Tidligere tysk kansler Helmut Schmidt død

11. november 2015 – Helmut Schmidt, der havde været indlagt til behandling på et hospital i Hamborg og var blevet udskrevet og kom hjem for 10 dage siden, døde i går i en alder af 96 år. Blandt mindeord fra ledende politikere er den en side lange udtalelse med tidligere kansler Gerhard Schröder som forfatter særlig omtale værd, hvor han skriver, at Schmidt og Frankrigs Valéry Giscard d’Estaing skabte det Europæiske Monetære System (EMS) og G7-topmødet, og at Schmidt altid insisterede på dialog med Rusland og Kina. Schmidt, skriver Schröder, var blandt de første til at forudse Kinas opkomst og mødtes med Mao Zedong og Deng Xiaoping. Schmidt afviste enhver militarisering, selv om han var tilhænger af et stærkt forsvar, og han insisterede på, at, efter Anden Verdenskrig, var tyskere »dødtrætte af skyderi«.

Hvad hverken Schröder eller nogen anden leder har nævnt, i hvert fald hidtil, er Schmidts skarpe og ofte gentagede fordømmelse af »rovdyrskapitalismen« med hedge-fonde og derivater, med den generelle degeneration af bankpraksis, med transformeringen af Deutsche Bank til at være en zombiebank, der ikke længere fortjener sit navn. I det stykke fik han assistance af sin datter Susanne, der var investeringsbankier i London frem til 2008, da hun opsagde sit job og vendte hjem til Hamborg for at bo med sin fader.

Schmidt har altid været for den Europæiske Union og en Atlanticist (tilhænger af en alliance tværs over Atlanten), og havde som sådan en livslang kommunikation med Henry Kissinger. Han var imidlertid en standhaftig modstander af NATO’s ekspansion mod Øst, og han fordømte NATO’S fremgangsmåde i Georgien og krigen i Georgien i 2008. Men i 2001 rådede han kansler Schröder til at støtte NATO’s intervention i Afghanistan. På den anden side siges det, at han støttede Schröders »nej« til Irakkrigen i 2002. Schmidt gentog i sine sidste interviews, at, selv om han mente, USA fortsat ville være den førende verdensmagt, ville nye magter som Kina spille en voksende rolle i fremtiden; og at enhver idé om at styre verden, så vel som også at styre verdensøkonomien, fra et enkelt sted, var forkert. Schmidt skrev også en anmeldelse af den kinesiske præsident Xi Jinpings bog, Learning How to Govern, (At lære at regere) i 2014. Schmidt mødte også alle de andre kinesiske ledere i årenes løb, så vel som også de russiske ledere.

Med hensyn til politiske og filosofiske tænkere var Schmidt influeret af Immanuel Kant, Karl Popper, Markus Aurelius, men imidlertid også af Konfucius (Konfutse). Inden for musik var Schmidt, der spillede klaver, mest tiltrukket af Johann Sebastian Bachs arbejde med fugaen.

Andre ledende personer om Schmidt:

* Han har genrejst sit storslåede lands værdighed over for omverden – Giscard d’Estaing.

* Helmut Schmidt var en fremragende personlighed i efterkrigstidens Tyskland, for europæisk og global politik – Vladimir Putin.

* Vi var imponerede over hans personlige beskedenhed, så vel som hans Pflichtbewusstsein, (pligtfølelse, ansvarsbevidsthed). Og for mig var han desuden en institution, råd og dømmekraft, der var vigtig for mig – Angela Merkel.




Leder, 12. november 2015:
Putin har ret: Obama gør fremstød for et termonukleart Armageddon

Den russiske præsident Vladimir Putin talte ved åbningen af en konference med ledere fra Forsvarsministeriet og militærindustrien i Sotji, Rusland, tirsdag, hvor han i skarpe vendinger advarede om, at præsident Barack Obamas politik er i færd med at drive verden mod en termonuklear udslettelse i en meget nær fremtid. I realiteten fremkom Putin med det mest vandtætte argument for, hvorfor USA’s præsident må fjernes fra embedet nu.

Putin gjorde det klart, at USA har løjet om grundene til, at det bygger et globalt missilforsvarssystem, eftersom Iran nu har underskrevet P5+1-aftalen og afstået fra atomvåben. Målet for USA’s og dets allieredes globale ABM har hele tiden været at ændre den globale, militære balance til fordel for USA’s Prompt Global Strike-doktrin, dvs. evnen til at kunne lancere et atomart førsteangreb imod Rusland (og som angiveligt skulle ødelægge modpartens evne til et gengældelsesangreb, -red.). Rusland for sin del vil ikke finde sig i dette; og Rusland bygger nye våbensystemer, af hvilke nogle allerede er i felten, og som kan modgå enhver ABM-fordel, som USA måtte opnå.

Dette er den samme Barack Obama, hvis mærke for udenrigspolitisk »succes« har været massedrabs-droneprogrammet, under hvilket et ukendt antal uskyldige civile er blevet dræbt for blot posthumt at blive klassificeret som »fjender dræbt under kamp«, eller, mere enkelt, »offer for krigen«. Under diskussion med sine medarbejdere fra LaRouches Politiske Komite onsdag trak Lyndon LaRouche en klar linje mellem menneskelige væsener og uhyrer, som Obama, der ikke har nogen evne til agape, næstekærlighed, og således mangler de menneskelige, følelsesmæssige egenskaber, der adskiller mennesket fra dyret.

LaRouche bemærkede, at Californiens guvernør Jerry Brown har samme karakter som Obama, totalt distanceret fra ethvert begreb om agape.

Selv, hvis et termonukleart Armageddon kan undgås i den umiddelbare fremtid, så har Obamas syv år i embedet, der fulgte efter otte år med Bush-Cheney, haft en total disintegration af livsvilkårene for det store flertal af amerikanere til følge. Den seneste grusomhed er den massive stigning af kokainproduktionen i Colombia, der uundgåeligt meget snart vil antage form af en strøm af billig kokain, der kommer ind i USA. Dette kommer oveni det allerede epidemiske spring i heroinafhængighed og afhængighed af smertestillende medicin. Det amerikanske folk er udset som målskive for en ny og ondsindet, britisk Opiumskrig. Tilfældet med Colombia eksemplificerer dette; med præsident Santos, en protege af Tony Blair og Obama-allieret, der åbenlyst har promoveret legalisering af narkotika, har nedlukket coca-udryddelsesprogrammerne og nu er i den endelige fase for forhandlinger om en narko-fred med den berygtede narko-terrorist FARC.

Præsidenten for Boston Federal Reserve Bank er også kommet ud i denne uge med svare advarsler om en nedsmeltning af den kommercielle ejendomsboble og bemærkede, at situationen er mere alvorlig end i september 2007, hvor bolig- og erhvervsejendomsmarkedet først nedsmeltede; dette førte til nedsmeltningen i 2008 og den efterfølgende kvantitative lempelse (’pengetrykning’).

Hvis vi ser bort fra faren for atomkrig, så er de reelle livsbetingelser for det store flertal af amerikanere blevet ødelagt i løbet af de seneste 15 år med Bush og Obama. Europa er i en endnu værre tilstand med førende nationer som Tyskland og Frankrig, der er håbløst kollapset, og med Storbritannien allerede i et totalt økonomisk sammenbrud. Alt imens det transatlantiske område går fra ondt til værre, og førende britiske kredse pønser på krig som en vej ud af deres dilemma, så er situationen i Asien og Eurasien en kvalitativt anden, med Kina, Rusland og Indien, der fører an i indsatsen for at afstikke en ny kurs for virkeligt, globalt samarbejde og en videnskabelig revolution, der vil blive til gavn for hele menneskeheden.

