28. november 2015 – Akademikere og forskere fra mange lande deltager i et internationalt symposium, der begyndte i Casablanca tirsdag, den 24. nov., med temaet, »På Silkevejens to yderkanter: Marokko og Kina«. Arrangementet, der er organiseret af Hassan II Universitet i Casablanca, holdes som en del af projektet for Genoplivningen af Silkevejen og er af strategisk betydning for konsolideringen af samarbejde og koordinerede forbindelser mellem Marokko og Kina i de økonomiske, sociale og politiske sfærer.

Som det rapporteres i StarAfrica.com søger projektet blandt andre ting at sætte fokus på Marokkos afgørende rolle i at styrke civilisationen og kulturelle udvekslinger med landene i Østasien, især Kina. Den antikke Silkevej repræsenterede en af de hovedpassager, der forbandt Kina med landene i Centraleuropa via Syrien og andre nationer, så vel som også med Middelhavsområdet. I næsten 1.500 år var den en hovedrute for faste handelskaravaner, der rejste over land og vand mellem disse lande.

Konferencen forventedes at fokusere på fire hovedområder: Silkevejens rolle i styrkelse af de kinesisk-arabisk-islamiske relationer i historiens forløb; Kinas rolle i den marokkanskfødte Ibn Battunas rejse i 1334-1347, i Alexander den Stores fodspor, og videre endnu, og modtagelsen af hans arbejde inden for kinesisk skrift; økonomiske relationer mellem Marokko og Kina; og en gennemgang af og perspektiver for den Nye Silkevej, inklusive de projekter og den indsats, der er involveret.

Ligeledes i den forgangne uge afholdtes det første kinesisk-asiatiske økonomiske topmøde i Marrakesh, Marokko, med fremlæggelser og diskussioner, der fokuserede på infrastrukturudvikling i Afrika, som Kina planlægger at give assistance og midler.

Med formand Tom Gillesberg.
Inkluderer også: Høring om atomkraft (thorium) i Folketinget / Stem NEJ: bevar retsforbeholdet!

26. november 2015 – Kinas præsident Xi Jinping vil foretage endnu en rejse til Afrika i december, hvor han vil tilbringe 1.-2. dec. i Zimbabwe for at mødes med præsident Robert Mugabe, og dernæst rejser videre til Sydafrika for at mødes med præsident Jacob Zuma 2.-3. dec. Han vil deltage i Forum for Kina-Afrika Samarbejde (FOCAC) i Sydafrika den 4.-5. dec., hvor han vil holde hovedtalen den 4. dec. Det er første gang, FOCAC-mødet afholdes i Afrika, og det er første gang, mødet afholdes, siden Xi Jinping blev statschef.

Xi rejser til Afrika umiddelbart efter at have tilbragt to dage på COP21, og han vil tale om udvikling, som Det afrikanske Kontinents største handelspartner.

Det kinesiske Peoples Daily Online annoncerede i dag, at Kina vil tilbyde nultoldsbehandling for 97 % af varer fra Nepal og syv afrikanske lande, med start den 7. dec. Disse afrikanske lande er Comorerne, Mauretanien, Togo, Liberia, Rwanda, Angola og Zambia.

Foto: Sydafrikas præsident Jacob Zuma og Kinas præsident Xi Jinping.

22. november 2015 – Under en tale ved en rundbordsdiskussion på Verdensforum for Kinesiske Studier, der havde samlet 300 af de fremmeste akademikere inden for kinesiske studier fra Kina, Europa og Nord- og Sydamerika over emnet: »Kinas reformmuligheder for verden«, understregede EIR’s Washingtonkorrespondent Bill Jones den historiske betydning af forslaget om Silkevejsbæltet for menneskehedens fremtid. I sin præsentation med titlen, »Bæltet og Vejen – Et Nyt Paradigme for Menneskeheden«, påpegede Jones den enorme ødelæggelse, som »geopolitik« havde bragt over verden i det seneste århundrede med to verdenskrige, samt flere mindre krige, der fortsætter frem til i dag.

Alt imens Roosevelt med De forenede Nationer forsøgte at gøre en ende på geopolitikkens æra, sagde Jones, et behov, der var blevet særdeles presserende med udviklingen af atombombens destruktive kræfter, så forhindrede hans død imidlertid hans projekt i at bære frugt.

»Og dog kan vi, med de voksende spændinger mellem USA og Rusland, og mellem USA og Kina, se, at forvarslerne om fremtidige militærkonflikter mellem stormagter på ingen måde er blevet elimineret.«

»Bæltet og Vejens« win-win-koncept repræsenterer en ny kurs, sagde Jones, og et nyt paradigme for menneskeheden.

Og hvad kan »Bæltet og Vejen« bibringe menneskeheden, der så længe har lidt? spurgte han.

»For det første, så stiller understregningen af infrastrukturudvikling, med hensyn til økonomisk aktivitet, skarpt på den fundamentale rolle af det, min mentor og chef, Lyndon LaRouche, kalder fysisk økonomi, som en modsætning til den pekuniære side af økonomien … Når folk taler om økonomi, så tænker de først og fremmest på penge. Men, penge taler ikke, penge går ikke, dyrker ikke fødevarer og producerer ingen varer. Det er den menneskelige arbejdskraft, der forsynes med kapital, der gør det. Penge – eller finanser – er kun nyttige, hvis de formidler denne proces. Ellers er det bare papir.«

Han illustrerede sine bemærkninger med fotos af en børssal, først under et øjeblik med »irrationel frodighed« på markedet, og dernæst i det øjeblik, hvor aktiemarkedet krakker, for at understrege sin pointe. Dernæst bemærkede Jones den gæld på 2 milliard dollar, hvis betaling var i færd med at føre til hele nationers død. En reform af det internationale finanssystem og en betragtelig afskrivning af størstedelen af denne gæld var det eneste, der kunne være med til at genoplive verdensøkonomien, sagde han.

For det andet kan Silkevejsbæltet – omkring deres fælles interesse i udvikling, sådan, som det var sket med den antikke Silkevej – bringe de forskellige kulturer, religioner og etniske grupper i dette område sammen. Og som det tredje, så kunne det blive et overførselsbælte for nye videnskabelige og teknologiske opdagelser.

»Vi bør huske på, at, under den tidlige Middelalder, da Europa først lige var ved at komme ud af den barbariske Mørke Tidsalder, var der opblomstring af videnskab og teknologi i det område, der nu omfattes af »Ét bælte, én vej«. De store, videnskabelige centre i Iran, Usbekistan, Syrien og Indien, utvivlsomt stimuleret af det arbejde inden for astronomi og andre videnskaber, der udvikledes i Kina, blev til verdenscentre for videnskab, der senere, under den Store Renæssance i det 15. århundrede, skulle blive overført til Europa.«

(Indsat: EIR’s Rapport, Den Nye Silkevej bliver til Verdenslandbroen, engelsk, 370 sider. Se vores udførlige danske introduktion, ved Helga Zepp-Larouche) 

Silkevejsbæltet kunne således levere en fond af kreativitet, hvor unge mennesker ville blive opflammet af interesse for menneskehedens uendelige opdagelsesrejse, ud over vores egen planet og ud i Solsystemet og give håb til den yngre generation i Centralasien og Mellem østen, hvor de nu i desperation vender sig mod ekstremisme og terrorisme. Den støtte, der er samlet omkring det Nye Silkevejsprojekt fra BRIKS-nationerne, som repræsenterer rundt regnet 40 % af menneskeheden, må nu vedtages af resten af menneskeheden i en fælles indsats for at virkeliggøre menneskehedens fælles mål, sagde Jones.

