LaRouche-organisationen har en halvsides annonce i Washington Times den 6. januar, på dagen hvor den amerikanske kongres vil tælle valgmandsstemmer i forbindelse med præsidentvalget den 3. november 2020.

Tiden er inde til, at præsident Donald Trump vender bunden i vejret på det strategiske skakbræt. På dette fremskredne tidspunkt vil intet mindre end at vælte hele det britiske finansoligarkis slagplan kunne vinde krigen. Dette er den eneste effektive måde at stoppe hele det monumentale bedrag i forbindelse med det amerikanske præsidentvalg i 2020 og ødelæggelsen af selve præsidentembedet. At tage sagen til Højesteret, og at den amerikanske befolkning foretager fredelige masseprotester er berettiget og nyttigt, men vil ikke være tilstrækkeligt. For at vinde krigen må hele det britiske finansoligarkis slagplan fejes af banen. Denne strategi har, fra det øjeblik han tiltrådte for fire år siden, inkluderet fjernelsen af præsident Trump fra Det Hvide Hus, med det formål at indføre en grøn global nulstilling af økonomien, hvilket betyder udslettelsen de tidligere industrielle økonomier i verden (inklusive USA) og en folkemorderisk affolkning af den underudviklede sektor gennem krig, hungersnød og pandemier – alt sammen med det formål at opretholde Wall Streets og City of Londons bankerotte finanssystem, med dets spekulative boble på 2 billarder $. Biden er deres mand til dette job. Hvilke øjeblikkelige handlinger kan præsident Trump foretage for at vælte det strategiske skakbræt?

1) Præsident Trump kan trodse den onde, løgnagtige anti-Rusland og anti-Kina kampagne og ringe den russiske præsident Vladimir Putin op og sige: ”Se, vi har en pandemi; vi har hungersnød; vi har en ekstrem farlig strategisk konfrontation; og vi har en uløst finanskrise. Lad os holde det topmøde blandt FN’s Sikkerhedsråds permanente medlemmer (P5), som du foreslog i januar 2020, og gøre det med det samme”. Som Lyndon LaRouche gentagne gange argumenterede for, er en sådan kombination af den amerikanske præsident Trump, den russiske præsident Putin og den kinesiske præsident Xi Jinping stærk nok til at tilintetgøre det fallerede London/Wall Street-finanssystem, og til at handle hurtigt for at løse disse kriser. Hele verden, der med ængstelse betragter begivenhederne udfolde sig i USA, ville forene sig bag en sådan bestræbelse.

2) Præsident Trump kan også umiddelbart agere for at give oprejsning til den amerikanske statsmand Lyndon LaRouche og benåde Julian Assange og Edward Snowden. Hvorfor LaRouche? Fordi Lyndon LaRouche (1922-2019) i fem årtier var den mest kontroversielle person i amerikansk politik, frygtet af det britiske imperium som ingen andre. LaRouche blev en trussel i verdensklasse mod det britiske imperiums magt gennem sine amerikanske præsidentkampagner.

“LaRouche-sagen involverer en bredere vifte af bevidst og systematisk magtmisbrug og ulovligheder over en længere periode i et forsøg på at ødelægge en politisk bevægelse og leder end nogen anden føderal retssag i min tid eller efter mit kendskab” – tidligere amerikansk justitsminister, Ramsey Clark.

LaRouche førte an i kampen mod de angloamerikanske finansinstitutioners folkemorderiske udplyndringspolitik og var ansvarlig for en vellykket organisering af Reagan-æraens Strategiske Forsvarsinitiativ i 1982-1983. Man fabrikerede anklager mod ham i slutningen af 1980’erne og sendte ham i føderalt fængsel i fem år – for forbrydelser han aldrig begik. Trump blev ramt af det samme apparat, som bragte den uskyldige LaRouche i fængsel. Faktisk var Robert Mueller selv en af de førende personer i retsforfølgelsen og lynjustitsmordet på LaRouche for over 30 år siden, i lighed med bankmanden fra Boston, William Weld. Den 1. september 1995 udtalte LaRouche i sine historiske bemærkninger til Martin Luther King Tribunalet en skarp advarsel, som har givet genlyd op igennem årtierne: ”Indtil vi fjerner det rådne, permanente bureaukrati fra vores regeringssystem, der optræder som ‘lejemordere’ ved at benytte retssystemets autoritet til at begå justitsmord, er dette land ikke frit, og heller ingen der lever i det”.

29. december 2020 (EIRNS) — Helga Zepp-LaRouche sagde i en diskussion den 28. december med medlemmer af Schiller Instituttet fra USA, Canada, Gambia, Irland, Danmark, Italien og Tyskland, om USA’s udenrigsminister Pompeos sindssyge politik midt i faren for ekstreme internationale spændinger under pandemien, og truslen om en hungersnød af bibelske proportioner, at det var af presserende betydning for præsident Donald Trump at ringe til Rusland og Kina for straks at indkalde til et topmøde blandt de fem permanente medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd, som Ruslands præsident Putin opfordrede til i januar i år.

Hun sagde:

»Jeg tror, at præsident Trump, uanset hvad der sker den 6. januar, uanset om han vil være i Det Hvide Hus den 20. januar, kan gøre én ting. Han kunne straks indkalde Rusland og Kina og sige, at på grund af krisen forårsaget af pandemien, på grund af hungersnøden, og på grund af faren for verdensfreden, ønsker han at reagere på Putins tilbud om at afholde topmødet mellem de fem permanente medlemmer i FN’s Sikkerhedsråd, som præsident Putin har opfordret til siden januar. Trump burde sige, at han vil have topmødet med det samme. Og det ville være det allerbedste, han kunne gøre for at imødegå al denne propaganda.

“Jo mere folk ringer til Det Hvide Hus for at foreslå dette, og som udtrykker behovet for topmødet på andre måder, jo bedre. Jeg aner ikke, hvorfor Trump ikke har smidt Pompeo ud. Han er lige som John Bolton på mange af disse spørgsmål. Præsident Trump havde modet til at smide Bolton ud. Det var en af de bedste ting, han nogensinde gjorde.

“Men jeg tror at det, for at omgå disse farer, i denne utroligt komplekse situation, er nødvendigt for præsident Trump til nu at følge op på Putins tilbud om dette topmøde, og mødes med Putin, og Xi Jinping. Dette møde kan ske. Frankrigs præsident Macron har allerede sagt, at han støtter et sådant topmøde, og Boris Johnson har udtalt, at han støtter det. Men de virkelig vigtige mennesker er præsidenterne Trump, Putin og Xi Jinping, som vil gøre forskellen på et sådant møde. Johnson og Macron kunne ikke ødelægge en sådan kombination. Det er den ene ting, som Trump må opfordres til at gøre. Jeg er 100% sikker på, at Rusland og Kina absolut ville støtte det med det samme.”

18. december 2020 (Schiller Instituttet) — Muligheden for at præsident Donald Trump vil benåde Wikileaks’ grundlægger, Julian Assange, der nu langsomt dræbes i et fængsel i London, især i kølvandet på den nylige tilbagetræden af justitsminister William Barr, har rejst et spændende spørgsmål. Vil det russiske “computerhack, som aldrig fandt sted”, der er så centralt for den nuværende fængsling og tortur af Assange, endelig blive bragt frem i lyset, hvis han løslades fra fængslet? Vil den kriminelle sammensværgelse mod det amerikanske præsidentskab, der involverede “Five Eyes” efterretningstjenesterne, samt de finansielle interesser bag City of London/Wall Street, blive eksponeret gennem frigivelse af alle dokumenter, der er vigtige for at afsløre Russiagate-fupnummeret? Vil disse dokumenter omfatte relevante dele af de titusindvis af sider, som Ty Clevenger har erfaret, at FBI netop har erkendt eksisterer i deres sagsakter, der er relevante for hans anmodning i en FOIA-retssag vedrørende informationer om Seth Rich? Vil vi måske endelig se frigivelsen af disse og andre dokumenter gennem fyringer og/eller fratræden af CIA-direktør Gina Haspel og FBI-direktør Christopher Wray efter William Barr?

Resolut, uventet og uortodoks handling fra præsidentens side kunne nu være den eneste mulighed for at afsløre den sande natur af præsidentvalget i 2020, og vende det nuværende resultat. Ved at tillade retfærdigheden at ske fyldest gennem sådanne handlinger, kunne der skabes en platform for Snowden, en skrantende Assange, William Binney, whistleblower fra det Nationale Sikkerhedsagentur (NSA) samt andre, til at afsløre hvordan overvågningsstaten har såret den amerikanske valgproces så godt som dødeligt, ligesom den har manipuleret og fikset valg over hele planeten i årtier – uanset hvad der måtte komme frem – Donald Trump kunne endnu nå at blive indsat som præsident i januar 2021. Hvis sandheden om kampagnerne i 2016 og 2020 endelig blev fortalt til det amerikanske folk, vil den der gør det, have fortjent deres evige støtte. Og den sandfærdige forklaring vil øjeblikkeligt afsløre den blodige karakter af Obama-Bush-administrationerne, der blev forenet som siamesiske tvillinger gennem deres fremme af krig som det primære redskab til diplomati.

Britisk efterretningsvirksomhed, ikke Rusland eller Kina, er den “udenlandske spiller”

Har du bemærket, at hvis man nævner Kina eller Rusland, er mange hurtige til simpelthen at acceptere ideen om udenlandsk indblanding i det amerikanske valg, men hver gang man bringer den veldokumenterede involvering af britisk efterretningstjeneste i det amerikanske valg og præsidentskab gennem de seneste 5 år op, benyttes udtrykket “konspirationsteori” til at afvise denne analyse? Navnene Christopher Steele, Robert Hannigan, Sir Richard Dearlove, amerikaneren Stefan Halper og Sir Kim Darroch – alle direkte tilknyttet til GCHQ, MI6 eller den britiske udenrigstjeneste – er blot de hidtil kendte operatører, der er kendt for direkte at have skabt enten historien om “Rusland, Rusland, Rusland” eller historien om “Kina, Kina, Kina”. Der er sikkert mange flere.

Alligevel bruges “det er virkelig svært for mig at se, hvordan Storbritannien er involveret”, stadig som en undskyldning af de fleste for ikke at se, hvad der faktisk er foregået. At ignorere sandheden bliver dog umuligt, når man ser på sagen om Julian Assange. Assange bliver dræbt for øjnene af os i et britisk fængsel for at bevare den russiske fiktion. Hvordan gøres dette? Tidligere i år, den 20. februar, trykte avisen Guardian overskriften: “Donald Trump ’tilbød Julian Assange en benådning, hvis han benægtede russisk forbindelse til hack.'” De fleste medier ville øjeblikkeligt blive miskrediteret som svindlere og kun modvilligt, om nogensinde, blive troet igen, hvis først Assange sammen med andre kyndige fik lov til at udtale sig offentligt om Russiagate. ‘Cui bono’ – de som drager fordel af Assanges tavshed, er de sammensvorne, der fostrede, gennemførte og hemmeligholdt komplottet mod det amerikanske præsidentskab – briter, amerikanere og andre. Som journalist Viktor Dedaj udtalte på Schiller Instituttets panel den 12. december: “Hæng sammen eller hæng hver for sig: Frie suveræne republikker, eller digitalt diktatur (“Hang Together or Hang Separately: Free and Sovereign Republics, or Digital Dictatorship”):

”Da Julian Assange endelig blev fjernet fra ambassaden i strid med folkeretten, og oven i købet den ecuadorianske forfatning, tog det kun et kvarter for den britiske dommer, først at fornærme ham og derefter dømme ham til 50 ugers fængsel for overtrædelse af hvad? Hans betingelser for ‘prøveløsladelse’ … men han blev ikke alene … idømt 50 uger, men 50 uger i et højsikkerheds-fængsel. Vi vil se, at dette – så vidt vides – er det eneste tilfælde i Storbritannien, at en journalist, der ikke er anklaget for noget men holdes i varetægt, er låst inde i et fængsel med høj sikkerhed … Vi så en retssag, der fandt sted bag næsten lukkede døre, idet omkring 50 NGO’er, hvoraf 90 journalister, der [på forhånd] var blevet akkrediteret, blev afvist med navns nævnelse … ”

Det bør huskes, at Edward Snowden i 2013 blev hjulpet af Julian Assange i sin vellykkede flugt fra Hongkong. Snowden strandede derefter i Moskva, da hans pas blev tilbagekaldt, hvilket gjorde det umuligt for ham at rejse videre. Kirk Wiebe, whistleblower fra det Nationale Sikkerhedsagentur, har observeret, at Snowden, langt fra at være en forræder, som mange har hævdet, måske er blevet tvunget til at handle på en ulovlig måde for at honorere sin svorne ed til USA’s forfatning. Hans handlinger fandt sted adskillige år efter at Wiebe, sammen med William Binney og Ed Loomis og senere sammen med Diane Roark, medarbejder i House Intelligence Committee, havde brugt “de godkendte kanaler og procedurer” til at rapportere forseelser efter deres fratræden fra NSA i 2001 – for sidenhen at blive anholdt under våbenmagt af FBI og næsten justitsmyrdet og sendt i fængsel af Justitsministeriet i 2007. Præsident Trumps nylige indikation af, at han måske vil se på en benådning af Snowden, efter at Trump for flere år siden erklærede, at Snowden fortjente døden, har givet anledning til dyb bekymring i efterretningskredse, hos republikanere og demokrater. Disse “repræsentanter for den dybe stat” ønsker frem for alt at trække opmærksomheden væk fra den grimme sandhed. Den systematiske omstyrtning af regeringer, herunder gennem manipulation og valgfusk, foretaget af medlemmer af “Five Eyes” hemmelige regeringsarrangement, er en ‘standard operational procedure’ for det der i den amerikanske efterretningsverden kaldes for “Project Democracy”, som først blev afsløret for den brede amerikanske offentlighed af Lyndon LaRouche og Executive Intelligence Review i rapporten fra 1987: “Project Democracy: The Parallel Government Behind the Iran-Contra Affair.”

Hvordan ‘Project Democracys kampagne mod Lyndon LaRouche ødelagde amerikanske valg

Først kom de efter socialisterne, og jeg talte ikke imod – fordi jeg ikke var socialist.
Så kom de efter fagforeningsfolk, og jeg talte ikke imod – fordi jeg ikke var fagforeningsmand.
Så kom de efter jøderne, og jeg talte ikke imod – for jeg var ikke jøde.
Så kom de efter mig – og der var ingen tilbage til at tale på mine vegne.
—Martin Niemöller

Fortiden er prologen. For at forstå hvordan det gik til, at amerikanske efterretningskontorer, der agerede i hemmeligt samarbejde med en britisk udenlandsk magt, som ingen bryder sig om at nævne, begik valgsvindel ved både valget i 2020 og 2016, er det nødvendigt at forstå brugen af bekendtgørelse 12333 og andre præsident-direktiver fra 1980’erne om at omorganisere og centralisere mange efterretningsfunktioner under vicepræsidentens myndighed. (For at forstå konsekvenserne af hvad dette betyder, så tænk “Dick Cheney.”) E.O. 12333 (Executive Order 12333 -red) og forskellige andre ordrer fremskyndede privatiseringen af militær- og efterretningsfunktioner. Virksomheder, der undertiden benævnes kvasi, ikke-statslige organisationer (“quangos”), forpestede amerikansk dagligliv – og derefter kom Internettet, oprindeligt udviklet til militært brug og derefter ulovligt anvendt til universel overvågning gennem kriminelle applikationer af programmer, der oprindeligt var designet til at forsvare USA, såsom Bill Binneys ThinThread-program.

Læs resten på engelsk:

Studying the case of Lyndon LaRouche, and his 1984–1989 legal lynching, is the single most efficient means by which today’s American electorate can begin to understand the true nature of the grand crime against the Presidency presently being committed, a crime that will require, for its correction, LaRouche’s exoneration, as well as justice for Assange and Snowden.

In fact, whether Julian Assange is successfully kept alive and released from prison in the next weeks, or whether Edward Snowden is soon allowed to return home and assist in the process of cleaning out the “secret government” that has run the United States, is intimately tied to whether Lyndon LaRouche, economist, statesman, and Presidential candidate, is finally exonerated. Though LaRouche died on February 12 2019, his exoneration now plays an even greater role in rectifying the destruction of the American Presidential system that has gone on for over a half-century. The October 6, 1986 attempted assassination of LaRouche, and his subsequent prosecution, conviction and imprisonment, was not an attack on a “maverick political extremist,” as it was portrayed by literally thousands of printed and electronic media stories at the time. It was, because of LaRouche’s use of his Presidential campaigns to change the direction of the policies of the Reagan and other presidencies, that destroying him meant, in reality, a violent, near lethal assault on the American Presidential system. It was the same Presidential system that came under violent attack with the November 22, 1963 murder of JFK, the April-June 1968 double assassinations of Martin Luther King and Robert Kennedy, and the March 1981 near-assassination of Ronald Reagan.

Lyndon LaRouche(1922–2019), economist and statesman, was for five decades the most controversial figure in American politics. He became a world-class threat through his United States Presidential campaigns. His 1970s denunciation of the genocidal looting policies and predatory lending practices of the International Monetary Fund, the World Bank, and the Anglo-American financial establishment in general, and his successful organizing of the Reagan-era Strategic Defense Initiative in 1982-83, earned him the undying enmity of the “baby doomers” that have now huddled around the trillions-dollar financial scam known as the “Green New Deal.” LaRouche had to be taken out, or at least, down. That attack was coordinated through the privatized intelligence route , including the April 1983 establishment of a “Get LaRouche Task Force” headed up by financier John Train of New York, and involving multiple intelligence agencies. Individuals such as London’s favorite Secretary of State Henry Kissinger, also played a central role in initiating fraudulent legal actions that aimed to stop him. LaRouche’s enemies, including Robert Mueller, played a role in the attempt to shut down LaRouche’s Presidential campaigns in both 1984 and 1988.

It is virtually impossible for Americans to understand what is now unfolding around the Presidential election without knowing why LaRouche posed such a threat, and what was done to silence him. LaRouche’s enemies are the Malthusians—those who want to see the planet’s population reduced by at least half in the next 30 years—the bankers’ environmental movement. Poor people are very bad for the environment, they say. And the most prominent of environmentalists are now, often, also the world’s biggest bankers. Take, for example, the newly-formed Guardians for Inclusive Capitalism, founded by Lynn Forester de Rothschild, whose leaders claim to represent more than $10.5 trillion in assets under management. Is this a “grassroots environmental movement?” Is this even an “astroturf movement? “ Their plan is to de-carbonize the planet by lessening the number of people presently on it by four, five, or six billion. Famine, pestilence, disease, and war—the “Four Horsemen”—are their preferred way of doing it. And those are the policies that are the immediate future under the new, friendly, enlightened cyber-dictatorship.

Only a vigorous campaign on behalf of justice in all forms—electoral justice, economic justice, defense of the right to know—can save the United States, the trans-Atlantic world, or the world as a whole. These next days before us give us a chance to not merely demand, but secure that justice. Action in these three cases—pardons in the cases of Assange and Snowden, and exoneration for Lyndon LaRouche—are the direct path to securing justice for all citizens throughout the world, and in every country. They are the path to justice for the President of the United States as well. Fiat Justitia ruat caelum —“let justice be done, though the heavens fall.” Now, in these next days, justice given, is justice gained.

