Leder fra LaRouchePAC, 6. oktober, 2016 – Amerikanere bør ikke tolerere en Kongres, der afholdt høringer om at »gå hårdere frem mod Wall Street«, for dernæst i månedsvis at holde pause, mens Wall Street hver dag overfalder bankindskydere, små virksomheder, folk med realkreditlån og almindelige arbejdende mennesker.

Wall Street-giganterne er i færd med at plyndre deres indskyder- og udlånsbanker, oppuste deres spekulative kasinoafdelinger og har kurs mod en finansiel nedsmeltning, der udløses af de bankerotte europæiske bankgiganter. I dag dukkede der endnu en skandale op, der handlede om Wells Fargo, som snyder sine kunder fra små virksomheder i sine salgsafdelinger for almindelige banktjenesteydelser; og en ny afsløring af Deutsche Bank, der skaber mange derivatkontrakter, med det formål at få værdipapirer eller forpligtelser til at »forsvinde« fra bankens regnskab, på lignende vis som Enron. Deutsche Banks massive portefølje af derivater, den største i verden, klassificeres også som den farligste i verden, i stand til at trække snesevis af storbanker med sig i krakket.

Millioner af amerikanere indser nu – lige i tide – at en gen-vedtagelse af Franklin Roosevelts Glass/Steagall-lov er den eneste måde, hvorpå man kan standse den om sig gribende kriminelle aktivitet i banker som Deutsche Bank og Wells Fargo, samt genoprette et sundt banksystem, før det bliver for sent for den amerikanske økonomi.

Det er nu for sent for hundreder af kongresmedlemmer at give det vage indtryk af, at de »gerne ville« bryde Wall Street-bankerne op. Det amerikanske folk må tvinge dem til at vende tilbage til Capitol Hill og rent faktisk gøre det, ved at genindføre Glass-Steagall.

De, der mener, at kun endnu et krak à la 2008 endelig vil få nationens officielle, valgte folk til at genindføre FDR’s politik, må tænke om igen. Et krak vil i stedet presse dem til i panik at vedtage endnu en bankredning, denne gang endnu større, og som vil forarme økonomien og det amerikanske folk endnu dybere. De må formås at vedtage Glass-Steagall, før dette krak finder sted.    

Dette vil blot påbegynde arbejdet med at genoplive vækst, produktivitet og produktiv beskæftigelse i den amerikanske økonomi, efter Bush’ og Obamas 15 års fiasko. Men det vil skabe muligheden for en statslig kreditpolitik i tradition efter Roosevelt, ny infrastrukturudvikling, fremskyndet videnskabeligt fremskridt og et genoplivet rumforskningsprogram.

Men, Glass-Steagall og et nyt, økonomisk paradigme er nu et spørgsmål om liv eller død. Obamas mislykkede økonomiske vækst, hans nederlag mht. handelsaftaler samt Ruslands strategiske succes i Syrien driver nu Det Hvide Hus mod en direkte fremprovokering af krig med Rusland. Der er enorm opposition i Europa og Asien, men »planlægning« af det, der kunne blive til Tredje Verdenskrig, er i gang i Obamas Hvide Hus og Forsvarsministeriet.

Giv Kongressen – i deres distrikter for at føre en dyster, intet-valg valgkampagne – besked på at vende tilbage og vedtage den nødvendige lovgivning, der kan trække landet op af krisen, en lovgivning, som oplyste amerikanere kræver. Det er for sent for en Kongres, der er handlingslammet[1]; det skal gøres nu.

Foto: Wells Fargo er impliceret i endnu mere snyderi og løgn, denne gang over for sine små virksomhedskunder.  

Leder fra LaRouchePAC, 5. oktober, 2016 – I en høring for USA’s Kongres for flere år siden advarede Thomas Hoenig, viceformand for USA’s Statslige Indskudsgarantifond (FDIC) og tidligere præsident for Kansas Citys Centralbank (Federal Reserve), om, at et nyt finanskrak, værre end i 2008, ville blive uundgåeligt, med mindre hele finanssystemet blev gennemgribende ændret – begyndende med en genindførelse af Glass-Steagall. Han sagde skarpt til de forsamlede kongresmedlemmer, at, hvis de ventede med at handle til efter krakket, ville det være for sent – idet de kollektivt ville give efter for pres fra Finansministeriet og Federal Reserve (Centralbanken) for at vedtage endnu en selvmords-bankredning (bailout).

Ikke alene havde Hoenig ret. Sandhedens time er nu kommet, og det amerikanske folk må nu følge op på præsident Obamas knusende nederlag, med underkendelsen af hans veto mod JASTA-loven (Loven om Retsforfølgelse af Sponsorer af Terrorisme), og handle nu, for at tvinge Kongressen til omgående at træde sammen igen for at vedtage Glass/Steagall-loven, som allerede er fremsat i både Repræsentanternes Hus og Senatet. En vedtagelse af Glass-Steagall er det første, uomgængelige skridt i en total omlægning af USA’s økonomi, som Lyndon LaRouche forklarer det i sine Fire Love (til USA’s (og verdens) omgående redning), der omfatter en lancering af udstrakte anlægsinvesteringer gennem statslig kredit til storstilede infrastrukturprojekter, der vil skabe millioner af produktive, vellønnede jobs, samt en forceret indsats for at genoplive USA’s nærdøds-rumprogram og hermed relaterede felter inden for videnskabens fremskudte grænser.

Deutsche Banks administrerende direktør har været i Washington for at fremføre en tiggertale for Justitsministeriet om at reducere bødestraffen for bankens udbredte svindel med værdipapirer med sikkerhed i realkreditlån (MBS), i håb om, at direktionen vil kunne udskyde bankens kollaps ved at betale $5 mia. i stedet for $14 mia. Den internationale Valutafond (IMF) erkendte i udgivelsen af sin årlige efterårsrapport om den »finansielle stabilitet«, at Deutsche Bank er epicentret for et overhængende, globalt, finansielt krak, og hvor de i rapporten foreslog en række psykotiske ’nøjsomhedsforholdsregler’ (nedskæringer), der mere har til hensigt at blokere for Kinas eurasiske infrastrukturinvesteringer end at adressere kendsgerningen om den umiddelbart forestående evaporation af hele det transatlantiske system.

Denne umiddelbart forestående nedsmeltning er også den nøglefaktor, der er drivkraften bag Obamas Hvide Hus og forsvarsministerens kontor for at gøre fremstød for en åben konfrontation med Rusland. Et møde i onsdags i det Nationale Sikkerhedsråds Lederkomité tog en række eskalerende militære optioner i Syrien op, som alle ville udmønte sig i en direkte fremprovokering af Tredje Verdenskrig. Og forsvarsminister Ashton »Strangelove« Carter har rendt rundt og truet med en førsteanvendelse af atomvåben imod Rusland i takt med, at han gør fremstød for en modernisering og udvidelse af USA’s atomtriade til $1 billion.

Alle medlemmer af Repræsentanternes Hus, samt en tredjedel af Senatsmedlemmerne, er på valg om nogle få uger. De befinder sig nu alle hjemme i deres valgdistrikter, hvor de fører kampagne. De skal, i vendinger, der ikke kan misforstås, have at vide, at de må vende tilbage til Washington – før Deutsche Bank, eller de italienske, britiske eller franske banker, eller Wall Street, udløser den største finansielle nedsmeltning i moderne historie. De institutioner, de har sponsoreret og støttet genindførelsen af Glass-Steagall, må mobiliseres til at handle beslutsomt nu. Både det Demokratiske Partis og det Republikanske Partis valgplatform kræver en genindførelse af Glass-Steagall. AFL-CIO (USA’s største fagforening) promoverer Glass-Steagall. Tiden er inde til at levere varen.

Denne kamp kan og må vindes – og det betyder at vinde, før hele systemet eksploderer. Denne kamp har nu nået et punkt, hvor vi alle befinder os imellem liv eller død, og det er, desværre, ikke en overdrivelse.

Foto: Præsident Franklin Roosevelt holder sin 'Fireside Chat' nr. 6 til det amerikanske folk, september 1934. (Foto: Presidential Library & Museum).

JEG ER INTERESSERET I SCHILLER INSTITUTTETS

GLASS/STEAGALL-KAMPAGNE.

KONTAKT MIG

Den 4. oktober åbnede Folketinget, og i den anledning havde en række organisationer og folk arrangeret en demonstration foran Christiansborg. Demonstrationen havde flere temaer og handlede om forskellige folkelige protester. Christian Bechmann Olesen, som stillede op til Folketinget uden for partierne i samarbejde med Schiller Instituttets Venner, holdt en tale imod TTIP og CETA – de såkaldte frihandelsaftaler, som forhandles mellem EU og USA, og mellem EU og Canada. 

Han blev interviewet live af TV2 News omkring frihandelsaftalerne, samt af Christiania TV.

Efter interviewet om TTIP gav Christian Bechmann Olesen også et interview til Christiania TV om finanssystemet og det forstående kollaps, som vi står overfor. Derefter talte han om Schiller Instituttet og kampagnen for indførelse af en Glass/Steagall-bankopdeling.

Hvis vi kan løfte os op på samme tankeniveau som hos genierne Nikolaus af Cusa, Kepler, Leibniz, Bach, Beethoven, Schiller, Einstein og Krafft Ehricke, vil vi kunne vække den ophøjede sindstilstand og den kreative optimisme, som vi har brug for, for at finde løsninger på de højere planer, som disse store ånder tænkte på. Og hvorfor skulle vi ikke være i stand til at virkeliggøre en renæssance af vores humanistiske tradition?

Download (PDF, Unknown)

Leder fra LaRouchePAC, 4. oktober, 2016 – Overskrifter i den førende presse i Europa og USA gør det meget klart, at Finansherrerne over Wall Street og City of London ikke længere kan skjule det umiddelbart forestående og uundgåelige kollaps af deres finansielle system. Tag dagens Die Welt: »Deutsche Bank truer den amerikanske regering med systemisk kollaps.« Eller Bloomberg: »Eksistentiel trussel imod den økonomiske verdenorden overskygger IMF-diskussioner.« Artiklen i Bloomberg omhandler IMF’s World Economic Outlook, den årlige gennemgang af verdensøkonomien, og som blev offentliggjort i dag forud for det årlige IMF-møde, der finder sted i denne weekend i Washington, D.C.
Det bedste ville være at henvise til den aktuelle krise som »Ét minut over Midnat«, snarere end ét minut før. »De kan ikke skjule det«, sagde Lyndon LaRouche i dag. »De er håbløst bankerot.«

Problemet med udtalelserne fra IMF om krisen er imidlertid, at deres forslag til, hvad man skal gøre ved det, simpelthen er mere af de samme politikker, som forårsagede sammenbruddet i første omgang. For at retfærdiggøre dette, er de nødt til at lyve om årsagen. Transformationen af ​​vestlige storbanker til uregulerede spillekasinoer gennem at ophæve Glass-Steagall i 1990'erne nævnes aldrig, alt imens den paniske gennemførelse af massiv pengetrykning og negative renter til at holde sammen på for-store-til-at-lade-gå-ned-bankerne i de seneste år, på bekostning af den virkelige økonomi, bliver ordineret som løsningen snarere end årsagen.
Ironisk nok bliver fremkomsten af ​​populisme i hele Europa og USA beskrevet som krisens årsag, snarere end dens resultat. "Næret af stagnerende lønninger og aftagende jobsikkerhed, truer det populistiske oprør med at svække en verdensøkonomi, som, iflg. IMF’s administrerende direktør Christine Lagarde, allerede er 'svag og skrøbelig'«, skriver Bloomberg.

IMF kræver løsninger i form af tre punkter: flere frigjorte penge (negative renter), flere offentlige udgifter (kvantitative lempelser), samt strukturreformer (en eufemisme for anti-arbejdsmarkedspolitik). Det er faktisk, hvad der allerede finder sted i det transatlantiske område. Financial Times erkendte tirsdag, at »I årets sidste tre måneder forventes Storbritannien, Japan og Europa sammenlagt at slå mønt (trykke penge) for $506 milliarder til opkøb af værdipapirer – det største kvartalsvise beløb, der er trykt siden starten af den amerikanske Centralbanks, Federal Reserves, program for kvantitativ lempelse i 2009.«
Lige så vel som, at kendsgerningen om sammenbruddet ikke kan skjules for offentligheden, således kan og må den eneste mulige løsning fremlægges for befolkningen og den lovgivende magt (parlamenterne) i hele USA og Europa – nemlig den, at gøre en ende på det nuværende, bankerotte system ved hjælp af den selv samme metode, som Franklin Roosevelt gennemførte, da han i 1933 tiltrådte sit embede som præsident. Den omgående genindførelse af Glass-Steagall er den eneste metode til at redde de vestlige nationers kommercielle banksystem. Det vil betyde afslutningen af ​​de fleste af Wall Streets og Londons TBTF-bankers eksistens – men den eneste måde, hvorpå de virkelige mennesker, der er indfanget i den massive boble, kan redde livet, er at sørge for, at boblens kollaps sker på en lovmæssig måde, der gør det muligt for banktilsynsmyndigheder at skelne mellem hasardspillerne og så dem, der blev narret til at betro deres opsparing og pensioner til de kriminelle institutioner.

Så begynder det virkelige arbejde – det glædelige arbejde med at opbygge en nation. Gennem en genoprettelse af »det Amerikanske System« for statslig bankpraksis, som det blev udviklet af Alexander Hamilton, og udstedelse af kreditter gennem dette system til at skabe produktiv beskæftigelse og en forøgelse af reel produktivitet gennem øget energigennemstrømning (i produktionsprocesserne, -red.), kan nationen genrejses økonomisk. At genoprette Amerikas tabte engagement mht. videnskabens fremskudte grænser, gennem udvikling af fusionskraft og en genoplivning af vores rumprogram, vil give vore børn den nødvendige fremtid, befriet fra Obamas narkotika-befængte modkultur, og genintroduceret til klassisk musik og klassisk kultur, både vores egen kultur og kulturen hos vore naturlige allierede i Kina, Rusland, Indien og Mellemøsten, så vel som også de nyligt fremgangsrige nationer i Afrika og Latinamerika.

Det faktum, at, hvis man ikke opnår disse udviklinger nu, før den vanvittige valgproces er afsluttet i USA, så vil det snart føre os til en global krig, må adresseres. Aldrig har verden været tættere på atomkrig i takt med, at Obama og hans forsvarsminister »Atom-Ash« Carter deployerer verdens mest avancerede militære våben helt frem til de russiske og kinesiske grænser, samtidig med, at de lancerer et program formedelst $1 billion til at genopbygge hele USA’s atomvåbenarsenal. Carter insisterer på, at USA må opretholde en atomar »førsteangrebs«-kapacitet til at imødegå truslen fra russisk side om en imaginær, konventionel invasion af NATO. Faktisk træffer Obama og hans krigsparti nu forberedelser til krig mod russiske og syriske styrker i Syrien; en krig, som omgående kunne fremprovokere en verdenskrig.
Denne galskab har intet med den ikkeeksisterende trussel om militær aggression fra Ruslands eller Kinas side at gøre, men derimod med den meget reelle »trussel« imod det anglo-amerikanske, finansielle imperium, som Rusland, Kina, Indien og deres BRIKS-partnere har skabt. Med støtte fra næsten alle udviklingslande på Jorden, er disse nationer ved at skabe et nyt paradigme for verden, centreret omkring Kinas udviklingspolitik med Den Nye Silkevej og samarbejde om at komme narkotika og terrorisme i hele verden til livs.
Afsløringen af ​​Obamas åbenlyse støtte til terrorister og deres sponsorer, med hans (underkendte) veto af JASTA-loven, åbner vejen for, at han kan fjernes fra embedet for «høje forbrydelser og forseelser« (»high crimes and misdemeanors«, –red.).

USA og Europa kan og må slutte vanviddet og tilslutte sig det nye paradigme.

Leder fra LaRouchePAC, 3. oktober, 2016 – Der er ikke et øjeblik at spilde. Kongressen skal kaldes tilbage til Washington for omgående at genindføre Glass-Steagall – før et kollaps af Deutsche Bank sænker hele det transatlantiske finansielle system og udløser kaos og en mulig atomkrig over planeten.
Med topledere fra Deutsche Bank, der nu er i Washington, D.C., i et kapløb med tiden for at lave en aftale med det amerikanske Justitsministerium om at reducere dens trussel om en bøde på $14 milliarder for bedrageri med pantebreve, erkender man nu åbenlyst, at Deutsche Banks massive eksponering til derivater og bankens gearing på 25:1 er ved at bringe hele spillekasinoet i London og på Wall Street til fald. I lørdags tiltalte en dommer i Milano, Italien, seks nuværende og tidligere topledere fra Deutsche Bank, sammen med 11 andre top-bankfolk fra Banca Monte dei Paschi di Siena (BMPS) og Nomura, på en anklage om forfalskning af BMPS regnskaber for at skjule massive tab for banktilsynsmyndigheder og kunder.

