Ikke korrekturlæst

14. januar 2024 – Omkring 100 gæster deltog i det franske Schiller Instituts konference i Paris den 9. januar om spørgsmålet om vand og fred. Femoghalvfjerds personer var fysisk til stede på konferencen, og 25 andre fulgte med via Zoom. Tolv talere, herunder syv eksperter fra offentlige og private tænketanke og foreninger, kom alle ind på den nøglerolle, som vand spiller i mange konflikter, og det behov, som vand har som et gode for hele menneskeheden. Blandt deltagerne var flere ambassader og diplomatisk personale fra Kasakhstan, Mali og Republikken Cabo Verde, ligesom kinesiske og afrikanske foreninger og afghanske diasporamedlemmer, der havde hørt om vores konference i Kabul. Oplæggene fokuserede på den hæslige situation i Gaza, og hvordan Lyndon LaRouche forsøgte at løse den i 1975-76 via Oasis-planen; de undersøgte også, hvordan vores medmennesker har forholdt sig til dette spørgsmål siden tidernes morgen. Forløbet var tankevækkende for deltagerne, der engagerede sig i en meget livlig diskussion efter hver præsentation.

Indledende erklæring

“Vand er liv,” sagde Yves Paumier, præsident for Schiller Instituttet i Frankrig, i sin velkomst og mindede om, at 63% af et menneskes krop består af vand, at hver franskmand hver dag forbruger, hvad der svarer til to gange sin egen vægt af vand, og at staten bruger 3,7% af sit nationale budget på vand. Hvis udviklingsprojekter for vand og elektricitet er den korteste vej til fred, har fraværet af sådanne projekter også ført imperier i døden, hvilket khmererne, mayaerne og Babylons haver vidner om.

Odile Mojon, chefredaktør for Schiller Instituttets franske hjemmeside, holdt hovedtalen om temaet “Vand, nøglen til fred.”
I dag lider en tredjedel af verdens befolkning under en drastisk mangel på vandressourcer, og ifølge internationale sikkerhedsinstitutioner er : “Vand blevet den første kilde til konflikt i verden.”

Med hensyn til Israel-Palæstina-konflikten bemærkede Mojon, at Yitzhak Rabin i 1992 havde udtalt: “Hvis vi løser alle vores problemer i Mellemøsten, men ikke deler vandet, vil vores region eksplodere.” Derfor foreslog han i 1975, efter samtaler med lederne af det irakiske Ba’ath-parti og det israelske arbejderparti, sin ” Oase-plan for fred og udvikling i Mellemøsten.” Israelske kræfter, der var imod Oasis-planen, blokerede den gennem mordet på Yitzhak Rabin, afsættelsen af Shimon Peres og Yasser Arafats død.

Oasis-planen omfattede 3 hovedpunkter:
1) Israels afkald på sin enekontrol over vandressourcerne,
2) økonomisk udvikling af Gazastriben,
3) byggeriet af kanalerne Akababugten-Dødehavet og Dødehavet-Middelhavet, som gik videre end Peres’ plan, der kombinerede kanaler og tunneller for at lade vandet krydse bjergkæderne mellem Det Røde Hav og Det Døde Hav.

LaRouche forestillede sig brugen af atomenergi til at generere den elektricitet, der er nødvendig for økonomisk udvikling og omdanne havvand til ferskvand ved afsaltning.

LaRouche så ikke sit forslag som en plan, der var inspireret ovenfra af “eksperter”, men som en illustration af, hvad der kunne gøres med eksisterende teknologier, hvis fred gennem gensidig udvikling virkelig var målet. For ham kunne politiske forhandlinger kun lykkes på basis af en sådan dynamik, som stod i modsætning til geopolitiske overvejelser og religiøse fordomme.

I dag synes hans vision at være uundværlig for at omlægge det nuværende dominerende finansielle og monetære system, der ikke er i stand til at sikre gensidig udvikling, til en fysisk økonomi, der producerer fredens ressourcer, især gennem skabelse og forvaltning af vandressourcer. Den nuværende udvikling i Kina og Indien viser, at alt, hvad der bevæger sig i denne retning og bliver omsat til praksis, bliver en succesfaktor. Oaseplanen vil naturligvis ikke i sig selv kunne skabe fred i Mellemøsten, men den er et væsentligt perspektiv for dens fundament og inspiration.

Utopi? Nej, for hvis vi ikke ændrer vores politik, så alle mennesker får mulighed for at udfolde deres kreative evner, vil vi dømme menneskeheden til krig på grund af oligarkisk økonomisk uorden og vedvarende oprustning.

FN’s vandkonference i marts 2023 i New York anerkendte de voksende spændinger i vandsektoren og opfordrede til øget samarbejde mellem stater. Forvaltning af vandkredsløb (floder, kanaler osv.), forvaltning af grundvandsspejl og vandførende lag, kunstvandingsteknikker, afsaltning, behandling af spildevand, udnyttelse af gletsjerressourcer (isbjerge osv.), skydannelse: alt dette falder ind under begrebet vand på globalt plan. På mange måder er det netop emnet for denne aften.

Vandforvaltning er, som jeg har vist ved at bruge det afgørende eksempel fra Mellemøsten til at starte debatten, et politisk, økonomisk og socialt – og i sidste ende livsvigtigt – spørgsmål, der skal forvaltes til gavn for offentligheden og i almenhedens interesse, idet man anerkender alle landes ret til teknologisk fremskridt og udvikling. Det kollektive Syd kalder på det, og det er op til vores europæiske lande at reagere og genvinde deres {raison d’être}.

Karel Vereycken fra Schiller Instituttet talte om “Oasis Videnskab”, fra Indus-dalen til de persiske qanater.

De tidligste arkæologiske lokaliteter med tegn på landbrugsaktivitet findes i Indus-dalen og i den “frugtbare halvmåne”. De første kunstvandingsteknikker gik ud på at opsamle regnvand og forstærke det ved hjælp af kanaler for at føre vandet så langt som muligt. I Mehrgarh, hvor landbruget blev født 7000 f.Kr., mestrede de teknikkerne til et dræningssystem omkring landsbyen og dæmninger til at kontrollere vandmætning, såvel som kanaler og vandingssystemer.

I Indus Valley Civilization gjorde denne viden dem i stand til at skabe store moderne systemer, såsom Harappa og Mohenjo Daro, en by med 40.000 indbyggere, der blev anlagt med et badehus i centrum, ikke et palads. Der var 700 murstensbrønde, huse med badeværelser og individuelle og kollektive latriner. Mange af byens bygninger havde to eller flere etager. Vandet dryppede ned fra cisterner på tagene og blev ledt gennem lukkede lerrør eller åbne tagrender, der om nødvendigt blev tømt via toiletterne ned i de overdækkede kloakker under gaden.

Mesopotamien tilføjede teknologier til vandopsamling, såsom vandtårne, arkimediske skruer og persiske hjul. Senere kom den persiske qanat, en slags underjordisk akvædukt, som de fleste iranere og folk i andre tørre områder i Asien og Nordafrika blev afhængige af for at få vand. Selv i dag, i Iran, hvis vi regner med, at gennemsnitslængden af hver qanat er 6 km, er den samlede længde af de 30.000 qanats (der potentielt kan udnyttes i dag) omkring 310.800 km.

Denne hydrauliske og sanitære knowhow blev derefter givet videre til den minoiske civilisation og Grækenland, før den blev implementeret i stor skala af romerne. Det gik i glemmebogen med Romerrigets sammenbrud, før det fik et comeback under renæssancen.

Jean-Marc Deplaix, medlem af den internationale sammenslutning for navigation (AIPCN/PIANC) om “Vandveje for fred.”

“Vandnavigation kan kun eksistere, hvis der hersker fred, og hvis der er underskrevet en fredsaftale,” sagde han og gav som eksempel den aftale, der blev underskrevet i 1804 om oprettelse af Centralkommissionen for navigation på Rhinen.

Deplaix gav eksempler på, hvordan store investeringer i Kinas vandveje, herunder Three Gorges Dam, førte til en stigning i vandtrafikken og i den økonomiske vækst. Investeringerne gik fra 5,33 milliarder yuan i 1999 til 86,7 milliarder yuan i 2022. I samme periode voksede den samlede trafik fra 739 millioner tons i 1999 til 4,402 milliarder tons i 2022. Og i dag er Three Gorges-dæmningen, der blev indviet i 2003, så mættet, at der skal bygges nye, meget større sluser for at fordoble kapaciteten i flodbassinet inden 2030. Yangtze-bækkenet repræsenterer 40 % af Kinas befolkning, 46 % af landets BNP og 50 % af Kinas eksport.

Han gav også eksemplet med Qosh-Tepa-kanalen i Afghanistan. Selvom den oprindeligt var tænkt som en vandingskanal, er den næsten på størrelse med en flod og kan besejles af skibe på 3.000 tons. Det er i sandhed et kolossalt værk: En 285 km lang kanal, der krydser en halvørken, som den kan forvandle til et kornkammer for Afghanistan. De første 108 km er lige blevet færdige; kanalen er 100 m bred og 8 m dyb, med en nominel gennemstrømning på 668 kubikmeter.

Den tidligere franske miljøminister Brice Lalonde

Den tidligere franske miljøminister Brice Lalonde (1988-1992) gav en kort redegørelse for de udfordringer, han stod over for som minister. Den 1. november 1986 hærgede en enorm brand en kemisk fabrik i Basel i Schweiz. Branden blev slukket, men giftigt affald forurenede hele Rhindalen og dræbte næsten alle former for liv i floden. Spørgsmålet var: “Hvordan kan man bringe livet tilbage til Rhinen?” Lalonde studerede historien om Rhinens menneskeskabte forløb. Før menneskets indgriben var Rhindalen en række sumpområder, der skiftede efter årstid og gjorde navigation næsten umulig. En Johann Gottfried Tulla (1770-1828) påtog sig at forkorte Rhinen med 80 km og derved fjerne 120 kvadratkilometer oversvømmelsesområder. Men stik imod hans forventninger øgede udretningen af den øvre del af Rhinen strømmen og gjorde endda dele af floden ubrugelig. For at rette op på situationen byggede Frankrig, som havde ansvaret for Rhinen efter Første Verdenskrig, den 50 km lange “Grand Canal d’Alsace”, som er parallel med Tullas Rhinen, og som giver mulighed for både sejlads og elproduktion i de to landes industricentre.

Siden 1987 har medlemmerne af Den Internationale Kommission for Beskyttelse af Rhinen – Schweiz, Frankrig, Tyskland, Luxembourg, Holland og Europa-Kommissionen – samarbejdet med Østrig, Liechtenstein, den belgiske region Vallonien og Italien for at harmonisere de mange interesser i brug og beskyttelse af Rhinområdet. Så tingene er ikke altid så enkle, hverken for menneskets indgreb i naturen eller for De Grønne, som begik mange fejl og sagde mange dumme, uvidenskabelige ting.

Dæmninger for økonomisk udvikling

Emmanuel Grenier, ansvarlig for offentlige og institutionelle relationer hos Den Internationale Kommission for Store Dæmninger (CGIB), diskuterede den afgørende økonomiske og sociale rolle, som store dæmninger spiller på verdensplan.

Lad os blot nævne nogle få områder: sikring af en pålidelig vandforsyning til alle, billig elektricitet, oversvømmelseskontrol, udvikling af turisme og akvakultur og selvfølgelig sundhed. Som en graf fra Japan illustrerer, er der en direkte forbindelse mellem en pålidelig vandforsyning, der leveres af den offentlige sektor, og sundhed. Mellem 1870 og 1990 førte en kraftig stigning i mængden af vand, der blev leveret af offentlige forsyningsvirksomheder i Japan, til et drastisk fald i antallet af patienter, der led af infektionssygdomme, og i børnedødeligheden. CGIB fremmer også opførelsen af dæmninger i udviklingslandene.

Hvad repræsenterer dæmninger i verden i dag? Der er 60.000 store dæmninger og 1 million små dæmninger med en samlet kapacitet på 4.000 kubikkilometer. CGIB blev grundlagt i 1928 og er en professionel organisation med 106 medlemslande og 10.000 individuelle medlemmer, herunder designkontorer, bygherrer, operatører, videnskabsfolk, forskere, ingeniører, akademikere, regeringer, finansielle institutioner og foreninger.

Dens mål er at fremme verdens viden inden for design, konstruktion, drift og sikkerhed af dæmninger. CGIB støtter, validerer og udbreder innovationer inden for dæmninger. Den udgiver konstruktionsregler og standarder for at sikre, at dæmninger bygges med respekt for sikkerhed, miljø og andre sociale og økonomiske aspekter. Det er også et forum for udveksling af viden og erfaring med 26 tekniske komitéer og 500 eksperter.

Bai Yungang: Hemmelighederne bag Xinjiangs landbrugssucces

Den kinesiske vandekspert Bai Yungang, der er næstformand for Xinjiang Academy of Water Sciences, gav en detaljeret rapport om, hvordan Kina har gjort Xinjiangs landbrug til en succeshistorie.

Xinjiang-provinsen, som udgør en sjettedel af Kinas landareal, består af Tarim-bassinet, en såkaldt endorheisk ørkenregion, et indlandsområde, hvor vandet ikke kan flyde til havet, og som er et “tørt landbrugsområde”, der kun producerer fra naturlig nedbør og ikke har nogen chance for at overleve. Xinjiang er “en af de regioner med den mest alvorlige strukturelle og ressourcemæssige vandmangel. Derfor er udviklingen af effektive vandbesparelser i landbruget blevet et uundgåeligt valg.” Gennem flere årtier har Kina opgraderet vandingsteknikkerne. “I slutningen af 1970’erne introducerede og promoverede mange distrikter forbedrede overfladevandingsteknologier. … Samtidig blev der indført endnu mere effektive vandbesparende vandingsteknologier såsom “sprinklervanding” og mikrovanding (også kaldet “drypvanding”). Endelig, i slutningen af 1980’erne, foreslog lokale teknikere for første gang at lave “drypvanding” under plastikfilm, en teknik kaldet “membranvanding”, som var et stort gennembrud i forhold til den traditionelle overfladevandingsteknologi. Det er en ny vandingsteknologi, der kombinerer fordelene ved teknikken til at dække planter med drypvanding.”

Det gjorde det først muligt for Xinjiang at producere 30% af Kinas bomuldsproduktion med meget lidt vand. Derefter blev den samme teknik “udvidet fra nogle få afgrøder som bomuld, druer og frugttræer til næsten alle kulturer, økonomiske specialafgrøder som peberfrugter, tomater, kartofler, majs, sukkerroer og melon til frø, samt kornafgrøder som hvede og ris.” I dag er anvendelsesgraden for vandingsvand steget fra 0,506 i 2018 til 0,573 ved udgangen af 2022, hvilket yderligere forbedrer effektiviteten af vandressourceudnyttelsen og afhjælper de fremtrædende problemer med konflikter mellem vand- og jordressourcer i landbruget. Derefter blev gødning føjet til ligningen. Ved at integrere teknologier som dyrkning med høj tæthed og kobling af vand og gødning skabes der en teknologi til effektiv styring af vand og gødning.

“Sammenlignet med traditionelle teknologier har denne teknologi betydelige vandbesparende og udbytteforøgende effekter.”

Foto: Wikimedia Commons

Ikke korrekturlæst

13. januar 2024

Mindre end 24 timer efter Sydafrikas præsentation af sagen om Israels folkedrab i Gaza ved Verdensdomstolen, bombede USA og Storbritannien Yemen, og USA gentog luftangrebet igen natten efter. USA’s FN-ambassadør Linda Greenfield-Thomas forsvarede angrebene og fortalte FN’s Sikkerhedsråd i går, at luftangrebene “var i overensstemmelse med international lov og i udøvelse af FN’s iboende ret til selvforsvar, som afspejlet i artikel 51 i FN-pagten.”

Men ingen løgne og retorik kan dække over det faktum, at USA og Storbritannien er blivet slyngler og bevidst har dræbt mennesker og også institutioner.

Storbritannien handlede utilsløret med denne hensigt i forhold til Ukraine i går. Premierminister Rishi Sunak tog til Kiev og underskrev, hvad han kaldte en “historisk” aftale om britisk militær opbakning til Ukraine. I sin officielle erklæring sagde han: “Den skelsættende aftale er tænkt som det første stop i udviklingen af et urokkeligt hundredeårigt partnerskab” mellem de to lande. Ukraines præsident Zelenskyy roste handlingen og antydede, at Ukraine vil blive medlem af NATO undervejs, og sagde: “Dette er et signal til verden: Ukraine er ikke alene.” I næste uge er der planlagt endnu en runde af våbenløfter til Ukraine på mødet i Ramstein i Tyskland i Ukraine Forsvarsgruppen; og de falske ukrainske “fredsforhandlinger” finder sted i Schweiz i morgen, – baseret på Zelenskyys ensidige krav.

Betydningen af disse forskellige tiltag? Ikke alene handler USA og Storbritannien for at sprede konflikt og blodbad, men deres slyngelagtige stil er i sig selv et dække for, at der har været planlagt beredskab og scenarier lang tid i forvejen for at udvide krigsførelsen. Hvad angår det farlige scenarie med at fremprovokere en krig mod Iran, advarede senioranalytikeren Gilbert Doctorow allerede i oktober sidste år om, at det “giver mere mening at tolke Joe Bidens udsendelse af et amerikansk hangarskib og andre flådefartøjer tættere på Israel som forberedelser til et angreb på Iran end som forberedelser til at angribe Hamas’ byguerilla i Gaza.” (9. oktober 2024, “Den iranske interesse i Israel-Hamas-krigen

Over for al denne ondskab står de mange udtryk for menneskehedens alternativ: våbenhvile, forhandlinger om fred og initiativer til udvikling. I dag fandt der store gademarcher og demonstrationer sted i dusinvis af byer over hele kloden. I Washington, D.C., kom mange tusinde mennesker fra hele landet til March4Gaza for at demonstrere for moral i hovedstaden.

Faren er en optrapning af krigsførelsen i mange retninger – Libanon, Yemen og Rødehavsområdet – og Irans provokationer. “Vi er meget tæt på en regional krig,” advarede Helga Zepp-LaRouche i dag. Hun bemærkede, at den såkaldte “regelbaserede orden er smidt ud af vinduet”, og at vi befinder os i en periode med jungleloven.

Men vi er på dette bristepunkt på mere end én måde, bemærkede Zepp-LaRouche. Se på, hvad Sydafrika gjorde. Det var ikke “nyt”, at Israel begår folkedrab, men den sydafrikanske præsentation i Haag den 11. januar var vandtæt og stærk, og det er “nyt”. Vi befinder os i en fase, hvor vi skal afgøre, hvilken orden og hvilke principper der skal være gældende.

I denne proces er der kritiske kræfter i bevægelse. Kinas udenrigsminister Wang Yi er i Egypten, den første nation i den lange tradition med kinesiske diplomater, der starter hvert nye år med en rundrejse til flere lande i Afrika, men Wang Yi skal have et vigtigt møde med generalsekretæren for Den Arabiske Liga, der har base i Kairo. Både Kina og Den Arabiske Liga, såvel som Rusland og Organisationen for Islamisk Samarbejde og deres medlemslande, har opfordret til en fredskonference om Mellemøsten så hurtigt som muligt.

Den Internationale Fredskoalitions, Schiller Instituttets og andre interventioners rolle er afgørende. Se på engagementet fra de næsten 2.000 internationale organisationer, der har underskrevet og cirkulerer skrivelsen, der opfordrer lande til at indgive interventionserklæringer til Verdensdomstolen, der støtter Sydafrikas sag, der påberåber sig folkedrabskonventionen mod Israel.

Se på den landsdækkende aktionsuge fra 8.-15. januar, hvor landmænd og allierede i Tyskland gør oprør og afviser den inkompetente og umoralske regering i Berlin. Mandag den 15. januar vil der være en kæmpe demonstration i Berlin.

I den forbindelse er det bemærkelsesværdigt, at Scholz-regeringen den 12. januar annoncerede, at Tyskland vil indgive en tredjepartsindsigelse i Haag til støtte for Israel og imod Sydafrika. Ifølge dagens Times of Israel sagde den tyske regerings talsmand, Steffen Hebestreit, at Tyskland modsætter sig Sydafrikas handling som en “politisk instrumentalisering” af FN’s folkedrabskonvention.

Dette understreger blot den positive virkelighed, som bøndernes og andres oprør mod den tyske regering har, og hvor vigtig den er for verden. Helga Zepp-LaRouche har skrevet en erklæring til massecirkulation i Tyskland den 15. januar: “Nej, der er en grænse for tyrannens magt! Støt de modige tyske befriere!”

Foto: March4Gaza på Frihedspladsen i Washington, DC, 13. januar. EIRNS/Stuart Lewis

Ikke korrekturlæst

Onsdag den 10. januar 2024

HARLEY SCHLANGER: Hej og velkommen til vores ugentlige dialog med Helga Zepp-LaRouche, grundlægger af og leder af Schiller Instituttet. I dag er det onsdag den 10. januar 2024. Jeg hedder Harley Schlanger, og jeg er jeres vært i dag. Hvis du har kommentarer eller spørgsmål, kan du sende dem til questions@schillerinstitute.org.

Jeg vil gerne åbne vores diskussion med at bede om din vurdering, Helga, af to ekstremt vigtige udviklinger: Den ene er de traktorer, der ruller gennem Tyskland i protest mod regeringen og EU’s politik generelt, hvilket samler stor støtte fra befolkningen; og den anden er den høring, der finder sted i morgen ved Den Internationale Domstol om en begæring fra Sydafrika om at finde Israel skyldig i folkedrab mod befolkningen i Gaza i henhold til folkedrabskonventionen fra 1948. Det afspejler et skift fra passivitet og accept af skandaløse politikker til, hvad der ser ud til at være en ændring med hensyn til uvilje mod at acceptere den slags politikker. Ser du disse begivenheder som en indikation af, at tidevandet er ved at vende, at flere mennesker vil være villige til at stå frem og sige fra? Og tror du, at det er en afspejling af det mod, som lederne i det Globale Syd har udvist ved at lade deres stemmer blive hørt?

HELGA ZEPP-LAROUCHE: Ja, det vil jeg bestemt sige, – for at starte med situationen i Tyskland: Jeg tror virkelig, det er begyndelsen på en afgørende forandring. Og det er en afgørende ændring, fordi landmændene, som i meget, meget lang tid har protesteret og klaget over de forskellige regeringers politik, som har stået på i lang tid, men som er blevet optrappet med denne ubeskrivelige såkaldte “gadelygtekoalition”, som alle er enige om er den værste regering, Tyskland har haft siden Anden Verdenskrig, nu er kommet i udbrud. Fordi landmændene, og mange andre med dem, men især landmændene, udtrykker meget klart, at de ser deres eksistens truet gennem en kombination af stadig større nedskæringer – denne gang tilskuddene til dieselbrændstof, men også masser af bureaukratiske regler, der har gjort deres liv umuligt, at de ikke har kontrol over deres priser – så dette er brudt ud nu.

Men jeg tror, at det, der kommer ud af dette, er meget, meget – og jeg må rose de tyske landmænd. Jeg tror, at alle tyskere er ekstremt stolte over, at et udsnit af befolkningen, hvor man i lang tid spurgte folk i Tyskland, “hvad synes du?”, har gjort det samme. 99 % af befolkningen ville sige: “Tyskland er på vej mod afgrunden. De nuværende magthavere er ved at ødelægge alt det, som generation efter generation har bygget op efter Anden Verdenskrig,” men så ville de normalt tilføje, “der er ikke noget at gøre.” Og både koalitionsregeringen og oppositionen blev betragtet som relativt ens – med undtagelse af AfD, men mange troede, at det var noget, man virkelig kunne stemme på på grund af meget problematiske kredse inden for AfD.

I lang tid så den tyske situation virkelig forfærdelig ud, fordi den tyske økonomi brast og kollapsede, og især efter sabotagen af Nord Stream-gasrørledningerne, hvor alle har mistanke om, at Seymour Hersh har ret i, at det var USA, der gjorde det, og kræver en undersøgelse; Men folk vidste, at det frygtelige sammenbrud i den tyske økonomi, i det tyske landbrug, for en stor dels vedkommende var resultatet af sanktionerne mod Rusland, som Tyskland i virkeligheden blev tvunget til at gennemføre som en del af den generelle transatlantiske politik, men også stigningen i energipriserne, da gassen fra Rusland ikke længere var tilgængelig. Så alle havde en fornemmelse af, at landet var på vej ned og ned og ned, og at der ikke var nogen kræfter, der havde modet til at gøre noget ved det. Og nu havde vi i mandags [8. januar] mere end 100.000 traktorer, og der er mange videoer, der cirkulerer på internettet: 100.000 traktorer er meget! En masse lange, lange, lange køer. Demonstrationerne fandt sted i 100 byer, i alle 16 stater, og de blev støttet af lastbilchaufførerne, af arbejdere fra byggesektoren, der kom med deres lastbiler eller cementmaskiner eller andre byggekøretøjer; og også håndværkere. Og hvis man kører gennem nogle byer i Tyskland, kan man se skilte i vinduerne, hvor der står: “Vi støtter de tyske landmænds kamp.”

Så jeg tror, at dette nu er begyndelsen på noget, hvor jeg ikke kan se, hvordan det kan fortrydes, fordi landmændenes handling har givet dem en ny følelse af tillid til, hvad de kan gøre. Og hvis du lytter til dem, var de ekstremt fredelige, i modsætning til et ondskabsfuldt forsøg på forhånd på at kriminalisere det og sige, at det var undergravet af højreorienterede kredse. Så forsøgte de at blæse en hændelse op, hvor økonomiminister Habeck kom tilbage fra en ø i Nordsøen, og da hans færge forsøgte at lægge til kaj i Slesvig-Holsten, var der bønder, der ville tale med ham. Hvis man rekonstruerer det, skete der ikke noget stort; det var ikke et voldeligt angreb, men kaptajnen på færgen besluttede at vende færgen og ikke lægge til der med Habeck. Dette blev blæst op som en stor, stor ting, at dette er tegnet på, at bønderne forsøger at vælte staten. Jeg tror ikke, der var noget af den slags. Den tidligere leder af politiets fagforening, Rainer Wendt, latterliggjorde alle disse forsøg, og alle roste bønderne, politiet, de roste samarbejdet mellem dem.

Så jeg synes, det var en fremragende demonstration af statskunst, af virkelig at tage ansvar, og det vil fortsætte, tror jeg, indtil den såkaldte gadelys-koalition tager nedskæringerne tilbage, hvilket vi får at se. Der er flere demonstrationer hele ugen. Næste mandag, den 15. januar, har de indkaldt til en stor, national demonstration, og hele ugen vil de lokale demonstrationer fortsætte med at afskære adgangen til motorveje og blokere veje. Og i dag strejker lokomotivførernes fagforening i tre dage.

Så jeg tror, der er ved at ske et skift i Tyskland, og det gode er, at det også bliver rapporteret af alle medier, at omkring 90% af befolkningen støtter landmændene, og kun 10% klager: “De forstyrrer mit daglige arbejde.” Men folk forstår virkelig, at de tyske landmænd kæmper for hele Tyskland. Så det er fremragende.

Og der er landmænd fra hele verden, der sender støttetelegrammer, og hvis du lytter til dette show, uanset om du har noget at gøre med landbrug eller ej, så send dine støttetelegrammer, lav korte videoer til de tyske landmænd, fordi de nu er spydspidsen i kampen for at bringe økonomien tilbage til et fornuftigt grundlag.

Nu til den anden begivenhed, du nævnte: I morgen starter høringen i Haag om den sydafrikanske regerings krav om at undersøge, om Israel begår folkemord i Gaza, og der er nu mange organisationer og mange enkeltpersoner, ja, hundredvis af organisationer, der er gået sammen om at støtte Sydafrika. Og her vil jeg igen sige, at det er et tegn i tiden, at der er et land i det Globale Syd, i Afrika, i BRIKS, der tager det moralske lederskab for at forsøge at stoppe det, der foregår i Gaza, som er helt forfærdeligt og bliver værre dag for dag. Det anslås nu, at tusindvis af mennesker dør af sult og tørst hver dag. Og det anslås, at en fjerdedel af hele Gazas befolkning, dvs. 500.000 mennesker, i løbet af de næste måneder er i umiddelbar fare for at dø af sygdom på grund af sammenbruddet i de sanitære forhold: Intet rent vand eller den slags.

Det er super, supervigtigt, at der kommer en våbenhvile, og at fredsforhandlinger og en omfattende tilgang, som den Kina har foreslået til en Mellemøstkonference, bliver sat på dagsordenen. Men det faktum, at et land i det Globale Syd, og ikke i den såkaldte “værdibaserede, vestlige regelbaserede orden”, udviser dette moralske lederskab, synes jeg også er et tegn i tiden. Det betyder bare, at lederskabet er ved at skifte til det Globale Syd, fordi Vesten tydeligvis har mistet grebet om det.

SCHLANGER: Helga, du svarede på en måde på det, men vi har et spørgsmål fra en, der spurgte: “Støtter den tyske befolkning landmændenes protest?”

ZEPP-LAROUCHE: Ja. Jeg synes, det er et meget, meget vigtigt tegn. I tidligere kampe har der været misforståelser og så videre, men denne gang er det af den grund, jeg allerede har været inde på. Jeg har haft mange diskussioner det sidste år, og uanset hvem man talte med, bagere, landarbejdere, iværksættere, Mittelstand-ledere, sagde de alle: “Tyskland er ved at kollapse!”

Det er ved at kollapse: Der sker en absolut indskrænkning af industrierne på mellemniveau, mange byer bliver spøgelsesbyer, hvor butikker lukker i bymidten, restauranter lukker, og det har alt sammen at gøre med de høje energipriser, og hvis kunderne bliver fattigere, så går de ikke så meget i restauranter og butikker. Så denne intervention fra landmændene, og der er det gode, at den officielle landmandsforening, Deutscher Bauernverband, og den slags alternative organisation, Land schafft Verbindung, som har eksisteret mere spontant i nogen tid; men tidligere var de aldrig på samme side. Nu arbejder de sammen, og jeg synes, det er ekstremt vigtigt. Desuden er der stor opbakning fra, jeg vil næsten sige, alle befolkningsgrupper har repræsentanter, der har udtrykt deres støtte. Det er ekstremt vigtigt.

Og jeg har en fornemmelse af, at dette kunne være begyndelsen på en ændring af situationen i Tyskland, ved at hævde flere suveræne rettigheder, flere af Tysklands reelle interesser, som i den seneste tid er blevet fuldstændig trampet på af de såkaldte “tidligere” besættelsesmagter, men nogle af dem tror stadig, at de er det, og forsøger at diktere politikker i Tyskland, som er absolut skadelige for Tysklands interesser – og jeg tror, at dette nu udgør regningen for det.

SCHLANGER: I forbindelse med det, du lige har sagt, har vi et spørgsmål fra Philip, der spørger: “Er de tyske beslutningstagere klar over, at USA’s ødelæggelse af Nord Stream-rørledningerne var en forræderisk handling fra deres såkaldte allierede? Og er det muligt, at dette vil fremprovokere en eller anden form for handling for at holde USA ansvarlig for, hvad de har gjort?”

ZEPP-LAROUCHE: Det var måske ikke i mainstreammedierne, fordi de helt latterligt solgte alle dækhistorierne om, at det var en yacht med nogen fra Polen og en ukrainsk besætning, og det var dækhistorien, mens mange militæreksperter påpegede, at man ikke kan lave sådan en eksplosion, der kan sabotere Nord Stream-rørledningerne, med den slags udstyr på en sejlbåd – man har simpelthen ikke det rette udstyr til dybdedykning osv. Så medierne præsenterede altid disse dækhistorier, og der var ingen diskussion!

Regeringen, Scholz, som i februar 2022 var til denne berømte pressekonference med Biden. Herr Biden sagde, at vi har måder at afslutte Nord Stream-rørledningen på, og journalisten spurgte så en anden gang, hvad der var med den, og han sagde noget i retning af, at “vi vil gøre det af med den.” Og Scholz stod ved siden af Biden, som en lille “puddel under bruseren” (det er en tysk talemåde), en “våd puddel”, som vi siger. Og det faktum, at den tyske regering ikke er i stand til at repræsentere det tyske folks interesser, og at hele den tyske økonomi er ved at kollapse som følge heraf, det var ikke i mainstream-nyhederne!

Men jeg kan forsikre dig om, at det var genstand for mange diskussioner, og jeg tror, at det var en af hovedårsagerne til, at tilliden til regeringen blev udhulet, og at regeringen i meningsmålingerne lige nu ligger på et absolut lavpunkt. Det kan endda være, at hvis regeringen ikke indgår en aftale, og dette fortsætter, kan regeringen blive skubbet ud i løbet af meget kort tid. Det eneste problem er, hvordan man organiserer en opposition, der har værdi, når man for eksempel tænker på, at lederen af CDU er den tidligere europæiske chef for BlackRock, og det rejser nogle spørgsmål om, hvad CDU’s politik vil være.

Men alt, hvad der ændrer den nuværende kurs, er godt og åbner op for en reel diskussion om, hvor Tyskland bør bevæge sig hen.

SCHLANGER: Nu har vi et spørgsmål fra Chris K., som bor i Panama, og som rapporterer om den overgang, der har været i gang i et stykke tid i Panama, fra at være en fysisk produktiv økonomi til en, der er baseret på finansielle tjenester, der udnytter dollaren. Han rapporterer, at skibstrafikken i kanalen er faldet, og at statens indtægter derfor er dalende. Og han spørger: “Hvordan vil lande som vores, Panama, overleve, når de er afhængige af finansielle tjenester relateret til dollaren? Hvordan kan de overleve? Hvad kan de gøre?”

