Klik her for panellerne 2-4.
Online konference lørdag-søndag den 15. og 16. april 2023 kl. 15 eller senere:
Uden udvikling af samtlige nationer kan der ikke skabes varig fred på planeten

Panel 1:


Tilmelding her. 

Konferencen kan også ses live eller senere på denne side.

PANEL 1- lørdag 15. april, kl. 15:00-18:00: Den voksende fare for 3. Verdenskrig understreger nødvendigheden af en ny sikkerhedsarkitektur 

Der er en voksende og ekstrem bekymring for, at den nuværende geopolitiske konfrontation mellem USA, Storbritannien og NATO på den ene side og Rusland og Kina på den anden side kan føre til en optrapning og en global, muligvis atomkrig. Dette kommer til udtryk i en række fredsplaner vedrørende krigen i Ukraine fra Kinas Xi Jinping, Brasiliens Lula da Silva, Tyrkiets Recep Erdogan og pave Frans. Det, der er nødvendigt nu, er hurtigt at overvinde geopolitikken og indføre en ny sikkerheds- og udviklingsarkitektur, der tager hensyn til alle verdens landes interesser.

Moderator: Dennis Speed, The Schiller Institute (U.S.)

  1. Helga Zepp-LaRouche (Germany), Founder, The Schiller Institute, Keynote Address: “Great Prospects for the Development of the Global Majority”
  2. Connie Rahakundini Bakri (Indonesia), Lecturer, strategic analyst, “Quadruple Foundations Towards Building the World Anew” 
  3. Charles Liu (China)Founder, HAO Capital; Senior Fellow at Taihe Institute, “The Secret of the Chinese Economic Success”Brief Q&A Session 
  4. Amb. Igor Romanchenko (Russia), Ambassador of the Russian Federation to Peru; Greetings to the Conference 
  5. Dr. Alexander Bobrov (Russia), Acting Dean of the School of Government and International Affairs, MGIMO University (Moscow State Institute of International Relations): “New Security Architecture in the Mirror of Russia’s Foreign Policy Concept 2023.”  
  6. Scott Ritter (US), former UN Weapons Inspector in Iraq
  7. Wolfgang Effenberger (Germany)Author, “The Foundations of International Law”
  8. Michael von der Schulenburg (Germany), former UN/OSCE Diplomat; “The Absolute Importance of the U.N. Charter”
  9. Lt. Col. (ret.) Ralph Bosshard (Switzerland), Swiss Armed Forces; consultant, military-strategic affairs; “The War in Ukraine is an Indicator and Accelerator of the Decline of the West” 

PANEL 2 – lørdag 15. april, kl. 19:00-22:00: Den ” Globale Majoritet ” og den internationale fredsbevægelse kæmper for det samme formål

Nationerne i det såkaldte “Globale Syd”, som for nylig blev beskrevet præcist som den “Globale Majoritet”, sætter en stopper for den såkaldte “Regelbaserede Ordens” yderligere plyndring af deres nationer og ødelæggelse af deres suverænitet. De er fast besluttet på at gøre en ende på kolonialismen en gang for alle. Den fremvoksende fredsbevægelse i Europa og USA, som tilsidesætter splittende ideologier, tager fat på det samme underliggende problem: at det transatlantiske finanssystems sammenbrud er drivkraften i retning af krig.

Moderator: Stephan Ossenkopp, The Schiller Institute (Germany)

  1. Diane Sare (US), LaRouche Candidate for United States Senate, 2024; Keynote Address
  2. H.E. Donald Ramotar (Guyana), Former President of Guyana 
  3. Prof. Georgy Toloraya (Russia), Deputy Director, Russian National Committee on BRICS Research “The Expanding Role of the BRICS+ in Shaping a Better World” 
  4. Herman (Mentong) Tiu Laurel (Philippines), Political commentator, Organizer of the Philippine BRICS Strategic Studies think tank; “The LaRouche Movement Combatting the Remilitarization of the Philippines” 
  5. Mutalemwa George (Tanzania), Africa Peace and Development Network
  6. Nick Brana (US), National Chair, People’s Party 
  7. US Peace activist 
  8. Jack Gilroy (US), Organizer, Pax Christi, NY State/ Pax Christi International; Board Member, New York Veterans for Peace 
  9. Michel Cibot (France), Mayors for Peace

Q&A Discussion Period

PANEL 3 – søn. 16. april, kl. 15:00-17:30: Stop kasinoøkonomien, før det er for sent

Det transatlantiske finanssystems systemiske sammenbrud ødelægger hele nationers fysiske økonomi og driver verden i retning af krig. Der er en fornyet diskussion om behovet for en Glass/Steagall-konkursbehandling af det internationale finanssystem for at gøre en ende på kasinoøkonomien, samt om behovet for Lyndon LaRouches Fire Love. Verden, og alle nationer i den, må gå tilbage til fysisk økonomi i stedet for pengepolitiske værdier. Et vigtigt eksempel herpå er landbrugssektoren, som skal kunne dække verdensbefolkningens internationale fødevarebehov. Et manifest fra landmænd fra hele verden er under udarbejdelse og vil blive drøftet under dette panel.

  1. Moderator: Claudio CelaniEIR Strategic Alert (Italy)

    1. Video of Lyndon and Helga LaRouche at Moscow press conference on the eve of their testimony at Russian State Duma hearings (2001): “The Policy Changes Needed to Overcome the Collapse”
    2. Dennis Small (US), Executive Intelligence Review (US); Keynote Address: “The Missing Ingredient: LaRouche’s Principles of Physical Economy” 
    3. Cong. Benjamin Robles (Mexico); “The Fight for Food, the Fight for a New World Order” 
    4. Robert “Bob” Baker (USA) Schiller Institute Agriculture Commission—”Three Principles”; Dr. Jaap Hanekamp (The Netherlands) Chemist, Professor, University College Roosevelt; “End the Nitrogen ‘Scientism’ Scare; Produce Food”; Philippe Grégoire (France) President of the National Movement of Cattle Breeders from Our Regions: “Cooperation, Not Competition for the Development of Each Country”; Bill Bullard (USA) CEO of R-CALF USA “We Food Producers Stand Together”; James “Jim” Moore (USA) Former President Alaska Trollers Association: “Anti-Monopoly Collaboration, Plus Science and Morality Mean Food for All”
    5. Julio De Vido (Argentina), former Minister of Economics and Public Works, former member of Congress: “The Future Challenges Us: Resilience or True Transformation”  
    6. Marcos de Oliveira (Brazil), Publisher, Monitor Mercantil: “Brazil Is Back” 
    7. Pedro Páez (Ecuador); former Minister for Economic Policy (2007-2008), “Three Pillars of the Alternative to the Bankrupt System of Financial Speculation”
    8. Diogene Senny (DR Congo); Secretary General of the Pan-African League – UMOJA; “Debt Cancellation to Generate an African Renaissance” 
    9. Dr. Mohammad A. Toor (Pakistan-US), Chairman of the Board of the Pakistan-American Congress; “The World Needs the New Model of Development of the BRI”  
    10. Simon Miller (US); LaRouche Youth Movement: “Belarus’s Great Stone Industrial Park in the New Silk Road”

    Q&A Discussion Period

PANEL 4 – søn. 16. april, kl. 18:30-21:00: Det nødvendige filosofiske grundlag for det nye paradigme 

Schiller Instituttets grundlægger, Helga Zepp-LaRouche, foreslog i november sidste år ti principper som grundlag for at skabe en ny international sikkerheds- og udviklingsarkitektur. Disse omfatter behovet for at bringe menneskets fysisk-økonomiske praksis, der er centreret om videnskabelig og kulturel kreativitet, i overensstemmelse med det fysiske univers’ love, og de underliggende filosofiske spørgsmål om menneskesynet, herunder bekræftelsen af at mennesket er karakteristisk godt, og at alt ondt er et resultat af manglende udvikling – og derfor kan bringes til ophør.

KONCERT – søndag den 16. april kl. 22:00: De fire paneler på konferencen vil blive fulgt op af en koncert med Schiller Instituttets kor: “Lad os have fred: Händels Messias”; Online & St Paul & St Andrew.

  1. Moderator: Helga Zepp-LaRouche, Schiller Institute (Germany)

    1. Jacques Cheminade (France), President, Solidarité et Progrès, former French Presidential Candidate 
    2. Dr. Chandra Muzaffar (Malaysia), Founder and President, JUST International; “The Importance of the Chinese and Russian Engagement in Southwest Asia and the World” 
    3. Amb. Chas Freeman (US), former US Ambassador to Saudi Arabia, former Deputy Chief of Mission to China; “Chinese Diplomacy Replaces U.S. Militarism in the Mideast” 
    4. Prof. Cord Eberspaecher (Germany), “The Amazing Lack of China Competency in the West.” 
    5. Graham Fuller (US), former U.S. diplomat, former Vice Chairman of the CIA’s National Intelligence Council; “China Supersedes U.S. ‘Weaponization’ of Diplomacy With Development”  
    6. Shakeel Ahmad Ramay (Pakistan), CEO, Asian Institute of Eco-Civilization Research and Development; “A Contribution to the Discussion of Principles”

    Tilmelding her.

CONCERT—Sun., April 16, 4:00 p.m., ET.: The four panels of the conference will be followed by a concert by the Schiller Institute Chorus: “Let Us Have Peace: Handel Messiah”; Online & St Paul & St Andrew

Get concert tickets to view online

Lidt mere end et år efter at krigen i Ukraine, som i virkeligheden allerede var begyndt i 2014, eskalerede med den russiske militære operation, er det meget tydeligt, at det virkelige problem ikke er Ukraine. Det er en stedfortræderkrig mellem USA, Storbritannien og NATO på den ene side og Rusland på den anden side – samtidig med at en konflikt med Kina også truer. Det egentlige anliggende er, at nationerne i det Globale Syd forsøger at slippe af med den koloniale orden, denne gang for altid, og at de nu er blevet den Globale Majoritet.

Schiller Instituttet har fra starten på en række konferencer, der begyndte den 9. april 2022, insisteret på, at den eneste løsning på denne krise ville være oprettelsen af en ny global sikkerheds- og udviklingsarkitektur, som tager hensyn til sikkerhedsinteresserne for hvert enkelt land på planeten. Dette synspunkt deles af flere og flere kræfter i verden. Det seneste eksempel herpå er det kinesiske 12-punkts-forslag for Fred i Ukraine.

For fem måneder siden lancerede Schiller Instituttet den igangværende runde af internationale konferencer for “Verdens politiske og sociale ledere”: Stop faren for atomkrig nu” den 7. oktober 2022, og verden har ændret sig dramatisk. Der er et “tektonisk skift” i gang i verdenspolitikken, hvor nationerne i det Globale Syd sætter sig op imod den unipolære verdensorden med krige og dødbringende finansielle plyndringer fra Wall Streets og City of Londons finansinteresser.

Tyngdepunktet i verdensudviklingen har nu flyttet sig til den Globale Majoritet. I modsætning til propagandaen i de vestlige massemedier er det ikke Rusland og Kina, der er isoleret. Det er Vestens politik, som ikke længere accepteres af flertallet af verdens befolkning. Kinas 12-punkts-fredsforslag for Ukraine er i øjeblikket genstand for en bred diskussion. Dette falder i tråd med pavens tilbud om, at Vatikanet kan fungere som mødested for forhandlinger uden forhåndsbetingelser, med den brasilianske præsident Lulas forslag om en “fredsklub” bestående af en række nationer i Syd, der skal hjælpe med at finde en forhandlingsløsning på krigen, og med talrige andre forslag på internationalt plan.

Schiller Instituttets grundlægger, Helga Zepp-LaRouche, har hilst det kinesiske forslag velkomment og har tilbudt sin egen udarbejdelse af ti principper, der bør ligge til grund for en ny international sikkerheds- og udviklingsarkitektur, som et forhandlingsoplæg i samme retning. 

Den kendsgerning at de Globale NATO-nationer, anført af Storbritannien og USA, afviste Kinas fredsforslag uden videre, næsten før de havde læst det færdigt, afslører, at deres faktiske politik, som de selv har erklæret offentligt, er at splitte og inddæmme Rusland og Kina – helt frem til og inklusive et atomopgør med disse atommagter.

Ethvert land, der ikke vil tilslutte sig denne unipolære politik, trues nu med “Nord Stream”-behandlingen. Tilsløringen af ansvaret i denne sag betyder, at faktiske militære angreb på civil infrastruktur nu er en legitim mulighed overalt i verden.

Den drivende kraft bag al denne krigsfare udspringer af den systemiske sammenbrudskrise i det transatlantiske system med dets 2 billioner dollars i ubetalelige finansielle aktiver. Politikken med dramatiske renteforhøjelser, som den amerikanske centralbank er ved at presse igennem, betyder en nært forestående bankerot og økonomisk og social opløsning i de sydlige lande.

Derfor er kampen for at stoppe faren for atomkrig og kampen for at gøre en ende på kolonialismen én gang for alle den samme kamp. Den vil enten blive vundet sammen eller tabt sammen. Og hvis de vestlige magter fastholder deres nuværende kurs, bliver atomkrig mere og mere sandsynlig. Hvis vi ikke ændrer os, vil vi høste det, vi har sået, og vi vil sandsynligvis ikke engang være til stede til at fortælle den sørgelige historie til vores børn og børnebørn.

I dag står det indlysende klart, at Ruslands og Ukraines sikkerhed er uløseligt forbundet med hinanden. Kun Rusland kan garantere Ukraines sikkerhed, og Ukraine kan bidrage til at garantere Ruslands sikkerhed, bl.a. ved at etablere sin neutralitet som led i en forhandlingsløsning på konflikten.

Den 17. november 2022 udsendte arrangørerne af konferencerne “Stop faren for atomkrig nu” en erklæring og en opfordring til handling, som vi stadfæster på nuværende tidspunkt:

“Vi anerkender og understreger, at Rusland, ligesom USA, NATO, Ukraine og alle andre lande, har legitime sikkerhedshensyn, som skal tages i betragtning og blive en af hjørnestenene i den nye sikkerhedsarkitektur. En tilbagevenden til de vellykkede principper fra den Vestfalske Fred i 1648 – respekt for suverænitet, engagement i modpartens bedste og eftergivelse af gæld, der umuliggør ægte økonomisk udvikling, er den slags arkitektur, vi efterstræber i dag.

“Det fælles bedste for den ene menneskehed er den obligatoriske forudsætning for det gode for hver enkelt nation. Således vil vi blandt alle verdens nationer være i stand til at bidrage til at opbygge en organisation af borgere med fælles global indsats og på den måde etablere os som en drivkraft, der kan påvirke den internationale politiske debat.

“Vi opfordrer mennesker af god vilje i hele verden – uanset vores mangfoldige og naturlige forskelle – til at deltage i denne proces med overvejelser og søgen efter fredelige løsninger, herunder en grundig undersøgelse af den alternative økonomiske politik med henblik på at erstatte spekulation, som har skabt så megen fattigdom og lidelse, med et system baseret på produktion og fremskridt, der kan opfylde behovene hos en voksende verdensbefolkning.”

Verden har et påtrængende behov for en ny sikkerheds- og udviklingsarkitektur, som repræsenterer alle verdens landes interesser. Helga Zepp-LaRouche har foreslået ti principper som et grundlag for en sådan arkitektur. Præsident Xi Jinpings tre initiativer, det Globale Sikkerhedsinitiativ (GSI), det Globale Udviklingsinitiativ (GDI) og det Globale Civilisationsinitiativ (GCI), er en klar repræsentation af dette koncept.

 

HVOR: schillerinstitute.com

Tilmelding her.




Schiller Instituttets ungdomskonference:
“At gøre en ende på kolonialismen: En mission for alle unge

Ikke korrekturlæst. Uddrag fra videoen med Helga Zepp La-Rouches tale

Panel 1: Deltag i det Globale Syd i fred gennem udvikling (https://youtu.be/hmyfcdk6IqI )
Panel 2: The Scientific Mission of the One Mankind (https://www.youtube.com/watch?v=ZSw8eOi06UY)

Lørdag den 11. marts 2021

Konferencen åbnes med Schiller-korets sang af kanonen “Dona Nobis Pacem”

JOSÉ VEGA: Godmorgen til alle her i salen, og hvad det end er for jer ude i verden, så god eftermiddag, god aften og godmorgen eller godnat. Jeg vil gerne takke jer alle for at være kommet til vores ungdomskonference, som Schiller Instituttet er vært for. Vi har et godt rum fyldt med mennesker her, og jeg takker også dem, der ser med internationalt.

Vi befinder os på et punkt, hvor verden enten kan vælge at sprænge sig selv i luften, eller den kan vælge at samarbejde med hinanden i gensidig respekt for hinandens suverænitet, men også med gensidig udvikling. Så jeg er faktisk optimistisk med hensyn til fremtiden, og en af grundene hertil er den næste person, som vil tale – Helga Zepp-LaRouche. Jeg vil ikke sige for meget, men hendes ti principper for et nyt paradigme har inspireret mig til at handle og gribe ind over for politikere og kæmpe for en bedre fremtid for alle. Jeg vil gerne takke jer alle for at lytte med og være her sammen med os. Med det vil jeg give ordet til grundlæggeren af Schiller Instituttet og en fantastisk kvinde, Helga Zepp-LaRouche.

HELGA ZEPP-LAROUCHE: God dag, god eftermiddag, hvor end du er. Jeg vil faktisk gerne tilslutte mig José i hans eller din optimisme. For jeg mener, at vi befinder os i et absolut revolutionært øjeblik i historien. Og der er ikke noget bedre tidspunkt at være aktiv og leve på, end når man oplever en sådan epokal forandring, som vi oplever den lige nu. Jeg har lige set vores egen Bob Baker på en internetkanal, som netop har talt til et møde med hollandske landmænd i Haag. Det var en enorm begivenhed, der var omkring – jeg ved det ikke; nogle siger 100.000, måske mindre; men der var mange mennesker. Og det, der står på spil, er selve eksistensen for to tredjedele af de nederlandske landmænd, som ifølge et dekret fra regeringen skal gå konkurs. De kæmper deres livs kamp. Bob Baker bragte solidaritetshilsner fra de amerikanske landmænd sammen med nogle canadiske landmænd og sagde, at alle disse landmænds kamp for at producere nok mad til en sulten verden faktisk er den samme. Så det vil De høre mere om.

Så skiftede jeg kanal og så en stor demonstration i Paris, som har stået på i hele ugen. Den franske fagbevægelse – CGT og andre – lover, at de kun vil stoppe, hvis Macron tager sine såkaldte pensionsreformer tilbage. Men det handler ikke om pensioner, det handler om Frankrigs fremtid, for mange mennesker ved virkelig, at det, vi kæmper om, er selve menneskehedens eksistens, for vi står ved en skillevej, som José sagde, hvor vi enten kan sprænge os selv i luften eller blive sprængt bedre i luften, eller vi går i retning af et nyt paradigme.

Den gode nyhed er, at der lige nu siden i går er en diplomatisk revolution i gang i hele Mellemøsten og Sydvestasien. Udtrykket diplomatisk revolution er på en måde et paradoks, for enten har man en diplomatisk løsning, eller også har man en revolution. Men i dette tilfælde er det diplomatiet, der har skabt revolutionen. Det er virkelig vigtigt, for det, der skete i går, er, at den ansvarlige for udenrigspolitikken i Kina – han er ikke længere udenrigsminister, men er nu i en anden stilling med ansvar for Kinas udenrigspolitik – Wang Yi, meddelte, at Saudi-Arabien og Iran gennem Kinas mægling vil indlede diplomatiske forbindelser inden for to måneder. Dette ændrer hele Mellemøsten.

For dem af jer, der ikke har fulgt med i politikken i Sydvestasien, så har denne region siden Sykes-Picot, den berygtede traktat fra 1916, været cockpit for krige mod Rusland, for destabilisering af Asien, hvorved briterne og franskmændene på det tidspunkt ville sætte nationerne i Sydvestasien op mod hinanden med henblik på manipulation. I den seneste tid, siden kuppet mod Mossadeghs regering i 1953 i Iran, som indførte shahen, har denne region været legeplads for så mange forfærdelige spil. I den seneste periode har det været de såkaldte “humanitære” interventionskrige mod Afghanistan, Irak og Syrien, den frygtelige borgerkrig eller krig i Yemen var resultatet, Libyen. Dette er nu afsluttet – og det er stort – gennem diplomati.

Det er et tegn på det nye paradigme for, hvad der kan ske i hele verden. Det er hele pakken; det er ikke kun Saudi-Arabien og Iran. Det drejer sig om Kina, det drejer sig om Bælte- og vejinitiativet, det drejer sig om BRICS-landene og de 24 lande, der har ansøgt om medlemskab af BRICS og dermed om et nyt økonomisk system. Det indebærer afslutningen på petrodolaren og begyndelsen på en ny valuta baseret på helt andre principper. Det indebærer en ændring i praktisk talt alle lande.

Iran er blevet straffet af USA med meget hårde sanktioner hele tiden. Præsident Putin har netop talt i telefon med Irans præsident Raisi, og en af de nyeste dele af denne aftale er, at Rusland sælger Su-35 kampfly til Iran. Det betyder, at i betragtning af at Rusland er yderst bekymret for, at Iran ikke udvikler atomvåben, ligesom alle andre i regionen, er jeg – uden at have set nogen tekst eller noget bevis – mit absolutte gæt, at Rusland ikke ville sælge disse Su-35 kampfly til Iran, hvis der ikke var en aftale, hvor Iran indvilliger i ikke at bygge atomvåben, hvilket ville være meget vigtigt.

Der har hele tiden været en kamp mellem Saudi-Arabiens og Irans stedfortræderstyrker – f.eks. i Libanon, i Syrien og i Yemen. Så man kan absolut gå ud fra, at nu, hvor der er fred mellem disse to store lande, vil alle disse konflikter i Libanon, i Syrien og i Yemen kunne løses, og det er meget tænkeligt, at man i en meget nær fremtid kan se forhandlinger mellem Saudi-Arabien og Houthierne i Yemen, og at denne forfærdelige krig kan få en ende. For Saudi-Arabien betyder det naturligvis, at de helt har opgivet deres alliance med briterne, alle disse hemmelige militære aftaler med BAE om våben, som meget vel kan være på affaldsdepotet. Og det er klart, at Saudi-Arabien skifter til Kina, fordi det opfatter Kina som vinderen i hele denne situation. Det betyder f.eks., at Tyrkiet sandsynligvis også snart vil forhandle med Syrien. Jeg mener, at de amerikanske tropper i Syrien – som er ulovlige, og som vi lige har kæmpet for at få fjernet – ikke kan blive der, når hele regionen bevæger sig i en anden retning. Så de amerikanske troppers eksistens vil være uholdbar, og jeg mener, at dette er et absolut eksempel på, at hvis man har en god vilje og en plan, kan man faktisk få fred i hele verden.

Det betyder også, at genopbygningen af regionen kan begynde, for allerede i 2015, da præsident Xi Jinping besøgte Iran, Saudi-Arabien og Egypten, var det dengang et gennembrudsbesøg, og nu kan man se frugterne heraf. Det betyder, at Bælte- og vejinitiativet, den nye silkevej, vil blive udvidet ud over Iran, ud over Pakistan, til genopbygning af Afghanistan og til genopbygning af især Syrien og Yemen. Så jeg synes, at det er en helt fantastisk nyhed. Jeg kan kun sige, at det er et eksempel, som kan kopieres overalt, hvis man anvender princippet i Kinas globale sikkerhedsinitiativ – det er Xi Jinpings politik – eller konceptet om den nye internationale sikkerheds- og udviklingsarkitektur, som Schiller Instituttet har fremmet. Og det vil jeg vende tilbage til, for det er det egentlige formål med hele min diskussion.