Russiske anklagere undersøger nu endnu en tidligere topmægler fra Deutsche Banks Moskva-kontor, og som angiveligt har været involveret i en ulovlig ordning med russiske gangstere om hvidvaskning til $10 milliarder.
Alt imens denne retsforfølgelse finder sted, så har det amerikanske Justitsministerium endnu ikke rejst tiltale mod så meget som en eneste direktør for en for-stor-til-at-lade-gå-ned-bank for den største finansielle svindel i historien. Resultatet er, at en endnu større finansboble, der er baseret på derivater til flere hundrede billioner af dollars, atter er opbygget – og som nu er klar til at eksplodere. En førende japansk ekspert sagde det ligefremt under en nylig diskussion: Enten bliver Glass-Steagall genindført før kollapset, og alle de kriminelle top-bankfolk bliver arresteret, eller også bliver vi alle konfronteret med faren for et systemisk krak og truslen om krig. Med en gentagelse af kommentarer fra Lyndon LaRouche erklærede han, »Oktober er det kritiske øjeblik.«    

Den eneste løsning er netop en omgående genindførsel af Glass-Steagall, en afslutning af alle derivatkontrakter på en bestemt fastlagt dato, samt retsforfølgelse for kriminelle handlinger af alle de TBTF-bankierer, der plyndrede deres egne kunder. De forbrydelser, der for nylig blev afsløret i Wells Fargo-banken, udgør den reelle norm på Wall Street og i [City of] London. Glem ikke HSBC’s rolle i hvidvaskning af kokain-provenuet fra de colombianske og mexicanske narkokarteller, og som finansierede deres dødspatruljer.
Øjeblikket er modent til netop sådanne nødforanstaltninger, der umiddelbart skal følges af lanceringen af en fysisk-økonomisk genrejsning gennem massive anlægsinvesteringer i infrastruktur, jobskabelse og videnskabelig forskning. Præsident Obama, briterne og saudierne har netop modtaget det mest ødelæggende slag fra den amerikanske Kongres, i og med tilsidesættelsen af Obamas JASTA-veto.

Som Lyndon LaRouche bemærkede til kolleger i mandags, så er Obama udmattet – hans vitalitet er væk. Alt er i færd med at kollapse omkring ham, og han kan og må trænges godt og grundigt op i en krog, så han kan ikke gøre noget.
Der er vitalitet i Asien, hvor den fortsatte funktionsdygtighed af disse førende nationer – dvs. Kina, Rusland, Indien og andre – må forsvares imod eventuelle desperate handlinger fra Obama. At sikre de asiatiske initiativer, som vil blive fremmet om 12 dage, hvor statsledere fra BRIKS-landener samles i Goa, Indien, til deres årlige topmøde, er en global prioritet.

Leder fra LaRouchePAC, 2. okt., 2016 – Hvad skal vi gøre for at stille Wells Fargo og Wall Street for retten, før de atter bringer massearbejdsløshed og forarmelse over os?
Kongressens næsten enstemmige underkendelse af præsident Obamas forsøg på at nedlægge veto mod Loven om Retsforfølgelse af Sponsorer for Terrorisme (JASTA) var et stor slag for retfærdighed. Det var et alvorligt nederlag for en farlig præsident, hvis administration offentligt truer med at gøre Rusland til mål for terrorisme, eller endda for atomvåben.

Brug erfaringerne fra JASTA til at minde jer selv om, hvad den amerikanske befolkning kan gøre af egen vilje, som de gjorde, da de rejste sig og opnåede denne tilsidesættelse. Husk jer selv på, hvordan en lignende opstand stoppede Obama i 2013, da han, i kølvandet på den katastrofale Libyenkrig, var i fuld gang med at kaste amerikanske styrker ind i Syrien og mangedoble katastrofen.

Begge gange blev den planløse og hykleriske Kongres forvandlet til et seriøst, forfatningsmæssigt organ af en folkelig mobilisering, da nationens moralske overlevelse og værdighed stod på spil.  

Vi står over for et banksystem, der har kurs mod et nyt kollaps, som, med mindre vi hurtigt skifter over til Glass/Steagall-politik, vil forarme de europæiske og amerikanske folk langt ud over noget, som krakket i 2008 forårsagede. Storbankerne i Europa og Amerika er alle ét stort London- og Wall Street-centreret roderi, der begår umoralske handlinger og forbrydelser uden ende, og som atter truer med at implodere i kaos.

Deutsche Bank er verdens »leder« inden for spekulation i derivater, og »leder« nu det transatlantiske banksystem ind i endnu et krak.

Wells Fargo var en af de absolut største, der hævdedes at være den »reneste«, og som er blevet afsløret som en af de værste. Juridisk retfærdighed fordrer, at Wells Fargo og de andre giganter på Wall Street bliver brudt op, deres kasino-derivatoperationer afskrevet og deres ledelser udskiftet. Juridisk retfærdighed betyder, i Wall Streets tilfælde, Glass/Steagall-retfærdighed.

Og vi må få Kongressen til at gøre dette hurtigt.

Det, der fundamentalt er på spil, er økonomisk fremgang, udsigten til at vende tilbage til investeringer i teknologiske fremskridt og reel produktivitetsvækst.

Det går tilbage til den foreslåede vedtagelse af »Fire Kardinallove« for langsigtet fremskridt, som EIR’s stiftende redaktør, Lyndon LaRouche, detaljeret forklarede i erklæringer fra maj-juni 2014.

Den første kardinallov er at genindsætte Glass/Steagall-loven, som ligeledes vil fremprovokere en omgående følgevedtagelse i de europæiske lande. Den anden kardinallov er udstedelse af statslig kredit til produktion, gennem en Nationalbank efter Hamiltons principper eller en Kreditinstitution for Genopbygning efter Roosevelts principper (Reconstruction Finance Corporation). Den tredje kardinallov er, som rettesnor for denne kredits investering, at definere de mest avancerede infrastrukturprojekter, der vil tilføre vores befolkning den største grad af ny produktivitet, inklusive et stærkt genoplivet program til udforskning af Månen og det ydre rum, i samarbejde med i særdeleshed Kina. Den fjerde kardinallov er – endeligt – at vedtage et veritabelt forceret program for udvikling af fusionsenergi og fusionsteknologier.

Denne fremgangsmåde vil afgøre økonomiens faktiske kapacitet for fremskridt, produktiv beskæftigelse og produktivitet. Og arbejdet med henblik på disse fire kardinallove siden maj-juni 2014 har gjort det muligt, at Glass-Steagall er det primære spørgsmål mht. økonomisk retfærdighed og fremskridt i USA lige nu.

Foto: CIA-direktør John Brennan og Obama, loyale venner af det saudiske kongerige, led et uopretteligt nederlag i sidste uge, med vedtagelsen af JASTA.

Med formand Tom Gillesberg

Lyndon LaRouche: »Det vigtigste spørgsmål, der konfronterer menneskeheden, er, hvilke er de eksisterende potentialer, på hvilke menneskehedens fremtid er beroende? Hvilke er de videnskabelige opdagelser, der må gøres af den unikt kreative art, som er mennesket, og på hvilke vi kan skabe en sand og vedvarende fremtid for den menneskelige art?«

Download (PDF, Unknown)

Leder fra LaRouchePAC, 30. sept., 2016 – Under en diskussion i dag med LPAC Politiske Komité, Basement-videnskabsteamet og andre, erklærede Lyndon LaRouche, at, med mindre vi kan udvikle menneskers intellekt på en ny måde, gennem at gøre nye opdagelser af videnskabelige principper, så vil vi ikke overleve. Evnen til at skabe nye former for videnskab er nøglen til menneskeheden, og dette er for lidt kendt, som et resultat af århundreders kulturel degeneration, hvor al fokus, i heldigste fald, lå på gimmicks og færdigheder. Der har været en vedvarende, induceret degeneration af det menneskelige intellekt, til en tilstand, hvor nye ting aldrig overvejes. Vi må genoplive videnskab – og udforskning af rummet er én nøgle. Dette er det umiddelbare, vigtige spørgsmål over alle andre. Menneskeheden er blevet bedøvet af sin kultur, og nu er tiden kommet, hvor vi må komme i gang med ægte videnskab. Uden det klarer vi det ikke.

Vi har evnen til at ændre reglerne for eksistens på planeten, og vi må derfor have en mere intens kampagne. Vi må genoplive Einstein-princippet. Dette er, hvad mennesket har brug for. Gør det umulige! Einsteins mest avancerede arbejde, som kun få forstår, handlede om, hvordan menneskeheden kan udvikle menneskeheden ved at vedtage de rigtige regler. Vi må nu komme ud af det, vi har ligget under for, med det, som fortiden har gjort ved os alle.

Vi må revolutionere ideen om videnskab, for det er, hvad USA og Europa har mistet. Visse dele af verden, som Kina, har været i gang med at undersøge ting af en højere orden. Kina er f.eks. i færd med at udvikle projektet om Månens bagside, og dette er meget vigtigt. Dette aspekt af det kinesiske, videnskabelige arbejde er det bedste til at formidle til folk, ånden af denne presserende nødvendige ændring i metoden til tænkning. Månen har stadig karaktertræk, der stort set er ukendte for os. Kina udforsker disse ukendte faktorer, og denne mentalitet må være fokus for vores indsats for at genoplive ægte videnskab. Vi må bevæge befolkningen ind i nye områder, der giver dem evnen til atter at tænke.

Selvfølgelig må vi tage os af afgørende spørgsmål som faren for en atomkrig, Deutsche Banks kollaps og det umiddelbart forestående kollaps af hele det globale finanssystem, med mindre Glass-Steagall omgående implementeres – men, med mindre, man fæstner opmærksomheden på dette dybereliggende spørgsmål om at ændre menneskehedens formindskede kreativitet og indlede et nyt, videnskabeligt udsyn, så findes der ingen fremtid.

LaRouche: »Det vigtigste spørgsmål, som mennesket star overfor, er, hvilke er de eksisterende potentialer, på hvilke menneskets fremtid beror? Hvilke er de videnskabelige opdagelser, der må gøres af den unikt kreative art, som er menneskeheden, og på basis af hvilke vi kan skabe en sand og vedvarende fremtid for den menneskelige art?«

Engelsk udskrift:

WHAT ARE THE EXISTING POTENTIALS WHICH MUST BE
DEVELOPED IF WE ARE TO GIVE MANKIND A FUTURE?

LaRouche PAC International Webcast
September 30, 2016

        MATTHEW OGDEN:  Good afternoon!  It is September 30, 2016.
My name is Matthew Ogden, and you're joining us here for our
weekly LaRouche PAC webcast on Friday evening.  I'm joined in the
studio by Jason Ross and Benjamin Deniston of the LaRouche PAC
science team, and via video by Diane Sare and Michael Steger,
both of the LaRouche PAC Policy Committee.
        We spoke with Lyndon LaRouche just a short time ago, and Mr.
LaRouche's opening remarks are as follows:  He says, "The most
important question facing mankind is what are the existing
potentials on which mankind's future depends?  What are the
scientific discoveries that must be made by the uniquely creative
species that is mankind on which we can create a true and
sustainable future for the human species?"  Not a practical
question, but a truly scientific question in a truly scientific
sense.  Now Mr. LaRouche's remarks come right in the wake of the
absolutely victory, the deafening defeat that we have delivered
to Barack Obama with the resounding override in both Houses of
the United States Congress — both the Senate and the House — of
Obama's veto of the JASTA bill.  It's widely acknowledged that
the LaRouche Movement, those of you who are watching this
broadcast here today, played a central role in that victory
alongside the 9/11 families.  I think it's clear that the
courageous and consistent and sustained leadership of Mr.
LaRouche himself on this, has delivered this historic defeat of
Obama.
        Now we know, as Obama's disgustingly arrogant response to
this override that was handed to him demonstrates very clearly,
where he said, "This is the most embarrassing moment in the
history of the United States Senate," and so forth; you're
dealing with a narcissist here.  And a narcissist, when delivered
this kind of defeat, is very dangerous.  And we're seeing the
danger of the escalation to the point of nuclear war of Obama's
personal desire to confront both Russia and China; the refusal to
allow the peace process in Syria to work.  And also the total
breakdown of Deutsche Bank, number one, and the entire rest of
the financial system.  It's been said that this is a zombie bank
walking which is creating a zombie economy; this is way worse
than the Lehman process.  So, the next step is obviously the
immediate restoration of Glass-Steagall.
        However, as Mr. LaRouche was emphatic today — and we are
going to have his remarks written up and circulated widely for
you to read verbatim — the solution to this is not a practical
question.  We need to throw in the garbage can all the failed
ways of thinking; and we need to create an entirely new outlook
on mankind's relationship to the Universe.  So, we're going to
have a somewhat in-depth presentation and discussion on some of
those questions here today.  We thank you for joining that
discussion, and hope to have full participation.  So, I'm going
to hand it over to Ben to get that discussion started.

