The English and Arabic version is below the Danish.

På et tidspunkt, hvor flygtningekrisen truer med at blive til en hidtil uset humanitær krise, og som sprænger Den europæiske Unions sammenhængskraft og endda muligvis selve dens eksistens i stumper og stykker, er en vision om håb for udvikling af Sydvestasien og Afrika den eneste måde, hvorpå situationen kan vendes til det bedre. På et tidspunkt, hvor den transatlantiske verdens finanssystem står umiddelbart foran at krakke, er udviklingsperspektivet for en genopbygning af Mellemøsten og resten af Sydvestasien til at udgøre en bro mellem Asien, Europa og Afrika den eneste drivkraft for økonomisk vækst, der kan forhindre Europa og USA i at synke ned i kaos.

På dette programs virkeliggørelse beror således hele menneskehedens skæbne.

28. februar 2016 – Den arabiske version af EIR’s specialrapport, »Den Nye Silkevej bliver til Verdenslandbroen«, i sin fulde udstrækning, er nu færdig og klar til udgivelse og distribuering. Den 400 sider lange rapport (med et appendiks del 6 om Sydvestasien, der omfatter EIR’s Projekt Føniks: En genopbygningsplan for Syrien) er blevet oversat af Hussein Askary (med færdigt layout af Ali Sharaf), og »Den Nye Silkvejs-lady«, alias Helga Zepp-LaRouche, har på smukkeste vis skrevet forordet, som følger:

En Fredsplan for Sydvestasien

Af Helga Zepp-LaRouche

Washington, D.C., 26. februar 2016

Det er muligvis et udslag af et lykkeligt sammentræf eller af Forsynets indgriben, at den arabiske oversættelse af rapporten om Verdenslandbroen udkommer netop nu, hvor udsigten til en våbenhvile i Syrien er ved at blive en realitet. Overenskomsten mellem den amerikanske udenrigsminister John Kerry og den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov har et potentiale til at bringe den fem år lange krig, der har kostet hundreder tusinder af mennesker livet, til en afslutning. Men i betragtning af de enormt komplekse omstændigheder i regionen bør det også stå klart, at en blot og bar kontrakt om at standse kampene vil være for skrøbelig til at vare ved og overleve nye provokationer fra de samme kræfters side, der oprindeligt var ansvarlige for krigen.

Den eneste måde, hvorpå en varig fred kan garanteres, er den omgående iværksættelse af en omfattende udviklingsplan for hele Sydvestasien, med en udviklingsplan for integreret infrastruktur; en plan, der ikke alene genopbygger krigens ødelagte byer og landsbyer, men som anviser en langt mere fundamental fremgangsmåde for atter at forvandle denne region, der engang var en af den menneskelige civilisations vugger, og som på forskellige tidspunkter i historien var hjemsted for tidens mest fremskredent udviklede kulturer, til en af verdens mest avancerede. Målet må være at udløse regionens folks kreativitet og bringe deres produktivitet op på samme niveau som Europas, USA’s eller Kinas.

Dette er absolut muligt, og i særdeleshed, fordi Ruslands og Kinas samarbejde repræsenterer magtfulde naboer, der, sammen med lande i regionen, kan udvirke denne udvikling. Hvis de udviklingsprojekter, som foreslås i rapporten, i bogstavelig forstand bliver gennemført med start fra i morgen, således, at udbyttet ved fred bliver synligt for alle parter i regionen, så kan våbenhvilen i Syrien og gennemførelsen af det, man kunne kalde en Silkevejs-Marshallplan, dog uden denne betegnelses tilknytning til en kold krig, blive en agent for et nyt scenarie for hele verden.

På et tidspunkt, hvor flygtningekrisen truer med at blive til en hidtil uset humanitær krise, og som sprænger Den europæiske Unions sammenhængskraft og endda muligvis selve dens eksistens i stumper og stykker, er en vision om håb for udvikling af Sydvestasien og Afrika den eneste måde, hvorpå situationen kan vendes til det bedre. På et tidspunkt, hvor den transatlantiske verdens finanssystem står umiddelbart foran at krakke, er udviklingsperspektivet for en genopbygning af Mellemøsten og resten af Sydvestasien til at udgøre en bro mellem Asien, Europa og Afrika den eneste drivkraft for økonomisk vækst, der kan forhindre Europa og USA i at synke ned i kaos.

På dette programs virkeliggørelse beror således hele menneskehedens skæbne.

Den arabiske EIR-rapport kan bestilles (kun i papirudgave) gennem EIR News Service og alle internationale institutioner, der er associeret med LaRouche-bevægelsen, herunder Schiller Instituttet i Danmark.

The English and Arabic version pdf. of
A Peace Plan for Southwest Asia
by Helga Zepp-LaRouche.
EIR press release in English and Arabic on the occassion of the release of the arabic version of “The New Silk Road Becomes the World Land-Bridge.”
(The English, Arabic, and Chinese versions of the report are available from The Schiller Institute in Denmark at: +45 53 57 00 51 or +45 35 43 00 33, or si@schillerinstitut.dk

Download (PDF, Unknown)

28. februar 2016 (Leder fra LaRouchePAC) – Alle dele af planeten konfronteres nu med valget mellem to konkurrerende stemmer. »Spørgsmålet drejer sig om krisen«, erklærede Lyndon LaRouche skarpt under sin dialog med Manhattan-projektet den 27. feb. »Vil du dø, eller vil du leve? Det er de to stemmer.«

Halvdelen af menneskeheden – BRIKS og de hermed allierede lande, under anførsel af Rusland og Kina – har allerede valgt at leve og tilbyder at være med til at redde resten af planeten. Den transatlantiske sektor har indtil videre valgt at dø. Hvilken anden betydning kunne det have, fortsat at tolerere Wall Street og tillade den onde dræber Obamas tilstedeværelse i Det Hvide Hus? Hvilken anden betydning kunne det have, fortsat at tolerere den aktuelle farce omkring valg af præsidentkandidater, og tillade, at tidligere produktive arbejdere dræber sig selv i rekordstort antal, med narko, alkohol og direkte selvmord? Hvad med ødelæggelsen af NASA og den kreative, missionsorienterede anskuelse, det repræsenterede?

Den russiske præsident Putins intervention med en flankeoperation i Syrien og den bredere, regionale situation, med begyndelse i september 2015, har på dramatisk vis omformet hele geometrien i de globale anliggender. Obama er mod sin vilje blevet banket ind i et samarbejde med Rusland om den aktuelle våbenhvile i Syrien, der fortsat holder under det amerikanske og russiske militærs voksende koordination. Dramatiske, positive forandringer finder sted i Iran, Egypten og andre nationer, der har valgt at alliere sig med BRIKS-udviklingen. Og befolkningen i USA – på trods af en årtier lang, britisk fordummelsesproces ind i pragmatisme, og som nu er ved at kvæles af et valgcirkus – responderer med uvant optimisme til LaRouche-bevægelsens mobilisering, der på enestående vis resonerer med det aktuelle, politiske fremstød fra både Putin og Xi Jinpings kinesiske regering. Når alt kommer til alt, så blev meget af deres politik, og mest eftertrykkeligt den Nye Silkevej, oprindeligt udtænkt og promoveret af Lyndon og Helga LaRouche.

Som et eksempel på denne begyndende renæssance står den særdeles succesfulde Schiller Institut konference, der blev afholdt den 27. feb. »i skyggen af Johnson Space Center« i Texas, med medlem af LPAC Policy Committee og tidligere demokratisk kandidat til Kongressen, Kesha Rogers, der genaktiverede og på ny gav liv til NASA-veteraner og andre omkring vores nødvendige mission: at mennesket sluttelig er en fornuftsart baseret i rummet, som Rogers understregede det. På samme måde var en forandring i modtagelighed åbenlyst til stede ved den nylige konference i Seattle, med Helga Zepp-LaRouche som hovedtaler; ved et arrangement på Georgetown University, hvor Matthew Ogden holdt hovedtalen; ved LaRouche-bevægelsens Verdenslandbro-konferencer i Hermosillo (Mexico) og i Lima (Peru), samt andre steder.

Det er LaRouche-organisationens enestående »helligelse til kreativ opdagelse«, som LaRouche beskrev det under sin diskussion med Manhattan-projektet, og udelukkende dette, der sætter os i en position, hvor vi kan forme den globale udvikling i retning af det gode. Men det pålægger os også strenge, interne betingelser, der kræver, at vi gør det klart, når organisationer ikke er en del af denne forpligtelse og således i stedet bliver forhindringer for vore bestræbelsers succes.

»Hele formålet med menneskeheden er dens evne til at gøre opdagelser, som den, der gjorde opdagelsen, aldrig selv helt vil høste frugten af«,

erklærede LaRouche til publikum ved Manhattan-projektet.

»Men kun personer, der er i deres adfærd er besjælet af denne ånd, vil være i stand til at levere et eksempel på det, som er nødvendigt for menneskehedens fremtid.«

Foto: Forberedelse til yderligere udforskning af rummet, det naturlige, næste trin i menneskehedens udvikling. Her arbejder ingeniører fra NASA og Lockheed Martin på NASA’s Orion-rumfartøj, der efter planen skal opsendes i december måned.

P.g.a. en fejl blev programmet desværre ikke optaget, men her er kildematerialet. Michelle Rasmussens indlægsnotater på dansk vil blive udlagt senere.

Vi diskuterede nøglepunkterne i kapitler 1 og 2 af Lyndon LaRouches lærebog "So, you wish to learn all about economics?":

Download (PDF, Unknown)

Her er LaRouches video om emnet, som var lavet i forbindelsen med bogen:

24. februar 2016 (Leder fra LaRouchePAC) – Da Israel og den Palæstinensiske Befrielsesorganisation (PLO) underskrev en aftale i 1993 om at afslutte drabene og oprette et selvstyre for palæstinenserne, sagde Lyndon LaRouche omgående, at traktorerne måtte køre, med det samme, hvis planen skulle lykkes. Den gensidige gavn, baseret på israelsk industrikapacitet og palæstinensisk faglært arbejdskraft, måtte lanceres uden tøven, insisterede han. Det skete ikke, eftersom IMF og Verdensbanken skulle lede processen. Treogtyve år senere …

Den dramatiske våbenhvile, som Ruslands og USA’s udenrigsministre, Sergei, Lavrov og John Kerry, hhv., aftalte den 22. februar i München, og som bekræftedes via en telefonsamtale fra præsident Vladimir Putin til præsident Barack Obama, har et umiddelbart potentiale til at transformere ikke alene Syrien, og ikke alene Mellemøsten, men hele verden. Den fremragende, strategiske intervention fra Putins side i Syrien sidste år i september demonstrerede, at terrorister kan nedkæmpes, men også, at USA under præsident Obama i realiteten havde allieret sig med terrorister for at opnå »regimeskift«, rettet mod ikke-samarbejdsvillige regeringer. Denne æra, med amerikansk underdanighed over for britisk imperietyranni, kan afsluttes – hvis våbenhvilen holder.

