14. maj, 2018 – Den administrerende direktør for Verdensfødevareprogrammet, David Beasley, har netop 8.-11. maj gennemført et besøg i Nordkorea for at vurdere behovet for nødforsyninger af fødevarer dér. I et interview 12. maj til Kinas Tv-netværk CGTN sagde Beasley, at han ikke havde fundet nogen trussel om hungersnød i D.P.R.K., men derimod en stor trussel om, og eksistensen af, under- og fejlernæring.

Korrespondent Hou Nu spurgte Beasley om hans opfattelse af de »fremtidige udsigter for samarbejde«, efter han havde talt med repræsentanter fra Kinas Landbrugsministerium, og, om Kinas »erfaring inden for fattigdomsreduktion« kunne hjælpe andre lande i verden.

»Kina er en fantastisk succeshistorie med hensyn til at adressere sult i verden. Vores mål er at afslutte sult i verden frem til 2030«, svarede han. »Det kan vi ikke gøre uden Kina. Og Kina har været en model for resten af verden at følge mht. … at afslutte sult. For, raten af alvorlig fattigdom er netop faldet – det er uden fortilfælde – for over 800 million mennesker! Og under mine møder med Kinas ledere, siger jeg: ’Ligesom USA gjorde for årtier siden, [med] denne succes, må I hjælpe resten af verden. Og vi må gå i partnerskab sammen, så vi kan afslutte sult i alle lande i verden, og jeres succes er en model, der bør gentages’.«

Foto: Adm. dir. for FN’s Verdensfødevareprogram David Beasley besøgte i sidste uge Nordkorea i fire dage, hvor han også besøgte landbrugsområder. (Foto fra 2017.)

Leder fra LaRouchePAC, 13. maj, 2018 – En japansk avis har rejst den mulighed, at præsident Donald Trumps afgørende topmøde den 12. juni med lederen af D.P.R.K., Kim Jong-un, måske får tilslutning fra Kinas præsident Xi Jinping. Denne rapport, med en unavngiven amerikansk embedsmand som kilde, er slet ikke blevet bekræftet. Men muligheden for, at lederne af de tre våbenhvilelande i Koreakrigen vil mødes, med det inkluderede mål at afslutte krigen med en traktat, er meget betydningsfuld for, at dette topmøde vil fremme fred og økonomisk fremskridt i verden.

Det er imidlertid vigtigere, at præsident Trump træffer beslutningen om at følge sin egen kampagne for Alexander Hamiltons »Amerikanske System« for at »gøre Amerika stort igen«, eller han i stedet følger det britiske system for store profitter fra handel og billig arbejdskraft, som hans parti og rådgivere påtvinger ham.

Hvorfor? Fordi en beslutning til fordel for det Amerikanske System betyder at gå ind i et samarbejde med Kinas fremragende Bælte & Vej Initiativ for store infrastrukturprojekter, som i sig selv er en kulmination af årtier, og atter årtier, af, at kineserne har lært og vedtaget Hamiltons økonomi med kinesiske karaktertræk. Og det vil gøre præsident Trumps Korea-»aftale« til en succes.

Præsident Moon Jae-in fra Sydkorea har allerede fremlagt en fredsplan til den nordkoreanske leder, der omfatter byggeri af ny infrastruktur for at integrere Koreahalvøen i Bælte & Vej Initiativet; så selv om den tredje leder, der er bragt på bane for topmødet den 12. juni i Singapore, skulle vise sig at være præsident Moon, så vil det afgørende spørgsmål fortsat være det samme.

Udenrigsminister Pompeos diskussion i dag på »Fox News Sunday« om forberedelsen til dette topmøde viste det store problem med indflydelsen, der kommer fra britisk imperieøkonomi. »Private amerikanske firmaer – og ikke amerikanske skatteborgerpenge – vil gå ind og hjælpe Nordkorea med at udvikle en økonomi for det 21. århundrede«, hvis landet opgiver sine programmer for atomvåben og ballistiske missiler, sagde Pompeo.

Disse selskabers visioner om profit vil støde samme med det integrerede projekt for atomafrustning og fred: At bringe Koreahalvøen ind i hele udviklingen med den Eurasiske Landbro, hele omfanget af ny konnektivitet fra Japan til Paris og Madrid.

Schiller Instituttets præsident Helga Zepp-LaRouche sagde til Kinas Weixing Satellite Communications, at, hvis Trump vælger den britiske model, vil det føre til en dybtgående, økonomisk krise for USA og verden. »Under sådanne omstændigheder vil hele det transatlantiske system synke ned i kaos. Hvis han går … med Bælte & Vej Initiativet, vil dette nye, økonomiske fællesskab i Eurasien få den direkte modsatte virkning.«

Præsident Trump har fortsat med at have denne impuls, selv med konfliktspørgsmålet om handel med Kina. Den 13. maj tweetede han, »præsident Xi fra Kina og jeg arbejder sammen for at give et massivt, kinesiske telefonselskab, ZTE, en måde, hvorpå det kan komme tilbage i erhvervslivet, hurtigt. For mange jobs i Kina tabt. Handelsministeriet instrueret i at få det gjort!«

Bælte & Vej kan entydigt få Trumps Korea-»aftale« til at fungere.

Præsidenten ønsker tydeligvis en omfattende Mellemøsten-»aftale« med Iran og mener, at intensivt økonomisk pres – bedre kaldet finanskrigsførelse – vil skaffe aftalen. Men han har retning direkte mod den britiske, geopolitiske fælde. Britiske efterretningsaktiver i Israel og Saudi-Arabien ønsker ikke en ny Iran-»aftale«, men en Iran-krig, endnu et trin på nedstigningen i krigene fra Irak til Libyen, Syrien og Yemen, der fører til krigshelvedet med atommagten Rusland.

Trump kan intet opnå i Sydvestasien uden topmødet med Putin, som han tydeligvis ønsker, og som britisk og amerikansk efterretning er rasende for at forhindre ham i at få.

Igen, fra Weixing Satellite Communications 13. april, »I et interview med nærværende nyhedstjeneste, sagde Helga Zepp-LaRouche, præsident for Schiller Instituttet, at, jo hurtigere, præsident Trump og den russiske præsident kan mødes, desto hurtigere kan de gøre en ende på faren for en konflikt. ’På præcis det tidspunkt, hvor præsident Trump gav udtryk for dette ønske, blev mange operationer i USA sat i gang for at forhindre dette i at finde sted’.«

Helga Zepp-LaRouches forudsigelse her involverer ligeledes, at Trumps USA selv vender tilbage til det »Amerikanske Økonomiske System« i Hamiltons tradition, som det specificeres i de »fire nye love«, som hendes mand, Lyndon LaRouche, foreslog i 2014. Disse forholdsregler begynder med genindførelsen af Glass/Steagall-loven, der vil bryde de største Wall Street-banker og Londoncentrerede banker op, uden hvilket det finanskrak, hun advarede om, kan bortfeje alle »aftaler«.

Foto: Præsident Trumps rejse til Tyskland og G20-topmødet. Præsident Donald J. Trump og præsident Xi Jinping. 8. juli, 2017.  (Official White House Photo by Shealah Craighead)

Engelsk udskrift:

Korea Breakthroughs Are Proof of Principle!
The New Silk Road Is The Path to Peace.

LaRouche PAC International Webcast

MATTHEW OGDEN:  Good afternoon.  It’s May 11, 2018.  My name
is Matthew Ogden and you’re joining us for our weekly strategic
broadcast from larouchepac.com.
As you can see on the screen here, the title of our show is
“Korea Breakthroughs Are Proof of Principle; New Silk Road Is the
Path to Peace”.  As many of our viewers might remember, in her
New Year’s address on January 1st of this year, Helga
Zepp-LaRouche declared that 2018 must be the year that
geopolitics is overcome; and that a New Paradigm of win-win
relations and win-win cooperation is fully embraced.
In a discussion this afternoon, Helga Zepp-LaRouche called
attention to those remarks that she delivered on New Year’s Day;
and stated that we’re seeing real breakthroughs on this front
globally.  We’re seeing the forging of a new relationship between
China and India with the meetings that have occurred between
President Modi and President Xi Jinping, as we’ve reported
previously.  We’re seeing a realignment underway between China
and Japan, which has been one of the leading geopolitical
rivalries in the Asia-Pacific region.  And of course, we’re
seeing the historic breakthroughs now occurring in Korea, which
clearly China has also played a major role in advancing and in
securing.
All of these developments should show us that the
possibility for achieving the challenge that Helga Zepp-LaRouche
posed in that New Year’s message, is very real; and is very real
within this year — 2018.  No matter how incredulous you may have
been when she first delivered those remarks, look at how far
we’ve come.  If we continue to keep our eye on the big picture
strategically, and to understand what is at stake, we’ll be able
to keep a laser focus on the strategy which she laid out in those
remarks.  Remember, we have two paradigms that are now acting on
this planet which cannot continue to coexist.  Under the old
paradigm of geopolitics in which major powers compete with one
another for dominance and hegemony, war is the inevitable
consequence, as we’ve experienced time and time again.  Not only
in the 20th Century, but really going all the way back to ancient
Greece; that is the so-called Thucydides trap.  But under the New
Paradigm, we recognize that in the age of thermonuclear weapons,
war is no longer a viable option if we wish mankind to survive.
Rather, we must embrace the idea of a community of common
destiny, as President Xi Jinping of China has characterized it;
in which sovereign nations, with mutual respect, cooperate with
each other under the framework of win-win relations and common
benefit in confronting and overcoming the common challenges of
mankind.  That latter New Paradigm is now proving itself, with
the great potential that we see for a breakthrough on the Korean
Peninsula serving as an excellent case in point.  As you’ll see,
the Silk Road, the One Belt, One Road Initiative, is proving to
be the key which is unlocking all of these breakthroughs that
we’re now watching develop in front of our eyes.
Now, I’m sure that many Americans have been following this
news, obviously; including the dramatic developments over just
the past several days with Secretary Pompeo’s secret trip to meet
with Kim Jong-un.  That’s what’s depicted in this picture [Fig.
1] that we have on the screen here.  He negotiated the release of
the final American hostages who were being held by North Korea.
You probably saw the images the previous week, as we have here on
the screen [Fig. 2] of the historic summit between President Kim
Jong-un and President Moon Jae-in of South Korea, which took
place in the Demilitarized Zone.  However, what many Americans
might not be knowledgeable of, is the content of these meetings.
You saw the photographs, but what was discussed?  And how did
this possibility for peace on the Korean Peninsula be advanced as
far as it has been?  The key moment in that meeting between
President Moon and President Kim Jong-un took place when
President Moon of South Korea handed Kim Jong-un a thumb drive.
This thumb drive contained detailed plans for new rail routes,
new power development projects, and other infrastructure projects
for North Korea.  What President Moon called a “new economic map
for the Korean Peninsula.”  So, here’s how that plan was
described in an article that was published on the website
citylab.com under the title “A Genius Plan to Modernize North
Korea’s Trains”.  As you can see here [Fig. 3], the subtitle was
“In Korean Peace Talks, all eyes are on Denuclearization.  But a
plan to link the nations’ railways could be far more
transformative.”  The article discusses in detail what is
contained in this new economic map for the Korean Peninsula.  It
says:
“At the center of Moon’s New Economic Map of the Korean
Peninsula is a railway modernization plan that’s much more than
an infrastructure project. It’s a key piece in the geopolitical
puzzle to connect North Korea to the world — and entice the
regime to keep its promises. When it comes to the Korean
Peninsula, North Korea’s denuclearization always gets top
billing. But the agreement to re-link the railways between the
two countries has the potential to be even more transformative
than the promise of a nuclear-free Korean Peninsula.
“As a first step, the rail project outlined in the
Panmunjom Declaration would connect the railway from Seoul to
Pyongyang, passing through Kaeseong in the North. Ultimately, it
would end in Shinuiju, North Korea, linking up at the border with
Dandong, China. But the ultimate plan drawn up by the South
Korean government is much more ambitious. It envisions an
additional high-speed line from Seoul to Shinuiju via Pyongyang,
along with the modernization of six other railways traversing
North Korea. Currently the rails there are so decrepit that
trains can only average 50 kilometers an hour, and the rails
would break under heavy loads. Retrofitting would allow speeds of
100 kilometers an hour and enable heavier loads.
“Most significantly, the plan would connect North Korea to
China and Russia, allowing North Korea to ultimately become a
crucial connector between East Asia and Europe. The
Shinuiju-Dandong crossing is the hub of North Korea’s commerce
with China; adding a high-speed train line would go a long way
toward facilitating even more trade, in which South Korea could
also participate. The renovated Manpo Line, connecting to Jian,
China, would open another logistical connection between North
Korea and China in addition to Dandong-Shinuiju. The improved
Pyongra Line would connect to Russias Trans-Siberian Railroad,
allowing overland freight transport from South Korea all the way
to Europe, while giving Russia a piece of the action for North
Korea’s economic development.
“Taken together, these new connections raise the stakes that
China and Russia have in North Korea — and that would
incentivize them to ensure that North Korea remains stable and
keeps the trains running. North Korea would share in these
benefits, as its cities on these trade routes likely develop
along the way. The Pyongra Line, for example, would connect South
Koreas two largest cities (Seoul and Busan) to North Koreas third
largest city (Chongjin) and its industrial zone with the highest
GDP per capita (Rajin).
“A version of the inter-Korean railway plan has existed for
a while; the two Koreas even had a test run for the rail link in
May 2007, having two trains cross the demilitarized zone on two
spots.
“[T]here are reasons to be cautiously optimistic this time
around. For starters, both South and North Korea specifically
want this project. Its also consistent with what their
neighboring countries want as well. China is raring to begin the
One Belt One Road Initiative, a massive infrastructure project
that would enhance the physical connection between Europe and
Asia. The inter-Korean railway could serve as the eastern
extension, creating the overland connection between South Korea
and the prosperous Chinese cities across the Yellow Sea from the
Korean Peninsula, including Beijing and Shanghai.
“A stable inter-Korean railway may also motivate Japan to
finally begin working on the Korea-Japan undersea tunnel, a
project that had been under discussion since the 1980s. If built,
it would be the longest undersea tunnel in the world, more than
four times the length of the Channel Tunnel between France and
the United Kingdom.  According to the South Korean government,
the inter-Korean railway plan caught the attention of both the
Asian Infrastructure Investment Bank and the Asian Development
Bank — respectively led by China and Japan, with many other
member nations — indicating international support for the
inter-Korean railway plan. As wild as it sounds, we may see
within our lifetime a Trans-Eurasian train ride from Tokyo to
London — with a pit stop in Pyongyang for its delicious cold
noodles.”
That’s by S. Nathan Park, who is an attorney at Georgetown
University here in the Washington DC area.
But that vision, including the delicious cold North Korean
noodles — I’ve never had them, but I’d be interested — that
vision of a rail connection all the way from the tip of South
Korea all the way to Western Europe; that {is} the vision of the
Eurasian Land-Bridge or the New Silk Road as it’s been
characterized going all the way back to the time it was first
proposed by the LaRouche Movement and Helga Zepp-LaRouche in the
early 1980s as a way of connecting the entire Eurasian continent.
Then the tunnel between Japan and South Korea would be an added
element of that connectivity.  So that was what contained in the
thumb drive that Kim Jong-un received from Moon Jae-in.  That is
what a new economic map for the Korean Peninsula entails.  That
article was published last Friday; a week ago.
But what I’d like you to do, is to compare that development
program with all the rail routes and otherwise what was described
in that article, compare that — what was put appropriately into
the context of connecting North and South Korea to China’s Belt
and Road Initiative.  Take what was just described there, and
compare it to the contents of this video which you’re about to
see some excerpts from.  This video, which was produced by
LaRouche PAC, titled “Peace Through Development: The Path to a
Unified Korea.”  This video was published on May 11, 2016 —
exactly two years ago today.  So, listen to the excerpts of this
video that you’re about to see, which again, was published two
years ago today — May 11, 2016.  Compare it to what is being now
proposed in this New Economic Map for the Korean Peninsula as
it’s being called by the President of South Korea, which is the
key to unlocking the potential for peace on the Korean Peninsula.
So, here’s that video:

NARRATOR:  The need for a policy of peace through
development and win-win cooperation is evident across the globe,
but it is particularly stark in certain parts of the world.  The
Koreas are a case in point.  The situation in this area
represents both tremendous potential and imminent danger.  The
71-year division of the Koreas has resulted in a present-day
serious war danger, with an isolated North Korea suffering from
retarded economic growth, engaging in a series of suspected
nuclear weapons and missiles tests; believing nuclear weapons
were the only means of avoiding the fate of Iraq and Libya, who
submitted to Western demands to end their nuclear weapons
programs, and were promptly bombed, their leaders killed, and the
nations left in ruins.
Is there a potential for cooperation there?  Is there a
pathway forward to the unification of Korea which could rather
serve as an example for the rest of the world, showing that we
can achieve peace through development?  As recently as a couple
of years ago, significant steps were being made in a positive,
and they remain a basis for hope.  Around this time, there was
intense deliberation around the first-ever cooperative
Russia-North Korea-South Korea industrial project.  The Rason
Special Economic Zone, centered around the North Korean port of
Rajin.  The development of this port, situated near the mouth of
the Tumen River (itself the boundary of Russia, China, and North
Korea), involved the participation of the major South Korean
steel producer Pasco, the state rail company Korail, and the
shipping company Hyundai Marine; bringing Russian coal through an
upgraded North Korean port to the South Korean steel factory.
Two main transport corridors would feed into the port region from
China, Russia, and Mongolia, connect to the trans-Siberian
railroad at Chita[ph] with the most crucial connections extending
through Korea.

HELGA ZEPP-LAROUCHE

:  What we need to have is a mass
movement for development.

NARRATOR:  It is high past time for a New Paradigm.  To move
forward with a peace through development outlook and to shun the
policies of those who would prefer war.

ZEPP-LAROUCHE

:  Because China has embarked in the
policy of the New Silk Road, the Maritime Silk Road, the One
Belt, One Road policy, a huge infrastructure project to connect
all the countries of Eurasia through infrastructure development
and high technology investments.

NARRATOR:  China’s stated foreign policy of win-win
cooperation, an active program of creating a New Silk Road
development corridor, is a path forward which both North and
South Korea can contribute to, and benefit from.

PRESIDENT XI JINPING [translated]:  China is firmly
committed to the path of peaceful development.  It is committed
to growing friendship and cooperative relations with all
countries in the world.

NARRATOR:  The historic identity of Korea has its roots in
the Silk Road.  The former capital, Gyeongju, being a major port
city on the ancient Silk Road.  Just this past August, the
inaugural conference of the Silk Road network of universities was
held there.  At the conference, Schiller Institute founder Helga
Zepp-LaRouche spoke of precisely the need for peace through
development and win-win cooperation; while Mike Billington of
{EIR} reiterated the need to move forward with projects like the
Rason port development project, elaborated in more depth in the
recent report, “The Silk Road Becomes the World Land-Bridge”.  It
can be jumping-off point for the bonanza which has been spoken of
in achieving a peaceful unification of North and South.
In addition to this keystone port development project, which
can serve as an economic boon to all countries on the Tumen
River, crucial rail links should be completed which can allow for
the fulfillment of the vision of a Eurasian Land-Bridge extending
from Pusan to Rotterdam.  Rail originating in South Korea can
connect directly to the Chinese New Silk Road Belt through
rebuilding connection across the border.  And connections in the
North can also be directly fed into the trans-Siberian railroad;
integrating roughly 75 million Koreans into a framework of great
economic potential.
South Korea has begun to pave the way for the future of
energy — thermonuclear fusion — with their Kaestar
superconducting tokomak device in Daejong.  With this frontier
potential and an expanded skilled labor force, Korea could
demonstrate in an even more dramatic way the possibilities for
development when the false debate over limited resources is done
away with.  In fact, Korea could help to show mankind what his
future could look like.  Korea can be a mirror to the world of
what a true human culture can look like.  This culture has long
placed great value on the performance of beautiful Classical
music [music in background].  This is not only the performance of
pieces of the great European composers, but Korea has made its
own contribution to a world Classical culture through a genre of
Korean art songs.  A particularly beautiful one — “Longing for
Kum-kang Mountain”.  Rather than being an example of how quickly
the world could devolve into all-out war, a tragedy which our
human species cannot and should not enable, a peace through
development approach leading to the unification of Korea, could
serve as an example to the world of how quickly our human species
can turn on a dime, rejecting the foolish ways of the past, to
usher in a New Paradigm of cooperation and economic development.

OGDEN:  So, again, that was some excerpts from a video which
was published exactly two years ago today, on May 11, 2016, under
the title “Peace Through Development: The Path to a Unified
Korea.”  The link to the full video is available in the
description below.
But indeed, the concluding words of that video, which was
published two years ago, have now proven to be very prescient
indeed.  “[A] peace through development approach leading to the
unification of Korea, could serve as an example to the world of
how quickly our human species can turn on a dime, rejecting the
foolish ways of the past, to usher in a New Paradigm of
cooperation and economic development.”  Those were the words that
concluded that video.  And that’s exactly what we’re seeing
happening today.  The example has been set on the Korean
Peninsula.  It now serves as a model for what could happen around
the world, and how quickly things can change.  But think about
it, two years ago, while we still had President Barack Obama as
President of the United States, and the threat of nuclear war was
hanging over our heads like a Sword of Damocles.  Two years ago,
did anyone imagine that in two years’ time we would be
experiencing the kind of extraordinary breakthroughs that we’re
now watching development between those two Presidents?  The
Presidents of North and South Korea.  Did anybody imagine that in
two years’ time, you could be seeing the cessation of hostilities
on the Korean Peninsula?  The freeing of all the hostages?  The
beginnings of talks to denuclearize the entire peninsula?  And
these warm gestures of friendship between these two Presidents;
moving in the direction of some form of unification of the
economic capabilities of that peninsula?  This new economic map
for the Korean Peninsula?  Did anybody imagine two years ago that
that’s what we would be seeing at this point in time?
Honestly, I produced that video; and even I, at that time,
was somewhat incredulous as to how fast this could actually come
into being.  If someone had asked me at that time, “Do you really
think that this stalemate, which has been in a state of frozen
conflict for twice the amount of time that you have been alive —
over 70 years.  Do you honestly believe that two years from now,
we’ll be watching the Presidents of these two countries shaking
hands and entering into these historic partnerships?”  If
somebody had travelled back in time at that point from the
present, and shown me this tweet from President Donald Trump, I
would have told them that “No, c’mon, you’re pulling my leg!”;
including the fact that Donald Trump would be President of the
United States.  I also would have thought that was a joke.  But
in all seriousness, who would have thought that we’d be reading a
tweet [Fig. 4] like this:  “Donald J Trump. The highly
anticipated meeting between Kim Jong-un and myself will take
place in Singapore on June 12. We will both try to make it a
very, very special moment for world peace.”  But that tweet
really happened, and this meeting is really set.  A few short
hours after greeting the three remaining US hostages who had been
freed from North Korea at Andrews Air Force Base, once the plane
carrying them and Secretary Mike Pompeo touched down on US soil,
President Trump issued that tweet.  That meeting is set to go
forward; a very historic moment.  A meeting between the President
of North Korea and the President of the United States.
But the lesson for all of us should be, we are living in
truly historic times, and the possibility for real, dramatic,
positive change in the direction of world peace, to use President
Trump’s own words, the potential for change in that direction is
very real.  As the video which we just watched made clear, as
well as the article which I cited in the beginning of this
broadcast, the reason that that possibility exists, the key to
unlocking this entire puzzle, is because of China’s New Silk Road
— the Belt and Road Initiative.  When President Xi Jinping
announced the Belt and Road Initiative in 2013, literally
everything changed.  This created the basis for rejecting
geopolitics and the legacy of conflict and war which has made
these types of breakthroughs as we’re now witnessing on the
Korean Peninsula impossible up to that point.  And President Xi
Jinping’s announcement of this One Belt, One Road initiative
created the framework instead for this kind of win-win
cooperation and economic development between countries.  As
President Xi Jinping has called it, “win-win cooperation, a
common destiny for mankind”; which provides not only the
incentives for ending conflict, negating a state of war, but also
creates the basis for a real and durable peace.  That basis, as a
positive form of peace, not just a negation of a state of war, is
this kind of potential for mutually beneficial progress for all
nations involved.  The point is, ideas can truly change the
course of history.  The vision which was contained in that video,
which was produced by LaRouche PAC two years ago, including the
excerpts which were included from a speech that Helga
Zepp-LaRouche gave in which she called for a mass movement of
economic development; that vision is now becoming real.  These
development projects, which are now serving as the vehicle for
peace in Korea, are projects which the LaRouche movement has been
championing for decades.  If you look at this process which is
underway in Korea, together with all of the other development
projects which are now moving forward elsewhere — such as the
Transaqua program in Africa to refill Lake Chad; the Kra Canal
project in Thailand; and countless other projects.  The list goes
on and on.  All of these projects which have been promoted by the
LaRouche movement for decades, all in the context of the idea of
a New Silk Road as the pathway to peace, these are now moving
forward because of that history-changing initiative which
President Xi Jinping took in 2013, when he launched the One Belt,
One Road initiative.
The critical point is that this breakthrough in Korea was
made possible only means of the cooperation which took place
between China, the United States, and Russia; this great powers
cooperation.  As Kim Jong-un’s second visit to China in less than
two months which occurred this week proves, President Xi Jinping
is playing {the} key role in guiding this peace process forward;
as President Trump himself has recognized and has repeatedly
called public attention to.  In tweets, speeches, public
statements, and in press conferences, he has given President Xi
Jinping the credit.
But as we celebrate the anniversary again this week of
Victory in Europe Day, or Victory Day as it’s called, it was
celebrated May 8 in Europe, and May 9 in Russia.  This is the
legacy of the Allies of World War II; the Allies under Franklin
Roosevelt’s guidance, which defeated Hitler and defeated fascism.
But [who], in Franklin Roosevelt’s vision, would go forward to
form a peacetime coalition of great powers which would bring
development to the entire world.  That vision was derailed at the
time that Franklin Roosevelt died and Truman and Churchill
instead guided the world into a Cold War which lasted for the
remainder of the 20th Century.  But now, finally, we have the
opportunity to revive that vision and the breakthrough on the
Korean Peninsula should herald the beginning of a New Paradigm of
this kind of great powers’ relationship which can unlock these
challenges which the world has faced for generations.
So, Helga Zepp-LaRouche addressed this during her webcast
yesterday.  She emphasized that this breakthrough is due to the
tireless effort and vision which has been put forward over
decades for these kinds of development projects which the
LaRouche movement has been involved in intimately for connecting
the Korean Peninsula into this more broad New Silk Road, Eurasian
Land-Bridge idea.  So, listen to what Helga Zepp-LaRouche had to
say yesterday:

HELGA ZEPP-LAROUCHE

:  when Kim Jong-un and Moon
Jae-in met, President Moon gave his North Korean counterpart a
thumb drive, and on that, there was a whole development plan for
North Korea.  And this involves three economic corridors; railway
lines connecting all the way from South Korea through North Korea
to China, and to the Trans-Siberian Railway.  And there is now a
big discussion, in Moscow in particular, about the Tumen River
project. This is fantastic, because this is an economic
development plan which involves Russia, China and North Korea,
and it would make this region, which is now very little
developed, into one of the big transport hubs for all of Asia.
If this program goes ahead well, and the fact that Pompeo
was just again in North Korea, preparing the summit between Trump
and Kim, means, as of now, it’s still on a very good track —
that if these development projects would be implemented, you
could have a complete economic miracle between the two Koreas,
and this would really make the way for a peaceful unification,
and integration into the Belt and Road Initiative, and transform
this area of the world from a crisis spot, into one of the most
prosperous regions.
Now, for me, this development shows that if there is a good
will on the side of the political leaders, you can take any
crisis — {any} crisis —  and solve it exactly the way this was
solved, through back-channel discussions involving Russia, China,
and the United States.  And you know, it is an example that with
good will, you can turn the worst crisis into its opposite and
make it a hopeful perspective.  So, one would really hope that
this lesson is being learned, and that same method is being
applied to the Middle East right now, using the fact that the New
Silk Road is already the most dynamic development on the planet,
that all the people can be brought to see the benefit of
cooperating and joining into this development.

OGDEN:  So again, the Korea breakthroughs are a model.  This
is a proof of principle, and this is a lesson that has to be
learned and applied across the world, as Helga LaRouche said;
including, emphatically, in the Middle East.  So, while these
extremely positive developments are taking place in Asia, not
only the developments on the Korean Peninsula, but also as we
mentioned, the realignment of China and Japan, the opening up of
new relations between China and India.  While all of these very
positive developments in the direction of this New Paradigm are
taking place, on the other hand, a very dangerous situation is
developing on the other side of the world in the Middle East.
Specifically in Syria and Iran, as well as in Yemen.  The strikes
that have been launched just over the past few days by Israel
into Syria, are clearly intended to inflame this region and to
inflame a conflict with Iran; and are part of an array of other
provocations.  If you put this together with President Trump’s
announcement that he is abandoning the Iran nuclear deal, we have
a very dangerous situation developing in that region.  Helga
Zepp-LaRouche warned that she is quite worried that this
decision, under the influence of certain advisors in the Trump
administration, to abandon the Iran nuclear deal, could have a
negative impact on the Korea process.  She said later in that
same webcast that the solution in Iran, the solution in Syria,
the solution in the entirety of the Middle East, is to apply the
Silk Road model in exactly the same way that it’s being applied
in the Korean Peninsula.  Emphatically with the kind of great
powers cooperation between Russia, China, and the United States
that we’ve seen taking place in Korea.  So, listen to what Helga
Zepp-LaRouche had to say further in that webcast from yesterday:

HELGA ZEPP-LAROUCHE

:  [A]ny peace plan, or any
security architecture has to take into account the security
interests of all participating countries.
Obviously, given the condition of the entire Middle East,
after the destructive wars in Iraq, Syria, Yemen, Afghanistan, it
is very clear that the only thing which will really solve the
problems of this region would be what I have said many times
before:  You need the extension of the New Silk Road into the
entire region, from Afghanistan to the Mediterranean, from the
Caucasus to the Persian Gulf, and have a development plan for all
of these countries as an integrated one.  And this could only
work if Russia, China, India, Iran, Egypt, the United States, and
hopefully European countries, are all agreeing that this region
must be economically built up. And the only way you can have
peace in a region, and really get rid of terrorism, is if you
have a perspective for the hope for the future.
So I would really hope that if President Trump says he has
an alternative plan, a more comprehensive plan, that it should
absolutely include joint ventures of the United States, Russia,
China, India in the development of this region.  A beginning was
made between President Xi Jinping and India’s Prime Minister Modi
when they met in Wuhan a week ago, where India and China said
they would start joint development projects in Afghanistan,
building a railroad from Afghanistan, Tajikistan, Kyrgyzstan,
Iran, China, and that would be the beginning of many other
projects to follow.  You need a comprehensive development plan
for it to work. And so, I would really hope that President Trump
would think in that direction, because I think that’s the only
way it could be stabilized.
And I can only say, there must be a complete change in the
attitude, because geopolitics is the stuff of which two world
wars were made, and due to the fact that we have today May 9, we
should really make a solemn commitment, “Never Again!”  We cannot
have world wars again!  And this kind of destabilization has the
potential of spinning out of control:  If there would be a
military conflict between Israel and Iran, which is not to be
excluded at this point, it could spin out of control and lead to
the extinction of civilization, so this is not stuff to be played
with.

OGDEN:  So again, as Helga LaRouche declared on January 1st
of this year, 2018 must be the year that we end geopolitics.
We’re seeing a lot of very positive indications in that
direction, but we’re also seeing the danger that the reaction
against that is leading to a desperation which would be the
impetus towards re-igniting these conflict zones and using them
to start a world war-type of situation.  So, we have to have a
very clear and urgent sense of necessity when we look at what
Helga Zepp-LaRouche called for in her New Year’s address January
1st of this year.
We should be encouraged by the breakthroughs that are taking
place.  We should apply these lessons, and we should recognize
that the Silk Road — this vision of a new common destiny for
mankind and peace through economic development — this has been
the key which has allowed us to unlock this seemingly intractable
situation on the Korean Peninsula.  It could be applied
elsewhere.  President Trump clearly understands that to a certain
extent; praising the role that President Xi Jinping has played
and working very closely together with President Xi in the
situation in Korea.  But this must be extended to his view of the
entire world, and understanding that this great powers
relationship is necessary to solve these conflicts worldwide.
So, this is the reason why we’ve now reprinted an updated
form of this mass circulation pamphlet which LaRouche PAC is now
circulating.  This is “LaRouche’s Four Laws: The LaRouche 2018
Campaign to Win the Future; A New Paradigm for Mankind”.
Obviously, the three pledges which comprise the LaRouche PAC 2018
campaign program are:
1. Stop this kind of Russia-gate coup attempt to undermine
the Trump Presidency. [Which is not personally against Trump, but
this is a strategy to undermine the possibility for the great
powers relationship that Trump is inclined towards between the
United States and Russia, targetted specifically; but also
between the United States and China.]
2. President Trump must reciprocate China’s offer to join
the New Silk Road; and that the United States must fully come
onboard with the Belt and Road Initiative on this idea of
securing the common aims of mankind.
3. The United States must fully adopt Lyndon LaRouche’s Four
Laws for Economic Recovery, which are the pathway towards the
United States fully embracing this New Paradigm of great project
development which is now beginning to sweep the globe [and must
be applied not just in these regions around the world, but also
must be brought right here to the United States for the economic
development vision which Lyndon LaRouche has championed here in
the United States for decades].
This would a return to the American System of Alexander
Hamilton with the kind of national bank credit creation
capabilities that our Federal government was endowed with under
our Constitution, and the use of that to have a crash program for
the development of fusion power.  It would be done in conjunction
with Korea, as was mentioned in that video.  And also the
aggressive re-assertion of an expanded manned exploration of
space.
So, that’s what’s contained in this LaRouche PAC 2018
Campaign to Win the Future.  As I said, it’s now been printed;
it’s in circulation.  You can get your hands either on a print
copy, or it’s accessible at the link that’s in the description to
this video — lpac.co/yt2018.  We encourage you; get your hands
on that copy.  Visit the action center, and become an active
volunteer with the LaRouche PAC 2018 Campaign to Win the Future.
There are a lot of positive developments which should give
you optimism.  That ideas truly can change the course of history.
But you should also feel a real sense of urgency that this is
truly a race against time to secure the New Paradigm for the
benefit of the entire globe.
Thank you very much for joining us today.  Please stay tuned
to larouchepac.com, as I’m sure dramatic developments are yet to
come.

I betragtning af tilstanden i hele Mellemøsten, efter de destruktive krige i Irak, Syrien, Yemen, Afghanistan, er det selvfølgelig meget klart, at det eneste, der virkelig vil løse problemerne i dette område, ville være det, jeg har sagt så mange gange før: Der er brug for en forlængelse af den Nye Silkevej ind i hele dette område, fra Afghanistan til Middelhavet, fra Kaukasus til den Persiske Golf, og for at have en udviklingsplan for alle disse lande som en integreret plan. Dette ville kun kunne fungere, hvis Rusland, Kina, Indien, Iran, Egypten, USA og forhåbentlig europæiske lande, alle aftaler, at dette område må opbygges økonomisk. Den eneste måde, hvorpå man kan få fred i det område og virkelig blive terrorismen kvit, er, hvis man har et perspektiv for et håb om fremtiden.

Download (PDF, Unknown)

Leder fra LaRouchePAC, 10. maj, 2018 – Midt i de seneste ugers begivenheder, der er uden fortilfælde, minder gårsdagens fejring af Sejrsdagen i Moskva, der fejrer afslutningen af Anden Verdenskrig i Europa, og især præsident Putins dybt bevægende hyldest til dem, der rundhåndet gav alt for at besejre nazisterne, os om vores amerikanske præsident Franklin Roosevelt, der, udslidt, var bukket under blot få uger før nazismens endelige nederlag. Roosevelts død på dette tidspunkt frastjal denne generation det løfte om verden efter krigen, og Amerika efter krigen, han så længe havde planlagt og kæmpet for.

Statsmanden Lyndon LaRouches tale i New Delhi fra 3. dec., 2008, »Tiden for et nyt system er kommet«, hvor han første gang foreslog »Firemagtsaftalen«, genskaber Franklin Roosevelts tankegang fra dengang, gennem en prisme af LaRouches mere avancerede koncepter frem til nutiden.

Lyndon LaRouche sagde, »Vi må have en koalition af kræfter på planeten, der er stærk nok, og som i tilstrækkelig grad forstår sin gensidige egeninteresse, til at genindsætte den form for kontrol, som USA forsøgte at promovere under Franklin Roosevelt. Mod slutningen af krigen sagde Roosevelt, i forbindelse med Kina og i forbindelse med Sovjetunionen, samt andre lande, man behøver ikke synes om det andet land; man behøver ikke synes om dets regering; man behøver ikke synes om dets politik. Det, man må gøre, er at etablere et internationalt kontrolsystem, under hvilket man ikke har ting, der løber løbsk, og som udgør trusler. Man må simpelt hen have traktatlige organisationer eller lignede ting, der svarer til traktatlige organisationer, hvor folk har en sådan interesse i at bevare traktat-organisationen, at de vil regulere sig selv og deres eget land. Og man kan få samarbejde omkring dette.«

Det var sådan, Roosevelt havde til hensigt at sammensætte en verden efter krigen med Stalins Rusland, Kina og Indien. Men hans efterfølger, Harry Truman, tilbød at mødes med Stalin, så snart denne kunne komme til USA – hvilket Truman udmærket vidste, Stalin aldrig ville gøre. Modellen for efterkrigstidens Tyskland skulle være det, vi har set i Østrig – neutralitet befriet for militær besættelse. Et forenet Tyskland ville have blomstret – men det skulle ikke være således. Koreakrigen, der har truet os fra dens begyndelse i 1950 og frem til nutiden, gav Stalin en mulighed for at slå tilbage mod angloamerikansk militært pres i Europa, gennem en ubevogtet bagdør i Asien. I tilbageblik fulgte der en anden form for mareridt efter Anden Verdenskrig, fordi Roosevelt døde, og hans planer og idealer blev begravet sammen med ham af britisk imperialisme.

