of these governments, it is already abysmal. Merz’s government has 22% in the polls; Macron, 17%; Starmer is also around the same numbers. That’s less than one-fifth of the population supporting the policies. The reason is very obvious. If this Coalition of the Willing—or Coalition of the Brain Dead, Ray McGovern’s favorite name for them; and given the fact that they are committing policies which really put at risk the existence of their nations, I can only agree with that. If they are pursuing a military build-up, Rearm Europe, von der Leyen says, she has a program of €800 billion for the next several years. In Germany, they lifted the debt brake without limit to potentially rearm. All of this will not be enough, because what is it for? Is it against Russia? If the United States backs out of it, which still despite all difficulties it seems that Trump is committed to doing and get the relationship with Russia on a course towards normalization, the so-called Coalition of the Willing countries fighting against Russia? That’s completely absurd. The demonization of Russia is only in the media and some of the corrupt politicians who would rather pursue the interests of the military-industrial complex than the safety of their citizens. So, the situation is one where this armament policy will only lead to a potential war. But it will not lead to a possibility to defeat Russia in a confrontation. Furthermore, all the competent militaries in many countries—Germany, France, the United States, Italy, and elsewhere—all say there is cui bono for Russia to attack a European country.

Now, the media today are full of this supposed drone accidental or not accidental incursion in Poland. That needs to be clarified. The Russian Defense Ministry immediately said that they had no order out for any such attack. There are reports that maybe these drones were coming from Ukraine, maybe being misguided by accident. In any case, apart from such fluff which is being created out of this non-incident, I think what these military men argue is that there is no motive; there is no capacity. Why would Russia, which has the largest country on the planet, 11 times zones, more raw material resources than they can possibly develop—that’s why they are inviting other countries to join them in the Far East in Siberia; they don’t need anything from the West. They have enough trouble to keep their very large country coherent with only a small population of 150 million or so. But it’s completely thinly populated, so why would Russia want to do that? There are many reasons to say that Russia did not want to take over all of Ukraine, but that they were willing to negotiate a settlement was already clear in March 2022 in Istanbul. This is a whole narrative which is absolutely not … people are too credulous. I think if people would start using their own minds and keep a memory which is longer than that of a grasshopper, they would remember all of these things which we keep notice of. And naturally, we are publishing our publications which helps to keep track of these developments.

People should really stop falling for these narratives, because we need peace. There is no peace possible without Europe. It’s high time that sanity returns to politics.

SCHLANGER: Helga, I have to ask you this question, because it’s been thrown at me multiple times in the last two days, about the number of deaths Alternative for Deutschland candidates in North Rhine Westphalia. I think there are now seven who have died. There’s an upcoming election. This is a huge statistical anomaly, and of course people are very suspicious given that there’s a continuing move to try to ban the AfD. The Social Democrats and the Greens are pushing it. Do you have any comments on this?

ZEPP-LAROUCHE: Naturally, it is a statistical improbability, but as long as the AfD themselves are not making an issue, I don’t want to feed speculation. It is quite possible that there was some power play involved, but I don’t want to speculate on something I have no facts on to discuss it one way or another. If the AfD is not making it an issue, I want to not comment on it further.

SCHLANGER: Given the unwillingness of the German government to investigate the Nord Stream pipeline, I think people are skeptical, but I think what you’re saying is absolutely right.

One final question for you, and this gets to something a little bit different. There seems to be, because of the Chinese investment in Africa, the nations of the Global South demanding that their resources be used for their own development, there’s an enormous potential for Europe instead of becoming cut off, to actually work with China and Russia in Africa. I understand the Schiller Institute is producing a report on this; can you say something about that?

ZEPP-LAROUCHE: Yes. We have already at our recent Schiller conference in Berlin presented a draft report which is still being worked on, for tripartite cooperation among China, European nations, and African nations for the industrialization of Africa. That would solve the refugee crisis, because if we help the African nations to develop and industrialize, then the people have no reason to run away from their home country. So, it would be in the real self-interest of Europe to help to do that. There is one fantastic example, which was opened yesterday; namely the Grand Renaissance Dam in Ethiopia. It’s a gigantic project which involves actually several dams and a basin of 172 kilometers. It will give annually 6000MW of electricity not only for Ethiopia, but also for export to neighboring countries. So, it’s a huge game-changer in the potential of Ethiopia to industrialize and develop as a country.