ZEPP-LAROUCHE: Det er klart, at denne kamp ikke er afgjort, og at den bliver mere og mere voldsom, for man kan faktisk se, at bestræbelserne på at øge dollarens rolle igen, klart bliver fremmet, som det er tilfældet i Argentina.

Men på den anden side tror jeg, at dette år, 2024, bliver et år, hvor det nye økonomiske system for BRIKS-Plus, det Globale Flertal, de lande, der tilsammen repræsenterer langt over 80-85%, som forsøger at skabe et nyt økonomisk system – måske endda en ny reservevaluta – men sætter økonomisk samarbejde på dagsordenen til gavn for alle deltagere, det bliver den dominerende tendens. Jeg tror, at med Ruslands BRIKS-formandskab, som startede den 1. januar for BRIKS-10, og mere end 30 lande, som har ansøgt om medlemskab i den næste periode, så er jeg overbevist om, at det vil blive den dominerende dynamik.

De lande, der stadig bruger et finansielt system, som kun er godt for spekulanterne, i det mindste i øjeblikket, før der sker et større krak, og som kun søger at maksimere profitten for en relativt lille del af befolkningen, mens det fælles bedste for det store flertal negligeres, vil efter min mening ikke vare evigt. Det var min afdøde mand, Lyndon LaRouches, forudsigelse i 1971, da Nixon erstattede de faste valutakurser med flydende; Han påpegede dengang, at hvis man fortsatte ad den vej, ville det uundgåeligt føre til et kollaps af systemet, og selv hvis det tog et halvt århundrede, hvilket er lidt længere, end vi kunne forudse, fordi vi ikke helt bedømte centralbankernes enorme metoder til at manipulere markederne, til at bruge hele derivatsystemet, men derivatsystemet kan være sømmet på kisten, fordi man nu har 2 billioner dollars i udestående derivater, der ikke kan indfries. Og jeg tror, at hele det spil er ved at være slut.

Så i en vis forstand er der håb. Det er ikke en afgjort kamp, for jeg kan se, at små lande, der befinder sig i en geografisk position som Mexico, hvor mange sagde: “Vi har kun to problemer: det ene er historien, og det andet er geografien” – jeg tror ikke, at Panama er særlig langt væk fra et sådant dilemma. Men det faktum, at der nu er mange lande, der virkelig er beslutsomme, og som har stærke ledere – i BRIKS er der flere stærke ledere, og den sydafrikanske sag i Haag er blot endnu et bevis på en sådan ledelsesstyrke. Så jeg ville ikke opgive håbet og ville forsøge at holde ud.

SCHLANGER: Vi har et par spørgsmål mere, Helga. Du nævnte BlackRocks rolle. Vi har et spørgsmål fra en fast seer, som siger: “Du plejede at diskutere det militær-industrielle kompleks, eller MICIMATT, som Ray McGovern kalder det. Nu kalder du det det militær-finansielle kompleks. Afspejler det den rolle, som virksomheder som BlackRock, Vanguard og Silicon Valley spiller?”

ZEPP-LAROUCHE: Ja. Jeg vil foreslå, at du går ind på vores hjemmeside, hvor vi har et faktaark. For før jul startede vi kampagnen “Gør sværd til plovjern”, fordi udgifterne til det militærindustrielle kompleks i Vesten, i USA, men også i stigende grad i Europa, er en så enorm ødelæggelse af fysisk velstand, at vi gik tilbage til dette gamle krav fra Esajas 2:4 om, at sværd skal gøres til plovjern. Der er mange, mange referencer i kirkens historie, hvor dette krav er blevet fremsat. Få dage senere kom paven med sit julebudskab, hvor han også krævede præcis det. I mellemtiden har mange flere religiøse ledere taget det op.

Så jeg tror, at ideen om, at man er nødt til at stoppe denne utrolige ødelæggelse af fysisk kapacitet og fysiske aktiver, som ville være så meget mere presserende for spørgsmål om det fælles bedste – infrastruktur, hospitaler, skoler, bare et enormt behov for at overvinde fattigdom, sult, at udvikle ferskvand; alle disse ting ville kræve præcis de kapaciteter, som nu bliver smidt væk i krig og ødelæggelse.

Så undersøgte vi, hvem der egentlig ejer disse militærindustrielle virksomheder, og det viser sig, at det ikke er de industrielle kræfter, men de finansielle kræfter på Wall Street, i City of London og andre finanscentre, fordi de dybest set administreres, og deres aktier og anparter sælges af de store finansielle investeringsselskaber. Så du kan virkelig se, at navnet burde ændres fra “militær-industrielt kompleks” til i det mindste “militær-industrielt-finansielt kompleks”, og så har du ejerskabet.

Hvad kan man gøre ved det? Vi arbejder på lovgivning; vi har skrevet et første udkast til USA, kaldet “The Swords into Plowshares Act of 2024.” Vi vil lægge linket under webcastet, og vi arbejder på lignende lovforslag for andre lande. Dette må få en ende, for hvis man ikke gør det, og man bliver ved med at militarisere økonomierne, som det vanvittige EU nu foreslår, hvis man siger, at vi skal forberede os på krig med Rusland, hvilket er, hvad de åbent siger nu i Sverige, i Finland; eller i Tyskland, hvor forsvarsminister Pistorius siger, at vi skal gøre Tyskland “krigsparat” – hvem ønsker at blive “krigsparat”? Vi ønsker ikke at ende i en situation, hvor vi får Tredje Verdenskrig, for det ville være en krig, som ingen ville overleve!

Så enhver, der siger, at vi bør blive krigsparate, bør hellere gå til sin læge og få en henvisning til en anden læge (jeg vil ikke uddybe det, du ved, hvad jeg mener).

Men det her er vanvittigt. Vi burde absolut have en mobilisering af befolkningen for at omdanne militærindustrien til fredelig produktion, og så kunne vi finde løsninger på alting.

SCHLANGER: Og mens du svarede på det spørgsmål, var der nogen, der skrev: “Hvordan kan vi få Kongressen til at indføre ‘Swords into Plowshares Act’?” Vi lægger det op i beskrivelsesdelen af webcastet. Og folk bør tage det ud og organisere sig med det. Læs det, studer det, få detaljerne om, hvad Helga lige diskuterede, med hensyn til hvem der styrer det militær-finansielle kompleks, og giv det til dit kongresmedlem. Og vær modig! Hold dig ikke tilbage.

Helga, vi har et par spørgsmål mere – et fra Stockholm, Sverige: “Selv hvis Sydafrika får retssagen mod Israel videre, hvilke officielle myndigheder har Den Internationale Domstol så? De har ikke en politistyrke, vel?”

ZEPP-LAROUCHE: Nej, men Den Internationale Domstol kunne foretage efterforskningen og så give hele pakken til Den Internationale Straffedomstol, som har en meget større jurisdiktion. Og jeg tror, at hvis en sådan sag bliver undersøgt, og den sydafrikanske regering allerede har leveret en 84-siders dokumentation, som er meget detaljeret og meget grundig, så er der allerede gjort et stort stykke arbejde. Hvis det blev undersøgt yderligere, og det blev et emne for offentlig diskussion blandt regeringerne i FN, i FN’s Sikkerhedsråd, i FN’s Generalforsamling og andre lignende fora, ville det ændre dynamikken.

For hele dette verdenssystem har kun fungeret, fordi der har været en enorm manipulation af den offentlige mening. Man havde ikke sandheden, men man havde de fortællinger, der blev promoveret – som for eksempel fortællingen om Gaza, der ændrede sig! I meget lang tid, flere måneder, var fortællingen, at det var alt Hamas ‘ angreb på Israel, der forårsagede alle disse problemer, og de udeladte fuldstændigt det faktum, at der var en overproportionel reaktion fra IDF, at den israelske hærs militære magt er så langt overlegen, at de afspærrede hele området og afskærmede folk fra mad, medicin-alt dette i lang tid blev ikke rapporteret, og det brød virkelig kun, måske for to uger siden, at nyheden blev så overvældende, så selv medierne, som i begyndelsen helt havde udeladt IDF ‘ s overreaktion, som klart derefter afslørede, at målet ikke kun var at straffe Hamas for dets angreb 7 oktober, men forskellige israelske ministre i mellemtiden kom ud og sagde åbent, at de ønskede at affolke alle palæstinensere, at de ønskede at overføre dem til Sinai, eller til Jordan, dybest set indrømmede de etnisk udrensning. Kun langsomt, langsomt ændrede fortællingen sig, og sandheden kom ud.

Så fordelen ved at have en sådan sag ved Den Internationale Domstol er, at sandheden og retfærdigheden igen får en chance for at blive synlig og hørt. Og det er, tror jeg, den absolutte forudsætning for enhver afhjælpning af situationen.

SCHLANGER: Vi har et par kommentarer. Louisa skriver: “Verden er mørk, og I oplyser den. Tak for det, som I gør.” Og en anden skrev ind og sagde: “Jeg vil hurtigst muligt komme efter mit kongresmedlem med denne lov.” Så var der en ved navn “Violin Hunter 2”, der sagde, at “Tyskland skal holde op med at støtte Ukraine.” Det tror jeg, du er enig i.

Har du noget at tilføje for at afslutte diskussionen i dag?

ZEPP-LAROUCHE: Jeg synes virkelig, at folk skal blive aktive. Dette er et øjeblik, hvor det ikke er tilgiveligt at være passiv, sidde på sofaen eller sidde et hvilket som helst sted og ikke bevæge sig. For der er perioder, hvor der i lang tid ikke sker noget, og folk har en vis grund til at sige, “åh, man kan alligevel ikke gøre noget,” hvilket er en sætning, jeg ville forbyde med straffen for fangehul for længe siden. Jeg sagde, at hvis nogen siger det, skal de 10 år i fangekælderen, fordi det demoraliserer andre mennesker.

Spøg til side, jeg tror, at lige nu er det øjeblik, hvor man har – jeg vil ikke sige, at det er som i 1989, men det kan blive det. Husk på, at i 1989, da millioner gik på gaden i Østtyskland, faldt muren, og der var i en kort periode en chance for det, vi kalder “menneskehedens stjernestund”. Vi ved nu, og vi har endda udgivet en bog om det, at den chance i ’89 gik tabt af mange årsager: En af grundene var geopolitik, at den tyske genforening med mulighed for en fredsorden, der inkluderede Rusland, tydeligvis ikke var i USA’s, Bushs, Margaret Thatchers og Mitterrands planer i Frankrig. Så der blev helt sikkert manipuleret for at kvæle det potentiale.

Hvis man nu spørger folk fra Østtyskland, hvad de tænker om 1989, har de naturligvis et ret bittert syn på det. De mener, at de blev overtaget af vestlige imperialistiske kræfter, at hele deres livsværk blev annulleret, så der er meget bitterhed i Østtyskland, og jeg tror, at det er en del af grunden til, at de aldrig troede på fortællingen om årsagen til krigen i Ukraine, fordi deres egen oplevelse var meget anderledes.

Men jeg tror, vi kan tage ved lære og sige, at hvis et system er på vej ned, som det beskrives i Uafhængighedserklæringen – jeg har ikke de præcise ord nu, men I kender det alle – at man kan udholde en forkert regering i meget lang tid, men at der så kommer et tidspunkt, hvor man er nødt til at ændre den, så er det det samme emne som i Wilhelm Tell, skuespillet af Friedrich Schiller, der har de smukke formuleringer, præcis som i Uafhængighedserklæringen, at der er umistelige rettigheder, der hænger ned fra himlen. Og nogle gange er man nødt til at række ud og bringe disse stjerners kræfter ned på jorden. Jeg ændrer det en lille smule, men grundlæggende er ideen, at disse umistelige rettigheder er der, de er en del af skabelsen, en del af universet, og de fungerer.

Og forhåbentlig, i betragtning af at vi nu har denne utrolige forandring med de tidligere kolonilande, der rejser sig, ønsker de ikke at være i denne position længere, og de tager skridt til at udvikle sig selv. Hvis det eneste, vi skal gøre, er, at folk i Vesten, i USA, i de europæiske lande på en eller anden måde danner institutioner, der siger, at vi er nødt til at samarbejde med det globale syd og skabe et nyt samarbejdsparadigme på hele planeten: Og alle problemer kan løses, hvis vi går den vej.

Så der er masser af grund til at være optimistisk. Men det kræver, at en masse mennesker bliver aktive. Så meld dig ind i Schiller Instituttet, bliv aktiv sammen med os: Vi har masser at lave.

SCHLANGER: Helga, tak igen for at være med i denne uge, og vi ses igen i næste uge.

ZEPP-LAROUCHE: Ja, tak, Harley!

10. januar 2024

Nu, i begyndelsen af det nye år, er verden klar til at tale og høre om Zepp-LaRouches Ti Principper. Schiller Instituttets “Ti Principper”-tekst, der nu har cirkuleret i mere end et år, har altid haft til hensigt at katalysere en reaktion fra enkeltpersoner og institutioner og skabe en tidssvarende dialog mellem civilisationer og kulturer, der er fuldstændig utænkelig for de transatlantiske nationers afstumpede diplomati. Nu, med samvittighedserklæringerne fra jødiske borgere i Israel, herunder Knesset-medlemmer, der tilslutter sig Nelson Mandelas Sydafrikas begæring af en undersøgelse af, om Israel begår folkemord i Gaza ved Den Internationale Domstol; nu, med titusinder af landmænd, der går på gaden i Tyskland for at kæmpe for deres nations bedste; nu, hvor der skabes nye alliancer mellem nationer som Kina, verdens hurtigst udviklende videnskabelige magt, og Bolivia, som ønsker at drive sit folk frem til lighed med alle andre på planeten – nu kan dialogen om de ti principper for alvor indledes.

Potentialet for ægte, varig og positiv forandring, som det kommer til udtryk i BRICS Plus-landenes økonomiske og politiske handlinger og i denne uges nationale røre i de tyske gader, er åbenlyst i hele verden. Der er selvfølgelig også forandringer af negativ, voldelig karakter, som udvidelsen af unødvendig krigsførelse i hele verden. Mere bemærkelsesværdigt er det dog, at der sker en ændring fra et døende system til et, der er ved at blive født, men som endnu ikke er her, og krigene og de finansielle krige er ofte reaktioner på dette. Der er to veje, som verden kan gå for at opnå systemisk, langsigtet, planetarisk forandring: Der er vejen for dem, der tror på magt, og der er vejen for dem, der tror på tvang. Resultaterne af at vælge tvangens vej er det, vi har set i Gaza, i Ukraine, Syrien, Irak, Libyen, Afghanistan; det vi tidligere så i Første og Anden Verdenskrig, og nu, hvor den tredje truer os. Hvad med den anden vej? Hvad er karakteren af en type magt, som er anderledes end tvang? Der er en magt i tilgivelse, i barmhjertighed, i forsoning – men er den større end tvangens, og hvis ja, under hvilke betingelser?

Pave Frans, en af de få transatlantiske ledere, som præsident Vladimir Putin sendte en jule/nytårshilsen til, foreslog i sine nytårsbemærkninger til Vatikanets diplomatiske korps, at den katolske kirke ” kickstarter” en mobilisering omkring “jubilæumsåret 2025” nu i januar 2024. “I år forbereder Kirken sig på det hellige år, der begynder næste jul…. I dag, måske mere end nogensinde, har vi brug for et helligt år.” De, der kender til begrebet jubelår, ved, at i den tradition skulle alle slaver frigives, al gæld skulle eftergives, og folk skulle søge tilgivelse og forsoning med fjender. Jubilæumsbegrebet er dybt rodfæstet i jødedommen, måske endda mere end i kristendommen, med dens syvårige cyklus, kaldet sabbatåret; hvert syvende år gælder den samme praksis – frigivelse af slaver, gældseftergivelse. Efter syv sådanne cyklusser, eller 49 år, kaldes det 50-året for “jubelåret”.

Men uafhængigt af de jødiske eller kristne bekendelser kan vi finde en sådan idé i selve grundlaget for den vestlige civilisation, i Solon af Athens store digt fra det 5. århundrede f.v.t., Den athenske forfatning, som bringes i uddrag  her:

Dette befaler min sjæl mig at lære athenerne:

En dårlig forfatning skaber uro i samfundet,

Men en god viser orden og sammenhæng,

Når den lægger bånd på forseelser.

Den glatter det ujævne ud; den kontrollerer grådighed, dæmper overmod,

Og udtørrer frugterne af hensynsløse impulser.

Den tager skæve domme og gør dem lige,

Blødgør arrogante gerninger, standser oprørske handlinger,

Og stopper galden fra alvorlige stridigheder. Alt under indflydelse af den,

Alt for menneskeheden bliver helt og klogt.

Friedrich Schiller skriver i sit historiske studie “Lycurgus’ og Solons lovgivning”:

“Det athenske folks tilstand på den tid var yderst beklagelig. Den ene klasse af mennesker ejede alt, den anden derimod slet intet; de rige undertrykte og udnyttede nådesløst de fattige… For de beløb, de lånte, måtte de betale enorme renter, og hvis de ikke betalte til tiden, blev de først tvunget til at sælge endog deres jord til deres kreditorer. Når de ikke havde mere at give, men alligevel skulle leve, blev de tvunget til at sælge deres egne børn som slaver, og til sidst, når også denne udvej var udtømt, tog de kredit med sikkerhed i deres egen person og måtte acceptere at blive solgt som slaver af deres kreditorer….

“Solons far havde været en meget rig mand, men havde reduceret sin formue gennem velgørenhed, og den unge Solon måtte blive købmand i sine unge år. Hans ånd blev beriget af de rejser, som denne form for liv gjorde nødvendige, og af samværet med fremmede folkeslag, og hans geni udviklede sig i bekendtskabet med fremmede landes vismænd. …

“Den første handling, hvormed han begyndte sit arbejde, var det berømte edikt, kaldet seisachtheia, eller frigivelsen, hvorved al gæld blev annulleret, og det samtidig blev forbudt, at nogen i fremtiden skulle have lov til at låne på sin egen person.”

Dette er ideen om magt, forskellig fra ideen om tvang. Digteren Solon reciterede en ny form for republik fra grunden. Og for at demonstrere princippet om magt, snarere end “lovens bogstav og regel”, gik Solon frivilligt i eksil fra magten i ti år, så det athenske folk ville forstå, at forfatningen var deres, ikke hans. Denne “prometheiske” handling, og tankerne bag den, viser, hvorfor Solon blev kaldt “lovgiveren.” Lyndon LaRouche skriver i sin “In Defense of Strategy” fra 2000:

“Siden Solon af Athens eksemplariske reformer har de strategiske principper, der er forbundet med den globalt udvidede europæiske civilisations historie, reduceret de væsentlige spørgsmål om statskunst, herunder krigsførelse, til en aksiomatisk forskel mellem de to aksiomatisk uforenelige opfattelser af samfundet. Den ene, den klassiske republikanske forestilling, der udtrykker den klassiske græske tradition inden for videnskab og kunst, har været en politik, der fremmer en sandfærdig og retfærdig indsats for den generelle velfærd for alle mennesker og deres efterkommere, ved hjælp af menneskehedens øgede magt over naturen. Den modsatte, såkaldt romantiske opfattelse i statskunst og kunst, som i det gamle Babylon, Tyros, Delfi-kulten fra den pythiske Apollon og det hedenske Rom, har været styret af en relativ opfattelse, et oligarki og dets tilknyttede følge af lakajer, over et flertal af en menneskehed, der er degraderet til status som rent menneskeligt kvæg.

“Den moderne, suveræne nationalstatsrepublik, som den er beskrevet i den amerikanske Uafhængighedserklæring fra 1776 og i præamblen til den føderale forfatning fra 1789, tilhører den første type; det britiske imperium, siden George I’s tronfølge, har været et eksempel på den anden type.”

De grundlæggende dokumenter og principper, der formulerede USA, hvoraf de fleste ikke længere undervises i det amerikanske skolesystem, kommer fra den samme “lovgiver”-kilde som Solons forfatning, eller den Westfalske Fredstraktat fra 1644-48, eller Helga Zepp-LaRouches Ti principper for en ny international strategi- og udviklingsarkitektur. Sådanne ideer kan ikke blot knyttes til jorden et bestemt sted. Uafhængighedserklæringen, som man for nylig hørte i ordene fra det israelske medlem af Knesset, Olef Cassif, der krævede at stå sammen med Sydafrika i dets søgen efter sandheden ved Den Internationale Domstol, viser, hvordan magtens vej betrædes i stedet for tvangens. “Når regeringen handler imod samfundet, staten og dens borgere, især når den ofrer dem og begår forbrydelser i deres navn på alteret for at opretholde sin eksistens, er det min ret og endda min pligt at advare om dette og gøre alt, hvad jeg kan inden for loven for at stoppe det.” Det var Cassifs egen originale, spontane omskrivning af det princip i Den amerikanske Uafhængighedserklæring, der insisterer på, at: “Men når en lang række overgreb og magtmisbrug, der altid forfølger det samme mål, viser en plan om at reducere dem under absolut despoti, er det deres ret, det er deres pligt, at kaste en sådan regering af sig og sørge for nye vagter for deres fremtidige sikkerhed….”

Med rapporten, der blev offentliggjort den 29. december i The Guardian, og som beskriver, hvordan og hvorfor 500.000 flere palæstinensere sandsynligvis vil dø i løbet af det næste år i Gaza på grund af ødelæggelsen af sundhedsvæsenet, er modige stemmer begyndt at blive hørt i det jødiske samfund, stemmer, der måtte tale som vidner til deres forfulgte og endda udryddede forfædre, og fra hvem historien ikke ville forvente andet. Times of Israel rapporterede, at “tabene i Gaza har udhulet den jødiske enighed, og det samme har retorikken fra nogle højreorienterede medlemmer af premierminister Benjamin Netanyahus koalition.” Americans for Peace Now sagde: “Af hensyn til civilbefolkningens sikkerhed og velbefindende i Israel og i Gaza må Biden-administrationen presse Israel til øjeblikkeligt at indstille fjendtlighederne og gå fra krig til fredsskabelse.”

Flere af disse udtalelser kan læses nedenfor.

Ja, der er klimaforandringer – men ikke af den type, som kong Charles plaprer løs om. De klimaforandringer, som nu har fyldt Tysklands gader med tusindvis af traktorer og lastbiler og hundredtusindvis af mennesker, genfindes i mange andre lande. Og klimaet er bestemt ved at blive varmere, på en ubehagelig måde for nogle.

Det er store ideer som Oase-planen og de mange andre økonomiske forslag fra Lyndon LaRouche og hans medarbejdere, sammen med vores ideer om videnskab og kultur, der giver os evnen til at komme i forgrunden på dette tidspunkt. De, der kaster sig ud i forandringens malstrøm, som organiserer sig i verdens gader og udfordrer andre borgere til at have modet til at ændre deres aksiomer, til at “tilslutte sig jubilæet” og befri menneskeheden og nationerne fra ubetalelig gæld og fra slaveri – lønslaveri eller slaveri uden løn – er den fremtidige magt.

Det er den magt, som vores modstandere ikke har og ikke kan besidde. Saltvandsfisk, der er placeret i et ferskvandsmiljø, er i fare. Med vores løsningsorienterede ideer og evnen til at kommunikere dem til andre, er vi i stand til at skabe et frisk hav af ideer, som fiskene i den gamle orden ikke kan svømme i. Det er skabelsens og produktivitetens kraft, der er større end nogen lovregel eller magtinstans, der nogensinde vil eksistere. Vi kan vælge at være de lovgivende, de måske ikke erkendte, men ikke desto mindre effektive lovgivere i verden.

Foto: Statue of Solon of Athens in the Library of Congress, Washington D.C. (EIR)

Ikke korrekturlæst

6. januar 2024 . Høringen den 11.-12. januar i denne uge ved Den Internationale Domstol (ICJ) i Haag om den sag, som Sydafrika anlagde den 29. december mod Israel for folkedrab på palæstinenserne, er en kampplads for civilisationens overlevelse. Det er tydeligt, at Sydafrika tager lederskab og viser mere rygrad og mod end noget andet land i Vesten. Mange, mange nationer støtter det Sydafrikanske initiativ, sammen med organisationer, også blandt minoriteterne i Nord. “Dette er ugens afgørende slag,” udtalte Helga Zepp-LaRouche i dag og bemærkede, at det “kun er begyndelsen,” men hun opfordrede til massiv støtte til den Sydafrikanske aktion med det samme.

Den specifikke retssag, der er på tale denne torsdag, den 11. januar, er Sydafrikas krav om et påbud mod Israel om at stoppe krigsførelsen og overholde en våbenhvile. ICJ – Verdensdomstolen, som den ofte kaldes, fordi den er en del af FN – har ikke selv midlerne til at gennemtvinge en våbenhvile, men den mobilisering, der allerede er i gang, kan skabe betingelserne for, at det kommer til at ske.

Efter at Verdensdomstolen modtog Sydafrikas anmodning i fredags, den 5. januar, udsendte Organisationen for Islamisk Samarbejde allerede dagen efter en erklæring, der hilste handlingen velkommen. OIC har 57 lande som medlemmer og 5 lande som permanente observatører, herunder Rusland. Siden da har flere individuelle medlemslande gjort en dyd ud af at udtrykke deres støtte til Sydafrikas initiativ, herunder Tyrkiet, Malaysia og den 4. januar Jordan.

Den jordanske udenrigsminister Ayman Safadi rapporterede til parlamentet, at Jordan er ved at forberede støttemateriale til den Sydafrikanske sag, i samarbejde med andre nationer. Og Safadi tilføjede, at mere materiale er ved at blive udarbejdet af OIC (i Jeddah) og Den Arabiske Liga (i Kairo), hvis sekretariater fik til opgave at gøre det i forbindelse med topmødet om Gaza den 11. november mellem medlemmer af disse organisationer i Saudi-Arabien.

I denne henseende er der også et øget samarbejde mellem Rusland og Kina og de Arabiske nationer, bemærkelsesværdigt på mange synlige måder. Dette er i tillæg til den åbenlyse kendsgerning, at fire af BRIKS’ medlemslande befinder sig i den umiddelbare Palæstina-Israel-region: Egypten, Saudi-Arabien, Iran og U.A.E. Det russisk-arabiske samarbejdsforum opfordrede den 20. december til en snarlig international konference om Palæstina-Israel-krisen på sit sjette møde, siden det blev dannet i 2009. Dets næste møde vil blive afholdt i år i Moskva. Samarbejdsforummet mellem Kina og de arabiske stater, med 22 deltagende stater, er i øjeblikket meget aktivt, siden det blev grundlagt i 2004.

I mellemtiden fortsætter ødelæggelserne i Gaza. Situationen blev i dag opsummeret med ét ord, “ubeboelig”, af Martin Griffiths, FN’s vicegeneralsekretær for humanitære anliggender og nødhjælpskoordinator, som den 5. januar udsendte en erklæring med titlen “Krigen i Gaza må ophøre.”

Reaktionen fra det officielle Vesten? De taler om “bekymring”, mens de sender våben til Israel. Og det samme gælder for Ukraine. I dag var EU’s højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik Josep Borrell i Libanon, og USA’s udenrigsminister Tony Blinken var i Tyrkiet, hvor de hver især talte om, hvordan ledere i regionen bør udvise “mådehold” for ikke at sprede krisen, og om at øge den humanitære hjælp. Blinken vil fortsætte til yderligere otte lande i denne uge: Grækenland (Kreta), Jordan, Qatar, U.A.E., Saudi-Arabien, Israel, Vestbredden og Egypten.

USA’s holdning er fortsat imod en våbenhvile og imod enhver anklage om folkedrab begået af Israel; og i Ukraine, imod enhver forhandling om en løsning. Den 4. januar sagde Matthew Miller fra udenrigsministeriet, at USA “ikke ser nogen handlinger, der udgør folkedrab fra Israels side i dets krig mod Hamas.” John Kirby, talsmand for USA’s nationale sikkerhedsråd, kaldte også den 4. januar Sydafrikas IJC-sag mod Israel for “ubegrundet, kontraproduktiv og helt uden noget som helst grundlag.”

Zepp-LaRouche understregede i dag, at “vi er midt i et jordskælv, som aldrig før har fundet sted,” men det er slet ikke tydeligt for de fleste af de øverste magthavere på nuværende tidspunkt. Men revnerne i systemet er undervejs. Hun gav en række eksempler på anerkendelse fra Frankrig, hvor selv mediedækningen nu peger på forskydninger i USA og andre ændringer.

Le Monde rapporterer, at linjen i USA i øjeblikket ikke længere er, at Washington vil støtte Ukraine militært “så længe vi bør”, men snarere “så længe vi kan”. Libération rapporterer, at Vesten er ved at tabe hele det Globale Syd, og at det er på tide at vågne op. Andre franske medier påpeger, at Vesten beder det Globale Syd om deres støtte til Ukraines krigsførelse mod Rusland, hvilket ikke er i deres interesse, og at sagen om Gaza er langt værre. Jacques Attali, den velkendte politiske figur, har bemærket, at Hamas er slem, men Netanyahu er værre.

Nu er det tid til at sende støttebudskaber til Sydafrika og sprede budskabet vidt og bredt. Skillelinjen er klar. Der er hundredvis af grupper, inklusive Schiller Instituttet, som har underskrevet en fælles erklæring fra den 30. december, ” Skrivelse med opfordring til stater om at støtte

Sydafrikas sag om folkedrabskonventionen mod Israel ved ICJ.”

Enkeltpersoner og grupper med tilknytning til International Peace Coalition har taget initiativ til forskellige støtteaktioner, og der er et udkast til en “Clergy of Conscience”-erklæring, som måske snart bliver offentliggjort.

Vi er alle nødt til at mobilisere. Spred budskabet, især til unge (i alle aldre), og invitér dem til Schiller Instituttets internationale dialog med Helga Zepp-LaRouche den 20. januar.

Foto: International Court of Justice CC/ Dennis Jarvis

Ikke korrekturlæst

5. januar 2024 (EIRNS) – I dag holdt Helga Zepp-LaRouche en vigtig tale til Den Internationale Fredskoalition. Nedenstående er uddrag:

” På den ene side bliver situationen mere og mere forfærdelig i selve Gaza, simpelthen fordi omstændighederne hober sig op, og nu med regnsæsonen og det kolde vejr er der rapporter, som er helt ubegribelige. Folk sidder i regnen uden funktionsdygtige telte, intet at spise; I kender alle disse rapporter. Derfor synes jeg, at julebudskabet fra pastor Munther Isaac fra Betlehem, som kritiserede regeringernes og kirkernes tavshed, skal spredes vidt og bredt. Jeg vil opfordre folk til at bruge videoen fra den juleprædiken til virkelig at sprede den som en påmindelse om den samvittighed, som folk burde have.

“Faren er naturligvis, at situationen efter mordet på Hamas-lederen i Libanon og de to bombninger af stedet, hvor man i Iran mindedes fireårsdagen for mordet på general Soleimani, hvor 84 mennesker blev dræbt og 220 eller flere blev såret. Det er klart, at der er nogle mennesker, der ønsker at udvide denne situation til en krig i Sydvestasien, men i det øjeblik det involverer Iran, og hvis Iran reagerer, har vi i årtier vidst, at det kan føre til en global krig….

“Situationen i Ukraine er også ekstremt farlig. Den nye polske udenrigsminister Sikorski var så jublende glad for sabotagen af Nord Stream-rørledningerne, at han sendte en besked til Biden-administrationen, da nyheden om, at rørledningen var sprængt i luften, kom ud, og han skrev: “Godt klaret, Amerika!” Den samme udenrigsminister kræver altså nu, at Ukraine skal have flere langtrækkende missiler, så de kan ramme dybere ind i Rusland. Naturligvis er situationen i Ukraine i realiteten overstået, fordi det er almindeligt anerkendt, at det ukrainske militær eller den ukrainske befolkning på ingen måde kan fortsætte denne krig med noget håb om at vinde den, så derfor driver de, der presser Ukraine til at fortsætte, i virkeligheden disse mennesker ud i en fuldstændig nedslagtning, som også risikerer at blive optrappet når som helst.

“Professor Jeffrey Sachs fra Columbia har lige udgivet en erklæring, hvor han påpeger, at den israelske adfærd sætter Israels eksistens på spil, fordi den fører til, at hele verden forener sig mod Israel. Selv The Economist, som er talerør for det Britiske Imperium, siger, at Israel truer sin egen sikkerhed, og at Netanyahu må gå.

“Alle disse ting er tegn på en forværring og kræver en indgriben fra den internationale fredsbevægelse.

“Jeg synes, det er ekstremt vigtigt, at den Sydafrikanske regering har taget det moralske lederskab, som Vesten tydeligvis ikke længere er i stand til at levere, ved at bringe sagen om folkemord i Gaza for Den Internationale Domstol. Allerede i næste uge, den 11. og 12. januar, vil der være en høring.

