19. jan., 2017 – Under en pressekonference i Moskva den 18. jan. med den østrigske udenrigsminister, Sebastien Kurz, og den russiske udenrigsminister Lavrov, fandt følgende ordveksling sted:

Spørgsmål: På det seneste har de vestlige medier svirret med historier om kompromitterende materiale, læk, skræmmehistorier om spionage og plantede historier. Rusland nævnes og anklages for ikke alene hackerangreb, men for næsten alt muligt. Kunne De kommentere på dette?

Sergei Lavrov: Vi er ærligt talt blevet trætte af at diskutere spørgsmålet og russisk indblanding i USA’s interne anliggender, i særdeleshed valgkampagnen, der endte med Donald Trumps valgsejr til præsident. Fordi disse grundløse, ikke-beviste bagtalelsesanklager fortsætter med at cirkulere, vil jeg gerne sige, at det kyniske i denne situation er, at vi bliver anklaget af dem, der rent faktisk selv intervenerede i valgkampagnen.

Rusland har gentagne gange erklæret, at vi er rede til at arbejde sammen med enhver præsident, som det amerikanske folk vælger i overensstemmelse med amerikansk lov … Men, ulig os, så talte flere ledere af USA’s allierede lande imidlertid til fordel for Hillary Clintons kampagne. Den tyske kansler Angela Merkel, den franske præsident François Hollande, UK’s premierminister Theresa May og ledere af andre europæiske stater var aktivt involveret i dette. Hvad mere er, udover direkte at føre valgkampagne for Hillary Clinton, så havde regeringsrepræsentanter for europæiske lande ingen skrupler ved at dæmonisere Donald Trump. For eksempel kaldte min tyske modpart, Frank-Walter Steinmeier, ham for én, der prædikede had. UK’s udenrigsminister Boris Johnson sagde endda, at Donald Trump var utilstrækkelig, alt imens daværende franske premierminister Manuel Valls udtalte, at den Republikanske kandidat blev afvist af hele verden. Og alt dette blev sagt, ikke som en hvisken i en snæver kreds, men højt og for hele verden.

Tiden er måske inde til at indrømme, at det ikke var Rusland, men USA’s allierede, der groft intervenerede i USA’s interne anliggender i valgkampen. Og flere af dem kan i øvrigt stadig ikke beherske sig og dæmpe sig ned. Vi blander os ikke i disse skænderier. Vi holder os, som en principsag, ude af det, der i øjeblikket foregår i USA mellem den afgående administration og Donald Trumps team. Men angrebene fra Barack Obamas team imod den nyvalgte præsident synes imidlertid til tider hykleriske. For blot et par dage siden, den 15. januar, i et interview med The Times og Bild, hvor Donald Trump udtale sin mening om den tyske migrationspolitik, sagde min amerikanske modpart John Kerry, at det var uetisk og udgjorde indblanding i tyske interne anliggender. Og dette siges af mennesker, der forsøgte at prædike for andre lande, inklusive Europa, (f.eks. talte Barack Obama personligt mod Brexit), ikke blot i ord, men som intervenerer i andre landes interne anliggender på en måde, der langt fra er uskadelig, med anvendelse af militærmagt, der har til formål at fremtvinge regimeskifte. Dette er derfor udtryk for ikke alene dobbelte standarder, men sandsynligvis tredobbelte standarder. Vi mener, at de folk, der fremkommer med sådanne anklager imod os, hvor de forsøger at lægge skylden (for egne handlinger) over på en andens skuldre, bør rødme af skam, i det mindste.

Foto: Sergei Lavrov holdt en fælles pressekonference i Moskva med den østrigske udenrigsminister, Sebastian Kurz, der er på statsbesøg i Moskva efter indbydelse fra Lavrov.       

Med formang Tom Gillesberg.

Lyd:

Kom til koncerten:

En Musikalsk Dialog Mellem Kulturer 

Fredag den 17. februar 2017, kl. 19,

Det Russiske Center for Videnskab og Kultur 

Vester Voldgade 11, København.

Gratis adgang.

Kontakt os!: +45 35 43 00 33; 53 57 00 51

Leder fra LaRouchePAC, 18. januar, 2017 – Med blot to dage tilbage under den morderiske, degenererede Obama-administration, og med nyvalgte præsident Trump, der lover at gøre en ende på »regimeskifte« og genoprette relationerne med Rusland, har den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov og præsident Vladimir Putin taget fløjlshandskerne af med hensyn til den trussel mod menneskeheden, som Obama og hans controllers repræsenterer.

På en årlig pressekonference tirsdag begyndte Lavrov med en erklæring om det internationale samfunds svigt med hensyn til at forenes imod terrorisme. Det er et »systemisk problem«, sagde han, »sammensat af grundlæggende uoverensstemmelser mellem på den ene side den objektive orientering hen imod dannelsen af en polycentrisk verden, og på den anden side, handlingerne fra dem, der forsøger at holde fast ved det forældede koncept om unipolaritet. Jeg refererer til dominansen af, ikke engang så meget én stat, som af en gruppe af stater med deres egne værdisystemer«.

Og hvad er det for værdier, spørger han, som Vesten konstant kræver, at Rusland og verden må vedtage?

»Det er sandsynligvis ikke de værdier, som bedstefædrene til nutidens europæere proklamerede«, sagde Lavrov, »men noget nyt og moderniseret, frit slag, ville jeg sige. Disse værdier kunne man kalde post-kristne. De er radikalt og fundamentalt i strid med de værdier, der er nedarvet fra generation til generation i århundreder i vort land, og som vi ønsker at værdsætte og videregive til vore børn og børnebørn. Når vi og mange andre, under udenrigspolitiske kampe, konfronteres med et krav om at acceptere disse nye, post-kristne, vestlige værdier, inklusive eftergivenhed og en universalitet i en liberal tilgang til den enkelte persons liv, mener jeg, at det er uanstændigt på et menneskeligt niveau. Men, som professionelle diplomater, er det en kolossal fejltagelse og en totalt uacceptabel overvurdering af jeres egen indflydelse på internationale relationer.«

Lyndon LaRouche responderede på disse udtalelser med fuld enighed. »Dette er ligesom Første Verdenskrig«, sagde han. »Værdierne af det 19. århundredes Amerika blev ødelagt i Første Verdenskrig«, en krig, skabt af briterne med det formål at ødelægge amerikansk samarbejde med Europa, især Tyskland, omkring international nations-opbygning. Den optimisme, der karakteriserede Alexander Hamiltons, John Quincy Adams’ og Abraham Lincolns Amerika, druknede i pessimismens og geopolitikkens blod.

Putin advarede ligeledes om, at det »messianske« hysteri i Vesten er gået så vidt, at de nu forsøger at gennemtvinge en ’farvet revolution’ mod den nyvalgte præsident i deres eget land, en præsident, der har brudt med det kontrollerede miljø.

