Leder fra LaRouchePAC, 3. november, 2016 – En revolution finder sted i verden i dag. Den startede i Asien, hvor den allerede er langt fremme, med Kina, Rusland, Indien og i stigende grad også Japan, der samarbejder for at skabe en udviklingsproces for verden som helhed, baseret på videnskab, innovative teknologier, udstrakte, regionale infrastrukturprojekter, store spring fremad i udforskning af rummet og reel udvikling af de forarmede nationer i Afrika, Latinamerika og Asien. Som man vil se af nedenstående rapport, så har denne dag, ligesom stort set hver eneste dag af dette nye paradigme, set et utroligt niveau af nye samarbejdsprojekter, lanceret af disse eurasiske nationer, mellem hinanden indbyrdes, og som rækker ud til udviklingssektoren gennem fælles udviklingsprojekter.

Virkningen af denne revolution er nu endelig i færd med at nå ind i USA, efter betydningsfulde gennembrud i Europa gennem de Nye Silkevejsprojekter, der kommer fra Kina og når ind i både Øst- og Vesteuropa. Dette skifte, der nu finder sted i USA, kan spores direkte tilbage til Lyndon LaRouches arbejde.

I takt med, at præsidentvalgkampagnen udviklede sig i løbet af det forgangne år, begyndte alt, Obama rørte ved, at smuldre. Obamacare afsløredes som den katastrofe, LaRouche havde forudsagt, den ville være. Modtageren af Nobels Fredspris er blevet afsløret som en massedræber, der har allieret sig med terroriststyrker i hele Sydvestasien for at vælte suveræne regeringer. Det er nu blevet afsløret, at præsidenten, der skulle rydde op i det Wall Street-rod, som George Bush efterlod, har nægtet at sagsøge så meget som én eneste bankier, selv med det faktum, at de forbrydelser, som er begået af Wells Fargo, med HSBC’s narkopengehvidvask og med en tilbagevenden af en spekulativ derivatboble i JP Morgan Chase og alle de andre, for-store-til-at-lade-gå-ned-banker, står klart og tydeligt i offentlighedens lys. Den præsident, der aflagde løfte om at bringe Håb og Forandring, har skabt den største epidemi af opiater og narkotika i nationens historie, i en ungdomsgeneration, der har mistet ethvert håb om en fremtid og vælger narkotika eller selvmord, eller begge dele.

Og Hillary Clinton valgte en kampagne på dette fundament og tilføjede den kendsgerning, at hun er ivrig efter at starte en militær konfrontation med Rusland, som, åbenlyst for alle undtagen de blinde, vil være det samme som at haste hen imod global, atomar udslettelse.

Men, tingene har ændret sig i løbet af de seneste uger. Mange mennesker har stillet spørgsmålstegn ved LaRouches afvisning af at vælge side i dette valg, men i stedet har insisteret på, at hans tilhængere arbejder på at introducere en seriøs politik i en kampagne, der næsten udelukkende har været et afskyeligt, pornografisk slagsmål om at forsøge at rive tøjet af hinanden! Denne seriøse politik måtte begynde med Glass-Steagall, insisterede han, for at lukke Wall Streets kasinoøkonomi ned og genindføre en kreditpolitik i nationen, efter Hamiltons principper. Dette betyder at kanalisere statslig kredit gennem en genindført Nationalbank for USA, der skal erstatte det bankerotte Federal Reserve-system (centralbanksystem), med det formål at finansiere en transformation af nationen med videnskab som drivkraft, og som er centreret omkring en genoplivning af NASA’s rumprogram, udvikling af fusionskraft og et vidtstrakt program for hård og blød infrastruktur – det, LaRouche kalder sine Fire Love.

Donald Trump har krævet en vedtagelse af det 21. århundredes Glass/Steagall-lov og fordømt Hillarys (og Obamas) sleskhed over for Wall Street. Han er gået længere end til at foreslå samarbejde med Rusland for at knuse ISIS, hvilket er bemærkelsesværdigt, men utilstrækkeligt, og til at advare om, at, et valg af Hillary vil betyde en atomkrig.

Begge disse spørgsmål identificeres internationalt med Lyndon LaRouche. Hans indsats for at introducere virkelighed i kampagnen har haft en virkning, der kan og må forhindre krig og påbegynde reformen af de kollapsende, transatlantiske økonomier.

I dag talte LaRouche om dette nye potentiale, men advarede om, at tiden ikke er til at »lade vore stemmer trækkes nedad« og falde for at følge en kandidat, men til at optrappe kampen for et revolutionært, politisk skifte i USA, og til at være klar til at handle den 9. november, uanset hvem, der vinder valget, for at gennemføre Glass-Steagall og de Fire Love.

På et tidspunkt som det nu foreliggende, hvor verden, i den umiddelbart forestående periode, vil ændre sig dramatisk, til det bedre eller til det værre, er der ingen plads til pessimisme eller pragmatisme, og ingen grund til at give frygten lov til at afskrække os. Det nye paradigme breder sig i hele verden. Ved at genindføre vore grundlæggende principper, kan Amerika også gøre en ende på den britiske, »unipolære imperieverden«, hvis mentalitet har grebet vores nation, og gå med i at opbygge en verden af suveræne nationer, der arbejder sammen for menneskehedens fælles mål.

Foto: USS Ronald Reagan (CVN 76) i det Filippinske Hav, oktober 2016. (Foto: U.S. Pacific Fleet Flickr)

Se også f.eks.:

»Tysklands potentielle rolle i udviklingen af Verdenslandbroen« af Helga Zepp-LaRouche

»Potentialet for Frankrig og hele Europa i opbygningen af Verdenslandbroen«, af Helga Zepp-LaRouche 

 A Renaissance in World Infrastructure: A Presentation to Engineers on the World Land-Bridge, video og engelsk udskrift.​            

Leder fra LaRouchePAC, 2. november, 2016 – Som Lyndon LaRouche bemærkede tirsdag, så vil et oprigtigt valg vise, at amerikanerne afviser Barack Obama og enhver fortsættelse af hans »eftermæle«. De hader dette eftermæle, som er evindelige og kostbare krige, Wall Streets straffrihed, økonomisk stagnation og afindustrialisering og ligegyldighed over den hærgende afhængighed af opiater og heroin, med dens følgesvend, fortvivlelsen. Der er en følelse i den amerikanske befolkning, at, med dette mareridt af et valg bag sig, kan og må de skabe store forandringer. Larouche sagde i dag, at, selv om disse forandringer endnu ikke er afgjort, så er meget mere nu muligt.

Blandt millioner af opvakte og intelligente borgere er der nu en underdønning til fordel for at bryde Wall Streets kasino, ved at genvedtage Franklin Roosevelts Glass/Steagall-lov – for juridisk retfærd, og for muligheden for at investere kredit i økonomien, for en produktiv, økonomisk genrejsning.

Dette fremgår af opinionsundersøgelser af det Demokratiske Partis vælgere; af Donald Trumps løfte om at genindføre Glass-Steagall, i en tale den 27. okt.; af partierne valgplatforme; af kandidater i kapløb til Kongressen, og som forpligter sig til at genindføre Glass-Steagall og kredit til infrastruktur, i Hamiltons tradition.

Obama har åbenlyst til hensigt at bruge den ’handlingslammede’ (’lame duck’) periode, der begynder den 9. november, til at forsøge at tvinge sin sidste fornærmelse igennem Kongressen – en Wall Street-»handelsaftale«, der er blevet afvist af vælgerskaren og kandidaterne generelt. Det er Trans-Pacific Partnerskab, TPP, der tilsigter at være hans våben til at isolere og provokere Kina til krig.

Men, han kan overvindes, hvis amerikanerne i stedet insisterer på, at Kongressen vedtager Glass-Steagall umiddelbart efter valget. Det vil forhindre Obama i at fjerne endnu flere produktive, amerikanske jobs; men det vil gøre mere end det. Det vil åbne døren til det, EIR’s stiftende redaktør, Lyndon LaRouche, kalder »fire hovedlove til at redde USA« – begyndende med Glass-Steagall og en nationalbank til produktive projekter med ny infrastruktur, efter Hamiltons principper.

Obamas lydighed over for Wall Street, og så hans konstante krige og dronedrab, hans dødsens farlige provokationer imod Rusland og Kina, er to sider af samme sag. Hillary Clinton fortsætter dem. De er lige så klart fejlslagne politikker, både økonomisk og strategisk – flere og flere asiatiske lande og nogle lande i Europa lægger kursen for deres økonomiske planer om, til at samarbejde med Kina og Rusland – som USA også burde gøre!

Og, lige så klart afviser det amerikanske folk disse politikker. Med Glass-Steagall kender millioner af amerikanere begyndelsen på det, de ønsker i stedet, nemlig udløseren for en tilbagevenden til fremskridt.

Lad os til Obamas eftermæle føje, at han var den præsident, der ikke kunne beskytte Wall Street mod Glass-Steagall.  

SUPPLERENDE MATERIALE:

LaRouchePAC’s massive effekt: Kandidater kræver Glass-Steagall

2. november, 2016 – Amerikanerne kræver en genindførelse af Glass/Steagall-loven for at lukke Wall Streets kasinobankvirksomhed ned, i takt med, at de udtrykker stærk opposition til præsident Barack Obamas og Hillary Clintons krig-og-Wall Street-politik

* I en tale i Charlotte, NC, den 27. okt., krævede Donald Trump Glass-Steagall: »Clinton-politikken bragte os den finansielle recession – gennem at ophæve Glass-Steagall [1999], fremme subprime-lånene og blokere for reformer af Fannie og Freddie. Tiden er inde til det 21. århundredes Glass-Steagall og, som en del heraf, en prioritering af hjælp til, at afroamerikanske virksomheder kan få den kredit, de behøver … Lige ret, og lige retfærdighed, for alle betyder de samme regler for Wall Street. Obama-administrationen stillede aldrig Wall Street til regnskab.«

* En opinionsundersøgelse, hvori deltog 1000 Demokratiske vælgere i staterne Ohio, Pennsylvania, Florida og Missouri, og hvor spørgsmålet lød, »hvad bør der gøres mht. Wall Street-bankerne«, viste, at 70 % sagde, »genindfør Glass/Steagall-loven«. Opinionsundersøgelsen blev rapporteret den 1. november.

* Den 1. nov. opslog kandidaten til Kongressen i Ohios 4. Kongres-valgkreds, Janet Garrett, på sin hjemmeside et krav: »Vi må vedtage Glass-Steagall og lancere en Ny National Infrastrukturbank«.  Garrett sagde, »Hvis jeg bliver valgt, har jeg til hensigt at ’lægge kraftigt og omgående ud med’ et angreb på det nuværende, økonomiske rod. Jeg vil anråbe ånden fra Franklin Roosevelts Første Hundrede Dage og vil indstille til, at USA’s Kongres tager to, omgående skridt, som jeg selv vil deltage i:

»For det første: Vi må i Kongressen vedtage to lovforslag om at genindføre Glass-Steagall, HR 381 og S. 1709. Jeg vil omgående være medstiller af HR 381 … For det andet: Jeg vil, straks, jeg indtræder i embedet, fremstille lovforslag til skabelse af en ny Nationalbank for Infrastruktur, med de tidligere sådanne succesrige institutioner som model.«

* Ligeledes 1. nov. udstedte den Demokratiske kandidat til Kongressen for West Virginias 1. Kongres-valgkreds, Michael Manypenny, følgende erklæring: »Jeg indstiller til, at Kongressen vedtager Glass-Steagall, samt en National Infrastrukturbank med $1 billion.« Han sagde, »under Franklin Roosevelt blev nationen totalt genopbygget under New Deal og den efterfølgende krigsoprustning. Utallige broer, veje og offentlige bygninger blev i West Virginia … bygget med finansiering fra FDR’s Reconstruction Finance Corporation (svarer til en kreditanstalt for genopbygning, -red.) … Ligesom dengang i 1930’erne, vil en generel politik for en massiv forøgelse af infrastrukturudvikling skabe mange tusinde jobs til arbejdere i mit distrikt og i hele nationen. Én positiv effekt vil blive at gøre en ende på epidemien af selvmord og misbrug af opiater, som resultat af fortvivlelse, fremkaldt af stagnationen.«

Dette er de massive virkninger, i en forandret, politisk situation, af LaRouchePAC’s mobilisering for Lyndon LaRouches »fire hovedlove for at redde nationen«.

København, 1. nov. 2016 – Følgende ordveksling fandt sted ved en pressekonference med de otte nordiske og baltiske statsministre, i sammenhæng med, at Nordisk Råd træder sammen i København, den 1. nov., 2016. En video vil blive udlagt på dette indlæg snarest.

EIR: Jeg vil gerne spørge om relationerne med Rusland, som er meget vigtige for de nordiske og baltiske lande. Den amerikanske professor Stephen Cohen ved New York Universitet i New York har kaldt situationen for potentielt værre end Cubakrisen (1962), og nogle af årsagerne hertil er, at der er nogle i Vesten, der afviser at tillade en multipolær verden. Hvordan kan de nordiske og baltiske lande deeskalere konflikten, der, hvis det ikke stoppes, kunne føre til verdenskrig, og ville tættere, økonomiske relationer være en del af denne deeskalering?

Norges statsminister Erna Solberg (partiet Høyre): Resumé, parafrase:

Det er vigtigt, at lande ikke overtræder international lov. Rusland garanterede Ukraines grænser i 1994, men de annekterede Krim, og de har militært personel i Østukraine. Gruppen af Normandiet 4 forsøger at deeskalere. Begge parter må levere i henhold til Minskaftalen. Små landes første forsvarslinje er international lov. Det er derfor, vi må stå fast på sanktionerne og håbe, at det vil øge Ruslands ønske om at samarbejde og levere mht. Minskaftalen.

Som vi drøftede på vores møde, så er der forskel på de spændinger, man føler i de baltiske lande (Baltikum: Estland, Letland, Litauen), i forhold til de nordiske lande (Norden: Danmark, Norge Sverige, Island, Finland, samt Færøerne, Grønland og Åland). De nordiske lande har meget samarbejde med Rusland om fælles spørgsmål. Vi vil sikre, at vi har evnen til at forsvare os gennem NATO, men vi inviterer også Rusland til at være en del af vore militære aktiviteter som observatører. Nogen gange deltager de, andre gange ikke. Vi ønsker en dialog og at bevare Norden så normal som muligt, men vi kan ikke have en verden, hvor store lande blot afgør, hvad de vil gøre med deres naboer.

Den finske statsminister Juha Sipilä (Centerpartiet): 1. Vi må forblive forenet. 2. For at ophæve sanktionerne må Minskaftalerne opfyldes. 3. Midt i krisen må der være en dialog mellem os og Rusland.       

Se Også: 

Nordisk Råd: EIR-interview med Erkki Tuomioja, Finlands fhv. udenrigsminister om at nedtrappe konflikten med Rusland.

Nordisk Råds møde: Interview med islandsk parlamentsmedlem Steingrímur J. Sigfússon: for Glass/Steagall-bankopdeling; tager afstand fra konfrontationspolitikken mod Rusland

Foto: Den svenske statsminister Stefan Löfven, den finske statsminister Juha Sipilä, statsminister Lars Løkke Rasmussen, den norske statsminister Erna Solberg og den islandske socialminister Eygló Harðardóttir, da der onsdag var familiefoto inden mødet i forbindelse med Nordisk Råds 68. session i København. [Scanpix/Nikolai Linares]   

København, 1. nov., 2016 – Erkki Tuomioja, tidligere finsk udenrigsminister og nuværende socialdemokratisk parlamentsmedlem, blev interviewet af EIR ved Nordisk Råds sammentræde i København den 1. nov., 2016. (I 2011, mens Tuomioja var udenrigsminister, havde han responderet på EIR’s spørgsmål om faren for krig med Rusland).

Følgende er et resume af de vigtigste punkter:

Der er en masse krigslignende retorik i pressen i Sverige og Finland, jo, det inkluderer Rusland, men, hvis man ikke var velinformeret og blot læser den svenske og finske presse, skulle man tro, at Rusland står for at angribe disse lande, hvad dag, det skal være, hvilket er fuldstændig latterligt. Der er kun et lille skridt fra krigsretorik, og så til krig. Det baltiske område har været et område for opvisning af militær styrke, og vi må sørge for, at det ikke bliver et område for BRUGEN af militær styrke.

De fejltagelser, som Vesten har gjort mht. til Rusland, retfærdiggør ikke, at de overtræder international lov. Vi må analysere fortiden, for, at undgå fejltagelser i fremtiden er nødvendigt, for at vi kan komme ud af denne onde cirkel med konfrontation, og for en skridt-for-skridt tilbagevenden til normale relationer.

Som respons på et spørgsmål om deployering af NATO-tropper i Baltikum, Polen, Norge, missilforsvarssystemer osv.: Disse deployeringer er forståelige ud fra historiske grunde, hvad enten de er velfunderede eller ej. Jeg tror ikke, de er bekymret over NATO-styrkerne, men de er bekymret over missilforsvaret, et globalt, strategisk spørgsmål.

Som svar på, hvordan vi kommer tilbage fra randen: Dæmp propagandaen og krigeriskheden ned på alle sider. Man behøver en meget mere realistisk fremgangsmåde, og at arbejde på et meget pragmatisk, konkret samarbejde. Til trods for denne retorik og voksende spændinger er mange sfærer ikke berørt, som Arktisk Råd, det europæiske Miljøråd (?) og den nordiske dimension. Det har ikke været i nogens interesse at introducere spændinger i dette pragmatiske samarbejde. Jeg tror ikke, vi endnu ser en tilbagevenden til en global, kold krig. For det første bliver krigen ikke global, fordi det meste af verden ikke ville gå med på nogen af siderne.

