16. november 2015 – Regeringsembedsmænd fra Argentina og Kina underskrev i går en aftale om konstruktion af kernekraftværker til en værdi af næsten 15 mia. $. Alt imens der har været tidligere aftaler, har disse grundlæggende set været på forståelses-memoranda-niveau, der har lagt grunden til det, der nu er tekniske og kommercielle kontrakter om at gå fremad og bygge nye kernekraftværker.

Det første værk, der skal bygges i fællesskab, bliver et canadisk designet tungtvands-værk af reaktortypen Candu, som Argentina besidder rettighederne til. Dette værk, Atucha 3, bliver Argentinas fjerde atomreaktor og forventes at koste næsten 6 mia. $ og vil tage otte år at bygge. Det rapporteres, at Kina vil finansiere 85 % af projektet. Aftalen omfatter dannelsen af et konsortium til konstruktion af værket, hvor Argentinas erfarne og dygtige atomindustri vil levere 70 % af komponenterne.

Der blev også underskrevet en rammeaftale for endnu et kraftværk (Argentinas femte), som vil blive en kinesisk designet reaktor. Den bliver den første af sin slags i Latinamerika, og muligvis Kinas første eksport af sin oprindeligt hjemmefødte fuldskala-reaktor.

Aftalerne blev underskrevet i går af præsidenten for Nucleoeléctrica Argentina, Jose Luis Antunez, og Quian Zhimin, leder af China National Nuclear Corp., mens begge landes ledere deltog i G20-topmødet i Tyrkiet. Minister for statslig planlægning, Julio de Vido, sagde, at undertegningen er “et grundlæggende skridt i spredningen af energi-matrixen med voksende medvirken af kernesektoren”. Disse bliver Argentinas fjerde og femte reaktorer.

Argentina, der har opbygget sin egen kerneindustri og eksporterer forsøgsreaktorer til lande i hele verden, fik sine ambitiøse planer om kernekraft forkrøblet og næsten udslettet af den sataniske anti-atomkraft-”bevægelse” og af lobbyen for ”vedvarende energi” og ikke-spredning, og med den finansielle krigsførelse i de seneste årtier, der fortsætter den dag i dag, som kronen på værket. Nu, og i BRIKS-regi, som Argentina har udtrykt ønske om at tilslutte sig, vil kernekraft-programmet skride fremad.

Argentina-aftalen kommer desuden i sammenhæng med annonceringen i sidste uge om, at den mexicanske senator Jose Luis Lavalle fra partiet National Handling forbereder lovgivning for en udvidelse af Mexicos kerne-program. Laguna Verde-værket har to reaktorer i drift, men var designet til fire. Han sagde, at hans lovforslag kunne præsenteres for Senatet til februar 2016.

Sidste uge var det ’kernekraft-uge’ ved statsuniversitetet i Rio de Janeiro, med deltagelse af top-universiteterne og brasilianske atom-embedsmænd, såvel som Ivan Dybov, vicepræsident for Ruslands Rosatom i Brasilien.

Argentina, Brasilien og Mexico er de eneste lande i Latinamerika, der har kernekraftværker i drift.

16. november 2015 – I et interview med Sky News hævdede lederen af det britiske Labour-parti Jeremy Cobyn, at der må stilles alvorlige spørgsmål til, hvordan ISIS ”har modtaget våben, har modtaget penge, har været i stand til at sælge olie, til at eksportere det, og til den rolle, andre lande har spillet i dette”. Han sagde specifikt, at Saudi-Arabien burde spørges om, hvem, der finansierer og bevæbner ISIS.

Corbyn var også kritisk over for Tyrkiets rolle i bombningen af kurdiske stillinger tilhørende Enheder til Folkets Beskyttelse (YPG) i Syrien, når det er en kendsgerning, at de har været afgørende i bekæmpelsen af ISIS.

The Independent rapporterede i dag, at Corbyn hilste aftalerne vedrørende den syriske krise, der blev indgået på mødet i Wien d. 14. november, velkommen og understregede, at løsningen på krisen må være politisk snarere end militær. ”I det lange løb må der nødvendigvis indgås et større politisk forlig i hele regionen og i Mellemøsten, ellers vil vi med tiden få mere at dette.”

17. november 2015 – Det Russiske Udenrigsministerium meddelte i dag, at, i overensstemmelse med artikel 51 i FN’s Charter, der indeholder bestemmelser om en stats ret til selvforsvar, opfordrede det til en global respons på terrorbølgen som den, vi har set i Paris, samt angrebet på den russiske Airbus fra selskabet Metro.

»Rusland anmoder alle stater, organisationer og individuelle personer, alle sine venner og partnere, om at stille assistance til rådighed i denne indsats for at sikre, at gerningsmændene bliver behørigt straffet.« Erklæringen slutter: »Vi opfordrer FN’s Sikkerhedsråd til ikke at spilde tiden og gøre udkastet til en resolution om at danne en bred, antiterror-front på basis af normerne og principperne i international lov og FN’s Charter, og som Rusland initierede den 30. september, færdigt.«

Den russiske Duma har udstedt en lignende erklæring, der opfordrer alle parlamentariske kolleger i Europa, Nordamerika, Mellemøsten og andetsteds »til ikke at spare nogen indsats for at danne en international antiterror-koalition … med anti-Hitler-koalitionen som et model for foreningen af mange lande og nationer imod en fælles fjende«. Duma-erklæringen påminder også om »Ruslands uophørlige advarsel om, at en permanent destabilisering i Mellemøsten udført af dem, der gør krav på global dominans, primært USA, kunne føre til en udbredelse af den blodige kaoszone og medføre utallige menneskelige tragedier. Frankrig og andre europæiske stater høster nu i realiteten konsekvenserne af Washingtons kortsynede og selviske politik.«

Den stærkt formulerede Duma-erklæring tilføjer: »Det er åbenlyst, at Vestens uansvarlige og fejlagtige politik, der forfølges under sloganet ’eksport af demokrati’, har resulteret i fremvæksten og styrkelsen af den såkaldte Islamiske Stat. Forsøg på at bruge radikale grupper som rambuk for at vælte uønskede regimer er fyldt med yderligere negative scenarier.«

Foto: Plenarmøde i den russiske Statsduma 

17. november 2015 – I en tale med et bredt indhold, som CIA-chef John Brennan holdt på Center for Strategiske og Internationale Studier i Washington, D.C. i går, afslørede han, at han havde holdt tæt kontakt med sin russiske modpart på trods af uenighederne mellem de to lande. I begyndelsen af sine udtalelser sagde han, at, alt imens »Washington og Moskva er uenige om politikken på væsentlige punkter om, hvordan man bedst bringer blodsudgydelserne i Syrien til ophør, så har jeg haft flere samtaler med en af mine russiske modparter i løbet af de seneste uger om forskellige måder, hvorpå det amerikansk-russiske samarbejde om kontraterrorisme, især omkring truslen fra ISIS, kan styrkes.«

Han uddybede dette meget mere detaljeret senere som svar på et spørgsmål: »Mine samtaler med min russiske modpart, som har fundet sted et vist antal gange i løbet af det seneste år og, som jeg sagde, inklusive i de seneste uger, siden russiske militærstyrker fandt vej til Syrien, har fokuseret på, hvad vi kunne gøre i fællesskab for at forsøge at forhindre strømmen af personer ind og ud af denne scene for operationer. Der er flere end 2.000, måske 3.000, af russisk nationalitet, der er kommet ned fra Kaukasus, fra Tjetjenien, Dagestan og andre områder og ind i det syrisk-irakiske område. Der er flere personer, Shishani, der er højtrangerende ISIL-folk.

Så det er en meget reel bekymring for russerne. Og vi har brug for at kunne hjælpe Rusland med at forhindre strømmen af terrorister på deres territorium, der måske er forudbestemt til at prøve at udføre nogle terrorangreb. Så vi har udvekslet information. Jeg mener, at dette må fremmes. Men jeg er fast besluttet på at fortsætte med at arbejde med mine russiske modparter pga. den betydning, som jeg mener, vi begge kan bibringe dette spørgsmål mht. vore indsigter, vores information, vore data og at dele det.

Vi arbejdede meget tæt sammen med russerne omkring de Olympiske Lege i Sotji, og jeg tror, at de satte meget stor pris på den støtte, vi leverede, de informationer, vi leverede. Dette ønsker jeg at fortsætte med at gøre, igen, uanset uenighederne omkring politikken i Syrien. Jeg er fast besluttet på at arbejde sammen med andre landes tjenester så godt, jeg kan, for at kunne forhindre succesfulde terrorangreb.«

Vi kan måske ikke forhindre alle terrorangreb, der nu er på vej, men vi har nu en unik chance for at få etableret det internationale samarbejde, der på sigt kan få nedkæmpet IS og andre terrorbevægelser og fjerne grobunden for, at andre kan komme i deres sted. Følgende fem indsatspunkter er afgørende:

Download (PDF, Unknown)

Tiden er nu inde til at stille det anglo-saudiske apparat, der har kontrolleret væksten af det globale jihadist-apparat gennem årtiers finansiering og logistisk støtte, til regnskab.

Tiden er inde til at frigive de 28 sider af Kongressens Fælles Undersøgelsesrapport over 11. september-angrebene i USA. Frigivelsen af disse 28 sider bør være starten på en gennemgribende undersøgelse fra toppen og ned af det saudiske monarkis rolle i promoveringen af terrorisme, at begynde med den fulde afsløring af saudiernes rolle i angrebene på World Trade Center og Pentagon den 11. september, 2001.

Den 7. januar 2015, blot få timer efter terrorister havde iscenesat et angreb mod det satiriske blad Charlie Hebdos kontor i Paris og dræbt et dusin mennesker, tilsluttede tidligere senator Bob Graham (D-Fla.) sig medlemmer af Repræsentanternes Hus Walter Jones (R-N.C.), Steven Lynch (D-Mass.) og Thomas Massie (R-Ky.), samt repræsentanter for de pårørende til ofre for 11. september i en pressekonference på Capitol Hill, der var sammenkaldt for at kræve den omgående frigivelse af det 28 sider lange kapitel fra den oprindelige Fælles Kongresundersøgelsesrapport om 11. september, og som detaljeret beskrev den Saudiske Kongefamilies rolle i finansieringen af de 19 flykaprere.

Senator Grahams ord er endnu mere alvorlige og bydende nødvendige i dag, i kølvandet på massakren i Paris den 13. nov., udført af slagtere, allieret med Islamisk Stat. Graham sagde til de, pga. antallet af fremmødte, stående forsamlede personer:

»Saudierne ved, hvad de gjorde. De er ikke personer, der er ubevidste om konsekvenserne af deres regerings handlinger. For det andet, så ved saudierne, at vi ved, hvad de gjorde! Der er nogen i USA’s regering, der har læst disse 28 sider, nogen i regeringen har læst alle de andre dokumenter, der hidtil har været mørklagt. Og det ved saudierne.

Hvad tror man, saudiernes standpunkt ville være, hvis de vidste, hvad de havde gjort, vidste, at USA vidste, hvad de havde gjort, og dernæst så, at USA havde indtaget et standpunkt af enten passivitet, eller ligefrem fjendtlighed over for at lade disse kendsgerninger blive kendt? Hvad ville den saudiske regering gøre under sådanne omstændigheder, som netop er, hvor de har befundet sig i mere end et årti?

Al-Qaeda var Saudi Arabiens skabelse; de regionale grupper så som al-Shabab, har for størstedelens vedkommende været Saudi Arabiens skabelser; og nu er ISIS den seneste skabelse!