»Man har det indtryk«, sagde Putin tirsdag, »at, efter en testkørsel i Kiev, er de nu parat til at organisere et ’Maidan’ i Washington, for at forhindre Trump i at indtage embedet.«

Hertil bemærkede LaRouche, at det var truslen om at blive myrdet, der tvang den valgte præsident i Ukraine, Viktor Janukovitj, til at flygte, konfronteret med de amerikanskstøttede, neonazistiske bøller på Maidan. I dag er truslen om mord, for at stoppe Trump, en meget virkelig fare. I hele Amerikas historie har det kun været de præsidenter, der trodsede briterne og Wall Street, som blev ofre for politiske mord. I dag er Londons rolle i at orkestrere en »farvet revolution« imod Trump åbenlyst afsløret. Trump selv, i et interview med Londonavisen Times mandag, gjorde nar ad MI6-agent Christopher Steele for dennes vilde fabrikationer om Trump, der skulle være kontrolleret af Moskva, og som blev taget op og faldbudt af den amerikanske presse. Trump sluttede ved at sige til Times-reporteren: »Hvis denne fyr er en britisk fyr, så har I en masse problemer.«

I sit interview sagde Lavrov, at »vore relationer med Kina er de bedste nogensinde i vore to landes historie« og påpegede Putins besøg i Kina i juni 2016. I denne uge er den kinesiske præsident, Xi Jinping, hvis Silkevejsprogrammer er i færd med at transformere verden, i Schweiz, hvor han i sin hovedtale til Davos Forum sagde, at den finansielle krise var forårsaget af »finanskapitalen, der udtog overdrevne profitter, og af, at den finansielle lovgivning ikke havde håndteret dette«. Dette er præcis LaRouchePAC’s budskab til Kongressen – hold Donald Trump fast på sit valgkampløfte om at vedtage Glass-Steagall, omgående, for at underkaste det bankerotte, finansielle system lovmæssig konkursbehandling, før det bryder sammen og trækker den vestlige verden ind i depression, og krig.

Det Nye Paradigme er inden for rækkevidde, hvis det lidende folk i USA og Europa kan række ud efter stjernerne og, som Wilhelm Tell i Schillers drama, sige til verden: »Nej, der er en grænse for tyranens magt.« Den revolutionære gæringsproces, som frembringer Brexit, Trumps valgsejr og flere valg i Europa imod EU-diktaturet og de vanvittige, anti-russiske politikker, frembyder det rette momentum for en sand, international renæssance, der udløser menneskehedens kreative evne til at skabe en fremtid, der er mennesket værdigt.

Foto: Den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov holder sin årlige pressekonference med en gennemgang af året 2016. (Kan ses med engelsk speak her: https://www.youtube.com/watch?v=YLl8t4XehXI) 

17. jan., 2017 – China Radio Internationals engelske webside, CRIEnglish.com, rapporterer i dag, at »Kinas Bælt-og-Vej-initiativ har fået støtte fra en indflydelsesrig, tysk, politisk aktivist, Helga Zepp-LaRouche, medstifter af Internationale Schiller Institut, sagde, at Bælt-og-Vej-initiativet ikke alene var en god idé, men også meget praktisk. Gennem at bygge infrastruktur, sagde hun, forbedres folks levestandard og fattigdom lettes, gennem et fokus på udvikling.

»Zepp-LaRouche talte på et indflydelsesrigt seminar (11. jan.) i den svenske hovedstad Stockholm, med deltagelse af henved 100 personer, de fleste af dem honoratiores fra diverse ambassader i byen.

’Geopolitik har været årsag til de to verdenskrige, og jeg mener, vi må gå over til menneskehedens fælles mål; jeg mener, det absolut er den substantielle udfordring for os at løse. Og jeg mener, at det kinesiske tilbud om at få en win-win-situation for alle lande i verden er det eneste, praktiske initiativ på bordet’«, sagde LaRouche.

»Det kinesiske forslag om Bælt-og-Vej-initiativet bringer henved 60 lande sammen i Asien, Europa, Mellemøsten og Afrika, for at fremme handel og samarbejde. Det blev først fremlagt som forslag af den kinesiske præsident Xi Jinping i 2013 og består af to hovedgrene – det Økonomiske Silkevejsbælte, og det 21. Århundredes Maritime Silkevej.«

»Helga Zepp-LaRouche optrådte på seminaret som medforfatter af en ny bog, Fra Silkevejen til Verdenslandbroen [sic], der er blevet oversat til kinesisk, arabisk og flere andre sprog. I denne bog udtrykker hun sin stærke overbevisning om, at strategien med Bælt-og-Vej er et godt paradigme, der vil erstatte geopolitik.«

»’Jeg mener, at det er en udvikling i den rigtige retning, for i begyndelsen tænkte folk, at det er enten Kina eller Rusland, eller Centralasien; enten nord eller syd, øst eller vest, men i mellemtiden har det strategiske partnerskab mellem Rusland og Kina løst dét problem.’«

»LaRouche mener, at kun gennem udvikling kan krige og konflikter undgås, som hun føler, er de største fjender af udvikling og byggeri af infrastruktur, der i sig selv er befordrende for udvikling og forbedring af menneskers liv. Medforfatter Hussein Askary sagde, at deres bog havde til formål at udarbejde nogle meget praktiske planer, for eksempel, hvordan Irak kunne finde sin plads i ideen om Bælt-og-Vej.«

»’Man behøver ikke at sende penge til Irak eller selv Afrika, for disse lande har resurser; det, som disse lande behøver, er teknologi. Og det er, hvad Kina stiller til rådighed. Kina leverer teknologi og spørger ikke, om man har penge eller ej, for, når ens naboer bliver rigere, vil man selv drage fordel af det, man skaber et marked, man skaber ny teknologi og innovationer.’«

»Helga LaRouche forsatte med at sige, at hun mener, at Kina vil blive en virkelig model for relationer landene imellem, gennem samarbejdende udvikling.«

Artiklen ledsages af to fotos, der viser Zepp-LaRouche tale ved arrangementet, samt dias-billedet, der viser »Bælt-og-Vej-initiativet og LaRouche-planer«.

(Se Helgas tale i Stockholm her: http://schillerinstitut.dk/si/?p=17330)

Leder fra LaRouchePAC, 17. januar, 2017 – Med verdens blik rettet mod ham, holdt den kinesiske præsident Xi Jinping hovedtalen for Davos Verdensøkonomiske Forum den 17. januar, hvor han fremlagde det, hans Udenrigsministerium beskrev som »en gennemarbejdet plan for det menneskelige samfunds fremtidige fremskridt«.

Xi sagde, at den globale finansielle krise var forårsaget af, at »finanskapitalen udtog overdrevne profitter og af, at finansiel lovgivning ikke har håndteret dette«, og at der er voksende internationale krav om fundamentale reformer. Han præsenterede Kinas Bælt-og-Vej-initiativ som et åbent tilbud til alle nationer, fordi »udvikling er af folket, ved folket og for folket« og er baseret på voksende produktivitet baseret på udviklingen af videnskab og teknologi. Og han understregede, at menneskets historie »fortæller os, at man ikke skal frygte problemer, men at de må konfronteres … Hvis man er ræd for stormen og for at udforske en ny verden, vil man før eller siden drukne i havet«.