Konferencen, der afholdes hvert andet år under Shanghai Akademi for Samfundsvidenskabs auspicier, har fået intens opmærksomhed fra regeringen og partiet, med en prestigiøs delegation, der talte til plenarforsamlingen, inkl. et medlem af det kinesiske Kommunistpartis Politbureau. Ifølge arrangørerne tiltrak forummet 80 forskellige medier, og der var sandsynligvis 2.000 mennesker, der deltog i de forskellige sessioner. Alt imens Silkevejsbæltet var et af de selvstændige emner, så flettede Bæltet og Vejen ind i mange af de andre emner, der omhandlede en kinesisk reform, at præsentere Kina for verden, energipolitik, den »kinesiske vej«, samfundsstruktur, styrelse og fremtiden for kinesiske studier.

(Indsat: Verdenslandbro-rapporten er oversat til kinesisk og cirkuleres bredt i Kina)

Dokumentation:

Kina har lovet 10 mia. dollar til ASEAN til regional økonomisk konnektivitet

I en tale ved et møde mellem Kina og ASEAN søndag, gav den kinesiske premierminister Li Keqiang meddelelse om en finansiering på 10 mia. dollar for at fremme regional konnektivitet, rapporterer BRICS Post fra Kuala Lumpur. Premier Li opfordrede ligeledes begge sider til at konsolidere grundlaget for deres samarbejde ved at forstærke gensidig tillid, søge fælles grundlag, tilsidesætte uoverensstemmelser og udvide deres fælles interesser. Kina er fortsat ASEAN’s største handelspartner, alt imens ASEAN er Kinas tredjestørste handelspartner. Bilateral handel nåede næsten op på 400 mia. dollar i de første 10 måneder af året, bemærkede BRICS Post.

Li talte til det 18. Kina-ASEAN (10+1) møde for ledere. Li bemærkede, at 18 anses for at være et lykketal i kinesisk tradition og er derfor et godt tegn på, at Kina-ASEAN-bånd vil tage et stort skridt frem mod en bredere platform for udvikling, rapporterede Xinhua. På kinesisk udtales 18 ligesom »skab med sikkerhed en formue«. For at skabe en formue sammen med ASEAN lovede Li den 10 medlemmer store blok infrastrukturlån til en værdi af 10 mia. dollar og foreslog samarbejde omkring jernbane- og produktionskapacitet.

Relationen mellem Kina og ASEAN, der går længere end til den bilaterale dimension, er ved at blive en vigtig hjørnesten for fred, stabilitet og udvikling i Østasien, sagde Li og fremlagde et seksgrenet forslag om samarbejde mellem Kina og ASEAN. Han opfordrede indtrængende Kina og ASEAN-landene til at styrke opbygningen af institutioner ved at implementere deres nye femårs-handleplan og 2+7 samarbejdsrammen. De to sider bør optrappe opgraderingen af handel og økonomisk samarbejde, sagde Li, iflg. Xinhua.

Xinhua bemærkede, at Li opfordrede Kina og ASEAN til at forcere implementeringen af resultaterne af forhandlingerne om en opgradering af deres Frihandelsaftale (FTA), samt gøre en samlet indsats for så tidligt som muligt at afslutte forhandlingerne for det Regionale Omfattende Økonomiske Partnerskab (RCEP). RCEP er et forslag til en kollektiv FTA mellem de 10 medlemsstater i ASEAN og seks lande, med hvilke ASEAN har individuelle FTA’er: Australien, Kina, Indien, Japan, New Zealand og Sydkorea.

Li opfordrede til en indsats fra Kina og ASEAN til at tilslutte Kinas Bælte og Vej-initiativ til andre regionale udviklingsstrategier for at fremme integration. Kina og ASEAN bør også udforske samarbejde inden for international produktionskapacitet og i fællesskab hæve niveauet for samarbejde inden for sikkerhed, sagde Li. Den kinesiske premierminister bad også de to sider promovere den varige udvikling af regionen ved at promovere maritimt samarbejde, styrke opbygningen af landbrugskapacitet, bygge en platform for fælles informering om miljøbeskyttelse og intensivere mellemfolkelige udvekslinger, rapporterede Xinhua.

Med formand Tom Gillesberg

20. november 2015 – Den kinesiske Folkets Befrielseshærs flådechef Wu Shengli sagde, ved et møde onsdag i Shanghai med admiral Scott Swift, chef for USA’s Stillehavsflåde, direkte til denne, at USA må stoppe med sine provokationer i det Sydkinesiske Hav. Den kinesiske flåde, sagde han, »havde, med fokus på det større billede for bilaterale bånd« udøvet »maksimal tilbageholdenhed« konfronteret med USA’s provokationer, rapporterer Xinhua i dag. Admiral Wu opfordrede USA til at værne om den »gode udvikling« af båndene mellem landene og »kontrollere« sine maritime militæroperationer. Han roste admiral Swifts velkomstbesøg til Kina som et tegn på, at begge sider tillægger udviklingen og bevarelsen af den nye form for relationer mellem store lande og de militære relationer mellem de to sider stor betydning, sagde Xinhua.

Men, tilføjede han, »USA’s opførsel bidrager ikke i mindste måde til fred og stabilitet i det Sydkinesiske Hav. USA kan ikke påtvinge sine egne krav på andre nationer. Det kan ikke sabotere andre nationers suverænitet og sikkerhed.« Han kaldte Kinas ø-byggeri for »fornuftigt, rimeligt og legitimt« og tilføjede, at de kinesiske og amerikanske flåder burde anskue deres uoverensstemmelser rationelt, og undgå »overdrevne situationer«.

Iflg. Xinhua sagde admiral Swift, at USA’s flåde ikke ønsker, at det Sydkinesiske Hav skal blive et spørgsmål, der bryder båndene mellem de to parter, og han udtrykte håb om, at de to flåder kunne bevare udvekslinger på højt niveau og afholde flere fælles øvelser.

Foto: Kinas flådechef Wu Shengli

20. november 2015 – Internetvært Alex Jones fra »Infowars« (http://www.infowars.com/) interviewede i dag den amerikanske senator Mike Gravel (1969-1981) i 40 minutter. Det syndikerede show udsendes på mere end 160 radiostationer i USA.