Så konsekvensen af vores passivitet over for Saudi Arabien har været, at vi har tolereret denne serie af organisationer; voldelige, ekstreme, ekstremt skadelige for Mellemøsten, og en trussel mod verden, som vi så det i Paris i morges.«

(Hele Bob Grahams tale under pressekonferencen kan læses her på dansk:http://schillerinstitut.dk/si/?p=4671)

Senator Graham havde absolut ret den 7. januar. Hans ord får nu en endnu større betydning, mens hele verden stadig er i chok over fredagens hændelser i Paris, og udsigten til, at det kan ske igen.

Det kan ske igen

ISIS har allerede udstedt en ny trussel om lignende, blinde terrorangreb, denne gang med Washington, D.C. og andre amerikanske byer som mål. Den russiske regering har, efter en omhyggelig undersøgelse, den 17. nov. konkluderet, at Metro-ruteflyet, der eksploderede over Sharm el-Sheikh, Egypten, havde en terrorbombe om bord. ISIS har taget ansvaret for denne grusomhed, hvor 224 mennesker blev dræbt. ISIS har også taget ansvaret for to selvmordsbomber i det sydlige Beirut den 12. nov., der dræbte og sårede hundreder af uskyldige mennesker.

Senator Graham har absolut ret. ISIS er en følge af Saudi-Arabiens promovering af wahabisme og voldelig, jihadistisk terror. For at være mere præcis, så er al-Qaeda, Islamisk Stat, Nusra Front og andre terrorgrupper produkter af en anglo-saudisk alliance, som særdeles offentligt er associeret med Al Yamamah-byttehandelen våben-for-olie mellem London og Riyadh. Al Yamamah skabte en udenlandsk, hemmelig konto til terrorisme, som direkte fodrede al-Qaeda, fra begyndelsen af denne dystre handel i 1980’erne.

Chokket efter angrebene i Paris har tvunget Obamaregeringen til, i det mindste for indeværende, at fravige sin hadekampagne imod Rusland og præsident Putin, og i det mindste formelt acceptere det bydende nødvendige samarbejde med Moskva for at knuse Islamisk Stat.

Tiden er nu inde til at stille det anglo-saudiske apparat, der har kontrolleret væksten af det globale jihadist-apparat gennem årtiers finansiering og logistisk støtte, til regnskab.

Tiden er inde til at frigive de 28 sider af Kongressens Fælles Undersøgelsesrapport over 11. september-angrebene i USA. Frigivelsen af disse 28 sider bør være starten på en gennemgribende undersøgelse fra toppen og ned af det saudiske monarkis rolle i promoveringen af terrorisme, at begynde med den fulde afsløring af saudiernes rolle i angrebene på World Trade Center og Pentagon den 11. september, 2001.

Regnskabets time

Kongressen må ikke tolerere et eneste minut mere af Det Hvide Hus’ mørklægning af disse 28 sider. Fællesundersøgelsen var en undersøgelse, iværksat af den lovgivende gren, og Kongressen har total myndighed til at frigive de 28 sider, hvad enten Det Hvide Hus er enig eller ej. Den Amerikanske Højesterets enstemmige dom fra 1971 i sagen om daværende senator Mike Gravel (D-Alaska), der indlæste Pentagon-papirerne i Kongressens journal under Forfatningens »tale- og debatklausul«, gør det klart, at Kongressen har den forfatningsmæssige myndighed til omgående at ophæve hemmeligstemplingen af disse sider.

Alt imens det er kendt, at disse sider giver detaljer om, hvordan det Saudiske Almene Efterretningsdirektorat støttede mindst to af 11. september-flykaprerne ved deres ankomst til Californien, og hvordan daværende saudiske ambassadør til USA, Prins Bandar bin-Sultan, finansierede de to flykaprere, så indeholder siderne tydeligvis andre vitale detaljer om og spor til det fulde omfang af det saudiske regimes støtte til drabsmændene fra 11. september.

Hvis det fulde omfang af det saudiske monarkis blodige hænder bag 11. september var kommet frem dengang, kunne ingen amerikansk præsident være sluppet godt fra den forkælelse af saudierne, der har været både Bush- og Obamaregeringens varemærke, efter 11. september. Selv i dag roser præsident Obama åbenlyst saudierne for deres rolle i »koalitionen«, der bekæmper ISIS. Selv, hvis denne præsident ikke havde begået andre handlinger, der berettiger til en rigsretssag, så udgør hans skamløse mørklægning af saudiernes hånd bag global, jihadistisk terrorisme »store forbrydelser og forseelser«, der kræver omgående iværksættelse af en rigsretssag.

Hvis der skal ydes nogen retfærdighed til dem, der døde 11. september, der omkom om bord på Metro-ruteflyet og som blev brutalt myrdet i Paris og i det sydlige Beirut, så må saudiernes fulde medskyldighed afsløres offentligt, nu.

I modsat fald, som senator Graham så forudseende advarede om, vil al-Qaeda og ISIS muligvis formelt blive knust, men den underliggende sygdom vil atter blusse op i en ny og mere virulent form på slet ingen tid.

Frigiv de 28 sider nu!

17. november 2015 – I går eftermiddag talte den franske præsident François Hollande til begge de to, samlede parlamenter i Versailles. Præsidenten valgte denne meget sjældne procedure, der kun er forekommet to gange tidligere, for at markere det betydningsfulde øjeblik. De fleste af de meddelte forholdsregler har fået de vigtigste politiske partiers godkendelse; med undtagelse af ændringer i Forfatningen (se nedenfor), som nogle fornuftige personer stiller spørgsmålstegn ved, på grund af sagens mulige rækkevidde. Alle kommenterer de pro-russiske skift.

I en meget højspændt situation, hvor hele den nationale, politiske repræsentation ved, at Republikkens overlevelse står på spil, meddelte Hollande de hovedforholdsregler, som han har til hensigt at tage, for at bekæmpe denne terrorisme. Dette er ikke en »krig mellem civilisationer«, sagde han, fordi feje personer, der skød ind i en ubevæbnet forsamling af mennesker, »ikke repræsenterer en sådan«. »Det er en krig imod jihadistisk terrorisme.«

Hollande sagde, at han havde bedt FN’s Sikkerhedsråd om at træde sammen for at vedtage en resolution, der markerer den fælles vilje til at bekæmpe terrorisme, eftersom dette er et internationalt spørgsmål. Siden årets begyndelse har ISIS/ISIL/Daesh slået til i Paris, Danmark, Tunesien, Egypten, Libanon, Kuwait, Saudi-Arabien, Tyrkiet og Libyen.

Franske deployeringer vil øges i Syrien, sagde Hollande og rapporterede, at søndag aften, den 15. nov., blev der gennemført en massiv bombekampagne imod ISIS’ hovedkvarter i Raqqa med støtte fra USA. På et spørgsmål om, hvorvidt den syriske præsident Bashar al-Assad kunne forblive i embedet efter en politisk overgangsperiode, gentog Hollande, at Frankrig søger »en politisk løsning, en, der ikke inkluderer Bashar al-Assad«. Han understregede imidlertid hurtigt to gange, »men vores fjende, vores fjende er Daesh«.

I et markant skift i Vestens krigsdoktrin i området sagde han, »Der kan ikke være tale om at begrænse det. Denne organisation må knuses.«

Hollande sagde, at »vi har brug for, at alle de, der virkelig kan bekæmpe denne terroristhær, går i forening som del af en eneste, stor koalition. Det er, hvad vi tilstræber. I løbet af de næste par dage vil jeg derfor mødes med præsident Obama og præsident Putin for at forene vore styrker og opnå et resultat, som, på dette tidspunkt, alt for længe er blevet udsat.«

Idet han fremførte den kendsgerning, at konsekvenserne af situationen i Mellemøsten rammer alle EU-lande som en bølge af migranter, sagde Hollande, at han havde bedt Forsvarsministeriet om at mødes med andre EU-forsvarsministre under artikel 42-7 i EU-traktaten, der garanterer europæisk solidaritet med et medlemsland, der er blevet angrebet.

På aftenen for angrebet meddelte Hollande, at han havde beordret den omgående genetablering af grænsekontrol og udråbte en undtagelsestilstand, som nu er i kraft i hele det franske territorium. Det blev udvidet til muligheden for at gennemføre eftersøgningsoperationer i hele Frankrig.

Hollande meddelte, at, den 18. nov., vil et lovforslag blive fremstillet i parlamentet for at forlænge undtagelsestilstanden til tre måneder, den periode ud over de indledende 12 dage, der ikke kræver en parlamentsvedtagelse.

Hollande sagde, at han vil benytte lejligheden til at foreslå en forfatningsreform mht. to højst delikate paragraffer, der i den franske forfatning drejer sig om forholdsregler, der tages under exceptionelle omstændigheder. Det drejer sig om artikel 16 og 36. I artikel 16, sagde han, »specificeres det, at den ordinære funktion af offentlige myndigheder kan suspenderes. Præsidenten vil derefter tage sådanne forholdsregler, som omstændighederne måtte kræve, og som tager forrang over den forfatningsmæssige magtfordeling.« I artikel 36, fortsatte han, »erklæres en undtagelsestilstand (opr. belejringstilstand) i situationer med umiddelbar fare som resultat af en udenlandsk krig eller en bevæbnet opstand. I denne situation overføres diverse magtbeføjelser fra de civile til de militære myndigheder.« Han sagde, at ingen af disse to planer er tilpasset til kampen imod jihadistisk terrorisme.

Der vil blive introduceret love, der giver Frankrig mulighed for at fratage et individ dobbelt nationalitet, hvis individet er blevet dømt for at krænke nationens fundamentale interesser eller for terrorisme, også selv om personen er født fransk. En fransk person med dobbelt nationalitet, der vender hjem fra en krigsskueplads, kan kun vende hjem, hvis han eller hun underkaster sig streng overvågning.

Undersøgelsestjenester og anti-terror-dommere må have adgang til de mest moderne efterretningsteknikker. De må især have alle midlerne til at bekæmpe »våbenhandel«, og »domme vil blive væsentligt strengere«, sagde han.

Henved 5.000 jobs i politiet og gendarmeriet vil blive skabt for at udvide sikkerhedsstyrkerne til 10.000 frem til 2017. Dette vil blot genetablere denne organisations størrelse til det, den var før nedskæringerne i 2007.

Henved 2.500 jobs vil blive skabt i Justitsministeriet og 1.000 jobs i grænsepolitiet.

Der kommer ikke flere indskrænkninger i hærens personel fra nu og frem til 2019, og disse styrker vil indgå i efterretning, operationer og cyber-forsvar.

Hollande krævede, at man undersøgte den mulighed, om reservister »i fremtiden kunne danne en nationalgarde, der er trænet og til rådighed.«

Alt dette kræver finansiering, sagde Hollande, og »jeg mener, at sikkerhedspagten vil tage forrang over stabilitetspagten«, idet han refererede til EU’s forholdsregler for budgetnedskæring.

Citaterne stammer fra den officielle oversættelse (til engelsk, og herfra til dansk, –red.): http://www.franceonu.org/Francois-Hollande-s-Speech-Before-a-Joint-Session-of-Parliament

Foto: Det exceptionelle sammentræde af begge de franske parlamentshuse tirsdag aften i Versailles, Frankrig.   

LaRouche: Okay. Der er ingen grund til, at vi nogensinde behøvede at tolerere afskaffelsen af Glass-Steagall. Glass/Steagall-loven blev indført af præsident Franklin Roosevelt. Og alt, hvad Franklin Roosevelt gjorde imod Wall Street-slænget, var dårligt for Wall Street.

Så i samme øjeblik, som Roosevelt døde, tog Wall Street over, og det blev værre og værre og værre. Og i efterkrigstiden opdelte man den ameri-kanske befolkning, og der var dem, som blev ’underdog’ (lavest i hakkeordenen) og dem, som var bagdels-kyssere. Og jeg vil gerne forsikre dig om, at det ikke virkede særlig godt.