Mht. spørgsmålet om at droppe sanktionerne og øge det økonomiske samarbejde: Der må være fremskridt i Minskaftalerne, hvilket ikke udelukkende er Ruslands skyld, der er også spørgsmål på den ukrainske side, men alle positive udviklinger bør mødes med en ophævelse eller en formindskelse af sanktionerne. Krim-sanktionerne vil forblive i den nærmeste fremtid. Under andre omstændigheder kan en løsning, acceptabel for alle, findes for Krim, men tiden er ikke inde til det nu.

Mht. debatten i Finland om disse ting: Selvfølgelig er der en debat. Der er en lille minoritet, der arbejder for et NATO-medlemskab. Men vi som et oppositionsparti støtter den måde, vores præsident har håndteret situationen.       

24. okt., 2016 – Yemenitterne viser endnu engang deres legendariske evne til at hæve sig op over den barbarisme, som den saudiske aggression, støttet af Obama og briterne, udsætter dem for, ved at sætte kursen mod en lysere fremtid for deres nation og kommende generation. På samme tidspunkt, som BRIKS-topmødet fandt sted den 16. okt., og mens det amerikansk/britisk-støttede, barbariske bombardement fortsætter, sammenkaldte Yemens Kontor for Koordinering med BRIKS (YOBC) til et møde i hovedstaden Sana’a med ledere af Shawtab Foundation, et yemenitisk institut for beskyttelse af børn imod vold (http://svc-ye.org/en/), for at diskutere projektet om at sammensætte en håndbog for børn på basis af principperne for fysisk økonomi, BRIKS’ nye paradigme for tankegang og den kinesiske Nye Silkevejs win-win-koncept. I mødet deltog også fr. Lamia El-Aryani, generalsekretær for Yemens Øverste Råd for Barndom og Moderskab, et yemenitisk regeringsorgan med forbindelse til 14 ministre og funktioner direkte under premierministeren. Dette projekts aspekt om »fysisk økonomi« kommer fra de koncepter for fysisk videnskab, som de er blevet forklaret af økonomen Lyndon LaRouche og beskrevet i Executive Intelligence Reviews Specialrapport, »Den Nye Silkevej bliver til Verdenslandbroen« (i særdeleshed Del II, der handler om »Målestokke for Fremskridt«). YOBC har rettighederne til at udgive EIR’s Specialrapport og havde afholdt ugentlige, offentlige læsninger af rapporten, hvor regeringsministre, tænketanke og NGO’er deltog, og som fik vidtstrakt dækning i de yemenitiske medier. (Rapporten findes i arabisk oversættelse)

YOBC-formand, Fouad Al-Ghaffari, udstedte en erklæring i anledningen og sagde:

»Håndbogen vil give de yemenitiske børn en særlig stemme, som er i harmoni med børnenes rettigheder i BRIKS-nationerne, gennem retten til at få den nødvendige viden og retten til at deltage, baseret på den Internationale Børnekonvention af 1992, UNICEF’s Uddannelse 2030 Rammeplan for Handling. Det er ligeledes en respons til det krav, som Schiller Instituttets præsident og ’Silkevejs-lady’, fr. Helga Zepp-LaRouche, har fremsat, om at stoppe de voldelige videospil, der fremprovokerer voldelig adfærd blandt den unge generation. Denne håndbog vil gøre det muligt for vore børn at bære ansvaret for missionen med at bygge den Nye Silkevej som en model for global udvikling, og i overensstemmelse med vedtagelsen i FN’s Udviklingsprogram af Kinas [udviklingsprogram], som kriterie for bæredygtig udvikling frem til år 2030. Som en del af Kontoret for Koordinering med BRIKS’ overvågning af BRIKS-topmødet 2016, hvor fokus er på etableringen af et finansielt system og et banksystem til infrastruktur og anden menneskelig udvikling, ønsker Kontoret at opfordre alle berørte parter til at bevilge en del af de finansielle resurser til programmerne for børns uddannelse og udvikling, fordi børnene er bærerne af de potentielle og fremtidige projekter til deres nations opbygning, baseret på et statsligt kreditsystem.«

Fr. Lamia El-Eryani er generalsekretær for regeringens Rådet for Barndom og Moderskab i Yemen, samt formand. Fr. El-Eryani opslog følgende erklæring på sin Facebook-side den 16. oktober:

»Samtidig med BRIKS’ 8. Topmøde, som vil blive afholdt her til morgen i Goa, Indien, blev der afholdt et møde mellem Shawtab Foundation og Kontoret for Koordinering med BRIKS, med det formål at introducere Kontorets idé om ’Perleprojektet’. Mødet handlede om spørgsmålet om lanceringen af ’Yemenitiske børneledere for BRIKS’, som vil være under Shawtab Foundations paraply og blive sponsoreret af det Øverste Råd for Barndom og Modeskab, i samarbejde med Kontoret for Koordinering med BRIKS. Kontoret for Yemenitiske Børneledere for Koordinering med BRIKS vil sammensætte et særligt program, baseret på BRIKS’ økonomiske paradigmes solide principper, i en yemenitisk sammenhæng, på en måde, der vil skabe en særlig stemme for Yemens børn, der er i overensstemmelse med den Internationale Børnekonvention for børns rettigheder, og med principperne i UNICEF’s Uddannelse 2030 Rammeplan for Handling. Vi ønsker Yemens børn tillykke! Vi ønsker de tre partnere i dette betydningsfulde og seriøse initiativ tillykke!«

»Perleprojektet« har taget navn efter Helga Zepp-LaRouches løfte om at gøre Yemen til en smuk perle i den Nye Silkevejs perlekæde, som deltagerne fremførte i en resolution ved Schiller Instituttets Berlin-konference, 25.-26- juni, 2016.

Yemens hovedstad, Sana’a.

Titelfoto: 

Fouad al-Ghaffari oplæser YOBC’s hensigtserklæring for sit arbejde for at udbrede kendskabet til EIR-rapporten, »Den Nye Silkevej bliver til Verdenslandbroen«, BRIKS samt fysisk økonomi i Yemen, i videoen, »At konfrontere aggressoren med håb for fremtiden«, (engelsk), herunder følgende punkt om en håndbog for børn:

»- At underskrive en særlig protokol med Kontoret for Koordination med ikke-statslige organisationer (NGO’er) for Børneforsorg med det formål at udarbejde og udgive en Håndbog for Børn om Den Nye Silkevejs-rapport.«

Leder fra LaRouchePAC, 1. november, 2016 – Data fra opinionsundersøgelser viser, at vælgere i de afgørende svingstater i overvældende grad støtter Glass-Steagall og andre metoder til at bryde de store Wall Street-banker op. Ifølge en opinionsundersøgelse, foretaget af Lake Research Partners, ønsker 70 % af vælgerne i Florida, Pennsylvania, Missouri og Ohio en genindførelse af Glass-Steagall nu. Opinionsundersøgelsen konkluderede, »Den offentlige frustration over Wall Streets hensynsløshed og grådighed er stor og går på tværs af det politiske spektrum. Uanset, hvem, der vinder dette valg, så bør han/hun højt prioritere at gøre dette oprør til en reel forandring.«

Tirsdag tog Lyndon LaRouche dette argument til dets logiske konklusion: Alt dette had er i realiteten rettet mod præsident Obama, hvis katastrofale politik har bragt os helt frem til denne eksistentielle krise. Hillary Clinton er en forlængelse og en fortsættelse af denne Obama-politik; beskyttelse af Wall Street; passivitet i forhold til en landsomspændende epidemi af ulovlige medikamenter (narkotiske stoffer); en fortsættelse i det uendelige af udenlandske krige, der koster skattebetalerne billioner af dollars; den totale ødelæggelse af det amerikanske sundhedssystem under Obamacare; en dæmonisering af Rusland, der driver os hen imod en atomar Tredje Verdenskrig.

Et oprigtigt valg den 8. nov. vil vise dette had til Obama og til alt, han har gjort mod USA på vegne af sine britiske herrer. Britiske interesser har styret Obama fra den første dag, han gik ind i politik. Hillary Clinton ødelagde sig selv gennem sin kapitulation til Obama, og det er grunden til, at hun er forhadt. Ethvert forsøg på at skjule dette på valgdagen, vil føre til blodsudgydelse.

Dette er dødelig alvor. Vi konfronteres ikke alene med udsigten til national blodsudgydelse, men også med den reelle mulighed for krig. Vi befinder os allerede på randen af Tredje Verdenskrig pga. Obamas politik med at provokere Rusland, en politik, som Hillary Clinton har udviklet til en endnu mere obskøn yderlighed.

Foto: Præsident Obama rådslår med udenrigsminister Clinton under NATO-topmødet i Strasbourg, Frankrig, i april 2009. (Foto: Pete Souza) 

Den 1. november, 2016, lavede EIR-Danmark det følgende interview (lydfil 2) med Steingrímur J. Sigfússon, medlem af det islandske Althingi – parlament – for Den Venstresocialistiske Grønne Gruppe, som han har stiftet og er formand for; han er desuden tidligere finansminister og nuværende formand for Nordisk Råds Venstresocialistiske Grønne Gruppe. Interviewet fandt sted efter, at Nordisk Råd, der holder en samling i København, holdt en pressekonference med præsidenten og vicepræsidenten og alle gruppelederne. EIR stillede det første spørgsmål under pressekonferencen (lydfil 1), der blev besvaret af folketingsmedlem Henrik Dam Kristensen (S), som er formand for samlingen.    

Spørgsmål og svar ved pressekonferencen med Nordisk Råds præsident Henrik Dam Kristensen, vicepræsidenten og partigruppeformænd (inkl. Steingrímur J. Sigfússon, formanden for Venstre-Grøn gruppen):

EIR-interview med Steingrímur J. Sigfússon lige efter pressekonferencen:  

Leder fra LaRouchePAC, 31. oktober, 2016 – Én ting, som Donald Trump har ret i, er, at Hillary Clintons plan om at gennemtvinge en flyveforbudszone i Syrien og at prioritere »regimeskift« imod Assad frem for samarbejde med Rusland for at knuse ISIS, er en åbenbar og farlig vej til krig med Rusland, en krig, der hurtigt ville blive atomar.

Er amerikanere så demoraliserede og bange, at de ville ignorere denne ekstreme fare og tillade Hillary at blive præsident? Hillarys desperate respons i dag var at udgive en annonce, der sammenligner Trump med Barry Goldwater, der har kløe i fingeren for at trykke på knappen, på trods af Trumps gentagne opfordringer til at samarbejde med Rusland om at bekæmpe ISIS, og på trods af, at det står i åbenlys modstrid med hendes egne fejlslagne forsøg på at fremstille Trump som Putins naive fjols!

Den omskiftelige situation i USA blev eksemplificeret af udgivelsen af en meningsmåling i dag fra ABC/Washington Post, der viser, at Trump haler ind på Hillary nationalt og kun er 1 % bagefter. Den samme meningsmåling viste for kun en uge siden, at Trump var 12 % bag efter Hillary! Alt imens pressehistorierne kun peger på FBI-direktør James Comeys meddelelse om, at de vil genåbne undersøgelsen af Hillarys brud på loven om hemmeligholdelse i sin brug af e-mails, så er den uerklærede kendsgerning den, at Donald Trump den forgangne uge tog en skarp vending ved direkte at identificere Hillarys politik i Syrien som en sikker vej til krig med Rusland samtidig med, at han udtrykkeligt krævede genindførelsen af en version for det 21. århundredes Glass/Steagall-lov, indført af Roosevelt i 1933, og som adskiller spekulative og kommercielle banker.

Den advarsel om truslen om krig, der kommer fra Obama og hans klon Hillary, så vel som kravet om Glass-Steagall, erkendes begge internationalt, og især i den amerikanske Kongres, som spørgsmål, der er introduceret og tvunget ind på den nationale og internationale dagsorden af Lyndon LaRouche. Alt imens borgerne bestemt føler afsky for Hillarys nonchalante misbrug af klassificeret materiale, så har hun i langt højere grad miskrediteret sig selv gennem sin krigsmagervirksomhed og sin underdanighed over for Wall Street. Det er i denne henseende, at hendes svaghed er afsløret, både politisk og intellektuelt, samt moralsk.

Foto: Den russiske præsident Putin inspicerer nyt militærudstyr på den 393. Flyvebase.        

31. okt., 2016 – Schiller Instituttets præsident Helga Zepp-LaRouche var en af de førende talere på et panel om de fremtidige relationer mellem Europa, USA og Rusland, der fandt sted den 30. okt. på konferencen, »Den store fred« i Auerstedt, Tyskland. Andre talere på panelet var professor Gerhard Schreiber (Dresden), en mangeårig ekspert i militærstrategi i flere topudnævnelser i østtyske militære institutter før 1989 og nuværende konsulent i sikkerhedspolitik; prof. Natalya Bubnova, ekspert i russiske relationer med Vesten, og som arbejder ved Primakov Nationale Forskningsinstitut for Verdensøkonomi og Internationale Relationer i Moskva; Klaus-Dieter Böhm, direktør for den private station Salve.TV i Erfurt (den eneste tyske Tv-station, der fast kører nyhedshistorier fra RT). Konference-stedet i byen Auerstedt, i nærheden af byen Jena i Thüringen, var scenen for et stort slag i 1806, hvor Napoleons hære slog de preussiske hære. »Den store Fred« afholdtes for fjerde gang dér.

Helga havde allerede præsenteret den Nye Silkevej og Verdenslandbroen, da flere initiativer blev introduceret lørdag eftermiddag, hvor der blev vist et kort klip om emnet, som blev vel modtaget af tilhørerne. Endnu engang, på panelet om søndagen, talte hun om betydningen af det nye paradigme til at gå i stedet for den akutte fare for atomkrig. Denne akutte trussel om atomkrig stammer fra det faktum, at det transatlantiske finanssystem er dømt til undergang, og at visse vestlige ledere nægter at indgå i samarbejde med kineserne og BRIKS. Hun advarede også om, at Hillary Clinton på det seneste er blevet en total krigshøg, og at hendes valg til præsident udgør en betydelig risiko for en verdenskrig. Professor Schreiber, der talte om NATO’s oprustning og ekspansion mod Rusland efter 1990, med særlig henvisning til EU’s skadelige rolle, inklusive udløsningen af Ukraine-krisen, støttede [det kinesiske] Ét bælte, én vej (OBOR) som et fredsopbyggende, nyt paradigme, som Europa bør tilslutte sig, og sagde på et tidspunkt, at »det er fordi, USA’s politik er imod den Nye silkevej, at amerikanerne hader Dem så meget, fr. Zepp-LaRouche«.

Prof. Bubnova, der talte om de falske billeder, som Vesten har opbygget om Rusland, men som også gav udtryk for bekymring over, at Rusland er i færd med at blive trukket ind i en strategisk konfrontation, sagde mht. USA’s drømme om fortsat verdensherredømme, at det ikke vil fungere, fordi store dele af verden er uenig og ikke ønsker at gå den vej, USA siger, de skal gå. Schreiber gjorde også meget ud af at påpege, at multi-polaritet er verdens fremtid, og at det vil erstatte den unipolære periode, som har eksisteret siden Sovjetblokkens opløsning for 25 år siden. Böhm talte om den amerikanske hånd bag bin Laden, al-Qaeda, al-Nusra og IS og sagde, at disse er blevet opbygget for at levere et nyt fjendebillede, efter at Sovjet-fjenden forsvandt efter 1990.

http://der-grosse-frieden.org/referenten-2016-helga-zepp-larouche/

Med formand Tom Gillesberg

Som patrioter og verdensborgere i traditionen efter de Gaulles og Adenauers Fædrelandenes og projekternes Europa, appellerer vi til vore regeringer om omgående at tilslutte sig disse fremvoksende magters indsats, og at kræve af USA og Storbritannien, at de begraver Imperiets stridsøkse.

Vi bør omgående positivt respondere til tre store projekter, der foreslås, og som alle befinder sig inden for vor rækkevidde og direkte vedrører vore nationale interesser:

 (På sidelinjen af Schiller Instituttets konference i Essen, Tyskland, den 21. oktober, 2016, om de fremtidsudsigter for Europa, som Kinas politik for den Nye Silkevej tilbyder, udstedte Helga Zepp-LaRouche, præsident for Schiller Instituttet, og Jacques Cheminade, fransk præsidentkandidat, følgende erklæring:)

På intet tidspunkt siden 1945 har verden været så tæt på en ny verdenskrig, der i dag ville blive en atomkrig. Men samtidig har mulighederne for at grundlægge en ny verdensorden for fred og udvikling imidlertid aldrig været så store.

Faren for krig kommer fra et forsøg fra de vestlige magters side på, for enhver pris at opretholde deres eneherredømme over verden, på trods af den kendsgerning, at de ikke har andet at tilbyde end krige og finansiel udplyndring. Det store håb kommer fra en fremvoksende gruppe af lande, Rusland, Kina, Indien og BRIKS, der kæmper for en verden, hvor alle har ret til fremskridt gennem udvikling inden for videnskab, avanceret teknologi og industri; en verden med fred og stabilitet, baseret på organisationen for international lov, der voksede frem af sejren over nazismen, og som er inkorporeret i FN’s Charter.