12. december (EIRNS) — Panel 2: At undslippe faren for 3. verdenskrig: En strategisk orden baseret på menneskehedens fælles mål

Den første taler i dette panel, der giver vores hovedpræsentation, er Helga Zepp-LaRouche, grundlægger og præsident for Schiller Instituttet.

HELGA ZEPP-LAROUCHE: Hej, godaften eller god eftermiddag, afhængigt af hvor I befinder jer. Da vi [i sin tid] besluttede at afholde denne konference kort efter det amerikanske valg, forventede vi, at det ville være et meget farligt øjeblik i historien, og vi navngav konferencen: “Skabelsen af en verden baseret på fornuft”. Nu lyder det måske meget fjernt, men denne konference er ikke beregnet til akademisk diskussion af de rejste spørgsmål, men skal fungere som en appel til alle institutioner, regeringer, folkevalgte, mennesker af god vilje… til at hjælpe Schiller Instituttet med at organisere en international alliance af mennesker, der griber ind i den nuværende situation, fordi løsningerne er der. Det er absolut muligt at finde en vej ud af hver af kriserne. Men det kræver, at folk aktiveres og optræder som statsborgere.

Hvis man ser på verden nu, vil mange mennesker let begynde at fortvivle, for hvis man tænker på ordsproget: “Dem, som guderne ønsker at ødelægge, gør de først vanvittige,” finder man et ekko heraf i mange hjørner. Og det er også meget klart, at man kan spørge sig selv, hvorvidt menneskeheden har den moralske egnethed til at overleve? Fordi adfærden af mange institutioner og mennesker undertiden synes at sige det modsatte.

Kombinationen af kriser er virkelig hidtil uset. Lad mig blot berøre nogle af dem. Vi har en pandemi. Denne pandemi er blevet håndteret forholdsvis godt i Asien, i flere asiatiske lande, men den er fuldstændig ude af kontrol i USA, i Europa og også i mange udviklingslande. Alene den 10. december var antallet af nye infektioner i USA 217.729 nye tilfælde. På en uge, fra 3.-9. december, døde der 16.850 mennesker. I Tyskland, som gjorde det relativt godt i starten, men den 11. december, dvs. i går, havde man 27.217 nye tilfælde – det er helt ude af kontrol; 524 dødsfald på én dag. Og de forskellige guvernører og regeringen taler om muligheden for en komplet, total nedlukning, selv før jul og derefter ind i det nye år.

Det havde ikke behøvet være sådan, for hvis folk ville have fulgt, hvad der har vist sig at være en effektiv metode, nemlig generel test – test, test, kontaktsporing, anvendelse af digitalisering og moderne teknologi; og derefter sætte folk i karantæne – så kunne det have været bragt under kontrol, og det gøres stadig ikke.

Oven i COVID-krisen, som faktisk forværres enormt heraf, er en hungersnød, der af Verdensfødevareprogrammet karakteriseres som værende af “bibelske dimensioner”, hvilket betyder, at hvis der ikke gøres noget dramatisk for at ændre det, kan der til næste år være 270 millioner mennesker døde. Og selvfølgelig kunne dette afhjælpes meget hurtigt, ved også at redde landbruget i USA og Europa og andre såkaldte avancerede lande, og fordoble fødevareproduktionen.

Dette er naturligvis bare toppen af den underliggende krise, hvilket er, at systemet kollapser: Det finansielle system er håbløst bankerot og alle de billioner af penge, der er blevet pumpet ud af Den europæiske Centralbank, som i alt udstedte 1,85 billioner Euro, hovedsageligt gennem et ‘Pandemic Emergency Purchase Program’; den amerikanske centralbank, Federal Reserve, et sted mellem 6 og 7 billioner dollars, som alle gik til at redde det bankerotte system og ikke så meget til i investeringer i realøkonomien. Og dernæst, ud over dette igangværende sammenbrud, som ikke er afsluttet, har man den virkelig vanvittige bestræbelse fra Den Europæiske Union for at gennemføre en ‘Green Deal’. De mødtes netop i går og besluttede at reducere udledningen af CO2 i 2030 fra de planlagte 40% til 55%; det samme forsøges med Green New Deal i USA, hvis Biden bliver den nye præsident. Det er det rene vanvid, fordi det vil betyde, at man svækker en allerede kollapsende økonomi ved at dirigere alle investeringer udelukkende i retning af grønne teknologier – og på den måde kan vi ikke opretholde moderne industrisamfund.

Den europæiske og amerikanske økonomi falder sammen, sidste år med ca. 10% i gennemsnit, mens Kina, f.eks. allerede i tredje kvartal, efter at de var kommet sig godt efter COVID-krisen, havde en vækstrate på 4,9% og i november måned steg den kinesiske eksport i gennemsnit med 25%.

Det er den egentlige årsag eller en af de medvirkende årsager til denne absolut hysteriske anti-Kina-kampagne. Fordi, det som vi grundlæggende ser på, er sammenbruddet af det gamle paradigme, det neoliberale system, det der har udgjort det såkaldte “vestlige finanssystem”, det transatlantiske system, og det er derfor at Pompeo har holdt den ene tale efter den anden og forårsaget et anti-kinesisk hysteri, der går langt ud over McCarthyismen: Han har netop talt i Georgien og sagde, at enhver kinesisk studerende i USA, enhver professor, er en kinesisk spion. Og [marskal] Billingslea, præsidentens særlige udsending for våbenkontrol, holdt netop den 17. november, meget faretruende, en tale for ‘National Institute of Public Policy’, hvor han stort set gik grassat mod Rusland og Kina og sagde, at man ikke kan stole på Rusland i spørgsmål om våbenkontrol; at Kina er ansvarlig for at slippe coronavirus-pandemien løs rundt om i verden, og grundlæggende, at Rusland vil fremme en nuklear doktrin, der fremmer tidlig anvendelse af atomvåben med strategien “optrap for at vinde”.

Altså, denne påstand er en fuldstændig løgn. Det er faktisk, hvad den nuværende NATO-doktrin siger, men de hævder, at Rusland har en plan om at angribe NATO og regner med NATO’s kapitulation. Billingslea sagde også i samme tale, at han rådede Trump-administrationen, eller præsident Trump personligt, til ikke at bekræfte Reagan-Gorbatjov-erklæringen om, at atomkrig ikke kan vindes af nogen. Dette er grunden til, at den russiske udenrigsminister Lavrov i den seneste periode mange gange har advaret om, at der er en meget farlig illusion om, at en begrænset atomkrig kan vindes. Og som mange andre eksperter, herunder fra ‘Federation of American Scientists’, har advaret om, findes der ikke sådan en ting som en “begrænset” atomkrig, fordi det er selve kernen i atomvåben, at det øjeblik man benytter ét af dem, vil de alle blive benyttet.

Billingslea beskyldte også Kina for at opbygge sit atomvåbenarsenal bag en ”Stor mur af hemmeligholdelse”. Virkeligheden er imidlertid, at mens både USA og Rusland har, tror jeg, et sted mellem 6.000-7.000 nukleare missiler, har Kina en blot 290; og i betragtning af det faktum at der er denne kontinuerlige anti-Kina-kampagne, føler de sig naturligvis nødsaget til at opbygge deres atomarsenal. Og man har en dynamik, hvor der er en hærdning i Kina, aldeles tydeligt, og der er et tysk ordsprog, som siger: “Som man råber ind i skoven, får man svar tilbage”. Så man er i en optrapningsspiral, som er yderst farlig. Maria Zakharova, talskvinde for det russiske udenrigsministerium, sagde, at alt dette kun er et påskud for, at USA moderniserer sine mellem- og kortdistance-atommissiler.

Det er en ironi, at Trump-administrationen nægtede en anmodning fra ‘Federation of American Scientists’ om at offentliggøre størrelsen på deres lagre med atomsprænghoveder blot fem dage før denne rablende tale af Billingslea. Det plejede de at gøre indtil 2018, men ikke længere. Og Hans Kristensen sagde dybest set, at Billingsleas beskyldninger mod Kina ville være meget mere troværdige, hvis USA ville afsløre deres antal i så henseende.

Så man har en utrolig situation på alle disse områder. Og hvad vi diskuterede i det sidste panel, de utrolige begivenheder i USA, de fem års operationer mod Trump, først som kandidat, derefter i hele hans præsidentperiode; Russiagate, som ikke kunne bevises; rigsretssagen, som var baseret på løgne; og nu endelig den forsøgsvise, eller faktiske, svindel ved valget – og en helt utrolig censur fra de store tv-stationer, der erklærer hvem som vandt valget; af de sociale medier, der censurerer indhold! Så man har en situation, der virkelig er ude af kontrol. Og det er derfor, vi skal tænke tilbage og overveje, hvordan kan vi udvikle en anden tilgang til tænkning? For jeg synes, det er det vigtigste spørgsmål. Og titlen på denne konference er “Modsætningernes sammenfald”.

Jeg vil gerne tage et skridt tilbage til hvad min afdøde mand, Lyndon LaRouche, har understreget i hvert eneste land, han nogensinde har rejst til: Han bad folk, især unge mennesker, om, at de skulle begynde at reflektere over deres særlige ideologi. Fordi når man er i USA, er det meget let at se, at folk i Europa tænker anderledes i europæiske lande, hver enkelt af dem tænker stadig anderledes; mennesker i Latinamerika tænker anderledes. Men når man er i et land, tænker man ikke meget over det; man synes alt er indlysende. Og Lyndon LaRouche er meget berømt, og det kan man overbevise sig om ved at læse hans mange bøger – hvilket vil holde én beskæftiget i et stykke tid – fordi han var meget optaget af hvordan man giver folk en metode til at blive selvbevidst om sin egen metode til tænkning.

Vi har lige nu, som en del af denne civilisatoriske sammenbrudskrise, en reel krise i metoden for tænkning. Der er enorm forvirring omkring meninger, og det har nået et absolut krisepunkt efter pandemiens udbrud, hvor mennesker, der op til det tidspunkt var ret rationelle, gik ind i de vildeste fortolkninger og sammensværgelsesteorier og bestræbelser på at forklare noget, som tydeligvis er meget skræmmende. Nu sætter de fleste mennesker ikke spørgsmålstegn ved det aksiomatiske grundlag for deres synspunkter. De betragter dem som selvindlysende sandheder, som kendsgerninger, som den eneste sande sandhed. Men hvis man foretager en erkendelsesteoretisk undersøgelse af disse meninger, finder man ud af, at de mange gange er dannet på baggrund af nominalisme – at folk bare tager et ord og derefter springer derudaf, som om det skulle være forklaringen; eller empirisme, positivisme, og konklusioner drages som et resultat af en reduktionistisk metode, deduktionisme, eller der foretages en analyse på baggrund af at verden ses gennem konkave briller: Hvis man gør det, projicerer man et kort af sit eget sind og egen tro på hensigterne over på den formodede opfattelse af den anden person.

Vi kan se det lige nu: Dette er typisk tilfældet for folk, der eksempelvis definerer, lad os sige EU’s formodede geopolitiske interesse, over for Ruslands og Kinas. Eller hvad man for øjeblikket har i USA, de kredse, der beskylder Kina for imperialistiske tilbøjeligheder, fremmer selv nøjagtig sådanne tilbøjeligheder, hvor enhver, der ærligt undersøger sagen, må komme til den konklusion, at den kinesiske udviklingsmodel ikke kun har udryddet ekstrem fattigdom i Kina – det færdiggjorde de for bare to uger siden, og alt i alt har Kina løftet 850 millioner mennesker af sin egen befolkning ud af fattigdom til en voksende, stor middelklasse; men Kina tilbyder også sin udviklingsmodel til udviklingslandene, hvilket åbenlyst udfordrer påstanden om imperialistiske tilbøjeligheder.

Nu sagde jeg, at det overordnede emne for denne konference begrebet om ‘Coincidentia Oppositorum’ – sammenfaldet af modsætninger, et koncept, der blev udviklet af Nicolaus fra Cusa (Cusanus), der var den vigtigste tænker i det europæiske intellektuelle liv i det 15. århundrede. Og, hvad der faktisk er meget vigtigt, han var den første til at udvikle principper for den moderne suveræne nationalstat. Det gjorde han hovedsageligt i sin ‘Concordantia Catholica’, der for første gang præsenterede ideen om, at regeringen skal arbejde med samtykke fra de regerede, og at der må være et gensidigt forhold mellem regeringen, repræsentanterne og de regerede.

Han er også ophavsmand til moderne naturvidenskab: Han udviklede en metode til at tænke – at tænke noget helt nyt – og han sagde meget selvbevidst, at han foreslog noget, som intet menneske nogensinde havde tænkt før. Og den metode ligger også til grund for alle de filosofiske skrifter og den økonomisk-videnskabelige metode fra min afdøde mand, Lyndon LaRouche, og hans fysiske økonomi. Det er grundlæggende tanken, at menneskelig fornuft har evnen til at definere en løsning på et helt andet og højere niveau end dem, hvor alle konflikter og modsætninger opstod. Det omhandler kapaciteten til at tænke en Helhed, der er af en højere orden og kraft end de Mange, enkelte elementer. Og når man først har trænet ens sind til at tænke sådan, har man en ufejlbarlig nøgle til kreativitet, og man kan anvende denne tankemåde indenfor stort set alle domæner af tænkning.

For at nærme sige modsætningernes sammenfald er man nødt til at starte med en afvisning af den aristoteliske metode. Altså, Aristoteles siger: “hvis noget er A, kan det ikke samtidigt være B.” Men ‘sammenfaldet’ er heller ikke A plus B divideret med 2 eller en anden algebraisk eller aritmetisk beregning. Nicolaus udvikler sit koncept i flere af sine skrifter, men i vid udstrækning i ‘De Docta Ignorantia’, (Om den tillærte Uvidenhed), som straks blev angrebet af professoren og skolastikeren fra Heidelberg, Johannes Wenck, i et angreb på ‘De Docta Ignorantia’, kaldet ‘De Ignota Litteratura’ (Den uvidende lærde), en hentydning til Nicolaus. Nicolaus svarede flere år senere, fordi han ikke modtog denne skrivelse med det samme, i et lille skrift, som jeg anbefaler jer alle at læse, kaldet ‘Apologia Doctae Ignorantiae’, hvori han beklager, at den aristoteliske tradition i dag (hvilket vil sige i Cusas tid) var fremherskende, hvilket ville kategorisere ‘modsætningernes sammenfald’ som kætteri, da denne skole fuldstændigt afviser denne tilgang som helt modsat deres hensigter; nu var intentionerne i virkeligheden af en oligarkisk karakter, hvilket han ikke siger her, men det var hvad det var. Derfor siger Cusa, at det ville være et totalt mirakel og ville være en fuldstændig transformation af deres skole, hvis de ville opgive Aristoteles og nå frem til et højere perspektiv.

I modsætning til den aristoteliske metode, der bliver viklet ind i kampen mellem modsætningerne, betragter synspunktet med ‘modsætningernes sammenfald’ processen fra et højere niveau. Og dette blev nævnt i den lille video, som blev vist i begyndelsen [i Panel 1], hvor jeg taler om behovet for at udgive Lyndon LaRouches samlede værker: At opfattelsen om sammenfald er som at betragte begivenheder som fra et højt tårn: Hvor man ser jægeren, den jagede og processen med jagt. Og det giver én et helt andet perspektiv, end hvis man var jægeren eller den jagede, eller bare løb med næsen i sporet.

For at nå et [sådant] niveau af tænkning kræves imidlertid en enorm anstrengelse. Det kræver en spænding i sindet. Det er ikke noget, man kan tænde for, men det er en intellektuel kamp. Men når man først har gjort det, har man evnen til at bevæge sig ind i områder, der ellers er helt lukket. Nicolaus henviser til hvordan tænkere som Avicenna (også kaldet Ibn Sina) har brugt negativ teologi for at få sindet ud af vanen med at lægge sig fast på det trivielle, der udspringer af sanseopfattelserne. Men det smarteste, siger Cusa, var Platons argument i Parmenides-dialogen, hvilken for enhver der har kæmpet med Platons dialoger, sikkert er den mest udfordrende af alle disse dialoger. Parmenides var lederen af den metodologisk reduktionistiske, eleatiske skole, der udsagde, at tingenes essens kun kan erfares gennem tankeprocessen og ikke gennem noget der har med materien at gøre. Men at samme essens skulle være enkel i en streng forstand, uden al mangfoldighed og variation – og især uden nogen ændring og bevægelse. Al mangfoldighed tilvejebragt gennem sanserne og de deraf følgende forandringsprocesser, er dermed kun tilsyneladende, sagde Parmenides. De er illusoriske, hvorfor enhver mangfoldighed og forandring hverken hører til tingenes essens eller tager del i dem.

I denne dialog lokker Platon Parmenides til at afsløre netop det iøjnefaldende paradoks i hans tænkning, nemlig at Parmenides udelukkede forandringsprincippet. I den tradition, som Platon etablerede, er “forandring” ikke den lineære udvidelse af et euklidisk rum, men den kontinuerlige rækkefølge af originale aksiomatisk revolutionære opdagelseshandlinger, der fører til et forbundet sæt opdagelser af universelle fysiske principper, som uddyber kendskabet til det fysiske univers og perfektionerer de kreative kræfter hos alle de mennesker, som disse fremskridt overføres til. Nicolaus siger på et tidspunkt, at gennem denne uddannelse genskaber ethvert menneske udviklingen i hele universet op til dette punkt i sit sind. Det er dette mikrokosmos i sindet, der svarer til makrokosmos som helhed, hvilket er universet, der gør det muligt for hvert menneske potentielt at have forhåndsviden, at vide nøjagtigt, hvad den nødvendige næste opdagelse må være for at fortsætte den lovmæssige proces med skabelse.

Dette er meget vigtigt, fordi det har alt at gøre med begrebet relativ potentiel befolkningstæthed, som blev udviklet af Lyndon LaRouche, fordi det også giver dig en målestok for den absolut nødvendige næste opdagelse.

For Platon er hver enkelt sådan opdagelse resultatet af en tilfredsstillende opdagelse, som det menneskelige sind kan skabe på en “intuitiv” måde, hvorfor Einstein understregede, at “fantasi er vigtigere end viden. For viden er begrænset, mens fantasien omfavner hele verden, stimulerer fremskridt og føder evolution”.

Platons svar på Parmenides er derfor hans ontologiske forestilling om at ‘blive til’, som det menneskelige sinds fortsatte evne til at frembringe sådanne hypoteser eller hypotesen om den højere hypotese, hvor den altomfattende ændring er ‘det ene’ [helheden], som inkluderer ‘de mange’ på et højere niveau.

Den samme metode til tænkning blev anvendt af Nicolaus, da han løste et problem, som havde efterladt mange tænkere og matematikere søvnløse siden oldtiden, nemlig problemet med cirklens kvadratur. Archimedes, en tidligere matematiker, havde forsøgt at løse problemet med udelukkelsesmetoden ved at indskrive og omskrive et stadigt stigende antal polygoner på cirklen. Den forkerte antagelse er, at omkredsen af de to polygoner i sidste ende vil falde sammen med cirklen. På denne måde fandt Archimedes en brugbar tilnærmelse af tallet pi, men i virkeligheden blev problemet ikke løst. Fordi Cusa siger, at jo flere vinkler polygonen har, jo længere væk kommer man fra cirklen.