Ligesom med Oslo-aftalen vil våbenhvilen kun holde, hvis genopbygningen og udviklingen af Syrien (og regionen) omgående kommer i gang. Helga Zepp-LaRouche sagde den 23. feb., at den Silkevejsproces, som Xi Jinping har lanceret, kan og må bringes ind i regionen nu – ikke i næste måned, eller til næste år. Det udviklingsprogram for Sydvestasien, som EIR-rapporten ’Den Nye Silkevej bliver til Verdenslandbroen’ fremlægger, leverer fundamentet. Xi Jinping initierede projektet under sit besøg til Saudi Arabien, Iran og Egypten i januar. Der er ingen tid at spilde.

Titelfoto: USA’s udenrigsminister John Kerry i rådslagning med sin russiske modpart Sergei Lavrov og den russiske præsident Vladimir Putin. (en.kremlin.ru)  

24. februar 2016 (Leder fra LaRouchePAC) – Den russiske præsident Vladimir Putin går frem i denne uge med det nye initiativ for en våbenhvile i Syrien, med dens fulde implikationer for at standse krigsmagerne. Elementer i denne proces i perioden 22.-23. feb. tøjrer Obama og hans London-kontrollers med flere og flere begrænsninger. Det geopolitiske slæng finder det stadig vanskeligere at gennemføre deres sædvanlige, beskidte tricks. Dette skaber en ny mulighed for os til at handle for at få Obama væk, og virkelig bryde med det britiske imperieparadigme, der er den oprindelig ansvarlige for ødelæggelsen i Mellemøsten/Nordafrika og Europa. De aktuelle omstændigheder udgør de perfekte betingelser for fornuftige kræfter i hele USA – og i hele verden – for at komme frem og præstere dette.

»Der er ingen mulighed«, sagde Lyndon LaRouche i dag og understregede det som en presserende hastesag. »Med mindre der gøres noget særligt for at få Obama smidt ud af embedet«, er der ingen chance for succes. Det er vigtigt, sagde han, at »bryde det britiske overtag. Det er menneskehedens eneste chance. Obama må fjernes, på den ene eller anden måde. Det er den eneste mulighed.«

Den 22. feb. nåede de fælles formænd for ISSG (Den Internationale Støttegruppe for Syrien) – Rusland og USA – frem til en formel aftale om »Betingelser for Ophør af Fjendtligheder i Syrien«, efter en telefonsamtale mellem Putin og Obama, efter anmodning fra Kreml. Dernæst udstedte Putin en fuld og officiel »Særlig Erklæring« http://en.kremlin.ru/events/president/news/51376

om den nye aftales betydning, der omfatter en gentagelse af principperne og en specifikation af deres gennemførelse. Med hensyn til overholdelse af kravene siger Putins erklæring: »For at opnå dette mål vil vi etablere en kommunikations-hotline og, om nødvendigt, en arbejdsgruppe til udveksling af relevant information … «

Putin understregede yderligere, at der må skabes betingelser »for lancering af en politisk proces på lang sigt gennem en bred, inter-syrisk dialog i Geneve, under FN’s regi«.

Moskva annoncerede dernæst, inden for 24 timer, mere implementering. Generalmajor Igor Konashenkov, talsmand for Forsvarsministeriet, udstedte i dag en erklæring, der sagde, at Rusland har forberedt logistikken for den ’varme linje’ mellem USA og Rusland og overgivet det til USA til at blive igangsat. For det andet har Rusland etableret et »koordinationscenter til forsoning« af de krigsførende parter, på Kheimin-flybasen nær Latakia idet vestlige Syrien. Dets funktioner vil være at »yde maksimum assistance« til alle, der beder om det. Der vil blive oprettet hotlines for at overvåge våbenstilstanden. Centeret vil assistere indsatser for humanitær hjælp.

I modsætning hertil fulgte Obama op på telefonsamtalen og aftalen med Putin ved ikke at komme med en erklæring og blot frigive et udskrift på to afsnit, der blev udlagt på Det Hvide Hus’ nyhedsside. Første afsnit bekræftede blot telefonsamtalen og aftalen; alt imens det andet afsnit rapporterede, at Obama revsede Putin for forseelser i Ukraine. Den britiske udenrigsminister Philip Hammond fulgte trop ved at rave om, at den nye aftale »kun vil holde, hvis der finder et betydeligt sindelagsskift sted i det syriske regimes og dets støtters opførsel. Især må Rusland honorere denne aftale ved at afslutte sine angreb på syriske civile … « osv.

I realiteten udgør Putins fredsinitiativer i Syrien rammerne for den Silkevej/Marshallplan, som Helga Zepp-LaRouche og Schiller Instituttets mobilisering har foreslået, og som er indbefattet i præsident Xis nylige besøg til regionen. Dette er midlet til at afslutte striden og genoprette en fremtid i hele regionen.

Det, der blokerer for dette, er, at amerikanere stadig finder sig i, at Obama sidder i embedet, og i den britiske imperiebesættelse. Tiden til at komme af med dette er for længst overskredet.

Foto: Vladimir Putins tale efter Ruslands og USA’s vedtagelse af en fælles erklæring om Syrien. (en.kremlin.ru)

Korte artikler fra hele verden. Indeholder bl.a.:

• Der er også en fremtid for Tyskland – med fusionsenergi! – 
• Kinas Beidou satellit-system skal bidrage med en vigtig egenskab til ”Rumsilkevejen” – 
• Der er helium-3 på Månen, men meget mere på Uranus – 
• O.m.a. 

Titelfoto: En kunstners gengivelse af NASA-ISRO NISAR satellitten, der skal opsendes i 2020, og som skal overvåge naturkatastrofer og miljø.

Download (PDF, Unknown)

Med næstformand Michelle Rasmussen

21. februar 2016 (Leder fra LaRouchePAC) – Lyndon LaRouche gav søndag, den 21. februar en strategisk vurdering, der sagde, at verden nu har nået et øjeblik med et vendepunkt, hvor enten, det onde Britiske Imperium, med sit system for monetaristisk udplyndring, bliver knust, eller verden vil snart styrte ned i en atomkrigs rædsler. Alt imens der er legitim fokus på de sindssyge provokationer, som kommer fra Tyrkiet og Saudi Arabien, der forsøger at gøre alt, hvad de kan, for at starte Tredje Verdenskrig på den syrisk-tyrkiske grænse, så er virkeligheden den, at det virkelige magtsæde bag disse manøvrer er den britiske krone.

Det transatlantiske, britiske system er totalt bankerot, og det virkelige centrum for global magt og stabilitet er skiftet over til Asien, hvor samarbejde mellem Kina, Rusland og Indien har skabt en relativ stabilitet, efter transatlantiske standarder. Der er trusler i Asien, men disse trusler kan overvindes gennem den form for politik for fysisk, økonomisk udvikling, som Kina har fremmet gennem initiativet med ’Et bælte, én vej’. Asien er blevet centrum for menneskehedens fremtid, fordi briterne har ødelagt næsten hver eneste hvid af kreativitet i USA, Storbritannien og det meste af kontinental-Europa. Der er muligheder, men de begynder alle med udslettelsen af Det britiske Imperiums magt.

For kontinental-Europa er den eneste, produktive løsning, at Tyskland, den sidste, tilbageværende økonomiske magt i Europa, allierer sig med Rusland omkring en plan for fysisk, økonomisk udvikling, tværs over hele korridoren mellem Tyskland og Rusland. En russisk-tysk koalition for en genoplivning af de produktive kræfter ville være den form for forandring, væk fra Det britiske Imperiums monetarisme, som der er et presserende behov for. Glem Det britiske Imperiums bankerotte pengesystem. Det er fuldstændig færdigt, og kan aldrig genoplives. En tysk alliance med Rusland om opbygning af de produktive forbindelser hen over Eurasien, i partnerskab med Kina og Indien, er skriften på væggen for en dødsdom over de imperiekræfter, der gør fremstød for krig ved hjælp af skakbrikker som Erdogan, Obama og Mohammed bin Salman.

Samme fremgangsmåde er presserende nødvendig i Nordøstasien, hvor Koreakrisen kun kan løses gennem en genoplivning af Kina-Korea-Rusland-jernbaneforbindelserne, der rent historisk har eksisteret, og som kan og må genoplives i dag. uden en fysisk-økonomisk dimension findes der ingen måde, hvorpå de britiske, geopolitiske svindelnumre kan overvindes. Afdøde general Douglas MacArthur forstod dette princip for asiatisk udvikling og stabilitet, som det ses af hans program for en genopbygning af Japan ved afslutningen af Anden Verdenskrig, og af hans fremragende lederskab i Korea. Genoplivningen af Kina-Korea-Rusland-jernbanekorridoren er afgørende for stabiliteten i Asien, og dette bliver forstået af det kinesiske lederskab som et nøgleelement i hele »win-win«-udviklingsstrategien i Eurasien.

Der er ingen levedygtige alternativer til denne totale sejr/totale fremgangsmåde med krig, til at overvinde briterne. En tysk-russisk alliance for en genoplivning af Eurasien fra den europæiske side, som det tidligere blev forudset af den franske præsident, general Charles de Gaulle, den sidste franske leder, der besad en vision om Eurasien, er den eneste, tilbageværende mulighed for Europa og hele det transatlantiske område. I USA betyder dette at dumpe Obama, der ikke er andet end en britisk brik, og at udslette Wall Street. I Asien er Kina-Korea-Rusland-jernbanekorridoren afgørende for en meningsfuld løsning til Det britiske Imperiums eskalerende krigsprovokationer, der i overvejende grad køres gennem Barack Obamas mund, og som er rettet, ikke mod Nordkorea, men mod Kina. Indien er en naturlig partner i denne asiatiske udviklingsbestræbelse, og er allerede med om bord og forlænger de eurasiske udviklingskorridorer ind i Det indiske Ocean.