        BENJAMIN DENISTON:  I think Mr. LaRouche definitely raised
the bar in our discussion with him this morning; and I think it's
a very apt and useful intervention into the way many people are
thinking about the situation, because as you said, we've had a
huge victory with Obama being just slammed on his attempted
treasonous veto of the JASTA bill and protection of the Saudis.
So, this is a major victory, but coming out of the discussion
with Mr. LaRouche, I think it's a victory for our cause as a
movement that Mr. LaRouche has uniquely created; and our mission
as a movement, which is to move mankind forward from the highest
level.  This is not just a victory in terms of DC politics; it's
not just a victory in terms of party debates and the normal terms
of politics people think of in the United States today.  It's a
victory in terms of our mission as an organization to go from the
highest historical, scientific level, understanding what the heck
is mankind on this planet.  What are we trying to do; what is our
mission as a species here?  That's what we're fighting on; we
have to deal with these kinds of issues, and we have to defeat
these terrible forces that are holding mankind back — Obama is
exemplary, the Saudis are exemplary.  But victories against these
evils are victories for the cause of real progress; real economic
progress as Mr. LaRouche understands it.
        As he said earlier today, real economics as he understands
it, is very different than what normal people think about
economics.  It's not just about money issues, or even production
or products or something like that; but if you're talking about
economics, you're talking about the human species.  You're
talking about how do we progress; how do we move mankind forward?
Progress for mankind has always been, and will always continue to
be if we continue to exist, fundamental creative revolutions in
what the human species really is.  It's not about how much you
produce, the productivity of your labor force, how much credit
you're spending, how much money you're putting in.  Those are
components, but if you're talking about real, fundamental human
progress, economic progress, the core goes to how is that mankind
uniquely completely changes the nature of his existence on this
planet in this Universe more generally?  That's something mankind
does; the entire history of mankind, when we haven't been held
back by empires, oligarchical systems, degenerate ideologies as
we have largely dominating today.  Mankind's nature is complete
revolutions where in effect, it's as if we really create the
human species anew on a higher level.  So, that's our mission as
mankind today; that's what the fight is today.
        From the discussion and Mr. LaRouche's emphasis, he is
emphasizing that this has to be upfront and center.  That's what
we're fighting for; that's our mission on this planet.  That
means science; that means real science.  That means going into
space; that means what China is doing with their lunar program.
Bringing mankind into the Solar System as a real creative force
in the Solar System in the way mankind has never done.  What
China's doing with their lunar program, their current focus on
the lunar far side; a completely mysterious area in many degrees.
A region that is absolutely unique in the immediate vicinity
around the Earth; that will give us completely new insights into
the Universe more broadly.  These are the kinds of pursuits that
enable mankind to come to these new, higher levels.
        One thing I wanted to put on the table today, a subject
that's been a longstanding discussion with Mr. LaRouche and our
science team, is this issue of the Galaxy, the galactic system.
This defines a new frontier, the new domains of scientific
revolution that are the substance of what mankind does to
completely transform his existence.  I think it's apt in the
context of this victory to assess what these new future
discoveries can be; what we should be looking towards.  Because
as he said earlier today, it's not just about repeating something
you've done before; it's always something fundamentally new.  And
the Galaxy is something fundamentally new, really.  We don't
understand how the Galaxy works, and we know coming to a higher
understanding of that — a real scientific understanding of that
— is the kind of thing that will transform what mankind is in
the most fundamental sense in this Universe.
        So, we're living in this galactic system; and again, this
determines more about our lives here on Earth than people tend to
realize.  This is still a very slow realization; only a handful
of the population — small layers in the scientific community —
are really pursuing and presenting that.  The conditions here on
Earth that we live in and experience are not Earth conditions;
they're not even Solar System conditions.  They're galactic
conditions.  Just to highlight one example we've discussed
before, we're living in a galactic climate.  If you look at the
Earth as it exists today, the largest scales of climate change
that occur, are a function of our relationship to our galactic
system, for example.  We're used to the Earth as it is today.
For much of modern civilization, the Earth has been relatively
similar to how it is today; but the conditions that we experience
now are a function, to a very large degree, of our current
galactic relationship.
        For example, we've cited that on very long timescales, the
motion of our Solar System into and out of the Galaxy's spiral
arms, for example, determines some of the largest variations we
see in the climate record.  The reason why we have ice-caps at
all, for example; you look at a map, you see Antarctica, it's
covered in ice.  You ever see it not covered in ice?  You ever
gone to the islands of Antarctica and visited lakes there, fished
on Antarctica and seen the wildlife there?  No, no human being
has ever experienced that; it used to be like that.  It used to
just be a land-exposed continent like the other continents.  Why
is it not like that now?  Because of a function of our galactic
position, we're in a large-scale glacial period that the Earth
periodically goes through as a function of our galactic
relationship currently.  So, the conditions that we experience,
that we're used to, that we see on Earth, are largely a function
of these larger processes; that being just one example.
        We had discussed on one of the New Paradigm shows recently,
a new paper that came out that demonstrated this in a new way.
Demonstrating more clearly that the conditions of the atmosphere,
the water cycle, the cloud systems — which play a huge role in
climate — are being hour-to-hour, day-to-day affected by this
galactic influence.  Even just a one-day perturbation of that
galactic influence, you can immediately measure the effects.  So
when the Sun gets more active and shields the Earth from this
galactic radiation effect for just the course of a couple days,
within days after that, you can measure changes in the cloud
cover, changes in the water cycle of the atmosphere.  So, this
galactic input, this radiation, this effect of what we call the
atmospheric system of the Galaxy, is a continuous input that
determines the conditions we experience here on Earth.
        That's just an opening example to start to get people to
think about the fact that we're part of this much larger system.
We're not living on Earth and there's some galaxy out there;
we've living in the galaxy.  The galaxy is what we're a part of.
It's a larger system, but the point is, it's a larger system we
don't yet understand.  To draw an analogy, it's like looking at
the Solar System before the time of Kepler.  The Earth was part
of the Solar System, but it was not understood; we did not
understand the principle of the Solar System.  It took a real
creative revolution, a creative discovery to understand that.  We
have not yet done that for this larger galactic system.  We have
not yet gone through the type of creative discovery that really
elevates mankind to a new level of fundamental relationship to
the universe by understanding these higher order principles of
the galactic system.
        A lot can be said, but just to point to another example, we
have some sense of the Solar System's orbiting through the
galaxy, moving through the galaxy.  We have some sense, according
to the records, that that determines climate change; potentially
evolution, the development of life are also things that have been
related to the relation of our Solar System to the galaxy.  Those
are large topics I'm just citing; a lot could be said on this.
We have a sense of these records, and the relation of these
records; but the actual fundamental basic principle governing the
orbit of our Solar System around the galaxy, or any star around
the galaxy is not understood.  We don't even understand the basic
principles of the orbital relations of stars in the galaxy.  This
has been cited as a reason to invoke this whole investigation of
so-called "dark matter"; it's another subject that would take
some time to get into.  But the point is, we can't even explain
the orbital periods of stars around galaxies with our current
understandings of the way galaxy are organized and the principles
governing galactic systems.
        Not to be too linear about it, I think it's worth drawing a
direct relation to science and astronomy before the time of
Kepler.  Where, for example, you had the attempt to extrapolate
from prior conceptions, prior knowledge, a certain way of
modelling the Solar System and explaining certain observations.
You had models of the Solar System done by Ptolemy, done by Tyco
Brahe, done by Copernicus — something people may be more
familiar with.  But in a sense, all of those attempts to explain
the motions of the planets, to explain the Solar System at those
times, were extrapolations from a certain assumed method of
thinking the way the universe functioned.
        What Kepler did was fundamentally different, by actually
making a discovery. He didn't just extrapolate, extend further,
prior conceptions of how the solar system worked — how they
thought it worked, how they assumed it worked, based on certain
assumptions. He introduced a discovery, something that {he}
generated, uniquely, as a creative thought, and that was what
allowed mankind to know the solar system, not an extrapolation
from observation, not an extrapolation from data, but an actual
{discovery}.
        I think that really goes to the core of what Mr. LaRouche
has spent decades trying to address, which is that issue of {real
creative discovery}, as opposed to {description}, as opposed to
what gets discussed often as science today, which is much more
empirical descriptions of observation, maybe coming up with
certain formulas or certain descriptive relations that describe
phenomena, {versus} the idea that there is something
fundamentally {different} about what the human mind can generate
as a completely new idea, which does not come from the
observations, {per se}. Kepler is a very good example of that.
Einstein is a very good example of that.
        That's the kind of thinking that we need, if we're going to
move the human species forward. I think that's Mr. LaRouche's
point. We're at a point now, where, if we're going to move
mankind in his natural, creative, human direction, it requires
these kinds of revolutionary discoveries of the very fundamental
organization of the universe. That does not come from the type of
so-called "science" that's often taught today, which, I think, is
why Mr. LaRouche is highlighting Einstein as such a {critical}
figure at this point, one of the last people who really had an
insight into this fundamental difference between real human
creative discovery and mere description, mere observation. A lot
can be said about that.
        I just want to cite one more example, before getting into
maybe some discussion about this. Recently we just got, I think,
a very interesting new, initial, preliminary of many of the stars
surrounding us in our galaxy. This comes from the so-called Gaia
satellite. What that Gaia satellite is doing now, is mapping very
precisely the positions and the motions of a billion stars
surrounding us. We'll have to wait a few years for the full map
to be created. But this is a very exciting, very interesting
mission that's going on right now. We're going to have a map of
the motions — direct observations of the motions and the
directions — of a billion stars surrounding us. This is going to
give us the best observational data we've ever had about how our
galaxy functions, how any galaxy functions, really. We're going
to have direct measurements of a substantial — still small, but
substantial — sections of our galactic system as a whole. We
will then be able to measure, with more accuracy than ever, how
things are moving, where things are moving, what structures are
there, how different structures are moving.
        But, if we don't then continue to then put the emphasis on
the issue of actual creative discovery, that's not going to do
the trick. That's going to take us one step. I think the most apt
comparison is Tycho Brahe had made the most accurate observations
of the motions of the planets up to his time. But when he tried
to explain the solar system, and how the planets moved, he just
had another iteration, based on the same assumptions as his
predecessors, as Copernicus, as Ptolemy. Even though he had the
data, he didn't make the "discovery," to put it in very simple
terms. Kepler did. Kepler was able to use that same data to
actually make a discovery. He needed the data to do it, but it
was something that {he} was able to generate in his own mind,
that was the discovery, that was what allowed mankind to really
change the way he exists in the universe, by moving to an
understanding of the {principles} organizing the galactic system.
        I think these are the kind of examples and reference points
that we can look to today, for the kind of challenge we are
facing now. We're part of this galaxy. This galaxy represents
higher-order principles of organization of the universe as we
understand it — the universe that we're a part of. Mankind,
uniquely, can discover these things, but only when we recognize
that it's not just coming from observations or descriptions, but
it is the issue of something unique about the human mind and
creativity, that is the real substance of science.
        I'm certainly no expert on Einstein, but Mr. LaRouche has
put a large emphasis on the importance of Einstein's work. As far
as I understand it, [Einstein is] one of the last — if not the
last — leading scientist who really waged a fight on this issue,
who really had some insight into the fact that there is something
remarkable about the fact that the human mind can come to know
the fundamental, unseen, organizing principles of the universe. I
haven't seen Einstein reflect on his own work in this way, but I
think it's rather interesting to just look at his work and the
implication of his work on Relativity, where he shows that your
basic ideas of space, of time, are not the way the universe is
organized. To take it maybe closer to Mr. LaRouche's work, your
sense-perceptual interpretation of the universe does not give you
a direct understanding for how the universe is actually
organized.
        But there is something within mankind that's not from
sense-perception, that's not just from observation, that's not
just from descriptions of data, some potential that mankind has,
to come to know the causes, the principles, that are not
accessible to sense-perception. At the very heart of it, that is
the substance of what enables mankind to be a unique species on
this planet. We talk about economics and growth and progress. It
is those kinds of revolutions, not economic growth, [but]
complete revolutions in what mankind is and what mankind can do
on this planet, [that] fundamentally transforms the nature of our
existence.
        If you look at what level of society existed 1000 years ago,
2000 years ago, 10,000 years ago, to today; that's not just an
incremental process of finding and exploiting new wealth, or
something. That [progression] is a function of complete
revolutions in the very fundamental way mankind relates to the
universe. That is our mission today. That's something that's been
attacked and written out of science, written out of education,
largely, today: this critical issue of actual creative discovery.
        Again, I think Mr. LaRouche has defined this and illustrated
this better than anyone else I've ever seen: the intimate
relation between {that} process and what really moves society
forward, what really moves mankind forward.
        The challenge that Mr. LaRouche put to us today, I think, is
that we're at an historical moment. This is an historical
victory. It's not completed, it's not over. There's still a
{major] fight going on. But this opens up the potential to
actually have some positive solutions. But those positive
solutions are not what people normally think about, in terms of
"positive solutions", in society today. It's not just about
taking on the banks and giving some of their money to other
people and redistributing the wealth. We're fighting on a much
higher level. It's about how do we actually move human society
forward, and what does that mean? That means these kinds of
issues: the genius of Einstein, the genius of Kepler; looking to
the new areas — the galaxy, the far side of the Moon.
        I know that's a very brief and general coverage of a lot of
stuff. But I think that's some of the framework that we should
discuss, because I think that's the real challenge we have,
uniquely, as this organization — the LaRouche organization — to
fight on that level. I'm sure that other people have some
thoughts, but I think Mr. LaRouche definitely intervened with a
very provocative and challenging focus today, and I think this is
maybe a way to open it up and get the discussion going.

        DIANE SARE: I just wanted to take a couple examples, because
it is very provocative. In Einstein's letters, he makes the
point. He said, of course there's a place for empirical evidence
in science, but the more important the discovery, the smaller the
role of empirical evidence is. When you think about, for example,
Kepler, or his conception of the universe — which is a real
challenge to think about what each one of us is, potentially, as
a human being, and a great deal of faith in Reason, or what it
means to be created in the image of the Creator — Kepler had an
idea in his mind of a view of the solar system from the vantage
point of standing on the Sun, as if you were on the Sun at the
center, or slightly off-center, since we donât have circular
orbits of the solar system.
        Now think about, in his day, what that looked like. Not only
had we never gone to the Moon, we didn't even have an automobile!
I mean, you're talking about the 1600's. So, how is it that
Kepler has a conception of the solar system, as if perceived from
the Sun? And then his ability, in his own mind, to develop a
conception of what that would mean, in terms of the relationships
among the planets, which Cusa, who was even earlier and did not
have the benefit of Tycho Brahe's observations, yet Cusa had a
certain very clear hypothesis, simply through Reason, about the
way that the solar system could be ordered or had to be ordered,
just based on his ability to try and think as if he were the
Creator. How might the Creator of the universe think about what
this is?
        Similarly with Einstein, we had a discussion on one of the
Thursday night Fireside Chats. The caller clearly had read
Einstein, and he said this seems more like an essay or a
philosophical discussion, than what he would typically think of
as "hard science," because, similarly, Einstein was dealing with
Reason. In other words, we have not, so far, had a train that
goes anywhere near the speed of light, and if one did, I'm not
really sure how well you could see it, if you were standing on a
bank, trying to watch what was going on in such a train.
        But Einstein was able to construct "experiments" {in his
mind}, which may have been provoked by something was observed or
a phenomena that was not explained. The other thing that he said,
which I found very provocative; he was writing a letter to a
friend of his who was, I think, a physicist, and he said, "You
know, I really admire the work that you do, because the best you
can get, in scientific experiments, is 'Maybe.' That is, you can
get an outright 'No,' like you have a hypothesis, you try to
construct it, you try to demonstrate it, and the thing flops, and
then you know that the universe definitely doesn't work {that}
way. But, you could construct an experiment, and then you get the
result that you're hypothesizing, and then you say, Okay, well it
seems that, perhaps, the universe does work {this} way." And
Einstein then, of course, says that "The best you get is a
'Maybe,' which always will ultimately will become a 'No,"
because, as science advances, then, ultimately, you will discover
that what seemed to be true in your initial hypothesis, actually
is not the whole truth at all."
        Therefore, Mr. LaRouche's challenge to us today about
developing new types of science. In other words, there are
principles which, even to conceive of them, would require a leap
beyond, and then the ability, almost, to look back on ourselves,
as if from above, or as if from some future point, to determine
what should be the next step.

        JASON ROSS:  I really liked what you had brought up from
Einstein about how discoveries will rely less on empirical data;
you had brought that up as something that he was saying, because
it's a great example.  None of the things, many of the things he
predicted, it's not that things had been observed and no
explanation was available, which he then came up with an
explanation for.  He did some of that.  But the other thing he
did was to forecast events occurring, forecast scientific
experiments that could be performed that had never been seen
before.  People couldn't explain why Mercury's orbit moved the
way that it did until Einstein; that was already a problem.  But
nobody had seen light bend around the Sun and wondered why it
occurred.  Nobody had noticed that the kind of light emitted
changed depending on the gravitational field it was emitted in.
These weren't problems that needed a solution; they were things
that Einstein — from very simple principles — realized would
have to come about.
        I think another thing that's very important about him is
that he was active in many other fields.  In other words, he had
a very pervading sense of justice and of honesty, a disdain for
authority in the sense that he should come to his own conclusions
about things and then stick with them once he came to them.  This
is what made it possible for to do things like discard the
notions of space and time that people had.  This wasn't an easy
thing; it was a difficult concept to get, it was shocking to
Einstein as well.  But he realized that it had to be the case.
He also was very adamant in his day — see, people alive and
maybe some of our viewers can recall this; during Einstein's
life, he was known as an outspoken political figure.  He made
commentary on political events all the time, and as far as the
coverage that he got in newspapers, a lot of it was about what he
did with science; but a lot of it was about his stands on things.
For example, he said that academics should just refuse to testify
at the McCarthy hearings.  He said, "Don't use the 5th Amendment
as an excuse, use the 1st!  You should be able to say what you
think and discuss ideas without being called to account by the
government for it.  What is this, Nazi Germany?"  He saw the
anti-Communist crusades being conducted as being very similar to
something he saw in Germany; where the Nazis began by taking out
the Communists.

        OGDEN:  It earned him a very extensive FBI file.

        ROSS:  Yes, an 1800-page FBI file, full of mostly crap.
Well, if you're trying to make someone good look bad, you're
going to have to fill your file with a bunch of crap.  It was
astonishingly incompetent by the FBI, although maybe it's par for
the course for them.
        The other thing, take racism, for example.  This is
something that he spoke frequently about; that he made an
exception to his general tendency not to go to ceremonies at
colleges to get honorary degrees.  He had had enough; he found
the ceremonies sort of obnoxious.  But he made an exception to go
to what billed itself as the first institute for higher learning
for blacks in the United States — Lincoln University.  He went
there to get his honorary degree and lecture on relativity and on
racism.  So, he was a committed overall person, who also had his
standards — I'll bring up one more topic — in music and
culture.  His use of the violin is famous; his affection for
music is well-known.  He played his violin at events, benefit
concerts.  Once when he was asked to give a speech, he said, "You
know, I'm going to play my violin instead; I don't really have
anything to add to what the other speakers said."  So, he pulled
it out and performed.
        He lived at a time — think about this — the early 1900s,
the first half of the 20th Century.  This is a period that Lyndon
LaRouche has identified as a willful destruction of culture —
both in science with the replacement of science by mathematics,
and culturally after the death of Brahms by a changing basis of
what it would mean to be culture or to be music.  Where anything
goes, and Stravinsky's "Rite of Spring", which invites the
audience to join him in a murder of a virgin to satisfy the gods,
is considered to be art in just the same way that Beethoven's
Ninth Symphony, the {Ode to Joy}, the sense that all men are
brothers, is art.  So, a rejection of reason in the domain of
culture; a rejection of reason in the domain of science.
        I'll just end with one example on that, which is the field
of quantum study; where Einstein, although really pioneering the
field of quantum physics, towards the end of his life was seen as
an outcast because he held to the notion that fundamentally the
universe is real and that it's reasonable.  Those concepts were
rejected in what became prevalent quantum mechanics, by his
friend Nils Bohr, for example; who said that because of what
seems to be a lack of determination or of cause when we look at
processes in the very small, we would have to abandon that
concept.  We would have to abandon the concept that there is a
real world independent of our observations.  In a very crude way,
what becomes science, is going right back to what Ben had
mentioned about Tyco Brahe; science is set back to the idea that
what can we say about things that we observe.  That was the view
of Heisenberg, for example.  What can we say about observations
we might make?  And throw away the idea that there's something
real underneath it; something real that's susceptible to human
reason and that should make sense to us as a human-like idea; the
same way that was attacked in culture.  So, I think those are
several other reasons that Einstein absolutely stands out as a
scientific genius and as an incredibly moral person, who allowed
his convictions and his honesty to guide in other fields as well.
Who didn't limit himself to being a scientist, but in fact used
the notoriety he received from what he had done in that field to
advance other causes that he thought the world needed to take on.

