14. september 2015 – Krigen imod ISIS bliver saboteret af »andre mål« i Obamas styrkers tanker, sagde den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov i et interview med TV Kanal 1, rapporteres det søndag af TASS.

»At udelukke den syriske hær fra at bekæmpe Islamisk Stat er absurd«, sagde han. »De syriske, bevæbnede styrker vil være de mest effektive militærstyrker på jorden.«

Lavrov tilføjede, at da det var et spørgsmål om at destruere kemiske våben for et år siden, blev Assad anset for at være en legitim præsident for Syrien, og hans handlinger blev hilst velkommen i FN’s Sikkerhedsråds resolutioner.

»Der gik et år, og så holdt han op med at være legitim, for truslen er nu ikke kemiske våben eller kemisk stof, men en terrortrussel«, sagde Lavrov, og beskrev det som en fremgangsmåde ud fra en ideologi.

»Jeg håber, jeg ikke svigter nogen ved at sige, at nogle af vore modparter, medlemmer af koalitionen, siger, at de undertiden har informationer om, hvor og i hvilke positioner der er visse IS-grupper, men koalitionens kommandør – i USA, naturligvis – ville ikke gå med til at levere et angreb«, sagde han.

»En analyse af koalitionens flyvning giver besynderlige indtryk«, sagde han. »Mistanken er noget andet end det erklærede mål med at bekæmpe Islamisk Stat – der er noget andet i denne koalitions mål«, sagde ministeren. »Jeg vil ikke komme med nogen slutninger – det er ikke klart, hvilke indtryk, information af højere ideer, kommandøren måtte have – men der kommer signaler af denne art.«

https://soundcloud.com/si_dk/hvad-putin-vil-tale-om-pa-fns-generalforsamling-den-14-september-2015

14. september 2015 – Den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov leverede en forpremiere på præsident Putins tale i FN under et interview med Ruslands TV Kanal 1 i søndags.

Han sagde, at dette »ikke er et rutinemøde« i FN, fordi det er »en jubilæumssamling«. Putin vil tale om Ruslands synspunkter i hovedspørgsmål.

Først på listen er USA’s indsats for at forhindre fremkomsten af BRIKS-nationerne (formuleret diplomatisk):

»først og fremmest er der de systematiske problemer, der fremkommer i forbindelse med forsøgene på at tilbageholde den objektive proces med at skabe en ny, multipolær verdensorden, der kan reflektere den objektive skabelse af nye centre for økonomisk, finansiel magt og for politisk indflydelse«,

sagde Lavrov, oversat (til engelsk) af TASS.

For det andet, USA’s samarbejde med terrorister:

»Herfra kommer de emner, vi alle kender: bekæmpelse af terrorisme, der bør være fri af dobbelte standarder, terrorister kan ikke opdeles i gode og dårlige, det er nytteløst at antage, at det kunne være muligt at samarbejde med nogle af disse ’dårlige’ ekstremister med det formål at opnå nogle snævre, geopolitiske mål.«

Dernæst, USA’s ensidige, imperialistiske politik:

»Desuden er der problemet med ensidige midler for tvang, og ikke kun imod den Russiske Føderation … de vestlige modparter, først og fremmest under indflydelse af den amerikanske psykologi, er i færd med at miste kulturen med dialog og diplomatiske afgørelser.«

»Det iranske atomprogram var en fremragende og ekstremt sjælden undtagelse«, sagde Lavrov, alt imens de i de fleste tilfælde, der fortsætter med at fremkomme i Mellemøsten og det nordlige Afrika,

»forsøger at bruge magtmidler, direkte indgriben, ligesom det var i Irak og Libyen, og således krænker beslutninger taget i FN’s Sikkerhedsråd, eller anvendelsen af sanktioner«.

De gennemtvinger nogle politiske processer, sagde han, over indenrigspolitiske situationer, »det være sig i Yemen eller i Sydsudan«, og de forsøger at kontrollere det udefra. Lavrov konkluderede:

»Denne fremgangsmåde kunne, hvis den var mere solidt baseret på aftaler mellem parterne, og ikke kun på råd udefra, være mere farbar. Så snart et sådant system begynder at ’skride’, hvilket er uundgåeligt i tilfælde med påtvungne løsninger, trækker de omgående deres ’sanktionsknipler’ frem med ønsket om at straffe dem, der ikke ville overholde deres fremgangsmåde«,

»Dette vil præsident Putin tale om, og om problemet med at knuse det verdensøkonomiske rum, som nu, med rammerne for WTO, vi har ikke effektivt fremskridt i forhandlinger om universelle fremgangsmåder over for nye sfærer af økonomiske og teknologiske relationer mellem lande … Han vil også berøre visse detaljerede aspekter, som Syrien eller den ukrainske krise. Alle kriserne af denne art udvikler sig ud fra systemiske problemer i forsøgene på at fryse processen med at skabe den poly-centrerede verden.«      

14. september 2015 – I løbet af de næste to uger vil den russiske præsident Vladimir Putin ankomme til New York med et forslag om at skabe en virkelig, international koalition for at knuse ISIS og de andre, barbariske terroristorganisationer, der er udsprunget af Bush/Cheney-Obama-ødelæggelseskrigene. Ruslands militære initiativ er allerede ved at blive lanceret i Syrien og efterlader således præsident Obama og hans team i Det Hvide Hus totalt forvirrede og afsløret af Putins fremragende flankeoperation, der ville gøre general Douglas MacArthur stolt. Visse personer i Det Hvide Hus og Udenrigsministeriet tager skridt til at bygge en blokade rundt om Syrien for at stoppe russisk humanitær og militær assistance – en handling, der hurtigt ville overgive hele Syrien til de barbarer, der finansieres af Wahhabiterne i Saudi-Arabien.

Men fremtrædende personer i USA og Europa kommer i stigende grad offentligt frem for at fordømme krigspolitikken, og til støtte for Putins initiativ. Denne indsats anføres i USA af Lyndon og Helga LaRouche, der får tilslutning fra fhv. amerikansk justitsminister, Ramsay Clarke, og fhv. senator fra Alaska, Mike Gravel, med taler på Schiller Instituttets konference på Manhattan for at mobilisere New Yorks borgere og nationen, samt, via Internet, hele verden – til at handle i disse næste, »mest vigtige uger«, hvor en FN Generalforsamling træder sammen i New York. »Vi må nu gribe dette øjeblik«, sagde hr. LaRouche, 

»med denne nye, internationale forsamling, der er fuldt ud klar over – dens bedste folk er fuldt ud klar over – denne situations implikationer, nu. Det, vi må organisere, i hele USA i særdeleshed, men også i hele verden, er at forhindre lanceringen af en atomkrig«.

I Tyskland finder der et dramatisk skifte sted, først i form af Tysklands beslutning om at åbne sine arme til de bølger af flygtninge, der er blevet drevet ud af det nordlige Afrika af Obamas morderiske krige og de terrorister, som disse affødte, og i dag i form af Angela Merkel, der åbent erklærede, at

»Tyskland og andre vesteuropæiske magter må arbejde sammen med Rusland, så vel som med USA, for at løse krisen i Syrien«.