Inden for sin Firemagtsaftale foreslog LaRouche at bruge den amerikanske forfatnings enestående træk til at forankre udstedelsen af massive mængder af kreditskabelse til produktiv investering, med vægt på infrastruktur. Der findes ingen måde, hvorpå man kan gå i gang med at transformere de millioner af ufaglærte arbejdere i Indien, for eksempel, til faglært arbejdskraft, uden en massiv skabelse af infrastruktur.

Tilbage i 1945 mislykkedes det for os at skabe den verden efter krigen, som vore helte forventede og fortjente. I stedet for dette lysende løfte, tilbragte vi et helt liv under truslen om atomkrig – en trussel, der stadig består den dag i dag. Men i dag er der åbnet op for et nyt alternativ, takket være Lyndon LaRouches kreative vision, centreret omkring Bælte & Vej Initiativet, lanceret af Kinas præsident Xi Jinping, og i hvilket flere end 100 lande nu deltager.

I dag blev Mahatir Mohamad, i en alder af 92, genindsat som premierminister for Malaysia 15 år efter, han sidst forlod denne post, og han er således den ældste, valgte leder i verden. Mahatir Mohamad er velkendt på internationalt plan for sin åbenlyse enighed med Lyndon LaRouche, for eksempel, med hensyn til George Soros. Han tiltræder embedet som en verdensleder, der er muslim, og som også frem for alt andet er en stærk tilhænger af Bælte & Vej Initiativet, som han i dag sagde, han havde detaljeret foreslået i et personligt brev til præsident Xi Jinping.

Mahatir Mohamads lederskab og støtte til Bælte & Vej Initiativet er ikke alene vigtigt for Sydøstasien, men også ekstremt vigtigt for Mellemøsten, der nu er i færd med at blive angrebet af en farlig stedfortræderkrig. Bælte & Vej er det tvingende nødvendige svar for Sydvestasien – som Lyndon LaRouche i mere end 40 år har foreslået, og som Franklin Roosevelt ville være enig i.

Se Lyndon LaRouche: »The Time Has Come for a New System«, EIR, 19. dec., 2008.

Foto: Den russiske præsident Putin under militærparaden, der markerer 73-året for Sejr i den Store Patriotiske Krig 1941-45. Et minuts stilhed. 9. maj, 2018. (en.kremlin.ru)   

10. maj, 2018 – Dr. Mahatir Mohamad, 92 år, er blevet taget i ed som Malaysias nye premierminister efter den fantastiske og overvældende sejr, som blev vundet af koalitionen, han samlede for at udfordre sit tidligere UMNO-parti og sin tidligere protegé Najib Razak, som var blevet afsløret som ekstremt korrupt. Mahatirs pressekonference her til morgen fokuserede på Kina, eftersom han for en dels vedkommende havde ført kampagne imod de høje låneomkostninger for nogle af de projekter, Kina har indledt i Malaysia som en del af Bælte & Vej. Men han gjorde det klart, at han fuldt ud støtter Bælte & Vej og vil arbejde tæt sammen med Kina, alt imens han imidlertid ønsker at revidere nogle af kontrakterne.

Et udskrift af hans svar på det første spørgsmål til ham, om Kina og Bælte & Vej:

»Vi må undersøge alle de ting, som den foregående regering har gjort, ikke alene omkring Kina – mange ting internt i landet. Kina har lang erfaring i at behandle ulige traktater [under briterne], og Kina genforhandlede dem. Så, om nødvendigt, vil vi genforhandle betingelserne. Men, hvilken mængde penge har regeringen lånt? RM55 mia. [$14 mia.] til Øst-vest-jernbanen, og en masse andre ting, som vil blive en stor byrde for regeringen. Regeringen må forsøge at reducere låntagning, i modsat fald vil vi få vanskeligheder.

Med hensyn til problemet Bælte & Vej. Vi har intet problem med det. Bortset fra, at vi ikke ønsker at se krigsskibe i regionen, for krigsskibene tiltrækker andre krigsskibe, og tingene bliver anspændt. I fortiden har vi haft en atomvåbenfri zone, så vi ønsker ikke at have potentiel krig i dette land.

Men vi støtter Bælte & Vej-programmet. Jeg har faktisk selv skrevet til Xi Jinping om behovet for en landforbindelse med Europa ved hjælp af tog, de er hurtigere end skibe. Da efterspørgslen på olie steg, blev skibene bygget større og større og nåede op på en halv mio. ton, men togene er forblevet små, ikke lange nok.  Så jeg forslog Xi Jinping i et personligt brev, at vi må have store tog, og Kina har teknologien til at bygge store tog, der kan bringe varer til Europa og ligeledes gøre Centralasien – Kasakhstan, Usbekistan osv. – mere tilgængelig for transport af deres varer, deres råmaterialer, til Kina, til Japan og til Sydøstasien.

Det er vores politik.«

Foto: En smilende Mahatir Mohamad, 92 år, har netop vundet valget i Malaysia og bliver landets syvende premierminister. Han var tidligere premierminister i perioden 1981-2003.

Leder fra LaRouchePAC, 8. maj, 2018 – Alt imens massemedierne sørgede for, at den vestlige verdens opmærksomhed i dag var naglet til præsident Trumps tale, hvor han annoncerede, at USA trak sig ud af Iranaftalen – baseret på endnu en række britiskfabrikerede Store Løgne – så foregik dagens store begivenheder, der faktisk ændrer verdenshistorien, alle sammen på den asiatiske front.

* Den kinesiske præsident Xi Jinping holdt et todages overraskelsesmøde den 7.-8. maj med den nordkoreanske leder Kim Jong-un i den kinesiske havneby Dalian, hvor de diskuterede vejen frem på Koreahalvøen. Kim erklærede: »Så længe, relevante parter opgiver deres fjendtlige politikker og fjerner sikkerhedstrusler mod D.P.R.K., er der ingen grund til, at D.P.R.K. skal være en atomvåbenstat, og atomvåbenafrustning kan realiseres … Jeg håber at opbygge gensidig tillid med USA gennem dialog.«

* Den sydkoreanske præsident Moon Jae-ins forslag til nordkoreanerne om et »Nyt økonomisk kort over Koreahalvøen« skal angiveligt involvere byggeriet af »tre bælter«: en jernbane fra Sydkorea gennem Nordkorea og videre ind i Rusland; en jernbane, der løber i øst-vestlig retning langs det, der nu er den demilitariserede zone, eller DMZ; og endnu en nord-sydgående jernbane, som forlænges ind i Kina – og herfra kobler op til hele Bælte & Vej. Asiatiske medier promoverer ligeledes det historiske projekt for Tumen-floden som en del af pakken for politikken for Koreahalvøen.

* Den kinesiske premierminister Li Keqiang ankom i dag til Japan til det første besøg af den kinesiske premierminister i otte år, til bilaterale diskussioner og til dernæst at deltage i det 7. ledermøde for Japan-R.O.K. (Republikken Korea; Sydkorea) den 9. maj. Li udtrykte sine forventninger om, at »de tre lande vil cementere tillid og søge samarbejde og bidrage til regional udvikling, fremgang og fred«.

Asien er stedet, hvor fremtiden i dag bygges, erklærede Helga Zepp-LaRouche. Det er den eneste del af verden, der vokser økonomisk, så meget, at det er lokomotivet, der trækker de øst- og centraleuropæiske økonomier og enhver anden nation, der er begavet nok til at tilslutte sig Bælte & Vej Initiativet. Der finder ingen reel økonomisk vækst sted i Europa eller USA, og der kan heller ikke komme nogen, før også de opgiver Det britiske Imperiums finanssystem, tilslutter sig Bælte & Vej og følger Lyndon LaRouches politik, der er nedfældet i de Fire Love.

»Det, der er ved at vokse frem, er et nyt sæt relationer mellem nationer«, understregede Zepp-LaRouche, »nye relationer, baseret på win-win-samarbejde med færdsel i begge retninger«. Disse nye relationer er allerede i kraft, og de udgør kernen i det Nye Paradigme, som på lang sigt alene kan sikre den menneskelige races overlevelse.

De projekter, der nu diskuteres og bygges – Tumen-floden, Koreas »tre bælter«, Transaqua i Afrika – er alle sammen vore projekter og politikker, som i årtier er blevet specificeret og promoveret af Lyndon LaRouche og hans medarbejdere. Og nu bevæger verden sig i denne retning; vores retning.

Det er tåbeligt og selvmorderisk at lade som om, dette fremvoksende Nye Paradigme ikke eksisterer, erklærede Zepp-LaRouche. De, der, ligesom Tysklands Angela Merkel, der belærer nationerne i Øst- og Centraleuropa om, at de ikke bør tilslutte sig Bælte & Vej, fordi EU har en bedre, mere »gennemskuelig«, mindre »korrupt« »Europæisk-asiatisk Plan for Konnektivitet«, gør sig selv til grin over hele planeten. Selv enhver struds med respekt for sig selv er begyndt at hive hovedet op af sandet, for ikke at blive sammenlignet med Merkel, Macron og May.

Koreahalvøen, understregede Zepp-LaRouche, er et bevis på princippet om, at de værste situationer i verden kan transformeres til de bedste, så længe den politiske vilje er til stede – og i Korea har denne vilje vist sig at være der, kommende fra Kina, Rusland og USA.

Med det Nye Paradigme, der nu er ved at blive til virkelighed, og med Det britiske Imperiums finanssystem, der er ved at kollapse, er Imperiet nu i en situation, hvor de ikke kan vinde; men de kunne stadig lykkes med at få hele verden til at omkomme i flammehavet sammen med dem. De står tilbage med muligheden for at fremprovokere krige – som det er deres plan med den Iran-politik, som Trump i dag formulerede – og forlade sig på befolkningens godtroenhed med f.eks. at tolerere Det britiske Imperiums statskupforsøg mod Trump-administrationen.

Det er vores opgave, ifølge Zepp-LaRouche, at »uddanne befolkningen i det strategiske billede, hele billedet«, så de indser den eksistentielle fare, som britisk geopolitik frembyder, og således, at de kan handle på grundlaget for, at dette er den bedste, og muligvis sidste, mulighed for at redde civilisationen.

Foto: Præsident Moon Jae-in (højre) og den nordkoreanske leder Kim Jong-un havde en kort samtale forud for deres topmøde, i lobbyen i Peace House, stedet for det Interkoreanske Topmøde 2018, i Punmunjeom den 27. april. (2018 Inter-Korean Summit Press Corps)

Leder fra LaRouchePAC, 7. maj. 2018 – Det af britisk efterretning anstiftede forsøg på at »kuppe« præsident Donald Trump gennem afsættelse eller lyssky retsforfølgelse, udkæmpes nu med mere og mere kraft. Lyndon LaRouches bevægelse har bidraget bravt til denne kamp gennem sit »Mueller-dossier«.

De britiske geopolitikeres fremstød for at tvinge Trump ud af præsidentskabet er nu blevet en total krigskonfrontation med Rusland og Kina, som bruger iscenesatte begivenheder til at forsøge at tvinge Trump ind i krige, hvis de ikke kan tvinge ham ud. De »udbryder-allierede« Israel og Saudi-Arabien bedriver krigsmageri imod Iran, Syrien og Libanon og begår folkemord imod Yemen; men de virkelige mål er Rusland og Kina.

Husk, at formålet for kampen mod det britiske anti-Trump-kup var et nyt paradigme for internationalt samarbejde mellem store nationer, for fred og en genopretning af den økonomiske proces efter det ødelæggende London/Wall Street-krak i 2007-08 og Bush- og Obama-administrationernes konstante krige. Trumps planer for et sådant samarbejde og en sådan genopbygning, og imod sådanne krige, var grunden til, at amerikanerne kæmpede for at bevare ham i embedet. Det var grunden til, at de britiske geopolitikere og eliterne fra »Gamle Europa« erklærede ham krig.

For faktisk at besejre det britiske kup mod præsidenten kræver det, at vi besejrer den britiske krigskonfrontation mod Rusland og opnår dette nye paradigme. Og amerikanere kan ikke søge fred og økonomisk genoplivning samtidig med, at de tolererer forsøget på at tvinge præsident Trump ud – for i stedet at bringe en krigspræsident ind, som vi ikke behøver nævne her, og en Kongres, der forsøger at vedtage sanktioner, der fører til krig.

