Leder fra LaRouche PAC, USA, 7. marts, 2018 – Den tidligere russiske udenrigsminister Igor Ivanov, der i går skrev om den russiske præsident Vladimir Putins tale, som hørtes i hele verden, om nye, russiske, økonomiske politikker og strategiske våbensystemer med ny teknologi, understregede, »Rusland tilbyder en olivengren, ikke atomkrig«. Dette er sandt. Den fornuftige respons til Putins annonceringer er klar, og elementer af den fremmes allerede af visse veteraner af præsident Reagans Strategiske Forsvarsinitiativ (SDI). Genopliv SDI som et forceret program, baseret på teknologisk samarbejde mellem USA og Rusland, med det formål at udvikle opsnapning af missiler baseret på nye, fysiske principper og de seneste plasmateknologier og teknologier for dirigeret energi.

Det blev præsenteret i sin helhed i 1984 i »The LaRouche Doctrine: Draft Memorandum of Agreement between the U.S. and the U.S.S.R« om betingelser for fred, teknologi og økonomiske politikker for udvikling af tredjelande, våbenpolitikker og forhandlinger om nedrustning.

Putin tilbyder nu en ny mulighed for dette nye fredsparadigme. Første gang omdøbte kredse omkring Bush og Kissinger SDI til blot »antimissil-missiler«, og trak dernæst USA ud af ABM-traktaten i 2002. Idet de tænkte, at Rusland var ruineret, og med kun sin strategiske missilstyrke tilbage, var Bush-planen – Obama fortsatte den – at omringe Rusland med antimissil-jagerfly og slå Rusland ud af selv af klubben for atommagter. Putin har netop demonstreret, hvilken strategisk fiasko, det var; hans annonceringer frembyder en mulighed for igen at forhandle som ligeværdige stormagter. Det kan føre til en genoplivning af Strategisk Forsvarsinitiativ, og mere – til at bruge nye, fysiske principper for at forsvare Jorden mod asteroide- eller meteornedslag, og til at opgradere energiproduktion, industri, landbrug og medicin, som LaRouche forklarede det i 1984.

Præsident Donald Trump, som forstår gensidigt fordelagtige stormagtsrelationer, på trods af alle angrebene mod ham for det, har også udtrykkeligt udtalt, at hans politik over for Korea er samarbejde med Kina for at få direkte forhandlinger med Nordkorea, atomvåbenfrihed og fred på halvøen. Alene dette kunne skaffe det ønskede resultat, hvis nogen politik kan.

Præsidenten går op imod hele Washington ved at nægte at målrette sine handelsstraffe udelukkende mod Kina og Rusland, som det er blevet krævet af britisk geopolitik i imperiestil. Han må gå videre end det og må tilslutte USA det nye paradigme for økonomisk udvikling og fred, repræsenteret af Kinas Bælte & Vej Initiativ. Dette er afhængigt af, at kandidater og valgte regeringsfolk (Kongres og Senat) kræver det i valgkampagnen i 2018, med en økonomisk politik for USA, kendt som »LaRouches Fire Love«.

I en velkommen overraskelse har vælgerne i Italien netop stemt på nationale kandidater, der stillede op på politiske handlinger, som er foreslået af LaRouche: Glass-Steagall opbrydning af storbanker og statslig bankpraksis for at yde kredit til industri og infrastruktur. LaRouche-bevægelsen i Italien, kendt som Movisol, har i en udtalelse efter valget sagt: »Movisol er den eneste kraft i Italien, der kan samle alle partier, på trods af deres uoverensstemmelser, omkring disse punkter: LaRouches Fire Love og Kinas Nye Silkevej. En regering kan, og må, dannes på basis af dette …«

Dette er afgørende åbninger for et nyt paradigme for menneskeligt fremskridt.

Foto: Den russiske præsident Putin i et møde i Agenturet for Strategiske Initiativers Bestyrelse. 7. marts, 2018. (en.kremlin.ru)  

Torsdag, 1. marts, 2018 – Til EUObserver sagde vicegeneraldirektør i det finske Transportministeriums afdeling for netværk: »Vi udgiver en foreløbig rapport over forundersøgelserne til jernbaneforbindelsen til det Arktiske Hav (Ishavet) inden for få dage.« EIR fra 2. feb., 2018, rapporterede om den norske havn, der ligger længst mod øst, Kirkenes, som er stedet, hvor de nordlige finske regioner søger at forbinde deres finske arktiske jernbaneprojekt.[1] »Denne jernbane ville være forbundet til Julemandens berømte hjemby, Rovaniemi, i Finland mod syd, som nu er de finske jernbaners nordlige endestation. Det arktiske jernbaneprojekt ville åbne en jernbanetransportforbindelse til et stort minedriftsområde i det nordlige Finland og Sverige, hvis produkter herfra kunne udskibes mod nord til den atlantiske og nordlige søvej, i stedet for via det Baltiske Hav (Østersøen)«, rapporterede EIR.

Skibe kunne losse fragt i Kirkenes, som så kunne transporteres med tog via 500 km jernbanespor, som vil blive lagt fra Norge til Finland, dernæst gennem Finland, videre gennem en tunnel til Estland og dernæst videre sydpå. Tunnelen, der bliver verdens længste, når den er bygget, kommer til at løbe under den Finske Bugts 80 km.

Peter Vesterbacka, en finsk forretningsmand, der nu leder bestræbelserne på at rejse midler til projektet fra kineserne, sagde, »Jeg forventer, at de kinesiske investorer vil dække to tredjedele, alt imens nordeuropæisk pension [sic] sandsynligvis vil dække det meste af resten af €15 mia.«, iflg. EUObservers online-avis. Han sagde også, »Vi ønsker at åbne forbindelsen den 24. dec., 2024.«

Foto: Fragtskibe fra Asien vil losse i Kirkenes eller andetsteds i det nordlige Norge på Ishavets kyster, og således spare tusinder af sømil.

[1] Se EIR, Ulf Sandmark: »China Offers New Silk Road To Northern Europe Through the Arctic Back Door« 

5. marts., 2018 – Mens Tyskland synes at være ved at komme ud af italienske vilkår (med SPD-medlemmerne, der godkender ’die Grosse Koalition’), så synes Italien til gengæld at glide ind i tyske vilkår – intet parti eller nogen koalition synes at være en mulighed, alt imens etablissementets partier fik tæsk.

Femstjernebevægelsen opnåede et resultat ud over alle forventninger, med 32,9 % i Deputeretkammeret og 31,97 % i Senatet, med 90 % af stemmerne optalt. Det Demokratiske Parti er stadig det næststørste parti, men kollapsede til et historisk lavpunkt på 18,94 % i Huset og 19,29 % i Senatet. Det tredjestørste parti er Lega, som med 17,77 % og 17,94 % hhv. fremviser den største fremgang af alle partier. Belusconis Forza Italia kommer ind på fjerdepladsen med 13,92 % og 14,40 % hhv. Dette er et bittert nederlag for Cavaliere (Berlusconi).

Med hensyn til koalitioner, så kommer centrum-højre (FI og Lega) på en førsteplads med 37 og 37,46 %, hhv. (i de to kamre). Femstjernebevægelsen stillede op alene, men kommer ikke desto mindre ind som nummer to, med centrum-højre på tredjepladsen med 23,16 og 23,22 %. Centrum-højre vandt i det nordlige og centrale Italien; Femstjernebevægelsen vandt stort i det sydlige Italien.

De store tabere: Matteo Renzi og Silvio Berlusconi. Vinderne: Luigi di Maio (Femstjernebev.) og Matteo Salvini (Lega). De systemiske partier tabte og de anti-systemiske partier vandt, i etablissement-jargon. Internt i og uden for Italien ses dette også som en sejr for populisterne eller de euroskeptiske, selv om en sådan definition ikke rigtig passer på Femstjernebevægelsen, i hvert fald ikke helt.

Forvent, at de sædvanlige mistænkte hævder, at Putin har manipuleret endnu et valg.

Femstjernebevægelsen kræver nu et regeringsmandat, idet dette, pr. tradition, gives til det parti, der vandt valget. Men forfatningen giver statspræsidenten nogen indflydelse. Han vil give et mandat til den kandidat, der, efter hans mening, efter rådslagning med alle partier, har de bedste chancer. Eftersom intet parti eller ingen valgkoalition har opnået 40 % ’s tærsklen, som giver en flertalsbonus, er de følgende scenarier teoretisk mulige:

En regering mellem Femstjernebevægelsen og Lega.

En regering mellem Femstjernebevægelsen og PD.

En regering mellem centrum-højre og Femstjernebevægelsen.

Hurtige nyvalg.

Den tredje mulighed er den mindst sandsynlige. Bruxelles og Frankfurt går ind for den anden mulighed, som ville garantere en pro-EU-regering. Femstjernebevægelsen er splittet mellem pro-EU Casaleggio-fraktionen og andre, der ønsker en alliance med Lega. Men for at sidstnævnt kan lade sig gøre, må flere tilsyneladende uforenelige holdninger overvindes. Selv om de er enige om bankopdeling, så er Lega faktisk for hård investering (infrastruktur), alt imens Femstjernebevægelsen er malthusiansk og har ført kampagne imod alle store projekter, inkl. Torino-Lyon og Messina Broen.

Tingene vil blive klarere den 23. marts, hvor parlamentet samles og formændene for begge kamre vælges. Dette vil vise, hvad alliancerne er.

Foto: Luigi di Maio, leder af Femstjernebevægelsen, sammen med partiets stifter, Beppe Grillo (højre), i Rom efter søndagens valg i Italien.

København, 1. marts, 2018 – I forbindelse med det første europæiske Big Science Forum 2018 i København den 27.-28. feb., fik EIR’s kontor i København mulighed for at få flere betydningsfulde interviews om forskellige facetter af ITER’s tokamak fusionsenergi-projekt (ITER: International Thermonuclear Experimental Reactor), der er under opførelse i Frankrig. ITER-samarbejdet omfatter EU, USA, Rusland, Kina, Indien, Korea og Japan – hvilket svarer til mere end halvdelen af verdens befolkning.

ITER’s mål er at bygge en eksperimental reaktor, der kan opnå Q=10, dvs., at selve reaktoren vil producere ti gange så meget energi som output, i forhold til input-energien, i 2025 (eksklusiv energiforbrug uden for reaktoren), selv om det ikke vil blive forbundet til elektricitetsnettet. Det er det næste skridt i demonstrations-kraftværket, eller DEMO. En vigtig ting, som ITER-tokamakken vil blive brugt til, er at studere en »brændende plasma« – selve plasmas egen evne til at være med til at opvarme reaktionen i tillæg til udefrakommende varmekilder.

Tre af EIR’s interviews er på engelsk: med kommunikationsdirektøren for Fusion for Energy, EU’s gren af projektet; med dr. Luo Delong, generaldirektør for ITER, Kina; og så med en fransk industriel højteknologileverandør af ITER-komponenter.

Big Science Business Forum 2018 var et stort initiativ, som Danmarks Uddannelses- og Forskningsministerium har taget, med det formål at skabe det, LaRouche har kaldt en »videnskabelig drivkraft«; dvs., den videnskabelige forsknings evne til at skabe økonomisk vækst i den overordnede økonomi. Forummet samlede for første gang folk fra hele Europa. Under denne konference blev det muligt for de syv Big Science-institutioner, såsom Fusion for Energy, den Europæiske Rumorganisation (ESA), CERN-acceleratoren, et par andre neutron- og røntgen-acceleratorer, det Europæiske Molekylærbiologiske Laboratorium, det Sydeuropæiske Observatorium, mindre, tilknyttede institutioner i Europa og de high-tech-industrier, som i øjeblikket leverer, eller har potentiale til at kunne levere, komponenter eller ideer, at mødes og udveksle ideer om deres fremtidige investeringsplaner og indgå konkrete aftaler med industrien. Alle var overraskede, da flere end 1.000 mennesker tilmeldte sig arrangementet.

Flere af talerne, der repræsenterede de syv store forskningsinstitutioner, understregede, at menneskelig nysgerrighed, fascination, inspiration og motivering var afgørende for at forfølge stor videnskab og bekræftede således LaRouches centrale idé om, at menneskelig kreativitet er udgangspunktet for videnskab, teknologi, økonomi og vores civilisation som helhed.

Den danske forsknings- og uddannelsesminister Søren Pind indledte sin tale med at sige, at denne konference var »et kig ind i fremtiden«. Portugals Carlos Moedas, EU-kommissær for forskning, videnskab og innovation, sagde, at de tilstedeværende også måtte være politiske – og tale for politikere og vælgere om, hvorfor, det er vigtigt at investere i ’Stor Videnskab’ (Big Science). Som et negativt eksempel nævnte han eksemplet om en accelerator, der skulle have været bygget i Houston, USA, men som fik sit budget beskåret af USA’s Kongres. Fordi den nødvendige politiske vilje ikke eksisterede i USA, blev ekspertisen centreret omkring Europa.

En anden interessant, politisk pointe, som blev rejst af flere af talerne på konferencen, var betydningen af at fortsætte det videnskabelige samarbejde med lande som Rusland, på trods af politiske spændinger.

Ud over de engelsksprogede interviews lavede EIR fire korte, dansksprogede interviews med Big Science Denmark og tre high-tech industrileverandører om den effekt, Big Science har haft på at øge deres teknologiske niveau.

EIR-Danmarks YouTube-kanals Big Science interviews er udlagt på det danske Schiller Instituts website: http://schillerinstitut.dk/si/?p=23977

Efterfølgende vil nogle af talerne på Big Science Business Forum 2018’s plenarmøde også blive udlagt samme sted.