I Rusland gav udenrigsminister Lavrov en forpremiere på den tale, som præsident Putin vil holde i FN.:

I meget klare vendinger sagde Lavrov, at Putin vil identificere,

For det første, faren ved Vestens imperialistiske indsats for at tilbageholde fremvæksten af nye centre for økonomisk og politisk magt;

For det andet, Vestens overlagte samarbejde med terrorister for at »opnå et eller andet snævert, geopolitisk mål«; og

For det tredje, anvendelsen af ensidig tvang og sanktioner, uden for international lov«, under indflydelse af den amerikanske psykologi »for at gennemtvinge regimeskift imod bestemte nationer.

Lavrov tilføjede, at præsident Putin vil tale om »ødelæggelsen af det økonomiske rum i hele verden«.

Dette initiativ skaber evnen til at opnå de nødvendige forholdsregler for at stoppe krigen og skabe et nyt paradigme i verden, baseret på menneskehedens fælles mål – fjernelse af præsident Obama gennem det 25. forfatningstillæg, lukning af Wall Street gennem Glass-Steagall, samt gennemførelse af Verdenslandsbroen sammen med USA’s naturlige allierede, der nu repræsenteres af BRIKS-nationerne.

Den kommende, internationale forsamling er derfor absolut afgørende. Det er ligeledes absolut afgørende, at vi bidrager med vore evner til at gøre denne kommende forsamling, denne store forsamling, til en succes. For dette kunne være menneskehedens sidste chance. Det er det ekstreme synspunkt, men ting, der tilnærmer sig dette, er der.

Følgende er et udskrift af Lyndon LaRouches indledende indlæg til konferencen:

Dennis Speed: Jeg er Dennis Speed, og på vegne af Schiller Instituttet vil jeg gerne byde jer alle velkommen til dagens konference: »Skabelsen af et fredsparadigme: En Ny Æra for menneskeheden, i hvilken vi alle bliver virkeligt menneskelige«. Konferencen vil forme sig som et symposium, og vi begynder med det samme med vores første taler, stiftende redaktør af Executive Intelligence Review, økonom og statsmand, hvem I alle kender, hvem de fleste mennesker elsker, og hvem nogle mennesker er dødsens rædde for, Lyndon LaRouche.

Lyndon LaRouche: Jeg er lettet over, at jeg får endnu en chance for at mødes med vores kære ven her, og jeg er virkelig beæret over hans tilstedeværelse her på dette tidspunkt (formentlig en reference til Ramsay Clarke, der taler umiddelbart efter Lyndon LaRouche, -red.).

Det spørgsmål, vi er forelagt, er sandsynligvis et af de mest betydningsfulde i moderne historie generelt. Vi befinder os på randen af en generel, seminuklear krig, på global skala. Det betyder ikke, at dette nødvendigvis vil ske, men det betyder, at de handlinger, vi må tage for at forhindre dette i at ske, er meget krævende, og også meget presserende. Vi har nu, i USA, anledningen til at fremlægge, hvad sagen er i denne situation. Problemet er … lad mig sige det således, der er en tidsplan at tage hensyn til … Ved denne uges slutning, og i begyndelsen af næste uge, står en af de mest betydningsfulde udviklinger i moderne historie for at udspille sig. Den vil udspilles under denne nye forsamling af den internationale bevægelse for fred, hvilket er den bedste benævnelse for det. Fra dette tidspunkt må vi indse, at det er tilfældet. Vi er på tærsklen til termonuklear krig. USA’s præsident, Obama, er en af de førende instrumenter, der leder verden hen imod en atomkrig, og dette betyder generelt en form for udslettelseskrig. Denne ting, der vil ske, i begyndelsen af næste uge, er sandsynligvis absolut nødvendig, for at undgå faren for en atomkrig. Vores præsident er selvfølgelig nøglen, den største kilde til denne trussel i øjeblikket. Ikke som person, men som et individ, der er præsident for USA, og med mindre han suspenderes under bestemmelserne i det 25. forfatningstillæg, kan han stadig udløse en atomkrig på global skala. Et fuldt potentiale for dette eksisterer nu. Og derfor, det, der vil ske i den kommende uge, i næste uge, og fremefter fra denne periode, vil blive afgørende for, hvorvidt verden er parat til at forhindre lanceringen af en atomkrig. Det er det, spørgsmålet drejer sig om.

Der er mange aspekter i dette, for spørgsmålet er, hvorfor lod menneskeheden overhovedet sig selv blive involveret i dette rod. Jamen, der var problemer, falske, i den måde, folk tænkte på, f.eks., siden begyndelsen af det tyvende århundrede er den måde, vi lever på, blevet mere og mere degenereret. Folk er ikke helt så begavede, eller bekymrer sig ikke helt så meget om menneskeheden, som de gjorde ved afslutningen af det foregående århundrede. Dette er derfor et presserende spørgsmål. Vi må erkende, at den måde, vore skolesystemer, vore uddannelsessystemer, vores økonomiske system sådan, som det er organiseret, vore levestandarder, vore standarder for uddannelse af unge mennesker; alle disse ting er blevet sat på spil siden begyndelsen af det tyvende århundrede, da denne forandring fandt sted. Så vi har nu nået det punkt, hvor spørgsmålet om det tyvende århundrede er blevet til et punkt, hvor regningen skal betales. Vi må nu bruge dette øjeblik, med denne nye, internationale forsamling, som er fuldt ud klar over – dens bedste folk er klar over, hvad implikationerne af denne nuværende situation er. Vi må derfor arrangere en runde, især i USA, men også i hele verden, for at forhindre lanceringen af en atomkrig. Det er, hvad Obama repræsenterer! Og at få ham taget af dagsordenen ved hjælp af det 25. forfatningstillæg er en absolut forudsætning for menneskehedens almene sikkerhed i dag. Den kommende, internationale forsamling er derfor absolut afgørende. Det er ligeledes absolut afgørende, at vi bidrager med vore evner til at gøre denne kommende forsamling, denne store forsamling, til en succes. For dette kunne være menneskehedens sidste chance. Det er det ekstreme synspunkt, men ting, der tilnærmer sig dette, er der. Det har været under opbygning, lige siden Franklin Roosevelt forlod præsidentembedet; der har – på trods af gode præsidenter, der har været et par stykker – men på trods af disse præsidenter og andre repræsentanter for vores regering, har den generelle karakteristik af vores regering været en degenerativ udvikling. En degeneration af alting. En degeneration med hensyn til vores Forfatning, og hvad den betyder. Denne begivenhed, der skal forsamles i den kommende uge, er derfor det, vi alle må koncentrere os om, ikke blot internt i USA, men også globalt. Der er bevægeler i verden, der kan gøre dette, men de må bringes sammen, og kræfter af en anden mening må indskrænkes. Det er, hvad jeg mener, situationen er. Hvad jeg ser, eller hvad jeg frygter.

Dennis Speed: Mange tak.

Hele konferencen kan ses her: https://www.youtube.com/watch?t=15&v=mI7CTSrsUt8

Helga Zepp-LaRouches tale begynder 34:00 min. inde.

Verden er i en tilstand af generel krig, selv om generel krig endnu ikke er brudt ud, og muligheden for en strategisk faktor, der kan ændre spillet – en intervention fra den russiske præsident Vladimir Putin, der især vedrører den aktuelle situation i Syrien – kunne forandre alt i den aktuelle, strategiske verdenssituation.