Muligheden for at lancere et sådant »nyt paradigme for menneskeheden«[1] er forhånden, og det første, altafgørende skridt er afsættelsen af Obama og nedlukning af Wall Street, så processen med økonomisk genrejsning og heling i USA kan påbegyndes.

 

[1] Se video med Helga Zepp-LaRouche m.fl., »Et nyt paradigme for civilisationen«, engelsk, med dansk udskrift.

 

Supplerende dokumentation:

Vladimir Putin advarer igen USA mod at bryde den strategiske atomvåbenbalance

12. november 2015: Den russiske præsident Vladimir Putin kom med skarpe åbningsbemærkninger inden mødet med topforsvarsfolk fra regeringen og repræsentanter for det russiske militære/industrielle kompleks under det årlige revisionsmøde. Mødet, der fandt sted tirsdag i Sotji, faldt sammen med meddelelsen om, at det russiske forsvarsbudget for næste år vil være 49 mia. dollar, hvor de 35 mia. er direkte øremærkede til de russiske bevæbnede styrker. Til sammenligning er det amerikanske forsvarsbudget 10-15 gange STØRRE: og to nye, amerikanske våbenprogrammer – det nye F-35 stealth kampfly og udskiftningen af ubåde, der medfører ballistiske missiler – er hver for sig mere kostbare end hele det russiske forsvarsbudget.

Putin fokuserede sine indledende bemærkninger omkring den trussel mod Rusland, som udgøres af USA’s og dets allieredes globale missilforsvarsprogram. Putin sagde i begyndelsen af sine bemærkninger:

»Som vi alle ved opbygger USA og dets allierede uophørligt deres globale missileforsvarssystem. Desværre tager man hverken vore bekymringer eller vore samarbejdsforslag i betragtning. Vi har ved flere lejligheder indikeret, at vi anser sådanne handlinger for at være et forsøg på at underminere den eksisterende atomvåbenbalance, og på faktisk at destabilisere hele systemet med regional og global stabilitet.«

Putin bemærkede, at Washington vedvarende har hævdet, at ABM-deployeringerne relaterede til faren fra Iran, men deployeringerne fortsætter, selv efter P5+1-aftalen. Han sluttede:

»Derfor«, konkluderede han, »er henvisninger til de iranske og nordkoreanske atommissiltrusler et dække for de sande intentioner, der i realiteten drejer sig om at neutralisere andre atomstaters strategiske atompotentiale, ud over USA og deres allierede; primært vedr. Rusland, selvfølgelig, og om at opnå en afgørende militær overlegenhed med alle de heraf følgende konsekvenser.«

Det faktum, at Putin ikke uddybede »de heraf følgende konsekvenser«, udvandede på ingen måde hans direkte budskab: Obama, lige som Bush og Cheney før ham, er hastigt i færd med at drive verden mod en atomar konfrontation. Putin gjorde det klart, at Rusland allerede forbereder sig til en sådan konfrontation gennem netop det arbejde, der var emnet for dette særlige, årlige møde, som han talte til.

Putin forklarede:

»Vi har gentagne gange sagt, at Rusland vil tage de nødvendige, tilsvarende forholdsregler for at styrke sit atompotentiale. Vi vil ligeledes også arbejde på anti-missilforsvarssystemer, men i det første stadium, som vi gentagent har sagt, vil vi fokusere også på offensive systemer, der kan overvinde ethvert anti-missilforsvarssystem.«

Putin bemærkede i sine slutbemærkninger, at Rusland i de seneste tre år har arbejdet på at udvikle

»flere lovende våbensystemer, der kan udføre kampmissioner i dybden under betingelser med et anti-missilforsvarssystem«,

og bemærkede, at kampenhederne er begyndt at modtage sådanne nye våbensystemer allerede i år.

Det er ikke alle, der i USA og Vesten ikke har opfattet pointen. Stephen Blank, senior-stabsmedlem ved USA’s Udenrigspolitiske Råd, skrev for nylig en artikel med overskriften, »The West Underestimates Putin at its Peril« (’Vesten undervurderer Putin, til sit eget fordærv’). Han begynder,

 “For den store, britiske militæranalytiker Basil Liddell-Hart var det aksiomatisk, at formålet med krige var en bedre fred. Med andre ord, så, for at være succesfulde, må de sættes i forbindelse med politiske resultater og strategiske landvindinger.« Efter en bemærkning om, at Obamaregeringen har vist sig at være ude af stand til strategisk tænkning, skrev Blank, »Hvilke fejl, Rusland og dets bevæbnede styrker så end måtte have, så er foragt for strategi ikke en af dem. Washingtons eliter, med få undtagelser, kan ikke acceptere, at den russiske præsident Vladimir Putin tænker og handler strategisk.« Dernæst demonstrerer Blank, at, i det aktuelle tilfælde med Syrien, er det præcis, hvad Putin gør. Han konkluderer, at »Putin kunne måske sluttelig tabe spillet i Syrien, for intet er så uforudsigeligt som krig. Men denne mulighed kan ikke retfærdiggøre den selvbehagelighed, arrogance og intellektuelle dovenskab, der truer USA’s interesser og dets allierede.«

I Guardian den 10. nov. bragte Julian Borger spørgsmålet direkte tilbage til USA’s atomvåbenprovokationer mod Moskva. Borger rapporterede om nylige advarsler fra tidl. viceformand for Generalstabscheferne, gen. James Cartwright, der udtalte, at moderniseringen af USA’s taktiske atomvåben i Europa, B-61 12, gør dem »brugbare«, og dette udgør en alvorlig fare for at glide ind i en atomkrig. Cartwright sagde til PBS, »Hvis jeg, med bevarelse af samme sprængkraft, kan nedbringe sprængstofmængden, og derfor det sandsynlige atomnedfald, osv., gør dette det så mere anvendeligt i en præsidents eller national sikkerhedsbeslutningstagers øjne? Og svaret er, at det sandsynligvis kunne være mere anvendeligt.« Borger bemærkede, »Det store ved atomvåben var, at deres anvendelse angiveligt var utænkelig, og de var derfor et afskrækkelsesmiddel mod overvejelser om en ny verdenskrig. Når de først bliver ’tænkelige’, befinder vi os i et andet, og langt farligere, univers.        




NYHEDSORIENTERING NOVEMBER: Samarbejde eller krig?