“På det møde med religiøse ledere, vi havde i går, besluttede vi, at vi ville appellere til jer alle i dag på dette møde og inddrage det i vores aktivitet for at forsøge at få maksimal opmærksomhed og støtte til denne høring. For dette er helt sikkert en situation, hvor verdens søgelys kan rettes mod situationen. Den israelske regering har sagt, at de vil være der, fordi de også har underskrevet konventionen om folkedrab, men at de fuldstændig vil benægte ethvert ansvar og kalde enhver, der gentager dette, for antisemit, men jeg tror ikke, at det vil fungere. Fordi nyhederne om, hvad der er sket indtil nu, er så overvældende og spreder sig over hele verden, at jeg mener, at denne Sydafrikanske juridiske intervention er ekstremt vigtig. I morges hørte vi, at der var en hel anden gruppe af fredsorganisationer, som også bad andre regeringer og andre organisationer om at støtte den Sydafrikanske regering i deres opfordring til, at organisationer og lande skriver erklæringer om interventioner enten før høringen den 11. og 12. januar eller bagefter.

“Så jeg synes, vi alle skal være klar til først og fremmest at prøve at hjælpe med at få mere støtte fra andre lande og organisationer, men også tage nyheden i næste uge, at vi spreder dette, og virkelig forsøger at ændre holdningen til situationen tilfredsstillende….

“[Giv] folk noget håb. For vi er nødt til at have et perspektiv om en fremtid for hele menneskeheden.

“Og det faktum, at BRIKS-landene er blevet udvidet til BRIKS-10 og vil få mange flere medlemmer i løbet af i år, betyder, at den Globale Majoritet bevæger sig i retning af at danne et nyt økonomisk system, men vi er absolut nødt til at få Vesten til at tilslutte sig det Nye Paradigme og holde op med at modstille Rusland, Kina og den Globale Majoritet som fjender, for det er de ikke. Det ville være meget let at rette op på situationen, hvis denne geopolitiske konfrontation blev erstattet af en samarbejdets ånd….

“[V]i må have en vision for genopbygningen ikke bare af Gaza og hele det Palæstinensiske land, men have en plan for en sameksistens i fredelig udvikling mellem Palæstinensere, Israelere, men også hele området. Det kan kun ske gennem økonomisk udvikling.

“Det nye navn for fred må være udvikling, som Pave Paul VI’s encyklika Populorum Progressio allerede udtrykte det i 1967. …[V]i har denne støtteoperation for den Sydafrikanske regerings forslag i den Internationale Domstol, men også at hjælpe med at sprede ideen om Oasis-planen som en forhåbningsfuld fremtid for hele regionen.”

Derefter introducerede Zepp-LaRouche en kort video om løsningen for Israelere og Palæstinensere.

Foto: Fra Pastor Isaac’s YouTube kanal

Ikke korrekturlæst

Onsdag den 3. januar 2024

HARLEY SCHLANGER: Hej og velkommen til vores ugentlige dialog med Helga Zepp-LaRouche, grundlægger af og formand for Schiller Instituttet. Jeg er jeres vært, Harley Schlanger, og i dag er det onsdag den 3. januar 2024. Hvis du har spørgsmål eller kommentarer, kan du sende dem til questions@schillerinstitute.org.

Lad mig begynde med at ønske dig, Helga, og alle vores seere et godt nytår. Du har for nylig udsendt nogle erklæringer, hvor du tilkendegiver, at du mener, at vi har potentialet til at gøre dette år til afslutningen på seks århundreder med kolonialisme og skabe en ny, retfærdig udviklingsarkitektur. Det er tydeligvis hensigten med de handlinger, som lederne af det Globale Syd, BRIKS og så videre foretager, men det er også tydeligt, at de globale finansoligarker er indstillet på krig og enhver form for forstyrrelse, der er nødvendig for at stoppe denne proces. Det ser vi i Ukraine, i Gaza og andre steder.

Der er flere, der har skrevet til mig for nylig om, hvordan din optimisme i lyset af disse rædsler har været en inspiration for mange, så lad mig starte med et spørgsmål om det, for flere har bedt om, at jeg spørger dig: Hvordan bevarer du optimismen, når du ved, at verden ser ud til at være på vej mod undergang?

HELGA ZEPP-LAROUCHE: Først og fremmest vil jeg også ønske jer alle et godt nytår, og jeg synes, der er grund til optimisme: For jeg tror, det har meget at gøre med den prognose, som min afdøde mand, Lyndon LaRouche, kom med i august 1971, da Nixon fjernede dollaren fra guldreservestandarden og erstattede de faste valutakurser med de flydende, hvor han forudsagde, at hvis Vesten fortsatte på den kurs, ville det føre til et nyt systemkollaps, en ny depression, en ny fascisme, en ny krigsfare – eller også ville der komme et helt andet økonomisk system. Det var i 1971, så nu har vi 2024: Det er 53 år siden. Og i en vis forstand har hele mit politiske liv i denne bevægelse været styret af ikke bare denne ene prognose, men mange andre af min afdøde mands analyser, og hvad organisationen har bidraget med i alle disse årtier. Og i en vis forstand, når man har de videnskabelige grunde til, at et bestemt system ikke fungerer, og hvorfor man er nødt til at erstatte det med et andet system, som er baseret på helt andre principper, nemlig principperne for fysisk økonomi, og ikke på profitmaksimering for nogle få, så ser man i en vis forstand ikke på hver enkelt begivenhed hver dag og siger, at dette er virkeligheden, men man ser på historiens længere bue. Set fra det synspunkt må jeg sige, at ikke alene har min afdøde mands analyse vist sig at være helt rigtig, men hans ideer og vores ideer om, hvad der skal erstatte den, bliver også mere og mere indflydelsesrige.

Det er desværre ikke blevet opfanget af Vesten, fordi USA klart afviste Lyndon LaRouches synspunkter og endda retsforfulgte ham på måder, som Ramsey Clark kaldte uden fortilfælde og eksempel, og naturligvis har Vesteuropa, der er fuldstændig under kontrol af hovedsageligt Anglosfæren, heller ikke opfanget hans forslag. Men det, man kan se lige nu, og det var også den russiske økonom Sergei Glazyevs synspunkt, er, at hvis man ser på de lande i det Globale Syd, der blomstrer og klarer sig godt, så finder man indflydelsen fra LaRouches ideer meget, meget stærkt i Kinas politik, Indiens politik og politikken i andre lande i det Globale Syd. Eftersom 2023 var et år, hvor mange ting gik forfærdeligt galt, og 2024 ser ud til at blive et år, hvor mange lande stadig er i krig, som Ukraine og Gaza, og der er mange konflikter rundt omkring i verden, så verden bliver ikke pludselig et paradis, men man kan tydeligt se, at stemmen og den politiske indflydelse fra det Globale Syd er ved at blive meget stærkere. Det understreges blandt andet af, at Rusland overtog formandskabet for BRIKS-Plus for to dage siden, den 1. januar, og jeg tror, der er artikler selv i de vestlige medier, hvor de hader at indrømme det, men de kan ikke komme uden om det, der siger, at alle Vestens beregninger for at besejre Rusland – eller som den tyske udenrigsminister Baerbock altid sagde, “ruinere Rusland” – er slået fuldstændig fejl! Fordi de var baseret på ideologisk ønsketænkning, men ikke på realiteterne i situationen. Så jeg mener, at Rusland har udviklet sig til en stærk stat. Det har masser af venner i det Globale Syd, og BRIKS-processen er meget lovende og giver håb om, som du sagde, at 600 års kolonialisme virkelig er ved at være forbi, og at de vil blive erstattet af et system, der respekterer suveræniteten hos alle medlemmerne af dette nye flertal, og som har en politik om ikke-indblanding i de interne anliggender; respekterer de forskellige sociale systemer, men især fortsætter med ideen om, at verdenspolitik ikke er et nulsumsspil; men at man kan arbejde i den andens interesse og omvendt, og at det betyder, at det fælles bedste for alle skrider frem.

Så jeg tror, vi befinder os i en meget, meget vigtig historisk forandring, og jeg finder det meget vigtigt, at borgerne i Nord, eller Vesten, USA, Europa, ikke ser på den Globale Majoritet som noget, der skal frygtes eller inddæmmes, eller som en ny fjende, for det er de ikke! Jeg tror, at hvis vores politiske liv var en smule mere rationelt og sundt, ville alle være fuldstændig ovenud lykkelige over, at de lande, der repræsenterer det store flertal af den menneskelige art, nu endelig er på vej til at blive mellemindkomstlande; at ekstrem fattigdom vil blive udryddet; og at folk i den Globale Majoritet har håb om at få et tilfredsstillende liv, som tidligere kun folk i USA og Europa havde, da de stadig fulgte fornuftige principper, vel at mærke.

Så objektivt set er der faktisk grund til optimisme. Naturligvis skal vi ikke være blinde for faren ved krig, men jeg er ikke så overbevist om, at den neoliberale ordens strateger er så kloge, for hvis man ser på deres succesrate – hmm – så var den ikke så stor: Afghanistan, en total fiasko; Ukraine ser nu ikke anderledes ud end Afghanistan, og det stakkels ukrainske folk erkender langsomt, at de måske er blevet brugt som brikker i et meget større strategisk spil mod Rusland og underforstået mod Kina.

Jeg tror heller ikke, at befolkningerne i landene i det Globale Nord er identiske med deres regeringer. Hvis man for eksempel ser på meningsmålingerne, hvor stor opbakning G7-regeringerne har, så tror jeg, at den såkaldte “gadelys”-koalition [med henvisning til SPD, FDP og De Grønne] i Tyskland er helt nede i meningsmålingerne: I Sachsen for eksempel, hvor der er valg i år, ligger FDP på 1% – de er stadig en del af koalitionsregeringen, men de ligger i den delstat på kun 1%. Socialdemokratiet ligger på 3% – det betyder, at de ikke engang ville komme ind i parlamentet mere!

Borgerne i landene i det globale Nord leder virkelig efter et alternativ, og jeg tror, at når først de meget klart erkender, hvad der er hensigten med landene i det Globale Syd, at det ikke er imod dem, og ikke imod Nord, men imod visse levn fra kolonialismen, som blev udført af disse institutioner, så tror jeg, at vejen kan gøres klar for et samarbejde mellem folkene i det Globale Nord og dem i det Globale Syd.

Så alt taget i betragtning mener jeg, at der absolut er håb om, at vi vil få en bedre fremtid.

SCHLANGER: Ikke overraskende handler en række af de spørgsmål, vi får, om, hvordan man organiserer folk, så de kan forstå det her. Så igen, du kan sende spørgsmål til questions@schillerinstitute.org.

Her er et spørgsmål fra Thomas, en af vores faste korrespondenter. Han sagde: “Flertallet i Vesten er enige med dig i, at de er fortvivlede over de uretfærdigheder, som Vesten begår, men de er bange for at miste deres job, hvis de siger noget. Hvordan skal vi gribe det an?”

ZEPP-LAROUCHE: Jeg tror, man er nødt til at være en lille smule opmærksom; ikke være skødesløs. Jeg tror, at det problem, vi tager fat på, er reelt: Vi har oplevet det mange gange. Men jeg tror, at de sociale medier er meget nyttige, der er mange grupper, man kan melde sig ind i. Bliv aktiv, og lige nu kan jeg for eksempel kun tale om Tyskland, men den 8. januar vil der være massive demonstrationer i mange byer og på føderalt niveau, hvor landmænd, lastbilchauffører, lokomotivførere og mange andre fra transportsektoren planlægger en massiv protest mod regeringens nuværende nedskæringer i alle disse sektorer. Så jeg vil foreslå, at hvis du er i Tyskland, så deltag i det; hvis du er andre steder, så prøv at komme i kontakt med folk, der er bekymrede for, at regeringens politik bliver sat på en bedre kurs. Og nogle gange er folk bange for de forkerte ting: Det, du virkelig skal være bange for, er, at hvis det ikke lykkes dig at ændre politikken; og Harley, du nævnte tidligere, at der er en krigslyst: Der er Macron og hans nytårstale – og han er ikke engang den værste af dem – han sagde, at der skal ske en militarisering af Europa, at Europa skal have en militærpolitik og et militærbudget, og naturligvis er de alle sammen enige om, at de er bange for, at Trump kan blive præsident igen i 2024, og at Europa under de omstændigheder skal befæstes og tage sig af sit eget forsvar. Det er stadig det gamle aksiom!

For hvis vi siger, at vi går sammen med Rusland, Kina og den Globale Majoritet i opbygningen af dette nye økonomiske system, så har du ikke en fjende: Det er simpelthen en helt forkert idé! Og i mange andre lande, i Sverige, siger folk, at der vil være krig med Rusland på svensk territorium om et par år! I Finland siger de endda, at det vil være om to år! Vores forsvarsminister Pistorius siger, at Tyskland skal blive “krigsparat”! Jeg mener, det er virkelig meget slemt! Jeg mener, at denne form for forsøg på at militarisere vores økonomier er meget farlig, og vi bør modsætte os den. Det er det, du skal være bange for. Så jeg tror, det er bedre at løbe en vis risiko ved at blive politisk aktiv, end at sidde der og ikke gøre noget; og så ende i en situation, der virkelig kunne være en komplet katastrofe.

Så jeg kan kun sige, som Schiller sagde i De æstetiske breve, at da gudinden Athene kom til Jorden, var hun fuldt bevæbnet med visdom, og hun sagde: “Vov at være vis,” og handl så på det grundlag. Takket være det mod kan man flytte meget.

SCHLANGER: Vi har fået tilsendt et digt, som jeg vil videresende til jer, skrevet af den afdøde pave Johannes Paul II, om hvad man kan gøre, hvis man arbejder for krigsmaskinen og ikke nødvendigvis føler sig ansvarlig for krigene, men indser, at de er det. Det blev sendt til os af en pensioneret præst, Bob Cushing, som er en af lederne i sammenslutningen af amerikanske katolske præster. Og her er, hvad han skriver om det:

“Det er tydeligvis ikke nok at fortsætte med at støtte den nuværende tavshedspropaganda, som gør det muligt for folkemordet i Gaza at fortsætte. Folk er nødt til at blive rystet i deres grundvold og vågne op! At se nyhederne hjælper ikke meget, men gør det snarere muligt for folk at finde sig i det.

“Hvad kan vi gøre for at vække hinanden i deres internationale samvittighed, for at tage fat på det nuværende øjeblik?”

ZEPP-LAROUCHE: Jeg kommer til at tænke på to ting med det samme. For det første var der en utrolig prædiken af en protestantisk evangelisk præst fra Betlehem. Hans navn er pastor Munther Isaac. Og hele den gudstjeneste er optaget på video, og jeg vil foreslå, at vi lægger linket til denne video under webcastet, og at alle I, der ser dette webcast, virkelig spreder denne video vidt og bredt. For den er helt ærlig, den er hjerteskærende, og hvem bliver ikke rørt af det, som disse mennesker, denne præst og andre, der også taler, siger. Han beskylder verden for at være tavs, han beskylder kirkerne for at være tavse over for det, der sker i Gaza.

Så jeg vil foreslå, at man organiserer sig med denne video, og det er bestemt noget, alle kan gøre. Og den anden ting er, at den 10. og 12. januar, dvs. i slutningen af næste uge, vil Den Internationale Domstol begynde at reagere på den sydafrikanske regerings sagsanlæg mod Israels regering for at begå folkemord i Gaza. Og da både Sydafrika og Israel har underskrevet konventionen om folkedrab, vil den blive behandlet, og en talsmand for den israelske regering har allerede sagt, at de vil svare på det – de vil naturligvis afvise det totalt og sige, at det er latterlige, absurde anklager, og de vil fortælle deres historie.

Men bortset fra det, i betragtning af at hele verden har holdt øje med, hvad der foregår i Gaza, tror jeg ikke, det kan undertrykkes, og jeg mener, det vil være en meget nyttig flanke for flere mennesker i Vesten i særdeleshed, hvor medierne har været ekstremt ensidige, til at finde ud af, hvad der faktisk foregår. Desuden synes jeg, det er ret interessant, at det er Sydafrika, som er medlem af BRIKS, der tager det moralske ansvar for at bringe denne sag for Den Internationale Domstol, og at det ikke kommer fra Vesten. Det viser, hvordan det moralske lederskab allerede har flyttet sig. Og jeg tror også, at det vil være meget nyttigt at sprede det, der kommer ud af den begivenhed i næste uge.

Så der er mange ting, man kan gøre. Du kan også slutte dig til International Peace Coalition, som vi forsøger at opbygge til en international fredsbevægelse, der forsøger at overvinde adskillelsen mellem de mange grupper, der alle kæmper individuelt, men de er ikke forenede. Jeg tror, at der lige nu er mulighed for virkelig at lægge løsningerne på bordet: Jeg har allerede nævnt den sociale gæring, fordi vi cirkulerer og arbejder på det i mange lande, en lov, lovgivning til at omstille det militær-industrielle kompleks til civil produktion for økonomisk produktion til det fælles bedste. Så du kan slutte dig til den kampagne, få denne lovgivning ud til kongresmedlemmer, parlamentarikere og andre folkevalgte og hjælpe os med at opbygge presset: For USA alene har allerede brugt 17 billioner dollars på militærudgifter i de 15 år i det nye årtusinde, og du kan være sikker på, at alt dette set fra et realøkonomisk synspunkt er et komplet spild. Fordi det ødelægger aktiver, som kunne bruges til infrastruktur, skoler, hospitaler og alle mulige andre ting, og det bruges bare til destruktive formål. Så en omlægning af det, eller en meget stor del af det, vil jeg sige – du ved, du har måske brug for et vist minimum for at opretholde nogle defensive foranstaltninger, som hvert land bør have i denne nuværende periode – men jeg vil sige, at 90% af det er fuldstændig overflødigt og kun rettet mod profitskabelse, og det bør omlægges. Så vær med i den indsats: Det ville også være meget vigtigt.

SCHLANGER: Jeg bør nævne, at vi modtog en kommentar fra en nigeriansk-amerikansk kontakt; du nævnte landbrugsdemonstrationerne i den kommende uge i Tyskland. Han sagde, at de i Nigeria holder meget nøje øje med de tyske landbrugsprotester, og jeg tror, det er noget, der er ved at brede sig til hele Europa.

Helga, her er et spørgsmål fra en amtskommissær i Minnesota, en af vores gamle venner, Bob Van Hee, som fortæller, hvad du tidligere har sagt om Lyns skrifter og arbejde gennem de mange, mange år. Han sagde, at “de fleste kongresmedlemmer og senatorer ser ud til at være hjernedøde,” men han sagde, “vi har al denne fantastiske information” fra de 35-40 år, han har været aktiv, “en enorm samling af alt dette, som vi udgiver, bør gøres tilgængelig for offentligheden. Er der nogen måde at få alle disse værdifulde oplysninger ud til borgerne overalt?”

ZEPP-LAROUCHE: Mener du Lyns skrifter? Er det spørgsmålet? Åh, ja! Jeg har meget gode nyheder: Først og fremmest har vi LaRouche Legacy Foundation. Vi har LaRouche-biblioteket, og du bør gå ind på hjemmesiden – der er en hjemmeside for det, og vi uploader flere og flere artikler og videoer, og det vokser meget pænt. Og vi er ved at udgive det andet bind af LaRouches skrifter. Den første var mere generelle skrifter om økonomi. Denne gang er det meget fokuseret på kultur, på musik, på poesi, på andre skrifter om kultur. Og jeg kan kun foreslå, at du hjælper os med at gøre dette bibliotek kendt, for det er en enorm ressource for professorer, studerende, folkevalgte og alle andre, der virkelig ønsker at finde løsninger. Du vil opdage, at Lyndon LaRouches værker er en utrolig skat, og vi bør også lægge linket under denne webcast.

SCHLANGER: OK, det vil vi gøre. Her er et spørgsmål fra en, der følger den amerikanske valgkamp meget nøje, og det faktum, at Kongressen nu er helt fast besluttet på ikke at give flere midler til Ukraine. Men han påpeger, at han har hørt, at der er et forsøg på at stjæle de 300 milliarder dollars, der er beslaglagt fra Rusland, dvs. russiske aktiver, og give dem til ukrainerne. Og han stiller spørgsmålet: “Kan de slippe af sted med det? Betyder det, at andre lande i Europa kan beordre deres banker til at give de russiske penge til Ukraine?”

ZEPP-LAROUCHE: Jeg er bange for, at det kan ske, eftersom de nuværende regeringer i Europa for det meste er ret ryggesløse. Hvis man for eksempel ser på, hvordan den tyske regering reagerede på sabotagen af Nord Stream-gasledningen fra Rusland til Tyskland, som er i gang med at ødelægge den tyske økonomi i dette øjeblik, kan man sige, og ingen reaktion fra kansler Scholz. Jeg mener, det er virkelig ynkeligt, hvis du spørger mig! Så jeg forventer ikke meget modstand på det punkt. Jeg håber, jeg tager fejl, men det er min opfattelse.

Men jeg læste tidligere i dag en udtalelse fra en russisk topanalytiker, som sagde, at russerne absolut har været i stand til at kompensere fuldt ud for disse 300 milliarder dollars, simpelthen ved at øge eksporten af olieindtægter. Så de har fuldt ud været i stand til at kompensere for det, fordi ideen om sanktioner er slået helt fejl. Rusland har simpelthen reorienteret sig mod Asien, mod øst og syd, og de klarer sig økonomisk meget bedre med hensyn til vækstrater end hele Vesten tilsammen! Så den politik er endnu et eksempel på en boomerang og tilbageslag og fejlberegning fra Vestens side. Men jeg tror også, at den er ekstremt kontraproduktiv for alle, der ønsker at forfølge amerikanske interesser.

Det har udløst en optrapning af af-dollariseringen, fordi alle landene i det Globale Syd, når de ser på det, udbryder: “Åh, 300 milliarder dollars fra Rusland er blevet konfiskeret; 9 milliarder dollars fra Afghanistan er blevet konfiskeret. Måske er amerikanske banker og europæiske banker ikke så sikre – måske skulle jeg ikke have mine penge i dollars.” Så den enorme proces med af-dollarisering er blevet fremskyndet, en masse handel i de lokale valutaer har erstattet handel i dollars; og jeg ville ikke blive overrasket, hvis forslaget om ikke bare at handle i andre valutaer end dollaren, men også rent faktisk at bevæge sig hen imod en ny, international reservevaluta kunne blive til virkelighed, eller i det mindste gøre enorme fremskridt i løbet af dette år. Så jeg synes igen, at dette var en meget dum politik, for hvis USA og Vesten holder op med at respektere international lov, og denne konfiskation er et eksempel på det, skal de ikke blive overraskede, hvis folk drager deres konklusioner og siger, at dette er for farligt at beskæftige sig med.

Så jeg kan kun sige, at de vestlige institutioner virkelig bør tænke over, at det måske er klogere at justere nogle politikker i den retning, vi taler om her, i stedet for at fortsætte på konfrontationskursen.

SCHLANGER: Et lignende spørgsmål kommer fra New Zealand, hvor nogen skriver: “Jeg har hørt om det ukrainske angreb på Rusland i de seneste dage, og også det israelske mord på en Hamas-leder i Beirut. Jeg er meget bekymret for, at det vil føre til en optrapning. Hvad skete der med ideen om international lov?” Og i den forbindelse er det også værd at bemærke, at vi har foreløbige rapporter om et angreb på en march på en kirkegård i Iran i dag, med et stort antal tilskadekomne. Så har du nogen kommentarer til det, Helga? Ser det sådan ud? Det afspejler den totale desperation hos etablissementet i Vesten.

ZEPP-LAROUCHE: Ja, det gør det. I tilfældet med krigen i Ukraine er det nu ikke længere noget, der skal debatteres, men det er en fastslået kendsgerning, at den berømte ukrainske modoffensiv slog fuldstændig fejl; at ideen, som hovedsageligt også kommer fra den britiske regering, om at krigen i Ukraine skal fortsætte i mindst et år mere – med hvem? Jeg mener, der er rygter, og det er meget svært at verificere og bekræfte alle disse nyheder, fordi de kommer fra et krigsområde, og der ikke er nogen uafhængig bekræftelse; men der er rygter om, at der endda var et bankkrak i Ukraine, da nyheden cirkulerede om, at der ville blive indkaldt endnu 500.000 mennesker som en reserve. Nu har de allerede bragt alderen op til den øvre grænse for pensionsalderen. Der er folk, der ikke længere er i stand til at kæmpe. Jeg mener, det er helt væk, og jo hurtigere man bevæger sig mod en diplomatisk løsning, tror jeg, at det faktum, at Boris Johnson saboterede potentialet for det i marts-april 2022, måske også er tilfældet for Den Internationale Domstol: For hvis man forhindrer en fredelig afslutning på en krig, bør det også være en krigsforbrydelse.

Jeg tror, at faren er, hvad general Harald Kujat (pensioneret) allerede har sagt i en artikel, som han udgav sammen med tre andre personer – Horst Teltschik, Hajo Funke og Peter Brandt – at NATO står foran beslutningen om enten at gå efter en diplomatisk løsning med det samme, eller at faren er for en eskalering. Lige nu skal man bestemt ikke frygte en optrapning fra Ruslands side, for de klarer sig ganske godt under de forfærdelige omstændigheder, som en krig er, men der er en fare for en optrapning. Så det er noget, man skal være helt klar over, og det samme gælder naturligvis for Sydvestasien, hvor mordet på Hamas-lederen i Libanon. Jeg tror, Nasrallah vil holde en tale i dag, måske mens vi taler sammen nu. Det forventes, at han ikke vil gå ind for en udvidelse af krigen, men angrebet i Iran er – jeg kender ingen detaljer om, hvem der er den potentielle skyldige – men der er et klart forsøg på at udvide krigen, at udvide den til Hizbollah, til Libanon, til Iran; men situationen i selve Israel er også meget i forandring, fordi højesteret har afgjort, at Netanyahus beslutning om at nedlægge højesteret ikke accepteres. Og jeg tror, det giver en masse opbakning til de mange mennesker, der demonstrerede mod Netanyahu i måneden før Hamas-angrebet den 7. oktober, mennesker, der havde protesteret mod Netanyahus retsreform – så man kan kun håbe, at oppositionen indefra Israel, jeg tror, Netanyahu har omkring 15% støtte tilbage, hvilket ikke ligefrem er meget.

SCHLANGER: Det sidste spørgsmål, jeg fik, handlede netop om dette emne og om den israelske højesterets afgørelse, der kan udløse en ny optrapning mod Netanyahu. Spørgsmålet, de stiller, er: “Kunne Netanyahus modstandere i Israel ikke bringe hans regering til fald? Og hvis det er tilfældet, er det så muligt, at den tendens, der lå bag Rabin og ideen om at søge en omfattende fredsløsning med palæstinenserne, er det noget, der er afsluttet med denne krig, eller er det noget, der kunne dukke op igen?”

ZEPP-LAROUCHE: Tja, man kunne håbe, at det ville dukke op igen. Situationen i Gaza og den nu åbne indrømmelse af, at målet med det hele var etnisk udrensning, at fjerne alle palæstinensere fra Gaza, fra Vestbredden, tvinge dem til andre lande, til Egypten, til Jordan – hvilket disse lande nægter – det er blevet så absolut kendt for verden nu, at jeg mener, at en meget grundlæggende ændring af hele politikken i Sydvestasien er påkrævet. Det er derfor, vi har presset så meget på med ideen om Oasis-planen, som var en økonomisk udviklingsplan, der blev foreslået af min afdøde mand i 1975, og som stadig er absolut gyldig: At man er nødt til at have en helt anden tilgang. At der skal være en tostatsløsning. Personligt mener jeg ikke, at man uden en tostatsløsning kan rette op på de forfærdelige ruiner og ar, som alt dette har forårsaget; men man er nødt til at ændre miljøet, man er nødt til at skabe økonomisk fremgang for alle.

Regionen er hovedsageligt ørken, og der er mangel på vand. Hvis man havde den slags forslag om at bygge kanaler mellem Middelhavet og Det Røde Hav og Det Døde Hav, kunne man bruge disse kanaler til massiv afsaltning af vand, have landbrug, skovrejsning, bygge infrastruktur, bygge nye byer og gøre hele regionen til det, den historisk var, nemlig knudepunktet for den gamle Silkevej og nu med Den Nye Silkevej og Bælte & Vej Initiativet, og det faktum, at Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater og Iran trods alt for to dage siden er blevet fuldgyldige medlemmer af BRIKS-Plus. Og derfor er potentialet for, at BRI udvides til hele Sydvestasien, et meget realistisk perspektiv; og man kunne inddrage Tyrkiet i dette, som ønsker at være en del af Den Nye Silkevej. Man kunne begynde at genopbygge Syrien, Yemen, Irak og Afghanistan. Hvis man havde en udviklingsplan for hele området, praktisk talt fra Indien til Middelhavet, fra Kina til spidsen af Yemen, med andre ord hele Sydvestasien som en integreret del af den økonomiske udvikling i Bælte & Vej Initiativet, kunne man indgyde håb i alle de forskellige befolkninger.

Jeg tror, at det fælles udviklingsperspektiv er den eneste måde, hvorpå man kan håbe på fred i fremtiden, og det er derfor, vi bør fremme denne Oasis-plan som en del af et generelt fredsinitiativ i Mellemøsten for at løse denne konflikt for altid.

SCHLANGER: Helga, jeg har en sidste bemærkning fra Diana, som er en af vores trofaste fans fra Canada: Hun ønsker dig et godt nytår, og hun sagde: “Hvis Storbritannien og USA ønsker, at krigen i Ukraine skal vare et år mere,” er hendes synspunkt, at de bliver nødt til at sende deres egne soldater, fordi Ukraine allerede har mistet så mange. Og hun sagde: “Til hvad?” Hun er enig med dig: Dette kunne have været afgjort på et tidligt tidspunkt.

Med det, Helga, har vi dækket en masse i dag. Folk kan gå ind på vores hjemmeside. Der er Helgas julebudskab. Vi vil udgive mere om omlægningen af det militær-industrielle-finansielle kompleks. Og hold øje med, hvad der foregår i dit lokalsamfund! Der er demonstrationer, der er folk, der bevæger sig for at bringe sandheden frem i lyset.

Og Helga, endnu en gang tak, fordi du var med i dag, og vi ses igen i næste uge!

ZEPP-LAROUCHE: Ja, og meld dig ind i Schiller Instituttet! Det er den bedste måde at blive politisk aktiv på.

 2024 og 2074: Et nyt paradigme for de næste halvtreds år

Gratis Zoom møde
20. januar 2024, kl. 17 dansk tid

Tilmelding: 

2024 and 2074: A New Paradigm for the Next Fifty Years — International Youth Dialogue with Helga Zepp-LaRouche (nationbuilder.com)

1. januar 2024 (EIRNS) – Den næsten enstemmige afstemning den 8. december i FN’s Sikkerhedsråd om en øjeblikkelig våbenhvile i Gaza, som svar på FN’s generalsekretær António Guterres’ historiske påkaldelse af artikel 99 i FN-pagten, er en erklæring om en fælles hensigt for verden som helhed. Den Globale Majoritet ønsker at leve op til formålet med FN-pagten: At gøre en ende på krigens svøbe og at fremme alle menneskers universelle ret til fredelig udvikling. Men USA’s og Storbritanniens regeringer, der domineres af det militær-finansielle kompleks med centrum i Wall Street og City of London, har åbenlyst modsat sig international lov og blokeret for, at FN kunne gribe ind for at stoppe Israels folkemorderiske krig mod Gaza.

Krisen i Sydvestasien er blot ét udtryk for en usædvanlig farlig global strategisk situation. Er vi ikke i de indledende faser af en tredje verdenskrig, som hurtigt kan udvikle sig til et atomart ragnarok, hvis vi ikke formår at etablere en sikkerheds- og udviklingsarkitektur, der er egnet til at tjene menneskehedens fælles interesser? Krigsmagernes herredømme må bringes til ophør, fordi det truer menneskeheden. Den eneste måde, hvorpå USA og Europas nationer kan redde deres økonomier fra det transatlantiske finanssystems systemiske sammenbrud, er ved at “omstille” den industrielle kapacitet i det enorme militær-finansielle kompleks, der nu spilder disse ressourcer – og billioner af dollars om året – og bruge det til at skabe den fysiske økonomiske styrke til global udvikling. Hvis vi vil undgå at genopleve Weimars hyperinflationskrise, så må vi hellere smede vores damoklessværd om til højteknologiske plovjern – de højhastighedstog, kontinentale vandforsyningssystemer, atomkraftværker og videnskabelige og industrielle faciliteter på månen, som vi får brug for i de næste to generationer.

Regeringerne i Kina, Rusland og andre nationer har bidraget med deres unikke opfattelser af de principper, der skal anvendes for at sikre menneskehedens fælles overlevelse og fremskridt. Disse forskellige forslag, som blev fremsat direkte af den kinesiske præsident Xi Jinping i ideen om et “globalt fællesskab med en fælles fremtid” og af den russiske præsident Vladimir Putin i en tale i Valdai Discussion Club i oktober 2023, er bidrag til en virkningsfuld global dialog. Nationer i den såkaldte “Globale Majoritet”, der er forbundet med BRIKS-Plus, Shanghai Cooperation Organization, Den Afrikanske Union og andre sådanne organisationer, er fast besluttet på at afslutte over 500 års vestligt koloniherredømme. Hvis vi som art skal kunne navigere i epokeskiftet med succes, skal dialogen udvides til at omfatte større institutioner i Vesten – og endog fornuftige medlemmer af etablissementet; dem der er klar til at lægge hybris til side, indrømme de vestlige lederes fejl, der førte til den strategiske krise, og tage modige skridt til at afslutte dominansen af et malthusiansk oligarki. Hvis de vestlige nationer ville vende tilbage til den humanistiske tradition, der kendetegnede den Gyldne Renæssance, den Westfalske Fredstraktat og grundlæggelsen af den amerikanske republik, ville en sådan forandring blive budt velkommen med åbne arme af resten af verden.