Det eneste alternativ til politikken med Washington-konsensus, der har ført os frem til den nuværende krise, er Kinas forslag om projektet for den Nye Silkevej, som en politik for fred og samarbejde i hele verden. Dette projekt, som allerede er en realitet for de 70 lande, der er med i det, er det største projekt for industriel, økonomisk genrejsning, der nogen har eksisteret på planeten, og som mobiliserer tæt ved $1 billion til videnskabelig forskning og store infrastrukturprojekter i Eurasien, Latinamerika og Afrika.

Som patrioter og verdensborgere i traditionen efter de Gaulles og Adenauers Fædrelandenes og projekternes Europa, appellerer vi til vore regeringer om omgående at tilslutte sig disse fremvoksende magters indsats, og at kræve af USA og Storbritannien, at de begraver Imperiets stridsøkse.

Vi bør omgående positivt respondere til tre store projekter, der foreslås, og som alle befinder sig inden for vor rækkevidde og direkte vedrører vore nationale interesser:

1. Frankrig og Tyskland må, sammen med Kina, påbegynde konstruktionen af Silkevejens godstog for fremtiden, der kommer fra Kina og forgrener sig ud til forskellige lande i Europa. Der eksisterer allerede konvojer, men de har store vanskeligheder med at krydse alle grænser. Vi må nu forudse et Silkevejstog, der kører i et eurasisk kontinent, der 30 år frem i tiden vil være lige så udviklet, som Kina er i dag. Denne jernbanelinje, der kører på enkeltstandard-enhedsspor, og som møder minimale grænsekontroller, må, i traditionen efter Lincolns Transkontinentale Jernbane og den Transsibiriske Jernbane, være en trans-eurasisk jernbane, bygget af Fædrelandenes og projekternes Europa. Det vil blive nødvendigt, at Kina, Rusland og alle de andre lande, som toget kører igennem, indgår en aftale.
2. Frankrig og Tyskland må respondere til Kinas og Ruslands indsats for at bringe de mellemøstlige ødelæggelseskrige, der er anstiftet af de vestlige magter, til en afslutning, og for at påbegynde genopbygningen. Denne politik er ikke alene den eneste, humane respons til ikke alene den forfatning, disse lande befinder sig i, men også til den stadigt voksende strøm af immigranter til vore lande.
3. Frankrig og Tyskland må arbejde hen imod store fællesprojekter med Kina og Afrika. En fælles rammeaftale til dette formål blev allerede underskrevet af Frankrig og Kina den 30. juni, 2015. Prioriteringen må være infrastrukturprojekter i stor skala: dæmninger, jernbaner og energi, inklusive kernekraft.

Når de vestlige eliter ikke har nogen anden politik end den, at gennemtvinge brutale nedskæringer over befolkninger for at redde en finansverden, der har været død siden krisen i 2008; når den eneste måde, hvorpå vesten kan opretholde sit eneherredømme, er gennem deployering eller tolerance af blodige nazister i Ukraine og grusomme jihadister i Mellemøsten, kan vi med Kina klart sige, at, dersom Vesten ønsker at bevare Himlens mandat til at regere, må den forandre sig.                 

Download (PDF, Unknown)

Foto: Tysklands Conrad Adenauer og Frankrigs Charles de Gaulle mødes i Paris i september, 1963. 

Leder fra LaRouchePAC, 30. oktober, 2016 – I sidste uge fremførte kandidat Donald Trump et direkte krav om gennemførelse af det 21. Århundredes Glass/Steagall-lov samtidig med, at han udstedte en ligefrem advarsel om, at Hillary Clintons sindssyge dæmonisering af Vladimir Putin og hendes krav om militær konfrontation med Rusland og Syrien allerede har bragt verden til randen af atomkrig. Hvad så siden Trumps motivation er, så har dette placeret de spørgsmål, som med Lyndon LaRouche er blevet internationalt fastlagt, i centrum for den amerikanske, politiske krise.

I dag responderede LaRouche til dette skift under en diskussion med sine medarbejdere, ni dage før det amerikanske præsidentvalg:

»Trump er kommet ud med Glass-Steagall. Han fremlagde argumentet. Desuden hader han Hillary Clinton og foragter Barack Obama. Trump har et enormt ego, og det betyder, at han ønsker at gøre noget stort og vigtigt. Men alt dette betyder, at der er noget, vi potentielt kan arbejde med. Dette betyder, at det vigtigste er det, som vi må sige den til kommende administration om det, der må gøres. Det faktum, at Trump støtter Glass-Steagall, er nu en fastslået kendsgerning, og dette er et sted at begynde, men kun et sted at begynde. Vi forstår, hvad der må gøres, overordnet set, for at vedtage en politik i Hamiltons tradition for at redde USA. Det er, hvad der virkelig tæller. Og dette budskab giver genlyd.«

Situationen i USA er fuld af dæmonisering og frygt i takt med, at amerikanske familiers levestandard i hastigt tempo kollapser, og i takt med, at borgerne ikke ser noget håb i valget.

LaRouche bemærkede:

»Situationen her er så rådden, at det giver anledning til stor bekymring. Den typiske, amerikanske borger har ingen stolthed eller tro på sig selv. Der findes ingen pragmatiske løsninger. Der findes intet i USA, med undtagelse af det, vi stiller krav om som presserende løsninger, og som begynder med Glass-Steagall, men dernæst fortsætter med en omgående lancering af massive kapitalinvesteringer af statslig kredit til infrastruktur og andre projekter, for at styrke økonomiens produktivitet som helhed. Dette betyder en genoplivelse af et statsligt, nationalt banksystem efter Hamiltons principper. Sådan skal det være.«

»Der er en reel fare for afslutningen af civilisationen. Der findes ingen andre muligheder end afgørende handlinger, af den art, som jeg har forklaret i mine Fire Økonomiske Hovedlove. Det er den virkelige proces.«

Disse Fire Hovedlove begynder med Glass-Steagall, sammen med en tilbagevenden til et Nationalt Banksystem i Hamiltons tradition, som middel til at udstede kredit til realøkonomien, der som sin spydspids og drivkraft har videnskab, med udvikling af fusionskraft og en genrejsning af NASA og rumforskning og rumfart.

»Vi er på vej ind i noget, vi aldrig før har set – lige nu«,

sagde LaRouche.

»Der findes ingen vilje inden for det transatlantiske område til at handle for at løse nogen af disse problemer. Det er i Eurasien, at vi finder den reelle indsats. Det er dér, de store initiativer finder sted. Putin gør vigtige ting, men han er også bevidst om sin egen positions svaghed, og han medregner dette i sine beslutninger og handlinger.«

Det er presserende nødvendigt at dumpe Obama, men tiden er knap. Vi må omgående, nu, såvel som også dagen efter valget, handle på det skift, som Trumps initiativ har skabt, uanset udfaldet af valget – at gennemføre Glass-Steagall og det fulde LaRouche-program for at genindføre en politik efter Hamiltons principper. 

Kan menneskeheden, konfronteret med alle de kriser, vi ser for vore øjne, etablere et verdenssystem, i hvilket folkene kan leve sammen i fred? Er menneskeheden i stand til at definere et højere fornuftsniveau, eller er vi tvunget til – ved at holde os til de vante, og veltrampede, stier – at ramle ind i en stenmur og muligvis miste civilisationen for altid?

Jeg er overbevist om, at det er muligt at finde dette højere fornuftsniveau, og at gøre det til virkelighed. Ligesom den gamle Silkevej, under Han-dynastiet for hen ved 2.000 år siden, ikke blot var et middel til vareudveksling, men også til udveksling af teknologi, kultur og filosofi – og således førte til en enorm forbedring af levestandarden i alle de nationer og regioner, der deltog – således er jeg også overbevist om, at det er muligt at sætte en Ny Silkevej, en ny politik for at knytte nationer sammen, på dagsordenen i dag.

Download (PDF, Unknown)

Dette er ikke noget, der kun er vigtigt for den nationale scene; men dette er i færd med at udforme et paradigmeskifte, som i øjeblikket finder sted på den internationale scene. For to uger siden så vi det dramatiske skift, hvor Filippinerne, med præsident Dutertes besøg i Kina, ændrede sin kurs til at komme på linje med Kinas; hvor han siger, at han nu ændrer sit lands kurs i overensstemmelse med den ideologiske strømning i de eurasiske, allierede lande, der nu er i færd med at skabe et nyt, økonomisk paradigme. Vi så dette meget tydeligt i en tale, som den russiske præsident Vladimir Putin holdt ved Valdai-diskussionsklubbens årlige sammentræf 2016 i Sotji, Rusland. Vi vil gå nærmere i detaljer med dette, men Putins understregninger er meget klare, og jeg mener, at de omfatter nogle af de spørgsmål, vi vil diskutere i aften. For det første, faren ved NATO’s/Obamas holdning, der nu har bragt os i farlig nærhed af et udbrud af Tredje Verdenskrig; en krig, som ingen på den russiske side søger, som Putin gjorde det meget klart. Og ligeledes det presserende nødvendige, totalt nye, økonomiske paradigme for at slå bro over svælget mellem et lille antal meget rige Wall Street-spekulanter, og et meget stort antal fattigdomsramte, ikke alene mennesker, men hele nationer; og desuden, at bringe teknologisk fremskridt til alle og gøre dette til paradigmet for relationer nationerne imellem.

Matthew Ogden: Jeg tror, vi kan sige, at vi befinder os ved et meget dramatisk vendepunkt i verdenshistorien, og ved et meget dramatisk vendepunkt for vores nation. I løbet af de seneste uger har vi, som I har kunnet følge på LaRouchePAC’s webside, mobiliseret en national mobilisering for at sætte hr. Lyndon LaRouches økonomiske program på dagsordenen, under betegnelsen ’De Fire Hovedlove; de Fire Nye Love til USA’s økonomiske genrejsning’, og disse love er baseret på Alexander Hamiltons fundamentale principper og hans arbejde med at etablere en videnskab om økonomi, der opbyggede USA. Vi har lanceret en kampagneside for mobilisering, og jeg vil direkte fremhæve, at det er vores dagsorden at bringe det amerikanske folk ind i denne mobilisering for at gøre jeres forståelse af, hvad det er for økonomiske principper, som Hamilton skabte, dybere; og hvad det er, som hr. LaRouche har inkorporeret i disse Fire Love.

Dette er ikke noget, der kun er vigtigt for den nationale scene; men dette er i færd med at udforme et paradigmeskifte, som i øjeblikket finder sted på den internationale scene. For to uger siden så vi det dramatiske skift, hvor Filippinerne, med præsident Dutertes besøg i Kina, ændrede sin kurs til at komme på linje med Kinas; hvor han siger, at han nu ændrer sit lands kurs i overensstemmelse med den ideologiske strømning i de eurasiske, allierede lande, der nu er i færd med at skabe et nyt, økonomisk paradigme. Vi så dette meget tydeligt i en tale, som den russiske præsident Vladimir Putin holdt ved Valdai-diskussionsklubbens årlige sammentræf 2016 i Sotji, Rusland. Vi vil gå nærmere i detaljer med dette, men Putins understregninger er meget klare, og jeg mener, at de omfatter nogle af de spørgsmål, vi vil diskutere i aften. For det første, faren ved NATO’s/Obamas holdning, der nu har bragt os i farlig nærhed af et udbrud af Tredje Verdenskrig; en krig, som ingen på den russiske side søger, som Putin gjorde det meget klart. Og ligeledes det presserende nødvendige, totalt nye, økonomiske paradigme for at slå bro over svælget mellem et lille antal meget rige Wall Street-spekulanter, og et meget stort antal fattigdomsramte, ikke alene mennesker, men hele nationer; og desuden, at bringe teknologisk fremskridt til alle og gøre dette til paradigmet for relationer nationerne imellem.

Vi vil komme ind på disse spørgsmål, men først og fremmest spørgsmålet om Glass-Steagall; nødvendigheden af at nedlukke det, der nu tydeligvis er det bankerotte Wall Street-regime, og spørgsmålet om, hvad der nødvendigvis må efterfølge denne nedlukning. De Fire Love efter Hamiltons principper, som hr. LaRouche har udarbejdet, er nu helt klart på dagsordenen, mener jeg. Jeg vil bede Jeffrey Steinberg lægge ud med en kort briefing om nogle af de spørgsmål, som vi har drøftet med hr. LaRouche i løbet af de seneste 24 timer, og dernæst kan vi fortsætte med en diskussion over implikationerne af disse udviklinger.

Jeffrey Steinberg: Der er fire eller fem ting, som jeg gerne vil sætte fokus på mht. signifikante, nye udviklinger blot siden sidste fredags webcast. For det første, som Matt netop påpegede, så holdt præsident Putin en meget magtfuld tale under den afsluttende session af Valdai-konferencen, der fandt sted i denne uge i Sotji, Rusland. Tilstede var repræsentanter fra hele verden, inkl. i hvert fald flere folk fra Kina. Jeg mener, at det, som præsident Putin gjorde, ikke så meget var at bryde ny jord, som det var at gøre det meget klart, at Rusland, og han selv, fuldt ud har helliget sig til at gå fremefter med samarbejdet med Kina og de andre BRIKS-lande om at virkeliggøre et nyt paradigme for relationerne nationalstaterne imellem. Dette nye paradigme er baseret på en politik for klar forebyggelse af krig, opbygget omkring kooperative økonomiske investeringer i store projekter – inklusive betydelige fremskridt inden for videnskab, som inkluderer fremme af menneskets herredømme over rummet. På en vis måde forstærkede Putin det, vi så på BRIKS-topmødet for statsoverhoveder for nylig i Goa, Indien. Rusland er helt med her, og han pointerede meget klart, at det vestlige finanssystems kollaps er den hovedfaktor, der driver verden hen imod en ekstraordinært farlig situation, hvor der kunne komme et udbrud af en verdenskrig – endda en atomar verdenskrig – som følge af provokerende handlinger, der er affødt af desperation. Jeg mener, at dette er et af de elementer af det, der virkelig er forandret i løbet af denne seneste uge.

Jeg har tilbragt de seneste 48 timer – onsdag og torsdag i denne uge – med at deltage i en årlig konference i Washington, D.C., i det Nationale Råd for Amerikansk-arabiske Relationer. Der var omkring 1000 mennesker til stede dér, og der var stort fremmøde fra det diplomatiske samfund, især det arabiske, diplomatiske samfund; og fra den amerikanske erhvervssektor, der handler med Golfstaterne. Ved slutningen af konferencen, torsdag aften, var der en afsluttende hovedtale af general David Petraeus – tidligere chef for Centralkommandoen, og tidligere direktør for CIA. Han fremlagde en række meget dristige forslag, som desværre meget præcist faldt i tråd med den slags ting, vi har set komme fra Hillary Clinton og Clinton-kampagnen i hele denne præsidentvalgkamp. Det, som general Petraeus krævede, var både oprettelsen af sikkerhedszoner på suverænt, syrisk territorium, skabelsen af en flyveforbudszone over en stor del af syrisk territorium, og han opfordrede til, at USA skulle bruge både sø- og landbaserede krydsermissiler til at tilintetgøre det syriske luftvåben. Se, han sagde meget henkastet, at dette selvfølgelig fremkalder faren for en krig med Rusland; men det fejede han til side og sagde, at Vladimir Putin responderer til magt, og responderer til alvorlige trusler om magtanvendelse. Putin vil derfor, konfronteret med denne form for handlinger, trække sig, sagde Petraeus.

Vi taler her om, at amerikanske og russiske aktiver fra luftvåbnene, der engagerer sig på en meget afgrænset skueplads for handling, hvor vi hidtil har undgået en betydelig hændelse, der kunne have ført til generel krig, pga. en aftale om dekonfliktion (fælles forholdsregler, der skal sikre, at en optrapning pga. fejlberegninger eller misforståelser ikke finder sted, -red.), som heldigvis stadig er i kraft mellem den amerikanskledede koalition på den ene side, og Rusland på den anden. Men det, der her foreslås, er en total omstødelse af denne politik. Vi ved, at dette er præcis, hvad Hillary Clinton kræver i sine egne taler i præsidentkampagnen. Der har været nylige undersøgelser, fremlagt på vegne af Clinton-kampagnen af Centret for en Ny Amerikansk Sikkerhed og Centret for Amerikansk Fremgang, der udtrykker noget nær den samme ekstremistiske holdning, som general Petraeus udtrykker i sine udtalelser. Faren for krig kan slet ikke undervurderes; og faktum er, at præsident Putin – i sin Valdai-tale – var meget klar omkring denne fare.

Se, med hensyn til det overordnede spørgsmål om, hvor umiddelbart forestående, nedsmeltningen af det transatlantiske finanssystem er, så sidder alle virkelig på kanten af deres stol over det faktum, at det amerikanske Justitsministerium og Deutsche Bank stadig befinder sig i en afparering frem og tilbage og endnu ikke er nået frem til en beslutning omkring den foreslåede bøde på 14 mia. euro for Deutsche Banks kriminelle aktivitet under krisen omkring værdipapirer med sikkerhed i ejendomspapirer, som var forløber for krisen med nedsmeltningen i 2008. Deutsche Bank befinder sig på randen af kollaps; dette anerkendes bredt. De førende, tyske finansmedier, med Handelsblatt i spidsen, skriver om dette stort set hver eneste dag. Vi ved, at det italienske banksystem også befinder sig på randen af nedsmeltning, med lån, der ikke giver afkast (insolvente lån), til nominelt 360 mia. euro på regnskaberne i de store, italienske banker. Så det er absolut sandt, at vi befinder os på den yderste kant af en potentiel finansiel nedsmeltning, der er langt værre end Lehman Brothers i 2008.