        MICHAEL STEGER:  Yeah, I think you'd be hard pressed to find
someone, if they're a scientific genius, if they're not of a
higher moral quality.  The discussion so far I think has been
very relevant, because over the course of the last 30 days, we
have clearly gone into a different period.  We are at a point
that mankind has never been before.  That's not simply from the
standpoint of a timeline perspective; we are at a qualitative —
these last 30 days have seen a qualitative transformation in the
condition of mankind.  But that cannot be measured from past
events; it can't be measured based on anything mankind has ever
experienced before.  It has to be measured on where we're now
going to take this new condition of mankind.  What is going to be
the direction?  What is the scope or perspective of mankind's
actions in the universe?  What new discoveries, what new
principles will be discovered that create the conditions for
mankind to substantiate and develop an entirely new human
species?  The level of coordination on this planet now among
nations is of an extraordinary level; one that's unprecedented.
That major nations on the planet today have a capability of
coordinating the most broad and in-depth scientific and
technological revolution that mankind has ever seen, among
billions of human beings.  That is something that is beyond
unprecedented; it is a fundamental shift in the universe itself.
This recent expression of humanity within the US Congress only
typifies what more is possible; because we are now in a
condition.  What China has established with its space program,
and the capability that you have within the major nations; you
see endeavors by India, by Russia, by nations of South America,
Africa, Europe.  And really a revival of the United States
towards this question of what is mankind in the universe.  These
bigger questions ultimately, in the pursuit of discoveries as
we've seen with Kepler and Einstein, ultimately have to shape the
policies themselves that coordinate the development of our nation
and of mankind as a whole.
        This New Silk Road perspective is now becoming an entrenched
factor for a growing majority of the population on the planet.
Over 4 billion people are already encompassed by the policy.
This will likely take another billion people out of poverty over
the course of the next 20 years; and that would be at a slow
pace.  If the United States immediately moves under these kinds
of financial breakdown circumstances that are ongoing now; this
system — as Mr. LaRouche said yesterday — the crash is on.
It's coming; it's here.  It's not something you have to argue;
it's not something you have to look for indications.  It's
practically right in front of your face; that's partly why most
people can't see it.  There is that quality of shift, and under
these kinds of circumstances, the question does come up.   We are
looking at, that what we know of mankind thus far is
insufficient; we have to call upon the creative scientists and
artists of our society and of the world to participate in a
re-conceiving of mankind's new future.  I think this is really
the endeavor; if you look at individuals like Brunelleschi or
Cusa.
        We had a discussion with Mr. and Mrs. LaRouche a few weeks
ago.  This question of, it almost seems as if it comes out of the
blue; a new quality of human identity emerges.  Something that no
one had ever even conceived of before, and yet once it's
introduced and takes hold, it seems as if it's the most natural
characteristic. Yet, it's a fundamental leap.  The characteristic
of mankind since the Italian Renaissance, the level of population
growth, the potential density of mankind on this planet and in
the universe fundamentally changed; it's an undeniable empirical
fact that that had happened.  Yet, the cause of it was the
unleashing of mankind's new creative potential.  I think that's
the responsibility that we have as a nation and as a species for
the future of mankind; to unfold that characteristic of mankind.
I think what Ben raised on the galaxy ultimately captures it;
because as the Solar System did for Kepler, the galaxy today
presents that next unfolding of the universe in its discovery for
us.  We are at a new era of mankind; and we must move so rapidly
to consolidate that potential, because it's something that
requires constant creative input and discovery.  It will never
rest on its own.  It will require from this day forward, a higher
quality of creative thought than mankind has thus far been
capable of generating.
        I think as we probably all agree, Mr. LaRouche has been the
key figure in initiating this potential and this possibility.
But it's something that really lies upon all of us to continue
and to advance.  So, I'll leave my comments there; perhaps there
are some other thoughts.

        OGDEN:  One of the things that Jason mentioned, the role
that music played as an integral part of Einstein's identity, is
something that can't be overestimated.  I think it's often very
underestimated, even though it's a well-known fact among some
circles.  I think the other thing that cannot be underestimated
is the role that the music program that's been initiated by Mr.
LaRouche and others who are on this discussion here today, has
played in changing the United States.  One thing that's very
clear, is that nobody really expected this great victory that
occurred this week to happen; it kind of came out of the blue.  I
don't think that the Obama White House really expected that
Congress was going to grow a spine and stand up to him and
deliver this kind of rebuke.  I don't think the Saudis were
expecting that they were going to have to pull out $5 million and
all the stops and try to intimidate Congress at the very last
minute.  Where did it come from?  I think it's an ingredient that
people might not understand when they have their heads in the
practical world of politics.  And it's very much what happened
two weeks ago up in New York City.  A series of concerts of the
Mozart {Requiem} and four African-American spirituals that were
performed by the Schiller Institute chorus; and performed in
memory of the victims of 9/11, but also for the cause of justice.
To remoralize those people who, for the last 15 years, have been
so beaten down by the Bush-Obama paradigm; to remoralize them and
to create that surge of optimism for victory that was required to
secure what happened this week.  We know that Terry Strada
herself was involved in and was personally present at one of
those concerts, and gave a very impassioned speech beforehand on
the necessity for securing all-out victory on the fight for JASTA
against Obama.  But we were told by some of the members of the
9/11 Families this week, that the sound of those concerts was
still ringing in their ears; and I think that is something that
has had an effect in New York City and a radiating effect across
the entirety of the United States.  Which is compounded by the
victory that occurred this week, but it's inseparable; those two
elements.  I know, Diane, tonight in New York, John Sigerson —
who was the conductor of that series of concerts — is going to
be giving a presentation on the scientific rigor, the scientific
principles underlying truthful musical performance with the
unique Verdi tuning that those performances were presented at.  I
think this is going to be a sort of continual echo back and
forth; the political victories and the musical accomplishments
that have occurred and will continue to occur, emanating out of
the Manhattan Project.

        SARE:  I think a part of the power of the music is like
making a scientific discovery.  When you participate in something
which is actually beautiful in the most scientific sense of
beauty, you are reminded of your identity as a human being.  When
we remind ourselves of that principle of what it actually means
to be human, there are certain forms of injustice which simply
are not tolerable.  Things that would make us scared on a lower
level if you think of yourself as an animal, or you think of your
life's value being dependent on how much money you earn, or what
your status is in society, or what kind of clothing you can wear;
then you have a lot to be fearful about.  But, if you are
reminded that what makes us human, what is actually lasting is a
quality which is invisible; which is both in the domain of
science as Einstein understood it, and in classical composition;
then these other things seem trivial, and there are higher
principles which become far more important.  I think that's why
music was such an integral part of the civil rights movement, for
example; where people had extraordinary courage in the face of
extreme violence and torture.  Music, explicitly Beethoven, was
crucial in the freedom movements of 1989 when the Berlin Wall
came down.  I think it is going to be crucial today for the
United States to come into embodying what our nation was actually
intended to be by the Founding Fathers.  Because we are, after
all, a revolutionary republic.  You might not think that if you
look at the last two administrations, but the intent of our
republic actually was completely revolutionary; the idea of a
nation which is not based particularly on a land area or a
religion or some other construct, but on the idea of human
creativity as being the generator of so-called wealth.  So, I
think that's true.  Tonight we'll see what occurs, but John is
very creative; and I think it's very useful that we're going to
develop this process of our musical collaborators not only
appreciating the work that we've done, but beginning to get
insights as to why a group of political organizers would be able
to pull off what is seen by many as a very high quality and
unique quality of performance; which has to do with this kind of
approach to the music, as opposed to the typical, lower level
technical or whatever idea.  So, I think this will be quite
interesting, and will further advance the work.

        OGDEN:  Well, I think that embodies and typifies exactly
what the question that's been opened up today is.  I know some of
the work that Ben was presenting was to be a little bit more
elaborated and something that you're working on writing, and I
know will be explored further in some of these upcoming shows
that we'll be doing on this channel.  So, this is meant to open
up a lot of questions, and to engage your mind in this process;
not to have the answers to all the questions, but to ask them.
And make these kinds of breakthroughs in terms of the discoveries
that are yet to occur.  So, as Mr. LaRouche said, "The most
important question facing mankind at this moment is: What are the
existing potentials which must be developed if we are to give
mankind a future?"
        So, with that said, I think we can celebrate our victories,
but we can anticipate even greater victories in the future.  I
would like to thank all of you for joining us here today.  Thank
you to Jason and Ben, and to both Michael and Diane.  Please stay
tuned to larouchepac.com; and good night.
 

29. september, 2016 – EIR’s Jeff Steinberg sidder sammen med senator Richard Black fra staten Virginia for at diskutere virkeligheden på jorden i Aleppo, Syrien, vs. de løgne, der gennemsyrer den vestlige presse. Black er netop vendt hjem fra en rundtur i Syrien, der også omfattede et møde med den syriske præsident Bashar al-Assad, og han har forpligtet sig til at oplyse sine amerikanske medborgere om, hvordan den amerikansk-britiske strategi for regimeskifte er i færd med at ødelægge dette engang fremgangsrige, ikke-krigeriske og fremskridtsvenlig land.

Jeffrey Steinberg: Det er mig en fornøjelse at være her med den pensionerede oberst i flåden, den republikanske senator Richard Black fra Virginia, der har tjent i Vietnam, og er én af de personer, der er bedst informeret om det, der foregår i Syrien.

Vi har, senator, i de seneste dage set et totalt sammenbrud af Kerrys og Lavrovs bestræbelser på at nå frem til en form for fælles amerikansk-russisk militæroperation for at udslette ISIS og Nusra, som er al-Qaeda-grupperingen i Syrien. Vi så en overlagt sabotagehandling – det er vist ikke at springe ud i en formodning – med bombningen af en syrisk hærstilling blot dagen eller så efter, at en aftale blev indgået mellem USA og Rusland …

Senator Richard Black: Og det er sket for anden gang, for øvrigt, så dette er tydeligvis ikke et uheld.

Steinberg: Korrekt. Så jeg mener, at vi nu har kurs mod en situation, hvor, på trods af al propagandaen, så er der en mulighed for, at denne krig faktisk kan vindes i klassisk militær forståelse, og jeg vil bede dig om at give os en analyse, en forklaring, en vurdering af det, der foregår netop nu i Aleppo, for dette er virkelig et afgørende slag – det er lidt som den syriske krigs ’Gettysburg’, hvor konsekvenserne af en slående sejr til de syrisk/russisk/iranske styrker fundamentalt ville ændre hele situationen. Jeg mener, at manglen på mediedækning, der har nogen som helst dybde eller indsigt, skaber et virkeligt vakuum og en forvirring for mange amerikanere. Jeg vil bede dig om at give os et billede af, hvad der foregår netop nu, som du ser det, med denne kamp om Aleppo.

Black: Det er ret utroligt – hvis man læser den vestlige presse, ville man tro, at kampen om Aleppo er en syrisk og russisk kamp imod en gruppe civile, og der er absolut ingen diskussion om de fjendtlige styrker. Det, der er sket, er, at, for mange år siden, tidligt i krigen, angreb de forskellige terrorist- og oprørsgrupper, og det lykkedes dem at indtage en del af Aleppo. Der, hvor de står i dag, er, at 1 ud af 8 indbyggere i Aleppo iflg. rapporteringer skulle befinde sig i den del, der er besat af oprørsstyrkerne. Den syriske regering har i årevis forsøgt at indeslutte og belejre denne sektion af Aleppo, uden held, indtil blot inden for det seneste år, hvor de, gennem en række meget fremragende manøvrer, lykkedes med at gøre det langt vanskeligere for al-Qaeda, som er den dominerende styrke – den hedder al-Nusra, men det er al-Qaeda, de samme mennesker, der angreb USA den 11. september – de er hjertet og sjælen i terroristgruppen i Aleppo. De fik forsyninger ad Castello-vejen, og endelig, pga. nogle andre ting, som den syriske hær gjorde, lykkedes det dem endelig at afskære Castello-vejen og lukke den og grundlæggende set lukke af for den eneste forsyningsrute til det, der nu er blevet til Aleppo-lommen, som nu er totalt omringet, så i militære termer refereres der til den som en lomme. Oprørerne påstår, at de udgør en kvart million civile inden for Aleppo-lommen; de har en kendt historie for en ca. firefoldig overdrivelse, så det kunne være 80.000, og det ville ikke overraske mig, hvis det var det korrekte tal; men der er civile dér. I forsøget på at bryde afspærringen og skabe en anden forsyningsrute – Castello-vejen ligger i det nordlige Aleppo – angreb al-Qaeda inde fra Aleppo-lommen, og ligeledes en lignende hær udefra – totalt set en hær på omkring 40.000, henved to fulde, amerikanske divisioner, tungt pansret og mekaniserede – og det er utroligt; vi hørte så meget om én lille dreng, der var bedøvet og havde støv i hele ansigtet, og vi tænkte, dette er verdens ende – det var den store historie. Men den historie, som medierne undlod at berette, var, at der var, hvad der svarer til en amerikansk, tungt pansret brigade, en al-Qaeda panserbrigade, der angreb og forsøgte at bryde ud, og de anvendte 95 tanks og skønsmæssigt 8-10.000 jihadister. Det var der intet spor af; det eneste, man så, var en lille dreng på en bus. Dette er en krigsskueplads; Aleppo-lommen er en krigsskueplads. FN og alle de andre, USA, vi siger, du gode Gud, vi må få føde og forsyninger til disse mennesker; man plejer typisk ikke at forsyne sine fjender. Da vi bekæmpede Tyskland, sagde vi ikke for Berlin, åh, vi må standse al kamp, vi må få føde og forsyninger til den nazistiske hær og til de mennesker, der er omringet. Den syriske hær, og den syriske regering, har gjort det klart, at alle, der ønsker at komme ud, kan komme ud; de får fri og sikker passage, og de har en lang historie for faktisk at gøre dette, og det er således helt klart, at de civile kan komme ud, når blot oprørene, terroristerne, vil give dem lov. En gruppe forsøgte at komme ud, og al-Qaeda dræbte 26 af dem, mens de forsøgte at komme ud. Men jeg mener, at, i stedet for, at FN lægger pres på den syriske regering, så må de lægge pres på terroristerne og deres allierede, tyrkerne, saudierne, qatarerne, og sige, hør, lad de civile komme ud. Vi ved, at den syriske regering vil give dem føde, husly, steder, de kan være; alt, hvad de behøver, inkl. lægehjælp og medicin, for der er rigeligt med hospitaler i Aleppo …

Steinberg: … i de andre dele, der er under regeringskontrol, henved ¾ af byen.

Black: … ja, i de andre dele; det er mere end ¾, det er langt den største del. Men altså, lad os skabe nogle arrangementer, og jeg er ikke i tvivl om, at, hvis man går til præsident Assad og siger, hør her, vil du etablere en proces, der giver alle de tilbageværende civile, kvinder og børn, og faktisk også enhver kæmper, der vil nedlægge våbnene, mulighed for at komme sikkert ud, og jeg er ikke i tvivl om, at han ville sige ja. Der er visse ekstraordinære krigsforbrydere, der er i Aleppo-lommen, såsom den gruppe, der hedder al-Zenki, 1000 jihadi-krigere, der alle bliver betalt af den amerikanske skatteboger; vi betaler rent faktisk deres lønninger, og for ikke så længe siden begik de en forfærdelig grusomhed, da de kidnappede en lille dreng, der var en flygtningedreng, og de kidnappede ham fra et hospital, han havde stadig intravenøse nåle i sin arm; og de tog ham til centrum af den oprørsbesatte del af Aleppo, og de skar hans hoved af med en kniv og viftede med det foran skaren og råbte, Allah-hu-Akbar. Det er disse mennesker, hvis lønninger vi betaler, som vi forsyner med antitank-våben, som vi forsyner med forstærkninger, alt sammen med amerikanske skattebetaleres penge. Utroligt! Så jeg vil tro, at den syriske regering ikke vil være villig til … hvis de er ubestridelige krigsforbrydere, så vil de ikke forhandle med dem. Men jeg mener, hvis man har den typiske jihadist, der tog derhen for at tjene et par dollars, rejste fra Tunesien, så vil de sandsynligvis sige, vi vil tage ham og give ham amnesti; det har de historie for at gøre og har gjort det om og om igen. Så svaret er, sig ikke, forsyn de civile på krigsskuepladsen; svaret er, se at få de civile væk fra krigsskuepladsen.