Alex Jones introducerede sen. Gravel som en person, der altid have afsløret den korrupte forbindelse mellem Saudi Arabien og USA: »Saudierne styrede flykaprerne, og vores regering gjorde ingenting … Hvad med de 28 sider?«

»Det er latterligt, at de blev hemmeligstemplet«, svarede sen. Gravel: »Kongressen er ligeværdig med den udøvende gren (præsidenten, -red.), og den udøvende gren kan ikke hemmeligstemple det, der øver indflydelse på Forfatningens ’tale- eller debatklausul’ … «, hvilket er, hvad der giver Kongressen mulighed for at informere borgerne om, hvad regeringen foretager sig, for »hvis man som borger ikke ved, hvad regeringen foretager sig, hvordan skal man så kunne handle på det?« Saudierne har i tre til fem årtier finansieret udbredelsen af Wahhabi-doktrinen. Vi gør et stort nummer ud af, hvad ISIS gør (halshugning, stening etc.), men saudierne gør disse ting som noget ganske normalt. ISIS er et produkt af Wahhabi-tankegangen og er blevet betalt for det af Saudi Arabien i generationer. Om Syrien sagde sen. Gravel: »Hvem tror vi, vi er, at vi kan diktere, at Assad skal væk? Mellemøsten er noget rod. Vi invaderede Libyen, et fremgangsrigt land, hvor borgerne blev uddannet«, inkl. kvinder. »Victoria Nuland (USA’s viceudenrigsminister for Eurasien, -red.) brugte milliarder af dollar til at anstifte det ukrainske rod. Vores udenrigspolitik er ’Apokalypsens Fire Ryttere’ – krig, hungersnød, pest og død – gennem erobringskrige, som vi ikke har råd til.«

Sen. Gravel påpegede USA’s politik over for Kina som et eksempel på Thukydides-fælden[1], hvor en fremvoksende magt er i færd med at fortrænge en eksisterende supermagt. »Der kunne ske en ulykke, som startede en atomkrig … Lyt engang til de republikanske kandidater; Kongressen er lige så skyldig som den udøvende gren … Vi skal være amerikanske borgere, men vi skal også være verdensborgere. USA er et imperium i forfald, som ikke vil indrømme det.«

Alex Jones roste larouchepac.com webside, og sen. Gravel roste Executive Intelligence Reviews webside (http://www.larouchepub.com/), som han kaldte »fantastisk«. Han sagde, at han var »henrykt over at være associeret med LaRouche-bevægelsen« og henviste til LaRouches rolle i SDI (Strategisk Forsvarsinitiativ)[2] og EIR’s historiske analyser, der »går lige til sagen«.

Sen. Gravel sagde, at han støttede den kinesiske udviklingsplan, »Ét bælte, én vej«[3], der ville forene verden rent økonomisk på en måde, hvor alle nyder frugterne af modernitet«, versus USA’s fremstød for »en militarisering af planeten … Kina er i færd med at erobre verden gennem økonomiske midler. Det kunne USA have gjort«, sagde sen. Gravel.

[1] Gr. Historiker, 460-305 f.Kr.; beskrev, hvordan republikken Athen degenererede til et imperium og destruerede sig selv gennem erobringskrige.

[2] Se: LaRouches Strategiske Forsvarsinitiativ, en amerikansk-sovjetisk aftale for fred og udvikling, tema-artikel, http://schillerinstitut.dk/si/?p=6976

[3] Se: Schiller Institut-seminar i København den 27. april 2015: Kinas politik for “Et Bælte, En Vej”, http://schillerinstitut.dk/si/?p=6387

Med formand Tom Gillesberg

I Europa, i Mellemøsten og i Asien kan sandheden om Obamas morderiske planer og politik ikke længere skjules. I Wien flaksede Obama rundt, mens han kogte indvendig over, at det tydeligvis var Putin, der styrede processen. Han fortsatte til Manila til APEC-mødet, måske i tillid til, at hans indsats for at genoprette Filippinernes neo-kolonialistiske status og besætte nationen endnu engang med amerikanske militærstyrker som forberedelse til en krig mod Kina, ville genoprette hans narcissistiske grandiositet. I stedet blev han mødt af en opstand fra filippinske patrioter med Senatet, der afviste hans militære besættelsesplaner, mens APEC afviste overhovedet at behandle hans obskøne anklager om kinesisk aggression ved at opbygge nogle øer under deres kontrol.

Måske forestiller Obama sig, at han vil fare bedre i Malaysia i denne weekend ved ASEAN-topmødet og det øst-asiatiske topmøde. Men forsvarsministrene fra ASEAN afviste allerede tidligere på måneden hans forsøg på at kalde Kina en aggressor – faktisk erklærede transportministrene fra ASEAN deres entusiastiske engagement for samarbejde med Kina om de Nye Silkevejsprogrammer, Kinas »Ét bælte, én vej«.

Både franske og italienske medier havde interviews med Syriens præsident Assad i denne uge – en »lige op i ansigtet«-konfrontation af Obamas holden fast ved sin imperiale ret til at fjerne et selvstændigt statsoverhoved. Assad nævnte USA, Tyrkiet, Saudi Arabien og Qatar som ophavsmændene til ISIS og dennes økonomiske støtte og bemærkede, at den russiske intervention har vendt tidevandet imod barbarerne. Europæiske og amerikanske militære og politiske ledere vender sig i stigende grad imod Obamas regimeskift-vanvid og kræver en fælles indsats med Rusland imod ISIS.

I USA har den demokratiske præsidentkandidat Bernie Sanders, for at forklare, hvad han mener med at beskrive sig selv som en demokratisk socialist, påkaldt Franklin Roosevelts politik, FDR, der gjorde noget ved sin tids ødelæggelse af befolkningen ved at skabe sociale programmer, der havde til formål at give dem deres økonomiske rettigheder – til beskæftigelse, sundhedsydelser, uddannelse – samtidig med, at han bekæmpede Wall Streets magt igennem Glass/Steagall-bankopdelingsloven og andre restriktioner af bankernes magt over økonomien, og over regeringen. Dernæst beskrev Sanders ødelæggelsen af levestandarden i USA i dag, den uhyrlige narkoepidemi og sammenbruddet af husstandsindkomsterne og beskæftigelsen, og han fordømte de seneste regeringers politik for »regimeskift«, der skaber kaos og terrorisme i sit kølvand.

I USA’s Kongres cirkulerer EIR nu til alle kongresmedlemmer et juridisk dokument, der demonstrerer, at den Højesteretsdom, der dømte til fordel for daværende senator Mike Gravels indlæsning af Pentagon-papirerne i Kongressens Journal i 1971, ligeledes er gældende for i dag, for ethvert kongresmedlem, der har mod til at oplæse de 28 sider af den Fælles Kongresundersøgelsesrapport om 11. september, der således optages i den officielle journal og afslører den saudiske finansiering af 11. september-terroristerne, der angreb USA. I realiteten kan Kongressen, under Højesteretsdommen i tilfældet Gravel, uden rådslagning med Det Hvide Hus, ophæve hemmeligstemplingen af hele det 28 sider lange kapitel – sammen med alle de andre 11. september-undersøgelsesdokumenter, der har været holdt skjult i de seneste 13 år.

Obamas åbne alliance med terrorister og disses sponsorer i Riyadh, med det formål at opnå sit kriminelle regimeskift, kan og må afsløres og må føre til, at han fjernes fra embedet, nu.

Dette er en tid med revolutionære forandringer. Der er ikke plads til pragmatisme eller halve tiltag, når man konfronteres med atomkrig og økonomisk kollaps. Løsningen er klar – med genindførelsen af Glass-Steagall, tilslutning til Kinas og BRIKS-nationernes globale udviklingsprogrammer, genetablering af ægte videnskab som centrum for politikken, og med genoplivelse af klassisk musik og kunst. Tiden er nu. Genindførelsen af Glass-Steagall, der vil udslette Wall Street totalt, må ledsages af den form for programmer gennem statskreditter, som kan skabe millioner af produktive jobs og påbegynde processen med at genoplive en reel, produktiv økonomi.

18. november 2015 – Som et ekko af Putins opfordring i går til integration af de eurasiske nationer gennem åbne (ikke-hemmelige) og inkluderende handelsaftaler, kom den kinesiske præsident Xi Jinping onsdag med en stærk opfordring til APEC-nationerne om at fremskynde konstruktionen af Det Asiatiske Stillehavsområdes Frihandelsområde (FTAAP) og promovere regional, økonomisk integration – og angreb således implicit Trans Pacific Partnership, TPP.