Foto: EIR’s korrespondent i København Michelle Rasmussen interviewer dr. Luo Delong, generaldirektør for ITER, Kina.   

Er det virkelig OK med narkoepidemien, der i USA har ført til et fald i den generelle levetid; guvernør Bevin påpegede det faktum, at nogle af disse sataniske budskaber også er i teksterne i popmusikken, i filmene, i videospillene – bør vi tillade alt dette, og få vore samfund totalt ødelagt? Der er en virkning af alt dette på de kognitive evner! Hvis man ønsker Lyndon LaRouches Fire Love som den eneste løsning til at undgå systemets kollaps, jamen, især den fjerde lov kræver et forceret program for fusionskraft, for international rumforskning og rumrejser. Man kan ikke have folk med ødelagte hjerner, fordi de er afhængige af disse ting, og så få dem til at blive kreativ, produktiv arbejdskraft.

Så det er én og samme diskussion, vi har brug for – vi har brug for et Nyt Paradigme, og vi må have et uddannelsessystem, der understreger skønheden i klassisk kultur, der understreger karakterens skønhed som et udviklingsmål. Det var Wilhelm von Humboldts idé, som trods alt havde indflydelse på meget af undervisningssystemet i Europa og USA i det 19. århundrede, og det holdt sig endda til langt ind i det 20. århundrede, og han havde den idé, at formålet med uddannelse må være karakterens skønhed. Hvem taler om dette nu om stunder? Hvis man tager nogle af disse børn, der er afhængige af disse voldsvideospil, eller endnu værre, der kigger på forfærdeligt materiale på Internettet, hvor der bruges tortur og sådanne ting, og som virkelig bliver ødelagt. Deres hjerner bliver fuldstændig ødelagt!

Eftersom guvernør Bevin har krævet en national debat om dette, og præsident Trump heldigvis også ønsker at tage dette spørgsmål op, mener jeg, vi må have en sådan debat, for det er efter min mening en integreret del af USA’s tilslutning til det Nye Paradigme og den Nye Silkevej, for vi kan ikke have, at dette fortsætter.

Schiller Instituttet har i mange år bevist, at, med klassisk musik, med klassisk poesi, med Schiller, med Shakespeare, kan man transformere folk og få en æstetisk opdragelse, og det er præcis, hvad vi har brug for lige nu.

Download (PDF, Unknown)

»Velkommen til disse tider, hvor den sibiriske kulde strømmer ind over Europa og, kunne man da håbe på, kunne have den effekt, at folk lige kunne slå lidt koldt vand i blodet og tænke sig om et par gange og måske nogen tilmed kunne få kolde fødder over denne her konfrontationspolitik, som Claus Hjort Frederiksen og andre folk, der bare marcherer i takt til de kommandoer, der kommer ud fra London; at de lige kunne begynde at tænke sig om og sige, vil vi virkelig tage en fuld konfrontation med Rusland og Kina, for, hvis vi vælger a gøre det, så kan det kun ende med én ting, og det er atomkrig og den sandsynlige udryddelse af menneskeheden … Man kan ikke tage en ’let lille krig’ med Rusland eller med Kina, og så slutter det igen; det kan i sagens natur kun blive ved, fordi Rusland og Kina kommer ikke til at kapitulere og blive loyale, vestlige lakajer, det har de gjort klart for lang tid siden. Det har både Xi Jinping og Putin igen og igen signaleret. Senest i dag holdt Putin sin store tale til nationen i Rusland, hvor selvfølgelig, ved siden af alt det andet, hvordan sikrer vi økonomisk fremgang for den russiske befolkning og sørger for, at russerne kan være et glad folkefærd; men med i alt det her var så også en gennemgang af de meget aktive tiltag, man har gang i, inkl. nye typer af atomvåben, for at sikre, at ingen skulle få den tåbelige idé, at man kunne angribe Rusland og slippe af sted med det …«

København, 1. marts, 2018 – I forbindelse med det første europæiske Big Science Forum 2018 i København den 27.-28. feb., fik EIR’s kontor i København mulighed for at få flere betydningsfulde interviews om forskellige facetter af ITER’s tokamak fusionsenergi-projekt (ITER: International Thermonuclear Experimental Reactor), der er under opførelse i Frankrig. ITER-samarbejdet omfatter EU, USA, Rusland, Kina, Indien, Korea og Japan – hvilket svarer til mere end halvdelen af verdens befolkning.

ITER’s mål er at bygge en eksperimental reaktor, der kan opnå Q=10, dvs., at selve reaktoren vil producere ti gange så meget energi som output, i forhold til input-energien, i 2025 (eksklusiv energiforbrug uden for reaktoren), selv om det ikke vil blive forbundet til elektricitetsnettet. Det er det næste skridt i demonstrations-kraftværket, eller DEMO. En vigtig ting, som ITER-tokamakken vil blive brugt til, er at studere en »brændende plasma« – selve plasmas egen evne til at være med til at opvarme reaktionen i tillæg til udefrakommende varmekilder.

Tre af EIR’s interviews er på engelsk: med kommunikationsdirektøren for Fusion for Energy, EU’s gren af projektet; med dr. Luo Delong, generaldirektør for ITER, Kina; og så med en fransk industriel højteknologileverandør af ITER-komponenter.

Big Science Business Forum 2018 var et stort initiativ, som Danmarks Uddannelses- og Forskningsministerium har taget, med det formål at skabe det, LaRouche har kaldt en »videnskabelig drivkraft«; dvs., den videnskabelige forsknings evne til at skabe økonomisk vækst i den overordnede økonomi. Forummet samlede for første gang folk fra hele Europa. Under denne konference blev det muligt for de syv Big Science-institutioner, såsom Fusion for Energy, den Europæiske Rumorganisation (ESA), CERN-acceleratoren, et par andre neutron- og røntgen-acceleratorer, det Europæiske Molekylærbiologiske Laboratorium, det Sydeuropæiske Observatorium, mindre, tilknyttede institutioner i Europa og de high-tech-industrier, som i øjeblikket leverer, eller har potentiale til at kunne levere, komponenter eller ideer, at mødes og udveksle ideer om deres fremtidige investeringsplaner og indgå konkrete aftaler med industrien. Alle var overraskede, da flere end 1.000 mennesker tilmeldte sig arrangementet.

Flere af talerne, der repræsenterede de syv store forskningsinstitutioner, understregede, at menneskelig nysgerrighed, fascination, inspiration og motivering var afgørende for at forfølge stor videnskab og bekræftede således LaRouches centrale idé om, at menneskelig kreativitet er udgangspunktet for videnskab, teknologi, økonomi og vores civilisation som helhed.

Den danske forsknings- og uddannelsesminister Søren Pind indledte sin tale med at sige, at denne konference var »et kig ind i fremtiden«. Portugals Carlos Moedas, EU-kommissær for forskning, videnskab og innovation, sagde, at de tilstedeværende også måtte være politiske – og tale for politikere og vælgere om, hvorfor, det er vigtigt at investere i ’Stor Videnskab’ (Big Science). Som et negativt eksempel nævnte han eksemplet om en accelerator, der skulle have været bygget i Houston, USA, men som fik sit budget beskåret af USA’s Kongres. Fordi den nødvendige politiske vilje ikke eksisterede i USA, blev ekspertisen centreret omkring Europa.

En anden interessant, politisk pointe, som blev rejst af flere af talerne på konferencen, var betydningen af at fortsætte det videnskabelige samarbejde med lande som Rusland, på trods af politiske spændinger.

Ud over de engelsksprogede interviews lavede EIR fire korte, dansksprogede interviews med Big Science Denmark og tre high-tech industrileverandører om den effekt, Big Science har haft på at øge deres teknologiske niveau.

EIR-Danmarks YouTube-kanals Big Science interviews er udlagt på det danske Schiller Instituts website: http://schillerinstitut.dk/si/?p=23977

Efterfølgende vil nogle af talerne på Big Science Business Forum 2018’s plenarmøde også blive udlagt samme sted.

Foto: EIR’s korrespondent i København Michelle Rasmussen interviewer dr. Luo Delong, generaldirektør for ITER, Kina.   

English:

EIR Interviews European and Chinese Fusion Energy Spokesmen in
Copenhagen

COPENHAGEN, March 1 (EIRNS) — In connection with the first
European-wide Big Science Business Forum 2018 in Copenhagen on
Feb. 27-28, {EIR}’s Copenhagen bureau was able to get several
important interviews on different facets of the International
Thermonuclear Experimental Reactor (ITER) tokamak fusion energy
project, under construction in southern France. The ITER
cooperation includes the EU, U.S., Russia, China, India, Korea
and Japan — more than half of the world’s population.
ITER’s goal is to build an experimental reactor which will
achieve Q=10, that is, that the reactor itself will produce 10
times the output of energy input in 2025 (not including energy
use outside of the reactor), though it will not be connected to
the electricity grid. That is the next step in the demonstration
power plant, or DEMO. One important thing the ITER tokamak will
be used for, is to study a “burning plasma,” — the ability of
the plasma itself to help heat the reaction, in addition to
outside heat sources.
Three of the {EIR} interviews are in English: with the
communications director for Fusion for Energy, the EU arm of the
project; with Dr. Luo Delong, the director general for ITER
China; and also with a very high-technology French industrial
supplier of ITER components.
Big Science Business Forum 2018 was a great initiative taken
by the Danish Ministry for Science and Education, to create what
LaRouche has called a “science-driver,” the ability of scientific
research to generate economic growth in the general economy. It
gathered people, for the first time, on a European-wide basis.
During this conference, the seven Big Science institutions, such
as Fusion for Energy, the European Space Agency, the CERN
accelerator, a couple of other neutron and x-ray accelerators,
the European Molecular Biology Laboratory, the European Southern
Observatory, smaller affiliated institutions in Europe, and the
high-tech industries which either currently, or potentially,
supply components or ideas, were able to meet to exchange ideas
about their future investment plans, and make concrete agreements
with industry. Everyone was surprised when over 1,000 people
registered for the event.
Several of the speakers representing the seven big science institutions underlined that human curiosity, fascination, inspiration and motivation were essential for the pursuit of big science, confirming LaRouche’s central idea that human creativity is the starting point for science, technology, economy and our civilization as a whole.
Danish Minister for Science and Education Søren Pind
prefaced his speech by saying that this conference was a “peek
into the future.” Portugal’s Carlos Moedas, EU Commissioner for
Research, Science and Innovation, said that the people in the
room also had to be political — to address politicians and
voters on why it is important to invest in Big Science. As a
negative example, he used the example of an accelerator that was
supposed to have been built in Houston, but which had its funding
cut by the U.S. Congress. Because the necessary political will
did not exist in the United States, the expertise became centered
in Europe.
Another interesting political point brought up by several
speakers during the conference was the importance of continuing
the scientific cooperation with countries such as Russia, despite
the political tensions.
In addition to the English-language interviews, {EIR}
conducted four short Danish-language interviews with Big Science
Denmark, and three high-tech industrial suppliers, about the
effect Big Science has had on raising their technological levels.
All of the EIRDanmark YouTube channel’s Big Science
interviews are also posted to the website of the Schiller
Institute in Denmark: http://schillerinstitut.dk/si/?p=23977
Some speeches during the Big Science Business Forum 2018’s
plenary session will also be posted there.

EIR (Executive Intelligence Review, Michelle Rasmussen) lavede følgende interviews den 27. februar 2018:

In English:
På engelsk

Fusion for Energy, Stavros Chatzipanagiotou

Fusion and China, ITER China, Luo Delong

Fusion and Industry, CNIM, Jean-Claude Cercassi, French ITER component supplier

På dansk
In Danish:

Big Science Danmark og tre firmaer

Nogle taler fra Plenary Session I:

Fusion for Energy
Richard Cobben, Head of ITER’s Delivery Department

26. feb., 2018 – Den russiske præsident Vladimir Putin holdt et fælles telefonmøde med den franske præsident Emmanuel Macron og den tyske kansler Angela Merkel om Syriens situation og FN’s Sikkerhedsråds resolution nr. 2401.

»Siderne sagde, at de var tilfredse med, at det fælles, konstruktive arbejde havde været med til at skabe enighed om og vedtage FN’s Sikkerhedsråds resolution nr. 2401 den 24. feb. Siderne bemærkede betydningen af at fortsætte de fælles bestræbelser med det formål, fuldt ud og så hurtigt som muligt at implementere resolutionens bestemmelser«, iflg. en erklæring fra Kreml.

Putin informerede den franske og tyske leder om de praktiske skridt, Rusland tager for at evakuere civile, levere forsendelser af humanitær hjælp og give lægehjælp til den nødstedte befolkning i Syrien og understregede, at våbenstilstanden ikke gjaldt for militæroperationer imod terrorgrupper i Syrien. Kreml erklærede, at siderne »aftalte at optrappe udveksling af informationer gennem diverse kanaler, om situationen i Syrien«.

Talsmand for den tyske kansler, Steffen Seibert, sagde, at Merkel og Macron understregede betydningen af en hurtig og fuldskala opfyldelse af resolutionen og opfordrede Rusland til at lægge maksimalt pres på den syriske regering med det formål, omgående at ophøre med luftangreb og kamphandlinger.

»Tyskland og Frankrig er fortsat villige til at samarbejde med Rusland, som de hidtil har gjort, og med andre internationale partnere, for at opnå disse mål«, sagde Seibert.