Den totale intellektuelle og moralske bankerot af det gamle, døende paradigme reflekteredes godt af en forvirret establishment-deltager i Davos, Moises Naim fra Carnegie Institut, der blot kunne sprutte: »Der er enighed om, at der foregår noget enormt, på globalt plan og på mange måder uden fortilfælde. Men vi ved ikke, hvad årsagerne er, eller hvordan man skal håndtere det.«

Men dét ved Xi Jinping og Vladimir Putin, og dét ved ligeledes Lyndon LaRouche og de amerikanere, der er kloge nok til at lade sig lede af hans videnskabelige og strategiske tænkning. Inkluderer dette mon den næste præsident i USA, Donald Trump?

Som Putin sagde ved en pressekonference i Moskva, mens Xi endnu talte i Davos: »Jeg kender ikke hr. Trump … Jeg ved ikke, hvad vil gøre på den internationale arena, så jeg har intet belæg for hverken at angribe ham, kritisere ham eller forsvare ham.« Det, der står klart, fortsatte han, er, at der foregår »et ’Maidan’ i Washington for, at Trump ikke skal indtage embedet … [og] at binde den nyvalgte præsident på hænder og fødder, med hensyn til implementeringen af hans løfter forud for valgkampagnen til det amerikanske folk og det internationale samfund«. Med hensyn til dem, der lækkede det løgnagtige dossier, så »er de værre end prostituerede, de har ingen moralske grænser«, udtalte Putin med eftertryk.

Det, der står på spil, er epokegørende, som Helga Zepp-LaRouche understregede i en strategisk vurdering, der udgives i det kommende nummer af EIR (se hele artiklen på dansk: http://schillerinstitut.dk/si/?p=17403)

»Det uhørte hysteri hos de etablerede medier og de neokonservative på begge sider af Atlanten over Donald Trumps valgsejr giver stof til et førsteklasses lærestykke i den faktiske dynamik, der netop udfolder sig på den strategiske scene. Det demonstrer med al mulig tydelighed og for selv den mest naive tilhænger af den politiske korrekthed, at det her ikke drejer sig om det ene partis interesser over for det andet parti. Det drejer sig om et døende imperiums metoder over for frembruddet af et nyt paradigme, hvis præcise indhold endnu ikke er entydigt defineret, men som i hvert fald er et nej til globaliseringen …

Dette imperium er ikke det samme som nationerne USA eller Storbritannien; det er de oligarkiske kræfter, der får opfyldt deres krav om magten fra det neoliberale, transatlantiske finanssystem og det militære forsvar af den unipolære verdensorden, og som er fuldstændigt ligeglade med de undersåtters ve og vel, der tilfældigvis også bor i deres stater. Det er mod dette imperium, at der er en global revolution i gang, og som er kommet til udtryk i både Brexit, i Trumps valgsejr og i nejet til Renzis folkeafstemning i Italien …

Imens vokser det nye paradigme frem i form af en ny, økonomisk verdensorden, hvor BRIKS-staterne og Kinas politik med Den nye Silkevej tilbyder et win-win-samarbejde til alle verdens nationer, hvor alle kun kan vinde gennem gensidig fordel. Såfremt det lykkes for Trump at samarbejde med denne nye kombination, hvilket man først vil få at se, når han er indsat i embedet, kunne en ny æra for menneskeheden begynde, hvor suveræne nationer samarbejder om et skæbnefællesskab for menneskehedens fremtid, og hvor imperiets æra (endelig) bliver lagt i graven.«   

Leder fra LaRouchePAC, 16. januar, 2017 – Nyvalgte præsident Trumps seneste og mest substantielle interview gør det ganske klart, hvad det nye paradigme for verden er, i den umiddelbare fremtid. Trump prioriterer en aftale om reduktion af atomvåben og sandsynlige reduktion af sanktioner mod Vladimir Putins Rusland. Han erklærer, at NATO er »forældet«, og at dets europæiske medlemmer hverken støtter dets militær eller bekæmper jihadistisk terrorisme. Han forudsagde, at Den europæiske Union sandsynligvis vil opløses, og at dette vil være en god ting.

Til trods for de hysteriske udbrud, som dette interview med Londonavisen Times og det tyske Bild Zeitung har frembragt fra den europæiske elite og Obamas ambassadører dér, så ser Donald Trump ganske enkelt den nye virkelighed – det nye paradigme – og indikerer, at han muligvis vil være med til at skabe den.

Putins Rusland er ansvarlig for muligheden af at afslutte 15 års uafbrudte krige i Mellemøsten og Nordafrika, og for et nyt sikkerhedskoncept, som han deler med Xi Jinpings Kina, og som kan brække ryggen af international terrorisme. I morgen vil Xi holde hovedtalen på Davos Verdensøkonomiske Forum. Han er ansvarlig for at være drivkraft bag en meget stor andel af den økonomiske og produktive vækst i verden, og for at tilbyde »et fællesskab af en fælles bestemmelse« gennem den Nye Silkevejsinfrastruktur, gennem at lede forskning og udvikling af fusion, og gennem at lede udforskning af Månen.

Et USA, der er blevet af med Nobels Krigspris-præsident Obama, tilbydes at tilslutte sig dette nye paradigmes institutioner og handlinger.

Frygt for og had til denne udsigt er kilden bag den intense kampagne for anti-russisk, anti-Trump propaganda i USA, der dirigeres fra britisk efterretning, men rækker dybt ind i en »få Trump ned med nakken-specialenhed« i efterretningstjenester under Obama. Denne kampagne er forgæves og destruktiv, og amerikanske »progressive« bør ikke lade sig forlede til at tilslutte sig den.

Som EIR’s stiftende redaktør Lyndon LaRouche udtrykte det, »Som Trump i øjeblikket går frem, vil der komme en stor forandring internationalt. Det er ikke kun Trump. Det er de andre elementer i systemet, der kommer sammen for at bringe en kraft i spil, som vil dominere planeten.«

Vil den amerikanske befolkning, der har stemt for at afvise det gamle paradigme med »globalisering, afindustrialisering«, få den nye administration og Kongressen til at gøre det, der er nødvendigt for at tilslutte sig den nye drivkraft for vækst og videnskabeligt fremskridt?

En bevægelse fra en national, upartisk appel er i gang – og er på denne webside – som kræver, at Trump, der lovede »det 21. århundredes Glass/Steagall-lov« under sin valgkamp, foreslår dette for Kongressen i sin første tale til dem. At gøre en ende på Wall Street-kasinoets forgiftning af den amerikanske økonomi er et første skridt. Men så findes der ingen statslig kreditinstitution efter Hamilton-princippet, til at genskabe Amerikas forældede, økonomiske infrastruktur – selv, når Kinas statsmidler, som det her rapporteres, netop søger at få en sådan institution, som gør det muligt for dem at investere i en ny, amerikansk infrastruktur. Obama sagde til vælgerne, at han anså revolutionen med fusionskraft/plasmateknologi for totalt unødvendig, og privatiserede NASA’s store udforskningsprogrammer, med en forværrende virkning.

Tiden er nu inde til, at amerikanerne handler for deres fremtid, ikke deres frygt.       