Flygtningekrisen i Europa er skriften på væggen. Kun ved at erstatte Obamas konfrontationspolitik med et samarbejde med Rusland og Kina kan der gives en vej ud. IS må besejres militært, men samtidig må der også økonomisk opbygning til. Høring i USA’s kongres om faren for atomkrig. Obama afsløret som morder i nye, lækkede dronepapirer. Stem nej 3. december. Skift COP21 i Paris fra konferencen for folkemord til konference for udvikling for hele menneskeheden. Dette er en redigeret udgave af Tom Gillesbergs nyhedsopdatering fra den 9. november. Lyt med på www.schillerinstituttet.dk/

Download (PDF, Unknown)




Rumænien underskriver aftale med Kina om to nye kernekraftværker;
Kina ekspanderer ind i Central- og Østeuropa

11. november 2015 – I går underskrev China General Nuclear Power Corp. en aftale med Rumæniens statsejede Societatea Nationala Nuclearelectrica SA om opførelse og drift af to atomreaktorer i Cernavoda, Rumænien. De etablerede et joint venture-selskab, der skal gennemføre projektet til 7,7 mia. dollar. Den oprindelige plan, hvor reaktorerne skulle have været bygget af franske og tyske leverandører, blev opgivet i 2011. World Nuclear News rapporterer, at China General Nuclear vil eje mindst 51 % af kapitalen i det fælles selskab. De to reaktorer bliver det canadiske Candu 6-design med tungt vand. Lokaliteten har allerede to Candu-reaktorer, der er i drift.

Zhang Qibo, adm. dir. i China General Nuclear, sagde, at MOU’et, forståelsesmemorandaet, inkluderer en investeringsaftale, samt ingeniør- og byggetjenester. Han bemærkede, at Kina har et »voksende samarbejde med Central- og Østeuropa«, der benytter sig af Kinas »finansiering og fremragende erfaringer inden for ingeniørarbejde og driftsstyring« af landets hjemlige kraftværker.

Det central- og østeuropæiske initiativ kommer i kølvandet på sidste uges aftale med Argentina om konstruktion af atomkraftværker, samt, at Kina købte sig ind i de britiske og franske atomindustrier.

Muligvis på grund af, at den amerikanske Kongres har erkendt, at USA er ved at forsvinde som en faktor inden for atomteknologi og -handel, blev den tidsperiode, i hvilken Kongressen kan gøre indsigelse mod fornyelsen af aftalen om civil atomkraft, overskredet, uden så meget som et pip fra Capitol Hill. Den fornyede 123-aftale trådte i kraft i går og løber frem til 2040. En erklæring fra Nuclear Energy Institute gennemgår Kinas planlagte opbygning af atomkraft og udtaler, at USA, i en størrelsesorden omkring 70-204 mia. dollar, kunne få gavn af aftalen, der ville skabe 20.000-45.000 amerikanske jobs.




Fhv. tyske udenrigsminister Westerwelle: Militære interventioner
har været de seneste tyve års største fejltagelser

9. november 2015 – Guido Westerwelle, tidl. tysk udenrigsminister, gentog sit standpunkt fra for fire år siden imod interventionen i Libyen i et interview med Der Spiegel og bemærkede, at han på det tidspunkt var blevet angrebet en hel del, men at flere mennesker siden da har skiftet over til hans tankegang. Han antydede hermed, at dette også var tilfældet i andre lande. Westerwelle understregede, at »Tyskland bliver ikke stærkere ved at intervenere militært oftere … Det var de seneste 20 års store fejltagelse.«




Udenrigsministre fra Grækenland og Tyskland fremlægger
de hårde kendsgerninger om flygtningesituationen

9. november 2015 – Den tyske udenrigsminister Frank-Walter Steinmeier var på officielt besøg i Athen den 29. okt. for drøftelser med græske regeringsfolk, inkl. udenrigsminister Nikos Kotzias. Højt på dagsordenen for begge parter stod flygtningekrisen og krigen i Syrien. Den 30. okt. udgav det græske Udenrigsministerium et udskrift på engelsk af deres pressekonference den 29. okt., under hvilken de begge kom med vigtige erklæringer.

Med hensyn til flygtningekrisen understregede udenrigsminister Kotzias, som også andre græske regeringsfolk har gjort, at hovedspørgsmålet er at løse krigen i Syrien, samt den kendsgerning, at FN’s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) er blevet ribbet for finansiering.

Kotzias sagde, at han tilbage i februar i tyske medier advarede om, at nedskæringerne i finansieringen af FN’s hjælpeoperationer for flygtninge ville føre til en massiv stigning i flygtningestrømmen. Han advarede igen under pressekonferencen, at han har informationer om, at henved 300.000 flygtninge er en route fra lejre i Jordan og Libanon, og at flygtninge i tyrkiske lejre er ved at sælge alle deres ejendele for at kunne foretage den lange rejse.

Kozias siger, at disse mennesker kun er en del af 3 millioner mennesker, der lever i flygtningelejrene, og som nu rejser, fordi de bogstavelig talt sulter i lejrene. Han uddybede nedskæringerne i finansieringen, der er faldet fra 150 dollar pr. familie i lejrene til nu 13 dollar, dvs. ca. 0,43 dollar om dagen. Steinmeier var enig og sagde, at Tyskland havde sammenkaldt et G7-møde på sidelinjen af FN’s Generalforsamling, som havde rejst 1,7 mia. dollar blot til at finansiere mad i lejrene, men at det ikke var nær nok.

Kotzias kom også med en magtfuld intervention til støtte for den ægyptiske regering og sagde: »Der er ingen, der bør lege med ilden og destabilisere andre lande i regionen. Nogle kan godt lide at mødes med det Muslimske Broderskab i Egypten. Det forstår jeg. Jeg har aldrig været tilhænger af militærregimer. Min generation sad i militærjuntaens fængsler. Stabilitet og sikkerhed i regionen kommer først. Har nogen overvejet, hvad der ville ske i tilfælde af et kaotisk kollaps af det egyptiske regime, med 96 mio. mennesker, af hvilke 62 mio. er unge og uden identitet, fremtid, jobs? Og bag disse titals millioner er der 45 mio., der nu er ved at komme frem fra borgerkrigen i Sudan, så vel som også den fejlslagne stat Somalia. Efter min mening må vi afvende destabiliseringen i denne region fra toppen og ned, for ellers vil flygtningesituationen i Middelhavet virkelig komme ud af kontrol. Som følge heraf må vi træffe mange, mange flere forholdsregler.«

Steinmeier pointerede også, at der ikke kan findes en løsning og afslutning på krigen i Syrien uden at involvere præsident Bashar al-Assad.

 

Foto: Tyrkiet: De sælger, pakker og rejser. For at overleve.    




Et ekko af Helga Zepp-LaRouche:
Tysk forfatter: »Kina bygger, Europa kigger«

9. nov. 2015 – En hårdtslående artikel blev udlagt på den fremtrædende, liberal-konservative forfatter Roland Tichys blog under overskriften, »China baut, Europa schaut zu« (Kina bygger, Europa kigger). Skrevet af Fritz Görgen, en tidligere rådgiver til den tidl. tyske udenrigsminister Guido Westerwelle, kommer den med den samme pointe, som Helga Zepp-LaRouche kom med i sin erklæring af 1. nov., nemlig, at Den nye Silkevej kunne blive en håbets gnist i et fuldstændigt ødelagt Mellemøsten.

Indledningsvis sætter artiklen Kinas fremtidsorienterede projekter med højhastigheds-jernbaner i Europa i kontrast til EU, der kæmper med vanskeligheder, fanget i et øjebliksbillede. Forfatteren afviser det amerikanske Udenrigsministeriums version af Den nye Silkevej som værende useriøs. Dernæst fremkommer han med sit hovedargument og siger, at hvis de europæiske nationer ønsker at stabilisere Mellemøsten, er de nødt til at gå i kompagniskab med Kina.