22. feb., 2018 – Den 14. feb. godkendte Estlands Ministerium for Offentlig Administration planen for Rail Baltica (RB) højhastigheds-jernbanelinjen, som vil fuldføre den endelige rute og det foreløbige design for hele jernbanen i de tre baltiske stater, rapporterede International Railway Journal den 16. feb.

Rail Baltica-projektet omfatter byggeriet af 870 km elektrisk normalsporsjernbane, der forbinder de tre baltiske hovedstæder Tallinn, Estland; Riga, Letland og Vilnius, Litauen, med en forbindelse til det europæiske normalsporsnetværk i Polen. Jernbanen designes til at operere med 240 km/t for passagertog og 120 km/t for fragttog, og vil udgøre en del af EU’s Nordsøen/Baltikum TEN-T-korridor (Transeuropæiske Transportnetværk ).

Fr. Baiba Rubesa, adm. dir. og forkvinde for RB Rail, sagde til International Railway Journal, at »Vi har nu færdiggjort planlægningsstadiet for Rail Baltica. Næste skridt er at fokusere på det konsoliderede foreløbige tekniske design og detaljerede tekniske design for Rail Baltica infrastrukturen i alle tre lande.«

Billede: Rail Baltica vækstkorridor, som en del af Nordsøen/Baltikum-korridoren.

21. feb., 2018 – I en erklæring i stærke vendinger fra 19. feb., fordømmer Ruslands Udenrigsministerium de nynazistiske angreb, der fandt sted 17.-18. feb., mod kontorerne i Kiev tilhørende det Russiske Center for Videnskab og Kultur, det Føderale Kontor for Statssamfundet af Uafhængige Stater og mod afdelingerne for to russiske banker, Sherbank og Alfa-Bank. Disse angreb inkluderede vandalisme af bygningerne, knuste ruder og afbrænding af det russiske flag. Udenrigsministeriet indkaldte Ukraines chargé d’affaires i Moskva for at indgive en formel protest, sendte en formel protest til Ukraines Udenrigsministerium og udstedte en pressemeddelelse til medierne om angrebene.

Det, der finder sted i Kiev, er et af de »ekstremt farlige tendenser, der udfolder sig i Ukraine i dag, og som truer international stabilitet og sikkerhed«, advarede Moskvas Udenrigsministerium. Værre, fortsatte det, så responderer Ukraines »udenlandske protektorer« utilstrækkeligt, eller slet ikke, hvilket giver anledning til stor bekymring. »Det er en skam, at Europa og USA tydeligvis ikke har lært de tragiske lektioner fra det forgangne århundrede.« Det erklærede også, at angrebet på det Russiske Center for Videnskab og Kultur fandt sted, mens kvinder og børn var i færd med at indøve et drama inde i bygningen.

Dette, sagde Udenrigsministeriet, er »endnu et eksempel på aggressiv nynazistisk nationalisme, der vokser i styrke i Ukraine. Det nyder tydeligvis dette lands officielle regerings beskyttelse og støtte«. Det er heller intet tilfælde, fortsatte det, at angrebet fandt sted umiddelbart efter den ukrainske præsident Petro Poroshenkos »offensive tale« på München Sikkerhedskonferencen, »som flød over med anti-russiske angreb og indeholdt en direkte opfordring til at ’bekæmpe det russiske flag’ i hele verden«. Desuden viser Ukraines stemme på FN’s Generalforsamling imod resolutionen for at bekæmpe glorificeringen af nazisme og nynazisme »blot, på hvis side, det nuværende Kiev-regime står«, fremfører ministeriets erklæring.

TASS rapporterede, at medlemmer af Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europas Særlige Overvågningsmission var vidne til Kiev-angrebene og rapporterede dem til OSCE’s hovedkvarter. Pyotr Tolstoy, chef for Statsdumaens delegation til vintersessionen af OSCE Parlamentariske Forsamling, sagde til TASS, »vi forventer, at OSCE’s Parlamentariske Forsamling responderer til denne situation, eftersom dets formål er at beskytte folks rettigheder, friheder og sikkerhed«.

Foto: Aktivister og tilhængere af ukrainske nationalistpartier og bevægelser afbrænder det russiske flag, som var taget fra det Russiske Center for Videnskab og Kulturs kontorer, under en protest i Kiev, 17. feb., 2018.

22. feb., 2018 – Den 20. feb. blev en parlamentarisk forespørgsel indgivet til EU’s høje repræsentant for udenrigs- og sikkerhedspolitik, Federica Mogherini, af medlem af EU-parlamentet Marco Zanni (Uafhængig, Italien) med hensyn til forfølgelsen af Ukraines Progressive Socialistparti:

»Ukraines Progressive Socialistparti (PSPU) blev etableret i 1996 og har siden da opereret i overholdelse af Ukraines love og Forfatning.

På sine tre seneste kongresser har PSPU ændret sine vedtægter, sit program og sine lederskabsorganer, for at overholde nye regler ’Om politiske partier i Ukraine’ og ’Om fordømmelse af kommunistiske og nationalsocialistiske (nazistiske) totalitære regimer og forbud mod propaganda for deres symboler’.

Justitsministeriet har modtaget den krævede dokumentation, men har afvist ændringerne og nægtet at kommentere og forklare, hvordan beslutningerne, der blev vedtaget på de tre kongresser, skulle være i modstrid med de nye ukrainske love.

I juli 2017 henvendte PSPU sig til Distriktsadministrationsdomstolen for byen Kiev, for at klage over Justitsministeriets beslutning.

I betragtning af, at PSPU-aktivitet, inklusive deltagelse i valg, de facto er blevet stoppet siden 2015, og i forventning om en domstolsafgørelse,

Beder vi [Høje repræsentant] VP (vicepræsident) / AR om at finde ud af:

– om de kender til spørgsmålet, inklusive gennem EU-delegationen i Ukraine og EU’s konsulterende mission;

– om de ikke mener, at udviklingerne repræsenterer en alvorlig overtrædelse af friheden til meninger og politiske ytringer, eftersom PSPU er et af hovedoppositionspartierne.«

Foto: Dr. Natalia Vitrenko, leder af Ukraines Progressive Socialistparti, her et screengrab fra hendes video, der blev udlagt 1. november, 2016. Den blev filmet uden for hendes kontorer, der blev besat af sikkerhedsstyrker, og det ses tydeligt, at Natalia Vitrenko er bange. Interviewet kan ses på russisk her https://youtu.be/luE8frGHjgY,

Så man skal forstå dette som førkrigs-propaganda, og folk falder let for ting, som er i de gængse medier, hvor de hellere skulle tænke sig om to gange. Det, som Rusland og Kina gør, er, at de er i færd med at opbygge en helt anden model for internationale relationer, der er specifikt modelleret efter ikkeindblanding og respekt for det andets lands anderledes samfundssystem. Derfor er denne propaganda simpelt hen et forfærdelig farligt scenarie med løgne, der faktisk tjener som en forberedelse til krig, og det er, hvad folk virkelig må forstå.

Download (PDF, Unknown)

Leder fra LaRouche PAC, USA, 21. feb., 2018 – Husk på, at det netværk, der nu står bag Russiagate-kupforsøget mod præsident Donald Trump – det præcis samme netværk – gennemførte også kuppet imod den valgte regering i Ukraine i 2014 og satte en fascistisk regering ved magten, der var håndplukket af viceudenrigsminister Victoria Nuland, Obamas repræsentant for regimeskifteoperationen. Den britiske MI6-agent Christopher Steele, der var ophavsmand til det uvederhæftige dossier bag Russiagate, og som er blevet brugt af Obamas efterretningschefer og Hillary Clinton-kampagnen til at lancere et kupforsøg mod Trump, er den samme britiske efterretningsagent, der gav Obama-administrationen over 100 rapporter om Ukraine og orkestrerede Obamas støtte til de voldelige neonazistiske bander på Maidan, som bragte regeringen til fald.

Nu bekender denne »demokratiske« farvede revolution endnu stærkere kulør. De samme neonazistiske bander fra Maidan kører nu klassiske brunskjorte-angreb i Kiev og smadrer vinduer og vandaliserer ejendomme tilhørende kontorer og banker med russiske forbindelser, mens politiet ser på. I mellemtiden forbereder præsident Petro Poroshenko nationen til en fuldt optrappet krig imod russiske »aggressorer«. Det Russiske Udenrigsministerium udstedte mandag officielle advarsler imod de »ekstremt farlige tendenser, der i dag udfolder sig i Ukraine, og som truer stabilitet og sikkerhed«, og erklærede: »Det er en skam, at Europa og USA tydeligvis ikke har lært de tragiske lektier fra det forgangne århundrede.«

EIR advarede dengang i 2014, da den farvede revolution fandt sted i Ukraine, om, at resultatet ville blive, at fascisme i Europa atter voksede frem, og, i EIR’s rapport fra 24. feb., 2017, »Obama og Soros: Nazister i Ukraine i 2014 – i USA i 2017?« (se http://www.larouchepub.com/eiw/public/2017/eirv44n08-20170224/04-21_4408.pdf), og det samme resultat ville komme i USA, hvis processen ikke blev afvendt.

Nu bliver kupforsøget mod Trump fra disse operatører offentligt afsløret af en håndfuld modige medlemmer af Kongressen, som en britiskanstiftet operation. Som EIR har dokumenteret, så går briternes hensigt ud på at redde Imperiet ved at underminere Trumps erklærede mål med at etablere venligtsindede relationer med Rusland og Kina. Det korrumperede efterretningsteam under Obama – Clapper, Brennan, Comey, Mueller – er blevet afsløret som kriminelle operatører mod nationens forfatningsmæssige regering. Senest har den dommer, der havde tilsyn med general Michael Flynns tilståelse for at lyve for FBI – Mueller-efterforskningens »store fangst« – krævet, at Mueller overgiver beviser for frikendelse til Flynns advokater, og som var blevet tilbageholdt, ulovligt, af Mueller, og som viser, at de folk, der interviewede Flynn, havde konkluderet, at han ikke havde løjet eller begået nogen anden forbrydelse under sit møde med den russiske ambassadør, men Mueller havde afvist disse kendsgerninger for at kunne stramme grebet om præsidenten. Der er nogle, der råder Flynn til at trække sin tilståelse tilbage, en tilståelse, der blev fremtvunget af Mueller ved at true ham med bankerot gennem juridiske omkostninger og ved at true med at retsforfølge hans søn.

Ikke alene er Russiagate ved at disintegrere, men alternativet til de fascistiske trusler i Europa og USA, i form af samarbejde med Kina og Rusland om den Ny Silkevej for »fred gennem udvikling«, vokser fortsat og inspirerer nationer og folkeslag i alle dele af verden. Valget bliver i stigende grad skrapt: global krig i atomvåbenalderen, eller et nyt paradigme, baseret på menneskehedens fælles mål. Tiden er inde for alle folk at gå sammen med LaRouche for at etablere dette Nye Paradigme, og en ny renæssance. Der er intet, der forhindrer mennesker i at skabe en sådan ny fremtid, men det må gøres, før Imperiet, som de døende dinosaurer, de ligner, fremprovokerer en krig hellere, end de mister deres imperiemagt.

Foto: Sammenstød i Kyiv, Ukraine, Begivenheder fra 18. februar, 2014. (https://commons.wikimedia.org/wiki/User:Mstyslav_Chernov) 

Derfor er det så meget desto mere vigtigt, at den eneste løsning på denne finanskrise, nemlig gennemførelsen af Glass/Steagall-bankopdelingen og de Fire Love, min mand, Lyndon LaRouche, har udarbejdet; at de nu kommer frem på bordet, og at der kommer et krav fra befolkningerne i alle landene om, at deres regeringer responderer til Xi Jinpings tilbud om at samarbejde med den Nye Silkevej. Europa, Tyskland, Italien, Frankrig, USA; de har alle et presserende behov for en forbedring og modernisering af infrastruktur.

Download (PDF, Unknown)

7. feb., 2018 – Kristendemokraterne og Socialdemokraterne er endelig blevet enige om en ny koalitionsregering; den er imidlertid ikke baseret på noget som helst, der peger i retning af et nyt paradigme. Europæisering af politikker vil fortsætte; bail-out-instrumentet ESM skal transformeres til en Europæisk Monetær Fond; i stedet for bankopdeling, kommer der blot en skat på finansielle transaktioner. Man har annonceret en grænse for antallet af flygtninge, man vil tage ind. Der er højtravende referencer til en »Marshallplan for Afrika«, men det, der specificeres, er »penge for arbejde«-programmer der skal finansiere flygtningenes tilbagevenden til deres hjemlande. Loftet over flygtninge vil blive håndhævet af forholdsregler til »Fæstning Europa« langs middelhavslandenes grænser til den Europæiske Union.

Den yderliggående budgetoverholdelse med det »sorte nul« på bundlinjen vil fortsætte, og spørgsmålet bliver derfor, hvordan man vil finansiere byggeriet af 1,5 million nye lejligheder i de kommende fire år. Fremmarchen mod vedvarende energier fortsætter, således at, frem til år 2030, vil 65 % af Tysklands elektricitet komme fra sol- og vindenergi og biomasse, og hvad der ellers findes. Om det, som koalitionen proklamerer, overhovedet er muligt at opnå en 70 % ’s elektrificering af det nationale jernbanenet, er tvivlsomt. Om Tyskland fortjener en regering med Angela Merkel som kansler og Martin Schultz som SPD-udenrigsminister og vicekansler, er ligeledes tvivlsomt.