14. januar, 2017 – I et eksklusivt interview sagde den tidligere præsident for den Tjekkiske Republik, Vaclav Klaus, til Sputnik: »Jeg mener, det ville være fornuftigt at ophæve [sanktionerne mod Rusland], intet er opnået med disse sanktioner, og den Tjekkiske Republik, mener jeg, er ikke fanatisk tilhænger af disse sanktioner. Jeg mener, at disse sanktioner utvivlsomt har svækket den russiske økonomi. Jeg ville ved Gud gerne se en form for kvantitativ vurdering, hvor det udtrykkes konkret. Jeg mener, at, på den ene side, så har det svækket handel, men hvad der er vigtigere, så har det forværret investeringssituationen og ført til, at flere udenlandske selskaber ikke længere investerer i Rusland – og det er en alvorligere virkning end indsnævringen af vareudvalget. Jeg ved selvfølgelig, at nogle af vore foretagender har betalt prisen. Jeg synes simpelt hen, det er dumt.«

Anton Denisov fra Sputnik påpegede i sin artikel, ’Tjekkere ønsker handel med Rusland og afviser euroen, siger ekspræsident til Sputnik’, at Klaus ikke er den første tjekkiske leder, der kræver en ophævelse af sanktioner mod Rusland. Nuværende tjekkiske politikere, inkl. præsident Milos Zeman og parlamentsformand Milan Stech, har også opfordret til en ophævelse af de anti-russiske sanktioner, skrev Denisov.

Klaus, der var landets anden præsident fra 2003-2013, langede også ud efter euro-enhedsvalutaen. Han sagde: »Jeg er stor modstander af euroen, jeg er stor modstander af en europæisk enhedsvaluta for meget forskellige lande. Og jeg mener, dette er blevet bekræftet i praksis. Jeg kan heller ikke se nogen grund til, at den Tjekkiske Republik skulle gå med i eurozonen. Derudover viser alle opinionsundersøgelser, at folk ikke vil have det.«

Foto: Tidligere præsident for den Tjekkiske Republik, Vaclav Klaus.

Med formand Tom Gillesberg

1. del:

2. del:

Leder fra LaRouchePAC, 15. januar, 2017 – I dag ankom den kinesiske præsident Xi Jinping i Schweiz, til både et statsbesøg i denne nation, og for at holde hovedtalen i Davos Økonomiske Verdensforum den 17. jan. Der ligger en særlig ironi i Xis meget ventede tale for denne organisation: Davos er måske det emblematiske, internationale forum for den døende imperieorden, der hastigt er i færd med at blive erstattet af det Nye Paradigme, under Xis og den russiske præsident Vladimir Putins lederskab.

En artikel i Xinhua i dag gav forskud på nogle af de centrale temaer, som Xi forventes at adressere, mht. indholdet af denne nye orden »Et fællesskab af en fælles bestemmelse, et fælles hjem for menneskeheden. Siden Xi for første gang fremlagde dette koncept i slutningen af 2012, har det formet Kinas tilgang til global styrelse«, skrev Xinhua. Bælt-og-Vej-initiativet, konceptet med win-win-samarbejde og et »nyt sikkerhedskoncept« for at skabe universel sikkerhed, er alle en del af Xis politik. Xinhua citerede Tanq Qifang, en forsker ved Kinas Institut for Internationale Studier, der forklarer: »Konceptet med et fællesskab for en fælles bestemmelse transcenderer alle former for forskelligheder i menneskelige samfund og har de størst mulige fordele for alle som sit mål.«

Med alt at tabe er Det britiske Imperium intet mindre end apoplektiske over den amerikanske, nyvalgte præsident Donald Trumps udtalelser om, at han har til hensigt at normalisere relationerne med både Kina og Rusland, som han atter gjorde det klart i et interview med Wall Street Journal den 13. jan. Briterne afslører sig selv voldsomt, i deres forsøg på at invalidere Trump og torpedere enhver forsoning med Rusland i særdeleshed. Som Londonavisen Guardian indrømmede, så »frygter briterne, at en mere intens relation mellem USA og Rusland under Trump kan risikere at efterlade Storbritannien ude i kulden«.

I dag kommenterede Lyndon Larouche, at »som han [Trump] i øjeblikket går frem, vil der komme en stor international forandring. Det er ikke Trump alene. Det er de andre elementer i systemet, der kommer sammen for at bringe en kraft i spil, som vil dominere planeten. Ikke, fordi de bruger knytnæver, men fordi de bruger hjerner. Jeg har altid foretrukket hjerner frem for knytnæver«, bemærkede han.

Helga Zepp-LaRouche forklarede, at det, som briterne »forsøger imod Trump, er en ’farvet revolution’. Trump udsættes for tiden for en kampagne med løgne og »falske nyheder«, i lighed med det, briterne i årtier hemmeligt har orkestreret imod Lyndon LaRouche, som deres dødelige fjende. Der er ét enkelt slag, der kan leveres for at gøre en ende på denne farvede revolution, erklærede Zepp-LaRouche: Indiker, at det, man gjorde mod Lyndon LaRouche, var den største uretfærdighed, for hvilken USA har betalt en høj pris i årtier, og implementer omgående LaRouches Fire Love, begyndende med en tilbagevenden til FDR’s Glass-Steagall.

Hun fortsatte: Det er, fordi i hele verden, på højeste regeringsniveau, som vi har fået direkte og indirekte at vide, »Lyndon LaRouche anses for at være den eneste amerikaner, de kan stole på – simpelt hen fordi, han har bevist, at han er en verdensborger såvel som en amerikansk patriot. Han har altid befundet sig på dette niveau, som Xi Jinping nu taler om«, med et fællesskab af en fælles bestemmelse for hele menneskeheden, erklærede Zepp-LaRouche.

Foto: Den kinesiske præsident Xi Jinping med frue ankommer til Schweiz, til både statsbesøg og deltagelse i Davos Økonomiske Verdensforum.    

14. jan., 2017 – Den kinesiske præsident Xi Jinping vil besøge Schweiz 15.-18. januar og vil – for første gang nogensinde for en kinesisk leder – deltage i Davos Økonomiske Verdensforum. Den kinesiske præsident vil begynde sit besøg den 15. jan. med bilaterale forhandlinger, som vil forsætte den 16. jan.; dernæst deltager han i Davos som taler, og den 17. jan. vil han besøge FN’s kontorer i Genève.

I et interview til Xinhua understregede den schweiziske ambassadør til Kina, Jean-Jacques de Dardel, at fokus for schweizisk-kinesiske relationer ligger på samarbejde og innovation. Allerede under den schweiziske præsident Johann Schneider-Ammanns besøg i Beijing i april sidste år, indgik de to sider en aftale om et Innovativt Strategisk Partnerskab. Dette er den første aftale nogensinde af denne art, som Kina har indgået med et andet land.

»Kina ønsker mere innovation, og Schweiz er en mester i innovation. I denne henseende er det fornuftigt at koncentrere os om innovation for at fylde de bilaterale relationer med liv«, sagde de Dardel. Både den schweiziske strategi »Industri 4.0« og den kinesiske »Made in China 2025« forfølger de samme mål, dvs., at forbedre produktion, fjerne det unødvendige og styrke den teknologiske drivkraft for vedvarende udvikling, sagde han.

Schweiz har besluttet at anerkende Kinas status inden for markedsøkonomi. »Vi er overbevist om, at inklusion er bedre end eksklusion«, sagde de Dardel.

