Af Helga Zepp-LaRouche, den 1. september 2018

Medens den politiske elite i Europa stadig er af den opfattelse, at den er i besiddelse af den eneste saliggørende visdom, hvad de “vestlige værdiers” overlegenhed angår, så har stadig flere såkaldte “almindelige borgere” for længst bemærket, at der eksisterer en stadig dybere kløft mellem politikernes og mediernes officielle fremstilling og den virkelighed, der fremtræder inden for livets forskellige områder. Mange har en anelse om, at mediernes negative fremstilling af Kina og Den nye Silkevej måske også er Fake News. Rent faktisk har vi med de såkaldte “vestlige værdier” og konceptet om “Den nye Silkevej” at gøre med to helt forskellige værdibegreber og med helt forskellige menneskeopfattelser.

Efter at Kina for godt ti år siden, og endnu stærkere i de sidste fem år, har engageret sig i talrige infrastrukturprojekter inden for rammerne af dets silkevejs-initiativ. Blandt andet har Kina opført jernbanelinjer, industriparker, vandkraftværker og industrialiseret landbrug i Afrika. Mange afrikanske statschefer såvel som deres befolkninger er blevet grebet af en helt ny selvbevidsthed: De ser for første gang en realistisk chance for at overvinde fattigdom og underudvikling inden for en overskuelig fremtid. Takket være den kinesiske hjælp har en hel række afrikanske stater sat sig det mål, at opnå en rigtigt god levestandard for hele deres befolkning i en overskuelig fremtid.

Forud for FOCAC-topmødet (Forum on China-Africa Cooperation), hvortil 53 afrikanske stats- og regeringschefer ventes, udtrykte Ghanas ambassadør i Kina, Edward Boateng, i en kommentar i Global Times sin begejstring for den nye silkevejs ånd, som har grebet Afrika. “Kineserne er overbeviste om, at det er muligt for et land som Ghana at forvandle sig til en moderne, teknologisk udviklet økonomi inden for en halv generation.” Boateng har i løbet af det år, han har tilbragt i Kina, besøgt mere end 16 provinser og mange byer for at studere følgerne af “det kinesiske økonomiske mirakel” og har draget følgende konklusion i Global Times: “Jeg tror, at Ghana kan benytte Kina som et spejl for, hvordan vi selv kan slå ind på en tilsvarende succesrig udvikling. Her fremhæver jeg især, at Kina har forvandlet sig til et betydende økonomisk og teknologisk kraftcenter, samtidig med at det har været i stand til at bevare klare aspekter af sin rige kultur.” Boateng understregede, at den menneskelige kapital, en udbredt disciplin, en samvittighedsfuld måde at løse problemer på for alle områder, utrættelig fornyelse, økonomisk vækst og udbygningen af infrastruktur har medvirket dertil. En disciplineret vilje til at løse opgaverne samt tillid til de traditionelle kulturelle og humanistiske værdier hører med til den åndsholdning, som Ghana i høj grad kan lade sig inspirere af. Han mindede om, at Ghana var det første afrikanske land, der afkastede kolonialismens åg, og at dets første præsident, Dr. Kwame Nkrumah, var fader til den panafrikanisme, der har indgravet sig dybt i Afrikas og afrikanernes bevidsthed.

Vestens kolonialistiske tankegang

Selvfølgelig havde europæerne længe kunnet udvikle det afrikanske kontinents infrastruktur og industri, sådan som Kina har gjort det i de sidste ti år. Det, der hindrede dem i det, var den fortsatte kolonialistiske tankegang, sådan som den kom til udtryk i IMF’s brutale lånekrav og Verdensbankens udviklingsundertrykkende politik. Medens Kina og de afrikanske stater understreger deres dybtgående gensidige venskab, synes de få europæere, der er vågnet op i anledning af de gennemgribende ændringer i Afrika, i bedste fald at bekymre sig om, hvordan Kina og andre asiatiske lande sikrer sig adgang til Afrikas råstoffer.

Den tyske udviklingsminister Müller kritiserede under sin sidste afrikarejse, der førte ham gennem syv lande, EU’s og den tyske regerings afrikapolitik, der hidtil kun har bestået i at opføre mure mod flygtningene: “I de næste ti år vil der blive bygget mere i Afrika end i hele Europa i løbet af de sidste hundrede år”, understregede Müller. I Mozambique så han, hvilke store ressourcer dette kontinent rummede; kineserne, Indien, Japan og amerikanerne var her allerede, kun tyskerne var her ikke, men havde ladet de mange muligheder ligge.

Forbundskansler Merkel, der på samme tid besøgte Senegal, Nigeria og Ghana, hvor hun mødte Müller, fik efter et møde med Ghanas præsident Nana Akufo-Addo en pludselig erkendelse af, at EU kun ville kunne få en velhavende fremtid, hvis man kunne “styre” indvandringsproblemet og problemet med et partnerskab med Afrika; hun troede ikke, at EU’s sammenhold kunne garanteres på nogen anden måde.

Og nu må man se, hvad denne “styring” vil sige konkret, og om den går ud over den hidtidige kyniske politik med aftaler med afrikanske regeringer om stop for indvandringen og opførsel af lejre, som allerede pave Frans har sammenlignet med koncentrationslejre. Der er ikke meget godt at vente fra det nyeste forslag fra den tyske regerings medarbejder for afrikanske anliggender, Günter Nooke, der i fuld alvor foreslår en ny form for kolonialisme (Reuters, 29.8): “Hvorfor laver man ikke særlige udviklingszoner i de lande, hvor staterne afgiver deres overhøjhed for 50 år og for eksempel giver EU lov til at fastsætte investeringsrammerne for udenlandske firmaer?”

Endnu mere uhyrlig er en artikel i Bayernkurier den 26. august “På vej mod Eurafrika”, der hovedsageligt efterplaprer de absolut skræmmende teser i Stephen Smiths nyeste bog ‘La Ruée vers L’Europe’ (Storm mod Europa: Det unge Afrika på vej mod det gamle kontinent). Afrika oplever nu den “voldsomste befolkningstilvækst” og et “ungdomsoverskud”. Med deres udviklingshjælp “skyder de rige lande sig selv i benene”, citeres der fra Smith, “idet de hjælper de fattige lande med at opnå den bølge af velstand, der overhovedet gør det muligt for dem at drage af sted, så de opmuntres blot til udvandringen.” For “tilbagevendingen til protektoraterne” (ligesom Nooke også kræver det), som han opfatter som den eneste mulighed til at afværge “migrant-stormfloden”, anbefaler han EU’s begyndende aftaler med afrikanske “diktatorer”. Øjensynligt finder Bayernkurier sig ikke for god til her knap syv uger før delstatsvalget at ophidse helt i Björn Höckes ånd. Altså med andre ord: Udviklingshjælp for ikke at tale om investeringer afskaffes, menneskene bør forblive fattige og dø hurtigst muligt. Og med disse “kristelige værdier” prøver Bayernkurier altså at hjælpe CSU med valget!

Noget helt andet fremgår fra Xinhua, Kinas førende nyhedsbureau, der den 31. august som dagens vigtigste nyhed meddelte, at præsident Xi Jinping i et brev til professorerne for det kinesiske akademi for de skønne kunster (CAPA), understregede den æstetiske opdragelses betydning for ungdommens fysiske og åndelige udvikling. Den æstetiske opdragelse spiller en vigtig rolle i udformningen af en smuk ånd og en smuk sjæl. Og selv om den skinverden, som de vigtigste medier i Tyskland søger at opretholde, ikke har nogen anelse om det: Verden bevæger sig med hurtige skridt i den retning, som Lyndon LaRouche og den med ham forbundne association har stræbt at virkeliggøre i årtier. Således virkeliggør Kina nu den politik, som vi offentliggjorde allerede i 1980 om Afrikas industrialisering og siden har præsenteret på mange konferencer, blandt andet under BüSo’s delstatsvalgkamp i 2009 med sloganet: “Hessens fremtid ligger i Afrika!” 1)

Og præsident Xis betoning af den æstetiske opdragelse beviser også rigtigheden af denne forfatters påstand fra en tale i New York i april 2017 om, at der er et nært slægtskab mellem menneskebilledet og den æstetiske opdragelsesmetode hos Konfucius og Friedrich Schiller 2) Forskellen består i, at Kina holder sin klassiske tradition højt, medens vi her i Tyskland har fjernet os langt fra vor klassiske humanistiske kultur. Men måske er det ikke for sent endnu – vi må lade Nikolaus af Kues, Kepler, Leibniz, Beethoven, Schiller, von Humboldt, for blot at nævne nogle få, blive levende i vore unges sjæl og ånd og lægge større vægt på deres æstetiske opdragelse end på deres karriere, på at tjene mest muligt og på at tilfredsstille alle deres lyster lige her og nu. Og dersom De, ærede læser, måtte dele denne opfattelse, så bør De blive aktiv i BüSo (Schillerinstituttet).

    zepp-larouche@eir.de

Bemærkninger:

1. Se https://solidaritaet.com/neuesol/2008/52/hessen.htm

2. Se https://solidaritaet.com/neuesol/2017/17/hzl.htm

English: See below

Bestil vores nye rapport på engelsk!: 500 kr. for den trykte rapport, 374 sider

Forsendelse: porto 50 kr. pr. rapport.

Rapporten kan også hentes på vores kontor: Sankt Knuds Vej 11, kld. t.v., Frederiksberg

Rapporten kan bestilles fra Schiller Instituttet i Danmark: tlf. 53 57 00 51 eller 35 43 00 33 eller e-mail si@schillerinstitut.dk

Homebanking: 1551-5648408; Giro: 564-8408

Dankort/Paypal: via vores butik

LaRouche-bevægelsen har spillet en enestående rolle i udviklingen af forslag til international økonomisk udvikling og sat retningslinjer for politiske beslutninger, som nu i stigende grad er udbredte i verden. Ved slutningen af Den kolde Krig, og den deraf følgende mulighed for internationalt samarbejde om menneskehedens fælles mål, foreslog Lyndon og Helga LaRouche i 1997 “Den Eurasiske Landbro” som en “Ny Silkevej … for Global Økonomisk Udvikling”. Efter bekendtgørelsen af Bælt- og Vejinitiativet fra den kinesiske præsident Xi Jinping i 2013 (et forslag i samklang med LaRouche-forslaget) offentliggjorde LaRouche-bevægelsen det første bind af “Den Nye Silkevej bliver til Verdens-Landbroen”, en 374-siders rapport der indbefatter store udviklingsprojekter fra hele verden under rammerne af den økonomiske tilgang, som er grundlagt af Lyndon LaRouche.

            Vi er glade for at annoncere udgivelsen af dette andet bind, “Den nye Silkevej bliver til Verdens-Landbroen: En fælles fremtid for menneskeheden”, hvor vi giver dig et opdateret billede af fremskridtene i Kinas Bælt- og Vejinitiativ, herunder detaljerede analyser region for region og nyligt opdaterede kort. Vi fremhæver også principperne for fysisk økonomi og økonomiske metrikker opdaget af Lyndon LaRouche; metrikker, på hvilke muligheden for at hæve levestandarden for menneskeheden afhænger. Vi undersøger de vestlige nationers strategiske forhold til det nye paradigme, og hvilke udfordringer der skal imødegås for at overvinde det gamle paradigmes tilgang med britisk geopolitik, og erstatte det med LaRouches overordnede program for at overvinde det truende økonomiske kollaps i Vesten.

Som Schiller Instituttets grundlægger og præsident Helga Zepp-LaRouche har sagt: “Jeg tror, at den Nye Silkevej er et typisk eksempel på en ide, hvis tid er kommet; og når en idé på den måde bliver til en materiel realitet, manifesterer det en fysisk kraft i universet.

“Udnyt dette kraftfulde værktøj til politisk beslutningstagning og politisk organisering!