Foto: CDU-leder og kansler Angela Merkel; CSU-leder Horst Seehofer (venstre) og SPD-leder Martin Schultz (højre) stiller op til fotografering efter en erklæring om koalitionsforhandlinger for at danne en ny koalitionsregering, i Berlin, Tyskland, 7. feb., 2018.

3. feb., 2018 – Wolfgang Ischinger, formand for München Sikkerhedskonferencen, har fremført, at den Amerikanske Kongres har gjort alt, den kunne, for at forhindre præsident Donald Trump i at kunne forbedre relationerne med Rusland. Ischingers udtalelse kommer forud for den 54. samling af München Sikkerhedskonferencen, tidligere kendt som Wehrkunde, og som finder sted 16.-18. feb. Den amerikanske side vil blive repræsenteret af forsvarsminister Mattis, nationale sikkerhedsrådgiver H.R. McMaster og senator John McCain, blandt andre.

Ischinger sagde til TASS, at atmosfæren mellem Washington og Moskva ikke kunne »blive værre«. »Jeg vurderer den aktuelle situation til at være farlig, dybt beklagelig og med et alvorligligt behov for forbedring«, sagde han. »Er der nogen mulighed for det? Jeg håber, den russiske side efter præsidentvalget vil få mulighed for at række ud mod Washington. Og jeg håber, at, efter midtvejsvalgene i USA kommende november, situationen i landet vil blive mere rolig.« Han fortsatte, at, »den nuværende situation er den farligste, siden USSR’s kollaps.«

Han sagde dernæst, at det er meget vanskeligt for Det Hvide Hus at komme med noget initiativ, fordi »den Amerikanske Kongres har bundet præsidentens hænder«.

Men Moskva kan gøre meget. Hvis Washington indser, at der ikke er nogen grund til at frygte nogen indblanding i dets valg, eller en hybridkonfrontation, så ville en alvorlig grund til kritik blive fjernet. Begge sider må bidrage meget til at normalisere deres relationer«, understregede Ischinger.

Foto: Formand for München Sikkerhedskonferencen, Wolfgang Ischinger; foto fra 2017.

Schiller Instituttets medlemmer og partnere stiller spørgsmål om den positive rolle, Kina spiller i Vestasien og Afrika, med den Nye Silkevej (Bælte & Vej Initiativet) d. 31. januar 2018 ved et møde, arrangeret af Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) og Udenrigsministeriet, med titlen “Magt og politik i Mellemøsten og Nordafrika”. Se video:

Schiller Institute in Denmark intervention at Middle East/North Africa conference

COPENHAGEN, Feb. 2, 2018 (EIRNS) – Members of the Schiller Institute Denmark went to an event hosted by the Danish Institute for International Studies and the Ministry of Foreign Affairs on “New Trends in Power and Politics in the Middle East and North Africa” on Jan. 31. The conference speakers included the Danish foreign minister (who didn’t take questions) and international and Danish think tank analysts. About 200 people attended the event, and it was live-streamed. The main theme of the conference was that now there is an unstable political vacuum in the area due to the end of the neo-liberal world order. The Schiller Institute intervention was to bring the potential of new paradigm into the discussion. Two of the Schiller Institute members asked questions calling for the USA and Europe to join the New Silk Road, as Lyndon LaRouche has been calling for, and together with China build up Africa and West Asia with a win-win spirit as opposed to geopolitics, as French president Macron lately called for. Our upcoming seminar on Extending the New Silk Road to West Asia and Africa was also mentioned. (A woman from the German Marshall Fund in the U.S. Said that the Chinese investments were a great potential, but we have to see if we can go along with what the political price tag may be, another woman from the Carnegie Institute in Washington said that the U.S. should not join the Silk Road, which was just to benefit Chinese interests, but pick and choose what to participate in.) One question was about why there was not more support in the U.S. for Trump’s policy to cooperate with Russia and China, (a man from the Atlantic Council said that the problem is that Russia is on a different page on Syria), and the last question was about our campaign to end geopolitics, and which group of investors attached most conditions to their investments, the Transatlantisists or the Chinese. Mehran Kamrava answered, that the Chinese investments in the MENA region were purely economically oriented.

30. jan., 2018 – En stor konference om »Den Nye Silkevej for Italien« fandt sted i Genova den 24. jan., arrangeret af den lokale havnemyndighed og regionale administration. Zhang Gang fra Kinas Råd for Promovering af International Handel var hovedtaler. Konferencen satte fokus på den rolle, som kan spilles af Rotterdam-Genova-korridoren i den Maritime Silkevej, når de to igangværende, afgørende forbindelser i den sydlige del af Schweiz, Ceneri Basistunnellen (15 km) og Genova-baglandsforbindelsen, den »Tredje Apenniner-overgang« (53 km), bliver færdige i 2020-2022.

Chefen for havnemyndigheden, Paolo Emilio Signorini, opfordrede regeringen til at investere i at opgradere havneinfrastrukturen for at imødekomme udfordringen. Avisen Il Giornale havde på smukkeste vis overskriften: »Silkevejen er brolagt med guld«.

Foto: Kort, der viser Ceneri-basistunnellen.

Genova var i øvrigt den by, hvor Marco Polo, der var fra Venedig, efter sigende sad fængslet i 1298-99 efter hjemkomsten fra sin 24 år lange rejse til Østen og Kina, og her, han efter sigende skal have dikteret sine rejseoplevelser til medfangen, Rustichello. Nye tider for Genova …

30. jan., 2018 – Kina har færdigproduceret en højteknologisk komponent til ITER-tokamakken, og i denne uge er den blevet udskibet til byggepladsen i Frankrig. Hver af partnerne i ITER – USA, Rusland, Europa, Kina, Sydkorea, Japan og Indien – er ansvarlig for en række komponenter til det, der vil blive verdens største tokamak-fusionseksperiment.

I hvert af landene har ITER budt på tekniske udfordringer, især mht. præcision og skala, der har udfordret landenes produktionskapacitet. For Kina repræsenterer dets produktion af de fire dampgeneratorer, der netop er afskibet til Frankrig, og som er bygget ud fra landets avancerede nukleare kapaciteter, evnen til at imødekomme internationale standarder for konstruktion af enheder til fusion. I kommentarer i går til Global Times, forklarede Gui Liming, en ekspert i nuklear sikkerhed ved Tsinghua Universitet, at det faktum, at de kinesiske komponenter har imødekommet standarderne og er blevet accepteret af Europa til ITER, »repræsenterer Kinas udvikling i denne industri«. Han sagde, at »Kinesiske foretagender, der er engageret i produktion af tekniske enheder til kernefusion, er konkurrencedygtige i sammenligning med foretagender i de udviklede lande, inklusive USA.«

Kina anser fusion for ikke alene en videnskabelig udfordring, men som en nødvendig energikilde for fremtiden, der fordrer en fremstillingsindustri i verdensklasse, som de nu er begyndt at udvikle.

Foto: Den Eksperimentale Avancerede Superledende Tokamak (EAST) facilitet i Hefei, Anhui-provinsen i Kina.

Vi har brug for en politisk diskussion om, hvor skal menneskets fremtid være om 50 år, om 100 år fra nu, og ønsker vi at blive voksne, som art, hvor folk skatter andre ting end blot materielle ting? Folk bør, mener jeg, tænke over det faktum, at vi befinder os ved en korsvej, hvor, hvis vi gør vores job ordentligt, lige nu, og bringer USA og de europæiske nationer ind i samarbejde med den Nye Silkevej, så kan vi få en totalt ny civilisationsæra, sandsynligvis i vores egen levetid. Og jeg vil appellere til vore lyttere, til dig, om at kontakte os, gå sammen med os, hjælpe vore bestræbelser og gør de ting, vi siger, mere kendt.

Download (PDF, Unknown)

Formand Tom Gillesberg: Godaften og velkommen til disse spændende tider, hvor vi på den ene side har dette utrolige momentum, som Kina har formået at skabe globalt for økonomisk udvikling, for opbygning, for industrialisering, for infrastrukturprojekter, der, i lighed med, at det er lykkedes med at løfte 700 millioner kinesere ud af fattigdom, gør det muligt inden for en overskuelig årrække at flytte alle mennesker, der lever på Jorden i fattigdom i dag, ud af den.

Det perspektiv har nu, som dem, der har fulgt med, vil vide, fået en utrolig vigtig opbakning i form af, at Emmanuel Macron, den franske præsident, har besluttet sig for, at det projekt, som kan skrive ham ind i historiebøgerne – og tro mig, det er, hvad det drejer sig om for Macron som præsident; han skal lave noget ’stort’, han skal blive en stor personlighed – det er at gå med i det kinesiske Silkevejsprojekt, i Bælte & Vej Initiativet …

… Nu er Donald Trump på vej, eller er måske ankommet, til det Økonomiske Verdensforum i Davos i Schweiz, som har fundet sted her fra den 23. jan. og slutter i morgen (26. jan.), og så må Trump jo så give afskedssalutten …

Men der er en meget stor delegation fra Kina, inkl. hans [Xi Jinpings] vigtigste økonomiske rådgiver, Liu He, som netop er blevet valgt ind i Politbureauet i forbindelse med den sidste partikongres, men som allerede i en årrække har været en meget tæt rådgiver til Xi Jinping i økonomiske spørgsmål og i en omlægning af den kinesiske økonomi, hvor man dels sagde meget direkte, at, man har et korttidsmål for den kinesiske økonomi, som er at øge pr. capita-indkomsten fra $8.000 til $10.000 inden 2020, og gerne mere. Jeg vil bare sige, at lige dér, i en nation med 1,4 mia. mennesker, hvor ambitionen er at hæve den gennemsnitlige indkomst med 25 % i løbet af to år; det er ret vildt! I Danmark er man glad, hvis man har en reallønsfremgang på 1-2 % – 25 % på to år, wow! Men det sagde han faktisk. Og så fortsætter man derfra, men på længere sigt, så drejer det sig om at få den kinesiske økonomi fra at være meget statsstyret til at være meget selvkørende i form af udbud og efterspørgsel. …

Men, siger han, så er der tre kampe, der skal kæmpes på vejen: For det første, så skal man forhindre eller stå imod de risici, der er netop nu, frem for alt økonomiske risici; så skal man reducere fattigdommen, og så skal man have udryddet forureningen. Det er det, det drejer sig om for det kinesiske lederskab.

Og som sagt, centralt i det her er risikoen, den finansielle risiko, risikoen på den økonomiske front, som man i Vesten ikke vil tale om! Men som er helt centralt i det, Kina gerne vil diskutere, inkl. nu, i Davos. Chefen for den Asiatiske Infrastruktur-Investeringsbank (AIIB) og en hel masse andre kinesere, der også er til stede; man vil forsøge at sætte på den økonomiske dagsorden: Hvad gør vi ved disse systemrisici, der er netop nu? Hvordan forhindrer vi, at det går helt amok? Fordi, som bl.a. White, der nu sidder i OECD, men som tidligere også var i Bank of International Settlements (BIS), og som har været ude mange gange med kritik – han er cheføkonom hos OECD nu – jamen, man har et problem. Man er fanget, fra de vestlige regeringers side, fra centralbankernes side, i en meget uheldig situation. Man har, siden 2008, lavet alle disse kvantitative lempelser; man har pumpet penge ud og pumpet penge ud og pumpet penge ud. Nu, med en stigning i inflationen rundt omkring, er der ingen snak; man skal til at trække nogle af de penge hjem igen. Man skal til at have mere normal, økonomisk aktivitet; man skal til at have stigende renter. Problemet er bare, at man har skabt en kronisk afhængighed i store dele af den økonomiske verden af gratis kapital. Man snakker åbent, i Bank of International Settlements eller andre steder om, at disse ’zombie-banker’ eller snarere ’zombie-firmaer’; dvs., at måske 10-20 % af de store firmaer rundt omkring ikke kan overleve, den dag, de ikke kan låne pengene gratis. Det er ligesom danske landmænd, for den sags skyld, de har et kæmpe gældsbjerg, men det er ikke noget problem, så længe renten er lav; skal du så til at betale 1 %, 2 %, 3 %, det samme, som nogle danske husejere kan få grå hår i hovedet over; det gør en mega forskel. Der er stor forskel på at køre rente- og afdragsfrit, og så til bare at skulle til at betale renterne. Når du går fra nul til noget, er det rigtig hårdt. Om det er 10 eller 20 %, det er et enormt højt tal, som står til, at de store virksomheder – allerede nu er der General Electric og en række store firmaer, der allerede nu går ned med flaget, fordi bankerne ikke vil blive ved at låne dem penge. Men det er toppen af isbjerget. Det her venter på at ske …

Hør hele Tom Gillesbergs analyse af de seneste politiske begivenheder: Video og lydfil.

Lyd:

23. jan., 2018 – »Centralbanker er nu fanget i en ’gældsfælde’. De kan ikke blive ved med at holde renterne på næsten nul med presset fra global inflation, der vokser, fordi det vil føre til en endnu mere farefuld finansboble, men de kan heller ikke bare hæve renterne, fordi det risikerer at få systemet til at eksplodere.«

Lyder det bekendt? Lyndon LaRouche og EIR har nu i årtier advaret om, at systemet var dømt til enten at kollapse indad via hyperinflation, eller eksplodere via bankerot. Denne »Catch-22«-situation, som her beskrives, blev afsløret af William White, chef for OECD’s tilsynsstyrelse og tidligere cheføkonom for den Internationale Betalingsbank, BIS, i et interview fra Davos med Daily Telegraphs internationale business-redaktør, Ambrose Evans-Pritchard.