Til alle de mennesker, der altid siger: “Åh, I kan alligevel ikke gøre noget, de stærke kræfter er for store”, kan jeg give et eksempel her. Man kan ændre noget: Hele Mellemøsten har lige ændret sig dramatisk. Det har konsekvenser langt ud over dette område, for man kan være helt sikker på, at alle landene i det globale syd nu vil se på Kina som den succesfulde mægler af dette, på en måde kan man sige, at ikke alene er petrodolaren død, den unipolære verden er definitivt død, og magtcentret i verden har netop flyttet sig. Det er utroligt!

Det betyder, at mange ting vil ændre sig. En ting, der vil ændre sig, er, at dollarens rolle som verdens reservevaluta ikke længere eksisterer på grund af dollarens våbenisering, fordi USA havde konfiskeret russiske aktiver for 300 mia. dollar, 10 mia. dollar af afghanske aktiver, og mange andre lande var også ofre for sådanne foranstaltninger. På grund af denne bevæbning er alle disse lande i et stykke tid begyndt at af-dollarisere sig, hvilket betyder, at de handler med deres nationale valutaer. Og grundlæggende på grund af sanktionerne mod især Rusland har Rusland og Kina – og nu i samarbejde med mange andre lande i det globale syd – taget skridt til at skabe en alternativ valuta, som er baseret på helt andre principper end dollarsystemet var, nemlig ikke monetaristiske principper, men hårde råvarer. Og det er faktisk et forslag, som blev fremsat for mange år siden af min afdøde mand, Lyndon LaRouche, hvis politik i meget stor udstrækning gennemføres lige nu.

Dette er virkelig utroligt vigtigt, fordi hele det globale syd, som blev presset af USA, af briterne, af EU-Kommissionen, af NATO til at fordømme Rusland for den såkaldte “uprovokerede aggression” i Ukraine, og de nægtede. Halvfjerds procent af alle lande tog ikke stilling til Rusland, eller de holdt sig neutrale, eller de nægtede bare at underskrive en sådan fordømmelse. Det skyldes grundlæggende, at i det sidste år – i begyndelsen var alle overraskede og chokerede osv., og der var en masse fordømmelser af Rusland i begyndelsen. Men dette har ændret sig. Landene i det globale syd køber ikke længere denne historie om den “uprovokerede” krig, og de kigger nu alle sammen på Kina. Og på grund af den strategiske alliance mellem Kina og Rusland, som blev indgået den 4. februar 2022, er dette naturligvis nu den nye magtkonstellation.

Når man ser på situationen i Ukraine – og jeg siger dette med al forsigtighed, på grund af manglen på reelle verificerbare oplysninger fra krigszonen – er det meget svært at sige. Men det ser ud til, at Rusland går massivt fremad, og at Ukraine ikke vinder – i modsætning til al propagandaen. Der er faktisk tegn på, at der kan ske en ændring. Man skal ikke undervurdere, da Kina fremsatte sit 12-punkts fredsforslag for Ukraine, som straks blev fordømt af Biden – han kaldte det “irrationelt” – af von der Leyen, af Stoltenberg. Zelenskyy, Ukraines præsident, sagde nej, han finder det meget interessant, og han ønsker at tale med Xi Jinping om det. De kan være sikker på, at alle mennesker i Ukraine, selv de hårde militærfolk, men især det ukrainske folk, der bliver kværnet, ser på denne fred i Mellemøsten og Kinas rolle, og måske vil de overveje, at det måske er en bedre løsning. Hvis Ukraine udvikles inden for rammerne af Bælte- og vejinitiativet ved at bygge korridorer mellem Europa og Asien, kan Ukraine genopbygges i stedet for at blive kværnet ned til den sidste ukrainer. Så dette er et meget modent tidspunkt. Og naturligvis er historien om Ruslands “uprovokerede” krig virkelig ved at smuldre, fordi der nu er flere og flere ekstremt vigtige forskere, diplomater af alle slags, der begynder at sige historien, som den var, nemlig at den ikke var uprovokeret, men at det var den neo-koniske politik siden 1991, der blev videreført. Målet var ikke kun at gennemføre et regimeskifte i Rusland for at slippe af med Putin, men vi er lige nu ved at udarbejde en dokumentation, der viser, at målet netop er at skære Rusland i ikke tre stykker, som Brzezinski sagde, men i ti stykker. Det forklarer meget af det, hvorfor Rusland gør, som de gør.

Jeg kan desværre ikke komme ind på alle de emner, jeg gerne ville have været inde på, men lad mig blot nævne to sidste punkter. Det ene er Nord Stream. Nord Stream-historien, der blev offentliggjort af Seymour Hersh, at det var USA – og han har givet utrolige detaljer om, hvordan det blev gjort. Mainstream-medierne har fuldstændig blokeret den. De har ikke diskuteret den i nu seks måneder. Så, efter at Biden mødtes med den tyske kansler Scholz for en uge siden, hvor presset stiger og stiger, at sandheden måske kommer frem, kom de med denne latterlige dækhistorie om, at det var en eller anden båd lejet i Rostock i det nordlige Tyskland. Og at seks personer – to dykkere, en kaptajn, to hjælpere og en læge – skulle have plantet denne sabotage af Nord Stream-rørledningerne. Ingen i verden tror på det, og det, der er så hårrejsende, er, at den tyske statsadvokat i Tyskland grundlæggende siger, at det var deres efterforskning. Og det er der ingen, der tror på.

Husk på, at i Watergate var mørklægningen mere ødelæggende end den egentlige forbrydelse. Så hvis denne sag går videre, og det vil den – Rusland insisterer nu absolut på en international undersøgelse – kan det føre til EU’s sammenbrud. For hvis Norge laver sabotage mod Tyskland og de andre lande, og USA og NATO – hvad skal man bruge fjender til, hvis man har sådanne venner? Så dette er en eksplosiv historie, som er meget erosiv. Jeg har ikke tid, så jeg er nødt til at gøre det meget kort.

Det, jeg vil have Dem til at gøre, er at absorbere denne utrolige strategiske situation, og vi må bevæge os med Schiller Instituttets styrker internationalt i samklang med det, Kina gør, og det, mange andre lande i det globale syd gør. Vi er nødt til at få det nye paradigme på dagsordenen. For det er meget klart, at den nuværende sikkerhedsarkitektur, hvor NATO er sat op imod Rusland med henblik på den kommende krig med Kina, som nogle siger vil finde sted senest i 2025; dette må stoppes. Eftersom en verdenskrig ville eliminere alle, ville der ikke være noget menneskeliv og intet dyreliv tilbage på planeten, hvis det kom til en atomkrig. Vi er nødt til at mobilisere os for at få en ny sikkerheds- og udviklingsarkitektur, som vil gøre det muligt for alle mennesker på denne planet at overleve. Jeg mener, at denne udvikling i Mellemøsten er et gigantisk skridt i den rigtige retning.

Nu har jeg skrevet disse ti principper, og nogle af jer har måske læst dem – og dem, der ikke har læst dem, vil jeg opfordre jer til at gøre det. Det er ikke det endelige ord for en ny sikkerheds- og udviklingsarkitektur, men det er et meget godt forsøg på at berøre de principper, som er nødvendige. Af tidsmæssige årsager vil jeg kun kort nævne dem. Det første princip, som en sådan ny sikkerheds- og udviklingsarkitektur skal bygge på, er hvert enkelt lands absolut suverænitet, for uden den er der ingen deltagelse af den enkelte i styringsprocessen. Det kræver de fem principper for fredelig sameksistens.

For det andet skal den første opgave for en sådan alliance af alle suveræne nationer på planeten være en absolut forpligtelse til at fjerne fattigdom, underudvikling og sult for alle mennesker på denne planet. Derefter skal livet forlænges. Mange mennesker dør for tidligt på grund af mangel på mad og medicin. Så vi har brug for et moderne sundhedssystem i hvert enkelt land. For det tredje har vi brug for universel uddannelse, for den eneste kilde til rigdom er det enkelte menneskes kreative sind, og derfor må det være hver enkelt stats opgave at udvikle de kreative kræfter hos alle mennesker i deres land og i verden.

Så har vi naturligvis brug for et kreditsystem, som kan finansiere alt dette. Vi har skrevet meget om, hvordan det skal gøres. Vi har brug for udvikling af infrastruktur på alle kontinenter, og derfor skal den nye silkevej blive til en verdenslandbro. Derefter har vi brug for flere teoretiske principper, for det er ikke nok blot at have programmatiske idéer, men der er faktisk brug for et filosofisk grundlag. Derfor har jeg sagt, at vi skal gå til Nicolaus af Cusas filosofi, fordi vi skal opdrage folk til tanken om, at der kun er én menneskehed, og at den Ene har en højere magt end de Mange. Derfor er vi nødt til at lære at tænke i Coincidentia Oppositorum – Modsætningernes sammenfald. Det er en længere diskussion, som vi kan have i Q&A.

Det næste princip er, at vi skal bevæge os væk fra geopolitik. Geopolitikken har været årsagen til verdenskrige i det 20. århundrede. Vi er nødt til at erstatte det med en ny sikkerhedsarkitektur. Derefter skal vi have en måde at løse konflikter på på videnskabelig vis. Den eneste måde at gøre det på er at bevæge sig væk fra meningstilkendegivelser, hvor alle siger: “Min mening er lige så god som din”. Man må gå i den retning, hvor vi anvender det fysiske univers’ love på livet på planeten med hensyn til økonomi, politik og socialpolitik.

Endelig må vi antage og gå ud fra den antagelse, at det er menneskets natur, at mennesket iboende er godt. Og at alt ondt kommer af manglende udvikling, og at det derfor kan overvindes.

Dette er kun meget korte henvisninger. Det hele er en omfattende opfattelse, og jeg vil gerne have Dem til at studere den og hjælpe os med at sætte den på dagsordenen overalt. For vi har brug for en ændring til en ny sikkerheds- og udviklingsarkitektur, som gennemfører disse punkter, og det kan kun lade sig gøre, hvis vi stormer universiteterne. Hvis vi får alle tænketanke i verden til at deltage, hvis vi får alle moralske mennesker i hele verden til at opføre sig som verdensborgere. Hvis vi gør alt dette, tror jeg, at vi står over for den mest spændende ændring fra en barbarisk verdensorden, hvor mange milliarder mennesker lider, til en verden, som virkelig er menneskelig. Og jeg opfordrer jer til at være de absolut aktive agenter for at skabe denne forandring.




Silkevejens kultur afspejler vejen til fred

Ikke korrekturlæst. Original tekst er inkluderet.

Den 10. marts 2023 (EIRNS) – Det Globale Sikkerhedsinitiativ leverede en vigtig sejr til menneskeheden i går med meddelelsen fra Beijing om genoptagelsen af de diplomatiske forbindelser mellem Saudi-Arabien og Iran. Repræsentanter for Kongeriget Saudi-Arabien og Den Islamiske Republik Iran meddelte, at de ville genetablere diplomatiske forbindelser om to måneder fra nu af. Dette blev gjort, som det saudiarabiske nyhedsagenturs officielle erklæring udtrykte det, “som svar på det ædle initiativ fra Hans Excellence præsident Xi Jinping, præsident for Folkerepublikken Kina, om Kinas støtte til udvikling af gode naboskabsforbindelser mellem Kongeriget Saudi-Arabien og Den Islamiske Republik Iran”. Tænk på USA’s rolle i Iran fra det CIA-orkestrerede kup i 1953 til 1979. Overvej forholdet mellem USA og Saudi-Arabien fra slutningen af Anden Verdenskrig og frem til i dag. Tænk derefter dybere over det britiske imperiums koloniale forhold til både Iran og Arabien gennem århundreder og i perioden siden især Sykes-Picot-traktaten fra 1916. Hvad er der lige sket med den anglosfæriske geopolitiske “Great Game”?

For at forstå det strategiske område, hvori denne succes faktisk befinder sig – den universelle histories “komplekse domæne” – henviser vi til Lyndon LaRouches forslag fra 1983, “Saudi Arabia in the Year 2023, Part 1: Overvindelse af 1.000 års plyndring og underkastelse af den arabiske verden”. “Under kalif Harun Al-Rashids regeringstid i Baghdad anslås Mesopotamien at have levet af en befolkning på 30 eller flere millioner sjæle, ti millioner mere end i dag. På det tidspunkt var kalifatet den mest avancerede kultur i verden, hvad angår videnskabelig viden…. Mens Romerriget brød sammen af sit eget moralske forfald mod vest, var den store Gupta-renæssance opstået i Indien mod øst…. [Det var Al-Farabi, der gav Europa den veltempererede, 12-tonede oktavmuskelskala tilbage til Europa, og det var især Ibn Sina, der gav Europa medicin og en stor del af dets drivkraft til streng videnskabelig viden, som tilfældet med Englands Roger Bacon i det 13. århundrede illustrerer. Hvis vi skal tale om arabisk kultur i dag eller mere bredt om islamisk kultur, må vi medtage den arabiske renæssance for nu mere end 1.000 år siden.”

Man kan ikke forvente, at kretiner fra udenrigsministeriet som “kagemonsteret” Victoria Nuland eller resterne af det engang ikke kun onde, men også kompetente britiske embedsmandskorps forstår LaRouches strategiske pointe, som en Arnold Toynbee ville have erkendt med det samme. Diplomatiet for varig regional sikkerhed kræver, at den indiske, persiske, arabiske og anderledes islamiske kulturarv ikke blot skal forstås og værdsættes, men mobiliseres som det kreative grundlag for ikke blot regional fred, men også for fremskridt og velstand. Den 5.000 år gamle kinesiske civilisation, der i dag har verdens mest produktive økonomi og et lederskab, der i et årti har ageret verden over på grundlag af sit forslag om win-win-samarbejde, har netop bevist, at det faktisk er muligt at opnå et “sammentræf af modsætninger” selv under de vanskeligste omstændigheder. Dette er et “principbevis” for, hvad der kan gøres på verdensplan. Det gælder også i Rusland/NATO-konflikten, fejlagtigt benævnt “Ukraine-konflikten”, som det kinesiske 12-punkts fredsforslag af 24. februar, “Kinas holdning til den politiske løsning af Ukraine-krisen”, foreslog.

Det internationale Schiller Instituts kræfter intervenerer i mange nationer, især i anglosfærens Frankrig, Tyskland, Holland, Grækenland og USA, i det, der begynder at tage form som en autentisk “massestrejkeproces”. Dette henviser ikke blot til forsamlinger, demonstrationer og valg, men til en håndgribelig ændring i den sociale bevidsthed, der pludselig fejer over verden “som en naturkraft”. “Massestrejken er ikke kunstigt ‘lavet’, ikke besluttet tilfældigt, ikke ‘kultiveret’, men at den er et historisk fænomen, som på et givet tidspunkt er et resultat af sociale forhold med historisk uundgåelighed”, fortæller økonomen Rosa Luxemburg. Menneskehedens intelligens synes pludselig at blive større, når og hvor det lykkes dem, der har forberedt sig på dette øjeblik, at udnytte den. De mest årvågne, som oftest er unge mennesker, er kun tilfredse med “grænsetænkning”, dybe idéer, der kræver en nytænkning af selve meningen med livet selv. I dag afholdes konferencen “At gøre en ende på kolonialismen: A Mission for All Youth”, der starter kl. 10.00 EST, vil der være mange af disse unge mennesker, hvis selvbestaltede mission er at indlede en permanent sokratisk dialog på verdensplan blandt tusindvis af deres samtidige. På denne måde vil de, ved at beherske Cusas, Leibniz’, Gauss’, Riemanns og LaRouches sokratiske metode, være intellektuelt bevæbnede til at angribe og omstyrte “sindets imperium”, som det kulturelt dekadente akademiske præsteskab har indviklet dem i, men som ikke kan holde dem fast.

Vi ser nu potentialet for en sådan proces, selv om verden står over for en atomkrig. De mange optrædener af repræsentanter for Schiller Instituttet, anført af Helga Zepp-LaRouche selv, i forskellige medier i Kina, USA og på de sociale medier samt de interviews, der er foretaget i de seneste par dage med den uafhængige amerikanske senatskandidat Diane Sare, har i løbet af de sidste 24 timer med succes bragt sandheden om krigen i Ukraine i omløb – at dens virkelige hensigt er at splitte Rusland op, som det f.eks. er diskuteret af den amerikanske regering. USA’s Kommission for Sikkerhed og Samarbejde i Europa og i Bloomberg-nyhedsartiklen af 1. juni 2022 “Is Breaking Up Russia the Only Way To End Its Imperialism?” I går blev dele af dette billede diskuteret af arrangøren José Vega på One America-netværket og med værten Jimmy Dore i hans show.

Den aktion, der blev fremskyndet i går med den fælles meddelelse fra Kina, Iran og Saudi-Arabien, og interventionsprocessen “før massestrejken”, der nu skaber en begyndende solidaritet blandt befolkningerne i den transatlantiske sektor mod krig og for økonomisk udvikling, stammer begge fra den samme tankegang. Se på det fra et andet perspektiv, i form af “sandhedens dybderensende antiseptiske middel”, som Seymour Hersh gav verden gennem sin afsløring af Nord Stream-rørledningen. Sandhedseffekten fortsætter med at sprede sig og vil fortsætte med at sprede sig med vores hjælp og med hver eneste løgn, der fortælles om det, der tydeligvis er sket.

Den latterliggørelse, som menneskehedens fjender nu udsættes for, når de forsøger at overbevise verden om, at “Moby Dick sprængte rørledningen i luften”, er den nødvendige modgift mod deres vedvarende løgne om næsten alting. Humor neutraliserer de løgne, der har drevet de fangne befolkninger i de anglosfæriske nationer til det psykologiske punkt, hvor de enten er blevet sindssyge eller har fået en endnu mere sindssyg moralsk ligegyldighed. Når folk læser historien om “Nord Stream-rør-drømmen” i aviserne, herunder netop New York Times, hvor Seymour Hersh engang var reporter, og som hævder, at rørledninger af armeret stål indkapslet i beton, der ligger på 80-100 meters dybde i Østersøen, er forsynet med en fælde, ikke én, men fire sprængladninger, og det blev gjort af to dykkere fra et 5-mands og 1 kvindes yacht-team, finansieret af en skyggeagtig ukrainsk oligark, for langt senere at blive detoneret ved fjernstyring – selv de mest dedikerede brugere må spørge sig selv, om det måske er på tide at omgøre legaliseringen af marihuana.

Apropos ædruelighed: Silicon Valley Banks netop annoncerede konkurs, der blev indledt af San Diegos Signature Bank, betyder, at de kloge bør kræve, at spekulative råvaremarkeder og Samuel Bankman-Fried-lignende svindelnumre lukkes ned i denne weekend, ligesom det er tilfældet med de forudgående rystelser, der går forud for et jordskælv. Som en klog mand engang sagde: “Man kan kun sparke en dåse ned ad vejen et vist antal gange, før den bliver til en spand”.

Med hensyn til Schiller Instituttets kampagne vedrørende ophævelse af de syriske “Caesar-sanktioner” og fjernelse af amerikanske tropper fra deres ulovlige besættelse af landet blev H.Con.Res.21, der blev introduceret af kongresmedlem Matt Gaetz, og som kræver, at de amerikanske tropper trækkes tilbage fra Syrien, nedstemt. Bemærk dog, at der var 103 kongresmedlemmer og kongreskvinder, der stemte for den. I modsætning til den skandaløse resolution om at opretholde de morderiske Cæsar-sanktioner, der blev vedtaget få dage før H.Con.Res.21 og kun havde 2 repræsentanter i hele Repræsentanternes Hus imod sig, blev Gaetz-resolutionen endda støttet af Robert Ford, ambassadør i Syrien under Barack Obama, som tydeligvis ikke er politisk allieret med Gaetz. “Vi skylder vores soldater, der tjener der i fare, en seriøs debat om, hvorvidt deres mission rent faktisk er gennemførlig”, sagde ambassadør Ford. Om sanktioner sagde Ford: “Jeg vil sige, at det er uoprigtigt for dem, der retfærdiggør sanktionerne, at sige, at de ikke skader almindelige syrere, der bor i regeringskontrollerede områder. Det gør de tydeligvis.” Allierede af Schiller Instituttet, specielt dem, der var involveret i Rage Against the War Machine Rally den 19. februar, annoncerede “Operation War-Hawk Down”, en kampagne for at fjerne dem, der stemte for både sanktionerne og opretholdelsen af de amerikanske tropper i Syrien, fra politiske poster.

Det var godt at overveje at erstatte dem og at genbefolke amerikansk politik med uafhængigt tænkende personer, der er bekymrede for menneskehedens skæbne. Patrioter, der også betragter sig selv som verdensborgere i én menneskehed, bør tage et øjeblik til at overveje, hvad Kina har gjort med Saudi-Arabien og Iran, og ikke blot ønske, men søge at gøre det samme.

The Culture of The Silk Road Is The Path to Peace
March 10, 2023 (EIRNS)—The Global Security Initiative delivered an important victory to humanity yesterday, with the announcement, from Beijing, of the resumption of diplomatic relations between Saudi Arabia and Iran. Representatives of the Kingdom of Saudi Arabia and the Islamic Republic of Iran made the announcement that they would reestablish diplomatic relations two months from now. This was done, as the Saudi News Agency official statement put it, “in response to the noble initiative of His Excellency President Xi Jinping, President of the People’s Republic of China, of China’s support for developing good neighborly relations between the Kingdom of Saudi Arabia and the Islamic Republic of Iran.” Consider the role of the United States in Iran from the CIA-orchestrated coup in 1953 until 1979. Consider the relationship between the United States and Saudi Arabia, from the end of World War Two until now. Then, think more deeply about the colonial relationship of the British Empire to both Iran and Arabia, over centuries, and over the period since especially the 1916 Sykes-Picot Treaty. What has just happened to the Anglosphere’s geopolitical “Great Game?”

To understand the strategic realm in which this success is actually located—the “complex domain” of universal history—we refer to Lyndon LaRouche’s 1983 proposal, “Saudi Arabia in the Year 2023, Part 1: Overcoming 1,000 Years of Looting and Subjugation of the Arab World.” “During the reign of Caliph Harun Al-Rashid, at Baghdad, Mesopotamia is estimated to have supported a population of 30 or more million souls, ten million more than today. At that time the Caliphate was the most advanced culture in the world, in respect to scientific knowledge…. As the Roman Empire collapsed of its own moral decay, to the west, the great Gupta renaissance had arisen in India to the east…. [I]t was Al-Farabi, who returned to Europe the well-tempered, 12-tone, octave musical scale, and chiefly Ibn Sina who gave Europe medicine and much of its impetus for rigorous scientific knowledge, as the case of England’s Roger Bacon of the 13th century illustrates. To speak of Arab culture today, or to speak, more broadly, of Islamic culture, we must include the fact of the Arab renaissance of now more than 1,000 years ago.”

One cannot expect State Department cretins like “cookie monster” Victoria Nuland, or the offal of the once-not-only-evil-but-competent British Civil Service, to understand LaRouche’s strategic point, which an Arnold Toynbee would have recognized immediately. The diplomacy of durable regional security requires that Indian, Persian, Arab and, differently Islamic cultural heritage must be, not only understood and valued, but mobilized as the creative substrate and basis for, not merely regional peace, but progress and prosperity. The 5,000-year-old Chinese civilization, today possessed of the most productive economy in the world, and a leadership that has acted worldwide, for a decade, on its proposal of win-win cooperation, has just proven that, indeed, a “Coincidence of Opposites” can be achieved in even the most difficult of circumstances. This is a “proof of principle” for what can be done worldwide. That includes in the Russia/NATO conflict, misnamed “the Ukraine conflict,” as the Feb. 24 Chinese 12-point peace proposal, “China’s Position on the Political Settlement of the Ukraine Crisis,” suggested.