Kina har forpligtet sig til multi-lateralisme og er parat til at spille en langt større rolle i beslutninger omkring verdensøkonomisk politik, sagde ambassadøren. Han gav eksempler på dette, inkl. den succesrige organisering af G20, konceptet for og implementeringen af Silkevejsinitiativet og landets indsats for at skabe Asiatisk Infrastruktur-Investeringsbank (AIIB).

Schweiz var det første, vestlige land, der officielt anerkendte Kina i 1950; det var det første land, der indgik en frihandelsaftale med Kina i 2007, og det har også anerkendt Kinas fulde status i WTO. Det schweiziske elevatorfirma Schindler var det første, vestlige foretagende, der indgik et joint venture-selskab med et kinesisk selskab allerede i 1970’erne. Schweiz og Kina har fortsat 20 samarbejdsformater, fra industrielle til andre omkring juridiske spørgsmål og spørgsmål om menneskerettigheder. Den schweiziske ambassade i Beijings chargé d’affaires, Alain Gaschen, kaldte Xi Jinpings besøg for »et vigtigt skridt fremad i udviklingen af bilaterale relationer«, i et eksklusivt interview med CCTV.

Som han har for vane, når han besøger et andet land, skrev Xi Jinping en kronik om fredagen i Neue Züricher Zeitung forud for sin ankomst. Han skrev: Den kendte schweiziske digter og Nobelhædrede Carl Spitteler sagde engang, at der ikke findes større lykke end at have venner, der deler det samme synspunkt og den samme skæbne, som én selv.« Han gennemgik også historien om de to landes særlige relation, som refereret i ambassadør Dardels interview med Xinhua

Foto: Præsident Xi Jinping i Kina.

14. jan., 2017 – NATO-vicegeneralsekretær Rose Gottemoeller, en tidligere højtplaceret embedsmand i præsident Obamas Udenrigsministerium, var i Litauen til en sikkerhedskonference den 12.-13. jan. Mens hun var der, gav hun et interview til Baltic Times, hvor hun faktisk hævdede, at NATO’s troppedeployeringer til de Baltiske Stater og Polen havde forhindret en russisk invasion af disse lande. »Der var ingen planer om, at amerikansk militær skulle komme tilbage til Europa, før Ruslands truende opførsel over for de Baltiske Stater, over for NATO-alliancen generelt, og før den oprustning, der har fundet sted, som jeg refererede til for et øjeblik siden, såvel som også deres annektering af Krim«, sagde hun, med reference til ankomsten af en amerikansk, pansret brigade til Polen i denne uge. »Det, NATO-alliancen gør, understreger vi altid, er i proportion og afmålt og defensivt, og det er virkelig sådan, NATO går frem på en meget, også bevidst måde, hvor vi ikke haster ind i noget.«

Som sædvanligt for NATO’s vedkommende, så begyndte historien omkring marts måned, 2014, da Rusland angiveligt skulle være rykket ind i Krim (fakta er, at de aldrig havde forladt Krim, da de opretholdt flådebasen i Sevastopol), og de (NATO) udelukker således NATO’s ekspansion af historien, kontroversen over missilforsvaret, den voldelige afsættelse, støttet af Vesten, at den demokratisk valgte regering i Ukraine og mange andre tegn på NATO’s aggression over for Rusland over en periode på mere end 20 år. Ved at udelukke denne del af historien, kan NATO komme med det argument, at det »responderer« til russisk »aggression«, når kendsgerningen er, at de russiske forholdsregler faktisk er responser til den trussel, det ser komme fra NATO.

Foto: NATO-vicegeneralsekretær Rose Gottemoeller, i Litauen. 

13. jan., 2017 – Pensionerede tyske oberstløjtnant Jochen Scholz sagde til Sputnik, at der er flere aspekter til USA’s deployering af tropper til Polen, som alle udgør en del af et spil, der skal retfærdiggøre USA/NATO’s militære opbygning og sabotagen af amerikansk-russiske relationer under den tiltrædende Trump-administration.

»For det første forsøger Obama-administrationen og forsvarsminister Ashton Carter at lægge en snublesten i vejen for den tiltrædende præsident. For det andet skal den tyske og europæiske offentlighed have at vide, hvor farlig, Rusland er, og hvordan Rusland er en trussel mod nabolande såsom de Baltiske Stater. Det tredje punkt er, at sådanne handlinger bruges til at overtale offentligheden til at spendere flere penge på militæret«, fortsatte Scholz.

»Og, afhængig af, hvordan Rusland responderer til denne deployering, vil der måske komme et fjerde argument, der siger, ’der kan I selv se; vi forsvarer blot Baltikum, men russerne har omgående reageret og bygger offensive styrker her’«, sagde Scholz. »De ved udmærket godt, at Rusland ikke har nogen planer om det [at invadere de Baltiske Lande]. Det er en del af spillet. Man opdigter en trussel, der ikke eksisterer, med det formål at retfærdiggøre større militær tilstedeværelse og større forsvarsudgifter.«   

Foto: Pensionerede tyske oberstløjtnant Jochen Scholz til Sputnik, 12. jan.

13. jan., 2017 – I bemærkninger for det britiske Overhus advarede Sir George Robertson, tidligere NATO-generalsekretær (1999-2003), Storbritannien – og Vesten – om, at de muligvis er ved at »gå i søvne ind i en potentiel katastrofe« med konfrontation med Rusland, iflg. avisen Daily Mail.

»Vi må være opmærksomme på og handle på de iboende farer i den aktuelle konfrontation mellem Rusland og Vesten«, intonerede han. »Uden den Kolde Krigs snubletråde og advarselsarrangementer er vi i alvorlig fare for at begå en fejl eller fejlberegning, med potentielt katastrofale resultater. Vi har en optimisme-krise – vi håber på det bedste, og forsømmer at forberede os på det værste.«

Robertsons bemærkninger blev rapporteret i sammenhæng med udtalelser af det højtplacerede Tory-parlamentsmedlem Crispin Blunt, leder af udenrigsudvalget, og som sagde, at, bortset fra krig, så er relationerne mellem Storbritannien og Rusland »så dårlige, som de kan blive« og tilføjede, at den gensidige »officielle skænderi-konkurrence mellem UK og Rusland ikke er til fordel for nogen af landene eller for videre internationale relationer«.  

Foto: Tidligere NATO-generalsekretær Sir George Robertson.

13. jan., 2017 – Henved 2700 amerikanske tropper (ud af forventede 3500) ankom i denne uge til Polen for at overtage de Abrams tanks og andet udstyr, der blev losset i Bremerhaven, Tyskland, for en uge siden og dernæst sendt via jernbane til Polen. Der er allerede små grupper af amerikanske specialenhedsstyrker i hver af de Baltiske Stater, og man er ved at lægge grunden til en formation af en amerikanskledet NATO-bataljon i Polen.

Det ses alt sammen i Moskva som en provokation, ikke alene mod selve Rusland, men også mod fremtidige amerikansk-russiske relationer.