Download (PDF, Unknown)

Aktivister fra LaRouche Politiske Aktionskomite (LPAC) mødtes uden for De forenede Nationer i New York med dette budskab i går, hvor de fik kraftig, »rå« respons på deres mobilisering, fra diplomater, New Yorkere såvel som udenlandske besøgende. Deres mobilisering: Frigiv de hemmeligstemplede 28 sider, afslør gerningsmændene bag angrebene i USA den 11. september, 2001. Stop »Londonistan«, rekrutteringsbasen for terrorister, og Riyadh, deres financier og wahabisme-»opdrager«, før de kan slå til igen.

Beviserne kom frem internationalt i mandags, med »alt er i færd med at ændre sig« som resultat af den russiske præsident Putins resolutte aktion i Syrien, og nu med chokket efter de nye mord i Paris. Putin meddelte, at han personligt briefede G20-ledere i Ankara om Ruslands efterretninger om dem, der finansierer terrorister »i G20-landene«; Indiens premierminister Modi krævede, at man angreb terrorismen der, hvor den finansieres; fordømmelse af saudiernes førende rolle kom fra den britiske labourleder, Jeremy Corbyn, fra de italienske katolske biskoppers publikation Famiglia Cristiana og fra amerikanske journalister, der er modstandere af Bush-Obama-regeringernes ’evindelige krige’.

Obama, som mente, at ISIS »var holdt tilbage«, var under intenst pres i Antalya, Tyrkiet, for at indvillige i en krig mod jihadist-terrorisme anført af Putin og chokerede europæiske ledere. Den franske præsident Hollande sagde til den franske parlamentssamling: »Vi må eliminere, ikke begrænse, Daesh (ISIS).«

Frigiv de 28 sider nu! Denne del af rapporten fra 2002, »Kongressens fælles undersøgelsesrapport om terrorangrebene den 11. september, 2001«, der fremlægger saudiernes ansvar for 11. september-angrebene iflg. den daværende formand for Senatets Efterretningskomite, senator Bob Graham, er blevet holdt skjult af George W. Bush og Barack Obama i 13 år. Alene dens offentliggørelse vil ændre USA’s politik, iflg. kongresmedlemmer, der har set den.

Mobiliser for at frigive dette bevis nu, der viser, at Obamas og Camerons »regimeskift-krige« er i åben alliance med terroristerne.

Den 7. januar 2015, blot få timer efter terrorister havde iscenesat et angreb mod det satiriske blad Charlie Hebdos kontor i Paris og dræbt et dusin mennesker, tilsluttede tidligere senator Bob Graham (D-Fla.) sig medlemmer af Repræsentanternes Hus Walter Jones (R-N.C.), Steven Lynch (D-Mass.) og Thomas Massie (R-Ky.), samt repræsentanter for de pårørende til ofre for 11. september i en pressekonference på Capitol Hill, der var sammenkaldt for at kræve den omgående frigivelse af det 28 sider lange kapitel fra den oprindelige Fælles Kongresundersøgelsesrapport om 11. september, og som detaljeret beskrev den Saudiske Kongefamilies rolle i finansieringen af de 19 flykaprere.

Senator Grahams ord er endnu mere alvorlige og bydende nødvendige i dag, i kølvandet på massakren i Paris den 13. nov., udført af slagtere, allieret med Islamisk Stat. Graham sagde til de, pga. antallet af fremmødte, stående forsamlede personer:

»Saudierne ved, hvad de gjorde. De er ikke personer, der er ubevidste om konsekvenserne af deres regerings handlinger. For det andet, så ved saudierne, at vi ved, hvad de gjorde! Der er nogen i USA’s regering, der har læst disse 28 sider, nogen i regeringen har læst alle de andre dokumenter, der hidtil har været mørklagt. Og det ved saudierne.

Hvad tror man, saudiernes standpunkt ville være, hvis de vidste, hvad de havde gjort, vidste, at USA vidste, hvad de havde gjort, og dernæst så, at USA havde indtaget et standpunkt af enten passivitet, eller ligefrem fjendtlighed over for at lade disse kendsgerninger blive kendt? Hvad ville den saudiske regering gøre under sådanne omstændigheder, som netop er, hvor de har befundet sig i mere end et årti?

Al-Qaeda var Saudi Arabiens skabelse; de regionale grupper så som al-Shabab, har for størstedelens vedkommende været Saudi Arabiens skabelser; og nu er ISIS den seneste skabelse!

Så konsekvensen af vores passivitet over for Saudi Arabien har været, at vi har tolereret denne serie af organisationer; voldelige, ekstreme, ekstremt skadelige for Mellemøsten, og en trussel mod verden, som vi så det i Paris i morges.«

(Hele Bob Grahams tale under pressekonferencen kan læses her på dansk: http://schillerinstitut.dk/si/?p=4671)

Senator Graham havde absolut ret den 7. januar. Hans ord får nu en endnu større betydning, mens hele verden stadig er i chok over fredagens hændelser i Paris, og udsigten til, at det kan ske igen.

15. november 2015 – De fem BRIKS-lande mødtes i Tyrkiet forud for G20-mødet, der finder sted i dag og i morgen. Vladimir Putin sagde, at BRIKS havde »bidraget betydeligt til udvidelsen af verdenshandelen, og til industriel og teknologisk samarbejde«, iflg. The Brics Post. Den brasilianske præsident Dilma Rousseff sagde, at BRIKS vil fortsætte med at prioritere investeringer i infrastruktur, reduktion af instabiliteten på de globale markeder, behovet for reformer af de finansielle institutioner og kampen imod fattigdom og uligheder.

Den indiske præsident Modi sagde: »Sammen kan vi også forme G20. Vi er glade for, at Kina overtager formandsskabet for G20 i december 2015. Vi forsikrer Kina om vores fulde støtte.«

16. november 2015 – Franske kampfly lancerede et »massivt« angreb på Raqqa, Islamisk Stats de facto hovedstad, sent den 15. nov. som gengældelse for angrebene i Paris den 13. nov. Ifølge det Franske Forsvarsministerium ødelagde de et kommandocenter og en træningslejr for oprørere med 20 bomber. Frankrig udførte missionen i samarbejde med amerikanske styrker, og de trak på informationer, der var indsamlet under tidligere rekognosceringsmissioner, sagde ministeriet, rapporterer Defense News. Det første mål tjente som kommandocenter, rekruttering og lagerfacilitet for våben og ammunition, mens det andet mål var en træningspost.

Talsmand for Pentagon, flådekaptajn Jeff Davis, sagde under en briefing til reportere i Pentagon i dag, at franskmændene havde udvalgt målene på baggrund af amerikanskleverede efterretninger, og at de franske angreb havde koalitionens »fulde vægt« bag sig. Han fortalte også, at, som et resultat af to telefonsamtaler i løbet af weekenden mellem forsvarsministrene for hhv. USA og Frankrig, Ash Carter og Jean-Yves Le Drian, vil USA og Frankrig gøre deres samarbejde omkring efterretninger tættere i kampen mod ISIS. Carter og direktør for den nationale efterretningstjeneste James Clapper har udstedt nye instruktioner, sagde Davis, der »vil gøre det lettere for amerikansk militærpersonel at dele information om planlagte operationer og efterretninger med vore franske modparter vedr. en hel række af fælles udfordringer, til den yderste grænse af, hvad der er tilladt iht. eksisterende lov og politik«.

Mens det franske angreb på Raqqa fandt sted, ødelagde amerikanske A-10 angrebsfly og AC-130 ’gunships’ 116 olielastbiler i byen Abu Kamal, på bredden af floden Eufrat nær grænsen til Irak. Angrebet var det seneste i kampagnen med navnet »Operation Tidal Wave II« (Operation Tidevandsbølge II) for at eliminere ISIS’ olieindtægter. »Denne del skulle angribe distributionsdelen af ISIS’ oliesmuglingsoperation«, sagde Davis, »samt nedgradere deres evne til at finansiere militære operationer«. Davis rapporterede, at det amerikanske Finansministerium sidste år vurderede, at ISIS’ illegale olieindtægter beløb sig til næsten 1 mio. dollar om dagen.

Davis var imidlertid i lidt af en kattepine, da han skulle forklare, hvorfor kampagnen imod ISIS’ oliehandel nu intensiveres, når det har været åbenlyst kendt siden kampagnens begyndelse, at oliesmugling fra territorier, som ISIS kontrollerer i Irak og Syrien, har fremskaffet en væsentlig del af ISIS’ indtægter. Davis sagde, at, indtil for nylig havde balancen tilgodeset beskyttelsen af syrisk og irakisk olieinfrastruktur, til brug for disse lande efter besejringen af ISIS, men at denne balance nu har ændret sig.

16. november 2015 – Under sin pressekonference med reportere i kølvandet på G20-mødet i Tyrkiet rapporterede den russiske præsident Vladimir Putin om den brede diskussion, der fandt sted under mødet, om det bydende nødvendige behov for at afskære ISIS’ finansielle kilder.

I en tale til et møde mellem BRIKS-medlemmer (Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika) krævede den indiske premierminister Narendra Modi ligeledes »en omfattende strategi for at stoppe terroristernes finansiering, forsyninger og kommunikationskanaler«. ISIS skal »udsultes« for midler, understregede Modi.

Som Kremls udskrift af pressekonferencen indikerer, så var Putin meget specifik: »Jeg har leveret eksempler med relation til vore data om finansieringen af enheder af Islamisk Stat af indfødte personer i forskellige lande. Finansieringen kommer fra 40 lande, som vi har fastslået, inkl. nogle G20-lande.« Især efter tragedien i Paris, sagde han, »forstår vi alle, at kanalerne til finansieringen af terrorisme må afskæres«. Han understregede, at han havde leveret satellitfotos »til vore kolleger, der tydeligt viser det sande omfang af ISIS’ marked for illegal handel med olie og benzin. Det er bilkonvojer, der strækker sig over dusinvis af kilometer, som forsvinder bag horisonten, når man ser det fra en højde af 4.000 til 5.000 meter«.

Som en refleksion af drøftelser, der fandt sted den 14. nov. i Wien, samt igangværende diskussioner mellem den amerikanske udenrigsminister John Kerry og den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov, sagde Putin, at en side af den syriske opposition »anser det for muligt at indlede militæraktioner imod ISIL med assistance fra russiske luftstyrker, og vi er parat til at yde denne assistance«. Hvis dette sker, forklarede han, vil Bashar al-Assads »hær på den ene side og oppositionen på den anden side bekæmpe en fælles fjende«. Rusland har brug for støtte fra USA, Saudi-Arabien og Iran i kampen mod terrorisme, tilføjede han. »Dette er ikke et tidspunkt for en debat om, hvem, der er mest effektiv i kampen imod ISIL; det, vi har brug for at gøre, er at konsolidere vores indsats.«

Putin refererede til det arbejde, der er i gang, med at skabe lister over de terrororganisationer, der opererer i Syrien, en opgave, der, iflg. amerikanske efterretningskilder, er blevet uddelegeret til Jordan, hvis Kong Abdullah II står Putin nær, men også anses for at være en nær allieret til USA.

16. november 2015 – Ifølge en erklæring fra Det Hvide Hus, udstedt efter Barack Obamas møde med den russiske præsident Putin på sidelinjen af G20-mødet i Antalya, Tyrkiet, hilste den amerikanske præsident »al indsats fra alle lande i at konfrontere Islamisk Stat« velkommen og bemærkede især betydningen af Ruslands militære indsats i Syrien mod ISIS.