The forces of the international Schiller Institute are intervening in many nations, particularly in the Anglosphere’s France, Germany, the Netherlands, Greece, and the United States, in what is beginning to take shape as an authentic “mass strike process.” This does not merely refer to rallies, demonstrations and elections, but a palpable change in social consciousness that suddenly sweeps the world “like a force of nature.” “The mass strike is not artificially ‘made,’ not decided at random, not ‘propagated,’ but that it is an historical phenomenon, which, at a given moment, results from social conditions with historical inevitability,” economist Rosa Luxemburg tells us. The intelligence of mankind seems, of a sudden, to become greater, when and where it is successfully engaged by those that have prepared for that moment. The most alert, who tend to be young people, are satisfied only with “frontier thinking,” profound ideas that demand a re-thinking of the very purpose of life itself. Today, the conference, To End Colonialism: A Mission for All Youth will, starting at 10 a.m. EST, will feature many such young people whose self-assigned mission is to initiate a worldwide permanent Socratic dialogue among thousands of their contemporaries. In this way, by mastering the Socratic method of Cusa, Leibniz, Gauss, Riemann, and of LaRouche, they will be intellectually armed to assault and overthrow the “Empire of the Mind” with which the culturally decadent high priesthood of academia has enmeshed them, but cannot hold them.

We are now seeing the potential for such a process, even as the world faces thermonuclear war. The multiple appearances of Schiller Institute representatives, led by Helga Zepp-LaRouche herself, in various media outlets in China, the United States, and social media, as well as interviews done in the past few days with Independent United States Senate candidate Diane Sare, have, in the last 24 hours, successfully put into circulation the truth about the Ukraine war—that its real intention is the dismemberment of Russia, as discussed, for example, by the U.S. Commission for Security and Cooperation in Europe, and in the June 1, 2022 Bloomberg news article, “Is Breaking Up Russia the Only Way To End Its Imperialism?” Yesterday, portions of this picture were discussed by organizer José Vega on the One America network and with host Jimmy Dore on his show.

The action that has been advanced yesterday with the joint China-Iran-Saudi Arabia announcement, and the “pre-mass strike” intervention process that is now creating an incipient solidarity among the populations of the trans-Atlantic sector against war and for economic development, both derive from the same method of thinking. Look at it from another perspective, in the form of the “deep-cleaning antiseptic of truth” that Seymour Hersh provided the world through his Nord Stream pipeline exposé. The truth-effect keeps spreading, and will keep spreading, with our assistance, and with every lie that is told about what obviously happened.

The ridicule to which the enemies of humanity are now being submitted, as they try to convince the world that “Moby Dick blew up the pipeline,” is the necessary antidote to their persistent lies about nearly everything. Humor neutralizes the lies that have driven the captive populations of the Anglosphere nations to the psychological point, either of insanity, or an even more insane moral indifference. When people read the “Nord Stream pipe-dream” story in the newspapers, including the very New York Times where Seymour Hersh was once a reporter, claiming that reinforced steel pipelines encased in concrete, sitting at a depth of 260-360 feet (80-100 meters) in the Baltic Sea, were booby-trapped with, not one, but four explosive charges, and this was done by two divers from a 5-man and 1-woman yacht team, financed by a shadowy Ukrainian oligarch, to be much later detonated by remote control—even the most dedicated users find themselves asking whether it might be time to reverse marijuana legalization.

Speaking of sobering up, the just-announced bankruptcy of Silicon Valley Bank, preceded by San Diego’s Signature Bank, means that, as with the precursor tremors that antedate an earthquake, the savvy should demand the shutdown of speculative commodities markets and Samuel Bankman-Fried-like scams this weekend. As a wise man once said, “you can only kick a can down the road so many times before it becomes a bucket.”

On the Schiller Institute campaign regarding lifting the Syrian “Caesar sanctions” and removing American troops from their illegal occupation of that nation, H.Con.Res.21, introduced by Congressman Matt Gaetz calling for American troops to be withdrawn from Syria, was defeated. Note, however, that there were 103 Congressmen and Congresswomen that voted for it. Unlike with the disgraceful resolution to uphold the murderous Caesar sanctions, passed a few days before H.Con.Res.21 and only opposed by 2 representatives in the entire House, the Gaetz resolution was even supported by Robert Ford, the ambassador to Syria under Barack Obama, obviously no political ally of Gaetz. “We owe our soldiers serving there in harm’s way, a serious debate about whether their mission is, in fact, achievable,” Ambassador Ford said. On sanctions, Ford said, “I would say it’s disingenuous for those who justify the Sanctions to say that they don’t harm ordinary Syrians living in government-controlled territories. They obviously do.” Allies of the Schiller Institute, specifically those involved in the Feb. 19 Rage Against the War Machine Rally, announced “Operation War-Hawk Down,” a campaign to remove those who voted for both the sanctions and maintaining American troops in Syria from political office.

It were well to consider replacing them, and to repopulate American politics with independently-thinking persons concerned about the fate of humanity. Patriots who also consider themselves world-citizens of one humanity should take a moment to reflect upon what China has done with Saudi Arabia and Iran, and not only desire but seek to do likewise.




Politisk orientering med formand Tom Gillesberg den 10. marts 2023:
Bakhmut står for fald. Ukraine vil tabe. Er Vesten fanget i Thykadid-fælden eller skifter vi kurs?

Lydfil med talen

 




AUKUS’ krigshøge kredser om Stillehavet; “Verdensborger”-bevægelsen vokser

Den 9. marts 2023 (EIRNS) – Mandag den 13. marts mødes statsoverhovederne fra USA, Storbritannien og Australien i San Diego, Californien, for i egenskab af “AUKUS-partnerskabet” at konferere om “sikkerhed i Stillehavet”, hvilket indebærer krigsførelse mod Kina og Rusland. Højt på San Diego-dagsordenen står ubåde – fremstilling og udstationering af mange flere ubåde i Stillehavet.

AUKUS – Australien, UK (Storbritannien) og USA – er Det globale NATO’s Stillehavs-koncession, som på den anden side af kloden opretholder den ukrainske stedfortræderkrig mod Rusland, der knuser Ukraine, ødelægger Europa og en stor del af verden og i processen truer med Tredje Verdenskrig.

Det seneste eksempel på dette vanvid kommer fra et uformelt møde den 7.-8. marts mellem EU’s forsvarsministre, hvor de drøftede, hvordan de skulle rekvirere flere militære forsyninger, især ammunition, til Ukraine til en værdi af 2 milliarder euro, på et tidspunkt hvor deres nationale økonomier er ved at falde fra hinanden. Ukraine er ved at løbe tør for ammunition. EU-ministrenes plan er at få 15 våbenfabrikanter til at producere ammunitionen, ligegyldigt med alt andet. EU’s udenrigsminister, Josep Borrel, der er berygtet for sine bemærkninger fra en anden planet, anbefalede, at nationerne skulle tømme deres ammunitionslagre for Ukraine og fylde dem op i fremtiden. Når alt kommer til alt, sagde han, er EU’s “medlemsstater, heldigvis for dem, ikke i krig, så de kan vente [på leverancer af ny ammunition] … Jeg kan ikke se faren. Hvorfor er det farligt?” Han rådede EU’s nationale repræsentanter til at opretholde “en krigsmentalitet”, og dermed vil de nok kunne finde en måde at producere på.

I den virkelige verden er millioner af mennesker på gaden på grund af det økonomiske sammenbrud i Europa. I Frankrig demonstrerede mere end 3 millioner den 7. marts; mange fortsætter, og den 11. marts bliver endnu en dag med storstrejke. I Grækenland er masseprotesterne fortsat i de store byer og i hele landet over den ødelæggelse af deres nation, som kom til udtryk i den dødbringende togulykke den 28. februar. I Holland vil en demonstration af landmænd den 11. marts bringe 5.000 traktorer til Haag for at kræve, at regeringen stopper sin politik for lukning af landbruget. Bemærk: borgmesteren i Haag truer med at inddrage militæret, hvis bare to traktorer dukker op.

Under disse omstændigheder er ledelsesinitiativer altafgørende for at bringe NATO-regimet til ophør – herunder forsøget på at indføre “krigsøkonomi” – og for at iværksætte foranstaltninger til at genoprette produktionen og betingelserne for udvikling. Dette var opfattelsen af missionen blandt deltagerne i den direkte internationale diskussion, der fandt sted i går i den ugentlige briefing i nyt format den 8. marts af Schiller Instituttets grundlægger og leder, Helga Zepp-LaRouche, hvor hundredvis af deltagere fra mange lande deltog. https://www.youtube.com/watch?v=3GmuAYoKd0Q

En indsats i USA med direkte international indvirkning er den opildnende effekt af at kræve medlemmer af Repræsentanternes Hus til regnskab, ved at insistere på at de amerikanske styrker skal trækkes ud af Syrien. Den 8. marts fik lovforslaget H.Con.Res. 21, en genbekræftelse af Kongressens kompetence med hensyn til krigsbeføjelser, 103 ja-stemmer og 321 nej-stemmer. Selv om foranstaltningen mislykkedes, er de enkelte lovgiveres afstemningsresultater nu tydelige, så dette er begyndelsen og ikke afslutningen på sagen. Hovedsponsoren for resolutionen, rep. Matt Gaetz (R-FL), sagde i dag til internetsitet Intercept: “Syrien er mit førstevalg. Vi tager en tur rundt i verden. Vi tager måske til Yemen. Vi kan gøre stop i Niger. Vi kan gøre stop i Sudan. Måske ender vi i sidste ende i Ukraine.”

Medsponsorerne af Rage Against the War Machine Washington og lignende demonstrationer den 19. februar meddelte i dag, at de påbegynder “Operation Warhawk Removal”.

Zepp-LaRouche talte i denne uges dialog om mange aspekter ved verdenssituationen, herunder det økonomiske sammenbrud og faren for atomart holocaust. Hun sagde: “Vi er nødt til at have en diskussion om, hvordan vi kommer ud af dette. Jeg har foreslået, siden Ukraine-krigen startede i februar – vi har haft konferencer i Schiller Instituttet siden april – at der er et presserende behov for en ny international sikkerhedsarkitektur og udviklingsarkitektur, som tager hensyn til interesserne for hvert enkelt land på planeten. Jeg har foreslået ti principper for, hvordan en sådan ny arkitektur kan organiseres. Og jeg mener, at det er yderst påtrængende, at vi får en international diskussion om: Er den menneskelige art i stand til at undgå Tredje Verdenskrig – som denne gang ville blive atomar, og ingen ville overleve den – og kan vi udforme en orden, der giver mulighed for overlevelse og velfærd for alle nationer på denne planet?”

Invitationen er hermed udsendt til den næste internationale konference i Schiller Instituttet den 15. april.

https://schillerinstitute.nationbuilder.com/conference_20230415

 




Verdensborgere foren jer! Live-dialog med Helga Zepp-LaRouche

Starter 07;35

Oversættelse uden korrekturlæsning

HARLEY SCHLANGER: Hej, velkommen igen til vores ugentlige dialog med Helga Zepp-LaRouche, grundlæggeren og formanden for Schiller Instituttet. I dag vil vi introducere et nyt indslag. Jeg beklager, hvis vi er lidt forsinkede, men vi har arbejdet på nogle tekniske ting her. Men ved at lave en livestream får du mulighed for at kommunikere direkte med fru LaRouche med dine spørgsmål og idéer, som kan gøre dig i stand til at være en aktiv del af diskussionen. Så hvis du har et spørgsmål eller en idé, som du vil dele med Helga, kan du sende det til os på questions@schillerinstitute.org, eller du kan skrive dem i chatten, hvor Anastasia står klar.

Så, Helga, lad os starte med dig. Der har været en masse vigtige udviklinger. Hvorfor begynder du ikke med din oversigt over, hvad du ser som de vigtigste af disse?

HELGA ZEPP-LAROUCHE: Jamen, jeg hilser jer alle sammen velkommen og inviterer jer til at stille så mange spørgsmål, som I har lyst til. Lad mig blot fremhæve et par ting, som jeg mener er de virkelig afgørende ændringer i situationen.

Her til morgen var den store historie naturligvis i New York Times, at man pludselig har fundet de skyldige i sabotagen af Nord Stream-rørledningen. Angiveligt var det en pro-ukrainsk gruppe, der lejede en yacht og derefter gjorde det med seks personer – to dykkere, to dykkervagter, en kaptajn og en kvindelig læge. Og angiveligt gjorde de det helt selv. Hvis De husker, var der, da selve sabotagen fandt sted, en masse diskussion om, at den del af Østersøen er den mest kontrollerede og overvågede, at det var fuldstændig umuligt for russerne at komme derhen på en hemmelig måde uden at blive opdaget. Det gør allerede denne forsinkede historie meget tvivlsom.

Men så her til morgen i Tyskland afslørede pludselig flere journalister sig selv, fra First Channel TV i Tyskland, Southwest Radio (SWR) og magasinet Die Zeit. Angiveligt har de i lang tid undersøgt, efterforskningen, statsadvokatens undersøgelse af dette, og de fandt ud af, at denne yacht angiveligt gik fra havnen i Rostock, at den grundlæggende blev lejet af et firma med hovedkvarter i Polen, men ejet af to ukrainere.

Det er alt sammen yderst ildevarslende, for Seymour Hersh afslørede sin undersøgelse i begyndelsen af februar, og det har skabt bølger på internationalt plan. Historien bliver ikke skubbet ind under gulvtæppet igen, for det giver simpelthen ingen mening. Seymour Hersh var mange gange i internationale medier, herunder kinesisk tv. Ray McGovern var på CGTN; og det blev opfanget over hele verden. Det lagde et enormt pres på Biden, fordi historien altid var, at Biden var på en pressekonference – et pres på Scholz, fordi Scholz var på en pressekonference med præsident Biden den 7. februar 2022, hvor Biden kom med denne berømte meddelelse om, at hvis russerne invaderede Ukraine, ville de finde måder at afslutte rørledningen på. Da en journalist spurgte Scholz, som stod ved siden af Biden, hvad betyder det, hvad siger du, når det er en tysk rørledning, der er bygget af Rusland? svarede Scholz med et fåmælt smil: “Vi gør alt sammen”, og han understregede “sammen”. Så det har rejst spørgsmålet, om de sprængte rørledningen i luften sammen? For et par dage siden, for lidt over en uge siden, aflagde Scholz et meget usædvanligt besøg i USA uden følgeskab og uden pressekorps. Han havde et en times møde med Biden bag lukkede døre under “fire øjne kun”, og det var angiveligt meget hemmeligt, og intet blev afsløret. Og så, blot et par dage senere, kommer de tilbage med denne historie.

Nu tror jeg, at dette øger sandsynligheden for, at dette er en CYA-historie, at dette er skadeskontrol, men meget dårligt. Og jeg synes, at Seymour Hersh i interviewet med CGTN faktisk ganske passende citerede Edgar Allan Poes novelle “The Purloined Letter”, som er den novelle, hvor politiet ikke kan finde et stjålet brev ved at gennemsøge lejligheden, og hvor brevet faktisk hænger åbent i en ramme på væggen. Men da disse politifolk ikke kan tænke ud af boksen, fatter de det ikke. Jeg tror, at dette er en lignende ting. Fordi Hersh sagde: “Hvordan kan det være, at når dette er så stor en historie, og præsident Biden er så magtfuld, hvorfor beordrede han så ikke bare sin efterretningstjeneste til at undersøge hele denne sag og finde de skyldige?”, som angiveligt, naturligvis, er russerne. Det er en meget mærkelig sag, og jeg tror bestemt, at det øger presset for at få en international undersøgelse, som skal omfatte Rusland, for ellers vil dette ikke forsvinde. Hvis det forbliver sådan, tror jeg, at tilsløringen kan vise sig at være mere ødelæggende end den egentlige forbrydelse.

Så jeg vil gerne lade det blive ved det, og måske har De flere spørgsmål i den forbindelse, men jeg tror ikke, at dette vil forsvinde. Og jeg tror, at hvis det ikke bliver opklaret, er det enormt erosivt for NATO’s fremtid, for hvis det viser sig, at det var USA i samarbejde med Norge, som Hersh siger, hvad skal man så bruge fjender til, hvis man har sådanne venner? Hvad betyder det for Tyskland? Tyskland har allerede æg i ansigtet, i hvert fald regeringen, fordi folk siger: “Hvad er der galt med den tyske regering, at de lader sig behandle på denne måde?” Den tyske økonomi har i mellemtiden utrolige vanskeligheder. Vi står over for en afindustrialisering, og energipriserne er en meget stor del af det. Så det er en ting, jeg gerne ville nævne.

Den anden ting, som jeg mener er virkelig meget vigtig, er, at situationen med krigen i Ukraine bliver farligere for hver dag, der går. Der er flere og flere eksperter, der advarer om, at hvis der ikke findes en løsning, kan det eskalere til tredje verdenskrig. Det faktum, at folk som Victoria Nuland, der er kendt fra Maidan-kuppet i 2014 – vi må ikke glemme hendes rolle i det – opfordrer ukrainerne til at sige: “Hvis I vil indtage Krim, er det fint nok. Vi står helt og holdent bag det.”

Det er en rød linje for Rusland. Situationen er i bund og grund ekstremt farlig. Den militære situation på stedet er en opkværnelse af den ukrainske befolkning, og lige nu er det meget svært at se, hvem der kan vinde militært. For Rusland har ikke råd til at tabe. Ukraine vil helt sikkert ikke vinde. Rusland kan ikke tabe, fordi de er en atommagt. Så det nylige forslag fra kineserne, som har fremsat et 12-punkts fredsforslag, der omfatter krav som respekt for suverænitet, territorial integritet og mange andre forslag, som alle giver meget god mening. Dette forslag blev værdsat af mange mennesker i det globale syd. Rusland hilser det kinesiske forslag velkommen som et udgangspunkt for diskussionen. Det blev straks afvist af Biden, som sagde, at det er irrationelt. Det er afvist af EU-Kommissionen. Spørgsmålet er, hvorfor der ikke skulle være en indsats fra Vestens side for at begynde at afslutte en krig, hvilket kun kan ske ved det ukrainske folks absolutte offer.

Jeg tænkte på det og skrev en artikel i sidste uge. Jeg tænkte: “Hvorfor er det sådan, at Vesten ikke reagerer på noget fornuftigt forslag?” Paven har fremsat endnu et forslag, som vi støtter og organiserer. Hvorfor gør de ikke det? Jeg genlæste en masse gamle rapporter osv., og jeg stødte igen på noget, som vi havde offentliggjort dengang, men som i det nuværende lys får en ny betydning: Det er, at der siden nogen tid – faktisk kan man gå tilbage til Brzezinski og hans planer for Rusland – men i den seneste tid har der været en hel masse diskussioner bl.a. fra den såkaldte amerikanske Helsinki-Kommission i Kongressen, hvor der blev foreslået en såkaldt “afkolonisering” af Rusland. Det vil sige, at Rusland ikke skulle fortsætte med at eksistere som én sammenhængende stat, Den Russiske Føderation, men at det skulle opdeles i mange stater, måske 10 stater. Og der var en hel række andre internationale konferencer, i Gdansk i Polen, i Warszawa, i Prag, og så sent som i december var der en konference i Washington arrangeret af Jamestown Foundation og Hudson Institute, som havde samme emne, hvor man grundlæggende sagde, at Rusland skulle opdeles i mange forskellige stater. Og i juni 2022 sagde Lech Walesa, Polens tidligere præsident, også, at Rusland bør skæres ned til kun at være 50 millioner mennesker i stedet for 144 millioner, som det er nu, og at det bør opdeles i forskellige stater.

Det skal man huske på, for hvis man kun ser på den daglige politik, glemmer folk nogle gange disse lange historiske buer. Putin og Lavrov og nogle andre russiske embedsmænd har i mellemtiden altid sagt, at målet er at nedbryde Rusland. Det blev altid skubbet til side som paranoia eller bare propaganda, men hvis man nu tænker over det, har det været på bordet. Det er en af grundene til, at Putin i december 2022 krævede juridisk bindende sikkerhedsgarantier for, at Ukraine ikke ville tilslutte sig NATO, at der ikke ville blive opstillet offensive våbensystemer ved Ruslands grænse. Og han krævede et svar fra USA og NATO. Og der kom ikke rigtig noget svar på de centrale spørgsmål, kun nogle tilbud om våbenforhandlinger, men ikke rigtig noget svar på det.

Nu viser det sig – det er i hvert fald hvad Seymour Hersh sagde – at forberedelserne til sabotagen af Nord Stream-rørledningerne begyndte ni måneder tidligere. Hvis man går fra juni ni måneder tilbage, så er det et sted i 2022, længe før Putin krævede disse sikkerhedsgarantier, og længe før det, der altid betegnes som en “uprovokeret aggression” fra Ruslands side.

Så hele historien er naturligvis meget, meget mere kompliceret. Og man kan være sikker på, at den russiske efterretningstjeneste absolut ville være bekendt med sådanne diskussioner og konferencer og hvem ved hvad mere, for at nedbryde Rusland. Det er derfor, at Putin flere gange, og Shoigu og Lavrov sagde, under hvilke betingelser Rusland ville bruge atomvåben, nemlig når Ruslands eksistens ville være på spil.

Alt det bliver naturligvis altid stryget ud af fortællingen i medierne, og derfor synes jeg, at det er meget vigtigt, at vi kigger på det hele på en frisk, at vi kigger tilbage på kronologien i det, der faktisk skete. Disse konferencer – konferencen i Jamestown Foundation, konferencen i den amerikanske Helsinki-Kommission – er offentligt tilgængelige, så det er ikke noget, der er et spørgsmål om en mening, men alle kan se og kontrollere det.

Jeg mener, at dette er meget vigtigt, for der er en anden udvikling, som jeg kun kan berøre her, og som vi kan uddybe senere: Og det er, at det, der sker lige nu, faktisk er et tektonisk skift i den strategiske omlægning. Som svar på alt dette ønsker det globale syd – som nu er den globale majoritet, dvs. det store flertal af lande i Afrika, Latinamerika og Asien – at skabe et nyt system. På grund af dollarens bevæbning – USA konfiskerede 300 milliarder dollars fra Rusland, 10 milliarder dollars fra Afghanistan og forskellige beløb fra andre lande – er disse lande nu ved at af-dollarisere sig, de skaber deres egen valuta. Det er størstedelen af den menneskelige art. Tilsyneladende har to dusin lande ansøgt om medlemskab af BRICS+. BRICS havde allerede, før dette skete, et højere BNP end G7, så der er helt klart tale om en fuldstændig omlægning. Der er tale om enorme ændringer. F.eks. er der på de to nylige konferencer, der finder sted i Beijing, sket en fuldstændig ændring i den kinesiske tone. Jeg tror, at de nu åbent siger, at USA forsøger at dæmme op for dem, at forhindre deres fremgang, og at der er en indsats for at udvide NATO til Stillehavet.