Det krævede Cusas revolutionerende tankemåde for at løse problemet med cirklens kvadratur, ved at gøre det klart, at en cirkel ikke kan konstrueres med en geometri, der er baseret på den aksiomatiske antagelse om selvforklarende punkter og lige linjer, men at en aksiomatisk anderledes geometri må anvendes, hvorved cirkulær aktion erstatter den euklidiske selvindlysende antagelse om punktet og den lige linje. Det isoperimetriske princip, som det kaldes, om cirkelens forrang, gør det klart, at man fra cirklen kan nå frem til polygonen, men ikke omvendt. På denne måde tilvejebragte Nicolaus den afgørende demonstration af forskellen på det matematiske domæne, der er begrænset til de sammenlignelige ting, og så det helt særskilte domæne med de usammenlignelige ting.

Denne fremadskriden fra Archimedes’ forståelse af cirklens kvadratur til Cusas finere forståelse illustrerer også rollen af den menneskelige opdagelse af et allerede eksisterende universelt princip og ændringen af dets eksistens som et potentiale, men som et potentiale, der tidligere var skjult fra udgangspunktet af menneskets erkendelse, til “realiseringen” af dette princip gennem den menneskelige opdagelse. Det er denne kontinuerlige opdagelsesproces, som ontologisk, erkendelsesmæssigt set, er primær, dette er helheden der er vigtigst, relativ til indholdet af alle og enhver af ‘de mange’.

Bernhard Riemann, hvis videnskabelige metode bidrog til at navngive LaRouche-Riemanns økonomiske model, uddybede den samme idé i et skrift, der blev citeret af Lyndon LaRouche, “Zur Psychologie und Metaphysik” – “Om psykologi og Metafysik” – ved at beskrive den menneskelige sjæl som en kompakt, tætpakket og mangfoldigt forbundet masse af idéer, “Geistesmassen”, som denne forestilling blev udviklet af Herbart og derefter taget op af Riemann; eller som Lyn kaldte det, “tankeobjekter”. Hver ny sådan ”Geistesmasse” eller idé vækker genklang med alle de tidligere akkumulerede [idéer], og interagerer på en gensidig måde, så meget desto mere, som der er en indre affinitet imellem dem. Riemann siger også, at disse kompakte ‘Geistesmasser’ fortsætter med at eksistere, selvom den person, der har skabt dem, er død og bliver en del af det, han kalder Jordens sjæl. I det væsentlige udtrykkes den samme idé af Vernadsky, da han holdt et foredrag i Paris i 1925, hvor han beskrev den menneskelige art og det kollektive menneskelige sind som en ”geologisk kraft” i universet. Vernadsky insisterede på, at hele universets historie beviser, at Noössfæren – det der er påvirket af menneskelig intellektuel aktivitet og fornuft – vil få mere og mere herredømme over biosfæren. Og det er denne anti-entropiske karakter af det menneskelige sinds kreativitet, som er den mest avancerede del af det fysiske univers’ drivkraft, hvorfor der er grund til optimisme for menneskehedens fremtid.

Det antyder, at flere og flere mennesker i alle forskellige nationer og kulturer vil blive i stand til at hæve sig over det infantile niveau af sanselig vished og overvinde mislykkede ideologiske traditioner, såsom skolen for sofistisk retorik, som ikke bekymrer sig om sandheden, men om sejren for hvilken som helst påstand, som sofisten ønsker at fremsætte for at fremme sit eget ego.

Konceptet om modsætningernes sammenfald kan anvendes på den nuværende strategiske situation, og faktisk alle områder af menneskelig viden. Menneskehedens interesse, hvis man definerer den, ikke som den nuværende levende befolknings interesse, her og nu, men med hensyn til alle kommende generationers interesse, i det væsentlige den samme idé som indledningen af den amerikanske forfatning: At det ikke alene er nutiden, men alle fremtidige generationer, som det fælles gode skal tjene, og i denne tid hele verden, hele den menneskelige befolkning.
At opnå en forståelse af hvad dette betyder, vil sige, at hvis man tænker over hvordan man kan anvende det, som jeg lige sagde teoretisk på den nuværende verdenssituation, hvis man tager hver enkelt nation som et mikrokosmos, er fred i makrokosmos, ifølge Nicolaus fra Cusa, kun muligt, hvis hvert mikrokosmos har den bedst mulige udvikling, og tager det som værende i sin egen interesse, at alle de andre mikrokosmos udvikler sig. Det vil sige, at man ikke tager den såkaldte geopolitiske egeninteresse af nationen eller en gruppe af nationer, og positionerer sig imod den påståede interesse fra alle de andre, men at man har en anden opfattelse, og afviser at der skulle være en modsætning, som hævdet af den aristoteliske metode. Hvis man tager et primært ontologisk udgangspunkt i Platons forandringsbegreb, kan udviklingen af hvert mikrokosmos betragtes som en kontrapunktisk komposition, en fuga, hvor udviklingen af hver node og hver idé bidrager til den fremtidige udvikling af alle andre.

Der er allerede fungerende eksempler, hvor man kan se en tilnærmelse til, hvordan det kan fungere. F.eks. i det internationale samarbejde i den termonukleare fusionsreaktor i Cadarache, Frankrig, ITER, som er det fælles samarbejdsprojekt mellem 34 nationer, der alle drager fordel af opdagelserne. Der er naturligvis også det potentielle internationale samarbejde inden for rumforskning og -rejser: Vi har i øjeblikket tre meget fascinerende missioner til Mars, som alle i løbet af et par uger ankommer til Mars, og ville det ikke give mening at slutte sig til forskningen i fællesskab. Nu er det ikke spørgsmålet om, hvem der sætter det første flag på Mars, eller hvem der sætter den første kvinde eller mand på Mars, men det er spørgsmålet om, hvordan vi erobrer solsystemet til menneskelig beboelse?

Se, vores solsystem er utroligt stort. Jeg ved ikke, om man for nylig har kigget op til stjernerne, eksempelvis til Mælkevejen, men endnu længere væk; vores galakse er kun en ud af 2 billioner galakser, som hidtil er blevet opdaget af Hubble-teleskopet!

Tænk bare på menneskehedens langsigtede eksistens: Menneskeheden har eksisteret i et par millioner år, men i henseende til beviselig registreret historie kender vi i virkeligheden kun en smule til de sidste 5.000 år, gennem arkæologi ved vi lidt mere, men stadig kun virkelig en meget kort tidsperiode. Ønsker vi nu, at menneskeheden skal være en udødelig art, eller ønsker vi, at menneskeheden bare skal være som en af de mange andre arter, der kommer og går, og som forsvinder i forbindelse med de store masseudryddelser? Det betyder ikke noget, så skaber evolutionen sidenhen andre arter med et højere stofskifte, så det betyder ikke rigtig noget, om menneskeheden forsvinder i processen. Altså, det mener jeg ikke. Fordi jeg tror på, at menneskeheden, uanset hvad vi finder i universet generelt, hvis der skulle være andet intelligent liv et eller andet sted, er menneskeheden helt enestående. Vi er indtil videre den eneste kendte kreative art.

Om nogle få milliarder år vil Solen holde op med at fungere, og sætter os ude af stand til at leve på jorden, og derefter er det sidste udkald for at kolonisere rummet; at gøre andre planeter beboelige for den menneskelige art vil være et spørgsmål om vores arts overlevelse. Jeg tænker det udmærket er muligt, hvis vi bevæger os væk fra den nuværende tilstand af at opføre os som spædbørn, som små drenge, der sparker hinanden over skinnebenene, og at vi udvikler vores fulde potentiale, samarbejder med andre mennesker, samarbejder med andre kulturer og opfylder menneskehedens langsigtede skæbne, som den art der bevidst skaber forandring i universet, og på den måde opfylder vores sande mission som en menneskelig art. Se, jeg mener det er op til os at foretage denne forandring, og på denne måde skabe evnen til at komme ud af denne krise i live og med glæde.

Og det var, hvad jeg ønskede at sige.

Billede: Kinas fusionskraft reaktor Tokamak HL-2M

Dec. 6 (EIRNS)—Her følger en engelsk oversættelse af Helga Zepp-LaRouches leder i den tyske avis Neue Solidarität, den 10. december 2020. (https://www.solidaritaet.com/neuesol/2020/50/hzl.htm)

The question that should preoccupy every thinking person, is how the international community can draw the lessons from the experience of Covid-19, and how we can ensure that we will never again be so unprepared for any new pandemic that could break out at any time. What we need to change, in order to overcome the underdevelopment and poverty that now threaten hundreds of millions of people with hunger and pandemics, should be an existential question for everyone.

A number of reasonable people, emphatically including economists, agree that many Asian countries were better able to contain the pandemic than the West, and acknowledge that China in particular managed to achieve a growth rate of 4.9% in the third quarter of 2020, while there was a decline of about 2% in the U.S. and 4% in European countries. The locomotive of the world economy clearly lies in Asia, especially since 15 Asian countries, representing roughly one-third of the world population and of global economic output, achieved a considerable breakthrough on Nov. 15 with the signing, after 8 years of negotiations, of the Regional Comprehensive Economic Partnership. The RCEP is a success for China in particular, insofar as U.S. Secretary of State Pompeo failed to persuade Asian countries to end cooperation with China.

Italian economist Michele Geraci, a former under-secretary in the Economics Ministry, immediately recognized and explained the economic advantages for European companies of investing, for example, in one partner country to the RCEP, and then being able to export at 0% duties to the 14 other RCEP signers in triangular trade. In that way, European companies can participate in the largest growth zone of the world. That applies emphatically, of course, to German companies, that depend on expanding markets. But that awareness has not yet sunk in, in Germany.

If someone talks hair-raising nonsense in a back room, that’s his business. But if someone does it in the pages of a daily newspaper, which influences the opinion of at least part of the population, it calls for a public commentary. The ideologically-driven ideas that Professor Thomas Straubhaar of Hamburg University spouts in Die Welt under the headline “China’s New World Order Endangers Germany’s Economic Model” clearly belong to the second category. This article could be used in any lecture as a demonstration of the inability of the reductionist method to arrive at the correct insight. He writes: “One by one, the individual pieces of Chinese policy come together in a coherent mosaic. The contours of a new world (economic) order are visible, one that is dictated and dominated by Beijing. What is becoming apparent should set off alarm bells in Germany.” https://www.welt.de/wirtschaft/article221738982/Handelspolitik-Chinas-neue-Weltordnung-gefaehrdet-Deutschlands-Geschaeftsmodell.html

What the Professor, whom we shall henceforth appropriately call Mr. Sträubhaar (i.e., “Hair-Raiser” — instead of Straubhaar), thinks he can deduce from the individual pieces, from the mosaic, is totally ahistorical and two-dimensional, located in a certain sense in Euclidean space. Therefore, the mosaic pieces are quickly transformed into “dominoes” in his article, such as Hong Kong, which he claims threatens to be the first to fall into Beijing’s hands. The historical background that Hong Kong was the spoils given to the British Empire as a result of the Opium Wars, and that forces of that Empire today, such as the Henry Jackson Society in London or the National Endowment for Democracy, have been quite blatantly involved in long-standing attempts to launch a color revolution in Hong Kong, such “contours” are not part of his “coherent mosaic.” But perhaps the Professor would get the point in terms of Taiwan, if Mrs. Merkel were not overjoyed to find out that Russia was, let’s say, delivering weapons to Bavaria, in order to equip the Alpen mountain troops for an armed conflict with the German Army?

“With its ‘Belt and Road Initiative,’ Beijing intends to create nothing less than a Eurasian economic space from the Yellow Sea on the east coast of China to the cliffs of the Atlantic Ocean in Europe, which also radiates out to Africa.” There you have it: the ultimate crime! China dares to do what Leibniz had proposed back in the 17th century, namely, that the two civilizations on the far ends of Eurasia, Europe and China, develop the region that lies between them! An economic space, which encompasses all of Eurasia, and even “radiates” to Africa would, he writes, “hit the core of the German economic model and destroy it.” But not if the German economic model consists of promoting growing markets and ever-richer customers! But if it only consists of protecting the transactions of the Wirecard company over the years, then, investments in infrastructure projects are indeed a huge danger, because they tie up for so long so much attractive liquidity, which could otherwise be put to splendid use in speculation!

The fact is that China, with its infrastructure investments in Africa and other parts of the developing sector, is not only pursuing its own interests, but also giving these countries for the first time the chance to shake off the legacy of the colonial era. Instead of actually lifting Africa out of poverty through investments, the European Union would evidently rather use Frontex (border guards) to carry out so-called “pushback operations,” to repel the refugees attempting to cross the Mediterranean into Europe, for which staff members are now on trial.

The German business model is not threatened by China’s focus on innovation, but by the EU’s self-destructive ideology of the Green Deal, which forces high-tech industrial sectors, that require high energy flux densities in order to produce, to convert to costly alternatives. China is investing in nuclear energy, particularly in fusion energy, and has just completed the installation of the HL-2M Tokamak fusion reactor in Chengdu, and can now begin with the testing of all systems and components. But Germany is squandering its research capabilities on whatever is “green,” and therefore lowers productivity.

Finally, Professor Sträubhaar writes: “If the Chinese mosaic is decoded [he obviously can’t escape his reductionist way of thinking], what is exposed is the definitive end of an American world economic order, that remained valid for over 70 years, and provided Europe, and especially Germany, with an economic success never thought possible.” The idea that the rise of China automatically means the decline of America could only occur to someone who sees the world as a zero-sum game. So he is left with the only desperate alternative of having to choose one or the other side, and thus either treat China as an arch-enemy or lose the U.S. military protective shield.

However, there is a much more optimistic perspective than that of geopolitical confrontation, which inevitably leads to the Thucydides trap, and thus, in the age of thermonuclear weapons, to the destruction of mankind. The fact that the neo-liberal model has left the health system of the West so unprepared for the pandemic, while China and other Asian countries handled it much better, could lead us to the conclusion that we have something to learn from China and Asia. After all, China has just achieved its goal of overcoming extreme poverty in the entire country by 2020.

We, in Germany and in the other European nations, could do away with the “green” dictatorship of the EU bureaucracy, apply once again the original German business model, that was based on scientific and technological progress, and accept China’s offer to cooperate with the New Silk Road initiative in the industrialization of Africa, South-West Asia and the Balkans. That would create the preconditions for hundreds of millions of potential refugees to contribute to building their own countries rather than risking their lives by fleeing. It would also create growing markets of several billion people with increasing purchasing power, which would in turn offer long-term prospects for the German economy.

Although Europeans have a distorted view of the situation because of the lock-step reporting by mainstream media, it is not to be ruled out that a genuine citizens movement will prevail in the United States and defend the Constitution and the U.S. Republic against the machinations of the military-industrial complex. In that case, the current anti-Chinese hate campaign would be replaced by the realization that cooperation among the world’s two largest economies is not only in the interest of the United States and China, but is also necessary to avert the “worst humanitarian crisis since the founding of the United Nations” and the acute starvation facing 270 million people, as the head of the World Food Program David Beasely has warned. It is only by working together that we will be able to overcome the existential problems of mankind, such as hunger, poverty, pandemics, energy and raw materials security, earthquake warning systems and anti-asteroid defense, just to name a few. And that is in the interest of our entire species.

We as a species are distinct from all other living beings in that our entire existence proves that we have always been able to discover creative solutions to seemingly hopeless conflicts, because we are able to think on the level of reason. This also means that our species can be trusted to establish a future order of economic, political and cultural coexistence that allows us to focus on the common aims of mankind rather than wasting resources on wars and other Aristotelian forms of trench warfare.

Billede: Tokamak_HL 2M Mlcumi, CC BY SA 4.0.jpg Wikipedia Commons.

Med formand Tom Gillesberg.

Video: Klik her for at se via YouTube

Lyd: Klik her for at høre via Soundcloud.

Den 30. november (EIRNS) — Den følgende erklæring fra Schiller Instituttet er af formand Helga Zepp-LaRouche godkendt til massedistribution:

Den 30. november – Det brutale snigmord på Irans førende atomforsker, Mohsen Fakhrizadeh, skal ses for, hvad det er – en terrorhandling. Denne forfærdelige udvikling, som de iranske ledere beskylder Israel for (Israel har myrdet andre iranske forskere), har potentialet til at fungere som en fælde for præsident Donald Trump, der lige nu kæmper for at bevise den omfattende valgsvindel, der blev begået i et forsøg på at stjæle hans genvalg til en anden valgperiode. Selvom planlægningen og godkendelsen af mordet stadig ikke står klart, antyder visse iranere og sådanne falske nyhedsmedier som New York Times i USA, at USA godkendte drabet, da det var USA, der gennemførte drone-mordet i januar på Qasem Soleimani, lederen af Irans Revolutionsgarde.

Præsident Trump har opfordret til at afslutte de onde ‘regimeskifte-krige’, der blev iværksat af præsidenterne Bush og Obama, og har for nylig fjernet de militære ledere, som nægtede at udføre hans ordre om at fjerne amerikanske styrker fra disse krige. Den største fare ved det nylige mord er, at USA bliver inddraget i en krig med Iran, som hurtigt kunne udvikle sig til en ny verdenskrig med Rusland og Kina. For at forhindre en sådan katastrofe for civilisationen opfordrer Helga Zepp-LaRouche og Schiller Instituttet præsident Trump til at acceptere opfordringen fra præsident Vladimir Putin, om straks at indkalde til et topmøde med lederne af de fem faste medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd for at imødegå krigsfaren såvel som de universelle kriser fra pandemien, den voldsomme hungersnød i Afrika og den globale økonomiske og finansielle sammenbrudskrise. Uanset om præsident Trump lykkes med at bevise valgsvindlen eller ej, er han præsident indtil den 20. januar, og den fare, som menneskeheden står over for i dag, kan ikke vente

Baggrund på engelsk:
Rouhani: Iran Smarter Than To Fall in Trap
Nov. 30 (EIRNS)—The rational response by Iran, Russia, and the Gulf countries’ leadership to the assassination of Iranian nuclear scientist Mohsen Fakhrizadeh Nov. 27, shows that the nature of this operation is to provoke Iran to retaliate militarily against Israel and the U.S. forces in the region to ignite a new conflict in the middle of a U.S. electoral dispute. While Iranian officials and media were quick to point the finger of accusation against Israel and the U.S.-British-backed Iranian terrorist group Mujahidin-e Khalq (MEK), Iranian President Hassan Rouhani said on Nov. 28 in a televised statement: “The Iranian nation is wiser and smarter than to fall into the trap of the Zionists [Israel]. They are after chaos and sedition. They should understand that we know their plans and they will not achieve their ominous goals.” However, the President warned, “All think tanks and all enemies of Iran should know well that the Iranian nation and the country’s authorities are more courageous and zealous than to let this criminal act go unanswered. The relevant authorities will respond to this crime at the proper time.”

The Russian Ministry of Foreign Affairs issued a statement saying: “We strongly condemn the assassination of Iranian scientist Mohsen Fakhrizadeh. We are seriously worried by the provocative nature of this terrorist attack, which was obviously designed to destabilize the region and exacerbate its conflict potential. Those who organized the assassination to further their political interests must be held accountable.” The statement was concluded by urging “all sides to refrain from moves that could escalate tensions.”

The Persian Gulf states of the United Arab Emirates and Bahrain both issued official statements condemning the assassination of Fakhrizadeh. The two countries have recently signed peace agreements brokered by the Trump Administration and are fully normalizing economic and cultural relations with Israel. The U.A.E. Ministry of Foreign Affairs and International Cooperation issued a statement on Nov. 30 saying that the ministry “has stressed that the state of instability our region is currently going through, and the security challenges it faces, drive us all to work towards averting acts that could lead to escalation and eventually threaten the stability of the entire region.” The Ministry said that “emanating from its deep conviction on the need to pursue all means for stability in the region, it condemns the heinous assassination of Mohsen Fakhrizadeh, which could further fuel conflict in the region.” It concluded: “Given the current situation in the region, the U.A.E. calls upon all parties to exercise maximum degrees of self-restraint to avoid dragging the region into new levels of instability and threat to peace.”