I november 2022 gav Helga Zepp-LaRouche, grundlægger af det internationale Schiller Institut, sit eget bidrag til denne globale dialog med præsentationen af sine “Ti principper for en ny international sikkerheds- og udviklingsarkitektur”. Dette forslag afspejler og indeholder de revolutionerende metoder inden for fysisk økonomisk videnskab, som fru Zepp-LaRouches afdøde mand, den amerikanske økonom og statsmand Lyndon H. LaRouche, Jr., opdagede og var pioner inden for. Hendes afsluttende tiende princip søger at gøre det, som tidligere modeller for international orden endnu ikke har opnået: at etablere et tilstrækkeligt filosofisk grundlag for denne orden. Hun foreslår: “Den grundlæggende antagelse for det nye paradigme er, at mennesket er fundamentalt godt og i stand til uendeligt at perfektionere sit sinds kreativitet og sin sjæls skønhed, og at det er den mest avancerede geologiske kraft i universet, hvilket beviser, at sindets og det fysiske univers’ lovmæssighed er i overensstemmelse og samhørighed, og at alt ondt er resultatet af manglende udvikling og derfor kan overvindes.”

Når vi tænker på rædslerne i Gaza, såvel som i Sudan, og på de israelske regeringsembedsmænds påstande om, at deres udvalgte mål er “menneskelige bæster”, er tiden inde til at sige med én stemme: “Der findes ingen menneskelige bæster, for menneskeheden er den eneste kreative art.”

Schiller Instituttet inviterer verdens unge til at deltage i en fri dialog med Helga Zepp-LaRouche, der afholdes lørdag den 20. januar 2024 kl. 11:00 (EST – kl. 17 dansk tid). Formålet med denne dialog er at bringe unge kræfter sammen for at diskutere, hvad unge kan gøre for at bidrage til et nyt, retfærdigt paradigme i menneskelige relationer.

Hvor vil menneskeheden være i 2074? Vil det være lykkedes os at skabe en æra med harmonisk opdagelse og udvikling? Lad os studere de bedste ideer fra hver civilisation i dialog med hinanden og få verdens regeringer til at indfri det potentiale, der ligger i disse skatte, ved at gennemføre en politik, der er udformet til at udrydde fattigdom, uddanne alle mennesker og udvide menneskets forståelse af sin rolle i universet. For at nå disse mål beder vi dig være med til at organisere denne online dialog. Den vil blive afholdt på Zoom med simultantolkning til spansk, tysk og fransk.

Tilmelding: 

2024 and 2074: A New Paradigm for the Next Fifty Years — International Youth Dialogue with Helga Zepp-LaRouche (nationbuilder.com)

For yderligere information, kontakt os venligst på: 5357 0051

Den 1. januar 2024 (EIRNS) – Der har ikke været mange, om nogen, år, der begyndte så tumultarisk som det nuværende. Ved indgangen til 2024 oplever vi krige over hele kloden, ubeskrivelige mængder af lidelse og ødelæggelse, kombineret med dysfunktionelle regeringer og institutioner overalt. På trods af hvor dramatiske disse begivenheder kan virke, er de faktisk mindre betydningsfulde end den meget større proces, som de afslører: Afslutningen på det moderne neokoloniale verdenssystem. Som EIR har påpeget siden Lyndon LaRouches idé og forslag i 1970’erne om Den Internationale Udviklingsbank som kernen i et nyt, antikolonialistisk system, er denne proces det egentlige skuespil på historiens scene, på trods af at de fleste andre ikke anerkender dette faktum.

Hvad enten det drejer sig om Ukraine-Rusland, Gaza-Palæstina eller det nylige forsøg på en konflikt mellem Venezuela og Guyana, må politikken for endeløse imperiale krige modsvares af deres løsningskoncept, nemlig fred og økonomisk udvikling. Der er ikke en eneste af disse konflikter, eller nogen anden i verden, som ikke kunne løses, hvis USA opgav sit engagement i dette døende neokoloniale system, og i stedet arbejdede sammen med andre nationer, især Rusland og Kina, for at skabe en varig fred. Denne proces kunne hurtigt begynde med omstillingen af den enorme kapacitet i nutidens militær-finansielle kompleks – som EIR beskrev den 14. december – til i stedet at producere de materialer, som en verden med over 8 milliarder mennesker i dag har desperat brug for.

Denne kontrast kan tydeligt ses, da fem nye medlemmer officielt sluttede sig til BRIKS i mandags, hvoraf fire er direkte berørt af det igangværende angreb på Gaza – Egypten, Iran, Saudi-Arabien og De forenede arabiske Emirater. Vil dette nye år bringe ny inspiration og drivkraft til at løse denne slags vanskelige konflikter gennem dialog, forståelse og fremtidens tankegang? Eller vil verden fortsat blive trukket gennem den fejlslagne tankegang om militarisering, rå styrke og hævn for tidligere begivenheder?

Ukraines angreb på Belgorod i Rusland den 30. december, som dræbte 24 og sårede mere end 100 civile, viser, hvor meget det haster med at løse dette spørgsmål. Storbritannien og USA nægter tydeligvis at opgive deres mål i den ukrainske krig, på trods af at Ukraine kun er som et skelet af sin tidligere eksistens. Som den russiske præsident Putin præcist beskrev den 1. januar: “Pointen er ikke, at de [Vesten] hjælper vores fjende, men at de er vores fjende. De løser deres egne problemer med [Ukraines] hænder, det er hvad det hele handler om.”

Samtidig er dette virkelig et tegn på desperationen i dette hensygnende system. På en pressekonference med den britiske udenrigsminister, David Cameron, den 7. december sagde USA’s udenrigsminister, Blinken, at over 90% af vores “investeringer” i Ukraine faktisk er blevet i USA og har skabt jobs hos vores våbenproducenter, “så det har også været en win-win, som vi er nødt til at fortsætte med.” Columbia-professor Jeffrey Sachs kritiserede dette sludder og sagde: “Det faktum, at Blinken griber til dette … viser desperationen. De kunne ikke vinde ved hjælp af fakta: De løj om årsagerne til krigene; de løj om krigenes forløb; de løj om krigenes militære og civile katastrofer; de tabte argumentet om, at dette er i USA’s interesse i forhold til udenrigspolitik eller sikkerhed eller noget i den stil. Og så tyede de til den desperate sidste udvej med at sige, at I har fabrikker i jeres distrikt, som om det er den bedste måde at bruge det amerikanske folk, knowhow og teknologi på.”

I den sammenhæng er vi glade for at kunne meddele, at EIR kan fejre sit 50-års jubilæum i 2024, en stolt præstation, fordi EIR konsekvent har leveret kritisk indsigt og klarhed, som har været afgørende for borgere, der er interesserede i at gøre noget i en farlig verden. Det er vigtigere nu end nogensinde, at et overordnet strategisk udsigtspunkt bliver forstået af mange. Der er ved at ske et skift, hvilket antydes af den voksende accept af Lyndon LaRouches navn. Mens hans navn i lang tid blev anset for at være for farligt at associere sig med, er mange, der nu ser på de begivenheder, der udfolder sig i verden, ved at indse, at LaRouches navn ikke kun blev plettet med urette i løbet af de seneste årtier, men at hans ideer og opdagelser rummer nøglen til at løse nutidens krise.

I dette nye år er det vigtigt at minde os selv om, og om nødvendigt bevidst genopdage, at problemerne i verden kan løses. Mennesket blev skabt i Skaberens levende billede, imago viva Dei, og er ikke blot et dyr på marken, som er bestemt til at acceptere den skæbne, der bliver tildelt os. I dag, mere end nogensinde, skal fremtiden skabes, som en bevidst handling af i det mindste en betydelig del af samfundet. Det er vores job at gøre netop dette, og et godt sted at starte er det presserende behov for at omstille og nytænke nutidens oppustede militær-finansielle kompleks, før den næste krig bliver vores sidste.

Foto: Kevin Schmid / Unsplash

Ikke korrekturlæst

30 december 2023. NATO’s krigsførelse mod Rusland med Ukraine som stedfortræder krydsede den røde linje i dag, da Ukraine indsatte NATO-våben (fra Tjekkiet) i Belgorod, Rusland, og dræbte mindst 18 og sårede 108 mennesker. Angrebet fandt sted midt på eftermiddagen, lokal tid. Der blev anvendt klyngeammunition og Vampire-missiler, som er fremstillet i Tjekkiet. Angrebet fokuserede på byens centrum og ramte en række steder, herunder det medicinske fakultet på det statslige universitet og den offentlige skøjtebane, mens den var i brug.

På Moskvas anmodning blev der afholdt et hastemøde i FN’s Sikkerhedsråd her til eftermiddag. TASS rapporterede, at Ruslands første stedfortrædende permanente repræsentant ved FN, Dmitry Polyanskiy, meddelte, at FN’s embedsmænd teknisk set ikke var i stand til at indkalde til mødet tidligere, og at Rusland havde bedt om, at en tjekkisk repræsentant var til stede for at “forklare sit lands leverancer af våben, som bruges til at dræbe civile.” Men Tjekkiet deltog ikke.

Blandt de erklæringer, som flere russiske myndigheder udsendte i dag, sagde Ruslands ambassadør i USA, Anatoly Antonov, til medierne, at USA “fører en hybridkrig mod Rusland og kaster moderne vestlige våben i fronten mod de russiske væbnede styrker.”

Denne udtalelse blev gentaget af Ruslands permanente repræsentant ved FN, Vassily Nebenzia, der talte ved den timelange samling i FN’s Sikkerhedsråd med ordene: “Bruxelles er sammen med Washington og London samt de fleste EU-lande medskyldige i de forbrydelser, som Kiev-klikken har begået.” Han sagde: “Vi ved, at britiske og amerikanske rådgivere, som regelmæssigt opildner myndighederne i det nuværende Ukraine til at begå blodige forbrydelser, var direkte involveret i organiseringen af dette terrorangreb,” og EU fortsætter med at levere våben til Ukraine. I sin anden runde af bemærkninger til Rådet gennemgik Nebenzia den relevante historie for dagens situation. Han sagde, at konflikten i dag ikke ville have fundet sted, hvis der ikke i 2013 havde været en kup-proces støttet af Vesten; hvis Kiev ikke dengang havde ført krig mod sine egne borgere, og hvis Minsk-aftalerne var blevet implementeret, så havde vi ikke haft konflikten i dag.

Repræsentanten for USA’s politiske rådgiver John Kelley kom med korte, hånlige bemærkninger, hvor han gav præsident Putin skylden for alt. “Det her er hans krig. … Det er en krig, han har valgt, og som har til formål at overtage det suveræne territorium … og underkaste Ukraines befolkning hans vilje.” Den britiske vicepolitiske koordinator Tom Phipps sagde i dag: “Rusland valgte at starte denne krig, Rusland kan vælge at afslutte denne krig.”

I modsætning til denne retorik opfordrede repræsentanter for de tre afrikanske nationer, som deltog i mødet, alle det internationale samfund til at støtte en løsningsproces. “Søg løsninger,” lød budskabet fra Gabon. Vi bør sørge for, at “dialogen får en chance,” og “støtte diplomatiet og en forhandlet løsning,” sagde Mozambiques repræsentant. Budskabet fra Ghana var “konstruktiv dialog” mod en “varig fred”.

Kinas repræsentant gentog disse udtalelser i meget korte bemærkninger, hvor han opfordrede alle til at “reagere på det internationale samfunds opfordring til fred.” Alle skal “arbejde sammen for at skabe forudsætningerne for fred.”

Selvom de er kortfattede, er disse kommentarer ikke uden betydning, da præsident Joe Biden mindre end 24 timer før udsendte en erklæring, der krævede, at den amerikanske kongres fuldt ud finansierede flere våben til Ukraine. Og det amerikanske udenrigsministerium meddelte også den 29. december, at det ville omgå Kongressen og godkende en ny handelsforsendelse af ammunition til Israel.

Ved årets udgang stod det allerede klart, som Schiller Instituttets stifter og formand Helga Zepp-LaRouche understregede før dagens begivenheder, at “situationen i Ukraine er spidset til.” Siden forhandlingerne om at løse situationen blev saboteret i foråret 2022 af Vesten – især ved indgriben fra den daværende britiske premierminister Boris Johnson – er det uundgåeligt, at den ukrainske militante bevægelse og den seneste “modoffensiv” er blevet til fiaskoer. De eneste vindere er det militær-finansielle kompleks.

Ud over vestlige våben til Ukraine og Israel kan man udlede af dagens ukrainske angreb inde i Rusland, at et af formålene med angrebet på Belgorod er at få Rusland til at svare igen på en måde, der “retfærdiggør” direkte NATO-involvering i dette område og mobilisering direkte mod Rusland. Det scenarie garanterer Tredje Verdenskrig. Rusland har gentagne gange gjort det klart, at militære operationer inde i Rusland udgør en rød linje.

Ved årets udgang er endnu en handling bemærkelsesværdig i den positive retning. Den Sydafrikanske Republik har anlagt sag ved Den Internationale Domstol (IJC) for at fordømme Israel på grund af folkedrab på palæstinenserne. Det giver en særlig mulighed for efterforskning og for at fremlægge ubestridelige historiske og aktuelle beviser for de afskyelige forseelser, som den israelske regering og hemmelige personer og grupperinger har begået.

Sydafrika har en særlig moralsk autoritet til at gøre dette, i kraft af dets erfaring med kolonialismens forbrydelser og dets afskaffelse af apartheid. En note: Den Internationale Domstol (IJC) må ikke forveksles med Den Internationale Forfatningsdomstol (ICC), som er en konstruktion, der skal undergrave retfærdigheden. IJC er tilknyttet FN og kaldes ofte “verdensdomstolen”.

Disse skelsættende begivenheder bekræfter nødvendigheden af, at kræfter fra alle områder af samfundet går sammen om at tage ansvar for menneskehedens fremtid. Det betyder fra den Globale Majoritet, anti-krigs “fredsbevægelsen”, sammenslutninger, der repræsenterer produktionssektorer – fagforeninger, landmænd, studerende, alle andre – til en udvidet handling for at trække verden tilbage fra det Globale NATO-galskab, der nu er på randen af at udløse Tredje Verdenskrig. Den Internationale Fredskoalition eksisterer netop med dette historiske formål for øje.

Foto: @clashreport X page

Download (PDF, Unknown)

Den 27. december 2023 (EIRNS) – I næste uge overtager Rusland formandskabet for BRIKS i 2024, og fem nye lande – Egypten, Etiopien, Iran, Saudi-Arabien og De forenede arabiske Emirater – bliver fuldgyldige medlemmer den 1. januar. Atlantic Council har allerede etableret en såkaldt “Dollar Dominance Monitor”, som afspejler deres centrale frygt for, at BRIKS-10 uundgåeligt vil af-dollarisere og lave finansielle arrangementer i forbindelse med den faktiske handel i den fysiske økonomi. Fantasispillet om en dollar, udstedt af et land med en gæld på 34 billioner dollars – og en gæld, der stiger med tiltagende hastighed – er overstået. Det er tid til at klippe landets kreditkort over.

Men befolkningens forarmelse efter årtiers dominans af et postindustrielt samfund er ikke så let at håndtere. Selvom Gazastriben ikke er det eneste tilfælde af påtvungen tilbageståenhed, er Israel først nu ved at opdage, at det at ruinere sin nabo har skabt en alvorlig trussel om invasion. Før den 7. oktober 2023 og i mindst de sidste 17 år har Israel – mere og mere domineret af en klike, der er fast besluttet på at ødelægge jødedommen og forvandle den til en blod-og-jord-kult – kontrolleret og administreret Gaza med foragt. Forarmelsen, livet på kanten, underernæringen, manglen på ferskvand osv. har krævet sin pris. En simpel faktor, manglen på tilstrækkelig antibiotika, der får Gaza-boerne til at behandle infektioner med minimale doser, har resulteret i antimikrobielt resistente infektioner indlejret i selve Gaza-landet. Israelske soldater bliver nu smittet med en dødelig svamp, og det første kendte dødsfald blev rapporteret i denne uge. Gazas invasion af Israel er på forfærdelig ironisk vis begyndt.

Endnu værre er det, at den voldsomme sult, mangel på ernæring og voksende hungersnød blandt Gazas 1,9 millioner fordrevne mennesker, kombineret med dårligt vand, utilstrækkeligt husly om vinteren og stigende mængder kloakvand og menneskeligt affald har skabt en enorm petriskål af ynglende organismer, som stadig mangler navne. Den nuværende svampeinvasion ind i Israel fra Gaza er blot den ene fjende, hvis navn er kendt. Var det nødvendigt at komme til dette punkt for at indse, at det at ruinere sin nabo ikke giver en lykkelig slutning?

Hvordan er det så muligt, at den Globale Majoritet af lande rundt om i verden har optimisme, har håb? Hjulene drejer ikke bare for ” af-dollarisering”, men for “fattigdomsbekæmpelses”-projekter, bevist af USA’s TVA-model og fejret af Kinas massive infrastrukturprojekter. At føre USA’s længe forarmede sydstater ind i det 20. århundrede, eller at føre over 800 millioner kinesere ud af alvorlig fattigdom, er svært at afvise. Dagens møder og kontrakter mellem Indien og Rusland, Iran og Rusland, Afghanistan og Iran, Egypten og Iran, etc., og Egyptens, Etiopiens, Saudi-Arabiens og De forenede arabiske Emiraters planer for næste uges BRIKS-aktiviteter, vil ikke blive afsporet af bestikkelse eller afpresning. ” Bælte- og Vej”-projekterne er reelle og udgør en vej ud af fattigdom. Det nytter ikke at skære tænder over den koloniale, påtvungne tilbageståenheds bortgang. Gør Amerika godt igen.

De sjæle, der for nylig er omkommet i Israel og Gaza, og dem, der fordømmes af hver dag med passivitet, fortjener intet mindre.

Foto: CC BY-SA 3.0 Nick Youngson / Alpha Stock Images

Ikke korrekturlæst

HARLEY SCHLANGER: Velkommen til vores ugentlige dialog med Helga Zepp-LaRouche, grundlægger af og formand for Schiller Instituttet. Jeg er Harley Schlanger, og jeg vil være jeres vært i denne uge. Du kan sende spørgsmål og kommentarer til questions@schillerinstitute.com.

På trods af betydelig diplomatisk aktivitet var der ingen våbenstilstand i juleperioden, ingen våbenhvile, intet pusterum fra det igangværende bombardement af det palæstinensiske folk i Gaza. Du, Helga, udsendte en erklæring, “Gør sværd til plovjern”, som er lagt ud på Schiller Instituttets hjemmeside, og i løbet af juleweekenden kom der opfordringer fra en række religiøse ledere, inklusive pave Frans, som krævede våbenhvile og en fredelig løsning. Lad mig starte med at spørge dig, hvad er betydningen af disse opfordringer, og hvad skal der nu til for at bringe en ende på denne igangværende konflikt?

HELGA ZEPP-LAROUCHE: Vigtigheden er en generel udbredt bevidsthed om, at medmindre vi gør noget ved det militærindustrielle kompleks’ voksende magt, selv hvis vi stopper krigen i Gaza eller krigen i Ukraine, så vil de finde en anden krig, som de har fundet mange krige før – Afghanistan, Irak, Syrien, Libyen og omkring 55 krige rundt om på kloden, hvor det militærindustrielle kompleks er involveret i at tjene masser af penge ved at sælge masser af våben; og selvom jeg ikke reducerer hele den økonomiske teori om det finansielle system og det neoliberale system til ideen om det militær-industrielle kompleks, mener jeg alligevel, at det er korrekt at hævde, at det er den neoliberale models sidste fase i at skabe penge og profitmaksimering. Jeg havde engang en meget kær ven i Indien, J.C. Kapur, som plejede at kalde dette for “pansret forbrugerisme”. Og hvis du husker det, tror jeg, det var Bush Sr., der i forbindelse med en af Irak-krigene, jeg tror, det var den anden Irak-krig, sagde, at USA var nødt til at gøre dette for at beskytte (citat) “den amerikanske livsstil”, hvilket betyder, at USA tilhører det, de i Rusland kalder “den gyldne milliard”. Og at den fortsatte fattigdom for mange milliarder mennesker i verden bliver opretholdt ved simpelthen at have et system, hvor kun nogle nationer tidligere fik lov til at forarbejde råmaterialer, at have merværdiproduktion, og at der på den måde blev opretholdt et system, som holdt kolonialismen i hævd i hundreder af år, og selv efter den såkaldte uafhængighed af de tidligere kolonistater fortsatte kolonialismen med at eksistere.

For at opretholde dette system, som kun tillader velfærd og profit for en relativt lille del af befolkningen, nemlig spekulanterne, dem, der enten er direkte involveret i det militærindustrielle kompleks eller i de relaterede finansielle selskaber, som driver disse militærfirmaer på Wall Street og i City of London, er det systemet, der genererer disse krige og øger drabene for profittens skyld. Så jo mere man ser på det, jo mere man tænker over det, er det meget tydeligt, at det gamle krav fra Bibelen, fra Esajas 2:4 om, at “de skal smede deres sværd om til plovjern og deres spyd til beskærerkroge; folk skal ikke løfte sværd mod folk, og de skal ikke mere lære at føre krig”. Det er meget, meget relevant, for al denne militære produktion indebærer ren destruktion af fysisk velstand. Og selv præsident Eisenhower sagde i sin tale den 16. april 1953, “The Chance for Peace”, til American Society of Newspaper Editors, at hvert fly, der produceres, hver bombe, der produceres, tager noget væk fra folket i form af hospitaler, børnehaver og andre nyttige ting.

Så jeg tror, det er kommet til et punkt, hvor vi virkelig må kræve, at det militærindustrielle kompleks bliver omstillet, at disse firmaer, som til dels har ekstremt højteknologiske kapaciteter, kan producere noget nyttigt! Det eneste, man skal gøre, er at træffe den politiske beslutning om at gøre det, og så tage nogle designingeniører og fortælle dem: “Her er kapaciteterne, hvor lang tid tager det at omstille dem og producere, i stedet for F-35, F-15, F-16 bombefly eller missiler eller andet militært udstyr, hvad tager det at omstille disse industrier til at producere hurtige togsystemer, der kan køre 350 km/t, snart 600 km/t, som kineserne gør, eller andre nyttige ting, herunder virkelig højteknologi inden for det nukleare område? Med andre ord kunne man bruge al denne produktionskapacitet til at producere det, der er så påtrængende behov for i verden.

Det kræver dog en politisk mobilisering, for det vil ikke være en frivillig handling fra ejerne af det militærindustrielle kompleks at gøre dette, men i betragtning af at samfundet er ved at falde fra hinanden, tror jeg, at der vil være en voksende efterspørgsel. Og derfor skrev jeg mit julebudskab blot ved at tænke på det, og så blev jeg ekstremt opmuntret, da jeg lyttede til Angelus-bønnen, pavens “Urbi et Orbi”-budskab til jul, hvor han kom med præcis den samme pointe: Han sagde, at folk er nødt til at vide, hvem der tjener på disse militære produktioner, fordi det går ud over deres velfærd. Så han havde præcis den samme opfordring til at nævne navnene på det militærindustrielle kompleks og til at gøre sværd til plovjern. Så jeg blev meget opmuntret, og der er naturligvis mange kristne grupper, som Pax Christi i Amerika, der allerede i et stykke tid har fremført dette argument i stærke vendinger. Men jeg tror, at vi nu er ved at nå det punkt, hvor forbindelsen mellem den forfærdelige ødelæggelse, der foregår i Gaza, som det er utroligt at tænke på, at det skulle ske i vores tid, eller endda situationen i Ukraine, som også bliver mere og mere forfærdelig dag for dag, og det må høre op. Og vi er nødt til at lave en verdensomspændende mobilisering langs disse linjer, hvad jeg sagde i mit julebudskab, og hvad pave Frans tydeligvis helt uafhængigt også valgte at gøre til sit emne.

Så jeg vil bede jer om at tage disse tre, mit julebudskab; vores korte folder, hvor vi siger, hvem der styrer det militærindustrielle kompleks fra Wall Street, og hvad der skal gøres for at omstille det; og det lidt længere faktaark, så I kan tage disse tre stykker information og hjælpe med at sprede det så vidt som muligt, og slutte jer til vores mobilisering for at gennemføre denne form for forandring.

SCHLANGER: Denne erklæring er tilgængelig på hjemmesiden: Den hedder “Det militær-finansielle kompleks svulmer op på blodpenge fra krige”; og dit “Julebudskab fra Helga Zepp-LaRouche: Gør sværd til plovjern!” findes også på Schiller Instituttets hjemmeside.

Nu, hvor vi fortsætter med samme emne, har vi en note fra en seer i Ohio, som refererede til udtalelsen fra de israelske forsvarsstyrkers stabschef Herzi Halevi, som sagde, at krigen vil fortsætte i mange måneder, dette på trods af FN’s Sikkerhedsråds resolution, på trods af at USA fortæller israelerne, at de snart bør afslutte den. Han stillede spørgsmålet: “Har FN’s Sikkerhedsråd nogen magt til at håndhæve det?”

ZEPP-LAROUCHE: Tja, ikke som sådan. Vi har tidligere set, at USA gentagne gange nedlagde veto mod resolutioner om en våbenhvile, og medmindre der kommer et massivt politisk pres fra primært USA, men også fra resten af verden, tror jeg desværre ikke, at FN’s Sikkerhedsråd har sådanne beføjelser.

Men jeg tvivler på, at dette vil fortsætte i mange måneder, først og fremmest fordi situationen på stedet er så absolut alvorlig, at FN-organisationer som Verdenssundhedsorganisationen, Verdens Fødevare- og Landbrugsorganisation oplyser, at der er hundredtusinder af mennesker, hvis ikke 2 millioner, der er ramt af en akut hungersnød! Med andre ord er det mennesker, der ikke har noget at spise i morgen, i overmorgen, måske en lille smule på tredjedagen, og så ingenting igen, indtil de sulter. Sådan kan det ikke fortsætte i månedsvis: Enten sker der en ændring, eller også er der tale om en fuldstændig eliminering af alle palæstinensere, der bor i Gaza – det er det, vi ser på! Og det er ikke gået ubemærket hen i resten af verden. Tænk bare på alle de islamiske lande i verden, alle de arabiske lande, og ikke kun det, men hele det Globale Syd betragter det, og hvad ser de? De ser på den ene side, hvad IDF gør, men alle, der tænker en lille smule over det, indser, at intet af dette ville ske, medmindre USA ville give den økonomiske, militære og politiske støtte.

Og jeg tror, at det, der allerede er sket, er – jeg ved ikke, hvad det rigtige ord er – image, skade, det er de mildest mulige ting, jeg kan beskrive. Dette er en plet, som ikke vil forsvinde. Der er allerede mange artikler i mange dele af verden, som siger, at dette er et tegn på USA’s undergang. Hvis der ikke sker nogen forandring indefra i USA, kan det meget vel være det. Der er naturligvis så mange andre faktorer: Der er den umiddelbare fare for en udvidelse af krigen; Yemens angreb på skibe i Det Røde Hav; vindstød og træfninger mellem israelere og Hizbollah i nord; og så de amerikanske angreb i Irak, som den irakiske regering protesterede kraftigt imod. Så det hele er en krudttønde, og derfor er forslagene om fredelige forhandlinger for at bringe dette til en afslutning, som heldigvis også cirkulerer, ligesom Egypten har fremsat et forslag; Så er der et forslag, som kun blev offentliggjort af en afsides palæstinensisk hjemmeside, og som så blev samlet op af en israelsk hjemmeside, men det indeholder en hel række krav – en pause, en udveksling af fanger, og der, meget vigtigt, nævnes lederen af PFLP Ahmed Saadat og den palæstinensiske leder, som nu har siddet i fængsel i 20 år, Marwan Barghouti, som er anerkendt af hele det internationale samfund, men især af alle de palæstinensiske fraktioner, at han bør løslades i den næste fangeudveksling som den eneste person, der kan forene palæstinenserne og få en aftale, der fører til en fredelig løsning.

Så vi bør helt sikkert alle diskutere dette spørgsmål om Barghouti, behovet for at få ham løsladt, som et tegn, et symbol på håb om, at en diplomatisk løsning er mulig. Så jeg vil bede jer alle om at deltage i vores kampagne for at kræve ham løsladt, fordi han er en person, som helt sikkert er respekteret, og det ville være et tegn på, at der kan findes en løsning.

SCHLANGER: Vi havde et par stykker, der skrev ind og spurgte om Marwan Barghouti, og det har du lige svaret på. Men det er også bemærkelsesværdigt, at din mand allerede i 2004, da han første gang blev fængslet, sagde, at hans løsladelse ville være tvingende nødvendig for at have en fredspartner fra den palæstinensiske side. Og det er sandsynligvis derfor, han er blevet holdt i fængsel.

Du nævnte tidligere problemet med kolonialisme. Vi har et spørgsmål, der lige er kommet ind: “Mener du, at USA fungerer som en kolonialistisk supermagt?”

ZEPP-LAROUCHE: Tja, jeg tror, det er noget i den retning, for USA kontrollerer lige nu i høj grad NATO; de kontrollerer EU. Den Europæiske Union har mistet al suverænitet (hvis den nogensinde har haft nogen). Og naturligvis er det USA’s rolle, der bliver anerkendt som håndhæver af IMF, Verdensbanken og lignende ting.

Lad mig nu bare sige dette: Det er nu den 27. december, og det betyder, at der om fire eller fem dage, den 1. januar, vil ske en fuldstændig ændring i den strategiske situation. Det er den dag, hvor Rusland overtager formandskabet for BRIKS-Plus: Det bliver BRIKS-10, som omfatter Etiopien, Egypten, Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater og Iran. Det betyder en stor forandring. Den russiske udenrigsminister Sergey Lavrov har udtalt, at det nye BRIKS ikke vil være en formel organisation med et sekretariat og et bureaukrati, men at det i lang tid vil være en sammenslutning, hvor hver nation kan bevare sin egen identitet, sin egen suverænitet, sin egen måde at gøre tingene på, sin egen vej til udvikling: Men de vil arbejde sammen om et nyt paradigme for udvikling af alle. Og på BRIKS-topmødet den 22.-24. august havde allerede 40 lande fra det Globale Syd udtrykt interesse for snart at blive medlem, og det er kun et spørgsmål om hastigheden og de nærmere regler for integrationen, men det er ved at ske.

Efter min mening er der et tektonisk skift i gang, og jeg tror, at folk i Vesten, som stadig er vant til eurocentrisk arrogance, hvilket inkluderer USA, som trods alt er en slags forlængelse af den europæiske civilisation, at dette eurocentriske syn er fuldstændig forældet. Det betyder ikke, at alle fortalerne har indset det, men resten af verden bevæger sig meget, meget hurtigt i en anden retning: De vil have en retfærdig økonomisk verdensorden, og for eksempel har den indiske udenrigsminister Subrahmanyam Jaishankar lige nu, siden mandag, besøgt Moskva, og han mødtes med mange mennesker fra mange samfundslag, herunder en fælles pressekonference med udenrigsminister Lavrov. De understregede den ekstreme betydning af de russisk-indiske relationer, og at det er en meget vigtig hjørnesten i det fremtidige nye paradigme. Dette på trods af, at de såkaldte vestlige demokratier har gjort en enorm indsats for at få Indien med i demokratiernes lejr. Men det har ikke fungeret: Indien er et uafhængigt land, som helt åbenlyst handler i traditionen fra den Alliancefri Bevægelse (NAM), og de har et dybt venskab med Rusland.

Mange, mange afrikanske lande siger også, at de har et dybt venskab med Rusland, som vil blive lige så dybt igen, som det var under Sovjetunionen, fordi disse lande indser, hvem der er deres venner, og hvem der giver noget i virkeligheden, og hvem der bare snakker og holder søndagsprædikener.

Så jeg tror, at det kommende år, selvom jeg ikke afviser faren – faktisk er farerne utrolige – ikke desto mindre er der al mulig grund til håb, for når flertallet af verdens befolkning bevæger sig på en samordnet måde, i en anden retning, og siger, at de ønsker at opbygge et retfærdigt nyt verdenssystem, der giver mulighed for udvikling for alle, tror jeg, at det er ustoppeligt. Det eneste, der kan stoppe det, er Tredje Verdenskrig, men den mulige anstifter af en sådan krig bør tænke sig om en ekstra gang, for de ville heller ikke overleve den – så det er måske ikke så god en idé.

Men jeg finder grund til optimisme, for jeg tror, at historien er ved at nå et punkt, hvor 500 eller endda 600 års kolonialisme er ved at være slut, og jeg tror ikke, at det kan gøres om.

SCHLANGER: Vi har også et spørgsmål om faren for verdenskrig fra en seer i Thailand, som skriver: “Jeg har hørt om Thukydid-fælden som den potentielle årsag til krig mellem USA og Kina. Jeg har hørt det fra mange eksperter, herunder Chas Freeman. Hvad er Thukydid-fælden, og gør den en krig mellem USA og Kina uundgåelig?”

ZEPP-LAROUCHE: Tja, ikke nødvendigvis. Thukydidfælden er opkaldt efter den græske historiker Thukydid, som for første gang udviklede ideen om, at når en ny magt er på vej frem, så ser den magt, der bliver overgået, det som sin vitale interesse at føre krig mod denne opstigende magt. Og han diskuterede dette i forbindelse med den peloponnesiske krig mellem Spata og Athen, der som bekendt var begyndelsen på delingen af Grækenland, som det aldrig rigtig er kommet sig over. Det er referencen, og der er omkring 12 tilfælde i historien, hvor en opstigende magt erstattede den tidligere topmagt, og det førte til krig, og der er omkring 4 tilfælde, hvor en sådan opstigen fandt sted uden at føre til krig. Det er der nogle, der gør til en teori, som om det ville være en naturlig ting.