White siger, at kollapset er uundgåeligt som følge af centralbankpolitikken med kvantitativ lempelse, der har gjort systemet mere farligt end i 2008. »Alle markedsindikatorer ligner lige nu meget det, vi så før Lehman-krisen, men lektien er på en eller anden måde blevet glemt«, siger White. Den globale gældsmængde er steget med yderligere 51 procentpoints af BNP siden Lehman-krisen og er nu oppe på rekordhøje 327 %, iflg. data fra det Internationale Finansinstitut (IIF).

Med kvantitativ lempelse »har banker smidt mere brænde på bålet«, siger White. »Der er ingen, der ved, hvad der sker, når de aftrapper den kvantitative lempelse. Markederne må hellere være meget forsigtige, for der er mange brudpunkter derude.« Han påpeger den aftrapning, der allerede finder sted, med Federal Reserve, der nu sælger for $50 mia. statsobligationer om måneden. Med hensyn til rentesatserne, så advarer seneste rapport fra det Amerikanske Finansministeriums Kontor for Finansresearch (OFR) om, at en stigning på 100 basispoints ville slå en streg over $1,2 billion i obligationsværdier (med henvisning til Barclays U.S. Aggregate Bond Index). Tiårige statsobligationer er allerede steget til det højeste niveau på tre år, 2,66 %, i sidste uge.

Kredit i dollars ud over amerikansk jurisdiktion er femdoblet på 15 år, til over $10 billion. »Dette er et meget højt tal. Så snart verden kommer i vanskeligheder, vil en masse mennesker få problemer med at servicere denne dollargæld.«

For at vise, hvordan kreditkvaliteten er forværret, nævner White til en start spredningen af et ureguleret gældsinstrument, »tyske Schuldschein-obligationer« (GSB; German Schuldschein Bonds). Schuldscheins er IOU’s (simple gældsbeviser), hvis marked rent historisk har været begrænset til tyske selskaber, men som for nylig er blevet udvidet til internationale kunder, der ikke har adgang til andre former for kredit, hvor der kræves en kreditvurdering, og er nu blevet til en form for højrisiko-skyggebankvirksomhed. Schuldscheins kræver ingen kreditvurdering. Den tyske Schuldschein-gæld er nu på 50 % i udlandet.

Et typisk eksempel er det britiske selskab Carillion, der netop er gået fallit, og som havde rejst £112 million gennem GSB’er.

»Farmaceutiske selskaber er underkastet love, der tvinger dem til at foretage tests for utilsigtede konsekvenser, før de lancerer et nyt medikament; men centralbanker lancerede et kæmpemæssigt socialt eksperiment med kvantitativ lempelse med skødeløs lidt tanke på bivirkningerne«, sagde White. »Vi er ved at løbe tør for ammunition. Jeg er bange for, at dette på et tidspunkt vil blive løst gennem en masse misligholdelse af gældsforpligtelser.«

Foto: William White er tidligere cheføkonom for den Internationale Betalingsbank, BIS. (Credit: Real Vision)

Nu må Danmark på banen af formand Tom Gillesberg:
Den franske præsident Emmanuel Macrons besøg i Kina 8.-10. januar, hvor han annoncerede, at Frankrig vil samarbejde tæt med Kina om Xi Jinpings Bælte og Vej-Initiativ, er et glædeligt og dramatisk skifte i international politik. For første gang markerede en vestlig stormagt, tilmed et af de fem permanente medlemmer af FN’s sikkerhedsråd, at man vil forlade det fejlslagne, gamle, vestlige paradigme, hvor man har insisteret på en unipolær verdensorden med USA som verdens politibetjent, der sikrer, at private finansielle interesser med centrum i London og New York kan diktere, hvad der foregår i verdensøkonomien. Hvem, der kan få udvikling og hvem, der skal leve på tredje klasse. Kina har de seneste årtier formået at løfte 700 mio. kinesere ud af dyb fattigdom og ønsker med Bælte & Vej-Initiativet at gøre det samme muligt for resten af verdens nationer. Det anerkendte Macron og erklærede, at Frankrig vil deltage i denne proces, særligt i Afrika, hvor Kina er i gang med at udvirke infrastrukturelle mirakler, og hvor Frankrig har en lang kolonihistorie og (mener Macron) en forståelse for, hvad der rører sig blandt afrikanerne. Han fremhævede, at man ikke må gentage kolonialismens fejltagelser, som han mente, at Frankrig har sin del af ansvaret for, men have en inkluderende investeringspolitik, hvor alle kan være med. …

Download (PDF, Unknown)

Vi har et helt særligt program i dag; med mig i studiet har jeg Jason Ross, og via video fra Sverige har jeg Hussein Askary. Jason og Hussein er begge medforfattere af en ny rapport, der netop er udgivet, med titlen, »Forlæng den Nye Silkevej til Vestasien og Afrika: En vision for en økonomisk renæssance«.

(OBS! Se invitation til seminar i København 5. febr. med Hussein Askary)

[Bemærk: Der er mange billeder, der hver er separat nummererede af de forskellige talere; det er selvfølgelig bedst at se videoen, -red.]

Vært Matthew Ogden: Det er 19. januar, og dette er vores ugentlige fredags-webcast fra larouchepac.com.

Vi har et helt særligt program i dag; med mig i studiet har jeg Jason Ross, og via video fra Sverige har jeg Hussein Askary. Jason og Hussein er begge medforfattere af en ny rapport, der netop er udgivet, med titlen, »Forlæng den Nye Silkevej til Vestasien og Afrika: En vision for en økonomisk renæssance«.

Det bliver emnet for aftenens udsendelse; men før vi kommer til det, vil jeg gerne lægge ud med at sige, at LaRouche Political Action Committee har indledt en national kampagne for at sætte betingelserne for valgene 2018. Som I ser her, er titlen for vores kampagne »Kampagnen for at vinde fremtiden«, og det er titlen på en erklæring, der nu cirkuleres i hele landet. Erklæringens indhold fremlægger de politiske prioriteter, der vil bestemme udfaldet af valgene her i USA i år, med hensyn til dette lands overlevelse. Vi er i det indledende stadie for at indsamle underskrifter på denne erklæring, og vi opfordrer seerne, især her i USA, til at underskrive denne kampagne. URL ses her på skærmen, og I kan også få organisationer i valgkredsene, medlemmer af delstatskongresserne, siddende medlemmer af USA’s Kongres og i særdeleshed kandidater til offentligt (føderalt) embede, til at underskrive denne kampagne.

Indholdet af denne programerklæring er meget signifikant. Den kræver, at USA vedtager Lyndon LaRouches Fire Økonomiske Love, dvs.: Vedtag Glass-Steagall for at rejse en brandmur mellem kommerciel, produktiv bankaktivitet og spekulativ bankaktivitet på Wall Street; for det andet, at indføre et nationalbanksystem (statsligt banksystem) i Alexander Hamiltons tradition; for det tredje, brug billioner af dollar i føderal (statslig) kredit til at løfte det amerikanske folk og for at skabe produktiv beskæftigelse på det højeste og mest avancerede teknologiske niveau; og for det fjerde, sæt et forceret program i gang, der går i retning af udvikling af fusionskraft og udvidelsen af bemandet rumfart.

Det er meget, meget vigtigt, at vi har indledt denne kampagne nu, for vi går nu ind i de sidste 11-dages nedtælling fra nu og frem til præsident Trumps State of the Union-tale den 30. jan. Indholdet af dette politiske programforslag må være bestemmende for præsidentskabets politiske program her i USA. Som I ser, er vore to punkter på dagsordenen 1) Vedtag Lyndon LaRouches Fire Love, og 2) Gå med i den Nye Silkevej.

Det bliver emnet for vores diskussion i dag. For de seere, der evt. ikke ved det, så blev ideen om den Nye Silkevej først udarbejdet af Lyndon og Helga LaRouche i 1980’erne. Det var den daværende Eurasiske Landbro for at udvikle det eurasiske kontinents indlandsområder, som forbinder Øst og Vest. Det blev til den Nye Silkevej og blev kaldt således af præsident Xi Jinping i Kina, da han i 2013 vedtog dette. Det udviklede sig så til Bælte & Vej Initiativet, som var en forbindelse mellem den landbaserede Silkevej og udviklingen af en Maritim Silkevej.

Gennem LaRouche-bevægelsens lederskab udvides dette nu til ikke blot en eurasisk Ny Silkevej, men en Verdenslandbro, der omfatter alle Jordens kontinenter, inklusive Vesteuropa, Central- og Sydamerika, Nordamerika og for vores udsendelse her i dag i særdeleshed, Afrika.

Udviklingen af Afrika har ligesom været en slags lakmusprøve for menneskeheden i dag: Kina har taget denne udfordring op og har bestået prøven og sat standarden, som resten af verden må følge. Vi har set dette inspirere andre nationer, og for nylig har vi haft et meget signifikant gennembrud med den franske præsident Emmanuel Macrons besøg i Kina, hvor han mødtes med præsident Xi Jinping og erklærede, at Frankrig favner billedet af udvikling af verden gennem den Nye Silkevej, inklusive, at Frankrig ønsker at arbejde sammen med Kina om Afrikas udvikling. Dette er måske en bodsgang for Frankrigs kolonialistiske imperiefortid, men det, præsident Macron havde at sige, var meget signifikant.

Som I ser, så holdt han en meget signifikant tale i Xi’an, og i denne tale diskuterede han, hvad Kina har gjort for at udvikle Afrika og for at løfte 700 millioner af sin egen befolkning ud af fattigdom, og at Frankrig nu må imødekomme opfordringen til at deltage i denne udvikling, især udviklingen i Afrika, i partnerskab med Kina. Her følger et par citater af, hvad præsident Macron havde at sige:

»Det er lykkedes Kina i de seneste par årtier at løfte 700 millioner mennesker ud af fattigdom … Men jeg tænker også på Afrika. Kina har i de seneste par år investeret stort i infrastruktur og råmaterialer med en finansiel styrke, som europæiske lande ikke har. Samtidig har Frankrig historisk og kulturel viden om Afrika, som giver det mange aktiver for fremtiden.

Vi må ikke gentage fortidens fejltagelser, med at skabe politisk og finansiel afhængighed under påskud af udvikling … det turde være unødvendigt at sige, at denne udvikling kun vil ske i fællesskab … Frankrig har erfaringen med en ensidig imperialisme i Afrika, der undertiden har ført til det værste, og i dag, med disse nye Silkeveje, der åbner op … Jeg mener, at partnerskabet mellem Frankrig og Kina kan gøre det muligt at undgå en gentagelse af disse fejltagelser … Det er en moralsk udfordring, og jeg håber oprigtigt, at vi kan imødekomme den sammen … Det enorme arbejde, der gøres med infrastruktur og økonomisk udvikling, vil give et nyt ansigt til disse nye Silkeveje på det afrikanske kontinent.«

Som præsident Macron sagde, »det er en moralsk udfordring«; og nu får Afrika, der har været et af de mest underudviklede, fejlernærede, forarmede og tilbagestående steder på planeten, muligheden for en renæssance og for at blive et knudepunkt for udvikling for hele dette område af planeten.

Som jeg sagde, så er titlen på aftenens udsendelse »Forlæng den Nye Silkevej til Vestasien og Afrika«, og jeg vil lade Jason Ross introducere jer til Hussein Askary, og vi kan diskutere indholdet af denne specialrapport, der netop er udgivet.

Jason Ross: Jeg tror, vi skal gå direkte til Hussein nu. Hussein Askary har arbejdet i området i mange år. Han er den, der oversatte EIR’s Specialrapport, »Den Nye Silkevej bliver til Verdenslandbroen« til arabisk og lancerede denne oversættelse i Kairo på et møde med den egyptiske transportminister.

Hussein har arbejdet meget på dette. Sammen har vi skrevet denne 274-siders rapport, I ser her. I kan få en kopi af denne rapport på Amazon og direkte gennem vores site også, [LPAC.CO/ExtendedSilkRoad], I ser linket her for neden, for at få en kopi.

Og hermed, lad os høre fra Hussein.

(Her følger et engelsk udskrift af resten af udsendelsen).