»Vi anskuer disse handlinger som endnu et eksempel på provokerende militær aktivitet tæt på Ruslands grænser inden for rammerne af en berygtet linje, der går ud på at inddæmme Rusland«, sagde talskvinde for det Russiske Udenrigsministerium, Maria Zakharova i går under sin pressebriefing. Hun sagde, at formålet med disse bestræbelser er forsøget fra den afgående Barack Obama-administrations side på at »komplicere så meget som muligt situationen i de bilaterale relationer og gøre de nye, amerikanske myndigheder til gidsel for dens systematiske og temmelig fjendtligtsindede politik over for Rusland«. Rusland må tage denne amerikanske militæropbygning tæt på sine grænser i betragtning i sin egen militære planlægning, bemærkede hun. »Vi håber, at den nye amerikanske regering ikke vil handle i overensstemmelse med denne linje, som er et åbenlyst dødvande, og som fremprovokerer konfrontation mellem vore lande«, sagde hun.

Talsmand for Kreml, Dmitri Peskov, sagde ligefremt til reportere i går, at ankomsten af tropperne i Polen udgør en trussel mod Rusland.

»Ethvert land kan anse en opbygning af udenlandsk militær tilstedeværelse tæt på sine grænser som noget negativt, og vil gøre det. Det er præcis sådan, vi ser det«, sagde han. »Vi fortolker dette som en trussel mod os og som handlinger, der udgør en fare for vore interesser og for vores sikkerhed.« Peskov påpegede, at »et tredjeland er i færd med at opruste sin militære tilstedeværelse tæt på vore grænser i Europa«. »Dette land er ikke engang selv europæisk«, sagde han og tilføjede, at størrelsen af det militære kontingent var ligegyldigt. »Om det er et tusinde eller ti tusinde, det er det samme«, understregede han.

Foto: Talskvinde for det Russiske Udenrigsministerium Maria Zakharova under en af sine ugentlige briefinger til pressen.    

11. jan., 2017 – Et forstærket kompagni amerikanske marinesoldater lander i Norge i denne uge, i hælene på ankomsten af tanks og andet udstyr til den 3. brigade, 4. infanteridivision, til Bremerhaven, Tyskland, i sidste uge. Marinesoldaterne vil blive i en seks måneders rotation, hvilket gør det muligt for dem at deltage i en langt mere intensiv træning, især i et arktisk miljø, end det ellers ville være muligt. Senere på vinteren vil de deltage i en fælles amerikansk-britisk-norsk øvelse ved navn Joint Viking. De vil også få mulighed for at komme til De baltiske Lande.

Marinesoldaterne vil være baseret på Flyvestation Værnes lige uden for Trondheim i det centrale Norge, hvor de har adgang til at benytte et forud deployeret lager af tanks, lastbiler og andre køretøjer, der er i depot i grotter med aircondition.

Depotet stammer tilbage fra 1982, men dette bliver første gang, udenlandske tropper er blevet udstationeret på norsk jord, siden nazisternes besættelse under Anden Verdenskrig.

Foto: USA har deployeret enorme mængder militært udstyr til Norge, hvor det er i depot i grotter med aircondition. Foto fra februar, 2016.

12. jan., 2017 – Tidligere medlem af den tyske Forbundsdag, Willy Wimmer, har afsløret en koalition af Demokrater og Republikanere, der nægter at acceptere Donald Trumps valgsejr. Til RT sagde Wimmer: »Når man ser på situationen i Washington, så mener jeg, at de, der tabte valget, ikke er villige til at acceptere den nye præsident, hvis navn er Trump.« Wimmer, der er alvorlig bekymret, siger, at, »det, der foregår i Washington, lyder som starten på en borgerkrig«. [Sådan lyder det virkelig, når man læser Washington Post.]

Donald Trumps planer om at opbygge gode relationer med andre lande er et hårdt slag mod krigsetablissementets høges verdensanskuelse blandt Demokrater og Republikanere, såsom senator John McCain.

»Der findes et netværk af modstand imod den præsident, der vil indtræde i embedet den 20. januar, og jeg mener, at, når man ser på virkeligheden i Europa, ønsker folk i alle europæiske lande at eksistere med gode relationer til den Russiske Føderation«, sagde Wimmer. Kampagnen, der har til hensigt at bagvaske Trump, ligner den metode, som de etablerede medier brugte til at dæmonisere Rusland, tilføjede han.

»Der findes ingen fjendtlige følelser [mellem Rusland og Europa], fjendtligheden er organiseret på en meget kunstig måde, og det er samme metode for organisering af fjendtligheder, som vi nu ser imod Trump … Dette gør det ganske klart, at der findes et netværk af Demokratisk og Republikansk krigsetablissement i Washington, og de er ikke villige til at acceptere stemmeurnerne … Jeg mener, at alle i Europa ønsker at se en Trump i embedet, som forfølger den politik, han forklarede under kampagnen, og satse på gode relationer med andre, inklusive den Russiske Føderation«, sagde Wimmer.

Foto: Tidligere medlem af den tyske Forbundsdag for CDU, Willy Wimmer, til RT: … »det, der foregår i Washington, lyder som starten på en borgerkrig«.             

Hvad vi skal gøre – nu!

I USA, i lighed med Danmark og andre lande, er der nogle helt afgørende ting, der må gennemføres, som Lyndon LaRouche har fremført som fire nødvendige love, der må implementeres omgående.

1) Der skal indføres en Glass/Steagall-bankopdeling, men under den overskrift er der mange andre ting, der må ske. Man må gå igennem bankernes og finansverdenens aktiviteter i lighed med det, man gjorde i USA, da Roosevelt blev indsat som præsident, så man får renset op og får adskilt tingene i legitime finansielle aktiviteter, der er vigtige for realøkonomien, og så spekulation, som skal helt ud af de normale banker. Man vil så få nogle mindre almindelige banker, som man kan hjælpe, hvis de får problemer, mens alle de andre spekulative aktiviteter ikke får lov til at belaste staten og skatteyderne, når de får problemer pga. fejlslagne spekulationer. Derefter skal der

2) skabes kredit til investeringer. Staten må gå ind og regulere det ovenfra og i den udstrækning, det er nødvendigt, med statslige kreditter sikre, at der bliver foretaget de nødvendige investeringer i samfundet og dets produktive aktiviteter. Det skal bl.a. udmønte sig i

3) store infrastrukturprojekter, der kan opgradere hele økonomien. Man kan bare skele til de enorme investeringer, Kina har foretaget siden 2008, hvor Kina har brugt over 1000 mia. dollars om året på infrastruktur og i dag har verdens største og bedste netværk af højhastighedstog. Programmet for Den Nye Silkevej er da også centreret om opbygning af grundlæggende infrastruktur, ikke blot i Kina, men i stadig større dele af verden. Når det gælder Danmark, har vi et forældet jernbanenet, der skal fornyes i form af et nationalt magnettognet eller højhastighedstognet i forbindelse med bygningen af en Kattegatbro. Vi skal så hurtigt som muligt have bygget den faste forbindelse over Femern Bælt og en Helsingør/Helsingborg-forbindelse. Der er masser af motorveje og andre projekter, der bare venter på at blive bygget. Der er så meget, der skal bygges, at vi kommer til at planlægge, hvordan vi kan få nok kvalificeret arbejdskraft og byggekapacitet for at kunne få alle de mange projekter realiseret. Alle disse projekter er nødvendige som en del af at løfte den danske økonomi op på et højere produktivitetsniveau, og samtidig skal vi have langt mere gang i forskning og udvikling.