Helga Zepp-LaRouches introduktion til rapporten:

Download (PDF, Unknown)

English:

Table of Contents and Helga Zepp-LaRouches introduction to the report:

Download (PDF, Unknown)

Download (PDF, Unknown)

Del gerne linket:

http://international-schillerinstitute.nationbuilder.com/nbw_petition_danish?recruiter_id=2945

Med formand Tom Gillesberg

Video:

Lyd:

Leder fra LaRouchePAC d. 20. august: Blot uger fra det vigtige amerikanske midtvejsvalg, har vi afsløret de amerikanske aktører i ‘Russiagate’-kupforsøget mod præsident Trump – hos FBI, i justitsministeriet, blandt lederne af overvågningsstaten såsom John Brennan – så grundigt, at de kan ende med at blive retsforfulgt for forbrydelser begået i forbindelse med deres “undersøgelse”. Den juridiske snigmorder Robert Mueller ser i stigende grad desperat ud i sine bestræbelser på at lokke præsidenten i en fælde, og udarbejde en betænkning der lægger op til, at den nye Kongres skal afsætte ham.

De britiske bagmænd for dette kup, med undtagelse af den radioaktive MI6-officer Christopher Steele, er imidlertid stadig skjult for det overvældende flertal af amerikanerne. Disse er lederne for MI6 og GCHQ – den britiske forløber til NSA – der, fra det øjeblik Donald Trump overvejede at gå ind i præsidentkampen, bad de amerikanske efterretningstjenester og politiske cirkler om at stoppe ham, fordi han kunne engagere sig i stormagtsamarbejde med Rusland og Kina. I denne proces har de, som præsidenten sagde søndag, skabt en rasende ny ”McCarthyisme” i Amerika.

Londons monetære system, som ved at ødelægge præsident Roosevelts Bretton Woods-system, atter gjorde byen til verdens mest fremtrædende finanscenter, har ikke frembragt andet end afindustrialisering og frihandel i USA og Europa og konstante gældskriser rundt om i verden. Det er i krise nu igen, forklædt som en “valutakurs-krise i de fremvoksende markeder” (’emerging markets’ –red.).

Vi forsvarer præsidentskabet, indtil Mueller er endeligt besejret, fordi det, i den finanskrise der nu er under opsejling, med præsident Trump er muligt, med en akut tilbagevenden til en Glass-Steagall bank-reorganisering. Samarbejde med andre stormagter og BRICS-lande for at udstede store kreditter til nye infrastrukturprojekter er muligt med præsident Trump. Selv et {seriøst} angreb på briternes frihandelssystem ved at afskære muligheden for valutaspekulation og vende tilbage til principperne for FDR’s Bretton Woods-system, er muligt, hvis der eksisterer et samarbejde mellem præsident Trump og lederne af Kina, Indien, Rusland og andre større økonomier.

Vi forsvarer præsident Trump mod det britiske angreb, for at gøre en ende på det forfejlede britiske monetære system og indføre Lyndon LaRouches “fire love” for at genskabe kreditsystemet under Bretton Woods.

Præsident for Schiller Instituttet, Helga Zepp-LaRouche, sagde i et webcast d. 17. august: “Gennem årene har min mand gentagne gange opfordret til en reetablering af Bretton Woods-systemet for at vende tilbage til en økonomi efter Hamiltons principper, at vende tilbage til et kreditsystem for dybest set at udslette kasinoøkonomien, slippe af med derivat-boblen og overgå til national bankvirksomhed; at have suveræne regeringer til at stå for kreditudstedelsen, og dernæst have et internationalt kreditsystem …. Senere specificerede han det mere, og sagde at den eneste kombination af lande, der har magt til at afvikle det britiske imperialistiske finanssystem baseret i City of London og Wall Street, ville være en fire-magts kombination bestående af USA, Rusland, Kina og Indien.

Så vi har skrevet denne nye appel, som faktisk er en opfordring til lederne af disse fire lande, ikke for at udelukke andre, men for at lade disse fire lande være den centrale gruppe af nationer, som kunne udforme et nyt Bretton Woods-system, og sidenhen kunne invitere andre; og alle lande, der gerne vil slutte sig til, ville være velkomne til at deltage.

Se, det haster. Der er mange mennesker der siger, at den næste økonomiske storm vil ramme godt og vel inden midtvejsvalget. Der er mange analytikere der siger, at Federal Reserves “tapering” – den såkaldte renteforhøjelse – skal stoppes hurtigt, fordi den er ved at få gældsboblen til at eksplodere. Instituttet for International Finans i Washington har netop offentliggjort tal der viser, at Verdens samlede gældsætning har nået 247,2 billioner $, og det er en stigning på 11,1 % indenfor bare det sidste år. Så vi sidder på en krudttønde, og alting kan i princippet udløse et sammenbrud af boblen der, hvis den ikke bliver behandlet, vil medføre fare for økonomisk kaos med uforudsigelige konsekvenser…

Vi ønsker at foretage en verdensomspændende mobilisering af hvert enkelt land, enhver magt, enhver person på planeten, til at appellere til disse ledere – nemlig præsident Trump, præsident Putin, præsident Xi Jinping og premierminister Modi – om at foretage denne handling; og helst at bruge FN’s generalforsamling, som vil starte i september, til at sætte dette på dagsordenen.”

Med formand Tom Gillesberg

Video 1. del:

Video 2. del:

Lyd:

Af Helga Zepp-LaRouche, den 28. juli 2018

Inspireret af Kinas fabelagtige fremskridt finder der nu for tiden en strategisk nyorientering sted blandt udviklingslandene, hvorved der skridt for skridt opstår en økonomisk verdensorden baseret på helt andre principper. Medens Vesten forgæves forsøger at opretholde det neoliberale økonomiske systems gamle verdensorden, arbejder flere og flere nationer sammen med BRIKS-staterne, Shanghai-samarbejdsorganisationen (SCO) og andre regionale organisationer inden for rammerne af det nye silkevejsinitiativ på grundlag af et samarbejde til gensidig fordel. Man demonstrerer derved, at verden kan udformes meget mere menneskeligt, end EU demonstrerer med sin barbariske flygtningepolitik,

“Jeg vil have den kinesiske model, fordi det, som Kina har opnået, er utroligt. Den måde, Kina har overvundet fattigdommen på, har intet sidestykke i historien!”  – dette er en udtalelse fra Pakistans nyvalgte statsminister, Imran Khan, der samtidigt meddelte, at han vil besvare ethvert positivt skridt fra Indiens side for at forbedre forholdet til Pakistan med to skridt fra hans side. Præcist den samme stemning gjorde sig gældende ved det netop afsluttede topmøde for BRIKS  —  altså Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika  –  i Johannesburg, der var fuldstændigt præget af Den nye Silkevejs ånd, der hævder ikke mindre end, at alle verdens nationer har ret til at udvikle sig på grundlag af videnskabelige og teknologiske fremskridt, og at der er opstået en ny ære for menneskeheden.

Den kinesiske præsident Xi Jinping understregede i sin tale på topmødet, hvor også Indonesien, Tyrkiet, Argentina og rigtigt mange afrikanske statsoverhovder deltog, at det internationale samfund befandt sig ved en skillevej og måtte udvikle en helt ny form for internationale forhold. Med en begejstret kulturoptimisme, der er helt forsvundet i Europa, betonede Xi det videnskabelige fremskridts afgørende rolle som drivkraft for den økonomiske opbygning. “Videnskab og teknik udgør som de primære produktivkræfter en uudtømmelig kraft, der driver den menneskelige civilisations udvikling fremad.” Menneskeheden har foretaget kæmpe udviklingsspring fra landbrugs- til industrisamfund og står nu foran nye videnskabelige og teknologiske revolutioner og industrielle forvandlinger. Hvis staterne griber de chancer, der frembyder sig, kan de opnå en dynamisk økonomisk vækst og dermed et bedre liv for deres befolkninger.

Xi fortsatte med at sige, at der lå større udviklingsmuligheder i Afrika end på noget andet kontinent, og derfor havde det et større udviklingspotentiale end noget andet område i verden. BRIKS ønskede derfor at forstærke samarbejdet med Afrika og lade dette samarbejde blive til forbillede for udviklingen af syd-syd-forholdene. Denne intensivering vil forstærkes yderligere på det forestående forum for Kina-Afrika-samarbejde i Beijing til september, hvor integrationen med det økonomiske bælte-initiativ skal føres videre. Også den indiske statsminister Modi fremførte, at fredsbevarelse og Afrikas udvikling havde den højeste prioritet for hans regering. Man meddelte også, at man agtede at oprette et Mahatma Gandhi – Nelson Mandela – center. Præsident Putin berettede i sin tale, at Rusland agtede at “tænde lyset” på det afrikanske kontinent og forsyne det med energi, fremfor alt med atomenergi, hvor Rusland for tiden har udviklet sig til den teknologiske fører i verden.

Stigningen i handelen mellem Kina og Afrika inden for de sidste 40 år er enorm: Fra 765 millioner $ i 1978 har samhandelen allerede nået 170 milliarder $ i 2017 for at ligge på 400 milliarder årligt i de kommende år. I det hele taget stiger BRIKS-landenes økonomiske betydning voldsomt: i det forløbne år androg disse landes samlede bruttonationalprodukt over 17 billioner $ og dermed mere end EU’s. Præsident Xi havde før topmødet ud over de Forenede arabiske Emirater også aflagt statsbesøg i Senegal, Rwanda og Sydafrika fulgt af Mauritius i tilknytning til topmødet. Kinas og Indiens regeringer har også besluttet sig for fælles investeringer i Afrika i sammenhæng med det Nye Silkevejsinitiativ. En yderligere byggesten til den nye økonomiske orden er konceptet “BRIKS-plus”, en platform, der skal udbygge det økonomiske og også strategiske samarbejde mellem endnu flere stater og regioner. Det er blandt andet de deltagende landes hensigt at skaffe stemmeret i IMF til et stadigt større antal medlemsstater fra denne blok for at kunne påvirke afgørende beslutninger.

Samarbejde eller konfrontation

Xi Jinping understregede under topmødet også energisk det synspunkt, med en tydelig henvisning til Donald Trumps trusler om importtold, at der ikke gives nogen vindere i en handelskrig. Man stod foren valget mellem samarbejde eller konfrontation, mellem gensidige fordele eller muligheden for at gøre sin nabo til tigger, men at de, der fulgte denne kurs, i sidste ende blot ville skade sig selv.

Netop denne effekt har man allerede kunne iagttage ved sanktionerne mod Rusland, som flere eksperter her i landet anser for en ulykke, da de har tvunget Rusland til at genopbygge flere af de produktionsområder, der ødelagdes under Jeltsin-årenes chokterapi, og samtidigt til at fordybe forholdet til Kina og Asien. Og ligesom ved de (af den amerikanske kongres) påtvungne sanktioner fra USA’s og EU’s side mod Rusland, har Trumps trusler om importtold over for Kina øjensynligt den af ophavsmændene oversete virkning, at de blot fremmer BRIKS-landenes samarbejde og øger deres ønske om en mere retfærdig og afbalanceret verdensorden.

På et seminar hos Chongyang Finansinstitut på Renmin-universitetet i Beijing påpegede Putins økonomiske rådgiver Sergej Glazjev, at det i betragtning af den dårlige tilstand i de vestlige økonomier, der stadig havde stærk fokus på spekulation frem for produktiv økonomi, burde komme til et stadig tættere samarbejde mellem de nye silkevejsinitiativer, mellem BRIKS og SCO. Og hvis trykket på disse stater skulle vokse yderligere, så ville det blot fremskynde tendensen til ikke længere at afvikle den internationale handel i dollars, men i de pågældende landes valutaer.

Af den kinesiske regerings årsberetning, som statsminister Li Keqiang for nylig fremlagde under et ledelsesmøde i statsrådet, fremgik det tydeligt, at Kina vil gøre alt for at beskytte landet mod virkningerne fra et nyt sammenbrud i det transatlantiske finanssystem. Stillet over for store internationale udfordringer vil Kina vedtage en hel pakke af forholdsregler for at styrke den produktive økonomi, heriblandt skattelettelser for investeringer i grundforskningen, 200 milliarder $ til infrastruktur, et krav om kreditudstedelse til små og mellemstore virksomheder, såvel som en entydig bekæmpelse af “zombiefirmaer” og enhver form for spekulation.