Det er noget af et skift i forhold til hans bemærkninger til ABC News i et interview umiddelbart før angrebene i Paris (bliver udsendt den 20. november), og hvor han sagde, at Rusland intervenerede i Syrien, ikke for at gå efter ISIS, men for at »støtte Assad«. Det er i dette interview, at Obama ligeledes udtalte, at ISIS var blevet »holdt tilbage« som resultat af amerikansk politik, for hvilken han blev grillet af flere reportere under sin pressekonference her til morgen i Antalya, Tyrkiet.

En amerikansk efterretningskilde rapporterer, at Obama imidlertid har fattet det budskab, at, hvis ISIS ikke bliver besejret, eller hvis ISIS skulle lancere et voldsomt angreb mod USA i samme skala som 11. september – en ISIS-video, der blev udgivet i dag, truer med et angreb på Washington, D.C. og andre amerikanske byer – så er hans »arv« færdig. Obama-Putin-mødet i Antalya bekræftede således det, der blev besluttet under sidste lørdags møde i Wien mht., at det amerikansk-russiske samarbejde skrider frem, hvilket også giver udenrigsminister John Kerry større spillerum til at samarbejde med sin russiske modpart, udenrigsminister Sergei Lavrov, om udarbejdelsen af samarbejdsdetaljerne.

Den nye holdning, som regeringen er blevet skubbet ud i, kom til udtryk på CBS-TV den 15. nov. hos den nylige CIA-vicedirektør Michael Morell: »Jeg mener, at mht. spørgsmålet om, hvorvidt præsident må gå, eller om han er en del af løsningen her, så må vi se på det igen; han er tydeligvis en del af problemet. Men han kunne også være en del af løsningen.« Han foreslog, at en aftale, hvor Assad forbliver ved magten i endnu et år og bekæmper ISIS med den syriske hær og med støtte fra den amerikanskledede koalition og Rusland, »muligvis ville give de bedste resultater«.

Alligevel, som det blev udstillet i morgenens pressekonference, klyngede en meget defensiv Obama sig til det argument, at hans politik i Mellemøsten og anti-terror-strategi har været et strålende eksempel på amerikansk »lederskab« og atter hævdede, at den syriske præsident Bashar al-Assad »er førsteårsagen til denne krise«. De tilstedeværende reporterer have meget lidt tålmod med hans monotone og overlange forklaringer af USA’s »successer«. Tre af dem satte spørgsmålstegn ved resultaterne af den amerikanskledede koalitions bombekampagne, der nu havde stået på i et år, og spurgte, om ikke Obama havde undervurderet ISIS’ evner og påpegede hans beskrivelse af ISIS som et »B-skolesportshold«. Med henvisning til blodbadet i Paris og i betragtning af kendsgerningen om ISIS’ ekspansion i Syrien og Irak, udfordrede en reporter: »Hvordan kan det ikke være en undervurdering af deres evner? Hvordan er dette ’holdt tilbage’, rent ud sagt? … Hvorfor kan vi ikke få ram på disse sjovere?«

12. november 2015 – Eksperimenter, der er gennemført i fællesskab mellem den kinesiske EAST-tokamak og i General Atomics’ DII-D fusionsmaskine, har frembragt »banebrydende« resultater, rapporterer de amerikanske og kinesiske forskere. De seneste eksperimenter i et igangværende samarbejde blev udført først i Kina, og dernæst i San Diego, og forskerne koordinerede deres eksperimenter via videokonference. Formålet var at demonstrere en fremgangsmåde for eliminering af hidtil uhåndterlige instabiliteter, for at stabilisere et fusionsplasma. Det, man forsøgte, blev betragtet som en »højrisiko«-tilgang, idet man bragte den hede plasma nærmere tokamakkens væg, men det frembragte de resultater, som forskerne havde håbet på. Resultaterne af eksperimenterne vil blive fremlagt i en artikel ved det 57. årlige møde i American Physical Society Division of Plasma Physics, den 17. nov.

»Vi har gjort en meget god begyndelse på internationalt samarbejde om forskning i fusion mellem Kina og USA, og vi er meget stolte af at være pionerer i dette felt«, sagde dr. Xianzu Gong fra Kinas Institut for Plasmafysik.

Foto: Det indre af en kinesisk EAST-tokamak

15. november 2015 – Med den tyske udenrigsminister Frank-Walter Steinmeier, der spiller en ledende rolle i at bringe Rusland og USA sammen ved drøftelserne om Syrien og G20, og på trods af chokket ang. terrormassakren i Paris, måtte pensionerede, tyske general Harald Kujat, under en ZDF TV-specialudsendelse om angrebene sent lørdag, meget eftertrykkeligt holde fast ved at fokusere diskussionen på årsagerne og de mulige løsninger på ISIS-terroren, i særdeleshed om det nødvendige i, at Frankrig og Vesten samarbejder militært og politisk med Rusland og den syriske hær. Først sent i udsendelsens løb bragte spørgsmålet om en NATO-mulighed spørgsmålet om samarbejde med Putin og Syrien frem.

Den tyske justitsminister Heiko Maas, der var gæst i studiet, reagerede på en gavnlig måde på, at general Kujat bragte spørgsmålet om en NATO-mulighed på bane, idet han selv bragte samarbejde med Rusland, og ikke kun en militær løsning, på bane. General Kujat brugte Maas’ bekymringer om NATO og USA til at komme med den afgørende pointe om Putins flanke i Syrien: »Med hensyn til Ruslands intervention, den russiske intervention, den militære intervention, så har det transformeret situationen, militært og politisk. Det faktum, at vi i dag kan tale om, at der forhandles om en politisk løsning, er en konsekvens af den russiske intervention i Syrien, og hvis Frankrig ønsker at engagere sig militært i Syrien, inklusive med landtropper, så må de tale med russerne, hvilket amerikanerne for resten også gør, og som har gjort det lettere at sætte sig sammen ved forhandlingsbordet [i Wien] for at drøfte en politisk løsning.«

General Kujat sagde, på et spørgsmål om, hvad han foreslog: »Det, vi ser nu, er, at Rusland har grebet initiativet og går fremefter militært. Alle stater, der kunne udøve militær indflydelse på situationen, har hidtil afvist at sende landtroper dertil, også Rusland, europæerne under alle omstændigheder, og også USA. Rusland bruger nu Assads hær som landtropper og støtter dem med luftangreb. Og det, vi ser, er fremskridt på den russiske side, selv om dette ikke behandles på en fremtrædende plads i de tyske medier. I Irak ser vi fremskridt deri, at kurderne har styrket deres offensiv. Det har alt sammen naturligvis ført til den kendsgerning, at IS på andre måder [angrebene i Paris, -red.] forsøger at tiltrække sig opmærksomhed. Det har brug for støtte og indstrømning af kæmpere.

Foto: Som udtryk for deltagelse i sorgen var Brandenburger Tor i Berlin lørdag og søndag dækket i de franske farver.   

Hvad kan Tyskland gøre? Meget, i modstrid med dem, der hævder, at vi er for små til at gøre noget som helst. For det første må vi starte en debat om, hvad Tysklands virkelige interesser er. Vi bør hæve sanktionerne mod Rusland. Helmut Schmidt havde ret, da han sagde, at krisen i Ukraine var begyndt med Maastrichttraktaten. Vi bør også afslutte enhver mission og alle missioner, som Bundeswehr deltager i til støtte for USA’s/Storbritanniens politik. Vi bør promovere en offentlig debat om alle nationers sikkerhedsinteresser. Vi må have en ny, inkluderende sikkerhedsarkitektur. Den tyske finansminister Wolfgang Schäuble bør træde tilbage, fordi hans »sorte nul«-politik giver næring til optrapningen af højrefløjen.

Download (PDF, Unknown)

15. november 2015 – Den russiske præsident Vladimir Putin og den amerikanske præsident Barack Obama holdt et uformelt, fokuseret og tilsyneladende produktivt møde på over 30 minutter på sidelinjen af G20-topmødet i Antalya, Tyrkiet, hvor de adresserede både Syrien og Ukraine.

Efter mødet sagde den russiske, præsidentielle assistent Yuri Ushakov, da han blev spurgt, om de to ledere havde kunnet bringe deres holdninger om Syrien nærmere hinanden: »Med hensyn til strategiske mål vedr. kampen mod Islamisk Stat, står de generelt nær hinanden; men der er stadig uenigheder om taktik«, rapporterede Tass den 15. nov. Ushakov fortsatte og sagde, at de havde diskuteret »den temmelig kritiske situation« med terrorismen, der blev sat i relief gennem angrebene i Paris.

En regeringsperson fra Det Hvide Hus sagde til Reuters, iflg. RT den 15. nov., at »præsident Obama og præsident Putin blev enige om, at der var behov for en syrisk ledet og syrisk ejet overgang, forud for hvilken der ville være FN-formidlede forhandlinger mellem den syriske opposition og det syriske regime, så vel som en våbenhvile«. Regeringspersonen tilføjede, at Obama gentog sin støtte til Minsk-aftalen i Ukraine, iflg. RT.

Parallelt hermed understregede flere udenrigsministre, der mødtes i Wien, Østrig, den 14. nov., at der var fremskridt. Iflg. den erklæring, der blev udgivet af både det russiske og det amerikanske Udenrigsministerium, indgik deltagerne i Wien-forhandlingerne aftale om at støtte og arbejde for en ikrafttræden af en landsdækkende våbenhvile, »så snart repræsentanterne for den syriske regering har taget indledende skridt til overgangen under FN’s opsyn på basis af Geneve-kommunikeet«. En mulig tidsramme blev etableret for Syrien til at udvikle en forfatning inden for 6 måneder og for at afholde nationale valg inden for 18 måneder.

Ved forhandlingernes afslutning satte udenrigsministrene for Rusland og USA, hhv. Sergei Lavrov og John Kerry, sig sammen for at udfærdige erklæringer. Kerry erklærede, at, alt imens »vi stadig er uenige om, hvad der skal ske med Bashar al-Assad, … så er vi enige om dette: Tiden er inde til, at Syrien skal ophøre med at bløde; tiden er inde til at berøve terroristerne hver eneste kilometer at gemme sig på« rapporterede Associated Press, iflg. den tyrkiske avis Hurriyet den 15. nov.

Alt imens Ruslands Lavrov erklærede sig enig i ånden, så forklarede han, at konflikten – og dens løsning – »ikke handler om Assad. Det er lige meget, om man er for eller imod Assad. ISIL er fjenden«.

Den tyske udenrigsminister Frank-Walter Steinmeier meddelte: »Ingen lyver for sig selv om de vanskeligheder, vi står overfor, men den faste beslutning om at finde en løsning har gjort fremskridt i løbet af 14 dage«, iflg. Agence France Presse med henvisning til de første forhandlinger i Wien, der afholdtes den 30. okt.

Iflg. Wall Street Journal den 14. nov. tilføjede Steinmeier optimistisk: »De forfærdelige angreb i Paris har kun gjort vores fælles faste beslutning om at bekæmpe ISIS større og stærkere. Vi må, og ønsker, at bryde denne årelange uoverstigelige, onde cirkel, idet vi nu optrapper drøftelserne og forhandlingerne mellem syrerne.«

Drøftelser om det vigtige spørgsmål om, hvem, der skal klassificeres som terrorister, der opererer i Syrien – ud over ISIS og al-Nusra – skal efter planen finde sted i Jordan.

Foto: Puttin og Obama mødtes på sidelinjen af G20-topmødet i Antalya, Tyrkiet.

15. november 2015 – Det er nu et åbent spørgsmål, hvorvidt Frankrig vil anmode om aktiveringen af NATO, under bestemmelserne om kollektivt forsvar i NATO’s artikel 5, i kølvandet på terrorangrebene i Paris den 13. november. Pensionerede admiral James Stavridis, en tidligere NATO-øverstbefalende og et nuværende seniorstabsmedlem af Fletcherskolen for Jura og Diplomati ved Tufts Universitet, skriver i en artikel 14. nov. på avisen Foreign Journals webside, at Frankrig bør anråbe artikel 5, og at NATO nu må gå ind i kampen mod ISIS.