Forfatteren fortsætter: »Langs en logistisk åre af denne størrelsesorden vil industrier lægge sig på række, som perler på snor: den vil være en magnet for korttids- og langtids-migranter, der er på udkig efter et bedre liv for dem selv og deres familier. Et digitalt bredbånd vil blive ledsaget af et logistisk bredbånd, som aldrig før er set i verden. Blot en hensigtserklæring fra EU om at gå med i dette projekt, eller blot en erklæring fra EU’s medlemsstater, ville ændre det politiske klima. Når de første aktiviteter med projektering og konstruktion først begynder at vise sig på mobile skærme, vil mange skimte den første gryende, længe savnede blå himmel bag de sorte skyer ude i horisonten. En sådan strategi ville forbedre situationen i Sydvestasien og på afgørende vis svække Islamisk Stat: Når folk er grebet af håb og optimisme, vil fundamentalisme ophøre med at finde næring. Dette ville ikke alene gælde for Islamisk Stat, som man sædvanligvis taler om, men også for dens slægtninge, så som Saudi Arabien og andre steder.«

 

 




Helga Zepp-LaRouche sender en hilsen til musikaften på
Manhattan i anledning af Friedrich Schillers fødselsdag

De fleste mennesker er så bebyrdet med at sørge for deres elementære livsfornødenheder, at de ikke ønsker, og ikke kan klare den yderligere byrde, det er, at tænke. De er derfor tilbøjelige til at overtage deres meninger fra en eller anden gruppe, som de tilhører, det være sig kirke, præst, klub, deres samfundsklasse, medier eller en hvilken som helst anden gruppe. For at være i besiddelse af visdom, være klog, og for at elske visdom, må man allerede være i besiddelse af visdom for at påskønne den.

GDE Error: Requested URL is invalid

 

 

 




RADIO SCHILLER den 9. november 2015:
Havner vi i himmel eller helvede?
Faren for atomkrig, samt muligheden for samarbejde

Med formand Tom Gillesberg




Udenrigsministrene i Normandiet 4-formatet mødes om Ukraine

7. november, 2015 – Udenrigsministrene fra Normandiet 4-landene Frankrig, Tyskland, Rusland og Ukraine mødtes i går i Berlin for at diskutere situationen i det sydøstlige Ukraine. Mødet kom efter ti ugers relativ ro siden iværksættelsen af våbenhvile-aftalen af 1. september, som for nyligt har været præget af tegn på fornyet vold mellem styrker for uafhængighed og Kiev-regimets styrker. ”Der er en vis optrapning af situationen i sikkerheds-sfæren.”

Organisationen for sikkerhed og samarbejde i Europa, OSCE’s Særlige Overvågnings Mission (SMM) har rapporteret om ”beskydning fra begge sider, brud på forpligtelserne til våben-tilbagetrækning, også fra begge sider. Jeg håber meget, at optrapningen vil blive stoppet”, sagde den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov. Den tyske udenrigsminister Frank-Walter Steinmeier var meget mere optimistisk og pegede på fremskridt i tilbagetrækning af tunge våben fra kontaktlinjen mellem de to sider. ”Vi er blevet enige om … at takle tilbagetrækningen af de tunge våben nu,” sagde Steinmeier.

 




Husbyggeri på samlebånd foreslået i Tyskland

6. november 2015 – Konfronteret med de særlige udfordringer, som den store indstrømning af flygtninge har skabt, opfordrer den tyske byggeindustri nu til, at man tager metoder til »industrifremstillet husbyggeri« i anvendelse, med prototyper, der kan bygges billigt i hele Tyskland inden for blot få måneder. Dette er, hvad Michael Knipper, adm. dir. for byggeindustriens sammenslutning i Tyskland, sagde i et interview til Neue Osnabrücker Zeitung.

Et forceret program, og ikke kun for husbyggeri, er så sandelig presserende nødvendigt: Nye statistiktal over industriproduktionen i Tyskland viser, at der i september var et fald på 1,1 %, sammenlignet med august. Faldet var størst i industrien med 1,4 %, det samme som i maskinværktøjsfremstillingssektoren. Produktion af forbrugsvarer faldt endda 3,2 %. Byggesektoren blot minus 0,9 %.

Tiden er kommet for et nationalt, forceret program: bolig-/husbyggeri, infrastruktur og nye industrifabrikker!

http://orf.at/stories/2308569/2308570/

 

 




Tysk økonomi vil få gavn af integration af flygtninge

3. november 2015 – Marcel Fratzscher, direktør for det Tyske Institut for Forskning i Økonomi (Deutsches Institut für Wirtschaftsforschung, DIW) siger, at den tyske økonomi vil få gavn af at integrere flygtninge ind på arbejdsmarkedet inden for de næste fem til syv år. Med den rette integrationsstrategi vil de bidrage til national vækst og mere end kompensere for udgifterne til deres integration, sagde han, idet han polemiserede, at pengeargumentet ikke giver mening, for man kunne lige så godt erklære det at sørge for uddannelse og erhvervsmæssig træning af halvdelen af Tysklands unge for at være et økonomisk tab, hvilket omgående ville blive erkendt som totalt absurd. Der vil komme en økonomisk gevinst, selv, hvis man tager i betragtning, at produktiviteten af integrerede ikke-tyskere muligvis kun ligger på to tredjedele at den sædvanlige tyske arbejders.

 




Tyskland: Brandenburg-minister: Uddan flygtninge til at blive faglærte arbejdere

5. november 2015 – Umiddelbart forud for dagens hastekrisemøde i Berlin om flygtningekrisen sagde ministerpræsident for Brandenburg, Dietmar Wiodke, at det, der var et presserende behov for, var at uddanne flygtninge til specialarbejdere/faglærte arbejdere på samme måde, som man gjorde det med østtyskere efter den tyske genforening: »Vi har behov for et program af samme art, som vi havde i Østtyskland for 20-25 år siden … Vi har brug for et program til opkvalificering af disse mennesker, der kommer til os, et beskæftigelsesprogram.«

Woidke, der er socialdemokrat, tilføjede, at »det ville give et stærkt signal, hvis vi begyndte at drøfte hovedudfordringerne i de kommende måneder og år, og det er integrationen af disse mennesker, og dette vil ikke løse sig selv på en nat.« Den finansiering, som forbundsregeringen har stillet til rådighed for 800.000 flygtninge, udgør 2 mia. euro, sagde Woidke, og med det totale, forventede antal flygtninge på 1 mio. mennesker eller flere ved årets udgang, må yderligere finansiering findes.




Tysk udenrigsminister: Ideologer i ’Ondskabens Akse’ saboterede chance for Syrien i 2005

5. november 2015 – I et interview med Neue Westfälische Zeitung sagde den tyske udenrigsminister, Frank-Walter Steinmeier, at, »desværre er konflikten i Syrien en lang kronologi af forpassede chancer. Da vi i 2005 havde en kampagne for at befri Syrien fra regional isolation, så mislykkedes også dette pga. modstand fra dem, der ønskede at placere landet på ’ondskabens akse’. I dag, 250.000 døde senere, står vi igen dér, hvor vi med stort besvær er ved at få en forhandlingsproces til at komme i gang. Men der er intet alternativ: Det, som et nu drejer sig om, er omsider at sætte en stopper for myrderiet i Syrien.«




Den græske premierminister Tsipras holdt foredrag
for EU-parlamentets præsident Schultz om barbarisk,
uetisk, økonomisk politik i EU

4. november 2015 – Den græske premierminister Alexis Tsipras og EU-parlamentets præsident Martin Schultz (Tyskland, SPD), holdt et to timer langt »produktivt og åbenhjertigt« møde, da Schulz var i Grækenland for at overvære overførslen af de første 30 flygtninge fra Grækenland til Luxembourg. Tsipras gjorde det klart, at, i den aktuelle flygtningekrise er den humanitære indsats, Grækenland præsterer, og som langt overstiger landets midler, samtidig med, at Grækenland skal imødekomme kravene fra kreditorerne, umulig og barbarisk.