Download (PDF, Unknown)

“Hr. LaRouche sagde, at, selvfølgelig er der en mulighed for at løse denne forfærdelige krise, denne krig, der nu er blevet ført mod Syrien i næsten fire år. Og selvfølgelig er USA og Rusland det afgørende omdrejningspunkt for enhver form for løsning”

Download (PDF, Unknown)

Denne konference i New York den 12. september er skabt som en vigtig del af en international mobilisering for at stoppe den umiddelbare fare for en konfrontation med Rusland og Kina, og for at formulere varige løsninger på globale konflikter og krig.

Schiller Instituttet cirkulerer en indtrængende appel (på fem kontinenter) med titlen: Stop den akutte fare for 3. Verdenskrig!

 Vi opfordrer dig indtrængende til at underskrive og cirkulere appellen.

Download (PDF, Unknown)

Jeg mødte Amelia tilbage i begyndelsen af 1980’erne i Virginia, i sammenhæng med min mand, Lyndon LaRouches samarbejde med mange amerikanske borgerrettighedsaktivister. Hun var et usædvanligt menneske med stor, magnetisk tiltrækningskraft, og som omgående kunne hæve sin lytter op på et højere, historisk plan. Hun så Schiller Instituttet som fortsættelsen af borgerrettighedsbevægelsen og bidrog til Instituttets arbejde fra 1984 og frem til 2009 som vicepræsident, med mange internationale turneer, taler og interventioner.

Download (PDF, Unknown)

10. september 2015 – I går talte den russiske præsident Vladimir Putin om flygtningekrisen i Middelhavsområdet på en video på den italienske webside Pandora TV.

Bemærk: Dette grove afskrift kommer fra videoens italienske undertekster og er endnu ikke blevet kontrolleret i forhold til den russiske original.

Putin siger:

»Jeg mener, at denne krise var fuldstændigt forudsigelig. Man vil måske huske, at vi i Rusland, og i særdeleshed jeg selv, sagde ofte for nogle år siden, at Europa ville stå over for problemer i stor skala, hvis vore såkaldte vestlige partnere fortsat insisterede på den forkerte udenrigspolitik, som jeg altid har kaldt det, især i regionerne for den muslimske verden, i Mellemøsten og i Nordafrika; en politik, som de stadig forfølger.

Hvad er denne politik? At de gennemtvinger deres standard uden at tage historie, religion og kultur i betragtning – dvs. disse regioners nationale karakteristika. Dette er, for det første, den politik, som vore amerikanske partnere har gennemført; Europa lader sig blindt tage med på slæb af respekt for de såkaldte allierede forpligtelser og betaler nu den højeste pris. Jeg er overrasket over at se, hvordan nogle amerikanske medier kritiserer Europa for dets for hårde linje, som de siger, over for flygtninge. Det er imidlertid ikke USA, der er ramt af sådanne flygtningestrømme; det er Europa, der, efter blindt at have fulgt ordre, der kommer fra Amerika, nu er hårdest ramt af krisen.

Jeg taler hverken for at prise vores forudseenhed, eller for at afsløre vore partneres snæversyn, eller for at fornærme nogen; vi må forstå, hvad der må gøres.

Hvad bør der gøres? Svaret er meget enkelt: vi må allesammen, og det ønsker jeg at understrege, bekæmpe terrorisme og ekstremisme af enhver art. Først og fremmest i de lande, der er i vanskeligheder. Efter at have løst dette problem – uden det er intet fremskridt muligt; hvordan skulle vi kunne skabe fremskridt i områder, der kontrolleres af Islamisk Stat? Det er umuligt, folk flygter fra disse områder. De dræber hundreder af tusinder, sprænger kulturmonumenter i luften, brænder folk levende eller drukner dem, de hugger hovedet af levende folk osv. Hvordan kan man leve dér? Selvfølgelig flygter folk.

Vi må derfor:

• Sammen effektivt bekæmpe terrorisme og ekstremisme.
• Genopbygge økonomien og den sociale sfære i disse lande. Kun således, ved at vise respekt for disse folkeslags og landes historie, tradition og religion vil vi blive i stand til at genopbygge deres statsdannelse og yde politisk og økonomisk hjælp i en større skala.

Hvis gør fællessag med indsatsen i alle disse sektorer, vil vi få positive resultater. Hvis vi handler hver for sig og bliver ved med indbyrdes at diskutere nogle kvasi-demokratiske principper og procedurer i nogle bestemte territorier, så vil dette føre os frem til en større situation med dødvande.«   

10. september 2015 – Den 29. juli sagde fhv. chef for DIA, Michael Flynn, til Al Jazeera, at præsident Obama med fuldt overlæg havde ignoreret DIA-advarsler fra 2012 om faren for sunni-jihadist terrorisme i Irak og Syrien, hjulpet af en våbenstrøm fra Libyen, og fortsatte den politik, der har ført til opkomsten af Islamisk Stat (ISIS) og al-Qaedas Nusra Front. Gen. Flynn klargjorde, at dette ikke blot var et spørgsmål om at vende det »blinde øje« til, men var en bevidst beslutning om en politisk strategi fra Obamas Hvide Hus’ side. Gennem den efterfølgende udstationering af Patriot-missilbatterier langs med den tyrkisk-syriske grænse, har Obamaregeringen og NATO-allierede skabt en de facto »flyveforbudszone« i det nordlige Syrien, der har gjort det muligt for ISIS og Nusra at blomstre. Enhver idé om, at Obama skulle lede en koalition imod ISIS, er en total svindel. Obamas skamløse forkælelse af Saudi Arabiens Kong Salman sidste fredag, præcis én uge fra 14-års dagen for de saudisk støttede 11. september-angreb på World Trade Center og Pentagon, var blot yderligere bevis på Obamas overlagte støtte til de salafistiske terrorlegioner.

Nu har den russiske præsident Vladimir Putin krævet at se præsident Obamas kort og sender russisk udstyr og militærstyrker ind i Syrien for at føre en regulær militærkampagne imod de saudisk- og Obamastøttede jihadister. Som Lyndon LaRouche første gang erklærede i sidste uge, så vil det blotte initiativ for en sådan regulær militæroperation til støtte for Assaad-regeringen i Damaskus drive præsident Obama til vanvid – selv før de første russiske bomber rammer ISIS-mål. Siden han i sidste uge uden yderligere forklaring konkluderede, at den russiske intervention er »dårlig«, har præsident Obama øvet pres mod NATO-allierede, inkl. Bulgarien og Grækenland, for at de skulle nægte russiske fly, der medbragte nødhjælp til Syrien, ret til overflyvning.

Mens forsøgene på at lægge hindringer i vejen for de russiske handlinger allerede er slået fejl (amerikanske regeringsfolk har bekræftet ankomsten af store transportfly og skibe, der medførte avanceret russisk udstyr sammen med 1.000 enheder af modulhuse til en formodet ny flybase nær Latakia), så har de derudover afsløret Obamas virkelige identitet som en lakaj for de selv samme britisk-saudiske kredse, der gennemførte de oprindelige 11. september angreb (2001) og Benghazi-angrebet 11. sept. 2012, hvor ambassadør Christopher Stevens og tre andre amerikanske embedsmænd blev dræbt af al-Qaeda.