While the Saudi Arabian government did not issue a similar statement, its ambassador to the UN Abdullah Al-Muallimi stated in an interview with Russia Today-Arabi that Saudi Arabia is opposed to the policy of assassinations and that “the loss of a Muslim scientist anywhere is loss of all Muslim nations.” He emphasized that Saudi Arabia calls for “avoiding of escalation and spontaneous violent reactions.”

The method of using terrorist and military actions, like the assassination of Iranian Revolutionary Guard leader Qassem Soleimani in January 2020, to generate a counter reaction from Iran, and thus start a new string of military operations, is becoming too obvious for many parties. It has to be replaced by the same diplomacy that led to the signing of the “nuclear deal” (Joint Comprehensive Plan of Action — JCPOA) between Iran and the G5+1 (UNSC 5 permanent states plus Germany) in 2015 that guaranteed that Iran would not be developing nuclear-grade uranium. Iran claims that it never had the intention of developing nuclear weapons. However, the JCPOA was the right insurance policy for the international community. At the same time, Iran’s right to utilize nuclear technology for civilian purposes was protected. The decision by the Trump administration to withdraw from the JCPOA and impose harsh sanctions on Iran, which should be considered a big mistake, reversed that positive trend and risked tearing down the “insurance policy.” Other actors, like the Israeli hardliners and their British and American backers in the military-industrial complex, are thus enabled to trigger a major disaster by provocative acts like this assassination. The rational response by the Iranian leadership is key to preventing such an outcome. [hus]

Den 29. november (EIRNS) — Det følgende er den 28. november blevet oversat fra Helga Zepp-LaRouches ledende artikel, der vil blive bragt den 3. december i det tyske ugemagasin Neue Solidarität.

Selvom de etablerede medier overgår hinanden i at præsentere Joe Biden og hans forventede kabinet med super-krigshøge som den næste amerikanske regering, og præsident Donald Trump som et populistisk monster, der bavler løs om valgsvindel, venter der muligvis de samme medier en slem overraskelse. De edsvorne vidneerklæringer dokumenterer forskellige aspekter af valgsvindel i ”sving-staterne’, og udgør juridiske beviser. Statslige repræsentanter og senatorer i Pennsylvania har netop meddelt, at de agter at gøre brug af deres forfatningsmæssige ret til selv at udnævne valgmændene til valgkollegiet.

Der er adskillige muligheder for, at der i tide kan fremlægges bevis for elektronisk stemmesvindel via Dominion og Smartmatic-stemmemaskiner, og at dette bevismateriale vil være tilstrækkeligt til at vende valgresultatet. Skulle dette ske, vil verden være på randen af et dæmningsbrud, så der bogstavelig talt ikke længere vil være to sten, der hænger sammen, og de fleste af de nuværende antagelser om den politiske virkelighed i den transatlantiske verden vil blive fejet væk. Formodentlig vil vi i løbet af de næste to uger, der leder frem til Valgkollegiets beslutning om bekræftelse af den næste præsident for USA, se mange aspekter af valgsvindelen blive bragt frem i lyset på trods af forsøg på censur.

I forbindelse med dette spørgsmål bemærkede præsident Putin i sin tale til det nylige årlige møde i Valdai Club, idet han berørte de dybere årsager til den nuværende civilisationskrise, at vi lever i en æra med åbenlyse internationale chok og kriser. Som årsag til denne krise citerede han det paradoks, at menneskeheden på den ene side har nået et højt niveau af teknologisk og socioøkonomisk udvikling, men på den anden side står over for en erosion af moralske værdier og referencepunkter, og følelsen af at dens eksistens ikke længere giver mening, eller at formålet med menneskeheden på denne planet Jorden er gået tabt. Denne krise, fortsatte Putin, kan ikke løses gennem diplomatiske forhandlinger eller selv en stor international konference, men kræver en komplet revision af vores prioriteter og mål. Og dette må begynde med hvert enkelt individ, forklarede han, ethvert samfund og enhver stat, og først da kan der oprettes en global struktur. Udgangspunktet for en sådan transformation, sagde han, kunne være Covid-pandemien.

Reaktionen på pandemien fører os faktisk til hjertet af problemet. Asiens relative succes og Vestens manglende evne til at bringe Covid-19 under kontrol er så indlysende, at selv almindelige aviser som Neue Zürcher Zeitung eller Die Zeit nu taler om Europas arrogance og stædighed, der forhindrer det i at uddrage lærdom af metoden, der blev brugt i flere asiatiske lande til at udrydde pandemien, snarere end blot at prøve halvhjertet at inddæmme den. Som et resultat af disse to forskellige tilgange har der været et ekstremt lavt niveau af nye infektioner og dødsfald i Kina, Taiwan, Vietnam og Sydkorea, mens pandemien i Europa og USA truer med at nå eksponentielle vækstrater i flere lande og helt overvælde de medicinske kapaciteter. Hvad er forskellen?

Helt fra starten af gjorde præsident Xi Jinping det klart, at den kinesiske regerings absolutte prioritet var at redde hvert eneste liv, og at det især var vigtigt at beskytte de ældre, og derfor dem der er mest udsatte. Efter strenge foranstaltninger, der blev truffet i starten, såsom massetestning, kontaktsporing, isolering og karantæner i Wuhan og Hubei-provinsen, var det muligt at bringe pandemien under kontrol, og derefter ved hvert nye udbrud, såsom i Beijing og Qingdao, at finde og isolere de smittede individer takket være testning og effektiv digital kontaktsporing, og dermed stoppe spredningen af virusset.

I Asien generelt, hvor befolkningerne allerede har haft oplevelsen af at bekæmpe udbrud af SARS- og MERS-vira, var der hverken det irrationelle afslag af at bære ansigtsmasker eller den vestlige mistillid i forhold til at bruge mobiltelefonappen, skønt Vesten bevidst ignorerer den totalovervågning, der udføres af NSA og GCHQ. I mellemtiden er den økonomiske vækst i Kina tilbage på 4,9% i fjerde kvartal, og folk er vendt tilbage til deres normale sociale liv.

På samme måde prioriterede Rusland bevarelse af liv som en nøgleværdi i landets kultur og åndelige tradition. Under henvisning til de dramatiske demografiske tab, som Rusland led i det 20. århundrede, understregede præsident Putin i Valdai, at det var uomgængeligt at kæmpe for hver enkelt person og for enhver russisk families fremtid. Han understregede også, at et traditionelt, væsentligt træk ved russisk kultur er at prioritere beskyttelsen af menneskeliv mest muligt.

Dette bringer os til kernen i sagen: Den påståede modsætning mellem redning af menneskeliv og “økonomiske interesser” har længe ført til en udhuling af de værdier, der – i det mindste førhen – var forbundet med kristendommen, og som var baseret på menneskelivets hellighed. Årtier før coronavirus, da sundhedssystemer blev privatiserede, var værdierne allerede skiftet over til profit, hvilket er hovedårsagen til, at Europa og USA så katastrofalt blev taget på sengen ved udbruddet af pandemien.

Manglen på masker, beskyttelsesudstyr og intensive sengepladser i starten af pandemien, og den dramatiske mangel på sygeplejepersonale i dag, er resultatet af dette sæt af falske prioriteter. Nye indikationer kommer løbende frem om hvordan den svenske model, som blev så højt rost af nogle, var baseret på at opnå flokimmunitet, hvilket kostede mange ældre på plejehjem livet. I stedet for at modtage dyre behandlinger fik de simpelthen symptombehandling og overladt til at dø. Som SPD’s sundhedsekspert, Karl Lauterbach, udtrykte det: “Groft sagt ofres der mange ældre, så caféerne ikke behøver at lukke”.

Det er ikke mindre skandaløst, at den forudsigelige mangel på lægebehandling i Schweiz, et af de rigeste lande i verden, har ført til en åben diskussion om prioritering af patienter. I Italien var skrækbillederne fra Bergamo, hvor kisterne blev stablet i gaderne sidste forår og til sidst skulle transporteres af hæren, åbenbart ikke tilstrækkelige til at sikre, at der blev truffet passende forholdsregler til den helt forudsigelige anden bølge. Som et resultat heraf protesterer læger i Milano nu over, at de beslutninger de er tvunget til at tage både er klinisk og etisk uacceptable.

Den 26. februar afsagde den tyske forfatningsdomstol i Karlsruhe en principiel dom, om at forbuddet fra 2015 mod fagligt assisteret selvmord var en overtrædelse af grundloven (forfatningen). Da retten til en selvbestemt død er garanteret, hævdede domstolen, at folk skal have lov til at gøre brug af tilbud fra tredjeparter til at gøre det. I denne ånd udsendte tv-kanalen ARD den 23. november filmen “Gott” (“Gud”) som en interaktiv tv-begivenhed, baseret på et skuespil af Ferdinand von Schirach, der skildrer en sund 78-årig mand, der efter sin kones død ikke længere ønsker at leve og søger et medicinsk assisteret selvmord. I lyset af pandemien og de deraf følgende alvorlige risici for ældre og syge, skal dette forsøg – i form af et iscenesat show for at fjerne de historiske forbehold på grund af det faktum, at nazisterne systematisk udryddede “værdiløse liv”- ses som hidtil uset kynisme og som et propagandastunt. Og det lykkedes: Efter begivenheden sagde 70,8 % af tv-seerne, at de gik ind for retten til selvmord.

Som en påmindelse: I Nürnberg-retssagerne advarede Dr. Leo Alexander, en medicinsk rådgiver for anklagemyndigheden, om den pragmatiske tænkning, der ligger bag dødshjælp, idet han sagde, at den begyndte med et ganske subtilt skift i lægernes holdning til omkostningerne ved behandling af patienter, som derefter hurtigt blev kategoriseret som “uværdige liv.” At bevæge sig ud på dette skråplan igen under de samtidige betingelser af en kraftig voksende økonomisk og finansiel krise, kan i et land som Tyskland kun betegnes som historisk hukommelsestab.

Lige nu befinder vi os midt i tektoniske ændringer i den strategiske situation, i en tid hvor det, der i virkeligheden står på spil, er krig eller fred, og hvor først og fremmest den dramatiske udvikling i USA ikke kan forstås, medmindre man betragter den som et udtryk for en eksistentiel kamp mellem det gamle, døende paradigme med en unipolær verden, og et nyt paradigme, der sigter mod at skabe en ny verdensorden, der muliggør den langsigtede overlevelse af den menneskelige art. Som berørt af Putin, må revisionen af de prioriteter og mål for samfundet, der skal blive grundlaget for dette nye paradigme, begynde med et menneskesyn, der betragter menneskelivet som helligt. Hvis man ønsker at skildre dette som en konkurrence mellem værdierne i Kina og Rusland på den ene side og Vestens på den anden, vil vi gøre ret i at genoplive vores kristne, humanistiske tradition, hvis vi skal undgå at tabe konkurrencen i vanære.

Alt imens bevismaterialet for valgsvindel nu fremlægges i amerikanske retssale – og i modsætning til mediernes løgne er der massevis af bevismateriale – er det vigtigt, at man holder øje med den strategiske udvikling. Det er klart, at briterne bevæger sig fremad med forventningen om, at Biden bliver præsident, i takt med at de udlægger et perspektiv for inddæmning og konfrontation med både Rusland og Kina, der truer med at føre til krig. Inkluderet i dette perspektiv er den globale håndhævelse af den grønne klimaplan, ‘Green New Deal’, som en del af deres planlagte “Great Reset” (nulstilling), at placere al økonomisk magt i hænderne på centralbankerne og de bankerotte banker, som de repræsenterer.

Zepp LaRouche mindede seerne om vigtigheden af et topmøde for P5-nationerne, hvilket atter er blevet taget op af præsident Putin, som måden til at overvinde de vanvittige geopolitiske utopier, som næres af det britiske imperium og deres allierede i USA, centreret i netværkerne omkring Bush-Clinton/Obama. Hun sagde, at det vil være vigtigt for præsident Trump at deltage i topmødet. Hun gav også en kraftig advarsel om farerne ved en ny, “moderniseret” fascistisk bevægelse, som kommer fra “retten-til-en-værdig-død”, der presses på med, i takt med at COVID-krisen fortsætter, og den dæmoniske Ezekiel “dødspanel” Emmanuel bliver bragt ind som en rådgiver for den lige så uhyggelige Biden.

Hun opfordrede seerne til at deltage i Schiller Instituttets online-begivenhed denne lørdag om at stoppe valgsvindlen, såvel som konferencen der bliver afholdt den 12.-13. december – se webstedet Schiller Institute.com for detaljer.

Den 26. november 2020 (EIR Strategic Alert, Wiesbaden) – I ugerne siden præsidentvalget, har Donald Trump, der forbliver præsident i det mindste indtil 20. januar 2021, taget et par beslutninger, der er direkte i modstrid med den politik, som Joe Biden har lovet at gennemføre. De vedrører spørgsmål af stor international betydning, herunder af økonomisk, militær og strategisk karakter.

Centralbankpolitik:
Den 19. november meddelte finansminister Mnuchin, at statskassen vil tilbagetage en stor del af de 454 milliarder dollars i skatteyderbetalte midler, der blev stillet til rådighed for centralbanken, Federal Reserve, i begyndelsen af marts som en håndsrækning til de finansielle markeder og megabankerne. Og han bad om, at centralbanken afslutter en række af redningsprogrammerne. Talskvinde for Joe Biden, Kate Bedingfield, kaldte dette skridt “dybt uansvarligt”, og hævder at det vil fratage små virksomheder den økonomiske hjælp de har brug for. Men den udtalelse er åbenlyst vildledende, idet Wall Street bankerne, der modtog midlerne ikke har lånt det ud til virksomheder og husstande (jf. SAS 43/20), i modsætning til hvad der var stipuleret. Bemærk at præsident Trump er den eneste store verdensleder, der har udfordret magten og “uafhængigheden” af en centralbank, på et tidspunkt hvor de andre store centralbanker rykker for at overtage investerings- og finanspolitik fra regeringer under den såkaldte “Great Reset” og globale ‘grønne’ aftale (jf. første nyhedsindslag ovenfor).

Klima-forandringer:
En af Trumps første handlinger som præsident var at trække USA ud af Paris-klimaaftalen, med dens ødelæggende virkninger den ville have haft på industriproduktionen. Joe Biden har netop udnævnt John Kerry som sin præsidentielle udsending for klimaet, og han vil sidde med i det Nationale Sikkerhedsråd. Som udenrigsminister for Obama/Biden-præsidentskabet hjalp Kerry med til at forhandle ’Paris-aftalen’, og han lover, at Biden vil anvende den på “alle sektorer i den amerikanske økonomi”. Han støtter fuldt ud både Green New Deal og World Economic Forums “Great Reset”-svindel.

Afslutning af permanente krige:
Den 17. november bekendtgjorde den nyudnævnte forsvarsminister, Christopher Miller, tilbagetrækning af amerikanske tropper fra både Irak og Afghanistan (jf SAS 47/20), et skridt som hans forgænger, Mark Esper, som Trump fyrede, havde modsat sig. Den mand, som Joe Biden har til hensigt at udnævne til udenrigsminister, Anthony Blinken, foretrækker at sende tropperne tilbage til Afghanistan, og har udtalt at præsident Obamas værste fejl var hans “undladelse af at angribe Syrien fuldstændigt”.

Covid19:
Det Hvide Hus meddelte i sidste uge, at 40 millioner vaccinedoser mod Covid-19 skal være tilgængelige senest ved udgangen af året. Distributionsplaner er indsendt af alle relevante myndigheder med henblik på at muliggøre hurtig levering og brug. Men Biden-teamet forbeholder sig nu ret til at ændre disse planer, tilsyneladende for at forhindre Trump i at få kredit for succesen. Desuden meddelte Trump den 20. november adskillige skridt til at sænke priserne på receptpligtig medicin, især for ’Medicare’-modtagere, på trods af protester fra medicinalvirksomhederne.

Rumpolitik:
I 2019 gav præsident Trump NASA målsætningen om at vende tilbage til Månen inden 2024. Joe Biden har antydet, at han går ind for straks at udsætte denne mission indtil mindst 2028. Med andre ord vil han sandsynligvis følge i Obamas fodspor og grundlæggende suspendere Månen-Mars-missioner.

Billede: Trump & Biden. Credits: Patrick Semansky, AP. License: CC BY-NC 4.0

Schiller Instituttet har indkaldt en “International undersøgelseskommission for sandfærdighed i forbindelse med valg”, som mødes lørdag den 28. november 2020 fra kl. 18 – 21 (dansk tid). Et panel med fremtrædende internationale jurister vil høre rapporter fra kvalificerede amerikanere forbundet til den igangværende valgproces i USA, hvilken er genstand for stor international opmærksomhed og bekymring. Dette er ikke et partipolitisk problem. Nogle af deltagerne er efter deres egne politiske synspunkter pro-Trump; nogle er anti-Trump. Men hvad der bringer dem sammen er et langt større emne: En bekymring over den universelle betydning af sandfærdighed i forbindelse med valg og behovet for at holde USA på samme høje standard som dens egen forfatning kræver.

Rapporterne vil dække både uregelmæssigheder i denne valgproces samt cyber-funktioner, der vides at eksistere, og som er blevet brugt i fremmede lande i de senere år, og som muligvis er blevet brugt i USA for første gang i 2020. Rapporterne vil blive leveret af blandt andre:

1) William Binney, tidligere teknisk direktør i USA’s Nationale Sikkerhedsagentur.

2) Oberst Richard H. Black (fhv.), erhvervsadvokat og tidligere formand for kriminalretten i det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon.

3) Advokater involveret i efterforskningen af stemmesvindel i Michigan, Pennsylvania og andre stater (ubekræftede).

En international kommission af jurister vil høre rapporterne og tage stilling til de fremlagte beviser. Panelet kan også vælge at udpege en referent og efterfølgende udsende en rapport om deres resultater. Paneldeltagerne inkluderer:

1) Marino Elsevyf (Den dominikanske Republik): advokat; medlem af 1995 Luther King International Tribunal (med Ramsey Clark, Amelia Boynton Robinson og andre).

2) Simón Levy (Mexico): Doktor i retsvidenskab fra National Autonomous University of Mexico (UNAM); tidligere viceminister for turisme i Mexico; post-doktorand i kunstig intelligens, UC Berkeley.

3) David Meiswinkle (USA): Advokat med over 10 års erfaring i sager om stemmesvindel i staten New Jersey; præsident /administrerende direktør for advokatudvalget for undersøgelse af 11. september.

4) Juan Francisco Soto (Argentina): Forfatningsadvokat; juridisk rådgiver for Yacyretá Binational Entity (paraguayansk-argentinsk Yacyretá Dam).

Udvalgte medier vil blive opfordret til at deltage, som afholdes over Zoom med simultantolkning til spansk og andre sprog. Arrangementet streames også live over Schiller Instituttets YouTube-kanal.