Den russiske præsident Putin har gjort det godt med den russiske, strategiske intervention i Syrien, der har trukket tåberne i Tyrkiet og Saudi Arabien ind i en fælde, de selv har skylden for. Denne fælde har taget det britiske imperie-slæng på sengen, og øjeblikket til at knuse dem fuldstændigt er nu inde.

Dette er den presserende, globale politik, der må tages i betragtning, og vedtages. Tiden er ikke til endeløse debatter, og til at trække tiden ud. Denne politik må vedtages nu, og gennemføres i praksis. Det er den faktiske gennemførelse, der er underkastet seriøs planlægning blandt seriøse verdensledere, af hvilke flertallet er i Eurasien, som et resultat af generationers britiske brutalisering af befolkningerne i USA og kontinental-Europa.

Hvis du fanger dig selv i at tænke, »Ja, men det her er altså ikke praktisk«, er du allerede dømt til undergang.

Løsningen er enkel: Kasinoøkonomien må afsluttes gennem realiseringen af Glass/Steagall-loven; en international gældskonference må afskrive bankernes giftige værdipapirer, og et nyt kreditsystem må finansiere investeringer i den Nye Silkevejs projekter. Og hertil har vi ikke brug for et oppumpet, overnationalt bureaukrati i Bruxelles, men derimod en alliance af suveræne stater, som er forpligtet over for den fælles mission for udvikling af de områder i verden, der har et presserende behov for vores hjælp.

Kun, hvis Europa finder tilbage til sin humanistiske tradition, vil vi kunne bestå.     

Download (PDF, Unknown)

Jeg vil begynde direkte med at diskutere den meget dystre trussel om en international konflikt, der nu er ved at rejse sig, især fra den krudttønde, der udgøres af Syrien, Nordafrika og Mellemøsten. Det syriske område, hvor, på trods af den fælles indsats fra udenrigsminister John Kerry og den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov for at finde fælles fodslag, så truer Obamas afvisning af at give Saudi Arabien og Tyrkiet besked på at trække sig med at få det hele til at eksplodere.

Download (PDF, Unknown)

Som Lyndon LaRouche omhyggeligt har påpeget, så var en side af denne britisk anførte fordærvelse og ødelæggelse af det 20. og 21. århundredes USA, det diktatur over videnskab, og dernæst som en konsekvens over tænkning generelt, som blev udøvet af Storbritanniens Lord Bertrand Russell. Russell dekreterede, at al fysisk videnskab måtte reduceres til blot og bar matematik, og han forfulgte aggressivt Albert Einstein som det geni, der erklærede sig uenig og aldrig ville acceptere dette diktat. Russell havde held med sig – et besøg til et hvilket som helst såkaldt »videnskabeligt« klasseværelse burde overbevise dig om det. Som Russell forstod, at den ville, har denne afskrælning af videnskab fremtvunget en fordummelse af al tænkning. Amerikanere er blevet gennemgribende bedøvede netop sådan, som vores tidligere store geni Edgar Allan Poe havde forudset disse virkninger. Dette er grunden til, at han kæmpede til sit sidste åndedrag imod det, han fordømte som matematisk tankegang, og imod hele den imperiekultur, der udstrålede fra London.

Download (PDF, Unknown)

17. februar 2016 (Leder fra LaRouchePAC) – Efter endnu et fejlslagent »topmøde«-forsøg på at vende ASEAN-landene imod Kina, brugte Barack Obama sin pressekonference den 16. februar på at fordømme og forsøge at nedgøre Rusland, og i særdeleshed den russiske præsident Putins succesrige forandring af situationen i Mellemøsten.

Obamaregeringen forsøger, gennem medierne, at hævde, at våbenhvilen i Syrien, som den amerikanske udenrigsminister John Kerry forhandlede igennem med den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov, vil mislykkes! Dette, fordi Obama ikke kan tolerere de succesrige økonomiske og politiske roller, som Rusland og Kina nu spiller i verden, og sine egne fiaskoer.

Det, som Putins succesrige rolle repræsenterer, er overførslen af indflydelse over menneskelige anliggender fra det britiske imperiesystem – for hvilket Obama har været en villig faktor – og over til de fremvoksende eurasiske nationer.

Det repræsenterer også en næsten 20 år lang succesrig kamp imod al jihadistisk terrorisme, både i Rusland og internationalt – et samarbejde, der uafbrudt er blevet tilbudt USA siden 11. september [2001], og som altid er blevet afvist af Bush og Obama.

Kina og Rusland og Indien er blevet de primære agenter for en ændring af civilisationens fremtid. De europæiske nationer og USA er for en nedadgående kurs, og de vil gå ned, med mindre de radikalt ændrer deres politik for den krise, der omslutter deres banksystemer.

Siden præsident Franklin Roosevelts død har USA befundet sig i en lang nedgangsperiode for økonomisk produktivitet; og siden mordene på JFK og RFK, for et accelererende tab af videnskabeligt og teknologisk fremskridt, og for de fleste af sine borgeres livsbetingelser.

Spørgsmålet drejer sig ikke om, hvad Obama siger; det drejer sig om, hvad man skal gøre med ham. Vil USA være intelligent nok til at gå sammen med Rusland og Kina om samarbejde om rumprogrammer, i internationale kreditbanker, i store infrastrukturprojekter, i overvindelsen af terrorisme, der er fostret af briterne og saudierne? Hvis ikke, vil USA blive ødelagt som magt.

Præsident Putin udøver ikke stor magt, men effektiv magt, og han udøver den med intelligens. Rusland, Kina og Indien styrer i stigende grad planetens fremtidige historie.

Og USA har – Obama! Hvis han blev dumpet nu, så har USA en historisk afprøvet politik for økonomisk genrejsning, der kunne genoprette dets fremtid: FDR’s politik. Luk Wall Streets kasino-banksystem, der er ved at få fallit, ned, og skab dernæst statslig kredit til genindførelse af produktivitet og produktiv beskæftigelse. Det er det eneste alternativ, og det vil ikke ske med Obama i embedet.

Foto: Præsidenterne Xi Jinping og Vladimir Putin mødes under G20-mødet i Tyrkiet i 2015.

Med formand Tom Gillesberg

Lyd:

14. februar 2016 – Det kan siges præcis så slagfærdigt: Europas og USA’s finanssystem er allerede dødt, men begravelsen har endnu ikke fundet sted. Der finder bankkrak sted i hobetal, og centralbankernes berømte værktøj viser sig virkningsløse, eller også gør de katastrofen endnu værre. Det er på allerhøjeste tid at gøre en ende på kasinoøkonomien og virkeliggøre et Grand Design for opbygningen af verdensøkonomien, og først og fremmest i Sydvestasien og Afrika! Og samarbejdet med Kina om den Nye Silkevej er den bedste tilgang til dette!

Download (PDF, Unknown)

15. februar 2016 (Leder fra LaRouchePAC) – Den transatlantiske finansielle panik, der nu er ved at udvikle sig, er værre en den i 2008; den har bragt os helt ud på randen af et sammenbrud i økonomi og civilisation.

Selv om Wall Street insisterer voldsomt på, at »det kun er de europæiske banker«, så er dette en løgn, der afsløres af deres eget bjerg af dårlige værdipapirer, der løber op i billioner af dollar, og med deres derivater, der nu begynder at nedsmelte. Vi afventer det første krak af en storbank, måske så tidligt som i denne måned, eller i denne uge. Men den virkelige panik bliver det, der følger efter. En billiard dollar stor derivatmængde binder alle disse storbanker sammen, siden man afskaffede Glass-Steagall. De har allerede reduceret de transatlantiske og japanske økonomier til under nulvækst; deres kollaps vil tilintetgøre disse økonomier.

Vi kan redde USA fra bankerot og kollaps. Kongressen kan vedtage nødforholdsregler. Med en Glass/Steagall-reform kan Kongressen lukke Wall Street ned, og dernæst begynde at skabe statskreditter til investeringer i reel produktivitet i den amerikanske økonomi – for første gang i et halvt århundrede. Dette vil kræve en mission med en videnskabelig drivkraft, med et fuldt ud genoplivet amerikansk NASA-program, i samarbejde med især Kinas, Indiens og Ruslands rumprogrammer.

At redde USA fra bankerot vil kræve mere end Wall Streets betingelsesløse overgivelse; det vil også kræve, at Kongressen fjerner Barack Obama fra magten, eller også kunne Wall Streets panik ende med Obamas verdenskrig.

Vi står på randen af en invasion af Syrien fra tyrkisk-saudisk hold, der handler efter planer, som er lagt med Obamas forsvarsminister Ashton Carter, og som direkte sætter en krig med Rusland på spil.

Dette træk, som nu kunne komme over os, giver ingen mening. Det er vanvittigt for et i stigende grad bankerot og miskrediteret Saudi Arabien, samt et allerede destabiliseret Tyrkiet, at iscenesætte en illegal invasion og sætte planeten på randen af verdenskrig. Den russiske præsident Putins intervention siden september 2015 skabte ikke alene alternativet til ISIS/al-Qaedas overtagelse af hele Syrien; dette alternativ har også succesfuldt bevæget krigen tæt på en våbenhvile.

Disse truende angribere er irrelevante. Krigsfaktoren er Obama, og de britiske bankierer og kongelige, der kontrollerer ham. Hvis Obama åbenlyst går ind for tyrkiske og saudiske skakbrikker, der truer med en krig, der kan ødelægge civilisationen, så kunne denne handling give bagslag i form af at forårsage hans fjernelse fra præsidentembedet ved at anvende det 25. forfatningstillæg.

Den større krigsfaktor er det nu hastigt fremadskridende kollaps af Europas og USA’s banksystemer og økonomier. Virkeligheden er Wall Streets panik. Vi skal holde os til jobbet med at lukke det ned omgående. Hvis vi gør det, har vi – sammen med Rusland og dets allierede Kina – midlerne til at forhindre Obamas verdenskrig.

Billede: Han venter og håber på virkelig forandring. FDR-mindesmærke, Washington, D.C. Krediteret Norman Maddeaux.

(Skulpturen henviser til præsident Franklin Roosevelts ugentlige søndags-radioudsendelser, kaldet ’Fireside Chats’, hvor han talte direkte til det amerikanske folk om den politik, han havde til hensigt at gennemføre.  

Forslag til fordybelse: et udvalg af FDR’s vigtigste ’Fireside Chats’ kan læses her: http://www.presidency.ucsb.edu/fireside.php -red.)  

Med Schiller Instituttets formand Tom Gillesberg.