Det er i denne sammenhæng, at, mener jeg, det er meget vigtigt at mærke sig den kendsgerning, at Donald Trump tidligere på ugen holdt en tale i Charlotte, North Carolina, hvor han udtrykkeligt krævede, at man implementerede en Glass-Steagall for det 21. århundrede. Han advarede også om, at, hvis Hillary Clinton bliver valgt til præsident, vokser chancerne for, at vi meget snart vil stå over for Tredje Verdenskrig, enormt; og han nævnte begivenhederne i Syrien, som jeg allerede har omtalt, som en slags hovedelement i denne situation. Mange mennesker klør sig i hovedet og siger, hvor kom dette fra, mht., at Trump pludselig går ind for Glass-Steagall? Det er kun 12 dage før præsidentvalget, at han kommer med denne tale.

Jeg fik mulighed for at tale med nogen, der har været involveret i Washington-politik som en slags insider i meget lang tid; og det var hans anskuelse, at han havde forventet, at noget i denne retning ville komme fra Trump-kampagnen, fra Donald Trump. Det kunne have været mere effektivt, hvis det var sket i september, men hvad enten han er opportunistisk, eller han reelt mener det alvorligt, så er det en kendsgerning, at spørgsmålet om Glass-Steagall nu er blevet gen-indsprøjtet i præsidentvalget i en afgørende form for nedtælling til den 8. november. Og der er faktisk ingen ulemper forbundet med dette; uanset, hvad resultatet af valget bliver, så er Glass-Steagall et afgørende, politisk spørgsmål, der omgående må implementeres. Det er første skridt i hr. LaRouches Fire Hovedlove, udtrykkeligt baseret på de fire hovedrapporter til Kongressen, som Alexander Hamilton skrev, da han var finansminister. Vi søger altså tilbage til en politik, der har en mangeårig historie for beviselig succes. Donald Trump udbrød ikke bare lige pludselig, »Lad os få Glass-Steagall«. Ifølge beretninger fra mennesker, der fulgte denne tale på tæt hold nede i Charlotte, så var dette den mest gennemkomponerede og velorganiserede tale i hele hans præsidentkampagne. I et Tv-interview med Fox den næste morgen bekræftede Wilbur Ross, der tilhører en gruppe af »milliardærer«, som udgør Trumps økonomiske hovedrådgivere, den pointe, som Trump kom med dagen før i Charlotte. Her følger et kort uddrag af ordvekslingen mellem Fox News’ Maria Bartolino og Wilbur Ross:

Bartolino: I går krævede Donald Trump en version for det 21. århundrede af Glass/Steagall-loven fra 1933, der kræver en opdeling mellem kommerciel bankvirksomhed og investeringsbankvirksomhed. Fortæl os om dette, for vi ved alle, hvad Dodd/Frank-loven har gjort ved sektoren for finansielle tjenesteydelser; og det er blevet vanskeligere at låne penge. Det er blevet ét af spørgsmålene i denne økonomi. Fortæl mig om en Glass/Steagall-version for det 21. århundrede.

Ross var fuldstændig klar og på det rene med det, som Trump refererede til aftenen før. Han sagde:

Ross: Altså, bankerne. Det er ikke så meget det, at de er for store; det drejer sig om, at de er for komplekse. For komplekse, og for komplicerede internt. Tænk over, hvor meget storbankerne – man må kende alt til verdens geografi; man må kende hver eneste obskure form for produkt på derivatmarkedet. Det er en voldsomt stor menu for en person at absorbere. Vi mener, at det kunne være bedre for bankerne at holde sig til udlån, og, i stedet for at indføre flere restriktioner på pengeudlån, at gøre det lettere for dem at udstede lån. Tænk over det. Når man lægger sag an mod bankerne hver dag for de lån, de udstedte dagen før, så er det ikke måden at opmuntre dem til at udstede nye lån. De er i færd med at gøre bankerne pistol-sky.

Dernæst spørger hun, »Siger du, at der bør være mere opdeling?«

Ross: Jeg mener, at det, der er vigtigt, er fornuftig regulering frem for regulering for reguleringens skyld. Når man tænker efter, med alle disse bøder for subprime-udlån, kan du nævne en eneste person, der nogensinde er blevet sat ud af sit hus, som ikke rent faktisk havde et huslån, og som ikke var bagud med sine betalinger på lånet og fortjente at blive sat ud? Der er ikke et eneste tilfælde, hvor dette er blevet bevist, så det er altså strafferegulering, det er straffe-lovgivning snarere, end det er noget, der er fornuftigt.

Dette var helt klart ikke bare et slag ud i den tomme luft. Vi ved ikke, om dette er en seriøs forpligtelse til denne politik. Men vi ved, at der er massiv folkelig opbakning til Glass-Steagall. Det er derfor, det endte i både det Demokratiske og det Republikanske partiprogram. Vi ved, at der fandt en intern kamp sted i Hillary Clintons kampagne, hvor flere af hendes hovedrådgivere indtrængende opfordrede hende til også offentligt at støtte Glass-Steagall, hvilket hun nægtede at gøre. Bernie Sanders’ tilhængere, Elizabeth Warrens tilhængere, de, der er det Demokratiske Partis kernevælgere, er lige så ubøjelige mht. behovet for Glass-Steagall, som nogle på den Republikanske side.

Så spørgsmålet er, at dette nu er lagt direkte frem på bordet. Vi er i de sidste ti dage før præsidentvalget, og øjeblikket er derfor inde til at vinde dette spørgsmål, meget aggressivt, og til, at Kongressen tager dette spørgsmål op som sin første regulære forretningshandling, når den vender tilbage efter valget den 8. november, uanset udfaldet. Mandatet foreligger. Det er nu et fundamentalt spørgsmål i den præsidentielle debat i disse sidste dage. Igen, hvad enten Trump er seriøs om det her, eller det var et politisk stunt, så er spørgsmålet ikke desto mindre blevet særdeles markant indsprøjtet i denne præsidentkampagnes slutfase, og der er ingen bagside ved, at dette er sket.

Ogden: Hr. LaRouches ideer er meget magtfulde, og de står for sig selv. Hr. LaRouche responderede ikke på tidernes skiften. Han har i årevis været meget, meget klar mht. den presserende nødvendighed af Glass-Steagall og har forudsagt, at vi faktisk igen ville komme til dette punkt. Deutsche Bank er ved at nedsmelte. Det er værre end Lehman Brothers i 2008. Det faktum, at Glass-Steagall ikke blev genindført, som hr. LaRouche krævede, umiddelbart efter sammenbruddet i 2008, er det, der har bragt os til dette punkt. Kesha [Rogers] var involveret i en højt profileret kampagne til Senatet og flere højt profilerede kampagner til Repræsentanternes Hus. Andre medlemmer af LaRouchePAC Policy Committee stillede også op til valg til Kongressen for fire og seks år siden, på et Glass/Steagall-valgprogram, og gjorde dette til det afgørende, nationale spørgsmål. I det omfang, hvor der har været nogen seriøse diskussioner i denne præsidentkampagne, så har det været omkring spørgsmålet om Glass-Steagall. Det blev bragt på bane i den Demokratiske debat af to kandidater – Martin O’Malley, og også Bernie Sanders; Hillary Clinton sagde »Nej!«.

Dette er nu det afgørende spørgsmål. Og som du sagde, Jeff, så viser det, at der er en overvældende folkelig opbakning: og begge partiprogrammer. Vi har nu en situation, hvor genindførelsen af Glass-Steagall i bogstavelig forstand er fremherskende i hele verden. Det ville være tragisk, hvis Kongressen ikke omgående griber til handling for at genindføre loven – vent ikke på den officielle indsættelse [af den nye præsident] – omgående, ved Kongressens tilbagevenden til Washington. Glass-Steagall må ubetinget genindføres, for, hvis vi venter, og Deutsche Bank eller én af disse andre banker nedsmelter, så kan jeg garantere jer for, at vi befinder os i en langt værre situation end den, vi befandt os i, i sammenbruddet i 2008.

Så jeg mener, at det afgørende spørgsmål er lagt frem. Nødvendigheden af de dybtgående principper efter Hamilton – som hr. LaRouche har gjort meget klart – står for sig selv. Det er ikke et spørgsmål om, at nogen har erklæret Lyndon LaRouches [love for] gyldige; spørgsmålet er, at Lyndon LaRouches ideer står for sig selv, og har udgjort de afgørende spørgsmål, og nu har nået et punkt, hvor det er et indiskutabelt verdensledende spørgsmål – og det punkt, hvorfra det ikke er muligt at vende tilbage, kommer meget snart, med mindre man handler på disse ideer.

Hele webcastet, med engelsk udskrift, kan høres/læses her: http://schillerinstitut.dk/si/?p=15628

»Jeg tror, vi kan sige, at vi befinder os ved et meget dramatisk vendepunkt i verdenshistorien, og ved et meget dramatisk vendepunkt for vores nation. I løbet af de seneste uger, som I har kunnet følge på LaRouchePAC’s webside, har vi mobiliseret en national mobilisering for at sætte hr. Lyndon LaRouches økonomiske program på dagsordenen, under betegnelsen ’De Fire Hovedlove; de Fire Nye Love til USA’s økonomiske genrejsning’, og disse love er baseret på Alexander Hamiltons fundamentale principper og hans arbejde med at etablere en videnskab om økonomi, der opbyggede USA. Vi har lanceret en kampagneside for mobilisering, og jeg vil direkte fremhæve, at det er vores dagsorden at bringe det amerikanske folk ind i denne mobilisering for at gøre jeres forståelse af, hvad det er for økonomiske principper, som Hamilton skabte, dybere; og hvad det er, som hr. LaRouche har inkorporeret i disse Fire Love.«

Engelsk udskrift:

Friday LaRouche PAC Webcast October 28, 2016

ALEXANDER HAMILTON'S VISION & LAROUCHE'S FOUR LAWS —
ESSENTIAL TOOLS TO SAVE THE UNITED STATES

        MATTHEW OGDEN:  Good evening, it's October 28, 2016.  My
name is Matthew Ogden, and you're joining us here for our Friday
evening webcast from larouchepac.com.  I'm joined in the studio
tonight by Jeffrey Steinberg from {Executive Intelligence
Review}, and we have via video, Kesha Rogers, a member of the
LaRouche PAC Policy Committee, former candidate for the United
States Congress and United States Senate, joining us from
Houston, Texas.
        I think it can be said that we are at a very dramatic
turning point in world history and a very dramatic turning point
for our nation.  Over the last several weeks, as you've been
following the LaRouche PAC website, we have mobilized a national
mobilization to put on the agenda Mr. Lyndon LaRouche's economic
program; this is under the name of "The Four Cardinal Laws; the
Four New Laws for the Economic Recovery of the United States",
and it's grounded in the fundamental principles of Alexander
Hamilton and his work establishing a science of economics which
built the United States.  We have launched a mobilization page,
and I'll say right up front that our agenda is to bring the
American people into this mobilization to deepen your
understanding of what the economic principles are that Hamilton
created; and what Mr. LaRouche has embodied in these Four Laws.
        This is not something which is only important for the
national stage; but this is shaping a paradigm shift which is
currently ongoing on the international stage.  We saw two weeks
ago the dramatic shift, the realignment of the Philippines with
President Duterte's trip to China; saying that he is realigning
his country with the ideological flow of the Eurasian allied
countries that are now creating a new economic paradigm.  And we
saw this expressed very clearly in a speech that Russian
President Vladimir Putin gave at the 2016 annual Valdai
international discussion club proceedings.  We'll get into some
of the details of that, but Putin's emphases are very clear, and
I think they include some of the subjects that we will be
discussing here tonight.  Number one, the danger of the
NATO/Obama posture which has now brought us perilously close to
the outbreak of World War III; a war that nobody is seeking on
the Russian side, as Putin made very clear.  And also, the urgent
necessity of an entirely new economic paradigm to bridge the gap
between a small number of very wealthy Wall Street speculators
and a very large number of poverty-stricken, not only people, but
also nations; and to bring technological progress to all, and to
have that be the paradigm for relations among nations.
        So, we'll get into those subjects, but I think first and
foremost, the issue of Glass-Steagall; the necessity of shutting
down what is now clearly the bankrupt Wall Street regime, and
what has to necessarily follow after that.  The Hamiltonian Four
Laws that Mr. LaRouche has specified, I think is now very clearly
on the agenda.  So, I'm going to ask Jeff to just start with a
quick briefing of some of the matters that we've discussed with
Mr. LaRouche over the last 24 hours, and then we can proceed with
a discussion of the implications of these developments.

        JEFFREY STEINBERG:  Thanks, Matt.  I think that there are
four or five things that I would really highlight in terms of
significant new developments just in the time since last Friday's
broadcast.  Number one, as Matt indicated, President Putin
delivered a very powerful speech at the closing session of the
Valdai conference that took place this week in Sochi, Russia.
There were representatives there from all over the world,
including at least a number of people there from China.  I think
what President Putin did was not so much break new ground, but
make very clear that Russia and he himself are fully committed to
moving ahead with the collaboration with China, with the other
BRICS countries on bringing about a new paradigm of relations
among nation-states; based on a policy of clear war avoidance
built around cooperative economic investments in great projects
— including major advances in science, including the advancement
of man's mastery over space.  So, Putin in a certain sense,
reinforced what we saw at the G20 meeting in Hangzhou in China;
what we saw at the BRICS heads of state summit meeting more
recently in Goa, India.  So, Russia is all-in on that, and he
made the point very clearly, that the collapse of the Western
financial system is the principal factor driving the world
towards an extraordinarily dangerous situation, where you could
have an outbreak of world war — even thermonuclear world war —
as the result of provocative actions born of desperation.  I
think that whole picture is one element of what's really changed
in this last week.
        Now, I spent the last 48 hours — Wednesday and Thursday of
this week — attending an annual conference in Washington, DC of
the National Council on US-Arab Relations.  There were about 1000
people there, and it was widely attended by the diplomatic
community, particularly the Arab diplomatic community; by the US
business sector that deals with the Gulf States.  At the very
closing of the conference, Thursday evening, there was a
concluding keynote presentation by General David Petraeus —
formerly the head of the Central Command, formerly the Director
of the CIA.  He made a very bold set of proposals that
unfortunately dovetailed very precisely with the kinds of things
that have been coming out of Hillary Clinton and the Clinton
campaign throughout this Presidential election.  What General
Petraeus called for was both the creation of safe zones inside
Syrian sovereign territory, the creation of a no-fly zone over a
large portion of Syrian territory, and he called for the United
States to use both sea-based and air-based cruise missiles to
knock out the Syrian air force.  Now, he very cavalierly said of
course this brings on the danger of a war with Russia; but he
brushed that aside, saying, Vladimir Putin responds to power, and
responds to serious threats to use power.  Therefore, in the face
of these kinds of actions, Putin will back down.
        Now, we're talking about American and Russian air assets
engaging in a very limited theater of action, where we've so far
avoided a major incident that could have led to general war
because of a deconfliction agreement that fortunately still
remains in force between the US-led coalition on the one side,
and Russia on the other.  But what's being proposed here is a
complete overturning of that policy.  We know that this is
exactly what Hillary Clinton is calling for in her own
Presidential campaign speeches.  There have been recent studies
presented on behalf of the Clinton campaign by the Center for a
New American Security and the Center for American Progress, that
go almost as extremist as General Petraeus' statements.
Basically, the war danger cannot in the least underestimated; and
the fact is that President Putin — in his Valdai speech — was
very clear about that danger.
        Now, on the larger issue of the immediacy of the blow-out of
the financial system of the trans-Atlantic region, everybody is
really on the edge of their chairs over the fact that the US
Department of Justice and Deutsche Bank are still parrying around
back and forth and have not reached a decision yet on a proposed
14 billion euro fine for Deutsche Bank's criminal activity during
the mortgage-backed securities crisis leading into the 2008
blow-out.  Deutsche Bank is on the edge of collapse; it's widely
acknowledged.  The major German financial press, led by
{Handelsblatt}, writes about this virtually every day.  We know
that the Italian banking system is also on the verge of a
blow-out with 360 billion euro in non-performing debt on the
books of the larger Italian banks.  So, it is absolutely true
that we're on the precipice of a potential financial blow-out far
worse than Lehman Brothers in 2008.
        It's in that context, that I think it's very important to
take note of the fact that earlier this week, Donald Trump
delivered a speech in Charlotte, North Carolina, in which he
explicitly called for the implementation of a 21st Century
Glass-Steagall.  He also warned that if Hillary Clinton is
elected President, the chances grow enormously that we will be
facing World War III at some point very soon; and he cited the
Syria events that I've already talked about as a kind of a key
element of that situation.  Many people are scratching their
heads and saying, where did this from in terms of Trump suddenly
coming out for Glass-Steagall?  It's only 12 days before the
Presidential election that this speech came out.
        I had the opportunity to someone who's been involved in
Washington politics as a kind of insider for a very long time;
and his view was that he was expecting something like this to
come out of the Trump campaign, out of Donald Trump.  It could
have been more effective if it had happened in September, but
whether he's being opportunistic or whether he genuinely means
it, the fact is that the Glass-Steagall issue has now been
basically re-infused into the Presidential elections at a
critical kind of countdown moment before November 8th.  And
there's really no downside to that.  Whatever the outcome of the
election, Glass-Steagall is an essential policy issue that must
be implemented immediately.  It's the first step of Mr.
LaRouche's Four Cardinal Laws for how to carry out an economic
recovery; and Mr. LaRouche's Four Cardinal Laws on based
explicitly on the four key reports to Congress by Alexander
Hamilton when he was Secretary of the Treasury.  So, we're
reaching back for policies that have a long-time proven track
record of success.  Donald Trump didn't just simply blurt out
"Let's have Glass-Steagall."  By accounts of people who closely
watched that speech down in Charlotte, this was the most
thoroughly composed and well organized speech of his entire
Presidential campaign.  The next morning, in a TV interview with
Fox, Wilbur Ross, who is one of a group of "billionaires" who are
key economic policy advisors to Trump, basically reinforced the
point that Trump had made the day before in Charlotte.  This is a
bit of an exchange between Fox News' Maria Bartolino and Wilbur
Ross:
        BARTOLINO:  Donald Trump yesterday called for a 21st Century
version of the 1933 Glass-Steagall law that requires the
separation of commercial and investment banking.  Talk to us
about this, because we all know what Dodd-Frank has done to the
financial services sector; and lending has become tougher.
That's become one of the issues for this economy.  Tell me about
the 21st Century version of Glass-Steagall.