Nu, i atomvåbnenes tidsalder, hvor USA er den næststørste atomvåbenmagt, er Kina meget hurtigt ved at blive den største økonomiske magt, mens de militært stadig er meget bagud. Men på grund af deres strategiske forhold til Rusland kompenseres der på en måde for det.

Det bør stå klart for alle, at hvis det nogensinde kommer til krig mellem USA og Kina, så er det så godt som verdens undergang. For det er atomvåbnenes logik, at ikke bare ét våben vil blive brugt, men et stort nok arsenal til at forårsage udryddelsen af den menneskelige art. Xi Jinping har netop holdt en tale i forbindelse med 130-året for Mao Zedongs fødsel, hvor han sagde, at Kina under ingen omstændigheder vil tillade en løsrivelse af Taiwan, og at landet hele tiden vil presse på for en fredelig genforening, men han gjorde det også meget klart, at de, der tilskynder til en mulig løsrivelse af Taiwan, ikke har nogen chance for at gøre det uden at få de ekstreme konsekvenser at føle.

Nu tror jeg, vi befinder os i en meget farlig dynamik, fordi den tyrkiske udenrigspolitiske komité netop har stemt for, at Sverige kan blive medlem af NATO. Det vil nu sandsynligvis på kort sigt føre til en afstemning i det tyrkiske parlament. Præsident Erdoğan er meget imod det, men i Sverige – jeg fik det at vide i dag af nogle af vores venner fra Sverige – er der en debat om, at en krig mellem NATO og Rusland, der omfatter svensk territorium, vil finde sted inden for fem år, og i Finland er der dukket lignende stemmer og artikler op, der siger, at det kun vil tage to år, før man har en krig mellem NATO og Rusland, der involverer Finland.

I Tyskland er der en tænketank, nogle skribenter, nogle helt uansvarlige (jeg er nødt til at beherske mit sprog, for jeg bliver virkelig meget vred, når jeg læser ting, som kun kan føre til civilisationens ødelæggelse!), og så siger disse såkaldte eksperter: Ja, vi skal have en fuldstændig mentalitetsændring i Tyskland, vi skal have en militarisering af hver eneste pore i samfundet; vi skal diskutere krigsmilitariseringen i klubberne, i byrådene, i delstatsparlamenterne, alle aspekter af samfundet skal gøres opmærksomme på, at vi snart kan have blodige lig, der bæres gennem landsbyerne igen i forbindelse med en krig mod Rusland.

Det er så uansvarligt! Derfor kan jeg kun bede jer alle, alle vores seere og forhåbentlig venner, om at gå sammen med os i en mobilisering om, at denne fremgangsmåde er vanvittig, fordi den vil føre til ødelæggelsen af hele den menneskelige art! Der er ingen grund til at være en fjende af Rusland eller Kina eller det Globale Syd! Og alternativet til denne form for militarisering af samfundet er præcis det, vi talte om i begyndelsen: Omstillingen af det militær-industrielle kompleks, og det vil naturligvis kun ske, hvis der er nok kræfter i civilsamfundet, der kræver det, såsom landmænd, fagforeningsfolk, iværksættere, offentlige embedsmænd, alle slags mennesker skal virkelig tilslutte sig denne idé: Er vi den menneskelige art? Er vi intelligente nok til at forhindre vores egen udryddelse, eller er vi ikke? Derfor mener jeg, at vi virkelig skal være ekstremt bevidste om, at den nuværende idé om “militarisering” af alle aspekter af samfundet er absolut selvmorderisk og bør erstattes af idéen om samarbejde mellem alle nationer i det nye paradigme.

SCHLANGER: Du kan få Helga Zepp-LaRouches “Julebudskab: Gør sværd til plovjern!” på Schiller Instituttets hjemmeside. Og også faktaarket om, hvad det militærindustrielle kompleks er, og hvad det finansierer, og hvor dine skattekroner går hen i stedet for til infrastruktur, sundhedspleje, uddannelse og nationens generelle velfærd.

Jeg har et spørgsmål til dig, Helga, fra Pat, som refererer til rygterne om et muligt Wall Street-krak i begyndelsen af året. I dag meddelte de tyske bankmyndigheder , at det tyske banksystem er fyldt med stort set værdiløst papir, og EU forsøger at finde ud af, hvordan man kan redde bankerne. Hvad tænker du om, hvad vi står over for med det finansielle system i den kommende tid?

ZEPP-LAROUCHE: Jeg tror, at både de amerikanske banker og også de tyske banker, som Bundesbank nu har indrømmet, ligger inde med urealiserede tab. Der er en meget høj rente, både i USA og i mindre grad i Europa, men stadig meget høj, og det devaluerer mange af de aktiver, som blev købt til en bestemt markedsværdi, og når renten stiger, mister de værdi, og hvis de solgte dem, statsobligationer og obligationer, ville de få meget færre penge og afskrive tab. Og det kan de ikke, så derfor beholder de dem i bøgerne, som om de stadig ville være værdifulde papirer.

Dette er tydeligvis et problem, som ikke forsvinder. Realøkonomien er ved at kollapse, ikke så meget i USA, men i Tyskland lider vi stadig under sabotagen af Nord Stream-gasrørledningerne, og nu er den tyske industri ved at kollapse på grund af de høje energipriser. Det vil accelerere.

Jeg kan se, at der vil komme omfattende social uro, for når man truer landmændenes eksistens, som det f.eks. sker i Tyskland, fordi koalitionsregeringen har skåret i tilskuddene til brændstof, og for landmændene er det den røde linje, der gør deres landbrug uholdbart. Så landmændene vil i stor stil rykke ud på gaderne i januar sammen med lastbilchaufførerne og lokomotivførerne, og det vil kun være begyndelsen. Så jeg kan se, at det kommende år, med de aktuelle problemer i det finansielle system og den sociale protest mod de spareforanstaltninger, som de forskellige regeringer gennemfører, vil føre til en meget, meget ophedet situation. Derudover har vi den igangværende af-dollarisering, som er en anden vigtig faktor i situationen.

Så vi sidder på en vulkan med hensyn til det finansielle system, og jeg kan kun sige, at der er en måde at løse det på! Min afdøde mands, Lyndon LaRouches, program med de fire love er absolut anvendeligt på situationen i dag. De udgør til gengæld en del af mine ti principper for en ny international sikkerheds- og udviklingsarkitektur, og det er den eneste måde, hvorpå vi kan komme ud af denne krise på en fredelig måde! Det er muligt! Det ville være politisk – det er det, der er så forbløffende – det ville være meget nemt: Alt, hvad man skulle gøre, var – måske ikke at indkalde til en stor offentlig konference i begyndelsen, men man ville have diplomater, der sendte deres følere ud, havde en vis mængde diskussioner blandt regeringerne på forhånd og så blev enige om, at man har brug for den slags reformer, og at vi er nødt til at erstatte konfrontation med samarbejde. Det har både Kina og Rusland erklæret gentagne gange – selv Putin sagde for nylig, at der stadig er mulighed for at finde en måde at samarbejde med Vesten på. Så hvis den politiske vilje kunne mobiliseres, ville det være meget nemt! Men det kræver naturligvis et veluddannet borgerskab, som vil stille politiske muskler bag disse krav.

SCHLANGER: Vi er næsten løbet tør for tid, men jeg har endnu et spørgsmål til dig fra Tyskland: Forudser du en politisk nyorientering i Tyskland, muligvis en stor koalition mellem CDU og SPD? Eller bare et forsøg på at fortsætte med at hutle sig igennem?

ZEPP-LAROUCHE: Der er mange, der kræver et tidligt valg, som Markus Söder, CSU’s leder i Bayern, der krævede det; og Friedrich Merz fra CDU har nævnt det. Jeg tror ikke, det kommer til at ske så let, for den nuværende koalitionsregering går tydeligvis mere op i magt end i principper, for ellers ville de ikke have dannet denne regering. De kan ikke få noget igennem. Uenigheden er ved at blive et samtaleemne overalt. Så der kan ske mange ting, som er uden fortilfælde og uventede, virkelig store ændringer, hvorved regeringen kan falde.

Problemet er, at den nuværende opposition ikke rigtig tilbyder et alternativ. CDU/CSU med Friedrich Merz og måske Söder i spidsen har ikke sagt eller foreslået noget, der på nogen måde adskiller sig fra den neoliberale politik. Og netop i dag døde Wolfgang Schäuble – han havde været finansminister i flere år; han havde været medlem af parlamentet i 51 år; han var berømt for at være “Mr. Black Zero”, i høj grad opfinderen af gældsbremsen og havde meget at gøre med Maastricht-kriterierne, alle de politikker, der kvalte den tyske økonomi. Og den ånd er stadig intakt.

Så jeg tror, at vi i det kommende år vil se Die Linke-parlamentsmedlemmet Sahra Wagenknecht annoncere, at hun vil danne et nyt parti. Der er også mange kredse i Tyskland, der diskuterer, at der skal gøres noget helt andet. Alt dette har endnu ikke taget form, men det vil bryde ud i lys lue i det kommende år.

Og jeg kan kun sige, at den eneste måde, hvorpå vi kan håbe på at komme ud af denne krise, er, at vi anerkender, at landene i Europa, og USA for den sags skyld, er nødt til at samarbejde med det Globale Syd, med Afrika, med Latinamerika, med Asien. Det er 85 % af jordens befolkning, og tanken om, at vi i al evighed kan være verdens herskere i en unipolær verden og undertrykke de andre lande – det kommer bare ikke til at ske. Det er forbi, og det kommer ikke tilbage.

Så hvorfor ikke? Hvorfor ikke tage et positivt skridt og sige: Lad os samarbejde med BRI, med BRIKS, med andre organisationer i det Globale Syd, og få venner i stedet for fjender?

SCHLANGER: Tja, Helga, nu hvor vi lige har afsluttet et år, der ser ud til at have været et af de mere dystre år nogensinde, vil jeg gerne takke dig på vegne af vores seere for din fortsatte optimisme og dit budskab om håb. Der er løsninger, som du har påpeget, og der er ingen grund til, at 2024 ikke kan blive et år, hvor disse løsninger kommer i forgrunden, og vi er afhængige af, at især vores seere tager det alvorligt, som du netop har diskuteret. Så tak igen, og vi ses næste år!

ZEPP-LAROUCHE: Ja, vi ses næste år!

Den 26. december 2023 (EIRNS) – “I praktisk talt alle de store lande i verden, hvor udviklingen i dag er vellykket – frem for alt Indien og Kina – er der tilhængere af LaRouche. De har brugt hans tanker og ideer til at skabe deres økonomiske mirakler. Det er principperne for fysisk økonomi, som LaRouche er fortaler for, der i dag ligger til grund for det kinesiske økonomiske mirakel, og som udgør fundamentet for Indiens økonomiske politik …”

Den respekterede russiske fysiske økonom Sergej Glazyev, der i dag er minister med ansvar for integration og makroøkonomi i Den eurasiske økonomiske Kommission, fremsatte denne bemærkning i 2022 om Lyndon LaRouches økonomiske skrifter og ideer. Udtalelser fra indiske og kinesiske forskere er, selvom de måske ikke er så stærke som Glazyevs, enige i hans klare vurdering. Men i USA, med undtagelse af nogle landbrugsorganisationer, mange individuelle lovgivere og en håndfuld økonomer eller bankfolk, er Lyndon LaRouches fremskridt inden for videnskaben om fysisk økonomi – den faktiske økonomi, som Den amerikanske Frihedskrig etablerede, i modsætning til den imperiale doktrin, som Adam Smith forfægtede i sin The Wealth of Nations – ukendt eller ikke værdsat.

Denne frygtsomme censurering af LaRouches økonomiske ideer er ved at give bagslag, efterhånden som BRIKS-nationerne, og de, der ønsker at tilslutte sig denne sammenslutning, bliver vidne til, at problemet, f.eks. i NATO’s krig mod Rusland i Ukraine, er, at disse nationer, på trods af et krigsbudget på en billion dollars i USA og voksende krigsbudgetter i både transatlantiske og “trilaterale” nationer (såsom Japan), mangler den produktive kapacitet og viljen, såvel som de produktive færdigheder, til at udkonkurrere Rusland og Kina. Ved at ignorere den fysiske økonomi, og den plan for overlevelse og velstand, som LaRouche og hans medarbejdere har skitseret i det sidste halve århundrede, har USA forspildt sin position som den mest produktive nation i verdenshistorien.

Det Nye Testamentes Markusevangelium, kapitel 6, fortæller os om en samtale mellem Jesus og hans disciple. “Jesus sagde til dem: .»En profet er ikke miskendt undtagen i sin hjemby og blandt sine slægtninge og i sit hus.«” Selvom LaRouche faktisk sad fængslet i fem år og aldrig er blevet frifundet for den forbrydelse, han fejlagtigt blev anklaget for, var det ikke primært LaRouches ulykke, men derimod USA’s, de transatlantiske nationers og ofrene for den permanente krigsførelse, der blev udløst efter Berlin-murens fald i 1989. Der var en dybere effekt og implikation i at forbyde LaRouches ideer fra USA’s uddannelsesmæssige og politiske institutioner, for at nedgøre dem i det amerikanske folks øjne som helhed. LaRouche skriver:

“Overvej det faktum, at historien, som vi kender den i dag, har været domineret af cyklusser af sammenbrud og, nogle gange, i bedste fald, genopretning. Hvordan kan vi derfor nu være sikre på, at selv hvis vi redder menneskeheden fra virkningerne af det globale finansielle og pengepolitiske kollaps, der er på vej, med de foranstaltninger, som jeg har foreslået, at vores således genoplivede civilisation ikke vil begynde at glide tilbage, en generation eller to senere, ind i en ny runde af sammenbrud, et kollaps, der måske er endnu værre end det, der truer os i øjeblikket, et kollaps, som dine børn eller børnebørn skal lide under? … [D]e fleste af de gamle kulturer, vi har været i stand til at identificere, var dem, der kastede sig ud i en langvarig mørk tidsalder, en mørk tidsalder forårsaget af et dominerende, karakteristisk, internt træk ved selve kulturen. Der har trods alt været moralsk underlegne kulturer, og mange af dem forårsagede deres egen ødelæggelse af netop den årsag.”

Disse ord er taget fra Lyndon LaRouches “Jesus Christ and Civilization”, skrevet i 2000, og er særligt passende i denne krisetid, denne vinter med vores misfornøjelse. Som pastor Munther Issac prædikede i sine juleprædikener fra Betlehem, er Jesus denne jul at finde under murbrokkerne i Gaza – begravet, men i live. Ideernes magt er større, højere, end fyrstedømmers og  magthaveres, mørkets kræfters og de hovne kongers magt i det høje. Det kan godt være, at det mest modbydelige mord ikke bliver forhindret i Gaza i dette øjeblik, men det betyder ikke, at vi er magtesløse over for det.

I 2004, da palæstinensernes leder Yasser Arafat døde af enten naturlige eller unaturlige årsager, sagde LaRouche i en tale til en argentinsk og peruviansk offentlig begivenhed: “Der sidder en mand i et israelsk fængsel, som, hvis [Israels premierminister Ariel] Sharon ønskede det, og hvis USA ville presse Sharon til det, kunne trækkes ud af fængslet som en forhandlingspartner med Sharon for at skabe eller forhandle en form for fred mellem palæstinenserne og israelerne. Hvis de blev enige om acceptable vilkår, ville det på en måde bringe krisen i hele Sydvestasien ind i en form for orden…. Det vil vi naturligvis arbejde for.” I går fornyede Schiller Instituttets grundlægger Helga Zepp-LaRouche opfordringen til, at denne mand, Marwan Barghouti, skulle løslades fra fængslet. Jacques Cheminade, leder af partiet Solidarité et Progès i Frankrig, gav denne vurdering:

“Ifølge forskellige kilder i de palæstinensiske befrielsesbevægelser kan kun en løsladelse af Marwan Barghouti fra de israelske fængsler skabe betingelserne for fred i regionen…. Han havde støttet Oslo-aftalerne (1993-95) og mødte derefter modstand fra Hamas i dette spørgsmål. Men nu har Hamas korrigeret sig selv [med hensyn til Israels eksistens], startende i 2018, under indflydelse af Yahya Sinwar, som før da var i fængsel med Bargouthi.

“Hamas har ikke formelt anerkendt eksistensen af en israelsk stat, men har … opfordret til en palæstinensisk stat inden for grænserne fra 1967. Det betyder en de facto-anerkendelse af Israel uden for (den grænse). Derfor, både for Barghouti og i princippet Hamas, er de tre politiske spørgsmål, der er tilbage, når Israels eksistens er anerkendt:

“1) Østjerusalems status, som alle palæstinensere ønsker at se som deres hovedstad;

“2) Tilbagevendelse af de palæstinensiske familier, der blev smidt ud under Nakba;

“3) Fordrivelse af de israelske bosættere fra Vestbredden.

“Barghouti taler perfekt hebraisk og er respekteret af en del af den israelske efterretningstjeneste.”

Vi må også afsløre krigens ondskab, som pave Frans foreslår, ved at nævne navnene på dødens købmænd, som i vores forsknings- og udgivelseskampagne mod det militær-industrielle-finansielle kompleks. Når vi gør dette, vil vi kaste det nødvendige lys over årsagerne til det, de allerede ser som Kong Charles’ gennemskuelige sofisteri og hans affolkningsdagsorden, som dukkede op igen den 24. december. I det, der var falbudt som “en juletale”, kunne Charles ikke dy sig for at misbruge lejligheden til at fremme anglosfærens dagsorden for død.

En blogger ved navn Jordan Schachtel skrev i en artikel med titlen “WEF King Charles Uses Christmas Message To Advance Climate Narrative” og undertitlen “Royal Levels of Hypocrisy”: “Mandag tilegnede kong Charles III, som vi nogle gange kalder ‘WEF (World Economic Forum) King’ (fordi han er en af verdens mest prominente anti-mennesker), en stor del af kongefamiliens årlige juleudsendelse til klimafortællingen…. “I min levetid har jeg været så glad for at se en voksende bevidsthed om, hvordan vi skal beskytte Jorden og vores naturlige verden som det ene hjem, vi alle deler,” sagde Charles, der har fungeret som konge siden september 2022. …. Under den del af hans tale, der handlede om klimaet, blev der vist videooptagelser af Charles, der fuldt ud antog den “hvide frelser”-rolle i Afrika. Men det depraverede anti-menneske er en erklæret fortaler for affolkning og har ved flere lejligheder krævet robuste foranstaltninger til befolkningskontrol i udviklingslandene.”

De breve, der blev skrevet som svar på dette opslag, var i overvældende grad [vrede]….

Til denne vrede må vi nu knytte, ikke blot tanker, men overvejelser om de konkrete alternativer, der skal foreslås til det vanvid og den dårskab, der ellers vil sejre, som det så ofte er sket i fortiden, som LaRouche påpeger. Løsladelsen af Barghouti; inddragelsen af Sydvestasien i en “Oase-plan” som et ønske fra BRIKS- og BRIKS-Plus-nationerne; og vedtagelsen af initiativet “Sværd til plovjern”, som Helga Zepp-LaRouche for nylig bekendtgjorde, er kun en del af det arsenal af ideer, der er til rådighed for dem, der har det, som den myrdede Yitzhak Rabin kaldte “modet til at ændre sine aksiomer.” Profeten Esajas (2:4) sagde det – “De skal smede deres sværd om til plovjern, og deres spyd til vingårdsknive. Folk skal ikke løfte sværd mod folk, og de skal ikke mere oplæres til krig¨.

Ikke korrekturlæst

Fredag den 22. december 2023

ANASTASIA BATTLE: Velkommen, alle sammen. Dette er Den Internationale Fredskoalition; dette er den 29. uge af vores møder. Mit navn er Anastasia Battle. Tak, fordi du er med i dag. Vi har en række punkter til diskussion, men i dag vil vi især fokusere på det militær-industrielle-finansielle kompleks, som vi har udarbejdet sammen med vores efterretningsteam i International Peace Coalition. Igen, hvis du har lyst til at deltage i det, så lad os det vide.

Jeg har inkluderet en række punkter på dagsordenen. Det kan du finde i chatrummet. Vi vil forsøge at holde os så tæt til den som muligt. Til at starte med vil jeg gerne bede grundlæggeren af Schiller Instituttet og initiativtageren til Den Internationale Fredskoalition, fru Helga Zepp-LaRouche, om at lægge ud i dag. Værsgo, Helga.

HELGA ZEPP-LAROUCHE: Goddag til jer alle sammen. Jeg tror, vi alle er ekstremt berørte af nyhederne fra Gaza, hvor situationen udvikler sig på en sådan måde, at det næsten ikke er til at holde ud. De seneste nyheder fra FN’s Verdensfødevareprogram og FN er, at der er 600.000 mennesker i området, som lider af ekstrem sult. Ekstrem sult er et niveau under hungersnød, og jeg kan forestille mig, at resten af befolkningen i Gaza ikke er langt bagefter. Der er rapporter om, at der er yderligere 25% af de 1,3 millioner mennesker, der bor i FN’s beskyttelsesrum, som har smitsomme sygdomme. Det siger ikke noget om dem, der ikke bor i disse beskyttelsesrum, og som sandsynligvis er endnu værre stillet. Så det, vi ser i Gaza, er for øjnene af verdensoffentligheden faktisk en utrolig ødelæggelse af et helt folk, og hele verden kigger med. I dag er der endnu et møde i FN’s Sikkerhedsråd, og der var mange forsinkelser omkring den seneste resolution, hovedsageligt fordi USA har forsøgt at omformulere ord og så videre. Det er så ufatteligt umenneskeligt, at man næsten mangler ord for at beskrive det.

Men vi er nødt til at se det i et større perspektiv, og det er derfor, jeg vælger at skrive et julebudskab, som ikke fokuserer på Gaza eller Ukraine for den sags skyld, men på den større bue, der ligger bag. Bare for at nævne det, før jeg diskuterer dette, så er situationen i Ukraine næsten dramatisk eskalerende, for mens rapporterne for ikke så længe siden var, at Ukraine vinder, og Rusland må tabe, så ser billedet nu stort set modsat ud. Alle medier, selv mainstreammedierne, indrømmer, at ukrainerne ikke har gjort fremskridt. Der er et dødvande, hvis man skal se positivt på det. De forsøger nu at få 500.000 nye tropper, men de findes ikke. Hver dag forlader 6.000 mænd i den aldersgruppe, der er i stand til at gøre militærtjeneste, landet med lægeerklæringer eller andre beviser på, at de ikke kan trækkes ind i militæret. Så styrken er ved at blive drænet. Men nu vil de kalde folk tilbage, der er rejst som flygtninge til Tyskland, Polen og andre lande. Naturligvis rejste disse mennesker, fordi de ikke ønskede at være en del af militæret. Så situationen i Ukraine, hvis der var nogen grund til det, ville man sige: “Lad os forhandle og afslutte det her!” Men det er tydeligvis ikke det, der er planen for de mennesker, der skubber på alt det her.

Lad mig tilføje et tredje element, og det er de kommende NATO-manøvrer. Fra februar vil der i fem måneder være udvidede netværk af militærmanøvrer, heriblandt Quadriga 2024: Det er en meget stor manøvre, der grundlæggende er centreret i Tyskland, og hvor man for første gang siger, at målet med denne manøvre er en russisk-ledet koalition. Ved tidligere NATO-militærmanøvrer har de altid brugt udtrykket “en fjende, en modstander”, men de har aldrig nævnt et bestemt land. Så at de nu åbent siger, at dette er træningen til den kommende krig mod Rusland, er virkelig en ny optrapning. Quadriga 2024 er en del af en større NATO-manøvre kaldet Steadfast Defender 2024. Det er en indlejret serie af manøvrer, hvor den ene går over i den næste næsten uden afbrydelser, og hvor man bruger de samme tropper til at flytte hele grænsen til Rusland fra toppen af Finland og hele vejen ned til den sydlige del af Balkan, bevæger sig ind i Østeuropa, bevæger sig ind i Skandinavien og bevæger sig tilbage til Balkan. Så det er fem måneder med accelererede manøvrer, der dybest set forbereder en kommende krig med Rusland.

Det er derfor, jeg tror, vi er nødt til at se nærmere på situationen, for selvfølgelig skal vi mobilisere alt, hvad vi kan, for at forsøge at lægge maksimalt pres på for at stoppe folkemordet i Gaza, for det er, hvad det er. Men der er tydeligvis noget i gang, som er meget, meget dybere end Gaza eller Ukraine, og det er, hvorfor vi er i denne situation, hvor vi godt 30 år efter afslutningen af den kolde krig er på et spor, som klart går i retning af en global krig mellem NATO og USA på den ene side og Rusland og Kina på den anden side? Der er allerede rapporter som nyhedsrapporten i Foreign Affairs med titlen ” Den store: Forberedelse til en lang krig mellem USA og Kina.” Det, de mener med ” Den Store”, er den kommende krig med Kina. Derefter diskuterer de omkring 20 forskellige scenarier for, hvordan denne krig kan udvikle sig og tage form. I Tyskland har man så hele denne propaganda fra tænketanke, forsvarsminister Boris Pistorius, som siger, at Tyskland i bedste fald har 5-8 år til at gøre sig klar til krigen med Rusland, hvilket dybest set antyder, at Rusland helt sikkert vil angribe NATO-landene, at Rusland vil have brug for omkring fem år, efter at krigen med Ukraine er afsluttet, til at styrke hele sin militære styrke, og senest da, eller bedre et år tidligere, skal NATO være parat til at matche alt dette. Men dybest set er antagelsen, at denne krig vil komme på europæisk territorium, lige så sikkert som krigen med Kina vil komme i Fjernøsten.

Hvordan er vi kommet dertil? Jeg tror, vi er nødt til at adressere den underliggende dynamik i dette, for ellers, selv hvis Ukraine og Gaza stopper, vil der komme en ny krig, måske en udvidet krig i Mellemøsten, eller en krig med Iran eller hvad som helst, men denne krigsmaskine vil fortsætte. Jeg tror, vi er nødt til at gå tilbage til situationen, da den kolde krig sluttede, for det var et historisk vendepunkt, hvor en fredsordning ville have været særdeles realistisk. Hvis man studerer de historiske papirer fra dengang, var der ingen trussel fra Rusland. Gorbatjov var helt klar til at have et fælles europæisk hus. Rusland overvejede endda at blive en del af NATO. På det tidspunkt – det vil sige Lyndon LaRouche og jeg selv og vores bevægelse – foreslog vi Den Eurasiske Landbro for at forbinde den eurasiske landmasse gennem økonomiske korridorer, forene Europas befolkninger og industricentre med Asiens gennem økonomisk udvikling, og det ville have betydet, at hele det eurasiske kontinent ville have været økonomisk og politisk integreret med Vesten. Dybest set ville der ikke have været nogen opdelinger længere, for det var i høj grad muligt. Det ville have været grundlaget for en fredsorden. Og vi ved, at Kina senere overtog Den Eurasiske Landbro, Den Nye Silkevej, og gjorde den til Bælte & Vej Initiativet, hvilket gjorde det til det største økonomiske mirakel nogensinde.

Men det, der gik galt i Vesten, var, at på trods af løfterne til Gorbatjov om, at NATO ikke ville bevæge sig en tomme mod øst, blev disse løfter brudt allerede i baggrunden, mens de blev fremsat i hoveddøren af udenrigsminister James Baker til Gorbatjov og andre. Årsagen var, at de neokonservative omkring Richard Perle, omkring Wolfowitz, udviklede den såkaldte Wolfowitz-doktrin, som var ideen om, at nu hvor kommunismen var besejret, skulle ikke et land eller en gruppe af lande nogensinde have lov til at overgå USA politisk, militært eller økonomisk. Og så ved vi, hvad der skete: Ideen var, at der skulle være en unipolær verden baseret på det særlige anglo-amerikanske forhold, og som tiden gik, blev det klart, at dette skulle forsvares med militære midler. Det, Fukuyama på det tidspunkt kaldte historiens afslutning, betød, at alle lande på planeten ville adoptere den vestlige liberale økonomiske model, og derfor ville der ikke være mere historie, fordi alle ville være demokratiske og liberale. Som vi ved, ignorerede man fuldstændig det faktum, at der er så mange kulturer rundt omkring i verden, hvoraf nogle har 5.000 års uafbrudt historie, og de var slet ikke enige i at blive underlagt vestlige økonomiske og liberale modeller: Det er derfor, krigen i Afghanistan slog fejl, det er derfor, alle interventionskrigene slog fejl, fordi disse andre kulturer afviser at blive kulturelt besat med værdier, som ikke er deres egne.

Så i mellemtiden fortsatte Vesten med regimeskift, med farverevolution, flere NATO-udvidelser mod øst – fem gange. Og endelig, i februar 2022, reagerede Rusland på alt dette med den militære operation i Ukraine. Da krigen begyndte at udgøre en fare for at blive udvidet, lavede vi denne fredsbevægelse for at forsøge at forene alle de forskellige fredsbestræbelser rundt om i verden.

Mens Vesten bevægede sig i retning af den unipolære verden og forsøgte at få regimeskift i alle regeringer i verden, der ikke ville gå med til det, skete der noget andet: I Kina løftede de først 850 millioner af deres egne folk ud af fattigdom, og med Bælte & Vej Initiativet, som startede i 2013, begyndte de at tilbyde den kinesiske udviklingsmodel til de andre udviklingslande, og nu samarbejder 150 lande med Bælte & Vej Initiativet. BRIKS er ved at blive til BRIKS-Plus. Der er omkring 40 lande, der har tilkendegivet, at de ønsker at tilslutte sig BRIKS-Plus. Så det Globale Syd er ved at blive den Globale Majoritet.

Vesten ville have meget let ved at reagere, fordi både Rusland og Kina gentagne gange har sagt, at BRIKS og Bælte & Vej Initiativet, den Nye Silkevej, er åbne for samarbejde med Vesten. Men fordi det er den unipolære idé om, at USA skal forblive den dominerende magt, og EU i mellemtiden er degenereret til at være en koloni for Anglosfæren, har vi den konflikt, at hvis vi ikke ændrer dette, tror jeg, at vi er på direkte kurs mod Tredje Verdenskrig. For hvis der fortsat er et ønske om at undertrykke Kinas og disse 150 landes fremgang, vil det med absolut sikkerhed føre til en Tredje Verdenskrig, og det vil betyde civilisationens udslettelse.

Det er derfor, jeg synes, vi skal tage ideen om, hvordan vi kan diskutere et alternativ, meget alvorligt. Hvordan får vi USA og de vesteuropæiske lande til at tage imod tilbuddet om samarbejde og stoppe konfrontationen? Det er klart, at en af de største forhindringer er, at hele Vestens økonomi er blevet militariseret. Det militær-industrielle kompleks i USA repræsenterer langt den største del af USA’s industrielle kapacitet. Europa bevæger sig hurtigt i denne retning – der er en indsats for at militarisere EU’s budget og alle nationalstater i Europa. Det er klart, at man ikke kan betale yderligere 50 milliarder dollars til Ukraine, samtidig med at ens økonomi falder fra hinanden.

Så vi har lige nu, især i Europa og mest i Tyskland, et økonomisk kollaps. I de sidste par dage er det eksploderet fuldstændig imod regeringens bestræbelser på at indføre drastiske nedskæringer i budgettet. Landmændene, som er blevet truet med nedskæringer i tilskuddene til deres brændstof, har samlet traktorer over hele Tyskland: De havde 1.300 traktorer i Berlin. De blokerede hele byen. I Sachsen, i Baden-Württemberg og andre steder blokerede de alle motorveje og gader. De har annonceret, at de den 8. januar vil slutte sig til andre fagforeninger, som lokomotivførerne fra jernbanerne, der har annonceret en ubegrænset strejke fra den 8. januar, og slutte sig til mange andre fagforeninger, der protesterer mod lignende nedskæringer. I betragtning af, at det vestlige finanssystem er fuldstændig bankerot, mener jeg, at dette repræsenterer en enorm situation, hvor det kan gå i alle retninger.

Jeg synes, vi skal komme med et konstruktivt forslag om at omstille det militær-industrielle kompleks. Mange vil måske mene, at det er en utopisk idé, men før du hurtigt afviser den, vil jeg gerne have dig til at tænke over det: Fordi militærproduktion er et komplet spild, set fra den fysiske økonomis synspunkt, set fra folkets fælles bedste, er det simpelthen ødelæggelse. Militær produktion er bare det, der fylder lommerne på det militær-industrielle-finansielle kompleks, og de folk på Wall Street, der spekulerer i aktierne i disse firmaer. Som vi vil vise, og som vi har gjort med dette faktaark, kan man vise, at de største militære firmaer i USA, Storbritannien og andre steder er fuldstændig identiske med de største investeringsfirmaer på Wall Street, i City of London og andre spekulationssteder.