Send gerne en e-mail til:

info@schillerpartiet.dk

om, at du gerne vil give en vælgererklæring for at hjælpe Schiller Partiet til at kunne stille op til det næste folketingsvalg. Da det kræver cirka 20.000 vælgererklæringer for at kunne gøre det på landsplan, må du også meget gerne opfordre andre til at gøre det samme.

I april vil du få en e-mail fra vaelgererklaering.dk, der administreres af Social- og Indenrigsministeriet, efter at Schiller Partiets navn er blevet godkendt.

Fra vaelgererklaering.dk:
Social- og Indenrigsministeriet har ansvar for vaelgererklaering.dk, som er en løsning, der understøtter nye partiers indsamling af vælgererklæringer til at kunne opstille til enten folketingsvalg eller Europa-Parlamentsvalg.

Hvis du ønsker at støtte et nyt partis opstilling til folketingsvalg eller Europa-Parlamentsvalg, skal du kontakte partiet.

Partiet skal bruge din e-mailadresse (eller CPR-nummer, hvis du ikke har en e-mailadresse). Du vil derefter få en e-mail, hvor du skal følge instruktionerne og følge linket i e-mailen videre til vaelgererklaering.dk, hvor du logger på ved hjælp af NemLog-in og støtter partiet ved at afgive en vælgererklæring til dem online. Hvis du har givet partiet dit CPR-nummer, vil du modtage et brev med instruktioner.

Med formand Tom Gillesberg

11. februar 2016 (Leder fra LaRouchePAC) – De store strateger, såsom William Shakespeare, om hvem Lyndon LaRouche gennemførte skelsættende studier i januar 2014, forstod, at det nye gennembrud, der var nødvendigt for menneskehedens overlevelse, krævede, og man begav sig ud på veje, hvor intet menneske før havde gået; ja, på veje, hvis blotte eksistens ingen hidtil havde anet. Det var, hvad Douglas MacArthur gjorde i Stillehavskrigen under Anden Verdenskrig: han udtænkte en helt ny dimension for handling, ingen før havde forestillet sig, og som hidtil ikke havde været mulig, og som gav hans underlegne styrker mulighed for hele tiden at overvinde overlegne styrker.

Dette ændrede historien for altid, men det var kun et enkelt af flere sådanne gennembrud, som MacArthur skabte. Det samme er sandt for Lyndon LaRouche.

I hvert enkelt tilfælde gjaldt de beslutninger, de traf, ikke kun for en dag eller et år, men for hele fremtiden. I denne henseende var de alle et ekko af Prometheus’ skæbnesvangre beslutning, der blev taget én gang for alle tider, længe før historisk tid. Den gik ud på, at han ville skærme menneskeheden mod at lide udslettelsens skæbne, som Zeus havde dekreteret for vores art. Lige som præsident John F. Kennedys beslutning, der blev annonceret for Kongressen den 25. maj 1961:

»Det er min overbevisning, at denne nation bør forpligte sig til, før dette årti rinder ud, at opfylde det mål at landsætte en mand på Månen og bringe ham sikkert tilbage til Jorden.«

I dag må vi atter træffe en sådan beslutning; det er denne kamp, som anføres af LaRouchePAC-leder Kesha Rogers fra Houston, Texas.

I sit webcast mandag, den 8. februar med LaRouchePAC Policy Committee sammenlignede LaRouche USA’s intellektuelle anskuelse i dag med Det romerske Imperiums nedgang og fald og omtalte Det britiske Imperiums indtrængen lige fra USA’s første begyndelse:

»Det skete omgående, i og med USA’s begyndelse som en nation. Ødelæggelsen var massiv: de fleste af USA’s præsidenter var i realiteten fjender af USA; det var de fleste af dem! Og det er derfor, problemet bliver ved med at dukke op. Og fortsat gør det: Dette er Det romerske Imperium, modellen for Det romerske Imperium.

Nu har man den eurasiske model, Kinas genoplivning; og det, som Putin på sin side har gjort. Denne ting inspirerede ham. Husk, som jeg har nævnt ved et par lejligheder, så kom Putins familie fra et område, der var en koncentration af død, på grund af de kampe, der fandt sted dér. Og Putin er lykkedes med at være en faktor, der har skabt en styrkelse af både Kina og Rusland, for at redde Rusland. Og hvad implikationerne er; det, jeg har set i de områder, hvor jeg tidligere har befundet mig, I ved, Indien osv., områder, hvor jeg arbejdede.

Det, vi ser, er, at dette område, dette eurasiske område i sig har elementer, der danner grundlag for at skabe eller genskabe et nyt system for menneskeheden. Og hvad resultatet vil blive, de karakteristika, der er indbygget i denne ting, denne karakteristik er rumprogrammet.

Hvad mener vi med rumprogrammet? Jamen, det er ikke rumprogrammet sådan, som tåben tænker på rumprogrammet, men det er derimod rumprogrammet som en refleksion af, at menneskeheden er ved at opnå forstand på den virkelighed, at menneskeheden på Jorden ikke er den magt, der hersker over Jorden; men snarere, at der findes en magt ud over dette, der kontrollerer realiseringen af rummet, og det betyder, at mennesket er et væsen, der lever i rummet. Og det er i dette område, dette domæne, og dette domænes aktiviteter og udvikling, at menneskehedens fremtid ligger.

Det vigtige her er lige at tage et lille, kort trip og tænke over det. Hvad betyder dette? Og det her med Månen lige nu, det nye Måneprojekt, er sandsynligvis nøglen til at bringe denne idé til ikke alene det, der foregår i Kina netop nu, men hvad det betyder for hele den menneskelige art. Men vi har kurs mod en ændring af, hvad der har været karakteristisk for vores art, fra det, der har været traditionelt og til det, der nu vil vokse frem, fra denne nye forandring.

Ideen er derfor, hvis man vil gøre noget godt, så se på dette. Spørg ikke, hvad en eller anden siger, ’jamen, jeg tror, det er dette; jeg tror, det er hint ’. Det duer ikke! Problemet er, at menneskeheden har været en fiasko, men hvorfor har menneskeheden været en fiasko? Ikke på grund af menneskehedens iboende natur, men på grund af dens fordærvelse.«

I andre diskussioner i løbet af de seneste dage har LaRouche påpeget sine kontroversielle studier af Shakespeare i 2014, som der netop henvistes til, hvor han fastslog den pointe, blandt andre, at den stort set universelle opfattelse af menneskets historie er et falsum. At historien i realiteten består af disse former for dristige, hidtil ukendte opdagelser, som vi netop har diskuteret ovenfor. Disse opdagelser udgør menneskets natur. Se på den fremragende og radikale opfindelse af fysisk rum-tid, der går i en bue fra Kepler til Leibniz, via Gauss og dernæst til Planck og Einstein.

LaRouches webcast fra 8. februar indeholdt flere forskellige, konvergerende tankerækker, der alle lå på linje med det presserende behov for handling. Her følger konklusionen på en af disse tankerækker:

»Så spørgsmålet om kreativitet betyder, at hele systemet med Solsystemet og videre endnu grundlæggende set beherskes af disse begivenheder, de samme begivenheder, som er de begivenheder, der karakteriseres af systemet som helhed. Det er der! Spørgsmålet er, hvad ønsker man? Man ønsker at skabe mennesker, der er kreative, skabende. Man ønsker at kunne skabe spædbørn, der selv er skabende på en original måde. Man ser dette: Einstein var f.eks. et godt eksempel på dette. Hvis man tager det, vi ved om hans historie, at menneskelig kreativitet er en enestående ting; det er det, der i realiteten bør dominere og kontrollere menneskehedens historie.«   

Titelbillede: Prometheus bringer ilden til menneskene, oliemaleri af Heinrich von Füger, 1817. 

For at skabe en ny renæssance, må vi gå tilbage i tiden for at finde fortidens største mesterværker og forsøge at se dybt ind i deres skaberes intellekt for at opdage de principper, der medgik til mesterværkernes skabelse. Vi må se tilbage for at se fremad. Med det formål at skabe en ny renæssance, må vi ikke alene stræbe efter at genskabe store mesterværker gennem at fuldkommengøre opførelsen af fortidens store, klassiske musik, men vi må også stræbe efter at bruge opdagelsen af de principper, der kan gøre det muligt for os at fortsætte traditionen efter især sådanne komponister som Bach, Händel, Haydn, Mozart, Beethoven, Schubert, Schumann og Brahms.

Download (PDF, Unknown)

Link to the english version on The Schiller Institute’s homepage in the U.S.

Titelbillede: Johan Sebastian Bach

Så her står vi. Husk på billedet af John og Robert Kennedy; og husk, at vi atter kan genoptage denne søgen efter menneskets rolle i universet, og skabe fremtidige generationer af genier. For det er menneskehedens natur; og det er en synd, hver gang, et barn nægtes evnen til at blive et sådant geni, som gør en opdagelse, der har indflydelse på hele menneskeheden.

Download (PDF, Unknown)

Titelfoto: Neil Armstrong, første mand på Månen, 1930-2012.

Lyndon LaRouche har været meget udtrykkelig omkring det faktum, at vi ikke blot taler om praktiske »vi fikser det«-tiltag, som vil gøre det muligt for os at redde civilisationen, men at det, der er behov for, er et radikalt skifte i de mest aksiomatisk fundamentale principper, på hvilke det menneskelige samfunds adfærd i dag er baseret. Dette er noget, som Helga Zepp-LaRouche måske bedst har udtrykt som et nyt paradigme for menneskeheden. Det er det, som Kinas præsident Xi Jinping har kaldt en win-win-strategi, på hvilken hele ideen om den Nye Silkevej er baseret. Og det er ligeledes det samme, som dr. Martin Luther King stillede krav om i denne tale, jeg tidligere har henvist til, i Riverside Church, da han sagde, det valg, civilisationen i dag konfronteres med, er valget mellem ikkevoldelig sam-eksistens modsat voldelig sam-udslettelse.

Fra webcast den 15. januar 2016, fremlæggelse ved Jason Ross fra LaRouchePAC Videnskabsteam.

Download (PDF, Unknown)

Dette fredags-webcast vil fokusere på LaRouches nødmobilisering for at genoprette det amerikanske rumprogram og gøre Barack Obamas ødelæggelse af rumprogrammet til det mest fremtrædende tema i spørgsmålet om nødvendigheden af at stille ham for en rigsret som præsident for USA. Engelsk udskrift.