Download (PDF, Unknown)

Leder fra LaRouchePAC, 12. januar, 2017 – Ingen mennesker i USA kan undgå at mærke den anstrengte atmosfære af forventning, der gennemtrænger disse første dage af året 2017. På den ene eller anden måde er Bush/Obama-tyranniets seneste seksten, blodige års vante sandheder ved at være forbi; vi står alle ansigt til ansigt med det ukendte. Omkring denne udvikling, og sættende betingelserne for den, er en fuldstændig ny, revolutionær situation på hele det internationale plan, som det store flertal af amerikanere ikke har den fjerneste idé om.

Samtidig er nogle af vore lavereplacerede lakajer for Det britiske Imperium, i takt med, at dagen for indsættelse af den nye præsident nærmer sig (20. januar), hvide i ansigtet af frygt. Vil de miste nogle af deres privilegier? Hvad vil der ske med dem? De synes at være ved at gå fra forstanden med deres skrigeri om stadig mere vilde fupnumre imod den nyvalgte præsident. I stedet for denne galskab skulle de hellere se til, at de »fortryder, angrer og gør godt igen«, som patrioten Andrew J. Bacevich skrev 9. jan. i en artikel.

I mellemtiden håber det, af de store nyhedsmedier ignorerede, og derfor ukendte af dem, der læser disse, store flertal af amerikanere, der har måttet bide i græsset i seksten år og længere, at de omsider kommer på en bedre kost.

Men vi står alle, uden undtagelse, og stirrer ind i ansigtet på det ukendte og uforudsete – det uventede. Og de, der først lander på deres fødder igen, parat til at handle, så det skaber resultat, vil starte ud med en stor fordel. Vi må være disse første. Det bliver ganske bestemt ikke de ynkelige lakajer i pressen, eller bureaukraterne uden samvittighed, og som i øjeblikket (men ikke ret meget længere) står i spidsen for »efterretningstjenesterne«.

Og derfor er der ingen, der ved, hvad de skal gøre. Hvordan kan vi undgå et overhængende kollaps af finanssystemet? Hvordan kan vi få en reel, økonomisk genrejsning? Hvordan passer vi ind i det globale system? Hvor er menneskeheden på vej hen? Kun de af os, der har kæmpet for at gøre Lyndon LaRouches opdagelser til vore egne, kender blot de første skridt til besvarelse af disse presserende spørgsmål.

Det er af disse grunde, at alle lige pludselig lytter til os. De kræver at forstå LaRouches Fire Love – for hvem ellers har svaret? Uden afgørende input fra Lyndon LaRouche, vil vi ikke blive i stand til at komme ud af dette rod. Og læren af gårsdagens LaRouchePAC-mission til Capitol Hill går endnu videre end til en ny modtagelighed for genindførelse af Glass-Steagall, og især for LaRouches Fire Love, efter Hamiltons principper. Den går videre end det, til at omfatte det enorme indtryk, som dér blev skabt, af Schiller Instituttets musikdirektør John Sigerson, med sin briefing om højtideligheden den 7. jan. ved Tåremindesmærket i Bayonne, New Jersey, hvor Schiller Instituttets New York Borgerkor deltog. Dette repræsenterede sjælen i Manhattan-projektet, et af Lyndon LaRouches seneste store bidrag til at redde USA, og menneskeslægten.

Og I har endnu ikke set det halve af det!

Fra vores svenske søsterorganisations Ulf Sandmark har vi modtaget følgende korte rapport om en artikel om Schiller Instituttet i Sundsvalls Tidning den 2. januar, 2017:

»Sundsvalls Tidning bruger Mats Lönnerblads artikel, ’Fred i Stedet for geopolitisk kaos – Schiller Instituttet peger på en løsning’, til at vise en udvej i det nye år. Dette er den bedste artikel om Schiller Instituttet nogensinde!«

Et uddrag af artiklen lyder:  

»Alle vil have fred, men det geopolitiske kaos vokser. I stedet for, at landene vedtager de love, som flertallet vil have, får økonomiske, monopolitiske særinteresser lov at råde. En ny, mere human orden, som ville gavne både velfærdstaterne og udviklingslandene, må have prioritet. Nu tvinges unge mennesker til at vokse op i en verden af rædsel uden at kunne glæde sig over humanisme og menneskelighed, og bliver snydt for deres løfte.      

Det er derfor på høje tid at forsøge at generobre den humanistiske tradition, som Schiller Instituttet skriver om i sin rapport [»Den Nye Silkevej bliver til Verdenslandbroen«], og som også filosoffer som G.W. Leibniz og William Penn efterlyser. Dér kan vi begynde at virke for en retfærdig verdensorden, hvor nationale, suveræne republikker forenes for en fælles udviklingsplan, som gavner alle.«

http://www.st.nu/kultur/fred-i-stallet-for-geopolitiskt-kaos-schillerinstitutet-visar-pa-en-vag

Leder fra LaRouchePAC, 10. januar, 2017 – Med blot få dage tilbage af sit præsidentskab fortsætter Barack Obama med at optrappe en potentiel krigskonfrontation med Rusland, mens hans regimeskiftkriges dødbringende kaos, i Libyen, Yemen og Afghanistan, fortsat forværres.

Foruden en ny, hurtig deployering af yderligere 6.000 soldater til Ruslands grænser, med fuld jord-og-luft kampbevæbning, er Obama og hans Pentagonchefer gået i gang med at skabe en 2.000 mand stærk »dræberenhed«, der skal uddannes til at myrde nordkoreanske ledere. Obama har indledt, været med til at starte eller fortsat ni separate krige, mens han har været præsident, alle uden bemyndigelse fra, eller blot væsentlige konsultationer med, Kongressen. Han er den eneste præsident i USA’s historie, der har været i krig hver eneste dag i to konsekutive embedsperioder, som kongresmedlem Ron Paul påpegede på sin webside 9. jan. Hans dronedrab stiller George W. Bush’ i skyggen, og hans erklærede politik for dronedrab fjerner grundlæggende set enhver grænse for præsidenters magt til at dræbe via droner overalt i verden.

Nogle af disse handlinger, såsom Obamas massive, $115 mia. store bevæbning af saudiarabiske styrker for at bombe og invadere Yemen, har haft et sandt folkemord til følge; nogle af disse handlinger har næret fremvæksten af flere terroristgrupper; andre truer med generel krig med Rusland og/eller Kina.

At denne krigspræsident kan prale med en Nobels Fredspris er en vederstyggelighed og en trussel mod freden, både i krigen i Syrien, og i hele verden.

Den 9. jan. krævede Schiller Instituttets præsident Helga Zepp-LaRouche, at præsident Obama tilbageleverede Nobels Fredspris, som han fik i 2009 kort tid efter, at han overtog embedet. Pentagon har netop annonceret »dræberenheden« i Korea – en afgående præsident sammen med en koreansk regering, der selv er ved at blive fjernet gennem en rigsretssag! – samt de store, nye styrker, der nu deployeres, for at »standse russisk aggression« i Europa.