Hvis Obama fortsætter sine forsøg på at forhindre Ruslands seriøse planer om at destruere Islamisk Stat og andre jihadist-brigader, vil han blive yderligere offentligt afsløret. Hvis han gør forsøg på at gå frem med sin igangværende plan om at fremprovokere krig med Rusland, på trods af Putins flankeoperation i Syrien, vil han møde stadig voksende modstand mod sit vanvid. Der skal kun nogle få, mentalt raske individer inden for regeringen til for at påkalde det 25. forfatningstillæg og fjerne Obama fra embedet i samme øjeblik, han gør tegn på at tage skridt hen imod at fremprovokere krig.

Faren ved en sådan generel krig bliver bredt afsløret på begge sider Atlanten. I denne uge genudgav European Leadership Network en rapport fra august 2015, der advarer om faren for et krigsudbrud på det europæiske kontinent og kræver, at NATO-Ruslandsrådet genetableres for at bekæmpe krigsprovokationerne. Det nyligt udgivne dokument indeholdt underskrifterne fra yderligere 75 europæiske og russiske ledere, inklusive fhv. forsvarsministre, pensionerede øverstbefalende officerer og fhv. NATO-topembedsmænd.

Nu på lørdag den 12. sept., blot tre dage før åbningen af FN’ Generalforsamling, finder en stor konference sted på Manhattan, sponsoreret af Schiller Instituttet, og som bringer ledende personer sammen, der er modstandere af Obamas vanvid.

Tiden er inde til, at Obama, gennem et forfatningsmæssigt mandat, fjernes fra embedet. Det er den sande prøve på lederskab, i en verden, der konfronteres med termonuklear udslettelse, så længe Obama forbliver i embedet. Putins handlinger i Syrien har afsløret Obamas beskidte hænder bag jihadist-svøben.

Se Live Stream her: https://larouchepac.com/20150908/schiller-institute-conference-creating-peace-paradigm-new-era-mankind-where-we-all-become

This September 12th conference is designed as an important part of the international mobilization to stop the immediate danger of confrontation against Russia and China and to give voice to permanent solutions to global conflicts and war. The event’s feature presentation will be a dialogue between American Statesman Lyndon LaRouche, former U.S. Attorney General Ramsey Clark, and former U.S. Senator and 2008 Presidential candidate Mike Gravel, who made history in 1971 when he read a significant portion of the Pentagon Papers into the public record. With all eyes on Manhattan on the eve of the U.N. General Assembly and Pope Francis’ first visit to the United States, Mr. LaRouche’s intervention into Manhattan, to shape the debate about the very existence of the future of mankind, is something you do not want to miss. Join the discussion, tune in live, this Saturday the 12th, at 2:30 pm eastern.

The full Schiller Institute invite can be viewed here.

8. september 2015 – European Leadership Network (ELN), en tænketank, der består af fhv. europæiske og russiske forsvars- og udenrigsministre og andre eksperter på højt niveau, har netop udgivet en fornyet hasteappel for »nye fælles forholdsregler for NATO og Rusland for at forhindre en militær konfrontation i Europa«.

For mindre end en måned siden, den 12. august, udgav ELN et dokument, der erklærede, at »NATO-Ruslandsrådet bør hasteindkaldes« for at vedtage et Forståelsesmemorandum, der fastlægger bestemmelser for »sikkerheden ved træfninger i luft og på vand mellem de to sider«.

Som den nye ELN-meddelelse erklærer: »De nye gruppe af underskrivere bag disse forslag lægger yderligere vægt til dem, der udtrykker bekymring for den kurs, som de politiske og militære relationer mellem Rusland og Vesten har.« Dokumentet fra august måned erklærede åbenhjertigt: »Rusland forbereder sig på en konflikt med NATO, og NATO forbereder sig til en mulig konfrontation med Rusland.« Som Helga Zepp-LaRouche skrev dengang: »Det eneste, der er forkert i denne undersøgelse, er den antagelse, at en sådan krig ville være begrænset til Europa. Det ligger i sådanne tings natur, at en sådan krig omgående ville blive en global atomkrig og ville føre til den menneskelige arts udslettelse.«

De 75 sikkerheds-ledere inkluderer to fhv. NATO-generalsekretærer (Javier Solana og Jaap de Hoop Scheffer); fhv. allieret næstkommanderende for Europa, SACEUR, (John McColl, 2007-11); flere fhv. forsvarsministre (inkl. Frankrigs Alain Richard, Tysklands Volker Rühe og Polens Janusz Onyskiewicz); flere fhv. udenrigsministre (inkl. Ruslands Sergei Ivanov og Boris Pankin, Det forenede Kongeriges, U.K.’s Malcolm Rifkind og Danmarks Uffe Ellemann-Jensen); og andre, højtrespekterede sikkerhedsledere (såsom Tysklands Wolfgang Ischinger og U.K.’s general, Sir David Richards).

ELN INCIDENT MAP 2014:

1) 3 March: Near-collision between airliner and Russian aircraft

INCIDENT: A commercial airline narrowly avoids collision with a Russian recon aircraft due to the latter’s not broadcasting its position.

CATEGORY: High Risk. Had a collision occurred, this would have caused a major diplomatic response, condemnation and further isolation of Russia.

2)  June: Simulated attack by Russian aircraft on Denmark

INCIDENT: Armed Russian aircraft approach the heavily populated Danish island of Bornholm before breaking off in what appears to have been a simulated attack.

CATEGORY: Serious. The Danish intelligence service described the incident as “of a more offensive character than observed in recent years.” At the time of the simulation, the island in question was hosting a major meeting of Danish politicians and journalists.

• 3) 16 July: Provocative Russian action aimed at Swedish aircraft

INCIDENT: Armed Russian aircraft intercepts Swedish surveillance plane conducting operations between Gotland and Latvia in international airspace, flies 10 metres from the plane.

CATEGORY: Serious. Indicated more aggressive approach by intercepting aircraft than in previous encounters.

• 4) 18 July: US aircraft violates Swedish airspace to avoid Russian interceptor

INCIDENT: American surveillance plane conducting operations near Kaliningrad takes refuge in Swedish air-space after being approached by Russian fighters. This evasive action takes place without prior Swedish approval.

CATEGORY: Serious. Indicated more aggressive approach by intercepting aircraft than in previous encounters and forced the U.S. aircraft to violate Swedish airspace

• 5) August 2014: Multiple breaches of Finnish air-space by Russian state aircraft

INCIDENT: Multiple breaches of Finnish air-space by Russian state aircraft.

CATEGORY: Serious. Finland has already articulated that it will respond more firmly to future violations, this is already an escalation.

• 6) 5 September: Abduction of an Estonian security service operative

INCIDENT: Estonian security service operative captured by Russian agents on Estonian territory in a raid involving communications jamming and smoke grenades. Incident took place immediately after Obama’s assurances to the Baltic States.

CATEGORY: High Risk. Incursion into NATO member state’s territory. Had the Estonian official or his colleagues resisted, fatalities on either side would have been a catalyst for further escalation.

• 7) 17 September: Violation of Swedish airspace

INCIDENT: Two Russian military aircraft cross into Swedish air-space south of the island of Oland.

CATEGORY: Serious. Su-24 bombers intentionally violated Swedish airspace. Swedish Foreign Minister described it as ‘most serious aerial incursion’ in years.