HUSSEIN ASKARY:  Thank you, Jason and Matt.  I’m very happy
to be on this show.  The writing of this report, actually, which
took us several months last year, together with you, Jason, and a
great team of collaborators in the Schiller Institute, it was a
bit of a paradox, because we were writing this report from the
standpoint of the future, and therefore the tone is optimism in
the report.   But at the same time, when you look at the news
from Southwest Asia, which people wrongly call the “Middle East,”
and Africa,  the news that these regions are, you know,
hell-holes and people are fleeing from there by tens of
thousands, there’s famines, there’s wars, and all kinds of
things.  But, if you keep digging your feet into that so-called
“reality,” which is artificially created by geopolitics, you will
never come out and you will never be able to think clearly to
solve the problem.
And therefore, as Lyndon LaRouche always says, it’s the
future that determines the present.  It’s our vision of the
future which gives us the inspiration and the means of thinking
to change our behavior today.  And this is something which we
hope that with this report, too, and all the other campaigns we
are having, to change the minds of people, and of leadership,
whether it’s in the United States or Europe, or Southwest Asia,
or Africa — anywhere.
At the same time, we are not naïve, we are not in the ivory
tower, sitting and drawing nice baths, but this is a very
scientific study, based on LaRouche’s idea of physical economy,
but also they are philosophical and humanist principles
throughout this whole report and the project we are designing,
which goes both humanist Christian tradition and also the
Confucian humanist Chinese tradition.  We have provided for the
readers of this report, a complete picture of what are the tools
needed, whether physically, or intellectually, scientifically and
morally, to be able to reach this future we are outlining in the
report.
And we are not simply just reporting on “great things” that
have already happened, that China is doing, but we are drawing a
map towards the future: A future which Lyndon LaRouche already,
more than 30 years ago, when the African Union published the
Lagos Plan of Action for the development of Africa, he criticized
the reaction to that policy by saying that you cannot adhere to
the existing financial and economic and moral policies of the
existing order, and at the same time achieve the development
goals of Africa.  You have to have a complete shift.  And that
shift is what Helga Zepp-LaRouche, the president of the Schiller
Institute now says is the New Paradigm, the New Paradigm which
has been launched by China and its partners in the BRICS, Russia
and other nations, and many more nations are joining.
Now, if we look at the first slide, the Silk Road, this is
what Matt said in terms of our development of the idea — the
LaRouches’ development of the idea of the World Land-Bridge, to
bring all the continents together.  Now, the New Silk Road is
already reaching West Asia and Africa.  Egypt has been building
the new Suez Canal to adapt to the Maritime Silk Road, and the
other nations, like Ethiopia, Kenya, and others are already in
collaboration and new railway systems have been built.  So
already on the ground, that’s taking place.
But what is needed is a larger vision which we provide.
Now, also we have to reverse many of the old policies which have
been followed, which have kept Africa impoverished, such as, for
more than 200 years, Africa has been considered by the European
colonialists and their partners across the Atlantic, as a looting
ground — whether it is slavery, whether it is raw materials,
plantations, and so on.  And unfortunately, after World War II,
the vision of Franklin Roosevelt was not implemented, because he
died before the end of the war, and a wholly new type of
creatures took over in the United States.  And the United States
also, with the “special relationship” with the British Empire
became a partner in the looting of Africa. And companies we have,
like Anglo American, which is a corporation called Anglo
American, very active in mining in Africa — I mean, the name
tells you all about it.
But we just take a look at what has been happening in Africa
in at least the last 10-15 years, the attitude,  — that’s what
is fascinating with the New Paradigm — the attitude of Europe
and the United States toward Africa has always been that “Africa
is a problem,” while the Chinese see Africa as an “opportunity.”
Therefore, the focus by Europe and the United States, while they
were looting the continent, were just pushing aid programs.  Now,
the slide we have, number 2, here, is the “Foreign Direct
Investments in Africa,” where we see the United States is the
blue line on the top, and China is the red line, which is
increasing steadily.  The United States, something funny happened
in 2008 — there was the financial/economic crisis — then you
have a dip in investments in Africa, but also what happens in the
United States is that the first African-American President is
elected.  And you see, from 2009, U.S. investments in Africa
completely collapsed and came down to zero by 2015, while the
Chinese investments increased.
Now, there’s a flip side to this argument, is because most
of the U.S. investments in Africa are in the oil and mining
sector. And with the collapse of the oil and mining prices, there
was no more interest; and Mr. Obama also launched the largest
fracking operation on Earth in the United States, to make the
United States the biggest producers of fossil fuels in the world.
But China’s investments continued all the same.
In the next slide, number 3, we see the level of investments
by the Export Import Banks of the United States on the one hand,
which is the blue line which is completely dead, on the bottom;
the United States does not issue credit for exports any more to
Africa.  But then we have the China Exim Bank increasing its
investments, and more interestingly, is that the World Bank,
which is the top, and you see where the failure of Western policy
in Africa has been: The World Bank has been investing more than
China in Africa, but it’s a completely misdirected investment.
It’s on tiny, tiny, small programs, there is no financing of
large-scale infrastructure as China does; there are no
transformative projects, and no new technology.
In the next slide, we can see we have a lot of hypocrisy,
saying that the Chinese want to come into Africa to loot African
natural resources, and this image, number 4, shows a very clear
picture that it is actually the United States and the Western
countries, but with the United States, the investments in Africa
have been mostly in the mining sector and the Chinese investments
have been very diversified, in construction, manufacturing,
mining, and others, such as agriculture, for example.
We can see also, the next slide, is Britain.  Now, China is
the largest, and people think, is not the largest investor in
Africa, yet.  It’s the United States and Britain which have been
the biggest investors in Africa.  But as we showed the United
States is mostly interested in mining, energy, and metals; and
here we have Britain, you can see the last 10 years of
investments. [“U.K. Foreign Direct Investment Positions in
Africa, 2005-2014”]  And the last two columns in the breakdown
into types of investments: The red one is mining, and the light
blue is in the financial sector, which is also looting Africa’s
financial resources.
So that’s really the picture. And in the final slide in this
group, number 5, we have where the investments of the Import
Export Banks have gone:  The United States has 71% of all loans
from the Exim Bank, although it has been very, very little, but
70% of it is in the mining sector; while China, the greatest
chunk of the Exim Bank investments has been in the transportation
sector.  And of course, there’s mining and energy,
communications, water, and other — very, very important sectors
for Africa’s development.
Now, what we have, in addition to this looting of Africa, we
have the hypocrisy which is very rampant in the West, like in
Europe and the United States, that “we have to help Africa.” Now,
when they talk about “helping Africa” is simply very small relief
projects to keep things as they are.  And they usually talk about
“sustainable development.”  Now, “sustainable development” does
not mean that you build modern technology, technologies that we
have in the United States or in Europe, whether it’s in transport
or power generation; it is absolutely forbidden to support roads,
railways, nuclear power, hydropower — there is nothing like
that.  What they are proposing is simply, as President Obama, as
we show in one of the slides, when he went to Africa, his idea,
he had projects called “Power Africa,” for power generation in
Africa, and we looked at the numbers and you know, the goal of
Obama’s Power Africa is to keep Africa exactly as it is, with
very, very slight changes here and there.  And also what was
being proposed was this idea of using solar energy, which
everybody knows is not efficient to have a modern, industrialized
economy.
So this has been a real problem in dealing with Africa.  And
as we have seen, that China has completely different idea about
Africa —

ROSS:  Hussein, why don’t we switch over to a clip we have
of President Obama explaining what he thinks about African energy
development?

PRESIDENT BARACK OBAMA:  It’s going to be your generation
that suffers the most.  Ultimately, if you think about all the
youth that everybody’s mentioned here in Africa, if everybody’s
raising living standards to the point where everybody’s got a
car, and everybody’s got air conditioning and everybody’s got a
big house, well, the planet will boil over. [end video]

ROSS:  That was President Obama in South Africa.

ASKARY:  And in fact, that’s really revealing, because
that’s his soul speaking, because they consider human beings as a
burden.  Now, the United Nations statistics say that by 2050, the
bulk of the world’s population growth will take place in Africa.
And of the additional 2.5 billion new people, projected to be
born between 2015 and 2050, 1.3 billion will be added in Africa,
which means Africa’s population will reach about 3 billion
people.  Now, for Obama and the Malthusians this is a huge
problem.  But for China, this is a great opportunity!
And if we look, in 2015, which is very interesting, a
complete contrast with what Obama’s saying, when President Xi
Jinping went to South Africa, the same place where Obama was
speaking, in December 2015 at the Forum on China-Africa
Cooperation (FOCAC), this is slide number 10, President Xi
Jinping said something very interesting, which is really the
spirit of the New Paradigm: What he told the African leaders is,
I quote, “Industrialization is an inevitable path to a country’s
economic success.  Within a short span of several decades, China
has accomplished what took developed countries hundreds of years
to accomplish and put in place a complete industrial system with
an enormous productive capacity.” And then he continues and says,
“It is entirely possible for Africa, as the world’s most
promising region in terms of development potential, to bring into
play its advantages and achieve great success.  The achievement
of inclusive and sustainable development within Africa, hinges on
industrialization, which holds the key to creating jobs,
eradicating poverty, and improving people’s living standards.”
Now, wow!  What a contrast!  President Xi Jinping said that
by using modern technology as scientific development, we have
achieved miracles in China and this really applies to Africa,
too, as developing nations.  And he means it.  So the Chinese now
have turned the whole idea of :sustainable development” upside
down.  What people think in Europe and the United States about
sustainable development means, pumps for water, the small solar
panels — no!  China’s talking about [industrialization] and it’s
also the latest, the state-of-the-art technology available.
Because this is also interesting from a economic-scientific
standpoint, because what China experienced that instead of going
back to square one, going back to the industrialization process
where the United States and Europe started, with the steam engine
— no, you start not with that, you start with the best
technology available today, and that’s high-speed railway for
example.  The same thing applies to Africa.

ROSS:  You know, Hussein, you and I were both at a
conference in November in Germany, in Bad Soden, and one of the
speakers there was a Chinese professor He Wenping, who gave some
talks about Chinese approach towards Africa.  And since you’re
bringing up what China’s policy is, why don’t run a short clip of
what she had to say, to hear it from a Chinese person directly?

DR. HE WINPING:  But now, I think One Belt, One Road is
entering 2.0 version–that is, now facing all the countries in
the world. As President Xi Jinping mentioned to the Latin
American countries, “you are all welcome to join the Belt and
Road.” In the Chinese “40 Minutes,” Xi said, all the African
continent is now on the map of the One Belt, One Road, the whole
African continent, especially after the May Belt and Road Summit
in Beijing had taken place. …
China’s One Belt, One Road initiative is relevant to
countries, their own development strategy. For example, Ethiopia.
Ethiopia has now been named as the “next China” on the African
continent. It’s not my invention, these words–many scholars have
been published talking about which country in Africa is going to
be the China in Africa, which means, developing faster! Faster
and leading other countries forward. Most of them refer to
Ethiopia.
Ethiopia has now reached an GDP growth rate, last year, as
high as 8%…
So very quickly, let’s move to Africa. In Africa, we have
commitment, that is the FOCAC, the full name is the Forum on
China-Africa Cooperation. This forum was established in 2000, and
every three years there is a FOCAC meeting. The FOCAC meeting in
2015 took place in Johannesburg, South Africa. In that meeting,
President Xi Jinping joined the meeting, put forward ten
cooperation plans, and pledged the money–as high as $60
billion–to cover all ten areas: industrialization, agriculture,
infrastructure, finance, environmental protection, and more.
The Belt and Road is very good for Africa’s job creation. A
lot of money has been earmarked to use for the industrialization
of Africa. Let me just highlight in my last two minutes, the two
areas, like two engines–like in an airplane, if you want to take
off, you need two engines: One is industrialization, another is
infrastructure. Without good infrastructure, there’s no basis for
industrialization–short of electricity, short of power, short of
roads, and then it’s very hard to make industry take off.
We have done a lot. Africa now is rising. Before, Africa was
regarded as a hopeless continent, more than 15 years ago. But
now, with kite flying over, now it’s Africa’s rising time….
Just to show you another infrastructure map: the Mombasa to
Nairobi railway that was just finished at the end of May. We are
going to build the second phase, from Nairobi all the way to
Malaba in Uganda, and then that’s an East African Community
network. When this railway was finished–this is President Uhuru
Kenyatta, saying this laid the foundation for industrialization.
This shows people celebrating this railway connection, and this
shows a man holding a paper saying “Comfortable, convenient, very
soft, safe, and very beautiful.” And here, very beautiful at 100
years old, a grandmother. [applause] [end video]