That project was announced by the CEO of the Italian firm which was the crucial engineering firm together with some French and Chinese involvement. He said this is a model for the kind of cooperation between China, Europe, and Africa; and it’s a tremendous engineering masterpiece. There has been some effort by British media and others to say this will now cause conflict with Sudan and Egypt over the water supply. The reality is, that water is not being wasted, it’s just coming a bit more slowly, and it’s coming through the management of that dam. But not one drop less water comes to Sudan and Egypt. So, all these arguments are bogus arguments.

Let me just mention one other thing which I think is important in this context. In the context of the SCO summit, President Xi Jinping issued the fourth of his Global Initiatives called the Global Governance Initiative. This is a document which is incredibly important. I read it and looked at it, and it is a complete counter-design to the idea of a unipolar world which has one dominant power and all the other ones are colonies. This is a design whereby all countries big and small participate in a system of governance of equality, total respect for the sovereignty of the other, non-interference in internal affairs, respect for different social systems, cooperation, not voting on anything without the interests of the affected countries being consulted and taken into account, no change of the rules against the will of the affected countries, etc. It’s a whole huge catalogue, and I’m really very happy to say, it is the very concrete formulation of what I have been asking for for more than three years; namely the new global security and development architecture, for which I wrote Ten Principles. What the Global Governance Initiative does is to break it down into a very practical discussion of how to actually organize the participation of all countries in the realization of what I say in the Ten Principles, and what the other initiatives of China have outlined with the Belt and Road Initiative and similar things.

So, it is a very concrete proposal on how to bring back order to the world system. Naturally, it incorporates the UN Charter; it emphasizes the whole of the UN and the UN Charter and other existing international treaties. But it adds something which has been completely missing so far, and that is a framework like in the Peace of Westphalia in Münster and Osnabrück, people were sitting down for four years agreeing on principles and then fleshing it out in terms of all the details. What the Global Governance Initiative is, is a blueprint for the representatives of the different countries to sit down exactly like in the Peace of Westphalia at the negotiating table and sort things out according to these proposals and rules in great detail. So, I think this is exactly what would be the framework for the global security and development architecture, and for the idea for the Western nations to join with the Global Majority in the formation of a new system.

So, I would urge all of you listening and watching, to really pay attention to that. Because I’m absolutely certain that the countries of the Global South will absolutely be in favor of that, because it gives them the long-expected and long-desired equal rights in the world system. So, I think we should circulate this widely and have discussions about it; because it is an alternative for how the world can be brought back into order.

SCHLANGER: And I assume this will be part of the discussion at the International Peace Coalition Zoom call this Friday. Can you say something about that?

ZEPP-LAROUCHE: Yes. We will have several spokesmen from the Global South discussing the outcome of the SCO and the Global Governance Initiative. And naturally, we will have people from the Middle East; from Israel, from Palestine. Because this is the week of the UN General Assembly, and I’m pretty sure we will also cover predominantly the crisis in France, because as these mass demonstrations unfold and the general strike, I think the situation will get hotter and hotter. So, the need to change the system will become more clear, and that is naturally the topic for this coming Friday.

SCHLANGER: You can find a link for that at schillerinstitute.com. Helga, thanks for joining us today; this has been very interesting. People have to say on top of things, because things are moving so quickly.

ZEPP-LAROUCHE: Yes; join us, become active. This is not a time to sit on the fence.