This Friday’s LaRouchePAC webcast will focus on LaRouche’s emergency mobilization to restore the American space program and make its destruction by Barack Obama the most prominent feature of his necessary impeachment as President of the United States.

Transcript-MATTHEW OGDEN: Good evening! My name is Matthew Ogden, and you’re joining us for our weekly Friday evening broadcast, here, from larouchepac.com. This is our webcast for February 12, 2016. Today is Abraham Lincoln’s birthday. I’m joined in the studio today by Jeffrey Steinberg from Executive Intelligence Review magazine, as well as Megan Beets and Ben Deniston from the LaRouche PAC science team. I’m also joined, via video, by a special guest again this week — Kesha Rogers, joining us from Houston, Texas.

We have all just come from a discussion that we had with both Mr. LaRouche and Mrs. Helga Zepp-LaRouche. I think the content of the presentation that you’ll hear tonight is directly informed by the tenor of that discussion. It’s very clear that there are immediate problems, an immediate crisis, which must be addressed and must be resolved, that are right in front of us as we speak. However, that will be the subject of the answer to our institutional question, which we have decided to leave to the end of tonight’s broadcast.

To begin with, we have the responsibility to take a step back and look at the much bigger picture. We have a responsibility of leadership, as an organization, and as a movement which involves the viewers of this webcast tonight. That responsibility of leadership requires us to go far beyond these immediate challenges, to look into the future, and to imagine what mankind can be, what mankind must be, and to take the necessary action to bring that future into being.

The recent attention to the incomparable genius of Albert Einstein that has been forced upon us by a very interesting outcome of an experimental investigation that has just had results that were reported yesterday, forces us to consider, however, not just the outcome of that experiment, but forces us to consider what mankind as a species is capable of, and what the identity of mankind as a species must become in a self-conscious way.

This is something that we’re going to take up in much more detail a little bit later in the broadcast tonight, but what we begin to consider, is that the space program as we knew it from President John F. Kennedy and others, is the necessary ingredient of a mission of any civilization which is worthy of representing mankind as a species on this planet. Mankind must not be a creature of the Earth. Man is not an Earthling. Mankind must be a creature of the stars! He must learn, both physically and mentally, how to navigate that wide ocean which is outer space. He must come to know what he does not know. He must come to understand the inner workings of the galaxy which he is an integral part of, and also other galactic systems. And, he must come to know his role as a species within that complex of galactic systems which comprise the Universe as we know it today.

In doing so, man affirms his nature as a species completely unique from all other species. Mr. LaRouche was emphatic that the insights of Vladimir Vernadsky and his understanding of the noösphere, and the uniqueness of the human mind and the human species as a whole, setting mankind apart from the animals, is something which very few people understand today, but was a very crucial investigation into the nature of the human race. Coincidentally, Vladimir Vernadsky and Albert Einstein were direct contemporaries.

We made great leaps, giant leaps, in this direction of man as a galactic species, not an earthbound species, with our landing of men on the Moon during the Apollo project of the 1960s and 1970s, and other great accomplishments of that era. To a certain extent, the legacy of that era has continued along certain trajectories. But since that time, when the mission of man leaving this planet was a professed mission of the United States government itself under the figure of John F. Kennedy, since that time, our progress in that direction has been moving backwards, compared to where we should have been, where we should have come by now, had we continued that directionality, and especially compared to what other countries, most notably China, have now accomplished and are committed to accomplishing further in the very near future ahead.

As President John F. Kennedy was wont to say in several speeches that he made, where he quoted Scripture: “Where there is no vision, the people perish.” And that is absolutely true today. That is what the last 50 years of a “backwards progress” has brought us, as an American people — as we’ve presented repeatedly over the past several weeks in this webcast — and as a trans-Atlantic system, where face an absolutely dire crisis — economic, social, and military crisis today.

Our job here this evening, is to take the necessary steps to restoring that vision, and there’s nobody more qualified to that, in my opinion, than my good friend Kesha Rogers. Following the remarks that Kesha makes, we will have follow-up remarks from Megan Beets, who will elaborate much more on what China is doing in their ambitious space program and where that’s come from in the recent years, and where that’s going towards. Ben Deniston will follow up immediately after her, to elaborate a little bit more of what the necessary insight into the genius of Albert Einstein and Vladimir Vernadsky must be, from the perspective of this recent experiment that affirmed many of Einstein’s hypotheses that he made nearly a century ago.

For those of you who may not know, or may need to be reminded, Kesha Rogers was the Democratic nominee for Congress in Texas’s 22nd District two years in a row — the 2010 elections and the elections in 2012, which, I’m sure, was a real thorn in the side of the political hacks in that area. She established her campaign based on the idea that we must revive NASA, restore NASA, despite the attempts by the Obama administration to destroy what NASA was committed to doing.

In 2014, Kesha expanded on her successes as an electoral candidate in the previous two elections, and declared a state-wide race for United States Senate, which, despite the fact that she was massively outspent by the Democratic Party establishment and by their chosen candidate, she came so close in the preliminary primary elections, that she forced those primaries into a runoff election, and received not just national prominence, but international prominence as a very significant political figure.

So, without more said about Kesha’s unique role in this mission to restore the vision to the American people, I’d like to introduce to you, Kesha Rogers.

KESHA ROGERS: Thank you, Matthew! Well, I think what you’ve laid out, and also in the discussions we had from Mr. LaRouche, one thing that’s important to point out is, this is the level of discussion which is absolutely critical to revive the educational and human commitment that has been lost in our society. The real question is, when we’re dealing with the space program — and this is what’s not being discussed in any of the political debates or amongst the space community itself — is this question of what is the nature of man; what is the responsibility to the understanding of the mind of man as different from any other species, animal species, out there.

I’ve gone to a number of events in the NASA community with certain representatives of the space community. You have this discussion where people want to talk about innovation or something of that nature; but what’s missing right now, is that there’s no real discussion on the principle of true discovery, on the principle of true creativity. If you’re going to get back to the foundation of what our space program truly represents, then that has to be the focal point of what is understood and what we’re fighting for. Looking at the space program, one of the things that is extremely important right now, is that what has been a dividing line, is this very question of what is the nature of man. It’s not about money, or it’s not about what projects are more reasonable or will actually work better; but more so it is what is the destiny of mankind to discover and to do what has never been done before.

I love the remarks from Mike Griffin, former NASA Administrator, who I believe made them in 2006, working under the [George W.] Bush Administration, who demonstrated the idea that mankind has always committed itself to doing that which is going to leave something behind for the children, grand-children, next generations — the building of great cathedrals. We think about Brunelleschi or Charlemagne, those individuals who played a significant role in creating something that they weren’t going to be able to see themselves, that they may not be able to participate in; but knew that their responsibility was to actually create for the future. I think that’s the ultimate question right now. What has been done in the progress of the society of mankind has been with the intention of creating for the future.

When you take the conception of the future out, and that human beings have no ability to actually determine or act upon that future, that was the understanding of the fight between Zeus and Prometheus, [where] Prometheus had a higher conception that mankind can know, and not only know, can actually act on and create the future.

How do we do this? We do this through the basis of discovery. We do this through the basis of understanding that human beings don’t have to live like their fathers and grandfathers before them, like the beavers, before them. We can create new discoveries! And that’s what we’re finding and which has been essential in understanding what the space program brings us, and the understanding of the new principles that were put forth in development of what you see in terms of the beautiful ideas that foster the creation of such wonderful and beautiful cathedrals; that mankind not only just enjoys, in terms of aesthetic beauty, but also which has created the ability for a mastery of science that had never been known before.

That’s what the space program represents! The same idea is actually recognized, when you look at music, what great Classical composition truly represents. The fostering of our society has been, always, to take the discoveries of mankind to the next level, to a higher conception, to a higher principle of mankind. The space program represents not just a program itself, but is what is the destiny of mankind.

I want to reiterate the beautiful example, again, of Krafft-Ehricke, because I think this gets at the truly beautiful and fundamental idea of that conception, as to why we have to have a space program. It is only for those very reasons, on the conception of what is the destiny of mankind, what is our responsibility. This is what we should be addressing in our education systems; that, as [krafft-]Ehricke explained, “The concept of space travel carries with it enormous impact, because it challenges man on practically all fronts of his physical and spiritual existence. The idea of traveling to other celestial bodies reflects the highest degree, the independence and agility of the human mind. It lends ultimate dignity to man’s technical and scientific endeavors. Above all, it touches on the philosophy of his very existence.”

And what we have to address in terms of looking at what has been lost in the space program, is that very conception of touching on that which is human. And identifying that which only mankind has the ability, based on our creative powers based on the image of the Creator, to be able to actually participate in. And we have taken that away. We’ve taken it away through the actions of the last two administrations through a policy of capitulation to Wall Street and a bankrupt financial system. The idea that our mission, as China has clearly set forward, and the paradox in that is the fact that we have been denied access through the insanity of certain Congress members and people who have taken away the collaboration, for human beings to collaborate on discoveries that are going to impact all of mankind. By denying the access of NASA per se to work with China, this was known as a clear understanding that nations had to work together if we were going to actually address the problems on Earth facing mankind, that were going to be addressed through discoveries that were going to benefit all mankind.

So that’s what we have to address right now. Can we get back to that understanding once again? What is going to be our direction? What type of future are we going to see — are we going to create, I should say, on the progress of where society and civilization are going. And I think what we are seeing coming down the pike in terms of a continued escalation toward war and chaos, we have a clear dividing line in front of us. And this is extremely important that the space program has — what it represents gives us a commitment again toward restoring a new direction for mankind. And doing what it is that is our responsibility and intention to do.

OGDEN: Thank you, Kesha. Now let me ask Megan Beets to come to the podium.

MEGAN BEETS: So Kesha referenced German space pioneer Krafft-Ehricke. I’d like to reference another German space pioneer, who lived at the beginning of the 1600s — Johannes Kepler. And Kepler also identified the Moon as a very unique place, and a unique destination for mankind. In 1608, he authored a really beautiful, fanciful document called “The Dream”; in which he imagined a journey to the Moon, and described and unfolded in his imagination what astronomical observation would be like from the vantage point of the Moon. Taking man off of Earth, taking man’s mind off of Earth and reconstructing the structure of the Solar System as seen from the vantage point of the Moon.

Now, very interestingly, he also discussed and imagined what the unique differences might be between the near side of the Moon — which we see every night when we look up into the sky and see the Moon — and what the differences would be with the far side of the Moon, and what those unique characteristics might be.