• 8) 17 – 27 October: Swedish ‘underwater activity’ hunt

INCIDENT: Major submarine hunt prompted by reports of “underwater activity” in Swedish territorial waters.

CATEGORY: High Risk. Biggest anti-submarine operation in Sweden since the Cold War.

• 9) 28 – 30 October: Massive surge of Russian aviation activity along NATO borders

INCIDENT: In a series of developments, aircraft from Nato states and partners track Russian long-range bombers conducting missions over the North Sea, Atlantic and the Black Sea, as well as a big formation of Russian fighter and bombers conducting missions over the Baltic Sea; all missions conducted in international airspace

CATEGORY: Serious. Large-scale Russian air operation involving different kind of aircraft and different zones of operation. While no incursion into any national airspace was reported, the operation added to increased tensions along the Nato-Russia borders.

• 10) 28 – 30 October: Massive surge of Russian aviation activity along NATO borders

INCIDENT: In a series of developments, aircraft from Nato states and partners track Russian long-range bombers conducting missions over the North Sea, Atlantic and the Black Sea, as well as a big formation of Russian fighter and bombers conducting missions over the Baltic Sea; all missions conducted in international airspace

CATEGORY: Serious. Large-scale Russian air operation involving different kind of aircraft and different zones of operation. While no incursion into any national airspace was reported, the operation added to increased tensions along the Nato-Russia borders.

8. september 2015 – Når den kinesiske præsident Xi Jinping i næste måned besøger England, forventes det, at han vil underskrive en aftale med den britiske premierminister David Cameron, der vil iscenesætte den 50 år gamle europæiske kernekraftindustris afgang ved døden, såvel som Asiens opkomst i den nye, økonomisk verdensorden.

Aftalen om kernekraft vil involvere Storbritanniens Hinkley Point-reaktor, der bygges af Frankrigs Electricité de France, EDF. Den skulle efter den oprindelige plan begynde at operere i 2017, men er blevet udsat til 2024 pga. af problemer med finansieringen fra britisk side, samt tekniske problemer med EDF-reaktordesignet på den franske side. En lignende reaktor, der bygges af EDF i Flamanville i Frankrig, er tredoblet i omkostninger, og tidsplanen er blevet forsinket i seks år. Aftalen med Kina involverer også endnu en ny reaktor, som Storbritannien planlægger at bygge ved Sizewell i Suffolk.

Kina tilbyder at være med til at betale for de to, nye EDF-kernekraftværker i Storbritannien og begynder med en stor, mindretalspost i Hinkley Point-kraftværket. Kina bliver også juniorpartner i Sizewell-værket og vil dække en del af omkostningerne til dette. Til gengæld vil Kinas Almene Kernekraftgruppe og Kinas Nationale Kernekraftselskab få retten, der nu ejes af EDF, til et kraftværk i Bradwell. Kina skal gennemgå processen med at få godkendt dets eget design for kernekraftværk i Storbritannien (med hjælp fra franskmændene), hvilket vil være et afgørende gennembrud for Kinas flyvefærdige eksport af kernekraftindustri.

7. september 2015 – Den netop afsluttede uge var vidne til et dramatisk, strategisk skift som følge af den russiske præsident Vladimir Putins og den kinesiske præsident Xi Jinpings koordinerede handlinger. Disse handlinger inkluderer, som de mest fremtrædende:

a) Den imponerende kinesiske militæropvisning under Sejrsdagsfesten (hvor Putin stod ved siden af Xi under hele forløbet);

b) Putins flankeoperation i Syrien, hvis præcise art stadig er ved at blive udarbejdet, men som synligt har destabiliseret Obamas Hvide Hus; og

c) Det Østlige Økonomiske Forum (ØØF) fra 3.-5. sept. i Vladivostok, der var centreret omkring en hel stribe af nye, russisk-kinesiske aftaler, og som den russiske viceudenrigsminister Morgulov karakteriserede som

»en storstilet, kæmpestor, langsigtet strategisk indsats, der, er jeg sikker på, vil omforme hele det eurasiske rum, når det er gennemført«.

Ud over sin hovedtale den 4. sept., mødtes Putin den 5. sept. med chefen for den store, kinesiske delegation, vicepremierminister Wang Yang, hvor Putin understregede de to landes »broderskab i kamp«. Putin indledte deres diskussion med atter engang at rose Kina for deres Sejrsdagsfest,

»som minder os om tragedien med Anden Verdenskrig, om det kinesiske folks heltemod og vores broderskab i kamp. I dag står vi over for en hel del opgaver og udfordringer, som vi kan og må håndtere i fællesskab«.  

Den russiske præsident understregede, at

»samarbejde mellem Kina og Rusland i Fjernøsten ser meget lovende og betydningsfuldt ud«.

“Før militærparaden for at markere 70-året for det Kinesiske Folks Sejr i Modstandskrigen imod Japan og afslutningen af Anden Verdenskrig. Putin med præsidenten fra Kasakhstan, Nursultan Nazarbayev (venstre) og Kinas præsident, Xi Jinping.” – kremlin.ru  

Wangs respons var tilsvarende stærk, og han bemærkede, at Putins tale til ØØF-forsamlingen »i høj grad forstærkede vores tillid til vores samarbejdes succes«. Han rapporterede, at Putin under BRIKS-topmødet i Ufa personligt havde inviteret Xi til at sende en delegation til ØØF-mødet, og at Xi »tillægger denne begivenhed stor betydning« og derfor sendte sin vicepremierminister, og »med mig er der ti regeringsministre og fire guvernører«. Han tilføjede, at 60 førende kinesiske selskaber, der repræsenterede indtægter for mere end 2 bio. dollars, »hvilket næsten udgør 25 % af Kinas BNP, også var til stede. Jeg tror, at, efter Deres tale, vil vore kinesiske selskaber have mere tillid til et fortsat succesrigt samarbejde« mellem de to lande.

Sammen med Kina var der i alt 2.500 deltagere ved ØØF. Iflg. russiske medierapporteringer i Tass og Sputnik har arrangørerne kun forventet 1.000 deltagere, men 4.000 mennesker forsøgte at tilmelde sig, og de kunne kun håndtere 2.500. Der var 32 officielle, udenlandske delegationer, hvor de største var fra Kina, Sydkorea og Japan. Fra den russiske side blev Putin ledsaget af flere ministre og guvernørerne fra ni fjernøstlige regioner. Over 80 kontrakter til en værdi af 19 mia. dollars blev underskrevet, iflg. russiske regeringsfolk.