Introduktion på engelsk:
ANASTASIA BATTLE: Welcome, everyone. This is the International Peace Coalition. My name is Anastasia Battle and I’ll be your moderator along with Dennis Small and Dennis Speed. This is our 118th consecutive meeting; thank you for joining us in this process, veterans and newcomers alike. Please share this invitation with your friends, organizations, and reasonable enemies. I like to remind people why we created this forum 118 weeks ago; which is to unite the international peace movement. I’m sure many of you are aware that there have been many attacks to prevent people from working together because of their philosophical differences; which quite frankly is ridiculous! If we’re actually trying to create true peace for humanity, we need to collaborate together for that common goal. I want to encourage everyone to remember that and join in that process of recruiting more people to this.

To start us off today, we have Helga Zepp-LaRouche, who is the founder of the Schiller Institute and the initiator of the International Peace Coalition. Please, go ahead Helga.

På dansk (ikke korrekturlæst):
HELGA ZEPP-LAROUCHE: Tak. Først og fremmest goddag til jer alle. I dag er situationen præget af ekstreme kontraster, men der er en vigtig positiv udvikling. Faktisk synes jeg, det er yderst vigtigt, at alle er klar over, at begivenhederne ved Shanghai Samarbejdsorganisationens (SCO) topmøde i Tianjin, Kina, og de efterfølgende møder, militærparaden i Beijing og nu mødet i Vladivostok ved Det Østlige Økonomiske Forum har medført en dramatisk ændring til det bedre i verden. Der er nemlig ved at opstå et nyt økonomisk system. Det er endnu ikke konsolideret, men det er helt klart, at flertallet af verdens befolkning, der er repræsenteret på dette møde i Shanghai Cooperation Organization, har ændret verden. De er ved at skabe et uafhængigt økonomisk system, der har potentiale til at blive en ny verdensorden. Afslutningsvis vil jeg læse en kort tekst op, som I kan overveje med henblik på at støtte denne udvikling.
Det, der er sket, er, at der var det 25. møde i SCO, og som en klar reaktion på den toldkrig, som præsident Trump har indledt mod BRICS-landene, er der sket noget hidtil uset. Nemlig at Indien og Kina er kommet tættere på hinanden. Der var et meget vigtigt positivt møde mellem præsident Xi og premierminister Modi, hvor de begravede de tidligere spændinger. Naturligvis er der et meget dybe venskab mellem Putin og Modi; de blev set gå hånd i hånd og tale sammen. Det har skræmt de internationale massemedier mere end noget andet, at se disse to mænd gå hånd i hånd. Naturligvis er grundlaget for hele denne udvikling det urokkelige partnerskab mellem Rusland og Kina. Disse lande, der var repræsenteret der, repræsenterer 42 % af verdens befolkning; og hvis man tager i betragtning, at disse SCO-lande alle er forbundet og sammenkoblet med andre organisationer såsom BRICS, Den Eurasiske Økonomiske Union, ASEAN (Sydøstasien), CELAC (Latinamerika), Den Afrikanske Union, BRI (Bælte- og Vej-initiativet, Kinas interntionale infrastruktur samarbejde), så har man faktisk et netværk af organisationer og lande, der tilsammen repræsenterer det globale flertal på 85 % af menneskeheden. De har klart besluttet, at de vil skabe et nyt system baseret på suverænitet, absolut respekt for de forskellige sociale systemer, ingen indblanding i andre landes indre anliggender og fredeligt samarbejde. De er også begyndt at skabe alternative mekanismer til at beskytte sig mod økonomiske krigsføringsforanstaltninger fra det kollektive Vesten, såsom told, ensidige sanktioner, regimeskift og lignende foranstaltninger, ved nu at oprette en Shanghai Samarbejdsorganisation bank, som vil være parallel med BRICS’ New Development Bank og den allerede eksisterende AIIB [Asian Infrastrukturinvesteringsbank]. Man kan altså tydeligt se, at de forsøger at skabe kreditskabende mekanismer, der er uafhængige af den potentielle tvang og våbenisering af dollaren, udstødelse af SWIFT-systemet og lignende foranstaltninger.