Now, 400 years after Kepler wrote this, man for the first time is finally planning to land on that far side of the Moon. Just a little over two years from today, China plans to send its Chang’e 4 lunar mission to go to the Moon, and for the first time in mankind’s history, to perform a soft landing on the far side of the Moon. The far side of the Moon is a very unique place; it’s unique in terms of the Moon itself. It presents geological characteristics which we believe to be quite different from the near side. It presents resources such as Helium-3, which might be in higher quantities than on the near side of the Moon. But it’s also a very unique vantage point in terms of the Solar System itself; allowing us to perform astronomical observations in wavelengths which we just simply can’t see from anyplace near Earth or Earth’s orbit.

So, as Kepler foresaw in a sense, the far side of the Moon is a beginning point for us to begin to exercise our creative play; and to begin to peer out into the Solar System and the galaxy beyond and reconsider the processes of that Solar System as something that might be different than anything we’ve known before. So this landing on the far side of the Moon will come precisely one year after China does something else; which is sending their Chang’e 5 mission as a sample return mission, to land on the surface of the Moon, sample lunar material, rendezvous with an orbiter, and sen this lunar sample back to Earth. This is the first time this has occurred in over 40 years, and using entirely new and different technology. Now that 2017 sample return mission is coming roughly after three years after something which happened just one year ago; which was China’s Chang’e5T — for test — mission. Which sent an orbiter to the Moon which went around the back side of the Moon, sent back some beautiful images from its orbit around the Moon; sent a capsule from lunar orbit back to Earth orbit, which was able to make a successful re-entry onto Earth and be recovered by Chinese space scientists. Again, this is the first time anything like this has happened in over 40 years.

Now, an important element for China’s space program is its quest for a very rare isotope for helium. Helium-3, which, as has been said by the father of the Chinese lunar program, Ouyang Ziyuan, is a unique fusion fuel which could power the Earth as far into the future as we could think. This is a fusion fuel which is very, very rare on Earth; but which exists in abundance on the Moon. Another promise of the Moon drawing mankind in to a higher level of power and a higher level of existence.

Those are the very recent and also immediate future plans and accomplishments of China in space. Going back to 2007, just prior to the launch of the very first phase of their lunar program, the Chang’e 1, China’s newspaper interviewed 10,000 Chinese youth. And of those 10,000 young Chinese, 99% were following the developments of the lunar mission; another 90% believed that they one day would travel to the Moon. This remarkable progress of China in their Moon program has been complemented by a very robust, in terms of the success of the accomplishments, manned space program — the Shenzhou program; which began in 1992, and is coupled with the Tiangong program, the space station program. So, it was in 2003 that China put its first man into space. It was five years after that that China put the first man into space to perform the first space walk of China; which was beamed back down to Earth in a live broadcast. In 2012, China sent a Shenzhou mission up into space to rendezvous and dock with the first component of their space station; the Tiangong I. The crew rendezvoused with the space station, opened the portal and entered the space station to beam photographs and video back down to Earth. Only one year after that, the next Shenzhou mission rendezvoused with the same component of the space station; the astronauts entered the space station, and one of the astronauts taught a simple physics class, performing simple physics experiments live to 60 million Chinese students in classrooms on Earth.

This year, 2016, the second phase of the space station, the Tiangong 2, will be sent up; shortly followed by the next manned mission to rendezvous with the space capsule. Now this is progress towards a full-size space station, which is expected to be launched in the early 2020s; which will permit long-term habitation and scientific work in space. Which is expected to be completed roughly at the same time as the International Space Station is decommissioned.

So, that’s a very brief overview, but I want to make two points on this. Number one, the entire Chang’e lunar exploration program and the manned space program, including the space station, is vectored toward establishing mankind on the Moon; not simply a mission to plant a flag and go home. The idea of China is to begin folding the Moon into mankind’s sphere of influence; fold the Moon into the noösphere in the sense of Vladimir Vernadsky. But also, to allow the Moon to transform mankind; to allow the discoveries that we make and the secrets of the Moon to change and upgrade man’s power in and over the universe. They also plan to use the Moon, very clearly, as a launch pad, a base for further expansion into deep space.

The second point to be made is, that while this progress is being made by China, these missions are being launched by China, this is an international program. This is not for the Chinese; and they’ve been very clear about that. China has nearly 100 agreements for space cooperation with over two dozen countries, which is part and parcel of their win-win cooperation vision for collaboration among all mankind.

Having said all of this, I think it’s important to back up and look down on the whole thing. It’s not the specifics of what China is doing here which are really the most important thing. What is important is the modality which China has committed itself to. The fact that the minds and the lives of the Chinese people are being engaged in the kind of creative play which we see in the manned space program, and the joy in the accomplishments of that. In the space station program. In their plans for the exploration of Mars and further out into deep space. And especially in their lunar program. This kind of creative play and progress is moving mankind as a species closer to what the German space pioneer Krafft-Ehricke called not homo sapiens, but “homo extraterrestris”. Mankind becoming a new species which is not based on Earth, but which is based in the Solar System as a whole. It’s in that sense that China today, with their commitment to their space program, with their commitment to involving people around to the world to participate in these kinds of accomplishments. It is in this sense that China today is leading the cause of humanity.

BENJAMIN DENISTON: Thanks, Megan and Kesha. Maybe just to pick up off directly what we were just presented with China’s focus, I just wanted to highlight some of what Mr. LaRouche was emphasizing today on the importance of this for uplifting mankind to a new level. And as we discussed last week, we have some very important elements with the lunar far side, which Megan referenced. This is a unique capability mankind will have when accessing the far side of the Moon, to give us a completely new perspective on the universe. But I want to just — coming off of Mr. LaRouche’s emphasis earlier today, and what Kesha was just bringing up, I want to emphasize that this is not just the ability to discover the currently unseen. We’ll see new things, but the point is, this will give us the ability to discover what is currently unknown. What does that mean? What does the unknown mean? This requires a fundamental return to real science, is what Mr. LaRouche was emphasizing earlier today. A real, true scientific conception of mankind as a creative force in collaboration with a creative universe. And today, as was mentioned, we have the excellent standard of Einstein brought to us again today, with the confirmation of something he had forecast a century ago; which was the existence of so-called “gravitational waves”, or waves in the space-time characteristics of the universe. This is getting all kinds of media headlines, media attention, coverage all over the place. I think it’s a pretty remarkable thing to reflect upon; just the very conception of waves, changes in the structure of the very space-time fabric of the universe; which Einstein had forecast, and expected to be there. And we’re finally with our technology, catching up to where Einstein had said we would be, over a century earlier; confirming what he had expected with his conception of gravity.

You can read plenty of media coverage about this particular confirmation of Einstein all over the place now. But take a look at Einstein himself; look at Einstein’s conception of gravity as a curved space-time. And Einstein, as a scientific thinker coming out of very specific scientific tradition, explicitly referencing back to the work of Riemann and Gauss. Riemann, somebody who overturned the entire chessboard of science, so to speak, with his calling for the ending of a priori notions of science, of geometry. Including conceptions about space and time, for example, which Einstein demonstrated. You see a direct reflection of orientation of this in Riemann’s work, in Gauss’ work earlier, who Riemann picked up on.

Look at this another way; what were they overturning? They were saying science, the process of mankind’s understanding of the relation of the universe, that must completely rid itself of these a priori notions about space, time, geometry, or what became even worse, the mathematical approach pushed by Russell and his followers. That science must rid itself of these a priori conceptions The kind of a priori sense perception, that type of a priori geometry of absolute space, absolute time, for example; which are really just a reflection of a sense perceptual reflection of the universe. That real science must rid itself of these conceptions.

What does that leave us with? If we are not going to base, premise science on these a priori notions — or I would say, sense perceptual notions, or you could maybe even say a kind of an animalistic notion, a biological notion of your interaction with the universe. Then what’s the basis, what’s the substance of mankind’s ability to have science, to change his relationship with the fundamental nature of the universe? It’s in human creativity; the human mind. The process of human discovery, is the substance of the ability of mankind to change his relationship to the universe; become a more powerful creative force in the universe. And that’s what’s primary; human creative thought is what tells something about the fundamental nature of the universe, because that’s the basis of the ability of mankind to come into a higher degree of coherence with the fundamental organizing principles of that universe. That it doesn’t come from sense perception; it doesn’t come from sense perceptual notions. It comes from a specific quality of the human mind, which we can define as human creativity; which is a non-logical, non-deductive process, a uniquely creative process which can’t be explained away as a phenomenon of something else. It’s its own capability, that Einstein knew; that Riemann knew. That this competent true current of scientific thought has been premised on the knowledge, the recognition, that this is the basis of science; this is the basis of our ability to understand the nature of the universe. This is the basis of the nature of the universe itself, if you invert it and understand it that way; that human creative thought is the key issue. Which means that mankind is a creative force in a creative universe. We’re in a very real scientific sense, a co-creator in a process of creation.

And I think it’s worth just highlighting another of Einstein’s insights into this reality of the true nature of science, the true nature of mankind. Interestingly, this takes us away from the very large, as Riemann had discussed, into the very small. And if you look at Einstein’s work on the very small, on the nature of atomic processes, sub-atomic processes; the activity in the very, very small, so-called quantum processes. And this was, as most people are familiar, this was the subject of a major scientific debate and fight at the time about what is the nature of causality? What is happening on these very small quantum scales? And Einstein was adamantly fighting against this hardcore reductionist approach that tried to just say everything on this level is purely statistical; there’s no cause that can be known, it’s just a statistical random process with no causality and no ability to know causality.

And people are probably more familiar with Einstein’s famous quote that he doesn’t think God plays dice; he doesn’t think the universe is, in its essence, just organized around completely random randomness. That’s the more well-known quote. He clearly had more developed thoughts than just that. In another discussion, he had said, if we want to actually understand causality on this level, understand the nature of quantum processes, perhaps it’s our own notion of causality which is what needs to be overthrown. It’s not, is the quantum world, the very small, deterministic in the way we were thinking about deterministic causality before, vs. just statistically random; or is it that our idea of causality is too simple, is wrong? And he used the example of a Bach fugue, a musical composition; and he said, our current notion of causality is equivalent to a very beginner trying to play a Bach fugue on the piano by just going one note to one note to the next note to the next note, in a linear fashion. And he says, you ruin the piece that way; the conception doesn’t come across, because a Bach fugue is not organized as a linear sequence of notes. There’s a certain conception and intention governing the piece as a whole; and all of the individual components, the keys are organized in a completely different fashion than a linear causality.