»Paris ville være i sin gode ret til at forvente, at NATO spiller en betydningsfuld rolle i at organisere en afgørende, militær respons på angrebene«, skriver admiral Staviridis. »Det fundamentale formål med NATO’s mission bør være at besejre Islamisk Stat i Syrien og ødelægge den infrastruktur, som de dér har skabt.« Dernæst forklarer Stavridis de skridt, som NATO bør tage, inklusive at gå til FN’s Sikkerhedsråd.

Stavridis går imidlertid et skridt videre og kræver, at man inviterer Rusland til at deltage i denne NATO-mission. »NATO bør lægge vægt på, at det opbygger en »åben koalition«, en koalition, der ikke kun kan omfatte de traditionelle allieredes styrker, men også styrker fra NATO’s traditionelle modstander, Rusland«, skriver Stavridis. »Rusland bør inviteres til at deltage sammen med NATO og andre koalitionsmedlemmer imod Islamisk Stat.«

Foto: Pensionerede admiral James Stavridis, 15. nov. 2015.

USA og Europa har fået et alarmsignal til at vågne op gennem det barbariske terroristangreb i Paris. Mange ledende personer kræver nu, at Obamas vanvittige politik for regimeskift i Syrien – som, ligesom tidligere i Irak og Libyen, er i færd med at udløse kaos i hele verden – omgående må afsluttes, så verden kan gå sammen imod ISIS-svøben.

Lørdag sagde præsident Putin:

»Det er klart, at, for effektivt at bekæmpe dette onde, har vi brug for en reel, fælles indsats fra hele det internationale samfund.«

Tidligere NATO-øverstbefalende admiral James Stavridis sagde til Foreign Policy, at Frankrig kunne forvente, at NATO anråbte artikel 5, der bemyndiger en NATO-respons på angrebet, med det »fundamentale formål« fra NATO-missionens side at »besejre Islamisk Stat i Syrien og ødelægge den infrastruktur, den dér har skabt«. Hvad der er vigtigere, så tilføjede admiralen: »Rusland bør inviteres til at deltage sammen med NATO og andre koalitionsmedlemmer imod Islamisk Stat.«

I Wien lørdag anførte den amerikanske udenrigsminister John Kerry og den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov en bred koalition af nationer med et krav om en våbenhvile i Syrien, med en tidsramme på 18 måneder til almene valg. Præsident Assad er ikke ekskluderet fra denne proces.

Søndag talte præsidenterne Obama og Putin på sidelinjen af G20-topmødet i Tyrkiet, hvor en regeringsperson fra Det Hvide Hus til Reuters sagde, at

»Præsident Obama og præsident Putin enedes om behovet for en syrisk ledet og syrisk ejet politisk overgang, forud for hvilken ville være FN-formidlede forhandlinger mellem den syriske opposition og det syriske regime, så vel som en våbenhvile.«    

Helga Zepp-LaRouche sagde søndag fra Tyskland, at amerikanerne må forstå, at »intet vil være det samme i Europa efter dette«. Det overlagte angreb mod hverdagslivet – koncerter, sportsbegivenheder, restauranter – viser, at alle er sårbare, ikke blot i Frankrig, men i hele Europa. Hun rapporterede, at højtplacerede europæiske kilder ved, at amerikanske og britiske efterretningskræfter åbenlyst har støttet terroristerne, både gennem saudierne og direkte, som tidligere chef for den amerikanske Forsvarsintelligenstjeneste (DIA), general Michael Flynn, allerede har afsløret.

Hun påpegede den kendsgerning, at i januar, den dag, da angrebet mod Charlie Hebdo fandt sted i Paris, sagde den tidligere amerikanske senator Bob Graham ved en pressekonference, at, hvis de hemmeligstemplede 28 sider af Kongressens undersøgelsesrapport om angrebet mod USA den 11. september var blevet frigivet, ville angrebet i Paris ikke have fundet sted. Vi må nu, sagde fr. LaRouche, atter fokusere på vores indsats for at få dette ødelæggende bevis frigivet, der viser, at Obama er i en åben alliance med terroristerne med det formål at opnå sin kriminelle politik med regimeskifte.

Lyndon LaRouches ven, den amerikanske, tidl. senator Mike Gravel, har udstedt et følgebrev til et juridisk dokument, der viser, at hans sejr i Højesteret i 1971 – da retten dømte, at hans offentliggørelse af de hemmeligstemplede Pentagon-papirer i Kongressens arbejdsprocedure, var legal under Forfatningen – også gjaldt for de 28 sider, og at ethvert medlem af Kongressen kunne indlæse dem i Kongressens journal. Lyndon LaRouche har pålagt en fuld mobilisering af sin organisation over de næste par dage for at frigive dette dokument til alle kongresmedlemmer, pressen og alle borgere.

LaRouche understregede, at Obama nu er den mest hadede person i verden, og at der ikke er, og ikke vil være, nogen tillid til USA, så længe han forbliver i præsidentembedet.

Supplerende dokumentation:

Amerikansk admiral: Aktiver NATO imod ISIS og inviter Rusland til at være med

15. november 2015 – Det er nu et åbent spørgsmål, hvorvidt Frankrig vil anmode om aktiveringen af NATO, under bestemmelserne om kollektivt forsvar i NATO’s artikel 5, i kølvandet på terrorangrebene i Paris den 13. november. Pensionerede admiral James Stavridis, en tidligere NATO-øverstbefalende og et nuværende seniorstabsmedlem af Fletcherskolen for Jura og Diplomati ved Tufts Universitet, skriver i en artikel 14. nov. på avisen Foreign Journals webside, at Frankrig bør anråbe artikel 5, og at NATO nu må gå ind i kampen mod ISIS.

»Paris ville være i sin gode ret til at forvente, at NATO spiller en betydningsfuld rolle i at organisere en afgørende, militær respons på angrebene«, skriver admiral Staviridis. »Det fundamentale formål med NATO’s mission bør være at besejre Islamisk Stat i Syrien og ødelægge den infrastruktur, som de dér har skabt.« Dernæst forklarer Stavridis de skridt, som NATO bør tage, inklusive at gå til FN’s Sikkerhedsråd.

Stavridis går imidlertid et skridt videre og kræver, at man inviterer Rusland til at deltage i denne NATO-mission. »NATO bør lægge vægt på, at det opbygger en »åben koalition«, en koalition, der ikke kun kan omfatte de traditionelle allieredes styrker, men også styrker fra NATO’s traditionelle modstander, Rusland«, skriver Stavridis. »Rusland bør inviteres til at deltage sammen med NATO og andre koalitionsmedlemmer imod Islamisk Stat.«

Paris, 14. november 2015 – Rædsel har slået Paris. Massakrer er blevet begået i blinde for at sætte vores land i en tilstand af chok. Med det samme barbari og de samme metoder som i Mellemøsten, Libanon, Irak og Israel, eller i Syrien. Seks samtidige angreb i hjertet af vores hovedstad og ved Stade de France-sportsstadion, med det formål at mangfoldiggøre ofrene, bunkerne af lig i gaderne, restauranter, der er forvandlet til lighuse, udrykningskøretøjer for hylende sirener: en strategi af frygt, omhyggeligt planlagt, for at levere det budskab, at det værste kan ske overalt og for alle mennesker.

Vores reaktion må modsvare udfordringen. Vi må kun frygte selve frygten, for frygten inspirerer til vanvittige reaktioner, der kommer oven i det første vanvid. At beherske den kan ikke lade sig gøre i passivitet eller fornægtelse, men ved at se tingene i øjnene, i sandhedens navn. Kun kampen for sandheden gør det muligt at undfly angstens kvælertag.

Erklæringen af undtagelsestilstand og lukningen af grænserne, som Republikkens præsident har annonceret, så vel som også deployeringen af politi- og militærstyrker, er de umiddelbart nødvendige forholdsregler, for vi er i krig. At forblive forenet og gøre fælles front i de værdiers navn, der er indskrevet i Republikkens Forfatning, er umiddelbart uundværligt.

Man må imidlertid gå til de første årsager, uden hvilket rædslen vil gentage sig og endda optrappes. Hvilket vil sige skabe en verden, i hvilken de nationale og internationale omgivelser ikke længere skaber kriminalitet, som de gør i dag. For man kan ikke undfly det onde ved simpelt hen at undertrykke det, men ved at virkeliggøre vilkår, under hvilke det gode overlader det onde mindre og mindre plads.

Det er NATO’s krige, de økonomiske uretfærdigheder og ødelæggelsen af værdige livsvilkår, der har skabt betingelserne for terrorisme. Det samme gælder for den kyniske og forbryderiske politik med del og hersk i traditionen efter Det britiske Imperium, og imod hvilket intet i realiteten har modsat sig i vores transatlantiske univers.

At sætte en stopper for rædslen indebærer således en absolut politisk kursændring. Med lanceringen af gensidig udvikling, »win-win«, der sikrer, at vores børn og børnebørn lever bedre end vi selv, er denne lancering, der er annonceret af de kinesiske og indiske ledere, den eneste, virkelige kilde til fred. Samtidig med, at vi i Mellemøsten bekæmper alle terroristgrupper, Islamisk Stat såvel som al-Nusra-Front og Erobringshæren.

Denne lørdag, den 14. november, i Wien, bør Frankrig spille en aktiv rolle i forhandlingerne, der tilsigter at lancere en fredsproces i Syrien, idet vi koordinerer vores indsats med det russiske diplomati, og ikke spiller i hænderne på dem, der tager friheden som gidsel.

I Mellemøsten må Islamisk Stat slås i hjertet af sine økonomiske ressourcer, med bombardementer af deres olieledninger og ved at slå de banker, der hvidvasker deres ressourcer, hvilket hidtil ikke er sket.

Der må sættes en stopper for medskyldigheden i terrorismen hos Qatar, Saudi-Arabien og Emiraterne, uden at vise dette klientel nogen forekommenhed. Og sluttelig må man samtidig genskabe økonomiske udviklingsbetingelser i alle regionens lande, for at migranterne dér kan genfinde værdige livsbetingelser, hvilket Kina tilbyder os ved at udstrække sit koncept med Den nye Silkevej. I mellemtiden må man, i alle regionens flygtningelejre, og i samarbejde med de internationale, humanitære organisationer, skabe disse værdige vilkår ved at sikre tilstrækkelige fødevarer, lægebehandling, anstændige, midlertidige beboelser og uddannelse til børnene.

Dette koncept er ikke russisk, kinesisk, amerikansk eller fransk, det er det koncept, der retfærdiggør nationalstatens eksistens: at tjene menneskehedens sag. Frankrig bør indtage en prominent plads i dette afgørende engagement, og ikke underkaste sig barbarer i djellaba, kameez eller jakkesæt.  

Jacques Cheminade, leder af Solidarité et Progrès.

Ovenstående leder af Jacques Cheminade er oversat fra fransk. Vore fransktalende læsere kan følge med i situationen i Frankrig på Solidarité & Progrès’ hjemmeside: http://www.solidariteetprogres.org/

København, 13. november 2015 – Den 10. nov. afholdt Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS, et heldagsseminar om Kinas nye rolle i Mellemøsten. To medlemmer fra Schiller Instituttet i København fik lejlighed til at indskyde længere kommentarer, stille spørgsmål og få kontaktinformation fra de fleste af de internationale talere og mange interessante deltagere.