Fortsættes på engelsk:
This is an extremely positive development, and I think it puts the so-called collective West, which is not united anymore at all, in front of a clear choice to either continue the geopolitical confrontation against Russia and China and in that way eventually end up in a Third World War; or, recognizing that this Global Majority is something one cannot get around any longer. Therefore, the only way is to adapt to that Global Majority. I think that change will be painful for many establishment figures in the West to acknowledge this changed reality, but I think we can already see clear signs that this is a new reality. One such reflection was the fact that at the very recent Coalition of the Willing meeting in Paris where they wanted to decide whether to send troops to Ukraine—boots on the ground—despite the fact that Macron was there pushing very hard to send troops to Ukraine for so-called “peacekeeping,” that was not welcomed. Only 6 out of the 26 countries in the Coalition of the Willing agreed to send troops. This was, naturally, Great Britain, France, the three Baltic countries, and one other country whose name I could not identify. All the others refused: Italy refused; Poland refused; Bulgaria refused; Germany refused. They had a telephone conversation from Paris with President Trump. The only thing which became known after that was that the meeting was completely disappointing because President Trump did not support whatever they were demanding. Chancellor Merz, who had been extremely bellicose before, somehow very frustrated, said Germany is not going to send troops. They will try to beef up all kinds of long-range weapons production inside Ukraine, but no troops. He said the problem is that it does not function to find a peace solution without Russia; and Russia is now in a new strengthened partnership with China and India, Brazil, and other countries. That sort of blocks a unilateral approach in Ukraine.

This is a very important shift in the strategic situation which I think we are only seeing the beginning of. Hopefully, this will also impact the situation in the Middle East, because that changing reality hopefully will soon be felt there as well. The situation on the ground in the Middle East remains one of absolute horror. The unrestrained assault on Gaza City by the IDF is continuing with all the horrible casualties continuing; the West Bank attack is going on. The response by the international community is totally insufficient; which is why we absolutely have to gear up the organizing of the IPC. Now that the month of September has arrived, on September 9th, the UN General Assembly starts, and we are pushing very hard to have the power of decision be shifted from the UN Security Council to the UN General Assembly, as is provided for in UN Resolution 377, Uniting for Peace; which allows exactly such a shift in decision-making. Then the UN General Assembly could make decisions to impose all kinds of measures—sanctions against Israel, sending peacekeeping Blue Helmet troops to the region, and whatever other measures are required. So, this meeting is at a point when the international community is shifting more and more against Israel. The news about the unprecedented since the end of World War II genocide can no longer be suppressed. There is one important—it may not be sufficient, but it is an important element, which is a movie about the developments in Gaza called “The Voice of Hind Rajab” which was presented on Sept. 3rd at the Venice Film Festival. I have not seen it, but apparently it received a 26-minute standing ovation, and everybody was in tears, including the crew which filmed the movie, because it is the absolute heart-breaking story about Hind Rajab, a 6-year old girl, who was hit by bombs while in a car with her family, and everybody else was killed. Then there are 17 minutes of live tape interwoven into the movie in which this 6-year-old girl is describing how she cannot speak because blood is coming out of her mouth; just an unbelievable account of the horror. All the other people in the car died; all her family members died, and she tries to figure out as a 6-year-old in this ocean of bloodshed and murder. [She also died before help can get there—ed.] I think this movie obviously is an important warning to the world. It’s not solving the situation, but hopefully it helps to wake up the conscience of the world to finally act. So, we have to gear up our massive efforts to get UN Resolution 377 on the agenda in the meeting which will start in a few days in New York.

The situation, as I said, has completely changed. I think that we are now experiencing one of those rare moments which I compare to the fall of the Wall in 1989, and the historic chance which was in German unification; where at the end of the Cold War, you could have changed the world. You could have installed a peace order for the 21st century. That chance was utterly missed, and instead you had the effort by the Anglosphere, the neo-cons and their cohorts in Great Britain, to establish a unipolar world with many horrible consequences. That has backfired. I think we absolutely have to mobilize the World Majority, but especially the countries of Europe, the United States, and whatever other countries are belonging to this faction of the West like Japan, and South Korea, New Zealand, to absolutely support and overcome this geopolitical division. In my view, this is the only way the Ukraine crisis can be solved. By shifting the world combination in this way, I think it’s the only way a two-state solution, immediate humanitarian aid, the Oasis Plan, the reconstruction of the Middle East can be realized. Because only if we convince the countries of the West to stop opposing the Global Majority, is there a chance to resolve this situation, this genocide in the Middle East. So therefore, my suggestion is, I will read you a very short text; and if you agree with it, I would urge you that we make that the rallying cry for the mobilization of the IPC. Because I think that can really shift the situation to address all these other issues. So, let me quickly read to you this text:

“The nations of the West must cooperate with the new world order. At the summit of the Shanghai Cooperation Organization [SCO] in Tianjin, representing around 42% of the world’s population, a new world order has emerged, independent of the West; founded on the principles of sovereignty, non-interference, mutually beneficial economic cooperation, and peaceful cooperation.

“In an event of global historical significance, China and India, the two most populous nations already representing 35% of the world’s population, have now begun to cooperate closely with each other and with Russia. These countries, which are also interconnected through organizations such as the BRICS, the Belt and Road Initiative, the Eurasian Economic Union, ASEAN, CELAC, and the African Union, collectively represent 85% of humanity. The emergence of this world order is a response to the collective West’s attempt after the end of the Cold War to establish a unipolar world order under Anglo-American dominance, marked by endless interventionist wars, sanctions, and regime-change efforts, which have ultimately backfired completely. The nations of the Global Majority are now overcoming an era of 500 years of colonialism and asserting their right to independent economic development.

“This is made possible above all by China’s unprecedented rise, which offers countries of the Global South a model, and cooperation that the West denied them for centuries. Thus, the world has reached an absolute turning point. We can either continue the geopolitical confrontation against Russia and China, risking a Third—and this time final—World War, or we can choose to cooperate with the new emerging economic system. President Xi Jinping has proposed the vision of a community with a shared future of mankind, which he emphasized in his speech at the SCO summit. ‘Humanity will either sink together, or rise together.’

“It is in the fundamental self-interest of the nations of the collective West, no longer truly united, to cooperate with the states of the Global Majority and jointly address the great challenges facing humankind: Overcoming poverty and under-development; ensuring lasting world peace; and securing the right of every person on the planet to fulfill their potential for the realization of a shared community for the future of humanity.”

Then I have a place for people to sign and give their signature. So, I would urge you, if you agree with that, to help us to circulate this widely; because it is also a way to in the most efficient way make sure the world majority is aware of this historical opportunity. So, that’s what I wanted to say in the beginning.

Remarks during the Discussion:

I think in light of what Josephine and Col. Aguilar were saying, I think we have to think about how we can accelerate this organizing in the United Nations, because that seems to be the only place where some action could come from right now. So, I would ask all participants to help us. You can go to the embassies; if you are in places like New York, you can make sure the embassies of the world know what was said here. I think we may be able to make available excerpts of the video from the two interventions from Josephine and Col. Aguilar to present. I think this is something which is definitely not in the news; but I think as you said, that time is not on our side, is the most pressing thing. So, that would be my immediate comment.

[in response to Bernie Holland & Doctors Against Genocide Q re Blue Helmets] Bernie, yes, you should bring us in contact with this Mr. Reschenwald[ph]. We can set it up after this call. But I think we had to do two things. I think we have to somehow, coming out of this meeting, formulate a text which can be brought to the UN Security Council. I know this is extremely unsatisfying, because the UN Security Council is exactly the place where all the initiatives have been blocked; but since we are today on the 5th of September, and the UN General Assembly starts on the 9th, I think we should use this text which would contain what you have been saying and what Josephine and Col. Aguilar have been saying; a demand for immediate intervention by the international community. If there are any experts on the United Nations, I know we are internationally in contact with several of them, I’m asking for your advice. What more can we do to accelerate immediate action? I think that the point you have been making, that time is not on our side, and every day there are unbelievable, irreversible things happening. So, Mr. Rafed, if you can say something to that as well.