So if you want to understand quantum processes, if you want to understand what’s happening in the very small, we should reflect upon the ignorance of our own notions of causality; and look to insights to causality and organization which are coherent with the characteristics of human creative thought. That human creative thought and human creative discovery are what we know are the things that enable mankind to create higher states of organization; to make new fundamental scientific discoveries. And that is what therefore tells us something about the nature, the fundamental organization of the universe as a whole.

So, I think we look to the Moon, we look to mankind going into space; but we need to look to this prospective future from this proper standpoint of mankind having an obligation to be a fundamentally creative driving force in a fundamentally creative universe. That the only real science is a science of mankind as a co-creator in a creative universe. And Einstein certainly understood that from his own perspective, and the future development of mankind requires the Einstein standard today to be applied.

OGDEN: Thank you very much. What we’re going to do next is, I will read our institutional question for this evening; and Jeff Steinberg will deliver a more elaborated answer encapsulating some of Mr. LaRouche’s responses to it. It reads as follows: “Mr. LaRouche: The World Health Organization has declared the Zika virus a global public health emergency. The National Institute of Health calls it ‘a pandemic in progress’. The infection is suspected of leading to thousands of babies being born with under-developed brains. Some areas have declared a state of emergency; doctors have described it as a pandemic in process, and some are even advising women in affected countries to delay getting pregnant.

“Mr. LaRouche, in your view, could the Zika virus become a major global pandemic; and in your opinion, how can the spread of the virus be stopped?”

STEINBERG: Thanks, Matt. I’ll refer people to an article that’s published in the current issue of Executive Intelligence Review, the issue dated February 12, 2016, which takes up some technical questions which I’m not going to get into here. There are serious questions about whether or not a British company produced a genetically modified mosquito, ostensibly aimed at curbing the spread of Zika virus and other mosquito-borne viruses; and that there were poor controls over it. There were other factors that may have contributed to this now becoming a very dangerous global pandemic.

But I think we’ve got to step back and take a different perspective on this. As early as 1975, Lyndon LaRouche directed a biological holocaust task force with the question on the table of whether or not the conscious policies of the British monarchy and other allied institutions, such as the International Monetary Fund and the World Bank, were creating the conditions willfully for a new biological holocaust by virtue of austerity policies. Literally genocide policies that would have the effect of breaking down the systems that had been built up over centuries for dealing with and avoiding the spread of the kinds of diseases than can create mass-kill pandemics of the sort that we saw in Europe in the 14th Century, where one-third of the population and half of the parishes of continental Europe were wiped out in a relatively small period of time. In other words, the question is, are we dealing with the consequences of what can justifiably and fairly be called a Satanic policy coming from certain leading British oligarchical circles with their co-thinkers and allies around the world?

That biological holocaust project, that was directed by Mr. LaRouche, came as the result of the ending of the Bretton Woods system, and the shift of the IMF and World Bank towards policies of promoting population reduction, the fraudulent concept which you should understand as the result of what we’ve discussed here this evening, of limits to growth. And in particular, from that period of early 1970s moment onward, the advent of a fundamental assault against basic science, taking the form of various Green policies that repudiate the very nature of man as a creative species; whose very existence is based on the idea that mankind will make discoveries that will give mankind a greater understanding of how the universe works. Knowing that those discoveries will lead future generations to make even greater discoveries.

And that basically, within that possibility, every child born on this planet, should have the ability — through proper nurturing, proper education — to be able to make the kinds of discoveries that were made by people like Einstein, like Kepler, and others. This is the nature of mankind. And to the extent that there are polices that are put forward that deter mankind from realizing its true nature as the only known creative being in the universe; this is, in fact, indeed, a Satanic policy.

So, we’re dealing with a situation where there will be concrete initiatives taken to come up with an understanding of how the Zika virus has been spread; an understanding of what emergency measures can be taken; plus, the development of protective measures like vaccines and things like that. But on a much larger scale, we’ve got to look at the massive crimes against humanity that are being committed by virtue of the conscious assault against the kind of scientific education that leads to more and more people being actually able to participate in what it means to be truly human.

So, if you want to talk about a deadly virus that has to be stopped, let’s talk about President Obama’s policy; which has been to systematically shut down the entire NASA space program. Remember that at the beginning of the Obama administration, there were plans under way to replace the Shuttle program with the Constellation, which was to be a new rocket system for delivering man into space exploration. In his very first budget, President Obama canceled the Constellation program; knowing full well that with the cancellation and ending of the Shuttle program and the ending of Constellation, that there would be wide gap in the ability of the United States to even engage in any kind of manned space activity without hitching a ride from China or Russia, or one of the other nations that was going ahead with these programs.

Now we find that the rationale that President Obama used for canceling Constellation was that there was another rocket program called the Orion, which offered better prospects than Constellation. Well, what’s happened systematically over the course of the Obama Presidency, is once Constellation was canceled and literally shut down, you had the cancellation through attrition of budgeting, to where now the Orion program has been canceled as well. Major projects for the kind of exploration that Megan described; developing windows into the universe through the back side of the Moon have been shut down, and stripped or greatly reduced from the NASA budget in favor of “Earth science”. Which means the spreading of the false propaganda about the causes of global warming.

These are the policies that kill. That’s why the term “Satanic” can be appropriately used. If you take what’s happened under the last 15 years, particularly under the last 7 years of the Obama administration; the take down and destruction of America’s ability to participate as a qualified partner with nations like China, like Russia, like India in exploring mankind’s next discoveries of the universe; you realize that the United States has been done a terrible injustice — it is literally a crime against every citizen of this nation, both current and future citizens — that this has been done, that these programs have been shut down. We know that President Obama, every Tuesday, relishes the idea that he holds a kill session, and comes up with a target list of people to be executed during that next 60-day period; but when you consider the killing of the space program, you’ve got to consider that this is an act of mass genocide, not just against the present generation, but against future as yet unborn generations that will be dependent on making these kinds of discoveries, branching out deeper into the universe.

And if you take that idea, that understanding of what has been done to us, particularly over this last 7-year period under Obama, and go back and remember; have a clear image in your mind of President John F Kennedy announcing the Apollo program, and announcing that we are going to do this because it represents the challenge to mankind to make great leaps of discovery and to better understand man’s position in the universe. And if you consider that his brother, Robert Kennedy, would have revived and continued exactly that program; had Robert Kennedy not been assassinated, had John Kennedy not been assassinated, where would the United States be today? Would there have been anyone who dared to shut down our space program, our scientific research?

So, this is where we are. Remember the image of John and Robert Kennedy; and remember that we can once again resume that quest for mankind’s role in the universe, and to create future generations of geniuses. Because that’s the nature of mankind; and it’s a sin every time an individual child is denied the capacity to be that kind of creative individual who makes a discovery that impacts on mankind as a whole.

OGDEN: Thank you very much to everybody who participated tonight: Jeff, Megan, Ben, and especially Kesha. Mr. LaRouche, of course, has been very emphatic, as many of you heard him even in the discussion last night during the national activists’ call — the Fireside Chat — that Kesha has a very special role to play in her ability to mobilize the American people to restore that vision of the future once again. So, I’d like thank Kesha very much for joining us here tonight. Please stay tuned to larouchepac.com, and good night.

LaRouchePAC havde følgende lederartikler den 9. og 10. februar:

Uden et rumprogram er der ingen menneskehed

9. februar 2016 – Af alle præsident Obamas forbrydelser, fra den økonomiske redning af et bankerot Wall Street til permanent krigsførelse, der er i færd med at drive verden hen mod Tredje Verdenskrig, så er den mest modbydelige forbrydelse af alle den at ødelægge det engang så strålende amerikanske rumprogram. Rumprogrammet, især siden John F. Kennedys præsidentskab, var ikke alene en videnskabelig drivkraft for hele verdens økonomi, men også hele en vision for hele menneskeheden, der frembragte sand kreativitet i ethvert barn og flyttede mænds og kvinders intellekt ind i fremtiden, hvor kreativitet er. Ødelæggelsen af rumprogrammet ikke alene standsede menneskets fremskridt, men tvang det tilbage. Det omstødte historien.

Kravet om at genoprette rumprogrammet, og vores fremtid, for menneskeheden vil være temaet for LaRouchePAC’s fredags-webcast den 12. februar. Lyndon LaRouche talte om det i dag som den handling, der kræves for »det menneskelige intellekts genfødsel«. Den 10. februar er Kesha Rogers særlig gæst på LPAC’s videnskabelige udsendelse »New Paradigm«; hun fører an i den politiske indsats for et rumprogram i USA. Med dette perspektiv deltog hun i dag i NASA’s »åbent hus« i Johnson Space Center i Texas.

En ting er nødvendigt for at bane vejen, og det er at konfrontere det faktum, at Wall Street er bankerot. Gør en ende på bail-out (statslige redningspakker), bail-in (ekspropriering af bankindeståender/-indskud), forbrydelser, svindel og mord.

Se på sagaen om Deutsche Bank – verdens største indehaver af derivater. I mandags faldt bankens aktier mere end 10 procent i forhold til den foregående fredag, og har således oplevet et fald i aktiernes værdi på 40 procent hidtil i år. Midt i mandagens fald udstedte banken en erklæring, hvor den forsikrede om, at den har midlerne til at honorere sine forfaldne økonomiske forpligtelser. Tirsdag faldt bankens aktier så endnu mere. Så udstedte bankens meddirektør John Cryan en erklæring om, at banken er »bundsolid«.  Dernæst sagde ingen anden end den tyske finansminister Wolfgang Schäuble, der var i Paris til en afslappet snak blandt finansminister, til medierne, at han ikke er bekymret for Deutsche Bank.

I realiteten viser Deutsche Banks kvaler og det voksende, finansielle kaos, at selve systemet er dødt og befinder sig i forrådnelsesstadiet.

I den amerikanske Kongres findes midlerne, i form af fremstillede lovforslag om en genindførelse af Glass-Steagall, til at påbegynde en udrensning af alt rodet og bane vejen for sund, økonomisk aktivitet, der kan give kraft til fremtiden, men handling er gået i stå. Ironisk nok vil der finde »reality-udstillinger« sted på Capitol Hill i denne uge: flere senatorer fremviser filmen »The Big Short« – om Wall Streets kriminalitet, den 10. februar; og den 11. februar vil der være en briefing i Senatet om den kendsgerning, at amerikanske landbrugs indkomster er faldet med 50 procent. Vil de, der har øjne, se?