Det, jeg forsøger at sige, er under alle omstændigheder, at vi bevæger os i en anden retning, og vi må have en diskussion om, hvordan vi kommer ud af dette. Jeg har foreslået, siden krigen i Ukraine begyndte i februar, og vi har haft konferencer i Schiller Instituttet siden april, at vi har et presserende behov for en ny international sikkerheds- og udviklingsarkitektur, som tager hensyn til interesserne for hvert enkelt land på planeten. Jeg har foreslået ti principper for, hvordan en sådan ny arkitektur kan organiseres. Og jeg mener, at det er yderst presserende, at vi får en international diskussion om, hvorvidt den menneskelige art er i stand til at undgå tredje verdenskrig – som denne gang ville være atomar, og som ingen ville overleve – og om vi kan give os selv en orden, der giver mulighed for overlevelse og velfærd for alle nationer på denne planet. Det er det, jeg gerne vil opfordre Dem til at diskutere i dette program og andre kommende programmer og i en kommende ny Schiller-konference.

Så jeg vil gerne stoppe på dette punkt. Jeg synes, der er noget stof til eftertanke, og jeg er meget interesseret i at høre jeres spørgsmål.

SCHLANGER: Helga, der er mange spørgsmål, og jeg vil komme til dem om et øjeblik. Hvis der er andre, der har spørgsmål, kan I sende dem til questions@schillerinstitute.org. Dette er den ugentlige webcast med Helga Zepp-LaRouche, og det er første gang, vi forsøger os med livestreaming. Så hvis vi ikke kan nå at besvare alle jeres spørgsmål – og jeg kan allerede nu sige jer, at det kommer vi ikke til – men bliv ved med at komme med dem, for vi vil besvare dem.

Helga, i betragtning af det, du lige sagde i indledningen, var der to eller tre spørgsmål om det samme grundlæggende emne, men jeg tager det fra Dr. S., som lige sagde: “Hvordan kan vi få Rusland og Ukraine til at forhandle sammen så hurtigt som muligt?”

ZEPP-LAROUCHE: Tja, i betragtning af, at Ukraine ikke rigtig er sin egen herre, men at det i virkeligheden er USA, Storbritannien og NATO, som virkelig har styret denne krig siden lang tid – længe før, faktisk, den russiske intervention fandt sted i februar sidste år – mener jeg, at der er behov for pres på NATO og USA, og det er en af grundene til, at vi støtter et tilbud fra pave Frans, som allerede for nogle måneder siden havde tilbudt Vatikanet som et neutralt sted, hvor forhandlinger uden forhåndsbetingelser kan begynde. Jeg ved, at Rusland på nuværende tidspunkt ikke ønsker at gøre det, fordi de siger, hvorfor skulle vi stole på nogen i Vesten, efter at selv Merkel og Hollande, den tidligere franske præsident, og Porosjenko naturligvis har indrømmet, at de aldrig har villet gøre alvor af Minsk-processen, men at de kun har deltaget i den for at vinde tid, for at opruste og opbygge militæret i Ukraine. Så russerne er lige nu ikke tilbøjelige til at stole på nogen i Vesten. Ukrainerne kan ikke rigtig handle, fordi de ikke er deres egen aktør. Så jeg tror, at den eneste måde, hvorpå vi kan få dette løst, er, at vi er nødt til at have et internationalt kor af kræfter, som siger: Dette fører til Tredje Verdenskrig, hvis det ikke stoppes. Derfor er det automatisk et spørgsmål for alle mennesker på planeten. Derfor har vi brug for en verdensbevægelse af verdensborgere – det er faktisk det, som Schiller Instituttet er begyndt at fremme siden oktober sidste år – og vi har brug for stemmer, der siger, at vi kræver, at sådanne forhandlinger finder sted, for at skabe et internationalt miljø.

Hvis nu alle landene i det globale syd grundlæggende ville sige det, og de har allerede givet udtryk for dette synspunkt ved at nægte at fordømme den russiske invasion, fordi de ikke køber historien om, at dette var en “uprovokeret krig”; på det seneste G20-finansministermøde i Indien fordømte flertallet af disse lande ikke Rusland, fordi de ikke er enige i denne fortælling. Den begyndende fredsbevægelse, demonstrationen den 19. februar i Washington, de 50.000 demonstranter i Berlin [den 25. februar], de meget store demonstrationer i Frankrig – i går var der mere end 1. Jeg tror, at hvis alle disse mennesker, fredsdemonstrationerne i Europa, i USA og andre steder og landene i det globale syd alle ville gå sammen og sige: “Vi kræver, at denne krig stopper, vi kræver forhandlinger, det ukrainske folk er ofrene, og vi mener grundlæggende, at kun hvis vi går over til et nyt samarbejdsparadigme, kan dette problem løses”, kan vi skabe et miljø, der vil gøre det meget vanskeligt at holde denne krig i gang.

SCHLANGER: Helga, her er et spørgsmål til dig fra JT, som starter med at sige, at han bifalder dit 10-punktsprogram, der er inspireret af Westfalske Traktat. Men, siger han, han mener, at et 11. punkt er nødvendigt, fordi han tror, at folk i Vesten, i ledelsen, er bange for, at de vil blive retsforfulgt, når krigen er slut, og at de vil blive angrebet på grund af deres rolle i at fremme krigen. Han spørger: “Kunne der være et 11. punkt i dit forslag, som ville være et punkt for tilgivelse, absolution eller forsoning?”

ZEPP-LAROUCHE: Ja, det er bestemt værd at overveje. Der er naturligvis en Nürnberg-statut, der siger, at hvis man forbereder en angrebskrig, er det en Nürnberg-forbrydelse, så det er en overvejelse. Men hvis man ser på den vestfalske fred, som afsluttede 150 års religionskrig i Europa, fordi alle indså, at der ikke ville være nogen tilbage, hvis krigen fortsatte, kom de frem til principper. Og et af de vigtigste principper, ud over at ethvert fredsforslag skal tage hensyn til den andens interesser, var tanken om, at man for fredens skyld skal tilgive den ene eller den anden sides forbrydelser. Og jeg mener, at det ikke kun gælder for krigsforbrydelser på den ene eller den anden side, men man kunne måske overveje det, De siger. Men jeg vil ikke besvare dette spørgsmål så letfærdigt, for jeg er nødt til at tænke dybt over det. Men der er disse to muligheder, Nürnberg-tribunalet og fremgangsmåden i Westfalienfreden: Og jeg lover Dem, at jeg vil overveje det yderligere og også åbne det for diskussion med andre mennesker.

SCHLANGER: Hvis du lige er kommet til os, så er dette en dialog med Helga Zepp-LaRouche. Det er en livestream, så jeg er nødt til at flytte spørgsmålene hurtigt, men hvis du har spørgsmål, så send dem til questions@schillerinstitute.org

Her er et spørgsmål til dig, Helga: “Hvad er holdningen hos det tyske folk til presset for at indføre tunge sanktioner mod Kina og til anti-Kina-politikken?”

ZEPP-LAROUCHE: Tja, det er meget kompliceret, fordi der lige nu er en opdeling f.eks. mellem øst og vest, hvor mange mennesker i Østtyskland på grund af f.eks. G.D.R.s historie absolut ikke køber dæmoniseringen af Rusland. Folk i Vesttyskland er mere påvirket af de vestlige medier.

Med hensyn til Kina er det mere kompliceret, for jeg tror, at indtil der skete et skift i holdningen i sikkerhedsbladene i USA og andre NATO-lande, fra omkring 2017-2018, var folks generelle billede af Kina meget, meget mere positivt. Og den indledende diskussion om den nye silkevej, det, der blev kendt som Bælte- og vejinitiativet, var faktisk meget entusiastisk. Men så, da man havde et permanent bombardement fra massemedierne, der begyndte at fremstille Kina som “autokratisk” og et “diktatur” og alt dette – hvilket absolut ikke er sandt. Det vil naturligvis ikke blive accepteret af mange mennesker, men jeg kan fortælle Dem, at jeg har været i Kina mange gange, startende i 1971, og at udviklingen i Kina er noget, som de fleste mennesker i Vesten kun ville drømme om! De har udført et økonomisk mirakel, løftet 850 millioner mennesker ud af fattigdom og derefter tilbudt den kinesiske mirakelmodel i form af Bælte- og vejinitiativet til udviklingslandene, som for første gang begyndte at se chancen for at overvinde fattigdom og underudvikling.

Så den kinesiske model er noget, man bør studere. Og hvis man gør det, vil man opdage, at den økonomiske model, især hvad angår det finansielle system, ligger meget tættere på Alexander Hamiltons amerikanske økonomisystem end, lad os sige, den nuværende City of London- eller Wall Street-model.

Så jeg tror ikke, at det tyske folk er virkelig forenet. De mennesker, der har kendskab til Kina, som har rejst der, som har gjort forretninger, som er gift med en kinesisk ægtefælle, alle disse mennesker har et yderst positivt billede af Kina. Og jeg kender mange af disse mennesker. Men hvis man kun lytter til mainstream-medierne, og man får det hver dag osv., så er det naturligvis meget sværere.

Så jeg tror slet ikke, at det er besluttet. Men jeg tror, at det tyske folk, der er under – jeg vil sige, at måske halvdelen af folket stadig sover, men der er et voksende oprør af folk, som virkelig indser: “Hey, vent lige lidt, hele denne her ting fungerer ikke. Og den nuværende politik repræsenterer ikke det tyske folks egeninteresse.” Og jeg tror, at det vil blive stærkere og stærkere, især hvis I også hjælper os med at mobilisere folk.

SCHLANGER: Helga, her er et spørgsmål fra M i Dublin, Irland. Han siger: “Som EU-borger, hvorfor er det vigtigste land i vores union”, med henvisning til Det Forenede Kongerige, Storbritannien, “så besat af at opretholde USA’s hegemoni i stedet for samarbejde og multipolaritet?”

ZEPP-LAROUCHE: Ja, det er et godt spørgsmål! Jeg tror, at den eneste måde at forklare det på, er, hvis man forstår princippet om oligarki. Fordi op til det 15. århundrede var alle lande, i hvert fald i det vestlige Europa og videre frem, oligarkier, hvilket betyder et system, hvor man har en lille oligarkisk elite, som organiserer alting i overensstemmelse med deres privilegier og for at holde befolkningens masse så underudviklet som muligt, fordi det gør det lettere at regere.

Nu er der sket en ny udvikling: Den moderne nationalstat er opstået. Man havde stater, som var helliget det fælles bedste. Men jeg vil sige, at det britiske imperium f.eks. stadig eksisterer. Jeg tror, det er en stor illusion at tro, at det britiske imperium er ophørt: Det eksisterer fortsat, i en moderne form. Jeg vil sige, at de finansielle institutioner i City of London, Wall Street, er det, man kan kalde det nuværende britiske imperium, herunder dets kontrol i nogle af Commonwealth-landene. Og jeg tror, at eliten i dette imperium, i USA, vil jeg sige, at det er en blanding af Wall Street og det militær-industrielle kompleks – eller hvad Ray McGovern kalder MICIMATT, det militær-industrielle-kongres-efterretnings-medie-akademia-tænketank-kompleks – men flertallet af befolkningen, tror jeg, er normale mennesker. Og hvis jeg ikke ville tro på, at de normale mennesker generelt er gode, ville jeg have opgivet håbet for meget længe siden. Så jeg tror, at vi lige nu virkelig er nødt til at få de normale mennesker og dem i de institutioner, der repræsenterer disse menneskers interesser, til at hjælpe os med at mobilisere befolkningen, før det er for sent.

SCHLANGER: Helga, vi er ved at løbe tør for tid, men jeg har et andet spørgsmål til dig fra Jack Gilroy, som har arbejdet sammen med os om “Rage Against the War Machine”-demonstrationen og andre aktiviteter. Og han skriver, at “der er behov for at engagere generation Z i den ikke-voldelige kamp mod det dominerende militaristiske system”. Og han foreslår, at vi bruger Jordens Dag i november til at “afsløre dødens købmænd, militæret, investeringsbankfolk osv. som er en trussel mod planeten”. Hvad mener du om dette generationsspørgsmål og hans idé?

ZEPP-LAROUCHE: Jeg ved, at du også arbejder med Pax Christi, og jeg mener, at det er ekstremt vigtigt, at vi, ja – at vi får folk til at forstå, hvad universets love er, hvad der er den egentlige mission, som mennesket har. Og man kan diskutere det i religiøse termer – det er derfor, at jeg i det 10. af mine ti principper sagde, at vi må gå ud fra den antagelse, at mennesket er godt af natur. Det har været det mest kontroversielle punkt. Men hvis man ser på alle de store religioner, kristendommen, jødedommen, islam og nogle af de andre religioner eller andre filosofier, så er de gode religioner altid gået ud fra den idé, at mennesket grundlæggende er godt, og at alt ondt kommer af manglende udvikling.

Det er et meget vigtigt udgangspunkt, for også hvad angår jorden, er mennesket ikke bare et dyr: Mennesket adskiller sig grundlæggende fra alle andre skabninger, fordi vi har den skabende fornufts gave, som sætter os i stand til igen og igen at opdage universelle principper for skabelsen, for det fysiske univers: Og det er derfor, at vi med den moderne videnskab nu i stigende grad er i stand til at afstemme og bringe vores politiske, økonomiske og sociale liv på jorden i overensstemmelse med skabelsens love. Og jeg tror, at det er en enorm udfordring, men jeg tror, at vi tidligere kun har kunnet diskutere det filosofisk. I den europæiske historie blev det kaldt naturlov: At der findes en højere lov end den, der er givet af mennesket. Men i dag har vi naturvidenskaben, og vi kan undersøge, hvad denne lov er, der er givet i skabelsen. Når vi f.eks. udvikler termonuklear fusion, efterligner vi fusionsprocessen på Solen. Det er en lov i universet: Så vi kan opnå energisikkerhed for hele menneskeheden, når vi først får kommerciel fusionskraft, hvilket ikke ser så langt væk længere i betragtning af de nylige gennembrud, vi har gjort – vi efterligner noget, der finder sted som en naturlig proces på Solen. Og det er blot et eksempel på, hvad jeg mener med at sige, at vi er nødt til at afstemme vores aktivitet på planeten med skabelseslovene eller det fysiske univers.

Jeg kunne give dig mange andre eksempler, hvor opdagelser, det vi gør, f.eks. inden for rumvidenskab eller rumfart, ny viden, som vi får fra James Webb-rumteleskopet, f.eks: Om den faktiske tilstand i vores fysiske univers, som består af mange, mange trillioner af galakser! Jeg synes altid, at dette er den mest forbløffende idé, men med den moderne videnskab, med Hubble-teleskopet og James Webb-teleskopet kan vi nu faktisk med videnskabelig stringens se på, hvad vores univers er. Og vi kan drage konklusioner heraf med hensyn til vores eksistens på planeten.

Så der er ingen grund til at være pessimistisk. Jeg tror, at hvis vi kommer ud af denne nuværende fare, som er en eksistentiel fare for hele menneskeheden, men der er også et nyt paradigme i horisonten, hvor vi, hvis vi foretager det skift, at vi får alle nationer til at samarbejde i stedet for at gå efter konfrontation, så er det allerede synligt, at vi er i begyndelsen af en ny civilisationsepoke: Og det er et meget glædeligt perspektiv.

SCHLANGER: Tak for dette svar, Helga. Vi er ved at være løbet tør for tid, og måske vil jeg blot benytte mig af det privilegium at besvare de to sidste spørgsmål. En person spørger: “Kan vi få en international konference for at organisere os omkring disse principper?” Det har vi jo gjort. Hold øje med Schiller Instituttets websted for at se, hvad vores næste arrangement bliver.

Og så er der en, der spørger: “Hvad med et internationalt parti omkring disse principper?”

Meld dig ind i Schiller Instituttet. Hjælp os med at opbygge denne bevægelse, som Helga lige har beskrevet, som er bevægelsen for et nyt paradigme.

Så, Helga, tak fordi du kom til os i dag. Har du nogle afsluttende ord?

ZEPP-LAROUCHE: Ja. Jeg er glad for, at der er flere spørgsmål, end vi kunne besvare. Jeg vil helt sikkert forsøge at indarbejde dem i mit næste liveprogram i næste uge, og hvis der er meget presserende spørgsmål, kan vi også kommunikere i mellemtiden i skriftlig form. Så vær venlig at holde denne dialog i gang: Jeg mener, at det er meget vigtigt at engagere så mange mennesker som muligt og blive aktive sammen med os.

SCHLANGER: Så fortsæt med at sende spørgsmålene til questions@schillerinstitute.org. Tak, fordi De kom i dag, og vi ses igen i næste uge.

ZEPP-LAROUCHE: Vi ses igen i næste uge.

HARLEY SCHLANGER: Hello, welcome again to our weekly dialogue with Helga Zepp-LaRouche, the founder and chairwoman of the Schiller Institute. Today, we will be introducing a new feature. I’m sorry if we are a little late, but we’ve been working on some technical matters here. But by doing a livestream, you’ll have an opportunity to communicate directly with Mrs. LaRouche with your questions and ideas that can enable you to be an active part of the discussion. So, if you have question, or an idea to share with Helga, you can send it to us at questions@schillerinstitute.org, or you can list them in the chat, where Anastasia is standing by.

So, Helga let’s start with you. There have been a lot of important developments. Why don’t you begin with your overview of what you see as the most important of these?

HELGA ZEPP-LAROUCHE: Well, I greet all of you, and welcome you, and invite you to ask as many questions as you want to do. Let me just highlight a couple of things which I think are really the decisive changes in the situation.

This morning, naturally, the big story was in the New York Times, that all of a sudden the culprits of the Nord Stream pipeline sabotage have been found. Supposedly, a pro-Ukrainian group which rented a yacht and then did it with six people—two divers, two assistant divers, a captain, and a female doctor. And supposedly they did that all by themselves. If you remember, when the actual sabotage occurred, there was a lot of discussion about how that part of the Baltic Sea is the most controlled, most surveilled, that it was completely impossible for the Russians to get there in a secret way without being noticed. Now, that makes this belated story already very questionable.

But then this morning in Germany, all of a sudden, several journalists outed themselves, from the First Channel TV in Germany, the Southwest Radio (SWR), and Die Zeit magazine. Supposedly, they have been investigating for a long time, the research, the investigation of the Attorney General investigating that, and they found that this yacht supposedly went from the seaport of Rostock, that it basically was rented by a firm with its headquarters in Poland, but owned by two Ukrainians.

Now, this is all extremely ominous, because Seymour Hersh revealed his investigation at the beginning of February, and this has caused waves internationally. The story is not being pushed under the rug again, because it just does not make any sense. Seymour Hersh was many times on international media, including Chinese TV. Ray McGovern was on CGTN; and it was picked up around the world. That put an enormous pressure on Biden, because the story always was that Biden was in a press conference—pressure on Scholz, because Scholz was in a press conference with President Biden on Feb. 7, 2022, where Biden made this famous announcement that if the Russians would invade in Ukraine, then they would find ways to end the pipeline. Then, when a reporter asked Scholz, who was standing beside Biden, what does this mean, what are you saying, given the fact that this is a German pipeline built by Russia? Scholz said, with a sheepish smile, “We are doing everything together,” and stressed “together.” So, that has raised the question, did they blow up the pipeline together? Then a few days ago, a bit more than a week ago, Scholz went in a very unusual visit to the United States without an entourage, without press corps. He had a one-hour, closed-door meeting with Biden under “four eyes only,” and basically this was supposedly very secret and nothing was revealed. And then just a few days later, they come back with this story.

Now, I think this is putting the likelihood that this is a CYA story, that this is damage control, but very poorly. And I think Seymour Hersh in the interview with CGTN actually quite fittingly quoted Edgar Allan Poe’s short story, “The Purloined Letter,” which is the short story where the police can’t find a stolen letter, by searching the apartment, and the letter is actually openly in a frame, hanging on the wall. But since these police can’t think outside the box, they don’t get it. I think this is a similar thing. Because Hersh said, “How come that this is such a big story, and President Biden is so powerful, why did he not just order his intelligence community to investigate this whole affair and find the culprits?” which supposedly, naturally, are the Russians. It’s a very strange affair, and I think it definitely is increasing the pressure to have an international investigation which must include Russia, because otherwise, this will not go away. If it stays like that, I think the cover-up may turn out to be more devastating than the actual crime.

So, I want to leave it at that, and maybe you have some more questions pertaining to that, but I think this is not going away. And I think if it’s not clarified, it is tremendously erosive for the future of NATO, because if it turns out that it was the United States in collaboration with Norway, as Hersh says, then, what do you need enemies for, if you have friends like that? What does it mean for Germany? Germany has already egg on its face, at least the government, because people are saying, “What’s wrong with the German government that they let themselves be treated this way?” The German economy in the meantime is having incredible difficulties. We are facing a deindustrialization, and the energy prices are a very large part of it. So, that is one thing I wanted to mention.

The other thing which I think is really very important is that the situation with the Ukraine war is getting more dangerous by the day. There are more and more experts who are warning that if no solution is found, this may escalate into World War III. The fact that people like Victoria Nuland, of fame from the 2014 Maidan coup—we should not forget her role in that—she is egging on the Ukrainians, saying, “If you want to take Crimea, that’s fine. We are totally behind it.”

Now, that is a red line for Russia. The situation basically is extremely dangerous. The military situation on the ground is a grinding up of the Ukrainian population, and as of now, it is very difficult to see who can win militarily. Because Russia cannot afford to lose. Ukraine will definitely not win. Russia cannot lose because they are a nuclear power. So the recent proposal by the Chinese, who made a 12-point peace proposal, including such demands as respect for sovereignty, territorial integrity, and many other proposals, which all make a lot of sense. This proposal was appreciated by a lot of people in the Global South. The Chinese proposal is welcomed by Russia as a starting point of discussion. It was immediately rejected by Biden, who said it’s irrational. It’s rejected by the EU Commission. The question is, why would there not be an effort on the side of the West to start to end a war, which can only be at the absolute sacrifice of the Ukrainian people?

I was thinking about it, and writing an article last week. I thought, “Why is it that the West is not responding to any reasonable proposal?” The Pope has made another one, which we are backing and organizing for. Why are they not doing that? I was rereading a lot of old reports and so forth, and I came across again what we had published at the time, but which in the present light gains a new importance: That is that since quite some time—actually, one can go back to Brzezinski and his plans for Russia—but in the recent period, there were a whole bunch of discussions among others from the so-called U.S. Helsinki Commission in the Congress, proposing so-called “decolonization” of Russia. Meaning that Russia should not continue to exist as one coherent state, the Russian Federation, but it should be cut into many states, maybe 10 states. And there were a whole bunch of other international conferences, in Gdansk in Poland, in Warsaw, in Prague, and just as recently as December, there was a conference in Washington organized by the Jamestown Foundation and the Hudson Institute, which had the same subject, basically saying that Russia should be split up into many different states. And in June 2022, Lech Walesa, former President of Poland, also said that Russia should be cut down to only be 50 million people instead of 144 million as it is now, and it should be cut into different states.

Now, one has to keep that in mind, because if you only look at day-to-day politics, people sometimes forget these long arcs of history. Putin and Lavrov, and some other Russian officials in the meantime have always said that the aim is to dismantle Russia. That was always pushed aside as paranoia or just propaganda, but now if you think about it, that has been on the table. That is one of the reasons why Putin in December 2022 demanded legally binding security guarantees that Ukraine would not join NATO, that offensive weapons systems would not be put at the border of Russia. And he demanded an answer from the U.S. and NATO. And there came really no answer to the core questions, only some offers of arms negotiations, but not really answering to that.