So, that needs to be thought about. What can we do immediately out of this meeting to appeal to the conscience of the world in even more stronger ways than we have been doing. And secondly, is this new security and development architecture, and that’s why I put the resolution text in the beginning, because I think only if we get such a shift in the correlation of forces that the isolation of the war mongers becomes so clear that it cannot be denied any longer. But that would be my immediate response.

[later in the discussion] I think, as I said in my initial remarks in the beginning, the SCO meeting and David Munier[ph] correctly added the military parade, which was the largest military parade in history ever. I watched a good part of it, and I was completely impressed because it demonstrated both strength but also an absolute defensive orientation. In any case, I think we have entered a new era; and I don’t think everybody has completely registered that yet, because I think we have now the chance to unite humanity on a completely different basis. The enemy is not nations; it’s not the United States or some former European colonial power, it is the war party. The war party represents the oligarchy which runs the present financial institutions, of which the military component is just the last phase of profit-making if you like.

But I know a lot of people in the Global South are tending to look at the Global North or collective West in the same undifferentiated way as people in the West tend to look at people in the Global South. I want to point out the fact that you have right now a situation where the Golden Billion is not a golden billion; it’s a golden maybe million of millionaires and billionaires. But if you look at the reality, Europe is collapsing. France is disintegrating; Germany is disintegrating; the same in the United States. The people are suffering tremendously, and if it comes to an uncontrolled collapse, we would be on the verge of a complete social explosion. There is a very knowledgeable journalist who always talks about the European toothless Chihuahuas. I think I like this expression a lot, even though I think some of these politicians do have teeth even if they may be false by now. Nevertheless, they do still have them. But I would really suggest that we not look at Europe or the United States as monolithic, because they are not.

I think we have reached a point where we really have to create an international movement of people fighting for this new development system; this new era. I think Xi Jinping has really found the best expression, by calling it the shared future of the one humanity. Because that is what people have to understand; we are sitting in one boat as we have never done in history before, because in past centuries, you could have parts of the world collapsing and other parts prospering, and they didn’t even know about each other. That is because it took years to travel from one corner of the world to the next. We are all sitting in one boat.

The reason I put this text at the beginning is that I really would like to have a discussion about that. I think only if we unite people around one idea—that we have to build together a new system, a new world economic order of which the SCO and the BRICS and BRI components; basically it’s the World LandBridge conception of my late husband that we have been fighting for, for half a century. A New International Development Bank, which is now coming into being in the form of the New Development Bank; now the SCO Bank. New credit institutions which give credit for long-term development at low interest rates; overcoming poverty and under-development. I tried to put some of these ideas in my Ten Principles. We have to unite people no matter if they come from Germany, from the United States, from South Africa, from Mexico, from whatever country. But I believe only if we create a real movement of people fighting for this conception of the one humanity first, and then organizing a world system where every country can benefit and fulfill their potential.

I think especially crucial to make that happen is that we have to have young people. If we would have an international youth movement of sizeable dimensions in which young people in the United States, in Africa, in Latin America would all fight for the idea that we now need a new world economic order and it’s now on the table because of the SCO meeting creating the conditions for it to take off. I think if we can catalyze that very quickly in the short term, the war party may be looking powerful now, but we are talking about billions of people who have now for the first time been given the chance to realize a new world economic order. I think this is a moment we absolutely must not miss; and while we absolutely have to mobilize in the next hours and days because of the ongoing genocide in Gaza, I think we must not lose the perspective that only if we change the entire world system, can we stop all of these crises no matter where they occur, including the one in the Middle East.

So, I would like to really pose that again. Are you willing, and are you intending to help us to create such an international mass movement for a new world economic order? Because I think that would really be the qualitative change which would be undoable.

Closing Remarks:

I think several important initiatives came out of this discussion today. I would urge Rafed to write a text, or do it together with us, or do it alone. But I think the text of an international release which we then could, starting with the IPC participants, try to get out in all parts of international institutions; to the media, the social media, alternative media, of a call to action of what needs to be done in the next hours and says. So, please get in contact with Anastasia, because I think if we would get such a text—preferably today—we could start mobilizing with that immediately.