Hvis vi er villige til at se virkeligheden i øjnene, understregede Lyndon LaRouche i dag, »så er ideen om, at man må gøre noget for at være med til at redde bankerne det rene ævl!«

Det haster også med at applikere kravet om den »bydende nødvendige virkelighed« på at se og handle imod den umiddelbare fare for atomkrig. Netop nu mødes NATO’s forsvarsministre i Bruxelles, hvor e følger en linje med at satse på mere konfrontation med Rusland og truer med et totalt, atomart Armageddon. Det geopolitiske fremstød fra briterne og Det Hvide Hus går frem for fuld kraft.

I Rusland blev ved daggry den 8. februar en overraskelsesøvelse med militære styrker annonceret i det Sydlige Militærdistrikt, der strækker sig til Sortehavet og det Kaspiske Hav. Med involvering også af det Centrale Militærdistrikts kommando- og kontrolelementer har den fejende aktion tests om mobilitet, der strækker sig over 3.000 kilometer via jernbane, med flåde- og flytransport. Snap-mobiliseringen involverer 8.500 tropper, 900 stk. militært hårdt isenkram, 50 krigsskibe og på til 200 fly.

»Houston, vi har et problem: Det er Obama«

10. februar 2016 – Som præsident har Barack Obama drevet USA hen imod krig med Rusland og Kina og berøvet USA for dets videnskabelige identitet ved helt at skrotte den amerikanske rumforskningsmission.

LaRouchePAC’s kandidat for det Demokratiske Parti, Kesha Rogers, Texas, erklærede i dag en ny, national mobilisering for at omstøde Obamas ødelæggelse af det amerikanske rumprogram. I 2010 og 2012 vandt Rogers demokraternes nomineringsvalg til Kongressen (Repræsentanternes Hus) med udgangspunkt i banneret, »Red NASA; Stil Obama for en rigsret«.

I et webcast i dag sagde Rogers: »Obamas plan, der går helt tilbage til nedtagningen af rumprogrammet i 2010, er baseret på det faktum, at man fuldstændig har iturevet det, der under præsident John F. Kennedy var et visionært lederskabsperspektiv, som blev nedtaget under Obamaregeringen – og hvor planen var at fremme en nulvækst-politik.

»I går deltog jeg i et arrangement ved navn »NASA’s tilstand«. Mange mennesker så denne begivenhed, som blev transmitteret live med NASA’s direktør, Charlie Bolden, såvel som også andre personer. 

»Det, som simpelt hen forbløffede mig, var det faktum, at præsidenten skærer ned på hele budgettet, fortsætter med at skære ned på budgettet for Orion-missionen, den bemandede mission, fortsætter med at nedtage Månemissionen – faktisk er der ikke længere nogen Månemission; og samtidig skærer han ned på alle fusionsprogrammer, skærer ned på programmerne på visse universiteter, såsom Rice Universitetet her i Texas. Præsident John F. Kennedy fremlagde en vision, ’Vi rejser til Månen, og vi gør disse ting, ikke, fordi det er let, men fordi det er svært.’ Og hvor man havde en reel vision, en inspiration for hele befolkningen.«

»Direktøren for rumprogrammet fremlægger, at ’Vi er nærmere end nogensinde til at komme til den Røde Planet’. Dette finder jeg paradoksalt ud fra det standpunkt, at vi har afskaffet alle missioner om at komme tilbage til og industrialisere og faktisk udvikle Månen.

Vi må gå tilbage og se på historien med hensyn til, at et visionært lederskab begyndte med de personer, der havde en idé om det menneskelige intellekt, der rakte langt frem i vores Solsystems bestemmelse. Og det var ikke blot en profitmekanisme, eller det drejede sig ikke blot om budgetter og om budgetnedskæringer eller om at forsøge at rejse ud i rummet på et ’discount’-program.

Men, vi gjorde det, der var nødvendigt – fiasko var ikke en valgmulighed – for at sikre, at menneskets fremskridt i rummet var prioritet nummer ét. Og et visionært lederskab er således det ultimative spørgsmål her, og det er, hvad vi faktisk diskuterer her. Det er det, der er blevet fuldstændigt forladt af vores samfund; det, der ikke længere eksisterer.

Jeg vil gerne her give et ægte eksempel på et visionært lederskab:

Krafft Ehrickes store ånd og intellekt, en pioner inden for rumflyvning, raketvidenskab og ingeniørvidenskab; og Krafft Ehricke arbejdede sammen med, og var en student, der udviklede von Brauns ideer og det, der virkelig skabte vores rumprogram og den vision, der bragte os til Månen, med Apollo 11 og frem til Saturn V-raketten.

Men igen, han var udtryk for noget, der tilhørte en højere orden med hensyn til filosofien og tankegangen i det, som han forstod, var grundlaget for rumprogrammet, og som igen var forsvaret for det menneskelige intellekt, og dette menneskelige intellekts kreativitet. Men han siger det smukkere selv. I Krafft Ehrickes ’Anthropology of Astronautics’ fremlægger han disse tre, fundamentale love:

1. Ingen og intet under dette univers’ naturlige love kan påtvinge mennesket nogen begrænsninger, undtagen mennesket selv.
2. Ikke alene Jorden, men hele Solsystemet, og lige så meget af universet, som mennesket kan nå ud til under naturens love, er menneskets retmæssige aktivitetsfelt.
3. Ved at gå ud i hele universet, opfylder mennesket sin bestemmelse som et element i livet, der er skænket fornuftens evne og den moralske lovs visdom inde i ham selv.’

 »Som jeg sagde før, så advarede Krafft Ehricke om, at et samfund, der vendte sig imod ægte fremskridt og vedtog en kurs for nulvækst, grænser for vækst, der er i modstrid med det, han siger i sin første, fundamentale lov, at ’Ingen og intet under dette univers’ naturlige love kan påtvinge mennesket nogen begrænsninger, undtagen menneskets selv’, så ville man få et samfund at se, der var ophørt med at anerkende sit sande, menneskelige potentiale.«

Ehricke skrev: »Begrebet om rumrejser bærer med sig en enorm indvirkning, fordi det udfordrer mennesket på stort set alle fronter af dets fysiske og spirituelle eksistens. Ideen om at rejse til andre himmellegemer reflekterer den højeste grad af det menneskelige intellekts uafhængighed og adræthed. Det giver menneskets tekniske og videnskabelige bestræbelser ultimativ værdighed. Frem for alt drejer det sig om filosofien for enhver eksistens. Som resultat ignorerer begrebet om rumrejser nationale grænser, afviser at anerkende forskelle af historisk eller etnologisk oprindelse, og gennemtrænger ens sociologiske eller politiske overbevisnings struktur lige så hurtigt som den næste.«

»Og i betragtning af de omstændigheder, som samfundet netop nu befinder sig i, med den fortsatte optrapning af konflikt og spænding mellem nationer, med det, vi ser med det fortsatte fremstød for krig eller optrapningen imod Rusland, imod Kina; det er et angreb på selve dette begreb om det menneskelige intellekt.«

Kesha Rogers har her sat fingeren på forbrydelsen, som Obama som præsident har begået: Berøvelsen af USA’s mission, og derfor også af dets borgeres intellektuelle evner. Hendes kampagne har til formål at genoprette denne mission.

Titelfoto: Præsident Obama, Michelle Obama og vicepræsident Biden ser på NASA’s Lunar Electric Rover under indvielsesparaden i 2009. Af NASA/Bill Ingalls.

DOKUMENTATION:

Obama tilintetgør USA’s fremtid i rummet

10. februar 2016 – Barack Obamas budgetanmodning for NASA for budgetåret 2017 markerer første gang, NASA nogensinde er blevet skåret ned til under 0,5 % af statsbudgettet – under årene med JFK’s Apollo-program var dets andel af budgettet nær ved 5 %.

Ved at anmode om 19 mia. dollar til NASA skar Obama Kongressens bevilling til rumagenturet ned med 300 mio. dollar. Men han krævede endnu dybere nedskæringer inden for udforskning af »det ydre rum« og »planeter«, det område af NASA’s arbejde, hvorfra nationale missioner i fremtiden kunne vokse frem. Disse nedskæringer tilsammen var i størrelsesordenen 1 mia. dollar iflg. en gennemgang i USA Today.

I 2006 var NASA, på trods af års nedgang i ressourcerne, stadig i gang med at udarbejde planer for en Månebase med en fremtid med videnskabelig observation af universet og forberedelser til at udnytte Månen, inklusive som en potentiel fremskudt base for rejser til Mars. I nogle versioner af NASA’s planer skulle Månebasen ligger på bagsiden.

Dette skrottede Obama i 2009-10 ved at aflive Constellation-programmet og således gøre Månen utilgængelig på ubegrænset tid, og med en formel afvisning af det som mål.

Nu er Kina og Rusland de nationer, der planlægger robot- og menneskelig landing på Månen – muligvis som et samarbejde – anført af Kinas netop bebudede plan om at starte en base på Månens bagside i 2018-20.

Da Obama aflivede Constellation, hævdede han, at USA i en eller anden fremtid kunne rejse direkte til Mars med et nyt Space Launch System (SLS) og »Orion«-program. Nu, i FY2017-budgettet, afliver han dem i realiteten; han ville have gjort det allerede, hvis ikke Kongressen havde insisteret på at investere omkring 10 mia. dollar i SLS/Orion siden FY2011.

For SLS, f.eks., var Kongressens bevilling i FY2016 omkring 2 mia. dollar; Obama anmoder om 1,3 mia. dollar i FY2017.

Det, som Obama ønsker at øge i NASA’s budget, er »videnskaber om Jorden« – detektering af klimaforandringer, i hans syge grønne hjerne, til gavn for at drive menneskelig videnskab og teknologi tilbage til fortiden. Som EIR’s stiftende redaktør, Lyndon LaRouche, beskrev det, »Ved at annullere rumprogrammet, skruer du [Obama] historien tilbage i tiden.«

Formanden for Repræsentanternes Hus’ Videnskabskomite, Lamar Smith (R-TX), fordømte omgående Obamas budget i en udtalelse til Ars Technica, som et »ubalanceret forslag, der fortsat binder vore astronauters fødder til jorden og gør en Marsmission stort set umulig.«

Men den virkelige kamp vil komme, ikke fra nedskærings-forvirrede Republikanere, men fra aktivister med ledere som LaRouche-demokraten Kesha Rogers fra Texas, der to gange vandt primærvalgene til Kongressen med planen: »Red NASA: stil Obama for en rigsret.«

Med formand Tom Gillesberg