Now, it turns out—at least that’s what Seymour Hersh said—that the preparations for the Nord Stream pipelines sabotage started nine months earlier. If you go from June nine months back, that puts it somewhere in 2022, long before Putin demanded these security guarantees, and long before, for sure, what is always termed to be an “unprovoked aggression” by Russia.

So the whole story is obviously much, much more complicated. And you can be sure that Russian intelligence would absolutely be aware of such discussions and conferences, and who knows what else, to dismantle Russia. That is why Putin several times, and Shoigu and Lavrov said under what conditions Russia would use nuclear weapons, namely, when the existence of Russia would be at stake.

All of that is naturally always ironed out of the narrative in the media, and therefore I think it’s very important that we take a fresh look at this whole thing, that we look back at the chronology of what actually happened. These conferences—Jamestown Foundation conference, the U.S. Helsinki Commission conference—these are in the public domain, so this is not something which is a matter of opinion, but everybody can look and check it.

I think this is very important, because there is another development, which I only can touch upon here, and we can deepen it later: And that is the fact that what is occurring right now is, indeed, a tectonic shift in the strategic realignment. That basically, in response to all of this, the Global South—which by now is the Global Majority; it’s the vast majority of countries in Africa, in Latin America, in Asia—that want to basically create a new system. Because of the weaponization of the dollar—the U.S. confiscated $300 billion from Russia, $10 billion from Afghanistan, and various sums from other countries—these countries are now de-dollarizing, they are creating their own currency. It’s the majority of the human species. Apparently, two dozen countries have applied for membership in the BRICS+. The BRICS already, before this happened had a higher GDP than the G7, so there is clearly a complete realignment. There are tremendous changes. For example, the recent Two Sessions conferences which are taking place in Beijing, there is a complete change in the Chinese tone. I think that they are now openly saying that the United States is trying to contain them, to prevent their rise, and that there is an effort to expand NATO into the Pacific.

In any case, what I am trying to say is that we are moving in a different alignment, and we have to have a discussion of how we get out of this. I have proposed since the Ukraine war started in February, we had conferences of the Schiller Institute since April, that we urgently need to have a new international security architecture and development architecture, which takes into account the interests of every single country on the planet. I have proposed Ten Principles for how such a new architecture could be organized. And I think it is extremely urgent that we get an international discussion of, is the human species capable to avoid World War III—which this time would be nuclear and nobody would survive it—and can we give ourselves an order which allows for the survival and well-being of all nations on this planet? That is what I would like to encourage you to discuss in this program and others to come, and in an upcoming new Schiller conference.

So, I want to stop at this point. I think there is some food for thought, and I’m very interested to hear your questions.

SCHLANGER: Helga, there are a lot of questions, and I’ll get to them in a second. If there are others who have questions, you can send them questions@schillerinstitute.org. This is the weekly webcast with Helga Zepp-LaRouche, and this is the first time we’re trying livestreaming. So, if we can’t get to all of your questions—and I can tell you now, we’re not going to—but keep them coming, because we will answer them.

Helga, given what you just said in the introduction, there were two or three questions on the same basic topic, but I’ll take the one from Dr. S— who just said: “How can we bring Russia and Ukraine together to negotiate as quickly as possible?”

ZEPP-LAROUCHE: Well, given the fact that Ukraine is not really its own master, but it’s really the U.S., the British, NATO, which are really running this war since quite some time—long before, actually, the Russian intervention occurred last February, I think it needs pressure on NATO, on the U.S. and that is one of the reasons why we are supporting an offer by Pope Francis, who already had offered some months ago, the venue of the Vatican as a neutral place, where negotiations without preconditions can start. I know that at this point, Russia doesn’t want to do that, because they say, why should we trust anybody in the West, after even Merkel and Hollande, the former President of France, and Poroshenko, naturally, admitted that they never meant for the Minsk process to be serious, but they only engaged in it to gain time, to arm and build up the military in Ukraine. So, the Russians right now are not inclined to trust anybody in the West. The Ukrainians cannot really act, because they’re not their own actor. So I think the only way, how we can get this resolved, is we have to have an international chorus of forces, who say: This leads to World War III, if it is not stopped. Therefore it is automatically a question of every person on the planet. That is why we need a world movement of world citizens—that is actually what the Schiller Institute has started to promote since last October—and we need voices to say, we demand that such negotiations take place, to create an international environment.

Now, if all the countries of the Global South would basically say that, and they have expressed that view, already, by refusing to condemn the Russian invasion, because they don’t buy the story that this was an “unprovoked war”; at the recent G20 Finance Ministers’ meeting in India, the majority of these countries did not condemn Russia, because they don’t agree with this narrative. The beginning peace movement, the demonstration on the Feb. 19 in Washington, the 50,000 demonstration in Berlin [on Feb. 25], the very large demonstrations in France—yesterday there were more than 1.5 million out in the streets, mostly against the pension reform, but also a large part of that for peace; there were demonstrations in Italy; I think if all of these people, the peace demonstrations in Europe, in the United States, and elsewhere, and the countries of the Global South would all join in, and say, “We demand that this war stop, we demand negotiations, the Ukrainian people are the victims, and we basically think that only if we move to a new paradigm of cooperation can this problem be solved,” we can create an environment which will make it very difficult to keep this war going.

SCHLANGER: Helga, here’s a question for you from JT, who starts by saying he applauds your 10-point program inspired by the Treaty of Westphalia. But, he said, he thinks an 11th point is necessary, because he thinks people in the West, in the leadership, are scared that they’ll be prosecuted once the war ends, and that they would be under attack because of their role in promoting the war. He asks: “Could there be an 11th point on your proposal, that would be a point of forgiveness, absolution, or atonement?”

ZEPP-LAROUCHE: Well, that is definitely worth considering. Obviously, there is a Nuremberg Statute that if you prepare a war of aggression, that that represents a Nuremberg crime, so that is one consideration. But then, if you look at the Peace of Westphalia, which ended 150 years of religious war in Europe, because everybody realized that there would be nobody left, if the war would continue, they came up with principles. And one of the major principles, apart from the fact that any peace proposal has to take into account the interests of the other, was the idea that, for the sake of peace, the crimes of the one side or the other have to be forgiven. And I think that not only applies for war crimes on the one side or the other, but one could possibly consider what you are saying. But, I don’t want to answer that question so lightly, because I have to give it some deep thoughts. But there are these two options, the Nuremberg Tribunal and the Peace of Westphalia approach: And I promise you, I will give it some more thought, and open it also for discussion among other people.

SCHLANGER: If you just joined us, this is a dialogue with Helga Zepp-LaRouche. It’s a livestream, so I’ve got to move the questions quickly, but if you have questions, send them to questions@schillerinstitute.org

Here’s a question for you, Helga: “What is the attitude of the people of Germany toward the push for heavy sanctions against China, and the anti-China policy?”

ZEPP-LAROUCHE: Well, it’s very complicated, because there is right now division, for example, between East and West, where many people in East Germany, because of the history of the G.D.R., for example, do absolutely not buy the demonization of Russia. People in West Germany are more influenced by the Western media.

Concerning China, it is more complicated, because I think, until there was a shift in the attitude by the security papers in the United States and other NATO countries, starting about 2017-2018, the general picture of people of China was much, much more positive. And the initial discussion of the New Silk Road, what became known as the Belt and Road Initiative, was actually very enthusiastic. But then, when you had a permanent bombardment by the mass media, starting to portray China as “autocratic,” and a “dictatorship,” and all of this—which is absolutely not true. That will obviously not be accepted by many people, but I can tell you, I have been in China many times, starting in 1971, and the trajectory of development in China is what most people in the West would only dream about! They have performed an economic miracle, lifting 850 million people out of poverty, and then offering that Chinese miracle model in the Belt and Road Initiative form to developing countries, that started to see for the first time the chance to overcome poverty and underdevelopment.

So, the Chinese model is something one should study. And if you do that, you find that the economic model, especially concerning the financial system, is much closer to the American System of economy of Alexander Hamilton, than, let’s say, the present City of London or Wall Street model.

So, I think the people of Germany are not really united. The people who have knowledge of China, who have travelled there, who have done business, who are married with a Chinese spouse, all of these people have an extremely positive image of China. And I know of many such people. But, naturally, if you only listen to the mainstream media, and you get it every day, and so forth, then it’s much harder.

So I think it’s not decided, at all. But I think the German people, there is underneath—I would say, maybe half of the people are still sleeping, but there is a growing revolt of people who really realize, “Hey, wait a second, this whole thing does not function. And the present policies do not represent the self-interest of the German people.” And I think that will become stronger and stronger, especially if you also help us to mobilize people.

SCHLANGER: Helga, here’s a question from M in Dublin, Ireland. He says: “As an EU citizen, why is the main country in our union,” referring to the United Kingdom, Great Britain, “so obsessed with maintaining U.S. hegemony, rather than cooperation and multipolarity?”

ZEPP-LAROUCHE: Well, that’s a good question! I think the only way how to explain it, is if you understand the principle of oligarchy. Because up to the 15th century, all countries, at least in the western—in Europe and beyond—were oligarchies, which means a system where you have a small oligarchical elite, which organizes everything according to their privileges, and to keep the mass of the population as underdeveloped as possible, because that makes it easier to rule.

Now, there have been new developments: The modern nation-state developed. You had states which were devoted to the common good. But I would say, the British Empire, for example, which still exists. I think it’s a big illusion to think that the British Empire has stopped: It continues to exist, in a modern form. I would say that the financial institutions of the City of London, of Wall Street, they are what you would call the present British Empire, including its control in some of the Commonwealth countries. And I think the elite of that empire, in the United States, I would say it’s the mixture of Wall Street and the military-industrial complex—or what Ray McGovern calls the MICIMATT, the military-industrial-congressional-intelligence-media-academia-think tank complex—but the majority of the people, I think that they’re normal people. And if I would not believe that the normal people are generally good, I would have given up hope a very long time ago. So, I think right now, we have to really get the normal people and those in the institutions who represent the interests of those people, to help us to mobilize the population before it is too late.

SCHLANGER: Helga, we’re running short on time, but I have another question for you, from Jack Gilroy, who’s been working with us on the “Rage Against the War Machine” demonstration and other activities. And he writes, that “There’s a need to engage Generation Z in the nonviolent fight against the dominant system of militarism.” And he suggested using Earth Day this coming November, to “expose the merchants of death, the military, investment bankers and so on, who are a threat to the planet.” What do you think about this generational question and his idea?

ZEPP-LAROUCHE: I know that you are also working with Pax Christi and I think that’s extremely important that we, indeed—that we get people to understand what are the laws of the universe, what is the actual mission that man has. And you can discuss it in religious terms—that’s why, in the 10th of my Ten Principles said that we have to proceed from the assumption that man is good, by nature. That has been the most controversial point. But if you look at all the great religions, Christianity, Judaism, Islam, and some of the other religions, or other philosophies, the good ones always proceed from the idea that man is fundamentally good, and that all evil comes from a lack of development.

Now, that is a very important entry point, because also concerning the Earth, man is not just an animal: Man is fundamentally different from all other creatures, because we have the gift of creative reason which enables us to discover, again and again, universal principles, of the Creation, of the physical universe: And that is why, with modern science, we are now in a position more and more, to attune, to bring into accordance our political, economic, and social life on Earth, with the laws of Creation. And I think that that is a tremendous challenge, but I think, in the past, we could only discuss it philosophically. In European history, it was called natural law: That there is a higher law than that given by man. But natural law, today, we have natural science, we can study what is this law given in the Creation. For example, when we develop thermonuclear fusion, we are imitating the fusion process on the Sun. Now, that is a law of the universe: So we can gain energy security for the entire human species, once we get commercial fusion power, which is looking not so far away any more, given the recent breakthroughs we have been making—we are replicating something which is taking place as a natural process on the Sun. And that’s just one example, what I mean by saying, we have to attune our activity on the planet, with the laws of Creation or the physical universe.

I could give you many other examples, where discoveries, what we make, for example, in space science, or in space travel, new knowledge we gain from the James Webb Space Telescope, for example: About the actual condition of our physical universe, which consists of many, many trillions of galaxies! Now, I find this always the most mind-boggling idea, but with modern science, with the Hubble Telescope, with the James Webb Telescope, we can now actually look, with scientific rigor, at what is our universe. And we can draw conclusions from that for our existence on the planet.

So there is no reason to be pessimistic. I think if we get out of this present danger, which is an existential danger to all of humanity, but there’s also, on the horizon a new paradigm, where, if we make that shift that we get all nations to cooperate, rather than to go for confrontation, it’s already visible that we are in the beginning of a new epoch of civilization: And that is a very joyful perspective.

SCHLANGER: Thank you for that answer, Helga. We’re just about out of time, and maybe I’ll just take the privilege of answering the final two questions. One person asks, “Can we have an international conference to organize around these principles?” Well, we’ve been doing that. Watch the Schiller Institute website to see what our next event will be.

And then someone asks: “How about an international party around these principles?”

Join the Schiller Institute. Help us build this movement that Helga just described, that is the movement for a new paradigm.

So, Helga, thanks for joining us, today. Do you have any final words?

ZEPP-LAROUCHE: Yes. I’m happy that there are more questions than we could answer. I will for sure try to incorporate them in my next live program next week, and if there are very urgent ones, we can also communicate in the meantime in a written form. So please keep this dialogue going: I think it’s very important to engage as many people as possible, and become active with us.

SCHLANGER: So, keep the questions coming in at questions@schillerinstitute.org Thank you for joining us today, and we’ll see you again next week.

ZEPP-LAROUCHE: Till next week.




Lad USA blive mægtige igen – ved at blive gode igen

Den 7. marts 2023 (EIRNS) – En generalstrejke fandt sted i hele Frankrig i dag. Ifølge politimyndighederne skønnes 1,3 millioner deltagere. Regeringens forsøg på at kapre pensionerne igangsatte protesterne, men regeringerne i Europa opfattes bredt som havende ofret deres befolknings velfærd. CGT og andre fagforeninger har indkaldt til en anden runde på lørdag den 11. marts.

I Grækenland er der planlagt massedemonstrationer på grænsen til en generalstrejke onsdag midt på dagen. Den oprigtige vrede over de stramninger og privatiseringer, der førte til den forfærdelige togtragedie i sidste uge, er vokset til krav om mere end blot en hæderlig undersøgelse af ulykken. Fagforeningen i den offentlige sektor har fokuseret deres stormøde i det centrale Grækenland på privatiseringens vanvid. De har fået følgeskab af bl.a. Lærernes Grundskoleforbund.

Schiller Instituttets Helga Zepp-LaRouche optrådte endnu en gang på det kinesiske CGTN, hvor hun redegjorde for sammenhængen mellem Vestens krigskampagne og den finansielle kræft, der driver Vesten til at nedbryde nationalstater og foretage udplyndringer. I mellemtiden har Kinas nye udenrigsminister, Qin Gang, på sin planlagte første pressekonference fastlagt en klart strategisk perspektivering:

“USA hævder, at det søger at “udkonkurrere” Kina, men afstår fra at skabe konflikt. Men i virkeligheden betyder deres såkaldte ‘konkurrence’ at inddæmme og undertrykke Kina i alle henseender og at få de to lande låst fast i et nul-sums spil. USA taler meget om at efterleve regler. Men forestil dig to atleter, der konkurrerer i en olympisk kappestrid. Hvis den ene atlet i stedet for at fokusere på at yde sit bedste altid forsøger at vælte eller endda skade den anden, er det ikke fair konkurrence, men ondsindet konfrontation og fjendtlighed! En sådan konkurrence er et hensynsløst spil, hvor det drejer sig om de to folkeslags grundlæggende interesser og ligefrem om menneskehedens fremtid … Hvis USA har ambitioner om at gøre sig selv mægtigt igen, bør det også have et rummeligt syn på andre landes udvikling. Inddæmning og undertrykkelse vil ikke gøre USA mægtigt, og det vil ikke forhindre Kinas opblomstring.”

I mellemtiden har Ukraines præsident Zelenskyj nægtet at redde nogen af sine styrker i Bakhmut og har opfordret til en sidste kamp på liv og død – tilsyneladende af frygt for et politisk tilbageslag ved at tillade blot et taktisk tilbagetog. Zelenskyj pressede sin øverstkommanderende, general Valery Zaluzhny, til at tilslutte sig det militære vanvid på trods af ugers varslinger fra Zaluzhny om, at det ville være katastrofalt. Generelt er der en voldsom stigning i den neonazistiske faktor i Kiev i disse dage, “pedalen helt i bund”, “Götterdämmerung”, Ragnarok, hvilket blev eksemplificeret af den paramilitære enhed kaldet “Kraken” fra Ukraines militære efterretningstjeneste, der invaderede Rusland i sidste uge sammen med neonazisten Sergei Nikitins “Russiske Frivilligkorps”, der skød på russiske borgere og studerende i biler – alt sammen angiveligt for at inspirere russere til at begynde at skyde deres naboer og udløse et voldeligt kup i Rusland.

Nikitin er også den hovedmistænkte i forsøget på at udføre et bilbombeattentat på Konstantin Malofeev, administrerende direktør for Ruslands nationalistiske “Tsargard”. Fremgangsmåden er den samme som den, der blev udført den 20. august 2022 mod den russiske Darya Dugina. Og Nikitins kollega, til tider Ilya Ponomarev, der ud over at holde konferencer i Europa om opsplitning af Den Russiske Føderation med henblik på at opdele den i småstykker, er den samme person, der påberåbte sig æren for mordet på Dugina. Kiev-regimet, hvis det nogensinde har haft planer om at oprette en regulær hær, vender sig mere og mere mod sine nynazistiske rødder og anvender terror og mord. Præsident Zelenskyj lovede i sit aftenshow, at der ville blive udøvet gengældelse, med lovlige midler eller på anden vis.

I USA forventes det, at der onsdag kl. 17.30 EST vil blive stemt om den syriske “War Powers”-resolution (H.Con.Res.21) af Rep. Matt Gaetz (R-FL). Gaetz begyndte for to uger siden med den klare mission, at tvinge sine kolleger til at tage stilling og stå ved deres holdning. Det forlyder nu, at Kongressens “Progressive Caucus” endelig er kommet ud og har opfordret alle sine 100 medlemmer til at støtte Gaetz’ resolution. Det er netop denne afvisning af at lade sig indordne i “venstre” og “højre”, snæversynede identiteter – eller endnu værre, “identitets”-politik – der rummer potentialet til at bryde den mentale og moralske blokering i landet.

Med et muligt udbrud af offentlig fornuft, hvad skal så forhindre USA i at blive mægtige igen? Et skridt i retning af at blive gode igen er en god start.




Gandhi, Schiller og King: Sandhedskraften og den ophøjede medfølelse

Download (PDF, Unknown)




Det er tid til forandring

Den 6. marts 2023 (EIRNS) – Vil det kollektive Vesten (som allerede er en opsplittet forsamling) genvinde sin fornuft og droppe den politik, der fører verden til global krig og atomar tilintetgørelse?

En mulighed foreligger i denne uge i USA, hvor en forventet afstemning om en War Powers Act-resolution vil opfordre medlemmerne af Repræsentanternes Hus til at tage stilling til at afslutte USA’s ulovlige militære tilstedeværelse i Syrien.

Hvis der opstår en revne i hykleriets dæmning, vil en sandfærdig politik så være i stand til at fjerne den?

General Milley besøgte Syrien i lørdags den 4. marts. Han udgjorde en del af en besættende militærstyrke, der fortsat opererer i et suverænt land uden dets tilladelse. Hvad med suverænitet og territorial integritet?

For USA’s, Storbritanniens og NATO’s akse er kurderne, en minoritetsgruppe i Syrien, som angiveligt har brug for beskyttelse mod Damaskus-myndighedernes hærgen, der ledes af den formodede entusiast for kemiske våben, Bashar al-Assad. Hvad med Donetsk og Lugansk, som har været udsat for militære angreb fra myndighederne i Kiev i det meste af et årti med omkring 14.000 eller flere dræbte? De påståede forsvarere af demokratiet løj og gav udtryk for støtte til en Minsk-fredsproces, samtidig med at de planlagde en generobring af disse områder

Argentina har trukket sig ud af en pagt fra 2016 med Storbritannien, som afgav kontrol over Malvinas-øerne til Storbritannien. Men ifølge den britiske udenrigsminister Cleverly er øerne britiske: “Øboerne har ret til at bestemme deres egen fremtid – de har valgt at forblive et selvstyrende britisk oversøisk territorium”, erklærede han. Har befolkningen på Krim og i de østlige provinser i Ukraine lov til at bestemme deres egen fremtid?

Kina beskyldes for alle mulige grusomheder i Xinjiang, og der stilles krav om, at “det internationale samfund” skal tage kampen op med det, som USA, Storbritannien og NATO-aksen betragter som et grusomt autokrati. Men har de samme magter, der har direkte ansvar for Minsk-processen, gået i brechen for befolkningen i Donetsk og Lugansk, hvoraf et flertal tydeligvis ikke ønsker at blive administreret af Kiev?

Den “regelbaserede orden” synes at have lige så mange undtagelser som regler. Frihandel og åbne markeder hyldes, undtagen for Kina. Suverænitet og territorial integritet er ukrænkeligt, undtagen for Irak, Syrien, Libyen og Krim. Terrorister skal udryddes og straffes overalt i verden, undtagen Nord Stream-bombemagerne.

Muligheden for at afslutte besættelsen af Syrien er en flanke. Det samme er Seymour Hershs afsløring af Nord Stream-bombningen. Det er muligheder, der er velegnede til at blive udnyttet til at fremkalde en meget mere omfattende ændring.

En ny verden er ved at bryde frem. Efterhånden som det transatlantiske finanssystem smuldrer og opløses, flyttes verdensmagten til Eurasien, til det Globale Syd i bredere forstand. Lederne af mange nationer har i stigende grad tillid til Kina og Rusland frem for til “Vesten”. De globale indvirkninger af den NATO-Rusland-krig, der hovedsageligt udspiller sig i Ukraine, katalyserer og fremskynder kun disse ændringer. Briterne så skriften på væggen for flere år siden og har sammen med deres amerikanske venner anvendt Russiagate og anti-Kina-kampagnen for at opretholde kontrollen. Selv om det ikke er muligt for dem at opnå dette, kan det lykkes dem at skabe atomar ødelæggelse.

Det Globale Syd har fået nok af dette hykleri. Har borgerne i “Vesten” også?




Det Globale NATO er på hælene; men hvordan undgår vi atomkrig?

Ikke korrekturlæst (den originale tekst er inkluderet)

Den 4. marts 2023 (EIRNS) – Den russiske udenrigsminister Sergey Lavrov havde fat i noget, da han i sidste uge erklærede, at en del af den “tektoniske proces”, der er i gang i verdenspolitikken, er, at “de lande, der føler sig uafhængige og styres af nationale interesser” i modsætning til Wall Streets og City of Londons diktater, nu udgør “den globale majoritet … [som] omfatter giganter som Kina og Indien og mange af vores andre internationale partnere”.

Denne fremvoksende virkelighed blev udstillet på G20-udenrigsministermødet den 1.-2. marts i Indien, som ikke engang var i stand til at udsende et fælles kommuniké, fordi USA og andre G7-nationer insisterede på, at det skulle indeholde et angreb på Rusland og et forsvar af Ukraine – hvilket en række nationer nægtede at gå med på. Noget lignende skete næste dag på det såkaldte QUAD-møde mellem USA, Japan, Australien og Indien, fordi den indiske regering også nægtede at skrive under på en erklæring, der angreb Rusland. Og på den prestigefyldte Raisina-dialog om global politik, der også blev afholdt i New Delhi den 3. marts, kritiserede den russiske udenrigsminister Lavrov det dobbelte i Vestens angreb på Rusland, samtidig med at man drev NATO’s ekspansion mod øst i over 20 år, helt op til Ruslands grænse til Ukraine – og derefter lod som om man var “overrasket” over, at man havde tvunget Rusland til at reagere.