Det er nødvendigt at respondere til sådanne eskalerende krigshandlinger i Obamas sidste dage i embedet, med et krav om, at han omgående skal tilbagelevere sin Nobels Fredspris; og at dette krav udbredes internationalt og fortsætter efter, at han har forladt embedet.

Hvis Obama tvinges til at opgive sin uretmæssigt tildelte Fredspris, vil hans administrations forsøg på at tvinge det tiltrædende Trump-team til at fortsætte disse krige og stormagtskonfrontationer blive slået ned. Hans sidste øjebliks optrapninger er nu i færd med at skabe så meget kaos og forvirring for hans efterfølger som overhovedet muligt.

Krigene, og truslerne om krige, kan få deres helt eget liv, med mindre de tilbagevises, og det på en synlig og stærk måde.

For fredens og udviklingens skyld må Obamas fredspris inddrages eller opgives.   

Med formand Tom Gillesberg

Leder fra LaRouchePAC, 8. januar, 2017 – Én dag efter den nyvalgte præsident Donald Trump mødtes med direktør for den Nationale Efterretningstjeneste James Clapper, chef for CIA John Brennan og chef for NSA Michael Rogers, der intenderede at overbevise ham om, at Rusland, og Putin personligt, er ude på at ødelægge det amerikanske, demokratiske system, udstedte nyvalgte præsident Trump en erklæring, der sandfærdigt identificerede Amerika og den amerikanske befolkning og frembød et konkret skridt hen imod løsningen:

»At have gode relationer med Rusland er en god ting, ikke en dårlig ting. Kun ’dumme’ mennesker, eller tåber, ville tænke, at det er dårligt! Vi har problemer nok i verden uden endnu ét. Når jeg bliver præsident, vil Rusland have meget mere respekt for os, end de nu har, og begge lande vil, måske, arbejde sammen for at løse nogle af de mange store og presserende problemer og spørgsmål i VERDEN.«

Denne sandhed kom til udtryk gennem LaRouches Schiller Institut i lørdags, i en smuk demonstration af det sande venskab mellem det amerikanske og russiske folk, som kan og må genetableres omgående. En mindebegivenhed blev afholdt ved Tåredråbemindesmærket i Bayonne, New Jersey – det mindesmærke, som blev skænket af den russiske regering for at ære de mennesker, der blev dræbt i terrorangrebene mod USA. (se: https://en.wikipedia.org/wiki/To_the_Struggle_Against_World_Terrorism)

Ved begivenheden fremførte Schiller Instituttets Kor både Ruslands nationalhymne (på russisk) og USA’s nationalhymne (på engelsk), og der var også indlæg af New Yorks Politikorps’ Ceremonienhed; af den Russiske Føderations første, permanente vicerepræsentant til FN; forkvinde for 11/9-Familier Forenede for Juridisk Retfærdighed mod Terror; Bayonne Brandmandskorps; og Schiller Instituttet. Begivenheden fandt sted for at ære dem, der mistede livet i det russiske Tu-154 flystyrt juledag, og især de 64 medlemmer af Alexandrov Ensemblet (kendt som Den røde Armés Kor), som omkom på vej til Syrien for at dele deres musik og dedikation til kultur med det syriske folk. Se en 24 minutters video af begivenheden på https://www.youtube.com/watch?v=Fchk5m8HJe0&feature=youtu.be

Dræbermaskinen under Obama bruger også sine sidste dage i embedet til at underminere Trumps forpligtende engagement til at afslutte de kriminelle »regimeskiftkrige«, der har forvandlet de seneste 16 år under Bush og Obama til en æra med ondskab og blodsudgydelser uden fortilfælde i amerikansk historie, samtidig med et forsøg på at styre den nye administration gennem militære konfrontationer med både Rusland og Kina. Samtidig med, at Obama deployerede et enormt antal tanks, helikoptere og andet militærudstyr til den russiske grænse i Europa i løbet af weekenden, har han også deployeret atomhangarskibsgruppen U.S.S. Carl Vinson til Stillehavet, der er timet til at ankomme til asiatiske farvande i nærheden af Kina samme dag, som Trumps indsættelse finder sted. I Sydkorea har Obama fået autorisation fra præsident Park Geun-hyes regering – som selv konfronteres med en rigsretssag, der kunne gøre en ende på dens administration i løbet af få dage – der giver USA tilladelse til at etablere et 1000 til 2000 mand stort »drabsteam«, der har »opgaven at eliminere Pyongyangs krigskommando, inklusive Kim Jong-un, og paralysere dens funktioner«, ifølge Sydkoreas største nyhedstjeneste, Yonhap. En sådan provokation må både afsløres og afsluttes omgående.

Verden har kun to muligheder – økonomisk kollaps og verdenskrig under den imperiale sammenhæng, der udgøres af London/Wall Street, og som kontrollerede både Bush og Obama, eller også et revolutionært skifte, der reflekterer Amerikas historiske rødder i Alexander Hamiltons principper, og som gør det muligt for USA at tilslutte sig Rusland og Kina og deres fælles bestræbelse på at knuse terrorisme og samtidig opbygge moderne nationalstater gennem udviklingen med den Nye Silkevej, som Kina har lanceret.

LaRouche-organisationen er helt fokuseret på den presserende opgave, der konfronterer den nye Kongres og den nye præsident: implementer Glass-Steagall nu og knus således Wall Streets hasardspilsboble og genopliv Amerikas forpligtende engagement til videnskabens fremskudte grænser, og hæv således den produktive og kulturelle platform for alle amerikanere. En appel, der nu omdeles af LaRouchePAC, kræver, at Donald Trump lever op til sit kampagneløfte om at implementere Glass-Steagall og kræver, at han annoncerer dette i sin indsættelsestale og i sin Tale til Unionen (se http://schillerinstitut.dk/si/?p=17198 ).

Vi befinder os i et af historiens enestående øjeblikke, hvor denne transformation er mulig, og nødvendig, for den menneskelige art som helhed.

Med formand Tom Gillesberg:

Lyd: 

Med formand Tom Gillesberg

27. dec., 2016 – Den tyske udviklingsminister Gerd Müller har præsenteret et hjælpeprogram for Aleppo, hvor hovedfokus vil ligge på at genopbygge byens sektor for lægehjælp. Omkring 1.000 syriske læger, kirurger og sygeplejersker, plus yderligere 200 personel til behandling for traumer, vil blive finansieret med 15 mio. euro fra hans ministerium hen over de kommende 30 måneder.

Müller opfordrede andre lande til at bidrage til genopbygningen af Aleppo og sagde, at, efter det internationale samfunds stater har forholdt sig passive under hele denne krig, »må der nu komme en humanitær indsats for befolkningen i Aleppo«. Situationen for lægehjælp er katastrofal, sagde Müller og advarede om, at, hvis der ikke kommer omgående lægebehandling og pleje til tusinder af syriske børn, vil de ikke overleve den kommende vinter. Ud over Aleppo har 13 millioner syrere et akut behov for humanitær hjælp, og 90 % af disse mennesker har behov for medicin.

Foto: Situation for lægehjælp i Aleppo, og andetsteds i Syrien, er katastrofal, og især vil mange børn med forbrændinger, diverse lemlæstelser og alvorlige traumer ikke overleve vinteren uden læge- og medicinhjælp fra det internationale samfund.