I en tale til APEC-topmødet for topledere sagde Xi, at den konstante fremkomst af nye, regionale frihandelsaftaler vækker bekymring for en fragmentering. Xi foreslog, at man styrkede de åbne og inkluderende frihandelsarrangementer til det yderste, på baggrund af ligeværdig deltagelse og hyppig konsultation.

»Vi har brug for at hellige os til win-win-samarbejde, modstå protektionisme og fremme fair konkurrence«, sagde han.

Foto: Den kinesiske præsident Xi Jinping deltager i det 23. APEC Økonomiske Lederes Møde i Manila, Fillippinerne, den 19. nov. 2015. (Xinhua)

16. november 2015 – Regeringsembedsmænd fra Argentina og Kina underskrev i går en aftale om konstruktion af kernekraftværker til en værdi af næsten 15 mia. $. Alt imens der har været tidligere aftaler, har disse grundlæggende set været på forståelses-memoranda-niveau, der har lagt grunden til det, der nu er tekniske og kommercielle kontrakter om at gå fremad og bygge nye kernekraftværker.

Det første værk, der skal bygges i fællesskab, bliver et canadisk designet tungtvands-værk af reaktortypen Candu, som Argentina besidder rettighederne til. Dette værk, Atucha 3, bliver Argentinas fjerde atomreaktor og forventes at koste næsten 6 mia. $ og vil tage otte år at bygge. Det rapporteres, at Kina vil finansiere 85 % af projektet. Aftalen omfatter dannelsen af et konsortium til konstruktion af værket, hvor Argentinas erfarne og dygtige atomindustri vil levere 70 % af komponenterne.

Der blev også underskrevet en rammeaftale for endnu et kraftværk (Argentinas femte), som vil blive en kinesisk designet reaktor. Den bliver den første af sin slags i Latinamerika, og muligvis Kinas første eksport af sin oprindeligt hjemmefødte fuldskala-reaktor.

Aftalerne blev underskrevet i går af præsidenten for Nucleoeléctrica Argentina, Jose Luis Antunez, og Quian Zhimin, leder af China National Nuclear Corp., mens begge landes ledere deltog i G20-topmødet i Tyrkiet. Minister for statslig planlægning, Julio de Vido, sagde, at undertegningen er “et grundlæggende skridt i spredningen af energi-matrixen med voksende medvirken af kernesektoren”. Disse bliver Argentinas fjerde og femte reaktorer.

Argentina, der har opbygget sin egen kerneindustri og eksporterer forsøgsreaktorer til lande i hele verden, fik sine ambitiøse planer om kernekraft forkrøblet og næsten udslettet af den sataniske anti-atomkraft-”bevægelse” og af lobbyen for ”vedvarende energi” og ikke-spredning, og med den finansielle krigsførelse i de seneste årtier, der fortsætter den dag i dag, som kronen på værket. Nu, og i BRIKS-regi, som Argentina har udtrykt ønske om at tilslutte sig, vil kernekraft-programmet skride fremad.

Argentina-aftalen kommer desuden i sammenhæng med annonceringen i sidste uge om, at den mexicanske senator Jose Luis Lavalle fra partiet National Handling forbereder lovgivning for en udvidelse af Mexicos kerne-program. Laguna Verde-værket har to reaktorer i drift, men var designet til fire. Han sagde, at hans lovforslag kunne præsenteres for Senatet til februar 2016.

Sidste uge var det ’kernekraft-uge’ ved statsuniversitetet i Rio de Janeiro, med deltagelse af top-universiteterne og brasilianske atom-embedsmænd, såvel som Ivan Dybov, vicepræsident for Ruslands Rosatom i Brasilien.

Argentina, Brasilien og Mexico er de eneste lande i Latinamerika, der har kernekraftværker i drift.

12. november 2015 – Eksperimenter, der er gennemført i fællesskab mellem den kinesiske EAST-tokamak og i General Atomics’ DII-D fusionsmaskine, har frembragt »banebrydende« resultater, rapporterer de amerikanske og kinesiske forskere. De seneste eksperimenter i et igangværende samarbejde blev udført først i Kina, og dernæst i San Diego, og forskerne koordinerede deres eksperimenter via videokonference. Formålet var at demonstrere en fremgangsmåde for eliminering af hidtil uhåndterlige instabiliteter, for at stabilisere et fusionsplasma. Det, man forsøgte, blev betragtet som en »højrisiko«-tilgang, idet man bragte den hede plasma nærmere tokamakkens væg, men det frembragte de resultater, som forskerne havde håbet på. Resultaterne af eksperimenterne vil blive fremlagt i en artikel ved det 57. årlige møde i American Physical Society Division of Plasma Physics, den 17. nov.

»Vi har gjort en meget god begyndelse på internationalt samarbejde om forskning i fusion mellem Kina og USA, og vi er meget stolte af at være pionerer i dette felt«, sagde dr. Xianzu Gong fra Kinas Institut for Plasmafysik.

Foto: Det indre af en kinesisk EAST-tokamak

København, 13. november 2015 – Den 10. nov. afholdt Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS, et heldagsseminar om Kinas nye rolle i Mellemøsten. To medlemmer fra Schiller Instituttet i København fik lejlighed til at indskyde længere kommentarer, stille spørgsmål og få kontaktinformation fra de fleste af de internationale talere og mange interessante deltagere.

Invitationen begyndte: »Er magtbalancen mellem USA og Kina ved at ændres i Den persiske Golf? Vil Kinas stigende økonomiske interesse i Golfen føre til en mere aktiv kinesisk udenrigs- og sikkerhedspolitik der? Hvad er forventningerne til Kina fra de arabiske Golfstater, og vil Kina kunne håndtere dem?«

Der var talere fra Kina, Japan, Mellemøsten, Danmark og Norge. Konferencen foregik på engelsk; programmet kan ses her: www.diis.dk/en/event/china-and-the-challenges-in-greater-middle-east og videoen vil snarest være tilgængelig.

Schiller Instituttets første intervention lød (parafrase): USA modarbejder politikken med Den nye Silkevej, som Schiller Instituttet har været fortaler for siden 1990’erne, fordi USA agerer som en britisk agent for at forhindre afslutningen af den unipolære verden. Der er fare for en atomkrig, som blev adresseret ved en konference i Washington. Kina opfører sig mere amerikansk end amerikanerne – dvs. mere, som USA plejede at være. Spørgsmålet er, hvordan kan vi få USA til at opføre sig som en republik og samarbejde med Kina og BRIKS? Kina foreslog økonomisk udvikling i Syrien under topmødet i Wien. Kan I sige noget om dette?

Den japanske taler, der havde talt om Kinas rolle i Afghanistan, bad SI om at uddybe spørgsmålet, hvilket gav hende mulighed for at sige mere om BRIKS og Kinas indsats for at hæve levestandarden for sin befolkning; at initiativet med Ét bælte, én vej måtte forlænges (ind i Mellemøsten, -red.) Vi må få Vesten til at droppe sin politik og erkende, at tiden er kommet for en multipolær verden.