Invitationen begyndte: »Er magtbalancen mellem USA og Kina ved at ændres i Den persiske Golf? Vil Kinas stigende økonomiske interesse i Golfen føre til en mere aktiv kinesisk udenrigs- og sikkerhedspolitik der? Hvad er forventningerne til Kina fra de arabiske Golfstater, og vil Kina kunne håndtere dem?«

Der var talere fra Kina, Japan, Mellemøsten, Danmark og Norge. Konferencen foregik på engelsk; programmet kan ses her: www.diis.dk/en/event/china-and-the-challenges-in-greater-middle-east og videoen vil snarest være tilgængelig.

Schiller Instituttets første intervention lød (parafrase): USA modarbejder politikken med Den nye Silkevej, som Schiller Instituttet har været fortaler for siden 1990’erne, fordi USA agerer som en britisk agent for at forhindre afslutningen af den unipolære verden. Der er fare for en atomkrig, som blev adresseret ved en konference i Washington. Kina opfører sig mere amerikansk end amerikanerne – dvs. mere, som USA plejede at være. Spørgsmålet er, hvordan kan vi få USA til at opføre sig som en republik og samarbejde med Kina og BRIKS? Kina foreslog økonomisk udvikling i Syrien under topmødet i Wien. Kan I sige noget om dette?

Den japanske taler, der havde talt om Kinas rolle i Afghanistan, bad SI om at uddybe spørgsmålet, hvilket gav hende mulighed for at sige mere om BRIKS og Kinas indsats for at hæve levestandarden for sin befolkning; at initiativet med Ét bælte, én vej måtte forlænges (ind i Mellemøsten, -red.) Vi må få Vesten til at droppe sin politik og erkende, at tiden er kommet for en multipolær verden.

Den japanske taler sagde, det var et meget vigtigt spørgsmål, og svarede, at vi bør droppe konfrontation over for Kina om »principper«, som menneskerettigheder, og gå sammen med dem om at gennemføre »praktiske« (dvs., økonomiske og politiske) løsninger. En dansk taler, der arbejder i den politiske afdeling i den Danske Ambassade i Washington, pegede på områder, hvor USA og Kina allerede samarbejder.

Schiller Instituttets anden intervention kom efter taler om islamisk ekstremisme i Kinas Xinjiang-provins, og om stormagtskonflikter med Mellemøsten som omdrejningspunkt, og som var meget kritisk over for USA’s nylige politik for regimeskift. Den anden SI-repræsentant fulgte op på den første, med den rolle, SI har spillet med forslaget om politikken for Den nye Silkevej, Helga Zepp-LaRouches opfordring til, at Kina forlænger denne politik ind i Mellemøsten og Afrika som en løsning på den aktuelle flygtningemigration, det kinesiske forslag ved topmødet i Wien om at genopbygge Syrien samt vores forslag til en økonomisk genopbygning af Syrien.[1] Hvad med kinesisk, amerikansk osv. samarbejde om at genopbygge Syrien?

Da disse spørgsmål kom gruppevis, blev de desværre ikke besvaret under det offentlige møde, men under en privat diskussion bagefter. Seminaret var live-streamet, så mange flere har kunnet høre SI’s interventioner.

SI’s repræsentanter talte med næsten alle deltagerne i pauserne og fik stor interesse omkring vores rapport om Den nye Silkevej, samt kontakter, vi følger op på.

[1] Se Projekt Fønix: En genopbygningsplan for Syrien 

13. november 2015 – Det forlyder, at der er en aftale på vej mellem Den europæiske Union og Tyrkiet om flygtningespørgsmålet, der, som forventet, er fuldstændig utilstrækkelig i forhold til opgaven. The Guardian rapporterer, at det blev besluttet, under et EU-hastetopmøde på Malta på sidelinjen af EU-Afrika-topmødet, at tilbyde Tyrkiet 3 mia. euro til gengæld for at systematisere flygtningestrømmen til Europa, og som ville omfatte registrering af flygtninge i Tyrkiet og med Europa, der indvilliger i at tage et vist antal hvert år. Tyrkiet skal så acceptere ikke-syriske flygtninge, der forlod Tyrkiet for Europa, men som ikke kvalificerer til flygtningestatus. Pengene skal gå til flygtningenes underhold i Tyrkiet. Der skal være et topmøde senere på måneden eller i december med Tyrkiet for en endelig aftale.

Den tyrkiske avis Hurriyet rapporterer ligeledes, at der har været forhandlinger mellem EU-kommissionsvicepræsident Frans Timmermans og højtrangerende tyrkiske regeringsfolk den 11. nov. i Ankara, hvor en flygtningeaftale, der er parallel med den, Guardian rapporterer om, blev udarbejdet i udkast. Udkastet kræver også en genoplivelse af forhandlinger om Tyrkiets medlemskab af EU, ved at åbne for flere kapitler og bestemmelser om tyrkiske borgeres rejse uden visum til Schengen-zonen. Til gengæld vil Tyrkiet begynde at gennemføre en aftale om, at migranter igen kan komme ind i landet. Aftalen skal ratificeres af regeringslederne. Timmermans vil fremlægge aftalen for EU-rådet i december, hvor man vil søge enstemmig godkendelse.

I mellemtiden vil præsident for EU-kommissionen Jean-Claude Juncker afholde diskussioner med den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan på sidelinjen af G20-topmødet i Antalya, Tyrkiet, den 15.-16. nov.

Det er interessant, at, alt imens Tyrkiet tilbydes 3 mia. euro, så har EU-medlemmet Grækenland, hvor henved 600.000 flygtninge er ankommet til siden januar i år, modtaget sølle 8 mio. euro.

EU-Afrika-topmødet den 10. nov. domineredes også af flygtningespørgsmålet, hvor europæerne krævede, at de afrikanske lande tager såkaldte økonomiske flygtninge tilbage til gengæld for blot 2 mia. euro. De afrikanske ledere siges at have været rasende over EU’s holdning.

Vi mødes naturligvis i aften under meget alvorlige og forfærdelige omstændigheder, mens rapporter løber ind om, at over 100 mennesker er blevet dræbt i noget, der synes at være terrorangreb i hele Paris. Hele den franske nation er nu i undtagelsestilstand. Jeff Steinberg vil kommentere hele denne situation senere i aftenens udsendelse.

Engelsk udskrift.

MATTHEW OGDEN:  Good evening. It’s November 13, 2015. My
name is Matthew Ogden, and you’re watching our weekly Friday
evening webcast here from larouchepac.com. I’m joined in the
studio tonight by Jeffrey Steinberg from {Executive Intelligence
Review.}
Now, obviously, we are meeting here tonight under very
solemn and horrifying conditions, as we are hearing reports that
over 100 people have died in what seem to be terrorist attacks
across Paris. The entire nation of France is currently under a
state of emergency, and obviously details of these attacks are
still coming in, as this is an ongoing situation. I know Jeff
will have something to say later on this subject, later on this
evening, during this broadcast, as pertains to these horrific
events.
But this evening we’re going to be beginning our broadcast
with an on-the-ground video report from New York City, where the
LaRouche Political Action Committee held a rally earlier today in
front of the headquarters of the {New York Times}. I’m sure many
of our viewers have had a chance to see on the front page of the
LaRouche PAC website a press release which was published on this
website yesterday, which is titled, “Why won’t the {New York
Times} publish Obama’s Drone Papers?”, which makes the point
that, despite the fact that the Times played a central role back
in 1971 in publishing the so-called “Pentagon Papers”, which were
revealed by Daniel Ellsberg, and were released to the American
people by the courageous actions which Senator Mike Gravel took
by reading them into the {Congressional Record} — despite the
fact that the Times was instrumental in this action, which was
instrumental in laying the foundation for the downfall of Richard
Nixon, and the ultimate end of the Vietnam War — today the {New
York Times} has made the willful choice {not} to publish any
serious coverage of the so-called “Drone Papers”, which were
likewise leaked by a courageous whistleblower from within the
drone program itself, a so-called second Edward Snowden, and
published by Glenn Greenwald’s internet-based publication, {The
Intercept.}
Despite thoroughly damning new details that have emerged and
are contained within these documents, the Drone Papers, which
pull back the curtain on the murderous and completely out of
control targetted assassination program that’s being run,
top-down by President Barack Obama, in his weekly kill sessions,
without any due oversight, and from behind closed doors, despite
this, the editors of the {New York Times} have publicly stated
that in their opinion, these new revelations do not “warrant
their own story.”
The truth is — and you can be assured that the {New York
Times} editorial staff well knows this — any widespread and
serious coverage of the “Drone Papers” today. by a major national
newspaper of record, such as the New York Times, in the fashion
of the Times’ own coverage of the Pentagon Papers in 1971, would
have an utterly devastating effect on revealing to the American
people the true reality of how this secret drone program is
actually run, and the character of the President who runs it. And
just as the Pentagon Papers did back then, major publication of
the “Drone Papers” today would likewise lay the foundation for
the indictment and political downfall of this President — as his
murderous proclivities are put on full display for the entire
country to see.
The question is: Knowing all of this, as the press release
puts it, “Is the {New York Times} more afraid of Barack Obama
than it was of Richard Nixon? And will that fear of taking on the
true characteristic of what this President stands for, cause the
{New York Times} to fail to address that awful reality at the
very time that Obama is leading the United States into
unprecedented war-provocations against both Russia and China, and
by failing to do so, thus finding themselves  — the {New York
Times} —  complicit in actions which threaten the outbreak of a
Third World War, and endanger the continued existence of all
mankind.
With that said as an opening statement, we bring the
on-the-ground report from New York City, delivered by LaRouche
PAC’s Daniel Burke:
“Hi, I’m Daniel Burke, and this is a LaRouche
Political Action Committee rally that you’re witness to at the
moment, in front of the {New York Times} headquarters on 41st
Street and 8th Avenue. And we stand here today in the midst of
certainly the gravest crisis that our species has ever faced,
which is well expressed in this banner that we have before us
“Obama Leads America to Hell.” But our mission is to unify the
United States, to have the courage to stand up against the
insanity that is dominating  our government today.
“At the moment, we are on the brink of a thermonuclear war,
because of the fact that this man has been tolerated, and his
provocations against Russia, and against China, are unprecedented
in the history of humanity, in terms of the danger that they
pose. But as we’ve laid out in webcasts over the recent weeks,
there is a clear train of abuses; the evidence is before you, and
now it’s a matter of having the courage to stand up against it.
So that’s what we’re doing today, because the fact of the matter
is that the {New York Times} has been covering up for Obama’s
Satanic drone murders. It’s been released through {The
Intercept}, from a new whistleblower, as we’ve documented in our
webcasts so far: that Obama is at the top of a chain that is
mass-murdering civilians. And the {New York Times} buried the
release of these documents at the bottom of a column a couple of
weeks ago, and then they justified this, by claiming that it did
not warrant its own story.
“So, we stand here to specifically indicate the editors, the
writers, who were involved in this cover-up; demand that this be
brought to justice; and in the meanwhile to consider that what we
need today is for one Senator to stand up, and to move against
Obama. This is what happened with Richard Nixon, and it was in
that case that the {New York Times} had the courage in 1971 to
publish the ‘Pentagon Papers’. Why will they remain silent on
these Satanic murders from Barack Obama?”
OGDEN: Now, Mr. LaRouche wanted to feature this video report
from New York City for the reason that he has placed Manhattan at
the center of his strategy to restore the United States to its
original founding principle as embodied in Alexander Hamilton,
the very opposite of everything that Obama has come to represent
today. Further coverage of this rally will be available on the
LaRouche PAC website, including a longer version of this
on-the-ground report, as well as the text of the press release,
which I mentioned at the outset of tonight’s proceedings.
But, when you place Obama’s drone program in the context of
his open and blatant war provocations against both Russia and now
increasingly against China, in the recent days and weeks, which
will lead to a global thermonuclear war if not stopped.  In that
context, I would like to ask Jeff to elaborate a little bit on
what Mr. LaRouche’s assessment was of the importance of using
this campaign, as you just saw, centered in Manhattan around the
revelations that are now contained and released in the “Drone
Papers” in order to drive Obama from office before he has the
chance to lead the world into World War III.