22. november (EIRNS) – Kinas præsident Xi Jinping brugte sin tale ved det 15. G20-ledertopmøde den 21.-22. november til igen at opfordre til internationalt samarbejde for at besejre corona-viruspandemien, som han beskrev som “den mest alvorlige globale pandemi i et århundrede”. Han sagde, at ”over 1 million mennesker har mistet deres liv. Verdensøkonomien er i recession. Samfund og levebrød er hårdt ramt. Virkningen af COVID-19 er endnu værre end den globale finanskrise i 2008… Mens vi taler, skaber pandemien stadig kaos over hele verden, og nogle lande står over for truslen om en ny bølge af infektioner. At dæmme op for virusset, stabilisere økonomien og beskytte folks levebrød er stadig en lang og vanskelig rejse for alle lande”.

Xi fremsatte nogle specifikke forslag til løsning af aspekter af den globale krise: ”Byg for det først en global firewall mod COVID-19. Vi skal først have sygdommen under kontrol på hjemmefronten, og på det grundlag styrke udveksling og samarbejde for at hjælpe lande, der har behov”. Han bemærkede, at “flere G20-medlemmer har gjort fremskridt inden for forskning og udvikling og produktion af vacciner”, men tilføjede at det er bydende nødvendigt, at nationer også “arbejder på at gøre vacciner til et globalt offentligt tilgængeligt gode og til en overkommelig pris for mennesker over hele verden”. Om de bredere økonomiske anliggender sagde han, at ”vi bør tilpasse os forandringer og vende krise til mulighed. Vi kan uddybe strukturreformer og kultivere nye vækstfremmere gennem videnskabelig og teknologisk innovation og digital transformation”.

Xi konkluderede som følger: ”Som et kinesisk digt lyder”: Forbi et forlist skib sejler tusinder videre; for et sygt træ, trives titusinder til foråret. ’Jeg tror, at når COVID-19 er overstået, vil vores verden rejse sig fra pandemien og komme endnu stærkere ud. Lad os i den ånd tage hinanden i hænderne for at videregive et bedre liv for vore folk og opbygge et samfund med en fælles fremtid for menneskeheden”.

Billede: Xi Jinping. Credits: Palácio do Planalto, CC BY 2.0 ,via Wikimedia Commons

22. november (EIRNS) – I hans bemærkninger i går, der blev leveret ved topmødet for G20-statsoverhovederne, brugte den russiske præsident Vladimir Putin sine indledende ord til at tegne et skarpt og nøgternt billede af den krise, menneskeheden står over for. ”Omfanget af de problemer, som menneskeheden har haft i 2020, er virkelig hidtil uset. Corona-viruspandemien, den globale nedlukning og frossen økonomisk aktivitet har startet en systemisk økonomisk krise, som verden sandsynligvis ikke har set siden Den store Depression”, begyndte Putin. ”Væksten i de nationale økonomier er blevet alvorligt undermineret. Pandemien har krævet dusinvis, hundreder af tusinder af liv, mens millioner af mennesker har mistet deres job og indkomst. Den største risiko er selvfølgelig, selv til trods for visse positive signaler, den største risiko er fortsat: Langvarig arbejdsløshed, en såkaldt ‘stagnerende’ arbejdsløshed med den efterfølgende fremkomst af fattigdom og social usikkerhed. G20’s rolle er at stoppe dette”.

Putin bemærkede, at nationer rundt om i verden har tilvejebragt “hjælpepakker til verdensøkonomien på i alt 12 billioner dollars” for at tackle krisen. ”Den amerikanske præsident har nu talt om den amerikanske indsats – det er faktisk et meget stort bidrag til genopretningen af den amerikanske økonomi, hvilket også betyder genopretning af verdensøkonomien.” Men intet af dette er tilstrækkeligt til at håndtere omfanget af den krise, som vi er stillet over for.

”Vi er bevidste om, at udviklingsøkonomierne og nogle af de fremkommende markedsøkonomier objektivt set mangler sådanne ressourcer [for at afbøde krisen]. Deres skatteindtægter er faldet, mens behovet for at afsætte betydelige midler til bekæmpelse af pandemien vokser næsten dagligt. Det indebærer en stor risiko for devaluering af nationale valutaer og følgelig en stigning i omkostningerne ved at afdrage på statsgælden, primært for lavindkomstlande som har to tredjedele af deres lån i amerikanske dollars”.

Han støttede G20-beslutningen, der blev truffet i april 2020 om at “indføre et midlertidigt moratorium for udviklingslandenes gældsbetalinger. Det er bestemt et meget tiltrængt initiativ, men det dækker kun de fattigste lande. Det inkluderer ikke deres gæld til private kreditorer og vedrører mindre end 4% af udviklingslandenes samlede omkostninger ved at afdrage statsgæld i indeværende år. Jeg mener, at der er behov for yderligere foranstaltninger for at forhindre en forværring af situationen og stigningen i økonomisk og social ulighed”.

Putin præsenterede ikke nogen omfattende politik for at vende den systemiske krise, som han så nøjagtigt beskrev. Han fokuserede i stedet på aspekter af kampen mod den pandemi, som Rusland og andre nationer påtager sig”.

Immuniseringsmedicin må og skal utvivlsomt være universelt offentligt domæne. Vores land, Rusland, er klar til at give de lande, der har brug for det, de vacciner som er udviklet af vores forskere. Dette er verdens første registrerede vaccine, Sputnik V, baseret på human adenoviral vektor-platform. Den anden russiske vaccine, EpiVacCorona, fra et forskningscenter i Novosibirsk, er også klar. Den tredje russiske vaccine er på vej.

”Omfanget af pandemien ansporer os til at anvende al forskning og alle tilgængelige ressourcer. Vores fælles mål er at skabe grupper af vacciner og sikre en pålidelig beskyttelse af planetens befolkning. Det betyder, at der vil være nok arbejde til alle, kollegaer, og jeg tror det er et tilfælde hvor konkurrence er uundgåelig, men vi må fortsætte ud fra en hovedsagelig humanitær betragtning og gøre det til en prioritet”.

Han sagde afslutningsvis: ”Krisen må blive en mulighed for at ændre kursen for global udvikling”.

Teksten til præsidentens tale er opslået på hans hjemmeside: http://en.kremlin.ru/events/president/news/64460

Billede: Vladimir Putin. Credits: Kremlin.ru, CC BY 4.0, via Wikimedia Commons

Schiller Instituttet, den 19. november — Femoghalvfjerds år efter afslutningen af 2. Verdenskrig trues verden af et nyt fascistisk diktatur. Denne gang kommer det i form af de førende centralbanker, City of London og Wall Streets forsøg på at konsolidere total kontrol over alle finansielle investeringer til fordel for de superrige på bekostning af middelklassen og de fattige over hele verden. ‘Overgangen til økologi’, som de presser på med, indebærer en destruktiv økonomisk overtagelse af økonomierne, hvor den “grønne” farve blot er et ‘banner’ for deres egentlige hensigt om at plyndre.

De kalder det for den ‘store nulstilling’ (“Great Reset”). Under påskud af genopbygning af verdensøkonomien efter COVID-19-pandemien, har toppen af de private bankfolk og milliardærer til hensigt at gennemføre et ”regimeskifte”, hvorved monetære og finanspolitiske beslutninger ikke længere skal træffes af valgte regeringer, men direkte af de private centralbanker og førende finansielle aktører. I denne sidste fase af den årtier lange neomalthusianske politik til fordel for spekulanter ville de få den endelige kontrol over alle investeringer og helt og aldeles kanalisere dem til “grønne teknologier” og dermed afskære alle investeringer i de produktive sektorer af højteknologisk energi, industri, landbrug og infrastruktur.

Hvis denne plan, der fremmes af World Economic Forum med en række “Great Reset”-konferencer, går igennem, vil det betyde afslutningen på de industrialiserede nationer i den såkaldte avancerede sektor, og døden for bogstaveligt talt millioner og derefter milliarder af mennesker i udviklingslandene, fordi der er en direkte sammenhæng mellem produktiviteten af en økonomi, den ‘energigennemstrømningstæthed’ der anvendes i den produktive proces, og antallet af mennesker, hvis eksistens kan opretholdes. Hvis hele verdensøkonomien bliver “kulstoffri” – i det Hans Joachim Schellnhuber (Potsdam Institute for Climate Impact Research) og hans medarbejdere allerede for mange år siden kaldte for “den store transformation af verdensøkonomien”, inklusive afskaffelse af atomenergi og -forskning – vil antallet af mennesker, der kan opretholde eksistensen, næppe være højere end en milliard. Hvad med de andre syv milliarder? Hvis ikke denne tilgang til tingene vendes, kan det kun føre til kaos og en ny verdenskrig.

En integreret del af “Great Reset” er planen om at indføre kryptopenge og digitalisering af betalingsmidler. Dette vil muliggøre den samlede overvågning af alle personoplysninger inden for ethvert felt af økonomisk aktivitet, og fuldføre det der allerede er i gang med den fysiske overvågning fra NSA og den britiske efterretningstjenestes GCHQ. Hvis retningen i samfundets udvikling forbliver til fordel for en privilegeret finanselite, vil dette blive brugt til at devaluere den akkumulerede ubetalte gæld gennem nedskrivninger og inflation, som det skete i Tyskland i 1923, og både folket og den produktive økonomi vil blive udplyndret. Digitaliseringen af betalingsmidler kan kun finde nyttige anvendelser, hvis samfundet er orienteret til gavn for det fælles bedste.

Den nuværende indsats for at etablere total kontrol over penge- og finanspolitikken ved at give kontrollen til centralbankerne inden for rammerne af den “store nulstilling” og indførelsen en ‘Green New Deal’, er baseret på de samme fascistiske principper som Hitlers præsident for ‘der Reichsbank’, Hjalmar Schachts politik, og må absolut afvises.

Vi forlanger:

• En global Glass/Steagall-bankopdeling, afslutningen på al støtte til den spekulative sektor indenfor investeringsbankerne og nedlukning af skyggeøkonomien;
• Genoprettelse af suverænitet over de nationale valutaer;
• Oprettelse af en nationalbank i hvert land og tilbagevenden til kreditudstedelse af de suveræne regeringer;
• Oprettelsen af et nyt kreditsystem i tradition med Franklin Delano Roosevelts oprindelige hensigt med Bretton Woods-systemet og De alliancefrie landes Bevægelse på Colombo-konferencen i 1976. Det primære mål er at øge levestandarden for hvert enkelt menneske på planeten, som en forudsætning for fred, og for at overvinde alle aktuelle udfordringer, såsom pandemi, global sult og fattigdom.
• En massiv stigning i produktiviteten ved at flytte til nye økonomiske platforme baseret på kommerciel brug af termonuklear fusionskraft og internationalt samarbejde inden for rumforskning og -rejser.

Den grundlæggende modsætning, der bestemmer vores og de kommende generationers fremtid, er valget mellem et masseovervågningssamfund under kontrol af grøn fascistisk finansiering på den ene side, og på den anden en verden af ‘detente’, ‘entente’, afspænding, venskabelig forståelse og samarbejde mellem alle folk og nationer på den måde, som alle humanister tidligere har foreslået, og foreslår den dag i dag. Det har vi forpligtet os til at kæmpe for.

Denne tekst cirkuleres internationalt, og folk opfordres til at underskrive den. I 1945 sagde alle de der netop havde gennemlevet fascisme og verdenskrig klart: ”Aldrig mere!” Vi er nu ved afgørelsens time, hvor vi skal beslutte:

Har vi lært af historien, eller er vores moral ringere end vores forfædre?

For at skrive under, kontakt Schiller Instituttet: 53 57 00 51; si@schillerinstitut.dk

Mens kampen for at stoppe valgsvindlen, der er udformet til at gøre krigshøgen Joe Biden til præsident, går ind i den tredje uge, kommer City of Londons rolle atter ind i billedet. I sit resumé, der blev præsenteret i hendes ugentlige dialog om kampen for at vende bedrageriet, afslører Helga Zepp LaRouche Lord Malloch-Brown – bestyrelsesformanden for firmaet Smartmatic der fremstiller afstemningsmaskiner – som en vigtig britisk operatør, med bånd til regimeskifte-fanatiker George Soros, der har været en førende bagmand i den beskidte kampagne mod Trump. Smartmatic er blevet identificeret af Trumps advokat Sidney Powell som genstand for hendes efterforskning af, hvordan bedrageriet blev kørt mod præsident Trump; firmaet er blevet afvist af flere nationer, på grundlag af hvor let det kan programmeres til et bestemt udfald af et valg.

Hun roste NSA-whistleblowerne Bill Binney og Kirk Wiebe som “absolutte helte” i deres mangeårige forsvar af personlig frihed mod overvågningsstaten og ukrænkeligheden af retfærdige lovlige valg, og støttede opfordringen til Trump om at tilbyde benådninger og frit lejde i USA til Edward Snowden og Julian Assange for at hjælpe med at udrense overvågningsstaten og dens aktiver indenfor ‘Big Tech’.

Hun dissekerede også City of Londons rolle bag bestræbelserne på at etablere et globalt fascistisk bankdiktatur, der giver bankfolk kontrollen over regeringers finanspolitik, og hvordan disse bankfolk har til hensigt at bruge denne magt til at vedtage en dødbringende international miljøpolitik, ‘Green New Deal’. Hun opfordrede seerne til at registrere sig til Schiller Instituttets onlinekonference den 12.-13. december, som vil præsentere en oversigt over, hvad der er nødvendigt for at trække verden tilbage fra en geopolitisk, neoliberal march imod krig og depression, og etablere et nyt paradigme for fredeligt samarbejde mellem suveræne nationalstater.

Panel 1, lørdag den 12. december kl. 15 dansk tid:

”Hold sammen eller hver for sig”: Frie og suveræne republikker, eller digitalt diktatur. (Se beskrivelsen nedenunder.)

Panel 2: lørdag den 12. december kl. 19 dansk tid:

Undgå faren for 3. verdenskrig: En strategisk orden baseret på menneskehedens fælles mål. (Se beskrivelsen nedenunder.) 

Panel 3: søndag den 13. december kl. 15 dansk tid:

Overvind den globale sundhedskrise og den pandemiske hungersnød: Tænkning på niveauet af modsætningernes sammenfald. (Se beskrivelsen nedenunder.)

Panel 4: søndag den 13. december kl. 19 dansk tid:

En menneskelig fremtid for ungdommen: En renæssance drevet af Beethovens klassiske kultur. (Se beskrivelsen nedenunder.)

1 minute lang video invitation:

Lørdag-søndag den 12.-13. december kl. 15 dansk tid begge dage afholder Schiller Instituttet en international konference via internettet for at behandle det presserende spørgsmål, som hele menneskeheden står over for: “Verden efter det amerikanske valg: Skabelsen af en verden baseret på fornuft.” Grundlægger og præsident for Schiller Instituttet, Helga Zepp-LaRouche, meddelte, at en fuld invitation og foreløbig liste over talere snart vil være tilgængelig, og at konferencens indhold vil fokusere på følgende:

Uanset udfaldet af den uhørte kamp omkring det nylige amerikanske valg, står det allerede klart, at det ikke kun er en intern amerikansk affære, men også en begivenhed af højeste internationale strategiske betydning. Efter fire år med en fuldstændig synkroniseret international dæmoniserings-kampagne imod præsident Donald Trump, men samtidig også mod præsident Vladimir Putin i Rusland og præsident Xi Jinping i Kina, Russiagate, en fejlslagen rigsretssag, åbent oprør og nu skamløs valgsvindel – er det vigtigt, at verden hurtigt forstår: Udfaldet af denne kamp er valget mellem 3. verdenskrig eller fred.

Trump har tiltrukket sig den ubændige vrede fra det som præsident Eisenhower identificerede som det militærindustrielle kompleks – det permanente bureaukrati, den såkaldte ‘Deep State’ og de økonomiske interesser, der kontrollerer dem, såsom City of London og Wall Street – fordi han vovede at bekendtgøre, at han ønskede at ‘afslutte de endeløse krige’, og at han mente, at et godt forhold til Rusland og Kina ‘er en god ting, ikke en dårlig ting!’.

Hvis en mentalt svækket Joe Biden blev indsat som symbolsk præsident i et par uger, for sidenhen at blive erstattet af Kamala Harris og Obama-Bush’s intervenerende krigsapparat, kunne verden på kort sigt blive trukket ind i en krig mod Rusland og Kina, hvilket ville omfatte en udvidelse af den politiske konfrontation til verdensrummet.

De to dages dialog og drøftelser med simultantolkning på forskellige sprog, herunder spansk, fransk og tysk, vil omfatte følgende paneldiskussioner:

PANEL I. ”Hold sammen eller hver for sig”: Frie og suveræne republikker, eller digitalt diktatur (lørdag d. 12. december, kl. 15 dansk tid): Dette panel vil diskutere konsekvenserne af det nuværende drama, der udspiller sig i USA, den globale kamp for at erstatte det nuværende bankerotte finanssystem med et nyt paradigme, skitseret over fem årtier af Lyndon LaRouche. Konferencen afholdes på tærsklen til Valgkollegiets møde den 14. december, hvor det besluttes hvem der bliver den næste præsident for USA. På det tidspunkt vil beviserne for klagerne om valgsvindel – påstanden fra præsident Trumps advokater om, at de har dokumenteret bevis for, at han vandt valget; metoderne til valgsvindel som rapporteret af ”whistleblowere”, og afsløringen af andre kapaciteter og handlinger, som er en del af det statskup der truer USA – stå klart, før valgmændene skal træffe deres valg. Konferencepanelet vil samle fremtrædende eksperter indenfor områderne af den amerikanske forfatning, lovgivning og efterretningsvirksomhed, og vil understrege den dramatiske relevans i dag af Benjamin Franklins svar på spørgsmålet om, hvilken slags regering USA havde modtaget fra ham: “En republik – hvis vi kan beholde den.”

Panel I speakers:
Moderator’s Welcoming Remarks
Helga Zepp-LaRouche, Schiller Institute President: Introduction
Marino Elsevyf (Dominican Republic), Attorney-at-Law, Member of the 1995 Martin Luther King International Tribunal: Report from the International Investigative Commission on Truth in Elections
David Meiswinkle (US), Attorney-at-Law; Report from the International Investigative Commission on Truth in Elections
Viktor Dedaj (France), citizen-journalist, “The Crucifixion of Julian Assange: A Journalist Committed to Truth and Peace.”
Harley Schlanger (US), Board of Directors, Schiller Institute, Inc., “What Are the Principles and Facts Concerning the Recent US Election”
David Christie (US): ”The British Empire’s Digital Dictatorship: Censorship and Mass Social Control”
Q & A Session

PANEL II. Undgå faren for 3. verdenskrig: En strategisk orden baseret på menneskehedens fælles mål (lørdag d. 12. december, kl. 19 dansk tid): Hvad der må gøres for at sætte en ny international sikkerhedsarkitektur på den internationale dagsorden; en, som sikrer overlevelsen af den menneskelige art. Paneldeltagerne vil lokalisere krigsfaren i sammenhæng med det verserende nedbrud af det transatlantiske finansielle system og diskutere de potentielle konsekvenser af planerne, som dette systems centralbanker har for digitaliseringen af betalingsmidler. Indførslen af de fire love, der er foreslået af Lyndon LaRouche, er fortsat påtrængende nødvendigt, herunder kravet om at etablere et internationalt kreditsystem i form af et Nyt Bretton Woods-system, samt behovet for internationalt samarbejde inden for rumforskning og en fusionsbaseret økonomi. Det er derfor yderst påtrængende, at P5-topmødet, foreslået af præsident Putin, med de fem permanente medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd, straks indkaldes, for på dette fremskredne tidspunkt i krisen er det en pligt for de mest magtfulde nationer i verden at handle i fællesskab for at undgå en geopolitisk katastrofe. Dette topmøde, eller bedre, række af topmøder, må definere løsninger på de eksistentielle udfordringer menneskeheden står over for, samt definere områderne for menneskehedens fælles mål, såsom at opnå nye økonomiske platforme for verdensøkonomien ved kommerciel anvendelse af termonuklear fusionsenergi, og internationalt samarbejde inden for rumforskning.