“Du mener, at USA har ret til at erklære en trussel mod dets nationale interesser et hvilket som helst sted på jorden, ligesom de gjorde i Jugoslavien, i Irak, i Libyen og i Syrien – 10.000 miles på tværs af Atlanterhavet – de har ret til at gøre det, og man stiller dem ingen spørgsmål,” svarede en temperamentsfuld Lavrov på et provokerende spørgsmål fra værten. Men på den anden side, fortsatte han, “Rusland advarede dem – ikke bare fra den ene dag til den anden, som de gjorde i Irak og andre steder, men i mere end 10 år – I gør noget, som vil være meget slemt. Og det var ikke på den anden side af havet, men lige ved vores grænser, på de områder, hvor russerne har boet i århundreder og århundreder og århundreder. Hvis det ikke er dobbeltmoral, så er jeg ikke minister.”

Publikum bestående af politiske og erhvervsledere på højt niveau klappede og jublede bifaldende.

Rusland “isoleret” fra verden? Langt fra. Det er snarere USA, EU og NATO, som har lagt en kurs, der isolerer Rusland fra to tredjedele af menneskeheden.

Sammen med denne stigende rolle i verdenspolitikken for det globale syd – eller den globale majoritet, som Lavrov kalder det – skal man overveje tre yderligere strategiske faktorer: 1) fremkomsten af en betydelig, velovervejet antikrigsbevægelse i USA og Europa; 2) et militært dødvande på jorden i Ukraine, som NATO ikke kan vinde uden at eskalere til atomkrig; og 3) den fremadskridende opløsning af det transatlantiske finanssystem under byrden af de Fed-inducerede kraftigt stigende rentesatser internationalt.

Kort sagt, det globale NATO er strategisk set på bagbenene, idet det har mistet initiativet. Men netop derfor er dette det farligste øjeblik, for det er den slags situation, hvor briterne typisk langer ud med terrorisme, krige, destabiliseringer og andre store provokationer – herunder atomare. Det er det øjeblik, hvor Den Ene Menneskehed må presse igennem for en grundlæggende løsning på hele den globale krise med en ny international sikkerheds- og udviklingsarkitektur af den slags, som Schiller Instituttets grundlægger Helga Zepp-LaRouche har skitseret i sine Ti Principper.

I en diskussion med samarbejdspartnere i dag understregede Zepp-LaRouche, at det haster med at organisere den amerikanske befolkning for at kræve, at USA slutter sig til det globale syd, den globale majoritet, i en ny økonomisk orden med højteknologisk udvikling. Hvis USA tilbød et sådant samarbejde – i stedet for krig – over for Rusland og Kina, er jeg 100 % sikker på, at de ville hilse dette initiativ velkommen, erklærede hun.

Hvis USA på den anden side fortsætter ad den nuværende vej med at kræve ødelæggelse og opsplitning af Rusland som nation; med at insistere på at beslaglægge Krim til Ukraine (på trods af at 90 % af befolkningen stemte for at blive en del af Rusland); med at planlægge et muligt første atomangreb mod Rusland for at forsøge at udslette 65-70 % af deres atomsprænghoveder; med at true Kina med økonomiske sanktioner og krigsførelse i stil med Rusland – hvis vi holder fast i denne kurs, så vil vi høste, hvad vi har sået, og vi vil sandsynligvis ikke engang være til stede til at fortælle den sørgelige historie til vores børn og børnebørn.

Global NATO Is on Its Back Foot; But How Do We Avoid Nuclear War?
March 4, 2023 (EIRNS)—Russian Foreign Minister Sergey Lavrov was on to something when he stated last week that part of the “tectonic process” underway in world politics is that “the countries which feel independent and are guided by national interests,” as opposed to the diktats of Wall Street and the City of London, now constitute “the Global Majority … [which] include giants such as China and India and many of our other international partners.”

That emerging reality was on display at the G20 Foreign Ministers meeting on March 1-2 in India, which was unable to even issue a joint communiqué because the U.S. and other G7 nations insisted that it had to contain an attack on Russia and a defense of Ukraine—which a number of nations refused to go along with. Something similar happened the next day at the so-called QUAD meeting of the U.S., Japan, Australia and India, because the Indian government also refused to sign on to a statement attacking Russia. And at the prestigious Raisina Dialogue on global politics held in New Delhi also on March 3, Russian Foreign Minister Lavrov tore into the duplicity of the West’s attacks on Russia, while driving NATO’s eastward expansion for over 20 years, up to Russia’s very border with Ukraine—and then feigning “surprise” that they had forced Russia to respond.

“You believe that the United States has the right to declare a threat to its national interests any place on Earth, like they did in Yugoslavia, in Iraq, in Libya, and in Syria—10,000 miles across the Atlantic Ocean—it has the right to do so, and you do not ask them any questions,” a feisty Lavrov answered a provocative question from the host. But on the other hand, he continued, “Russia was warning them—not just overnight like they did in Iraq and elsewhere, but for more than 10 years—you are doing something which is going to be very bad. And it was not across the ocean, but just on our borders, on the territories where the Russians have lived for centuries and centuries and centuries. If that is not a double standard, then I am not a minister.”

The audience of high-level political and business leaders applauded and cheered in approval.

Russia “isolated” from the world? Far from it. Rather it is the United States, and the EU and NATO, which has charted a course that is isolating it from two-thirds of humanity.

Along with this rising role in world politics of the Global South—or the Global Majority, as Lavrov calls it—consider three additional strategic factors: 1) the emergence of a significant, thoughtful anti-war movement in the United States and Europe; 2) a military stalemate on the ground in Ukraine which NATO cannot win without escalating to nuclear war; and 3) the onrushing disintegration of the trans-Atlantic financial system under the burden of Fed-induced soaring interest rates internationally.

In a word, Global NATO is on its back foot, strategically, having lost the initiative. But for that very reason, this is the most dangerous of moments, because it’s the kind of situation in which the British typically lash out with terrorism, wars, destabilizations, and other major provocations—including nuclear ones. It is the moment the One Humanity must push through for a fundamental solution to the entire global crisis, with a new international security and development architecture of the sort Schiller Institute founder Helga Zepp-LaRouche has sketched out in her Ten Principles.

In a discussion with associates today, Zepp-LaRouche stressed the urgency of organizing the American population to demand that the U.S. join with the Global South, the Global Majority, in a new economic order of high-tech development. If the U.S. were to offer such cooperation—rather than war—to Russia and China, I’m 100% sure they would welcome that initiative, she stated.

If, on the other hand, the U.S. continues down the current path of demanding the destruction and dismemberment of Russia as a nation; of insisting on seizing Crimea for Ukraine (despite the vote of 90% of its population to be part of Russia); of planning a possible first nuclear strike against Russia to try to wipe out 65-70% of their nuclear warheads; of threatening China with Russia-style economic sanctions and warfare—if we stay this course, then we shall reap what we have sown, and will probably not even be around to tell the sorry tale to our children and grandchildren.




China-Europe ties – exploring new heights

What would the future of China-Europe relations hold? Join CGTN for a forum featuring experts from both China and Europe as they dive into the opportunities and challenges of this crucial bilateral relationship. From existing challenges to opportunities for collaboration, this panel will provide valuable insights into the future of China-Europe relations.




Nedtælling i USA: 14 dage tilbage til afstemningen i Repræsentanternes Hus
om H. Con. Res. 20 om at trække amerikanske styrker ud af Syrien

Den 2. marts 2023 (EIRNS) – Verdenskrigsmaskinen af nationer, alias Global NATO, har i denne uge udfoldet sig på ganske særlige måder, men alle er de en del af den samme NATO-dynamik til fremme af krig og udøvelse af folkedrab. Samtidig har de kræfter, der samler momentum imod dette – som det ses i de seneste to ugers massedemonstrationer i det transatlantiske område – en vældig styrke som kan besejre ondskaben, på grund af forpligtelsen til sandhed og kærlighed til menneskeheden. Det gælder blandt andet om at forhindre et atomart holocaust.

På den krigsførende front lykkedes det med en fordærvet afstemning i det amerikanske Repræsentanternes Hus i Washington DC den 27. februar at forlænge varigheden af de amerikanske sanktioner mod Syrien, der blev vedtaget i 2019, kendt som “Caesar-sanktionerne” (betegnelsen angiver en anonym kilde af påståede fotos af grusomheder begået af Bashar al Assads regering, uden beviser).

Ved at opretholde disse sanktioner, i lyset af jordskælvskatastrofen, fortsætter den undergravning, forarmelse og besættelse af Syrien, som har stået på i 12 år. Afstemningen i Kongressen er en fortsættelse af Obamas/Trumps/Bidens politik for sanktioner, krigsførelse og besættelse af dette land i al den tid, og afstemningen stadfæster anvendelsen af sanktioner i det hele taget. Afstemningen blev 414 mod 2 (for House Resolution 132), idet rep. Thomas Massie (R-Tenn) og Marjorie Taylor-Greene (R-GA) stemte nej.

På den krigsførende front i New Delhi forsøgte Gruppen af de 20 udenrigsministre (G20FFM) i dag og i går på mødet i Gruppen af Syv (G7) og de NATO-nationer, der er på linje med NATO, at mobbe andre G20-nationer til at følge med det Globale NATO for at fordømme Rusland i forbindelse med “spørgsmålet” om Ukraine. Storbritanniens, USA’s og Hollands udenlandske udsendinge var meget udfarende. USA’s minister Antonio Blinken tordnede inden mødet begyndte imod at Kina vovede at blive ved med at stå “på begge sider” af Ukraine-spørgsmålet, men at det skulle fordømme Rusland.

Den nye ” Globale Majoritet” tilsidesætter imidlertid disse særtilfælde og vokser minut for minut. I New Delhi erklærede Indiens premierminister Narendra Modi, der i øjeblikket er G20-formand, i dag, at han taler og fortsat vil tale med “det Globale Syds stemme”. Han fokuserede sine bemærkninger og dagens dagsorden på behovet for, at alle nationer tackler kriserne med hensyn til de basale behov – fødevarer, energi, gældslettelse og andre områder – og dernæst samarbejder om at bekæmpe terrorisme, narkotika og en række andre fælles trusler. Der kunne ikke blive tale om en fælles erklæring, der fordømmer Rusland. I stedet blev der udsendt en ” formandskabserklæring”.

Hvis vi vender os mod USA, er den måde, hvorpå man fuldt ud kan begribe Kongressens afskyelige afstemning for sanktioner tidligere på ugen, at orkestreringen af denne afstemning var et direkte modsvar på den verdensomspændende, tiltagende fordømmelse af sanktionerne i Syrien (og andre steder) og afvisningen af selve det Globale NATO. Schiller Instituttet og dets samarbejdspartnere spiller en afgørende rolle i denne mobilisering.

Blandt de seneste initiativer er der planlagt massedemonstrationer denne lørdag den 4. marts af “End the Siege”-kampagnen i mindst 13 nationer og snart i flere nationer med det formål at gøre en ende på de forhold, hvor “syrerne kvæles af disse sanktioner med mangel på brændstof, elektricitet, vand og endog mad”. En af de igangsættende grupper i denne kampagne er “Jordanian Peoples’ Committee for Relief.”

Et umiddelbart mål for vores mobilisering i USA er at udstede påbud til Kongressen om at vedtage det lovforslag, der blev fremsat i februar, om at trække alle USA’s væbnede styrker ud af Syrien. Det drejer sig om House Concurrent Resolution No. 20, indgivet af rep. Matt Gaetz (R-FL), som på et tidspunkt i løbet af de næste 14 dage skal til afstemning, i henhold til protokollen om at være en “privilegeret” resolution, til hasteafstemning, i henhold til “War Powers Act”.

Deltag i mobiliseringen nu. I en personlig besked, som en amerikansk Pax Christi-organisator sendte ud i dag, hedder det: “Vi ved, at amerikanske tropper befinder sig i mere end 800 lejre rundt om i verden, og det må ændres. Der er nu en mulighed for at  trække de amerikanske tropper i det krigshærgede Syrien ud. Læs venligst denne rapport [vedhæftet] og benyt lejligheden til at tvinge republikanerne og demokraterne til at få vores tropper ud af Syrien. Lad dig venligst ikke afskrække af nogen form for pragmatisme fra et af partierne eller de personer, der opfordrer til at gennemføre denne handling. Det afgørende behov er at hjælpe med at afslutte den udenlandske besættelse, trække de amerikanske tropper ud og ophæve sanktionerne, så det syriske folk kan få mad og materialer, der i øjeblikket blokeres af USA.

“Denne grusomhed skriger til himlen om en løsning og intervention. Forlang at USA’s folkevalgte trækker tropperne tilbage og ophæver sanktionerne for at redde det syriske folk og den syriske kultur.”

Foto: Ahmed Akacha, Pexels CCO




Vores mission i den “tektoniske proces”, der rammer hele planeten

Den 27. februar 2023 (EIRNS) – Ruslands udenrigsminister Sergey Lavrov mødtes mandag den 27. februar med lederne af udenrigsministeriets afdelinger i Ruslands regioner, og han rapporterede til dem, at der er en “geopolitisk tektonisk proces” i gang på verdensplan, hvor omkring 20 nationer har udtrykt interesse for at slutte sig til BRICS og Shanghai Samarbejdsorganisationen (SCO). Dette er ikke blot et spørgsmål om organisatorisk tilhørsforhold, bemærkede Lavrov, men et globalt oprør mod kolonial udplyndring og den unipolære “regelbaserede orden”:

“De lande, der føler sig uafhængige og lader sig lede af nationale interesser frem for af andres luner, tolker den igangværende udvikling som en geopolitisk tektonisk proces, hvilket i realiteten tilskynder dem til at alliere sig med de lande, som de betragter som deres ligesindede partnere. I den henseende har vi et vidtstrakt potentiale for interaktion med vores kollegaer.” Lavrov tilføjede, at “vi nu omtaler [disse lande] som den Globale Majoritet … [som] omfatter giganter som Kina og Indien og flere af vores andre internationale partnere.” (https://www.mid.ru/en/foreign_policy/news/1855657/)

Ugen med anti-krigsdemonstrationer i USA og Europa, der indledtes i Washington den 19. februar og fortsatte helt frem til luftbasen Ramstein i Tyskland den 26. februar, udgør en særlig afspejling af den nævnte globale proces. Antallet af deltagere var større eller mindre, afhængigt af stedet, men det der kendetegnede samtlige demonstrationer, er den åbenhed, som det store flertal af deltagerne udviste i forhold til at overveje idéer, som de ikke tidligere var villige til at overveje. Der var en følelse i luften, som var vanskelig at beskrive, og som mange deltagere omtalte, og som de ofte tilskrev det nye ved at “venstre” og “højre” forenede sig om et fælles mål om at stoppe atomkrig.

Men hvad der er undervejs udgør mere end dette. Folk er i stigende grad klar over, at krisen er langt værre end hvad de tidligere havde forestillet sig, og at de har brug for nye idéer, nye løsninger og nye tilgange, hvis en katastrofe skal undgås.

Derfor lyttede folk til Lyndon LaRouches repræsentanter – fra Washington til Ramstein – på en måde, som de selv fandt overvældende.

Det, der driver denne “tektoniske proces” over hele planeten, er sammenbrudskrisen i hele det transatlantiske økonomiske system, og det er løsningen på dette underliggende forhold, som er LaRouches afgørende og enestående rolle.

Se på de vestlige finanscentre. Markederne er trængt ind i en “dødszone”, ifølge en topanalytiker for Morgan Stanley, en af de “fire store investeringsbanker” (JPMorgan Chase, Goldman Sachs, Citigroup og Morgan Stanley). Siden oktober har der været et “spekulationsvanvid”, rapporterede han, baseret på den satsning, at den amerikanske centralbank snart ville afslutte den “kvantitative stramning” og igen oversvømme markederne med gratis kontanter. Men Fed fortsætter med at hæve renterne.

Se på udviklingssektoren. Stigende renter forårsager langt større skade der, da de betyder fallitter og økonomisk og socialt sammenbrud for mange lande. Argentinas centralbankrente er mere end fordoblet på et år og ligger nu på 75 %; inflationen er ude af kontrol med 99 %. Nigerias rentesats er steget med over 50 % på et år og ligger nu på 17,5 %, mens inflationen er på 22 %. Iran har indført en stabil rentesats på 18 %, men sanktioner og finansiel krigsførelse har været med til at udløse en inflation på 53 %, og massiv kapitalflugt er blevet igangsat. Værdien af valutaen rial er faldet fra 32.000 for en dollar i 2015 til 600.000 for en dollar i dag – en devaluering på 95 %.

Europa er ikke meget bedre. Ifølge en nylig undersøgelse fra Bloomberg vil energikrisen koste Tyskland 1 billion dollars i 2030 – som følge af afbrydelsen af billig russisk naturgas og den vanvittige energi-“omstillingspolitik” med afskaffelse af atomkraft og kul. For at nå deres mål skal de installere solpaneler, svarende til 54 fodboldbaner hver dag, og bygge 27 vindmølleparker på land og 4 havvindmølleparker til havs om ugen!

Syrien er et eksempel på, hvordan dette system har omdannet en hel nation til en slagmark. Efter 12 års krigsførelse og sanktioner, der drev 90 % af befolkningen ud i fattigdom, opretholder USA sine kriminelle Caesar-sanktioner, selv efter at jordskælvene har hærget Syrien og Tyrkiet. Den administrerende direktør for Verdensfødevareprogrammet, David Beasley, besøgte Tyrkiet og beskrev situationen i begge lande: “Der er kun én måde at beskrive det jeg så i dag: apokalyptisk.” Han opfordrede indtrængende til, at fødevareleverancer til Syrien skal foregå “ad alle veje – uden nogen begrænsninger”.

Vi støtter Beasleys opfordring, men der er behov for mere end det. Caesar-sanktionerne må straks ophæves; de amerikanske tropper skal omgående trækkes ud af landet, som krævet i en resolution fra Repræsentanternes Hus, der blev fremlagt af det amerikanske kongresmedlem Matt Gaetz (R-FL) den 22. februar; og de amerikanske besættelsesstyrkers ulovlige tyveri af syrisk olie og korn skal bringes til ophør nu.

Mere generelt må den voksende krigsmodstand, der er begyndt at gøre sig gældende i Vesten, omdefinere sin egen mission. Som Helga Zepp-LaRouche formulerede det kortfattet i sidste uge: “Det er ikke godt nok bare at være imod krigen. Det store spørgsmål er: Hvordan kan vi som menneskelig art skabe en orden, der muliggør samarbejde og sameksistens mellem alle nationer på denne planet, til gavn for alle?”




En uge med forandringer

Den 26. februar 2023 (EIRNS) – Den seneste uge har været en uge med forandringer, både i NATO-land og i verdens nye eurasiske magtcentrum. Anti-krigsdemonstrationer i USA og Europa markerede ugens afslutning. LaRouche-bevægelsens indlæg i den amerikanske kongres, spørgsmålet om sanktioner mod Syrien og ødelæggelsen af Nord Stream-rørledningen gav ekstra kraft og retning til kampagnen for et nyt paradigme i verden. Kina fordømte med fornyet skarphed det, som landet betragter som USA’s overherredømme, og fremlagde samtidig sin egen vision for et omfattende nyt paradigme – det Globale Sikkerhedsinitiativ – med specifik anvendelighed på den antirussiske konflikt, der udfolder sig på Ukraines nuværende (og tidligere?) territorium.

Hvilken yderligere udvikling er der i vente? Det amerikansk-britiske NATO-apparatet gør alt, hvad de kan, for at forhindre enhver modstand mod deres foretrukne “regelbaserede orden”, men de er ved at tabe.

Ved afstemningen i FN’s Generalforsamling, hvor man krævede, at Rusland skulle trække sig ud af Ukraine, undlod flere lande, der omfatter halvdelen af menneskeheden, herunder Rusland, Kina, Indien og Pakistan, at stemme hverken for eller imod. Det Globale Syd har gentagne gange gjort det klart, at de ikke vil lade sig trække med ind i en krig mod Rusland.

Og nu, med de millioner af mennesker der har deltaget i demonstrationer i NATO-landene i de seneste uger, er oligarkiet også ved at miste deres egne befolkninger. Hvad skal man gøre? I Tyskland er politikere som Habeck, der går ind for krig, i gang med at kræve undersøgelser af lederne af de demonstrationer der går ind for fred, som om kun forbryderiske motiver kunne få nogen til at støtte en afslutning på krigen. Dette går hånd i hånd med fremme af en politik og love, der angiveligt er rettet mod desinformation, og som uanset hensigten hos dem der støtter dem, ville have den virkning, at regeringerne kunne erklære, hvad der er sandt, og hvad der er falsk.

Hvis befolkningen i NATO-land kan overvinde krigslysten, er der en chance for en fredelig fremtid med hurtig udvikling og vækst. Udenrigsministrene fra Rusland, Syrien, Tyrkiet og Iran forbereder sig på at mødes. En stor vandkraftdæmning i Pakistan har rundet en vigtig milepæl i sin opførelse. Næsten ti års arbejde med Jing-Jin-Jis udvikling i området omkring Kinas hovedstad Beijing blomstrer i form af forbindelser, økonomisk vækst og renere luft. Vi har så meget at udrette!




Nok om smitsomme vrangforestillinger: Undersøg Nord Stream-afsløringerne

Den 23. februar 2023 (EIRNS) – Er der en kirkegård for vrangforestillinger?

Kan derivater, det vil sige spil på sidevæddemål, erstatte landbrug, produktion, energiproduktion osv. som grundlaget for en befolknings overlevelse? Kan en parasit bestå for evigt, idet den fortærer og ødelægger sit eget hjem? Hvor går kræftsygdomme hen, når organismerne er udslettet og ophører med at fungere?

Verden er fuld af smitsomme vrangforestillinger i disse dage: Historien om Ukraine begyndte den 24. februar 2022, den russiske aktion for et år siden var “uprovokeret”, kinesiske balloner stjæler vores dyrebare efterretningshemmeligheder, og det mest gældstyngede land i verden har holdt de midler, der skal dække forpligtelserne til folkets sociale understøttelse, helliget, væk fra hullet på 31,5 trillioner dollars. Og, ja, så er der den ubegribelige bombning af Nord Stream-rørledningerne i september sidste år.

Statsoverhovedet, præsident Biden, havde meddelt, at USA ville bringe Nord Stream-rørledningen til ophør, hvis Rusland ikke gjorde, som vi forlangte. Rørledningerne blev derefter ødelagt. Landene langs rørledningen hævder, at der fandt sabotage sted – men det ser ud til, at alle af “nationale sikkerhedshensyn” eller lignende årsager pådrager sig et kollektivt hukommelsestab. På en eller anden måde er det umuligt at undersøge Seymour Hershs påstand om, at der under militærøvelsen BALTOPS22 var amerikanske dykkere og norske både udsendt med det formål at placere bomberne i området. Her har vi en erfaren, pålidelig journalist, der har bevist sin integritet, og han bliver fordømt af en talsmand for udenrigsministeriet, Ned Price, med en helt anden baggrund. Den ene siger: “Her er detaljerne i historien, gå på opdagelse”, den anden siger: “Jeg sagde jo, at det ikke er hændt – vov ikke at undersøge det”.