8. september 2015 – På et Phoenix TV-talkshow i går aftes opfordrede Gerd Müller, tysk minister for samarbejde og udvikling, til en særlig, international indsats for at bringe fred til Syrien: »Vi har brug for et nyt initiativ fra FN. EU, Rusland, Iran og Tyrkiet må hoppe over deres egen skygge og bringe en afslutning på det forfærdelige myrderi dér, efter fire år. Vi må have en våbenstilstand i Syrien. Det, der foregår dér, kan man ikke forestille sig.«

Müller krævede, at EU-staterne viser et større humanitært engagement for at afhjælpe nødsituationen i de stater i Mellemøsten, der forfølges af borgerkrig, men også et engagement i stater som Libanon og Jordan, der har givet ly til millioner af flygtninge. »Hvis vi ikke gør mere på stedet, vil folk begynde at komme til Tyskland og Europa. Vi kan ikke opbygge en mur omkring os.«

Müller havde barske ord til EU-kommissionen, som han anklagede for at have handlet alt for sent: »Det er kynisk, vi skal kæmpe med Bruxelles for at få hjælp i størrelsesordenen 1 mia. euro til et nødhjælpeprogram. Hvis vi ikke handler, begår vi en synd imod de europæiske værdier.« Alene i de seneste tre år er 100.000 spædbørn blevet født i flygtningelejrene i Syrien. »Skal vi først vækkes af billeder af frosne spædbørn, eller er vi ude af stand til at handle tre måneder forud«, sagde Müller og tilføjede også barske ord til en verden, »der bruger 1,2 bio. euro hvert år på våben, men kun 120 milliarder euro til udviklingshjælp … dette må ændres«.

Beate Merk

Bayerns Europa-minister, Beate Merk, udstedte et hasteopfordring i dag til USA om at afslutte krigen i Syrien: »Verdens mest betydningsfulde stater, og mest de, der har vetoret i FN’s Sikkerhedsråd [de fem permanente medlemmer], anmodes om i fællesskab at gøre enhver indsats for at opnå en politisk løsning på den syriske konflikt. Især efter aftalen om det iranske atomprogram bør USA og Rusland søge løsninger også for Syrien. Så længe, regionen forbliver ustabil, vil flygtningestrømmen ikke ophøre.«  Merk appellerede også »til USA som en ledende, global spiller i Mellemøsten om at tage væsentligt flere flygtninge, end det hidtil har gjort. Men jeg ser også en forpligtelse her for de arabiske Golfstater og for Rusland«.

Titelfoto: Gerd Müller. Fra 2014. 

8. september 2015 – I flere radiointerviews i dag erklærede fhv. chef for NATO’s Militærkomite (2002-05) general Harald Kujat (pens.), her til morgen på Radio Berlin-Brandenburg (RBB): »Det er min personlige mening, at vi bør forsøge at smede en Stor Alliance med Rusland« for at stoppe krigen i Syrien, »og det betyder, at Vesten i realiteten burde arbejde sammen med russerne«.

Kujats synspunkt er, at den eneste grund til, at briterne og franskmændene ønsker at vær aktive med luftangreb, er fordi de har hørt, at russerne måske kommer. Han tilføjede imidlertid, at »luftangreb ikke vil afslutte denne krig«. Da radioværten på RBB påpegede amerikanske bekymringer over en russisk, militær tilstedeværelse og spurgte, om en sådan alliance var realistisk, svarede Kujat, »Jeg ved det ikke, men det afhænger faktisk her af, om USA er villig til at bidrage til en langsigtet løsning eller ej. Efter min mening er det nødvendigt, af politiske og militære grunde, at have en alliance. Den politiske fordel er, f.eks., at vi kunne få et FN-mandat til humanitær intervention … Og militært har det den store fordel, at man ikke kommer i sammenstød mellem vestlige og russiske styrker … Det, der skiller os, er forskellige strategiske mål. Rusland ønsker selvfølgelig at støtte og styrke Assad-regimet, og det vil Vesten ikke, men alle burde have det overordnede mål at bringe denne krig til en afslutning.«

Tidligere på morgenen sagde general Kujat til Norddeutscher Rundfunk (NDR), at procentdelen af flygtninge i Europa repræsenterer en fraktion af de flygtninge, der er internt i Syrien og i nabolandene. Han rejste dernæst det provokerende spørgsmål: Er det vores mål at smide Assad ud, »eller er det vigtigere at afslutte krigen og således afslutte civilbefolkningens lidelser?«

Han sagde også, at Saudi Arabien og Iran burde bringes ind for at få en regional løsning. Samarbejde med Rusland, som de foreslog i 2012, og som blev afvist, »og det var forkert«, understregede han.

7. september 2015 – Præsident Bashar Assads syriske Udenrigsministerium indleverede to breve som ilbud den 6. sept. til FN’s generalsekretær Ban Ki-moon og formand for FN’s Sikkerhedsråd Vitaly Churkin, som i tilintetgørende vendinger angriber den britiske premierminister David Camerons og andre regeringsmedlemmers diskussion i de sidste 72 timer om, at Storbritannien måske vil indlede en bombekampagne på syrisk territorium, angiveligt imod ISIS.

Brevene, her i parafrase af regeringens Syriske Arabiske Nyhedsbureau (SANA), bemærker, at

»Den britiske regering har ingen ret til at prædike demokrati, menneskerettigheder og kamp mod terrorisme for andre, når det selv har brugt alle sine evner og bragt sin ’kolonierfaring’ i spil med at yde alle former for støtte, inklusive finansiel, militær, politisk og mediemæssig støtte, til terroristorganisationerne i Syrien.

Det faktum, at den britiske regering har sendt terrorister og ekstremister til Syrien, såsom dets nationale ’John, ISIS-slagteren’ og hen over årtier har givet ly til andre, såsom Abu Qatada og Omar Abdel-Rahman, afslører Storbritanniens politiske hykleri og dets falske påstande om at promovere demokrati, bekæmpe terrorisme og beskytte menneskerettigheder.«

Brevene fastslår, at den britiske regerings aktivitet, inklusive landets Udenrigsministerium, mht. Syrien, består i at »yde direkte støtte til terroristorganisationerne«. Storbritannien

»modsiger landenes pligt til at forsvare deres territorier og folk under FN’s Charter og i overensstemmelse med international lov og Sikkerhedsrådets resolutioner«.

Brevene fra det Syriske Udenrigsministerium konkluderer, at

»Storbritannien bør snarere holde prædiken for sig selv, især, fordi det er en permanent medlemsstat i FN’s Sikkerhedsråd, før det prædiker for andre, eftersom mange mennesker, inklusive folk fra regionens lande og fra lande i Asien, Mellemøsten og Latinamerika frem til i dag lider under Storbritanniens og andre kolonistaters kolonipolitik.«

Syrerne har sat fingeren på Hendes Majestæts regerings kolonipolitik og krigsprovokerende politik, der har iscenesat krige i Irak, Libyen, Syrien, Afghanistan, Yemen, så vel som også i Ukraine, hvilket kunne udløse en global udslettelseskrig.   

Foto: David Cameron og Bashar Assad

7. september 2015 – Sahra Wagenknecht og Dietmar Bartsch, ledere i parlamentsgruppen for Tysklands hovedoppositionsparti (venstrefløjen) Die Linke, har beskyldt e vestlige lande for at være hovedårsagen til den aktuelle flygtningekrise, som Europa i øjeblikket tager livtag med – den største udfordring med flygtninge, siden Anden Verdenskrig.

»Vestlige lande, under USA’s anførsel, har destabiliseret hele regioner ved at muliggøre terrororganisationer, blandt andre ting, og udnytte dem … Enhver, der forvandler Mellemøsten og det øvrige Sydvestasien til et brændpunkt, med krige, droneterror, våbenleverancer og overlagt destabilisering, har skylden for, at millioner af mennesker må forlade deres hjemland.«

De sagde,

»bander af mordere, såsom Islamisk Stat (IS), blev indirekte støttet og forsynet med penge og våben af lande, der er allieret med Tyskland, hvilket har bragt millioner af mennesker ind i brutale krige og borgerkrige«.