        Ross was absolutely clear and familiar with what Trump was
referring to the night before.  He said:
        ROSS:  Well, the banks.  It isn't so much that they're too
big; it's that they're too complex.  Too complex and too
complicated internally.  Think about how much the big banks —
you have to know every geography in the world; you have to know
every kind of obscure kind of product in the derivatives market.
That's an awful big menu for anybody to absorb.  We think it
might be better for the banks to stick to lending, and instead of
making more restrictions on lending, make it easier for them to
make loans.  Think about it.  When you were suing banks every day
for the loans that they've made the day before, it's not the way
to encourage them to make new loans.  They're making banks
gun-shy.

        And she asks, "Are you saying there should be more
separation?"

        ROSS:  I think the more important thing is sensible
regulation rather than just regulation for the sake of
regulation.  When you think about it, with all these fines over
sub-prime lending, can you name a single person who was ever
dispossessed from a house that didn't actually have a mortgage,
wasn't delinquent on it and deserved to be foreclosed?  There
isn't one case where that's been proven, so it's punitive
regulation, it's punitive law enforcement rather than anything
very sensible.

        This was clearly not just simply a stab in the dark. We
don't know whether this is a serious commitment to the policy.
But we do know that there is mass popular support for
Glass-Steagall. That's why it wound up in the platforms of both
the Democratic and Republican Parties. We know there was a fight
inside the Hillary Clinton campaign, in which a number of her key
advisors urged her to also come out and support Glass-Steagall,
which she refused to do. The Bernie Sanders supporters, the
Elizabeth Warren supporters, those who are mainstay voters for
the Democratic Party, are as adamant about the need for
Glass-Steagall as some on the Republican side.
        So, the issue is that this now squarely on the table. It's
the final ten days before the Presidential elections, and so
therefore, now is the moment for this issue to be driven home,
forcefully, and for Congress to take this up as their first order
of business when the return after the November 8th elections,
regardless of the outcome. The mandate is there. It's now a
fundamental issue in the Presidential debate in these closing
days. Again, whether Trump is serious about this, or this was a
political stunt, nevertheless, the issue has been injected very
substantially into the final moments of this Presidential
campaign, and there's no downside to that having happened.

        OGDEN: Mr. LaRouche's ideas are very powerful, and they
stand on their own. Mr. LaRouche has not responded to the change
of the time. He has been very, very clear for years, on the
{urgent} necessity of Glass-Steagall, and has forecast that we
would in fact reach this point again. Deutsche Bank is blowing
out. It's worse than Lehman 2008. The fact that Glass-Steagall
was not reinstated, as Mr. LaRouche called for, immediately
following the 2008 crash, is what has brought us to this point.
Kesha was involved in a high-profile Senate campaign, several
high-profile House campaigns. Other members of the LaRouche PAC
Policy Committee also ran for federal office four, six years ago,
on a Glass-Steagall platform, and made that the definitive
national issue. To the extent that there's been any serious
discussion in this Presidential campaign, it has been around the
question of Glass-Steagall. This was brought up in the Democratic
debates by two candidates — Martin O'Malley, Bernie Sanders also
brought it up; Hillary Clinton said, "No!"
        This is now the {defining} question. And as you said, Jeff,
what this shows is that there is {overwhelming} popular support:
both Party platforms. Now you have a situation in which the
reinstatement of Glass-Steagall is virtually hegemonic. It would
be tragic were the Congress not to take the immediate action to
reinstate this — do not wait for the inauguration — immediately
after returning to Washington. Glass-Steagall has got to be
reinstated, because if we wait, and Deutsche Bank or one of these
other banks blows out, I guarantee you, we are in a far worse
situation that we were, even in the Crash of 2008.
        So I think the defining question is there. The necessity for
the depth of the Hamiltonian principles — which Mr. LaRouche has
made very clear — stand on their own. It's not a question of has
somebody validated Lyndon LaRouche; the question is Lyndon
LaRouche's ideas stand on their own, and have been the defining
questions, and have now reached the point where it's undeniably
hegemonic, and the point of no return is coming very soon, unless
these ideas are acted on.

        STEINBERG: Let me throw something else in on this. I think
there's an important lesson to be learned from the
just-concluded, successful fight over the summer into September,
around first, the release of the 28 pages from the original Joint
Congressional Inquiry into 9/11; and then what followed after
that, with the overwhelming House and Senate override of
President Obama's veto of the JASTA Bill, the Justice Against
Sponsors of Terrorism Act. As was the case for some time with
JASTA, the issue is that once it was going to come to a vote,
there was no question that there was overwhelming support for it.
There was a political mobilization. LaRouche PAC led that fight,
along with the families and survivors of 9/11, and others as
well, to make sure it was actually brought to a vote. The same is
true of Glass-Steagall right now. There's got to be a groundswell
of pressure on the leadership of the House and Senate, to bring
it to a vote.
        I have no doubt whatsoever that given all of the factors
that we've been discussing, that if a vote were allowed to be
taken, say on November 14-15, whatever it is the day that the
House and Senate return to Washington for the beginning of the
"lame duck" session, that should be on the table. It should be
brought to the full floor of the Senate and the House. The bills
exist in both Houses. The language is compatible. This could be
done in a very short period of time. If you look at the way that
the JASTA vote proceeded just before the recess, the whole thing
took place in the course of {one day}. There was a morning vote
and debate in the House. It went immediately to the Senate in the
afternoon; because the leadership recognized that the American
people {demanded} that this happen. There was a mobilization.
There was a sense of timing. And there is no reason in the world
that the same thing can't happen before the middle of next month
with respect to Glass-Steagall.
        As Matt just said, and as Thomas Hoenig, [vice chairman of
the Federal Deposit Insurance Corporation] has been arguing for
years, Glass-Steagall has to be put in place {before} the
blow-out, because once you get that blow-out, Congress will be
stampeded by Wall Street and London into another bail-out, and
you're going to be off to the races. It's going to be a disaster.
        This is something where the will of the American people has
to be heard. That's the context in which we're looking at the
fact that Trump chose at the last moment to inject Glass-Steagall
into his campaign rhetoric for the final countdown days before
the election.

        KESHA ROGERS: Yes. I think it's important to understand that
LaRouche "drew the line in the sand" a long time ago. He set the
standard of the Glass-Steagall representing the first step to
bringing down Wall Street, this financial speculation, and the
continued protection and defense of Wall Street, of this British
imperial system of the City of London, meant the death of the
nation and society as a whole, because we're seeing what this is
doing to impact the United States through the continued economic
collapse that's devastating the entire nation, the rate of
increase in poverty. This has all been a product of Wall Street's
total destruction of our nation.
        And so, this fight for Glass-Steagall — LaRouche has led it
in the highest terms possible, because it represents a saving of
the American people. It's the identity of what has to shape the
future for this nation. I think it's really important that, as
we've continued to have discussions with Mr. LaRouche — the
Policy Committee and others — he defined very clearly that the
issue at hand is, what is going to be necessary and the standard
set for creating a standard by which credit is defined. And this
is what he has gone back to, with implementing the Hamiltonian
standard for the United States and for the world with his Four
Laws. Representing the context by which we can instill in the
American people a standard of economic value which is not based
on money, not based on the idea that you can just pump money into
small infrastructure projects here and there. But he made very
clear that you have to have an international program based on the
principle of a credit policy as Alexander Hamilton understood —
and this is why he has been very emphatic; that the American
people have to read, master and understand the works of Hamilton
today as never before. This is what Franklin Roosevelt
understood. People are adopting and taking up the policy for
restoring Glass-Steagall which LaRouche has made a household
name. Franklin Roosevelt really understood the enemy. He
understood that this house of cards of Wall Street was crumbling,
it had to be brought down; just as LaRouche understands today.
Many people who've put their name on the docket for
Glass-Steagall have been called by Wall Street "Public Enemy
Number One," and so forth.
        How do we really look at this, from the standpoint of what
we're dealing with a population that has lost a sense — and Mr.
LaRouche really captured this today, very profoundly — of their
own mind; the ability of their own mind to actually know how to
fight this enemy and know how to create the future which they so
desperately desire and need? What you really see right now is
that they're being given an opportunity to participate in
something very profound and unique. If we look at what's being
presented by LaRouche's policies being adopted throughout the
world right now, the standard that's been set in China. The
standard for the future that's been set in Russia to defy and to
deny this policy of thermonuclear war and destruction. Of going
after the future and the youth of the nation, that the
international standard that's being set right now for a program
based on these Hamiltonian principles, can {clearly} be seen by
what China is doing and actually representing for a total
revolution, total renaissance for generations to come, in the
standards they're setting with their space program.
        Because when Mr. LaRouche said you have to have an
international program that defines an economic standard of value,
of credit, in this nation and across the planet, that's the first
thing to look at. The fact that China just launched a new
initiative, a total breakthrough putting them front and center
stage in the development of their space program; when Obama has
continued to kill the space program with the egregious budget
cuts, with the turning over our space program to the private
sector in the United States. The policy to continue to bail out
Wall Street financial speculation instead of actually giving a
national mission, as Kennedy understood was absolutely important,
is something that can no longer be tolerated.
        The inspiration is the crucial key at hand right now. People
have lost faith and confidence and inspiration in this nation, in
the system of this nation, because it has become a system of
gambling, of debt, and it has gone away from the principles which
were defined by our US Constitution. So when you look at the
inspiration you're seeing from China, with the just launching of
their spacecraft with two tyconauts from China, the Shenzhou-11
to dock with the Tiangong-2 space lab, what we have now seen
China do is to actually create an international process of
collaboration and development. Just as they've offered for the
United States to cooperate, in a win-win strategy for the Silk
Road, which nations around the world are taking up. This is
defining a new standard of value and wealth.
        Now, what's the standard in the United States? Jeff can say
more on this, because he just did a presentation that I would
encourage people to look at on the website. It's death. The drug
overdoses.  If you don't have a policy of inspiration for your
youth and for the nation, what are people going to turn to?  What
is going to be the standard and value and the understanding of
the creativity, the creative potential of their own minds?  I'll
just say, before I got on this discussion, I was speaking to a
lady 40 years old; she has a 23-year old son who she's paying
thousands of dollars to get him off of drug overdoses from
prescription medicines and pills.  Three of his friends who she
knows very closely just died within the last year of drug
overdoses from heroin.  First starting with painkillers, then
finding this heroin, just as you said, Jeff.  Because people have
been denied a future that they can have a sense of their truly
human identity; that they have a purpose and reason to live.
Wall Street can and must be brought down, because the fight that
was won with JASTA was just the beginning.  If we don't finish
off this policy of the British Empire and the Saudis funding of
terrorism and funding of drug epidemics in the United States
coming from Afghanistan, the drug trafficking, everything we've
been seeing as the destruction of this nation, then we won't have
a nation.  We're seeing that very rapidly take place; this dark
age has to be stopped.
        I think a lot of people are understanding that LaRouche is
giving them an opportunity for life and for determining and
fighting for a future.

        OGDEN:  Yeah, I do want Jeff to say more about that
interview, that short statement that he posted on the website.
Let me just underscore what you just said; I think it's
extraordinarily important.  People lack the confidence in their
own mind; they lack the confidence in their own ability to
positively imagine and create and define a future.  What comes in
the void of that?  It's anger, it's fear, it's demoralization.
Our job is to give people their dignity back.  We have to give
them the confidence in themselves as meaningful human beings.  I
think that was very clearly demonstrated with what we
accomplished — the Schiller Institute along with the Foundation
for the Revival of Classical Culture — with this extraordinary
series of concerts over the weekend of the 15th anniversary of
September 11th in New York City.  This was a presentation of
Mozart's {Requiem} and four African-American spirituals at four
different venues across New York City and New Jersey.  The
confidence and the dignity that gave to people, including people
who were engaged as you said, Jeff, in the fight, the victorious
fight to declassify the 28 pages and to pass the JASTA bill and
override the White House's veto, I think speaks directly to that
point.
        Coincidentally, there's one very short passage in this
speech that Putin gave at the Valdai discussion which says almost
exactly what you just said, Kesha.  He said, "It is very clear
that there is a lack of strategy and a lack of ideas for the
future.  This creates a climate of uncertainty that has a direct
impact on the public mood.  Sociological studies conducted around
the world show that people in different countries and on
different continents tend to see the future as murky and bleak.
This is sad.  The future does not entice them, but rather,
frightens them."
        So, our job is to create a potential for a future which
entices the creative dignity of people and allows them to escape
this — as you eloquently said — dark age of drug overdoses,
death, and depression.

        STEINBERG:  I think it's important to also take note of the
fact that just in the past two weeks, millions of American
households have received word that their Obamacare health
insurance premiums are going up by 20%, 30%, 50%, in some cases I
know of directly, 70-80%.  The administration was facing a
torrent of news coverage admitting that Obamacare was finished.
Insurance companies are pulling out of the pools, and Obama came
out with this completely vacuous, lying statement claiming he'll
create some kind of a federal pool so that people can get
reasonably-priced health insurance.  The fact of the matter is,
at the very outset of this whole business, Obama shut the door on
expanding Medicare for all; shut the door on any other
formulation of a single-payer plan.  The cutbacks in the amount
of money being spent on health care has meant that by Hill-Burton
standards — in other words, the physical requirements; how many
hospital beds, how many doctors, how many nurses, what kinds of
specialty care have to be made available — the physical
infrastructure of health care has collapsed under Obama, as
people are finding their rates skyrocketing through the ceiling.
Obama personally came out with another lie to cover for the
reality of what he created; namely claiming that the premium
increases for most people will be covered by increases in
taxpayer subsidies.  But what he failed to say was that the only
people who qualify for those subsidies are people who are living
at or below one and a half times the poverty rate.  So, anybody
in the middle class, anybody even barely above that 1.5 times the
poverty rate is out of luck; and they're being confronted with a
choice — health care vs. housing; health care vs. food; in many,
many cases health care vs. whether you can get your kids a
college education.  So, you've got that phenomenon that's staring
the American people in the face; it's the collapse and
disintegration of Obamacare, which is what Lyndon LaRouche warned
about and forecast all the way back in 2009 when this thing was
first started.
        Then you've got the second phenomenon.  Remember that
President Obama, during his initial campaign for office back in
2008, basically distanced himself from the Bush-Cheney Iraq war,
but took full ownership of the Afghanistan war; which he called a
war of necessity as opposed to a war of choice.  Well, we're now
eight more years into it, and the United Nations Office on Drugs
and Crime last week came out with a report that Afghanistan —
under US and NATO occupation — has produced a bumper crop of
opium; up 43% to 4800 tons of pure opium produced this year.  We
know the consequences of that; cheap heroin is flooding onto the
streets of the United States in every community, not just
inner-city ghetto areas, but middle-class suburbs, rural areas.
There is not a county in the United States that is not
experiencing an opioid epidemic; and that's not our words, those
are the words of the Center for Disease Control and Prevention —
"epidemic".
        You've had a major increase every year under Obama of deaths
by opioid overdoses.  It goes hand-in-glove with the shutdown of
the health system, the flooding of the country with illegal
drugs, the refusal of the Obama administration, number one, to
crack down on HSBC — the British Opium War bank that was caught
by the United States Senate as the number one drug-money
launderer for the Latin American drug cartels.  Nothing was done;
a slap on the wrist.  They've even violated the deferred
prosecution agreement, but we hear nothing about the
consequences.  Secondly, the big pharmaceutical companies and the
major drug distribution companies are flooding the black market
with oxycontin and other opioids.  This is also being done under
the watchful eye of the Department of Justice that has refused to
prosecute big Pharma and these big drug distribution companies
for the same argument that they make why they won't prosecute and
criminally jail major bankers; they're too big to jail.  The
too-big-to-fail banks, the giant pharmaceutical companies that
are pumping out these opioids; they are above the law, at least
under the policies of the Obama administration.
        So, you've got a track record of death, destruction, and
despair emanating from the policies of the White House for the
past eight years.  Now we are at a crisis point, a social and
economic crisis, a crisis of the morale of the population; yet
there are clear and obvious solutions to all of these problems.
It doesn't take brain surgery to figure out that Glass-Steagall
and the other core principles put forward by Mr. LaRouche, which
are a revised version of the core ideas on which this economy of
this great nation was built in the first place, under the
leadership of Alexander Hamilton.  So, these things {can} be
done.  One of the biggest obstacles is the fact that the collapse
of the health care system, the mass opioid addiction that's been
basically allowed to occur as an Opium War against the American
population, has reached the point where it's created a morale
crisis.  And that's got to be reversed.
        Matt just referenced the impact of the concerts
commemorating the 15th anniversary of the 9/11 attacks that took
place in the greater New York City area the weekend of September
11th.  Those kinds of things can be replicated everywhere.  We
can turn the situation around very quickly.  We can end the
scourge of Wall Street and the City of London; we can end these
wars.  You've got with Russia, with China, with India, with the
other countries in Asia — Japan, Southeast Asia; they're all
coming together around a new economic paradigm that's built on
cooperation among nations for great projects across a vast area.
The United States desperately needs to get in on this; and
President Xi Jinping's standing invitation, delivered to
President Bush face-to-face, still stands.  The United States
should join in and become part of this World Land-Bridge process;
and if you do that, then the folly of these continuing wars and
this confrontation with Putin and Russia become very obvious.
It's completely ludicrous.  We can move on and participate in
this alternative paradigm which is right there; it's not a
theoretical, it's not something in abstraction.  It's going on
every day of the week across all of Eurasia down into Africa.
China is building a trans-continental railroad across South
America.  The plans for that railroad were in place in the 1870s,
when American rail engineers who worked on the transcontinental
railroad in the United States, went down to Peru, and went down
to Brazil, and were working on those projects.  The time is long
overdue for the United States to get on board on something that
we, as a nation, forged as key concepts back during a better
period in our history.