Panel II Speakers
Helga Zepp-LaRouche, Schiller Institute President
Yan Wang, PhD, “The Chinese Economic Model”
Marcelo Muñoz (Spain), Founder and President Emeritus, Cátedra China, “China and the US: Rivalry, Confrontation, or Cooperation”
Ole Doering, PhD (Germany), Karlsruhe Institute of Technology: “A Salutogenic Symphony with Ancient Chinese Philosophy: Harmony as Polyphonic Accord and Peace as Expressive Equilibrium. Can We Make It Work?”
Prof. Emmanuel Dupuy (France), Founder and President, Institute of European Prospective and Security (IPSE): “What is at Stake in the on-going Renovation of Nuclear Doctrines and Ballistic Treaties: What Agenda for the European Countries in the Context of a Strategic Autonomy of Europe.”
Col. Richard H. Black (USA Ret.), former head of the Army’s Criminal Law Division of The Pentagon, former State Senator (Va.): “NATO Must Be Dissolved”
Q & A Session
Paul Gallagher, (US), Executive Intelligence Review, Editorial Board, “LaRouche’s New Bretton Woods and the Central Banks —
There’s Not Enough Room in this World for Both of Them”
Marc-Gabriel Draghi (France), Economist: “Orderly Debt Cancellation: Historical Precedents and Present Relevance.”
Q & A Session

PANEL III. Overvind den globale sundhedskrise og den pandemiske hungersnød: Tænkning på niveauet af modsætningernes sammenfald (søndag d. 13. december, kl. 15 dansk tid): At overvinde de ødelæggende konsekvenser over hele verden af 50 års neoliberal økonomiske politik, hvoraf COVID-19-pandemien blot er det mest oplagte eksempel. Hvis COVID-19 og faren for fremtidige pandemier skal overvindes, må verdenssamfundet enes om at etablere et globalt sundhedssystem, hvilket betyder et moderne sundhedssystem i hvert eneste land på planeten. Der må også være et nyt niveau af internationalt samarbejde inden for biovidenskab for at finde kure mod hidtil uhelbredelige sygdomme samt bedre forståelse af livet i universet som sådan. Som chefen for Verdensfødevareprogrammet, David Beasley, har bekendtgjort, er 7 millioner mennesker allerede døde af sult i år, hvilket let kunne have været forhindret. I lyset af den umiddelbare fare for at 30 millioner mere dør af sult i løbet af de næste par måneder, og 260 millioner forventes at lide den samme skæbne i det kommende år, må der være en fuldstændig ændring i landbrugspolitikken. Målet skal være at opnå fødevaresikkerhed i enhver nation og en fordobling af fødevareproduktionen på verdensplan. For at finde svar på disse eksistentielle trusler mod menneskeheden kræves en tankegang i et nyt paradigme. I stedet for profitmaksimering til et privilegeret finansoligarki, må menneskehedens fælles interesser sættes først: menneskehedens fælles mål. Til dette formål er der dannet en “en komité af modsætningernes sammenfald”, et begreb udviklet af den store renæssancetænker Nicholas af Cusa, hvis mål det er, at have mennesker af god vilje i mange nationer til at arbejde sammen for at løse disse kriser.

Moderator: Dennis Speed
1. Helga Zepp-LaRouche, “The Role of the Committee for the Coincidence of Opposites”
2. Dr. Joycelyn Elders (US), Former Surgeon General of the United States [8 min.]
3. Many members of the Committee for the Coincidence of Opposites, mostly doctors from the U.S. and one retired military officer.
4. Q & A Session
6. Hon. Joseph Maxwell (US), former Lt. Governor of Missouri, Hog Farmer: “To Feed All
Humanity: Break-up the International Food Cartels”
7. Jason Ross (US), Science Advisor, Schiller Institute: “Cusa’s Method: The Coincidence of
Opposites”
8. Q & A Session

PANEL IV. En menneskelig fremtid for ungdommen: En renæssance drevet af Beethovens klassiske kultur (søndag d. 13. december, kl. 19 dansk tid): Det fjerde panel vil være tilegnet behovet for en renæssance af klassisk kultur og ungdommens særlige rolle i gennemførelsen heraf. I dette øjeblik af historien, hvor hele samfundets fundament er rystet i sin grundvold, er der en enorm appetit på skønheden ved stor kunst, efter menneskehedens høje idealer, som de udtrykkes i de store kompositioner af klassisk musik og poesi. I alle større civilisationer er der digtere, komponister og filosoffer, som har hyldet menneskeheden som en kreative art, og det vil være dialogen mellem disse kulturer, der kan og vil skabe en ny æra for menneskeheden. I denne ånd vil hele konferencen blive viet til Beethovens år, komponisten, hvis kompositioner giver folk et håb, fordi de udtrykker hvad mennesket er i stand til.

Moderator: Diane Sare, Founder, Schiller Institute NYC Chorus
1. Jacques Cheminade (France), President, Solidarite et Progres, “The Necessity and Pathway
of a New Classical Renaissance”
2. Helga Zepp-LaRouche, President, Schiller Institute: “Bring Schiller and Beethoven to
Today’s Youth”

3. David Shavin, Schiller Institute, about his article about Beethoven’s opera Fidelio being based on the real story of the imprisonment of the Marquis de Lafayette.
4. John Sigerson (US), Schiller Institute National Music Director, “What Does It Take to
Really Understand Beethoven?”
5. Jose Vega (US), “Romeo and Juliet in Your Society”
6. Anastasia Battle (US), “A Tale of Two Revolutions”
7. Carolina Dominguez (Mexico), “Schiller in a Time of Pandemic”
8. Q & A Session

Den 7. november (EIRNS) – Som forventet – faktisk som præsenteret i detaljer af kupmagerne fra ‘Transition Integrity Initiative’ for flere måneder siden – har de amerikanske etablerede medier tilranet sig magten til at afgøre, hvem har vundet et præsidentvalg, en beføjelse, der tilhører delstaterne og Valgkollegiet. Joe Biden er muligvis for langt ude til at han forstår det, men det gør hans taleskrivere, og de ved at de lyver, når de i dag fik ham til at sige, at han er “beæret og ydmyg” over at blive kåret som valgt præsident og Kamala Harris til at være valgt vicepræsident.

Som præsident Donald Trump udtalte: ”Vi ved alle, hvorfor Joe Biden i en fart, fejlagtigt, poserer som vinderen, og hvorfor hans allierede medier så hårdt prøver på at hjælpe ham: De ønsker ikke, at sandheden skal blive afsløret. Den enkle kendsgerning er, at dette valg langt fra er slut. Joe Biden er ikke blevet bekræftet som vinder af nogen delstat, endsige nogen af de stærkt anfægtede delstater, der er på vej mod obligatorisk omtælling, eller delstater, hvor vores kampagne har gyldige og legitime juridiske indsigelser, der kan bestemme den endelige sejrherre”. Hans udtalelse sluttede: “Jeg vil ikke hvile, før det amerikanske folk har fået den redelige stemmeoptælling de fortjener, og som demokratiet kræver”.

Vreden er voksende over hele nationen, og stævner og karavaner af biler forsamles overalt, idet den åbenbare karakter af forsøget på at stjæle afstemningen er tydelig og oprørende, selv for mange demokrater, der ikke kan lide Trump, men ser faren for nationen og verden, hvis USA udsættes for et kup. Borgere flokkes om LaRouchePAC-organisatorer over hele landet, glade for at se nogen, der bekæmper valgsvindel, og ivrige efter at deltage i kampen for at forhindre ‘the Green New Deal’ i at lukke ned for den produktive økonomi, forhindre at deres børn bliver bedøvet af stoffer og sendt ud for at udkæmpe ulovlige og folkemorderiske krige, og frigøre præsident Trump til at gøre jobbet færdigt.

Den tidligere demokratiske guvernør i Illinois, Rod Blagojevich, der blev ‘hængt op’ af det samme justitsministerium, som kørte Russiagate-kupforsøget mod Donald Trump (og som af den grund blev benådet af Trump), sagde i dag, at tyveri af valg er en “hæderkronet tradition” i demokratisk kontrollerede byer som Chicago, min hjemby, og Philadelphia …. Jeg kommer fra Chicagos demokratiske partis etablissement, og ved hvordan det fungerer – tidligt om morgenen, i nattens mulm og mørke, begynder tyveriet. Der er meget store tal involveret i dette valg, det gøres ustraffet, fordi medierne ser den anden vej”. Han opfordrede amerikanerne til ikke at finde sig i det, men at “rejse sig og protestere fredeligt, organisere”.

Briterne fejrer kuppet, som de foregiver at have været en succes. The Economist glæder sig over, at deres dreng, Joe, brugte 1 milliard dollars – mere end nogen kandidat i historien – som Wall Street havde tildelt ham. Men de er tvunget til at erkende, at den enorme vælgerstøtte til præsidenten – 70 millioner og der tælles stadig – og demokraternes fiasko med planerne om at overtage Senatet og vinde flere pladser i Repræsentanternes Hus (de mistede cirka fem pladser), betyder at deres hensigt om at ødelægge systemet med valgmands-kollegiet, afslutte forhalingerne i Senatet, og stække Højesteret ved at tilføje flere dommere til domstolen, ikke vil være muligt, og at de dermed mister muligheden for (som The Economist udtrykker det) “at transformere landets politik” – dvs., at ødelægge Det amerikanske System.

Mens kampen med at afsløre stemmesvindelen fortsætter, forbereder de egentlige kontrollører af Biden og demokraterne – Wall Street og City of London – sig til at mødes i Davos i næste uge for at færdiggøre planerne for gennemførelsen af “Green Finance” – afskære al kredit til fossile brændstoffer og industrien i almindelighed. Deltagerne i begivenheden, med titlen: “The Green Horizon Summit — The Pivotal Role of Finance”, (Den grønne horisont-topmøde – den centrale rolle af finansiering) inkluderer Mark Carney og Andrew Bailey (tidligere og nuværende bankdirektører i Bank of England), BlackRocks Larry Fink, Bill Gates, ECB-præsident Christine Lagarde, IMF’s administrerende direktør, Kristalina Georgieva, med flere.

Hvis verdens økonomi og dens arbejdsstyrke skal reddes fra en sådan fascistisk ødelæggelse, må Donald Trump lykkes med at besejre bestræbelserne på at stjæle valget, og hurtigt tage skridt til at bringe USA, Rusland, Kina og andre, der er villige til at gå sammen, for at erstatte dette slæng af finansielle gravrøvere med et nyt Bretton Woods-kreditsystem for global udvikling.

Billede: Ted Eytan, License: CC BY-SA 4.0

5. november – ugentlig webcast med Helga Zepp-LaRouche

HARLEY SCHLANGER: Hej, mit navn er Harley Schlanger. Velkommen til vores ugentlige dialog med Helga Zepp-LaRouche. I dag er det torsdag den 5. november 2020 – to dage efter det amerikanske valg, og selvfølgelig er tingene stadig meget urolige i USA, og jeg synes, at det er der hvor vi skal starte, Helga. Linjen, der kommer ud er, at det ser ud til at Biden er på nippet til at få valgmandsstemmerne, men der har været mange uregelmæssigheder. Præsident Trump rejser nogle retssager. Jeg ved, du har det nyeste billede. Hvad er det seneste, du kan fortælle os?

HELGA ZEPP-LAROUCHE: Jeg tror, at hvis alt går godt, så skulle præsident Trump være i stand til at bevise, at der var et utroligt forsøg på at stjæle valget fra ham. Mange mennesker har efterfølgende meldt ud: Sådanne personer som Paul Craig Roberts, Willy Wimmer, Roger Stone og flere andre, der alle peger på den usandsynlige begivenhed, at der i Wisconsin og Michigan var en vis føring til Trump, hvorefter Bidens statistik pludselig sprang forbi, ved en enkel lejlighed med 130.000 stemmer og 0 i Trump-søjlen! Så var der den meget mærkelige omstændighed, at resultaterne fra landdistrikterne – der normalt kommer sent ind i USA, fordi det er mere langvarigt at samle dem ind osv. – i dette tilfælde kom valgresultaterne fra svingstaternes landdistrikter ind først, og det var dem, der var afgørende for udfaldet af afstemningen; men for alle de større byer som Milwaukee, Detroit, Pennsylvania og Atlanta, de store byområder, kom resultaterne ind sent efter en vis forsinkelse. Som om den eller de, der fuskede med afstemningen, måtte se med hvor megen margen Trump var foran, så de kunne beslutte, hvor mange ekstra stemmer der var nødvendige for at tippe det i Bidens favør.

Så jeg synes, at det er åbenlyst. Jeg mener, det er indlysende. Og man kan kun karakterisere det på én måde: At det utrolige kupforsøg, der først fandt sted mod kandidaten Trump i 2016 og derefter gennem hele hans fire års præsidentskab; dette forsøg på at stjæle valget fra ham, er bare den sidste fase af dette kup.

Se, man vil næppe tro dette, hvis man lytter til de almindelige medier, New York Times, Washington Post, BBC, CNN, alle disse medier – der foregår en forbløffende ensretning af de internationale medier, hvis linje det er at fremstille Trump som den absolut ukontrollerede populist, der opfinder disse ting til lejligheden. Men hvis man ser på detaljerne, er der ingen tvivl om, hvad der foregår, og jeg vil virkelig opfordre vores internationale publikum til ikke at falde for denne grundlæggende ensretning – det var sådan at medierne fungerede under Goebbels ledelse – sæt ikke lid til det, men studér detaljerne. Og jeg mener, at meningsmålingerne, der især i den sidste periode forudsagde en stor sejr for Biden, mildt sagt, igen blev taget på sengen – som de blev det i 2016, hvilket man kan fortolke på to måder: at de igen var så arrogante at mene, at folk på grund af atmosfæren af hysteri og anti-Trump-stemningen ikke åbent ville sige, hvem de ville stemme på; det kan også være en del af et forsøg på at demoralisere de potentielle Trump-vælgere ved at lade dem forstå, at “det ikke er din indsats værd, Trump taber alligevel”. Under alle omstændigheder var meningsmålingerne helt forkerte – igen – som de var i 2016.

Og selvfølgelig er dette en heftig kamp. Vi ved, at det blev planlagt for længe siden. Folkene i ‘Transition Integrity Project’ forudsagde netop dette. Jeg mener, at man har en 50/50 splittelse i den amerikanske befolkning, og at halvdelen af befolkningen stemte på Trump; man kan ikke udrydde 50% af befolkningen! Så der er faktisk en ganske god chance for, at dette kan vindes, og jeg mener, at I alle skal være med til at hjælpe med at opnå præcist dette.

SCHLANGER: Der er allerede blevet rejst juridiske indvendinger, der er indgivet i et par stater. Og jeg synes, at den pointe du lige kom med, om at dette var planlagt i forvejen, virkelig er værd at understrege: At vi uger før valget fik at vide, at brevafstemningen ville gøre en forskel, at Trump ville være foran på valgaften, hvilket er præcis, hvad der skete; men da brevstemmesedlerne blev talt, ville det vende, så Biden ville komme foran, hvorefter Trump ville hævde valgsvindel. Så de havde på forhånd planlagt alt dette. Men de forberedte sig også på muligheden for, at de skulle have ‘støvletramp på gaden’ – hvad enten i form af Antifa eller Black Lives Matter – for at skabe kaos.

Nuvel Helga, jeg tror, at en af de ting der virkelig er interessant, er kontrasten mellem det Trump gjorde, med en hel række vælgermøder med meget store menneskemængder versus Biden, der dybest set kun talte med sine medarbejdere og næsten ikke kom ‘op ad kælderen’. Jeg tror slet ikke, at dette er blevet dækket i Europa, er det?

ZEPP-LAROUCHE: Nej. Der blev absolut ikke rapporteret om bil-karavaner, mobiliseringen af Trump-basen. Og netop i dag, på denne side af valget, havde Münchner Merkur, som er en avis i München, for første gang historien om, at Biden åbenbart er ‘rundt på gulvet’, fordi han blandede sit barnebarn og sin søn sammen, han kunne ikke huske Trumps navn, han nævnte ”George, George et eller andet” – så der er en klar bevidsthed, og alle de politisk interesserede mennesker, der så videoerne fra kampagnen, kendte naturligvis til det. Men det er meget tydeligt at ”spilleplanen” er, at Biden ikke formodes at skulle være præsident – måske i et par uger – så vil Kamala Harris blive præsident, og med hende naturligvis hele apparatet fra Obama/Hillary Clinton-slænget. Og det vil helt klart indebære en optrapning af krig mod Rusland og Kina.

For man skal huske på – og det er også noget, der går det internationale publikum forbi på grund af denne utrolige ensretning af medierne – at Trump, som tydeligvis ikke har gjort alt rigtigt, og man kan strides om visse punkter, men det vigtigste strategiske spørgsmål er spørgsmålet om krig og fred. Og enhver, der befinder sig i virkelighedens verden, vil forstå, at hvis der, i en tidsalder med atomvåben, forekommer en konfrontation mellem supermagterne, betyder det civilisationens udryddelse. Og jeg tror, at mange mennesker, også på venstrefløjen, som [tidligere amerikansk senator] Mike Gravel – jeg lyttede netop til et program med ham på Consortium News – og han havde den rigtige pointe, at med et Biden-præsidentskab, er en krig med Kina så godt som givet. Hvis man ser på hele udrulningen af krigshandlinger for at omringe Rusland, indkredse Kina, hele bestræbelsen på at udvide NATO til Indo-Stillehavet, konfrontationen omkring Taiwan, det Sydkinesiske Hav – så mener jeg, at denne ting med et Biden-præsidentskab kunne udvikle sig til en konfrontation på meget kort tid.

Så jeg synes virkelig det er vigtigt, at folk minder sig selv om, eller virkelig studerer og genovervejer, og ikke er så absolut kategorisk imod Trump, blot fordi det er det som medierne prøver at fortælle én; det egentlige spørgsmål er, med hvilken præsident for USA er der en mulighed for at have et fredeligt forhold til Rusland? Og forhåbentlig ville Trump også være i stand til at trække sine beskyldninger tilbage mod Kina, som var helt ubegrundede, og dette må der rådes bod på. Men med Biden/Kamala Harris-slænget er der absolut ingen måde, hvorpå man kan have et fredeligt forhold til de andre store atommagter.

Så jeg synes, at folk virkelig skal gentænke hele denne situation og ikke lade sig manipule af denne iscenesættelse af den helt sikkert største mediemanipulation, som jeg har set i mit liv.

Skriv under her.

Kombinationen af kriser, som vi står over for nu, har nået sådanne hidtil usete proportioner, at det ser ud til at overskride de psykologiske grænser for hvad, der er tåleligt. Sundhedseksperter overalt i verden advarer om, at det kan tage yderligere ni måneder, før alle nationer kan blive forsynes med en vaccine – og selv da vil tilgængeligheden ikke være garanteret. I mellemtiden kan yderligere en million mennesker miste deres liv på grund af COVID-19.