»Vi må se de spørgsmål, der ligger ud over dette økonomiske barbari, og som falder inden for det etiske område. På et tidspunkt, hvor indbyggerne på de græske øer modtager bølgerne af flygtninge med åbne arme, er regeringen forpligtet til at hæve momsraten på øerne«, sagde han til pressekonferencen med Schultz i kølvandet på deres møde i premierministerens residens. »Hvis vi er tvunget til at tilbyde husly, selv kortvarigt, til flygtninge, så kan det ikke også være muligt for os at insistere på tvangsovertagelser af primære boliger i Grækenland«, sagde Tsipras. Sådanne krav er »uacceptable«, insisterede han og tilføjede, at den græske regering af europæere vil søge den samme solidaritet, som det kræves, at Grækenland udviser.

Spørgsmålene om tvangsovertagelser og forhøjelse af meromsætningsafgiften (moms) for øboerne har været blandt de mest presserende, økonomiske spørgsmål, som den græske befolkning er blevet konfronteret med, især taget i betragtning, at der alene i Athen er flere end 30.000 hjemløse mennesker.

»I løbet af de seneste måneder har vi båret byrden, men vi har den ære og stolthed, som grækerne udviser, især rundt det Ægæiske Hav, at redde ’Europas ære’«, sagde Tsipras.

Med en åbenlys henvisning til den tyske finansminister Wolfgang Schäuble og dennes kampagne for at sparke Grækenland ud af eurozonen, sagde Tsipras, at flygtningekrisen har vist, hvor tåbelige de mennesker er, der sidste sommer havde planer om den såkaldte Græxit; at fortsætte med sådanne planer ville ikke alene være »imbecilt«, men også »farligt«.

Tsipras sagde, at han og Schulz drøftede det bydende nødvendige behov for en fælles koordineringsstrategi og en fælles politik for at konfrontere den igangværende flygtningetragedie. Han meddelte også, at han, i anden halvdel af november, på vegne af EU vil rejse til Tyrkiet for at drøfte spørgsmålene mht. relationerne mellem EU og Tyrkiet om flygtningene med Ankara.

Schulz på sin side sagde, at Tsipras’ anmodninger var rimelige, og at han ville tage dem op i Bruxelles og under et topmøde, der finder sted på Malta den 12. nov. Han erklærede sig enig i, at det ikke er nok, at kun 8 af 28 EU-medlemsstater deltager i fordelingen af flygtninge.

»Som europæiske organisationer og som medlemsstater skylder vi at støtte flygtningekrisen på enhver måde«, sagde han. Men han fastholdt dog, at Grækenland må overholde memorandaet. Han kaldte spørgsmålene om moms og tvangsovertagelser (af hjem) for »symbolske« og sagde, at han ville formidle dette til institutionerne i et forsøg på at finde en løsning.




Kinas globale jernbanemission ”At dække verden”
– Singapore og Kina bygger en ny by på Silkevejen

3. november, 2015Macau Magazine publicerede en slagkraftig gennemgang af Kinas verdensdækkende udviklingsprogram, som kaldes ”Globalt spor – Kinas vision om et verdensdækkende jernbanenet”, af Luo Xunzhi. Artiklen reflekterer over den verdensvision, der præsenteres i EIR’s Verdenslandbro-rapport, og, da den nu cirkulerer over hele Kina på kinesisk, er rapporten måske i virkeligheden en af forfatterens kilder.

Artiklen indleder med: ”Kina har bygget verdens største højhastigheds-jernbanenetværk på bare 8 år. Nu ønsker de at gøre det samme i hele verden. Planen inkluderer en bane, som forbinder Beijing og Moskva på 33 timer, og ruter tværs over Sydamerika fra Atlanterhavet til Stillehavet og tværs over Afrika fra Det Indiske Ocean til Atlanterhavet – noget, de europæiske kolonimagter aldrig præsterede. Et så ambitiøst program har intet land nogensinde tidligere foreslået. Hvis de alle bliver bygget, vil de forvandle økonomierne i de lande, de kommer igennem, ligesom USA’s transkontinentale jernbane til Stillehavet i det 19. århundrede, som åbnede de vestlige stater, således at landmænd kunne etablere sig og industrien vokse.”

Andre aspekter:

* ”Det mest dramatiske projekt i Ét bælte, én vej-initiativet i Rusland er en foreslået højhastighedsforbindelse mellem Beijing og Moskva, som går gennem Kasakhstan, en distance på 7.000 km, der ville reducere rejsetiden fra den aktuelle på 6 dage til 30 timer … Første vicepræsident for de russiske statsbaner, Alexander Misharin, sagde, at han forventede, at byggetiden ville være fra 8 – 10 år. Han sammenlignede det nye jernbanenetværk med Suez Kanalen med hensyn til størrelse og betydning.”

* ”Mere end noget andet kontinent har Afrika behov for jernbaner. Kina har været meget aktiv her og har lovet at bygge det, som ingen europæiske kolonialmagter – Storbritannien, Frankrig, Portugal, Belgien eller Tyskland – formåede at gøre: en jernbane fra det Indiske Ocean til Atlanterhavet.”

* ”I Østafrika bygger Kina en 472 km lang jernbane mellem Kenyas hovedstad, Nairobi, og landets største havneby, Mombasa, som vil forkorte rejsetiden fra 15 timer til fire en halv time. Byggeriet begyndte i oktober, 2014 og forventes færdigt i 2017 til en anslået pris af US$ 3,8 milliarder. Det er planen, at jernbanen bliver en del af et nyt netværk, som kobler Kenya, Rwanda, Sydsudan og Uganda sammen.”

* ”I forbindelse med et besøg i Sydamerika i maj, 2015, overværede statsminister Li Keqiang og Brasiliens præsident Dilma Rousseff underskrivelsen af en forundersøgelse af etableringen af en 4.400 km lang jernbane, som skal forbinde Brasiliens Atlanterhavskyst med Stillehavskysten i Peru. Den blev underskrevet af de to lande og Kina … Spanien og Portugal, de to magter, som koloniserede Sydamerika, overvejede aldrig at bygge en sådan jernbane tværs over kontinentet.”

* ”For første gang er Kina begyndt at bygge jernbaner i Europa, det sted, hvor teknologien blev udviklet for 200 år siden. Det har en vigtig, historisk betydning, er et tegn på, hvordan centrum for den globale økonomi bevæger sig fra vest mod øst.”

* ”Kina tilbyder også at bygge Storbritanniens HS2, et højhastighedstog, som forbinder den centralt beliggende by Birmingham med Leeds og Manchester mod nord. Tilbuddet er fuld af symbolik – verdens nyeste jernbanemagt sælger sin teknologi og ekspertise til den ældste … Ingen Mandarin i Qing-regeringen kunne have forestillet sig et sådant resultat.