Den japanske taler sagde, det var et meget vigtigt spørgsmål, og svarede, at vi bør droppe konfrontation over for Kina om »principper«, som menneskerettigheder, og gå sammen med dem om at gennemføre »praktiske« (dvs., økonomiske og politiske) løsninger. En dansk taler, der arbejder i den politiske afdeling i den Danske Ambassade i Washington, pegede på områder, hvor USA og Kina allerede samarbejder.

Schiller Instituttets anden intervention kom efter taler om islamisk ekstremisme i Kinas Xinjiang-provins, og om stormagtskonflikter med Mellemøsten som omdrejningspunkt, og som var meget kritisk over for USA’s nylige politik for regimeskift. Den anden SI-repræsentant fulgte op på den første, med den rolle, SI har spillet med forslaget om politikken for Den nye Silkevej, Helga Zepp-LaRouches opfordring til, at Kina forlænger denne politik ind i Mellemøsten og Afrika som en løsning på den aktuelle flygtningemigration, det kinesiske forslag ved topmødet i Wien om at genopbygge Syrien samt vores forslag til en økonomisk genopbygning af Syrien.[1] Hvad med kinesisk, amerikansk osv. samarbejde om at genopbygge Syrien?

Da disse spørgsmål kom gruppevis, blev de desværre ikke besvaret under det offentlige møde, men under en privat diskussion bagefter. Seminaret var live-streamet, så mange flere har kunnet høre SI’s interventioner.

SI’s repræsentanter talte med næsten alle deltagerne i pauserne og fik stor interesse omkring vores rapport om Den nye Silkevej, samt kontakter, vi følger op på.

[1] Se Projekt Fønix: En genopbygningsplan for Syrien 

11. november 2015 – Som taler ved et forum om Asiatisk Infrastruktur-Investeringsbank (AIIB) ved Boao-konferencen om asiatisk finansielt samarbejde i London den 10. november, tog chef for AIIB Jin Liqun ikke noget nonsens fra mødeleder Martin Wolf, redaktør for Financial Times, der var sit sædvanlige, bryske selv. »Hvordan kan De tage fejl på så mange punkter i dag, Martin Wolf?« sagde Jin på et tidspunkt. Han bemærkede, at AIIB var en »institution i det 21. århundrede«, og at den ville have de højeste standarder for integritet i sine operationer og lån, »men dog ikke vestlige standarder«. Da Wolf spurgte, om Jin mente, USA og Japan havde været »tåbelige« ved ikke at tilslutte sig, svarede han, at »tåbelig« var det forkerte ord til at beskrive situationen. »Nogle lande har måske brug for mere tid til at se, hvordan tingene fungerer, før de beslutter sig til at være med.« Tidligere i konversationens forløb havde Jin været noget vred over de fjollede angreb, der i begyndelsen blev lanceret mod banken.

Da Wolf spurgte ham, om AIIB ville blive en konkurrent til Verdensbanken, gjorde Jin igen indsigelse. Jin bemærkede, at Bretton Woods-institutioner nu var »halvfjerdsårige«, men han sagde, at han også havde arbejdet for Verdensbanken, og han var »fine« venner med Verdensbankens præsident Kim, og »man kan aldrig nogen sinde erstatte sin bedste ven«. Han sagde, at han værdsatte Kims forsøg på at reformere Verdensbanken, men han vidste, at problemer, der er »akkumuleret hen over syv årtier, ikke kan fikses på en nat«. Han benægtede, at AIIB havde planer om at erstatte Verdensbanken: »Vi er samarbejdspartnere.« Han sagde, at medlemskab af AIIB ville være åben for alle nytilkomne, der accepterer aftaleparagrafferne, der er underskrevet af de stiftende medlemmer.

Han havde tidligere indikeret, at banken ville begynde at finansiere operationer i andet kvartal af næste år og ville koncentrere sig om elektricitet, transport og vandforsyning, da der er et skrigende behov for disse ting. Jin sagde også, at AIIB også ville vælge investeringsprojekter i Afrika og Latinamerika. »AIIB kan investere i et hvilket som helst land«, sagde Jin og kom med eksemplet om finansiering af overvandingsprojekter i Australien, der kunne forbedre sikkerheden for Asiens fødevareforsyning. Selv at låne til lande som Egypten, den første afrikanske stat, der tilsluttede sig banken, »skulle ikke være noget problem«, sagde han.

12. november 2015 – Ledelsen for den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD) accepterede onsdag Kinas bud på at blive medlem af banken og banede vejen for, hvad der forventes at blive en endelig vedtagelse af de regeringer, der har aktier i banken, for det meste finansministrene for de 64 medlemslande, i næste måned, rapporterer Reuters i dag.

Hvis de, som forventet, vedtager forslaget, vil det give Beijing en »beskeden, men symbolsk andel på 0,1 procent« i EBRD, siger Reuters og tilføjer, at »Kina vil indbetale til udviklingsbanken snarere end at modtage investering fra den. Men arbejder, som EBRD allerede er ved at planlægge i lande som Kasakhstan, overlapper med Kinas såkaldte ’Ét bælte, én vej’-initiativ.

EBRD’s præsident Suma Chakrabarti har sagt, at banken gerne vil udføre arbejder i partnerskab med den nye, kinesisk ledede Asiatisk Infrastruktur-Investeringsbank, AIIB.

Etableret i 1991 for at investere i de østeuropæiske lande, der tidligere var under Sovjetblokken, investerer EBRD nu i Mongoliet, Tyrkiet og Maghreb, så vel som i eurozone-kriselandene Grækenland og Cypern.

11. november 2015 – Cyperns præsident Nicos Anastasiades har meddelt, at Cypern tilslutter sig som fuldgyldig partner i Kinas projekter under »Ét bælte, én vej«.

Han talte ved et seminar i Nicosia den 9. november med titlen, »Ét bælte, én vej – den kinesiske forbindelse, og hvorfor Cypern bør være inkluderet«, som var præsidentens rapport efter sit besøg i Kina i sidste måned.

Anastasiades besøgte Kina i oktober måned efter invitation fra den kinesiske præsident Xi Jinping, med hvem Anastasiades mødtes under besøget. Han mødtes også med den kinesiske vicepræsident Li Yuanchao og andre kinesiske regeringsfolk, og han talte ved den store konference med titlen »Ny vision for Silkevejen: Ny handling for fælles udvikling«, der var sponsoreret af Kinas Kommunistiske Partis Centralkomites Afdeling for Internationale Relationer. 60 delegationer fra 30 lande deltog i konferencen, men Anastasiades var den eneste leder fra et EU-land, der var inviteret til at tale ved konferencen.

Den cypriotiske præsident deltog også i et arrangement i Beijing, der var arrangeret af Cyperns Handels- og Industrikammer, og endnu et i Shanghai, arrangeret af Cyperns Sammenslutning af Land- og Bebyggelses-entreprenører.

I sine bemærkninger ved seminaret i Nicosia, der var arrangeret af Cyperns Handels- og Industrikammer og den Cypriotisk-kinesiske Virksomhedssammenslutning, sagde Anastasiades, at projektet med Ét bælte, én vej »udgør en stor vision, der giver den nødvendige impuls til at bryde den nuværende, økonomiske stagnation ved at tiltrække investeringer, bekæmpe arbejdsløshed og adressere underudvikling. Det er et initiativ, der etablerer en ny ramme for samarbejde og udvikling, og som lægger grunden til stabilitet, fred og fremgang«.