Men et langt større antal liv er truet af den hungersnød, der nu breder sig i udviklingslandene som et resultat af nedgangen i landbruget og sammenbruddet af den såkaldte uformelle sektor af økonomien. Mange lande er allerede destabiliseret af eksisterende sociale spændinger, som pandemien nu har forværret. Denne dynamik kan muligvis vokse massivt i de kommende måneder.

Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) har rapporteret et kæmpe fald på 10,7% i den globale arbejdsindkomst i de første ni måneder af indeværende år, hvilket beløber sig til 3,5 billioner dollars, og et tab på op til 500 millioner arbejdspladser ved årets udgang. I de avancerede økonomier er konkurser, kortere arbejdstid og afskedigelser – der truer så mange på deres eksistens – i det mindste midlertidigt afbødet af regeringers nødhjælpsprogrammer. Men de fleste udviklingslande er totalt ude af stand til at finansiere lignende programmer. I lande med de såkaldte “lavere mellemindkomster” udgjorde indkomsttabet 23,3% i andet kvartal og 15,6% i tredje kvartal, og prognoserne for det fjerde er langt mere pessimistiske.

I betragtning af at mere end halvdelen af befolkningen i afrikanske lande syd for Sahara, selv før COVID-19 brød ud, ikke havde en velafbalanceret og tilstrækkelig næring, er nyheden fra Vice.com om, at fødevarepriser i hele Afrika er steget med 250%, virkelig katastrofal. Som lederen af Verdensfødevareprogrammet (WFP), David Beasley, nu i flere måneder har advaret om, truer en hungersnød af “bibelske dimensioner” med at dræbe op til 300.000 mennesker om dagen. Phillip Tsokolibane, Schiller Instituttets samarbejdspartner i Sydafrika, har udsendt en presserende appel om en international mobilisering for at bekæmpe sult i Afrika. “Det er ikke et spørgsmål om, hvad der vil ske – DET FINDER STED allerede”.

Det er klart, at stillet over for en sådan tragedie, er det kun regeringer, der arbejder sammen, der kan gennemføre de nødprogrammer, som er nødvendige for at redde mange millioner menneskers liv. Desværre har de sidste måneder vist, at det er geopolitisk konfrontation med Rusland og Kina, som står på Vestens dagsorden og ikke samarbejde; og for blot at nævne et eksempel om de 5 milliarder dollars, som WFP akut har brug for, så har den kun modtaget 750 millioner. Hvad kan der gøres? Skal vi bare se passivt til, at tragedien udspiller sig foran vores øjne?

Som svar på den mørke tidsalder i det 14. århundrede, der var præget af katastrofer svarende til nutidens, udviklede Nicholas af Cusa, den store tænker i det 15. århundrede, og opfinderen af moderne videnskab og den suveræne nationalstat, en ny metode til tænkning, Coincidentia Oppositorum, modsætningernes sammenfald, der, som han understregede, repræsenterede en helt ny tilgang til problemløsning. Det var idéen om, at det menneskelige sind – i skaberens levende billede – er i stand til at definere det højere niveau, hvor alle tilsyneladende uløselige modsætninger kan løses. Ifølge Nicholas er det menneskelige sind i stand til at tænke som ‘den ene’, som besidder en højere magt end ‘de mange’. På samme måde observerede Albert Einstein, at problemer ikke kan løses på det samme niveau, som de opstod på.

Sankt Nikolaus Hospital, Cusanusstift, Bernkastel-Kues, Rhineland Palatinate, Tyskland

Tænkning i henhold til ‘modsætningernes sammenfald’ er den metode, der må anvendes til at løse den krise, som truer hele menneskeheden i dag. Vi er nødt til at definere en løsning, der imødekommer de relevante individer og interessegruppers eksistentielle behov på lige fod. Denne tilgang er konkret brugbar med hensyn til pandemien.

Det er denne verdens unge mennesker, hvis fremtid mest er truet af kombinationen af pandemien og den økonomiske krise, skønt de på ingen måde var ansvarlige for dem. Derfor er vi nødt til at udvikle fremtidsprospekter for dem, som både løser det egentlige problem og giver dem en konkret opgave. Vi vil kun være i stand til at navigere i COVID-19-pandemien, og lignende fremtidige pandemier, hvis der etableres et moderne sundhedsprogram i hvert eneste land i verden; programmer, som i princippet svarer til Hill-Burton-standarden i USA, de tyske og franske sundhedssystemer, før de blev privatiseret, eller det system, der viste sig så vellykket i Wuhan, Kina.

Det første skridt i denne retning kunne tages ved at oprette partnerskaber mellem eksempelvis universitetsklinikker, hospitaler og medicinske fakulteter i USA og europæiske lande og lignende institutioner i Afrika. For at opbygge et moderne sundhedssystem er der ikke alene behov for medicinsk kapacitet såsom hospitaler, infrastruktur, vand, elektricitet osv., Men også et stort antal veluddannet medicinsk personale.

I denne henseende bør sådanne partnerskaber uddanne unge i USA, Europa og afrikanske lande, hvoraf nogle er arbejdsløse, til, for det første, at blive medicinske assistenter og derefter medicinsk personale efter Roosevelts model, Civilian Conservation Corps (CCC). Det allerførste skridt er at uddanne unge, så de kan indsættes i samfundene eller landsbyerne og demonstrere de folkesundhedsforanstaltninger for befolkningerne, der er nødvendige for at bekæmpe pandemien. I Tuskegee (Alabama), Tennessee, St. Louis (Missouri) og andre steder i USA er der allerede et sådant samarbejde med lokale institutioner, som også involverer klinikker og lokale politistyrker i de forskellige tillidsskabende foranstaltninger, såsom hjemmebesøg, hvilket er af ekstraordinær betydning i betragtning af befolkningens generelle usikkerhed og (ofte omfattende) kampagner mod at bære masker, afvisning af vacciner osv.

I de afrikanske partnerskabsprojekter kræver fælles træning og indsættelse af amerikanske og europæiske ungdomshjælpere med afrikanske unge også tillidsskabende foranstaltninger, der kan udføres af medicinsk personale såvel som repræsentanter for kirker eller katastrofe-hjælpeorganisationer. Sådanne programmer skal først fokusere på distribution af medicinske forsyninger og let transportable fødevarer, såsom mælkepulver, tørret og konserveret kød osv.; og derefter udvides hurtigst muligt til at omfatte uddannelse i opbygning af infrastruktur, landbrug og industrielle projekter.

I de sociale brændpunkter i amerikanske byer eller europæiske forstæder, hvor voldelige gadekampe af forskellige årsager har fundet sted for nyligt, og hvor unge udsættes for en lang række af farer, såsom stoffer, alkohol, bandekriminalitet, internetafhængighed og en fornedrende modkultur, ville sådanne uddannelsesmuligheder være det alternativ, de behøver for at finde en socialt påkrævet og fremtidsorienteret opgave. I USA ville en sådan kreativ ikke-voldelig direkte handling følge i den historiske tradition af Dr. Martin Luther King, Jr’s borgerrettighedsbevægelse. Det skal huskes, at Amelia Boynton Robinson, borgerrettighedsaktivisten, der bragte Dr. King til Selma, Alabama, og som blev tævet af politiet og efterladt til at dø på Edmund Pettus-broen under den berygtede “Bloody Sunday” i marts 1965, var vicepræsident for Schiller Instituttet i 25 år.

Dette er ikke stedet at diskutere kompleksiteten af de sociale brændpunkter, det være sig i de amerikanske byer, hvor vold er brudt ud, især i kølvandet på mordet på afroamerikaneren George Floyd, eller i de franske forstæder, hvor virkningerne af pandemien dramatisk har forværret den mangeårige sociale uro. Selvom disse sociale konflikter utvivlsomt er instrumenteret af visse kræfter til deres egne politiske formål, er det ikke desto mindre presserende at fjerne de reelle årsager til den unge generationers fortvivlelse og rodløshed. En sådan grunduddannelse til medicinsk assistent kunne i mange tilfælde være udgangspunktet for yderligere faglig uddannelse som sygeplejerske, læge eller medicinsk videnskabsmand.

I dette øjeblik med ekstrem polarisering og vold på gaden vil en ”Komité for Modsætningernes Sammenfald’ også kunne genetablere en forbindelse til Mahatma Gandhi’s ikke-voldelige tradition, der besejrede det Britiske Imperium i Indien; denne metode, samt Dr. Martin Luther King, Jr’s borgerrettighedsbevægelse, var i stand til at bringe ellers helt modsatte politiske kræfter sammen i direkte civile aktioner.

Denne komité skal samle mennesker med forskellige kvalifikationer, der gennem et, i første omgang, mindre men veludformet eksempel kan demonstrere, hvordan man skal tackle problemet på en sådan måde, at det også kan bruges som et pilotprojekt for storstilede regeringsprogrammer, der forhåbentlig vil følge efter inden for kort tid.

Alt imens det haster med at uddanne nok medicinsk personale over hele verden til at opbygge et verdenssundhedssystem, må det gå hånd i hånd med at overvinde sultpandemien. Det er en forbrydelse mod menneskeheden, at mange millioner mennesker i udviklingslandene (bogstaveligt talt) er i fare for sulte, som et resultat af fødevaremanglen, massivt forstærket af pandemien, (en af de mest ulidelige former for død, ifølge tidligere FN-kommissær for menneskerettigheder Jean Ziegler), alt imens landmændene i USA og Europa kæmper for deres økonomiske overlevelse. Nogle har været nødt til at slå deres besætninger ned, fordi kartellerne har skabt slavelignende forhold i kødforarbejdningsindustrien, hvilket førte til den gentagne fremkomst af COVID-19-udbrud. Det er også uacceptabelt, at landmændene, der producerer vital næring for hele samfundet, drives til konkurs af bankerne og kartellernes maksimale profitpolitik og af ideologiske, såkaldte “grønne” begrænsninger.

Repræsentanter for landmændene bør derfor slutte sig til disse medicinske teams for at organisere nødhjælp med passende fødevarer til krisezoner og begynde at træne andre unge mennesker i at udvikle landbrugskapaciteten i udviklingslandene. Sammen med afrikanske landmænd kunne de begynde at etablere moderne landbrug, hvilket naturligvis kræver udvikling af infrastruktur, vand- og elforsyning osv. Der er entusiastiske unge og ældre landmænd i USA, Tyskland, Frankrig eller Italien, der, i en sådan krisesituation, ville betragte det som en del af deres mission i livet at hjælpe med at overvinde en hidtil uset nødsituation med et sådant program.

USA og Europa har brug for en sammenslutning af pensionerede medicinske arbejdere, berørte enkeltpersoner og sociale og religiøse organisationer, der arbejder sammen [i regi af] denne komité for at etablere dette uddannelsesprojekt. En del af deres opgave er også at rejse de donationer, der kræves fra internationale og mellemstore virksomheder, fra bestyrelsesmedlemmer, der ikke kun forstår, at disse projekter er en humanitær nødvendighed, men at det også er i deres egen interesse at opretholde en bæredygtig verden.

Så snart disse projekter antager konkret form, vil de udløse den form for entusiasme, som alle store pionerprojekter kan generere, på trods af situationens alvor, og de vil give fremtidsudsigter til mange unge, der ellers ville blive trukket ind i sociale oprør og voldelige aktiviteter.

Som nævnt kan et sådant privat initiativ (direkte civil aktion) i Mahatma Gandhis tradition for ikkevoldelige handlinger og Dr. Martin Luther King, Jr. ikke i sig selv løse den gigantiske udfordring, der ligger foran os. Men det kan give et praktisk eksempel på, hvordan mennesker med god vilje kan gribe ind i en ellers desperat situation og pege i retning af den nødvendige løsning. Disse konkrete eksempler vil derefter tilskynde regeringer, eller lægge pres på dem, til at gå sammen og gennem et nyt kreditsystem skabe rammerne for permanent at overvinde underudviklingen i udviklingslandene.

På den måde ville Nicholas of Cusas idé om, at en løsning kan findes på et højere niveau, der tager hensyn til alle de involveredes interesser, finde en konkret anvendelse i dag. Dette initiativ vil bidrage til kampen mod pandemien, det vil definere en meningsfuld opgave for unge mennesker, og det vil hjælpe med at forbedre akutte nødsituationer i økonomisk ugunstigt stillede regioner i USA og Europa samt afrikanske lande. Det vil også fremhæve landbrugets vitale betydning under en hungersnød og redde folk fra at sulte. I en situation, hvor mange mennesker føler sig magtesløse over for århundredets katastrofe, vil komitéen give hvert enkelt menneske mulighed for at bidrage med noget for at overvinde krisen.

Skriv under her.

Billede: Gerd Altmann fra Pixabay

28. oktober (EIRNS) – Truslen om fascisme er helt reel i USA og kan ses i det enorme institutionelle pres for at sikre et nyt præsidentskab under uheldige Joe Bidens nominelle myndighed. Den voksende censur, udøvet af tech-giganterne (og krævet af tåbelige politikere), truer folks frihed til at kommunikere om de vigtige ting de står overfor og til at blive konfronteret med modstridende synspunkter.

Tænk blot på, hvordan stadig mere omfangsrigt materiale om Joe Biden og hans families korrupte økonomiske forbindelser, centreret om hans søn Hunter, bliver hemmeligholdt. Dette materiale bliver der dækket over (i det mindste indtil Kamala Harris i sikkerhed kan overtage landet) ved hårdhændet blokering af opslag (facebook og twitter), ansættelse af en titusind mand hær af “indholds-mæglere” og “hints” fra FBI. Lederne af Google, Facebook og Twitter bevidnede i senatets handelsudvalg i onsdags og anerkendte, at de ikke har noget reelt bevis for, at historierne om Hunter Bidens ”laptop fra helvede” er falske eller russisk disinformation.

Præsident Donald Trump, der i stigende grad er blevet angrebet og kneblet af de sociale mediegiganter, er kommet svingende ud og kræver en undersøgelse af, hvorvidt afsnit 230 i loven om kommunikationsanstændighed er anvendelig for disse indholdsudbydere, der er afveget fra deres oprindelige opgave som en offentlig opslagstavle, til at være håndplukkede leverandører af foretrukket indhold.
Hvem vil tro på, at en Biden-Harris administration vil kæmpe mod dette destruktive censur-regime, som er skabt for installere dem i det hvide hus?

Hvordan kan kuppet mod Trump – ledet af de britiske og amerikanske efterretningsbureauer – blive besejret og borgernes ret til frit at vælge deres ledere blive gendannet, hvis gerningsmændene ikke efterforskes, afsløres, retsforfølges og straffes?

En sejr over kuppet vil føre til en sund gennemtænkning af det britiske imperiums bredere natur og dets indflydelse over USA og verdenspolitikken; en gennemtænkning der vil være vigtig for at sætte en ny økonomisk kurs i den transatlantiske verden, en kurs baseret på fysisk-økonomisk udvikling der adskiller os fra dyrene, snarere end en baseret på økonomisk tyveri – affødt af et ønske om at herske over en uforanderlig umenneskelig verden – det ville modtage Satans bifald?

Behovet for en radikal ændring i økonomi og statskundskab er hårdt tiltrængt. Tænk på de enorme svindelnumre der begås på Wall Street og i “City of London”, hvor penge skabes af det bare ingenting i en proces der plyndrer den fysiske økonomi. Tænk på de millioner af mennesker der allerede er døde af hungersnød i år og de yderligere titusindvis, hvis liv står på spil. Og dette er blot, hvad der sker her og nu!
Hvad med de hundrede millioner af mennesker der døde unødigt eller aldrig blev født i løbet af de sidste par årtier, hvor en stor mulighed for fremskridt blev spildt og forhindret?

Og overvej faren for krig der eskalerer hver uge på grund af provokationer fra agenter med et imperie-synspunkt, som ikke er i nogen nations interesse.

Afslutningen af ABM- og INF-traktaterne, faren for at den nye START-traktat udløber, kuppet i Ukraine og selvfølgelig bedrageriet omkring Russiagate skaber voksende og totalt unødvendig konflikt med Rusland.

Angrebene på Kinas fremgang og dets Bælte- og Vej-initiativ, som skulle bringe deres egne erfaringer til resten af verden (udvikling af nye markeder for deres nuværende og fremtidige produkter), havde nået et højdepunkt under Obama, men var trådt i baggrunden med Trumps valgsejr og hans ofte gentagne erklæring om, at et godt forhold til Kina og Rusland er “en god ting, ikke en dårlig ting.” Men direkte løgne og vilde overdrivelser om Kinas ansvar for spredningen af COVID-19, samt britiske og amerikanske efterretningsoperationer, skaber en fjendtlig atmosfære, kombineret med militære provokationer.
Da FBI-direktør Christopher Wray onsdag meddelte, at fem kinesiske statsborgere i USA var blevet arresteret, gentog han sit syn på verden: Kinas vækst i retning af at være den mest magtfulde nation på planeten skal stoppes og FBI anser sit bidrag til dette som værende en af dets primære missioner.
Men den største trussel mod USA og verden er hverken Rusland eller Kina. Det er de sidste 50 års tolerance af en økonomisk, social og politisk tankegang som nu kulminerer, i takt med at den splintres, i et hysterisk forsøg på at forhindre enhver form for forandring.
Den politiske førsteprioritet i dette forsøg? Kuppet mod Trump.

For at skabe en verden, som fremtiden vil være stolte af at vi vandt, kræver det en
langsigtet økonomisk vision.

Talere:

Tom Gillesberg, formand for Schiller Instituttet i Danmark:
Kan Trump og den amerikanske befolkning forsvare Trumps valgsejr imod valgsvindlen? (på dansk)

Gæstetaler: Hussein Askary, Schiller Instituttets koordinator for Sydvestasien, bestyrelsesmedlem, Bælte- og Vejinitiativ Institut i Sverige (brixsweden.org):
Nu skal USA og Europa tilslutte sig Kinas nye Silkevej, og mobilisere fødevareressourcer til bekæmpelse af sult i Afrika. (på engelsk)

Michelle Rasmussen, næstformand for Schiller Instituttet i Danmark:
Beethoven 250 år. (på dansk)

Lyd:

Hussein Askarys præsentation som skærskilt video:

Hussein Askary’s presentation as a separate video in English:

Kan Trump og den amerikanske befolkning forsvare Trumps valgsejr imod valgsvindlen?

Tom Gillesberg, formand for Schiller Instituttet i Danmark

Resumé
USA: Valgsvindel med stemmerne i svingstaterne for at få Joe Biden valgt som USA’s præsident er en del af den farvede revolution i USA for at få et regimeskifte og få afsat Donald Trump.

Dette regimeskifte har været fokus for efterretningstjenesterne og deres partnere i medierne siden Trump vandt præsidentvalget i 2016. Først med beskyldningerne om tråde til Rusland (Steel-rapporten fra britiske efterretningstjeneste, der kom med falske beskyldninger), så løgnen om Russigate, der er blevet modbevist, rigsretssagen og 4 års angreb fra medierne.

Mediernes erklæring af, at Biden har vundet valget og NATO-landes lykønskning af Biden, er et forsøg på at etablere et fait accompli og forhindre at valgsvindlen bliver afsløret.

Trump forsøger at få valgene i delstaterne undersøgt så valgsvindlen kan blive afdækket og retfærdigheden ske fyldest. Mobilisering af vælgerne for at forsvare demokratiet og beskytte Trumps valgsejr.

Massiv censur i medierne og på sociale medier for at forhindre præsident Trump i at tale til befolkningen.

Trump fik over 7 millioner flere stemmer end i 2016 selvom ikke alle stemmerne på ham er blevet tilskrevet ham.