I det årti, der er gået, siden dette forfærdelige, globale krak og økonomiske kollaps i 2008, har Kina båret faklen for økonomisk vækst og for kredit til ny og mere produktiv vækst, næsten alene. I Bælte & Vej Initiativet, der har eksisteret siden 2013, og som Rusland har tilsluttet sig, og med voksende støtte fra Japan og samarbejde fra Indien, ligger det nye paradigme, som menneskeheden behøver.

Det boomer: Handel mellem Kina og de 71 nationer, der nu på signifikant vis deltager i Bælte & Vej, røg op på $1,45 billion i 2017 med en stigning på mere end 10 % om året. Det er mere end handlen mellem USA og Kina og handlen mellem Vesteuropa og Kina lagt sammen, og med en næsten ligelig balance mellem eksport og import til og fra Kina. Disse lande bygger i fællesskab nye, højteknologisk infrastruktur, der øger deres befolkningers produktivitet.

I modsætning hertil klagede tyske industriselskaber i denne uge bittert til deres regering over, at de seneste, anti-russiske sanktioner gav dem store tab og sagde, »Behovet for en politisk strategi for deeskalering er åbenlyst klart. Der er politikere nok, der forårsager konflikter eller vælger en konfronterende fremgangsmåde. Vi har brug for folk, der bygger broer, folk, der har modet til at indsætte deres politiske kapital til fordel for gensidig forståelse.« En sjælden indsigt for Tyskland.

Ved ikke at vedtage et nyt paradigme, står USA over for endnu et finanskrak; og det spilder den stærke relation, præsident Trump har med Kinas præsident Xi Jinping og tydeligvis ønsker at have med Ruslands præsident Putin.

Produktivitet er det, den amerikanske, såkaldte »genrejsning« mangler; produktivitet og kreativitet i betydningen af Lyndon LaRouches »Fjerde Lov«, som kræver et »forceret program for fusionskraft og rumforskning«. LaRouchePAC’s brochure, Amerikas fremtid på den Nye Silkevej[1], er nu ude i en tredje, massecirkuleret udgave til dette formål.

[1] Se også LaRouchePAC Monday Update: A Strategy for Victory: LaRouchePAC’s 2018 Campaign to Win the Future, https://www.youtube.com/watch?v=3geTipW7Wkw

Foto: Præsident Donald J. Trump går om bord på Marine One på Joint Base Andrews. 5. maj, 2018.  (Official White House Photo by Andrea Hanks)

Lyndon LaRouche: Opgaven, som jeg har defineret den, er: Hvis Rusland og USA, og Kina og Indien, som en gruppe af lande aftaler at initiere og gennemtvinge en reorganisering af det globale finans- og kreditsystem, under disse betingelser med langfristede aftaler af samme type, som Franklin Roosevelt havde ytret før sin død i 1944, indgået mellem hovednationer, kunne Roosevelts plan være blevet realiseret alle disse år senere, og vi kan gøre det i dag. Det er vores chance. Enten gør vi dette, eller også går vi under. Jeg kan forsikre jer for, at, hvis I tror, der findes nogen mulighed for, at det nuværende system kunne fortsætte ind i det forestående år, som et system, man kan arbejde med, og at der ikke vil være en fortsat generel krise, der forværres, på nuværende tidspunkt, vil der ikke komme nogen økonomisk genrejsning i nogen del af planeten, under de nuværende betingelser.

Download (PDF, Unknown)

Download (PDF, Unknown)

Tom Gillesberg: »God aften og velkommen til disse dramatiske tider, hvor vi faktisk står med muligheden – og når jeg siger ’vi’, så mener jeg menneskeheden, størstedelen af menneskeheden – med muligheden for at befri menneskeheden fra den største svøbe og trussel, som har eksisteret mod menneskeheden i lang tid, og det er geopolitik; det er Det britiske Imperium; det er, at man har kunnet sidde med centrum i finanscentrene i London og vedhænget, der befinder sig på Wall Street, og rundt omkring i verden har man haft denne her kræftsvulst med en masse metastaser rundt omkring, som simpelt hen har kunnet få lov til at tage kontrollen over, hvad der foregik her på kloden og i den senere tid har bragt menneskeheden meget tæt på en konfrontation mellem atommagter, som, hvis den bliver realiseret, sandsynligvis betyder menneskehedens endeligt.

Chancen for, at vi kommer ud af det her; chancen for, at Det britiske Imperium bliver lagt i graven, er større end nogensinde før; men den krig er ikke vundet endnu. Det er det, man ligesom skal forstå, når vi ser disse vedvarende kampagner i medierne … baseret på løgne. Først så vi Russiagate: Rusland har grebet ind i det amerikanske valg, har manipuleret tingene. Og igen, der har været så mange historier om det, og kigger man på substansen, kigger man på beviserne, så er de eneste beviser, vi har for noget, nemlig disse såkaldte ting, som kom fra DNC, den Demokratiske Nationalkomites server, som blev præsenteret på WikiLeaks, så var det ikke et hack, det var et læk; det var nogen i DNC, der havde adgang til DNC’s server, som lækkede det til WikiLeaks. På trods af det, så har vi hørt historien til uendelighed om, at Rusland har grebet ind i det amerikanske valg, og det brugte man jo så som basis for at sige, ved hvert eneste valg, vi har haft siden, ’Rusland forsøger at gribe ind i valget’, på trods af, at vi NUL beviser har set på noget tidspunkt, for disse påstande …«

https://soundcloud.com/si_dk/nord-og-sydkorea-kina-og-indien-finder-sammen-om-fred-og-udvikling-i-stedet-for-krig

2. maj, 2018 – Sådan lyder overskriften på en kronik i Global Times 1. maj, skrevet af prof. Liu Zongyi fra Shanghai Institutes for International Studies, og som diskuterer de muligheder, som det uformelle topmøde mellem den kinesiske præsident Xi Jinping og den indiske premierminister Narendra Modi i sidste uge frembyder. Prof. Liu gør det klart, at der er dem i Vesten, som er engageret i en »sammensværgelse for at drive en kile« ind mellem Kina og Indien, men han kommer med et stærkt forsvar for, at de to lande kommer til en forståelse af deres uoverensstemmelser med det formål at »nå frem til en strategisk konsensus« og »fremme foryngelsen af asiatiske civilisationer«.

Lius kronik er blot én blandt mange, som de kinesiske medier har publiceret i løbet af de seneste par dage, og som fokuserer på det betydelige, strategiske potentiale af Xi-Modi-topmødet. De fleste af disse kronikker forventer ikke, at Modi formelt vil tilslutte sig Bælte & Vej Initiativet før efter valgene i Indien i 2019, for ikke at se ud til at gøre indrømmelser over for Kina, men fremskridt mht. specifikke fællesprojekter er sandsynlige – inkl. i Afghanistan, Nepal, Bangladesh osv.

Liu skriver: »Kina og Indien anførte udviklingen af menneskelige civilisationer før moderne tid, men blev tyranniseret af Vesten i moderne historie. Hvis de to fremvoksende økonomier kan udvikle deres relationer til et nært partnerskab og en ny type af relationer mellem store lande, er der et stort håb om Kinas og Indiens hurtige opkomst, og om Asiens genoplivning. Men de vestlige lande vil imidlertid måske ikke resignere til at miste det lederskab og den dominans over verden, der har varet i hundreder af år.

Med verden, der undergår dybtgående forandringer, bør Beijing og New Delhi fundere over, om de skal promovere foryngelsen af asiatiske civilisationer eller falde ind i konflikt og konfrontation, pga. Vestens sammensværgelse om at drive en kile ind mellem dem. Ledere af Kina og Indien bør nå frem til en strategisk konsensus.«

China Daily havde en kronik af Buddi Prasad Sharma fra Nepal, en Ph.d.-kandidat ved Kinas Universitet for Kommunikation, som på lignende måde fremfører, at »den kinesisk-indiske relation vil gå ind i en ny æra for samarbejde«, på trods af dem, der vil have dem til at forblive i konflikt med hinanden. »Selv om visse hardliner politikere og eksperter i Indien ikke ønsker at se en kinesisk-indisk tilnærmelse og et samarbejde, så viser historien, at, når disse to giganter bevarede forståelse og fred, vandt begge enormt ved det. Når de befinder sig i konfrontation, skabte de et meget pessimistisk miljø inden for regional fred og orden. Så, ligesom Rajiv Gandhis besøg til Kina i 1988, kunne Modis nylige besøg og hans meget eksklusive diskussion med Xi spille en vital rolle i at styrke de bilaterale relationer på den ene hånd, og ligeledes bidrage til regional og international fred, harmoni og udvikling. Vi kan således konkludere, at resultatet af de uformelle forhandlinger mellem Xi og Modi i Wuhan tilbyder glimt at en ny æra for kinesisk-indisk samarbejde over hele linjen.«

Foto: PM Narendra Modi fra Indien og præsident Xi Jinping fra Kina diskuterer over en kop te, på det uformelle topmøde i Wuhan, Kina.       

28. april, 2018 – Alt imens den indiske premierminister Narendra Modis og den kinesiske præsident Xi Jinpings »uformelle topmøde« i Wuhan, Kina, ikke afstedkom nogen formelle erklæringer, så er resultater blevet bekendtgjort, som inkluderer vigtige forpligtelser. The Hindu rapporterer disse i dag i opsummeret form.

De to nationer vil påtage sig et fælles, økonomisk projekt i Afghanistan, det første samarbejde nogensinde af denne art.

Et samarbejde mellem de to landes militær på direkte niveau vil blive opgraderet.

Det »Tættere Udviklingspartnerskab« mellem Kina og Indien vil blive styrket og involverer økonomisk samarbejde og mellemfolkelige udvekslinger.

Inden for økonomiske relationer vil der komme en satsning på bilateral handel og investering for mere balance mellem nationerne ved at drage fordel af økonomisk komplementaritet.

Begge nationer vil udpege en særlig repræsentant til at spille en rolle i disse funktioner.

Samarbejdet omkring terrorismebekæmpelse vil blive opgraderet.

Begge ledere var enige om værdien af formatet med »uformelt topmøde« og vil fortsætte med at afholde flere sådanne dialoger. Modi har inviteret Xi til Indien for et tilsvarende arrangement i 2019.

Foto: Premierminister Narendra Modi fra Indien mødtes med præsident Xi Jinping fra Kina til et uformelt todages-topmøde i Wuhan, Kina.

Leder fra LaRouchePAC, 25. april, 2018 – Hvis man troede på, at præsident Trump accepterede den franske præsident Emmanuel Macrons fantasmer for den samlede amerikanske Kongres i dag, så ville man acceptere, at Trump skulle være rede til at underkaste nationen Det britiske Imperiums kollapsende, gamle paradigme. Macron, der tydeligvis talte for Imperiet (som franskmændene plejer at gøre) opførte sig, som om Trump havde aftalt med ham, at USA skulle forblive i Syrien som en besættelsesmagt; at Trump snart ville vende USA tilbage til den fascistiske, grønne Paris-aftale om afindustrialisering af verden for at »redde planeten«[1] og at, når Trump taler om »fake news«, mener han russerne.

Pardon, Monsieur, men det britiske kupforsøg mod vores præsident er endnu ikke lykkedes; faktisk er det i store vanskeligheder, med MI6-agent Christopher Steele og hans amerikanske medskyldige i Obamas efterretningssamfund og i Obamas Udenrigsministerium, der selv står over for retsforfølgelse for kriminelle handlinger. Medlem af Repræsentanternes Hus for Californien, Devin Nunes, har, med sit formandsskab for Husets Efterretningskomites efterforskning af anklagerne bag Russiagate-fupnummeret, fastslået, at »der ikke var nogen officiel efterretning, der blev brugt til at indlede denne efterforskning«. Det var snarere alt sammen britiske løgne, der blev bragt til torvs i massemedierne som »fake news« – som Trump korrekt har fremført og gentagent fordømt.

Monsieur Macron fik, desværre, en heltemodtagelse af de korrupte medlemmer af USA’s Kongres, der stod op og applauderede og højlydt jublede, da Macron sagde, at menneskeheden var i færd med at ødelægge denne planet; at CO2 ødelagde ethvert håb for vore børnebørn; at »der er ikke nogen Planet B«, og at »vi må arbejde sammen for at gøre planeten stor igen«. Prins Philip kunne ikke have sagt det mere diabolsk.

[1] Se Introduktion til EIR’s Rapport: »Skræmmekampagne om global opvarmning er befolkningsreduktion – ikke videnskab!« Inkl. oversigt og links til de artikler, der er oversat til dansk. En forhåndsvisning som pdf er tilgængelig.