Præsidenten sagde, at hans »regerings mål er vedvarende at støtte udviklingen af virksomheder og økonomiske relationer mellem Cypern og Kina i mange økonomiske sektorer, inklusive handel, turisme, privatisering af havne, elforsyning og telekommunikation, skibsfragt, ejendomsmarked, storstilede udviklingsprojekter, uddannelse, sundhed, forskning og innovation … «

»Med dette formål for øje er Cyperns regering parat til at samarbejde tæt med vores kinesiske, asiatiske og europæiske partnere for effektivt at støtte dette initiativ, især mht. den heldige promovering af målene og værdierne i den Maritime Silkevej, som en hovedtransit-ø på den maritime Silkevejs handelsruter … «. Det 21. århundredes Maritime Silkevej er en af de to komponenter af Ét bælte, én vej-initiativet; den anden er det Økonomiske Silkevejsbælte.

Phidias Pilides, præsident for Cyperns Handels- og Industrikammer, udtalte, at »den kinesiske regerings nye initiativ med at genoplive den antikke idé med Silkevejen vil udvikle sig til at blive den mest ambitiøse infrastrukturplan i verden i dag«.

Panicos Kaouris, præsident for den Cypriotisk-kinesiske Virksomhedssammenslutning, sagde, »Omfanget og størrelsesordenen af dette initiativ er af en sådan art, at det potentielt i væsentlig grad kan ændre det økonomiske verdenskort ved at accelerere det skift, der allerede er ved at finde sted, af den økonomiske magt fra Vest til Øst«, rapporterede Famagusta Gazette.

Anastasiades’ Silkevejs-diplomati er i overensstemmelse med det igangværende og formelle samarbejde mellem Cypern, Grækenland og Egypten, der alle nyder fremragende relationer med Kina, inden for energi, logistik og sikkerhed, især i sammenhæng med Egyptens Suezkanal-udviklingskorridor.

Foto: Cyperns allerede gode relationer til Kina styrkedes yderligere under Anastasiades’ besøg i Kina i oktober 2015. Her, med præsident Xi Jinping.        

Med formand Tom Gillesberg

Lyd:

11. november 2015 – I går underskrev China General Nuclear Power Corp. en aftale med Rumæniens statsejede Societatea Nationala Nuclearelectrica SA om opførelse og drift af to atomreaktorer i Cernavoda, Rumænien. De etablerede et joint venture-selskab, der skal gennemføre projektet til 7,7 mia. dollar. Den oprindelige plan, hvor reaktorerne skulle have været bygget af franske og tyske leverandører, blev opgivet i 2011. World Nuclear News rapporterer, at China General Nuclear vil eje mindst 51 % af kapitalen i det fælles selskab. De to reaktorer bliver det canadiske Candu 6-design med tungt vand. Lokaliteten har allerede to Candu-reaktorer, der er i drift.

Zhang Qibo, adm. dir. i China General Nuclear, sagde, at MOU’et, forståelsesmemorandaet, inkluderer en investeringsaftale, samt ingeniør- og byggetjenester. Han bemærkede, at Kina har et »voksende samarbejde med Central- og Østeuropa«, der benytter sig af Kinas »finansiering og fremragende erfaringer inden for ingeniørarbejde og driftsstyring« af landets hjemlige kraftværker.

Det central- og østeuropæiske initiativ kommer i kølvandet på sidste uges aftale med Argentina om konstruktion af atomkraftværker, samt, at Kina købte sig ind i de britiske og franske atomindustrier.

Muligvis på grund af, at den amerikanske Kongres har erkendt, at USA er ved at forsvinde som en faktor inden for atomteknologi og -handel, blev den tidsperiode, i hvilken Kongressen kan gøre indsigelse mod fornyelsen af aftalen om civil atomkraft, overskredet, uden så meget som et pip fra Capitol Hill. Den fornyede 123-aftale trådte i kraft i går og løber frem til 2040. En erklæring fra Nuclear Energy Institute gennemgår Kinas planlagte opbygning af atomkraft og udtaler, at USA, i en størrelsesorden omkring 70-204 mia. dollar, kunne få gavn af aftalen, der ville skabe 20.000-45.000 amerikanske jobs.

9. nov. 2015 – En hårdtslående artikel blev udlagt på den fremtrædende, liberal-konservative forfatter Roland Tichys blog under overskriften, »China baut, Europa schaut zu« (Kina bygger, Europa kigger). Skrevet af Fritz Görgen, en tidligere rådgiver til den tidl. tyske udenrigsminister Guido Westerwelle, kommer den med den samme pointe, som Helga Zepp-LaRouche kom med i sin erklæring af 1. nov., nemlig, at Den nye Silkevej kunne blive en håbets gnist i et fuldstændigt ødelagt Mellemøsten.

Indledningsvis sætter artiklen Kinas fremtidsorienterede projekter med højhastigheds-jernbaner i Europa i kontrast til EU, der kæmper med vanskeligheder, fanget i et øjebliksbillede. Forfatteren afviser det amerikanske Udenrigsministeriums version af Den nye Silkevej som værende useriøs. Dernæst fremkommer han med sit hovedargument og siger, at hvis de europæiske nationer ønsker at stabilisere Mellemøsten, er de nødt til at gå i kompagniskab med Kina.

Forfatteren fortsætter: »Langs en logistisk åre af denne størrelsesorden vil industrier lægge sig på række, som perler på snor: den vil være en magnet for korttids- og langtids-migranter, der er på udkig efter et bedre liv for dem selv og deres familier. Et digitalt bredbånd vil blive ledsaget af et logistisk bredbånd, som aldrig før er set i verden. Blot en hensigtserklæring fra EU om at gå med i dette projekt, eller blot en erklæring fra EU’s medlemsstater, ville ændre det politiske klima. Når de første aktiviteter med projektering og konstruktion først begynder at vise sig på mobile skærme, vil mange skimte den første gryende, længe savnede blå himmel bag de sorte skyer ude i horisonten. En sådan strategi ville forbedre situationen i Sydvestasien og på afgørende vis svække Islamisk Stat: Når folk er grebet af håb og optimisme, vil fundamentalisme ophøre med at finde næring. Dette ville ikke alene gælde for Islamisk Stat, som man sædvanligvis taler om, men også for dens slægtninge, så som Saudi Arabien og andre steder.«

4. november 2015 – Mødet i ASEAN-Plus (Sammenslutningen af sydøstasiatiske nationer) med forsvarsministre faldt fra hinanden i dag, da Malaysia, der har formandsskabet for mødet i Kuala Lumpur, og de fleste af ASEAN-nationerne, gjorde modstand mod Obamas krigsmager-bølletaktik (gennem sin forsvarsminister Ash Carter), og nægtede at bøje sig for Carters krav om, at slutkommunikeet skulle inkludere en ordlyd, som var godkendt af amerikanerne, vedrørende det Sydkinesiske Hav.

Informationskontoret i Kinas Nationale Forsvarsministerium sagde, at ”Kina er nået til enighed med Malaysia og andre ASEAN-lande om indholdet” af det foreslåede fælles kommuniké, som værtslandet Malaysia havde lavet udkastet til, hvilket vil sige, at de havde fundet en måde at adressere spørgsmålet om det Sydkinesiske Hav på, der var acceptabel for Filippinerne og Vietnam (eftersom alle ASEAN-afgørelser træffes ved konsensus), eller også ville stridspunktet blive udeladt helt og aldeles. Carter forkastede imidlertid udkastet og krævede (med japansk og australsk støtte, ifølge presserapporter), at Malaysia fremlægger et nyt udkast, der fordømmer Kina for dets aktiviteter i det Sydkinesiske Hav. Dette afviste Malaysia og i det mindste det meste af ASEAN, idet de var langt mere interesseret i det reelle problem med ISIS og terrorisme og samarbejdet med Kina om både forsvar og økonomisk udvikling. Som et resultat heraf blev der slet ikke udstedt et slutkommuniké.