Wagenknecht og Bartsch kritiserede kansler Merkel for sin opførsel og sagde, at

»hvis Forbundsregeringen havde bare et minimum af mod, ville de forlange, at USA, der er hovedårsagen til flygtningetragedien, bør i det mindste lægge ryg til en del af omkostningerne«.

Herudover kræver de to politikere et omgående stop for tysk våbeneksport og for en forhøjelse af Tysklands udviklingshjælp og dets bidrag til FN’s Verdensfødevareprogram – der har advaret om, at det må nedskære hjælpen til flygtningelejre pga. manglende midler til at købe mad og medicin for. Med de aktuelle flygtningestrømme som baggrund er Verdensfødevareprogrammet kritisk underfinansieret, som relaterede FN-programmer generelt er det.

I Østrig har oppositionspartiet Frihedspartiet, fra den yderste højrefløj, givet USA og NATO-militæralliancen skylden for at udløse flygtningekrisen.

»USA og NATO har ødelagt Irak og Libyen med deres militære intervention, bomber og missiler; med at yde finansiel, logistisk og militær støtte til oppositionen imod præsident Assad i Syrien, og således muliggjort ødelæggelsen, kaosset, lidelserne og den radikale islamisme (IS) i regionen«,

Sagde Hans-Christian Strache på sin Facebook-side.

»USA har i årtier anstiftet brande i Mellemøsten, og har den frækhed at hævde, at ansvaret for den flygtningestrøm, der er udløst, ligger hos Europa. Det er geostrategisk af-tribalisering, når det er bedst«,

Skrev han.

 Foto: Sahra Wagenknecht og Dietmar Bartsch

Fra LaRouche-bevægelsen, 7. september 2015 – Vi befinder os på randen af en virkelig krise, på national (USA) og international skala – Putins Rusland har foretaget sit træk, og Obama er ved at gå amok. Vi har endnu ikke set, at han flipper helt ud, men det er undervejs.

Vi må være forberedt: især os, for vi så alt dette komme, da andre nægtede at tro det. Vi forstod f.eks. betydningen af sejrsmarchen på jubilæumsdagen i Beijing, den 3. september. Nu, da Putin er i færd med at tage forholdsregler til at beskytte Syrien og knuse ISIS, vil Obama enten blive nødt til at trække følehornene til sig, eller også skabe den hedeste konflikt nogen sinde.

Obama har insisteret på, at han ville kontrollere Syrien, at ISIS ikke måtte elimineres, men at præsident Assad i stedet skulle fjernes. Putin sagde »Nej«. Han nøjedes ikke med at sige det – han handlede på det. Det er spørgsmålet: der finder et opgør sted mellem Putin og Obama. Og Putin kommer ikke med indrømmelser: indrømmelsen må komme fra Obama.

Tysklands sindelagsskift i flygtningespørgsmålet, deres beslutning om at acceptere hundreder af tusinder af flygtninge, byder også Obama trods. Og de vil heller ikke trække sig.

Fra og med mandag morgen har dette nået et kritisk stadium. Det, Putin har krævet, er fuldstændig rimeligt. Vil Obama give op? Vil han trække sig? For, hvis han ikke vil, så er vi tæt på en tilstand med Tredje Verdenskrig. Hvad vil der ske? Det er svært at sige. Folk må tage et standpunkt. Det bedste udfald vil være, at Obama skrottes. Alle ved, at dette er det store opgør. Hvad vil de gøre?

Obama bluffer, men det er et farligt bluffnummer, fordi han er en galning og en massemorder. Han siger, »Jeg vil dræbe … dræbe! Jeg gav ordre til drab«. Vi har oplevet to embedsperiode under Cheney med dette, og nu næsten to endnu værre embedsperioder under Obama. Hvor er legaliteten i dette? Vil Kongressen handle som idioter? Eller vil de sige, »Obama er gået for vidt«.

Obama må smides ud af embedet under det 25. forfatningstillæg, i betragtning af beviserne for, at han ønsker at beskytte den nazi-lignende ISIS-organisation og vælte den legitime, syriske præsident. Alt, hvad Obama gør, er svindel; det meste af verden vil være mere end lykkelig ved at komme af med ham. Obama må smides ud af embedet, punktum. Det er den eneste løsning for menneskeheden, og det eneste, folk behøver at sige, er dette.

De Forenede Nationers Generalforsamling står for at forsamles i New York. Vil de læne sig tilbage og se på, at en atomkrig lanceres? Vi befinder os i en kompleks situation, hvor der ikke gives klare svar, men de tilnærmelsesvise konklusioner er klare. Obama er ikke den aktive person her; det er Putin, som man ser stå ved siden af den kinesiske præsident Xi Jinping under paraden i Beijing den 3. september. Som næste skridt er Putin parat til at sparke ISIS ud af Syrien, og han har fuldstændig ret. Hvis han tillod Obama og ISIS at vinde, ville der blive en kædereaktionsagtig degeneration i hele området. Den bedste løsning er at smide Obama ud nu.

Støt os, så vi kan fortsætte kampen! 

Kontakt os, og se, hvad du kan hjælpe med 

Foto: Sejrsstatue på Triumfbuen på Palads Pladsen i Skt. Petersborg, Rusland, for sejren over Napoleon.

6. september 2015 – I et arbejdsdokument fra 4. sept. med titlen, »En politik for Europa: Krigsforbrydelser«, lægger Spaniens Ekai-center, en tænketank, ansvaret for de massive tabstal, der især påføres flygtninge fra Nordafrika og Mellemøsten, på en krigspolitik, der forfølges af medskyldige regeringer, med Washington i spidsen, der følger »Wall Streets strategi«. Dokumentet argumenterer:

»Under det ene påskud efter det andet, med den ene løgn efter den anden, er Afghanistan, Irak, Libyen, Syrien og Yemen blevet destabiliseret, invaderet og nådesløst bombarderet i løbet af de seneste 15 år.« Resultatet er ikke blot liget af dette ene, syriske barn, der druknede på en europæisk strand, men dødsrater, der rangerer mellem en og tre millioner mennesker, »alt sammen baseret på beslutninger fra Washington og dets vestlige allierede, der, og lad os klart slå det fast, ikke har været andet end en uafbrudt række af krigsforbrydelser«. Tony Blair er et almindeligt kendt tilfælde, men der er et stort antal politikere, samt europæiske og amerikanske medier, som har del i forbrydelsen.

»En krigsforbrydelse er en krigsforbrydelse. Og en uafbrudt række af krigsforbrydelser med en eller flere millioner dødsfald som konsekvens er en så oprørende grusomhed, at den kan ødelægge Europas fremtid som en førende civilisation på planeten. Glem græsk civilisation, klassisk kunst, Renæssancen og demokrati. I løbet af disse år nedriver vi selv mange århundreders europæisk civilisations civiliserende arv.