Steinberg: Ja, selvfølgelig. Det slår mig, at, pga. sabotagen af den sidste, bedste indsats for et reelt, strategisk amerikansk-russisk samarbejde, at præsident Putin og det russiske militær har været rundt om denne blok tre eller fire gange allerede blot i Syrien, for ikke at tale om løgnene i Libyen tidligere; og nu befinder vi os i en ren kampsituation, hvor, som jeg forstår det, så blev oprørernes forsøg på at bryde belejringen af Aleppo-lommen ikke alene nedkæmpet, men oprørerne led meget, meget store tab, så udsigterne til ikke alene simpelt hen at opretholde denne blokade, men til at gå ind og på afgørende vis nedkæmpe oprørsstyrkerne og herved konsolidere kontrollen med hele Aleppo, er noget, der ligger i kortene, potentielt set i de umiddelbart forestående uger og måneder forude. Og dette er en form for vendepunkt, og niveauet af hysteri, og niveauet af forsøg på at sige, som du før påpegede, at dette er tæppebombning af civile og uskyldige, alt sammen er en refleksion af den kendsgerning, at vi befinder os ved et vendepunkt, hvor hele Obamas politik kunne være totalt i ruiner, og man kunne få en reel militær sejr, hvor den syriske regerings styrker, sammen med fremmede lande, der blev inviteret ind af en suveræn myndighed, rent faktisk kunne opnå en militærsejr, der bringer denne rædselsfulde historie til en afslutning.

Black: Ja, og hvis man tænker over det, så er hjertet og sjælen i de hære, der angriber Syrien, al-Qaeda, og al-Qaeda er den gruppe, der tilintetgjorde tvillingetårnene den 11. september. Hvis det amerikanske folk blev behandlet oprigtigt fra vores regerings side, ville vi se folk, der råbte hurra i gaderne; vi ville sige, hør, vi står for at besejre al-Qaeda, vi står for at få hævn for det, de gjorde, da de tvang hundreder af mennesker til at springe en kvart mil i døden for at undfly flammerne i tvillingetårnene, og nu har vi dem endelig med ryggen mod muren og kan slå dem, og man skulle tro, at det eneste, der kunne gøre folk vrede, var at sige, hvorfor er vi ikke med dér, hvorfor har vi ikke mulighed for at gå ind og selv levere et par hårde stød. Vi burde tilslutte os russerne og syrerne og besejre al-Qaeda; de er fjenden. Syrien har aldrig begået en fjendtlig handling imod USA; det er, ligesom de andre lande, som vi gentagne gange har angrebet, en neutral, ikke-krigsførende stat, og alt, hvad vi har gjort imod det, har været en illegal aggressionskrig.

Steinberg: Jeg mener, at, i og med det nu er 15-året for det oprindelige 11. september-angreb, så er det, du foreslår, ikke alene fornuftigt, men det er noget, man ville mene, folk ville kræve af deres regering. Jeg vil gerne atter takke dig for en meget oplysende diskussion, og jeg håber, at I, der lytter med derude, forstår, at det, I hører fra Obamaadministrationen, i den grad er en misrepræsentation af det, der foregår, så det er absolut afgørende, at folk som senator Black har en stemme derude, så noget af sandheden bag denne krigspropaganda rent faktisk kan komme frem. Og selvfølgelig, eftersom det er et præsidentvalgår, så er det dobbelt så vigtigt, at det amerikanske folk bliver informeret. Så igen, mange tak, og fortsættelse følger, er jeg sikker på.  

Black: Mange tak, Jeff.     

Leder fra LaRouchePAC, 29. sept., 2016 – For fem dage siden udstedte Lyndon LaRouche marchordrer for de presserende opgaver, som nationen umiddelbart står overfor: »Tilsidesæt JASTA-vetoet, Afsæt Obama; Vedtag Glass-Steagall!« På daværende tidspunkt rapporterede vi, at »de næste 72 timer bliver afgørende for JASTA og Obamas skæbne, og dermed for USA’s og planetens skæbne.«

LaRouche havde ret. Med onsdagens ydmygende nederlag til Obama, med Senatets og Repræsentanternes Hus’ vedtagelse af at tilsidesætte hans JASTA-veto, har vi nået vores første mål. »Det her ser godt ud; dette var en særdeles god udvikling!«, kommenterede Lyndon LaRouche i dag og tilføjede: Dette spørgsmål er nu lukket og kan ikke kan omstødes. Det skete rent faktisk; det var det rigtige; og det kommer til at holde.

Vi har opnået en sejr, der allerede er i færd med at skabe et fundamentalt, strategisk skifte, både her i landet og internationalt; et skifte, som den amerikanske befolkning kun lige er begyndt at fornemme, og som ikke vises frem i det aktuelle præsidentvalgcirkus.

I dag fortsætter vi vores pres: Kongressen skal mobiliseres til at vedtage Glass-Steagall straks, som det første skridt hen imod en generel, økonomisk reorganisering, før hele det transatlantiske system falder fra hinanden. Og der er overhovedet ingen tid tilbage til at handle i: Deutsche Bank, Tysklands største bank, er i færd med at synke som en sten og står over for et massivt, spekulativt »shorting«-angreb fra gribbefonde og folk som George Soros, der spiller på, at den tyske regering kan blive tvunget til at redde banken (bailout) – dvs., at spekulanterne er indehavere af ’short’-aktier – til tonerne af et tocifret milliardbeløb i dollars. Og Deutsche Bank er kun toppen af isbjerget af hele det derivat-gennemsyrede, transatlantiske banksystem.

Hvad angår Obama og den skæbne, der venter ham, mindede LaRouche i dag kraftigt folk om aldrig at glemme Obamas ansvar, ikke kun for at mørklægge og forsvare (som Bush før ham) de britisk-saudiske terrorister, der udløste 11. september, men også for alle de amerikanske borgere og andre, som han henrettede i forbindelse med sine tirsdagsdrabsorgier – de hemmelige møder i det Hvide Hus, hvor han personligt besluttede, hvem der skulle dræbes af amerikanske droneangreb. Disse drab er karakteristiske for Obama, erklærede LaRouche; Obama er, i lighed med sin stedfar, en slagter. Obama er en massemorder på alle skalaer; og alligevel underkastede folk sig ham og beundrede ham som en autoritet.

»Obama er virkelig ond«, sagde LaRouche, og han må omgående fjernes fra embedet. Obama repræsenterer et bundløst dyb af ondskab, og han har simpelthen myrdet mange amerikanske borgere og andre. Og der var ingen væsentlig respons, der modsatte sig disse forbrydelser, udtalte LaRouche. Nu kan vi, med det, der er kommet i gang med tilsidesættelsen af JASTA-vetoet, endelig slippe af med denne morder af amerikanske borgere og andre. »Dette er kendsgerningerne,« insisterede LaRouche.

Den politisk set blodbesudlede Obama har på lignende vis besluttet at optrappe sin konfrontation med Rusland og Kina lige til bristepunktet. I går truede talsmand for Udenrigsministeriet John Kirby med at udløse terror inden for Ruslands grænser, hvis ikke Putin underkaster sig Obamas alliance med terrorister i Syrien. Den russiske respons til truslen kom prompte, var urokkelig og præcis: »Vi kan ikke betragte dette som andet end en de facto støtte til terroristerne fra USA’s side«, udtalte viceudenrigsminister Sergej Ryabkov.

Nu, da det amerikanske folk og dets repræsentanter i Washington har fået en forsmag på, hvordan Obamas onde politikker kan stoppes med et øjebliks varsel, så lad os smide ham ud – og omgående vedtage Franklin D. Roosevelts Glass/Steagall-lov.

Foto: LaRouchePAC-aktivister demonstrerer foran Det Hvide Hus for Loven om Retsforfølgelse af Statssponsorer af Terrorisme, JASTA. Obamas veto af JASTA er blevet underkendt af Kongressen, med en hidtil uset tværpolitisk støtte. 20/9, 2016 [Foto/Jason Ross/Alle rettigheder reserveret]

Leder fra LaRouchePAC, 28. sept., 2016 – Den amerikanske Kongres leverede i dag en rungende tilsidesættelse af Barack Obamas veto fra 23. september imod S. 2040, JASTA-lovforslaget (Loven om Retsforfølgelse af Sponsorer af Terrorisme), med et stemmetal i Senatet på 97-mod-1 til fordel for tilsidesættelse; og en stemmeoptælling i Repræsentanternes Hus på 348-mod-77. Tilsidesættelsen krævede et flertal på 2/3 i begge Kongressens kamre, hvilket blev opnået med en bred, tværpolitisk margin. 
Konsekvenserne heraf er massive.

Med JASTA-loven nu som gældende lov i landet, er de smuthuller blevet fjernet, der blokerede for, at familier og overlevende fra angrebet d. 11. september kunne sagsøge Kongeriget Saudi-Arabien ved amerikanske føderale domstole, for deres meddelagtighed i 11. september. En høring er allerede planlagt i den Føderale Domstol for New Yorks Sydlige Distrikt i november, og her vil familier til ofre for 11. september endelig blive i stand til direkte at konfrontere det saudiske monarki og forfølge yderligere beviser på den saudiske regerings støtte til 11. september-flykaprerne, hvoraf 15 var saudiske statsborgere.

 Muligheden for at gøre nye opdagelser vedrørende den saudiske rolle i angrebet d. 11. september 2001 blev for nylig, den 15. juli, 2016, yderligere forstærket med den offentlige frigivelse af det 28 sider lange kapitel fra den oprindelige Fælles Kongresundersøgelsesrapport om 11/9, fra 2002, som afslører tidligere hemmeligholdte beviser for den rolle, som den tidligere saudiske ambassadør til USA, prins Bandar bin-Sultan, spillede i at støtte mindst to af terroristerne fra 11. september, sammen med dokumentation for flykaprernes tilknytning til snesevis af andre saudiske embedsmænd på alle niveauer i regeringen og kongefamilien.

Prins Bandars rolle i angrebene d. 11. september er af særlig betydning på grund af hans nære forbindelser til Bush-familien og endnu tættere bånd til briterne. Bandar var, sammen med den tidligere britiske premierminister Margaret Thatcher, mægleren i Al Yamamah-aftalen, en tuskhandel om britiske våben for saudisk olie. Under Al Yamamah-byttehandlen blev hundreder af milliarder af dollars omdirigeret til hemmelige, fælles anglo-saudiske offshore-konti, med henblik på at finansiere terrorisme, mord og politiske kup i hele verden. Et fremtrædende medlem af det britiske Underhus, og som også er en højtplaceret person i det britiske forsvarsetablissement, advarede i juni ligefremt om, at, hvis JASTA skulle blive vedtaget som amerikansk lov, kunne det britiske monarki og den britiske regering blive sagsøgt, sammen med saudierne.

 »En historisk sejr«

Lyndon LaRouche, hvis Politiske Aktionskomite (LPAC) har mobiliseret intensivt for dagens resultat, beskrev afstemningen som »En historisk sejr. Den er en anledning til glæde; den har vendt et nyt blad i historiebogen. Det verdensomspændende, positive potentiale er enormt.« Men LaRouche advarede imidlertid, »Hvor langt, og hvorhen, det bringer os, er endnu ikke klart. Gør jer klar til at finde ud af det.« Han tilføjede: »Husk, at I har såret Djævelen hårdt. Og Djævelen vil ikke takke jer for det!«

Det overvældende nederlag til præsident Obama og saudierne kom på trods af, at hele Obamaadministrationen var blevet mobiliseret til at lægge pres på Kongressen om at støtte hans veto, og det saudiske monarki har, rapporteres det, hældt $9,4 millioner ind, i en desperat lobbyindsats for at købe medlemmer af Kongressen. I sidste ende afviste en tværpolitisk koalition af førende senatorer og kongresmedlemmer Obamaadministrationens løgne om, at JASTA udgør en trussel mod amerikanske interesser i udlandet, og de leverede det største politiske nederlag til præsident Obama, siden han først tiltrådte embedet.
I dag afholdt begge Kongressens kamre en to timer lang debat forud for den historiske afstemning, og langt de fleste af indlæggene understregede 11. september-familiernes rettigheder til langt om længe at opnå juridisk retfærdighed, og til at konfrontere det saudiske monarki og dets agenter for deres medskyld i det værste terrorangreb nogensinde på amerikansk jord. 

Meget af debatten var optaget af at aflive Obamas påstand om, at JASTA ville åbne op for gengældelse mod amerikanske soldater, virksomheder og diplomater fra udenlandske regeringers side. Førende fortalere for JASTA, herunder senatorerne Charles Grassley (R-Iowa) og Charles Schumer (D-New York), og kongresmedlemmerne Robert Goodlatte (R-Va.) og Jerome Nadler (D-New York) gjorde det gentagne gange klart, at JASTA blot lukker et smuthul i lovgivningen, der har eksisteret siden 1970'erne, og således nu gør det muligt for amerikanske borgere at sagsøge udenlandske regeringer, der beviseligt har ydet støtte til terrorangreb på amerikansk jord. Men dette smuthul har gjort det muligt for Kongeriget Saudi-Arabien at unddrage sig amerikansk, juridisk retfærdighed i de sidste 15 år, og den mulighed er nu bragt til ende.

Bredere strategiske muligheder

Den succesfulde, tværpolitiske indsats, der underkendte præsident Obamas veto imod JASTA, kan og skal nu, med samme intensitet, rettes imod andre vitale spørgsmål, begyndende med behovet for, at Kongressen omgående vedtager de lovforslag om genindførelse af Glass-Steagall, der allerede er fremsat i begge Kongressens kamre; lovforslag, der sigter mod at opdele for-store-til-at-lade-gå-ned-bankerne, som befinder sig på kanten af et sammenbrud, der er langt værre end i 2008. Tysklands Deutsche Bank, den største indehaver af derivater blandt alle banker i verden, står umiddelbart foran sammenbrud, og hele det transatlantiske banksystem står til at krakke, som et direkte resultat heraf

En genindførelse af Glass-Steagall er det første, uomgængelige skridt mod at lancere en reel, økonomisk genrejsning, gennem massive kapitalinvesteringer i presserende tiltrængte infrastrukturprojekter, forskning og udvikling, og især en genoplivning af Amerikas nu kollapsede NASA-rumprogram. En sådan indsats kan, nu og her, skabe millioner af nye produktive arbejdspladser. I Eurasien bliver et massivt program for infrastrukturinvesteringer gennemført under Kinas ledelse, og under banneret af præsident Xi Jinpings initiativ for Ét bælte, Én vej. Den russiske præsident Vladimir Putin har vedtaget dette initiativ og har foreslået, at den Eurasiske Økonomiske Union integreres i indsatsen, som tidligere USA-ambassadør Chas Freeman nyligt beskrev som det største infrastrukturprojekt i menneskets historie. 
I stedet for at arbejde på at sabotere det Ny Silkevejsprojekt, hvilket har været USA’s politik under præsident Obama, bør USA fuldt ud omfavne programmet for Ét bælte, Én vej og således udvide det til at blive en ægte Verdenslandbro. 

USA’s Kongres har for første gang i lange tider handlet med én stemme på vegne af det amerikanske folks vitale interesser. JASTA-loven gavner alle amerikanere og især dem, der mistede deres kære i angrebene d. 11. september, eller selv blev alvorligt såret.
 
Afstemningen frembyder en større håbets bavn for, at den samme ånd af national interesse nu hurtigt kan overføres til de øvrige handlinger, der er afgørende for USA’s og verdens overlevelse og fremgang.  

Foto: USA’s Senat vedtager med stemmerne 97 mod 1 at underkende præsident Obamas veto af Loven om Retsforfølgelse af Sponsorer af Terrorisme. Få timer senere fulgte Repræsentanternes Hus trop, og JASTA bliver nu landets lov.  

Leder fra LaRouchePAC, 27. sept. 2016 – En afgørende kamp mellem to, globale magtstrukturer – Det britiske Imperium og dets internationalt bankerotte finansoligarki på den ene hånd, og det nye paradigme for udvikling, centreret omkring Kina, Rusland og de kræfter, der er knyttet til LaRouche-bevægelsen i USA og Europa, på den anden – afgøres netop nu i USA. Det amerikanske Senat skal efter planen afholde en to timer lang debat onsdag morgen, og derefter stemme, for at tilsidesætte, og dermed ugyldiggøre, den britiske marionet Obamas forræderiske veto af Loven om Retsforfølgelse af Sponsorer af Terrorisme (JASTA), der ville gøre det muligt for amerikanske ofre for 11. september at anlægge sag imod de saudiske kongelige, der finansierede og dirigerede terrorangrebet mod USA den 11/9. Det er de samme sponsorer af grundlæggende set alle efterfølgende terrorbevægelser i hele verden, inklusive de terroriststyrker, der ødelagde Irak og Libyen, og som forsøger at gøre det samme i Syrien.