STEINBERG:  I learned earlier today that there is a joke
circulating very widely in Israel, and I’m sure in other places
around the world.  And the joke goes something like this:  What’s
the difference between God and Barack Obama?  The answer?  God
doesn’t think he’s Barack Obama.
What we’re dealing with here is truly a Satanic personality,
and yet, he’s been permitted to carry out atrocity after
atrocity; all on behalf of the British, whose policy, at the
level of the British Empire, at the level of the British
monarchy, has been always one of massive population reduction
through policies of genocide.  I think that’s the way you’ve got
to understand the events that are unfolding right now in Paris.
In a very real sense, the slaughter that’s taken place over the
last few hours — and of course French authorities are not sure
that it’s over; there were seven attacks against seven different
random targetted popular nightspots all around the city of Paris,
highly coordinated.  Kind of what we saw in 2008 in Mumbai, but
on a much more elaborate scale.  And you’ve got to ask yourself,
where does this kind of Satanic behavior come from?  What are the
roots of this Islamic State jihadist apparatus?
Well, remember that the former head of the Defense
Intelligence Agency, General Michael Flynn, warned earlier this
year in a now widely circulated interview with Al-Jazeera
America, that he had gone to President Obama in the summer of
2012 and warned that the policies that the US was pursuing —
particularly the policies of facilitating the running of heavy
weapons from the Libyan port city of Benghazi into various Syrian
rebel groups — was going to result in the creation of a jihadist
caliphate on the eastern shores of the Mediterranean, and in that
general Middle Eastern region.  Now, this was two years prior to
the formal surfacing of the Islamic State, which really launched
its operations in Iraq with the dramatic takeover of Mosul; and
that was in June of 2014.  So you’ve got high-level US Defense
Intelligence officials telling the President of the United
States, “Drop your fixation with the overthrow of the Assad
government in Syria.  Halt the flow of weapons that were
unleashed on the world as the result of the overthrow of Qaddafi
and his instant execution back in the fall of 2011; which
unleashed floods of weapons throughout Africa.  And through this
Benghazi operation of British Intelligence and John Brennan as
the Counterintelligence Director of the Obama administration, the
weapons began to flow into Syria; and these weapons went into the
hands of the very jihadist networks that we’ve now seen operating
on the streets of Paris.
So, is there a causal relationship between the British
Satanic policies of mass population reduction, often stated by
Prince Philip — the royal consort who insists that the world’s
population must be reduced by 80%.  The fact that General Flynn
openly said that President Obama did not ignore the warnings, but
pursued a willful policy of continuing with the arming of the
Syrian rebels after he was repeatedly told what the consequences
of that would be.  And now we’ve seen those consequences, with
the establishment of the Islamic State; we’ve seen those events
now spilling over into the streets of Paris.  The situation in
France is still unfolding; there’s no definitive answers in terms
of who particularly carried out these heinous attacks.  But we
know that the circumstances under which those kinds of events
could happen, were the product of a persistent line of policy
that has come out of the Presidency of the United States for at
least the last 15 years; the 8 years of Bush and Cheney, and now
the 7-plus years of Barack Obama. So you’re dealing with somebody
who is by his character, pursuing outright policies that are
evil, that are Satanic, and that at their core are British; that
directly go to the demands of the Prince Philips of the world,
who call for mass population reduction.
Now we know that in two weeks, the COP21 climate change
conference is scheduled to happen in Paris; we may very well find
that there was a relationship between these attacks that we’re
now just seeing unfolding on the streets of Paris right now, and
that upcoming conference.  Earlier this week, Secretary of State
John Kerry bluntly stated what has now become obvious; namely
that that COP21 conference — despite the efforts of the papal
encyclical and John Schellnhüber and other outright proponents of
genocide — that conference is likely to fail.  There’s too much
resistance from developing sector countries that realize that
what they’re looking at is a recipe for genocide.  So, what we
have before us then, are other means by which the world is
careening towards the kind of events that can lead to the mass
population reduction policies that are being demanded principally
out of the British monarchy; and are being carried out
principally through agents of that monarchy such as Barack Obama.
So, what have we seen just in the recent days?  The
administration has continued with the drone kill policy; and as
we saw in the rally out in front of the {New York Times}, it’s
quite clear that the White House has put enormous pressure on the
major US media outlets to suppress the story.  Because if the
story were to get national media attention through the {New York
Times}, through the {Washington Post}, through CNN or one of the
major cable news outlets, there would be a groundswell of demand
for President Obama’s removal from office.  These policies are
policies of outright genocide.  And we’ve been continuing our own
investigation into the drone kill policy of Obama; looking beyond
the “Drone Papers” that were released by {The Intercept} about
three or four weeks ago.  And when you dig deeper into this
policy, what you find is that there have been repeated and
consistent studies carried out by the military, carried out by
major thinktanks whose job it is to do analysis of the actions of
the military.  You have the Stimson Center producing a series of
two reports in 2012 and in 2014; the Naval Post-Graduate School
out in Monterrey, California, produced a major study; the Rand
Corporation produced a major study.  In every instance, they can
to the identical conclusion: the drone policy is a failed policy;
it can never work; it will never work. The idea of targetting
priority terrorist agents for elimination, does nothing to reduce
the spread of these kinds of jihadists. If anything, it becomes a
major means of further recruitment, of expansion of operations.
These are not things that are unknown at the levels of the
National Security Council, the Obama White House, and similar
locations. It is {willfully known} that these polices do not curb
terrorism, do not defeat insurgent movements. They feed them,
they fuel them, they expand them.
And so, you really do have a principle here, in which the
objective is not to defeat terrorism, but the objective is to
spread the kind of murderous chaos that weve seen engulf Syria
for the last four and a half years; that weve seen in Iraq and
Afghanistan, going back to the beginning of the Bush/Cheney
administration in 2001, with the aftermath of the 9/11 events
that have been systematically covered up, first by President
Bush, now by President Obama.
The real issue, here, is not exposing the role of the Saudis
in this kind of sponsorship of terrorism, including the 9/11
attacks. The real issue here, is that there is a {conscious
policy} of creating conditions of global instability and chaos,
that ensure that the targetted population- reduction goals are
being met, and war is still one of the major means for that to be
carried out. So, we have a period that weve been living through,
that constitutes more than a Thirty Years War, a period of
perpetual war, and these last two Presidencies have been major
instrumentalities to make sure that that policy happens.
Now, in the past days, in addition to the continuing
cover-up of the Obama drone kill programs which go directly and
personally to Obamas desk in the Oval Office, every single one of
these kill orders has Barack Obamas personal signature on it.
Former Defense Secretary Leon Panetta, when he was asked to
comment about the drone program, simply said, Its the only game
in town. So, this has been the {signature policy} — an
indiscriminate mass murder policy, of this President and of this
administration. The idea of toleration for that, for one moment
more, is something that now clearly threatens us all. If these
kinds of actions can happen in the streets of Paris, France, then
they can happen anywhere, including here in the United States.
Now, not only is Obama continuing to pursue and defend this
policy of drone kill, but, in the past week, weve seen an
escalation on the strategic scale, as well. Defense Secretary Ash
Carter spent last week in Asia, attending the ASEAN Defense
Ministers Meeting. He tried to turn that event, unsuccessfully,
fortunately, into a gang-up against China. The host government,
Malaysia, refused to include a reference to the South China Sea
situation in the draft communiqué for that conference. Carter
showed up — and by the way, the United States is not a member of
ASEAN. Carter was there as an invited guest of the ASEAN
countries, the ten nations of Southeast Asia. But, he basically
intervened to try to hijack the entire direction of that
conference. Fortunately, many of those countries of the region
simply refused to do it. As the result, the conference ended in a
shambles; there was no final communiqué.
From Kuala Lumpur, Carter returned to the United States via
Simi Valley, California, where he gave a major speech at the
Reagan Library, and assailed both Russia and China, and accused
them of sabre-rattling around the threat of nuclear war. What he
was referring to, in the specific case of Russia, is that Russia,
in response to the United States deployment of ABM systems right
along the southern borders of Russia, the expansion of NATO
throughout eastern Europe, in violation of the agreements that
were reached at the time of German reunification. In response to
all of those provocations, the Russians have moved to establish
new levels of defense against what President Putin this week
described as a clear attempt by the U.S. and its allies, to break
up the strategic balance that had existed throughout the period
of the Cold War and the post-Cold War period, up until this time,
and that the United States, by refusing to collaborate with
Russia on some kind of global missile defense program, as
President Reagan had proposed back in 1983, when he was in close
collaboration with Lyndon LaRouche on that project. The United
States policy, is to create a thermonuclear war-winning option.
That poses not just an existential threat to Russia, but a grave
threat to all of mankind.
Now, middle of this past week, President Putin convened the
annual meeting with top Russian defense officials and leaders of
the defense-industrial sector of Russia, at Sochi, on the Black
Sea. In opening remarks to that event, which were widely
televised throughout Russia, Putin made very clear: the United
States has been targeting Russia with the ABM deployment. The
fact is clearly demonstrated, because even after the P5+1 deal
was reached with Iran, the United States announced it was
continuing to move full steam ahead with the ABM deployment, not
in partnership with Russia, but unilaterally, with U.S. allies.
Since the original argument had been made that this ABM system
was strictly directed against Iran, now that Iran has come into
compliance with the nuclear deal, with the P5+1, it just shows
the lie to everything that Obama has been saying on this. Putin
made very clear, that Russia is moving forward to develop new
weapon systems that can defeat any kind of ABM program that the
U.S. puts in place, which {will} be directed against Russia.
At the same time, as reported this week in the {Guardian} —
weve mentioned it here on these Friday night webcasts for some
time — the United States is going ahead with the deployment of
what is, in effect, a new generation of tactical nuclear weapons
that will be forward-based in central and eastern and western
Europe, which will be a new generation. Theyre called the B61-12,
with highly accurate tail-guidance systems, that will penetrate
deeper into Russian territory, with much more precision accuracy,
and therefore these nuclear weapons will have greatly-reduced
thermonuclear payloads, which means that the gap between
strategic nuclear war and tactical-theater conventional nuclear
war, is greatly reduced. In other words, were moving towards a
policy of having a deployable force of thermonuclear weapons,
directed at close range, against targets in Russia.
Now, we learned this past week, through excerpts from a
forthcoming authorized biography of George Herbert Walter Bush
[{Destiny and Power}, by Jon Meacham], that at the time of the
1991 Operation Desert Storm, and again during 2003, during the
period of the invasion and overthrow of Saddam Hussein in Iraq,
[Vice President] Dick Cheney was persistently pushing for the use
of nuclear weapons. In the case of the first war in the Gulf,
Cheney was promoting the idea that the U.S. should use 17
tactical nuclear weapons against targets in Iraq. So now we’ve
got a continuation of that policy under President Obama.
So, here we are, more than 25 years after the end of the
Cold War, the collapse of the Soviet Union, the collapse of the
Warsaw Pact — we’re facing the gravest threat of thermonuclear
war not because of any actions on the part of Russia, but because
of the character of the President of the United States, a Satanic
character who has no sense whatsoever of the consequences of
pursuing this kind of policy of genocide.
So, whether it’s preparing the groundwork for thermonuclear
confrontation with Russia, and similarly with China — we’ve had
B-52 bombers, which are bombers that are capable of carrying
thermonuclear warheads, flying over territory that China claims
in the South China Sea, as China’s sovereign territory, as part
of the Spratly Islands. That happened just in the last several
days, and it’s only now been first acknowledged by the Pentagon.
There was an earlier incident involving naval ships, incursions,
into those same waters.
So we’ve got the targetting of Russia, the beginnings of a
similar outright targetting of China. We have the drone policy,
and the cover-up of that policy. So here we are, literally
looking at somebody whose track record, documented proven track
record, is that of mass murder. And yet there is toleration for
his remaining in office.
Now in our discussion this afternoon with Mr. LaRouche, he
very much placed the emphasis on the situation in Manhattan.
You’ve got a unique characteristic of the population of
Manhattan, the population of New York City and the great
metropolitan area — but particularly the population of
Manhattan. They still have a greater sense of reality, at least
large segments of the population do. They have a greater sense of
the morality that goes with recognizing the great danger that
we’re facing in the world today. And so, if you look back
historically, Manhattan was the place where the core concepts
around which our Constitutional republic was organized were
formulated. They were formulated in Manhattan in particular by
our First Treasury Secretary Alexander Hamilton. There is a
Hamiltonian tradition that prevails, and that tradition is the
organizing principle for our nation, for our republic.
So Manhattan holds a special place for the nation as a
whole. Mr. LaRouche pointed out that if you do a survey, region
by region around the United States, you will find that region by
region the economy has been destroyed. The social fabric has been
gutted. We have drug addiction, suicide, all kinds of social
dislocation because region by region, the economies of these
areas of the United States have been gutted, particularly during
the period first of the Bush-Cheney administration, and at a
greater and greater accelerating rate, under President Obama.
Never mind that since 9/11, $44 {billion} in your taxpayers’
money has gone into the establishment of this drone kill program
that is one of the critical factors that keeps expanding the size
and brutality of the terrorist apparatus that we’ve now seen
playing out on the streets of Paris just in the last few hours.
So we’re dealing with an assault against the American people, an
assault that has weakened the social fabrics of many parts of our
country. So again, Manhattan represents a certain kind of glue, a
potential critical point of inspiration for saving this nation,
and this event that you’ve just seen a brief excerpt of in front
of the {New York Times} headquarters today, is indicative of the
kind of thing that we will be doing at an accelerating and
continuing rate of expansion in Manhattan.
And we’ve got a situation in Washington, where there are a
precious handful of elected officials, people in other positions
within the Federal government, within the military, within the
diplomatic corps, within the intelligence services — a handful
of people — who remain truly committed to the survival of this
nation and the planet, and we call on you, the American people,
to put maximum pressure on them to step outside the bounds of
what’s required to “go along to get along” and for a handful of
these people to step forward and speak the absolute truth about
what has gone on in this country, particularly during the seven
years of this Obama presidency.
One or two leading members of the U.S. Senate, in
particular, taking their oath of office seriously, can bring this
President down and start the process of reversal of this
destructive, literally Satanic takedown of the United States and
everything it has historically stood for. We need that step, but
we need the voice of the American people, led by Manhattan, to
make sure that that actually happens, and that it happens in
time.
OGDEN: Thank you, Jeff. Jeff’s comments just now regarding
the events which occurred in Paris this evening prompted me to
recall the remarks that former Senator Bob Graham made at a press
conference on Capitol Hill on Jan. 6 of this year, which was
nearly hours after the Charlie Hebdo attacks, also in Paris. And
in that press conference, former Senator Bob Graham laid the
responsibility right at the doorstep of President Obama, and put
the fault right on Obama’s doorstep, because of his refusal to
end the cover-up of the 28 pages of the 9/11 Joint Inquiry
report. And as Jeff  just said, this indictment of Obama’s fault
on this matter, obviously still applies, and Bob Graham at that
press conference, called for a Lincolnesque standard of full
disclosure of the contents of the 28 pages in that count, but
also this obviously applies to the “Drone Papers”, and all the
other crimes that remain in the shadows.
Bob Graham was referring to Abraham Lincoln’s full
disclosure of the role of the British in supporting the
Confederacy during the Civil War. And what Senator Graham said at
that time, was that the national security threat lies {not} in
the disclosure of these documents, but in the non-disclosure, as
could be seen then in the case of the attacks on {Charlie Hebdo},
and I believe as can be seen again today in the continuing
attacks in Paris. Also, I would say the 28 pages warrant the
Pentagon Papers treatment by some courageous member of the United
States Senate, or U.S. House.
Now, with that said, we have a question which has come in
from our institutional source, and I’m going to read it. It’s
very brief, and I’m going to ask Jeff to respond: “Mr. LaRouche.
What are your thoughts on the immigration crises in Europe, and
what is our advice to European leaders?”
STEINBERG: Mr. LaRouche’s answer to this question was very
brief and very blunt. He said the first step toward solving this
problem is that Wolfgang Schaüble, the Finance Minister of
Germany, has got to be dumped. Schaüble, in Mr. LaRouche’s words,
belongs to be put in a pig pen, because his ideas and his
opinions stink. He’s terrible, he’s disgusting, and he
personifies those in Europe who are trying to stir up this
refugee crisis into a showdown, a kind of a confrontation that
could ultimately lead to the eruption of an outright civil war in
Europe.  In fact, I greatly feat that in the wake of these Paris
attacks, that you’re going to see an enormous backlash.  German
Chancellor Angela Merkel, who is increasingly becoming a captive
of the revolt by people like Schaüble in her own party, actually
took the surprising, but courageous stance, of saying that these
refugees must be assisted; they must be protected, and they must
be given an opportunity to be integrated into European society.
And so, there’s a deep split over this issue.
The Russians, through President Putin, have intervened
forcefully into the Syria situation to bring the Syria war to an
end.  The Russian military intervention on behalf of the Assad
government, is beginning to show significant success.  Remember,
the Russian involvement only began directly on September 30; so
we’re talking about a period of six weeks.  And in that six week
period, there have been a number of significant setbacks
delivered to the Islamic State and some of the other jihadist
elements of the Syrian rebel opposition.  The area around the
city of Aleppo, which is the industrial capital of Syria, is now
in the process of being retaken by the government forces.  60% to
80% of the population of Syria has now moved, or has already been
located in areas under government protection.  So, the idea that
the Syrian people are fleeing to Europe through Turkey and other
routes to get away from Assad is not the reality of the
situation.  They’re fleeing to get away from the Islamic State,
the Nusra front, and the jihadists who’ve been the instruments
for the war to overthrow the Assad government.
Remember, in August of 2009, President Obama simply
declared, “Assad must go”; and with that declaration, the US
began facilitating the efforts of the Saudis, the Turks and
others to provide weapons to an army of jihadists who have come
in from around the world.  So, defeat the Islamic State; push
back against the tyranny of the Anglo-Saudi apparatus; dump the
likes of Wolfgang Schaüble and others of his ilk, who are trying
to stir up literally a Hitlerian backlash in Europe against these
refugees, who are caught in a trap between the brutality of ISIS
back in the Middle East and Iraq and Syria, and the emergence of
a nativist right wing, literally a Hitlerian backlash inside
western Europe.  If Europe is to survive, if Syria is to be
rebuilt, then you’ve got to take certain decisive actions; and
the United States should be collaborating with Russia in a
coordinated effort to defeat ISIS.  Because every effort that the
US and this so-called coalition of 60 nations has taken against
ISIS has been a completely transparent fraud.
So, who’s responsible for the flood of refugees streaming
into Europe?  Start with President Obama, British Prime Minister
Cameron, former French President Sarkozy, current French
President Hollande.  These are the criminals who, along with the
Saudis, the Turks, the Qataris and the others, have been
providing all of the logistical and other support to the spread
of jihadism.  Because ultimately what they’re out to accomplish
is a population war.  We’ve said this previously.  The British
policy towards the entire Islamic world, is to foment a new
religious Hundred Years War between Sunni and Shi’a on a global
scale; because ultimately their objective is population
reduction.  If they can launch such a Hundred Years War, then how
many of the 1.8 or so billion Muslims on this planet will survive
at the end of the day?  And again, we have a President of the
United States who, by personality and by ownership by the
British, is a fully witting instrument in this process.
So, on the one hand, as Mr. LaRouche said, Schaüble and
people of his ilk have got to be dumped.  They’re the menace;
they’re the danger.  Schaüble wants to go ahead with murderous
austerity against the population of Europe; and has even less
interest in doing anything for these refugees.  And Obama, in his
own right, has carried out the same kinds of policies.  The
destruction of the United States on his watch and on the watch of
the previous President, is a crime beyond imagination.  And so,
it’s time for the American people and even a handful of leading
elected officials in Washington to wake up to exactly where the
clock stands and to act before midnight.