        ROGERS:  And what you're dealing with is a cultural
transformation.  I just wanted to add that this is not something
that is up to people "Oh, this is a problem I'm having in my
family.  The drug overdose or something that I have to deal
with."  You have people who have health care premiums that are
going up to $1500-2000 per month, and then they're spending
thousands of dollars to get their kids and loved ones off of
these drugs, and you have no help from society because the
society is completely degenerating.  It's only going to be
through a cultural transformation based on the beauty that was
exemplified and continues to be exemplified by what we're
representing with these {Requiem} concerts in New York; with a
commitment towards a revival of truly Classical culture.  One
person I was talking to, who was going through such a crisis, was
saying it would just be so beautiful and so important if you can
come into my area to sing; because these people desperately need
beauty.  It's not going to just take each individual; but as
Putin recognized, you have to have a total transformation of the
culture.  I was just thinking at the very end, that Matt you
brought up a few quotes earlier of this speech, and I don't want
to read long quotes; but I think this captures what we were just
discussing very well.  At the very end of Putin's speech at
Valdai in Sochi, he said: "In short, we should build the
foundation for the future world today by investing in all
priority areas of human development.  And of course, it is
necessary to continue a broad-based discussion of our common
future, so that all sensible and promising initiatives are
heard."
        This is absolutely what has to be the standard of the United
States right now; shaping that future that must be brought into
existence.

        OGDEN:  Yeah, I would recommend people read some more
extensive excerpts of this speech; it's very all-encompassing.
But at the same place where he said what you just cited, he
called for a Marshall Plan to rebuild the war-torn areas —
especially in the Middle East and North Africa; but a Marshall
Plan type of approach.  He called for a New International
Economic Order, which would make the fruit of economic growth and
technological progress accessible to all.  He celebrated the
joining together of the Eurasian Economic Union with the New Silk
Road, the One Belt, One Road policy of China, to create an
integrated Eurasian space where these kinds of massive
development projects can take place, as Jeff just cited.  He said
that the major question, the principle, has got to be how do you
develop human potential?  He said, "An important task of ours is
to develop human potential.  Only a world with ample
opportunities for all, with highly-skilled workers, with access
to knowledge, and a great variety of ways to realize their
potential, can be considered truly free.  Only a world where
people from different countries do not struggle to survive, but
lead full lives, can be stable."
        I would recommend going back and reading some of the
excerpts from Alexander Hamilton's "Report on Manufactures",
because he makes exactly the same point.  He says it's only a
world where the diverse talents of the various of your society
can be developed to their fullest potential through the
application of technology, and the availability of this on the
widest possible scale, that you can create the future potential
for the creative labor, not just the manual labor, but the
creative labor of your labor force, of your workforce, of your
citizenry, which increases the potential population density of
your nation; increases the productive powers of that labor force,
and improves the quality of the lives of all.  And only a society
like that can be defined as truly free.  In Hamilton's time, it
was the fight against slavery; it was the fight against the
manual, bestial labor of the African slaves imported to the
southern states of the United States.  In our time, it's the
fight for a Hamiltonian policy in the present period; and I think
we just keep coming back to the point.  This is the Four New Laws
of LaRouche; this is the principle of Alexander Hamilton.  It is
happening on the international stage, as Jeff said.  The One
Belt, One Road policy from China; this new economic paradigm;
these are taking place every single day.
        The defining question is:  Will the United States join that
New Paradigm?

        STEINBERG:  It's ironic that one of the cornerstones, in
light of what's going on in the real guttural side of this
Presidential campaign, one of the cornerstones of Hamilton's
concept in the "Report on Manufactures" was immigration; mass
immigration.  His policy was, bring 'em in; we'll educate them;
we'll make productive American citizens out of them, no matter
where they come from.  That idea that there's always a shortage
of precious creative labor.  I think it's another point very much
worth reflecting on; rather than thinking about walls and things
like that.  He just said, we've got to bring more people in here;
because we've got productive work for them to do to build a
nation.

        OGDEN:  Right; apropos.  I just want to read the one section
from the Putin speech where he says this specifically.  He says,
"We cannot achieve global stability unless we guarantee global
economic progress.  It is essential to provide conditions for
'creative labor' and economic growth at a pace that would put an
end to the division of the world into permanent winners and
permanent losers."
        On that note, I want to just announce to people that
{Executive Intelligence Review} is putting out a republication of
the four economic reports of Hamilton.  These will be available
in book form, hopefully coming up the beginning next week.  It's
titled, {Alexander Hamilton's Vision}, and it's a republication
of these four central economic reports; the "Report on Public
Credit", the "Report on Manufactures", the "Report on National
Banking", and Hamilton's argument "On the Constitutionality of
the National Bank".  As an appendix to that book, we also include
the full text of Mr. LaRouche's new economic laws.  That is also
the headline of a special double edition of the {Hamiltonian}
which came out at the beginning of this week — "The Four New
Laws to Save the USA Now!"  This is edition 10 of the
{Hamiltonian}, and included in this is also an elaboration of
some of the principles of the "Report on Manufactures", which I
wrote up; "The LaRouche-Hamilton Science of Physical Economy",
and there's also an article on the background of Alexander
Hamilton's fight against slavery and his establishment of a new
political order for the United States through the founding of
this science of economics.  There's also a very entertaining
cartoon which was drawn by a member of the LaRouche PAC Policy
Committee, Dave Christie, called "Obamandias" based on
"Ozymandias" which was a famous sonnet by Percy Bysshe Shelley.
So that's available on the LaRouche PAC website.
        So, I think we have definitely defined the fact that we are
at a turning point in the history of this country and the history
of the world.  This is certainly not business as usual; and the
hegemony of the principles that Mr. LaRouche has put on the table
as the urgent steps to create an economic recovery for this
country now, has certainly been demonstrated very clearly.  It's
our job to continue to draw people towards the mobilization page
on the LaRouche PAC Action Center; this is
actioncenter.larouchepac.com/four laws.  You can sign up directly
on that website; you will receive an email, you will become part
of our national network of activists.  You can participate in the
weekly activists calls that we hold every Thursday night — our
Fireside Chats.  You can submit reports of activities that you've
engaged in.  You can have all of the background material
available there — Hamilton's four economic reports are linked on
that page — and you can become part of this movement which is
clearly defining world history.
        So, thank you very much, and I'd like to thank both Jeff and
Kesha for joining us here today.  Please stay tuned to
larouchepac.com.  Thank you and good night.

Leder fra LaRouchePAC, 27. oktober, 2016 – Den russiske præsident Vladimir Putin leverede i dag afslutningstalen ved Valdai Internationale Diskussionsklub i Sotji, Rusland, hvor han præsenterede både en indsigtsfuld fordømmelse af den kollapsende, transatlantiske orden, og også en bevægende vision om den fremtid, som det er presserende, at hele menneskeheden opbygger. Hans bemærkninger tog udgangspunkt i – og videreudviklede – de centrale ideer fra topmødet for G20-nationer den 4. – 5. september, 2016, i Hangzhou, Kina; de gav, sine steder, udtryk for de samme ideer, som den mexicanske præsident José López Portillo præsenterede i sin historiske tale til FN’s generalforsamling i 1982 (der var meget stærkt influeret af hans udvekslinger med Lyndon LaRouche); og de gjorde det i øvrigt klart, hvorfor temaet på dette års møde i Valdai-klubben, med rette, lød, »Udviklingen af fremtiden: At udforme morgendagens verden«.

I sin tale forklarede Putin, at den transatlantiske økonomi befinder sig i en »systemisk krises« kvælergreb, der driver verden til krig, og at en totalt ny fremgangsmåde kræves for at redde menneskeheden:

»Ødelæggelserne, i mammut-skala, kræver, at der udarbejdes et langfristet, omfattende program, en slags Marshallplan, for at genoplive det krigs- og konflikthærgede område. Rusland er helt bestemt villig til aktivt at gå med i disse team-indsatser.«

»Vi kan ikke sikre global stabilitet, med mindre vi sikrer globalt, økonomisk fremskridt. Det er af afgørende betydning at skabe betingelser for kreativt arbejde og økonomisk vækst i et tempo, der ville gøre en ende på opsplitningen af verden i permanente vindere og permanente tabere. Spillets regler bør i det mindste give udviklingslandene en chance for at indhente de lande, vi kender som udviklede økonomier (lande) … [og] gøre frugterne af økonomisk vækst og teknologisk fremskridt tilgængelige for alle. Dette ville især gøre end ende på fattigdom, ét af nutidens værste problemer.«

Putin understregede Ruslands alliance med Kina for at bygge en sådan ny verdensorden: »Det er sådan, vi arrangerer den Eurasiske Økonomiske Unions arbejde og fører forhandlinger med vore partnere, især mht. koordination med projektet for det Nye Økonomiske Silkevejsbælte, som Kina er i færd med at gennemføre. Vi forventer, at det fremmer et vidtrækkende, eurasisk partnerskab, der er løfterigt mht. at udvikle sig til ét af de formative centre i et udstrakt, eurasisk integrationsområde … Én af vore vigtige opgaver er at udvikle det menneskelige potentiale. Kun en verden, hvor der er rigelige muligheder for alle, med højtuddannede arbejdere, adgang til viden og en stort udbud af måder til at realisere deres potentiale, kan anses at være virkeligt fri.«

Putin erklærede, at manglen på en sådan politik for fremtiden er i færd med at ødelægge selve sjælen i den transatlantiske verden. »Der er en mangel på strategi og ideer for fremtiden … Fremtiden er ikke fristende for dem [folket], men er skræmmende for dem … Folk stemmer slet ikke sådan, som de officielle og respektable medier råder dem til, og heller ikke, som mainstream-partierne råder dem til.« Han fordømte en amerikansk præsidentvalgkamp, der »simpelt hen overskrider alle grænser« mht. at diskutere substantielle, politiske spørgsmål.

Et potentielt nyttigt afbræk i denne triste affære kom i går i en tale af den republikanske kandidat Donald Trump i Charlotte, North Carolina, hvor han gav »ophævelsen af Glass-Steagall« skylden for finanskrisen i 2008, og dernæst erklærede, at »tiden er kommet til at indføre en Glass-Steagall for det 21. århundrede«. Lyndon LaRouche kommenterede, at vi på nuværende tidspunkt ikke kender arten af seriøsitet eller hensigt bag Trumps bemærkninger, men de har i det mindste lagt spørgsmålet frem på bordet, så man ikke kan undvige det. Hvorom alting er, så er det centrale, at den eneste, faktiske løsning på den systemiske krise, som Putin identificerede, er LaRouches Fire Love, inklusive Glass-Steagall. Og vi ved helt præcist, hvad vore intentioner er, og hvad, der må gøres – inklusive den omgående fjernelse af Obama fra embedet, som den eneste, effektive måde at stoppe Obama-Clinton-fremstødet for atomkrig med Rusland og Kina.

Foto: Vladimir Putin tog del i den afsluttende session på Valdai Internationale Diskussionsklubs 13. årlige møde, som i år valgte temaet ’Udviklingen af fremtiden: At udforme morgendagens verden’. 27. okt., 2016 [kremlin.ru]

Foreningen Russisk-Dansk Dialog holdt et debatmøde den 27. oktober 2016 med temaet: ”Vestlige opfattelser af Rusland”.
Journalist, forfatter og historiker Jens Jørgen Nielsen og et medlem af det danske Folketing fra Dansk Folkeparti, Marie Krarup, deltog i arrangementet.

Se Jens Jørgen Nielsens powerpoint-præsentation og videooptagelsen af Marie Krarups tale nedenfor. Videoen med Jens Jørgen Nielsens tale kommer senere.

Her er et link til Marie Krarups tale.

Hold vinduet åbent – en rapport om de kritiske tilstande i relationen mellem Rusland og Vesten.

Udgivet af RIKO, Rådet for International Konfliktløsning, i samarbejde med bl. a. Jens Jørgen Nielsen.

Uddrag:

Hvorfor har vi [RIKO] skrevet denne rapport om Rusland?

De politiske relationer mellem Danmark og Rusland er de seneste år hvirvlet ind i en negativ spiral af voksende mistillid og en tiltagende fjendtliggørelse. Hvor Rusland efter Sovjetunionens opløsning ofte i vestlige medier og den generelle debat blev italesat som en partner i et fælles europæisk postkoldkrigsprojekt, har dette billede ændret sig markant. I dag præsenteres Rusland ofte som en aggressiv og faretruende stormagt i Europas periferi. En stormagt, der truer med at kaste kontinentet tilbage til Den Kolde Krigs geopolitiske rivalisering og derved forpurre visionerne om et helt og frit Europa i fredelig sameksistens.

Blandt sine institutionaliserede partnere har Danmark placeret sig tungt bag tilhængerne af en hardliner politik over for Rusland. Både i medierne og i den politiske debat har den dominerende attitude været at sætte hårdt mod hårdt. Dette er også det overordnede budskab i Peter Taksøe-Jensens rapport om dansk udenrigs-­ og sikkerhedspolitik frem mod 2030, der blev offentliggjort i maj 2016. I rapporten identificerer Taksøe-­Jensen en uforudsigelig vilje til at anvende militære midler hos Ruslands ledelse, og han opfordrer Danmark til at støtte en samlet, robust og principfast politik over for Rusland i NATO og EU.

Rapporten erkender, at Rusland på en række områder bør inddrages i et samarbejde, men dialogen med Moskva skal ubetinget ske ud fra en vestlig (militær) styrkeposition. Denne tilgang har imidlertid sit spejlbillede – med modsat fortegn -­ blandt Ruslands politiske elite, hvorved mulighederne for en konstruktiv dialog og øget samarbejde i realiteten er meget begrænsede. I Taksøe­‐Jensens rapport er grundholdningen således, at det vindue, der blev åbnet ved Den Kolde Krigs afslutning til gensidigt, gavnligt økonomisk og politisk samarbejde mellem Vesten og Rusland, nu er lukket.

RIKO stiller derfor spørgsmålet: skal man acceptere præmissen om, at vinduet til dialog og samarbejde med Rusland er lukket? Og i så fald, bør man så ikke forsøge at åbne det igen?

I nærværende rapport vil RIKO adressere den eksisterende konflikt med henblik på at stimulere en mere nuanceret politisk debat og dermed fremme konstruktive relationer mellem Rusland og Danmark samt vores partnere og undgå et unødvendigt våbenkapløb.

Jens Jørgen Nielsens slides fra mødet:

Den 27. september, 2016, holdt Schiller Instituttet og EIR et meget vellykket seminar i Stockholm, om »Den Nye Silkevej for fred og udvikling som alternativ til fortsat geopolitisk kaos«. Dianne Sare, der leder LaRouchePAC i New York/New Jersey og er ansvarlig for den særlige indsats i Manhattan-projektet, var hædersgæst. Dianne har startet og leder det store kor, der tidligere i september måned gav fire koncerter for i alt 3000 tilhørere under mindedagene 15 år efter terrorangrebet på World Trade Center.

På seminaret i Stockholm talte Dianne om, hvordan situationen kan forandres i USA gennem modstanden mod Obama og hans controllers på Wall Street og de britiske geopolitikere. Hun angreb generelt Obama og Bush/Cheney-regeringen før ham. Hun fortalte, hvordan Lyndon LaRouche, med det samme, Bush var tiltrådt, havde advaret om et terrorattentat i lighed med »Rigsdagsbranden i Berlin 1933«, som blev udført med fuldt overlæg for at muliggøre et styre under love for undtagelsestilstand. Dianne ville ikke gå ind på den katastrofale amerikanske valgbevægelse, men fortalte derimod om den enorme mobilisering for JASTA-loven, og imod Obamas veto.

Formanden for det svenske Schiller Institut, Hussein Askary, åbnede seminaret med en tale, der fokuserede på det nye paradigme, som er i færd med at vokse frem i verdensøkonomien og i relationerne mellem nationer, noget, der drives frem af Kinas initiativ med byggeriet af den Nye Silkevej, sammen med BRIKS og en stribe nye finansinstitutioner, såsom Asiatisk Infrastruktur-Investeringsbank (AIIB). Han fortalte, hvordan Schiller Instituttet har arbejdet for dette, siden Helga Zepp-LaRouche foreslog det i 1991, og som hun atter tog op i sin Appel til FN’s generalforsamling, fra hvilken Hussein oplæste første afsnit. Hussein præsenterede ligeledes nogle af de bøger/rapporter, som EIR i løbet af denne årelange kampagne har udgivet, og især den seneste rapport, »Den Nye Silkevej bliver til Verdenslandbroen«.