Men Trump har hidtil ikke kapituleret over for dem, der truer ham, og som forlanger, at han opgiver sine løfter til det amerikanske folk, der skaffede ham valgsejren. Trump lægger skylden for »fake news« på USA’s og UK’s pressehorer, ikke Rusland. Han hævder, at udvikling er vigtigere end klimaforandringens falske videnskab. Han insisterer på, at USA må blive venner med Rusland. Han annoncerede ligeledes tirsdag, at han sender sit økonomiske team til Kina, hvor »vi har en virkelig god mulighed for at indgå en aftale« med Xi Jinping, som er »en fantastisk fyr og én af mine venner«.

Det er præcis dette, som briterne og deres aktiver i USA, såvel som i Frankrig, er desperate for at forhindre. Der er et potentiale for, at der i USA og Europa skabes en massebevægelse imod den imperiale krigspolitik, der drives frem af britiske løgne. Folk reflekterer nu over Tony Blairs eventyr for børn om masseødelæggelsesvåben i Irak, som lancerede de seneste 15 års blodbad og ødelæggelser i hele Mellemøsten, og som atter drev skabelsen af udstrakte terroristnetværk med grobund i de befolkninger, der var mål for denne destruktion, og ligeledes var det, der drev millioner af desperate flygtninge, som således bragte kaos i Europa. En tysk, parlamentarisk komite fastslog 20. april, at det britiskanstiftede missilangreb mod Syrien var »en overtrædelse af folkeretten«, selv om den ynkelige kansler Angela Merkel kaldte det for »nødvendigt og passende«. Verden må i sandhed sige »aldrig mere« til det britiske imperie-krigsparti.

Verden må ligeledes sige »ja« til den Nye Silkevej som det eneste alternativ til diktater fra ’the lords’ fra finanscentrene i City of London og Wall Street, som ikke vil sky noget middel for at redde deres bankerotte system for storstilet spekulation og ditto svindel. De er helt villige til at løbe risikoen for en global krig for at forhindre USA i at gå sammen med Kina og 140 andre nationer, der nu ser en vej ud af nedskæringer og krig gennem det Nye Paradigme, der udtrykkes gennem Kinas Bælte & Vej Initiativ. Den indiske premierminister Narendra Modi rejser til Kina i denne uge med den hensigt at bringe Indien ind i et samarbejde med Kina og Rusland i det globale udviklingsalternativ. Hvis præsident Trump bringer USA ind i et fuldt og helt samarbejde i den Nye Silkevej, ville dette komplettere »firemagtsalliancen«, som Lyndon LaRouche længe har promoveret som den kraft, der er nødvendig for at gøre en ende på Det britiske Imperium.

Ved at forene Øst og Vest, kan vi for altid afskaffe imperiepolitikken med sin »del og hersk«, og menneskeracen kan gå fremefter med opbygningen af en fremtid for menneskehedens fælles mål. Der er intet valg, og dette er et dyrebart mulighedens øjeblik, vi ikke må forpasse.

Foto: Præsident Trump og præsident Macron fra Frankrig,. 24. april, 2018.  (Official White House Photo by Shealah Craighead)

Leder fra LaRouchePAC, 24. april, 2018 – Kina sætter kraftigt ind for at sikre, at det forestående topmøde i Shanghai Samarbejdsorganisationen (SCO) i Qindao i juni måned bliver til endnu et vendepunkt i skabelsen af et nyt, globalt paradigme, som vil begrave både britisk geopolitik og dens spejlbillede, det bankerotte transatlantiske finanssystem. I løbet af de seneste par år har den kinesiske præsident Xi Jinping haft held til at bruge topmøderne i Bælte & Vej Initiativet (BVI), G20 og BRIKS til at lancere og konsolidere nye, betydningsfulde, konceptuelle initiativer for dette nye paradigme, til Londons absolutte rædsel.

Dette bliver det første SCO-møde, hvor Indien og Pakistan er fuldgyldige medlemmer. Splittelsen mellem disse to lande har været en grundpille i britisk geopolitisk manipulation og provokation i årtier. Endnu vigtigere er det, at britisknærede spændinger mellem Indien og Kina – inklusive Indiens hidtidige uvilje mod at tilslutte sig BVI – fik et kraftigt skud for boven tidligere på ugen med meddelelsen om, at Kinas præsident Xi Jinping og Indiens premierminister Narendra Modi vil holde et uformelt møde den 27.-28. april i Wuhan, Kina. Talsmand for det Kinesiske Udenrigsministerium kommenterede optimistisk det »evige venskab« mellem de to gigantnationer og erklærede, at, i lyset af den »åbenlyse tendens mod destabilisering og usikkerhed« på internationalt plan, vil Xi-Modi-topmødet »afstikke kursen, opsætte nye mål og bryde ny jord for bilaterale bånd … [og] ligeledes bidrage til regional fred og udvikling«.

En kronik om topmødet af professor Zhang Jiadong fra Fudan Universitet i Global Times 23. april var strategisk præcis: »Kina og Indien behøver stadig strategisk enhed for at omforme den gamle, internationale, politiske og økonomiske orden … Som de to ældste civilisationer i menneskets historie, … deler Kina og Indien en vision for fremtiden og vore historiske forpligtelser«.

Disse asiatiske udviklinger, sammen med Japans erklærede hensigt om at samarbejde tæt med Kina om Bælte & Vej, er på dramatisk vis i færd med at forskyde hele den globale dynamik i retning af det nye paradigme. Som Helga Zepp-LaRouche i dag udtalte: »Det forestående topmøde mellem Modi og Xi er potentielt et absolut gennembrud. De udgør de to ældste civilisationer, hver 5000 år eller mere, og de repræsenterer 40 % af verdens befolkning. Og, hvis de kommer sammen, og med Japans nye fokusering på Kina og Rusland – se blot på situationen! Det er Asien, der tæller. På den anden side har vi det absolut impotente, gamle paradigme, der repræsenteres af Macron og Merkel, som forsøger at overbevise Trump om at forblive i deres gamle verdens lejr.

»Det er meget klart: kampen står mellem USA’s tilslutning til dem og Det britiske Imperium, eller tværtimod til Putin og Xi. Hvis de fire vigtigste nationer – Rusland, Kina, Indien og USA, dvs., Lyndon LaRouches Firemagtskoncept – vinder, står verden på sikker grund.«

Zepp-LaRouche fortsatte med at sige, at verden i løbet af de kommende par måneder vil gå ind i en periode med meget dramatiske ændringer, en periode fra april til juni med global omgruppering. Der er det diskuterede Trump-Putin-møde; Trumps forhandlinger med Nordkoreas Kim Jong-un; det planlagte SCO-topmøde; og mere endnu. Zepp-LaRouche talte til sine medaktivister i LaRouche-bevægelsen internationalt:

»Det er vigtigt, når vi sidder i disse gamle paradigme-lande, at vi så ikke lader os blive influeret af omgivelserne, og at vi ikke går med på den daglige mediedæknings op- og nedture, som ikke er andet end psykologisk krigsførelse mod befolkningens intellekt. Vi må placere os selv fermt i det nye paradigme og indtage den højeste moralske og intellektuelle standard.«

Tag folk ud af den angst og impotens, de føler, sagde Zepp-LaRouche, og løft dem op til det højeste niveau, til det stadium, hvor virkelig historie skabes. Vis dem, at verden kan sættes på ret køl – men kun gennem at fungere på det ophøjedes niveau.

Foto: Deltagerne i det ekspanderede format af SCO’s Råd for Statsoverhoveder. 9. juni, 2017. (en.kremlin.ru)

Leder fra LaRouchePAC, 23. april, 2018 – Med den britiske May-regerings udbrud om tvivlsomme anklager om kemiske våben og krav om krig og konfrontation med Rusland, står lederne af de nationer, der er mest afgørende for fremtidigt, menneskeligt fremskridt, over for at skulle træffe et valg.

Briterne kræver en ny Kold Krig, eller det, der er værre, med ikke alene Rusland, men også Kina. De nationer, vi længe har identificeret som nøglen til en bedre fremtid for menneskeheden, hvis de går i samarbejde – USA, Kina, Rusland og Indien – har fået det nye paradigme for dette samarbejde i form af Kinas Bælte & Vej Initiativ, et potentielt globalt program for store projekter for ny infrastruktur.

Præsident Donald Trump er under trussel om at blive tvunget ud af embedet af angreb, oprindeligt sat i værk af britisk efterretning, pga. hvert eneste træk, han udfører hen imod samarbejde, eller blot forhandling, med præsident Vladimir Putins Rusland. Og Indiens premierminister Narendra Modi for hvert træk, han udfører, for at vende tilbage til et samarbejde med Kina.

Briterne har, tilskyndet af deres saudiske allierede og af Frankrig, været drivkraften bag hver eneste af de katastrofale og evindelige krige for »regimeskifte«, der har ødelagt Sydvestasien, fra Irak til Libyen til Syrien og Yemen. EIR’s stiftende redaktør Lyndon LaRouche udtalte efter mordet på Muammar Gaddafi i 2011, at det var briternes mål at få USA ind i en konfrontation med Rusland; og dette står nu klart for alle.

For at træffe dette valg – og for at vælge det nye paradigme for fremskridt, som Bælte & Vej repræsenterer – må disse nationers lederskab virkelig vende sig mod LaRouches forslag. Søndag sagde den yemenitiske regering i Sana’as udenrigsminister, Hisham Sharaf, »Jeg vil gerne personligt gøre honnør for fr. Helga Zepp-LaRouche, præsident for Schiller Instituttet, og som gør en stor indsats i sin kampagne for solidaritet med os her i Sana’a, og som kræver en standsning af den militære aggression, genopbygning af Yemen og at gøre Yemen til en perle i den Nye Silkevejs og Verdenslandbroens perlekæde«.

I USA udgøres LaRouches foreslåede »Fire økonomiske love for at redde nationen« af 1) en opbrydning af Wall Street-bankerne; 2) dannelse af en national kreditinstitution; 3) investering af denne kredit i den mest produktive, højteknologiske, nye infrastruktur; og 4) programmer som under »Apollo-projektet«, for at genoplive rumforskning og udvikling af fusionskraft.

Vi må vende os mod disse handlinger for at afslutte et årtis stagnation, der begyndte med G20-mødet i 2009 i London, hvor en politik for centralbankernes ubegrænsede bail-out af storbankerne i London og på Wall Street blev vedtaget af Barack Obama, arm i arm med premierminister Gordon Brown.

Dette forår har gjort det klart, at den alternative politik, som endda truer med atomkrig med Rusland og Kina, kommer fra London. Det er briterne, dumme!

Foto: Den britiske premierminister Theresa May deltog i en middag på Buckingham Palace med ’Hendes Majestæt’ dronningen. 1. april, 2018. (flickr / Number 10)

21. april, 2018 – Efter et plenarmøde i det regerende Arbejderpartis Centralkomite annoncerede den nordkoreanske leder Kim-Jong-un, at hans land stopper alle atomtests og missiltests, rapporterede Sydkoreas Yonhap-nyhedstjeneste, og TASS. »Fra og med 21. april stopper Nordkorea atomtests og lancering af interkontinentale ballistiske missiler«, citerer Yonhap en erklæring fra Nordkoreas officielle KCNA nyhedstjeneste. »Nordkorea vil også lukke atomtestområdet i landets nordlige del for at bekræfte sin forpligtelse over for at stoppe atomtests.«

Ifølge erklæringen sagde Kim: »Indefrysning af atomtests er en vigtig proces for den globale atomnedrustning, og Nordkorea tilslutter sig den internationale bestræbelse for fuldt og helt at stoppe atomtests.

Vi vil aldrig bruge atomvåben, hvis der ikke er nogen atomtrussel eller provokationer mod vort land. Vi vil under alle omstændigheder ikke overføre atomvåben eller atomvåbenteknologi [til andre stater]«, lyder erklæringen fra KCNA. »Vi vil fokusere vore bestræbelser på at skabe en stærk, socialistisk økonomi og på at mobilisere folk og materielle resurser til en skarp stigning i folkets levestandard.

Med det formål at opbygge en socialistisk økonomi, vil vi skabe favorable, internationale betingelser og aktivere en tæt dialog med nabostater og det internationale samfund, med det formål at beskytte freden på Koreahalvøen, og på hele planeten.«

Den amerikanske præsident Donald Trumps respons var at kalde det »gode nyheder«. »Nordkorea har indvilget i at suspendere alle atomvåbentests og lukke et vigtigt testområde. Dette er meget gode nyheder for Nordkorea, og for verden – stort fremskridt! Se frem til vores topmøde«, sagde Trump i et twitterudlæg.