Det kinesiske Forsvarsministerium sagde, at ”nogle individuelle lande uden for regionen ignorerede den eksisterende konsensus og forsøgte eftertrykkeligt at tilføje indhold til deklarationen, der ikke var blevet diskuteret under mødet. En sådan fremfærd afveg totalt fra formålet med og principperne i ADMM-Plus (ASEAN Forsvarsministres Møde Plus) og skadede ASEAN’s centrale og dominerende rolle i denne mekanisme.

Selvsagt gav USA Kina skylden for mødets sammenbrud. De hævdede, at det var Kinas indvindings-aktiviteter, der er ansvarlige for stridighederne, og at det var Kina, der brugte sin økonomiske gennemslagskraft til at vride armen om på ASEAN-nationerne.

Den kendsgerning, at det var Malaysia, der førte kampen imod USA’s krigspolitik, er meget betydningsfuldt. Malaysia har også krav i det Sydkinesiske Hav og har udtrykt sin betænkelighed over Kinas krav på hele området. Desuden er premierminister Najib i dybe vanskeligheder over en kæmpe korruptionsanklage over en statslig investeringsfond, hvor milliarder af dollars mangler, og mange troede på forhånd, at Najib ville gå Obamas ærinde for at bevare amerikansk støtte i krisen.

Men det gjorde han ikke. Vi kan forvente nogle ubehagelige operationer imod Malaysia som et resultat af deres modige forsvar af fred og udvikling.

Ash Carter benyttede også lejligheden, hvor han mødtes med den kinesiske forsvarsminister Chang Wanquan ved dette forum i Kuala Lumpur, til, ifølge Carters assistent, at bralre op om, at ”USA vil fortsætte med at flyve, sejle og operere, hvor som helst international lov tillader det”, og at ”det Sydkinesiske Hav ikke ville være nogen undtagelse”. Dette demonstrerer igen, at Obama simpelthen lyver igen, når han siger, at USA ikke tager stilling til spørgsmålet om suverænitet over det Sydkinesiske Hav, eftersom den amerikanske destroyers krænkelse af 12-mile grænsen omkring de kinesiske øer d. 27. oktober klart viser, at de har taget stilling imod Kina og truer med krig.

3. november, 2015 – Macau Magazine publicerede en slagkraftig gennemgang af Kinas verdensdækkende udviklingsprogram, som kaldes ”Globalt spor – Kinas vision om et verdensdækkende jernbanenet”, af Luo Xunzhi. Artiklen reflekterer over den verdensvision, der præsenteres i EIR’s Verdenslandbro-rapport, og, da den nu cirkulerer over hele Kina på kinesisk, er rapporten måske i virkeligheden en af forfatterens kilder.

Artiklen indleder med: ”Kina har bygget verdens største højhastigheds-jernbanenetværk på bare 8 år. Nu ønsker de at gøre det samme i hele verden. Planen inkluderer en bane, som forbinder Beijing og Moskva på 33 timer, og ruter tværs over Sydamerika fra Atlanterhavet til Stillehavet og tværs over Afrika fra Det Indiske Ocean til Atlanterhavet – noget, de europæiske kolonimagter aldrig præsterede. Et så ambitiøst program har intet land nogensinde tidligere foreslået. Hvis de alle bliver bygget, vil de forvandle økonomierne i de lande, de kommer igennem, ligesom USA’s transkontinentale jernbane til Stillehavet i det 19. århundrede, som åbnede de vestlige stater, således at landmænd kunne etablere sig og industrien vokse.”

Andre aspekter:

* ”Det mest dramatiske projekt i Ét bælte, én vej-initiativet i Rusland er en foreslået højhastighedsforbindelse mellem Beijing og Moskva, som går gennem Kasakhstan, en distance på 7.000 km, der ville reducere rejsetiden fra den aktuelle på 6 dage til 30 timer … Første vicepræsident for de russiske statsbaner, Alexander Misharin, sagde, at han forventede, at byggetiden ville være fra 8 – 10 år. Han sammenlignede det nye jernbanenetværk med Suez Kanalen med hensyn til størrelse og betydning.”

* ”Mere end noget andet kontinent har Afrika behov for jernbaner. Kina har været meget aktiv her og har lovet at bygge det, som ingen europæiske kolonialmagter – Storbritannien, Frankrig, Portugal, Belgien eller Tyskland – formåede at gøre: en jernbane fra det Indiske Ocean til Atlanterhavet.”

* ”I Østafrika bygger Kina en 472 km lang jernbane mellem Kenyas hovedstad, Nairobi, og landets største havneby, Mombasa, som vil forkorte rejsetiden fra 15 timer til fire en halv time. Byggeriet begyndte i oktober, 2014 og forventes færdigt i 2017 til en anslået pris af US$ 3,8 milliarder. Det er planen, at jernbanen bliver en del af et nyt netværk, som kobler Kenya, Rwanda, Sydsudan og Uganda sammen.”

* ”I forbindelse med et besøg i Sydamerika i maj, 2015, overværede statsminister Li Keqiang og Brasiliens præsident Dilma Rousseff underskrivelsen af en forundersøgelse af etableringen af en 4.400 km lang jernbane, som skal forbinde Brasiliens Atlanterhavskyst med Stillehavskysten i Peru. Den blev underskrevet af de to lande og Kina … Spanien og Portugal, de to magter, som koloniserede Sydamerika, overvejede aldrig at bygge en sådan jernbane tværs over kontinentet.”

* ”For første gang er Kina begyndt at bygge jernbaner i Europa, det sted, hvor teknologien blev udviklet for 200 år siden. Det har en vigtig, historisk betydning, er et tegn på, hvordan centrum for den globale økonomi bevæger sig fra vest mod øst.”

* ”Kina tilbyder også at bygge Storbritanniens HS2, et højhastighedstog, som forbinder den centralt beliggende by Birmingham med Leeds og Manchester mod nord. Tilbuddet er fuld af symbolik – verdens nyeste jernbanemagt sælger sin teknologi og ekspertise til den ældste … Ingen Mandarin i Qing-regeringen kunne have forestillet sig et sådant resultat.

Se hele artiklen: http://www.macauhub.com.mo/en/2015/11/02/global-track-china-sees-its-railways-covering-the-world/]

Singapore og Kina bygger en ny by på Silkevejen

3. november, 2015 – Kina og Singapore skal underskrive en aftale om sammen at udvikle et nyt storskala-projekt i det vestlige Kina, i forbindelse med Xi Jinpings besøg i Singapore i denne uge. Straits Times oplyser, at projektets tema bliver ”moderne konnektivitet og moderne service”, og at det bliver en del af det økonomiske Silkevejsbælte.

Det bliver det tredje, store projekt, Singapore har bygget i Kina – de byggede en industripark i Suzhou i 1994 og en miljø-by i Tianjin i 2008. Placeringen af det planlagte projekt er endnu ikke bekendtgjort, men det bliver i vest med Xian, Chungqing eller Chengdu som mulige mål.

Xi besøger også Vietnam i denne uge.