Ulf Sandmark fulgte op på Diannes tale om de nye muligheder for at forandre USA, med mulighederne for at få Nordeuropa med på strategien for den Nye Silkevej for fred og udvikling. Den Nye Silkevej er allerede nået frem til de forskellige lande, der grænser op til Norden. Efter en gennemgang af disse projekter, og hvorledes nabolandene allerede er i gang med samarbejdet, påpegede Sandmark det sorte hul i midten af Norden, der domineres af »politikken for et budget, der balancerer«. I dette ’sorte hul’ sker der ingenting, til trods for, at forskellige organisationer fra erhvervslivet, fagforeninger og regioner kræver en satsning på investeringer i infrastruktur. Det store samarbejde med Kina finder derfor ikke sted med regeringens hjælp, med derimod gennem industrien, og Sandmark fremhævede Volvo Cars som et paradeeksempel på næste trin af højteknologisk win-win-samarbejde inden for det nye paradigme.

Et meget specielt indslag i dette seminar var, at, blandt de mange forsamlede diplomater, rejste lederen af den Syriske Ambassade i Stockholm, Abir Jarf, sig op og berettede om, hvordan Syrien var et gammelt centrum for Silkevejen, og at den syriske regering nu kæmper mod terroristerne, der har invaderet landet, for at kunne være med i den store satsning på den Nye Silkevej. Efter hende kom også den etiopiske ambassadør med et indlæg til støtte for denne kamp og fortalte om de enorme fremskridt, som Etiopien har gjort med at bygge nye jernbaner, dæmninger og ledninger til energi for, i den Nye Silkevejs ånd, at samarbejde med nabolandene. Disse to indlæg forenede talere og tilhørere, så seminaret gjorde et stærkt indtryk på alle deltagerne fra forskellige ambassader, medier, svenske institutioner og andre.

Om aftenen blev der afholdt en reception for Dianne Sare på kontoret, hvor venner til Schiller Instituttet kunne komme og høre hende.

Foto: Dianne Sare har startet og leder det store kor i New York-området; her fra korprøve i december, 2014. 

Leder fra LaRouchePAC, 26. oktober, 2016 – Erkendelsen af, at verden er på randen af verdenskrig, er nu ved at komme åbent til udtryk i den amerikanske og europæiske befolkning. Breve til avisredaktører skriger, at Obamas rænker for at optrappe krigen i Syrien vil bringe os i konflikt med Rusland. LaRouchePAC-aktivister på universitetsområder rapporterer, at studenter pludselig rejser børster, med ængstelige diskussioner om truslen om krig. Selv Donald Trump, der vil bruge enhver mere eller mindre fornuftig, populistisk idé til at fremme sin kampagne, har nu advaret om, at valget af Hillary Clinton, med hendes trusler om krig mod den syriske regering, vil antænde gnisten til »Tredje Verdenskrig«.

Borgerne er med rette bange. Obama fortsætter i embedet, trods det, at alt, hvad han har rørt ved, er brudt sammen: Obamacare er kollapset i takt med, at forsikringsselskaberne dropper ud og præmierne stiger til tårnhøje niveauer, i nogle stater med næsten 100 %; Deutsche Bank og Italiens Monte dei Paschi er ved at kollapse i Europa, samt med smitten, der er klar til at ramme Wall Street, hvor Obamas obstruktion af Glass-Steagall har skabt en boble, der er langt større end den var ved sammenbruddet i 2008; narkotika truer nu med at ødelægge en generation af unge, alt imens præsidenten prædiker legalisering og »ingen retsforfølgelse« af banker, der er taget i hvidvaskning af narkopenge; og med Bush’ og Obamas »uophørlige krige«, der nu truer med at blive til atomkrige.

Der er grund til at være bange. Begge kandidater har allerede vist sig at være totale fiaskoer, en kendsgerning, som næsten alle amerikanere og det meste af verden erkender. Men, insisterede LaRouche i dag, katastrofen kan afværges ved netop at fjerne Obama, før han kan trykke på knappen; og ved at gennemføre Glass-Steagall og et kreditsystem for udvikling efter Hamiltons principper – nu, før sammenbruddet af finanssystemet fører til kaos. Både det Republikanske og det Demokratiske Parti vedtog Glass-Steagall i deres valgplatform – ikke, fordi kandidaterne støttede det, men for at formilde de enorme understrømme i befolkningen, som er rasende over statens redning af Wall Street (bail-out), og som kræver, at spekulanterne nu afvises. I dag responderede Trump atter til det folkelige raseri og krævede gennemførelsen af en version af Glass-Steagall »for det 21. århundrede«.

For at opnå dette, må vi inspirere folk til at rejse sig og erklære, »Jeg nægter at være bange«. Det skete i september måned, da, på trods af, at Obama, Wall Street og saudierne kørte en frygtkampagne, det amerikanske folk fyrede op under deres repræsentanter i Kongressen med henblik på at tilsidesætte Obamas veto af JASTA-loven, som giver ofre for de saudiskledede terrorangreb på USA den 11. september (2001) mulighed for at lægge sag an imod dem, der var ansvarlige i den saudiske regering og det saudiske kongehus.

I normale tider vil dagene efter et præsidentvalg være kendetegnet ved en forlænget pause, en ’afdragsfri’ periode, mens den nye præsident udvælger en administration og formulerer en politik, og mens borgere tager mål af denne politik. Men dette er selvfølgelig ikke normale tider. Begge kandidater er så forhadte af befolkningen – der i de fleste tilfælde hader begge kandidater lige meget – og deres politik er så moralsk depraveret og morderisk, at dagen efter valget vil blive en dag med raseri, måske endda kaos. I endnu højere grad end før valget, vil der hos de fleste amerikanere findes en forudanelse om den fare, som konfronterer Amerika og verden. Den kendsgerning, at der kun findes én løsning – nemlig, at Obama fjernes, og LaRouches uopsættelige love gennemføres – vil ikke ændre sig på grund af valget, men vil være endnu mere indlysende og nødvendig.

I hele den næsten to år lange valgproces har der stort set været nul dækning af det faktum, at verden uden for det transatlantiske område er blevet transformeret, et spørgsmål, der nu aktivt diskuteres på Valdai Internationale Diskussionsklubs 13. årlige konference i Sotji, Rusland. BRIKS, den Nye Silkevejsproces og de nye internationale finansinstitutioner, der er etableret af Kina, Rusland og deres partnere på alle kontinenter, har bragt resten af verden sammen omkring et nyt paradigme for harmoni, udvikling af infrastruktur, samarbejde om rummet og en fælles front mod den terroristsvøbe, som er skabt af de amerikanske og britiske, ulovlige krige i Sydvestasien. Viden om dette nye paradigme, som EIR-rapporten Den Nye Silkevej bliver til Verdenslandbroen indfanger det, udgør den gnist, der behøves for at vende frygt og raseri til optimisme og kreativ tænkning, med henblik på at bygge en fremtid for menneskeheden.

Vi har intet valg.

Foto: Præsident Franklin D. Roosevelt udsender sin første 'Fireside Chat' om bankkrisen, fra Det hvide Hus, Washington, D.C., 12. marts, 1933.

Med formand Tom Gillesberg.

N.B.: Pga. en teknisk fejl er der ingen video denne gang.

Lyd:

Leder fra LaRouchePAC, 26. oktober, 2016 – Er du virkelig rede til at sætte dit liv ind på, at Barack Obama ikke vil starte en krig med Rusland (eller Kina) i de tre måneder, han har tilbage? Den eneste måde at sikre, at han ikke gør, er en stærk, tværpolitisk mobilisering for at lukke ham ned, tvinge ham ud, og at begynde en hurtig genopbygning af vores ødelagte økonomi, baseret på Alexander Hamiltons principper. Det vil bringe Amerika ind i et produktivt, økonomisk samarbejde og samarbejde om rummet med de asiatiske magter, som Obama har forsøgt at provokere til krig.

Det er dette mål, og ikke de ynkelige kandidater, der konkurrerer om at efterfølge Obama i embedet, som bør være fokus for vores opmærksomhed. Det indlysende stærke pres på Obama fra det britiske monarkis og den allierede regerings Konservative Partis side, for at få en betydningsfuld gengældelsesaktion i Syrien imod Vladimir Putins succesfulde intervention dér, har sat kampe i gang i Obamas Hvide Hus over krigspolitik.

Obama ønsker tydeligvis et opgør med Putin og har samme modvilje mod Kinas præsident Xi, men er ikke i stand til at gøre noget ved det, bortset fra krig, der hurtigt kan blive den, hvor der er »ingen overlevende«. Men han har rådgivere og medlemmer af kabinettet, og frem for alt briterne, der siger, at han skal »vove det«.

Putin, med stærk støtte fra Kina og Indien, har styringen mht. at bringe »evindelig krig« til en afslutning i Sydvestasien. Xis økonomiske »win-win«-politik har efterladt Obama uden nogen asiatiske allierede, hverken til handelskrig eller krig i det Sydkinesiske Hav.

Han nægter at tilslutte sig Putin eller Xi; hverken i fredsforhandlinger eller i bekæmpelse af terrorisme, eller i opbygning af nye infrastrukturkorridorer og udforskning af rummet.

Lyndon LaRouche opsummerede det eftertrykkeligt i dag: Putin og Xi, og især Putin, har styringen – med mindre Obama går til total krig med dem. Og Putin vil ikke tillade det at ske på den måde, som Obama tænker på. »Man kan ikke indgå kompromis med dette, eller tage afslappet på denne trussel – og der har været tale om en vis afslappelse i den henseende«, sagde LaRouche. »Luk Obama ned, for det er vi nødt til, for at redde nationen, for at redde verden.«

Erfarne kilder i Washington siger nu, at Obama er stærkt svækket af eksplosionen af Obamacare og hans fejlslagne Dodd/Frank-lovgivning, der er mislykkedes med at stoppe Wall Street bankernes konstante kriminelle adfærd. Hans præsidentskab markeres af konstante, mislykkede eller rent ud katastrofale krige. Narkotika- og selvmordsepidemier i Amerika har ramt 50 stater, og er blevet det overvejende problem i mange stater; Obama har – for nu at udtrykke det mildt – intet gjort for det.

Det er netop grunden til, at den farligste af de to, førende præsidentkandidater fortsat er Barack Obama. Tiden er ikke til at mildne presset på Obama netop nu, hvor hans »stræben efter sit eftermæle« kunne slå os ihjel.

Denne nations førsteprioritet er forsat en tværpolitisk bevægelse for at fjerne Obamas hænder fra amerikanske militærkapaciteter; og at tage ledelsen i en økonomisk genrejsning, gennem Lyndon LaRouches »Fire Love«, baseret på Hamiltons principper.

Foto: Den russiske præsident Putin og den kinesiske præsident Xi under en diskussion den 15. oktober, i Benaulim, Indien. [en. kremlin.ru]  

»Hvad skulle således holde Europa tilbage fra fuldt ud at tage imod Kinas tilbud om »win-win-samarbejde« om at forlænge den Nye Silkevej til Øst- og Centraleuropa, Balkanlandene, Sydeuropa og, frem for alt, om at genopbygge det krigshærgede Mellemøsten og om at påbegynde den presserende nødvendige industrialisering af Afrika, og således virkeliggøre den eneste politik, der kan forhindre et endnu mere rædselsfuldt forløb af flygtningekrisen? 

Svaret er indlysende. Den amerikanske administration og Storbritannien insisterer på ideen om en unipolær verden, som i denne form allerede er ophørt med at eksistere. Den transatlantiske verden står umiddelbart for, med fuld kraft at brase lige lukt ind i Thukydid-fælden[1], som den tidligere, amerikanske formand for generalstabscheferne, Martin Dempsey, gentagne gange har advaret om. Og Europa har hidtil været fanget i det gamle paradigme, hvor det tilpasser sig et Washington-konsensus uden at stille mange spørgsmål.«

Download (PDF, Unknown)

Leder fra LaRouchePAC, 24. oktober, 2016 – Hvert eneste af præsident Obamas signatur-programmer, startende med Obamacare, har bragt lutter død, ødelæggelse og økonomisk ruin over det amerikanske folk. I dag er Obamacare ved at kollapse, med millioner af arbejdende familier, der lever lige over fattigdomsgrænsen, og som står over for præmiestigninger på 60-70 procent om året, samtidig med, at dækningen krymper. De såkaldte millioner af amerikanere, som nu, praler Obama, for første gang er dækket af en sygesikring, er for det meste mennesker, hvis indtjening er kollapset til et punkt, hvor de er kvalificeret til at modtage Medicaid, sundhedsvæsenets program for mennesker, der lever på fattigdomsgrænsen – eller som lever en smule over fattigdomsgrænsen, og som derfor er berettiget til tilskud. For alle andre er Obamacare en billet til reduceret lægehjælp, forarmelse og en potentiel tidlig død.

Folk dør unødigt på grund af Obamas såkaldte sundhedsreformer, som blev skrevet af og for forsikringsselskaber, der nu selv flygter fra Obamacare-forsikringspuljer, fordi programmet er ved at kollapse, og refusionerne skrumper.

Præsident Obamas politik til bekæmpelse af narkotikamisbrug, som han har fået fra George Soros og i sidste ende fra den britiske krone, er lige så morderiske, om ikke værre. USA har oplevet en epidemi af opiumafhængighed og dødsfald på grund af overdosis, siden Obama kom til magten. I de seneste to dage har Washington Post rapporteret om det faktum, at Obama-administrationen gennem Justitsministeriet effektivt har lukket alle programmer til bekæmpelse af stofmisbrug, og som var rettet mod de store farmaceutiske selskaber og distributører af medicinske produkter, og som sendte stærkt vanedannende opiater ud på samlebånd og direkte lod dem oversvømme det sorte marked, ofte gennem online-apoteker uden lovmæssigt opsyn. Ifølge Washington Post’ redegørelse blev der skrevet 249 millioner recepter for opiumspræparater i 2015, og dødsfald på grund af overdosis har været stigende med 15 procent om året.

Og husk løftet fra præsident Obamas 2008-kampagne om, at han »ejede« krigen i Afghanistan? USA og NATO er, otte år senere, stadig kørt fast i Afghanistan; Taliban, ISIS, og Haqqani-netværk kontrollerer mere og mere territorium, og opiumsproduktionen er røget gennem loftet. Ifølge en rapport udsendt den 23. oktober af De Forenede Nationers Kontor for Narkotika og Kriminalitet, er opiumproduktionen i år steget med 43 procent (i forhold til sidste år), til over 4800 tons. Og indsatsen for at udrydde den har været så godt som lukket helt ned. Officielt er mængden af opium, der er blevet beslaglagt eller udryddet, faldet med 91 procent i det forløbne år. Ikke så mærkeligt, at mennesker i hele USA med en opiatafhængighed, og som ikke længere har råd til lægeordineret OxyContin (stærkt smertestillende medicin), nu kan købe heroin på gaden for en fjerdedel af prisen. Obama spiller en førende rolle i en ny opiumskrig rettet imod USA, en krig, som i sidste instans kontrolleres fra London. Det kan ikke undre nogen, at Colombias præsident Santos, der netop har lidt et ydmygende nederlag, da det colombianske folk afviste hans rådne amnesti-aftale med de narko-terroristiske FARC-guerillaer, snart skal besøge Buckingham Palace for at konferere med de britiske kongelige om, hvordan man redder FARC-aftalen. I løbet af de seneste mange år er produktionen af coca i det FARC-kontrollere område i det sydlige Colombia også steget voldsomt, i forventning om amnesti.

Det er ikke muligt at tage konsekvenserne af at have tolereret otte år med Obamas præsidentskab i betragtning, uden at lægge tallene for alle disse lig sammen. For hver uskyldig person, som Obamas dronekrige har dræbt i udlandet, og som personligt overvåges af præsident Obama gennem hans regelmæssige tirsdags- »dræber-sessioner« i Det Hvide Hus, hvor mange amerikanere er så døde som en direkte følge af bedrageriet med Obamacare og oversvømmelsen af landet med illegale, medicinske præparater?

Foto: Obama leverer endnu et mislykket forsøg på at overbevise amerikanere om, at Obamacare er en fordel for dem.  

Leder fra LaRouchePAC, 23. oktober, 2016 – Søndag fremkom Kina med den samme mening, som LaRouche i månedsvis har fremført – nemlig, at Obama er så afsløret og isoleret internationalt, at han er færdig politisk, men derfor også endnu mere farlig, idet hans eneste valgmulighed (bortset fra at træde tilbage) er at lancere en krig mod Rusland og Kina, en krig, som med sikkerhed ville betyde en atomar udslettelse af en stor del af menneskeslægten.