Kinas Udenrigsministerium kom i dag med en erklæring, der roste Nordkoreas beslutning. »Nordkorea har besluttet at stoppe atomtests og missiltests og fokusere på økonomisk vækst og forbedring af befolkningens velfærd; vi hilser denne beslutning velkommen«, sagde talsmand for Udenrigsministeriet Lu Kang i erklæringen. Han sagde yderligere, at det ville være med til at forbedre situationen på Koreahalvøen, dæmpe spændinger og promovere atomafrustning.

Den japanske premierminister Shinzo Abe udstedte ligeledes en erklæring, der roste beslutningen og sagde: »Dette er et skridt fremad. Jeg hilser den velkommen«, iflg. Kyodo nyhedstjeneste. Han konkluderede, at slutmålet fortsat var en »komplet, bekræftet og uafvendelig« nedtagning af Nordkoreas atomvåben og ballistiske våben og masseødelæggelsesvåben.

Foto: Nordkoreas leder Kim Jong-un annoncerer, at Nordkorea stopper alle tests med atomvåben og missiler.       

Det er generelt tilfældet, at folk i både Østen og Vesten ofte har accepteret ideen om, at der findes en eller anden fundamental forskel mellem den kinesiske tankegang og den vestlige tankegang, og at dette er et uoverstigeligt svælg. Som Rudyard Kipling, den britiske imperialist, grundlæggende set sagde, »Øst er Øst, og Vest er Vest, og aldrig skal de tvende mødes«. Som jeg altid har sagt, så er dette ikke en konstatering af fakta, men er derimod en politik – dette er den britiske imperiepolitik, der sørger for, at der eksisterer en opdeling, for det er gennem at holde verden opdelt, at de kan fortsætte med at herske imperialt over de opdelte nationer.

Men vi har altså, både her i USA og i Vesten og i Kina, at folk accepterer denne idé om, at der skulle være en eller anden fundamentalt anderledes tankegang. Der er selvfølgelig forskellige karaktertræk i vestlig kultur og i kinesisk kultur – det er der ingen tvivl om. Men folk, der fremfører dette som et argument, er tilbøjelige til at sige, at deres side er den overlegne, og de andres side er underlegen; og dette ser man for øvrigt i Kina såvel som her.

Det, jeg vil gøre i dag, er grundlæggende set at tilbagevise denne opfattelse og forsøge at vise, at det, der er fundamentalt for mennesker overalt, er kampen mellem en humanistisk opfattelse af mennesket og så den oligarkiske anskuelse af mennesket som i heldigste fald en eller anden slags avanceret dyr; og at dette er arten af hele den vestlige kulturs historie og af hele den kinesiske kulturs historie.

Download (PDF, Unknown)

Jeg ville ønske, at fornuft ville indtræde i hovedet på nogle af de europæiske regeringer, og at de simpelt hen ville gå sammen i fællesskabet. Jeg har ikke set noget tegn på dette. Faktisk har den tyske EU-kommissær for budget og menneskelige resurser, Günter Öttinger, netop sagt, at Europa ikke bør være »fort Europa«, men at vi bør bringe udvikling til Afrika. Men så sagde han, at vi bør gøre dette for ikke at overlade det afrikanske kontinent til kineserne, som blot ville forfølge deres egne, egoistiske mål. Og så længe denne idiotiske tankegang er fremherskende, tror jeg ikke, der findes nogen løsning.

Folk bør indse, hvad det er, Kina gør, og holde op med at have disse fordomme. For, hvis man sammenligner den moralske kvalitet af det, Kina gør for sit eget folk og for andre nationer, så er det himmelvidt overlegent i forhold til det, Vesten foretager sig.

Download (PDF, Unknown)

19. april, 2018 – Talskvinde for det Kinesiske Udenrigsministerium Hua Chunying afviste fuldt ud den anti Bælt & Vej-rapport, som for to dage siden blev udgivet af de neokonservative i tænketanken med det besynderlige navn C4ADS. Deres rapport, Harbored Ambitions – How China’s Port Investments Are Strategically Reshaping the Indo-Pacific (Nærede ambitioner – hvordan Kinas havneinvesteringer er i færd med en strategisk omformning af Indo-Stillehavsområdet), bruges til at bære ved til endnu en spærreild af trætte, anti-Bælt & Vej historier i medierne.

Hvis det er så slemt, hvorfor støtter over 100 lande og internationale organisationer det så, spørger hun? Det er med til at »skabe de fysiske og kulturelle betingelser for interkonnektivitet« og global vækst. »Kina har ingen geopolitiske bagtanker, søger ingen ekskluderende blokke og påtvinger ingen forretningsaftaler«, tilføjede hun. For det tredje er det gensidigt fordelagtigt og win-win; »Det er virkelig et kinesisk forslag til promovering af globalt udviklingssamarbejde«.

Problemet skal findes hos forfatterne, slutter hun: »For at opsummere vil jeg gerne minde de relevante personer, der bryggede denne rapport sammen, om, at, hvis de fortsætter med at se på andre såvel som på verden med dystre tanker og igennem farvede briller, vil de se alting som mørke og fælder. Men hvis de derimod er tilstrækkelig åbne og frisindet, vil de finde en soloplyst verden, der er lys og varm.«

20. april, 2018 – BBC-reporter Stephen McDonnell fik en sjælden adgang til Kinas EAST tokamak-eksperiment med en rundvisning af faciliteten og tilladelse til at fotografere. Han fik også lejlighed til at tale med Song Yuntao, vicedirektør for EAST-tokamakken.

»Fusion vil kræve enorme gennembrud fra foskere og ingeniører, såvel som en masse finansiel støtte fra regeringen«, sagde Song. For at give et eksempel, så koster det $15.000 om dagen bare at tænde for maskinen, og det inkluderer ikke lønninger til hundreder af forskere og ingeniører, rapporterer McDonnell.

Selv om Kina er medlem af det internationale ITER-eksperiment, forklarer McDonnell, så »foretager det også spring og fremskridt selv«.

Det næste foreslåede skridt for dette team er at designe en fuldt udviklet kernefusionsreaktor, der kan generere elektricitet», rapporterer McDonnell. Song siger, at »behovet for energi er enormt i alle lande, og Kina har en køreplan for fusionsgenereret energi. Vi ønsker at færdiggøre designet for en testreaktor inden for fem år. Hvis det lykkes os, bliver det verdens første fusionsreaktor.«

Titlen på McDonnells artikel er: »Vil Kina blive de første i verden, der får kernefusion og ren energi?« Hans slutning besvarer hans spørgsmål: »Det er måske lidt ude i fremtiden, men Beijing tager udfordringen meget seriøst, hvilket betyder, at, hvis de kan få det til at virke, kunne Kina ende med at være foran alle andre, når det drejer sig om fremtidens energiskabelse.«

http://www.bbc.com/news/blogs-china-blog-43792655

Foto: Kina siger, det er foran alle andre i bestræbelsen på at opnå fusionskraft.

»Vi lever i en fantastisk tid, hvor der sker tektoniske forandringer i verden. Og én ting er, denne fantastiske udvikling, vi har set, hvor vi har, en ’stormagt’ er en underdrivelse; vi har et Kina, som er på vej til at blive den største, økonomiske faktor i verden, som har en femtedel af jordens befolkning, som bevæger sig i ekspresfart i en retning, hvor de vil udvikle sig, hvor de vil være og på alle områder vil sørge for at komme ikke bare resten af verden i kap, det er de i gang med; men de vil også sørge for at komme videre og blive den ledende, intellektuelle, videnskabelige magt i verden, koblet til, at de allerede er blevet den ledende produktionskapacitet i verden. Og det fantastiske er selvfølgelig, at Kina i den proces har taget Schiller Instituttets program til sig; at det, som vi som organisation har kæmpet for, allerede inden Schiller Instituttets grundlæggelse i 1982 i form af LaRouche-bevægelsen, men også som Schiller Instituttet fra 1982, nemlig, en ny, retfærdig, økonomisk verdensorden, hvor alle nationer, alle folkeslag, alle mennesker får ret til udvikling og får mulighed for udvikling. Jamen, det er nøjagtig det program, som Xi Jinping satte i gang i form af Bælte & Vej Initiativet fra Kinas side; det er, hvad det drejer sig om, det er så at sige ikke, som man render rundt og snakker om i de vestlige forskellige seminarer og kredse, at det her er geopolitik fra Kinas side; at de bare vil forsøge at dominere og overtage USA’s rolle. Nej, det Kina har gang i, det er eksplicit det, som vi hele tiden har ment, vores del af verden skulle have gang i; det er at erstatte den gamle geopolitik med en ny form for politik, hvor det ikke går ud på at få indflydelse for sig selv, på bekostning af de andre; men hvor det drejer sig om at samarbejde nationerne imellem, til alles fælles fordel … «

Mellem del I og II mangler der omkring 1 minuts optagelse.

Leder fra LaRouchePAC, 18. april, 2018 – På alle fronter kan UK nu ikke længere dække over dets panikslagne bestræbelser på at stoppe præsident Trumps plan om at bringe USA ind i venligtsindede relationer med Rusland og Kina. Dette er sandt for svindelnummeret med Russiagate, lanceret af MI6-agenten Christopher Steele; Skripal-svindelnummeret kørt af den samme MI6-kreds; og svindelnummeret med det kemiske angreb i Douma, skabt af de britiskfinansierede og -kontrollerede Hvide Hjelme-terrorister. I USA, Europa og i hele verden fortæller ledende personer og regeringer det blodige Britiske Imperium, at det går rundt i den bare skjorte.

Selv i selve UK kan stanken af imperieløgnene ikke længere tolereres. Den tidligere britiske ambassadør til Syrien Peter Ford, der har været uforbeholden modstander af krigen mod Syrien, har nu på Fox News i USA med Tucker Carlson rapporteret, at det kemiske angreb i Douma aldrig har fundet sted, og at præsident Trumps rådgivere »har tjent ham ekstremt dårligt« ved ikke at informere ham om, at de Hvide Hjelme simpelt hen er en del af terroristoperationen. Hjemme i London har Imperiets The Times til sin rædsel opdaget, at den tidligere chef for Special Air Services (SAS), gen. maj. John Holmes, der var leder for SAS under den første Golfkrig, nu har tilsluttet sig det British Syria Society, der ledes af ambassadør Ford, og kræver dialog med Assad. I mandags gik Lord West, tidligere First Sea Lord (øverstkommanderende i Royal Navy), admiral og chef for britisk forsvarsefterretning, på BBC for at pille den idé, at Assad brugte kemiske våben, ned og påpegede det absurde i en sådan handling ud fra rent militære grunde, eftersom han var ved at vinde, og handlingen blot ville tjene terroristernes interesse.

Kinas mest fremtrædende journalist, Yang Rui, gik i går ud over de sædvanligvis tilbageholdende kinesiske kommentarer om globale, strategiske anliggender, til at sammenligne påstanden om et kemisk angreb for at retfærdiggøre de allieredes bombning af Syrien med nazisternes stuntfiduser, der blev brugt til at lancere invasioner og grusomheder, og han understregede, at de Hvide Hjelme er dræbere, og at Kina og Rusland vil stå standhaftigt sammen imod dette og alle fremtidige krigsforbrydelser. Han advarede om, at den menneskelige race må vende kollapset ind i en »verden efter sandhed«.

I hele Europa er EU ved at falde fra hinanden, konfronteret med britiske løgne. Mandag mislykkedes det ynkeligt EU’s udenrigsministre at vedtage en resolution til støtte for det britisk-fransk-amerikanske angreb mod Syrien, med otte lande, der nægtede at støtte den, inkl. Italien, Belgien og Østrig.

I USA har elleve Republikanske kongresmedlemmer sendt en anklage om kriminelle handlinger til Justitsministeriet til »efterforskning af mulige krænkelser af føderale vedtægter« af de primære operatører for det britiske MI6-kupforsøg mod Trump: den vanærede, tidligere FBI-chef James Comey og hans ligeledes vanærede vicechef, Andrew McCabe; Hillary Clinton (for at tilsløre sin finansiering af det berygtede Steele-dossier); Obamas justitsminister Loretta Lynch; og to nuværende FBI-agenter, Strzok og Page, der konspirerede for at bringe de britiske løgne om Trump til torvs.