Konkrete historier om valgsvindelen begynder at komme frem.

Tidligere NSA tekniker beskriver hvorledes programmet “Scorecard” kan bruges til at ændre stemme rapporterne fra valgstederne.

Vil USA’s befolkning lykkes med at forsvare den demokratiske proces og Trumps valgsejr?

Hvis kuppet lykkes vil demokraterne forsøge at vinde de to sidste senatspladser i Georgia så Bidens kontrollører også kan kontrollere Senatet, udvide Højesteret og få magten der.

Hvis Biden bliver præsident er der konfrontation med Rusland og Kina på dagsorden. Vil vi få krig? Atomkrig?

Oveni COVID-19 krisen i USA og dens økonomiske effekter venter en nedsmeltning af finanssystemet. Med en grøn New Deal vil utilfredsheden i befolkningen blive enorm. Hvad følger efter den censur imod dissidenter, der allerede er i gang?

Topmøde i Davos 9.-11. november med blandt andet Mark Carney, den nye chef for Bank of England Andrew Bailey, Blackrocks Fink, IMF, ECB, Bill Gates etc. om at gennemtvinge kredittørke imod alle investeringer, der ikke er “grønne”. Digitale valutaer så centralbankerne får den fulde økonomiske magt.

Der er en verden uden for Vestens og NATO’s kontrol. Kina og Rusland er ikke kuede.

COVID-19 var et lille bump på vejen for Kina. Man har igen vækst og Bælte- og Vej-Initiativet og international økonomisk opbygning fortsætter.

Vesten kan ikke stoppe Kina. Vil man forsøge krig? En atomkrig kan ikke vindes, men vil gale hoveder i Vesten forsøge alligevel?

Vil vi i stedet få en “Sputnik-effekt”, hvor Vesten må skifte kurs tilbage til økonomisk, videnskabeligt og teknologisk fremskridt for at kunne konkurrere med Kina og alle de, der vil samarbejde med Kina? Eller vil Vesten blive irrelevant?

De, der satser på økonomisk vækst drevet af menneskelig kreativitet og videnskabeligt og teknologisk fremskridt vinder i det lange løb.

Vi lever i farlige tider men står også potentielt over for det største spring fremad i menneskehedens historie.

Lyt til hele talen her.

Nu skal USA og Europa tilslutte sig Kinas nye Silkevej, og mobilisere 
fødevareressourcer til bekæmpelse af sult i Afrika.

Gæstetaler: Hussein Askary, Schiller Instituttets koordinator for Sydvestasien, bestyrelsesmedlem, Bælte- og Vejinitiativ Institut i Sverige (brixsweden.org):

Hussein Askary præsenterede den akutte voksende sultekatastrofe i Afrika og hvordan den kan løses. Dels gennem en nødaktion for at fragte fødevarer fra USA, Europa, Rusland og Kina, men også gennem at opbygge Afrikas egne fødevareproduktion og skabe økonomisk udvikling, især infrastrukturprojekter og industrialisering i samarbejde med Kinas Bælte- og Vej-Initiativ. 

Hussein Askary præsenterede Afrikas egne udviklingsplaner, Kinas rolle i at virkeliggøre dem, og hvorfor USA og Europe skal deltage.  

Hussein Askary brugte en Powerpoint præsentation til illustration under talen, som også findes, som en særskilt video på engelsk her.

Beethoven 250 år og menneskehedens æstetiske opdragelse

Michelle Rasmussen, næstformand for Schiller Instituttet i Danmark

Vi har en civilisationskrise: en konfrontationspolitik, som kan føre til krig med Rusland og Kina, en COVID-19-pandemi, økonomiske og finansielle kriser og en voksende sultkatastofe i Afrika.  
Vil vi etablere en ny retfærdig økonomisk verdensorden eller vil det ende i kaos og krig? 
  
Det er en kamp mellem helt forskellige menneskesyn. 
LaRouche understregede altid: hvad er forskellen mellem mennesker og dyr? 
Er vi dyriske? 
Eller har vi en iboende kreativ erkendelsesevne, som gør os i stand til at opdage nye principper — noget nyt, som ingen andre har tænkt på. 
I videnskab opdager vi nye naturvidenskabelige principper. 
I kunst opdager vi nyt om vores egne kreative evner, som kan deles med andre, som i et orkester eller kor eller med tilhørerene. 
  
Skønhed, som Schiller sagde, forædle vores følelser og vores intellekt — 
ikke kun rå følelser som dominerer os uden intellekt,  
ikke kun intellekt uden medfølelse og næstekærlighed. 
  
Men gennem at lege, speciel gennem kunst, at spille, kan de to går op i en højere enhed, som vi kalder en æstetisk tilstand, når vi er omfavnet af skønhed.  
  
Det var Schillers løsning efter den franske revolution, som ikke endte som den amerikanske, men i et blodbad. 
  
Platon skrev, at den vigtigste uddannelse for sjælen var musik — at fylde sjælen med skønhed og gøre den skøn. 
Mennesket ville så lovprise skønhed, modtage den med glæde i sin sjæl, og blive til en skøn sjæl. 
  
Den 16. december fejrer vi Beethoven 250-års fødselsdag. 
Vi fejrer ham, som en af de mest kreative sjæle i historien, men vi fejrer også menneskehedens erkendelsesmæssige evner.  
  
Studér Beethoven for bedre at forstå, hvad vi mennesker er. 
Beethoven, selv da han ikke var i stand til at høre sin egne musik, hørte den alligevel i sit sind, og udfordrede sig selv til at lave det ene gennembrud efter det anden. 
  
Der var ingen stilstand eller entropi, men hvad LaRouche kalder ikke-entropi.  
  
At viljemæssigt blive mere og mere bevist om, at kende sine egne erkendelsesmæssige evner, og presse dem til det yderste for at kunne stige op til det næste niveau, og som han skrev, at nærme sig Guds egen skaberkraft. 
  
Og han havde et formål: at opløfte den trængende menneskehed.  
Han var bevidst om musikkens rolle med at forædle menneskene.  
  
Gennem at spille, synge eller lytte, kan Beethovens kreativitet deles med andre —  
noderne på papiret, er ikke kun toner, men nøglen til Beethovens kreative sind.  
  
Og dermed kan andre mennesker bekræfte et positivt menneskesyn, som også havde en politisk dimension for Beethoven — stræben efter frihed.  
Som Schiller sagde, vejen til frihed går gennem skønhed. 
  
For at fejre Beethoven så lyt til eller syng og spil hans værker. Genoplev hans åndelige gennembrud, bekræft den menneskelig kreativitet, skab et samfund, hvor vi kan genopdage den tabte kunst at skabe skøn musik,  
måske endnu mere kreativ end Beethoven, og udvikle vores erkendelsesmæssige evner, for hele menneskehedens skyld. 
  
Så blev der spillet den første del af 2. sats af Beethovens 7. symfoni, dirigeret af Wilhelm Furtwängler, som eksempel.  
Ud fra en enkel begyndelse tilføjes flere og flere stemmer for at skabe noget stort og opløftende. 

Billede af det amerikanske flag. WikiImages fra Pixabay 

25. oktober (EIRNS) — I sit ugentlige webcast den 22. oktober sammenfattede Helga Zepp-LaRouche, grundlægger af Schiller Instituttet, hvad der står på spil ved det amerikanske præsidentvalg den 3. november og ugerne umiddelbart efter, både for USA og for verden.

”Hvad står der på spil her? Man havde en rigsretssag mod præsident Trump og i det mindste et forsøg på domsfældelse med beskyldningen om, at han havde truet med at tilbageholde hjælp til Ukraine, hvis de ikke ville dække over at han var involveret. Nu er realiteten, at nøjagtig det modsatte skete. Hvad de under rigsretssagen beskyldte Trump for at have gjort er, hvad Joe Biden rent faktisk gjorde”!

Zepp-LaRouche fortsatte: ”Det der står på spil her er ikke kun et spørgsmål om, hvem der vinder valget, men spørgsmålet er: Vil USA forblive en republik og vende tilbage til de grundlæggende fædres idé om, at det er en forfatningsmæssig republik; eller vil det blive et imperium, der grundlæggende styres af det særlige forhold mellem USA og Storbritannien, som det rent faktisk unipolære britiske imperium? Betydningen af dette er gigantisk, og jeg tror, at alt afhænger af at få Biden-historien ud, som han og briterne er så desperate efter at dække over…

”Så, hvad der virkelig står på spil her, er spørgsmålet om krig og fred, for der er ingen tvivl om, at ‘Biden-dagsordenen’ er at bringe hele krigspartimaskinen tilbage – man behøver blot at se på rollebesætningen, og hvad de har sagt om Rusland og Kina”.

Zepp-LaRouche understregede den underliggende økonomiske krise, der driver briterne og deres malthusianske grønne dagsorden, såvel som deres geopolitiske balancegang. ”Hvad der står på spil, er spørgsmålet om hvilket paradigme der kommer ud af denne situation som vinder. For med finanskrisen, den tydeligt voksende pandemi, næsten overalt undtagen i Kina, en utrolig hungersnød i Afrika samt en sammenbrudt realøkonomi, er det meget klart, at disse mennesker har til hensigt at forsvare deres døde system for enhver pris: inddæmme Rusland, inddæmme Kina og igangsætte et geopolitisk spil, der indeholder kimen til 3. Verdenskrig.

Mennesker bliver testet: krig eller fred, sult eller udvikling, afhænger af individer, der handler for det fælles bedste, bekræftede Zepp-LaRouche. Det betyder, at vi må mobilisere for at sikre Trumps rungende genvalg, og det inkluderer mobilisering for at handle på den presserende appel fra LaRouches sydafrikanske leder, Phillip Tsokolibane, til præsident Trump og til hele verdenen om at handle for at stoppe den truende sult for snesevis af millioner i Afrika, og for at bringe en endelig afslutning på det ‘britiske system for folkedrab’, som er Joe Bidens største sponsor.

Helga Zepp LaRouche sagde, at de konvergerende kriser, som menneskeheden står over for betyder, at borgerne nu skal handle med en bevidsthed om, at krig eller fred vil afhænge af de beslutninger de træffer, og de handlinger de tager. De kræfter, der er allieret med det globale imperium centreret i City of London og Wall Street, fortsætter deres pres for geopolitisk konfrontation med Rusland og Kina. Deres allierede fra Bush-Clinton-Obama-krigsfraktionen er blevet tvunget til at samle sig bag deres ynkelige præsidentkandidat, Joe Biden, som er blevet afsløret i at have kørt en kriminel afpresningsfidus mens han var vicepræsident. For at hjælpe hans kandidatur sætter de deres lid til censur og en genoplivning af løgnene mod Rusland, idet de hævder, at Hunter Bidens computer, der viser en udbredt kriminel aktivitet, er en “russisk operation med desinformation”. Tilbageslaget mod disse løgne kom fra chefen for den Nationale Efterretningstjeneste, Ratcliffe, med stærk opbakning fra LPAC’s pressebegivenhed med NSA-whistleblowerne, Bill Binney og Kurt Wiebe, der advarede om, at en borgerkrig allerede er i gang

Samtidig presser forsvarsminister Esper på for en militær omringning af Rusland og Kina, en operation der inkluderer oprettelsen af en fire-magts konstellation i Stillehavsregionen, for at slutte sig til en udvidelse af NATO i Stillehavet!

Måden at imødegå disse vanvittige krigsplaner blev præsenteret på en onlinekonference, sponsoreret af Schiller Instituttet og Cátedra China, en konference der samlede mennesker fra 30 lande, som hørte et ekspertpanel, herunder Helga Zepp-LaRouche, Jacques Cheminade og allierede til Schiller Instituttet. I større præsentationer udvikledes idéen om de fælles principper, der har styret udviklingen af Kina såvel som nationer i Vesten, og at forskellene, der eksisterer mellem dem, ikke alene er ikke-uforenelige, men modtagelige for en løsning baseret på idéen om det almene vel. Udskrifter fra denne konference følger.

Se videoen her.

På engslek:

The direction of relations between China and the West may well be the decisive issue that determines the future of all mankind – from economics to politics to culture. And yet those relations today are characterized by rising tensions.

Cátedra China and the Schiller Institute are hosting an international videoconference dialogue on this subject, because we firmly believe that the current slide into rivalry and disagreement must be stopped before it is too late. China and the West are part of a “community with a shared future for mankind,” and it is essential to learn about, share, and promote the best in each of our respective cultures. The joint efforts that will come from such a dialogue, and its adoption by leading political figures and governments in the West, are the key to working together to solve the existential crises facing all mankind, including the current COVID-19 pandemic and the related economic crisis.

We invite you to participate in an in-depth dialogue with leading international experts in the field. There will be participants from Spain, France, Italy, Germany, the United States, and various countries in Latin America. The event will also be broadcast live over YouTube.

Moderator: Rosa Cervera, President of Cátedra China, architect, professor at the Universidad de Alcalá de Henares (Madrid).

Speakers: 

— Yao Fei, Minister Counsellor of the Embassy of the People’s Republic of China to Spain: “China’s View”

— Michele Geraci, former Italian Undersecretary of State for Economic Development.

— Marcelo Muñoz, Founder and President Emeritus, Cátedra China, Spain: “China and the West: Two Worlds”

— Helga Zepp-LaRouche, Founder and President, Schiller Institute, Germany: “Confucius and Schiller: the Aesthetic Education of Man”

— Dr. Ángel Álvarez, Dr. Engineer, Cátedra China, Spain: “China’s Weaknesses in ICT in View of the Current Conflict with the U.S.”

— Jacques Cheminade, President of Solidarité & Progrès, France: “Economic Coexistence to Overcome Geopolitics”

4. oktober (EIRNS) – Blandt de største industrielle økonomier i verden ser det i øjeblikket ud til at Kinas økonomiske vækst på 2% i 2020 – hvis den endda er så høj – vil være førende i verden. Hele den globale økonomi ligger længere under nul end selv centralbankernes renter – de samme centralbanker, som er værre end værdiløse i denne krise. Økonomierne i USA, Vesteuropa og Centraleuropa, Indien, Brasilien, og Sydafrika er alle skrumpet ind i årets løb; og i mange af landene ser afmatningen ud til at blive værre i årets sidste måneder.

Ikke alene lider alle disse nationer under massearbejdsløshed – som atter ikke viser nogen forbedring fra sidste måned – men i betydelig grad også de meget store bølger af sygdomsepidemien. De lider også – omend i meget forskellig grad – af en pandemi af sult stammende fra arbejdsløshed. Ifølge Den internationale Arbejdsorganisation er der tabt 500 millioner fuldtidsjob over hele verden i 2020, og pandemisk sygdom og grænselukninger har lukket for høstafgrøder, forarbejdning og forsendelse. Sultpandemien er værst i Afrika og Latinamerika, men den bider kraftigt i Indien og endda i USA. (Bloomberg News, 28. september: “Intet kød, ingen mælk, intet brød: Sultkrisen ryster Latinamerika.” Antallet af mennesker der står over for ”alvorlig fødevareusikkerhed” – sult – er firedoblet i disse områder i år, og fordobles over hele verden ifølge Verdensfødevareprogrammet.)

De seneste beskæftigelses- og industriproduktionsrapporter fra USA og Europa, der snarere end genopretning viser stagnation på et lavt niveau, skulle være det sidste signal der er nødvendigt i dette kriseår om, at der skal “handling til, og handling nu” for at igangsætte produktionen, hæve den produktive beskæftigelse og øge økonomiens produktivitet – og sådan handling kræver naturligvis samarbejde mellem de store nationer, der er ramt således.

I USA udviser “Sleepy Joe” Biden og hans kampagne ingen bevidsthed om eller evne til dette, overhovedet. Faktisk blev det bemærket, at selv i søndags gjorde præsident Donald Trump – der er indlagt på hospitalet for behandling af COVID-19 – flere offentlige optrædener end Biden gjorde; Trump kørte rundt i en karavane for at hilse på sine tilhængere på gaderne omkring Walter Reed National Military Medical Center, og annoncerede begivenheden på sin Twitter-konto. Og den demokratiske formand for Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, blokerer nu rent faktisk for handling i Kongressen. Og dog har det faktum, at præsident Trump har været nødt til at håndtere pandemi og økonomisk sammenbrud – under konstant og voksende destabilisering hidrørende fra britisk efterretningstjeneste, amerikanske efterretningsagenturer og militærindustrielle grupperinger – givet Biden føringen i meningsmålingerne. Og desforuden ligger der potentielt uger forude med kaos efter valgdagen som følge af enorme mængder af brevstemmer og gadedemonstranter på udkig efter en ”farverevolution”.

Skulle præsident Trumps politik for at afslutte “regimeændrings-krigene” og indgå i konstruktivt samarbejde med Rusland og Kina fortabes, ville det være et nederlag for den amerikanske republik til det militærindustrielle kompleks, der i årtier har været ganske tilfreds med Biden; det ville være et knusende slag mod håbet om at genoplive rumforskning og videnskabelig og teknologisk udvikling. Men med præsidenten sygdomsramt, og under sådant et angreb, er det direkte op til enhver amerikaner, der tænker for sig selv, at forstå hvad der skal gøres – ikke blot at beklage og modsætte sig, men at vide hvad der er nødvendigt.

Helga Zepp-LaRouche, Schiller Instituttets internationale grundlægger, sagde følgende ved en særlig LaRouchePAC’s ‘rådhus’-webcast lørdag den 3. oktober: ”Det turde være klart, at med den kombination af problemer vi har i dag – en pandemi der er ude af kontrol, et økonomisk sammenbrud værre end noget andet siden Anden Verdenskrig, faren for et økonomisk nedbrud værre end i 2008, faren for at en geopolitisk konfrontation med Rusland og Kina går ud af kontrol – er vi er nødt til at ændre kurs. Og det er derfor, vi har brug for et topmøde, og den eneste realistiske mulighed på bordet lige nu, er det som præsident Putin har anmodet om. De permanente fem medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd må mødes og behandle disse spørgsmål:

”Opret et nyt globalt finanssystem, et nyt kreditsystem, et nyt Bretton Woods-system; fordi dette nuværende system er bankerot, og der er brug for kredit til udvikling og til at finansiere alle disse ting i tråd med Franklin D. Roosevelts oprindelige intention og idé med Bretton Woods-systemet. Og så, naturligvis, LaRouches Fire Love: Glass-Steagall til at gøre en ende på kasinoøkonomien. Indfør Glass-Steagall i form af en bankadskillelse; beskyttelse af de kommercielle banker. Hold op med at redde fallerede spekulanter. Opret en nationalbank, ikke kun i et enkelt land, men i alle lande på planeten.

Og etablér derefter et kreditsystem, der samarbejder om langsigtede investeringer til genopbygning af verdensøkonomien. Iværksæt derefter et lynprogram for fusionsteknologi, der p.t. virkelig gør utrolige fremskridt, som vi hørte på en nylig Schiller Institut-konference. Og støt internationalt samarbejde om udforskning af rummet, således som præsident Trump har sagt, at Artemis-projektet skal være.

”Hvis alt dette aftales mellem USA, Rusland og Kina, som et minimum, og andre industrielle magter, der har kapacitet til at rekonstruere verden, derefter slutter sig til, kan vi løse dette problem. Men hvad der kræves er, at mange sådanne patrioter virkelig begynder at tage ansvar for udfaldet af denne periode. Jeg tror ikke der er andet, der vil fungere, og jeg tror virkelig, at det kan gøres”.