Problemet er således ikke, hvordan vi skal sørge for disse tusinder af flygtninge, der ankommer til vore kyster. Mange flere vil ankomme, hvis vi ikke stopper alt dette. Problemet er, hvordan vi bringer disse vestlige regeringer, der er ansvarlige for disse krigsforbrydelser, til fald. Og hvordan vi skal forsøge at fængsle de politiske ledere og medier, der er ansvarlige for krigsforbrydelserne.«

6. september 2015 – Tysklands venstrefløjs-oppositionsparti Die Linke har angrebet USA hårdt for dets indirekte støtte og finansiering af »morderiske bander, såsom Islamisk Stat«, og kalder det for hovedårsagen til flygtningekrisen. Anklagerne blev fremført i Forbundsdagen og er indeholdt i et forslag, der skal fremstilles på mandag, iflg. Der Spiegel. (http://www.spiegel.de/thema/die_linke/)

Partiet siger, at »Vestlige lande med USA i spidsen har destabiliseret hele regioner«, fordi de gjorde terrororganisationerne til instrumenter, og således udsatte millioner af mennesker for brutale krige og borgerkrige.

Die Linke opfordrer Tyskland til at have modet til at bede USA selv give adgang til de flygtninge, der flygter fra kaosset. Udlægget på SpiegelOnline følges op af over et hundrede kommentarer, hvoraf de fleste støtter, hvad Die Linkes erklæring siger.

5. september 2015 – Nogle europæiske personer er begyndt at påpege det indlysende: de millioner af flygtninge i Mellemøsten, af hvilke kun 2 % er på vej til Europa – for indeværende – er resultatet af krige, der aldrig burde have fundet sted.

Den finske præsident Sauli Niinsitö påpegede, i et interview med det finske Nykypäiväja Verkkouutiset, at årsagen til flygtningekrisen var krigen i Syrien. Han refererede til rapporter om forhandlinger mellem Rusland og USA og sagde, at dette er en god udvikling, der må finde sted. Niinistö støttede fuldstændigt sin forgænger, præsident Maarti Ahtisaari, der i 2014 udtalte, at Rusland i 2012 foreslog at samarbejde om Syrien, men at briterne og amerikanerne ikke var interesseret i noget som helst andet end at få Assad ud. Niinistö sagde, at Ahtisaari havde ret, og at USA, Rusland og EU nu måtte finde et fælles grundlag for samarbejde imod ISIS.

Den tjekkiske præsident Milos Zeman, den eneste, europæiske regeringsperson til at deltage i Sejrsparaden for Anden Verdenskrig i Beijing på trods af pres fra EU, talte, iflg. flere tjekkiske presserapporter, med præsident Putin om behovet for, at Vesten samarbejder med Rusland om anti-ISIS-operationer. Han refererede til latterlige handlinger, der havde ført til denne situation, uden at nævne navne.

Chefredaktøren for Mainzer Allgemeine Zeitung, Friedrich Roeingh, skrev en kommentar, hvor han sagde, at Ruslands involvering i Syrien er det første glimt af håb og roste Putins indsats sammen med Saudi Arabien og Iran for at finde en løsning i Syrien.

De flygtninge-skabende krige, fra Afghanistan, til Irak-2003, Libyen-2011, samt Obamas dækning over ISIS siden, er resulteret i det følgende:

Antallet af flygtninge i regionen rager i øjeblikket højt op over det antal, der er på vej til Europa (2 %); her følger dimensionerne:

SYRIEN: 7,8 mio. mennesker er internt fordrevet, og yderligere 4 mio. syriske flygtninge huses af lande i regionen, Tyrkiet, Libanon, Jordan, Egypten, Irak, plus de flygtninge, der forsøger at nå til Europa – i alt mere end halvdelen af en befolkning på 20 mio.

LIBYEN: den tunesiske præsident Marzouki erklærede i august, at 2 mio. libyere er flygtninge i Tunesien, en tredjedel af den libyske befolkning før NATO-angrebet i 2011.

IRAK: som følge af ISIS-offensiven, som Obamaregeringen tillod, er der nu 2 mio. interne flygtning i Irak; dette ud over de 250.000 syriske flygtninge i landet.

AFGHANISTAN: den procentdel af afghanere, der er nået frem til Europas porte, er blot en lille del af de 3-4 mio. afghanere, der nu er flygtninge i regionen.

Foto: Flygtning. Her: Libyske flygtninge på vej til Tunesien, feb. 2011.

Schiller Instituttets formand, Helga Zepp-LaRouche:

»Du ved sandsynligvis ikke noget om det endnu, for massemedierne dækker det ikke, men virkeligheden er den, at menneskeheden allerede har indledt en fuldstændig ny æra med BRIKS-landene. De er i færd med at virkeliggøre et fuldstændigt nyt økonomisk og finansielt system. Kina er i færd med at bygge den Nye Silkevej, der bringer udvikling og fred til alle lande, der deltager i projektet. Kinas kultur er orienteret imod en bedre fremtid for menneskeheden, og hele den kinesiske befolkning deltager optimistisk i denne fællesmission.

Den indiske premierminister Modi har udtrykt det således: ’BRIKS-landene udgør den første alliance i historien, der ikke defineres ud fra sine aktuelle kapaciteter, men ud fra det fremtidige potentiale, og det er dets befolkningers kreativitet.’

Lad os gøre alt, vi kan, for at få de europæiske nationer og USA til at gå med i dette optimistiske perspektiv for fremtiden.«

(Men uanset, hvilken form for trykkemaskine, der bruges, må vore trykkeriarbejdere …)

 Speaker: »Den største udvikling i vores levetid er blevet fuldstændigt blokeret af medierne. Er der noget, medierne ikke vil have, du skal vide?«

 Den kinesiske præsident, Xi Jinping:

»Vi har kun en planet, og landene deler denne ene verden. For at få fremgang i Asien, og i verden, kan vi ikke undvære hinanden. Det, som Kina derfor har mest brug for, er harmoniske og stabile, nationale forhold, og fredelige og rolige, internationale forhold. Uroligheder og krig er imod det kinesiske folks fundamentale interesser. Kina har, i moderne tider, lidt under uroligheder og krig i mere end et århundrede, og det kinesiske folk ville aldrig ønske at påføre andre lande, eller folkeslag, den samme tragedie. Historien har lært os, at intet land, der forsøgte at opnå sit mål ved hjælp at magt, lykkedes med det.«

 Den russiske præsident, Vladimir Putin:

»Vi går nu ind i en ny fase af vores nationale udvikling. Vi må forstå, at de fremtidige generationers liv og vore udsigter som land og som nation afhænger af os i dag, af vores faste beslutning om at udvikle vore udstrakte vidder fra Det baltiske Hav til Stillehavet.«

 Den indiske premierminister Narendra Modi:

»Ligesom vi kæmpede for vores frihed, ligesom vi kæmpede sammen; vi var ikke adskilt dengang. Vi var sammen. Vandt vi ikke kampen om frihed imod det imperium? Hvis det indiske folk kunne fjerne så stort et imperium uden at have regeringsmagten, uden våben og endda uden ressourcer, så er det, venner, nutidens nødvendighed at udrydde fattigdom. Kan vi ikke overvinde fattigdommen? Mine kære, 1,25 milliard landsmænd, lad os beslutte at udrydde fattigdommen, vinde kampen imod den. Lad os gå frem med drømmen om at udrydde fattigdom i Indien.«

Fra den Gamle Silkevej …

til den Nye Silkevej:

Et nyt paradigme for civilisationen

Med formand Tom Gillesberg