Then, I also think the idea to use the proposal by Pope Francis on the Jubilee 2025 can actually be brought into cohesion with the new credit mechanisms coming out of the SCO. People may think that this is different, but it must not be, because the idea of debt relief, and the issue of new credit for development are just two sides of the same coin. I think everything really depends on getting this spirit of unity, because if we can somehow put all the people and institutions of good will together and recognize that because of the new era which was consolidated, it was in process for a long time, but it sort of gelled and came out in the open with the SCO meeting. If we can somehow put all of these forces together, I think it will be an unbeatable movement.

So, I would urge you to also formulate that, and we will get it out in the same way as the call for immediate action on Gaza. I think we actually have a horrendous situation which is totally unbelievably horrible. But on the other side, there is no reason to despair, because the tendency of the time is in a positive direction, and if major countries which are extremely powerful, as demonstrated in this military parade, are putting their weight in the creation of a new world economic order, it has all the reasons for the possibility of success. I think we have to educate people that this is not against the people of the West, but only against unjust mechanisms of imperialism and colonialism, while the people of the world must unite.

So, with that, I want to end.

5. september 2025 — Følgende erklæring er udsendt af Schiller Instituttet til øjeblikkelig international distribution. Den er skrevet som en opfordring til handling i denne periode med forandringer og uro, og folk opfordres til at tilslutte sig den.

På topmødet i SCO (Shanghai Cooperation Organization) i Tianjin – der repræsenterer omkring 42 procent af verdens befolkning – er der opstået en ny verdensorden, uafhængig af Vesten, baseret på principperne om suverænitet, ikke-indblanding, gensidigt fordelagtigt økonomisk samarbejde og fredeligt samarbejde. Det er en begivenhed af global historisk betydning, at Kina og Indien – de to mest folkerige nationer, der allerede repræsenterer 35 procent af verdens befolkning – nu er begyndt at samarbejde tæt med hinanden og med Rusland. Landene, der er samlet i SCO, sammen med de forskellige indbyrdes forbundne organisationer, såsom BRIKS, Bælte- og Vej-Initiativet (BVI), Den eurasiske økonomiske Union (EAEU), ASEAN, CELAC og Den Afrikanske Union (AU), repræsenterer tilsammen 85 procent af menneskeheden.

Fremkomsten af denne nye verdensorden er et svar på det kollektive Vestens forsøg efter afslutningen af Den kolde Krig på at etablere en unipolær verden under anglo-amerikansk dominans – præget af endeløse interventionistiske krige, sanktioner og bestræbelser på regimeskifte – som i sidste ende har slået fuldstændig fejl. Nationerne i den globale majoritet er nu ved at overvinde en 500 år lang æra med kolonialisme og hævder deres ret til uafhængig økonomisk udvikling. Dette er først og fremmest muliggjort af Kinas hidtil usete fremgang, som tilbyder landene i det globale syd en model og det samarbejde, som Vesten har nægtet dem i århundreder.

Verden er således nået til et absolut vendepunkt. Vi kan enten fortsætte den geopolitiske konfrontation mod Rusland og Kina og risikere en tredje – og denne gang endelig – verdenskrig, eller vi kan vælge at samarbejde med dette nye økonomiske system, der er ved at opstå. Præsident Xi Jinping har fremsat en vision om et »fællesskab med en fælles fremtid for menneskeheden«, som han understregede i sin tale den 3. september i anledning af 80-årsdagen for Japans nederlag: »Menneskeheden vil enten synke sammen eller rejse sig sammen!«

Det er i de kollektive vestlige nationers – som ikke længere er virkelig forenede – grundlæggende egeninteresse at samarbejde med staterne i den globale majoritet og i fællesskab tackle de store udfordringer, som menneskeheden står over for: at overvinde fattigdom og underudvikling, sikre varig global fred og sikre alle mennesker på denne planet retten til at udnytte deres potentiale.

For realiseringen af et fælles samfund for menneskehedens fremtid!

Skriv gerne under her på Schiller Instituttets internationale hjemmeside.