China Daily, som er det kinesiske lederskabs hovedmedie, havde søndag en leder om »sejladsfriheds«-provokationen fredag, hvor Obama og forsvarsminister Ash Carter sendte et krigsskib med styrede missiler gennem kinesiske vande, uden forudgående advis, i nærheden af Kinas Xisha-øer (Paraceløer) i det Sydkinesiske Hav. Lederartiklen bemærker, at Filippinerne, under deres modige nye præsident Duterte, har afvist Obamas krigspolitik til fordel for samarbejde om udvikling med Kina. Ved at deployere krigsskibet, fortsætter lederartiklen, og hermed overtræde både kinesisk og international lov, »siger Obama til verden, at USA hverken kan tolerere et fredfyldt Sydkinesisk Hav, eller et fredeligt og stabilt asiatisk Stillehavsområde. Da USA ikke længere kan finde en marionet-ballademager, er det rasende Washington nødsaget til selv at skabe en forstyrrelse.«

Alt imens Kina fokuserer på de strategiske fiaskoer af Obamas krigspolitik, så udgør det økonomiske kollaps, skabt af Obamas mislykkede politik med at yde Wall Street kunstig støtte, i stedet for at opbygge realøkonomien, den anden gren af Obamas, samt af hans klon Hillarys Clintons, uafvendelige politiske undergang. Administrationen forsøger hektisk at udsætte det vestlige finanssystems krak til efter valget, ved at ignorere Deutsche Banks død, opløsningen af det italienske banksystem, virkningen af Brexit-valget og den »smitteeffekt«, som disse og andre krisepunkter har på Wall Street- og Londonbankerne. Men, hvad der er mere ildevarslende, så arbejder Obama på at starte en krig, før han forlader embedet, eller endda før valgdagen den 9. november – en krig over Syrien, Ukraine eller muligvis Korea; og en hvilken som helst af disse muligheder vil betyde krig med Rusland og Kina.

Krigens mål er ikke Ruslands eller Kinas mytiske »aggression«, men derimod det stik modsatte – nemlig den udviklingsproces, som allerede er sat i gang af Kina og Rusland, og som direkte bringer nationer i hele udviklingssektoren ind i et samarbejde omkring Kinas win-win Silkevejsudvikling, og som endda når helt ind i Europa, hvor det tilbyder de europiske nationer et alternativ til NATO’s krige og deres økonomiers disintegration. For at fremme denne samarbejdsproces afholdt Schiller Instituttet i sidste weekend to konferencer, én i Essen, Tyskland, og én i Lyon, Frankrig. Formålet med de to konferencer, der begge adresseredes af Schiller Instituttets stifter, Helga Zepp-LaRouche, er at bringe Tyskland og Frankrig tilbage til de Gaulle/Adenauer-traditionen, gennem samarbejde med Rusland og Kina. Essen og Lyon er europæiske hovedpunkter på Kinas Silkevejs-jernbanelinjer, som nu tjener til at udvide øst-vest handel og samarbejde. Konferencen bød på talere fra Kina, Mellemøsten og Europa, inklusive repræsentanter for institutioner fra industri, videnskab og ingeniørvidenskab, omhandlende det presserende behov for globalt samarbejde for at genrejse Europas og verdens økonomi. Kinesiske sange og Schuberts Lieder, der begge blev sunget at en kinesisk bel canto-sanger, og begge akkompagneret af klassiske, kinesiske instrumenter, anslog tonen for udveksling af kultur gennem Silkevejsprocessen.

Den samme proces finder sted i Manhattan, gennem Lyndon LaRouches Manhattan-projekt, som bringer nationer sammen for sammen at konfrontere den verdenshistoriske opgave, som menneskeheden i dag står overfor – enten et samarbejde om at opbygge verden og knuse terroristsvøben, eller også et fald ned i global krig under Jordens aspirerende, nye imperieherrer. Obama og hans controllers er svage og afslørede – tiden er inde til at skubbe dem ud.  

Foto: Krigsskibet USS Momsen, med styrede missiler, på afstand, det Sydkinesiske Hav, juli 2016. (Foto: Den amerikanske Flåde.) 

Lyndon LaRouche: … Først og fremmest er nøglen opbygning af økonomisk infrastruktur. Men hvordan skal dette forekomme? Vi er nu kommet til det punkt, hvor den største trussel mod menneskeheden er den umiddelbare trussel om en atomkrig, der stadig simrer derude. Atomkrig er det grundlæggende valg for krigsførelse blandt større nationer i dag, hvilket betyder, at hvis man tager de samlede våbensystemer og arten af våbensystemer, der står til rådighed til gennemførelse af generel krig, så har vi en situation, der har evnen til at udslette den menneskelige art, eller til at udrydde størstedelen af menneskeslægten. Derfor er tiden kommet, hvor målet må være at eliminere krigsførelse, fordi krigsførelse af enhver generel art er af en sådan natur.

 (Uddrag af Specialrapport, der i sin helhed kan læses her: http://schillerinstitut.dk/si/?p=3508)

Matthew Ogden: Før jeg stiller et sidste spørgsmål, som er vigtigt, vil jeg gerne understrege det, du netop sagde. For, hvis man ser på det oligarkiske princips historie, fra Zeus til Malthus, til Bertrand Russel og Prins Philip i dag, så er mantraet et satanisk mantra, bestående af krig, fattigdom, sult og sygdom. Og hvis man ser på alle de virkninger, som vi har fremlagt her i dag, så er hver eneste af disse virkninger forårsaget af denne sataniske tro på det oligarkiske system. Og som du gentagne gange har nævnt, som også her i aften, så var Den trojanske Krig det fremmeste eksempel på, hvordan dette folkemord har virket hele vejen ned gennem historien. Og der er en ting, som jeg mener, det er meget vigtigt, at folk indser, og det er, at dette er kendt! Som du sagde, at Cusa vidste det, men som enhver, der er bevidst om det oligarkiske princips ondskab, vidste det, indbefattet, når man går helt tilbage til selveste Homer. Der er et episk digt, der blev forfattet som en slags »forløber« for Iliaden og Odysseen. Det hed Cypria og fortalte historien om de begivenheder, der førte til Ilion-krigene, der førte til Den trojanske Krig. Det beskriver, hvorfor Zeus besluttede at fremprovokere denne krig. Digtet siger:

»Der var en tid, hvor menneskenes utallige stammer, endskønt adspredte, undertrykte den storbarmede Jords overflade, og Zeus så det og forbarmede sig, og i hans vise hjerte besluttede han at befri Jorden, der nærer alt, for menneskene ved at forårsage en stor strid i Ilion-krigen, for at mængden af død måtte tømme verden. Og helten blev således dræbt i Troja, og Zeus’ plan blev ført ud i livet.«

Så Zeus afsløres tillige her som en miljøforkæmper.[latter]

Lad mig stille det sidste spørgsmål: Dette kommer fra en prominent radiovært i Filippinerne, som også er en nær ven af vor organisation. Som man ved, så har der været en virkelig grusom tragedie i Filippinerne med virkningerne af Supertyfon Haiyan. Man skønner, at 10.000 mennesker er døde i kølvandet på denne storm; man har foreløbig fundet omkring 3-4.000 lig; ligposer ligger på rad og række i gaderne, og der er ikke tilstrækkelig med arbejdskraft til at begrave de døde. Så denne herre spørger, om Lyndon LaRouche vil kommentere den katastrofe, der er sket i denne nation i kølvandet på Supertyfon Haiyan, som afstedkommer massiv ødelæggelse, og hvis effekt blev meget værre pga. det drastiske underskud af national infrastruktur, der kunne håndtere sådanne naturkatastrofer. Han siger:

»Hr. LaRouche, De har haft et langvarigt og venskabeligt forhold til Filippinerne, men De har været meget kritisk over for manglen på lederskab der, siden Ferdinand Marcos blev væltet i 1986 af George Shultz og hans ’kammesjukker’, og som har efterladt landet i en forarmet tilstand, ødelagt dets atomkraftprogram, lukket dets industri ned og gjort en ende på dets program for selvforsyning med fødevarer med det resultat, at Filippinerne er udelukket fra den udvikling, der nu foregår i resten af Asien.«

Han spørger, hvordan du ser på vore forslag om et kreditsystem, store infrastrukturprojekter og en fusionsdrevet udvikling i Stillehavsområdet; hvordan disse forslag kan håndtere den aktuelle krise i Filippinerne og lignende kriser i fremtiden.

Lyndon LaRouche: Der er to aspekter til denne forudsætning. Først og fremmest er nøglen opbygning af økonomisk infrastruktur. Men hvordan skal dette forekomme? Vi er nu kommet til det punkt, hvor den største trussel mod menneskeheden er den umiddelbare trussel om en atomkrig, der stadig simrer derude. Atomkrig er det grundlæggende valg for krigsførelse blandt større nationer i dag, hvilket betyder, at hvis man tager de samlede våbensystemer og arten af våbensystemer, der står til rådighed til gennemførelse af generel krig, så har vi en situation, der har evnen til at udslette den menneskelige art, eller til at udrydde størstedelen af menneskeslægten. Derfor er tiden kommet, hvor målet må være at eliminere krigsførelse, fordi krigsførelse af enhver generel art er af en sådan natur. Det betyder to ting: Det betyder, at man må gøre sig klart, at der er et element i verdenssamfundet, som skaber sådanne krige, som vi f.eks. ser det i Syrien. Vi har set det i andre forbindelser. Krige stimuleres af imperiemagter, som f.eks. det såkaldte Britiske Imperium eller Det anglo-hollandske Imperium. Dette har været menneskehedens historie, at krig var et redskab til at ødelægge befolkninger, der ville være uafhængige og frie. Derfor står vi nu igen over for dette, men nu er det med termonukleare våben. Og kvantiteten og virkningen af termonukleare våben er af en sådan karakter, at man kan skønne, at det vil udslette praktisk talt et helt område af verden inden for halvanden time pga. den kapacitet, som findes derude. Så tiden er kommet, hvor vi må sætte spørgsmålstegn ved selve spørgsmålet om krigsførelse, ikke, fordi vi er pacifister, men fordi vi er imod denne form for krigsførelse! Vi må derfor mobilisere os selv på denne baggrund. Vi må stoppe denne manipulation, hvor man opildner til mindre krige og udbreder dem, som vi så det i Irak-krigen, den seneste Irak-krig – som var fuldstændig unødvendig! Tony Blairs gave til hele regionen! Der var ingen grund, overhovedet ingen grund, til at starte den krig! Men på det tidspunkt havde vi en præsident Bush, og præsidenter fra Bush-ligaen er ikke noget godt at have om sig på sin egen grund, de bør anbringes et andet sted. Så vi er altså gået ind i en sådan fase. Obama – falske krige! Alle mulige slags falske krige, massedrab, alle den slags ting! Vi har ikke noget reelt behov for krig. Der kan være tilfælde, hvor tvang må gennemføres, men der er forskellige måder at håndtere det på. Men der er sket det, at disse befolkninger er blevet fordærvet af et instinkt for krig, hvor det ikke er nødvendigt. Det, der er nødvendigt, er den form for programmer, som forhindrer dette, og det, vi må gøre, er faktisk at benytte et af de store våben, som er til vor rådighed, det store, psykologiske våben, vi har til rådighed, og det er Mars og udviklingen af forsvarssystemer imod ubehagelige asteroider, der med et slag kunne udslette hele den menneskelige befolkning. Så vi har derfor masser af ting, som vi kan gøre. Men det væsentligste er, at vi må opdrage menneskeheden: Det, vi må gøre, er at tage førende nationer i verden i dag, eller dele af disse nationer, som erkender, hvad atomkrig er, i særdeleshed i det foreliggende tilfælde, hvor vi netop nu står på randen af den. Potentialet er til stede. Derfor må vi stoppe det, hvilket betyder, at vi må have nye mål, hvilket først og fremmest betyder højteknologi – meget høj teknologi. Fusionsforskning har, siden begyndelsen af 1970’erne, været det foretrukne valg som drivkraft for fremskridt i verden! Netop nu er dette, for vor egen del, hvad vi vil have! Vi behøver det i Stillehavsområdet, nu! For, med den forfærdelige tilstand i det transatlantiske område, som vi også ser i vort eget land, der i vid udstrækning er ødelagt, har vi ødelagt en stor del af vor evne til at leve! Ikke blot til at leve, men evnen til at leve! Derfor er tiden kommet, hvor vi må skabe en ny alliance blandt nationer. Og jeg mener, at det kan gøres, hvis USA vil skaffe sig af med dette problem, som vi har i selve USA nu. Jeg mener, at vi kan få denne aftale på plads. Rusland har udtrykt interesse; andre nationer er kommet med lignende tilkendegivelser. Tiden er kommet til at gøre en ende på denne form for krigsførelse! Politiaktioner, som er nødvendige – fint, det er én ting. Men krig skal vi forhindre, for seriøs krig er atomkrig, og atomkrig har potentialet til at udslette den menneskelige art. Derfor er tiden kommet for menneskeslægten til at vågne op og tage chancen for at overleve. Der er nogle meget specifikke ting, som vi må gøre for at gennemføre dette, denne politik. Men jeg mener, at vi nu har – med de former for alliancer, der dukker op som forsvar, den form for afsky, der gennemtrænger hele verden på grund af det, som Obama er blevet repræsentant for, [så mener jeg,] at verden for en stor del er parat, pga. af tilstrækkelig indflydelse fra nationer i verden, til at gøre en ende på denne rædselsudvikling. Og hvis vi kan finde den rette måde at tænke på det, vil vi være i stand til at bringe suveræne nationer, som stadig er suveræne – for suverænitet er meget vigtigt; for man er nødt til at integrere folkets personlighed i arrangementerne. Man kan ikke have, at der kommer nogen, som er en konge eller sådan noget, og siger »nu er I mine undersåtter«. Det er ikke sådan, man opbygger nationer. Men hvis vi har nationerne, så vil nationernes ledere erkende, hvad deres interesse er, og finde deres fælles mål – det behøver ikke at være identiske mål, men det skal være fælles mål – hvis vi gør dette, kan vi redde civilisationen. Og så er der også den anden side af dette billede: Når vi først har fået fat i idéen, blandt tilstrækkeligt med mennesker blandt tilstrækkeligt med nationer, at tiden er kommet til at gøre præcis dette, og jeg tror nu, som vi ser det på gaden så at sige, at Obama er ved at gå ned; hvorvidt det bliver permanent og endegyldigt eller ej, ved vi ikke endnu, men Obama er nu tilsyneladende dømt til politisk undergang. Og folk er i stigende grad parat til at smide ham ud af embedet og ikke vente på ceremonierne. Under disse betingelser har vi måske nået et punkt, hvor graden af lidelse i det transatlantiske område nu, såvel som i vor egen og i andre nationer, er af en sådan art, at vi sandsynligvis vil kunne nå frem til en sådan aftale. Rusland er parat til det, Kina er parat til det, Indien er sandsynligvis parat til det, og så fremdeles. Så villigheden til at gøre dette, hvis de kan forsikres om, at det er en sikker mulighed, der nu foreligger pga. omstændighederne. Vi må ændre de omstændigheder, der fremmer dette til at blive til den virkelige hensigt om at gøre dette. Og vi har nået det tidspunkt, hvor dette praktisk talt, i en praktisk betydning, er indlysende. Den store forhindring er den grønne politik. Den grønne politik er den trojanske politik, det er den oligarkiske politik. Det er en politik for at gøre folk dumme – og meget sultne og døende! Så vi må simpelthen forstå, blandt ledende personer i verden, at disse galninge, der oppisker til at denne blodsudgydelse og ballade og nonsens, at disse galninge bør dæmpes lidt ned! Og mentalt sunde mennesker i nationer, der er klar over, hvad problemet er, hvad faren består i; der findes ikke en nation på planeten, der ikke er truet i dag, truet hovedsageligt af denne form for overvejelser! Vi må få nogle seriøse mennesker til at indse, at vort mål ikke er krig med en eller anden nation. Vort projekt går ud på at redde os fra store genstande, der svæver rundt i rummet, og som med et slag, hvis de ramte vor planet, ville slå os alle ihjel. Det er vor fjende! Mars – jeg anbefaler slet ikke, at folk skal tage til Mars, jeg mener, at det er en fjollet idé. Det er en antikveret idé. Hvorfor skulle man gøre det? Vi kan, i en mere eller mindre nær fremtid, hvis vi gør dette, anbringe instrumenter på Mars; vi kan kontrollere, hvad der foregår på Mars’ overflade. Vi kan udvikle de teknologier, som er inden for rækkevidde, til at gøre dette. Vi kan således bruge Mars som et af de steder, hvorfra vi kan kontrollere rummet inden for Solsystemet med henblik på at beskytte os imod ankomsten af store objekter, som kan ødelægge vor planet. Forsvaret af vor planet er det, der står på spil. Og det betyder altså ikke, at vi skal ud og finde en anden planet at slå ihjel. Det betyder, at vi skal stoppe disse trusler, som allerede er indbygget i vor del af Solsystemet, og forberede et forsvar mod dem. Desuden skal mennesket udvide fremtiden, fra at leve på denne planet og til at håndtere en del af Solsystemet. Vi kommer i berøring med hele Solsystemet i vor levetid, dog ikke specifikt i min; men vi kan, lad os sige inden for Mars’ rækkevidde, og så fremdeles, inden for denne rækkevidde af Solsystemets rum bør og kan vi udvikle systemer, som vi kontrollerer fra Jorden, som vil udgøre midler til at opnå et mål. Mennesket vil ikke længere tænke på sig selv som jordboere; de vil tænke på sig selv som folk, der lever på Jorden, er født på Jorden, men som håndterer en betydelig del af Solsystemets territorium. Og dette bør være vort mål.«

(Foto, dette indlæg: I Filippinerne anslås tyfonen Haiyan, der ramte landet den 2. november, 2013, at have påvirket mindst to millioner mennesker og dræbt op imod 10.000.)