Så det skal ændres. Vi er begyndt at lægge planer for, hvordan man kan omstille disse militærindustrielle kapaciteter, for hvis man kan producere jagerfly eller bombefly, der kan transportere atomvåben, eller andre ting – man kan lige så godt producere, efter at have omstillet disse industrielle kapaciteter – kan man producere maglev-tog, hurtige togsystemer, fredelig atomenergi, fjerde generation af sikre atomreaktorer. Man kan producere moduler til rumstationen. Nogle af disse firmaer gør begge dele: De laver både disse fredelige ting og også de militære ting. Så det, vi foreslår, er at starte en seriøs diskussion om at omstille disse kapaciteter. Det kræver naturligvis et enormt organisatorisk perspektiv, men jeg tror, at det er den eneste måde, hvorpå vi kan komme ud af denne absolut sikre kurs mod Tredje Verdenskrig. Vi er nødt til at udvikle et alternativ og på den måde forhåbentlig gøre det klart, at en fredelig ændring af retningen bør finde sted.

Så jeg vil stoppe her, for jeg ved, at mange mennesker kan have andre ideer, og vi har naturligvis plads til at diskutere dette. Men jeg mener, at det er et påtrængende krav at ændre de aksiomer, som er grundlaget for den underliggende krise.

Afsluttende bemærkninger

Jeg mener, at ideen om at nedlægge FN absolut ikke bør fastholdes. Jeg mener, at FN, hvor ufuldkomment det end er, lige nu er det eneste organ, der repræsenterer nationernes fællesskab i verden, og i stedet for at afvikle det, vil jeg foreslå, at vi, hvor vi kan, ud af IPC og relaterede kredse, opretter ad hoc-komitéer til at støtte Guterres. For António Guterres, som i lang tid var en meget mild person, er i den seneste periode omkring folkemordet i Gaza blevet meget åbenmundet og har sagt ting, som han havde fuldstændig ret i, og som han blev brutalt angrebet for. Så jeg vil foreslå, at vi, selvom der i sidste ende vil komme en reform af FN, og mange mennesker arbejder på det, men lige nu ville det være absolut ødelæggende at afvikle FN. I stedet bør vi danne ad hoc-komitéer til at støtte Guterres i forbindelse med våbenhvilen i Gaza og lignende forslag. Det ville være mit svar.

Ellers synes jeg, at vi først og fremmest skal gøre det klart, at i juletiden, hvor vigtigt det end er at fremkalde ånden fra juleferien, fra Kristi fødsel, fra det håb, den repræsenterer, og alt det, der følger med julen, så synes jeg ikke, at vi skal blive afpolitiserede. For vi befinder os i den vigtigste periode, hvor vi stadig har mulighed for at forhindre, at hele udviklingen kommer ud af kontrol. Men det vindue af muligheder eksisterer måske ikke i særlig lang tid. Simpelthen fordi der er en situation i Mellemøsten, som kan komme ud af kontrol når som helst. Der er alle disse internationale skibe, omkring Yemens angreb på nogle af disse internationale skibe, og folk siger nu, at dette truer 20% af verdenshandelen. Det kan udløse en optrapning af situationen. Libanon: super-spændt. Hvis vi kommer i en situation, hvor Iran bliver involveret, og det har været hensigten i nogle kredse i meget lang tid, kan situationen blive optrappet til Tredje Verdenskrig i løbet af meget, meget kortere tid, end folk kan forestille sig.

Så jeg kan kun sige: “Lad være med at nedtrappe. Vær på vagt, og brug juledagene til at tale med så mange mennesker som muligt om det her.” På samme måde med situationen i Ukraine: Det er ved at blive fuldstændig desperat. Hvordan vil den ukrainske regering trække yderligere 500.000 soldater ind, når de ikke er der? De er blevet dræbt, de eksisterer ikke. Det bringer os til den situation, som general Kujat – og vi diskuterede dette for flere uger siden – allerede sagde, at NATO er i en position, hvor de enten skal forhandle nu eller gå efter en optrapning. Desværre er det, vi ser, den anden mulighed: at gå efter en optrapning.

Alt dette betyder, at vi ikke befinder os i en lineær udvikling. Det kan føre til pludselige optrapninger, der bringer os ind i forskellige geometrier, som vil være meget sværere at afhjælpe.

På den anden side bliver den økonomiske krise værre. Alt, hvad jeg kan sige, er, at vi er nødt til at få en samlet idé – det er derfor, jeg skrev det i julebudskabet på den måde, jeg gjorde: Der er håb! For det, Bælte & Vej Initiativet og BRIKS-landene gør, er at overvinde kolonialismen. De fleste mennesker i Europa og Amerika ved det ikke, så de siger: “Kineserne gør dårlige ting”, eller “Det Globale Syd laver dårlige ting”. De gør ikke dårlige ting. Vi bør glæde os over, at størstedelen af verdens befolkning endelig tager deres skæbne i egne hænder ved at overvinde fattigdom og underudvikling. Det kan ikke være normalt, at 2, 3, 4, 5, 6 milliarder mennesker på planeten skal være sultne hele tiden! Skal være fattige hele tiden! Så at disse lande nu har taget ideer op, som den russiske økonom Sergei Glazyev tilskrev Lyndon LaRouche, min afdøde mand, kan jeg kun sige er mere sandt, end de fleste mennesker har en anelse om, for USA kunne have taget hans ideer på samme måde, og de ville klare sig meget, meget, meget bedre, end I gør i dag.

Så vær ikke bange for, hvad disse lande gør. Se på det med friske øjne, og sig, at vi kan gøre det samme, og vi kan gå sammen, og vi kan skabe en verden, der er til at leve i for alle mennesker på denne planet.

Derfor kan jeg kun sige, lad os prøve at uddanne folk så hurtigt som muligt i, hvad der er de strategiske faktorer, og så tror jeg, at der er en absolut grund til at tro, at vi kan løse det. For hvis 150 lande allerede bevæger sig i retning af et nyt økonomisk system, ja, så er det størstedelen af befolkningen. Og vi i Vesten burde være lidt mere ydmyge og sige, at det måske ikke er en gudgiven situation, at vi, de hvide mennesker, altid skal være dem, der klarer sig godt, og at de mennesker, der ikke er hvide, skal klare sig dårligt. Jeg synes, det er en rigtig god ting, det der sker. Men det kræver nytænkning fra amerikanernes og europæernes side, for der har været for meget eurocentrisme i den måde, folk har anskuet hele denne situation på, og når man først ændrer holdning til det, er der faktisk en masse håb, og der opstår en masse muligheder.

Så mit forslag vil være, at vi holder kontakten hen over julen og forsøger at mobilisere så mange mennesker som muligt omkring jul. Så kan jeg absolut forudsige, at det nye år bliver mere tumultarisk, fordi flere mennesker vil rejse sig og kæmpe for deres rettigheder. Vi er nødt til at give dem de programmatiske ideer, så det hele er fokuseret på præcis, hvor det skal gå hen.

af Helga Zepp-LaRouche, Schiller Instituttets stifter og internationale formand, 21. december 2023

Ingen vil kunne hævde, at vi er gået i søvne ind i Tredje Verdenskrig, som historikerne sagde om Første Verdenskrig. Krigsråbene i dag er så øredøvende, at de vækker alle ofrene for tidligere krige fra de døde – inklusive Første og Anden Verdenskrig. Mens den civile økonomi kollapser, infrastrukturen forfalder, og skoler og hospitaler går nedenom og hjem, hældes der skattepenge i alskens militærudgifter. Pentagons forsvarsbudget for 2024 beløber sig til næsten en billion dollars, mens hele EU-budgettet og alle nationale budgetter i Europa er planlagt til militarisering. Den tyske forsvarsminister Boris Pistorius kræver, at samfundet bliver “krigsklart”, og hævder, at vi blot har omkring 5 til 8 år før den store militære konfrontation med Rusland. Amerikanske tænketanke arbejder febrilsk på “krigsspil” til en storkrig mod Kina, som efter deres mening bør finde sted snarere før end senere (1).

Hvordan er vi endt på denne kurs, som kun kan føre os til en tredje verdenskrig, en global atomkrig mellem USA og NATO på den ene side og Rusland og Kina på den anden side, og dermed et atomart ragnarok?

Præsident Eisenhower advarede i slutningen af sin embedsperiode mod den daværende eksplosion af i det militær-industrielle kompleks’ (MIK’s) magt og sagde: “I regeringsrådene må vi beskytte os mod, at det militær-industrielle kompleks får uberettiget indflydelse, uanset om den er ønsket eller ej. Potentialet for den katastrofale stigning i fejlplaceret magt eksisterer og vil fortsætte.”

Siden da har historien desværre vist, at Eisenhowers anvisninger ikke blev fulgt, og at denne “uberettigede indflydelse” har spredt sig til hele samfundet og reduceret regeringer, kongres og parlamenter til institutioner, der går MIK’s ærinde.

Det afgørende vendepunkt indtraf, da Sovjetunionen blev opløst. I stedet for at etablere en ny global fredsorden, som Lyndon LaRouche havde forestillet sig med sit forslag om Den Eurasiske Landbro, der ville have integreret det eurasiske kontinent økonomisk og sikret tætte bånd til Vesten, satsede de neokonservative på angloamerikansk dominans over en unipolær verden. Wolfowitz-doktrinen fra 1971 fastslog, at intet land eller gruppe af lande nogensinde ville få lov til at overgå USA i politisk, økonomisk eller militær magt.

I modsætning til løfterne til Mikhail Gorbatjov på tidspunktet for den tyske genforening om, at NATO ikke ville udvide sig en “tomme” mod øst, gjorde NATO netop dette: I alt fem NATO-udvidelser, der strakte sig 1.000 km mod øst mod Ruslands grænser, inklusive installationen af potentielt offensive missilforsvarssystemer i dette område, er, hvad der gik forud for den russiske specialoperation den 24. februar 2022 i Ukraine. En Cuba-krise i sneglefart, så at sige.

USA og NATO-landene gik efter politisk kontrol, efter ideen om, at alle lande i verden skulle antage den vestlige neoliberale model, dvs. regimeskift, farvede revolutioner; interventionskrige, hvor mange millioner er døde; militærbaser over hele verden; krigstræning for deres udenlandske allierede; imperial udvidelse af EU og NATO indtil det punkt, hvor man skaber et globalt NATO som et middel til at inddæmme reelle og potentielle rivaler; sanktioner, der har til formål at gennemføre regimeskift; og endelig anvendelse af dollaren som våben. Alt dette under banneret af den “regelbaserede orden”, liberalt demokrati og menneskerettigheder.

Kina satsede derimod på økonomisk udvikling og på at overvinde fattigdommen for 850 millioner af sine egne borgere, i første omgang, og derefter i stigende grad på win-win-samarbejde med nationerne i det Globale Syd gennem det Nye Silkevejs-Initiativ. Takket være dette samarbejde fik disse nationer for første gang chancen for at frigøre sig fra fattigdom og underudvikling, der stammer fra kolonitiden. I dag arbejder 150 lande i det Globale Syd sammen med Kina på tusindvis af Nye Silkevejsprojekter, bygger veje og højhastighedsjernbaner, havne, lufthavne, udviklingskorridorer, industriparker og meget mere.

I de sidste ti år, siden Kina satte Bælte- og Vej-Initiativet på dagsordenen, har en ubegrænset kulturel optimisme spredt sig blandt nationerne i det Globale Syd, som for længst er blevet den Globale Majoritet, med ideen om, at de snart vil blive fuldt udviklede nationer. De reagerer på dollarens oprustning med af-dollarisering, dvs. ved at handle i deres egne valutaer og i sidste ende planlægge deres egen reservevaluta, ved at uddybe det strategiske partnerskab mellem Rusland og Kina og skabe deres egne organisationer, såsom BRIKS Plus, som vil omfatte ti medlemmer pr. 1. januar 2024 og snart adskillige flere.

Konklusion: Forsøget på at reagere på Sovjetunionens opløsning med utopien om en unipolær verdensorden, der holdes sammen af militær magt, har været en monumental fiasko. Det har ført til et strategisk tilbageslag uden fortilfælde.

Derfor er det mest afgørende spørgsmål: Kan vi i Vesten, USA og de europæiske nationer, korrigere vores politiske kurs i tide og vælge samarbejde med det Globale Syd i stedet for konfrontation? Kina og Rusland har gentagne gange understreget, at BVI og BRIKS-landene er åbne over for samarbejde med Vesten!

Den største vanskelighed ligger i, at en stor del af den økonomiske kapacitet i USA og en voksende del af den i Europa er blevet overtaget af MIK og er så tæt forbundet med de store investeringsfirmaer og kapitalforvaltningsselskaber på Wall Street og i City of London, at en bedre betegnelse er det militær-industrielle-finansielle kompleks (MIFK). Se EIR’s artikel om det militær-industrielle-finansielle kompleks her.

Teknisk set ville det være relativt let at omstille disse kapaciteter til civile formål og i stedet for at producere bombefly, kampfly og missiler producere moderne højhastighedstog, ufarlige atomreaktorer af 4. generation og atomfusionsreaktorer samt rumstationer til international rumfart. Med andre ord, al den industrielle kapacitet, der i øjeblikket bruges til at ødelægge faktiske fysiske værdier – hvad kan våbensystemer ellers bruges til? – kunne bruges til produktion af nyttige goder, der fremmer det fælles bedste. I stedet for kampvogne og ammunition kunne de producere skoler og hospitaler og hjælpe vores nationer med at blive velstående økonomier igen!

Den russiske økonom Sergej Glaziev udtrykte det i en nøddeskal i et budskab i anledning af det, der ville have været Lyndon LaRouches 100-års fødselsdag, som han desværre ikke nåede at opleve. LaRouche forudså ikke blot med fremsynethed det neoliberale systems krise, men foreslog også løsninger til at overvinde denne krise. De lande, der afviste hans løsninger, er i krise i dag, mens de, der gennemførte hans ideer, blomstrer, skrev Glaziev: “I praktisk talt alle de store lande i verden, der i dag udvikler sig med succes – frem for alt Indien og Kina – er der tilhængere af LaRouche. De har brugt hans tanker og ideer til at skabe deres økonomiske mirakler. Det er principperne om fysisk økonomi, som LaRouche er fortaler for, der i dag ligger til grund for det kinesiske økonomiske mirakel, og som udgør fundamentet i Indiens økonomiske udviklingspolitik. LaRouches tilhængere i disse lande udøver en frugtbar, meget positiv og konstruktiv indflydelse på udformningen af den økonomiske politik i disse førende nationer i det nye verdensøkonomiske paradigme.”

Det er endnu ikke for sent. Vi er nødt til at erstatte krigsråbene om stadig “flere våben” med en tilbagevenden til diplomatiet og ideen om, at vi kan – og skal – løse alle konflikter gennem forhandling, hvis vi skal undgå at ende i en global atomkrig og en atomvinter, som vil udslette al erindring om menneskehedens eksistens.

Over for grådigheden hos spekulanterne i MIFK, Wall Street og City of London, som regner med nye krige for at få de høje profitrater, som MIFK har brug for, for at skatteydernes penge kan blive ved med at strømme ind, må vi prioritere befolkningens eksistentielle interesser. Landmændenes, de små og mellemstore virksomheders, lokomotivførernes, bagernes osv. interesser.

Sværd til plovjern!
Vi er mange, de er få!
For samarbejde med nationerne i det Globale Syd!

(1) Foreign Affairs, “The Big One: Preparing for a Long War With China.”

Ikke korrekturlæst 

Onsdag den 20. december 2023

HARLEY SCHLANGER: Hej og velkommen til vores ugentlige dialog med Helga Zepp-LaRouche, grundlægger af og formand for Schiller Instituttet. I dag er det onsdag den 20. december 2023. Jeg hedder Harley Schlanger, og jeg er jeres vært. Du kan sende os dine spørgsmål eller kommentarer til questions@schillerinstitute.org.

Helga, siden vi talte sammen sidst, er der sket så meget, så der er meget at tale om: Lad os starte med Netanyahus fortsatte angreb på Gaza. FN’s Sikkerhedsråd overvejer en ny resolution i dag. Der ser ud til at være en ekstraordinær diplomatisk indsats for at forsøge at forhindre USA i at nedlægge veto mod den. Det kan komme til afstemning i dag. Jeg vil gerne vide, hvad din vurdering er af det skift, der er sket internationalt, og som har isoleret USA og lagt pres på Biden, selvom han fortsat holder fast i sin støtte til Netanyahu. Hvad er din vurdering af, hvad der foregår?

HELGA ZEPP-LAROUCHE: Det er klart, at de forfærdelige nyheder om, at der hver dag bliver dræbt og slået ihjel i Gaza, går ud til hele verden. Andre tv-stationer end de vestlige, som Al Jazeera og mange andre, rapporterer meget detaljeret, og de forskellige rapporter fra FN-embedsmænd og andre internationale hjælpeorganisationer beskriver den helt forfærdelige situation, hvor mere end 1 million palæstinensere stort set er efterladt uden mad, uden elektricitet, uden andet brændstof, uden husly; vinteren er ved at sætte ind, det regner. Folk har kun deres sommertøj. Så får de at vide, at de skal tage sydpå: Så bliver den by, hvor alle samles, Khan Younis, bombarderet. Så rædselshistorierne er så utrolige, at det ryster hele verdens samvittighed, og man kan sige, at det faktum, at de vestlige regeringer stadig ser igennem fingre med det, stadig gør det muligt, i særdeleshed naturligvis USA. Det spreder sig over hele verden, at der er ét land, der kan stoppe det – og det er USA. Hvis USA simpelthen ville stoppe leveringen af våben til Israel og anden økonomisk støtte, ville det stoppe øjeblikkeligt, fordi Israel absolut ikke ville have kapacitet til at fortsætte dette. 

Så dette er ved at blive et stort, stort spørgsmål, både internationalt, hvor mange lande har vendt sig og har skiftet holdning til sagen, men også internt i USA. Og jeg er så glad for, at der er nogle amerikanere, der har modet til at stå op, som den seneste, hvor mere end 1.000 topakademikere fra New England har underskrevet en appel, et brev til kongressen, hvor de beskriver, hvilke foranstaltninger der skal træffes, øjeblikkelig våbenhvile, øjeblikkelig humanitær hjælp, men også indsættelse af FN’s fredsbevarende tropper, og selvfølgelig skal en mere generel løsning sættes på dagsordenen. Og jeg kan kun sige, at vi gerne vil have alle i hele verden til at slutte sig til det kor og deltage i mobiliseringen for en øjeblikkelig våbenhvile, fordi alt andet er at se gennem fingre med det – og denne appel fra disse tusind akademikere siger dybest set, at der skal være en undersøgelse af alle forbrydelser begået siden den 7. oktober og frem til den dag, hvor konflikten bliver løst. Det betyder, at hver eneste dag, hvor disse krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden bliver begået, skal undersøges.  Så folk ophober en hel del skyld der. Men jeg tror, at det vigtigste er våbenhvilen, for myrderierne er nødt til at stoppe.
 
SCHLANGER: Lad os holde os til situationen i Sydvestasien med et par spørgsmål mere. Vi har et fra Louise, som refererer til den israelske nedskydning af israelske gidsler, der forsøgte at flygte fra Hamas, og som bar et hvidt flag. Og så IDF’s snigskytter, der skød ind i en katolsk kirke i Gaza og dræbte to kvinder og sårede syv. Hun spørger sarkastisk: “Er det et svar fra Netanyahu på Bidens opfordring til mere præcis måludpegning?” 

ZEPP-LAROUCHE: Tja, jeg synes, det er meget kynisk. Det er klart, at tropper, herunder IDF-tropper, gør, hvad de er trænet til, og hvis de ikke er blevet trænet til muligheden for, at gidsler eller andre mennesker overgiver sig med et hvidt flag og afdækket overkrop, så man kan se, at der ikke er sprængstoffer på kroppen, så er de ikke blevet trænet til det. Så jeg tror, at den første reaktion med at skyde gidslerne bare var en refleks. Man har et lignende fænomen i USA, hvor politiet har været militariseret i så lang tid, at disse utrolige hændelser sker hele tiden, hvilket er resultatet af en generel tankegang.

Og lad mig lige indskyde noget her: Fordi vi kan diskutere, og vi skal diskutere denne konkrete situation, og også Ukraine og omkring 100 andre igangværende militære konflikter rundt om i verden, men jeg tror, der er et meget mere grundlæggende spørgsmål, som vi har til hensigt at tage fat på i den næste periode på en massiv måde: Og det er, at der lige nu sker en militarisering af den amerikanske økonomi, af den europæiske økonomi, hvor det såkaldte militær-industrielle kompleks, som burde hedde “militær-industrielle-finansielle kompleks”, fordi det er vævet sammen med de store investeringsselskaber på Wall Street, er det, der driver krigen! I øjeblikket har vi, især siden 11. september, den ene krig efter den anden, altid under påskud af, at det viser sig at være fup eller løgn, men det er et faktum, at dette militærindustrielle kompleks har brug for disse krige for hele tiden at kunne tjene penge. Og det er vejen til katastrofe: For i Tyskland sagde forsvarsminister Boris Pistorius for eksempel: “Tyskland er nødt til at gøre sig klar til krig.” Derefter gav han et andet interview, hvor han sagde, at Vesten har omkring fem eller otte år maksimalt, før konfrontationen med Rusland er på dagsordenen. I USA laver tænketanke og andre militære institutioner krigsspil med henblik på den krig, der helt sikkert vil komme med Kina.

Så alt dette er en vej til Tredje Verdenskrig mellem NATO, USA og de andre store atommagter Rusland og Kina. Og det vil ske, hvis vi ikke afsporer denne maskine. Så vi vil slutte os til mange andre kræfter, men tage føringen i bestræbelserne på at omstille det militærindustrielle kompleks, for alt, hvad disse mennesker producerer, er affald! Det er et komplet spild set fra den fysiske økonomis synspunkt. Og hvis man bruger 1 billion dollars på det amerikanske forsvarsbudget om året, næsten nu, er det penge, der mangler i skoler, på hospitaler og i andre presserende behov. Og vi er virkelig ved at nå et punkt, hvor dette er slutfasen af hele det neoliberale, imperiale, neokoloniale system, hvor militariseringen er den sidste fase. Så hvis vi vil afbryde det, før det fører til Tredje Verdenskrig, er vi nødt til at have en kampagne, hvor vi viser nøjagtigt – og vi vil udgive foldere og faktaark, hvor vi viser nøjagtigt så mange B52-bombefly, hvor mange hospitaler man kan købe for det; så meget ammunition, hvor mange skoler og hospitaler man kan bygge for det.

Og jeg beder jer alle om, fra og med denne juletid, at downloade det faktaark, vi vil offentliggøre på vores hjemmeside, og den folder, der vil udkomme i løbet af den næste dag eller to, og lad os lave en kampagne, hvor dette spild af fysisk økonomi skal stoppe, og det skal reduceres, og vi skal have en helt anden tilgang, som vi har skitseret mange gange, med ideen om en ny udviklings- og sikkerhedsarkitektur. Men denne ødelæggelse og spild af fysiske aktiver i form af militær produktion skal stoppe.

Så det er et meget større problem. Det fjerner naturligvis ikke den umiddelbare nødvendighed af situationen i Gaza, men vi er også nødt til at tage fat på dette større billede, for ellers vil vi få endnu en krig efter denne.
 
 SCHLANGER: Og der vil komme en artikel om dette i næste nummer af {Executive Intelligence Review}, som vil give nogle af detaljerne om det, vi lige har beskrevet.

Med hensyn til faren for en krig, der spreder sig, er en af de ting, forsvarsminister Lloyd Austin insisterede på, da han var i Mellemøsten for et par dage siden, en pagt mellem nationer, en gruppe på mindst ti nationer, for at stoppe houthierne i at forstyrre transporterne i Det Røde Hav. Vi har et spørgsmål fra en person om faren for en krig, der spreder sig: “Tror du, at USA vil bruge houthiernes angreb fra Yemen på skibsfarten som en undskyldning for at angribe Iran?” 

ZEPP-LAROUCHE: Jeg tror, at krigen mod Iran har været planlagt i meget lang tid, og jeg tror, det er meget farligt, for der er praktisk talt fare for en absolut, akut udvidelse af denne krig, både houthiernes angreb på disse skibe, men også situationen i Libanon, hvor angrebene og frem og tilbage i Libanon allerede er eskaleret på trods af den forfærdelige økonomiske situation i landet. Så ja, svaret er bestemt, absolut ja, vi står på randen af en optrapning af en krig, som vil involvere Iran. Og jeg har sagt mange gange, at når man først går den vej, er der ingen grænser, og det kan involvere det samlede billede meget, meget hurtigt.
 
SCHLANGER: Vi har et spørgsmål fra Roderick i Storbritannien, som påpeger, at “Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyy blev afvist i Washington i sidste uge, og derefter blev han forpurret af Orbán med en anmodning om penge fra EU. Men Zelenskyy insisterer stadig på, at Ukraine kan vinde og kun vil forhandle med Rusland på hans betingelser. Kan ingen fortælle ham, at han befinder sig i en fantasiverden, og at han er nødt til at forhandle, mens der stadig er et Ukraine?”

ZEPP-LAROUCHE: Tja, jeg tror, at selv medlemmer af hans egen regering og militær er begyndt at fortælle ham det.
Jeg tror, at fortsættelsen af krigen i Ukraine lige nu, hvor Zelenskyj tilsyneladende har bedt om, at yderligere 500.000 mænd bliver indkaldt til hæren; jeg tror, at gennemsnitsalderen i AFU er steget fra 30 til 44 år, og nu bliver folk, der allerede får deres pension, indkaldt. Jeg vil sige, det er en fuldstændig slagtning og nedkæmpelse af hele landet. Og jo før det stopper, og der kommer forhandlinger i gang, jo bedre, ikke mindst for ukrainerne selv.

Nu synes jeg virkelig, at situationen er sådan, at vi er nødt til at have en seriøs diskussion: Hvordan kommer vi ud af det her? Og eftersom vi i meget lang tid har fremmet ideen om denne nye sikkerhedsarkitektur, synes jeg, det er meget vigtigt, at vi havde den første konference, der diskuterede det; den kom fra en gruppe professorer fra Nicaragua og nogle andre caribiske og latinamerikanske lande. Vi havde en todages konference den 9.-10. december, som for størstedelens vedkommende er oversat fra spansk og til andre sprog. Jeg vil opfordre folk til at begynde at tænke over, hvordan vi kan samle grupper af universiteter, tænketanke eller endda organisationer, der repræsenterer forskellige lande – hvordan vi kan skabe en diskussion, hvor folk diskuterer, hvordan vi kommer ud af konflikterne. Og jeg er helt sikker på, at verden er i så stort et kaos, at det kun fungerer, hvis man retter op på systemet som helhed, hvilket betyder, at man er nødt til at have en Westfalsk Fred-tilgang, hvilket betyder, at man har oprettet en orden, der tager hensyn til sikkerheds- og udviklingsarkitekturinteresserne for hvert enkelt land på planeten, ellers fungerer det ikke. Men det skal forberedes: Forhandlingerne om freden i Westfalen tog fire år, men de resulterede i international lov – for det var resultatet af disse forhandlinger – og international lov, som derefter blev udtrykt i for eksempel FN-pagten og lignende principper – jeg tror, at det er mere presserende end alt andet.
 
SCHLANGER: Helga, du nævnte konferencen fra Nicaragua, som var designet til at diskutere de grundlæggende principper, som du fremlagde i et papir til den nye internationale strategiske og udviklingsmæssige arkitektur, og folk kan downloade dine ti grundlæggende principper fra Schiller Instituttets hjemmeside.  Det er et godt sted at starte diskussionen.

Nu har vi fået et spørgsmål fra en person i Algeriet, som har underskrevet det “Ven af BRIKS”. Og han henviser til den indiske udenrigsminister S. Jaishankars kommende rejse til Moskva for at diskutere udvidelsen af den indisk-russiske handelsaftale, brug af nationale valutaer, transportforbindelser og så videre. Og han sagde: “Betyder det, at Biden-Blinken-NATO’s charmeoffensiv over for Indien, for at trække dem væk fra BRIKS, er slået fejl?”

ZEPP-LAROUCHE: Det vil jeg håbe! Indien har i den seneste tid virkelig sendt meget blandede signaler. På den ene side er de en del af BRIKS. Der har været en enorm indsats fra især USA’s side for at trække dem ind i “Quad”, i andre Stillehavsarrangementer. Men først og fremmest tror jeg, at premierminister Modi vil forfølge en traditionel politik for den alliancefri bevægelse, med andre ord vil de ikke lade sig fange i arrangementer, som i den truende konfrontation ville placere Indien på de såkaldte “demokratiers” side, selv om der var en enorm indsats fra disse “demokratier” – som ikke er så demokratiske i disse dage – for at trække dem ind i den lejr. Jeg tror også, at det langvarige, dybe venskab mellem først Sovjetunionen og siden Den Russiske Føderation og Indien vil sejre. Jaishankar er en ekstremt erfaren diplomat, og jeg synes, at de første tegn på hans besøg ser meget lovende ud.

Så i betragtning af, at Rusland bliver formand for BRIKS fra 1. januar, er der dog en meget intens intern debat i Rusland lige nu om, hvad man skal få ud af det årelange BRIKS-formandskab, men jeg er helt sikker på, at det momentum, der er omkring det, som præsident Putin har åbnet op for i forbindelse med det årlige Østlige Økonomiske Forum i Vladivostok, og som viser Sibiriens enorme potentiale. Jeg mener, husk på, at Rusland er det største land i verden: Det har enorme råstoffer, som ikke er udviklet. Alle grundstofferne i Mendelejevs periodiske system findes i Ruslands råstoffer. Mange af dem skal udvikles, og de vil repræsentere en enorm rigdom, som vil være til gavn for hele menneskeheden.

Det er i øvrigt en af grundene til, at denne organisation, som Jamestown Foundation i USA står bag, “Free Nations of Post-Russia Forum”, ønsker at opdele Rusland i 40 forskellige enheder, og det er Ruslands råstofrigdom, som mange mennesker i Vesten er ude efter, fordi de ikke ønsker, at Rusland skal være en suveræn magt, der kontrollerer sine egne ressourcer. Det tror jeg, Rusland er meget bevidst om. Jeg tror, at med det, Putin har sat i gang, bliver det meget attraktivt for de andre BRIKS-lande; som man kunne se på Vladivostok-konferencen den 10.-13. september 2023 i år, var der tusindvis af deltagere og talere, en fantastisk begivenhed, og det er helt naturligt, at BRIKS og BRIKS-Plus vil blive – endnu mere end de er lige nu – motoren i verdensøkonomien. Og som jeg har sagt mange gange, bør Vesten opgive sin arrogance og forsøg på at inddæmme det, for det kan de ikke – i hvert fald ikke fredeligt – og de bør slutte sig til det! Der er ingen grund til, at europæiske nationer og selv USA ikke kan sige: “Vi vil samarbejde med BRIKS-Plus på grundlag af lighed, suverænitet,” de fem principper for fredelig sameksistens, FN-pagten, og så kunne verden meget hurtigt gå i en fredelig retning.

Jeg mener, at diskussionen om denne mulighed, som et alternativ til den nuværende konfrontation, er det, der bør finde sted så mange steder som muligt. Og i betragtning af, at USA nu går ind i valgåret, hvor Bidens popularitet i meningsmålingerne er virkelig lav; alternative kandidater er ikke rigtig synlige; jeg mener, Trump er der naturligvis, og de skubber på nogle andre. Men jeg tror også, at der er et enormt vakuum for uafhængige kandidater: Først og fremmest vores egen Diane Sare, som kører en meget succesfuld anden kampagne for det amerikanske senat i staten New York; hun har bevist i sin første kampagne i 2022 mod Chuck Schumer, at hun kan samle kræfterne, og der er lige nu en diskussion om en hel liste af uafhængige kandidater, der arbejder sammen som et alternativ til topartisystemet (som i virkeligheden er et parti, som alle ved).

Så jeg tror, at situationen er meget i bevægelse, og forhåbentlig vil de kræfter i USA, der står for det rigtige Amerika, få en chance for at komme frem. Og det mener jeg faktisk {er} det vigtigste: For hvis USA ville stille sig på flertallet af menneskehedens side, kunne alle problemer løses. Hvis de beslutter sig for at forsøge at inddæmme flertallet af menneskeheden, vil det hele blive meget sværere eller mislykkes.

SCHLANGER: Her er et spørgsmål fra en af vores faste seere, Dalia, som starter med at takke for de gode diskussioner og den store visdom. Og så rejser hun sin bekymring. Hun siger: “Vi ved, at målet for denne nye verdensorden,” med henvisning til det udvidede militær-industrielle kompleks, “er at underlægge alle regeringer én verdensregering.” Og hun rejser et spørgsmål, som mange mennesker har, hovedsageligt på grund af dækningen i de såkaldte alternative medier. Hun spørger: “Kan det kinesiske Bælte & Vej-projekt være en del af bevægelsen mod denne verden uden suverænitet? Eller er der en anden mulighed for det?”

ZEPP-LAROUCHE: Jeg tror ikke, der er nogen fare for det, fordi den kinesiske model for Bælte & Vej Initiativet, og også organisationerne i nærheden af det – BRIKS-Plus, SCO, ASEAN, andre organisationer, der repræsenterer landene i det Globale Syd – de har haft det så meget med kolonialisme, med imperialisme, at jeg ærligt talt tror, der ikke er nogen måde at gå tilbage til et system, der ville være en ny model for imperialisme i nye klæder. Fordi jeg mener, at princippet om hvert enkelt lands suverænitet er blevet anerkendt som værende den absolutte forudsætning – undskyld mig, jeg er nødt til at stoppe et øjeblik. Jeg er stadig lidt sløj.