De, der forstår, at menneskehedens skæbne, selve civilisationens skæbne, er under trussel fra dette britisk/saudiske udyr, mobiliserer internationalt for at udøve pres og give opmuntring til medlemmer af USA’s Kongres, der tidligere enstemmigt vedtog JASTA-loven, for at de skal gå op imod præsidentens forræderiske veto, der placerer Obama solidt på terroristernes side, og ligeledes på deres Riyadh- og Londonbaserede sponsorers side.

En massiv mobilisering af Imperiets håndhævere er blevet indsat i kampen. Saudierne spenderer mere end $250.000 om måneden i kampen mod JASTA-loven og hyrer magtfulde lobbyister til at intimidere Kongressen. De har også truet store, amerikanske selskaber med at lukke deres enorme aktiver i det saudiske kongedømme og krævet, at de bruger deres indflydelse til at true kongresmedlemmer til at opretholde Obamas veto. Ifølge Politico har GE, Dow Chemical, Boeing og Chevron, og muligvis andre, allerede tilsluttet sig forsvaret af Imperiets terrorstyrker imod amerikanske ofre for denne terror, ved at lægge pres på kongresmedlemmer for at opretholde Obamas veto, med løgne om, at loven vil føre til en masseflugt af internationale virksomheder og til kapitalflugt fra USA, og til den amerikanske økonomis kollaps.

Realiteterne bag denne kamp er den umiddelbart forestående fare for en global krig og økonomisk kaos, hvis USA fortsætter sin geopolitiske konfrontation med Rusland og Kina. USA’s forsvarsminister Ash Carter – der fremover bør kendes som »Atom-Ash« Carter – optrådte i dag på Minot Flyvebase i North Dakota, en strategisk atomvåbenbase. Stående foran et B52-atombombefly erklærede Carter, at USA må udskifte og modernisere hele sit atomvåbenlager for at konfrontere det, han beskrev som en reel trussel om et angreb fra Rusland eller Nordkorea – selv, hvis det skulle være et konventionelt angreb uden atomvåben. Obama har tidligere annonceret et $1 billion stort program til modernisering af nogle af USA’s atomvåben. Nu har »Atom-Ash« udvidet dette yderligere for at imødegå en ikke eksisterende trussel, alt imens Obama og Carter deployerer amerikanske, strategiske styrker langs hele den russiske grænse i Europa og langs den kinesiske grænse i Asien, en trussel, der er uden fortilfælde, mod disse landes sikkerhed.

Det bør heller ikke overraske nogen, at Carter også lagde blæk til et brev til Kongressen med krav om, at de opretholdt Obamas veto af JASTA og hævdede, at loven ville udgøre en fare for vore militære udflugter i hele verden.

Samtidig rapporterer Reuters, at unavngivne embedsfolk fra Obamaadministrationen har informeret dem om, at USA overvejer at levere skulderbårne antiluftskytsmissiler (Manpads) til oppositionen i Syrien, og muligvis endda jord-til-luft-missiler (SAMs). Et sådant træk ville klart bringe verden nærmere til en verdenskrig.

Bag denne krigens og terrorens vanvid står Imperiets bankerotte banksystem. I takt med, at Deutsche Bank smuldrer, ryster truslen om smitte fra kollapset af deres derivatportefølje – den største i nogen bank i verden – allerede fundamentet for hele systemet.

Problemet i dag er, sagde Lyndon LaRouche, at USA som nation for det meste og i vid udstrækning kontrolleres af det britiske imperiesystem; massemordere, som vi hader. Vi er i færd med at mobilisere grupperinger af mennesker i USA, der er passende til at få jobbet gjort: vedtagelsen af den lov, der vil begrave briterne. Hvad er britisk? Obama! Vi må samle de kræfter, der vil få jobbet gjort, med at sikre, at Obama ikke vil stå i spidsen for USA’s politik, og med vedtagelsen af at tilsidesætte JASTA-vetoet, befinder vi os på randen af at opnå den nødvendige margin for en succes, for at få kræfterne til at ødelægge Det britiske Imperium, hvilket vil sige Obama, og, i de kommende dage, tage kontrollen over den politiske beslutningstagning i USA tilbage.

Spørgsmålet er det følgende: Kan vi, imellem os, med Kina og Rusland som allierede, samle de tilstrækkelige styrker til at overvinde dette onde?

Vi er i færd med at orkestrere en afgørelse, der vil bestemme verdens skæbne, sagde LaRouche. Vi må have førende kræfter med tilstrækkelig styrke til at bringe til fald briterne, saudierne: de onde mennesker. Vi er muligvis ikke de bedste mennesker, men vi er menneskelige!

Foto: Obama besøger sin herre umiddelbart efter sin indsættelse i embedet, for at påbegynde sit eftermæle som en britisk agent. (flickr/whitehouse, Pete Souza, 1. april, 2009.)

Med korte artikler fra hele verden. I dette nummer, bl.a.:  

– NASA kalder Junos placering i kredsløb omkring Jupiter for en total succes

– Kinas Videnskabsprogram 2030 satser på at gøre Kina verdensførende inden for videnskab

– Kinesisk jernbanegruppe skal bygge Bangladesh’ jernbane og jernbanebro over Padma-floden

Download (PDF, Unknown)

Med næstformand Michelle Rasmussen

Leder fra LaRouchePAC, 26. sept. 2016 – Vi er midt i en kamp for den afgørende JASTA-lov, mellem præsident Obama og de overlevende, familierne til ofrene og det første redningsmandskab, der trådte til efter angrebet 11. september. Kampen vil, med det amerikanske folks massive involvering, blive afgjort tirsdag og onsdag, før Senatets debat og afstemning om at underkende Obamas veto af JASTA-loven finder sted.

Disse overlevende og familier har aldrig fået retfærdighed, hverken for domstolene eller på anden vis, mod dem, der var de faktiske sponsorer af 11/9-angrebene, som nu beviseligt inkluderer Saudi-Arabien i særdeleshed. I 15 år har de nu set, hvordan Bush og Obama har forfulgt krige i lande uden nogen tilknytning til 11. september-begivenheden, og har spredt terrorisme i hele Mellemøsten, Nordafrika og Sydasien. Storbritannien og Saudi-Arabien har været partnere til Bush og Obama i disse krige, alt imens rekruttering af terrorister i London fortsatte uden for enhver kontrol og på globalt plan finansieredes af saudierne. Juridisk retfærdighed kræver, at 11. september-familierne og det første redningsmandskab har mulighed for at sagsøge disse sponsorer. Så denne kamp er om Loven om Retsforfølgelse af Sponsorer af Terrorisme – JASTA. Kongressen vedtog den med et overvældende flertal, og Obama nedlagde veto imod den for, sagde han, at beskytte Saudi-Arabiens »suveræne immunitet«.

I dag tilføjede London Telegraph sin lederartikel. »Barack Obama gjorde ret i at nedlægge veto mod 11/9-loven og beskytte USA’s allierede, som Storbritannien«!

Ethvert medlem af Kongressen skal føle amerikanernes pres for at underkende dette veto, i dag og i morgen, hvor de begynder afstemningen for at underkende det. Dette er en enestående chance for at slå Obama og erklære hans krigspolitik skakmat, for fremtiden.

Men, hvis denne politik ikke overvindes – hvis det lykkes Obama at beskytte sine fæller i krig og i stedet vinde over Kongressens vedtagelse af loven for juridisk retfærdighed over dem – ja, så ligger vejen åben for, at han og Hillary Clinton kan fremprovokere en krigskonfrontation mod Rusland – en atomkrig, vi ikke overlever. 

Obama viste ingen hensyn til »suveræn immunitet«, da denne blev frataget Argentina ved de amerikanske domstole således, at gribbefonde kunne udplyndre landet for milliarder. Der kom ingen støtte fra Obama til lovgivning, der havde til formål at beskytte afrikanske skyldnerlandes suveræne immunitet imod gribbefonde, der opkøbte disse landes statsgæld, og dernæst omgående forlangte hele gældsbeløbet indfriet.

Obama ønsker kun suveræn immunitet for Saudi-Arabien, når det forfølger en invasion, krigsforbrydelser og nær-folkemord i Yemen, støttet af Obamas våbensalg, og når det klart er blevet påvist, at Saudi-Arabien på højt niveau var involveret i angrebene 11. september.

Dette veto var forræderi. Hvis det står ved magt, og han beskytter sine krigsfæller mod Kongressen og det amerikanske folk, har Obama fripas til en optrapning frem til den totale konfrontation med Rusland.

Se blot på CBS-TV’s »60 Minutes«, der valgte søndag aften til at sende et indslag, der hævder, at atomkrig er »nærmere end du tror«, og at det er Ruslands politik! 

Se blot på det interview, som det tyske magasin Focus lavede med en højtplaceret person i al-Nusra (al-Qaeda) i Syrien, hvor han dristigt erklærer, »Amerika står på vores side«.

Men kampen for at underkende vetoet af JASTA-loven udgør et øjeblik, hvor vi har en enorm chance for at gøre en ende på denne evindelige krig og terrorisme. Ingen amerikaner, der har mulighed for at komme igennem til sin repræsentant i Kongressen, bør forpasse denne chance – og den retfærdighed – som dette øjeblik byder.

Ring omgående til dit kongresmedlem! Kræv en underkendelse af Obamas veto: 202-224-3121.

Spørgsmål? Kontakt os venligst! (USA: 800-929-7566)

Foto: Borgere og medlemmer af akutberedskabet kommer sammen til støtte for ’tunnelen til tårnet 5 km-løbet’, til ære for Stephen Siller, en New York-brandmand, der løb fra Brooklyn til WTC-tårnene den 11. september for at slutte sig til sine kolleger i brandkorpset. Han omkom under redningsarbejdet. [flickr/ncngpao – September 14, 2013]​

Leder fra LaRouchePAC, 25. sept. 2016 – Søndag var Lyndon LaRouche meget ligefrem over for kolleger under en diskussion om præsident Obamas forræderiske veto imod JASTA (Loven om Retsforfølgelse af Sponsorer af Terrorisme) sidste fredag, og om udsigterne til, at Senatet og Repræsentanternes Hus i begyndelsen af denne uge vil vedtage at tilsidesætte – dvs. ugyldiggøre – dette veto: »Vi vandt, og nu må vi sørge for, at det gennemføres.«

Præsident Obamas JASTA-veto var en forræderisk handling imod USA, og især imod dem, der mistede livet, mistede deres kære og deres helbred i begivenhederne den 11. sept., 2001. Med denne ene handling erklærede præsident Obama sin loyalitet over for de anglo-saudiske kræfter bag angrebene 11. september, og erklærede sig selv for en fjende af USA. Den forestående afstemning i Senatet, og dernæst i Huset, er derfor en prøve for andet og mere end blot en vital lovgivning, der ville gøre det muligt for ofrene for 11/9-angrebene at fremstille deres sag i retten imod det saudiske monarki, vigtigt, som dette i sig selv er. Det er også en prøve for, hvorvidt USA som nation er rede til at rejse sig imod imperiekræfterne og de kræfter, der er for krig, på et tidspunkt, hvor selve menneskehedens overlevelse står på spil.

Hvis det skulle lykkes præsident Obama og hans ejere i London og Riyadh at slippe godt fra at knuse JASTA, efter at begge Kongressens huse, gennem enstemmig konsensus, vedtog at sætte loven i kraft, hvad skulle så stå i vejen for, at han lancerer en krigsprovokation imod Rusland, der kunne føre til menneskelig ødelæggelse i et termonukleart holocaust? Dette er i realiteten, hvad der står på spil i de aktuelle opgør i Syrien og Ukraine.

På lignende måde truer Obama med at optrappe konflikten i det asiatiske Stillehavsområde, imod Nordkorea og Kina, hvor en lignende krigsfare allerede volder dette områdes ledere store bekymringer.

I løbet af weekenden opfordrede LaRouche til en total mobilisering af patriotiske kræfter, med henblik på at oversvømme Kongressen med telefonopringninger, e-mails og andre kommunikationer, med krav om, at JASTA skal træde i kraft gennem en overvældende flertalsafstemning for at tilsidesætte vetoet. JASTA er vejen til langt om længe at komme frem til sandheden om den saudiske og britiske hånd bag 11. september. Det ville genindsætte det saudiske monarki som anklagede i en amerikansk statslig domstol i New Yorks Sydlige Distrikt, og underkaste dem undersøgelse og retssag.

Vedtagelsen af at tilsidesætte Obamas veto af JASTA kan finde sted, hvornår det skal være, når Senatet igen træder sammen mandag. Ethvert individ og enhver institution, der værdsætter dem, der mistede livet i 11. september-angrebene og under den efterfølgende redningsaktion på Ground Zero, må sørge for, at Senatet, og dernæst Huset, leverer et overvældende nederlag til Obama, og til de saudiske og britiske monarkier.

Ifølge de seneste nyhedshistorier i The Hill og i andre medier, har det saudiske monarki hældt $9,4 mio. ind i lobbykampagnen for at bekæmpe JASTA – og samtidig lyver de og hævder, at de intet havde med 11/9 at gøre. Tidligere valgte repræsentanter, inklusive Trent Lott og John Breaux, er kommet med på det saudiske monarkis lønningsliste gennem K Street lobbyfirmaer, og således defineret sig selv som »fremmede agenter«, der arbejder for en fjendtlig magt. Under Anden Verdenskrig blev Prescott Bush, fader til George H.W. Bush og farfar til George W. Bush, retsforfulgt under Loven om at Handle med Fjenden, pga. af sit forretningssamarbejde med Hitlers Tyskland. Vil nutidens forrædere få lov til at slippe godt fra den samme forbrydelse med samarbejde med fjenden?

Nedlæggelsen af veto mod JASTA udgjorde en »stor forbrydelse og misgerning«, som påbyder en omgående rigsretssag imod præsident Obama. Man kan ikke forsøge at mørklægge den værste terrorgrusomhed, der nogen sinde har fundet sted på amerikansk jord, og slippe godt fra det, især ikke, når man er USA’s præsident og har aflagt ed på at overholde Forfatningen. I betragtning af præsident Obamas historie med massedrab, kan ingen sove roligt, før JASTA er blevet sat i kraft gennem et overvældende flertal i begge Huse. De næste 48 timer kunne meget vel afgøre USA’s og menneskehedens skæbne. Tiden er ikke til at undfly sit ansvar.

Ring til dit kongresmedlem i dag! Kræv, at Obamas veto underkendes: 202-224-3121

Nogen spørgsmål? Kontakt os (USA: 800-929-7566). 

Foto: Obama fingerer sympati for de myrdede under 11. september, alt imens han frem til i dag beskytter saudierne. (flickr/whitehouse: Photo by Pete Souza, May 14, 2014)

Europas regeringer og betydningsfulde kræfter i USA må tilslutte sig det koncept, som Kina og BRIKS-landene fremlagde i forbindelse med det nylige G20-topmøde i Hangzhou: et »win-win«-samarbejde mellem alle verdens nationer, for at løse menneskehedens fælles problemer og omgående realisere en ny finansarkitektur og skabe en ny orientering for verdensøkonomien, der er baseret på videnskabelig og teknologisk innovation. Kort sagt: de gamle præmisser med geopolitik må smides over bord, og hele menneskehedens almene vel må udgøre udgangspunktet for løsningen af alle disse kriser.

Download (PDF, Unknown)

23. sept. 2016 – Her til eftermiddag sendte præsident Obama et brev til USA’s Senat med en meddelelse om, at han nedlagde veto mod JASTA-loven. Selve brevet var så fuldt af selvpromoverende løgne, at det burde udløse en enstemmig vedtagelse af at tilsidesætte vetoet i begge Huse. Kongresmedlem Walter Jones udsendte omgående en kort erklæring, hvor han udtrykte sin vrede over præsident Obamas handlinger, og 11. september-familierne udstedte ligeledes en omgående fordømmelse af Obama.

Familiernes fordømmelse lyder som følger:

»Vi er oprørte og forfærdede over præsidentens veto af JASTA, og over de ikke overbevisende og ikke holdbare grunde, han angiver som forklaring. Uanset, hvor meget, den saudiske lobby- og propagandamaskine måtte modargumentere, så udgør JASTA en omhyggeligt skitseret statut, der genopretter mangeårige lovprincipper, som har nydt upartisk støtte i årtier. Det vil afskrække terrorisme og stille de nationer, der støtter og finansierer den, til ansvar.