3. november 2015 – USA under Barack Obama planlægger åbenlyst flere provokationer i det Sydkinesiske Hav, som den i sidste uge, hvor destroyeren USS Lassen sejlede indenfor 12 mile grænsen af territorialfarvandet af en ø, over hvilken Kina hævder suverænitet. En unavngiven amerikansk forsvarsmedarbejder sagde til Reuters i går, at USA planlægger at gennemføre to provokationer i det Sydkinesiske Hav omtrent to gange i kvartalet, ”for at påminde Kina og andre lande om USA’s rettigheder under international lov”, sagde han. ”Det er den rette frekvens for at gøre det regelmæssigt uden at være en konstant ’torn i øjet’. Det lever op til intentionen om regelmæssigt at udøve vore rettigheder under international lovgivning og minde kineserne og andre om vores synspunkt” sagde embedsmanden.

Yi Xiaoguang, vice-generalstabschef for den kinesiske hær (PLA – People’s Liberation Army), henstillede i mandags til USA om ”ikke at gøre ting, der undergraver den større sammenhæng i det kinesisk-amerikanske forhold”, da han blev spurgt om den amerikanske flådes potentielle, fremtidige aktioner i det Sydkinesiske Hav. Yi fortalte til ’China Daily’, at Kina ”vil tage alle nødvendige forholdsregler til at hævde national suverænitet”. Angående det fremtidige forhold mellem de to landes militær, foreslog Yi, at de først ”etablerer indbyrdes strategisk tillid, fremmer forståelse og forhindrer misforståelser og fejlbedømmelser”. Han sagde, at de to landes militær forventes ”at respektere hinandens nationale suverænitet og sikkerhedsanliggender” og ”indgå en højtidelig forpligtelse til ikke at provokere eller skabe problemer over ingenting”.

Kommandør admiral Harry Harris fra den amerikanske Stillehavskommando forsøgte at forsvare USA’s provokerende handling i det Sydkinesiske Hav som et forsvar af princippet om fri sejlads under et besøg i Beijing i går og i dag, men blev affejet af sine værter. Både Fan Changlong, viceformand for Kinas Militære Centralkommission, og Fang Fenghui, generalstabschef for den kinesiske hær (PLA), protesterede imod den amerikanske handling under deres møder med Harris og advarede om, at sådanne provokationer truer Kinas nationale sikkerhed og regionens stabilitet.

“Det, der har udfoldet sig på det seneste, er ligesom at overvære et selv-orkestreret, selv-instrueret, selv-opført show” sagde talskvinde for det kinesiske Udenrigsministerium Hua Chunying under en ordinær briefing tirsdag. Hun anslog, at 100.000 skibe sejler ”sikkert og frit” gennem det Sydkinesiske Hav om året, inklusive millioner af tønder olie om dagen. ”De løber ikke ind i problemer overhovedet” sagde hun.

Som et yderligere budskab fløj kinesiske kampfly, ifølge en redegørelse fra RT, i sidste weekend træningsmissioner over det samme område, som Lassen havde passeret igennem. Jetflyene fløj fra en nyligt konstrueret landingsbane på en af øerne i regionen. Pensioneret kinesiske general Xu Guangyu kommenterede ifølge South China Morning Post: ”Både Forsvars- og Udenrigsministeriet har sagt, at Kina har modtræk, når dets sø-rettigheder krænkes. Sådanne demonstrative handlinger må følges op af reelle handlinger. Det er et signal, Kina sender til USA om, at det tager sine krav alvorligt. Dette er minimumsniveauet for, hvad kinesisk respons bør være, ellers vil det svigte sit folks forventninger.”
Foto: US Lassen sejlede tæt på en af de kinesiske småøer, som Kina gør krav på som sit suveræne territorium

2. november, 2015 – På en internetside: thebigfuture.com rapporteredes det den 30. oktober, at Kina sandsynligvis vil have føjet yderligere 2.000 kilometer færdigbygget højhastigheds-jernbane ved udgangen af 2015. Dermed vil der være et nationalt netværk på 20.000 kilometer, hvor enhver by med en halv million indbyggere eller flere vil blive betjent af mindst en højhastigheds-togforbindelse.

China Railway Corporation (CRC) meddeler i en pressemeddelelse, at, ifølge den kinesiske regerings nye 5-års plan, ville højhastigheds-jernbanenettet ”snart strække sig betydelig længere”, til 50.000 kilometer i 2020, alt imens man sideløbende dermed eksporterer togsæt. En sådan ekspansionsrate vil være helt ekstraordinær, og et 50.000 km (eller 30.000 miles) netværk ville være ligeså omfangsrigt som hele det fuldt elektrificerede jernbanenetværk, som EIR har foreslået for De Forenede Stater siden 2005. Af dette sidstnævnte jernbanenet er der foreløbig bygget nul miles, og det eneste, sandsynlige gennembrud inden for synsvidde ville komme fra, at CRC byggede højhastighedsjernbaner i De Forenede Stater.

CRC-rapporten fokuserer også på at forbedre togenes hastighed, op til 500 km/t, samtidig med et lavere strømforbrug. Dette kaldes permanent synkronisk, magnetisk transmission – som ikke skal forveksles med magnet-svævebane (magnetisk levitation) – og bliver også introduceret af andre producenter af højhastighedstog, anført af Toshiba.

Kinas investering i højhastighedsjernbaner fortsætter på et niveau svarende til 130-140 milliarder $ om året, den største drivkraft bag Kinas industrielle økonomi, som ellers er betydeligt neddæmpet.

31. oktober 2015 – Den kinesiske viceudenrigsminister Li Baoding medbragte til drøftelserne om Syrien i Wien et firepunktsforslag til en politisk løsning af krigen i Syrien. Iflg. Xinhua var de fire punkter de følgende:

* Li sagde, at Kina indtrængende opfordrede alle sider i Syrien til at indgå en omgående våbenhvile med en forpligtelse til at bekæmpe terrorisme.

* Han foreslog, at Syriens krigsførende parter, under opsyn at FN, skulle have omfattende, inkluderende og ligeværdige dialoger for at træffe arrangementer til politiske overgange.

* Li sagde, at FN bør spille hovedrollen som formidler i krisen i Syrien.

* Han foreslog også, at genopbygningsprocessen i Syrien skulle begynde, for at lade de krigsførende parter se fordelene ved fred, når krigen først er afsluttet.

Li Baodongs fremlæggelse af Kinas firepunktsinitiativ om Syrien fulgte efter en dag med drøftelser i Beijing mellem kansler Merkel og den kinesiske premierminister Li Keqiang. »Det vigtigste er at gribe chancen for at implementere en politisk løsning og etablere en ligeværdig, åben og inkluderende dialog«, sagde Li Keqiang til reportere under en fælles optræden med Merkel den 29. okt. Premier Li bemærkede, at mange globale ledere har kommet med forslag til, hvordan man skulle takle krisen i Syrien, rapporterede Reuters. »Vi håber, at vi kan sammensætte disse forslag, og, især gennem FN, denne organisation, fremme løsningen af det syriske spørgsmål«, sagde Li og tilføjede, at Kina fortsat ville spille en »konstruktiv rolle«.

»Vi har brug for en diplomatisk, politisk løsning«, sagde Merkel. »Det haster med at finde den. Der er i det mindste tegn på et format med drøftelser, der vil bringe de nødvendige deltagere sammen.«

Med formand Tom Gillesberg