SCHLANGER: Okay, få vejret et øjeblik. Vi er glade for, at du besluttede at komme her i dag!
Jeg har et par spørgsmål om Europa, og så kan vi slutte af med det. Det første drejer sig om problemerne med EU, den manglende aftale om Ukraine, problemerne med stabilitetspagten, den mulighed, som Atlantic Council taler om, EU’s skrøbelige natur. Hvad er dine tanker om det?

ZEPP-LAROUCHE: Jeg synes, at Den Europæiske Union mangler én ting, og det er sammenhold. De repræsenterer heller ikke Europa, fordi de repræsenterer et overnationalt bureaukrati, som i høj grad handler imod deres medlemmers interesser. Så EU er ikke i god form, og det er sandsynligvis gode nyheder for verden. For EU er gennem længere tid degenereret til blot at være et agentur, der udfører ordrer fra Washington og London.

De har mistet al uafhængighed og suverænitet for deres egne medlemmer, og derfor, hvis folk som Ungarns premierminister Orbán, som virkelig er en torn i øjet på Bruxelles-bureaukratiet, har demonstreret ret effektivt, at han kan repræsentere Ungarns interesser på trods af bestræbelserne på at undertrykke ham. Jeg synes, det er helt forkert at karakterisere ham som en “Putin-agent”. Jeg tror, han repræsenterer, hvad han mener, er sit lands interesser, nemlig Ungarns. Og der er nu flere andre medlemslande, der udtrykker lignende følelser, især for eksempel Slovakiet, hvor den nye og gamle premierminister Robert Fico bevæger sig i en lignende retning.

Men hvis man ser nærmere på det, er der heller ingen enhed! Der er ingen enhed mellem Tyskland og Frankrig. Der er ingen aftale mellem Frankrig og Italien, for eksempel. Spanien har en ret uafhængig politik.

Og Europa er i en dyb, dyb krise, fordi vi lige nu oplever et fuldstændigt frit fald i økonomien. Tyskland er ved at kollapse: Der er en koalitionsregering, som af mange mennesker, som jeg er helt enig med, karakteriseres som den værste regering, der har eksisteret i Tyskland siden 1945. Og den kan falde fra hinanden hurtigere, end folk tror, fordi de på så mange punkter har fuldstændig modstridende holdninger, at den eneste lim, der holder dem sammen, er perspektivet om, at der ikke er noget reelt alternativ, fordi oppositionspartiet CDU i sin nuværende struktur ikke har andre holdninger end koalitionsregeringen. Og da de ikke kan danne en regering alene, fordi de kun har lige så mange stemmer som koalitionen – nemlig 32 % – nægter de at indgå i en koalition med AfD; at indgå i en stor koalition med SPD ville være mere af det samme. Så jeg tror desværre, at i betragtning af, at der ikke kun er valg til Europa-Parlamentet næste år, men også valg i flere af de tyske delstater, så tror jeg, at vi kommer til at opleve stor uro, og jeg kan forestille mig, at landskabet i Tyskland vil ændre sig meget, ligesom det er ved at ændre sig i mange andre europæiske lande.

Mange af disse højrefløjspartier har ikke nogen løsning på migrantspørgsmålet, for de vil bare gøre, som USA gør ved den mexicanske grænse og bygge mure, men det virker ikke at bygge en mur rundt om Europa. Og deres holdning til det Globale Syd er i det mindste ekstrem underudvikling, for at sige det meget mildt.

Så jeg tror, at det, vi gør med vores forskellige organisationer, BüSo (Civil Rights Solidarity) i Tyskland, Solidarité et Progrès i Frankrig, lignende organisationer, vi har i Danmark, i Sverige, i Italien, jeg regner med dem, fordi vi simpelthen er idéfabrikken, og det er det, der vil være afgørende i den kommende kamp.

SCHLANGER: Vi har et spørgsmål fra en af vores tyske seere, der henviser til landmændenes traktorprotest, der netop fandt sted i Berlin i går. Et af deres skilte lød: “Vores juleønske: En ny regering.” Og seeren spørger: “Hvordan kan vi få jer ind i den tyske regering?”

ZEPP-LAROUCHE: Det er en rigtig god idé! Jeg vil gerne have, at du rent faktisk kontakter os. Vi planlægger en masse i den næste periode, startende med Berlin, hvor forfatningsdomstolen nu igen, for anden gang, har besluttet, at dele af valget i Berlin skal gå om, så vi vil være en stemme i det. Vi vil deltage i nogle andre delstatsvalg. Og jeg håber faktisk, at der er mange mennesker, der er enige i, at vi har brug for den slags program, som vi har foreslået, nemlig at Tyskland kun har én chance for at komme ud af denne krise og komme væk fra den totale kontrol med at være en koloni i USA’s og briternes anglosfære, hvor det tyske folks interesser bliver {fuldstændigt ignoreret} og faktisk modarbejdet: Den eneste chance, Tyskland har, er at have en positiv holdning og samarbejde med BRIKS-Plus, med landene i den Globale Majoritet, og der tror jeg, at alt er muligt. Jeg ved, at hvis der var en tysk regering, der helhjertet ville sige: “Vi er klar til at samarbejde om udviklingsprogrammer for Afrika, Mellemøsten, Asien og Latinamerika, så ville de blive budt velkommen. For selv om det er svært at forestille sig, så har Tyskland stadig et positivt ry i store dele af det Globale Syd! For jeg tror, at folk i Afrika, Latinamerika og Asien nu er ved at forstå det, men mange har stadig et billede af Tyskland, som om det er Schillers, Beethovens og den klassiske musiks land, og at “Made in Germany” er et tegn på kvalitet, ekspertise, fortræffelighed og pålidelighed.

Så hvis der udvikler sig en kraft omkring den såkaldte Mittelstand, omkring industrifolk, omkring landmænd – du ser lige nu folk med 1300 traktorer i Berlin, det er en styrke – så er det den slags kraft, der kan vende Tyskland. Men der er brug for et programmatisk perspektiv, for ellers er der fare for, at det bare eksploderer i raseri. Så jeg hilser dine tanker velkommen, og tag kontakt, så lægger vi planer.

SCHLANGER: Nuvel, Helga, for at afslutte vores diskussion har vi en bemærkning fra en fast seer, som jeg tror taler på vegne af mange mennesker. Det er Diana, og hun siger: “Tak, Helga. Jeg elsker at lytte til din visdom og dine løsningsfokuserede svar. Jeg ønsker dig en rigtig glædelig jul og et godt helbred gennem hele julen og ind i det nye år.” Og jeg tror, at det er mange menneskers ønske. Så tak, fordi du var med i dag, og vi ses igen i den nærmeste fremtid!

ZEPP-LAROUCHE: Jeg ønsker jer alle en glædelig jul og et godt nytår!

Nedenstående er oversat af Schiller Instituttet.

Transnational Foundation for Freds- og Fremtidsforsknings (TFF) udtalelse om folkedrabet i Gaza.
TFF-associerede

Lund, Sverige – 17. december 2023

Linket til udtalelse på TFF’s hjemmeside.

Mens den brutale nedslagtning i Gaza udfolder sig i stadig mere forfærdende omfang, føler vi, som en erfaren forskningsfond for fredelig konfliktløsning og fredsskabelse siden 1986, trang til at bidrage med vores analytiske pointer, synspunkter og konstruktive ideer til konfliktløsning.

TFF ønsker desuden at stå frem med denne erklæring, så historikerne, når de ser tilbage på denne moralske katastrofe, kan se, hvem der stod sammen med hvem, og hvem der opfordrede til fred i stedet for det igangværende folkemord.

Drabene må stoppe, og vi opfordrer sammen med FN og utallige andre til en øjeblikkelig og betingelsesløs våbenhvile.

Hamas’ forfærdelige angreb den 7. oktober 2023, hvor over 1100 mennesker blev dræbt, kan ikke forsvares. Der er ingen undskyldning for drab på helt uskyldige mennesker. Selvom der er en smertefuld historie med 75 års brutal besættelse og apartheidregime mod det palæstinensiske folk, er der ingen retfærdiggørelse for en sådan meningsløs voldshandling.

Men Israels reaktion kan på ingen måde ses som udøvelse af retten til selvforsvar. Det er en massakre på civile, hovedsageligt kvinder og børn, helt ude af proportioner, udført af militæret i den mest totalitære og racistiske regering, Israel nogensinde har haft, siden det blev etableret. Det er en morderisk hævn uden fortilfælde. Det er folkedrab.

På trods af den stærkeste fordømmelse fra FN, på trods af generalsekretærens hidtil usete opfordringer, fortsætter Israel med sin systematiske, højteknologiske nedslagtning, og de vestlige regeringer forholder sig tavse eller erklærer, som Tyskland, deres “urokkelige støtte til Israel”. EU’s ledere erklærede straks, at “Europa” “står sammen med Israel.” USA stemte imod en våbenhvile.

Det er hjerteskærende og smertefuldt ud over alle grænser at hjælpeløst se denne massakre udfolde sig.

Efter to måneder er dette fakta:

> 7.900 børn bombet sønder og sammen, hundredvis af dem fanget under murbrokkerne, tusindvis af børn lemlæstet, en hel ung generation traumatiseret på livstid.

> 17.500 døde. Grædende læger på fuldstændigt dysfunktionelle hospitaler, der opererer uden bedøvelse.

> Titusindvis af menneskers hjem i ruiner, 24 ud af 36 hospitaler, skoler, moskeer, biblioteker, det smukke universitet i Gaza – ødelagt, jævnet med jorden.

> 1,9 millioner ud af 2,2 millioner mennesker tvunget ud af deres hjem og ud på gaden, bevidst udsultet for mad, vand og lægehjælp, fanget under tiltagende bombardementer uden nogen mulighed for at flygte – det er en krigsforbrydelse af uhyrlige proportioner.

> Mere end 100 FN-medarbejdere og over 60 journalister og mediefolk er blevet dræbt, 54 af dem palæstinensere.

Men selvom store dele af Israel og mange af de vestlige regeringer synes at være forblændet af tanken om jødernes og Israels evige offerrolle, kan det ikke bruges som en lige så evig undskyldning for enhver grusomhed. Heldigvis viser hundredtusinder af jøder i og uden for Israel i utvetydige vendinger, at dette ikke foregår på deres vegne.

Hundredvis af jøder med kippaer fyldte New York Central Station allerede tre uger efter begyndelsen af den tvungne udvandring af 1 million palæstinensere og den efterfølgende nedslagtning og blokerede hele stationen i timevis, alle i sorte t-shirts med store bogstaver “Denne jøde er for øjeblikkelig våbenhvile”. Og de bliver ved med at protestere.

35 jødisk-palæstinensiske organisationer i Israel opfordrer til en betingelsesløs våbenhvile, og International Jewish Voice for Peace hæver sine stemmer overalt i verden.

Hundredvis af rabbinere over hele verden, også i Israel, har fordømt de uhørte drab og opfordrer til en øjeblikkelig våbenhvile.

Det er ikke meget, man læser om det i de vestlige massemedier, og heller ikke om de millioner af andre mennesker verden over, som viser deres solidaritet med det palæstinensiske folk.

Amnesty International fordømte Israel i utvetydige vendinger, og Sikkerhedsrådet opfordrede næsten enstemmigt til en øjeblikkelig våbenhvile – hvilket kun USA skamfuldt nedlagde veto imod.

WHO kritiserede Israel og opfordrede til en øjeblikkelig våbenhvile.

I mellemtiden siger premierminister Netanyahu gentagne gange, at han ikke vil lade sig rokke: “krigen mod Hamas” (de vestlige mediers vildledende fortælling om folkemordet) vil fortsætte. Palæstina eksisterede ikke på det kort over det nye Mellemøsten, som han viste i FN.

Den israelske regering bør med alle til rådighed stående midler isoleres, indtil den stopper folkemordet. Dens politiske og militære ledere skal stilles til ansvar for de forfærdelige forbrydelser mod menneskeheden og bringes for retten. Det, der er på spil, er styrken af international lov, flere konventioner og FN’s charter.

Alle lande, der har leveret og fortsat leverer de militære midler, der muliggør denne umoralske, ulovlige og barbariske politik, skal ses som medskyldige og ligeledes stilles til ansvar. Uden den fortsatte militære og politiske støtte fra USA og de vestlige stater, især Tyskland – som har tidoblet sine våbenleverancer siden den 23. oktober – ville denne forfærdelige krig og ulovlige besættelse snart være ophørt.

Der er ingen tvivl om, at dette vil give bagslag for Israel og Vesten.

Hele verden ser med rædsel og afsky på de vestlige staters nedslagtning og samarbejde. De “førende nationers” arrogance og deres påstand om at handle i demokratiets, frihedens og menneskerettighedernes navn – såvel som deres “regelbaserede internationale orden” – er hurtigt ved at falde fra hinanden.

Hvordan kan vi bevæge os i retning af langsigtet fred?

– Vi tror stadig på, at jøder og palæstinensere kan leve sammen – og det gør mange af dem også selv. Selv under chokerende forhold insisterer folk og organisationer på begge sider stadig på, at deres liv er uløseligt forbundet, og at fredelig sameksistens er mulig.

Det vil være en lang og smertefuld vej at få dette til at ske – og det vil kun være muligt med lige rettigheder for alle.

Og det vil kræve et enormt pres udefra og en ikke-voldelig revolution indefra at ændre Israel til et retfærdigt, menneskerettigheds- og lovrespekterende sandt demokrati.

– Vi er nødt til at se på hele Mellemøsten som en region – vi har brug for dens tætte netværk af økonomiske, kulturelle og politiske bånd til at oprette en konfliktløsningsmekanisme for hele regionen i stil med OSCE. På den måde kan alle parter over flere år føre en dialog om noget, de kan leve med på lang sigt.

Der er mange mulige elementer – bind fred sammen med økonomiske og politiske mekanismer og relationer; tænk på kantoner og autonomier; tænk på gensidigt fordelagtig/samarbejdende brug af territorier; tænk på relationerne mellem det hele og resten af verden, herunder det Globale Syd. Bind det sammen med Kinas Bælte- og Vej-initiativ, BRI.

Krigsførelse kræver hverken intellekt eller kreativitet; fredsskabelse kræver begge dele.

– Volden må ophøre, hvis vi skal bevæge os i retning af en sådan civiliseret proces. Vi har brug for en øjeblikkelig våbenhvile.

Ideelt set har vi brug for en omfattende FN-mission til at afvæbne Israel og Hamas i en sådan grad, at ingen af dem kan genstarte en krig. Herefter skal alle de gode kræfter rundt om i verden, statslige, men i endnu højere grad ikke-statslige, hjælpe med at mægle, rådgive og føre dialog om alle detaljer: Hvad frygter de mange parter, og hvad ønsker de?

Og så – til sidst, efter år med en sådan fredsskabende proces – ville parterne komme til et endeligt forhandlingsbord og derefter underskrive en aftale om fredelig sameksistens med alle dens civile og militære modaliteter.

– Konfliktløsning betyder at løse problemer, der står mellem parterne. Det kan ikke lykkes ved hjælp af vold, ved at se tilbage på fortiden eller ved at give igen for det, der blev gjort i går.

Det er i stedet ét stort, komplekst og langt fredsværksted, hvor bedre fremtider/visioner/scenarier bringes på banen, evalueres og sorteres – og ender med at kombinere de bedste elementer i et omfattende fremtidigt arrangement.

Man kan ikke ændre fortiden, men man kan ændre fremtiden. Og – nej – alle bliver ikke lykkelige, men alle kan være tilfredse med noget – og se en bedre fremtid for deres børn.

Og det er også her, sandheds- og forsoningskommissioner kommer ind i billedet – den healing og tilgivelse, der findes i alle religioner.

Fred er stadig mulig.

Der er et bilag om begrebet folkemordet nedenunder underskrifterne.

Signed by TFF Associates:

Christina Spännar – PhD in sociology, founder, Sweden.

Jan Oberg – PhD in sociology, founder and director, Sweden.

Annette Schiffmann – Veteran peace activist & organiser of numerous international conferences on alternatives to war and violence: Iraq, Death Penalty, Israel/Palestine, Mumia Abu-Jamal, Heidelberg, Germany.

David Swanson – Co-Founder, Executive Director, and a Board Member of World Beyond War, author, activist, journalist, and radio host, the United States.

Liu Jian – Co-founder of Ichi Foundation, Beijing, China.

Erni Friholt – Secretary, the Orust Peace Movement, Orust, Sweden.

Claus Kold – PhD, senior researcher, director of TurningPoints, Denmark.

Biljana Vanskovska – Professor, Head of the Global Changes Center, Ss. Cyril and Methodius University, Skopje, Macedonia.

Farhang Jahanpour – Retired professor and Editor for Middle East and North Africa at BBC Monitoring, England.

Radmila Nakarada – Professor, Faculty of Political Science, University of Belgrade, Distinguished Fellow, New South Institute, Johannesburg, Belgrade, Serbia.

Ola Friholt – Chairman, the Orust Peace Movement, Orust, Sweden.

Richard Falk – Professor Emeritus, Princeton University, public intellectual and former UN Rapporteur for the Occupied Territories, US/Turkey.

Elaheh Pooyandeh – MA in peace studies, peace educator and mediator, Tehran, Iran.

Ina Curic – Sociologist, M.A. in Gender Studies as well as Peace and Conflict Studies; former TFF project coordinator in Burundi, creator of Imagine Creatively story-telling for peace, Romania.

David Loy – Retired professor of Buddhist and comparative philosophy, writer, and Zen teacher in the Sanbo Zen tradition of Japanese Zen Buddhism.

Chantal Mutamuriza – Former TFF project coordinator in Burundi, human rights advocate and humanitarian worker, Switzerland and Ethiopia.

Chaiwat Satha-Anand – Professor emeritus, Faculty of Political Science, Thammasat University and prolific writer on Islam and nonviolence, Bangkok, Thailand.

Brajna Greenhalgh – PhD Researcher; MSc in psychology, licensed counsellor, Bangor University, Wales.

Mairead Maguire – Nobel peace laureate, co-founder of Peace People, Northern Ireland, Kilcief County Down.

Gareth Porter – historian, independent investigative journalist, author and policy analyst specializing in U.S. national security issues, the United States.

Shastri Ramachandaran – Independent Journalist, editor, writer, publication & media consultant, New Delhi, India.

Peter Peverelli – Retired professor, School of Business and Economics, Vrije Universiteit, Amsterdam and lifelong expert on China, The Netherlands.

Neelakanta Radhakrishnan – Dr., The Gandhi Peace Mission, India; former Director of Gandhi Darshan and International Centre of Gandhian Studies in New Delhi, India.

Jorgen Johansen – Editor at Irene Publishing, independent peace researcher and writer, Sweden.

Majken Sorensen – Associate Professor of Social Science at Østfold University College and Karlstad University, Sweden.

Jake Lynch – Associate Professor in the Department of Peace and Conflict Studies at the University of Sydney, Australia. He also writes, reports and broadcasts regularly as a journalist working in peace journalism, as well as making documentary films.

Fredrik S. Heffermehl – Lawyer (Oslo and NYU) and author, a world expert on the Nobel Peace Prize. Just published The Real Nobel Peace Prize, a study of Alfred Nobel´s vision of peace by disarmament that also presents the 115 persons who should have won the Prize had Nobel’s intention been respected, Norway.

* Appendix: Why we use the word ”genocide.”

The use of the word ’genocide’ is controversial in many circles and may evoke emotional reactions. We are also aware that it has been used by some for political purposes to denigrate some other country or people.

But we do not use the term lightly or for political purposes. Given the links we provide below to trustworthy sites and organisations, legal documents such as the Genocide Convention, as well as expert opinion, we believe this is the term that best summarises what has unfolded in Gaza and subjected the Palestinians to unspeakable, unprecedented suffering as a people.  

One central criterion is intentionality – that there is a deliberate intention to harm, eradicate, humiliate, displace or make life impossible for a nation – in part or, over time, in whole.

Most of the links provided by professor John Mearsheimer here, in which various Israeli leaders are on record, make it abundantly clear that the suffering cannot be explained merely by ’collateral damage,’ i.e. civilian casualties caused by unintended consequences of bombings and other warfare activities.

Furthermore, according to the Genocide Convention of 1948 – “Article 2 of the Convention defines genocide as … “any of the following acts committed with intent to destroy, in whole or in part a national, ethnic, racial or religious group, as such:

1. Killing members of the group;
2. Causing serious bodily or mental harm to members of the group;
3. Deliberately inflicting on the group conditions of life calculated to bring about its physical destruction in whole or in part;
4. Imposing measures intended to prevent births within the group;
5. Forcibly transferring children of the group to another group.

All these criteria do not have to be present – as the word ”any” indicates. In the case of Gaza, it should be abundantly clear that the Israeli government’s activity falls within criteria a, b and c.

To that can be added a multi-decade occupation (since 1967), apartheid, humiliation and other elements that, in and of themselves, do not constitute genocide.

Finally, it is extraordinarily important to note that – as pointed out by UN experts:

“The international community has an obligation to prevent atrocity crimes, including genocide, and should immediately consider all diplomatic, political and economic measures to that end.”

We believe that this obligation does place the West’s complicity in the genocide – thanks to arms and ammunition export and political side-taking statements – in a particularly tragical light.

Links on genocide

The Convention

The Convention

Wikipedia about the Convention

Arguments and judgements

Oct. 12, 2023
Gaza: UN experts decry bombing of hospitals and schools as crimes against humanity, call for prevention of genocide

Oct. 15, 2023
Public Statement: Scholars Warn of Potential Genocide in Gaza
On 15 October 2023, over 800 scholars and practitioners of international law, conflict studies and genocide studies signed a public statement warning of the possibility of genocide being perpetrated by Israeli forces against Palestinians in the Gaza Strip.

Oct. 20, 2023
Genocide Scholars and 100 Palestinian and International Civil Society Organisations Call on Prosecutor Khan to Issue Arrest Warrants, Investigate Israeli Crimes and Intervene to Deter Incitement to Commit Genocide in Gaza

Oct. 24, 2023
The Guardian: Israel is clear about its intentions in Gaza – world leaders cannot plead ignorance of what is coming

Nov. 7, 2023
Washington Post – Israel’s war in Gaza and the spectre of ‘genocide.’

Nov. 12, 2023
Aljazeera – Genocide in Gaza: A call to urgent global action. What is happening in Gaza fits the definition of genocide.

Nov. 13, 2023
Center for Constitutional Rights
Stop the Genocide: United States Complicity and Failure to Prevent the Israeli Government’s Unfolding Genocide of Palestinians

Nov. 14, 2023
Time
Is what is happening in Gaza a genocide. Experts weigh in.

Nov. 16, 2023
United Nations Human Rights Office of the High Commissioner, OHCHR
Gaza: UN experts call on international community to prevent genocide on the Palestinian people

Dec. 1, 2023
Aljazeera – Former ICC chief prosecutor: Israel’s siege of Gaza is a ‘genocide’
Luis Moreno Ocampo discusses accusations of war crimes and genocide against both Hamas and Israel.

Dec. 6, 2023
As part of its genocide in Gaza, Israel escalates its targeting of schools housing displaced people

Dec. 11, 2023
‘Time for Action to Prevent Genocide Is Now’:
The 56 scholars said in their open letter that Palestinians in the West Bank and those who are citizens of Israel also faced “grave danger” if Israel’s attack on Gaza were to continue and escalate.

Dec. 12, 2023
International Middle East Media Center, IMEMC
Euro-Med Monitor: “In Gaza, Israel’s Army Replicates the Crimes Committed by Zionist Gangs in 1948.”

Finally, another statement, ”Declaration of Conscience and Concern of Global Intellectuals on Gaza Genocide,” drafted by world-renowned Princeton University Professor Emeritus of International Law and TFF Associate Richard Falk, together with former Turkish Prime Minister and Foreign Minister Ahmet Davutoglu, determines that the word ’genocide’ describes the situation in Gaza. It is signed by many scholars, diplomats, former ministers, etc. and addresses the world community, including the UN (forthcoming).

Foto: UNICEF/Mohammad Ajjour

17. dec. 2023 (EIRNS) – Dødstallet i Gaza er nu steget til over 18.000, men det tal kan hurtigt blive overskygget af en voksende sundhedskrise, som er ved at nå katastrofale proportioner. “Den perfekte storm for sygdom er begyndt. Nu handler det om, hvor slemt det bliver,” udtaler James Elder, talsmand for FN’s Børnefond (UNICEF).

Gazas befolkning bliver presset sammen i mindre og mindre områder i den sydlige del af Gazastriben, hvor der er stadig mindre adgang til toiletter, brusebade eller drikkevand af nogen art – netop som den kolde årstid nærmer sig. Antallet af sygdomme stiger over hele linjen, og ernæringsniveauet styrtdykker. I mellemtiden fortsætter Israel sine bombardementer af den overvejende civile befolkning. Hvor er menneskerettighedsforkæmperne? Hvem forsvarer uskyldige liv?

Denne virkelighed, sammen med et stigende globalt pres, rammer de vestlige lande, som har vendt det blinde øje til Israels uhyrlige handlinger. Det kunne ses i sidste uges afstemning i FN’s Generalforsamling, hvor 153 nationer stemte for en øjeblikkelig våbenhvile, mens kun 10 var imod. En anden indikation er de modbydelige dækhistorier, som er blevet udsendt af europæiske og vestlige regeringer, hvor de forsøger at forsvare sig over for den voksende globale opinion, der klart ser dette som et folkemord. Den seneste udgave er skrevet af udenrigsministrene fra Storbritannien og Tyskland i en artikel i London Sunday Times, hvor de forsøger at overbevise verden om, hvorfor opfordringer til en øjeblikkelig våbenhvile er en dårlig idé. En øjeblikkelig våbenhvile, “der hurtigt kollapser i yderligere vold, vil kun gøre det sværere at opbygge den tillid, der er nødvendig for fred,” skriver de. Hvis den slags dobbeltspil ikke ændres, er Vestens lederskab i verden i realiteten forbi.

Et kontrapunkt blev leveret af Kinas FN-ambassadør, Zhang Jun, som skar igennem hykleriet den 15. december og viste, hvordan ægte statsmandskunst ser ud. I sin tale under den udvidede debat om FN’s generalforsamlings resolution om våbenhvile, der blev vedtaget den 12. december, sagde Zhang: “Slogans ladet af moralsk overlegenhed om menneskerettigheder, humanisme og beskyttelse af kvinder og børn og hvad ved jeg, som nogle mennesker plejede at udspy, har nu pludselig taget en absurd drejning.” Og nu, tilføjede han, “er selv den mest basale våbenhvile blevet en bitter pille, der er for ubehagelig for dem at sluge.”

International lov skal gælde lige for alle, understregede ambassadør Zhang, også for palæstinenserne. Israel-Palæstina-konflikten er en “stresstest for menneskehedens samvittighed”, og en våbenhvile må være det altoverskyggende omdrejningspunkt og det internationale samfunds fælles mål.

Som en mor til en dræbt IDF-soldat sagde: At opnå retfærdighed er ikke det samme som at opnå fred. Nogle gange er det nødvendigt med en anden hensigt.

Den anden hensigt er i sidste ende at skabe et andet paradigme for denne region og verden – og det skal gå hurtigt. Der er et øjeblikkeligt behov for en våbenhvile, hvor man insisterer på, at alle liv er værdifulde – også dem, vi ikke altid er enige med, eller som har gjort os uret. Dette kan bane vejen for gennemførelsen af en to-statsløsning, parret med planer for den nødvendige energi- og vandinfrastruktur, som kan åbne døren for langsigtet vækst og chancen for at leve et liv med værdighed for alle mennesker i regionen. Det er den eneste rigtige “bæredygtige fred”, i modsætning til hvad de politiske skøger i såkaldt “civiliserede” regeringer siger i dag.

Når julen nærmer sig, så lad os huske, hvad det virkelig vil sige at være menneske, og agere derefter.

Tusinder protesterer i Israel som reaktion på IDF’s drab på israelske gidsler
Dec. 17, 2023 (EIRNS)- Lørdag aften den 16. december samledes tusinder i Tel Aviv for at kræve, at Israel forhandler med Hamas om frigivelse af alle tilbageværende gidsler i kølvandet på IDF’s drab på tre israelske gidsler. Ifølge nogle rapporter talte demonstrationen titusinder. Demonstranterne anklagede Israel for at prioritere krigen over frigivelsen af gidslerne.

Rapporter fra New York Times om interviews med nogle af demonstranterne antyder, at Israels drab på gidsler har ansporet til nye krav om fred og om, at premierminister Benjamin Netanyahu skal træde tilbage. Times citerer demonstranten Efi Toledano, som sagde: “Vi har lært, at når der er krig, skal vi alle være stille og støtte soldaterne,” men at gidslernes død indikerer, at Netanyahu er villig til at fortsætte krigen, selv på bekostning af flere gidsler.

Toledano havde været en del af demonstrationerne mod Netanyahu tidligere i år, men stoppede efter Hamas’ angreb den 7. oktober. “Vi vender tilbage for at lade vores stemme lyde og kæmpe mod denne regering,” sagde han.

Netanyahu har dog ikke vist nogen vilje til at ændre kurs. I dag indledte han søndagens regeringsmøde med at læse op fra et brev, som angiveligt var fra familier til israelske soldater, der var blevet dræbt i konflikten i Gaza: “I har et mandat til at kæmpe; I har ikke et mandat til at stoppe på midten,” læste Netanyahu op fra brevet. Premierministeren hævdede, at Israel ville “kæmpe til enden” (ikke “hans ende”) som et ” vidnesbyrd” for de faldne soldater.

Ikke korrekturlæst

Den 13. dec., 2023 (EIRNS) — Der er nu tolv dage til jul. I Betlehem iscenesætter de kristne religiøse ledere en anderledes krybbescene. Jesusbarnet vil ligge midt i ødelæggelsen.

For to uger siden skrev lederne af de største kristne samfund i Betlehem, herunder græsk-ortodokse, syriske, armenske, katolske og lutherske kirkesamfund, et brev til præsident Biden, hvori de opfordrede til våbenhvile. En delegation på tre af dem – muligvis tre ret vise mænd – bragte brevet til Washington, D.C. Det lød blandt andet:

“Vi bringer dig hilsner på vegne af det kristne samfund i Betlehem, byen for vores Herre og Frelser Jesus Kristus, Fredsfyrsten. I næste uge skulle vi begynde vores advents- og julesæson. Det skulle have været en tid med glæde og håb. I år er det en tid med død og fortvivlelse… I år er julefejringen aflyst i Betlehem.”

“Vi skriver til dig i dyb sorg og smerte. Vi er knuste over de billeder af død og ødelæggelse, vi ser i vores land… Vi bekræfter, at ethvert menneske er skabt i Guds billede og er værdig til at leve et værdigt liv og ‘et liv i overflod’… Men samtidig er vi knuste, fordi denne krig kunne have været undgået. I årevis har vi som Jesu efterfølgere opfordret til fred, der er grundlagt på retfærdighed. Dette land har tryglet om fred og retfærdighed i 75 år. Det er på tide, at retfærdigheden sker fyldest. Det er på tide, at alle kan leve med værdighed i dette land … En omfattende og retfærdig fred er det eneste håb for både palæstinensere og israelere.”

“Vi skriver for at bede dig om at hjælpe med at bringe denne krig til ophør. Gud har placeret politiske ledere i en magtposition, så de kan bringe retfærdighed, støtte dem der lider, og være redskaber for Guds fred. Vi ønsker en konstant og omfattende våbenhvile… Det er en moralsk forpligtelse.”

Som den amerikanske senatorkandidat Diane Sare har understreget, ved alle, at præsident Biden simpelthen kunne tage telefonen og fortælle den israelske premierminister Netanyahu, at drabene stopper nu, enten det eller at al hjælp, økonomisk og militær, stopper nu. Så hvad stopper Biden? For den sags skyld, hvorfor mødtes han ikke med de tre moralske mænd fra Betlehem?

Hvis man lader tvivlen komme Biden til gode, vil han få borgerne til at tro, at faste, venlige råd til Netanyahu vil gøre udslaget og få Israel til endelig at indvillige i en to-statsløsning.

Men der er en ondskab på færde, som ikke kan og ikke vil blive forstået, medmindre man stirrer den imperiale ondskab lige i øjnene, den slags ondskab, der hersker ved at indgyde blind frygt og raseri i de befolkninger, der er underlagt den. Men det er den ondskab, som samfund, der ikke formår at identificere og udføre den fælles kristne, jødiske eller islamiske mission om, med mange ord, at være frugtbare og herske over naturen, har fortjent. Så det der mangler er politiske ledere, der er i deres position, fordi de faktisk ved, hvordan man baner vejen for en reel økonomisk udvikling, der er baseret på at hæve befolkningens kulturelle og faglige niveau.

For at udslette Hamas begyndte Israel i går at pumpe saltvand fra Middelhavet ind i Hamas’ tunneler i Gaza. Israels frigivne gidsler advarede forgæves Netanyahu om, at deres medgidsler ville drukne. Men aktionen vil helt sikkert dræbe mange flere, blot ved at forurene det, der er tilbage af rent vand i Gaza, for slet ikke at tale om at skade området langt ud i fremtiden.

For rent faktisk at udslette Hamas og for den sags skyld “blod og jord”-fascismen i “bosætterbevægelsen”, der presser på for et “Storisrael”, behøver man blot at engagere sig i den økonomiske udvikling af regionen. I stedet for at salte jorden på romersk-imperialistisk vis, så afsalt vandet, overrisl jorden massivt, udryd ørkenen og realiser de andre – landbrugsmæssige, industrielle og videnskabelige – bestanddele af “oase-planen”. 