Se hele artiklen: http://www.macauhub.com.mo/en/2015/11/02/global-track-china-sees-its-railways-covering-the-world/]

 

Singapore og Kina bygger en ny by på Silkevejen

3. november, 2015 – Kina og Singapore skal underskrive en aftale om sammen at udvikle et nyt storskala-projekt i det vestlige Kina, i forbindelse med Xi Jinpings besøg i Singapore i denne uge. Straits Times oplyser, at projektets tema bliver ”moderne konnektivitet og moderne service”, og at det bliver en del af det økonomiske Silkevejsbælte.

Det bliver det tredje, store projekt, Singapore har bygget i Kina – de byggede en industripark i Suzhou i 1994 og en miljø-by i Tianjin i 2008. Placeringen af det planlagte projekt er endnu ikke bekendtgjort, men det bliver i vest med Xian, Chungqing eller Chengdu som mulige mål.

Xi besøger også Vietnam i denne uge.

 




Grækenlands Tsipras opfordrer indtrængende til en afgørelse om flygtninge:
’Dråben i havet må blive til en flod’

4. november 2015 – Den græske premierminister Alexis Tsipras overværede overførslen af de første 30 flygtninge fra Grækenland til Luxembourg og mindede europæerne om deres humanitære forpligtelser. Både Tsipras og EU-kommissær for migration, indenrigsanliggender og borgerskab, Dimitris Avramopoulos (Grækenland), fremkom med det argument, at flytning af flygtninge må blive systematisk, for, som den græske premier sagde, at give flygtningene »mulighed for at gøre deres drøm til virkelighed«.

»Tredive flygtninge i forhold til tusinder, der er flygtet fra deres hjem i Syrien og Irak, er en dråbe i havet«, sagde Tsipras. »Vi ønsker, at denne dråbe skal blive til en strøm, og sluttelig til en flod af humanisme, medansvarlighed og fælles ansvar, for dette er de principper, på hvilke Den europæiske Union blev grundlagt.

Vi glæder os over at se disse børn smile. Men samtidig har vi et stort ansvar for at sikre, at disse smil bliver til mange flere i de kommende måneder, og for at stoppe disse ofre i det Ægæiske Hav, der gør europæisk kultur til skamme. Det er vores fælles ansvar, og vi må arbejde hårdt for at gøre dette til virkelighed og stoppe dette drama.«

Han holdt sin tale foran et forstørret fotografi af tre ældre kvinder fra Mytilene på øen Lesbos, der madede et syrisk flygtninge-spædbarn, og roste gæstfriheden og den støtte, som det græske folk i disse dramatiske tider har udvist. »Dette foto viser Europas virkelige, gode ansigt, og det er det Europa, vi ønsker at leve i«, sagde Tsipras. »Ikke i et Europa, der bygger mure og rejser pigtrådshegn.«

Med en påmindelse til tilhørerne om, at også Grækenland lider under EU, erklærede han: »Så lad os ikke glemme, at Grækenland er et land, der selv befinder sig i en humanitær krise, for en meget stor del af befolkningen lever nu, pga. den politik, der har været ført i de senere år, i fattigdom, lever nu under meget svære betingelser. Men det græske folk har imidlertid åbnet sine arme til disse mennesker, og især har indbyggerne på øerne udstrakt en varm omfavnelse.« Han sagde, at flygtningene »takkede Grækenland og det græske folk, der, vel vidende, hvad det vil sige at være flygtning, har taget imod dem«.

Han fortsatte, »Hovedproblemet er krigen i Syrien – vi må forene vores indsats for at samarbejde om at stoppe krigen i Syrien og stoppe disse menneskers behov for at forlade deres hjem. Indtil da må vi se, hvordan vi bedst organiserer både disse menneskers gæstfrihed i værtslandene, og koordinerer omfordelingsprocessen, som begyndte i dag.«

Tsipras krævede, at man etablerer modtagelsescentre i Tyrkiet for at forhindre flygtningene i at tage den farlige tur over havet.

Seks familier fra Syrien og Irak blev omfordelt under en toårig plan, som EU finansierer med 780 millioner euro. Flere end 580.000 flygtninge er kommet ind i Grækenland hidtil i år. Fra årets begyndelse og frem til 29. okt. var mindst 435 mennesker døde, inkl. mange børn, under den farlige overfart fra Tyrkiet og til de græske øer. Denne fare kunne undgås, hvis flygtningene blev registreret og kom ind i en legal omfordelingsplan fra selve Tyrkiet, sagde Tsipras.

Videoen har engelsk voice-over.

 

 




COP21-‘Bulldozer’ kan ikke lukke munden på Frankrigs klima-skeptiske vejrmand.

2. nov. 2015 – En hektisk fransk præsident François Hollande har optrappet sin internationale lobbyvirksomhed, der tilsigter at sikre en bindende international klimaaftale på den internationale COP21-konference, der åbner i Paris ved udgangen af denne måned. I dag bearbejdede han Xi Jinping i Beijing, d. 10. november er det de afrikanske statsoverhoveder i Malta, d. 15. november er det G20-topmødet i Tyrkiet, så ø-Nationernes statsoverhoveder; og endelig, d. 27. nov. slutter han sig til den engelske Dronning, hendes gemal Prins Philip og deres skøre kugle af en søn Prins Charles, i en paradeopstilling af Mødet af Det britiske Statssamfunds Statsoverhoveder (CHOGM-2015) i Malta, til støtte for klimaforandringssvindlen til reduktion af verdens befolkning med seks milliarder mennesker eller mere.

Men som han satte ud på sin udenlandske lobbyvirksomhed, blev hans regerings fyring af den mest populære TV-meteorolog i Frankrig, fordi denne stejlede imod COP21’s klimaforandringsløgne, til en celeber sag derhjemme. Philippe Verdier blev midt i måneden suspenderet som chef-meteorolog for det statsdrevne ’France Télévisions’, efter han publicerede en bog, ’Klimaundersøgelser’, der flår klimaskræmmekampagnen fra hinanden og beskylder statsstøttede klimaforandrings-forskere for at være ”manipulerede” og ”politiserede”.

Verdier fortalte RTL-radio i oktober, at han havde ”lagt sig  i vejen for COP21, der er en bulldozer, og at dette var resultatet”. Han fortalte en anden fransk journalist, at han skrev bogen efter at være blevet ”forfærdet”, da Hollandes udenrigsminister Laurent Fabius indkaldte TV-meteorologer til et møde for at beordre dem til at fremhæve klimaforandrings-problemerne i deres udsendelser.

Verdier optrappede i den forgangne weekend, idet han opslog en kort online video, hvor han rapporterer, at han er blevet bandlyst fra TV, siden han publicerede sin bog, ’Klimaundersøgelser’ og derefter tavst ”foran Dem, i ytrings- og oplysningsfrihedens navn for os alle”, åbner konvolutten indeholdende den officielle meddelelse om, at han er blevet fyret af France Télévisions, en måned før COP21.”

En underskriftsindsamling lanceret til forsvar af Verdier af Frankrigs energiske minoritet af ”klimaskeptikere”, havde allerede 15.000 underskrifter d. 1. nov., inklusive underskrifter fra 10 parlamentarikere, rapporterede RTL-radio. Frankrigs videnskabelige modstand mod den store løgn, inklusive videnskabsfolk, der arbejder sammen med  Schiller Instituttet imod denne folkemorderiske svindel, kalder sig for ”klimaoptimister.” De mobiliserer, og de får en vis mediedækning.