ASKARY:  Yes, that’s the spirit, that’s the spirit of things
that are happening in Africa, which is fantastic.  But it’s also
a certain projection of the happiness of the Chinese people and
their leadership in what they have achieved in their own country.
So China’s saying, we have done this ourselves, you can do it,
and we are committed to offering you everything we have achieved,
so you can also achieve yours.  It’s a win-win policy:  It’s good
for you, it’s good for us.
It’s completely different from what we have seen in the
Western policy, which hopefully will change — what we mentioned
about President Macron, what he had said is really shocking for
me, too. And you see that the New Paradigm, it changes people’s
souls.  And this is very, very important that we are becoming
more human than before, with these great achievements
So in any case, what we do in this report is, we took for
example, if you look at slide 12, this is a map which the African
Union put together in the Lagos Plan of Action in 1982.  But
nothing has been done.  This is for highways.  Now, we don’t
prefer to have trucks travelling 10,000km from north to south; we
prefer more high-speed railway, standard gauge railways, and so
on.  But this is the kind of vision which existed, but it was
never implemented.
Our vision of connecting the whole African continent, and
also with the so-called Middle East, that this could be done now.
We also believe that the Chinese intention is the same: To
integrate all of the African nations, the populations and the
natural resources of these nations, and utilize them for the
development of Africa itself.  Now, in 2014, which is my next
slide [slide 13], the Prime Minister of China, Li Keqiang, went
on a tour in Africa.  This picture is his meeting with the
leaders of the East African Community, which Professor He Wenping
just mentioned in her speech in the video you showed.  He told
the African leaders that China’s intention is to help connect all
the African capitals with high-speed railway.  One interesting
thing which the Africans themselves say, is that when the Chinese
want to do something here economically, when they want to help,
they are not like the Europeans.  The President of Uganda said,
they don’t come here with lessons in democracy; they come here to
build things, they are not lecturing us.  This is very
interesting because China is not imposing anything on any nation.
It’s inviting others and offering its capabilities.  This was in
May 2014, and in just three years, we have the first standard
gauge railway which is in the next slide [slide 14]; Uhuru
Kenyatta, very proud, inaugurating the railway from Mombasa to
Kenya.  There was a British line which was called the Lunatic
train, which was very slow, but it was designed to loot African
wealth.  And also the Djibouti to Addis Ababa railway was built,
also in three years in record time, and so on and so forth.  So,
China is winning African hearts and minds by doing these
investments, but doing them in record time and with no
conditionalities involved.
In addition of course, some of the mega-projects which we
are demanding be built and encouraging being built in Africa with
China’s help, for example we have in slide 15 the Transaqua
Project, which is an Italian-designed project to both refill Lake
Chad, which is drying up and threatening 30 million people’s
lives with drought.  To bring just 5% of the water of the
tributaries of the Congo River to Lake Chad through an artificial
canal.  But at the same time, connect East and West Africa with
railway and roads to open these countries, which are Rwanda,
Burundi, and Eastern Congo, the Central African Republic, Chad,
and so on.  These nations need outlets to world markets and also
to import useful machines and so on.  So, we have been
propagating, as the Schiller Institute, for many years and trying
to get the European Union and the United States to support this
project; but they rejected it.  Now China is proposing to start
looking at this project, and a Memorandum of Understanding was
signed with the Lake Chad Commission to have a feasibility study
of this project; which is a huge project, but it will transform
large parts of Africa, not because of the water itself, but
because of the old infrastructure involved in the central part of
Africa.  The next slide [slide 15] outlines the impact area of
this whole project.  It will create massive agro-industrial
centers in that part of Africa which is suffering the most.  The
biggest migration from Africa is from these regions into Europe.
But instead of having all those young people drowning in the
Mediterranean, trying to flee to Europe looking for a decent
life, they can stay in their countries now and build their
countries by giving them the tools to do that.
Of course, there are also other projects, but what’s
interesting about the Belt and Road is that it’s also inspiring,
not just helping countries, but inspiring countries to undertake
plans which have been dormant for many years.  But now the time
has come; for example, the new Suez Canal project.  There is also
connecting to Europe from Morocco, which is the next slide [slide
16]; building a tunnel under the Strait of Gibraltar, connecting
Morocco and Spain; and building a high-speed railway, the first
high-speed railway in Africa is being built now in Morocco.
There are new ports being built, and also a scientific,
industrial city being built in cooperation with China.  We have
another connection between Africa and Europe; we have still not
given up on Europe.  We want Europe to its and technological
potential to contribute to this project and help itself by
contributing to Africa’s development.  We have the Sicily to
Tunis tunnel and bridge connection to connect North Africa also
to Europe; this is a mega-project, and so on and so forth.  We
have also the Grand Inga Dam which China is now interested in
building on the Congo River, which will produce a huge amount of
hydropower — 40,000MW of power — which is twice as big as the
biggest dam in the world which the Chinese built in China; the
Three Gorges Dam.  The Inga Dam, or series of dams, will be twice
as big as the Chinese Three Gorges Dam, and a Chinese company has
made an offer to the government of the Democratic Republic of
Congo; and there’s also a counterbid by a Spanish company.
People should read the report; they should look at all the
content and try to understand it with a completely new eye.  The
eye of the New Paradigm, which I think is very important.  In
conclusion, what I wanted to say initially, is that as we have in
the last slide [slide 19] is this region which people call the
Middle East; we call is Southwest Asia.  It has been a horrific
scene for the worst results of geopolitics and power politics.
Regime change in Libya; regime change in Iraq; attempted regime
change in Syria supporting terrorist groups.  We have a horrible
war in Yemen which should end immediately.  It’s the worst
humanitarian catastrophe in the world right now, taking place in
Yemen.  You look at this region and say “How could this region
get out of this Hell?”  This is what Helga Zepp-LaRouche said:
This year we should kill geopolitics.  We should end geopolitics.
The idea that nations have to undermine other nations; that
nations are in competition with each other; that you have to
weaken your adversaries; you have to undermine them, you have to
kill them, you have to ruin their economy, destroy their
infrastructure, so you can become a winner.  That ideology is not
really human.  This has to end now and be replaced by the
“win-win” idea, which is the more human kind of idea.  The
potential for enormous development exists in this region.  It’s
the crossroads of the continents.  Both the Belt and the Road
pass through there.  Forty percent of world trade passes through
there.  You have natural resources, you have human resources, you
have rivers; you have every element necessary to have a massive
development process in this region, which will be the basis for
establishing peace among the nations of this region and also the
big powers.  If the United States joins Russia and China in
developing this region, this would be the biggest test for
mankind.  Of course, Africa is very important, but we have things
happening in Africa.  But, we still have a horrible situation in
Southwest Asia, which can lead into new and maybe bigger wars
than before.  Therefore, I think what Helga is saying that if we
use the Belt and Road idea, the idea of “win-win”, to crush
geopolitics, this would be victory not only for the countries of
this region; this will be a victory for all humankind.

ROSS:  Absolutely!  It’s a victory for a concept of mankind.
One example that comes to mind is Yemen.  Yemen is under constant
Saudi bombardment; they’ve been victims of a war by the Saudis
for some time now.  Yemen has a very powerful movement within it
for integration with the BRICS; a real sense of “Hey!  Even
though our conditions right now are what they are, this is our
future; and we’ve got to have that future in mind.  That’s what
we’re going to make happen.”
You think about the economic potential of Africa, and as you
said, it’s so clear, it’s so obvious the economic potential in
West Asia and Africa.  Geopolitics is what has prevented this
development.  It’s not that Africa didn’t get the help that it
needed; China is showing that it’s an obvious thing to do.  It
was a deliberate decision to prevent development and to hold
Africa back for the purposes — as you described — of looting.
A couple of examples that you brought up, just to bring out the
contrast a little bit more: You brought up the Grand Inga Dam
which would be located in the Democratic Republic of Congo; one
of the poorest, most energy-poor per capita, very low energy
availability.  It’s got the perfect site for a hydroelectric dam
complex, making enough electricity for tens of millions of
people.  The World Bank pulls out funding on it, because it’s a
big project which of course, they’re not going to touch because
it would have a major development impact.
What I’d like to actually show is another voice from Africa.
Professor He Wenping had mentioned that Ethiopia is sort of the
China of Africa, and other African diplomats will say this as
well; that Addis Ababa is sort of the unofficial capital of
Africa.  I don’t know if everyone in Africa agrees with that.
But I’d like to hear from Dr. Alexander Demissie, who also spoke
at the Schiller Institute conference in November, and hear from
him from a direct African perspective, what the impact of Chinese
investment has been and what the future can be in Africa.
DR. ALEXANDER DEMISSIE:  So today, what I’m trying to
discuss with you, or to present to you, is what is actually this
Belt and Road Initiative and how is that connected to Africa?
What kind of long-term impacts when we talk about the Belt and
Road Initiative and Africa?
So, this is a map [Fig. 1] I always present when I do
presentations, and I ask people, “What do you see here?”  It’s a
very simple question.  But what do you see here?  Yes, you should
see something.  So, it’s a rhetorical question; I’m not expecting
you to answer me.  But it takes usually several minutes until
people realize what they see here.  You see the absence of the
American continent; that’s what you see here.  The absence of the
American continent.  By saying this, you see that the Belt and
Road Initiative, the Chinese version of the Belt and Road
Initiative, is absolutely Eurasian-oriented; meaning that
starting in China, it is primarily Eurasian-oriented.  The idea
of the Belt and Road Initiative — probably even your idea back
in the ’70s — is the Land-Bridge that we have been discussing
yesterday and today.  Within this picture or map, you will see
also Africa.  Africa is prominent, Africa is not entirely in the
center, but on the left side; and it should be part of the Belt
and Road idea.  It’s primarily an infrastructural undertaking, so
the Belt and Road Initiative we don’t have yet political
institutionalization.  We have infrastructural ideas, we have
corridors; but we don’t have yet political institutions.  If we
talk about the Asia Infrastructure Investment Bank or the Silk
Road Bank, these are just connected to infrastructure; they are
not political ideas.  And interestingly, this idea fits perfectly
into the current African needs.  What are the current African
needs?  The current Africa need is infrastructure development.
Africa wants infrastructure and the aspiration — I’m going back
here to the Agenda 2063, that has also coincidentally been coming
up 2013 together with the Belt and Road Initiative.  Africa wants
a good infrastructure connection, a good internal
interconnectivity.  So, the idea coming from China is perfectly
fitting into the idea actually happening or discussed within the
Africa continent.
We see now an actor coming in.  China is an actor coming in
and literally taking or doing part of those needed works.  This
is a huge — at least from the African perspective — this is a
huge plus for many African countries.  The idea of the Belt and
Road Initiative, which is actually coming only in 2013; we see
that it is helping what has been taking place on the continent
between China and African countries since the year 2000.  We see
this that China has clearly declared that they would like to see
Chinese-African cooperation moving into development of highways,
regional aviation networks, or industrialization.  Also we see
that China has been given a lot of clarity to the African Union’s
infrastructure development for Africa.  This program has
approximately 51 different programs, and this is translated into
400 different physical projects.  I speak about ports, and
streets, and telecommunication lines, whatever you require for a
nation to function, or for a continent to function.
What we see in Africa now is that since at least two years,
there is a growing corridorization in the China-Africa
relationship.  As corridorization, I mean that not single
countries are any more important, but entire regions are becoming
more important for China.  This is a huge departure from a
single, bilateral country-based approach towards corridor
development.  If you look at Africa corridors, the map on the
right [Fig. 2], we see right now as we speak today, there are
around 33 different corridors that have either been developed, or
are under development, or are thought out and need to be
developed.  Corridors do nothing else than combine two different
areas, and by doing so also creating a development initiative, a
development paradigm.
Let’s go to East Africa.  So now, this is Africa; I’m aware
that the plans for these things have been in the drawer for a
long time.  We know also that a lot of American research
institutes played a very good role in creating those plans in the
’50s and ’60s, especially in Ethiopia.  The Grand Renaissance Dam
that is being built in Ethiopia, goes back to American scientists
that have been creating those ideas in the ’60s.  It’s being
built already now.  So, a lot of ideas in East Africa have been
already on the table for decades, but no one was able or willing
to pay for it.  But now a lot of money is coming out of China, so
these infrastructure — and how this can change the life of the
people is easily described.  The transportation of cargo from the
Djibouti port to Addis Ababa used to take three days.  Now, with
the train, it’s already 10 hours.  So now we can imagine what
kind of economic activity will happen to this one corridor
development, or one infrastructure within this community. [end
video]

ROSS:  I just wanted to read another short excerpt from
Alexander Demissie.  Towards the end of his presentation, he
said, “The problem as I see it, is that the traditional partners
are still in the old paradigm of thinking.  They still think with
traditional assumptions.  Africa is seen as an aid-dependent
continent; not a continent full of opportunities.  It is still
seen with the wrong mindset.  This is one of the biggest
problems, and it has to change.”
So, I think our report does a very thorough job of
addressing the whole gamut of issues here.  What the historical
errors have been, or not errors, but cruelties or injustices that
have occurred towards Africa, towards Southwest Asia with the use
of geopolitics, with the use of looting rather than development.
As well as what some of the ideas are today that hold back the
potential for development.  The ways that environmentalism is
used; the ways that there shouldn’t be any net growth of the
human species are used.  This is the basis, for example, for the
World Bank refusing any loans to coal or to large hydro plants.
But you’re not going to develop a continent with solar panels, as
much as Obama might have wanted to have done that.
The other issues are in regards to economics.  That there is
this prevailing and totally wrong view about economics that looks
for financial returns as being the metric; as opposed to going
beyond GDP and saying how are we changing life expectancies?  How
are we changing productive potential?  What’s the long-term value
of helping a nation to develop in a partnership?  This is the
sort of thing.  So, the report goes through all of this; it goes
through what the specific projects are that are needed.  It goes
through something that’s very important for policymakers — how
to finance it.  How the hopes of trying to get investment, of
trying to get loans from private banks for these big projects;
it’s simply not going to fly.  The use of national banking, as
China has done both domestically as well as with its ExIm Bank
with these two large rail projects in Africa in particular in
Kenya and the Addis Ababa to Djibouti railroad.
So, I think we’ve heard from China, we’ve heard from
Southwest Asia, we’ve heard from Africa.  Let me ask you,
Hussein, if you have any words that you would like to direct
towards our American viewers.  What would you tell Americans?
What should we be doing?

ASKARY:  Exactly!  I had also in mind to say that, because
we need to hear from Americans.  I don’t think it’s a good idea
that the United States is not on the map of the Belt and Road;
but I think a different United States should be involved.  I’m
very sure that if President Franklin Roosevelt, President
Kennedy, Dr. Martin Luther King must be very happy now for what
is now already starting to happen in Africa.  They might feel
sorry for the lost time, but I’m sure they are happy.  Americans
should look back at that best of American tradition and work with
ideas of Lyndon LaRouche and the LaRouche PAC and LaRouche’s
associates, because the United States will not become great again
with the team that President Trump has.  America will be great
again with the ideas that the LaRouche PAC, the ideas of Franklin
Roosevelt, the Hamiltonian idea of a national credit system,
rather than depending on Wall Street.  These things will make
America great again, but it also will help the United States to
have a completely different policy in the world; which will make
the people around the world see the United States with completely
different eyes.  Right now, the United States is not so liked
around the world; not because of Trump, but because of previous
administrations’ war policies, their hypocrisy.  As you showed in
Obama’s case, their policies would lead to genocide.  So, the
United States is not really a popular country around the world,
but this can shift.  In order for that shift to happen, there
should be a shift inside the United States in the mind and the
soul of the American people.  I’m sure the kind of work you are
doing in LaRouche PAC would help greatly.