For nylig rapporterede Seymour Hersh om en gruppe af amerikanske efterretnings- og sikkerhedseksperter, som han siger er villige til at berette om en beskidt arbejdsgruppe, der involverede den nationale sikkerhedsrådgiver Jake Sullivan, forsvarsminister Lloyd Austin, udenrigsminister Antony Blinken og nr. 3 i udenrigsministeriet, viceudenrigsminister Victoria Nuland, som i december 2021 planlagde at bombe Nord Stream-rørledningerne. Historien og dens betydning behandles på Schiller Instituttets konference i dag, “Investigate Nord Stream Revelations”: Stop Nuclear World War III!” (https://www.youtube.com/watch?v=_9roLUHoEi4 )

Men den umiddelbare pointe er, at Seymour Hersh er gammeldags. Han forventede ikke at det ville være let for ham at berette sin historie, som han gjorde. Han blev ikke nervøs, når en sådan national historie bliver ignoreret af de etablerede mediers bøhmænd. Han gik videre og talte til ikke-statslige medier. Det ser ud til, at Hersh med sin anden øjenåbner, der blev offentliggjort i går – at CIA og Norge ikke kun var samarbejdspartnere i sabotagen af rørledningerne, men også samarbejdede i de hemmelige operationer, der fremprovokerede Vietnamkrigens katastrofe – forventede, at han selv ville være nødt til at komme med et par uddybende påstande, før tavshedens sammensværgelse blev brudt.

I denne uge gav formanden for Kongressens Komité for tilsyn og Ansvarlighed, James Comer, nogle af de samme personer, Lloyd Austin, Antony Blinken og USAID’s Samantha Power, 14 dages frist fra nu af, til at udlevere alle optegnelser om 113 milliarder dollars i penge og materiel, som er blevet leveret til Ukraine i løbet af det sidste år. Han forventer at finde et spor af korruption hos Kiev-styret. Repræsentant Matt Gaetz (R-FL) har fremsat en privilegeret resolution i henhold til den såkaldte War Powers Act om at trække alle amerikanske tropper ud af Syrien, hvilket yderligere kræver en afstemning om 16 dage. De to medformænd for Kongressens Defense Spending Reduction Caucus, Reps. Barbara Lee (D-CA) og Mark Pocan (D-WI), introducerede deres “People Over Pentagon Act” for at flytte 100 mia. dollars fra forsvarsbudgettet til andre programmer. Gaetz, Lee og Pocan identificerer alle udtrykkeligt deres fælles fjende som det “militærindustrielle kompleks”. Hvad ville bringe disse repræsentanter for “højre” og “venstre” ind i en fælles kamp, andet end den samme ledelsesmæssige kvalitet, som førte til fredsdemonstrationen den 19. februar ved Lincoln Memorial med sådanne tidligere så forskellige kræfter?

Smitsomme vrangforestillinger kan uden tvivl få fat i sunde organismer og gøre ikke så lidt skade. Men et liv med utrættelig sandhedsformidling og tilstrækkelig dybt rodfæstet optimisme – nok til at tillade ægte humor og latter over de fjollede tåbeligheder, der kan fange os – kan meget vel sende illusioner på kirkegården. For det kan godt være, at det moralske univers er vidtstrakt, men det bøjer sig mod retfærdighed. At antage noget andet betyder en kort vej til atomar udslettelse.




Politisk orientering den 23. februar med formand Tom Gillesberg;
Resten af verden afviser Vestens krigshysteri og hykleri
og vil ikke fravælge Rusland og Kina

Politisk orientering den 23. februar 2023 med formand Tom Gillesberg

Kontakt os: +45 53 57 00 51; +45 35 43 00 33, si@schillerinstitut.dk Dansk: www.schillerinstitut.dk

English: www.schillerinstitute.com www.laroucheorganization.com www.larouchepub.com www.larouchepub.com




Frigør menneskehedens hemmelige våben: LaRouche-bevægelsen!

Den 22. februar 2023 (EIRNS) – Der går en rød tråd gennem en række af begivenheder i denne uge – fra “Rage Against the War Machine”-mødet i Washington, D.C. den 19. februar, til Schiller Instituttets arrangement den 21. februar om det presserende behov for at ophæve sanktionerne mod Syrien (https://schillerinstitute.nationbuilder.com/conference_20230221), til FN’s Sikkerhedsråds drøftelse af Nord Stream-eksplosionerne (https://media.un.org/en/asset/k1w/k1wbhft76f), til CGTN’s samtale med en koordinator fra Schiller Instituttet om Nord Stream-bomberne, til den udfordring, som José Vega i onsdags rettede mod Hakeem Jeffries, lederen af mindretalsgruppen i Repræsentanternes Hus i den amerikanske kongres, (https://twitter.com/JosBtrigga/status/1628551725660442624), til Schiller Instituttets arrangement i torsdags om at undersøge afsløringerne om Nord Stream med det formål at stoppe verdenskrigen (https://schillerinstitute.nationbuilder.com/conference_20230223), og til de kommende antikrigs- og anti-NATO-arrangementer i den kommende weekend den 25.-26. februar i hele Europa.

LaRouche-bevægelsen skiller sig ud i verden i dag ved sin vedvarende, engagerede indsats – dag ud og dag ind – for at skabe og anvende flanker for at forhindre en global atomkrig og indføre en ny sikkerheds- og udviklingsarkitektur baseret på menneskeartens sande, vidunderlige natur.

Hvis der ikke iværksættes de nødvendige initiativer til forandringer, vil aggressionsniveauet simpelthen stige, som det fremgår af sikkerhedskonferencen i München og præsident Bidens rejser til Kiev og Polen, og af Liz Truss’ og Boris Johnsons fremstød for at sikre, at kampvogne ruller og jetfly sendes til Ukraine. Disse galninge truer hele verden med en udslettende atomkrig, selv om de tilintetgør Ukraines militær, infrastruktur og befolkning, der lever under hvad der reelt er en NATO-besættelsesstyrke.

Ødelæggelsen af europæisk industri og energisektor, de tocifrede inflationsniveauer, forstyrrelserne i den globale handel, truslen om atomvinter – alt dette er risikoen værd, mener NATO’s ledere, for at vinde et episk opgør med verdens største atommagt, tilsyneladende alt sammen på grund af administrationen af nogle få regioner i den østlige del af et land, som de fleste mennesker sandsynligvis ikke kunne have udpeget på et landkort før for et år siden.

Truslen mod det døende transatlantiske finansimperium og alternativet til den sikre død, som dette imperium ville afstedkomme, ses i LaRouche-bevægelsens tredive års arbejde for at organisere en fornyet forståelse af økonomisk forbundethed, et højere udviklingskoncept: Verdenslandbroen.

Afsløringen af sandheden om Nord Stream-rørledningerne kan udgøre en nødudgang fra krigen, en mulighed for at vælge en ny vej. En anden mulighed består i Kinas forestående præsentation af forslaget til opnåelse af fred i Ukraine.

I dag, torsdag, afholder Schiller Instituttet et onlinearrangement fra kl. 13.00 til 15.00 Eastern: “Undersøg Nord Stream-afsløringerne: Stop 3. Atom-Verdenskrig!” (https://schillerinstitute.nationbuilder.com/conference_20230223)

Se begivenheden på Schiller Instituttets websted.




Kæmp for Syrien, og stop atomkrig

Den 21. februar 2023 (EIRNS) – Hvis det amerikanske folk kunne begribe den rædsel, der overgår Syrien i dag, en rædsel der ikke er forårsaget af den syriske regering, men skabt af den amerikanske regering med forsætlig ondsindethed, “ville denne regering falde,” erklærede den pensionerede oberst Richard Black i dag indtrængende.

Han erklærede dette under en tale på online-seminaret “The Syrian Sanctions Must Be Lifted”, organiseret af Schiller Instituttet og ledet af dets grundlægger, Helga Zepp-LaRouche.

Hvis tilstrækkeligt mange amerikanere ser dette seminar, vil regeringen falde.

Her beskrev oberst Black og fire øvrige talere, der alle har direkte erfaring med NATO-magternes ødelæggelse af den syriske suverænitet, velstand og territoriale integritet siden 2007, i detaljer de samvittighedsløse handlinger, som disse magter har iværksat mod Syrien, og som de medskyldige vestlige medier nægter at tillade, at man beretter om.

Selv efter de ødelæggende jordskælv fortsætter USA, Storbritannien og EU med at anvende deres ensidige økonomiske og finansielle sanktioner for at blokere ikke blot støtte til genopbygning, men også humanitær hjælp til denne nation. Alle talere insisterede på, at de kriminelle sanktioner straks må ophæves, og at USA’s ulovlige besættelse af Syrien skal bringes til ophør.

Zepp-LaRouche understregede under seminaret, at denne historie skal fremlægges for verdenssamfundet. Syrien, udtalte hun, er ansigtet på det system, som har bragt menneskeheden til randen af udryddelse ved atomkrig – en barsk virkelighed, som blev indskærpet for hele verden i den russiske præsident Putins årlige præsidentielle tale, som han holdt foran den føderale forsamling den 21. februar.

Zepp-LaRouche anbefalede at folk ikke går i panik over alle de individuelle problemer, der hober sig op, et efter et, men i stedet tolker dem, som hendes mand Lyndon LaRouche gjorde, da han for 52 år siden, i 1971, forudsagde, at vi ville komme til dette punkt, efter at Richard Nixon havde vedtaget “denne monetaristiske politik, der kun går ud på profitmaksimering, ved at opgive det gamle Bretton Woods-system”.

Han advarede dengang, tilføjede hun: ’at hvis vi fortsatte på denne vej, ville vi uundgåeligt komme til en ny fascisme, en ny depression, en ny fare for en verdenskrig; eller vi går i retning af et helt anderledes system.’

“Vi er præcis på det punkt nu … Vi befinder os i en utrolig situation. Den er ekstremt farlig, det er der ingen tvivl om. Vi kunne blive sprængt i luften, og hele menneskeheden kunne forsvinde inden for få timer og uger, med en efterfølgende atomvinter, som ville udrydde alt liv på Jorden. Så faren er så alvorlig som aldrig før. Men på den anden side er det også uhyrligheden af situationen under det nuværende system, som bringer folk sammen.”

Hun pegede på nationer, der arbejder sammen om at skabe et nyt økonomisk system omkring BRICS, den Eurasiske Økonomiske Union og Shanghai Samarbejdsorganisationen (SCO), et system, hvis styrke allerede overstiger den forfaldne, vestlige liberale model.

Hun påpegede også den begyndende enhed, der blev set i USA på anti-krigsdemonstrationen den 19. februar foran Lincoln Memorial i Washington, D.C., som ” ligeledes en meget vigtig ny faktor”. Mennesker fra hele det politiske spektrum samledes imod faren for atomkrig for at kræve en ende på USA’s opildning af konflikten mellem Ukraine og Rusland, en ende på strategien for permanente krige, på det militærindustrielle kompleks, som profiterer af disse krige, mens det amerikanske folks behov bliver tilsidesat.

Oplevelsen af enhed var en glædelig fornemmelse – og den stoppede ikke med et enkelt møde. I dag har 35-40 personer, der deltog aktivt i demonstrationen, bragt kampen mod systemet ind i Kongressens lokaler. Forskellige hold mødtes med højtstående assistenter for senatorer og repræsentanter og krævede, at Kongressen skrider til handling for at standse bevillingerne til krigen i Ukraine, insisterede på forhandlinger for at afslutte denne konflikt, og undersøgelse af Sy Hershs dokumentation for, at den amerikanske regering har sprængt Nord Stream-rørledningerne i luften.

Schiller Instituttets gruppe, der blev ledet af Diane Sare, der er senatskandidat i New York, omfattede mange unge mennesker, der insisterede på, at det kun er under et nyt system, hvor USA samarbejder med Rusland og Kina om at genopbygge verden – herunder USA – at de har en fremtid.

Veteranorganisatorer fandt en fornyet imødekommenhed hos nogle af Kongressens repræsentanter for at tage affære og for at nå ud til repræsentanter på “den anden side af midtergangen”, da de, der deltog i demonstrationen, havde overvundet deres uenighed for at forene deres kræfter for at stoppe atomkrig.

Samme dag vidnede to fremtrædende amerikanere, også med forskellig baggrunde og synspunkter, økonomen og universitetsprofessoren Jeffrey Sachs og den tidligere ledende CIA-analytiker, nu politisk aktivist, Ray McGovern, ved en høring i FN’s Sikkerhedsråd, hvor de opfordrede FN’s generalsekretær til at acceptere den russiske anmodning om, at der oprettes en uafhængig international kommission til at undersøge, hvilken statslig aktør der har sprængt Nord Stream-rørledningen i luften, i lyset af afsløringerne fra den Pulitzer-prisvindende journalist Sy Hersh.

På randen af en atomkrig er det på tide, at alle verdens borgere slutter sig til denne kamp og går sammen om at hjælpe med at skabe et nyt system, der er menneskeværdigt.

“Der er grund til optimisme på trods af al smerten og problemerne. Og det er, at vi er mennesker, og det betyder, at vi alle er begavet med kreativ fornuft. Det er hvad der adskiller os fra alle andre levende arter; i det mindste dem vi kender på planeten Jorden”, udtalte Zepp-LaRouche som afslutning på dagens seminar om Syrien-sanktionerne.

Foto: Ahmed Akacha, Pexels CCO

 

 




Krigens eller fredens årsdag?

Den 20. februar 2023 (EIRNS) – Demonstrationen “Rage Against the War Machine”, søndag den 19. februar ved Lincoln Memorial i Washington, D.C., indvarslede – og er allerede med til at forme – det der tegner til at blive en kritisk uge på den faretruende kurs mod atomkrig mellem det globale NATO og Rusland og Kina. Etårsdagen for Ruslands Særlige Militære Operation i Ukraine er på fredag den 24. februar, og den russiske præsident Vladimir Putin vil fokusere på denne operation i sin årlige tale om nationens tilstand til den føderale forsamling tirsdag den 21. februar. Velinformerede observatører rapporterer, at den netop afsluttede Sikkerhedskonference i München den 19. februar med sin ensidige besættelse af at optrappe den globale NATO-konfrontation med både Rusland og Kina yderligere har skærpet Putins beslutsomhed med hensyn til at stoppe Vestens erklærede hensigt om at “inddæmme” og splitte Den Russiske Føderation og fjerne Putin fra regeringsmagten.

Mandag den 20. februar skulle Putin efter planen modtage Kinas topdiplomat, statsrådgiver Wang Yi, der netop havde deltaget i Sikkerhedskonferencen i München, med henblik på en omfattende konsultation og koordinering mellem de to strategiske allierede. Kinas præsident Xi Jinping vil til gengæld holde en betydningsfuld politisk tale fredag den 24. februar, med Kinas nye forslag til løsning af krigen i Ukraine. Selv om de nærmere detaljer ikke er blevet offentliggjort, er det sandsynligt, at forslaget vil uddybe de grundlæggende principper, der er skitseret i Kinas Globale Strategiske Initiativ, især behovet for at have en sikkerhedsarkitektur, der tager hensyn til alle parters legitime sikkerhedsinteresser – ikke kun i NATO’s stedfortræderkrig mod Rusland i Ukraine, men på verdensplan.

Præsident Xis fredsinitiativ forventes at få bred støtte blandt nationerne i udviklingssektoren – til stor ærgrelse for London og Washington. Financial Times i London citerede i går Amrita Narlikar, præsident og professor ved det tyske “Institute for Global and Area Studies” i Hamborg, for at udtrykke deres bekymring over, at Kina er “meget kløgtig” til at “fremstille sig selv som en del af udviklingslandene…. Hvis Kina præsenterede sin vision som en fredsdialog mellem Rusland og Ukraine og understregede de globale økonomiske omkostninger ved en langvarig krig, ville dette nyde betydelig støtte i store dele af det Globale Syd.” På Sikkerhedskonferencen i München klagede FT over, at udviklingssektoren i det store og hele ikke støttede deres plan om krig mod Rusland: Repræsentanter fra Den tredje Verden udtrykte “langt større bekymring for problemstillinger som inflation, gæld, højere energipriser og fødevaresikkerhed end for krigen i Ukraine”.

Uanset realiteterne opfører det Globale NATO-apparat sig som om de styrer – og ejer – hele verden, og vil føre den videre ind i en atomar konfrontation med Rusland, om man vil det eller ej. Præsident Joe Biden blev i dag sendt til Kiev for at blive fotograferet udendørs med Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj, med den dramatiske baggrund af non-stop luftangrebssirener, uagtet at der ikke var russiske angreb i gang på det tidspunkt – og Rusland var faktisk blevet varslet forud for Bidens besøg i Kiev. Biden fortalte Zelenskyj, at der var yderligere 500 millioner dollars i militær bistand på vej, og at USA ville fortsætte med at levere våben “så længe det kræves”.

Næste stop bliver Polen tirsdag og onsdag, hvor Biden mødes med præsident Duda, som vil opfordre USA, Storbritannien og Frankrig til at tilbyde Ukraine bilaterale sikkerhedsaftaler, der funktionelt svarer til at gøre landet til et NATO-medlem – en klar strategisk provokation over for Rusland.

Det Globale NATO er planmæssigt på vej med denne provokation. Som Politico skrev i går: “Det Hvide Hus har ifølge flere embedsmænd også bedt Zelenskyjs hold om at forberede sig på offensiven nu, mens våben og hjælp fra Washington og Europa strømmer frit, af frygt for at opbakningen fra Ukraines europæiske naboer kan være begrænset.” De er desuden bekymrede for, at modstanden mod krigen i USA ligeledes vokser, og at tiden ikke er på deres side.

De har ret.

Dette er den strategiske dynamik, inden for hvilken man bør placere demonstrationen mod krigen den 19. februar i Washington, hvor det lykkedes at samle forskellige grupper fra “venstre” og “højre” side af det politiske spektrum, som blev enige om at sætte deres andre uoverensstemmelser til side for at gå sammen om den mest presserende opgave af alle, nemlig at forhindre en atomkrig.

Helga Zepp-LaRouche karakteriserede i dag dette møde som en stor sejr, et principielt bevis på, at “mennesker kan arbejde sammen, hvis de har en god plan”, som påvist af Schiller. Denne udvikling skete ikke et minut for tidligt, forklarede hun, og tilføjede at den nu skal følges op af en organiseringsindsats i hele landet og på verdensplan for både at oplyse befolkningen om årsagen til den Globale NATO-krigsindsats og frem for alt redegøre for de politiske løsninger, som Lyndon LaRouche ene og alene har udarbejdet i løbet af det sidste halve århundrede.

Med henblik herpå har Schiller Instituttet organiseret to arrangementer i denne uge. Tirsdag kl. 12.00 EST (kl. 18 dansk tid) vil der være en Zoom-konference med titlen “Syriens sanktioner må ophæves!” i kølvandet på jordskælvet. (https://schillerinstitute.nationbuilder.com/conference_20230221 )

Og torsdag kl. 13.00 EST (kl. 19 dansk tid) vil der blive afholdt endnu en Zoom-konference, denne gang om: “Investigate Nord Stream Revelations: Stop Nuclear World War III!” (https://schillerinstitute.nationbuilder.com/conference_20230223 )

Den følgende lørdag, den 25. februar, vil der være anti-krigsdemonstrationer i Berlin og i op til 100 andre byer i Tyskland og i hele Europa.

Zepp-LaRouche kommenterede i dag, at demonstrationen i Washington den 19. februar var “en meget lovende udvikling, men vi bør på ingen måde være selvtilfredse. For selv om de Globale NATO-styrker i stigende grad ikke bliver så globale, isolerer de sig i stigende grad, når det store flertal af verdens befolkning går i en helt anden retning, hvilket ikke har tendens til at berolige dem…. Så derfor skal vores mobilisering med det åbne brev til paven absolut intensiveres.”

 Zepp-LaRouche konkluderede: “Vores indsats for at få indført en ny international sikkerheds- og udviklingsarkitektur bør være et vedvarende emne for alle interventioner. Uanset formen, det være sig om en gruppe af nationer stiller et sådant forslag om en sådan konference, eller om en gruppe af universiteter eksempelvis sponsorerer ideen. Men vi har brug for en diskussion om, hvordan verdensordenen skal udformes, efter at vi har stoppet krigsfaren, for det er ikke godt nok blot at være imod krigen. Det store spørgsmål er: Hvordan kan vi som menneskelig art udstyre os selv med en orden, der giver mulighed for samarbejde og sameksistens mellem alle nationer på denne planet til gavn for alle?”




Interview med formand Tom Gillesberg:
Økonomisk Politik, LaRouches bud: Vækst gennem infrastruktur og kreativitet (Ideer & Indsigt #4)

10. februar 2023: I denne episode taler Schiller Instituttet med Ivan Skarum om hvordan menneskelig udvikling og kreativitet er fundamentet for at skabe et succesfuldt samfund.

Hvordan skabes fundamentet for menneskelig fremdrift, gennem fokus på både individet og statens rammebetingelser.

Nogle er uenige med instituttets hårde kritik af samfundet, men findes der alligevel nogle centrale pointer vi kan bruge i en moderne tid?




Et gennembrud i amerikansk tankegang: “Houston, vi har en løsning!

Den 19. februar 2023 (EIRNS) – Denne uge markerer en vending i verdenssituationen, hvor folk i de “fangne transatlantiske nationer” bevæger sig for at afvise den tåbelige march mod atomar ødelæggelse. Har menneskeheden brug for krig? Menneskeheden har hverken brug for eller råd til krig. Krige er blevet sværere at vinde, selv om de er blevet lettere at føre. Nu er krigens umenneskelighed i det større perspektiv blevet den daglige oplevelse af umenneskelighed i det mindre perspektiv i form af masseskyderier, mord og selvmord i USA, herunder nedskydningen af en katolsk biskop i Los Angeles i går.

Det våben vi må anvende er ikke krig eller vold, men sandheden, som kan “jage løgnens ondskab ud sindet”. Og vi skal bruge det uafladeligt. I denne uge har Schiller Instituttet iværksat en række “eksperimenter med sandheden”, en kombination af symposier, publikationer og gadeorganisering, hvorved først tusinder og siden titusinder inddrages i en folkeoplysende masseuddannelse på det højest mulige niveau, under de for nogle måske mest usandsynlige omstændigheder.

Et eksempel: I Washington, D.C., ved afslutningen af søndagens “Rage Against the War Machine”-møde, blev en samtale mellem en arrangør fra Schiller Instituttet og en tilsyneladende mangeårig modstander af LaRouche vendt på hovedet via en diskussion om, hvorfor Gottfried Leibniz, og ikke den tidlige Karl Marx, var kilden til den revolution i videnskaben om fysisk økonomi, som var det rette grundlag for at fremme menneskehedens udvikling. “Modstanderen” havde netop skrevet en bog indeholdende en diskussion om Leibniz og hans Theodicy, som organisatoren, uden at vide det, havde bragt på bane over for ham et øjeblik forinden. “Ingen har nogensinde diskuteret Leibniz i denne økonomiske kontekst med mig før”. Ved at fastslå denne uerkendte betydning af Leibniz, som også var den vigtigste filosofiske indflydelse på Den amerikanske Frihedskrig, blev de tilsyneladende “forskelle” med LaRouche, der “går næsten fem årtier tilbage”, pludselig omsat til en helt ny sammenhæng.