Vi er dybt taknemmelige for den enstemmige, upartiske støtte, som JASTA har i Kongressen, og vi ser frem til, at Senatet og Huset opfylder deres forpligtelser ved hurtigt at tilsidesætte dette veto.

Vi vil komme med yderligere detaljer om de mange urigtigheder i præsidentens ræsonnement i flere efterfølgende erklæringer.«

Underskrevet: Familier og Overlevende efter 11. september Forenet for Lovens Retfærdighed over for Terrorisme.

Brevet, som Obama sendte til Senatet, var afskyeligt og dryppede af forloren sympati for familierne og de overlevende, alt imens det fremførte de mest falske undskyldninger for at forsvare saudierne imod at blive konfronteret ved en amerikansk domstol. Nogle uddrag:

»Jeg har dyb sympati for familierne til ofrene for terrorangrebene den 11. september, 2001, der har lidt smerteligt. Jeg har også en dyb forståelse for disse familiers ønske om at forfølge sagen legalt, og jeg er stærkt forpligtet over for at assistere dem i deres bestræbelser.

I overensstemmelse med denne forpligtelse har jeg, i løbet af de seneste 8 år, instrueret min administration om skånselsløst at forfølge al-Qaeda, den terrorgruppe, der planlagde 11/9-angrebene. Vort militærs og kontraterror-professionelles heroiske indsats har decimeret al-Qaedas lederskab og dræbt Osama bin Laden. Min administration har ligeledes stærkt støttet, og jeg har underskrevet, relevant lovgivning, der sikrer, at de mennesker, der så modigt responderede på denne forfærdelige dag, samt andre overlevende efter angrebene, vil kunne modtage behandling for alle de skader, der er en følge af angrebene. Og min administration har også instrueret Efterretningssamfundet til at udføre en undersøgelse med henblik på frigivelse, af »Fjerde Del af den Fælles Kongresundersøgelsesrapport, om Efterretningssamfundets Aktiviteter Før og Efter Terrorangrebene den 11. september«, således, at familierne til ofrene for 11/9 og et bredere publikum bedre kan forstå den information, som efterforskere har indsamlet efter denne mørke dag i vores historie.

På trods af disse signifikante indsatser erkender jeg, at der ikke findes noget, der nogensinde kan fjerne den sorg, som 11/9-familierne er blevet påført. Min administration forbliver derfor ferm i sin forpligtelse til at assistere disse familier i deres forfølgelse af retfærdighed, og til at gøre alt, vi kan, for at forhindre endnu et angreb i USA. Men at vedtage JASTA som lov ville imidlertid hverken beskytte amerikanere mod terrorangreb, og heller ikke forbedre vores effektive respons til sådanne angreb. Som JASTA er skitseret, ville loven gøre private sagsanlæg mod udenlandske regeringer i amerikanske domstole muligt, baseret på beskyldninger om, at sådanne udenlandske regeringers handlinger i udlandet gør dem ansvarlige for terrorrelaterede skader på amerikansk jord. Denne lovgivning ville tillade legale anklager imod lande, der hverken af den eksekutive gren (dvs. præsidenten, -red.) er blevet udpeget som værende statssponsorer af terrorisme, og heller ikke har udført direkte aktioner i USA, med at udføre et angreb her. JASTA ville være skadelig for USA’s nationale interesser mere generelt, hvilket er grunden til, at jeg returnerer den uden min underskrift.

For det første truer JASTA med, at vores effektive respons til indikationer på, at en udenlandsk regering har taget skridt til, uden for sine egne grænser, at give støtte til terrorisme, vil blive reduceret ved at tage sådanne anliggender ud af hænderne på vores nationale sikkerhed, og 2, professionelle inden for udenrigspolitik, og så placere dem i hænderne på private sagsøgere og domstole.

Enhver indikation af, at en udenlandsk regering skulle have spillet en rolle i et terrorangreb på amerikansk jord, er et særdeles alvorligt anliggende og fortjener en magtfuld respons fra en enig, statslig regering, der tager hele rækkevidden af vigtige og effektive redskaber, der er til rådighed, i betragtning. Ét af disse redskaber er at udpege den pågældende, udenlandske regering som statssponsor af terrorisme, hvilket medfører en hel stribe af følger, inklusive denne udenlandske regerings fratagelse af sin suveræne immunitet ved amerikanske domstole i visse terrorrelaterede sager, samt udsættelse for en række sanktioner. I betragtning af disse alvorlige konsekvenser udpeger man kun en stat som sponsor af terrorisme efter, at professionelle fra national sikkerhed, udenrigspolitik og efterretningsvæsen omhyggeligt har undersøgt al tilgængelig information for at afgøre, hvorvidt et land falder ind under de kriterier, som Kongressen har fastlagt. I modsætning hertil afviger JASTA fra mangeårige standarder og praksisser under vores Lov om Udenlandske Staters Immunitet og truer med at fratage alle udenlandske regeringer deres immunitet over for retsforfølgelse i USA, udelukkende baseret på beskyldninger fra private sagsøgere, gående ud på, at en udenlandsk regerings opførsel i andet land havde en eller anden rolle eller forbindelse til en gruppe eller personer, der har gennemført et terrorangreb i USA. Dette ville indbyde til, at man traf beslutninger i konsekvens heraf, som var baseret på ukomplet information, og til risikoen for, at forskellige domstole nåede frem til forskellige konklusioner om enkelte, udenlandske regeringers skyld, og deres rolle i terroraktiviteter, der er rettet imod USA – hvilket hverken udgør en effektiv eller en koordineret måde for os at respondere på indikationer på, at en udenlandsk regering måske har stået bag et terrorangreb.«

Med andre ord, fordi to successive amerikanske administrationer – Bush og Obama – mørklagde den saudiske rolle i det værste terrorangreb, der nogen sinde er udført på amerikansk jord, og undlod at opføre Saudi-Arabien og Storbritannien på Udenrigsministeriets liste over statssponsorer af terrorisme, fratages familierne deres ’dag i retten’!

Obama fortsætter med åbenlyst at forsvare USA’s relationer med Saudi-Arabien – på trods af det bjerg af beviser imod den saudiske kongefamilie, blandt hvilke beviser vi ikke mindst finder en rapport fra USA’s Kongres med 28 siders bevis:

»For det tredje, så truer JASTA med at skabe komplikationer i vores relationer med selv vore nærmeste partnere. Hvis JASTA blev sat i kraft, kunne domstole potentielt set anse selv minimale anklager, der beskylder USA’s allierede eller partnere for medskyldighed i et bestemt terrorangreb i USA, for at være tilstrækkeligt til at slå døren op for anklager mod og vidtrækkende undersøgelser af et fremmed land – for eksempel det land, hvor en person, der senere begik en terrorhandling, rejste ud fra eller blev radikaliseret. Flere af vore allierede og partnere har allerede kontaktet os med alvorlige bekymringer over loven. Ved at udsætte disse allierede og partnere for denne form for anklager i amerikanske domstole, truer JASTA med at begrænse deres samarbejde i hovedspørgsmål af national sikkerhedsmæssig karakter, inklusive kontraterror-initiativer, på et afgørende tidspunkt, hvor vi forsøger at opbygge koalitioner, og ikke skabe uoverensstemmelser.«

Obama sluttede af med endnu engang at lyve om sin indsats på vegne af 11/9-familierne, og om sine successer i den Globale Krig mod Terror:

»Angrebene den 11. september var den værste terrorhandling på amerikansk jord, og de blev mødt med en respons, der ikke har fortilfælde, fra den amerikanske regering. USA har foretaget robuste og vidtrækkende handlinger for at yde ofrene for 11/9-angrebene retfærdighed og beskytte amerikanernes sikkerhed, lige fra at give finansiel kompensation til ofre og deres familier og til at gennemføre globale kontraterror-programmer, og til at stille skyldige personer for retten for forbrydelser. Jeg har fortsat og udvidet disse indsatser, både for at hjælpe ofre for terrorisme med at opnå retfærdighed for tabet af deres kære og disses lidelser, og for at beskytte USA mod fremtidige angreb. Men JASTA bidrager imidlertid ikke til disse mål, styrker ikke amerikaneres sikkerhed mod terrorangreb, samt underminerer USA’s kerneinteresser. Af disse grunde må jeg nedlægge veto mod loven.«

Sproget i dette brev til Senatet er så frastødende, at det kan bruges som et våben imod Obama, både med henblik på at sikre en overvældende tilsidesættelse af hans veto, og at tage omgående skridt til hans fjernelse. Gå ikke glip af ét eneste trommeslag!

Leder fra LaRouchePAC, 23. sept. 2016 – Sent i eftermiddag sendte præsident Obama en besked til USA’s Senat om, at han nedlagde veto imod JASTA-loven. Hans detaljerede, løgnagtige forklaring understreger blot pointen: Præsidenten for De forende Stater har begået højforræderi imod 11. september-overlevende og familierne til ofrene, imod det amerikanske folk og imod udraderingen af den terroristsvøbe, der hjemsøger denne planet som helhed. Dette er ikke mindre end et tilfælde af »alvorlig forbrydelse og misgerning« (som der står i USA's Forfatning), der kræver, at han omgående afsættes ved en rigsretssag. Saudierne og deres britiske partnere i grusomhederne den 11. september er De forenede Staters fjender, og præsident Obama har, gennem sine handlinger, gjort det klart, at han er mere loyal over for disse, vor nations fjender, end han er over for USA’s borgere og Forfatning, som han har aflagt ed på at være loyal overfor.

Denne handling kræver omgående modsvar. For det første må USA’s Senat, og dernæst USA’s Repræsentanternes Hus, med et overvældende flertal, omgående vedtage at tilsidesætte (og dermed gøre ugyldigt) Obamas veto. Og for det andet må Huset omgående gå i gang med processen med at indlede en rigsretssag mod præsidenten, for at afsætte ham, en rigsretssag, der for længst burde have fundet sted.

Dette budskab må bringes ud – højt og tydeligt – i hele denne weekend, således, at, når USA’s Senat vender tilbage mandag morgen, ikke ét eneste medlem ville vove at stille sig på præsidentens side. De forbrydelser, for hvilke Richard Nixon blev afsat, var bagateller, sammenlignet med denne ene handling, som præsident Obama begik den 23. sept., 2016.

Obama vetoer JASTA med en stribe løgne

23. sept. 2016 – Her til eftermiddag sendte præsident Obama et brev til USA’s Senat med en meddelelse om, at han nedlagde veto mod JASTA-loven. Selve brevet var så fuldt af selvpromoverende løgne, at det burde udløse en enstemmig vedtagelse af at tilsidesætte vetoet i begge Huse. Kongresmedlem Walter Jones udsendte omgående en kort erklæring, hvor han udtrykte sin vrede over præsident Obamas handlinger, og 11. september-familierne udstedte ligeledes en omgående fordømmelse af Obama.

Familiernes fordømmelse lyder som følger:

»Vi er oprørte og forfærdede over præsidentens veto af JASTA, og over de ikke overbevisende og ikke holdbare grunde, han angiver som forklaring. Uanset, hvor meget, den saudiske lobby- og propagandamaskine måtte modargumentere, så udgør JASTA en omhyggeligt skitseret statut, der genopretter mangeårige lovprincipper, som har nydt upartisk støtte i årtier. Det vil afskrække terrorisme og stille de nationer, der støtter og finansierer den, til ansvar.

Vi er dybt taknemmelige for den enstemmige, upartiske støtte, som JASTA har i Kongressen, og vi ser frem til, at Senatet og Huset opfylder deres forpligtelser ved hurtigt at tilsidesætte dette veto.

Vi vil komme med yderligere detaljer om de mange urigtigheder i præsidentens ræsonnement i flere efterfølgende erklæringer.«

Underskrevet: Familier og Overlevende efter 11. september Forenet for Lovens Retfærdighed over for Terrorisme.

Brevet, som Obama sendte til Senatet, var afskyeligt og dryppede af forloren sympati for familierne og de overlevende, alt imens det fremførte de mest falske undskyldninger for at forsvare saudierne imod at blive konfronteret ved en amerikansk domstol. Nogle uddrag:

»Jeg har dyb sympati for familierne til ofrene for terrorangrebene den 11. september, 2001, der har lidt smerteligt. Jeg har også en dyb forståelse for disse familiers ønske om at forfølge sagen legalt, og jeg er stærkt forpligtet over for at assistere dem i deres bestræbelser.

I overensstemmelse med denne forpligtelse har jeg, i løbet af de seneste 8 år, instrueret min administration om skånselsløst at forfølge al-Qaeda, den terrorgruppe, der planlagde 11/9-angrebene. Vort militærs og kontraterror-professionelles heroiske indsats har decimeret al-Qaedas lederskab og dræbt Osama bin Laden. Min administration har ligeledes stærkt støttet, og jeg har underskrevet, relevant lovgivning, der sikrer, at de mennesker, der så modigt responderede på denne forfærdelige dag, samt andre overlevende efter angrebene, vil kunne modtage behandling for alle de skader, der er en følge af angrebene. Og min administration har også instrueret Efterretningssamfundet til at udføre en undersøgelse med henblik på frigivelse, af »Fjerde Del af den Fælles Kongresundersøgelsesrapport, om Efterretningssamfundets Aktiviteter Før og Efter Terrorangrebene den 11. september«, således, at familierne til ofrene for 11/9 og et bredere publikum bedre kan forstå den information, som efterforskere har indsamlet efter denne mørke dag i vores historie.

På trods af disse signifikante indsatser erkender jeg, at der ikke findes noget, der nogensinde kan fjerne den sorg, som 11/9-familierne er blevet påført. Min administration forbliver derfor ferm i sin forpligtelse til at assistere disse familier i deres forfølgelse af retfærdighed, og til at gøre alt, vi kan, for at forhindre endnu et angreb i USA. Men at vedtage JASTA som lov ville imidlertid hverken beskytte amerikanere mod terrorangreb, og heller ikke forbedre vores effektive respons til sådanne angreb. Som JASTA er skitseret, ville loven gøre private sagsanlæg mod udenlandske regeringer i amerikanske domstole muligt, baseret på beskyldninger om, at sådanne udenlandske regeringers handlinger i udlandet gør dem ansvarlige for terrorrelaterede skader på amerikansk jord. Denne lovgivning ville tillade legale anklager imod lande, der hverken af den eksekutive gren (dvs. præsidenten, -red.) er blevet udpeget som værende statssponsorer af terrorisme, og heller ikke har udført direkte aktioner i USA, med at udføre et angreb her. JASTA ville være skadelig for USA’s nationale interesser mere generelt, hvilket er grunden til, at jeg returnerer den uden min underskrift.

For det første truer JASTA med, at vores effektive respons til indikationer på, at en udenlandsk regering har taget skridt til, uden for sine egne grænser, at give støtte til terrorisme, vil blive reduceret ved at tage sådanne anliggender ud af hænderne på vores nationale sikkerhed, og 2, professionelle inden for udenrigspolitik, og så placere dem i hænderne på private sagsøgere og domstole.

Enhver indikation af, at en udenlandsk regering skulle have spillet en rolle i et terrorangreb på amerikansk jord, er et særdeles alvorligt anliggende og fortjener en magtfuld respons fra en enig, statslig regering, der tager hele rækkevidden af vigtige og effektive redskaber, der er til rådighed, i betragtning. Ét af disse redskaber er at udpege den pågældende, udenlandske regering som statssponsor af terrorisme, hvilket medfører en hel stribe af følger, inklusive denne udenlandske regerings fratagelse af sin suveræne immunitet ved amerikanske domstole i visse terrorrelaterede sager, samt udsættelse for en række sanktioner. I betragtning af disse alvorlige konsekvenser udpeger man kun en stat som sponsor af terrorisme efter, at professionelle fra national sikkerhed, udenrigspolitik og efterretningsvæsen omhyggeligt har undersøgt al tilgængelig information for at afgøre, hvorvidt et land falder ind under de kriterier, som Kongressen har fastlagt. I modsætning hertil afviger JASTA fra mangeårige standarder og praksisser under vores Lov om Udenlandske Staters Immunitet og truer med at fratage alle udenlandske regeringer deres immunitet over for retsforfølgelse i USA, udelukkende baseret på beskyldninger fra private sagsøgere, gående ud på, at en udenlandsk regerings opførsel i andet land havde en eller anden rolle eller forbindelse til en gruppe eller personer, der har gennemført et terrorangreb i USA. Dette ville indbyde til, at man traf beslutninger i konsekvens heraf, som var baseret på ukomplet information, og til risikoen for, at forskellige domstole nåede frem til forskellige konklusioner om enkelte, udenlandske regeringers skyld, og deres rolle i terroraktiviteter, der er rettet imod USA – hvilket hverken udgør en effektiv eller en koordineret måde for os at respondere på indikationer på, at en udenlandsk regering måske har stået bag et terrorangreb.«

Med andre ord, fordi to successive amerikanske administrationer – Bush og Obama – mørklagde den saudiske rolle i det værste terrorangreb, der nogen sinde er udført på amerikansk jord, og undlod at opføre Saudi-Arabien og Storbritannien på Udenrigsministeriets liste over statssponsorer af terrorisme, fratages familierne deres ’dag i retten’!