Den dynamik, der for tiden udvikles med den kinesiske model og BRIKS som centrum, er resultatet af en årtierlang politik fra IMF’s og Verdensbankens side, der med deres krav om såkaldte strukturtilpasninger og betingelser for udviklingslandene ikke blot har forhindret disse landes udvikling, men derudover har gennemført en gigantisk kapitaloverførsel fra disse lande til det neoliberale finanssystems banker. Af denne politik, som vi blandt andet har en stor del af flygtningekrisen at takke for såvel som de på løgne byggede krige i Sydvestasien og Nordafrika, har BRIKS og mange udviklingslande draget en lignende slutning som af Asien-krisen i 1997, hvor megaspekulanter som George Soros spekulerede adskillige asiatiske landes valutaer ned til indtil 80% af deres tidligere værdi.

Vi i Vesten har lige præcist det valg, som Xi Jinping har præciseret. Vi kan tage mod Kinas mangehånde tilbud og sammen med BRIKS og andre stater hjælpe med til at opbygge Afrika, Sydvestasien og Latinamerika industrielt og dermed samtidigt virkeliggøre et fremtidsperspektiv for os selv. Dette vil under alle forhold kræve et farvel til kasinoøkonomien og indførelse af en Glass-Steagall-bankopdeling såvel som oprettelsen af nationalbanker og oprettelsen af et nyt Bretton-Woods-kreditsystem.

Eller vi kan forsøge at holde fast i det nuværende, håbløst bankerotte, neoliberale finanssystem, der er indrettet på profitmaksimering for eliten på bekostning af en stor del af befolkningen samt udviklingslandene. Så har vi valget mellem et nyt krak, denne gang langt værre end i 2008, og et af dollarsammenbruddet udløst finanssammenbrud, såfremt staterne i den nye økonomiske blok værger sig i fællesskab mod en konfrontation fra USA’s side.

Vi har følgende valg: Enten genopfrisker vi her i USA og Europa vore bedste traditioner, det vil sige Alexander Hamiltons amerikanske økonomiske system og principperne fra det tyske økonomiske mirakel efter anden verdenskrig og traditionerne fra vor klassiske kultur  —  og så arbejder vi sammen med Kina og BRIKS  med på at udvikle verden.  –  Eller vi vil selv være skyld i, at vore kulturer snart opstilles i de afrikanske og asiatiske museer som eksempler på samfund, der ikke var overlevelsesegnede i moralsk henseende.

zepp-larouche at eir.de

Se videoerne her.

Med formand Tom Gillesberg

Video 2. del 5 min.:

Lyd:

Med formand Tom Gillesberg

Video, indlæg:

Video, diskussion:

Lyd:

Leder fra LaRouchePAC, 2. juli, 2018 – Schiller Instituttets netop afsluttede konference i Tyskland den 30. juni -1. juli gjorde præcis det, som stifter og præsident Helga Zepp-LaRouche offentligt havde foreslået, at EU’s »migrations-topmøde« 28. – 29. juni burde gøre.[1]

Det var at fokusere det europæiske lederskab på udvikling af økonomi og infrastruktur i Afrika, gennem samarbejde mellem Europa og Kina og forlængelse af Bælte & Vej Initiativet ind i Mellemøsten (Sydvestasien) og Afrika. Således vil den eneste, reelle løsning på krisen med strømme af migranter, der flygter ind i Europa fra terroristkrige og forarmelse i disse områder, begynde. (Naturligvis vil der komme en genoplivning af europæisk, højteknologisk industri fra denne proces.)

Men EU-topmødet blev holdt uden at behandle LaRouches forslag og gjorde efter alt at dømme ingen verdens ting. Men Schiller Instituttets møde, der gik ud fra det høje standpunkt i fr. LaRouches åbningstale – et nyt paradigme for internationale relationer, baseret på nationernes gensidige udvikling – opnåede det, som EU-topmødet ikke satsede på, og etablerede sig selv som et nyt lederskab for Europa.

Konferencen bragte 300 europæiske ledere og aktivister sammen til to dages nonstop-drøftelse af en forlængelse af Bælte & Vej Initiativet, og med afrikanske ledere, kinesiske og russiske diplomater og ekspertrepræsentanter, europæiske eksperter inden for økonomi og militær, der talte, samt en dynamisk »Ny Silkevejsorganisation« fra det krigshærgede Yemen. GBTimes, et medieselskab med base i Finland, der fokuserer på at »bringe Kina nærmere«, har leveret en udstrakt dækning af begivenhederne.

Desuden udtalte to amerikanske talere fra politiske kredse, og som støtter præsident Donald Trump, deres stærke støtte til Schiller Instituttets kampagne for at erstatte krige med udvikling i disse områder. Deres præsentationer kan ligeledes blive bredt cirkuleret i USA.

Planlægningsdokumenterne for at opnå dette arbejde er udgivet af EIR og Schiller Instituttet: Anden udgave af Den Nye Silkevej bliver til Verdenslandbroen; forlæng den Nye Silkevej til Vestasien og Afrika[2], og den arabisksprogede rapport Operation Felix: Yemens mirakuløse genopbygning og tilslutning til den Nye Silkevej.[3] Konferencens begivenheder vil blive udgivet i Executive Intelligence Review i de kommende uger. Helga Zepp-LaRouche havde forudsagt, at topmødet mellem USA og Korea 12. juni ville blive en »game-changer« for det nye paradigme, og hun påberåbte ånden fra dette møde i sin hovedtale.[4] Med endnu et Trump-Kim-møde, der allerede er bragt på bane til FN’s Generalforsamlings sammentræde til september i New York, vil den næste, potentielle game-changer, især for en afslutning af »evindelig krigsførelse« i Mellemøsten, blive tomødet mellem præsidenterne Trump og Putin den 16. juli.

Den britiske modstand mod dette Helsinki-møde er ekstraordinært voldsom; britisk efterretnings »Russiagate«-kampagne mod præsident Trump, der har til formål at gøre samarbejde mellem USA og Rusland umuligt og at tvinge præsidenten ud af embedet for blot at overveje et sådant samarbejde. Forsvarsminister Mattis har netop skriftligt truet med at afslutte den amerikansk-britiske særlige forsvarsrelation; og, med Trump, der efter planen skal mødes med den britiske premierminister May tre dage før sit topmøde med Putin, må vi være i højeste alarmberedskab med hensyn til britiske sabotagehandlinger mod dette topmøde.

Men Helga LaRouche pegede også på en langt mere generel trussel mod det nye paradigme – et truende finanskrak, der eksploderer ud af en superophedet, global boble af selskabsgæld, der er blevet pustet op af de »fire store« centralbanker siden krakket i 2007-08. Trump har midlertidigt afværget dette krak med en enorm selskabsskattelettelse, men har herved formodentlig blot gjort krakket værre, når det rammer.

At stoppe dette krak betyder omgående at gennemføre Glass/Steagall-bankopdeling sådan, som vælgere i USA og Europa bliver ved med at kræve. Og det kræver oprettelsen af nationale kreditinstitutioner for at erstatte den spekulative kasinogæld, som sandsynligvis blot vil fordampe under Glass-Steagall.

En sådan statskredit udstedes af Kinas offentlige, kommercielle banker til at være drivkraft for Bælte & Vej Initiativets udviklingsprojekter. Men USA og de europæiske lande har endnu ikke genopdaget Alexander Hamiltons metode til at gøre dette. Det forklares i Lyndon LaRouches »Fire Love til Nationens – og Verdens – Redning«[5] fra 8. juni, 2014, og er dét, der gør LaRouches bevægelse til det nye lederskab.

[1] Se: Helga Zepp-LaRouche: »EU-topmødet må følge Singapores eksempel!«

[2] Se: Helga Zepp-LaRouche: »En fælles fremtid for menneskeheden«. Introduktion til bind II af rapporten, »Den Nye Silkevej bliver til Verdenslandbroen«

[3] Se: Introduktion til rapporten af dens forfatter, Hussein Askary 

[4] Se: Helga Zepp-LaRouche: »Modsætningernes Sammenfald – Morgendagens verden« 

[5] Se: LaRouches Fire Love, feature

Med Helga Zepp-LaRouches åbningstale, Modsætningernes sammenfald – Morgendagens verden, samt andre taler.

Af Hussein Askary, Schiller Instituttets koordinator for Sydvestasien.

Genopbygningen af Yemen, efter den aktuelt igangværende, destruktive, anglo-saudiske aggressionskrig er afsluttet, vil kræve et mirakel. Men det er præcis, hvad denne rapport foreslår. Miraklernes tid er over os. Mange mirakler er opnået, og mange andre er i gang. En ny æra i menneskehedens historie er gryet under BRIKS-nationernes lederskab (Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika), samt under den kinesiske præsident Xi Jinpings lancering i 2013 af Bælte & Vej Initiativ (BVI). Disse to udviklinger har åbnet historiens porte for en ny og retfærdig verdensorden.

Kinas mirakuløse industrialiseringsproces hen over de seneste to årtier, der har løftet 700 million af landets borgere ud af fattigdom, er en stærk indikator for denne nye proces. Den kendsgerning, at Kina har tilbudt sine teknologiske kapaciteter, sin knowhow og sine finansielle resurser til partnere i udviklingslandene, så de kan gentage dette mirakel, udgør en stærk motivering for det yemenitiske folk og lederskab for at vælge de højeste ambitionsniveauer.

Det er i denne sammenhæng, at Yemen kunne rejse sig og opnå sit eget mirakel. Ligesom det lykkedes yemenitterne at præstere det mirakel, at de har modstået de mest ondskabsfulde og magtfulde militærstyrker, således kan de – med en tilsvarende succes – præstere miraklet med at genopbygge deres land. Dette genopbygningsmirakel bliver naturligvis vanskeligere end det militære, men det bliver mere glædeligt og vil bringe alle Yemens borgere sammen – mænd og kvinder fra alle mulige dele af landet og fra alle forskellige baggrunde, som en forenet kraft til fordel for en hel nation.

Download (PDF, Unknown)

Så, hvad enten du er flygtning, en indfødt, en borger, er bosiddende i Europa eller USA eller et andet sted, så bør du gå med i Schiller Instituttet: For dette er den eneste måde, som jeg har erfaret, at skabe forandring i verden på, og som har en indvirkning på alle levende skabninger på planeten. 

Nu er vi mange. Vi har hele nationer, der også tilslutter sig det Nye Paradigme, og vi kan alle se, at udsigterne til en fremgangsrig og smuk fremtid for alle nationer er inden for rækkevidde. Jeg beder derfor hver og én af jer til, at, midt i den værste lidelse, må vi altid have vort blik rettet, ikke på mudderet under vore fødder, men mod de lysende stjerner foroven. 

Mange tak.

Download (PDF, Unknown)

Leder fra LaRouchePAC, 1. juli, 2018 – Præsident Donald Trump er aktivt på vej til at blive den største »fredspræsident« i nationens historie. To af de primære valpladser for krig, omhyggeligt plejet af Det britiske Imperium og dets aktiver i USA til at forblive »frosne konflikter«, der angiveligt skulle være hinsides enhver mulighed for løsning – som konflikter, der har til hensigt at tvinge alle Jordens nationer til at »vælge side« – er nu på vej til at blive løst. Korea, og hele Asien, har været forenet bag Trumps modige topmøde med Kim Jong-un, og 16. juli vil præsidenterne Trump og Putin sætte sig sammen, med den hensigt (blandt andre ting) at afslutte krigen i Syrien, som er afgørende for processen med »permanent krigsførelse« i Sydvestasien, og som, på vegne af Det britiske Imperiums del-og-hersk geopolitiske politik, blev udløst af præsidenterne Bush og Obama.

Mange ironier er involveret her. I hele USA følger det liberale venstre – som rent historisk er blevet anset for at være »fredsfraktionen« i USA – slavisk det britiskdirigerede hysteri imod Trump og kræver hans afsættelse og kalder ham »fascist« og »racist« og kræver, at de, der arbejder for ham, bør chikaneres dag og nat, og med deres børn som mål for dette ved deres skoler. Nogle af disse forvildede fjolser mener måske, at dette har noget med Trumps immigrationspolitik, som er det eneste, de vil tale om, at gøre. Men briterne selv skjuler ikke sandheden – de er rædselsslagne over, at præsident Trump har forpligtet sig til en gang for alle at bryde den »særlige relation«, eufemismen for amerikansk underdanighed over for City of London og de imperialistiske Imperieherrer; en underdanighed, der indebærer en vedtagelse af Adam Smiths dødbringende »frihandelsdogme«, imod hvilken Amerika udkæmpede en revolution, og at Amerika skal tjene som den »dumme kæmpe« i Londons kolonialistiske krige; en proces, der tog sin begyndelse med mordet på John F. Kennedy og med at drive USA ind i den kolonialistiske, folkemorderiske krig i Indokina. Denne krigspolitik er fortsat i dag med Bush-Obama-krigene i Sydvestasien. Med Trump, der forbereder sin deltagelse i NATO-topmødet og besøget til UK, før han skal mødes med Putin i Helsinki, er Londons herrer skrækslagne over, at Trump ikke vil acceptere mobiliseringen for krig med Rusland, som det kræves fra NATO-dinosaurernes side, præcis, som han afviste det gamle paradigme for frihandelsdiktater ved G7-mødet i juni.