OGDEN:  And that’s exactly what we are doing with this
campaign to win the future statement.  As I said in the beginning
of the show, we’re initiating a national mobilization to bring
together all of the constituent layers — regardless of party,
political orientation — around a vision of economic development
for the United States and for the world.  If you just imagine the
kind of way that the world could be transformed in the next 15 or
20 years with what China has begun doing in Africa; something
that people thought was impossible.  They just disregarded Africa
and said well, this is just where you’re going to have
impoverishment and backwardness.  Now, this could seriously
become a hub of development for the planet.  But take that and
extend it across the Bering Strait into the Americas; have a rail
link between Eurasia and North America.  Then imagine an entire
development corridor down through the central part of North
America, through the heartland, the farm country in the Midwest;
down through Mexico, across the Darien Gap into Central and South
America.  Then also, extend the Maritime Silk Road to the
Caribbean.  That vision of what could happen in the Western
Hemisphere is the extension of the sort of optimism that you now
see China bringing to Africa.
So, as I said, I think it’s the great moral test.  Emmanuel
Macron was absolutely right; he said it’s a moral challenge what
the nations of the world do to collaborate to bring development
to the African continent.  I think we can be very happy that it’s
because of the leadership over decades of the LaRouche movement,
of you Hussein.  What you’ve been doing; what you did to
collaborate with Jason to put together this extraordinary Special
Report.  I know that this is being listened to in the highest
levels of power across the African continent and in Southwest
Asia; we have evidence of that.  The invitation that you
received, Hussein, from the Egyptian Transportation Ministry, and
other examples.  So, we have to proceed with that kind of
confidence that we are, indeed, shaping the policy for the
future.
So, let me put on the screen one more time; this is the
vision of an economic renaissance — this is the Special Report
that Jason and Hussein collaborated in authoring.  That is
available; you can find the link to that on the screen here —
LPAC.CO/ExtendedSilkRoad.  It’s a very thorough, book-length
Special Report.  This is something that is not just important for
the African leaders and for China.  This is something that is
very important for the United States.  This is something that we
should be considering when we talk about what is US foreign
policy, and those disgraceful graphics about the plummeting of US
investment into Africa over the course of the last eight years
during the Obama administration.  That needs to be reversed; and
it needs to be reversed by bringing the United States and China
into a “win-win” collaboration for the development of these
areas.
We are going to proceed with this campaign to win the
future.  And we’re asking you to endorse this, to join our
mobilization, and to make sure that this becomes the policy
parameter for the 2018 election.  None of the melodrama, not the
soap operas, not all of the secondary and tertiary issues.  These
are the questions which will determine the future of the United
States and the survival of our country and what our role is in
respect to this New Paradigm that we’ve just been discussing on
the show today.
So, again, we have 11 days between now and President Trump’s
State of the Union address.  We are putting these two items on
the agenda.  The United States must adopt LaRouche’s Four
Economic Laws, and the United States must join the New Silk Road.
So, Hussein, is there anything that you want to say in
conclusion before we end this show today?  Any special messages
for our viewers, both in the United States and internationally?

ASKARY:  I think it’s a great opportunity for people now to
get this report, take to themselves the scientific, even
philosophical and other ideas that are in the report which are
necessary.  As you said, it’s for everyone; it’s not only for
Africans.  I think the main target of the report should be
Europeans and Americans, because we need these kinds of ideas
more than at any time before.  We have problems here in Europe
with the infrastructure, with unemployment.  You have massive
problems in the United States.  You need to have these ideas for
your own sake, too; but there is enormous potential that exists
in Europe and the United States that could be revived.  But that
has to be done in the right way; and the right way was outlined
by Mr. LaRouche, but we put it in very clear terms in this
report.  I hope people will get the report and learn something
and push the policymakers in the United States to also do the
same.

OGDEN:  Wonderful.  Thank you very much, Hussein, for
joining us.  And thank you to Jason for joining me here.  I think
we have a lot more to come.  So, a very exciting report here
today.  Help us circulate this video; send it out to everybody
that you know; share it on social media.  Let’s get these ideas
to permeate the United States.  Thank you very much and please
stay tuned to larouchepac.com.

Tiden er nu inde til, at Danmark, resten af Europa og USA aktivt tilslutter sig Kinas Bælte & Vej Initiativ og tager del i den økonomiske udvikling af Vestasien og Afrika. Dette ville ligeledes være en konstruktiv respons til immigrationen fra disse områder, såvel som også til terrorismen.

Schiller Instituttet og Executive Intelligence Review (EIR) inviterer dig hermed til at deltage i et seminar med fokus på vores nye rapport:

»Forlæng den Nye Silkevej til Vestasien og Afrika«

Dato: mandag, 5. februar, 2018

Tid. Kl. 19:00

Sted: Valby Kulturhus, lokale 3, 3. sal

Valgårdsvej 4-8

2500 Valby

(ved Valby Station)

Fri entré.

(Mødet afholdes på engelsk; dansk tolkning er muligt.)

International gæstetaler: Hussein Askary, medforfatter af rapporten; koordinator for Vestasien for Schiller Instituttet og EIR’s redaktør for arabiske anliggender.

Taler: Tom Gillesberg, formand for Schiller Instituttet i Danmark; EIR’s bureauchef i Danmark og tidligere kandidat til Københavns borgmester med sloganet, »København skal med i den Nye Silkevej«.

Information:

Feride Istogu Gillesberg: 25 12 50 33 eller 35 43 00 33

Michelle Rasmussen: 53 57 00 51 eller 35 43 00 33 eller si@schillerinstitut.dk

Om seminaret:

Kinas Nye Silkevejsprojekt er i færd med at frigøre det utrolige vækstpotentiale, der findes i Afrika og Vestasien. Dette seminar vil præsentere nogle af de væsentlige aspekter i Schiller Instituttets nye rapport: »Forlæng den Nye Silkevej til Vestasien (Mellemøsten) og Afrika: En vision for en økonomisk renæssance«.

Rapporten forklarer projekter, der er foreslået, og dem, der er under opførelse og kommer med forslag til et nyt niveau for konnektivitet og økonomisk infrastruktur for området. Den diskuterer ligeledes det nødvendige, videnskabelig-økonomiske livssyn og de metoder til finansiering, der kræves for at virkeliggøre disse programmer.

Den fremtidsvision for Sydvestasien og Afrika, der præsenteres her, er af en helt anden karakter end noget, læseren har modtaget fra de almene mediers eller tænketankes beskrivelser af disse to områder.

Her følger et uddrag af introduktionen:

»Gennem Bælte & Vej Initiativet (BVI) tilbyder Kina resten af verden sin knowhow, erfaring og teknologi, støttet af et finansielt arsenal på $3 bio. Dette er en stor mulighed for Vestasien og Afrika til at virkeliggøre drømmene fra æraen efter Anden Verdenskrig, drømme, der desværre er blevet saboteret i årtier. Det dramatiske infrastrukturunderskud både nationalt og interregionalt i Vestasien og Afrika kan, ironisk nok, i dette nye lys anses for en stor mulighed. Selvom mange andre industrinationer i Europa, Asien og de amerikanske lande har teknologiske og arbejdskraftkapaciteter ligesom dem i Kina, så mangler de visionen og den politiske vilje til at anvende disse kapaciteter, og til at finansiere deres anvendelse. Eftersom Vestasien og Afrika i kombination er et så strategisk vigtigt område for både Øst og Vest, er det således et perfekt sted til at bringe kapaciteterne i verdens nationer ind i et konkret projekt for fredeligt samarbejde og udvikling.«

Schiller Instituttet og Executive Intelligence Review, samt dets stiftere og internationale ledere, Lyndon LaRouche og Helga Zepp-LaRouche, har ført kampagne for, at Europa og USA aktivt skal tilslutte sig Bælte & Vej Initiativet, siden dettes begyndelse i 2013. Schiller Instituttet har leveret de fundamentale, konceptuelle principper, som blev udviklet efter Berlinmurens fald og Sovjetunionens kollaps, der gav verden en gylden mulighed for fred gennem udvikling. På trods af afvisning fra den vestlige politiske og finansielle elites side, så fortsatte vi med at føre en international kampagne for dets vedtagelse.

I øjeblikket omfatter BVI’s økonomiske alliance 70 lande i Asien, Afrika, Øst- og Sydeuropa, og Syd- og Mellemamerika.

Tiden er nu inde til, at Danmark, resten af Europa og USA aktivt tilslutter sig Kinas Bælte & Vej Initiativ og tager del i den økonomiske udvikling af Vestasien og Afrika. Dette ville ligeledes være en konstruktiv respons til immigrationen fra disse områder, såvel som også terrorismen.

I denne sammenhæng vil seminaret også udforske den internationale, strategiske betydning af den franske præsident Macrons udtalelse, den 8. januar, om, at Frankrig fuldt og helt vil gå sammen med Kina for at bygge den Nye Silkevej, samt handle for at få hele Europa med om bord. Dette sender nu chokbølger igennem hele verden, idet det repræsenterer en politisk vending. Macron sagde bl.a. i sin tale:

»Jeg mener, at det Nye Silkevejsinitiativ kan imødekomme vore interesser, Frankrigs og Europas, hvis vi giver os selv midlerne til virkelig at arbejde sammen. Silkevejene var trods alt aldrig rent kinesiske … disse veje er altid fælles. Og, hvis de er ruter, kan de ikke kun være ensrettede. De må gå frem og tilbage. Jeg er således rede til at arbejde hen imod de annoncerede mål. Programmerne for veje, jernbaner, lufthavne, maritim og teknologi langs Silkevejene kan bibringe respons til infrastrukturunderskuddet … At gøre vore finansielle resurser fælles, offentlige såvel som private, til projekter på tværs af grænser kan styrke konnektiviteten mellem Europa og Asien og videre endnu, til Mellemøsten og Afrika … Det er op til Frankrig, og med Frankrig, op til Europa at bidrage med sin egen forestillingsevne til dette forslag, og at arbejde på det i de kommende måneder og år.«

Macron hyldede Kinas arbejde i Afrika og opfordrede Europa til at deltage i det, som en konstruktiv respons til sine forbrydelser, begået i sin historie som kolonimagt i Vestasien og Afrika. Vesten må overvinde den »ensidige imperialisme«, som blev ført af Frankrig og andre europæiske magter i Afrika og andre steder, og gå med i det nye paradigme.

Macrons tale har allerede skabt en ny geometri i Europa. Tre dage efter talen meddelte EU’s ambassadør til Kina, Hans Dietmar Schweisgut, at EU vil komme med et forslag til et »udkast til en sammenkobling for det eurasiske kontinent«, der skal sammenflettes med Bælte & Vej Initiativet.

Schiller Instituttet understreger, at tilslutningen til den Nye Silkevej må gå hånd i hånd med en vedtagelse af Lyndon LaRouches Fire Økonomiske Love, for at undgå et nyt finanskrak, værre end i 2008, gennem en Glass/Steagall-bankopdeling og en forøgelse af den nationale produktivitet gennem udstedelse af statslige kreditter til moderne infrastruktur og videnskabeligt og teknologisk fremskridt.

Vi håber, alle vil være i stand til at deltage i dette tankevækkende seminar, hvor der også bliver tid til diskussion.

Rapporten kan købes før eller på seminaret.

En dansk introduktion til rapporten vil ligeledes være tilgængelig.

En detaljeret indholdsfortegnelse og den engelske introduktion til rapporten kan ses her: http://schillerinstitut.dk/si/?p=22868

Se den korte version nedenfor.

Information til bestilling: The Schiller Institute’s Special Report
Extending the New Silk Road to West Asia (Middle East) and Africa:
A Vision of an Economic Renaissance

Af Hussein Askary og Jason Ross.

November, 2017, 246 sider. (A4-format)

Pris:

Afhentning: 375 DKK; almindelig post: 400 DKK; quick mail: 420 DKK. Elektronisk pdf: 200 DKK

Telefon 53 57 00 51; 35 43 00 33, si@schillerinstitut.dk

Betaling til Schiller Instituttet i Danmark:

Homebanking: 551-5648408

Giro: 564-8408

Eller købes kontant på, før eller efter seminaret.

Indholdsfortegnelse, kort version:

Preface
Introduction
Chapter 2: The Silk Road Reaches Africa
Chapter 3: The Economic Science behind the World Land Bridge

Chapter 4: Financing Regional and National Infrastructure
Chapter 5: Demography and Development
Chapter 6: Integration of West Asia with the New Silk Road
Appendix—Case Study: Syria’s Reconstruction Project Phoenix 103
Chapter 7: Africa — Transport Network Integration
A. The Nile Basin and East Africa
B. Southern Africa
C. West and Central Africa
Chapter 8: Africa — Water Resources Development
Chapter 9: To Power Africa, Go Nuclear!
Chapter 10: Africa — Food Security: Realizing Africa’s Vast Agricultural Potential
Chapter 11: Africa in Space
Chapter 12: Conclusions and Recommendations
Chapter 13: Selection of Proposed Mega Projects in Africa

Homepages:
Dansk:       www.schillerinstitut.dk
English:      www.newparadigm.schillerinstitute.com
www.schillerinstitute.org
www.larouchepub.com
www.larouchepub.com/eiw

Andre sprog: Click here

Schiller Instituttet i Danmark:

Sankt Knuds Vej 11. kld., t.v., 1903 Frederiksberg C.

www.schillerinstitut.dk           si@schillerinstitut.dk