Obama fortsætter med åbenlyst at forsvare USA’s relationer med Saudi-Arabien – på trods af det bjerg af beviser imod den saudiske kongefamilie, blandt hvilke beviser vi ikke mindst finder en rapport fra USA’s Kongres med 28 siders bevis:

»For det tredje, så truer JASTA med at skabe komplikationer i vores relationer med selv vore nærmeste partnere. Hvis JASTA blev sat i kraft, kunne domstole potentielt set anse selv minimale anklager, der beskylder USA’s allierede eller partnere for medskyldighed i et bestemt terrorangreb i USA, for at være tilstrækkeligt til at slå døren op for anklager mod og vidtrækkende undersøgelser af et fremmed land – for eksempel det land, hvor en person, der senere begik en terrorhandling, rejste ud fra eller blev radikaliseret. Flere af vore allierede og partnere har allerede kontaktet os med alvorlige bekymringer over loven. Ved at udsætte disse allierede og partnere for denne form for anklager i amerikanske domstole, truer JASTA med at begrænse deres samarbejde i hovedspørgsmål af national sikkerhedsmæssig karakter, inklusive kontraterror-initiativer, på et afgørende tidspunkt, hvor vi forsøger at opbygge koalitioner, og ikke skabe uoverensstemmelser.«

Obama sluttede af med endnu engang at lyve om sin indsats på vegne af 11/9-familierne, og om sine successer i den Globale Krig mod Terror:

»Angrebene den 11. september var den værste terrorhandling på amerikansk jord, og de blev mødt med en respons, der ikke har fortilfælde, fra den amerikanske regering. USA har foretaget robuste og vidtrækkende handlinger for at yde ofrene for 11/9-angrebene retfærdighed og beskytte amerikanernes sikkerhed, lige fra at give finansiel kompensation til ofre og deres familier og til at gennemføre globale kontraterror-programmer, og til at stille skyldige personer for retten for forbrydelser. Jeg har fortsat og udvidet disse indsatser, både for at hjælpe ofre for terrorisme med at opnå retfærdighed for tabet af deres kære og disses lidelser, og for at beskytte USA mod fremtidige angreb. Men JASTA bidrager imidlertid ikke til disse mål, styrker ikke amerikaneres sikkerhed mod terrorangreb, samt underminerer USA’s kerneinteresser. Af disse grunde må jeg nedlægge veto mod loven.«

Sproget i dette brev til Senatet er så frastødende, at det kan bruges som et våben imod Obama, både med henblik på at sikre en overvældende tilsidesættelse af hans veto, og at tage omgående skridt til hans fjernelse. Gå ikke glip af ét eneste trommeslag!

… hvis Obama fører sit veto ud i livet, så bør han omgående afsættes ved en rigsretssag. Dette er i den grad en handling med åbenlyst og vidende forræderi imod ikke alene 11. september-familierne, men imod De forenede Stater som helhed.

»Det er forkasteligt, at én mand kan stå imellem retfærdighed for mordet på 3000 mennesker, og så denne lovs ikrafttræden«. Kristen Brightweiser, 11. september-enke.

Matthew Ogden: God eftermiddag! Det er den 23. sept., 2016.

Jeg er Matthew Ogden, og jeg vil gerne byde jer alle velkommen til en særlig udsendelse her fra LaRouchepac.com her fredag eftermiddag. Vi udsender tidligere end vi plejer; kl. er 4:00 Eastern Time (1:00 Pacific Time), fordi vi befinder os midt i et opgør i Washington, D.C., hvor hvert minut tæller.

Med mig i studiet i dag har jeg Jeff Steinberg fra Executive Intelligence Review; og via video har vi med os Elliot Greenspan, koordinator for LaRouchePAC-aktiviteter i New York City.

Som I alle ved, så befinder vi os netop nu i en nedtælling til »sandhedens time«. Fra og med kl. 1:00-2:00 her i eftermiddag, under Det hvide Hus’ pressebriefing, står det klart, at [præsident] Obama vil nedlægge veto mod JASTA-loven (Senatslov 2040). Vi vil straks skrive telefonnummeret på skærmen, så I kan ringe til Kongressen og komme i kontakt med senatorerne og kongresmedlemmerne (i Repræsentanternes Hus, -red.) fra jeres stat, så I kan være mobiliserede under vores udsendelse. I skal slet ikke udsætte det. Ring. Sørg for, at jeres stemme bliver hørt. Sig til hvert enkelt kongresmedlem, at han/hun skal være stærk i sin forpligtelse over for at gøre Obamas veto ugyldigt. [Capitols omstillingsbord: 202-224-3131]

Trods utroligt pres, trusler, løgne, penge, intimidering fra den saudiske lobby-maskine og fra Det hvide Hus direkte, så står Kongressen, under den sidste optælling på Capitol Hill, stadig til at gøre Loven for Retsforfølgelse af Sponsorer af Terrorisme (den såkaldte JASTA) ugyldig og levere en særdeles historisk første tilsidesættelse af et veto i hele Obamas præsidentskab. Tidligere på dagen havde New York Times en artikel, »Obama er på kanten til at få en skarp irettesættelse, han længe har undgået – en tilsidesættelse af sit veto«.

Det, som dækningen har tydeliggjort, er, at dette har været en total kamp bag scenen. Jeg vil gerne meget, meget hurtigt læse blot lige indledningen til en NYT-artikel, der udkom onsdag den 21. sept., med overskriften, »Kamp mellem saudier og 11. september-familier eskalerer i Washington«. Jeg synes, det giver et dramatisk overblik over nøjagtigt, hvad det er, der er foregået bag scenen, og i offentlighedens lys, i løbet af blot disse par dage i denne uge. Artiklen starter således:

»Mandag indkaldte en samling lobbyister for Saudi-Arabien, der har brugt mere end $5 million i det forgangne år på at købe indflydelse i Washington, til et krisemøde, for at forsøge at standse en lovgivning, der vil gøre det muligt for familierne til ofre for 11. september-angrebene at sagsøge den saudiske regering for enhver rolle, den måtte have spillet i den forbryderiske plan.

Tirsdag demonstrerede 11. september-familierne, hvis sagsanlæg til mange milliarder dollars varetages af advokater inkl. Jack Quinn, en forhenværende rådgiver til Det hvide Hus, for at lægge pres på præsident Obama om ikke at nedlægge veto mod loven, som han har lovet at gøre.

Onsdag kom disse to magtfulde kræfter, den ene, der operer i skyggerne, og den anden mere åbent, sammen på Capitol Hill til kulminationen af en af de største og mest følelsesladede lobby-stridigheder i hele året. Kampen reflekterer 11. september-familiernes vedvarende dominans i Washington, og den skrumpende indflydelse her af Saudi-Arabien, der engang uhindret promoverede sin dagsorden i Vestfløjen og i korridorerne af Kongressen.«

Jeg mener, at det er meget tydeligt, at der er sket det, at 11. september-familierne – men også andre borgere, inklusive de af jer, der ser med i dag på denne udsendelse – har spillet en central rolle i at bære ved til dette opgør. Dette opgør er, trods $5 mio. i saudiske lobby-penge, blevet næret af aktivismen hos borgere som jer selv. Og derfor er det, at vi beder jer om lige nu, hvis I ikke allerede har ringet jeres repræsentant i Kongressen op, at ringe lige med det samme – 202-224-3121 – for at sige: »Tilsidesæt det veto af JASTA-loven, som Obama truer med.«

Dette kunne ikke være tydeligere end under de demonstrationer, der fandt sted foran Det hvide Hus tirsdag morgen, og foran USA’s Senat senere på dagen, med medlemmerne af 11. september-familierne og andre. Vi har nogle videoklip fra pressekonferencen, der fandt sted på Senats-siden af Capitol tirsdag eftermiddag, hvor Terry Strada, Kaitlin Strada og Alison Crowther – alle tre medlemmer af 11. september-familierne – og ligeledes senator [Richard] Blumenthal totalt smadrede og pillede ned de løgne, der kom ud af Obama-administrationen og den saudiske lobby-maskine.

Men, før vi kommer til det, vil jeg bede Jeff Steinberg om, ganske kort, at fortælle os, hvad LaRouches marchordrer for dette øjeblik er, stedt over for Obamas forestående trussel om et veto af JASTA-loven. Dernæst vil vi afspille klippet fra pressekonferencen. Jeg vil give ordet til Jeff til en sammenfatning af hr. LaRouches kommentarer tidligere på dagen:

Jeff Steinberg: Det er temmelig lige ud ad landevejen. Han sagde simpelt hen, at, hvis Obama fører sit veto ud i livet, så bør han omgående afsættes ved en rigsretssag. Dette er i den grad en handling med åbenlyst og vidende forræderi imod ikke alene 11. september-familierne, men imod De forenede Stater som helhed.

En af nyhedshistorierne i dag sagde, at, hvis Obama fører dette veto ud i livet, så tager han, atter engang, terroristernes side imod USA’s interesser.

I Forordet til USA’s Forfatning er ét af præsidentens fremmeste ansvar, at forsvare De forenede Staters nationale sikkerhed: »at sikre det fælles forsvar«, og at »fremme det almene vel«, og hvis præsident Obama ikke kan se, hvorfor det er i alle amerikaneres og alle menneskers overhængende interesse, i hele verden, som rent faktisk ønsker at nedkæmpe denne terroristsvøbe, der udgår fra saudisk wahhabisme og fra den saudiske kongefamilie, ja, så må de hellere tænke over, hvad implikationerne af dette er.

Så hr. LaRouches »marchordrer« er ganske enkle: Få denne tilsidesættelse af Obamas veto i hus. Mobilisér jeres senator; mobilisér jeres repræsentant i Kongressen. Men oven i dette bør enhver, der ikke er sikker på, hvad implikationerne af et Obama-veto er, tænke længe og hårdt, og bør gå med i det kor, der omgående må kræve hans afsættelse fra embedet gennem en rigsretssag. Dette er en dødsens alvorlig sag, og dette er det skridt, der må tages.

Hele webcastet, inkl. engelsk udskrift, kan ses her: http://schillerinstitut.dk/si/?p=14887   

Med formand Tom Gillesberg

Video: 2. del:

Lyd:

Leder fra LaRouchePAC, 22. sept. 2016 – Prøv engang at tage et overblik fra oven over tilstanden i USA. Hvad ser du?

Befolkningen befinder sig i en tilstand af sammenbrud, på randen af borgerkrig. De seneste dages begivenheder i Charlotte demonstrerer endnu engang desperationen hos de fattige, der er sat uden for indflydelse, kombineret med raceskel og racefordomme, der, som et lyn fra en klar himmel, kan blive den gnist, der antænder et kaos. Ikke alene drives ungdommen ud i stofmisbrug; deres afhængighed promoveres af en afsindig præsident. Banksystemet er ved at disintegrere, Wall Streets og Londons kasinomentalitet har ødelagt realøkonomien og skabt en derivatboble, der er mere end dobbelt så stor som den, der i 2008 fremprovokerede finansiel fallit. De seneste 15 års evindelige krige for »regimeskifte«, under Bush og Obama, har forøget terroristernes rækker i enorm grad samtidig med, at det har kostet billioner af dollars og overgivet hele nationer i hænderne på barbariske forbryderbander, samt fremprovokeret en flygtningekrise, der er ved at flå Europa fra hinanden, og som skaber højrefløjsbevægelser, der ikke er set siden fascisternes og nazisternes æra. Politistatsstrukturens overvågning i USA fortsætter hæmningsløst, til trods for, at dette blev afsløret af en modig Edward Snowden for år tilbage.

Og dog ligger sandheden om disse grusomheder udbredt for os alle, i dagens klare lys. For-store-til-at-lade-gå-ned-bankerne, med Deutsche Bank i spidsen, står afsløret som værende uigenkaldeligt bankerotte, alt imens befolkningen i stigende grad forarmes. Narkotikaepidemien har ramt alle lokalsamfund i Amerika, inklusive selv små, landlige områder. Hollywoods perverse, virkeligheds-simulerende vold er nu blevet til virkelighed på de sene nyheder. Den kendsgerning, at vores præsident står på terrorismens side, er blevet afsløret af frigivelsen af de 28 sider (af den Fælles Kongresundersøgelsesrapport, fra 2002, om 11. september-begivenhederne 2001), og af Obamas åbenlyse forsvar for de saudiske sponsorer af terrorisme, gennem hans meddelelse om, at han vil nedlægge veto imod JASTA-loven, til trods for, at denne er blevet enstemmigt vedtaget af Kongressen, der ligeledes har lovet, at den vil gøre Obamas veto ugyldigt. Som begivenhederne i Syrien i denne uge har bevist, så vil Det Hvide Hus og Pentagon, med djævelens vold og magt, starte en krig mod Rusland og Kina selv på et tidspunkt, hvor resten af verden ser hen til Rusland og Kina som den eneste kilde til udvikling og win-win-samarbejde, som det sås på G20-topmødet i Kina tidligere på måneden. I denne uge bragte den kinesiske premierminister Li Keqiang dette »G20/win-win«-perspektiv ind i FN’s institutioner, hvor kineserne var vært for 16 organisationer (FN’s Udviklingsprogram (UNDP), Verdenshandelsorganisationen (WTO), Den internationale Valutafond (IMF), Verdensbanken osv.) på et forum med en dagsorden for den nødvendige udvikling i hele verden.

Vi kunne blive ved.

I dag bemærkede Helga Zepp-LaRouche, med en vurdering af dette svangre øjeblik i historien, at, hvis de $5 billion, der er blevet brugt på Bush/Obama-krige, samt de $1 billion, som Obama har til hensigt at spendere på at modernisere USA’s lager af atomvåben, i stedet blev brugt på at genopbygge USA, på at restaurere og udbedre manglen på infrastruktur, opføre nye byer langs med nye højhastigheds-jernbanelinjer (som Kina har gjort), genopbygge ’rustbælterne’, hvor den amerikanske industri engang nød fremgang, organisere CCC-korps (Civilian Conservation Corps; opr. statsligt FDR-hjælpeprogram for unge arbejdsløse mænd) med det formål under et genopbygningsprogram at skaffe jobs, uddannelse og rehabilitering for de millioner af glemte og stofafhængige unge; atter finansiere videnskab og klassisk kultur, især i vores degenererede skolesystemer – hvis alt dette, og mere endnu, blev gjort, som det blev gjort af Franklin D. Roosevelt under hans New Deal, så ville der ikke være nogen krig og intet økonomisk kollaps.

Det første skridt – efter i denne uge at gøre Obamas veto mod JASTA ugyldigt – må være det samme som Roosevelts første skridt: at lukke Wall Street ned, implementere Glass-Steagall og udløse en enorm skabelse af kredit, der kanaliseres ind i den fysiske og sociale genopbygningsproces. Dette Nye Paradigme, som Lyndon og Helga LaRouche har kaldt det, er allerede sat i værk af Kina og Rusland og breder sig på daglig basis i hele verden. Spydspidsen, der skal bringe denne proces tilbage til Amerika, er også sat i værk af LaRouche-bevægelsen, centreret omkring Manhattan, og inspirerer befolkningen gennem klassisk musik, videnskab og sandfærdige og optimistiske alternativer til modkulturens hæslighed og forfald, der i dag dominerer livet i Amerika.

Som Thomas Paine[1] engang sagde: »Dette er tider, der prøver menneskers sjæle.« Det var trods alt netop denne inspiration, med at hellige sit liv til skabelsen af en produktiv fremtid for hele menneskeheden i en krisetid, der gjorde Amerika til det, det engang var, og atter må blive. Disse kommende dage og uger vil blive historiske, enten for det gode eller det onde, afhængig af graden af mod og kreativitet hos verdens borgere.

Foto: Da den sorte operasangerinde Marian Anderson (1897-1993) i 1939 blev nægtet at optræde i Washingtons Constitution Hall af gruppen ’Den Amerikanske Revolutions Døtre’, trådte Eleanor Roosevelt i protest ud af gruppen og var med til at arrangere en anden koncert på trapperne foran Lincoln Memorial. Fremme af klassisk kultur i befolkningen var et af Eleanor Roosevelts utallige sociale engagementer.