Trump, der arbejder hånd i hånd med Kinas Xi Jinping og Ruslands Vladimir Putin, har erklæret en ende på galskaben med »regimeskifte« og permanent krigsførelse. Han har åbent erklæret sit ønske om at trække de amerikanske tropper ud af Korea, ud af Syrien og ud af Europa, for at afslutte Amerikas rolle som politibetjent for Det britiske Imperium. Og, som Lyndon LaRouche har insisteret på, lige siden finanskrakket i 2008, så er det eneste, mulige grundlag, på hvilket det katastrofale kollaps af det vestlige, monetære system kan forhindres, at USA arbejder sammen med Rusland, Kina og Indien – som han har givet betegnelsen de Fire Magter[1] – for at skabe et helt nyt finanssystem for en ny æra for relationer mellem nationer. Podekrystallen til dette nye paradigme eksisterer allerede i den Nye Silkevej og i de multiple investeringsbanker, der er knyttet til den Nye Silkevej, og som adresserer de reelle udviklingsbehov i verdens nationer, uden »betingelsespolitik« med hensyn til deres suveræne, politiske systemer.

Alt imens det amerikanske folk af mainstreammedierne fodres med en støt diet, bestående af anti-Trump, anti-Rusland og anti-Kina løgne, så sponsorerede Schiller Instituttet imidlertid i denne weekend en international konference i Frankfurt, Tyskland, over temaet: »Det presserende nødvendige behov for et Nyt Paradigme i internationale relationer – En fredsorden baseret på nationernes udvikling«. Konferencen, der fandt sted over to dage (30. juni – 1. juli), så Helga Zepp-LaRouche som hovedtaler[2], og andre talere var ledende personer fra regeringsinstitutioner og sociale institutioner fra: USA; flere øst- og vesteuropæiske nationer; flere afrikanske og sydvestasiatiske nationer; Rusland; og Kina. De ideer, som Lyndon LaRouche har lanceret hen over de seneste 50 år, bliver nu gennemført og bringer mennesker af god vilje sammen, med modet til at være sandfærdige omkring faren for selve civilisationen under den imperiale, gamle orden, men derimod inspireret til at kæmpe for visionen om en menneskerace, der er helliget til at opløfte alle nationer og alle folkeslag til et liv, der passer sig for menneskehedens værdighed. Udskrifterne af talerne på denne historiske konference vil blive publiceret i de næste to numre af EIR online (abonnementstegning https://store.larouchepub.com/EIR-Online-s/1824.htm)

Det ansvar, der hviler på det voksende antal sjæle, der har tilsluttet sig denne ædle indsats, er i sandhed stort. Historien vil bedømme dette øjeblik som værende et øjeblik, i hvilket en ny renæssance for hele menneskeheden blev udløst, eller, som Friedrich Schiller sagde om den franske revolution, at »et stort øjeblik har fundet et lidet folk« (hvilket vil sige, at øjeblikket dengang blev forpasset). Vi må alle tage fat i »heftige« ideer og handle med alt det kreative potentiale, vi har fået tildelt, som vores fødselsret som menneskelige væsener.

[1] Se: »De Fire Magter. Et Nyt Paradigme for fred og udvikling«, pdf, dansk. Bilag: The LAROUCHE DOCTRINE: Draft Memorandum of Agreement between The United States and the U.S.S.R. (1984)

[2] Se: Helga Zepp-LaRouche: »Modsætningernes sammenfald – Morgendagens verden« 

Foto: Præsidenterne Trump og Putin på APEC-topmødet i november, 2017. (em.kremlin.ru)

Hvis alle europæiske nationer ville gå sammen med Kina, Indien, Japan og også USA og gøre alt dette sammen med de afrikanske stater, der ønsker at blive en del af et sådant forceret program, og annoncere det som en fælles forpligtelse, kunne vi vende flygtningekrisen omkring. Men denne fremgangsmåde kræver en passioneret kærlighed til menneskeheden; præcis, som premierminister Abiy Ahmed fra Etiopien for nylig sagde under et massemøde med en halv million mennesker, kort tid, før han blev udsat for et attentatforsøg; han sagde, »Den eneste måde at gå fremefter på, væk fra al denne historie, er tilgivelse og kærlighed. Hævn er for de svage. Og fordi etiopiere ikke er svage, har vi ikke bug for hævn. Vi vil vinde med kærlighed«.

Så lad os handle ligeså. Verden befinder sig i en utrolig oprørstilstand. Det er meget kompliceret, og jeg mener ikke, at problemerne vil blive løst ved at have en zillion delvise løsninger. Vi har brug for et højere fornuftsgrundlag, som vil forene hele menneskeheden. Jeg mener, vi har nået vejs ende for en epoke, enden på geopolitik. Og vi må nå frem til det Nye Paradigme, hvor vi tænker i banerne for coincidentia oppositorum; det, Xi Jinping har kaldt et »fællesskab for menneskehedens fælles fremtid«. Hvis Europa er villig til at overleve, vil vi organisere de europæiske lande til at gå med i denne indsats.

Download (PDF, Unknown)

Dagens store nyhed er, at dato og sted for det historiske Trump-Putin-topmøde nu er fastsat. Dette møde, der har været udskudt så længe, har været så længe undervejs, vil nu finde sted i Helsinki, Finland, den 16. juli, 2018.

Engelsk udskrift:  

LaRouche PAC Friday Webcast, June 29, 2018

TRUMP-PUTIN SUMMIT COULD CHANGE THE WORLD!

MATTHEW OGDEN:  Good afternoon, it’s June 29, 2018.  My name
is Matthew Ogden, and you’re watching our weekly Friday evening
broadcast from larouchepac.com.
The big breaking news for today is that the date and the
location is now determined for the historic Trump-Putin summit.
This meeting, which has been long deferred, a long time coming,
will now be taking place in Helsinki, Finland on July 16, 2018.
This, as you can see from our title image, promises to be an
extraordinary and historic event.  “Trump-Putin Summit Could
Change the World!”  An announcement was posted on the White House
website yesterday when the details of this meeting were revealed.
As you can see here, it reads:
“President Donald J. Trump and President Vladimir Putin of
the Russian Federation will meet on July 16, 2018 in Helsinki,
Finland.”  “Statement from the Press Secretary on a Bilateral
Meeting Between the United States and Russia.”  It read:  “The
two leaders will discuss relations between the United States and
Russia and a range of national security issues.”  A similar
announcement was posted on the Kremlin press service website,
which was along very similar lines.  This one read:  “Vladimir
Putin and US President Donald Trump will meet in Helsinki on July
16th.  The two Presidents will discuss Russian-US relations and
their further development, as well as current international
matters.”
We know that there are many such issues which can be
discussed and are very important and will be discussed between
the President of the United States and the President of the
Russian Federation, including the situation in Syria, the
situation in Ukraine, and the mounting tensions around the
nuclear arms race and situations that are similar.  Also, we can
maybe presume that the situation in North Korea will be a subject
of the discussion between these two Presidents, because both of
them have been very intimately involved in bringing this
situation forward to the breakthrough that has now been achieved.
Now, President Trump himself, speaking with reporters on
Wednesday, so before the details of the summit were actually
announced, and before the official announcement was made;
President Trump had a discussion with reporters.  He reiterated
his commitment to working not only with Russia, but with China.
So, this is what President Trump had to say:  “As I’ve said from
day one, getting along with Russia and with China and with
everybody, is a very good thing.  It’s good for the world, it’s
good for us, it’s good for everybody.”  This is precisely what
we’ve been saying here at LaRouche PAC.  It’s this kind of great
power relationship — the United States, China, Russia, put India
into the mix there, and this is exactly what Lyndon LaRouche has
been campaigning for, for years under the rubric of this Four
Powers Agreement; that we have to escape from this geopolitical
“lose-lose” kind of drive for hegemony and say No.  This is now a
new system that the world is embracing, and the United States,
Russia, China, and other great powers should have a “win-win”
relationship.  It’s only through this kind of collaboration
between these leading powers of the world that you can resolve
the outstanding, looming issues and challenges which have been
threatening world peace and security.  North Korea is a perfect
example, and we can assume that the other such hotspots and
conflict zones can also be resolved in just such a manner;
exactly what Helga LaRouche has called over the past two weeks
“the Singapore model”.
The fact that this meeting is actually going to be taking
place in a little bit over two weeks from today, this fact is
huge.  This meeting has sent the entire trans-Atlantic
geopolitical establishment into a state of absolute hysteria.  It
was precisely this sort of face-to-face summit meeting between
President Trump and President Putin which the entire Mueller
Russia-gate probe was aimed at preventing.  But despite a year
and a half of witch hunts and propaganda, this so-called
investigation is yielding zero evidence at this point of
so-called “Russian collusion” in meddling with the elections.
Despite this attempted coup against President Trump and the
intended rapprochement between the United States and Russia,
despite these efforts this meeting is going forward, and is
poised to be just as historic and potentially even more historic
than the last big summit President Trump had; the one between
himself and Chairman Kim Jong-un in Singapore.
Let me just go through a couple of examples of the absolute
hysterical reaction that we’re seeing in the British and Western
mainstream press to this announcement.  Here’s an example in the
{Guardian} newspaper.  Headline:  “UK Nervous over Unpredictable
Trump Summit with Putin”.  Subhead:  “British diplomats fear
impulsive US President will make Russia a personal offer and
leave Europe in the lurch.”  So, that’s a picture of Trump and
Theresa May.  Then, {The Atlantic} had a similar headline:  “The
Trump-Putin Summit: What the Europeans Fear!”  And here’s one in
{Vanity Fair}:  “|’This Plays to Russia’s Advantage!’ As Trump
Salivates over Putin, Allies Fear Another Diplomatic Disaster.”
And then the subhead there, which you may or may not be able to
read, says the following: “Just as Trump blew off the G-7 and ran
straight into Kim’s arms, experts worry the President will clash
with NATO and find sucker in Putin. ‘The fact is, that he is
meeting with Putin right afterwards, and the Putin meeting is
going to go really well,’ said one analyst.  “And NATO, quite
possibly, is going to be as bad as G-7.’|”
So there you can see, they’re drawing the direct parallel to
what happened when President Trump attended the G-7 meeting in
Canada and said this institution is irrelevant.  He said Russia
should be a member and we should return this to the status of the
G-8.  And he left early and got on a plane to go to Singapore to
meet with Kim Jong-un, where he made much more significant
history.  As that article was saying, the exact same kind of
scenario could happen with the NATO summit; where Trump says this
is irrelevant, and instead goes and meets with President Putin in
Helsinki.  And says, we need a new security architecture.  That
would be a good thing, and not a bad thing.  The other headlines
include the {New York Times}: “As Summit Nears, NATO Allies Have
One Main Worry — Trump”.  And then the {Washington Post} had a
very similar headline: “NATO Members Worry as White House Plans
Trump-Putin Summit”.
What’s interesting is that this is not intended to just be
a one-off meeting.  This is intended to be the first in a
continuing series of such high-level President-to-President
bilateral summits.  According to reports, US National Security
Advisor John Bolton, who was just in Moscow on June 27th to
conduct the preliminary rounds of planning for this upcoming
summit between Trump and Putin, Bolton told a press conference
that it would be possible that President Trump might follow up
this meeting by going and attending the Eastern Economic Forum in
Vladivostok, Russia, on September 11-13th.  So, the month
following, have a follow-up meeting, during which he would have
another opportunity to sit down with Putin and follow up on what
they will discuss during the Helsinki summit on July 16th.  This
in and of itself is a very significant thing.  The meeting itself
is the so-called “deliverable”; that this is the opening of an
important relationship.  Just as we saw the developing friendship
between President Trump and President Xi Jinping with first the
Mar-a-Lago summit and then President Trump’s personal visit to
Beijing for the state visit-plus.  We may see a similar process
now beginning to unfold between President Trump and President
Putin.
So, let me just play a short clip from a webcast that Helga
Zepp-LaRouche broadcast earlier this week.  This was broadcast
before the official announcement confirming the date and the
location of this Trump-Putin summit in Helsinki.  But what you’ll
hear is her emphasis on the extraordinary strategic importance of
this upcoming meeting.  So, here’s what Helga Zepp-LaRouche had
to say:

HELGA ZEPP-LAROUCHE

:  I think it’s of strategic
importance, because obviously, Trump feels somehow freed, with
Russiagate turning into Muellergate, with the very successful
Singapore summit [with Kim Jong-un], so I think this is a very,
very important development.
But just clinically, I want to mention the fact that the
German conservative daily {Die Welt} says this summit would be
the absolute catastrophe, because there would be the danger that
Trump and Putin would make an agreement, whereby the NATO
maneuvers in Eastern Europe are reduced and that Trump would
portray himself as the big peace-maker.  [laughs]  That shows you
how absolutely crazy this neo-liberal/neo-conservative on both
sides of the Atlantic is: What could anybody who likes to have
world peace wish better than that Russia and the United States,
which after all are the two most powerful nuclear forces on the
planet, if they could come to a strategic agreement?
So, this is a very important, good development.  And
obviously, this will now occur after the NATO summit and after
Trump’s short trip to Great Britain, but I think my absolute
hunch would be that the two presidents will hit it off very well,
because they have basically a better understanding of the
strategic situation, than their critics.  So that is good
news….
This is exactly what should happen, that you have an
increasing cooperation among the largest powers in the world:
the United States, China, Russia, and as we discussed earlier,
there is also some slower motion on the side of India, to come to
such an agreement.  They have a good relationship with the United
States anyway, and also with Russia, but now they are working
more closely with China.
I can only repeat it:  Those people who are used to thinking
in terms of geopolitical blueprints, or paradigms, they should
really understand that in the world which has so many problems
and so many urgent tasks to solve, the best thing is really if
the large powers find a strategic understanding and hopefully,
eventually will work together to solve all of these problems.
And those people are still caught up in the old, geopolitical,
zero-sum game — one wins, the other one must lose — this is a
completely ridiculous, old-fashioned, outdated idea.  I have
called, at the beginning of the year, that this year must become
the year when geopolitics is overcome, and with China’s New Silk
Road, you have already a win-win model of relations, where
everybody wins. So I would just urge people to rethink the way
they look at the world….
Now, I’m just having the pleasure of reading a very nice
book which the Schiller Institute published.  It’s “The New Silk
Road Becomes the World Land-Bridge, Vol. II}, just fresh off the
printer, and it has all the conceptions in it for what is
necessary to immediately start these large-scale development
projects.  So I would really think there may be more people who
would want to know what is in this book.

OGDEN:  Now, as we speak, Helga Zepp-LaRouche is beginning
to address an international conference which will be held this
weekend in Germany, sponsored by the Schiller Institute.  We’ll
have much more coverage of this conference for you over the
weekend as it proceeds.  You can expect further in-depth reports
during our Monday broadcast here on larouchepac.com.  But one of
the highlights of that conference is the official release of that
new special report that you just saw Helga mention and hold up.
“The New Silk Road Becomes the World Land-Bridge, Volume II.  A
Shared Future for Humanity.”  This was published by the Schiller
Institute and it’s an extraordinary follow-on to a similar report
on that same subject which was published now four years ago.
What I’d like to do is read you some excerpts from Helga
Zepp-LaRouche’s introduction that is published as the Preface to
this report, which she wrote to situate the entire contents of
this very extensive report.  So, here’s what Helga LaRouche’s
introduction is to this new special report:
“The spirit of the New Silk Road has changed the world for
the better much more thoroughly than the trans-Atlantic sector
has even remotely understood until now.  Since Chinese President
Xi Jinping placed the New Silk Road on the agenda in September
2013 in Kazakhstan, optimism on an unprecedented scale has swept
over the developing countries in particular.  A sense that
poverty and under-development can be overcome in the foreseeable
future, thanks to Chinese investments in infrastructure,
industry, and agriculture.  Geopolitically-oriented circles in
the West have not understood that China is implementing a new
model of international policy which tackles the deficit which the
legacy of colonialism and imperialism has bequeathed up to this
day; the absolute lack of development.  And because China is thus
addressing the existential needs of billions of people, that
policy is likely to be the greatest revolution in the history of
mankind.
“In the nearly four years that have elapsed since the
release of the first 374-page comprehensive study, ‘The New Silk
Road Becomes the World Land-Bridge’, in December 2014, numerous
projects that were conceptualized in that report have been
carried out.  Others, such as the Transaqua Project for the
revitalization of Lake Chad and the development of a waterway
system for 12 African countries have been agreed upon by the
governments involved, and feasibility studies are being drawn up.
China’s Belt and Road Initiative has become the largest
infrastructure program in human history.  The Belt and Road Forum
in May 2017 brought together 29 heads of state and government,
and more than 1200 representatives from more than 140 nations,
including this author [Helga Zepp-LaRouche herself].  Hundreds of
conferences and seminars on this subject have been held around
the world, and more and more countries see that their economic
opportunities lie in becoming a hub for the New Silk Road and the
Maritime Silk Road for the 21st Century.
“However, it is not only the enormous economic perspectives
derived from economic cooperation on a ‘win-win’ basis that have
fundamentally changed the overall strategic situation, but also
— and above all — Xi Jinping’s idea of a ‘community of shared
future for mankind’.  With the Silk Road initiative and the idea
of a ‘community of shared future for mankind’, Xi Jinping has
developed a totally new model for relations among the nations of
the world which supersedes the previous geopolitical rivalries of
the blocs with the higher idea of one, single mankind, whose
sovereign states cooperate with one another to their mutual
benefit.  As Xi Jinping explained in his October 8, 2017 report
to the 19th National Congress of the Communist Party of China, he
is pursuing the vision of initiating developments by 2050 that
allow for the peaceful coexistence of all sovereign nations on
Earth, and a happy life for people.  Largely unnoticed or
disregarded by the euro-centric or America-centric view of the
mainstream media, is the fact that entirely new strategic
orientations are developing in Asia as a result of this grand
design and that Asian countries are in the process of overcoming
past historical antagonisms and working out a new type of
cooperation.  Numerous countries which were played against each
other until recently in geopolitical scenarios, now see a much
more promising perspective in a strategic realignment of
cooperation for mutual benefit and for a higher idea of the
common development of all mankind.
“The historical breakthrough that President Trump and
Chairman Kim Jong-un were able to achieve in Singapore on June
12th, involving an agreement on full nuclear disarmament in
return for security guarantees which China wants to help provide,
as well as the lifting of sanctions and North Korea’s economic
development, would have been unthinkable without the spirit of
the New Silk Road that has triggered throughout Asia the
optimistic mindset that genuine changes for the better are,
indeed, possible.  The economic modernization of North Korea
pledged by Trump, Russia, and China, which will make it
‘prosperous and wealthy’ corresponds to the intention discussed
at the inter-Korean summit between Moon Jae-in and Kim Jong-un in
April, and prior to that at the Eastern Economic Union forum in
Vladivostok in September 2017.  Both Koreas are to be included in
the integration of the Belt and Road Initiative, and the Eurasian
Economic Union, including the connection of the future
trans-Korean railway to the Trans-Siberian Railway and to China’s
transportation network.
“Another good example of this is the policy change in Japan
and in India.  Following a two-day summit between President Xi
Jinping and Indian Prime Minister Narendra Modi in April of this
year, the two most populous states in the world recalibrated
their relations to each other.  Speaking at the Shangri-la
Dialogue in Singapore on June 1st, Modi appealed to the world to
rise above divisions and rivalries, and to opt instead to work
together.  He referred to the deep conceptions of Vedantic
philosophy going back to the Vedas and Upanishads of ancient
India; namely the idea of the ‘essential oneness of all’ and the
idea that every individual soul is that being in full and not
part of that being.  Modi concluded, ‘This world is at a
crossroads.  There are temptations of the worst lessons of
history, but there is also a path of wisdom.  It summons us to a
higher purpose; to rise above a narrow view of our interests and
recognize that each of us can serve our interests better when we
work together as equals in the larger good of all nations.  I am
here to urge all to take that path.’
“Xi Jinping has developed a new model for relations among
major powers based on the principles of absolute respect for the
sovereignty of others, of non-interference in internal affairs,
and respect for the respective other political and social system.
From this standpoint, it is most fortunate that President Trump
and President Xi, from the very first meeting of the former and
the latter at Mar-a-Lago in April 2017, established an
exceptionally friendly relationship with one another.  Xi
returned the invitation to Trump’s private residence with a state
visit-plus for Trump to China in November.  Despite all the
tensions with China over differences of opinion as to how to
overcome the trade deficit, Trump has repeatedly called Xi a good
friend.  But it is above all the historic breakthrough with North
Korea that would have simply been unthinkable without the
relationship between Donald Trump and Xi Jinping.
“The world is changing dramatically, and the change is happening
in Asia.  The new era must be based on the best traditions of all
the cultures involved.  In China, Confucius stand for the ideal
of self-perfection through lifelong learning and ennoblement of
the character as a precondition of harmonious coexistence in the
family, the nation, and among nations.  The notion of the mandate
of heaven implies that the duty of government is to ensure the
common good.  In Indian culture, this corresponds to the idea of
dharma; the idea that universal laws set the rules for shaping
relations on Earth; i.e., that the cosmic order is also valid on
Earth.  For European civilization, which America belongs to, the
equivalent is the humanist tradition.  An expression of this
approach are the ideas of Nicholas von Cusa, the {Coincidentia
Oppositorum}; that is, that human reason is capable of a higher
level of thinking on which the contradictions of the intellect
are resolved.  Order in the macrocosm is only possible if all the
microcosms develop in the best possible way and to their mutual
benefit.  The 1648 Treaty of Westphalia is built on this
foundation, which gave rise to international law; as is the
philosophy of Gottfried Wilhelm Leibniz and Friedrich Schiller.
In Russia, the same basic principle is expressed in the idea of
Vladimir Vernadsky that the significance of the noosphere is
constantly increasing over that of the biosphere; and that
therefore, the role of creative reason as a physical power
increases.
“The spirit of a new beginning, the cultural optimism about
imminent breakthroughs in fundamental research and an
unprecedented dynamic towards the betterment of mankind’s living
conditions, all this characterizes the development in Asia.  And
this optimism has long since rubbed off on Latin America and
Africa.  We in Europe and the United States should recognize and
exploit the tremendous potential it will mean for our economies
if we join in this win-win cooperation.  Provided we count on
qualitative innovation as a source of social wealth,
collaboration with the New Silk Road is by no means a threat.  On
the contrary, it offers us the urgently needed chance to
rediscover our true identity.”
Now, this is the introduction, or an excerpt from the
introduction that Helga Zepp-LaRouche wrote to this new report
which, as I mentioned, is just being debuted and released this
weekend at the major Schiller Institute in Germany.  This report,
as you can see, is available and will be circulated.  It’s
something you should definitely get your copy of.  We’ll let you
know how you can access that once that’s available.  As you can
see, this report, “The New Silk Road Becomes the World
Land-Bridge”, lays out the blueprint for this New Paradigm of
civilization.  Emphatically this is not written from the
standpoint of dry observation as an outsider.  This is written
from the standpoint of the intellectual leaders of this New
Paradigm — Helga Zepp-LaRouche, Lyndon LaRouche, the LaRouche
movement — which planted the seeds for what we’re now seeing
emerging as this dominant dynamic on the globe today, all the way
back as we reviewed on our Monday broadcast, all the way back in
the early 1990s; but really going back through the ’80s, and
including into the 1970s when Lyndon LaRouche first proposed in
1975 the idea of a new international economic order in the form
of his International Development Bank.  You can trace the
heredity of that idea all the way to what we’re now seeing
emerging with this New Silk Road which is now becoming this
global dynamic — the World Land-Bridge.
As Helga Zepp-LaRouche said in that introduction, this is
cause for extraordinary optimism, but we must absolutely fight to
bring the United States and Europe into this new, emerging
dynamic.  This cannot exist as an adversarial geopolitical
rivalry on this planet.  Neither one of these paradigms can
survive.  As Abraham Lincoln said, “A house divided against
itself cannot stand.”  You cannot continue to have this
trans-Atlantic, hegemonic type of geopolitical containment
operation against China, Russia, and these other emerging
economies, and still expect that this New Paradigm will continue
to march forward.  That will bring us to the cusp of another
World War, just as we observed with World War I at the beginning
of the 20th Century.  This is the so-called Thucydides Trap.
Rather, these countries of Western Europe and the United States
must recognize that this new win-win dynamic is the pathway
toward a shared future for mankind where we can finally overcome
the adolescence of mankind and overcome this idea that war is
even a possibility for resolving disputes between nations.  In
the age of thermonuclear weapons, you can no longer have that
option.  That’s why it’s absolutely laughable, as Helga
Zepp-LaRouche said, for those in the Western mainstream media to
say, “Oh, it’s a horrible thing for Trump and Putin to meeting,
because they might strike a peace deal.”  That’s a ridiculous
criticism.  In fact, as President Trump has said repeatedly, this
kind of relationship between the United States and Russia, and
also between the United States and China, and between the United
States and everybody else, is a very good thing.  Not only for
those countries, but for the entire world.
So, with that said, here in the United States, we must
continue our campaign for the United States to join this emerging
New Paradigm.  As we’ve documented repeatedly, our driving force,
our number one agenda here in the United States, is the LaRouche
PAC 2018 Campaign to Win the Future.  Here you can see,
LaRouche’s Four Laws for Economic Recovery.  This is the New
Paradigm for mankind.  The United States must join the New Silk
Road.  It’s available.  This is the campaign page —
lpac.co/yt2018.  You can get a copy of this platform which is in
mass circulation in the United States, and also become an active
member of this entire Campaign 2018.
When we launched this campaign months back, we said this is
what’s going to be shaping and determining the agenda for the
mid-term elections.  Well, the mid-term elections are ongoing,
and what we’re seeing is that indeed, we are in the midst of a
very fluid and dynamic situation in the politics here in the
United States.  As we said in the introduction to this pamphlet,
this LaRouche PAC 2018 Campaign to Win the Future, the 2016
elections — which not only elected President Trump above 12
other establishment Republicans; but also saw that Bernie Sanders
almost secured the Democratic nomination, if it were not for the
political machinations and the massive rigging of that primary by
the Hillary campaign — this was a demonstration that party
politics as usual, establishment politics as usual, was over in
this country.  Go back four years.  Lyndon LaRouche was already
forecasting that that would occur.  In his 90th birthday address,
Lyndon LaRouche said that in 2012; look, the age of establishment
party politics as we know it is over.  We’re seeing the brewing
of a revolt, an insurgency among the American people, where
they’re going to reject the party establishment of both political
parties.  Well, that was not just a one-time occurrence in 2016.
What we’re watching now is that we are indeed in the midst of an
ongoing revolt by the American people against this establishment
geopolitics, Wall Street crowd; a revolt which is continuing to
pervade and upend both parties.  So, demonstrating that the Trump
insurgency, the insurgency that carried Trump to number one in
the Republican Party, and almost carried Bernie Sanders to become
the nominee in the Democratic Party — again, were it not for the
rigging by the Hillary Clinton campaign — a demonstration that
this is continuing we saw unfolding over the course of this week
in Tuesday’s primaries.  We saw a couple of very surprising, big
political upsets on the Republican side, including in South
Carolina where Henry McMaster won this primary.  He was endorsed
at the last minute by President Trump in a move that the entire
media establishment said was a huge mistake.  He did, indeed,
come out on top.  Similar situations occurred elsewhere in
Republican primaries.  But even bigger than those results, were
the shocking, surprising results in the Democratic primary in the
Bronx-Queens district in New York City.  This seat has been held
for 20 years by Joe Crowley, who was considered to be
next-in-line to become Speaker of the House behind Nancy Pelosi
if the Democrats regained the majority in the House of
Representatives.  Crowley never had a primary opponent; he
doesn’t even live in the district.  His family reported had moved
out of New York City and had bought a house outside of
Washington, DC.  But for the first time ever, he faced a primary
opponent, and his primary opponent was a 28-year old Latina
woman, a daughter of a Puerto Rican and a former volunteer with
the Bernie Sanders by the name of Alexandria Ocasio-Cortez.  In
this campaign, Crowley, who’s got deep pockets and huge
connections to Wall Street, spent $3.4 million in the campaign.
Ocasio-Cortez only spent $200,000.  In an absolute shocking
victory, Ocasio-Cortez on election night on Tuesday, came out far
ahead of Crowley; and not only upset his pathway to becoming the
next Speaker of the House, but proved that nobody is safe among
the Democratic establishment; just as nobody is safe among the
Republican establishment.  It’s being compared to Doug Brat’s
victory over Eric Cantor here in Virginia a few years back, which
was seen as a bellwether in fact for what later happened in 2016.
But to be honest, this is much bigger, indeed.  And it shows you
that the revolution that was going on inside the Democratic Party
in 2016 is indeed continuing.  Just to note, Alexandria
Ocasio-Cortez, if she does win the November general elections, as
she almost 100% will, will also become the youngest woman to be
serving in the US House of Representatives.
Helga Zepp-LaRouche actually addressed this victory by
Alexandria Ocasio-Cortez and the stunning defeat of Joe Crowley
at a later point during her webcast earlier this week.  I would
like to just play you that short excerpt from Helga LaRouche’s
webcast.