Denne “coincidentia oppositorum” – “sammenfald af modsætninger”, som blev løst på et højere plan – var det optimistiske syn og ønske hos de fleste af deltagerne blandt de over 3.500 mennesker, der deltog i søndagens demonstration. Den nationale, alders- og generationsoverskridende og politisk mangfoldige begivenhed var enestående. Ingen havde deltaget i noget lignende før. Det begejstrede og opløftede flere af talerne ved demonstrationen. Selve arrangementets særlige karakter neutraliserede de skrøbelige forsøg på at forstyrre, gav mange af talernes indhold en følelse af ikke blot lettelse og begejstring, men også af “noget bedre”, som forsamlingen både bebudede og repræsenterede. Der er et nyt potentielt reservoir af god vilje og solidaritet blandt amerikanerne, hvis vi ønsker det, med resten af verden.

Blandt de festlige bannere, som blev fremvist under hele livestreamingen af demonstrationen, var der et banner med et verdenskort. Det proklamerede: “Peace Through Development-Schiller Institute” med illustrationer af World Land-Bridge, North American Water And Power Alliance Project (NAWAPA), Transaqua Project for Africa osv. Et andet banner proklamerede: “Join the Chorus for Peace-Dona Nobis Pacem” med billeder af pave Frans og Brasiliens præsident Lula. Et tredje viste billeder af lederne af BRICS-landene, herunder Vladimir Putin og Xi Jinping, med overskriften: “Helga Zepp-LaRouche siger: For at stoppe 3. verdenskrig må USA tilslutte sig det nye paradigme-Schiller Instituttet.” Under livestreamet var det sidste banner særligt fremtrædende i baggrunden bag hver taler, og alle tre bannere blev fremvist under hele forløbet.

“Dona Nobis Pacem”, som blev sunget af omkring 30 medlemmer af den 70-personer store Schiller-delegation, gav genlyd, da omkring 700 mennesker marcherede fra Lincoln Memorial til Det Hvide Hus. Dette var overraskende nyttigt til at afværge i hvert fald et delvist organiseret forsøg på at forstyrre. Da andre demonstranter hørte sangen, kommenterede de til de øvrige, herunder medlemmer af Schiller Instituttet: “Det er præcis, hvad vi skal gøre”. Skab et glædeligt postyr, ja, men med et optimistisk indhold og i bel canto-form. Så giver det genlyd og udstråler derfor den optimisme, uden hvilken det ikke er tænkeligt, endsige muligt at stoppe krigen.

Selve tanken om at de ti principper for en ny international sikkerheds- og udviklingsarkitektur, der bygger på ideer fra Nikolaus af Cusa fra det 15. århundrede, bliver grundlaget for en folkelig massebevægelse for social forandring, er så dristig og så indlysende rigtig, at den kan og vil kunne fungere.

NATO’s terrorbombning af Nord Stream imod Tyskland og Rusland; opretholdelsen af dødbringende “Caesar-sanktioner” mod syriske børn og familier, der går så vidt som til at bruge de nylige jordskælv som våben mod dem; den ufølsomme indrømmelse fra flere fejlagtige ledere om, at “vi aldrig har haft til hensigt at forhandle fred med Rusland, selv om vi fortalte både russerne og offentligheden det modsatte”; og den bevidste affolkning af Ukraine ved fortsat britisk/amerikansk støtte til en krig, som de ikke kan vinde, hvilket gør dem til en militær stedfortræder i en total finansiel krig mod Bælte- og Vej-Initiativet og den nye globale udviklings-, sundheds- og sikkerhedsarkitektur, der er ved at blive omfavnet i Sydamerika, Afrika og Asien i en genopstået “Bandung-ånd” – alt dette afslører, at de nuværende regeringer i alle de transatlantiske nationer, hver og en, er “blevet kontrolleret på vægten og fundet utilstrækkelige”. Det råber på det nye lederskab, der dukkede op som en spirende kim ved søndagens Lincoln Memorial-møde.

I denne uge, startende med gårsdagens Washington-møde; tirsdagens (21. februar) Schiller-symposium: “Syriens sanktioner må ophæves!”; torsdagens (23. februar) “Undersøg Nord Stream afsløringerne”: Stop Nuclear World War Three!” og lørdagens kulminerende serie af verdensomspændende demonstrationer, herunder måske op til 200 demonstrationer i de næste dage alene i Tyskland, udgør samlet set et forslag til en måde at ændre hele den nuværende banale “aktivistiske politik”.

Vi kan sige farvel, hvis vi vælger det, til den mediedrevne “mangel på identitets”-politik, til venstre-højre-stilstand, til FBI’s orkestrerede “vold er din ven”-ungdomsstunts. Den tidligere præsidentkandidat Tulsi Gabbards skarpe karakteristik af realiteten af atomkrig og Helga Zepp-LaRouches overraskende præsentation på skærmen i slutningen af atomvåbeneksperten Steve Starrs skarpe videopræsentation viste både situationens alvor samt de omhyggelige foranstaltninger for at komme væk fra ragnarok. “Der kan være noget, der er for sent”, formanede Martin Luther King Amerika. Måske vil tiden i denne uge begynde at ændre sig, når vi nu skynder os at bevæge det moralske univers i retning af retfærdighed.




Fornuftens tidsalder eller menneskehedens udslettelse?

Den hensynsløse levering af stadig flere og endnu tungere våben til Ukraine må straks ophøre. “Fortællingen” om, at der ikke er nogen røde linjer, at “Ukraine skal vinde”, og at “Rusland skal ødelægges” er vanvittig. Den stærkeste atommagt på jorden, Rusland, kan ikke tabe krigen, men vi kan allesammen tabe den i fællesskab. Enhver optrapning, såsom et angreb på Krim eller angreb inde på Ruslands territorium, er fuldstændig vanvittig. Ideen om en “vundet” begrænset regional atomkrig, der kan vindes, vil på kort sigt betyde en atomkrig på global skala. Dette vil blive efterfulgt af mange års atomvinter, hvilket vil være afslutningen på livet på jorden. Det er det, som krigsherrerne leger med!

Denne krig handler ikke om Ukraine. Det ukrainske folk er ved at blive knust i en stedfortræderkrig med geopolitiske formål, og vi “hjælper” dem ikke ved at forlænge denne udmarvende krig til den sidste ukrainer. Denne krig afspejler det faktum, at vi befinder os i en afgørende forandring, at vi er ved at afslutte den koloniale undertrykkelses æra, og at landene i det Globale Syd nu forlanger deres medfødte ret til udvikling. Bestræbelserne på at opretholde den unipolære verden er forgæves, for den eksisterer ikke længere. Den gamle orden, som hverken følger regler eller er i orden, forsøger at forhindre en ændring af status quo, som beskytter milliardærernes rettigheder, men ignorerer de milliarder af mennesker, der lider under knaphed.

Denne såkaldte regelbaserede orden forsøger nu at etablere et Globalt NATO gennem et indbyrdes forbundet netværk af militære traktater, herunder NATO-EU-aftalen, AUKUS (Australien-Storbritannien-USA-partnerskab) og den britisk-japanske “aftale om gensidig tilgang”, som mere og mere ligner en march mod et globalt opgør med Rusland og Kina, hvis fremgang ses som en eksistentiel trussel. Ifølge Evan Ellis, USA’s Army War College’s interne ekspert i forholdet mellem Latinamerika og Kina, vil der uundgåeligt komme en krig med Kina om Taiwan senest i 2025, og denne krig vil foregå globalt.

Midt i denne optrapning har Seymour Hersh kastet en sand realitetsbombe ved at fremlægge resultaterne af sin undersøgelse af sabotagen af Nord Stream-rørledningerne: at det var USA, der stod bag. Han beskriver, hvordan den hemmelige amerikanske planlægning af at sprænge Nord Stream-rørledningerne i luften begyndte mere end ni måneder i forvejen, og at der var en stor debat inden for efterretningstjenesterne om, hvorvidt det skulle gennemføres eller ej, i betragtning af potentialet for et gigantisk tilbageslag. På en pressekonference med den tyske kansler Scholz den 7. februar 2022 fortalte præsident Biden de forsamlede medier, at hvis Rusland trængte ind i Ukraine, havde USA metoder til at sikre, at Nord Stream-rørledningen ville blive stoppet fra at fungere. Kansler Scholz stod der som en lille dreng uden at sige et mumlende ord dengang – og frem til i dag. Tyskland er ved at blive afindustrialiseret som resultat heraf.

Der må straks foretages en international undersøgelse af Hershs påstande med deltagelse af Rusland. For hvis det er sandt, at USA og Norge har saboteret rørledningerne, er konsekvenserne af afgørende betydning. Hvad skal Tyskland bruge fjender til med sådanne venner? Hvis Hershs anklager er sande, kan det meget vel betyde enden på NATO.

Vi er nødt til at stoppe krigsfaren ved at standse våbenleverancerne til Ukraine.

Vi skal gøre alt for at finde en diplomatisk løsning. Med indrømmelserne fra den tidligere tyske kansler Merkel og den tidligere franske præsident Hollande om, at de aldrig havde til hensigt at lade Minsk-aftalen blive gennemført, er tilliden til de internationale forbindelser med disse nationer og deres allierede blevet ødelagt. Derfor må der gøres alt for at støtte pave Frans’ tilbud om at benytte Vatikanet som mødested til at føre forhandlinger uden forhåndsbetingelser mellem Rusland og Ukraine. Hvis Brasiliens præsident Lula danner en fredsgruppe bestående af nationer fra det Globale Syd, bør dette tilføjes for at støtte pave Frans’ bestræbelser.

Men ud over disse umiddelbare skridt er vi absolut nødt til at overvinde den geopolitik, som førte til to verdenskrige i det 20. århundrede. Vi er nødt til at realisere en ny international sikkerheds- og udviklingsarkitektur, som tager hensyn til sikkerhedsinteresser for hvert enkelt land på planeten – en lektie, vi burde have lært af den Westfalske Fred – og vi er nødt til at indse, at der ikke kan være fred uden udvikling.

Principper for en varig fred

Vi må drøfte de principper, som menneskehedens fremtidige orden kan bygges på, så vi kan være i stand til at forvalte os selv. Den fremtidige verdensorden skal garantere liv og kreativt potentiale for alle mennesker på planeten og må derfor afskaffe sult, fattigdom og underudvikling. Vi er nødt til at udarbejde og skabe institutioner, der kan realisere disse mål. Der er mange nyttige historiske referencepunkter for opbygningen af en sådan retfærdig ny orden, f.eks. Franklin D. Roosevelt’s oprindelige intentioner med Bretton Woods-systemet, for at øge levestandarden markant i landene i det Globale Syd, samt FN-pagten. Der er Kinas forslag om GSI, det Globale Sikkerhedsinitiativ, og GDI, det Globale Udviklingsinitiativ.

Vi er helt klart nået til en korsvej i menneskehedens historie, hvor vi enten selvdestruerer os i en global atomkrig, eller også indser vores potentiale som den eneste hidtil kendte kreative art i universet, og derfor finder en løsning der overvinder de nuværende konflikter ved at etablere et højere niveau af fornuft. Et godt eksempel på denne tankegang blev præsenteret for verden i det 15. århundrede af Nikolaj af Cusa med hans “Coincidentia Oppositorum”, “Modsætningernes Sammenfald”, som går ud fra en forståelse af, at den Ene har en højere magt end de Mange.

Det er på høje tid, at vi bringer den politiske, økonomiske og sociale orden på jorden i overensstemmelse med universets faktiske fysiske love, hvilket også vil give anledning til en ubegrænset optimisme med hensyn til den kreative lovmæssighed, der ligger til grund for skabelsen. Hvis vi ændrer vores tankegang på denne måde, kan vi forme vores fremtid på måder, som kun få mennesker har en anelse om i dag.

Vi vil snart anvende termonuklear fusionskraft kommercielt og løse energimangel; vi vil samarbejde med Afrikas nationer om at opfylde Afrikas løfte som fremtidens kontinent; vi vil samarbejde om international rumforskning og -rejser; vi vil øge levetiden ved at opdage helbredelsesmetoder for mange sygdomme; og vi vil skabe en ny kulturel renæssance for at fejre vores arts kreativitet, for blot at nævne nogle få af de mange vidunderlige ting, vi vil være i stand til at udrette.

Tilføj dit navn til “Åbent brev til pave Frans fra politiske og sociale ledere”: Vi støtter din opfordring til øjeblikkelige fredsforhandlinger”.

https://schillerinstitute.nationbuilder.com/open_letter_to_pope_francis

Bliv medlem af Schiller Instituttet!




At træffe et valg i nutidens historie

Den 16. februar 2023 (EIRNS) – Dette er ikke et tidspunkt i historien, hvor man kan stå på sidelinjen og vente på et belejligt eller behageligt øjeblik til at komme ind i kampen. Forsyningen af våben til Ukraine er i stigende grad upopulær blandt befolkningerne i en række NATO-lande. Seymour Hershs afsløring af USA’s skyld i ødelæggelsen af Nord Stream-rørledningerne er som elefanten i rummet. De store demonstrationer for fred, der vil blive afholdt i mange NATO-landes hovedstæder i løbet af de næste to uger, kræver handling. Vil du tilslutte dig denne indsats nu, mens der stadig er en chance, for at forhindre en optrapning af konflikten til et niveau, hvorfra det måske ikke er muligt at vende tilbage?

Rage Against the War Machine-arrangementet den 19. februar er i færd med at blive en skydeskive for aktivisme og for kritik. Potentialet i det organisatoriske princip er tydeligt i den måde, hvorpå begivenheden ophæver venstre-højre- og andre angiveligt modstridende barrierer for at samle en bred koalition af kræfter, der er engageret i at sikre, at verden ikke ødelægges i en global krig. Dette potentiale er skræmmende for de kræfter, der forsøger at knuse Rusland og Kina ved at skabe støtte til militære aktioner mod disse nationer, eller i det mindste at lokke folk til apati i denne sag, f.eks. ved at fremprovokere mundhuggeri om andre emner.

Det ukrainske Center for bekæmpelse af Desinformation har direkte angrebet begivenheden via Telegram, og hævder at den er fuld af russiske fortællinger og har til hensigt at nægte støtte til Ukraine. Der er oprettet en falsk, efterlignet hjemmeside for at fordømme arrangementet som “en russisk påvirkningskampagne” fyldt med talere, der er “imod fred”. Den fordømmer tilmed selve ideen om den dybe stat som et opspind fra Trump-QAnon-6. januar. Washingtons “Free Beacon”, der er kendt for sin Russiagate-frygt, fordømmer demonstrationen under overskriften: “Antisemit optræder i stedet for pædofil ved protestmøde mod hjælp til Ukraine”. Knap så markante angreb kom fra medier som Daily Kos.

Rick Sterling, der skriver på antiwar.com, bemærker, at “det at have kvinder, farvede personer og personer med et andet køn end det sædvanlige i nøglepositioner er ikke nogen trussel mod systemet”. Det, der truer denne elite, “er muligheden for en massebevægelse, der kræver en ændring af USA’s udenrigspolitik…. Det, der truer den herskende klasse, er krav om forbedringer i alle arbejderes liv.”

Disse krav forenes i LaRouche-bevægelsens arbejde for en ny international sikkerheds- og udviklingsarkitektur for at etablere en varig og fremgangsrig fred med en mission for alle nationer. Kinas Global Times nævner Kinas Globale Sikkerhedsinitiativ som det denne nation kan bidrage med på sikkerhedskonferencen i München i weekenden, et “sikkerhedskoncept, som er fælles, omfattende, samarbejdsvilligt og bæredygtigt, udgør en grundlæggende mulighed for at løse” de sikkerhedsmæssige problemer, herunder dem i Europa.

Efterhånden som våbenleverancerne svigter, falder den folkelige støtte til at levere våben til konfliktområdet, og i takt med at verdens fysiske økonomiske behov bliver mere presserende, er tiden inde til et paradigmeskifte.

Vil du tage affære?

 




Webcast med Helga Zepp- LaRouche:
With NATO In Disarray, Use Hersh Revelations to Build Movement for Durable Peace

The revelation from acclaimed journalist Seymour Hersh that the U.S. was behind the explosions which hit the North Stream pipelines raises a series of issues which open the potential to end the war. As NATO defense ministers meet, there are signs of deep problems within the alliance, including the lack of an industrial base needed for the long war to weaken Russia that many had intended. Hersh’s reporting not only makes Germany a “global laughing stock” over its silence and inability to defend its security and economic interests, but makes clear this was an “act of war,” exhibiting the recklessness” of the Global NATO policy.

This is fueling a mobilization of anti-war forces, with a potential to break through the “left-right” profiles that keep opponents of the war divided. Zepp-LaRouche urged viewers to join the marches and demos in all countries. She announced that the Schiller Institute will sponsor Zoom meetings in the next two weeks, one on the broader implications of the Hersh story, the other on the urgency of breaking the sanctions policy increasing the death and suffering in Syria.

In conclusion, she reviewed her thinking behind her drafting of the Ten Fundamental Principles to create a durable peace. These are not a laundry list of policy points, but the basis of the kind of deliberative process which engages people in the manner of philosophical thinking which can produce the transformation in the population necessary for such a durable peace. She called on viewers to send her their thoughts on these principles, as part of that dialogue.




Seymour Hersh interviewet af Berliner Zeitung

Den 15. februar 2023 (EIRNS) – Den undersøgende journalist Seymour Hersh blev i går interviewet af det største berlinske dagblad, Berliner Zeitung, som er kendt i hele landet og, vigtigst af alt, læses af den politiske klasse. (https://www.berliner-zeitung.de/politik-gesellschaft/seymour-hersh-im-interview-joe-biden-sprengte-nord-stream-weil-er-deutschland-nicht-traut-li.317700)

I interviewet anførte Hersh, at kun seks ud af otte sprængladninger, der blev placeret i juni 2022 under Nord Stream-rørledningerne, detonerede i september, fordi Biden udsatte den særlige operation, og bomberne befandt sig for længe i vandet.

“Det var den historie, jeg ønskede at berette. I slutningen af september 2022 var det meningen, at otte bomber skulle sprænges ud for Bornholm i Østersøen, og seks af dem eksploderede”, sagde han. To af bomberne eksploderede ikke, da de havde tilbragt for lang tid nede i vandet (Et problem, som oberst Ralph Bosshard havde påpeget i sin artikel i EIR: https://larouchepub.com/other/2022/4939-sabotage_of_the_nord_stream_ga.html).

Hersh erklærede endvidere, at hvis han i en debat i Forbundsdagen havde mulighed for at udspørge forbundskansler Olaf Scholz, ville han stille følgende spørgsmål: “Har Joe Biden oplyst dig om det? Fortalte han dig på det tidspunkt [på deres møde i Det Hvide Hus den 7. februar 2022], hvorfor han var så sikker på, at han kunne sprænge rørledningen i luften? Vi amerikanere havde ikke udarbejdet en plan på det tidspunkt, men vi vidste, at vi havde en mulighed for at gennemføre den”, sagde Hersh med henvisning til Scholz’ møde med Biden i Det Hvide Hus den 7. februar 2022. “Frygten var imidlertid, at bomberne ikke ville fungere, hvis de blev i vandet for længe, hvilket faktisk var tilfældet med to bomber. Så der var bekymring i gruppen om at finde de rette midler, og vi måtte faktisk henvende os til andre efterretningstjenester, hvilket jeg med vilje har undladt at beskrive.

“På et tidspunkt, efter at russerne invaderede, og da operationen var afsluttet, blev sagen tiltagende modbydelig for dem, der stod for opgaven. Det var folk, der arbejdede i toppositioner i efterretningstjenesterne og var veluddannede. De modsatte sig projektet, de fandt det vanvittigt. Kort tid efter angrebet, efter at de havde udført, hvad de var blevet beordret til, var der stor ærgrelse blandt de involverede over operationen og afvisningen af den. Det er en af grundene til, at jeg hørte så meget. Og jeg vil fortælle dig noget andet. De mennesker i Amerika og Europa, der bygger rørledninger, ved hvad der skete. Jeg vil afsløre noget vigtigt for dig. De mennesker, som ejer virksomheder, der bygger rørledninger, kender historien. Jeg fik ikke historien fra dem, men jeg lærte hurtigt, at de har kendskab til den.”

Gjorde de det for at svække Tyskland og sælge dem amerikansk gas?

“Jeg tror ikke, at de har tænkt det grundigt igennem. Jeg ved godt, at det lyder besynderligt. Jeg tror ikke, at udenrigsminister Blinken og visse andre i regeringen er særlig eftertænksomme. Der er helt sikkert folk i det amerikanske erhvervsliv, som bifalder tanken om, at vi bliver mere konkurrencedygtige. Vi sælger flydende naturgas (LNG) med ekstremt høj fortjeneste, vi tjener en masse penge på det.

“Jeg er sikker på, at der var nogle mennesker, der tænkte: Jøsses, det her vil give et langsigtet løft til den amerikanske økonomi. Men i Det Hvide Hus tror jeg, at de altid var besat af genvalg, og de ønskede at vinde krigen, de ønskede at vinde en sejr, de ønskede, at Ukraine på en eller anden måde kunne vinde på magisk vis. Der er muligvis nogle mennesker, der tror, at det måske er bedre for vores økonomi, hvis den tyske økonomi er svag, men det er vanvittigt. Jeg tror, at vi har rodet os ud i noget, der ikke kommer til at fungere, krigen kommer ikke til at ende godt for denne regering….

“Det jeg ved er, at der ikke er nogen måde, hvorpå denne krig kan afsluttes på en måde, som vi ønsker det, og jeg ved ikke, hvad vi foretager os, når vi ser længere ud i fremtiden. Det skræmmer mig, at præsidenten var villig til at begå noget sådant. De mennesker, der gennemførte denne mission, troede, at præsidenten var klar over, hvad han gjorde mod det tyske folk, at han straffede dem for en krig, der ikke gik godt. I det lange løb vil dette ikke kun skade hans omdømme som præsident, det vil også være meget skadeligt politisk set. Det vil være en skamplet for USA.

Det Hvide Hus var bekymret for, at det måske ville være på den tabende side, at Tyskland og Vesteuropa ikke længere ville levere de våben, vi ønskede, og at den tyske kansler måske ville genstarte rørledningen – det var en væsentlig bekymring i Washington. Jeg ville stille kansler Scholz en masse spørgsmål. Jeg ville spørge ham, hvad han havde lært i februar [i Washington], da han var sammen med præsidenten.”

Da Berliner Zeitung spurgte ind til hans kilde, og om han kontrollerede disse fakta, svarede Hersh, at han ikke kunne afsløre sin kilde, da denne ville ende i fængsel. Han bekræftede, at han tjekkede fakta, som han plejede at gøre på avisen New Yorker.

Dagbladet spurgte derefter: “Skal Tyskland betragte dette som en krigshandling?”

Hersh svarede: “Jeg ville formulere det mere enkelt. De mennesker, der var involveret i operationen, så, at præsidenten ønskede at fastfryse Tyskland af hensyn til egne kortsigtede politiske mål, og det forfærdede dem. Jeg taler her om amerikanere, som er meget loyale over for USA. I CIA arbejder man, som jeg udtrykte det i min artikel, for magten og ikke for forfatningen.

“CIA’s politiske fordel er, at en præsident, der ikke kan få sine planer igennem Kongressen, kan spadsere sammen med CIA-direktøren i Det Hvide Hus’ rosengård for at planlægge noget hemmeligt, som kan ramme en masse mennesker på den anden side af Atlanten – eller hvor som helst i verden. Det har altid været CIA’s unikke salgsargument – hvilket jeg har mine problemer med. Men selv dette samfund [efterretningsvæsenet] er forfærdet over, at Biden havde besluttet at udsætte Europa for kulde med det formål at støtte en krig, som han ikke vil vinde. Det er for mig at se skændigt.”