Imperiet er hårdt såret, men endnu ikke ødelagt. Mulighedens øjeblik for at knuse det, én gang for alle, er for hånden – men deres desperation kan ikke ignoreres. Verdensordenen efter Anden Verdenskrig, etableret gennem De forenede Nationer for at forhindre en ny krig, skal ophæves i en ny, »Øst vs. Vest«-konfrontation under britisk kontrol. Premierminister Theresa May krævede sidste november et nyt »Globalt Storbritannien«, og sagde, uden at overlade noget som helst til fantasien, »opgaven for Globalt Storbritannien er klar … At forsvare den internationale orden, baseret på regler, imod uansvarlige stater, der søger at udhule den …, fremmest blandt disse … er, selvfølgelig, Rusland … Jeg har et meget enkelt budskab til Rusland; vi ved, hvad det er, I laver. Og I vil ikke lykkes med det.«

General Sir Nick Carter, som May i marts måned udpegede til den ny chef for forsvarsstaben, har erklæret, at Rusland er »ærkeeksponenten« for »udnyttelse af linjerne mellem fred og krig … [og praktiserer] korrupte forretningsmetoder, cyber-angreb, mord, ’fake news’, propaganda og sågar militær intimidering«.

Men det døende Britiske Imperium paraderer i sandhed rundt i den bare skjorte, uden USA, der fungerer som den »dumme kæmpe«, som tilfældet var med Obama og Bush i Det Hvide Hus, og som førte masseødelæggelseskrige i hele Mellemøsten og drev det vestlige finanssystem til fallit gennem spekulation og krige.

Amerikas fremtid på den Nye Silkevej – brochure; pdf 44 sider

Trump kan og må overtales til at handle ud fra sine bedste indskydelser – at blive venner med Rusland og fuldt og helt tilslutte sig Kinas Nye Silkevej. Til dette formål vil LaRouche Political Action Committee i denne uge genoptrykke en opdateret version af den massecirkulerede brochure, »Amerikas fremtid på den Nye Silkevej – LaRouches Fire Love: De fysisk-økonomiske principper for USA’s økonomiske genrejsning« (Online).

Som Helga Zepp-LaRouche i dag sagde: »Dette er det vigtigste øjeblik i historien. Hvis Det britiske Imperium bliver ødelagt, kan menneskeheden atter trække vejret og skabe et nyt samfund.«

Foto: UK’s premierminister Theresa may besøgte Salisbury, stedet, hvor Skripal og hans datter blev fundet. 16. marts, 2018.  (flickr / Number 10)

16. april, 2018 – Efter at Kina stemte for den russiske FN Sikkerhedsrådets resolution, der fordømte NATO’s angreb mod Syrien, udgav Kinas Global Times den 15. april en lederartikel, som advarede om verdenskrig gennem en aggressiv fejlberegning af Rusland, fra NATO’s og USA’s side. Lederen fastlog ligeledes bestemt, at angrebet med kemiske våben mod byen Douma i Syrien var et bedrageri.

»Det er ikke blevet bekræftet, om angrebet med kemiske våben fandt sted«, skrev avisen, »eller, hvis det gjorde, om det da blev lanceret af regeringsstyrker eller oppositionsstyrker. Internationale organisationer har ikke udført nogen autoritative efterforskninger. Den syriske regering har gentagent understreget, at den ikke havde brug for at bruge kemiske våben for at indtage den oppositionskontrollerede by Douma, og at anvendelsen af kemiske våben har givet et påskud til vestlig intervention. Den syriske regerings argument, eller Trumps anklager mod det ’onde’ Assad-regime; hvilken af disse forklaringer stemmer overens med elementær logik? Svaret er ganske indlysende.

USA har en historie for at lancere krige på bedrageriske grundlag«, erklærede Global Times med en hentydning til eksemplet med Irakkrigen.

Artiklen bliver herefter stadig mere alvorlig. »Washingtons angreb mod Syrien, hvor russiske tropper er udstationeret, udgør alvorlig foragt for Ruslands militære kapaciteter og politiske værdighed … Det er foruroligende, at Washington synes at være blevet afhængig af at håne Rusland på denne måde. Rusland er i stand til at lancere et ødelæggende gengældelsesangreb mod Vesten. Ruslands svage økonomi plages af vestlige sanktioner og af at klemme Ruslands strategiske rum. At Vesten på denne måde provokerer Rusland, er uansvarligt over for verdensfreden.

Situationen bliver stadig mere ophidset. Trump-administrationen sagde, den vil opretholde angrebene. Men hvor længe denne militære aktion vil vare, og hvorvidt, Rusland vil slå tilbage, som det tidligere har proklameret, er fortsat uvist. Vestlige lande fortsætter med at tyrannisere Rusland, men er tilsyneladende ikke bange for Ruslands mulige modangreb. Deres arrogance avler risici og fare.«

Lederartikel; Flyveblad, fra LaRouchePAC, 16. april, 2018 – Mandag, den 16. april, portrætterer Washington Post præsident Donald Trump som værende omgivet af et forræderisk udenrigspolitisk team, der konstant og konsekvent lyver for ham om Rusland og om skridt, dette team har taget i præsidentens, og i jeres, navn, imod Rusland og Kina. WP forsøger at hævde, at Trumps nationale sikkerhedsstab iscenesatte et paladskup imod ham med hensyn til Rusland og Syrien, og at Trump tabte denne kamp. 

Men præsidenten handlede omgående imod forræderne omkring ham. Han forkastede udnævnelsen af Nikki Haleys assistent, aldrig-Trumperen Jon Lemer, til en national sikkerhedspost, for Mike Pence. Det Hvide Hus annoncerede, at nye sanktioner mod Rusland, baseret på Ruslands støtte til Syrien, og som Nikki Haley promoverede blot i går, blev kaldt tilbage. Det blev offentligt meddelt, at præsident Trump stadig ønsker at mødes med Vladimir Putin, men en dato er endnu ikke fastlagt.

Samtidig pralede den franske præsident over for hele verden med, at det var ham, der narrede præsident Trump til at udføre et missilangreb mod Syrien, som herved genoplivede selve Hillary Clinton/Obama-doktrinerne for regimeskifte, som det amerikanske folk, helt rigtigt, afviste i valgene i 2016. Dette sætter blot scenen for et voldsomt, politisk bagslag for Frankrigs præsident.

Med tågen fra sidste uges handlinger, der nu letter, bliver flere aspekter af vores nuværende situation meget, meget klarere. Alt imens angloamerikanerne er ved at falde over deres egne fødder for på tåbelig vis at erklære, at de har fået Trump manøvreret ind i et bur, så står det meget klart, at deres proklamerede sejr er en Pyrrhussejr, som udgør arrogante vrangforestillinger og kun er midlertidige. De opførte sig ansvarsløst, og muligheden for et bagslag er enormt og revolutionerende for verden, hvis det amerikanske folk nu går sammen med Lyndon LaRouches krav om at »annullere Det britiske Imperium«. På intet tidspunkt, siden Franklin Roosevelt erklærede sin plan om at gøre en ende på britisk kolonialisme, har det anglo-hollandske imperium været så sårbart og eksponeret. Her er de relevante træk af vores nuværende situation:

1. Svindelnummeret med det kemiske angreb i Syrien; svindelnummeret med Skripal-forgiftningen i Storbritannien, samt det britiskinspirerede kup mod vores præsident, er alle en del af én og samme, britiske, strategiske pakke. Storbritannien er nu, sammen med sin mangeårige puddel Frankrig, ude efter at anføre den vestlige verden i at udfordre Rusland og Kina, der påstås at praktisere noget, der skulle hedde »totalitær kapitalisme«. Her er, hvordan den britiske imperieskriverkarl Allister Heath beskrev det britiske motiv for forgiftnings-svindelnumrene i Salisbury og i Syrien, i londonavisen Sunday Telegraph den 14. marts:

»Vi har brug for en ny verdensorden, der kan gå op imod totalitære kapitalister i Rusland og Kina … En sådan alliance … ville på dramatisk vis ændre den globale magtbalance og gøre det muligt for de liberale demokratier, endelig at kæmpe tilbage. Det ville give verden den form for robuste institutioner, der kræves for at holde Rusland og Kina tilbage … Storbritannien må have en ny rolle i verden: at opbygge et sådant netværk ville være vores perfekte mission.«

På den anden side af vandpytten, som de siger, udkom der, nøjagtig samtidigt, en tilsvarende, stiftende erklæring fra 68 tidligere embedsmænd i Obama-administrationen, der har dannet en gruppe ved navn National Security Action, og som tilsigter at sikre Donald Trumps afsættelse og angreb mod Rusland og Kina.

2. Russerne siger nu, at de har uigendrivelige beviser for, at de Hvide Hjelme, en hjælpeorganisation, der er associeret til al-Qaeda og modtager finansiel støtte i millionklassen af den britiske regering og U.S. AID, iscenesatte det kemiske angreb i Douma, Syrien, på direkte tilskyndelse fra London. Beviserne omfatter fotografier og aflytninger. Samtidig har et uafhængigt, schweizisk laboratorium, der samarbejder med OPCW, fastslået, at den gift, der blev brugt på Skripal og datter, var noget, der hedder BZ, et stof, der aldrig blev udviklet i Rusland, men som i stedet har hjemme i både USA’s og UK’s programmer for kemiske våben. Disse påstande er helt i overensstemmelse med uafhængige analyser, som LaRouchePAC har fremskaffet i løbet af de seneste 10 dage. (Se: ’Der var intet kemisk angreb i Syrien’  og ’Assads kemiske våben: Endnu et britisk eventyr for børn’ ).
3. Der er allerede i Storbritannien en enorm, folkelig reaktion, som kommer fra Labour-partiet og Brexit-bevægelsen, mod disse løgne. De sammenligner meget passende de »klassificerede« beviser for forgiftningssvindelnumrene med de løgne, der førte til den katastrofale Irakkrig. På samme måde gik de glemte amerikanere her i USA, der valgte Trump til at afslutte dette nonsens, sammen med LaRouchePAC og protesterede højlydt imod det syriske angreb hele sidste uge. Denne protest trak efter alt at dømme verden væk fra en balanceren og poseren på kanten af atomkrig, anstiftet af Storbritannien, Frankrig og deres kolleger i det Demokratiske Parti og blandt de neokonservative i USA.
4. En hoveddrivkraft bag denne situation er det forestående finanskollaps af finanscentrene på Wall Street og i City of London. Langt fra at praktisere ’totalitær kapitalisme’ er Kina, sammen med Rusland, midt i et projekt for massivt byggeri af infrastruktur og økonomisk udvikling, der har vundet tilslutning fra over 100 andre nationer i verden. Det udgør det største infrastrukturbyggeprojekt, menneskeheden nogensinde har påtaget sig, og det har det udtrykkelige formål at gøre en ende på fattigdom og hæve levestandarden på hele planeten. Kina og Rusland afsætter også betydelige andele af deres budget til rumforskning og fundamentale, videnskabelige opdagelser. Dette er den form for »at tænke stort«, som vi i USA plejede at praktisere. Det giver genlyd af det Amerikanske System for Politisk Økonomi. »Totalitær kapitalisme« er det ikke. Hvis præsident Trump accepterer Kinas invitation til at slutte USA til Bælte & Vej Initiativet, vil det snarere blive det Anglo-hollandske Imperium, og ikke Donald Trump, der henvises til historiens skraldespand.
5. Situationen er fortsat fuld af farer. Nikki Haley og John Bolton har forpligtet USA over for en militær respons, når som helst, en terrorist i Syrien kan iscenesætte endnu et falsk kemisk angreb. Ukraine er et andet muligt trigger point, der kunne bruges af dem, der er involveret i forræderi mod vort land og vor præsident. Det står nu ligeledes klart, at en desperat Robert Mueller er ude på at gøre Donald Trumps advokat til statens bevis imod hans egen klient, en taktik, den beskidte Mueller gentagne gange har anvendt. Muellers taktik har måske denne gang fjernet det Sjette Tillæg til den Amerikanske Forfatning. Mueller er desperat, fordi Russiagate er sprængt i stykker, Comey er en fiasko og hele afdelinger af Obamas Justitsministerium nu konkurrerer om at afsløre hinandens forbrydelser.

Så med tågen, der letter, finder vi faktisk os selv på randen af en sejr. Spørgsmålet vil blive afgjort af den amerikanske befolknings mod til at kræve, og handle for, en afslutning af dette kup, en afsløring af de perfide, britiske løgne og en insisteren på at komme videre med genopbygningen af landet, og af planeten. Lyndon LaRouche har gentagne gange advaret imod pragmatisme i netop denne situation. Med et citat af apostlen Paulus, minder LaRouche os om, at »Thi for os står kampen ikke mod kød og blod, men mod myndigheder og magter, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet.«[1] (Paulus’ brev til efeserne, kap. 6, v. 12.) Vær en kraft for retfærdigheden og det gode.

(Det engelske Flyveblad kan downloades her)

Foto: Den syriske præsident Assad og den russiske præsident Putin i Syrien, december, 2017. Photo: Kremlin.ru

[1] Den danske oversættelse iflg. Bibelselskabet.

Download (PDF, Unknown)