HELGA ZEPP-LAROUCHE

:  This Crowley campaign with $3
million, and this 28-year-old woman who won the primary, she only
have $300,000 for the campaign. And she campaigned on the fact
that Crowley was a tool of Wall Street, and obviously this was
the main argument why she won the election.
So, I think it is a quite good reason to think that not
everything is controlled by the financial oligarchy, that money
no longer buys every seat, which it used to do for a long time,
and that there is the chance to really change the situation in
the world for the better.
Now, I want to end by again asking you to join the Schiller
Institute, join a Renaissance movement, and help us to distribute
these ideas, so that more people can share and join in this
optimism, that man {is} indeed greater than his destiny, and that
if many people of good will are joining forces together, that —
as Schiller says in one of his writings about the revolt of the
Netherlands from Spain — that you can bring down even the arm of
the strongest tyrant by uniting for a good plan.
So please, unite with us, and let’s really move civilization
in a better domain.

OGDEN:  So, that’s a very optimistic note from Helga
LaRouche.  And this indeed proves that we are in very fertile for
a political revolution in this country.  Do not get trapped into
thinking in partisan terms.  Do not allow yourself to get sucked
down into that level.  Think on the level that Helga
Zepp-LaRouche just said; if people around the world can unite
around a good plan, around the policies which are urgently
necessary to resolve the crisis which we’re now facing, we can
move history forward and we can overcome our destiny.
So, what is that good plan?  What is the program to unite
around?  That’s the entire core purpose of the LaRouche PAC 2018
Campaign to Win the Future.  LaRouche’s Four Laws:
Glass-Steagall.  Shut down this Wall Street casino.  Erect a
firewall; protect the legitimate banking operations in commercial
banking in the United States as a means of protecting us from the
probability of a trans-Atlantic meltdown of this casino economy.
Then use that to completely recreate the financial processes here
in the United States by reinstituting the Hamiltonian idea of a
national bank.  A Third National Bank, or a revival of, what
Franklin Roosevelt did with the Reconstruction Finance
Corporation, to use the credit creation capabilities of the
Federal government to direct trillions of dollars of credit
directly into great projects like we’re seeing in China and
China’s building in Africa and elsewhere.  Great projects to
rebuild the United States, to employ the American population in
high productivity, highly skilled, high paying jobs; and to use
that to increase the productivity and the living standards of the
United States.  Then the entire way that that can be directed
forward into the future is to adopt a vision; a vision of space
exploration, breakthroughs in the frontiers of science and
technology, including fusion power and all the derivatives of
that kind of scientific breakthrough.  From that standpoint, the
United States can join this emerging New Paradigm for a common
future for all humanity.
So, that’s the vision.  We’re in the middle of an ongoing
political revolution in this country, and it requires leaders,
citizens in this country who are able to overcome this idea of
partisanship and party politics as usual and say No.  We will
unite our efforts towards this common destiny, towards these
common aims.  And do that here in the United States, and then
also do that among nations abroad.  That’s the New Paradigm of
politics here in the United States and that’s the New Paradigm of
international relations on this planet.
We’re living in very exciting times; very historic times.  I
think that this conference that’s happening this weekend in
Germany could not be scheduled to be occurring at a more timely
moment in world history.  You can look forward to some very
exciting updates from that, and I’m sure that there will be
countless numbers of emerging developments that are going to be
occurring on the global stage as well.  So, by all means, become
active in what we’re doing; join our 2018 Campaign to Win the
Future; get a copy of this new special report, Volume 2 of “The
New Silk Road Becomes the World Land-Bridge.”  And stay tuned to
larouchepac.com, because we have a lot of work to do.  Thank you
very much, and we’ll see you on Monday.

Leder fra LaRouchePAC, 28. juni, 2018 – ’Fake news’-medierne udelukker i bogstavelig forstand det forestående Trump-Putin-topmøde – de finder alt og intet til at fylde deres forsider med i stedet. Hvorfor? Fordi dette topmøde allerede udgør et så massivt nederlag for dem og en sådan enorm sejr for LaRouche-kræfterne, og for Lyndon LaRouche personligt.

Men, hvis du vil vide, hvad de virkelig tænker, så læs abonnementsavisen London Times i dag, der har følgende overskrift på sin historie: »Voksende frygt over udsigt til Trump-’fredsaftale’ med Putin«.

»Storbritannien frygter, at præsident Trump vil underminere NATO ved at indgå en ’fredsaftale’ med præsident Putin, når de to mødes i næste måned. Regeringsministre er bekymrede over, at hr. Trump kunne blive overtalt til at nedgradere USA’s militære forpligtelser i Europa og således kompromittere NATO-landes forsvar mod russisk aggression. Folkevalgte er ligeledes bekymrede over, at han kunne give hr. Putin en propagandasejr ved at annullere eller ændre alliancens planlagte militærøvelser …

En regeringsminister sagde: ’Det, vi er nervøse for, er, at der pludselig skal blive annonceret en eller anden form for Putin-Trump-’fredsaftale’. Vi kan forestille os, at Trump og Putin siger, »hvorfor har vi alt dette militærudstyr i Europa?« og blive enige om i fællesskab at fjerne det.’ De tilføjede, at enhver sådan politik fra hr. Trumps side ville være svær at navigere: ’Det er svært at være imod fred, men ville det være en reel fred?’«

En hermed relateret, tidligere historie fra 21. juni siger, »Udsigten til et møde har udløst alarm i Whitehall [den britiske regering] og giver næring til frygt over hr. Trumps forpligtelse over for NATO og virkningen på hans besøg til Storbritannien«.

Hvis det lyder ekstremt – den tidligere premierminister Tony Blair er så oprørt, at han truer os med en ny Hitler, med mindre vi opfører os ordentligt. En forhåndstekst af Blairs tale 27. juni til Chatham House/Royal Institute for International Affairs, som han gav avisen Guardian den 26. juni, siger, at han vil fortælle Donald Trump, før Trumps besøg til Europa i juli, »at han må handle for at bevare den transatlantiske alliance, eller også vil han svække hele Vesten i kampen mod fremvoksende nationer, såsom Kina«.

Blair meddelte i Chatham House, at »den transatlantiske alliance er grundfjeldet, på hvilket vores værdisystem og livsmåde hviler. Og dog efterlader højrefløjens forvisning af alliancen som værende af sekundær betydning for den nationale interesse snarere end en del af den, og vestrefløjens refleksreaktion imod alt, der er amerikanskledet, denne alliance i fare for brud …

Globaliseringen og dens fortalere er i en ufordelagtig position. Venstre- og højre-populisme mødes i et vist punkt med fordømmelse af frihandelsarrangementer, migration og internationale alliancer. De fremstilles alle som værende kontrære til at sætte individuelle, nationale interesser først.