En undersøgelse, udført i kølvandet på Verdiers suspendering, foretaget af den dybdeborende website Arretsurimages, afslørede, at mindst halvdelen af Frankrigs meteorologer er enige med Verdier og “optimist”-forskerne.

Klima-“optimister” i USA er i færd med at se på, hvad de kan mobilisere for at stikke en kæp i hjulet på præsident Obamas plan om at bruge Paris COP21-konferencen til at gøre det af med den amerikanske økonomi. November-udgaven af Heartland Institute’s ’Nyhedsbrev for Miljø og Klima’ citerer forslag af jurist Chris Horner fra ’Competitive Enterprise Institute’ om,  at det amerikanske Senat før pariserkonferencen skal vedtage en resolution, kaldet ’Senatets mening’ (Sense of Senate), der erklærer, at enhver aftale, der forhandles i Paris, skal ratificeres af Senatet for at træde i kraft. ”Den altafgørende pointe er at sikre, at der ikke findes nogen rimelig påstand om, at ’Verden’ med rimelighed kunne have troet på, at Obamaregeringen binder USA til noget som helst i Paris.” Resolutionen kunne udstedes ved en simpel flertalsafstemning.
Obamaregeringen forhindrer ethvert forsøg på at kræve ansvarlighed og afviste at tillade embedsfolk at vidne for høringen om internationale klimaforhandlinger, der blev afholdt d. 20. oktober af Senatets Komite for Miljø og Offentlige Arbejder, med senator James Inhofe som formand.

 

 




Britiske koncentrationslejre på Cypern for flygtninge

3. november 2015 – Syriske og palæstinensiske flygtninge, der er landet på Cypern på den britiske Dhekelia-flyvebase, en af Hendes Majestæts Forenede Kongeriges to »uafhængige base-områder«, holdes tilsyneladende under koncentrationslejr-forhold. De 114 flygtninge, der landede på øen i sidste måned, er spærret inde i en teltlejr på basens jord. En flygtning forsøgte at begå selvmord, iflg. en video- og audiooptagelse, som The Guardian har fået.

En optagelse viser et barn, der beder: »Jeg er 12 år gammel. Vi sidder her i teltene, og vi fryser, og vi må ikke forlade teltene … Hjælp os.«

Nogle af flygtningene har i protest sat ild til nogle af teltene.

FN har sagt, at flygtningene skal etableres i Storbritannien, alt imens Hendes Majestæts Forsvarsministerium siger, det »ikke vil tillade, at der åbnes for en ny migrantrute til Storbritannien«.

I en anden video ses en stor gruppe protestere ved et højt pigtrådshegn – med en mand, der sidder på toppen og synger: »Lad os gå«. En anden høres råbe: »Vi er mennesker, ikke dyr«, idet en politibetjent forsøger at berolige ham.

Takis Neophytou, gen. dir. for Cyperns Røde Kors-selskab, afviste at kommentere rapporterne efter et kort besøg på basen den 2. nov. Han erkendte imidlertid, at de, der var kommet i sidste måned, var »meget frustrerede«.

Ifølge en aftale mellem Storbritannien og Cypern er asylansøgere, der ankommer direkte til den britiske base, Storbritanniens ansvar, og at cypriotiske tjenesteydelser skal betales af Storbrritannien.

Briterne er ekstremt modbydelige i dette spørgsmål – og de anfører Europa i at behandle flygtningene som dyr (hvilket er en naturlig sag for Det britiske Imperium). En gruppe på 67 irakiske flygtninge landede på basen i 1998, og de bor stadig i telte på basen! Vi taler ikke om de 500.000, der er landet i Grækenland, men om færre end 200 mennesker.

 

Foto: I frustration har flygtninge sat ild til nogle telte i flygtningelejren på den britiske Cypern-base Dhekelia




Massemigration skaber eksistentiel krise i Europa

3. november 2015 – Borgmesteren for den græske ø Lesbos, Spiros Galinos, sagde i går til Grækenlands Vima FM-radio, at hans ø var løbet tør for plads til at begrave det voksende antal mennesker, der dør under forsøget på at komme over Middelhavet for at nå frem til Europa. »I går holdt vi fem begravelser, men der er stadig 55 lig i lighuset«, sagde han. »Hvem kunne have forudset et sådant blodbad i det Ægæiske Hav?«

Lesbos er blot et mikro-kosmos i den eksistentielle krise, der fejer over Europa i dag. FN’s Flygtningekommissariat, UNHCR, rapporterede i går, at 218.394 migranter og flygtninge var kommet ind i Europa via havet i oktober måned, mere end det totale antal i hele 2014. UNHCR’s skøn for ankomster til Europa i år på 700.000 er allerede overskredet; det totale antal ankomster frem til i dag for 2015 er allerede nået op på 744.000.

Nogle i Europa har forsøgt at standse indstrømningen af flygtninge til, og endda igennem, deres lande, med barberbladsskarpe pigtrådshegn og militariserede grænser. Andre, som den tyske kansler Angela Merkel, der har afvist en sådan politik som værende af en sådan art, at den kunne føre til krige blandt Europas nationer, kæmper hårdt for at fastholde en human fremgangsmåde. For eksempel har Kroatiens indenrigsminister Ranko Ostajic, der har set flere end 300.000 migranter gå igennem sit land siden medio september, fordømt ideen om, at dette kunne løses gennem en militarisering: »Tror I virkelig, I kan standse disse mennesker uden at skyde? Man måtte bygge en mur omkring Europa, hvis man virkelig ville stoppe denne form for strøm.«

Den eneste, faktiske, alternative politik til barberblads-pigtråd og nedskydning af folk på grænserne, er at stoppe Obamas morderiske krige i regionen og i stedet bringe reel udvikling til dem, ved at forlænge Den nye Silkevej ind i Mellemøsten og Afrika.

 

Foto: De klarede den til Lesbos




Tyskland: Merkel advarer, fjendtlighed mod flygtninge kan udløse krig

3. november 2015– Under et angiveligt turbulent CDU-møde i Darmstadt, hvor kansler Angela Merkel mødte stærk kritik af sin flygtningepolitik, advarede hun i sin 30 min. lange hovedtale mod at opføre pigtrådshegn og udstationere bevæbnede styrker imod indstrømningen af flygtninge langs grænserne, som f.eks. mellem Ungarn og Serbien. Hun sagde, at dette allerede nu fremprovokerede spændinger mellem lande dér, og at det endda kunne føre til væbnet konflikt – krige på Balkan, som i 1990’erne.

Ungarn har bekostet tre gange så meget på hegnet end på hjælp til flygtninge. Og hvis flygtninge ikke længere kan komme ind i ungarsk territorium, finder de alligevel andre ruter. Indstrømningen af flygtninge til Tyskland vil blive dæmpet noget, men vil ikke stoppe. Merkel opfordrede til afholdelse af en haste-krisekonference mellem Balkanlandene for at håndtere udfordringerne på en human måde.