Men lad være med at tro, at det kun er jøderne eller palæstinenserne i regionen, der tager fejl. De ville vælge “oase-planen” med det samme, hvis de blev givet en eneste chance. Se snarere på det britiske imperiums “Great Game” sammen med den amerikanske republiks mere fundamentale fejltagelse ved at glemme, endda benægte, sin arv i at modsætte sig og slå dette imperium. På en måde er hvert eneste klodsede træk, som Biden foretager sig, et tegn på, at du, din familie og dit samfund er kommet til kort – men i går stemte 153 nationer for FN’s resolution om våbenhvile, hvilket efterlod Israel, USA og otte andre efternølere vandrende i ørkenen. Da der nu er stor opbakning til at gøre det rigtige, er det tid til at komme i gang.

Læg endelig mærke til en bestemt bronzeskulptur ved FN. Den forestiller en mand, der smeder et [sværd om til en plovskær] (https://en.wikipedia.org/wiki/File:Schwerter_zu_Pflugscharen_-_Jewgeni_Wutschetitsch_-_Geschenk_der_Sowjetunion_an_die_UNO_-_1959.jpg). Den er indbegrebet af det, der i høj grad har manglet i de fleste appeller om fred, inklusive gårsdagens afstemning om våbenhvile – for fredens navn er i grundlæggende forstand faktisk økonomisk udvikling. At mestre [” Oase-planen”]( 20231026 oasis plan_1.pdf (laroucheorganization.com)) af Lyndon LaRouche er, hvad Esajas opfordrede til i sit gamle råb om at smede sværd om til plovjern – og det er svært at se, hvordan man med succes kan organisere sin nabo, lovgiver eller præsident uden at bevæbne sig selv på passende vis.

 UN Photo/Michos Tzovaras

12. december 2023 (EIRNS) – Et rungende nederlag for den “regelbaserede orden” blev leveret i dag med FN’s Generalforsamlings afstemning om en øjeblikkelig våbenhvile i Gaza. Resolutionen blev vedtaget med et overvældende flertal på 153 for, 10 imod og 23 der undlod at stemme. (Danmark stemte for resolutionen!) Sammenlignet med den sidste FN-afstemning i oktober, som opfordrede til en “humanitær våbenhvile” med stemmerne 120-14, og 45 der undlod at stemme, viser dette, at verden i stigende grad er imod den barbariske nedslagtning, som Israel udfører, og at USA og dets allierede er isolerede i en grad, som ikke tidligere er set.

Da USA i sidste uge nedlagde veto mod FN’s Sikkerhedsråds resolution om en våbenhvile i Gaza, blev det mødt med en bred fordømmelse, men det fik også dem, der går ind for fred, til at blive endnu mere beslutsomme. Dette blev måske bedst udtrykt af FN’s generalsekretær António Guterres – som havde taget initiativ til afstemningen i Sikkerhedsrådet den 8. december – og som efterfølgende udtrykte sig i stærke vendinger: “Jeg lover, at jeg ikke vil give op” med hensyn til at opnå en våbenhvile. Den kinesiske FN-ambassadør Zhang Jun gentog denne holdning den 11. december, da han besøgte Egyptens Rafah-grænseovergang til Gaza: “Vi er her i den tro, at vi med vores fælles indsats kan stoppe krigen. Vi kan måske ikke ændre hele situationen, men vi vil ikke give op.”

Under hele konflikten mellem Israel og Hamas har USA og Storbritannien forsøgt at “styre” alle de involverede parter ved at manipulere med offentlighedens opfattelse og love én ting, mens de gjorde noget andet. Denne kortsigtede tilgang var dømt til at slå fejl, og det gør den tydeligvis også nu. Men derudover sætter den gang i noget, der er langt bredere end det umiddelbare problem, og som er ved at få enhver tillid til den vestlige “regelbaserede orden” til at kollapse i kraft af sine egne handlinger.

Afstemningen den 8. december var sandsynligvis det sidste søm i kisten for denne operation til styring af den offentlige mening, og verden er nu tvunget til at se den frygtelige sandhed om Wall Streets og Londons pro-folkemords-orientering, som kendetegner al anglo-amerikansk politik. Afstemningen i FN’s Generalforsamling den 12. december viste, at flere og flere i verden ikke lader sig kue af trusler og ordspil. Mens Five Eyes-tankepolitiet måske er i stand til at kontrollere vesterlændinges opfattelser på tv og internettet, ser verden, hvad der sker i Gaza uden filter.

Det er derfor, bemærkningerne fra talskvinden for Kinas udenrigsministerium ramte så hårdt mandag den 11. december. Da Mao Ning blev spurgt om Kinas reaktion på den nye runde af sanktioner og fordømmelse af Kina for krænkelser af “menneskerettighederne”, sagde hun blot: Hvis USA virkelig bekymrer sig om menneskerettigheder, “er det sidste, de bør gøre, at nedlægge veto mod Sikkerhedsrådets resolution, der opfordrer til en humanitær våbenhvile, som det eneste land der har gjort det, mens den humanitære katastrofe i Gaza forværres time for time.”

Forvent, at presset mod dette åbenlyst hykleriske og fejlslagne system fortsætter med at vokse. Som den russiske udenrigsminister Sergej Lavrov sagde den 10. december på Doha-topmødet i weekenden, er der en ny “multipolær verden, som er ved at opstå efter 500 års dominans af det, vi kalder det ‘kollektive Vesten’. … For at undertrykke denne form for udvikling, [eller] enhver uenighed, besluttede vores vestlige kolleger at ofre alle globaliseringsprincipperne, som de har forsøgt at sælge til alle i årtier … til fordel for en regelbaseret verdensorden.”

Et andet element af dette kan ses på COP28-klimatopmødet i Dubai, hvor al sprogbrug, der indebærer afskaffelse af fossile brændstoffer, er blevet afvist af Kina, Indien og resten af udviklingslandene. Ingen belæring eller stampen med fødderne er nok til at overbevise størstedelen af verden om, at energiforbrug er dårligt, og at udvikling kun bør være forbeholdt de rige lande.

Disse og andre handlinger sætter gang i et dybtgående og historisk skift, som ikke længere kan undgås. Men samtidig risikerer intensiteten af den ondskab, der bliver begået i Gaza, at udløse en meget bredere konflikt i hele Sydvestasien og endda længere væk. Som Egyptens FN-ambassadør, Osama Mahmoud Abdel Khalek Mahmoud, sagde under generalforsamlingen den 12. december: “Udførelsen af denne destruktive krig vil føre til en fuldbyrdet katastrofe. Det vil desværre betyde, at folkedrab vil blive brugt som et redskab til krig, helt uden hensyn til international lov. Det vil føre regionen ud i en regulær krig, og det vil bringe denne internationale organisations troværdighed i fare.”

Derfor er historiens øjne rettet mod os i de kommende dage og timer. Vil vi handle i tide?

Ikke korrekturlæst

Bilag:

FN’s Generalforsamling vedtager resolution om øjeblikkelig våbenhvile i Gaza med overvældende flertal
12. december 2023 (EIRNS) – FN’s Generalforsamling med 193 medlemmer stemte i dag med et overvældende flertal på 155-10, mens 23 undlod at stemme, for at godkende den firepunktsresolution, som regeringerne i Egypten og Mauretanien har udarbejdet, og som opfordrer til en øjeblikkelig våbenhvile i Gaza. De to lande påberåbte sig resolution 377A, som foreskriver, at hvis FN’s Sikkerhedsråd ikke lever op til sit ansvar for at beskytte international fred og sikkerhed, kan FN’s Generalforsamling træde til og komme med anbefalinger. Resolutionen er ikke bindende, men når den fremsættes, da Israel fortsætter med at slagte palæstinensere og har forvandlet Gaza til “et levende helvede”, har den international vægt.

Afstemningen fulgte en meget hårdtslående tale af formanden for FN’s Generalforsamling, Francis Dennis (Trinidad og Tobago), som beskrev “blodbadet” i Gaza og krævede, at situationen blev vurderet “med ærlighed i vores hjerter … en våbenhvile er det eneste realistiske første skridt” mod at finde en løsning på denne krise, sagde han. “Blodsudgydelserne og den psykologiske terror” skal ophøre. Ellers vil “den fortsatte konflikt føre til en regulær krig”. Mere end 18.000 mennesker er døde … et barn dør hvert 10. minut. Hvad venter vi på?”

Dennis blev efterfulgt af Egyptens FN-ambassadør Osama Mahmoud Abdelkhalek Mahmoud, som sagde, at størstedelen af det internationale samfund var klar over situationens alvor og dens implikationer: “Fortsættelsen af denne destruktive krig vil føre til en fuldbyrdet katastrofe. Det vil desværre betyde, at folkedrab vil blive brugt som et redskab i krig, helt uden hensyn til international lov. Det vil føre regionen ud i en regulær krig, og det vil bringe denne internationale organisations troværdighed i fare.”

Resolutionen har titlen “Beskyttelse af civile og opretholdelse af juridiske og humanitære forpligtelser” og fastslår:

“Vejledt af formålene og principperne i FN’s charter,

“minder om sine resolutioner vedrørende Palæstina-spørgsmålet.

“som også minder om alle relevante resolutioner fra Sikkerhedsrådet.

“som noterer sig brevet dateret 6. december 2023 fra generalsekretæren, i henhold til artikel 99 i De Forenede Nationers pagt, stilet til formanden for Sikkerhedsrådet.

“som også noterer sig brevet dateret den 7. december 2023 fra generalkommissæren for FN’s Hjælpeorganisation for Palæstinaflygtninge i Mellemøsten til formanden for Generalforsamlingen.

“Udtrykker alvorlig bekymring over den katastrofale humanitære situation i Gazastriben og den palæstinensiske civilbefolknings lidelser, og understreger, at den palæstinensiske og israelske civilbefolkning skal beskyttes i overensstemmelse med international humanitær lov.

“1. kræver en øjeblikkelig humanitær våbenhvile;

“2. gentager sit krav om, at alle parter overholder deres forpligtelser i henhold til folkeretten, herunder den humanitære folkeret, især med hensyn til beskyttelse af civile.

“3. Kræver øjeblikkelig og betingelsesløs frigivelse af alle gidsler samt sikring af humanitær bistand.

“4. beslutter at udsætte det tiende ekstraordinære hastemøde midlertidigt og at bemyndige formanden for Generalforsamlingen på dens seneste møde til at genoptage mødet efter anmodning fra medlemsstaterne.”

To lande foreslog ændringer til resolutionen. USA foreslog at inkludere en afvisning og fordømmelse af “de afskyelige terrorangreb fra Hamas … og gidseltagningen.” Østrig foreslog at tilføje, at gidslerne blev holdt fanget af Hamas. Begge ændringsforslag fik ikke det nødvendige to tredjedeles flertal. Der var bemærkelsesværdige klapsalver fra forsamlingen, da begge ændringsforslag blev nedstemt, og meget store klapsalver, med nogle glade råb, da resolutionen blev vedtaget. Der var en række andre meget tankevækkende taler fra repræsentanterne for bl.a. Sydafrika, Pakistan, Slovenien og Grækenland.

USA og Israel var imod resolutionen, og de fik følgeskab af Østrig, Tjekkiet, Guatemala, Liberia, Mikronesien, Nauru, Papua Ny Guinea og Paraguay.

Som Reuters rapporterede, sagde USA’s ulykkelige FN-ambassadør Linda Thomas-Greenfield før afstemningen, at der var nogle punkter i resolutionen, som USA støttede, såsom behovet for at adressere den alvorlige humanitære situation i Gaza, beskyttelse af civile og frigivelse af gidsler. Men, advarede hun, “enhver våbenhvile lige nu vil i bedste fald være midlertidig og i værste fald farlig – farlig for israelerne, som vil blive udsat for ubarmhjertige angreb, og også farlig for palæstinenserne, som fortjener chancen for at opbygge en bedre fremtid for sig selv, fri for Hamas.”

Den vrede israelske ambassadør Gilad Erdan advarede forsamlingen forud for afstemningen om, at “ved at stemme for denne resolution støtter I overlevelsen af jihadistisk terror og de fortsatte lidelser for befolkningen i Gaza…. Ikke alene undlader denne resolution at fordømme Hamas for forbrydelser mod menneskeheden, den nævner slet ikke Hamas. Dette vil kun forlænge død og ødelæggelse i regionen, og det er netop, hvad en våbenhvile betyder,” sagde han ifølge UN News. “Vi ved alle, at den såkaldte humanitære våbenhvile i denne resolution ikke har noget med menneskeheden at gøre. Israel gør allerede alt for at gøre det lettere for humanitær hjælp at komme ind i Gaza,” løj han.

UN Photo Loey Felipe

Den 11 december 2023. FN’s generalsekretær António Guterres brugte en tale den 10. december på Doha-konferencen i Qatar til at udsende endnu en markant opfordring til en øjeblikkelig våbenhvile i Gaza. Det gjorde han, fordi USA den 8. december atter nedlagde veto mod en resolution fra FN’s Sikkerhedsråd, der krævede en sådan våbenhvile. Guterres reagerede på den afstemning ved at sige, at “Sikkerhedsrådet beklageligvis ikke gjorde det, men det gør det ikke mindre nødvendigt. Så jeg kan love, at jeg ikke vil give op.”

Det gør resten af verden heller ikke.

FN’s Generalforsamling samles til et hastemøde tirsdag den 12. december for at diskutere en ny resolution fremlagt af Egypten og Mauretanien, som også kræver en øjeblikkelig våbenhvile. Resolutionen har allerede 103 sponsorer – og flere kommer til. Og 12 ud af de 15 nuværende medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd rejste i dag til Rafah-grænseovergangen mellem Gaza og Egypten for med egne øjne at se, hvordan de forfærdelige forhold tager sig ud der, som et resultat af Israels USA-støttede bombardementer og etniske udrensninger i hele Gaza.

Resolutioner fra FN’s Sikkerhedsråd er bindende for medlemslandene, mens udtalelser fra FN’s Generalforsamling ikke er det. Men et massivt internationalt pres er ved at opstå for at tvinge USA til at ændre sin politik. Stort set hele verden – minus Netanyahu og briterne, selvfølgelig – er imod den amerikanske regering i denne sag, og det med rette.

Hvis hele verden tvinges til at bryde med et USA, der er engageret i endeløse krige; hvis FN ikke får lov til at opfylde sin mission om at være vogter af verdensfreden og sikkerheden; så vil Tredje Verdenskrig være over os. FN skal bringes til at fungere; verden kan ikke synke ned i det vilde vesten med den “regelbaserede orden”, som Wall Street og City of London elsker så højt, eftersom det er dem, der fastsætter reglerne. Som Jordans udenrigsminister, Ayman Safadi, sagde til det samme Doha Forum, som Guterres talte til: “Israel har skabt en mængde had, som vil hjemsøge denne region, og som vil definere de kommende generationer.” Det samme kan siges om verdens holdning til USA og Vesten mere generelt.

Selv Associated Press, som ikke er kendt for at være sandhedens vogter, måtte i en artikel den 10. december indrømme, at Israels offensiv “har dræbt tusindvis af civile palæstinensere. Omkring 90% af Gazas 2,3 millioner mennesker er blevet fordrevet inden for det belejrede område.” De forklarede, at Netanyahu er sluppet af sted med dette, fordi “USA har ydet vital støtte i de seneste dage ved at nedlægge veto mod en resolution fra FN’s Sikkerhedsråd om at stoppe kampene og ved at presse et hastesalg af kampvognsammunition til Israel til en værdi af over 100 millioner dollars igennem.”

Det er den samme Netanyahu, som for nylig belærte regeringscheferne i Spanien og Belgien: “Historien favoriserer ikke Jesus Kristus over Djengis Khan. Historien favoriserer de stærke.” Er vi som amerikanere virkelig parate til, at vores land i denne højtid går over i historien for ligeledes at have valgt Djengis Khan frem for Jesus Kristus?

Sandt nok: En øjeblikkelig humanitær våbenhvile i Gaza vil ikke løse de underliggende problemer i Sydvestasien eller i verden. Men det vil stoppe folkemordet på 2,3 millioner mennesker – og det vil gøre det muligt for verden at bevare et minimum af ære og moral, så den kan forberede sig på de større opgaver, der venter forude.

En af de vigtigste opgaver er at afvikle det militærindustrielle kompleks (MIK), som udgør en af de væsentligste drivkræfter bag de endeløse krige, som det blev dokumenteret i en meget nyttig artikel, der netop er udgivet af American Friends Service Committees Action Center on Corporate Accountability. MIK er ikke begrænset til USA, men har et internationalt omfang. Og den består ikke kun af producenter af tanks og missiler, men også af Wall Street og City of Londons finansielle interesser, som rent faktisk styrer verdens Lockheed’er og Raytheon’er.

Det er på tide at “omstille til fred”, at tage de betydelige videnskabelige, teknologiske og maskinværktøjsmæssige kapaciteter, der findes i denne sektor – inklusive de faglærte arbejdere, ingeniører og forskere, hvoraf de fleste ville foretrække at bruge deres talenter til gavn for menneskeheden – og omdanne dem til LaRouches globale genopbygningsplan, der udgør det eneste grundlag for en varig fred.

UN Secretary General Guterres. UN Photo Loey Felipe

Lørdag den 9. december 2023

TÉLLEZ CASTELLÓN: [via oversætter] Udmærket. Tak, Dennis. Nu giver vi ordet til vores hovedtaler, fru Helga Zepp-LaRouche. Hun vil indlede vores konference med emnet “Den nye internationale sikkerheds- og udviklingsarkitektur”. Velkommen, Helga, hilsner.

HELGA ZEPP-LAROUCHE: Mange tak. En hilsen til jer alle sammen. Vi var alle vidner til det forfærdelige resultat af mødet i FN’s Sikkerhedsråd i går, hvor en enkelt nation stemte nej til resolutionen, så det utrolige blodbad, der finder sted i Gaza, fortsætter. Lad mig hurtigt komme ind på udviklingen i dette. Da generalsekretær António Guterres skrev dette brev til formanden for FN’s Sikkerhedsråd, hvor han henviste til artikel 99 i FN-pagten og påpegede faren for en yderligere forværring af de eksisterende trusler mod opretholdelsen af international fred og sikkerhed, var det et påtrængende spørgsmål, men også et desperat forsøg på at appellere til FN’s Sikkerhedsråd om at gribe ind for at stoppe den etniske udrensning af Gaza, som nu finder sted for øjnene af hele verden, og som er på tv-skærmene hver eneste dag.

Angrebet den 7. oktober, hvor 1.200 mennesker blev dræbt, skal helt klart fordømmes. Men IDF’s fuldstændig uforholdsmæssige angreb siden da har dræbt mere end 16.000 palæstinensere, hvoraf 70% var kvinder, børn og ældre, og et ukendt antal er begravet under murbrokkerne fra ca. 60% af alle huse i Gaza, som er blevet ødelagt eller beskadiget. Der er ingen mad, vand, medicin, elektricitet eller husly. 2,3 millioner mennesker er blevet fordrevet fra nord til syd, hvorefter de bliver bombet, uanset hvor de flygter hen. Der er ikke noget sikkert sted i Gaza, og nu bliver et meget stort antal mennesker “koncentreret” i et lillebitte område nær grænsen til Egypten.

Der må omgående komme en våbenhvile, og der må indkaldes til en omfattende konference for Sydvestasien, som Kina har foreslået, for at gennemføre en to-statsløsning baseret på en generel økonomisk udviklingsplan, som Oase-planen, der blev foreslået af min afdøde mand, Lyndon LaRouche, allerede i 1975. Hvis dette ikke sker øjeblikkeligt, på trods af denne skammelige afstemning i FN’s Sikkerhedsråd, kan det meget vel være, at den forestående apokalypse i Gaza er dråben, der får bægeret til at flyde over. Det er ikke kun en forfærdelig oplevelse for alle muslimer rundt om i verden, men for hele det Globale Syds nationer at erfare, hvor meget værdi der tillægges en palæstinensers liv i den nuværende verdensorden.

FN’s Sikkerhedsråds manglende evne til at gøre noget for at stoppe dette barbari på grund af vetoet fra mindst ét permanent medlem af FN’s Sikkerhedsråd – USA – understreger, at det haster med at genoverveje grundlaget for den nuværende verdensorden. Ifølge Stockholm Peace Institute er der i øjeblikket, i 2023, 55 væbnede konflikter i gang i verden. To af dem – krigen i Ukraine og krigen i Gaza – har potentiale til at eskalere til en regional eller endog en global krig, som kan involvere brugen af atomvåben. Det kan føre til udslettelsen af den menneskelige art og enden på alt liv på jorden.

Det er derfor mere end presserende at definere en ny international sikkerheds- og udviklingsarkitektur, der tager fat på de grundlæggende årsager til den nuværende krise, og som tager hensyn til sikkerhedsinteresserne i hvert enkelt land på planeten. Et relevant fortilfælde kan være Den Westfalske Fred, som afsluttede 150 års religionskrig i Europa. På det tidspunkt blev de stridende parter enige om at forhandle om en afslutning på krigen og den efterfølgende fredsorden, da de indså, at hvis krigen fortsatte, ville der snart ikke være nogen tilbage til at nyde sejren, da de alle ville være døde. Det kunne være en stærk motivation for os i dag til at skabe et nyt fundament for sameksistens på jorden og en erkendelse af, at krig må udelukkes som konfliktløsning i atomvåbnenes tidsalder.

I dagens verden af misinformation, fake news og propaganda er det imidlertid vigtigt, at vi sikrer os, at der fra begyndelsen er en klar forståelse af betydningen af de anvendte begreber. For mangel på klarhed i de anvendte begreber kan ødelægge bestræbelserne på at etablere en ny fungerende orden. Konfucius insisterede på dette ved at sige, at det første skridt må være at bringe orden i begreberne, hvis man ønsker at løse et problem.

Et godt eksempel på dette krav illustreres af det ofte gentagne mantra om behovet for at udvide den “regelbaserede orden” til resten af verden; eller at der var en formodet konfrontation mellem den gode regelbaserede orden og de onde autokratier; med henvisning til den tilsyneladende kontrovers mellem Vesten og det nu meget store flertal af resten af verden. Bortset fra, at det ingen steder står skrevet, hvad disse regler er, og på hvis autoritet de blev skrevet, har de en tendens til at være lige så solide som glat gelé. Når det er belejligt at udråbe dem som beskyttere af menneskerettighederne, finder man variationer af dem overalt. Men da NATO for eksempel forlod Afghanistan efter 20 års krig, i hvad der dengang blev kaldt den værste humanitære krise på planeten, havde de vestlige banker ingen skrupler med at stjæle afghanske aktiver til en værdi af 9 milliarder dollars, hvilket forværrede situationen for en befolkning, som var 97% fødevareusikre, og som er ved at sulte. For at dække over, hvad der foregår i Gaza lige nu, uddeler de toneangivende medier manualer til deres journalister om, hvordan de skal rapportere enhver rædsel som værende forårsaget af Hamas osv.

De ti principper, jeg har foreslået som diskussionsgrundlag for en sådan ny sikkerhedsarkitektur, forsøger derfor at være af en sådan art, at disse principper er forståelige, gennemsigtige og ikke kan fordrejes til deres modsætning af nutidens farisæere. Som det første princip definerede jeg partnerskabet mellem fuldstændigt suveræne nationalstater baseret på de fem principper for fredelig sameksistens og FN-pagten, fordi det vedrører det absolutte behov for selvbestemmelse og deltagelse i regeringen for den enkelte, hvilket er udelukket i alle former for overnationale institutioner. Betydningen af den suveræne nationalstat står ofte ikke klart for folk, fordi de forveksler den med chauvinistiske former for nationalisme, som ofte beskyldes for at være årsagen til krige. Men den suveræne nationalstat opstod tværtimod i en meget lang og vanskelig proces ud af imperiernes enetilværelse og deres oligarkiske styreform, hvor kun en lille magtelite havde alle privilegier, mens hovedparten af befolkningen var på niveau med slaver eller håndlangere, som blev holdt så tilbagestående som muligt, så de lettere kunne kontrolleres.

I Europa, efter mange århundreder med sådanne imperier, var selv fremkomsten af nationale monarkier et skridt opad mod gennembruddet for ideen om en nationalstat, der for første gang var helliget folkets fælles bedste. Det skete i det 15. århundrede med Ludvig XI’s Frankrig, hvis 20-årige regeringstid fordoblede befolkningens levestandard, og skrifterne af Nikolaus af Cusa, som for første gang definerede begrebet det repræsentative system mellem regeringen og de regerede. Fuldkommen national suverænitet skal i dag opretholdes mod indblanding i alle staters indre anliggender og retten til at definere sit eget sociale system og sin egen udviklingsvej baseret på sin egen kultur og tradition. Den eneste grænse for denne suverænitet er, at den aldrig kan være i modstrid med menneskehedens interesser som helhed, hvilket er tilfældet for patrioten, som samtidig er verdensborger, som Friedrich Schiller definerede det.

Det andet princip, behovet for at afskaffe fattigdom for alle mennesker på planeten, er baseret på det faktum, at det let kan lade sig gøre, hvis man bruger de eksisterende teknologier. Det er også nødvendigt, fordi fattigdom er en af de værste krænkelser af menneskerettighederne. En person, der skal bekymre sig om måltider, sundhedspleje, husly, uddannelse osv., vil ikke være i stand til at finde den nødvendige fritid til at udvikle alle sine kreative potentialer som menneske. Fattigdom er livsforkortende, og da det i høj grad er muligt at overvinde den, bør den ikke eksistere.

Vigtigheden af det tredje princip blev understreget af den nylige pandemi og forskellen på dødeligheden i de forskellige lande: Peru, for eksempel, havde 221.564 dødsfald; Kina, med en meget større befolkning, havde kun 121.877; USA havde 1.144.877. Kina har næsten 4,5 gange så mange indbyggere som USA.

Det fjerde princip, at gøre universel uddannelse tilgængelig for alle børn og voksne, er den absolutte nøgle til succesfuld og holdbar økonomisk vækst, da det er den kontinuerlige proces med opdagelse af nye principper inden for videnskab og kunstnerisk innovation, der er drivkraften bag økonomisk vækst. Men universel uddannelse er også den uerstattelige metode til at frigøre ens egen kreativitet og vokse fra ufuldkommenheder i sindet og sjælen ved at absorbere, hvad menneskeheden hidtil har opnået, og ved at bygge videre på denne arv med det ædle mål at tilføje noget vigtigt til gavn for fremtidige generationer.

Emnet for det femte princip vil efter al sandsynlighed tvinge sig selv på dagsordenen meget hurtigere, end det er den offentlige opfattelse. Det transatlantiske finanssystem oplevede allerede en systemisk krise i 2008, som blev dækket over med enorme mængder likviditet, den såkaldte kvantitative lempelse, der sprøjtede billioner og atter billioner ind i systemet, som nu sidder på 2 billiarder dollars i derivateksponering. USA bruger allerede næsten 20% af sit budget på gældsbetjening alene, og muligheden for at fordele underskud til hele verden ved blot at trykke penge med dollaren som verdens reservevaluta er tydeligvis snart slut.

Bevæbningen af dollaren ved at beslaglægge fremmede landes aktiver i amerikanske banker, indførelsen af ensidige sanktioner som et middel til regimeskifte, der især skader de fattige i de ramte lande, samt især erfaringerne fra interventionskrigene siden 9/11, der efterlod millioner af mennesker døde, disse og flere udviklinger har ført til et gigantisk tilbageslag. Nu er en proces med af-dollarisering i gang: Lande handler mere og mere i deres nationale valutaer. Der foregår dybtgående diskussioner mellem forskellige lande om at skabe en ny international reservevaluta, der ikke er baseret på pengeværdier, men på råstoffer og de involverede landes produktivitet. Det er en udvikling, som Lyndon LaRouche har forudsagt siden 1971 og begrebsliggjort i form af løsninger som hans forslag om en International Udviklingsbank i 1975. Det var ideen om at erstatte IMF, hvis funktion var og er at undertrykke udviklingen af den såkaldte udviklingssektor, med en kreditinstitution tilegnet den økonomiske udvikling af det Globale Syd.

Hele Lyndon LaRouches livsværk, det sjette princip, var helliget den konkrete realisering af en ny økonomisk verdensorden med Oase-planen fra 1975 for en grønnere ørken i Sydvestasien; Afrikas udviklingsplan, der først blev foreslået i 1976; Operation Juárez, som han formulerede i samarbejde med den mexicanske præsident López Portillo, for integration af infrastrukturen i hele Latinamerika i 1982; en 40-årig udviklingsplan for Indien i diskussion med Indira Gandhi; den 50-årige udviklingsplan for Stillehavsbækkenet. Og så i 1991 den Eurasiske Landbro, som blev udvidet til Verdenslandbroen i 2014. Disse programmer er for en stor dels vedkommende ved at blive realiseret på grund af Bælte- og Vej-Initiativet i dag.

Det syvende princip om en ny sikkerhedsarkitektur behandler spørgsmålet om en ny sikkerhedsarkitektur som sådan, som skal starte med ideen om udelelig sikkerhed. Det betyder, at mens alle nationers sikkerhedsinteresser må tages i betragtning, har ingen nation ret til at insistere på sine egne sikkerhedsinteresser, hvis det krænker en anden nations. Geopolitik skal afsluttes en gang for alle, da det har været kilden til to verdenskrige i det 20. århundrede og utallige krige i tiden derefter. Intet land eller gruppe af lande har ret til at insistere på sin ret over for et andet land eller gruppe af lande. Vejen til at overvinde denne tilsyneladende modsigelse er gennem fælles udvikling for alle. Hvis alle lande på planeten kan deltage i en retfærdig international orden, hvor en international arbejdsdeling er rettet mod at overvinde ulemper i et forløb med forbedring af forholdene for alle – med andre ord, hvis hver nation kan have sikkerhed for, at den på et tidspunkt i fremtiden kan realisere den fulde udvikling af sit eget potentiale som land og af sin befolkning, så kan en harmonisk udvikling af alle garanteres. Atomvåben skal forbydes og gøres teknologisk forældede gennem internationalt samarbejde om forskning og udvikling af nye fysiske principper. De militærindustrielle komplekser er selv drivkraften bag stadig flere krige, da deres profit afhænger af en kontinuerlig række af krige. Militærindustriens industrielle kapacitet må omstilles og bidrage til den produktive fysiske kapacitet, der er nødvendig for alle menneskers fælles bedste. Omdannelsen af det, der nu er et enormt spild af kapacitet, til produktion af midler til ernæring, sundhedspleje, uddannelse osv., vil være så fordelagtigt for folket, at de vil betragte det som deres egeninteresse, at der aldrig vil ske en tilbagevenden til produktionen til krigsmaskinen.

På dette tidspunkt kan man høre et kor rejse sig i baggrunden og protestere mod, at dette er et for optimistisk syn; at mennesket er motiveret af “interesse” og ikke af en hengivenhed til det fælles bedste. Og at en sådan vision derfor er utopisk og ikke vil gå i opfyldelse. Det er grunden til, at det tiende princip hører med til denne pakke. Jeg oplæser nu det tiende princip:

“Den grundlæggende antagelse for det nye paradigme er, at mennesket er fundamentalt godt og i stand til uendeligt at perfektionere sit sinds kreativitet og sin sjæls skønhed, og at det er den mest avancerede geologiske kraft i universet, hvilket beviser, at sindets og det fysiske univers’ lovmæssighed er i overensstemmelse og samhørighed, og at alt ondt er resultatet af manglende udvikling og derfor kan overvindes.”

Hvis man undersøger, hvilke kræfter der er enige i denne definition af menneskets natur, kan man se, at de tre mosaiske religioner er enige – det vil sige kristendom, islam og jødedom – derefter hinduisme og buddhisme, som tilsammen tegner sig for omkring 77% af verdens befolkning. Så kan man også tælle kommunisterne og nogle andre lande med, som også arbejder på at forbedre både den materielle og den kulturelle livskvalitet for deres befolkninger. Så det er helt klart det overvældende flertal af den menneskelige art, der har dette positive billede af mennesket.

På den anden side kan man se, at det kun er oligarkiske styreformer, der insisterer på, at menneskets grundlæggende karakter er beskrevet som i den britiske oplysningstid af Hobbes, Hume, Locke eller den hollandske Bernard Mandeville, der hævder, at mennesket er ondt af natur og derfor skal undertrykkes af en almægtig Leviathan – det er Hobbes’ idé – en verdenspolitimand i en unipolær verden. Det var helt klart den underliggende antagelse i Francis Fukuyamas fejlagtige forudsigelse af historiens afslutning efter Sovjetunionens opløsning i 1991. Det er også det aksiom, som ideen om et globalt NATO hviler på.

Men som allerede antydet, har disse påstande allerede haft et enormt tilbageslag, fordi de i virkeligheden ikke svarer til menneskets sande natur. De har ført til fremkomsten af det globale flertal af nationer, som i øjeblikket er i færd med at opbygge et nyt økonomisk og politisk verdenssystem, som svarer til den opfattelse, der kommer til udtryk i det tiende princip.

Den naturlige udvikling af biosfæren til noosfæren, som ifølge Vladimir Vernadsky er indbygget i lovmæssigheden i vores fysiske univers – eller Guds skaberværk, hvis man vil udtrykke det i religiøse termer – vil i stigende grad øge potentialet for godhed. Det er op til os at gennemføre denne nye sikkerheds- og udviklingsarkitektur nu og ikke lade et levn fra et tidligere udviklingstrin, en form for huleboer, gribe ind fra stenalderen og ødelægge hele menneskeheden med en termonuklear håndøkse. Tak skal I have.