Når det først bliver klart, at populisme ikke virker, fordi det sluttelig kun tilbyder udtryk for vrede og ikke faktiske svar, vil populisterne måske fordoble indsatsen og hævde, at fiasko er resultatet af halvhjertethed, og at kun mere af det samme vil virke.

Hvem ved, hvor dette scenaries dynamik vil bringe os? Så virker sammenligningerne med 1930’erne ikke længere helt ude i hegnet.«

Blair burde vide det. Det var hans gruppe, der før gav os Hitler, som Schiller Instituttets stifter og præsident, Helga Zepp-LaRouche, og hendes medarbejdere viste i The Hitler Book (1984).

Trump-Putin-topmødet 16. juli er en sejr for Lyndon LaRouche og hans ideer, der går tilbage til det Strategiske Forsvarsinitiativ og den Europæiske Produktive Trekant, der blev til den Eurasiske Landbro og i dag, den Nye Silkevej. Dette var de forskellige stadier af LaRouches overordnede design for, hvordan den Kolde Krig skulle afsluttes, og hvad, den skulle erstattes med. Ved hver, successiv anledning blev de tilsyneladende besejret. Som LaRouche sagde, vi kæmpede og tabte igen, og igen, og igen. Men nu, efter årtiers tragiske omveje for menneskeheden, er disse samme ideer pludselig tilbage i en anden form – og denne gang vinder vi! Alle disse ideer går igen direkte tilbage til LaRouches tilbagevisning i 1948 af Norbert Wieners onde vildfarelser.

Med annonceringen af dette topmøde, tager en helt ny geometri for verden mere og mere form, og tager mere og mere over. Helga Zepp-LaRouche har krævet, at året 2018 skal være det år, der markerer afslutningen på geopolitik. Det syntes måske lidt vel langt ude, da hun sagde det ved årets begyndelse – men nu synes det slet ikke at være langt ude, vel?

Sammen med geopolitik, svinder alle de andre gamle, velkendte opskrifter for, hvordan man styrer nationers og folkeslags anliggender, nu bort i meningsløshed. For de fleste mennesker, og selv for de fleste statsoverhoveder og regeringer, er de regler, ved hvilke de kom om ved tingene, ikke længere gyldige. De er nu i terra incognita, ukendt land. Nu vil kun LaRouches metoder virke. En fremragende gennemgang af kernegrundlaget for LaRouches livslange præstation er hans korte artikel, »On a Basket of Hard Commodities: Trade Without Currency«, fra 18. juli, 2000, som findes genoptrykt i EIR fra 29. juni, 2018. Her gennemgår LaRouche, hvordan et nyt, globalt, monetært system må frembringes, under betingelser som i nutiden. For at give den nødvendige baggrund og dybde i forståelse, som kræves, sammendrager han sine opdagelser gennem et halvt århundrede som en eneste enhed uden overgangssømme.

Rent umiddelbart er selvfølgelig Trump-Putin-topmødet en sejr for den kamp, vi har ført imod forsøg på at fjerne den lovligt valgte præsident ved hjælp af falske anklager om ’aftalt spil’ med Rusland. Selv om vi endnu ikke har besejret »Russiagate«, har vi fået tilstrækkelig landvinding til at gøre det muligt, at dette topmøde, som Trump altid har ønsket, endelig kunne finde sted, efter to år i præsidentskabet. Når vi nu går ind i den superophedede amerikanske valgsæson med LaRouchePAC’s »Kampagne for at vinde fremtiden«, er det næste skridt en afgørende besejring af den særlige anklager Robert Mueller og kompagni. Når denne mission er fuldført, bør det næste, passende skridt måske være at genoplive Benjamin Franklins forslag, som desværre blev sprunget over dengang, nemlig, at Tory-forræderne alle sammen burde blive sendt med skib tilbage til Storbritannien, hvor de hører hjemme.

To systemer foreligger for verden. Det ene, det transatlantiske, City of London/Wall Street-finansimperium, har befundet sig i en tilstand af »frit fald« siden krakket i 2007-2008, et finanskrak, som Lyndon LaRouche forudsagde i et webcast, 25. juli, 2007:

»Det, der er optegnet som aktieværdier og markedsværdier internationalt på finansmarkederne, er vrøvl! Dette er rent fiktive trosobjekter. Der er intet sandt i det; falskneriet er enormt. Der er ingen mulighed for et ikkekollaps af det nuværende finanssystem – ingen! Det er færdigt, nu! Det nuværende finanssystem kan ikke forsætte med at eksistere under nogen omstændigheder, under noget præsidentskab, under noget lederskab eller noget lederskab af nationer. Udelukkende kun en fundamental og pludselig ændring af det globale, monetære finanssystem vil forhindre et generelt, kædereaktionslignende kollaps. I hvilket tempo, ved vi ikke, men det vil fortsætte, og det vil være ustoppeligt! Og jo længere, det står på, før det stopper, desto værre bliver tingene.« 

Hvordan kunne LaRouche forudsige dette?

Download (PDF, Unknown)

Leder fra LaRouchePAC, 27. juni, 2018 – Det længe ventede topmøde mellem præsident Donald Trump og præsident Vladimir Putin er nu officielt blevet aftalt, og dato og sted annonceres i Washington og Moskva den 28. juni. Næsten to år efter, at britisk efterretning orkestrerede skabelsen af FBI’s »Få-ram-på-Trump-specialstyrken« under James Comey, med Peter Strzok et al., vil Det britiske Imperiums mareridt – et topmøde mellem disse to præsidenter – nu finde sted.

Assistent til præsident Putin, Yuri Ushakov, annoncerede aftalen efter USA’s nationale sikkerhedsrådgiver John Boltons møder i dag med den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov, præsident Vladimir Putin, forsvarsminister, general Sergei Shoigu og Ushakov. »Dette er faktisk, hvad John Boltons besøg var planlagt for, og det har givet de resultater, vi havde forventet«, rapporterede Ushakov yderligere og sagde, at diskussionen var »særlig nyttig netop i sammenhæng med at forberede et topmøde«. Diskussioner dækkede alt fra strategisk stabilitet i verden, kontrol med atomvåben og nedrustning generelt, og til regionale spørgsmål, med fokus på Syrien, den interne, ukrainske krise, Nordkorea og USA’s tilbagetrækning fra den Fælles Omfattende Handlingsplan med Iran, rapporterede Ushakov. Og så, naturligvis, anden med »russisk indblanding i USA’s valg«.

Annonceringen fremprovokerede sådanne hyl fra geopolitiske ’diehards’ som udtalelsen i den tyske, konservative avis Die Welt om, at dette topmøde var en absolut katastrofe, fordi der er fare for, at Trump og Putin kunne indgå en aftale, hvorved NATO-øvelser i Østeuropa reduceres, og at Trump kunne fremstille sig selv som den store fredsskaber.

»Det viser, hvor absolut sindssyg denne neoliberale/neokonservative fraktion på begge sider Atlanten er«, udbrød Schiller Instituttets præsident Helga Zepp-LaRouche i dag i sin ugentlige webcast. »Hvad kunne nogen, der ønsker verdensfred, ønske sig mere, end at Rusland og USA, der trods alt er de to mægtigste atommagter på planeten, kunne komme frem til en strategisk aftale? Dette er en meget vigtig, god udvikling.«

Efter hendes mening »vil de to præsidenter komme godt ud af det med hinanden, for de har grundlæggende set en bedre forståelse af den strategiske situation end deres kritikere«.

Føj til dette billede, at, ligeledes i dag, modtog den kinesiske præsident Xi Jinping den amerikanske forsvarsminister James Mattis i Beijing med det formål at opbygge strategisk tillid mellem de to lande. »Det er præcis, hvad der bør ske, at vi får et voksende samarbejde mellem verdens største magter: USA, Kina, Rusland og, som vi tidligere har diskuteret, så kommer der også en langsommere bevægelse fra Indiens side, for at komme frem til en sådan aftale«, erklærede Zepp-LaRouche.

Med hensyn til Europa, så, alt imens det europæiske etablissement fortsat er ude af stand til at erkende, at deres vestlige model står foran kollaps, mener Schiller Instituttets præsident, at hendes forslag om et EU-topmøde med præsident Xi og afrikanske ledere for at nå frem til en aftale om samarbejde omkring udviklingen af Afrika til at blive et moderne kraftcentrum, vil modnes og give frugt. »Man kunne få en situation, hvor et antal europæiske lande kunne indkalde til et sådant hastetopmøde i juli eller august. Man kunne sætte dette på dagsordenen i FN’s Generalforsamling i New York, og man kunne i mellemtiden danne en ’koalition af de villige’ – for nu at give denne frygtelige sætning en mere positiv mening – og man kunne begynde at gå i denne retning«, sagde hun.

Dette forslag fra 18. juni cirkuleres nu i hele verden på mindst 10 sprog.

Og tilføj også resultaterne af de nylige amerikanske primærvalg, der viser, at der er »ganske god grund til at mene, at ikke alt kontrolleres af finansoligarkiet; at penge ikke længere køber alle pladser, som det plejede i lang tid, og at der er en mulighed for virkelig at ændre situationen i verden til det bedre«, sagde Zepp-LaRouche.

Hvis flere mennesker »tilslutter sig den optimisme, at mennesket virkelig er større end dets skæbne, og hvis mange mennesker af god vilje slår kræfterne sammen, så – som Schiller siger det i et af sine skrifter om opstanden i Nederlandene mod Spanien – så kan man bringe selv den stærkeste tyrans arm til fald ved at forenes omkring en god plan«, sluttede hun.

Foto: Præsidenterne Trump og Putin giver hinanden hånden under et møde på sidelinjen af G20-topmødet i Hamborg, Tyskland, 7. juli, 2017.

Jeg kan kun gentage det: De personer, der er vant til at tænke i baner for geopolitiske planer eller paradigmer, de bør virkelig forstå, at, i en verden, der har så mange problemer og så mange presserende opgaver, der skal løses, så er det bedste virkelig, at stormagterne finder frem til en strategisk forståelse og forhåbentlig sluttelig vil arbejde sammen for at løse alle disse problemer. Og disse mennesker er stadig indfanget i det gamle, geopolitiske nulsumsspil – den ene vinder, og den anden må tabe – og som er en fuldstændig latterlig, gammeldags, forældet idé. Jeg krævede ved årets begyndelse, at dette må blive året, hvor vi overvinder geopolitik, og med Kinas Nye Silkevej har vi allerede en win-win-model for relationer, hvor alle vinder. Så jeg vil blot opfordre folk til at gentænke den måde, de anskuer verden på.