De store, tyske medier forfølger i mellemtiden et »Merkel-gate« for fuld udblæsning: alt imens weekendens udgave af Frankfurter Allgemeine Zeitung anklagede Merkel for at ofre de kristne, europæiske værdier til fordel for de islamiske indtrængende, der bestormer Europa i form af flygtninge, så har Schweiz’ finansavis Neue Zürcher Zeitung en helsides artikel i dag, skrevet af tidligere mangeårige chefredaktør for Bildzeitung Hans-Hermann Tiedje med overskriften »Merkeldämmerung« (Merkel-dæmringen«), der siger, at Merkels politiske ende alligevel vil komme – hvad enten hun indrømmer, at flygtningepolitikken var en fejltagelse eller ej. Desuden bemærkede Hesse-Tv, med en rapport om Merkels optræden i Darmstadt i går, at hun var ret afslappet, til trods for, at hun nu har det meste af sit eget parti imod sig, og hendes egen finansminister Wolfgang Schäuble står i døren, parat til at overtage. Også vidt rapporteret i medierne: FDP-politiker Florian Rentsch kræver en national folkeafstemning om flygtningespørgsmålet, som han er overbevist om vil gå imod Merkel.




Tyskland: SPD-ledere atter imod ’det sorte nul’;
Tyskland står over for en desperat genhusningssituation for flygtninge

2. november 2015 – Ralph Stegner og Thorsten Schäfer-Gümbel, der begge er viceformænd i SPD, har her til morgen igen udtalt sig offentligt og krævet, at politikken for en budgetbalance (det »sorte nul« eller »gældsbremsen«) blev modificeret for at give mulighed for ekstra finansiering af projekter til genhusning, støtte og integration af flygtninge.

Schäfer-Gümbel sagde, at man ikke burde anskue delstaten Hesses politik med en »gældsbremse« som naturlig lov; det er snarere en metode til regulering, der kan og bør modificeres under særlige omstændigheder – med flygtningekrisen som en sådan situation; og Hesse har et akut behov for, at der opføres 40.000 nye lejligheder, både til lavindkomstgrupper og til flygtninge.

Deres tal er under alle omstændigheder for lave: Byen Wiesbaden alene, der engang havde 25.000 sådanne sociale boligenheder, er nu nede på 9.000 og løber en stor fare for i år 2030 at lande på nul, med de nuværende planlagte 7.000 nye boligenheder (der ikke medregner flygtningenes behov), som ikke gør den store forskel. Med hensyn til nye boliger, der skal bygges til flygtninge, der vil blive i Tyskland og har ret til primær familiesammenføring (hustruer og børn), så findes der endnu ikke noget »forceret program«, selv om det nu om stunder ofte kaldes sådan. De nye lejligheder, som flygtninge flytter ind i nu, er for det meste dem, der blev påbegyndt meget tidligere på året, før den voldsomme indstrømning af flygtninge begyndte i juli måned. Det indebærer, at lejligheder, der bebudes til flygtninge nu, sandsynligvis ikke vil være disponible før sent næste sommer eller efterår.

Mange flygtninge, både de 42.000, der stadig må bo i telte, og dem, der endnu vil komme, må flyttes til vintersikrede opholdssteder, såsom hærens ombyggede barakker, der ikke længere er i brug.

Dette kan Tyskland klare; men de nye forholdsregler, som regeringen har diskuteret, og som har til formål at dæmpe flygtningestrømmen, indebærer, at for de ti tusinder, der stadig vandrer på vejene i Balkan, hvor vintervejrlig allerede er sat ind, og hvor det voldsommere regnvejr har forvandlet flygtninge-teltlejre til mudderbanker, vil overlevelse blive meget svær.

Det er dette drama, som 200 private hjælpeorganisationer har adresseret i deres åbne brev til EU-ledere for en uge siden. Men nogle af dem har fortalt denne nyhedstjeneste, at der hidtil ikke er kommet et eneste officielt svar fra EU-regeringer eller EU-institutioner.




Tyskland: Våbenhvile mellem Merkel og Seehofer om flygtningespørgsmålet

2. november 2015 – De to ledere af de Kristelige Demokrater (Angela Merkel, CDU, og Bayerns Horst Seehofer, CSU) blev, under deres krisemøde søndag, den 1. nov., enige om et katalog af forholdsregler, der har til hensigt at lægge en væsentlig dæmper på indstrømningen af flygtninge til Tyskland.

Aftalen spændte over skabelsen af særlige transitzoner for flygtninge; øget grænsekontrol – på grænsen mellem Bayern og Østrig, der også skal koordineres af en blandet indsatsstyrke fra begge stater; øget ID-kontrol på grænsen; afvisning af flygtninge, der kommer fra såkaldte »sikre oprindelseslande«; og et intensiveret diplomati mht. Balkan-staterne og Tyrkiet for at finde metoder til at forhindre flygtninge i at komme ind i Østrig og Tyskland.

Det vides endnu ikke, om SPD vil sluge dette katalog eller skabe vanskeligheder i koalitionsregeringen med Merkel. Hidtil har SPD f.eks. afvist transitzoner. Merkels koalition er stadig ikke i sikkert farvand efter søndagens aftale mellem Merkel og Seehofer.

 




RADIO SCHILLER den 2. november 2015.
Syrien: Gennembrud på topmøde i Wien;
men Obama sender militærrådgivere til Syrien!

Med formand Tom Gillesberg




Strømmen af flygtninge vokser, mens vinteren forøger faren.
Tsipras: »Det ægæiske Havs bølger skyller ikke blot døde børn,
men den europæiske civilisation op på vore kyster«

Søndag, 1. november 2015 – Strømmen af vandrende flygtninge vokser, alt mens vinteren rammer og gør søen hård og smadrer de både, der fragter de mennesker, som flygter fra Obamas krige. Stars and Stripes rapporterede i dag, at endnu 12-13 mennesker, mest kvinder og børn, er døde i dag under overfarten til Grækenland under vejrlig, der slog to både, der ikke var sødygtige, til vrag.

Den græske premierminister Tsipras fordømte tabet af disse liv i meget stærke vendinger: »Det ægæiske Havs bølger skyller ikke blot døde børn, men den europæiske civilisation op på vore kyster«. Han gav, uden at nævne deres navne, Obama og premierminister Cameron skylden. I de to foregående dage var 19 hhv. 40 mennesker døde, da de forsøgte at nå til Spanien fra Afrika. Den græske kystvagt reddede 600 andre mennesker, og flere tusinde klarede turen til de græske øer uden hjælp. Alt dette fandt sted fra torsdag til søndag.

Den canadiske premierminister Justin Trudeau sagde, at Canada vil tage imod 25.000 flygtninge i perioden november-december. Der foregår nu en diskussion/debat i Canada om, hvorvidt logistikken skal varetages af militære eller civile myndigheder.

Mødet mellem kansler Merkel, hendes koalitionspartner Sigmar Gabriel fra SPD og CSU-leder Seehofer fra Bayern, resulterede ikke i nogen aftale. Seehofer kræver en »transitzone« eller »administrativt behandlingscenter« der for at registrere dem, fordi alle de flygtninge, der kommer fra vest fra Østrig, ankommer til Bayern pga. dets nærhed. Alt imens tre angreb i Tyskland, som sårede seks syriske flygtninge, slås stort op, så er kendsgerningen, at en IFOP-opinionsundersøgelse fra sidste uge i syv lande nævnte Tyskland og Italien som de lande, hvor et stort flertal af befolkningen ønsker, at flygtninge skal komme til deres egne lande, ikke bare komme til »Europa«.

IFOP er Institut Français d’Opinion Publique, et fransk selskab, der udfører rundspørger, som det amerikanske Gallup.

 

Foto: Fortvivlelsens ansigt, på stranden af en græsk ø.