OGDEN:  Well, with that said, I think is the point where we
are going to bring a conclusion to our broadcast tonight.  Again,
I would recommend people go on the website and watch the full
coverage of the rally in front of the {New York Times}
headquarters today in New York City; as well as reading the full
text of the press release that was circulated en masse there
today.  Thank you for joining us, and please stay tuned.  And
please, if you are in the New York City area, participate in the
weekly discussion which Mr. LaRouche holds every Saturday
afternoon with the citizens of Manhattan.  If you’re not, you
have the opportunity to do the same on Thursday nights with the
weekly Fireside Chats.  Thank you very much for joining us
tonight; and please stay tuned to larouchepac.com.

11. november 2015 – Som taler ved et forum om Asiatisk Infrastruktur-Investeringsbank (AIIB) ved Boao-konferencen om asiatisk finansielt samarbejde i London den 10. november, tog chef for AIIB Jin Liqun ikke noget nonsens fra mødeleder Martin Wolf, redaktør for Financial Times, der var sit sædvanlige, bryske selv. »Hvordan kan De tage fejl på så mange punkter i dag, Martin Wolf?« sagde Jin på et tidspunkt. Han bemærkede, at AIIB var en »institution i det 21. århundrede«, og at den ville have de højeste standarder for integritet i sine operationer og lån, »men dog ikke vestlige standarder«. Da Wolf spurgte, om Jin mente, USA og Japan havde været »tåbelige« ved ikke at tilslutte sig, svarede han, at »tåbelig« var det forkerte ord til at beskrive situationen. »Nogle lande har måske brug for mere tid til at se, hvordan tingene fungerer, før de beslutter sig til at være med.« Tidligere i konversationens forløb havde Jin været noget vred over de fjollede angreb, der i begyndelsen blev lanceret mod banken.

Da Wolf spurgte ham, om AIIB ville blive en konkurrent til Verdensbanken, gjorde Jin igen indsigelse. Jin bemærkede, at Bretton Woods-institutioner nu var »halvfjerdsårige«, men han sagde, at han også havde arbejdet for Verdensbanken, og han var »fine« venner med Verdensbankens præsident Kim, og »man kan aldrig nogen sinde erstatte sin bedste ven«. Han sagde, at han værdsatte Kims forsøg på at reformere Verdensbanken, men han vidste, at problemer, der er »akkumuleret hen over syv årtier, ikke kan fikses på en nat«. Han benægtede, at AIIB havde planer om at erstatte Verdensbanken: »Vi er samarbejdspartnere.« Han sagde, at medlemskab af AIIB ville være åben for alle nytilkomne, der accepterer aftaleparagrafferne, der er underskrevet af de stiftende medlemmer.

Han havde tidligere indikeret, at banken ville begynde at finansiere operationer i andet kvartal af næste år og ville koncentrere sig om elektricitet, transport og vandforsyning, da der er et skrigende behov for disse ting. Jin sagde også, at AIIB også ville vælge investeringsprojekter i Afrika og Latinamerika. »AIIB kan investere i et hvilket som helst land«, sagde Jin og kom med eksemplet om finansiering af overvandingsprojekter i Australien, der kunne forbedre sikkerheden for Asiens fødevareforsyning. Selv at låne til lande som Egypten, den første afrikanske stat, der tilsluttede sig banken, »skulle ikke være noget problem«, sagde han.