Download (PDF, Unknown)

Leder fra LaRouchePAC, 26. juni, 2018 – I juni 1968 udgav Lyndon LaRouche en artikel med titlen, »Det nye venstre, lokal kontrol og fascisme«, som beskrev opkomsten af de anarkistiske »68’ere«, som han havde oplevet på første hånd under studenterstrejkerne på Columbia Universitet. Fyrre år senere, i 2008, refererede LaRouche tilbage til denne artikel: »I denne rapport sammenlignede jeg det andet af de to strejker på dette universitet med den måde, på hvilken medlemmer af de kommunistiske og nazistiske partier byttede lunser af deres medlemsskaber frem og tilbage under de uger, hvor datidens berømte sporvognsstrejke i Berlin fandt sted, hvilket førte til nazisterne overtagelse af diktatorisk magt gennem Hermann Görings organisering af branden i Reichstag. Fra foråret 1968 og fremefter, var det, der voksede frem som den klart definerede majoritet i form af det ’Nye Venstre’, både i USA og andre steder, grundlæggende set opkomsten af en fascistisk bevægelse, hvilket en nærmere undersøgelse af den anden studenterstrejke i 1968 på Columbia Universitet burde have advaret enhver iagttager, der tænkte seriøst, om. Jeg vidste udmærket, hvad det var, jeg talte om dengang, og jeg ved det meget, meget klarere, og meget mere detaljeret, i dag, fyrre år senere.«

I dag, efter otte år med Barack Obamas administration, kan sandheden i denne indsigt ikke længere benægtes. Præsident Trump har netop gennemført en historisk intervention i krisen i Nordkorea og arbejdet sammen med Kina og Rusland. Nu forbereder han et topmøde med Vladimir Putin, et topmøde, der har til hensigt at løse krigen i Syrien og afslutte truslen om en global atomkrig. Hvilken respons kommer der fra dem, der tog eksamen fra 1960’ernes og 1970’ernes »Nye Venstre« og i dag er kommet ind i magtfulde og indflydelsesrige positioner, i Kongressen, i pressen, i Hollywood og i den generelle befolkning? Betænk: Kvindelige kongresmedlemmer, der opfordrer til, at medlemmer af Trumps regering skal chikaneres og intimideres hvor som helst, de befinder sig, »på en restaurant, i et stormagasin, på en tankstation, der tager I hen og skaber en flok. Og så giver I dem modstand. Og I siger til dem, at de ikke længere er velkommen nogen steder«. Berømte skuespillere fra Hollywood, der opfordrer folk til at udvælge de skoler, hvor børnene til embedsmænd i Trumps administration går, »og omringe skolerne i protest«. Restaurationsindehavere, der smider Trumps pressesekretær og hendes familie ud af deres restaurant og forfølger dem til en anden restaurant, hvor de fortsætter chikanen. Er dette ikke fascistisk terror?  Vil det føre til, at folk bliver slået ihjel?

Vi befinder os i dag på et punctum saliens (springende punkt), et tidspunkt for et paradigmeskifte i historien enten til det gode eller det onde. Præsidenten har modstået hysteriet med det britiskanstiftede kupforsøg mod USA’s regering, kendt som Russiagate. Han er parat til at udvide sit samarbejde med Kina og Rusland om Koreakrisen og til den endnu større krise i den arabiske verden, en krise, der drives frem af ulovlige og folkemorderiske krige, der igen er anstiftet af London, men som gennemføres af Londons »dumme kæmpe« under Bush og Obama. Flygtningekatastrofen i Europa, såvel som også krisen over de »illegale immigranter« i USA, kan kun løses ved, at Trump udvider sit samarbejde med Rusland og Kina til at omfatte den økonomiske side af den globale krise – og fuldt og helt går med i den Nye Silkevejsproces og anvender amerikansk teknologi og dygtighed på massive, internationale udviklingsprojekter i hele Afrika, Sydvestasien og Latinamerika samtidig med, at han også bringer den Nye Silkevej til USA. Så bliver Amerika atter stort.

Foto: Præsidenterne Trump og Putin ses her under deres andet offentlige møde på APEC Økonomiske Ledermøde. Vietnam, 10. november, 2017. (en.kremlin.ru)

25. juni, 2018 – Det bliver stadig mere sandsynligt, at præsident Trump vil holde det »umulige topmøde« for anden gang på en måned, med at mødes med den russiske præsident Putin i Wien 15. juli. Der er allerede tegn, der viser mødets potentiale med afslutning af mange års krig og terror i Syrien og Afghanistan. Trumps beslutsomhed mht. fremme af stormagtssamarbejde med Rusland, Kina (på trods af fejltagelser og handelsspændinger), Indien og Japan fortsætter med at gå fremefter og har det amerikanske folks støtte. »Russiagate« er ved at blive et bandeord.

Der bør ikke herske nogen som helst tvivl om, at det aktuelle hysteri over immigranter, som er blevet udløst af et par liberale folkevalgte og en masse nationale og internationale medier, er det ’sidste udfald fra skyttegraven’ for at række ud efter Trumps afsættelse fra embedet – impeachment – eller endda skabe omstændighederne for fysiske angreb imod ham – før han og ledere som Putin og Xi Jinping totalt river den britiske, geopolitiske »verdensorden« ned. Denne verdensorden, med dens enkeltstående supermagt og ingen begrænsninger for krige for regimeskifte, er langsomt ved at vige for fred. Sammen med fred kommer muligheden for, at produktivitet og økonomisk vækst kan blive frigjort i hele verden, såsom igennem Kinas Bælte & Vej Initiativ for store infrastrukturprojekter – selv, når Trump-administrationen endnu ikke har vist forståelse for dette aspekt.

London, stadig verdens dominerende finanscentrum, kan ikke stå imod dette. Endnu for blot to måneder siden arbejdede UK for den totale isolation af Rusland med sagen om Skripal-forgiftningen – som Theresa Mays regering nu gerne ser gå i glemmebogen. Storbritannien var i færd med at trække Trump ind i et britisk-fransk missilangreb mod Syrien og arbejdede hårdt på at få en permanent amerikansk besættelse og store militærstyrker i det land. Så var der City of Londons finansavis, The Economists spotske overskrift, »Kim Jong Won« (Kim Jong Vandt): mildest talt lovlig smart, usandt, og som alt for tydeligt viser Londons had til den historiske forandring, der nu opnås omkring Trump-Kim-topmødet.

Det er grunden til, at, når Trump-administrationen gør nøjagtig det samme, som Obama-administrationen gjorde med familierne, der immigrerede illegalt, så bliver Trump kaldt for fascist af den Demokratiske fraktion, der forsøger at afsætte ham fra embedet. Fakta er, at Obama aldrig nævnte menneskehandelen, som bragte børn fra Mellemamerika til den amerikanske grænse; præsident Trump har imidlertid fordømt det for at indhøste $500 mio. om året – sandsynligvis et ekstremt konservativt skøn – ved at handle med menneskeliv.

Den førende fortaler for »impeachment«, kongresmedlem Al Green fra Texas, vil nu selv blive smidt ud af embedet af den uafhængige LaRouche-kandidat, Kesha Rogers, i Houstons 9. kongresdistrikt. Det er sådan, man skal tackle denne falske impeachment-kampagne.[1]

Men, den eneste måde til fundamentalt at angribe disse operationer for menneskehandel fra lande, der ligger ned økonomisk, er udvikling, der skaffer produktiv beskæftigelse og produktive gennembrud, både i USA og i disse lande. Det er, hvad Kinas Bælte & Vej Initiativ gør for Kina og for mange udviklingslande, inklusive i Latinamerika. Hvis Trumps Amerika går med i dette store infrastrukturinitiativ, vil det også have grundlaget for at afgøre uoverensstemmelserne vedrørende handel. USA må udstede statslig kredit til byggeri af infrastruktur og til produktive gennembrud for at gøre dette. Og, USA må bryde Wall Street-bankerne op, før de i stedet udløser endnu et spekulativt finanskrak.

15. juni udgav Helga Zepp-LaRouche et forslag om, at de store, europæiske lande gik med i Kinas Bælte & Vej-udvikling i Afrika, i stedet for at flå den Europæiske Union fra hinanden over immigration.[2] Hendes forslag peger ligeledes på grundlaget for den nødvendige handling i USA.

Men, præsident Trump må forsvares imod det britiskanførte fremstød for at afsætte ham eller stoppe hans politikker for stormagtssamarbejde. Lad der komme endnu flere »umulige topmøder«.

Foto: For næsten et år siden på dagen mødtes præsidenterne Trump og Putin sidste gang ansigt til ansigt på G20-topmødet i Hamborg, Tyskland. 7.-8. juli, 2017. (en.kremlin.ru)     

[1] Se Kesha Rogers erklæring, »Den økonomiske løsning på immigrantkrisen«.

[2] Se Helga Zepp-LaRouches appel: »EU-topmødet må følge Singapores eksempel«.

Leder fra LaRouchePAC, 24, juni, 2018 – De internationale medier har på det seneste været fuld af hjerteskærende historier og billeder af tusinder af desperate immigrantbørn fra Mexico og Mellemamerika, der var blevet adskilt fra deres forældre, efter at de kom illegalt ind i USA. Ser man bort fra de skandaløse røverhistorier, som en stor del af medierne bringer – samt det faktum, at hele spørgsmålet promoveres for at forsøge at stoppe præsident Trumps succesfulde fremgangsmåde over for Koreakrisen – så er der imidlertid en særdeles reel immigrationskrise i Amerika, som har accelereret i de senere år.

Men, lær af Sokrates: Hvis man vil finde et svar, må man først stille det rigtige spørgsmål.

Frem til 2015 var 11,5 mio. førstegenerationsmexicanere (dvs., som er født i Mexico), næsten 10 % af befolkningen, emigreret til USA: over 20 % af El Salvadors 6,3 mio. mennesker havde gjort det samme. Hvis man medtager 1.-3. generationer (inkl. børn og børnebørn af dem, der emigrerede til USA), så flygtede det chokerende tal af 28 % af den mexicanske befolkning og 35 % af befolkningen i El Salvador fra deres land. Situationen er tilsvarende for Guatemala og Honduras.

Hvorfor sker dette?

Fordi den potentielle, relative befolkningstæthed i områdets økonomier med overlæg er blevet mindsket til langt under deres faktiske befolkningstal. Som Lyndon LaRouche forklarer i sin videnskab om fysisk økonomi: Når den potentielle, relative befolkningstæthed – eller en økonomis evne til at opretholde en voksende befolkning på en stadigt bedre levestandard – falder ned under det faktiske befolkningstal i en vis periode, vil denne befolkning enten dø, eller flygte.[1] Det er præcis, hvad der er sket i hele dette område, som det tilsigtede resultat af britiske politikker for befolkningsreduktion: En udplyndring af befolkningen gennem gæld til City of London og Wall Street; udløsning af dødbringende krige; og Londons »Dope, Inc.« ’s[2] og narko-terroristbanders overtagelse af disse lande. Typisk er det faktum, at den sataniske MS-13-bande, der terroriserer El Salvador og andre dele af Mellemamerika, faktisk blev skabt i Los Angeles’ ghettoer for årtier siden, overvåget af George H.W. Bush’ kontra-crackkokain-politik.

Den eneste måde at løse dette problem på, er at omstøde årsagen til det. Den kollapsende, potentielle, relative befolkningstæthed i Mexico, Mellemamerika og det latinamerikanske og caribiske område generelt må dramatisk vendes omkring gennem fuldt og helt at integrere disse lande i Bælte & Vej Initiativet. Koordineret handling fra Kina og USA’s side kan let virkeliggøre dette.

Det første afgørende projekt ville være en højhastighedsjernbanekorridor, der fra Sydamerika løber mod nord, skaber forbindelse over sump- og skovområdet Darien Gap på Panamas og Columbias grænse, løber gennem hele Mellemamerika og ind i Mexico og herfra opad, tværs over Nordamerika til den foreslåede Beringstrædetunnel og opkoblingen til den Eurasiske Landbro.

Kina og Panama bygger allerede sammen den første strækning af en sådan højhastighedsjernbanelinje fra Panama City til grænsen med Costa Rica – hvis regering har gjort det klart, at den ønsker at komme med i projektets forlængelse – hvilket vil blive den første, højhastighedsjernbanelinje på hele den vestlige halvkugle.

En sekundær serie af projekter omfatter forlængelsen af den Maritime Silkevej ind i det caribiske bækken med byggeri af dybvandshavne og tilknyttede industriparker i Ponce, Puerto Rico (en del af USA) og Mariel, Cuba. De ville så udgøre knudepunkter for skibstransport til den amerikanske golf og atlanterhavskysterne, såvel som også til havne i hele det caribiske bækken og Sydamerika, og som ville blive integreret med den nyligt udvidede Panamakanal og ligeledes den foreslåede Store Inter-oceaniske Nicaraguakanal. Det skønnes, at byggeriet af Nicaraguakanalen ville kræve ti tusinder af faglærte jobs, og at virkningen langs kanalen ville skabe produktive jobs til hundrede tusinder af mennesker i hele Mellemamerika.

USA, Kina og hver eneste nation i området har en direkte interesse i at opbygge en sådan fælles fremtid med win-win-samarbejde for deres lande.

Foto: Foto udleveret af Told- og Grænsevagten til en reporter, der var på rundvisning i en detentionsfacilitet i McAllen, Texas. 17. juni, 2018. (US Custom and Border Patrol)   

[1] Se: LaRouche Econ Class series 2017, lektion 6: Hvordan værdi måles. (video og dansk pdf.)

[2] Se ’Dope Inc.’